1. No category

Historie & Oldtidskundskab
1) Hurtigskrivning/brainstorm - eleverne skriver deres umiddelbare viden om emnet
som indledning på forløbet.
2) Kildeproduktion - eleverne producerer skriftlige kilder, hvor de omsætter deres
viden om dette eller hint historiske emne til en selvvalgt skriftlig form. Det kan være
et brev, en instruks, en indskrift, eller andet. Der skal være fokus på ophavsituation og
afsender-modtagerforhold.
Herefter laver de øvrige elever kildekritik på kilderne.
3) Eleverne skal i et Haiku-digt (fem, syv, fem) opsamle deres viden om forløbet. De
pædagogiske overvejelse bag: de snærende bånd vil aftvinge eleven en
vidensdestilleringsproces, der fremelsker en fokusering på de væsentligste elementer i
det givne forløb.
Ke, Id, da hi, fr, ty, en, bk, bi (2.c)
Studieretningsopgave i 2c – billeder
Fag: kemi, idræt, dansk, historie, fransk, tysk, engelsk, billedkunst, biologi
Deltagere: Malte Flint 3z, Anne (AF), Claus (CW), Palle (PK), Torben (TW), Pernille
(PM), Lisbeth (LG)
I kemi er det svært for eleverne at beskrive/læse grafer. Facts får de i tabellerne.
Derfor har vi valgt billeder i bred forstand – billeder, fotos, grafer, tabeller
Samtidig er det vigtigt, at eleverne lærer at skelne mellem de krav, de enkelte fag
stiller til billedanalyse.
I historie skal man med udgangspunkt i historiefaget lave en analyse af billedet som
historisk kilde. Dvs. der skal indgå en række beskrivende ting mht. billedets indhold,
og en meget central side af analysen er kildekritikken. Til mundtlig eksamen skal der
indgå billedmateriale.
I begyndersproget fransk indgår der et billede til den mundtlige eksamen. Her kræves
der, at eleven kan tale ud fra billedet, men ikke lave en egentlig billedanalyse.
I fortsættersprog – engelsk og tysk – kan der indgå billeder til den skriftlige eksamen,
hvilket lægger op til en form for billedanalyse, hvor eleven arbejder med billedets
budskab med relation til tekstforlægget.
I den mundtlige dimension kan billeder i bred forstand bruges i dansk, engelsk og tysk
A på alle mulige måder. Fælles for fagene er, at billedbehandlingen skal indeholde
både analyse og fortolkning.
I billedkunst (B-niveau) skal eleven kunne lave en formanalyse og have forståelse for
billedets sammenhæng med den tid, det er skabt i. der kan være forskellig tilgang,
f.eks. socialanalytisk, formanalytisk og en ikonografisk tilgang.
I kemi og biologi skal de kunne forstå data i en tabel, en graf og figurer. Noget af det
vigtigste i den skriftlige dimension er forskellen på analyse af materialet og en
diskussion af resultaterne. De skal kunne anvende den naturvidenskabelige metode.
I idræt skal eleven lære bevægelsesanalyse, f.eks. biomekanik. I idræt kan eleven
desuden analysere stillbilleder. I forhold til en film, klassen ser, kan det sættes i
relation til Labans bevægelsesideer.
Metode: eleven lærer gennem forløbet de forskellige fags metoder at kende. Dette
understreger det daglige arbejde med metodebevidstheden i de enkelte fag.
Id, sp, en, re, ol, da, hi (2.a)
Som udgangspunkt mener vi, at det er vigtigt, at de skriftlige øvelser enten tager udgangspunkt eller
rundes af med en mundtlig dialog eller øvelse, så vi sikrer forskellige læringsstrategier og dermed
rammer flere elever. Ofte opstår skriveblokering pga. manglende viden om emnet.
Maleriet, billedet eller skulpturen vil være et fint udgangspunkt , da dette medie ofte motiverer
eleverne i det videre arbejde. Vores elever er meget visuelt orienterede og på den måde vil det fænge
eleverne.
Øvelsen Lav en figur (p. 61) vil holde fokus på det faglige, hviket vi mener er det essentielle i arbejde
med skriftlighed. Eleverne magter ofte at formuleres sig fint om let tilgængelig stof, hvorimod sproget
knækker i takt med den taksonomiske skalas stigning. Derfor bør de skriftlige øvelser tage
udgangspunkt i faglig formidling.
I fagene idræt og spansk vil øvelsen Skriv en bevægelse (p. 73) kunne udbygge ovenstående. Spansk
vil også kunne inddrage øvelsen På billedet (p. 90)
I fagene engelsk, religion, oldtidskundskab, dansk og historie vil det være oplagt at inddrage øvelsen
Ekphrasis (p. 84)
Ideen med at tage udgangspunkt i billedet, fotoet, skulpturen etc er også at vise ligheder og forskelle i
fagenes metoder.
Da ikke alle lærere i 2a var til stede, kunne vi ikke beslutte at lave en fælles indsats, men de lærere der
deltog, vil gå i gang med billedbeskrivelser inden jul
Dansk, historie, fremmedsprog
Hf2net.dk – fagligt forum – ny hjemmeside.
Metode:
Påbegynd timer med en lille skriftlig opgave. Evt. udvælg 3-4 fag, der gør det samme.
Fagene kunne tænkes ind i det, så de naturvidenskabelige fag gjorde det sammen, og
de humanistiske/samfundsvidenskabelige fag gør det samme. ”Skriv før du taler ” p.
20.
Overvejelser: De skal prøve én slags øvelser, så de vænner sig til at arbejde på den
måde.
Tværfaglighed:
Dansk/historie/fremmedsprog: Arbejde med taler og argumentation i dansk – i
historie skal de lave en kilde om et givent emne/skrive fra en anden persons
synspunkt i engelsk – hvilke redskaber fra dansk kan bruges til det. ”Skriv som en
anden” p. 34
Overvejelser: Der kommer en logisk sammenhæng mellem fagene
Dansk, samfundsfag
Tværfagligt forløb 1
Her med dansk og samfundsfag som eksempel. Andre fag kan naturligvis anvendes.
I avisugen (46) arbejder dansk med medier, - mere specifikt med dagblade/aviser.
Dansk har fokus på nyhedskriterier, avisens genrer, avistyper, nyhedstrekanten, mv.
Eleverne afleverer i denne forbindelse et læserbrev.
Elevernes kendskab til læserbrev-genren bringes videre til samfundsfag, hvor et
aktuelt, fagligt emne afsluttes med at indlevere læserbreve til forskellige aviser.
Andre fag eksempelvis biologi kan også inddrages i et tværfagligt emne med
samfundsfag, hvor produktet er et læserbrev eller debatforum.
Pædagogiske overvejelser:
•
Motivation og ansvarlighed
•
Almendannelse
•
Ideen er fleksibel, idet mange fag kan inddrages
•
Genrebevidsthed
Tværfagligt forløb 2
Vi har flg. forslag til et par projekter i 2.k.
* Et samarbejde mellem sa og da, hvor der arbejdes med de(n) samme politiske/opinionsprægede
tekst(er), som så redegøres for, analyseres/undersøges og konkluderes samt perspektiveres på af de to
fag. Der afleveres en opgave i hvert fag. Opgaverne rettes på¨de to fags respektive faglige præmisser.
Herved opnås også en metodisk bevidstgørelse.
* Den samme opgave kan principielt laves i et samarbejde ml. en og sa. En tale af Obama eksempelvis
kan af samfundsfag undersøges for sit ideologiske indhold, hvor fokus i engelsk er på stilistiske og
retoriske virkemidler.
Til forsvar for dette samarbejde omkr. de samme tekster er bl.a. at elevernes enorme
afleveringsbelastning kunne lettes.
Sa, da, en, hi, ng, ma
ARGUMENTATION
I hum + samf kan man gøre det oplagte og fokusere på politisk argumentation vha øvelserne
"Svar på postulat" - s. 48, "Læg en Plan" - s. 52, "Tal og Gæt" - s. 87,, "Skriv en Debat i
gang" - s. 102, "Bland dig i en nyhedsdebat" - s. 108
I de naturvidenskabelige fag kan man øve sig på, hvordan fagene argumenterer/forklarer.
Man kan i alle fag også øve sig i de fagfaglige argumentationer - hviodan forklarer man
faget? "Vær naturvidenskabelig ekspert" - s. 82
Mere overordnet struktur til faglig argumentation/opgaveskrivning, logiske sammenhænge
osv i alle fag kan man bruge "Hvis jeg nu...så vil..." - s. 56.
Overvejelserne: det kan være en god måde at gøre eleverne bevidste om deres fags sprog - og
man kan gøre dem opmærksomme på, at der til hvert fag og overordnet er en måde at
argumentere på.
Alle fag
Forløb 1 – Emne: Vikingetiden
Forløb med vikingetiden
Vi foreslår et tværfagligt forløb omkring Vikingetiden, som kan bruges på tværs af
adskillige fag, dvt. Som introforløb i starten, se vedhæftede mindmap. Forløbet
afsluttes ved en form for evaluering med fokus opsamling på elevernes udbytte,
eksempelvis ved mindmap i de enkelte fag, som kan supplere hinanden.
De pædagogiske og didaktiske overvejelser
Fordele:
-
Eleverne lærer at se en ting fra mange vinkler og at arbejde med et emne på
forskellige måder, hvilket gør indlæringen sjov og varieret, som igen kan skabe
højere interesse for et emne.
-
Deres styrker supplerer deres svagheder – Eleverne supplerer yderligere hinanden.
-
De svage motiveres. Ved tværfagligt og varieret metodebrug, kommer alle elever på
banen og får interesse for emnet
-
Udvikling af sociale kompetencer – sammentømring
-
Det skaber sammenhæng i undervisningen mellem de forskellige fag
-
Eleverne skal lære at læse sagprosa på forskellige sprog
-
Der skal til sidst være en vikingefest, hvor man evt. visualiserer nogle af de
gennemgåede topics i forbindelse med emnet
Metode: diverse metoder, alt afhængigt af faget, således at de arbejder varieret med
emnet, men eksempelvis mindmap afslutningsvis i alle fag, hvilket giver en form for
fælles afslutning, og rød tråd mellem fagene. Metode: for eksempel eksphrasis s. 84 i
bogen om skriftlighed.
Forløb 2 – emne: Metode
Alle fag skal lave "Skriv Før Du Taler" i begyndelsen af timerne, for at sætte fokus på
lektielæsning & formålet med dette, plus træne eleverne i at
fokusere på, hvad der er vigtigt i det de læser. - side 20
Ullempen kan være, at det kan blive vældig kedeligt for eleverne, hvis der ALTID skal være
dette pkt i starten af timerne. Vi foreslår en begrænset peiode, f.eks. 2 mdr. Så kan det være,
at "den gode vane" hænger ved?
Klassen skal i de forskellige fag arbejde med "Fede Formuleringer" - eleverne kan få faglige
begreber på plads på denne måde, og øve sig både til de skriftlige opgaver/eksamener, men
også til den mundtlige eksamen. Fagets identitet bliver her meget klart defineret, og højner
niveauet på sigt. - side 126
Klassen kan i de relevante fag arbejde med "Sær dig i en andens sted" - eleverne får trænet
deres evne til at tage forskellige synsvinkler på det samme emne. Især samf, engelsk, historie
, religion og dansk kan have glæde af dette, men i de naturfaglige fag kan man evt. bruge den
til at forklare begreberne til forskellige modtagere. - s. 100
Forløb 3 – Emne: læserbrev
I fagene arbejdes der med læserbrede i de forskellige forløb. I danskfaget har eleverne har fået instruks
i, hvordan et læserbrev skrives. Læserbrevene udarbejdes i første omgang i andre fag end dansk.
Dansk retter med sproglige briller, dansk underviser i genre og sprog, mens de andre fag underviser i
det faglige. Før eleverne får deres læserbreve tilbage, har begge faglærere rettet
opgaverne/læserbrevene.
Fordele:
Eleverne finder ud af, at det er vigtigt at kunne skrive i alle fag, ikke bare i dansk.
Øvelsen vil skabe sammenhængen mellem forskellige fag
Ulemper:
I Nogle fag skal sproget varieres, i andre fag skal det helst ikke varieres.
Forløb 4 – Emne: Det store postkort
Skriv som en person indenfor fag og emne. Send et postkort til din kollega/mor/ven
og forklar, hvad du beskæftiger dig med for tiden. Hvad er det, du laver? Hvorfor er
det vigtigt? Hvad er konsekvensen af det?
Fag: alle mulige
Max en side
Forløb 5 – Emne: Daglige skriveøvelser
1. Daglige skriveøvelser
Formål: At træne skrivemusklen, at undgå skriveblokeringer, at give variation,
når man arbejder emneorienteret.
Fremgangsmåde: Hver lektion indledes med 3 min skrivning om et fælles
emne – enten givet af læreren eller indsamlet blandt eleverne og så trækkes
dagens emne.
Hvor mange ord kan skrives på 3 min.?
Læs produktet op for sidemanden. 2 eller 3 kan efterfølgende fortælle klassen i
nutid, hvad makkeren har skrevet om. Eller 2 – 3 kan læse deres produkt op
for klassen.
Læreren kan engang imellem samle produkterne ind til gennemlæsning.
2. Skrivning om dagens lektie i beg. af lektionen – emne, problemer eller
hvordan lektien hænger sammen med det, der foregik i forrige lektion.
Der kan også skrives i slutningen af timen for at eleverne kan reflektere over,
hvad de fik ud af lektionen, hvad der nu står klart for dem eller hvad der
stadigt er dunkelt.
3. Billeder kan bruges til at danne forforståelse til en tekst, til at åbne teksten op.
Billeder kan også bruges til at afrunde en tekst eller sætte den i perspektiv.
Forløb 6 – Emne: elevatortale med fokus eller formidlingsfokus
Hold talen om emnet (vælges af læreren/fra lektien) på 3 minutter.
Du får 5 (10) minutter til at skrive talen præcis, som du vil holde den.
Du skal vælge målgruppe/ du får en bestemt målgruppe defineret. Evt. optag på video.
Derefter 10 minutter til at øve den, hvorefter den så holdes for gruppen/klassen eller
enkeltpersoner i en øvelse med "tal og lyt"- byt.
Skriftlighed:
Bruges i alle fag (fy,ma,en,ng,re). Øver skriftlig præcision og klar formulering. Øver
evne til at uddrage det væsentlige fra en læst tekst/valgt emne og omsætte det til
skrift.
Ikke samme periode, men hellere som afrunding af tema/forløb.
Forløb 7 - Emne: Metode
Aftale med faglærerne om et bestemt tidspunkt, hvor man arbejder med metoderne.
1. Skriv, før du taler (side 55) – Kan bruges i alle fag
2. Hvordan ser grafen ud, hvad fortæller den? (Side 74) Kan bruges i
naturvidenskabelige fag og samfundsfag
3. Elevatorpitch side (47) – Kan bruges i alle fag
4. Skriv på din sidemands svar (side 16) – godt at bruge i de fleste fag
Kræver, at man planlægger det fra skoleårets start og gerne inden.
1. Formidling af fagligt stof i en artikel eller tale (inddragelse af retorik, peger
mod anvendelse i SRP)
2. Logik og argumentation
3. Oversættelse, samarbejde mellem sprogfag og dansk
4. Sprog og naturvidenskab, samarbejde om genrebevidsthed og stilistik. For
eksempel en populærvidenskabelig artikel i et fremmedsprog
5. Beskrivelse af idrætsoplevelser. Følelser og flow i samarbejde med dansk
Forløb 8 – Emne: Generelt
Hvert fag arbejder med samme skriftlige tema: Lav en faglig beskrivelse af XX
problem. Det skal kunne anvendes som en præsentation til brobygning.
Der skal være en klar 3 deling af opgaven : Indledning – afdækning af
problem/analyse - konklusion.
Opgaven skal indeholde en forklaring af hvad og hvorfor du har puttet det du har i
indledningen/problemafdækningen/konklusionen. Du skal forklare din sprogbrug.
Du skal forklare hvordan du vil løfte dit skriftlige indlæg til en mundtlig
fremlæggelse.