Hygiejnepolitik for
Børnehuset Dalgården
Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er
tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt Dalgårdens konkrete forhold.
Rengøring





Af hensyn til rengøring har vi ikke unødige tæpper, møbler eller andre genstande i institutionen.
Ved nyanskaffelser tages hygiejniske og rengøringsmæssige forhold med i overvejelserne.
Vaskbare møbel- og madrasbetræk vaskes en gang i kvartalet og ved behov
Legetøj opbevares fortrinsvis i kasser, og hylderne støves af en gang om ugen.
Gulv og overflader ryddes dagligt så rengøringen kan komme til.
Håndhygiejne
Flere undersøgelser har de seneste år dokumenteret, at fokus på håndhygiejne kan nedsætte børns
sygefravær i daginstitution med op til en tredjedel.
For at der kan opstå en infektion, skal der være tale om en smittekilde, en smittevej og et modtageligt
individ. Børn har et ikke veludviklet immunforsvar og vil derfor være mere modtagelige overfor infektioner
end voksne. Smittekilden vil i starten ofte være ukendt, og smittevejen er derfor den faktor, som personalet
har mest indflydelse på.
Smittevejene i en institution vil oftest være indirekte kontaktsmitte, altså via hænder, genstande, legetøj,
håndtag m.v. og sjældnere direkte smitte, hvor man spyttes eller hostes direkte i ansigtet.
Luftbåren smitte forekommer også f.eks. i form af influenza og skoldkoppevirus og kan være sværere at
beskytte sig imod. Luftbåren smitte kan også afsættes på genstande, så den ydermere smitter ved indirekte
kontakt.
Vi har imidlertid et godt våben imod den indirekte kontaktsmitte, idet:
indirekte kontaktsmitte kan effektivt minimeres ved en god håndhygiejne.
Almindelig håndvask foretages:
• Før man skal røre ved noget rent, f.eks. mad.
• Efter man har rørt ved noget snavset, f.eks. jord.
• Efter brug af handsker.
Eksempelvis:
• Før madlavning og håndtering af madvarer.
• Før spisning eller hjælp til spisning.
• Efter spisning.
• Efter barnets næse er blevet tørret eller egen næsepudsning.
• Efter host og nysen ned i hånden.
• Efter sortering af vasketøj.
• Efter at børnene har været udendørs.
•
•
•
•
•
•
•
•
Efter toiletbesøg - børn som voksne.
Efter hjælp til toiletbesøg eller bleskift.
Efter rygning.
Efter rengøring.
Efter håndtering af affald.
Efter håndtering af afskårne blomster.
Efter berøring med jord, sand, dyr m.m.
Efter rensning af sår.
Endvidere lærer voksne og børn at hoste og nyse ned i albuebøjningen frem for i hånden eller ud i luften.
Procedure for almindelig håndvask:
 Lange ærmer trækkes op. Evt. smykker tages af.
 Hænder og håndled fugtes inden sæben påføres.
 Sæben fordeles på hver finger, mellem fingre, på håndryggen, på håndfladen og omkring håndled.
Fingerspidser, tommelfingre, fingermellemrum, håndfladen og håndled skal mekanisk bearbejdes i
mindst 15 sekunder.
 Sæben afskylles under rindende koldt eller tempereret vand.
 Aftørring eller aftrykning af vand udføres med håndklæde.
 Børnene instrueres i håndvask fra de er cirka 1½-2 år gamle
Sæbe:
 Flydende sæbe dispenseres fra engangsbeholder med pumpe.
Håndklæder:
 Alle børn tørrer hænder i små håndklæder, der derefter lægges til vask.
 Personalet i vuggestuen gør det samme, mens personalet i børnehaven har personlige håndklæder
der skiftes ugentligt.
 Brugte håndklæder lægges i spand/vaskepose, og vaskes efterfølgende ved 60°C.
Hånddesinfektion:
Hygiejnisk hånddesinfektion dræber effektivt bakterier og mange vira på hænderne, hvor almindelig
håndvask med sæbe kun skyller nogle af bakterierne og vira væk. Hygiejnisk hånddesinfektion kan kun
benyttes på synlig ren og tør hud.
 Der anvendes et alkoholfrit skummiddel fra vægdispensere og små mobile dispensere.
 Hele hånden vædes med desinfektionsmidlet, og hænderne gnides til huden er tør
 Personalet benytter hånddesinfektion i alle de situationer, hvor hænderne er synlig rene og tørre,
men skal rengøres f.eks. før en ren procedure (madlavning) eller efter en uren procedure
(næsepudsning, bleskift).
 Hånddesinfektion kan endvidere efterfølge håndvask, hvis man vil være helt sikker på at bryde
smittevejene i tilfælde af infektioner i institutionen.
 Personale samt forældre og børn opfordres til at desinficere hænderne ved ind- og udgang af
institutionen.
 Børnene benytter desinfektionsmiddel på ture og i andre situationer, hvor håndvask ikke er mulig.
Handsker:
Medicinske engangshandsker benyttes:
• Hvis der er risiko for, at man kommer i berøring med smittemateriale (kropsvæsker) som blod,
afføring, pus m.v..
Eksempelvis:
• I forbindelse med bleskift.
• Ved hjælp til toiletbesøg.
• Ved rensning af sår.
Bemærk: Behovet for håndvask efter brug af handsker skyldes dels, at der sker en opformering af hudens
bakterier under handsken, og dels at der forekommer usynlige huller i handskerne (pinholes). Endvidere
kan en evt. allergi overfor handskematerialerne forebygges ved at vaske hænderne efter brug af handsker.
Pusleplads og toilet
Omgang med urin og afføring kræver omhyggelig hygiejne, da mange infektioner smitter denne vej (fra hale
til mund). Puslepladsen er et af de steder, hvor smittespredningen hurtigt kan ske fra barn til barn. En god
hygiejne sænker smitterisikoen betragteligt. Benyt altid handsker, hvis der er risiko for at komme i berøring
med urin eller afføring.
Puslepladsen:
• Urinbleer kan skiftes med barnet stående på gulvet eller puslebordet i lav højde – hænderne vaskes
eller sprittes af mellem hvert bleskift
• Handsker benyttes ved afføringsble, hænderne vaskes bagefter
• På puslemadrassen lægges et stykke lejepapir, som udskiftes efter hvert barn.
• Engangsvaskeklude fugtes under rindende vand til afvaskning.
• Barnet tørres med lejepapiret
• Barnet bør også have vasket sine hænder efter bleskift.
• Bleer, klude og lejepapir med afføring lægges i en separat plasticpose som bindes til, før den lægges
i blespanden.
• Tøj med afføring på lægges i plastikpose, som bindes til. Det må ikke skylles.
• Madrassen sprittes af efter hvert barn; ved synlig forurening skal madrassen først vaskes med vand
og sæbe.
• Brugte stofhåndklæder og stofbleer lægges i en spand med plastpose indeni.
• Madrassen afvaskes med sæbevand 2 gange dagligt og ved behov (hvis der kommer urin, afføring,
snot m.v. på den, eller den bliver synlig snavset på anden måde).
• Håndtagene på ble- og snavsetøjsspandenes låg sprittes to gange dagligt.
Potter:
• Ved håndtering af potter benyttes engangshandsker, og hænderne vaskes efterfølgende.
• Potter tømmes og rengøres med sæbevand (benyt engangsklude) og tørres efter brug (benyt
køkkenrulle eller lignende).
• Barnet skal vaske hænder efter at have siddet på potte.
Toiletbesøg:
• Barnet skal vaske hænder efter toiletbesøg.
• Voksne, der hjælper børn ved toilettet, benytter engangshandsker og vasker hænder efterfølgende.
• Der luftes hyppigt ud i toiletrummene.
• Ved evt. rengøring af toilet og håndvaske benyttes handsker
• Tøj med urin eller afføring lægges direkte i en pose som bindes til. Tøjet må ikke skylles.
• På ture anvendes desinfektionsmiddel.
Legetøj
Legetøj er et følsomt punkt i hygiejnen, da det puttes i munden på skift og går igennem mange små hænder
hver dag. Legetøjet er derfor en af de vigtigste smitteveje i hverdagen (indirekte kontaktsmitte).
Ved indkøb af nyt legetøj indgår det i overvejelserne, om legetøjet er rengøringsvenligt. Små
plastikgenstande som fx Lego vaskes i vaskemaskinen ved 40°C. Større legetøj af plastik vaskes af med
sæbevand.
Hos de yngste børn tilbydes forskelligt formiddagslegetøj og eftermiddagslegetøj, da flere vira og
bakterier dør ved henstand (udtørring) i 6 timer.
Legetøj vaskes i sæbevand:
• Før det tages i brug som nyt (kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra fremstillingsprocessen).
• Mindst én gang om måneden (i vuggestuen)
• Når det er synligt snavset.
• Klæd-ud-tøj vaskes hvert kvartal i vuggestuen, årligt i børnehaven.
• Der føres egenkontrol med, hvornår legetøjet sidst er blevet vasket.
• Modellervoks opbevares i lukkede beholdere. Børnene vasker hænder inden brug, og
modellervoksen udskiftes jævnligt.
Vasketøj
•
•
Der benyttes handsker, når der håndteres vasketøj, og hænderne vaskes bagefter.
Alt vasketøj vaske ved 60°C. Undtaget herfra er stof, som er forurenet med kropsvæsker – dette
vaskes ved 90°C.
Måltider
Formålet med en god hygiejne omkring måltidet er at undgå, at maden forurenes med smuds og
smitstoffer fra hænderne.
I vuggestuen tilberedes maden af køkkenpersonalet eller af pædagogisk personale med hygiejnebevis.
I børnehaven er der ind i mellem pædagogiske aktiviteter som omfatter tilberedning af mad. Her er der
skarp kontrol med børnenes håndhygiejne.
•
•
•
•
•
•
•
Før spisning vaskes bordene i varmt sæbevand, eller bordene dækkes med en ren voksdug, der kun
benyttes til dette formål.
Bestik, tallerkener, krus og andet service deles ikke med andre under måltidet.
Maden serveres med tag-redskaber.
Medbragte madpakker opbevares i køleskab.
Karklude og viskestykker skiftes hyppigt i dagens løb og vaskes dagligt
Der er adgang til sæbe og engangshåndklæder i køkkenet.
Efter måltidet fejes gulvet, og borde og stole vaskes af i sæbevand
Flasker og sutter
Sutter:
• Forældrene opfordres til at medbringe sutter, der har barnets navn påtrykt eller -skrevet
• En ren sut benyttes af ét barn og lægges til vask efter brug, d.v.s. mindst én gang i døgnet.
• Sutter rengøres ved at skylle dem i rindende vand, hvorefter de overhældes med kogende vand og
derefter tørres med et rent viskestykke. Medarbejderen vasker hænder inden håndteringen.
• En sut, som har været på gulvet, skal koges.
• En synlig snavset sut rengøres i sæbevand før kogning.
• Brugte sutter og rene sutter har hver sin kasse med låg på hver stue
• Nye sutter koges før brug, da de kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra
fremstillingsprocessen.
Sutteflasker:
• Mælkerester fjernes i koldt/lunkent vand med en flaskerenser.
• Flaskerenser/børste anvendes kun til rensning af flasker; børsten skoldes eller vaskes i
opvaskemaskinen dagligt og opbevares tørt.
• Flasker vaskes i opvaskemaskine, eller vaskes i sæbevand og herefter koges ved 100°C i 5 minutter.
• Flasker opbevares tørt under klæde med bunden opad til de skal anvendes.
• Nye flasker koges før brug, da de kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra
fremstillingsprocessen.
• Flasker af plastik kan afgive små mængder hormonforstyrrende stoffer og skal udskiftes ved tegn på
slid. Glasflasker afgiver ikke dette stof.
Flaskesutter:
• Mælkerester fjernes i koldt eller lunkent vand umiddelbart efter brug.
• Gnides indvendigt og udvendigt med groft salt, skylles under rindende vand.
• Koges ved 100°C i 5 minutter og tørres med et rent viskestykke.
• Opbevares tørt i en bøtte med låg, til de skal anvendes. Tages kun fra beholder med rene hænder.
• Nye sutter koges før brug, da de kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra
fremstillingsprocessen.
• Narresutter og flaskesutter vaskes ikke i opvaskemaskine, da det ødelægger sutterne.
Sovefaciliteter
Barnevogne:
• Hvert barn har sin egen barnevogn med navn på
• Når den ikke er i brug, opbevares barnevognen i et overdækket rum.
• Hvert barns sengetøj og madras opbevares om sommeren i barnevognen, og om vinteren i en reol
på adskilte hylder.
• Sengelinned og madrasbetræk vaskes en gang om måneden.
• Barnevogne vaskes indvendigt med vand og sæbe 2 gange om året og ved behov
• Dyner og puder vaskes ved 60°C 2 gange om året og ved behov.
• Barnevognsseler vaskes 2 gange om året og ved behov.
Senge:
•
•
•
•
Børnene sover i stabelbare senge med perforeret bund påmonteret sovepose/lagenpose.
Hvert barn har sin egen seng med navn
Soveposer vaskes en gang om måneden
Sengen vaskes med vand og sæbe 2 gange årligt og ved behov
Der føres egenkontrol med vask af sengetøj, dyner, seler, madrasser, senge og barnevogne.
Indeklima
Især mindre børn er følsomme overfor påvirkninger fra indeklimaet. De er særlig udsat for smitsomme
sygdomme, som i perioder svækker deres modstandskraft. Høj indendørs luftfugtighed er uønsket, da det
øger smittemulighederne. Endvidere vil høj luftfugtighed fremme forekomsten af skimmelsvampe og
husstøvmider, som er allergifremkaldende. Børn i aktivitet afgiver meget vanddamp, men vanddamp
kommer også fra madlavning, tøjtørring, vask, potteplanter m.m., hvorfor der skal udluftes ofte. Den rette
rumtemperatur samt hyppig udluftning er med til at holde luftfugtigheden nede.
•
•
Tørring af meget vådt udetøj foregår i tørreskab (børnehaven) eller fyrrum (vuggestuen).
Der luftes ud med gennemtræk 5-10 minutter mindst 3 gange dagligt i alle opholdsrum.
Indgangsparti - Garderobe
•
•
•
Måtterne ved indgangsdørene skiftes hver 14.dag.
I børnehaven kan børnene benytte udendørsfodtøj om sommeren, hvis vejret er tørt. I vuggestuen,
og i børnehaven om vinteren, anvender børnene hjemmesko.
Om vinteren og i vådt vejr må voksne ikke gå med udendørs fodtøj indenfor. Der er hjemmesko til
brug for forældre og gæster ved indgangen. Personalet har eget indefodtøj.
Legeplads



Legepladsen gennemgås dagligt for affald, spidse genstande, dyreekskrementer med videre, inden
børnene kommer ud at lege.
Alle børn kommer ud at lege hver dag (i børnehaven) og så vidt muligt hver dag (i vuggestuen).
Under kolde og rå vejrforhold kan de yngste børn dog have svært ved at holde varmen.
Forældrene opfordres til at sørge for, at børnene har tøj til al slags vejr, så vi altid kan gå ud.
Rensning af sår
• Den voksne skal have rene hænder, og gerne bære handsker (hvis der er meget blod).
• Når et barn har slået sig, vaskes såret straks med rene engangsvaskeklude med vand og sæbe. Sårene
vaskes for at fjerne fremmedlegemer, som senere kan fremkalde en infektion.
• Såret tørres med rent papir- eller stofhåndklæde, der lægges til vask efter brug (skal vaskes på 90°C).
• Væsker såret, sættes et plaster på indtil såret er holdt op med at væske. Mind forældrene om at tage det
af.
• Væsker såret ikke, er det bedst at udsætte det for luft, så der hurtigt dannes en beskyttende skorpe.
• Plaster på friske sår beskytter mod forurening, men anbefales at blive taget af til natten.
Syge børn
Syge børn modtages ikke i institutionen, og ringes hjem, hvis de bliver syge her. Et barn er sygt, hvis det:
 smitter (fx øjenbetændelse, opkast/diarre, børnesår, børnesygdomme, orm og lus)
 og/eller har feber (for de fleste børn er det omkring 38° og derover)
 og/eller har påvirket almentilstand (fx slap, pylret, ingen appetit, hoster meget)
Forældrene opfordres til at oplyse, hvad børnene fejler, så vi kan tage forholdsregler og undgå epidemier.
Børn modtages først i institutionen, når de er smitte- og feberfri, og er i stand til at deltage i alle dagens
aktiviteter, ude og inde. Her følges Gentofte Kommunes anvisninger. Personalet giver ikke medicin ved
akutte sygdomme (fx penicillin). Ved kroniske eller langvarige sygdomme skal vi have en skriftlig (og evt.
praktisk) instruktion i, hvordan/hvornår medicinen gives.
Skærpet hygiejne ved ophobning af infektioner
Ved ophobning af infektioner må man hurtigst mulig prøve at få brudt smittevejene. Her tænkes f.eks. på
øjenbetændelse, diaré og børnesår. Sygdom smitter ofte, før det erkendes, at nogle er syge, hvorfor alle må
anses for at være potentielt smittefarlige.
•
Tænk først og fremmest på en god håndhygiejne og afslut denne med hånddesinfektion. Husk at
benytte engangshandsker før berøring med kropsvæsker.
•
•
•
•
•
•
Ved mavetarminfektioner sprittes den tørre puslepude samt potter og toiletsæder af efter hvert
barn. Der benyttes altid handsker ved bleskift eller hjælp til toiletbesøg.
Afspritning har kun effekt på tørre rene flader og kan ikke benyttes på synlig forurenede flader,
som først må vaskes af i sæbevand og tørres.
Legetøjet vaskes ofte, om nødvendigt dagligt.
Udklædningstøj og sengetøj vaskes en ekstra gang.
Det plejer at være nok at gennemføre den intensiverede hygiejne i 2-3 uger for at stoppe et
udbrud.
I tvivlstilfælde og ved længerevarende tilfælde af smitsomme sygdomme, underrettes
embedslægeinstitutionen. Embedslægen underrettes altid i tilfælde af bl.a. hepatitis og salmonella
infektioner.