PRODUKTLIVSGALLERI TRADE-OFFS - af stort EAT emballage Miljøvenlighed Miljøvenlighed Der findes utallige måder at opstille trade offs på. For at finde de mest interessante i forhold til produktlivsanalysen, har vi valgt dels at fokusere på universaldyderne og dels på udtalelser fra vores research. INDLEDNING Indledning Omkostninger Dette produktlivsgalleri har til formål at præsentere og illustrere livsforløbet for engangsfødevaremballagebakker, der bliver brugt til opbevaring og transport i den offentlige madordning EAT for folkeskoler i Københavns kommune. Miljøvenlighed vs Omkostninger Omkostninger Miljøvenlighed Miljøvenlighed Grafen viser at man kan ved at investere flere penge i mere genbrugsvenlige materialer som fx PET og returordninger af bakkerne. Men der er en øvre grænse for, hvor meget af effektpotentialet man kan reducere og hvor meget energi man kan vinde ved at forbrænde plastik, samt hvor godt man kan genanvende plastik bakkerne. Tab af ressourcer Råolie, Naturgasser Præsentabelhed vs Farve Drivhuseffekt CO2 (Produktion af plast) PRODUKTBESKRIVELSE Grafen ovenfor illustrerer alle miljøpåvirkningerne i de forskellige faser. Det kan tydeligt ses, at materialet er den største miljømæssige påvirkning og at produktionen også er en belastning. Derudover ses det, at bortskaffelsen giver energi tilbage ved afbrænding. Drivhuseffekt CO2 (Produktion af emballage) Plastbakkerne, set som produkt, skal kunne opbevare mad under transport. Dette gør produktet ved at være dyb, så den kan indeholde mad samt have folie over, så maden forbliver steril. Maden i emballagen bliver transporteret til skolekøkkener i Københavns kommune. Emballagen bliver brugt i ca. ét døgn og kun én gang, da det efter brug bliver kasseret. Emballagen produceres forskellige steder i Norden og transporteres til Danmark, hvorfra det distribueres. NOx SO4 G N I D N I V D U E R A V Å R DEN FUNKTIONELLE ENHED: NOx SO4 PROD UKT ION Emballagen skal kunne opbevare alle fødevaretyper i et isoleret miljø under transport. Drivhuseffekt (pakkemaskine) Materialeforbrug Omkostninger Omkostninger Præsentabelhed Under vores research blev vi klar over vigtigheden i at maden så godt ud når eleverne modtog bakkerne med mad. Det skyldes at køkkenet, i Præsentabelhed forvejen bruger mange penge på gode økologiske råvarer og så er de villige til at ofre lidt ekstra penge på at bakkerne tager sig godt ud. Derfor scorer sorte bakker højst.! Arbejdsmiljø og Effektivitet vs Volumen Volumen Klar Hvid Sort Hvid Hvid Sort Sort Præsentabelhed Præsentabelhed Sort Hvis bakkerne er forKlar små vilHvid der være flere bakArbejdsmiljø/ ker at fylde for personalet, dermed den samme Effektivitet bevægelse flere gange, hvilket vil resultere i et forværret arbejdsmiljø. Modsat vil større bakker Bakkens medvirke til tungere løft.Effektivitet hvormed der volumen transporteres mad, har også et klimaks. Små bakker er ineffektive da der skal bruges flere end ved Klar Klar Bakkens den optimale volumen. Omvendt kan de heller volumen ikke være for store, da der vil være en del spild plads i så fald. Volumen CO2 Bakkens volumen vs CO2 Gastrobakkernes CO2 equivalenter erCOtydeligt 2 ikke lineære i forhold til volumen af bakkerne. Forbruget af ¼ bakker øger CO2 –forbruget betydeligt fordi de netop ikke kan indeholde samme mængde mad som ½ bakkerne. Det er derfor et Trade-Off at ½ bakkerne forbruger mere CO2 i sig selv men at de i forhold til mængden af transporteret mad sviner betydeligt mindre. Arbejdsmiljø Affald Bakkens Bakkens volumen volumen CO CO2 2 1/2 Gastrobakke (hvid/sort) Pligtegenskaber: - Skal kunne tåle op til 220 grader celcius. - Skal kunne opvarmes i ovn og mikrobølgeovn. Disponeringsegenskaber: - Farvevalg ift. indhold - Variation i størrelser - Bruges til varme retter. 1/2 Gastrobakke (klar) Disponeringsegenskaber: - Man skal kunne se indholdet. 1/4 Gastrobakke (hvid) - Bruges som suppleringsbakke, når en halv gastrobakke ikke kan udfyldes. Disponeringsegenskaber: - Mindre end en halv gastrobakke Salatbæger (klar) - Bruges bl.a. til nødder og Disponeringsegenskaber: - Må ikke være for meget spildplads Folie (klar) - Bruges til forsegling Pligtegenskaber: - Lavt smeltepunkt Disponeringsegenskaber: - Fleksibilitet NOx SO4 Fakta Krystallinsk PET Sort/Hvid 80 g Fakta Fakta Amorf PET PET Krystallinsk klar Sort/Hvid 90gkg 80 Fakta Fakta Fakta Krystallinsk PET PP PET Amorf Sort/Hvid Hvid klar 80 g 40kg g 90 Fakta Fakta Fakta Fakta Krystallinsk Amorf PET PET PS PP Sort/Hvid klar Hvid Hvid 80kg g 90 7 gg 40 Fakta Fakta Fakta Fakta Fakta Amorf PET PP Krystallinsk PET LDPE PS klar Hvid Sort/Hvid Klar Hvid 90 kg 40 80gg 711,6 g kg Fakta Fakta Fakta Fakta PP Amorf PET PS LDPE Hvid klar Hvid Klar 90 740 g gkg 11,6 kg Fakta Fakta PS PP LDPE Hvid Klar 740ggkg 11,6 Fakta PS LDPE Hvid Klar 7 g kg 11,6 Fakta LDPE Klar 11,6 kg Fakta Amorf PET klar 90 kg Fakta PP Hvid 40 g Fakta PS Hvid 7g Fakta LDPE Klar 11,6 kg Skemaet herunder viser gastrobakkernes CO2 equivalenter i forhold til et års forbrug. BR Centralkøkkenet UG Udvindelse af råolie og naturgas til at danne polymerer CO2 equivalenter Plasten vacuumformes til den ønskede emballageform. Skemaet herunder viser gastrobakRåolie og naturgas udvindes fra eksempelvis Nordsøen, hvorefkernes CO2 equivalenter i forhold til råmaterialerne blandes, for at producere polymerer. Plasten et årster forbrug. CO2 equivalenter transporteres til de respektive producenter: Færch, TechPack og Skemaet herunder viser gastrobakkernes CO2 equivalenter i forhold til et års forbrug. CO2 equivalenter nedenstående. Skemaet herunder viser gastrobakkernes CO2 equivalenter i forhold til et års forbrug. CO2 equivalenter CO2 equivalenter Skemaet herunder viser gastrobakkernes CO2 equivalenter i forholdElever til spiser et års forbrug. Forældre bestilling + Energi Bortskaffelse Produktveje Penge flow Ordre Hjemmeside bestilling EAT koncernen Vores netværk Maden spises i andre bokse Skolerne Skolerne Eleverne ompakker maden Madhus Retningslinier De gamles by Centralkøkkenet Leveringsfirma Budstikken Andre firmaer Kbh Affald Undervisere CO2 Børn Kbh Transport af plastik Ansat Ansat EAT Multiline Ansat Varene udpakkes og lagres i de gamles by Mademballagen fyldes med mad Pre Sammensætter måltid Emballageleverandør Sættes på køl Pakkes i transportemballage Post Transporteres tilForældre skolerne Transportemballage pakkes sammen og Bortskaffes ved medbringes forbrænding Transportemballge Undervaskes om morgenen Børn Aktørnetværk modellen viser de forskellige aktører og deres indbyrdes relationer og motivation. Aktører er vist med cirkler og processer i firkanter. Aktørnetværkets trigger er forældrenes bestilling af mad sikre skolebørnene mad og resultere i spild af resurser og energi. Aktørernes aktivitet og indflydelse kan observeres i nedenstående graf. Skralde mand I den modsatte ende finder man endvidere plastleverandører og ministre, der er interessenter, men som dog hverken har stor indflydelse eller er særlig aktive i emballagens livsforløb. Ansat Forældre Ansat Ansat Ansat Indtægter Kbh Ansat EAT Fragt De gamles by modtager levering Omregner antal bestillinger Ansat Varene udpakkes og lagres i de gamles by Mademballagen fyldes med mad Pre Sammensætter måltid Kasserne folieres Brug Sættes på køl Gidsler Medarbejdere (centralkøkkenet) RÅMATERIALEUDVINDING Ressourcepersoner Emballageleverandører Lærer/elever(6. klassetrin) Transportfirmaer Madhuset Eksterne Interessenter Grå Eminence Kommunen/skoler Emballagedistributører Affaldsforbrændingsanlæg Ministre Forældre Plastleverandører INDFLYDELSE MEKA modellen viser det væsentligste forbrug af Materieller, Energi, Kemikalier og Andet i alle af livscyklussen faser over året 2011. Det skal bemærkes at antallet af brugere og dermed mængden af emballage er stigende. Gennemsnittet af måltider var i 2011 ca. 2.600 måltider pr. dag, mens det forventes at være over 3400 pr dag for 2012, derfor kan de miljømæssige belastninger være underdrevet. MATERIALER ENERGI KEMIKALIER ANDET PET, PP, PS og LDPE Produktion Råolie: 7.848 kg ≈ 0,31 PR Gas: 2.261 kg ≈ 0,09 PR Plastikudvinding: 1165 GJ Pap: 240 MJ Pigment (carbon, titaniumoxid) Fragt Multiline AØK bestiller nye kasser Budstikken Ansat Disponeringer Ansat Producent Ansat AKTIVITET Det ses blandt andet at emballageleverandørerne samt madhuset er såkaldte ressourcepersoner, der både er højt aktive og har stor indflydelse på emballagens livsforløb. Fragtes Kbh til skolerne 2. gange ugen visere MEKA Interessenter Ved at kigge på denne aktivitet - og indflydelsesgraf kan der uddrages relevante interessenter, der har indflydelse på produktets livsforløb. Ansat Kasserne folieres Brug FÆRCH TechPACK EstPACK EAT SPISEEMBALLAGE Ansat PRODUKTION TRANSPORT BRUG i transportemballage Transporteres til skolerne Transportemballage pakkesAfbrænding sammen og Bortskaffes ved Blæse til brug af 32 ton lastbil: 2,16 GJ medbringes støbning: 256 GJ varme - og elprodukKølet forbrænding varevogn: 1,84 GJ Transportemballge tion: -88 GJ vaskes om morgenen I alt: 4,00 GJ Smog: Kørsel i byen med varevogn. Større emballage: Brugen af større emballage, vil lade skolerne modtage samme mængde mad, med brug af mindre plast. (Dette skal dog tilpasses skolernes forbrug, da eksempelvis 50 portioners emballage, vil overgå de fleste skolers mad-behov og derved blot føre til pladsspil i bakkerne og derved til plastspild.) Emballage-retursystem-Genbrug: Hvis den nuværende emballage blev opsamlet af kantinerne og taget retur af fragtmændene, kunne plasten genbruges i stedet for forbrændes og derved mindske produktlivets samlede miljøpåvirkning. Stålfade-retursystem-vask: Hvis centralkøkkenets stålfade blev anvendt i stedet for engangsemballagen og samtidig indgik i et retursystem til køkkenet, hvor de blev vasket, ville brugen af engangsemballagen overflødiggøres. Holdbar-emballage-retursystem-vask-genbrug: Stålfade vejer en del, hvorfor det ville være en mulighed, at anvende plastbakker af højere kvalitet, der kunne tilbageleveres i et retursystem gennem fragtmændene, vaskes og genanvendes inden emballagen når den har gennemgået sin levetid enten kunne afbrændes eller genbruges. Plast-materiale-valg: Hvis muligheden er tilgængelig kunne et andet, mere miljøvenligt (mindre CO2 i produktion eller mere energi tilbage ved forbrænding) eller stærkere (mindre masse pr. bakke) materiale bruges og derved mindske miljøpåvirkningerne. VIDERE ARBEJDE Fragtes til hovedlager 2. gange ugen De tydeligste disponeringer og konsekvenserne heraf : For at dette kan iværksættes, er det afgørende i næste designfase, at analysere de mulige ændringer, som kunne foretages, og deres miljøeffekter, for at kunne diagnosticere de miljøvindinger, som ændringerne ville medføre i forhold til det nuværende produkt. Ydermere skal der foretages en fokusering, ikke kun på produktet, men også brugskonteksten og det servicesystem som produktet indgår i. Det er for os vigtigt, at finde de rigtige fokusområder, så vi kan tilbyde kommunen det mest miljørigtige alternativ når kurset er gennemført. - Engangsemballage valgt EAT pga. økonomi – forbrænding ef ter Ansat brug – energispild SPISEEMBALLAGE Ansat Fragtes til skolerne - Forskellige retter – holde retterne adskilt – flere bakker – mate2. gange rialespild ugen Ansat BORTSKAFFELSE Pakkes Post Skralde mand DELKONKLUSIONER Det er tydeligt, at der er steder i livsforløbet, hvor vi i en senere designfase kan dreje på de såkaldte ”miljøhåndtag” og derved nedbringe miljøeffekterne for det system, som plastemballagen er et produkt i. Fragtes til hovedlager 2. gange ugen Fragt De gamles by modtager levering Omregner antal bestillinger De Gamles by Mademballage Fragt Multiline AØK bestiller nye kasser Indtægter CO2 EL FÆRCH TechPACK EstPACK Ansat Forældre Retur ordning CO2 Plasten ankommer på Amagerforbrændingen sammen med alt andet affald fra Københavns kommune, uden nogen form for affaldssortering, hvorefter det brændes og omsættes til varme. De Gamles by Mademballage EAT koncernen Forældre Bortskaffelse af plastikbakker BO RT SK AFF De brugte bakker afbrændes på forE LSE bræningsanlæg. CAC modellen viser produktets vej gennem produktservice systemet over tid. Det bemærkes at der er relativt mange møder i brugsfasen hvor produktet pakkes og udpakkes af mange forskellige aktører med forskellige forudsætninger. Et redesign af systemet skal have dette for øje for at blive en succes. Vores netværk Elforbrug (produktion af el og varme fra afbrænding) Andre firmaer Københavns kommune eat Energi genvinding Herefter opvarmes og ompakkes maden til mindre bakker. CAC-model Aktørnetværk Gennem modeller som MEKA, aktørnetværk, disponeringer og konsekvenser samt overvejelser gennem eksempelvis trade-offs, har vi kunnet estimere hvor ændringer i forbindelse med emballagen og dets servicesystemer, ville kunne få størst mulig miljømæssigt udbytte. De områder, der kan arbejdes videre med, for at nedsætte miljøeffekterne, er de NOx SO4 Plastbakkerne fyldes med forskellige former for mad, og forsegles med folie, hvorefter de transporteres ud til skolerne i Københavns kommune. Skemaet herunder viser gastrobakkernes CO2 equivalenter i forhold til et års forbrug. ANBEFALINGER Efter analyse af emballagens livsforløb med dertilhørende materiale og energiforbrug har vi fået forståelse for de faser, som produktet gennemgår og en større viden omkring de miljøeffekter, der opstår undervejs. Plasten omsmeltes til plader, som derefter bliver udsat for et sug. Plasten varmes op, hvorefter plasten suges til bakke-form. Herefter skæres overskydende plast væk og enten genbruges eller forbrændes. EstPak. CO2 CO2 equivalenter Drivhuseffekt CO2 (afbrænding) Forbrænding Fakta Krystallinsk PET Sort/Hvid 80 g Arbejdsmiljø Ansat Ansat Ansat- Emballagebestilling fra dag til dag – ”halvfyldt” varetransport – øget CO2 pr. bakke Ansat Budstikken - Ikke tænkt over bakker af forskellig plast – sortering inden potentiel genbrug – potentiel større udgift Producent - Øge præsentabelheden af maden – forskelligfarvede bakker – sværere at genbruge Arbejdsmiljø: Rutinepræget arbejde med pakning og mange løft. Adam Hartmann s102963 Carsten Eliasen s102974 Christina Tauby s102972 David Ginty s102992 Sarah Borckhardt s102994 Simon Lange s103924 Produkt - og servicesystemer 41050 Arb Effe Arb Ar Effe Eff
© Copyright 2024