Velkomstbrev - Langå Skole Velkommen Vi er glade for at byde jer velkommen til skolemad.nu. En moderne og brugervenlig skolemadsordning der giver elever, forældre og personale mulighed for at bestille friske og lækre madpakker via internettet. Som skole er der ikke ret mange gøremål i forbindelse med skolemadsordningen. Vi har fjernet alle administrative opgaver og lagt det hele over i et automatisk system, der videregiver bestilling og betaling til jeres lokale madleverandør. Som skole er jeres største opgave at formidle budskabet om skolemad.nu blandt elever og forældre. En anden vigtig opgave er at informere eleverne omkring respekten for andres madpakker, så vi undgår klager omkring ”forsvundet” skolemad. For at imødekomme sådanne situationer kan det være en fordel, at den daglige levering af skolemad bliver placeret et sted hvor der ikke er for meget ”trafik”. Jeres lokale madleverandør JP Brød Udbyhøjvej 85 · 8930 Randers NØ Tlf. 8642 1815 · www.kageman.dk Levering Det er aftalt med JP Brød - At de leverer skolemad 5 dage i ugen (mandag til fredag). Maden vil blive leveret inden frokostpausen. Med første levering mandag d. 17. februar 2014. Maden leveres i skolemad.nu termotasker. Disse er beregnet til at give et let overskueligt overblik over hvilken klasse den pågældende bestilling tilhører – navnet på klassen står i den ene ende af tasken. Alle termotasker bringes tilbage til udgangspunktet, så der ikke mangler termotasker til de kommende dage. Overskydende madpakker i taskerne, evt. i forbindelse med sygdom eller lign., skal fjernes fra termotaskerne før tasken leveres tilbage. Gem evt. dagssedlen til at videreinformere den pågældende elev. Bestilling og afbestilling Bestillingen foregår på www.skolemad.nu Der kan bestilles fra dag til dag eller flere uger frem i tiden (max. 3 uger). Det er muligt at bestille eller afbestille helt frem til kl 7:00 samme dag. Når der afbestilles bliver det pågældende beløb tilbageført til den enkelte brugers skolemad.nu konto. Priser, betaling og gebyr Der er madpakker i alle prisniveauer. Der kan betales med alle gængse kreditkort (Dankort, e-dankort, MasterCard, Visa osv.) Elever betaler kr. 25,- i gebyr første gang de foretager en bestilling for det indeværende skoleår. Da skolemad.nu er en frivillig skolemadsordning, vil det på denne måde kun have en minimal omkostning, for de elever der ønsker at benytte skolemadsordningen. Der bliver ikke opkrævet gebyr den første måned, det skal fungere som en slags prøveperiode. Skolemad.nu Hostrupsgade 24A, 2. 8600 Silkeborg Tel. 71 99 88 82 [email protected] Hvordan gør man? Det burde være nemt at gå til, trin for trin på hjemmesiden. Men vi har alligevel lavet en miniguide som måske kan være en hjælpe til nogen (se bilag). 5 hurtige tips • Alle elever i hustanden kan oprettes på samme brugerkonto. • Spar penge på kreditkort gebyr ved at optanke kr. 100, kr. 200 eller mere på din skolemad.nu konto. • Optankning gør også fremtidige bestilling væsentlig hurtigere, fordi man ikke skal bruge kreditkortet. • Du kan altid se dine bestillinger under menuen ”Se bestillinger” det er også her du kan afbestille. • Indkøbskurven til højre bliver automatisk tømt, når en bestilling er gennemført - er den ikke tom er maden ikke bestilt. Kontakt og problemløsning Er der noget, der ikke lever op til forventningerne, eller skulle der på nogen måde opstå tvivl eller problemer, hører vi meget gerne om det så hurtigt som muligt, så vi sammen kan udvikle den bedst mulige skolemadsordning. Forældre og elever er meget velkomne til at ringe eller skrive en mail, hvis de har spørgsmål eller har brug for hjælp. Vi vil selvfølgelige også meget gerne høre, hvis I har gode idéer til videreudvikling af skolemad.nu, eller hvis I bare ikke kan tilbageholde jeres sprudlende begejstring. Er der yderligere spørgsmål omkring skolemad.nu, er skolen meget velkommen til at kontakte skolemad.nu på telefon 71 99 88 82 eller [email protected]. Vi glæder os til et godt samarbejde. De bedste hilsner Kasper Andersen & René Jørgensen skolemad.nu Skolemad.nu Hostrupsgade 24A, 2. 8600 Silkeborg Tel. 71 99 88 82 [email protected]
© Copyright 2024