Nordisk skolemad giver børn højere insulinfølsomhed, lavere blodtryk og mindre fedt i blodet trods lille øgning i maveomkreds Camilla T. Damsgaard1, Stine-Mathilde Dalskov1, Rikke P. Laursen1, Christian Ritz1, Mads F. Hjorth1, Lotte Lauritzen1, Louise B. Sørensen1, Rikke A. Petersen1, Malene R. Andersen2, Steen Stender2, Rikke Andersen3, Inge Tetens3, Christian Mølgaard1, Arne Astrup1 and Kim F. Michaelsen1 1Institut for Idræt og Ernæring, KU; 2Afdeling for Klinisk Biokemi, Gentofte hospital; 3Fødevareinstituttet, DTU FORMÅL At undersøge effekten af Nordisk skolemad på en metabolisk syndrom score (det primære effektmål) og på individuelle risikomarkører for hjertekarsygdom og type 2 diabetes og på kropssammensætning blandt danske skolebørn Før forsøget Gennemsnit Standardafvigelse eller eller median interkvartil interval Metabolisk syndrom score‡ Middelblodtryk (mmHg) Total cholesterol (mmol/l) HDL cholesterol (mmol/l) LDL cholesterol (mmol/l) Triglycerid-fedt (mmol/l) HOMA- insulinresistens Maveomkreds (cm) BMI-for-alder z-score Fedtmasse index (kg/m2) Fedtfri masse index (kg/m2) Mavefedt:total fedt ×105 81.2 4.09 1.44 2.33 0.61 1.38 62.7 0.14 3.68 12.99 6279 6.3 0.64 0.29 0.57 0.50; 0.78 1.01; 1.95 59.2; 68.2 1.07 2.45; 532 1.03 1359 Forskel ml. Nordisk skolemad og kontrol efter 3 måneder Gennemsnit 95% Sikkerhedsinterval P -0.00 -0.4 -0.05 -0.02 -0.02 -0.02 -0.10 0.5 0.01 0.02 0.00 42 -0.26; 0.26 -0.8; -0.0 -0.08; -0.02 -0.03; -0.00 -0.05; 0.00 -0.04; -0.00 -0.16; -0.04 0.3; 0.7 -0.00; 0.03 -0.01; 0.05 -0.02; 0.02 3; 81 1.00 0.04 0.001 0.01 0.08 0.02 <0.001 <0.001 0.16 0.18 0.82 0.04 †Korrigeret for tidspunkt, rækkefølge af Nordisk skolemad og kontrol, køn, før forsøget værdi, alder, højde (ikke BMI, fedtmasse og fedtfri masse) og også skole, klasse, årgang indenfor skole, søskendeforhold og individ.. Blodtryk blev også korrigeret for typen af måleapperatur. Antal børn=823 ‡ Den metaboliske syndrom score var baseret på middelblodtrykket, HDL cholesterol, triglycerid-fedt, HOMA-insulinresistens og taljeomfang. Da baselineværdien for scoren var udgangspunktet for beregningerne af scoren til senere tidspunkter, havde scoren ingen værdi før forsøget. METODE I skoleåret 2011-2012 deltog 834 skolebørn i alderen 8-11 år i OPUS Skolemadsprojekt – et stort videnskabeligt forsøg som skulle undersøge om 3 måneder med frisklavet skolemad med masser af fisk, kål, rodfrugter, nødder og bær gjorde børnene sundere og bedre til at koncentrere sig sammenlignet med 3 måneder med madpakker. Børnene var selv med til at lave varm frokost og to daglige mellemmåltider ud fra friske råvarer, sammen med kokke og madmødre, som blev ansat ude på skolerne. RESULTATER Børnene havde lidt lavere blodtryk, større insulinfølsomhed (=lavere insulinresistens) og lidt mindre triglycerid-fedt i blodet når de havde fået nordisk skolemad i forhold til madpakker. Børnenes maveomkreds blev dog samtidig øget med en halv cm, og det skyldtes sandsynligvis en lille stigning i mængden af fedt på maven. Den samlede effekt på kolesteroltallene var neutral. Det primære effektmål, en samlet metabolisk syndrom score, var ikke påvirket. KONKLUSION Nordisk skolemad giver børn højere insulinfølsomhed, lavere blodtryk og mindre fedt i blodet på trods af en lille øgning i maveomkreds