1. No category

Fagligt skøn – hvad skal der til set ud fra Benner og Martinsens
perspektiver.
Lisbeth Uhrenfeldt, PhD, lektor i klinisk sygepleje, Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aalborg Universitet
FAGLIGT SKØN
– hvad skal der til set ud fra Benner og Martinsens perspektiver
L i s b et h U h r en f el d t , s y g ep l ej er s k e, p h d
ge sygeplejersker, at sygepleje bli-
og saglighed, mellem sårbarhet og
ver så mekanisk at den ikke bærer
grænsesætning.
præg af omsorg, -at sygepleje udelukkende er teknisk eller - at arbejdstiden ikke rummer tiden til at
stoppe op og se det andet menneKari Martinsen
1991:123
ske foran én, den der lige nu befinIndledning til tekst
Denne tekst er præsenteret som et
der sig i en patientrolle.
Bogen blev en bestseller, og da
Skønnet : at kunne leve i det konkretes
forenende modsætninger mellem åbenhed og
saglighed, mellem sårbarhet og
grænsesætning.
oplæg på en temadag i september
den på ny skulle trykkes i 1991 var
2014, arrangeret af Center for Klini-
der kommet et kapitel til, kapitel 6,
ske Retningslinjer. Titlen er ønsket fra
der hed ’Tilbageblik. Debatten som
centret. Der er sat ordet DIAS ind i
ble borte’. Heri beskrives sam-
teksten, samt et nummer, der hvor
fundsforhold i 80érne med patien-
teksten er understøttet af power po-
ternes korte hospitalsophold, som
int.
kunne være skrevet i 2014. Samti-
Der skal lyde en tak til Center for Kli-
dig giver forfatterne videnskaben et
niske Retningslinjer, for at give mig
skub, ind på den plads hvor de me-
muligheden i dag, for at knytte min
ner den hører hjemme, nemlig som
mangeårige interesse for Martinsen
en del af den kundskab som prakti-
og Benners forfatterskab, sammen
kerne, de kliniske udøvere af syge-
med min nye indsigt, på baggrund af
pleje, skal benytte sig af i deres
mødet med en model for evidensba-
situationsorienterede pleje og om-
seret praksis, som den er præsente-
sorg hos patienten.
ret hos Alan Pearson og hans kolle-
Samtidig skriver forfatterne, at
To år senere i 1993 skriver Martin-
ger. Det har været en spændende
grundlaget for at handle med et
sen om sygeplejerskens uddannel-
planlægning som jeg nu håber at dele
godt, fagligt skøn indebærer at lære
se og dannelse i anledning af Ber-
med jer.
sit fags teorier, fakta kundskab og
gen Diakonissehjems 75 års jubi-
praktiske færdigheder, samtidig
læum.
Introduktion
med at der handles med en god
For 25 år siden, i 1979, udgav Kari
tone (s. 123).
Martinsen bogen ’Pleie uten omsorg’
sammen med sociologen Kari Wær-
DIAS 2 Skønnet omtales som: at
ness. Med den titel ramte hun en be-
kunne leve i det konkretes forenen-
kymring der stadig sidder dybt i man-
de modsætninger mellem åbenhed
DIAS 3 Skøn forudsætter: at indfølingens medlevelse og anerkendelsen af den anden arbejder sammen med med de faglige overvejelser af situationen.
Kari Martinsen
1991:123
Skøn forudsætter: indfølingens medlevelse
og anerkendelsen af at den anden arbejder
sammen med de faglige overvejelser af
situationen.
Fagligt skøn – hvad skal der til set ud fra Benner og Martinsens perspektiver.
Side 2
DIAS 4-1 Hun skriver at uddannelse
sygeplejeforsker Katie Eriksson at
dette kapitel er: om Løgstrups
ikke giver garanti for dannelse, at
udvikle en forståelse af mulige
etik kan oplyse og medvirke til at
dannelse er knyttet til praksis, den
samklange mellem det evidente,
skabe mere klarhed over de ofte
måde vi er sammen med andre på.
forstået som det i praksis selvindly-
vanskelige situationer, sygeple-
Vilkåret for dannelsen fremhæver hun
sende eller selvindsigten i kraft af
jersker befinder sig i og være til
som dialogen, den kritiske fælles re-
praksis og evidensbegrebet som
hjælp heri?
fleksion over sagen (1993, s. 19-20).
det fremkommer i kraft af forskning
Man kan sige, om det kan bidra-
uanset om den er humanistisk,
ge til en kvalificering eller dannel-
samfundsfagligt eller sundhedsvi-
se af den enkelte sygeplejerskes
denskabeligt orienteret (Martinsen
evne til at skønne i situationen?
2005).
Er det mon et relevant spørgs-
DIAS 4-2 Hun stopper op og citerer
den norske filosof Jon Hellenes for
følgende udsagn: ”Det hænder, at vi
møder dyb visdom hos mennesker
som aldrig har tilegnet sig akademisk
I 2012 udgiver Martinsen bogen
lærdom. Det hænder ofte at vi møder
”Løgstrup og sygeplejen” på opfor-
akademisk lærde som aldri formidler
dring af forlaget Klim. Heri udfolder
visdom. Det finnes sprenglærd
hun Etik, normer og skøn på bag-
toskeskap (Da.:lærd tåbelighed) og
grund af sin læsning af Løgstrups
det finnes folkelig visdom”. 1993,s.19.
tekster. Udgangspunktet er at syge-
•
•
•
•
plejersken befinder sig i konkrete
- U D D A N N E L S E G IV E R IK K E G A R A N T I
FOR DANNELSE,
D A N N E L S E E R K N Y T T E T T IL P R A K S IS
OG DEN MÅDE VI ER SAMMEN MED
ANDRE PÅ,
V IL K Å R E T F O R D A N N E L S E E R
D IA L O G E N O G D E N K R IT IS K E F Æ L L E S
R E F L E K S IO N O V E R S A G E N
”DET HÆNDER, AT VI MØDER DYB
V IS D O M H O S M E N N E S K E R S O M
A L D R IG H A R T IL E G N E T S IG
A K A D E M IS K L Æ R D O M . D E T H Æ N D E R
O F T E A T V I M Ø D E R A K A D E M IS K
L Æ R D E S O M A L D R I F O R M ID L E R
V IS D O M . D E T F IN N E S S P R E N G L Æ R D
T O S K E S K A P ( D A . : L Æ R D T Å B E L IG H E D )
O G D E T F IN N E S F O L K E L IG V IS D O M ” .
JON HELLENES
situationer sammen med patienter,
pårørende og kolleger, i forskellige
1993: 19
strups tænkning.
mennesket er det eneste blandt
levende væsner (dyr og planter),
der har evnen til abstrakt tænkning, og at være beregnende.
Mennesket er et tænkende væsen, det kan undres, det kan sty-
Martinsens forskningsspørgsmål i
re sin bevidsthed henimod eller
fra områder det vil tænke nær-
kærlig omsorg, næstekærlighed og
mere over/igennem. Men at un-
om kærlig forskning ved sin tiltrædel-
nem dialoger med den svensk-finske
bevæger os videre med Løg-
49-).
tet.
I samme periode begynder hun igen-
ne til skøn, før vi med Martinsen
ster Martin Heidegger ved vi, at
Danmark træder Martinsen i karakter,
ph.d. studerende sygeplejersker ind.
lidt nærmere på menneskets ev-
over situationens indhold (2012, s.
de sygepleje, der er udgangspunk-
1990érne tager de første stud cur og
den? Lad os stoppe op her og se
sen Fra Løgstrups tyske læreme-
ling af sygepleje i Norge og senere i
skole da den i begyndelsen af
nem uddannelse, erfaring og vi-
men også med sin egen forundring
skøn er det den situationsorientere-
se ved Danmarks sygeplejerskehøj-
der kan udvikles, stimuleres gen-
Mennesket: et tænkende væ-
I takt med den videnskabelige udvik-
taler i stigende grad om kærlighed:
en erhvervet evne eller en evne
rum, magtrelationer, dilemmaer,
DIAS 5 I kapitlet: Etik, normer og
med en mere metafysisk tilgang og
mål, er det menneskelige skøn
dres er ikke en bevidst handling,
• ET IK, NORMER OG SKØN
•
(2012: 49-123)
F O R S K N IN G S S P Ø R G S M Å L :
K AN L Ø G S T R U P S E T IK O P L Y S E O G
M E D V IR K E T IL AT S K AB E M E R E K L AR H E D
O V E R D E O F T E V AN S K E L IG E
S IT U AT IO N E R , S Y G E P L E J E R S K E R
B E F IN D E R S IG I?
det er spontan og den fremkommer fordi mennesket udover at
være et animal rationale også er
et animal metaphysicum som
Heidegger udtrykker det (s.63 i
Metafysikken) i sin
Side 3
Nyhedsbrev Center for Kliniske Retningslinjer: 2014;7(1) 1-5 ORIGINAL ARTIKEL
tiltrædelsesforelæsning som professor
SKØNNET I PROFESSIONEN
” D e n s e n g s k a l s k if t e s , la g n e t e r r o d e t , d e t f o ld e r, d e n k a n g iv e
p r o b le m e r n å r A n n a s v e d e r s å m e g e t s o m h u n g ø r. . ”
i Freiburg i 1928. Det betyder, at den
” D e r e r s p is t h a lv d e le n a f d e n t a lle r k e n h a v r e g r ø d , j e g t r o r d e r
v a r 2 0 0 g i e n h e l p o r t io n , j e g a n f ø r e r e t in d t a g p å 1 0 0 g … . ”
spontane undren det enkelte menne-
” D e t t a g e r 1 5 m in a t in s t r u e r e p a t ie n t e n i d e h e r ø v e ls e r o g a t
s v a r e p å s p ø r g s m å l, s å d e t v il n o k t a g e d ig n o g e n lu n d e d e t
samme…”
ske oplever, den er samtidig en del af
” J e g v il t r o a t v i m o d t o g 2 5 p a t ie n t e r t il d e t å b e n t h u s
a r r a n g e m e n t i a m b u la t o r ie t id a g . . ”
den selvforståelse, det enkelte menne-
S k ønne t e r e n d e l a f s y g e p l e j e r s k e n s hv e r d a g , d e t ud t r y k k e r e v ne n
t i l d øm m e k r a f t v i a S e n s u s c o m m u n i s , d e n s u n d e f o r n u f t
ske har, om hvad der er godt og ondt,
kedslogik, finansieringsordninger
og teknologisering ved den menneskelige kapitel, det kliniske blik
og de etiske idealer
Det er, nogle af de spørgsmål
Martinsen stiller op, som ud-
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
rigtigt og forkert, samt opnåeligt. Eller
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
med Martinsens ord fra hendes tiltræ-
ser som sygeplejerskers undrenSKØNNET I VIDENSKABEN
delsesforelæsning på Danmarks sygeplejerske højskole: forskellen på hvad
der er kærligt og hvad der er ukærligt, i
omgangen med mennesker og i hen-
•
PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSEN OM BEHOVET
F O R IN D T A G A F P R O T E IN R IG D R IK U M ID D E L B A R T
E F T E R E N O P E R A T IO N , S Å A N B E F A L E R D E T T E
S Y S T E M A T IS K E R E V IE W , A T IN D T A G E T F O R T S Æ T T E R
X A N T A L D A G E E F T E R F Ø L G E N D E IN D G R E B : … . .
•
P Å D E N B A G G R U N D O P S T IL L E R V I E N H Y P O T E S E
O M , A T D E T S A M M E E R T IL F Æ L D E T F O R M Ø D R E
E F T E R E T K E J S E R S N IT ? V I V IL U N D E R S Ø G E
FØLGENDE PARAMETRE ……
des tilfælde indenfor forskning.
Man kan sige at det metafysiske ken-
gangspunkt for at vise de prøvelde sansende nærvær udfordres
af. Et af svarene der gives, bygger på Løgstrups situationsetik.
Martinsen bygger på ”den gyldne
regel”, det er en regel der kan
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
detegn ved menneskearten dermed er
genfindes i de tre store fortællingsreligioner: Jødedom, Kristen-
med til at påvirke skønnet, at gøre det
Menneskets evne til at skønne ek-
dom og Islam. Reglen blev i op-
subjektivt med de kvaliteter og be-
sisterer hos normalt fungerende
lysningstiden samtidig fremhævet
grænsninger det medfører. Den enkel-
mennesker senest fra 7 års alde-
af tyske Immanuel Kant som en
te vedgår sig sit skøn, taler og udtryk-
ren, det faglige skøn derimod kom-
universel fornufts regel, dvs en
ker sig: … jeg mener.
mer med uddannelse og den dan-
der var værd at fastholde i en fri-
I dialogen kan mennesker give sit skøn
nelsesproces der finder sted med
gjort sekulariseret verden hvori
udtryk og således kan mennesker i
erfaring. DIAS 9
religioner ikke mere afstak de
dialog udfolde deres evne til at tænke
moralske retningslinjer: DIAS 10
abstrakt og metafysisk.
Reglen er i al sin enkelhed og i
Lad os nu sammen lande lidt på jorden
fritekst: Alt hvad du vil at andre
igen, efter at vi nu har besøgt de mere
filosofiske baner, lad mig give nogle
eksempler på skønnets bevægelighed
- Menneskets evne til at skønne eksisterer hos
normalt fungerende mennesker senest fra 7
års alderen,
- - det faglige skøn derimod kommer med
uddannelse og den dannelsesproces der finder
sted med erfaring.
skal gøre mod dig, skal du gøre
imod dem.
i en række sammenhænge, inden jeg
fortsætter med Martinsens udredning
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
heraf. DIAS 6-8 er eksempler på det
menneskelige skøn.
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
Men der er andet på spil i den omgivende verden vi lever i, Martinsen
SKØNNET I DAGLIGDAGEN
”D en steg har fået nok, der kom m er klar saft ud når jeg
stikker i den..”
”D u skal str ikke 3 cm m er e, så vil det passe….”
”S idste gang tog det m ig 25 m in at gå den str æ kning, det
vil nok tage dig nogenlunde det sam m e…”
”Jeg tr or vi var 100 per soner til det for edr ag..”
S k øn n e t e r e n d e l a f m e n n e s k e t s d a g l i g e t i l v æ r e l s e , d e t
u d t r y k k e r e v n e n t i l d øm m e k r a f t , d e t b y g g e r p å e n a f v e j n i n g a f
f orsk ellige f orhold, m åleenheder via S ens us c ommuni s , den
sunde fornuft
S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE
RE T NINGS L I NJ E R
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
TECHNOLOGY
- Martinsen 2012:55
skriver at plejesituationen har mange modsatrettede elementer, så
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
Hvad gør de konstante reformer,
endeløse omstillinger, den tiltagende effektivisering og kontrol ved os
FAGLIGT
” Alt hvad du vil at andre skal gøre mod dig,
skal du gøre imod dem. “
Hvad gør standardisering, mar-
Side 4
Fagligt skøn – hvad skal der til set ud fra Benner og Martinsens perspektiver.
Vi skal bruge vores fantasi til at sætte
Kitson siger, at udviklingen/
os i den andens sted, forestille os
fremskridtet efter en ny videnska-
hvad vi selv ville ønske, og starte
belig positions fremmarch i syge-
handlingen der (Martinsen 2012,
pleje efter nogen tid viste sig, at
s.55). Det er det omsorg handler om,
føre til en nedtoning af sygeplejens
at sætte sig i den andens sted og
kerne, dvs nedtonede den menne-
handle ud fra den forståelse.
skelige relation i omsorgen og gav
ALISON KITSON
(1997)
Does
nur sing
have a
f ut ur e?
”Vi vil være der for dig”.
(Kitson 1997, 113)
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
en åbning for nye grupper i sund-
gens dimensioner, - forskellige
Udenfor Skandinavien
hedsvæsnet, dvs nye uddannelser
typer sygeplejerskers bidrag til
Udenfor Skandinavien er vi kendte for
enten som tekniker eller en kortere
patienters udbytte, ledelse af si-
vores høje standard indenfor pleje og
pleje uddannelse.
tuationer og et personale; samt til
behandling, vi har et offentligt sund-
forståelsen af hvorfor nogle syge-
hedsvæsen hvor der er lighed for alle
DIAS 11 Derfor er det så vigtigt at
plejersker hele deres karriere
til behandling. Sygeplejersker har et
vi sygeplejersker i vores nytænk-
igennem er afhængige af andres
selvstændigt arbejdsområde, med
ning kender fagets kerneindhold, så
regler og retningslinjer, mens
sundhedsloven er vi pålagt at udføre
vi beholder den sande kerne. At vi
andre både kender dem og bry-
vores arbejde med omhu og samvit-
stadig er opmærksomme på vores
der dem, når de finder det er
tighedsfuldhed. Vi har hidtil haft en ret
rolle som dem der handler sammen
mest omsorgsfuldt for deres pati-
ensartet etnisk befolkningsgruppe,
med en anden, handler på vegne af
ent.
der har kunnet tale med os, og forstå
en anden, at vores slogan er ”Vi vil
Siden sin første udgivelse i 1984
os som samarbejdspartnere. Der har
være der for dig”. Når dette er på
af bogen Fra novice til ekspert”,
været klare og tydelige gensidige for-
plads, er der en rig mulighed tilba-
til den seneste bog om ”Clinical
ventninger til sygeplejerskers opgaver
ge til, at evidensbasere sin egen
wisdom and interventions in Acu-
som omsorgsgiver.
viden, så den viden, de handlinger
te and critical care. A thinking in-
Omhu og samvittighedsfuldhed har
og holdninger sygeplejersken prak-
action approach.” i 2011, har
flere sider, den engelske sygepleje-
tiserer med bygger på den størst
Benner og hendes forskellige
forsker Alison Kitson pegede i 1997, i
mulige videns baggrund.
forskerteams haft fokus på hvor-
en tale der handlede om hvorvidt Sygepleje har en fremtid? på at sygeplejersker skal gå på to ben, et der bærer en videnskabelig/
forskningsbaseret viden og et der er
bærer af humanismens autencitet.
Hendes begrundelse herfor er, at
rækken af tiltag, der historisk har været med til at forene sygepleje med
rækken af forskellige videnskabelige
traditioner, alle har nedtonet sygeplejefagets særlige menneskelige fokus.
Fra Nordamerika: Benner
Fra Nordamerika er der flere bud
på omsorgsfuld sygepleje, der i et
multikulturelt samfund og med et
delvist offentligt og ellers privat forsikret sundhedssystem, kan bidrage til at den sygepleje som patienten oplever, er af høj kvalitet.
Amerikanske Patricia Benner er
ofte fremhævet som den, der har
bidraget mest på det amerikanske
kontinent til forståelsen af - Omsor-
dan forskellige sygeplejersker
med forskellig bagrund og erfaring lærer deres fag. Samt på
hvordan de agerer på den baggrund og senest hvordan de bruger deres etik og omtanke i den
enkelte situation. Hvor Martinsen
i alle årene taler om fagligt skøn
som noget helt centralt i sygepleje generelt, så vil Benner, som
afrunding på et langt forfatterskab om sygeplejerskers omsorg
Side 5
Nyhedsbrev Center for Kliniske Retningslinjer: 2014;7(1) 1-5 ORIGINAL
indkredse hvad fagligt skøn er, når det
- Thinking-in action and reasoning in
transition (2011, kap 1)
denssammenhænge (evidens
når det højeste niveau af professiona-
-
synthesis) gennem praksis teori
lisme i sygepleje: nemlig når eksperten
besidder klinisk visdom.
DIAS 12 Min gennemgang bygger
især på bogens første kapitler hvor tre
Tænker videre under handling
Ræsonnerer videre under
forandring
"Selvom videnskabelig
dokumentation er afgørende for
god praksis, skal klinikeren
udvikle færdigheder og
ræsonnement, der er tættere på
et levende billede, hvor der kan
betragtes sekvenser, udvikling,
forandring og nuancer “
action and reasoning in transition, 2)
Clinical grasp og clinical inquiry, 3)
Clinical forethought.
1) Thinking-in action and
reasoning in transition,
2) Clinical grasp og clinical inquiry,
Be nne r e t
a l 2 0 1 1 ,1 1
Da hun skriver til sygeplejersker i
mange lande kan hendes forslag
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
udgangspunkt i hendes egne in-
DIAS 14 Vores detour bevæger
formanter, og modellen her fra
sig hen til en model for evidensba-
JBI, viser et centrum hvor netop
seret praksis, som den blev argu-
den evidensbaserede praksis
menteret for i 2005 af Alan Pearson
hænger sammen både med kon-
med kolleger, under opbygningen
tekst, patienternes ønsker og for-
af The Joanna Briggs Institute i Au-
ventninger.
stralien.
Når jeg tager denne model frem
3) Clinical forethought.
B e n n e r e t a l 2 0 11 , k a p 1 - 3
transfer) til forslag til uddannelse.
om anvendelse kun blive med
helt centrale begreber i ekspertens
faglige skøn beskrives: 1) Thinking-in
og vidensformidling (knowledge
før jeg går videre med Benner og
Udviklingen af sammenhæng mellem:
kollegers begreber om ekspert
• befolkningens centrale sundhedsproblemer
• forskning og vidensformidling til
• et øget udbytte for den enkelte patient
Klinisk
ledelse
sygeplejerskens så skyldes det ,
det tidligere citat:
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
DIAS 15 "Selvom videnskabelig
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
dokumentation er afgørende for
god praksis, skal klinikeren udvikDIAS 13 "Selvom videnskabelig dokuF A G L IG T SK Ø N , C EN T ER F O R K L IN ISK E R ET N IN G SL IN J ER
mentation er afgørende for god prak-
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
sis, skal klinikeren udvikle færdigheder
og ræsonnement, der er tættere på et
Ved at starte kl 9, eller i venstre
levende billeder, hvor der kan betrag-
del af modellen står vi ved en åb-
tes sekvenser, udvikling, forandring og
ning til det der kaldes Global
nuancer“ s.11.
Health, det kan oversættes, med
samfundet eller EU eller Den vestli-
En lille detour…..
ge verdens centrale sundhedsproblemer, lidt efter som man ønsker
Inden jeg går videre, vil jeg lige foreta-
sit udgangspunkt. Henimod kl 12 i
ge en lille detour ind i et andet univers,
figuren finder vi de primære empiri-
som alligevel handler om noget af det
ske studier, der tilfører ny forsk-
samme, nemlig vidensformidling, for
ningsbaseret viden ift de centrale
det der er på spil hos Benner i hendes
problemstillinger. Dette felt er sam-
søgen efter en afklaring af hvad eks-
men med de næste to felter der
pert viden består af hos ekspert klini-
hvor Benners bog fra 2011 rammer,
kerne i sygepleje praksis.
nemlig i sit ønske om at danne vi-
le færdigheder og ræsonnement,
der er tættere på et levende billeder, hvor der kan betragtes sekvenser, udvikling, forandring og
nuancer“ s.11.
Fagligt skøn – hvad skal der til set ud fra Benner og Martinsens perspektiver.
dan de klinisk vise ekspertsygeplejersker bruger deres faglige skøn,
”Patricia Benner: What are your
core values that keep you going?“
https://www.youtube.com/watch?v
=J7_Hgn3DFTQ
Nye områder indenfor
Global Health at tage fat
på…..
https://www.youtube.com/watch?v
=ZM315_5Jqss
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
DIAS 16-1
Fra novice til ekspert (1984) til
Clinical wisdom and interventions in
Acute and critical care. A thinking
in-action approach (2011)
har fokus været på hvordan
forskellige sygeplejersker med
forskellig bagrund og erfaring lærer
deres fag.
De klinisk vise ekspert sygeplejersker:
Samt hvordan de agerer på den
baggrund og senest hvordan de
bruger deres etik og omtanke i den
enkelte situation.
Tænker undervejs i handling, kan
ræsonnere under forandring
Har en klinisk undersøgende opfatteevne
og sensitivitet
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
Har en klinisk forudsige evne
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
I citatet indgår der både et videnskabeligt ben, evidensen, og det mere
autentiske humanistiske ben som
Kitson omtalte, nemlig forankringen i
den levende verden, der foregår
blandt mennesker. Sekvenser, udvikling, forandring og nuancer fordrer
derfor at klinikeren i sin ræsonneren
kan bevæge sig frit mellem sin teoretiske baggrundsviden og sine billeder
foran sig af virkelighedens krav og
derpå foretage sit faglige skøn.
Youtube videoer:
Patricia Benner har publiceret ganske
mange videoer for gennem You Tube
at få sit budskab ud til flest mulige
sygeplejersker, jeg har valgt at illustrere hendes værdigrundlag og hendes visioner med to af slagsen hver
på ca 2½ min.
”Patricia Benner: What are your core
values that keep you going?“
https://www.youtube.com/watch?
v=J7_Hgn3DFTQ
Nye områder indenfor Global health
at tage fat på…..
https://www.youtube.com/watch?
v=ZM315_5Jqss
Tilbage til de tre hovedomdrejningspunkter i Benners beskrivelse af hvor-
Side 6
” De r e r me re p å s p i l he r e nd
b l o t ra t i o ne l b e re g ni ng . D e r e r
e k s e mp l e r i d e nne b o g p å
a nve nd t e t i k , b a s e re t p å g o d e
re l a t i o ne r o g s o l i d a ri t e t me d
p a t i e nt e n, g e nne m d i a l o g o g
re s p e k t “
Be nne r e t
al 2011, 22
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE
RE T NINGS L I NJ E R
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
De kan:
Tænke undervejs i handling, Ræsonnere under forandring
Har en klinisk undersøgende opfattevne, sensitivitet- heri er skønnet
og både den rationelle og den etiske dømmekraft på spil
Har en særlig klinisk forståelse
(forudsige evne) her er det kombinationen af den solide vidensbase-
Fra novice til ekspert (1984) til
Clinical wisdom and interventions
in Acute and critical care. A thinking in-action approach (2011) har
bragt fokus på hvordan forskellige sygeplejersker med forskellig
bagrund og erfaring lærer deres
fag.
Samt hvordan de agerer på den
baggrund og senest hvordan de
bruger deres etik og omtanke i
den enkelte situation.
rede erfaring der udgør grundlaget
Og eksempler på dette kan være
for en intuitiv forståelse af situatio-
i de næste 3 dias 18-20
nen
DIAS 16-2 ”Der er mere på spil her
Det fagprofessionelle skøn
end blot rationel beregning. Der er
eksempler i denne bog på anvendt
DEN AVANCEREDE NYBEGYNDER
F R A D E N V IR K E L IG E V E R D E N :
•
etik, baseret på gode relationer og
solidaritet med patienten, gennem
•
dialog og respekt“
Men den rationelle beregning er der
samtidigt, hele tiden, det er den der
D E R E R O R D IN E R E T B T M Å L IN G H O S D E N N E P A T IE N T H V E R
A N D E N T IM E . D E T M Å L E S D E R F O R K O R R E K T H V E R A N D E N
T IM E , P A T IE N T E N V Æ K K E S K L 0 2 O G E R S T A D IG V Å G E N K L 0 4 ,
K L . 0 6 K L A G E R P A T IE N T E N O V E R D E N M A N G L E N D E S Ø V N I
N A T . D E T R A P P O R T E R E S I D E N E L E K T R O N IS K E P A T IE N T
JOURNAL
P A T IE N T E N S K A L H A V E 1 5 T A B L E T T E R , D E O P H Æ L D E S
K O R R E K T , D E E R I F O R S K E L L IG E S T R O G F A R V E R . V E D
T A B L E T U D D E L IN G E N , S Æ T T E S D E P Å B O R D E T F O R A N
P A T IE N T E N , D E R T A G E R B Æ G R E T O G H Æ L D E R D E M U D I
H Å N D E N O G D E R E F T E R IN D T A G E R D E M E N K E L T V IS .
UNDERVEJS TABES DER ET PAR AF SMÅ TABLETTER, UDEN
D E T O B S E R V E R E S . D E R N O T E R E S I D E N E L E K T R O N IS K E
P A T IE N T J O U R N A L A T M E D IC IN G IV N IN G E R F O R E T A G E T
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
indhentes via systematiske reDEN DYGT IGE SYGEPLEJERSKE ( PROFICIENT )
views, lærebøger, kliniske retningslinjer og videregående studier.
DIAS 17 For at rekapitulere, så
kan man sige at Benner med forskellige kolleger gennem sine publikationer:
•
•
S Y G E P L E J E R S K EN O B S E R V E R E R I L Ø B E T A F N A T T E N
A T P A T IE N T E N B L IV E R D Å R L IG E R E , H U N F O R M O D E R A T
P A T IE N T E N I L Ø B E T A F F O R M ID D A G E N B L IV E R
M O R IB U N T.
H U N L A D E R F A M IL IE N S O V E O G A F V E N T E R N Æ S T E
M O R G E N F Ø R H U N K L 6 R IN G E R T IL F A M IL IE N O G
S Æ TTE R D E M IN D I S ITU A TIO N E N , D E K O M M E R I L Ø B E T
A F 2 0 M IN . K L . 7 D Ø R P A T IE N T E N O G S Y G E P L E J E R S K EN
B E B R E J D E R E F T E R F Ø L G E N D E S IG S E L V , A T H U N
V A L G T E A T U D S Æ T T E O P R IN G N IN G E N , H U N V U R D E R E R
N U A T H U N S K U L L E H A V E L A D E T FA M IL IE N S E L V TA G E
D E N N E B E S L U T N IN G . H U N F O R T Æ L L E R S E L V O M D E N N E
S IT U A T IO N S O M E T V E N D E P U N K T I S IN E G E N
F O R S T Å E L S E A F S IT U A T IO N E N .
F AGL IGT S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE RE T NINGS L I NJ E R
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
Side 7
Nyhedsbrev Center for Kliniske Retningslinjer: 2014;7(1) 1-5 ORIGINAL
D E N K L IN IS K V IS E S Y G E P L E J E R S K E
FR A D E T V IR K E LIGE LIV :
•
P A TIE N TE N U D V IS E R TE GN P Å K R A FTIG Å N D E N ØD , D E N N E
P A TIE N T H A R TID LIGE R E H A FT A K U T LU N GE ØD E M OG
S Y GE P LE JE R S K EN V U R D E R E R A T LÆ GE N IK K E N Å R FR E M,
E FTE R TILK A LD , TID S N OK TIL A T P A TIE N TE N K A N U N D GÅ A T
FØLE AT HUN ER VED AT KVÆLES,
•
FOR A T A FH JÆ LP E S ITU A TION E N , IN D GIV E R H U N D E R FOR
E N IN JE K TION , D E R I S TY R K E OG P R Æ P A R A T TID LIGE R E
H A R P A S S E T TIL D E N N E P A TIE N T I S A MME S ITU A TION ,
•
D A LÆ GE N A N K OMME R E R E FFE K TE N V E D A T IN D TR Æ D E OG
LÆ GE N N OTE R E R S IN OR D IN A TION A F V A N D D R IV E N D E
IN JE K TION I D E N E LE K TR ON IS K E P A TIE N T JOU R N A L.
FAGLIGT
S KØN, CE NT E R F OR KL INIS KE
DE P ART M E NT
spør hvilket kundskabsgrundlag
egentlig er kritisk overfor selve be-
den evidensbaserete medicinen
grebet evidens, når hun efterspørger en nødvendig solid faglig viDannelse til
klinisk
visdom
dens ballast bag sygeplejerskens
handlinger. MEN, det hun er kritisk
RE T NINGS L I NJ E R
O F HE AL T H S CIE NCE AND
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
Det er spørgsmålet om Martinsen
TECHNOLOGY
S a m m e nf a t ni ng :
overfor er, når den medicinske tra-
B e nne r e r o p t a g e t a f isæ r d e t b lå
m e n o g så a f d e t r ød e , m e n d e e r
DIAS 21 Sammenfatning Martin-
dition og dens forskningsmetoder,
sen:
bliver dominerende og foreskriven-
b e g g e i d ia lo g m e d a lle f e lt e r .
de for sygeplejefagets praksis, idet
Evidensialisme
S a m m e nf a t ni ng :
M a r t i ns e n e r o p t a g e t a f d e t r ød e
o m r å d e , hun ha r e t k r i t i s k i nd s p i l
i f t b e g r e b e t ” E v i d e nc e ut i l i s a t i o n ”
der da kan ske en øget instrumentalisering i klinisk praksis hvor det
bygger på, for dermed å skille
sansende nærvær, dialogen og
den ud fra andre kunskabsformer,
fælles handling, det som Kitson
da gjør én alle katter grå. Da biter
kaldte: ”Vi er der for dig” - hvis det
evidensbegrebet sig selv i halen
perspektiv erstattes af en bedrevi-
og blir til evidensialis-
dende teoretisk optik, funderet ude-
me” (Martinsen 2009: 84)
og if t cirklen i m idten
” E v i d e ns b a s e r e t p r a k s i s ” g e ne r e l t
( M a r t i ns e n 2 0 0 9 : 8 1 - 1 5 6 )
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
Martinsen er optaget af det røde område (JBI model), hvordan er det især
den sårbare og måske resultatløse
patient (den psykiatriske, den demente, alkoholikeren, den hjemløse) får
glæde af al vores viden, hvordan sikrer vi at vi ikke bliver så rationelle at
vi glemmer vores humanistiske forpligtigelser.
Hun har et kritisk indspil ift begrebet
”Evidence utilisation” og ift cirklen i
midten ”Evidensbaseret praksis” generelt, i sin bog fra 2009; ”Å se og Å
innse, om ulike former for evidens”.
Bogen skriver Martinsen sammen
med Katie Eriksson.
DE P ART M E NT O F HE AL T H S CIE NCE AND T E CHNO L O G Y
A A L B O RG UNI V E RS I T Y
lukkende på et sundhedsvidenskabeligt perspektiv, hvor det humanistiske grundlag mangler. Da er evidensbegrebet en trussel for sygeplejefagets omsorgsfulde patientpleje. På samme måde som psykologien, pædagogikken og sociologien, i tidligere perioder iflg Kitson,
Martinsen efterspørger derfor en
række af indfaldsvinkler til udforskningen af sygeplejets inderste kerne og her er hun selv med
sin evidens kritik, helt i tråd med
Kitsons artikel der tidligere blev
nævnt.
har skubbet sygeplejefagets centra-
DIAS 23 Sammenfatning Benner
le omsorgstænkning væk fra fokus.
er især optaget af det blå og også
Martinsen efterspørger derfor diskussion af, hvad er det der ikke kan
skabes evidens om, hvor er det, at
det er situationen der afgør sagen.
Martinsen bruger begrebet evidensialisme.
DIAS 22 ”Der er ikke noe galt i å
bruke evidensbegrebet. Det er ikke
noe galt med en forskning som produserer evident kundskab, det skal
forskningen gjøre. Men når en ikke
af det røde felt, hun er optaget af
vidensformidling, dvs når vi kan
identificere hvad de klinisk vise
eksperter kan, hvordan får vi så
flest mulige sygeplejersker ad
den vej, gerne fra starten af deres
grunduddannelse?
Fagligt skøn – hvad skal der til set ud fra Benner og Martinsens perspektiver.
Benner tager også fat på analysen af
densbaserede dvs den indsigt der
hvad der kan indgå i klinisk ledelse
fremkommer via forskning. Det bi-
og hvordan mentor ordninger og coa-
drag gør jo at selv nybegynderes
ching kan fremme den faglige udvik-
erfaring får en særlig værdi.
ling i klinisk praksis. Når jeg taler om
klinisk ledelse, så ser jeg som en syntese af Benners anbefalinger og JBI
modellens indhold, at ledelse er i de
pile der er mellem hvert farvet område i JBI modellen. Hospitals/center
ledelsen har den første pil mellem
den gule og lilla del, når de er med til
at diskutere dagsordenen for det fokus som den kliniske forskningen skal
drejes i, så det har sammenhæng
med de globale sundhedsudfordringer. Afdelingsledelser kan være med
til at støtte forskning, der sammenfatter evidens på særlige sårbare kliniske områder, der skal under støttes i
praksis. Afsnitsledelser, kan efterspørge evidens ifa synteser, der kan
føre til vidensformidling blandt de kliniske udøvere, som for deres part
skal støttes i at være selvledende
omsorgsfulde videns arbejdere med
et sundhedsfremmende fokus. Ekspertsygeplejersker, udviklings sygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister og afdelings/afsnits ledende sygeplejerskers fokus må i stigende
grad være koncentreret om den enkelte patient og pårørendes udbytte i
situationen.
De anerkender begge og er begge i
dialog med alle felter. Men Martinsen
bidrag har også været at sætte et
sprogligt skille mellem det der er evident, dvs selvindlysende og det evi-
Referencer
Benner P, Hooper-Kyriakides P,
Stannard D Clinical wisdom and
interventions in acute and crtical
care. A thinking-in –action approach. 2nd edition 2011. Springer
Heidegger M Hvad er metafysik.
1955, 1994. Det lille forlag.
Kitson A John Hopkins Address:
Does Nursing Have a Future? Image: Journal of nursing scholarship.
1997,29,2,111-115.
Martinsen K Pleie uten omsorg.1991, PAX
Martinsen K Den omtenksomme
sykepleier. 1993, Tano
Martinsen K Samtalen Skjønnet og
evidensen. 2005. Akribe
Martinsen K Å se og innse. Om
ulike former former for evidens.
2009. Akribe
Martinsen K Løgstrup & sygeplejen.
2012. Klim
Uhrenfeldt L, Hall EOC Clinical wisdom among proficient nurses.
Nursing Ethics 2007. 14,3.
Uhrenfeldt L, Patricia Benners teori
som referenceramme for undersøgelse af dygtige sygeplejersker. Kap. 8 i: Jørgensen BB &
Steenfeldt VØ (red.) Med sygeplejeteori som referencesamme I
forskning og udvikling. 2010. Gads
Forlag.
Uhrenfeldt L Conference Paper:
Patients’ and relatives’ experiences
of transitions - Systematic reviews
and metasynthesis based on Sandelowski and JBI approaches.
www.Researchgate.net Hentet
September 25, 2014 DOI:
10.13140/2.1.4975.0408
Side 8
Nyhedsbrev Center for Kliniske Retningslinjer: 2014;7(1) 1-5 ORIGINAL
Overbegreb
Thinking-in action(active thinking in ongoing situation rather
outside reflections on the situations)
Underbegreb
Side 9
and reasoning in transition
Forslag på dansk
Tænke undervejs i handling
Ræsonnere under forandring
Skilled know-how
Faglært know-how
Response-based action
Respons-baserede handling
Agency
Handlekraft
Perceptual acuity and the skill
of involvement
Skarp og dygtig grad af involvering
Links between clinical and ethical reasoning
Sammenhæng mellem etisk og
klinisk argumentation
Clinical grasp and clinical inquiry
Har en klinisk undersøgende
opfattevne, sensitivitet
Clinical forethought
Har en klinisk forudsige evne
Resume
Dette oplæg søger at indkredse sammenhænge og forskellige mellem to indflydelsesrige vestlige sygeplejeteoretikeres beskrivelser af fagligt skøn. De to opfattelser perspektiveres ift evidens, evidens baseret praksis og den evidente erfaring.
Undervejs inddrages der perspektiver fra tyske Martin Heidegger og Immanuel Kant, samt danske Knud Ejler Løgstrup. Den evidensbaserede praksis belyses med udgangspunkt i australske Alan Pearson og kollegers beskrivelse af Joanna Briggs modellen for evidensbaseret praksis.
Abstract
Professional judgment - a discussion based on the research of Martinsen and Benner
This paper seeks to identify similarities and differences between two influential Western nursing theorists' descriptions of professional judgment put into perspectives relating to evidence, evidence-based practice and the evident
experience. Concurrently, the perspectives from German philosophers Martin Heidegger and Immanuel Kant as
well as Danish philosopher Knud Ejler Løgstrup are taken into account. The evidence-based practice is clarified on
the basis of the description of the Joanna Briggs model of evidence-based practice by Australian Alan Pearson
and colleagues.