FLENSBORG AVIS — Lørdag 23. marts 2013 — 26 Wirtschaft - Recht - Soziales EU schiebt Banker-Boni einen Riegel vor Weinproduktion weltweit rückläufig FOTO: DPA Finanzen. Der erbitterte Widerstand Großbritanniens läuft ins Leere: Die EU kappt Bonuszahlungen an Top-Banker. BRÜSSEL. Die Zeit riesiger Boni für europäische Spitzenbanker ist vorbei: Nach langem Streit kappt die EU die viel kritisierten Sonderzahlungen. Vertreter des Europaparlaments und der EU-Länder einigten sich am Mittwochabend in Brüssel auf neue Regeln. »Die umfassendste und tiefgreifendste Bankenregulierung in der Geschichte der EU ist damit beschlussfähig«, sagte der Verhandlungsführer des Parlaments, Othmar Karas. Die EUKassenhüter und das Europaparlament müssen dem Kompromiss nun noch formal zustimmen. Die Boni dürfen künftig im Normalfall nicht mehr höher sein als das Grundgehalt. In Ausnahmefällen können Geldhäuser ihren Topleuten eine Prämie in doppelter Höhe des Grundgehalts zahlen. Dem müssen allerdings die Eigentümer zustimmen, bei börsennotierten Instituten in einer Hauptversammlung. Eine absolute Grenze für Boni ist nicht vorgesehen. Großbritannien leistete lange Widerstand gegen den Kompromiss, war aber letztlich Figurenbauer Jacques Tilly zerlegt am in Düsseldorf eine Banker-Figur des Rosenmontagszuges. Nach langem Streit begrenzt die EU die Bonuszahlungen an Spitzenbankiers. Vertreter des EUParlaments und EU-Mitgliedsländer einigten sich diese Woche in Brüssel auf neue Regeln. isoliert. Die Briten hatten Anfang des Monats weitere Verhandlungen durchgesetzt. Der Finanzplatz London fürchtet nun um seine internationale Bedeutung. »Das Parlament hat dem Druck der britischen Regierung widerstanden und keine Änderung an der Deckelung von Bonuszahlungen mehr zugelassen«, erklärte der Verhandlungsführer der Sozialdemokraten in der Volksvertretung, Udo Bullmann (SPD). »Gegen erbitterte Widerstände aus nationalen Hauptstädten und der Finanzindustrie wird Europa schon 2014 ein Stück gerechter.« Der Grünen-Abgeordnete Sven Giegold ergänzte: »Dadurch werden KasinoMentalität und Boni-Exzesse in die Schranken gewiesen.« Strittig war bis zuletzt, wie mit später ausgezahlten Boni umgegangen werden soll. Bei einem Viertel der Extrazahlungen kann unter bestimmten Bedingungen ein Inflationsund Risikoausgleich geltend gemacht werden. Damit kann dann die Gesamtsumme etwas höher sein als die Obergrenze von 200 Prozent. Zu dem Paket gehören auch strengere Regeln für den Bankensektor. Damit verankert die EU die Bankenrichtlinie »Basel III«. Die Banken sollen dadurch besser gegen künftige Krisen gewappnet sein. Sie müssen deshalb mehr Eigenkapital bereithalten. Bis 2019 soll die Quote 10,5 Prozent erreichen, besonders wichtige Banken müssen noch mehr Geld zurücklegen. »Dieser Puffer ist ein wichtiger Schritt, um zu verhindern, dass Steuerzahler die finanziellen Trümmer zusammengebrochener Großbanken schultern müssen«, erklärte Giegold. Die Vorschriften treten voraussichtlich am 1. Januar 2014 in Kraft. (dpa) PARIS. Die Weinherstellung ist im vergangenen Jahr weltweit um fünf Prozent auf 250,9 Millionen Hektoliter zurückgegangen. Größter Verlierer in Europa mit einem Minus von 17 Prozent ist Frankreich. Mit 42,2 Millionen Hektolitern kann das Land aber seinen Platz als wichtigstes Weinanbauland knapp vor Italien (40,1) verteidigen. Das gab die Internationale Organisation für Rebe und Wein (OIV) in Paris bekannt. Für Deutschland berechneten die Experten dagegen einen Zuwachs von vier Prozent auf 9,5 Millionen Hektoliter. Internationaler Gewinner ist Chile, das seine Produktion um 20 Prozent auf nunmehr 12,6 Millionen Hektoliter steigern konnte. Obwohl Länder wie Chile, China und die USA aufholten, produzierten Frankreich, Italien und Spanien zusammen immer noch etwa die Hälfte der weltweiten Weinmenge. OIV-Generaldirektor Federico Castellucci sprach dennoch von einem »schwierigen Jahr« besonders für Europa. Sorgen bereitet ihm der Rückgang der Anbaufläche in der EU. Von 2009 bis 2011 seien 269.000 Hektar für den Weinbau verloren gegangen, die dreifache Größe der Anbaugebiete in Deutschland. »Zu wenig Fläche lässt die Preise steigen und schwächt Europa im Konkurrenzkampf um bestimmte Märkte«, warnte Castellucci. (dpa) Zalando legt mit OnlineShop für Luxusmode nach BERLIN. Die Betreiber des Online-Modehändlers Zalando nehmen verstärkt das LuxusSegment ins Visier. Unter dem Namen Emeza geht ein neuer Shop mit 120 gehobenen Marken an den Start, wie das Unternehmen mitteilte. Die Plattform soll eigenständig geführt werden, hieß es. Die Konditionen sind etwas anders als bei Zalando: Retouren sind zwar auch kostenlos, aber nur binnen 30 statt 100 Tagen, wie Geschäftsführer Felix Zirkler dem »Handels- blatt« sagte. Emeza solle »mittelfristig profitabel« wirtschaften, kündigte er an, ohne einen näheren Zeitraum zu nennen. Zalando wächst auch dank einer massiven Werbekampagne rasant - schreibt aber noch Verluste. Im vergangenen Jahr verdoppelte der Online-Shop den Umsatz auf über eine Milliarde Euro. Zalando beliefert inzwischen rund 10 Millionen Kunden in 14 Ländern. (dpa) Fradrag for arbejdstøj i Tyskland nemhedens skyld. Den, der Selvangivelsens tid har små fradrag, som alligestår for døren og vel ikke kommer over dette mange skattepligtige standardfradrag, gør sig selv ikke nogen tjeneste med for sidder i denne tid og meget regneri. bider i blyanten for Arbejdstøj fra arbejdsat finde på fradrag. giveren med logo Flere prøver at fraHvor arbejdsgiveren bekoster drage arbejdstøj, arbejdstøjet og endda har sit men støder mod en logo på det, er der andre muSå skal den ansatte mur hos Finanzamt. ligheder. ikke betale noget for det arHer er en lille overbejdstøj, han får. Men ofte sigt over de gælden- forlanger virksomheden så til gengæld, at han skal have de regler. det på hver dag som arbejdsFør en skattepligtig begynder med de helt store armbevægelser og foretager omfattende beregninger af sine fradrag skal han tænke på, at standardfradraget for lønmodtagere er på 1000 euro. Før man altså regner sig helt skæv i aftenlampens skær, bør man tænke på, at standardbeløbet er indført for beskyttelse eller som reklame. Hvis arbejdsgiveren stiller arbejdstøj til rådighed eller giver skattefri tilskud til anskaffelsen, kan den ansatte ikke fradrage noget. Sygeplejersker, klinikassistenter, tjenere, postbude, håndværkere, malere, dommere, læger og advokater hører til de erhverv, der typisk bærer arbejdstøj. Men ikke alle erhverv og alle på arbej- de kan fradrage udgifter til arbejdstøj. Den, der på arbejde typisk bærer arbejdstøj, kan trække anskaffelsesomkostningerne fra, herunder omkostninger for vask, rensning osv. Helt klare eksempler er en kedeldragt eller en kontor- eller laboratoriekittel. Typisk arbejdstøj er skattefri. Dertil hører f.eks.: - Arbejdsbeskyttelsestøj, der passer til det aktuelle erhverv, der udøves. Her kan nævnes sikkerhedshjelm på byggepladsen, sikkerhedssko på en fabrik, savbukser til skovværksarbejdere - eller efter originalteksten på kancellitysk - arbejdstøj, »der efter dets uniformagtige beskaffenhed eller med permanent anbragt firmaemblem objektivt opfylder en erhvervsfunktion«. Hertil hører f.eks. talar til advokater, uniform til hotelportier, uniform til civilt søfartspersonale, chauffører o. lign. Hvis arbejdstageren har be- talt omkostningerne til arbejdstøjet, kan han fradrage dem. Forudsætning er dog, at et privat brug er så godt som udelukket. Ikke fradrag for »normalt« jakkesæt En advokat eller revisor har ofte jakkesæt på, men her anerkendes der ikke fradrag som arbejdstøj, for skattemyndighederne siger, at det også kan bruges privat. Principielt er omkostningerne til almindeligt tøj ikke fradragsberettiget. Det gælder også, hvis det udelukkende bliver brugt på arbejde. Almindelige sko og undertøj er derfor ikke arbejdstøj. Fradrag for »normal beklædning« kommer dog undtagelsesvist i betragtning, hvis denne bliver ødelagt eller beskadiget ved usædvanlig erhvervsmæssig slitage, f.eks. hvis tøjet ødelægges ved et arbejdsuheld. En ansat kan i dette tilfælde kun fradrage sin skade på selvangivelsen, hvis arbejdsgiveren eller en forsikring ikke erstatter skaden. Og vel at mærke er der kun skattemæssigt fradrag for restværdien af tøjet, ikke for nyværdien. Den klinikassistent, der på arbejde har fået pletter fra kemiske stoffer på sine bukser, kan derfor altså højst fradrage buksernes aktuelle værdi. Tøjvask Principielt gælder den gamle læresætning fra faget bogføring: Følgeomkostninger deler skæbne med hovedomkostningerne. Derfor kan ikke kun købet af arbejdstøj, men også omkostninger til vask og rensning fradrages. Dermed tænker Finanzamt på anskaffelsesomkostningerne til vaskemaskinen (afskrivning) såvel som de løbende omkostninger til strøm, vaskepulver etc. Det samme gælder for omkostningerne til tørretumbleren. Hvad det koster at vaske tøjet, kan skønnes ved hjælp af forbrugerorganisationernes angivelser. Desuden kan angivelserne i vaskemaskinens brugsanvisning eller oplysninger fra el-værket bruges. Nogle skattemyndigheder anerkender for erhverv, hvor der typisk bæres arbejdstøj, et fast årligt fradrag på 100 euro uden bilag. Ved denne typiske grænse drejer det sig dog om en såkaldt »Nichtbeanstandungsgrenze«, eller »Nichtaufgriffsgrenze«-, der er skabt for nemhedens skyld. Finanzamt kan dog i konkrete tilfælde muligvis anerkende højere - men også lavere beløb. Kontakt: Dr. Lars Eriksen DanRevision FlensburgHandewitt Steuerberatungsgesellschaft OHG Alter Kirchenweg 85, 24983 Flensburg-Handewitt
© Copyright 2024