AAG BÆNDELGARDIN - Effektiv mod træk

BALTIC FLYWAY
- del af den
Afro Eurasiske
trækrute
En flyway er en rute, som trækfuglebestande følger mellem
ynglepladserne og deres overvintringsområder. Ruten udgør en
vigtig del af disse trækfugles livscyklus.
Baltic Flyway, også kaldet fugleflugtslinjen, er fuglenes trækrute
i den vestlige Østersøregion fra
Sverige via Danmark og til det
nordlige Tyskland. Det er en flaskehals for både land- og vandfugle
på den overordnede trækrute fra
Skandinavien, Grønland eller det
nordlige Rusland til overvintringsområder så langt syd på som
Afrika.
Ca. 1,5 - 3 mio. dagtrækkende
fugle passerer hvert forår og
efterår henover Femern Bælt.
Trækfuglenes foretrukne naturområder er meget sårbare og
værdifulde kystlandskaber, der
skal bevares og plejes.
Det gør det tværnationale projekt
Baltic Flyway, hvor 6 partnere fra
Danmark og Tyskland arbejder
sammen omkring naturpleje og
formidling af disse enestående
oplevelser.
LANDFUGLE
For rovfugle, spurvefugle og duer er
Baltic Flyway den korteste forbindelse
mellem Skandinavien og det europæiske fastland. Området er en korridor for
fuglene, idet de forsøger at undgå at
flyve over åbent vand. Ved Stevns Fyr
kommer tusindevis af fugle, der har forladt Sverige via sydspidsen, ind fra havet
og de forlader Danmark ved sydspidsen
af Falster eller Lolland.
Rovfugle. Ca. 20 rovfuglearter forekommer regelmæssigt på trækruten. De
almindeligste arter er spurvehøg og
musvåge, men også rød glente, fiskeørn,
rørhøg og hvepsevåge er almindelige i
perioden august-oktober. Rovfuglene
bruger glideflugt mellem områder med
varm opadstigende luft (termik), der
kan sende dem højt til vejrs. På den
måde kan de flyve langt med et lille
energiforbrug. Denne metode kan ikke
bruges over vand, og rovfuglene samles
derfor i flaskehalse som ved Gedser og
ved starten af Hyllekrog tangen. Om foråret, når fuglene trækker mod nord,
danner Fehmarn en lignende flaskehals.
Spurvefugle. Millioner af småfugle
anvender Baltic Flyway på trækket
mellem yngleområderne og overvintrings områderne. På trækstederne
Hyllekrog og Gedser opleves tusindtallige flokke, der i de tidlige morgentimer
trækker direkte ud over havet. Baltic
Flyway lokaliteterne Nyord, Wallnau og
Dummersdorfer Ufer er vigtige rastelokaliteter, hvor småfuglene fylder energi depoterne op inden det videre træk.
VA N D F U G L E
Ænder, gæs, svaner og vadefugle
er knyttet til vådområder. Et meget
stort træk af vandfugle bruger to
gange om året Baltic Flyway på
trækket fra yngleområderne, der
ligger så langt væk som Grønland
og det nordlige Rusland og til overvintringsområder langt mod syd.
42% af vandfuglepopulationer på
denne trækrute er i tilbagegang.
Vandfuglene har brug for et tæt
netværk af vådområder. Her kan de
raste og fylde energi- depoterne op
inden trækket går videre mod syd.
Baltic Flyway områderne er også af
stor betydning for ynglende vandfugle og tillige overvintringsområde for tusindevis af gæs, andefugle
og svaner.
HVEPSEVÅGENS TRÆK
GENNEM BALTIC FLYWAY
Hvepsevågen ligner en musvåge, men
hoved og hale er lidt længere. Vingefanget er på 135-150 cm. Det er en rigtig efterårsbebuder, og den forlader
Skandinavien via Baltic Flyway områderne i den sidste uge af august. Ca.
7000 hvepsevåger trækker hvert efterår via Baltic Flyway, og på gode dage
kan man se mere end 1000 hvepsevåger trække ud ved Hyllekrog.
Mange af fuglene ses trække ind på
Fehmarn ved Grüner Brink lidt vest for
Puttgarden. Hvepsevågen tilbringer
vinteren i tropisk Afrika og passerer
igen området i den sidste uge af maj.
Den første søndag i september afholder Fugleværnsfonden årligt ”Hvepsevågens dag” ved Hyllekrog ,hvor guider fortæller om hvepsevågetrækket.
DIGESVALEN BRUGER MYG
SOM BIOBRÆNDSTOF
Digesvalen er en de tre svalearter, der
forekommer på Baltic Flyway. Den yngler i kolonier i skrænter langs kyster eller
floder. Reden graves ud i den porøse
jord. På Nyord samles i løbet af juli
måned tusindevis af digesvaler. Digesvalerne udnytter det enorme fødeudbud i form af små insekter, der lever i
engenes mudder og fugtige græsområder.
På få uger fylder de energireserverne op
til det lange træk, der vil føre dem til
Sahel området i Vestafrika syd for
Sahara. Her overvinter de i vådområder
som Niger deltaet og Chad søen.
LÆS MERE TRÆKFUGLE OG DERES BEHOV
Læs mere om fuglereservater, naturpleje projekter
og naturcentre på www.balticflyway.dk eller
www.balticflyway.de
NATUR
BALTIC FLYWAY
– Teil der
eurasischen
Vogelzugroute
”Flyway” nennt man die Route,
die große Bestände von
Zugvögeln auf ihrem Weg von
den sommerlichen Brutplätzen
zu den südlichen Überwinterungsorten nutzen. Diese
festgelegte Route ist wichtiger
Bestandteil im Lebenszyklus
eines Zugvogels. Baltic Flyway
(die Flugroute über die
Ostsee), im deutschen bekannt
als „Vogelfluglinie“, ist die
Zugroute über die westliche
Ostsee von Schweden und
Dänemark bis nach Norddeutschland. Die Vogelfluglinie
ist ein Flugkorridor, den
sowohl Land- als auch
Wasservögel auf ihrem langen
Weg von Skandinavien,
Grönland oder dem Norden
Russlands zu ihren südlichen
Überwinterungsgebieten bis
nach Afrika nutzen. Über 200
Arten, ca. 1,5-3 Millionen
Vögel ziehen jeden Frühling
und Herbst in den Tagesstunden über den Fehmarnbelt.
LANDVÖGEL
Für Landvögel wie Greifvögel, Singvogelarten oder Tauben ist der Baltic
Flyway die kürzeste Verbindung zwischen Skandinavien und dem europäischen Festland. Das südliche Dänemark ist ein beliebter Korridor für
Landvögel, die so eines teil des Fluges
über Wasser vermeiden können. Von
der Südspitze Schwedens kommend,
landen Tausende von Landvögeln bei
Stevns Klint. Sie verlassen Dänemark
wieder an den Südspitzen von Falster
und Lolland.
Greifvögel
Ca. 20 Greifvogelarten bewegen sich
regelmäßig auf Zugrouten. Es sind
gewöhnliche Arten, wie Sperber und
Mäusebussard; aber auch Rotmilan,
Fischadler, Rohrweihe und Wespenbussard werden in der Zeit von
August bis Oktober häufig gesichtet.
Greifvögel nutzen ihre Gleitflugfähigkeiten in Gebieten mit aufsteigender Warmluft (Thermik), die sie
hoch in die Lüfte trägt. Auf diese
Weise können sie mit geringem
Energieverbrauch einen langen Weg
zurücklegen. Über dem Wasser kann
diese Methode nicht angewandt werden; daher sammeln sich die Raubvögel an den äußersten Landspitzen,
um auf die besten Winde zu warten,
die sie dann über das Wasser tragen,
z.B. bei Gedser oder auf der
Hyllekrog-Landzunge. Im Frühling,
auf dem Zug nach Norden, bildet
Fehmarn so einen Sammelpunkt.
Singvögel
Millionen von Kleinvögeln nutzen ebenfalls den Baltic Flyway auf ihrem Zug
zwischen den Brut- und Überwinterungsgebieten. In den frühen Morgenstunden kann man bei Hyllekrog und
Gedser Schwärme mit Tausenden von
Vögeln über das Wasser ziehen sehen.
Die Baltic Flyway Lokalitäten Nyord,
Wallnau und Dummersdorfer Ufer/
Priwall/ Travemündung sind wichtige
Rastplätze, an denen Kleinvögel neue
Energie für ihre lange Reise tanken.
DER WESPENBUSSARD AUF
SEINEM ZUG AUF DEM BALTIC
FLYWAY
Der Wespenbussard ähnelt dem Mäusebussard; sein Kopf und Schwanz sind
jedoch länger. Die Flügelspannweite beträgt 135-150 cm. Er ist ein echter
Herbstbote und verlässt Skandinavien
auf dem Baltic Flyway in der letzten
Augustwoche. Ca. 7000 Wespenbussarde ziehen jeden Herbst auf dem Baltic
Flyway. An guten Tagen kann man über
1000 Vögel an Hyllekrog vorbeiziehen
sehen. Viele von Ihnen gehen beim
Grünen Brink, westlich von Puttgarden
auf Fehmarn an Land. Der Wespenbussard verbringt den Winter im tropischen Afrika und passiert die Fehmarnbeltregion wieder in der letzten Maiwoche.
Am ersten Sonntag im September veranstaltet der dänische ornithologische
Verein Fugleværnsfonden seinen jährlichen ”Tag des Wespenbussards” bei
Hyllekrog, wo jeder Besucher sich den
Zug des Wespenbussards erklären lassen
kann.
WA S S E R V Ö G E L
Enten, Gänse, Schwäne und Watvögel
suchen Feuchtgebiete auf. Eine große
Zahl von ihnen nutzt den Baltic Flyway
auf ihrem Zug von den Brutgebieten,
die teils im hohen Norden Grönlands
und Russlands liegen, zu den Überwinterungsgebieten weit im Süden. 42 %
der Wasservogelpopulationen auf diesen Zugrouten sind heute stark gefährdet, da sie davon abhängig sind, auf
ihrem Zug ein dichtes Netz von Feuchtgebieten vorzufinden. Sie brauchen
diese Rast- und Ruheräume um aufzutanken und ihre Energiedepots aufzufüllen. Die Baltic Flyway Gebiete haben
darüberhinaus große Bedeutung für
brütende Wasservögel und sind Überwinterungsplatz für Tausende von
Gänsen, Enten und Schwänen.
TRÆKFUGLE
- PÅ FUGLEFLUGTSRUTEN OVER
ØSTERSØEN "BALTIC FLYWAY"
DIE UFERSCHWALBE NUTZT
MÜCKEN ALS BIOBRENNSTOFF
Die Uferschwalbe ist eine von drei
Schwalbenarten, die auf dem Baltic
Flyway vorkommen. Sie brütet in Kolonien in den Steilküsten entlang der
Küsten und Flüsse. Sie graben dabei ihre
Nester in das poröse Erdreich. Auf Nyord
sammeln sich im Juli Tausende von
Uferschwalben. Sie nutzten das enorme
Futterangebot in Form von kleinen
Insekten, die sich zahlreich in den feuchten Wiesen und Küstengebieten um die
Insel vermehren. In wenigen Wochen tanken die kleinen Flugkünstler ihre Energiereserven auf für den langen Flug, der sie
bis zur Sahelzone in Westafrika südlich
der Sahara führt. Hier überwintern sie in
den Feuchtgebieten des Nigerdeltas und
des Tschadsees.
ZUGVÖGEL
AUF DER VORGELFLUGLINIE ÜBER
DIE OSTSEE
LERNEN SIE MEHR ÜBER ÜBER
ZUGVÖGEL UND IHR LEBEN
In Dänemark und Deutschland können Sie Naturzentren und
Zugvögelgebiete besuchen.
Lesen Sie mehr auf www.Balticflyway.de
www.balticflyway.dk
www.balticflyway.de
Udgiver/Herausgeber: Vordingborg Udviklingsselskab, Projekt Baltic Flyway.
Fotos: Allan Guido Nielsen, Bent & Annette Tenberg, FVF. Design: BJ IdeReklame.
Projektet har modtaget tilskud fra Interreg IV a programmet.