Politik for chat og internet (pdf

Nyhedsbrev
Michael Skolen
Uge 39 2014
www.michaelskolen.dk/nyhedsbreve/nyhedsbreve/
Guja får 2730-prisen
Vores håndværkslærer Guja
Schonard fik i dag (torsdag)
overrakt 2730-prisen. Prisen,
som er på nøjagtig 2730 kr.,
uddeles en gang i kvartalet af
Arbejdernes Landsbank og
Herlevbladet, til en borger, som
har gjort en særlig indsats for
en anden/andre borgere i Herlev.
Til denne pris var indstillet cirka
60 personer og af disse blev
Guja valgt ud fra Aksels (tidligere elev her på skolen) indstilling. Guja
havde hjulpet Aksel og hans mor gennem en svær tid og derfor indstillede
Aksel Guja til prisen.
Hele skolen ønsker Guja tillykke med fortjent belønning for indsatsen.
På mandag (d. 29.) er der Michaelsspil for hele skolen
Alle elever og lærere mødes i salen kl. 11.10 , hvor vi sammen vil spille vores
Michaelsspil.
Efter dette spil er der modsprøver i de 4 mindste klasser. De bliver delt op i 5
grupper på tværs af klasserne.
Alle børn skal denne dag have noget lækkert med til et fælles tag selv-bord i
SFO’en. Det kan være lidt frugt, frisk eller tørret, nødder eller lignende, lidt
kage, gulerodsstænger, agurkestænger, små boller med smør eller hvad I nu kan
hitte på.
Påklædning: Eleverne i 1.-4. må gerne have tøj i blå og røde farver (uden print og
logoer) på. Eleverne i 5.-12. tøj i sort og hvidt (ligeledes uden print og logoer).
Der bliver nogle ændringer i skemaet:
Overskolens håndværksfag rykkes en time tilbage, så de har håndværk fra
kl. 12.00 til 14.00.
Mellemskolen 5. - 8. klasse har hyggetime i klassen fra klokken 12.00 og får fri
kl. 13.00.
Underskolen 1. - 4. klasse har modsprøver fra klokken 12.00 og de får fri ca. kl.
13.30.
Musikundervisningen foregår som normalt før og efter Michaelsspillet.
Michaels Stjernesværd
Så du i klare høstnætters tid
Stjerneglimt funkle på himlen?
Som menneskets håb lyser de op.
Som hjertets beslutning dykker de ned
i lysende kraft.
Stjerneskud kalder vi mennesker dem.
Men den som kender sin engel
og aldrig lod frygten bo i sit hjerte,
han ved det bedre.
Han ser i klare nætter om høst
i stjernernes skær
den store kamphelt.
Sankt Georg han kaldes på jorden
i himlen Sankt Michael.
Han ser hans ansigt
stråle i visdom,
som spejler den højestes hjerte.
Han ser i hans arm med renhedens kraft
hærdet i himlens retfærd.
Og med sin stærke hånd
Michael svinger sit sværd.
Det rammer den rasende krybende drage,
og stjerne skælver
i funklende fygen,
når Michael svinger sit sværd.
Nogle kan ikke se det,
andre kan intet høre.
Men den som kender sin engel,
og som i sindet har tro,
han ved og vil det bedre.
Polsk legende
Julebasar workshops
Håndværksbod
Julebasarens håndværksbod forestås af 4. klasse, men alle forældre fra hele
skolen forventes at bidrage med sjove, spændende, søde eller sjældne ting og
sager af naturmaterialer.
Vil man gerne lære noget nyt og hygge sig med andre forældre, medens man
laver sit bidrag indbyder vi foreløbig til følgende workshops:
4. oktober kl. 10.00-16.00 i 4. klasse er der strikkeworkshop. Vi laver dyr,
dukker og nisser. Medbring gerne ekstra strikkepinde og garn.
1. november kl. 10.00-16.00 i smedjen v. Dieter Genzmer. Der vil bl.a. være
vejledning i fremstilling af messing klokker.
8. november kl. 10.00-16.00 i smedjen v. Dieter. Messing klokker mv.
8. november kl. 10.00-16.00 i 4. klasse er der strikkeworkshop. Vi laver dyr,
dukker og nisser. Medbring gerne ekstra strikkepinde og garn.
Det er helt gratis for alle forældre på alle klassetrin at deltage i workshopsene,
princippet er blot, at hvad der produceres på workshopsene doneres til
håndværksboden.
Tilmelding til: [email protected], sms: 40 72 42 84
Det er også velkomment, hvis man foretrækker at skabe sit bidrag helt på egen
hånd, husk blot på at benytte naturmaterialer til at fremstille tingene af.
Mange produktive hilsener fra 4. klasse
Uldengle og uldalfer
Søndag den 26. oktober fra kl. 11.00 til kl. 15.00 kan de, der har lyst til at
lave en uld engle/alfer møde op i håndarbejde. Der bliver vist, hvordan man laver
dem, og der vil være materialer til rådighed samt udstyr til at lave englene med.
Man laver en til julebasaren, og måske kan man også nå at lave en til sig selv.
Med materialer og udstyr koster det 20 kr. pr. engel. Jeg har alle remedierne.
I skal bare komme. Tag en madpakke med og måske lidt godt til fælles. Der er
måske nogen, der tager en fælleskage med. Jeg sørger for te og kaffe.
Alle er velkomne. Jeg vil meget gerne, at I melder tilbage hurtigt, dem der vil
med, så jeg kan se, om jeg skal bestille mere uld.
Send en mail eller skriv en sms. Hvis du vil spørge om noget så ring venligst.
Med mange hilsner Suchata
Email: [email protected] tlf. 60 80 79 37
Skolepenge oktober
Vor bogholder Gitte oplyser, at med skolepengene for oktober opkræves:
2. klasse: sangbog kr. 270,00
3. klasse: Hegnstrup Gård kr. 91,00
4. klasse: Odense kr. 350,00
8. klasse: engelskbog kr. 34,00
9. klasse: engelskbog kr. 34,00
9. klasse: landbrugstur kr. 602,00
9. klasse: danskbog kr. 109,00
Annoncer
Forsvundet sav
Ved sidste arbejdsdag forsvandt vores sav, som vi brugte til at beskære
træer ved fodboldbanen. Er der nogen, som har været med til at rydde op
der eller har set den andet steds? Det er en fukssvans med rødt håndtag.
Henvendelse til Kai på 27 48 51 44.
Akvarium sælges
Akvarium 60 x 30 x 30 centimeter med pumpe, varmelegeme, lyskilde og
12 fisk (neonfisk, sugemaller m.fl.). Der skal nye planter og grus i.
Sælges for 250,- kr.
Hvis du er interesseret, så ring til Rasmus på tlf. 41 38 02 70.
Bofællesskab nær skolen
Jeg kunne godt tænke mig at bo i et bofællesskab i nærheden af skolen.
Jeg har fået kontakt til et firma, der hedder Byg Format, som opkøber
ældre huse og bygninger og renoverer dem med salg og udlejning for øje.
De vil gerne se på området omkring skolen, men de vil gerne høre fra
interesserede lejere.
Det er en proces, der står fuldkommen åben med stor mulighed for
medindflydelse og ejerskab.
Jeg inviterer derfor interesserede til at mødes i en arbejdsgruppe for at
tale om, hvordan vi allerhelst vil bo. Det kunne være skønt at skabe et
forum, hvor vi både kan tale om store visioner og lavpraktiske ting.
Er du interesseret, så kontakt mig på tlf. 61 70 71 50 eller pr. mail:
[email protected]
Kærlig hilsen Stine Rejnholdt
Mor til Sufian i børnehaveklassen og Ditlev i Brombærhuset
Kalenderen
September
Mandag
d. 1.
8. klasse på Meteorologisk Institut
Tirsdag
d. 2.
Skoleforeningsmøde
Fredag
d. 5.
Børnehaveklassens høstfest
4. klasse forældreaften
Mandag
d. 8.
Voksenkor kl. 19.00
Tirsdag
d. 9.
Repræsentantskabsmøde kl. 19.00-21.00
Fredag
d. 12.
Studiegruppe i antroposofi kl. 14.00
Lørdag
d. 13.
HØSTFEST kl. 10.00-14.00
Uge 39
22.-26.
10. klasse Landmålertur (d. 21. til d. 26.)
Morgensang: Michaels hymne
Tirsdag
d. 23.
2. klasse forældremøde kl. 19.00-21.00
Onsdag
d. 24.
Julebasarmøde kl. 19.00
Fredag
d. 26.
Studiegruppe i antroposofi kl. 14.00
Tirsdag
d. 30.
1. klasse forældremøde kl. 18.30
8. klasse forældremøde kl. 19.00

Uge 40. Næste uges morgensang: Det lysner over agres feld
