1. No category

ROSKILDE KOMMUNE
SCR, Fjordskolen Lysholm, Hyrdehøj 5, 4000 Roskilde
 Læsepolitik
 Læsestrategi
 Læsehandleplan
Udarbejdet maj 2013
Charlotte Dahl, Dina Hummelgaard, Bente Sørensen, Lone Westen, Birte Nicolaisen og Helle Nielsen
Side 2
Læsehandleplan & -strategi
Fjordskolen, Lysholm
April 2013
Målgruppe og samarbejdsfelt
Beskrivelse af eleverne på Lysholm
Lysholm har i alt 47 elever fra 0. til 10. klasse. Eleverne har alle generelle indlæringsvanskeligheder, samt
specifikke udviklingsforstyrrelser. En gruppe har endvidere multiple funktionsnedsættelser.
Skole og SFO danner en helhed, således går alle elever i samme klasse/gruppe hele dagen
i de samme fysiske rammer.
Klasserne er inddelt i 3 trin; indskolings-, mellem- og udskolingstrin. Hvert trin er inddelt i
2 klasser, der bor ved siden af hinanden og samarbejder på tværs i forskellige sammenhænge. Hver klasse underopdeler eleverne (typisk 7-9 elever) i mindre grupper, hvor der
fokuseres på læringsmiljø i forhold til f.eks. autismepædagogik, sansemotorik og totalkommunikation, samt den mere generelle kommunikation i form af sproglig opmærksomhed etc.
Samarbejdsfeltet (lærere, pædagoger, medhjælpere, talepædagog, konsulent og forældre)
Det enkelte team omkring en klasse består typisk af 3 lærere, 1 støttemedhjælper, 2-3 pædagoger, en
medhjælper og evt. en pædagogstuderende.
Teamet samarbejder tæt og har ugentlige teammøder, hvor f.eks. målfastsættelse via den individuelle undervisningsplan drøftes og evalueres.
Teamet har tæt samarbejde med fysioterapeut, talepædagog og evt. konsulenter indenfor IKT, syn etc.
Hver elev har en kontaktlærer og kontaktpædagog, der samarbejder med forældre i forhold til f.eks. netværksmøder, konferencer, evalueringsmøder og den daglige kontakt i øvrigt.
Forældreintra er fuldt implementeret for langt de fleste forældre og megen dialog sker via dette medie.
Kompetenceudvikling i personalegruppen
I skoleåret 2012-13 iværksatte Lysholm en proces i forhold til fokus på læsepolitik,
læsestrategi og efterfølgende handleplan i samarbejde med Helga Borgbjerg Hansen
fra UCSJ.
I samarbejde med elever, lærere, pædagoger og medhjælpere, arbejdede skolens 6
teams med en proces, der bl.a. indbefattede aktionslæring, vidensdeling på husmøder,
rådgivning og supervision fra Helga i de respektive teams, fælles teoretisk oplæg etc.
Processen foregik over ca. 6 mdr. og har i høj grad inspireret lærere og pædagoger til
at få et fælles og fagligt fokuseret afsæt i forhold til læsning og sprogstimulering på en
specialskole som Lysholm.
Især mulighederne indenfor IT har taget fart siden projektets start – og IPAD., Notebook, CD ord etc. er nu
hverdag i klasserne -i forskellige variationer.
Skolens læsevejleder- og IT gruppe, der består af 4 lærere og 3 pædagoger, har arbejdet med afsæt i Helgas
inspiration og afsluttende rapport, egne erfaringer, samt inspiration fra Roskilde Kommunes kurser om
faglig læsning.
Side 3
2 af skolens sprogansvarlige pædagoger har deltaget i Roskilde Kommunes kursus vedrørende ”Sprogpakken” i forhold til børns sprogtilegnelse, sprogstøttende strategier, etablering af sprogstimulerende miljøer
etc.
2 af skolens lærere, der fungerer som Lysholms læsevejledere, har været på kursus med Merete Brudholm i
forhold til faglig læsning & fælles mål, samt deltaget i fælles kommunalt projekt vedr. faglig læsning – et
indsatsområde i Roskilde Kommune.
Igennem hele forløbet har Ingvar Lundbergs ”Det gode læseforløb” været basislitteratur.
Læsepolitik, -strategi og handleplan vil i de kommende skoleår være et fælles indsatsområde på Lysholm,
hvor der tages udgangspunkt i handleplanens delelementer.
Læsehandleplan på Lysholm 2013
Baggrunden for Lysholms læseplan
Roskilde kommune har gennem de seneste 13 år arbejdet målrettet med udvikling af læsning og den tidlige
læseindsats i kommunens folkeskoler. Kommunens kvalitetsrapport for skoleåret 2008-2009 viste imidlertid, at kommunens læseresultater samlet set endnu ikke var tilfredsstillende. Det blev dermed besluttet, at
der var behov for et bredere fokus, der fastholder den tidlige læseindsats kombineret med øget fokus på
læseundervisningen på mellemtrinnet og i overbygningen; dette med særlig fokus på den ”faglige læsning”
(at læse med forståelse i fagene – eller ifølge læseforsker Elisabeth Arnbak: ”tilegnelse af viden gennem
læsning af tekst”).
Nye mål for læseundervisningen 2012-16 blev derfor iværksat. En af de overordnede målsætninger er, at
hver skole i Roskilde kommune udarbejder en decentral handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer inden for faglig læsning i skoleåret 2012-2016.( Læs mere herom: Link).
Da Lysholm er en ganske almindelig folkeskole med ganske særlige elever, er dette også gældende for Lysholm. Dog er Lysholms ”slutmål” ikke som andre folkeskoler rettet mod folkeskolens afgangsprøver. Derfor
vil denne læseplan med dens indsatsområder beskrive målområder, som adskiller sig betydeligt fra almenskolens undervisningstænkning.
Lysholms læseplan er udarbejdet med fokus på, at den skal være gældende for alle elever på Lysholm trods deres meget forskellige kompetenceområder. Planen er lavet som et værktøj for Lysholms personaler
både i skole og i SFO, samt en orientering til nuværende og kommende forældre vedr. Lysholms læseindsatsområder.
Denne læseplan handler om



Det som personalet allerede gør/kan på Lysholm (vores udgangspunkt)
Det, som vi skal arbejde med fremadrettet (indsatsområder)
Det, som vi skal gøre mindre ud af fremover (afklaring via evaluering)
Side 4
Hvordan og hvorfor arbejde med læsning på Lysholm?
En af forudsætningerne for overhovedet at kunne tale om læsning er, at eleven har et sprog og kan skelne
forskellige lyde og visuelle sanseindtryk. Denne begrænsning markerer, at det for flere af Lysholms elever
vil være at skyde over målet at tale om ”læsning” i gængs forstand. For andre elever på Lysholm gælder
det, at de allerede er godt i gang med den første del af at ”knække læsekoden”. Andre igen har allerede
knækket koden og er/(på vej til at blive) såkaldte ”flydende læsere” – nogen hvor forståelsen af det læste
er proportionelt – og andre, hvor læsningen forløber flydende, men hvor forståelsen ikke følger med. Sidstnævnte gruppe af elever på Lysholm, har der i de senere år været rettet særlig fokus på, med henblik på
deres manglende læseforståelse.
På Lysholm er ”læsning” og forudsætningerne for at kunne læse derfor en mangestrenget violin, som på
ingen måde kan relateres til det enkelte barns alder eller trin – i så fald ville barnet med sikkerhed være
fejlplaceret på Lysholm.
På Lysholm er hvert barn unikt i forhold til deres sanseintegration samt kognitive -, sproglige - og kommunikative kompetencer. På en specialskole som Lysholm, er det netop en af vores kerneydelser, at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Disse beskrives specifikt i elevens individuelle
undervisningsplan.
Arbejdet med læsning og læseforståelse på Lysholm
Overordnet kan læsning defineres som ”evnen til at læse en tekst”. Elbro har til dette tilføjet læseforståelsen som væsentlig faktor i læsningen – og har udvidet læsningens indhold ved følgende sætning:
Side 5
Læsning = afkodning x forståelse
Fælles for eleverne på Lysholm er, at de alle er defineret inden for rammen af generelle indlæringsvanskeligheder. Dette indebærer, at de alle har forskellige kognitive, sproglige - og kommunikative vanskeligheder,
hvilket igen kan vanskeliggøre læseprocessen. Udvikling af begreber, sprog- og kommunikationskompetencer er derfor et iboende islæt i det daglige arbejde i relationen mellem skolens/SFO’ens personaler og Lysholms elever.
På Lysholm defineres ”læsning” og ”faglig læsning” med et udvidet begreb, hvor også piktogrammer, Poddbøger, billeder og arbejdet med PECS indgår som en del af den daglige læseundervisning. Læseforståelse –
og læsestrategier har en central placering i det daglige arbejde på Lysholm. Uden forståelsen vil hele
grundlaget for den fælles kommunikation i undervisningen være uden for barnets ”gråzone” jf. Vygotsky.
I definitionen af læsning på Lysholm, har vi taget udgangspunkt i Gerd Fredheims 3 formålsbeskrivelser for
læsning (hvorfor/hvordan læses der) – igen med fokus på den enkelte elevs udvikling af kompetencer inden
for sprog – begreber og kommunikation:



At læse for at gøre/begå sig.
At læse for at opleve.
At læse for at lære.
Og i Lysholms terminologi endvidere – ”at læse for
at lære at tale”
Jf. Gerd Fredheim.
Side 6
I det følgende vil vi give nogle eksempler på, hvordan læsning på Lysholm praktiseres inden for de 3 hovedområder
Zoo-tur
Skolebod
At læse for at gøre/begå sig på Lysholm:
Alle mennesker har et behov for at kunne orientere sig i forholdet og i samspillet med sine omgivelser. Basalt starter denne orientering via vores sanseapparat hvorigennem vi modtager stimuli og indtryk fra vores
omverden. Det kan være en lyd, en berøring, et par imødekommende øjne, en lugt eller andre modtagne
sanseindtryk. Al dette kan ”læses” af samtlige Lysholms elever – men forskelligt som hos alle andre mennesker.
Med læsning sat i dette perspektiv, har alle elever på Lysholm som udgangspunkt potentiale for at ”læse”
og arbejde med” læsning” som et kommunikativt værktøj. Sanseintegrationsarbejdet er her den første rela-
Side 7
tion og hvor den videre mulighed for kommunikation og kompetenceudvikling hos den enkelte elev begynder. Elevens muligheder for at respondere på omverdens sanseindtryk er dog meget forskellig – men den er
der! For nogen kan øjenudpegning være et kommunikativt værktøj. Andre via PECS-billeder og andre igen
med visualiserede ordkort, talemaskine, TTT (tegn til tale) eller tekst/ord og ordbilleder.
Når en elev starter på Lysholm afdækkes elevens kompetencer og potentialer i forhold til det videre ”læseforløb”.
I det udvidede læsebegreb på Lysholm arbejder vi med ”læsning” og faglig læsning inden for det fag-faglige
(dansk, matematik, natur-teknik, hjemkundskab, håndarbejde, sløjd, billedkunst etc.) samt på det personlige og sociale plan.
Det centrale i arbejdet med læsning og sprogudviklende kompetencer på Lysholm, er den meningsskabende
funktion; (se Ehris/Brudholms model) - at kunne kommunikere og opnå indsigt og viden om sig selv og sin
omverden.
Uanset barnets kognitive kompetencer, vil Ehris/Brudholms interaktive læseprocesmodel (se nedenfor)
være af relevans for Lysholms elever – men igen med forskelligt indhold.
Viden om sprog
(Mundtligt, skriftligt)
 Syntaks
 Semantik
 Pragmatik
Viden om tekster
 Overbegreber
 Genrer
 Tekststrukturer
Viden om mig selv og verden
(baggrundsforståelse)
LÆSEFORSTÅELSE
Den centrale
meningsskabende funktion
Viden om ordafkodning
 Prosodi
 Grafem/fonemkendskab
 ”Flydende læsning”
Komponenter i læseforståelsen der skal interagere og fungere parallelt:
Merete Brudholm 2011/Linea Ehris interaktive læseprocesmodel, 1995.
Viden om egen forståelse
 Metakognitive strategier: hvad, hvordan,
hvorfor
Viden om læseforståelsesstrategier
 Hukommelsesstrategier
 Organisationsstrategier
 Elaboeringsstrategier
Viden om inferensdannelse
og hukommelse for tekst
 Logolæsning
 Ordkendskab
 Ordbilleder
 Ordforråd
 At stille spørgsmål
 At danne indre forestillingsbilleder
 Motorik – og
rum/retningssans
Side 8
Eksempler fra hverdagen på Lysholm på at læse for at gøre/begå sig
 At arbejde med piktogrammer (skemagennemgang)
Helin mfl. til morgensamling
 Øjenudpegning/Eyegaze
Sarah øjenudpeger
 Opskrifter (madlavning)
At læse for at opleve
At læse for at opleve har på Lysholm særlig fokus på at skelne mellem forskellige lyde, ord, sætninger, betoninger; at lugte/ lytte/føle/smage på begreber – at tage ind – eller at afvise. Da det er de færreste elever,
der formår at læse selvstændigt og dermed opnår en egen læseoplevelse, arbejder vi daglig på at give eleverne så mange gode ”læseoplevelser” som muligt. Det være sig traditionel oplæsning, dialogisk læsning,
fortællinger, bog/cd, Ipad-bøger m/u. oplæsning, dramatisering af tekster, samt al det øvrige arbejde der
støtter op omkring det sproglige opmærksomhedsarbejde med begreber fra den verden som omgiver vores
elever i hverdagen.
Eksempler fra dagligdagen på at læse for at opleve
 Dialogisk læsning (sproggruppen) Link til dialogisk læsning
 Eventyrfortælling Anne-Marie fortæller et eventyr
Eleverne genfortæller et eventyr
 Rammesætninger ”om mig” Sprogfilm
 Begrebs – og sanseintegrationsarbejde
At læse for at lære
På Lysholm ”læser” alle elever hver dag for at lære. Det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem de 3
hovedområder: at læse for at gøre/begå sig, at læse for at opleve eller læse for at lære. Alle 3 områder arbejder jo med læsning i forhold til at lære.
Materialerne i den faglige læsning/at læse for at lære kan være et PECS-billede, et piktogram, et ord, en
visuel understøttet sætning, et tegn fra TTT eller en bog. For det enkelte barn vil arbejdet være at sætte
disse billeder eller ord ind i en sammenhæng, hvor det bliver meningsskabende jf. Ehris/Brudholms model.
For nogen elever kan det være at arbejde med overbegreber såsom farver, dyr, former etc. For andre - eksempelvis elever med en diagnose indenfor autismespekteret, vil det handle om hukommelsesstrategier –
en anden udfordring ift. at støtte eleven i at indtage ny viden og gøre nye erfaringer. For andre igen vil det
handle om forskellige multimodale tekster. (Ipad, Pc-læringsprogrammer, talemaskine, Poddbøger)
For de elever, der kan læse eller er på vej til at ”knække læsekoden”, vil vi i de kommende år rette fokus på
forskellige brugbare læsestrategier, så eleven opnår størst mulig forståelse af det, de læser/får læst op.
Herunder arbejdes der implicit med forståelse af begreber der omgiver eleven eller har elevens opmærksomhed på det faglige, personlige eller sociale plan.
Her vil den meningsskabende funktion for det enkelte barn (jf. Ehris/Brudholm læseprocesmodel)altid være
af stor betydning for elever på Lysholm. Hvis ikke et givet stofområde er meningsfuld eller har elevens interesse, vil det som oftest være en svær opgave overhovedet at skabe motivation.
Side 9
Alligevel har vi elever på Lysholm, der er flydende læsere – men uden forståelse for det læste. Der er også
elever, der kan regne med ligninger og koordinatsystemer – men som ikke kan benytte almindelig udregningsværktøjer for at ”begå sig i hverdagen”.
At læse i fagene på Lysholm som et fælles kommunalt indsatsområde vil for Lysholms vedkommende primært handle om, hvad og hvordan vi udvælger stofområder i undervisningen med relevans til den enkelte
elevs muligheder for blive bedst mulig selvhjulpen samt den enkeltes motivationsområder.
Eksempler fra hverdagen på at læse for at lære:
 Morgensang (fokus på TTT)
 Arbejdet med overbegreber
 Visuel understøttet tekst (Karlstad) – om dyr.
 Ordkort – med billede
 Troldeemne 1a (”de fantastiske 4”)
Viden om læseforståelsesstrategier
 Hukommelsesstrategier
 Organisationsstrategier
 Elaboeringsstrategier
Læseforståelsesstrategier – et indsatsområde på Lysholm på tværs af trin
I undervisningssammenhænge og i det øvrige kommunikationsarbejde vil Lysholm fremadrettet afprøve og vidensdele forskellige brugbare værktøjer/modeller for læseforståelsesstrategier. Her vil elevens egen
deltagelse, holdninger og udmeldinger inddrages som værende af stor betydning med henblik på integritet
og personlig udvikling. Der startes med fokus i indskolingsniveauet (fase 1), hvor elevens kognitive og
sproglige/kommunikative kompetenceområder afdækkes.
Side 10
Da Lysholms 3-trinsopdeling i en indskoling, mellemtrin og udskoling primært er baseret på elevernes alder, angiver trinplaceringen derfor ikke et generelt billede af elevernes faglige -, personlige -, kognitive –
og/eller sociale kompetencer.
Fælles for elever på Lysholm er, at al udvikling sker langsommere og sjældent aldersrelateret – som i folkeskolen. En elev på mellemtrinnet eller i udskolingen kan således udvikles og befinde sig inden for indskolingsniveauet igennem hele sin skoletid på Lysholm. (se figur nedenfor)
Lysholms indsatsområde vedr. den enkelte elevs læseforståelsesstrategier er derfor også et fokusområde
for de elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som befinder sig på indskolingsniveauet.
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Side 11
Fokuspunkter i fase 1 på Lysholm:
Formål og mål med henblik på sprog, kommunikation - og forståelsesstrategier på indskolingsniveauet:










At afdække elevens sproglige, kognitive og kommunikative potentialer og kompetencer. (Fælles
ramme herfor skal udarbejdes – se fig. 1)
At personalet definerer kompetence- og fokusområder på indskolingsniveauet i skoleåret 2013-14.
(Fase 2: 2014-15: mellemtrinsniveauet – og fase 3: 2015-16: Udskolingsniveau/slutmål). Overordnet
måles progression gennem trinnene og definition af ”slutmål” på udskolingsniveauet.
At udveksle – og vidensdele brugbare modeller, der specifik understøtter Lysholms elevers forståelsesstrategier.
At tage udgangspunkt i - og videreudvikle den enkelte elevs sproglige og kommunikative forudsætninger.
At styrke elevens lyst til at kommunikere i samspillet med andre.
At styrke eleven i at kunne give udtryk for egne meninger og behov.
At udvikle og udvide elevens begrebskendskab.
At styrke elevens motivation og lyst til at tilegne sig viden om sig selv og sin omverden.
Motivere elevens lyst til at deltage i fællesundervisning via leg, sang og drama.
Inddragelse af brugbare kommunikative og/eller praksisorienterede hjælpemidler for at kunne
”begå sig” i hverdagen.
Der udarbejdes en fælles referenceramme med mål for at beskrive den enkelte elevs sproglige, kognitive
og ”læsefaglige niveau” ift. nedenstående punkter – og i sammenhæng med Ehris/Brudholms model: (på
indskolingsniveauet)






Basale sproglige og
kommunikative kompetencer.
Fonologisk opmærksomhed.
Ord – og billedafkodning.
Læsestrategier.
Læseforståelse.
Læselyst/motivation.
Fig. 1
Side 12
Til fastsættelse af mål vil evalueringsdidaktik, defineret af Kølsen de Wit, Mayland danne grundlag.
”Evalueringsdidaktik kan først og fremmest defineres som en tænkning i forbindelse med undervisningsplanlægning, som indebærer klare kriterier for, hvorvidt undervisningens ønskede effekt er nået. Evalueringen planlægges forlods i forlængelse af undervisningens fokus og tegn på undervisningens mål beskrives ud
fra overvejelser om, hvad det er, man ønsker at evaluere, hvilke redskaber, der bedst egner sig til dette,
samt hvad evalueringen skal anvendes til”.
(Kølsen de Wit, Mayland Evalueringsdidaktik- sammenhængen mellem mål og
evaluering”. På baggrund af i ”Almen didaktik- i læreruddannelsen og lærerarbejdet, KvaN 2006, red. Lund, Rasmussen, Nørregaard.
Det indebærer, at pædagoger og lærere fastsætter, hvordan der kan måles og
evalueres på de fastsatte mål i det øjeblik, målene er klargjort.
Mål med sprogarbejde og pædagogernes arbejde i undervisningen/SFO:
Lærere og pædagoger samarbejder tæt i forhold til læsepolitik, strategi og handleplan, men pædagogerne
arbejder endvidere med et særligt fokus på sproglig opmærksomhed og sprogstimulerende miljøer.
”Sprogpakken” danner reference til dette arbejde, samt det fælles indsatsområde i Roskilde Kommune.
Se www.sprogpakken.dk for yderligere informationer.
Endvidere indgår følgende teoretiske overvejelser:
 Alle mennesker er ligeværdige og har ret til et sprog (kommunikation, tale og skriftsprog, alternativ
kommunikation).
 Barnet lærer i relation med en voksen og sammen med andre børn (Vygotsky). Sproget består af
indhold, form og anvendelse (M. Lahey).
 Målet med sproget:
At kunne påvirke andre og at kunne lade sig påvirke.
At kunne udtrykke behov, tanker, følelser, oplevelser og meninger.
At blive selvstændig og at kunne bestemme over eget liv og leve et liv med livskvalitet.
”Sprogpakkens elementer”
Den voksne som sproglig rollemodel, der skal sikre et rigt og varieret sprogligt miljø og som skal give barnet
mulighed for at afkode ords betydning og sprogets mønstre.
Målet er at understøtte og udvikle børnenes
kommunikation, udtale, ordforråd og begrebsforståelse. Pædagogerne arbejder med børnene
individuelt og i sproggrupper.
Barnet skal selv aktivt danne sig en forståelse af,
hvad ord betyder, og hvordan man laver
sætninger. Barnet kan ikke instrueres, men det
skal stimuleres og motiveres til at bruge sproget.
Side 13
Barnet lærer sprog i samtale med andre. Børn skal øve sig i at forstå ord og sætninger.
Pædagogerne udarbejder periodeplaner for et skoleår og disse bliver evalueret tre gange i løbet af året.
Pædagogerne samarbejder med skolens talepædagog, som vi bliver superviseret af.
Eksempel på en periodeplan
Dokumentation
Video og foto.
Teoretiske referencer
Karlstadmodellen, sprogpakken.
Periodeplan 1
August-januar 2012/13
Tema: kroppen
1. Tage kort i posen og sætte i pladen
med ordklasser efter Karlstadmetoden.
2. Tage kort i posen og sætte på pladen
(match). Benævne legemsdel og
udpege på sig selv og andre.
3. Bogstaverne og lydene B-K-S-R-N
(vi bruger en flip flap)
4. Spørgesætninger efter
Karlstadmetoden.
5. Rim og remser hvor vi øver hv-ord.
6. Læse en bog.
7. Øve bogstaver og ord samt
matchopgaver ved hjælp af Ipad.
Udvikling af de enkelte sproglige områder.
Talesproglige elementer – ordforråd (semantik), sproglig kompleksitet (syntaks og morfologi),
historiefortælling, kommunikative kompetencer.
Læse- og skriveforudsætninger – skelnen af sproglyde, bogstavkendskab, kendskab til ord som tegn (udtryk
og indhold), skriftsproglige begreber.
Metoder/materialer, der anvendes i hverdagen
Læsepakkerne (Karlstad)
Sprogpakken.
Dialogisk læsning/aktiv historiefortælling.
Brug af piktogrammer.
Minspeak.
Materiale fra mikroværkstedet.
Håndfonemøvelser – (Lydhuset)
Tegn Til Tale.
Ganepladetræning.
Eventyrfortælling.
PECS
Trin for trin/venskabsserien.
IPAD/PC
Rim og remser, sanglege
Side 14
Vejlederrollen
Læsevejledergruppen, IT vejlederne, samt Læringscenteransvarlig (skolebibliotekar)
består af lærere og pædagoger med særlig viden og erfaring indenfor deres specifikke
område.
Ovenstående ”funktionsgrupper” har et naturligt og meningsgivende samarbejde i
forhold til Lysholms arbejde med læsehandleplanen og den iboende strategi og bagvedliggende politik.
I det kommende skoleår, vil det være en del af handleplanen, at definere de 3 funktioner mere konkret og således tydeliggøre mål og opgaver i samme forbindelse.
Et vigtigt mål er endvidere vidensdeling, faglig sparring, samt specifik vejledning i forhold til Lysholms medarbejdere og elever.
Gruppen vil endvidere have fælles faglige berøringsflader med Lysholms kommunikationsgruppe.
Læringscentret
Lysholms læringscenter
Hele skolen betragtes i dag som et læringsmiljø, og skolebiblioteket indgår som en væsentlig og central del
af det. Derfor er det vigtigt at have et læringscenter, der kan være skolens hjerte, et godt sted at være og et
godt sted at lære.
Læringscenteret understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder og medvirker til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at øge deres lære og læselyst.
Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring.
Dette gøres bl.a. ved, at ‘Skolebiblioteket som læringscenter’ aktivt:
• varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og
læreprocesser.
• Iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling.
• Stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs
alsidige, personlige og faglige udvikling.
• Fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø.
Læringscentret fungerer aktivt i forhold til læsning, læseindsatser og it. Skolebibliotekaren er sparringspartner for de lærere, der arbejder med læsning og kommer med forslag og idéer til læseinitiativer, der
understøtter skolens læsepolitik. Skolebibliotekets materialestand er alsidigt sammensat og af aktuel karakter. Materialerne kan anvendes i skolens undervisning i fagene og i tværgående emner og er afpasset efter
elevernes forskellige forudsætninger.
It– og mediestøttet læring udgør et stadig større element i skolens undervisning og elevernes læring. Derved er det også et vigtigt fokusområde for skolens læringscenter.
Læringscenteret kan i hverdagen reserveres af den enkelte klasse og dermed blive en del af undervisningen.
Torsdag er læringscenteret åbent for alle i tidsrummet 9.30-12.00 med den læringscenteransvarlige tilknyttet.
Klasserne på Lysholm bruger Læringscenteret til forskellige formål. Nogen bruger Læringscenteret til pauser
med WII, PC, IPAD eller til at læse en god bog.
Side 15
Andre bruger Læringscenteret til undervisning ved Smartboardet, eller bruger den teknik og de materialer, der stilles til
rådighed.
SFO benytter ofte Læringscenteret om eftermiddagen, samt i
ferieperioder.
Foran Læringscenteret er der
indrettet et ekstra natur og teknik
rum med bord, skabe med udstoppede dyr, plakater med diverse fisk og fugle m.m.
Den Læringscenteransvarliges rolle er pædagogisk sparring i forhold til læring
og undervisning. Og at have et godt kendskab til ”Fælles Mål” og være fortrolig
med læringens univers, både i teori og i praksis.
Skolebibliotekaren er aktiv, innovator og iværksættende og først med gode idéer
til at realisere undervisning og læring på nye spændende måder.
2-sprogede elever
Lysholm har udarbejdet en tosprogspolitik – og handleplan. Lysholm deltager i det nationale Taskforce i
forhold til tosprogede.
Lysholm har en tosprogskoordinator, der deltager i netværksmøder med øvrige i Roskilde Kommune (når
dette er relevant) samt i diverse temadage arrangeret af Taskforce.
For yderligere informationer vedrørende tosprogspolitik og handleplan www.lysholm.fjord-skolen.dk
IT-teknologi på Lysholm
I hverdagen på Lysholm arbejdes der specifikt med en række forskellige IT baserede undervisningsmidler.
Lysholms Kommunikationsgruppe har udarbejdet flg. beskrivelse, som kan ses via dette
link:
Beskrivelse af kommunikationsgruppens arbejde
Gruppen, der består af lærere, pædagoger, talepædagog og ledelse, er dannet for at kunne
tilbyde eleverne på Lysholm den bedst mulige kommunikation.
Flere af vores elever har brug for kommunikationshjælpemidler, enten low tech eller high tech. Målet er at
disse hjælpemidler forefindes til den enkelte elev ved skolestart eller umiddelbart herefter.
Når specialbørnehaverne/de integrerede institutioner i foråret visiterer elever til Lysholm, tager Lysholms
kommunikationsgruppen ud på institutionen og taler med børn og medarbejdere.
Hvis der er ønske om at anskaffe kommunikationshjælpemidler, inddrages IKT konsulent i processen. IKT
konsulenten hjælper med at definere, hvorvidt hjælpemidlet er et personligt anliggende eller en undervisningsmæssig forpligtigelse.
Side 16
Kommunikationsgruppen kommer med en indstilling om et kommunikationshjælpemiddel, som ledelsen og
IKT konsulenten behandler.
For elever – på Lysholm - midt i skoleforløbet, er der mulighed for, at kolleger i klasserne kan henvende sig
til kommunikationsgruppen for at få råd og vejledning om mulige kommunikationshjælpemidler.
Igen inddrages IKT konsulenten, hvis alt peger på en løsning inden for alternative elektroniske kommunikationsformer.
Evaluering
Læsehandleplanen evalueres primo 2014 for hele Lysholm, samt i læsevejledergruppen løbende.
Læsehandleplan
Indsatsområder 2013-14
Læsepolitik, strategi og handleplan er udarbejdet af læsevejleder, læringscenteransvarlig, sprogansvarlige,
samt IT vejleder og ledelse på baggrund af Roskilde Kommunes fælleskurser, egne kurser, forløb med Helga
Borgbjerg Hansen fra UCSJ m.m.
På denne baggrund skal handleplanen iværksættes, drøftes og implementeres på hele skolen i forhold til de
forskellige faggrupper (primært lærere og pædagoger) i en proces de kommende skoleår – og med ønsket
om en faseopdeling i 3 faser, hvor det kommende skoleår udgør fase 1.
Lysholms læsehandleplan skal konkret implementeres således;
1. Oplæg og introduktion på fælles husmøde 4. juni 2013.
2. Iværksættelse af proces , der forløber hele næste skoleår.
(Husmøder, skole- og SFO råd, teammøder, ”fagudvalg” m.m.)
Lysholms læsehandleplan faseinddeles, således at der i det kommende skoleår arbejdes med fokus i forhold
til nedenstående områder i fase 1.
Fælles for elever på Lysholm er, at al udvikling sker langsommere og sjældent aldersrelateret – som i folkeskolen. En elev på mellemtrinnet eller i udskolingen kan således udvikles og befinde sig inden for indskolingsniveauet igennem hele sin skoletid på Lysholm.
Lysholms indsatsområde vedr. den enkelte elevs læseforståelsesstrategier er derfor også et fokusområde
for de elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som befinder sig på indskolingsniveauet.
Der udarbejdes en fælles referenceramme med mål for at beskrive den enkelte elevs sproglige,
kognitive og ”læsefaglige niveau” ift. nedenstående punkter – og i sammenhæng med Ehris/Brudholms
model.
Formål og mål med henblik på sprog, kommunikation - og forståelsesstrategier på indskolingsniveauet:

At afdække elevens sproglige, kognitive og kommunikative potentialer og kompetencer.
Side 17









(Fælles ramme herfor skal udarbejdes – se fig. 1)
At personalet definerer kompetence- og fokusområder på indskolingsniveauet i skoleåret 2013-14.
(Fase 2: 2014-15: mellemtrinsniveauet – og fase 3: 2015-16: Udskolingsniveau/slutmål)
Overordnet mål es progression gennem trinnene og definition af ”slutmål” på udskolingsniveauet.
At udveksle – og vidensdele brugbare modeller, der specifikt understøtter Lysholms elevers forståelsesstrategier.
At tage udgangspunkt i - og videreudvikle den enkelte elevs sproglige og kommunikative forudsætninger.
At styrke elevens lyst til at kommunikere i samspillet med andre.
At styrke eleven i at kunne give udtryk for egne meninger og behov.
At udvikle og udvide elevens begrebskendskab.
At styrke elevens motivation og lyst til at tilegne sig viden om sig selv og sin omverden.
At motivere elevens lyst til at deltage i fællesundervisning via leg, sang og drama.
At inddrage brugbare kommunikative og/eller praksisorienterede hjælpemidler for at kunne ”begå
sig” i hverdagen.
Læseforståelsesstrategier – et indsatsområde på Lysholm på tværs af trin
I undervisningssammenhænge og i det øvrige kommunikationsarbejde vil Lysholm fremadrettet afprøve og vidensdele forskellige brugbare værktøjer/modeller for læseforståelsesstrategier. Her vil elevens egen
deltagelse, holdninger og udmeldinger inddrages som værende af stor betydning med henblik på integritet
og personlig udvikling. Der startes med fokus i indskolingsniveauet (fase 1), hvor elevens kognitive og
sproglige/kommunikative kompetenceområder afdækkes.
For de elever der kan læse eller er på vej til at ”knække læsekoden” vil vi i de kommende år rette fokus på
forskellige brugbare læsestrategier, så eleven opnår størst mulig forståelse af det de læser/får læst op.
Herunder arbejdes der implicit med forståelse af begreber der omgiver eleven eller har elevens opmærksomhed på det faglige, personlige eller sociale plan.
At læse i fagene på Lysholm som et fælles kommunalt indsatsområde vil for Lysholms vedkommende primært handle om hvad og hvordan vi udvælger stofområder i undervisningen med relevans til den
enkelte elevs muligheder for blive bedst mulig selvhjulpen samt den enkeltes motivationsområder.
Andre forhold
Der udarbejdes en konkret beskrivelse af funktioner og mål for hhv. læsevejledergruppen, læringscenteransvarlig (skolebibliotekar), sprogansvarlige, samt IT vejledere på Lysholm. Der aftales fælles
møder med kommunikationsgruppen.
Grupperne mødes f.eks. 4 gange årligt.
Klassernes IT udbygges generelt (over en 3-årig periode) IT vejledergruppen definerer og aftaler i samarbejde med læsevejledere, læringscenter og sprogansvarlige.
P.t. er der aftaler om flere IPADS, smartboard i 2b (Minspeak), kabling fra IPAD til projektor i klasserne.
IT vejledergruppen iværksætter IT-kompetenceudvikling for alle teams (brug af IPADS, IT baserede
undervisnings- og sprogstimulerende programmer m.m.)
Læringscenteret udvikles kontinuerligt.
Side 18
Fokus på fysisk indretning af klasserne i forhold til at sikre et sprogstimulerende miljø (læsehjørne,
spil, PC m.m.)
Lysholm indfører Læsningens Dag for alle. Dato og formål beskrives.
Pædagogerne arbejder det kommende år med ”Kompetencehjulet” og udarbejder i samarbejde med
kontaktlærer, forældre og evt. andre en kompetenceprofil i forhold til den enkelte elev (her med fokus på
de sproglige områder)
For yderligere informationer om ”Kompetencehjulet” – www.legetek.dk
Fortsat fokus på Karlstad i sproggrupperne og i indskolingen. De farvede ordkort (svarende til forskellige ordklasser) med ordbilleder, er en visuel støtte og prompter barnet i forhold til arbejdshukommelse
og planlægning af sproget.
Endvidere indgår Lysholms læsevejledergruppe og sprogansvarlige i Roskilde Kommunes fælles faglige kurser, netværk m.v.