Hjemområde A Velkommen til hjemområde A Velkommen til Maglegårdsskolen og i første omgang til børnehaveklassen. Det at starte i skole er en stor forandring for både børn og forældre. Vi ønsker med denne velkomstpjece at fortælle jer lidt om, hvad børnehaveklassen står for. Team A Vi er tre børnehaveklasseledere: A1: Susanne Follin Johansen A2: Dorthe Pedersen A3: Karin Thorning I kan kontakte os via ForældreIntra. Derudover er der tre GFO-pædagoger som er faste skoleassistenter i klasserne 4 dage om ugen: A1: Rikke Sværke Lund A2: Anne-Katrine Nath A3: Sara Osterman 2012/2013 Læringen Organisation Skoledagen er hver dag fra 8.00-11.35. Skoledagens program kan ses hver uge på ForældreIntra. De tre børnehaveklasser arbejder tæt sammen, både i samtale om det enkelte barn, men også igennem værksteder på tværs i det daglige, store fællesprojekter, ture, gymnastik m.m. Derudover har vi også en tæt dialog og samarbejde med klassernes kommende hjemområder B, C og D. Fokus på den enkelte elevs læring Mennesker er forskellige og har forskellig tilgang til læring. Det er derfor vigtigt at vi som undervisere stiller forskellige krav til den enkelte elev, alt efter den enkeltes kompetencer og udfordringer. På denne måde kommer den enkelte elev til at udvikle sig positivt fremadrettet. Det vigtigste er, at der hele tiden sker en udvikling for eleven. Portefølje på Maglegård Porteføljearbejdet er et væsentligt element i Maglegårdsskolens arbejde med den enkelte elevs læring. Arbejdet bygger på porteføljemetoden, som har til formål, at styrke den enkelte elevs refleksion sammen med lærerne/pædagogerne i forhold til at evaluere elevens læringsproces at dokumentere elevens status og udvikling at sætte mål for elevens videre arbejde Det er både det faglige arbejde og de alsidige personlige kompetencer, der indgår i arbejdet. Arbejdet foregår i porteføljetiden, hvor eleverne på skift har samtaler med lærerne/ pædagogerne, mens de andre elever arbejder med faglige opgaver eller andre aktiviteter efter aftale med lærerne/pædagogerne. Det er teamets fælles opgave og ansvar at organisere arbejdet så samtalerne kan gennemføres løbende og uforstyrret, og så der er en tydelig struktur for, hvordan de øvrige elever arbejder og får den fornødne støtte. De enkelte team udvikler og benytter forskellige værktøjer til at understøtte og fastholde refleksionen og dokumentation, men målet med arbejdet er det samme for alle. Skole/hjem-samtaler & elevplan Porteføljearbejdet skaber grundlaget for skole/hjem-samtalen samt dokumentation af status og udvikling i forbindelse med elevplanerne. Overleveringen Med udgangspunkt i porteføljearbejdet forbereder eleven sig i samarbejde med lærerne/ pædagogerne til overleveringssamtalen med det nye hjemområde. Porteføljearbejdet Vi forventer at alle børn fra skolens start, medbringer en porteføljemappe, som er en A4 mappe med 50 tomme plastiklommer. I børnehaveklassen bruger vi porteføljemappen til at dokumentere og evaluere børnenes læringsproces og udvikling. Alsidige personlige kompetencer De alsidige personlige kompetencer På Maglegårdsskolen har vi systematiseret vores arbejde med børnenes alsidige udvikling omkring disse 4 kompetencer: I hjemområde A vil vi gerne give børnene et inkluderende og trygt fælles miljø at færdes i. Klassen og den enkelte elevs trivsel bliver vægtet højt, da det er en forudsætning for god indlæring. Kompetencen ”at lære at lære” (udvikle sine personlige læringsstrategier) Børnene sætter sig mål og forfølger dem. De tager initiativ og har lyst og mod til at opsøge viden. De træffer bevidste valg, som de kan argumentere for og begrunde. De ser muligheder og tænker kreativt, og forvalter deres medansvar og medbestemmelse i læringsprocesserne på konstruktiv måde. Kompetencen ”at indgå i fællesskaber” Børnene giver plads til andre. I fællesskabet træder børnene frem og gør sig gældende, danner sig holdninger og sætter dem i spil gennem dialogen. De er troværdige og sandfærdige, så andre kan have tillid til dem. De opsøger aktivt medbestemmelsen og medindflydelsen gennem spørgsmål og dialog og engagerer sig i nærmiljøet og det øvrige samfund. Kompetencen ”at respektere og værdsætte forskelligheden” Børnene accepterer hinanden, udviser respekt og tolerance, hensyn og omtanke i samvær og samspil med andre. Børnene er opmærksomme på, hvordan andre har det. De anerkender menneskers forskellighed, forholder sig til andres følelser og viser situationsfornemmelse. Kompetencen ”at have selvindsigt” Børnene kender sig selv, deres potentialer, styrker og svagheder. De forstår at håndtere egne følelser, reaktioner og handlinger – også i samspillet med andre mennesker. Børnene har kendskab til egne læringsstile. De udtrykker sig på mange måder og gør sig umage i alle sammenhænge. Dette gør vi ved at arbejde målrettet med ”De alsidige personlige kompetencer”. Samarbejdet mellem skole & hjem Der afholdes et forældremøde årligt, dette ligger i starten af skoleåret. Der er to skole/hjem-samtaler årligt, hver à 15 minutters varighed. Den første i efteråret og den anden i foråret. På forældremødet vælges to kontaktforældre, helst en fra drengegruppen og pigegruppen. Kontaktforældrenes rolle er beskrevet på ForældreIntra under punktet diverse. Vi forventer at I forældre holder jer løbende orienteret på ForældreIntra, da al information mellem forældre og skole foregår her. Ved elevfravær bedes I skrive i kontaktbogen på ForældreIntra. Hvis I ønsker jeres barn fri mere end en dag, bedes I udfylde en gul seddel på kontoret. For at jeres barn får det optimale ud af sit første skoleår, er det vigtigt at skole og hjem samarbejder, vi opfordrer derfor til en åben og tillidsfuld dialog, derfor forventer vi jeres opbakning og positive tilgang til skolelivet. Andet Vi forventer at alle elever har en turrygsæk, f.eks en lille praktisk fjeldrev med plads til madpakke og drikkedunk. Derudover skal elevens skab altid indeholde skiftetøj, regntøj, gummistøvler og sutsko. I klassen har eleven hver dag brug for et godt penalhus som indeholder : spidsede blyanter, hviskelæder, saks, limstift, lineal og farveblyanter. Indimellem vil eleverne få hjemmeopgaver for, som vi forventer at I vil hjælpe dem med.
© Copyright 2024