1. No category

Mad - måltider - sundhed - samvær og bevægelse
Indholdsfortegnelse
1. Forord
2. Indledning med baggrund og formål
3. Folderens indhold
4. Måltidets funktioner
5. Dagplejens politik om mad
5. 1. Antal måltider i dagplejen
5. 2. Maden passer til barnets alder og udvikling
5. 3. Varieret mad
5. 4. Fordeling af madvarer på tallerken
5. 5. De 8 kostråd
5. 6. Mad og drikke i dagplejen
5. 7. Lille leksikon om specielle madvarer
6. Dagplejens forskellige måltider – hvad tilbyder vi?
7. Økologi i dagplejen
8. Daglejens politik om mad når vi fester
9. Specielle hensyn med maden
10. Regler for mad og måltider i dagplejehjemmet og legestuerne
11. Det pædagogiske måltid
11. 1. Det gode måltid
11. 2. Børnene hjælper til
11. 3. Dagplejeren som rollemodel
11. 4. Børn og appetit
11. 5. Al den nye mad
11. 6. Børn og bevægelse
12. Mere information
13. Mad og måltider i relation til dagplejens pædagogiske læreplan
1
1. Forord
I Ballerup Kommunes dagpleje vil vi gerne være med til at sikre at børnene får den sunde mad
som de har behov for. Denne folder om dagplejens politik for mad og måltider bygger på
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens seneste råd og anbefalinger om sund mad til små børn.
Folderen er inspireret af Fødevarestyrelsens anbefalinger fra publikationen ”Det fælles
frokostmåltid – anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen”.
Der sættes fokus på det pædagogiske måltid, og hvordan mad og måltider tænkes ind i de seks
læreplanstemaer fra dagplejens pædagogiske læreplan samt de sundhedspolitiske overvejelser i
forbindelse med børns krop og bevægelse.
Mad- og måltidspolitikken er skrevet til dagplejens forældre, dagplejens ansatte og andre
interesserede for at inspirere og fortælle om dagplejens rammer og holdninger til maden og
måltiderne.
Mad- og måltidspolitikken er udarbejdet af ernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl i
samarbejde med dagplejeledelsen og er godkendt af dagplejens medarbejder – udvalg og
dagplejens forældrebestyrelse.
2. Indledning med baggrund og formål
Mad og drikke har stor betydning for børns sundhed og udvikling. Sund, varieret mad samt væske
og bevægelsesaktiviteter er med til at vedligeholde deres krop og bidrager til en vækst, som får
børnene til at trives bedst mulig. Det er også mad og drikke, som giver børnene forskellige
oplevelser som er med til at udvikle deres evne til at smage, lugte, føle, høre, nyde og beundre.
Formålet med dagplejens mad- og måltidspoltik er at sikre børnene hver dag får mad og drikke
som er sund, varieret og velsmagende, og at måltiderne indtages i en rar og hyggelig stemning.
De daglige gøremål og oplevelser, som dagplejeren iværksætter i forbindelse med børnenes mad
og måltider er samtidig med til at præge børnenes mad - og måltidsvaner fremover. Der er mange
måder, hvorpå den daglige pædagogiske praksis med mad og måltider kan tænkes ind i de seks
temaer fra dagplejens pædagogiske læreplan og bidrager samtidig til dagplejens sundhedspolitik.
3. Folderens indhold
Indledningsvis beskrives måltidets funktioner med mad, sundhed samvær og bevægelse, da
disse ord dækker folderens hovedtemaer. Mad og sundhed omhandler antallet af måltider vi
tilbyder dagplejebørnene. Hvilke madvarer vi typisk giver i dagens forskellige måltider, hvad må de
få og hvad må de ikke få, samt hvornår de må spise hvad, hvor ofte hvilke madvarer, i hvilke
mængder og kvalitet og hvad vi tilbyder børnene at drikke er også med.
Økologi, mad i legestuen og medbragt mad hjemmefra bliver beskrevet, ligesom dagplejen også
har en politik om mad når vi fester med børnene.
Folderen indeholder information om, hvordan vi håndterer forskellige hensyn som allergi, religion
og vegetarmad, samt hygiejne i forbindelse med mad og måltider ligeledes er beskrevet.
Folderen indeholder samtidig dagplejens pædagogiske måltid, dvs. samværet i forbindelse med
måltidet. Hvordan opnås et rart hyggeligt måltid og hvorfor er det vigtigt? Hvad kan børnene hjælpe
til med i forbindelse med måltidet og hvad betyder det for børnene? Hvilken rolle og betydning har
det at dagplejeren deltager, hvordan aflæser og respekterer vi barnets appetit, samt hvordan kan vi
være med til at forebygge at børn ikke bliver kræsne.
Betydningen af at børn også får rørt sig fysisk beskrives, og hvordan vi i dagplejen også
imødekommer denne vigtige del af små børns sundhed og forslag til, hvordan vi kobler mad og
måltider til de pædagogiske læreplaner.
Links med flere informationer om mad og måltider findes bagest i folderen.
2
4. Måltidets funktioner
Et måltids funktioner kan inddeles i: Mad – sundhed – samvær og bevægelse.
Når et barn i dagplejen deltager i et måltid foregår det som regel sammen med en voksen og 3 - 4
andre børn i alderen 0 til 3 år.
En af måltidets funktioner er at give børnene mad som kan mætte dem. Samtidig skal maden være
en nydelse som stimulerer flere sanser.
Det er fra mad og drikke at vi får energi, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer som holder
os sunde og får børn til at vokse. Derfor er det vigtigt at den mad vi tilbyder børnene bidrager til
deres sundhed.
Når måltidet opleves trygt, rart og afslappet fremmer det børnenes lyst til at spise. De regler og
rammer vi opstiller for samværet ved måltidet er derfor også vigtige, ligesom den sunde mad vi
stiller på bordet.
Samtidig giver det børnene en oplevelse af at høre til en gruppe, kende nogle og via måltidet
etablere kontakter med andre børn og voksne. Kompetencer som også er med til at udvikle barnet
sprogligt, socialt og styrke dets tryghed og selvværd.
Børn og bevægelse og de øvrige temaer i dagplejens pædagogiske læreplan kan ses som et
naturligt bindeled mellem den pædagogiske praksis og dagplejens sundhedspolitik.
5. Dagplejens politik om mad
5.1. Antal måltider i dagplejen
De måltider vi tilbyder i dagplejen er:
Frokostmåltid
12
Mellemmåltid
om formiddagen
Mellemmåltid om
eftermiddagen
3
9
Morgenmad
Sent mellemmåltid om
eftermiddagen
6
Morgenmad - efter aftale med forældrene
Mellemmåltid - om formiddagen
Frokost
Mellemmåltid - om eftermiddagen
Mellemmåltid – sidst på eftermiddagen
Små børn har en lille mavesæk, der ikke kan rumme særlig store mængder mad af gangen. Derfor
bliver små børn ofte sultne og har brug for mange måltider på en dag.
Et mættende måltid holder typisk et par timer. Børns appetit svinger meget både fra dag til dag og
indenfor samme dag. Nogle børn spiser fx meget om formiddagen, andre har større appetit senere
på dagen. Alle dagens måltider skal derfor ses som tilbud om mad, hvor barnet selv bestemmer
hvor meget det kan spise.
3
5.2. Maden passer til barnets alder og udvikling
I dagplejen er vi opmærksomme på, hvad barnet kan og vil, og sørger for at maden og måltiderne
hele tiden er tilpasset barnets udvikling og evne til at spise.
Barnets mundmotorik og evne til at spise udvikler sig meget det første leveår. Derfor sørger vi for,
at konsistensen passer til det barnet kan og vil. Omkring 6 måneders alderen bør barnet være i
gang med at spise mad. I denne alder tilbyder vi børnene grød, frugtmos, grøntsagsmos og tykke
supper. Ved ca. 7 måneders alderen tilbydes de også små mængder findelt blødt kød og fisk.
For at udvikle barnets lyst til at spise mange forskellige madvarer, tilbyder vi også de helt små børn
mange forskellige smagsoplevelser.
I 7 - 8 måneders alderen kan man tit opleve at barnet er villig til at prøve mad med en grovere
konsistens. Det er i denne periode barnet for alvor skal i gang med at lære at gumle og tygge sin
mad. Kommer barnet ikke i gang med udfordringerne kan det senere blive meget vanskeligt, og det
kan nemt risikere at komme i mangel på næringsstoffer.
Mange børn viser også interesse for at undersøge maden med fingrene og spise selv.
I dagplejen tilbyder vi i denne alder også små stykker brød, dampede grønsager og blød frugt som
barnet selv samler op og spiser. Børnene stimuleres hver dag til at spise selv med fingrene, drikke
af kop og bide af et stykke brød. Stimuleringen øger ikke blot børnenes selvværd, fordi der er
noget de nu kan selv, men også deres lyst til mad, fordi de selv får lov til at være aktive og opleve
at kunne spise som andre børn og voksne.
I dagplejen øver vi børnene i at bruge ske og gaffel, da de fleste børn omkring 1 ½ år selv kan
spise med ske og gaffel. Vi øver også de større børn i at smøre deres egne madder og hælde op
fra kander.
5.3. Varieret mad
Når barnet er ca. 9 måneder kan det spise den samme mad som større børn og voksne, dvs.
varieret mad, som i smag og konsistens passer til barnets udvikling.
Sund, varieret mad giver barnet vitaminer, mineraler, kostfibre og energigivende stoffer. Alle disse
stoffer findes naturligt i vores madvarer – også i mælken – men i forskellige mængder.
I dagplejen tilbyder vi derfor alle børn mange forskellige madvarer og mælk, så de udover de
mange smagsoplevelser også får dækket deres behov for næringsstoffer.
Børnene får sund varieret mad, når vi giver dem mad fra følgende 4 grupper:
1. Gryn, brød, kartofler, ris og pasta. Brød, ris og pasta tilbydes både med og uden fuldkorn.
2. Forskellige slags frugter og grønsager, hvor halvdelen af grønsagerne er grove – fx kål,
rodfrugter og bælgfrugter.
3. Mange typer kød og både magre og fede fisk samt æg, ost og mælkeprodukter.
4. Forskellige fedtstoffer – mest fra planteolier
Der er først tale om varieret mad, når man veksler mellem forskellige madvarer inden for hver
gruppe.
For at måltiderne både bliver mættende og sunde tilbydes børnene mad fra gruppe 1 og 2 i alle
deres måltider, da det er disse madvarer vi ifølge anbefalingerne bør spise flest af på en dag.
Til kold frokost tilbyder vi også fisk, kød og/eller æg. Er frokosten en dag uden disse madvarer
tilbydes de i mellemmåltiderne, så børnene alligevel sikres deres næringsstoffer.
Oplever vi at børnene er meget sultne til mellemmåltiderne tilbyder vi mere af de madvarer som
typisk ellers ville indgå i frokosten. Derved sikres børnene alligevel deres næringsstoffer, hvis
børnene spiser mindre til frokost.
4
5.4. Fordeling af madvarer på tallerkenen
Y-tallerkenen fra www.altomkost.dk
Y – tallerkenen er en model, der tydeliggør, hvordan maden kan fordeles på tallerkenen til frokost
og aftensmad. Y-tallerkenen er med til at sikre at børnene får et sundt hovedmåltid, idet
fordelingen af madvarer i modellen følger børnenes behov for næringsstoffer. Selvom kød, fisk,
æg, ost og fedtstof er vigtige for vores sundhed, har vi kun brug for dem i mindre mængder.
Y-tallerkenen kan desuden være med til at forhindre at børnene får for meget af en bestemt
madvare.
Y-tallerkenen gælder fra 9 måneder og resten af livet.
I dagplejen bruger vi Y-tallerkenen som rettesnor til frokost ved både kold og varm mad.
For kold mad gælder følgende mængder:
Børnene tilbydes ca. dobbelt så meget brød som kød, fisk, æg, ost og fedtstof til sammen og lige
så store mængder grønt og evt. frugt tilsammen som brødet fylder.
I det varme måltid er mængderne på tallerkenen:
1/5 til kød, fisk, æg, ost og sovs, og 2/5 til brød, kartofler, ris og/eller pasta. De sidste 2/5 af
tallerkenen fyldes med grønt og evt. frugt.
I sammensatte retter, dvs. gryderetter og ovnretter, bør der anvendes mindst dobbelt så meget
grønt som kød i retten. På tallerkenen bør brød, kartofler ris og/eller pasta fylde mellem 1/3 og
halvdelen af tallerkenen og kød og grønsagssovs også mellem 1/3 og halvdelen af tallerkenen.
For både kold og varm mad gælder:
Først når barnet har spist hele sin portion, tilbydes ny mad til barnet – også efter Y –
tallerkenmodellen – dette er med til at sikre barnet spiser varieret.
5.5. De 8 kostråd
Fødevarestyrelsens 8 kostråd er Danmarks officielle huskeråd til hvad måltiderne skal bestå af og
viser samtidig, at der bør være balance mellem mad og fysisk aktivitet. Udover at vise de sunde
valg, fortæller de også om hvad vi skal spare på. Principperne gælder generelt for voksne og børn
fra 3 år og opefter. Men rent faktisk kan rådene anvendes fra barnet er ca. 9 måneder. Det er kun
enkelte dele af rådene og mængdeangivelserne som ikke gælder.
På de følgende sider beskrives kostrådene og mængdeangivelserne i dagplejen med
udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 8 kostråd.
Spis frugt og grønt 6 om dagen
Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag
Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager
Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød
Spis varieret og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen
5.6. Mad og drikke i dagplejen
Brød og gryn
Brød og gryn fremstilles af korn. Korn kan inddeles i ”fuldkorn” og ”finere meltyper”. ”Fuldkorn” er det hele
korn, dvs. med alle skaldele, som er rige på kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkorn mætter mere og i
5
længere tid og er vigtig for vores sundhed. ”Fuldkorn” findes både hele og forarbejdede, fx knækkede eller
malet til fuldkornsmel. Det har altså ingen betydning for næringsindholdet, hvor findelt kornet er.
”Fuldkorn” findes bl.a. i rugbrød, fuldkornsbrød, havregryn og mysli.
I de ”finere meltyper” har man fjernet kornets skaldele, og dermed en række vigtige kostfibre, mineraler og
vitaminer. Eksempler på ”finere meltyper” er almindelig hvedemel og sigtet rugmel.
Alle brød kan indeholde fuldkorn, men i større eller mindre mængder. I brød med det nye fuldkornslogo er
mindst 50 % fuldkorn, hvilket fortæller at man er garanteret et sundt valg. Brød med fuldkornslogo kan også
være lyst i farven, fordi det er bagt på fx hvid hvede, som er lyst fuldkornsmel.
Grovbrød er brød hvor finere meltyper udgør hovedparten af melet og fuldkorn indgår i mindre mængder.
Franskbrød og sigtebrød består udelukkende af finere meltyper og er uden fuldkorn.
Kostfibre
Fordelene ved kostfibre er at de mætter godt og i lang tid, de fremmer fordøjelsen og forebygger
forstoppelse, men bidrager ikke nævneværdigt med energi, som børn har brug for.
Udover i korn findes kostfibre også i frugt og grønt. Små børn har dagligt brug for kostfibre, men for mange
kan medføre at børnenes energiindtag bliver for lavt.
Rugbrød og rå grønsager kræver meget tyggearbejde for små børn med risiko for at de ikke bliver mætte af
måltidet og dermed får et for lavt energiindtag. Derfor anbefales følgende:
Grønsagerne tilberedes kogte eller dampede til små børn. Mindst halvdelen af de små børns brød- og
grynindtag bør stamme fra rugbrød og havregryn. Det resterende brød kan variere mellem andre
fuldkornsprodukter og finere brød. Uanset hvilken brødtype, skal der vælges brød med gods i.
Riskager, knækbrød, tvebakker og skorper kræver meget tyggearbejde af de små og kan ikke erstatte brød i
måltiderne, da de fylder meget i maven uden at bidrage med særlig meget energi. Desuden mætter de ikke
barnet særlig længe og anbefales derfor ikke.
I dagplejen serverer vi rugbrød i mindst halvdelen af ugens måltider med brød. I resten af måltiderne med
brød varierer vi mellem andre fuldkornsbrød og finere brødtyper. Alle brød skal have et lavt indhold af fedt og
sukker. Når vi spiser grød er det hovedsagligt fuldkornstyper. Risengrød begrænses til juletid, hvor der er
tradition for den. Hvis der serveres grød til frokost består vores mellemmåltider den dag af de madvarer, som
frokosten ikke har bidraget med, fx fisk, kød og/eller æg samt frugt og grønt.
Kartofler, ris, pasta
Kartofler bidrager med flere næringsstoffer end ris og pasta.
I vores varme frokostmåltider tilbyder vi derfor kartofler oftere end pasta og ris. Når vi tilbyder pasta og ris
veksler vi ligeligt mellem fuldkornsvarianterne af ris og pasta og almindelige hvide ris og hvedepasta.
Frugt og grønt
I forhold til frugt og grønt skal små børn have frugt og grønt hver dag.
Voksne og børn over 10 år anbefales 600 g om dagen. Børn i alderen 4 til 6 år 300 g frugt og grønsager om
dagen (fordelt på 150 g frugt og 150 g grønsager). Det anbefales at halvdelen af dagens grønsager er grove,
dvs. består af kål, rodfrugter og bælgfrugter. Grove grønsager har et højere indhold af kostfibre, vitaminer og
mineraler end andre grønsager.
Der er ingen præcise mængdeanbefalinger til de små børn under 4 år. De skal blot have det i noget mindre
mængder.
I dagplejen tilbyder vi frugt og/eller grønt i alle dagens måltider og er opmærksomme på, at børnene i løbet
af en uge får lige dele frugt og grønt og at halvdelen af grønsagerne er grove. Samtidig giver vi frugt og
grønt i mængder der tilgodeser at børnene også får frugt og grønt hjemme. Hvis børnene fortrinsvis får frugt
til mellemmåltiderne, tilbydes de hovedsagelig grøntsager til frokosten evt. suppleret med lidt frugt. Til
frokost serverer vi mindst 40 - 60 g tilberedte grøntsager og/eller frugt pr. barn.
Fisk og fiskepålæg
Fisk er sunde og rige på næringsstoffer, som er svære at få fra andre madvarer.
Det er godt at veksle mellem magre og fede fisk. Magre fisk er bl.a. rødspætte, torsk, torskerogn, tun på
dåse, rejer, hornfisk og sej. Fede fisk er bl.a. laks, sild, makrel og hellefisk.
Børn under 3 år bør højst spise 25 g pr. uge af de store rovfisk som tun (bøffer), sværdfisk, sildehaj og
gedde pga. indholdet af kviksølv. Dåsetun er i orden, da de generelt indeholder meget lidt kviksølv, fordi her
bruges unge tun.
I dagplejen tilbyder vi børnene mindst en slags fiskepålæg i alle kolde frokoster. Vejledende mængde er ca.
15 g fiskepålæg pr. ¼ skive rugbrød. Og mindst et fiskemåltid hver 2. uge hvis de får varm frokost 1 – 2
gange om ugen. Vejledende mængde i varm frokost er ca. 50 g fisk pr. barn.
6
Kød, kødpålæg og æg
Kød, æg og indmad er vigtige kilder til protein, jern og B-vitaminer, Fødevarestyrelsen anbefaler at der
primært vælges magre stykker kød og kødpålæg og at der veksles mellem forskellige kødtyper som fx okse,
lam, svin, kalv, fjerkræ og indmad. Magert defineres som maks. 10 g fedt pr. 100 g kød og kødpålæg. Det
anbefales desuden at kød eller fisk inkluderes i barnets mad fra 6 måneders alderen.
Bælgfrugter som linser og kikærter i fx grønsagspostejer og humus kan erstatte kødet i vegetariske
frokostmåltider.
I dagplejen tilbyder vi til kold frokost mindst en slags kødpålæg eller æg. Vejledende mængde er ca. 10 g
tilberedt kødpålæg eller æg pr. ¼ skive rugbrød. Hvis vi tilbyder varm frokost 1 – 2 gange om ugen indgår
der mindst et kødmåltid hver 2. uge.
Den vejledende mængde i varm frokost er ca. 50 g tilberedt kød pr. barn.
Ost og mælk som indgår i madlavningen
Ost og mælkeprodukter er også vigtige kilder til næringsstoffer. Fødevarestyrelsen anbefaler at der vælges
magre oste- og mælkeprodukter. Derved bevares de gode næringsstoffer, samtidig med at børnene undgår
de usunde fedtstoffer.
Fødevarestyrelsen anbefaler at ost til pålæg maks. indeholder 17 g fedt pr. 100 g ost (30+ eller 17 %).
I varme retter kan ost med et højere fedtindhold anvendes en gang i mellem.
Til kold og varm frokost kan ost tilbydes 1 gang om ugen. Vejledende mængde er ca. 5 g ost pr. ¼ skive
rugbrød.
Fødevarestyrelsen anbefaler at alle mælkeprodukter i madlavningen dvs. i dressinger, supper osv. maks.
indeholder 10 % fedt.
I dagplejen følger vi Fødevarestyrelsen anbefalinger for mejeriprodukter, som dog ikke udelukker at
børnene også af og til kan få en ostemad i et mellemmåltid eller til morgenmad.
Fedtstoffer
Det anbefales at små børn i alderen 0 til 3 år skal have lidt mere fedtstof end alle andre for at sikre at de får
nok energi til at vokse af. Frem til 1 år får de det igennem maden og mælken.
Fra 1 år behøver barnet ikke længere ekstra fedt i maden, medmindre barnet er undervægtigt. Børn mellem
1 og 3 år har dog fortsat brug for lidt ekstra fedtstof fra mælken. Barnets behov for ekstra fedt dækkes ved at
give mælkeprodukter af letmælkstypen fra barnet er 1 til det fylder 3 år. Læs mere under drikkevarer.
Fedtstoffer igennem maden er vigtige for mennesket sundhed, men ikke alt fedt er lige sundt. Det usunde
fedt findes især i mejeriprodukter og kød.
Det sunde fedt findes i planteolier, bløde plantemargariner, minariner, nødder, mandler, kerner og fisk.
I dagplejen tilsætter vi 1 tsk. fedtstof, fortrinsvis fra planteolie, til grøden eller mosen.
Når børnene begynder at spise hele kartofler og grønsager får de gerne sovs og 1 tsk. fedtstof til,
medmindre sovsen er meget energirig. Når vi giver kold mad kommer vi også forskellige sunde fedtstoffer
på brødet. Når børnene under 1 år drikker modermælkserstatning eller sødmælk får de også lidt mere fedt
og energi.
Når børnene fra 1 år får brød bruger vi ikke fedtstof under pålæg som selv kan hænge fast, fx leverpostej,
humus, smørbar ost, avocado og banan.
Under det øvrige pålæg veksler vi mellem at bruge mager friskost, tyndt lag bløde plantemargariner,
minarine, majonæse, remulade, og andre smørbare muligheder som avocado og banan. Til morgenmad og
mellemmåltiderne bruger vi af og til også et tyndt lag skrabet smør og/eller blandingsprodukter.
I den varme mad bruger vi planteolier og bløde plantemargariner.
Drikkevarer
Vand:
Vand er den bedste måde at dække kroppens behov for væske.
I dagplejen tilbydes børnene koldt vand at drikke både ved måltiderne og når de ellers er tørstige.
Mælk:
Mælk er vigtig da den bidrager med mange forskellige næringsstoffer i barnets samlede mad. Ud over fedt til
at vokse, indeholder mælk også gode proteiner og flere vitaminer og mineraler. Især er mælkens calcium
vigtig når børn vokser og danner tænder.
Hvilken type mælk tilbydes?
Frem til 9 måneder tilbydes barnet i dagplejen modermælkserstatning i flaske og kop.
Fra 6 måneder kan sødmælk indgå i madlavningen. Fra 9 måneder kan sødmælk og syrnede
sødmælksprodukter gradvist gives i større mængder. Når barnet bliver 1 år erstattes modermælkserstatning
med letmælk for at undgå for meget fedt.
Grundet et højt proteinindhold giver dagplejen ikke børnene under 1 år skemad med ymer, kvark og
7
tilsvarende mejeriprodukter med et højt proteinindhold. Produkterne må dog godt indgå i madlavningen i
små mængder. Mellem 1 og 3 år tilbyder dagplejen letmælk at drikke. De mælkeprodukter der spises med
ske, kan godt være tykmælk, A38 og yoghurt af både sødmælks- og letmælkstypen. Udgør de syrnede
mælkeprodukter en stor del af den samlede mælkemængde giver vi kun letmælkstypen (1,5 % fedt), dvs.
letmælksyoghurt og A38.
Hvor meget mælk 0 – 3 år?
Den samlede mælkemængde bør ved 9 måneders alderen ikke overstige ¾ liter om dagen. Frem mod 1 år
nedsættes denne mængde til mellem minimum 3 ½ dl og ca. ½ liter om dagen. Fra 1 år og fremefter bør den
samlede mælkemængde være ca. ½ liter og minimum 3 ½ dl om dagen.
Ved den samlede mælkemængde forstås:
Al drikkemælk også modermælk og modermælkserstatning plus syrnede mælkeprodukter.
Dagplejeren fortæller forældrene, hvor meget mælk og syrnede mælkeprodukter barnet får i dagplejen.
Resten skal forældrene selv stå for. Der kan drikkes mælk til alle måltiderne også frokost. Ved at fordele
mælken over flere måltider, tager den heller ikke så let pladsen op for den øvrige mad som barnet også har
brug for. De syrnede mælkeprodukter indgår typisk i morgenmaden og mellemmåltiderne.
Sukker og søde sager
Sukkerrige produkter som slik, is, chokolade, kager, kiks, saftevand, sodavand, kakao, juice, færdigkoldskål
og færdigfrugtyoghurt samt sukkerholdige morgenmadsprodukter gives ikke til småbørn. Sukker bidrager
med meget energi, men indeholder ellers ingen gode næringsstoffer. Hvis børn spiser sukkerrige produkter
og madvarer kan det tage appetitten fra den sunde mad, da produkterne optager pladsen i mavesækken for
rigtig mad. Det vil betyde at muligheden for at få nok vitaminer og mineraler bliver nedsat. Uanset om barnet
er tykt eller tyndt, tåler ingen små børn søde sager bedre end andre små børn.
For meget sukker øger desuden risikoen for overvægt og skade på tænderne, og derfor begrænses det mest
muligt i dagplejens daglige kost. På større fælles udflugter kan børnene få en is.
5.7 Lille leksikon om specielle madvarer
Barnemad i pulver og på glas
I dagplejen laver vi selv grøden og mosen til spædbørnene og bruger ikke industrielt fremstillet barnemad i
pulver og fra glas, med mindre varedeklarationen fortæller at produktet indeholder naturlige madvarer og har
et energiindhold mellem 300 og 400 kJ pr. 100 g.
Den industrielt fremstillede mad kan være tilsat en række vitaminer og mineraler, men det gør den ikke bedre
end den mad dagplejeren selv tilbereder. Hjemmelavet mad har et naturligt indhold af vitaminer, mineraler
og andre næringsstoffer. Ofte er de industrielt fremstillede produkter i pulver og på glas også alt for findelte i
konsistensen samt for søde, hvilket nemt vænner børnene til at foretrække sød mad, netop som de skal til at
lære madens mange forskellige smagsoplevelser.
Fuldkornslogo og Nøglehulsmærkning
Når vi handler vælger vi hovedsagligt fuldkornsprodukter med fuldkornslogoet ”Vælg fuldkorn først” og
madvarer med Nøglehulsmærket, da begge står for et sundere valg.
Læs mere på www.fuldkorn.dk og www.altomkost.dk
Frosne bær
Alle frosne bær skal altid koge (boble) mindst 1 minut inden de anvendes som desserter, i smoothies,
yoghurt og lignende. Årsagen skyldes risiko for infektion. Anbefalingen gælder ikke for friske bær.
Gluten
Børn under 6 måneder må ikke få mad med gluten. Gluten findes i hvede, havre, rug og byg. Fra barnet er 6
måneder kan det gradvist begynde at spise mad med gluten. Undgå dog grød udelukkende baseret på
hvede for tidligt efter de 6 måneder, da hvede har et højt indhold af gluten. Det gælder også spelt,
mannagryn, fuldkornshvedemel og hvedeflager. Start i stedet med havregrød og øllebrød hvor indholdet af
gluten er lavt og tilbyd hvede, når barnet begynder at kunne tygge brød.
Grønsager til børnene under 1 år
Børn under 6 måneder må spise alle slags grøntsager på nær spinat, rødbede, fennikel og selleri. Disse 4
grønsager har et højt indhold af nitrat som børn i den alder ikke kan tåle. Fra 6 måneder og frem til 1 år må
børnene gerne spise nitratrige grønsager, men kun i små mængder, hvis de spiser større mængder skal de
bagefter ikke have dem i 14 dage. Også bælgfrugter som brune og hvide bønner, kikærter og linser kan
gives i små mængder fra børnene er 6 måneder. Begrænsningen skyldes at de har et højt indhold af protein,
som børnene har brug for, men bare ikke i for store mængder.
Grønt drys
Persille, purløg og andre friske krydderurter samt bladgrønsager kaldes grønt drys når de pyntes på maden.
Disse grønsager kan selv efter grundig vask indeholde jord og dermed jordbakterier.
Grønt drys på kold mad:
Børnene må gerne få grønt drys på kold mad. Rester af kold mad med grønt drys skal altid kasseres.
8
Grønt drys på varm mad:
Børnene må ikke få grønt drys på den varme mad grundet risiko for dannelse af nitrit fra jorden. Nitrit kan
medføre forgiftning.
Friske krydderurter og bladgrønsager må gerne anvendes i varme retter hvis de koger (bobler) grundigt med.
Disse retter skal straks sættes på køl, og skal genopvarmes ved kogning eller gennem opvarmning i ovn.
Temperaturen inde i maden skal være over 75 grader.
Honning
Børn under 1 år må ikke få honning, heller ikke i bagværk, grundet risiko for bakteriesporer, som kan
medføre sygdom hos spædbørn.
Peanuts og andre nødder
Børn under 3 år bør ikke få hele nødder, peanuts, popcorn og lignende, pga. af risikoen for fejlsynkning. De
må gerne spise dem finhakket eller malet.
Rosiner
Børn under 3 år må max. få 50 g rosiner om ugen, hvilket svarer til ca. 3 små pakker. Årsagen skyldes at
rosiner har et potentielt højt indhold af svampegiften ochratoksin A som stammer fra skimmelsvampe og er
kræftfremkaldende.
Salt
Barnets mad skal normalt ikke tilsættes salt. Spar derfor meget på brugen af salt. Vær også opmærksom på
at færdigproducerede madvarer og kødpålæg kan indeholde meget salt.
Begræns derfor brugen af disse madvarer.
Æg
På grund af risikoen for salmonella skal æg som pålæg altid serveres hårdkogt. Der bruges pasteuriserede
til omelet, æggekage og røræg.
I postejer, farsretter, kager og pandekager må der gerne anvendes almindelige æg.
6. Dagplejens forskellige måltider – hvad tilbyder vi?
Morgenmad
Hvad tilbyder vi til morgenmad?
Til morgenmad tilbyder vi havregryn, grød og/eller brød, samt frugt og/eller grønt. Desuden tilbyder vi mager
skæreost eller friskost og mælkeprodukter. Syltetøj/marmelade sødet med meget lidt sukker og/eller søde
frugter tilbydes også af og til. Til morgenmaden tilbyder vi mælk at drikke.
Et godt morgenmåltid kan fx indeholde:
Havregryn med mælk og frisk frugt, fx hakket æble, og evt. brød med mager ost og rød peberfrugt.
Øllebrød med frugt, fx hakket pære eller bær, og evt. brød med mager friskost, frugt og/eller grønt.
Havregrød eller mysligrød med friskhakket frugt, og evt. brød med frugt/grønt.
Tykmælk, A38 eller yoghurt med havregryn/mysli (uden tilsat sukker) eller rugbrødsdrys samt med
frisk frugtsalat. Evt. brød med ost/frugt/grønt.
Mellemmåltid
Mellemmåltidet mætter børnene mellem hovedmåltiderne, og supplerer hovedmåltiderne, så børnene får
dækket behovet for varieret mad. Mellemmåltidet giver samtidig energi, kostfibre, vitaminer og mineraler.
Hvad opnås med mellemmåltidet?
Børnene bliver gladere og sundere og får energi til at lege og være fysisk aktive.
Børnene får en bedre fordeling af energi, vitaminer og mineraler i løbet af dagen, så det hele ikke
skal indhentes sidst på dagen, hvor børnene er trætte og har mindre lyst til at spise.
Børnene får lettere dækket deres behov for næringsstoffer.
Børnene som er småtspisende får mere lyst til at spise, og får dækket deres behov for mad
Børnene med et stort energiforbrug bliver ”fyldt op” igen med næringsstoffer og mæthed.
Hvad tilbyder vi til mellemmåltiderne?
Til mellemmåltiderne tilbyder vi typisk brød, frugt, grønt og evt. pålæg.
Brødet veksler mellem fuldkornsbrød/boller, rugbrød eller almindeligt hvedebrød/boller.
Frugten er for det meste årstidens friske frugter. Grønsagerne kan også være dem der er i sæson eller
avocado, peberfrugt, agurk, tomat, majs eller ærter. Pålægget kan være lidt fisk, kød eller æg.
Et godt mellemmåltid kan fx indeholde:
Fuldkornsgrød med frugt.
Brød med frugt og grønt.
Et syrnet mælkeprodukt med havregryn og frugt.
Pandekager med frugt.
Suppe med grønsager og brød.
Kartoffelbåde med grønsagspuré.
9
Frokost
Hvad tilbyder vi til frokost?
I dagplejen kan der serveres både kold og varm mad, det giver større variation i maden, da valget af
madvarer bliver større.
Varm mad har den fordel at børnene får spist flere grøntsager, når de er varmetilberedte og dermed lettere
får dækket behovet for vitaminer og mineraler. Tilberedte grøntsager (og frugter) fylder nemlig mindre og det
er nemmere at spise større mængder, end når grøntsagerne er rå. Små børn bliver ofte trætte i kæberne af
at tygge på rå grønsager og stopper med at spise, før de egentlig er mætte af den øvrige mad. Derfor
tilbydes gulerødder, blomkål, broccoli osv. altid kogt / dampet til frokost og ved øvrige måltider både hjemme
og i legestuen. Grundet risiko for fejlsynkning er det også bedst at de små børn får dampede grønsager.
En sund frokost kan fx indeholde:
Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg.
Brød – helst rugbrød eller groft brød.
Pålæg – kød, ost eller æg.
Fisk – mindst en slags fiskepålæg.
Frugt – det friske og søde.
En god kold frokost kan fx være:
Rugbrød med hjemmelavet frikadelle eller ovnbagt kyllingefilet.
Torskerogn rørt op med friskost, purløg og karry.
Makrel i tomat med lidt majonæse på brød eller rørt ind i makrellen.
Dampet broccoli, gulerødder og rødbede.
Et par friske jordbær, evt. skåret i skiver til pålæg.
Rugbrød med leverpostej og/eller hakkebøf samt friskost/flødeost.
Rugbrød med tun rørt op med friskost, revet løg og finthakkede grønne æbler.
Rugbrød med karrysild.
Kogte rødbeder i marinade af fx olie og citron eller majonæse med citron og kvark.
Dampede grønne bønner og rød peberfrugt.
Melontern.
7. Økologi i dagplejen
Kort om økologi
Økologiske madvarer er fremstillet efter principper der tager hensyn til dyrevelfærd og miljø. Bl.a. anvendes
der ikke kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler i den økologiske produktion.
I forarbejdede madvarer (fx marmelade) er det ikke tilladt at bruge kunstige sødestoffer og kunstige aromaer,
og der er langt færre tilsætningsstoffer end i de ”almindelige” fremstillede madvarer.
Økologi i dagplejernes hjem:
Der er ingen særlige krav og regler for økologi i dagplejernes hjem, men dagplejen anbefaler at børnene får
så få tilsætningsstoffer som muligt. Derfor undgås kunstige farvestoffer og kunstige tilsætningsstoffer.
Er det praktisk og økonomisk muligt anbefaler vi også at flere af dagplejerens madvarer er økologiske.
Desuden anbefaler vi, at dagplejeren fortrinsvis følger årstidens danske frugter og grøntsager. Råvarerne
smager bedst når der er sæson for dem, og som regel er de også billigst på det tidspunkt. Miljømæssigt er
der også en gevinst ved at anvende danske råvarer.
De skiftende årstider kan lære børnene om de skiftende råvarer. Glæden ved nye kartofler, danske jordbær,
efterårets rodfrugter og friske æbler kan frembringe mange sanseoplevelser og gode smagsoplevelser, som
børnene tager med i det videre liv. Friske madvarer, og madvarer der er mindst muligt forarbejdet når vi
køber dem, er også med til at begrænse brugen og indtaget af kunstige tilsætningsstoffer.
Økologi i legestuen
For dagplejens legestuer er det politisk besluttet i Ballerup kommune at der serveres økologisk kost en gang
ugentlig.
8. Daglejens politik om mad når vi fester
Ved festlige lejligheder som børnenes fødselsdage, fastelavn, påske, jul, sommerfester og andre traditioner,
er dagplejen bevidste om at kunne feste og hygge uden slik, kager, chips og søde drikke.
Maden i dagplejen til ovennævnte fester er også her sunde madvarer, hvor fedt og sukker er begrænset
mest muligt.
Festmad i dagplejen kan f.eks. være brød eller boller, pandekager, vandbakkelser, sunde muffins, hvor
sukker- og fedtindholdet er lavt (husk at sødestoffer ikke anvendes i dagplejen).
10
Frisk frugt serveret på en festlig måde i fx små glas eller på et spyd. Friskpresset æblemost og juice af friske
søde appelsiner, blendet honningmelon eller blendet iskold agurk. Smoothies med frisk frugt og isterninger
kan også erstatte saften eller isen. Anvendes frosne bær skal de lige have et opkog først, for at undgå risiko
for infektion. Is kan også laves ved at skære en vandmelon i små tynde trekanter, sætte en ispind på og
fryse dem, eller ved at blende bær og yoghurt og fryse det i små portioner. Hjemmelavet frugtyoghurt med
jordbær eller pære-banan hører også med til festlig mad.
Festmad kan også være sammenkogte retter, ovnretter, pastasalat og kyllingelår, små sandwich,
pindemadder eller tapas efterfulgt af frugtgrød eller frugtsalat.
Sugerør, farvede skeer og kopper, spraglede servietter, guirlander og en festlig dug viser også at vi fester.
Regler når forældrene er med
Dagplejens politik om mad og måltider gælder også hvis forældrene medbringer mad med hjemmefra til
arrangementer i dagplejen, både til hverdag og fest, og når dagplejeren og børnene er på besøg hjemme
hos et barn til f.eks. en fødselsdag.
9. Specielle hensyn med maden
Specielle hensyn ved allergi
Der kan være børn som har allergi over for noget i maden, dette tages der hensyn til i dagplejen, når der
skriftligt er ordineret en diæt af lægen. Så vidt det er muligt sammensættes maden, så alle børnene hos
dagplejeren alligevel kan spise det samme.
Specielle hensyn ved religion
I dagplejen tages der hensyn til religiøse holdninger til maden. Med respekt for de religiøse grunde indretter
vi maden herefter bedst muligt, så alle børnene alligevel kan spise det samme. Hvis der er mange forbehold
laves særlig aftale mellem forældrene, dagplejeren og den tilsynsførende pædagog.
Specielle hensyn ved vegetarmad
Det er muligt at have et barn på vegetarmad (lakto-ovo-vegetarmad) i dagplejen, men kun i en form så
mejeriprodukter og æg ikke også udelukkes. Fødevarestyrelsen anbefaler at i stedet for kød og fisk skal æg,
mælkeprodukter og bælgfrugter, dvs. tørrede bønner, linser og kikærter indgå som basisvarer i varme og
kolde måltider. Ved varieret lakto-ovo-vegetarisk mad er det muligt at tilgodese både små og store børns
behov for næringsstoffer. Fødevarestyrelsen anbefaler at fx en klinisk diætist konsulteres med henblik på
udarbejdes af en madplan.
10. Regler for Mad og måltider i dagplejehjemmene og legestuerne
Vejledning nr. 9034 af 9. februar 2011 om privatsfæren og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen.
Dagplejehjemmet
Dagplejerne må hjemme i deres private køkken tilberede al slags mad, varm som kold til dagplejebørnene.
Dagplejehjemmet betragtes indenfor privatsfæren, som er private husholdninger og aktiviteter, der kan
sidestilles med private husholdninger.
Dagplejehjemmene er hverken omfattet af fødevareforordningen eller hygiejneforordningen.
Legestuerne
Legestuerne betragtes som én fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Under bagatelgrænsen er
fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller ikke har en vis grad af organisation.
Dagplejerne kommer kontinuerligt men er ikke organiseret i legestuen.
Fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen har bl.a. et ansvar for, at maden der serveres ikke gør
børnene syge.
Scenerier for måltider i legestuen
1. Tilbered mad til egne børn i dagplejerens eget køkken og server det i legestuen.
2. Tilbered enkelt tilbehør til den medbragte frokost.
3. Tilbered mad til lejlighedsvise arrangementer max 10 gange pr. år.
Ad pkt. 2. Begrænset behandling af fødevare
Generel karakteristik
Frisk udskåret frugt og grønt
Mælkeprodukter og andre drikkevarer
Morgenmad eks. grød
Eftermiddagsmåltid eks. hjemmebagt brød, ind i mellem grønsagssuppe eller anden begrænset
madlavning.
11
Generel karakteristik er lig behandling af fødevarer uden henblik på egentlig forplejning.
Servering må ikke erstatte en madordning.
Mellemmåltider, morgenmad eller tilbehør er til den medbragte frokost hver dagplejer medbringer til sine
børn.
Når man tilbereder morgenmad og eftermiddagsmad (hvis eftermiddagsmaden er simpel), må man tilberede
mad til alle legestuens børn. Dette gælder også når børnene har bagt brød og boller.
Ad. pkt. 3. Lejlighedsvise arrangementer / sammenskudsgilde
1. Op til ti gange pr. år
2. Ingen begrænsninger for hvilke fødevarer, der kan håndteres.
3. Faciliteter skal være egnede og generelle krav i fødevarelovgivningen skal være overholdt
Regler ved fester, fødselsdage og andre arrangementer
Fester, fødselsdage og andre arrangementer som holdes fælles i dagplejen eller hjemme hos børnene,
betegnes som et privat arrangement og kræver derfor ikke særlige hygiejneregler if. Fødevarestyrelsen. Det
er dog vigtigt at forældrene er opmærksomme på, at de selv har ansvaret for at hygiejnen omkring maden er
i orden. Forældrene må medbringe mad som er tilberedt hjemmefra til lejlighedsvise arrangementer.
Lejlighedsvise arrangementer:
Ved lejlighedsvise arrangementer forstås arrangementer i dagplejen som fx læreplanstemadage, og i
forbindelse med højtider.
På disse dage kan dagplejerne tilberede mad uden at være omfattet af Fødevarestyrelsen. Dog er det
dagplejelederens ansvar at disse arrangementer foregår uden at give anledning til hygiejniske problemer, og
at dagplejens kostpolitik også er gældende ved disse arrangementer.
Hygiejne generelt
I dagplejen følger vi de retningslinjer, der gælder for god hygiejne – både når det gælder fødevarer,
rengøring og håndhygiejne.
De vigtigste retningslinjer er:
Fødevarehygiejne
Der bruges ét spækbræt til kød og ét til grønt.
Rå madvarer holdes adskilt fra andre madvarer – både rå og tilberedte.
Rå og tilberedt mad (spiseklar mad) som skal på køl, selv i kort tid, opbevares adskilte og i beholdere med
låg eller beholdere dækket til med husholdningsfilm.
Varm mad opvarmes til minimum 75 grader C. Skal koge og boble.
Varm mad, der skal gemmes, stilles i køleskab tildækket, så snart den er dampet af.
Indkøbte kølevarer sættes på køl hurtigst muligt.
Rengøring
Karklude skiftes hver dag.
Våde karklude og viskestykker anbringes, så de tørrer hurtigt.
Borde og redskaber holdes rene.
Sutteflasker rengøres efter hvert måltid. Flasken vaskes med sulfo og flaskerenser, og sæben skylles af.
Flaskesutten gnides med salt og til sidst skoldes flaske, sut og låg. Flasker og låg - men ikke sutterne - kan
vaskes i opvaskemaskine.
Narresutter skoldes jævnligt.
Håndhygiejne
Der vaskes hænder med sæbe under rindende vand i 30 sekunder – både efter toiletbesøg, inden
madlavning, mellem håndtering af forskellige rå fødevarer og inden spisning.
Det tilrådes at bruge engangshåndklæder. Fingerringe og andre håndsmykker tages af under arbejdet med
maden. Neglene holdes korte på både børn og voksne, og håndsæben opbevares tørt, eller der bruges
flydende håndsæbe i engangsbeholder.
Madlavning med børn
Når der laves mad i pædagogisk øjemed, bør man altid huske at gennemgå de grundlæggende hygiejneråd
med børnene, inden man går i gang. Det er vigtigt at lære børnene at:
Vi vasker hænderne grundigt før og efter madlavning og altid efter toiletbesøg
Vi putter ikke fingrene i mund eller næse, når man arbejder med fødevarer
Vi holder råvarer og tilberedte varer adskilt
Vi smager ikke på råvarer som råt kød, kødfars og kagedej med æg.
12
11. Det pædagogiske måltid
11.1 Det gode måltid
Dagens forskellige måltider i dagplejen er alle lige vigtige og dagplejeren gør meget ud af at de
foregår trygt, rart og hyggeligt og der er god tid til at spise. Det er bl.a. vigtigt at børnene oplever at
måltidet ikke blot skal overstås, men er noget som alle glæder sig til.
Vi er i dagplejen opmærksomme på, at børns mad - og spisevaner grundlægges tidligt gennem
oplevelser ved måltidet sammen med andre børn og voksne, hvorfor dagplejeren er positiv og
anerkendende, så barnet forbinder måltidet og maden med gode oplevelser. Ved måltidet er det
derfor ekstra vigtigt, at begrænse eller helt undgå at børnene bliver irettesat og oplever konflikter
om maden og den måde de spiser på. Derfor afpasser dagplejeren også sine forventninger ud fra
det enkelte barns modenhed, og hvad det kan og hjælper barnet med at spise, samt stimulerer
barnet til at lære at tygge og spise selv og smage forskellige madvarer.
Små børn får meget ud af at spise sammen med andre og deltage så aktivt som muligt i
spisningen. Det kan styrke deres lyst til mad og det kan styrke deres selvværd, fordi der er noget,
de kan selv.
Et godt måltid for børnene er også, at børnene spiser maden i den rækkefølge de selv ønsker, og
det er i orden at levne og spise med fingrene. De må spise pålægget og brødet hver for sig og må
gerne snakke og grine med hinanden og den voksne mens de spiser.
11. 2 Børnene hjælper til
Børn er født nysgerrige og positive og med lyst til at lære. Derfor hjælper børnene til med at lave
mad, dække bord og rydde af – alt efter deres alder, modenhed og lyst. Deltagelse i madlavningen
kan være at finde madvarerne frem, finde køkkenredskaber eller smage på maden. De større børn
får også lov til at øse op af maden og når det er kold mad til at smøre den selv. Børnene hælder
også selv mælk eller vand af små kander til måltiderne og sender evt. fade videre til hinanden.
Barnets deltagelse får dem til at føle sig betydningsfulde også selvom de kun deltager lidt. Ofte
giver det også børnene mere lyst til at spise når de har hjulpet til.
Motorisk, sprogligt og socialt bliver børnene også styrket og udviklet, når de deltager aktivt i
måltidets tilblivelse og under måltidet.
11.3 Dagplejeren som rollemodel
I dagplejen spiser børnene i samvær med dagplejerne.
Borde, stole, tallerkener, krus bestik mv. tilpasses børnenes alder og behov.
Den voksnes signaler spiller en stor rolle for barnets lyst til at prøve forskellig mad. Også den
voksnes signaler om sund mad, påvirker barnets madvaner.
11.4 Børn og appetit
Børn ved selv hvornår de er sultne og mætte. Det kan vi ikke mærke for dem. Udover de faste
måltider tilbydes barnet mad når det viser tegn på lyst til mad. Og når det viser eller fortæller at det
er mæt, presser vi ikke barnet til at spise mere. Børn er forskellige og har forskellig appetit. Nogle
dage kan de spise meget og andre dage lidt. Nogle dage spiser de meget ved et måltid, og ved
næste måltid kan det være lige omvendt. Børn kan heller ikke overskue hvornår de vil blive mæt,
hvorfor vi i dagplejen aldrig fortæller dem at de skal spise op.
Hvis et barn kun spiser lidt kan det være en god idé at se på om barnet ellers er glad og aktivt og
har en våd ble, for så får barnet det, det har brug for. Desto mere fokuseret vi er på barnets
tallerken og på hvor meget det spiser, desto større er risikoen for at de spiser mindre. Ingen
mennesker kan lide at andre ”studerer” os, mens vi spiser. At spise er naturligt, og skal ikke have
særlig opmærksomhed.
11.5 Al den nye mad
De færreste børn er kræsne og spiser ensformigt. Det er dog naturligt for mange, også voksne, at
være lidt skeptiske overfor en madvare eller to. Frem til ca. 1 ½ år spiser de fleste børn dog alt det
som den voksne serverer og selv spiser. Men omkring 1 ½ år kan nogle børn blive lidt skeptiske
overfor maden, især hvis maden rører hinanden. Her er det vigtigt at den voksne også smager på
maden og respekterer at barnet ønsker maden på tallerkenen adskilt. Det er nemlig helt naturligt,
for barnet kan opleve at de enkelte madvarer måske er ”farlige”. Ved at vise børnene den respekt,
bliver børnene hurtigere trygge ved maden igen. Mange børn skal også se og smage den samme
13
mad igen og igen før de tør spise større portioner af den. Det er helt naturligt. Derfor serveres der
også en ny madvare flere gange med mellemrum og altid sammen med noget barnet kender.
Ligesom vi giver os god tid til at spise så barnet kan blive fortrolig med maden på tallerkenen.
I vores måltider er der også altid almindelige madvarer som barnet kan lide, fx brød eller kartofler,
hvorfor vi ikke giver barnet anden mad end det vi har besluttet at servere inden måltidet. Dette for
at forebygge at barnet ikke bliver kræsent og spiser ensformigt. Vi opfordrer børnene til at smage
på ny mad, og kan de ikke lide smagen, får de lov til at spytte det ud igen på f.eks. en serviet.
Børns smag ændres og udvikles med alderen, ligesom madens konsistens af og til også skal
ændres, for at de igen vil spise den pågældende madvare og ret.
11.6 Børn og bevægelse
Undersøgelser viser at børn rører sig mindre i dag end tidligere, hvilket bl.a. har medført at
overvægt blandt børn er øget betragteligt.
I dagplejen følger vi derfor også kostrådet om at være fysisk aktiv hver dag.
I praksis betyder det at børnene kommer ud at gå og lege hver dag, og dem som ikke kan gå
endnu stimulerer vi fysisk ved at træne deres muskler mens de sidder eller ligger. Vi bærer så lidt
rundt på børnene som muligt og opfordrer børnene til at bevæge sig indendørs.
Bevægelse er en naturlig del af børns leg. Børn udtrykker sig kropsligt, længe før de udtrykker sig
sprogligt. For at hjælpe barnets udvikling på vej skaber vi i dagplejen rammer for kropslig
udfoldelse.
Bevægelse og leg er barnets redskab til at indtage og sanse verden. Det er også grundlaget for
barnets udvikling, kropsbevidsthed og trivsel. Sansning og oplevelse af egen krop, samt måden
barnet er til stede i verden, er afgørende for, hvordan barnet har det med sig selv. Det giver
velvære og energi at bruge sin krop, og det har betydning både fysisk psykisk og socialt.
Bevægelse og sansning hænger sammen. Man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og
man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser. Hvis den motoriske udvikling skal blive god, skal
alle sanser stimuleres, så nye bevægelser sættes i gang.
12. Mere information
www.sundhedsoplysning.dk
Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familie mad
www.altomkost.dk
Fødevarestyrelsens portal om sund mad og ernæring. Bl.a. med De 8 kostråd.
www.fodevareallergi.dk
Sundhedsstyrelsens, Fødevarestyrelsens og Astma- og Allergiforbundets fælles hjemmeside
www.forbrug.dk/boern/mad
Forbrugernes internetportal med oplysninger om børn og mad.
www.frugtfest.dk
Forslag til sunde børnefødselsdage med forskellige temaer.
www.fvst.dk
Fødevarestyrelsens hjemmeside.
www.madpakkeservice.dk
Forslag til madpakker og mad til udflugter.
www.mejeri.dk
Mejeriforeningen temasider om mad og sundhed målrettet til dagplejen.
www.seksomdagen.dk
Kampagne for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Med fakta, inspiration og opskrifter.
www.sst.dk
Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
www.tjeksundheden.dk
Om børn, mad og bevægelse.
www.okologi.dk
www.fuldkorn.dk
www.tænk.dk
11.7 Mad – måltider – sundhed i relation til den pædagogiske læreplan
14
Mål
Hvad vil vi opnå?
1. Barnets
alsidige og
personlige
udvikling.
Børnene lærer
at være
sammen med
andre børn og
voksne om
sund mad og
måltider.
2. Social
kompetence
Børnene
deltager aktivt
i tilberedningen af måltidet, og nyder
maden i
samvær med
andre børn og
voksne
Principper /
metoder
Succeskriterier
Handleplaner
Evaluering
Hvordan gør vi det?
Hvilke tegn skal vi se efter?
Hvilke aktiviteter skal
iværksættes?
Målopfyldelse
Vi inddrager og
snakker med børnene
om hvad der er sund
og usund mad og god
hygiejne.
Vi inddrager børnene i
dagligdagsaktiviteter,
og er meget konkrete,
når der formuleres
små opgaver.
Børnene viser glæde
ved at prøve at spise
nye sunde madvarer.
Børnene kan genkende
deres eget bidrag ved
madlavningen og
borddækningen.
Børnene oplever andre
måder at spise på og er
nysgerrige på
smagsoplevelser.
Børnene vasker selv
sine hænder inden
måltidet.
Vi stifter bekendtskab
med egne og andres
madkulturer,
traditioner og
bordskikke.
Vi snakker med
børnene om
bordskikke og
manerer.
Vi anerkender børnene
når de taler.
Vi sørger for at
tallerkener, bestik og
krus er i børnehøjde
og der er mulighed for
at børnene kan dække
bord sammen.
Børnene oplever
måltiderne positive og
harmoniske.
Børnene klarer selv
aktiviteterne omkring
måltidet.
Børnene er aktive
deltagere og hjælper
hinanden, venter på
hinanden og viser
hinanden omsorg.
Vi anerkender børnene
i deres handlinger.
3. Sprog
Børnene
kender de
enkelte navne
på frugter og
grøntsager, og
kender
navnene på
forskellige
fødevaregrupp
er fx frugt,
grønt, kød
brød og fisk.
Børnene
sætter ord på
hygiejnen.
Vi lærer børnene at
sætte ord på madens
forskellige smag,
udseende, farver,
former og dufte.
Børnene kan
kommunikere om
forskellige frugter og
grøntsager og andre
sunde madvarer.
Vi snakker med
børnene om forskellige
madvaner, og at nogle
madvarer er sundere
end andre.
Børnene er bevidste om,
at der findes forskellige
slags sund mad – at de
kan fortælle om det og
begynde at vælge fra de
forskellige
fødevaregrupper.
Vi sørger for at der er
gode
håndvaskepladser i
legestuerne og
dagplejehjemmene.
Børnene fortæller om,
hvordan og hvorfor de
skal vaske hænder.
Vi snakker med
børnene om, hvad de
bedst kan lide af
sunde ting og giver
dem herved
indflydelse.
Vi arrangerer temaer
med mad fra
forskellige lande, så
børnene får kendskab
til forskellige kulturer.
Vi har håndvaskerutiner.
Vi opfordrer børnene til
at hjælpe hinanden
ved at løse en lille
fælles opgave med
tilberedningen af maden og borddækningen.
Vi har egnede
køkkenredskaber, så
børnene kan deltage i
tilberedningen af
frokosten, og giver
børnene mulighed for
at dække bord.
Vi lærer børnene at
vente på hinanden og
hjælpe hinanden med
fx at øse/hælde op fra
kander.
Blev målet
nået?
Virker det vi
gør?
Hvordan
oplevede
børnene det?
Hvad lærte
børnene?
Hvad lærte
de voksne?
Hvad skal vi
arbejde
videre med?
Hvad skal vi
være særlig
opmærksomme på?
Hvordan
arbejdede vi
med børnemiljøet
(fysisk,
psykisk og
æstetisk)?
Hvordan
arbejdede vi
med
inklusion?
Vi anvender friske
råvarer, og der er altid
mad fra de forskellige
fødevaregrupper, at
vælge imellem.
Vi tegner billeder og
laver fotos af
forskellige frugter og
grøntsager.
Vi leger med rim og
remser, spiller huskespil og vendespil med
billeder af frugt og
grøntsager.
Vi synger ”vaske
hænder” sange.
11.7 Mad – måltider – sundhed i relation til den pædagogiske læreplan
15
Mål
Principper /
metoder
Succeskriterier
Handleplaner
Evaluering
Målopfyldelse?
Hvad vil vi opnå?
Hvordan gør vi det?
Hvilke tegn skal vi se efter?
Hvilke aktiviteter?
4. Krop og
bevægelse
Børnene skal
aktivt udforske omverden gennem
alle
sanserne.
Børnene skal
udvikle sin
motorik gennem leg og
aktiviteter i
samvær med
andre.
Vi følger kostrådets
anbefaling om at være
fysisk aktiv hver dag.
Børnene kommer ud
at gå og lege dagligt,
og vi opfordrer
børnene til at være
aktive indendørs.
Børnene giver udtryk
for hvordan maden
føles i munden.
Vi lærer børnene at
mærke og føle
maden. De skal fx
opleve forskellene
ved rå, kogt og en
bagt kartoffel eller
en rå og kogt pasta.
Børnene skal smage
og fornemme
forskellene fx ved
bagning af brød kan
børnene lugte og
smage på og røre
ved de forskellige
gryn – og melsorter.
Blev målet
nået?
Vi lærer børnene det
økologiske
spisemærke og
nøglehulsmærket,
når vi handler
madvarer.
Børnene sår nogle
frø og passer det.
Børnene plukker
æbler og laver en
æblekage.
Hvad skal vi
arbejde
videre
med?
Vi tilbyder børnene et
legemiljø, hvor der er
mulighed for mange
sanseoplevelser i
samvær med andre
børn og voksne.
Børnene snakker om
sund mad, vaner og
hygiejne.
Børnene leger
bevægelses - og
sanselege i
forskellige
fællesskaber.
Børnene kan selv
beskrive
smagsstofferne.
5. Natur og
naturfænomener
Børnene skal
lære de
økologiske
og sunde
fødevarer at
kende.
Børnene skal
lære hvilken
sund mad
man kan
dyrke selv.
Vi præsenterer
børnene for sunde og
økologiske madvarer
når vi tilbereder mad i
legestuerne.
6. Kulturelle
udtryksformer og
værdier
Børnene skal
lære om
danske og
udenlandske
kulturelle
traditioner i
relation til
sundhed,
krop og
bevægelse.
Vi tilbereder retter fra
forskellige lande, så
børnene oplever
andre madkulturer og
værdier.
Børnene kan se
både ligheder og
forskelle i de
forskellige
traditioner.
Vi snakker med
børnene om de
forskellige råvarer, der
er brugt i retterne, og
hvordan disse
adskiller sig fra
traditionelle danske
råvarer ex. aubergine,
avocado, mango og
kiwi.
Børnene kan kende
fødevarerne og
smage på de
forskellige råvarer.
Vi lærer børnene at
kende spiselige
planter og hvilken
sund mad man selv
kan dyrke.
Vi lærer børnene at
smage på forskellige
frugter i vand.
Børnene genkender
øko-mærket og
nøglehuls-mærket.
Børnene kommer
selv med forslag til
hvad der kan sås af
urter.
Børnene giver udtryk
for at kende
spiselige og giftige
planter.
Børnene kender
både danske og
udenlandske
råvarer.
16
Vi arrangerer sunde
fester og
arrangementer i
samarbejde med
forældrene.
Vi leger og danser
hvor de forskellige
kulturer indgår.
Vi tilrettelægger
fester sammen med
børnene fx jul,
påske, pinse – eller
temaer, hvor vi
spiser dansk mad
eller mad fra andre
lande.
Vi laver sunde
madbøger og
opskrifter.
Virker det vi
gør?
Hvordan
oplevede
børnene
det?
Hvad lærte
børnene?
Hvad lærte
de voksne?
Hvad skal vi
være særlig
opmærksomme på?
Hvordan
arbejdede vi
med børnemiljøet
(fysisk,
psykisk og
æstetisk)?
Hvordan
arbejdede vi
med
inklusion?