DAGPLEJEPOSTEN FREDENSBORG oktober 2011 Læs blandt andet om: •• Eftermiddag med naturvejleder •• Dagplejepædagogens hovedopgave• er tilsyn hos dagplejerne •• Kroppen på Toppen - i familien: Vaner •• Forslag til lege på legestuebesøg... •• Farvel til Jette Fogtmann• Åbent hus den 3/11 kl. 17-19 •• Bondegårdstur •• ”Arbejdet med for tidligt fødte børn” •• På fisketur .... •• Motorik: Baby har problemer • med motorikken •• Ny serie • billedbøger for de små praktisk info Forældre i bestyrelsen: Redaktionen: Formand: Winnie Daugaard mobil: 51945522 e-mail: [email protected] Leder af dagplejen Suzanne Hey Dagplejekontoret Boserupvej 101B, 3050 Humlebæk e-mail: [email protected] Dagplejepædagog Bettina Schuldt-Larsen, e-mail: [email protected] Næstformand: Martin Christensen mobil: 60246543 e-mail: [email protected] Dagplejer Mai-Britt Hartvig, e-mail: [email protected] Heidi Sønderholm mobil: 22681807 e-mail: [email protected] Anette Lind. e-mail: [email protected] [email protected] (Layout og opsætning) Kontakt til legestuerne: Indlæg til Dagplejeposten: Bøllehuset, Nivå, tlf. 72 56 58 16, e-mail: [email protected] Send tekst indskrevet i word. Billeder skal mailes separat som jpg filer (sæt dem ikke inde i word filen). Hvis du er i tvivl så send en mail til Anette, så finder vi ud af det. Regnbuen, Kokkedal, tlf. 72 56 58 18, e-mail: [email protected] Legestuen i Humlebæk, tlf. 25744701, Du kan sende eller maile dit indlæg til alle i redaktionen. Legestuen i Fredensborg, tlf. 61880638. Oplysninger om Dagplejen: Dagplejekontoret, Fredensborg Kommune, Boserupvej 101B, 3050 Humlebæk, tlf. 72565000 Leder Suzanne Hey Souschef Jette Fogtmann Tlf. 72 56 24 32 Tlf. 72 56 24 33 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected] Åbningstider: Mandag - tirsdag 8.00 - 14.00 • Onsdag 12.00 - 14.00 Torsdag 8.00 - 16.00 • Fredag 12.00 - 13.00 Husk - vi er altid parate med råd og vejledning! Klik også ind på www.dagplejen-fk.dk 2 Kære forældre og dagplejere i Fredensborg kommune Så er der dømt efterår. Nogen vil nok mene det har været efterårsagtigt hele sommeren. kalenderen siger dog noget andet. Der har lige været afholdt bestyrelsesmøde i dagplejen og her drøftede vi bla. de pædagogiske tiltag vi arbejder med i dagplejen. Selv om dagplejen handler om omsorg, nærvær, så skal der selvfølgelig bakkes op omkring børnenes udvikling i dagligdagen. I pressen hen over sommeren fik vuggestuerne en hård medfart af Benedikte Kjær, som mente at der var for meget ”hippie” pædagogik og selvforvaltning i store grupper hen over dagen. Hendes udtalelser var på baggrund af cand.pæd. Ole Henrik Hansen fra DPU ved Århus universitet som har forsket i de store grupper i vuggestuerne. I dagplejen har vi jo et fortrin, idet vi netop har små grupper og har en god kontakt med det enkelte barn, hvilket i høj grad fremmer sprogtilegnelsen. Imidlertid har vi en opgave når det drejer sig om legestuen, her skal vi planlægge dagen, så børnene kan deles op i mindre grupper og får en direkte kontakt til en voksen. Det kan selvfølgelig være en udfordring, alt efter hvor mange børn vi samler, men flere planlagte aktiviteter opdelt i mindre grupper ville måske være vejen frem. selv at få sat fokus på indholdet i legestuerne, så derfor vil det være et emne der skal i spil når dagplejerne afholder et stort personalemøde her i efteråret. Det er ingen hemmelighed at vi har været ramt af store tilpasninger i løbet af de sidste par år. det har bevirket, at dagplejen er meget sårbar når det gælder gæsteplacering af børnene. Der er meget få dagplejere tilbage både i Nivå og i Humlebæk. Vi har ikke fået mulighed for at ansætte nye dagplejere de sidste par år, hvilket betyder vi ligger på ”smertegrænsen”, hvis dagplejen skal kunne bestå med sit oprindelige service niveau. Det er en debat vi vil tage på bestyrelsesmøder fremover, men vi kan allerede nu se, at der er brug for nye tanker omkring dagplejen og dens logistik fremover. Har du brug for at tale med bestyrelsen vil de meget gerne kontaktes. Du kan finde deres navne og numre på side 2 i bladet. Rigtig godt efterår til alle Mvh. Suzanne K. Hey Dagplejeleder Vi har gode forhold i vores legestuer og det skal vi selvfølgelig benytte os af. Dagplejerne ønsker navnenyt Bente Hoffmeyer fylder 60 år den 2. november Lone Bundgaard fylder 50 år den 25 november Farvel til Birthe Nansen pr. 1/9 som gik på efterløn 3 Eftermiddag med Naturvejleder 4 Onsdag d. 31. august, havde vi eftermiddags hyggetur med forældre og søskende, til shelterpladsen i Knorrenborgvang. Os der havde mulighed for det, ankom til pladsen kl.15, der havde naturvejleder Jan tændt op på bålpladsen, og var i fuld gang med at snitte pinde, så vi kunne riste æbler og bananer. Mens nogle hyggede sig ved bålet, gik andre ned til det nærliggende vådområde, hvor vi fangede en hel masse frøer og tudser, andre fandt spændende biller og vinbjergsnegle, alt blev taget med tilbage til bålet, så Jan kunne fortælle os om, hvad det var, og de modige kunne forsigtigt røre. I mellem tiden var de fleste ankommet, og der blev spist lidt kage og drukket kaffe og the. Alt imens Jan viste os, hvordan han gjorde sine medbragte makreller i stand, så de kunne ryges. Det var meget spændende, at få lov til at føle på en rå og slimet makrel, se nærmere på øjnene og dens store mund med de mange tænder, senere fik børnene lov til at gå dybere ind i skoven og lægge fiskerester ud til rævene. Der var stor interesse, da der var smagsprøver, og de fleste kunne rigtig godt lide en bid nyrøget varm makrel, der var dog lige en enkelt, der var skuffet over, at der ikke var noget tomatsovs!! Jan sluttede af med at poppe popcorn i en åben gryde over bålet, det er et helt show, og alle jublede over de hoppende og flyvende popcorn. Og så smager popcorn, lavet over bål helt specielt godt. Lige pludseligt var der gået flere timer (i godt selskab flyver tiden jo af sted) og det var tid til at pakke sammen og rydde pænt op efter en hyggelig tur. Kærlig hilsen dagplejerne i Krudtuglerne. 5 6 Eftermiddag med Naturvejleder Dagplejepædagogens hovedopgave er tilsyn hos dagplejerne Formålet med tilsyn: At sikre sig at børnene trives i dagplejen og udvikles. At udvikle et samarbejde med dagplejeren hvor man indgår som sparringspartner, konsulent og er med til at støtte og styrke dagplejerens kompetencer i det daglige arbejde. Tilsyn kan foregå i hele dagplejerens åbningstid. Tilsyn hos den enkelte dagplejer • Det enkelte barns trivsel og udvikling • Dagplejerens trivsel • Dagplejerens pædagogiske holdninger. • Vejledning, støtte og faglige råd. • Ny inspiration til dagplejerne i deres daglige arbejde. • Samarbejde og dialogen mellem forældre og dagplejer. • Rådgivning og supervision af dagplejerne og tilsyn, der sikrer, at det enkelte barn trives og udvikler sig tilfredsstillende. • Koordinerer og sikrer et fagligt fællesskab mellem dagplejerne i gruppen og i legestuerne. • Sikrer at dagplejerne lever op til de kommunale krav og forventninger. • Formidling af faglighed, sætte den pædagogiske dagsorden i fællesskab med dagplejerne • Er rollemodel, • Forældresamarbejde • Nye pædagogiske tiltag Som tilsynsførende er vi meget bevidste om: 1. At være lyttende, være anerkendende og skabe tillid, for at kunne reflektere i fællesskab. 2. Vi skal sørge for, at barnet bliver set, hørt og forstået. Det er vigtigt, at dagplejeren tager imod og reagerer på det barnet udtrykker. 3. At holde liv i nysgerrigheden på, hvad børnene foretager sig og hvordan børnene forholder sig til hinanden. 4. Vi skal i fællesskab med dagplejeren iagttage, beskrive, hvad der sker - åbne op for nye veje, en udvikling er i gang. 5. Kvalitet – bryde mønstre i fællesskab og forny og være nysgerrig på nye arbejdsgange. 6. Iagttage børns lyst til leg og læring, om den udvikles i gensidig nære relationer mellem dagplejer og børnene og samtidig have øje for, at det sker i rammer der indbyder til udfoldelse og kreativitet. For at leve op til Dagtilbudslovens krav om tilsyn og løbende kontrol, skal der foregå uanmeldte besøg: • Uanmeldt tilsyn af 1½ - 2 timer • Anmeldt tilsyn af 1½ - 2 timer Ved anmeldte tilsyn er der mulighed for at forberede sig. Gensidige forventninger er, at både dagplejeren og dagplejepædagogen forbereder sig. Tilsyn i legestue: • Der aflægges et månedligt besøg i legestuen. • Tilsyn med børn i større sociale sammenhænge. • Sparring omkring at fremme teamsamarbejde og det kollegiale samarbejde i dagplejegruppen • Udvikling af fællesaktiviteter i legestuen. Pædagogerne 7 Kroppen på Toppen - i familien: Vaner 8 De fleste familier har rutiner for hverdagens opgaver og gøremål. Her finder du ideer til hvordan krop, bevægelse og motorisk udvikling kan inddrages ved små justeringer i jeres hverdag. Børn vil gerne inddrages i opgaverne - hvis det er mindre overskuelige opgaver. Forældre der overdrevent viser der skal bruges kræfter eller der skal fart på, motiverer også børnene til at give den hele armen og være med. Så skal der handles ind Mange gange er det efter ungerne er blevet hentet, at der også lige skal handles ind på hjemvejen. Undgå plageriet og få børnene til på en sjov måde at deltage i indkøbene. Lav/tegn f.eks 5 forskellige kort eller udklip fra en reklame med de ting, som familien altid har i indkøbskurven f.eks mælk, smør, rugbrød, havregryn osv. Hav dem f.eks i din pung, så de er lige ved hånden. Når I sammen er ude at handle, så giv dit barn et kort af gangen, og lad barnet løbe af sted og finde tingen til indkøbskurven. Når varerne skal lægges op på båndet, så stil kurven på gulvet, og læg sammen varerne på båndet. Hvem af jer vinder og får hurtigst flest varer op på båndet? Når varerne skal bæres ind, kan det f.eks gøres på tid. Hvor lang tid tager det at få alle varerne ind, hvis man kun må tage en eller to ting fra bæreposen af gangen? Mon far er ligeså hurtig som mor eller lille Sofie? Måske er der også tid til en hurtig fodboldkamp i haven, inden familien går indenfor eller måske hop på trampolinen eller hvem kommer først rundt om huset tre gange? Røg i køkkenet Lav en tegning med forskellige arbejdsfunktioner illustreret ex. Skrælle kartofler, dække bord, smøre madpakke, gå ud med skraldespanden osv. Hæng arbejdstegningen et sted, hvor barnet kan se den, f.eks på køleskabet. Brug evt magneter som i børnehaven, og lad barnet vælge eller vælg sammen, hvilken aktivitet barnet skal gøre. Måske er opgaverne delt ud på forskellige ugedage, som der kan aftales og byttes rundt på. Hvis man en dag laver abemad, kan de forskellige frugter gøres til bevægelser, inden de skæres. F.eks skal æblerne, inden de skæres, »plukkes« i krydsbevægelser, man skal hoppe som aber efter bananerne oppe i træerne eller være små appelsiner, der trilles rundt, inden de skrælles osv. Eller lav en indianerret, hvor »grøntsagerne« skal danses, hyppes, hoppes, svinges, inden de kommes i gryden. Måske kan der synges en indianersang imens, så pulsen kommer op. Mens retten står og snurrer på komfuret, kan man tage en ase-mase slåskamp på gulvet, madrassen eller i sofaen. Eller lege pandekagen, som skal vendes. Barnet ligger fladt på maven og suger sig fast til gulvet som en pandekage, mens den voksne skal forsøge at vende pandekagen. Inden alle sætter sig til bords kan der danses til en sang eller melodi, som familien godt kan lide. Det kan være stopdans med nye bevægelser, hver gang musikken stoppes. Næste stop skal alle ned på maven, næste gang snurres rundt osv. Alle skiftes til at finde på. En anden dag er det måske pulssangen, som synges og danses? Alle får rørt sig, så man efterfølgende stille og roligt kan nyde den dejlige mad og tale med hinanden. Puttetid Gør det til en hyggestund, hvor børn og voksne kan få stresset helt af inden sengetid. Det sidste krudt kan bruges ved at trille, kravle, hoppe på et ben osv. ind til sengen. Måske forvandles man til et sjovt dyr, der bevæger sig af sted til sit sovested. En hurtig krybende slange, en træt hoppende frø, en tung slæbende elefant osv. Oprydningen af legetøj kan blive en sjov bevægelsesleg, hvis man f.eks laver det til en stafet. Afslutningen på dagen kan være en sanseleg, hvor mor eller fars fingre fortæller en godnathistorie på barnets ryg. Barnet kan blive trillet ind i dynen og vugget, mens man synger en stille godnatsang sammen. Forslag til lege på legestuebesøg... TOG-LEG Dørene åbnes, dørene lukkes. Fløjten lyder »tuuut« »tuuut«. Vi skal kør´ med toget langt langt bort. Vi rejser til en ny - lille by. Hvad skal vi i byen spør´ vi _________ Hvad skal vi i byen spør´ vi _________ Vi skal (fx) hoppe hoppe hoppe hoppe hoppe i hele byen. Grovmotoriske bevægelser: løbe, kravle, trampe, hinke, rulle osv. Fantasileg: (flyv ud i junglen og oplev alle dyrene, bevæg jer på mange måder når i skal rundt fx kravle, krybe, cykle, løbe osv. Når i møder et dyr så spørg børnene hvad det er for et dyr og bevæg jer som dette) kan også leges som bondegård, eventyr, osv. Rim og remser: - Vippe, vippe, vippe (sidde på numser og vippe) nikke, nikke, nikke (sidde på numsen og nikke) Vinke her, vinke der (vinke til den ene side, vinke til den anden side) Hoved, skulder, mave, tæer (tag hænderne på områderne i siger) Svømme, svømme, svømme (læg på maven og svøm) plaske, plaske, plaske (plask med arme og ben) vinke her, vinke der (vink til begge sider) hoved, skulder, numse, tæer (tag hænderne på områderne i siger) Farvel til Jette Fogtmann Dagplejen tager afsked med souschef Jette Fogtmann som går på efterløn. Kære Jette Fogtmann Tak for mange gode arbejdsår sammen med dig, du vil blive stærkt savnet af både forældre, dagplejere og os på kontoret. Måske er det svært for dig, men det er det sandelig også for os. Vi ønsker dig rigtig mange gode oplevelser ikke mindst i Frankrig. Vi holder kontoret åbent torsdag den 3. november, mellem kl. 17.0019.00, så der kan man komme og sige farvel til Jette. På vegne af dagplejen Suzanne Hey Åbent hus torsdag den 3/11 kl. 17-19 Høj som et hus: Høj som et hus (Helt op på tæerne på strakte arme) lille som en mus (Vær så små som i kan) bred som en vej (spred arme og ben og gør jer brede) flad som en streg (læg jer på maven) Fra Kroppen på toppen 9 Bondegårdstur Igen i år tager Endrup med de største børn til bondegården i Kirkelte hos Lisbeth og Kurt. Vi tager bussen derop og starter med at fodre hønsene. Hvert barn får en lile spand korn af Lisbeth, og bagefter går vi med ind og samler æg. Så er det fårenes tur til at blive fodret, og Lisbeth viser børnene, hvordan de skal give fårene brød. Inden vi skal over og fodre hestene og se til køerne, leger vi lidt med den store kanin. Den kan også godt lide brød. Vi oplevede og lærte en masse om naturen bl.a. hvordan man omgås små og store dyr, hvad de spiser, og hvordan de bor, og fik brugt vores kroppe, når vi gik fra sted til sted og kravlede op og ned. På legepladsen er der masser af udfordringer bl.a. en stor traktor, som børnene kan klatre op på og ”styre”. Inden vi tog afsted, havde vi mange samtaler om dyrene fx hvor mælken kommer fra, vi fandt dyr frem i legetøjskassen og læste historier om dyr, hermed styrkede vi også den sproglige kompetence. Efter en spændende og lærerig formiddag er det tid til fælles frokost ved små borde i det store telt. En stor tak til Lisbeth og Kurt for endnu en dejlig bondegårdstur! Vi glæder os allerede til næste år :) Middagsluren foregår i små telte. Efter luren, er der forfriskninger til alle, og inden bussen henter os, får de børn, som har lyst, en lille tur i hestevognen. 10 Hele dagen udfordredes børnenes alsidige, personlige kompetencer og også de sociale, når man skal skiftes til fx at sidde på traktoren, samle æg og kæle med kaninen. Mange hilsner fra Endrup. 11 12 Bondegårdstur 13 14 Bondegårdstur ”Arbejdet med for tidligt fødte børn” Kære alle! Som I ved, har jeg gennemført den kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse: Formål/mål: Jeg har nu lært at skabe et udviklende og trygt pasningstilbud for det for tidligt fødte barn og dets forældre på baggrund af viden om de fysiske og psykiske konsekvenser ved en for tidlig fødsel. I samarbejde med pædagogen har jeg lært at udarbejde en handlingsplan for det for tidligt fødte barn i dagtilbuddet. Jeg kan medvirke til at understøtte det for tidligt fødte barns fysiske, psykiske, sociale og sansemotoriske udvikling, så evt. senfølger modvirkes. Endvidere har jeg har lært at observere det for tidligt fødte barn i forhold til senfølger, videregive observationerne til forældrene og indgå i et respektfuldt samarbejde med dem om den daglige understøttelse af barnet. Jeg kan medvirke i det tværfaglige samarbejde med kendskab til de støttemuligheder, der kan tilbydes barnet. Hvert år fødes 4500 for tidligt fødte børn. Det er 7,3% af en fødselsårgang og heraf er 250 ekstremt for tidligt født. • Fra uge 37-42 født til tiden • Fra uge 33-36 for tidlig • Fra uge 28-35 meget for tidlig • Fra uge 23-27 ekstremt for tidlig Årsagen til en for tidlig fødsel kan være mange: ses oftere ved tvillinge/trillingefødsler end ellers, stressfulde begivenheder, svangerskabsforgiftning, hvis vandet går, hvis moderkagen ikke fungerer og i 1/3 af tilfældene, er årsagerne ukendte. Ved en for tidlig fødsel er der store risici for hjerneblødninger og iltmangel. Risikoen er størst for de mindste og tidligst fødte, og de mulige konsekvenser af hjernens særlige vækstbetingelser kan være, at barnet er: • Sart og sensitiv • Mangler filter dvs. har meget svært ved at sortere sanseindtryk • Bliver nemmere stresset • Har svært ved at overskue det, hvis der sker for meget • • • • • Trives bedst med forudsigelighed Behøver tid til omstilling Bliver urolig Reagerer hjemme Har svært ved at reflektere Af senfølger kan nævnes: • Lavt selvværd • Lav selvtillid • Sansemotoriske vanskeligheder • Koncentrationsforstyrrelser • Indlæringsvanskeligheder • Separationsangst Og det er ikke senfølger som bare ”går over” med alderen, eller som er midlertidige. Uden en tidlig og målrettet indsats, kan mange for tidligt fødte børn kæmpe med disse senfølger hele deres liv. Når der skal udarbejdes en handlingsplan for det præmature barn, skal man have følgende med i sine overvejelser: daglige rutiner, samspil/adfærd, rumindretning, internt samarbejde med kollegaer og pædagoger, tværfagligt samarbejde med fx fysiolog, talepædagog og sundhedsplejerske, samarbejde med forældrene og undersøge hvilke tiltag og hjælpemidler, der kan ansøges om. Ovenstående er bare et lille indblik i det store, spændende og alvorlige materiale, som vi gennemgik sammen med underviser/sundhedsplejerske Elisabeth Hesselager, sygeplejerske fra Hillerød Hospital. Vi havde også besøg af Rie Pepke, som er sygeplejerske på neonatal-afd. ligeledes på Hillerød Hospital. At arbejde med for tidligt fødte børn handler ikke kun om arbejdet med barnet. Det handler i høj grad også om samarbejdet med barnets forældre og evnen til at prøve at forstå, hvordan det må være at blive forældre til et barn alt for tidligt, være indlagt i flere uger/måneder efter fødslen og samtidig få hverdagen til at fungere for evt. søskende derhjemme og få styr på alle sine følelser og tanker. Mange hilsner fra Iben 15 på fisketur 16 En dejlig sommerdag har vi været på en lille fisketur i vores nærområde. Sophie, Peter, Ella, Vilja og Oliver har studeret, rørt og mærket de fangede småfisk. Bagefter kom fiskene tilbage i søen. Vi har haft en lærig og sjov formiddag. Mvh. Irek og Adriana, Endrup 17 Motorik: Baby har problemer med motorikken Fra Børn og Unge. 02/2010 Af: Vibeke Bye Jensen Halvdelen af alle små børn har problemer med motorikken, og det bliver værre jo ældre, de bliver. Det viser en undersøgelse af læge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent Anne Brodersen, der har undersøgt 500 børn i alderen fra otte uger til 3,7 år. Undersøgelsen viser også, at motorikken bedres ved stimulation af tre primære sanser. Børn skal danse, hoppe, gynge, trille, slå kolbøtter, løbe op og ned ad bakker og klatre i træer. Hver dag. Men alt for mange børn får ikke lov til at ’bøvle’ med deres krop og bevæge sig nok til, at de udvikler sig godt motorisk. Næsten halvdelen af alle børn har allerede fra spædbørnsalderen problemer med en eller flere af de tre primære sanser - labyrintsansen, følesansen og stillingssansen, der er hele grundlaget for en normal motorisk og adfærdsmæssig udvikling. Og børnene bliver dårligere jo ældre, de bliver. Derfor kan noget tyde på, at de ikke får bevæget sig nok i vuggestuer og børnehaver. Det viser undersøgelsen ’Tidligere indsats’ af knap 500 børn fra otte uger til 3,7 år, som er foretaget af læge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent og underviser ved UC Lillebælt, Anne Brodersen. Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme og godkendt af Etisk Råd. »Det vigtige ved vores undersøgelse er, at vi allerede ved otte ugers alderen kan se, at halvdelen af børnene er dårligt fungerende på en eller flere af de tre sanser. Desuden har vi opdaget, at bliver børnene ikke stimuleret ved at lege grundlege som at løbe, gynge, hoppe og trille, så bliver de dårligere og dårligere med alderen. Og det er et samfundsproblem, at børnene bliver dårligere motorisk, mens de går i dagpleje, vuggestue og børnehave,« siger Anne Brodersen. 18 Hvis børn ikke får stimuleret de tre sanser, vil de, ifølge Bente Pedersen og Anne Brodersen, senere få problemer med at indlære færdigheder som sprog, social adfærd og koncentration, og de kan være enten hyperaktive eller det modsatte - hypoaktive. Hjernen og sanserne. De 500 børn, som er blevet undersøgt, er fundet ved, at jordmødrene ved sygehusene i Odense, Fåborg og Fredericia har uddelt en folder om forsøget til kommende mødre, som har meldt sig frivilligt i løbet af de ti år, hvor forsøget har kørt. Rapporten, der beskriver hele forsøget og resultaterne, er færdig om cirka tre måneder og vil blive lagt ud på UC Lillebælts hjemmeside. Forskerne bag rapporten, Anne Brodersen og Bente Pedersen, havde i mange år et samarbejde i Ejby Kommune på Fyn, hvor Bente Pedersen var skolelæge og Anne Brodersen bevægelseskonsulent. Her så de alle de børn, som enten var for aktive, for sløve eller havde det svært med motorikken, sproget og indlæringen. Sammen udviklede de en teori om grundmotorik, der går ud på, at tre primære sanser er vigtige for barnets videre udvikling. Det er den teori, de nu har bevist. Teorien er beskrevet i bøgerne ’Grundmotorik’ og ’Brug din krop’ og ’Teorien bag børns bevægelse’. »Det er genetisk bestemt, at et barn rejser sig, går og kan styre hånd, øje, mund og mimik. Hvis barnet er normalt født og bliver normalt stimuleret, så kører det bare automatisk. Cirka 30 procent af den lille nyfødte hjerne er fyldt op af disse motoriske funktioner, og har et barn problemer med motorikken, skal det findes i de 30 procent af hjernen. En del af de 30 procent er de primære sanser, og vores forsøg er gået ud på at finde ud af, hvor meget sanserne betyder for et barns udvikling,« forklarer Bente Pedersen. Leg hjælper. Bente Pedersen og Anne Brodersen mener, at grundlegene, som børn i hele verden leger, hænger sammen med udviklingen af grundmotorikken. »Der findes et stort register af lege, som altid har været der, og som børn skal igennem for at få et godt liv med de færdigheder, som kræves af dem, også senere. Bliver børnenes motorik dårligere, kan det skyldes, at de ikke bevæger sig nok, og forklaringen skal findes både i hjemmet og i institutionerne. Vi vil ikke uddele skyld og skam. Man skal bare vide, hvordan det hænger sammen, så man kan gøre noget,« siger Anne Brodersen. I forhold til de 3,7-årige børn havde de to forskere en kontrolgruppe, hvor forældrene ikke fik vejledning i, hvordan de kunne stimulere barnet. Det viste sig, at kontrolgruppen var endnu ringere end forsøgsgruppen, hvor halvdelen af børnene havde motoriske problemer, selv om deres ødre fik vejledning i, hvordan de kunne træne børnene. »Vi kan se, at undervisning i de tre sanser gør en forskel, og at stimulation af sanserne livet igennem er vigtig. Sker det ikke, vil man tumle sig gennem tilværelsen,« siger Bente Pedersen. Ny serie billedbøger for de små Hvordan kan jeg hjælpe til? De små elsker at gøre alt det de voksne gør. Noget kan de klare, andet ikke. Her er nogle bøger som viser, hvad selv små børn kan bidrage med, når der skal bages og laves mad, gøres rent og vaskes tøj, ordnes have og males og repareres ting, der er gået i stykker. Ruller du dejen ud? Skrevet af Lena Lamberth og tegnet af Georgie Birkett. . Der findes mange motorikteorier, og Anne Brodersen mener, at de fleste ser på, hvad barnet ikke kan, og så øver man sig i det. »Øver man sig for eksempel udelukkende på at hoppe, lærer man kun det. Men har man en dårlig balance og øver den, bliver man bedre til alle de funktioner, der har balance indbygget i sig, og det er jo de fleste. Her er grundlegene vigtige,« siger hun. Undersøgelsen viser • At de tre primære sanser - labyrintsansen, følesansen og stillingssansen - ikke fungerer korrekt hos halvdelen af de undersøgte babyer. • Børnene bliver bedre motorisk, når de tre sanser trænes. • Hos de 3,7-årige er både undersøgelsesgruppen og kontrolgruppen dårligt motorisk fungerende. • Mange børn bliver dårligere motorisk fungerende fra de er 19 måneder til de er 3,7 år. • Det er muligt at spotte både de hyperaktive og de hypoaktive (de sløve) meget tidligt. Gør du rent? Skrevet af Lena Lamberth og tegnet af Georgie Birkett Vander du? Skrevet af Lena Lamberth og tegnet af Georgie Birkett. Borer du huller? Skrevet af Lena Lamberth og tegnet af Georgie Birkett. Bibliotekar Lisa Juhler 19 Næste nummer af Dagplejeposten udkommer februar. Deadline for aflevering 1. februar. Vi ønsker alle et dejligt efterår og en dejlig vinter! Med venlig hilsen Redaktionen HUSK: Alle indlæg er velkomne. Send/mail dit indlæg til os, vores mailadresser er på side 2!