Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio. år Omfatter Embryoner + mikroskopiske Alger Svampe Cnidaria (tabulata?) plus muligvis bilaterale dyr Aftryk af flercellede fossiler, Ediacara, Australien. Alder 565-543 mio. år Ældste kalkskallede fossiler fra Tidlig Kambrium. Biologisk tilhørsforhold usikker Tidlig Kambrium (Tommotian) Skala 1 mm Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Moderne Onychophora (fløjlsdyr) fra fugtige områder i tropisk Afrika Protostomia Slægtskabsforhold mellem udvalgte grupper af flercellede dyr JORDENS UDVIKLING I PALÆOZOIKUM Laurentia Iapetushavet Gondwana Baltica Sen Kambrium Tidlig Ordovicium Mellem Ordovicium Tidlig Silur Sen Silur Sen Silur rekonstruktion af Den Kaledonske Bjergkæde. Tidlig Devon Bemærk: Old Red sandsten på den europæiske side og Catskill sandsten på den amerikanske side. Sen Ordovisisk istid Smeltevandsfloder Smeltevandaflejring Till-aflejring Sen Ordovisisk istid, Skurrestriber HVOR? Tidlig Ordovicium Mellem Ordovicium HER Tidlig Silur Sen Silur Palæogeografisk kort Laurentia Kambrium Havniveau Stigende gennem Kambrium til kulmination i Mellem Ordovicium Palæogeografisk kort Laurentia Ordovicium Chordater Dyr med rygstreng Tre nulevende grupper Sækdyr Halechordater Hvirveldyr Skematisk anatomisk tegning af primitiv chordat (halechordat) Aftryk af Chordat (Pikaia) fra Burgess Shale, mellem Kambrium Benfisk Tidlige kæbeløse fisk kaldes Ostracodermer, fordi de er stærkt bepansrede med et fast panser omkring forkroppen og store kraftige skæl på bagkroppen. De er typisk 10.15 cm lange Placoderm: Bothriolepis canadensis (forkrop 10-15 cm, total længde 30 cm) Andre arter 4 gange så store Dunkleosteus, totalængde op til 10 m. Acanthodier har kraftige pigge ved alle finner De har primitive kæber. men ligner ellers i det ydre denfisk Strålefinnet benfisk Strålefinnede fisk I nutiden stor gruppe med mere end 30.000 arter i alle miljøer. I Devon temmelig ubetydelig gruppe mest i ferskvand. Kødfinnede fisk I nutiden lille gruppe med kun 8 arter (6 arter af lungefisk i ferskvand og 2 arter af coelacanter (blå fisk) i havvand. I Devon stor stor gruppe med mere mange arter i både ferskvand of havvand. Primitiv strålefinnet fisk (chondrost) fra Karbon Mere moderne strålefinnet fisk (teleost) fra fra Jura og Kridt LIVET GÅR PÅ LAND Vandtransport Tidlige planter (psilofytter): Sen Silur, Tidlig Devon Psilofytter er karsporeplanter, Kar betyder, at de kan transportere næring og vand op i planten fra et rodsystem Næringstransport Sporer betyder at de forplanter sig gennem sporere Kulsump Sen Karbon Andre tidlige karsporeplanter fra Devon har overlevet til nutid f.eks.: Padderokker Ulvefødder Bregner Ichthyostega, foto af bagkrop Ichthyostega, rekonstruktion, længde ca 70 cm (Jarvik, 1996). Første videnskabelige rekonstruktion af Ichthyostega, Jarvik, 1955 Første rekonstruktion af ”Den firbenede fisk”, StormP (1943) Kødfinnede Fisk Strålefinnede fisk ”Den blå Fisk” Lungefisk Landdyr Slægtskabsdiagram over nulevende benfisk baseret på DNA undersøgelser. Bemærk at denne undersøgelse naturligvis ikke omfatter de uddøde kvastfinnede fisk. Kødfinnede fisk Strålefinnede fisk ”Den blå Fisk” Lungefisk Kvastfinnede fisk Landdyr Blå fisk Coelacanter Lungefisk Kvastfinnet fisk Tetrapoder Kvastfinnet fisk Lungefisk Lungefisk Blå fisk Kvastfinnet fisk Ichthyostega Forlem Kvastfinnet fisk Baglem Sammenligning mellem kvastfinnet fisk og tetrapod Kvastfinnet fisk Hvirvelsøjler Ichthyostege Avanceret urpadde Fisk Teoretisk mellemform Ichthyostega 365 mio. år 365 mio. år 376 mio. år Ventastega 385 mio. år Ahlberg og Clack (2006) Hvorfor forlader vore fiskeforfædre de kendte omgivelser under vand og begiver sig op på landjorden? Fundomstændiger for mange tidlige små reptiler Amniot æg Sen Karbon-Tidlig Perm istid HVOR Till og skurestriber fra den sen Karbone istid Udbredelse af Sen Karbon og tidlige Perm istid I mange kulområder følger talrige kullag over hinanden omgivet af karakteristiske sedimenter, der viser at lagene blev afsat i forbindelse med transgressions- og regressionscykler. Hvad kan årsagen være til de mange havniveauskift? Dybhavsaflejringer fra det centrale Stilehav (fundet i Japan visende overgangen Perm-Trias. PERM-TRIAS UDDØEN 96% af alle marine arter og 83% af slægter uddør Perm-Trias uddøen sker i to faser med ca. 7 millioners år mellemrum. Første fase er den mindste. I mellem de to faser sker der inden for mange grupper en delvis recovery. TEORI: ILTMÆNGDEN FALDER FRA 30% i SEN KARBON TIL 11-16% I TIDLIG TRIAS Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Udbredelse af evaporitaflejringer fra PERM til KRIDT.
© Copyright 2024