1. No category

Historisk geologi
2. Kvarter
Palæozoikum
DEN KAMBRISKE
EKSPLOSION
Den kambriske eksplosion
Hovedgruppernes opståen ud
fra geologiske vidnesbyrd
Doushantuo Formation, Kina
Fund senest dateret til 570 mio. år
Omfatter
Embryoner
+ mikroskopiske
Alger
Svampe
Cnidaria (tabulata?)
plus muligvis bilaterale dyr
Aftryk af flercellede fossiler, Ediacara, Australien.
Alder 565-543 mio. år
Ældste kalkskallede fossiler
fra Tidlig Kambrium.
Biologisk tilhørsforhold usikker
Tidlig
Kambrium
(Tommotian)
Skala 1 mm
Den kambriske eksplosion
Hovedgruppernes opståen ud
fra geologiske vidnesbyrd
Moderne Onychophora
(fløjlsdyr) fra fugtige
områder i tropisk Afrika
Protostomia
Slægtskabsforhold mellem udvalgte grupper af flercellede dyr
JORDENS UDVIKLING
I
PALÆOZOIKUM
Laurentia
Iapetushavet
Gondwana
Baltica
Sen Kambrium
Tidlig
Ordovicium
Mellem
Ordovicium
Tidlig Silur
Sen Silur
Sen Silur rekonstruktion
af Den Kaledonske
Bjergkæde.
Tidlig Devon
Bemærk:
Old Red sandsten
på den europæiske
side og
Catskill sandsten
på den amerikanske
side.
Sen Ordovisisk istid
Smeltevandsfloder
Smeltevandaflejring
Till-aflejring
Sen Ordovisisk istid,
Skurrestriber
HVOR?
Tidlig
Ordovicium
Mellem
Ordovicium
HER
Tidlig Silur
Sen Silur
Palæogeografisk kort
Laurentia
Kambrium
Havniveau
Stigende gennem
Kambrium til
kulmination i
Mellem Ordovicium
Palæogeografisk kort
Laurentia
Ordovicium
Chordater
Dyr med rygstreng
Tre nulevende grupper
Sækdyr
Halechordater
Hvirveldyr
Skematisk anatomisk tegning af primitiv chordat (halechordat)
Aftryk af Chordat (Pikaia) fra Burgess Shale, mellem Kambrium
Benfisk
Tidlige kæbeløse fisk kaldes Ostracodermer,
fordi de er stærkt bepansrede med et fast panser
omkring forkroppen og store kraftige skæl på
bagkroppen.
De er typisk 10.15 cm lange
Placoderm:
Bothriolepis canadensis
(forkrop 10-15 cm, total længde 30 cm)
Andre arter 4 gange så store
Dunkleosteus, totalængde op til 10 m.
Acanthodier har kraftige pigge ved alle finner
De har primitive kæber. men ligner ellers
i det ydre denfisk
Strålefinnet benfisk
Strålefinnede fisk
I nutiden stor gruppe med mere end 30.000 arter i alle miljøer.
I Devon temmelig ubetydelig gruppe mest i ferskvand.
Kødfinnede fisk
I nutiden lille gruppe med kun 8 arter (6 arter af lungefisk i
ferskvand og 2 arter af coelacanter (blå fisk) i havvand.
I Devon stor stor gruppe med mere mange arter i både ferskvand
of havvand.
Primitiv strålefinnet fisk
(chondrost) fra Karbon
Mere moderne strålefinnet fisk
(teleost) fra fra Jura og Kridt
LIVET GÅR PÅ LAND
Vandtransport
Tidlige planter (psilofytter): Sen Silur, Tidlig Devon
Psilofytter er karsporeplanter,
Kar betyder, at de kan transportere næring
og vand op i planten fra et rodsystem
Næringstransport
Sporer betyder at de forplanter sig
gennem sporere
Kulsump
Sen Karbon
Andre tidlige
karsporeplanter fra
Devon har overlevet
til nutid f.eks.:
Padderokker
Ulvefødder
Bregner
Ichthyostega, foto af bagkrop
Ichthyostega, rekonstruktion, længde ca 70 cm (Jarvik, 1996).
Første videnskabelige rekonstruktion af
Ichthyostega, Jarvik, 1955
Første rekonstruktion af ”Den firbenede fisk”, StormP (1943)
Kødfinnede Fisk
Strålefinnede fisk ”Den blå Fisk”
Lungefisk
Landdyr
Slægtskabsdiagram over nulevende benfisk baseret på DNA undersøgelser.
Bemærk at denne undersøgelse naturligvis ikke
omfatter de uddøde kvastfinnede fisk.
Kødfinnede fisk
Strålefinnede fisk
”Den blå Fisk”
Lungefisk
Kvastfinnede
fisk
Landdyr
Blå fisk
Coelacanter
Lungefisk
Kvastfinnet fisk
Tetrapoder
Kvastfinnet fisk
Lungefisk
Lungefisk
Blå fisk
Kvastfinnet fisk
Ichthyostega
Forlem
Kvastfinnet fisk
Baglem
Sammenligning mellem kvastfinnet fisk og tetrapod
Kvastfinnet fisk
Hvirvelsøjler
Ichthyostege
Avanceret urpadde
Fisk
Teoretisk mellemform
Ichthyostega
365 mio. år
365 mio. år
376 mio. år
Ventastega
385 mio. år
Ahlberg og Clack (2006)
Hvorfor forlader vore fiskeforfædre
de kendte omgivelser under vand
og begiver sig op på landjorden?
Fundomstændiger for
mange tidlige små reptiler
Amniot æg
Sen Karbon-Tidlig Perm istid
HVOR
Till og skurestriber fra den sen Karbone istid
Udbredelse af Sen Karbon
og tidlige Perm istid
I mange kulområder følger talrige kullag
over hinanden omgivet af karakteristiske
sedimenter, der viser at lagene blev afsat i
forbindelse med transgressions- og
regressionscykler.
Hvad kan årsagen være til de mange havniveauskift?
Dybhavsaflejringer fra det centrale Stilehav (fundet i Japan visende overgangen
Perm-Trias.
PERM-TRIAS UDDØEN
96% af alle marine arter og 83% af
slægter uddør
Perm-Trias uddøen sker i to faser
med ca. 7 millioners år mellemrum.
Første fase er den mindste. I mellem
de to faser sker der inden for mange
grupper en delvis recovery.
TEORI: ILTMÆNGDEN FALDER FRA
30% i SEN KARBON TIL 11-16% I
TIDLIG TRIAS
Perm
Sen Jura
Trias
Tidlig Kridt
Udbredelse af evaporitaflejringer fra PERM til KRIDT.