Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke gennemgang af fossiler fra en ende til en anden Hvor er der hjælp at hente? Hvor meget af en tids dyreliv finder vi? MEGET, MEGET LIDT! Hvad skal der til for at blive til et fossil? Forudsætning I: Hårde bestanddele Kemisk sammensætning Calciumcarbonat: a) Calcit (pighuder, brachiopoder, muslinger, bryozoer, trilobitter, koraller) b) Aragonit: (Snegle, muslinger, blæksprutter) Kisel (svampe) Calciumfosfat (knogler, tænder) Cellulose, lignin: (planter) Forudsætning II: Ikke knusning eller fortæring Hurtig begravelse (i eller tæt ved vand) Forudsætning III: Ikke opløsning (af fossilet eller udfyldte hulrum) ’imprægnering’/forstening (mineraludfyldning af porer) Omkrystallisering (aragonit til calcit, organiske materialer til kul) Erstatning (jernsulfid, kisel, calcit) Indkapsling (rav) ’Rutediagram’ for fossilering. Får vi et fossil, eller gør vi ikke? Kilde: © Beth Beyerholm, Den Store Danske Former for fossilering: Oprindeligt materiale bevaret Forstening - Omdannelse Aftryk – ’negativer’, spor Stenkerner Kulfilm Fossiler findes i sedimenter – og sedimenter dannes i have, søer og floddeltaer Her kommer det danske smørhul ind i billedet! Vi har masser af sedimenter. Hvordan er de kommet? Tænk på Norge og Sverige. To overordnede forhold med stor betydning for Danmarks geologi: 1) Tektonikken - vi går i dybden og ser på, hvad der har foregået i undergrunden 2) Istidernes gletscherbevægelser – minusser og plusser Undergrunden: Danmark har altid været en del af Det Baltiske Skjold. I yderkanten, men blev kun forholdsvis lidt påvirket af sammenstød med andre kontinentalplader. Baltica. Kontinentet rev sig løs fra superkontinentet Gondwanaland i slutningen af prækambrisk tid og eksisterede som separat enhed indtil kollisionen med Laurentia og det lille Avalonia-kontinent i Silur. Kilde: Den Store Danske. Naturen i Danmark Tektonik inden for kontinentalpladen Stor deformationszone: Tornquistzonen. Aktiv i det danske område fra Perm og indtil nu: Brud, forskydninger, gravstrukturer, højderyg Dannede overgang fra grundfjeldsskjoldet til store sedimentbassiner. I gravstrukturerne blev sedimenterne aflejret. Sedimenterne danner en stabil lagserie, ’arkiv’ for mange millioner år. Tektonik skabte fortsat indsynkning af bassinerne. Tilførslen af sedimenter og indsynkningen holdt trit med hinanden. Forløber for nutidens Nordsø. Normal forkastning Vulkanske gange Senere hævning af Kattegat-området (Jura-Kridt og opefter). Udstrækningen af indsynkningsbassinet mod nordøst ukendt. Senere erosion har fjernet vidnesbyrd. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. Pliocæn Miocæn Paleogen eksl. Danien Øvre Kridt, Danien Ældre end Sen Kridt Illustration af indsynkningsbassinet. Kilde: http://www.geus.dk/DK/about-geus/facts/annual_reports/98 ’Geologien der blev væk’ Illustration af indsynkningsbassinet. Baseret på seismiske målinger Kilde: http://2dgf.dk/xpdf/gt1997-4-1-31.pdf Geologisk Tidsskrift Isgletschere har derefter høvlet materiale af – og lagt mængder af aflejringer. Resultat: smeltevandsler, -sand og –grus og moræner. Kilde: Den Store Danske. Naturen i Danmark Hvad istiderne efterlod. ’Jordartskortet’. Tykkelsen af de kvartære aflejringer er mange steder betydelig. Lag fra tidligere tider kun blottet få steder. Kilde:http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html Man skal helt tæt på for at se prækvartært materiale Kilde:http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html Men skrab al det kvartære materiale væk, og vi får dette syn. Fx ligger kalken lige under de kvartære lag i det nordøstlige Jylland. Senere lag har været der, men er blevet skrabet væk af isen. Kilde: http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html Bornholms prækvartære overflade – også et smukt syn! Kilde: http://data.geus.dk/geusmap Men problem: Toppen af prækvartære aflejringer ligger ofte under havniveau. Fx i Vendsyssel mellem -100 og -300 m Kilde: http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html For at være tilgængelige for fossilsamlere må de prækvartære lag være over havniveau. Kilde: Prækvartært højdekort – lidt tættere på Kilde: : http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html Endnu et problem: De kvartære aflejringer er ofte tykke. Hvor meget skal skrabes væk, for at den prækvartære overflade bliver tilgængelig? Snit gennem det danske område med Prækvartæroverfladen og de kvartære aflejringers omtrentlige tykkelser. Snit gennem Kattegat over Nordjylland til Nordsøen. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. © Figur: Michael Houmark-Nielsen Eksempel: Dybde til toppen af kalklagene. Kilde: http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html Tilgængelighed forudsætter: Over havniveau, tyndt kvartærlag Derudover: Et godt profil – gode flader – gode bunker Hvor? Aktivitet er påkrævet: ’Levende’ skrænter, hvor naturen selv eroderer Aktivitet er påkrævet: Menneskers aktiviteter: råstofgrave Adgangsmuligheder Vanskelig natur (Øksenrade) Kilde: http://naturstyrelsen.dk/81611 Adgangsmuligheder: Vanskelige tilladelser (Ølst) (Her: Hinge) Kilde: http://naturstyrelsen.dk Altså noget at komme efter i mange spændende lag. Men præcis hvor er det godt at lede? Er der hjælp at få? Kig i litteraturen Lån eventuelt fra klublokalet eller medlemmer: Litteraturliste på www.vendsysselstenklub.dk Her: Palle Gravesen: Fossiliensammeln in Südskandinavien. Kilde: Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Arhus Universitet Mange bøger er lagt ud på internettet. Her: Kompendium fra Århus Universitet Kilde: Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Arhus Universitet Også gratis interaktive kort på internettet fx: Miljøministeriets side i samarbejde med GEUS http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-geologiske-interesser Kilde: Miljøministeriet - Naturstyrelsen Indtil nu har det handlet om de geologiske lag i Danmark, hvor vi kan finde fossiler ’in situ’. Nu handler det om den anden slags fossiler, vi kan finde, nemlig: løse fossiler, ledefossiler, fossilførende blokke De er bragt med isgletschere fra nord, nordøst, øst og sydøst og kan findes næsten hvor som helst. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. ©Efter Donner 1995, Punkan 1996, Boulton m.fl. 2001, Houmark-Nielsen & Kjær 2003, Ehlers m.fl., 2004. Også et stort indsynkningsbassin øst for Tornquistzonen og det svenske grundfjeld. Kilde: sgu.se Kortet viser udbredelsen af tidlige palæozoiske lag Kambrium, Ordovicium og Silur. OBS! Bornholm og Skåne ikke del af bassin. Opsprækning. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. De kambriske sandstenslag dominerer, mens lag fra Ordovicium og Silur er begrænset til enkelte områder på Sydbornholm. Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. Bornholm har sedimenter fra Kambrium til nederste del af Sen Kridt, lag vi ikke finder andre steder i Danmark. Kilde: http://data.geus.dk/geusmap Diplocraterion, Låsby http://www.geolex.dk Lagflade med Diplocraterion i Balka -sandsten Kilde: Den Store Danske Nedre Kambrium. Fra Skåne og Bornholm Sporfossiler i sandsten Skolithos-sandsten, ledefossil fra Kalmar-området http://www.geolex.dk Agnostus pisiformis Paradoxides Kilde: https://snl.no/Agnostida Kilde: http://367ture.dk Kambrium. Fra Bornholm og Skåne Trilobitter – ofte som hudskifterester Brachiopoder Ordovicium Fra Bornholm, Skåne og især Ölands-området Orthoceratitter Trilobitter Graptolitter ’Stenæbler’ Echinosphaerites Strømorienterede graptolitter Monograptus fra Bornholm Den Store Danske Silur. Fra (Bornholm) og især fra Gotlandsområdet Koraller – tabulate og enkeltkoraller Trilobitter Graptolitter Søliljer – Også fra Norge Her Oslofeltet. Lag af søliljer i sort kalk. Silur fra Norge Susanne Hjarnø Silur. Fra Gotlandsområdet Koraller – mange forskellige slags, tabulate og enkeltkoraller Brachiopoder med meget mere Devon: Ingen lag i Danmark. Området lå på land, ørkensedimenter. Erosion i Karbon og Perm. Man har fundet dybe lag langt ude i Nordsøen vest for DK. Karbon: Ingen lag i Danmark. Området lå på land, tørt uden sumpskove, der dannede kul. Tidlig Perm – ingen fund mulige i Danmark. Lagene ligger dybt i undergrunden. Sen Perm: Saltdiapirer – betydning for øvre lag (og olieforekomsterne) Men perioderne er vigtige for eftertiden – her dannedes sedimentbassinerne. Trias: Tykke lag dybt nede. Lille område blottet på Bornholm. Ørkenlag fra Øvre Trias ved Risebæk. ’Ingen fossiler’, men!! Kilde: Den Store Danske Katholmblok fundet på Mols (Sen Jura eller Tidlig Kridt) http://www.geolex.dk Jura. Bornholm og fra Kattegat (Jurablokkene i Hirtshals). Enkelte fund andre steder i Danmark. Kridt – løsblokke og enkeltfossiler i flint overalt i Danmark (dog sjældent hele) Bedre: in situ Søpindsvin og –pigge, belemnitter, søliljestilke, kalkrørsorm, koraller, ammonitter, belemnitter, muslinger, armfødder, svampe. geolex.dk geolsba.dk Danien-kalken. – løsblokke og enkeltfossiler i flint overalt (dog sjældent hele) Koralkalk som istransporterede blokke. Bedre: in situ Søpindsvin og –pigge, søliljestilke, koraller, snegle, muslinger, armfødder, nautiler, krabber, hajtænder. Kilde: Kerteminde-mergel Gundstrup Grusgrav, Fyn Øvre Paleocæn – Lellinge grønsand (vest for Køge) og Kerteminde-mergel (Lundsgårds Klint) Ellers transporterede flager i moræner Turritella-sandsten (sydlige del af landet) Snegle, muslinger, hajtænder Turritella-sandsten med strømorienterede snegle http://www.grusgravssamlingen.dk Finder: Peter Mortensen Eocæn Moleret Velbevarede fossiler Havdyr, men også planter og insekter Albæk Hoved og Trelde Næs Oligocænt glimmerler, Mogenstrup, Lyby, Lodbjerg Krabber, snegle, muslinger, træ Laevicardium excomatulum www.jyskstenklub.dk Sen Oligocæn. Øxenrade Sandstenen, der er en del af Vejle Fjord Formationen. Den jerncementerede sandsten indeholder mange fossiler. Kilde: http://naturstyrelsen.dk/81611 Bryozokoloni Mikroskopfoto: Tommy Muslinger, snegle og øresten Kilde: geolex.dk Foto: Mette Hofstedt Miocæn. Gram-leret. Snegle, muslinger, bryozoer, øresten fra fisk, hvalknogler, hajtænder Hvordan bestemmer jeg mine fossiler? Type Artsnavn (slægtsnavn) Bøger – internettet – og endog FaceBook Og dine venner i Stenklubben – det skal vi prøve efter pausen! TAK for nu!