1. No category

DRØN
to
t v æ re t s
r
ine
b l i v e r m e re s
un
bi
ne m e
ge
fo r
an
dre k
er
m
m
ko
s
re
de
k
gi
r
te
ef
da
i
ford
igen
or
j b
ne
hje
m
si d s
od
g m
te he
nde nok jo mon fin da
alle
ge
man
e
er
eft
e
ull
sk
m
ig
e
lill
e
er lig min tid
und
un
27
12
9
urch, fü
ege
r, g n,
du
nst
en
3
48
D
ikk
r blev n
de
n
ma
6
51
en akkusativ, dann bist du wirklic
h d umm.
nicht d
15
24
fik
21
s
30
ag
de
så
og
33
18
45
36
ell
er
39
hv
is
54
42
hvad
PÅ S K OL E GÅ R D EN
år
ne, wieder, u
m,
oh
k
Projektforslag for Skolen på Duevejs skolegård
v/ Skolen på Duevej, Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret, Frederiksberg Kommune og Spektrum Arkitekter
1_ Projektets udfordringer, vision og proces
03
2_ Fakta om skolegården06
3_ Projektforslagets idé og arkitektoniske koncept
07
4_ Projektets succeskriterier16
5_ Projektets organisering17
6_ Forankring og implementering
18
7_ Økonomi19
8_ Drift19
9_ Tids- og handlingsplan19
1_ PROJEKTETS UDFORDRINGER, VISION OG PROCES
Udfordringer og vision
UDFORDRINGER
Skolen på Duevej har til huse i totalfredede bygninger fra 1906, hvilket er en stor
udfordring, når man gerne vil drive moderne pædagogik. Udfordringen bliver endnu større, når elevtallet vokser og der ikke længere er ledige lokaler til gruppearbejde og tværfaglig eller aldersintegreret undervisning. Skolen har to gymnastiksale, som bliver brugt alle dage i skoletiden og i vinterhalvåret af aftenskolerne.
Skolens SFO, som er certificeret idræts-SFO føler sig berettiget klemt i forhold til
at kunne op- fylde kommunens krav og egne ambitioner om varierede tilbud med
idræt og bevægelse for børn om eftermiddagen. Skolen har ingen aula eller andre
lokaler, hvor alle kan samles. Der er opstået et stadig stigende behov og ønske
om etablering af bedre mulighederne for bevægelse, aktivitet, ophold og samling
dér, hvor der er ’højt til loftet’: De udendørs arealer.
En anden udfordring er kvarterets generelle mangel på opholds- og aktivitetssteder. Skolen på Duevej er omfattet af Områdefornyelsesprojektet Nordre Fasanvej
Kvarter 2013 – 2018 igangsat af Frederiksberg Kommune. Områdefornyelsens
forundersøgelser peger på en enorm efterspørgsel i området for udendørs opholds- og aktivitetssteder, særligt for områdets børn og unge. Mange af kvarterets beboere nævner, at de savner steder at mødes, muligheder for indendørs og
udendørs motion og idræt samt rekreative grønne områder. Kvarteret rummer stor
diversitet både etnisk, socialt og kulturelt set. Skolen er i dag et ’neutralt’ sted,
hvor børn og unge fra såvel det velhavende villakvarter og som fra de almene
boligområder med mange flersprogede beboere mødes. Det vil derfor også være
naturligt at bringe skolens udearealer i spil som et rekreativt udendørs areal for
hele kvarteret, der også efter skoletiden støtter op om sameksistens.
Skolens udearealer trænger til forbedring. De er forældede, der er for få fysiske
udfordringer for eleverne og de faciliteter, der findes, bliver brugt meget intensivt.
Der er med andre ord rift om nogle af arealerne, mens andre ligger ubenyttet hen.
Det er for skolen absolut nødvendigt at skabe mere og bedre rum for bevægelse
og for læring igennem en nytænkning af samtlige udearealer, så de i langt højere
grad indbyder til mangeartede bevægelsesaktiviteter samt rum til læring.
VISION
Visionen er at åbne skolegården op til naboområdet, gøre udearealerne tilgængelige døgnet rundt for alle, samt etablere fysiske rammer, der i langt højere grad
iscenesætter og understøtter muligheder for bevægelse, idræt og fysisk aktivitet.
Igennem omdisponering og genindretning bringes udearealerne i spil, så der skabes rum for ophold og bevægelse til glæde for både skolen og hele lokalområdet.
Ved at tænke skolegården som en naturlig og integreret del af lokalområdet, hvor
naboer og forbipasserende er velkomne, får skolen og skolegården pludselig en
helt ny betydning: Skolegården kan blive til det nye sociale mødested i lokalområdet og det kan være her man krydser igennem på turen gennem kvarteret. En
sådan imødekommenhed fra skolens side vil være med til at forankre projektet
lokalt og gøre skolen til et attraktivt samlingssted i nærmiljøet.
Skolen vil også igangsætte et antal organisatoriske initiativer, der er med til at
forankre ændringerne i skolegården og støtte op om bevægelse generelt: Forpligtet udefrikvarter, en kickstarter-ordning, hvor personale igangsætter og faciliterer
aktiviteter i skolegården, både i undervisningen og i frikvartererne, mulighed for
opmagasinering af lege- og spilleredskaber og rekvisitter i går- den, åben gymnastiksal i frikvarterene i vinterhalvåret, udeundervisning etc.
Desuden har skolens SFO allerede flere samarbejder med lokale idrætsorganisationer, der tilbyder hockey, basketball og skoleskak til skolens yngste elever.
Skolen vil gerne kunne udbygge samarbejdet med andre lokale foreninger, så de
ældre elever kan blive orienteret om og afprøve nogle af de øvrige idrætstilbud,
der findes i Kommunen. Nye og åbne faciliteter vil understøtte det.
1_ PROJEKTETS UDFORDRINGER, VISION OG PROCES
Proces
PROCES
Ønsket om at udvikle skolegården på Skolen på Duevej udspringer af behov og
ønsker fra skolens side om bedre rammer til fysisk bevægelse og aktivitet parallelt med kommunens og Områdefornyelsens indsatsområder og prioriteringer
for udviklingen af skolegården og lokalområdet i forhold til skabelsen af flere og
bedre mødesteder, grønne (LAR) områder, bedre forbindelser og bedre sammenhæng i område. Derfor er projektudviklingen og den evt. videre gennemførelse og
ibrugtagning baseret på et bredt samarbejde mellem bl.a. skolen, områdefornyelsen og kommunen. Processen beskrevet i visionsoplægget blev i det store hele
fulgt og resulterede i følgende arrangementer:
DRØN PÅ SKOLENS FØDSELSDAG
Som kick-off event til udviklingen af forslaget blev skolens fødselsdagsfest
afholdt i Drøn på Skolegårdens tegn. Festen, som blev afholdt i skoletiden, skød
udviklingsprojektet i gang, og skabte kendskab og positiv opmærksomhed hos
lærerne og eleverne omkring kampagnen. Klasserne bemandede forskellige
boder alle med fokus på bevægelse. Spektrum Arkitekter havde en velbesøgt
inspirationsbod, hvor der kom input fra børnene igennem uformelle samtaler omkring inspirationsbilleder. Alle klasser afleverede også tegninger af deres drømmeskolegård. Borgmester Jørgen Glenthøj var på besøg i dagens anledning og
festen blev afsluttet med et superflot og imponerende parkourshow med Streetmovement, som i en halv time gav nogle eksempler på, hvordan man også kan få
drøn på skolegården.
”Åben Skolegård” løb af stablen i juli og august 2013. I denne periode var skolegården åben for brug hver tirsdag aften, og to lørdage. Den 13. juli og 10. august
blev skolegården fyldt med aktiviteter for alle aldre. Lokalområdets foreninger
underviste i bl.a. skak, pannafodbold, basketball, crossfit og teater. Desuden var
der workshops i ”pimp dit løbehjul” og ”lav din egen bold”. Der blev opsat en
klatrevæg, som havde stor tilslutning begge lørdage.
ÅBEN SKOLEGÅRD
”Åben Skolegård” blev afholdt for at afprøve, hvordan en ny skolegård skal udformes, og hvilke udfordringer og bidrag åbningen af skolegården kan give lokalområdet. Desuden var Åben Skolegård med til at skabe dialog med beboere og
naboer i området omkring Skolen på Duevej, og processen gav viden om, hvilke
ønsker lokalområdet har til udviklingen af skolegården på Skolen på Duevej.
”Åben Skolegård” blev arrangeret af Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret, Frederiksberg kommune, og alle parter i ”Drøn på skolegården”, Skolen på
Duevej, Spektrum Arkitekter og Skoleområdet Frederiksberg Kommune tog del i
proces, udformning og arrangementer.
I hele perioden var der opsat en midlertidig bevægelsessti, som dels havde til
formål at gøre opmærksom på projektet, og dels havde til formål at afprøve nye
bevægelsesmuligheder i skolegården.
Sammenlagt blev skolegården besøgt af ca. 470 børn og voksne i forbindelse
med ”Åben Skolegård”. Skolegården og den midlertidige bevægelsessti blev i
hele perioden også brugt af SFO’ens børn og voksne. Der er desuden blevet
udarbejdet en grundlg evalueringsrapport i forlængelse af ’Åben Skolegård’.
Til skolens fødselsdag kunne
elever og lærere komme
forbi ‘Arkitekt-boden’ og
stemme på deres yndlingsinspirationsbillede.
Klatreelementer, trampoliner
og ‘huler’ var nogle af
‘topscorerne’.
TÆNKETANK
Som en del af processen med at få lokale interessenter involveret i processen,
blev der nedsat en tænketank bestående af tre pædagoger og tre lærere. Skolens
SFO er en certificeret idrætsinstitution og de tre valgte pædagoger var særligt aktive med idræt og bevægelse. To af de tre valgte lærere var i gang med et projekt,
der skulle afdække hvordan man kunne etablere et idrætstilbud, der ville være
attraktivt for de ældste elever. Den tredje lærer underviser i udeskolen i 1. klasse.
Tænketanken kom løbende med værdifulde indspark til processen og vil også
fortsætte sit arbejde efter projektets realisering. Her vil tænketankens arbejde bestå i at sikre projektets implementering og forankring via planlægning af konkrete
aktiviteter og indspark til årsplanen.
ELEVWORKSHOP
Alle klasser blev bedt om at vælge 1-2 klasserepræsentanter, der skulle møde op
til en kreativ elevworkshop, der blev afholdt efter sommerferien. Til workshoppen
blev eleverne præsenteret for det foreløbige skitseforslag, som derefter blev diskuteret, rist og rost. Eleverne kom med gode råd til forbedringer og de udarbejdede selv forslag til hvordan de kunne forestille sig deres fremtidige skolegård. Der
blev især arbejdet med fysiske modelller af hvordan hegnet ved skolens afgrænsning kunne gøres sjovere og mere brugbar. Inddragelsen af eleverne foregåik på
en måde, så alle alderstrin kunne være med.
DIALOGMØDE I FØLGEGRUPPEN
Nærværende projekt er blevet udrabejdet i tæt kontakt mellem Skolen på Duevej,
Frederiksberg Kommune, herunder Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret
og Spektrum Arkitekter. Projektet er desuden blev diskuteret og kvalificeret af lærere, pædagoger, skolebestyrelsen og elevrådet. Igennem dialogen og videndelingen blev der bygget videre på eksisterende viden og tanker og der blev skabt et
fælles afsæt for projektets udvikling med fokus på de forskellige brugeres ønsker,
drømme og behov. Der blev diskuteret og prioriteret ønsker til hvad skolegården
skal kunne, hvilke pædagogiske læringsrum, den skal rumme, hvilke bevægelsesmuligheder og hvilke legemuligheder, der skal være.
Eleverne på Skolen på Duevej
kom på banen flere gange
undervejs i udviklingsforløbet.
Der blev diskuteret, fantaseret
og grinet henover tegninger og
modeller. Alle elever fra 0. til 9.
har været involveret.
Mamge børn drømte om
forskellige udgaver af mere eller
mindre traditionelle klatrestativer
og klatrenet.
Flere tegnede en ‘ost’, hvor
man kunne klatre indeni i ostens
hulller...
2_ FAKTA OM SKOLEGÅRDEN
Areal, kontekst, afgrænsning, karakter og ejerforhold
FAKTA
I den nordlige del af kommunen er Skolen på Duevej den eneste folkeskole.
Skolens grundareal er på 10.413 m2 heraf er 2428 m2 bebygget og 7821 m2
fremstår som skolegård. Skolens brutto etageareal er på 7078 m2. Nogle årgange
er tresporede andre firesporede. Skolen har i øjeblikket 757 elever. Heraf 346
børn i indskolingen (0-3. klasse), 292 i mellemtrin (4-7. klasse) og 119 i udskolingen (8-10. klasse). 20% af eleverne er flersprogede, ca. halvdelen fra EU-lande
og halvdelen fra lande udenfor EU. Skolens elevsammensætning afspejler det
omgivende samfund. Skolen har både elever fra villakvarteret på den ene side af
skolen og fra området med almene boliger på den anden side.
KARAKTER
Skolen på Duevej har til huse i totalfredede bygninger fra 1906. Skolen blev
tegnet af Valdemar Schmidt, og fremstår i dag usædvanlig velbevaret. Skolekomplekset består af en større hovedbygning tilbagetrukket fra Duevej, et gymnastikhus i midteraksen med gavl ud mod vejen og boligerne for inspektøren og
skolebetjenten som i dag henholdsvis er indrettet til sløjd og materiel design samt
specialeundervisning. ’Pyramiden’, en udvidelse til skolen, blev i 1993 opført syd
for de oprindelige bygninger og rummer i dag hele indskolingen og SFO’en.
Skolekomplekset bindes sammen af udearealer af meget forskellig karakter.
Foran hovedbygningen og ud til Duevej ligger den ’oprindelige’ skolegård, en
nedslidt asfaltbelægning omringet af mure og bygninger. Bagved hovedbygningen ud til Fuglebakkevej findes en kunstgræsbane og en forbindelsessti. Omkring
indskolingsbygningen ’Pyramiden’, findes et grusområde med få elementer, der
indbyder til bevægelse for de mindste skoleelever. På området er dels nogle store
kampesten, dels nogle stenskulpturer, to gynger og et legestativ med rutsjebane
samt en bålplads. Bøgehække og lave frugttræer får dette område til at fremstå
grønt. Syd for dette område findes en stor asfaltflade med fodboldmål, afskærmet mod parcelhushaverne med et højt træstakit, og ud mod Duevej med et højt
trådhegn med port. Desuden ligger der, mellem skolebygningerne og fortovet på
Duevej, en 150 x 5 m zone som hører til skolen, beplantet med en bred bøgehæk. I dag er skolegården, undtagen kunstgræsbanen, lukket af udenfor skolens
åbningstider.
KONTEKST
Nordre Fasanvej Kvarteret rummer stor diversitet både fysisk, socialt, kulturelt og
etnisk. Diversiteten er et stort potentiale, men kvarteret rummer også en række
udfordringer, som betyder, at det ikke fuldt ud lever op til potentialet som et godt
hverdagskvarter. Kvarteret har kun få muligheder for aktiviteter og ’møder mellem
folk’, der er få grønne arealer og de arealer der findes, er nedslidte eller opfattes
som utrygge eller utilgængelige.
Frederiksberg Kommune er med godt 100.000 indbyggere på 8,77 kvadrat- kilometer Nordeuropas tættest befolkede byområde. Offentlige grønne arealer i
Nordre Fasanvej Kvarteret udgør kun 1,4% af områdets samlede m2. Det forventes at befolkningen i Frederiksberg Kommune vil stige fra 100.214 til 111.482,
det vil sige med i alt 11.268 personer svarende til 11,2 %. Antallet af skolebørn
(6-16-årige) forventes at stige kraftigst, nemlig med 1.780 personer.
Lokalområdet mod Nørrebro og Bispeengbuen med de almene boliger er omfattet af et stort områdeløft, der er i opstartsfasen. Områdeløftet har blandt andet
fokus på gode mødesteder og aktivitetsmuligheder for børn og unge. Ved villaerne på skolens ene side er der nogle offentlige græsarealer, der i høj grad bruges
af hundeluftere og som mødested for de unge. Der er ikke mulighed for boldspil
eller andre bevægelsesaktiviteter.
På skolens anden side i det almene boligbyggeri, Stjernen, er der åbne arealer
med legeplads og boldbure, men en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste
elever på skolen (januar 2013) viser at området har et meget dårligt ry blandt de
unge, og at faciliteterne ikke bruges af unge udenfor boligforeningen. De unge
giver i undersøgelsen udtryk for at de savner grønne områder med mulighed for
aktiviteter og ophold.
Aktivitets- og opholdsrum i kvarteret fremstår slidte og forsømte.
Særligt for områdets børn og
unge er behovet for bedre udearealer stort. Skolen på Duevejs
udearealer rummer således et
særdeles stort potentiale for at
imødekomme skolens eget behov og lokalområdets behov.
3_ PROJEKTETS IDÉ OG ARKITEKTONISKE KONCEPT
Situationsplan
Mhp. at gøre skolegården til et aktivt byrum for Nordre Fasanvej
Kvarteret, foreslås at skabe åbne fysiske og visuelle forbindelser
mellem skolegården og lokalområdet, så områdets beboere inviteres
til at lægge vejen forbi skolegården.
Det er et stort ønske at åbne skolen for lokalområdet, og derved
gøre skolegården til et nyt aktivt byrum for Nordre Fasanvej Kvarteret. Det foreslås derfor at skabe åbne fysiske og visuelle forbindelser
mellem skolegården og lokalområdet. Ideen er at lade skolegården
indgå som en del af kvarteret i aftentimerne og i weekenderne, når
arealet alligevel står tomt.
FUGLEBAKKEVEJ
INDGANG
DET ARKITEKTONISKE GREB BESTÅR AF 5 TILTAG:
1Klatrevægmaleri
60Reder
400
Meter sti
6Zoner
2000 Tegn på fladen
tid un
min
mo d
mange
alle også man
ikke efter skulle mig lille
und
er
e
r blev
de
lig
mo
n fi
n
dag
GYMN.SAL
jo
k
no
de
he
n
te
s
n
væ
e
t
r
k un
e
or
r et st o r f
bi
efter da nej
bor i
e sine kommer deres gik
gen
fordi
h
sid
and
m
e
rc
Du h,
irk
l ic h
SFO
je
s h
hv i
m er
ller
de e
k sag
v a d fi
bl
ive
r
ge
für, ge
hne, wie
n, o
de
du
w
m eg
du
m
m.
Den nye skolegård skal højne skolens og elevernes rum for bevægelse og læring, og samtidig gøre det attraktivt for børn, unge og
deres familier at mødes i skolegården i weekender og ferier. En skolegård, hvor der er plads til at familien kan grille mens børnene leger,
hvor der er mulighed for flere forskellige boldspil og andre aktiviteter,
som kan samle de unge fra kvarteret.
SKOLEN
nst du nicht de
ken
n ak
kusa
m,
tiv,
r, u
dan
nb
ist
Klatrevægmaleriet med sine 60 ’reder’, danner grænsen mellem
naboer og skolen. De ’400 meter’ hentyder til en sammenhængende
bevægelsessti i hele skolens perimeter. Stien binder hele skolen
sammen og fører forbi de 6 forskellige zoner, som byder på forskellige aktivitets-. lege-, undervisnings- og bevægelsesmæssige muligheder. Herved opstår forskellige ’rum’ i skolegården, som vil invitere
skolens lærere til at rykke undervisningen udendørs. På skolegårdsasfalten etableres et stort grafisk mønster med 2000 tegn: bogstaver, tal, remser, formler, de 120 mest brugte danske ord etc.
KUNSTGRÆSBANE
INDGANG TIL
SKOLEGÅRDEN
HOVEDINDGANG
DUEVEJ
SITUATIONSPLAN
1:1000
3_ PROJEKTETS IDÉ OG ARKITEKTONISKE KONCEPT_ PLAN 1:200
Klatrevægmaleri
Klatrenet
Parcour område
Solsejl
Gummiasfalt
Eksisterende
klatreudstyr
400 m sti
Udekøkken
Spiseområde
Frugtlunden
Multibane
Eksisterende
bålplads
Eksisterende
bakke
nst du nicht
d
e
ken
n
akku
m,
sati
r, u
v,
, ge
für ge
hne, wie
de
n, o
rc
Du h,
Trampoliner
400 m sti
120 hypigste ord
dan
nb
ist
du
wir
Ny bygning
’Glassalen’
klic
h
du
mm
.
Springgrav
Skaterrampe
Terrasse
400 m sti
Klimaforhave
Trædesti
Vadi
400m sti
KLippelandskab
Jungle
mang
e alle
også man
ikke efter skulle mig lille und
er
lige
in
m
Jungle
Amfiteater
under bl
tid
når
ev
Jungle
Hinketabel
Musiktorvet
Grammatik
remse
nd
e
no
k
jo
mo
n
fin
dag
mod
Sandkasse
he
Tabel
m
e re
sine kommer deres gik efter da nej bor ig
en
ford
i hv
ad
and
r
e
Balancesti
væ
k u nn
Fortov
re t
e
Hinkerude
rb
s t o r fo
i
bl
er
s te
iv
hjem
hvis
ller
e
e
d
fik sag
si d
m e g et
Balancestubbe
Hovedindgang
3_ PROJEKTETS IDÉ OG ARKITEKTONISKE KONCEPT
1 klatrevægmaleri og 60 reder
Sydligst i området etableres et stort lodret aktivitetsområde: Et
’klatrevægmaleri’.
Maleriet er sammensat af dele af de smukke, fredede malerier, som optræder
inde i skolen, primært over dørene. Maleriet er trukket med udenfor, forstørret
og rummeliggjort.
Skolens naturlige afgrænsning (stakit) til de tilstødende naboer er udvidet
til at udgøre en dobbeltvæg, hvorimellem man kan lege og klatre. Huller i
den forreste væg tillader dagslys at trænge ind i klatrevæggen og det er her
man kommer ind og ud af systemet. Som del af systemet er også en stor
rutsjebane, der leder børnene fra den indre ’labyrint-verden’ til den ydre.
Børnene lander tilsidst i frigtlunden. Der er således bevægelsesudfordringer for
især indskoling og mellemtrinnet.
Ikke alle huller er en del af det indre gangsystem, andre fremstår som
selvstændige ’reder’, hvor man kan klatre op og sidde lidt i ro og nyde andres
aktiviteter eller lege for sig selv. Det er også her man kan tage sin læsebog
med og fordybe sig alene eller sammen med et par få venner.
Klatremalerivæggen udvider så at sige skolegården, ved at ’gå i højden’.
Der opstår stor legeværdi og mange muligheder for andeledes ophold.
Klatremalerivæggen vil blive et stærkt og unikt element, som vil kendetegne
skolen og give den karakter og identitet. I dobbeltvæggen er integreret plads til
opmagasinering af sportsudstyr.
Dobbeltæggen er i alt 80 meter, herefter følger 60 meter ’enkelt-væg’ med
maleri og klatregreb. Denne del ligger i forbindelse med frugtlunden.
En supllerende idé, som ikke er medregnet i nærværende budget, er at
etablere lignende opholds-reder i forbindelse med nethegnet rundt skolens
kunstgræsbane og desuden begrønne resten af hegnet. Rederne vil således
stikke frem i den grønne ’mur’, hvorfra man kan sidde og overvære en
fodboldkamp eller sludre med en veninde.
Hul til indre
klatreverden
Rede
Hul til indre
klatreverden
Hul til indre
klatreverden
Depot til diverse
sportsudstyr
ketcher, bolde, go
cars etc
Rede
Depot til diverse
sportsudstyr
ketcher, bolde, go
cars etc
3_ PROJEKTETS IDÉ OG ARKITEKTONISKE KONCEPT
6 zoner
HOPPEBAKKEN
Den første zone du møder ligger i den sydlige del af skolegården og består af
et område i gummiasfalt placeret mellem klatrevægmaleriet og asfaltfladen.
Området fungerer som faldområde for aktiviteterne på væggen, samtidig med at
den danner buffer til aktiviteterne på asfaltfladen. Således holdes boldspillere og
klatrebørn adskildt.
Området er hævet over asfaltfladen (35-70 cm) således at asfalt-multifladen
fortsat fungerer som regnopsamling i tilfælde af stormflod. Således fremstår
området som en minibakken, en ’pude’ man træder op på og er ikke længere en
del af aktiviteterne på fladen. Kanten bliver en slags siddekant, hvorfra man kan
sidde og følge aktiviteterne på boldbanen.
I området placeres en mængde små trampoliner nedsænket i fladen. Ligesom der
også placeres en springgrav.
FRUGTLUNDEN
Under de allerede eksisterende mange æble- og kirsebærtræer i området mellem
multibanen og Pyramiden etableres permeabelt gummiasfalt. Dette for at kunne
tillade at børnene klatre i træerne og plukke frugterne. I dag er det forbudt at
klatre i træerne, hvilket er til stor frustration for børnene. Området styrkes i sin
karakter af ’køkkenhave’ ved at etablere højbede med krydderurter, et udekøkken,
borde- bænkesæt og bibeholdelse af den eksisterende bålplads.
Bålpladsen bliver brugt meget allerede i SFO-tiden og med udekøkkenet bliver
det muligt at henlægge madundervisningen og en del af udeskole-aktiviteterne
her. Hele området vil appellere til elever på mellemtrinnet og til de mindste elever,
ligesom området vil appellere til lokalområdet i weekenderne, hvor man kan tage
her forbi og plukke frugter, lave bålmad og krydre med friskplukkede urter...
JUNGLEN
Junglen i den ’gamle skolegård’ er skolegården grønne lunge. Området er
i forvejen beplantet med træer, som bibeholdes. Eksisterende bøgehække
fjernes og i stedet beplantes store frodige plantebed med aggresive gevækster:
elefantgræs, bambus, præriehirse, blågrøn star eller morgenstjernestar. Der
vælges robuste herboende arter, gerne med stor farvevariation og arter, der
tiltrækker insekter og sommerfugle. Inde i junglen placeres skolens eksisterende
trolde-skulpturer. Junglen stimulerer med sine farver og dufte alle sanser og her
kan man gå på opdagelse eller finde ro sammen med en bog eller et par venner i
pauserne.
Imellem de frodige viltre plantebede etablere smalle trædestier og fire lysninger:
Et amfiteater (eksisterende) to sandkasser og et klippelandskab.
Eksisterende klatrestativer i dette område bibeholdes og suppleres med
redskaber til yderligere klatring og parkour, disse redskaber kan bla hjælpe
børnene til at komme højere op til træernes frugter...
Det forsænkede amfiteater omdannes til et undervisningsområde, hvor eleverne
samles og sidder på kanterne og modtager instruktion forud for fx et QRkode-løb
i skolegården.
På stakittet bag frugtlunden bemales en grafisk flade med mønstre af træer og
blade inspireret af de indendørs vægmalerier. Maleriet suppleres med klatregreb,
så man også kan lege på den lodrette flade.
Den ene sandkasse i junglen er henvendt til de mindre børn og her kan man
fordybe sig med en lille skovl og en spand. I den anden sandkasse etableres en
række lianer, hvor man kan svinge sig som Tarzan i junglen og drømme sig væk til
fjernere himmelstrøg for en stund.
Klippelandskabet er formet af store sten, der allerede i dag findes andetsteds
i skolegården. Stenene udgør et goldt klippelandskab, hvor man kan klatre og
kravle igennem og træne balancen og motorikken.
Højtalere med junglelyde og fuglestemmer og rislende vand kan være en
supplerende tillægsidé. Dette er dog ikke en del af nærværende budget.
MUSIKTORVET
I den nordlige del af skolegården etableres et område, der appellerer til de ældre
børn. Musiktorvet er en træterrasse, hvorpå der kan danses, spilles drama,
opføres teater, danses til wii og høres musik. Men det er også et oplagt sted til
udeundervisning.
KLIMAFORHAVEN
Foran skolen, mellem skolen og Duevej, foreslås det at fjerne den eksisterende
bøgehæk og i stedet etablere en LAR klimaforhave. Et område, hvotil regnvandet
fra skolegården samt skolens tagplader kan ledes. Her kan det ved stormflod
opmagasineres i en naturlig vadi indtil der er plads i kloakken.
GLASSALEN
Der er planlagt et nyt byggeri i skolens skolegård. Det har været en del af
næværende proces at diskutere placering og karakter af det nye byggeri, og der
er fundet en plan for byggeriet, der vil berige skolegården i højere grad end at
‘tage noget fra den’.
På træterrassen etableres en række bænke, der i en skinne kan skydes frem
og tilbage. I en posistion opstår en scene, i en anden position et udendørs
klasselokale med borde og bænke og i en tredje position opstår et trælandskab,
hvorpå der fx kan opføres teater eller trænes parkour.
Således kan klimaforhaven være et svar på skolens klimatiltag og samtidig blive
skolens grønne ansigt mod gaden. I dag vender skolen så at sige ryggen mod
gaden. Vi foreslår at skolen i fremtiden i højere grad åbner sig, inviterer ind og
viser sin grønne og innovative profil frem mod byrummet.
Musiktorvet vil tiltrække de større børn, heriblandt også de større piger, og med
den fleksible indretning også give parkourudøverne mulighed for at imponere
med en opvisning. Man kan også plugge ind i det indbyggede højttalersystem
med sin egen musik.
Fortovet omlægges så fodgængere bliver ledt ind i den grønne forhave og kan
nyde turen forbi regnvandsplanter, trædesten og træer.
Vi foreslår at det nye byggeri har en åben stueplan (og 4 klasselokaler på 1. sal).
Der er enighed om at stuetagen skal fremstå åben og inviterende med store
skydepartier i glas, som kan skydes tilside og tillade ude og inde at smelte
sammen. Således beriges skolegården med et overdækket område, hvor man fx
kan spille bordfodbold, bordtennis eller lignende på kolde vinterdage, hvor det er
en udfordring at få eleverne udenfor i frikvartererne.
I undervisningen vil vi både kunne samles om det ekspressive i fagene: drama,
dans og oplæsning. På dansepladsen vil flere klasser kunne være sammen og
vise deres arbejde for hinanden. Men også matematikopgaver og stile i dansk kan
skrives på en sommerdag på træterrassen.
Klimaforhaven er IKKE indregnet i det afleverede budget, men skal betragtes som
en supplerende ide, der efterfølgende kan søges om finansiering til.
Glassalen kan indrettes med thekøkken, så den kan servicere både skolen og
lokalområdet i forbindelse med større fælles arranagementer. Det kan være
forældrekaffe, fastelavn, juleafslutning, forårsfest osv osv.
Bygningen signalerer åbenhed og vil mod gaden vise sig som et varmt og
indbydende fælleslokale.
Der er afsat midler til etablering af bygningen i andet regi.
3_ PROJEKTETS IDÉ OG ARKITEKTONISKE KONCEPT
400 meter og 2000 tegn
500M STIEN
mooncars
Stien optegnes via 400 røde cirkler, én for hver meter. Alle cirkler er nummererede, så man hele tiden kan se, hvor langt man har løbet, ligesom man også kan
bruge nummereringen i matematikundervisningen. Måske skal man plusse og
trække fra ved at bevæge sig frem og tilbage på stien. Man bliver nærmest en
levende brik på et brætspil...
løb
I idrætstimen er det brugbart med en afmålt rute, så der let kan holdes styr på
hvor langt eleverne løber. 400m er en atletik disciplin og er derfor en brugbar
distance.
For lokalområdet er bevægelsesstien måske, der hvor kvarterets små børn lærer
at cykle eller stå på rulleskøjter på sikker afstand fra trafikken, eller voksne tager
måske en afstikker på løberuten og tager en 400m intervaltræning på tid...
Stien er desuden med til at de forskellige elever på tværs af de forskellige årgange får oplevet hele skolegården, som derved mentalt tilgænggeliggøres.
Således opbrydes zoneinddelingen af eleverne, som naturligt får blandet sig mere
i skolegården.
FLADEN MED 2000 TEGN
Den nuværende asfalterede skolegård mellem hovedbygning og gymnastiksalen
bevares men gøres til en grafisk flade, et kæmpe maleri, som endnu en kærlig
hilsen til de fredede vægmalerier inde på skolen. Legen med de grafiske mønstre,
tal, bogstaver, remser, formler og fx de 120 mest brugte danske ord, gør at
skolegårdens asfaltflade bliver levende, brugbar og en kilde til evig opdagelse for
eleverne.
Der kan opstå hinkeruder, rebusser, indbyggede opgaver, matematiske
læresætninger eller farvede felter, der bidrager positivt til fantasien i legen. Der
vil nok opstår giftig jord på grafikken, linedanser-lege, fangeleg med helle på en
blomst osv osv.
Der kan lægges et utal af indholdsrige ’beskeder’ ned i fladen, som gør det
let for lærerne at integrere fladen i undervisningen. Tegnene i fladen kan fx
kombineres med undevisningen, så eleverne i løbet af en undervisningstime, skal
ned i skolegården og ’hente’ en formel, et ord eller en kode. Grafikken kan evt
kombineres med QR koder i fladen, der løbende kan opdateres og justeres til det
enkelte undervisningsforløb. QR koderne kan således linkes til en række opgaver,
en række svar eller ny informativ viden om et udvalgt emne.
matematik
idræt
400 METER
Gennem hele skolegården løber en 400m lang bevægelsessti. En sti, der skaber
helhed i skolegården og sikrer visuel og fysisk sammenhæng. Stien appelerer
både til leg, læring og fysisk udfoldelse. Det er her man løber, cykler, står på rulleskøjter og løbehjul.
skolernes
motionsdag
rulleskøjter
løbehjul
AKTIVITETSFLADEN
dansk
boldspil
matematik
fantasi
A
K
5
1
P
6
S
8
R
B
4
X
Y
Q
F
9
Z
B
hinke
leg
Z
skate
rebus
læring
grafik
3_ PROJEKTETS IDÉ OG ARKITEKTONISKE KONCEPT
Fladen med 2000 tegn
n
re
fo r
re t sto r
an
da nej bor igen fordi hvad
efter
k
i
g
ve r
eres
er d
m e re
m
m
o
si n e k
når
tid
v
6
12
9
3
15
30
21
18
36
33
24 27
48
51
45
54
42
39
rc
Du h,
st du nicht
den
kenn
akku
m,
,u
s
a
tiv,
er
dan
n
d
si
no
k
under
j
l
i
o
g
e
ig lille
m
o
mi
le m
n
fin d
r skul
n
ag mod
ke efte
mange alle også man ik
, ohne, wied
en
lich
.
te
ge
für, g
bi
s
t
du
wi
rk
m
hje
ds
he
nd
e
um
m
vis
r h
elle
de
sag
er
und ble
bi
b li
d
fik
e
væ
k un
m eg
t
e
Skolegården dekoreres med ‘2000 tegn’: formler, tabeller, de 120
mest benyttede danske ord, primtal osv. Grafikken tager udgangspunkt i vægmalerierne inde i skolen
4_ PROJEKTETS SUCCESKRITERIER
Forventede resultater og målbare succeskriterier
FORVENTEDE RESULTATER
Vi ser frem til en skolegård, hvor indretningen i sig selv inviterer til bevægelse
og motion og samvær på nye måder. I skoledagen forventer vi at kunne indtage
nye læringsrum, hvilket er hårdt tiltrængt i forhold til, at vi i de sidste 10 år
er gået fra at have 636 elever til nu at have 756 elever og et begrænset antal
undervisningslokaler. I den nye skolegård bliver der også plads til andre faglige
aktiviteter end bevægelse, grupper kan sidde og arbejde, natur/teknik kan foregå
i det grønne område og håndværk og design på dansepladsen ved villaen.
Skolen er netop i år på vej mod det tiende grønne flag, som anerkendelse
af vores arbejde med miljø og bæredygtighed. På tiende år deltager skolen
i Grønt Flag Grøn Skole, som er et koncept under Friluftsrådet, udviklet i
samarbejde med Undervisnings- og Miljøministeriet. Det grønne flag er symbol
på, at skolen hvert år har gennemført et undervisningsforløb, der har til hensigt
at øge miljøbevidstheden hos deltagerne og sikre, at skolen mindsker sit
ressourceforbrug. Vi glæder os til, at det grønne område også vil have en LAR
effekt, og at vi på sigt kan etablere en LAR zone langs Duevej som en smuk og
miljøvenlig indgang til det nye byrum.
Skolen arbejder ligeledes med udeskole-undervisning, dvs at den faglige
undervisning foregår udenfor klasselokalet, i naturen. I øjeblikket sker det især på
1. årgang og som et valgfagstilbud i udskolingen. Det grønne område, frugtlunden
og udekøkkenet vil blive en vigtig udvidelse af muligheden for udeskole.
Den nye skolegård bliver tilgængelig som et nyt byrum for det omkringliggende
kvarter – et kvarter, der i den grad mangler muligheder for aktiviteter. Denne
mulighed vil den nye skolegård give. I og med det er en skolegård vil den
umiddelbart appellere mest til børn, børnefamilier og unge. Dog vil skolegårdens
øgede rekreative karakter også kunne appellere til ældre, som gerne vil sidde og
nyde det gode vejr.
Elever fra 4. klasse er blevet interviewet af en forsker, der er tilknyttet kampagnen.
Et succeskriterium vil være, at disse elever i den kommende interviewrunde giver
en positiv bedømmelse af de nye muligheder.
Elever på mellemtrinnet (3. – 6. klasse) har ikke haft andre tilbud end fodbold på
kunstgræsbanen og leg med sjippetov eller tennisbolde. Eleverne har ønsket
”huler”, som de nu vil kunne finde både i det grønne område og på det store
klatre-vægmalerier mod syd, og de vil få nye legemuligheder nedlagt i den
grafiske flade i skolegården ved hovedbygningen.
De yngste elever vil fortsat have deres sandkasser og gyngestativ, men for dem
vil et succeskriterium være, at de udforsker alle de nye muligheder i skolegården.
Skolens anti-moppe politik: Vær en god kammerat – nej til mobning, sætter
fokus på elevers trivsel, og vi har derfor igennem årene også haft fokus på
legen. Skolens pædagoger og AKT personale er trænet i at observere børn i
legesituationer, og deres systematiske iagttagelser vil være værdifuld evidens for
kampagnens succes.
FORVENTEDE EFFEKTER
Det er forventningen, at den nye skolegård giver nogle nye og bedre læringsrum
og dermed nogle nye rammer for undervisningen, som muliggør en bedre
udvikling af den enkeltes elevs potentiale. Den nye skolegård vil understøtte
den nye folkeskolereform i at engagere og udfordre alle elever i deres faglige og
personlige udvikling, og således også understøtte Frederiksberg Kommunes mål
om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. I dag er det ca. 85 procent
af Skolen på Duevejs elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse.
Det forventes også, at den nye skolegård giver sundere elever i kraft af de øgede
bevægelses- og aktivitetsmuligheder.
Endelig er det forventningen, at den offentlige adgang til skolegården understøtter
områdefornyelsens mål om, at kvarteret skal være præget af velbesøgte byrum,
og der skal være flere muligheder for aktiv udfoldelse i kvarteret. I den sidste
ende er det med til at øge livskvaliteten for beboerne og gøre kvarteret mere
attraktivt.
MÅLING, OPFØLGNING OG EVALUERING AF EFFEKTER
Der sker en løbende opfølgning på om elever gennemfører en
ungdomsuddannelse. Der bliver løbende udarbejdet statistikker over, hvor
afgangseleverne følges – har de færdiggjort en uddannelse, er de i gang eller har
de afbrudt et uddannelsesforløb. Dermed kan der løbende følges op på denne
effekt.
Hvert år foretager skolelægen en stor udskolingsundersøgelse af alle 9.
klasseselever på Frederiksberg. Via denne undersøgelse er det muligt at følge
op på, hvorvidt sundheden er øget efter etablering af Drøn på Skolegården.
Endvidere laver skolen selv jævnlige sundhedstjek af nogle af eleverne, hvor
blandt andet kondital undersøges. Dette vil skolen gøre mere systematisk for at
følge op på sundhedseffekten.
Områdefornyelsen skal i 2015 og 2018 udarbejde evaluering, og i den
sammenhæng følges op på effekterne i forhold til skolegården som byrum, hvor
der skal spørges ind til brugen af skolegården uden for skolens åbningstid.
MÅLBARE SUCCESKRITERIER:
-
at alle elever benytter de nye bevægelsesmuligheder: færre elever skal sidde stille, færre elever skal spille på deres telefon i frikvartererne.
-
at 10% af de ældre elever får lyst til at blive i skolegården, f.x. på Musiktorvet, fremfor at benytte sig af deres udetilladelse,
-
at 40% af elever på mellemtrinnet skal opleve en markant udvidelse af legemulighederne i frikvartererne.
-
at indskolingspersonalet oplever færre konflikter/ større trivsel hos eleverne i frikvartererne.
-
at mindst 15% af det samlede undervisningstimetal på skolen foregår i skolegården
-
at events samler minimum 200 personer to gange årligt i to år efter, skolegården har fået ”drøn på”.
-
at minimum tre foreninger bruger skolegården efter skolens åbningstid.
-
positiv omtale fra lokalområdet
-
at over halvdelen af respondenterne i en repræsentativ måling kender til skolegården som et byrum, og at minimum 20 % har brugt det flere gange.
5_ PROJEKTETS ORGANISERING
Organisationsplan
BYGHERRE:
Frederiksberg Kommune
STYREGRUPPE:
Niels Christophersen, Skoleinspektør, Skolen på Duevej
Gorm Bagger Andersen, Skolechef, Børne- og Ungeområdet, Frb. Kommune
Brian Hansen Westerheim, Områdefornyelse Nordre Fasanvej, Frb. Kommune
PROJEKTTEAM:
Hans Nymarsk, Viceskoleinspektør, Skolen på Duevej
Dorthe Jensen, Souschef idræts SFO, Skolen på Duevej
Dorte Bauman,Idrætslærer, Skolen på Duevej
Kim Natour Svendsen, kontorchef, Børne- og Ungeområdet, Frb. Kommune
Kartsen Klintø, Stadsgartner, Vej og Park, Frb. Kommune
Ditte Klemens Sønderborg, Områdefornyelse Nordre Fasanvej, Frb. Kommune
FØLGEGRUPPE:
Elevrepræsentanter fra alle klasser, Tænketanken,
forældrebestyrelsesrepræsentant, elevrådsrepræsentant, SFO repræsentant,
naborepræsentant, repræsentanter fra relevante foreninger og klubber
RÅDGIVER:
Spektrum Arkitekter
6_ FORANKRING OG IMPLEMENTERING
Strategi for aktiviteter og programmer i skolegården
FORANKRING OG IMPLEMENTERING:
I løbet af dette år er den ny skolereform offentliggjort og når loven vedtages vil
alle skoler skulle etablere lignende muligheder for aktivitet og bevægelse, som vi
håber at få. Fremtidens skole bliver en skole, hvor eleverne bevæger sig mere og
lærer mere udenfor klasseværelsets borde og stole. En skolegård, der indbyder til
bevægelse og læring vil blive en fuldstændig integreret del af skolens kultur.
I den ny folkeskole, og i særlig grad i Frederiksberg kommune, er der fokus
på samarbejdet med verden udenfor skolen. Man ønsker, at skolen skal ud i
verden og verden skal ind i skolen. Der skal være et mere udbygget samarbejde
med musik- og billedskolen og de lokale idrætsforeninger. Skolen på Duevej
har igennem vores idræts-SFO i flere år haft samarbejde med lokale klubber,
som har tilbudt eleverne floorball, basketball, redskabsgymnastik og skoleskak.
Musikskolen underviser børnehaveklasserne hver uge og har desuden hold med
undervisning i spil på instrumenter.
Den tænketank bestående af 3 pædagoger og 3 lærere, som var en del af
projektprocessen, vil fortsætte sin virksomhed og have fokus på udvikling af nye
tiltag og aktiviteter i skolegården.
I forhold til det omkringliggende kvarter vil forankringen af skolegården som
offentligt byrum ske ved at udbygge skolens eksisterende samarbejde med
lokale foreninger til også at omfatte hele skolegården. De første skridt til dette
blev allerede taget i forbindelse med Åben skolegård i sommerferien. Det er også
intentionen at udvide netværket af foreninger, så endnu flere benytter skolegården
uden for skolens åbningstid.
I det almennnyttige boligområde Stjernen, som er beliggende ret tæt på
Skolen på Duevej, er der en boligsocial indsats. Denne skal også inddrages i
forankringen af skolegården, så skolegården også bliver et sted for beboerne på
Stjernen.
Endelig vil vi følge op på sommerens succes – Åben skolegård – og lave nogle
tilbagevendende events i de varmere måneder sammen med lokale foreninger.
Endvidere er det oplagt at lave events i den nye bevægelsesmotiverende
skolegård under Sundhedsdagene på Frederiksbeg, som altid finder sted i uge
37.
Vi har god erfaring allerede med samarbejde med lokale idrætsforeninger og
vores idrætsSFO. Foreningerne var med under sommerens Åben Skolegård, og
vi forestiller os, at vi sammen med de lokale foreninger kan etablere lignende
sommerarrangementer i fremtiden.
De enkelte klasser på skolen har organiseret forældre i trivselsgrupper, som står
for tre – fire arrangementer på et skoleår. Vi forventer, at de disse arrangementer i
fremtiden vil gøre brug af skolegården.
8_ DRIFT
KONKRETE IDÉER TIL AKTIVITETER OG PROGRAMMER I SKOLEGÅRDEN
-
Tænketanken fortsætter sit arbejde, og vil koncentrere sig om at udarbejde en strategi med konkrete idéer til forankring og implementering
-
Udarbejdelse af udendørs undervisningsforløb med konkrete aktiviteter til de forskellige årgang.
-
Implementere i årsplanen at mindst 15% af det samlede undervisningstimetal på skolen foregår i skolegården
-
Forpligtet udefrikvarter
-
En kickstarter-ordning, hvor personale igangsætter og faciliterer aktiviteter i skolegården, både i undervisningen og i frikvartererne
-
Mulighed for opmagasinering af lege- og spilleredskaber og rekvisitter i gården
-
Åben gymnastiksal i frikvarterne i vinterhalvåret
-
Gentage succesen ’Åben Skolegård’
-
Arrangere events i skolegården for områdets beboere, fx fællesspisning, fastelavn, julemarked, danseaftener o.l.
-
Udbygge skolens samarbejde med lokale foreninger
-
Inddrage det almennyttige boligområde Stjernen
Driftsøkonomi
Skolegården indgår i skolens almindelige budget for udvendig vedligeholdelse.
Skolen modtager et tilskud til vedligehold af kunstgræsbanen, hvor der er
offentlig adgang efter skoletid og i weekenderne. Når skolen bliver et byrum i
lokalområdet forventer vi, at vi på samme måde, kan få et bidrag fra kommunens
almindelige vedligehold af pladser og parker.
7_ ØKONOMI
9_ TIDS- OG HANDLINGSPLAN
Budget for projektets realisering
Fra skitseprojekt til implementering
A. ANLÆGSUDGIFTER
1. KLATRE-­‐VÆG-­‐MALERIET
Etablering af klatre-­‐væg-­‐maleriet
Etablering af maleriet
enhed
antal enhedspris
pris
i alt
Januar
2014
840.000
2. FLADEN
Etablering af grafik på asfalt
Lokale reparationer
sum
sum
1
0
200.000
100.000
200.000
0
200.000
3. ZONERNE
Junglen
Rydning bøgehække, asfalt og grus
Levering af muld
Etablering af plantebede
Etablering af træstier
Etablering af sand-­‐ og klippeområder
Etablering af lianer
sum
m2
sum
m2
sum
sum
1
300
1
50
1
1
85.000
100
100.000
1.000
30.000
30.000
85.000
30.000
100.000
50.000
30.000
30.000
325.000
Hoppebakken
Faldunderlag gummiasfalt
Trampoliner
Springgrav
Skaterkant
m2
sum
sum
lbm
400
1
1
25
1.000
120.000
20.000
5.000
400.000
120.000
20.000
125.000
665.000
Frugtlunden
Faldunderlag gummiasfalt
Siddetrin beton
Udekøkken med grill
Klatrenet
Hængekøjer
Fuglerede
Parkourbane
Sejloverdækninger
Bord-­‐bænkesæt
m2
m2
sum
sum
stk
stk
sum
stk
stk
360
40
1
1
2
1
1
3
10
1.000
1.500
40.000
100.000
8.000
20.000
100.000
4.000
2.000
360.000
60.000
40.000
100.000
16.000
20.000
100.000
12.000
20.000
728.000
Musiktorvet
Træterrasse
m2
300
1.000
Bænke
stk
20
2.000
Teknisk udstyr
sum
1
30.000
Udesløjdborde
sum
3
10.000
A. ANLÆGSUDGIFTER i alt ekskl. moms
B. OMKOSTNINGER
30% af håndværkerudgifter
I ALT ekskl moms
Ikke inkluderet i prisen:
Klatre/ opholdselement med lyddæmpning ved kunstgræsbanen
Lokale reparationer af eksisterende asfalt
Cykelparkering
Regnhaven og LAR generelt
Jorden er giftig stubbe ved indgangen
Terræn omkring udvidelsen af piramiden
300.000
40.000
30.000
30.000
400.000
3.158.000
947.400
4.105.400
PT
Maj
2014
Hovedprojekt
Projektforslag
PT
April
2014
Juni
2014
Juli
2014
August
2014
Udbud
Udførelse
Sep
2014
Følgegruppe
møde
600.000
240.000
Følgegruppe
møde
8.000
1.000
Marts 2014
Workshop
6. feb 2014
75
240
Offentliggørelse af
vinderprojekter
m2
m2
Februar
2014
PT
PT
Baseline
målinger
Udarbejdelse af plan for implementering af
organisatoriske forandringer via Tænketanken
PT
PT
PT = møder i projektteamet
Oktober
2014