1. No category

side 1 / DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN / Forskning
Brugen af mobiltelefoner, tablets og computere i frikvarteret betyder, børnene bevæger sig mindre, og at de har
sværere ved at koncentrere sig i timerne, viser en undersøgelse foretaget på 17 danske skoler. (Foto: Anne Prytz)
”Den tiltrækker os som en magnet”
Mobiltelefonen er en blandt flere barrierer som danske
skolebørn oplever for at være fysisk aktiv i frikvarteret
AF
Charlotte Skau Pawlowski
Ph.d. studerende ved
Institut for Idræt &
Bio­mekanik,
Syddansk Universitet.
Center for Interventions­
forskning. Centret er støttet
af TrygFonden og Kræftens
Bekæmpelse.
Forskning i relation til Drøn
på Skolegården er støttet
af Kræftens Bekæmpelse.
At være på mobilen og at spille computer
er nogle af de mest foretrukne aktiviteter i
danske skolegårde, viser en undersøgelse
foretaget på 17 danske skoler rundt om i hele
landet. Der er på samtlige 17 skoler foretaget
fokusgruppeinterviews med både drenge og
piger i 4. klasse (111 børn i alt) samt foretaget
observationer i frikvartrene (i alt 460 minutter). På 16 ud af de 17 besøgte skoler måtte
børnene bruge deres medbragte mobiltelefoner eller tablets i frikvarterene, og på fem
af skolerne måtte børnene spille computer.
Den generelle holdning blandt 4. klasses
eleverne var, at de var meget tiltrukket af at
bruge mobiltelefon, tablets og computer i
frikvarterene. Hovedparten af de adspurgte
drenge og piger, der havde lov til at bruge
enten mobiltelefon, tablet eller computer i
frikvarteret, brugte dem i stor stil til enten
at spille spil på, se YouTube filmklip på, høre
musik eller tjekke profilen på Facebook eller
Instagram. Men samtidig mente mange af
børnene også, at brugen af mobiltelefoner,
tablets og computere i frikvarteret betød, at
de fik mindre frisk luft, legede mindre sammen med andre børn, havde sværere ved at
koncentrere sig i timerne og at de bevægede
sig mindre i frikvarterene.
Der skal drøn på skolegården
Netop at øge børns fysisk aktivitetsniveau
i frikvarterene er omdrejningspunktet i interventionsprojektet Drøn på skolegården,
som alle 17 besøgte skoler er en del af. Bag
Drøn på skolegården, som er i sin spæde
opstart, står et partnerskab mellem Realda-
side 2 / DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN / Forskning
nia, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens
Bekæmpelse1.
Danske børns fysiske aktivitetsniveau er
faldende2, og et øget antal børn når ikke
op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger
om mindst 60 minutters fysisk aktivitet
hver dag3. Det påvirker ikke alene børnenes
sundhed, men også deres motorik, livsglæde og sociale kompetencer4-7. Tilmed viser
studier, at skolerelateret fysisk aktivitet
forbedre koncentrationen, opførslen samt
indlæringsevnen i undervisningen8 . Da børn
tilbringer en stor del af deres vågne tid i
skolen, byder skolen således som institutionel ramme på en unik mulighed for at fremme fysisk aktivitet blandt børn.
Børnene ønsker brugen af mobil­
telefon i frikvarterene reduceret
Den forholdsvis nye tendens med at medbringe og bruge mobiltelefon og tablet i
frikvarterene synes imidlertid at modvirke
børnenes fysiske aktivitet. Ikke kun blandt
de børn som sidder og bruger mobiltelefon,
tablet eller computer i frikvarterene, men
også blandt de børn som gerne vil lege og
bevæge sig. På nogle skoler fortalte, især
drenge, at de ofte havde svært ved at danne hold til fx fodbold fordi ”resten af dren­
gene de sidder bare og spiller og de gider
aldrig med ud at spille fodbold”. Andre børn
fortalte at de egentlig helst ville lege eller
spille boldspil i skolegården, men valgte at
sidde og kigge på inde ved computeren,
fordi vennerne gjorde det.
Til trods for at børnene følte sig tiltrukket
af mobiltelefonen og computeren var det
et overraskende fund, at rigtig mange børn
også tog afstand fra det. De oplevede selv
og gav klart udtryk for, at det forhindrede
dem i at være sammen, lege og spille bold.
De havde derfor selv erkendt, at det var
nødvendigt at begrænse brugen af mobiltelefon og computer i frikvarterene. På en
række af skolerne mente børnene, at der
burde gennemføres restriktioner for brugen
af mobiltelefon og computer i frikvarteret i form af fx det de på en skole kaldte,
skærmfrie dage eller skærmfrie frikvarterer.
På andre skoler mente børnene at de var i
deres ret til at bruge deres medbragte mobiltelefon i frikvarterene, fordi de fandt det
nødvendigt at kunne komme i kontakt med
folk. De mente imidlertid, at flere legefaciliteter i skolegården ville begrænse brugen
af skærmen.
Flere barrierer hæmmer børnenes
fysiske aktivitet i frikvarteret
Manglende faciliteter til leg og bevægelse
var netop en anden meget udbredt oplevet barrierer for fysisk aktivitet. Drengene
savnede flere og bedre fodboldrelaterede
faciliteter såsom bolde, større mål og græs
samt klatrefaciliteter, forhindringsbaner og
faciliteter til parkour og skateboard, mens
pigerne i højere grad savnede almindelige
gynger, redegynger, vipper samt mindre
huler og hytter.
Hvor brugen af mobiltelefon og
computere i frikvarterene er relativt
nye barrierer for børnenes fysiske
aktivitet, er manglende faciliteter,
pladsmangel, konflikter samt vejret
velkendte barrierer for fysisk aktivi­
tet i frikvarterene i den nationale og
internationale litteratur på området.
Ligeledes oplevedes manglende plads i
skolegården som en barriere for fysisk aktivitet, fordi mange børn på samme sted
skabte kamp om pladsen og konflikter. Børnene oplevede mange konflikter i frikvarterene, ikke kun i de mindre skolegårde, men
generelt i forbindelse med holdspilsaktiviteter, hvor dannelse af hold, opretholdelse
af regler og betydningen af at vinde skabte
tidskonsumerende konflikter specielt blandt
drengene. Børnene udpegede hermed ligeledes konflikter som en væsentlig barriere
for fysisk aktivitet.
Vejret var tilmed en meget udbredt barriere for fysisk aktivitet på tværs af skolerne. Børnene havde ikke lyst til at lege
ude i dårligt vejr, hvilket skolerne i høj
side 3 / DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN / Forskning
grad understøttede med indeordninger på
regnvejrsdage og i vinterhalvåret. På fire
skoler havde børnene imidlertid mulighed
for at være fysisk aktive indendørs fx i gymnastiksalen i frikvarteret, hvilket børnene
generelt efterspurgte især i dårligt vejr.
Hvor brugen af mobiltelefon og computere
i frikvarterene er relativt nye barrierer for
børnenes fysiske aktivitet, er manglende faciliteter, pladsmangel, konflikter samt vejret
velkendte barrierer for fysisk aktivitet i frikvarterene i den nationale og internationale
litteratur på området.
Resultaterne fra denne undersøgelse vidner
om, at bedre muligheder for fysisk aktivitet
på skolerne bør ske via flere samtidige indsatser, hvor både de fysiske, sociale samt
ikke mindst de organisatoriske rammer i højere grad skal understøtte og imøde­komme
børnenes ønsker og behov.
Søren:
Jeg synes nogle gange det er lidt ærgerligt at alle sidder nede ved computerne.
Lasse:
Ja det er lidt irriterende.
Marie:
Ja også mig.
Søren:
Jeg er faktisk den eneste der render rundt udenfor mens alle de andre sidder og
spiller computer.
[…]
Lasse:
Man er jo ikke rigtig sammen i klassen på samme måde og det er mega kedeligt.
Søren:
Så bliver det sådan lidt delt op. Dem der er ude og dem der sidder ved
computerne. Det er også sådan at det tit er en der sidder ved computeren og så
sidder der 5 rundt om der bare sidder og kigger på i hele frikvarteret. Det er spild
af tid og sidde og kigge på den der skærm og se youtubevideoer som man lige så
godt kan se derhjemme.
Marie:
Jeg synes det er en dårlig regel.
Lasse:
Ja, jeg synes man skulle lave om så man måtte komme ind [til computerne] i det
store [frikvarter] og i det lille [frikvarter] der var det lukket […]. Jeg synes måske
bare at man skulle afskaffe computeren fordi man har jo så lidt tid til at være
udenfor og lege lidt.
Referencer
1. Læs mere om projektet på www.droen.dk
2. Rasmussen M, Due P. Skolebørnsundersøgelsen
2010. Copenhagen: Forskningsprogrammet for
Børn og Unges Sundhed, Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2011.
3. World Health Organization. Global Recommendations on Physical Activity for Health. Geneva,
Switzerland: World Health Organization, 2010.
4. Rothon C, Edwards P, Bhui K et al. Physical activity and depressive symptoms in adolescents:
a prospective study Bmc Med 2010;8.
5. Tobias JH, Steer CD, Mattocks CG et al. Habitual
levels of physical activity influence bone mass
in 11-year-old children from the United Kingdom:
Findings from a large population-based cohort
J Bone Miner Res 2007;22:101-109.
6. Lubans DR, Morgan PJ, Cliff DP et al. Fundamental Movement Skills in Children and Adolescents Review of Associated Health Benefits
Sports Med 2010;40:1019-1035.
7. Andersen LB, Harro M, Sardinha LB et al. Physical activity and clustered cardiovascular risk in
children: a cross-sectional study (The European
Youth Heart Study) Lancet 2006;368:299-304.
8. Biddle SJH, Asare M. Physical activity and mental health in children and adolescents: a review
of reviews Br J Sports Med 2011;45:886-895.