Vallensbæk Strands Vandforsyning, amba. Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 12. maj 2014 kl. 13:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: 1 Godkendelse af referat fra mødet den 7. april 2014. 2 Formandens orientering 2.0 vandværk og boringer: - fredag 25.april 06:40 alarm trykfald ved udpumpning, en pumpe uvirksom, da den havde "tabt" vandet, nødvand etableret, og pumpen aktivet og i arbejde igen kl. 07:50 - nødvand nedlukket - tilbud om arbejdsplatform i/og omkring vandværkets "vandtårn" kr. 32.315,- tilbud accepteret og arbejdet iværksat. - nedbrud af boring 6 (Toftevej) en kortslutning i pumpen torsdag den 8. maj kl. ca. 20:30 - "købevand" fra HoFor aktiveret. Pumpen er ombyttet mandag den 12. maj. - Vandmyndigheden har overfor ejeren af Bækkeskovej 25 indskærpet påbuddet om etablering af en af vandforsyningen godkendt målerbrønd, og at arbejdet skal være udført senest den 21. marts 2014 - ellers vil vandmyndigheden foretage anmeldelse til politiet - vandmyndigheden er rykket for status i sagen. - formanden har gennemgået det lovpligtige hygiejnekursus og bestået den af FVD godkendte prøve i henholdt til kravene i lovbekendtgørelse nr. 132 om kvalitetssikring af almene vandforsyningsanlæg - . - dagsorden for generalforsamlingen er indrykket på vor hjemmeside og i lokalaviserne samt Vallensbæk Nyt. Årsregnskab og revisionsprotokollat samt beretningen er også udlagt på vor hjemmeside. - der er indkommet 2 forslag til vor generalforsamling, der vedhæftes - kassereren bestiller øl, vand og sandwiches. 2.1 Vandmængder : april 2014 . - udpumpet 17.450 m3 heraf købt 19 m3 (0,10 %) vandkøb foretages en gang om ugen for at vandet i købe-/nødledningen forbliver friskt og klar til brug - det giver en besparelse på køb af vand fra HOFOR på ca. kr. 30.000 pr. måned. 2.2 Lækager og ledningsarbejde:. - mandag 6. april 2014 meddelelse med foto fra spildevandscentralen med vedhæftet foto, der viste, at en vandforsyningsledning Ø90 delvist var "skudt gennem" en kloakstikledning til ejendommen - Risingevej 55 - en opgravning viste at det var korrekt. Det er formentlig sket i forbindelse med nyanlæg/ledningsrenovering i 2006. Vandforsyningen må afholde omkostningerne til udbedringen af skaden. - fredag den 11. april læk på stikledning Gaunøvej 14 - skaden udbedret. - torsdag/fredag den 1. og 2. maj 2014 foretaget lækagesøgning i distrikt 5, hvor indtil nu er konstateret 3 lækager - alle på stophaner/ jordledninger: Skærsøvej 9 og 24 samt Selsøvej 64. Skærsøsøvej 24 er der også opført en tilbygning henover jordledningen Selsøvej 64 er udbedret og en målerbrønd er installeret - lørdag den 10. maj lækage/defekt stophane konstateret Nordfeldtvej 29 - mandag den 12. maj udskiftning af skydeventiler Hyttevænget og Hytte- svinget samt udskiftning af diverse dæksler og spindlerne til ventilerne. 3.0 Kassererens orientering 3.1 revideret årsregnskab for 2013 3.2 Evt. debitorer. 4.0: 5-0: 5.1 orientering fra fast arbejdsgrupper: - ingen Udviklingsinitiativer: Ny Boring Toftevej - nedlægning af råvandsledning er færdig: - færdigmeldinger på grave tilladelse er accepteret og garantiperioden ( 2 år) er startet. 5.2 Salg af vandværksgrunden på Vejlegårdsvej. - grunden forsøges solgt ved benyttelse af mægler til en "fornuftig pris". der foreligger en fornyet fortolkningen for betaling af moms ved salg af grunde, hvorfor vi skal have undersøgt muligheden ved vor revisor Nybolig Vallensbæk forsøger at sælge grunden der er afgivet bud, men ikke noget acceptabelt bud. 6.0 Henvendelser fra andelshavere/sager:. 7.0 Næste mødedato : 16. juni 2014 . 8.0 Eventuelt. Vallensbæk Strand, den 11. maj 2014. Børge Ravn formand Vallensbæk Strands Vandforsyning, a.m.b.a. Bestyrelsesmøde, mandag, den 12. maj 2014, kl 19:00, hos formand Børge Ravn, Gavnøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand. Til stede var: Børge Ravn, Liselotte Pedersen, Knud Hansen, Mogens Sørensen og Bent Olsen. Følgende kan tilføjes iht, dagsordenen: Ad. pkt. 1 Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 7. april 2014. - Godkendt. Ad. pkt. 2 Formandens orientering. 2.0 Vandværk og boringer. - Alarm. Fredag, den 25. april kl. 06:40, indgik der en alarm fra pumpe nr. 1, grundet trykfald, ca. 1,8 bar mod normalt 3,8 bar, ved udpumpning. Pumpen var uvirksom p.gr. a, at den har ”tabt” vandet, og derved er” løbet” tør/varm. Nødvand blev etableret, og pumpen var igen aktiv kl. 07:50, hvorfor der blev lukket for nødvandet. - Vandværket. I forbindelse med opgradering af vandværket bl.a, mht, ”vandtårnet” har Vandforsyningen modtaget et tilbud på en arbejdsplatform på kr. 32.315 – et tilbud, som blev accepteret. Arbejdet er iværksat. - Nedbrud. Torsdag, 8. maj 2014, kl. ca. 20:30, blev det konstateret, at pumpen i boring nr. 6, (Toftevej), var kortsluttet. ”Købevand” fra HOFOR blev aktiveret. Pumpen er, mandag, den 12. maj, ombyttet. - Bækkeskovvej 25. Indskærpet påbud. Jf, bl.a, bestyrelsesreferat af 23. februar 2014, pkt. 2.2, afsnit 5, fremgår det, at et af Vandforsyningen meddelt påbud om etablering af en af Vandforsyningen godkendt målerbrønd på ejendommen, ikke er efterkommet. Vandmyndigheden i Vallensbæk kommune, har fået sagen overdraget mhp, effektuering af det af Vandforsyningen meddelte påbud, evt. med en politianmeldelse i medfør af Vandforsyningsloven. Vandmyndighedens fastsatte frist udløb den 21. marts 2014. Vandforsyningsloven giver mulighed for at idømme andelshavere dagbøder, hvis påbuddet ikke følges. Vandforsyningen er vidende om, at påbuddet pt, ikke er efterkommet. Vandmyndigheden er forespurgt mht, evt. status i sagen. Pt. er der intet nyt i sagen. - Kursus. Formanden har gennemgået og bestået det 3 dages obligatoriske og lovpligtige kursus - prøve i hygiejne, godkendt af FVD, (Foreningen af Vandværker i Danmark), iht, til kravene i lovbekendtgørelse nr. 132, om kvalitetssikring af almene vandforsyningsanlæg. - Dagsorden for generalforsamling. Dagsordenen er indrykket på Vandforsyningens hjemmeside, samt i lokalaviserne. - Årsregnskab og revisionsprotokollat. Disse samt formandens beretning er også lagt på Vandforsyningens hjemmeside. - Forslag fra andelshavere. Der er rettidigt indkommet 2 forslag til Vandforsyningens generalforsamling. Forslagene er udsendt til bestyrelsen – vedlægges. - Forplejning. Kassereren bestiller forplejning til generalforsamlingen i form af sandwich, øl og vand. Ad. pkt. 2.1 Vandmængder: April 2014. - Udpumpet i alt 17.450 m3, heraf er der indkøbt 19 m3 (0,10 %), hovedsageligt p.gr.a, udluftningsvand. - Vandkøb. Vandkøb foretages én gang om ugen for, at vandet i købe/nødledningen forbliver friskt og klar til brug. Det giver Vandforsyningen en besparelse på køb af vand fra HOFOR, på ca. kr. 30.000 pr. md. Ad. pkt. 2.2 Lækager og ledningsarbejder: - Risingevej 55. Mandag, den 6. april 2014 modtog formanden en meddelelse fra Spildvandscentralen med vedhæftet foto, som sandsynliggjorde, at Vandforsyningen med en vandforsyningsledning, Ø90, delvis har ”skudt” igennem en kloakstikledning i beton, på ejendommen. Formanden oplyste, at uheldet formentlig er sket i forbindelse med nyanlæg/ledningsrenovering i 2006. Vandforsyningen afholder udgifter til udbedring af skaden. - Gavnøvej 14. Fredag, den 11. april 2014, konstateredes der en læk på stikledningen. Skaden udbedret. - Lækagesøgning. Torsdag, den 1. maj, og fredag, den 2. maj 2014, blev der foretaget lækagesøgning i distrikt 5, hvor der indtil nu er konstateret 3 lækager – alle på stophaner/jordledninger, ejers ansvarsområde, på Skærsøvej 9 og 24, samt Selsøvej 64. Skærsøvej 24. Der er endvidere, uhensigtsmæssigt, opført en tilbygning oven på jordledningen. Andelshaveren oplyser, at der pt. er rejst en forsikringssag på dette m.m. Selsøvej 64. Lækagen udbedret, og en ny målerbrønd er etableret. - Nordfeldtvej 29. Lørdag, den 10. maj 2014, blev der konstateret en lækage/defekt stophane. - Hyttevænget/Hyttesvinget. Mandag, den 12. maj 2014, er der blevet udskiftet skydeventiler, div. dæksler og spindlerne til ventilerne. Ad. pkt. 3.0 Kassererens orientering. 3.1 - revideret årsregnskab for 2013. Årsregnskabet blev udleveret og gennemgået. 3.2 - Evt. debitorer. Kassereren oplyste, at der kun er få udestående fordringer tilbage. Ad. pkt. 4.0 Orientering fra faste arbejdsgrupper. - Ingen. Ad. pkt. 5.0 Udviklingsinitiativer. Ad. pkt. 5.1 Ny boring på Toftevej – nedlægning af råvandsledningen er færdig. - færdigmeldinger på gravetilladelse m.m, er accepteret og garantiperioden på 2 år er begyndt. Ad. pkt. 5.2 Salg af vandværksgrunden på Vejlegårdsvej. - Moms. Vandforsyningens revisor undersøger, om der foreligger en ny fortolkning for betaling af moms ved salg af grund(e). Fa. Nybolig, som forsøger at sælge grunden, har modtaget et bud, som ikke var acceptabelt, så bestyrelsen har afslået buddet. Ad. pkt. 6.0 Henvendelse fra andelshavere/sager. - Se ovenstående punkt 2.0, afsnit 8. - Formanden orienterede bestyrelsen, om de modtagne 2 forslag - vedhæftet Ad. pkt. 7.0 Næste mødedato. - Tirsdag, den 17. juni 2014. Ad. pkt. 8.0 Eventuelt. - Intet. Vallensbæk, den 13. maj 2014. Bent Olsen Sekretær
© Copyright 2024