1. No category

D
R
O
R
O
F
Landsbyplaner
Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for
Esbjerg Kommunes større landsbyer.
Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet
alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne,
i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund
for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af
landsbyerne.
Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes
udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende
landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk,
så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte
landsbys helt særegne præg.
Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større
byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre
mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her
og nu.
Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi
op på planerne til en realisering af de mange idéer, men
man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden
mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en
realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet
nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om
tilskud.
Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed
bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier
og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes
landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt
egne indbyggere som blandt kommende tilflyttere, men også
af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som
selvstændige levedygtige samfund.
Landsbyplanens planmæssige konsekvenser
Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte
planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og
mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne
i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages
op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer
af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget
på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den
gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere
kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt
andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder og om der
er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport,
gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundene har en
så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt.
I forbindelse med kommende budgetlægninger og
planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også
være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i
landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,
Landsbyplanens opbygning
Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens
historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved
byen bliver beskrevet.
Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor
udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres;
og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede,
indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og
visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er
udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en
konkret ansøgningssammenhæng.
Bagerst i landsbyplanen findes bilag, der beskriver mulige
bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og
gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse
over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal
arbejdes videre med indsatsområderne.
Endelig findes en samlet oplistning over alle de forslag og
idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende
workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være
praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre
med byens fremtidige udvikling.
Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med
den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere
fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne
konsulentvirksomheder.
Landsbyplanen for Varming / Skallebæk er udarbejdet af Esbjerg Kommune og Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL i
et tæt samarbejde med følgegruppen udpeget af borgerne i Varming / Skallebæk.
2
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
Indhold
Forord
2
Historie
4
Karakteristik
6
Landskabsanalyse
8
Byanalyse
10
Indsatser
12
Indsatsområde 1
Stiforløb
14
Indsatsområde 2
Varmingvej, Stavnagervej og området
ved Skallebækhus
16
Indsatsområde 3
Bevaringsværdigt miljø - gårdene og byens rum
18
Bilag 1 - Beskyttet natur
22
Bilag 2 - Bindinger
24
Bilag 3 - Støttemuligheder
26
Bilag 4 - Noter fra workshop
27
Varming / Skallebæks følgegruppe bestod af:
Søren Mulvad, Preben Poulsen, Janne Nielsen, Carsten
Rask, Brian Johannesen og Anni Hansen
E
I
R
O
T
S
I
H
Varming er en meget velbevaret landsby, både med hensyn til
bebyggelsen som helhed og de enkelte bygninger. Landsbyen
er et klart eksempel på en vejrandby langs vejene Varming
Vesterby og Stavnagervej, som er placeret langs en østvestgående indlandsklit. En tæt række af større gårde markerer
mod syd kanten ud mod landskabet; nord for vejen ligger
mindre huse, hvoraf et enkelt er opført som gendarmhus i
grænsetiden.
Gårdrækken på Varming Vesterby rummer flere gamle og
velbevarede gårde, således er nr. 23 byens ældste gård
oprindelig fra 1600. Den oprindeligt firlængede gård har nu
kun stuehus og to korte sidelænger. Også nr. 9, 19 og 25 er
fine huse. Nr. 35 adskiller sig fra Varmings øvrige bygninger
ved at være en villa i stil med villaerne langs Kurveholmen i
Ribe. Ved den østlige indkørsel til byen ad Stavnagervej er
der et fint, oprindelig stråtækt hus, nr. 33, der nu fremstår
stærkt istandsat. Ligeledes ligger gården, Varmingvej 28, flot,
når man ankommer ad den sydlige indkørsel til landsbyen fra
Skallebæk.
Generelt bærer de gamle huse præg af, at der bor og
arbejder mennesker, men funktionsskiftet fra landbrug til andre
anvendelser giver gårdrækken et andet udtryk; det større
dyrehold med lyde og lugte er fraværende. Det skal også
tilføjes, at bevoksningen i nyere tid er øget markant, hvilket i
høj grad slører indtrykket af gårdrækken. En beboer har fortalt,
at der omkring 1875-80 kun skulle have været et træ i byen,
og det var en hyldebusk.
Seem sogn ses på det gamle kort (1899) at have kirken
liggende mellem de to betydende landsbyer Høm og Varming.
Sydvest for kirken ligger landsbyen, der dog fremstår med
en mere åben struktur end Høm og Varming, men med
smedje, skole og andelsmejeri (oprettet 1912). Både Høm
og Varming er i Traps Danmarksbeskrivelse 2. udg. anført
med biskoler, mens 3. og 4. udg. angiver skoler. En km syd
for Varming ligger Skallebæk (1432 Schalebech Mølle) ved
Ribe-Haderslev landevejen, hvor Seem-Varming skole opført
1942 (arkitekt Jac. E. Kjær) er placeret, den tidligere skole
fra 1872 lå langs Haderslevvej. Her har tillige ligget kro og
smedje. Skallebæk har således rummet en del af de funktioner,
der ellers skulle forventes at forefindes i en landsby. Hvad
angår købmandshandel har såvel Varming som Skallebæk
ligget inden for købstaden Ribes læbælte, hvilket begrænsede
handelsmulighederne til høkervirksomhed. Brugsforeningen i
byen blev etableret i 1908, men er nedlagt.
4
Landsbyens udvikling har bestået i en udbygning med
beboelseshuse. Antagelig skal årsagerne til denne udvikling
søges i et ønske om at flytte til landlige omgivelser kombineret
med den korte afstand til Ribe. Den nyere bebyggelse, der
ligger op ad bakken på nordsiden af vejen, bliver – måske
i konsekvens af niveauforskellen, måske grundet en mere
tilbagetrukket byggelinie – relativt diskret. Det allermest
karakteristiske ved byen er, at der ikke er nogen specielt
markante huse. Det er helheden med den uforstyrrede række af
bevaringsværdige gårde, der udgør et fint helstøbt kulturmiljø.
I den modsatte ende af byen, ud ad Stavnagervej, har de
efterhånden få aktive landbrug haft god plads til at udvide
med de stadigt større driftsbygninger uden at denne udvikling
har haft nogen negativ indflydelse på helheden.
Kilder:
Trap 5. udgave, 1965 Ribe Amt
Links
Seem lokalhistoriske Arkiv
http://www.ral.lokalarkiver.dk/kode/visning.asp?arkiv=Histor
isk+Arkiv+i+Seem+Sogn&Submit=S%F8g
Sognekort over Seem Sogn 1860
Sogn:
Herred:
Dato for udskrift:
Amt:
Kortets gyldighedsperiode:
Kortet er printet i målestok:
Det tidligere gendarmhus Stavnagervej 33 (Foto historisk Atlas
Ribe)
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
Kortets oprindelige målestok:
Tegnet/Trykt:
Elmegård på Varming Vesterby 25 er opført 1755. Foto
omkring 1940. (Foto fra Historisk Arkiv i Seem Sogn)
Elmegård på Varming Vesterby 25. Foto omkring 1950-60.
Længen til venstre er nu nedrevet, og stråtaget er udskiftet
med eternit. (Foto fra Historisk Arkiv i Seem Sogn)
Varming / Skallebæk Høje målebordsblade omkring 1899
Stavnagervej 37 omkring 1875. Bemærk de få, ikke særligt store
træer. (Foto fra Historisk Arkiv i Seem Sogn)
Varming / Skallebæk Lave målebordsblade omkring 1945
Skallebæk Kro, foto fra ca. 1875 (Foto fra Historisk Arkiv i
Seem Sogn)
Seem-Varming-Skallebæk skole, opført 1872 (Foto fra Historisk Arkiv i Seem Sogn)
VARMING / SKALLEBÆK
LANDSBYPLAN
5
K
I
T
S
I
R
E
T
KARAK
Varming og Skallebæk er to mindre landsbyer øst for Ribe
ved Ribe Ådal. Byerne er en del af Seem Sogn, der desuden
består af bebyggelserne Seem og Høm.
Byerne ligger i et spektakulært landskab med Ribe Ådal mod
vest, indlandsklitterne mod nord, heden mod øst og Munkesø
mod syd. Disse omgivelser er også med til at gøre stedet til
noget ganske særligt.
Mod syd kommer dyrkningslandskabet ind i byen ved mindre
grønninger i Varmings midte, hvor Stavnagervej og Varming
Vesterby mødes.
Varming er en typisk vejrandby, som ligger langs de to veje
Stavnagervej og Varming Vesterby. I byen er der en del ældre
bebyggelser, som giver byen sin egenart og skønhed, især
ved Varming Vesterby er byen noget helt særligt. Byen består
primært af beboelse, og der er ganske få landbrug tilbage.
Beboerne i byen er typisk folk fra Ribe, der er flyttet ud.
Ved Haderslevvej ligger Skallebæk. Byen ligger omkring det
kryds, der er opstået ved Haderslevvej og Varmingvej. Byen
har tidligere indeholdt servicefunktionerne i tilknytning til de
to byer. Heriblandt kan nævnes skole, kro, mølle, smedje og
købmand. Skolen er omdannet til beboelse og medborgerhus.
Kroen og møllen er i dag indrettet til beboelse.
6
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
Byernes data
Både Varming og Skallebæk er i Kommuneplan 20102022 udlagt som landsbyer, hvilket betyder, at der kan
ske en moderat udbygning, der tager udgangspunkt i
landsbyernes struktur, bygningsmiljø og bevaringsværdier,
og hvor nærheden til det åbne land er en bærende kvalitet.
Landsbyernes potentiale for turisme bør også overvejes i
udbygningen. Landsbyerne er beliggende i landzone.
Omkring Varming er der udpeget et område som
bevaringsværdigt miljø. Indenfor denne afgrænsning må
der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til
fastholdelse af den bevaringsværdige helhed.
I byerne er der i dag få servicetilbud og erhverv tilbage. I
Varming er der to større gårde tilbage i byen samt savværket.
I Skallebæk ligger medborgerhuset Skallebækhus ved den
nedlagte skole. Syd for Skallebæk ligger Ribe Golfklub samt
AMU centret, der begge bidrager til trafik ned ad Munkevej.
Varming Vesterby
Den nye og gamle gård i det åbne landskab ved Varmingvej
Beplantning ved Varmingvej
Dyrkningslandskabet ligger tæt på byerne
Skallebækhus - byens samlingssted
Bebyggelse fra omkring 1980’erne i Varming
Fra Varming via Varming Vesterby ind til Tange Skov er der 6
km til Ribe. På cykelstien langs Haderslevvej er der 8 km til
Ribe.
E
S
Y
L
A
KABSAN
LANDS
Varming og Skallebæk ligger på hedesletten på kanten af
Toftlund bakkeø, der stiger op sydøst for Munkesø.
I landskabet findes rigtig mange naturtyper, hvilket er
særegent for stedet. I nærhed af de to byer findes der enge,
mose, hede, overdrev, sø, å og skov, hvilket er ret usædvanligt
for så lille et område. Desuden findes en række indlandsklitter,
som med deres særprægede topografi og anderledes flora er
med til at præge landskabet.
Fra de to byer er der flotte kig til ådalen, hvor man kan se
helt ind til Ribe. Ribe ådal er udpeget til Natura 2000 område
(uddybning af begrebet findes under bilag1). I dette område
er der en række restriktioner for udvikling.
I landskabet omkring byerne er der en række levende hegn,
hvilket pakker byerne ind især ved Varming. Hegnene ligger
primært i en nord syd gående retning. Hegnenes retning sikrer
et kig til landskabet fra byen, men gør det svært at opleve
byen, når man kommer fra Obbekær mod nord. Varming
opleves desuden slet ikke, når man kører på Haderslevvej, og
man undrer sig over den lille bebyggelse ved Skallebæk.
Ved Munkesø er der også sket en udvikling, og søen har både
været større og mindre end den er i dag. I 1100 tallet lå der
et munkekloster på næsten samme sted som hvor ’Munkgård’
ligger i dag.
I 1869 blev 40 hektar af søen tørlagt, det tørlagte areal
blev brugt til at bjerge hø. En del af søen blev genskabt i
1930’erne, dog ikke til fuld størrelse. Søen er naturfredet i
1966.
I Varming er der et terrænspring i landskabet, som medvirker
til mere eller mindre stejle skrænter langs Varming Vesterby
og Stavnagervej. Den ældste del af bebyggelsen har placeret
sig syd for skrænten i lavningen og nyere bebyggelse på
højderyggen. Skrænten i landskabet gør, at man primært
har kig mod syd og ikke mod nord, da skrænten skygger for
udsynet.
Indlandsklitter nord for Munkesø
Landskabet i området har en historie at fortælle, da der er
sket en udvikling i landskabets udseende over årene. Omkring
1200 tallet blev der dannet en sø ved vest for Varming i Ribe
ådal pga. opstemningen af åen ved Ribe. Denne sø blev til
Varming Sø, som over årene efter sigende har budt på et rigt
dyreliv både i form af fisk og fugle. Søen er dog sidenhen
forsvundet, da den har fungeret som sandfang for Ribe Å.
I dag er der imgen spor af søen, men området er stadig i
perioder forholdsvis vådt.
Varming Vesterby er omgivet af grønt. Dette ville normalt
være et stort plus, men i dette tilfælde er det med til at svække
byens oprindelige karakter. Hvor det tidligere var typisk for
en gård at have åben forhave uden hæk og kun med ganske
få træer, er det i dag svært at se de oprindelige gårde pga.
hække og store træer. Gårdene langs Stavnagervej ligger
mere åbent, og det er nemmere at se de flotte gårde, når
man kører gennem byen.
Der er grønne rabatter i stort set hele byen både i Varming og
Skallebæk. Nogle steder er der dog anvendt grus, hvilket er
med til at svække landsbykarakteren.
Syd for Skallebækhus ligger der en mindre legeplads med
borde-bænke sæt. Dette er byens eneste grønne fællesrum.
Ved Varming Vesterby er et åbent privat areal hvorpå der er
opsat fodboldmål.
8
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
Terrænspring ved Varming Vesterby
BESKYTTET NATUR
Omkring Varming-Skallebæk ligger der en række
beskyttede overdrev-, hede-, mose- og engarealer ved
Stavnager Hade, Varming Hede og indlandsklitten nord
for Varming. Ribe Ådal er udpeget til internationalt
naturbeskyttelsesområde.
Desuden er der skovbeskyttelseslinier omkring
skovbeplantningerne ved Stavnager Hede og Varming
Hede.
Se mere om beskyttet natur i ’Bilag 1 - Beskyttet natur’
Ribe Å
Munkesø
E
S
Y
L
A
BYAN
I Skallebæk er der kun ganske lidt bebyggelse. Byen
består af både ældre og lidt nyere boliger. De mest
markante bebyggelser i byen er den gamle landevejskro
ved Haderslevvej, den gamle mølle samt de gamle
skolebygninger.
Skallebæk: I kanten af Skallebæk ligger området ved den
gamle skole. De oprindelige skolebygninger er omdannet til
boliger og medborgerhuset Skallebækhus, som er opført som
en fjerde længe på et senere tidspunkt end resten af skolen.
Den gamle skole er en bevaringsværdig bygning.
Det åbne land: Mellem Skallebæk og Varming er der en
åben strækning, som tillader kig til det åbne land. Dog er der
et massivt læhegn på vestsiden af Varmingvej, som blokerer
for udsigten til ådalen på den del af vejen. I området ligger
desuden de fire markante gravhøje, samt en mod øst der
er skjult af beplantning. Mod øst er der indrammede kig til
dyrkningslandskabet.
Ved indkørslen til Varming fra syd ser man to trelængede
gårde der ligger i dyrkningslandskabet. Den ene gård er en
ældre gård, der er fint renoveret, og det oprindelige udtryk
er bevaret. Den anden gård er forholdsvis nybygget, men har
formået at indpasse sig i landskabet og den lokale byggeskik,
så den ikke virker fremmed.
De gamle bevaringsværdige gårde: I Varming er
den ældste bebyggelse placeret langs Stavnagervej og
Varming Vesterby. Bebyggelsen er lagt ud mod engene væk
fra skrænten i landskabet. Bebyggelsen dateres helt tilbage
til 1600 tallet og det er yderst sjældent at finde så stor en del
af oprindelige gårde i en landsby. I Esbjerg Kommune findes
det tilsvarende kun i Vester Vedsted. De bevaringsværdige
gårde bærer en del steder præg af forfald, og nogle steder
en ikke bygningsmæssigt historisk korrekt istandsættelse af
ejendommene. Det er imidlertid disse gårde, der rummer
potentialet til at gøre Varming noget særligt, hvis de ses i en
større sammenhæng og renoveres med et øje for det samlede
kulturhistoriske landsbymiljø.
Midt i rækken af de gamle gårde ligger en større gård.
Gården er en meget stor struktur på strækningen, som ellers
er præget af mindre gårde.
Den sidste bevaringsværdige bygning langs Stavnagervej
mod øst har fungeret som gendarmhus, da Varming lå ved
grænsen til Tyskland.
De mindre gårde fra ca.1900: Nord for Varming
Vesterby og Stavnagervej er der to områder med gårde fra
omkring 1900 tallet. Disse gårde er bygget, hvor kanten i
landskabet igen er i niveau med vejene.
10
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
Parcelhusene: Mellem de mindre gårde ligger to mindre
områder med parcelhuse fra omkring 1970-1990. Begge
områder er lagt ovenfor kanten. Da parcelhusene ligger
højere end den resterende bebyggelse, fornemmes de ikke
umiddelbart i bybilledet, hvilket er positivt, da de kun i mindre
grad påvirker oplevelsen af den bevaringsværdige række af
gårde.
Savværket: Midt mellem de to parcelhusområder ligger
savværket samt en enkelt ældre bebyggelse. Savværket
markerer sig fint ved krydset med en fin forplads med et stort
træ. Man fornemmer der på et tidspunkt har været en form for
centrum her.
Byens infrastruktur
Der er to primære veje i området. Den ene er
hovedlandevejen Haderslevvej den anden er Varmingvej/
Stavnagervej, der benyttes som genvej på ruten Tønder-RibeRødding. I tilknytning til disse to veje kobler der sig mindre
veje. Blandt andet Varming Vesterby (Boligvej), Munkevej
(med forbindelse til Ribe Golfbane).
Den store gård i Varming
Savværket - ved krydset i Varming
Den gamle skole
Nyt boligbyggeri i kanten af Varming
Der er en række landskabelige stier i området, desværre er
de i dag ikke sammenhængende, og man får fornemmelsen
af at gå ud og hjem i stedet for rundt. I forbindelse med
Munkesø er der en sti i forbindelse med parkeringspladsen
ved AMU centret. Nord for Varming er der udlagt trampestier
til indlandsklitterne.
Fra Haderslevvej kan man komme ind til Stavnager Hede og
stierne er oplagte til mountainbiketure.
Ved Varming Vesterby fortsætter vejen som en sti
(Ansgarruten), der går helt ind til Ribe via Skydebanevej.
Varming er desuden koblet op på Ansgarruten, som løber
fra Immervad Bro ved Skovby til Ribe. Ruten fungerer som
cykelrute, hvor historien, landskabet og forbindelsen til
Ansgars gerninger fortælles.
BINDINGER
Ved Skallebæk ligger gravhøjene som alle er underlagt
bindinger for fredede fortidsminder. Hvilket betyder der
ikke må dyrkes på højene samt at de skal holdes fri for
træer og buske.
Ved Munkesø ligger der en landskabsfredning der
fungere som en binding for hvad der kan lade sig gøre i
området
Se mere om bindinger i ’Bilag 2 - Bindinger’
Den gamle kro i Skallebæk
R
E
S
T
A
S
IND
Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profil og
inspiration til en fremtidig udvikling. Ideerne og forslagene
skal betragtes som Varming-Skallebæks borgeres ønsker til
forbedringer.
Vision Varming-Skallebæk
Byerne ligger i et smukt og ret forskelligartet landskab lige
udenfor to af Danmarks store turistattraktioner Ribe by og
Vadehavet. Det skal byerne udnytte, de skal gøre sig selv
synlige på det lokale verdenskort og få trukket ikke bare
folk fra Ribe, men også turister ud til den kulturhistoriske og
naturprægede perle.
Denne tiltrækningseffekt bør ske på to fronter. Den ene ved
at fortælle om landskabet omkring byen og de udflugtsmål,
der ligger her. Den anden ved skabe et særligt miljø i byen,
der fortæller byens lange historie både ved at skabe et
indbydende byrum, men også ved at renovere og værdsætte
de bygninger og vejmiljøer, der allerede er.
For at Varming-Skallebæk skal blive en endnu større succes og
tiltrække endnu flere beboere, er det vigtigt at sætte fokus på
alle de specielle og udsøgte kvaliteter der er, fortælle historien
og dyrke herligheden.
1. Stiforløb
Varming-Skallebæk ligger i et fantastisk landskab, som
desværre er svært at komme ud og besøge sådan som
stiforløbene er i dag. Derfor har der fra byens borgere været
et stort ønske om at etablere forbindelser ud i landskabet.
Samtidig kunne de nye stiforløb være med til at tiltrække
folk udefra til at benytte byens landskaber. Planen for
stierne er udvalgt til indsatsområde og gennemgås under
indsatsområderne.
2. Trafiksanering ved Varmingvej og Stavnagervej
For at skabe en sammenhæng mellem de to byer og
forsøge at sænke farten langs vejen, foreslås der en ensidig
beplantning af Seljerøn langs Stavnagervej og Varmingvej.
Ved Stavnagervej etableres den på nordsiden af vejen, mens
den ved Varmingvej etableres på vestsiden af vejen. For at
højne trafiksikkerheden etableres en sti langs Stavnagervej.
Tiltagene langs vejen er valgt som indsatsområde og er
nærmere detaljeret i det følgende materiale.
3. Rekreativt område ved Skallebækhus
Området ved Skallebækhus skal styrkes som mødested i byen.
Mødestedet kobles til en markering af indkørslen til byerne.
Området er udvalgt som et indsatsområde og er nærmere
detaljeret i det følgende materiale.
12
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
4. Strategi for de bevaringsværdige bebyggelser
og byrum ved Varming Vesterby og Stavnagervej
Rækken af bevaringsværdige bygninger, der i samspil med
omgivelserne gør Varming til noget helt særligt. Dette område
bør analyseres for at få lagt en strategi for, hvorledes man
bevarer miljøet i Varming.En overordnet analyse er valgt som
indsatsområde.
5. Trafikforanstaltninger
Farten gennem Varming og Skallebæk er høj, og samtidig er
der en del lastbiler, der bruger vejen som en smutvej. Derfor
bør der laves gennemkørselsforbud for tung trafik. Samtidig
bør der i byerne etableres chikaner eller bump, for generelt at
sænke farten gennem byerne.
Renovering af diget ind mod Ribe er yderst vigtigt, da
forbindelsen dagligt benyttes af mange cyklister.
Varmingvej som den ser ud i dag. Der er ikke meget plads til
cyklister og fodgængere
Ved fiskepladsen ved Varming Vesterby kan der etableres en
kanoplads, hvor sejlere kan raste
6. Genetablering af Varming sø
Vest for byen har der tidligere været en større sø, som også
ses på de historiske kort. Denne sø kunne genoprettes for
at understøtte det fugleliv, der allerede findes i ådalen, og
samtidig give Varming og Skallebæk en endnu smukkere
seværdighed.
7. Kanopladser
Der er ønske om at etablere to kanopladser, en ved
Skallebæk samt en ved Varming Bro for enden af Varming
Vesterby. Ved kanopladserne kunne der samtidig opstilles
shelters, der indbyder til overnatning på stederne.
8. Udbygning af byen
Hvis der skal ske udbygning af byen, kan det ske nord
for Varming Vesterby i tilknytning til det eksisterende
parcelhuskvarter. Dog skal det være en minimal udbygning,
der kan bestå af 2-3 nye grunde.
I forhold til placering af virksomheder bør der kun etableres
mindre virksomheder, indpasset i den allerede byggede
struktur.
Kigget til Ribe Ådal vil ændre sig markant, hvis Varming sø genetableres
1
E
D
Å
R
M
O
S
T
A
INDS
1
Favrholt Skov
Projekt ’spor i landskabet’ har etableret en 2 km lang
rundgangssti i skoven og området omkring Favrholt. I
skoven er der desuden en naturlegeplads.
7
Skallebækhus
Området er mødestedet i sognet, her er der
legeplads, opholdssted og sognearkiv. Sognearkivet
er åbent efter aftale.
B
STIFORLØ
2
I og omkring Varming og Skallebæk findes en række
attraktioner, der bør forbindes vha. et udvidet stinetværk.
Tanken med indsatsområdet er, at det udarbejdede kort kan
bruges af beboere, turister og indbyggere i kommunen til at
orientere sig i landskabet, og områdets attraktionerne.
3
Stierne har forskellige karakter, som kortet også indikerer.
Opdelingen af stierne medfører en overskuelighed for
brugerne.
Stiernes belægninger er opdelt efter placering og brug.
4
På kortet er der desuden udpeget særlige steder, som er
attraktioner i landskabet. Til attraktionerne er der lavet en kort
beskrivelse.
Som formidling af stiforløbet opstilles der standere på
udvalgte steder, der informerer om stiforløbene. Standernes
kort kan opdateres løbende, når nye stier tilføjes.
5
6
Grussti - kan benyttes i skove og det åbne land. På grusstierne
kan man både løbe, gå og cykle.
Stier med højt slid kan anlægges i asfalt, men anbefales ikke
da etableringen er et stort og dyrt indgreb
14
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
Nørbæk Hede
Heden syd for Nørbæk Plantage er fredet areal.
Heden er præget af egekrat. Der er i området
desuden rester af en stævningsskov (kratskov).
Bemærk de sjældne cirkelvolde i området. De er
gamle kreaturfolde.
Nørbæk Plantage og Nørbæk Ådal
I plantagen kan man være heldig at se kronvildt, og
langs Nørrebæk Ådal er der moseareal, troldetræer
og stejle skrænter.
Helmbjerge
Nord for Munkesø ligger et område med
indlandsklitter, der med sin helt specielle flora
og fauna er et besøg værd. Desuden er der fra
indlandsklitterne god udsigt til Munkesø.
Munkesø
Søen ligger syd for Skallebæk og har tidligere været
hjemstavn for et munkekloster, dog er der i dag
ingen spor efter dem. Søens størrelse har varieret
over årene pga. dræning. Søens størrelse er i dag lidt
mindre end den oprindelige.
Stavnager Hede
Hedearealet er i dag plantet til med skov og krat. I
arealet er der en række markveje, der er oplagte som
mountainbikeruter.
8
9
10
11
Højgruppen i Skallebæk
Lige nord for Skallebækhus ligger fire gravhøje
smukt i landskabet. Højene kan betragtes fra den
omkringliggende mark.
Stavnagervej og Varming Vesterby
Langs Stavnagervej og Varming Vesterby ligger
et smukt område med gamle gårde og idylliske
byrum. Stedet emmer af sjæl og historie. Se bl.a
Varming Vesterby 23 som er byens ældste gård fra
1600-tallet.
Varming Bjerge
Nord for Varming ligger et større område med
indlandsklitter. Klitterne ligger forholdsvis uberørt
i et åbent hedeareal. Fra området kan man via
stiforbindelse nå Ribe Å.
Varming Sø
Ude i Ribe Ådal har der tidligere ligget en større sø.
Søen er dog over årene blevet fyldt op af sand, og
der er kun et større engareal tilbage på stedet.
12
Seem Kirke
Kirken ligger helt ud til ådalen, da det var det
nemmeste sted at få tilskibet materialerne til kirken.
Kirken er fra 1200 tallet og ligger midt i Seem Sogn
som Varming-Skallebæk er en del af.
13
Tange Bakker
Indlandsklitter vest for Tange Skoven, området er i
dag hedeareal. Området er et yndet udflugtsmål for
indbyggerne i Ribe. Fra bakkerne er der ikke langt
over diget til Varming. Fra bakkerne er der fin udsigt
over ådalen.
14
Tange Skoven
I skoven er der stier rundt samt grillplads og shelters.
Ved særligt våde områder og ved åløb etableres der simple
spang eller hævede træstier
Mange markveje kan bruges som stier og især mountainbikere
vil kunne benytte markvejene flittigt
Trampestier er at foretrække når der skal etableres stier på
arealer under naturfredning. Trampestier kan dog på nogle
steder suppleres af træstier hvis jorden bliver for fugtig
KARAKTERISTIK - ANALYSE BEVARINGSVÆRDIGE BEBYGGELSE VARMING VESTERBY
Varming Vesterby 5 (fra 1800)
Huset har en meget høj hæk ud mod Varming Vesterby og
er utrolig svær at se fra vejen. Det ville være positivt, hvis
forhaven blev åbnet mere op mod vejen.
Huset har stadig småsprossede vinduer og ser umiddelbart
velholdt ud. Dog er der ikke mange oprindelige detaljer
tilbage, og stråtaget er erstattet af eternit.
Varming Vesterby 9 (fra 1731)
Gården er stråtækt og har mange af de karakteristika fra den
oprindelige arkitektur i form af arkengab og småsprossede
vinduer. Gården er holdt i oprindelig stil og fremstår
velbevaret.
Haven ind til gården er delvis lukket, hvilket gør gården
svær at se, når man bevæger sig langs Varming Vesterby.
Hvis forhaven blev åbnet en smule op, så der blev indkig
til gården, ville det bidrage til en forbedring af det samlede
landsbymiljø.
Varming Vesterby 15 (fra 1721)
Huset kan slet ikke ses fra Varming Vesterby. For at komme til
gården skal man bevæge sig ad indkørslen til nr. 19. Huset
er malet i en grøn farve, hvilket adskiller den fra de andre
gårde langs vejen. De småsprossede vinduer er erstattet af
usprossede vinduer, og stråtaget er skiftet ud med eternit.
Ved at udskifte vinduerne med småsprossede vinduer, kalke
facaden hvid og erstatter taget med stråtag, ville man kunne
tilbageføre gården til et mere oprindeligt udtryk,.
Varming Vesterby 19 (fra 1825)
Boligen er meget lig gården (Varming Vesterby 9) længere
mod øst ved Varming Vesterby med stråtækt tag og arkengab
ved hoveddøren. Haven er her også forholdsvis lukket ud mod
Varming Vesterby, dog kan huset fornemmes fra indkørslen.
Gården er holdt i oprindelig stil og fremstår velbevaret.
Varming Vesterby 23 (fra 1600)
Gården er trelænget og har mange fine detaljer og arkengab
ved porte og døre. Husets ene længe er blevet renoveret,
men de to andre længer er præget af manglende vedligehold.
Forhaven er stadig meget åbent og det er nemt at se huset og
gårdspladsen. Gården, der er Varmings ældste, kunne med en
vellykket renovering blive et pragteksempel i Varming Vesterby.
Varming Vesterby 25 – Elmegård (fra 1755)
Gården er i øjeblikket ved at blive renoveret. I renoveringen
er der overvejende valgt småsprossede vinduer samt at lave
en større renovering af facaden. For at fuldende renoveringen
ville et nyt stråtag og kalkning være med til at fuldende
gårdens udtryk.
Gården har tidligere været trelænget, men består i dag kun
af to længer. Den tilbageværende længe har stadig en del af
de oprindelige detaljer. Gårdens tidligere udseende kan ses
under det historiske afsnit.
Det er nemt at se gården fra Varming Vesterby, da hækken er
lav og indkørslen er åben.
Varming Vesterby 29 – Vestergård (fra 1916)
Gården er yderst velholdt og forhaven gør, at man får et klart
kig til gården fra Varming Vesterby. Gården er moderniseret
med to udkragninger ved indgangene, tegltag og dannebrogs
vinduer.
Med sin facade i teglsten skiller gården sig ud fra de øvrige
huse, der har pudsede facader.
Varming Vesterby 35 – Villa Vrå (fra 1915)
Det gule hus for enden af Varming Vesterby er anderledes end
gårdene på strækningen. Byggestilen minder om villaerne,
der ses ved Kurveholmen i Ribe. Boligen er fin med mange
detaljer, dog er den svær at se fra Varming Vesterby hvilket er
ærgerligt.
Huset har for nylig fået nyt tag, der i farven afviger fra det
sikkert oprindelige røde tegltag. Boligen fremstår velholdt.
VARMING / SKALLEBÆK
LANDSBYPLAN
19
1
G
A
L
I
B T NATUR
BESKYTTE
Beskyttede naturtyper
Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb
er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter
disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand.
Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig
skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller
stoffer som eksempelvis gødning.
Søer og vandløb
I området findes flere små søer og vandløb, som alle
er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at
oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift),
rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt
andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter
Naturbeskyttelsesloven.
Enge
Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede
naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. vigtige
orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning
eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, er
levested for mange plante- og dyrearter.
Sø- og åbeskyttelseslinie
Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer
som værdifulde landskabselementer og som levesteder
og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor
beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer,
d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i
terrænet, beplantningen o.l.
Engene trues hovedsagelig at dræning og græsningsophør, og
det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller
høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan medføre, at engene
tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Hvis
græsning ophører, vil høje græsser og andre urter udkonkurrere
mange mindre plantearter. Ejere af enge har pligt til at
vedligeholde dem som lysåbne.
Moser
Moser findes på lavtliggende jorder med en høj vandstand.
De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset
meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkidéer
vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange
insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for
rådyr og andet vildt.
Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af
tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem
som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og
genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte.
Heder og overdrev
Heder trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare
heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev
har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan
pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige
græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og
græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode
er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær
opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver,
at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til
gengæld gerne hjælper med råd og vejledning.
Skovbyggelinie og fredskovspligt
Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring
skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som
landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde
levesteder for plante- og dyrelivet.
Inden for byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller
opstilles campingvogne og lignende.
Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til
at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed
beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m.
Internationalt naturbeskyttelsesområde
Internationale naturbeskyttelsesområder er en fællesbetegnelse
for arealer, der er udpeget for at beskytte og bevare plante- og
dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, naturtyper samt
vådområder af international værdi.
Munkesø
Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder gælder
et forbud mod planlægning for bestemte aktiviteter, og der må
ikke igangsættes projekter, der vil have en negativ påvirkning
af de arter og naturtyper, områder er udpeget for at beskytte.
Beskyttelsen kan kun fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis der
ikke er alternativer.
Ribe Å / Nips Å
22
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
Varming Bjerge, indlandsklitter nord for byen
2
G
A
L
I
B ER
BINDING
I Varming, Skallebæk og omegn er der en lang række
bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser,
fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion,
der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det
følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for
i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i
kommuneplanen.
Fredede fortidsminder
Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller
fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke
jordbearbejdes, gødes og/eller plantes.
Fortidsmindebeskyttelseslinie
For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det
åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinie. Der må ikke
foretages ændringer inden for denne linie. Det vil sige, at der
heller ikke må plantes skov på disse arealer.
Pleje af gravhøje
Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske
kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger,
som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj
fuldstændigt.
Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke
beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring
højene, skal træer/buske fældes – ikke trækkes op.
Sten- og jorddiger
Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og
kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede.
Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller
beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes
eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne
heller ikke er tilladt.
24
Kirkeomgivelser
Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de
fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område,
hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement,
og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Er
der ønske om at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne,
skal de kirkelige myndigheder først høres. Herved sikres det, at
der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan
forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet.
Kulturmiljø
Kulturmiljøer er bevaringsværdige helheder og overordnede
sammenhænge, der står som gode eksempler på historiens
udvikling og indflydelse på det miljø, de er en del af.
Bevaringsværdige bebyggelser og helheder skal fastholdes
som historiske miljøer. Inden for det bebyggede miljø må
der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at
fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø.
Bygningskultur
Bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning,
og det er som hovedregel kommunerne, der udpeger og
har ansvaret for dem. I modsætning til fredninger kan en
udpegning som bevaringsværdig alene omhandle bygningens
ydre. Bevaringsværdige bygninger skal sikres bevaret i
forbindelse med tiltag i området, såfremt de er i kategori
1-5 og ligger indenfor et kulturmiljø eller kulturlandskab eller
såfremt de er i kategori 1-3 og ligger udenfor et kulturmiljø eller
kulturlandskab
De bevaringsværdige bygninger er udpeget i kommuneplanen
på baggrund af Ribe Kommuneatlas (1990). Siden
udpegningen er foretaget, kan der være foretaget ændringer,
der gør, at nogle udpegninger er blevet uaktuelle.
Exner-fredninger
Omkring kirker er der tinglyst fredningsaftaler for de helt nære
omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er
sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige
op ad kirken. Ændringer inden for disse områder kræver
Fredningsnævnets godkendelse.
Afstand til dyrehold
For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i
Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på
byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en
husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur,
miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen
kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Kirkebyggelinien
Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse,
der kan skæmme kirken. Inden for en afstand af 300 meter,
må der derfor ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5
meter.
Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse
forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse
lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra
produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.
Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
Gravhøjene ved Skallebæk
en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen
og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen
kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en
udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger
af eksisterende husdyrbrug.
Fredet område
Området ved Munkesø er omfattet af en landskabsfredning
fra 1964, der skal beskytte det rige fugleliv ved søen samt
sikre det smukke landskab og udsigt over dette fra hovedvejen.
Derfor må søens vandspejl ikke ændres ved afvanding,
dræning eller lignende. Området mellem hovedvejen og
Munkesø, må ikke beplantes med træer, og i det øvrige
område skal eventuel beplantning holdes i en afstand af
150 m fra søen. Der må ikke foretages terrænændringer, og
området må ikke skæmmes af henkastet affald, skure, master
og lignende. Campering, bebyggelse og opsætning af hegn
er ikke tilladt, undtaget er dog nødvendige landbrugsbygninger
og kreaturhegn.
Kig til Ribe Domkirke
3
G
A
L
I
B ULIGHEDER
STØTTEM
Nedenstående er en liste over mulige puljer og fonde man kan
søge i forbindelse med landsbyplanen:
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Ministeriets hjemmeside Liv og Land er målrettet landdistrikterne
og indeholder eksempler på viden og inspiration, der vil være
specielt interessant for Landsbyplanernes målgrupper.
På hjemmesiden Liv og Land oplistes også en lang række
fonde og puljer på landdistriktsområdet, som man med fordel
kan søge.
Der er oplistet private fonde og puljer samt puljer der
administreres af ministeriet.
Yderligere information og ansøgningsmateriale:
www.livogland.dk
Friluftsrådet
Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet,
herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter,
faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for
naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af
f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler,
informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af
samspillet mellem naturen og kulturhistorien.
Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november
Yderligere information og ansøgningsmateriale:
www.friluftsraadet.dk
Lokale- og Anlægsfonden
Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte
byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være
fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et
klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til
store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt,
børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv
med mere.
Lokale- og Anlægsfonden giver ikke støtte til projekter hvis
samlede anlægsudgift er på under 1 million kroner.
Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje
til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler
og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans
og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges
af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og
fritidsområdet.
Lokale- og Anlægsfondens Pulje til Klublokaler og Væresteder
giver støtte til projekter mellem 100.000 og 1 million kroner.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Yderligere information og ansøgningsmateriale:
www.loa-fonden.dk
26
LANDSBYPLAN
VARMING / SKALLEBÆK
Gratis rådgivning
Udover de forskellige støtte- og lånemuligheder, som Lokale
og Anlægsfonden tilbyder, kan man også gøre brug af
Fondens gratis rådgivning. Rådgivningen gives i forbindelse
med udvikling af nye idéer og i forbindelse med kvalificering
af konkrete projekter og ansøgninger. Potentielle ansøgere
kan i en rådgivningsfase få diskuteret deres idé, inden der
udarbejdes en endelig ansøgning.
Arkitektrådgivning
Står I med en idé til at udvide jeres klubhus eller ombygge
spejderhytten, kan I nu trække på hjælp fra rådgivningsfirmaet
Bolius – Boligejernes Videncenter A/S - til at omsætte jeres idé
til virkelighed.
Ildsjæle i mange foreninger har måttet sande, at det kan være
svært at få overblik over, hvilke muligheder, der er, når man
skal bygge og indrette, hvad man kan få for pengene, og
hvordan det gøres bedst muligt.
Derfor har vi i Lokale- og Anlægsfonden indgået en aftale
med Bolius om, at de stiller deres netværk af arkitekter m.fl. til
rådighed.
I viften af rådgivning kan Bolius blandt andet tilbyde
udarbejdelse af skitseforslag, projektforslag med
byggetegninger, hjælp til de kontraktlige forhold med
entreprenører samt en kontrolfunktion af økonomi og kvalitet.
Udarbejdelse af skitseforslag hos Bolius koster mellem 7.000
og 15.000 kr. inkl. moms.
Udarbejdelse af projektforslag m.v. varierer alt efter projektets
størrelse og omfang.
Udgifter til rådgivning og bistand fra Bolius kan indgå
i projektregnskabet og dermed udgøre en del af de
projektudgifter, som der søges om støtte til hos Lokale- og
Anlægsfonden.
Forsøgspulje til gratis arkitekthjælp
Lokale- og Anlægsfonden har afsat en særlig forsøgspulje
på 100.000 kr. til at dække udgifterne til arkitektrådgivning,
(max. 10.000 kr. inkl. moms pr. projekt).
For yderligere information om Puljen:
www.loa-fonden.dk
Matas Miljøfond
Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der
plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til
fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge
fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden
for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr.
Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december.
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.matas.dk
Nordea Fonden
Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode
liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer
på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter
aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer
mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser
og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der kan
søges støtte til mindre lokalt forankrede projekter på under kr.
100.000,- og til større projekter på over kr. 100.000,Ansøgningsfrist: Løbende.
Yderligere information og ansøgningsmateriale:
www.nordeafonden.dk
Fonden Realdania
Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv
forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede
miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder,
byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der
herudover en række særlige indsatsområder.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Yderligere information og ansøgningsmateriale:
www.realdania.dk
Realdanias ildsjælekampagne
Små projekter med stor effekt: Nye mødesteder i tomme
bygninger. Urbane haver og bæredygtige løsninger.
Byggelegepladser, bygningsbevaring og nye rammer for
fritidsliv. Ildsjælsprojekter over hele landet er levende beviser
på, hvad borgerengagement kan betyde, og ildsjæle skaber
ofte en merværdi for lokalsamfundene, der langt overstiger
deres arbejdsindsats.
Yderligere information og ansøgningsmateriale:
www.byggerietsildsjæle.dk
Realdanias Forretningsmuligheder i tomme
gårdejendomme
Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye
initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som ikke
længere bruges til landbrug.
Realdanias formidlingsinitiativ ’Genanvend Gården’
lancerer nu markedsværktøjer til alle, som arbejder med nye
forretningsområder i tomme gårdejendomme.
’Genanvend Gårdens’ hjemmeside giver ejerne målrettet hjælp
til at udarbejde markedsanalyser og forretningsudvikling.
Læs mere på www.realdania.dk
Tuborgfondet
Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål,
særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og
små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige
fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt
erhvervsrelateret forskning.
Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet
”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste
forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste
gang i 2010 i portioner på op til 15.000 kr.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Yderligere information og ansøgningsmateriale:
www.tuborgfondet.dk
Trygfonden
Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge
danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11
fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed
og trivsel.
Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år.
Yderligere information og ansøgningsmateriale:
www.trygfonden.dk
Esbjerg kommunes Byfond
Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på
bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse
og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten
tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden
yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og
vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes.
Ansøgningsfrist: Løbende
Spor i landskabet
Hvordan skaber man adgang ud i naturskønne arealer,
hvordan får man lavet aftaler med lodsejeren og får markeret
ruterne?
Projekt ’Spor i Landskabet’ samarbejder med Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Skov og Naturstyrelsen,
Landbrug og Fødevarer m.fl. og giver gode råd og tilskud til
realiseringen af stier i det åbne land. Fra 2010 og de næste 5
år er der afsat midler til realiseringen af 350 spor i landskabet.
Ansøgningsfrist: Løbende
Yderligere information: www.spor.dk
Yderligere støttemuligheder kan findes på www.tilskudsbasen.
dk som er en omfattende database på internettet med fonde
og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige
lande.
4
G
A
L
I
B MING / SKALLEBÆKS 0Ø4N.2S0K1E2R,
VAR
p d. 17.
o
h
s
k
r
o
w
noter fra
Der var mødt omkring 26 mennesker op i ’Skallebækhus’ til
workshop omkring byernes udvikling. Der var mange positive
input til udviklingen af Varming/Skallebæk som følger her:
1. Stiforløb
Varming/Skallebæk ligger i et yderst naturrigt område, og der
var mange ønsker om at gøre det lettere at bevæge sig ud i
det omkringliggende landskab fra byen. Stierne foreslås som
både gå-, cykel- og løberuter.
• Forbedring af cykelforbindelsen ad bagvejen ind til Ribe,
diget bør renoveres. (Turen over diget er 6 km, cykelstien 8 km)
• Sti fra Varming Vesterby mod syd ved ’Varming Sø’, bro over
åen og ned mod Haderslevvej. Borde-bænkesæt langs stien
kunne placeres ved åen.
• Stiforløb omkring Munkesø, der samtidig fortæller historien
omkring søen og det tidligere kloster.
• Forbedring, markering og kortlægning af stiforbindelser i
området ved indlandsklitterne, Stavnager Hede og Varming
Hede.
• Binde stiforløb ved Faurholt sammen med fremtidige stier i
Varming.
• Sti langs Ribe Å.
• Forbindelse til p-plads, hvor Ribe Å løber under
Stavnagervej.
• Synliggørelse af Ansgarruten, der løber gennem byen.
• Genetablering af kirkesti til Seem Kirke.
• Sti nord om byen ud til Stavnagervej.
Workshop i Skallebækhus
2. Byens rum
• Park ved ’Skallebækhus’, rydde nogle af træerne samt skabe
bedre forbindelse til købmanden.
• Kanobådebro ved Skallebækhus, Varming bro og Seem
Kirke
• Primitiv lejrplads ved Skallebækhus til kanosejlere og
cyklister.
• Genetablering af Varming Sø
• Legeplads i svinget ved Varming Vesterby
• Skt. Hans plads ved Savværket
erhvervsdrivende kan etablere sig. Dette kunne eventuelt være
omkring savværket, da der allerede er mindre virksomheder
her. Det kunne også være i en gammel gård eller andet.
(Måske byens ældste ejendom ved Varming Vesterby 23,
derved kunne den også blive sat i stand) Der skal dog ikke
etableres et decideret erhvervsområde.
• Eventuel genskabelse af Skallebæk Mølle – turistattraktion.
• Opfordre nybyggeri til at følge den særlige byggeskik og
sjæl, der allerede er i byen.
• Opfordre renoveringer til at foregå med respekt for
bygningernes historie og helhedsopfattelsen i byen.
• Der kunne ske udbygning ved Varming Vesterby bag 70’er
udstykningen mod nord.
5. Trafikforanstaltninger
• Få ledt lastbiler og anden trafik udenom byen. Eventuelt med
fartdæmpende foranstaltninger eller ved at opsætte skilt med
’ærindekørsel tilladt’ for lastbiler.
• Ny vejbelysning kunne tones ned og eventuelt suppleres med
pullertbelysning ved de mindre veje.
• Fartdæmpning på Varmingvej eller cykelsti langs vejen.
6. Branding
• Fokusere på fortælling omkring landskabet og bygninger i
byen. Fokus på de historiske perler, der ligger i byen og hvilken
stemning, der er, hvis man flytter til.
• Man kunne lave en venteliste til køb af boliger – måske en
liste kunne opfordre endnu flere til at flytte til byen.
• Sørge for at de gamle huse ikke forfalder og tiltrækker de
forkerte.
• Energilandsby, der er allerede mange, der har solfangere,
solceller og jordvarme, måske dette kunne være noget, byen
kunne brande sig på.
3. Beplantning
• Allé ved Varming Vesterby, etablering af en ensartet
hækbeplantninger, træer og ens vejrabat.
• Allé langs Varmingvej
4. Udbygning
• Etablering af storparceller med udsigt mod Ribe ådal
på vejen mellem Varming og Skallebæk på østsiden af
Varmingvej.
• Forslag til hvor i den eksisterende bygningsmasse at mindre
VARMING / SKALLEBÆK
LANDSBYPLAN
27