1. No category

Ny
Dansk-Chin Ordbog
August 2012
Denne reviderede udgave af ordbogen indeholder godt 1000 flere af de engelske ord i Van Biks ordbog.
Desuden er tilføjet uregelmæssige/stærke bøjningsformer af danske gloser med henvisning til grundformerne.
Ordbogen kan bruges online på www.hobugt.dk.
August 2012, Johs. Lind
Ordklasser:
Dansk
Latin
Engelsk
Chin
Forkortelse
navneord
substantiv
noun
auhmin
n.
udsagnsord
verbum
verb
fianhtu
v.
tillægsord
adjektiv
adjective
sifianh
adj.
biord
adverbium
adverb
fianhthuam
adv.
stedord
pronomen
pronoun
mincan
pron.
forholdsord
præposition
preposition
hmuncaansawh
prep.
bindeord
conjunction
conjunction
biapeh
conj.
talord
numerale
numeral
num.
spørgeord
interrogativ
interrogative
interrog.
egennavn
proprium
proper name
kendeord
artikel
article
udråb
interjection
interjection
forstavelse
præfix
prefix
pref.
endelse
suffix
suffix
suff.
minbing
prop.
art.
lungsu
interj.
A
Eksempel: Han er en god mand = Amah cu mi ttha a si.
adjudant (n.): ralbawi, an cung bawi aiawh in rian a ttuanmi, a
tam bki cu captain an si.
adjunkt (n.): college sianginn cachimtu, biachimtu.
adkomst (n.): chungchuak, miphun, chungka in chuakmi.
adkomst, ejendomsret (n.): thilri upadi ningin a ngeitu sinak. Eksempel: Når et hus bliver solgt, giver sælgeren
adkomstdokumenterne til køberen = Inn cu a zuar tikah a
zuartu nih a cawtu kha ngeitu sinak lehhmah kha a pek.
adle (v.): siangpahrang bawi nih minthatnak pekmi, miphun
sang si ternak.
adlyde, lyde (v.): nawlngaih.
administration (n.): uknak, zohkhenh, rianttuannak.
administrator (n.): uknak, uktu, tuahtu.
administrere (v.): zohkhenh, uk. - Eksempel: Skoleinspktøren
administrerer skolen = Head Master nih sianginn a zohkhenh
(uk).
admiral (n.): tilawng ralkap bawi ngan bik.
adoptere (v.): fa i canter.
adoption (n.): fa canter.
adressat (n.): cakuatmi minung khi.
adresse (n.): umnak hmun, biachimmi.
adressebog, telefonbog, vejviser (n.): min le umnak aa tialnak
cauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna min
le umnak le namber ttialnak cauk.
adræt (adj.): khulrang, fel, fawi tein cawlcangh, ruang-ai. Eksempel: Katte er meget adrætte = Chizawh cu an ruang a ai
ngai.
adræthed, raskhed (n.): khulrannak, ruang ainak.
adskille (v.): tthen, chah, tan.
adskille, frakoble (v.): pehtlaihnak chah.
adskillelig (adj.): tthen khawh a simi.
adskillelse (n.): tthennak.
adskillelse (n.): chahnak, tannak, cheunak, tthennak.
adskillige (adj.): pahnih thum, tampi si lo.
adskilt, særskilt (adv.): a dang cio tein.
adstadig, sat (adj.): dai tein a ummi pawl.
advare (v.): ralrinnak rak pek chung, ralrin pek.
advarende (adj.): a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi a
simi.
advarende, formanende (adj.): ralrin peknak a simi.
advarsel (n.): ralrinpeknak. - Eksempel: Lad hans erfaring
tjene som en advarsel for dig = Thil a rak tonmi kha na caah
ralrin petu si seh.
adverbium, biord (n.): rianttuantu biafang, verb a bawmtu bia.
- Eksempel: Han løb hurtigt = Khulang tein a tli.
advokat (n.): ttanhtu, chimpiaktu, dirkamptu, piachimpiaktu
sihni.
ae, kærtegne, kæle for (v.): muai. - Eksempel: Han kærtegner
katten = Chizawh kha a muai.
af (prep.): ruangah. - Eksempel: At råbe af glæde = Lawmhnak
ruang i au.
af (prep.): in. - Eksempel: Stolen er lavet af træ = Thutdan cu
thing in an ser.
af (prep.): ta. - Eksempel: En af mine venner er gået hjem = Ka
hawipa cu inn ah a tlung.
af (prep.): chungmi, lakmi. - Eksempel: Dette er en af de bøger,
han skrev = Hi cauk hi a ttialmi cauk hna chung i pakhat a si.
af (prep.): ngeih. - Eksempel: Han er en mand af stor styrke =
Thazang ngeimi pa a si.
a-kraft (n.): a-tom dah hman in elektrik chuahternak, A-tom
dah thazang.
a-nøgle, hovednøgle (n.): innchung pakhat chung tawh vialte a
hung khotu tawh.
abbed (n.): Pa phungki pawl an umnak i an haotu bik.
abdicere (v.): kaltak, chuahtak, hlawt. - Eksempel: Kongen
abdicerede. = Siangpahrang nih a bawi tthutdan a chuahtak..
abdikation (n.): siangpahrang thutdan chuahtaknak, rian in
chuahnak.
abe (n.): zawng.
abedisse (n.): Nu Khrifa phungki pawl umnak i an haotu bik a
simi.
abelignende (adj.): zawng bantuk.
abnorm (adj.): hawi he aa lo lomi, sitawnphung in a si lomi.
abonnement (n.): tadinca lakman.
abonnent (n.): tadinca latu.
abonnere (v.): tadinca lak. - Eksempel: Vi abonnerer på
Working People's Daily = Working People's Daily tadinca kha
kan lak.
aborre (n.): nga phun khat.
abort (n.): nau rawk, thla thlin hlan nau chuah.
abortere (v.): nau rawk. - Eksempel: Hun aborterede på grund
af sin sygdom = A zawt ruangah a nau ai rawk.
absolut (adj.): tling, hirhiar, tling tein. - Eksempel: Du må
fortælle den absolutte sandhed = Biatak tling kha na chim lai.
absorbere, opsuge (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kan
absorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh.
absorberende (adj.): dawp khotu thil.
abstrakt (adj.): tongh, hmuh, theih, khawh lomi thil. Eksempel: Kærlighed, had og vrede er abstrakte begreber =
Dawtnak, huatnak, thinhunnak cu tong, hmuh, theih khawh lomi
thil an si.
absurd (adj.): nihchuak, zoh rem lo. - Eksempel: Hans opførsel
er absurd = A ziaza nichuak a si.
absurditet, urimelighed, meningsløshed (n.): nihchuak sinak,
zohchia sinak.
accelerere (v.): khul ranter.
accent (n.): awcawi.
accept (n.): cholannak.
acceptabel (adj.): cohlan khawhmi.
acceptere (v.): cohlan.
ad, via (prep.): lam in. - Eksempel: Han rejser til England fra
Burma via Suezkanalen = Kawlram in England ah Suez canal
lam in a kal lai.
ad hoc (adj.): herhpang. - Eksempel: en ad hoc kommitte =
herhpang komiti.
adamsæble (n.): pa an or i a bomi te khi, Adam thingthei.
addere, lægge sammen (v.): fonh.
addition (n.): fonhnak.
adel, adelstand (n.): mihrinfa sinak, tuavon sinak.
adelig (adj.): upat awk tlak, mi nunsiang, ziaza tha a simi. n.
mihrinfa, tuavon.
adfærd, opførsel (n.): a leng i a langmi ziaza.
adfærd, opførsel (n.): ziaza, umtu ziaza.
adfærdsvanskelig (n.): sining i tlak khawhlo, pawngkam he i
tlak thiamlo.
adgang (n.): luhnak lam, luhkhawhnak, luhternak.
adgangsbegrænsning (n.): luhnak nawl phih.
adgangskode, løsen (n.): biaruk i pekmi.
adjektiv, tillægsord (n.): thil kong a chimtu biafang. -
-5-
af (adv.): phongh. - Eksempel: Tag låget af = A chin kha phong.
af (adv.): phoih. - Eksempel: Tag dine sko af = Na kedan i
phoih.
af (prep.): ruangah, caah. - Eksempel: Manden døde næsten af
tørst = Tihal ruangah a thil dengmang.
af og til (adv.): a zeimaw caan ah. - Eksempel: Han er ikke en
regelmæssig gæst, men kan kommer af og til = A kan leng
zungzal mi a si lo, a si nain a zeimaw caan ah a ra tawn.
afbestilling, aflysning (n.): hrawh tthannak.
afbilde (v.): bia in hmanthlak suai.
afbrudt (v.): perfektum participium af afbryde.
afbryde (v.): a karlak i hnahnawhnak hun tuah, pehzulh lo.
afbryde, bryde af (v.): ngol.
afbryde, standse (v.): tlawmpalte ngol ta.
afbrydelse (n.): hnahnawhnak, donhnak.
afbrydelse, pause (n.): a karlak i i dinh ta.
afbrydelse, standsning, ophør (n.): donhnak, khamnak,
ngolternak.
afbrød (v.): præteritum af afbryde.
afbøde, afparere, parere (v.): hrial.
afbøje (v.): phai, pheo. - Eksempel: Vinden afbøjer pilens flugt
= Thli nih thal cu a phai.
afdrag, rate (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale mig
tilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka cham ko lai.
afdrift, deviation, afvigelse (n.): zulh tawnmi lam
chuahtaknak, pialnak.
afdække, blotte, afsløre (v.): a chin hun, a khuhnak hun.
afdød (adj.): a thi cangmi. - Eksempel: Din afdøde fader = A
thi cangmi na pa.
affald (n.): hmunthur khuahnawm, zeihmanh san a tlai lomi.
affald, skrald (n.): duh lomi rawl hlonhmi, hmunhnawm,
hnawmtam.
affaldsspand (n.): rawl chiahnak kuang, hnawm khonnak
kuang.
affandt (v.): præteritum af affinde.
affarve (v.): azawng rawhter azawng thlen.
affekteret (adj.): a lung a lengmi, a ci a haimi, zun in a zawmi.
affinde sig med (v.): phunzai loin in ding i lungthin tuah. Eksempel: Jim måtte affinde sig med en uge i sengen,da han fik
ondt i ryggen = Jim cu a keng aa hrawh ah khan, zarh khat
chung ihkhun i ih i phunzai lo te i um ding knah a lungthin a
tuah.
affolke (v.): a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh,
thahnak in siseh tlawmter, mi um loin tuah.
affolkning (n.): minung tlawmternak.
affundet (v.): perfektum participium af affinde.
affyre (v.): meithal puah. - Eksempel: Han affyrede et gevær =
Meithal a puah.
afføring, ekskrement (n.): ek.
afføringsmiddel (n.): chungthlet si.
afgang (n.): kal, thih.
afgangsbevis, diplom, eksamensbevis (n.): awnnak lehhmah.
afgift, bompenge (n.): hman man i phaisa pekmi, hlei hman
man.
afgift, skat (n.): ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi.
afgik (v.): præteritum af afgå.
afgjorde (v.): præteritum af afgøre.
afgjort (v.): perfektum participium af afgøre.
afgrund (n.): dongh hngal lo khor thukpi.
afgrund, skrænt (n.): a cheng ngaingaimi tlang, lungpang.
afgrænset, bestemt (adj.): a fiang, a tliangmi, ri khiahmi.
afgrænsning, grænse (n.): ramri, ramri sernak.
afgud (n.): siasal, milem.
afgudsdyrker (n.): milem biami.
afgøre (v.): bia ceihpiak.
afgøre, beslutte, bestemme (v.): bia i khiah, lung i thleh.
afgøre, dømme (v.): pahnih karlak i biakhiah.
afgøre, gøre op, opgøre (regnskab) (v.): tangka hmanmi i
fianh i i pek. - Eksempel: Lad os gøre vores mellemværende op
= Kan tangka hmanning kha i fianh u sih law i pe u sih.
afgørelse, beslutning, bestemmelse (n.): biakhiahnak.
afgørelse, kendelse, dom (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak.
afgørende (adj.): biapi ngaingai a simi, vailamtahnak pungsan a
simi, a fiangmi, a donghnak, a simi, funtomtu a simi.
afgørende, betænkelig, farlig, kritisk (adj.): 1. mi dang
tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan.
afgørende, væsentlig, uundværlig (adj.): a herh ngaingaimi,
biapi ngai a simi. - Eksempel: Mad og vand er afgørende for
livet = Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si.
afgå, rejse afsted (v.): tthen, kal. - Eksempel: Han sagde farvel
og rejste afsted = Dam tein a ti i a kal, pial.
afgående, fratrædende (adj.): aa phuakmi, a chuakmi.
afhandling, disputats (n.): thil pakhatkhat kong ca in saupi i
tial i bia in saupi in chim.
afhandling, essay (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi.
afhang (v.): præteritum af afhænge.
afholde sig (fra) (v.): sum. - Eksempel: Afholde sig fra stærk
drik = Zudin i sum.
afholde sig fra (v.): i sum. - Eksempel: Afhold dig fra dårlige
gerninger = That lo tuahnak i sum.
afholdende, mådeholden, kysk (adj.): kawntinent.
afholdenhed (n.): sumnak.
afholdenhed, mådehold (n.): zei paoh i aa tawkza in umnak, zu
din lonak, mah le mah i suum khawhnak.
afholdsmand (n.): summi.
afholdsmand, totalafholdsmand (n.): teetotaller ti zongin ttial
a si, zu ding lomi.
afhændelse, salg (n.): zorh. - Eksempel: Salget af hans hus vil
skaffe ham masser af penge = A inn a zorhnak man nih tangka
tampi a pek lai.
afhænge af, komme an på (v.): kapza bantukin a biapi a si, aa
khing, aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores udflugt kommer
an på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm a that lai le that lai
lo cu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing.
afhængighed (n.): mi dang i hngatchannak.
afhøre, forhøre (v.): biahal, biakher.
afhøring, forhør (n.): biahalnak, biakhernak.
afkald, fornægtelse (n.): hlawtnak.
afklaring, klaring (n.): fianternak.
afkom, unger (n.): arfa tete voi khat i hrinmi bu.
afkom, efterkommere (n.): hrinsormi tefa, hrinsor tefa.
afkorte, beskære, forkorte (v.): tanpiak, thumhpiak.
afkræfte, udmatte, svække (v.): derter, thazang tlawmter,
thathutter. - Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih
mi an tha a thutter hna.
afkøle, køle, nedkøle (v.): kihter.
afkølet, kølig, sval (adj.): a dai, a linnak in a dai deuhmi.
afkøling, nedkøling, frysning (n.): kihternak.
aflang (adj.): a vang nakin a tung a sau deuhmi thil.
aflede, udlede (v.): hram in lak.
aflejring, sediment, bundfald (n.): ti chung nengnawi vawlei
dip.
aflevere (i garderoben) (v.): zoh piak dingin chiah ta. Eksempel: Aflever din hat ved døren = Na luchin kha innka ah
chiata ko.
aflevere, lade gå videre (v.): chanh, hlonh hnawh. - Eksempel:
Han afleverede bolden til mig = Pumpululh kha a ka chanh
(hlonh hnawh).
-6-
afslag (n.): al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning
blev givet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si..
afslag, afvisning (n.): hlawtnak.
afslag, nægtelse (n.): duh lonak, alnak.
afslog (v.): præteritum af afslå.
afslutning, ende (n.): donghnak.
afslutning, ende, slutning (n.): donghnak.
afslutte, gøre færdig (v.): lim. - Eksempel: Hun afsluttede
arbejdet = Rian a lim.
afsluttende (adj.): a donghnak i a hung ummi. - Eksempel:
Afsluttende eksamen = Term khat a dunghnak i tuahmi
camipuai.
afsløre (v.): a khuhnak kha hun, phoih.
afsløre, afdække (v.): a khuh hun, a chin hun.
afsløre, røbe, åbenbare (v.): phuan.
afsløring (n.): phuannak.
afslå (v.): al, al, duh lo, i lak duh lo. - Eksempel: Han afslog
min indbydelse til middag = Zanriah ei ka sawmmi cu a ka al.
afslå, afvise (v.): hlawt, duh lo, a hmaan lo ti.
afslå, afvise (v.): hun lehnak (duh lo lei in).
afsnit, paragraf (n.): catlang bu.
afsnit, passage (n.): cauk chung i hmun khat khat. - Eksempel:
Han læste en passage fra Bibelen = Baibal cauk chungin hmun
khat a rel.
afsondre, isolere, udskille (v.): hawidang sinin i tthen, tthen,
chungin chuah, chuahter.
afsondret, isoleret (adj.): tikulh bantuk a simi, ti nih a kulhmi,
ruahnak bimi, tikulh khuati.
afsondrethed, ensomhed (n.): mah dang tein umnak.
afsondring, isolering, udskillelse (n.): i tthennak, tthennak, a
dangte i chiahnak.
afsondring, sekret (n.): chuahternak.
afsondring, udskillelse (n.): pum chungin chuahternak.
afspejle, genspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejlet
genspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui) kha a
kirter tthan.
afspore (v.): tlanglawng a ping (lam lo) i kalter.
afspærre, danne kæde omkring (v.): dankanh. - Eksempel:
Politiet afspærrede legepladsen = Palik nih lentecelhnak hmun
kha an dankanh.
afspærring (n.): dawntu.
afstamning, slægt (n.): chuahkehnak.
afstand (n.): zei can a hlat timi hlatnak khi. - Eksempel:
Afstanden mellem Hakha og Falam er 40 mil = Hakha le Falam
karlak aa hlat cu khan 40 a si.
afsted, bort (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort = Vate
kha a zuang diam.
afstemme, harmonisere (v.): remter, an i rem.
afstemning (n.): rian ca i mithimnak caah hmanmi thil, me.
afstemning, opinionsundersøgelse (n.): zapi nih zeitin dah an
ruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget en
opinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var den
populæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a thiam
bik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah ruahnak halnak an
tuah.
afstemning, stemmeafgivning (n.): thimnak i me sanh. Eksempel: Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen =
Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah a langhter.
afstikker, omkørsel (n.): hrialnak lam.
afstive (v.): doh. - Eksempel: Afstiv tøjsnoren med en stang =
Puan zarnak hri kha fung in doh.
afstivning (n.): dohnak tung.
afstod (v.): præteritum af afstå.
afstå (v.): pek. - Eksempel: Spanien afstod Philippinerne to
aflevere, levere (v.): thil mi va pek.
aflyse, slette, annullere (v.): hrawh tthan.
aflysning, afbestilling (n.): hrawh tthannak.
aflæsning (n.): thil bawm cung i aa ttialmi ca a langmi. Eksempel: Aflæsningen på termometeret igår var 96 grader =
Nizang i kih lum tahnak cung i a langmi cu dikiri 96 a si.
aflæsse, losse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen aflæssede
risen ved lageret = Mawtaka nih facang kha kudawng ah a
tthumh.
afløb (n.): ti liamnak ding i tuahmi tilam.
afløb, udløb (n.): chuahnak awng.
afløse, erstatte (v.): a hmun rolh, a hmun a rolh caah khan a
rolhmi kna a herh ti lo.
afløse, erstatte, udskifte (v.): a dang in thlen.
afmagt, impotens, kraftløshed, svaghed (n.): thil ti khawhnak
ngeih lonak, nutnak.
afmægtig, impotent, kraftløs, svag (adj.): thil ti khawhnak a
ngei lomi, pa a numi.
afmægtig, kraftløs, magtesløs (adj.): tthawnnak zeihmanh ngei
lo.
afparere, parere, afbøde (v.): hrial.
afpresning (pengeafpresning) (n.): hrocernak.
afsat (v.): perfektum participium af afsætte.
afsatte (v.): præteritum af afsætte.
afsavn, mangel på livsfornødenheder, nød (n.): nunnak ca i a
herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grund
af nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thilri
an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi.
afsides, isoleret, ensom (adj.): lamhlapi, pakhat lawng a simi,
mah lawng a simi.
afsindig, vanvittig (adj.): lawmhnak ah siseh, ngaihchiatnak ah
siseh, thinhunnak ah siseh, nganfah innak ah siseh, i sum kho
loin a ummi.
afsindighed, vanvid, raseri (n.): lungchung ummi sum khawh
loin langhternak.
afskaffe (v.): hrawh, hloh. - Eksempel: Slaveri blev afskaffet =
Sal zuat cu hloh a si cang.
afskaffe (v.): nawl ngei ti lo i ser, let tthan.
afskaffe, ophæve (v.): hrawh, let, zorter. - Eksempel: Hans
magt blev afskaffet = A nawl ngeihnak kha a zor, a lo.
afsked, farvel (n.): i tthen lai thlahnak bia, tthennak.
afskedige, afsætte, fyre (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev
fyret = A rian in an phuah.
afskrev (v.): præteritum af afskrive.
afskrevet (v.): perfektum participium af afskrive.
afskrift, kopi, efterligning, genpart (n.): aa lomi thil.
afskrive (v.): hloh, hnawh, a leiba kha hlohpiak.
afskrive, kopiere, skrive af (v.): khawpi tuah.
afskrække (v.): donh, kham.
afsky (v.): fih, lungchung in fih, duh lo, huat.
afsky (n.): duh lonak tthawngpi.
afsky, lede, væmmelse (n.): duhlonak fakmi, fih awk a simi.
afskyelig (adj.): a ttha lo ngaingaimi, duh awk a si hrimhrim
lomi, fihnung. - Eksempel: Hans opførsel er afskyelig = A ziaza
fih a nung.
afskyelig, forhadt (adj.): rimchia, duh lo awk ngai a simi.
afskyelig, gyselig, ækel, modbydelig, væmmelig, rædselsfuld
(adj.): ttihnung a simi.
afskyelig, modbydelig, frastødende (adj.): duh awk a si
hrimhrim lomi, a fih in fihmi.
afskyelig, modbydelig, væmmelig (adj.): fih awk a simi.
afskyelig, uhyrlig (adj.): a ttha lo ngaimi.
afskyelighed (n.): duhlawptlai loin.
afskærme, skærme (v.): pheh.
-7-
USA = Spain nih Philippine tikulh hna cu USA a pek hna.
afstå, holde op (v.): ngol.
afsværge (v.): chiatser in hlawt. - Eksempel: Kongen beordrede
jøderne at afsværge deres religion. = Siangpahrang nih Judah
mi cu chiatser in an biaknak a hlawtter hna..
afsætte (v.): tthuthmun chuh, rian in phuah.
afsætte, afskedige, fyre (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev
fyret = A rian in an phuah.
afsætte, detronisere (v.): bawi tthutdan cungin tthumh.
afsøge, skanne (v.): ttha tein zoh, a dihlak in khattelei kam in
khattelei kam tiang zoh.
aftage, formindskes, blive mindre (v.): zor, tlawm deuh.
aftage, gå tilbage (v.): ttumchuk. - Eksempel: Hans helbred er
aftaget = A ngandamnak a ttumchuk.
aftagelig (adj.): phoih khawhmi, tthen khawhmi.
aftagen, nedgang, formindskelse (n.): zornak, tlawm deuhnak.
aftale (n.): hnatlaknak, ruahnak i khahnak.
aftale, fastsætte (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. - Eksempel:
Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage = Ni
thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai ti in hnatlak a si.
aftale, kontrakt, overenskomst (n.): hnatlaknak, ca in ttialmi
hnatlaknak.
aftale (n.): cuticun a si awk a si ti i hnatlaknak tuahmi.
aftalt spil (n.): thil ttha lo tuahnak dingah a thli tein hnatlaknak
ngeih ti.
aften (n.): zanlei.
aften, helligaften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel: Juleaften
= Khrismas lai ni.
aftensmad (n.): zanriah.
aftog (v.): præteritum af aftage.
aftryk (n.): cakhenhnak in nam i tazeih mui ca cung i a cuangmi
khi. - Eksempel: Seglets aftryk i vokset var meget tydeligt =
Khuaiseng cung i tazeih mui a cuangmi cu a fiang ngai.
aftryk (n.): neh. - Eksempel: Jeg så aftrykket af en bjørns fod i
mudderet = Nawncek ah vom keneh ka hmuh.
aftrækker (n.): meithal phelhnak zang.
afvande, dræne (v.): ti roter, ti zirh.
afvanding, dræning (n.): ti zirhnak.
afvaskning (n.): thianh, phunglei in i thianh.
afveg (v.): præteritum af afvige.
afveget (v.): perfektum participium af afvige.
afvekslende, varierende (adj.): a dangdang a simi.
afvente (v.): hngah.
afvige (v.): zulh tawnmi lam chuahtak, pial.
afvige, være forskellig (v.): i dan, i lawh lonak.
afvigelse, afdrift, deviation (n.): zulh tawnmi lam
chuahtaknak, pialnak.
afvigelse, divergens (n.): tthennak.
afvigende, divergerende (adj.): aa dangmi, aa tthenmi.
afvikle, likvidere (v.): hrawh, hloh.
afvikling, likvidation (n.): hrawhnak, hlohnak.
afvise (v.): duh lo, zei i rel lo. - Eksempel: Dommeren afviste
bestikkelsen = Ziknawh kha biaceihtu bawi nih a duh lo,
zeihmanh ah a rel lo.
afvise, afslå (v.): al, i lak duh lo, hlawt, duh lo, a hmaan lo ti.
afvise, afslå (v.): hun lehnak (duh lo lei in).
afvise, tilbagevise (v.): khir tthan. - Eksempel: Angrebet blev
tilbagevist = An hun dohnak hna cu an rak khirh.
afvisende (adj.): a rak khirh khotu a simi. - Eksempel:
Vandafvisende = Ti a khirh khotu, a sullam cu ti nh a hlanh
lomi tinak a si.
afvisning, afslag (n.): hlawtnak.
afvæbne (v.): hriamnam chuh.
afværge (v.): dan kanh. - Eksempel: Han afværgede slagene
med sin arm = A kut in a hun thonghnak kha a rak i dan kanh.
afværge, værge (v.): phen, phenhai. - Eksempel: Han
afværgede slaget med sin arm = A kut in a thonghnak kha a rak
i phen.
agent (n.): rianttuan fialmi.
agent, udsending (n.): thlahmi, fialmi, mingiatu.
agere (v.): mi nawl cawn.
agerhøne (n.): mimte (va), nimte.
agern (n.): thilthing thei, kunthing thei, farthing thei.
aggressiv (adj.): midang va doh le thah a duhmi, midang he bia
al a duh ngai i amah duhning in mi dang umter a duhmi.
aggressiv, stridbar (adj.): a puarmi, a ttha lomi.
aggressor, angriber (n.): midang ram a va dohtu.
agitere (v.): thinlung hninhsaih i thinhunter, hninhsaih.
agnostiker (n.): Pathian cu a um zongah a poi lo, a um lo
zongah a poi lo, tiah a timi pawl.
agression, angreb (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ;
midang va doh le va thah.
agronomi, landbrugsvidenskab (n.): thingkung, ramkung,
cinning cawnpiaknak.
agt, hensigt (n.): timhnak.
agte, have til hensigt, have i sinde (v.): timh.
agte, værdsætte, regne for (v.): upat.
agtelse, ærbødighed (n.): upatnak.
agterdæk (n.): tilawng chung i bawi pawl umnak.
agterstavn (n.): lawng a hnulei.
agtet, agtværdig (adj.): thangthat awk tlak a simi.
agtpågivende, årvågen, påpasselig (adj.): ralring tein aa
venmi, aa ralringmi.
agtværdig, respektabel (adj.): hmaizah awk tlakmi.
agtværdighed (n.): hmaizahnak hmuh awk aa tlakmi sinak.
agurk (n.): zil.
ahorn, løn (n.): meipal thing, a thei a thlummi.
aircondition (n.): mah duhning in lumter, kihter.
ajour, up to date (adj.): nihin ni tiang a simi.
ak (interj.): aize.
akademi (n.): cawnnak sang sianginn.
akademisk (adj.): cawnak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Det
akademiske år begynder i juni = Cawnak lei kum cu June thla
in aa thawk.
akklimatisere (v.): i nek.
akkompagnement (n.): thil dang he aa zulmi. - Eksempel: De
dansede til musikakkompagnement = Aw dawh an tummi zulh in
an lam.
akkompagnere (v.): zulh, kal ti, kalpi.
akkordarbejde (n.): rian pakhat a ningpi in ttuan i a ningpi man
in tangka hmuh ve.
akkumulator (n.): elektrik tha khonnak battery.
akkumulere (v.): karh, i chap chin lengmang.
akkurat (adj.): hman.
akrobatik (n.): perzuan thiam.
aks, kolbe (n.): fungvoi fo.
akse (n.): tung ding, a dingmi tung.
aksel (n.): naidem, ekzel, lengke aa mernak thirfung.
aktionær (n.): kampani chung i tangka chiahmi siar (share) a
ngeimi.
aktionær, andelshaver (n.): chawlehnak kampani pakhat i
tangka a chia ve i aa hrawm vemi.
aktiv (adj.): rianttuan huam, thawhzang, thekvak tha.
aktiv (n.): ngeihmi thil a tthahnemmi.
aktivere (v.): cawlcanghter, thawkter.
aktivitet (n.): rian.
aktuel (adj.): a kong a kong in tthen i ttial/chimmi.
akupunktur (n.): thim sawh in damternak, Tuluk thiam
-8-
hmasami.
akustik (n.): aw hrawlning. - Eksempel: Hallens akustik er
udmærket = Khan chung aw hrawlning cu a ttha ngai.
akvarel, vandfarve (n.): ti he cawhmi suainak si.
akvarium (n.): nga zuatnak tili, tidil, kuang.
akvædukt (n.): tiluannak kahcham.
al, hele (adj.): vialte.
alarmerende (adj.): thinlautertu a simi thil.
albue (n.): kiu.
album (n.): hmanthlak benhnak cauk.
aldeles, fuldstændigt (adv.): a dihlak tein.
aldeles, ganske, helt (adv.): a dihlak in, a dihumnak in.
aldeles, splitter (adv.): a dih umnak in, fangkarao in. Eksempel: Drengene gik ud at svømme splitternøgne =
Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh.
alder (n.): kum. - Eksempel: Jeg kender ikke hans alder = A
kum ka hngal lo.
alderstegen (adj.): tar, hlun. - Eksempel: En alderstegen bil =
Mawttawka hlun.
aldrig (adv.): bal lo. - Eksempel: Han kom aldrig i kirke =
Biakinn ah a ra bal lo.
aldrig mere (adv.): bal tthan lo.
alene (adj.): mah lawngin. - Eksempel: Han gik til skole alene
= Amah lawngin sianginn ah a kal.
alene, bare, kun, blot (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg
sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.
alene, eneste (adj.): lawnglawng.
alene, på egen hånd, ene mand (adv.): mah lawngin, hawi
bawmh loin.
alf, fe (n.): lasi, khuachia.
alfa og omega (n.): alfa le omega, Grik cafang a thawhnak le a
donghnak, cucaah a thawknak le a donghnak.
alfabet (n.): A in Z tiang.
alfons (n.): hlawhhlangnu hawlpiaktu.
alibi (n.): thil pakhatkhat a can tikah, cu lioah cun ka dang ah ka
um ti piah khawhnak.
alkohol (n.): zureu.
alkoholfri drik, læskedrik (n.): zu a si lomi dinmi, theithu
hang te hna bantuk.
alkoholiker (n.): zureu nih a tlaih cangmi.
all right, OK, godt (interj.): a tha ko.
alle, alt (adj.): dihlak.
allerede (adv.): cang. - Eksempel: Han er allerede gået hjem =
Inn ah a tin cang.
allergi (n.): pum nih huatnak.
allergisk (adj.): pum nih an huatmi. - Eksempel: Han er
allergisk over for penicilin = Penicillin cu a pum nih a hust.
allestedsnærværelse (n.): khuazei ka hmanh i um dihnak.
allestedsnærværende (adj.): khuazei ka hmanh i a um dih
khomi.
allestedsnærværende (adj.): voi khat ah hmun kip i um,
khuazeihmanh i um dih, khuazei ka hmanh i a um dih khomi.
alliance (n.): tantinak.
allieret, forbundsfælle (n.): hawi he asiloah ramdang he ttan
tti. - Eksempel: Han er min nære forbundsfælle = A ka tampi
ngaimi ka hawi a si.
alligator (n.): tisartlam hme deuh phun.
alligevel, desuagtet (adv.): asinain.
alligevel, dog (adv.): nain, sihmanhsehlaw. - Eksempel: Han
var sulten; alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko,
asinain a ei duh hlei lo.
almagt (n.): zeizong vialte tuah khawhnak.
almen, almindelig, generel (adj.): tlangpi in, kha set kha ti awk
um loin.
almen, almindelig (adj.): zapi, pumpak si loin.
almindelig, fremherskende (adj.): atu le a ummi, a si tawnmi.
almindelig, generel (adj.): tlangpi in, kha set kha ti awk um
loin.
almindelig, gængs (adj.): hmun kip i zapi nih tuahmi le
hmanmi a simi.
almindelig, jævn (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel: Hun var
en jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si.
almindelig, konventionel, hævdvunden, traditionel (adj.):
tuah tawnmi ningin tuahmi.
almindelig, sædvanlig, ordinær (adj.): zapi cio, sawsawh.
almindelig brug, udbredelse (n.): hmun kip i zapi nih tuahmi
hmanmi le inmi sinak.
almindeligvis, generelt (adv.): a tlangpi in chim ahcun.
almisse (n.): tangka siseh, thil siseh, misifak tthenhmi.
almægtig (adj.): zeizong vialte a tuah khotu a simi, lianngan
bik, cungnung bik.
alsidig (adj.): thil tampi ttha tein a tuah khomi.
alsidighed (n.): thil tampi tuah khawhnak.
alt (n.): hlasak i eltthu aw timi khi.
alt, alting (pron.): zeizong vialte.
alt hvad, hvad end (pron.): zeipaoh.
altan (n.): innleng donhhlei.
alter (n.): biakttheng.
alterdisk, patene (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i changreu
phawtnak kheng.
altergang, nadver (n.): thiangmi hawikomhnak, Bawipa
Zanriah.
alternativ (n.): karlak thlak i i thim.
altid når, hver gang, når som helst end (adv.): zeitik paoh ah.
altopslugende (adj.): lung la ngai a simi thil. - Eksempel: Dette
er en altopslugende fortælling = Hi tuanbia cu mi lungla
ngaimi tuanbia a si.
altruisme (n.): midang zawnruah.
altså, følgelig (adv.): a hung chuah bantukin.
alvidende (adj.): zeizong vialte hngal dihtu a simi.
alvidenhed (n.): zeizong vialte hngalh dihnak.
alvorlig (adj.): thatho, lungthomi, a fakmi.
alvorlig (adj.): khua fak piin a ruatmi. - 2. biapi ngai a simi. - 3.
thinphang tihnung a simi.
amatør (n.): thiam a tling deuh rih lomi ; tangka hmuhnak ah si
loin i nuamhnak caah lente aa celhmi.
ambassade (n.): cu thlahmi aiawhtu hna an zung.
ambassadør (n.): ram pakhat ai awhtu caah cu ram nih ram
dang i an thlahmi.
ambition (n.): cung kai duhnak lungthin.
ambitiøs (adj.): cung kai duhnak lungthin a ngeimi.
ambivalent (adj.): Aa ralkahmi, sullam pannih a ngei khomi
bia.
ambolt (n.): so dennak lung.
ambulance (n.): mizaw phorhnak mawttawka.
amerikansk olie (n.): chungthlet si bang.
amme, die (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten ammede sine
killinger = Chizawh nih a fale kha hnuk a dinh hna.
ammunition (n.): hriamnam le kuan, ral hriamnam.
amnesti (n.): cozah doh ruangah thong tlami ngaihthiamnak.
amputere (v.): zawtnak asiloah hma ruangah kutke tan.
amulet (n.): khuachia tih, uilong.
amøbe (n.): thisen thlet zawtnak rungrul.
anakronisme (n.): thil hlun a si cang, caan a phan ti lo, caan he
aa tlak ti lo.
analfabetisk (adj.): cathiam lomi.
analog (adj.): aa lo.
analogi, overensstemmelse (n.): tahchunhnak, an i lawhnak
-9-
zohtinak.
analyse (n.): ttha tein zoh cikcek.
analysere (v.): cheu cikcek hnu in ttha tein zoh kherhlai.
analysere (v.): catlang chung biafang hna kha zeidah an si,
'navneord' maw 'udsagsord' maw ti bantuk, kha bantuk an sining
chim.
analytisk (adj.): thil umtuning ttha tein a kherhlai khomi.
ananas (n.): rungtaban.
anarki (n.): cozah nih uk khawh loin, i tuaibur in le ningcang
loin um.
anatomi (n.): pumchung i thi le sa le ruh tehna an umtuning
cawnak.
anbefale (v.): a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak
chimpiak.
anbefale, rose, prise (v.): thangtthat.
anbefalelsesværdig, prisværdig (adj.): thangtthat awk tlak a
simi.
anbefaling (n.): a kong a tthatnak chimpiaknak.
anbragt (v.): perfektum participium af anbringe.
anbragte (v.): præteritum af anbringe.
anbringe, placere (v.): chiah. - Eksempel: Han placerede sin
butik på Church Road = Biakinn lam ah a dawr kha a chiah.
anbringe, stille, lægge, sætte, placere (v.): chiah. - Eksempel:
Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu ah a chiah.
anbringe, sætte, stille (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen i
stuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.
anciennitet (n.): upa deuh sinak.
and (n.): compai.
andagt (n.): thlacam pumhnak.
andel, lod, part, del (n.): tinvo, covo, ttuanvo.
andelshaver, aktionær (n.): chawlehnak kampani pakhat i
tangka a chia ve i aa hrawm vemi.
anden (adj.): amah ai awhtu ah. - Eksempel: Han kan ikke
rejse; en anden må gøre det = Amah cu a kal kho lo, mi dang
pakhatkhat tu an kal a herh.
anden (adj.): pahnihnak.
anden/andet (adj.): a dang.
andenklasses (adj.): a niam deuhmi, pahnihnak a simi.
andenrangs (adj.): a ttha changtu lawng a simi.
anderledes (adv.): a dang in.
anderledes (adj.): aa dang. - Eksempel: Jeg var der og vidste,
at kendsgerningerne var anderledes = Cuka ah cun ka rak um
ve i thil a simi taktak kha a dang ti kha ka hngalh.
andetsteds (adv.): hmun dangah.
andragende, bønskrift (n.): ttha tein ruah, ttial i minthutmi
nawlnak sohluah.
ane (n.): hringsortu.
ane, varsle (v.): chimchung.
anektote (n.): ngaihnuammi tuanbia tawite.
anelse, antydning (n.): ruahnak pelte.
anelse, forestilling (n.): ruahning, hngalhning, ruahnak. Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener = A
chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka hngal lo.
anelse, smule, bagatel (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angki
cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.
anerkende (v.): thil kuatmi ka hmuh cang tiah hngalhternak.
anerkende (v.): hnatlakpi.
anerkende, tage imod (v.): cohlan. - Eksempel: Han kom til
sine egne, men de tog ikke imod ham = Amah a miphun sinah a
ra nain an tak cohlang duh lo.
anerkendelse (n.): upatnak, thangtthatnak. - Eksempel:
Drengen fik anerkendelse for sit hårde arbejde = Ngakchia nih
fak piin aa zuammi rian ah khan thangtthatnak a hmuh.
anerkendelse (n.): theihter tthannak, lunglawmhnak theihter
tthannak.
anfald (n.): thinhan phut. - Eksempel: Hun havde et anfald af
vrede = A thin a hung hang phut kho.
anfald (n.): tuk, chim. - Eksempel: Fjendernes anfald kom bag
på os = Ral nih an hung kan chim/tuk cu ruah lopi ah a si.
anfald (n.): can. - Eksempel: Barnet har hosteanfald =
Ngakchia cu a khuh lengmang.
anfører, leder, fører (n.): hruaitu, hruitu.
anførselstegn (n.): midang bia a si ti hngalhnak hmelchunhnak ;
"...".
anger, bodfærdighed (n.): sual i ngaihchihnak.
anger, samvittighedsnag (n.): thil ttha lo tuah ruang i
ngaihchiat.
angerfuld, brødebetynget (adj.): sual i theih i ngaih a chiami.
angergiven, angerfuld (adj.): ngaih a chiami, ngaihchia a simi
thil.
angik (v.): præteritum af angå.
angivelig, tilsyneladende (adj.): helnnak ca i a leng i
langhtermi. - Eksempel: Hr. Browns angivelige hensigt var at
låne noget sukker, men i virkeligheden ønskede han at se
møblerne = Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu thanthling
cawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan cabuai ngai kha a
si.
angiveligt (adv.): leng lang ah cun, a leng langhnak ah cun.
angiver, anmelder (n.): midang kong a chimtu.
angre (v.): ngaihchiat, i ngaihchih. - Eksempel: Han vil angre
den dag, da han fornærmede sin moder = A nu zeirei lo in a ti
ni kha aa hgaihchih te lai.
angreb (n.): hriamnam in siseh, bia in siseh i thuat.
angreb (n.): ral chimnak, tuknak, dohnak, ral doh tik i a namtu
lei si. - Eksempel: Angrebet, som vi iværksatte mod fjenden, har
været godt planlagt = Ral kan va namhna cu ttha tein timhmi a
si.
angreb (n.): ral chimnak, tuknak, dohnak.
angreb (v.): præteritum af angribe.
angreb, agression (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ;
midang va doh le va thah.
angreb, stormløb (n.): fak piin tuk chim. - Eksempel:
Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort = Indianmi
hna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk.
angrebet (v.): perfektum participium af angribe.
angribe (v.): raltuk, tuk. - Eksempel: Han angriber ham med en
kølle = Thingtan in a tuk.
angribe (v.): ral chim, ral tuk, doh.
angribe, invadere, overfalde (n.): ral nih chim.
angriber (n.): ral chimtu, tutu, dohtu, mi tutu, mi namtu, mi
dotu.
angriber, aggressor (n.): midang ram a va dohtu.
angst (n.): thil ttihnung nih thinlawnak a chuahyrtmi. Eksempel: De blev fyldt med angst, da de så ilden = Mei an
hmuh tikah thinlaunak in an khat.
angå, vedkomme, komme .. ved (v.): pehtlaih. - Eksempel:
Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimah
dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.
angå, vedkomme, komme .. ved (v.): zei i rel. - Eksempel:
Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger =
Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nih
biapi ah rel awk a si.
angående, hvad angår, med hensyn til (adv.): kong he aa
pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt
= A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko.
angående, med hensyn til, vedrørende (prep.): kong ah.
anholde, tilbageholde (v.): tanter, tlaih.
- 10 -
anspore, bruge sporen (v.): hnawhchih. - Eksempel: Det er
dumt at bruge sporen på en villig hest = Nawl a ngai komi rang
hnawhchih len cu hruh a si.
anspore, tilskynde (v.): tuksawh.
anspore, ægge, tilskynde, incitere (v.): lungthawhter,
raltthatter.
ansporing, tilskyndelse, incitament (n.): lungthawhnak.
anspændt (adj.): a rengmi. - Eksempel: Anspændte nerver =
Thahri a rengmi.
anstiftelse, tilskyndelse (n.): tuksawh.
anstrenge, belaste (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen
anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter.
anstrengelse, bestræbelse (n.): thazang chuah, zuamnak.
anstrengende, trættende (adj.): a har ngaingaimi.
anstrengende, udmattende (adj.): siang lo thluahmah in.
anstrøg (n.): ci le ruang, chuahkehnak ci le ruang.
anstændig, sømmelig (adj.): aa tlakmi.
anstændighed, sømmelighed (n.): dawhtlakte i nun, umtu ziaza
aa dawhmi.
anstødelig, fornærmelig, uforskammet (adj.): a namtu lei si.
anstødssten, hindring (n.): mi a rilhtertu, dawntu.
ansvar (n.): ttuanvo, kan tuah awk a simi thil.
ansvarlig (adj.): relpiak khawh. - Eksempel: En vanvittig mand
er ikke ansvarlig for sine handlinger = A molhmi pa cu a
tuahmi kha amah tuahmi ah relpiak khawh a si lo.
ansvarlig (adj.): ttuanvo lak, upadi nih fial. - Eksempel: Han
fastslog, at han ikke ville være ansvarlig for sin søns gæld = Ka
fapa leiba cu ttuanvo ka la lo, thah a si.
ansvarlig (adj.): ttuanvo ngeimi.
ansvarsløs, letsindig, uansvarlig (adj.): ttuanvo la lo i duh
paoh in a ummi.
ansætte (v.): rianttuantu ca i lak, rian pek. - Eksempel: De
ansatte en kok for sommeren = Tthal caan caah rawlchuang
pakhat an lak.
ansættelse, udnævnelse (n.): rian pekmi.
ansøge (v.): hal, nawlpat.
ansøge, bede (v.): nawl.
ansøger (n.): nawltu, rian soktu.
ansøger, kandidat (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa pemi.
ansøgning (n.): sohluah.
ansøgning, bøn (n.): nawlnak.
antage, formode (v.): ruah, zumh. - Eksempel: Jeg formoder,
du kan gøre arbejdet = Rian cu na ttuan khawh lai tiah ka
zumh, ruah.
antage, formode (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i
ruah.
antage, formode, tro (v.): zumh. - Eksempel: Jeg tror, Harry
kommer i dag = Harry nihin a ra lai tiah ka zumh.
antagelig, formentlig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun.
antagelig, formentlig, formodentlig (adj.): a si lai le si lai lo
hngal set lo i a si lai ti i ruahmi.
antagelig, formodentlig (adv.): rak ruahning khan.
antagelig, nogenlunde (adj.): a za ko, a chia lo. - Eksempel:
Hans kendskab til engelsk er nogenlunde = Mirang holh a
thiamning cu a za ko, a chia lo.
antagelse, formodning (n.): ruahnak.
antagelse, formodning (n.): ruahnak.
Antarktis (n.): Tlanglei Pole hrawng ram, Antaktik.
antenne (n.): radio hri zammi.
anti- (pref.): doh.
antibiotikum (n.): zawtnak rungrul thahmak si.
antiklimaks (n.): tum, ruah hleng.
antikvitet (n.): hlanlio thil, thil hlun. - Eksempel: Han samler
på antikviteter = Thil hlun khawmtu a si.
anholdelse, detention, tilbageholdelse (n.): tanternak.
animisme (n.): rai biaknak, khuachia biaknak.
ankel (n.): fengbeo.
anker (n.): thir cangai.
ankerflig (n.): cantiang a hna.
anklage (n.): sual puhnak.
anklage (v.): taza cuai awkah aa tlak ti in a sualnak hmuh.
anklage, beskylde (v.): sual puh, sualnak ah aa tel ve ti
langhter.
anklage, fordømmelse (n.): duh lonak chim.
anklage, sagsøge (v.): biaceihnak zung i taza cuai awk i
chuahpi, sual puh.
anklage, sigte, beskylde (v.): sual puh. - Eksempel: De
anklagede ham for mord = Lainawn an puh.
anklage, søgsmål, sagsøgning (n.): sual puhnak, taza-cuainak.
anklager, sagsøger (n.): sualpuhtu, taza a cuaitu.
ankom (v.): præteritum af ankomme.
ankomme (v.): phak. - Eksempel: Vi ankom til lufthavnen kl. 6
= Zinglei suimilam 6 ah vanlawng dinhnak hmun kan phan.
ankomst (n.): phak. - Eksempel: Ved sin ankomst blev han hilst
af sine børn = Inn a phak ah a fale nih an rak don.
anledning (n.): thil a hun umtertu. - Eksempel: Hunden, der var
anledning til skænderiet, var løbet væk = I siknak a umtertu
uico kha a tli diam cang.
anliggende, sag (n.): pehtlaihnak.
anløbsbro, kaj (n.): tilawng dinhnak hmun i tilawng cung
kainak ca i ticung i donhhlei an tuahmi.
anløbsbro, pier (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak hlei ti
cung i donhmi.
anmassende (adj.): mah le mah aa zum tukmi, mi ruamkai, mi
zei i a rel lomi.
anmelder, angiver (n.): midang kong a chimtu.
anmelder, kritiker (n.): ca ttialmi a ttha maw ttha lo ti
zohtthantu.
anmode (v.): hal, nawl.
anmodning, begæring (n.): halnak, nawlnak.
annonce (n.): thawngthanhnak tuahmi.
annullere (v.): hrawh, dongther.
annullere, aflyse, slette (v.): hrawh tthan.
annullere, ophæve, gøre ugyldig (v.): pakpalawng i ser.
anonym (adj.): min hngalh lomi.
anretterbord, buffet, skænk (n.): bizu.
anråbe, påkalde (v.): zaangfah hal.
anråbelse, påkaldelse (n.): Pathian sin nawlnak thlacam.
ansat (v.): perfektum participium af ansætte.
ansat, arbejder, funktionær (n.): rianttuan fialmi, rianttuantu.
ansatte (v.): præteritum af ansætte.
anse for, betragte (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at
være den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik
i ruahmi a si.
anseelse, rang, position (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Han er
en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.
anseelse, ry, omdømme (n.): thangtthatnak, mintthatnak.
anselig, betydelig, betragtelig (adj.): ruah awk tlak, tam
nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år =
Tukum cu ruah tam nawn a sur.
ansigt (n.): hmai.
ansigtsfarve, hudfarve, teint (n.): muihmai.
ansigtstræk (n.): hmai chung, thil pakhatkhat. - Eksempel: Dine
ansigtstræk er din pande, dine øjne, din næse, mund, hage o.s.v.
= Na hmai chung thil hna cu na cal, na mit, na hnar, na ka, na
khabe etc. hna hi an si.
anskaffelse, forsørgelse (n.): pekmi thil, khonmi thil, ti le rawl.
anskuelig (adj.): fiang tein chimmi.
- 11 -
antipati, modvilje (n.): pakhat le pakhat i huatnak, ruahnak i
khah lonak.
antiseptisk (adj.): hma por lonak si.
antog (v.): præteritum af antage.
antropologi (n.): minung chuahkehnak kong cawnnak.
antyde, insinuere (v.): bia am in sawhter.
antydning, anelse (n.): ruahnak pelte.
antydning, insinuation (n.): bia am in sawhternak.
antydning, vink (n.): hngalhternak.
antænde, sætte i brand (v.): kanghter. - Eksempel: En gnist
sætter huset i brand = Meici nih inn kha a kangh.
antændelse, tænding (n.): mei chuahternak.
anus (n.): tol, tawka.
anvende, bruge (v.): rianpek, hman. - Eksempel: Brug din tid
klogt = Na caan ttha tein hmang tuah.
anæmi (n.): thider zawtnak.
apartheid, racediskrimination (n.): miphun thleidan in
rianttuan, phunkhat khat tang chiah.
apatisk, ufølsom, upåvirkelig, uanfægtet (adj.): lungthin
cawlcang hrimhrim loin a um khomi.
apotek (n.): si petnak inn, khan.
apparat (n.): thilri. - Eksempel: Vi har ikke noget
varmeapparat = Tisa lumnak thilri kan ngei lo.
appellere (v.): nawl. - Eksempel: Folk appellerede til os om at
hjælpe de fattige. = Misifak bawmh kha an kan nawl..
appellere (v.): azukhan. - Eksempel: Han appellerede til en
højere ret. = Biaceihnak zung sang deuh ah azu a khan..
appelsin (n.): theithu.
appendiks, tillæg, bilag (n.): thlaihhleimi.
appetit (n.): rawl duhnak, ka thawtnak, hlawptlo ngaiin umnak,
ka thaw ngai i ei. - Eksempel: Den sultne mand spiste med
appetit = Ka thaw ngaiin a rawl a tammi pa nih a ei.
applaudere, klappe (v.): thangtthat, kut bengpiak.
applaus (n.): thangtthatnak kut bengiaknak.
april (n.): thla linak thla, April thla.
aprilsnar (n.): April nikhat ni ah pakhat le pahkat lentecelhnak
ca i deh.
arabiske tal (n.): Arab namber, 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10.
arbejde (v.): ttuan, rianttuan.
arbejde, opgave, hverv (n.): rian, tuah awk a simi rian.
arbejde, stilling (n.): rian. - Eksempel: Han fandt en
lærerstilling = Cachimh rian a hmuh.
arbejder, funktionær, ansat (n.): rianttuan fialmi, rianttuantu.
arbejdsdag, hverdag (n.): rianttuan ni, ni zarh a si lomi.
arbejdsgiver (n.): rianttuan fialtu, rianttuantu uktu.
arbejdshold, hold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu.
arbejdshold, skift (n.): rianttuan a bu in i thlen. - Eksempel:
Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken = Sehzung ah
rianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um.
arbejdsløn, løn (n.): rianttuan man.
arbejdsløs (adj.): rianttuan awk a hmu lomi.
arbejdsløshed (n.): rianttuan awk hmu loin umnak.
arbejdsom (adj.): a teima mi.
arbejdsstyrke (n.): a bu in rian a ttuanmi hna.
arbitrær, vilkårlig (adj.): ruah setsai lo in mah duh paoh i
tuah.
areal (n.): hmun a bitkauh, a eria.
arena (n.): lentecelhnak hmun nganpi.
argumentere (v.): bia alnak in hun hngalhter. - Eksempel:
Argumenter (tal fornuftigt) med Mary og prøv at få hende til at
skifte mening = Mary cu va al hnik law a ruahnak thlenter vaa
zuam hnik.
argumentere (v.): thil pakhatkhat kong ruahnak thuk ngaiin
chim le ruah.
aristokrat (n.): bawi phuna a simi mi hrinfa.
aristokrati (n.): bawi phun a simi mi hrinfa.
aritmetik (n.): kanaan.
ark (n.): tilawng. - Eksempel: Noahs ark = Noah lawng.
ark (n.): tlap. - Eksempel: Et ark papir = Ca tlap khat.
ark, Pagtens ark (n.): Judah m hna nih Pathian he bia an i
kamnak an chiahnak kuang.
arkitekt (n.): inn sakning a suai i a tuaktantu.
arkitektur (n.): inn sakning thiamnak.
arkiv (n.): thil kong ttialmi chiahnak hmun.
arkivere, ordne (v.): tlem tein chiah. - Eksempel: Kontoristen
ordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem tein a chiah hna.
arktisk, nordpolen (n.): Chaklei Pole hrawng ram, Arctic ram.
arkæologi (n.): hlan lio thil hlun le khuasakning le vawlei
chung i a ummi hna kong cawnsak.
arm (n.): ban.
armbånd (n.): kutkhih.
armhule (n.): zaktang.
armod, fattigdom (n.): sifahnak, pamnak.
armod, nød, fattigdom (n.): ngeih rumro lonak.
arne, kamin (n.): tappi, mei kaunak.
aroma (n.): rimhmui.
aroma, velsmag, smag (n.): thawtnak.
aromatisk (adj.): a rim a hmuimi.
arrangement (n.): ningcang in chiahnak, timhltuahnak.
arrangere (v.): siamrem, ningcang in chiah.
arrangere, iscenesætte (v.): zapi nih hmuh dingin tuah. Eksempel: De arrangerede en demonstration = Sandah an piah.
arrest, indespærring (n.): leng chuak loin erhnak.
arrestere (v.): tlaih ; palik nih an tlaih.
arrestforvarer, fangevogter (n.): thongtla uktu.
arrogance, hovmod, overlegenhed (n.): ruamkainak.
arrogant (adj.): porhlawmi, a ruam a kaimi.
arrogant, hovmodig, overlegen (adj.): ruam a kaimi.
arsenal (n.): hriamnam an sernak le an khonnak inn.
art, slags, sort (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart =
Changvut hi ram phun khat a si.
art, sort, slags (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lide denne
slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.
arterie (n.): arteri thihri.
artikel (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi ca.
artikel, punkt, post (n.): a bu chung i thil pakhatkhat, cazin
chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt i
programmet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokarem
chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si.
artikulere, udtale tydeligt (v.): fiang tein chim.
artilleri (n.): meithal ngan pipi, a rit pipi, rangleng in hnuhmi
pawl.
artilleri (n.): miakpi; raltuknak hriamnam paohpaoh.
artistisk (adj.): hla lei, lam lei le thil dawh serthiamnak lei i
thiamnak ngeih, theih khawhnak ngeih.
artritis (n.): hliahhlok fah zawtnak.
arv (n.): rohmi, thil. - Eksempel: Han efterlod en arv på ti kyats
= Tangka fang hra a roh.
arv (n.): ro.
arv (n.): roconak, comi thil. - Eksempel: Godt helbred er en fin
arv = Ngandam hi ro ttha a si.
arv, fædrene arv (n.): pa lei kap in comi ro.
arve (v.): roco.
arvelig (adj.): ci i thlahnak he aa pehtlai in.
arvelighedsforskning, genetik (n.): chuahkehnak kong
cawnnak.
arvestykke (n.): chan khat hnu chan khat an i roh chin
lengmangmi thil.
- 12 -
arving (n.): rocotu.
asfalt (n.): lam phah awk si nak a bangmi.
asiat (n.): Asia mi, Asia thil.
asiatisk (adj.): Asiami umtuning in a ummi.
Asien (prop.): Asia ram.
aske (n.): vutcam.
askebæger (n.): kuakdap chiahnak kheng.
asket (n.): biaknak ruang i duhnak i sum ngai i a nungmi.
asketisk (adj.): duhnak i sum ngai i nun.
aspekt (n.): kap. - Eksempel: Alle aspekter af spørgsmålet må
tages i betragtning = Thil cu a kam kip in kan ruah awk a si.
aspirant (n.): hneksakmi pa.
assimilere (v.): miphun dang umtuning le nunning i lak.
assistent, hjælper (n.): bawmtu.
assistere, hjælpe (v.): bawmh.
astma (n.): khuhhrin zawtnak.
astrologi (n.): arfi zoh chih in kutttial zoh.
astronomi (n.): arfi kong cawnnak.
asyl (n.): dornak hmun, himnak hmun, mihrutmi chaihnak
hmun.
asyl, tilflugtssted (n.): himnak hmun.
at (conj.): biafonhnak. - Eksempel: Jeg ved, at seks og fire er ti
= Paruk le pali fonh ah pahra a chuak ti kha ka hngalh.
at: ---. - Eksempel: John holder af at læse = John cu carel a
duh.
ateisme (n.): Patian a um lo ti zumhnak.
ateist (n.): Pathian a um lo tiah a zummi.
ateist, hedning, vantro (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi,
Pathian a zum lomi, Khrihfa a si lomi.
atelier, studie (n.): hmanthlaknak khan/inn.
atlas (n.): vawlei hmanthlak, ram hmanthlak.
atlask (n.): maimaw uan phun, phun khat.
atlet (n.): lentecelh thiammi, hirha zangmi.
atletik, idræt (n.): tlik, per, cheh zuamnak phunphun.
atletisk (adj.): lentecelhnak he aa pehtlaimi.
atmosfære (n.): vawlei tuamtu thli. - Eksempel: Jorden er
omgivet af atmosfæren = Vawlei cu a tuamtu thli nih a zelh.
atom (n.): etom.
atom-, kerne-, nuklear (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.
atten (num.): hleiriat.
attende (num.): hleiriatnak.
attest, certifikat, bevis (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah.
attestere, bevidne, bekræfte (v.): a si ti langhter, a si hrimhrim
tiah ti, ka chim zongin, catial zongin.
attitude (n.): ngeih lomi a ngei bantuk i um. - Eksempel: Han
uvenlige maner er en attitude til at skjule hans skyhed = Hawi
rem lo i a um cu a ningzah thuhnak a si ko.
attitude, positur, stilling (n.): hmanthlak awk ca i dirning. Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden =
Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.
aubergine (n.): bawnbok.
auditorium (n.): biachimnak khan.
auktion (n.): lilam suai, a man a sang bik a pe khotu sin paoh i
zapi lak i zuar.
autentisk (adj.): zumh awk tlak a hmaanmi.
autograf (n.): mahte in ttialmi min.
automatisk (adj.): lung in ruah manh loin amah tein a chuak
thluahmahmi thil.
autonom (adj.): mahte in aa ukmi.
autorisere (v.): nawl pek.
autoritativ (adj.): nawl a ngei ngaimi.
autoritet (n.): thil pakhatkhat kong tling ngaiin a hngalmi
hngalhnak.
autoritet, myndighed (n.): nawlngeihnak.
autoritær (adj.): nawlngeih lawng biapi i a ruat i pumpak
luatnak zei i a rel lomi.
avantgarde, fortrop (n.): hmaisuang ralkap.
avertere (v.): thawngthanh, mi theihter, ca in siseh, hmanthlak
in siseh.
avis (n.): tadinca.
avisdreng (n.): tadinca phawtu ngakchia.
avle (v.): hrin, chuahter.
avle, frembringe (v.): hrin, tefa thlah.
avle, opdrætte, opdrage (v.): fahrin.
avling, formering (n.): hrinnak, thlahnak.
avne (n.): fangvoi kawk, facang hawng (favai).
avner, hakkelse (n.): favai, fahi.
avocado (n.): thawhpat theikung.
- 13 -
B
rawi.
bagvaskelse, ærekrænkelse, bagtalelse (n.): a hmaan lomi
puhnak.
bajads, nar (n.): nichuak a saitu.
bajonet (n.): benet, meithal hmur i bunhmi nam.
bakke (n.): tlang.
bakke (n.): kheng putnak ca i hmanmi, kheng a kaumi, meidap
chiahnak kheng.
bakke (v.): mawttawka hnulei i thawnter.
bakke op, støtte (v.): thohkhan, bawmh.
bakkekam, kam (n.): tlang a par zik.
bakket, kuperet, bjergfuld (adj.): tlang tamnak hmun.
bakterie (n.): nunnak a ngeimi thilnung, mit in hmuh khawh
lomi.
bal (n.): lamnak puaipi.
balance (n.): cuaithlainak, a tangmi.
balancere (v.): cuaithlai, khat le khat rualter.
balancere (v.): kam khattelei nih lerh lo i um. - Eksempel:
Pigen balancerede med kurven på sit hoved = Bawm kha
ngaknu nih a lu ah tla lo tein aa khinh.
balje (n.): kholhnak le ti chiahnak i hmanmi thir kheng nganpi.
balkon (n.): innleng donhhlei.
balle (n.): thil tom, e.g. lapar tom.
ballet (n.): lam phun khat a si i biachim loin tuanbia pakhatkhat
an langhter.
ballistisk (adj.): thal bantukin kah khawhmi thil, rawket.
ballon (n.): khairiat sawngkhoi thli in khahter tik i van i a zuang
khomi balun.
balsamere (v.): mithi kha thu hlah seh tiin si thuh, mithi
hlunhter.
balsamisk (adj.): nemmi, a nuammi.
bambus (n.): rua, mau.
banal, forslidt, fortærsket (adj.): hman tuk cang i zei i rel set
ti lomi, zeihmanh a si ti lomi sawsawh a si cangmi.
banalitet (n.): hawi theih ciami a thar ngai le biapi ngai a si ti i
chumnak.
banan (n.): banhla.
band (n.): awdawh a tumtu bu.
bandage (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia.
bande, forbande (v.): chiatserh, biachim tha lo.
bande, pøbel, flok (n.): mi bu nganpi, uk khawh set loin a um
lulhmi.
bandit (n.): mifir, khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil a
rak chutmi.
bandit, bølle (n.): mitthalo, mi velh hmang.
bandt (v.): præteritum af binde.
bane (n.): a vel in kalnak lam. - Eksempel: Månen bevæger sig i
en bane omkring jorden = Thlapacu vawlei vel in a kal.
bane, brolægge (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han baner vejen
for os = Lam a kan serpiak.
bane, forløb (n.): lam kalning, zulhning, kalning tlangpi.
bane vej (v.): lam hmaisak.
banelegeme, skinne, jernbaneskinne (n.): tlanglawng ke
kalnak i chiahmi thir thluan.
bange (adj.): ttih. - Eksempel: Jeg er bange for tigre = Cakei
ka ttih hna.
bange, ængstelig, frygtsom (adj.): ttih ngai, thinphang ngai i
um.
banjo (n.): tingtang phun khat.
bank (n.): tangka chiahnak inn ; bengh.
baby (n.): ngakchia.
bachelor (n.): college i hmuh hmasat bikmi degree.
bacille (n.): unghreu bantuk a simi zawtnak rungrul, mit in
hmuh khawh lomi.
bacon, flæsk (n.): voksa, a tainem zawn sa lak i cite in ciah i
mai i emmi.
bad (n.): kholhnak ti. - Eksempel: Dit bad er parat = Na
kholhnak ti a za cang.
bad (n.): kholh. - Eksempel: Jeg skal have et bad = Kaa kholh
lai.
bad (v.): præteritum af bede.
bade (v.): ti in ttawl, ti chung i ttawl.
bade (v.): cinh, cinter. - Eksempel: Hans ansigt var badet i
tårer = A hmai cu a mitthli nih a cinh dih.
badekar (n.): kholhnak kheng nganpi.
badeværelse (n.): kholhnak khan.
badge, mærke, emblem (n.): an sining langhtertu mi nih an i
thlaihmi tazeih.
badminton (n.): arhmul tuk lentecelh.
badmintonbold, fjerbold (n.): arhmul tukmi.
bag, bag ved (prep.): hnulei. - Eksempel: Stå bag ved mig =
Ka hnulei ah dir.
bagage (n.): khualtlawn i zuar awk a si lomi thil i phorhmi.
bagage, rejsegods (n.): khualtlawnnak i i phorhmi thil.
bagatel (n.): biate ngai a simi.
bagatel, anelse, smule (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angki
cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.
bagatellisere (v.): hmetter, nautat, biapi lo ngai i chiahpiak.
bagatellisere, nedtone (v.): biatetter. - Eksempel: Han
bagatelliserede betydningen af arbejde = Rian biapi a sinak
kha a biatetter.
bagdel, ende (n.): tawtit, tawcor.
bagdel, hale, gump (n.): tawkawng.
bage (v.): changreu rawh.
bager (n.): changreu rawtu.
bageri (n.): changreu rawhnak hmun zuarnak hmun.
bagest, bag- (adj.): hnulei. - Eksempel: bagben = hnulei ke.
baggrund (n.): hnulei i thil a rak ummi.
baghold (n.): lamhruang ah, lam i rak bawh i nam.
bagklogskab (n.): vun hngalh tthan, hruh hmasat fim hmanung
ti bantuk.
bagland (n.): ram a chungril lei, khuate lei.
baglæns (adv.): hnulei. - Eksempel: Han ser sig tilbage =
Hnulei a zoh.
bagside (n.): hnulei.
bagtale (v.): congoih, thangchiat, lih in mi thangchiat.
bagtale, bagvaske (v.): a hmaan lomi puh, thangchiat.
bagtalelse (n.): thangchiatnak.
bagtalelse, bagvaskelse (n.): thangchiatnak, congoihnak, mi
rawi, a hmaan lomi puhnak.
bagtalende, ærerørig (adj.): thangchiatnak a simi.
bagtil, bagude (adv.): hnulei lei ah.
bagtrop (n.): hnulei ralvengtu.
bagud (adj.): hungcho lomi.
bagude, bagtil (adv.): hnulei lei ah.
bagvaske (v.): nahter, minchiatter.
bagvaske, bagtale (v.): a hmaan lomi puh, thangchiat.
bagvaske, bagtale (v.): thangchiat.
bagvaskelse, bagtalelse (n.): thangchiatnak, congoihnak, mi
- 14 -
banke (v.): kingh. - Eksempel: Han bankede på døren =
Innkhar a kingh.
banke (v.): khawn. - Eksempel: han bankede sit hoved mod
væggen = A lu vampang ah aa khawn.
banke (v.): kingh, fak piin tuk. - Eksempel: Formanden
bankede i bordet for at kalde til orden = Chairman nih
ningcang tein um u, tiin cabuai kha a tuk.
banke (let) (v.): ke in siseh kut in siseh din tete in khawn. Eksempel: Han bankede (let) på gulvet med sin fod = Zeltuang
kha a ke in a khawn.
banke, prygle, gemmenhegle (v.): tuk, lamh, cil.
banke, pulsere (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hans
sårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin a fak
a tur hluahmah.
banke, pulsere, slå (v.): thitur bantukin tur.
banke, skælve (v.): lungtur in tur.
banken (n.): kingh thawng. - Eksempel: Jeg hørte en banken på
døren = Innka kingh thawng ka theih.
banken, pulseren, slag (n.): thitur.
bankerot (adj.): tangka zeihmanh a ngei lomi.
banket (n.): puai tuahnak zanriah ngan.
banner (n.): alaan, hmelchunhnak thantar, teinak puanlaang.
baptist (n.): khrihfa phung luh tikah ti chungah i hnim awk a si
ti in a zummi pawl.
bar (adj.): taklawng, fangkarao. - Eksempel: Bare hænder =
Kut lawng.
bar (n.): zundinnak hmun, zundinnak cabuai.
bar (v.): præteritum af bære.
barbar (n.): hrutmi miphun.
barbarisk (adj.): hruthrut nganga i khua a sami.
barber (n.): sam le hmurhmul mettu.
barbere (v.): hmul neh, hmul ziah, thing ziah.
barbering (n.): thing ziahmi pan tete ; hmulmehnak.
barberkniv (n.): hmurhmul/khahmul mehnak namte.
barbersalon (n.): sam mehnak hmun.
bardun (n.): hri, thirhri.
bare (adv.): lawnglawng, menmen. - Eksempel: Han er bare et
almindeligt menneske = Amah cu mi sawsawh memen a si.
bare, kun, blot, alene (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg
sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.
bare, simpelthen, kun (adv.): menmen.
baret, baskerhue (n.): luchin, sahmul luchin pum.
barfodet (adj.): kedan loin, ke lawngin.
barhovedet (adj.): luchin loin, lu lawngin.
bark (n.): thing hawng.
bark (n.): hawng a tuamtu, luthluak tuamtu.
bark, skal, skorpe (n.): a hawng, thing hawng, theithu hawng.
barmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
barmhjertighed (n.): zaangfahnak.
barn (n.): ngakchia, bawhte.
barn, unge (n.): fa.
barnagtig (adj.): upapi ngakchia bantuk i a ummi.
barndom (n.): ngakchiat lio caan, bawhte sinak.
barnebarn (n.): tu.
barnecykel (trehjulet) (n.): ngakchia saikel ke thum ngei.
barnepige (n.): ngakchia zuhkhenhtu.
barnlig (adj.): ngakchia hrut bantuk.
barnlig, infantil (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil, nganchia
bantuk in ruahnak ngeih rih lo.
barnløs (adj.): fa ngei lo.
barometer (n.): thli a rih le rih lo tah i vawlei a niam san hngalh
khawhnak seh.
barometer (n.): nikhua tahnak.
baron (n.): mihrin fa aa timi hna lak i a niam cem pawl.
barre, blok (n.): suitlang, nguntlang, thirtlang.
barriere (n.): dawntu.
barrikade (n.): kal khawh lonak ding ca i lam i dawntu sermi,
lam i thingtum rilhmi.
barsk, brysk, bister (adj.): biachim, holhrel, umtu ziaza i tla
bulbal in a ummi.
barsk, streng (adj.): milunghak, zaangfahnak zeihmanh a ngei
lomi mipuar mitthalo.
barsk, streng, bister (adj.): a hmai a hakmi, nih thlam leng lo,
zaangfahnak ngei lomi.
barskhed (n.): thintawi, thinchiat.
baryton (n.): pa aw, tenor le bass karlak.
bas (n.): pa aw, a thummi.
basal (adj.): a hrampi a simi.
basar (n.): chawdawrnak hmun, chawdawr.
baseball (n.): lentecelhnak phun khat.
basis (n.): hram, hrampi.
baske (v.): thla zah. - Eksempel: Fuglene basker med vingerne
og flyver = Va nih an thla an zah i an zuang.
baske med (v.): thla bengh. - Eksempel: Fuglen baskede med
vingerne = Vate nih a thla a bengh.
basken (n.): thlabengh. - Eksempel: De hørte en basken af
vinger = Thlabengh thawng kha a theih.
baskerhue, baret (n.): luchin, sahmul luchin pum.
bastard (n.): lakfa.
bastard, hybrid (n.): kahpia, phun hnih cawhni.
bat, boldtræ (n.): pumpuluh tuknak fung.
bataljon (n.): ralkap thong khat bu.
batteri (n.): meithal ngan a hmangmi ralkap pawl le an
hriamnam.
batteri (n.): betteri.
bavian (n.): minung a lo bikmi zawng phun khat.
bebo (v.): um, khuasak.
bebo, besidde (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ah
kanmah kan um.
beboelig (adj.): um khawhnak a simi ; inn zong a si ah, hmun
zong a si ah.
beboelse (n.): umnak. - Eksempel: Det gamle hus er ikke egnet
til beboelse = Inn hlunpi kha umnak a tlak ti lo.
beboer (n.): a chung i khua a sami, a ummi.
beboer, indehaver (n.): a chung i a va ummi. - Eksempel:
Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn chung i an ummi hi
ahodah a si?.
beboet (adj.): umnak hmun a simi.
bebrejde (v.): sik, mawhchiat.
bebrejdelse (n.): siknak, mawhchiatnak, minchiatnak.
bebrejdende (adj.): sik hmangmi.
bebyrde, besvære (v.): donh.
bed (v.): præteritum af bide.
bede (v.): thlacam.
bede, ansøge (v.): nawl.
bede indtrængende om, ansøge om (v.): fak piin nawl, hal.
bedemand (n.): mithi vuitu.
bedrag (n.): hlennak.
bedrag, illusion, vildfarelse (n.): a hmaan lomi ruahnak man le
mah i hlennak ruahnak.
bedrag, svindel (n.): hlennak, dehnak.
bedrage, besvige (v.): hlen, lih in i lak, lihchim, deh.
bedrager (n.): mi hlennak ding ca i mi min i lak, anih kha ka si
i ti, hlen hmangmi, lih chimmi.
bedrageri, bedrag, svindel (n.): mihlennak ca i si lomi anih
kha ka si i tinak, hlennak, lih, hlennak le zernak, lihchim.
bedragerisk, løgnagtig, falsk, svigefuld, uærlig (adj.): mi
hlen a hmangmi, lih a chimmi.
- 15 -
bedre (komparativ af god) (adj.): a ttha deuh.
bedrift, dåd (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel: En
soldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu ralttha
nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek.
bedrift, præstation (n.): tlinternak, hlawhtlinnak.
bedring, helbredelse (n.): dam tthannak.
bedring, rekonvalescens (n.): zawt in hung damnak.
bedrog (v.): præteritum af bedrage.
bedrøve (v.): ngaihchiatter.
bedrøve, sørge (v.): fak piin ngaichiat.
bedrøvelse (n.): ngaihchiatnak.
bedrøvet, trist (adj.): ngaihchiat, ngaih a chiami.
bedst (superlativ af god) (adj.): ttha bik.
bedste (n.): pi.
bedstefar (n.): pu, hringtu pa i a pa.
bedsteforældre (n.): pi/pu.
bedstefædre (n.): pluralis af bedstefar.
bedstemor (n.): pi, nu/pa i a nu.
bedstemødre (n.): pluralis af bedstemor.
bedugget, påvirket, beruset (adj.): zurimi.
beduin (n.): Arab mi, hmun khat in hmun dang ah aa thial
lengmangmi.
bedømmelse, vurdering (n.): ruahnak, tuaknak.
bedøve (v.): lungmih.
bedøve, lamme (v.): zeihmanh hngal loin tuah. - Eksempel:
Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih zeihmanh hngal
loin a tuah.
bedøvelse (n.): fah theih lonak si.
bedåre (v.): ngakchia dawt in i dawt, ngaknu tlangval an i duh
sawsawh khi.
bedåre, besnære, fængsle, fortrylle (v.): hren, sal bantukin
hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih
hri hren in a hren.
Beelzebul (num.): Khuachia bawipa.
befale (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen befaler sine mænd
at gå fremad = An haotu nih a mi hna kha hmai ah kal u tiah
nawl a pek hna.
befale (v.): nawlpek, fial. - Eksempel: Læreren befalede os at
sætte os = Sayapa nih tthut a kan fial.
befale (v.): ca auh uk in uk.
befalende, bydende (adj.): a herh hrimhrimmi, a si lo kho lomi.
befaling, bud (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er "Elsk
din næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va daw" ti a si.
befolke (v.): mi umter. - Eksempel: Byen var befolket med
landmænd = Khua cu lothlo pawl an um.
befolke (v.): mi nih um hnawh. - Eksempel: Europæere
befolkede Amerika = Zurupmi nih America ram an um hnawh.
befolkning (n.): a ummi minung dihlak.
befordre, transportere (v.): lanhter, lanhpi, kalpi, pek chin.
befordring, transport (n.): pekchanhnak, chanhchinnak.
befragter, speditør (n.): tilawng in thil a kuatu.
befri (v.): luatter, chuahter.
befri (v.): dawi, hlawt. - Eksempel: Hvad vil befri et hus for
rotter? = Inn in zei nih dah zu cu a dawi hna lai?.
befri, sætte fri (v.): luatter. - Eksempel: Slaverne blev sat fri =
Sal cu an luatter hna.
befrielse (n.): tthialnak. - Eksempel: Deres afrejse var en god
befrielse = An tthial hna cu kan caah a ttha, an kan hnahnawh
ti lo, tinak a si.
befrielse (n.): luatternak.
befrier (n.): luattertu.
befrugte (v.): fa pawiter.
befrugtning (n.): fa pawi ternak.
befuldmægtiget, fuldmægtig (n.): aiawhtu.
befæste (v.): kulh, ralhau in.
befæstning, fæstningsværk (n.): kulhnak, ralhau in kulhnak.
begave (v.): i chuahkehpi. - Eksempel: Hun var begavet med
skønhed = Mui dawh cu aa chuahkehpimi a si.
begavelse, snildhed, opfindsomhed (n.): fim ngaingainak, thil
ser thiamnak, mi nakin fim deuhan.
begavet (adj.): hawi hlei in thil ti khawhnak a ngeimi, pahrang
a ngeimi.
begavet, intelligent, ferm, fiks, behændig, dygtig, flink
(adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
begavet, opfindsom, sindrig, snild (adj.): a fim ngaingaimi,
thil a thiam kho ngaimi.
begejstre, betage (v.): lunglawmh tuk i ther.
begejstret, enthusiastisk (adj.): thanuammi.
begejstret, henrykt (adj.): lawmhnak nganpi a simi.
begejstring (n.): lungthawh thanuamnak.
begejstring, ekstase, henrykkelse (n.): i lawmh tuknak.
begejstring, enthusiasme (n.): thanuamnak, duhnak.
begejstring, henrykkelse, ekstase (n.): lawmhnak nganpi.
begge (adj.): an pahnih in.
begik (v.): præteritum af begå.
begivenhed (n.): thil biapi a hung ummi.
begivenhed, hændelse (n.): thin a cang/ummi.
begivenhedsløs (adj.): thil pipa zei a cangmi a um lomi caan,
ni, thil.
begivenhedsrig (adj.): thil a hung ummi in a khatmi. Eksempel: En begivenhedsrig aften = Thil tampi a um, a
cangmi, zanlei.
begrave (v.): vui, phum, thlan chung vui.
begravelse (n.): mithi vui, ruakvui pumhnak, ruakvuinak.
begreb (v.): præteritum af begribe.
begreb, ide, tanke (n.): ruahnak, lungchung in suaimi
hmanthlak.
begrebet (v.): perfektum participium af begribe.
begrebsordbog, thesaurus (n.): fimnak le hngalhnak khonnak
cauk.
begribe, forstå (v.): hngalh. - Eksempel: Han begriber
(forstår), hvad han læser = A relmi kha a hngalh.
begribelig, forståelig (adj.): hngalh khawhmi a simi.
begræd (v.): præteritum af begræde.
begræde (v.): zun ngaih, tah.
begrænse (v.): ri serpiak.
begrænse, indskrænke (v.): kham, tuah khawh ding a ri
khiahpiak.
begrænset (adj.): donghnak a ngeimi, tlinlonak a ngeimi.
begrænsning (n.): ri chiahpiaknak.
begrænsning, restriktion, indskrænkning (n.): khamnak.
begynde (v.): hramthawk, thawk, thok.
begynde (v.): kau. - Eksempel: Jeg begyndte at skyde = Mei ka
kau.
begynde, indlede, starte (v.): thawk. - Eksempel: Angrebet
blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk.
begyndelse (n.): hramthawnak caan.
begyndelse (n.): a thawkterte ah, thawknak.
begyndende, indledende (adj.): a hmasa bik a simi, a
hramthawknak a simi.
begynder (n.): a thiam rih lo a thawkka lawng a simi, cawnnak
aa thawkka.
begynder, novice (n.): aa thawkka a simi, phungki a cawng
liomi.
begær, liderlighed, lyst (n.): pumsa duhnak, duhnak tthawng.
begære (v.): hngar, mitthit.
begæring, anmodning (n.): halnak, nawlnak.
- 16 -
begærlig (adj.): mi thil a hngarmi a mit a thimi.
begærlig, grisk, gerrig (adj.): mihakkau, miduhfak.
begærlig, grådig (adj.): duh a fakmi, hak a kaumi.
begærlighed, grådighed, havesyge (n.): hakkauhnak,
duhfahnak.
begå (v.): tuah. - Eksempel: Han begik røveri = Firnak a tuah.
begå underslæb (v.): rak zokhenh tiah fialmi tangka rak fir.
behag, fornøjelse, nydelse, morskab, glæde (n.): nuamhnak.
behag, smag (n.): duhnak.
behage, glæde (v.): nuamhter, lungton. - Eksempel: Legetøj
glædede børnene = Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha a
lawmhter hna.
behagelig (adj.): a nuam, a ttha, a nuammi thil.
behagelig, komfortabel, magelig (adj.): a nuammi.
behagelig, tiltalende (adj.): nuamhnak petu a simi.
behandle (v.): kut in tongh. - Eksempel: Behandl bøgerne
omhyggeligt = Cauk kha ralring tein tawng hna.
behandle (v.): tonghthamning. - Eksempel: Hun forstår at
behandle børnene = Ngakchia tonghthamning kha a thiam hna.
behandle (v.): tuah. - Eksempel: Kusken behandler sine heste
godt = Rangleng mawngtu nih a rang kha ttha tein a tuah hna.
behandle (v.): damter ding i tuah. - Eksempel: Lægen
behandler patienterne = Sibawi mizaw kha dam hna seh ti in a
tuah hna, si a pek hna.
behandle (v.): ceih, chim, ttial. - Eksempel: Avisen behandlede
emnet vandforsyning godt = Tadinca nih ti kong kha ttha tein a
ttial.
behandle dårligt, mishandle (v.): ttha tein zoh khenh lo hrem.
behandling (n.): tuahtaonak, hmanning.
beherske, betvinge, styre (v.): kham, sum sumter.
beherske, holde i tømme (v.): sum, tlaih. - Eksempel: Hun var
så vred, at hun næppe kunne beherske sine følelser = A thin a
hung tuk i aa sum kho lo dengmang.
beherske, mestre (v.): tei, uk.
beherske, mestre (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer seks
sprog = Holh pasarih a thiam.
beherskelse (n.): tei khawhnak, uk khawhnak.
behersket, fattet (adj.): mah le mah aa uk khomi, a thin a lau
lomi.
beholde (v.): mah ta. - Eksempel: Denne bog må du beholde =
Hi cauk hi naa chiah awk na ta a si.
beholde, tilbageholde (v.): umter peng.
beholder (n.): thil chiahnak, zalte hna, bawmte hna.
beholder, container (n.): thil khumhnak i hmanmi thingkuang,
pung.
beholdning (n.): ngeihmi thilri.
behov, fornødenhed (n.): herhnak, herhmi thil.
behændig (adj.): thiam, fim. - Eksempel: Han er en behændig
taler = Biachim thiam ngaimi a si.
behændig, dygtig, flink, begavet, intelligent, ferm, fiks
(adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
behændighed (n.): kut hman thiam, lungthin hmanthiam. Eksempel: En god kirurg arbejder med behændighed = Sibawi
thiam nih cun thiam tein a hlai hna.
behændighedskunst, kunstgreb (n.): kut ttuan rannak in
tuahmi mitleh.
behørig, tilbørlig, passende (adj.): aa tlakmi, a hmaanmi, a
thami.
behøve (v.): herh. - Eksempel: Småbørn behøver mælk =
Ngakchia nih hnuk an herh.
bejle, fri (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh.
bejlen, frieri (n.): ngaknu tlangval i helhnak.
bejler, frier (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu.
bekende, tilstå, vedgå, indrømme (v.): phuan.
bekendelse, indrømmelse, tilståelse (n.): phuannak.
bekendt (n.): theihngalh. - Eksempel: Han er bare en bekendt =
Amah cu ka theihngalh menmen a si.
bekendt (adj.): minthangmi.
bekendtgøre (v.): thawngthanh, thanh, zapi theihter, theihter,
mi theihter, ca in siseh, hmanthlak in siseh.
bekendtgørelse (n.): thawngthanhnak tuahmi, thanhnak, zapi
theihternak.
bekendtgørelse, kundgørelse (n.): theihter chungnak.
bekkasin (n.): cirdawt.
beklage (v.): ngaihchiatnak langhter, a poi ti ngai.
beklage, fortryde (v.): ngaichih.
beklage sig (v.): phunciar, phunzai.
beklagelig (adj.): ngaihchiat awk a simi thil.
beklagelig, sørgelig (adj.): zaangfah awk tlak, ngaihchiatpi awk
thil a simi. - Eksempel: På grund af sin sygdom er han i en
sørgelig tilstand = A zawt ruangah ngaihchiatpi awk tlak ngaiin
a um.
beklagelig, sørgelig, jammerlig (adj.): ngaihchiat awk tlak a
simi, ttah awk tlak a simi.
beklæde, besætte (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikke
fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu ding
ahohmanh an hmu hna lo.
beklæde, drapere (v.): thilpuan in tamh.
beklæde, klæde (v.): puan aih, hnipuan pek.
beklædning, forhudning (n.): khuhnak, tuamnak.
bekostning, udgift, omkostning (n.): phaisa hman awk i
pekmi.
bekræfte (v.): a hmaannak langhter. - Eksempel:
Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde = A chimmi
kha thil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah an langhter.
bekræfte (v.): fianter, a hmaan taktak ti kha fianter, fehter.
bekræfte, attestere, bevidne (v.): a si ti langhter, a si hrimhrim
tiah ti, ka chim zongin, catial zongin.
bekræfte, stadfæste (v.): fehter.
bekræftelse (n.): a hmaan taktak ti i finaternak.
bekræftende (adj.): a si ti in leh, a hman ti in leh.
bekvem, nem, praktisk (adj.): banh khaw, phak khawh, lam
naite i a ummi.
bekvem, passende, praktisk (adj.): a remmi caan, a remmi thil.
bekymre (v.): lungre theih. - Eksempel: Moderen er bekymret
for sit barns sikkerhed = A nu cu a fa himnak kong a ruah ah a
lungre a thei.
bekymre sig (v.): ralring tein um, lung retheih.
bekymret (adj.): lungreithei in um. - Eksempel: Han er
bekymret for sit helbred = A ngandamnak kong ah lung rethei
in a um.
bekymring (n.): lungretheihnak, hmailei thil kong
lungretheihnak.
bekymring (n.): lung retheihnak. - Eksempel: Jeg ønsker, jeg
kunne blive fri for bekymring = Lung retheihnak in luat kho
ning ti ka duh.
bekymring, omsorg (n.): zaangfahnak, zawnruahnak,
lungretheihnak.
bekæmpe, kæmpe (v.): ral doh in doh.
bekæmpe, opponere mod, gøre modstand mod (v.): doh, al
ralchanh.
bekæmpe, slås, kæmpe (v.): ral doh, ral tuk.
belagde (v.): præteritum af belægge.
belagt (v.): perfektum participium af belægge.
belaste, anstrenge (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen
anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter.
belastning (n.): a rengtu rihnak asiloah tha. - Eksempel:
- 17 -
Belastningen af rebet fik det til at gå i stykker = Hri cu a lengtu
rihnak (lungrit) nih khan a cahter.
belastning (n.): harnak. - Eksempel: Belastningen af de
søvnløse nætter gjorde hende syg = Zan ih lo i a umnak harnak
nih khan a zawtter.
belejre (v.): kulh, ralkap nih kulh. - Eksempel: Han var belejret
af sine fjender = A ral nih an kulh.
belejring (n.): ralkap nih kulh.
belevenhed, høflighed (n.): khuapi chung nunning.
beliggende (adj.): chiah, umter. - Eksempel: Skolen er
beliggende midt i byen = Sianginn cu khua laifangah a um.
beliggenhed (n.): umnak hmun.
beliggenhed, position (n.): umnak hmun.
belyse, forklare (v.): fianter, a sullam fianter.
belysning, forklaring (n.): fianternak.
belysning, illumination, oplysning (n.): ceuternak, fianternak.
belægge (v.): dakter, a dak (daak). - Eksempel: Indersiden af
kedlen er belagt med kalk = Ketteli a chunglei kha thung in a
dak.
belægge (v.): pan tein khuh, tuam, benh. - Eksempel: Disse
kopper er belagt med guld = Hi hrai cu sui in pan tein an tuam
hna; sui an hut.
belærende, didaktisk (adj.): cawnpiaknak ca i hmanmi. Eksempel: En belærende historie = Cawnpiaknak tuanbia.
belærende, lærerig, instruktiv (adj.): mi cawnpiak khotu a
simi.
belæst, lærd (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi.
beløb (n.): cu zat kha zat timi.
belønning (n.): laksawng.
belønning, gengældelse (n.): chamnak, pek tthanmi thil.
belønning, præmie (n.): aamahkhannak ca i phaisa chiah
lengmangmi.
bemyndige (v.): nawl pek.
bemærke (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg bemærker, at du har en
ny hat på = Luchin thar naa chinh ti kan hmuh.
bemærke (v.): chim. - Eksempel: Han bemærkede, at han ville
være fraværende i morgen = Thaizing cu ka um lai lo, tiah a
chim.
bemærke, lægge mærke til (v.): hmuh. - Eksempel: Lagde du
mærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha na hmu maw?.
bemærke, observere (v.): zoh. - Eksempel: Han bemærkede en
mand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei innka in mipa a
chuah kha a zoh.
bemærkelsesværdig (adj.): cinken awk a tlakmi, chingchiah
awk a tlakmi, a ttha khunmi, hngalh awk tlak a simi.
bemærkelsesværdig, betydningsfuld (adj.): minthangmi, i
chingchiah awk a tlakmi.
ben (n.): ke.
benskinne (n.): ngal tuamnak phaw.
benytte, bruge (v.): hman. - Eksempel: Vi bruger en kniv til at
skære kød = Sa cannak ah nam kan hman.
benzin (n.): petrol.
benzintank, tank (n.): mawttawka chung i petrol chiahnak
kuang.
benzintank, tankstation, servicestation (n.): petrol zuarnak
inn.
benægte, modsige, bestride (v.): a si lo ti ; al, hlawt.
benægtelse, dementi, nægtelse (n.): thil pakhatkhat a si lo ti.
benægtelse, negation, nægtelse (n.): alnak, duh lonak.
benævne, nævne, kalde (v.): min sak, min pek.
benåde (v.): dantatnak in luatter.
benåde, tilgive (v.): ngaihthiam.
benådning, tilgivelse (n.): ngaihthiamnak.
beordre, befale (v.): nawlpek.
beredt, parat (adj.): rianttuan awkah timh cia in a ummi.
beredthed, beredskab (n.): ralring tein umnak.
beredthed, parathed (n.): timh cia tein umnak.
beredvillighed, raskhed (n.): thil tuah tik le bia khia tikah
khulrang teil tuah khawhnak.
beregne (v.): tuak. - Eksempel: Han beregnede prisen for huset
= Inn man kha a tuak cang.
beregne (v.): tuak, rel ruah. - Eksempel: Du må beregne
omkostningen, før end du bestemmer dig for at købe = Ka cawk
lai tiah na ti hlanah a man na tuak hmasa lai.
beregne, udregne, regne (v.): kanan in tuak.
beregning (n.): kanan tuaknak, relnak, tuaknak.
berejst (adj.): khual tampi a tlawngmi.
berette (v.): chim.
berette, fortælle, opregne (v.): rel. - Eksempel: Han opregnede
dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha a hun
chimrel hna.
berettige (v.): a hmu dingmi siter.
berettigelse, retfærdiggørelse (n.): thiamcoternak.
berettiget, forsvarlig (adj.): thiamcoter khawh a simi.
berigelse (n.): rumternak, tthatternak.
berigtige, rette, korrigere (v.): palhnak hngalh i remh tthan.
berlinerpfannkuchen (n.): changreu thlummi phun khat.
berolige (v.): daihter, dai tein umter.
berolige (v.): a si hrimhrim lai tiah chimh tthan, lungfehnak pek
tthan.
beroligelse (n.): a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak.
beroligende (adj.): dai tein umternak a simi, fah theih lonak si.
berrette, fortælle (v.): chim, konglam chim.
beruse (v.): rit, rit.
beruselse, fuldskab (n.): ritnak.
berusende middel (n.): rit khawhmi thil, zu.
beruset, bedugget, påvirket (adj.): zurimi, zu a rimi.
berygtet, notorisk (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi.
berømme, prise, lovprise (v.): thangtthat.
berømmelig, herlig (adj.): a sunglawimi.
berømmelse (n.): thangthat minthannak.
berømt (adj.): minthangmi.
berømthed, notabilitet (n.): minthangmi, thangthatmi.
berøre, røre (v.): tongh.
berøring, forbindelse, kontakt (n.): tongh, thil pakhat le
pakhat an i thnghnak.
berøring, kontakt (n.): hngalhternak. - Eksempel: En avis
holder en i berøring med verden = Tadinca nih vawlei cung thil
umtuning a kan hngalhter peng.
berøve (v.): thih tak i ngaihchiat, lunglen.
berøve, fratage (v.): lakpiak, chuh.
besad (v.): præteritum af besidde.
besat (v.): perfektum participium af besætte.
besatte (v.): præteritum af besætte.
bese, besigtige, inspicere, syne (v.): zoh.
besejre, overvinde (v.): tei, ral tei.
besidde, bebo (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ah
kanmah kan um.
besidde, eje, have (v.): ngeih.
besiddelse, besættelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel: Vores
besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung i kan
umnak cu May 1 khan aa thawk.
besiddelse, eje, ejendom (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak.
besiddelse, ejendom (n.): thilri.
besigtige, inspicere (v.): ttha tein zoh, zoh.
beskadige, skade (v.): hrawh.
beskadige, såre, kvæste (v.): hliam, hma putter, fahter.
beskadigelse, skade (n.): rawhralnak.
- 18 -
beskar (v.): præteritum af beskære.
beskatning (n.): ngunkhuai kholhnak.
beskatte (v.): ngunkhuai kholh.
beskeden (adj.): ttha tuk nuam tuk a si theng lomi. - Eksempel:
Han boede i et beskedent hus = Inn zafang ah a um.
beskeden (adj.): i titernak zeihmanh a ngei lomi.
beskeden, fordringsløs (adj.): aa porhlaw lomi, aa namhmi, aa
khiammi, aa uangthlar lomi.
beskeden, jævn (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel: Maden
var beskeden, men mættende = Rawl cu a sawsawhte a si ko,
asinain paw a khim ngai.
beskeden, stilfærdig, tilbageholdende (adj.): aa loklei lomi,
langh a duh lomi.
beskeden, ydmyg (adj.): nauta. - Eksempel: Vort hjem er en
beskeden hytte = Kan inn cu innnautate a si.
beskeden, ydmyg, simpel, ringe (adj.): toi i aa dor ngaimi.
beskedenhed, fordringsløshed (n.): porhlawtnak lungthin
ngeih lo, toidornak.
beskidt, snavset, smudsig (adj.): a hnawmmi, a thur, a thurmi,
aa filhhnawmmi.
beskrev (v.): præteritum af beskrive.
beskrevet (v.): perfektum participium af beskrive.
beskrive (v.): kong chim.
beskrivelse (n.): kong chimnak.
beskrivelse (n.): kong. - Eksempel: Han giver en beskrivelse af
sit liv som soldat = Ralkap a rak si lio kong kha a chim.
beskrivende, deskriptiv (adj.): kong chimnak a simi.
beskue, betragte, overveje (v.): saupi ruah.
beskylde, anklage (v.): puh, sual puh, sualnak ah aa tel ve ti
langhter.
beskylde, anklage, sigte (v.): sual puh. - Eksempel: De
anklagede ham for mord = Lainawn an puh.
beskyldning (n.): puhnak.
beskytte (v.): hunphenh, phaw in chonkanh.
beskytte, sikre (v.): i runven.
beskyttelse (n.): huhphenhnak.
beskyttelse, ly, læ (n.): dornak hmun.
beskyttende (adj.): huhphenhnak a simi.
beskytter, protektor (n.): hupphengtu.
beskæftigelse, erhverv, bestilling (n.): rian. - Eksempel: Hvad
er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?.
beskære (v.): tthumh. - Eksempel: Han beskar sine udgifter = A
tangka hmanmi a tthumh.
beskære (v.): phaisa hmanmi tthumh.
beskære (v.): tawi tein riam.
beskære, forkorte, afkorte (v.): tanpiak, thumhpiak.
beskære, hugge af, kappe (v.): cik, tan.
beskære, studse, klippe (v.): ceh, tan, rem tein tuah, tamh. Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna.
beskåret (v.): perfektum participium af beskære.
beslaglægge, gribe, tage (v.): tlaih, seh, chuh.
beslaglægge, konfiskere (v.): chuh.
beslaglæggelse (n.): tlaihnak, chuhnak.
beslutning (n.): biakhiahmi, kan tuah lai tiah biakhiahmi.
beslutning, bestemmelse, afgørelse (n.): biakhiahnak.
beslutsom (adj.): ruah ciammam tein tuahmi, lung tthawng
ngaiin tuahmi.
beslutte, bestemme (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia
khiah.
beslutte, bestemme, afgøre (v.): bia i khiah, lung i thleh.
beslutte sig til (v.): lung i thlek.
beslægtet (adj.): sahlawh rualchan lei in i pehtlaih, i lawh, i
bangh.
beslægtet (adj.): sahlawh rualchan si. - Eksempel: Jeg er ikke
- 19 -
beslægtet med ham = Amah he kan i rualchan lo.
besmitte, forurene (v.): thurhnawmhter.
besmittelse, forurening (n.): thurhnawmhternak.
besmykke, forskønne, udsmykke (v.): 1. tamh, dawhter. - 2.
tthatter deuh, pehsauh, chap.
besnakke, lokke (v.): lem.
besnære, fængsle, fortrylle, bedåre (v.): hren, sal bantukin
hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih
hri hren in a hren.
besnærende, bestikkende (adj.): leng lang i dawh ngai i ser i a
chung i a ttha ttung lomi.
bespise, give mad, fodre (v.): rawl pek.
bespottelse, blasfemi (n.): thurhhnawmhnak.
bespottelse, hån (n.): nehsawh, serhsatnak.
bestak (v.): præteritum af bestikke.
bestanddel, ingrediens (n.): cawhla, thil cawh tik i a rak i tel
vemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel, sukker og æg
= Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut, cini le arti an si.
bestandig, evig (adj.): zungzal, aa hmun zungzalmi, tuah
zungzalmi.
bestandig, stadig (adv.): a zungzal in, atu le atu.
bestandig, stadig, uforandret, konstant (adj.): i thleng loin
mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi.
bestandig, uophørlig, vedvarende, stadig (adj.): a peh
thluahmahmi, cat lo in a ummi.
bestandig, varig, stadig, permanent (adj.): a hmun zungzalmi,
saupi a nguhmi.
bestandighed, stadighed, varighed (n.): saupi a nguhmi thil
sinak.
bestandighed, standhaftighed (n.): zumhnak tthial lo tein i
tlaih peng.
bestemme, afgøre, beslutte (v.): bia khiah, bia i khiah, lung i
thleh, lung i thlek.
bestemme, beslutte (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia
khiah.
bestemme, dekretere, forordne (v.): biachah.
bestemmelse, afgørelse, beslutning (n.): biakhiahnak.
bestemmelse, forordning (n.): nawlbia.
bestemmelsessted, rejsemål, destination (n.): phak i tinhmi
hmun.
bestemt, afgrænset (adj.): a fiang, a tliangmi, ri khiahmi.
bestemt, ganske vist, sikkert (adv.): pel lo tein.
bestemt, resolut (adj.): a lung a fekmi, a ral a tthami.
bestemt, særlig, speciel (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta,
thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khi
tthutdan thengte khi ka pa ta a si.
bestemthed, beslutsomhed (n.): fek tein lung chiahnak.
bestialsk (adj.): saram bantuk. - Eksempel: dyrisk opførsel =
saram bantuk ziaza.
bestige, klatre op ad, klatre, stige (v.): kai, thingkung kai.
bestige, stige op (v.): cit. - Eksempel: Han steg op på hesten =
A rang aa cit.
bestikke (v.): ziknawh pek.
bestikkelig, korrupt (adj.): ziknawh lak a duhmi.
bestikkelse, korruption (n.): ziknawh, ziknawh einak.
bestikkende, besnærende (adj.): leng lang i dawh ngai i ser i a
chung i a ttha ttung lomi.
bestille (v.): ka pe tiah hal. - Eksempel: Hun bestilte mad fra
butikken = Rawl dawr in rawl a cah.
bestilling, beskæftigelse, erhverv (n.): rian. - Eksempel: Hvad
er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?.
bestilling, profession (n.): rian. - Eksempel: Hans bestilling er
byggeri = A rian cu innsak a si.
bestod (v.): præteritum af bestå.
besøge (v.): len. - Eksempel: Vores præst vil besøge os i
morgen = Thaizing ah kan pastor a kan leng lai.
besøge, tage til (v.): veh, va kal, kal hnawh. - Eksempel: Mange
tager til stranden i varmt vejr = Khualinh caan ah mi tampi cu
rili kam ah an kal lengmang.
besøgende, gæst (n.): lengtu.
beså (v.): præteritum af bese.
betage, begejstre (v.): lunglawmh tuk i ther.
betage, fascinere (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendes
skønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi bang a tlaih ko.
betage, fængsle (v.): lungthin tlaih, sal tlaih i tlaih.
betagende, rørende (adj.): lung hlau ngai a simi, lung su ngai a
simi.
betaget (adj.): i lawmh tuk i zeidang ruat kho ti lo i a ummi.
betale (v.): cawk. - Eksempel: Han betaler fem kyats for sin hat
= A lu khuh fang nga in a cawk.
betale (v.): pek. - Eksempel: Han betaler ham fem kyats =
Tangka fang nga a pek.
betale tilbage, tilbagebetale (v.): pek tthan.
betaling (n.): lakhah. - Eksempel: Hans betaling er tredive
kyats om måneden = A lahkhah cu thla khat ah sawm thum a si.
betaling (n.): peknak.
betalingsevne, solvens (n.): leiba cham khawhnak.
betegne (v.): sullam hei langhter.
betegne, karakterisere, kendetegne (v.): ziaza ningte langhter.
betimelig, i rette tid (adv.): a caan a hmaanmite i thil a ummi.
betinge sig, stille som betingelse (v.): hnatlaknak ding ca i ttha
tein i chimh ciami. - Eksempel: Han stillede som betingelse, at
han kunne få en måneds ferie hvert år, hvis han tog stillingen =
Rian hi ka ttuan ahcun, kum khat ah thla khat lengmang akhonh
nan ka pek hnga, tiin a chim cia hna.
betingelse (n.): sining, umtuning. - Eksempel: På betingelse af
at = A si ahcun.
betingelse (n.): cuti a si ahcun cuti in siseh ti bia i kamnak. Eksempel: Fredsbetingelserne = Daihnak duh ahcun hi bantuk
hi bantuk nan tuah hnga timi bia i kamnak.
betingelse, klausul, forbehold (n.): cuti in a si ahcun cu
bantukin a si lai tiin ttialmi ca.
betingelsesløs (adj.): a zeizei ti loin tuahmi/si ko seh timi.
betjene (v.): hman. - Eksempel: Hun kan betjene en symaskine
= Thiltthitnak seh a hman khawh.
beton (n.): lungdenmi.
betone (v.): fak khun deuh in chim.
betone, understrege, lægge vægt på (v.): biapi in lak. Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nih
kanaan kha biapi in a lak/a ruah.
betoning, tryk (n.): biachim tik i fak deuh in aw chuahnak
cafang aw. - Eksempel: I 'hero' er trykket på første stavelse =
'Hero' ti chim tikah hin aw fahnak cu awfang hmasa bik 'he'
cungah khan a si.
betragte (v.): zoh. - Eksempel: Katten betragtede mig, da jeg
tog hendes killing op = A fa ka lak ah khan chizawh nih a ka
zoh.
betragte, anse for (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at
være den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik
i ruahmi a si.
betragte, overveje, beskue (v.): saupi ruah.
betragte som, regne for (v.): rel. - Eksempel: I Engelsk lov
regnes en mand for uskyldig, indtil hans skyld er bevist =
Mirang upadi ah cun mi cu, na sual, ti khawh hlanah cun sual
lo ah rel a si.
betragtelig, anselig, betydelig (adj.): ruah awk tlak, tam
nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år =
Tukum cu ruah tam nawn a sur.
bestride, benægte, modsige (v.): a si lo ti ; al, hlawt.
bestride, gendrive, tilbagevise (v.): hun leh i a si lonak hun
langhter ve, hun al.
bestræbe sig for, stræbe (v.): zuam.
bestræbelse, anstrengelse (n.): thazang chuah, zuamnak.
bestukket (v.): perfektum participium af bestikke.
bestyrelse (n.): rianttuantu bu, zohkhentu bu. - Eksempel:
Skolebestyrelse = Sianginn zohkhentu bu.
bestyrer, direktør, leder (n.): uktu, hmuhsaktu.
bestyrtelse (n.): thlalaunak, ttihnak, launak.
bestøve (v.): ci cawhter. - Eksempel: Blomster bliver bestøvet af
bier = Pangpar cu khuai nih an ci an cawh hna.
bestå (v.): a chung i um. - Eksempel: En uge består af syv dage
= Zarh khat chungah ni sarih a um.
bestå (v.): awn. - Eksempel: Han bestod sin eksamen = A
camipuai a awng.
bestå (v.): nun. - Eksempel: En kirke kan ikke bestå uden
medlemmer = Khrihfabu cu a minung um loin a nung kho lo.
besudle (v.): thurthnawmhter.
besudle, tilsmudse (v.): thurhhnawmh.
besveg (v.): præteritum af besvige.
besveget (v.): perfektum participium af besvige.
besvige, bedrage (v.): hlen, lih in i lak.
besvime (v.): lungmih i zei hngal loin um.
besvime, falde i afmagt (v.): lau tuk i mah hngal lo i um, a thi
bantuk i um.
besvær, gene, ulejlighed, ulempe (n.): caan rem lonak, harnak
peknak.
besvær, mas (n.): harnak, a hlei rian.
besvære, bebyrde (v.): donh.
besvære, plage (v.): hnahnawhnak pek, harnak pek.
besværgelse (n.): camh, camhnak i bia an chimmi.
besværlig (adj.): hnahnawh petu a simi, mi hnahnok a simi.
besværlig, slidsom (adj.): a harmi rian.
besværlig, ubekvem, ubelejlig (adj.): a caan a rem lomi,
harnak pekmi.
besværlig, uhåndterlig, byrdefuld (adj.): thil hnahnawk a
simi, dawntu a simi.
besværlig, vanskelig (adj.): hnahnok a simi.
besværlighed, lidelse, genvordighed (n.): hahnak.
besynderlig, mærkelig (adj.): thil um bal lo deuh a simi. Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu a um
bal lomi va tete kan hmuh hna.
besynderlighed, særhed (n.): hawi he i lawh lonak.
besætning (n.): sattil zuatmi.
besætning (n.): sattil. - Eksempel: Gården blev solgt med sin
besætning = Lo cu a sattil hna he an zuar dih.
besætning, mandskab (n.): tilawng, vanlawng tlanglawng cung
i rian a ttuanmi hna.
besætte (v.): lungthin chung i a khah in khah, helhkam ngai.
besætte (v.): teinak in co. - Eksempel: Fjenderne besatte vores
landsby = Ral nih kan khua an lak i an um hnawh.
besætte (v.): uk. - Eksempel: Vrede besatte ham = Thinhunnak
nih a uk.
besætte, beklæde (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikke
fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu ding
ahohmanh an hmu hna lo.
besættelse (n.): lungthin helhkamnak.
besættelse, besiddelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel: Vores
besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung i kan
umnak cu May 1 khan aa thawk.
besøg (n.): lennak.
besøge (v.): len. - Eksempel: Jeg vil besøge min ven = Ka hawi
len ka duh.
- 20 -
betro (v.): zumh biathli chimh, zohkhenhter.
betro (v.): rak zohkhenh tiah zumhnak le bochannak in pek.
betro (v.): kenter, zohkhenhter.
betro, overgive, overdrage (v.): zohkhenh dingah pek. Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg = Ngakchiapa
cu a zohkhenh dingah pek a si.
betroet, fortrolig (adj.): biathli a simi.
betrække, polstre (v.): tthutdan le cabuai khuh tehna
thlalangawng zar tehna ser.
betvinge, kue, undertvinge, undertrykke (v.): tei.
betvinge, styre, beherske (v.): kham, sum sumter.
betyde (v.): sullam. - Eksempel: Hvad betyder dette ord? = Hi
biafang hi a sullam zeidah a si?.
betyde (v.): sawh, langhter, hngalhter. - Eksempel: De mørke
skyer betyder, at der kommer regn = Khua-dawm nak nih ruah
a sur lai ti kha an langhter.
betyde noget (v.): biapi a si. - Eksempel: Det betyder noget for
ham, hvad folk siger = Mi nih an chimmi kha biapi ngaiin a
ruah.
betydelig, betragtelig, anselig (adj.): ruah awk tlak, tam
nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år =
Tukum cu ruah tam nawn a sur.
betydelighed (n.): langhnak, sannak.
betydning (n.): sullam.
betydning, vigtighed (n.): biapi a sinak.
betydningsfuld (adj.): biapi a simi.
betydningsfuld, bemærkelsesværdig (adj.): minthangmi, i
chingchiah awk a tlakmi.
betydningslære, semantik (n.): holh le biafang sullam
umtuning cawnnak.
betydningsløs (adj.): thil tenau a simi.
betydningsløshed, ubetydelighed (n.): tenau ngai sinak, biapi
si lonak.
betydningsmæssig, semantisk (adj.): holh a sullam, biafang
hna an sullam.
betændelse (n.): kan pum chung hmun khatkhat a zawt i a sen i
a phin i a fahnak khi.
betænkelig, farlig, kritisk, afgørende (adj.): 1. mi dang
tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan.
betænkelighed, skrupel (n.): lungchung i zeipoi ngai i umnak. Eksempel: En uærlig mand har ingen skrupler ved at snyde
andre = Mihrokhrawl nih cun mi a hlen hna tikah a zeihmanh a
poi lo.
betænkelighed, skrupel (n.): lungttha lo lungaw tawm i um khi.
- Eksempel: Han har ingen skrupler ved at låne penge = Mi
tangka cawi a zeihmanh a poi lo.
betød (v.): præteritum af betyde.
beundre (v.): duh, a ttha ti, aa dawh ti.
beundringsværdig (adj.): duh awk tlak a simi, nawl cawn awk
tlak a simi.
bevare (v.): khon, ret.
bevare (v.): him tein umter, him tein chiah, thu lo rawk loin
chiah. - Eksempel: Is hjælper med til at bevare madvarer =
Tikhal nih rawl cu thu loin um a bawmh.
bevare, spare (v.): khamh, khon. - Eksempel: Han sparede et
hundrede kyats sidste år = Ni kum ah tangka zakhat a khon.
bevarelse (n.): thu lo, rawk loin umternak.
bevarende (adj.): thu lo rawk lo in umternak a simi.
bevaring, vedligeholdelse (n.): khonnak, retnak.
bevidne, bekræfte, attestere (v.): a si hrimhrim tiah ti, ka chim
zongin, catial zongin, a si ti langhter.
bevidne, vidne (v.): tehtekhaan, a hngaltu sinak bia chim.
bevidst (adj.): mah le mah le pawngkam i a ummi hngalh.
bevidsthed (n.): mah le mah le pawngkam ummi thil hngalhnak.
bevidstløs, ubevidst (adj.): mah hngal loin a ummi.
bevidstløshed, coma (n.): thih dengmang i mah le mah i hngal
ti lo i um khi.
bevilge (v.): hman awk ding i tangka chiah. - Eksempel:
Regeringen bevilgede penge til den nye skole = Acozah nih
sianginn thar ca hman awkah tangka an chiah.
bevilge, give, skænke (v.): pek, nawl pek.
bevilling, koncession, indrømmelse (n.): tthumh deuhnak.
bevilling, tilladelse, licens (n.): laisen, thil tuah khawhnak nawl
peknak ca.
bevirke, fremkalde (v.): umter. - Eksempel: Han ønskede ikke
at fremkalde besvær = Harnak umter, chuahter a duh lo.
bevirke, fremkalde, medføre (v.): chuahter. - Eksempel: Hans
dårlige helbred var fremkaldt af dårlig mad = Rawlchia nih a
zawtnak cu a chuahter.
bevirke, fremkalde, udvirke (v.): tuah, umter, chuahter. Eksempel: Han udvirkede mange forandringer = Thlennak
tampi a chuahter.
bevis (n.): thil pakhatkhat a hmaan hrimhrim ti chimnak le
langhternak.
bevis, attest, certifikat (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah.
bevise (v.): a hmaan tiah chim, a hmaan tiah langhter.
bevise, godtgøre, dokumentere (v.): a si taktak tinak langhter.
bevogtning, opsyn, opsigt (n.): fel tein ngiat pengnak.
bevæbne (v.): hriamnam pek. - Eksempel: Soldater er bevæbnet
med geværer = Ralkap cu meithal kha hriamnam ah pek an si.
bevæbning (n.): raltuknak hriamnam.
bevæge (v.): hnih. - Eksempel: Vinden bevæger bladene = Thli
nih thinghnah a hninh hna.
bevæge (v.): lungtongh, i lunghmui. - Eksempel: Hun blev
bevæget af hans tale = A bia chimmi nih a lung a tongh ngai.
bevæge, flytte (v.): tthial.
bevæge, overtale, formå (v.): lemsoi khawh. - Eksempel: Jeg
kan ikke overtale ham til at blive til middag = Zanriah ei ko
tiah ka lemsoi kho lo.
bevæge, røre (v.): cawlcanghter. - Eksempel: Vinden bevæger
bladene = Thli nih thing hnah kha a cawlcanghter hna.
bevæge sig (v.): kal. - Eksempel: Toget bevægede sig langsomt
= Tlanglawng cu duhsah tein a kal.
bevæge sig (v.): kal. - Eksempel: Paraden bevægede sig ned ad
gaden = Ralkap aa cermi kha thlanglei ah an vung kal
duahmah.
bevægelig, mobil (adj.): fawi tein tthial khawhmi, fawi tein mer
khawhmi.
bevægelse (n.): cawlcanghnak.
bevægelse (n.): thawnnak. - Eksempel: Han gjorde en
bevægelse hen mod vinduet = Thlalangawng leiah aa thawn.
bevægelse (n.): thil pakhat tinhmi ruang tuahmi. - Eksempel:
Man startede en bevægelse til afskaffelse af rygning = Kuakzuk
ngolnak ding caah cawlcanghnak an tuah.
bevæggrund, motivation (n.): lungthawhternak.
bi (n.): khuai.
bi (n.): aw niamsannak i a pasarihnak: do, re, mi, fa, sol, la, bi,
do.
bibel (n.): Khrihfa biaknak phung cauk.
Bibelen, Skriften (n.): Baibal ca.
bibelsk (adj.): Baibal cu ning in a simi.
bibetydning (n.): chimmi bia nih sullam a hei ngeih chinmi.
bibliografi (n.): cauk relmi le hmanmi hna an min ttialmi.
bibliotek (n.): cauk hmun khat i chiahmi, cauk chiahnak
inn/khan.
bibliotekar (n.): library zohkhenhtu.
biceps (n.): banthol.
bide (v.): seh.
- 21 -
bidende, svidende, skarp (adj.): bia fak ngai a simi, mi a hlip
dihtu bia.
bidrag (n.): pekmi bawmhnak, pekmi phaisa.
bidrage (v.): pek, phaisa pek.
bidragyder (n.): bawmhnak, petu, thil petu.
bidrog (v.): præteritum af bidrage.
bidsel (n.): rangchak.
bidsle, tøjle (v.): chakhlomh.
bie, tøve (v.): tan (taan), cam, hngah, ruah.
bifald (n.): thangtthatnak kut bengiaknak.
bifalde (v.): hnatlakpi.
biflod (n.): tivapi a vun fonhtu tivate.
bigami (n.): nupi pahnih ngeih, va pahnih ngeih.
bihule (n.): ruh chung kua hnar he aa pehmi.
bikage, honningtavle (n.): khuaithlar.
bikube (n.): khuaibu, khuaikua, aa bumi khuai.
bil (n.): mawttawka.
bilag, appendiks, tillæg (n.): thlaihhleimi.
bilateral (adj.): kap hnih riantuannak. - Eksempel: Den
bilaterale aftale mellem to lande = Ram pahnih an pahnih
hnatlaknak.
bilist (n.): mawttaw in khual a tlawngmi.
bille (n.): cep.
billede (n.): hmanthlak.
billede, lighed (n.): i lawhnak.
billedgalleri, malerisamling, galleri (n.): inn asiloah khan
nganpi, a chung i hmanthlak le suaimi a phunphun an chiahnak.
billedhugger (n.): thing le lung cungah minung/saram muisam
ker i thiammi.
billedlig, metaforisk (adj.): tahchunhnak a simi.
billedskærer (n.): cantu, themhtu.
billedskærerarbejde (n.): lung cungah siseh, thing cungah
siseh, a themh in an suaimi hmanthlak.
billedstormer (n.): siasal a hrawk dihtu.
billet (n.): lehhmah.
billetpris (n.): kal man, vanlawng kal man, tilawng kal man,
baska kal man.
billig (adj.): man fawi, man tlawm, a chia deuh, a man a fak
lomi.
billigbog (n.): caku in a phaw an sermi cauk.
billige (v.): hnatlakpi.
billigelse (n.): hnatlakpinak.
bilværksted, værksted (n.): mawttaw remhnak hmun.
bilæggelse (n.): remhchunnak. - Eksempel: Ingen bilæggelse af
striden var mulig = Remhchunnak zeihmanh tuah khawh a si lo.
bind (n.): cauk nganpi.
bind (n.): cauk uk. - Eksempel: Eet bind, to bind = Cauk uk
khat, cauk uk hnih.
bind, bogbind, indbinding (n.): cauk phaw.
bind, slynge (n.): ban kiak, ruh kiak, bainak puanchia a saumi.
binde (v.): tem.
binde (v.): hren. - Eksempel: Han bandt hesten til et træ =
Thingkung ah rang cu a hren.
binde for øjnene (v.): mithuh.
binde i neg, bundte (v.): a phal i tom, fun, hor.
bindende, obligatorisk (adj.): tuah awk rian a simi.
bindeord, konjunktion (n.): pehtlaihnak, pehtlaihtertu bia.
bindestreg (n.): cafang pahnih pehnak ca i a rinmite " - ".
biograf (n.): baisikup.
biografi (n.): mi dang nunnak kong tialmi tuanbia.
biolog (n.): nunnak kong a cawngmi.
biologi (n.): nunnak kong cawnnak.
biologisk (adj.): nunnak kong cawnak, saram nunnak kong a si
bik.
biord, adverbium (n.): rianttuantu biafang, verb a bawmtu bia.
- Eksempel: Han løb hurtigt = Khulrang tein a tli.
biprodukt (n.): chuahter duhmi chungin a chuak chinmi.
biskop (n.): bisawp.
bismag, smag (n.): a thawtnak tlawmte aa telmi. - Eksempel:
Sovsen har en bismag af peber = Meh cu tlawmpalte a thak.
bismervægt (n.): cuaithlainak khing.
bison, bisonokse (n.): Amerikan fung.
bispedømme (n.): bisawp pakhat nih ukmi, bishop pakhat nih a
zohkhenhmi.
bispehue (n.): bishop luchin.
bisse, voldsmand, bølle (n.): khuachung i hnahnawhnak a
tuahtu.
bister, barsk, brysk (adj.): biachim, holhrel, umtu ziaza i tla
bulbal in a ummi.
bister, barsk, streng (adj.): a hmai a hakmi, nih thlam leng lo,
zaangfahnak ngei lomi.
bistod (v.): præteritum af bistå.
bistå, undsætte, komme til undsætning (v.): bawmh, thilrit
chawn.
bitte, lillebitte, lille (adj.): a hmemi.
bitter (adj.): khami. - Eksempel: Kinin er bitter = Kuinin cu a
kha.
bitter (adj.): rimtler. - Eksempel: Lugten af brændende fjer er
bitter = Arhmul kangh rim cu a tler.
bitter, skarp (adj.): ingthor, ingchia.
bitterhed, had, nag (n.): huat ngaingainak, thinthun
ngaingainak.
bivoks (n.): khuaiseng.
bivuak (n.): buk sak lo i ramlak i riahnak hmun; ralkap ca i
pumh i tonnak hmun.
bizar, sær (adj.): chiatlei in theih a tlei ngaimi thil.
bjerg (n.): tlang.
bjergfuld, bjergrig (adj.): tlang tamnak a simi.
bjergkløft, fjelddal (n.): nelrawn hmete.
bjergning (n.): rawhnak chungin khamh, chuah.
bjergrig, bjergfuld (adj.): tlang tamnak a simi.
bjergskred, jordskred (n.): mincim.
bjergsø (n.): tlangcung tibual.
bjergværksdrift, minedrift (n.): vawlei chung thil chuahnak
rian.
bjæffe (v.): uico bao.
bjælke (n.): kan (kaan), inn saknak kan.
bjælke, tømmer (n.): thingtan, thingtum.
bjælkehytte (n.): thingtan in sakmi.
bjærge, redde (v.): rawhnak chungin khamh.
bjørn (n.): vom.
blad (n.): thinghnah, cahnah.
blad, knivsblad (n.): thil a vun attu namte hmur a harte khi.
blade (v.): kau.
bladguld (n.): pan tete in an denmi sui tlap.
bladløs (adj.): hnah ngei lomi.
bladrig (adj.): hnah tampi a ngeimi, a hnah a tthami.
bladstilk (n.): thinghnah ngiang.
blafre, flagre (v.): ther thliahmah in um. - Eksempel: Flaget
blafrede i brisen = Alan cu thli nih a hranh i ther thliahmah in
a um.
blafre, flakke (v.): dupdap in alh, dupdap in ceu. - Eksempel:
Ilden blafrede og gik ud = Mei cu a alh dupdap i a mit.
blafren (n.): dupdap in alhmi. - Eksempel: De så blafren af
stearinlys = Phazawngdan an ceu depmap kha an hmuh.
blande (v.): cawh, fonh, ai remmi siter, pakhat le pakhat i cawh.
blande (v.): cawh. - Eksempel: Han blandede kortene = Phe
kha a cawh dih hna.
- 22 -
ngan ah a cang.
blive (v.): sican. - Eksempel: Han kan let blive syg = Fawi tein
a zaw kho.
blive (v.): ah a cang. - Eksempel: Han bliver gal = Mihrut ah a
cang.
blive, forblive (v.): um. - Eksempel: Hun bliver hjemme = Inn
ah a um.
blive, forblive (v.): um rih. - Eksempel: Vi skal forblive i kirken
efter gudstjenesten = Pumh dih in biakinn ah kan tang rih lai.
blive forelsket (v.): An i duh.
blive varm, varme (v.): a sa. - Eksempel: Vandet blev hurtigt
varmt = Ti a sa zau.
blive ved, fortsætte (v.): peh, ngol lo.
blod (n.): thisen.
blodbad (n.): tampi thahnak.
blodig (adj.): thichuak. - Eksempel: Han kom hjem med en
blodig næse = Hnar thi chuak in inn ah a rak tin.
blodig (adj.): thi tampi a chuakmi. - Eksempel: Et blodigt slag
= Thi tampi a chuahnak raltuknak hmun.
blodkar (n.): pumchung thihri.
blodmangel (n.): thider zawtnak.
blodskam, incest (n.): innchungkhar aa naihmi he sual, pa le fa,
nu le fa, u le nau.
blodskudt (adj.): mitsen. - Eksempel: Hans øjne er blodskudte
= A mit an sen dih.
blodsudgydelse (n.): thisen chuah, thah.
blodsudgydelse, blodbad (n.): thisen chuah, thah.
blodsuger (n.): mi thisen dawp duhtu.
blodvæske, plasma (n.): korpusal aa tel lomi thi.
blodåre, vene (n.): thihri.
blok, barre (n.): suitlang, nguntlang, thirtlang.
blokade (n.): lam hrawnhnak, lam phihnak.
blokbostav (n.): cafang ngan. - Eksempel: Skriv dit navn med
blokbogstaver = Na min cu cafag ngan in ttial tuah.
blokere (v.): lam phih, donh. - Eksempel: Vejen var blokeret af
et jordskred = Mincim nih lam kha a phih.
blomkål (n.): antampar.
blomme (n.): mirang khuhlu.
blomst (n.): pangpar.
blomsterstøv, pollen (n.): thingpar rampar chung i a buang a
ummi, a ci a keuhtertu.
blomstre (v.): pangpar par. - Eksempel: Kirsebærtræer
blomstrer i november = Phaizawng cu November ah an par.
blomstre (v.): par. - Eksempel: Rhododendron vil blomstre
næste måned = Chokhlei hmai thla ah an par lai.
blomstre, trives (v.): nun, karh, tthan, hlawhtlin.
blomstrende, farvestrålende (adj.): meizik bantuk a simi,
langh a duh tukmi minung.
blomstringstid, storhedstid (n.): chan lailing.
blond (adj.): sam sen nawnte i a ummi.
blonde (n.): thil tlang kawmnak i hmanmi puantlangkamh.
blot, alene, bare, kun (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg
sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.
blot og bar, slet og ret, ren (adj.): menmen, lawnglawng. Eksempel: Hun er et rent barn = Ngakchia men a si ko.
blotte (v.): phoih, taklawng in um.
blotte, afsløre, afdække (v.): a chin hun, a khuhnak hun.
blottet (for) (adj.): um lo, ngeih lo. - Eksempel: En brønd
blottet for vand er ubrugelig = Ti a um lomi tikhor cu
santlaihnak zeihmanh a ngei lo.
blottet for (adj.): ngeih rumro lo.
bluffe, narre (v.): hlen. - Eksempel: Han narrede tyvene =
Mifir kha a hlen hna.
blund, lur (n.): caan tawite vun i hngilh.
blande (sig) (v.): i cawh.
blande, blande sig (v.): i cawh, hmunkhat i umti. - Eksempel:
Han er meget sky og blander sig ikke med andre = Mi ningzah
thiam ngai a si i mi dang he an i cawh lo.
blande, rode (v.): kal tik i ke a hnuh in hnuh.
blande sammen, rode sammen (v.): cawh dih i hnok ngaiin
tuah.
blande sig (v.): mi dang rian le thil i vaa thlak len le
hnahnawhnak va tuah.
blande sig (v.): komh. - Eksempel: Han kan lide at blande sig
med andre = Hawi he i komh a duh.
blande sig (v.): hnahnawh, hnahnawhnak pek.
blandet, diverse (adj.): thil dangdang aa cawh dihmi.
blanding (n.): i cawhnak, cawhmi thil.
blandt (prep.): lakah. chungah.
blank, skinnende, strålende (adj.): tleunak a ngeimi. Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.
blank, ubeskrevet (adj.): a lawngmi, zeihmanh a chungah a um
lomi.
blanket, skema, formular (n.): catlap, a chung i a herhmi
ttialnak ca i lawnnak a ngemi.
blasfemi, bespottelse (n.): thurhhnawmhnak.
blasfemi, gudsbespottelse (n.): volhpamh, thangchiatnak.
ble (n.): naupuan.
bleg (adj.): a dang. - Eksempel: Den syge mands ansigt er blegt
= A zaw mipa hmai cu a dang.
bleg, gusten (adj.): a dangmi, a dermi, thazang a ngei lomi.
blege (v.): ranter. - Eksempel: Han blegede sin skjorte = A
angki a ranter.
blegne (v.): a dang. - Eksempel: Drengen blegnede af frygt, da
han så bjørnen = Vom a hmuh tikah ngakchiapa cu a dang dih.
blegrød, pink (adj.): a sen dang (daang).
blev (v.): præteritum af blive.
blevet (v.): perfektum participium af blive.
blid (adj.): a nemmi, a hak lomi.
blid, mild, venlig (adj.): a nemmi, mi nunnem, mi aw nem,
chuk nem, cho nem.
blid, sød (adj.): hawikomh a thiam ngaimi, mi biakchawnh a
thiam ngaimi.
blidhed, forekommenhed (n.): mi biakchawnh thiamnak.
blik (n.): khulrang in vun zoh.
blik (n.): zoh. - Eksempel: Efter eet blik kendte jeg ham = Voi
khat zoh in ka hngalh.
blik (n.): canphio.
blik (gennemborende blik) (n.): thinhung in zoh. - Eksempel:
Hendes blik bragte ham til tavshed = Thinhung in a vun zohnak
nih khan a daihter dep ko.
blikagtig, blik- (adj.): canphio bantuk, canphio in sermi.
blikdåse, dåse (n.): kuang hmete, canphio bawmte.
blikkenslager, gas- og vandmester (n.): tidong tehna, ek
luannak tidong tehna a ser a remhtu.
blind (adj.): hmuh khawh lo, mitcawt, mit ngei lo, mitcaw,
hmuhnak ngei lomi.
blindhed (n.): mitchawtnak.
blindskrift (n.): mitcaw carel.
blindtarm (n.): ril fonghlei.
blindtarmsbetændelse (n.): ril fonghlei hmaat zawtnak.
blink, lynglimt, glimt (n.): zuk tiah a hung ceumi. - Eksempel:
Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau zuk tiah a hung
ceu.
blinke (v.): mitthep depmap, mit curcuduk in i au.
blinklys (n.): rang nih a kam lei hmu kho hlah seh tiah a mit an
chonkanhnak.
blive (v.): can, si. - Eksempel: Han blev en stor mand = Mi
- 23 -
blunde, døse (v.): ngut, ihhmu kun i ngut.
blunde, sove (v.): can tawite vun i hngilh.
blus (n.): mei alh.
bluse (n.): nu angki, angki fual, angki leng.
bluse, skjorte (n.): angki chungnawh.
blusse, flamme (v.): ceu hluahmah in alh.
bly (n.): suan.
blyant (n.): khedan.
blæk (n.): cahang.
blæksprutte (n.): rili chung saram phun khat, kut pariat a
ngeimi.
blænde (v.): mit ratter. - Eksempel: Solen blænder mine øjne =
Nika nih ka mit a ka ratter.
blære (n.): zunthil, pupuhlut, tutuhlut.
blære, vable (n.): ke dorh, kut dorh.
blæse (v.): thli hran. - Eksempel: Vinden blæser = Thlitu a
hrang.
blæse, puste (v.): mei hmih. - Eksempel: Blæs lyset ud =
Phazawngdan kha chemhmit.
blæse, puste (v.): tum. - Eksempel: Blæs i fløjten = Firik kha
tum tuah.
blæse op (n.): biapitter.
blæsebælg (n.): sozahnak puan in sermi.
blæseinstrument (n.): thli in chemmi hlasaknak thilri,
thonglawi tehna.
blæsende (adj.): thli a tamnak hmun, thli a tammi.
blæst, storm, kuling (n.): 1. thlitu fak. 2. thlitu bantuk i
thawngpang a hung um urmarmi.
blød (adj.): a nemmi.
bløde (v.): thi chuah.
blødgjorde (v.): præteritum af blødgøre.
blødgjort (v.): perfektum participium af blødgøre.
blødgøre, formilde (v.): nemter, damter, ngamter.
blødhjertet (adj.): a lung a nemmi.
blødning (n.): thi chuah.
blå (adj.): vandum mui.
blåregn (n.): pangpar ruang phun khat.
blåtryk, lystryk (n.): innsak deng tik i sak ding ning ttha tein
suaimi le tuakmi khi.
bo (v.): um. - Eksempel: Han bor hos sine forældre = A nu le a
pa sinah a um.
bo, formue (n.): innlo, thilri, ro. - Eksempel: Da han døde,
efterlod han sig en formue på tusind kyats = A thih ah khan ro
tangka thong khat a roh tak.
bo, opholde sig, residere (v.): um. - Eksempel: Han boede i
Hakha = Hakha ah a um.
boble (v.): ti a luan i a awnh hliahmah khi.
boble, boblen (n.): ti buanbara.
bod, markedsbod (n.): thlamte, me peknak i sermi khan hmete.
bod, stade (n.): dawr hmete, lakphak dawr.
bod, udsoning (n.): thinhan damternak, remnak.
bodfærdig (adj.): sual aa ngaihchihmi.
bodfærdighed, anger (n.): sual i ngaihchihnak.
bods- (adj.): sual ngaihchihnak he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Bodssange = Sual ngaihchihnak kong a simi hla.
boende, bosat (adj.): a ummi minung.
bog (n.): cauk.
bog (=24 ark) (n.): caku tlap 24.
bogbind, indbinding, bind (n.): cauk phaw.
boghandler (n.): cauk zuartu.
bogholder (n.): tangka cazin tlaitu.
boglig, litterær (adj.): cathiamnak lei he aa pehtlaimi.
bogorm, læsehest (n.): cauk a eitu rungrul, cucaah ca a rel
tukmi khi bookworm an ti.
bogreol (n.): cauk chiahnak hrawl.
bogstav (n.): cafang.
bogstavelig (adj.): a biafang in.
bogtrykkerpresse (n.): canamnak seh.
boks, kasse (n.): thingkuang, kuang.
boksekamp (n.): a man in zohmi kut thongh (boxing).
bokser (n.): kuttum in aa thongmi, thonghthiam, boksing
thonghthiam.
boldtræ, bat (n.): pumpuluh tuknak fung.
bolig (n.): umnak inn, umnak hmun.
bolle (n.): changreu thlum phun khat.
bolsjer, slik (n.): mutthai.
bolster, pudevår (n.): chantling khuh.
bolt (n.): inntung pehnak thir bawl.
bolværk, vold (n.): ralhau.
bombardere (v.): meithal nganpi i bom in kah, bom thlak,
miakpi in kah.
bombe (n.): bom.
bombemaskine (n.): bom thlatu vanlawng.
bommert, brøler (n.): palh sualmi thil, biachim i chuahsual.
bompenge, afgift (n.): hman man i phaisa pekmi, hlei hman
man.
bomstille (adj.): a cawlcang lomi.
bomuld (n.): lapar.
bona fide (adj. & adv.): lih um lo tein a hmanmi taktak.
bonde (n.): lothlo pawl.
bondegård (n.): lo i sakmi inn.
bondegård (n.): lo i sakmi inn, a vawlei le a inn dangdang hna
he.
bondeknold (n.): khuate mi.
bondeknold, tølper (n.): fimnak thiamnak zeihmanh a ngei
lomi.
boomerang (n.): Australia ram mi nih an hmanmi chechnak thil
phun khat, a cheptu sin i a kir than khomi.
boplads (n.): umnak hmun.
bopæl, ophold, bolig (n.): umnak hmun/inn.
bor (n.): awng vihnak hriam, thing vihnak.
bord (n.): cabuai.
borddug, dug (n.): cabuai khuh puan.
borde, gå om bord (v.): lawng cung i kai i icit. - Eksempel: Vi
må gå om bord i toget nu = Atu ah tlanglawng cungah kan kai
awk a si cang.
bore (v.): vih, awng vih.
borg (n.): ralhruang a ngeimi inn nganpi.
borger (n.): ramchung mi.
borgerkrig (n.): ram chung i mah le mah aa domi raldohnak.
borgerlig (adj.): khua he aa pehtlaimi kong, ramchung mi sinak
he aa pehtlaimi thil hna. - Eksempel: Enhver har borgerlige
pligter såsom at adlyde lovene og betate skat = Mi kip nih khua
le ram he aa pehtlaimi rian ngeih cio a si: upadi zulh tehna,
ngunkhuai pek tehna.
borgerlig (adj.): ramchung mi sinak he a pehtlaimi. - Eksempel:
borgerlige rettigheder = ramchung mi a simi nih an hmuh awk
le an tuah awk a simi thil hna.
borgerskab (n.): ramchung mi sinak.
borgmester (n.): khuapi uktu bawi.
bornert, snæversynet, smålig (adj.): ruahnak a bimi.
bort, afsted (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort = Vate
kha a zuang diam.
bort, borte, væk (adv.): a hla, a hlatnak i kal. - Eksempel:
Fuglen fløj bort = Vate cu a zuang diam.
bortføre (v.): soilem i a ping ah kalpi.
bortskaffelse, fjernelse (n.): hlonh. - Eksempel: Fjernelsen af
skrald bør ske hver dag = Hnawm hlonh cu nifa tein a si awk a
- 24 -
si.
bosat, boende (adj.): a ummi minung.
bosætte sig, slå sig ned (v.): um.
botanik (n.): thingkung ramkung umtuning kong cawnnak.
botaniker (n.): thingkung ramkung umtuning a cawng i a
thiammi.
boulevard (n.): lam nganpi.
boykotte (v.): a bu in duh lonak langhter i i tel duh ti lo.
brag (n.): awthang, kheng ttuang i a tlak i a thawng khi.
brag, drøn, skrald (n.): thawng ring ngaimi. - Eksempel: Et
tordenbrag = Khuari thawng.
brag, skrald (n.): thawngthang ngaimi. - Eksempel: Et
tordenbrag = Khuari thawng a thang ngaimi.
bragt (v.): perfektum participium af bringe.
bragte (v.): præteritum af bringe.
bramin, braman (n.): India ram miphun thiang; Pung-na.
brandfarlig, let antændelig (adj.): khulrang in a alh khomi.
brandhane (n.): mei ti toihnak ca i hmanmi timerh pep nganpi.
brandmand (n.): mei thattu.
brandsikker (adj.): mei kangh khawh lomi thil.
brandstation (n.): mei thattu pawl umnak.
brandstiftelse (n.): mai in thil siseh, inn siseh duah.
bras, sludder (n.): a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh
a si ttung lomi thil.
brat, stejl (adj.): a chengmi, a hrapmi.
brat, stejl (adj.): a cheng ngaingaimi, lungpang bantuk.
bred (n.): tiva kam.
bred (adj.): kau, lam kau, a kaumi.
bred (n.): tiva, tili, rili pawng hmun.
bredde (n.): a kauh lei, kauhnak.
bredde, breddegrad (n.): ekuaitor in chaklei le thlanglei ah a
phei in rinmi tlang, zei can dah a hlat ti tahnak, latitude dikiri
pakhat cu khan 70 tluk a si.
brede ud, udfolde, sprede (v.): samh.
bregne (n.): khangca, khangca bantuk lung i aa benhmi zong
khi.
bremse (v.): khamtu, breik.
bremse, hindre, standse (v.): donh. - Eksempel: Dæmningen
hindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti luan kha a donh.
brev (n.): cakuat.
brevdue (n.): khuazei ka hmanh i thlah i inn lei tthiamtthiam i a
zuangmi laileng.
brevhoved (n.): min le umnak khenhmi ca.
brevkasse (n.): ca sanhnak thingkuang.
brevkort (n.): cakuatnak catlap a bawm a hau lomi.
brevpresser (n.): caku denhnak lung.
brigade (n.): ralkapbu.
briks, leje (n.): tthutdan nem.
briller (n.): mithman, tarmit.
brillere, vigte sig (v.): langhter, mi nih ka hmu hna seh ti i
tuahmi. - Eksempel: Han ønsker at brillere med sit fine tøj = A
hnipuan ttha kha mi nih ka hmu hna seh ti a duh.
brilleslange, kobraslange (n.): rawchok, rul.
bringe (v.): put. - Eksempel: Bring en pen = Cafung pakhat in
rak pu.
bringe (v.): phorh, kalpi. - Eksempel: Vi bringer blomsterne til
kirken = Pangpar kha biakinn ah kan kalpi hna.
bringe i fare (v.): ttihnunnak phakter.
brink, kant (n.): a tlang parte.
brint, hydrogen (n.): rim zong a ngei lo i zawng zong a ngei
lomi gas phun khat, khulrang tein a alh khomi. - Eksempel: Brint
forbundet med ilt giver vand = Hydrogen le oxygen an i cawh
ah ti a chuak.
brise (n.): thlizil.
brist, defekt, mangel, fejl (n.): tlin lonak, that lonak.
briste, knække (v.): a kiak /a cat. - Eksempel: Rebet brister =
Hri cu a cat.
briste, revne (v.): a khat cikcek. - Eksempel: Laderne var ved
at briste af korn = Rawl inn cu rawl an khat cikcek.
bro (n.): hlei.
broccoli (n.): antam par.
broche (n.): tangbenh, sawhchihnak fungte a ngeimi.
brochure, pjece (n.): cauk hme tete.
brochure, pjece, folder (n.): catlap tlawm tein thawngthanhnak
ttialmi.
broder, bror (n.): unau, ta.
broderdatter, søsterdatter, niece (n.): ta fa, far fa, nu a simi.
brodere (v.): dawhter, tamh, thawitenh, pangpar suai.
broderi (n.): dawhternak, tamhnak, thawitenhnak, pangpar suai.
broderlig (adj.): unau a simi.
broderlighed, broderskab (n.): unau sinak.
brofag, fag (n.): tung le tung karlak. - Eksempel: Broen
krydsede floden med et enkelt fag = Hlei cu tiva cungah tung le
tung karah aa thlai.
broget, forvirret (adj.): i cawh nelnul i a ummi.
broget, spraglet (adj.): azawng a dangdang a simi.
brokker (n.): pelpawi, hnawmtam.
brolagde (v.): præteritum af brolægge.
brolagt (v.): perfektum participium af brolægge.
brolægge (n.): lung le mirang vawlei in lam ser.
brolægge, bane (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han baner vejen
for os = Lam a kan serpiak.
brolægning (n.): mi kalnak ca i mawttawka lam a kam i sermi
lam.
brombær (n.): khuahmungpa, theihmungpa.
bronkitis (n.): pumchung thlipeng tete zawtnak.
bronze (n.): dar sen.
brud (n.): awng. - Eksempel: Hunden slap ud gennem et brud i
hegnet = Hauhruang awng khan uico kha a chuak.
brud (n.): va ngei liomi ngaknu ; mo.
brud (n.): kiak, khuaimi thil.
brud (n.): i tthennak. - Eksempel: Uenighed bevirkede et brud
mellem de to partnere = Lungrual lonak nih riantthuanti hawn
panhin kha a tthen hna.
brud (n.): tlamtlinhlo. - Eksempel: At gå væk i dag ville for mig
være et brud på pligten = Nihin i kal cu kei ka caah cun rian
tlamtlinh lo a si.
brud, hul (n.): awng, a pemnak awng.
brud, krænkelse (n.): nawlbuarnak.
brud, sprængning (n.): kuainak awng, pemnak awng.
brud, væsel (n.): zu tehna va tehna a sehtu saram sahngar
bantuk.
brudepige (n.): maw, mo hawi.
brudeudstyr (n.): ngaknu va ngei lai thuam.
brudgom (n.): nupi thi tlangval.
brudstykke (n.): a cheuchum. - Eksempel: Hun læste et
brudstykke af brevet = Cakuat kha a cheuchum a rel.
brudstykke, stump (n.): tlawm tete. - Eksempel: Vi hørte
brudstykker af deres samtale = Bia an i ruahmi kha a tlawm
tete kan theih.
brudstykke, stump, fragment (n.): kuai. - Eksempel: Hun skar
sig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang kuai nih a ah.
brudstykkeagtig (adj.): aa cheumi, a kuarmi, a kekmi.
brudt (v.): perfektum participium af bryde.
brug (n.): hmannak.
brug, skik, sædvane (n.): zulh tawnmi phunglam.
bruge, anvende (v.): rianpek, hman. - Eksempel: Brug din tid
klogt = Na caan ttha tein hmang tuah.
- 25 -
khong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aa
thawnmi.
bræge, brøle, jamre (v.): tuu onh.
bræk, opkastning (n.): luak.
brækjern (n.): mifir pawl nih thil kalhnak ca i an hmanmi
thirfung.
brækjern, koben (n.): thirfung.
brække (v.): khiah khuai, kuai.
brække sig, kaste op, spy (v.): luak, chungin chuahter, chafak.
brændbar, let antændelig (adj.): a kang khomi.
brænde (v.): a kang. - Eksempel: Huset brænder = Inn a kang.
brænde (v.): mei in khang.
brænde, kremere (v.): ruak khangh.
brænde, svide (v.): em, ul, din tein khangh.
brænde, svide (v.): meinih a cuar a kangh. - Eksempel: Det
varme jern brændte hans hud = Thir lin nih a cuar a
duah/kangh.
brændehugger (n.): thing hautu, thing hlamtu.
brændeknippe, risbundt (n.): thinghreu tom.
brændemærke (v.): hmelchunhnak ser. - Eksempel: Landmænd
brændemærker deres får = Lothlo pawl nih an tuu cungah
hmelchunhnak an ser hna.
brændemærke, stigmatisere (v.): thangchiat. - Eksempel: Han
er brændemærket som et uægte barn = Lakfa na si ti in an
serhsat/ an thangchiat.
brændende (adv.): lungthawh, huamnak, zuamnak a ngeimi.
brændende (varm) (adj.): a lin a sa ngaimi.
brændende, varm, inderlig (adj.): lungtho ngaiin tuahmi, i
biatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn = Biatak tein
thlacam.
brændenælde, nælde (n.): thahau.
brændeskur (n.): thing chiahnak inn.
brændevin, cognak (n.): zureu a thawngmi phun.
brændevinsbrænderi (n.): zu chuannak um.
brænding, bølgeslag (n.): tilet titlang a hung phanmi.
brænding, ligbrænding, kremering (n.): ruak khanghnak.
brændpunkt, midtpunkt, fokus (n.): a laifang bik, ceunak a
vaa tonnak hmun, mit aa ton dihnak hmun. - Eksempel: Den
smukke pige var midtpunktet for alles øjne = Ngaknu dawhte cu
mit vialte aa ton dihnak a si.
brændsel, brændstof, brænde (n.): mei chuahtertu thil, mei tih
awk thing.
bræt (n.): thingpheng.
brød (n.): hlum, changreu hlum, changreu, rawl.
brød (v.): præteritum af bryde.
brøde, skyld (n.): sualnak.
brødebetynget, angerfuld (adj.): sual i theih i ngaih a chiami.
brødre (n.): pluralis af bror, broder.
brødrister (n.): changreu emnak um.
brødskorpe, skorpe (n.): pawnghmuk a lengphaw a hakmi khi.
brøk, brøkdel (n.): a cheuchum. - Eksempel: En brøkdel af
hans salær = A lahkhah a cheuchumte.
brøkdelen af et sekund (n.): mitthep ah.
brøle (v.): fak piin au. - Eksempel: Han brølede ad mig = Fakpi
in a ka auh chih.
brøle (v.): onh, caw onh, cakei onh, miakpi thawng.
brøle, jamre, bræge (v.): tuu onh.
brøle, larme (v.): hrum, ai, fak piin au hnawh.
brøler, bommert (n.): palh sualmi thil, biachim i chuahsual.
brøndkarse (n.): ti cung i a khomi ram phun, meh ca i hman
khawhmi.
brøstfældig, faldefærdig, vakkelvorn (adj.): a rawp i a tlu a
pur dengmangmi.
brådsø, bølge (n.): tilet, tilet bantuk a simi thil.
bruge, benytte (v.): hman. - Eksempel: Vi bruger en kniv til at
skære kød = Sa cannak ah nam kan hman.
bruge, give ud (v.): hman, tangka hman.
brugelig, brugbar (adj.): hman khawhmi.
bruger (n.): hmangtu.
brugt (adj.): a tharte a si ti lomi.
brumme, nynne, summe, surre (v.): awnh vuaimai, hmur cip i
hlasak.
brun (adj.): kawfi zawng.
brunette (n.): sam a dummi nu.
bruse, strømme (v.): pawt hluahmah, luang hluahmah, tisor tlak
in tlak.
bruse, strømme, bølge (v.): tilet bantukin kai ttum lengmang in
um. - Eksempel: Menneskemasserne strømmede hen ad gaden =
Mibupi cu khuachung lam ah an kal lulhmalh.
brushoved (n.): mithingrang.
brutal (adj.): puar, hran, sahrang bantuk i um, zangfahnak ngei
lo tuk, thah, biachim.
brutal, grov (adj.): a aukhuang ngaimi.
brutal, vild, grusom (adj.): a hrutmi, saram bantuk a rihmi
minung.
bryde (v.): let. - Eksempel: Han bryder aldrig sit løfte = A
biakam a let bal lo.
bryde (v.): buar. - Eksempel: De, som brød loven, bliver straffet
= Nawl a buarmi cu dan an tat hna.
bryde (v.): ceunak ngawiter. - Eksempel: Vand bryder lyset =
Ti nih ceunak a ngawiter.
bryde, brække (v.): kuai.
bryde, overtræde, krænke (v.): nawlbuar.
bryde af, afbryde (v.): ngol.
bryde ind (v.): hranhram in luh, chuah. - Eksempel: En tyv brød
ind i huset. - Han brød ud af fængslet. = Mifir inn chungah a
lut. - Thong chung in a zam (chuak).
bryde op (v.): a thli tein khulrang in lo diam i kal.
bryde sig om (v.): duh. - Eksempel: En kat bryder sig ikke om
at blive vasket = Chizawh nih kholh a duh lo.
bryde ud (v.): zam, luat. - Eksempel: Han brød ud af fængslet
= Thonginn in a zam.
bryder (n.): aa paimi, paihthiam.
brydes (v.): i paih.
brydning (n.): paih.
brygge (v.): zu sak, chuahter.
brygge sammen (v.): thil a phunphun cawh.
bryggeri (n.): zu an saknak inn hmun.
bryllup (n.): i tthitumnak.
bryllups-, ægteskabelig (adj.): i tthitumnak he aa pehtlaimi.
bryn, pande (n.): cal.
brynje, rustning (n.): pumn vennak ca i thir in tuahmi pum
khuknak, thir angki.
brysk (adj.): mithmai panh lo ngaiin tawite tawite in
biachimmi, bialeh.
brysk, bister, barsk (adj.): biachim, holhrel, umtu ziaza i tla
bulbal in a ummi.
bryst (n.): hnuk, tang, taang.
bryst, brystkasse (n.): minung kan pum hngawng le paw
karlak.
brystben (n.): tang ruh.
brystholder (n.): nu angki chungnawh.
brystkasse, bryst (n.): minung kan pum hngawng le paw
karlak.
brystvorte (n.): hnukfang, hnukpar bo.
brystværn (n.): ral i tuknak i phenhnak vawlei pawng vampang
bantuk.
bræ, gletscher (n.): a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aa
- 26 -
bråvallaslag (n.): umhmun i khuar ciammam tein ral i tuknak,
vai ton sual si loin.
bud (n.): nawlbia. - Eksempel: De ti bud = Nawlbia pahra.
bud, befaling (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er "Elsk
din næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va daw" ti a si.
bud, piccolo (n.): capetu ngakchiapa, sinum.
budbringer (n.): bia phortu.
Buddha (prop.): Budis biaknak a thawktu.
buddhist (n.): Budis biaknak a zulmi.
budget (n.): tangka hmuhnak le hmannak ding tuak chungnak.
budskab (n.): biacahmi bia.
budt (v.): perfektum participium af byde.
bue (n.): kuaimi innka.
bue, violinbue (n.): tingtang tumnak likuk.
bue, flitsbue (n.): likuk.
buegang (n.): cungkhuh a ngeimi lam.
bueskydning (n.): thal kah thiamnak.
bueskytte (n.): thal kah thiam.
buestreng (n.): chaiza, liza.
buffer, stødpude (n.): a hmual a dinter deuhtu, a nemter
deuhtu.
buffet (n.): mah tein i suah ciomi rawldangh.
buffet, skænk, anretterbord (n.): bizu.
bug-, mave-, underlivs- (adj.): paw lei a simi.
bugserbåd, slæbebåd (n.): tilawng hnuhnak i hmanmi tilawng.
bugsere, slæbe (v.): hri in hnuh, hnuhnak i hnanmi hri.
bugspytkirtel (n.): pawpi pawng i a ummi rawl rialnak ti a
chuahtertu.
bugt (n.): rili fonghlei.
bugt, vig (n.): tivate.
bugtaler (n.): mi dang aw bantukin aa aw chuahter a thiammi.
bugte sig (v.): tiva i ngerh len in a luan khi.
bugtet (adj.): a ngawimi, ngawinak tampi a ngeimi.
bugtet, kroget, snoet (adj.): aa ngerhnguaimi lam, aa
kingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi lam.
bugtet, slangeagtig (adj.): rul bantuk a simi.
buk (n.): thing ziahnak tthutdan sau.
buk (n.): sakhi cal (pa).
buket (n.): bukhe, pangpar tom.
bukke under (v.): i teiter. - Eksempel: Han bukkede under for
fristelsen og stjal pengene = Tukforhnak kha aa teiter i tangka
cu a fir.
bukser (n.): tawhrolh tluan.
buldre, rumle (v.): ong hluahmah.
bule (n.): bo, phing. - Eksempel: Der er en bule i hans hoved =
A lu ah bo a um.
bule (n.): puarnak, pohnak, ruah a sur i thing a puar i a poh khi.
bule (n.): a bo, khawndennak in a phingmi.
bule, fordybning (n.): a kuarhnak. - Eksempel: Der er en bule i
messingkedlen = Marlei ah a kuarhnak a um.
bule, hævelse (n.): phinnak.
bule ud (v.): a puar. - Eksempel: En tønde buler ud på midten =
Tipung cu a lai a puar.
bule ud, svulme, bugne (v.): puar. - Eksempel: Hans lomme
svulmer af æbler = A angki zal kha epal a khat i a puar.
bulle (n.): Pope nih nawlbia a chuahmi.
bulletin (n.): thawngpang tawi tein ttialmi.
bulne (v.): hnai a khuar. - Eksempel: Såret bulnede og gjorde
ondt = Hma cu hnai a khuar i a fak.
bump (n.): dut. - Eksempel: Flyvemaskinen landede med et
bump = Vanlawng kha vawlei a vung phan i dut tiah a cawl.
bump, støden, rysten (n.): hlawhnak.
bumpe (v.): i suk, i khawn, i den.
bumpe, støde, ryste (v.): hlawh.
bund (n.): tawne.
bundet (v.): perfektum participium af binde.
bundfald, aflejring, sediment (n.): ti chung nengnawi vawlei
dip.
bundfald, bærme (n.): a ne.
bundløs (adj.): tawne negi lo, a thuk tukmi dongh hngal lo,
donghnak a ngei lomi khor, a tawne phak khawh lomi.
bundløs (adj.): thuk tuk. - Eksempel: Hans uvidenhed er
bundløs = A hngalh lonak a thuk tuk.
bundt, bylt, bunke (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj =
Hnipuan tom khat.
bundt, knippe, klase (n.): bor. - Eksempel: Et bundt nøgler. En klase bananer = Tawh bor. - Banhla thlar; a bu in chiahmi
thil.
bundt, neg, knippe (n.): bor khat, tom khat, phal khat.
bundte, binde i neg (v.): a phal i tom, fun, hor.
bungalow (n.): bangla, riahnak inn.
bunke, bundt, bylt (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj =
Hnipuan tom khat.
bunke, dynge (n.): pon. - Eksempel: En dynge sten = Lung pon.
bunker (n.): tilawng chung i lung meihol chiahnak.
bunker (n.): ralkap nih an ran i cawn chungmi khor.
bur (n.): saram le vate zuatnak bawm.
burde (v.): infinitiv og præteritum til bør.
burde, bør (v.): awk a si. - Eksempel: Børn bør adlyde deres
forældre = Ngakchia nih an nu le an pa bia an ngaih awk a si.
bureau, kontor (n.): zung.
bureaukrat (n.): bawi ngaiin aa umtermi rianttuantu.
bureaukrati (n.): bawi ngaiin aa umtermi uktu pawl ukning le
rianttuanning, a neknawi le a cephnep tampi a ummi khi.
bus, omnibus (n.): baska, zapi citmi.
buse ud (med) (v.): ruat cungcang lo i chimphut.
busk (n.): burbuk.
buskads (n.): burbuk an cinnak hmun.
busket (adj.): burbuk tampi umnak a simi.
butik (n.): chawdawrnak hmun.
butikstyv (n.): chawdawr i thil a caw bantukin i umter i thil a
firmi.
butikstyveri (n.): chawdawr thil fir.
butler, hovmester (n.): sinum upa bik.
buttet (adj.): thau milmial tein a um i a ngan a dam i lunglawm
in a ummi.
buttet, fyldig, trind (adj.): pum nawm lillial i a ummi.
by, stad (n.): khuapi, khuanganpi.
by-, bymæssig (adj.): khuapi chung nun in nun a thiammi.
byde (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen byder sine mænd at
gå fremad = An haotu nih a mi hna kha hmai ah kal u tiah nawl
a pek hna.
byde (v.): ti. - Eksempel: Hans venner kom for at byde ham
farvel = A hawile nih dam tein vaa kal ko ti awkah an ra.
byde (v.): sawm. - Eksempel: Hans venner kom for at byde ham
farvel = A hawile nih dam tein vaa kal ko ti awkah an ra.
byde velkommen (v.): conglawmh.
bydende, befalende (adj.): a herh hrimhrimmi, a si lo kho lomi.
bydende, myndig (adj.): porhlawmi, a ruam a kaimi.
byg (n.): barli, facang bantuk a simi rawl phun khat.
byge (n.): ruah a sur thliahmahmi.
byge, kastevind, vindstød (n.): thlitu, ruah le hawhra i cawh in
dut ti i a hung um khi.
bygge, konstruere, opføre (v.): sak, ser.
bygkorn (på øjet) (n.): mit uikhel.
bygning (n.): inn.
bygning, konstruktion (n.): innsak, lam cawhnak.
bygnings- (adj.): innsaknak he aa pehtlaimi.
- 27 -
Ngakchiai nih anmah duhnak nakin an nu le pa duhnak kha an
lak deuh awk a si.
bøje sig (v.): kun. - Eksempel: Hun bøjede sig for at samne sin
pen op = A cafung char awkah a kun.
bøjelig (adj.): fak in a rak doh lomi, fawi tein aa pemi.
bøjelig, smidig (adj.): a aimi. - Eksempel: Pil er et bøjeligt træ
= Inhliam cu thing aimi a si.
bøjelig, smidig (adj.): fawi tein koih khawhmi. - Eksempel:
Pilekviste er smidige = Inhliam nge cu fawi tein koih khawh an
si; fawi tein lem khawhmi.
bøjelig, smidig (adj.): kualh khawhmi, bil khawhmi.
bøjelighed, smidighed (n.): kualh khawhmi sinak, kuaih
khawhmi sinak.
bøjle (n.): thil thlainak fung.
bøjning, krog (n.): a ngawimi thil, mi hrokhrawl.
bølge (n.): tilet, tilet bantukin a kalmi thil. - Eksempel:
Radiobølge = Radio tha tilet bantukin a kalmi.
bølge (v.): tilet bantukin kal. - Eksempel: Det høje græs bølgede
i brisen = Ram sang cu tilet bangin thli nih a chem hna i an i
hnin.
bølge (v.): tilet kal in kal.
bølge, bruse, strømme (v.): tilet bantukin kai ttum lengmang in
um. - Eksempel: Menneskemasserne strømmede hen ad gaden =
Mibupi cu khuachung lam ah an kal lulhmalh.
bølge, brådsø (n.): tilet, tilet bantuk a simi thil.
bølgebryder (n.): ti khamnak vampang.
bølgeslag, brænding (n.): tilet titlang a hung phanmi.
bølle (n.): mitthalo, mi velh hmang, mi thah hmang.
bølle, bisse, voldsmand (n.): khuachung i hnahnawhnak a
tuahtu.
bøn (n.): thlacamnak.
bøn, ansøgning (n.): nawlnak.
bønder (n.): pluralis af bonde.
bøndergårde (n.): pluralis af bondegård.
bønfalde (v.): fak piin nawl, nawl, nawlpat, hal.
bønfaldende (adj.): fak piin a nawlmi.
bønlig (adj.): toidor tein nawlmi.
bønne (n.): bete, bailep.
bønskrift, andragende (n.): ttha tein ruah, ttial i minthutmi
nawlnak sohluah.
bør (v.): præsens af burde.
bør, burde (v.): awk a si. - Eksempel: Børn bør adlyde deres
forældre = Ngakchia nih an nu le an pa bia an ngaih awk a si.
børn (n.): pluralis af barn.
børnehjem (n.): ngakttah cawmnak inn.
børnerim (n.): nau hla.
børneværelse (n.): ngakchia zohkhenhnak inn.
børsmægler, vekselerer (n.): pakhat le pakhat karlak i tangka
chiahnak lehhmah i cawknak le zuarnak a tuahtu.
børste (n.): vok hmul tom thil hnawhnak i hmanmi, baras.
børste (v.): baras in thil hnor, kedan tehna, angikleng tehna.
børste (n.): vokhmul, vokhmul bantukin tthawng tertor in ummi
hmul.
bøsse, gevær (n.): meithal, sikahnak.
bøsseløb, bøssepibe, geværløb, geværpibe (n.): meithal thirpi,
gun barrel.
båd (n.): tilawng hme deuhmi phun.
bål, glædesblus (n.): khualeng i ttihmi meiphu.
bånd (n.): thirhri tlap. - Eksempel: Kassen var forstærket med
jernbånd = Thingkuang cu fek seh tiah thirtlap in an tem.
bånd (n.): sam temnak hri, ca ttialnak seh hri, khi bantuk pawl
khi.
bånd, streng, snor (n.): hri, la hri, buri hri.
båre (n.): mizaw putnak lang.
bygningsmåde, struktur (n.): inn sakning.
byld (n.): hmahnai, khuaihli hma.
byld (n.): raise zawtnak nih cuar bo hrethrut in a tuahmi,
hmachia.
bylt, bunke, bundt (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj =
Hnipuan tom khat.
bylt, pakke (n.): ruksai. - Eksempel: Han havde krukkerne i sin
bylt = A ruksai ah um cu a sanh hna.
byrde (n.): thilrit.
byrde (n.): rihnak. - Eksempel: Arbejdsbyrden var tung = Rian
a rihnak cu a rit ko.
byrdefuld (adj.): a ritmi thil, a horh a harmi thil.
byrdefuld, besværlig, uhåndterlig (adj.): thil hnahnawk a
simi, dawntu a simi.
byrådsmedlem (n.): khawngsil chung i aa telmi.
bytte (n.): hranchaw.
bytte (n.): rawl ca i thahmi saram. - Eksempel: Rotter er bytte
for katte = Zu cu chizawh rawl an si.
bytte (n.): pelmi sa.
bytte, ombytning (n.): thlennak.
bytte, rov (n.): fir, ramh.
bytte, udveksle (v.): i thlen.
bægerblad (n.): pangpar a par hram i a ummi hnah khi.
bæk, å (n.): tiva hmete, tivate.
bækken (n.): tawttawk ruh le pang ruh.
bækken, cymbal (n.): thengtheng.
bælg, kapsel (n.): bekawng.
bælgplante (n.): kawng chung i mu a ngeimi pawl, be, ra, pe.
bælte (n.): taisawm.
bæltested, midje, talje, liv (n.): tai.
bændelorm (n.): tape bantukin a permi khukrul.
bænk (n.): ttutdan sau.
bær (n.): khuangmung, theihmung.
bærbar, transportabel (adj.): thlircawi khawhmi.
bære (v.): put. - Eksempel: Der skal to mænd til at bære den
sten = Khi lung put khawhnak ah khin mi pahnih a herh.
bære (v.): phorh.
bære, have på (v.): hruk, aih. - Eksempel: Jeg har min frakke
på = Ka angkileng kaa hruk.
bære, støtte (v.): doh. - Eksempel: Mure bærer taget =
Vampang nih inncung kha an doh.
bærebjælke, drager (n.): tanghri.
bærer (n.): phortu.
bærme, bundfald (n.): a ne.
bæver (n.): zu phun khat a fim ngaimi.
bød (v.): præteritum af byde.
bøddel (n.): hremtu, fahnak a petu.
bøddel, skarpretter (n.): mithattu cozah chiahmi.
bøf (n.): cawsa tit.
bøffel (n.): naa.
bøg (n.): cawsa.
bøger (n.): pluralis af bog.
bøje (v.): kuaih, kawiter. - Eksempel: Han bøjer jernstangen =
Thir thluan kha a koih, a kawiter.
bøje (n.): ti cung i a vuan dingin chiahmi thil, ralrinnak peknak.
bøje (n.): duhter, hoihter, sor tlukter. - Eksempel: Bøj jeres
hjerter til at lyde Guds lov = Pathian nawlbia zulh ding kha na
lung cu hoihter, duhter, a sor tlukter.
bøje, folde (v.): thlep, bil, puan kha vun thlep, puan khu vun bil.
bøje, krumme (v.): ngawiter, a ngawi in rin.
bøje sig (v.): kun. - Eksempel: Hun bøjede sig til jorden =
Vawlei ah a kun.
bøje sig (v.): mah ruahnak nakin mi ruahnak lak deuh. Eksempel: Børn bør bøje sig for deres forældres ønsker =
- 28 -
båre, ligbåre (n.): ruakkuang chuannak, ruak kuang thlan i
kalpinak leng.
båret (v.): perfektum participium af bære.
bås (n.): sattil hren/riahnak inn.
- 29 -
C
chock (n.): launak. - Eksempel: Hans død var et chock for hans
venner = A thih cu a hawikom hna caah launak a si.
chokere (v.): lau i lungmih i mah i hngal set lo i um. Eksempel: Han blev chokeret, da han hørte, at hans moder var
død = A nu thih a theih tikah a lau i mah hnagal loin a um.
chokere, forarge (v.): min chiatter, thang chiat.
chokere, ryste (v.): lau. - Eksempel: Jeg var rystet over at høre,
at han var død = A thi ti ka theih ah ka lau ngai.
chokolade (n.): cacao thingthei an phomh i a dipmi, kuku.
ciffer (n.): 0 in 10 karlak nambar pakhat paohpaoh.
ciffer (n.): nambar ttialnak ca i hmanmi. - Eksempel: 2 er ciffer
for to = 2 hi nambar pahnih ttialnak ca hmanmi a si.
ciffer, nul (n.): 0, mi dangn hngalh lo awk i ttialmi bia.
cigar (n.): kuak.
cigaret (n.): sikkaret.
cigarettænder, lighter, fyrtøj (n.): meitek.
cirka, tilnærmelsesvis, rundt regnet (adv.): tluk, hrawng. Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil =
Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si.
cirkel (n.): a pum.
cirkelrund, kredsformig (adj.): circle bantukin a pummi.
cirkle (v.): kulh, vel.
cirkulere (v.): i vel lengmang.
cirkus (n.): sarkas.
cisterne (n.): tikhonnak.
citadel (n.): ralhau, ruhkhulh.
citat (n.): mi dang chimmi bia a chimning in hun lak tthanmi
bia.
citer (n.): aw dawh tumnak phun khat.
citere (v.): mi dang bia hun chim/lak.
citere (v.): i dang chimmi bia vun lak, vun chim.
citron (n.): raite, ser.
citron (n.): raite.
civil person, civilist (n.): ramchung mi, ralkap a si lomi hna.
civilisation (n.): fimnak, fimnak ninning le umtuning.
civilt tøj (n.): thuam sawsawh.
cockpit (n.): vanlawng mawngtu hna an tthutnak khan khi.
cocktail (n.): zu he din chihmi thil hna.
cognak, brændevin (n.): zureu a thawngmi phun.
coma, bevidstløshed (n.): thih dengmang i mah le mah i hngal
ti lo i um khi.
container, beholder (n.): thil khumhnak i hmanmi thingkuang,
pung.
copyright, ophavsret (n.): cauk a sertu nih a zuarnak nawl
armah lawng nih a negeihmi.
cowboy (n.): cawkhal, khaubawi.
cowboybukser (n.): tawhrolh, pakkalh le bawhtah aa cawh in
tahmi puan.
cykel (n.): baisikal.
cyklist (n.): baisikal aa citmi.
cyklist (n.): baisikal cit thiammi.
cyklon, hvirvelstorm (n.): thlichia, totho.
cylinder (n.): cong, rua cong, thir cong.
cymbal, bækken (n.): thengtheng.
cypres (n.): saipress thing.
cæsar (n.): Rom siangpahrang.
cølibat (n.): nupi ngei lo, va ngei loin, biaknak lei i zuamnak
caah um.
cafe (n.): rawl einak inn, lakphak dinnak inn.
cafeteria (n.): mah nih i lak cio in rawl einak le lakphak dinnak
inn.
camera, kamera, fotografiapparat (n.): hmanthlaknak seh.
camouflage (n.): thuptu, langhter lotu, phengtu. - Eksempel:
Grønne blade bliver brugt som camouflage i junglekrig =
Ramlak raltuknak ah thinghnah hring kha peengtu ah an hman
hna.
campere, slå lejr, ligge i lejr (v.): riah.
cancer, kræft (n.): khensar zawtnak.
cardigan, trøje (n.): kut i phiarmi sahmul angki, suaita.
celle (n.): thonginn chungah siseh, phungki pawl umnak inn ah
siseh, a dangte i khan hmete an chiahmi, cu bantuk khan hmete
paoh.
cello, violoncel (n.): tazaw nganpi.
cellofan (n.): a thlam a lang khomi plastik phun a simi thil
funnak ca hmanmi.
cement (n.): siment, mirang vawlei.
censor (n.): cozah duh lomi thil a um sual maw thah thil a
cektu.
censor, eksaminator (n.): camipuaituahtu.
censurere (v.): thil cek.
cent (n.): USA tangka dollar phar cheu za khat i cheu khat.
centigrad (n.): kihlum tahnak, cheu za khat i an cheumi phun,
degree 100 ah ti a tlok.
centigram (n.): gram pakhat cheu za khat i cheu khat.
centimeter (n.): meter pakhat cheu za khat i cheu khat.
central (adj.): a laifang a simi, hmunpi simi.
centralisere (v.): a lai i bur.
centralisering (n.): a lai i burnak.
centrifugal (adj.): a laifang in lenglei ah a chuakmi.
centripetal (adj.): a lenglei in a laifanglei ah a lutmi.
centrum, midte (n.): a laifang. - Eksempel: Byens centrum =
Khua laifang.
centrum, plet (i skydeskive) (n.): hmuiselnak i chonmi a
laifangte.
ceremoni (n.): phungphai, phunglam. - Eksempel:
Bryllupsceremonien blev udført i kirken = Tthitumhnak
phungphai cu biakinn chungah an tuah.
ceremoniel, højtidelig (adj.): phungphai ngei in tuahmi thil.
certifikat, bevis, attest (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah.
champagne (n.): zu thaw ngai phun.
champion, mester (n.): hawi nakin a tthawng cemmi. Eksempel: Han er verdensmester i svømning = Amah cu
vawleicung tileuh tthawng bik a si.
chance (n.): caan ttha, vantthat caan.
charlatan, fidusmager (n.): hngalhnak ngei set tung lo i a
hngal ngai bantukin a ummi.
charlataneri, kvaksalveri (n.): mi hrokhrawl pawl tuahmi rian.
charme (n.): iang.
charmerende (adj.): iang a ngeimi, aa dawhmi.
chauffør (n.): mawttaw mawngtu.
checke, kontrollere (v.): chek. - Eksempel: Kontroller dine ting
= Na thil kha chek hna.
chef (n.): bawi, uktu, zohkhenhtu bawi.
chef, høvding (n.): bu khat chung lu, upa bik, nawl ngeitu bik.
chikanere, plage (v.): tuaitam, awlokchonh.
chilli (n.): makphek.
chimpanse (n.): zawng phun khat, minung naih bikmi.
- 30 -
D
d.v.s. (det vil sige) (adv.): cucu.
da (fordi) (conj.): caah. - Eksempel: Da du ikke kan lide chilli,
vil jeg ikke give dig det. = Makphek na duh lo caah kan pe lai
lo.
da (fordi) (conj.): caah. - Eksempel: Da du har travlt nu,
kommer jeg senere = Atu cu naa manh lo caah hnu deuh ah ka
ra te lai.
da, eftersom (conj.): caah.
da, hvornår (adv.): zeitik ah. - Eksempel: Hvornår kom du
hjem? - Det regnede, da vi kom = Zeitik dah na rat? - Kan phak
ah ruah a sur chuahmah ko.
dadel (n.): mawhchiatnak.
dadelfri (adj.): mawchiat awk um lo.
dadle, laste, kritisere (v.): sualphawt, mawhchiat, sik.
dag (n.): ni, nichuah in nitlak tiang.
dag (n.): ni, nikhat.
dagbog (n.): nifate thil a cangmi kong ttialnak cauk.
dagbøger (n.): pluralis af dagbog.
dagdriver, drivert (n.): pakpalawng i a vak sawhsawhmi.
dagdrøm (n.): saduhthahnak, saduhthah.
daggert (n.): nam.
daggry (n.): khuadei kate.
daglig (adj.): nifa tein.
dagligdags (adj.): nifate.
dagligstue (n.): lennak khan, mileng khan.
dagslys (n.): chun ni ceu.
dagsorden (n.): biaceih awk i chiahmi.
dal (n.): horkuang, tiva nelrawn, nel.
dam, kær, sø (n.): tibual.
dam, pool (n.): tili.
dame, frue (n.): nu pakhat.
dametaske, håndtaske (n.): kutput zal.
damp (n.): tikhu ; mit in hmuh khawhmi he hmuh khawh lomi
he.
damp, røg, dunst (n.): a rim a chiami meikhu. - Eksempel:
Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu nih a ritter.
dampende, dampfyldt (adj.): tikhu bantuk a simi, tikhu in a
khatmi.
damper (n.): tikhu in a kalmi tilawng.
dampmaskine (n.): tikhu in a kalmi enzin seh.
dampskib (n.): tikhu in a kalmi tilawngpi.
damptromle (n.): tikhu in a kalmi lung rialtu.
danne (v.): i can. - Eksempel: Dan en kreds og tag hinanden i
hænderne = A kulh pakhat ah i cang u law nan kut i sih u.
danne, forme (v.): ser. - Eksempel: Han formede en figur af ler
= Tlak in mi mui pakhat a ser.
dannelse, formation (n.): sersiamnak.
dannende (adj.): sersiam khawhmi.
danse (v.): lam.
danser (n.): lammi.
dart, kastespil (n.): a mei i arhmul an bunhmi thal.
datere (v.): deih thei.
datid (n.): a dih cangmi caan. - Eksempel: Han gik til skole =
Sianginn ah a rak kal, rak hi 'past tense' ('datid') a sitertu a si.
dato (n.): caan, nithla.
datter (n.): fanu.
datterdatter, sønnedatter (n.): fanu i fanu, tu nu.
dattersøn, sønnesøn (n.): fanu i fapa, fapa i fapa, tu pa.
de (pron.): anmah, annih, an.
de (pron.): khi hna khi.
De ti bud (n.): nawlbia pahra.
deadline, sidste frist, frist (n.): cu caan ah rian cu dih awk a si
ti in khiahmi caan.
debat, drøftelse, diskussion (n.): i ceih ttinak, i ruah ttinak,
chimnak.
debattere, drøfte, diskutere (v.): ruah tti, ceih tti, i al, i ceih ti,
i ruah ti, chim.
debattør (n.): bia al a thiammi.
debet, gæld (n.): cawimi tangka leiba.
debitere (v.): leiba lei i chiah, zuh. - Eksempel: Debitér min
konto K. 100. = Ka tangka chung khan K. 100/- zuk tuah.
debitor, skyldner (n.): leibatu.
debut, første optræden (n.): mi lak i va chuah hmasa bik, zapi
hmai i va chuah hmasa bik, rianttuan hram i thawk.
december (n.): Dezimbar thla.
decennium, tiår, årti (n.): kum hra bu.
decimalbrøk (n.): pahra lengmang in thenmi nambar.
decimere (v.): tampi thah, hrawh. - Eksempel: En pest har
decimeret befolkningen = Plek rai nih an bu chungin tampi a
thah hna.
defekt, mangel, fejl, brist (n.): tlin lonak, that lonak.
defekt, mangelfuld (adj.): palhnak a ngeimi, tlinlonak a
ngeimi, a tthalomi.
defensiv (adj.): aa rungvengmi, mi nih taza an cuaimi leikap.
defilere (v.): i zul diahmah in kal.
definere, forklare (v.): a sullam langhter, fianter.
definition, forklaring (n.): fianternak, sullam chimnak.
deformere, misdanne, vansire (v.): muichiatter, mui hrawh.
degeneration (n.): chiat chin lengmangnak, ttumchuknak.
degenerere (v.): a chia chin lengmang panh, ttumchuk.
degradere (v.): tthumh, rian in tthumh.
degradere (v.): a niam deuhnak hmun i vun chiah, tthawl, dawi,
rian i chanh chin.
deisme (n.): Pathian a um ti zumh cu a zum ko i sihmanhselaw
zeihmanh a rel lomi.
deist (n.): Pathian a um ti zumh cu a zum ko i sihmanhselaw
zeihmanh a rel lomi.
dej (n.): ti in nawnmi changvut a bangmi, changreu reu awk ca i
nawnmi changvut, changcet.
dejlig (adj.): lunglawmhtertu a simi.
dejlig, smuk, yndig (adj.): aa dawh ngaimi.
dekadence, forfald (n.): thutnak, rawhnak.
dekadent (adj.): a thumi, a rawkmi.
deklamere, recitere, fremsige (v.): zoh io chim.
dekoration (n.): mintthat peknak.
dekoration, pynt, udsmykning (n.): ttamhnak.
dekorativ, ornamental (adj.): ttamhnak a simi thil.
dekorere (v.): mintthat pek. - Eksempel: Kongen dekorerede en
tapper soldat = Siangpahrang nih ralkap kha mintthatnak a pek.
dekorere, pryde, pynte (v.): ttamh.
dekret, forordning (n.): biaceihtu hna nih bia an chalmi.
dekretere, forordne, bestemme (v.): biachah.
del (n.): mah tinvo cio. - Eksempel: Enhver må gøre sin del =
Mah cio nih mah tinvo cio tuah awk a si.
del, andel, lod, part (n.): tinvo, covo, ttuanvo.
del, part (n.): a thawm a tamning. - Eksempel: En stor del af
hans penge blev brugt til mad = A tanka a tam deuh cu rawl
caah a hman.
del, part (n.): a cheu. - Eksempel: Han spiste en del af brødet =
Changreu a cheu kha a ei.
- 31 -
del, reservedel (n.): thil nganpi pakhat chung i aa telmi thil
hmete. - Eksempel: Bilen behøver mange reservedele =
Mawttawka nih thil hmetete tampi a herh.
del, segment (n.): thil pakhat chungin aa cheumi pelpawi.
del, stykke (n.): cheu. - Eksempel: Mor skar kagen ud i to
stykker = Ka nu nih chang cheu hnih ah a cheu.
dele (v.): hrawm. - Eksempel: Han og hans broder deler et
værelse = Amah le a nau cu khan khat an i hrawm.
dele (v.): tthen, cheu. - Eksempel: En å deler engen = Tivate
nih lo kha a tthen.
delegation (n.): kuzale pawl.
delegeret, udsending (n.): kuzale, aiawhtu.
delelig (adj.): tthen khawh, cheu khawh, phawt khawh a simi.
delfin (n.): nga phun khat, a nganpi.
delikat, vanskelig (adj.): a nem hniphnepmite, aa dawhmite,
ralring tein tuaktan a haumite. - Eksempel: Læreren behandlede
det vanskelige problem omhyggeligt = Tuaktan ngai a haumi
thil har cu saya nih ralring tein a tuaktan.
delikatesse (n.): rawl thaw.
deling (n.): ralkapbu mi sawm nga tluk.
deling, opdeling (n.): tthennak, cheunak.
delirium, vildelse (n.): molhmeh in umnak.
delta (n.): delta.
deltage (v.): i tel.
deltagelse (n.): i tel venak.
deltagende, medfølende, forstående (adj.): zaangfahnak a
ngeimi.
deltager (n.): aa telmi.
deltager, partner (n.): rian aa hrawmmi.
deltog (v.): præteritum af deltage.
delvis (adv.): sawk. - Eksempel: Du har delvis ret = Na hmaan
sawk.
delvis, partiel (adj.): a cheuchum.
delvis, til dels (adv.): a cheuchummi.
dem (pron.): anmah. - Eksempel: Jeg så to drenge på vejen.
Jeg sagde til dem, at de skulle gå i skole = Lam ah ngakchia
pahnih ka hmuh hna, anmah cu sianginn ah kal u tiah ka ti hna.
dem selv, sig selv (pron.): anmah le anmah.
demagog (n.): zapi nih ka duh hna seh tiin mi lung thawhter
rumro a uarmi, biachim a thiam ngaimi ; zapi hruaitu.
dementere, stride imod, modsige (v.): i al.
dementi, nægtelse, benægtelse (n.): thil pakhatkhat a si lo ti.
dementi, uoverensstemmelse, modsigelse (n.): i alnak.
demobilisere, hjemsende (v.): dinther, hrawh.
demokrat (n.): democracy uknak a zummi.
demokrati (n.): zapi tthatnak dingah zaip nih anmah uktu
dingah an i thimmi uknak cozah.
demonstration (n.): sandahpiah.
demonstration, forevisning (n.): fiang tein langhternak.
demonstrativ (adj.): langh a duh ngaimi, mi nih ka hmu hna
seh ti a duh ngaimi.
demonstrere (v.): zapi nih langhngan in an duhnak siseh an
duhlonak siseh an langhter; sandahpiah.
demonstrere, forevise (v.): fiang tein hmuhsak.
demoralisere (v.): lungdonghter, thachiatter, ziaza hrawh.
demoralisere (v.): ziaza tthatnak lei in chiatnak lei i kalip;
pumsa nuamhnak in asiloah eidinnak in ziaza hrawh. Eksempel: Dårlige kammerater har demoraliseret drengen =
Tlangval no cu hawikom tthalo nih chiatnak ah an kalpi.
den (pron.): khi. - Eksempel: Jeg kan lide den bog = Khi cauk
khi ka duh.
den, det (pron.): thil, hmun, thil ummi, ruahnak, a um ciami
chim tthan tik i hmanmi bia. - Eksempel: Han så et hus og købte
det = Inn pakhat a hmuh i a cawk.
den, det (pron.): thil, hmun, thil ummi, ruahnak, a um ciami
chim than tik i hmanmi bia. - Eksempel: Denne bog er god; den
er værd at læse = Hi cauk hi a tha, rel tlak a si.
den og den (art.): kha mi hna. - Eksempel: Banken blev røvet i
den og den by på det og det tidspunkt af de og de personer =
Bank cu kha mi hna nih khan, kha khua ah khan, kha caan ah
khan an baoh.
den slags (adj.): chim ciami thil bantuk kha. - Eksempel:
Damerne drak kun te og den slags drikke = Nu pawl cu lakphak
le kha bantuk lawng kha aa din.
denne, dette (pron.): hihi. - Eksempel: Dette er min moder =
Hihi ka nu a si.
denne, dette (pron.): mah hi.
dens, dets, sin (pron.): a ta, a ngeihmi. - Eksempel: Katten
leger med sine killinger = Chizawh cu a fale he lente an i cehl.
deponere (v.): chiah. - Eksempel: Han deponerer sine penge i
banken = A tangka cu bengh ah a chiah.
deportation, forvisning, udvisning (n.): ram dang i thawlnak.
deportere, forvise, udvise (v.): ram dang i thawl.
depositum (n.): a man a dihlak in kan pek hrimhrim lai tinak ca
i rak pek chungmi tangka.
depot (n.): rawl, tangka, hriamnam le thil dangdang thukhnak
hmun.
depotskib, logiskib (n.): tilawng a ttet cangmi a innpi.
depravere, fordærve (v.): a chiami, a rawkmi ziaza.
depression (n.): lungthin nuam loin um. - Eksempel: Manden
føler depression på grund af sygdom = A zawt caah lungthin
nuam loin a um.
depression (n.): chawlehthalnak a that lo caan i mi tampi rian lo
i an um caan. - Eksempel: Der var depression i USA i 1930 =
Kum 1930 hrawngah khan America ram ah depression a um.
deputation, sendelse med fuldmagt (n.): airawltu fialmi bu,
airawltu rian ttuan falmi tuan.
deputeret, fuldmægtig, repræsentant (n.): airawltu.
der (adv.): khika. - Eksempel: Gå der hen = Khika ah khin va
kal.
der (pron.): khika ti sullam a si lomi in hmannak. - Eksempel:
Der er en bog på bordet = Cabuai cungah cauk a um.
der, som (pron.): kha. - Eksempel: Hun er den pige, der sælger
bøgerne = Amah cu cauk zuartu kha a si.
der, som (pron.): ahodah.
der, som (pron.): ---. - Eksempel: Kom med den kasse, der har
et låg = Chin a ngeimi thingkuang kha rak pu.
der var engang (): hlanliopi ah hin.
deraf (adv.): kha chung i a um bangin.
derefter (adv.): kha hnu khan.
deres (pron.): anmah ta. - Eksempel: Det er deres bøger = Hihi
anmah cauk an si.
derfor (adv.): cucaah.
derfra (adv.): cuka hmun in, kha hmun khan.
derhen (adv.): khika ah.
derhenne, hist (adv.): khattalei ah.
deri (adv.): kha hmun chungah.
dermed (adv.): cu he cun.
deromkring (adv.): kha hmun pawng hrawng.
derpå (adv.): kha cungah.
dertil (adv.): cuka lei.
dervish (n.): Muslim mihlim pawl.
desertere, forlade, svigte (v.): zamtak, taltak, chuahtak.
desertion, frafald, rømning (n.): zamnak.
desertør (n.): zammi, ralkap a zammi.
designe (v.): suai.
designer, tegner, konstruktør (n.): a muisam a suaitu, a
pungsan a tuahtu.
- 32 -
desillusionere (v.): deuh. - Eksempel: Jeg blev desillusioneret
af hans tale = A biachimmi nih a ka deuh.
desillusionering (n.): deuhnak.
desinfektionsmiddel (n.): porsotertu zawtnak rungrul thattu si.
desinficere, rense (v.): porso lo.
deskriptiv, beskrivende (adj.): kong chimnak a simi.
desperat, fortvivlet (adj.): hnabei dongh hnu i zei paoh zong
chuak ko cang seh ti lungput.
desperation, fortvivlelse (n.): hnabei donghnak, zei chim awk
hngalh ti lo.
despot (n.): uktu, mah duhning lawng in mi a uktu.
despotisk (adj.): mah duhning lawngin mi a ukmi bawi.
dessert (n.): rawl ei dih hnu i kamphal i a thlummi ei mi khi.
dessert, efterret (n.): thaw ngaiin an sermi changreu phun khat.
destillationsapparat (n.): zureu chuangtu.
destilleret vand (n.): tikhu in tlakterni ti, sichunhnak ti.
destination, bestemmelsessted, rejsemål (n.): phak i tinhmi
hmun.
destroyer (n.): hrawktu, raltunak tilawng.
destruere, ødelægge (v.): hrawh.
destruktiv, ødelæggende (adj.): hrawktu a simi thil.
desuagtet, alligevel (adv.): asinain.
desuagtet, trods (prep.): nain.
desuden (adv.): cu he, hi he.
desuden, endvidere (adv.): cuhleiah.
desuden, endvidere (adv.): hlei ah. - Eksempel: Jeg havde ikke
lyst til at gå ud og fiske,; desuden var vejret dårligt = Nga sio
kal ka duh lo, cuhleiah nikhua a chia fawn.
det (pron.): thil, hmun, thil ummi, ruahnak, a um ciami chim
than tik i hmanmi bia. - Eksempel: Det regner = Ruah a sur.
det er synd (v.): ngaihchiat awk a simi. - Eksempel: Hvor var
det synd, at du kom for sent til flyvemaskinen = Vanlawng na
tahn lo cu a poi ngangai ko.
det samme (n.): hibantukin.
detailhandler (n.): zapi sin i thil a zuarmi.
detailsalg (n.): zapi sinah thil tlawm tete in va zuar chinmi khi.
detalje, enkelthed (n.): thil hme tete, a nekcok tiangin.
detalje, enkelthed (n.): thil hmete, a hmete, a hmete tiangin. Eksempel: Hane rapport er i overensstemmelse med din i
enhver enkelthed = A chimmi cu na chimmi he a hmete tiangin
an i khat.
detektiv (n.): a thli tein mi ngiatu a simi, mi ngiatu nih mi an
ngiatnak hna kong an ttialmi tuanbia.
detention, tilbageholdelse, anholdelse (n.): tanternak.
detonation, eksplosion (n.): bomb puah.
detronisere, afsætte (v.): bawi tthutdan cungin tthumh.
dette, denne (pron.): hihi. - Eksempel: Dette er min moder =
Hihi ka nu a si.
dette år, i år (n.): tukum.
deviation, afvigelse, afdrift (n.): zulh tawnmi lam
chuahtaknak, pialnak.
diabetes, sukkersyge (n.): zun thlum zawtnak.
diadem (n.): siangpahrang luchin.
diagnose (n.): zawtnak kawlnak, sining kawlnak.
diagnosticere, stille en diagnose (v.): zawtnak kawl, sining
kawl.
diagonal (adj.): paisah in, khattelei kil in khattelei kil in rinmi
tlang.
diagram (n.): thil pakhatkhat fianternak ca i suaimi hmanthlak.
diagram, graf (n.): graf; catlang rinmi in kihlum zong a si ah,
ruah tlawmtam zong a si ah, a san a niam zong a si ah,
hmuhsaknak.
dialekt (n.): holh, mibu hme deuh nih an bing deuh i an hmanmi
holh.
dialog, samtale (n.): minung pahnih (pakhat le pakhat i
chawnh) bia i ruah.
diamant (n.): daimon lungvar.
diameter (n.): thil a pummi, khattelei kam in khattelei kam
tiangin a laifang i ding tein rinmi.
diametralt modsat (adj.): an i ralchanh bak ko.
diarré (n.): chungtlik.
dicipel (n.): zultu.
didaktisk, belærende (adj.): cawnpiaknak ca i hmanmi. Eksempel: En belærende historie = Cawnpiaknak tuanbia.
die, amme (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten ammede sine
killinger = Chizawh nih a fale kha hnuk a dinh hna.
differentiere, skelne (v.): an i dannak langhter, thleidan.
differentiering, skelnen (n.): dannak langhternak.
difteritis (n.): hrawm phih zawtnak.
diftong, tvelyd (n.): cafang aw pahnih aa fonh i aw khat a
chuakmi.
dig (pron.): nangmah.
dige (n.): ti liam hlah seh tiah khamnak tlang.
dige, dæmning (n.): ti khamnak.
dignitar, standsperson (n.): hmaizah awk tlak a simi minung.
digt (n.): hlabia.
digter, poet (n.): hla phuahthiam.
diktat (n.): ca auh.
diktator (n.): mah nawl lawngin mi a uktu.
diktatorisk (adj.): mah nawl lawngin mi a uktu bawi a simi.
diktatur (n.): pakhat duhnak lawngin uknak.
diktere (v.): ca auh.
dilemma (n.): thil har pahnih karlak i i thim awk a herhmi, i
thim awkah a har ngaimi thil.
dilemma (n.): a ruah awk hngal lo i umnak, awlokchong i um.
diligence (n.): khualtlawnnak ca i an rak hmanmi rangleng.
dimension, mål (n.): thil pakhatkhat, a saulei, a kauhlei. Eksempel: Et hus er 10 fod langt, 8 fod bredt og 6 fod højt; det
er dets dimensioner = Inn pakhat cu a tung pe 10, a vang pe 8,
a san pe 6, a si ahcun, cucu a dimension cu a si.
diminutiv, meget lille (adj.): hmete.
din, dit, dine (pron.): nangmah ta.
dingle (v.): i thui. - Eksempel: Rebet dingler = Hri aa thui.
dingle, svaje (v.): sawn. - Eksempel: Drukkenbolten dinglede
fremad = Zuripa cu hmailei ah a sawn.
dinosaur (n.): hlanliopi lawng i a rak ummi saram phun khat, a
cheu vui nakin a ngan deuh i a cheu chizawh nakin a hme
deuhmi.
diplom, eksamensbevis, afgangsbevis (n.): awnnak lehhmah.
diplomat (n.): cozah pakhat nih cozah dang pakhat he an i
pehtlaihnak kuzale ; mi chawnhbiak le biachim a thiam ngaimi.
diplomati (n.): cozah pakhat le cozah pakhat karlak i i
pehtlaihnak tuahmi ; mi chawnhbiak thiam.
direkte (adj.): ding teomao tein.
direkte (adj.): a karlak ah ahohmanh um lo. - Eksempel: Han er
i direkte kontakt med sin lærer = A mah cu sayapa he an karlak
ah ahohmanh um loin an i tong.
direkte (adj.): piang tein, velhui lo tein. - Eksempel: Giv mig et
direkte svar = Lehnak a piangmi te ka pe.
direkte, umiddelbar (adj.): rau loin.
direkte, umiddelbart (adv.): ding teomao tein.
direktør, leder, bestyrer (n.): uktu, hmuhsaktu.
dirigent (n.): hlahruaitu.
dirigent, ordstyrer, formand (n.): lutlai.
dirigere, styre, lede (v.): hmuhsak, lam sawhpiak. - Eksempel:
Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik nih mawttawka aa
chokletmi kha lam an hmuhsak hna.
dirke (v.): tawhfung in si loin thil dang in tawhinn hun. - 33 -
Eksempel: Hun dirkede låsen op med en nål = Thir zumte in
tawh kha a hun.
dirre, sitre (v.): ther, khuasih i ther.
dirre, skælve (v.): ther. - Eksempel: Hans stemme skælver = A
aw a ther.
dirrende, sitrende, skælvende (adj.): a thermi, aa hninmi.
dirrende, vibrerende (adj.): a aw aa tlerhmi.
dis, tåge (n.): khuadi. - 2. fian lonak.
disciplin (n.): disiplin, mah le mah i uk khawh, a ttha timi kha
tuah i zuam peng i a chia timi kha tuah lo i zuam peng.
discount, rabat (n.): thil man tthumhmi. - Eksempel: Vi får 10
% rabat på bøgerne = Cauk man kha 10 % an kan tthumh.
diset (adj.): fiang lo i um.
disharmoni (n.): i rem lonak, ruahnak i khah lonak.
disk, skranke (n.): cabuai sau.
diskos (n.): cheh i zuamnak ca i hmanmi thir pakan.
diskrimination, forskelsbehandling (n.): thleidannak.
diskriminere, skelne, gøre forskel (n.): thleidan.
diskussion, debat, drøftelse (n.): i ceih ttinak, i ruah ttinak,
chimnak.
diskutabel, omstridt (adj.): i al khawhmi thil.
diskutere, debattere, drøfte (v.): ruah tti, ceih tti, i al, i ceih ti,
i ruah ti, chim.
diskvalificere (v.): aa tlak lomi i ser, tuanter lo.
diskvalifikation (n.): aa tlak lomi i sernak.
disponibel (adj.): cawk khawh a simi, hmuh khawh awk a simi,
hman khawh awk a simi, hman khawh awkin a ummi.
disposition, rådighed (n.): . - Eksempel: Til ens rådighed =
Mah duhning tein tuahmi.
disputats, afhandling (n.): thil pakhatkhat kong ca in saupi i
tial i bia in saupi in chim.
disputere, strides, skændes (v.): bia i al, taza i cuai, i sik.
disse (pron.): hi hna hi. - Eksempel: Disse er mine bøger = Hi
hna hi ka cauk an si.
dissekere (v.): hlai cikcek, then cikcek, cheu cikcek.
dissektion (n.): hlai cikceknak.
distrahere (v.): lungvaihter, lungcawtter.
distribuere, uddele, fordele (v.): phawt.
distribution, uddeling, fordeling (n.): phawtnak.
distrikt (n.): peng khat.
distrikt, område (n.): inn pawngkam, inn pawng kulh chung.
dit, din, dine (pron.): nangmah ta.
ditto, det samme (adv.): kha bantuk tthiamtthiam in.
divergens, afvigelse (n.): tthennak.
divergere, skilles (v.): lam tthen. - Eksempel: Vore veje skilles
her = Hika ah hin kan lam aa tthen.
divergerende, afvigende (adj.): aa dangmi, aa tthenmi.
diverse, blandet (adj.): thil dangdang aa cawh dihmi.
diverse, forskellige (adj.): a phunphun a dangdang.
dividend (n.): phawtmi nambar. - Eksempel: I 728/16 er 728
dividenden = 728 cu 16 in phawt ah, phawtmi nambar cu 728
kha a si.
dividend (n.): phawtmi nambar. - Eksempel: I brøken 728/16 er
728 dividenden = 728 cu 16 in phawt ah, phawtmi nambar cu
728 kha a si.
dividende (n.): Kampani pakhat nih tangka a hmuhmi, cu
kampani chung rianttuantu hna nih an i phawtmi kha.
division (n.): phawtnak.
divisor (n.): phawtu.
diæt, kost (n.): rawl.
djævel, Satan, fanden (n.): khuachia, Satan.
djævelsk (adj.): khuachia ziaza a ngeimi mi tthalo ngaingai,
khuachia bantuk.
dobbelt (adj.): a let hnih.
dobbelt (adj.): pahnih. - Eksempel: Flyvemaskinen har
dobbelte kontroller, en for læreren og en anden for eleven =
Vanlawng nih monghnak fung pahnih a ngeih, saya caah
pakhat a cawngmi caah pakhat.
dobbeltspil (n.): thil pakhat i tuahter riangmang i thil dang tu
tuah, hlennak.
dobbeltspil, falskhed (n.): kap hnih har i umnak, mi hmuh i
phun dang, a thli i phun dang.
dobbelttydig, tvetydig (adj.): sullam pahnih a ngei khomi, a
fiang lomi, ruahsual khawhmi.
dog (conj.): a sinain. - Eksempel: Arbejdet er godt, dog kunne
det blive bedre = An tuahmi rian cu a ttha ko, asinain a ttha
deuh kho ko rih hnga.
dog, alligevel (adv.): nain. - Eksempel: Han var sulten;
alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko, asinain a ei duh
hlei lo.
dog, imidlertid, alligevel (conj.): sihmanhselaw, a si nain.
dogme (n.): zumhmi thil cawnpiakmi, a hmaan ti i rak zumh
ding le cohlan ding.
dogme, doktrin, læresætning (n.): zumhnak lei kong i
cawnpiaknak.
dok (n.): tilawng remhnak hmun zongah hman a si fawn i duh
ah ti kha luhter khawh, duh ah chuahter i roter khawhmi hmun a
si.
dokarbejder, havnearbejder (n.): tilawng chung thil cuah le
tthumh rian a tuanta.
doktor (n.): cawnnak lei i a sang bik.
doktor, læge (n.): sibawi.
doktrin, læresætning, dogme (n.): zumhnak lei kong i
cawnpiaknak.
dokument (n.): kut in siseh seh in siseh ttialmi ca, thil
pakhatkhat kong ah siseh aa tialnak. - Eksempel: Fødsels-,
vielses- og dødsattester er dokumenter = Chuah, nupi tthit le
thihnak lehmah cu documents an si.
dokument (n.): ttialmi ca. - Eksempel: Har du et dokument, der
viser, at du har betalt skatten? = Ngunkhuai na pek cang nak
ttialmi ca na ngei maw?.
dokumentarisk (adj.): catialmi he aa pehtlaimi.
dokumentere (v.): ca tialmi bia kha a si hrimhrim tinak caah
cuka ca tial chungah a um tiin fianter khawhnak.
dokumentere, bevise, godtgøre (v.): a si taktak tinak langhter.
dokumentmappe (n.): catlap tlemnak ca bawm.
dolke, stikke (v.): nam in chunh.
dollar (n.): USA tangka.
dom, afgørelse, kendelse (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak,
biakhiahnak.
dom, straf (n.): biakhiahnak biaceihtu bawi nih an tuahmi.
domfælde, kende skyldig (v.): sualphawt, na sual, ti.
domfældelse (n.): sualphawtnak.
domfældt, straffefange (n.): na sual timi pa.
domhus, retsbygning (n.): biaceihnak zung inn.
dominans, herredømme (n.): uknak.
dominere (v.): uk. - Eksempel: Drengen dominerer sine venner
= Ngakchiapa nih a hawile kha a uk hna.
dominere, have overvægt over (v.): tam deuh.
dominerende, egenmægtig (adj.): mi dang cung i zaangfahnak
ngei lo i tuahmi.
dominerende, fremherskende, overvejende (adj.): a tthawng
deuhmi, a tam deuhmi.
dominerende, herskende (adj.): uktu a simi, biapi bik a simi, a
lang bikmi.
domkirke, katedral (n.): biakinn nganpi.
dommer (n.): biaceihtu bawi.
dommer (i spil) (n.): lentecelhnak i firik tumtu.
- 34 -
domsforhandling, rettergang, sag (n.): biaceihnak zung i
biahal.
domstol (n.): biaceihnak zung, biaceihtu pawl.
domæne (n.): uktu pakhatkhat nih ukmi ram.
donor, giver (n.): petu, tthentu.
dorsk, sløv, døsig (adj.): thazang a ngei lomi, mizaangthu.
dorskhed, dvaskhed, ladhed (n.): thathutnak.
doser (n.): pluralis af dosis.
dosis (n.): voi khat din awk si, si din khat.
doven (adj.): a tha a thumi, rian ttuan a zuam lomi.
dovenskab (n.): thathutnak.
dovne, drive (v.): pakpalawng, i vah sawsawh.
drab (n.): mi thah. - Eksempel: Forsætligt drab er mord = Timh
ciammam tein mi thah cu lainawn a si.
drab, manddrab (n.): mithah, lainawn a si lomi.
drabsmand, morder (n.): thattu.
drage (n.): limkeng.
drage (n.): kaite.
drager, bærebjælke (n.): tanghri.
dragt (n.): thuamhnak thilthuam, angki fual, angki leng le
tawhrolh thluan azawng aa khatmi, thilthuam, hnipuan.
dragt, kostume (n.): mah sining hnipuan.
drak (v.): præteritum af drikke.
drama (n.): a kong ttialmi thil/mi pakhatkhat, zapi hmaiah
tuahnak in cawn i hmuhsaknak, atu ah cun Mirang holh i lak in
drama ti a si ve ko.
dramatiker, skuespilforfatter (n.): nawlcawnnak a tuanbia
ttialtu.
dramatisk (adj.): lungtho ngaiin tuahmi. - Eksempel: Han talte
på en dramatisk måde = Lungtho ngaiin bia a chim.
dranker (n.): zu ding, zuripa.
drapere, beklæde (v.): thilpuan in tamh.
drastisk (adj.): a fakmi.
dreje (v.): mer. - Eksempel: Vejen drejer mod vest = Lam cu
nitlaklei ah aa mer.
dreje (v.): merh. - Eksempel: Hun drejede ringen på sin finger
= A kutdonghrolh kha a kutdong ah a mer lengmang.
dreje (v.): mer. - Eksempel: Jeg drejer hjulet to gange =
Lengke voi hnih ka mer.
dreje, rotere (v.): a kual in i mer.
dreje, svinge (v.): pial, mer, a ping i kal.
dreje, svinge (v.): mer. - Eksempel: Han drejer vognen rundt
om hjørnet = Lam kuai ah mawttawka kha a mer.
drejebog, filmmanuskript (n.): baisikup an piah tik i a tlangpi
in an piah hmasami khi.
dreng (n.): pa ngakchia.
dreng, knøs, knægt (n.): tlangval.
drengeår (n.): ngakchiat lio caan.
dressing (n.): meh phun khat.
drev (v.): præterium af drive.
dreven, snu, snedig (adj.): fim, thluak tthat.
drevet (v.): perfektum participium af drive.
drik (n.): dinmi thil paohpaoh, kawfi tehna, lakphak tehna, zu
tehna, zu din.
drikke (v.): din, dawp.
drikkegilde, drikkelag (n.): zu din puai.
drikkelag (n.): zuritnak puai.
drikkepenge (n.): rianttuan man hmuhmi laksawng tangka,
laksawng hmete.
drille, plage (v.): dehcawh, tuaitam, nihchuak i saih.
drink, spiritus (n.): zureu.
dristig (adj.): ngamh, raltthat, hruh ngamh deuh, ninghngal, tthi
a nungmi rian tuah a duhmi.
dristig, frimodig (adj.): lungchung ummi paoh a chimmi.
dristig, frimodig, tapper (adj.): ralttha.
dristighed (n.): raltthatnak.
drive (n.): thil tampi aa pongmi. - Eksempel: Der var en
snedrive ti fod dyb = Hawhra pe hra aa pongmi a um.
drive (v.): choih, fenh. - Eksempel: Båden drev ind mod kysten
= Titlang lei ah lawng cu ti nih a kalpi.
drive, dovne (v.): pakpalawng, i vah sawsawh.
drive, jage (v.): kalter. - Eksempel: Jag hunden væk = Uico kha
kalter.
drive, slentre (v.): a sawhsawh i caan hman i umkal men, mah
duhsahlam i um le kal.
drive, vogte (v.): a bu in kalter. - Eksempel: Han driver sine får
fra det ene sted til det andet = Atu cu hmun khat in hmun dang
ah an bu in a kalpi hna.
drive frem (v.): hmailei i zur ti i kalter.
drive tilbage (v.): khirh. - Eksempel: De drev fjenden tilbage =
Ral kha an khirh hna.
drive ud, fordrive (v.): tthawl, chuah.
driven, slentren (n.): nuam tein umnak khan.
drivert, dagdriver (n.): pakpalawng i a vak sawhsawhmi.
drivert, skulker (n.): mah rian ttha tein a ttuan duh lomi.
drivhus (n.): thlalang in an sakmi inn, thlaici cinnak i an
hmanmi, thlaici erhnak thlalang inn.
drivvåd, gennemblødt (adv.): a ciinmi.
dronning (n.): siangpahrangnu.
drossel (n.): vate phun khat.
drue, vindrue (n.): mitsur.
druesukker, glykose (n.): kulukut, thanthling phun khat.
drukkenbolt (n.): zu din tuk ruang i a thluak a ttha ti lomi.
drukket (v.): perfektum participium af drikke.
drukne (v.): ti chung i tlak i thih.
dryp (n.): a dor tete in a tlami ti.
dryppe (v.): kang hlah seh tiah kiaumi sa kha ti toih lengmang. Eksempel: Kødet dryppes, for at det ikke skal blive tørt = Ro
hlah seh tiah sa cu chiti an thlerh lengmang.
dryppe (v.): a dor tete in a tla.
dryppe, pible, sive (v.): a dor tete in tlak, luan. - Eksempel:
Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A biang ah mitthli kha
a dor tete in a tla.
drypsten, stalagmit (n.): thung umnak kun a ttuang i thung a
khalmi.
drypsten, stalaktit (n.): thung umnak vawlei i tung bantukin
thung lung a hung ummi hna khi.
drysse, stænke, strø (v.): ti theh.
dræbe (v.): thah.
dræber, morder (n.): thattu.
dræn, drænrør (n.): ti luanternak tilam.
dræne, afvande (v.): ti roter, ti zirh.
dræning, afvanding (n.): ti zirhnak.
drøfte, diskutere, debattere (v.): i ceih ti, i ruah ti, chim, ruah
tti, ceih tti, i al.
drøftelse, diskussion, debat (n.): i ceih ttinak, i ruah ttinak,
chimnak.
drøm (n.): saduhthah, mang.
drømme (v.): mang manh, saduhthah.
drømmerier (n.): mang bantuk i nuam ngai i um.
drøn (n.): thawng a thang ngaingaimi thawng. - Eksempel:
Drønet af en kanon = Miakpi thawng.
drøn, skrald, brag (n.): thawng ring ngaimi. - Eksempel: Et
tordenbrag = Khuari thawng.
drøne, runge (v.): khulrang tein tuah thluahmah.
drøvtygger (n.): rawlrial a khaimi saram, caw, sia, tuu, kalauk.
dråbe (n.): dor. - Eksempel: En bloddråbe = Thi dor khat.
du (pron.): nangmah.
- 35 -
du selv (pron.): nangmah hrimhrim.
due (n.): tthuro, laileng.
duelighed, evne (n.): thil ti khawhnak.
dueslag (n.): laileng zuatnak inn, laileng zuatnak inn bantukin a
kua tete sermi kuang.
duet (n.): pahnih sakmi tummi hla.
duft (n.): rimhmui.
duft, lugt (n.): rim.
duftende (adj.): rim a nammi. - Eksempel: Vores hus er
duftende af frisk maling = Kan inn cu tinbawsi thar kan thuhmi
rim a nam.
duftende, vellugtende (adj.): rimhmuimi.
dug (n.): dap.
dug, borddug (n.): cabuai khuh puan.
dugdråbe (n.): dapti.
dukke (n.): tunu, lentecelhnak tunu.
dukke (garn), fed (n.): lazai, laduang.
dukke op, dukke frem, opstå (v.): a hung chuak, a hung lang.
dukkert (n.): tichung i vung pil thiam khi, phekahnak hmun.
dulme, døve (v.): tthawnnak derter, tlawmter, daihter. Eksempel: Nogle mediciner bliver givet for at dulme smerten =
A fahnak daihter awkah si an pek.
dum (adj.): a lung a pingmi, mihrut.
dum, tungnem, træg (adj.): milungping. - Eksempel: Han er
en tungnem dreng = Milungping a si.
dum, tåbelig (adj.): a hrutmi, a fim lomi.
dumdristig (adj.): hruh raltthat in a ral a tthami.
dumdristig, hensynsløs (adj.): aa ralring lomi, a daithlangmi.
dumdristighed (n.): i hnawhnam tuknak, tla cutmat in umnak.
dumhed (n.): hruhnak.
dumhed, dårskab, tåbelighed (n.): hruh. - Eksempel: Det er
dårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu hruh a si.
dumpe (v.): sungh. - Eksempel: Han dumpede til eksamen = A
camipuai a sung.
dumrian, tåbe (n.): mihrut, khuatemi.
dumstolt, indbildsk, opblæst (adj.): mah le mah biapi in aa
ruatmi.
dun (n.): thil buang, lapar te hna bantuk.
dun (n.): lunghmul hling, lunghmul, hling bantuk a simi thing
pelpawi tete.
dundre, hamre løs på (v.): chuih, thongh. - Eksempel: Han
hamrede løs på døren med sin næve = Innka kha a kuttum in a
thongh.
dundrende, tordnende (adj.): khuari bantukin a rimi.
dunet (adj.): a buangmi thil.
dunk, kande (n.): thawl.
dunkel, mørk (adj.): a fiang lomi.
dunkel, skyggefuld (adj.): thladem a umnak hmun, thla bantuk
a simi.
dunkel, uforståelig (adj.): hngalh harmi. - Eksempel: Dette er
et dunkelt (uforståeligt) emne = Hihi cu hngalh harmi thil a si.
dunkelhed (n.): fian lonak.
dunst, damp, røg (n.): a rim a chiami meikhu. - Eksempel:
Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu nih a ritter.
dunst, stank (n.): rimchia.
duplikator (n.): carialnak seh.
duplikere (v.): stencil cungah ttialmi ca ca rialnak seh i i rial i
chuah.
duplikere, tage genpart af, fordoble (v.): aa khatmi in ser,
ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca hi aa khat
tein a dang pakhat in ttial tthan.
duppe (v.): din tein tongh, puanchia nem tein podar hmai i thuh
therhmarh.
durra (n.): fu phun khat.
dusin (n.): hleihnih bu.
dusk, kvast (n.): fangvoi sam bantukin aa tommi tete.
duven (n.): ttumkai. - Eksempel: Skibets pludselig duven slog
ham om kuld = Tilawng duak tiah a ttum a kai caah a ke a
phelh i a tlu.
dvask, søvnig, døsig (adj.): mit a kumi.
dvaskhed, ladhed, dorskhed (n.): thathutnak.
dværg (n.): miniam, a niammi.
dyb (adj.): thuk.
dybde (n.): thuhnak, tiva ti a thuhning.
dybdemåler, lod (n.): ti a thuh a puanh a tahtu.
dybsindig, eftertænksom (adj.): thil a ruat ngaimi.
dybtgående, grundig (adj.): a thuk ngaingaimi.
dyd (n.): tthatnak, thiannam ziaza dawh.
dyd, moral (n.): ziaza tthatnak.
dydig, kysk (adj.): ziaza a thiangmi.
dygtig (adj.): zungthiammi.
dygtig, egnet (adj.): thil a ti khomi. - Eksempel: Han er en
dygtig mand = Mi thil ti kho a si.
dygtig, flink (adj.): khulrang tein a hngal khomi. - Eksempel:
Pigen er en flink elev = Hi ngakchianu hi khulrang tein a hngal
khomi a si.
dygtig, flink, begavet, intelligent, ferm, fiks, behændig
(adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
dygtig, kvalificeret, kompetent (adj.): a thiammi, a zami.
dygtig, sagkyndig, kyndig (adj.): thiam ngaingai. - Eksempel:
Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam ngaingai.
dygtig, øvet, erfaren (adj.): a thiam cangmi.
dygtighed, færdighed (n.): zungthiamnak.
dygtighed, kompetence, kvalifikationer (n.): thiamnak, thil ti
khawhnak.
dygtighed, kyndighed, færdighed (n.): thiamnak.
dyk, prisfald (n.): fak piin tlaknak, tumnak. - Eksempel: Et
prisdyk = Thil man fak piin a tlaknak, a ttumnak.
dykke (v.): ti chung i pil.
dykker (n.): tipilhu.
dynamisk (adj.): thazang ngeimi thil.
dynamit (n.): lungpuahnak.
dynamo (n.): thazang kha elektrik ah a cantertu seh.
dynamo, generator (n.): tha chuahtertu enzin seh.
dynasti (n.): uktu pawl an i hrinsorning.
dynd, mudder (n.): nawncek.
dynd, slam, mudder (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi.
dyndet, mudret (adj.): nawncek ummak hmun.
dynge (n.): bo, vawlei bo, lung ponmi bo.
dynge, bunke (n.): pon. - Eksempel: En dynge sten = Lung pon.
dynge, stabel (n.): pon, thingpon.
dynge op (v.): khatpi in chiah. - Eksempel: Hyn dyngede maden
op på hans tallerken = A pakan ah a khat tein rawl a chiah.
dynge sammen, ophobe (v.): pumh, pon. - Eksempel: Hun
dyngede stenene sammen = Lung a pon hna.
dyppe (v.): hnim.
dyppe, gennembløde (v.): ti i chiah. - Eksempel: Dyp brødet i
mælk = Changreu kha cawhnuk ah ciah.
dyr (n.): saram, ramsa.
dyr, kostbar (adj.): a man a fakmi.
dyrekød, vildt (n.): sakhi sa.
dyreliv, fauna (n.): ram chung pakhat, asiloah caan pakhat
chung i a ummi saram hna.
dyresti, veksel (n.): sul, sakhi sul, vom sul.
dyresti, veksel, sti (n.): saram keneh.
dyrisk (adj.): ramsa bantuk. - Eksempel: dyrisk opførsel =
ramsa bantuk ziaza.
- 36 -
dyrisk (adj.): saram bantuk. - Eksempel: Dyrisk opførsel =
saram bantuk ziaza.
dyrke (v.): lothlawh.
dyrke (v.): cin. - Eksempel: De dyrker korn = Fangvoi an cin.
dyrkelse, kult (n.): biaknak phung.
dyrker, tilbeder (n.): biakam tein nupi ngei loin a ummi pa.
dyrkning (n.): lothlawhnak.
dyrlæge (n.): saram sibawi.
dyrt, inderligt (adv.): dawt ngaiin.
dyspepsi, fordøjelsesvanskeligheder (n.): pawpuarh.
dyst, kamp (n.): zuamnak, i zuam chung. - Eksempel: En
brydekamp = Paih i zuamnak.
dyster, dunkel (adj.): mui diamduam in a ummi.
dyster, ildevarslende, uheldsvarslende (adj.): tthat lonak lei i
ttih a nungmi.
dytten, trutten (n.): pawtpawt ti i mawttawka onhter.
dæk (n.): tilawng innleng.
dæk (n.): motor ke khairiat, tai-ar.
dække (v.): khuh, thuh, thawngpang hlat. - Eksempel:
Journalisten må dække ildebranden = Thawngthanhtu nih mei
kong kha a hlat awk a si lai.
dække, hinde (n.): hawng, phaw, cuar.
dække, låg (n.): chin, phentu.
dække, skjule, gemme (v.): phenh. - Eksempel: Skyer dækker
(skjuler) solen = Khuadawm nih nika a phenh.
dæksel, låg (n.): a chin.
dæmning, dige (n.): ti khamnak.
dæmning, vold (n.): ti liam hlah seh tiah titlang i khamnak
tuahmi.
dæmon, ond ånd (n.): khuachia.
dæmonisk (adj.): khuachia bantuk.
dæmpe (v.): chimhrin.
dæmpe (v.): daihter. - Eksempel: Kaptajnen dæmpede vores
frygt = Keptenpa nih kan ttihnak (thinphannak) kha a daihter.
dæmpe (v.): holh lo i um.
dæmpe, formilde (v.): nemter. - Eksempel: Vi dæmpede hans
vrede = A thinhun kan nemter lai.
dæmpe, slukke (v.): donghter, riamhter. - Eksempel: Vand
slukker tørst = Ti nih tihal a riamhter.
dæmpet, stilfærdig (adj.): tlawm tein thang lo deuh in umter,
ceu lo deuh in umtermi. - Eksempel: Gardinet giver rummet et
dæmpet lys = Thlalangawng zar nih a khan cu zorter deuhmi
ceunak kha a pek.
dø (v.): thih.
døbe (v.): tipil pek.
døbefont, font (n.): tipil innak ca i ti thlerh awk a chiahnak um.
død (adj.): zoh.
død (n.): thihnak.
dødbringende (adj.): thihnak tluntertu a simi.
dødelig (adj.): thihpi awk tlak ; a thi dingmi a thi khomi, thilnak
a chuahter khomi thil.
dødelig, dødbringende (adj.): mi a that khomi. - Eksempel:
Dødbringende våben = Mi a that khomi hrianmnam.
dødelighed (n.): a thi khomi sinak.
dødelighed (n.): thih zat. - Eksempel: Dødelighedsraten er høj
= A thimi zat an tam ko.
dødeligt (adv.): thihnak tiang phan in.
dødfødt (adj.): a thi cia in a chuakmi naute.
dødsleje (n.): mithimi a thihnak ihkhun, a nun chung hmanung
bik caan.
dømme (v.): biakhiah.
dømme (v.): dantat. - Eksempel: Dommeren dømte tyven til et
års fængsel = Biaceihtu bawi nih mifir cu kum khat thong tla
dingin dantatnak bin a khiah.
dømme (på forhånd) (v.): a hlankan in a rawk lai ti rak hngalh
chung.
dømme, afgøre (v.): pahnih karlak i biakhiah.
dømme, fordømme (v.): sualphawt.
dømme, fordømme (v.): duh lo, a ttha lo, ti.
dømme på forhånd (v.): a tlamtling in thil theih hlan in bia rak
i khiah chung.
dømmesyg, kritisk (adj.): mi dang sual kawl a duh ngaimi pa.
dør (n.): innka khar.
dørmand, portner, dørvogter (n.): innka cawngtu.
dørstolpe (n.): innka tung, thlalangawng tung.
dørtrin, karm, tærskel (n.): thlalang awng, innka, an hram i
thingkhammi.
dørvogter, dørmand, portner (n.): innka cawngtu.
døråbning (n.): innka a luhnak awng.
døse, blunde (v.): ngut, ihhmu kun i ngut.
døsig, dorsk, sløv (adj.): thazang a ngei lomi, mizaangthu.
døsig, dvask, søvnig (adj.): mit a kumi.
døsig, søvnig (adj.): mitkuh i nam i ngut khi.
døsighed (n.): ngutnak.
døsighed, sløvhed (n.): zaangthutnak, mitkuh i ngut lengmang.
døv (adj.): hna a chetmi. - Eksempel: Han er døv = Amah cu mi
hnachet a si.
døv (adj.): hna i cheh. - Eksempel: Han er døv over for deres
ønske = An halmi kha a hna aa cheh.
døve, dulme (v.): tthawnnak derter, tlawmter, daihter. Eksempel: Nogle mediciner bliver givet for at dulme smerten =
A fahnak daihter awkah si an pek.
døvhed (n.): hnachehnak, khua theih lonak.
dåb (n.): tipil innak.
dåd, bedrift (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel: En
soldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu ralttha
nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek.
dårlig (adj.): a ttha lo, a thu a tlolmi. - Eksempel: Hendes
dårlige opførsel kostede hende mange venner = A ziaza tha lo
ruangah hawi tampi a sung.
dårlig (adj.): chia. - Eksempel: Hans håndskrift er dårlig = A
kutttial a chia.
dårlig fordøjelse, dårlig mave (n.): pawpi nih rial khawh lo i
chuntlik.
dårligt (adv.): za loin. - Eksempel: Ørkenen er dårligt forsynet
med vand = Thetse ram cu ti aa za lo.
dårligt (adv.): ttha lo ngaiin. - Eksempel: Tom klarede sig
dårligt ved prøven = Camipuai ah Tom nih ttha tein a tuah lo.
dårskab, tåbelighed, dumhed (n.): hruh. - Eksempel: Det er
dårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu hruh a si.
dåse, blikdåse (n.): kuang hmete, canphio bawmte.
dåseåbner, åbner (n.): thawl chin phonghnak.
- 37 -
E
ebbe (n.): tilet ttum.
ed (n.): chiatsernak.
edderkop (n.): sawmpalak, maimomh.
eddike (n.): a thormi, tihang thor.
edsvoren, svoren (adj.): chiatser in bia kammi.
efeu, vedbend (n.): vampang ah an kaiter tawnmi zunhri aa
dawhmi phun.
effekt, virkning (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat a
chuahtermi. - Eksempel: Havde medicinen nogen virkning på
ham? = Si a dinmi nih khan a cungah tthatnak zeital a chuahpi
maw?.
effekter, ejendele (n.): thilri. - Eksempel: Personlige effekter =
Pumpak thilri.
effektiv (adj.): tuah duhmi, tinhmi, tuah khawh. - Eksempel:
Vand er effektivt til at slukke ild = Mei hmihnak ah ti cu san a
tlai.
effektiv, virkningsfuld (adj.): chuak seh ti duhmi a chuahter
khomi thil.
effektiv, virksom (adj.): khulrang le fel tein thil a ti khomi.
effektivitet (n.): khulrang le fel tein thil tuah khawhnak.
effektivt (adv.): khulrang le fel ngaiin.
efter (prep.): hnu ah.
efter tur, skiftevis (adv.): pakhat hnu pakhat aa chang
lengmang in.
efter-, post- (pref.): hnu.
efterabe, efterligne (v.): nihchuak saihnak ca i nawlcawn.
efterbyrd, moderkage (n.): hlam.
efterfølge (v.): hun chan, hun rolh. - Eksempel: Han efterfulgte
sin fader = A pa kha a hun chan.
efterfølger (n.): a hun changtu (zultu).
eftergivelse (af gæld) (n.): leiba in luatternak.
eftergivelse, tilgivelse (n.): sual thlahnak, ngaihthiamnak.
eftergivende, overbærende (adj.): thlahthlammi.
eftergivenhed, overbærenhed (n.): thlahthlamnak.
efterkommer (n.): tefa.
efterkommere, afkom (n.): hrinsormi tefa.
efterlade (v.): chiahtak, kaltak. - Eksempel: Du kan efterlade
dine bøger her = Hika ah hin na cauk kha na chiahtak khawh
hna.
efterladende, forsømmelig (adj.): fel lo. - Eksempel: Du har
været forsømmelig med dit arbejde = Na rian ah na fel lo.
efterligne (v.): phaisa deu ser.
efterligne (v.): tluk i zuam, tthatnak lei i lonh i zuam. Eksempel: Ordsproget siger til os, at vi skal efterligne myrerne
= Phungthluk bia nih hngerhte tluk si i zuam kha a kan chimh.
efterligne, efterabe (v.): nihchuak saihnak ca i nawlcawn.
efterligne, imitere (v.): nawl cawn.
efterligne, imitere (v.): aa lo in ser. - Eksempel: Træet blev
malet for at efterligne marmor = Thing cu lungrang lo dingin si
an thuh.
efterligner, imitator (n.): mi dang nawl a cawngmi.
efterligning (n.): nawlcawnnak.
efterligning, genpart, afskrift, kopi (n.): aa lomi thil.
efterlod (v.): præteritum af efterlade.
eftermiddag (n.): chunhnu.
efternavn, familienavn (n.): min hmanung bik, innchungkhar
min a simi.
efterret, dessert (n.): thaw ngaiin an sermi changreu phun khat.
efterretninger, tidende (n.): thawngpang.
efterretningsarbejde (n.): thawngpang tehihmi.
efterretningstjeneste (n.): a thli tein mi angaitu.
efterskrift (n.): cakuat tik i bia dongh hnu min ttial hnu i bia
herhte vun chap tthanmi khi.
efterslægt (n.): tefa.
eftersom, da (conj.): caah.
eftersøgning, leden, søgen (n.): kawlnak.
eftertryk (n.): fak khun in chimhnak, tuahnak, uarnak.
eftertrykkelig, fyndig (adj.): fak khun in chimmi, tuahmi,
uarmi.
eftertænksom, dybsindig (adj.): thil a ruat ngaimi.
eftertænksom, tankefuld (adj.): thil fak piin a ruatmi.
eftervirkning (n.): thil pakhat nih a dang thil pakhat a
chuahtermi.
efterår (n.): sikpar.
eg (n.): kuhthing.
ege (n.): sailel kekual/cawleng kekual i thir/thing fung tete hna
khi.
ege, hjulege (n.): saikal kekual chung fung tete a laifang in a
tlangkual i aa sawhmi hna zong khi ege an si.
egen/eget (adj.): mah ta. - Eksempel: Er det hans egen hest? =
Khikhi amah rang a si maw?.
egenkærlig, egoistisk, selvisk (adj.): mah zawn lawng aa
ruatmi.
egenkærlighed, egoisme, selviskhed (n.): mah zawn lawng i
ruahnak.
egenmægtig, dominerende (adj.): mi dang cung i zaangfahnak
ngei lo i tuahmi.
egennytte (n.): mah ca ttha ding lawng ruahnak.
egenrådig (adj.): mah tining lawng a duhmi.
egensindig, stædig (adj.): lung a tthawngmi, mah duhnak lawng
zulh duhmi.
egensindig, stædig, halstarrig (adj.): mi dang ruahnak lak duh
loin mah ruahnak le duhnak lawng a zulmi.
egentlig (adj.): a hmaanmi.
egern (n.): thiahlei.
egnet, dygtig (adj.): thil a ti khomi. - Eksempel: Han er en
dygtig mand = Mi thil ti kho a si.
egocentrisk, selvoptaget, (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi.
egoisme (n.): thil vialte mah duhning le mah ca ttha ding lawng
i ruahnak le tuaktannak, mah zawn lawng i ruahnak.
egoisme, selviskhed, egenkærlighed (n.): mah zawn lawng i
ruahnak.
egoist (n.): mah ca tthatnak ding lawng a ruatmi, miruamkai.
egoistisk (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi, mah le mah aa zum
tukmi.
egoistisk, selvisk, egenkærlig (adj.): mah zawn lawng aa
ruatmi.
ej heller, heller ikke (conj.): 'hverken' he lawng hman khawh a
si i lo tinak a si. - Eksempel: Han har hverken fader eller moder
= Nu zong a ngei lo, pa zong a ngei lo.
eje (v.): ngeih. - Eksempel: Han ejer et hus = Inn pakhat a ngei.
eje, ejendom, besiddelse (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak.
ejendele (n.): ngeihmi thilri.
ejendele, effekter (n.): thilri. - Eksempel: Personlige effekter =
Pumpak thilri.
ejendom, besiddelse (n.): thilri.
ejendom, besiddelse, eje (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak.
ejendommelig, sær, mærkelig (adj.): voi dang i a um tawn
lomi, hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en mærkelig lyd
sidste nat = Zahan ah thawng dangte pakhat kan theih.
- 38 -
ejendommelighed, særegenhed (n.): phun dangte sinak.
ejendommelighed, særpræg, kendetegn (n.): hawi dang he i
lawh lonak mah siningte a langhtertu.
ejer (n.): ngeitu.
ejerskab (n.): ngeitu sinak.
ekko, genlyd (n.): awtleng, a aw a hung kir tthannak.
eksakt, nøjagtig, præcis (adj.): aa dannak um loin aa lo
hrimhrimmi.
eksamen (n.): camipuai.
eksamensbevis, afgangsbevis, diplom (n.): awnnak lehhmah.
eksaminator, censor (n.): camipuaituahtu.
eksaminere (v.): camipuai tuah.
eksekvere, henrette (v.): upadi ningin thah.
eksem (n.): cuar zawtnak a thakmi.
eksempel (n.): tahchunhnak, zohchun awk, bianabia.
eksempelløs, enestående (adj.): ahohmanh nih tluk lomi.
eksemplar, prøve (n.): thil tam nawn chungin an sining
langhtertu ding ca i tlawmpal lakmi, cu lakmi cu a dang he
zohchih tik i an sining langhtertu a simi. - Eksempel:
Prøveunderskrift = Lehhmah thutmi a lehhmah thutmi a si ti a
langhtertu.
eksemplarisk (adj.): zohchun awk tlak a simi.
eksemplificere, give et eksempel (v.): tahchunhnak in langhter.
ekseptionel, usædvanlig (adj.): hawi he aa khat lomi, aa lo
lomi.
eksercits (n.): ralkap cer an cawnter hna. - Eksempel:
Tropperne holdt eksercits = Ralcap cer an cawng.
eksil, landsforvisning (n.): mah ram in duh na loin ram dang i
umter, cun cu bantukin a ummi hna; sal i va tan.
eksistens, tilværelse (n.): nunnak, umnak, khuasaknak.
eksistere, findes (v.): um. - Eksempel: Disse bjerge har
eksisteret i lang tid = Hi tlang hna cu saupi an um cang.
eksisterende (adj.): a nungmi.
ekskludere, udelukke (v.): pheo, lengchuah.
eksklusion, udelukkelse (n.): pheonak, leng i chuahnak.
eksklusiv, elitepræget (adj.): a ttha bik a simi.
eksklusiv, eneste (adj.): hawi dang tel loin tuah khawhnak nawl
a ngeimi.
ekskommunicere, udstøde (v.): Khrifabu chungin chuah.
ekskrement, afføring (n.): ek.
ekskursion, udflugt (n.): va nuamh ta awk i khua leng i va
chuah.
eksotisk, fremmedartet (adj.): ramdang in a ra lutmi thil. - 2.
aa dawh ngaingaimi.
ekspansion, udbredelse (n.): sautennak, kauhtennak.
ekspansiv, udstrakt (adj.): a kaumi, a saumi.
ekspedient (n.): chawdawr i thil zuartu.
eksperiment, forsøg (n.): hneksaknak.
eksperimentel (adj.): hneksakmi.
eksperimentere (v.): hneksak.
ekspert (n.): thiam ngaingaimi. - Eksempel: Hun er ekspert i
vævning = Thiamtah a thiam ngaingai.
ekspertise, know-how, sagkundskab (n.): thil tining hngalh,
tuanning hngalh.
eksplodere, sprænge (v.): a puak, bomb a puak.
eksplodere, sprænges, springe (v.): a kek, a kuai. - Eksempel:
Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak, an kek.
eksplosion (n.): bomb puahnak.
eksplosiv (adj.): a puak khomi ; lungpuahnak.
eksport (n.): ramdang i zuanmi thilri.
eksportere (v.): ramdang i zuar.
eksportør (n.): ramdang i thil zuartu.
ekstase, begejstring, henrykkelse (n.): lawmhnak nganpi.
ekstase, henrykkelse, begejstring (n.): i lawmh tuknak.
ekstatisk (adj.): lawmh tuknak he aa pehtlaimi, i lawm tuk
hringhram in.
eksteriør, ydre (n.): a lenglei.
ekstra (adj.): a dang, a hlei, chapmi.
ekstrakt, uddrag (n.): cauk chungin chuahmi bia. - Eksempel:
Hun læste et uddrag af mit yndlingsdigt = Hla ka duh ngaimi
chungin a hun lak i a rel.
ekstraordinær, usædvanlig (adj.): hawi hlei in, hawi hlei a
simi.
ekstraskat (n.): lak tawnmi ngunkhuai leng i a hlei in lakmi
ngunkhuai.
ekstraskat (n.): ngunkhuai a hlei in pekmi.
ekstravagance, ødselhed (n.): phaisa sawksam in hmannak.
ekstravagant, ødsel (adj.): phaisa sawksam in a hmamgmi.
ekstrem, meget stor (adj.): tuk, lehpek, hringhran.
ekstremist (n.): a lehpek a simi.
ekvipere, udstyre, udruste (v.): a herhmi thil thuam, khual
tlawnnak caah siseh, ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tling
cun um.
elasticitet, spændstighed (n.): ainak, i zam khawhnak. Eksempel: Gummi har elasticitet = Khairiat cu i zam khawhnak
a ngei/khairiat cu aa zam kho, a ningte a si kho tthan.
elastisk (adj.): aa zam khomi.
elastisk, spændstig (adj.): i zam khawhnak a ngei i a ningte a si
kho tthanmi.
elefant (n.): sai, vui.
elegant (adj.): aa dawhmi, a ttha, a rumra a ummi.
elektricitet (n.): elektrik dah.
elektrisk (adj.): elektrik dah he aa pehtlaimi.
elektrisk pære (n.): anttam tawba bantuk a simi elektrik mei
vannak bo.
elementær (adj.): hramthawknak a simi, hrampi a simi thil.
elendig, ynkelig, sørgelig (adj.): a nuam lo ngaimi. - Eksempel:
En sørgelig rejse = Khualtlawn nuam lo ngaimi.
elendig, ynkværdig, ynkelig, jammerlig (adj.): zaangfak a
simi.
elendighed, ulykke (n.): nuam lo ngaiin umnak, fahnak innak. Eksempel: Fattigdom er årsag til deres ulykke = Harnak an
innak a chuahtertu cu sifahnak a si.
elev (n.): rian thawknak i a cawngpahmi, siangngakchia.
elevator (n.): innchung i dot tangnung in dot cungnung i kainak
seh hlei.
elfenben (n.): vui hao.
elg, elsdyr (n.): sazuk ngan phun.
elg, rensdyr (n.): nengpi.
eliminere, fjerne (v.): hlawt, chuah.
elite (n.): a ttha bikmi thil, a tha bikmi hna.
elitepræget, eksklusiv (adj.): a ttha bik a simi.
eller (conj.): asiloah. - Eksempel: Edith eller Mary vil gå =
Edith asiloah Mary a kal lai.
ellers (adv.): aho zong, a hlei in, ve. - Eksempel: Jeg tager
afsted, hvem ellers gør det? = Ka kal lai?.
ellers (adv.): zeiti hlei in dah, zeidang hlei dah. - Eksempel:
Hvad ellers kunne jeg sige? = Zeidang hlei dah ka chim khawh
nhga?.
ellers (adv.): a si lo ahcun. - Eksempel: Skynd dig, ellers
kommer du for sent = I hnawh, a si lo ahcun na tlai lai.
elleve (num.): hleikhat.
ellevte (num.): hleikhatnak.
ellipse (n.): zawlmi thil, arti pum bantuk.
elm (n.): em thingkung. Innliam thingkung.
elske (v.): dawt; duh.
elsker (n.): dawtu, duhtu.
elskerinde (n.): tthit lomi nupi.
- 39 -
elsket (adj.): dawtmi.
elskværdig (adj.): lungthin tha a ngeimi, hawi komh khawhnak
lungthin negih.
elskværdig (adj.): a nuam ngaimi, nuam ngai le tha ngaiin a
ummi.
emalje (n.): hol pakan sernak i hmanmi si.
emancipation, frigørelse (n.): luatnak.
emancipere, frigøre (v.): luatter.
emballage, pakke (n.): thilfun.
emballere, pakke, indpakke (v.): fun. - Eksempel: De pakkede
deres frokost ind i små pakker = An chuncaw kha fun hme tete
in an fun hna.
embargo (n.): khamnak, thlauhnak, donhnak.
embede (n.): rian.
embeds-, officiel (adj.): zung he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:
Embedspligt = Zung rian.
emblem, badge, mærke (n.): an sining langhtertu mi nih an i
thlaihmi tazeih.
embryo, foster (n.): hrin hlan fate. - Eksempel: En kylling
inden i et æg er et foster = Arti chung arfate cu embryo a si.
emeritus (n.): hmaizahnak in a rian in aa din cangmi.
emigrant, udvandrer (n.): ramdang i a pemmi.
emigration, udvandring (n.): ramdang i pemnak.
emigrere, udvandre (v.): ramdang i pem.
emne, genstand (n.): ruah awk ceih awk i thimmi kong.
emne, genstand, tema (n.): cawnmi, chimmi, ceihmi ruahmi. Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed = Kan
i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai.
emne, tema (n.): biatlangpi.
empirisk (adj.): zohnak le tonghtlhamnak le hneksaknak in
hngalhmi thil.
emu (n.): va nganpi phun khat.
en (art.): pakhat.
en, et (art.): pakhat. - Eksempel: En flyvemaskine = Vanlawng
pakhat.
en anden (adj.): dang pakhat.
en eller anden, nogen (pron.): aho nih dik.
en gang (adv.): voi khat. - Eksempel: Den 1. januar
forekommer én gang om året = January thla ni khat cu kum
khat ah voi khat lawng a um.
en gros (n.): bu pipi in zuarmi thilri, a pak a pak in zuarmi khi
detail ti a si.
en passant, i forbifarten (adv.): ruat setsai lem loin biatlang
chuak i vun chim. - Eksempel: Han sagde det bare i forbifarten
= Biatlang a vung chuah i a vun chim pah menmi a si.
encyklopædi (n.): cauk ngan pipi, hngalhnak tampi an chungah
aa ttial i kawl fawi seh tinak ah a b c in aa chang lengmang in an
ttialmi.
encyklopædi, (leksikon) (n.): thil kong lam a phunphun an
tialnak cauk hna.
end (conj.): nakin. - Eksempel: John er højere end Jack = John
cu Jack nakin a sang deuh.
ende, afslutning (n.): donghnak.
ende, ophøre, slutte (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender her =
Hika ah lam a dong.
ende, spids (n.): a par. - Eksempel: Fingerspidserne = Kutdong
par.
endelig (adj.): hnu deuhpi ah khin. - Eksempel: De håbede på
den endelige succes for deres planer = An khuakhannak cu hnu
deuhpi ahcun a tlam a tling te ko lai, tiah an i ruahchan.
endelig (adj.): a donghnak, a hmanung bik.
endelig (adj.): thlen ti lo ding. - Eksempel: Højesterets kendelse
er afgørende = Biaceihnak zung sang bik nih an khiahmi cu
thlen ti lo ding a si.
endelig, til sidst (adv.): a donghnak ah, hngah lengmang hnu
ah.
endelig, til sidst (adv.): a dongnak bik ah.
endelse, suffix (n.): biafang a hnulei i pehmi.
endeløs, uendelig (adj.): donghnak a ngei lomi.
endestation (n.): baska siseh tlanglawng siseh an i thawhnak
hmunpi.
endetarm, rektum (n.): tol.
endnu (adv.): chinchin. - Eksempel: Det var endnu senere, end
vi troede = Kan ruahnak nakin a rak tlai chinchin.
endnu (adv.): atu tiang, rih. - Eksempel: Er butikken endnu
åben? = Atu tiang chawdawr cu an hun rih maw?.
endnu (adv.): chinchin. - Eksempel: Du kan læse endnu bedre,
hvis du prøver = Naa zuam ahcun hi nak ttha deuh in na rel
khawh chinchin lai.
endnu (adv.): rih. - Eksempel: Gå ikke endnu = Kal rih hlah.
endossere (skrive bagpå) (v.): minthut. - Eksempel: Han skal
endossere checken, før end banken kan indløse den = Bank nih
check kha tangka i an serpiak khawh hlanah a check ahcun a
min a thut a hau.
endsige, for ikke at nævne/sige (adv.): chim loin. - Eksempel:
Der var syv mennesker i bilen for ikke at nævne en dynge
bagage og tre hunde = Mawttaka chungah mi pasarih an um,
thil tom pipi le uico pathum kha chim hna hlah.
endvidere, desuden (adv.): cuhleiah.
endvidere, desuden (adv.): hlei ah. - Eksempel: Jeg havde ikke
lyst til at gå ud og fiske,; desuden var vejret dårligt = Nga sio
kal ka duh lo, cuhleiah nikhua a chia fawn.
ene, enlig, ensom (adj.): pak, pakhat lawng.
ene mand, alene, på egen hånd (adv.): mah lawngin, hawi
bawmh loin.
eneboer (n.): mi dang he i cawh lo i amahte lawngin a ummi.
energi (n.): thazang, tthawnnak.
energi, skarphed, styrke, iver (n.): harnak.
energisk (adv.): thazang a ngei ngaiin, thazang a tthawngmi.
eneste (adj.): chunte. - Eksempel: Hun er deres eneste datter =
Amah cu an fanu ngeihchunte a si.
eneste, alene (adj.): lawnglawng.
eneste, eksklusiv (adj.): hawi dang tel loin tuah khawhnak nawl
a ngeimi.
enestående (adj.): hawi hlei in a thiammi, hawi nih an tluk
lomi, ahohmanh i tluk lomi.
enestående, eksempelløs (adj.): ahohmanh nih tluk lomi.
enfoldig (adj.): ruahnak a tlawm deuhmi.
eng, græsmark (n.): ramhring khawhnak hmun.
engang (adv.): hlanah, hlan lio ah. - Eksempel: Jeg gik engang i
den skole = Khi sianginn ah khin hlanah ka rak kai bal.
engang, på et eller andet tidspunkt (adv.): zeimaw tikah.
engel, seraf (n.): vancungmi, vancungmi hlasak thiam.
engelsk (adj.): England mi holh, Mirang holh.
engelsk syge (n.): zawtnak phun khat, an ruh hna i kuai
ngengngung ia a ummi khi.
englehår, fehår (n.): Christmas thingkunbg tamhnak i an
hmanmi hri tete khi.
enhed (n.): pakhat sinak.
enhed (n.): minung pakhat, thil pakhat.
enhed (n.): thil relnak le thil tahnak i hmanmi. - Eksempel: Fod
er en længdeenhed, pund er en vægtenhed = A saulei tahnak ah
pe khat cu tan khat a si i a rih lei tahnak ah pawng khat cu bu
khat a si.
enhed (n.): fonhnak, komhnak, pakhat sinak.
enhjørning (n.): ruahnak sawsawh in a um ti i ruahmi rang a cal
i ki pakhat a ngeimi.
enhver (pron.): duahmah in. - Eksempel: Enhver vil blive stillet
- 40 -
et spørgsmål = Pakhat duahmah in bia an hal hna lai.
enhver (pron.): aho paohpaoh.
enhver, hver (adj.): cio. - Eksempel: Hver hund får et kødben
= Uico cu saruh pakhat cio an pek hna.
enhver, hver (adj.): paohpaoh. - Eksempel: Hver dreng har en
frakke = Ngakchia paohpaoh nih angkileng pakhat an ngei cio.
enhver som, hvem der end (pron.): ahopaoh.
enig, enstemmig (adj.): zapi dihlak hna tlakmi.
enighed, samstemmighed (n.): hnatlaknak.
enke (n.): nuhmei.
enkel (adj.): tamh lomi thil.
enkel, simpel, jævn (adj.): sawhsawh. - Eksempel: Jævn mad =
Rawl sawhsawhte a simi.
enkel, ukunstlet, simpel (v.): a fim lomi, khuapi chung umtu
ziaza le ningcang a hngal lomi.
enkel, simpel, klar, ukompliceret (adj.): hngalh a fawimi.
enkelt (adj.): pakhat.
enkelthed, detalje (n.): thil hmete, a hmete, a hmete tiangin. Eksempel: Hane rapport er i overensstemmelse med din i
enhver enkelthed = A chimmi cu na chimmi he a hmete tiangin
an i khat.
enkelthed, detalje (n.): thil hme tete, a nekcok tiangin.
enkeltperson, individ (n.): mi pakhat.
enkeltvis (adv.): pakhat lawng tein, pakhat pakhat tete in.
enkeltvis, individuelt (adv.): pumpak cio in.
enkemand (n.): a nupi nih a thih takmi ; pahmei.
enkemænd (n.): pluralis af enkemand.
enkestand (n.): nuhmei sinak.
enlig, ensom, ene (adj.): pak, pakhat lawng.
enorm (adj.): a nganpi.
enorm, gevaldig, forrygende, vældig (adj.): ttih awk tlak a
simi, a ttha tukmi, tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:
Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enorm
fart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rang
in a zuang.
enorm, kæmpemæssig, gigantisk (adj.): a ngan ngaingaimi
thil.
enorm, umådelig (adj.): nganpi.
enorm, vældig, umådelig (adj.): a ngan ngaingaimi, a kau
ngaingaimi.
enormt (adv.): nganpi in.
ensartet, homogen (adj.): a phun aa khatmi.
ensartet, jævn (adj.): aa thleng lomi, aa khat zungzalmi. Eksempel: Jorden kredser med ensartet fart = Vawlei cu a
ranning aa khat zungzal in aa mer.
ensartethed, uniformitet, overensstemmelse (n.): i khahnak, i
lawhnak.
ensbetydende (adj.): aa tluk khan a simi.
ensbetydende, tilsvarende, ækvivalent (adj.): aa tlukmi.
ensformig, monoton (adj.): thleng loin aa khat lengmangmi.
ensidig (adj.): kam khattelei lawng.
ensom (adj.): a um a harmi, a lung a lengmi, lungleng a simi.
ensom (adj.): amahte lawng i a ummi. - Eksempel: En eneboer
lever et ensomt liv = Phungki cu ramlak ah amahte lawngin a
va um.
ensom, afsides, isoleret (adj.): pakhat lawng a simi, mah lawng
a simi.
ensom, ene, enlig (adj.): pak, pakhat lawng.
ensomhed (n.): umharnak, lunglennak, mah lawngte in umnak,
hawi he um lo.
ensomhed, afsondrethed (n.): mah dang tein umnak.
ensretning (n.): luatnak um loin uknak, palik ukmi ram an i
uknak bantuk a simi uknak.
enstemmighed (n.): zapi dihlak in hnatlaknak.
ental (n.): pakhat lawng. - Eksempel: Dreng er ental, drenge er
flertal = .
enten eller (conj.): chingchang/asiloah. - Eksempel: Enten
Edith eller Mary vil gå = Edith asiloah Mary pakhat
chingchang an kal lai.
entertainer (n.): lawmhtertu.
enthusiasme, begejstring (n.): thanuamnak, duhnak.
enthusiast (n.): mithanuam, milungtho.
enthusiastisk, begejstret (adj.): thanuammi.
enzym (n.): cil chung ummi rawl rialtu.
epidemisk (adj.): khulrang tein hawi chonh khawhmi zawtnak.
epigram, fyndord (n.): biatawi tein tling ngaiin chimmi bia. Eksempel: Tale er sølv, men tavshed er guld = Bia chim hi ngun
a si, dai tein um hi sui a si.
epilepsi (n.): tluk zawtnak.
epileptiker (n.): tluk zawtnak in zawmi.
epileptisk (adj.): tluk zawtnak he a pehtlaimi.
epilog (n.): cauk chung biadonghnak, tlangkawmnak.
episode (n.): minung pakhat nun chung i thil biapi ngai a umnak
caan khi.
episode, tilfælde, hændelse (n.): thil pakhatkhat a hung ummi.
epitafium, gravskrift (n.): thlan lungtial.
epoke (n.): vawlei cung tuanbia i caan biapi khun a simi, thil
phun dangte pakhatkhat a chuah a um caan.
epos (n.): miralttha hna tuanbia chimnak ca i hmanmi hla.
er (v.): um. - Eksempel: Jeg er i huset = Inn chungah ka um.
er (v.): si. - Eksempel: Jeg er student = Siangngakchia ka si.
er (v.): a si, a um. - Eksempel: 1. Jorden er rund 2. Han er i
Yangon = 1. Vawlei cu a pum 2. Yangon ah a um.
er (v.): chuak. - Eksempel: To og/plus to er fire = Panih le
pahnih fonh ah pali a chuak.
er (v.): præsens af være.
er, være (v.): si, um.
er tegn på, være tegn på (v.): langhter, hmuhsak. - Eksempel:
Feber er tegn på sygdom = Taklinh nih zawtnak a langhter.
eremit (n.): phungki ramlak i amah lawngin a ummi.
erfare, få at vide (v.): hngalh. - Eksempel: Vi fik at vide, at han
var gået hjem = Inn ah a tin cang ti kha kan hngalh.
erfare, opleve (v.): ton. - Eksempel: Han oplevede mange
vanskeligheder = Harnak tampi a tong.
erfaren (adj.): eksperians tampi a hmumi.
erfaren, dygtig, øvet (adj.): a thiam cangmi.
erfaring, oplevelse (n.): minung nih kan tommi, a nuam a si ah,
a har a si ah ; tuah lengmangnak in kan hmuhmi thiamnak le
fimnak.
erhverv, bestilling, beskæftigelse (n.): rian. - Eksempel: Hvad
er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?.
erhverve (v.): ngeih, hawl khawh. - Eksempel: Han erhvervede
en masse penge = Tangka tampi a ngei.
erhverve, købe (v.): cawk.
erhvervelse (n.): hmuh khawhmi, ngeihnak, hawl khawhnak.
erindre, minde (v.): theihter tthan.
erindring (n.): lungchung ah i cinken khawhnak.
erindring (n.): hlanlio thil hngalh pengmi. - Eksempel: Han har
lykkelige erindringer fra sin barndom = A ngakchiat lio thil
nuam tampi a hngalhpeng hna.
erindring, minde, hukommelse (n.): phil lonak.
erkende, opfatte, indse (v.): thil hngalh khawhnak phun nga
kan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh.
erkendelse, viden (n.): hngalhnak.
erklære (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim, ttial, thanh, chim,
phuan, zapi sinah chim.
erklæring (n.): nawlnak, thanhnak.
ernære, underholde (v.): zohkhenh. - Eksempel: Det er hårdt
- 41 -
at underholde en familie på en lav løn = Lahkhah tlawmte cun
innchungkhar zoh a har ko.
ernære sig (v.): nun. - Eksempel: Folk i vort land forsøger at
ernære sig ved ris og kød = Kan ram minung hna cu facang le
sa in an nung.
ernæring (n.): rawl.
erobre, besejre (v.): tei.
erobrer, sejrherre (n.): teitu.
erobring, sejr (n.): teinak.
erodere (v.): ei. - Eksempel: Vand eroderer jorden = Ti nih
vawlei a ei.
erosion (n.): ti nih vawlei a einak.
erstatning (n.): rulhnak.
erstatning (n.): thil pakhatkhat can i a dang hmanmi.
erstatning, surrogat (n.): thil a baumi pakhat hmun a ra
phittatu.
erstatning, tilbagebetaling (n.): pek tthanmi thil, chamnak.
erstatning, tilbagelevering (n.): cham thannak, a rak sining i
siter tthan.
erstatning, udskiftning (n.): a dang in thlennak.
erstatte, afløse (v.): a hmun rolh, a hmun a rolh caah khan a
rolhmi kna a herh ti lo.
erstatte, gengælde (v.): pek tthan, cham, lehrulh.
erstatte, genvinde (v.): cham tthan, pek tthan.
erstatte, opveje (v.): rulh. - Eksempel: De penge, han fik,
opvejede delvis hans tab = Tangka a hmuhmi nih a sunghmi
kha a cheuchum cu a rulh.
erstatte, udskifte, afløse (v.): a dang in thlen.
erts, malm (n.): vawlei lak i aa cawhmi thirdar.
escalator, rullende trappe (n.): elektrik dah in an kaltermi hlei.
eskadrille (n.): vanlawng bu khat.
eskimo (n.): Eskimo mi.
eskorte, konvoj (n.): aa zul thluahmah in ral i venpiak pah cio
in kal, khual tlawn.
eskorte, ledsager (n.): ralvengtu.
eskortere, ledsage (v.): ralvenh, zulh, thlah.
esperanto (n.): miphun dangdang i chonh khawhnak ding ca i
serchommi holh.
esplanade, promenade (n.): rili kam hrawng hna i i chawhnak
lam nganpi.
essay, afhandling (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi.
essayist (n.): catial a thiam ngaimi.
essens (n.): thil pakhat chung i biapi bik a simi thil, a muru.
et, en (art.): pakhat. - Eksempel: En flyvemaskine = Vanlawng
pakhat.
et eller andet sted (adv.): khuazeimaw ah.
etablere (v.): fek tein um, fek tein khuasak.
etablissement (n.): fek tein umnak.
etage (n.): inn dot, dot. - Eksempel: Han bor på anden etage =
Dot hnihnak ah a um.
etages (suff.): a dot dot in sakmi inn. - Eksempel: Treetages
bygning = Inn dot thum a simi.
etc., osv. (adv.): a dangdang.
etik, morallære (n.): ziaza tha hi zeidah a si timi kong
cawnnak, hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi.
etikette, skik og brug (n.): zapi sin chuahlangh tik i mutuning
ziaza.
etisk, moralsk (adj.): ziaza lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Det
er ikke moralsk at lyve = Lihchim hi ziaza tha a si lo.
etnologi (n.): minung chuahkehnak le umtuning ziaza cawnnak.
etymologi (n.): biafang an chuakehning.
eufemisme (n.): ningazk deuh a simi thil chimnak ca i bia dawh
deuh hmanmi. - Eksempel: Hensove er en eufemisme for dø = A
liam cang ti cu a thi cang tinak ca i hmanmi a si.
eufemistisk (adj.): bia dawh deuh hmanmi.
eukalyptus (n.): zukaliptas thingkung.
eunuk (n.): tildit mi.
europæer (n.): Zurup mi.
evakuere (v.): kaltak, zamtak.
evakuering (n.): zamnak.
evaluere, vurdere (v.): a man khiah.
evangelisk (adj.): thawngtthabia he aa pehtlaimi.
evangelist (n.): thawngtthabia chimtu.
evangelium (n.): thawngttha.
eventualitet, mulighed (n.): zeilo thil a hung um sual kho ding.
eventuel, potentiel, mulig (adj.): a si khomi.
eventyr (n.): kal bal lonak ram le tih a nungmi hmuni va kal.
eventyr (n.): lasi tuanbia, a hmaanmi a si lomi tuanbia.
eventyrer (n.): kal bal lonak ram le ttih a nungmi hmun i a va
kal minu.
evident, indlysende (adj.): a fiangmi, a langmi.
evig (adj.): zungzal hmunmi. - Eksempel: Evigt liv = Zungzal
nunnak.
evig (adj.): a luang zungzalmi, a dong lomi.
evig, bestandig (adj.): zungzal, aa hmun zungzalmi, tuah
zungzalmi.
evighed (n.): zungzal.
evne (n.): thil ti khawhnak.
evne, magt, kraft (n.): tthawnnak.
evolution, udvikling (n.): duhsah tein thil i hung cannak, thil
fawi tete in thil har ngai i hung cannak.
excentricitet (n.): lawi ning i um lonak.
excentrisk (adj.): a laifang chuah tak, hawi he i lawh lo, sining
tawn bantuk i si lo.
excerpt, uddrag, udtog (n.): cauk chung in siseh, mi chimmi in
siseh lakmi bia.
exodus, udvandring (n.): chuahnak.
- 42 -
F
fabel (n.): cawnpiaknak ca i hmanmi tuanbia.
fabelagtig (adj.): khuaruahhar a simi, zumh khawh ding
ngaingai a si lomi.
fabrik (n.): thil sernak seh inn.
fabrik (n.): seh in thil sernak a seh he a inn he. - Eksempel:
Biler bliver lavet på fabrikken = Sehzung ah mawttawka cu an
ser hna.
fabrikant (n.): seh thil a sertu sehzung rianttuannak ngeitu.
facade (n.): inn a hmailei.
facade, forside (n.): hmailei. - Eksempel: Forsiden af huset =
Inn hmailei.
facet (n.): lungvar an ahmi a hmai.
facilitet, hjælpemiddel (n.): hmanmi thil, bawmtu thil.
facon, form (n.): pungsan, pumrua. - Eksempel: Et æble er
forskelligt i form fra en banan = Epal cu a pungsan banhla he
aa dang.
fad (n.): kheng.
fad, flov (adj.): thawtnak a ngei lomi.
fad, flov (adj.): a thaw lo. - Eksempel: Maden smager flovt =
Rawl cu a da, a thaw lo.
fader, far (n.): pa, ka pa.
faderlig (adj.): pa bantuk ziaza.
faderlig, fader-, fædrene (adj.): pa lei. - Eksempel: Han er
min bedstefar på fædrene side = Amah hi palei kamah ka pu a
si.
faderløs (adj.): pa ngei lomi.
fadermord (n.): mah pale thahnak.
faderskab (n.): pa sinak.
faderskab, paternitet (n.): hringtu pa sinak.
fadervor (n.): Bawipa Thlacamnak.
fag, brofag (n.): tung le tung karlak. - Eksempel: Broen
krydsede floden med et enkelt fag = Hlei cu tiva cungah tung le
tung karah aa thlai.
fag, profession (n.): rian.
fagforening (n.): rianttuantu hna a bu in a ummi.
faglig, fagmæssig, professionel (adj.): thiam ngaiin cawnmi
thil.
fagmand, håndværker (n.): zungthiammi.
fagmæssig, faglig, professionel (adj.): thiam ngaiin cawnmi
thil.
fagter, gestikuleren (n.): kun zao ke zao kha dunhan chimnak i
hmannak.
fair, retfærdig, reel (adj.): a dinning le a phung mingin tuahmi.
- Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i thongh cu a
phungning le a dinning in an i thawng ko.
fakir (n.): Muslim asiloah Hindu phungki.
fakkel (n.): meifar vanmi.
fakkelskær (n.): dahmei.
faksimile (n.): i lote i sermi.
faktisk (adv.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel: Han ser ærlig
ud; faktisk er han en slyngel = Miding a lo, a ngaingai ti ahcun
mi hrokhrol a si..
faktisk (adj.): a sining taktak, a simi taktak.
faktisk, i virkeligheden (adv.): a ngaingai ti ahcun.
faktisk, virkelig (adv.): ngaingai, taktak.
faktisk, virkelig (adj.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel: Hr.
Smith er den faktiske præsident, skønt hans titel er minister =
Mr. Smith cu a rian min ah cun secretary a si, asinain a
ngaingai ti ahcun president a si ko.
faktor (n.): tuahtu, thil a cantertu thil.
faktum, kendsgerning (n.): a si taktakmi thil.
faktura (n.): thil cawknak cazin a cawtu sin i kuatmi.
fakultet (n.): university i cawnmi phun. - Eksempel: Det
teologiske fakultet = Pathian lei kong cawnnak.
falanks (n.): raltukning phun khat hlanlio i an rak hmanmi.
fald (n.): tlaknak. - Eksempel: Det var et fald på fem fod = A
tlaknak cu pe nga a sang.
fald (n.): tlaknak. - Eksempel: Faldet fra hans hest gjorde ham
skade = Rang cungin a tlaknak nih a khawnden.
fald (n.): man tum. - Eksempel: Prisfaldet var langsomt = Thil
man ttum a nuar ko.
falde (v.): a ttum. - Eksempel: Priserne falder stærkt = Thil
man fak piin a tla.
falde (v.): tla. - Eksempel: Han faldt ned fra taget = Inncung in
a tla.
falde (v.): tlu. - Eksempel: Et barn falder, når det lærer at gå =
Bawhte cu kal a cawn lioah a tlu lengmang.
falde (v.): cung tlun, tlen hnawh. - Eksempel: Valget falder på
dig = Nangmah an in thim.
falde (v.): a si tikah. - Eksempel: Når natten falder på = Zan a
si tikah.
falde (v.): man tum. - Eksempel: Prisen på olie er faldet = Chiti
man a ttum cang.
falde (v.): zor. - Eksempel: Vandet i floden er faldet to fod =
Tiva chung ti pe hnih a tum.
falde (v.): cheu, then. - Eksempel: Hans fortælling falder i to
afsnit = A tuanbia cu cheu hnih ah aa tthen.
falde (v.): sur. - Eksempel: Regnen falder = Ruah a sur.
falde (dø) (v.): thi. - Eksempel: Mange faldt i kampen =
Raltuknak hmun ah tampi an thi.
falde (for fristelse) (v.): ziaza lei tlu. - Eksempel: Han blev
fristet og faldt = Tukforhnak a ing i a tlu.
falde (i dårligt selskab) (v.): paihsual.
falde (om dato) (v.): caan a tling. - Eksempel: Julen falder på
en lørdag = Khrismas ni cu zarhteni ah a tla.
falde, trimle, tumle (v.): tlak, tla. - Eksempel: Barnet trimlede
ud af sengen = Ihkun in ngakchia a tla.
falde i afmagt, besvime (v.): lau tuk i mah hngal lo i um, a thi
bantuk i um.
falde sammen (v.): tlu.
falde til ro, stilne af (v.): duhsah nawn tein thli a hran. Eksempel: Vinden stilnede af = Thli duhsah nawn tein a hrang.
falde tilbage (v.): rak si hmasaning chung i tlak tthan.
faldefærdig, vakkelvorn, brøstfældig (adj.): a rawp i a tlu a
pur dengmangmi.
faldgrube, fælde (n.): tlak saram tlaknak ding ca i cawhmi
khor, tlaknak khor paohpaoh.
faldskærm (n.): parasut.
faldskærmstropper (n.): parasut in an thlakmi ralkap.
falk (n.): mupi phun khat.
fallent (n.): leiba a cham kho lomi.
falme, visne (v.): a ziam.
falsk (adj.): a hmaan lo, lihchim.
falsk, forloren, uægte (adj.): a taktak a si lomi. - Eksempel:
Han har forlorne tænder = A ha khi a taktak a si lomi, ha deu
an si.
falsk, opdigtet, fingeret (adj.): phuah chommi, a ngaingai a si
lomi.
falsk, perfid (adj.): zumh awk tlak lomi.
falsk, skuffende (adj.): hlen a hmangmi thil.
- 43 -
falsk, svigefuld, uærlig, bedragerisk, løgnagtig (adj.): mi
hlen a hmangmi, lih a chimmi.
falsk, usand, urigtig (adj.): a hmaan lomi, biatak a si lomi.
falsk, uægte (adj.): a si lomi a si bantukin ser, hlennak. Eksempel: Et falsk telegram = Hlennak ca i thirhri tukmi.
falsk, uægte (adj.): a hmaan lomi, a taktak a si lomi, deu, a
ngaingai a si lomi.
falskhed (n.): zumh awk tlak lomi sinak.
falskhed, bedrageri, svig (n.): hlennak.
falskhed, dobbeltspil (n.): kap hnih har i umnak, mi hmuh i
phun dang, a thli i phun dang.
falskhed, list, svig (n.): hrokhrawlnak, lihchimnak.
falskner (n.): mi minthut a firtu.
falskneri, falsum, forfalskning (n.): mi min mah nih thut.
falsum, forfalskning, falskneri (n.): mi min mah nih thut.
familie (n.): innchungkhar.
familiefader (n.): innngeitu.
familiefædre (n.): pluralis af familiefader.
familienavn, efternavn (n.): min hmanung bik, innchungkhar
min a simi.
famle, fumle (v.): dah. - Eksempel: Han famlede i mørket efter
lygten = Mui padap ah dahmei kha a dah.
fanatiker (n.): zumhnak siseh biaknak phung siseh aa
hruhchihmi, a ttha a chia ti a tuaktan kho ti lome.
fanatiker (n.): a ttang ngaingaimi.
fanatiker (n.): mah zumhnak le ruahnak tah i thih ngamh in a
cawlmi, a ttha lo lei a si; mah lung lawng aa rinhmi.
fanatisk (adj.): aa hruhchihmi.
fanatisme (n.): i hruhchihnak.
fanden, djævel, Satan (n.): khuachia, Satan.
fandt (v.): præteritum af finde.
fange (v.): tlaih. - Eksempel: Vi fanger fisk med net = Sur in
nga kan tlaih hna.
fange (v.): tlaih, seh. - Eksempel: Katten vil fange musen =
Chizawh nih zu kha a seh lai.
fange (v.): sio. - Eksempel: Hvor mange fisk fangede du? =
Nga zeizatdah na sio?.
fange (v.): rap i foih.
fange (n.): thongtla.
fange (v.): awh. - Eksempel: Dyr fanges i fælder = Saram cu
rap nih a foih hna.
fangehul (n.): vawlei tang thonginn.
fangenskab (n.): saltannak.
fangevogter (n.): thonginn uktu bawi.
fangevogter, arrestforvarer (n.): thongtla uktu.
fangst (n.): tlaihmi. - Eksempel: Deres fangst var stor i dag =
Nihin cu tampi an tlaih.
fantasere, rase, tale i vildelse (v.): fak piin au, thinhun ngaiin
au len.
fantasi (n.): lungchung lawng in ruahmi thil, a si taktak lomi
thil.
fantasi, indbildning (n.): lungchung lawngin ruahnak,
hmanthlak suai khawhnak.
fantasi, fantasibillede (n.): mitthlam i hmuh, a um taktak lomi
mah ruahnak i hmuhmi.
fantasifuld (adj.): lungchung saduhthahnak in a khatmi.
fantasirig (adj.): lungchung in thil tuaktan le hmanthlak suai a
tthawngmi.
fantom (n.): mithla.
far, fader (n.): pa, ka pa.
farbar, passabel (adj.): tan khawhmi, lam tan.
farbar, sejlbar (adj.): tilawng in kal khawhnak a simi.
fare (n.): ttihnung.
fare (n.): thinphannak, thinhunnak.
fare (v.): tuah cutmat, khulrang in kal cutmat.
fare (v.): khulrang in zuan,kal.
fare, jage (v.): khulrang in tlik.
fare, risiko (n.): thil ttihnung a simi. - Eksempel: Det
brændende skib er i fare = A kangmi tinbaw cu thil ttihnung
chungah a um.
fare, risiko (n.): ttih awk thil, thil ttihnung. - Eksempel: Mudder
på vejen er til fare for kørsel = Lam i nawncek cu mawttaw
mongh ah thil ttihnung a si.
fare, styrte (afsted) (v.): zuan hnawh, nam, khulralg in tlik. Eksempel: Drengen styrtede afsted til bussen = Tlangval nih
baska kha a hei tlik hnawh.
fare af sted (v.): khulrang tein diak ti i kal. - Eksempel: Musen
for ind i sit hul = Zu cu a khor ah diak tiah a lut.
fare op (v.): thinhan phut. - Eksempel: Han for op ved deres
bemærkninger = An bia ruangah a thin a hang phut ko.
fare vild (v.): tuahmi thil cung i lungthin chiah tuk i a dang
zeihmanh hngalh ti lo.
farefuld (adj.): ttihnung a simi.
farisæisk, skinhellig (adj.): mithiang aa lawhtermi a thiang
ttung lomi.
farlig (adj.): ttih a nungmi thil.
farlig, kritisk, afgørende, betænkelig (adj.): 1. mi dang
tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan.
farm, gård (n.): lo.
farmaceut (n.): si sertu.
farmer, landmand (n.): lothlopa.
fart (n.): khan. - Eksempel: Han kan gå med en fart af 4 mil i
timen = Suimilam pakhat ah khan li khan in a kal kho.
fart, hastighed (n.): zei tluk rang in dah a kal/a tlik tinak. Eksempel: Hvad er togets fart? = Tlanglawng cu zei tluk rang
in dah a kal?.
fart, hurtighed (n.): khulrannak.
farve (n.): azawng. - Eksempel: Rød gul og blå er farver = A
sen, a eng le a dum hna cu azawng an si.
farve (v.): burh.
farve, maling (n.): tinbawsi.
farve, pigment (n.): dumternak si/thil.
farve, tone (v.): azawng tlawmte vun danter. - Eksempel: En
dråbe blæk vil farve et glas vand = Cahang dor khat nih ti hrai
khat cu azawng tlawmte a danter lai.
farve, farvestof (n.): thil burhnak si.
farveblind (adj.): azawng a thleidang kho lomi.
farvel (interj.): dam tein.
farvel (interj.): dum tein vaa kal ai law.
farvel, afsked (n.): i tthen lai thlahnak bia.
farvelægning, farvetegning (n.): muisam kenning, a zawng
umning.
farvestrålende, blomstrende (adj.): meizik bantuk a simi,
langh a duh tukmi minung.
fasan (n.): va rit.
fascinere, betage (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendes
skønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi bang a tlaih ko.
fascinerende, intressant, spændende (adj.): mi lungthin hlau
ngai a simi.
fase (n.): thlapa hmai. - Eksempel: Nymåne, første kvarter,
fuldmåne og sidste kvarter er fire månefaser = Thla det, cirin,
thlapa lai le vunchuk cirin hna hi thlapa hmai hmai li an si.
fase, stadium (n.): dot. - Eksempel: Dicks stemme er i
overgang; det er et stadium som alle drenge gennemgår = Dick
aw cu aa thleng lio, hihi tlangvai paohpaoh nih an pal pahmi
dot, a si ko.
fashionabel, moderne (n.): thil hruk aihning mi tampi nih an
uarmi.
- 44 -
fast (adv.): fek tein. - Eksempel: Hold fast ved min hånd = Ka
kut fek tein i tlaih.
fast (adj.): fek, aa hnin lo.
fast, faststående, stationær (adj.): aa thawn kho lomi. Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn kho
lomi thil a si.
fast, regelmæssig (adj.): caantling in hmanhman tein ttuanmi. Eksempel: Han har ikke fast arbejde = Rian ngaingai a ngei lo.
fast, sikker (adj.): a derthawm lomi, a fekmi.
fast, solid (adj.): a khalmi, ti a si lomi.
fast, stram, tæt (adj.): a fekmi, aa tetmi. - Eksempel: Han
bandt en stram knude = Hribeo a teomi a ser.
fast ejendom (n.): inn, lo, hmun le a chung i a ummi thilri inn
tehna, hau tehna, ti tehna.
faste (v.): rawl ulh. - Eksempel: Mens han fastede, spiste han
ingenting = Rawl a ulh lioah zeihmanh a ei lo.
faste, fastetid (n.): Easter hlan ni 40 chung.
fastgøre, klinke (v.): hrenh, khenhchih, thir a fongmi khattelei
le khattelei in khenhchih.
fasthed, soliditet (n.): khalnak, hahnak.
fastholde, hævde (v.): ti peng, chim peng. - Eksempel: De
fastholder, at de er uskyldige = Kan sual lo an ti peng ko.
fastland (n.): ram pakhat chung i biapi bik le a ngan bik a simi
hmun.
faststående, stationær, fast (adj.): aa thawn kho lomi. Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn kho
lomi thil a si.
fastsætte (v.): khiak. - Eksempel: Fastsætte datoen for mødet =
Pumhnak ding nithla khiak tuah u.
fastsætte, aftale (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. - Eksempel:
Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage = Ni
thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai ti in hnatlak a si.
fata morgana, luftspejling (n.): a si taktak lomi a si bantukin a
langmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipi
bantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si.
fatalisme (n.): zeipaoh hi khaukhih cia dih a si ko tiin
zumhning.
fatning, holder (n.): tlaitu. - Eksempel: Fatning til elektrisk
pære = Elektrik bawl tlaitu, bel dan, a sami cawinak i hmanmi.
fatning, selvbeherskelse (n.): mah le mah i uk khawhnak,
zeipaoh ah lau lo tein um khawhnak.
fatte (v.): hngalh. - Eksempel: Han fatter (forstår), hvad han
læser = A relmi kha a hngalh.
fattet, behersket (adj.): mah le mah aa uk khomi, a thin a lau
lomi.
fattig (adj.): sifakmi, a pammi, sifak. - Eksempel: Han er en
fattig mand = Mi sifak a si.
fattig (n.): misifak. - Eksempel: Det er ikke godt at foragte de
fattige = Misifak serhsat cu a ttha lo.
fattig, nødlidende (adj.): sifak ngai i khua a sa i hnipuan le
rawl a herh ngaimi.
fattigdom (n.): pamnak, sifahnak.
fattigdom, armod, nød (n.): ngeih rumro lonak.
fauna, dyreliv (n.): ram chung pakhat, asiloah caan pakhat
chung i a ummi saram hna.
favn (n.): lam khat, pe ruk.
favorit, yndling (n.): dawt khunmi. - Eksempel: Hun er sin fars
yndling = Amah cu a pa i a dawt khunmi a si.
fe, alf (n.): lasi, khuachia.
feber (n.): tak linh.
februar (n.): February thla.
fed, dukke (garn) (n.): lazai, laduang.
fed, lasket (adj.): a thau tukmi, a chahmi.
fede (v.): thauter.
fedme (n.): thaunak, thau tuknak.
fedt (n.): thau, sa thau.
fedt, smørelse, vognsmørelse (n.): sathau bantuk a tlormi thil.
fedte med (v.): tlawmte lawngin pek.
fedtet (adj.): a tlormi.
fedtet, glat (adj.): nalmi.
fedthas, gniepind (n.): mikhiar.
fejde (n.): chung dang le chung dang karlak i huatnak saupi a
ummi ; i huat in i ralpeng.
feje (v.): phiah. - Eksempel: Hun fejer værelset = A khan kha a
phiah.
feje (v.): kalpi. - Eksempel: En flodbølge fejede broen væk =
Tilian nih hlei kha a kalpi.
feje (v.): humnphiah in phiah.
fejekost, kost (n.): hmunphiah.
fejeskarn (n.): phiahmi hmunthur.
fejghed, krysteragtighed (n.): ralchiatnak.
fejl (n.): palhnak, tlin lonak.
fejl, brist, defekt, mangel (n.): tlin lonak, that lonak.
fejlagtig, urigtig (adj.): aa palhmi.
fejlagtig, vildledende (adj.): hlennak a simi, a hmaan lomi thil.
fejlagtigt (adv.): palh ngaiin.
fejlbar (adj.): a palh khomi.
fejlbedømme (v.): a hmaan loin biachah, a ping in ruah sual.
fejlberegne (v.): tuak palh.
fejlcitere (v.): mi bia a ping in chim tthan.
fejldatere (v.): a pingin a nithla khen.
fejle (v.): palh. - Eksempel: At fejle er menneskeligt = Palh cu
minung phung a si ko.
fejlernæring, underernæring (n.): rawl i zat lo ruang i a
chuakmi zawtnak.
fejlfri (adj.): sawisel awk um lo, tlin lonak zeihmanh a ngei
lomi.
fejlfri, syndfri (adj.): palhnak zeihmanh a ngei lomi, thil sual a
tuah kho lomi.
fejltagelse, misforståelse (n.): palhnak.
fejltrin, lapsus (n.): palhnak.
fejre (v.): puai tuahpiak, conglawmh. - Eksempel: Bruden blev
fejret af sine venner = Mo cu a hawile nih puai an tuahpiak.
fejre, højtideligholde (v.): biaknak lei phung ningin rumra um
tein tuah, conglawmh, puai tuah.
fejre, mindes (v.): hngalhpeng, philh lo.
fejt, krysteragtigt (adv.): ralchia ngaiin.
feltflaske (n.): tithawl.
feltkanon (n.): miakpi.
feltkikkert (n.): hmanbilu.
feltmarskal (n.): ralbawi ngan bik changtu.
feltråb, løsen (n.): biathli, cuti ti ah cucu a si lai timi.
felttog, kampagne (n.): a bu in tinhmi ngei in toanmi.
fem (num.): panga.
femdobbelt (adj.): a let nga, panga phir.
femfold, femdobbelt (adj.): a let nga.
feminin, kvindelig (adj.): nu lei thil.
femkant (n.): kap nga/kil nga a ngeimi inn.
femlinger (n.): fa panga phir.
femte (num.): panganak.
femten (num.): hleinga.
femtende (num.): hleinganak.
ferie (n.): sianginn khar chung i dinh, rian a lawn chung.
ferie, fridag (n.): zungkhar ni, akhonh.
ferm, fiks, behændig, dygtig, flink, begavet, intelligent
(adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
fernis, lak (n.): thing thuhmi si.
- 45 -
hang ze tuah.
fin (adj.): a thia, a hme, a dipmi. - Eksempel: Fint sand =
Thetse dip.
fin, god (adj.): a ttha ngaingaimi. - Eksempel: Han går på en
fin skole = Sianginn ttha ah a kai.
fin, spinkel, tynd (adj.): a panmi, a thiami, sawmpalak hri
bantuk a simi.
finale (n.): hla a donghnak.
finanser, finans (n.): tangka tawnghthamning.
finansiel (adj.): tangka he aa pehtlaimi thil.
finansiere (v.): tangka pek. - Eksempel: Kirken finansierer
bibelskolen = Krifabu nih Bible Sianginn kha tangka an pek.
finansmand, financier (n.): tangka tawngthamtu.
finde (v.): hmuh. - Eksempel: Fandt hun den tabte bog? = Cauk
a tlaumi kha a hmu maw?.
finde på, opdigte (v.): hlen.
finde på, opdigte (v.): serchom. - Eksempel: Han fandt på den
historie = Amah nih bia cu a phuahchom.
finde på, opfinde (v.): ser, a thar ser.
finde på, opfinde (v.): ahohmanh nih an ser bal lomi thil ser.
finde sig i, slå sig til tåls, samtykke (v.): alnak um lo i
hnatlakpi. - Eksempel: Hun ønsker at gifte sig med ham, men
hendes forældre samtykker ikke = Amah vat cu a duh ko,
sihmanhsehlaw a nu le a pa nih an hnatlakpi lo.
finde sig i, tolerere, tåle (v.): in, lungsau in in. - Eksempel: Det
er svært at tåle ham = Amah cu in awk a har ko.
finde sted (v.): a hung um, a hung cang.
finder (n.): hmutu, mit in hmuh si lo in kawl i hmuh.
findes, eksistere (v.): um.
finere (v.): khuh.
finger (n.): kutdong.
fingeraftryk (n.): kutdong neh.
fingerbøl (n.): thim law nih kan chun hlah seh ti ca i kutdong
par i an i bunhmi kutdong par hrolh.
fingeret (adj.): a si taktak lomi, cawn chommi.
fingeret, falsk, opdigtet (adj.): phuah chommi, a ngaingai a si
lomi.
fingernegl (n.): kut tin.
fingerring, ring (n.): kutdong hrolh.
finne (n.): nga teh, nga thla.
finskytte, skarpskytte (n.): hmuithiam.
fipskæg (n.): sam tom khat, meheh khabe hmul a tomte i a
ummi khi.
firben (n.): laiking.
firbenet (adj.): ke pali a ngeimi.
fire (num.): pali.
firefold, firedobbelt (adj.): a let li.
firkant (n.): kap pali a ngeimi hmun, tungvangpalh a simi thil.
firkantet (adj.): a kap li in a tung a vang aa can dihmi.
firkantet (adj.): kap pali a ngeimi hmun bantuk.
firling (n.): a fa pali phir chung i pakhat.
firma (n.): chawlehnak lo rianttuannak ah hmunkhat i aa fon i a
bu in ttuanmi pawl.
firmament (n.): van.
firs (num.): sawm riat.
firskåren, tyk, undersætsig (adj.): mihnial, a tawi ttung i a
chah ttungmi.
fisk (n.): nga.
fiskal (adj.): tangka he aa pehtlaimi thil.
fiske (v.): nga tlaih.
fiskehandler (n.): nga zuartu.
fiskekrog (n.): siao.
fisker (n.): nga tlaitu.
fiskeri (n.): ngatlaih in pawcawmnak, nga kong cawnnak.
fernis, lakfernis, lakering (n.): thalrit, thil tleuternak si.
fersken (n.): metei.
fest (n.): puai tuahnak zanriah ngan.
fest (n.): puai nganpi.
fest, galla (n.): a nuam ngaimi puai.
fest, højtideligholdelse (n.): conglawmhnak.
festhymne (n.): thangtthatnak le lawmhnak hla.
festival, fest, højtid (n.): puai.
festlig (adj.): puai, lawmhnak he aa pehtlaimi.
fetich (n.): siasal, camh a ngei tiah an ruahmi thil.
feudal (adj.): siangpahrang le bawi nih ram kha an ngeih i
michia nih a man in ram cu an i hlan i an hman, cu bantukin
umtuning kha a si.
fez (n.): Arab mi pa nih an i chinhmi luchin.
fiasko (n.): thil tuahnak i hlawhtlin lonak sunghnak.
fiasko, flop (n.): hlawhchamhnak, pamtulnak tlolhnak. Eksempel: Hans plan var en fiasko (et flop) = Aa timhmi cu a
hlawhcham.
fiber (n.): la, hri. - Eksempel: Hampfibre kan spindes til reb =
Thahau hri cu hri ah hrual khawh a si.
fidus, trick (n.): hlennak.
fidusmager, charlatan (n.): hngalhnak ngei set tung lo i a
hngal ngai bantukin a ummi.
figen (n.): theipi.
figur (n.): milem, hmanthlak. - Eksempel: I haven er der mange
stenfigurer = Dum chungah lung in sermi milem tampi an um.
fik (v.): præteritum af få.
fiks, behændig, dygtig, flink, begavet, intelligent, ferm
(adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
fikse, reparere (v.): remh. - Eksempel: Han vil reparere det
ødelagte bord = Cabuai a kiakmi kha a remh lai.
fiksere (v.): zoh peng. - Eksempel: Fikser dine øjne på det tegn
= Khi hmelchunhnak khi zoh peng.
fiktion, opspind (n.): a um taktakmi si loin ruah chommi
minung kong le thil kong tuanbia.
fil (n.): sahrai, hluah tatnak.
filantrop, menneskeven (n.): mi dang ca i thil ttha a tuahtu.
filantropi (n.): mi dang ca i thil ttha tuahmi.
filantropisk (adj.): mi dang thil ttha tuahmi a simi.
filet (n.): a tawkawng tit.
filharmonisk (adj.): aw duh a nung ngaimi.
filipens (n.): arsik.
film (n.): hmanthlaknak i hmanmi film - 2. baisikup.
film (n.): a cawlcangmi hmanthlak, baisikup.
film, hinde (n.): a pan ngaingaimi thil, arti nang. - Eksempel:
Der er en hinde af is på vandet = Ti cungah hawhra pante, arti
nang bantuk a um.
filme (v.): baisikup i thlak, ser. - Eksempel: De filmer et berømt
skuespil = Baisikup minthang an thla lio.
filmmanuskript, drejebog (n.): baisikup an piah tik i a tlangpi
in an piah hmasami khi.
filmsapparat (n.): baisikup chuahnak seh.
filolog (n.): holh lei fimthiamnak a ngeimi.
filologi, sprogvidenskab (n.): holh lei fimthiamnak cawnnak.
filosof (n.): mifim, fimnak a duhmi.
filosofere (v.): ruah.
filosofi (n.): fimnak, a biafang sullam hi cu fimnak duhnak ti a
si.
filosofisk (adj.): fim duhnak he aa pehtlaimi thil paohpaoh.
filter (n.): thianternak, ti zetnak.
filter, si, sigte (n.): thil zetnak, lakphak zetnak.
filtrere (v.): thianh, zet.
filtrere, si (n.): zet. - Eksempel: Filtrer suppen = Tihang kha a
- 46 -
skrive smukke digte = Hla dawh phuah thiamank pahrang a
ngei.
flakke (v.): a alh pup. - Eksempel: En lampe flakker = Mei inn
a alh pup.
flakke, blafre (v.): dupdap in alh, dupdap in ceu. - Eksempel:
Ilden blafrede og gik ud = Mei cu a alh dupdap i a mit.
flamme (n.): meizik, mei bantukin a tthawngmi duhnak.
flamme (v.): alh hluahmah.
flamme, blusse (v.): ceu hluahmah in alh.
flammende, i lys lue (adj.): a alh pupmi.
flanke (n.): kehlei kam siseh, orhlei kam siseh. - Eksempel:
Fjenderne angreb begge vore flanker = Ral nih kan orhlei kam
he kan kehlei kam he an kan tuk.
flankere (v.): kulh. - Eksempel: Træer flankerede haven =
Thingkung nih dum kha an kulh.
flaske (n.): thawl, thihna thawl.
flaske, karaffel (n.): awi-um ti rawnnak thawl.
flegmatisk (adj.): dai tein um, zei thil paoh hmanh i lungtho
cutmat i a um lomi.
flere, mere (adj.): tam deuh, ngan deuh.
flerstavelses- (adj.): awfang, awfang pathum nak tam deuh.
flertal, flerhed (n.): pakhat nak tam sinak.
flertal, majoritet (n.): a tam deuh, hnarcheu nak tam deuh.
flertydig (adj.): a sullam a fiang lomi.
flertydighed (n.): a sullam a fiang lomi, a sullam pahnih i lak
khawhmi.
flest (adj.): tam bik, a dihlak nawn. - Eksempel: De fleste skoler
åbner i juni = Sianginn a tam bik cu June ah an hun.
fletning (n.): samphiar.
flette (v.): la kha zai hnih zai thum in komh i thlur.
flette, sno (v.): samphiar, sam i phiar.
flette, væve (v.): thiamtah, ser.
flid (n.): teimaknak.
flig, øreflip, lap (n.): bo. - Eksempel: Øreflip = Hnakhaw
tanglei bo.
flimre (v.): din tein tleu.
flink (adj.): khulrang tein a hngal khomei.
flink, begavet, intelligent, ferm, fiks, behændig, dygtig
(adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
flint (n.): tteklung.
flintebøsse (n.): tteklung tenh meithal.
flip, krave (n.): angki hngawng.
flirte (v.): nungak tlangval kong ah, duh dedeng bantukin um
pah. - Eksempel: Hun flirtede med flere drenge, men elskede
kun en = Tlangval tam nawm kha duh dedeng bantukin a um
hna, sihmansehlaw pakhat lawng a duh taktak.
flirte (v.): fawite i ruah, zaang te i ruah. - Eksempel: Han
flirtede med tanken om at leve udenlands = Ramdang i va um
kha zaang tein a hei ruah men ko.
flis, splint (n.): thingpel, lungpel.
flise (n.): lungpher.
flitsbue, bue (n.): likuk.
flittig (adj.): miteima, rianttuan a zuammi, aa hne khomi, cazoh
le cawn a zuam ngaingaimi.
flittig, ihærdig (adj.): rianttuan a huammi, miteima.
flittig, omhyggelig (adj.): tei a mami.
flittig, samvittighedsfuld (adj.): ralring tein, felfai tein, ttuanmi
rian.
flod (n.): tiva.
flod, højvande (n.): tilian, rili lian, thil tampi.
flodbred (n.): tiva kam.
flodbølge (n.): tilet nganpipi.
floddige (n.): ti liam hlah seh tiah tikam i an sermi ti khamnak.
fjeder (n.): i koih khawhnak thazang a ngeimi thil.
fjelddal, bjergkløft (n.): nelrawn hmete.
fjeldkløft (n.): horkuang.
fjende (n.): ral, huatu.
fjendskab (n.): i huatnak, i ralnak, i tuk i dohnak, ral i dohnak.
fjendtlig (adj.): ral a simi.
fjendtlig (adj.): huat. - Eksempel: Et fjendtligt blik = Huat zoh.
fjendtligheder (n.): i tuk i dohnak, ral i dohnak.
fjer (n.): ar hmul, va hmul.
fjerbold, badmintonbold (n.): arhmul tukmi.
fjerde (num.): palinak.
fjerdedel, kvart (n.): cheu li cheu khat.
fjerdragt (n.): vate hmul.
fjerkræ (n.): ar, va phun deuh pauh.
fjerkræ, høns (n.): ar, compai le a dangdang, innzuat va phun
paoh.
fjern (adj.): hmailei pi ah a si dingmi, a nai lomi, a hlami. Eksempel: Han kom fra et fjernt land = Ram hlapi in a ra, a
hlat deuhnak hmun.
fjern, afsides (adj.): lamhlapi.
fjern, reserveret (adj.): hawi he i komh lo, mah dangte i um.
fjerne (v.): chungin lak. - Eksempel: Kan du fjerne uret fra min
lomme? = Ka zal chungin suimilam na la kho hnga maw?.
fjerne (v.): tan, hleh, tthial.
fjerne, eliminere (v.): hlawt, chuah.
fjernelse (n.): tthialnak, rian in phuahnak.
fjernelse, bortskaffelse (n.): hlonh. - Eksempel: Fjernelsen af
skrald bør ske hver dag = Hnawm hlonh cu nifa tein a si awk a
si.
fjernere (adj.): a hla deuhmi. - Eksempel: Den fjernere bakke
er ti mil borte = A hla deuhmi tlang khi khan hra a si.
fjernere, længere borte (adj.): hla chinchin, a hlat deuhnak
hmun.
fjernest (adj.): a hla bik a simi, a hla bikmi.
fjernsyn, television, TV (n.): television, lamhlatpi i a ummi thil
hmuh khawhnak.
fjernt (adv.): a hla. - Eksempel: Han lever langt herfra = Hika
hin lamhlapi ah a um, a si deuh ngaingai.
fjerntliggende (adj.): lamhlatpi i a ummi.
fjollet, dum, tåbelig (adj.): a hrutmi.
fjols (n.): a hrut ngaimi pa.
fjord, vig (n.): fonghlei hmete.
fjorten (num.): hleili.
fjortende (num.): hleilinak.
flad (adj.): a rawn. - Eksempel: Gulvet er fladt = Tuang cu a
rawn.
flad, jævn (adj.): a rawnmi. - Eksempel: Landet er fladt uden
bakker = Ram cu a rawn, tlang a um lo.
flad, plan, jævn (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet er
jævnt/plant = Tuang a rawn.
flade, overflade (n.): hmai. - Eksempel: Bordets flade =
Cabuai hmai.
flade, plan (n.): a permi, a rawnmi.
fladtang, tang (n.): cengceh.
flag (n.): alan.
flage (v.): alan hmuhsak.
flage (fnug) (n.): a tlap tete. - Eksempel: Snefnug = hawhra
tlap tete.
flagermus (n.): papalak.
flagrant, åbenbar (adj.): fiangrang le langhngan in a ttha lomi.
flagre, blafre (v.): ther thliahmah in um. - Eksempel: Flaget
blafrede i brisen = Alan cu thli nih a hranh i ther thliahmah in
a um.
flair, sans (n.): pahrang. - Eksempel: Han havde sans for at
- 47 -
flodhest (n.): cham.
flodleje (n.): tiva luannak nelrawn.
flodmunding, munding (n.): rili chung i tiva a vung luhnak ka
khi.
flok (n.): run. - Eksempel: En flok får = Tun run khat.
flok, bande, pøbel (n.): mi bu nganpi, uk khawh set loin a um
lulhmi.
flok, hjord (n.): run. - Eksempel: En hjord kvæg = Caw run
khat.
flok, horde (n.): bu nganpi. - Eksempel: Flokke af græshopper
= Khaubawk bu nganpi.
flok, kobbel (n.): bu. - Eksempel: En flok ræve = Cenghngia
run khat.
flok, mængde, menneskemængde (n.): mibu.
flokkes (v.): but hnawh. - Eksempel: Studenterne flokkes om
deres lærer = Siangngakchia nih an saya an but hnawh.
flokkes (v.): but hnawh. - Eksempel: Børn flokkedes om
juletræet = Khrismas thingkung kha nganchia nih an but hnawh.
flokkes, stimle, myldre (v.): a benh i i benh.
flonel (n.): flanel puan, puan hmul thipthepte a lum ngaimi.
flop, fiasko (n.): hlawhchamhnak, pamtulnak tlolhnak. Eksempel: Hans plan var en fiasko (et flop) = Aa timhmi cu a
hlawhcham.
flora (n.): hmun pakhatkhat i a ummi thing le ram hna.
flot, elegant (adj.): aa dawhmi, a ttha, a rumra a ummi.
flot, gavmild, ædelmodig (adj.): misiang a simi.
flotille (n.): tilawng hmetete rual khat.
flov, fad (adj.): thawtnak a ngei lomi.
flov, uden smag (adj.): thawtnak a geni lomi, a dami.
flue, stikflue (n.): tho.
fluevægt (n.): boxing thonghnak i pawng 112 in a tanglei pawl.
flugt (n.): zam. - Eksempel: Hunden jog tyvene på flugt = Uico
nih mifir cu a zamter hna.
flugt, undvigelse (n.): chuahnak, luatnak.
flyde (v.): ti cung i vuanh. - Eksempel: Træ flyder på vand =
Thing cu ti cungah a vuan.
flydende (adj.): ticung i a vuan khomi thil.
flydende (adj.): nal. - Eksempel: Han taler flydende engelsk =
Mirang holh ah a nal.
flydende (adj.): ti a simi.
flydende (adj.): kut in ttialmi ca. - Eksempel: Flydende
håndskrift = Kut in ttial thluah-mahmi ca.
flygte (v.): zam. - Eksempel: Han måtte flygte fra sit hus = A
inn in a zam a hau.
flygte, undslippe, undvige, slippe bort (v.): 1. luat. - 2. duhsah
tein chuah.
flygtig (adj.): kalpah i chimmi. - Eksempel: Han kom med en
flygtig kommentar, som jeg ikke kunne høre = Kalpah in a chim
i ka thei kho lo.
flygtig (adj.): khulrang tein tikhu ah a cangmi.
flygtig, kortvarig, forbigående (adj.): a hmun lomi, a dih a lo
zaumi.
flygtig, overfladisk (adj.): tinhmi set zeihmanh ngeih lo. Eksempel: Han kastede et flygtigt blik i bogen, men studerede
den ikke = Cauk cu a vun zoh vukvak, sihmanhsehlaw ttha tein
a rel lo.
flygtig, ubestandig, ustadig (adj.): a fek lomi aa thleng
lelekmi.
flygtighed, ustadighed, ubestandighed (n.): feh lonak,
thlenfawinak, thlen fawimi sinak.
flygtning (n.): zammi (zaammi), ralzam.
flytning (n.): tthialnak.
flytte (v.): pem. - Eksempel: Han flyttede til en anden by =
Khua dang ah aa tthial.
- 48 -
flytte (v.): hmun khat in hmun dang ah i tthial.
flytte, bevæge (v.): tthial.
flytte, omflytte (v.): thil an rak umnak hmun i a dang vun chiah.
flyve (v.): zuan. - Eksempel: Fugle flyver = Vate an zuang.
flyve (v.): vanlawng mongh. - Eksempel: Han lærer at flyve =
Vanlawng mongh a cawng.
flyve (v.): khulrang i a luan. - Eksempel: Tiden flyver afsted =
Caan cu a zuan in a zuang.
flyvebåd, vandflyvemaskine (n.): rili/ti cungah aa din khomi
vanlawng.
flyveegern (n.): sahluk, biang phun paohpaoh.
flyvefærdig (adj.): a tlingmi.
flyvemaskine (n.): vanlawng.
flyvende hund (n.): papalak a ngan phun.
flyveplads (n.): vanlawng dinhnak, vanlawng tumnak.
flyveskrift, pjece, brochure (n.): cauk pantete a phaw a ngei
setsai lomi.
flyvetur (n.): zuan. - Eksempel: Flyvemaskinen gjorde to
flyveture på een dag = Vavlawng cu ni khat ah zuan hnih a
zuang.
flænge (n.): thuk piin i tukmi nam hma, thlehnak, cheunak,
ahnak.
flænge, sprætte op (v.): cheu, thleh, a zuk.
flænge, sønderrive (v.): thleh, baoh.
flæsk, bacon (n.): voksa, a tainem zawn sa lak i cite in ciah i
mai i emmi.
flød (v.): præteritum af flyde.
fløde (n.): cawhnuk kham.
flødekaramel (n.): thawhphat he chuanmi thanthling.
fløj (v.): præteritum af flyve.
fløjet (v.): perfektum participium af flyve.
fløjl (n.): kadipa.
fløjlsblød (adj.): kadipa bantukin a nemmi.
fløjt (n.): tumphit, firik.
fløjte (n.): thonglawi.
fløjte (v.): firik tum.
fløjte, pibe (adj.): cong tummi phun khat.
fløjtenist (n.): thonglawi tumtu.
fløjtespiller (n.): cong tummi awdawh tumtu.
flå (v.): a cuar hawh, a phaw hawh.
flå, sønderrive, rive i stykker, rive (v.): thleh. - Eksempel:
Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.
flåde (n.): tilawng bu khat, bawi pakhat ukmi.
flåde (n.): tilawng ralkap.
flåde- (adj.): tilawng lei thil. - Eksempel: Flådeofficer =
Tilawng ralbawi.
fnat, skab (n.): thakpherh.
fnise (v.): nih, ngaknu no pawl nih khi.
fnise (v.): a thli tein nih.
fnise, grine (v.): a thli nawn in nih.
fnyse, pruste (v.): hnar tum, hnar phit.
fod (n.): ke.
fod (n.): pe. - Eksempel: Tolv tommer er een fod = Lehman 12
ah pe khat a si.
fod (n.): hram. - Eksempel: Bakkens fod = tlang hram.
fodbold (n.): pumpululh.
foder (n.): sattil rawl, ram, saram rawl.
foder, næring, føde (n.): rawl, satil arva ca rawl.
fodfolk, infanteri (n.): ke ralkap.
fodfæste (n.): ke lamhnak.
fodgænger (n.): ke in a kalmi.
fodnote (n.): cattial tik i cahmai aa taglei i a sullam ttial ; hi
kong cu cu cauk chungin lakmi a si tiah a cauk min ttial.
fodre. bespise, give mad (v.): rawl pek.
Cozah ttha a dirpi.
for (prep.): lehnak. - Eksempel: Vi takker ham for hans
venlighed = A zaangfahnak ruangah kan lawmh.
for (prep.): aa tlak. - Eksempel: En bog for børn = Ngakchia ca
i a tlakmi cauk.
for (conj.): zeicahtiah. - Eksempel: Hans fortælling om
fodboldkampen er sand, for jeg så den selv = Pumpululh chuih
kong a chimmi kha a hmaan, zeicahtiah keimah hrimhrim nih
ka hmuh.
for (adv.): tuk. - Eksempel: Min skjorte er for stor til dig = Ka
angki cu na caah a ngan tuk.
for (v.): præteritum af fare.
for, pro (prep.): duh leinak. - Eksempel: Pro et contra = Duh
leinak le duh lo leinak.
for alt i verden (adv.): zeitilei paoh hmanh in tuah ko.
for altid, for stedse, ustandselig (adv.): zungzal.
for at (conj.): nakhnga. - Eksempel: Jeg må tjene penge for at
kunne gå på universitetet = Khawleih i ka kai khawh nakhnga,
tanka ka hmun a herh.
for at (conj.): caah. - Eksempel: Han løb hurtigt for at indhente
sine venner = A hawile kha a phak hna nakhnga khulrang in a
tli.
for bestandigt, permanent (adv.): zungzal in. - Eksempel: Han
bliver her for bestandigt = Hika ah hin a um zungzal ko lai.
for det meste, oftest (adv.): a tam bik cu. - Eksempel:
Studenterne er for det meste kvikke = Siangngakchia a tam bik
cu an lung a var.
for det tredje (adv.): pathumnak ah.
for eksempel (adv.): tahchunhnak ah.
for fremtiden, fra nu af (adv.): atu caan thawk in.
for ikke at nævne/sige, endsige (adv.): chim loin. - Eksempel:
Der var syv mennesker i bilen for ikke at nævne en dynge
bagage og tre hunde = Mawttaka chungah mi pasarih an um,
thil tom pipi le uico pathum kha chim hna hlah.
for nylig, i den senere tid (adv.): tunaite ah.
for stedse, ustandselig, for altid (adv.): zungzal.
for så vidt som, så vidt (conj.): tiangah cun. - Eksempel: Så
vidt jeg ved, er han gået hjem = Ka hngalh tiangah cun, inn ah
a tin cang.
for tiden (adv.): atu te ah, atu lioah.
for tiden, for øjeblikket (adv.): atu lio caan ah hin.
fora (n.): pluralis af forum.
foragt, ringeagt (n.): nautat, zohchuk.
foragte (v.): nautat, nauta, nehsawh, serhsat.
foragtelig (adj.): zohchia tiang i ttih. 2. zoh awk tlak lo tiang i
sifah.
foragtelig, ussel (adj.): nautat awk tlak.
foragtende, hånlig (adj.): nautatnak thil a simi.
foran, før (adv.): hmai ah.
foranderlig (adj.): thleng khomi.
foranderlig, omskiftelig, variabel (adj.): aa thleng khomi.
foranderlighed, omskiftelighed (n.): i thlen khawhnak, i dan
khawhnak.
forandre (v.): hmun dangdang i tthen, phun dangdang i tthen.
forandre, variere (v.): thlen.
forandring, mutation (n.): i thlen lengmangnak.
forandring, ændring (n.): thlennak.
foranledige, forårsage (v.): umter. - Eksempel: Drengens
opførsel forårsagede megen bekymring for hans forældre =
Ngakchiapa a umtuzia nih khan a nu le a pa cu lungretheihnak
a pek hna.
foranstaltning, forholdsregel (n.): timhmi tlinnak ca i tuahmi
rian. - Eksempel: Byen har gjort foranstaltninger til at forbedre
vejene = Lam kha ttha deuh in tuah awkah khuapi nih rian an
fodskammel (n.): kechiahnak thutdan.
fodspor (n.): kekar kar khat, keneh.
fodstykke, sokkel (n.): a hram, tung nganpi hram.
fodsål (n.): kepha.
fodtur (n.): kalnak. - Eksempel: Drengene tog en fodtur over
bjerget = Ngakchia pawl kha tlang cungah an kai.
fodtøj (n.): kedan le hmawca.
fokus, brændpunkt, midtpunkt (n.): a laifang bik, ceunak a
vaa tonnak hmun, mit aa ton dihnak hmun. - Eksempel: Den
smukke pige var midtpunktet for alles øjne = Ngaknu dawhte cu
mit vialte aa ton dihnak a si.
fokusere, indstille (v.): hmanthlaknak mit a lai khenter, fianter.
- Eksempel: Har du indstillet dit fotografiapparat? = Na
hmanthlaknak kha a mit cu na thlak dingmi thil kha na khenter
naw?.
fold (n.): tuu run riahnak hmun.
fold (n.): a let. - Eksempel: Tifold = Let hra.
fold, indelukke (n.): kiam, caw kiam, naa kiam, sattil
khumhnak kulhmi.
fold, læg, pressefold (n.): tawhrolh bil tik i a tlang aa hngal
ziahmahmi khi.
fold, rynke (n.): kornak.
folde (v.): bil. - Eksempel: Han folder papiret = Caku a bil.
folde (v.): kut sih. - Eksempel: Hun foldede armene = A kut aa
sih.
folde, bøje (v.): thlep, bil, puan kha vun thlep, puan khu vun bil.
folde sammen (v.): zual. - Eksempel: Fold flaget sammen =
Alan kha zual tuah.
folde ud, udfolde (v.): samh.
folder (n.): biltu.
folder, brochure, pjece (n.): catlap tlawm tein thawngthanhnak
ttialmi.
foliant, folio (n.): voi khat bilmi caku tlap.
folie (n.): pan tein sermi tlap, sui tlap, ngun tlap, dan tlap.
folioark (n.): catlap a kauh lehmah 13½" a sau lehmah 17
(13½" x 17").
folk (n.): minung.
folk, folkeslag (n.): ram khat chungmi. - Eksempel: Japans folk
= Japan ram mi.
folkeafstemning (n.): mee thlaknak nawl a ngeimi paoh nih me
thlaknak in sermi uknak.
folkeafstemning (n.): zapi nih duh le duh lo me thlak in
khiahnak.
folkedans (n.): khuate deuh i a ummi pawl lam (laam).
folkerig (adj.): minung tampi umnak a simi.
folkesang (n.): khuate deuh i a ummi pawl hla.
folketing, parlament (n.): mi zapi nih an aiawhtu an thimmi
hna bu cozah a tlaitu.
folketælling (n.): milu rel.
fond (n.): rian pakhatkhat tuannak ca i tangka khonmi. Eksempel: Ford fonden = Ford kampani nih mi bawmhnak rian
ttuannak i tangka aa khonmi.
fond, kapital (n.): tangkabu.
fondsbørs (n.): kampani i tangka chiahnak lehhmah an i
cawknak le zuarhnak hmun.
fondsmarked (n.): kampani i tangka an chiahmi lehhmah an i
cawn an i zuarhnak hmun.
fonetik (n.): holh aw a umtuning cawnnak, aw lei cawnnak.
fonetisk, lyd- (adj.): holh fang a awning in ttial, cucaah
phonetic hi a phonetic ning in ttial ahcun fawnetik ti a si hnga.
font, døbefont (n.): tipil innak ca i ti thlerh awk a chiahnak um.
for (prep.): can ah. - Eksempel: Han gav mig en ny bog for den
gamle = Cauk hlun can ah khan a thar pakhat a ka pek.
for (prep.): dirpi. - Eksempel: Han står for god regering =
- 49 -
ttuan cang.
forarge, chokere (v.): min chiatter, thang chiat.
forarme (v.): ngeih loter, sifahter.
forarmelse (n.): ngeih loternak, sifahternak.
forarmet (adj.): mi khiar.
forbande, bande (v.): chiatserh, biachim tha lo.
forbande, forkaste, fordømme (v.): a ttha lo i chiah, hell tla
ding i ruah.
forbandelse (n.): chiatserhnak.
forbandt (v.): præteritum af forbinde.
forbavse (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Jeg var forbavset over
hans dygtighed = A thiamnak nih ka khuaruah a ka harter.
forbavselse, overraskelse (n.): chikkhatte ah, ralrin lo liote ah
tuahmi thil.
forbavselse, overraskelse (n.): launak. - Eksempel: Hans
ansigt viste overraskelse over nyheden = Thawng an theih i a
alu kha a hmai ah a lang.
forbavsende, overrakende (adj.): khuaruahhar a simi, a si lai
tiah ruah hrimhrim lomi.
forbavses, forundres (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Han
forundres over togets fart = Tlanglawng a ranning kha a
khuaruah a har.
forbedre (v.): tthatter deuh, dinter deuh, tthatter, remh, palhnak
remh, a ttha deuh.
forbedre (v.): kai choter.
forbedre (v.): tthatter deuh. - Eksempel: Du skulle prøve at
forbedre situationen = Thil umtuning kha tthatter deuh naa
zuam awk a si.
forbedring (n.): tthatter deuhnak, remhnak.
forbedringshus (n.): ziaza remhnak thong.
forbehold, betingelse, klausul (n.): cuti in a si ahcun cu
bantukin a si lai tiin ttialmi ca.
forbene, forbenes (v.): ruh i can, ruh bantukin hah, a hakmi thil
ah i can.
forbening (n.): ruh i cannak, ruh bantukin a hakmi i cannak.
forberede (v.): timh.
forberedelse (n.): timhnak.
forberedende (adj.): timh chungnak a simi.
forberedende, indledende (adj.): a um hmasa i a hun zul ding
ca i thil a rak timtuahtu a simi. - Eksempel: Efter nogle få
indledende bemærkninger begyndte han talen = Hramthawknak
bia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu a thawk.
forbi (adj.): a dih. - Eksempel: Dagen er forbi, når solen går
ned = Ni a tlakin ni a dih.
forbi (adv.): lanh, kal. - Eksempel: Soldaterne marcherede
forbi = Ralkap cu an lan thluahmah.
forbi, over (prep.): hnu, hnu ah. - Eksempel: Det er over
middag = Atu cu chun hnu a si.
forbigå, springe over (v.): lanhtak. - Eksempel: Han blev
sprunget over, da de valgte spillerne = Pumpululh chuihtu an
thim hna ah khan anih cu an lanh tak.
forbigående, flygtig, kortvarig (adj.): a hmun lomi, a dih a lo
zaumi.
forbigående, momentan (adj.): caan tawite chung a simi.
forbillede (n.): zohchunmi, i cawn awk a tlakmi.
forbinde (v.): ruahfonh, ngerh, tuam, fonh, peh.
forbinde, kombinere (v.): cawh, fonh.
forbindelse (n.): tonnak, fonhnak, pehnak, cawhnak.
forbindelse, kontakt, berøring (n.): tongh, thil pakhat le
pakhat an i thnghnak.
forbindelse, omgang, samkvem (n.): i pehtlaihnak, pakhat le
pakhat i komhnak, i theih hngalhnak.
forbinding (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia.
forbinding (n.): hma tuamnak puanchia.
forbipasserende (n.): a pawng in a kalmi.
forbitre, irritere, ophidse (v.): ingpuanter.
forbitrelse, irritation, ophidselse (n.): ingpuannak.
forbjerg (n.): rili chung i a vun i sawhmi vawlei fong.
forblev (v.): præteritum af forblive.
forblevet (v.): perfektum participium af forblive.
forblive, blive (v.): um rih. - Eksempel: Vi skal forblive i kirken
efter gudstjenesten = Pumh dih in biakinn ah kan tang rih lai.
forblive, blive (v.): um. - Eksempel: Hun bliver hjemme = Inn
ah a um.
forbliven, varighed, vedvaren, fortsættelse (n.):
thluahmahnak.
forbløffe (v.): lung tuaiter, lungsuk.
forbløffende, formidabel (n.): khuaruahhar a simi, rumra a
ngeimi.
forbløffende, fænomenal (adj.): a ngan ngaingaimi thil, a ttha
ngaingaimi thil.
forbløffet, målløs, lamslået (adj.): lung-ar, holh awk hngal lo i
um.
forbrug, fortæring (n.): hman awk, ei awk, thil.
forbrug, udgift (n.): hmannak, tangka hmannak.
forbruge, fortære, konsumere (v.): hman dih, ei dih, din dih,
hrawh, khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans hus = Mei nih a
inn a kangh dih.
forbruger (n.): thil sermi a rak hmangtu.
forbrugsafgift (n.): mah ram chung chuakmi thil cung i
ngunkhuai lakmi.
forbrydelse, forseelse (n.): palhnak tuahmi.
forbrydelse, ulovlighed, kriminalitet (n.): sualnak. Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.
forbryder (n.): misual, sualnak a tuahtu.
forbryder, misdæder (n.): thil ttha lo tuahtu, misual.
forbryderisk, kriminel, kriminal- (adj.): sualnak tuahnak he
aa pehtlaimi. - Eksempel: Kriminallov = Sualnak kong i upadi.
forbryderisk, skændig (adj.): a sual tuk hringhranmi, sual
cerlet.
forbrænding (n.): kanghnak.
forbud (n.): tuah hlah ti i khamnak, khamnak, thlauhnak.
forbudt (adj.): thlauhmi.
forbudt (v.): perfektum participium af forbyde.
forbund (n.): komhnak.
forbund, føderation (n.): i fonhnak.
forbund, koalition, forening (n.): hmun khat in i fonhnak.
forbund, liga, sammenslutning (n.): bu, aa kommi bu.
forbundet (v.): perfektum participium af forbinde.
forbundsfælle, allieret (n.): hawi he asiloah ramdang he ttan
tti. - Eksempel: Han er min nære forbundsfælle = A ka tampi
ngaimi ka hawi a si.
forbyde (v.): thlauh, kham, onh lo, tuah hlah ti i kham.
forbød (v.): præteritum af forbyde.
forbøn, mellemkomst (n.): nawlpiaknak.
forcere, optrappe, trappe op, forøge (v.): karhter, tamter.
fordampe (v.): tikhu i can.
fordel (n.): tthathnemnak. - Eksempel: Hvad er fordelen ved at
have et hus? = Inn ngeih cu zei tthathnemnak dah a um?.
fordelagtig, indbringende (adj.): a tthahnemmi, a miak a
chuahpi khomi.
fordele, distribuere, uddele (v.): phawt.
fordele, uddele (v.): cheu.
fordeler, uddeler (n.): phawtu.
fordeling, distribution, uddeling (n.): phawtnak.
fordi (conj.): caah, ruangah.
fordoble, duplikere, tage genpart af (v.): aa khatmi in ser,
ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca hi aa khat
- 50 -
tein a dang pakhat in ttial tthan.
fordoble, reduplicere (v.): nolh tthan, a hlei in cham tthan.
fordom (n.): ttha tein ruah setsai hmasa lo i ruahnak rak ngeih
chungmi.
fordomsfri (adj.): midang ruahnak lak a duhmi.
fordomsfri, uhildet (adj.): tanhmi a ngei cia lomi.
fordomsfri, upartisk (adj.): lungthin tthat lonak ngeih hmasa
lomi.
fordre, forlange, kræve (v.): hal, herh.
fordreje, forvanske (v.): mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia,
mah duhning in rak kuaih i rak chim than, a hmaan deuh loning i
rak kuaih.
fordreje, forvanske (v.): biatak merh, merh. - Eksempel: Du
fordrejer mine ord = Ka bia an sullam na ka merhpiak.
fordrejelse, forvridning, forvrængning (n.): hrawhnak,
merhnak.
fordrev (v.): præteritum af fordrive.
fordrevet (v.): perfektum participium af fordrive.
fordring, forlangende, krav (n.): halnak, hernak.
fordringsfuld, nøjeregnende (adj.): kherkher. - Eksempel: Fru
Jones var så fordringsfuld med sit husarbejde, at ingen ønskede
at arbejde for hende = Mrs. Jones cu a inn rian kong ah a ti
kherkher tuk caah ahohmanh nih a rian ttuan an duh lo.
fordringsløs, beskeden (adj.): aa porhlaw lomi, aa namhmi, aa
khiammi, aa uangthlar lomi.
fordringsløshed, beskedenhed (n.): porhlawtnak lungthin
ngeih lo, toidornak.
fordrive, drive ud (v.): tthawl, chuah.
fordrive, fortrænge (v.): chuh, ngeih loin umter, thil ngeitu
sinak chun.
fordrukken (adj.): zu din i a hrutmi.
fordum, tidligere, forhen (adv.): hlan ah kun.
fordunkle (v.): fian loter.
fordybning, bule (n.): a kuarhnak. - Eksempel: Der er en bule i
messingkedlen = Marlei ah a kuarhnak a um.
fordybning, sænkning (n.): kuarmi. - Eksempel: Regnen fylder
fordybningerne i vejen = Lam i a kuarmi ah khan ruahti an khat
dih.
fordægtig, tivlsom, mistænkelig (adj.): si dawh a si lomi thil,
zumh awk tlak lomi thil.
fordærve, depravere (v.): a chiami, a rawkmi ziaza.
fordærve, ødelægge (v.): a thu, a rop.
fordærvelse (n.): chiatnak, rawknak.
fordærvelse, forrådnelse (n.): thutnak, ropnak.
fordærvet, uforbederlig (adj.): hrinthar a si lomi.
fordøje (v.): dawp, rawl dawp.
fordøje (v.): pawpi rawlrial. - Eksempel: Vi fordøjer vor føde =
Kan pawpi nih rawl a rial, a tawinak in tialmi tuanbia.
fordøjelig (adj.): rial khawhmi thil.
fordøjelse (n.): rawlrial.
fordøjelsesvanskeligheder, dyspepsi (n.): pawpuarh.
fordømme, dømme (v.): duh lo, a ttha lo, ti, sualphawt.
fordømme, forbande, forkaste (v.): a ttha lo i chiah, hell tla
ding i ruah.
fordømme, forkaste (v.): sik, mawhchiat, hlawt.
fordømmelse (n.): sualphawtnak, hlawtnak, hell tla ding i
ruahnak.
fordømmelse, anklage (n.): duh lonak chim.
fore, polstre (v.): lachon i maw puan in maw nem seh ti i benh.
- Eksempel: Indersiden af smykkeskrinet var postret med
bomuld = Lungvar chiahnak kuangte a chunglei kha lachon in
a benh.
forebygge, hindre, forhindre (v.): donh, kham.
forebygge, udelukke (v.): a leng i hrenh kanh, donh.
forebygge, undgå, imødegå (v.): hlawt, harnak le ttihnung kha
thianh, tthial.
forebygge, forhindre, hindre (v.): donh, kham.
forebyggelse (n.): donhnak, khamnak.
forebyggende (adj.): hawi hlan i tuahmi.
forebyggende, profylaktisk (adj.): zawtnak khamnak ca i
tuahmi.
foredragsholder, forelæser (n.): biachimtu, college sianginn i
saya.
foregangsmand, pioner (n.): lam hmaisatu, khua le ram a tla
hmasatu.
foregav (v.): præteritum af foregive.
foregik (v.): præteritum af foregå.
foregive, simulere (v.): i lawhter, i titer.
foregivende, påskud (n.): i titernak.
foregå, ske, hænde (v.): thil a hung um, a hung can. Eksempel: De fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse =
An khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh.
foregå, ske, hænde (v.): thil a hung um, a hung can. Eksempel: De fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse =
An khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh.
foregående, forrig, tidligere (adj.): hlan deuh ah a simi. Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time = Hlan
deuh cawnmi ah khan a thiam deuh.
foregående, forudgående (adj.): hmailei i vun i zuhchun awk a
si dingmi thil.
foregående, tidligere, forrige, forhenværende (adj.): hlan
deuh, pahnih lak i a hmasa deuh.
forekom (v.): præteritum af forekomme.
forekomme, hænde, indtræffe, ske (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnu
Cawnni nga ni ah khan a um.
forekommenhed, blidhed (n.): mi biakchawnh thiamnak.
forekomst (n.): hung umnak. - Eksempel: Forekomsten af storm
forsinkede vores rejse = Tothe a hung um caah kan khualtlawn
kan tlainak a si.
forel, ørred (n.): ngaleng.
forelagde (v.): præteritum af forelægge.
forelagt (v.): perfektum participium af forelægge.
forelægge (v.): ruahmi thil a hmaannak kong thukpi in chim.
forelægge (v.): ruah awk i chuahpi.
forelæse (v.): biachim. - Eksempel: Han forelæste om vand = Ti
kong a chim.
forelæser, foredragsholder (n.): biachimtu, college sianginn i
saya.
forelæsning, foredrag (n.): biachim. - Eksempel: Han holder et
foredrag om vand = Ti kong a chim.
foreløbig, midlertidig (adj.): caan tawite ca lawng a simi, can
karlak.
foreløbig, provisorisk, midlertidig (adj.): caan tawite chung
ca.
forene (v.): komh, hawikomh, fonh, peh, pakhat siter.
forene sig, slutte forbund (v.): komh.
Forenede Stater (prop.): America ram.
forenelig, kompatibel (adj.): aa rem khomi.
forenet, fælles (adj.): hmun khat i ttuantti a simi, a bu in.
forenet, fælles, samlet (adj.): kalper, pom.
forening (n.): aa kommi bu.
forening, forbund, koalition (n.): hmun khat in i fonhnak.
forening, samling (n.): pakhat siternak.
forening, sammenslutning, union (n.): thil zong minung zong
hmunkhat i i fonhnak.
forenkle (v.): fawiter.
forenkling (n.): fawiternak.
- 51 -
loin min aa bunhmi.
forfine (v.): thianter.
forfinet, renset (adj.): a thiangmi, thianter cangmi.
forfremme (v.): cung kai. - Eksempel: Han arbejdede så godt,
at han blev forfremmet til direktør = A rianttuan a tthat caah
maneizar rian ah a kai.
forfremme (v.): kaiter.
forfremmelse (n.): kaiternak, umternak.
forfriskende (adj.): mi a hrimhter i piang ngaiin mi a umtermi.
forfriskning (n.): hrimhnak a kan pe khotu, lakphakti zong a si
kho, rawl zong a si kho.
forfrysning (n.): a kih tuk ca i a kik nih kedong le kutdong tam.
forfulgt (v.): perfektum participium af forfølge.
forfulgte (v.): præteritum af forfølge.
forfædre (n.): pluralis af forfader.
forfægte, forsvare (v.): thiamcoter, a sual lo tiah thanh.
forfængelig (adj.): aa porhlawmi.
forfængelighed (n.): porhlawtnak, ruamkainak.
forfærde (v.): chia lei in khuaruahhar in um, khuaruahharter,
lungdonghter. - Eksempel: Hendes opførsel forfærdede mig = A
umtu nih ka khuaruah a ka harter, ka lung a ka donghter.
forfærde (v.): thin lau tuk i zei tuah awk hngal lo i um.
forfærde (v.): ttih tuk i a ther i ther, ttihter.
forfærdelig, frygtelig (adj.): ttih a nungmi.
forfærdelig, grufuld, uhyggelig (adj.): mithi bantuk tuksapur,
dang liapluap in a ummi.
forfærdelse (n.): khuaruahhar.
forfølge (v.): hrem.
forfølge, jage (v.): dawi, tthawl.
forfølgelse (n.): hremnak.
forfølgelsesvanvid, paranoia (n.): hruhnak phun khat, vawlei
cungah hin keimah hi a ngan bik ka si i keimah hi rawi an ka
timh zungzal tiin ruahnak a ngeimi.
forfølger (n.): hremtu.
forføre, forlede (v.): thil ttha lo tuah awk i lem.
forførelse, forlokkelse (n.): thil ttha lo tuahnak ah lem.
forførende, fristende (adj.): thil ttha lo tuah awk i mi lemtu a
simi.
forgifte, forgive (v.): sivai pek.
forgive, forgifte (v.): sivai pek.
forglemmelse, glemsel (n.): lohnak, philhnak.
forglemmigej (n.): ka philh hlah ti a min a simi pangpar.
forgrene sig (v.): nge hnih / nge thum ah i then. - Eksempel:
Floden forgrener sig en mil nordpå = Tiva cu hika hin chaklei
khan khat ah aa then.
forgrening (n.): tteng le nge i vun cheu chin lengmang.
forgrove, forrå (v.): hahter, hratter.
forgrund (n.): a hmailei ah. - Eksempel: I forgrunden er der en
klippe = A hmailei hmun ah lungpi a um.
forgræmmet (adj.): lungrethei le thaba nagiin a ummi.
forgræmmet, mager, udtæret (adj.): mui tlafiamfuam in um,
mit kuak tla.
forgude (v.): duh tuk, dawt tuk.
forgylde (v.): pan tein nalh, thuh. - Eksempel: Forgylde en
billedramme = Hmanthlak chiahnak tungtlang kha sui in
pantein nalh.
forgyldning (n.): sui hutmi thil.
forgældet (adj.): leiba ngeih, leiba bat.
forgængelig, let fordærvelig (adj.): a rawk khomi, a kekkuai
khomi.
forgænger (n.): a hlan i rian a rak ttuan hmasami.
forgænger, forløber (n.): a rak um kanhtu.
forgæves (adj.): santlai lomi thil, a si kho lomi thil.
forgæves (adv.): pakpalawng in.
foreskrive (v.): tuah u tiah nawlpek. - Eksempel: Gode borgere
gør, hvad lovene foreskriver = Upadi nih tuah u a timi cu mi
ttha nih cun an tuah.
foreslog (v.): præteritum af foreslå.
foreslå (v.): ruahnak cheuh, ruahnak chim, tuah awk chim.
forespørge, forhøre sig, spørge (v.): a si maw si lo ti
hngalhnak caah biahal.
forespørge, spørge (v.): dothlat.
forespørgel, spørgsmål (n.): dothlatnak.
forestille sig (v.): lungchung in ka si ti i ruah. - Eksempel: Han
forestillede sig, at han var en stor konge = Siangpahrang
nganpi ka si tiin a lungchung in aa ruah.
forestille sig (v.): lungchung i hmanthlak suai. - 2. ruah, zumh,
mitthlam in hmuh.
forestilling, anelse (n.): ruahning, hngalhning, ruahnak. Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener = A
chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka hngal lo.
forestilling, opfattelse, idé, begreb (n.): ruahnak.
forestå, lede (v.): hruihruai. - Eksempel: han leder byrådet =
Khuachung uknak kha amah nih a hruihruai hna.
forestående, kommende (adj.): a ra lai dingmi.
foretage (v.): zuam, ttuan.
foretagende (n.): rian, fak piin i timhmi.
foretagende, koncern, forretning (n.): chawlettu.
foretagsom, initiativrig (adj.): rian ngan pipi le rian har pipi aa
timmi.
foretog (v.): præteritum af foretage.
foretrak (v.): præteritum af foretrække.
foretrukket (v.): perfektum participium af foretrække.
foretrække (v.): duh deuh. - Eksempel: Jeg foretrækker læsning
for leg = Lentecelh nakin carel ka duh deuh.
forevise, demonstrere (v.): fiang tein hmuhsak.
forevisning, demonstration (n.): fiang tein langhternak.
forfader (n.): pupa, hringsortu.
forfald (n.): rawk nelnul in umnak.
forfald, dekadence (n.): thutnak, rawhnak.
forfalde (v.): ttumchuk. - Eksempel: Vores fysiske kraft
forfalder i alderdommen = Tar tikah kan pum thazang a
ttumchuk.
forfalde (v.): a tlu. - Eksempel: Huset forfaldt til ruin = Inn cu
a tlu i rawk.
forfalden (adj.): lem cang. - Eksempel: Han er forfalden til
rygning = Kuakzuk nih a lem cang i a thlah kho ti lo.
forfalden (adj.): pek awk a simi. - Eksempel: Hvornår er
huslejen forfalden? = Zeitikdah inn hlan man pek a cut lai? A
hmuh awk a simi a tuanman kha thaizing ah pek awk a si lai.
forfalden, forsømt (adj.): zohkhenh lo ruang i rawk nelnul in a
ummi.
forfalske (v.): thurhnawmhter, a ttha lomi rhil cawh chih, min
fir, mi dang minthut fir.
forfalsker, falskner (n.): mi minthut a firtu.
forfalskning (n.): lih siternak, hmaan lomi siternak.
forfalskning, falskneri, falsum (n.): mi min mah nih thut.
forfalskning, svindel, fup (n.): a taktak a si lomi. - Eksempel:
Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa beiter kha aa
titermi a si, lih a si.
forfatning, konstitution (n.): hruainak ca i sermi phunghrampi.
forfatning, tilstand (n.): harnak. - Eksempel: Han er i en
sørgelig forfatning = Ngaihchia a simi harnak chungah a um.
forfatningsmæssig, konstitutionel (adj.): phungrampi he aa
pehtlaimi.
forfatningsstridig (adj.): upadi he aa kalh lomi.
forfatter (n.): cauk ttialtu.
forfatternavn, pseudonym (n.): cattialtu nih a min ngaingai si
- 52 -
hngalhnak caah biahal.
forhåbningsfuld (adj.): ruahchannak a ngeimi.
forhåne, spotte (v.): volhpamh.
fork, høtyv (n.): capawl hlonhtu fungte.
forkalke (v.): thung hak ah i can.
forkaste, fordømme (v.): sik, mawhchiat, hlawt.
forkaste, fordømme, forbande (v.): a ttha lo i chiah, hell tla
ding i ruah.
forkert (adj.): a hmaan lomi. - Eksempel: John gav et forkert
svar = John nih a hmaan lomi lehnak a pek.
forkert (adj.): a ning a si lomi. - Eksempel: Det er den forkerte
måde at behandle en kniv = Khakha nam tlaihning a ning a si
lomi a si.
forklare, belyse (v.): fianter, a sullam fianter.
forklare, definere (v.): a sullam langhter, fianter.
forklare, udlægge, tolke, fortolke (v.): holh leh, a sullam leh.
forklarende (adj.): fianternak ca i hmanmi.
forklarende, fortolkende (adj.): sullam langhternak bia a simi.
forklarende, illustrerende (adj.): fianternak ca i hmanmi.
forklaring, definition (n.): fianternak, sullam chimnak.
forklaring, fortolkning, tolkning, udlægning (n.): holhlehnak
a sullam lehnak.
forklarlig (adj.): fianter khawhmi.
forklejne, nedvurdere (v.): lakpiak, chuh, thangchiat.
forklejnelse, nedsættelse, nedvurdering (n.): mintthatnak
tehna, thangthatnak tehna lakpiak, chuh.
forkludre (v.): a ping i tuah, pakpalawng i canter, hlohlak.
forkludre, forplumre (v.): cawhhnok. - Eksempel: Du har
forkludret planen = Kan i tinhmi cu na cawhhnok dih.
forklæde (n.): hni le, tawhrolh hnawn lo dingin a lengin i fenh
thuatmi.
forklæde sig (v.): mui i hlen. - Eksempel: Han forklædte sig
som en gammel mand = Tarpa bantukin a mui aa hleng.
forklædning (n.): mui i hlennak ca i hmanmi thil. - Eksempel:
Ingen genkendte ham i hans forklædning = A mui hlennak
thilthuam khan cun ahohmanh nih an hngal kho lo.
forknyt, forsagt, spagfærdig, frygtsom (adj.): mah le mah aa
zum lomi.
forkorte (v.): a tawinak in ttial, tawiter.
forkorte, afkorte, beskære (v.): tanpiak, thumhpiak.
forkortelse (n.): tawiternak.
forkæle (v.): duhmi paoh pek, duhnak paoh zulh. - Eksempel:
De forældre forkæler deres børn = Khi nu le pa hna nih an fale
kha an duhnak an zulh tuk hna.
forkæmper (n.): mi dang ca, a si lo le, thil pakhatkhat ca i a
chim a reltu. - Eksempel: Han er forkæmper for fred = Amah cu
daihnak kong chim reltu bik a si.
forkærlighed (n.): duh deuhnak.
forkøb, forkøbsret (n.): mi dang i an cawk hlan i rak cawk.
forlade (v.): hlawt, kaltak.
forlade (v.): thawh. - Eksempel: Han forlader hjemmet tidligt
om morgenen = Zingkate in inn in aa thawh.
forlade, svigte, desertere (v.): zamtak, taltak, chuahtak.
forlade, gå (fra) (v.): kal. - Eksempel: Så du ham gå? = A kal
kha na hmu maw?.
forlange (som betaling) (v.): man chiah. - Eksempel: Hvor
meget forlanger du for dette brød? = Hi changreu hi a man
zeizatdah na haul?.
forlange, kræve, fordre (v.): hal, herh.
forlangende, krav, fordring (n.): halnak, hernak.
forlede, forføre (v.): thil ttha lo tuah awk i lem.
forlede, friste, lokke (v.): lem (leem).
forleden dag (adv.): kan hnulei te ah khan.
forlegen, genert (adj.): mi hmai ah ningzak i kan um i mi nih
forgæves, frugtesløs, unyttig (adj.): a hlawhtling lomi a
tthahnem lomi.
forhadt, afskyelig (adj.): rimchia, duh lo awk ngai a simi.
forhal, foyer (n.): innchung vung luhnak khan, mileng khan.
forhal, vestibule (n.): innchung tuangpi le innleng lei innka
karlak.
forhale, forsinke (v.): tthan donh.
forhaling, forsinkelse (n.): tthandonhnak.
forhammer (n.): sobul nganpi.
forhandle (v.): remhchunnak ruah ti le khanti.
forhandler (n.): remtu, remnak khuakhangtu.
forhandler, handlende (n.): thil a caw i a zuartu.
forhandling (n.): khawnferen, aa ralmi bu pahnih i pumhnak,
remhchunhnak khua khan tinak.
forhandlingsprotokol, referat (n.): ti in awchuah a si,
biakhiahmi ttialmi.
forhastet (adj.): a pitlin hlanah, a caan a phak taktak hlanah, a
caan a cut hlanah tuahmi.
forhekse (v.): hamh.
forhen, fordum, tidligere (adv.): hlan ah kun.
forhenværende, foregående, tidligere, forrige (adj.): hlan
deuh, pahnih lak i a hmasa deuh.
forherlige, lovprise (v.): thangtthat, sunparnak pek, hlorh.
forherligelse, lovprisning (n.): thangtthatnak, sunparnak.
forhindre, forebygge, hindre (v.): donh, kham.
forhindring, hindring (n.): donhnak, dawntu, dawnnak.
forhistorisk (adj.): minung tuanbia ttial hlan i a ummi thil.
forhold (n.): khan. - Eksempel: Han har får og køer i forholdet
ti til tre = Caw le tuu a ngeihning cu tuu pahra ah caw pathum
khan lengmang in a si.
forhold, proportion (n.): thil pakhatkhat thil dang he aa
rupning. - Eksempel: Denne dør er for smal i forhold til dens
højde = Hi innka cu a tung he i rup dingah a bi tuk.
forholdsmæssig, proportional (adj.): aa rupmi. - Eksempel:
Betaling bør være proportional med (stå i forhold til) det
arbejde, der gøres = Tuan man pekmi cu ttuanmi rian he aa
rupmi a si lai.
forholdsmæssig, relativ (adj.): thil dang he ruahchih, zohchih.
forholdsmæssigt (adv.): aa rup ning tein.
forholdsregel, foranstaltning (n.): timhmi tlinnak ca i tuahmi
rian. - Eksempel: Byen har gjort foranstaltninger til at forbedre
vejene = Lam kha ttha deuh in tuah awkah khuapi nih rian an
ttuan cang.
forholdsvis (adv.): thil dang he tahchunh tikah.
forholdsvis, relativt (adv.): thil dang he an i pehtlaihning
zohchih in. - Eksempel: Til trods for hendes kedelige mand er
hun relativt lykkelig = A va a hrut nain hawi dang he zohchih
tikah aa nuam ko.
forholssord, præposition (n.): biafang dang an sullam a
pehtonhtu bia, med, for, ved, i, på.
forhud (n.): cuarpar.
forhudning, beklædning (n.): khuhnak, tuamnak.
forhutlet, lurvet, luvslidt (adj.): ttet fiapfuap in a um cangmi
thiri.
forhæng, gardin (n.): thlalangawng le innka puanzar.
forhærde (v.): khonter.
forhærdet, ubodfærdig (adj.): i ngaihchih lo, aa ngaichih lomi.
forhærdet, uforbederlig (adj.): saupi thukpi a si cangmi. Eksempel: En forhærdet ryger = Saupi kuak a zu i a thlah kho ti
lomi.
forhøje, hæve, højne (v.): santer.
forhør, afhøring (n.): biahalnak, biakhernak.
forhøre, afhøre (v.): biahal, biakher.
forhøre sig, spørge, forespørge (v.): a si maw si lo ti
- 53 -
kaimah lawng hi an ka zoh rua ti i kan um khi.
forlegenhed, forvirring (n.): ningzahnak, hmaichiatnak.
forlegenhed, generthed (n.): mah le mah i hngal peng i kan um
khi.
forlegenhed, knibe (n.): a nuam lomi, a ttha lomi, tih a nungmi
hmun.
forlis, skibbrud (n.): tilawng rawhnak.
forlise (v.): hrawh, rawh.
forlod (v.): præteritum af forlade.
forlokkelse, forførelse (n.): thil ttha lo tuahnak ah lem.
forloren, uægte, falsk (adj.): a taktak a si lomi. - Eksempel:
Han har forlorne tænder = A ha khi a taktak a si lomi, ha deu
an si.
forlove sig med (v.): kan i thi lai tiah bia i kam, i ham.
forlovede (n.): hammi ngaknu.
forlovelse (n.): hamnak.
forlovet (adj.): ham. - Eksempel: Hermes og Mary er forlovede
= Hermes le Mary cu kan i thi lai tiah an i ham.
forlydende, rygte, snak (n.): a theih in theihmi.
forlygte (n.): mawttaw a hmailei.
forlægge (v.): kaa khatkhat i chiah i philh, a ping i chiah.
forlægger (n.): zapi rel awkin cauk a chuanhtu.
forlænge (v.): sauter.
forlængelse (n.): sauternak.
forløb, bane (n.): lam kalning, zulhning, kalning tlangpi.
forløbe (v.): a lan, caan a lan.
forløben (adj.): hnulei, a liam cangmi caan. - Eksempel: Han
var syg de forløbne få dage = Kan hnulei ni tlawmte chung cu a
zaw.
forløber (n.): a rak um hmasami, thil a tlung lai tiah a rak
chimtu, zualko.
forløber, forgænger (n.): a rak um kanhtu.
form (n.): phun. - Eksempel: Is og sne er former af vand =
Tikhal le hawhra cu ti phun an si.
form (n.): cafang ttialning. - Eksempel: 'brød' er datidsformen
af bryde = 'Broke' cu 'break' past tense ttialning a si.
form (n.): thittha i um. - Eksempel: Jeg er i god form = Ka dam
ko.
form, facon (n.): pungsan, pumrua. - Eksempel: Et æble er
forskelligt i form fra en banan = Epal cu a pungsan banhla he
aa dang.
form, støbeform (n.): a timi thil thletnak ca i sermi kua. Eksempel: Smeltet bly hældes i støbeformen = Tittermi suan kha
thletnak kua ah an toih.
formalisme (n.): phungning zulh sawsawh in tuahmi thil.
formalitet (n.): phungning in tuahmi thil.
formand (n.): mibu pakhat haotu.
formand, dirigent, ordstyrer (n.): lutlai.
formane (v.): chimhhrin, forh.
formanende, advarende (adj.): ralrin peknak a simi.
formaning (n.): chimhhrinnak, forhnak.
format (n.): cauk pungsan, a hmet ngain le a sehha tiangin.
formation, dannelse (n.): sersiamnak.
forme (v.): ser, i can. - Eksempel: Is formet i spanden = Baltin
chungah ti kha tikhal ah a cang.
forme (v.): mui ser. - Eksempel: Børn former figurer af ler =
Ngakchia nih nawncek in tunu tete an ser hna.
forme (v.): pungsan i canter.
forme, danne (v.): ser. - Eksempel: Han formede en figur af ler
= Tlak in mi mui pakhat a ser.
forme, udvikle (v.): sersiam. - Eksempel: Lærere hjælper med
til at forme børns sind = Sayate nih ngakchia lungthin sersiam
kha an bawmh hna.
formel (adj.): tining tawn zulh in tuahmi, phungning zulh in
tuahmi.
formel (n.): thil a sining a simi.
formentlig, antagelig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun.
formentlig, formodentlig, antagelig (adj.): a si lai le si lai lo
hngal set lo i a si lai ti i ruahmi.
formering, avling (n.): hrinnak, thlahnak.
formidabel (adj.): ttih awk a simi, huphurh awk a simi.
formidabel, forbløffende (n.): khuaruahhar a simi, rumra a
ngeimi.
formiddag (n.): chunhlan.
formidler, mægler, mellemmand (n.): pakhat le pakhat karlak
i lamkaltu, remnak sertu.
formilde (v.): daither, remter, a thin a hungmi va hlemh, va
nawl.
formilde, blødgøre (v.): nemter, damter, ngamter, thin damter,
hnemh.
formilde, dæmpe (v.): nemter. - Eksempel: Vi kan dæmpe hans
vrede = A thinhun kan nemter lai.
formilde, forsone (v.): thindamter.
formilde, trøste (v.): a fahnak nemter, ngakcia a ttapmi hnemh i
ngamter.
formildelse, lindring (n.): nemternak.
formildes, give efter (v.): lung nem in um tthan.
formindske (v.): tlawm deuh, tum.
formindskelse (n.): tlawm deuhnak, tum deuhnak.
formindskelse, aftagen, nedgang (n.): zornak, tlawm deuhnak.
formindskes, blive mindre, aftage (v.): zor, tlawm deuh.
formlære, morfologi (n.): biafang umtuning.
formløs (adj.): ningcang ngei lo pungsan um lo.
formløs, uformelig (adj.): pungsan ngei lomi.
formode (v.): ruah, a si rua ti zumh. - Eksempel: Jeg formoder,
at et uheld har forsinket ham = Accident nih a tlaiter rua tiah
ka ruah.
formode, antage (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i
ruah.
formode, antage (v.): ruah, zumh. - Eksempel: Jeg formoder,
du kan gøre arbejdet = Rian cu na ttuan khawh lai tiah ka
zumh, ruah.
formode, gætte (v.): ruahchom, ruahdamh, a hmaan taktak le
taktak lo hnaglh lomi.
formode, gætte (v.): a si maw si lo ti hngal set lo i ruah menmi.
formodentlig, antagelig (adv.): rak ruahning khan.
formodentlig, antagelig, formentlig (adj.): a si lai le si lai lo
hngal set lo i a si lai ti i ruahmi.
formodet (adj.): a hmaan ti i ruah cangmi, a si kho lai ti i ruah
cangmi.
formodning (n.): ruahnak, vancung kainak.
formodning, antagelse (n.): ruahnak.
formue (n.): chawva tampi.
formue, bo (n.): innlo, thilri, ro. - Eksempel: Da han døde,
efterlod han sig en formue på tusind kyats = A thih ah khan ro
tangka thong khat a roh tak.
formular, blanket, skema (n.): catlap, a chung i a herhmi
ttialnak ca i lawnnak a ngemi.
formulere (v.): fiang tein chim / langhter. - Eksempel:
Formuler dine ideer, før end du skriver = Na ruahnak kha na
tial hlan ah nai fian awk a si.
formulere, udtrykke (v.): dawh tein chim. - Eksempel: Hun
formulerede sit svar omhyggeligt = A lehnak bia cu dawh tein a
chim.
formulering (n.): zulhmi lam ngei in fianternak.
formynder, værge (n.): zohkhentu.
formynderskab (n.): zohkhenhtu sinak.
formænd (n.): pluralis af formand.
- 54 -
formøble, forøde (v.): pakpalawng i hman, sawksam.
formørkelse (n.): dawpdolh, ni dawpdolh zong thlapa
dawpdolh zong.
formå, bevæge, overtale (v.): lemsoi khawh. - Eksempel: Jeg
kan ikke overtale ham til at blive til middag = Zanriah ei ko
tiah ka lemsoi kho lo.
formålsløs (adj.): tinhmi a ngei lomi.
formålsløshed, nyttesløshed (n.): santlaih lonak.
formålstjenlig, passende, hensigtsmæssig (adj.): a rem a
tthahnemmi.
fornavn (n.): min hmasa bik. - Eksempel: John F. Kennedys
fornavn er John = Kennedy min hmasa bik cu John a si.
fornedre, nedværdige (v.): tthumh, niamter, dantatnak ca i
tthumh.
fornem, nobel, ædel (adj.): upat awk tlak, mi numsiang, ziaza
ttha a simi.
fornemme, føle (v.): hngalh. - Eksempel: Mor fornemmede, at
Far var træt = Ka nu nih ka pa a tha a ba ti kha a hngalh.
fornemmelse (n.): lungputning, zumhning. - Eksempel: Min
fornemmelse er, at han vil være en god lærer = Ka zumhning ah
saya tha a si lai ka ti.
fornemmelse (n.): tuah setsai lem lo i lungchung i a hung
chuakmi kha. - Eksempel: Jeg har på fornemmelsen, at min ven
vil komme i dag = Ka hawipa nihin a tlung lai tiah ka lung ah a
chuak.
fornuft, intelligens, intellekt, forstand (n.): 1. lungchung in
hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi.
fornuft, rationalitet (n.): khuaruah khawhnak.
fornuftig (adj.): fimmi.
fornuftig, rationel (adj.): ruahnak in tuak khawhnak a ngeimi. Eksempel: Efterhånden som børn bliver ældre, bliver de mere
fornuftige = Ngakchia cu an hung upat deuh in ruahnak in tuak
khawhnak an hun ngei deuh.
fornuftig, rimelig (adj.): aa dawh tawk, aa tlakmi.
forny (v.): tharchuah, tharter tthan, thlen, a thar in thlen.
forny, genskabe (v.): hrintthan.
forny, modernisere (v.): tharchuah, a thar in ser tthan.
forny, opfriske (v.): tharter tthan, hrim tthan.
fornyelse (n.): tharchuah, tharter tthannak, a thar in thlennak.
fornyer (n.): thlennak thar a tuahtu.
fornægte (v.): i pheh.
fornægte, tage afstand fra (v.): hlaw, al.
fornægtelse (n.): biaknak hlawt, mah duhnak hlawt.
fornægtelse, afkald (n.): hlawtnak.
fornærme (v.): zeirel lonak langhter, nihsawh, serhsat.
fornærme, støde, krænke (v.): thinhunter.
fornærmelig, uforskammet, anstødelig (adj.): a namtu lei si.
fornærmelse (n.): ingpuan. - Eksempel: I fornærmelse forlod
hun middagen = Ingpuan in zanriah einak cun a chuak.
fornødenhed (n.): herhmi thil.
fornødenhed, behov (n.): herhnak, herhmi thil.
fornøje (v.): nihter, nuamhter.
fornøjelig, glædelig, morsom, behagelig (adj.): a nuammi.
fornøjelse (n.): nihchuahternak, ninchuahnak, nuamhnak.
fornøjet, glad, munter (adj.): lunglawmmi.
forord (n.): biahmaithi.
forordne, bestemme, dekretere (v.): biachah.
forordne, vedtage (en lov) (v.): upadi i ser.
forordning, bestemmelse (n.): nawlbia.
forordning, dekret (n.): biaceihtu hna nih bia an chalmi.
forordning, forskrift (n.): nawlbia.
forordning, lov, vedtagelse (n.): upadi i sernak.
forpagte, leje (v.): cattial in hlanh.
forpagtning, leje (n.): hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi.
forpagtning, lejemål (n.): inn hlangtu sinak, inn hlangtu si
ruang i tangka petu sinak.
forpligte (v.): upadi in tuah hrimhrim awk timi.
forpligtelse (n.): tuah awk a simi rian, lawmhnak bia chim i
batmi.
forpligtelse, løfte (n.): biakamnak.
forplumre, forkludre (v.): cawhhnok. - Eksempel: Du har
forkludret planen = Kan i tinhmi cu na cawhhnok dih.
forpost (n.): ralkap nih ral vennak i an va hmanmi hmun.
forpurre (v.): pakpalawng i canter, dawnh, hrawh. - Eksempel:
Politiet forpurrede hans onde planer = Thil ttha lo tuah aa
timhmi kha palik nih an hrawh.
forpurre, kuldkaste, krydse (v.): pakpalawng i canter. Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi kha
pakpalawng ah a canter.
forpurre, kuldkaste, krydse (v.): pakpalawng i canter. Eksempel: Han kuldkastede vores plan = Kan i timhmi kha
pakpalawng ah a canter.
forrang (n.): a hlan i rak um hmasatnak, a hlan i a rak ummi
sinak.
forrang, førsteplads (n.): pakhatnak sinak.
forrang, overlegenhed (n.): a sang bik a ttha bik sinak.
forrest (adj.): hmailei.
forrest, fremmest, først (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh,
rian ah siseh, caan ah siseh.
forresten (adj.): vei mu.
forret (n.): mi dang nih an ngeih lomi nawl ngeih. - Eksempel:
Regeringen har den forret at lave penge = Cozah lawng nih
tangka sernak nawl a ngei.
forretning, foretagende, koncern (n.): chawlettu.
forretning, transaktion (n.): chaw i cawknak le i zorhnak.
forretninger (n.): chaw lehthal. - Eksempel: Forretningerne
var gode sidste år = Nikum cu chaw lehthal a ttha.
forrig, tidligere, foregående (adj.): hlan deuh ah a simi. Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time = Hlan
deuh cawnmi ah khan a thiam deuh.
forrige, forhenværende, foregående, tidligere (adj.): hlan
deuh, pahnih lak i a hmasa deuh.
forringe, nedsætte (v.): lak, chuh.
forringe, svække, skade (v.): chiatter, zorter, rawkter.
forringelse, forværring (n.): rawhnak, chiatnak.
forringes, forværres (v.): hrawh, chiatter.
forrræder (n.): mirawitu, miphiartu.
forrude, vindspejl (n.): thli chem dawntu thlalang.
forrygende, vældig, enorm, gevaldig (adj.): ttih awk tlak a
simi, a ttha tukmi, tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:
Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enorm
fart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rang
in a zuang.
forræderi (n.): rawinak, hlennak, mah ram cozah rawitu sinak,
mah ram ral a simi bawmh.
forræderisk (adj.): mirawitu a simi.
forræderisk, troløs, svigefuld (adj.): mirawi a hmangmi,
mihlen a hmangmi.
forrå, forgrove (v.): hahter, hratter.
forråd (n.): thli in i khonmi.
forråd, lager (n.): chawdawr.
forråd, proviant, forsyninger (n.): ei awk din awk ti le rawl.
forråde (v.): rawi.
forrådnelse, råddenskab (n.): thutnak.
forsage, undvære, opgive (v.): ngei loin um, kaltak. Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt = Ca
fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna a hau.
forsagt (adj.): a ral a chiami.
- 55 -
forsagt (adj.): lungthin a tlingtlam deuh lomi.
forsagt, modløs (adj.): lungthawhnak zeihmanh a ngei lomi.
forsagt, spagfærdig, frygtsom, forknyt (adj.): mah le mah aa
zum lomi.
forsamling, menighed (n.): pummi.
forsamling, samling (n.): aa pummi bu.
forsamling, sammenkomst, møde (n.): pumhnak.
forsamlingshus (n.): i tonnak inn, i pumhnak inn.
forsatsblad (n.): cauk phaw a chunglei i ttial lomi catlap.
forseelse, forbrydelse (n.): palhnak tuahmi.
forseelse, lovovertrædelse (n.): tthat lonak, palhnak, sualnak,
nawlbuarnak. - Eksempel: Han blev arresteret for
lovovertrædelsen tyveri = Fir sualnak ruangah an tlaih.
forsegle (v.): cabawm phih/sengh.
forsende, oversende (v.): kuatchin, pekchin.
forside, facade (n.): hmailei. - Eksempel: Forsiden af huset =
Inn hmailei.
forsigtig, klog (adj.): thil tuah hlan i ttha tein a ruat hmasami.
forsigtig, omhyggelig, påpasselig (adj.): ralringmi.
forsigtig, varsom (adj.): aa ralringmi.
forsigtighed (n.): ralrinnak peknak. - Eksempel: Gå over vejen
med forsigtighed = Lam kha ralring tein na tan lai.
forsigtighed (n.): ralrinnak rak pek chungmi.
forsigtighed, klogskab (n.): thil tuah hlan i ttha tein ruah
hmasanak.
forsigtigheds-, sikkerheds- (adj.): ralrinnak rak pek chungnak
ca i tuahmi.
forsikre (v.): biakam tluk fek in bia chim.
forsikre, erklære (v.): phuan, zapi sinah chim.
forsikre, garantere (v.): biakamh.
forsikret (adj.): aamahkhanmi thil a simi.
forsikring (n.): aamah khannak, firpiak sual, thih sual, kangh
sual, tlau sual etc. ca i biakamnak tuahmi.
forsinke (v.): tlaiter, hnu deuh i thawn. - Eksempel:
Vejspærringen forsinkede toget i to timer = Lamkhamnak nih
tlanglawng cu suimilam pahnih a tlaiter, a hnutter.
forsinke, forhale (v.): tthan donh.
forsinkelse (n.): tlaiternak, hnutternak.
forsinkelse, forhaling (n.): tthandonhnak.
forsinket (adj.): a tlai ngaingai cangmi. - Eksempel: et forsinket
svar = a tlai cangmi lehnak, hnupi ah lehmi.
forske, studere, undersøge (v.): cawh, khor cawh bantukin
cawh i thuk chin lengmang ah pil.
forske, undersøge (v.): biatak kha fel tein kawl.
forskel (n.): i dannak, i lawh lonak.
forskel, ulighed (n.): i ruan lonak.
forskellig (adj.): dangdang, a dangdang a simi.
forskellig, uens, ulig (adj.): an i lo lo.
forskellig, ulig (adj.): bantuk a si lomi, aa lo lomi.
forskellige (adj.): aa dangmi, aa lo lomi.
forskellige, diverse (adj.): a phunphun a dangdang.
forskellighed, variation (n.): dannak.
forskertse, forspilde, sætte overstyr (v.): sungh. - Eksempel:
Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel = Ralring in a mongh
lo ruangah a nunnak a sung.
forskrift, forordning (n.): nawlbia.
forskrift, regel (n.): cawnpiaknak.
forskrække, skræmme (v.): tthihphaih, thih, lauter.
forskønne (v.): dawhter, tamh.
forskønne, udsmykke (v.): tamh, dawhter. - 2. tthatter deuh,
pehsauh, chap.
forskønnelse, udsmykning, prydelse (n.): chapnak.
forslag (n.): cu bantuk kha bantuk in kan tuah lai tiah chimmi.
forslag (n.): ruahnak cheuhnak.
forslagen, snild, listig (adj.): a hrokhrawlmi, a zermi, mi hlen a
thiammi.
forslagen, snu, listig (adj.): a hrokhrawlmi, a zermi.
forslidt, fortærsket, banal (adj.): hman tuk cang i zei i rel set
ti lomi, zeihmanh a si ti lomi sawsawh a si cangmi.
forslugen, grådig (adj.): rawl le sa tampi a ei khomi.
forslugenhed, frådseri, grådighed (n.): tam tuk in einak.
forsmag (n.): rak tehchungnak.
forsmædelig, skændig, vanærende (adj.): ningzak a simi thil.
forsmædelse, vanære, skændsel (n.): zapi hmai i ningzahnak
hmuhmi.
forsone (v.): daihter, rem, remter, i rem tthan, a thin a hungmi
va hlemh, va nawl.
forsone, formilde (v.): thindamter.
forsoning (n.): thindamternak, i rem tthannak, remnak.
forsonlig (adj.): thindamter khawhmi, lung a nem i
ngaihthiamnak lungthin a ngeimi.
forsonlig, forsonende, mæglende (adj.): rem duhnak.
forspilde, sætte overstyr, forskertse (v.): sungh. - Eksempel:
Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel = Ralring in a mongh
lo ruangah a nunnak a sung.
forstad (n.): khuapi leng deuh vak i a ummi sang.
forstads- (adj.): khuapi leng deuhvak i a ummi sang he aa
tlaimi.
forstand (n.): khuaruah khawhnak. - Eksempel: Han har mistet
forstanden = A lungthin a tlau cang.
forstand, fornuft, intelligens, intellekt (n.): 1. lungchung in
hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi.
forstand, intelligens (n.): hngalhnak, fimnak.
forstander, skolebestyrer, rektor (n.): saya ngan bik.
forstander, supervisor, tilsynsførende, inspektør (n.):
zohkhenhtu, hruihruaitu.
forstander, tilsynshavende, inspektør (n.): zohkhenhtu, haotu,
hruaitu.
forstandighed (n.): fimnak.
forstavelse, præfiks (n.): biafang a hram lei i chapmi cafang,
'lig' cu 'u' chap tikah 'ulig' a si.
forstavn (n.): tilawng a hmailei fong.
forstene, forstenes (v.): lung in i can.
forstening, fossil (n.): saram siseh, thing le ram si hna seh, a thi
i an pum neh lung i a tangmi, asiloah, anmah pum a tangmi, hlan
liopi thil.
forstmand, skovarbejder (n.): tupi zohkhenhtu.
forstod (v.): præteritum af forstå.
forstokket, stædig (adj.): a lung a hakmi, ai ngaichin duh lomi.
forstokkethed, stædighed (n.): lunghahnak.
forstoppelse (n.): ek fer.
forstrække, forstuve (v.): merh. - Eksempel: Han forstuvede
sin ankel = A fengbeo aa merh.
forstuve, forstrække (v.): merh. - Eksempel: Han forstuvede
sin ankel = A fengbeo aa merh.
forstuvning (n.): i merhnak.
forstvæsen, skovbrug (n.): thingkung kong cawnnak.
forstyrre (v.): lung retheihter, hnahnawh.
forstyrre, forvirre (v.): a ping a pang siter, ruahnak a ping a
pang i canter. - Eksempel: Han er mentalt forstyrret = A hrut.
forstyrrelse (n.): hnahnawhnak, lungretheihnak.
forstyrrelse (n.): ningcang lo. - Eksempel: Jeg har en
maveforstyrrelse (et mavetilfælde) = Ka paw aa ningcang lo.
forstyrrelse, forvirring (n.): a ping a pang sinak.
forstæder (n.): pluralis af forstad.
forstærke (v.): a let hnih in karh tthan.
forstærke (v.): thazang thar in tthawnnak pek, fek chinchin seh
ti in tuah.
- 56 -
hramthawknak ttialmi biahmaithi.
fortale, indledning (n.): biahmaithi.
fortand (n.): ha, kaohnak ha.
fortegn (n.): hla hram thawknak i a aw la a ki le a vuak.
fortegnelse (n.): cahmai. - Eksempel: Indholdsfortegnelse = A
chung i a ummi kong ttialnak cahmai.
fortegnelse, liste (n.): cazin.
fortegnelse, rulle (n.): min cazin.
fortid (n.): a dih cangmi caan. - Eksempel: Vi kan ikke ændre
fortiden = A dih cangmi can cu kan thleng kho lo.
fortids tillægsmåde, perfektum participium (n.): a dih ciami
caan. - Eksempel: Han er gået = A kal cang, cang hi past
participle (perfektum participium , fortids tillægsm åde) a
sitertu a si.
fortjene (v.): hmuh awkah aa tlak. - Eksempel: Godt arbejde
fortjener god betaling = Rian tha cu lahkhah tha hmuh awk aa
tlak.
fortjene (v.): hmuh awk i i tlak. - Eksempel: Han fortjener den
pris, han vandt = Mintthatnak laksawng a hmuhmi cu a hmuh
awkah aa tlak hrim.
fortjeneste, indtægt (n.): rianttuan man hmuhmi.
fortjeneste, profit (n.): amiak.
fortjenstfuld (adj.): laksawng hmuh awk i aa tlakmi tuahnak /
thil.
fortjenstfuldhed, fortjeneste (n.): tthatnak. - Eksempel: Hans
arbejde har nogen fortjenstfuldhed = A rian cu tthatnak a ngei
ve.
fortjent, med rette (adv.): a hmuh awk hnga a si bantuk in.
fortløbende, kontinuerlig, uafbrudt, fortsat, vedvarende
(adj.): aa peh thluahmahmi.
fortolke, forklare, udlægge, tolke (v.): holh leh, a sullam leh.
fortolkende, forklarende (adj.): sullam langhternak bia a simi.
fortolker (n.): sullam langhtertu.
fortolker, tolk (n.): holhlettu, sullam chimtu.
fortolkning, tolkning, udlægning, forklaring (n.): holhlehnak
a sullam lehnak.
fortov (n.): khuapi chung mawttawka lam kam i minung ke
kalnak lam.
fortov, gangsti (n.): ke kalnak lam.
fortrinsberettiget (adj.): duh deuhmi a simi.
fortrinsvis, helst (adv.): duh deuhmi i thim in.
fortrolig (n.): zumhmi, biathli chimhmipa.
fortrolig, betroet (adj.): biathli a simi.
fortrolig, intim (adj.): hawikom theihngalh ngaingaimi.
fortrolighed (n.): theih hngalhnak, hawikom sinak.
fortrolighed, tillid (n.): fek tein zumhnak, bochannak.
fortrop, avantgarde (n.): hmaisuang ralkap.
fortryde, beklage (v.): ngaichih.
fortrylle (v.): mawnh, eih in mawn, lawmhter ngai, aidi in
mawn.
fortrylle, bedåre, besnære, fængsle (v.): hren, sal bantukin
hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih
hri hren in a hren.
fortryllet, tryllebundet (n.): camhnak biatlaih hna bantukin
tlaih. - Eksempel: Tilhørerne var tryllebundet af hans retorik =
A biachim thiamnak nih a hamh in a hamh hna.
fortræd, skade (n.): tuksa hma.
fortræd, skade (n.): rawhnak/tthat lonak tuahmi.
fortrædelig, gnaven, sur, surmulende, vranten (adj.): a
ungmi.
fortrædelighed, vrantenhed (n.): unnak.
fortræffelig, udmærket (adj.): a ttha ngaingaimi.
fortrænge (v.): umnak rolh.
fortrænge, fordrive (v.): chuh, ngeih loin umter, thil ngeitu
forstærke, intensivere (v.): fahter, zualter.
forstærke, øge (v.): a thang chinchin.
forstærkelse, intensivering (n.): a fakmi i canternak.
forstærkning (n.): tthawnternak.
forstødt (n.): a leng i hlonhmi.
forstørre (v.): nganter.
forstørrelse (n.): nganternak.
forstå (v.): hngalhtiam.
forstå, se, indse (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår (ser),
hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.
forståelig, begribelig (adj.): hngalh khawhmi a simi.
forståelig, tydelig (adj.): hngalh khawh a simi, rel khawh a
simi. - Eksempel: Hans håndskrift er tydelig = A kutttial rel
khawn a si ko.
forståelse (n.): hngalhnak, hngalhtiamnak.
forstående, deltagende, medfølende (adj.): zaangfahnak a
ngeimi.
forsvandt (v.): præteritum af forsvinde.
forsvar, værn (n.): ralhau, him tein vennak.
forsvare (v.): runven, bia in bawmh.
forsvare, forfægte (v.): thiamcoter, a sual lo tiah thanh.
forsvare, støtte (v.): tanh, chimpiak. - Eksempel: Vi forsvarer
freden = Daihnak kan tanh.
forsvarer, advokat (n.): sihni.
forsvarlig, berettiget (adj.): thiamcoter khawh a simi.
forsvarlig, rigtig, korrekt (adj.): a hmaanmi, aa tlakmi, a
dikmi.
forsvind, væk med dig (interj.): kal fial, kal cang ti i fial.
forsvinde (v.): loh, hmuh khawh ti lo i um. - Eksempel: Hunden
forsvandt fra huset = Kan inn in kau uico a lo.
forsvinde (v.): a lo, a tlau, a pil a lang ti lo.
forsvinden (n.): lohnak, tlaunak.
forsvundet (v.): perfektum participium af forsvinde.
forsyn (n.): Pathian zohkhenhnak.
forsyning, levering, leverance (n.): pekmi thil.
forsyninger, forråd, proviant (n.): ei awk din awk ti le rawl.
forsæt, overlæg (n.): a hlan tein rak ruah cianak.
forsætlig, tilsigtet (adj.): timh ciammam tein tuahmi.
forsætlig, tilsigtet, overlagt (adj.): timh ciammam tein tuahmi,
tuah hramhrammi.
forsøg, eksperiment (n.): hneksaknak.
forsøge (v.): zuam. - Eksempel: Lægen forsøgte at redde hans
liv = A nunnak khamh kha sibawipa nih aa zuam.
forsøgsvis, prøvende (adj.): hneksaknak ca i tuahmi a fek
ngaingai rih lomi.
forsømme (v.): daithlanh.
forsømmelig (adj.): daithlanhgmi.
forsømmelig, efterladende (adj.): fel lo. - Eksempel: Du har
været forsømmelig med dit arbejde = Na rian ah na fel lo.
forsømmelig, efterladende (adj.): a daithlang mi.
forsømmelig, skødesløs (adj.): midaithlang mi.
forsømmelig, uopmærksom (adj.): chimmi bia a rak ngai lomi.
forsømmelighed (n.): daithlannak, zohkhenh lonak.
forsømmelighed, uopmærksomhed (n.): chimmi bia rak ngaih
lonak, zei i rel lonak.
forsømt, forfalden (adj.): zohkhenh lo ruang i rawk nelnul in a
ummi.
forsørgelse, anskaffelse (n.): pekmi thil, khonmi thil, ti le rawl.
forsåle (v.): kedan tanglei benh.
fort, fæstning, borg (n.): ralhruang ngeimi hmun.
fortabt, hjælpeløs (adj.): khinhhramh lomi, lungleng i a ummi.
fortage sig, gå over (v.): liam, kal. - Eksempel: Uvejret gik
over, og solen skinner = Thlichia cu a liam (dih) i ni a tlang.
fortale, indledning (n.): bia chimmi siseh cattialmi siseh a
- 57 -
sinak chun.
fortsat, vedvarende, fortløbende, kontinuerlig, uafbrudt
(adj.): aa peh thluahmahmi.
fortsætte (v.): tuan peng.
fortsætte, blive ved (v.): peh, ngol lo.
fortsættelse (n.): thil pakhatkhat a ummi a hun zultu thil khi.
fortsættelse (n.): peh thluahmah in ttuannak.
fortsættelse, forbliven, varighed, vedvaren (n.):
thluahmahnak.
fortvivle (v.): ruahchannak ngeih lo.
fortvivle, opgive håbet (v.): hnabei dongh.
fortvivlelse (n.): hnabei donghnak.
fortvivlelse, desperation (n.): hnabei donghnak, zei chim awk
hngalh ti lo.
fortvivlet (adj.): hnabeidong a simi.
fortvivlet, desperat (adj.): hnabei dongh hnu i zei paoh zong
chuak ko cang seh ti lungput.
fortynde (v.): filh, a tak a simi kha filter.
fortynde (v.): panter deuh, tlawmter deuh.
fortynding, udtynding (n.): filhnak.
fortælle, berrette (v.): chim, konglam chim.
fortælle, opregne, berette (v.): rel. - Eksempel: Han opregnede
dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha a hun
chimrel hna.
fortælle, underrette, oplyse, meddele (v.): chimh.
fortæller (n.): chimtu, konglam chimtu.
fortælling (n.): kong, chimmi konglam.
fortælling (n.): konglam chimnak.
fortælling, historie (n.): tuanbia, kong.
fortælling, historie (n.): tuanbia, kong.
fortære, konsumere, forbruge (v.): hman dih, ei dih, din dih,
hrawh, khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans hus = Mei nih a
inn a kangh dih.
fortæring, forbrug (n.): hman awk, ei awk, thil.
fortærsket, banal, forslidt (adj.): hman tuk cang i zei i rel set
ti lomi.
fortærsket, banal, forslidt (adj.): zeihmanh a si ti lomi
sawsawh a si cangmi.
fortætning, kondensering (n.): hnenghnak.
fortætte (v.): hnengh, a tampi kha tlawmte i ser.
fortætte (v.): ti i can. - Eksempel: Damp fortættes til vand =
Tikhu cu ti ah a cang.
fortættet, kondenseret (adj.): hnenghmi. - Eksempel:
Kondenseret mælk = Chawhnuk bu thlum.
fortøje, lægge for anker (v.): tikam i hri i hren.
fortøjning (n.): lawng hrennak hri.
forudanelse (n.): a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi.
forudanelse, forvarsel, varsel (n.): a hlankan in ralrinnak rak
pek chungmi.
forudanelse, varsel (n.): vanchiatnak ding rak chimchung.
forudbestemme (v.): khaukhih.
forudbestemme (v.): a hlankan in rak khiah cia.
forudbestemmelse, prædestination (n.): khaukhihnak.
forudbetale (v.): a man rak pek chung.
forudbetalt (adj.): a man rak pek cia chungmi.
foruden (prep.): hleiah. - Eksempel: Jeg har tre hatte foruden
denne = Hi luchin hleiah hin a dang pathum ka ngei rih.
forudfattet mening (n.): a ngaingai hngalh hlan ruahnak rak
ngeih chungnak.
forudgående, foregående (adj.): hmailei i vun i zuhchun awk a
si dingmi thil.
forudgående, forrige (adj.): a hlan deuh i a rak ummi.
forudindtaget (adj.): ruahnak a rak ngei cia chungmi.
forudsagde (v.): præteritum af forudsige.
forudsagt (v.): perfektum participium af forudsige.
forudsat (conj.): cuticun va si sehlaw.
forudsat (v.): perfektum participium af forudsætte.
forudsat at, på betingelse af at (conj.): cuti a si ahcun cuti cun
a si lai.
forudsatte (v.): præteritum af forudsætte.
forudse (v.): rak hmuhchung.
forudseenhed, fremsyn (n.): rak ruachungnak.
forudsige (v.): chimchung.
forudsigelse (n.): rak chimchungnak.
forudsigelse (n.): chimchungnak.
forudsætning (n.): thil dang tuah hlan i tuah hmasat awk a
herhmi.
forudsætning (n.): a hlankan i rak ruahnak.
forudsætning (n.): va si seh law ti ruahnak.
forudsætte (v.): a si hlan i rak ruah.
forudså (v.): præteritum af forudse.
forudviden (n.): rak hngalh chungnak.
forudviden (n.): a hlan in rak hngalh chungnak.
forulempe, genere (v.): tuaitam.
forulempelse, overlast (n.): tuaitamnak.
forum (n.): zapi theih duhmi bia ceih awkah zapi aa pummi.
forunderlig, vidunderlig (adj.): khuaruahhar a simi. Eksempel: Guds værker er forunderlige = Pathian thil tuahmi
hi khuaruahhar an si ko.
forundres, forbavses (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Han
forundres over togets fart = Tlanglawng a ranning kha a
khuaruah a har.
forundring (n.): khuaruahharmi thil.
forundring (n.): khuaruahharnak.
forundring, undren (n.): lung chung i khuaruahhar in um khi. Eksempel: Barnet så på juletræet med forundring = Ngakchia
nih Khrismas thingkung kha a zoh tikah khuaruahhar in a um.
forurene (v.): thurhhnawmh.
forurening (n.): thurhhnawmhnak.
forurening, besmittelse (n.): thurhnawmhternak.
foruroligende (adj.): thinlautertu a simi thil.
forvalter (n.): uktu bawi, bawmtu bawi.
forvandle (v.): pum le mui i thlen. - Eksempel: Haletudser
forvandles til frøer = Buluk cu sawngpate ah an i thleng.
forvandle (v.): muihmai i thlen.
forvandle, lave om (v.): lung i thlen.
forvandle, omdanne (v.): thlen, i thlen.
forvandle, omdanne (v.): sining phun khat in phun dang ah i
thlen.
forvandling (n.): i thlennak.
forvandling (n.): sining phun khat in sining phun dang ah i
thlennak.
forvandling, metamorfose (n.): pum le mui i thlennak. Eksempel: Haletudser bliver til frøer ved metamorfose = Buluk
kna sawngpate i an cannak cu pum le mui i thlennak in a si.
forvandling, omdannelse (n.): lungthlennak.
forvanske, fordreje (v.): mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia,
mah duhning in rak kuaih i rak chim than, a hmaan deuh loning i
rak kuaih.
forvanske, fordreje (v.): merh. - Eksempel: Du fordrejer mine
ord = Ka bia an sullam na ka merhpiak.
forvaring, varetægt (n.): him tein chiahnak.
forvaring, varetægt, opsyn (n.): zohkhenhnak.
forvarsel, varsel, forudanelse (n.): a hlankan in ralrinnak rak
pek chungmi.
forveksle (v.): lungtuaiter, mi dang i rel. - Eksempel: Han
forvekslede mig med min broder = Ka nau ah a ka rel.
forvente, vente (v.): thil a si lai ti i ruah.
- 58 -
opførsel forårsagede megen bekymring for hans forældre =
Ngakchiapa a umtuzia nih khan a nu le a pa cu lungretheihnak
a pek hna.
fosfat (n.): non phun khat ; a tlai ca i a tthami.
fosfor (n.): amah tein a ceumi thil.
fosforescerende (adj.): kang loin a ceumi.
fossil, forstening (n.): saram siseh, thing le ram si hna seh, a thi
i an pum neh lung i a tangmi, asiloah, anmah pum a tangmi, hlan
liopi thil.
foster (n.): nu paw chung i nau minung a tling rih lomi.
foster, embryo (n.): hrin hlan fate. - Eksempel: En kylling
inden i et æg er et foster = Arti chung arfate cu embryo a si.
fotograf (n.): hmanthlatu.
fotografere (v.): hmanthlak. - Eksempel: Han fotograferede
bygningen = Inn kha hman a thlak.
fotografi (n.): hmanthlak.
fotografiapparat, camera, kamera (n.): hmanthlaknak seh.
fotografisk (adj.): hmanthlak he aa pehtlaimi thil.
foyer, forhal (n.): innchung vung luhnak khan, mileng khan.
fra (prep.): in. - Eksempel: Jeg kom fra skole = Sianginn in ka
ra.
fra nu af, for fremtiden (adv.): atu caan thawk in.
fradrag (n.): zuhnak.
fradrag, subtraktion (n.): zuhnak.
fradrage, subtrahere (v.): zuh.
fradrage, trække fra (v.): zuh. - Eksempel: Hvis du trækker 2
fra 7, får du 5 = 7 kha 2 in na zuh ahcun 5 a tang.
fradrog (v.): præteritum af fradrage.
frafald, rømning, desertion (n.): zamnak.
frafalde, opgive (v.): ngol, tuah loin um, a herh lo ti i ruahpiak.
frafalden, overløber, renegat (n.): mah biaknak a chuahtakmi,
mi rawiphiar hmangmi.
fragment, brudstykke, stump (n.): kuai. - Eksempel: Hun skar
sig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang kuai nih a ah.
fragt (n.): phorhmi thilri.
fragtbrev (n.): thilri kuatnak cazin.
fragtmand, vognmand (n.): phortu.
fragtskib (n.): thilri a phormi tilawng.
frakke, overfrakke (n.): angkileng fual.
frakoble, adskille (v.): pehtlaihnak chah.
fransk (adj.): French mi thilri.
frasagde (v.): præteritum af frasige.
frasagt (v.): perfektum participium af frasige.
frasige sig, opgive, give afkald på (v.): hlawt.
frastødende, afskyelig, modbydelig (adj.): duh awk a si
hrimhrim lomi, a fih in fihmi.
frastødende, modbydelig (adj.): mi nor a simi.
fratage, berøve (v.): lakpiak, chuh.
fratræde, træde tilbage, gå af (v.): ngol, phuah. - Eksempel:
Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol, a rian khan aa
phuak.
fratrædende, afgående (adj.): aa phuakmi, a chuakmi.
fravær (n.): um lo. - Eksempel: Hans fravær fra skole skyldtes
sygdom. = Sianginn a kai lo cu zawt ruangah a si..
fraværende (adj.): um lo. - Eksempel: Han er fraværende fra
skole. = Sianginn a kai lo..
fraværende (n.): a um lomi.
fred (n.): remnak, daihnak.
fredag (n.): cawn ni nga ni.
fredelig (adj.): hawi he i rem khawh.
fredelig (adj.): daihnak a duhmi.
fredelig, fredsommelig (adj.): a dai khomi, aa si lengmangmi a
si lomi.
fredelig, rolig, fredfyldt (adj.): a daimi.
forventning (n.): thil a si lai ti i ruahnak.
forviklinger, indviklethed (n.): hnok cikcek in um.
forvilde sig, strejfe om (v.): tlau, lo lak i kal, pial, a ping i kal.
forvirre (v.): lung-ar, khuaruahhar in um.
forvirre (v.): lungtuai, a ruah awk hngal lo i um.
forvirre, forstyrre (v.): a ping a pang siter, ruahnak a ping a
pang i canter. - Eksempel: Han er mentalt forstyrret = A hrut.
forvirret, broget (adj.): i cawh nelnul i a ummi.
forvirring (n.): lung-arnak, khuaruahhar in umnak.
forvirring (n.): lungtuainak.
forvirring, forlegenhed (n.): ningzahnak, hmaichiatnak.
forvirring, forstyrrelse (n.): a ping a pang sinak.
forvirring, turbulens (n.): hnahnawhnak, i tuainak,
cawlcanghnak.
forvirring, uorden (n.): comcawroi i um dih, lusam lo i um.
forvise (v.): tthawl, dawi.
forvise, udvise, deportere (v.): ram dang i thawl.
forvisning, udvisning, deportation (n.): ram dang i thawlnak.
forvisse sig om (v.): a si taktak maw si taktak lo ti kha fiang tein
zoh. - Eksempel: Forvisse sig om, at døren er låst = Innka aah
hrenh taktak le taktak lo va zoh tuah.
forvred (v.): præteritum af forvride.
forvredet (v.): perfektum participium af forvride.
forvride (v.): a pong. - Eksempel: Forvredet kraveben =
Uikuang ruh a pongmi.
forvridning (n.): ponghnak.
forvridning (n.): fak piin merh.
forvridning, forvrængning, fordrejelse (n.): hrawhnak,
merhnak.
forvrængning, fordrejelse, forvridning (n.): hrawhnak,
merhnak.
forværre (v.): that loter deuh, fahter chin.
forværres, forringes (v.): hrawh, chiatter.
forværring, forringelse (n.): rawhnak, chiatnak.
forynge (v.): noter tthan.
forædle, kultivere, udvikle (v.): tthatter, tthanter. - Eksempel:
Han udviklede sit sind ved at læse gode bøger = Cauk tthattha
relnak thawngin a ruahnak kha a thatter.
forædling, raffinering (n.): thianternak.
forælder (n.): hringtu nu/pa.
forældes (v.): thathnemnak dih. - Eksempel: Checken forældes
seks månedeer fra udstelsesdatoen = Check cu thoh ni in thla
ruk chung i hman lo ahcun a thathnemnak kha a dih.
forældet (adj.): hman ti lomi, caan nih kal tak cangmi, a hlun
cangmi.
forældet (adj.): tu chan he a tlak ti lomi.
forældre- (adj.): nu le pa he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:
Forældremyndighed = Nu le pa nawlngeinak.
forældreløs (n.): ngakttah.
forære, skænke, give (v.): pek. - Eksempel: De gav deres lærer
blomster = An saya kha pangpar an pek.
forøde, formøble (v.): pakpalawng i hman, sawksam.
forøge (v.): tthanter, karhter, nganter.
forøge, forcere, optrappe, trappe op (v.): karhter, tamter.
forøge, øge, vokse, tiltage (v.): tamter, karhter.
forøgelse, tilvækst (n.): karhnak, lahkhah karhnak.
forøgelse, vækst, stigning (n.): tam ceuh, karhnak.
forøve, begå (v.): sualnak tuah.
forår (n.): khuasik aa lawh i thal a hung chuahka.
forår (n.): tthal chuahka caan.
forårsage, bevirke, fremkalde (v.): umter. - Eksempel: Han
ønskede ikke at forårsage besvær = Harnak umter, chuahter a
duh lo.
forårsage, foranledige (v.): umter. - Eksempel: Drengens
- 59 -
fremmed i byen = Khuapi chungah lileng in a um.
fremmed (n.): khual.
fremmed, udenforstående (n.): a lenglei mi.
fremmed, udenlandsk (adj.): ramdang, mah ram a si lomi.
fremmed, udlænding (n.): ramdang mi.
fremmedartet, eksotisk (adj.): ramdang in a ra lutmi thil. - 2.
aa dawh ngaingaimi.
fremmelig (adj.): nutling/patling si tuanh tuk, a tuan tukmi.
fremmest, først, forrest (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh,
rian ah siseh, caan ah siseh.
fremragende, overlegen (adj.): a sang bikmi, a ttha bikmi.
fremsagde (v.): præteritum af fremsige.
fremsagt (v.): perfektum participium af fremsige.
fremsige, deklamere, recitere (v.): zoh io chim.
fremskridt, fremgang (n.): hunchonak, tthanchonak.
fremskynde (v.): hnawh, kehlan i hnawh.
fremspring (n.): fonnak.
fremstille (v.): chim. - Eksempel: Han fremstillede historien
som sand, men den var ikke sand = A kong cu a hmaan tiah a
chim, sihmanhsehlaw a hmaan lo.
fremstille, lave, producere (v.): ser.
fremstille, spille, personificere (v.): mi nawl cawn, si lomi ka
si i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung Khin =
Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain Maung Khin ka si,
a ti.
fremstilling (n.): sullam chimnak.
fremstormen (n.): hmailei i a kal lulhmalhmi.
fremstående, udstående (adj.): a parmi, a pohmi, a pawngmi.
fremsyn, forudseenhed (n.): rak ruachungnak.
fremsynet, vidtskuende (adj.): hlapi rak hmuh khaw, hmailei
ca khua rak khan khawh.
fremtid (n.): hmailei caan.
fremtidig (adj.): hmailei i a si dingmi thil sinak.
fremtrædende (adj.): minthangmi, mi zapi hngalhmi, hawi hlei
in thil a ti khomi.
fremtrædende (adj.): fiang tein a langmi, a lang khunmi.
fremtrædende, klar, tydelig, iøjenfaldende (adj.): a langmi,
fawi tein hmuh khawhmi.
fremtrædende, prominent (adj.): minthangmi, a langmi.
fremtvang (v.): præteritum af fremtvinge.
fremtvinge, gennemtvinge (v.): duhmi tuahter khawhnak ca i
hnek, thazang in hnek, upadi kha hman ding vun siter.
fremtvingelse, gennemtvingelse, håndhævelse (n.): upadi
hman ding i vun sernak.
fremtvunget (v.): perfektum participium af fremtvinge.
fremvise (v.): zar, langhter.
fremvise, tage frem, fremlægge (v.): chuah. - Eksempel: Vis
din billet frem = Na tiket hun chuah.
fremvise, udsætte for (v.): langhter, phuan, pho.
fri (adj.): luat.
fri (adj.): kham lo, donh lo.
fri, bejle (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh.
fridag, ferie (n.): zungkhar ni, akhonh.
frier, bejler (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu.
frieri (n.): tlangval nih ngaknu i thi u sih tiah a sawm khi.
frieri (n.): nupi ca i helhnak.
frieri, bejlen (n.): ngaknu tlangval i helhnak.
frigive, løslade (v.): thlah.
frigiven (n.): sal in luattermipa.
frigjorde (v.): præteritum af frigøre.
frigjort (v.): perfektum participium af frigøre.
frigøre, emancipere (v.): luatter.
frigøre, løse (v.): thlah, hri phoih.
frigørelse, emancipation (n.): luatnak.
fredelig, rolig, stille (adj.): hnachet lo dai zirziar in a ummi.
fredfyldt, fredelig, rolig (adj.): a daimi.
fredfyldt, rolig (adj.): thadam tein i dinh.
fredløs, lovløs (n.): upadi huhphenhnak tang i a um lomi.
fredsmægler, fredsstifter (n.): daihnak tuahtu.
fredsommelig, stille (adj.): dai tein a ummi. - Eksempel: En
stille sø = Dai tein a um zirziar mi tili.
fredsstifter (n.): daihtertu.
fregat (n.): hlanlio i an rak hmanmi raltuknak tilawng.
fregne (n.): hmai i phihlik ek a um mi.
frekvens, hyppighed (n.): atu le atu kal lengmangnak.
frelse (n.): khamhnak.
Frelsens Hær (n.): Khrihfabu pakhat, England ram ah 1865
kum i thawkmi.
frelser (n.): khamhtu.
Frelseren (n.): Jesuh Khrih.
frem, fremad (adv.): hmailei ah.
frem og tilbage (adv.): hilei khilei, a kenkiplo ah.
fremad (adv.): hmailei i kal. - Eksempel: Soldaterne
marcherede fremad = Ralkap cu hmailei ah an kal.
frembringe, avle (v.): hrin, tefa thlah.
frembringe, skabe (v.): ser, umter.
frembringe, udvikle (v.): chuahter.
frembringelse (n.): tha chuahternak.
frembringelse, skabelse, kreation (n.): sernak.
fremføre (v.): chim, ttial. - Eksempel: Fremfør din mening
skriftligt = Na ruahnak kha ca in ttial.
fremføre (v.): pek, chim. - Eksempel: Han fremførte sin tak =
Aa lawmhnak kha a chim.
fremgang (n.): hmailei i kalnak.
fremgang, fremskridt (n.): hunchonak, tthanchonak.
fremgang, velstand, held, lykke (n.): hlawhtlinnak, rumnak.
fremgangsmåde, procedure (n.): pakhat hnu pakhat aa chang
lengmang in tuahning.
fremgangsmåde, proces (n.): hmailei i kal lengmangnak.
fremhersken, overvægt (n.): tthawn deuhnak, tam deuhnak.
fremherskende (adj.): a tam deuh, a tthawng deuh, a ngan deuh
a simi.
fremherskende, almindelig (adj.): atu le a ummi, a si tawnmi.
fremherskende, overvejende, dominerende (adj.): a tthawng
deuhmi, a tam deuhmi.
fremhæve (v.): langhter.
fremkalde, bevirke (v.): umter. - Eksempel: Han ønskede ikke
at fremkalde besvær = Harnak umter, chuahter a duh lo.
fremkalde, medføre, bevirke (v.): chuahter. - Eksempel: Hans
dårlige helbred var fremkaldt af dårlig mad = Rawlchia nih a
zawtnak cu a chuahter.
fremkalde, udvirke,bevirke (v.): tuah, umter, chuahter. Eksempel: Han udvirkede mange forandringer = Thlennak
tampi a chuahter.
fremkalder (n.): hmanthlak sernak si.
fremkomst (n.): rat. - Eksempel: Siden jetflyenes fremkomst går
rejser hurtigere. = Jet vanlawng rat (hung chuah) hnu cun,
khualtlawn rian a rang deuh..
fremleje (v.): thil hlangtu pa nih hei hlanh chin.
fremleje (n.): hlanhchin.
fremlægge, fremvise, tage frem (v.): chuah. - Eksempel: Vis
din billet frem = Na tiket hun chuah.
fremlæggelse (n.): a hme deuhmi si langhternak.
fremme (v.): hla deuh phakter.
fremmed (n.): ramdangmi, khual.
fremmed (adj.): hngalh lomi, hmuh lomi. - Eksempel: Han kom
til et fremmed land = A hngalh bal lomi ram ah a kal.
fremmed (adj.): lileng in um. - Eksempel: Han følte sig
- 60 -
er en frodig skribent = Amah cu ca tampi a ttialmi a si.
frugtbarhed (n.): vawlei tthatnak, fa tampi ngei kho sinak.
frugtbarhed (n.): theitlai tampi tlainak.
frugtesløs, unyttig, forgæves (adj.): a hlawhtling lomi a
tthahnem lomi.
frugtesløs, unyttig, virkningsløs (adj.): thil zeihmanh a
chuahter kho lomi.
frugthave, frugtplantage (n.): thingkung cinnak dum.
frugtkød (n.): thingthei a sa.
frustration, skuffelse (n.): awlokchong in umnak.
fryd, glæde (n.): lunglawmhnak.
fryde, glæde (v.): lunglawmhter.
fryde sig, glæde sig (v.): lunglawmh.
fryde sig, godte sig, hovere (v.): diriam. - Eksempel: Han
hoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a riam.
frygt (n.): ttihnak.
frygt, skræk (n.): launak, thinphannak.
frygte (v.): ttih, thinphan.
frygtelig (adj.): ttihnung, a chia tukmi.
frygtelig (adj.): ttihnung, tuksapur.
frygtelig, forfærdelig (adj.): ttih a nungmi.
frygtelig, grusom, ubarmhjertig (adj.): mipuar mi, mi dang
cung i zaangfahnak a ngei lomi.
frygtindgydende (adj.): ttihnung, a chia tukmi.
frygtindgydende, vældig (adj.): ttih awk a simi.
frygtløs, uforfærdet (adj.): ttihnak a ngei lomi.
frygtløs, uforfærdet (adj.): ttih ngei lo, ralttha ngai.
frygtløshed, uforfærdethed (n.): raltthatnak.
frygtsom (adj.): a ral a chiami.
frygtsom (adj.): a thin a phangmi, a ning a timi.
frygtsom, bange, ængstelig (adj.): ttih ngai, thinphang ngai i
um.
frygtsom, forknyt, forsagt, spagfærdig (adj.): mah le mah aa
zum lomi.
frygtsomhed (n.): ralchiatnak.
frygtsomhed, spagfærdighed (n.): ningzahnak, mi hmai khan
lonak, mah le mah i zumh lohnak.
frynsegode (n.): lahkhah leng in hmuhmi thil laksawng bantuk
si loin hmuh awk a si hrim timi.
fryse (v.): khal. - Eksempel: Vand fryser = Ti a khal.
fryse (v.): khuasik ngaiin um. - Eksempel: Jeg fryser = Ka khua
a sik tuk.
frysning, afkøling, nedkøling (n.): kihternak.
frø (n.): utlak.
frø, sæd (n.): thlaici, ci.
frøhandler (n.): thlaici tuhtu.
frøkapsel (n.): lapar thei.
frøken (n.): va ngei lomi nu, upatnak in auhnak.
frøken, frue (n.): nu chawnhnak i hmanmi bia, bia dawh ngai,
bawinu, tinak a si.
frøplante (n.): thlaici a keuh ka.
fråde, skum (n.): ti buanbara.
fråde, skum (n.): buanbara.
fråde, skumme (v.): buanbare i can.
frådser, slughals, grovæder (n.): mi pawkau.
frådseri, grådighed, forslugenhed (n.): tam tuk in einak.
fugl (n.): vate.
fuglekender, ornitolog (n.): vate kong a hngal ngaimi.
fugleskræmsel (n.): ritttih.
fugt (n.): thlitu lak i a ummi ti.
fugte, blive fugtig (v.): hnawter.
fugte, gøre våd (v.): cinter.
fugtig (adj.): a cin. - Eksempel: Fugtige klæder = Thil cin.
fugtig (adj.): a sa i a cin zong a cin fawnmi. - Eksempel: Luften
frihed (n.): luatnak.
frihed, spillerum (n.): aa tetmi upadi in luat, ttemttawn tuk
lonak. - Eksempel: Der tilstås dig meget spillerum i dette
arbejde = Hi rianttuannak ah hin luatnak kaupi na negi ko.
frikende (v.): a sual lo tiah biaceihnak in thanh.
friktion (n.): hnorsak.
frikvarter, pause, fritime (n.): dinh caan.
frimodig, dristig (adj.): lungchung ummi paoh a chimmi.
frimodig, dristig (adj.): ralttha.
frimærke (n.): milubenh, tazeih, zung tazeih.
frisindet, tolerant (adj.): lungkau a ngeimi.
frisk (adj.): a tharhlammi.
frisk (adj.): rili ti a si lomi. - Eksempel: Frisk vand = Tiva ti.
frisk (adj.): piangpai tein a ummi. - Eksempel: Du er frisk her
til morgen = Mithaizing cu na piang ngai.
frisk, livlig, rask (adj.): khulrang in, tlavakmak in.
frist, udsættelse, henstand, respit (n.): dinhnak.
friste (v.): lem. - Eksempel: Synet af mad fristede ham til at
stjæle = Rawl a hmuhnak nih khan fir dingin a lem.
friste, lokke (v.): tukforh. - Eksempel: Slangen fristede Eva =
Rul nih Evi kha a tukforh.
fristelse (n.): lemnak.
fristelse (n.): tukforhnak.
fristende, forførende (adj.): thil ttha lo tuah awk i mi lemtu a
simi.
frister (n.): tukforhtu.
fritage (v.): luatter. - Eksempel: Skolen fritager syge elever fra
eksamen = Sianginn nih a zawmi siangngakchia cu campipuai
tuah an luatter hna.
fritagelse (n.): luatternak, olhnak.
fritid (n.): caan lawng.
fritidsinteresse, hobby (n.): mah rian hlei i mah duhmi te rian
va tuahmi.
fritime, frikvarter, pause (n.): dinh caan.
fritog (v.): præteritum af fritage.
fritænker (n.): mah duhning paoh i biaknak lei i khua a ruatmi.
frivillig (adj.): mah duh tein tuahmi.
frivillig (n.): mahte in ka tuah lai tiah aa thawh i a tuahmi.
frivilligt (adv.): lunglawm tein, amah duhnak tein.
frodig (adj.): a tammi, a hringmi. - Eksempel: Der gror frodigt
græs langs flodbredderne = Tiva kamah ram hring detdut in an
um.
frodig, frugtbar (adj.): tampi chuahtu a simi. - Eksempel: Han
er en frodig skribent = Amah cu ca tampi a ttialmi a si.
frokost (n.): chuncaw.
from (adj.): biaknak lei i a felmi.
from (adj.): voi tampi thla a cam tawnmi.
from, gudfrygtig (adj.): mah biaknak i aa zuam ngaimi, a ziaza
a tthami.
fromhed, hellighed (n.): thiannak.
fromhed, pietet (n.): tthatnak, mittha sinak.
fromt bedrag (n.): biaknak lie i khuh riangmang i lihchimnak
tuah.
front (n.): hmaisuang.
frontal, frontalt (adj. & adv.): lu i khawn. - Eksempel: Bilerne
stødte sammen frontalt = Mawttaka cu an i khawng.
frossen (adj.): a kik tuk i ti a khalmi, a kik ngaingaimi.
frost, rim (n.): tikhal, hawhra.
frottersvamp (n.): umpawng.
frue, dame (n.): nu pakhat.
frugt (n.): thingthei.
frugtbar (adj.): vawlei a tthami.
frugtbar (adj.): theitlai tampi a ngeimi.
frugtbar, frodig (adj.): tampi chuahtu a simi. - Eksempel: Han
- 61 -
er fugtig nær havet = Rili pawngah thli cu a sa i a cin zong a
cin.
fugtig (adj.): a cinmi, a hnawngmi, a ro lomi.
fugtig, vand-, våd (adj.): a cinmi, ti a khatmi.
fugtighed (n.): thli chungah ti a ummi.
fukssvans, håndsav (n.): thing a tunglei in ahnak hluah.
fuld (adj.): a khat. - Eksempel: Glasset er fuldt af vand = Hrai
cu ti a khat.
fuld (adj.): thlapa lai. - Eksempel: Månen er fuld i aften =
Tuzan cu thlapa a lai.
fuld (adj.): kheng. - Eksempel: Vi ventede en fuld time =
Suimilam pakhat kheng kan hngan.
fuld, beruset (adj.): zu a rimi.
fuldblods (adj.): a ci a thiangmi. - Eksempel: En fuldblods hest
= Rang ttha phun taktak.
fuldendt, komplet, fuldstændig, hel, fuldkommen (adj.): a
tling, a dihlak.
fuldføre (v.): tlinter, tuah khawh, lim.
fuldføre, udføre (v.): tuah. - Eksempel: Fuldfør din pligt = Na
rian kha tuah.
fuldførelse, udførelse (n.): tuahnak.
fuldkommen, fuldendt, komplet, fuldstændig, hel (adj.): a
tling, a dihlak.
fuldkommen, fuldstændig (adj.): a dihumnak in a simi a si
cikcekmi. - Eksempel: Huset ligger i fuldkommen ruin = Inn cu
a rawk dih cikcek.
fuldkommen, komplet, lodret (adj.): a ttha hringhran. Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.
fuldkommenhed (n.): tthat tlinnak.
fuldkorns mel (n.): changvut ni lawng tein sermi rawl.
fuldmagt (n.): nawlngeihnak.
fuldmagt (n.): tuah khawhnak nawl.
fuldmagt, mandat (n.): cunglei in vun pekmi nawl.
fuldmægtig (n.): tuahpiaktu.
fuldmægtig, befuldmægtiget (n.): aiawhtu.
fuldmægtig, repræsentant, deputeret (n.): airawltu.
fuldskab (n.): zuritnak.
fuldskab, beruselse (n.): ritnak.
fuldstændig, aldeles (adv.): a dihlak tein.
fuldstændig, fuldkommen (adj.): a dihumnak in a simi a si
cikcekmi. - Eksempel: Huset ligger i fuldkommen ruin = Inn cu
a rawk dih cikcek.
fuldstændig, hel, fuldkommen, fuldendt, komplet (adj.): a
tling, a dihlak.
fuldstændig, komplet, hel (adj.): a dihlak in, a ningpi.
fuldstændig, total, komplet (adj.): a dihlak fonhmi.
fuldstændigt (adv.): ttha hringhran in, tthatling in.
fuldstændigt, ganske, helt, fuldt (adv.): tling tein, khat cicek
tein.
fuldtallig (adj.): tling cikcek in.
fuldtids, heltids (adj.): caantling in ttuanmi rian.
fumle, famle (v.): dah. - Eksempel: Han famlede i mørket efter
lygten = Mui padap ah dahmei kha a dah.
fund (n.): a man sungmi thil hmuhmi.
fundament (n.): hram, hrampi.
fundament (n.): hram. - Eksempel: Husets fundament = Inn
hram.
fundamental, grundlæggende (adj.): a hrampi a simi thil.
fundere, gruble, grunde, spekulere (v.): ruah, khuaruah.
fundet (v.): perfektum participium af finde.
fungere (v.): rianttuan hnga dingmi tuan. - Eksempel: Min pen
fungerer ikke godt = Ka cafung ttha tein a um lo.
fungere, virke (v.): rianttuan. - Eksempel: Maskinen fungerer
meget fint = Seh cu ttha tein rian a ttuan.
funkle, ginstre (v.): a ci a choi cukman.
funkle, glitre, glimre, stråle (v.): tleu, cer. - Eksempel: En
diamant funkler = Daimond cu a cer.
funkle, gnistre (v.): ceu, cer, de, tleu.
funkle, skinne, glinse (v.): tleu.
funklen, tindren (n.): ceunak, cernak, cetnak.
funklende, gnistrende (adj.): a tleu durhmarhmi.
funktion (n.): ttuan hnga ding a simi rian.
funktionær (n.): bawi.
funktionær, ansat, arbejder (n.): rianttuan fialmi, rianttuantu.
fup, forfalskning, svindel (n.): a taktak a si lomi. - Eksempel:
Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa beiter kha aa
titermi a si, lih a si.
fup, humbug (n.): a taktak a si lomi, a deu a simi. - Eksempel:
Hans godhed er bare humbug = A tthatnak khi a ngaingai a si
lo, a deu men a si.
fure, plovfure (n.): leithuan i an rinmi kuar.
fure, rende (n.): meithal kua chung tial, khuarmi.
furie, rappenskralde (n.): sik a duh ngaingaimi minu.
fyld (n.): a chung i rawnmi thil hna, ar an thah i tamhnak ca i a
chung i an tawnmi thil hna.
fylde (v.): rawn. - Eksempel: Fyld spanden med vand = Baltin
kha ti rawn.
fylde (v.): pum nawn lillial in ser.
fylde, mæthed (n.): tlinnak.
fylde, pakke (v.): a khat in sanh, a khan in khah. - Eksempel:
Kirken var pakket (fyldt) juledag = Khrismas ni ah biakinn cu a
khah in an khat.
fyldig, trind, buttet (adj.): pum nawm lillial i a ummi.
fyndig (adj.): tawite ttung i a ka a kheng ttungmi bia.
fyndig (adj.): tawite ttung, tling ngai ttung i chimmi.
fyndig, eftertrykkelig (adj.): fak khun in chimmi, tuahmi,
uarmi.
fyndig, kortfattet, koncis (adj.): fiangte ttung tawi tein.
fyndord, epigram (n.): biatawi tein tling ngaiin chimmi bia. Eksempel: Tale er sølv, men tavshed er guld = Bia chim hi ngun
a si, dai tein um hi sui a si.
fyr (n.): lam hmuhsaktu ca i chiahmi mei ceu.
fyr (n.): mipa.
fyr, fyrretræ (n.): farthing.
fyr, kammerat (n.): pa hawikom.
fyrbøder (n.): meiphu meitiktu.
fyre (v.): meitih.
fyre, afskedige, afsætte (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev
fyret = A rian in an phuah.
fyrfad, kulbækken (n.): meipung a hme pawl.
fyrig (adj.): mei bantuk.
fyrre, fyrretyve (n.): sawmli.
fyrrekogle (n.): farthei.
fyrretyvende (num.): sawm linak.
fyrrum (n.): tilawng chung i meiphu le ti tlawhternak umnak.
fyrste (n.): a bawi bik, a thiam bik, a tthawng bik.
fyrsvamp, tønder (n.): khulrang tein a kang khomi, meirawl,
tekbu (leng si loin).
fyrtøj (n.): tek bawm.
fyrtøj, cigarettænder, lighter (n.): meitek.
fyrtårn (n.): tilawng ca i mei vannak inn.
fyrværkeri (n.): phagphang le a ceumi a phun phun puah i
ceuter.
fyrværkeri (n.): mei tuah thiamnak.
fysik (n.): cawlcanghnak, thil le thazang (linhnak, elektrik dah,
seh umtuning, ceunak) kong fimnak cawnnak.
fysik (n.): takpum. - Eksempel: Han er en mand af stærk fysik =
Takpum a tthawngmi pa a si.
- 62 -
phak khawh set lonak a simi ah an i thup.
fæstning (n.): ralhruang.
fæstning (n.): umnak hmun a fek i a himmi.
fæstning, borg, fort (n.): ralhruang ngeimi hmun.
fæstningsgrav, voldgrav (n.): siangpahrang inn kulhnak ti.
fæstningsværk, befæstning (n.): kulhnak, ralhau in kulhnak.
fætter, kusine (n.): nule unau fale si hna seh, pale unau fale si
hna seh, an dihlak in cousin an si.
fødder (n.): pluralis af fod.
føde, foder, næring (n.): rawl, satil arva ca rawl.
føde, mad (n.): rawl.
føde-, hjem- (adj.): chuahkehnak a simi. - Eksempel: Chin
State er mit fødeland = Lairam cu ka chuahkehnak ram a si.
føderation, forbund (n.): i fonhnak.
fødevarer (n.): rawlfang, ei awk.
fødsel (n.): chuah, hrinnak.
fødselsdag (n.): chuahni, hrinni.
føjelig, lærenem (adj.): nawl ngaimi, cawnpiak i fawimi.
føjelig, medgørlig, villig (adj.): uk khawh le sersiam khawh a
simi.
føl (n.): rangfa, laafa.
føl, plag (n.): rang fano.
føle (sig) (v.): takpum in hngalh. - Eksempel: Han føler sig
lykkelig, fordi han består eksamen = Camipuai a awn caah a
lung aa lawm.
føle, fornemme (v.): hngalh. - Eksempel: Mor fornemmede, at
Far var træt = Ka nu nih ka pa a tha a ba ti kha a hngalh.
føle, mærke (v.): kut tongh in hngalh. - Eksempel: Hun
mærkede regn på sine kinder = A biang i ruahti a tlak kha a
hngalh.
føle, synes (v.): ruah, zumh. - Eksempel: Han synes, du burde
gå = Na kal awk a si tiah a ruah.
følelig, håndgribelig (adj.): kut in tongh khawh a simi.
følelse (n.): lungduhnak.
følelse (n.): lungchung ummi thil. - Eksempel: Hun så hendes
diamantørenring og havde en følelse af jalousi = A diamond
hnatonh kha a hmuh i a lungchung ah hngarnak a ngei.
følelse (n.): tonghnak in hngalh khawhnak. - Eksempel: Siden
sin kvæstelse har han ingen følelse i armen = An hliamkhuai
hnu in a ban nih zeihmanh a hngal kho lo.
følelse (n.): takpum in hngalhnak. - Eksempel: Han mistede al
følelse i sit ben = A ke kha a hit i zehmanh a hngal ti lo.
følelse (n.): ruahnak lungthin, ngaihnak, lunglennak, duhnak.
følelseskold, ufølsom (adj.): mi cungah dawtnak lungthin a
ngei lomi.
følelsesløs (adj.): hit, tak nih zeihmanh theih lo.
følelsesløs (adj.): mah hngal loin um.
følelsesløshed (n.): hngalh lonak.
følelsesløshed (n.): hihnak.
følelsesmenneske (n.): mi lunghno phun.
følge (v.): zulh.
følge (n.): mitthi lalang. - Eksempel: Kongen rejste med et følge
på tolv = Siangpahrang cu mitthi lalang hleihnih he khual a
tlawng.
følge (n.): hnu zultu bu, aa tlai duahmah in.
følge, komme efter (v.): zulh. - Eksempel: 2 kommer efter 1 =
Pahnih nih pakhat kha a zulh.
følge, konsekvens (n.): thil pakhat a dang thil pakhat hnu zulh
in an hung chuakmi.
følge, ledsagere (n.): mithi lalang.
følge med (v.): zulh, kal tti, kalpi.
følgelig (n.): a hnu zulh in.
følgelig, altså (adv.): a hung chuah bantukin.
følgende (adj.): aa chang lengmangmi.
fysiker (n.): vawlei cung thil umtuning a hngalmi.
fysiologi (n.): thil an umtuning, an chunglei umtuning le
rianttuanning cawnnak. - Eksempel: Menneskets fysiologi =
Minung pum umtuning kong cawnnak.
fysisk (adj.): takpum. - Eksempel: Fysisk styrke = Takpum
thazang.
fysisk (adv.): takpum lei in. - Eksempel: Han er fysisk stærk =
Takpum lei in a tthawng.
fæ, idiot (n.): mihrut.
fædre (n.): pluralis af far, fader.
fædreland (n.): chuahkehnak ram.
fædrene, faderlig, fader- (adj.): pa lei. - Eksempel: Han er
min bedstefar på fædrene side = Amah hi palei kamah ka pu a
si.
fælde (v.): hau. - Eksempel: Han vil fælde træet = Thingkung
kha a hau lai.
fælde (n.): rap, marthang.
fælde, faldgrube (n.): tlak saram tlaknak ding ca i cawhmi
khor, tlaknak khor paohpaoh.
fælde, slå ned (v.): thlu. - Eksempel: Han blev fældet (slået
ned) med eet slag = Voi khat thong nih a thluk.
fælles (adj.): hrawmmi thil. - Eksempel: Huset er de tre brødres
fælles ejendom = Inn cu an unau rual pathum an i hrawmmi a
si.
fælles, forenet (adj.): hmun khat i ttuantti a simi, a bu in.
fælles, kollektiv, samlet (adj.): bu in tuah, a bu in tuan.
fælles, samlet (adj.): lungrual tein tuahmi. - Eksempel: Fælles
indsats = Lungrual tein tuahmi rian.
fælles, samlet, forenet (adj.): kalper, pom.
fællesskab (n.): i hrawm in tuannak.
fællesskab, kammeratskab (n.): hawikomhnak.
fællesskab, samfund (n.): hmun khat i a ummi mibu pakhat.
fællessprog, lingua franca (n.): tlangholh.
fængsel (n.): thonginn.
fængsle (v.): thong i thlak.
fængsle, betage (v.): lungthin tlaih, sal tlaih i tlaih.
fængsle, fortrylle, bedåre, besnære (v.): hren, sal bantukin
hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih
hri hren in a hren.
fængsling (n.): thong thlaknak.
fænomen (n.): thil a hung langmi hmuh khawh tongh khawh a
simi.
fænomenal (adj.): lenglang sawhsawh a simi.
fænomenal, forbløffende (adj.): a ngan ngaingaimi thil, a ttha
ngaingaimi thil.
færdig (adj.): tuah dih.
færdighed, dygtighed (n.): zungthiamnak.
færdighed, dygtighed, kyndighed (n.): thiamnak.
færge (n.): tiva khattelei kam in khattelei kam ah thil thiarnak in
an hmanmi lawng.
færge, overføre (v.): tilawng in siseh mawttawka in siseh
vanlawng in siseh hmun khat in hmun khat i thiar.
fæste, sætte på, fæstne (v.): benh. - Eksempel: Han satte
frimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah khan a benh.
fæstne (v.): tem chih, pakhat le pakhat lungthin in i naih, i dawt.
fæstne, fæste, sætte på (v.): benh. - Eksempel: Han satte
frimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah khan a benh.
fæstne, hæfte (v.): tom. - Eksempel: Han hæftede papirerne
sammen = Caku kha hmun khat ah a tom hna.
fæstne, hæfte (v.): tonh. - Eksempel: Hun fæstnede en blomst
på sin dragt = A angki ah pangpar aa tonh.
fæstning (n.): a himnak hmun, mi phak khawh lonak hmun. Eksempel: Banditterne skjulte sig i deres bjergfæstning = Mifir
pawl cu tlang i an i thuhnak hmun, an ca i hmun him a si i mi
- 63 -
følgende (adj.): a hun zultu, hnu deuh ah a hung ummi.
følgende, på hinanden følgende, sammenhængende (adj.): aa
peh thliahmahmi.
følgesvend, ledsager (n.): zultu.
følsom (adj.): khulrang tein thil a hngal khomi.
følsom, modtagelig (adj.): pum in hngalh khawhnak i ngeimi,
hngalhnak a ngeimi.
følsom, sårbar (adj.): hmin fawi, tei fawi, tuaitam fawi. Eksempel: Han er følsom over for kulde = Cumpi nih a tlunh
khawh zau, cumpi a khan lo.
følsomhed (n.): pum in hngalh khawhnak.
følsomhed (n.): thil hngalh khawh zaunak.
før, foran (adv.): hmai ah.
før, tidligere (adv.): hlan deuh ah cun, hlan deuh in.
føre, lede (v.): hrui, hao. - Eksempel: Han leder mødet godt =
Pumhnak kha tha tein hruihao hna.
føre, lede (v.): kalter, luanter. - Eksempel: Rør leder varmen
gennem bygningen = Pipes nih lumnak kha inn chungah an
luanter.
føre, lede (v.): lam hmuhsak, lam hruai.
føre, vise vej, lede (v.): lam hmuhsak, hruai.
føre bag lyset, vildlede, narre (v.): hlen, deh.
føre proces (v.): taza i cuai.
fører, anfører, leder (n.): hruaitu, hruitu.
førerskab, ledelse (n.): hruaitu sinak.
først (adj.): hmasa bik, apakhatnak.
først (adv.): hawi hlan ah. - Eksempel: Han kommer altid først
= Hawi hlan ah a phan hmasa zungzal.
først, forrest (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh, rian ah
siseh, caan ah siseh.
først, oprindelig, primær (adj.): hmasa bik a simi.
først, oprindelig, ur- (adj.): a rak si hmasa bik lioha. Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei cu a
rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.
først, vigtigst (adj.): a biapi bik, a ngan bik a simi.
først og fremmest, hovedsageligt (adv.): biapi bik ahcnu.
første (num.): pakhatnak.
første person (jeg, vi) (n.): keimah, hanmah.
førstefødsel (n.): hrinmi fa lak i hrin hmasa bik sinan.
førstefødselsret (n.): i chuahpimi tinvo.
førstefødte (n.): hrin hmasa bik, fater.
førstegrøde (n.): theitlai hmasa bik hna.
førstehjælp (n.): khawnden sual i i thlop hmasa biknak.
førstehånds (adj.): hawi chimh chorn si lo i mahte in va hmuh
va theihmi.
førsteklasses, førsterangs (adj.): a ttha bik pawl.
førsteplads, forrang (n.): pakhatnak sinak.
få (adj.): tlawmte. - Eksempel: De få, der kom tidligt, var
venner = Mi tlawmte ttuan i a rami hna kha hawikom an si.
få (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg forventer at få nogle penge =
Tangka tlawmpal ka hmuh lai tiah ka ruah.
få, opnå (v.): hmuh, co. - Eksempel: Han fik to kyats for to æg
= Arti pahnih caah fang hnih a hmuh.
få at vide, erfare (v.): hngalh. - Eksempel: Vi fik at vide, at han
var gået hjem = Inn ah a tin cang ti kha kan hngalh.
få færten af, lugte, spore (v.): rim in hnimh i hngalh.
få monopol på, monopolisere (v.): thil pakhatkhat va uk khun.
få til at (v.): nawl khaw, tuahter khawh. - Eksempel: Jeg kan
ikke få ham til at gøre dette arbejde = Hi rian hi ka tuanter kho
lo.
få tilbage, genfinde (v.): lak tthan, hmuh tthan.
fåmælt (adj.): hmurka a tlawmmi, bia aa summi.
fåmælthed (n.): hmurka a tlawmmi, bia tampi chim duh lonak, i
sumnak.
får (n.): tuu a pi.
får (n.): tuu.
fårefold (n.): tuu riahnak.
fårekylling (n.): khautazik.
fårekød (n.): tuu sa.
fåreskind (n.): tuuphaw.
fåresyge (n.): biangpawr zawtnak.
- 64 -
G
gang (n.): karh. - Eksempel: Tre gange tre er ni = Pathum cu
pathum in khar ah pakua a si.
gang, korridor (n.): inn khat le inn khat a pehtu cungkhuh
ngeimi lam.
gange (v.): karh.
ganger (n.): citmi rangtum.
gangster (n.): mithalo bu chung i aa telmi.
gangsti, fortov (n.): ke kalnak lam.
ganske (adv.): a dihlak in, a ningpi in.
ganske, helt (adv.): ningpi in.
ganske, helt, aldeles (adv.): a dihlak in, a dihumnak in.
ganske, helt, fuldt, fuldstændigt (adv.): tling tein, khat cicek
tein.
ganske vist, sikkert, bestemt (adv.): pel lo tein.
garage (n.): mawttaw chiahnak inn.
garant, kautionist (n.): aamah khangtu, biakamtu.
garant, kautionist (n.): mi pakhatkhat kha ka zohkhenh lai tiin
biakamnak a tuahtu.
garantere (v.): biakam.
garantere (v.): a hmaan tiah ti, chim, ttial.
garantere, indestå for, stå inde for (v.): a hman a dik ko, ti i
chim, aamahkhan.
garantere, forsikre (v.): biakamh.
garantere, sikre (v.): a si hrimhrim ding i siter.
garanti (n.): biakamnak, aamahkhan.
garderobe (n.): zapi umnak inn i angkite hna luchin te hna
chiahnak khan.
garderobe (n.): hnipuan chiahnak bizu.
gardin, forhæng (n.): thlalangawng le innka puanzar.
garn (n.): la, hnipuan tahnak la.
garnere, pynte (v.): i dawh seh tiah tamh.
garnison (n.): khuavengtu ah an chiahmi hna ralkap, cu bantuk
ralkap umnak hmun.
garniture (n.): tamhnak.
gartner (n.): dum tuahtu, dum ngeitu.
garve (v.): saphaw kha hman awk saphaw i ser.
garver (n.): saphaw sertu.
garverbark (n.): saphaw ciahnak i hmanmi thinghawng.
garveri (n.): saphaw sernak.
gas- og vandmester, blikkenslager, VVS-mand (n.): tidong
tehna, ek luannak tidong tehna a ser a remhtu.
gasmaske (n.): gas khamnak luchin.
gastrisk, mave- (adj.): pawpi he aa pehtlaimi thil.
gav (v.): præteritum af give.
gave (n.): pekmi thil, tthenhmi thil.
gave (n.): laksawng. - Eksempel: Julegaver = Khrismas
laksawng.
gavmild (adj.): tampi pek, nunsiangmi.
gavmild, rundhåndet (adj.): mi nunsiang.
gavmild, rundhåndet (adj.): nun a siang ngaimi.
gavmild, ædelmodig (adj.): misiang a simi.
gavmildhed, ædelmodighed, højsindethed (n.): siannak.
gavne (v.): tthathnem, tthathnemnak hmuh.
gavne (v.): santlai, tthahnem.
gavnlig, sund (adj.): a tthami, ngandamnak a simi.
gaze (n.): puan pante hma tuamnak i an hmanmi.
gazelle (n.): sazuk phun khat.
gear (n.): seh ha.
gebyr, salær, honorar (n.): ttuanman ca i pekmi tangka, eiman
ca i liammi tangka.
gabe (v.): hahamh.
gabestok (n.): dantatmi hna lu hrolhnak le kut hrolhnak ca i an
tuahmi thingpheng an vihmi hna.
gad (v.): præteritum af gide.
gad vide (v.): hngal setsai lo i um. - Eksempel: Jeg gad vide,
hvad klokken er nu = Atu hi sumilam zeizat dik a hei si hnga.
gade (n.): lam.
gade (n.): khuachung lampi.
gadekryds, vejkryds (n.): lam pakhat le pakhat an i tannak, an i
tonnak.
gadelygte (n.): lampawng i an vanmi meiinn.
gaffel (n.): rawl einak hailengte, khazin.
gage (n.): hmaanhmaan tein pekmi bawmhnak.
gage, løn (n.): lahkhah.
gal (adj.): a hrutmi.
gal, sindssyg, vanvittig (n.): thil aa hruhchihmi.
galakse, mælkevej (n.): arfibu a sau i a kauh zong a kaumi,
khuasik can i van lai i na khammi khi.
galde (n.): hnit.
galde (n.): hnitka.
galdeblære (n.): hnit umnak tutuhlut, thin i a ummi.
gale (v.): arkhuan.
galeanstalt (n.): mihrut an chiahnak hna inn.
galge (n.): mi an thah hna tik i an thlainak hna tung.
galge (n.): misual an thahmi an thlainak tung.
galla, fest (n.): a nuam ngaimi puai.
galleri (n.): innkhan nganpi cung i donhhlei i cu donhhlei i
innkhan cu vun zoh khawhnak.
galleri, billedgalleri, malerisamling (n.): inn asiloah khan
nganpi, a chung i hmanthlak le suaimi a phunphun an chiahnak.
Gallien (prop.): hlanlio Europe ram chung i a rak ummi ram, hi
ram chungah hin France, Belgium, Netherlands, Switzerland,
Germany le Italy an rak um.
galopere (v.): phawhhnih in tlik.
galt (adv.): ningcang loin um. - Eksempel: Af hans vrede
udseende forstod vi, at noget var gået galt = A thinhun hmai
kan hmuh tikah, zeidik ningcang loin a um ti kha kan hngalh.
galt (adj.): aa rawkmi. - Eksempel: Noget er galt med bilen =
Mawttawka a zeidik a rawk.
galt (n.): vokthau.
galvanisere (v.): canphio kha ngen pan tein thuh.
gamache (n.): kedan kemit hup.
gammel (adj.): hlan liopi, a hlun ngaimi.
gammel (adj.): a tarmi, a hlunmi.
gammel (adj.): kum ... a si. - Eksempel: Han er tyve år gammel
= Amah cu kum kul a si.
gammel (adj.): hlun. - Eksempel: Dette hus er meget gammelt
= Hi inn cu a hlun ngaingai.
gammel (adj.): a tet cangmi. - Eksempel: Mine sko er gamle =
Ka kedan cu an tet cang.
gammel, hengemt (adj.): a uihmi, a hlummi. - Eksempel:
Gammelt brød = A hlunmi changreu.
Gammel Testamente (n.): Biakam Hlun, Khrihfa Ca Thiang.
gammeldags (adj.): hlan lio thil, a hlun cangmi thil a simi. Eksempel: Gammeldags ord = A hlun cangmi bia, hman set ti
lomi bia.
gammeldags (adj.): hlan thil tining le ruahning a duhmi.
gane (n.): cunglei dang.
gang (n.): khul. - Eksempel: Han gik i langsom gang = Khul
nuar in a kal.
- 65 -
cawnnak.
genfinde, få tilbage (v.): lak tthan, hmuh tthan.
genforene (v.): fonh tthan.
genforene (v.): i peh tthan.
genforening (n.): i fonh tthannak, i ton thannak.
genfortalt (v.): perfektum participium af genfortælle.
genfortalte (v.): præteritum af genfortælle.
genfortælle (v.): chim tthan.
genfærd, spøgelse (n.): muthla, mithla, thlarau.
genfødelse (n.): hrintthannak.
genfødt (adj.): hrintthan.
gengælde (v.): lehrulh, pek tthan ve. - Eksempel: Hun elsker
mig, og jeg gengælder hendes kærlighed = A ka dawt i ka dawt
tthan ve.
gengælde, erstatte (v.): pek tthan, cham, lehrulh.
gengælde, lønne (v.): cham, pek tthan.
gengældelse (n.): lehrulhnak.
gengældelse, belønning (n.): chamnak, pek tthanmi thil.
gengældelse, repressalier, hævn (n.): teirul chamnak.
gengældelse, straf (n.): tthat lonak tuahmi ruang i teirul
chamnak.
geni (n.): hawi hlei in a fim khun, a thiam khun, thil ti kho
khunmi.
genindsætte, genansætte (v.): hmasa a umning i umter tthan.
genkende (v.): theihhngalh, hngalhpi.
genkendelse (n.): hngalhnak, theih hngalhnak.
genkomst (n.): Bawi Jesuh rat tthannak.
genlyd, ekko (n.): awtleng.
genlyd, ekko (n.): a aw a hung kir tthannak.
genlyd, resonans (n.): aw a va thangmi a hun i khirhnak.
genlyde (v.): thanter chin.
genlyde (v.): awhrawh, aw khenh. - Eksempel: Skovene genlød
med deres råb = An aw thawng nih tupi cu a hrawh dulmal, a
kheng.
genlyde (v.): a aw a hung kir tthan.
genlyde, give genlyd (v.): aw hrawh. - Eksempel: Bjergene
giver genlyd, når vi råber = Kan au tikah kan aw nih tlang cu a
hrawh dulmal hna.
genlød (v.): præteritum af genlyde.
Genløser (n.): Tlantu, Jesuh Khrih.
genløser, løskøber (n.): tlantu, caw tthantu.
genløsning (n.): tlanhnak.
gennem, igennem (prep.): khattelei dongh in khattelei dongh
tiang.
gennembløde (v.): cin cikcek.
gennembløde (v.): ciah cikcek.
gennembløde, dyppe (v.): ti i chiah. - Eksempel: Dyp brødet i
mælk = Changreu kha cawhnuk ah ciah.
gennemblødt (adj.): a cin cikcekmi.
gennemblødt, drivvåd (adv.): a ciinmi.
gennembore, gennemtrænge (v.): pemh i a chung i luhhnawh.
gennembore, lave hul i (v.): vih. - Eksempel: Piger får lavet
hul i ørene til ørenringe = Ngaknu nih hnatonh tonhnak caah
an hna an i vih.
gennembore, perforere (v.): pemh. - Eksempel: Skydeskiven
blev gennemboret af kugler = Kuanfang nih hmuichon cu an
pemh dih.
gennembore, spidde, stikke (v.): tleng lakin sawh, chunh.
gennemføre, udføre, virkeliggøre (v.): tuah, tlinter.
gennemførlig, gørlig, mulig (adj.): tuah khawhmi, hman
knawhmi.
gennemførlig, realisabel, mulig, gørlig (adj.): tuah khawh a
simi thil.
gennemførlighed, mulighed (n.): tuah khawh a simi thil.
ged (n.): meheh.
gedehams, hveps (n.): vanriang khuai.
gedehyrde (n.): mehehkhal.
gedeskind (n.): mehehphaw.
gehejmeråd (n.): uk bawi nih ruahnak petu ah aa chiahmi bu.
geisha (n.): Japan mi ngaknu hlasak a thiam i lam a thiammi.
gejser (n.): tilum cerhtiput.
gejstlig (n.): biaknak lei rianttuantu.
gejstlighed (n.): biaknak lei rianttuantu bu.
gekko (n.): tekral.
gelatine (n.): saruh tehna, a ki tehna, cuar tik i nem neknukpi an
hung um khi.
gelé (n.): thanthling le thingthei chuan i a thlum ngaimi a
bangmi khi.
gelænder (n.): hlei tlaihtleng dohtu thing tete.
gemen, uværdig, lav (adj.): a ttha lomi, nehsawh awk a simi
thil, a niammi thil.
gemme, dække, skjule (v.): phenh. - Eksempel: Skyer dækker
(skjuler) solen = Khuadawm nih nika a phenh.
gemme, samle (v.): a thli in i khon.
gemme, skjule (v.): thuh. - Eksempel: Gem din bog = Na cauk
va thup.
gemmenhegle, banke, prygle (v.): tuk, lamh, cil.
gemmested (n.): thuhmi thilri, hriamnam.
gemmested, opbevaringssted (n.): thil chianak hmun/kuang,
thil khonnak hmun/bawm.
gemytlig, jovial (adj.): lungthanuammi.
gemytlig, munter, jovial (adj.): lungthanaum in a ummi.
genansætte, genindsætte (v.): hmasa a umning i umter tthan.
gendrive, modbevise, tilbagevise (v.): thil pakhatkhat chimmi a
hmaan lo tiah hun langhter/chim.
gendrive, tilbagevise, bestride (v.): hun leh i a si lonak hun
langhter ve, hun al.
gendrivelse (n.): thil pakhatkhat chimmi a hmaan lonak hun
chim i a chimmi kha alnak.
gene, plage, ulempe (n.): hnahnok luri.
gene, ubehag, ubehagelighed (n.): nuamh lonak, hnangam
lonak.
gene, ulejlighed, ulempe, besvær (n.): caan rem lonak, harnak
peknak.
genealogi, slægtsforskning (n.): chuahkehnak.
general (n.): ralbawi ngan, colonel (karnel) cung.
generalisere (v.): a tlangpi in chim.
generalisering (n.): a tlangpi i hei chim duahmah men, a setset
in chimmi um lem lo i hei chim duahmah ko.
generation (n.): chan. - Eksempel: Vor generation er
videnskabens generation = Kan chan hi science chan a si.
generator, dynamo (n.): tha chuahtertu enzin seh.
genere (v.): ing puanter, thinhunter.
genere (v.): hnahnawhnak pek.
genere, forulempe (v.): tuaitam.
genere, hæmme, hindre (v.): donh.
generel, almindelig, almen (adj.): tlangpi in, kha set kha ti awk
um loin.
generelt, almindeligvis (adv.): a tlangpi in chim ahcun.
generobre, genvinde (v.): tlaih tthan.
genert (adj.): ningzah a thiam ngaimi.
genert, forlegen (adj.): mi hmai ah ningzak i kan um i mi nih
kaimah lawng hi an ka zoh rua ti i kan um khi.
genert, sky (adj.): a ning a zakmi, zapi a hem lomi.
generthed, forlegenhed (n.): mah le mah i hngal peng i kan um
khi.
generthed, skyhed (n.): zakzumnak.
genetik, arvelighedsforskning (n.): chuahkehnak kong
- 66 -
gennemgik (v.): præteritum af gennemgå.
gennemgå (v.): a tang i va kal, a tang i va cawn, i thlen. Eksempel: Han gennemgik en træning. - Byen er undergået
foranringer = A cawng lio. - Khuapi cu aa thleng ngai.
gennemhulle (v.): awng tampi umter. - Eksempel: Vognen var
gennemhullet af kugler = Mawttawka cu awng cikcek in an kah.
gennemlæsning (n.): ca relnak. - Eksempel: Jeg afsluttede
gennemlæsningen af dit brev = Na cakuat rel ka dih cang.
gennemrejse, passage, transit (n.): kal lengmang lio tthial
lengmang lio a simi.
gennemrode, gennemsøge (v.): leh cikcek i kawl.
gennemsigtig (adj.): thlamlang ngaingai a si deuh lomi.
gennemsigtig (adj.): lan ko in hmuh khawhmi. - Eksempel:
Glas er gennemsigtigt = Thlalang cu lan ko in hmuh khawhmi a
si.
gennemsigtighed, transparens, tydelighed (n.): thlam
langhnak.
gennemskar (v.): præteritum af gennemskære.
gennemskære (v.): tan. - Eksempel: En sti gennemskærer
marken = Lam nih lo kha a tan.
gennemskåret (v.): perfektum participium af gennemskære.
gennemsnit (n.): buaktlak in.
gennemsyre, gennemtrænge (v.): rawn, ciah, lungchung i
rawnh.
gennemsøge, gennemrode (v.): leh cikcek i kawl.
gennemsøge, ransage (v.): ttha tein kawl cikcek, dah cikcek.
gennemtrænge (v.): a hlanh dih, a ciah dih, a khat dih.
gennemtrænge (v.): a khah in khah, ciah, hlanh dih.
gennemtrænge, gennembore (v.): pemh i a chung i luhhnawh.
gennemtrængende (adj.): thil a pem khomi.
gennemtrængende, skarp, skingrende (adj.): a aw a thia ttung
i a sang ngai ttungmi.
gennemtvinge, fremtvinge (v.): duhmi tuahter khawhnak ca i
hnek, thazang in hnek, upadi kha hman ding vun siter.
gennemtvingelse, håndhævelse, fremtvingelse (n.): upadi
hman ding i vun sernak.
genopbygge (v.): sak tthan.
genopbygge, omdanne, ombygge (v.): sak tthan.
genoplive (v.): nunnak pek tthan, nunter tthan.
genoplivelse, genopvækkelse, vækkelse (n.): nunter tthannak.
genoprette, retablere (v.): umter tthan, fehter tthan.
genoprettelse (n.): fehter tthannak.
genoptage (v.): thawk tthan.
genoptog (v.): præteritum af genoptage.
genoptrykke (v.): cattialmi nam tthan.
genopvækkelse, vækkelse, genoplivelse (n.): nunter tthannak.
genoverveje, overveje igen (v.): ruah tthan.
genpart, afskrift, kopi, efterligning (n.): aa lomi thil.
gensidig, indbyrdes (adj.): pahnih hnatla a simi, i
hrawmtonhmi.
gensidig, tilbagevirkende (adj.): i co thon, i pek tonhmi.
gensidighed (n.): i hrawmhtonhnak.
gensidighed (n.): i pek ciocionak.
genskabe (v.): ser tthan.
genskabe, forny (v.): hrintthan.
genspejle, afspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejlet
genspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui) kha a
kirter tthan.
genspejling (n.): kirter tthannak.
genstand (n.): thil.
genstand, emne (n.): ruah awk ceih awk i thimmi kong.
genstand, tema, emne (n.): cawnmi, chimmi, ceihmi ruahmi. Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed = Kan
i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai.
genstridig (adj.): mawl ngaih duh lomi.
genstridig, hårdnakket, stædig (adj.): a lung a hakmi.
genstridig, hårdnakket, stædig (adj.): lung tthumtthial a duh
lomi, mi lunghak.
genstridig, stædig, trodsig (adj.): nawl zulh a duh lomi.
genstridighed, hårdnakkethed, stædighed (n.): lunghahnak,
mah ruahning lawng a hmaan i relnak.
gentage (v.): chim i nolh tthan lengmang.
gentage (v.): chim tthan, nolh tthan.
gentage kort, rekapitulere (v.): chim tthan, a tawinak in a
biapi deuhdeuhmi kha hun chim tthan.
gentagelse (n.): nolh tthannak.
gentagelse (n.): nolhnak, chim tthannak.
gentagne gange (adv.): nolh tthan lengmang in, atu le atu.
gentleman (n.): hmaizah awk tlak a simi pa, umtu ziaza aa
dawhmi pa. - Eksempel: Gentlemansaftale = Catial loin pakhat
le pakhat i zumhnak lawnglawng in tuahmi biakamnak.
gentog (v.): præteritum af gentage.
genvalg (n.): thim tthannak.
genvalgt (v.): perfektum participium af genvælge.
genvalgte (v.): præteritum af genvælge.
genvandt (v.): præteritum af genvinde.
genvinde (v.): ngeih tthan.
genvinde (v.): hmuhtthan.
genvinde, erstatte (v.): cham tthan, pek tthan.
genvinde, generobre (v.): tlaih tthan.
genvordighed, besværlighed, lidelse (n.): hahnak.
genvundet (v.): perfektum participium af genvinde.
genvælge (v.): thim tthan.
genåbne (v.): hun tthan.
geograf (n.): khuaram kong thiammi.
geografi (n.): khuaram kong, miphun a ummi hna le a khuati le
thingkung ramkung le thil dangdang kong.
geografisk (adj.): khuaram kong he aa pehtlaimi.
geolog (n.): vawlei le a chung thil ummi kong a cawngmi.
geologi (n.): vawlei le a chung thil umtuning kong.
geologisk (adj.): vawlei le a chung thil umtuning kong.
geometri (n.): catlang rin in thil tuak thiamnak, thil a sau, a
kauh, a chahning tah thiamnak.
geopolitik (n.): vawlei cung umnak hmun le tlonlennak hmun
ngeih in minung kan khuasak tintukning kong cawnnak.
gerning, handling (n.): tuahmi. - Eksempel: Hans ord og hans
handlinger er ikke i overensstemmelse = A bia le a tuahmi an i
khat lo.
gerningsmand (n.): sualnak a tuahtu.
gerningsmænd (n.): pluralis af gerningsmand.
gerrig, begærlig, grisk (adj.): mihakkau, miduhfak.
gerrig, gnieragtig (adj.): khiar ngaiin.
gerrig, smålig, nærig (adj.): khiar, hnem. - Eksempel: Han er
for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt = A khiar tuk i a
rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo.
gerrighed (n.): hnem, tangka ngeih duh tuknak, hakkauhnak.
gerundium (n.): verb kha noun i thlen tikah gerund a si; læse
(verb) kha læsning (noun) i aa thlen tikah gerundium a si.
gesandt (n.): lamkaltu.
geskæftig (adj.): mi dang kong le rian i aa thelhvaihmi.
geskæftig, tjenstivrig (adj.): aa bawiter ngaimi ; mi dang thil
kong i aa thlak tukmi.
gestikulere (v.): kut zao ke zao pah in duhmi chim.
gestikulere (v.): keimah lei zoh hna seh ti i cawlcangh. Eksempel: Hun gestikulerede for at tiltrække sig vor
opmærksomhed = Ka zoh hna seh ti duh ah a cawlcang len.
gestikuleren, fagter (n.): kun zao ke zao kha dunhan chimnak i
hmannak.
- 67 -
gestus (n.): zoh rem ding ca men i thau. - Eksempel: Hans
tilbud om hjælp var bare en gestus = Kan bawmh lai a timi cu
zoh rem ca men i tuahmi a si.
gestus, håndbevægelse (n.): ruahnak le lungthin pum
cawlcangh ningin langter, tahchunhnak ah kut zao, mit ttheh,
cabuai, cumh.
gevaldig, forrygende, vældig, enorm (adj.): ttih awk tlak a
simi, a ttha tukmi, tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:
Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enorm
fart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rang
in a zuang.
gevind, skruegang (n.): sikuru ttial.
gevinst, vinding (n.): miakmi thil.
gevær, bøsse (n.): meithal, sikahnak.
gevær, musket (n.): tenglam meithal.
geværløb, geværpibe, bøsseløb, bøssepibe (n.): meithal thirpi,
gun barrel.
geværlås, lås (n.): meithal cengbawm.
ghetto, jødekvarter (n.): khuapi chung i Jodah mi umnak sang.
gidsel (n.): biakamnak ca i ral nih minung an tlaih i an hrenmi.
gift (adj.): aa tthi-ummi.
gift (n.): sivai.
gift (n.): rul sivai.
gift (adj.): aa thimi.
gifte sig, ægte (v.): nupi tthit, va ngeih.
gifte sig, ægte (v.): i tthitum.
giftefærdig (adj.): nupi pasal a ngei khomi a simi.
giftig (adj.): sivai ngeimi.
gigant (n.): mikei, a ngan a thawngmi.
gigantisk, enorm, kæmpemæssig (adj.): a ngan ngaingaimi
thil.
gigt (n.): hliahcang fah zawtnak.
gigt, reumatisme (n.): ruh fah zawtnak.
gigtsvag (adj.): gout zawtnak a ingmi.
gik (v.): præteritum af gå.
gilde (n.): rawldanghnak puai.
gilde, lav (n.): bu.
gilde, sold (n.): puai i nuam ngaiin umnak.
gin (n.): zureu phun khat.
ginseng (n.): Tuluk nih si caah an hmanmi aikung phun khat.
giraf (n.): a hngawng a sau ngaingaimi saram.
gispe (v.): ka (kaa) i an thli dawp, thraw phahlang lengmang i
um.
gispe, stønne, puste (v.): thaw ha lengmang in chuah, uico thaw
chuah in chuah.
gitter, rist (n.): thir tung tete, a tung a phei in tahmi.
gitter, tremmeværk (n.): zawng dai kalh, thing kharvar.
give (v.): pek. - Eksempel: Jeg giver ham en bog = Cauk ka pek.
give (v.): pek. - Eksempel: Toms fader giver sit bifald til planen
= Kan khuakhanmi kha Tom pah nih a kan hnatlakpi.
give, forære, skænke (v.): pek. - Eksempel: De gav læreren
blomster = An saya kha pangpar an pek.
give, skænke (v.): pek, tthenh.
give, tildele (v.): pek, hrawm.
give, yde (v.): chuahter. - Eksempel: Denne jord giver gode
afgrøder = Hi hmun nih hin rawl ttha a chuahter hna.
give adgang (v.): luhter, sianginn i luhter.
give afkald på, frasige sig, opgive (v.): hlawt.
give bagslag, rekylere (v.): suk. - Eksempel: Et gevær giver
bagslag, når det affyres = Meithal cu puah tikah mi a su.
give efter (v.): celh lo. - Eksempel: Vi skubbede, indtil døren
begyndte at give efter = Innkhar nih a celh lo tiangin kan nam.
give efter (v.): mah kha hnulei ah i tawn i hawi kha lam pek.
give efter (v.): i hun. - Eksempel: Døren gav efter for hans skub
- 68 -
= Innka kha a nam i aa hung.
give efter, formildes (v.): lung nem in um tthan.
give efter, indvillige, samtykke (v.): nawl zulh.
give et eksempel, eksemplificere (v.): tahchunhnak in langhter.
give fri (v.): chuahter. - Eksempel: Idag fik vi tidligt fri fra skole
= Nihin cu sianginn in tuan ah an kan chuahter.
give fuldmagt (v.): airawltu rian ttuan fial.
give genlyd (v.): minthan. - Eksempel: Hans navn gav genlyd
over hele verden = A minthannak cu vawlei cung a thang dih.
give genlyd, genlyde (v.): aw hrawh. - Eksempel: Bjergnene
giver genlyd, når vi råber = Kan au tikah kan aw nih tlang cu a
hrawh dulmal hna.
give kort (v.): phekahnak ca i phawt cio.
give kvalme (v.): nor, luak chuak i um. - Eksempel: Synet af
menneskelige ekskrementer giver os kvalme = Ek hmuh nih kan
luak a kan chuahter.
give luft for, lufte (v.): thin hun chuah hnawh. - Eksempel: Han
gav luft for sin vrede over for hunden = A thinhunnak kha uico
cungah a chuahhnawh.
give mad, fodre. bespise (v.): rawl pek.
give næring, nære (v.): rawlpek, cawm.
give oprejsning, rehabilitere (v.): remh tthan,hlan i a rak
sining ah khan ser tthan.
give sig ud for (v.): si lomi i siter. - Eksempel: Han gav sig ud
for at være læge = Sibawi a si lo nain aa siter.
give skylden, dadle, bebrejde (v.): mawhchiat.
give tegn, signalere (v.): kut in maw asiloah thil pakhatkhat in
maw hmuhsak. - Eksempel: Han signalerede, at vognen skulle
stoppe, ved at hæve hånden = Mawttawka dirter awkah a kut a
thlir.
give tilbud, tilbyde (v.): tangka cu zat na ka pek ahcun ha rian
cu zat cu kan tuanpiak lai tiah i tinak. - Eksempel: Han gav
tilbud på at bygge huset for halvtreds tusind kyats = Inn saknak
caah tangka thong sawm nga kan pek lai tiah a ti.
give tilskud til, subsidiere (v.): tangka in bawmh.
give ud, bruge (v.): hman, tangka hman.
give æren for (v.): a siter, a canter ti i ruah. - Eksempel: Den
gamle mand gav sine gode vaner æren for sit lange liv = Tarpa
nih saupi ka nun hi ziaza tha in ka nun caah a si tiah a ruah.
giver, donor (n.): petu, tthentu.
gjalde (v.): a aw a thang vuaimai. - Eksempel: Trompeterne
gjalder = Muko aw a thang vuaimai.
gjorde (v.): præteritum af gøre.
gjort (v.): perfektum participium af gøre.
glad (adj.): duh ngar. - Eksempel: Han er glad for heste =
Rang a duh ngai hna.
glad, lykkelig (adj.): lunglawm.
glad, lystig (adj.): lung aa lawmmi.
glad, munter, fornøjet (adj.): lunglawmmi.
glad, munter, lystig (adj.): lunglawm thanuam a simi.
gladeligt (adv.): linglawm ngaiin.
gladiator (n.): Rom cozah chan ah vainam in zapi zoh dawh ah
aa tumi hna.
glans (n.): ceunak, a cer in a cermi sinak.
glans (n.): cer. - Eksempel: Glansen af kobberkar = Dar
umkheng cer.
glans, lys (n.): cer. - Eksempel: Solens glans = Ni cer.
glans, pragt (n.): a cerdukmi thil.
glans, pragt (n.): sunparnak le lianhngannak.
glans, skin (n.): ceunak, tleunak.
glansløs (adj.): a muisam a dulmi a vervar lomi.
glansperiode (n.): sui chan.
glarmester (n.): thlalangawng le hmanthlak chiahnak i thla lang
i benhtu.
glas (n.): thlalang.
glas (drikkeglas) (n.): thlalang hrai.
glasere (lægge glasur på) (v.): changreu cung i thanthling le
thawhpat le arti cawhmi thuh khi.
glasfuld, kopfuld (n.): hrai a khatmi.
glasskab, udstillingsskab, montre (n.): chawdawr i mi nih hmu
hna seh ti duhnak ca i thil an langhternak thlalang bizu.
glasskår, splint, skår (n.): thlalang kuai a pelpawi.
glasvarer (n.): thlalang in sermi umkheng.
glat, fedtet (adj.): nalmi.
glat, glinsende (adj.): a tlor a nalmi.
glat, jævn (adj.): a nalmi.
glatløbet (adj.): chungttial ngei lo meithal.
glatte, jævne (v.): nalter.
gled (v.): præteritum af glide.
gledet (v.): perfektum participium af glide.
glemme (v.): philh.
glemsel, forglemmelse (n.): lohnak, philhnak.
glemsom (adj.): thil philh a hmangmi.
glemsom (adj.): philhmi, hngalh lomi.
glemsomhed (n.): thil philh hmannak.
gletscher, bræ (n.): a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aa
khong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aa
thawnmi.
glide (v.): a nal.
glide (v.): nal i rilh. - Eksempel: Han gled på en glat vej = Lam
nal ah a ril.
glide (v.): thawn, nal ngaiin i thawn.
glide, skride (v.): a sirlei i nal i tluk.
glide, svæve (v.): nal ziahmah in tawlh.
gliden (n.): nalnak.
gliden, svæven, svæveflugt (n.): nal ziahmah in tawlhnak.
glimre, stråle, funkle, glitre (v.): tleu, cer. - Eksempel: En
diamant funkler = Daimond cu a cer.
glimrende, pragtfuld, strålende (adj.): a ttha ngaingaimi, aa
dawh ngaingaimi.
glimt (n.): nimthla bantukin a khul a rangmi. - Eksempel: Der er
et vredesglimt i hendes øjne = A mit ah a thinhunnak kha
khulrang in a lung lang.
glimt (n.): vun hmuh ta duak, vun bih ta duaknak, vun hngalh ta
duak.
glimt (n.): caan tawite chung a hung um tami thil. - Eksempel:
Et glimt af håb viste sig i hendes øjne = A mit chungah
ruahchannak a hng um ta dak.
glimt (n.): hngalh ual hngalh ual lote i a ummi. - Eksempel: Der
var et glimt af latter i hendes øjne = A mit chungah hngalh ual
hngalh ual loin nihnak a um.
glimt, blink, lynglimt (n.): zuk tiah a hung ceumi. - Eksempel:
Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau zuk tiah a hung
ceu.
glinse, funkle, skinne (v.): tleu.
glinsende, glat (adj.): a tlor a nalmi.
glitre, glimre, stråle, funkle (v.): tleu, cer. - Eksempel: En
diamant funkler = Daimond cu a cer.
globus, kugle (n.): a pummi thil, vawlei pum.
glorie, stråleglans (n.): chuncha bantuk a simi ceunak, ni siseh,
thlapa siseh a kulhtu khi, chum.
glosar (n.): a sullam fianternak ca i sau deuh in tialmi.
glubende, grådig (adj.): rawl ei a tthawng ngaimi.
glubende, rovgrisk (adj.): a rawl a tam i ttih a nung ngaingaimi
(saram).
glycerin (n.): kilisirin, si bang a thlummi.
glykose, druesukker (n.): kulukut, thanthling phun khat.
glæde (v.): lunglawmhter.
glæde (v.): lawmhter.
glæde (n.): lawmnak.
glæde, behag, fornøjelse, nydelse, morskab (n.): nuamhnak.
glæde, behage (v.): nuamhter, lungton. - Eksempel: Legetøj
glædede børnene = Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha a
lawmhter hna.
glæde, fryde (v.): lunglawmhter.
glæde, lykke (n.): lunglawmhnak.
glæde, munterhed, lystighed (n.): lunglawmh thanuamnak.
glæde, tilfredsstillelse (n.): lawmhternak.
glæde sig, fryde sig (v.): lunglawmh.
glæde sig, se frem til (v.): i ngaih ngai. - Eksempel: Jeg glæder
mig til at se dig = Nangmah hmuh lai kaa ngaih ngai.
glædelig, morsom, behagelig, fornøjelig (adj.): a nuammi.
glædesblus, bål (n.): khualeng i ttihmi meiphu.
glædesløs (adj.): lung aa lawm lomi.
glød (n.): meittil.
glød, skær (n.): a van. - Eksempel: Skæret fra ilden oplyste
rummet = Mei a vanmi nih innkhan kna an ceuter.
glød, varme (n.): lungthawhnak, i biataknak lungthin.
gløde (v.): a vam, a ceu. - Eksempel: Hans ansigt glødede = A
hmai a hung ceu, a hun i panh.
glødende (adj.): lungthawh, huamnak, zuamnak a ngeimi.
glødetråd (n.): elektrik bulp chung i hri tete aa zammi khi.
gnave (v.): tam, teuh. - Eksempel: Hundene gnavede benene =
Uico nih saruh an teuh.
gnave (v.): teuh. - Eksempel: Kaniner gnaver gulegødder =
Saveh nih kazer an teuh.
gnave (v.): lah. - Eksempel: Den stive flip gnaver i min hals =
Angki khgawng tthawng nih ka hngawng a ka lah.
gnaven, irritabel, opfarende (adj.): thintawi.
gnaven, ondskabsfuld (adj.): a ing a chiami.
gnaven, pirrelig (adj.): ingchiami.
gnaven, pirrelig, irritabel (adj.): a ing a puanmi.
gnaven, sur, surmulende, vranten, fortrædelig (adj.): a
ungmi.
gnaven, sur, vranten (adj.): nuar a duh ngaimi. - Eksempel: Et
surt barn = A nuar lengmangmi ngakchia.
gnaven, tvær (adj.): thinhun.
gnaven, vranten (adj.): lungthin nuam lo ngaiin a ummi.
gnavenhed, pirrelighed (n.): ingchiatnak.
gnaver (n.): thil ttama hmangmi pawl, zu tehna.
gnavpotte, brumbasse (n.): phunzai huammi.
gned (v.): præteritum af gnide.
gnedet (v.): perfektum participium af gnide.
gnide (v.): hnor, muai.
gnide, gnubbe (v.): hnor.
gniepind, fedthas (n.): mikhiar.
gnier (n.): mikhiar, mihnem.
gnieragtig, gerrig (adj.): khiar ngaiin.
gnist (n.): meici.
gnistre, funkle (v.): ceu, cer, de, tleu.
gnistre, funkle (v.): a ci a choi cukman.
gnistrende, funklende (adj.): a tleu durhmarhmi.
gnubbe, gnide (v.): hnor.
gobelin, vægtæppe (n.): vampang i thlai awkah le cabuai
tthutdan khuhnak ca i tamhmi puan.
god (adj.): a tthami.
god (adj.): aa tlakmi. - Eksempel: Han er en god mand til
jobbet = Hi rian he hin an i tlak.
god, fin (adj.): a ttha ngaingaimi. - Eksempel: Han går på en
fin skole = Sianginn ttha ah a kai.
god, venlig, rar (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
godgørende (adj.): zaangfahnak a ngeimi, thilttha a tuahmi.
- 69 -
godgørende (adj.): mi ca i a tthami thil.
godgørende, næstekærlig (adj.): mi nunsiang.
godgørenhed (n.): mi ca i a tthami thil tuahmi.
godgørenhed (n.): thilttha tuahmi, laksawng, thilttha.
godgørenhed, velgørenhed (n.): sifak rethei bawmhnak.
godkende (v.): hnatlakpi.
godkende (v.): onh, nawlpek, pek.
godkende, tiltræde (v.): hnatlakpi. - Eksempel: Forældrene
godkendte planerne for skolen = Sianginn saknak ding kha
hupa hna nih an hnatlakpi hna.
godkendelse (n.): cohlannak.
godkendelse (n.): hnatlakpinak.
godkendelse (n.): onhnak, nawlpeknak.
godsejer (n.): ram/vawlei ngeitu bawipa.
godt (n.): a ttha. - Eksempel: Han er gammel nok til at kende
godt fra ondt = A ttha le a chia thleidan khawhnak dingah a
upa ve ko cang.
godt (adv.): a ttha ko. - Eksempel: Alting går godt hjemme =
Inn ah zeipaoh a ttha dih ko.
godt (adv.): thiam ngaiin. - Eksempel: Han taler engelsk meget
godt = Mirang holh a thiam ngaingai.
godt (adj.): a ttha. - Eksempel: Det vil være godt at starte tidligt
= Tuan i thawk ah a ttha lai.
godt, O.K. (interj.): a ttha, a tha ko.
godte sig, hovere, fryde sig (v.): diriam. - Eksempel: Han
hoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a riam.
godtgjorde (v.): præteritum af godtgøre.
godtgjort (v.): perfektum participium af godtgøre.
godtgøre, dokumentere, bevise (v.): a si taktak tinak langhter.
godtgøre, holde skadesløs, erstatte (v.): rulh.
godtgøre, lønne (v.): rianttuan man laksawng pek.
godtgøre, tilbagebetale (v.): pek tthan, rulh.
gold, ufrugtbar (adj.): rocar.
golf (n.): kawlf, lentecelhnak phun khat.
golf (n.): rili fonghlei.
golfbane (n.): golf tuknak hmun kaupi.
Golfstrømmen (prop.): rili chung i ti lum tiva bantukin a
luangmi.
Golgata (prop.): Bawi Jesuh thihnak tlang.
gondol (n.): vokkunanglawng.
gonggong (n.): bongmong.
goodwill, gunst, velvilje (n.): lingthin tha.
gorilla (n.): zawng nganpi phun khat, Afrikaram i a ummi.
graciøs, yndefuld (adj.): umtu ningcang aa dawh ngaimi.
grad (n.): tahnak.
grad, trin, rang (n.): dot.
grad, udstrækning, omfang (n.): a saunak, a kauhnak, a
tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam tlawm.
gradvis (adj.): duhsah tein aa thlengmi.
graf, diagram (n.): graf; catlang rinmi in kihlum zong a si ah,
ruah tlawmtam zong a si ah, a san a niam zong a si ah,
hmuhsaknak.
gram i hu, vred (adj.): thinhung a simi, a thin a hungmi.
grammatik (n.): bia an umtuning zeitindah hman an sining,
zeitindah ttial an sining, cawnnak. - Eksempel: Han studerer
engelsk grammatik = English grammar a cawng.
grammatik (bog) (n.): holh umtuning ttialnak cauk.
grammatisk (adj.): grammar ning in chimmi, tialmi.
grammofon (n.): thingkuang holh thiam.
grammofonplade (n.): aw khumnak phel.
gran (n.): mirang far thingkung.
gran (n.): tlawmte. - Eksempel: Der er ikke et gran af sandhed i
det, han siger = A chimmi ah khan biatak tlawmte hmanh a um
lo.
gran (n.): farthing phun khat.
granat (n.): kirnet bom.
granat (n.): miakpi kuanfang.
granatchok (n.): raltuknak in a lungthin a hmaan ti lomi
zawtnak.
granatæble (n.): taleti.
grandtante (n.): pa/nu i a ni.
granit (n.): teklung.
granske, undersøge (v.): fiangte le ttha tein zoh cikcek.
gransken, ransagelse (n.): fiangte le ttha tein zoh cikceknak.
grapefrugt (n.): theithu phun khat.
gratie, ynde (n.): dawhnak.
gratis (adj.): man loin. - Eksempel: Disse bøger er gratis = Hi
cauk hna cu man lo in hmuh khawh an si.
gratis (adj.): man loin, a lakin.
gratis (adj.): man loin hmuhmi laksawng.
gratulere, ønske til lykke, lykønske (v.): lawmhpi.
grav (n.): thlan, mithi vuinak thlan.
grave (v.): vawlei i khor cawh, aalu phuk.
grave (v.): cawh, cawh i langhter.
grave, rode (i jorden) (v.): coil. - Eksempel: Grise roder i
jorden efter mad = Vok nih thinghram kna an coih hna.
grave op, opgrave (v.): vawlei chung i cawh i a leng i chuah.
graver, kirkebetjent (n.): biakinn le a tual zohkhenh i thlan a
co i darkhing a tumtu.
gravere (v.): cattial khenhchih.
gravid, svanger (adj.): fa a pawimi.
graviditet, svangerskab (n.): fapawinak.
gravskrift, epitafium (n.): thlan lungtial.
gravsten (n.): thlanlung, thlanlung ttial.
greb (n.): fungtte.
greb (n.): tlaihnak. - Eksempel: Tag et fast greb om dette reb =
Hi hri hi fek tein i tlaih.
greb (v.): præteritum af gribe.
greb, skaft, håndtag (n.): seh kut, thil kut. - Eksempel: Skaftet
på en ske = Darkeu kut.
greb, tag (n.): fek tein i tlaihnak.
greb, tag (n.): fek tein tlaihnak.
grebet (v.): perfektum participium af gribe.
grebet af panik, panisk (adj.): lau awk a simi, thlakawkbar a
simi.
gren (n.): thingnge.
gren (n.): thingnge ; ttengnge.
grenader (n.): kirnet bom a hmangmi pawl ralkap.
grib (n.): langta.
gribe (v.): tlaih. - Eksempel: Grib bolden! = Pumpululh kha tlai.
gribe (v.): tlaih, thil a sullam tlaih, hngalh.
gribe, snappe, snuppe (v.): lak zau, char zau, a cuh in i cuh.
gribe, tage, beslaglægge (v.): tlaih, seh, chuh.
gribe ind, lægge sig imellem, intervenere (v.): a karlak i thlak,
a karlak i vai sawh.
gribe ind i (v.): an i seh. - Eksempel: Tænderne i det ene
tandhjul griber ind i det andets tænder = Seh ha cu pakhat le
pakhat an i seh.
gribe ind i hinanden (v.): pakhat le pakhat an i peh.
gribende, ynkelig, rørende (v.): zaangfah awk a simi.
grill (n.): sa emnak thir fingrilh.
grille, lune (n.): lungrep bunh lonak.
grille, lune, indfald (n.): ruahnak le duhnak hun ngeih duakmi
saupi a nguh lomi.
grillstege (v.): sa em.
grim (adj.): aa dawh lomi.
grim, hæslig (adj.): a mui a chiami, aa dawh lomi.
grim, uskøn (adj.): zoh awk i a nuam lomi.
- 70 -
grimasse (n.): hmaichiat, hmai in nehsawhnak, zomhtaihnak
tanghter. - Eksempel: Kun uopdragne børn laver grimasser =
Ngakchia hrut lawng nih an hmai in mi serhsatnak an langhter.
grime (n.): satil hrennak hruainak hri.
grin, sjov (n.): nuamhnak, nihchuak. - Eksempel: De gør grin
med hans stammen = A holh at kha capo nihchuak ah an saih.
grine, fnise (v.): a thli nawn in nih.
gris (n.): vok.
grisk (adj.): hranhram in mi a tlai i thil chuh a hmangmi.
grisk, gerrig, begærlig (adj.): mihakkau, miduhfak.
griskhed (n.): hnem, tangka ngeih duh tuknak, hakkauhnak.
griskhed (n.): hranhram in mi thil chuh hmannak.
gro (v.): tthan.
gros (12 dusin) (n.): dozen 12, cucu 144.
grotesk (adj.): muichiapi, nihchuak a simi muisam pipi a
kengmi.
grov (adj.): volhpamh hmangmi. - Eksempel: Hun bruger et
groft sprog = Volhpamh bia a hman lengmang.
grov (adj.): ngan nawn pipi a simi. - Eksempel: Stien var
dækket med groft sand = Lam cu thetse ngan nawn pipi nih a
khun.
grov, brutal (adj.): a aukhuang ngaimi.
grov, rå (adj.): ahran a simi thil. - Eksempel: Råolie = Hman
awk i ser rih lomi zinan, ziaza lei ah tla bulbal in khua a sami.
grov, rå, plump (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans tale var
grov = A bia chim a hrang.
grovhed, vulgaritet, plathed, tarvelighed (n.): ziaza dawh loin
umnak, tla bulbal in umnak.
grovsmed (n.): soser.
grovæder, frådser, slughals (n.): mi pawkau.
gruble (v.): thuk piin ruah.
gruble (v.): saupi ruah ciahmah.
gruble, grunde, spekulere, fundere (v.): ruah, khuaruah.
gruble, meditere (v.): dai tein khuaruah.
grublen, mediteren (n.): dai tein khuaruahnak.
grufuld, uhyggelig, forfærdelig (adj.): mithi bantuk tuksapur,
dang liapluap in a ummi.
grum, vild (adj.): ttih a nungmi.
grumset (adj.): a nawimi, a fiang lomi. - Eksempel: En grumset
flod = A nawimi tiva.
grund (n.): sullam. - Eksempel: Du har god grund til at være
vred = Thinhunnak dingah sullam ttha na ngei.
grund (n.): zeicahdah a si ti sullam langhternak ah hin ruahnak
kha hman a si i "grund" nih hin a va sawh duh bikmi cu ruahnak
kha a si. - Eksempel: Sygdom var grunden til Marys fravær =
Mary sianginn a kai lonak cu a zawt ruahgah a si.
grund, jord (n.): vawlei.
grunde (v.): hram bunh. - Eksempel: Hendes udtalelser var
grundet på kendsgerninger = A chimmi cu a si taktakmi i aa
bunhmi a si.
grunde, spekulere, fundere, gruble (v.): ruah, khuaruah.
grundig (adj.): felfai tein le ruah ta thlirthliar hnu ah tuahmi.
grundig, dybtgående (adj.): a thuk ngaingaimi.
grundighed, dybde (n.): thuknak.
grundlag (n.): hram, hrampi.
grundlagde (v.): præteritum af grundlægge.
grundlagt (v.): perfektum participium af grundlægge.
grundlægge (v.): a hram thawk.
grundlægge, skabe (v.): aa thawk, a hram aa thawk.
grundlæggelse (n.): thawk i hmunhter.
grundlæggelse, skabelse (n.): a hram aa thawknak.
grundlæggende (adj.): a hrampi a simi.
grundlæggende, fundamental (adj.): a hrampi a simi thil.
grundlægger, skaber (n.): a hram a thawktu.
grundlægger, stifter (n.): thawktu.
grundløs (adj.): sullam ngei lo, hram ngei lo.
grundløs (adj.): harm ngei lomi, aa chokvai sawsawh menmi a
simi.
grundrids, grundplan (n.): inn sak tik i a tuang umnak ding
tuaktanmi.
grundrids, plan, skitse, udkast (n.): milhtlorh rih lomi, chim
ding ttialmi bia.
grundstof (n.): scientists pawl nih thil phun hrampi 92 an
hmuhmi hna, cheu khawh le tthen khawh a si ti lomi hna hi
'grundstof' cu an si. - Eksempel: Guld, jern, ilt og tin er
grundstoffer = Sui, thir, oxygen le canphio cu element
(grundstoffer) an si.
grundsætning, regel (n.): phungthlukbia.
grundtone (n.): chimmi ah siseh, ttialmi ah siseh, a biapi bik mi
ruahnak.
gruppe (n.): bu.
gruppe, hold (n.): bu, rianttuan awk ca i an thimmi ralkapbu
hmete.
gruppere (v.): hmun khat i i but.
grus, ral (n.): lungtekep.
grusom (adj.): a ttha lo ngaimi, a puarhrang hringhranmi.
grusom, brutal, vild (adj.): a hrutmi, saram bantuk a rihmi
minung.
grusom, ubarmhjertig, frygtelig (adj.): mipuar mi, mi dang
cung i zaangfahnak a ngei lomi.
grusomhed (n.): tthat lo ngaingainak puarhrannak.
grusomhed (n.): mi dang cung i that lonak.
grusomhed, vildskab (n.): ttihnungmi sinak.
gry, morgengry (n.): khuadei.
gryde, krukke (n.): um, bel.
gryderet (n.): sabuti.
grynte (v.): vok nguk.
græd (v.): præteritum af græde.
græde (v.): tah.
græde, råbe, skrige (v.): au, kawh, ttah.
græker (n.): Grik mi.
grænse (n.): ramri.
grænse (n.): ramri hrawng ram.
grænse (n.): ri. - Eksempel: De boede uden for bygrænsen =
Khuapi ri lengah an um.
grænse (n.): a si khawhnak. - Eksempel: De strakte rebet til
grænsen = Hri kha aa zam khawhnak a donghnak tiang an reng.
grænse (n.): ramri. - Eksempel: De er uden for civilisationens
grænse = Annih cu fimnak ramri lengah an um.
grænse (n.): ramri.
grænse, afgrænsning (n.): ramri, ramri sernak.
grænseland (n.): ramri he aa naihmi hmun.
grænseløs (adj.): donghnak ngei lo, a thuh, a san, a kauh tah
khawh lomi.
grænseløs (adj.): ri ngei lo, dongh negi lo.
grænseløs, uendelig (adj.): donghnak ngei lo, dongh hnagal lo.
grænseløst, uendeligt (adv.): donghnak ngei loin, dongh hngal
loin, tuk hringhran.
grænseskel (n.): ramri hmelchunhnak.
græs (n.): ram. - Eksempel: Køer spiser græs = Caw nih ram
an ei.
græs, græsgang (n.): sattil tlawnnak ram, phong.
græsbevokset (adj.): ram tamnak hmun a simi.
græshoppe (n.): khaubawk.
græskar (n.): umruang.
græskar (n.): mai.
græsmark, eng (n.): ramhring khawhnak hmun.
græsplæne (n.): ram dawh tein cinnak tual.
- 71 -
græsse (v.): ram tam, tlon. - Eksempel: Kvæg græsser på
marken = Caw cu lo lakah an tlong.
græsse, lade græsse (v.): sattil tlonter. - Eksempel: Han lod
køerne græsse på bakken = Tlang cungah caw kha a tlonter hna.
grøft (n.): kahcham.
grøft, rende (n.): kahcham.
grøn (adj.): a hringmi, thinghnah hring azawng.
grøn (adj.): a hring. - Eksempel: Grønt græs = Ram hring.
grøn, umoden (adj.): a hmin rih lomi. - Eksempel: Umodne
æbler = Epal a hmin rih lomi.
grøn, umoden, uerfaren (adj.): rian a thiam rih lomi.
grønlig (adj.): a hring zawng bantuk a simi.
grønsag, køkkenurt (n.): tisik anhnah.
grønskolling (n.): thil theihhngalhmi a ngei rih lo i hlen a
fawimi.
grønskolling (n.): tlangval no.
grå (adj.): ti zongin tial a si ; a nak le a rang fonh ah a zawng a
chuakmi, a pawl ti bik a si lai.
gråd, skrig, råb (n.): aunak, ttahnak.
grådig, begærlig (adj.): duh a fakmi, hak a kaumi.
grådig, forslugen (adj.): rawl le sa tampi a ei khomi.
grådig, glubende (adj.): rawl ei a tthawng ngaimi.
grådighed (n.): rawl lei a tthawngmi sinak.
grådighed, forslugenhed, frådseri (n.): tam tuk in einak.
grådighed, havesyge, begærlighed (n.): hakkauhnak,
duhfahnak.
Gud (n.): Pathian.
gud, guddom (n.): khuazing.
guddom (n.): Pathian sinak.
guddommelig (adj.): Pathian lei thil a simi, biaknak lei thil a
simi.
guddommeliggøre (v.): pathian i ser.
guddommeliggørelse (n.): thil pakhatkhat kha pathian i sernak.
guddommelighed (n.): khuazing sinak.
guddommelighed, guddom (n.): Pathian sinak.
gudelig, gudfrygtig (adj.): Pathian a upatmi.
gudfader (n.): ngakchia a cawmtu pa.
gudfrygtig, from (adj.): mah biaknak i aa zuam ngaimi, a ziaza
a tthami.
gudfrygtig, gudelig (adj.): Pathian a upatmi.
gudfædre (n.): pluralis af gudfader.
gudinde (n.): khuazingnu.
gudløs (adj.): Pathian zei i a rel lomi.
gudmoder (n.): ngakchia a cawmtu nu.
gudsbespottelse, blasfemi (n.): volhpamh, thangchiatnak.
gudstjeneste (n.): biaknak pumhnak.
guerillasoldat (n.): ral fir.
guillotine (n.): lu tannak thing.
guirlande (n.): cu bantuk tamhnak ca i an thlai lulhmi thil hna.
guitar (n.): kitar, tingtang.
gul (adj.): theithu zawng, aihre zawng.
gul feber (n.): nawtnak ttihnung ngai phun khat.
guld (n.): sui.
guldfisk (n.): sui hga.
guldsmed (n.): tisoih.
guldsmed (n.): sui soser.
gulerod (n.): kazer.
gulsot (n.): tak aihre zawtnak.
gulv (n.): zeltuang.
gulvtæppe (n.): tuangphah.
gumle, tygge (v.): tam rupmap.
gumme (n.): hani.
gummi (n.): khairiat.
gummitræ (n.): kaw kung.
- 72 -
gump, bagdel, hale (n.): tawkawng.
gunst, velvilje, goodwill (n.): lingthin tha.
gunstbevisning, tjeneste (n.): bawmhnak, zaangfahnak. Eksempel: Han gjorde mig en tjeneste = A ka zaangfah.
gunstig (adj.): kan ca i a thami. - Eksempel: Vi havde gunstingt
vejr sidste weekend = Kan hnulei zarh cu nikhua nih a kan
tthatpiak.
gunstig, imødekommende (adj.): hnatla a simi. - Eksempel:
Han er imødekommende over for vores plan = Kan i timhmi kha
a hna a tla ve.
gunstig, nådig (adj.): mah lei ca i a tthami.
gurgle (v.): ka chung le hrom hrawng tiin i thuah.
gusten, bleg (adj.): a dangmi, a dermi, thazang a ngei lomi.
guttural (adj.): hrom he aa pehtlaimi aw thawng.
guvernør, leder, hersker (n.): uktu, mangkibawi.
gyde (v.): titit, fahrin.
gyde, smøge (n.): inn hnulei le inn hnulei karlak lam, inn sir le
inn sir karlak lam.
gylden (adj.): sui mui a kengmi thil.
gyldig (adj.): a hmaanning in tuahmi a si ca i hman khawh a
simi.
gyldighed (n.): hman khawhmi thil sinak.
gymnasium (n.): tang hra sianginn.
gymnastik (n.): lentecelhnak.
gymnastikbukser (n.): lentecelh pawl i tawhrolh tawi an
hmanmi.
gymnastiksal (n.): lentecelhnak hmun, lentecelhnak inn.
gyroskop (n.): aa hel aa mer lengmangmi thil in zohnak.
gyse, skælve (v.): ttih tuk / khuasih tuk i ther thluahmah.
gyselig, ækel, modbydelig, væmmelig, rædselsfuld, afskyelig
(adj.): ttihnung a simi.
gæld (n.): leiba. - Eksempel: Jer er i gæld (Jeg har gæld) =
Leiba ka ngei.
gæld, debet (n.): cawimi tangka leiba.
gælle (n.): nga samthih.
gænge (n.): thuinak tthutdan.
gængs, almindelig (adj.): hmun kip i zapi nih tuahmi le
hmanmi a simi.
gær (n.): thilnu, pawngmuk sernak si.
gærde, plankeværk, hegn (n.): hau hruang.
gærdesmutte (n.): vate phun khat.
gære (v.): a tho, zu an uam i a thawh khi.
gæring (n.): zu thawhternak.
gæs (n.): pluralis af gås.
gæsling (n.): compai fa.
gæst (n.): hawileng, khualtlung.
gæst, besøgende (n.): lengtu.
gæstfri (adj.): khualtlung a dawmi.
gæstfrihed (n.): khual dawtnak.
gæstgiveri, kro (n.): riahnak inn, khualbuk.
gæt, gætning (n.): hngalh setsai lo i ruahnak.
gætte (v.): hngalh setsai lo i ruah.
gætte, formode (v.): ruahchom, ruahdamh, a hmaan taktak le
taktak lo hnaglh lomi.
gætte, formode (v.): a si maw si lo ti hngal set lo i ruah menmi.
gø (v.): uico bao.
gød (v.): præteritum af gyde.
gøde (v.): vawlei tthatter, non pek.
gødning (n.): caw ek, vok ek ....
gødning (n.): ek, caw ek.
gødningsstof, kunstgødning (n.): vawlei thattertu, non.
gøre (v.): tuah.
gøre (v.): siter. - Eksempel: Varmt vand gør folk dovne =
Khualin nih mi an tha a thutter hna.
gå (fra), forlade (v.): kal. - Eksempel: Så du ham gå? = A kal
kha na hmu maw?.
gå, skride (v.): i chawh lengmang.
gå af (v.): puak, puah. - Eksempel: Hørte du bøssen gå af? =
Meithal a puah kha na thei maw?.
gå af, fratræde, træde tilbage (v.): ngol, phuah. - Eksempel:
Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol, a rian khan aa
phuak.
gå bort (dø) (v.): thih. - Eksempel: Min mor gik bort = Ka nu a
thi.
gå forud (v.): a hlan i rak um hmasa.
gå i (v.): kai. - Eksempel: De går i skole = Sianginn an kai.
gå i forbøn (v.): nawlpiak.
gå i gang med, tage fat på (v.): thawk. - Eksempel: Jeg må i
gang med at pakke = Ka thil timh kaa tkawk awk a si.
gå i stå (v.): aa ngol, a cawlcang lo. - Eksempel: Hans bils
motor gik i stå = A mawttawcar enzin a thi.
gå ind, komme ind (v.): luh.
gå ind for (v.): i ham, i tthit i vat ; i lak. - Eksempel: Sent i sit
liv gik han ind for en ny religion = A tar hnuah biaknak phung
thar aa lak.
gå ned (v.): tlak, tla. - Eksempel: Solen går ned i vest = Ni cu
nitlaklei ah a tla.
gå om bord, borde (v.): lawng cung i kai i icit. - Eksempel: Vi
må gå om bord i toget nu = Atu ah tlanglawng cungah kan kai
awk a si cang.
gå over (v.): tha tein zoh.
gå over, fortage sig (v.): liam, kal. - Eksempel: Uvejret gik
over, og solen skinner = Thlichia cu a liam (dih) i ni a tlang.
gå på pension, trække sig tilbage (v.): dinh, pension lak.
gå ud (v.): mit. - Eksempel: Ilden vil gå ud = Mei cu a mit lai.
gå udenom (v.): hrial.
gåde (n.): bia har.
gåde (n.): thil awlokchong, khuaruahhar bia.
gåde, mysterium (n.): hngalh awk le fianter awkah a har
ngaingaimi thil, thil thukmi.
gåde, problem (n.): a harmi thil. - Eksempel: Hvordan jeg skal
få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde = Ka thil vialte
kuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil har a si.
gådefuld (adj.): thil awlokchong a simi.
gådefuld, kryptisk, hemmelig (adj.): thuhmi ; biathli a simi,
hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi.
gård (n.): tual.
gård, farm (n.): lo.
gårdsplads (n.): inntual.
gås (n.): compai phun khat, a ngan deuh phun.
gåsegang (n.): pakhat hnu pakhat aa zul thliahmah in.
gøre arveløs (v.): rocoter lo, hlawt.
gøre bred, udvide (sig) (v.): kauhter.
gøre flad, jævne, udjævne (v.): rawnhter, milter, phenter.
gøre forskel, diskriminere, skelne (n.): thleidan.
gøre fremskridt (v.): hmailei kal.
gøre færdig, afslutte (v.): lim. - Eksempel: Hun afsluttede
arbejdet = Rian a lim.
gøre holdt, stoppe (v.): cam. - Eksempel: Vi gjorde holdt i
landsbyen tre dage = A khua ah ni thum kan caam.
gøre indtryk (v.): lungchung ah fek tein tuh, lunghmuih. Eksempel: Det gjorde indtryk på mig, hvad han prædikede = A
phungchimmi kha kaa lunghmuih.
gøre indviklet, komplicere (v.): aa cawhnuk caah hngalh a
harmi, hngalh harter.
gøre kur til (v.): helh. - Eksempel: Han gjorde kur til hende et
år, før de blev gift = An i tthit hlanah kum khat a helh.
gøre lovgyldig, legalisere (v.): phungning in tuah.
gøre modstand mod. bekæmpe, opponere mod (v.): doh, al
ralchanh.
gøre nar af, spotte, latterliggøre (v.): nihsawh.
gøre ondt, smerte (v.): fahter. - Eksempel: Gør dit sår ondt? =
Na hma nih an fahter maw?.
gøre op, opgøre, afgøre (regnskab) (v.): tangka hmanmi i
fianh i i pek. - Eksempel: Lad os gøre vores mellemværende op
= Kan tangka hmanning kha i fianh u sih law i pe u sih.
gøre oprør (v.): uk liotu cozah doh.
gøre rede for (v.): kong chim. - Eksempel: Han blev bedt om at
gøre rede for sin opførsel = A ziaza kong kha chim dingah an
fial.
gøre ren, rense (v.): thianter, thianh.
gøre sig umage (v.): zuam, teimak tein tuah. - Eksempel: Han
gjorde sig umage for at behage sin lærer = A sayapa
lunglawmhter awkah fak piin aa zuam.
gøre tilpas (v.): lawmhter. - Eksempel: Det er svært at gøre alle
tilpas = A mi kip lawmhter cu a har ngai.
gøre ugyldig, annullere, ophæve (v.): pakpalawng i ser.
gøre vrøvl, knurre (v.): phunzai.
gørlig, gennemførlig, realisabel, mulig (adj.): tuah khawh a
simi thil.
gørlig, mulig, gennemførlig (adj.): tuah khawhmi, hman
knawhmi.
gøs (v.): præteritum af gyse.
gå (v.): kal. - Eksempel: Vi går i kirke = Biakinn ah kan kal.
gå (v.): chawh. - Eksempel: Det er for koldt at gå uden frakke =
Angkileng loin i chawh awkah a kik tuk.
gå (v.): ke in kal.
gå (bort) (v.): thawh. - Eksempel: Du bør gå nu = A tu cu naa
thawh awk a si.
- 73 -
H
had (n.): i huatnak, i ralnak.
had (n.): huatnak lungthin.
had, nag, bitterhed (n.): huat ngaingainak, thinthun
ngaingainak.
hade (v.): huat.
hadefuld (adj.): huat awk a simi, huatmi.
Hades (n.): mithi khua, hell.
hadsk, uforsonlig (adj.): huatnak ngaingai in tuahmi le chimmi.
haft (v.): perfektum participium af have.
hage (n.): khabe.
hagekors, svastika (n.): vantthatnak phortu ti in an zumhmi.
Hitler Nazi pawl nih hmelchunhnak caah an hmanmi, Z a
bingtalet.
hageorm (n.): khukrul phun khat.
hagesmæk (n.): ngakchia cilthli dawn.
hagl (n.): rial.
hagl, kugle (n.): tolhtang.
haglbøsse, haglgevær (n.): meithal a pak/a phir.
hagle (v.): rial tlak in tlak.
haglgevær, haglbøsse (n.): meithal a pak/a phir.
haj (n.): ngaphu phun khat, nga dang a eimi, pe 15 tiang a sau
khomi, mi zong a ei khawh; cu bantukin mi chawva a eimi
hakkau.
hak (n.): khuar. - Eksempel: Han skar hak i en stok = Fung
ahkhan khuarmi a tuah.
hakke (v.): tan, cheu.
hakke (n.): tuhmui.
hakke (n.): hmuizum.
hakke (v.): dipte i can.
hakke, hugge (v.): hau, tan.
hakke, pikke (v.): cuk.
hakke, stamme (v.): holh aa in holh.
hakke på (skænde) (v.): phunciar, phunzai.
hakkelse, avner (n.): favai, fahi.
hal (n.): inn khaan nganpi.
hale (n.): mei, uico mei, vok mei ti bantuk.
hale, gump, bagdel (n.): tawkawng.
hale, slæbe (v.): hnuh. - Eksempel: De halede båden ind til
kysten = Tikam ah lawng cu an hnuh.
hale, slæbe, trække (v.): a ritmi thil hnuh.
haletudse (n.): buluk.
halleluja (interj.): Bawipa cu thangtthat u.
Hallowe'en (n.): October 31 zan.
hallucination (n.): a um tung lomi thil hna hmuh, a um tung
lomi aw hna theih, molh thil theih le hmuh.
halm, halmstrå, strå (n.): capawl.
hals (n.): hngawng.
hals, strube (n.): hrom.
halsbetændelse (n.): dangfir fah.
halsbånd (n.): thi.
halsbånd (n.): uico hngawng oih.
halshugge (v.): lutan.
halstarrig, egensindig, stædig (adj.): mi dang ruahnak lak duh
loin mah ruahnak le duhnak lawng a zulmi.
halstarrig, stivnakket (adj.): milungtthawng.
halstørklæde (n.): hngawngngerh.
halt (adj.): a ke a beimi.
halte, humpe (v.): bei, bei lengmangin kal.
halte, humpe (v.): bai thalhmalh i kal.
halten (n.): bei.
halv (adj.): hnarcheu.
halvblod, blandingsrace (n.): an pa aa khat i nu aa dangmi
asiloah nu aa khat i pa aa dangmi.
halvcirkel (n.): a pummi a cheu.
halvdel (n.): hnarcheu.
halvere (v.): cheu hnih ah cheu.
halvere (v.): cheu, hnarcheu i cheu.
halvfems (num.): sawmkua.
halvfemsindstyvende (num.): sawmkuanak.
halvfjerds (num.): sawm sarih.
halvfjerdsindstyvende (num.): sawm sarihnak.
halvgud (n.): a cheu pathian a si i a cheu minung a simi.
halvhjertet (adj.): lungcheu bangin.
halvkaste (n.): kahpia.
halvkugle, hemisfære (n.): a pummi a cheu, vawlei pum a
cheu.
halvmåne (n.): thlapa samthihkuang.
halvsøster (n.): pa aa khat i nu aa dangmi, nu aa khat i pa aa
dangmi.
halvtone (n.): hlasaknak lei i vuak cheu.
halvtreds (num.): sawm nga.
halvtredsindstyvende (num.): sawm nganak.
halvvejen (n.): lam canceo.
halvvejs (adv.): a cheuchum in. - Eksempel: Kødet er kun
halvvejs kogt = Sa cu a cheuchum lawng a hmin.
halvø (n.): vawlei fonghlei.
halvårlig (adj.): kum cheu paoh in a si tawnmi.
ham (pron.): amah pa. - Eksempel: Jeg ønsker at møde ham =
Amah tho ka duh.
ham (slangeham) (adj.): rul nih a cuar aa zirh khi.
hamber, ublu, skrap (om pris) (adj.): a tawk zawn lengin
hauhmi chawman. - Eksempel: Han forlanger en ublu pris for
sit hus = A inn man a tawk zawn lengin tam tuk deuh a hauh.
hammer (n.): sobul.
hamp (n.): hrikung phun khat.
hamre (v.): sobul in khenh, den.
hamre løs på (v.): den, hrawn. - Eksempel: Han hamrede løs på
døren = Innka kha a den.
hamre løs på, dundre (v.): chuih, thongh. - Eksempel: Han
hamrede løs på døren med sin næve = Innka kha a kuttum in a
thongh.
han (pron.): amah pa, nu si loin.
han-, mandlig (adj.): pa.
handel (n.): chawdet.
handel (n.): thawk.
handel (n.): chawlehnak rian.
handels-, merkantil (adj.): chawlehnak lei he aa pehtlaimi.
handelsmand, købmand (n.): chawlettu.
handicap (n.): dawntu. - Eksempel: Manglende uddannelse er
et handicap for mange mennesker = Cathiam lo hi mi tampi
caah dawntu a si.
handicappe, hæmme (v.): dohn. - Eksempel: Hans sygdom
handicapper ham = A zawtnak nih a donh.
handle (v.): tuah, tuan, tuah khawk.
handle (v.): cawk, zorh. - Eksempel: Denne butik handler med
benzin og petroleum = Hi dawr hi petrol le zinan a caw a
zuarmi an si.
handle (v.): i cawk i zuarh.
handleform (n.): tuahtu a chimtu. - Eksempel: Han tog en bog
= Cauk a lak.
- 74 -
have (v.): chung um. - Eksempel: En dag har fire og tyve timer
= Ni khat chungah suimilam pakul le pali an um.
have (v.): ei. - Eksempel: Vil du have middagsmad nu? = Atu
ah zanriah na ei lai maw?.
have, besidde, eje (v.): ngeih.
have afføring (v.): zunzun, ekek. - Eksempel: Jeg skal have
afføring = Zunzun/ekek ka duh.
have at gøre med, vedrøre (v.): pehtlaih. - Eksempel: Den
historie vedrører ikke spørgsmålet = Hi tuanbi le biahalnak an i
pehtlai.
have lyst til (v.): duh. - Eksempel: Du gør, hvad du har lyst til
= Na duhmi kha va tuah ko.
have medlidenhed med, ynke (v.): zaangfah.
have noget imod (v.): duh lo, al, poi. - Eksempel: Har du noget
imod, at jeg ryger? = Kuak zu ning law, ha al hnga maw, a poi
na ti hnga maw?.
have overflod (v.): tampi an um. - Eksempel: Floden har
overflod af fisk = Tiva ah nga tampi an um.
have overvægt over, dominere (v.): tam deuh.
have på, bære (v.): hruk, aih. - Eksempel: Jeg har min frakke
på = Ka angkileng kaa hruk.
have råd (v.): cawknak man ngeih khawh. - Eksempel: Jeg har
råd til at købe en bil = Mawtam cawknak tangka ka negi kho.
have til hensigt, agte, påtænke (v.): tinh.
have til hensigt, have i sinde, agte (v.): timh.
have under tøflen (v.): uk. - Eksempel: Han bliver holdt under
tøflen af sin kone = A nupi nih a uk.
have, har (v.): ngeih. - Eksempel: Jeg har et hus = Inn ka ngei.
havedyrkning, havekunst (n.): thingthei kung cin.
havegrill (n.): sa emnak har.
haveslange, vandslange (n.): khairiat tipep, kualh khawhmi.
havesyge, begærlighed, grådighed (n.): hakkauhnak,
duhfahnak.
havgasse, rappekskralde (n.): nu ingchia.
havn (n.): tilawng dinhnak.
havnearbejder, dokarbejder (n.): tilawng chung thil cuah le
tthumh rian a tuanta.
havomkranset (adj.): rili nih a kulhmi.
havre (n.): oat, facang bantuk a simi rawl phun khat.
havregryn, havremel (n.): oat changvut.
havregrød (n.): cencerh.
havskildpadde (n.): chungkuh.
hebræer (n.): Judah mi.
hed (adj.): thin tawi. - Eksempel: Han har et hedt temperament
= A thin a tawi.
hed, lummer, trykkende (adj.): khuasa mi a kan uap tthupmi.
hed, varm (adj.): a sa. - Eksempel: Kogende vand er varmt =
Titlok cu a sa.
hede, varme (n.): linhnak, khua lin, a linhsat liopi, lumternak.
hedenskab (n.): Khrihfa biaknak a si lomi.
hedeslag, solstik (n.): ni linh tuk ruang lungmih zawtnak.
hedning (n.): Khrihfa a si lomi, lawkih mi.
hedning, vantro, ateist (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi,
Pathian a zum lomi, Khrihfa a si lomi.
heftig (adj.): a fakpi, a tthawngmi.
heftig, voldsom (adj.): duhnak a thawng ngaimi.
heftig, voldsom, opfarende (adj.): milungtho kho ngaimi,
thinhun zong a fawimi, lunglawmh zong a fawimi, tla cutmat i
khua a sami, lungthin zong vut ti i aa letmi.
heftighed (n.): thil tukden tik i a hmual a fahnak khi.
heftighed, voldsomhed (n.): lungrannak.
hegn, gærde, plankeværk (n.): hau hruang.
hegn, hæk (n.): pangpar hau, hlingbur hau zong a si kho.
hegne, indhegne (v.): kulh. - Eksempel: De indhegnede marken
handlende, forhandler (n.): thil a caw i a zuartu.
handler (n.): zuartu. - Eksempel: Fiskehandler = Nga zuartu.
handling (n.): cawlcangh.
handling (i roman) (n.): tuanbia chung i a biapi tlangpi bik.
handling, gerning (n.): tuahmi. - Eksempel: Hans ord og hans
handlinger var ikke i overensstemmelse = A bia le a tuahmi an i
khat lo.
handske (n.): kuthruk.
hane (n.): arhli khong.
hane (n.): meithal tek.
hane (n.): timerh honnak le phihnak a lu.
hane, kok (n.): arhli.
hanekam, kam (n.): archuang.
hang (v.): præteritum af hænge.
hang, tilbøjelighed (n.): i chuahkeh pimi duhnak.
hangar (n.): vanlawng chiahnak inn.
hankat (n.): chizawh tum.
hans (pron.): amah ta (pa). - Eksempel: Dette er hans turban =
Hihi amah lupawng a si.
hanæsel (n.): khacer a pa.
har (v.): præsens af have.
har, have (v.): ngeih. - Eksempel: Jeg har et hus = Inn ka ngei.
hare (n.): saveh.
harem (n.): Muslim pa nih nupi tampi an i chiahnak inn.
hareskår (n.): a hmur cunglei a temi, hmurte.
harme, indignation (n.): thinhunnak.
harme, vrede, krænkelse (n.): thinhunnak.
harmløs, uskadelig (adj.): hrawk khotu a si lomi.
harmoni (n.): i remnak, i tlaknak.
harmonisere, afstemme (v.): remter, an i rem.
harmonisk (adj.): aa remmi.
harpe (n.): tingtang phun khat.
harpiks (n.): thingthling.
harpiks (n.): farthling.
harpiks- (adj.): thingthling bantuk.
harpun (n.): hri thlaihmi fei, rili chung nga khawhnak i an
hmanmi.
harsk, ildelugtende (adj.): a nih, rawl uih, a tler.
harve (n.): lei thuannak the.
hasarderet, risikabel (adj.): ttih awk a simi thil.
hasardspiller (n.): phe aa kahmi.
hase (n.): saram an hnulei khuk.
haspe, krog (n.): tawh thlaihnak thir kuai a vun kilhtu.
hast (n.): khulrannak in, khulrang in. - Eksempel: De tog bort i
hast = Khulrang in an chuak.
hast, hastværk, at have travlt (n.): khulranh duh. - Eksempel:
Besvær mig ikke; jeg har travlt = Han ka hnawh klah, khulrang
in kal ka duh.
haste, ræse, ile, jage (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løb
hastigt) til huset = Inn ah a tli.
haste, skynde sig (v.): khulrang in kal.
haste, skynde sig (v.): khulrang in kal. - Eksempel: De skyndte
sig hjem = Inn ah khulrang in an kal.
hastig (adj.): khulrang in thil a timi.
hastig, skyndsom (adj.): khulrang in, tim manh loin tuahmi.
hastighed (n.): hmual, rannak, tthawnnak.
hastighed, fart (n.): zei tluk rang in dah a kal/a tlik tinak. Eksempel: Hvad er togets hastighed? = Tlanglawng cu zei tluk
rang in dah a kal?.
hat (n.): luchin.
haubitzer (n.): miakpi tawi.
hav (n.): rili.
hav, ocean (adj.): rilipi.
have (n.): dum.
- 75 -
= Lo kha an kulh.
hejre (n.): va phun khat, a hngawng le a hmur a sau ngaimi.
hejse (v.): thlir, cawi.
hejseapparat, spil (n.): thlirtu, cawitu seh.
heks (n.): hnam ngeiminu.
hekseri, trolddom (n.): hnamngei nih thil a tuah khawhnak.
hektisk (adj.): hnahnawk luri ngai a simi, cuaphmat zawtnak a
ngei i a tak a lin lelekmi.
hel (adj.): tlamtling tein a ummi, a bau lomi, a dihlak in a
tlingmi.
hel (ikke i stykker) (adj.): a kek a kuai lomi.
hel, fuldkommen, fuldendt, komplet, fuldstændig (adj.): a
tling, a dihlak.
hel, fuldstændig, komplet (adj.): a dihlak in, a ningpi.
hel, hele, al (adj.): vialte.
helbred (n.): ngandamnak.
helbrede, kurere (v.): damter.
helbredelse, bedring (n.): dam tthannak.
helbredelse, kur (n.): damnak.
helbredelse, rekonvalescens (n.): dam tthannak.
held, lykke, fremgang, velstand (n.): hlawhtlinnak, rumnak.
held, lykketræf (n.): van ; van ttha van chia.
heldig (adj.): van ttha.
heldig (adj.): van tthami.
heldig, lykkelig, velstående (adj.): hlawhtlingmi, a rummi.
heldig, velvalgt (adj.): conglawmhnak, lawmhpinak i aa tlakmi
bia. - Eksempel: En velvalgt takketale = Lunglawmhnak bia
chimnak i aa tlakmi bia.
heldigvis, til alt held (adv.): vantthat ah.
hele (adj.): dihlak.
hele, kurere, læge(s) (v.): dam, damter.
helgen (n.): mithiang.
helhed (n.): a ningpi.
helhjertet (adj.): lungthin dihlak in a ttuanmi.
helikopter (n.): helikoptar.
heliograf (n.): thlalang hmanleknak.
helium (n.): gas phun khat, a zaang ngaingaimi.
heller ikke, ej heller (conj.): 'neither' ('hverken') he lawng
hman khawh a si i lo tinak a si. - Eksempel: Han har hverken
fader eller moder = Nu zong a ngei lo, pa zong a ngei lo.
hellere (adv.): deuh. - Eksempel: Jeg ville hellere gå i dag end
imorgen = Thaizing nakin nihin ah ka kal deuh lai.
hellig (adj.): a thiang.
hellig (adj.): zarh. - Eksempel: Sabbatten er en hellig dag for
jøderne = Sabbath ni cu Judah mi caah ni zarh a si.
hellig (adj.): a thiangmi, a zarhmi.
hellig, ukrænkelig, sakrosant (adj.): a thianghlim ngaingaimi,
a zarh ngaingaimi.
helligaften, aften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel: Juleaften
= Khrismas lai ni.
helligbrøde, vanhelligelse (n.): biaknak lei thil hrawh le
hnawmhtamh.
helligdom (n.): biakinn, hmunthiang.
helligdom (n.): biaknak hmunthiang, khuahrum bo.
hellige, indvie (v.): thianter.
hellige, indvie, vie (v.): thianter, Pathian sin pek.
hellige, vie (v.): caan vialte pek, i pumpek.
hellige, vie (v.): a dang te i chiah, Pathian sin i pek.
helligelse, indvielse (n.): a dangte i chiahnak, Pathian sin i
pekchanhnak.
hellighed, fromhed (n.): thiannak.
Helligånden (n.): Thiang Thlarau.
helst, fortrinsvis (adv.): duh deuhmi i thim in.
helt (n.): a ral a ttha ngaingaimi.
helt (adv.): ngaingai.
helt, aldeles, ganske (adv.): a dihlak in, a dihumnak in.
helt, fuldt, fuldstændigt, ganske (adv.): tling tein, khat cicek
tein.
helt, ganske (adv.): ningpi in.
helt igennem (adv.): chuak lakin.
helt tal (n.): nambar tling, nambar cheu a si lomi, 1, 2, 9, 10, cu
nambar tling an si.
helt tal (n.): nambar tling, 1, 2, 3 ... ti bantuk hi nambar tling
timi cu an si.
heltemod (n.): raltthatnak.
heltemodig, heroisk (adj.): ralttha ngaiin tuahmi.
heltids, fuldtids (adj.): caantling in ttuanmi rian.
heltinde (n.): a ral a ttha ngaimi minu.
helvede (n.): mithi khua, misual thlarau umnak ding.
helvedesild (n.): cuar zawtnak phun khat.
hemisfære, halvkugle (n.): a pummi a cheu, vawlei pum a
cheu.
hemmelig (adj.): biathli a simi.
hemmelig (adj.): thli tein tuahmi.
hemmelig, gådefuld, kryptisk (adj.): thuhmi ; biathli a simi,
hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi.
hemmelig, illegal, (smug-) (adj.): thli tein tuahmi thil.
hemmelig, listende (adj.): a thli tein tuahmi.
hemmelig, privat (adj.): a thli a simi.
hemmelig, underhånds- (adj.): a thli, biathli, hawi hngalhlomi.
hemmelighed (n.): biathli.
hemmelighedsfuld (adj.): thlithup in thil tuah a duhmi.
hemmeligholdelse (n.): thlithup sinak.
hemmeligholdelse (n.): thuhnak.
hemmeligstemplet (adj.): bia thlithup i chiahmi.
hen imod, i retning af (prep.): lei ah.
hende (pron.): amah nu. - Eksempel: Nu Sui er ikke her. Har du
set hende? = Nu Sui hika ah a um lo. Na hmu maw?.
hendes (pron.): amah ta. - Eksempel: Det er hendes bog = Hi
cauk hi amah ta a si.
hengemt, gammel (adj.): a uihmi,d a hlummi. - Eksempel:
Gammelt brød = A hlunmi changreu.
hengiven (adj.): dawt ngaimi. - Eksempel: Din hengivne ven =
Na dawt ngaimi na hawi.
hengiven, kærlig, øm (adj.): dawtu a simi, duhtu a simi.
hengiven, selvopofrende (adj.): zumh awk tlak ngaingaimi.
henholdsvis (adv.): pakhat cio in. - Eksempel: Dick, Tom og
Mare er henholdsvis 6, 8 og 10 år = Dick, Tom le Mary cu kum
6, kum 8, le kum 10 cio an si.
henkoge (v.): thawl chung i erh. - Eksempel: Min mor henkoger
æbler = Ka nu hih epal kha thawl chungah a erh hna.
henrette, eksekvere (v.): upadi ningin thah.
henrev (v.): præteritum af henrive.
henrevet (v.): perfektum participium af henrive.
henrive (v.): lawmhter, lawhmnak in khahter. - Eksempel: Han
er henrevet over hendes skønhed = Aa dawhnak nih lawmhnak
in a khakter.
henrivende (adj.): aa dawhmi, mit a hlangmi. - Eksempel: Hun
har en henrivende hat på = Aa dawhmi, mit a hlangmi luchin
aa chinh.
henrivende (adj.): a nuam ngaingaimi, duh awk ngaingai a
simi.
henrykkelse, begejstring, ekstase (n.): i lawmh tuknak.
henrykkelse, ekstase, begejstring (n.): lawmhnak nganpi.
henrykt, begejstret (adj.): lawmhnak nganpi a simi.
hensigt (n.): tinhmi.
hensigt (n.): timhmi.
hensigt, agt (n.): timhnak.
- 76 -
hensigt, mål (n.): tinhmi. - Eksempel: Hans mål i livet er at
blive læge = Aa tinhmi cu sibawi si a si.
hensigtsmæssig, formålstjenlig, passende (adj.): a rem a
tthahnemmi.
henstand, respit, frist, udsættelse (n.): dinhnak.
hensynsløs, dumdristig (adj.): aa ralring lomi, a daithlangmi.
hensynsløs, ligegyldig (adj. & adv.): zeirello in, zeirelnak
zeihmanh um loin.
hensynsløs, samvittighedsløs (adj.): a ding ding lo kong ah aa
ralring lomi, din lonak tuah zong i a zei a poi lomi.
hensynsløs, taktløs, ubetænksom (adj.): mi dang zawn
ruahnak a ngei lomi.
hente (v.): va lak.
hentyde (v.): sawhter, chim hnawhchan. - Eksempel: Hvad
hentyder du til? = Zeidah na chim hnawhchanmi a si?.
hentydning (n.): a sullam rak i hngalh seh ti in a vel deuh in
chim hnawh.
hentydning, insinuation (n.): bia am.
hentød (v.): præteritum af hentyde.
henvende sig til (v.): zoh. - Eksempel: Man henvender sig til en
ordbog for at finde ordenes betydning = Biafang an sullam
zoh/kawl awkah dictionary a zoh.
henvise til (v.): pek, chanh, chimh. - Eksempel: Lad os henvise
vore diskussioner til vor formand = Kan i almi cu kan chairman
chan tuah u sih/chim tuah u sih.
henvise til (v.): sawhpiak. - Eksempel: Vor lærer henviser os til
mange bøger = Kan saya nih cauk tampi a kan sawhpiak.
her (adv.): hi hmun. - Eksempel: Det er varmt her inde = Hika
hmun cu a lin ko.
her (adv.): hika ah.
her omkring (adv.): hika hrawngah hin.
heraf (adv.): hika thawk hin, atu thawk in.
herefter (adv.): hi hnu cu.
herhen, hid (adv.): hika, hika ah hin. - Eksempel: Hid og did =
Hika khika.
herkomst, stamtavle (n.): chuahkehnak cazin, hringsortu hna
min cazin.
herlig, berømmelig (adj.): a sunglawimi.
herlighed, pragt (n.): rumra, dawh.
hermed (adv.): hi ca he hin.
heroin (n.): bing.
heroisk, heltemodig (adj.): ralttha ngaiin tuahmi.
herold (n.): tlang autu.
herom (adv.): hi kong hi. - Eksempel: Vi vil tale mere herom =
Hi kong cu kan chim tthan te lai.
herre (n.): bawipa.
herredømme (n.): uknak, ukmi ram.
herredømme, dominans (n.): uknak.
herredømme, suverænitet (n.): siangpahrank sinak.
Herren (n.): Pathian.
herske, styre (v.): uk.
herskende, dominerende (adj.): uktu a simi, biapi bik a simi, a
lang bikmi.
hersker (n.): uktu.
hersker, guvernør, leder (n.): uktu, mangkibawi.
hertug (n.): tuavon.
herved (adv.): hi ca hin, hi bia hin.
hessian, sækkelærred (n.): buri ttha phun.
hest (n.): rang.
hesteflue (n.): tlep.
hestehale (n.): Lubik asiloah lukheng i ttemmi sam.
hestekræfter (n.): rang tha, seh a tthawnnak hi rang tha in rel a
si, enzin rang tha pakhat simi nih minit pakhat ah thil pawng
33,000 a ritmi kha lehmah pakhat a cawi kawh.
hestesko (n.): rang tin kedan.
heterodox (adj.): zumh tawn ning in a zum lomi.
heterogen, uensartet (adj.): phun dangdang aa cawhmi, aa lo
lomi.
hev (v.): præteritum af hive.
hevet (v.): perfektum participium af hive.
hickorytræ (n.): thing phun khat a hakmi.
hid, herhen (adv.): hika, hika ah hin. - Eksempel: Hid og did =
Hika khika.
hidtil (adv.): hi hlan ah, atu hlan ah, atu tiangah cun.
hidtil (adv.): atu tiang.
hierarki (n.): tlangbawi pawl uknak.
hierarki (n.): uknak i a hme deuh le a ngan deuh aa dot
thliahmah i um.
hige efter, tørste efter (v.): duh tuk hringhran. - Eksempel: En
tørstig mand higer efter vand = A ti a halmi cu ti a duh tuk
hringhran.
hikke (n.): chik ik.
hilse (v.): biakchawnh, rak chawnh.
hilse (v.): salam pek.
hilsen (n.): biakchawnhnak.
hilsen (adv.): thluachuahnak.
himmel (n.): vancung khua, vanram.
himmel (n.): van.
himmel, himmelhvælv (n.): van, kan cung i a ummi van hi.
himmelblå (adj.): dum.
himmelblå (adj.): vandum zawng.
himmelhvælv, himmel (n.): van, kan cung i a ummi van hi.
himmellegeme (n.): van i ceunak petu thil hna khi.
himmelsk (adj.): vancung bantuk a simi, a nuam ngaingaimi.
himmelsk, himmel- (adj.): vanlei thil. - Eksempel: Sol og måne
er himmellegemer = Ni le thlape khi vanlei thil an si.
hinanden (prop.): veve. - Eksempel: Manden og konen elsker
hinanden = Nu le pa cu an i duh veve.
hinde, dække (n.): hawng, phaw, cuar.
hinde, film (n.): a pan ngaingaimi thil, arti nang. - Eksempel:
Der er en hinde af is på vandet = Ti cungah hawhra pante, arti
nang bantuk a um.
hindre, forhindre (v.): donh.
hindre, genere, hæmme (v.): donh.
hindre, hæmme (v.): dawn.
hindre, hæmme, sinke (v.): dawnh, kham.
hindre, standse, bremse (v.): donh. - Eksempel: Dæmningen
hindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti luan kha a donh.
hindring (n.): dawntu. - Eksempel: Dårligt humør er en
hindring for at få venenr = Thinchiat hi hawikom ser dawntu a
si.
hindring, anstødssten (n.): mi a rilhtertu, dawntu.
hindring, forhindring (n.): dawntu.
hindring, forhindring (n.): dawnnak.
hindring, forhindring (n.): dawntu.
hindring, forhindring (n.): donhnak.
hindu (n.): Hindu biaknak a zulmi.
hingst (n.): ci thlahtu an chiahmi rangtum.
hirse (n.): fatun.
hist, derhenne (adv.): khattalei ah.
historie (n.): tuanbia, ram kong minung kong.
historie, fortælling (n.): tuanbia, kong.
historiker (n.): tuanbia ttialtu, tuanbia a hngal ngaingaimi.
historisk (adj.): tuanbia he aa pehtlaimi thil. - Eksempel: Pagan
er et historisk sted = Pagan cu tuanbia i hmun minthang a si.
historisk, historie- (adj.): tuanbia he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Historiebøger = Tuanbia tialnak cauk.
hit, træffer (n.): mi uar ngaingaimi a simi. - Eksempel: Den nye
- 77 -
sang var en træffer i sæsonen = Hla thar kha atu hrawng mi nih
an uar ngaingaimi a si.
hive, kaste (v.): cawi i hlonh. - Eksempel: Sømændene hev
kassen overbord = Tilawng cawng pawl nih thing kuang cu an
cawi i lengah an hlonh.
hive, trække (v.): hnuh. - Eksempel: De hev i rebet = Hri kha
an hnuh.
hjalp (v.): præteritum af hjælpe.
hjem (n.): umnak inn.
hjem (n.): innchungkhar. - Eksempel: Han kom fra et lykkeligt
hjem = Aa lawmmi innchungkhar in a rami a si.
hjem, hjemme (adv.): inn i um. - Eksempel: Han vil være
hjemme hele aftenen = Zanlei cu inn ah a um ko lai.
hjem, hjemsted (n.): chuahkehnak ram. - Eksempel: Hans
hjemsted er Burma = Kawlram cu a chuahkehnak ram a si.
hjem-, føde- (adj.): chuahkehnak a simi. - Eksempel: Chin
State er mit fødeland = Lairam cu ka chuahkehnak ram a si.
hjemløs (n.): inn ngei loin a vak sawhsawhmi.
hjemmearbejde (n.): inn i tuahmi rian, inn i ca zoh ding.
hjemmelavet (adj.): inn i sermi.
hjemmevævet (adj.): inn i khermi la in tahmi puan.
hjemsende (v.): rian in chuah. - Eksempel: Han blev hjemsendt
fra hæren = Ralkap rian in an chuah.
hjemsende, demobilisere (v.): dinther, hrawh.
hjemsøge (v.): nganfah pek, harnak pek. - Eksempel: Der er
mange sygdomme, der hjemsøger gamle mennesker = Tar pawl
nganfah a petuzawtnak tampi a um.
hjemsøge (v.): veh lengmang. - Eksempel: Spøgelser hjemsøger
det gamle hus = Khi inn hlun khi mithla nih a veh lengmang.
hjemsøge, plage (v.): tampi um i hnahnawhnak le harnak pek.
hjemve (n.): inn ngaihnak.
hjerne (n.): thluak.
hjerne (n.): cal lei thluak.
hjerne- (adj.): thluak lei he aa pehtlaimi thil.
hjerte (n.): lung.
hjerte (n.): lungthin. - Eksempel: Hun talte af hjertet = A
lungthin taktak a chim.
hjertebanken (n.): lungtur, i hninh.
hjertelig (adj.): dawtmi, hawikom ttha a simi.
hjertelig (adj.): lunglawm ngai a simi.
hjertelig, inderlig (adj.): lungthin takte a simi.
hjertelig, varm (adj.): lungtho ngai a simi.
hjertelighed (n.): dawtnak, hawikom ttha sinak.
hjerteligt, varmt (adv.): lungtho thintho ngaiin.
hjerteløs (adj.): zaangfahnak a ngei lomi.
hjord, flok (n.): run. - Eksempel: En hjord kvæg = Caw run
khat.
hjort (n.): sakhi.
hjort (n.): nengpi.
hjortetak (n.): nengpi, a ki a hreu churmi.
hjul (n.): lengkekual.
hjulbenet (adj.): ngalkual.
hjulmager (n.): leng remhtu.
hjulnav (n.): lengke kual a laifang.
hjulpet (v.): perfektum participium af hjælpe.
hjulspor (n.): cawleng ke nih a kalnak lam i vawlei kuar lakin a
tuahmi khi.
hjælp (n.): bawmhnak.
hjælp, undsætning (n.): thilrit chawnnak, hnemhnak.
hjælpe (v.): bawmh.
hjælpe, assistere (v.): bawmh.
hjælpe- (adj.): damternak a simi.
hjælpeløs (adj.): bawmtu ngei lo, zeihmanh i tuah khawh lo.
hjælpeløs, fortabt (adj.): khinhhramh lomi, lungleng i a ummi.
hjælpeløshed (n.): bawmtu ngei lomi sinak, mah le mah
zeihmanh i tuah khawh lonak.
hjælpemiddel (n.): damternak.
hjælpemiddel, facilitet (n.): hmanmi thil, bawmtu thil.
hjælpende, hjælpe- (adj.): bawmhnak ca i a tak tthahnem
vemi.
hjælper (n.): a bawmtu, a chapchuantu.
hjælper, assistent (n.): bawmtu.
hjælpsom (adj.): mi bawmtu a simi, a tthahnemmi.
hjørne, krog (n.): kil, lam kilkawi.
hjørne, krog (n.): kiken.
hjørne, vinkel (n.): kil, inkil, vamkil.
hjørnesten (n.): innkil lung.
hobby, fritidsinteresse (n.): mah rian hlei i mah duhmi te rian
va tuahmi.
hobe sammen (v.): hmunkhat i pumhter.
hockey (n.): hokki lentecelhnak.
hofte (n.): tai.
hofte, kølle (n.): tawcor.
hokuspokus (n.): hlennak ca i pakpalawng bia chimmi.
hold (n.): bu. - Eksempel: Fodboldhold = Pumpululh chuih bu.
hold, arbejdshold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu.
hold, gruppe (n.): bu, rianttuan awk ca i an thimmi ralkapbu
hmete.
hold mund (v.): holh hlah.
holdbar, varig (adj.): a tlomi, saupi a nguhmi.
holdbarhed, varighed (n.): tlonak, saupi nguhnak.
holde (v.): put, pu. - Eksempel: Hold denne bog = Hi cauk hi
rak pu ta.
holde (v.): tuah. - Eksempel: De holder et møde = Meeting an
tuah lio.
holde (v.): tlinter. - Eksempel: Han holder sit løfte = A biakam
a tlinter.
holde (v.): donh, kham. - Eksempel: De kunne ikke holde ham
fra at gå = kal an dawn /kham kho lo.
holde (v.): chiah, zohkhenh, zuat. - Eksempel: Han holder høns
= Ar a zua hna.
holde (v.): ulh. - Eksempel: Vi holder søndagen = Zarhpini kan
ulh.
holde (v.): donh, kham. - Eksempel: De kunne ikke holde ham
fra at gå = kal an dawn /kham kho lo.
holde, opretholde (v.): tuah peng, ngeih peng. - Eksempel: Han
holder en konstant fart = A kal ranning in a kal peng ko.
holde, overholde (v.): zulh, nawl ngaih. - Eksempel: Han
overholder loven = Upadi kha a zulh.
holde, stoppe (v.): dir. - Eksempel: Bussen holder ved
busholdepladsen = Baska cu baska dirnak ah a dir.
holde, vare (v.): rawk loin um peng. - Eksempel: Kold mælk
kan holde ganske længe = Cawhnuk kik cu sau nawnpi rawk
loin a um kho.
holde, vare (v.): nguh. - Eksempel: En guldring vil holde i 100
år = Sui kutdonghrolh nih kum 100 a nguh lai.
holde, vare (v.): nguh. - Eksempel: Din frakke kan holde et år
= Na angkileng cu kum khat an nguh lai.
holde hemmeligt, skjule (v.): thuh, thil thuh.
holde hovedet koldt (v.): biachimnak le thil tinak i i sum.
holde i tømme, beherske (v.): sum, tlaih. - Eksempel: Hun var
så vred, at hun næppe kunne beherske sine følelser = A thin a
hung tuk i aa sum kho lo dengmang.
holde liv i (v.): rawl in cawm.
holde med en, tage ens parti (v.): khattelei kap i tan. Eksempel: Hans venner tager altid hans parti = A hawile cu
amah lei kap ah an tang zungzal.
holde op, lade være med, ophøre, høre op (v.): donghter,
- 78 -
= Lo ah tuufa an i hlok.
hoppe, springe (v.): peh, per.
hor (n.): vacung pa duh, nu duh, pa duh.
horde, flok (n.): bu nganpi. - Eksempel: Flokke af græshopper
= Khaubawk bu nganpi.
hore, luder, skøge (n.): hlawhhlangnu.
horisont (n.): vankil, van le vawlei an i tonnak khi,
vanhramdeng.
horisont (n.): fimnak donghnak ramri. - Eksempel: Unge
mennesker søger nye horisonter = Mino nih fimnak ramri thar
an hawl.
horisont (n.): van le vawlei an i tonnak, vanhramdeng.
horn (n.): ki.
horn (n.): miuzik tumnak muko.
hornblæser (n.): muko tumtu.
hornhinde (n.): mitmunang.
horoskop (n.): chuah lio thlapa le arfi an umtuning nih a ngeih
tiin hmailei an sining ding kutttial zohpiaknak.
hos, ved (prep.): pawng. - Eksempel: Stå hos mig = Ka
pawngah dir.
hosianna (interj.): Pathian thangthat i aunak, Hebru holh a si i
a sullam taktak cu, atu ah khamh ko, ti a si.
hospital, sygehus (n.): mizaw umnak, siin.
hoste (v.): khuh. - Eksempel: Han hoster = A khuh.
hotel (n.): hawttel, riahnak inn.
hotelkarl (n.): innka vengtu, thil phortu.
housewarming, indflytningsfest (n.): inn thar luh.
hov (n.): tin, sattil tin.
hoved (n.): lu.
hovedbog (n.): tangka cazin.
hovedbund, skalp (n.): lukheng.
hovedernæringsmiddel (n.): hmun khatkhat i an cinmi thil lak i
a biapi bik a simi. - Eksempel: Ris er hovedernæringsmidlet i
Myanmar = Kawlram i an cinmi lakah a biapi bik cu facang a
si.
hovedkulds (adv.): lu lei hmasatter i tuah cutmat. - Eksempel:
Hamn kastede sig hovedkulds i søen = A lu lei in rili chungah a
tla vurmar.
hovedkulds, hulter til bulter (adv.): a choi in an choi cukmak.
- Eksempel: Børnene styrtede hovedkulds ned ad stranden og ud
i bølgerne = Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choi
cutmat i tilet chungah khan an i lioh colh.
hovedkvarter (n.): hmunpi.
hovedmand (n.): khuabawi.
hovedmand, anfører (n.): bu hruaitu.
hovedmænd (n.): pluralis af hovedmand.
hovednøgle (n.): tawhfung tawhinn tampi a hung khomi.
hovednøgle, a-nøgle (n.): innchung pakhat chung tawh vialte a
hung khotu tawh.
hovedperson (n.): drama tuahnak i biapi bik a simi, tuanbia
chung i biapi bik a simi, cu bangin thil taktak zong i biap bik a
simi pa.
hovedpine (n.): lufah.
hovedpude, pude (n.): chantling.
hovedpunkt (n.): a herh biknak, a biapit biknak.
hovedsagelig (adv.): a biapi bik in.
hovedsagelig, især (adv.): a tam bik ah, a biapi bik in.
hovedsageligt, først og fremmest (adv.): biapi bik ahcnu.
hovedsalat, salat (n.): salat anttam, a hring eimi.
hovedskal, kranium (n.): luruh.
hovedstad (n.): ram khat chung khuapi bik.
hovedstad (n.): ram khat chung uknak khuapi.
hovedstol (n.): tangka hlanhmi a hram.
hovedstæder (n.): pluralis af hovedstad.
ngol.
holde op, stoppe, standse (v.): ngol. - Eksempel: Manden holdt
op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa ngol.
holde oppe (v.): thazang pek. - Eksempel: Håb holder os oppe i
vanskelige tider = Harnak caan ah ruahchannak nih thazang a
kan pek.
holde oppe (v.): hnabei dong loin umter. - Eksempel: Håb
holder ham oppe i hans fattigdom = A si a fak ngaingai nain
ruahchannak nih hnabei dong loin a umter.
holde pause, pausere (v.): tlawmte i dinh.
holde på, hævde (v.): fek tein i tlaih peng.
holde på, kræve, insistere (v.): fak piin fial. - Eksempel: Jeg
insisterer på, at du går = Na kal hrimhrim lai kan ti.
holde på afstand (v.): kham.
holde sammen (v.): i naih tein um peng u ; i tthen hlah u.
holde skadesløs, erstatte, godtgøre (v.): rulh.
holde skadesløs, sikre (v.): cham, that lonak le sunghnak
tuahpiakmi cham.
holde stille (v.): fek tein tlaih cawl lo dingin tlaih. - Eksempel:
Hold stigen stille = Arhlei kha fek tein tlai.
holde tilbage, lægge hen, spare (v.): i chiah, i nganh.
holde tilbage, tilbageholde (v.): pek duh lo.
holde trit (v.): hawi nih orhlei ke an cawi i cawi ve, kehlei ke
an cawi i cawi ve.
holde ud (v.): teimak tein ttuan peng.
holde ud, tåle, udholde (v.): in, tuar. - Eksempel: Mange
planter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holde den lugt ud =
Ramkung tampi nih cun khuasik an ing kho lo. - Cu rim cu ka
ing kho lo.
holde ud, udholde (v.): pawtam dawn. - Eksempel: Han spiste
noget brød for at holde sin sult ud til middagsmaden = Zanriah
ei tiang a pawtam dawn ah changreu tlawmpal a ei.
holdeplads (n.): baska/mawttawka a bu in an dirnak hmun.
holdeplads, station (n.): dirnak hmun.
holder, fatning (n.): tlaitu. - Eksempel: Fatning til elektrisk
pære = Elektrik bawl tlaitu, bel dan, a sami cawinak i hmanmi.
holdning (n.): umtu hoiher le lungputning.
holdning, opførsel (n.): umtu ziaza.
holdningsløs, slap (adj.): a ral a chiami.
holdt (n.): dirnak, ngolnak, dinhnak.
hollandsk (adj.): Netherlands mi.
homili, prædiken (n.): Baibal chungin phungchim, sermon.
homogen, ensartet (adj.): a phun aa khatmi.
homoseksuel (adj.): mah pa hawi / mah nu hawi he sualnak a
tuahmi.
honning (n.): khuaihliti.
honningbi (n.): hliti a sermi khuai.
honningdug (n.): thinghnah ramhnah cung i a thlummi tete a
ummi.
honningtavle, bikage (n.): khuaithlar.
honorar, gebyr, salær (n.): ttuanman ca i pekmi tangka, eiman
ca i liammi tangka.
honorær, æres- (adj.): hmaizahnak le upatnak in pekmi,
tuantermi. - 2. lahkhah pek loin tuan fialmi.
hop, spring (n.): pernak, i hlawhnak.
hoppe (v.): ke khat in i hlawh i peh. - 2. ke hnih in i hlawh i
peh. - Eksempel: Fugle hopper = Vate cu an pet diatmat.
hoppe (n.): rangpi.
hoppe, springe (v.): hlok. - Eksempel: 1. Barnet hoppede op og
ned på sengen - 2. Bolden hopper meget højt = 1. Ngakchia cu
ihkhun cungah aa hlok lengmang - 2. Pumpululh cu sangpi aa
hlok.
hoppe, springe (v.): per, peh, i hlawh.
hoppe, springe (v.): hlawh. - Eksempel: Lam hopper på marken
- 79 -
nuamhnak in a khat.
humor (n.): nihchuak a si ttung i a nuam ngaimi. - Eksempel:
Denne fortælling er fuld af humor = Hi tuanbia cu nih
nuamhnak in a khat.
humorist (n.): nihchuak biachim a thiammi.
humoristisk (adj.): nihchuak a simi.
humpe, halte (v.): bai thalhmalh i kal.
humpe, halte (v.): bei, bei lengmangin kal.
humpel, luns (n.): tan nganpi.
humpel, luns, tyk skive (n.): a pel nganpi.
humus, muldjord (n.): thinghnah non.
humør (n.): umtuning. - Eksempel: Han er i dårligt humør i
dag = Nihin cu lung nuam loin a um.
humør, stemning (n.): lungthin umtuning. - Eksempel: Han er i
en glad stemning = A lung aa lawm.
hun (pron.): amah (nu lawngah hman khawh a si).
hund (n.): uico.
hundegalskab, rabies (n.): uihrut zawtnak.
hunderem, rem (n.): uico hngawng hri.
hundrede (num.): za khat.
hundredårsdag (n.): kum za khatnak, kum za khat tlinnak cam.
hunger, sult (n.): rawltam.
hunger, sult (n.): rawl loin umnak. - Eksempel: Sult var årsag
til hans død = Rawl lo nih a thah.
hungersnød (n.): mangtam.
hungre, sulte (v.): rawltam bantuk i duh.
hunhund, tæve (n.): uipi, uinu.
hurra (interj.): lamnhnak in au.
hurtig (adj.): khul a rangmi.
hurtig, let (adj.): a khul a rangmi. - Eksempel: En hurtig (let)
hest = A khul a rangmi rangtum.
hurtig, prompte (adj.): khulrang tein tuahmi.
hurtig, rask (adj.): a khul a rangmi.
hurtig, rask, rap (adj.): a khul a rangmi.
hurtighed, fart (n.): khulrannak.
hurtigløb, sprint (n.): khulrang nagiin tawite lawng tlik.
hurtigt (adv.): rianrang tein. - Eksempel: Hans bil vil ikke køre
hurtigt = A mawttawka khulrang in a kal kho lo.
hus (n.): inn.
husarbejde (n.): innchung rian.
huse (v.): a thlite in umter. - Eksempel: De huser en tyv = Mifir
a thli tein an umter.
huse (v.): innchung i umter.
huske (v.): hngalh peng, philh lo.
husleje, leje (n.): innhlan man.
huslig (adj.): inn zuatmi sattil.
huslærer, lærer (n.): cawnpiaktu saya.
husmor (n.): innchungkhar chung nu bik.
husning (n.): umnak pek. - Eksempel: Husning af en så stor
flok vil ikke være let = Cu tluk bu ngan umnak innpek cu a fawi
lai lo.
hustag, tag (n.): inncung.
hustru, kone (n.): nupi.
hvad (pron.): zeidah.
hvad angår, med hensyn til, angående (adv.): kong he aa
pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt
= A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko.
hvad end, alt hvad (pron.): zeipaoh.
hvad enten, om (conj.): zongah lo zongah/siseh. - Eksempel:
Hvad enten du kan lide det eller ikke, så må du hellere gå = Na
duh zong na duh lo zongah, na kal ah a ttha deuh.
hvad er der i vejen? (): zeidah harnak/palhnak a um? Zeidah a
si?.
hval (n.): nga nganpi rili chung a ummi, huel nga.
hovedtelefon, øretelefon (n.): hna i benhmi thil theihnak.
hovedtøj (n.): luchin.
hovere, fryde sig, godte sig (v.): diriam. - Eksempel: Han
hoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a riam.
hovmester, butler (n.): sinum upa bik.
hovmod, overlegenhed, arrogance (n.): ruamkainak.
hovmodig (adj.): porhlawmi, a ruam a kaimi.
hovmodig, overlegen, arrogant (adj.): ruam a kaimi.
hovne op, svulme, svulme op (v.): a phing, a ngan, a lian. Eksempel: Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op = A
lu a phing. - Tiva a lian.
hud, skind (n.): saphaw.
hud, skind (n.): cuar.
hudafskrabning (n.): cuar kawhnak hmun, cuar khawhnak.
hudfarve, teint, ansigtsfarve (n.): muihmai.
hudflette (v.): phaw hawh.
hudløs (adj.): cuar a kawhnak hma. - Eksempel: Der er en
hudløs plet på hesten, hvor seletøjet gned = Rang cu a kengdan
nih a hnornak zawn ah khan a cuar kawhnak a um.
hue (n.): nu chinhmi luchin.
hue, kalot (n.): lukhuh.
hugge, hakke (v.): hau, tan.
hugge, stampe (om skib) (v.): kai ttum lemgmang. - Eksempel:
Skibet huggede/stampede i søen under stormen = Tilet chungah
lawng cu a kai a ttum lemgmang.
hugge af, kappe, beskære (v.): cik, tan.
hugorm (n.): rul a sivai a tta ngaimi.
hugtand (n.): hao, uico hao, rul hao.
hukommelse, erindring, minde (n.): phil lonak.
hul (n.): kua, zu kua, khor. - 2. kuar, lam kuar.
hul (n.): pem. - Eksempel: Et hul i din skjorte = Na angki
pemnak.
hul (adj.): a chung a kuami.
hul (n.): khor.
hul, hulsleben, konkav (adj.): a kuarmi, zapei kuar bantuk.
hule (n.): khor, zu khor.
hule (n.): lungkua.
hule (n.): kua, bu.
hule (stor) (n.): lungkua nganpi.
hule, udhule (v.): chung khorh.
hulepindsvin (n.): sakuh.
hulke (v.): tah i ik.
hulmejsel (n.): cop a har a kuarmi.
hulsleben, konkav, hul (adj.): a kuarmi, zapei kuar bantuk.
hulter til bulter, hovedkulds (adv.): a choi in an choi cukmak.
- Eksempel: Børnene styrtede hovedkulds ned ad stranden og ud
i bølgerne = Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choi
cutmat i tilet chungah khan an i lioh colh.
hulter til bulter, i vild forvirring (adv.): a biling a balang in, i
comcawroi loin, a beibang loin. - Eksempel: Børnene løb i vild
forvirring, da hunden for ind på dem = Uico nih a zuan hnawh
hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli.
humanisere, menneskeliggøre (v.): minung siter.
humanist (n.): minung sining kong biatak tein a ruat a
cawngmi.
humanitær (adj.): minung cung i zaangfahnak a ngeimi,
minung kan si cio cu ta ti lungput a ngeimi.
humbug, fup (n.): a taktak a si lomi, a deu a simi. - Eksempel:
Hans godhed er bare humbug = A tthatnak khi a ngaingai a si
lo, a deu men a si.
humbug, svindel (n.): hlennak.
hummer (n.): ngaikuang a ngan phun.
humor (n.): nihchuak a si tung i a nuam ngaimi. - Eksempel:
Denne fortælling er fuld af humor = Hi tuanbia cu nih
- 80 -
hvor (adv.): zeizat dah. - Eksempel: Hvor mange mennesker
lever i jeres by? = Nan khua ah mi zeizat dah a um hna?.
hvor (adv.): khuazei ah dah. - Eksempel: Hvor bor du? =
Khuazei ah dah na um?.
hvor end, hvorhen end (adv.): khuazei paoh ah.
hvor end, hvorledes end, hvordan end (adv.): zeitindah, zei in
dah.
hvoraf (conj.): zei ruangah, zei chungin.
hvordan, hvorledes (adv.): zeitindah na um. - Eksempel:
Hvordan har du det? = Zeitindah na um?.
hvordan, hvorledes (adv.): zeitindah. - Eksempel: Hvordan
kom du til Yangon? = Yangon ah zeitindah na rat?.
hvordan end, hvor end, hvorledes end (adv.): zeitindah, zei in
dah.
hvorfor (conj.): zeicahdah, cucaah.
hvorfor (adv.): zeicah.
hvorfra (conj.): hmun in. - Eksempel: Lad ham vende tilbage
til det hus, hvorfra han kom (som han kom fra) = Khi inn a
ratnak inn ah khin kirter u.
hvorfra (conj.): khuazei in.
hvorhen (conj.): khuazei ah dah.
hvorhen end (conj.): khuazei hmanh ah.
hvori (conj.): zei ah, zeitindah.
hvorimod (conj.): nain. - Eksempel: Nogle børn kan lide at gå i
skole, hvorimod andre ikke gør det = Ngakchia a cheu cu
siangin kai an duh nain a cheu cu an uh lo.
hvorledes, hvordan (adv.): zeitindah. - Eksempel: Hvordan
kom du til Yangon? = Yangon ah zeitindah na rat?.
hvorledes, hvordan (adv.): zeitindah na um. - Eksempel:
Hvordan har du det? = Zeitindah na um?.
hvorledes end, hvordan end, hvor end (adv.): zeitindah, zei in
dah.
hvormed (conj.): zei he paoh.
hvornår, da (adv.): zeitik ah. - Eksempel: Hvornår kom du
hjem? - Det regnede, da vi kom = Zeitik dah na rat? - Kan phak
ah ruah a sur chuahmah ko.
hvorpå (conj.): zei cungah.
hvortil (conj.): khuazei ah.
hvorved (conj.): khuahzei ah, zei ah.
hvælving (n.): aa kuaimi inncung.
hvæsse, skærpe (v.): tat, zum.
hvæsse, slibe (v.): hriamhrei lungtat i tat.
hvæsse, slibe (v.): tat. - Eksempel: Vi sliber saksene = Cehrep
kan tat hna.
hybrid (n.): thlaici phun hnih cawn i phun tha deuh chuahtermi.
hybrid, bastard (n.): kahpia, phun hnih cawhni.
hydraulisk (adj.): tiin hmanmi thil paohpaoh. - Eksempel:
Hydraulisk pumpe = Ti in kaltermi ti dawpnak seh.
hydrogen, brint (n.): rim zong a ngei lo i zawng zong a ngei
lomi gas phun khat, khulrang tein a alh khomi. - Eksempel: Brint
forbundet med ilt giver vand = Hydrogen le oxygen an i cawh
ah ti a chuak.
hyggelig, lun (adj.): a lum i a nuammi.
hygiejne (n.): ngandamnak.
hygiejne (n.): thiannak, thianhhlimnak.
hykler (n.): chungthu lengnal a simi.
hykleri (n.): chungthu lengnal sinak.
hyklersk (adj.): chungthu lengnal a simi.
hyl, tuden (n.): cu bantuk ; aw cu.
hylde (v.): thangtthat, cawimawi.
hylde (v.): rak lawmh, rak thangtthat.
hylde (n.): thil chiahnak hrawl.
hylde (n.): thil chiahnak hrawl.
hyldest (n.): upatnak.
hvalfanger (n.): huel nga tlaitu.
hvalfangerbåd (n.): vokkuanglawng saupi a lu le a taw a
zummi.
hvalp (n.): uicofa.
hvalp (n.): uico fanote.
hvalros (n.): rili chung saram nganpi phun khat.
hvede (n.): changvut kung.
hvedebrødsdage (n.): aa tthi-um kate, anmah lawng tein nuam
ngaiin an va um khi.
hvem, som (pron.): ahodah.
hvem der end, enhver som (pron.): ahopaoh.
hveps (n.): khuai phun khat.
hveps, gedehams (n.): vanriang khuai.
hver, enhver (adj.): cio. - Eksempel: Hver hund får et kødben
= Uico cu saruh pakhat cio an pek hna.
hver, enhver (adj.): paohpaoh. - Eksempel: Hver dreng har en
frakke = Ngakchia paohpaoh nih angkileng pakhat an ngei cio.
hver gang, når som helst end, altid når (adv.): zeitik paoh ah.
hver sin, respektive (adj.): mahle ta cio. - Eksempel: Eleverne
går til deres respektive klasser = Siangngakchia cu anmah le an
khan cio ah an kal.
hverdag, arbejdsdag (n.): rianttuan ni, ni zarh a si lomi.
hverdag, søgnedag (n.): Zarhpi ni le Zarhte a si lomi ni paoh.
hverken (conj.): tuah lo lei lenghternak. - Eksempel: Han
hverken drikker eller ryger = Zu zong a ding lo, kuak zong a zu
lo.
hverv, arbejde, opgave (n.): rian, tuah awk a simi rian.
hverve, rekruttere (v.): ralkap ca i mi thar lak.
hvid (adj.): a rang, hawhra mui a simi.
hvid løgn, nødløgn (n.): thil hmetuai cung i lihchim.
hvidglødende (adj.): a linh tuk ah a vamh in a vammi.
hvidløg (n.): daidim, khachuan, vankhawng.
hvidtekalk (n.): vampang thuh si rang.
hvidtekalk, kalk (n.): vampang thuhmi sirang.
hvile (n.): dinhnak.
hvile (v.): dinh.
hvile, ro (n.): cawlcang lo te i dai te i umnak.
hvileløs, rastløs, urolig (adj.): dai tein a um duh lomi, a um
zirziar duh lomi.
hvilken, hvilket (pron.): zei hi dah. - Eksempel: Hvilken dreng
vandt præmien? = Khuazei ngakchia hi dah laksawng a hmumi
cu a si?.
hvilken, hvilket, hvilke (pron.): zeidah. - Eksempel: Hvilke
bøger læser du? = Zei cauk dah na rel len ko hna?.
hvilken end (pron.): azeipaoh.
hvilken som helst (adj.): kha set ti theng um lomi. - Eksempel:
Tag hvilken som helst bog, du ønsker = Na duhmi cauk paoh
kha i lak.
hvine (v.): vok ngek, vok ngek bantukin ngek.
hvine, skrige (v.): ai, au.
hvine, skrige, hyle (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in au, ai.
hvirveldyr (n.): keng ruh a ngeimi saram.
hvirvelløs (adj.): kengruh a ngei lomi.
hvirvelløst dyr (n.): keng ruh a ngei lomi saram.
hvirvelstorm, cyklon (n.): thlichia, totho.
hvirvelvind (n.): phuchim.
hvirvle (v.): i ngerh cukmak in phuchim herh in i herh.
hvirvle (v.): khulrang tein i mer.
hvis (conj.): ahcun. - Eksempel: Kom, hvis du kan = Na rat
khawh ahcun ra tuah.
hvis (pron.): aho ta.
hvis ikke, medmindre (conj.): lo ahcun. - Eksempel: Vi tager
af sted, hvis ikke det regner = Ruah a sur lo ahcun kan kal lai.
hviske (v.): din tein biachim, fifik tum.
- 81 -
hyldest, ovation (n.): zapi nih conglawmh, thangtthatnak pek.
hyle (v.): thangpi in au, thangpi in ai.
hyle, hvine, skrige (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in au, ai.
hyle, jamre, klage (v.): fak piin tah.
hyle, tude (v.): uico bao a si lo in uico a onh thluahmah khi.
hylle ind, svøbe ind (v.): khuh, tuam. - Eksempel: Indhyl dit
hoved med et tørklæde = Na lu kha puan in i tuam.
hymne, salme (n.): Pathian thangthatnak hla.
hynde (n.): chantling saupi.
hynde, pude (n.): tthutnak ca i a nemmi chiahmi.
hynde, underlag, pude (n.): chantling bantuk in nem tein
tuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet = Thutdan a
tthutnak ah a nemmite an chiah.
hypnotisere (v.): mah hngal loin hngilhter i duhmi fial i tuahter
/chimter.
hypnotisk (adj.): mah i hngal loin hngilhter kawhmi.
hypnotisme (n.): mah hngal loin umter khawh ttung i duhmi
paoh tuahter kawh ttungmi thiamnak.
hypotese (n.): va si seh law ti in ruah, a tlangpi lawl. Eksempel: Lad os handle udfra den hypotese, at han er ærlig =
Miding a si ti in ruat in cu ning cun tuan phawt ko hnik u si law.
hypotetisk (adj.): a um taktak lomi, um seh law, si seh law tiin
ruahmi thil. - Eksempel: Kalaba er et hypotetisk sprog = Kalaba
cu a um taktakmi holh a si lo, va um seh law tiin hei ruahmi
holh a si.
hyppig (adj.): atu le atu.
hyppighed, frekvens (n.): atu le atu kal lengmangnak.
hyppigt, tit, ofte (adv.): atu le atu in.
hyrde (n.): tuukhal.
hyre, chartre (v.): hlan. - Eksempel: De hyrede en flyvemaskine
= Vanlawng pakhat a ningpi in an hlan.
hyre, leje (v.): rianttuantu lak.
hysteri (n.): lungchung zawtnak phun khat, a nih hawi hna heh
ti in nih i cu dih in a tah zong tah ko, cu bantukin lungthin i tlaih
i khawh lo le i sum khawh lo paoh ; hlim rit.
hytte (n.): thlam.
hytte, hus (n.): riahnak inn.
hytte, skur (n.): tuktak in sakmi inn/thlam.
hyæne (n.): sa-ui phun khat.
hædre, ære (v.): upat, hmaizah.
hæfte (n.): cauk hmete.
hæfte, fæstne (v.): tom. - Eksempel: Han hæftede papirerne
sammen = Caku kha hmun khat ah a tom hna.
hæfte, fæstne (v.): tonh. - Eksempel: Hun fæstnede en blomst
på sin dragt = A angki ah pangpar aa tonh.
hæfteklamme (n.): ca hrenhnak thim kuai.
hæk, hegn (n.): pangpar hau, hlingbur hau zong a si kho.
hækkesaks (n.): cehrep nganpi phun.
hækletøj, hækling (n.): vok nil phiar bantukin tahmi, phiarmi.
hækling, hækletøj (n.): vok nil phiar bantukin tahmi, phiarmi.
hæl (n.): kedil.
hælde (v.): khattelei kam niamter deuh. - Eksempel: Du må
hælde koppen, når du drikker vand = Ti na din tikah na hrai
kha khattelei kam niamter deuh (na hrai kha ling).
hælde, skråne (v.): ngawi, tlu. - Eksempel: Mest håndskrift
skråner til højre = Kutttial tam bik cu orhlei ah a tlu/ngawi.
hælde, tippe, vippe (v.): koih. - Eksempel: Han vippede stolen
imod ham = Thutdan cu amah lei ah a koih.
hældning (n.): cheng, tlangpang a chengmi.
hældning (n.): a chen a rawnh. - Eksempel: Tagets hældning er
meget stejl = Inncung a chen a rawnh cu a cheng ngai.
hældning, skråning (n.): chennak.
hæmme, handicappe (v.): dohn. - Eksempel: Hans sygdom
handicapper ham = A zawtnak nih a donh.
hæmme, hindre (v.): dawn.
hæmme, hindre, genere (v.): donh.
hæmme, sinke, hindre (v.): dawnh, kham.
hæmoglobin (n.): thi chung i a senmi.
hæmoglobin (n.): zoh.
hænde, indtræffe, ske, forekomme (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnu
Cawnni nga ni ah khan a um.
hænde, ske (v.): thil a hung um, a hung can. - Eksempel: De
fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse = An khual
tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh.
hændelse, begivenhed (n.): thin a cang/ummi.
hændelse, episode, tilfælde (n.): thil pakhatkhat a hung ummi.
hænge (v.): thlai, bat. - Eksempel: Hæng din frakke på den krog
= Na angkileng cu khi bahnak ah khin hei bat.
hænge (v.): thah. - Eksempel: Forbryderen blev hængt =
Misualpa cu an thah.
hænge fast (v.): tlaih peng, i beh peng.
hænge sammen (v.): funh, um ti. - Eksempel: Mursten og
mørtel hænger sammen = Tlakrawn le thung cu an i seng.
hængebro (n.): a thlai in thirhri in thlaimi hlei.
hængedynd (n.): nawncek umnak hmun.
hængelås (n.): tawhinn.
hængende (adj.): a kuimi, thingnge a kuimi.
hængende, svingende (adj.): aa thui lengmangmi.
hængsel (n.): kapza.
hær (n.): ralkapbu.
hærde (v.): hahter.
hærde (v.): tuai, hahter. - Eksempel: Han hærdede stålet ved at
opvarme det og lægge det i vand = Thir cu a linh i ti chung i a
thlak khi.
hærge, ødelægge (v.): fak piin hrawh.
hærge, ødelægge (v.): hrawh cikcek.
hærge, ødelægge, lægge øde (v.): hrawh. - Eksempel: Ild
ødelagde en stor del af byen = Khua a cheu nak tam kha mei
nih a hraw, hmun king ah a ser.
hærgen, ødelæggelse (n.): hrawhnak.
hæs (adj.): a aw a phar.
hæshed (n.): aw pharnak.
hæslig (adj.): mui chia, tuksapur, fihnung.
hæslig, grim (adj.): a mui a chiami, aa dawh lomi.
hæslig, modbydelig (adj.): fihnung a simi.
hætte (n.): luchin.
hævde (v.): puh, sual puh.
hævde (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim, ttial.
hævde, holde på (v.): fek tein i tlaih peng.
hævdvunden, traditionel, almindelig, konventionel (adj.):
tuah tawnmi ningin tuahmi.
hæve, højne, forhøje (v.): santer.
hæve, indløse (v.): tangka i canter. - Eksempel: Vær så venlig
at indløse denne check = Hi check cu tangka ah va canter.
hæve, løfte (v.): thlir, cawi, hler.
hæve, løfte (v.): har ngaiin cawi i sahn. - Eksempel: Han løftede
den tunge kasse ind i bilen = Thingkuang ritpi cu a cawi i
mawttawka chungah a sanh.
hævelse, bule (n.): phinnak.
hævert, sifon (n.): ti dawpnak tto.
hævet, opsvulmet (adj.): a phingmi, aa porhmi.
hævn (n.): phuhlamnak.
hævn, gengældelse, repressalier (n.): teirul chamnak.
hævne (v.): teirul cham, phuhlam.
hævne sig (v.): teirul cham.
hævngerrig (adj.): phuhlam duhnak lungthin a simi/a ngeimi.
hø (n.): sattil ei awkah chiahmi ramro.
- 82 -
høfeber (n.): hathiau lengmang zawtnak.
høflig (adj.): aa dawh ngai i a rem ngaimi. - Eksempel: Han gav
et høfligt svar på hans spørgsmål = A biahalnak kha dawh ngai
le rem ngaiin a leh.
høflig (adj.): umtu holhrel ah mi dang zawnruat le upat in
dawhtein a ummi.
høflig, venlig (adj.): ziaza dawn in tuahi.
høflighed (n.): dawh tein umnak.
høflighed, belevenhed (n.): khuapi chung nunning.
høfligt (adv.): dawh ngaiin.
høg (n.): mupi.
høj (adj.): a sang. - Eksempel: Dette er en høj bygning = Hi inn
cu a sang.
høj (adj.): aw thia. - Eksempel: Hun taler med høj stemme =
Aw thia in a holh.
høj (adj.): ngan. - Eksempel: Han er en høj (højtstående)
embedsmand = Bawi ngan a si.
høj (adj.): ngainagi. - Eksempel: Barnet har høj feber =
Nganchia cu a tak a lin ngaingai.
høj (adj.): a tak a lin ngaingai. - Eksempel: Jeepen kører med
høj fart = Jeep cu khulrang ngaingai in a kal.
høj (adj.): man tampi. - Eksempel: Han betalte en høj pris for
huset = Inn cu man tam piin a cawk.
høj (adj.): thawng a thangmi. - Eksempel: Høj støj = A thawng
a thangmi thawng.
høj (adj.): san. - Eksempel: Han er fem fod høj = Amah cu pe
nga a sang.
høj, dyr (adj.): a man a sangmi. - Eksempel: Denne bog er
meget dyr = Hi cauk man cu a sang ngaingai.
højde (n.): rili in zei can dah a san tinak.
højde (n.): sannak.
højde (n.): hmun sang.
højde, plan, niveau (n.): sannak. - Eksempel: Flodvandet steg
til et niveau på seks fod = Tilian cu pe ruk tiang a kai.
højde, vækst, statur (n.): tung. - Eksempel: En mand på seks
fod er over gennemsnitshøjde = Pa pe ruk a tung a simi hi zapi
nak sang deuh a si.
højdedrag (n.): hmun sang.
højdemåler (n.): a san a niam tahnak.
højdespring (n.): tlengper.
højest, ypperst (adj.): bik, a ttha bik, a chia bik, a sang bik, a
riam bik.
Højesteret (n.): biaceihnak zung a sang bik.
højland (n.): a sangmi ram.
højligt, i højt grad, højst, yderst (adv.): hrimhrim, ngaingai. Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmi
cu si dawh a si hrimhrim lo.
højne, forhøje, hæve (v.): santer.
højnelse (n.): hunchonak.
højre (adj.): orhlei kam.
højre hånd (n.): hmanlekmi.
højrehåndet (adj.): vorhlei kut a hmangmi.
højrøstet (adj.): a thangmi.
højsindet (adj.): mi lungthin tha.
højsindet, storsindet, ædelmodig (adj.): zaangfahnak lungthin
a ngeimi.
højsindethed, gavmildhed, ædelmodighed (n.): siannak.
højsindethed, storsindethed, ædelmodighed (n.): lungthin
ttha, zaangfahnak lungthin, ngaihthiamnak lungthin.
højslette (n.): tlangcung rawn.
højspændingsmast (n.): thir tung sangpipi elektrik zamnak i an
hmanmi.
højst (adv.): a tam bik ah. - Eksempel: Højst fem af os skal gå
= A tam bik ah panga kan kal lal.
højst, størst (adj.): a sang bik, a ngan bik, nawl ngeitu bik, a
simi.
højst, suveræn (adj.): a ngan bikmi.
højst, yderst, højligt, i højt grad (adv.): hrimhrim, ngaingai. Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmi
cu si dawh a si hrimhrim lo.
højt (adv.): thang piin. - Eksempel: Læs historen højt = Tuan
bia cu thangpi in rel.
højt (adv.): pinpi, cungpi. - Eksempel: Flyvemaskinen fløj højt
over skyerne = Vanlawng cu khaudawm cungpi ah khin a zuang.
højt (adv.): tampi pek. - Eksempel: Han bliver højt betalt for sit
arbejde = A rian caah tangka tampi an pek.
højtid, festival, fest (n.): puai.
højtidelig (adj.): rumra a ummi, lungtaktein tuahmi.
højtidelig, ceremoniel (v.): phungphai ngei in tuahmi thil.
højtidelighed (n.): rumra.
højtideligholde, fejre (v.): biaknak lei phung ningin rumra um
tein tuah.
højtideligholde, fejre (v.): conglawmh, puai tuah.
højtideligholdelse, fest (n.): conglawmhnak.
højttaler (n.): thang piin biachimnak seh.
højvande (n.): tilet thawh caan.
højvande, flod (n.): tilian, rili lian, thil tampi.
høle, le (n.): ra, vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi.
høne (n.): arpi.
høns, fjerkræ (n.): ar, compai le a dangdang, innzuat va phun
paoh.
hønsebur (n.): ar inn.
hønsebur (n.): ar bawm.
hør (n.): la sernak thil kung phun khat, buri kung bantuk.
høre (v.): hna in theih.
høre efter (v.): ngaih. - Eksempel: Hør efter, hvad din mor
siger = Na nu bia kha va ngai.
høre op, holde op, lade være med, ophøre (v.): donghter,
ngol.
høre til (v.): ngeih. - Eksempel: Vi ejer huset, og jorden hører
til det = Inn le inn ngehmi a simi a vawlei kha kanmah ta an si.
hørevidde (n.): aw nih a phak khawh tiang. - Eksempel: Vi
råbte højt, men han var uden for hørevidde = Fak piin kan au,
sihmanhsehlaw kan aw nih a phak khawh lengah a um i a thei
kho lo.
hørfrø (n.): ramkung phun khat.
hørlig (adj.): hna in theih khawhmi.
høst (n.): rawl ttuan, rawl ttuanmi rawl.
høst, afgrøde (n.): vawlei chungin a chuakmi rawl.
høstak (n.): ramro pon hmete.
høstak (n.): capawl pon.
høste (v.): rawl ttuan. - Eksempel: Landmanden høstede sin ris
= Lothlopa nih a facang a ttuan.
høste (v.): rawlttuan, facang zun.
høstkarl, høstmaskine (n.): rawlttuantu.
høstmaskine (n.): rawlttuantu, rawlttuannak seh.
høstmaskine, høstkarl (n.): rawlttuantu.
høtyv, fork (n.): capawl hlonhtu fungte.
høvding (n.): phun khat chung hruaitu bik.
høvding, chef (n.): bu khat chung lu, upa bik, nawl ngeitu bik.
håb (n.): ruahchannak.
håb (n.): saduhthah. - Eksempel: Hans håb er at komme på
kollegium = A saduhthahmi cu college kal a si.
håbe (v.): ruahchan.
håbløs (adj.): ruahchannak a ngei lomi.
hån, bespottelse (n.): nehsawh, serhsatnak.
hånd (n.): kut.
hånd i hånd (): i naih tein, kut i tlai in.
- 83 -
håndarbejde, håndværk (n.): kut zungthiamnak.
håndarbejde, sytøj (n.): thim in tuahmi rian, thiltthit, thiltamh,
thilsuai.
håndbevægelse, gestus (n.): ruahnak le lungthin pum
cawlcangh ningin langter, tahchunhnak ah kut zao, mit ttheh,
cabuai, cumh.
håndbog (n.): kutput cauk.
håndbog, manual (n.): kutken cauk.
håndbøger (n.): pluralis af håndbog.
håndflade (n.): zapei.
håndfuld (n.): zapei khat, tlawmte.
håndgemæng (n.): i hel hulh le hnahnok ngaiin i thuat i den.
håndgemæng, slagsmål (n.): i velh i tuai len.
håndgjort, håndlavet (adj.): kut in sermi.
håndgribelig (adj.): khulrangte in hmuh theih khawhmi, tongh
in theih khawhmi.
håndgribelig, følelig (adj.): kut in tongh khawh a simi.
håndhævelse, fremtvingelse, gennemtvingelse (n.): upadi
hman ding i vun sernak.
håndjern (n.): kut temnak thir cikcin.
håndklæde (n.): hmai hnawhnak puan.
håndled (n.): kut hliahhlok.
håndsav, fukssvans (n.): thing a tunglei in ahnak hluah.
håndskrift (n.): kuttial.
håndskrift (n.): kut in ttialmi ca, kut ttial. - Eksempel: Hans
håndskrift er svær at læse = A kut ttial rel a har.
håndskrift (n.): kut in ttialmi ca.
håndsving (n.): mawttaka nunternak merhnak thir fung.
håndtag, greb, skaft (n.): seh kut, thil kut. - Eksempel: Skaftet
på en ske = Darkeu kut.
håndtag, skaft (n.): nam hlok.
håndtaske, dametaske (n.): kutput zal.
håndtere, manipulere (v.): hman, tonghtham.
håndtere, styre (v.): uk, hruai. - Eksempel: Han kan ikke styre
hesten = Rang cu a hruai kho lo.
håndtering, manipulation (n.): tonghthamnak.
håndtryk (n.): kuttlaih.
håndværk (n.): zungthiamnak.
håndværk, håndarbejde (n.): kut zungthiamnak.
håndværker, fagmand (n.): zungthiammi.
håne (v.): nihsawh, zohchuk, zomhtail.
håne, spotte, skose (v.): nihsawh, serhsat.
håne, udle, spotte (v.): nihsawh, serhsat.
hånlig (adj.): nihsawhnak lungthin he tuahmi.
hånlig, foragtende (adj.): nautatnak thil a simi.
hånlig, ringeagtende (adj.): mi a nautatmi, mi a zohchukmi.
hånsk, sardonisk (adj.): nehsawh zomhtaih ngaiin chimmi.
hår (n.): sam.
hård (adj.): a hak i fah a thei ti lomi.
hård (adj.): a hak. - Eksempel: Klippen er hård = Lung cu a
hak.
hård (adj.): a har. - Eksempel: Dette arbejde er hårdt = Hi rian
cu a har.
hård, streng (adj.): a fakmi, a harmi.
hård, ubarmhjertig, skånselsløs (adj.): zaangfahnak a ngei
lomi.
hård hud (n.): cuar a dakmi, a hakmi.
hård. streng (adj.): a fakmi, a felmi.
hårdfør, robust (adj.): a tthawng i harnak a ing khomi.
hårdhed (n.): hahnak.
hårdhjertet (adj.): zaangfahnak ngei lomi.
hårdnakket, stædig, genstridig (adj.): lung tthumtthial a duh
lomi, mi lunghak.
hårdnakket, stædig, genstridig (adj.): a lung a hakmi.
hårdnakkethed, stædighed, genstridighed (n.): lunghahnak,
mah ruahning lawng a hmaan i relnak.
hårdt (adv.): hrang ngaiin. - Eksempel: Han talte hårdt til
hende = Aw hrang ngaiin a chawnh.
hårdt (adv.): fak piin. - Eksempel: Han arbejder hårdt = Fakpi
in a ttuan.
håret, lodden (adj.): hmul a tammi.
hårførhed, udholdenhed (n.): in khawhnak.
hårløs (adj.): sam ngei lo, hmul ngei lo.
hårnet (n.): sam temnak hri.
hårpisk, rottehale (n.): hnulei samphiar.
hårsbred (n.): samfang ngawte lawng a simi, a bi ngaingaimi,
dengmangte.
hårspænde (n.): sammeh.
- 84 -
I
ah, a hmanung bik ah.
i stand til (adj.): kho, khawh. - Eksempel: Han er i stand til at
komme (Han kan komme). = A ra kho.
i stedet (adv.): mi dang hmun ah, mi dang can ah.
i stedet for (adv.): amah can ah, amah hmun ah.
i stykker (adv.): tthen, hmundang dang i chiah.
i særdeleshed, især, særlig, især (adv.): khun. - Eksempel:
Hun holder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.
i så fald (adv.): cuning ahcun, cukhan ahcun, cuti a si ahcun.
i tide (adv.): tlawmpal hnu deuh ah. - Eksempel: Jeg skal
komme i tide til aftensmaden = Zanriah ei ah cun ka ra manh
ko lai.
i tilfælde af (adv.): a si sual ahcun. - Eksempel: Tag paraplyen
med i tilfælde af regn = Ruah a sur sual lai, na nithawng i put.
i vejen (adv.): harnak. - Eksempel: Hvad er der i vejen med det
syge barn? = A zawmi ngakchia kha zeidah a harnak a si?.
i vild forvirring, hulter til bulter (adv.): a biling a balang in, i
comcawroi loin, a beibang loin. - Eksempel: Børnene løb i vild
forvirring, da hunden for ind på dem = Uico nih a zuan hnawh
hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli.
i virkeligheden, faktisk (adv.): a ngaingai ti ahcun.
i øjeblikket, nu, lige nu (adv.): atu ah. - Eksempel: Lægen er
her ikke i øjeblikket /lige nu = Atu ah cun sibawipa a um lo.
i år, dette år (n.): tukum.
iagttagelse (n.): zulhnak, nawlngaihnak, ulhnak.
iagttagelse, observation (n.): zohnak, ngiatnak.
ibenholt (n.): a hak i a nakmi thing.
iberegne, inkludere (v.): telh chih, sanh chih.
iboende (adj.): i chuahpimi thil a simi.
iboende, immanent (adj.): a chung i khah.
idé, begreb, forestilling, opfattelse (n.): ruahnak.
ide, tanke, begreb (n.): ruahnak, lungchung in suaimi
hmanthlak.
ideal (n.): tthat a tlingmi thil. - Eksempel: Fred og retfærdighed
er idealer = Daihnak le dinnak cu tthat tlingmi thil an si.
ideal (n.): tthat a tling tiah ruahmi minung /thil. - Eksempel:
Ruths ideal er hendes moder = Ruth i tthat a tling tiah a ruahmi
minung cu a nu a si.
idealisme (n.): mah nih a ttha bik tiin ruahning in thil tuahmi,
mi dang nih zeitindah an ruah ve ti lo i mah ruahning lawngin
tuahmi.
idealisme (n.): ruahnak lawng hi a taktak a si, thil hi cu a taktak
a si lo, ti ruahnak philosopyn phun knat.
idealist (n.): a ttha bik thil a duhmi, ruahnak ttha lawng kha
biapi in a la i tuahnak kha biapi i a chia set lomi.
idealistisk (adj.): ruahnak tthattha le sangsang ngeih i a tuah zia
biapi i chiah theng tung lo.
ideel (adj.): tthat a tlingmi thil, mah duhningte a simi thil. Eksempel: En klar dag er ideel for en udflugt = Khuatthat ni cu
hnianghrawmnak ah duhtling a si ko.
ideelt (adv.): tling tein, ttha tein.
identificere (v.): aho / zei a si ti hngalh. - Eksempel: Charles
identificerede tasken som sin ved at fortælle, hvad den indeholdt
= Charles nih zal kha keimah ta a si ti kha a chung i a ummi
thil a chim khawh caah a hngalh ti kha a lang.
identificere (v.): aa khat in ruah. - Eksempel: Hun
identificerede rigdom og guld (hun mente, at rigdom var det
samme som guld) = Rumnak cu sui he aa khat in a ruah.
identifikation (n.): aho a si ti hngalhnak.
identisk (adj.): an i lo, aa lomi, aa khatmi.
i (prep.): chungah. - Eksempel: Vi bor i et hus = Inn chungah
kan um.
i (prep.): in. - Eksempel: Hun er klædt i hvidt = Thilthuam rang
in aa thuam.
i (prep.): ah. - Eksempel: Brædtet brækkede i to = Thingphel
kha tan hnih ah aa tan.
i (prep.): lakah. - Eksempel: De vandrede hjem i regnen =
Ruahpi lakah inn ah an tin.
i (prep.): rian a ttuan. - Eksempel: Han er i regeringstjeneste =
Amah cu cozah rian a ttuan.
I (pron.): nanmah.
i, ind i (prep.): leng in chungah luh. - 2. phun khat in phun khat
ah i thlen.
i, på, ved (prep.): ah.
i aften (adv.): tuzan.
i alle tilfælde, i alt fald, i hvert fald (adv.): a zeiti lei hmanh
in. - Eksempel: I alt fald må du gå = A zeiti lei hmanh in na kal
a herh ko lai.
i alt fald, i alle tilfælde, i hvert fald (adv.): a zeiti lei hmanh
in. - Eksempel: I alt fald må du gå = A zeiti lei hmanh in na kal
a herh ko lai.
i bedring (adj.): tthat lam a tlai.
i dag (adv.): nihin, tuchun.
i dag (adv.): ni hin.
i den senere tid, for nylig (adv.): tunaite ah.
i den seneste tid, på det seneste (adv.): tunaite ah. - Eksempel:
Jeg har ikke hørt fra ham i den seneste tid = Tunai cu a
thawngpang ka thei lo.
i det lange løb (adv.): a donghnak ahcun.
i det store og hele (adv.): a biapi bik in.
i forbifarten, en passant (adv.): ruat setsai lem loin biatlang
chuak i vun chim. - Eksempel: Han sagde det bare i forbifarten
= Biatlang a vung chuah i a vun chim pah menmi a si.
i forvejen, på forhånd (adv.): a hlankan in. - Eksempel: Jeg
vidste, hvad han ville behøve, så jeg forberedte mig i forvejen =
Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtuahnak a
hlankan in ka rak ser chung.
i god tro (): lihchim lo tein.
i går (adv.): nizan.
i går (adv.): za han.
i går aftes (adv.): nizan zanlei.
i hvert fald, i alt fald, i alle tilfælde (adv.): a zeiti lei hmanh
in. - Eksempel: I alt fald må du gå = A zeiti lei hmanh in na kal
a herh ko lai.
i hvert fald, under alle omstændigheder (adv.): a zei a si
hmanh ah.
i højt grad, højst, yderst, højligt (adv.): hrimhrim, ngaingai. Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmi
cu si dawh a si hrimhrim lo.
i kraft af (adv.): cucaah, cu thawngin.
i kølvandet på, lige efter (): a hnu in a hun zulmi, a hnuah.
i lys lue, flammende (adj.): a alh pupmi.
i løbet af, under (prep.): chung, hrawng.
i morgen (adv.): thai zing.
i nærvær af (adv.): hmaika ah. - Eksempel: Han skrev under i
nærvær af to vidner = Tette pahnih hna hmaika ah min a thut.
i overensstemmelse med (adj.): zulhmi, tuahmi.
i retning af, hen imod (prep.): lei ah.
i rette tid, betimelig (adv.): a caan a hmaanmite i thil a ummi.
i sidste instans, til slut, til syvende og sidst (adv.): a dinghnak
- 85 -
identitet (n.): mah siningte.
identitet, lighed (n.): i lawhnak, i khahnak.
idérig, opfindsom, snarrådig (adj.): thil ruahning a thiam
ngaimi.
idiosynkrasi, særhed (n.): hawi he i lawh lonak.
idiot, fæ (n.): mihrut.
idiotisk (adj.): mihrut bantuk a simi.
idiotisk (adv.): hrut ngaiin.
idiotsikker (adj.): him tein hman khawh a si i mihrut hmanh nih
him tein a hman khawhmi thil, a hmaan lo kho lomi.
idol (n.): duh tukmi, upat tukmi.
igen (adv.): tthan. - Eksempel: Jeg vil gerne læse igen = Carel
ka duh tthan.
igennem, gennem (prep.): khattelei dongh in khattelei dongh
tiang.
igle (n.): cangvat.
ignorere, lade hånt om (v.): hmaizah lo, zeirel lo.
ihærdig (adj.): thlah duh loin a tuah pengmi.
ihærdig, flittig (adj.): rianttuan a huammi, miteima.
ihærdig, stædig, udholdende (adj.): milungtthawng, ngol duh
lo.
ihærdig, utrættelig (adj.): tha a ba lomi, tha ba a si lomi.
ihærdighed (n.): teimak tein ttuan pengnak.
ikke (adv.): lo, hlah. - Eksempel: 1. Jeg kan ikke lide hirse - 2.
Lyv ikke = 1. Fatum ka duh lo - 2. Lihchim hlah.
ikke, nej (adv.): asilo.
ikke desto mindre, alligevel (adv.): nain, sihmanhsehlaw.
ikke-troende, vantro (n.): a zum lomi, khrihfa a si lomi.
ikon (n.): Bawi Jesuh hmantlak milem.
ild (n.): mei.
ildebefindende, utilpashed (n.): i lap lonak, zawt nawnnak.
ildelugtende, harsk (adj.): a nih, rawl uih, a tler.
ildelugtende, stinkende, lugtende (adj.): rimchiami.
ildevarslende (adj.): tthat lonak a tlung lai tiah a langhter
chungtu thil.
ildevarslende, uheldsvanger (adj.): thil ttha lo tlung ding
hmelchunhnak a simi. - Eksempel: Skyerne ser ildevarslende ud
for vores udflugt = Khi khuadawm hna khi kan piknik rawktu si
dawh an si ko.
ildevarslende, uheldsvarslende, dyster (adj.): tthat lonak lei i
ttih a nungmi.
ildprøve (n.): hlanliopi ah hin, mi pakhatkhat cu a sual tiah an
lunghrinh tikah, a sual sual lo hngalhnak caah khan pum
hneksak an tuah tawn i cu hneksaknak cu thchunhnak ah ti tlok
chung i kut hnim hawi hna khi a si; a kut kha dorh lo tein a
chuah khawh ahcun a sual lo, a sual lo caah khuazing nih a
luatter ti in an ruah, cu bantuk pum hneksaknak cu ordeal timi
cu a si; cucaah ziaza siseh in khawhnak siseh hneksaknak ca i
inmi paoh cu ordeal a si; hneksaknak a fakmi, tinak a si.
ildrager (n.): meisawhnak thir zum.
ildslukker (n.): mei hmittu, mei hmihnak thilri.
ildspåsættelse (n.): mai in thil siseh, inn siseh duah.
ildsted, arne, kamin (n.): tappi.
ildtang, tang (n.): cengceh.
ile, jage, haste, ræse (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løb
hastigt) til huset = Inn ah a tli.
illegal, (smug-), hemmelig (adj.): thli tein tuahmi thil.
illegal, ulovlig (adj.): upadi, ningin a si lomi.
illegitim (adj.): phungning a si lomi. - Eksempel: Illegitimt barn
= lakfa.
illoyal, troløs (adj.): zumh awk tlak lo.
illoyalitet, troløshed (n.): zumh awk tlak lomi sinak.
illuderende (adj.): hlen hmangmi.
illumination, oplysning, belysning (n.): ceuternak, fianternak.
illuminere, oplyse (v.): ceuter.
illusion, selvbedrag (n.): a um i hmuh i a um ttung lomi.
illusion, vildfarelse, bedrag (n.): a hmaan lomi ruahnak man le
mah i hlennak ruahnak.
illusorisk (adj.): hlen hmangmi.
illusorisk, uvirkelig (adj.): a taktak a si lomi, hmuh khawh
tongh khawh a si lomi. - Eksempel: Spøgelser er uvirkelige =
Mithla cu a ngaingai a simi an si lo.
illustration (n.): fianternak ca i hmanmi ; hmanthlak tehna,
tahchunhnak tehna, tuanbia tawi tete hna.
illustrator (n.): cauk chung i hmanthlak a suaitu, thachunhnak
in a fiantertu.
illustrere (v.): tahchunhnak in siseh, hmanthlak in siseh fianter.
illustrerende, forklarende (adj.): fianternak ca i hmanmi.
ilt (n.): oksizen dah.
ilte, oxydere (v.): oksizen dah he i cawh; kangh le cirek kai hi
'ilte' (oxidize) a si.
imaginær, indbildt (adj.): lungchung lawngin ruah i a si taktak
lomi, mitthlam lawngin hmuhmi.
imbecil (adj.): ruahnak a tlawm ngaimi.
imbecil (n.): mihrut dengmang a simi.
imbecilitet (n.): ruahnak tlawmnak hruhnak.
imellem (prep.): karlak.
imens, imidlertid (adv.): cu caan chungah. - Eksempel: Hendes
mand var borte seks måneder. Imens passede hun køerne = A
va cu thla ruk khual a tlawng, cu chung cu amah nih caw kha a
zoh hna.
imidlertid, alligevel, dog (conj.): sihmanhselaw, a si nain.
imidlertid, imens (adv.): cu caan chungah. - Eksempel: Hendes
mand var borte seks måneder. Imens passede hun køerne = A
va cu thla ruk khual a tlawng, cu chung cu amah nih caw kha a
zoh hna.
imitator, efterligner (n.): mi dang nawl a cawngmi.
imitere, efterligne (v.): aa lo in ser. - Eksempel: Træet blev
malet for at efterligne marmor = Thing cu lungrang lo dingin si
an thuh.
imitere, efterligne (v.): nawl cawn.
immanent, iboende (adj.): a chung i khah.
immateriel, ulegemlig (adj.): thil a si lomi, thlarau lawng a
simi.
immatrikulere, blive immatrikuleret (v.): luh, college i luh,
tang hra awn i college i luh.
immigrant (n.): mipem sathai.
immigration (n.): pemnak.
immigrere (v.): pem.
immun (adj.): zawtnak in a khamh khomi.
immunisere, vaccinere (v.): zawtnak in i kham. - Eksempel:
Vaccination immuniserer folk for kopper = Raise khan chunhmi
nih raise zawtnak in mi kha a khamh khawh hna.
immunitet (n.): zawtnak ion khamhnak, zawt khawh lonak.
imod (prep.): doh, ralchanh. - Eksempel: Han er imod mig = A
ka doh; a ka ralchanh.
imperialist (n.): ramdang a va uktu.
imperialistisk (adj.): ramdang va uk a duhmi.
imperialsme (n.): ramdang va uknak.
imperium (n.): ukmi ram.
implicere, inddrage (v.): telh chih, i tel ve.
implicere, indebære (v.): ding tein si lo in a vel in hngalther. Eksempel: Din opførsel indebærer, at du ikke er tilfreds med
mig = Na umtuning nih ka cungah naa lawm lo ti kha a vel in a
ka hngalther.
implicit, stiltiende (adj.): fiangte chim tung lo i a sullam hngal
hna seh tiin tuahmi, bia am in chimmi. - Eksempel: Han gav os
stiltiende lov til at tage æblerne, for han smilede, da han så os
- 86 -
tage dem = Epal kha i lak hna seh ti a bia am in a kan duh ko,
zeicahtiah kan lakah khan a merh.
imponerende (adj.): ttihnung, a chia tukmi.
imponerende, virkningsfuld (adj.): lunghmui ngai a simi.
import (n.): ramdang in phiarmi thilri.
importere (v.): ramdang in phiar.
importør (n.): ramdang in thil a cawtu.
impotens, kraftløshed, svaghed, afmagt (n.): thil ti khawhnak
ngeih lonak, nutnak.
impotent, kraftløs, svag, afmægtig (adj.): thil ti khawhnak a
ngei lomi, pa a numi.
improvisation (n.): timhchungnak ngei lo i lakruak in tuahmi
thil.
improvisere (v.): i timhchungnak um lo i bia vun chim, hla vun
phuah chom i vun sak.
improviseret (adj.): i timh setsai lomi chimmi, a chung chuak
chom i chimmi.
impulsiv (adj.): ruat suksak loin thil ti a hmangmi.
imødegå, forebygge, undgå (v.): hlawt, harnak le ttihnung kha
thianh, tthial.
imødekommende (adj.): mi dang bawmh a duhmi.
imødekommende, gunstig (adj.): hnatla a simi. - Eksempel:
Han er imødekommende over for vores plan = Kan i timhmi kha
a hna a tla ve.
incest, blodskam (n.): innchungkhar aa naihmi he sual, pa le fa,
nu le fa, u le nau.
incitament, ansporing, tilskyndelse (n.): lungthawhnak.
incitament, tilskyndelse (n.): lungthawhternak, ral tthatternak.
incitere, anspore, ægge, tilskynde (v.): lungthawhter,
raltthatter.
inclusive (adv.): telh chihmi.
ind (adv.): chunglei ah. - Eksempel: Hent dine venner ind = Na
hawipa cu a chunglei ah run luhpi.
indbandt (v.): præteritum af indbinde.
indbefatning, medregning (n.): telh chihnak.
indbildning, fantasi (n.): lungchung lawngin ruahnak,
hmanthlak suai khawhnak.
indbildsk (adj.): aa porhlawmi, mah le mah aa zum ngaimi.
indbildsk, opblæst, dumstolt (adj.): mah le mah biapi in aa
ruatmi.
indbildskhed (n.): porhlawtnak, man le mah i zumh.
indbildt, imaginær (adj.): lungchung lawngin ruah i a si taktak
lomi, mitthlam lawngin hmuhmi.
indbinde (v.): cauk ser tik i catlap hna kha hmun khat i tlem i
tthit.
indbinding, bind, bogbind (n.): cauk phaw.
indblanding (n.): dawnhnak, hnahnawh peknak.
indblik, indsigt (n.): a chunglei hmuh khawhnak, hngalh
khawhnak.
indbringende, fordelagtig (adj.): a tthahnemmi, a miak a
chuahpi khomi.
indbringende, lukrativ (adj.): tangka tampi a chuahpi khomi
thil.
indbrudstyv (n.): inn ramhtu, in bauhtu mifir.
indbundet (v.): perfektum participium af indbinde.
indbygger, beboer (n.): a ummi.
indbyrdes, gensidig (adj.): pahnih hnatla a simi, i
hrawmtonhmi.
inddampe, kondensere (v.): tikhu ah a cang, tikhu bantukin a
lo, a tikhu chuahter. - Eksempel: Kondenseret mælk = A tikhu
chuahtermi cawhnuk.
inddele (v.): a tthen tete in tthen. - Eksempel: Linealen inddeles
i tommer = Pedan cu lehmah tete ah tthen a si.
inddrage, implicere (v.): telh chih, i tel ve.
inde (adv.): chung.
indebære, implicere (v.): ding tein si lo in a vel in hngalther. Eksempel: Din opførsel indebærer, at du ikke er tilfreds med
mig = Na umtuning nih ka cungah naa lawm lo ti kha a vel in a
ka hngalther.
indehaver, beboer (n.): a chung i a va ummi. - Eksempel:
Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn chung i an ummi hi
ahodah a si?.
indeholde (v.): pum chung i umter. - Eksempel: Denne bog
indeholder oplysning om rejse til London = Hi cauk chungah
hin London kalnak hngalhnak bia a um.
indeholde, rumme (v.): tlum, chung um. - Eksempel: Denne
dåse indeholder æbler = Hi pung chungah hin apple an um.
indelukke, fold (n.): kiam, caw kiam, naa kiam, sattil
khumhnak kulhmi.
indelukket (adj.): thawpit cetcut a simi (inn).
indelukket, indespærret (adj.): chung i khon i a hung irhmi. Eksempel: Indespærrede følelser = Thin i ben lengmang i i ben
khawh ti lo i a hung chuakmi thinhunnak khi.
inden, inden i, inden for (prep.): a leng a si lo, a hlei a si lo.
inden døre (adv.): innchung ah. - Eksempel: Lad os spille
badminton inden døre = Badminton innchungah i cehl u sih.
inden i (prep.): chung, chungah. - Eksempel: Du kan ikke se,
hvad der er inden i din mave = Na paw chung i a ummi cu na
hmu kho lo.
inden i, inde i (prep.): a chungah. - Eksempel: Har du været
inde i kirken? = Biakinn chungah na lut cang maw?.
inden i, inden for, inden (prep.): a leng a si lo, a hlei a si lo.
inden længe (adv.): a rauh hlanah. - Eksempel: Sommeren
kommer inden længe = A rauh hlanah thal a chuak lai.
indendørs (adj.): innchung thil a simi.
indenfor (adv.): chungah. - Eksempel: Kom indenfor = A
chungah rung lut.
indenfor, indvendigt (adj.): chunglei. - Eksempel: Huset er
blevet malet indvendigt og udvendigt = Inn cu a chung lei he a
lenglei he si an thuh.
indenrigsminister (n.): mah ram chung thil tlaitu vuanzi.
inderlig, brændende, varm (adj.): lungtho ngaiin tuahmi, i
biatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn = Biatak tein
thlacam.
inderlig, hjertelig (adj.): lungthin takte a simi.
inderligt, dyrt (adv.): dawt ngaiin.
inderside, indre (n.): a chung.
inderst (adj.): a chung bik.
indeslutte, indkredse, omringe (v.): kulh.
indeslutte, omringe (v.): a kam kip in kulh, dan, donh. Eksempel: Han blev omringet af fjenderne = Ral nih an hren.
indesneet (adj.): hawhra tam tuk a tlak ca i khualtlawn khawh
lo /i chawhvah khawh lo a simi khi.
indespærre (v.): innchung i i erh.
indespærring, arrest (n.): leng chuak loin erhnak.
indestå for, garantere, stå inde for (v.): a hman a dik ko, ti i
chim, aamahkhan.
index, register, indholdsfortegnelse (n.): cauk chung ummi bia
a kawl fawinak ca i abc tiin z tiang aa chang lengmang in
tuahmi.
indfald, grille, lune (n.): ruahnak le duhnak hun ngeih duakmi
saupi a nguh lomi.
indfald, invasion (n.): ral chimnak.
indflydelse (n.): mi dang cungah ruahter khawhnak le tuanter
khawhnak ngeihmi.
indflydelsesrig (adj.): thil a ti kho ngeimi.
indflytningsfest, housewarming (n.): inn thar luh.
indforstået (adj.): hnatlakpi awk a simi.
- 87 -
indlede, starte, begynde (v.): thawk. - Eksempel: Angrebet
blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk.
indledende (adj.): a rak chim chungtu biahmaithi a simi.
indledende (adj.): biahmaithi i ttialmi.
indledende, begyndende (adj.): a hmasa bik a simi, a
hramthawknak a simi.
indledende, forberedende (adj.): a um hmasa i a hun zul ding
ca i thil a rak timtuahtu a simi. - Eksempel: Efter nogle få
indledende bemærkninger begyndte han talen = Hramthawknak
bia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu a thawk.
indledning, fortale (n.): bia chimmi siseh cattialmi siseh a
hramthawknak ttialmi biahmaithi.
indledning, fortale (n.): biahmaithi.
indlejre (v.): benh. - Eksempel: Ædelsten er indlejret i sten =
Lungvar cu lung chungah an i benh.
indlemme, indføje, indkorporere (v.): a chung i telter, fonh.
indlemmelse, inkorporation, optagelse (n.): a bu ah i fonhnak,
rianttuantubu i cannak.
indlysende, evident (adj.): a fiangmi, a langmi.
indlægge (v.): tamh, tenh.
indløse, hæve (v.): tangka i canter. - Eksempel: Vær så venlig
at indløse denne check = Hi check cu tangka ah va canter.
indløse, løskøbe (v.): tlanh.
indpakke, emballere, pakke (v.): fun. - Eksempel: De pakkede
deres frokost ind i små pakker = An chuncaw kha fun hme tete
in an fun hna.
indplante, indpode (v.): tuh.
indpode, indplante (v.): tuh.
indpodning, vaccination (n.): zawtnak khamnak si i chunhnak.
indprente, indskærpe (v.): cawnpiak chih lengmang an chung
lut lakin cawnpiak.
indramme (v.): a tlangkamh ser. - Eksempel: Jeg skal
indramme dette billede = Hi hmanthlak hi a tlangkamh ka ser
lai.
indre (adj.): ram chung thil a simi.
indre, indvendig (adj.): a chung deuh.
indre, indvendig (adj.): chunglei a ngeimi.
indre, indvendig, indvortes (adj.): a chunglei a simi.
indre, interiør (n.): a chunglei.
indrette, ordne (v.): zulh, ning zulh. - Eksempel: Han
indrettede sit liv i overensstemmelse med regler = A nunning
kha phunglam ning zulh in a nung.
indrette, ordne, organisere (v.): ningcang ngei i chiah. Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi hla bu
hi hla a phuahtu hna min zulh in a ningcang tein dot tete in ser
a si.
indrullere (v.): cazin chung i min khumh, luh.
indrullering, indskrivning (n.): minthlaknak, minkhumhnak.
indrykke, rykke ind (v.): chunglei i pilter. - Eksempel: Når du
skriver, så ryk fem pladser ind for at begynde et nyt afsnit = Seh
in ca na ttial tikah, paragraph thawnkak ah deh nga i chunglei
ah na pilter lai.
indrykning (n.): pilternak.
indrømme (v.): a si tak, tinak. - Eksempel: Vi bør indrømme
vore fejl = Kan palhnak cu a si tak tiah kan ti awk a si.
indrømme (v.): ka sual ko ti. - Eksempel: Han indrømmede sin
fejltagelse = Ka palh ko a ti.
indrømme (v.): a si ti ; pek.
indrømme, bekende, tilstå, vedgå (v.): a si tiah ti.
indrømme, bekende, tilstå, vedgå (v.): phuan.
indrømmelse, bevilling, koncession (n.): tthumh deuhnak.
indrømmelse, tilståelse, bekendelse (n.): phuannak.
indsamle, samle på, samle (v.): pumh, hmunkhat i thil pumh.
indsamling, samling (n.): thil pumhmi, thawhlawm kholhmi.
indfødt (adj.): ram a rak hlum hmasa bikmi hna.
indfødt (adj.): mah ram chung i a rak um hamsa bikmi hna,
minung zong saram zong.
indfødt (n.): chuahkehnak ram/hmun i khua a simi. - Eksempel:
Peter var indfødt i Palæstina = Piter cu Palestine ram mi a rak
si.
indfødte, urfolk (n.): ram a rak hlum hmasa bikmi hna.
indføje, indkorporere, indlemme (v.): a chung i telter, fonh.
indføre (v.): thawk. - Eksempel: Adskillige nye kurser blev
indført i skolen i år = Tukum cu siangin ah cawn awk thar tam
nawm an thawk.
indføre, introducere (v.): chuah. - Eksempel: Nye elektriske
produkter er blevet indført = Elektrik thil thar an chuah.
indføre, stifte, oprette (v.): dirh ser, umter. - Eksempel: De
indførte nye love = Upadi thar an ser hna.
indgang, indkørsel (n.): luhnak.
indgravere (v.): khenh, ttial, ker. - Eksempel: Hans navn var
indgraveret på en sten = A min cu lung cungah an ker, an ttial.
indgravere, indskrive (v.): ttial. - Eksempel: Hans gravsten
blev indgraveret med hans navn = A thlanlung ah a min aa ttial.
indgreb, intervention (n.): a karlak i vai hrolhnak.
indhalere, indånde (v.): thli dawp.
indhalering, indånding (n.): chung i lut lak i dawp.
indhegne, hegne (v.): kulh. - Eksempel: De indhegnede marken
= Lo kha an kulh.
indhegning (n.): kulhnak, kulhmi hmun.
indhegning, vænge (n.): rang tlik zuamtermi pawl an hneksak
hmasatnak hna hmun, hmun hmemi.
indhente (v.): . - Eksempel: Gå langsomt, så indhenter jeg dig
= Duhsah tein rak kal law ka hun in phak ko lai.
indhente, overhale (v.): phak.
indhold (n.): cauk chung i ummi thil/ruahnak. - Eksempel:
Indholdet i din bog er godt, men stilen er dårlig = Na cauk
chung i ruahnak a ummi cu a ttha, sihmanhselaw na ttialning
cu a ttha lo.
indhold (n.): a chung i a ummi thil.
indholdsfortegnelse, register, index (n.): cauk chung ummi bia
a kawl fawinak ca i abc tiin z tiang aa chang lengmang in
tuahmi.
indhylle (v.): bil.
indhylle (v.): tuam, seh ti in puan in tuam.
indhylle, omslutte (v.): tuam, fun.
indianertelt (n.): American Indian pawl thlam.
indignation, harme (n.): thinhunnak.
indigo (n.): lating burhnak si.
indikator, viser (n.): hmuhsaktu, langhtertu.
indirekte (adj.): dingte si loin a vel in velmi.
indiskret (adj.): aa ralring lomi, a remning a hngal lomi.
indiskretion (n.): ralrin lonak, a remning hngalh lonak.
indisputabel, ubestridelig (adj.): al khawh a si lomi.
individ, enkeltperson (n.): mi pakhat.
individualisme (n.): mah pumpak cio in nun ding ti ruahnak.
individualist (n.): mah pumpak cio in a nungmi.
individuelt, enkeltvis (adv.): pumpak cio in.
indkalde, sammenkalde (til møde) (v.): pumh, pumhnak kawh.
indkalde, stævne, samle (v.): kawh, auh.
indkalde, udskrive (til militæret) (v.): duh zong duh lo zongah
ralkap tlakter cozah nih.
indkommende (adj.): a lut lei a simi, a lut liomi.
indkomst, indtægt (n.): hmuhmi tangka.
indkorporere, indlemme, indføje (v.): a chung i telter, fonh.
indkredse, omringe, indeslutte (v.): kulh.
indlagt (adj.): tamhmi, tenhmi.
indlede, indvie (v.): hramthawk.
- 88 -
George cu corporation president rian ah an chiah.
indsætte (v.): a chung i sawh, a chung i telh. - Eksempel: Indsæt
venligst denne annonce i Deres avis = Na tadinca chungah hi
hmuhsaknak hi rak ka telhpiak.
indsættelse (n.): sunglawi ngaiin rianttuan thawknak tuah.
indså (v.): præteritum af indse.
indtage (v.): ei. - Eksempel: Han indtager føde = Rawl a ei.
indtagende (adj.): dawt awk a simi.
indtagende (adj.): mi lung a la khomi.
indtagende, tiltalende, yndig, vakker, vindende (adj.): aa
dawhmi.
indtagende, vindende (adj.): mi lung a la khomi.
indtil, til (prep.): tiang. - Eksempel: Det var koldt fra jul til
marts = Khrismas in March thla tiang khua a sik.
indtil, til (conj.): tiang. - Eksempel: Gå, til du når posthuset =
Thirhri inn na phak tiang va kal.
indtog (v.): præteritum af indtage.
indtryk (n.): a tlangpi in ruahnak, fiang setsai loin zumh. Eksempel: Det er mit indtryk, at de har mødtes før = Hlan ah
an rak i tong cang lai tiah ka zumh ko.
indtræffe, ske, forekomme, hænde (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnu
Cawnni nga ni ah khan a um.
indtrængen, infiltration (n.): luhhnawhnak.
indtrængende, skarp (adj.): a hriammi, a harmi, thil a at
khomi, a ruh lang in a hlai khomi, bia lei ah hman bik a si.
indtægt (n.): ngunkhuai.
indtægt, fortjeneste (n.): rianttuan man hmuhmi.
indtægt, indkomst (n.): hmuhmi tangka.
industri (n.): seh in rianttuannak.
industriel (adj.): seh in thil an sernak.
indvendig, indvortes, indre (adj.): a chunglei a simi.
indvendig, inside (adj.): a chunglei thil a simi, a chunglei bia a
simi. - Eksempel: Han har en inside information om deres plan
= An i timhmi kha a chunglei biathli hngalhnak a ngei.
indvendigt (adv.): chunglei.
indvendigt, indenfor (adj.): chunglei. - Eksempel: Huset er
blevet malet indvendigt og udvendigt = Inn cu a chung lei he a
lenglei he si an thuh.
indvie, hellige (v.): thianter.
indvie, indlede (v.): hramthawk.
indvie, vie, hellige (v.): thianter, Pathian sin pek.
indvielse (n.): thianternak.
indvielse, helligelse (n.): a dangte i chiahnak, Pathian sin i
pekchanhnak.
indvielse, optagelse (n.): bu chung i luhternak.
indviet, person med førstehåndskendskab til sagen, insider
(n.): a chung i a ummi, biathli a hngalmi.
indvikle (v.): i foih, i awh, a hnok.
indviklet, kompliceret (adj.): a hnok ngaimi thil, hngalh a har
ngaimi.
indviklet, sammensat (adj.): hngalh a harmi.
indviklethed, forviklinger (n.): hnok cikcek in um.
indvillige, samtykke, give efter (v.): nawl zulh.
indvolde (n.): ril, paw.
indvolde (n.): chungthin.
indvolde (n.): chungril.
indvolde (n.): kan pum chunglei thil, lung, cuap, thin, kal, ril te
hna.
indvolde, tarm (n.): ril.
indvolds-, tarm- (adj.): ril he aa pehtlaimi.
indvortes, indre, indvendig (adj.): a chunglei a simi.
indøve (v.): cawnpiaknak an thiam hlan lo atu le atu tuah
lengmang.
indsat (n.): thongtla.
indsat (v.): perfektum participium af indsætte.
indsats (n.): phekah/rang tlik zuamnak i phekahnak i thapmi
phaisa. - Eksempel: Mændene spillede med høje indsatser =
Phaisa tampi an thap.
indsatte (v.): præteritum af indsætte.
indse, erkende, opfatte, konstatere (v.): thil hngalh khawhnak
phun nga kan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh.
indse, forstå, se (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår (ser),
hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.
indsigt, indblik (n.): a chunglei hmuh khawhnak, hngalh
khawhnak.
indskibe (v.): lawngcung i kai, cit hram i thawk.
indskibning (n.): lawng cung i cuannak.
indskrev (v.): præteritum af indskrive.
indskrift, inskription (n.): zungzal hmun dingin ttialmi.
indskrift, inskription (n.): thir tangka cungah siseh, medal
cungah siseh, aa ttialmi ca; hmantlak tang i aa ttialmi ca zong.
indskrive (v.): minthlak, min khumh.
indskrive, indgravere (v.): ttial. - Eksempel: Hans gravsten
blev indgraveret med hans navn = A thlanlung ah a min aa ttial.
indskrivning (n.): cazin chung khumhnak.
indskrivning, indrullering (n.): minthlaknak, minkhumhnak.
indskrumpet (adj.): a conmi, a tawi cangmi.
indskrumpet, runken (adj.): a romi, a carmi, a kermi.
indskrænke, begrænse (v.): kham, tuah khawh ding a ri
khiahpiak.
indskrænke, reducere (v.): tlawmter, hmetter, man tthumh.
indskrænke, tvinge (v.): hnek, thazang in uk.
indskrænkning (n.): thlennak, remhnak. - Eksempel: Du kan
acceptere hans erklæring uden indskrænkning (ubetinget) = A
chimmi cu thlennak zeihmanh um loin na cohlan khawh ko lai.
indskrænkning (n.): phaisa hmanmi tthumhnak.
indskrænkning, begrænsning, restriktion (n.): khamnak.
indskrænkning, tvang (n.): thazang in uknak, hneknak.
indskud (n.): bengh i chiahmi tangka.
indskudt (v.): perfektum participium af indskyde.
indskyde (v.): a karlak i vun thlak pah. - Eksempel: Taleren
indskød en vits nu og da i sin tale = A biachimmi a karlak ah
nihchuak a thlak pah.
indskyder (i bank) (n.): chiatu.
indskæring, indsnit (n.): ahnak.
indskærpe, indprente (v.): cawnpiak chih lengmang an chung
lut lakin cawnpiak.
indskød (v.): præteritum af indskyde.
indsnit, indskæring (n.): ahnak.
indspille, optage (v.): aw khumh.
indsprøjte (v.): a chung i ronh.
indsprøjtning (n.): ronhmi.
indstille, fokusere (v.): hmanthlaknak mit a lai khenter, fianter.
- Eksempel: Har du indstillet dit fotografiapparat? = Na
hmanthlaknak kha a mit cu na thlak dingmi thil kha na khenter
naw?.
indstille, nominere, opstille (v.): rian pakhatkhat tuantu ding ca
i thim awk ca min pek.
indstillelig (adj.): mersan khawhmi, remh khawhmi.
indstilling, nominering, opstilling (n.): min peknak.
indstrømning, tilstrømning (n.): a chung i luan.
indsætte (v.): rian nganpi ttuan ding i fehter, rian thawk. Eksempel: USAs præsident indsættes sædvanligvis i januar =
America ram President cu January thla ah rian thawk dingin an
fehter tawn.
indsætte (v.): umter, a chung i chiah, chiah. - Eksempel: Hr.
George blev indsat i korporationens præsidentembede = Mr.
- 89 -
rianttuantubu i cannak.
inkubation, udklækning (n.): keuhternak, tlumhnak.
inkvisitor, undersøgelsesdommer (n.): bia haltu.
insekt (n.): thakza.
insekticid, insektgift (n.): thakza thahnak si.
inseminere (v.): thlaici tuh, fa pawiter.
inseminering (n.): thlaici tuahnak, fapawiternak.
insider, indviet, person med førstehåndskendskab til sagen
(n.): a chung i a ummi, biathli a hngalmi.
insinuation, antydning (n.): bia am in sawhternak.
insinuation, hentydning (n.): bia am.
insinuere, antyde (v.): bia am in sawhter.
insistere, holde på, kræve (v.): fak piin fial. - Eksempel: Jeg
insisterer på, at du går = Na kal hrimhrim lai kan ti.
inskription, indskrift (n.): zungzal hmun dingin ttialmi.
inskription, indskrift (n.): thir tangka cungah siseh, medal
cungah siseh, aa ttialmi ca; hmantlak tang i aa ttialmi ca zong.
insolvens (n.): leiba cham kho lo in umnak, tangka ngeih lo.
insolvent (adj.): leiba a cham kho lomi, tangka a ngei lomi.
inspektion, opsyn (n.): ttha tein va zohnak.
inspektør (n.): zohtu.
inspektør, forstander, supervisor, tilsynsførende (n.):
zohkhenhtu, hruihruaitu.
inspektør, forstander, tilsynshavende (n.): zohkhenhtu, haotu,
hruaitu.
inspicere, besigtige (v.): ttha tein zoh.
inspicere, syne, bese, besigtige (v.): zoh.
inspiration (n.): thazang peknak, lingthawhnak peknak, thaw
chuahhnawhnak.
inspirere (v.): thazang pek, lungthawhter.
inspirerende (adj.): thazang a pe ngaimi a simi.
installation (n.): rian i chiahnak, chiahnak.
installere (v.): chiah. - Eksempel: Der blev installeret elektrisk
lys i mit hus sidste uge = Ka hnulei zarh ah kan inn ah elektrik
ceunak an kan chiahpiak.
instinkt (n.): chuahkehpimi duhnak, thiamnak, hngalhnak etc..
instinktiv (adj.): chuahkehpimi a simi.
instinktiv, medfødt (adj.): chuahpimi.
institut (n.): fimthiamnak cawmnak ca i bu in aa sermi hna bu.
instruere, vejlede (v.): hmuhsak, fial.
instruktion, undervisning (n.): cawnpiaknak, chimhnak,
hmuhsaknak.
instruktiv, belærende, lærerig (adj.): mi cawnpiak khotu a
simi.
instruktør, lærer (n.): cawnpiaktu, hmuhsaktu.
instrument (n.): tumnak thilri. - Eksempel: Musikinstrumenter
= Awdawh tumnak thilri hna, guitar, thonglawi, etc..
instrument (n.): hriamnam.
instrumentbræt (n.): vanlawng ah siseh mawttawka ah siseh
thil hmuhsaknak an chiahmi.
instrumentere (v.): awdawh tum pawl nih awdawh tum.
instrumentering (n.): awdawh tum pawl nih awdawh an
tumnak.
insulin (n.): zunthlum zawt damnak si.
intakt, uberørt (adj.): kekkuai hleng lo tein, rawkcat lo tein a
simi.
integration (n.): pum tling i sernak.
integrere (v.): pum tling i ser.
integrerende, uadskillelig (adj.): pum pakhat tlinnak caah a a
herhmi thil.
integritet (n.): ziaza ding, lihchim lo.
intellekt, forstand, fornuft, intelligens (n.): lungchung in
hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi.
intellektuel (adj.): a fim ngangaimi.
indånde, indhalere (v.): thli dawp.
indånding, indhalering (n.): chung i lut lak i dawp.
ineffektiv, virkningsløs (adj.): tthahnem lo, santlai lo, thil a
canter kho lomi.
infam, skændig (adj.): thangchia a simi.
infanteri, fodfolk (n.): ke ralkap.
infanterist (n.): ke in ral a tumi ralkap.
infantil, barnlig (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil, nganchia
bantuk in ruahnak ngeih rih lo.
infektion, smitte (n.): pornak.
infektionsmiddel (n.): germ rungrul thattu.
inficere, smitte (v.): porter.
inficeret, septisk (adj.): hma a portertu a simi.
infiltration, indtrængen (n.): luhhnawhnak.
infiltrere (v.): a thli in a chung i luhhnawh.
inflation (n.): tangka a tam tuk i a man a tlawm khi.
influenza (n.): tlangrai cumpi khuhpah.
information, oplysning (n.): hngalhnak, theihnak. - 2.
chimhnak hngalhternak.
informere, underrette, oplyse, meddele (v.): chimh.
ingefær (n.): aithing.
ingefærkage (n.): aithing paihmi changreu.
ingen (pron.): zeihmanh a si lo mi.
ingen (pron.): ahohmanh lo. - Eksempel: Ingen ønskede at
hjælpe ham = Ahohmanh nih an bawm duh lo.
ingen (pron.): veve lo. - Eksempel: Ingen af drengene (de to
drenge) ville gå = Ngakchia pahnih hna lakah khan, ahohmanh
nik kal an duh veve lo.
ingen (adj.): pakhat hmanh lo. - Eksempel: Han har ingen
venner = Hawikom pakhat hmanh a ngei lo.
ingen, intet (pron.): a si lo. - Eksempel: Intet af hendes arbejde
er gjort = A rian pakhat hmanh aa ttuan lo.
ingen af (adj.): pahnih lak i pakhat zong kha a si lo. Eksempel: Ingen af erklæringerne er sande = A chimmi kha an
hmaan veve lo.
ingeniør (n.): sehlei zungthiam.
ingeniørarbejde (n.): zungthiamnak.
ingenmandsland (n.): ral an i tuk i ahohmanh nih an uk veve
lomi an karlak i a ummi ram khi.
ingenting, intet (n.): zeihmanhlo. - Eksempel: Der er ingenting
i en tom kasse = A lawngmi kuang chungah zeihmanh a um lo.
ingrediens, bestanddel (n.): cawhla, thil cawh tik i a rak i tel
vemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel, sukker og æg
= Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut, cini le arti an si.
initiativ (n.): rianttuan tik i phuhri sattu sinak, a thawktu sinak
lungthin.
initiativrig, foretagsom (adj.): rian ngan pipi le rian har pipi aa
timmi.
injektionssprøjte, sprøjte (n.): sichunhnak peng.
injurierende, ærekrænkende (adj.): mi thangchiatnak ca i
ttialmi ca.
inkarnation (n.): Pathian minung i i cannak.
inkarnere (v.): Pathian minung i i can.
inkludere, iberegne (v.): telh chih, sanh chih.
inkognito (adj.): hngalh lomi, hngalh lo awkin tuahmi.
inkompetence, udygtighed (n.): tuah khawhnak ngeih lo.
inkompetent, udygtig (adj.): tuah khawnnak a ngei lomi, a
thiam lomi aa tlak lomi.
inkongruens, uoverensstemmelse (n.): i rup lonak, i tlak lonak.
inkongruent, uoverensstemmende (adj.): aa rup lomi, aa tlak
lomi.
inkonsekvens (n.): i peh thliahmah lonak.
inkonsekvent (adj.): aa peh thliahmah lomi.
inkorporation, optagelse, indlemmelse (n.): a bu ah i fonhnak,
- 90 -
khua a khangmi.
intrigere (v.): a thli tein khuakhan.
intrigere, smede rænker (v.): khuakhan.
introducere, indføre (v.): hman awkah chuah. - Eksempel: Nye
elektriske produkter er blevet indført = Elektrik thil thar an
chuah.
intuition (n.): i chuahkeh pimi lungthin in thil umtuning hngalh
khawhnak, hnahnawk ngaiin ruah lem lo i hngalh khawhnak i
chuahkehpimi.
intuitiv (adj.): cu bantuk hngalh khawhnak a ngeimi.
invadere, overfalde, angribe (v.): ral nih chim.
invalid, krøbling (n.): mi bei.
invalidere (v.): thil ti kho ti loin ser. - Eksempel: Krig
invaliderede mange mænd = Raltuknak nih mi tampi kha thil ti
kho ti loin a ser hna.
invasion, indfald (n.): ral chimnak.
investere (v.): a miak hmuh nak ding ca i phaisa hman.
investering (n.): rianttuannak ding ca i chiahmi, tangka siseh,
fimnak, thil, siseh.
investor (n.): rianttuannak ding ca i tangka i chiatu.
invitation (n.): sawmnak.
invitere (v.): sawm.
irettesat (v.): perfektum participium af irettesætte.
irettesatte (v.): præteritum af irettesætte.
irettesætte, dadle (v.): sik, mawhchiat.
ironi (n.): bia-eng, a sullam a bingtalet a simi. - Eksempel:
Drengene kaldte ironisk den magre mand "Fede" = Ngakchia
nih a der ngaingaimipa kha bia-eng in "Pa Thau" an ti.
ironisk (adj.): bia-eng in chimmi.
irrationel, ufornuftig (adj.): a sullam a um lo, zumh awk tlak a
si lomi.
irregulær, uregelmæssig (n.): a caan a hman lomi.
irrelevant (adj.): chim duhmi si lo i thil dangpi rak chim.
irrelevant, uvedkommende (adj.): aa dongkhang lomi, aa tlak
lomi.
irreligiøs, religionsløs (adj.): biaknak zei i a rel lomi.
irritabel, gnaven, pirrelig (adj.): a ing a puanmi.
irritabel, opfarende, gnaven (adj.): thintawi.
irritabel, opfarende, vrissen (adj.): ing a puang kho zaumi.
irritabel, pirrelig (adj.): a thin a tawimi, a ing a chiami.
irritabel, vranten (adj.): a ing a chiami, a thin a tawimi.
irritabilitet, pirrelighed (n.): thintawinak, ingchiatnak.
irritation (n.): thahter i bo i sennak. - Eksempel: Det grove tøj
skabte irritation på barnets sarte hud = Puanchia hrat nih
ngacchia vun nemte kha a thahter senter i boter.
irritation, ophidselse, forbitrelse (n.): ingpuannak.
irritere (v.): thinhunter, ingpuanter. - 2. thakzatter, thahter
zatter.
irritere, ophidse, forbitre (v.): ingpuanter.
irriterende (adj.): thinhun a simi, ingpuang a simi.
is (n.): tikhal.
is (n.): tikhal he an sermi cawhnuk khal a thaw ngaimi,
aiskhrim.
isbjerg (n.): rili nih a fenhmi tikhal nganpi, a cheuchum lawng ti
leng i a langmi.
iscenesætte, arrangere (v.): zapi nih hmuh dingin tuah. Eksempel: De arrangerede en demonstration = Sandah an piah.
isenkram (n.): thir in sermi thilri, sobul tehna, kapza tehna etc..
isfugl (n.): va hmur saupi.
iskold (adj.): tikhal bantukin a kikmi.
iskold, kold (adj.): a kik ngangaimi thil.
iskoldt (adv.): kik ngaiin, chawn duh set loin.
islam (n.): Muslim biaknak phung.
islam, muhammedanisme (n.): Muslim biaknak phung.
intelligens (n.): fimnak, ruah kahwhnak, hngalh khahnak.
intelligens, forstand (n.): hngalhnak, fimnak.
intelligens, intellekt, forstand, fornuft (n.): 1. lungchung in
hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi.
intelligent, ferm, fiks, behændig, dygtig, flink, begavet
(adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
intens, stærk (adj.): tampi, nganpi, thawngpi a simi. Eksempel: Stærkt lys = A ceu ngaingaimi ceunak.
intensiv (adj.): a thuk i fel tein tuahmi.
intensivere, forstærke (v.): fahter, zualter.
intensivering, forstærkelse (n.): a fakmi i canternak.
intenst, stærkt (adv.): fak ngaiin.
interessant (adj.): duh awk a simi.
interesse (n.): duhnak lungthin.
interesse (n.): tthathnemnak. - Eksempel: Det vil være i din
interesse at få mere uddannelse = Ca tam deuh cawm cu
nangmah ca thil tthahnem a si lai.
interessere (v.): duh.
interessere (v.): mitlak. - Eksempel: Hockey interesserer mig
ikke = Hockey nih ka mit a ka la lo.
interessere (v.): duhnak lungthin hun ngeihter, hlauh. Eksempel: Fortællingen om dit eventyr interesserer os = Na
khualtlawnnak kong nih kan lung a kan hlauh ngai.
interiør, indre (n.): a chunglei.
intern (adj.): vampang kulh chung, a chungah.
international (adj.): ram dang le ram dang i pehtlainak he aa
pehtlaimi.
internationalisere (v.): cozah pakhat lawng nih uk loin cozah
tam nawm nih ukmi i ser.
internationalt (adv.): ram dang le ram dang i pehtlainak he aa
pehtlaimi.
internere (v.): hmunkhat khat i zam hna hlah seh ti i chiah,
thong thlak bantuk. - Eksempel: Han blev interneret i tre år =
Kum thum himnak a an chiah.
interval, mellemrum (n.): a karlak caan. - Eksempel: Der er et
interval på seks dage mellem jul og nytår = Khrismas le
Kumthar karlak ah ni ruk a um.
intervenere, gribe ind, lægge sig imellem (v.): a karlak i thlak,
a karlak i vai sawh.
intervention, indgreb (n.): a karlak i vai hrolhnak.
interview (n.): a tlawm bik ah minung pahnih i ton i thil
pakhatkhat ceih ti.
interviewer (n.): biahaltu.
intet, ingenting (n.): zeihmanhlo. - Eksempel: Der er ingenting
i en tom kasse = A lawngmi kuang chungah zeihmanh a um lo.
intet, nul (n.): pakpalawng, zero, 0.
intet, nul (n.): zeihmanh lo.
intetkøn, neutrum (n.): nu zong a si lomi, pa zong a si lomi.
intetsigende, værdiløs, ugyldig (adj.): zeihmanh a si lomi.
intetsteds (adv.): khuazeihmanh lo. - Eksempel: Denne vej
fører intetsteds hen = Hi lam cu khuazeimanh a phan lo.
intim (adj.): pumpak thil, mah chung thil a simi.
intim, fortrolig (adj.): hawikom theihngalh ngaingaimi.
intimidere, skræmme, true (v.): thihphaihnak.
intolerance, utålsomhed (n.): midang in khawhnak ngeih
lonak.
intolerant, utålsom (adj.): mi dang a ing kho lomi.
intonere, istemme (v.): biafang vun chim tik i aw phun dang
deuh i vun chim, carel tik i hla bantuk i sak.
intransitiv (adj.): direct object a ngei lomi verb hna.
intressant, spændende, fascinerende (adj.): mi lungthin hlau
ngai a simi.
intrigant, rænkefuld (adj.): mihrokhrawl a simi, mi rawinak
- 91 -
islæt (n.): tlawmte. - Eksempel: Der var et islæt af unge
mennesker i forsamlingen = Aa pummi chungah mino cu
tlawmte lawng an si.
isolation, isolering (n.): chuak kho hlah seh ti in tuamnak.
isolator (n.): elektrik thazang chuak kho hlah seh tiah tuamnak
khairiat.
isolator (n.): a phittu, a luanter lotu.
isolere (v.): a dangte i va chiah, elektrik tha kha thirhri lengah
chuak kho hlah seh tiin khairiat in tuam.
isolere (v.): a dangte i chiah, a dangte i umter, a dangte i umnak.
isolere, udelukke (v.): mah dangte i mu, hawi he i komh lo.
isolere, udskille, afsondre (v.): hawidang sinin i tthen, tthen.
isoleret, afsondret (adj.): tikulh bantuk a simi, ti nih a kulhmi,
ruahnak bimi, tikulh khuati.
isoleret, ensom, afsides (adj.): pakhat lawng a simi, mah lawng
a simi.
isolering, afsondring (n.): a dangte i chiahnak.
isolering, udskillelse, afsondring (n.): i tthennak, tthennak.
istandsat (v.): perfektum participium af istandsætte.
istandsatte (v.): præteritum af istandsætte.
istandsætte, reparere, udbedre (v.): remh.
istandsætte, restaurere (v.): hmasa sining in siter tthan.
istandsættelse, reparation (n.): remh tthannak.
istandsættelse, restaurering (n.): hmasa sining i siter tthannak,
hmasa hmun i chiah tthannak.
istap (n.): tidor a tlami a khal i al tung tete in a ummi.
istemme, intonere (v.): biafang vun chim tik i aw phun dang
deuh i vun chim, carel tik i hla bantuk i sak.
istemme, intonere (v.): biafang vun chim tik i aw phun cang
deuh i vun chim, carel tik i hla bantuk i sak.
især, hovedsagelig (adv.): a tam bik ah, a biapi bik in.
især, navnlig (adj.): i chingchiah awk tlak ngaiin.
især, specielt (adv.): khun, a ttha khun, a chia khun, a hleikhun
in.
især, særlig, i særdeleshed (adv.): khun. - Eksempel: Hun
holder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.
italiener (høne) (n.): ar phun khat, a sen duk pawl.
iver (n.): i hngahhlangnak.
iver (n.): ttannak, lungtthawnnak.
iver, energi, skarphed, styrke (n.): harnak.
ivrig (adj.): fak piin duh. - Eksempel: Han er ivrig efter at
møde dig = Ton an duh ngaingai.
ivrig (adj.): lungthawh, huamnak, zuamnak a ngeimi.
ivrig (adj.): a duh ngaimi, aa hngahhlang ngaimi. - Eksempel:
Han er ivrig efter at åbne kassen = Thingkuang hun kha aa
hngahhlang ngai.
ivrig, nidkær (adj.): ttannak in a khatmi, a lung a thomi.
ivrig, skrap (adj.): a har.
iøjenfaldende, fremtrædende, klar, tydelig (adj.): a langmi,
fawi tein hmuh khawhmi.
iøjnefaldende, umiskendelig, åbenbar, tydelig (adj.): a fiang
komi.
- 92 -
J
pah tawn khi.
jog (v.): præteritum af jage.
jolle (n.): vokkuanglawng hmete.
jomfru (n.): ngaknu thiang.
jomfruelig (adj.): a thiangmi.
jomfruelighed (n.): thiannak, zeihmanh nih rak tonghtham rih
lomi.
jord (n.): vawlei. - Eksempel: Vi lægger frø i jorden = Vawlei
ah thlaici kan tuh.
jordbær (n.): satrawberi thei.
jordemor (n.): nau chuahtertu sayama.
jordemødre (n.): pluralis af jordemor, jordemoder.
jordisk (adj.): vawlei cung thilri a simi.
jordisk (adj.): hi vawlei cung thil a simi.
jordlod, lod (n.): vawlei, ram, cheumi. - Eksempel: Han har en
lille jordlod = Vawlei bite a ngei.
jordnød (n.): mipe.
jordskred, bjergskred (n.): mincim.
jordskælv (n.): lihnin.
journal (n.): nifate hmuh ton lengmangmi ttialnak cauk.
journalist (n.): tadinca i ca a ttialmi.
journalistik (n.): cattial thiamnak, tadinca ttial thiamnak.
jovial, gemytlig (adj.): lungthanuammi.
jovial, gemytlig, munter (adj.): lungthanaum in a ummi.
jovialitet (n.): lungthanuamnak.
jubel (n.): lunglawnhnak.
jubel, triumferen (n.): lawmhnak nganpi.
jubilæum (n.): lunglawmh caan, kum 25, 50 75 dan i tuahmi.
juble, triumfere (v.): i lawmh ngai.
jublende (adj.): lunglawmh awk a simi.
juice, saft (n.): hang. - Eksempel: oragejuice, appelsinsaft =
Theithu hang.
Jul (n.): Khrismas.
juletid (n.): Christman caan.
juli (n.): Julai thla.
jumpe (n.): rangleng.
jungle (n.): ramlak.
juni (n.): June thla.
jurisdiktion, retskreds (n.): nawlngeihnak chung.
jurist (n.): upadi thiam.
jurist, advokat (n.): piachimpiaktu sihni.
jury, nævninge (n.): biaceihnak i bia ngeimi hna kha an thiam
an sual kong ah bia ding tein kan ceih lai ti in bia aa kammi
biaceihtubu.
justere (v.): mah ca tha dingin mersam.
jute (n.): buri hri, buri hri kung.
juvel (n.): lungvar man sung, thil sunglawi paohpaoh.
juveler (n.): lungvar in hlawn a ser i a zuartu.
jæger (n.): ramvaipa.
jævn, almindelig (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel: Hun var
en jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si.
jævn, beskeden (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel: Maden
var beskeden, men mættende = Rawl cu a sawsawhte a si ko,
asinain paw a khim ngai.
jævn, enkel, simpel (adj.): sawhsawh. - Eksempel: Jævn mad =
Rawl sawhsawhte a simi.
jævn, ensartet (adj.): aa thleng lomi, aa khat zungzalmi. Eksempel: Jorden kredser med ensartet fart = Vawlei cu a
ranning aa khat zungzal in aa mer.
jævn, flad (adj.): a rawnmi. - Eksempel: Landet er fladt uden
ja (adv.): a si ko.
ja (adv.): a si. - Eksempel: Gik du i skole? Ja = Sianginn na kai
maw? A si, ka kai.
jade (n.): lungvar hring.
jage (v.): ramvaih, sapel.
jage, drive (v.): kalter. - Eksempel: Jag hunden væk = Uico kha
kalter.
jage, fare (v.): khulrang in tlik.
jage, forfølge (v.): dawi, tthawl.
jage, haste, ræse, ile (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løb
hastigt) til huset = Inn ah a tli.
jage på flugt (v.): tei cikcek i dawi dih.
jagt (n.): ramvaih, sapel.
jaguar (n.): cakei, pawlai nakin a ngan deuhmi.
jakke, trøje (n.): angki jeket.
jalousi, skinsyge (n.): nahchuahnak.
jaloux, skinsyg (adj.): nahchuakmi.
jammer, klagesang, sørgesang (n.): zunngaihnak hla, ttah
thawng.
jammer, sorg, klage (n.): ttahnak, zun ngaihnak.
jammerlig, beklagelig, sørgelig (adj.): ngaihchiat awk tlak a
simi, ttah awk tlak a simi.
jammerlig, elendig, ynkværdig, ynkelig (adj.): zaangfak a
simi.
jamre, bræge, brøle (v.): tuu onh.
jamre, klage, hyle (v.): fak piin tah.
jamre, klage, sørge (v.): ngaihchiat i ttah.
jamre, stønne (v.): hram, hrum thawng, thuro onh. - Eksempel:
Pigen stønnede i smerte = Ngakchianu cu nganfah in a hrum
len ko.
jamren, klage, stønnen (n.): hramnak, hrumnak.
januar (n.): Januari thla.
japansk (adj.): Japan mi, Japan holh.
jarl (n.): bawi.
jasmin (n.): pangpar buk pakhat, a par aa dawh ngaimi.
jaspis (n.): lungvar phun khat a man a sung ngaimi.
jazz (n.): hla phun khat.
jeep (n.): jeep mawttawka.
jeeps (n.): pluralis af jeep.
jeg (pron.): keimah.
jeg, jeget (n.): keimah, mah.
jeres (pron.): nanmah ta.
jern (n.): thir.
jernbane (n.): tlanglawng lam.
jernbaneknudepunkt (n.): tlanglawng lam tonnak.
jernbaneskinne, banelegeme, skinne (n.): tlanglawng ke
kalnak i chiahmi thir thluan.
jernbanespor (n.): tlanglawng lam thirthluan.
jernhandske, stridshandske (n.): thir kuthruk.
jerseyko, jerseykvæg (n.): caw phun khat, a hnuk a ttha
ngaimi.
Jesus (prop.): Jesuh.
jiddisch (n.): phun kip cawh holh Jodah mi nih an hmanmi;
German holh hlun a rak si i a asinain holh dangdang zong tampi
aa cawh cang.
job, stilling (n.): rian.
jobs (n.): pluralis af job.
jockey (n.): rangcit thiam, rangcit in a paw aa cawmmi.
jod (n.): aidin si.
jodle (v.): hlasak tik i aw kel i sak pah i aw thiate i vun i thlen
- 93 -
bakker = Ram cu a rawn, tlang a um lo.
jævn, flad, plan (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet er
jævnt/plant = Tuang a rawn.
jævn, glat (adj.): a nalmi.
jævn, simpel (adj.): mi sawsawh.
jævnaldrende, nulevende, samtidig (adj.): hmunkhat le can
khat i a rak um timi hna.
jævnbyrdig, ligemand (n.): tluk, zuam khotu. - Eksempel: En
dreng er ikke en mands jævnbyrdige = Nganchia cu upa zuam
khotu (tluk) a si kho lo.
jævnbyrdige, lige, mage, ligemand (n.): tluktu. - Eksempel:
Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh
cu a har ko.
jævndøgn (n.): nika nih equator a tan ni a si i chun le zan an i
can, tthal caan ah March 21 hrawng a si i khuasik caan ah
September 23 hrawng a si.
jævne, glatte (v.): nalter.
jævne, nivellere (v.): rawnhter. - Eksempel: Han nivellerede
jorden = Vawlei kha a rawnhter.
jævne, udjævne, gøre flad (v.): rawnhter, milter, phenter.
jævne med jorden, udslette, rasere (v.): hrawh cikcek.
jævnhed, simpelhed (n.): hngalh fawi sinak, fiannak, sawsawh
sinak.
jøde (n.): Judah mi.
jødeharpe (n.): congoih.
jødekvarter, ghetto (n.): khuapi chung i Jodah mi umnak sang.
jødinde (n.): Judah minu.
- 94 -
K
kabale (n.): pakhat lawng nih i celhmi lentecelhnak.
kabaret (n.): rawl einak inn i lamnak zong a um chihmi.
kabel (n.): thirhri hrual.
kabine, kahyt (n.): tilawng chungah siseh, vanlawng chungah
siseh, ihnak khan.
kabinet (n.): ram uktu bawi ngan bik nih amah bawmtu ah aa
thimmi vuanzibu.
kabinet, skab (n.): hrawl a ngeimi bizu.
kadaver, ådsel (n.): saruak.
kadence, rytme (n.): aw ttum le aw kai, holh tik i aw ttum le aw
kai.
kadet (n.): ralkap chung bawi si ding a cawng liomi.
kaffe (n.): kawfi.
kaffekande (n.): kawfi sonak um.
kage (n.): changreu thlum, kekhmuk.
kagerulle (n.): chang reu ding nennak fung pum.
kaglen, kvækken (n.): ar nih a ti a tit i a tawktadak khi. 2. ar
tawktadak bantuk i nih.
kahyt (n.): tilawng chung i paraivet khan.
kahyt, kabine (n.): tilawng chungah siseh, vanlawng chungah
siseh, ihnak khan.
kaj (n.): tilawng dinhnak hmun vaukam i kainak ca i thir a si lo
ah lung in an tuahmi, thil chonh awk le thil tthumh awkah a kam
i lawng an hrennak.
kaj (n.): tilawng nih a thil phorhmi tthumhnak caah, ti cung i
ttheng bantuk a fonghlei an hei sakmi.
kaj, anløbsbro (n.): tilawng dinhnak hmun i tilawng cung
kainak ca i ticung i donhhlei an tuahmi.
kajak (n.): Eskimo mi tilawng, saphaw in sermi.
kajak, kano (n.): vokkuanglawng phun khat.
kakao (n.): kuku thei kung.
kakao (n.): kuku, kawifi bantuk.
kakerlak (n.): curcuk, phihlik.
kaki (n.): khaki zawng a simi puanthan.
kaktus (n.): hreng.
kalcium, kalk (n.): kalsiam, ruh thawntertu.
kald, profession, erhverv (n.): rian.
kald, stilling, profession (n.): rian.
kalde (v.): minsak.
kalde, benævne, nævne (v.): min sak, min pek.
kalde, navngive (v.): min sak. - Eksempel: De kaldte ham John.
= John tiah min an sak..
kaleche (n.): mawttawka a cungkhuh puan.
kalejdoskop (n.): thalang kua pakhat chung i mer tik i a mui i a
phun phun a chuakmi.
kalender (n.): nithla relnak.
kaliber (n.): kua, meithal kua.
kalif (n.): muslim bawi.
kalium (n.): potasim.
kalk (n.): thungrang.
kalk (n.): Bawipa Zanriah i hmanmi hrai.
kalk, hvidtekalk (n.): vampang thuhmi sirang.
kalkere (v.): a ttial chin, a khawpi.
kalksten (n.): thungrang lung.
kalkulation, beregning (n.): tuaknak.
kalkulere, beregne (v.): tuak.
kalkun (n.): vui ar.
kalorie (n.): rawl nih a chuahtermi linhnak.
kalot, hue (n.): lukhuh.
kalv (n.): cawfa, vuifa, whale nga fa, sazuk sakhi fa.
kalveknæet (adj.): khuk khawm.
kalvekød (n.): cawfa sa.
kam (n.): samthih.
kam, bakkekam (n.): tlang a par zik.
kam, hanekam (n.): archuang.
kamel (n.): kalauk.
kamera, fotografiapparat, camera (n.): hmanthlaknak seh.
kamfer (n.): thil buar si.
kamin, arne (n.): tappi, mei kaunak.
kaminrist (n.): meitil laknak thir fingrilh.
kammer (n.): innchung khan, ihnak khan.
kammer (n.): hnipuan chiahnak dal hmete.
kammerat (n.): hawi, dua.
kammerat (n.): hawikom. - Eksempel: De var skolekammerater
= Sianginn kai lio hawikom an rak si.
kammerat, fyr (n.): pa hawikom.
kammeratlighed (n.): hawikom pakhat le pakhat i bochan i
zumhnak.
kammeratskab, fællesskab (n.): hawikomhnak.
kamp (n.): ralkapbu le ralhapbu i tuk, i doh, i tuk.
kamp (n.): raldohnak.
kamp, dyst (n.): zuamnak, i zuam chung. - Eksempel: En
brydekamp = Paih i zuamnak.
kamp, konflikt, strid (n.): i dohnak, raltuknak.
kamp, sportskamp (n.): zuamnak. - Eksempel: Fodboldkamp =
Pumpululh chuih i zuamnak.
kamp, strid, slagsmål (n.): raldohnak, ral tuknak.
kampagne, felttog (n.): a bu in tinhmi ngei in toanmi.
kampagne, korstog (n.): thil ttha tuahnak ca i mi zapi nih
lungtho ngaiin ttuan ; thil ttha lo dohnak ca i zapi nih lungtho
ngaiin thau.
kampberedt (adj.): ral doh awk i timh cia i a ummi.
kampesten (n.): lungpi.
kamphane (n.): ttaihciat, cuk a thiammi arhli.
kamæleon (n.): conghrang.
kan (v.): præsens af kunne.
kan, kunne (v.): tuah khawh, khawh. - Eksempel: Han kan gå i
kirke = Biakinn ah a kal kho.
kanadier (n.): Canada rammi.
kanal (n.): laknak kahcham.
kanal (n.): rili le rili aa pehnak.
kanal (n.): ti lam, tilawng kal khawhnak tiva le tilak kahcham.
kanal (n.): tiluannak.
kande (n.): ngiang ngei hraitung.
kande, dunk (n.): thawl.
kandidat, ansøger (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa pemi.
kandidat, nomineret (n.): min pekmi.
kane, slæde (n.): hawhra cung kalnak leng.
kanel (n.): nakzik, thakhling.
kanhænde, måske (adv.): a si kho men.
kanin (n.): saveh.
kannibal, menneskeæder (n.): minung sa a eimi.
kannibalisme (n.): minung sa ei hmangmi sinak.
kano, kajak (n.): vokkuanglawng phun khat.
kanon (n.): miakpi.
kanon, kanoniske skrifter (n.): Khrifabu nih an sermi phung.
kanonbåd (n.): ral dohnak tilawng a hmemi, ti puan i hmanmi.
kant (n.): tlang, puantlang, tawnrolh tlang.
kant (n.): tlang. - Eksempel: Bordets kant = Cabuai tlang.
kant (n.): a tlang. - Eksempel: Tæppets kant = Puan a tlang.
- 95 -
kant, brink (n.): a tlang parte.
kant, rand (n.): a kam. - Eksempel: Randen af søen = Tidil
kam.
kant, rand (n.): a kam, a tlang, dengmang.
kant, søm (n.): puantlang.
kantate (n.): tuanbia pakhatkhat hlasabu nih hla in i a sullam an
sakmi.
kante (v.): a chung i nawh.
kante, sømme (v.): puantlang bil thit. - Eksempel: Tøjet var
håndsømmet = A angki tlang cu kun in a thit.
kantine, frokoststue (n.): eidin zuarnak ralkap dawr.
kanton (n.): ram pakhat chung i uknak caah tthen hme tete i an
tthenmi. - Eksempel: Schweitz udgøres af 22 kantoner =
Switzerland ram cu tthen 22 ah aa tthen.
kaos (n.): ning le cang zeihmanh ngei lo i cawh nelnul i um.
kaotisk (adj.): ningcang zeihmanh a ngei lomi.
kapacitet, evne, dygtighed (n.): si khawhnak. - Eksempel: Han
har evnen til at blive doktor = Sibawi si khawhnak a ngei.
kapacitet, rummelighed (n.): thum khawhnak.
kapel, kirke (n.): biakinn hmete.
kapital (n.): tangka hram.
kapital, fond (n.): tangkabu.
kapitalisme (n.): tangka hram in rianttuannak.
kapitel (n.): cauk chung i tthemnak.
Kapitolium (prop.): USA ram W ashington khua i Congress an
i pumhnak inn.
kapitulation (n.): celh lo i i peknak.
kapitulere (v.): celh ti lo i i pek. - Eksempel: Mændene i
fæstningen kapitulerede = Ralhau chung mi hna nih an celh ti
lo i an i pe.
kapløb, væddeløb (n.): phun, miphun.
kapok (n.): tumpang.
kappe, beskære, hugge af (v.): cik, tan.
kappe, kåbe (n.): angkileng a fualmi.
kappe, kåbe (n.): puan.
kappes (v.): teitu si i zuam, i cuh.
kappes (v.): doh, ralchanh.
kappestrid, konkurrence (n.): zuamnak.
kappestrid, strid (n.): i siknak, bia i alnak.
kaprifolium (n.): zun pangpar phun khat aa dawh ngaimi.
kapsel (n.): hlum zawl ; e.g. Tetracycline si te hna a zawl tete i
an tuammi hna khi.
kapsel, bælg (n.): bekawng.
kaptajn (n.): haotu, ralbawi bo thum benh.
kapun (n.): arhli a til chuahmi.
kar (n.): thawl, um hrai.
karaffel, flaske (n.): awi-um ti rawnnak thawl.
karakter (n.): ziaza, sining. - Eksempel: Han har en god
karakter = A ziaza a tha.
karakter (n.): mak. - Eksempel: Han fik høj karakter i geografi
= Khuaram ah mak sang a hmuh.
karakterisere, kendetegne, betegne (v.): ziaza ningte langhter.
karakteristisk, særlig (adj.): hawi he dantertu a simi.
karantæne (n.): a chawnh khawhmi zawtnak a ngeimi a
zawtnak a thian tiang hmun dang i chiah. - Eksempel: James fik
karantæne, da han havde mæslinger = James cu hmaihu in a
zawt ah khan a dang ah an chiah.
karat (n.): sui le lungvar a rihning thlai i tahnak.
kardinal (n.): Pope a hun changtu Roman Catholik biaknak
bawi.
karet (n.): rangleng.
karfunkel (n.): sendung lungvar.
karikere (v.): mi an sining, a si lo deuh vakning tiang i
nihchuak saihnak ca i chim le cawn.
karikere, parodiere (v.): thil biapi ngai a simi nihchuak capo
men i tuah.
karm, tærskel, dørtrin (n.): thlalang awng, innka, an hram i
thingkhammi.
karneval (n.): a nuam ngaimi puai.
karriere (n.): mah rian.
karry (n.): tihang kiomi.
kartoffel (n.): alu.
karton, pap (n.): catlap a tthawng i a chah zong a chahmi.
kaserne (n.): ralkap umnak ca i in saupi artlang in sakmi hna.
kaskade, vandfald (n.): tisor.
kasket (n.): sahmul luchin.
kasse (n.): tangka chiahnak, tangka chiahmi.
kasse, boks (n.): thingkuang, kuang.
kasse, æske (n.): kuang.
kasseapparat (n.): tangka chiahnak kuang hmete, ansuai.
kassemangel, underskud (n.): tangka bau.
kassere (v.): hlonh, hlawt.
kassere (v.): hlonh. - Eksempel: Kassér alle de dårlige æbler =
A ttha lomi epal kha hlonh dih hna.
kasserer (n.): tangka kengtu.
kasserolle (n.): tlaihnak ngiang a ngeimi uhkangdei.
kasserolle, pande (n.): uhkang, thirhum.
kaste (v.): hlonh, cheh. - Eksempel: Han kaster sten i vandet =
Ti chungah lung a hlonh hna.
kaste (v.): hei umter. - Eksempel: Træet kaster sin skygge på
klippen = Thingkung nih lung cungah a thla a hei umter.
kaste (n.): phun. - Eksempel: Lav kaste = Mi nauta phun.
kaste (v.): thlingh, thlongh. - Eksempel: Træer kaster deres
blade = Thingkung nih an hnah an thilh (thlongh).
kaste (v.): thlak. - Eksempel: Han blev kastet i fængsel = Thong
ah an thlak.
kaste (v.): citmi cungin tlak. - Eksempel: Han blev kastet af sin
hest = A rang cungin a tla.
kaste (v.): dem. - Eksempel: Hun kastede koppen på gulvet =
Hrai kha tuang ah a den.
kaste, hive (v.): cawi i hlonh. - Eksempel: Sømændene hev
kassen overbord = Tilawng cawng pawl nih thing kuang cu an
cawi i lengah an hlonh.
kaste, kyle, slynge (v.): cheh. - Eksempel: Et klippestykke blev
slynget mod vognen = Mawttawka kha lung in an cheh.
kaste, smide (v.): hlonh. - Eksempel: Kast bolden til mig =
Pumpululh kha rak ka hlonh hnawh.
kaste, smide, slynge, kyle (v.): hlonh, cheh. - Eksempel:
Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah
lung an chen.
kaste hid og did (v.): hninhsaih. - Eksempel: Båden blev kastet
hid og did af vinden = Thli nih tilawng cu a hnihsaih.
kaste omkuld, kuldkaste (v.): tei.
kaste op, brække sig (v.): luak.
kaste op, spy, brække sig (v.): luak, chungin chuahter, chafak.
kaste sig (v.): chung i vung zuan. - Eksempel: Han kastede sig i
vandet for at redde sin ven = A hawipa khamh awkah ti
chungah a zuang.
kaste ud (v.): leng i hlonh.
kasteløs, paria (adj.): miphun mauta.
kastespyd (n.): fei, khawh zuamnak i an hmanmi.
kastevind, vindstød, byge (n.): thlitu, ruah le hawhra i cawh in
dut ti i a hung um khi.
kastrere (v.): tildit.
kastrere (v.): derter, thazang tlawmter, pa si loter.
kat (n.): chizawh.
katakombe (n.): vawlei tang thlan a tlarpi in a ummi hna.
katalog, liste (n.): thil min le an man tialnak cauk.
- 96 -
katastrofal, ulykkelig (adj.): vanchiat a tongmi.
katastrofal, ulykkelig (adj.): harnak le rawknak a chuahtertu a
simi.
katastrofe (n.): harnak le rawhralnak nganpi khulrang in a
chuakmi.
katastrofe, ulykke (n.): vanchiai.
katastrofe, ulykke (n.): harnak, rawknak, vanchiatnak.
katedral, domkirke (n.): biakinn nganpi.
kategori (n.): cheumi, thenmi.
kategorisk (adj.): hnuaphnap loin, fiangrao in.
katekismus (n.): biahalnak le bialehnak in cawnpiaknak.
katolik, papist (n.): Roman Katholik a simi.
katolsk (n.): Roman Catholic Khrifabu chung ummi.
kattekilling, killing (n.): chizawh fa.
kaudervælsk, volapyk, uforståelig tale (n.): sullam ngei lo i
zawng bantukin a awnmi holh.
kaution (n.): aamahkhannak tangka.
kaution (n.): aamahkhan.
kautionist, garant (n.): aamah khangtu, biakamtu.
kautionist, garant (n.): mi pakhatkhat kha ka zohkhenh lai tiin
biakamnak a tuahtu.
kavaleri (n.): rangchung ralkap.
ked af det (adj.): ngaihchia, apoi ti ngai. - Eksempel: Jeg er ked
af, at du ikke kunne komme = Na rat khawh lo cu a poi ka ti
ngai.
kede (v.): nor. - Eksempel: Denne bog keder mig = Hi cauk nih
a ka nor.
kedel (n.): ketli.
kedelig (adj.): thadi ngai a simi, a harmi, a nuam lo ngaimi.
kedelig (adj.): minor a simi.
kedsomhed, lede (n.): thaditnak.
kegle, kræmmerhus, vaffel (n.): thei, far thei.
kejser (n.): uktu siangpahrang.
kejserinde (n.): uktu siangpahrang nupi / uktu siangpahrangnu.
kejtet (adj.): zoh a rem lomi thil, sia rem lo ngai a simi thil.
kejtet, klodset (adj.): tla burbar in dawhcah lo ngaiin a ummi.
kelter (n.): England ram i a rak ummi miphun, Irish, Scottish le
Briton a rak hringsortu hna.
kemikalie (n.): chemistry he aa pehtlaimi thil.
kende (v.): biakhiah. - Eksempel: Juryen kendte tyven skyldig =
Biaceihtubu nih mifir cu a sual tiah bia an khiah.
kende (v.): hngalh.
kende fiduserne (v.): ningcang hngalh.
kende skyldig, domfælde (v.): sualphawt, na sual, ti.
kendelig, mærkbar, synlig (adj.): hngalh khawh a simi.
kendelse, dom (n.): biakhiahnak.
kendelse, dom, afgørelse (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak.
kendetegn, ejendommelighed, særpræg (n.): hawi dang he i
lawh lonak mah siningte a langhtertu.
kendetegn, særkende, kriterium (n.): tahnak ca i hmanmi thil.
- Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på succes = Tangka hi
hlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a si.
kendetegne, betegne, karakterisere (v.): ziaza ningte langhter.
kendsgerning, faktum (n.): a si taktakmi thil.
kendskab, kundskab, viden (n.): hngalhnak, fimnak.
kendt, velkendt (adj.): mi tampi nih hngalhmi.
kerne, det inderste (n.): a muru.
kerne-, nuklear, atom- (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.
kerub, engel (n.): vancungmi.
ketchup (n.): catsup ti zong ah ttial a si, men phun khat.
ketsjer (n.): puppululh tuknak fung, reket.
KFUK (prop.): Kristelig Forening for Unge Kvinder (Young
W omen's Christian Assiciation).
KFUM (prop.): Kristelig Forening for Unge Mænd (Young
Men'x Christian Association).
kid (n.): meheh fanote.
kidnappe (v.): minung fir.
kig (n.): thli tein bihnak, zohnak.
kigge (v.): zoh.
kigge (v.): bih, hei zoh vak.
kighoste (n.): khuhhip zawtnak.
kikkert (n.): mit hnih in zoh khawhmi hmanbilu, durbing.
kiks (n.): biskit changreu.
kiks (n.): changreu a pan a car i a mawh a fawimi.
kilde (n.): cerh, hram.
kilde (n.): hram, tiva hna, cerh.
kilde (n.): cerhtiput.
kilde (n.): tihna, tihram.
kilde (n.): tikhor.
kilden (adj.): a zami.
kilder, udspring (n.): tiva chuahnak.
kildre, kilde (v.): zat. - Eksempel: John kildede barnets fødder
= Johsn nih ngakchia ke kha a zat hna.
kile (n.): khenhfial, fahenh.
kileskrift (n.): cattialning phun khat, a mui khenhfial a lomi,
Babilon, Assiria le Persia rammi hna nih an rak hmanmi.
killing, kattekilling (n.): chizawh fa.
kilo, kilogram (n.): gram thong khat, pawng 2.2460.
kilometer (n.): meter thong khat, furlong 5 tluk.
kilowatt (n.): watt thong khat.
kilt (n.): Scotland mi pa nih an i fenhmi hni.
kime, ringe (v.): thanh, thanter. - Eksempel: Klokkerne kimede
julegælde frem = Khrismas lunglawmhnak kha darkhing nih an
thanter.
kimono (n.): Japan nu hni.
Kina (prop.): Tuluk ram.
kind (n.): biang, bel.
kindtand (n.): rawl khainak hapi.
kineser (n.): Tuluk mi.
kineser (fyrværkeri) (n.): phangphang.
kinin (n.): raifanh si a kha ngaimi.
kirke (n.): Khrifahbu.
kirke (n.): biakinn.
kirkebetjent, graver (n.): biakinn le a tual zohkhenh i thlan a
co i darkhing a tumtu.
kirkeforsamling, synode (n.): civui.
kirkegård (n.): biakinn pawngkam, tual.
kirkegård (n.): thlan, thlanhmun.
kirkeskib, skib (n.): biakinn chung tuangpi, pulpit hrawng.
kirkestol (n.): biakinn chung tthutdan sau.
kirketjener (n.): biakinn chung tthutnak chimtu le chiatu.
kirketjener (n.): biakin zohkhentu.
kirketårn, tårn (n.): biakinn hmai i darkhing thlainak innsang.
kirsebær (n.): phaizawng.
kirtel (n.): kan pum chung i tihang a chuahtertu hna thil santlai
ngaingaimi, tahchunhnak ah thin tehna kal tehna thalbere tehna
hi 'kirtel' an si.
kirurg (n.): pum hlai thiammi sibawi.
kirurgi (n.): pum hlai thiamnak.
kirurgisk (adj.): pum hlainak lei he aa pehtlaimi.
kiste, ligkiste (n.): miruak kuang.
kistebærer (n.): ruakkuang putu.
kjole (n.): nu thuam.
klage (n.): phunzainak.
klage (n.): thinhunnak, ingpuannak.
klage, beklage sig, reklamere (v.): phunzai.
klage, hyle, jamre (v.): fak piin tah.
- 97 -
fa ha hmet hlah.
klemme, presse (v.): tlum na lo i benhchih. - Eksempel: Jeg kan
ikke klemme mere ned i min kasse = Ka kuang chungah
zeihmanh ka benhchih kho ti lo.
klemme, skruetvinge (n.): thing rehnak.
klemme, spænde (v.): reh.
klient (n.): midang bawmhnak aa bochanmi.
klik, smæk (n.): tak tiah a awnmi khi. - Eksempel: Vi hørte
klikket, da han spændte sin pistol = A pistol a ttek a kau i a
awnh thawng kha kan theih.
klike (n.): kortet, mahte lawng i bu hmete i ser.
klike (n.): bu pakhat chung i a tam deuh a dohtu a tlawm deuh
pawl kha. - 2. i cheunak i tthennak. - 3. aa cheumi bu.
klikke (om gevær) (v.): meithal tlolh.
klima (n.): khuati.
klimaks (n.): a sannak bik, a zik.
klimpre (v.): tingtang hri perh.
klimpre (v.): tingtang hri kutdong in peh i tum.
klingen, klirren (n.): darkhing aw.
klinik (n.): mizaw zohkhenhnak hmun.
klinke, fastgøre (v.): hrenh, khenhchih, thir a fongmi khattelei
le khattelei in khenhchih.
klinke, lås (n.): innka hrenh.
klint (n.): lungpang.
klinte, vikke (n.): belh.
klippe (n.): lungpang.
klippe (v.): hmul meh, tuu hmul hna an meh khi.
klippe, beskære, studse (v.): ceh, tan, rem tein tuah, tamh. Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna.
klippeblok (n.): lungpi.
klipperev (n.): tichung i a ummi lungpang, ti cung i a lang
dengmangmi.
klirre, rasle, skramle, klapre (v.): cu bantukin an i khawn khi.
klirren (n.): darkhing hmete aw.
klirren, klingen (n.): darkhing aw.
klirren, raslen, skramlen, plapren, klapren (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
klirren, ringlen (n.): darkhing hme tete, khing tete an rin i an
aw khi.
klister (n.): kaw, ca senghnak kaw.
klister, lim (n.): kaw.
klistre, klæbe (v.): benh. - Eksempel: Klæb et frimærke på
konvolutten = Cabawm ah milu benh.
klistre, lime (v.): kaw benh, sengh.
klistret, klæbrig (adj.): a bangmi.
klit (n.): thetse tlang.
klo (n.): tintte, chizawh tin, sobul tte.
klo (n.): vate tin, mupi tin.
kloak (n.): hnawmluannak tidongpi.
klode, kugle (n.): a pummi thil, pumpululh bantuk a simi. Eksempel: En fodbold er en kugle = Pumpululh hi a pummi thil
a si.
klodrian (n.): michupchap.
klodset (adj.): zoh a rem lomi thil, sia rem lo ngai a simi thil.
klodset (adj.): hrut.
klodset (adj.): tla nengnungpi in a ummi thil.
klodset, kejtet (adj.): tla burbar in dawhcah lo ngaiin a ummi.
klog (adj.): khuaruah a thiammi, a fimmi, a chia a ttha a
thleidang khomi.
klog, forsigtig (adj.): thil tuah hlan i ttha tein a ruat hmasami.
klog, skarpsindig (adj.): a fimmi.
klogskab, skarpsindighed (n.): fimnak.
klogskab,forsigtighed (n.): thil tuah hlan i ttha tein ruah
hmasanak.
klage, jammer, sorg (n.): ttahnak, zun ngaihnak.
klage, stønnen, jamren (n.): hramnak, hrumnak.
klage, sørge, jamre (v.): ngaihchiat i ttah.
klager, sagsøger (n.): taza cuaitu.
klagesang, sørgesang, jammer (n.): zunngaihnak hla, ttah
thawng.
klammeri (n.): aukhuan len i sik len, i vehl i vuak len.
klamre sig, klæbe, klynge sig (v.): benh, bek. - Eksempel: Vådt
tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak ah an i bek, benh.
klan, stamme (n.): chung, phun.
klangfuld (adj.): a aw aa dawh ngaimi.
klap (n.): din tein benghnak.
klappe (v.): din tein bengh.
klappe (v.): kut bengh.
klappe (ad), applaudere (v.): thangtthat, kut benghpiak.
klapper (n.): khan hawttu.
klapperslange (n.): rul sivai ttihnung ngaimi.
klapre, klirre, rasle, skramle (v.): cu bantukin an i khawn khi.
klapre, skramle, rasle (v.): hnih i a thawng rinter khi. Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne klaprede
i vinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli
nih thlalangawng a hninh hna i an awn.
klapren, klirren, raslen, skramlen, plapren (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
klapsammen, sandwich (n.): changreu tlap hnih karlak i sa
tenhmi.
klar (adj.): a thiang a tliangmi. - Eksempel: Klart vand = Ti fim.
klar (adj.): piang. - Eksempel: Vejret vil være klart = Nikhua a
piang lai.
klar, tydelig (adj.): a fiang. - Eksempel: Hans mening var helt
tydelig = A chimmi sullam cu a fiang ngaingai ko.
klar, tydelig (adj.): aa dangmi, a fiangmi, a tliangmi.
klar, tydelig (adj.): a fiangmi, a langmi.
klar, tydelig, iøjenfaldende, fremtrædende (adj.): a langmi,
fawi tein hmuh khawhmi.
klar, ukompliceret, enkel, simpel (adj.): hngalh a fawimi.
klare (v.): i siter khawh. - Eksempel: Jeg kan klare at holde mig
varm = Ka khua kaa lumter khawh ko.
klare, klargøre, tydeliggøre (v.): fianter.
klare sig (v.): tuah khawh fangfang. - Eksempel: Jeg klarer mig
ved din hjælp = Na ka bawmhnak thawngin ka tuah khawh
fangfang a si lai.
klare sig (v.): harnak chungin chuah.
klargøre, tydeliggøre, klare (v.): fianter.
klarhed (n.): fiannak, thiannak.
klaring, afklaring (n.): fianternak.
klart skib (adj.): i dawh vitvette i a ummi.
klase, bundt, knippe (n.): bor. - Eksempel: Et bundt nøgler En
klase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu in chiahmi thil.
klase, klynge (n.): banhla thlar, mitsur bor, cu bantukin i bute in
a ummi paoh.
klaske, slå (v.): bengh.
klasse (n.): hmun khat, tangkhat i chimhmi siangngakchiabu, cu
bantukin rian lei zongah aa bumi.
klassificere (v.): a bu a bu in tthen.
klassisk (adj.): a ttha ngaingaimi thil i ruahmi.
klatre, stige, bestige, klatre op ad (v.): kai, thingkung kai.
klatre op ad, klatre, stige, bestige (v.): kai, thingkung kai.
klausul, forbehold, betingelse (n.): cuti in a si ahcun cu
bantukin a si lai tiin ttialmi ca.
klaver, piano (n.): piano.
klemme (v.): rial. - Eksempel: Døren klemte hans finger =
Innka nih a kutdong a rial.
klemme (v.): hmeh. - Eksempel: Klem ikke killingen = Chizawh
- 98 -
klokke (n.): darkhing.
klokke, ur (n.): caan relnak, suimilam.
klokken (n.): suimilam. - Eksempel: Nu er klokken syv = Atu cu
suimilam pasarih a si.
klokkespil (n.): darkhing rual aw.
klokketårn (n.): darkhing thlainak inn.
kloroform (n.): fah theih lonak si.
klorofyl (n.): thingkung ramkung hrinnak a petu.
kloster (n.): phungki pawl umnak.
kloster-, munke- (adj.): phungki pawl umtuning i a ummi.
klosterbroder (n.): Roman Katholik phungki pawl phun khat.
klostergang, søjlegang (n.): phungki pawl unmak inn.
klosterliv, munkevæsen (n.): phungki pawl nunning.
klovn (n.): nihchuaksaih a thiammipa.
klub (n.): mi phu khat in a ummi.
klud (n.): puanchia.
klud, klæde, stof (n.): puanthan.
klud, lap (n.): belhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Hun syede
lapper på albuerne af hans frakke = A angki kiu ah puanchia a
belh hna.
klukke (v.): a tlok hliahmahmi thawng a ngei. - Eksempel: Vand
klukker, når det hældes ud af en flaske = Thawl chungin ti cu
thlet a si tikah, a awn hliahmah.
klump (n.): a tlang. - Eksempel: Guldklump = Sui tlang.
klump (n.): thil tlang, hlum, pakhatkhat, zei ngqw ti awk set a
um lomi.
klumpe (v.): hlum, i hlum. - Eksempel: Sukkeret klumpede, da
det blev vådt = A cin tikah thanthling cu aa hlum.
klynge, klase (n.): banhla thlar, mitsur bor, cu bantukin i bute in
a ummi paoh.
klynge sig, klamre sig, klæbe (v.): benh, bek. - Eksempel: Vådt
tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak ah an i bek, benh.
klynke (v.): hram ruangmang.
klæbe, klistre (v.): benh. - Eksempel: Klæb et frimærke på
konvolutten = Cabawm ah milu benh.
klæbe, klynge sig, klamre sig (v.): benh, bek. - Eksempel: Vådt
tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak ah an i bek, benh.
klæbrig (adj.): benh khawhmi.
klæbrig, klistret (adj.): a bangmi.
klæde, beklæde (v.): puan aih, hnipuan pek.
klæde, klæde (sig) på (v.): hnipuan i hruk-aih, hma kha si
thuhpiak i menpiak.
klæde, passe (v.): aa rup tawkin ser. - Eksempel: Hans tøj
passer ham godt = A hnipuan aa tlak ngai.
klæde, stof, klud (n.): puanthan.
klædebørste (n.): thilpuan thianhnak bras.
klæder, tøj (n.): hnipuan.
klædning, dragt (n.): hnipuan.
klædningsstykke (n.): hnipuan.
klø, kradse, ridse, rive (v.): huah, kheuh, tak thak i kheuh.
kløe (n.): thakpherh zawtnak, a thakmi.
kløer (n.): kut chung hum. - Eksempel: Løven havde ham
næsten i sine kløer = Chiandeih nih a hum dengmang.
kløft (n.): horkuang thuk.
kløft (n.): leikak kaupi.
kløve, spalte (v.): cheu.
kløve, splitte, spalte (v.): cheu, ceh.
knage, knirke (v.): thil pakhat le pakhat an i hnor tik i a thawng
khi. - Eksempel: Hængsler knirker, når de mangler olie = Si
thuh an herh tikah kawpza cu an awn.
knald, smæld (n.): phok tiah a puak, meithal puah in a puak.
knap (n.): kep.
knap, kneben (adj.): tlawmte lawng a simi, pante lawng a simi.
knap, sjælden (adj.): a tlawm ngaingaimi.
knap, sparsom (adj.): tling lomi, a tlawmmi.
knaphed, mangel (n.): tlawm tuknak.
knaphed. mangel (n.): ngeih lo, bau, tlin lo. - Eksempel: Der er
mangel på fisk = Nga a um lo.
knaphul (n.): kep awng.
knappe (v.): kep hrenh.
knappe op (v.): kep phoih.
knappenål, nål (n.): thim.
knapt, næppe, næsten ikke (adv.): tlawmte lawnglawng,
menmen.
knapt nok (adv.): ceoceo.
knapt nok, næsten ikke, næppe (adv.): a si kho fangfang. Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn = A min a ttial
khawh fangfang a si.
knast (n.): thing i a mit bo.
knast (n.): thingmit.
knastet (adj.): a mit a tammi thing.
kneb, list (n.): hrokhrawlnak, zernak.
kneben, knap (adj.): tlawmte lawng a simi, pante lawng a simi.
knibe, forlegenhed (n.): a nuam lomi, a ttha lomi, tih a nungmi
hmun.
knibtang, tang (n.): cengceh phun khat.
knippe, bundt, neg (n.): bor khat, tom khat, phal khat.
knippe, klase, bundt (n.): bor. - Eksempel: Et bundt nøgler En
klase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu in chiahmi thil.
knippel (n.): tanbo.
knippel (n.): thingtan hriamnam ca i hmanmi.
knirke, knage (v.): thil pakhat le pakhat an i hnor tik i a thawng
khi. - Eksempel: Hængsler knirker, når de mangler olie = Si
thuh an herh tikah kawpza cu an awn.
kniv (n.): namte.
knivsblad, blad (n.): thil a vun attu namte hmur a harte khi.
knivstik (n.): nam in chunhmi hma.
kno (n.): kutcang.
knockout (n.): lungmit lakin thongh.
knogle (n.): ruh.
knold, rodknold (n.): vawlei tang i ba a ngeimi, kawlhra tehna
ba tehna.
knop (n.): thinghnah a corhkate a simi.
knortet, knudret, ujævn (adj.): a bingbo, a kuarkak a tammi,
harnak in i a celh ngaimi.
know-how, sagkundskab, ekspertise (n.): thil tining hngalh,
tuanning hngalh.
knude (n.): hri beo, hri val. - Eksempel: Knuderne på din pakke
skal bindes stramt = Na thilfun temnak hri beo cu fek tein na
beo hna lai.
knude, tuberkel (n.): cuaphmat zawtnak nih a phintermi.
knudret, ujævn, knortet (adj.): a bingbo, a kuarkak a tammi,
harnak in i a celh ngaimi.
knuge (v.): fek tein rialchih.
knuge, omfavne (v.): pom, kuh, ttang i i rehchih.
knuge, trykke (v.): rehchih. - Eksempel: Hun knugede sit barn
til sit bryst = A fate kha a tang ah a rehchih.
knurre (v.): uico ngur.
knurre, gøre vrøvl (v.): phunzai.
knurre, snerre (v.): uico nih a hani aa hlih i a ngur khi.
knuse, male, kværne (v.): rial.
knuse, mase (v.): fak piin nam, denh, rial, manter. - Eksempel:
Maskinen knuste stene til fint pulver = Seh nih lung cu dip tein
a rial.
knuse, mase (v.): cikcek.
knuse, slå i stykker (v.): khuai. - Eksempel: Drengen knuste
vinduet = Ngakchia nih thlalangawng a khuai.
knuse, slå i stykker, splintre (v.): kuai cikcek, khuai cikcek.
- 99 -
knytnæve, næve (n.): kuttum.
knæ (n.): khuk.
knægt, dreng, knøs (n.): tlangval.
knække (v.): a tler, aa cheu.
knække, briste (v.): a kiak /a cat. - Eksempel: Rebet brister =
Hri cu a cat.
knæler (n.): uitawntawk.
knæskal (n.): khukkep.
knøs, knægt, dreng (n.): tlangval.
ko (n.): caw.
koalition, forening, forbund (n.): hmun khat in i fonhnak.
kobbel, flok (n.): bu. - Eksempel: En flok ræve = Cenghngia
run khat.
kobber (n.): dar sen.
koben, brækjern (n.): thirfung.
kobler, ruffer (n.): hlawhhlangnu a kawh piaktu.
kobraslange, brilleslange (n.): rawchok, rul.
kode (n.): bia i thanhnak caah hmanmi hmel chunhnak..
kode (n.): biathli i chimhnak i hmanmi.
kode (på hest) (n.): rang ke a tin le a kedil karlak aa reknakte
khi.
kodriver, primula (n.): pangpar eng phun khat.
kofanger (n.): mawttawka hmailei i khammi thirthluan.
koffein (n.): kawfi chungah siseh lakphak chungah siseh aa tel
ciami si phun khat.
koge (v.): so, ti so. - Eksempel: Vandet koger = Ti a so.
koge, stege, lave mad (v.): rawlchuan.
koge, syde (v.): chuan. - Eksempel: Kokken syder lammekødet
= Rawlchuang nih tuu sa a chuan.
koge, syde (v.): a khah in a khat. - Eksempel: 1. Han koger af
vrede. 2. Dette land koger af utilfredshed = 1. Thinhunnak in a
khah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in a khat.
kok (n.): rawlchuang.
kok, hane (n.): arhli.
kokon (n.): pu rungrul nih an sakmi inn.
kokosnød (n.): ungkung, ungthei.
kolbe, aks (n.): fungvoi fo.
kold (adj.): kik.
kold, iskold (adj.): a kik ngangaimi thil.
kold, kølig (adj.): a kikmi.
koldblodet (adj.): thi a kikmi.
koldblodig (adj.): zaangfahnak lungthin zeihmanh ngei lo,
thinhun sual si lo i zaangfahnak ngei lo i mi thah.
kolera (n.): ngal-eu zawtnak.
kolik, mavekrampe (n.): pawfah.
kollega (n.): hawi, rianttuantti hawi, khuktthi.
kollega, partner (n.): ttuanhawi.
kollektiv, samlet, fælles (adj.): bu in tuah, a bu in tuan.
kollidere, støde sammen, tørne sammen (v.): ralchanh. Eksempel: Deres meninger tørnede altid sammen = An
ruahning aa ralchanh zungzal.
kollision, sammenstød (n.): khawnnak, hmaitonh in i
khawnnak.
kolon (n.): cungtang in a ummi den pahnih, ':' hihi calon cu a si.
koloni (n.): ram thar an va tlak i asinain cu ram cu a tlatu hna
ram kuttang i a um tthiamtthiami.
kolossal (adj.): nganpi, a kaupi.
kolossal, mægtig (adj.): a ngan ngaingaimi a tam ngaingaimi
ttih a nung ngaingaimi.
kom (v.): præteritum af komme.
kombination, forbindelse (n.): cawhnak, fonhnak.
kombinere, forbinde (v.): cawh, fonh.
komediant (n.): nihchuaksaih thiam.
komedie (n.): nihchuak saihnak i nawlcawnnak hmanmi.
komet (n.): arfi chawntonh.
komfort, velvære, velbefindende (n.): nunnuam in nun. Eksempel: Hun levede i velvære = Nun nuam in a nung.
komfortabel, magelig, behagelig (adj.): a nuammi.
komfur, ovn (n.): meipung.
komite (n.): kawmiti.
komma (n.): khawma.
kommandant (n.): ralkapbu uktu bawi.
kommandere (v.): fial, nawlpek.
kommando, befaling, ordre (n.): nawlbia.
kommandostav (n.): fungfek.
komme (v.): phanh.
komme (v.): ra, hika ah hin ra.
komme (v.): phak, phan. - Eksempel: Hvornår kommer du til
byen? = Zeitik ah dah khua na phak lai?.
komme .. ved, angå, vedkomme (v.): zei i rel. - Eksempel:
Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger =
Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nih
biapi ah rel awk a si.
komme .. ved, angå, vedkomme (v.): pehtlaih. - Eksempel:
Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimah
dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.
komme an på, afhænge af (v.): kapza bantukin a biapi a si, aa
khing, aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores udflugt kommer
an på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm a that lai le that lai
lo cu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing.
komme efter, følge (v.): zulh. - Eksempel: 2 kommer efter 1 =
Pahnih nih pakhat kha a zulh.
komme forbi, passere (v.): lonh. - Eksempel: Vi kom forbi hans
bil på vejen = Lam ah a mawttawka kan lonh.
komme igen, returnere, vende tilbage (v.): kir.
komme ind, gå ind (v.): luh.
komme med udflugter, svare undvigende (v.): lihchim.
komme nærmere, nærme sig (v.): fuh. - Eksempel: Bilen
nærmede sig byen = Mawttawka nih khuapi kha a fuh.
komme over (v.): dam. - Eksempel: Han kommer over sin
sygdom = A zawtnak in a dam.
komme sammen, samles (v.): hmunkhat ah i pumh.
komme sig (v.): a ttha deuh. - Eksempel: Han kan snart komme
sig, hvis han tager medicin = Si a din ahcun tuan ah a dam
deuh lai.
komme sig (v.): dam tthan. - Eksempel: Han er kommet sig
efter sin sygdom = A dam lonak in a dam tthan cang.
komme til undsætning, bistå, undsætte (v.): bawmh, thilrit
chawn.
kommende, forestående (adj.): a ra lai dingmi.
kommentar (n.): fianternak, a tling lomi chapnak.
kommentator (n.): fiantertu.
kommentere (v.): fianter.
kommission, udvalg (n.): zapi ca rian thiahmi bu.
kommunal (adj.): khuachung uknak le zohkhenhnak lei he aa
pehtlaimi.
kommunal (adj.): biaknak lei kulhchung lawng i a ummi. Eksempel: Kommuneskole = Biaknak bu nih an tuahmi sianginn.
kommune (n.): uknak ca i cheumi peng a hmemi.
kommuniké (n.): cozah nih tadinca chuahtu pawl sinah/zapi
sinah thanhmi bia.
kommunikere, meddele, videregive (v.): bia in i chawnh, i
theihter, zawtnak i chawnh.
kommunisme (n.): thilri le thil sernak vialte le uknak kha
cozah, nih tlaih dih i thil cu mi zapi nih i hrawm ding a si tiah a
timi.
kommunist (n.): communist phung in a ummi.
kompagniskab (n.): i hrawmmi rian. - Eksempel:
- 100 -
Kompagniskabet sælger tøj = An i hrawmmi dawr ah hnipuan
an zuar.
kompakt, tæt (adj.): fekte le fel tein tom thipthepmi.
kompakt, tæt (adj.): a chahmi. - Eksempel: En tæt tåge =
Achahmi minmei.
kompas (n.): chaklei a sawh zungzaltu suimilam.
kompatibel, forenelig (adj.): aa rem khomi.
kompetence, kvalifikationer, dygtighed (n.): thiamnak, thil ti
khawhnak.
kompetent, dygtig, kvalificeret (adj.): a thiammi, a zami.
komplet, fuldstændig, hel, fuldkommen, fuldendt (adj.): a
tling, a dihlak.
komplet, fuldstændig, total (adj.): a dihlak fonhmi.
komplet, hel, fuldstændig (adj.): a dihlak in, a ningpi.
komplet, lodret, fuldkommen (adj.): a ttha hringhran. Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.
komplicere, gøre indviklet (v.): aa cawhnuk caah hngalh a
harmi, hngalh harter.
kompliceret, indviklet (adj.): a hnok ngaimi thil, hngalh a har
ngaimi.
kompliment (n.): chimthiamnak, thangtthatnak, lawmhnak.
komplot (n.): thlitein timhmi.
komponent (n.): a chung thil ummi.
komponere (v.): hla phuah.
komponist (n.): hla phuahtu.
komposition (n.): phuahmi, ttialmi.
kompost (n.): cawhmi, thinghnah le nok cawhmi, thingnah non.
kompression, fortætning (n.): hnenghnak.
komprimere, sammenpresse (v.): nel, hnengh.
kompromisløs, ubøjelig (adj.): lungthin tthialtthum duh
hrimhrim lomi.
koncentration (n.): hmunkhat i pumhnak.
koncentration (n.): ruahkhunnak.
koncentrere (v.): tthawng deuh in ser, e.g. zu.
koncentrere, samle (v.): hmuhnak le ngaihnak hei hlum. Eksempel: Saml jeres opmærksomhed om taleren = Biachimtu
cungah khan na theihnak le na hmuhnak hei hlum, a bia kha
ttha tein ngai.
koncentrere sig (v.): ruah khun.
koncern, forretning, foretagende (n.): chawlettu.
koncert (n.): hlasak puai, khawnsat.
koncession, indrømmelse, bevilling (n.): tthumh deuhnak.
koncis, fyndig, kortfattet (adj.): fiangte ttung tawi tein.
koncis, kortfattet (adj.): bia tlawm tein fiang tein chim thiam.
kondemnere (v.): hman awk tlak a si ti lo ti i hlawt.
kondensere, inddampe (v.): tikhu ah a cang, tikhu bantukin a
lo, a tikhu chuahter. - Eksempel: Kondenseret mælk = A tikhu
chuahtermi cawhnuk.
kondenseret, fortættet (adj.): hnenghmi. - Eksempel:
Kondenseret mælk = Chawhnuk bu thlum.
kondensering, fortætning (n.): hnenghnak.
kondolence (n.): hramhnak.
kondolere (v.): ngaihchiatpi, hramh.
konduktør (n.): tlanglawng cung le baska cung i phaisa
khawltu.
kone, hustru (n.): nupi.
kone, matrone (n.): nu bawda le si inn i zohkhenhtu i chiahmi
nu upa.
konfekt (n.): mutthai pawl.
konference, møde (n.): i pumh i ruahnak cheuhnak.
konferere, rådslå (v.): pakhat le pakhat i pumh i ruahnak i
cheuh.
konfiskation, beslaglæggelse (n.): chuhnak.
konfiskere, beslaglægge (v.): chuh.
konflikt, strid, kamp (n.): i dohnak, raltuknak.
konfrontere (v.): hmaitonh in i ton, bia i chalh.
konge (n.): siangpahrang.
kongelig (adj.): a liannganmi thil.
kongelig, konge- (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Kongemagt = Siangpahrang nawl.
kongelig, royal (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi.
kongemord (n.): siangpahrang thahnak.
kongerige, kongedømme (n.): ukmi ram.
kongres, møde (n.): hmunkhat i i pumhnak.
konjunktion, bindeord (n.): pehtlaihnak, pehtlaihtertu bia. Eksempel: 'og' er et bindeord (konjunktion) = 'og' hi
conjunction a si.
konkav, hul, hulsleben (adj.): a kuarmi, zapei kuar bantuk.
konklave (n.): pumpak cio in Roman Catholic kardinal pawl,
Pope thim awk ca i an i pumhnak hmun cio.
konkludere, slutte (v.): ruahnak fun.
konkordans (n.): cauk chung i aa tttialmi bia kawlnak ca i
cafang aa channing in ttialmi cauk.
konkret (adj.): kut in tongh khawh, mit in hmuh khawh tluk in
a fiangmi.
konkubine, medhustru (n.): nupi chun.
konkurrence (n.): zuamnak. - Eksempel: Skønhedskonkurrence
= Dawh i zuamnak.
konkurrencedeltager (n.): zuamnak chungah aa telmi.
konkurrere (v.): cuh, zuam, lentecelhnak ah i zuam. Eksempel: Tre mænd konkurrerede om præmien = Laksawng
kha mi pathum an i cuh.
konkylie (n.): cengkeuh phaw.
konsekvens, følge (n.): thil pakhat a dang thil pakhat hnu zulh
in an hung chuakmi.
konservatisme (n.): thil hlun tlaihchannak, thlennak duh lo.
konservator (udstopper dyr) (n.): saram phaw hawhmi chung i
thil a rawntu.
konsolidere, styrke (v.): hnengh, fek chin in ser.
konsonant, medlyd (n.): cafang tung.
konsortium, syndikat (n.): thil pakhatkhat tuahnak ca i minung
siseh kampani si hna seh aa fon aa bumi.
konspirere, lægge planer (v.): a thli tein i timh. - Eksempel:
Han planlægger at røve banken = Bank tangka fir kha a thli
tein aa tim.
konspirere, sammesværge sig (v.): a thli tein hawi he thil ttha
lo tuah i timh.
konstant, bestandig, stadig, uforandret (adj.): i thleng loin
mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi.
konstatere (v.): thil hngalh khawhnak phun nga kan ngeihmi in
hngalh ; a sullam hngalh.
konstellation, stjernebillede (n.): arfi bu.
konstitution (n.): pumrua umtuning.
konstitution, forfatning (n.): hruainak ca i sermi phunghrampi.
konstitutionel, forfatningsmæssig (adj.): phungrampi he aa
pehtlaimi.
konstruere, opføre, bygge (v.): sak, ser.
konstrueret, kunstig, opdigtet (adj.): phuahchommi, a taktak a
si lomi.
konstruktion, bygning (n.): innsak, lam cawhnak.
konstruktiv, positiv (adj.): a sa lei a simi thil, a thet lei a si
lomi thil.
konstruktør, designer, tegner (n.): a muisam a suaitu, a
pungsan a tuahtu.
konsul (n.): cozah pakhat nih ram dang i an va chiahmi bawi.
konsulat (n.): consul umnak inn asiloah a zung.
konsulent (n.): lungthin cheutu, fim chimtu.
konsultation, rådslagning, samråd (n.): ruahnak i cheuhnak.
- 101 -
konsultere, rådføre sig med (v.): ruahnak i cheuh, hal.
konsumere, forbruge, fortære (v.): hman dih, ei dih, din dih,
hrawh, khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans hus = Mei nih a
inn a kangh dih.
kontakt (n.): elektrik vannak le hmihnak a hmehnak khi.
kontakt, berøring (n.): hngalhternak. - Eksempel: En avis
holder en i berøring med verden = Tadinca nih vawlei cung thil
umtuning a kan hngalhter peng.
kontakt, berøring, forbindelse (n.): tongh, thil pakhat le
pakhat an i thnghnak.
kontanter, rede penge (n.): tangka.
kontekst, sammenhæng (n.): pawngkam i a rak ummi thil hna.
kontinent, verdensdel (n.): kawntinent.
kontinuerlig, uafbrudt, fortsat, vedvarende, fortløbende
(adj.): aa peh thluahmahmi.
kontinuitet (n.): peh thluahmahnak.
kontor, bureau (n.): zung.
kontordame (n.): seh cattial thiammi.
kontorist (n.): cazi.
kontrahere, slutte kontrakt (v.): hnatla tein biakam.
kontrakt, overenskomst, aftale (n.): hnatlaknak, ca in ttialmi
hnatlaknak.
kontrasignere (v.): min thutmi pawng i min rak thut ve.
kontrast, modsætning (n.): dannak.
kontreadmiral (n.): tilawng ralbawi.
kontrol (n.): uk.
kontrollere, checke (v.): chek. - Eksempel: Kontroller dine ting
= Na thil kha chek hna.
kontrollør (n.): uktu.
kontrovers, strid, polemik (n.): i alnak.
kontroversiel, omstridt, polemisk (adj.): i al lengmangmi a
simi.
kontur, omrids (n.): a kikam lawng langhtermi vawlei
hmanthlak.
kontur, omrids (n.): a tungtlang. - Eksempel: I det svage lys
kunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse = Ceu
huaphap ah cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng ka hmuh
khawh.
konveks (adj.): kuarmi thil, thlalang.
konventionel, hævdvunden, traditionel, almindelig (adj.):
tuah tawnmi ningin tuahmi.
konversation, samtale (n.): bia i ruah.
konversere, underholde sig (v.): biaruah.
konvertibel (adj.): thlen khawh a simi.
konvoj, eskorte (n.): aa zul thluahmah in ral i venpiak pah cio
in kal, khual tlawn.
konvolut, kuvert (n.): cabawm.
koordinere, samordne (v.): ruanter. - Eksempel: I svømning
må du koordinere dine hænders og bens bevægelser = Ti lioh
ah cun na kut cangh le na ke cangh kha na ruanter hna lai.
kop (n.): hrai.
kopfuld, glasfuld (n.): hrai a khatmi.
kopi (n.): lawhmi, amah he aa lo te i sermi, amah he aa lo
taktakmi.
kopi, efterligning, genpart, afskrift (n.): aa lomi thil.
kopiere, skrive af, afskrive (v.): khawpi tuah.
kopper (n.): raise zawtnak.
kopskat (n.): minung ngunkhuai.
kor (n.): hmun khat i hla a sami bu.
kor (n.): biakinn chung biakttheng pawng hrawng, tlangbawi
nih an hmanmi hmun khi.
kor, sangkor (n.): hlaremh bu.
koral (n.): rili chung ummli cengkeuh.
koranen (n.): Muslim pawl Baibal.
kordel (n.): lazai. - Eksempel: Dette reb har tre kordeler = Hi
hri hi zai thum komh hri a si.
korn (n.): rawl fang, facang fang, fatun fang.
korn, majs (n.): fangvoi.
kornmagasin (n.): rawl chiahnak inn, buk le han.
korona, krone (n.): luchin bantukin nika le thlapa kulhtu
ceunak.
korporal (n.): sen hnih benh ralkap.
korporlig, legemlig (adj.): pumlei he aa peh tlaimi thil. Eksempel: Legemlig (korporlig) afstraffelse = Pum in inmi
dantatnak.
korps (n.): ralkap chung bu khat.
korpulent, svær (adj.): a pum a ngan i hro a kual ngaimi.
korrekt, forsvarlig, rigtig (adj.): a hmaanmi, aa tlakmi, a
dikmi.
korrekt, rigtig (adj.): hmaan a dik.
korrespondance (n.): ca i kuatnak.
korrespondent (n.): hmun dang in thawngpang a hun thanhtu.
korrespondere (v.): ca i kuat.
korridor, gang (n.): inn khat le inn khat a pehtu cungkhuh
ngeimi lam.
korrigere, berigtige, rette (v.): palhnak hngalh i remh tthan.
korrigere, rette (v.): hmaanter, remh.
korrupt, bestikkelig (adj.): ziknawh lak a duhmi.
korruption, bestikkelse (n.): ziknawh einak.
korruption, bestikkelse, svindel (n.): ziknawh.
kors (n.): vailamtahnak, vailam tahnak bantukin kalhkeh in
ttialmi paoh.
kors, krucifiks (n.): vailamtahnak a cung i Bawi Jesu milem a
cuangmi.
korsarm, tværskib (n.): vailamtahnak pungsan in an sakmi
biakinn vailamtahnak a lawhnak zawnte khi.
korsfarer (n.): crusade a tuahmi.
korsfæste (v.): vailamtahnak i thah.
korsfæstelse (n.): vailamtahnak i thahnak.
korstog, kampagne (n.): thil ttha tuahnak ca i mi zapi nih
lungtho ngaiin ttuan ; thil ttha lo dohnak ca i zapi nih lungtho
ngaiin thau.
korstol (n.): biakinn chung hlasa pawl tthutnak.
kort (adj.): a tawimi, a niammi.
kort (n.): catlap tthawngmi.
kort, kortfattet (adj.): tawi tein chimmi bia.
kort, landkort (n.): khuaram hmanthlak.
kort, snart (adv.): tunaite ah, tawi tein, bia tlawm tein,
khulrang in.
kort, spillekort (n.): phe kahnak catlap.
kort sagt (adv.): a tawinak in.
kortbølge (n.): radio chuahnak tahning.
korte bukser, shorts (n.): tawhrolhtawi.
kortfattet, koncis (adj.): bia tlawm tein fiang tein chim thiam.
kortfattet, koncis, fyndig (adj.): fiangte ttung tawi tein.
korthed (n.): tawinak.
kortslutning (n.): a vel cah. - Eksempel: Ild kan være
forårsaget af kortslutning i elektriciteten = Elektrik a sawtnak
nih mei kanghnak a chuahter khawh.
kortvarig (adj.): tawite lawng a nungmi.
kortvarig, forbigående, flygtig (adj.): a hmun lomi, a dih a lo
zaumi.
kosmetik (n.): dawhnak ca i thuh boih awk thil.
kosmolopolitisk (adj.): vawlei cung dihlak he aa pehtlaimi.
kosmos (n.): vawlei pumpi.
kost, diæt (n.): rawl.
kost, fejekost (n.): hmunphiah.
kostbar (adj.): a man a tam ngaingaimi.
- 102 -
kostbar, dyr (adj.): a man a fakmi.
kostbar, værdifuld (adj.): a man a sungkawimi.
kostelig, uvurderlig (adj.): a man a fak tuk i cawk khawh a si
lomi.
kosteskaft (n.): hmunphiah ko.
kostume, dragt (n.): mah sining hnipuan.
kotelet (n.): a vo tete in kiomi sa, dip tein cikmi.
koøje (n.): tilawng kap i thlalangawng, ceunak le thili luhnak
ca.
krabbe (n.): cangai.
kradse, ridse, rive, klø (v.): huah, kheuh, tak thak i kheuh.
kradse, skrabe (v.): hnor. - Eksempel: Skrab ikke med fødderne
på gulvet = Na ke tuang ah hnor hlah.
kraft, evne, magt (n.): tthawnnak.
kraft, styrke (n.): thazang, tthawnnak.
kraftig (adj.): thazang tthawng.
kraftig (adj.): a fek i a tthawngmi.
kraftig, robust, stærk (adj.): a tthawngmi, a fekmi.
kraftig, stærk, sund (adj.): a ngan a dam i a taksa a tthami.
kraftløs (adj.): thazang ngei lomi.
kraftløs, magtesløs, afmægtig (adj.): tthawnnak zeihmanh ngei
lo.
kraftløs, svag, afmægtig, impotent (adj.): thil ti khawhnak a
ngei lomi, pa a numi.
kraftløs, tør, saftløs (adj.): thling ngei lomi.
kraftløshed, svaghed, afmagt, impotens (n.): thil ti khawhnak
ngeih lonak, nutnak.
krage (n.): langak.
krakilsk, trættekær (adj.): sik a duh ngaimi.
krampagtig (adj.): hnuhdawh bantukin a ummi, hnuhdawh a
lomi.
krampe (n.): thatom, (a si lo 'tha cah' kan ti).
krampetrækning (n.): ther thluanhmahnak.
krampetrækning, spasme (n.): hnuhdawh.
kranium, hovedskal (n.): luruh.
krans (n.): pangpar thi.
krans (n.): pangpar kual, pangpar lukhimh.
krapyl, ros, pak, udskud (n.): zei ruaram lomi pawl.
krat, busk (n.): burbuk.
krat, tykning (n.): burbuk tampi umnak.
krater (n.): tlangkang chuahnak awngpi.
krater (n.): khengkuar bantuk a simi khor.
krav, fordring, forlangende (n.): halnak, hernak.
krave, flip (n.): angki hngawng.
kraveben (n.): uikuang ruh.
kravle, krybe (v.): lawn. - Eksempel: En slange kryber = Rul a
lawn.
kreation, frembringelse, skabelse (n.): sernak.
kreativ, skabende (adj.): umter, siter khawhnak a ngeimi.
Krebsens vendekreds (n.): vawlei pumpi vel in rinmi lam;
ekuaitar in chaklei ah degree 23.45.
kredit (n.): bank i tangka chiahmi a tang rihmi. - Eksempel:
Hans bankkonto er i kredit = Bank i a tangka chiahmi a tangmi
a um rih.
kreditere (v.): tangka chiahmi i rak fonhpiak. - Eksempel:
Banken krediterede hans konto for beløbet = Bank tangka a
chiahmi cu a cazin ah khan an fonhpiak.
kreditor (n.): tangka mi a cawihtu.
kreds, ring (n.): kulh, a kulh in. - Eksempel: De dansede i en
kreds = A kulh in an lam.
kredse (v.): vel. - Eksempel: Månen kredser om jorden =
Thlapa nih vawlei a vel.
kredsformig, cirkelrund (adj.): circle bantukin a pummi.
kredsløb, omkreds (n.): vel. - Eksempel: Månen gør et
kredsløb omkring jorden hver måned = Thlapa nih vawlei cu
thla khat ah voi khat a vel.
kremere, brænde (v.): ruak khangh.
kremering, ligbrænding, brænding (n.): ruak khanghnak.
kricket (n.): lentecelhnak phun khat.
kridt (n.): thungrang.
krig (n.): ral, raltuknak.
kriger (n.): ralkap.
krigerisk (adj.): sik a duh ngaimi, velh a duh ngaimi, a
puarthau ngaimi.
krigerisk, militant (adj.): mi ralhraat.
krigslist (n.): hlennak ca ding i ruah ciammam in tuahmi. Eksempel: Krigslisten med at lade en soldat gå ind i de
fjendtlige linjer iført en tiggers klæder var vellykket = Ral an
umnak chung i ralkap pakhat, rawlhal thuam in luhternak
khuakhannak kha a hlawhtling ngai.
krigsret (n.): ralkap chung i ziaza tthalomi anmah ralkap
biaceihtu hna nih bia an ceih hna i an phuah hna khi.
krigsretstilstand, undtagelsestilstand (n.): ralkap uknak upadi.
krigsskib (n.): raltuknak tilawng.
krigsskueplads (n.): raltuknak hmun.
kriminalitet, forbrydelse, ulovlighed (n.): sualnak. Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.
kriminel, kriminal-, forbryderisk (adj.): sualnak tuahnak he
aa pehtlaimi. - Eksempel: Kriminallov = Sualnak kong i upadi.
krise (n.): can har, ttihphannak can.
kristen (n.): Khrihfa.
kristendom (n.): Khrihfa phung.
kristenhed (n.): Khrihfaram.
kristtjørn (n.): thingkung phun khat.
Kristus (pron.): Khrih.
kriterium, kendetegn, særkende (n.): tahnak ca i hmanmi thil.
- Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på succes = Tangka hi
hlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a si.
kritik (n.): a ttha a ttha lo tiah chimnak.
kritik (n.): cauk maw thil pakhatkhat a tthatnak a tthat lonak
chimnak.
kritik, anmeldelse (n.): cauk maw thil pakhatkhat a tthatnak a
tthat lonak chimnak.
kritiker (n.): cauk, hla le thil dandang i a ttha a ttha lo ti hngal
khomi.
kritisere (v.): soi.
kritisere, dadle, laste (v.): sualphawt, mawhchiat.
kritisk, afgørende, betænkelig, farlig (adj.): mi dang tuahmi
soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan.
kritisk, dømmesyg (adj.): mi dang sual kawl a duh ngaimi pa.
kro, gæstgiveri (n.): riahnak inn, khualbuk.
krog (n.): siau, siau bantuk in aa kuaimi thil.
krog, bøjning (n.): a ngawimi thil, mi hrokhrawl.
krog, haspe (n.): tawh thlaihnak thir kuai a vun kilhtu.
krog, hjørne (n.): kiken.
krog, hjørne (n.): kil, lam kilkawi.
kroget, krum (adj.): a ngawimi, lam ngawi.
kroget, snoet, bugtet (adj.): aa ngerhnguaimi lam, aa
kingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi lam.
krokodille (n.): tisartlam.
kronblad (n.): pangpar a par chung tlap tete khi.
krone (n.): siangpahrang luchin.
krone (v.): siangpahrang luchin chinh.
krone, korona (n.): luchin bantukin nika le thlapa kulhtu
ceunak.
kroning (n.): bawi luchin chinhnak.
kronisk, langvarig (adj.): saupi a ummi zawtnak.
kronjuveler, regalier (n.): siangpahrang thilthuam luchin tehna
- 103 -
bawifung tehna.
kronologi (n.): caan kong tuaktannak cawnnak.
kronologisk (adj.): aa dot thliahmah in ttialmi.
kronragning, tonsur (n.): tlangbawi rian chung luh ruang i
lukheng i kolhmi.
krop, legeme (n.): pum, takpum.
kropsvisitere (v.): dah. - Eksempel: En politibetjent
kropsvisiterede mig = Palikpa nih a ka dah.
krovært (n.): riahnak inn zohkhenhtu.
krucifiks, kors (n.): vailamtahnak a cung i Bawi Jesu milem a
cuangmi.
krudt (n.): zen.
krukke (n.): thawl bial nawn a sang tuk lomi.
krukke, gryde (n.): um, bel.
krum, kroget (adj.): a ngawimi, lam ngawi.
krumkniv, segl (n.): faah ; ram/facang hlehnak, datari.
krumme (n.): changreu pelpawi.
krumme, bøje (v.): ngawiter, a ngawi in rin.
krumning, kurve (n.): lam kuaihnak.
krumsabel (n.): vainam phun khat aa kuaimi.
krus (n.): hrai.
kruse (v.): korter, bingboter. - Eksempel: En brise krusede søen
= Thli nih tili kha a ti a bingboter.
krusemynte (n.): tihang ca hmanmi rimthaw phun khat.
krusning (n.): tilet hme tete, ticung i lung na cheh i tilet hme
tete a ummi hna khi.
krybbe (n.): nau thlimnak bawm.
krybbe (n.): caw rawl einak kuang.
krybdyr, reptil (n.): thikik pawl thilnung a lawn in a lawnmi,
rulte hna.
krybe, kravle (v.): lawn. - Eksempel: En slange kryber = Rul a
lawn.
krybe sammen (v.): ttih tuk i a bawh i bawh.
krybe sammen, stimle (v.): i tet thup i um. - Eksempel: Fire
menensker kryber sammen under een paraply = Minung pali
nithawng pakhat tangah i tetthup in an um.
krybende, servil (adj.): sal bantuk.
krydderi (n.): thawtternak.
krydderi (n.): tihang ttamh, masala.
krydret (adj.): hang tamh in tamhmi.
krydse (v.): khattelei kam in khattelei kam i kal.
krydse, forpurre, kuldkaste (v.): pakpalawng i canter. Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi kha
pakpalawng ah a canter.
krydse, sætte en streg igenem (v.): lam tan, a phei in rin. Eksempel: Glem ikke at sætte en streg igennem dit 't' = Na 't'
kha a phei in rin philh hlah.
krydse af, mærke (v.): rel pah in vun rin vak lengmang khi. Eksempel: Han krydsede punkterne af et for et = Thil min aa
ttialmi kha pakhat hnu pakhat in a rin vak diahmah hna.
krydse(s) (v.): sattil phun dangdang fa ngeih tonhter ; caw le sia
ti bantuk.
krydsforhøre (v.): biahal ciami fiang chin seh ti duhnak ca i hal
ve tthan.
krydshenvisning (n.): cauk chung hmun dangdang i a um venak
langhternak.
krykke (n.): thiangthunh.
krympe, skrumpe (v.): con.
krympning, svind (n.): connak.
krypt (n.): vawlei tang i cawhmi khaan, biakinn tuang tang i
cawh tawnmi, mithi vuinak thlan zong i hmanmi.
kryptisk, hemmelig, gådefuld (adj.): thuhmi ; biathli a simi,
hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi.
krystal (n.): a tlang tete a simi. - Eksempel: Snekrystallerne =
Hawhra tlang tete.
krystallisere (v.): tlang tete i hun i can. - Eksempel: Det
smeltede sukker krystalliseredes på frugten = A timi thanthling
cu thei cungah khan a tlang tete ah a hun i cang.
kryster, kujon (n.): miralchia.
krysteragtighed, fejghed (n.): ralchiatnak.
krysteragtigt, fejt (adv.): ralchia ngaiin.
kræft, cancer (n.): khensar zawtnak.
kræmmerhus, vaffel, kegle (n.): thei, far thei.
krængning (n.): aa lei.
krænke, bryde, overtræde (v.): nawlbuar.
krænke, fornærme, støde (v.): thinhunter.
krænkelse, brud (n.): nawlbuarnak.
krænkelse, harme, vrede (n.): thinhunnak.
krænkelse, ydmygelse (n.): takpum i hremnak.
krænket, vred (adj.): thinhun.
kræsen (adj.): miduhce.
kræve, fordre, forlange (v.): hal, herh.
kræve, insistere, holde på (v.): fak piin fial. - Eksempel: Jeg
insisterer på, at du går = Na kal hrimhrim lai kan ti.
krøb (v.): præteritum af krybe.
krøbet (v.): perfektum participium af krybe.
krøbling, invalid (n.): mi bei.
krølle (v.): hmeh. - Eksempel: Han krøllede brevet sammen til
en kugle = Cakuat kha a hmeh.
krølle (v.): kerter. - Eksempel: Mor krøller Helens hår = Ka nu
nih Helen sam a kerter.
krølle, lok (n.): sam, sawmaisam.
krølle, pjuske (v.): korter.
kråse (n.): arthin.
kråse (n.): cokcadil.
kubik- (adj.): cube a simi thil he aa pehtlaimi; e.g. Thingtan
pakhat, a sau pe khat, a kauh pe khat, a chah pe khat a simi cu
cubin foot (kubikfod) pakhat a si.
kubus, terning (n.): thil pakhatkhat a hmetngan aa tluk i kap
paruk a ngeimi.
kue, undertvinge (v.): tei, uk, tangchiah.
kue, undertvinge, undertrykke, betvinge (v.): tei.
kuffert (n.): khualtlawnnak thing-kuang put khawhmi.
kuffert (n.): thingkuang.
kugle, globus (n.): a pummi thil, vawlei pum.
kugle, hagl (n.): tolhtang.
kugle, klode (n.): a pummi thil, pumpululh bantuk a simi. Eksempel: En fodbold er en kugle = Pumpululh hi a pummi thil
a si.
kugle, projektil (n.): kuanfang, meithal kuan.
kugleramme (n.): tuluk thilfonhnak.
kuglestød (n.): lungcheh zuamnak.
kujon, kryster (n.): miralchia.
kul (n.): lungmeihol, meitil.
kulbækkn, fyrfad (n.): meipung a hme pawl.
kuld (n.): vok nih siseh saram dang nih siseh voi khat hrin i an
hrinmi hna fale khi.
kulde, kølighed (n.): kihnak.
kuldkaste, kaste omkuld (v.): tei.
kuldkaste, krydse, forpurre (v.): pakpalawng i canter. Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi kha
pakpalawng ah a canter.
kulhydrat (n.): carbon, hydrogen le oxygen aa cawhmi,
thanthling le rawl hang bantuk.
kuli (n.): kuli, thil phortu.
kuling, blæst, storm (n.): 1. thlitu fak. 2. thlitu bantuk i
thawngpang a hung um urmarmi.
kulminere (v.): a sannak bik phak.
- 104 -
kult, dyrkelse (n.): biaknak phung.
kultivere, udvikle, forædle (v.): tthatter, tthanter. - Eksempel:
Han udviklede sit sind ved at læse gode bøger = Cauk tthattha
relnak thawngin a ruahnak kha a thatter.
kultveilte, kuldioxid, kulsyre (n.): a mui hmuh khawh a si lo i
rim zong a ngei lomi thaw, minung nih kan chuahmi thaw hi.
kun (adv.): lawnglawng. - Eksempel: Han bragte kun to bøger
= Cauk pahnih lawnglawng a rak put.
kun, bare, simpelthen (adv.): menmen.
kun, blot, alene, bare (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg
sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.
kun, udelukkende (adv.): midang tel loin.
kunde (n.): thil a cawtu.
kunde (n.): chaw cawtu.
kundgøre, proklamere, bekendtgøre (v.): thanh.
kundgørelse, bekendtgørelse (n.): theihter chungnak.
kundgørelse, offentliggørelse (n.): thanhnak, kaupi in
karhternak.
kundgørelse, proklamation, bekendtgørelse (n.): thanhnak.
kundskab, viden, kendskab (n.): hngalhnak, fimnak.
kunne (v.): præteritum af kunne.
kunne, kan (v.): tuah khawh, khawh. - Eksempel: Han kan gå i
kirke = Biakinn ah a kal kho.
kunst (n.): thil dawh ser thiamnak, hmanthlak suai thiamnak.
kunstfærdig (adj.): phun dang tein a ttha vemi, an tar cang ca
le an hlunh cang ruang i. - Eksempel: Vi beundrer kunstfærdige
fotografier = Hmanthlak hlun kha an hlunh cang ruangah kan
tlaihchan hna.
kunstgreb, behændighedskunst (n.): kut ttuan rannak in
tuahmi mitleh.
kunstgødning, gødningsstof (n.): vawlei thattertu, non.
kunstig (adj.): serchommi.
kunstig (adj.): a taktak a si lomi, a hle a simi.
kunstig (adj.): phuahchommi, hnekchommi.
kunstig, konstrueret, opdigtet (adj.): phuahchommi, a taktak a
si lomi.
kunstig befrugtning (n.): nu le pa cannak tuah lo i pa ci nu
chung i chiah i fapawiter.
kunstmaler, maler (n.): hmanthlak suaitu.
kunstnerisk (adj.): hla lei, lam lei le thil dawh serthiamnak lei i
thiamnak ngeih, theih khawhnak ngeih.
kunstsilke, rayon (n.): pu bantuk a simi la.
kup (n.): thli tein ruah lopi i vuk tiah hun tuah. - Eksempel:
Statskup = Cozah thlen.
kuperet, bjergfuld, bakket (adj.): tlang tamnak hmun.
kuppel (n.): inn a cunglei i pum vuai in sakmi khi.
kur, helbredelse (n.): damnak.
kurer (n.): rian fialmi i zulhtermi.
kurere, læge(s), hele (v.): dam, damter.
kurs, notering (n.): thil man a hmanung bik.
kursiv (n.): cafang ngawi.
kursiv (adj.): a ngawimi cafang hna. - Eksempel: Disse ord er
skrevet med kursiv = Hi cafang hna cu cafang a ngawi in
ttialmi an si.
kursivere (v.): cafang ngawi in ttial.
kursus (n.): aa pehtlai thliahmah tein cawnmi.
kurv (n.): tlah in tahmi bawm.
kurve, krumning (n.): lam kuaihnak.
kurvefletning (n.): tlah in sermi thil.
kusine, fætter (n.): nule unau fale si hna seh, pale unau fale si
hna seh, an dihlak in cousin an si.
kusk (n.): rang leng hnuktu a mawngtu.
kustode, opsynsmand (n.): zohkhenhtu.
kuvert, konvolut (n.): cabawm.
kvadrant (buestykke på 90°) (n.): a pummi thil cheu li i cheu
khat.
kvadrat (n.): kil li ngei a simi thil pungsan suainak i hmanmi
pedan.
kvadrat (n.): damah le amah karh tik i a chuakmi. - Eksempel:
Seksten er kvadratet af fire = Hleiruk cu pali le pali karh i a
chuakmi a si.
kvadrat (n.): amah le amah karh tik i a chuakmi. - Eksempel:
Seksten er kvadratet af fire. - Kvadratet af syv er ni og fyrre =
Hleiruk cu pali le pali karh i a chuakmi a si. - Pasarih a square
cu sawm li le pakua a si.
kvaksalver (n.): sibawi a si lo nain sibawi bantukin a tuahmi.
kvaksalveri, charlataneri (n.): mi hrokhrawl pawl tuahmi rian.
kval, kvide, nød, sorg, lidelse, pine (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
kval, pine, smerte (n.): fakpi lungretheihnak.
kval, vånde (n.): a fak ngaingaimi hma ; fahnak ; lung
retheihnak.
kvalificeret (adj.): aa tlakmi.
kvalificeret, kompetent, dygtig (adj.): a thiammi, a zami.
kvalifikation (n.): aa tlakmi sitertu ; cucu cawnnak in hmuhmi.
kvalifikationer, dygtighed, kompetence (n.): thiamnak, thil ti
khawhnak.
kvalitativ (adj.): thil a sining he aa pehtlaimi.
kvalitet (n.): sining, phun.
kvalme (n.): luakchuahnak, chungnonak.
kvalmende, modbydelig (adj.): luakchuak a simi.
kvalmende, væmmelig (adj.): a luak a chuahkmi.
kvalt (v.): perfektum participium af kvæle.
kvalte (v.): præteritum af kvæle.
kvantitativ (adj.): a tam a tlawm he aa pehtlaimi, tah khawh a
simi.
kvantum, mængde (n.): cu zat kha zat a si tinak, a tam a tlawm
zeizat tinak. - Eksempel: Han kan spise en stor mængde mad =
Rawl tampi a ei khawh.
kvart, fjerdedel (n.): cheu li cheu khat.
kvarter (n.): umnak inn.
kvartermester (n.): ralkap chung i tirawl le thilri zokkhenhtu.
kvartet (n.): pali hlasabu.
kvasi-, skin- (pref.): a si bantuk.
kvast, dusk (n.): fangvoi sam bantukin aa tommi tete.
kvide, nød, sorg, lidelse, pine, kval (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
kvidre, pippe (v.): vate awnh.
kvidren (n.): vate onh.
kvik, opvakt, lys (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik pige
lærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun khulrang in a
thiam khawh.
kviksand (n.): tichung i lamh tik i a pil ruahmahmi thetse.
kviksølv (n.): merkuri, kih-lum tahnak thermometer chung i an
rawnmi, a lun tik i cunglei i a kai i a kih tik i tanglei i a ttummi.
kvindagtig (adj.): pa lawh lo i nu a lo i nem hninghniang in a
ummi.
kvindagtig (adj.): nu bantuk a simi.
kvindagtighed (n.): pa lawh lo i nu lawh i nem hninghniang in
umnak.
kvinde (n.): nu, hringtu nu si loin nu paohpaoh.
kvindekønnet (n.): nu vialte.
kvindelig (adj.): nu, nu phun paohpaoh.
kvindelig, feminin (adj.): nu lei thil.
kvintessens (n.): a thiang bik, a ttha bik, a si bik.
kvist (n.): thingnge, nge, te.
kvist (n.): thingnge hmete.
kvota (n.): hmuh hnga ding zat tuakpiak cangmi.
- 105 -
kvotient (n.): nambar pakhat kha nambar dang pakhat in phawt
tikah a chuakmi a phi, 26 cu 2 in na phawt ahcun a phi cu 13 a si
i cu 13 cu 'kvotient' cu a si.
kvæg (n.): inn zuat satil, caw phun paohpaoh.
kvægfarm, ranch (n.): dum kaupi.
kvægtyv (n.): caw fir hmang.
kvæker (n.): Khrihfabu pakhat a si vemi, ral a duh lo i umtu
ziaza i sawhsawh tein um hi Khrihfa zuaza a si tiin a uarmi pawl.
kvækken, kaglen (n.): 1. ar nih a ti a tit i a tawktadak khi. 2. ar
tawktadak bantuk i nih.
kvæle (v.): thaw chuah kho loin tuah. - Eksempel: Røgen kvalte
brandmanden = Mei hmittupa kha meikhu nih thaw chuah kho
loin a tuah.
kvæle (v.): tthan donh. - Eksempel: Ukrudt kvæler træets vækst
= Belh nih thingkung tthan a donh.
kvæle, kvæles (v.): hngawng dih.
kvæle, kvæles (v.): thaw chuah kho loin tuah i thah.
kvæle, kværke (v.): a hngawng in dih in thaw chuah koh loin
tuah.
kvæle, strangulere (v.): hngawng in dih i thawchuah kho loin
umter.
kvæles (v.): hak. - Eksempel: Han var ved at kvæles i et stykke
kød = Sa a hak.
kvælning (n.): thaw chuah kho loin tuahnak.
kvælstof (n.): naitrozen dah.
kværke, kvæle (v.): a hngawng in dih in thaw chuah koh loin
tuah.
kværn, mølle (n.): rialtu.
kværne, knuse, male (v.): rial.
kværulant (n.): sual kawltu.
kvæste (v.): hliamkhuai, fahter.
kvæste, beskadige, såre (v.): hliam, hma putter, fahter.
kvæste, lemlæste (v.): hmaput i bei. - Eksempel: Han blev
kvæstet på sit højre ben = A orhlei ke a bei.
kvæstelse (n.): hma, i khawndenmi hma.
kvæstelse, skade (n.): hliamnak, hma putnak.
kyle, kaste, smide, slynge (v.): hlonh, cheh. - Eksempel:
Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah
lung an chen.
kyle, slynge, kaste (v.): cheh. - Eksempel: Et klippestykke blev
slynget mod vognen = Mawttawka kha lung in an cheh.
kylling (n.): ar paoh.
kyndig, dygtig, sagkyndig (adj.): thiam ngaingai. - Eksempel:
Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam ngaingai.
kyndighed, dygtighed, færdighed (n.): thiamnak.
kyniker (n.): mi tthatnak a hmu kho lomi, tthatnak lei a sum
kho lomi.
kysk, afholdende, mådeholden (adj.): kawntinent.
kysk, dydig (adj.): ziaza a thiangmi.
kysk, ren (adj.): thianghlim.
kyskhed (n.): thiannak, nu le pa kong i thiannak.
kysse (v.): hnamh.
kyst (n.): rilikam, tivakam, tikam.
kyst (n.): rilikam, tilikam.
kyst-, off-shore (adj.): rili kam in rili chunglei ah a hlatnak
hmun.
kystlinje (n.): ti le tikam vawlei an i tonnak.
kæbe (n.): khabe, luhnak kua bite.
kæbeben (n.): khabe ruh.
kæde (n.): cikcin, aa pehmi thir cikcin kual tete.
kæde (n.): thi rual. - Eksempel: Perlekæde = Thi rual khat.
kælder (n.): inntang i an sermi khan.
kælderetage (n.): inntang a niamnak hmun, vawlei tangah a si
tawn.
kælderhvælving (n.): vawlei tang i cawhmi hmun, thil chiahnak
i hmanmi.
kæle for, kærtegne (v.): duhnak he tunghtham.
kæle for, kærtegne, ae (v.): muai. - Eksempel: Han kærtegner
katten = Chizawh kha a muai.
kæledyr (n.): lentecelhpi, awk ca i i chiahmi. - Eksempel:
Børnene ønskede en kanin som kæledyr = Ngakchia nih saveh
cu lentecelh pi awk i i chiah awkah an duh.
kæledægge (n.): dawt khunmi. - Eksempel: Barnet var
familiens kæledægge = Bawhte cu an innchungkhar ah an dawt
khunmi a si.
kælling (n.): tarnu.
kæltring, slyngel (n.): mohrokhrol, mihlenhmang.
kæltringeagtig (adj.): lihchimmi, hrokhrolmi.
kæltringestreg, svindel (n.): hrokhrolnak, lihchimnak.
kæmme, rede (v.): samhriah.
kæmpe (n.): vui kawhnak, vui.
kæmpe, bekæmpe (v.): ral doh in doh.
kæmpe, bekæmpe, slås (v.): ral doh, ral tuk.
kæmpe, bekæmpe, slås, skændes (v.): velh, i tongh, taza i cuai.
- 2. ral doh, ral tuk.
kæmpe, slide (v.): fak piin i zuam, fak piin ttuan.
kæmpe-, mammut (n.): a ngan ngaingaimi thil.
kæmpemæssig, gigantisk, enorm (adj.): a ngan ngaingaimi
thil.
kæmpestor, umådelig (adj.): a kaupi, a nganpi, a tampi a simi.
kænguru (n.): kangkaru saram ; hnulei ke saupi, hmailei ke
tawite.
kæntre (v.): let, aa let. - Eksempel: Båden kæntrede = Tilawng
aa let.
kæntre, vælte (v.): let. - Eksempel: Båden kæntrede = Tilawng
aa let.
kæp, stang, stav (n.): fung.
kær, elsket (adj.): dawtmi.
kær, sø, dam (n.): tibual.
kæreste, skat (n.): dawtmi.
kærlig (adj.): dawt ngaimi.
kærlig, øm, hengiven (adj.): dawtu a simi, duhtu a simi.
kærlighed (n.): hawikom dawtnak.
kærlighed (n.): dawtnak.
kærlighedshistorie (n.): nungak tlangval aa duhmi hna tuanbia.
kærne (v.): cawh, cawhnuk thawhphat ser i heh ti i cawh, cu
bantukin kan pawpi chung i rawl aa cawh khi.
kærnemælk (n.): muaihang.
kærre (n.): thah dingmi thongtla phorhnak leng.
kærre (n.): cawleng, leng.
kærtegne, ae, kæle for (v.): muai. - Eksempel: Han kærtegner
katten = Chizawh kha a muai.
kærtegne, kæle for (v.): duhnak he tunghtham.
kætter (n.): zumhning hmaan lo a ngeimi, hawi zumh ningin a
zum lomi.
kætteri (n.): a hmaan lomi zumhning, hawi zumhning in a zum
lomi.
kættersk (adj.): zumhning lo a simi, hawi zumhning in a zum
lomi.
kævles, skændes, mundhugges (v.): hnachet ngaiin bia i al len,
i hauh len.
kø (n.): samphiar.
købe (v.): cawk.
købe, erhverve (v.): cawk.
køber (n.): cawtu.
købmand (n.): eidin thil a zuartu.
købmand (n.): chawdawrpa.
købmand, handelsmand (n.): chawlettu.
- 106 -
købmandsforretning (n.): eidin awk thil an zuarnak chawdawr.
købmænd (n.): pluralis af købmand.
kød (n.): sa, tit.
kød (frugtkød) (n.): thingthei a sa. - Eksempel: En ferskens kød
er gult = Metei a sa cu a eng.
kød (menneske) (n.): minung. - Eksempel: Alt kød må dø =
Minung cu an thi dih lai.
kødelig, sanselig (adj.): vawlei cung thil siseh, pumsa lei thil
siseh a ruat tukmi.
kødfuld (adj.): a sa a tammi.
kødsaft, sky (n.): mehhnawt.
kødsuppe (n.): sabuti.
kødædende (adj.): sasi phun saram.
køer (n.): pluralis af ko.
køje (n.): vampang i benhmi ihkhun.
køkken (n.): rawlchuan inn.
køkkenchef (n.): rawlchuangtu a thiam ngaingaimi.
køkkenkarl (n.): rawl chuangtu, a hnawm tammi a tawngtu.
køkkentøj (n.): raw chuannak thilri.
køkkenurt, grønsag (n.): tisik anhnah.
køkkenvask, vask (n.): kheng tawlnak le ti thletnak pakankuar
nganmi.
køl (n.): tilawng a tanglei bik tlang.
køle, nedkøle (v.): kihter.
køle, nedkøle, afkøle (v.): kihter.
køler (n.): mawttawka chung i lumnak i chuahtertu.
køleskab (n.): tikhal he rawl an chiahtinak thingkuang.
køleskab (n.): kihtertu thingkuang.
kølig (adj.): a kikmi, thli kik.
kølig, kold (adj.): a kikmi.
kølig, sval, afkølet (adj.): a dai, a linnak in a dai deuhmi.
kølighed, kulde (n.): kihnak.
kølle (n.): thingtan.
kølle, hofte (n.): tawcor.
køn (n.): nu le pa thleidannak.
køn (adj.): aa dawh.
køn (n.): nu maw pa sinak.
køn (adj.): zoh nuam, zoh dawh.
køn, pæn (adj.): mit ah aa remmi.
køn, pæn, nydelig (adj.): aa dawhmi.
køns-, venerisk (adj.): nu le pa sualnak a simi.
kønslig, seksuel (adj.): nu le pa sinak he aa pehtlaimi.
køre (v.): mongh. - Eksempel: Køre bilen = Mawttawka kha
mawng.
køre langsommere, sætte farten ned (v.): a khul nuarhter.
køre ned (v.): bat i zawt. - Eksempel: Hun er kørt ned af at
arbejde for hårdt = Rian fak tuk in a ttuan i a ba tuk i a zaw.
køre over (v.): cil. - Eksempel: Han blev kørt over af en bil =
Matttawka nih a cil.
køretøj (n.): thil phorhnak leng.
kåbe, kappe (n.): angkileng a fualmi.
kåbe, kappe (n.): puan.
kål (n.): kawpi hlum.
- 107 -
L
lab, pote (n.): saram tin, chizawh tin.
labbe (v.): uico ti liah in liah.
laboraturium (n.): science lei thil an hneksaknak hmun, inn
siseh, hmun siseh.
labyrint (n.): lam i cawhnuk i an um i a zeitu hi dah ka zulh lai
ti hngalh awk lo in umnak hmun.
labyrint (n.): lam i kalh nuk i a umnak hmun khi, cucaah tlau a
fawi i lam zulh awk hngalh a harnak hmun.
labyrintisk (adj.): i cawhnuk a um i kalnak hngalhnak a harmi
hmun.
lad (v.): u shi. - Eksempel: Lad os gå i kirke = Biakinn ah kal u
sih.
lad, doven (adj.): a tha a thumi.
lad, magelig (adj.): a tha a thumi, rianttuan a huam lomi.
lade (n.): rawlkhonnak inn, rawlruk.
lade (v.): ter, ngeihter, siter. - Eksempel: Lad hunden æde benet
= Uico kha saruh kha eiter.
lade (v.): zen rawn, zenthong hrolh. - Eksempel: Han ladede
bøssen = Meithal ah zen/ zenthong a rawm.
lade (v.): rawn, meithal chung zen rawn.
lade, tillade (v.): siter khawh. - Eksempel: Vinduer tillader lys
at komme ind i rummet = Thlalang-awng nih ceunak cu
innchung ah an luhter.
lade gå (v.): kalnak nawl pek.
lade gå upåtalt hen, tilgive (v.): ngeihthiam, sualnak hmuhpiak
duh lo i um.
lade gå videre, aflevere (v.): chanh, hlonh hnawh. - Eksempel:
Han afleverede bolden til mig = Pumpululh kha a ka chanh
(hlonh hnawh).
lade hånt om, ignorere (v.): hmaizah lo, zeirel lo.
lade i stikken (v.): harnak ton lio i bawmh duh lo i cuka hmun i
kal tak.
lade i stikken, svigte (v.): deuh. - Eksempel: Han svigtede os,
da vi havde mest brug for ham = Kan herh bik caan ah a kan
deuh.
lade som om, foregive (v.): i titer.
lade til, synes, se ud (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble ser godt
ud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a lo nain a
chung a thu.
lade vandet, urinere, tisse, pisse (v.): zun zun.
lade være med (v.): a si lo kho lo. - Eksempel: Han kan ikke
lade være med at falde i søvn = Ngu loin a um kho lo.
lade være med, ophøre, høre op, holde op (v.): donghter,
ngol.
ladestok (n.): meithal zen sawhnak fung.
ladhed, dorskhed, dvaskhed (n.): thathutnak.
ladhed, magelighed (n.): thathutnak, rianttuan huam lonak.
ladning (n.): tilawng, vanlawng, tlanglawng, mawttaw nih
phorhmi thil.
ladning (n.): phorhmi thil, thil tom.
ladning, læs (n.): phorhmi thil.
lag (n.): thapthap. - Eksempel: Kagen har tre lag = Kekhmuk cu
thap thum a ngei.
lag (n.): a khuhtu a pan mite. - Eksempel: Der var et lag støv på
bordet = Cabuai cungah leidip pante a um.
lag (n.): a thap a thap in a ummi thil, a thap a dot. - Eksempel:
Da de gravede brønden, nåede de først et lag sand og så nogle
lag klippe = Tikhor cawh tikah thetse thap kha an ton hmasa
bik, cun lung thap dangdang kha an ton hna.
lagdannelse, lagdeling (n.): a thap a thap in umnak/chiahnak.
lagde (v.): præteritum af lægge.
lagdele, blive lagdelt (v.): a thap a thap in chiah/um.
lagdeling, lagdannelse (n.): a thap a thap in umnak/chiahnak.
lager (n.): zuar ding thil i chiahmi.
lager, forråd (n.): chawdawr.
lager, magasin, pakhus (n.): thilri chiahnak inn.
lagerforvalter (n.): thil chiahmi zohkhenhtu.
lagerrum (n.): thil chiahnak khan.
lagre, oplagre (v.): chiah, khon.
lagt (v.): perfektum participium af lægge.
lagune (n.): zur, tibual.
lak (n.): thalrit.
lak, fernis (n.): thing thuhmi si.
lakaj (n.): sinum, tuah timi paoh a tuahmi.
lakfernis, fernis, lakering (n.): thalrit, thil tleuternak si.
lakonisk (adj.): bia chim tik i bia tampi a hmang lomi, mi
hmurka tlawm.
laks (n.): nga phun khat.
lam (n.): tuu fate.
lama (n.): Tibet ram Buddhist phungki.
lamhed (n.): zen zawtnak.
lamme, bedøve (v.): zeihmanh hngal loin tuah. - Eksempel:
Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih zeihmanh hngal
loin a tuah.
lamme, lamslå (v.): a zeng, cawlcang kho loin um.
lammelse (n.): zennak.
lampe, lygte (n.): meiinn.
lampeglas (n.): mei inn thlalang.
lamslå, lamme (v.): a zeng, cawlcang kho loin um.
lancet (n.): sibawi nih hma hlainak i an hmanmi namte.
land (n.): khuate. - Eksempel: Foretrækker du at leve i byen
eller på landet? = Khuapi um maw na duh deuh khuate um?.
land (n.): vawlei.
land (n.): ram. - Eksempel: De besøgte mange lande =
Ramtampi an tlawn.
land, landjord (n.): ti nih a khuh lomi vawlei. - Eksempel:
Nogle rejser over land, og nogle rejser over hav = A cheu tlang
in khual an tlawng, a cheu rili in.
landbrug (n.): lothlawh.
landbrug (n.): lo thlawh le satil zuat in paw i cawmnak.
landbrug (n.): lothlawh le satil zuat.
lande, landsætte (v.): phak, phanh, vawlei i tum.
landevej (n.): lam nganpi.
landevejsrøver (n.): lam mifir.
landgang (n.): tilawng i va luhnak ca i an donhmi phelpheng
hlei.
landingsbane, startbane (n.): vanlawng dinhnak a vung
tumnak lam khi.
landjord, land (n.): ti nih a khuh lomi vawlei. - Eksempel:
Nogle rejser over land, og nogle rejser over hav = A cheu tlang
in khual an tlawng, a cheu rili in.
landkort, kort (n.): khuaram hmanthlak.
landlig, land-, fra landet (adj.): khuate. - Eksempel: Han er en
dreng fra landet = Khuate mi a si.
landlig, rustik (adj.): khuate mi a simi.
landlov, orlov, permission (n.): akhonh.
landmand (n.): lothlotu.
landmand, farmer (n.): lothlopa.
landmænd (n.): pluralis af landmand.
landsby (n.): khuate.
- 108 -
landsbyboer (n.): khuatemi.
landsforræder, quisling (n.): mah ram rawi riangmang i ral
thawng i ram uktu si tthan.
landsforvise (v.): thawl, dawi.
landsforvise (v.): ram dang i tthawl. - Eksempel: Johannes blev
landsforvist (forvist) til Patmos = Johan cu Patomos tikulh ah
an tthawl i sal ah a tang.
landsforvisning, eksil (n.): mah ram in duh na loin ram dang i
umter, cun cu bantukin a ummi hna; sal i va tan.
landskab (n.): ram muisam, ram pungsan, voi khat hei zoh i a
lang khomi vial.
landstryger, omstrejfer, vagabond (n.): mivakvai.
landsætte, lande (v.): phak, phanh, vawlei i tum.
landsætte, udskibe (v.): tilawng siseh, vanlawng siseh,
tlanglawng siseh, mawttawka siseh kalnak leng cung in tum.
landtange (n.): vawlei nganpipi pahnih a pehtu vawlei rawnek.
lang (adj.): a saumi.
Langfredag (prop.): Easter hlan Cawn Ni Nga ni.
langmodig (adj.): mi a ing khomi, a lung a sau i a thin a fualmi.
langs (prep.): zulhin. - Eksempel: Han gik langs floden = Tiva
zulhin/hrawnin kan kal.
langsom (adj.): duhsah, khulnuarmi.
langsom, sendrægtig, træg (adj.): a khul a nuarmi, a tlaimi.
langtrukken, omstændelig (adj.): a sau tukmi. - Eksempel:
Han er en omstændelig taler = A biachim a sau tukmi a si.
langvarig, kronisk (adj.): saupi a ummi zawtnak.
lanse, spyd (n.): fei.
lansenér (n.): rangcung ralkap fei aa putmi.
lanterne, lygte (n.): meiinn.
lap (n.): huhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Han havde en lap
for øjet = A mit puanchia in aa huh.
lap, flig, øreflip (n.): bo. - Eksempel: Øreflip = Hnakhaw
tanglei bo.
lap, klud (n.): belhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Hun syede
lapper på albuerne af hans frakke = A angki kiu ah puanchia a
belh hna.
lapis lazuli (n.): lungvar phun khat a man a sung ngaimi.
lappe (v.): belh. - Eksempel: Min mor lapper mine bukser = Ka
nu nih ka tawhrolh a belh.
laps (n.): hnipuan le muisam dawhnak a ruat tukmi.
lapsus, fejltrin (n.): palhnak.
larme, brøle (v.): hrum, ai, fak piin au hnawh.
larmen, støjen (n.): hnacheh thawng.
larve (n.): tholund tho i an can hlan khi larva an si.
larve, maddike (n.): tholung.
las (n.): thia tein thlehmi thil.
las, pjalt (n.): a tlek dihmi puan.
laset, pjaltet (adj.): a tetmi, a tlekmi (puan).
laset, pjaltet (adj.): a tlekmi, a tet cangmi.
lasket, fed (adj.): a thau tukmi.
laskethed, fedme (n.): thau tuknak.
lasso (n.): hri saupi caw rang themnak i hmanmi.
lastbil (n.): thil phorhnak mawttawka.
laste, kritisere, dadle (v.): sualphawt, mawhchiat.
laste, læsse (v.): thil chonh, thil khumh.
lastefuld, udsvævende, ryggesløs (adj.): mitthalo ngaingai
ningzah hngal loin a ttha lomi, phaisa duhduh in sa hmangmi, i
sumrennak a ngei lomi.
lastefuldhed, ryggesløshed (n.): tthat lo ngaingainak.
latent, skjult (adj.): aa thupmi, a lang lomi.
latex (n.): thingthling (khairiat kung chungin a si khun)
cawhnuk bantukin a rangmi.
latin (n.): hlanlio Rom holh.
latinske bogstaver (n.): cafang a tung pawl.
latrin (n.): ek-inn.
latter (n.): nih (nihnak).
latter (n.): nih, nihthawng.
latterlig (adj.): nihchuak a simi thil.
latterlig (adj.): nih sawh awk a simi, nihchuak a simi.
latterliggjorde (v.): præteritum af latterliggøre.
latterliggjort (v.): perfektum participium af latterliggøre.
latterliggøre (v.): mihrut lawhter.
latterliggøre, gøre nar af, spotte (v.): nihsawh.
latterliggørelse, spot (n.): capo i saihnak.
lattermildhed (n.): nih duhnak.
lattervækkende, morsom (adj.): nihchuak a simi.
laurbær (n.): thingkung phun khat a hnah a hring i a milmi a si
i Rom mi le Grik mi nih an upatmi hna chinh awk luchin tahnak
i an hmanmi a si.
lav (n.): lungcung khomi bangba.
lav (adj.): a niam. - Eksempel: Vores fodskammel er for lav =
Kan thing tthutdan a niam tuk.
lav (adj.): a tlawm. - Eksempel: Vores beholdning af ris er lav
= Kan facang ngeihmi a tlawm.
lav, gemen, uværdig (adj.): a ttha lomi, nehsawh awk a simi
thil, a niammi thil.
lav, gilde (n.): bu.
lava (n.): meitlang in a luangmi lung ti a lin ngaingaimi.
lave, fremstille, producere (v.): ser. - Eksempel: Mennesker
laver borde = Mi nih cabuai an ser hna.
lave mad, koge, stege (v.): rawlchuan.
lave om, forvandle (v.): lung i thlen.
lave sjov (v.): nuam ngaiin lente i celh. - Eksempel: Børnene
elsker at lave sjov i græsset = Ngakchia cu ram cung i nuam
ngaiin lente i celh kha an duh.
lavendel (n.): ramkung phun khat a rim a hmuimi.
lavere (adj.): a niam deuhmi.
lavere, ringere (adj.): a niam deuh, a nauta deuh, a ttha set
lomi.
lavest (adj.): a niam bikmi.
lavine (n.): hawhra tlang cimh.
lavland (n.): ram niam.
lavpunkt (n.): a niamnak bik hmun. - Eksempel: Jeg er på
lavpunktet af mine forhåbninger = Kaa ruahchanmi a niamnak
bik hmun ah ka um.
lavvandet (adj.): a puanmi. - Eksempel: En lavvandet dam = A
puanmi tili.
le (v.): nih ; nihsaw.
le, høle (n.): ra, vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi.
led (n.): i pehnak, i pehnak kual. - Eksempel: En kæde er kun så
stærk som dens svageste led = Cikcin cu aa pehnak kual a fek lo
bik tluk lawngin a thawng.
led (v.): præteritum af lide.
ledbetændelse (n.): hliahhlok fah zawtnak.
leddiggang, uvirksomhed (n.): ttuan lonak.
lede (v.): hruai, lamhruai.
lede, dirigere, styre (v.): hmuhsak, lam sawhpiak. - Eksempel:
Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik nih mawttawka aa
chokletmi kha lam an hmuhsak hna.
lede, forestå (v.): hruihruai. - Eksempel: han leder byrådet =
Khuachung uknak kha amah nih a hruihruai hna.
lede, føre (v.): kalter, luanter. - Eksempel: Rør leder varmen
gennem bygningen = Pipes nih lumnak kha inn chungah an
luanter.
lede, føre (v.): lam hmuhsak, lam hruai.
lede, føre (v.): hrui, hao. - Eksempel: Han leder mødet godt =
Pumhnak kha tha tein hruihao hna.
lede, føre, vise vej (v.): lam hmuhsak, hruai.
- 109 -
lede, kedsomhed (n.): thaditnak.
lede, overmæthed (n.): khim tuk ah nor lakin khim.
lede, regere, styre (v.): uk, hruai.
lede, søge (v.): kawl.
lede, væmmelse, afsky (n.): duhlonak fakmi, fih awk a simi.
ledelse, direktion (n.): zohkhenhnak, kilkawinak, hruihaonak,
khuakhan lairelnak.
ledelse, førerskab (n.): hruaitu sinak.
ledelse, tilsyn (n.): zohkhenhnak, hruainak.
ledelse, vejledning (n.): hruainak, lam hmuhsaknak.
leden, eftersøgning, søgen (n.): kawlnak.
leder, bestyrer, direktør (n.): uktu, hmuhsaktu.
leder, fører, anfører (n.): hruaitu, hruitu.
leder, hersker, guvernør (n.): uktu, mangkibawi.
ledestjerne (n.): lam hmuhsaktu arfi.
ledestjerne (n.): rili cung lam hruaitu ca i an rak hman ngaimi.
ledig (adj.): zeihmanh tuah lo i a ummi. - Eksempel: Han
tilbragte en ledig time med at kigge på floden = Zeihmanh tuah
loin suimilam pakhat chung tiva kha a zoh sawhsawh ko.
ledig, tom (adj.): a lawngmi.
ledig stilling, vakance (n.): a lawngmi rian.
lediggang (n.): thathutnak.
ledsage (v.): zulh, kal tti, kalpi.
ledsage, eskortere (v.): ralvenh, zulh, thlah.
ledsager (n.): hawikom, kal tti hawi.
ledsager, eskorte (n.): ralvengtu.
ledsager, følgesvend (n.): zultu.
ledsagere, følge (n.): mithi lalang.
leg (n.): nuamhnak, lentecelhnak.
legal, lovlig (adj.): upadi ning a simi, a phung ning a simi.
legalisere, gøre lovgyldig (v.): phungning in tuah.
legat, stipendium (n.): siangngakchia ca cawnnak ca i
bawmhnak tangka.
legation, legationskontor (n.): ram ai awhtubu, thlahmi, cu hna
an umnak inn.
lege, pjanke (v.): lentecelh bantuk men i ruah le rel.
lege, spille (v.): lentecelh.
legekammerat (n.): lentecelh hawi.
legeme, krop (n.): pum, takpum.
legemlig, korporlig (adj.): pumlei he aa peh tlaimi thil. Eksempel: Legemlig (korporlig) afstraffelse = Pum in inmi
dantatnak.
legemliggøre, materialisere (adj.): thil i can, ruahnak kha a
taktak i hun canter.
legendarisk (adj.): tuanbia sawhsawh a simi.
legende (n.): minung tuanbia a hmaan set lomi.
legeplads (n.): lentecelhnak certual.
legetøj (n.): ngakchia lentecelhnak tunu.
legitim, lovlig (adj.): phung ningin a simi.
legitimitet, lovlighed, retmæssighed (n.): phung ningin sinak.
lejde, frit lejde (n.): ral lio ttihnung a simi hmun i him tein al
khawhnak ding nawl ca in pekmi.
leje (v.): inn hlan. - Eksempel: Han lejer et værelse i vort hus =
Kan inn ah innkhan pakhat aa hlan.
leje, briks (n.): tthutdan nem.
leje, forpagte (v.): cattial in hlanh.
leje, forpagtning (n.): hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi.
leje, husleje (n.): innhlan man.
leje, hyre (v.): rianttuantu lak.
lejemål, forpagtning (n.): inn hlangtu sinak, inn hlangtu si
ruang i tangka petu sinak.
lejer (n.): innhlangtu.
lejer (n.): inn hlangtu a si i hlan man a pemi.
lejer, logerende (v.): a riakmi, inn hlan in a ummi.
lejesoldat (n.): tangka duh ah ramdang i ralkap rian a ttuanmi.
lejesvend (n.): rianttuan man hmuh ding lawng i a ttuanmi.
lejlighed (n.): inn pakhat chung i a ummi dal, ummak i rak
hman ciami.
lejlighed (n.): inn pakhat chung i a dot a dot hna khi flat ti an si.
lejlighed (n.): tan. - Eksempel: Jeg er meget glad for at have
det privilegium at prædike ved denne lejlighed = Tutan cu
phungchimnak caan ka hmuh caah kaa lawm.
lejlighedsvis (adj.): a caan caan ah a simi.
lejr (n.): riahnak hmun.
leksikon, ordbog (n.): biafang tete sullam ttialnak, Hebru, Grik
le Latin holh hna dictionary kha lexicon tiah ti an si khun.
lektie, lektion (n.): cawnnak, cawn awk i chiahmi.
lem (n.): kutke.
lemlæste, kvæste (v.): hmaput i bei. - Eksempel: Han blev
kvæstet på sit højre ben = A orhlei ke a bei.
lemlæste, skamfere (v.): keh, kek, kuai, tan, kutke hna tan. Eksempel: Ofrene for ulykken var lemlæstede. Nogle mistede
arme, nogle mistede ben = Eksidenh a tongmi hna kha an
bultan dih, a cheu cu an kut a um lo, a cheu cu an ke a um lo.
lemlæstelse, skamfering (n.): bultannak.
leopard (n.): pawlai.
ler, lerjord (n.): vawlei, tlak.
lervarer (n.): tlak in sermi umkheng.
lervarer, stentøj, porcelæn (n.): vawlei in sermi umkheng.
lesbisk (adj.): nu le nu aa duhmi.
let (adj.): a ngan lomi, a hmete a simi, nawn. - Eksempel: Jeg
har en let hovedpine = Ka lu a fak nawn, ka lu din tein a fak.
let (adv.): tlawm tein, din tein.
let, nem (adj.): a fawimi.
let, nemt (adv.): fawi tein.
let antændelig, brandfarlig (adj.): khulrang in a alh khomi.
let antændelig, brændbar (adj.): a kang khomi.
let fordærvelig, forgængelig (adj.): a rawk khomi, a kekkuai
khomi.
lethed (n.): fawi tein, zaangdam in. - Eksempel: Han taler
engelsk med lethed = Mirang holh cu zaangdam tein a chim.
letsindig, uansvarlig, ansvarsløs (adj.): ttuanvo la lo i duh
paoh in a ummi.
lette (v.): fawiter, bawmh.
lette (v.): ttian. - Eksempel: Når tågen letter, går vi = Minmei a
ttian in kan kal lai.
lette (v.): thlir. - Eksempel: Skibet lettede anker og sejlede bort
= Sangphawlawng nih a lawng hrennak thircangai kha a thlir i
a kal.
lette, lindre (v.): fahnak damter deuh. - Eksempel: Medicin vil
lindre din smerte = Na fahnak cu si nih a damter deuh lai.
lettroende (adj.): mi chimmi fawi tuk in a zummi, fawi tein
hlen khawh a simi.
lettroenhed (n.): mi chimmi fawi tuk in zumh.
leve (v.): nun. - Eksempel: Vi behøver luft og vand for at leve =
Nunnak caah thli te ti kan herh hna.
leve (v.): nun. - Eksempel: Han far levede fyrre år = A pa cu
kum sawm li a nung.
levebrød, udkomme (n.): nuncannak, khuasaknak.
levemand, playboy (n.): tangka tampi a ngei i rian ttuan duh
loin lamnak hmun lawng i a kalmi.
levende (adj.): a nung, a nungin.
levende (adj.): a nungmi. - Eksempel: Levende dyr = A nungmi
saram.
levendegøre (v.): nunnak pek, nunter.
lever (n.): thin.
leverance, forsyning, levering (n.): pekmi thil.
leverandør (n.): petu.
- 110 -
levere (v.): pek. - Eksempel: En slagter leverer kød til sine
kunder = Cawsa zuartu nih a cawtu pawl kha sa a pek (zuarh)
hna.
levere, aflevere (v.): thil mi va pek.
levere, skaffe (v.): pek.
levering, leverance, forsyning (n.): pekmi thil.
levn (n.): thil hlun a tang rihmi.
levnedsbeskrivelse (n.): mi dang nunnak kong tialmi tuanbia.
levning (n.): hmelchunhnak.
levning, rest (n.): a tangmi.
levninger, rest (n.): a tangmi, a hleimi.
liberal (adj.): ruahnak thar a la duhmi ; hmailei huncho le thlen
a duhmi.
liberalisme (n.): ruahnak thar le kau ngeih duhnak.
libertiner (n.): ziaza lei i duh paoh i luat ngaiin a ummi.
licens, bevilling, tilladelse (n.): laisen, thil tuah khawhnak nawl
peknak ca.
lide (v.): harnak in, fahnak in.
lide (v.): in, tuar. - Eksempel: Hun led et stort tab ved sin faders
død = A pa a thih cu fak piin a in.
lide, kunne lide (v.): duh.
lideform (n.): thuahmi a chimtu. - Eksempel: Bogen blev taget
af ham = Cauk cu amah nih lak a si.
lidelse (n.): nganfah peknak, harnak peknak.
lidelse (n.): innak, harnak, sifah innak.
lidelse, pine, kval, kvide, nød, sorg (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
liden, lille (adj.): a hme ; a tlawmte.
lidenskab (n.): duhnak a tthawngmi.
lidenskab, passion (n.): duh hringhran. - Eksempel: Han har en
lidenskab for musik = Hla a duh hring hran.
lidenskabelig (adj.): lungtho ngaingai in, thinlung a dih umnak
in tuahmi. - Eksempel: Han kom med en lidenskabelig appel =
Lungtho ngaingai in a nawl hna.
lidenskabelig (adj.): duhnak tthawng a ngeimi.
lidenskabsløs, rolig, sindig (adj.): dai tein, lungthin cawl urar
loin a ummi, tanh deuh mi ngei lo i um.
liderlig, lysten, vellystig (adj.): pumsa duhnak aa sum lomi.
liderlig, utugtig, uanstændig, sjofel (adj.): hurmi.
liderlig, vellystig, lysten (adj.): pumsa nuamhnak duhmi, a
hurmi.
liderlighed, lyst, begær (n.): pumsa duhnak, duhnak tthawng.
liderlighed, uanstændighed, sjofelhed (n.): hurnak.
lidet, lidt (adv.): tlawmte. - Eksempel: Hun sov meget lidt
sidste nat = Zahan cu tlawmte lawng a it.
lidt efter lidt (adv.): hmailei ah.
liflig, lækker (adj.): a thawmi.
lig (n.): miruak.
lig med (adj.): aa tlukmi. - Eksempel: Et hundrede pyas er lig
med een kyat = Pia za khat cu kyat khat he an i tluk.
liga, sammenslutning, forbund (n.): bu, aa kommi bu.
ligbrænding, brænding, kremering (n.): ruak khanghnak.
ligbål (n.): mithi khanghnak thingpon.
ligbåre, båre (n.): ruakkuang chuannak, ruak kuang thlan i
kalpinak leng.
lige (adj.): an i khat, dannak a um lo. - Eksempel: Alle
mennesker er lige for loven = Upadi hmaiah cun mi zeihmanh
an i khat dih.
lige (adj.): aa zat ceote. - Eksempel: De fik lige dele af pengene
= Tanka cu aa zat ceote cio in an i phaw.
lige (adj.): pahnih in phawt khawhmi nambar. - Eksempel:
2,4,6,8,10 er lige numre = 2,4,6,8,10 cu even namber an si.
lige (adv.): a dih kate a simi. - Eksempel: Han er lige gået =
Atu te ah khan a chuak.
lige (adj.): a dingmi, a ngawi lomi.
lige (adv.): dairek in pialpah loin. - Eksempel: Han gik lige
hjem = Khuazeihmanh ah pial pah loin inn ah a kal.
lige (adv.): i tluk tein.
lige, mage, ligemand, jævnbyrdige (n.): tluktu. - Eksempel:
Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh
cu a har ko.
lige efter, i kølvandet på (): a hnu in a hun zulmi, a hnuah.
lige netop (adv.): manh ceote. - Eksempel: Jeg nåede lige netop
toget = Tlanglawng ka tanh manh ceote a si.
lige nu, i øjeblikket, nu (adv.): atu ah. - Eksempel: Lægen er
her ikke i øjeblikket /lige nu = Atu ah cun sibawipa a um lo.
lige som (adj.): an i lo.
ligefrem, oprigtig (adj.): hlangfang.
ligefrem, ærlig, redelig (adv.): lihchim lo tein, ding tein.
ligeglad (adj.): zawnruahnak a ngei lomi.
ligeglad, skødesløs (adj.): ralrin lo.
ligegyldig, hensynsløs (adj. & adv.): zeirello in, zeirelnak
zeihmanh um loin.
ligegyldig, ligeglad (adj.): zei i rel lo, kik lo lum lo i um, zei
poi lo.
ligegyldig, triviel (adj.): biapi a si lomi.
ligegyldig, uopmærksom (adj.): aa ralring lomi.
ligegyldighed (n.): zei poi lonak.
ligegyldighed, ubekymrethed (n.): zawnruahnak ngeih lonak.
ligeledes, ligeså (adv.): cu bantukin.
ligeligt (adv.): i tluk tein.
ligemand (n.): aa tlukmi. - Eksempel: Som advokat har han
ingen ligemand = Sihni ah cun, ahohmanh a tluktu an um lo.
ligemand, jævnbyrdig (n.): tluk, zuam khotu. - Eksempel: En
dreng er ikke en mands jævnbyrdige = Nganchia cu upa zuam
khotu (tluk) a si kho lo.
ligemand, jævnbyrdige, lige, mage (n.): tluktu. - Eksempel:
Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh
cu a har ko.
ligemænd (n.): pluralis af ligemand.
ligestilling, lighed (n.): tluknak.
ligeså, ligeledes (adv.): cu bantukin.
ligevægt (n.): mah le mah i uk khawhnak, lau lo therphang loin
umnak.
ligevægt (n.): rihning aa khat tein tuahmi. - Eksempel: En vægt
er i ligevægt, når begge sider vejer det samme = Cual thlainak
hna cu khattelei le khattelei i an chiahmi thil hna an i tluk tikah
an rihning aa khat.
ligge (v.): um. - Eksempel: Bogen ligger på bordet = Cauk cu
cabuai cungah a um.
ligge (v.): vawlei cung i umnak. - Eksempel: Europa ligger nord
for Afrika = Europe cu Afarika chaklei ah a um.
ligge (v.): tlumh. - Eksempel: En høne ligger på sine æg = Arpi
nih a ti a tlumh hna.
ligge i lejr, campere, slå lejr (v.): riah.
ligge på lur, lure (v.): a thli tein bawh ziar, rak bawh.
lighed (n.): tluknak.
lighed (n.): lawhnak.
lighed, billede (n.): i lawhnak.
lighed, identitet (n.): i lawhnak, i khahnak.
lighed, ligestilling (n.): tluknak.
lighter, cigarettænder (n.): meitek.
ligkapel (n.): mithi chiahnak inn.
ligkiste (n.): ruakkuang.
ligkiste, kiste (n.): miruak kuang.
ligklæder (n.): thihtuam puan.
ligne (v.): lawh.
ligne, slægte på (v.): lawh. - Eksempel: John slægtede sin fader
- 111 -
på = John cu a pa a lo.
lignelse (n.): tahchunhnak.
lignelse, sammenligning (n.): tahchunhnak.
lignende (adj.): aa lo.
lignende (adj.): aa lomi, an i lo.
likvidation, afvikling (n.): hrawhnak, hlohnak.
likvidere, afvikle (v.): hrawh, hloh.
lilje (n.): lili pangpar.
lilla (adj.): a sen le a dum aa cawhmi mui.
lille (adj.): a hmemi.
lille (adj.): fate.
lille, bitte, lillebitte (adj.): a hmemi.
lille, liden (adj.): a hme ; a tlawmte.
lille, ubetydelig (adj.): hmete, man tlawmte a simi.
lille hus (n.): innte.
lille, lillebitte (adj.): a hmete. - Eksempel: Et lillebitte
sandskorn = Thetse fang hmete.
lillebitte, lille, bitte (adj.): a hmemi.
lillehjerne (n.): lubik lei i a ummi luthluak.
lim, klister (n.): kaw.
lime, klistre (v.): kaw benh, sengh.
limonade (n.): raite hang le thanthling cawhmi.
limonade (n.): thlummi thei hang.
limousine (n.): mawttawka ttha ngai phun.
lindre (v.): fakmi dinter deuh, tihnak daihter deuh.
lindre (v.): harnak, fahnak innak nemter deuh, fawiter deuh. Eksempel: Denne medicin vil lindre din smerte = Hi si nih hin
na innak a nemter deuh lai.
lindre (v.): harnak, fahnak tlawmter deuh, damter deuh. Eksempel: Aspirin vil lindre din hovedpine = Asprin nih na
lufah cu a daihter lai.
lindre, lette (v.): fahnak damter deuh. - Eksempel: Medicin vil
lindre din smerte = Na fahnak cu si nih a damter deuh lai.
lindrende (adj.): nemmi, a nuammi.
lindring, formildelse (n.): nemternak.
lineal (n.): pefung.
lineær (adj.): a tlang ning zulh in tuahmi.
lingua franca, fællessprog (n.): tlangholh.
lingvist, sprogkyndig (n.): holh thiam ngaimi, man holh leng i
mi dang holh a thiammi.
liniere (v.): catlang rin. - Eksempel: Han linierer papiret med
en lineal = Pefung in caku cungah catlang a rin hna.
liniment (n.): malitsi.
linje, streg (n.): catlangrin.
linje, streg (n.): catlang ri in.
linjevogter (n.): pumpululh chuih tik i a out out lo zohtu, an
tongh tongh lo zohtu.
linned, lærred (n.): la, puan tahnak la.
linolie (n.): linseed thei in a chuakmi thiti, inn si thuhmi he
cawhmi.
linse (n.): khua hmuhnak ca i sermi thlalang.
list, bedrageri (n.): hlennak le zernak.
list, kneb (n.): hrokhrawlnak, zernak.
list, svig, falskhed (n.): hrokhrawlnak, lihchimnak.
liste (v.): thli tein chuah ziar.
liste (v.): kepar tein a thli tein kal.
liste, fortegnelse (n.): cazin.
liste, katalog (n.): thil min le an man tialnak cauk.
listende, hemmelig (adj.): a thli tein tuahmi.
listig, forslagen, snild (adj.): a hrokhrawlmi, a zermi, mi hlen a
thiammi.
listig, snu (adj.): mi hlen a hmangmi.
listig, snu, forslagen (adj.): a hrokhrawlmi, a zermi.
litograf (n.): lung canamningin canammi.
litografi, stentryk (n.): canamning phun khat, a cahang kha
lung chung i nalh i cu ti i nam.
litteratur (n.): cattialmi, hla siseh bia siseh.
litterær, boglig (adj.): cathiamnak lei he aa pehtlaimi.
liturgi (n.): biakinn chung i zapi Pathian biakning.
liv (n.): nunnak; nunchung.
liv (n.): nunning, khuasakning. - Eksempel: Byliv er
behageligere end landsbyliv = Khuapi nunning cu khuate
nunning nakin a nuam deuh.
liv (n.): mi pakhatkhat an konglam. - Eksempel: Han nød at
læse om Churchills liv = Churchill kong rel a nuam ngaiin a
thei.
liv, bæltested, midje, talje (n.): tai.
livagtig (adj.): a nungmi a lomi.
livegen, træl (n.): sal.
livegenskab (n.): sal sinak.
livlig (adj.): a tlo ngaimi, mi zuanzang, mithatho ngai.
livlig (adj.): lungtho thatho ngai a simi.
livlig, munter (adj.): a piang ngaimi, a cawlcang ngaimi.
livlig, rask, frisk (adj.): khulrang in, tlavakmak in.
livlighed (n.): mithatho sinak.
livløs (adj.): nunnak ngei lo, hlawptlo lo.
livmoder (n.): nauinn.
livmoder, uterus (n.): nau-inn.
livs-, vital (adj.): nunnak he aa pehtlaimi, nunnak caah herhmi.
livsforsikring (n.): nunnak aamahkhan, kampani pakhatkhat sin
i tangka khon i thih tik i a karh he lakmi ; cucu biakam in tuahmi
a si.
livsglad (adj.): lunglawm hmaipanh i a ummi.
livstid (n.): nunchung.
livsvarig (adj.): nunchung a simi.
lo (v.): præteritum af le.
lod (v.): præteritum af lade.
lod, dybdemåler (n.): ti a thuh a puanh a tahtu.
lod, jordlod (n.): vawlei, ram, cheumi. - Eksempel: Han har en
lille jordlod = Vawlei bite a ngei.
lod, lodsnor (n.): a ding maw ding lo ti tahnak.
lod, part, del, andel (n.): tinvo, covo, ttuanvo.
lod, sænk, synk (n.): ti chungah a pilmi.
lodde (v.): a ding maw ding lo ti tahnak hri i thlaihmi bo.
lodde (v.): thirsengh.
lodde (v.): ti a thuh le a puanh tah.
lodden (adj.): hmul a tammi.
lodden, håret (adj.): hmul a tammi.
lodline, lodsnor (n.): a ding maw ding lo ti tahnak hri.
lodret (adj.): ding tein a dirmi.
lodret (adj.): van lei hoih in ding tein a dirmi.
lodret, fuldkommen, komplet (adj.): a ttha hringhran. Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.
loft (n.): siling, kandap.
loftsbjælke, tagspær (n.): inntling.
logaritme (n.): kanan phun khat.
logbog, skibsjournal (n.): tilawng cawngtu nih nifate an kalnak
i an hmuhtonmi le nikhua kong an ttialnak cauk.
logerende, lejer (n.): a riakmi, inn hlan in a ummi.
logi (n.): um chungnak.
logik (n.): bia alning, ning zulh in chim thiamnak.
logiker (n.): bia al a thiammi.
logisk (adj.): a ning a zul thliahmahmi, ning zul tein chimmi
bia.
logiskib, depotskib (n.): tilawng a ttet cangmi a innpi.
logistik (n.): kal umnak, inn le rawl ralkap pawl pek thiamning.
logos (n.): Grik holh a si i bia tinak a si.
logre (v.): hngerh, uico mei hngerh.
- 112 -
lok (n.): samtom.
lok, krølle (n.): sam, sawmaisam.
lok, tjavs (n.): sam zai.
lokal (adj.): mah umnak hmun.
lokal, regional (adj.): hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi.
lokalisere (v.): hmunkhat lawng i umter, hmunkhat lawng i um.
lokalisere, stedfæste (v.): a umnak hmun kha kawl i fiang tein
hngalh. - Eksempel: Generalen forsøgte at lokalisere fjendens
lejr = General nih ral pawl umnak hmun kha fiang tein hngalh
aa zuam.
lokalitet (n.): a hmun a ram, a umnak.
lokke (v.): lem, lem khawhnak, duhternak.
lokke (v.): lem. - Eksempel: Ræven blev lokket i fælden =
Cenghngia cu rap coktarh nih rap chungah a lem i aa foih.
lokke, besnakke (v.): lem.
lokke, forlede, friste (v.): lem (leem).
lokke, friste (v.): tukforh. - Eksempel: Slangen fristede Eva =
Rul nih Evi kha a tukforh.
lokke, overtale (v.): lem.
lokkedue (n.): rap chiahmi chung i a va hawi a luhpitu laileng.
lokkemad (n.): coktarh, sio harh.
lokkemad, lokkemiddel (n.): lemnak, coktarh.
lokkemiddel (n.): hlennak i tuahmi thil, lem khawhnak ding ca i
tuahmi hlennak.
lokkemiddel, lokkemad (n.): lemnak, coktarh.
lokomotiv (n.): tlanglawng inzin.
lomme (n.): zal.
lomme- (adj.): zal sanh awk tlak in a hmemi. - Eksempel:
Lommeordbog = Zalsanh dictionary.
lommekniv (n.): namte hmete.
lommetyv (n.): mi zal chung thil fir hmang.
lommetørklæde (n.): pawvuah.
londoner (n.): London khuami.
loppe (n.): ui hrik, uihli.
losse, aflæsse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen aflæssede
risen ved lageret = Mawtaka nih facang kha kudawng ah a
tthumh.
losse, aflæsse, læsse af (v.): thil tthumh.
losseplads (n.): hlonh, thlet.
lotion (n.): tak i thuhmi si.
lotteri (n.): awngbali.
lotus, lotustræ, vandlilje (n.): lili pangpar phun khat.
lov (n.): cozah nih zapi zulh awk i an sermi phung ; phunglam ;
upadi.
lov, statut (n.): nawlbia, upadi.
lov, vedtagelse, forordning (n.): upadi i sernak.
lovbefalet, lovmæssig (adj.): upadi he aa pehtlaimi.
lovbryder (n.): phung a zul lomi, upadi a buarmi.
love (v.): bia i kam. - Eksempel: Han lovede at gifte sig med
hende = Kan tthit lai tiah bia a kam.
love (v.): biakam.
lovende (adj.): san a tlai lai ti zumh awk tlakmi.
lovende (adj.): caan ttha a simi.
lovgivende (adj.): upadi sertu. - Eksempel: Lovgivende
forsamling = Upadi sertu bu.
lovgivende forsamling (n.): upadi a tuahmi bu.
lovgiver (n.): phung (nawl) petu.
lovgiver (n.): upadi sertu (mi).
lovgivning (n.): upadi sernak.
lovgyldighed, lovlighed (n.): phungning in tuahnak.
lovlig (adj.): phungning in tuahmi.
lovlig, legal (adj.): upadi ning a simi, a phung ning a simi.
lovlighed, lovgyldighed (n.): phungning in tuahnak.
lovlighed, retmæssighed, legitimitet (n.): phung ningin sinak.
lovløs (adj.): upadi zulh lo, nawlbia buar.
lovløs, fredløs (n.): upadi huhphenhnak tang i a um lomi.
lovmæssig, lovbefalet (adj.): upadi he aa pehtlaimi.
lovord, lovtale (n.): thangtthatnak ca i chimmi bia.
lovovertrædelse (n.): upadi buar, ziaza ttha lo. - Eksempel:
Tyveri er en lovovertrædelse = Fir hi ziaza tthatlo upadi buar a
si.
lovovertrædelse, forseelse (n.): tthat lonak, palhnak, sualnak,
nawlbuarnak. - Eksempel: Han blev arresteret for
lovovertrædelsen tyveri = Fir sualnak ruangah an tlaih.
lovprise, forherlige (v.): thangtthat, hlorh.
lovprise, forherlige (v.): thangtthat, sunparnak pek.
lovprisning (n.): Pathian thangtthatnak hla.
lovprisning, forherligelse (n.): thangtthatnak, sunparnak.
lovsamling (n.): phung, upadi.
lovstridig, ulovlig (adj.): upadi he aa ralchanhmi.
lovtale, lovord (n.): thangtthatnak ca i chimmi bia.
loyal, trofast (adj.): zumh awk tlak a simi.
loyalitet, trofasthed (n.): zumh awk tlakmi sinak.
lud (n.): cangal.
luder, skøge, hore (n.): hlawhhlangnu.
luder, skøge, prostitueret (n.): hlawhhlangnu.
luft (n.): thli, thlitu.
luftart (n.): tikhu, ti zong a si lomi, thli a phunphun.
luftbøsse (n.): thlitu meithal.
luftbåren (adj.): vanlawng zuan. - Eksempel: Flyet var
luftbårent = Vanlawng a zuang.
lufte, give luft for (v.): thin hun chuah hnawh. - Eksempel: Han
gav luft for sin vrede over for hunden = A thinhunnak kha uico
cungah a chuahhnawh.
luftfart (n.): vanlawng zuannak.
luftfartsselskab (n.): vanlawng in khualtlawnnak tuahtu bu.
lufthavn (n.): vanlawng dinhnak hmun.
lufthavn (n.): vanlawng dinhnak zong.
lufthul (n.): awng.
lufthul, åndehul (n.): saram le butit khaubawk nih an pum i
thaw chuahnak awng hme tete an ngeihmi.
luftrør (n.): hromhrawl.
luftrør (n.): hromhrol.
luftspejling, fata morgana (n.): a si taktak lomi a si bantukin a
langmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipi
bantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si.
luftspring, saltomortale (n.): bingtalet in rilh.
luftvåben (n.): vanlawng ralkap.
luge (v.): a hram in phawi. - Eksempel: Lug græsset = Ram cu
phawi hna.
luge (v.): belh bawh, thlawh.
lugejern (n.): ram hram kalhnak tuhmui, thulh.
lugt, duft (n.): rim.
lugte (v.): rim hnimh.
lugte, spore, få færten af (v.): rim in hnimh i hngalh.
lugtende, stinkende, ildelugtende (adj.): rimchiami.
lugtesalt (n.): cite phun khat lufah le lungmih i hnimhtermi.
lugtfri (adj.): rim ngei lomi.
lukke (v.): khar, chinh. - Eksempel: Luk dine øjne = Na mit
chin.
lukke (v.): khar. - Eksempel: Luk døren = Innka khar.
lukke for (v.): kham. - Eksempel: En stor kasse lukker for
adgangen = Thingkuang nganpi nih lam a kham.
lukker (n.): camera (khemara) chung i ceunak luhnak le a
hungtu.
lukrativ, indbringende (adj.): tangka tampi a chuahpi khomi
thil.
luksus (n.): rum ngai le nuam ngaiin nun.
- 113 -
luksuøs (adj.): a ttha i a man a fak i a nuanmi thil. - Eksempel:
Et luksuøst hus = Inn ttha, inn nuam.
lulle (v.): thil, hngilhter.
lummer (adj.): nikhua a cin i a linh khi.
lummer, trykkende, hed (adj.): khuasa mi a kan uap tthupmi.
lummerhede (n.): ruah a sur hnu i ni a hung linh i ni lin he ti lin
he aa cawhmi khi, tak bang cekcukpi i a um khi.
lumsk (adj.): a thli tein rian a tuanmi.
lun, hyggelig (adj.): a lum i a nuammi.
lund (n.): thingkung a bu in ummi. - Eksempel: Appelsinlund =
Theithu kung a bu in a ummi.
lune, grille (n.): lungrep bunh lonak.
lune, indfald, grille (n.): ruahnak le duhnak hun ngeih duakmi
saupi a nguh lomi.
lunefuld (adj.): lungrep a bunh lomi.
lunge (n.): cuap.
lungebetændelse (n.): namonia zawtnak, tangfah zawtnak.
lungetuberkulose, tæring, svindsot (n.): cuaphmat zawtnak.
lunken (adj.): lum hrot lo kik hrot lo, a laklawh a simi.
lunken (adj.): a lum vutvat, a lum menmen.
luns, humpel (n.): tan nganpi.
luns, tyk skive, humpel (n.): a pel nganpi.
lur (n.): ihhmu.
lur, blund (n.): caan tawite vun i hngilh.
lure (v.): pel, sa pel, sa bawh, i thuh i bawh.
lure, ligge på lur (v.): a thli tein bawh ziar, rak bawh.
lure, lytte (v.): a thli tein mi bia va ngaih.
lurendrejer, svindler (n.): mi hlengtu, mihlen hmang.
lurvet, luvslidt, forhutlet (adj.): ttet fiapfuap in a um cangmi
thiri.
lurvet, snudsket, snavset (adj.): hnawm tiaptuap in a ummi.
lurvet, snusket (adj.): tla fiapfuap in a ummi.
lus (n.): thah.
lus (n.): thah.
luset (adj.): thah tammi.
luske (v.): a thli tein kal, ui fir kal in kal.
luske, snige sig (v.): a thli tein helhhum.
lutter (adj.): a dihlak in a dihumnak in.
luvart, vindside (n.): thli hrannak lei, thlitu a hung hrannak lei.
luvslidt (adj.): a tet ngaingai cang i a la a lang dihmi. Eksempel: En luvslidt skjorte = A tet ngaingai cang i a la a
lang dihmi angki.
luvslidt, forhutlet, lurvet (adj.): ttet fiapfuap in a um cangmi
thiri.
ly, læ, beskyttelse (n.): dornak hmun.
lyd (n.): thawng, khuangtum thawng.
lyd-, fonetisk (adj.): holh fang a awning in ttial, cucaah
phonetic hi a phonetic ning in ttial ahcun fawnetik ti a si hnga.
lyddæmper (n.): daihtertu.
lyddæmper, lydpotte (n.): mawttaka meikhu chuahnak aw a
nemtertu bawm.
lyde (v.): thawngthanh.
lyde (v.): tum, darkhing tum.
lyde, adlyde (v.): nawlngaih.
lyde, plet (n.): buahneh. - Eksempel: Hans karakter er uden
nogen plet = A ziaza zeihmanh aa buahneh lo.
lydig (adj.): nawl a ngaimi.
lydighed (n.): nawlngaihnak.
lydlære (historisk) (n.): holh a aw chuahning cawnnak.
lydløs (adj.): thawng a ngei lomi.
lygte, lampe (n.): meiinn.
lygte, lanterne (n.): meiinn.
lygtemand (n.): mai a chung kuatter i minung hmai a lomi i
tuah.
lygtemænd (n.): pluralis af lygtemand.
lykke (n.): van.
lykke, fremgang, velstand, held (n.): hlawhtlinnak, rumnak.
lykke, glæde (n.): lunglawmhnak.
lykkelig, glad (adj.): lunglawm.
lykkelig, velstående, heldig (adj.): hlawhtlingmi, a rummi.
lykkes (v.): hlawhtlin.
lykkes (v.): hlawhtlin. - Eksempel: Hans plan lykkedes = A
khuakhannak a hlawh an tling.
lykketræf (n.): chawlehthalnak i hlawhtlin sual.
lykketræf, held (n.): van ; van ttha van chia.
lyksalig (adj.): lunglawmhnak a langhtermit. - Eksempel:
Helgenen havde et lyksaligt smil = Mittha cu lunglawmhnak an
mithmai ah a lang.
lykønske (v.): conglawmh, lawmhpi.
lykønske, gratulere, ønske til lykke (v.): lawmhpi.
lykønskning (n.): lawmhpinak.
lyn (n.): nimtlau, tek.
lynafleder (n.): tek tlak khamnak ca i inncung i an bunhmi
thirfung.
lynche (v.): a bia ceih set lo i thah men.
lyne (v.): a alh in a alh. - Eksempel: Hans øjne lynede af vrede
= A mit cu a thin hun in a alh in a alh.
lynglimt, glimt, blink (n.): zuk tiah a hung ceumi. - Eksempel:
Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau zuk tiah a hung
ceu.
lynlås (n.): tawhrolh/angki hrenhnak.
lyre (n.): tingtang phung khat.
lys (adj.): ceu. - Eksempel: Solskin er lyst = Ni tlang a ceu.
lys (n.): ceunak.
lys (adj.): a ceu ; a zaang.
lys, glans (n.): cer. - Eksempel: Solens glans = Ni cer.
lys, kvik, opvakt (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik pige
lærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun khulrang in a
thiam khawh.
lys, skinnende (adj.): a tleu, a fiang.
lyse (v.): mei kau ; ceunak pek, ceuter.
lysekrone (n.): thing nge bantuk in tettermi ceunak, elektrik
bawl in ceutermi.
lysende (adj.): a ceumi thil.
lysesaks (n.): mei hmihnak cengceh.
lysestage (n.): phazawngdaing vannak tung.
lyskaster, projektør, søgelys (n.): elektrik mei cu zan thil
kawlnak c a i tuahmi a tthawng ngaingaimi.
lyske (n.): pang, paw le pang.
lysne (v.): ceuter.
lysning (i skov) (adj.): tupi chung i phong hmete.
lysning til ægteskab (n.): anih le anih an i thi lai, tiah biakinn i
an tarmi ca.
lysstråle, stråle (n.): nichawn.
lysstråle, stråle (n.): ceunak inn chung i a run i kapmi.
lyst, begær, liderlighed (n.): pumsa duhnak, duhnak tthawng.
lystbåd, yacht (n.): nuamhnak ca i an sermi tilawng.
lysten, liderlig, vellystig (adj.): pumsa nuamhnak duhmi, a
hurmi.
lysten, vellystig, liderlig (adj.): pumsa duhnak aa sum lomi.
lystig (adj.): nuam ngaiin tuahmi.
lystig, glad (adj.): lung aa lawmmi.
lystig, glad, munter (adj.): lunglawm thanuam a simi.
lystig, munter (adj.): lunglawm thanuammi.
lystig, munter (adj.): lentecelh a duh ngaimi.
lystighed, glæde, munterhed (n.): lunglawmh thanuamnak.
lystighed, munterhed (n.): lunglawmhnak tuahnak.
lysvågen (adj.): aa tthang hrimhrim komi.
- 114 -
lytte (v.): ngaih.
lytte, lure (v.): a thli tein mi bia va ngaih.
lyve (v.): lihchim.
læ, beskyttelse, ly (n.): dornak hmun.
læbe (n.): hmur.
læder (n.): saphaw.
læderrem, rem (n.): saphaw hri tlap.
lædersnor (n.): saphaw hri.
læg, pressefold, fold (n.): tawhrolh bil tik i a tlang aa hngal
ziahmahmi khi.
læge, doktor (n.): sibawi.
læge, mediciner (n.): sibawi, hlai lei si lo in si lei a thiammi.
læge(s), hele, kurere (v.): dam, damter.
lægeundersøgelse (n.): sibawi i zohter.
lægevidenskab (n.): si lei cawnnak.
lægfolk (n.): mi sawhsawh.
lægge (v.): chiah. - Eksempel: Læg bogen på bordet = Cabuai
cungah cauk kha chia.
lægge (v.): vui. - Eksempel: Vi så dem lægge liget i graven =
Thlan chung i a ruak an vui kha kan hmuh.
lægge (v.): tit. - Eksempel: Vores høns lægger mange æg = Kan
arpi nih arti tampi an tit.
lægge (v.): chiah. - Eksempel: Jeg lægger bogen på bordet =
Cabuai cungah cauk ka chiah.
lægge, sætte, placere, anbringe, stille (v.): chiah. - Eksempel:
Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu ah a chiah.
lægge beslag på (v.): hawi hlan i rak co. - Eksempel: Han lagde
beslag på jorden ved at besætte den = Vawlei cu hawi hlan ah a
rak um hnawh i a co.
lægge for anker, fortøje (v.): tikam i hri i hren.
lægge hen, spare, holde tilbage (v.): i chiah, i nganh.
lægge mærke til, bemærke (v.): hmuh. - Eksempel: Lagde du
mærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha na hmu maw?.
lægge mærke til, passe på (v.): i ralring. - Eksempel: Pas på,
hvad du gør = Na tuahmi kha i ralring.
lægge om, reorganisere (v.): sersiam tthan.
lægge sammen, addere (v.): fonh.
lægge sig (v.): ih, bawh, zau. - Eksempel: Han lægger sig ned
på græsset = Ram cungah a it.
lægge sig imellem, intervenere, gribe ind (v.): a karlak i thlak,
a karlak i vai sawh.
lægge vægt på, betone, understrege (v.): biapi in lak. Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nih
kanaan kha biapi in a lak/a ruah.
lægge øde, hærge, ødelægge (v.): hrawh. - Eksempel: Ild
ødelagde en stor del af byen = Khua a cheu nak tam kha mei
nih a hraw, hmun king ah a ser.
lægmand (n.): mi sawhsawh, biaknak/sibawi/thiam khun in
cawnmi rianttuan a si lomi.
lægmænd (n.): pluralis af lægmand.
læk, lækage, utæthed (n.): a zuhnak, a pemnak, a kuainak.
læk, utæt (adj.): a zutmi.
lækage, utæthed, læk (n.): a zuhnak, a pemnak, a kuainak.
lække (v.): zut.
lækker, liflig (adj.): a thawmi.
lækkerbisken (n.): changreu thlum.
lækkerbisken (n.): rawl thaw ngaingai/thawngpang theih nuam
ngaingai.
lækkerbisken (n.): a thaw ngaingaimi rawl/thawngpang.
lænd (n.): tai.
læne (v.): hngauh.
længde (n.): a saunak.
længdegrad (n.): vawlei pum hi a tunglei in tahnak rinmi,
England ram Greenwich khua in aa thawk.
længdespring (n.): vawlei i a sau lei in per i zuammi.
længe (adv.): caan saupi. - Eksempel: Jeg har tænkt på ham
længe = Amah kong kha caan saupi ka ruat cang.
længere (adv.): lam hla deuh. - Eksempel: Jeg kan svømme
længere end du = Nangmah nakin hla deuh ti ka leuh khawh.
længes (v.): ngaih. - Eksempel: Han længtes efter sin moder =
A nu a ngai.
længes (v.): duh. - Eksempel: Hun længtes efter at komme hjem
= Inn tlun a duh.
længes (v.): duh, ngaih. - Eksempel: Han længes hjem = Inn a
ngai.
længsel (n.): ngaihnak, duhnak.
længsel (n.): duhnak tthawng.
længselsfuld (adj.): duhnak a ngeimi, a duhnak a langhtermi.
længselsfuld (adj.): mitthi ngaiin a ummi. - Eksempel: Et barn
stod og så med længselsfulde øjne på æblerne = Ngakchia nih
epai cu mitthi egaiin a zoh.
lænke (n.): hreng.
lænke (v.): hrengkhenh.
lænke (v.): thirhri in khih.
lænke (n.): hrengkhenhnak thir cikcin.
lærd (adj.): cathiam ngaimi, a fim ngaimi. - Eksempel: En lærd
person = Ca a thiam i a fim ngaimi.
lærd (adj.): fimnak tampi a ngeimi.
lærd, belæst (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi.
lærd, videnskabelig (adj.): ca tampi relnak fimnak he aa
pehtlaimi.
lærdom (n.): fimnak, cathiamnak.
lære (v.): cawn, thiam.
lære (v.): cawnpiak.
lære udenad, memorere (v.): zoh loin chim, lung chungin
hngalh.
lærebog (n.): siangngakchia nih cawn dingah an tuahmi cauk.
lærenem, føjelig (adj.): nawl ngaimi, cawnpiak i fawimi.
lærer (n.): cawnpiaktu.
lærer (n.): cawnpiaktu saya.
lærer, instruktør (n.): cawnpiaktu, hmuhsaktu.
lærer, pædagog (n.): cawnpiaktu saya.
lærer, skolelærer (n.): sianginn saya.
lærerig, instruktiv, belærende (adj.): mi cawnpiak khotu a
simi.
læresætning (n.): kanan tuaknak i a hmaan ti langhternak.
læresætning, dogme, doktrin (n.): zumhnak lei kong i
cawnpiaknak.
lærling (n.): rian thawknak i a cawngpahmi.
lærred, linned (n.): la, puan tahnak la.
lærred, sejldug (n.): khairiat puan.
læs, ladning (n.): phorhmi thil.
læse (v.): carel, cacawn.
læse mellem linjerne (v.): a biafang sullam si loin a chung i aa
thupmi sullam hngalh khawh i zuam ti a si.
læsehest, bogorm (n.): cauk a eitu rungrul, cucaah ca a rel
tukmi khi bookworm an ti.
læsejl, læskærm (n.): thliphengtu.
læselig (adj.): a fiangmi, a rel fawimi.
læselig (adj.): rel (ca) khawh a simi.
læselighed (n.): fiannak, fiang tein ttialmi ca.
læseplan, pensum (n.): hi hna hi cawn awk an si lai ti in
tuahmi.
læseplan, pensum, undervisningsplan (n.): cawn awk i
tuahmi.
læser (n.): careltu.
læside (n.): thli phenhnak lei. - Eksempel: Vinden var så stærk,
at vi løb om på læsiden af huset = Thli a fah tuk caah inn thil
- 115 -
phenhnak lei ah kan tli.
læskedrik, alkoholfri drik (n.): zu a si lomi dinmi, theithu
hang te hna bantuk.
læskærm, læsejl (n.): thliphengtu.
læsse, laste (v.): thil chonh, thil khumh.
læsse af, losse, aflæsse (v.): thil tthumh.
læst (n.): kedan sernak ca i kedan bantukin kedan i rup in an
sermi dolung.
løb (v.): præteritum af løbe.
løbe (v.): tlik.
løbe (v.): luang. - Eksempel: Der løber blod fra såret = A hma
in thisen a luang.
løbe (v.): ah a cang. - Eksempel: Brønden løber tør om
sommeren = Thal caan ah cun tikhor hi a car.
løbe igennem (v.): ciah. - Eksempel: Er vandet løbet igennem
kaffen? = Ti nih kawfi kha a ciah cang maw?.
løbe igennem (v.): ttha tein rel.
løbe væk (v.): zam.
løbeknude, løkke (n.): hrival.
løbende (adj.): tuahpah i chimmi. - Eksempel: Han kommer
med en løbende kommentar til fodboldkampen = Pumpululh
chuih an i zuamnak kong kha an chuih pah in amah nih a chim
thluahmah.
løbende næse (n.): hnap a chuak lengmangmi.
løber (n.): a tlimi.
løbeseddel (n.): mi zapi phawt awk i sermi ca.
lød (): præteritum af lyde.
løfte (v.): cawi, hler.
løfte (n.): biakamnak.
løfte (n.): chiatser in biakamnak.
løfte (menneske) (v.): ipuak.
løfte (ting) (v.): ikhinh.
løfte, forpligtelse (n.): biakamnak.
løfte, hæve (v.): thlir, cawi, hler.
løfte, hæve (v.): har ngaiin cawi i sahn. - Eksempel: Han løftede
den tunge kasse ind i bilen = Thingkuang ritpi cu a cawi i
mawttawka chungah a sanh.
løfte, pant (n.): biakamnak.
løfte, rejse (v.): thawhter. - Eksempel: Bilerne rejser en støvsky
= Mawttawka nih leidip an thawhter.
løftestang, vægtstang (n.): tal (taal).
løg (n.): khachuan sen, piat.
løgn (n.): lih. - Eksempel: Han fortalte os en løgn = Lih a kan
chimh.
løgn, usandhed (n.): lihbia, a hmaan lomi sinak.
løgnagtig (adj.): lih a chimmi.
løgnagtig, falsk, svigefuld, uærlig, bedragerisk (adj.): mi
hlen a hmangmi, lih a chimmi.
løgnehistorie (n.): a hmaan lomi tuanbia.
løgner (n.): milihchim.
løj (v.): præteritum af lyve.
løje af, mindskes (v.): a zor; a ttum. - Eksempel: Stormen vil
løje af snart = Thlichia cu a zor (a ttum) zau lai.
løjet (v.): perfektum participium af lyve.
løjtnant (n.): ralbawi bo hnih.
løkke, løbeknude (n.): hrival.
løkke, sløjfe (n.): hri vel.
løn, ahorn (n.): meipal thing, a thei a thlummi.
løn, arbejdsløn (n.): rianttuan man.
løn, gage (n.): lahkhah.
lønne, gengælde (v.): cham, pek tthan.
lønne, godtgøre (v.): rianttuan man laksawng pek.
lønnet, på fast løn (adj.): lahkhah pekmi.
lønningsliste (n.): rianttuantu hna an min le an hmuh hnga
dingzat ttialnak cazin.
lørdag (n.): Zarhteni, Rinni.
løs (adj.): hren lomi. - Eksempel: Hesten er løs = Rang cu hren
loin a um.
løs (adj.): a fek lomi, a reng lomi.
løs (adj.): a dormi. - Eksempel: Løs jord = Vawlei dor.
løs (adj.): hren lo. - Eksempel: Han tog den løse ende af rebet
= Hri kha hren lonak lei a donghnak khan a lak.
løs, slap (adj.): dor, hri dor, ziaza dor.
løse (v.): fianter.
løse, frigøre (v.): thlah, hri phoih.
løse, snøre op (v.): kedan hri phoih.
løsen, adgangskode (n.): biaruk i pekmi.
løsen, feltråb (n.): biathli, cuti ti ah cucu a si lai timi.
løsepenge, løsesum (n.): tlanhnak man.
løsesum, løsepenge (n.): tlanhnak man.
løsgøre, tage af (v.): phoih.
løskøbe, indløse (v.): tlanh.
løskøber, genløser (n.): tlantu, caw tthantu.
løslade, frigive (v.): thlah.
løsne (v.): phoih, dorh, hri dorh.
løsne, slappe af, slække (v.): dorh, renh lo, i dinh.
løsning (n.): a sullam fianternak.
løsrive fra, udtræde (v.): i tthen i cheu, bu chungin chuah.
løsrivelse, udtræden (n.): i tthencheunak, bu chungin
chuahnak.
løssluppen, overgiven (adj.): lunglawm thanuam ngaiin a
ummi.
løv, blade (n.): thinghnah, ramhnah.
løve (n.): chiandeih.
løvemund (n.): pangpar phun khat.
løvfældende (adj.): thingkung a hnah a thil phun a simi. Eksempel: Æbletræet er et løvfældende træ = Epal cu hnah thil
phun a si.
løvinde (n.): chiandeihpi.
løvtræ (n.): thinghak.
lå (v.): præteritum af ligge.
låg, dække (n.): chin, phentu.
låg, dæksel (n.): a chin.
låge (n.): thlalangawng hmete, ticket zuarnak phun ; innka
hmete, kutka a kam i sermi innka hmete.
låge, port (n.): kutka.
lån (n.): cawihmi tangka. - Eksempel: Han fik et lån fra sin ven
= A hawipa nih tangka a cawih.
låne (v.): tangka cawi, thil cawi.
låne (v.): hlanh. - Eksempel: Lån mig din bog = Na cauk ka
hlan.
låne (v.): cawih. - Eksempel: Han låner mig ti kyats = Tangka
phar hra a ka cawih.
låne (v.): cawih, hlanh. - Eksempel: Han låner mig en pen =
Cafung a ka hlanh.
lånekontor (n.): thil pawnnak dawr.
långiver (n.): cawihtu, tangka cawihtu.
lår (n.): phei.
lås (n.): tawh inn, hrennak.
lås, geværlås (n.): meithal cengbawm.
lås, klinke (n.): innka hrenh.
låse (v.): hrenh. - Eksempel: Lås døren = Innka hrenh.
- 116 -
M
mad, føde (n.): rawl.
maddike, larve (n.): tholung.
madding (n.): coktarh, sio harh.
madpakke (n.): chuncaw.
madras (n.): ihphah a chahmi.
magasin (n.): rawl khonnak inn rawlruk.
magasin (n.): zenthawng an khumhnak bawm.
magasin (n.): zenthong an chiahnak inn.
magasin, pakhus (n.): thil chiahnak inn.
magasin, pakhus, lager (n.): thilri chiahnak inn.
magasin, tidsskrift (n.): tadin an ttialnak ca, mekazin.
magasinere (v.): rawl khon.
mage, ligemand, jævnbyrdige, lige (n.): tluktu. - Eksempel:
Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh
cu a har ko.
mage, makker (n.): tuah khat chung i pakhat. - Eksempel: Han
kunne ikke finde makkeren til sin sko = A kedan pakhat a hmu
kho lo.
magelig, behagelig, komfortabel (adj.): a nuammi.
magelig, lad (adj.): a tha a thumi, rianttuan a huam lomi.
magelighed, ladhed (n.): thathutnak, rianttuan huam lonak.
mageligt, roligt (adv.): duhsah tein, caan tampi hmang in.
mageløs (adj.): tluk khawh lomi.
mager (adj.): a thau lomi. - Eksempel: Magert kød = A thau aa
tel lomi satit.
mager (adj.): der. - Eksempel: mager dreng = Ngakchia der.
mager, udtæret (adj.): der filfial in a ummi.
mager, udtæret, forgræmmet (adj.): mui tlafiamfuam in um,
mit kuak tla.
magi (n.): mitleh.
magnat, stormand (n.): mirum tuk lehpek, biapi ngai a simipa.
magnesia (n.): chungthletsi, cite bantuk.
magnesium (n.): meknisiam.
magnet (n.): lam hmuhsaktu lung, dah a ngeimi.
magnet (n.): thir dah, dah ngeimi thil.
magnetisere (v.): magnet i canter, magnet bantukin hnuh.
magnetisk (adj.): dah ngeimi.
magnetisme (n.): hnuh khawhnak dah.
magnolia (n.): thingkung phun khat a par aa dawh ngaimi.
magt (n.): hranhram in. - Eksempel: Han kom ind i huset med
magt = Hranhram in inn chungah a lut.
magt (n.): tthawnnak, thazang, hmual.
magt, kraft, evne (n.): tthawnnak.
magtesløs, afmægtig, kraftløs (adj.): tthawnnak zeihmanh ngei
lo.
magtovertagelse, tronbestigelse (n.): bawi tthutnak hmun i
hung kainak.
mahogni (n.): thingkung phun khat a ttha ngai i a man a fak
ngaimi.
maj (n.): Mei thla.
majestæt (n.): rumra, lianhngannak.
majestæt (n.): siangpahrang chonhnak i hmanmi bia. Eksempel: Hans majestæt kongen = Siangpahrang Bawipa.
majestætisk (adj.): rumra ngeimi.
major (n.): ralkap bawi, captain cung, colonel tang.
majoritet, flertal (n.): a tam deuh, hnarcheu nak tam deuh.
majroe (n.): ba.
majs (n.): fangvoi.
majs, korn (n.): fangvoi.
majskolbe (n.): fangvoi fo.
makaber, uhyggelig (adj.): tuksapur a simi.
makaroni (n.): khauhsuai bantuk a simi rawl.
makker, mage (n.): tuah khat chung i pakhat. - Eksempel: Han
kunne ikke finde makkeren til sin sko = A kedan pakhat a hmu
kho lo.
malaria (n.): raifanh zawtnak.
male (v.): tinbawsi thuh.
male, kværne, knuse (v.): rial.
maler, kunstmaler (n.): hmanthlak suaitu.
maleri (n.): hmanthlak suaimi.
malerisamling, galleri, billedgalleri (n.): inn asiloah khan
nganpi, a chung i hmanthlak le suaimi a phunphun an chiahnak.
maling, farve (n.): tinbawsi.
malke (v.): hnuksur. - Eksempel: Han malker koen = Caw hnuk
a sur.
malm, erts (n.): vawlei lak i aa cawhmi thirdar.
malplaceret (adj.): aa tlak lo.
malplaceret, upassende (adj.): aa tlak lo.
malstrøm (n.): tikherh, tikherh bantuk a simi hnahnawhnak
hrial khawh lomi.
malstrøm (n.): kuthlertu, thimnak a um tik i thimtu.
malt (n.): facang uh i roter tthanmi.
maltraktere, mishandle (v.): ttha loin tuah, dinhdorh loin tuah.
maltraktere, mishandle (v.): tthalo in, cei cikcek in tthuat
(seh). - Eksempel: Han blev maltrakteret af bjørnen = Vom nih
a seh.
malurt (n.): a khami belh si ca i hmanmi.
mammon, rigdom (n.): khuachia, tangka.
mammut, kæmpe- (n.): a ngan ngaingaimi thil.
mand, menneske (n.): minung, patling.
mand, ægtemand (n.): va, pasal.
mandag (n.): Cawnni khat ni.
mandarin (n.): Tulukmi bawi ngan.
mandarin (n.): serthlum, lingmaw.
mandat (n.): thimtu pawl nih an kuzale ca i an thimmi sinah
nawlngeihnak an pekmi.
mandat, fuldmagt (n.): cunglei in vun pekmi nawl.
manddom, manddomskraft, virilitet (n.): tthawnnak.
manddomskraft, virilitet, manddom (n.): tthawnnak.
manddrab, drab (n.): mithah, lainawn a si lomi.
mandehul (n.): miluhnak kua.
mandel (n.): almon thingthei.
mandel (n.): dangfir.
mandelbetændelse (n.): dangfir phin zawtnak.
mandig, tapper (adj.): pa bantukin a ral a tthami.
mandlig, han- (adj.): pa.
mandolin (n.): tingtang phun khat.
mandskab, besætning (n.): tilawng, vanlawng tlanglawng cung
i rian a ttuanmi hna.
mandskab, personale, personel (n.): rianttuantu minung hna.
mane bort, uddrive (ond ånd) (v.): mi chungin khuachia
chuah.
manér, måde (n.): ning, sining. - Eksempel: Han talte på en
barnlig måde = Ngakchia holhning in a holh.
mangan (n.): thir phun khat.
mange (adj.): tampi.
mangeartet (adj.): kap tampi, phun tampi, phun dangdang a
simi.
mangeartet, mangfoldig (adj.): tampi, a phunphun.
mangeartet, mangfoldig (adj.): thap tampi a ngeimi.
- 117 -
mangel (n.): tlin lonak, baunak.
mangel (n.): baunak, ngeih lonak.
mangel (n.): herhnak, herh baunak. - Eksempel: Planten døde af
mangel på vand = Thingkung cu ti a herhbau caah a thi.
mangel, fejl, brist, defekt (n.): tlin lonak, that lonak.
mangel, knaphed (n.): ngeih lo, bau, tlin lo. - Eksempel: Der er
mangel på fisk = Nga a um lo.
mangel, knaphed (n.): tlawm tuknak.
mangel, ulempe (n.): dawntu.
mangel på livsfornødenheder, nød, afsavn (n.): nunnak ca i a
herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grund
af nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thilri
an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi.
mangelfuld (adj.): a baumi, a tling lomi.
mangelfuld, defekt (adj.): palhnak a ngeimi, tlinlonak a
ngeimi, a tthalomi.
mangelfuld, ufuldstændig (adj.): tlin lonak a negimi thil.
mangelfuld, ufuldstændig, ufuldendt (adj.): a tling lomi.
mangelfuld, utilstrækkelig (adj.): a za lomi, i that lomi.
mangelfuldhed, ufuldkommenhed (n.): tlin lonak.
mangesidig, mangesidet (adj.): sir/hmai tampi a ngeimi.
mangesproget (adj.): holh pakhatnak tam in ttial i uk knat
chung i aa tlar in tttalmi.
mangfoldig, mangeartet (adj.): thap tampi a ngeimi.
mangfoldig, mangeartet (adj.): tampi, a phunphun.
mangfoldig, talrig (adj.): tampi.
mangfoldighed (n.): a phunphun, phun dangdang.
mangle (v.): ngeih lo, bau.
mango (n.): hai.
mangrovetræ (n.): hri thlai ngeimi thing, bungkung.
mani, vanvid (n.): hruhchihnak.
manierethed (n.): mahle thil tiningte.
manifest (n.): cozah pakhatkhat nih cu bantukin kan tuah lai
tiah an thanhmi.
manipulation, håndtering (n.): tonghthamnak.
manipulator (n.): a tawngthamtu.
manipulere, håndtere (v.): hman, tonghtham.
manke (n.): tuang, rang tuang.
manna (n.): manna changreu.
manual, håndbog (n.): kutken cauk.
manuel (adj.): kut in tuahmi.
manufakturhandler (n.): thilpuan lei, pu lei chawdawr.
manuskript (n.): kut in ttialmi ca.
manøvre (n.): timh ciammam tein ralkap an umkalter hna khi,
ral i doh i an i hlen khi, tan hmun siam thiam.
manøvre (n.): fim ngaiin cu thil le cu thil cu i tong seh ti tuak
thiam le tuah thiam.
manøvrere (v.): timh ciammam tein ralkap an umkalter hra khi,
ral i doh i an i hlen khi, tan hmun siam thiam.
mappe (n.): ca le cauk kennak kuttlaih zal, handbag.
marathon (n.): tlik zuam khan 26.2.
march (n.): cu bantuk kalnak ca i tummi awdawh.
marchere (v.): ralkap cer i an kal bantuk i kal.
mareridt (n.): mangchia.
margarine (n.): thingthei in sermi tlawhpat.
margin (n.): catlam a kam, cattial lonak khi.
margin (n.): a hlei, herhmi leng i ngeihmi. - Eksempel: Tillad
en margin på tyve kyats til uforudsete udgifter = Ruah lo in a
herh sual ding hman awk caah phar kul cu a hlei in i chiah.
marginal, rand- (adj.): a kam i a ummi, a kam a simi.
marginal, underordnet, periferisk (adj.): a herh tuk lomi, a
hmetemi.
marionet (n.): hri in cawlcanghtermi tunu.
maritim (adj.): rili cung chawlehnak, rili pawng i a ummi, rili
he aa pehtlaimi thil.
mark (n.): lo.
marked (n.): chawdawrnak hmun.
marked, messe (n.): zapi hmuh awk le cawk awk i thil tampi
hmunkhat i chuahpimi, dawrpi ni.
markedsbod, bod (n.): thlamte, me peknak i sermi khan hmete.
markedsplads (n.): market hmun.
markere (v.): hmelchunhnak ser.
marmelade (n.): marmaleih, theithu hawng he sermi zem.
marmor (n.): lungrang marbal lunk.
marodør (n.): mi thil fir ah zan i a vakmi.
M ars (prop.): Mars arfi.
marsk, mose, sump, morads (n.): cerh.
marskal (n.): ralbawi ngan bik.
marsvin (n.): rili chung saram phun khat, Mizo nih
zawngdulinu an ti.
marts (n.): March thla.
martyr (n.): martar in a thimi.
martyrium (n.): martar in thihnak.
marv (n.): thlek.
marv (n.): muru, thingkung muru, biachimmi muru.
mas, besvær (n.): harnak, a hlei rian.
mase, knuse (v.): cikcek.
mase, knuse (v.): fak piin nam, denh, rial, manter. - Eksempel:
Maskinen knuste stene til fint pulver = Seh nih lung cu dip tein
a rial.
maske (n.): hmaikhuhnak.
maske (n.): sur vang. - Eksempel: Dette net har halvtommes
masker = Hi sur hi vang lehmah cheu a si.
maskere (v.): thuh, pheh.
maskinarbejder (n.): seh lei a thiammi.
maskinarbejder, mekaniker (n.): mekhanik, zungthiam,
thilremh a thiammi.
maskine (n.): inzin, seh.
maskine (n.): seh, thiltthitnak seh.
maskineri (n.): seh thilri.
maskinskrevet (adj.): cattialnak seh in ttialmi ca.
maskinskrivning (n.): cattialnak seh in cattialnak.
maskulin (adj.): pa a simi.
massakre, blodbad (n.): mi tampi thah.
massakre, blodbad (n.): tampi thah.
masse (n.): thil hlum thil aa fon aa komhmi.
masse (n.): tampi. - Eksempel: En masse mennesker = Mi tampi
aa pummi.
masse, mængde (n.): tampi. - Eksempel: Han har masser af
venner = Hawi tampi a ngei.
massemedier (n.): zapi theihternak ca i hmanmi thil,
tahchunhnak ah radio, cauk, television.
massemøde (n.): zapi pumh.
masseproduktion (n.): tampi in khulrang in ser i chuah.
massere (v.): malit, hmeh.
massiv (adj.): tampi, nganpi, ritpi.
mast (n.): tinbaw i alan thlainak tung.
masturbere, onanere (v.): mah le mah nu/pa duhnak i riamhter.
mat (adj.): thatho lo i um, tla hniamhuam in a ummi.
mat, svag (adj.): dertthawm, thazang ngei lo.
matematik (n.): kanan phun paohpaoh.
matematiker (n.): kanan a thiammi.
matematisk (adj.): kanan lei thil a simi.
materiale (n.): thil.
materialisere, legemliggøre (adj.): thil i can, ruahnak kha a
taktak i hun canter.
materialisme (n.): thil pinah hin zeihmanh a um ti lo, thil lawng
hi a biapi bik a si ko ti zumhnak.
- 118 -
materialist (n.): thil lawng hi biapi a si tiin a zummi.
materialistisk (adj.): thil lawng hi biapi a si ti zumhnak a
ngeimi.
materie, pus (n.): hmahnai.
materie, stof (n.): tongh khawh hmuh khawhmi thil. Eksempel: Træ og sten er materie (stof) = Thing le lung cu
tongh khawhmi thil an si.
materielt (adv.): pumsa in, thil in.
matriark (n.): nu lei he aa pehtlaimi.
matriarki (n.): nu nih innchungkhar /phun chung i a lu tlai, nu
roco phun.
matrone, kone (n.): nu bawda le si inn i zohkhenhtu i chiahmi
nu upa.
mattere, gøre mat (v.): tleunak kha a dul. - Eksempel: Salt vil
gøre sølv mat = Cite nih ngun cu a tleunak kha a dulhter.
mausoleum (n.): thlan nganpi.
mave (n.): paw.
mave-, gastrisk (adj.): pawpi he aa pehtlaimi thil.
mave-, underlivs-, bug- (adj.): paw lei a simi.
mavekneb, mavepine (n.): paw fah.
maximum (adj.): a tam bik, a sang bik.
med (prep.): he. - Eksempel: Han går med ham = Amah he a
kal.
med (prep.): sin. - Eksempel: Kom med mig = Ka sinah ra.
med (prep.): lakah, chungah. - Eksempel: De vil blande sig med
mængden = Zapi lakah, an i cawh lai.
med (prep.): a ngeimi. - Eksempel: Hr. Jones er en mand med
forstand = Mr. Jones cu thluak ngeimi a si.
med (prep.): rup in. - Eksempel: Hærens styrke forøges med
dens størrelse = Ralkap tthawnnak cu a mi an tam rup in a
tthang ve.
med (prep.): langhter. - Eksempel: Arbejd med omhu =
Ralrinnak langhter bu tein ttuan (ralring tein ttuan).
med (prep.): in. - Eksempel: Manden skar kødet med en kniv =
Mipa nih sa cu nam in a can.
med (prep.): i doh i ral. - Eksempel: Englænderne kæmpede
med tyskerne = Mirang cu Germany mi he an i do.
med et, pludselig (adv.): ruah lo piin.
med forsæt, med vilje (adv.): timh ciammam tein.
med fuldt overlæg, med velberåd hu (adv.): timh ciammam
tein.
med hensyn til, angående, hvad angår (adv.): kong he aa
pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt
= A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko.
med hensyn til, angående, vedrørende (prep.): kongah.
med rette (adv.): ding tein, hmaan tein.
med uret, med solen (adv.): suimilam kut kalning in kal, keh
lei in vorh lei ah.
med velberåd hu, med fuldt overlæg (adv.): timh ciammam
tein.
med vilje, med forsæt (adv.): timh ciammam tein.
medalje (n.): upatnak ca i pekmi thil, a cung i cattialmi a ummi.
medarbejder, kollega (n.): hawi, rianttuantti hawi, khuktthi.
meddele, informere, underrette, oplyse (v.): chimh.
meddele, videregive, kommunikere (v.): bia in i chawnh, i
theihter, zawtnak i chawnh.
meddelelse (n.): chimmi, cattial in chimmi.
meddeler (n.): chimtu, phuangtu.
meddeler, stikker (n.): palik sungthoh.
medens (conj.): lioah.
medens, mens (conj.): lioah. - Eksempel: Mens jeg talte, sagde
han ingenting = Ka chim lioah cun zeihmanh a chim lo.
medfødt (adj.): chuahpimi.
medfødt, instinktiv (adj.): chuahpimi.
medfølelse, medlidenhed (n.): zaangfahnak.
medfølelse, sympati (n.): zaangfahnak.
medfølende, forstående, deltagende (adj.): zaangfahnak a
ngeimi.
medfølende, medlidende (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
medføre (v.): hun zulh.
medføre, bevirke, fremkalde (v.): chuahter. - Eksempel: Hans
dårlige helbred var fremkaldt af dårlig mad = Rawlchia nih a
zawtnak cu a chuahter.
medgift (n.): nupi man.
medgørlig, villig, føjelig (adj.): uk khawh le sersiam khawh a
simi.
medhustru, konkubine (n.): nupi chun.
medicin (n.): damnak si.
mediciner, læge (n.): sibawi, hlai lei si lo in si lei a thiammi.
medicinflaske (lille) (n.): thlalang thawl hmete, penicillin thawl
(dur) ngaw pawl khi.
medicinsk (adj.): si lei thil a simi.
medier (n.): pluralis af medium.
meditere, gruble (v.): dai tein khuaruah.
mediteren, grublen (n.): dai tein khuaruahnak.
medium (n.): khuavang; mangit pawl khi an si khun.
medium, medie, middel (n.): thil tuahnak i hmanmi thil. Eksempel: Radio er et kommunikationsmiddel = Radio cu i
chawnhnak ca i hmanmi thil a si.
medium, middel (n.): a laivuang thil.
medlem (n.): chungtel.
medlemskab (n.): chungtel sinak.
medlidende (adj.): zaangfah awk ngaingai a simi.
medlidende, medfølende (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
medlidenhed, medfølelse (n.): zaangfahnak.
medlyd, konsonant (n.): cafang tung.
medmindre, hvis ikke (conj.): lo ahcun. - Eksempel: Vi tager
af sted, hvis ikke det regner = Ruah a sur lo ahcun kan kal lai.
medregning, indbefatning (n.): telh chihnak.
medskyldig (n.): thil tha lo tuah bawmtu.
medynk, medlidenhed (n.): zaangfahnak.
megafon (n.): thangpi in chimnak seh.
meget (adv.): ngaingai. - Eksempel: Han er meget højere end
sin søster = A far nakin a sang deuh ngaingai.
meget (n.): a tampi. - Eksempel: Meget af denne historie er
usand = Hi tuanbia chung thil tampi cu a dih lomi a si.
meget (adv.): ngaingai.
meget, megen (adj.): tampi.
meget nøje, minutiøst (adv.): hme tein.
meje (v.): tual i a khomi ram tan.
mejeri (n.): cawhnuk an khon i thawhpat i an sernak inn.
mejsle, udhugge (v.): themh in themh i mui suai. - Eksempel:
Han mejslede et billede af en bjørn i stenen = Lung cungah vom
mui a themh i suai.
mekaniker, maskinarbejder (n.): mekhanik, zungthiam,
thilremh a thiammi.
mekanisere (v.): seh in ttuan, seh in ser.
mekanisk (adj.): seh lei thil he aa pehtlaimi.
mekanisme (n.): seh a cawl a cangning.
mel (n.): meida, changvut.
mel (n.): dip lakin phomhmi rawl. - Eksempel: Korn males til
mel = Fangvoi cu dip lakin an phomh.
melankoli (n.): ngaichiatnak, umharnak, lilennak lunglennak.
melasse, sirup (n.): thantling hang a khuaitidai.
melde (v.): thanh, zapi theihter.
meldug, skimmel, mug (n.): bangbuar.
mellem (prep.): karlak.
mellem-, midter-, middel-, midterst (adj.): laifang a simi.
- 119 -
mellemgulv (n.): ttang le paw a thentu a ham.
mellemkomst, forbøn (n.): nawlpiaknak.
mellemkomst, mægling (n.): mi karlak i remnak sernak.
mellemmand, formidler, mægler (n.): pakhat le pakhat karlak
i lamkaltu, remnak sertu.
mellemmand, mægler (n.): bu hnih karlak i lamkaltu.
mellemmænd (n.): pluralis af mellemmand.
mellemmåltid, snack (n.): rawl tlawmte ei.
mellemrum, interval (n.): a karlak caan. - Eksempel: Der er et
interval på seks dage mellem jul og nytår = Khrismas le
Kumthar karlak ah ni ruk a um.
mellemspil (n.): thil pahnih karlak i a hung ummi khi.
mellemtid (n.): a karlak caan. - Eksempel: Han tog af sted
klokken fire og vendte tilbage klokken syv, og i mellemtiden
skrev hun to breve = Pali ah a kal i pasarih ah a ra kir tthan, a
karlakah cakuat pahnih a ttial.
mellemøre, trommehinde (n.): hnakhaw chung khuang phaw.
melodi (n.): awdawh.
melodi (n.): aw, hla aw.
melodisk, velklingende (adj.): aw dawh a ngeimi, aw dawh a
simi.
melon (n.): dawnzuk, phazeti.
membran, skal (n.): nang, arti nang.
memorandum (n.): philh lo awk i i ttialmi.
memorere, lære udenad (v.): zoh loin chim, lung chungin
hngalh.
men (conj.): sihmanhselaw.
mene (v.): ruah. - Eksempel: Folk mente engang, at jorden var
flad = Hlan ah cun mi nih vawlei hi a per tiah an rak ruah.
mene (v.): ruah. - Eksempel: Hr. Jones mente, at det vil regne i
dag = Mr. Johes nih nihin cu ruah a sur lai tiah a ruah.
mene (v.): a sullam a si ti. - Eksempel: Han mente, hvad han
sagde = A chimmi kha a sullam a chim duhmi a si ko.
mene, tænke (v.): zumh, ruah.
mened (n.): a hmaan lo ti hngal ko na in a hmaan ko tiin
chiatsernak ; lihchimnak.
menig (n.): sen a hmu rih lomi ralkap.
menighed, forsamling (n.): pummi.
menighedsråd (n.): biakinn chung a khan pakhat i thilthuam an
chiahnak.
mening (n.): ruahmi. - Eksempel: Han siger sin mening = A
ruahmi a chim.
mening (n.): ruahnak.
mening (n.): sullam. - Eksempel: Det, som han skrev, gav ingen
mening = A ttialmi kha sullam a ngei lo.
meningitis (n.): thluak tuamtu nang phin zawtnak.
meningsløs (adj.): sullam a ngei lomi.
meningsløshed, absurditet, urimelighed (n.): nihchuak sinak,
zohchia sinak.
menneske, mand (n.): minung, patling.
menneskehed, menneskeslægt (n.): minung, mi vialte.
menneskelig (adj.): minung a simi.
menneskeliggøre, humanisere (v.): minung siter.
menneskelighed, menneskehed (n.): minung sinak.
menneskeligt (adv.): minung sining in tuahmi. - Eksempel: Vi
vil gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt = Minung
tuahning in a si kho ding paoh cu kan tuah ko lai.
menneskemængde, flok, mængde (n.): mibu.
menneskeslægt, menneskehed (n.): minung, mi vialte.
menneskeslægten (n.): minung.
menneskeven, filantrop (n.): mi dang ca i thil ttha a tuahtu.
menneskeæder, kannibal (n.): minung sa a eimi.
mens, medens (conj.): lioah. - Eksempel: Mens jeg talte, sagde
han ingenting = Ka chim lioah cun zeihmanh a chim lo.
menstruation (n.): nu thi ngeihmi.
mental (adj.): lungthin lei.
mentalitet (n.): ruahnak, lungput, lungthin.
mentol (n.): si phun khat.
mentor, vejleder (n.): a fim i zumhmi lungthin cheutu.
menu (n.): rawl zeizei dah a um tiah an ttialnak ca.
mere (adj.): a hlei. - Eksempel: Vi behøver to mænd mere =
Minung pahnih a hlei kan herh.
mere (adj.): a dang. - Eksempel: Du kan få mere information i
morgen = Thaizing ah tadin dang na hruh khawh lai.
mere (adv.): deuh in. - Eksempel: Et fly rejser mere hurtigt end
et tog = Vanlawng cu tlanglawng nakin khulrang deuhin a kal.
mere, flere (adj.): tam deuh, ngan deuh.
mere eller mindre (adv.): an si dih ngawt ko. - Eksempel: De
fleste mennesker er mere eller mindre selviske = Mi tam bik cu
mah zawn ruat an si dih ngawt ko.
meridian (n.): ni nih van i a sannak bik hmun a phak caan,
chunlaicer.
merkantil, handels- (adj.): chawlehnak lei he aa pehtlaimi.
messe (n.): Roman Catholic nih an tuahmi Bawipa Zanrian.
messe, marked (n.): zapi hmuh awk le cawk awk i thil tampi
hmunkhat i chuahpimi, dawrpi ni.
messeskjorte (n.): tlangbawi nih an i aihmi angki rang.
messing (n.): dar eng phun.
mest (adv.): bik.
mester (n.): rian a thiam ngaingaimi.
mester, champion (n.): hawi nakin a tthawng cemmi. Eksempel: Han er verdensmester i svømning = Amah cu
vawleicung tileuh tthawng bik a si.
mesterlig (adj.): thiam ngaiin.
mesterskab (n.): a si biktu sinak.
mesterstykke (n.): mi pakhatkhat nih thil a tuahmi lak i a ttha
bikmi.
mestre, beherske (v.): tei, uk.
mestre, beherske (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer syv
sprog = Holh pasarih a thiam.
metabolisme, stofskifte (n.): kan pum chung i rawl kha thi i a
can i pum nih a hman ti lomi pum leng i a chuahning.
metafor (n.): tahchunnak. - Eksempel: Han har et hjerte af sten
= Lung bantukin a hakmi lungthin a ngei.
metaforisk, billedlig (adj.): tahchunhnak a simi.
metafysik (n.): thil a sining taktak hngalh i zuamnak cawnnak.
metal (n.): a hakmi thil, thir, dar, sui, ngun, suan, dan, etc..
metallisk, metal- (adj.): a hakmi thil a lomi.
metamorfose, forvandling (n.): pum le mui i thlennak. Eksempel: Haletudser bliver til frøer ved metamorfose = Buluk
kna sawngpate i an cannak cu pum le mui i thlennak in a si.
meteor (n.): arfi zuang.
meteorit (n.): arfi zuang, vawlei a phanmi.
meteorologi (n.): nikhua a chia lai maw a ttha lai ti hngalh
khawhnak fimnak.
meteorologisk (adj.): nikhua tahnak he aa pehtlaimi.
meter (n.): lehhmah 39.37 a saumi.
metode (n.): thil tining, rianttuan ning.
metode (n.): ningcang zulhmi lam.
metodisk, systematisk (adj.): ningcang tein tuahmi.
metronom (n.): hla veinak seh.
midaldrende (adj.): tar tuk lo, no tuk lo, kum 45-65 hrawngmi.
middag (n.): zanriah.
middag (kl. 12) (n.): chunlai.
middagssøvn, siesta (n.): chun ih.
middel (n.): thil hmuh khawhnak/tuah khawhnak ca i hmanmi
thil. - Eksempel: Han vil bruge ethvert middel for at vinde =
Teinak a si paoh ahcun zei thil paoh a hman ko lai.
- 120 -
middel (adj.): a tam tuk lo a tlawm tuk lo, a za fang. Eksempel: Han er af middelhøjde = A san a zafang a si.
middel, medium (n.): a laivuang thil.
middel, medium, medie (n.): thil tuahnak i hmanmi thil. Eksempel: Radio er et kommunikationsmiddel = Radio cu i
chawnhnak ca i hmanmi thil a si.
middelalderen (n.): Caan Karlak Chan, A.D. 500 in 1450 tiang
hrawng.
middelalderlig (adj.): caan karlak chan, A.D. 500 in 1450 tiang
hrawng.
middelklasse (n.): zapi zaran pawl.
middelmådig (adj.): a laivuang sawhsawh, a ttha tuk lo a chia
tuk lo.
middelmådighed (n.): a laivuang sawsawh sinak.
mide (n.): thil hmete.
midje, talje, liv, bæltested (n.): tai.
midler (n.): rumnak, chawva tangka. - Eksempel: Han har
midler til at købe et hus = Inn cawknak tangka a ngei ko.
midler (n.): herhmi tangka. - Eksempel: Har han midlerne til at
betale for rejsen? = Khualtlawnnak ca hman ding tangka a ngei
maw?.
midlertidig, foreløbig (adj.): caan tawite ca lawng a simi.
midlertidig, foreløbig (adj.): can karlak.
midlertidig, foreløbig, provisorisk (adj.): caan tawite chung
ca.
midnat (n.): zantim.
midsommer (n.): tthal laifang.
midt iblandt (prep.): chungah, lakah.
midte (n.): a laifang.
midte (n.): lakah, chungah. - Eksempel: I vort midte = Kan
lakah, kan chungah.
midte, centrum (n.): a laifang. - Eksempel: Byens centrum =
Khua laifang.
midter-, middel-, midterst, mellem- (adj.): laifang a simi.
midterst (adj.): a laifang bik.
midtpunkt, fokus, brændpunkt (n.): a laifang bik, ceunak a
vaa tonnak hmun, mit aa ton dihnak hmun. - Eksempel: Den
smukke pige var midtpunktet for alles øjne = Ngaknu dawhte cu
mit vialte aa ton dihnak a si.
midtstrøms (adj.): tiva laifang.
mig (pron.): keimah, biatlang a donghnak lei ah hmanmi. Eksempel: Han hjælper mig = A ka bawmh.
mig selv (pron.): keimah le keimah. - Eksempel: Jeg skar mig
selv med en kniv = Keimah le keimah namte in kaa at.
mig selv (pron.): mah sining tawn. - Eksempel: Jeg er ikke mig
selv i dag = Nihin cu ka sining tawn ka si loin kaa hngal.
migræne (n.): lufah ttha lo.
mikro (adj.): a hmemi.
mikrobe (n.): mit in hmuh khawh lomi rungrul.
mikrofon (n.): aw thanternak bia vun chimnak kuate khi.
mikroskop (n.): thil hme ngaingaimi a nganter i mit in hmuh
khawh awkin tuahnak seh, a bih in bihmi.
mil (n.): khan, meng. - Eksempel: En mil = Khan khat.
mild (adj.): nem. - Eksempel: Mild cigaret = Sikarik a nemmi.
mild (adj.): a kik tuk lo, a lin tuklo. - Eksempel: Klimaet er
mildt = Khuati a nem.
mild, overbærende (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
mild, skånsom (adj.): zaangfahnak a ngeimi, nemnak a ngeimi.
mild, venlig, blid (adj.): a nemmi, mi nunnem, mi aw nem,
chuk nem, cho nem.
mildhed (n.): nemnak.
mildhed (n.): zaangfahnak.
mildhed, skånsel (n.): zaangfahnak.
mildhed, skånsomhed (n.): nemnak, fak loin tuahnak.
milepæl (n.): khan tung.
militant, krigerisk (adj.): mi ralhraat.
milits (n.): khuavengtu ca i vengtu pawl, ralkap bantukin
cawpiaknak a ngei vemi.
militær (n.): ralkapbu.
militær (adj.): ralkap lei a simi. - Eksempel: Militær træning =
Ralkap si ding cawnpiaknak.
miljø (n.): thil pakhatkhat, thil dang pakhtakhat nih umnak ah
hmanmi. - Eksempel: Vand er det eneste miljø, hvor fisk kan
leve = Ti lawng hi nga an um khawhnak a si.
millennium, årtusinde (n.): kum thong khat.
milliard (n.): 1.000.000.000.
millimeter (n.): a saulei tahnak, meter cheu thong khat i cheu
khat.
million (n.): 1000,000,000 nuai khat.
millionær (n.): tangka nuai khat a ngaimi, a rum ngaingaimi.
milt (n.): la, minung kan chung i a ummi la.
min, mit (pron.): keimah ta. - Eksempel: Min bog = Keimah
cauk.
min/mit (pron.): keimah ta. - Eksempel: Dette hus er mit = Hi
inn cu keimah ta a si.
minaret (n.): Muslim pawl biakinn i nnsang an sakmi, thlacam
cang u tiah aunak i an hmanmi.
minde, erindre (v.): theihter tthan.
minde, hukommelse, erindring (n.): phil lonak.
mindes, fejre (v.): hngalhpeng, philh lo.
mindesten (n.): philh lonak lungphun.
mindeværdig (adj.): i cinken awk a tlakmi thil.
mindre (adv.): tlawm deuh. - Eksempel: Tom er mindre klog
end sin broder = Tom cu a nau nakin a fim lo deuh.
mindre (adj.): a hme deuhmi.
mindre (komparativ af lille) (adj.): hme deuh, tlawm deuh.
mindretal, minoritet (n.): mi tlawm deuh pawl.
mindreårig (n.): kum tling lo.
mindske (v.): tlawmter.
mindst (adv.): a tlawm bik in.
mindst (superlativ af lille) (adj.): a hme bik.
mine (n.): vawlei chung i cawhmi khor. - Eksempel: Kulmine =
Lung meihol khor.
mine (n.): mithmai.
minearbejder (n.): vawlei chung thil kawl i a khor cotu.
minedrift, bjergværksdrift (n.): vawlei chung thil chuahnak
rian.
mineral (n.): vawlei chung thilri ; thir, dar, sur, ngun, etc.. Eksempel: Jern er et mineral = Thir hi mineral a si.
mineralogi (n.): vawlei chung thilri kong cawnnak.
minere (v.): bom phum. - Eksempel: Stedet var mineret under
krigen = Ral lioah kha hmun ah khan bom an phum.
miniature (n.): a hmete.
minimere, gøre lille (v.): hmetter, tlawmter.
minimum (n.): a tlawm bik, a niam bik. - Eksempel: Du må
drikke en kop vand om dagen som minimum = A tlawm bik ah
ni khat ah ti hrai khat na din awk a si.
minister (n.): vuanci.
ministeriel (adj.): vuanci rian a simi.
ministerium (n.): Cozah rianttuannak bu. - Eksempel:
Finansministerium = Tangka lei rianttuannak bu.
mink (n.): saram phun khat, a phaw angki lum ca i a ttha
ngaimi.
minoritet, mindretal (n.): mi tlawm deuh pawl.
minus (conj.): zuh. - Eksempel: Seks minus to er fire = Paruk
ah pahnih zuh cu pali a si.
minut (n.): minit. - Eksempel: Der er tres minutter i en time =
Suimilam pakhat ah minit sawm ruk a um.
- 121 -
minutiøst, meget nøje (adv.): hme tein.
mirakel (n.): khuaruahhar thil.
mirakuløs (adj.): khuaruahhar a simi.
misbillige (v.): hnatlakpi lo.
misbilligelse (n.): hnatlakpi lonak.
misbruge (v.): ningcang loin hman. - Eksempel: Han misbrugte
sin magt = A nawlngeihnak kha ningcang loin a hman.
misbruge (v.): a ningcang lo i hmam, a ping i hman.
misdanne, vansire, deformere (v.): muichiatter, mui hrawh.
misdannelse (n.): pungsan tthalo. - Eksempel: Pukkelryg er en
misdannelse = Kengkul hi pungsan ttha lo a si.
misdæder, forbryder (n.): thil ttha lo tuahtu, misual.
misfornøjelse, mishag (n.): duh lonak.
misfornøjelse, utilfredshed (n.): lungsi lonak, lingtlin lonak.
misfornøjet, utilfreds (adj.): lungsi lo.
misfornøjet, utilfreds (adj.): phunzai a duh ngaimi.
misfornøjet, utilfreds (adj.): lungsi lo, lungtlin lo.
misforstod (v.): præteritum af misforstå.
misforstå (v.): ruahpalh.
misforstå (v.): hngalhsual.
misforstå, mistyde (v.): a pingin a sullam rak i lak, a pingin a
sullam sawhter.
misforstå, tage fejl af (v.): palh.
misforståelse (n.): ruahpalhnak.
misforståelse (n.): hngalh sualnak.
misforståelse, fejltagelse (n.): palhnak.
misgerning (n.): a fakmi sualnak; e.g. lainawn.
misgerning, ugerning, udåd (n.): tuahnak ttha lo.
mishag, misfornøjelse (n.): duh lonak.
mishage (v.): lunglawm loin umter.
mishage (v.): lungsi lo, lungtlin lo.
mishandle (v.): fak piin tonghtham, tha loin tongh.
mishandle, behandle dårligt (v.): ttha tein zoh khenh lo hrem.
mishandle, maltraktere (v.): ttha loin tuah, dinhdorh loin tuah.
mishandle, maltraktere (v.): tthalo in, cei cikcek in tthuat
(seh). - Eksempel: Han blev maltrakteret af bjørnen = Vom nih
a seh.
mishandling (n.): hremnak.
mishandling (n.): ttha loin tuahnak, dinhdorh loin tuahnak.
misinformation (n.): a hmaan lomi chimhnak.
misinformere (v.): a ping chimh, a hmaan lomi chimh.
mislykkes (v.): tlolh.
mislykkes, slå fejl (v.): thlua a chuak lo. - Eksempel: Hans plan
mislykkedes = A khua khanmi thlua a chuak lo.
mislykket (adj.): tlam a tling kho lomi. - Eksempel:
Byggeprojektet var mislykket = Innsaknak project cu a tlam a
tling lo.
missil, raket (n.): chehnak thil, lung a si ah, thing a si ah,
hriamnam a si ah ; ral hriamnam mizil, khan tampi a zuang
khomi.
missionær (n.): thlahmi siangbawi.
mistanke (n.): lunghrinnak.
miste (v.): i sum khawh lo. - Eksempel: Han mister besindelsen
= A thinhun aa sum kho lo.
miste, tabe (v.): ngeih ti lo, thlau, sungh.
mistelten (n.): tektek bawm.
mistolke, mistyde (v.): a pingin leh.
mistolkning, mistydning (n.): a ping in lehnak.
mistro, mistillid (n.): zumh lonak.
mistro, mistænke (v.): zumh lo.
mistyde, misforstå (v.): a pingin a sullam rak i lak, a pingin a
sullam sawhter.
mistyde, mistolke (v.): a pingin leh.
mistydning, mistolkning (n.): a ping in lehnak.
mistænke (v.): lung hrinh. - Eksempel: Politibetjenten
mistænkte tyven for at lyve = Palikpa nih mifir kha lih a chim
tiah a lunghrinh.
mistænkelig (adj.): lunghringmi.
mistænkelig, fordægtig, tivlsom (adj.): si dawh a si lomi thil,
zumh awk tlak lomi thil.
mistænkeliggøre (v.): sual puh, thangchiat.
mistænksom (adj.): lunghrinh awkin a ummi.
mistænksom, mistroisk (adj.): mi lunghrinh a hmangmi.
mistænksomt (adv.): zumh lo nawn i zoh, ngiat.
mistænkt (n.): lunghrinhmi. - Eksempel: Politiet arresterede to
mistænkte = Palik nih lunghrinhmi pahnih an tlaih hna.
misunde (v.): nahchuah. - Eksempel: Vi misunder dig ikke din
succes = Na hlawhtlinnak kan in nahchuah lo.
misundelse (n.): nahchuahnak, hachuahmi thil.
mjave (v.): chizawh ngeu.
mobil, bevægelig (adj.): fawi tein tthial khawhmi, fawi tein mer
khawhmi.
mobilisere (v.): raltuknak caah i timhtuah, hmun kip ka kip i i
chiah i phurh.
mobilisering (n.): raltuk i tim in umnak.
mobilitet, bevægelighed (n.): fawi tein i tthial khawhnak, i mer
khawhnak.
mod (n.): raltthatnak.
mod, sjælsstyrke (n.): nganfah in khawhnak.
mod, tapperhed (n.): raltthatnak.
mod nord, nordpå (adv.): chaklei kam.
mod vest, vestpå (adv.): nitlaklei ah.
modarbejde (v.): doh i tei, donh.
modbeskyldning (n.): pakhat le pakhat sual i puh i i puh chin
venak.
modbevise, tilbagevise, gendrive (v.): thil pakhatkhat chimmi a
hmaan lo tiah hun langhter/chim.
modbydelig, frastødende (adj.): mi nor a simi.
modbydelig, frastødende, afskyelig (adj.): duh awk a si
hrimhrim lomi, a fih in fihmi.
modbydelig, hæslig (adj.): fihnung a simi.
modbydelig, kvalmende (adj.): luakchuak a simi.
modbydelig, ubehagelig (adj.): a thaw lo.
modbydelig, væmmelig, afskyelig (adj.): fih awk a simi.
modbydelig, væmmelig, rædselsfuld, afskyelig, gyselig, ækel
(adj.): ttihnung a simi.
modbydelig, ækel, væmmelig (adj.): fihnung a simi,
duhhlawptlai lomi.
mode (n.): zapi duh salingmi. - Eksempel: Blå jeans er på mode
nu = Atu hi zapi nih an duh salingmi cu blue jeans (tawhrolh) a
si.
mode (n.): hnipuan le fenh aihning, zapi uarmi.
model (n.): thil ser ding a lem sermi. - Eksempel: Han lavede
først en model af den kirke, han ville bygge = Sak a duhmi
biakinn kha a lem a ser hmasa.
model (n.): pungsan. - Eksempel: Hans bil er den nyeste model
= A mawttawka cu tunai bik pungsan a si.
moden (adj.): patling/nutling a simi. - Eksempel: Han er en
moden mand = Patling a si.
moden (adj.): a hminmi.
modenhed (n.): nutling/patling sinak.
modenhed (n.): hminnak.
moder, mor (n.): hringtu nu.
moderat, mådeholden (adj.): tam tuk lo, tlawm tuk lo, a
zafang.
moderation (n.): a zafang siternak.
moderere (v.): tthumh deuh, nemter deuh.
moderkage, efterbyrd (n.): hlam.
- 122 -
moderlig, mødrene (adj.): hringtu nu lei a simi thil.
modermærke, skønhedsplet (n.): khuazing hmelchunh cuar
cung i a ummi.
moderne (adj.): tuchan thil a simi.
moderne, fashionabel (n.): thil hruk aihning mi tampi nih an
uarmi.
modernisere (v.): tuchan he aa tlak in siter, umter, ser.
modernisere, forny (v.): tharchuah, a thar in ser tthan.
modernisering, fornyelse (n.): tharter tthannak.
moderskab (n.): hringtu nu sinak.
modersmål (n.): chuahkehpimi holh.
modfalden (adj.): ngaihchiat.
modgang (n.): harnak tonmi, mah ca ttha lomi thil tonmi.
modgang, prøvelse, trængsel (n.): harnak le nganfahnak.
modgift (n.): sivai thahnak si, sidin sual le si kah sual tik i hman
zokzokmi.
modgift (n.): sivai a that khotu si, rittertu sivai thattu si.
modificere, ændre, omdanne (v.): thlen.
modifikation (n.): thlennak.
modig (adj.): miralttha.
modig, tapper (adj.): raltthami.
modig, tapper (adj.): raltha.
modløs, forsagt (adj.): lungthawhnak zeihmanh a ngei lomi.
modløs, nedslået (adj.): lungdong ngai i um.
modløshed (n.): lungdonghnak.
modne (v.): hmin. - Eksempel: Pærer modner hurtigt = Piar cu
khulrangin an hmin.
modne (v.): nutling/patling si. - Eksempel: Han modnes
hurtigere end sin broder = A unau nakin khulrang deuh in a
patling.
modnes (v.): hminter.
modsagde (v.): præteritum af modsige.
modsagt (v.): perfektum participium af modsige.
modsat (adj.): aa ralchanhmi.
modsat, tværtimod, omvendt (adv.): aa ralchanh in.
modsige (v.): langther, phuan, thuh i zuam na i a lang tthiammi.
- Eksempel: Hans smil modsagde hans sårede følelser = A ni ko
nain a thinhun kha a lang tthiam.
modsige, bestride, benægte (v.): a si lo ti ; al, hlawt.
modsige, dementere, stride imod (v.): i al.
modsigelse, dementi, uoverensstemmelse (n.): i alnak.
modstand (n.): dohnak, alnak.
modstander (n.): ral. - Eksempel: Han er ikke min modstander
= Amah cu ka ral a si lo.
modstander (n.): ral, pakhat le pakhat aa ralmi.
modstander, opponent (n.): dohtu, aa paimi lak i pakhat paoh
khi, aa domi. - Eksempel: Han kunne ikke besejre sin
modstander = Amah a dohtu (a paitu) kha a tei kho lo.
modstandsdygtig, resistent (adj.): doh khawhnak a ngeimi.
modstandskraft, udholdenhed (n.): thazang, in khawhnak.
modstod (v.): præteritum af modstå.
modstrid (n.): ralnak, i dohnak, i huatnak.
modstridende (adj.): aa almi.
modstræbende, uvillig (adj.): duh lomi. - Eksempel: Han er
uvillig til at gå i skole = Sianginn kai a duh lo.
modstå (v.): doh, al, kham.
modstå (v.): kham. - Eksempel: Digerne modstår bølgerne =
Rili kam vampang nih tilet kha a kham hna.
modstå (v.): in, doh, tei. - Eksempel: Soldater skal modstå
vanskeligheder = Ralkap cu harnak an in awk a herh.
modsætning (n.): aa ralchanhmi. - Eksempel: Sort og hvidt er
modsætninger = Nak le rang cu aa ralchanhmi bia an si.
modsætning, kontrast (n.): dannak.
modtage, tage imod (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg modtog dit
brev = Na cakuat ka hmuh.
modtagelig (adj.): khulrang tein a rak cohlang khomi. Eksempel: Han har et modtageligt sind = Rianrang tein a rak
cohlang khotu lungthin a ngei.
modtagelig, følsom (adj.): pum in hngalh khawhnak i ngeimi,
hngalhnak a ngeimi.
modtagelse (n.): thil hmuhnak, cate hna hmuhnak.
modtagelse (n.): hmuhnak.
modtager (n.): hmutu, cohlangtu.
modulation (n.): aw noternak.
modulation (n.): aw hun santer deuhnak.
modulere (v.): aw nemter, aw noter.
modulere (v.): aw hun santer deuh.
modvilje, antipati (n.): pakhat le pakhat i huatnak, ruahnak i
khah lonak.
modvilligt (adv.): siang lo thluahmah in.
molekyle (n.): thil chung i a ummi thil hme bik.
momentan, forbigående (adj.): caan tawite chung a simi.
monark (n.): siangpahrang.
monarki (n.): siangpahrang nih ukmi cozah.
monetær, penge-, mønt-, valuta- (adj.): tangka lei he aa
pehtlaimi.
mongol (n.): Mongolia miphun.
monogami (n.): nupi/va pakhat lawng ngeihnak.
monografi (n.): thil pakhatkhat kong felfai tein ttialnak cauk.
monogram (n.): cafang dangdang hmun khat i cawh i ttial, min
ttialnak ah hin hman khun a si tawn, tahchunhnak ah, Sang Hnin
cu (S le H) in fohn in ttial a si hnga.
monokel (n.): mit hmaan.
monokel (n.): mit khat lawng benhmi tarmit.
monolit (n.): lung pakhat in sermi tung.
monolog (n.): pakhat lawng biachim.
monopol (n.): thil pakhatkhat kha pakhat nih maw bu khat nih
maw an uk an hman i mi dang an tonghter duh hna lo khi. Eksempel: I nogle lande er tobak et regeringsmonopol = Ram
khat khat ahcun sahdah hi cozah lawng nih an tongthammi a si.
monopolisere, få monopol på (v.): thil pakhatkhat va uk khun.
monoteisme (n.): Pathian pakhat lawng a um ti zumhnak.
monoton, ensformig (adj.): thleng loin aa khat lengmangmi.
monotoni (n.): thleng lo i aw khat lawng a si lengmangmi.
monstrum, uhyre (n.): thil ttihnungpi, lu hna pahnih a ngei ti i
ruahmi.
monstrum, uhyre, vidunder (n.): khuaruahhar in a tthami thil.
monsun (n.): faruahthawh.
montere (v.): benh. - Eksempel: Fotografiet blev monteret på
hvidt papir = Hmanthlak cu caku raang ah an benh.
montre, glasskab, udstillingsskab (n.): chawdawr i mi nih hmu
hna seh ti duhnak ca i thil an langhternak thlalang bizu.
monument (n.): philp lonak lungphun.
monumental (adj.): philh khawh lomi.
mop (n.): la in sermi hmunphiah.
moppe (v.): hmunphiah in phiah.
mor, moder (n.): hringtu nu.
morads (n.): cerh, zur.
morads, marsk, mose, sump (n.): cerh.
moral (n.): lungthin chung raltthatnak, lungtthawnnak.
moral (n.): ziaza.
moral, dyd (n.): ziaza tthatnak.
moralist, moralprædikant (n.): phungning te i khua a sami,
ziaza tthami.
morallære, etik (n.): hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi.
morallære, etik (n.): ziaza tha hi zeidah a si timi kong
cawnnak.
moralprædikant, moralist (n.): phungning te i khua a sami,
- 123 -
ziaza tthami.
moralsk (adj.): ziaza ; ziaza ttha.
moralsk, etisk (adj.): ziaza lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Det
er ikke moralsk at lyve = Lihchim hi ziaza tha a si lo.
moratorium (n.): leiba cham ding hnu ceuh cham ding i upadi
ning tein tuahpiakmi caan, cu a caan pekmi chung cu.
morbid, sygelig (adj.): a ngan a dam lomi thil, a ngan a dam
lomi ruahnak lungthin.
morbær (n.): pu rungrul eimi thingkung.
morbærfigentræ (n.): theipi phun khat.
mord (n.): ram uknak kong i thahnak.
mord (n.): lainawn.
morder (n.): ram uknak kong ah mi a thattu (fial chommi an si
deuh tawn).
morder (n.): lainawngtu.
morder, drabsmand (n.): thattu.
morder, dræber (n.): thattu.
morderisk (adj.): lainawnnak/harnak nganpi chuahtertu thil.
more (v.): nihter, nuamhter.
more sig (v.): lente i celh.
morfin (n.): bing.
morfin (n.): mitkuh si.
morfologi, formlære (n.): biafang umtuning.
morgen (n.): zingka, zinglei.
morgengry, gry (n.): khuadei.
morgenmad (n.): thaithawh.
morgensko, tøffel, slipper (n.): phanah.
morgenstjerne (n.): deirel arfi.
morskab (n.): nihchuahternak, ninchuahnak, nuamhnak.
morskab, glæde, behag, fornøjelse, nydelse (n.): nuamhnak.
morskab, tidsfordriv (n.): nuamhnak in hmanmi caan. Eksempel: Lege er tidsfordriv = Lentecelh cu nuamh caan a si.
morsom, behagelig, fornøjelig, glædelig (adj.): a nuammi.
morsom, lattervækkende (adj.): nihchuak a simi.
morsom, sjov, pudsig (adj.): nihchuak thil.
morter (n.): miakpi hmete.
morter (n.): sum suknak sum.
mos (n.): lung bangbuar.
mosaik (n.): thawi tehn bantukin lung in sisen thlalang in siseh
tamh i tenh.
mose, sump (n.): nawncek, cerh nganpi.
mose, sump (n.): cerh.
M osebøgerne, Pentateuken (n.): Moses cauk panga.
moské (n.): Muslim biakinn.
moskito, myg (n.): fikfa.
motiv (n.): pithlur, ruahnak biapi bik.
motiv, bevæggrund (n.): thil a kan tuahtertu lungthin.
motivation, bevæggrund (n.): lungthawhternak.
motor (n.): seh a mertertu enzin.
motorvej (n.): lam kaupi, khulrang tein mawttaw mongh
khawhnak.
motorvej (n.): khulrang tein mawttaka in kal khawhnak ding
caah lam nganpi.
motto (n.): hruaitu ca i hmanmi biatlang tawite. - Eksempel:
Tænk, før du taler, er et godt motto = Na chim hlan ah ruat
hmasa ti hi hruaitu ca i hmanmi biatlang ttha a si.
moustache, overskæg (n.): hmurhmul.
mudder, dynd (n.): nawncek.
mudder, dynd, slam (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi.
mudret, dyndet (adj.): nawncek ummak hmun.
mudret, sølet (adj.): nawi, ti nawi.
mug, meldug, skimmel (n.): bangbuar.
muhammedaner, muslim (n.): Muslim.
muhammedaner, muslim, muselmand (n.): muslim biaknak a
zulmi.
muhammedanisme, islam (n.): Muslim biaknak phung.
mukke (v.): phunzai. - Eksempel: Børnene gik til sengs uden at
mukke = Ngakchia cu phunzai lo tein an it.
muldjord, humus (n.): thinghnah non.
muldvarp (n.): tawte, buikelet.
muldyr (n.): khacer.
mulig (adj.): a si khomi.
mulig, eventuel, potentiel (adj.): a si khomi.
mulig, gennemførlig, gørlig (adj.): tuah khawhmi, hman
knawhmi.
mulig, gørlig, gennemførlig, realisabel (adj.): tuah khawh a
simi thil.
mulighed (n.): si khawhnak.
mulighed (n.): poipang, herhpang.
mulighed, eventualitet (n.): zeilo thil a hung um sual kho ding.
mulighed, gennemførlighed (n.): tuah khawh a simi thil.
muligvis (adv.): a si khawh chungin.
multiplikand (n.): nambar pakhat nih a dang pakhat a karhmi,
10 cu 5 in karh tikah karhmi nambar cu 10 a si, cucaah
'multiplicand' cu 10 kha a si.
multiplikation (n.): karhnak.
multiplikator (n.): karhtu, 8 cu 5 in karh tikah 5 cu
'multiplikator' a si.
mumie (n.): hlanlio Iziptmi hna nih mithi an hlunhtermi hna khi
'mumier' n si. - Eksempel: Ægyptiske mumier holdt mere end
3000 år = Izipt mithi hlun hna cu kum 3000 leng an si.
mumificere, balsamere (v.): mithi hlunhter.
mumle (v.): fiangfai lo i kam kau ser lo in biachim.
mumle (v.): phunzai.
mumle (v.): fiang setsai lo i ka ang set lo i chim.
mund (n.): ka.
mundaflæsning (n.): hmur cangh mi kha a sullam zeidah a si ti
i hngalh khawhnak.
mundaflæsning (n.): mi hmurphun zoh in a chimmi hngalh
khawhnak.
mundfuld (n.): ka khat a simi, ka nih a tlum khawhmi zat.
mundheld, slagord (n.): mi kip nih hmanmi le theihmi bia ; a
min chim lengmangmi nu/pa, chiatnak lei deuh in ceihmi hna.
mundhugges, kævles, skændes (v.): hnachet ngaiin bia i al len,
i hauh len.
mundhugges, skændes (v.): fakpi le thang piin bia i al, i sik.
munding (n.): tiva rili i a vung luhnak ka.
munding (n.): meithal kua, a parlei kua khi.
munding, flodmunding (n.): rili chung i tiva a vung luhnak ka
khi.
munding, åbning (n.): a ka, awngka.
mundstykke (n.): awdawh tumnak thil vun hmawmnak kate khi.
mundtlig, oral, som indtages gennem munden (adj.): ka in
chimmi bia, ka in dinmi. - Eksempel: Medicin som indtages
gennem munden = Ka in dinmi si.
mundtlig, ord- (adj.): biafang a simi.
munk (n.): phungki.
munke-, kloster- (adj.): phungki pawl umtuning i a ummi.
munkevæsen, klosterliv (n.): phungki pawl nunning.
munter, fornøjet, glad (adj.): lunglawmmi.
munter, livlig (adj.): a piang ngaimi, a cawlcang ngaimi.
munter, lystig (adj.): lunglawm thanuammi.
munter, lystig (adj.): lentecelh a duh ngaimi.
munter, lystig, glad (adj.): lunglawm thanuam a simi.
munter, sorgløs (adj.): lunglawm, thanuam.
munter, sorgløs (adj.): lunglawm thanuam in a ummi.
munter, spøgefuld (adj.): nihchuak a simi thil.
munter, jovial, gemytlig (adj.): lungthanaum in a ummi.
- 124 -
munterhed, lystighed, glæde (n.): lunglawmh thanuamnak.
mur, væg (n.): vampang.
mur-, væg- (adj.): vampang cungah tuahmi. - Eksempel: Et
vægmaleri = Vampang cung i an suai colhmi hmanthlak.
murbrokker (n.): tlahrawh kuai tete hna.
murbrækker (n.): ralhau chimhnak i an hmanmi thil.
murer (n.): tlakrawh le lung in inn a satu.
murerarbejde (n.): tlakrawh le lung in inn saknak rian.
murske (n.): mirang vawlei nalhnak hriamnam.
mursten (n.): tlakrawh.
musefælde (n.): zu rap.
muselmand, muhammedaner, muslim (n.): muslim biaknak a
zulmi.
museum (n.): thil hlun chiahnak inn.
musik (n.): awdawh, miuzik.
musikalsk, musik- (adj.): awdawh he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Musikinstrument = Awdaw tumnak thilri.
musiker, musikant (n.): hlasakthiam, awdawh tumthiam.
muskat, muskatnød (n.): hangtamnak thingthei.
muskel (n.): tha.
musket, gevær (n.): tenglam meithal.
musketer (n.): tenglam meithal hmangmi.
muskuløs (adj.): a tha a tthawng ngaimi.
muskuløs (adj.): thazang tthawng.
muslim (n.): muslim biaknak a zulmi.
muslim, muhammedaner (n.): Muslim.
muslim, muselmand, muhammedaner (n.): muslim biaknak a
zulmi.
musselin (n.): la puan, a ttha ngaimi phun.
mustache, overskæg (n.): hmurhmul.
mustang (n.): American ramri a ummi ram rang phun khat.
mut, tvær (adj.): thinhun i holh loin a um ziarmi.
mutation, forandring (n.): i thlen lengmangnak.
myg (n.): fikfa, hmaisem.
myg, moskito (n.): fikfa.
myg, ydmyg, spagfærdig, spag, sagtmodig (adj.): mi toidor,
lungnemmi.
myldre, flokkes, stimle (v.): a benh i i benh.
myldre, sværme (v.): tampi nih a zelh in zelh.
myldre, vrimle (v.): a khah in khah, tampi um. - Eksempel:
Mosen vrimlede med myg = Cerh cu fikfa in a khat.
mynde (n.): uico phun khat, a khan a sang ngai i a tai aa rek
ngaimi.
myndig, bydende (adj.): porhlawmi, a ruam a kaimi.
myndighed, autoritet (n.): nawlngeihnak.
myrde (v.): ram uknak kong i ram uktu thah.
myre (n.): hngerhte.
myretue (n.): chuntlung.
myriade, utal (n.): tampi, a rel rel cawk lo.
myrra (n.): mura zihmui.
myrte (n.): martal thingkung.
mysterium, gåde (n.): hngalh awk le fianter awkah a har
ngaingaimi thil, thil thukmi.
mystificere (v.): khuaruahhar ruah awk hngal loin um.
mystifikation (n.): khuaruahhar ruah awk hngal loin umnak.
mystik, mysticisme (n.): ruahnak tel loin Pathian biatak cu
thlarau chimhnak lawngin hngalh khawh a si ti zumhnak.
mystisk (adj.): a thuk ngaingaimi thil, hngalh awkah a har
ngaingaimi.
mystisk (adv.): a thuk ngaimi thil theih khawhnak thawngin.
myte (n.): thil hram thawhkehnak fianternak ca i tuanbia hlanpi
in an rak hmanmi hna.
mytologi (n.): tuanbia, pathian hna kong i an rak phuahmi
tuanbia.
mytologisk (adj.): tuanbia, pathian hna kong i an rak phuahmi
tuanbia.
mytteri (n.): uktu cozah doh awkah ralkap tih ralthawh.
mytterist (n.): uktu cozah dohtu ralkap.
mægle (v.): mi karlak i remnak ser.
mæglende, forsonlig, forsonende (adj.): rem duhnak.
mægler, mellemmand (n.): remnak sertu.
mægler, mellemmand, formidler (n.): pakhat le pakhat karlak
i lamkaltu, remnak sertu.
mægler, talsmand (n.): nawlpiaktu.
mægler. mellemmand (n.): bu hnih karlak i lamkaltu.
mægling, forsoning (n.): remnak.
mægling, mellemkomst (n.): mi karlak i remnak sernak.
mægtig (adj.): a tthawngmi.
mægtig, kolossal (adj.): a ngan ngaingaimi a tam ngaingaimi
ttih a nung ngaingaimi.
mælk (n.): hnuk, cawhnuk, nu hnuk, khainiat hang cawhnuk a
lomi.
mælkevej, galakse (n.): arfibu a sau i a kauh zong a kaumi,
khuasik can i van lai i na khammi khi.
mængde (n.): tampi, mibui.
mængde, kvantum (n.): cu zat kha zat a si tinak, a tam a tlawm
zeizat tinak. - Eksempel: Han kan spise en stor mængde mad =
Rawl tampi a ei khawh.
mængde, masse (n.): tampi. - Eksempel: Han har masser af
venner = Hawi tampi a ngei.
mængde, menneskemængde, flok (n.): mibu.
mærkbar (adj.): hngalh khawhnak a ngeimi.
mærkbar (adj.): hmuh khawh a simi, a lang khomi.
mærkbar, synlig, kendelig (adj.): hngalh khawh a simi.
mærke (n.): phun, hmelchunhnak. - Eksempel: Kan du lide
dette kaffemærke? = Hi kawfi phun hi na duh maw?.
mærke, emblem, badge (n.): an sining langhtertu mi nih an i
thlaihmi tazeih.
mærke, føle (v.): kut tongh in hngalh. - Eksempel: Hun
mærkede regn på sine kinder = A biang i ruahti a tlak kha a
hngalh.
mærke, krydse af (v.): rel pah in vun rin vak lengmang khi. Eksempel: Han krydsede punkterne af et for et = Thil min aa
ttialmi kha pakhat hnu pakhat in a rin vak diahmah hna.
mærkelig, besynderlig (adj.): thil um bal lo deuh a simi. Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu a um
bal lomi va tete kan hmuh hna.
mærkelig, ejendommelig, sær (adj.): voi dang i a um tawn
lomi, hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en mærkelig lyd
sidste nat = Zahan ah thawng dangte pakhat kan theih.
mærkelig, underlig (adj.): hawi he aa lo lomi.
mærkelig, underlig, sær (adj.): hawi he aa lo lomi.
mærsestang (n.): tilawng puanzar a cunglei.
mæslinger (n.): hmaihu zawtnak.
mæthed, fylde (n.): tlinnak.
mætte (v.): duhdim tein ei.
møbler (n.): tthutdan cabuai.
møblere (v.): tthutdan, cabuai le innchung thilri, inn chung i
chiah.
møde (n.): i tonnak, i pumhnak.
møde, forsamling, sammenkomst (n.): pumhnak.
møde, konference (n.): i pumh i ruahnak cheuhnak.
møde, kongres (n.): hmunkhat i i pumhnak.
møde, mødes (v.): ton, don.
møde, træffe (v.): ton, ruah lopi in i ton khut.
mødested (n.): tonnak hmun i tukmi.
mødrene, moderlig (adj.): hringtu nu lei a simi thil.
møje, umage (n.): lungfahnak.
- 125 -
møl (n.): pelep.
mølle (n.): sehzung.
mølle, kværn (n.): rialtu.
møllehjul, vandhjul, vandmølle (n.): lengke ti nih a mermi.
møller (n.): sehzung ah seh in facang a rialtu.
møllesten (n.): pe rialak lung.
mønning, tagryg (n.): inn thlung saram keng thlung.
mønster (n.): zohchun awk tlak in a tthami.
mønster (n.): zohchunh awk ca i a tthami thil ; namuna.
mønstre (v.): hmunkhat i pumh.
mønt (n.): thir tangka, tangka nek.
mønt (n.): tangka sernak hmun.
mønt (n.): thir tangka. - Eksempel: Sølvdollars er mønter =
Ngun dollar cu tangka ngun phar an si.
mønt-, valuta-, monetær, penge- (adj.): tangka lei he aa
pehtlaimi.
mønte, præge, slå mønt (v.): tangka ser. - Eksempel: De slog
en ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka thar an ser.
mørk (adj.): muimi. - Eksempel: Mørk nat = A muimi zan.
mørk, dunkel (adj.): a fiang lomi.
mørk, mørkhudet (adj.): a cuar a nakmi.
mørk, skummel (adj.): a mui i a nuam lo ngaimi.
mørke (n.): muihnak. - Eksempel: Du skal ikke være bange for
mørket = Zan mui kha tih hlah.
mørke (n.): muihnak.
mørkne (v.): muihter.
mørkning (n.): khuamuih.
mørtel (n.): thung, thetse le ti cawh i senghnak ca i hmanmi.
møtrik (n.): ttial a ngeimi thirkhenh ngan nawnmi le a lu. Eksempel: Bolt og møtrik = Thirkhenh ngannawnmi bawl le a
lu.
må, måtte (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a si
ahcun 'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial. Eksempel: Må jeg komme ind? = Rung lut ning.
må, måtte (v.): a si theu lai. - Eksempel: Jeg må være faldet i
søvn, mens du var ude = Leng i na chuah karah khan ka rak i
hngilh i a si theu lei.
må, måtte (v.): cang theu lai. - Eksempel: Han må være
ankommet der nu = Atu cu khika ah a phan cang ttheu lai.
må, måtte, skal, skulle (v.): awk a si. - Eksempel: Man må
spise for at leve = Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.
måbe (v.): ka (kaa) kau piin i an.
måde (n.): zia. - Eksempel: Hans måde at gå på er anderledes
end min = A kal zia cu ka kal zia he aa dang.
måde (n.): pungsan. - Eksempel: Mary bærer sit hår på en ny
måde = Mary cu a sam pungsan thar in aa tom.
måde (n.): ning. - Eksempel: På mange måder er han som sin
fader = Ning tampi in amah cu a pa bantuk a si (a pa he an i
lawhnak a tampi).
måde (n.): ziaza, umtuning. - Eksempel: John er på ingen måde
student = John cu a umtuning in siangakchia a si lo.
måde, manér (n.): ning, sining. - Eksempel: Han talte på en
barnlig måde = Ngakchia holhning in a holh.
måde, vej (n.): lam, tuahning. - Eksempel: Læger prøver at
finde nye veje til at forebygge sygdom = Sibawi nih zawtnak
khamnak caah zawtnak khamnak caah lam an kawl lengmang.
mådehold, afholdenhed (n.): mah le mah i suum khawhnak.
mådehold, afholdenhed (n.): zei paoh i aa tawkza in umnak, zu
din lonak.
mådeholden, kysk, afholdende (adj.): kawntinent.
mådeholden, moderat (adj.): tam tuk lo, tlawm tuk lo, a
zafang.
måge (n.): vate phun khat.
måge (n.): rili va.
mål (n.): kawl.
mål (n.): tahnak, tlangrel.
mål (n.): tahnak, a sau, a kauh, a san. - Eksempel: Bordets mål
er tre fod langt, to fod bredt og tre fod højt = Cabuai cu pe 3 a
sau, pe 2 a kau i pe 3 a sang.
mål (ved skydning) (n.): tinhmi hmuichon.
mål, dimension (n.): thil pakhatkhat, a saulei, a kauhlei. Eksempel: Et hus er 10 fod langt, 8 fod bredt og 6 fod højt; det
er dets dimensioner = Inn pakhat cu a tung pe 10, a vang pe 8,
a san pe 6, a si ahcun, cucu a dimension cu a si.
mål, hensigt (n.): tinhmi. - Eksempel: Hans mål i livet er at
blive læge = Aa tinhmi cu sibawi si a si.
målbevidst (adj.): i ruahchihmi pakhat lawng a ngeimi.
målbevidst (adj.): i timhmi ngei in tuahmi.
måle (v.): tah. - Eksempel: Hun målte længden af huset = Inn a
saulei kha a tah.
måle (v.): a sau / a tawi a si. - Eksempel: Bordet målte 9 gange
3 fod = Cabuai cu pe 9 a sau i pe 3 a kau.
måler (n.): tahnak. - Eksempel: Vandmåler = Ti a tlawmtam
tahnak.
målløs, stum (adj.): a holh kho lomi, thinthun tuk i holh kho
loin a ummi, holh awk hngal loin a ummi.
måltid (n.): rawl. - Eksempel: Morgenmad er dagens første
måltid = Thaithawh hi ni khat chung rawl hmasa bik a si.
måltid (n.): rawl.
måne (n.): thlapa.
måned (n.): thla. - Eksempel: Der er tolv måneder i et år =
Kum khat ah thla 12 an um.
månedlig (adj.): thla fate.
måneklar (adj.): thlapa nih a ceuhmi.
måneskin (n.): thlapa vang.
måske (adv.): a si kho ko, a si men lai. - Eksempel: Måske
rejser vi i morgen = Thaizing cu kan kal men lai, kan kal kho
men.
måske (adv.): a si kho. - Eksempel: Jeg tager måske til Indien
= India ah ka kal kho men.
måske (adj.): a si kho men, a si men lai. - Eksempel: Han
kommer måske i dag = Nihin a phan kho men.
måske, kanhænde (adv.): a si kho men.
måske, tilfældigvis (adv.): a si kho men.
måtte (n.): pher.
måtte (v.): præteritum af måtte.
måtte (v.): infinitiv til må.
måtte, må (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a si
ahcun 'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial. Eksempel: Må jeg komme ind? = Rung lut ning.
måtte, må (v.): a si theu lai. - Eksempel: Jeg må være faldet i
søvn, mens du var ude = Leng i na chuah karah khan ka rak i
hngilh i a si theu lei.
måtte, må (v.): cang theu lai. - Eksempel: Han må være
ankommet der nu = Atu cu khika ah a phan cang ttheu lai.
måtte, må, skal, skulle (v.): awk a si. - Eksempel: Man må
spise for at leve = Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.
- 126 -
N
N.B. (adv.): ttha tein i chingchiah.
nabo (n.): innpa chakthlang.
nabolag, omegn (n.): innpa chakthlang sinak, i naihnak.
nabolag, omegn (n.): hrawng. - Eksempel: Der er ingen huse
her i nabolaget = Hika hrawng ah hin inn an um lo.
nadver, altergang (n.): thiangmi hawikomhnak, Bawipa
Zanriah.
nag (n.): lungthli in uam, thinhun peng.
nag, bitterhed, had (n.): huat ngaingainak, thinthun
ngaingainak.
nagle (v.): fek tein khenh chih, fek tein aa fu. - Eksempel: Deres
øjne var naglet til taleren = An mit cu biachim pa cungah fek
tein aa fu.
nagle, spiger (n.): thirkhenh ngan pipi a zummi.
nagle, søm (n.): thirkenh.
nagle, sømme (v.): thir in khenh.
naiv, troskyldig (adj.): a fim lomi, a nal lomi.
naivitet, troskyldighed (n.): thil a hngal tuk lomi.
nakke (n.): tukbakhur, hngawng hnulei cuar.
nappe (v.): sih.
nar, bajads (n.): nichuak a saitu.
nardus, nardussalve (n.): zihmui phun khat.
narkotika (n.): bing.
narkotikum (n.): ritnak thil ttha lo. - Eksempel: Opium er et
narkotikum = Bing cu ritnak thil a si.
narre, bluffe (v.): hlen. - Eksempel: Han narrede tyvene =
Mifir kha a hlen hna.
narre, føre bag lyset, vildlede (v.): hlen, deh.
narre, snyde, bedrage (v.): hlen, lihchim.
nasal, næse- (adj.): hnar he aa pehtlaimi. - Eksempel: M og N
er næselyde = M le N cu chim tikah hnar in aw cuhah a si.
nat (n.): zan.
nathue (n.): zan ih tik i hmanmi luchin.
nation (n.): miphun.
nationalisere (v.): pumpak thil cozah nih chuh i ngeih.
nationalisme (n.): phun tanhnak lungthin.
nationalitet (n.): miphun sinak.
nationalt (adv.): phunlei in ti ahcun.
natkjole (n.): ih lai i i hrukmi angki.
natlig, nat- (adj.): zan thil a simi. - Eksempel: Uglen er en
natfugl = Chimbu cu zan va a si.
natlig, om natten (adv.): zanfate in.
natrium (n.): sawda phun khat.
nattergal (n.): vate phun khat min.
nattevågen, nattevagt (n.): hngilh loin um pengnak. Eksempel: Hele natten holdt moderen nattevagt over det syge
barn = Zan khuadei a nu nih a zawmi ngakchia cu hngilh lo in
a zoh.
natur (n.): vawlei le a cung le a chung i a ummi thil vialte.
natur (n.): vawlei cung a uktu sining. - Eksempel: Vejret
bestemmes af naturen = Khuati cu sining nih a uk.
natur (n.): sining. - Eksempel: Det er fugles natur at flyve =
Vate cu zuan hi an sining a si.
natur (n.): minung a serchommi le thlenchommi a si lomi thil. Eksempel: Hun elskede de vilde blomster i naturen = A duhmi
pangpar cu minung nih serchommi si loin amah khohdtein a
khomi pangpar kkha an si.
natur (n.): minung sining. - Eksempel: Hans fars natur var
elskværdig = A pa cu a minung sining ah miduhnung a si.
naturalisere (v.): ram dang mi rammi i canter. - Eksempel:
John blev født i Brasilien og blev naturaliseret (fik indfødsret) i
Indien = John cu Brazil ram ah a chuak i India ram ah India
rammi canter a si.
naturkatastrofe, oversvømmelse, syndflod (n.): fak piin that
lonak lei i aa thlengmi thil, rawhnak.
naturlig (adj.): cawnchommi si loin, ser chommile tuahchommi
si loin, koketein ngeihmi le simi. - Eksempel: Det er naturligt
for forældre at elske deres børn = Nu le pa nih fale dawt cu an
kokek in an i ngeihmi a si.
naturligvis (adv.): sining tein.
nautisk, sømandsmæssig, sø- (adj.): tilawng lei thil a simi.
navigatør (n.): lawng kaltertu.
navigere, sejle (v.): tilawng kalter.
navle (n.): lai.
navlestreng (n.): leihri.
navn (n.): min.
navnebror, navnesøster (n.): min aa khatmi, upatnak caah
sakmi. - Eksempel: Min søn Kenneth er navnebroder til min ven
Kenneth = Ka fapa Kenneth cu ka hawipa Kenneth upatnak in
sakmi a si.
navneord, substantiv (n.): thil min. - Eksempel: Ord som John,
bord og ko er navneord = Biafang a simi John, cabuai le caw
hna hi 'navneord' an si.
navngive, kalde (v.): min sak. - Eksempel: De kaldte ham John.
= John tiah min an sak..
navnkundig, berømt (adj.): minthangmi.
navnkundighed, ry, berømmelse (n.): minthannak.
navnlig, især (adj.): i chingchiah awk tlak ngaiin.
navnløs (adj.): min ngei lomi, min chim lomi.
neandertaler (n.): minung nih lung kha hriamhrei ah an rak
hman lio chan thil a simi.
ned, nede (adv.): a sannak in a niamnak ah. - Eksempel: Han
var nede i grotten = Lungkua chungah a vung lut.
nedad (adv.): a niamnak lei ah.
nedbrydende, undergravende (adj.): a um liomi cozoh hrawh
awk ca i khuakhanmi, hrawktu a simi.
nedbør, regn (n.): ruahsur.
neddykke (v.): hnim, pil lakin hnim.
neddykning (n.): ti chung i pilnak.
nederdel, skørt (n.): hni.
nederlag (n.): sunghnak hmuhnak.
nederlag, vild flugt (n.): sung cikcek i ningcang loin zam khi.
nederst, underst (adj.): a niam bik a simi.
nedfaldsfrugt (n.): thlitu nih a thilhmi thingthei.
nedgang, formindskelse, aftagen (n.): zornak, tlawm deuhnak.
nedkøle, afkøle, køle (v.): kihter.
nedkøle, køle (v.): kihter.
nedkøling, frysning, afkøling (n.): kihternak.
nedlade sig, være nedladende (v.): mah le mah i thumh, i
niamter, mi toiah i dor.
nedlod (v.): præteritum af nedlade.
nedre (adj.): a niammi.
nedrev (v.): præteritum af nedrive.
nedrevet (v.): perfektum participium af nedrive.
nedrig, slet (adj.): a chiahrumi, luakchuak a simi.
nedrive (v.): ttheh, chimh, hrawh.
nedrivning (n.): hrawhnak.
nedsat (v.): perfektum participium af nedsætte.
nedsatte (v.): præteritum af nedsætte.
nedskrev (v.): præteritum af nedskrive.
- 127 -
nedskrevet (v.): perfektum participium af nedskrive.
nedskrive (v.): philh lo ding i ttial.
nedslået (adj.): ngaihchiat.
nedslået, modløs (adj.): lungdong ngai i um.
nedslået, nedtrykt (adj.): a lung a dongmi.
nedstryger (n.): thir tannak hluah hmete.
nedsænkning (n.): hnimnak.
nedsætte, forringe (v.): lak, chuh.
nedsættelse, nedvurdering, forklejnelse (n.): mintthatnak
tehna, thangthatnak tehna lakpiak, chuh.
nedsættende (adj.): zomhtaihnak thil a simi, thangchiatnak thil
a simi. - Eksempel: Han kom med en nedsættende bemærkning
om sin ven = A hawipa kha a thang a chiat, zomhtaihnak bia a
chim.
nedtone, bagatellisere (v.): biatetter. - Eksempel: Han
bagatelliserede betydningen af arbejde = Rian biapi a sinak
kha a biatetter.
nedtrykt, nedslået (adj.): a lung a dongmi.
nedtrykt, tungsindig, trist (adj.): ngaihchia a simi.
nedvurdere (v.): zomhtaih, serhsat, cu bantuk zomhtaihnak bia
chim.
nedvurdere, forklejne (v.): lakpiak, chuh, thangchiat.
nedvurdering, forklejnelse, nedsættelse (n.): mintthatnak
tehna, thangthatnak tehna lakpiak, chuh.
nedværdige (v.): tthumh, i niamter. - Eksempel: Du kan
nedværdige dig selv med onde gernnger = Thil ttha lo tuahnak
thawngin naa tthum, naa niamter kho.
nedværdige, fornedre (v.): tthumh, niamter, dantatnak ca i
tthumh.
nedværdige, ydmyge (v.): niamter, i thumh, i hmetter. Eksempel: Han nedværdigede sig selv ved at drikke. = Zudin in
amah le amah aa niamter..
nedværdigelse, ydmygelse (n.): a sual lo na i a mualphohnak,
nehsawhnak, serhsatnak.
neg, knippe, bundt (n.): bor khat, tom khat, phal khat.
negation, nægtelse, benægtelse (n.): alnak, duh lonak.
negativ, nægtende (adj.): duh lonak langhter ; a si lo.
neger (n.): mi nak, Africa mi.
neger (n.): Negro, serhsatnak i hmanmi auhnak.
negere, nægte, ophæve (v.): al, duh lo, a si lo i canter.
negl (n.): tin.
neglerod (n.): tin hram cuar.
nej, ikke (adv.): asilo.
nektar (n.): hliti, tizu, pangpar hliti.
nektarin (n.): metei phun khat.
nellike (n.): pangpar phun khat.
nem, let (adj.): a fawimi.
nem, praktisk, bekvem (adj.): banh khaw, phak khawh, lam
naite i a ummi.
nemesis (n.): teirul chamtu khuazingnu, teirul chamnak.
nemlig (adv.): minchimin. - Eksempel: Kun to elever fik 100
points i testen, nemlig Tommy og Susie = Siangngakchia pahnih
lawng nih camipuai ah mak 100 an hmuh, cu hna cu an min in
chim in Tommy le Susie an si.
nemt, let (adv.): fawi tein.
neolitisk (fra den yngre stenalder) (adj.): hriamhrei ca i lung
an hman chan a donghlei.
neon (n.): dah pakhat.
nepotisme (n.): uknak nawl ngeimi hna nih an chungle lawng an
zawn an ruah hna khi.
Neptun (prop.): arfi pakhat min.
nerve (n.): thahri.
nervebetændelse (n.): thahri phin zawtnak.
nervøs (adj.): thather.
nervøs (adj.): thather derhdorh in a ummi.
nervøs (adj.): thahri a fek lomi, tla derhdorh in a ummi.
nervøs, overspændt (adj.): a tha a thermi.
nervøsitet (n.): thather derhdorh in umnak.
net (n.): sur.
net, pæn, ordentlig (adj.): a thianghlimmi.
net, pæn, præsentabel (adj.): pumrua a tthami. - Eksempel:
Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi pumrua ttha ngaknu a
si.
net, ren, proper (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi.
nethinde (n.): mit chung i khua hmutu a simi.
netop (adv.): bakte ah. - Eksempel: Han gik, netop som du kom
= Na rat bakte ah khan a kal.
netop nu (adv.): atute ah khan.
netto (n.): hmanmi vialte zuh dih hnu i a tangmi.
netværk (n.): sur bantukin aa takmi. - Eksempel: Et netværk af
veje forbandt byerne og landsbyerne = Sur bantukin aa takmi
lam hna nih khuapi le khuate kha an pehtlaih dih hna.
neurotiker (n.): thahri zawtnak in a zaw i thiinphang derhdorh
in a ummi.
neutral (adj.): khattelei khattelei i a tanglomi.
neutralisere (v.): khuazeilei khuazeilei hmanh i tang lo i tuah,
si a si tikah a tthawnnak hloh kha a si.
neutralitet (n.): khattelei khattelei i tanlonak.
neutrum, intetkøn (n.): nu zong a si lomi, pa zong a si lomi.
nevø (n.): unau fa asiloah far fa, pa a simi.
ni (num.): pakua.
nidkær, ivrig (adj.): ttannak in a khatmi, a lung a thomi.
niece, broderdatter, søsterdatter (n.): ta fa, far fa, nu a simi.
niende (num.): pakuanak.
nifold, nidobbelt (adv.): a let kua.
nik (n.): hnatlak langhternak lusuk.
nikke (v.): lu suk, hnatlaknak langhternak.
nikotin (n.): khuhsi chung ummi, tikor.
nippe (v.): ceh, cik.
nippe (v.): tlawm tein din, teh.
nips (n.): ttamhnak thil hme tete.
nirvana (n.): neihban, Buddhist pawl vancungkhua.
nitrat (n.): naihtreih non.
nitten (num.): hleikua.
nittende (num.): hleikuanak.
niveau, højde, plan (n.): sannak. - Eksempel: Flodvandet steg
til et niveau på seks fod = Tilian cu pe ruk tiang a kai.
niveau, stade, plan (n.): phakmi hmun. - Eksempel: Deres
civilisation nåede et højt stade = An fimnak cu a sangmi phun a
phan.
nivellere, jævne (v.): rawnhter. - Eksempel: Han nivellerede
jorden = Vawlei kha a rawnhter.
nobel, ædel, fornem (adj.): upat awk tlak, mi numsiang, ziaza
ttha a simi.
node, tone (n.): hla aw hmelchunhnak, d r m f ti bantuk.
nodesystem, system (n.): hlasaknak aw tanbo.
nogen (som helst) (adj.): zeizat ti set a um lomi. - Eksempel:
Har du nogen (som helst) penge? = Tangka zeital na ngei
marw?.
nogen, en eller anden (pron.): aho nih dik.
nogen, noget, somme, visse (adj.): tlawmpal.
nogen sinde (adv.): bal. - Eksempel: Har du nogen sinde set
ham? = Amah cu na hmu bal maw?.
nogenlunde, antagelig (adj.): a za ko, a chia lo. - Eksempel:
Hans kendskab til engelsk er nogenlunde = Mirang holh a
thiamning cu a za ko, a chia lo.
noget (pron.): thil zeimaw.
noget (adv.): zeimaw tiin.
- 128 -
noget, somme, visse, nogen (adj.): tlawmpal.
nogle (adj.): a cheu cu. - Eksempel: Nogle hunde er store =
Uico a cheu cu an ngan.
nok, tilstrækkelig (adj.): a tawkza.
noksagt (n.): a min chim lomi thil.
nomade (n.): hmun khat hnu hmun khat ah aa tthial
lengmangmi.
nomadisk, nomade- (adj.): aa tthial lengmangmi.
nominel (adj.): min lawng a simi.
nominere, opstille, indstille (v.): rian pakhatkhat tuantu ding ca
i thim awk ca min pek.
nomineret, kandidat (n.): min pekmi.
nominering, opstilling, indstilling (n.): min peknak.
nonchalance (n.): zeirello. - Eksempel: Eleanor modtog prisen
med påtagen nonchalance = Eleanor nih laksawng a lakah
khan zeirello bantukin aa umter.
nonchalant (adj.): zeirello in a ummi.
nonkombattant (n.): raltu lo pawl.
nonne (n.): phungkinu.
nonnekloster (n.): phungkinu pawl umnak inn, convent he aa
khat.
nonsens, sludder, vrøvl (n.): pakpalawng, zeihmanh a si lomi.
nord (n.): chaklei.
nordlig (adj.): chaklei a simi. - Eksempel: Den nordlige del af
Burma = Kawl ram chaklei kam.
Nordpolen (n.): Cunglei Pol.
nordpolen, arktisk (n.): Chaklei Pole hrawng ram, Arctic ram.
nordpå, mod nord (adv.): chaklei kam.
Nordstjernen (n.): Chaklei Arfi.
nordvest (n.): nitlak chak.
nordvestlig (adj.): nitlakchak a simi.
nordøst (n.): nichuah-chak.
norm, rettesnor (n.): vantlang tahnak tlangrel.
normal (adj.): a si tawnmi.
normalt (adv.): a si tawn ningin.
norsk, nordmand (n.): Norway mi.
notabilitet, berømthed (n.): minthangmi, thangthatmi.
note, notat (n.): philhlonak ding ah i ttialmi ca.
notering, kurs (n.): thil man a hmanung bik.
notorisk, berygtet (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi.
november (n.): November thla.
novice (n.): bu chung i a lut thar, tipil ing ka.
novice, begynder (n.): aa thawkka a simi, phungki a cawng
liomi.
nu (adv.): atu.
nu, lige nu, i øjeblikket (adv.): atu ah. - Eksempel: Lægen er
her ikke i øjeblikket /lige nu = Atu ah cun sibawipa a um lo.
nu og da (adv.): pah lengmang. - Eksempel: Jeg så ham nu og
da = Amah cu ka hmuh pah lengmang.
nu til dags (adv.): atu hrawng.
nuklear, atom-, kerne- (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.
nul (num.): zeihmanh lo, 0. - Eksempel: Der er to nuller i 100
= 100 ah 0 pahnih a um.
nul, ciffer (n.): 0, mi dang hngalh lo awk i ttialmi bia.
nul, intet (n.): zeihmanh lo.
nul, intet (n.): pakpalawng, zero, 0.
nulevende, samtidig, jævnaldrende (adj.): hmunkhat le can
khat i a rak um timi hna.
nullitet, ugyldighed (n.): zeihmanh lo sinak, pakpalawng sinak.
numerisk, tal- (adj.): nambar he aa pehtlaimi.
nummer (n.): nambar.
nummer, udgave (n.): ca chuahmi. - Eksempel: Det sidste
nummer af avisen har historien om hans ulykke = Tadinca an
chuahmi a hmanung bik ah eksident a tonnak kong kha a um.
nuntius (n.): Pope aiawhtu.
nuttet, sød (adj.): aa dawhmi, a fimmi.
nuværende (adj.): atu lio i a simi. - Eksempel: Vor kirkes
nuværende præst er hr. Edward = Atu lio kan pastor cu Edward
a si.
ny (adj.): thar, a tharmi.
Ny Testamente (prop.): Biakam Thar, Khrihfami Cathiang.
nyankommen (n.): a ra tharmi ; mipem.
nyde (v.): lunglawmh, nuamh theih. - Eksempel: Hun nød sin
ferie = Akhonh a lakmi kha nuam ngaiin a hman.
nyde, synes godt om (v.): thaw ngaiin ei, duh ngai. - Eksempel:
Katten synes godt om mælk = Chizawh nih cawhnuk a duh ngai.
nydelig (adj.): aa dawhmite.
nydelig, køn, pæn (adj.): aa dawhmi.
nydelse (n.): taksa nuamhnak.
nydelse, morskab, glæde, behag, fornøjelse (n.): nuamhnak.
nyfødt (adj.): a chuaktharmi, ngakchia chuakthar.
nyhed (n.): thawngpang, tadin.
nyhed (n.): thil thar.
nylig (adj.): tu naite ah a simi.
nylon (n.): nailon.
nymfe (n.): tiva le rili le tupi chung hawi hna i a ummi
khuazingnu; ngaknu mui dawh.
nynne (v.): hmur cip i hlasak.
nynne, summe, surre, brumme (v.): awnh vuaimai, hmur cip i
hlasak.
nyre (n.): kal.
nyrefedt, tælle (n.): kal i thau aa benhmi.
nys (n.): hachio.
nyse (v.): hachio. - Eksempel: Han nyser = A hachio.
nysgerrig (adj.): thiam duh, hngalh duh, mitpurh.
nysgerrig, spørgelysten (adj.): thil hngalh a duh ngaimi.
nysgerrighed (n.): thil hngalh duhnak lungthin.
nytte (n.): thathnem, tthathnemnak pek. - Eksempel: Hun græd,
men hendes tårer var til ingen nytte = A ttap, asinain a mitthli
cu san a tlai lo.
nytte (n.): tthathnemnak.
nyttesløshed, formålsløshed (n.): santlaih lonak.
nyttig (adj.): santlaimi, a tthahnemmi.
nyttig (adj.): a tthahnemmi.
næb (n.): vate hmur.
nægte (v.): a si lo ti, i pheh, halmi pek duh lo.
nægte, afvise, afslå (v.): al, duh lo, i lak duh lo.
nægte, ophæve, negere (v.): al, duh lo, a si lo i canter.
nægtelse, afslag (n.): duh lonak, alnak.
nægtelse, benægtelse, dementi (n.): thil pakhatkhat a si lo ti.
nægtelse, benægtelse, negation (n.): alnak, duh lonak.
nægtende, negativ (adj.): duh lonak langhter ; a si lo.
nælde, brændenælde (n.): thahau.
næppe (adv.): a si cu a si kho, asinain si taktak dawh a si lo. Eksempel: Hans historie er næppe sand = A chimmi cu a si
ngainai lo.
næppe, knapt nok, næsten ikke (adv.): a si kho fangfang. Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn = A min a ttial
khawh fangfang a si.
næppe, næsten ikke, knapt (adv.): tlawmte lawnglawng,
menmen.
nær (adj.): aa naihmi. - Eksempel: Peter er min nære slægtning
= Peter cu ka sahlawh a naimi a si.
nær (adv.): naih, nai. - Eksempel: Da vi kom nær, så vi
blomsterne = Kan hei naih i pangpar kha kan hmuh hna.
nær (adv.): a nai. - Eksempel: Ferien er nær = Sianginn khar a
nai.
- 129 -
nær, tæt (adj.): naimi, naih. - Eksempel: Skolen er tæt ved mit
hus = Sianginn cu kan inn naih ah a um.
nære (v.): cawm.
nære, give næring (v.): rawlpek, cawm.
nærende (adj.): thazang a pe khomi rawl.
nærende (adj.): rawl ttha a simi.
nærhed (n.): naihnak, nainak.
nærig (adj.): mikhiar.
nærig, gerrig, smålig (adj.): khiar, hnem. - Eksempel: Han er
for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt = A khiar tuk i a
rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo.
næring (n.): rawl peknak, cawmnak.
næring (n.): cawmnak.
næring, føde, foder (n.): rawl, satil arva ca rawl.
nærliggende (adj.): changtu, a hun pehtu.
nærme sig, komme nærmere (v.): fuh. - Eksempel: Bilen
nærmede sig byen = Mawttawka nih khuapi kha a fuh.
nærmere (adj.): komparativ af nær.
nærmest (adj.): a naih biktu a simi, hnulei in siseh, hmailei in
siseh a naih biktu.
nærmest (superlativ af nær) (adj.): naihtu bik a simi. Eksempel: Min nærmeste nabo = Ka innpa a ka naih bikmi.
nærsynet (adj.): lamnai lawng a hmu khomi.
nærsynet (adj.): hmailei saupi a hmu kho lomi mit tthat lo
ruang si loin.
nært, tæt (adv.): pawngte. - Eksempel: Vi går tæt ved muren =
Vampang pawngte in kan kal.
nært forestående (adj.): a si dengmang.
nærværende, tilstedeværende (adj.): um. - Eksempel: Han var
til stede i kirken sidste søndag = Kan hnulei Zarhpi ni ah khan
biakinn ah a um (aa pum).
næse (n.): hnar.
næse-, nasal (adj.): hnar he aa pehtlaimi. - Eksempel: M og N
er næselyde = M le N cu chim tikah hnar in aw cuhah a si.
næseblod (n.): hnar thichuah.
næsebor (n.): hnarkua.
næsehorn (n.): kuarang.
næste (adj.): a hun changtu.
næste år (n.): hmai kum.
næstekærlig, godgørende (adj.): mi nunsiang.
næsten (adv.): dengmang. - Eksempel: Han kom næsten for
sent til toget = Tlanglawng a tanh lo dengmang.
næsten, omtrent (adv.): dengmang, luklak.
næsten ikke, knapt, næppe (adv.): tlawmte lawnglawng,
menmen.
næsten ikke, næppe, knapt nok (adv.): a si kho fangfang. Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn = A min a ttial
khawh fangfang a si.
næstsidst (adj.): a hmanung bik a changtu.
næsvis, uforskammet (adj.): ningzah hngal lo in a ummi, mi a
hmaizah lomi, a ning a hngalmi.
næsvished, uforskammethed (n.): mi hmaizah lonak,
ninghngalnak.
nætter (n.): pluralis af nat.
næve, knytnæve (n.): kuttum.
nævne (v.): chim. - Eksempel: Han nævnte dit navn = Na min a
chim.
nævne (v.): minchim. - Eksempel: Nævn, hvad du gerne vil
købe = Cawk na duhmi kha an minchim tuah.
nævne, kalde, benævne (v.): min sak, min pek.
nævning (n.): jury chung i aa telmi.
nævninge, jury (n.): biaceihnak i bia ngeimi hna kha an thiam
an sual kong ah bia ding tein kan ceih lai ti in bia aa kammi
biaceihtubu.
nød (n.): thingthei.
nød, afsavn, mangel på livsfornødenheder (n.): nunnak ca i a
herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grund
af nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thilri
an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi.
nød, fattigdom, armod (n.): ngeih rumro lonak.
nød, sorg, lidelse, pine, kval, kvide (n.): pum in siseh lungthin
in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
nøddeknækker (n.): thingthei khuainak.
nøddeskal (n.): thingthei hawng. - Eksempel: I en nøddeskal =
Tawite ttung tling tein chim, a tawi khawhnak bik in.
nødlidende, fattig (adj.): sifak ngai i khua a sa i hnipuan le
rawl a herh ngaimi.
nødlidende, trængende (adj.): a si a fakmi, herhbaunak a
ngeimi.
nødløgn, hvid løgn (n.): thil hmetuai cung i lihchim.
nødssituation (n.): ruah lopi in a hung chuakmi thil.
nødvendig (adj.): a herhmi.
nødvendiggjorde (v.): præteritum af nødvendiggøre.
nødvendiggjort (v.): perfektum participium af nødvendiggøre.
nødvendiggøre (v.): herhter.
nødvendighed (n.): herhmi thil.
nødvendigvis (adv.): a herh ningin.
nødvendigvis (adv.): a herh hrimhrim. - Eksempel: En soldat
må nødvendigvis gå derhen, hvor pligten kalder = A herhnak
hmun ah ralkap cu an kal hrimhrim awk a si ko.
nødvendigvis (adv.): a herhning tein.
nødværge, selvforsvar (n.): mah le mah i runven khawhnak.
nøgen (v.): taklawng, fangkarao.
nøgen (adj.): taklawng fangkarao i a ummi.
nøgen (adj.): hnipuan loin.
nøgenhed (n.): taklawng in umnak.
nøgle (n.): hliah, la hliah.
nøgle (n.): tawhfung.
nøgle (n.): a phi a chuahtertu. - Eksempel: Nøglen til succes er
hårdt arbejde = Hlawhtlinnak a chuahtertu cu teimak a si.
nøglehul (n.): tawhfung sawhnak awng.
nøgtern, usentimental (adj.): mi lungthawng.
nøgternhed, ædruelighed (n.): ri lo tein umnak.
nøjagtig (adj.): hman.
nøjagtig (adj.): a hmaanmi. - Eksempel: Det er en nøjagtig
vægt = Khi khing khi a hmaanmi a si.
nøjagtig, præcis (adj.): a si setsetmi, a si setset in tuahmi le
chimmi.
nøjagtig, præcis, eksakt (adj.): aa dannak um loin aa lo
hrimhrimmi.
nøjagtighed (n.): hmannak.
nøjagtigt, præcist, akkurat (adv.): ning tein, bantuk tein. Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det
= Hi rian cu ka duhning tein na tuah.
nøjeregnende, fordringsfuld (adj.): kherkher. - Eksempel: Fru
Jones var så fordringsfuld med sit husarbejde, at ingen ønskede
at arbejde for hende = Mrs. Jones cu a inn rian kong ah a ti
kherkher tuk caah ahohmanh nih a rian ttuan an duh lo.
nøle, tøve, smøle (v.): zei tuah set lo i vah sawhsawh.
nøle, vakle, tøve (v.): cawngor.
nølen, vaklen, usikkerhed, tøven (n.): cawngornak.
nølende, tøvende (adj.): i cawngor i um.
nå (v.): phak, phanh.
nåde (n.): Pathian vel.
nådig, gunstig (adj.): mah lei ca i a tthami.
nådig, venlig, elskværdig (adj.): nuam ngai le tha ngaiin a
ummi.
nål (n.): thim.
- 130 -
nål, knappenål (n.): thim.
nålepude (n.): thim sawhnak bawm.
når som helst end, altid når, hver gang (adv.): zeitik paoh ah.
- 131 -
O
O.K., godt (interj.): a ttha.
oase (n.): thetse ram i cerh.
obduktion (n.): zei nih dah a thihnak a chuahter ti hngalhnak ca
i a thimi pum an hlai khi.
obduktion (n.): thih hnu i sibawi nih pum hlai.
obelisk (n.): lungphun sangpi.
oberst (n.): ralbawi, kanal.
obligatorisk (adj.): hmang u tiah nawlpek. - Eksempel:
Studenter bruger obligatoriske bøger = Siangngakchia nih
hmang u tiah nawl pekmi cauk kha an hman hna.
obligatorisk, bindende (adj.): tuah awk rian a simi.
obligatorisk, tvungen (adj.): tuah lo khawh lomi.
observation, iagttagelse (n.): zohnak, ngiatnak.
observere, bemærke (v.): zoh. - Eksempel: Han bemærkede en
mand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei innka in mipa a
chuah kha a zoh.
obskøn, sjofel (adj.): thurhnawmmi, hin lo hna i hmanthlakmi.
obskønitet, slibrighed (n.): thurhnawmhnak.
obstruktion, spærring (n.): donhnak, khamnak.
Occidenten, Vesten (n.): Nitlaklei ram, Europe le America.
ocean, hav (adj.): rilipi.
odder (n.): saihrem.
ode (n.): hla.
odeur, lugt, duft (n.): rim.
off-shore, kyst- (adj.): rili kam in rili chunglei ah a hlatnak
hmun.
offentlig (adj.): zapi thil a simi.
offentliggørelse, kundgørelse (n.): thanhnak, kaupi in
karhternak.
offentlighed (n.): zapi.
offentlighed (n.): zapi hnalh awkin tuahnak.
offer (n.): din awk thil Pathian sinah raithawinak i pekmi.
offer (n.): pekmi thil, thawhlawm, Pathian sin pekmi thil.
offer (n.): raithawinak, hawi dang zawnruah ruang i mah nih
harnak le fahnak inmi.
offer (n.): raithawinak ca i thahmi sa, rawhnak le thihnak a
ingmi.
offer- (adj.): mah zawn ruat loin tuahmi.
officer (n.): bawi.
officiel, embeds- (adj.): zung he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:
Embedspligt = Zung rian.
ofre (v.): hlawt, ngol, rai i thawi.
ofte, hyppigt, tit (adv.): atu le atu in.
ofte, tit (adj.): lengmang. - Eksempel: Jeg ser han ofte i kirken
= Biakinn ah ka hmuh lengmang.
oftest, for det meste (adv.): a tam bik cu. - Eksempel:
Studenterne er for det meste kvikke = Siangngakchia a tam bik
cu an lung a var.
og (conj.): le. - Eksempel: Du og jeg = Nangmah le keimah.
også (adv.): zong, ve.
også (adv.): zong. - Eksempel: Også jeg kommer måske = Kei
zong ka ra ve lai.
oh (interj.): Aw.
OK, godt, all right (interj.): a tha ko.
okkult (adj.): vawlei cung thil umtuning zulh in hngalh khawh a
si lomi thil. - Eksempel: Astrologi er en okkult videnskab = Arfi
zoh thiamnak in thil um lai ding chim khawh timi fimnak hi
'okkult' fimnak cu a si.
okse (n.): cawtum.
oksekød (n.): cawsa.
oktav (n.): aw ; d r m f s l t d.
oktober (n.): Octobar thla.
oldebarn (n.): tu chin.
oldemor (n.): pi chin.
olie (n.): chiti.
olie (n.): datsi.
olie (n.): sathau.
oligark (n.): ram pakhat mibu hmete nih uknak chung i aa telmi.
oligarki (n.): ram pakhat mibu hmete nih uknak.
oliven (n.): oliv thingkung, oliv thei.
Olympen (prop.): Grik ram tlang pakhat min, an pathian Zeus
umnak i an ruahmi; hi tlang min hin Olympic Games
(olympiade) hi chuankhan a si.
om (prep.): kong. - Eksempel: Jeg ved ikke noget om ham =
Amah kong zeihmanh ka hngal lo.
om (conj.): rua. - Eksempel: Vi tænkte på, om du var syg = Na
zaw rua tiah kan khuaruah a har.
om (prep.): kong. - Eksempel: Han kan lide at fortælle om sin
rejse = A khualtlawn-nak kong chim a duh ngai.
om, hvad enten (conj.): zongah lo zongah/siseh. - Eksempel:
Hvad enten du kan lide det eller ikke, så må du hellere gå = Na
duh zong na duh lo zongah, na kal ah a ttha deuh.
om, rundt om (adv.): velchum in.
om bord (adv.): cung kai, cit. - Eksempel: Det er på tide at gå
om bord = Lawng cung kai caan a si cang.
om natten, natlig (adv.): zanfate in.
omadressere (v.): cakuatmi a umnak a rak i tthial i cu aa
tthialnak hmun i hei kuat tthan.
omarbejde, omforme (v.): ser tthan, remh tthan.
ombygge, genopbygge, omdanne (v.): sak tthan.
ombytning, bytte (n.): thlennak.
ombytte, udveksle (v.): i thlen tonh.
ombyttelig, udskiftelig (adj.): i thlen tonh khawmi.
omdanne, forvandle (v.): thlen, i thlen.
omdanne, forvandle (v.): sining phun khat in phun dang ah i
thlen.
omdanne, modificere, ændre (v.): thlen.
omdanne, ombygge, genopbygge (v.): sak tthan.
omdannelse, forvandling (n.): lungthlennak.
omdannelse, reorganisering (n.): i sersiam tthannak.
omdrejning (n.): mernak. - Eksempel: Ved hver omdrejning
går skruen længere ind = Mer paoh ah skru cu thuk deuh
lengmang a pil.
omdrejning, rotation (n.): i mernak, i helnak, aa chang aa
chang in i thiahnak.
omdøbe (v.): min sak tthan.
omdømme, anseelse, ry (n.): thangtthatnak, mintthatnak.
omega (n.): Grik cafang i a donghnak bik, Roman cafang i 'z'
bantuk, cucaah donghnak ti sullam a ngei.
omegn, nabolag (n.): innpa chakthlang sinak, i naihnak.
omegn, nabolag (n.): hrawng. - Eksempel: Der er ingen huse
her i nabolaget = Hika hrawng ah hin inn an um lo.
omelet (n.): arti cawh dih hnu i reumi.
omfang, grad, udstrækning (n.): a saunak, a kauhnak, a
tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam tlawm.
omfangsrig, voluminøs (adj.): a nganpi a simi.
omfartsvej, omkørsel (n.): hrialnak lam.
omfatte, omfavne (v.): kuh, pom.
omfattende (adj.): a kaumi, a tammi, a tlingmi.
omfattende (adj.): kaupi a zohmi, kaupi a hmumi. - Eksempel:
- 132 -
Han gav en omfattende redegørelse om landbrug =
Lothlawhnak kong ah kaupi in a chim.
omfattende, udstrakt (adj.): a kaupi a simi.
omfavne, knuge (v.): pom, kuh, ttang i i rehchih.
omfavne, omfatte (v.): kuh, pom.
omflytte, flytte (v.): thil an rak umnak hmun i a dang vun chiah.
omforme, omarbejde (v.): ser tthan, remh tthan.
omformer, transformator (n.): thlengtu, elektrik volt aa khat
lomi aa khat in a thlengtu seh.
omgang (n.): chaw tuahtauning, mi he i pehtlaihning. Eksempel: Han respekteres for sin fair omgang med andre = Mi
he an i pehtlaihning a tthat caah amah cu an hmaizah.
omgang, samkvem, forbindelse (n.): i pehtlaihnak, pakhat le
pakhat i komhnak, i theih hngalhnak.
omgav (v.): præteritum af omgive.
omgive (v.): khimh, kulh. - Eksempel: Byen var omgivet af
landsbyer = Khuapi cu khuate nih an kulh.
omgive (v.): khumh, kulh.
omgivelser (n.): pawngkam thil ummi hna.
omgivelser (n.): pawnkam thil hna.
omgivende (adj.): kulhtu a simi thil, pawngkam i a ummi thil.
omgængelig (adj.): aa dawhriami, aa tlak ngamhmi si i dawhria
ngaiin um.
omgængelig (adj.): ton fawimi, hawikom ttha.
omgængelig, selskabelig (adj.): komh khawhmi.
omgængelig, selskabelig (adj.): hawi he aa kom khomi.
omgængelighed, selskabelighed (n.): hawi he i komh
khawhnak.
omhu (n.): ralrinnak.
omhyggelig (n.): hman.
omhyggelig, flittig (adj.): tei a mami.
omhyggelig, påpasselig, forsigtig (adj.): ralringmi.
omhyggelig, samvittighedsfuld (adj.): a dingmi thil upatnak a
ngeimi, felte le ralring tein a ummi.
omkomme (v.): rawk, thih, kehkuai.
omkostning, bekostning, udgift (n.): phaisa hman awk i
pekmi.
omkostning, pris (n.): man.
omkreds, kredsløb (n.): vel. - Eksempel: Månen gør et
kredsløb omkring jorden hver måned = Thlapa nih vawlei cu
thla khat ah voi khat a vel.
omkreds, periferi (n.): a pummi thil i a kam, a tlang thluahmah.
omkreds, periferi (n.): phihlik khengtlang vel in biachimnak.
omkreds, rand (n.): a lenglei kap a vel chum.
omkring (prep.): hrawng. - Eksempel: Jeg kommer tilbage
omkring kl. 4 = Zanlei 4 hrawngah ka na than lai.
omkvæd (n.): hlacang nolhnak.
omkvæd, refræn (n.): hla nolhnak.
omkørsel, omfartsvej (n.): hrialnak lam.
omlade (v.): rawm tthan, zenthong rawn tthan.
omløb, kredsløb (n.): a vel in kal lengmangnak.
omnibus, bus (n.): baska, zapi citmi.
omordne (v.): sersiam tthan, remh tthan.
omplante, transplantere (v.): hmun dang i va phun.
omrids, kontur (n.): a kikam lawng langhtermi vawlei
hmanthlak.
omrids, kontur (n.): a tungtlang. - Eksempel: I det svage lys
kunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse = Ceu
huaphap ah cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng ka hmuh
khawh.
omrids, silhouet (n.): hmanthlak a nak lawnglawng a si i a
tungtlang lawng a langmi.
omringe, indeslutte (v.): a kam kip in kulh, dan, donh. Eksempel: Han blev omringet af fjenderne = Ral nih an hren.
omringe, indeslutte, indkredse (v.): kulh.
område, distrikt (n.): inn pawngkam, inn pawng kulh chung.
område, region (n.): hmun.
område, rige (n.): pennak, ram.
område, sfære (n.): umnak hmun.
omsat (v.): perfektum participium af omsætte.
omsatte (v.): præteritum af omsætte.
omskar (v.): præteritum af omskære.
omskiftelig, variabel, foranderlig (adj.): aa thleng khomi.
omskiftelighed, foranderlighed (n.): i thlen khawhnak, i dan
khawhnak.
omskiftelse (n.): thlennak. - Eksempel: Livets omskiftelser kan
pludselig gøre en rig mand fattig = Nunnak aa thlennak nih hin
mirumpa kha misifak ah a canter khawh ko.
omskrive, parafrasere (v.): a sullam bia dangin chim.
omskrivning, parafrase (n.): a sullam biadang in chimmi.
omskære (v.): cuarpartan.
omskærelse (n.): cuarpartannak.
omskåret (v.): perfektum participium af omskære.
omslutte, indhylle (v.): tuam, fun.
omsorg (n.): zawnruahnak.
omsorg, bekymring (n.): zaangfahnak, zawnruahnak,
lungretheihnak.
omsorgsfuld (adj.): dawtnak le zaangfahnak a ngeimi.
omstrejfende, vagabonderende (adj.): a tlaumi.
omstrejfer, landstryger, vagabond (n.): mivakvai.
omstrejfer, strejfer (n.): a vaimi.
omstridt, diskutabel (adj.): i al khawhmi thil.
omstridt, polemisk, kontroversiel (adj.): i al lengmangmi a
simi.
omstyrte, ødelægge, undergrave (v.): leh, cung le tang maw lu
le taw maw leh, hrawh.
omstændelig, langtrukken (adj.): a sau tukmi. - Eksempel:
Han er en omstændelig taler = A biachim a sau tukmi a si.
omstændighed (n.): thil umtuning.
omsætte (v.): thlen. - Eksempel: Omsæt dine ord til handling =
Na bia kha tuahnak ah thleng hna.
omtale (n.): hun chim duakmi. - Eksempel: Der var omtale af
flodbølgen = Tilian kong an hun chim duak.
omtrent, næsten (adv.): dengmang, luklak.
omtrentlig (adj.): hrawng. - Eksempel: Hvad er det omtrentlige
pengebeløb, du behøver? = Tagka zeizat hrawng dah na herh?.
omtåget (adj.): derthawm, feh lo, thazang um lo.
omvending (n.): a lettalam in chiahnak.
omvendt (adj.): a lettalam in chiahnak, DCBA cu ABCD a
lettalam a si.
omvendt, modsat, tværtimod (adv.): aa ralchanh in.
omvendt, på hovedet (adj.): bingtalet.
omvendt, vice versa (adv.): i ti ciocio, i ti veve. - Eksempel:
John dadlede Tom og vice versa = John nih Tom kha a
mawchiat i Tom zong nih John cu a mawchiat ve.
onanere, masturbere (v.): mah le mah nu/pa duhnak i riamhter.
ond (adj.): a ttha lomi.
ond, dårlig (adj.): a ttha lo, a thu a tlolmi.
ond cirkel (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat a chuahter i cu
cuhahtermi thil dang pakhat nih cun a chuahtertu kha a chuahter
tthanmi. - Eksempel: Krig skaber had, og had fører igen til krig
= Ral nih huatnak a chuahter i huatnak nih ral a chuahter tthan.
ondartet (adj.): a ttha lo ngaimi, thihnak tiang a chuahter
khomi. - Eksempel: Ondartet kræft = Thihnak tiang a
chuahtertu khensar.
onde (n.): thiltthalo.
ondsindet, ondskabsfuld (adj.): mi tthat lonak a kawlmi, mi
nahchuak.
- 133 -
ondsindethed, ondskab (n.): mi cung i tthat lonak tuah duhnak
lunghin.
ondskab (n.): tthat lonak.
ondskabsfuld (adj.): mi cung i tthat lonak tuah a duhmi.
ondskabsfuld, gnaven (adj.): a ing a chiami.
ondskabsfuld, ondsindet (adj.): mi tthat lonak a kawlmi, mi
nahchuak.
ondskabsfuldhed (n.): lungthin ttha lo, mi cung i tthat lonak
tuah duhnak lungthin, nahchuahnak.
onkel (n.): pale unau.
Onkel Sam (prop.): USA cozah.
onsdag (n.): cawnnithum.
onyks (n.): oniks lungvar.
op (adv.): cunglei. - Eksempel: Fluerne fløj op = Tho cu cung
lei ah an zuang.
op (adv.): a tung in um. - Eksempel: Hun står op = A dir.
op (adv.): kai. - Eksempel: Han gik op ad bakken = Tlang ah a
kai.
op (adv.): a dihlak in. - Eksempel: Hunset brændte op = Inn cu
a dihlak in a kang dih.
opad (adv.): cunglei.
opal (n.): lungvar phun khat a mui aa thleng khomi.
opbevaring, opmagasinering, oplagring (n.): thil chiahnak
hmun.
opbevaringssted, gemmested (n.): thil chianak hmun/kuang,
thil khonnak hmun/bawm.
opblæst (adj.): aa uahngaimi, aa porhlaw ngaimi.
opblæst (adj.): pakpalawng a simi.
opblæst, dumstolt, indbildsk (adj.): mah le mah biapi in aa
ruatmi.
opbyggelse (n.): ziaza tthatternak, ziaza hunchonak.
opdage (v.): hmuh, hngalh.
opdage (v.): hmuh. - Eksempel: Columbus opdagede Amerika =
Columbus nih America ram a va hmuh.
opdage (v.): phuan.
opdagelse (n.): hmuhnak, hngalhnak.
opdagelse (n.): hmuhnak.
opdagelsesrejsende (n.): kawltu.
opdeling, deling (n.): tthennak, cheunak.
opdigte, finde på (v.): hlen.
opdigte, finde på (v.): serchom. - Eksempel: Han fandt på den
historie = Amah nih bia cu a phuahchom.
opdigtet, fingeret, falsk (adj.): phuah chommi, a ngaingai a si
lomi.
opdigtet, konstrueret, kunstig (adj.): phuahchommi, a taktak a
si lomi.
opdrage, avle, opdrætte (v.): fahrin.
opdrage, opfostre (v.): fa zohkhenh. - Eksempel: Moderen
opfostrer sine børn = Ka nu nih a fale a kan zohkenh.
opdragelse (n.): zohkhenhnak.
opdrager, pædagog (n.): cawnpiaktu saya.
opdrift (n.): ticung i vuanh khawhnak.
opdrætte (v.): zuat. - Eksempel: Landmanden opdrætter høns =
Lothlopa nih ar a zuat hna.
opdrætte, opdrage, avle (v.): fahrin.
opdukken, tilsynekomst (n.): hung chuahnak, hung langhnak.
opdæmme, standse, stemme (v.): kham, donh.
opera (n.): piahzat hla in an sakmi.
operation (n.): pum hlainak.
operationsstue (n.): siinn chung i mi hlainak hmun.
operatør (n.): ttuantu. - Eksempel: Radiooperatør = Radio in
bia a thanh i bia a lutu.
operere (v.): minung pum hlai. - Eksempel: Lægen opererede
på mit knæ = Sibawipa nih ka khuk a ka hlai.
opfandt (v.): præteritum af opfinde.
opfange, opsnappe (v.): a karlak i rak ton, rak tan, rak tlaih.
opfarende (adj.): mithinrang, khua tthate i a ruat hmasa lomi.
opfarende, gnaven, irritabel (adj.): thintawi.
opfarende, heftig, voldsom (adj.): milungtho kho ngaimi,
thinhun zong a fawimi, lunglawmh zong a fawimi, tla cutmat i
khua a sami, lungthin zong vut ti i aa letmi.
opfarende, vrissen, irritabel (adj.): ing a puang kho zaumi.
opfatte, indse, erkende (v.): thil hngalh khawhnak phun nga
kan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh.
opfattelse (n.): zumhning. - Eksempel: Det var hendes
opfattelse, at fly var sikrere end tog = Vanlawng kha
tlanglawng nakin a him deuh ti cu amah zumhning a si.
opfattelse, forståelse (n.): hngalhnak.
opfattelse, idé, begreb, forestilling (n.): ruahnak.
opfattelse, sansning (n.): hngalhnak.
opfinde, finde på (v.): ser, a thar ser.
opfinde, finde på (v.): ahohmanh nih an ser bal lomi thil ser.
opfinde, udtænke (v.): thiltining ser, tuahning ser, timh, ruah.
opfindelse (n.): a um bal lomi thil sernak, sermi.
opfinder (n.): thil a um bal lomi ser a thiammi.
opfindsom (adj.): thil ser thiamnak lungthin a ngeimi.
opfindsom, sindrig, snild, begavet, (adj.): a fim ngaingaimi,
thil a thiam kho ngaimi.
opfindsom, snarrådig, idérig (adj.): thil ruahning a thiam
ngaimi.
opfindsomhed, begavelse, snildhed (n.): fim ngaingainak, thil
ser thiamnak, mi nakin fim deuhan.
opflamme, ophidse (v.): mei alh in alh.
opfostre, opdrage (v.): fa zohkhenh. - Eksempel: Moder
opfostrer sine børn = Ka nu nih a fale a kan zohkenh.
opfriske, forny (v.): tharter tthan, hrim tthan.
opfundet (v.): perfektum participium af opfinde.
opfylde (v.): tling, tlinter.
opfyldelse (n.): tlinternak, tlamtlinnak.
opføre, bygge, konstruere (v.): sak, ser.
opføre, rejse (v.): sak, bunh, dirter. - Eksempel: De vil opføre
en bygning = Inn pakhat an sak lai.
opføre sig (v.): um, ziaza lei. - Eksempel: Opfør dig ikke som et
fjols = Mihrut bantukin um hlah.
opføre sig (v.): nuncan, ziaza. - Eksempel: Han opfører sig
pænt = Tha tein a nung.
opføre sig (v.): umtuning. - Eksempel: Opfør dig som en
gentleman = Palungfim bantukin um i zuam.
opførsel, adfærd (n.): ziaza, umtu ziaza.
opførsel, adfærd (n.): a leng i a langmi ziaza.
opgav (v.): præteritum af opgive.
opgave, hverv, arbejde (n.): rian, tuah awk a simi rian.
opgive, forlade (v.): hlawt, kaltak.
opgive, forsage, undvære (v.): ngei loin um, kaltak. Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt = Ca
fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna a hau.
opgive, frafalde (v.): ngol, tuah loin um, a herh lo ti i ruahpiak.
opgive, give afkald på, frasige sig (v.): hlawt.
opgive, holde op (v.): ngol.
opgive, meddele, informere, underrette, oplyse (v.): chimh.
opgive, slippe (v.): ngeih ti lo thlah. - Eksempel: Hun har
opgivet alt håb om at komme udenlands i år = Tukum ram dang
kal aa ruahchannak vialte cu a thlah dih cang.
opgive håbet, fortvivle (v.): hnabei dongh.
opgivende, resigneret (adj.): a zei ti paoh in va si ko seh ti
lungthin ngeih.
opgjorde (v.): præteritum af opgøre.
opgjort (v.): perfektum participium af opgøre.
- 134 -
opgrave, grave op (v.): vawlei chung i cawh i a leng i chuah.
opgøre, gøre op, afgøre (regnskab) (v.): tangka hmanmi i
fianh i i pek. - Eksempel: Lad os gøre vores mellemværende op
= Kan tangka hmanning kha i fianh u sih law i pe u sih.
opgørelse (n.): thil zeizat dah a um ti i chek i cazin i khumh.
ophavsret, copyright (n.): cauk a sertu nih a zuarnak nawl
armah lawng nih a negeihmi.
ophidse (v.): thinphawh, fak piin thinhunter.
ophidse, forbitre, irritere (v.): ingpuanter.
ophidse, opflamme (v.): mei alh in alh.
ophidselse (n.): lungthin thawhnak.
ophidselse, forbitrelse, irritation (n.): ingpuannak.
ophobe, dynge sammen (v.): pumh, pon. - Eksempel: Hun
dyngede stenene sammen = Lung a pon hna.
ophold (n.): umnak.
ophold, bolig, bopæl (n.): umnak hmun/inn.
opholde sig, residere, bo (v.): um. - Eksempel: Han boede i
Hakha = Hakha ah a um.
ophovnet, svullen, opsvulmet (adj.): a phingmi, ti a lianmi.
ophænge (v.): thlai.
ophæve (v.): hrawh, dongther.
ophæve, gøre ugyldig, annullere (v.): pakpalawng i ser.
ophæve, negere, nægte (v.): al, duh lo, a si lo i canter.
ophæve, sætte ud af kraft (v.): lak tthan, hrawh tthan. Eksempel: Loven blev sat ud af kraft = Upadi kha an hrawh
tthan.
ophæve, tilbagekalde (v.): hrawh tthan.
ophæve, afskaffe (v.): hrawh, let, zorter. - Eksempel: Hans
magt blev afskaffet = A nawl ngeihnak kha a zor, a lo.
ophævelse (n.): pakpalawng i sernak, zeihmanh lo i tuahnak.
ophævelse, tilbagekaldelse (n.): hrawh tthannak.
ophøje (v.): thangtthat, hlorh.
ophøje (v.): nawlngeihnak le rumnak i ngan chinchin, a puanpar
i rumra ngei ngai i um.
ophøjelse (n.): hmun pakhatkhat a sanning.
ophør, afbrydelse, standsning (n.): donhnak, khamnak,
ngolternak.
ophør, slutning, ende (n.): donghnak.
ophør, slutning, udløb (n.): donghternak.
ophøre, høre op, holde op, lade være med (v.): donghter,
ngol.
ophøre, slutte, ende (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender her =
Hika ah lam a dong.
opiat, sovemiddel (n.): bing rit.
opinionsundersøgelse, afstemning (n.): zapi nih zeitin dah an
ruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget en
opinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var den
populæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a thiam
bik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah ruahnak halnak an
tuah.
opkastning, bræk (n.): luak.
oplag (n.): tadinca khawpi zat an phawti.
oplagre, lagre (v.): chiah, khon.
oplagring, opbevaring, opmagasinering (n.): thil chiahnak
hmun.
opleve, erfare (v.): ton. - Eksempel: Han oplevede mange
vanskeligheder = Harnak tampi a tong.
oplevelse, erfaring (n.): minung nih kan tommi, a nuam a si ah,
a har a si ah ; tuah lengmangnak in kan hmuhmi thiamnak le
fimnak.
oplive (v.): nunnak pek, lungtho ngai i chimmi.
oplive, opmuntre (v.): lawmhter.
oplyse (v.): ceuter, fianter, hngalhnak le fimnak pek.
oplyse, meddele, informere, underrette (v.): chimh.
oplyse, tænde lys (v.): meivan.
oplyse, illuminere (v.): ceuter.
oplysende (adj.): hngalhnak mi a pe ngaimi.
oplysning (n.): ceuternak.
oplysning, belysning, illumination (n.): ceuternak, fianternak.
oplysning, information (n.): 1. hngalhnak, theihnak. - 2.
chimhnak hngalhternak.
oplæring, træning, uddannelse (n.): cawnpiaknak.
opløben, ranglet (adj.): a thiami, a hreumi.
opløse (v.): thut i taksa i tthen dih.
opløse (v.): a kek a kuai dih, a thu a man dih.
opløse (v.): ti i can.
opløselig (adj.): ti i cang khomi. - Eksempel: Salt er opløseligt
= Cite cu ti ah a cang kho.
opløselighed (n.): ti i can khawhnak.
opløsende (adj.): ti ah a cang khomi.
opløsning (n.): thutmannak.
opløsning (n.): tthennak, donghnak.
opløsning (n.): aphi chuak hmuh khawhnak.
opmagasinering, oplagring, opbevaring (n.): thil chiahnak
hmun.
opmuntre (v.): thazang pek, lungtthawnnak pek, forh.
opmuntre, oplive (v.): lawmhter.
opmuntring (n.): lawmhternak.
opmuntring (n.): forhnak.
opmærksom (adj.): lungthin a rak pe ngaiin, ttha tein a rak
ngaimi.
opmærksom (adj.): hngalh, theihnak ngeih.
opmærksom (adj.): ralring tein a ummi.
opmærksom (adj.): upatnak lungthin a ngeimi.
opmærksomhed (n.): hliphlau ngai, lungthin pek agai in zoh.
opmærksomhed (n.): zoh.
opnå (v.): phak, phanh, hmuh. - Eksempel: Han opnåede
alderen 70 år Han opnåede berømmelse = Kum sawm sarih a
phan Minthannak a hmu.
opnå (v.): me hmuh. - Eksempel: Vinderen er den, der opnår de
fleste stemmer = Teitu cu me tam bik a hmumi a si.
opnå, få (v.): hmuh, co. - Eksempel: Han fik to kyats for to æg
= Arti pahnih caah fang hnih a hmuh.
opnå, få (v.): hmuh.
opnåelig (adj.): hmuh khawhmi.
oppasser (n.): ralbawi nih sinum aa chiahmi.
opponent, modstander (n.): dohtu, aa paimi lak i pakhat paoh
khi, aa domi. - Eksempel: Han kunne ikke besejre sin
modstander = Amah a dohtu (a paitu) kha a tei kho lo.
opponere mod, gøre modstand mod. bekæmpe (v.): doh, al
ralchanh.
opregne, berette, fortælle (v.): rel. - Eksempel: Han opregnede
dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha a hun
chimrel hna.
opregne, optælle (v.): min chim tein rel.
opregning, optælling (n.): min chim tein relnak.
oprejse (v.): thawhter. - Eksempel: Han oprejser de døde =
Mithi a thawhter hna.
oprejst (adj.): ding tein dirtermi, ding tein tunmi.
oprejst, opret (adj.): ding tein a dirmi.
opret, oprejst (adj.): ding tein a dirmi.
opretholde, holde (v.): tuah peng, ngeih peng. - Eksempel: Han
holder en konstant fart = A kal ranning in a kal peng ko.
oprette, etablere (v.): sianginn thawk, bu thawk, miphun
thawk.
oprette, indføre, stifte (v.): dirh ser, umter. - Eksempel: De
indførte nye love = Upadi thar an ser hna.
oprettelse (n.): saknak bunhnak.
- 135 -
oprigtig (adj.): i titer lo tein a ummi, a taktak a simi.
oprigtig, ligefrem (adj.): hlangfang.
oprigtig, ærlig (adj.): lungthiang, phehthuh lo tein. - Eksempel:
Jeg vil være helt oprigtig over for dig; jeg synes, du handlede
dumt = Lung thiang tein kan ti ko lai: hrut ngaiin na rak tuah
ko khah.
oprigtig, åben, åbenhjertig (adj.): thuhpheh lo tein chimmi.
oprigtighed (n.): taktak sinak.
oprigtighed, åbenhed (n.): duhdanhnak ngei lomi lungthin,
ruahnak taktak chimmi.
oprigtighed, åbenhed, åbenhjetighed (n.): phehthuh lonak.
oprindelig (adj.): a hramthawk i a ummi.
oprindelig (adj.): hlanlio thil a simi.
oprindelig, original (adj.): a hmasa bik a simi.
oprindelig, ur-, først (adj.): a rak si hmasa bik lioha. Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei cu a
rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.
oprindeligt (adv.): a hramthawk tein, hramthawk te ah cun.
oprindelse (n.): hram, hramthawknak.
oprør (n.): ram chung ral thawhnak, uktu dohnak.
oprør (n.): hnahnawhnak, i tuai ur in umnak.
oprør, opstand (n.): tapung thawh, mah ram chung ral thawh.
oprør, opstand (n.): ral thawhnak.
oprørende (adj.): a ttha lo ngaimi, a puarhrang hringhranmi.
oprørende (adj.): luakchuak a simi thil.
oprørende, skammelig, skændig, skandaløs (adj.): mi
thinphawk a simi thil.
oprører (n.): tapung, cozah a domi pawl.
oprører, rebel (n.): dohtu, ral.
oprørsk (adj.): uktu a dohmi.
oprørsk (adj.): cozah dohnak a chuahtertu a simi.
oprørt, turbulent (adj.): hnahnawk ngaiin a ummi, a cawlcang
ngaimi.
opsat (v.): perfektum participium af opsættte.
opsatte (v.): præteritum af opsætte.
opsigt, bevogtning, opsyn (n.): fel tein ngiat pengnak.
opskrift (n.): rawl chuan tik i cu bantuk kha bantuk cawh ah a
thaw timi khi, a cawhmeih/a tamhpaih.
opslag (n.): hngalhternak. - Eksempel: Opslaget på muren lød:
"Til salg" = Vampang cung i hngalhternak, an tarmi nih, "Zuar
Awk" tiah a ti.
opslag, plakat (n.): ca tarmi.
opslag, revers (n.): angkileng hmailei a hngawng tang deuh i
bilmi.
opslog (v.): præteritum af opslå.
opsluge (v.): dolh, khuh, zual.
opslå, rejse, stille op (v.): thlam bunh, thlam sak. - Eksempel:
Vi rejste vort telt under træet = Thingkung tangah kan thlam
kan sak/bunh.
opsnappe, opfange (v.): a karlak i rak ton, rak tan, rak tlaih.
opsparing, sparepenge (n.): phaisa khonmi.
opspind (n.): tawnchomnak, lih tawnmi.
opspind, fiktion (n.): a um taktakmi si loin ruah chommi
minung kong le thil kong tuanbia.
opstand, oprør (n.): ral thawhnak.
opstand, oprør (n.): tapung thawh, mah ram chung ral thawh.
opstille, indstille, nominere (v.): rian pakhatkhat tuantu ding ca
i thim awk ca min pek.
opstille, ordne (v.): umter. - Eksempel: Skibene blev ordnet i en
lige linje = Tilawng cu artlang tein an umter hna.
opstille på linje (v.): aa ruang in chiah, aa ruang in umter, aa
nge in ser. - Eksempel: De stillede stolene op i en lige linje =
Artlang in tthutdan kha an chiah hna.
opstilling, indstilling, nominering (n.): min peknak.
opstilling, ståsted (n.): dirnak hmun. - Eksempel:
Politibetjenten tog opstilling på gadehjørnet = Palik cu lam kil
ah a dir.
opstilling på linje (n.): aa ruang in tuahnak, aa nge in remhnak.
opstrammende, styrkende (adj.): thazang tthawnnak petu a
simi.
opstrammer, stimulans (n.): thazang a hun umtertu, a hun
cawlcanghtertu.
opstyltet (adj.): phungphai tlai tuk i a ummi.
opstå, dukke op, dukke frem (v.): a hung chuak, a hung lang.
opsuge, absorbere (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kan
absorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh.
opsummere, resumere, sammenfatte (v.): na chimmi kha a
tawinak in chum tthan.
opsvulmet, hævet (adj.): a phingmi, aa porhmi.
opsvulmet, ophovnet, svullen (adj.): a phingmi, ti a lianmi.
opsyn, forvaring, varetægt (n.): zohkhenhnak.
opsyn, inspektion (n.): ttha tein va zohnak.
opsyn, opsigt, bevogtning (n.): fel tein ngiat pengnak.
opsyn, varetægt (n.): zohkenhnak, tavuan. - Eksempel:
Bøgerne i biblioteket er under hans opsyn = Libray i cauk hna
cu amah zohkenhmi an si.
opsynsmand, kustode (n.): zohkhenhtu.
opsynsmand, vicevært (n.): inn zohkhenhtu.
opsætsig, ulydig (adj.): mi tang um a duh lomi, nawl a ngai
lomi.
opsætte, udsætte (v.): tlaiter, rauhter. - Eksempel: Dommeren
udsatte dommen, til han havde hørt begge parter = An kap hnih
in an bia a theih hlantiang biakhiap kha thawn/a tlaiter.
opsætte, udsætte, udskyde (v.): hmailei caan i thawn.
opsætte . udsætte (v.): hmailei i caan thawn.
opsættelse, udsættelse (n.): hmailei caan i thawnnak.
optage (v.): luhter. - Eksempel: Han bliver optaget i deres
samfund = Amah cu an bu chungah an luhter.
optage (v.): a khat. - Eksempel: Bygningen optager et stort
areal = Inn nih hmun kaupi a khat (a huh).
optage (v.): lungchung i khah. - Eksempel: Sport optager Jims
tanker = Lentecelh kha Jim lungchung ah a khat.
optage (v.): zei dang ruat kho ti lo i duhmi thil pakhat lawng
ruah, lungchung i cu lawng um. - Eksempel: Han var optaget af
familieproblemer = A innchungkhar harnak lawng a lungchung
ah a khat.
optage (v.): rak co kanh. - Eksempel: Vore yndlingssæder var
optaget = Thutnak kan duhmi kha an kan co kanh.
optage, indspille (v.): aw khumh.
optagelse, indlemmelse, inkorporation (n.): a bu ah i fonhnak,
rianttuantubu i cannak.
optagelse, indvielse (n.): bu chung i luhternak.
optaget (adj.): manh lo, rian ngeih. - Eksempel: De var optaget
i samtale = Bia an i ruah i an i manh lo.
optegnelse (n.): philh lo awk i ttialmi.
optiker (n.): mit thlalang a ser i a zuartu.
optimisme (n.): a ttha lei in thil ruahning.
optimist (n.): zei thilpaoh a tthalei in a ruatmi.
optimistisk (adj.): hnabeseinak a ngeimi.
optisk (adj.): mit he aa pehtlaimi. - Eksempel: Optisk
instrument = Mit zohnak thilri.
optog (n.): a bupi in kal.
optog (v.): præteritum af optage.
optog, procession (n.): mibu artlang in kal nuahmah.
optrappe, trappe op, forøge, forcere (v.): karhter, tamter.
optræde som (v.): hlennak caah anih ka si i titer.
optrådt (v.): perfektum participium af optræde.
optrådte (v.): præteritum af optræde.
- 136 -
optælle, opregne (v.): min chim tein rel.
optælling, opregning (n.): min chim tein relnak.
optøjer, tumult (n.): mi bupi nih hnahnawhnak an tuahmi.
opvakt, lys, kvik (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik pige
lærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun khulrang in a
thiam khawh.
opvakt, snarrådig (adj.): thil hmakhatte ah a hngal kho zaumi.
opvarme, varme op (v.): lumter.
opvarte, servere for (v.): rawlpetu le bawmchantu si.
opveje (v.): rih lei ah a tei, a rit deuh.
opveje, erstatte (v.): rulh. - Eksempel: De penge, han fik,
opvejede delvis hans tab = Tangka a hmuhmi nih a sunghmi
kha a cheuchum cu a rulh.
orakel (n.): Pathian nih a ka chimhmi bia a si ti in ruahmi bia.
oral, som indtages gennem munden, mundtlig (adj.): ka in
chimmi bia, ka in dinmi. - Eksempel: Medicin som indtages
gennem munden = Ka in dinmi si.
oratorium (n.): biaknak lei hla, Baibal ca chung ummi kong he
chuankhanmi.
ord (n.): biafang, bia.
ord-, mundtlig (adj.): biafang a simi.
ordbog (n.): holh sullam ttialnak cauk, diksineri.
ordbog, leksikon (n.): biafang tete sullam ttialnak, Hebru, Grik
le Latin holh hna dictionary kha lexicon tiah ti an si khun.
ordbøger (n.): pluralis af ordbog.
orden (n.): ningcang.
orden (n.): aa chang aa changin chiah, a ningcang tein chiah. Eksempel: Bring disse ting i orden = Hi thil hi aa chang aa
chang tein chia hna.
ordentlig, net, pæn (adj.): a thianghlimmi.
ordentlig, velordnet (adj.): ai repmi. - Eksempel: En ordentlig
person ved, hvor han lægger sine ting = Ai repmi hin cun
khuazei ka ah dah ka thil kha ka chiah hna ti kha a hngalh.
ordentligt (adv.): aa tlak ngaiin, aa rem tein.
ordforbindelse (n.): biatlang pakhat chung i biafang a bu in a
ummi, biatlang a tling tung lomi. - Eksempel: I haven er der
meget at gøre = Dum chungah tuak awk tampi a um, hi biatlang
ah hin 'in the garden' ('i haven') le 'to do' ('at gøre') hi 'phrase'
('ordforbindelse') an si veve.
ordforråd (n.): holhfang. - Eksempel: Læsning vil forøge dit
ordforråd = Carel nih na holhfang kha a karhter lai.
ordfører, talsmand (n.): mibu pakhatkhat nih anmah aiawhtu
biachimtu ah an chiahmi.
ordination (n.): fehternak.
ordinere (v.): fehter, rianttuannak i fehter.
ordinere (v.): sibawi nih hi si hi na din lai tiah cawh. Eksempel: Hvilken medicin ordinerede lægen til den syge
mand? = Mizawpa cu sibawi nih zei si dah a cawh?.
ordinær, almindelig, sædvanlig (adj.): zapi cio, sawsawh.
ordklasse (n.): holh tthenning.
ordkløveri (n.): samfang cheu bantukin cheu a harmi.
ordlyd (n.): biachimning, biafang hmanning.
ordløs (adj.): bia um loin a simi.
ordne (v.): mah ca ttha dingin mersam.
ordne (v.): siamrem, ningcang in chiah.
ordne, arkivere (v.): tlem tein chiah. - Eksempel: Kontoristen
ordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem tein a chiah hna.
ordne, indrette (v.): zulh, ning zulh. - Eksempel: Han
indrettede sit liv i overensstemmelse med regler = A nunning
kha phunglam ning zulh in a nung.
ordne, opstille (v.): umter. - Eksempel: Skibene blev ordnet i en
lige linje = Tilawng cu artlang tein an umter hna.
ordne, organisere, indrette (v.): ningcang ngei i chiah. Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi hla bu
hi hla a phuahtu hna min zulh in a ningcang tein dot tete in ser
a si.
ordne, rydde op (v.): thianhhlimh i ningcang tein chiah.
ordre (n.): nawlbia.
ordre (n.): cah, thil cah. - Eksempel: Han gav selskabet en
ordre på bøger = Kampani kha cauk a cah hna.
ordre, kommando, befaling (n.): nawlbia.
ordret (adj.): a chimning tein a biafang in chim/ttial tthanmi.
ordrig (adj.): bia tam tuk hman a simi.
ordrig, vidtløftig (adj.): biafang tam tuk hmanmi.
ordspil (n.): bia pakhat kha nihchuak siseh tiin chim i a sullam
pahnih ngeihter.
ordspil, pun (n.): bia in nihchuahnak tuah.
ordsprog (n.): phungthlukbia.
ordstrøm, tirade (n.): saupi in chimmi sinak bia, heh ti in i
haohnak.
ordstyrer (n.): bia alnak le biaceihnak hmun i hruaitu.
ordstyrer, formand, dirigent (n.): lutlai.
organ (n.): kan pum chung i rianttuantu thil pakhatkhat. Eksempel: Hjertet er det organ, der pumper blod = Kan lung hi
thi kaltertu a si.
organisation (n.): mi tampi bu khat ah aa fon i rian a ttuanmi.
organisere (v.): rianttuan ti ding i bu ser.
organisere, indrette, ordne (v.): ningcang ngei i chiah. Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi hla bu
hi hla a phuahtu hna min zulh in a ningcang tein dot tete in ser
a si.
organiseret (adj.): aa repmi, thil a ningcang tein a chia
zungzalmi.
organisk (adj.): pum chung rianttantu thil he aa pehtlaimi.
organisme (n.): organ tampi a bu in rianttuannak.
organist (n.): organ tumtu.
orgel (n.): awdawh tumnak thingkuang bantuk.
orgie (n.): zu he sa he nu he nuam ngai i ningcang lo i um.
orientalsk, østerlandsk (adj.): nichuahlei mi.
orientere (v.): nichuahlei hoihter.
orientere sig (v.): theihhngalhnak tuah.
orientering (n.): theihhngalhnak pek, ngeihter.
original, oprindelig (adj.): a hmasa bik a simi.
original, personlighed (n.): hawi lo deuh lo, nihchuak deuh a
simi. - Eksempel: Den gamle mand var en personlighed i
landsbyen = Tarpa cu an khua chungah khan hawi lo lo dleuh a
si.
original, ægte (adj.): a deu a si lomi a taktak a simi.
orkan (n.): thlichia, totho.
orkester (n.): awdawh tummi pawl.
orkidé (n.): thingkep par, dingdi.
orlov, permission (n.): a khonh. - Eksempel: Han er på orlov =
A khonh in a um.
orlov, permission, landlov (n.): akhonh.
orm (n.): cangcel, kut.
ormstukken, ormædt (adj.): cangcel tampi umnak, thei a
chung rungrul nih a eimi.
ornament, prydelse (n.): hlawn, ttamhnak.
ornamental, dekorativ (adj.): ttamhnak a simi thil.
orne (n.): tildit lomi vok.
ornitolog, fuglekender (n.): vate kong a hngal ngaimi.
ornitologi (n.): vate kong cawnnak.
ortodoks, rettroende (adj.): Khrifami a tam bik nih an zumh
tawnmi zumhnak.
ortografi, retskrivning (n.): cafang komhning a hmaanmi.
os (pron.): kanmah caah. - Eksempel: Vi købte os en ny vogn =
Kanmah caah mawttawka thar kan i cawk.
os (pron.): kanmah, biatlang hram thawhnak i hman khawh a si
- 137 -
lomi, biatlang donghnak lawng i hman khawh a simi. Eksempel: De inviterede os til middag = Zanriah ei an kan
sawm.
ose (v.): meikhu chuahter. - Eksempel: Skorstenen oser af røg =
Meikhu chuahnak in meikhu a chuak.
osende, rygende (adj.): meikhu a khatmi.
ost (n.): cawhnuk khal.
osv., etc. (adv.): a dangdang.
otte (num.): pariat.
ottende (num.): pariatnak.
oval (adj.): arti pungsan, a zawl.
ovation, hyldest (n.): zapi nih conglawmh, thangtthatnak pek.
ovenover (adv.): lu cunglei i a ummi. - Eksempel: Stjernerne er
ovenover = Arfi cu kan lu cunglei ah an um.
ovenpå (adv.): cunglei khan ah.
over (prep.): cunglei. - Eksempel: Vi fløj (oven) over skyen =
Khuadawm cungin kan zuang.
over (prep.): cunglei ah. - Eksempel: De har et lys over døren
= Innka cunglei ah ceu pakhat an chiah.
over (prep.): lonh in. - Eksempel: Drengen sprang over muren
= Vampang lonh in ngakchiapa cu a pet.
over, forbi (prep.): hnu, hnu ah. - Eksempel: Det er over
middag = Atu cu chun hnu a si.
over bord (adv.): lawng in ti chung i tlak. - Eksempel: Han
faldt over bord = Lawng in ti chungah a tla.
over for (prep.): hmaitonh. - Eksempel: Vi sad over for
hinanden = Hmaitonh in kan thu.
overalt (adv.): khuazakip ah.
overanstrenge (sig) (v.): tam tuk in rianttuan.
overarbejde, overtid (n.): a hlei in ttuanmi caan.
overbefolke, overfylde (v.): minung an khat tuk.
overbevise (v.): lung fiang lakin chimh.
overbevise (v.): zum lakin chimh khawh. - Eksempel: Han
overbeviste mig om, at han havde ret = Amah cu a ding ko tiah
zum lakin a ka chimh khawh.
overbevisende (adj.): mi lem khawhnak a ngeimi, mi a tei kho
mi (bia le ruahnak in).
overbevisning (n.): a si hrimhrim tiah zumhnak.
overbevisning (n.): lung fiannak, zumh fiannak.
overbevisning (n.): chimhnak.
overbevisning (n.): mah le mah fek tein i bochan. - Eksempel:
Han talte med overbevisning = Hnangam ngaiin bia a chim.
overbevisning, trosbekendelse, tro (n.): zumhnak hrampi.
overbygning (n.): thil pakhat cung i thil dang pakhat sakmi.
overbærende, eftergivende (adj.): thlahthlammi.
overbærende, mild (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
overbærenhed, eftergivenhed (n.): thlahthlamnak.
overdosis (n.): si tam tuk in pekmi.
overdrage (v.): pek.
overdrage, betro, overgive (v.): zohkhenh dingah pek. Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg = Ngakchiapa
cu a zohkhenh dingah pek a si.
overdragelse (n.): peknak.
overdrev (v.): præterium af overdrive.
overdreven (adj.): uakhluak tuk deuh in a simi.
overdreven (adj.): a tam tuk, a lehpek.
overdrive (v.): tam tuk in tuah.
overdrive (v.): perh, biaperh.
overdrivelse (n.): biaperh.
overdrog (v.): præterium af overdrage.
overenskomst, aftale, kontrakt (n.): hnatlaknak, ca in ttialmi
hnatlaknak.
overenskomst, pagt (n.): ram pakhat le pakhat karlak i
hnatlaknak tuahmi.
overenskomst, pagt (n.): biakamnak.
overenskomst, traktat (n.): ram pakhat le pakhat hnatlaknak
tuahmi.
overensstemmelse (n.): ning zulhnak.
overensstemmelse, analogi (n.): tahchunhnak, an i lawhnak
zohtinak.
overensstemmelse, ensartethed, uniformitet (n.): i khahnak, i
lawhnak.
overensstemmelse, samklang, enighed, sammenhold (n.):
hnatlak ttinak, lungngetnak.
overensstemmende (adj.): aa zulmi. - Eksempel: Hans
handling er overensstemmende med hans tro = A tuahnak le a
zumhnak an i zul.
overfalde (v.): tuk, raltuk.
overfalde, angribe, invadere (n.): ral nih chim.
overflade (n.): a leng. - Eksempel: Overfladen af en potte er
glat = Um a leng cu a nal.
overflade, flade (n.): hmai. - Eksempel: Bordets flade =
Cabuai hmai.
overfladisk (adj.): a leng lang memmen a simi, a puanlaumi, a
thuk lomi.
overfladisk, flygtig (adj.): tinhmi set zeihmanh ngeih lo. Eksempel: Han kastede et flygtigt blik i bogen, men studerede
den ikke = Cauk cu a vun zoh vukvak, sihmanhsehlaw ttha tein
a rel lo.
overfladisk, skødesløs (adj.): duhnak ngei taktak lo i tlangrian
ttuan i ttuan. - Eksempel: Den nye lærer var overfladisk; han
var ikke rigtig interesseret i sit arbejde = Saya tharpa cu
tlangrian ttuan in a rian a ttuan, a rian kha zei ah a rel taktak
lo.
overflod (n.): khim tuknak.
overflod (n.): tampi, tlamtling sinak.
overflod (n.): tampi sinak.
overflod (n.): a hlei a hluat a simi thil.
overflødig (adj.): herh lomi, a hleimi. - Eksempel: Med den
faldende efterspørgsel efter kul kan mange kulminearbejdere
blive overflødige = Lungmeihol herhnak hi a tlawm chim
lengmang caah lungmeihol cotu tampi cu herh lomi, a hleimi,
an si lai.
overflødig (adj.): a hlei a hluat a simi.
overflødighed (n.): a herh leng i tam deuhnak.
overfrakke (n.): angkileng cung i i hruk chihmi angki fual.
overfrakke, frakke (n.): angkileng fual.
overfuse (v.): bia in fak piin al.
overfylde (v.): a khat tuk. - Eksempel: Gaderne er overflydte =
Khuapi chung lam cu mi an khat tuk.
overfylde, overbefolke (v.): minung an khat tuk.
overfylde, overmætte (v.): i serh. - Eksempel: Drengene
overflydte sig med kager = Ngakchia kha changreu thlum an i
serh.
overfyldt (adj.): khat lak in a ummi.
overføre (v.): hmun dang i ttial.
overføre, færge (v.): tilawng in siseh mawttawka in siseh
vanlawng in siseh hmun khat in hmun khat i thiar.
overføre, tilføre (v.): thawl khat chungin thalwl dang ah rawn.
overføring, overflytning (n.): hmun dang i tthialnak.
overgang (n.): tthialnak.
overgav (v.): præterium af overgive.
overgive (v.): na ka tei cang ti i i pek.
overgive, overdrage, betro (v.): zohkhenh dingah pek. Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg = Ngakchiapa
cu a zohkhenh dingah pek a si.
overgiven, løssluppen (adj.): lunglawm thanuam ngaiin a
ummi.
- 138 -
overgreb, voldshandling (n.): a ttha lo hringhranmi thil. Eksempel: Der blev begået mange overgreb under krigen = Ral
lioah thil ttha lo tampi an tuah.
overgå (v.): lonh. - Eksempel: Han overgik sin broder i engelsk
= Mirang holh ah a nau kha a lonh.
overgå, overskride (v.): lohn, hleih.
overgå, overskride (v.): lonh.
overgå, times (v.): tlunhnawh, tlakhnawh.
overhale, indhente (v.): phak.
overholde, holde (v.): zulh, nawl ngaih. - Eksempel: Han
overholder loven = Upadi kha a zulh.
overhoved (n.): hruaitu bik.
overhøjhed (n.): bawinak.
overilet, ubesindig (adj.): ralrin lo piin a hung ummi, khulrang
tuk in tuahmi thil.
overjordisk (adj.): vawlei cung thil zeihmanh i a rel lomi.
overlagt, forsætlig, tilsigtet (adj.): timh ciammam tein tuahmi,
tuah hramhrammi.
overlappe (v.): i sulhthonh.
overlast, forulempelse (n.): tuaitamnak.
overlegen (adj.): porhlawmi, a ruam a kaimi.
overlegen, arrogant, hovmodig (adj.): ruam a kaimi.
overlegen, fremragende (adj.): a sang bikmi, a ttha bikmi.
overlegenhed (n.): hawi lonhnak.
overlegenhed, arrogance, hovmod (n.): ruamkainak.
overlegenhed, forrang (n.): a sang bik a ttha bik sinak.
overleve (v.): thil pakhatkhat a can hnu i nun khi. - Eksempel:
Kun ti af besætningen overlevede forliset = Tilawng a rawh hun
ah khan pahra lawng an nung (a dang cu an thi dih).
overlevelse (n.): nunnak. - Eksempel: Vi skal spise mad for
vores overlevelse = Kan nunnak caah rawl kan ei a herh.
overlevende (n.): a nung rihmi.
overligger (n.): innkaba, a cunglei.
overliste (v.): a fimnak, fimnak in a tei.
overlyds- (adj.): aw nak rang deuh in a kalmi.
overlæder (n.): kedan a cunglei.
overlæg, forsæt (n.): a hlan tein rak ruah cianak.
overlæsse (v.): tam tuk in chil chonh.
overløber, renegat, frafalden (n.): mah biaknak a chuahtakmi,
mi rawiphiar hmangmi.
overmande, overvælde (v.): tei.
overmenneske (n.): minung nakin thil ti khawhnak a ngei
deuhmi.
overmenneskelig (adj.): minung a si lomi.
overmæthed, lede (n.): khim tuk ah nor lakin khim.
overmætte (v.): khim tein rawl ei.
overmætte, overfylde (v.): i serh. - Eksempel: Drengene
overflydte sig med kager = Ngakchia kha changreu thlum an i
serh.
overmål (n.): a hleihluat.
overnaturlig (adj.): vawlei cung thil umtuning pin a simi. Eksempel: Engle er overnaturlige væsener = Vancung mi cu
vawlei cung thil leng mi an si.
overordent, senior (n.): upa, upa deuh pawl.
overordentlig (adj.): ngaingaimi.
overordentlig, yderst (adv.): hringhran, lehpek.
overpertentlig, pertentlig (adj.): thil tining le puai tuahnak i
thil hme tete tiang thengtheng i tuah dih a duhmi.
overrakende, forbavsende (adj.): khuaruahhar a simi, a si lai
tiah ruah hrimhrim lomi.
overraske (v.): khuaruahhar.
overraske (v.): an i ralrin lo liote i va tlaih, va chuahhnawh.
overraske (v.): hlauh. - Eksempel: Hans komme overraskede os
= A rat nih a kan lauter.
overraskelse (n.): khuaruahharnak.
overraskelse (n.): hmuh lai i kan i ruah lomi thil. - Eksempel:
Mor har en overraskelse til mig på min fødselsdag = Ka chuah
ni caah ka nu nih kaa ruah lomi thilte a ka pek.
overraskelse, forbavselse (n.): launak. - Eksempel: Hans
ansigt viste overraskelse over nyheden = Thawng an theih i a
alu kha a hmai ah a lang.
overraskelse, forbavselse (n.): chikkhatte ah, ralrin lo liote ah
tuahmi thil.
overrisle, vande (v.): kahcham tilak in lo tipek.
overrisling, vanding (n.): kahcham tilak in lo tipeknak.
oversat (v.): perfektum participium af oversætte.
oversatte (v.): præterium af oversætte.
overse (v.): hmu loin i umter.
oversende, forsende (v.): kuatchin, pekchin.
overskride (v.): kar.
overskride, overgå (v.): lohn, hleih.
overskrift (n.): sullam langhtertu bia tlangpi.
overskrift (n.): ca chung i biatlangpi a nganpipi in ttialmi.
overskrift, påskrift (n.): a cung asiloah lenglei i an ttialmi ca
khi.
overskud (n.): a hlei a hluat.
overskyet (adj.): minmei nih zelh.
overskygge (v.): phenh.
overskæg, mustache (n.): hmurhmul.
oversprøjte (v.): phep. - Eksempel: Bussen oversprøjter os med
mudder = Baska nih leicet a kan pheh.
overspændt, nervøs (adj.): a tha a thermi.
overstrømmende (adj.): tampi.
overstråle (v.): ceunak in tei, ceu deuh.
oversvømme (v.): ti nih a phum. - Eksempel: Floden
oversvømmede byen = Tilian nih khua a phum.
oversvømme (v.): ti nih khuhnak.
oversvømme (v.): ti nih luan hnawh i khuh dih, ti nih ti tlang in
liam.
oversvømme (v.): cerh i pil.
oversvømmelse (n.): buanchukcho ; ti nih khuh dih.
oversvømmelse (n.): ti nih khuhnak.
oversvømmelse, syndflod, naturkatastrofe (n.): fak piin that
lonak lei i aa thlengmi thil, rawhnak.
oversætte, tolke (v.): holh leh, ca leh.
oversættelse (n.): lehnak, thlennak.
oversætter, translatør (n.): holhlettu.
overså (v.): præterium af overse.
overtag (n.): tei deuh. - Eksempel: De har overtaget i kampen
= An i paihnak ah khan anmah nih an tei deuh hna.
overtage (v.): ttuanwo lak. - Eksempel: Hun overtager ansvaret
for barnet = Ngakchia zohkhenh ttuanvo kha amah nih a lak.
overtale (v.): lem, fial. - Eksempel: De kunne overtale ham til
at blive = Um awkah an lem khawh.
overtale, formå, bevæge (v.): lemsoi khawh. - Eksempel: Jeg
kan ikke overtale ham til at blive til middag = Zanriah ei ko
tiah ka lemsoi kho lo.
overtale, lokke (v.): lem.
overtalelse (n.): lemnak.
overtid, overarbejde (n.): a hlei in ttuanmi caan.
overtrak (v.): præterium af overtrække.
overtro (n.): zumhnak hrut, khuachiate nha, hnamte hna zumh
hi.
overtroisk (adj.): zumhnak hrut in a zummi.
overtrukket (v.): perfektum participium af overtrække.
overtræde (v.): nawlbuar.
overtræde, krænke, bryde (v.): nawlbuar.
overtrædelse (n.): nawlbuarnak.
- 139 -
overtræder, synder (n.): nawl buartu.
overtræk (n.): mah nih phaisa khonmi nak tam deuh in phaisa
chuahnak.
overtrække (v.): mah nih khonmi tangka nakin tam deuh chuah,
bank in.
overtrække (v.): khuh, a cungin khun.
overtrådt (v.): perfektum participium af overtræde.
overtrådte (v.): præterium af overtræde.
overvandt (v.): præterium af overvinde.
overveje (v.): tuah hlan in tha te i ruah hmasa.
overveje (v.): ttha tein ruah.
overveje, beskue, betragte (v.): saupi ruah.
overveje, tage i betragtning, tænke over (v.): ruah.
overveje igen, genoverveje (v.): ruah tthan.
overvejende, dominerende, fremherskende (adj.): a tthawng
deuhmi, a tam deuhmi.
overvinde (v.): tei khawh. - Eksempel: Lincoln overvandt
mange vanskeligheder = Lincoln nih harnak tampi a tei khawh.
overvinde, besejre (v.): tei, ral tei.
overvinde, slå (v.): tei.
overvundet (v.): perfektum participium af overvinde.
overvurdere (v.): tam tuk in tuak.
overvurdering (n.): tam tuk in tuaknak.
overvægt (n.): a rit tuk.
overvægt (n.): a tam deuh, a ngan deuh, a tthawng deuh sinak. Eksempel: Om sommeren har de varme dage overvægt = Thal
caan ah cun ni linh ni a tam deuh.
overvægt, fremhersken (n.): tthawn deuhnak, tam deuhnak.
overvælde (v.): tei. - Eksempel: Hun var overvældet af sorg =
Ngiahchiatnak nih a tei.
overvælde, overmande (v.): tei.
overvældende (adj.): aa dawh ngaingaimi.
overvåge, supervisere, tilse (v.): zohkhenh, hruihruai.
ovn (n.): changreu rawhnak kua.
ovn, komfur (n.): meipung.
ovn, smelteovn (n.): somei, sobuk i mei, meiphu nganpi.
oxydere, ilte (v.): oksizen dah he i cawh; kangh le cirek kai hi
'lite' a si.
- 140 -
P
P.S. (n.): cakuat ttial dih hnu i bia tawite vun chapmi khi.
pacificere (v.): daither, remter, a thin a hungmi va hlemh, va
nawl.
pacifisme (n.): raldoh hi a zei ti lei hmanh in a ttha lo tiin a
zummi pawl zumhning.
pacifist (n.): raldoh a ttha lo tiah a tangmi.
paddehat (n.): sivai a ngeimi pachia.
paddehat, svamp (n.): pa, eimi pa.
padle (v.): vokkuanglawng zah. - Eksempel: Han padlede ned
ad floden = Va sum lei ah a lawng cu a zah.
padleåre, pagaj (n.): vokkuang lawng zahnak fung.
pagaj, padleåre (n.): vokkuang lawng zahnak fung.
pagode (n.): pura.
pagt, overenskomst (n.): ram pakhat le pakhat karlak i
hnatlaknak tuahmi.
pagt, overenskomst (n.): biakamnak.
pak, udskud, krapyl, ros (n.): zei ruaram lomi pawl.
pakhest (n.): thil phortu rang.
pakhus, lager, magasin (n.): thilri chiahnak inn.
pakhus, magasin (n.): thil chiahnak inn.
pakke (v.): sanh. - Eksempel: Han pakkede sit tøj i en kuffert =
A thilthuam cu a suitcase chungah a sanh hna.
pakke (n.): parsel thilfun.
pakke, bylt (n.): ruksai. - Eksempel: Han havde krukkerne i sin
bylt = A ruksai ah um cu a sanh hna.
pakke, emballage (n.): thilfun.
pakke, fylde (v.): a khat in sanh, a khan in khah. - Eksempel:
Kirken var pakket (fyldt) juledag = Khrismas ni ah biakinn cu a
khah in an khat.
pakke, indpakke, emballere (v.): fun. - Eksempel: De pakkede
deres frokost ind i små pakker = An chuncaw kha fun hme tete
in an fun hna.
pakke ind (v.): fun.
pakke ud (v.): thil phoih.
palads (n.): sinangpahrang inn, uktu bawi inn, inn ttha inn ngan
inn nuam.
paladsagtig (adj.): siangpahrang inn bantuk a simi.
palisade (n.): ralhruang thing in kulhmi, ralhruang kulhnak.
palisade (n.): tung a par a zummi.
palme (n.): ungkung.
Palmesøndag (prop.): Bawipa Thawhtthan Zarhpi hlan Zarhpi
Ni.
panamahat (n.): tlah luchin.
pande (n.): cal.
pande, bryn (n.): cal.
pande, stegepande (n.): uhkang, thirhrum.
pandekage (n.): changreu tlap pan tete a thlummi.
panel (n.): thing phel pakhatkhat i dawh seh tiah thing dang in a
tlang an kawmmi.
panel (n.): bia pakhatkhat siseh thil pakhatkhat siseh ceihtu
dingah an thimmi hna bu.
panik (n.): lau, thlakawkbar.
panikslagen (adj.): launak in a khatmi minung hna.
panisk, grebet af panik (adj.): lau awk a simi, thlakawkbar a
simi.
panorama (n.): voi khat khua cuanh in ram kaupi hmuh
khawhmi, zeihmanh nih donh loin a langmi ; cu a langmi cu aa
thleng lengmangmi a si kho.
panserskjorte (n.): thir angki.
pant, løfte (n.): biakamnak.
pant, prioritet (n.): tangka cawimi aamahkhannak ca thil. Eksempel: Tim har en prioritet på et tusind kyat i Jims hus =
Tim nih Jim cu tangka thong khat a cawih i cu tangka cun inn a
sak i cu tangka a cawimi cu Jim nih khan a inn khan aamah a
khan.
panteisme (n.): zeizong vialte hi pathian a si dih ti in zumhning.
pantelåner (n.): thil pawnnak a tuahtu.
panter, puma (n.): keite.
pantsat (v.): perfektum participium af pantsætte.
pantsatte (v.): præterium af pantsætte.
pantsætte (v.): phaisa cawimi aamahkhannak ca i pekmi thil. Eksempel: Hun pantsatte sit ur for at købe mad = Rawl
cawknak caah a suimilam kha a pawn.
pap, karton (n.): catlap a tthawng i a chah zong a chahmi.
papegøje (n.): vangzuang.
papir (n.): caku.
papir- (adj.): caku in sermi. - Eksempel: Papirsblomst = Caku
pangpar.
papirhandler (n.): cattialnak thilri a zuartu.
papirvarer (n.): cattialnak thilri, caku, cahang, cafung, khedan
tehna.
papist, katolik (n.): Roman Katholik a simi.
papyrus (n.): paper ti biafang hi payprus in a rami a si ; rua
kung bantuk a si i an tham i a tlah kha an tah i cu cungah cun ca
an rak ttial.
par (n.): tuah khat, khuah khat, nu le va tuah khat.
par, ægtepar (n.): tuah khat, nu le va.
par excellence (adv.): a cungnung bik, a ttha bik.
parade (n.): ralkap cer.
paradentose (n.): hani thi chuah zawtnak.
paradis (n.): vancung khua, pialral.
paradoks (n.): amah le amah aa almi bia.
paradoksal (adj.): aa almi, aa kalhmi.
parafrase, omskrivning (n.): a sullam biadang in chimmi.
parafrasere, omskrive (v.): a sullam bia dangin chim.
paragraf, afsnit (n.): catlang bu.
parakit (n.): vanzuang hmemi phun, ritte bantuk.
parallel (adj.): catlang rin a ding vevemi a thluanchuak in a
kauhlei aa khatmi.
parallel (adj.): artlang in a kalmi hna. - Eksempel: Disse to
linjer er parallele = Hi catlang pahnih hi parallel an si.
parallel, parallelisme (n.): i lawhnak . artlang in umnak.
parallel, sidestykke (n.): pakhat le pahkat aa khatmi. Eksempel: Hans oplevelser er et sidestykke til mine = A
hmuhtonmi le ka hmuhtonmi an i khat.
parallel, tilsvarende (adj.): aa lomi. - Eksempel: De har
parallele ideer om, hvad der skal gøres = Zeidah tuah awk timi
ah khan an ruahnak aa khat.
paranoia, forfølgelsesvanvid (n.): hruhnak phun khat, vawlei
cungah hin keimah hi a ngan bik ka si i keimah hi rawi an ka
timh zungzal tiin ruahnak a ngeimi.
paraply (n.): nithawng.
parasit, snylter (n.): mi dang thilri i rinh in a nungmi. Eksempel: Misteltenen er en snylter på egetræer = Tektekbawm
cu kuhthing cungah hawi rinh in a nungmi a si.
parasol (n.): nithawng phun khat.
parat, beredt (adj.): rianttuan awkah timh cia in a ummi.
parathed, beredthed (n.): timh cia tein umnak.
parentes (n.): biatlang chungah a sullam fianternak caah kulhmi
bia: ( - ).
- 141 -
parentes (n.): breket; e.g. ( ... ).
parentetisk (adj.): kulhmi.
parere, afbøde, afparere (v.): hrial.
parfume (n.): zihmui.
paria, kasteløs (adj.): miphun mauta.
park (n.): dihnak hmun i sermi pangpar le thingkung hawi hna
an phunnak hmun.
parkere (v.): mawttaka dinhter.
parkeringsplads (n.): mawttawka dinhnak hmun.
parketplads (n.): piahzat/baisikup zoh i hmaisuang tthutnak.
parlament, folketing (n.): mi zapi nih an aiawhtu an thimmi
hna bu cozah a tlaitu.
parlamentariker (n.): parliament chung ummi.
parlamentarisk (adj.): parliament he aa pehtlaimi thil. Eksempel: England har parlamentarisk styreform = England cu
parliament ukning cozah a ngeimi a si.
parodi (n.): a nihchuak ning lei in mi chimmi nawlcawn i
nihchuak saih.
parodiere, karikere (v.): thil biapi ngai a simi nihchuak capo
men i tuah.
parole (n.): aamahkhan in um.
parre sig (v.): tuah khat i can. - Eksempel: Fugle parrer sig i
foråret = Vate cu thal ah tuah khat ah an cang (nu le va an si).
parringstid (n.): sattil an phol caan.
part, del (n.): a thawm a tamning. - Eksempel: En stor del af
hans penge blev brugt til mad = A tanka a tam deuh cu rawl
caah a hman.
part, del (n.): a cheu. - Eksempel: Han spiste en del af brødet =
Changreu a cheu kha a ei.
part, del, andel, lod (n.): tinvo, covo, ttuanvo.
parti (n.): politik tuahnak i bu sermi.
participium, tillægsform (n.): participle (participium)
Mirang holh ah verb (verbum, udsagnsord) timi biafang kha
adjective (adjektiv, tillægsord) timi biafang sullam i hman
tikah participle (participium) a si.
partiel, delvis (adj.): a cheuchum.
partikel (n.): thil hmete.
partisk (adj.): duhdanh a ngeimi. - Eksempel: Han var partisk
over for sin søn = A fapa kha a duhdanh.
partner, deltager (n.): rian aa hrawmmi.
partner, kollega (n.): ttuanhawi.
paryk (n.): mah sam taktak a si lomi khi.
pas (n.): lam bi, kot. - Eksempel: Passet er mellem to bjerge =
Kot cu tlang pahnih karlak ah a si.
pas (n.): ram dang kalnak lehhmah.
passabel, farbar (adj.): tan khawhmi, lam tan.
passage (n.): lam. - Eksempel: Passagen mellem to huse var
blokeret = Inn pahnih karlak lam kha a pit.
passage, afsnit (n.): cauk chung i hmun khat khat. - Eksempel:
Han læste en passage fra Bibelen = Baibal cauk chungin hmun
khat a rel.
passage, gennemrejse, transit (n.): kal lengmang lio tthial
lengmang lio a simi.
passager (n.): khualtlawngmi.
passatvind (n.): equator lei ah duhsah tein a hrangmi thli.
passe, klæde (v.): aa rup tawkin ser. - Eksempel: Hans tøj
passer ham godt = A hnipuan aa tlak ngai.
passe, pleje (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun passes af en
sygeplejerske = Si sayama nih a zohkhenh.
passe, pleje (v.): mizaw congh.
passe, pleje, værne om (v.): dawtnak le nem tein tuahtao. Eksempel: En mor plejer sit barn = A nu nih a fate kha dawtnak
le nem tein a tuahtao.
passe på, lægge mærke til (v.): i ralring. - Eksempel: Pas på,
hvad du gør = Na tuahmi kha i ralring.
passe til (v.): rup. - Eksempel: Disse sko passer til mine fødder
= Hi kedan hi ka ke he an i rup.
passe til (v.): i tlak. - Eksempel: Hendes tøj passer til hendes
hårfarve = A angki le a muisam kha an i tlak ngai.
passe til, svare til (v.): aa tlak.
passende (adj.): tlakmi, aa rupmi. - Eksempel: Han holdt en
tale passende for lejligheden = A caan le a hmun he aa tlakin
bis a chim.
passende (adj.): aa tlakmi, i tlak.
passende, behørig, tilbørlig (adj.): aa tlakmi, a hmaanmi, a
thami.
passende, hensigtsmæssig, formålstjenlig (adj.): a rem a
tthahnemmi.
passende, praktisk, bekvem (adj.): a remmi caan, a remmi thil.
passer (n.): a pum suainak fungte.
passere, komme forbi (v.): lonh. - Eksempel: Vi kom forbi hans
bil på vejen = Lam ah a mawttawka kan lonh.
passion, lidenskab (n.): duh hringhran. - Eksempel: Han har en
lidenskab for musik = Hla a duh hring hran.
passiv (adj.): rak leh ve loin i in.
pasteurisere (v.): cawhnuk chung rungrul thil hna seh ti in
chuan.
pasteurisering (n.): uih kho lo le thu kho lo dingin cawnhun
kha tuah, chuan.
pastinak (n.): tawba ngei phun rawl, ba tehna.
pastoral (adj.): pastor he aa pehtlaimi. - Eksempel: Pastorale
pligter = Pastor rian.
patene, alterdisk (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i changreu
phawtnak kheng.
patent (n.): mi pakhatkhat nih thiamnak thar a chuahpi tikah,
cozah nih cu pa cu a thiamnak kha amah lawng nih hmannak
nawl kum cu zat chung ca ti in an pekmi. - Eksempel: Han søgte
om patent på sin opfindelse = Thiamnak thar a chuahpimi
hmannak nawl kha a sawk.
patentere (v.): thiamnak thar hmannak nawl hmuh. - Eksempel:
Han patenterede en ny proces til fremstilling af fersk vand af
saltvand = Cite ti in ti thiang semak ningcang thar a thiammi
hmannak nawl a hmu.
paternitet, faderskab (n.): hringtu pa sinak.
patient (n.): mi zaw.
patio (n.): inn kulh chung i a ummi tual.
patologi (n.): zawtnak umtuning cawnnak.
patologisk (adj.): zawtnak umtuning cawnnak he aa pehtlaimi
thil.
patos (n.): zaangfahnak lungthin a chuahter khotu cattialmi le
biachimmi.
patriark (n.): phun khat chung i haotu bik a simi.
patriark (n.): Grik Orthodox Khrihfabu chung i lu bik a simi,
Roman Katholik Pop bantuk.
patricer (n.): Rom mi lak bawi phun.
patriot (n.): mah ram a dawmi.
patriotisk (adj.): ram dawtnak lungthin i ngeimi.
patriotisme (n.): ram dawtnak lungthin.
patron (n.): zenthong.
patrulje (n.): ralvengtu.
patruljere (v.): ven i chawhhnawh lengmang.
pattebarn (n.): hnuk ding lio.
pattedyr (n.): fale hnuk a dinhmi saram.
pause (n.): tlawmte i dinhnak.
pause, afbrydelse (n.): a karlak i i dinh ta.
pause, fritime, frikvarter (n.): dinh caan.
pausere, holde pause (v.): tlawmte i dinh.
pave (n.): Roman Katholik biaknak i a ngan bik tlangbawi.
- 142 -
pavedømme (n.): pop uknak.
pavelig (adj.): pop he aa pehtlaimi.
pavillon (n.): lentecelhnak hmun i aa celhtu le a zohtu hna nih
hman awk i an sakmi inn nganpi.
peb (v.): præterium af pibe.
peber (n.): thing makphek, makphek.
pebet (v.): perfektum participium af pibe.
pebret (adj.): a thak.
pedal (n.): seh mawnghnak kui, baisikal mawnghnak a lamhnak
khi.
pedant (n.): cathiamnak aa uangmi, pung cu cu bantuk kha
bantuk a si a ti i cu ning cun ti a herh lo tiangin i timi.
pedanteri (n.): hngalhnak i porhnak.
pedantisk (adj.): hngalhnak a porhmi.
pege (v.): sawh. - Eksempel: Peg ikke fingre ad mig = Na kut
dong in ka sawh hlah.
pegefinger (n.): mehtawh.
pegefinger (n.): laibawi (kutdong).
pegepind, viser (n.): sawhtu, hmuhsaktu.
pelikan (n.): va hmursau rili kam i a ummi.
pels (n.): saram hmul.
pels, pelsværk, skind (n.): hmul, vom hmul til bantuk.
pelsværk, skind, pels (n.): hmul, vom hmul til bantuk.
pen (n.): cafung.
pendul (n.): suimilam chung i aa thui lengmangmi khi.
penge (n.): tangka.
penge-, mønt-, valuta-, monetær (adj.): tangka lei he aa
pehtlaimi.
pengeafpresning (n.): hramhram in tangka chuhnak, upadi ning
loin chuh.
pengeskab (n.): tangka chiahnak kuang.
penis (n.): zang.
pension (n.): pension.
pensionat (n.): bawda inn, a pek i umnak inn.
pensionere (v.): upat ruang i rian in dinhter.
pensioneret (adj.): aa din cangmi, pension a la cangmi.
pensionist (n.): pension pekmi, pension a hmumi.
pensum, læseplan (n.): hi hna hi cawn awk an si lai ti in
tuahmi.
pensum, undervisningsplan, læseplan (n.): cawn awk i
tuahmi.
Pentateuken, M osebøgerne (n.): Moses cauk panga.
penthouse, taghus (n.): innpi i pehchinmi innte.
per (prep.): pakhat caah pakhat. - Eksempel: Et pund sukker pr.
mand = Mi pakhat caah thanthling pawng khat.
perfekt (adj.): a tlingmi, baunak zeihmanh a ngei lomi. Eksempel: Han lever et perfekt liv = A nunning ziaza ah mitling
a si.
perfektum participium, fortids tillægsmåde (n.): a dih ciami
caan. - Eksempel: Han er gået = A kal cang, cang hi past
participle (perfektum participium , fortids tillægsm åde) a
sitertu a si.
perfid, falsk (adj.): zumh awk tlak lomi.
perforere (v.): artlang in awng tete ser. - Eksempel:
Frimærkeark er perforerede = Milu benh tlap cu awng tete in
an ser hna.
perforere, gennembore (v.): pemh. - Eksempel: Skydeskiven
blev gennemboret af kugler = Kuanfang nih hmuichon cu an
pemh dih.
perforering (n.): awng tete sernak.
pergament (n.): cattialnak ca i an rak hmanmi saphaw.
pergament (n.): cattialnak saphaw.
periferi, omkreds (n.): a pummi thil i a kam, a tlang thluahmah.
periferi, omkreds (n.): phihlik khengtlang vel in biachimnak.
periferisk, marginal, underordnet (adj.): a herh tuk lomi, a
hmetemi.
periode (n.): caan. - Eksempel: I krigsperoiden = Ral lio caan
chungah.
periode, tid (n.): caan pakhatkhat. - Eksempel: Han besøgte os i
en kort periode (i kort tid) = Caan tawite chung a kan leng.
periodisk (adj.): a zei maw can a zei maw caan ah tuahmi.
periskop (n.): hmantleng saupi, khor chungin asiloah rili
chungin a lenglei thil hmuh khawnak.
perle (n.): rili lungvar, cengkeuh nih a sermi, pale lungvar.
perle (uægte) (n.): tthipum, tthi.
perlehøne (n.): vari haw.
permanent, bestandig, varig, stadig (adj.): a hmun zungzalmi,
saupi a nguhmi.
permanent, for bestandigt (adv.): zungzal in. - Eksempel: Han
bliver her for bestandigt = Hika ah hin a um zungzal ko lai.
permission, orlov (n.): akhonh.
permission, orlov (n.): a khonh. - Eksempel: Han er på orlov =
A khonh in a um.
person (n.): mi. - Eksempel: Fire personer så hende tage af
sted = A kal kha mi pali nih an hmuh.
personale, personel, mandskab (n.): rianttuantu minung hna.
personificere (v.): minung bantuk i canter. - Eksempel: Vi
personificerer solen og månen ved at kalde solen vor moder og
månen vor fader = Ni kan nu thla kan pa kan ti hna tikah hin ni
le thla hi minung bantuk i kan canter hna a si.
personificere, fremstille, spille (v.): mi nawl cawn, si lomi ka
si i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung Khin =
Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain Maung Khin ka si,
a ti.
personifikation (n.): thil kha minung bantuk ah canter i cu
bantukk in holhter. - Eksempel: pligten kalder = rian nih a kan
kawh, rian hi minung a kan kotu hei si sehlaw cu ko cu a lo.
personlig (adj.): pumpak ta a simi. - Eksempel: Personligt brev
= Pumpak cakuat.
personlig (adj.): mah lawngin, ahohmanh bawmh loin tuahmi. Eksempel: Han gjorde et personligt forsøg på at forsone dem =
Amah lawngin remh aa zuam hna.
personlighed (n.): minung pakhat le pahkat a dang cio kan si a
langhnak.
personlighed (n.): mah sining te cio.
personlighed, original (n.): hawi lo deuh lo, nihchuak deuh a
simi. - Eksempel: Den gamle mand var en personlighed i
landsbyen = Tarpa cu an khua chungah khan hawi lo lo dleuh a
si.
perspektiv (n.): lamhlat deuh in thil cuanh tik i fiang deuh le
hmaan deuh in hmuh khawhnak khi. - Eksempel: Mange af
sidste års begivenheder synes mindre vigtige, når de ses i
perspektiv = Nikum til ummi tampi kha hlat deuh in vun cuanh
hna tikah hiapi tuk an rak si lo ti kha a hung langg.
pertentlig, overpertentlig (adj.): thil tining le puai tuahnak i
thil hme tete tiang thengtheng i tuah dih a duhmi.
pervers (adj.): ningcang loin a ummi, tthat lonak a tuah
pengmi.
pessimisme (n.): zei thilpaoh a harnak lei kap le a chiatnak lei
kap i hmuhnak.
pessimist (n.): zei thilpaoh a harnak lei kap le a chiatnak lei kap
a hmumi.
pessimistisk (adj.): thil a harnak lei le a si khawh lonak lei kap
in a zohmi.
pest (n.): palek zawtnak, zu hrik nih a kalpi i a karhtermi,
Khulrang tein mi thih khawhnak a simi.
pest (n.): awlokchonnak, hnahnawhnak, harnak petu thil, zuva,
rawl a hrawktu.
- 143 -
pest, smitsom sygdom (n.): rai. - Eksempel: Kopper og kolera
er smitsomme sygdomme = Ralse le ngaleo cu rai an si.
pesticid, skadedyrsgift (n.): zuva, rungrul, khaubawk thahnak
si.
petroleum (n.): zinan.
petroleum (n.): zinan rang, American pawl nih kerosene an ti.
piano, klaver (n.): piano.
pibe (n.): kuaite kuak.
pibe (v.): zu an awnh an cik khi, cawleng ke si an thuh lo i a
awnh khi.
pibe, fløjte (adj.): cong tummi phun khat.
pibende (adj.): a cikmi.
pible, sive (v.): duhsah tein chuah thliahmah, pawt. - Eksempel:
Der siver blod fra hans sår = A hma in thi a pawt thluahmah.
pible, sive, dryppe (v.): a dor tete in tlak, luan. - Eksempel:
Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A biang ah mitthli kha
a dor tete in a tla.
piccolo, bud (n.): capetu ngakchiapa, sinum.
pier, anløbsbro (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak hlei ti
cung i donhmi.
pietet, fromhed (n.): tthatnak, mittha sinak.
pietetsløs, ugudelig (adj.): Pathian a hmaizah lomi, a upat lomi.
pietetsløshed, uærbødighed (n.): hmaizah lonak.
pige (n.): ngakchia, va ngei rih lomi ngaknu.
pige (n.): va ngei rih lomi ngaknu.
pigeår (n.): ngaknu si lio.
pigment, farve (n.): dumternak si/thil.
pigsko (n.): kedan tanglei thir zum khenhmi.
pikere (v.): ingpuang. - Eksempel: Hun blev pikeret = A ing a
puang.
pikke, hakke (v.): cuk.
pil (n.): thal, cantiang.
pil, piletræ (n.): inhliam kung.
pilespids (n.): thal hmur, cantiang hmur.
pilgrim (n.): biaknak lei hmunthiang i tlawngmi.
pilgrimsfærd (n.): khualtlawnnak lam. - Eksempel:
Pilgrimmene rejste mange mil på deres pilgrimsfærd til den
hellige by = Khua thiang an tlawnnak ah khan khualtlawng
pawl kha khan tampi an kal.
pille (n.): sitlang.
pille (v.): tuaitam, dek. - Eksempel: Pil ikke ved uret =
Suimilam kha tuaitam/dek hlah.
pille, søjle (n.): inntung.
pilot (n.): vanlawng mawng.
pilot- (adj.): hmaisuang i tuahmi. - Eksempel: Pilotprojekt = A
hmasa bik i tuah chungmi thil.
pincet (n.): cengceh hmete.
pind (n.): thinghreu.
pindsvin (n.): sahniar, satleng.
pine (n.): fak. - Eksempel: Jeg har tandpine = Ka ha a fak.
pine (n.): fakpi lungretheihnak.
pine, kval, kvide, nød, sorg, lidelse (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
pine, plage (v.): hrem, fahnak pek.
pine, smerte (n.): fahnak.
pinefuld, smertelig (adj.): a fakmi.
pingvin (n.): va phun khat.
pink, blegrød (adj.): a sen dang (daang).
pinlig (adj.): zoh a rem lomi thil, sia rem lo ngai a simi thil.
Pinse (n.): Easter in Zarhpi pasarihnak; Easter ni in a ni sawm
nganak.
Pinsedag (n.): Pentikost ti zongah ti a si.
pioner, foregangsmand (n.): lam hmaisatu, khua le ram a tla
hmasatu.
pippe (v.): aw thia tein awnh, va fa awnh, arfa ciap.
pippe, kvidre (v.): vate awnh.
pirat, sørøver (n.): rili cung mifir.
pirrelig (adj.): mi-ingchia, tongh dek a huami.
pirrelig, gnaven (adj.): ingchiami.
pirrelig, irritabel (adj.): a thin a tawimi, a ing a chiami.
pirrelig, irritabel, gnaven (adj.): a ing a puanmi.
pirrelighed, gnavenhed (n.): ingchiatnak.
pirrelighed, irritabilitet (n.): thintawinak, ingchiatnak.
pisk, prygl (n.): tuk, tuknak fung.
piske (v.): fak piin fungfek in huai, tuk.
piske (v.): tuk. - Eksempel: Han piskede hesten = Ran kha a tuk.
piske, slå (v.): tuknak fungfek a hmemi. - Eksempel: Han slog
hunden med en pisk = Uico kha fungfek in a tuk.
piske, slå, prygle, tærske (v.): fung in tuk.
piskeslag (n.): tuk. - Eksempel: Han fik ti piskeslag = Voi hra
tuk aa huah.
pisse, lade vandet, urinere, tisse (v.): zun zun.
pissoir, uringlas (n.): zunzunnak hmun.
pistol (n.): pistol meithal, pangpawi meithal.
pistolhylster (n.): pistol thlaihnak a saphaw bawm.
pjalt, las (n.): a tlek dihmi puan.
pjaltet, laset (adj.): a tetmi, a tlekmi (puan).
pjaltet, laset (adj.): a tlekmi, a tet cangmi.
pjanke, lege (v.): lentecelh bantuk men i ruah le rel.
pjece, brochure (n.): cauk hme tete.
pjece, brochure, flyveskrift (n.): cauk pantete a phaw a ngei
setsai lomi.
pjece, folder, brochure (n.): catlap tlawm tein thawngthanhnak
ttialmi.
pjuske (v.): sam hnawhter.
pjuske, krølle (v.): korter.
placere, anbringe (v.): chiah. - Eksempel: Han placerede sin
butik på Chruch Road = Biakinn lam ah a dawr kha a chiah.
placere, anbringe, stille, lægge, sætte (v.): chiah. - Eksempel:
Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu ah a chiah.
plade (n.): thir tlep.
plads, rum (n.): hmun, a lawngmi hmun.
plads, sted (n.): hmun. - Eksempel: Det er et godt sted = Hika
hi hmun ttha a si.
plads, stilling (n.): rianttuannak i hmanmi hmun.
plads, stilling (n.): rian. - Eksempel: Hun prøverr at finde en
stilling = Rian pakhat hmuh awk aa zuam lengmang.
plads, torv (n.): khua chung hmun pakhatkhat, a chung i
thingkung le ram te hna an cin i lam nih a kam li in a kulhmi.
plag, føl (n.): rang fano.
plage (n.): nganfah peknak, harnak peknak.
plage (v.): harnak pek. - Eksempel: Astma plagede hende hele
vinteren = Khuhhrin nih khuasik chung vialte harnak a pek.
plage, besvære (v.): hnahnawhnak pek.
plage, besvære (v.): harnak pek.
plage, chikanere (v.): tuaitam, awlokchonh.
plage, drille (v.): dehcawh, tuaitam, nihchuak i saih.
plage, hjemsøge (v.): tampi um i hnahnawhnak le harnak pek.
plage, pine (v.): hrem, fahnak pek.
plage, ulempe, gene (n.): hnahnok luri.
plagiat (n.): mi dang ttialmi bia/ruahnak kha mah bia le mah
ruanhan bantukin i fir i anih ruahnak le bia a si ti hngalhternak
zeihmanh tuah lo.
plagiere (v.): mi dang ruahnak i fir.
plaid (n.): a tung le a phei in a ttialmi puan.
plakat (n.): zapi thawngthanhnak catlap. - Eksempel: Klæb ikke
plakater på kirkemure = Biakinn vampang ah thawngthanhnak
ca benh hlah.
- 144 -
plakat (n.): thawngthanhnak ca zapi hmuh awk i tarmi.
plakat, opslag (n.): ca tarmi.
plan (n.): a hlan in khua rak khan chungnak. - Eksempel: Vores
plan er at gå til floden = Khua kan rak khanmi cu tiva kal a si.
plan, flade (n.): a permi, a rawnmi.
plan, jævn, flad (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet er
jævnt/plant = Tuang a rawn.
plan, niveau, højde (n.): sannak. - Eksempel: Flodvandet steg
til et niveau på seks fod = Tilian cu pe ruk tiang a kai.
plan, niveau, stade (n.): phakmi hmun. - Eksempel: Deres
civilisation nåede et højt niveau = An fimnak cu a sangmi phun
a phun.
plan, program (n.): cu caan kha caan ah cu bantuk kha bantuk
in a si lai ti in ttialmi cazin, caan thiahnak cazin.
plan, projekt (n.): rianttuan awk i timhmi.
plan, skitse, udkast, grundrids (n.): milhtlorh rih lomi, chim
ding ttialmi bia.
plan, tegning (n.): inn pungsan suaimi. - Eksempel:
Tegningerne til den nye bygning er i mit kontor = Inn thar
pungsan kha ka zung ah an um.
planet (n.): vancung vawlei, ni a heltu hna. - Eksempel: Merkur,
Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto
er planeter = Hi hna hi vancung vawlei cu an si.
planke (n.): thingphel.
plankeværk, hegn, gærde (n.): hau hruang.
planlagde (v.): præterium af planlægge.
planlagt (v.): perfektum participium af planlægge.
planlægge (v.): timh. - Eksempel: Han planlagde at gå til
Yangon = Yangon kal aa tim.
planlægge (v.): timh. - Eksempel: Han planlagde middagen
grundigt = Zanriah einak ding kha ttha tein a timh.
planlægge (v.): pungsuai. - Eksempel: Han planlagde byens
gader = Khuachung lam an umtuning ding kha pungsan a suai
hna.
planlægge, udtænke (v.): timh. - Eksempel: Hendes spørgsmål
var udtænkt for at gøre mig vred = A biahalmi cu a thinhung
seh tiin a rak ka timh hnawhmi a si.
planlægge, projektere (v.): a fong.
planlægger (n.): a timtu, a tuaktantu.
planlægning (n.): fonnak.
plantage (n.): lo nganpi, a chung in mi umnak a si colhmi. Eksempel: Han har en kaffeplantage = Kawfi lo nganpi a ngei.
plante (n.): anhring.
plante (n.): thingram. - Eksempel: Træer og græs er planter =
Thing le ram cu thingram an si.
plante (v.): phun. - Eksempel: Han plantede grøntsager i sin
have = A dum ah tihang a phunphun a cin hna.
planteskole (n.): thingkung thlaici erhnak hmun.
planteskoleejer (n.): thingkung thlaici zuartu.
plapre (v.): dongh hngal lo i holh lengmang.
plapre, rable (tale hurtigt) (v.): khulrangte le nal ngaiin holh.
plapre, tale uforståeligt (v.): sullam ngei loin zawng bantuk i
awnh.
plapren, klapren, klirren, raslen, skramlen (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
plapren, pludren (n.): khulrang ngai i sullam ngei set lo i a
holh lengmangmi.
plaske (v.): ruah a sur thiaimai khi. - Eksempel: Regn plasker
på vejen = Lam cungah ruah a sur thiaimai.
plaske, stænke (v.): theh. - Eksempel: Han plasker mudder på
væggen = Vampang ah tlak a theh.
plasma, blodvæske (n.): korpusal aa tel lomi thi.
plastisk (adj.): duh ningin sersiam khawhmi. - Eksempel:
Plastisk kirurgi = Takpum ai nincan lonak zawn hna sersiam,
hmur beu hei ti bantuk.
plastisk (formbart) materiale (n.): thil nemmi duhning paoh i
sersiam khawhmi.
plateau (n.): tlangcung hmunrawn.
platform (n.): biachimnak donhhlei.
plathed, tarvelighed, grovhed, vulgaritet (n.): ziaza dawh loin
umnak, tla bulbal in umnak.
platte (n.): tamhmi lungpher, pakan bantuk, hmelchunhnak.
plausibel, rimelig (adj.): zumh awk tlak a lo i a si ngaingai
ttung lomi.
playboy, levemand (n.): tangka tampi a ngei i rian ttuan duh
loin lamnak hmun lawng i a kalmi.
pleje (v.): lungchung i chiah peng. - Eksempel: Hun plejede
mindet om sine forældre = A nu le a pa a lung chung in a
hngalh peng hna.
pleje (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun plejer den syge = Mizaw
kha a zoh hna.
pleje (n.): zohkhenhnak.
pleje, passe (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun passes af en
sygeplejerske = Si sayama nih a zohkhenh.
pleje, passe (v.): mizaw congh.
pleje, sørge for (v.): rianttuan. - Eksempel: Sygeplejersken
sørgede for den syges behov = Si sayama nih mizaw cu an
herhnak kha a tuahpiak /tuanpiak hna.
pleje, værne om, passe (v.): dawtnak le nem tein tuahtao. Eksempel: En mor plejer sit barn = A nu nih a fate kha dawtnak
le nem tein a tuahtao.
plejl (n.): facang tuknak fung.
plet (n.): nehnak, cahang nehnak. - Eksempel: Der er en
blækklat på hans skjorte = A angki ah cahang nehnak pakhat a
um.
plet (n.): thur aa nalhmi. - Eksempel: Der er en plet på din
skjorte = Na angki ah a thur aa nalh.
plet (n.): neh. - Eksempel: Han har bllækklatter på sin skjorte =
A angki ah cahang nehmi an um.
plet, skjold (n.): takbo, khuaihli bantuk.
plet, lyde (n.): buahneh. - Eksempel: Hans karakter er uden
nogen plet = A ziaza zeihmanh aa buahneh lo.
pletfri (adj.): hnawm nih a seh khawh lomi.
pletfri (adj.): dotlak lonak a ngei lomi, dotla a simi.
pletfri (adj.): soisel awk zeihmanh a um lomi.
pletfri, uplettet (adj.): thurhnawmhnak a pelpawite hmanh a
ngei lomi, sualnak ngei lomi.
plette (v.): thurter, hnawmhter.
plette (v.): hnawm nih a seh. - Eksempel: Dugen er plettet af
blæk = Cabuai khuh puan cu cahang nih a seh.
plettet (adj.): hnawm nih a sehmi.
plov (n.): leithuannak.
plovfure, fure (n.): leithuan i an rinmi kuar.
plovskær (n.): leithuannak ha.
plovskær, plovjern (n.): vawlei kalhnak fung a tte khi.
pludre (v.): sullam hngalh khawh set lo i holh, tiva a luangmi
thawng.
pludren, plapren (n.): khulrang ngai i sullam ngei set lo i a
holh lengmangmi.
pludselig (adj.): khulrang, duak. - Eksempel: Han tog en
pludselig drejning for at undgå en ulykke. = Poipang ton sual
to dingah duak tiah aa mer..
pludselig (adj.): ruah lopi ah duak ti i a hung ummi.
pludselig, med et (adv.): ruah lo piin.
pludseligt (adv.): khulrang ngaiin, duak tiin.
plukke (v.): tuhmul meh. - Eksempel: Vi plukkede fårene = Tuu
kha an hmul kan meh hna.
plukke (v.): lawh. - Eksempel: De plukkede alle ferskenerne på
- 145 -
træet = A kung i a ummi metie kha an lawh din.
plukke (v.): tawh. - Eksempel: Hun plukkede blomsterne =
Pangpar a tawh hna.
plukke (v.): hmul bawh. - Eksempel: Hun plukkede en kylling =
Ar hmul a bawt.
plukke, trække (v.): phawi. - Eksempel: Han plukkede græsset
= Ram a phawi hna.
plukker (n.): chartu.
plump, grov, rå (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans tale var
grov = A bia chim a hrang.
plumpe ned (v.): tla. - Eksempel: Han dumpede ned i stolen =
Tthutdan ah a vung tla, tlu.
plus (conj.): fonh. - Eksempel: To plus to er fire = Pahnih le
pahnih fonh cu pali a si.
plyndre (v.): thazang in lak. - Eksempel: Fjendtlige tropper
plyndrede byen = Ral pawl nih khua cu an lak.
plyndring (n.): ramh.
plyndring, rov (n.): ramhtu damiah.
plyndrings-, røverisk (adj.): hawi ramh/hawi thil chuh a
duhmi.
plyndringstogt (n.): ramh.
plædere (v.): fak piin nawl.
pløje (v.): leithuan. - Eksempel: Han pløjer marken med
vandbøfler = Na in lei a thuan hna.
pløje, dyrke (v.): lothlawh.
pløk (n.): thil bahnak ca i vampang i khenhmi fung.
pløk, spuns, prop (n.): awng hruknak thil. - Eksempel: Han
trak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.
pløret (adj.): a cin a ciarmi. - Eksempel: En pløret grund = A
cinmi vawlei.
pneumatisk (adj.): thil a khatmi.
pode (v.): peh, benh.
pode, vaccinere (v.): zawtnak khamnak si i chunh.
podning (n.): thing nge i thing nge dang pehmi.
poesi (n.): hla.
poet, digter (n.): hla phuahthiam.
poetisk (adj.): hla he aa pehtlaimi bia, thil.
poker (n.): phekah.
pol (n.): vawlei donghnak, Chaklei Pole, Thlanglei Pole.
polar, polar- (adj.): Chaklei Pole le Thlanglei Pole he aa
pehtlaimi thil. - Eksempel: Polare regioner = Pole pawngkam
ram.
polemik (n.): bia i alnak, i sinak.
polemik, kontrovers, strid (n.): i alnak.
polemisk (adj.): i siknak a simi.
polemisk, kontroversiel, omstridt (adj.): i al lengmangmi a
simi.
polere, pudse (v.): thiangte le tleu tein hnawh.
police (n.): biakamnak cattial in tuahmi. - Eksempel: Min
brandforsikringspolice siger, at jeg skal have to tusind kyats,
hvis mit hus brænder ned = Ka mei aamah-khan biakamnak ca
chungah, ka inn a kangh ahcun, tangka thong hnih ka hmuh lai,
tiah aa ttial.
politi (n.): palik bu.
politibetjent (n.): palik.
politik (n.): pawlisi, cozah pakhat/bu pakhatkhat nih
rianttuannak ding ca i an i suaimi zulh awk lam.
politik, statskunst (n.): uknak, ram ukning, cozah ukning.
politiker (n.): uknak lei i rianttuan a duhmi, naingnganzi tama.
politikorps (n.): palik pawl.
politisk (adj.): ram uknak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Politisk geografi = Ramri le lam te hna khuaram.
politistav, knippel (n.): palik nih si hna seh.
politur, pudsecreme (n.): tleuternak si.
pollen, blomsterstøv (n.): thingpar rampar chung i a buang a
ummi, a ci a keuhtertu.
polo (n.): rang cungin lente an i celhmi hockey bantuk a simi.
polstre, betrække (v.): tthutdan le cabuai khuh tehna
thlalangawng zar tehna ser.
polstre, fore (v.): lachon i maw puan in maw nem seh ti i benh.
- Eksempel: Indersiden af smykkeskrinet var postret med
bomuld = Lungvar chiahnak kuangte a chunglei kha lachon in
a benh.
polstring (n.): benhnak i hmanmi thil nem.
polygami (n.): nupi pakhat nak tam deuh ngeihnak.
polyteisme (n.): pathian tampi biaknak phung.
pomp (n.): puai nganpi.
pontifikat (n.): pope rian.
ponton (n.): vokkuanglawng.
pony (n.): rang, sattil.
pool, dam (n.): tili.
popcorn (n.): fangvoi puahmi.
popularisere (v.): zapi duhmi siter.
popularitet (n.): zapi nih rak duhnak.
populær (adj.): hawikom tampi a ngeimi.
populær, populær- (adj.): zapi duhmi. - Eksempel: hun holder
af populærmusik = Zapi duhmi hla a duh.
porcelæn (n.): hol.
porcelæn, lervarer, stentøj (n.): vawlei in sermi umkheng.
pore (n.): kan cuar chung i a awng hme tete. - Eksempel: Sved
kommer igennem porerne i vor hud = Kan cuar awng in thlan a
chuak.
pornografi (n.): hurnak hmanthlak a cuannak cauk.
porre (n.): khachuan phun khat.
port, låge (n.): kutka.
port, portåbning (n.): kutka awng, kalnak lam.
portal (n.): kutka, innka.
portefølje (n.): vuanzi rian.
portion (n.): tinvo.
portion (n.): rawl voi khat suahmi khi.
portner (n.): durwan, inn zohtu.
portner, dørvogter, dørmand (n.): innka cawngtu.
porto (n.): cakuat man.
portofri (adj.): cakuatnak man pek.
portræt (n.): hmanthlak.
portrætmaler (n.): hmanthlak suaitu.
portrættere (v.): hmanthlak suai.
portrættering (n.): hmanthlak sernak, hmanthlak.
portrættering (n.): hmanthlak suaining.
porøs (adj.): a vangmi thil. - Eksempel: Tøj er porøst = Lapuan
cu a vang.
porøs, svampet (adj.): ti a dawp kho a simi.
posere, stille sig i position (v.): hmanthlak awk caah a remnak
hmun i dir. - Eksempel: De poserede foran deres hus = An inn
hmai ah hmanthlak awkah an dir.
position (n.): rian. - Eksempel: Folk i høje positioner
respekteres = Rian ngan a ttuan mi cu mi nih an hmaizah hna.
position, anseelse, rang (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Han er
en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.
position, beliggenhed (n.): umnak hmun.
positiv (om foto) (adj.): hmanthlak i a hmanthlak an sermi
taktak khi, negative a si lomi khi.
positiv, konstruktiv (adj.): a sa lei a simi thil, a thet lei a si
lomi thil.
positur, stilling, attitude (n.): hmanthlak awk ca i dirning. Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden =
Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.
post (n.): ralvengtu hna umnak hmun. - Eksempel: Vagten kan
- 146 -
ikke forlade sin post = Ralvengtu nih a umnak kha a kaltak kho
lo.
post, artikel, punkt (n.): a bu chung i thil pakhatkhat, cazin
chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt i
programmet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokarem
chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si.
post, stilling (n.): rian.
post- (adj.): cakuatnak lei thil he aa pehtlaimi.
post-, efter- (pref.): hnu.
postanvisning (n.): thirhri inn in kuatmi tangka.
postbud (n.): capetu.
poste, sende med posten (v.): thirhri inn i ca va sanh. Eksempel: Han postede brevet i går = Ca kha nizan ah a sanh.
postere (v.): ralvengtu ca i thiah. - Eksempel: En soldat blev
posteret ved døren til ministerens kontor = Vuanzi zung innka
congh ah ralkap pakhat an thiah.
posthum (adj.): pale thih hnu chuakmi fa.
postkontor (n.): carek.
postmester (n.): thirhri inn uktu.
postordre (n.): thil cawk thil zuar carek cakuatmi in tuahmi.
poststempel (n.): milubenh thahnak i khenhmi, a nithla le a
hmun aa ttialmi.
postulere (v.): a si, a hmaan tiah chim.
postyr (n.): thawng. - Eksempel: Lav ikke postyr, når andre
læser = Midang ca an zoh lioah hnachet hlah.
potaske (n.): vutcam.
pote, lab (n.): saram tin, chizawh tin.
potent, stærk (adj.): a tthawngmi.
potentiel, mulig, eventuel (adj.): a si khomi.
pottemager (n.): umsertu.
pottemagerværksted (n.): tlak umkheng sernak hmun.
potteskår (n.): belrua kuai, paihau kuai.
pragt, glans (n.): a cerdukmi thil.
pragt, glans (n.): sunparnak le lianhngannak.
pragt, herlighed (n.): rumra, dawh.
pragtfuld, storslået (adj.): aa dawh ngaingaimi, a ttha
ngaingaimi.
pragtfuld, strålende, glimrende (adj.): a ttha ngaingaimi, aa
dawh ngaingaimi.
pragtfuld, vidunderlig, strålende, prægtig (adj.): aa dawh
ngaingaimi.
praksis, øvelse (n.): tuah tawnmi, tuah lengmangmi. Eksempel: Øvelse gør mester = Tuah lengmangnak nih
thiamnak a chuahter.
praksis, rutine (n.): tuah tawnning in tuah lengmang.
praktisk, bekvem, nem (adj.): banh khaw, phak khawh, lam
naite i a ummi.
praktisk, bekvem, passende (adj.): a remmi caan, a remmi thil.
pral (n.): i porhlawt.
prale (v.): uanthlar.
prale (v.): mahfak i biachim, uanthlar.
pralende (adj.): langh duh tuk deuh a simi.
pralende (adj.): aa porhlaw tuk hringhranmi.
praleri (n.): langhternak.
pralhals (n.): mah fak rumro i bia a chimmi.
pram (n.): cung i thil hnuhnak tilawng, khun a ngei lomi ; mah
seh a ngei lomi lawng dang i hnuhmi.
prangende (adj.): miphun niam sinak langhterning in i thuamh
le thilthuam azawng zong kha a ti tuk deuhmi si.
prekær, risikabel (adj.): a fek lomi, hnangam a si lomi.
prelle af (v.): a hun i let tthan.
pres, tryk (v.): nam, benh. - Eksempel: Tryk på knappen for at
ringe = Darkhing awnhternak ding ah a kep kha hmet.
pres, tryk (n.): rihnak.
pres, tryk (n.): hneknak. - Eksempel: Under presset af sult stjal
han mad = A rawltam nih a hnek ruangah rawl cu a fir.
presenning (n.): khairiat puan.
presse (v.): hnek. - Eksempel: Pres ham til at gå i skole =
Sianginn kai kha hnek ko.
presse (n.): tadinca le a chuahtu hna. - Eksempel: Vores
skolekoncert blev refereret af pressen = Kan sianginn khawnsat
kha tadinca ah an chuah.
presse (v.): a hang sur. - Eksempel: Hun pressede appelsiner =
Theithu kha an hang a sur hna.
presse, klemme (v.): tlum na lo i benhchih. - Eksempel: Jeg kan
ikke klemme mere ned i min kasse = Ka kuang chungah
zeihmanh ka benhchih kho ti lo.
pressefold, fold, læg (n.): tawhrolh bil tik i a tlang aa hngal
ziahmahmi khi.
presserende (adj.): tuah zau awk a herhmi thil.
presserende, påtrængende (adj.): khulrang in tuah awk a simi.
prestige (n.): upatnak, hmaizahnak.
prik, punkt (n.): deh. - Eksempel: Han lavede en prik på
papiret = Caku cungah deh pakhat a tuah.
prikke (v.): zeilo nih kan tak a tongh i a zami khi.
prikke, stikke, stikke hul (v.): a par zum in chunh. - Eksempel:
Torne stikker min hånd = Hling nih ka kut ah an ka chunh.
primadonna (n.): puai tuahnak hlasabu chung i nu hlasa bik tu,
khuang hla tlai.
primater (aber og mennesker) (n.): saram lak i a sang bik
phun, zawng tehsa minung tehna.
primula, kodriver (n.): pangpar eng phun khat.
primær, først, oprindelig (adj.): hmasa bik a simi.
princip (n.): phungning, thil a hrampi a simi.
prins (n.): siangpahrang fapa.
prinsesse (n.): siangpahrang fanu.
printer, skriver (n.): seh in canamtu.
prioritet (n.): tuan deuh rak sinak.
prioritet, pant (n.): tangka cawimi aamahkhannak ca thil. Eksempel: Tim har en prioritet på et tusind kyat i Jims hus =
Tim nih Jim cu tangka thong khat a cawih i cu tangka cun inn a
sak i cu tangka a cawimi cu Jim nih khan a inn khan aamah a
khan.
pris (n.): man.
pris (n.): laksang, lawmh man.
pris, lovprisning (n.): thangtthatnak.
pris, omkostning (n.): man.
pris, ros (n.): thangtthatnak.
prisbillig, billig (adj.): a man a fak lomi.
prise (v.): biapi ngai i ruah.
prise, anbefale, rose (v.): thangtthat.
prise, lovprise, berømme (v.): thangtthat.
prisfald, dyk (n.): fak piin tlaknak, tumnak. - Eksempel: Et
prisfald = Thil man fak piin a tlaknak, a ttumnak.
prisme (n.): aa tluk ciomi kap a ngeimi thil.
prisværdig, anbefalelsesværdig (adj.): thangtthat awk tlak a
simi.
prisværdig, rosværdig (adj.): thangtthat awk tlak.
prisværdig, rosværdig (adj.): thangtthat awk a tlakmi.
privat, hemmelig (adj.): a thli a simi.
privat, privat- (adj.): pumpak a simi. - Eksempel: Privatbil =
Mah bing mawttawka.
privatejet (adj.): ngeihmi thil a simi.
privatliv (n.): mah lawngte i umnak, hawi loin umnak.
privilegium (n.): tinvo hmuhmi. - Eksempel: Ethvert barn har
det priviligium at gå i skole = Ngakchia nih sianginn kainak
tinvo an ngei cio.
priviligeret (adj.): tinvo a ngei khunmi.
- 147 -
pro, for (prep.): duh leinak. - Eksempel: Pro et contra = Duh
leinak le duh lo leinak.
pro anno (n.): kum khat ah.
problem (n.): a harmi biahalnak, harnak.
problem, gåde (n.): a harmi thil. - Eksempel: Hvordan jeg skal
få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde = Ka thil vialte
kuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil har a si.
problematisk (adj.): a harmi biahalnak a simi, a harmi thil a
simi.
problematisk, tvivlsom (adj.): a hmaan maw hmaan lo ti biahal
a herhmi thil.
procedure, fremgangsmåde (n.): pakhat hnu pakhat aa chang
lengmang in tuahning.
procent (n.): zakhat chungah, percent cu % tiin ttial a si ;
zakhat chungah kul ti cu 20% tiin ttial a si.
procentdel (n.): zakhat chungah zeizat.
proces, fremgangsmåde (n.): hmailei i kal lengmangnak.
proceslysten, trættekær (adj.): tazacuai a duh ngaimi.
procession, optog (n.): mibu artlang in kal nuahmah.
producent (n.): chuahtu.
producere, fremstille, lave (v.): ser.
produkt (n.): chuahmi thil. - Eksempel: Grøntsager er et
produkt fra vores have = Kan dum chuahmi cu tihang a si.
produktion (n.): chuahnak.
produktiv (adj.): thil tampi a chuahmi.
produktivitet (n.): tampi in chuah khawhnak.
profan, verdslig (adj.): thurhhnawmh.
profan, verdslig (adj.): vawlei lei thil a simi, biaknak lei a si
lomi.
profanation, vanhelligelse (n.): thurhhnawmhnak.
profession, bestilling (n.): rian. - Eksempel: Hans bestilling er
byggeri = A rian cu innsak a si.
profession, kald, stilling (n.): rian.
professor (n.): sianginn sang saya.
profet (n.): profet, hmailei thil kong a chimtu.
profet, seer (n.): hmailei thil a hmu khotu, profet.
profetere (v.): hmailei thil kong chimchung.
profeti, spådom (n.): hmailei thil kong chim chungnak.
profetisk (adj.): profet he aa pehtlaimi.
profil (n.): sirlei in zohnak, sirlei in thlakmi hmanthlak.
profit, fortjeneste (n.): amiak.
profitere (v.): miak.
profylaktisk, forebyggende (adj.): zawtnak khamnak ca i
tuahmi.
prognose (n.): zawtnak a kalning ding chimchungnak.
prognostisk (adj.): hmailei ah zeitindah a si lai ti hngalhnak a
simi.
program (n.): tuah dingmi thil.
program, plan (n.): cu caan kha caan ah cu bantuk kha bantuk
in a si lai ti in ttialmi cazin, caan thiahnak cazin.
programpunkt (politisk) (n.): politik party pakhatkhat nih an
tanhmi thil kan tuah lai ti i zapi sin i an chimmi.
progressiv (adj.): hmailei i a kalmi, a hung chomi.
projekt, plan (n.): rianttuan awk i timhmi.
projektere, planlægge (v.): a fong.
projektil, kugle (n.): kuanfang, meithal kuan.
projektør, søgelys, lyskaster (n.): elektrik mei cu zan thil
kawlnak c a i tuahmi a tthawng ngaingaimi.
proklamation, bekendtgørelse, kundgørelse (n.): thanhnak.
proklamere, bekendtgøre, kundgøre (v.): thanh.
proletar (n.): michia zapi.
proletariat (n.): misifak bik pawl.
prolog, fortale (n.): biahmaithi.
promenade, esplanade (n.): rili kam hrawng hna i i chawhnak
lam nganpi.
promenere, spadsere (v.): i chawh. - Eksempel: Han
spadserede i haven = Dum chungah aa chok.
prominent, fremtrædende (adj.): minthangmi, a langmi.
promiskuitet (n.): nu le pa kong ah duh paoh in khuasaknak.
promiskuøs (adj.): nu le pa kong ah duh paoh in a ummi.
prompte, hurtig (adj.): khulrang tein tuahmi.
prop (n.): thihnathawl chin.
prop, pløk, spuns (n.): awng hruknak thil. - Eksempel: Han
trak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.
prop, stikprop (n.): elektrik pehnak palak.
prop, stopper (n.): thawlchin.
propaganda (n.): zumhning le ruahning karhternak zapi sinah
chimnak.
propagandist (n.): zumhning le ruahning a karhtertu.
propel, skrue (n.): hmailei i a kaltertu, vanlawng herlep.
proper, net, ren (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi.
proportion, forhold (n.): thil pakhatkhat thil dang he aa
rupning. - Eksempel: Denne dør er for smal i forhold til dens
højde = Hi innka cu a tung he i rup dingah a bi tuk.
proportional, forholdsmæssig (adj.): aa rupmi. - Eksempel:
Betaling bør være proportional med (stå i forhold til) det
arbejde, der gøres = Tuan man pekmi cu ttuanmi rian he aa
rupmi a si lai.
proppe, putte, stikke, stoppe (v.): ceh. - Eksempel: Hun
puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zak
tangah aa ceh.
proppe, stuve, stoppe (v.): benh. - Eksempel: Han stoppede
sine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal chungah a behn in a
ben hna.
prosa (n.): bia sawhsawh.
prosaisk (adj.): bia sawhsawh a simi.
proselyt (n.): phunhrawmh a simi, zumhnak/ruahnak pakhat in
pakhat ah aa thlengmi.
prostitueret, luder, skøge (n.): hlawhhlangnu.
prostitution (n.): hlawhlang sinak.
protegé (n.): mi nih rak zohkhenhpiakmi minung.
protein (n.): sadah. - Eksempel: Kød, mælk, æg o.s.v.
indeholder proteiner = Sa, cawhnuk, arti hna chungah hin
sadah a um.
protektion (n.): duhdanhnak ngeih.
protektor, beskytter (n.): hupphengtu.
protektorat (n.): zohkhenhmi ram.
protest (n.): duh lonak, alnak, phunzainak.
protest (n.): alnak.
protestant (n.): Roman Katholik le Grik Katholik a si lomi
Khrifa paohpaoh.
protestantisme (n.): Protestant Khrihfa zumhning.
protestere (v.): al, duh lonak langhter, soisel.
protestere (n.): al, phunzai, duh lonak langhter.
protokol (n.): ziaza lei ah ningcang tein umnak, bawi sin um tik
i a ningcang tein tuahserning.
proton (n.): atom muru.
protoplasma (n.): saram le thingkung i nunnak hram.
prototype (n.): a si hmasa bikmi thil. - Eksempel: En udhulet
træstamme var prototypen til moderne skibe = Thingtum da kha
tuchan tilawng hna an thawhkehnak a rak si ko, tuchan tilawng
han hi an rak si hmasa bikmi cu thingtum dao a si.
provenu, udbytte (n.): tuahmi chungin hmuhmi tangka.
proviant, forsyninger, forråd (n.): ei awk din awk ti le rawl.
provins (n.): ram pakhat chung i tthen pakhat, peng pakhat.
provinsialisme (n.): peng pakhat ca lawng tuaktannak lungthin.
provision (n.): zuar man hmuhmi.
provisorisk, midlertidig, foreløbig (adj.): caan tawite chung
- 148 -
ca.
provokation (n.): thinphawhnak.
provokere (v.): thinhpawh.
pruste (v.): a thaw a ha. - Eksempel: Hun prustede, da hun
klatrede op ad bakken = Tlang i a kai ah khan a thaw a ha.
pruste, fnyse (v.): hnar tum, hnar phit.
prutte, tinge (v.): thil man i det.
pryde (v.): thuamh, ttamh.
pryde, dekorere, pynte (v.): ttamh.
prydelse (n.): thuamhnak, ttamhnak.
prydelse, forskønnelse, udsmykning (n.): chapnak.
prydelse, ornament (n.): hlawn, ttamhnak.
prygl, pisk (n.): tuk, tuknak fung.
prygle, gemmenhegle, banke (v.): tuk, lamh, cil.
prygle, tærske, piske, slå (v.): fung in tuk.
præcis, eksakt, nøjagtig (adj.): aa dannak um loin aa lo
hrimhrimmi.
præcis, nøjagtig (adj.): a si setsetmi, a si setset in tuahmi le
chimmi.
præcis, punktlig (adj.): caan hman tein a zulmi.
præcision (n.): si setsetnak.
præcist (adv.): cekci. - Eksempel: Kom klokken 1 præcist =
Zanlei suimilam pakhat cekci ah ra.
præcist, akkurat, nøjagtigt (adv.): ning tein, bantuk tein. Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det
= Hi rian cu ka duhning tein na tuah.
prædestination, forudbestemmelse (n.): khaukhihnak.
prædikant (n.): phungchimtu.
prædikat (n.): mirang holh grammar ah, tuahtu (subjekt) kong a
chimtu cu 'prædikat' a si. - Eksempel: Livet er kort = 'Life'
('Livet') hi subjekt a si i 'is short' ('er kort') hi prædikat a si.
prædike (v.): phungchim.
prædiken (n.): zapi hmai i phungchimmi.
prædiken, homili (n.): Baibal chungin phungchim, sermon.
prædikestol (n.): biachimnak donhhlei.
præeksistens (n.): a hlan i rak um cangnak.
præfiks, forstavelse (n.): biafang a hram lei i chapmi cafang,
'lig' cu 'u' chap tikah 'ulig' a si.
præge, påtrykke (v.): nam, cakhenh. - Eksempel: Vi kan præge
voks med et segl = Khuaiseng cu tazeih in kan nam khawh.
præge, slå mønt, mønte (v.): tangka ser. - Eksempel: De slog
en ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka thar an ser.
prægtig, pragtfuld, vidunderlig, strålende (adj.): aa dawh
ngaingaimi.
prælat (n.): biaknak lei upa.
præludium (n.): hramthawknak ca i hmanmi thilpaoh, pumhnak
taktak thawk hlan i 'orgel' rak tum chung khi 'præludium' a si.
præmie (n.): pakhatkhat tuahmi ruang i hmuhmi laksawng,
minthatnak.
præmie (n.): an thapmi chungin a miak an hmuhmi. - Eksempel:
Præmien blev delt mellem vinderne = A teitu pawl nih khan a
miak cu an i phaw.
præmie, belønning (n.): aamahkhannak ca i phaisa chiah
lengmangmi.
præmis (n.): bia fianternak i hmanmi bia: bia chimmi pahnih in
a phi chuahning.
præposition, forholssord (n.): biafang dang an sullam a
pehtonhtu bia, med, for, ved, i, på.
prærie (n.): phong rawn kaupi.
præsentabel (adj.): zapi hmai ah chuahpi awk tlak a simi, hmuh
tlak a simi.
præsentabel, net, pæn (adj.): pumrua a tthami. - Eksempel:
Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi pumrua ttha ngaknu a
si.
præsentation (n.): hngalhternak, bia hmaithi.
præsentation (n.): theih hngalhternak, peknak, zapi hmai i
chuahpinak.
præsentere (v.): salam pek. - Eksempel: Præsentere gevær =
Salaam peknak ca i meithal hmailei i a tung i tlaih.
præsentere (v.): i theihhngalhnak tuahnak. - Eksempel: Frøken
Smith, må jeg præsentere hr. Brown = Miss Smith, hi pa hi Mr.
Brown a si.
præsentere, forestille (v.): hngalhter. - Eksempel: Hun
præsenterede sin ven for sin moder = A nu sinah a hawi kha
aho a si hngalhter.
præsident (n.): haotu bik.
præsidere, føre forsædet (v.): pumhnak tuah tik i a haotu si,
pumh hao.
præstation, bedrift (n.): tlinternak, hlawhtlinnak.
præstebolig, præstegård (n.): vicar umnak inn.
præstegård (n.): pastor umnak inn.
præstelig (adj.): tlangbawi lei thil a simi.
præsteskab (n.): tlangbawi sinak.
præsteskole, præsteseminarium (n.): biaknak lei cawnnak
sianginn.
præstinde (n.): tlangbawinu.
prøve (n.): zapi hmai i tuah ding thil (dramate hna) kha tuah
ding ning bantuk te khan rak tuah chungnak.
prøve (v.): hneksak.
prøve (n.): hneksaknak.
prøve, eksemplar (n.): thil tam nawn chungin an sining
langhtertu ding ca i tlawmpal lakmi, cu lakmi cu a dang he
zohchih tik i an sining langhtertu a simi. - Eksempel:
Prøveunderskrift = Lehhmah thutmi a lehhmah thutmi a si ti a
langhtertu.
prøve, forsøge (v.): zuam.
prøvelse (n.): harnak.
prøvelse, trængsel, modgang (n.): harnak le nganfahnak.
prøvende, forsøgsvis (adj.): hneksaknak ca i tuahmi a fek
ngaingai rih lomi.
prøvetid, prøve (n.): hneksaknak.
prøvevalg, vejledende afstemning (n.): zapi ruahnak le
lungthin zeitindah a si hnga ti hngalhnak ding ca i me thlaknak
tuahmi, hi bantuk hi a fekmi cu a si lo, hngalhnak sawhsawh ca i
tuahmi a si.
psalter (n.): tingtang phun kat.
pseudo-, falsk, uægte (adj.): a deu a simi.
pseudonym (n.): min deu.
pseudonym, forfatternavn (n.): cattialtu nih a min ngaingai si
loin min aa bunhmi.
psyke, sjæl (n.): lungchung, thinlung, thlarau.
psykiatri (n.): lungthin zawmi damhnak.
psykologi (n.): lungthin umtuning kong cawnnak.
pub, værtshus (n.): zu dawr.
pubertet (n.): nutling patling hung sinak.
publikum (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu.
pude, hovedpude (n.): chantling.
pude, hynde (n.): tthutnak ca i a nemmi chiahmi.
pude, hynde, underlag (n.): chantling bantuk in nem tein
tuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet = Thutdan a
tthutnak ah a nemmite an chiah.
pudebetræk, pudevår (n.): chantling khuh.
pudevår, bolster (n.): chantling khuh.
pudevår, pudebetræk (n.): chantling khuh.
puds, pudsekalk (n.): thung le thetse ti he cawhmi, vampang
nalhnak ca i hmanmi.
puds, stuk, stukkatur (n.): vampang milhtlorhnak plaster.
pudse (v.): hnit. - Eksempel: Puds din næse = Na hnap i hnit.
- 149 -
pudse (v.): vampang nalh. - Eksempel: Væggen er blevet pudset
for nylig = Tunaite ah khan vampang cu si rang an nalh.
pudse (v.): kedan tleu tein hnawh. - Eksempel: Han pudsede
sine sko = Akedan tleu tein a hnawh kha.
pudse, polere (v.): thiangte le tleu tein hnawh.
pudse sine fjer (v.): nalh, vate nih a hmur in a hmul a nalh khi.
pudsecreme, politur (n.): tleuternak si.
pudsig, morsom, sjov (adj.): nihchuak thil.
puf, skub (n.): hei nam.
puffe (v.): suk. - Eksempel: Han puffede til mig med sin albue
= A kiu in a ka suk.
puffe, skubbe (v.): nam chih len, nam vurmar. - Eksempel:
Fred skubbede båden i vandet = Fred nih tilawng cu ti chungah
a nam.
puffe, skubbe, støde (v.): heh tiah i en.
puffe til (v.): din nawn tein en, sawh.
pukkel (n.): kengkul.
pukkel (n.): lenthang.
pukkelrygget (adj.): a keng a kulmi.
pulje (n.): tangka siseh rian siseh hmunkhat i fonh.
puls (n.): thitur, kan kut rek i kan hmeh i aa theimi khi.
pulse (v.): pak, kuak pak.
pulsere, banke (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hans
sårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin a fak
a tur hluahmah.
pulsere, slå, banke (v.): thitur bantukin tur.
pulseren, slag, banken (n.): thitur.
pulsåre (n.): arteri thihri.
pult, skrivebord (n.): khung sau, cabuai sau.
pulver (n.): thil dip.
pulverisere (v.): dipte i den.
puma (n.): cakei phun khat.
puma, panter (n.): keite.
pumpe (v.): thli in tum. - Eksempel: Pump din cykel = Na
saikal ke kha tum tuah.
pumpe (v.): thli in tum, chem, chuahter, mawttawka ke tum
hawi hna khi.
pumpe (n.): ti dawpnak seh.
pun, ordspil (n.): bia in nihchuahnak tuah.
pung (n.): tangka bawm.
pung, testikelpung, skrotum (n.): til, a vun lawng.
punkt, post, artikel (n.): a bu chung i thil pakhatkhat, cazin
chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt i
programmet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokarem
chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si.
punkt, prik (n.): deh. - Eksempel: Han lavede en prik på
papiret = Caku cungah deh pakhat a tuah.
punktere (v.): fung zum in chunh i pemh.
punktlig, præcis (adj.): caan hman tein a zulmi.
punktlighed (n.): a caan hmaan tein zulhnak.
punktum (n.): catlang donghnak deh (.).
punktum (n.): biatlang donghnak i deh (.) mi hi.
pupil (n.): mitfalai.
pure, rent ud (adv.): fiangrao in chim. - Eksempel: Hans svar
var rent ud nej = A lehnak cu a fiangrao in ka duh lo ti a si ko.
purist (n.): zei paoh ah thian a uarmi.
puritaner (n.): England ram i Protestant Khrihfa, thiannak le
ziaza ttha a rak uarmi.
puritansk (adj.): ziaza ttha rumro a uarmi.
purpurrød (adj.): a sen.
purser (n.): tilawng cung tangka tlaitu.
pus, materie (n.): hmahnai.
puste, blæse (v.): tum. - Eksempel: Blæs i fløjten = Firik kha
tum tuah.
puste, gispe, stønne (v.): thaw ha lengmang in chuah, uico thaw
chuah in chuah.
puste op (v.): a chung i thli rawn, um, pumpululh tum.
puste ud, slukke (v.): hmih mei hmih.
putte (v.): tenh. - Eksempel: En fugl putter hovedet under
vingen, når den sover = Vate cu a ih tikah a lu kha a thla
tangah a tenh.
putte (v.): golf ball a kua chung i luhter.
putte, komme (v.): paih. - Eksempel: Jeg putter (kommer)
sukker i teen = Lakphak ah thanthling ka paih.
putte, stikke, stoppe, proppe (v.): ceh. - Eksempel: Hun
puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zak
tangah aa ceh.
putte i lommen (v.): zal chung i sanh.
pygmæ (n.): minung hme tete, pe li hrawng lawng a simi.
pygmæ (n.): mi tawite mi hmete, pe nga tang a simi, a phun in
an um.
pyjames (n.): zan ihnak tawhrolh le angki.
pynt, stads (n.): thuamhnak ca i i hruk aihmi thil hna.
pynt, udsmykning, dekoration (n.): ttamhnak.
pynte, garnere (v.): i dawh seh tiah tamh.
pynte, pryde, dekorere (v.): ttamh.
pyramide (n.): hlanlio Izipt siangpahrang thlan, piramit.
pyt med det (): a poi lo, na lungrethei hlah.
python (n.): lim (rul).
pædagog, lærer (n.): cawnpiaktu saya.
pædagog, opdrager (n.): cawnpiaktu saya.
pædagogik (n.): cawnpiaknak.
pæl, stage (n.): haukulhnak ca i zummi tung/hruang.
pæl, stolpe (n.): tung.
pælerod (n.): thingkung a hram zungpi.
pæn (adj.): a tthami.
pæn (adj.): a za sawkmi. - Eksempel: Han har en pæn sum
penge = Tangka a za nawn a ngei ko.
pæn, køn (adj.): mit ah aa remmi.
pæn, nydelig, køn (adj.): aa dawhmi.
pæn, ordentlig, net (adj.): a thianghlimmi.
pæn, præsentabel, net (adj.): pumrua a tthami. - Eksempel:
Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi pumrua ttha ngaknu a
si.
pæn, smuk (adj.): dawh.
pære (n.): piar thei.
pøbel, flok, bande (n.): mi bu nganpi, uk khawh set loin a um
lulhmi.
pøl (n.): nawncek i ti aa dilmi.
pølse (n.): vok ril chung sa rawnmi.
på (prep.): cungah. - Eksempel: Bogen er på bordet = Cauk cu
cabuai cungah a um.
på (prep.): ah. - Eksempel: Han går i kirke på søndag =
Zarhpini ah biakinn ah a kal tawn.
på (adv.): aih, hruk. - Eksempel: Han tager sin skjorte på = A
angki aa hruk.
på, ved, i (prep.): ah.
på betingelse af at, forudsat at (conj.): cuti a si ahcun cuti cun
a si lai.
på denne måde, således (adv.): cu bantukin, hi tiang.
på det seneste, i den seneste tid (adv.): tunaite ah. - Eksempel:
Jeg har ikke hørt fra ham i den seneste tid = Tunai cu a
thawngpang ka thei lo.
på egen hånd, ene mand, alene (adv.): mah lawngin, hawi
bawmh loin.
på en eller anden måde (adv.): zei maw ti in.
på et eller andet tidspunkt, engang (adv.): zeimaw tikah.
på forhånd, i forvejen (adv.): hlankan in. - Eksempel: Jeg
- 150 -
vidste, hvad han ville behøve, så jeg forberedte mig i forvejen =
Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtuahnak a
hlankan in ka rak ser chung.
på hinanden følgende, sammenhængende, følgende (adj.): aa
peh thliahmahmi.
på hovedet (adv.): a bingtalet.
på hovedet, omvendt (adj.): bingtalet.
på ingen måde (adv.): zeitilei paoh hmanh in tuah hlah.
på ingen måde (adv.): azeitihmanh in. - Eksempel: Jeg vil på
ingen måde kaste dem bort = Azeitihmanh in ka hlonh hna lai
lo.
på langs (adv.): a tunglei in.
på nogen mulig måde (adv.): a si khawh chungin. - Eksempel:
Jeg vil komme så snart, som jeg på nogen mulig måde kan = Ka
caah a si khawh chung ttuan in rat kaa zuam lai.
på pletten, straks, på stedet (adv.): cu hmun bak ah cun.
på skrå, på sned (adv.): a sir in.
på stedet, på pletten, straks (adv.): cu hmun bak ah cun.
på stående fod, straks (adv.): khulrang in.
påbud, pålæg (n.): nawlbia.
påbudt (v.): perfektum participium af påbyde.
påbyde (v.): forh, fial.
påbød (v.): præterium af påbyde.
pådrage sig (v.): zawtnak i lak. - Eksempel: Han pådrog sig
tuberkulose = Cuap zawtnak aa lak.
pådrage sig (v.): mah cung i tlunter.
pådrog (v.): præterium af pådrage.
påfaldende (adj.): hmaifon le langh aa cuhmi.
påfugl (n.): awtaw.
pågreb (v.): præterium af pågribe.
pågrebet (v.): perfektum participium af pågribe.
pågribe (v.): tlaih. - Eksempel: Politiet pågriber forbryderen =
Palik nih misualpa kha an tlaih.
påholdende, sparsommelig (adj.): a khiarmi, mi khiar.
påholdenhed, sparsommelighed (n.): khiarnak.
påhvile (v.): a herh. - Eksempel: Det påhviler dig at arbejde
hårdt, hvis du skal have succes = Hlawhtlin na duh ahcun rian
fak piin na tuan a herh.
påhængsvogn, trailer (n.): a hun zultu ; mawttawka nih a
hnuhmi leng, anhænger.
påkalde, anråbe (v.): zaangfah hal.
påkaldelse, anråbelse (n.): Pathian sin nawlnak thlacam.
pålagde (v.): præterium af pålægge.
pålagt (v.): perfektum participium af pålægge.
pålidelig (adj.): hngatchan awk tlak a simi.
pålidelig (adj.): bochan awk tlakmi.
pålidelig, tilforladelig (adj.): zumh awk tlak a simi.
pålidelig, trofast (adj.): zumhtlakmi.
pålidelighed (n.): bochan awk tlakmi sinak.
pålæg, påbud (n.): nawlbia.
pålægge, påtvinge (v.): khinh, chonh. 2. rak duh set na lo i va
helhhum peng.
påmindelse (n.): theihter tthantu thil.
påny, igen, forfra (adv.): a thar in tuah tthan. - Eksempel: Vi
malede værelset igen = Innkhan kha a thar in si kan thuh tthan.
pånøde. påtvinge (v.): mah le mah siseh, mah ruahnak siseh, mi
nih an duh lo na i heh ti i hmailei i fon.
påpasselig, forsigtig, omhyggelig (adj.): ralringmi.
påpasselig, årvågen, agtpågivende (adj.): ralring tein aa
venmi, aa ralringmi.
Påske (n.): Bawi Jesuh Thawh ni.
Påske (n.): Lanhtak Puai.
påskelilje (n.): pangpar phun khat.
påskrift, overskrift (n.): a cung asiloah lenglei i an ttialmi ca
khi.
påskud (n.): a si lomi a si bantukin langhternak.
påskud, foregivende (n.): i titernak.
påskud, udflugt (n.): i fahfirhnak, a si taktak lomi.
påstod (v.): præterium af påstå.
påstå (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim, ttial.
påtage sig (v.): ttuanvo lak. - Eksempel: Hun påtager sig
ansvaret for barnet = Ngakchia zohkhenh ttuanvo kha amah nih
a lak.
påtog (v.): præterium af påtage.
påtrykke, præge (v.): nam, cakhenh. - Eksempel: Vi kan præge
voks med et segl = Khuaiseng cu tazeih in kan nam khawh.
påtrængende (adj.): a vun i tenh lenmi.
påtrængende, presserende (adj.): khulrang in tuah awk a simi.
påtvang (v.): præterium af påtvinge.
påtvinge, pålægge (v.): 1. khinh, chonh. 2. rak duh set na lo i
va helhhum peng.
påtvinge, pånøde (v.): mah le mah siseh, mah ruahnak siseh, mi
nih an duh lo na i heh ti i hmailei i fon.
påtvunget (v.): perfektum participium af påtvinge.
påtænke, have til hensigt, agte (v.): tinh.
påvirke (v.): thlen, umtuning danter. - Eksempel: Vejret kan
påvirke afgrøder = Nikhua nih rawl kung umtuning a danter
khawh.
påvirkelig (adj.): lungthin fawi tein lak khawhmi.
påvirket, beruset, bedugget (adj.): zurimi.
- 151 -
Q
quisling, landsforræder (n.): mah ram rawi riangmang i ral thawng i ram uktu si tthan.
quiz (n.): hneksaknak biahalnak.
- 152 -
R
rabarber (n.): ba phun khat.
rabat (n.): chawlehnak holh a si i thil tam cawk ruang i man
tthumhmi khi a si.
rabat, discount (n.): thil man tthumhmi. - Eksempel: Vi får 10
% rabat på bøgerne = Cauk man kha 10 % an kan tthumh.
rabbi, rabbiner (n.): Judah mi cawnpiaktu saya.
rabbiner, rabbi (n.): Judah mi cawnpiaktu saya.
rabies, hundegalskab (n.): uihrut zawtnak.
rable, plapre (tale hurtigt) (v.): khulrangte le nal ngaiin holh.
race- (adj.): miphun he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Racediskrimination = Phun thleidannak.
racerbane, væddeløbsbane, speedway (n.): khulrang ngaiin
mawttaw in kalnak ding ca i an tuahmi lam.
racisme (n.): miphun dangdang si ruang i i remlonak.
radikal (adj.): a hrampi a simi. - Eksempel: Han foretog en
radikal forandring i sin opførsel = A ziaza a hrampi in a thlen.
radio (n.): redio.
radioaktiv (adj.): thlam lang lo a simi thil chung hmanh in a lan
khomi ceunak.
radise (n.): antam tawba sen.
radium (n.): rediam, zawt zohnak ah hmanmi thil ceu.
radius (n.): a bialmi thil chung i a laifang in a tlangkual tiang a
phanmi catlang rin.
radius (n.): a laifang in va phak tawk kulh kha radius cu a si. Eksempel: Bombeeksplosionen kunne høres inden for en radius
af to mil = Bomb a puah thawng cu khan hnih chung aa thei
kho.
radmager, tynd (adj.): a der ttiangttuangmi.
raffinaderi (n.): thanthling tehna, zinan tehna an thianhnak
sehzung.
raffinering, forædling (n.): thianternak.
rage frem (v.): fong.
ragelse (n.): hmunthur.
raket (n.): rawket, a pummi thil, a chung i kang khomi thil rawn
i cu a kangh tikah amah tein van i a zuang khomi.
raket, missil (n.): chehnak thil, lung a si ah, thing a si ah,
hriamnam a si ah ; ral hriamnam mizil, khan tampi a zuang
khomi.
rakle (n.): inhliam thungkung a par, hru par zong.
ral, grus (n.): lungtekep.
ramadan (n.): ni langh chung paoh Muslim, pawl rawl ei thian
lo thla.
ramme (n.): tlang kamh. - Eksempel: Billedramme =
Hmanthlak tarnak tlangkamh, thlalang awng tung.
ramme, slå (v.): fak piin tuk.
ramme, træffe (v.): tuk.
rampelys (n.): a ceu khunnak hmun, a langh khunnak hmun.
ranch, kvægfarm (n.): dum kaupi.
rand (n.): hrai tlang, kheng tlang, lukhuh tlang.
rand, kant (n.): a kam, a tlang, dengmang.
rand, kant (n.): a kam. - Eksempel: Randen af søen = Tidil
kam.
rand, omkreds (n.): a lenglei kap a vel chum.
rand-, marginal (adj.): a kam i a ummi, a kam a simi.
rang (n.): rianttuannak ah zei dot dah a si tinak. - Eksempel:
Hvad er hans rang? Hans rang er kaptajn = A reng zeidah a si?
A reng cu kepten a si.
rang, grad, trin (n.): dot.
rang, position, anseelse (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Han er
en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.
rangere (v.): tlanglawng lam thlur in tlanglawng lamte i
tlanglawng lam thlur zulmi donh lonak ding ca i hei kalter khi
"rangere" a si.
ranglet, opløben (adj.): a thiami, a hreumi.
ransage, gennemsøge (v.): ttha tein kawl cikcek, dah cikcek.
ransagelse, gransken (n.): fiangte le ttha tein zoh cikceknak.
ransagningskendelse (n.): mi inn mi lo va dah khawhnak nawl
a cozah nih pekmi ca.
ransel, rygsæk, tornyster (n.): ruksai.
rap (n.): fungfek in tuknak.
rap, hurtig, rask (adj.): a khul a rangmi.
rapfodet (adj.): khulrang in a kal khomi, a zuan a zangmi.
rappe (v.): compai awnh.
rappekskralde, havgasse (n.): nu ingchia.
rappenskralde (n.): mibiatamnu.
rappenskralde, furie (n.): sik a duh ngaingaimi minu.
rapport (n.): theihtermi kong.
rapportere (v.): theihter.
rapse (v.): tlawm tete in fir.
rapsodi (n.): a hleihluat i i lawmhnak chim len, hlim ri holh,
lunglen hla sullam ngei lo.
rar, god, venlig (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
rase, tale i vildelse, fantasere (v.): fak piin au, thinhun ngaiin
au len.
rasende (adj.): thin hun ngaingai.
rasende (adj.): a hrang ngai i ttih a nung ngaimi. - Eksempel:
En rasende hund = Ui hrang.
rasere (v.): hrawh dih cikcek. - Eksempel: Ild raserede huset =
Mei nih inn cu a hrawh dih cikcek.
rasere, jævne med jorden, udslette (v.): hrawh cikcek.
raseri (n.): thinhunnak.
raseri, afsindighed, vanvid (n.): lungchung ummi sum khawh
loin langhternak.
raserianfald (n.): a kenkip i choi le pernak. - Eksempel: Den
gale elefant fik et raserianfald og dræbte sin vogter = Vui hrut
cu a choi a per ciammam i a cawngtu kha a thah.
rask (adj.): ngandam. - Eksempel: Han er rask (har det godt) =
A dam ko.
rask, frisk, livlig (adj.): khulrang in, tlavakmak in.
rask, rap, hurtig (adj.): a khul a rangmi.
rask, sund (adj.): ngan a dam i a tthawngmi.
rask, sund (adj.): ngan a dammi.
raskhed, adræthed (n.): khulrannak, ruang ainak.
raskhed, beredvillighed (n.): thil tuah tik le bia khia tikah
khulrang teil tuah khawhnak.
rasle (v.): thlitu nih thinghnah a hninh hna i a thawng khi.
rasle, klapre, skramle (v.): hnih i a thawng rinter khi. Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne klaprede
i vinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli
nih thlalangawng a hninh hna i an awn.
rasle, skramle, klapre, klirre (v.): cu bantukin an i khawn khi.
raslen, skramlen, plapren, klapren, klirren (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
raspe (v.): hnor, thing hnor.
rastløs, urolig, hvileløs (adj.): dai tein a um duh lomi, a um
zirziar duh lomi.
rat (n.): mawttaw mawnghnak a steering.
rate, afdrag (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale mig
tilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka cham ko lai.
ratificering, stadfæstelse (n.): fehternak.
- 153 -
ration (n.): rawl hmuh zat ding tuakpiakmi.
rationalitet, fornuft (n.): khuaruah khawhnak.
rationel, fornuftig (adj.): ruahnak in tuak khawhnak a ngeimi. Eksempel: Efterhånden som børn bliver ældre, bliver de mere
fornuftige = Ngakchia cu an hung upat deuh in ruahnak in tuak
khawhnak an hun ngei deuh.
rave, vakle (v.): zurit i lam i hawi lengmang i kal.
ravn (n.): langak phun khat.
rayon, kunstsilke (n.): pu bantuk a simi la.
reagere (v.): lehrulh, kir tthan.
reaktion (n.): lehrulhnak, thil a hung kir tthanmi.
reaktionær (n.): tthatnak lei tu duh lo i rawhnak lei tu a duh
deuhmi, dohtu lei i a tangmi.
realisabel, mulig, gørlig, gennemførlig (adj.): tuah khawh a
simi thil.
realisme (n.): nunning a sining taktak in chimnak le ruahnak.
realist (n.): thil a sining taktak in a hmu thiammi.
realistisk (adj.): a sining taktak in a hmu thiammi.
reb, tov (n.): hri.
rebel, oprører (n.): dohtu, ral.
reception (n.): rawldangh. - Eksempel: Man gav ham en
reception forleden aften = Zahan ah zanriah an dangh.
receptionist (n.): khual chawntu.
recitere, fremsige, deklamere (v.): zoh io chim.
red (v.): præterium af ride.
redaktionel (adj.): tadinca ah siseh, mekazin ah siseh, a
chuahtupa nih a duhnak le a ruahnak a ttialmi khi.
redaktør, udgiver (n.): tadinca le cauk i chuah awkah cattialmi
a timlamtu, cun tadinca chung i theihtlei deuh a simi ruahnak le
thil umtuning kong a tialtu.
redde (v.): khamh.
redde, bjærge (v.): rawhnak chungin khamh.
rede (n.): vate bu.
rede, kæmme (v.): samhriah.
rede penge, kontanter (n.): tangka.
redelig, ligefrem, ærlig (adv.): lihchim lo tein, ding tein.
redelig, retskaffen, ærlig (adj.): mi hmaan a simi, zumh awk
tlakmi, lih chin lomi.
redelighed, retsindighed (n.): zumh awk tlak sinak, dinnak.
reder (n.): tilawng ngeitu.
redet (v.): perfektum participium af ride.
redigere, udgive (v.): tadinca le cauk i chuah awkah mi dang
nih an tialmi ca kha timh.
redningsbælte (n.): nunnak khamhnak ca i hmanmi taisawm.
redningsbåd (n.): nunnak khamhnak lawng.
redningsmand (n.): khamhtu.
redskab (n.): rawlchuannak umkheng.
redskab, værktøj (n.): hriamnam.
reducere, indskrænke (v.): tlawmter, hmetter, man tthumh.
reducere, tømme, udtømme (v.): a dih, a dong.
reduktion (n.): tlawmternak.
reel, fair, retfærdig (adj.): a dinning le a phung mingin tuahmi.
- Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i thongh cu a
phungning le a dinning in an i thawng ko.
refektorium, spisesal (n.): rawl chuannak le einak khaan.
referat, forhandlingsprotokol (n.): ti in awchuah a si,
biakhiahmi ttialmi.
reference (n.): mi dang kong ah ngalhnak bia a chim khotu. Eksempel: Tom angav sin skoleinspektør som reference = Tom
nih an sayagyi cu amah kong i hngalhnak bia a chim khotu
pakhat ah a min a pek.
referent (n.): bia theihtertu.
refleks (n.): kanmah nih uk loin kan pum chung nge amah duh
tein a cawlcangmi. - Eksempel: Nysen er en reflekshandling =
Hachio bi amah duh tein si.
reflekterende (adj.): a kir tthanmi.
reflektor (n.): a khirhtu.
reformation, reformering (n.): remh tthannak.
reformator (n.): remhtu.
reformere (v.): remh tthan.
refræn, omkvæd (n.): hla nolhnak.
refundere, tilbagebetale (v.): pek tthan.
regalier, kronjuveler (n.): siangpahrang thilthuam luchin tehna
bawifung tehna.
regel (n.): phung, zulhmi le zulh lomi, tuah ding le tuah lo ding
ti i chimmi le ttialmi.
regel, forskrift (n.): cawnpiaknak.
regel, grundsætning (n.): phungthlukbia.
regelmæssig, fast (adj.): caantling in hmanhman tein ttuanmi. Eksempel: Han har ikke fast arbejde = Rian ngaingai a ngei lo.
regelmæssig, stadig, støt (adj.): fek tein bunhmi.
regelmæssighed (n.): ningcangte le caan hmaan tein umnak.
regent (n.): siangpahrang.
regentskab (n.): bawinak.
regere (v.): uk, bawi.
regere, styre, lede (v.): uk, hruai.
regering (n.): cozah.
regering, regime (n.): ukning, cozah kalning.
regering, styre (n.): uknak.
regeringsform, statsorden (n.): i ukning, bu i hruaining.
regime, regering (n.): ukning, cozah kalning.
regiment (n.): ralkap bu colonel (kanal) pakhat ukmi.
region, område (n.): hmun.
regional, lokal (adj.): hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi.
register (n.): cazin.
register, index, indholdsfortegnelse (n.): cauk chung ummi bia
a kawl fawinak ca i abc tiin z tiang aa chang lengmang in
tuahmi.
registrator (n.): cazin chung min khumhnak he aa pehtlaimi
kong i haotu.
registrere (v.): cazin chung min khumh.
registrering (n.): cazin chung min khumhnak.
regn (n.): ruahpi.
regn, nedbør (n.): ruahsur.
regnbue (n.): chuncha.
regnbuehinde (n.): mitmu dum.
regndråbe (n.): ruahfang.
regne (v.): ruahpi sur.
regne, beregne, udregne (v.): kanan in tuak.
regne for, betragte som (v.): rel. - Eksempel: I Engelsk lov
regnes en mand for uskyldig, indtil hans skyld er bevist =
Mirang upadi ah cun mi cu, na sual, ti khawh hlanah cun sual
lo ah rel a si.
regne for, agte, værdsætte (v.): upat.
regne med (v.): bochan, rinh. - Eksempel: Vi kan regne med din
hjælp = Na bawmhnak kha kan i bochan (rinh) lai.
regne med, stole på (v.): bochan. - Eksempel: Du kan ikke
regne med hans hjælp = A ka bawmh lai tiah i bochan hlah.
regne ud, udregne (v.): a ning hmuh khawh. - Eksempel: Han
regnede ud en måde at gøre det på = A tuahning lam pakhat a
hmuh khawh.
regnemaskine (n.): tuaktu (minung a si zongah, seh a si
zongah).
regnfrakke (n.): ruahkham angki.
regnfrakke (n.): ruah dawn angki.
regnfuld, regnvejrs- (adj.): ruah a sur ni a simi.
regning (n.): rianttuan man, thil man, ttialnak ca.
regnmåler (n.): ruahsur tahnak.
- 154 -
regnorm (n.): cangcel.
regnskabsfører (n.): tangka cazim tlaitu.
regulator (n.): caan hmaantertu.
regulere (v.): phung ning tein umter, zulh ding timi kha zulhter.
regulering (n.): phunglam, ningcang, zulh ding i chiahmi
phung.
rehabilitere, give oprejsning (v.): remh tthan, hlan i a rak
sining ah khan ser tthan.
reinkarnation (n.): a thi ciami minung chungin hung chuah
tthannak.
reinkarnere (v.): a thi ciami mi dang chung i hung chuah tthan.
reje (n.): ngaikuang, kingkuar.
rejse (v.): dir.
rejse (v.): khual tlawn.
rejse (n.): tu cung le thli cung i khualtlawnnak.
rejse (et spørgsmål, et problem) (v.): ruah awk thil a hun
chuahter. - Eksempel: Deres uventede ankomst til middag rejste
problemet med, hvad man skulle give dem at spise = Ruah lopi i
zanriah ei awk i an hung phanhnak nih hin, zeidah kan pek hna
lai ti harnak a chuahter.
rejse, løfte (v.): thawhter. - Eksempel: Bilerne rejser en støvsky
= Mawttawka nih leidip an thawhter.
rejse, opføre (v.): sak, bunh, dirter. - Eksempel: De vil opføre
en bygning = Inn pakhat an sak lai.
rejse, stille op, opslå (v.): thlam bunh, thlam sak. - Eksempel:
Vi rejste vort telt under træet = Thingkung tangah kan thlam
kan sak/bunh.
rejse, tur, rundrejse (n.): khualtlawnnak.
rejse afsted, afgå (v.): tthen, kal. - Eksempel: Han sagde farvel
og rejste afsted = Dam tein a ti i a kal, pial.
rejse op (v.): lungphun.
rejse sig (v.): thawh. - Eksempel: Lad os rejse os og synge =
Tho u sih law hla sa u sih.
rejse, turnere (v.): khualtlawn.
rejsefører, rejsehåndbog (n.): lam chimhnak cauk.
rejsegods, bagage (n.): khualtlawnnak i i phorhmi thil.
rejsehåndbog, rejsefører (n.): lam chimhnak cauk.
rejsehåndbøger (n.): pluralis af rejsehåndbog.
rejsemål, destination, bestemmelsessted (n.): phak i tinhmi
hmun.
rejsende (n.): khualtlawngmi.
rejsende, vandrende (n.): hmun khat in hmun khat ah khual a
tlawng lengmangmi.
rekapitulation (n.): a tawinak in hun chim tthannak.
rekapitulere, gentage kort (v.): chim tthan, a tawinak in a
biapi deuhdeuhmi kha hun chim tthan.
reklamere, klage, beklage sig (v.): phunzai.
reklameseddel (n.): a zuangmi.
rekognoscere (v.): rak ngiat chung.
rekognoscering (n.): rak ngiat chungnak, rak zoh chungnak
(ralkap lei ah a si khun).
rekonstruere, reorganisere (v.): ser tthan.
rekonvalescens, bedring (n.): zawt in hung damnak.
rekonvalescens, helbredelse (n.): dam tthannak.
rekord (n.): a lonhtu a um rih hlantiang a sang bik a simi.
rekreation (n.): hrimh tthannak ca i lentecelhnak.
rekreere (v.): hrimh tthan.
rekrut (n.): ralkap tla thar rangrut.
rekruttere, hverve (v.): ralkap ca i mi thar lak.
rektangel (n.): kil li a ngeimi thil.
rektangulær, retvinklet (adj.): kil li ngei a simi.
rektor (n.): university sianginn saya ngan bik.
rektor, forstander, skolebestyrer (n.): saya ngan bik.
rektor, skolebestyrer (n.): sianginn sayaci.
rektum, endetarm (n.): tol.
rekviem (n.): mithi ca thlacamnak.
rekvisit (n.): thil umtuning nih a herh i a hun cantermi.
rekvisition (n.): cozah nawl in ca ttial inhal/fialmi.
rekylere, give bagslag (v.): suk. - Eksempel: Et gevær giver
bagslag, når det affyres = Meithal cu puah tikah mi a su.
relatere til, sætte i forbindelse med (v.): pehtlaihter. Eksempel: Det er vanskeligt at sætte hans sygdom i forbindelse
med nogen kendt årsag = A zawtnak hi zei he dah kan
pehtlaihter hnga ti awk a har ko.
relation, forbindelse (n.): i pehlaihnak.
relativ, forholdsmæssig (adj.): thil dang he ruahchih, zohchih.
relativt, forholdsvis (adv.): thil dang he an i pehtlaihning
zohchih in. - Eksempel: Til trods for hendes kedelige mand er
hun relativt lykkelig = A va a hrut nain hawi dang he zohchih
tikah aa nuam ko.
relevans (n.): i tlaknak.
relevans (n.): thil a ummi he i tlaknak ngeihnak.
relevant (adj.): aa tlakmi.
relevant (adj.): thil a ummi he aa tlakmi. - Eksempel: Hans
svar er ikke relevant for spørgsmålet = A bialehnak cu an
halnak he aa tlak lo.
relief (n.): hmantlak suai le ker tikah a bo in tuahnak. Eksempel: Et reliefkort viser bakker, dale o.s.v. = Hmunbo le
hmunkuar langhternak vawlei hmanthlak ah cun tlangte hna,
horkuang tehna le a dangdang a bomi paoh kha an lang.
religion (n.): biaknak phung.
religionsløs, irreligiøs (adj.): biaknak zei i a rel lomi.
religiøs (adj.): biaknak he aa pehtlaimi.
rem, hunderem (n.): uico hngawng hri.
rem, læderrem (n.): saphaw hri tlap.
reminiscens (n.): hnulei thil hun hngalh tthannak.
remis, uafgjort spil (n.): i tluk. - Eksempel: Et spil er remis,
når ingen af parterne vinder = I zuamnak ah an i tei lo ahcun
an i tluk a si.
ren (adj.): a thiangmi.
ren, blot og bar, slet og ret (adj.): menmen, lawnglawng. Eksempel: Hen er et rent barn = Ngakchia men a si ko.
ren, kysk (v.): thianghlim.
ren, proper, net (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi.
ren, rensdyr (n.): nengpi.
ren, steril (adj.): a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi.
rende, fure (n.): meithal kua chung tial, khuarmi.
rende, grøft (n.): kahcham.
renegat, frafalden, overløber (n.): mah biaknak a chuahtakmi,
mi rawiphiar hmangmi.
renhed, klarhed (n.): fiannak, thiannak.
renovation, skrald (n.): hmunhnawm.
rensdyr, elg (n.): nengpi.
rense (v.): thianh.
rense (v.): a hnawmmi kha thianh.
rense (kemisk) (v.): ti tel loin hnipuan suk.
rense, desinficere (v.): porso lo.
rense, gøre ren (v.): thianter, thianh.
rense, skure (v.): hnor, theh.
renselse (n.): thianternak.
rensende (adj.): thianternak a simi.
renset, forfinet (adj.): a thiangmi, thianter cangmi.
rent ud, pure (adv.): fiangrao in chim. - Eksempel: Hans svar
var rent ud nej = A lehnak cu a fiangrao in ka duh lo ti a si ko.
rente (n.): tangka cawih man i a karh pekmi.
renæssance (n.): Europe ram i kum zabu 14, 15 le 16 chung i
fimnak le thiamnak a tthancho ciammam caan kha; a sullam cu
fimnak le thiamnak an hung tthan kha a si.
- 155 -
reorganisere, lægge om (v.): sersiam tthan.
reorganisere, rekonstruere (v.): ser tthan.
reorganisering, omdannelse (n.): i sersiam tthannak.
reparation, istandsættelse (n.): remh tthannak.
reparere (v.): remh.
reparere, udbedre, istandsætte (v.): remh.
reporter (n.): tadinca chung ttial awk i thawngpang a khawmtu.
repressalier, hævn, gengældelse (n.): teirul chamnak.
repræsentant (n.): aiawtu.
repræsentant, deputeret, fuldmægtig (n.): airawltu.
repræsentation (n.): ai awhnak.
repræsentere (v.): ai awh. - Eksempel: Han vil repræsentere os
ved mødeet = Pumhnak ah kan ai a kan awh lai.
reptil, krybdyr (n.): thikik pawl thilnung a lawn in a lawnmi,
rulte hna.
republik (n.): mi zapi nih an thimmi hna nih an ukmi ram.
republikansk (adj.): mi zapi nih an thimmi hna aiawhtu hna nih
uknak an tlaihmi.
reservat, fredet område (n.): thing hau khamhnak hmun, sakah
khamhnak hmun.
reservat, fredet område (n.): thing hau khamhnak hmun, sakah
khamhnak hmun.
reservedel, del (n.): thil nganpi pakhat chung i aa telmi thil
hmete. - Eksempel: Bilen behøver mange reservedele =
Mawttawka nih thil hmetete tampi a herh.
reserveret (adj.): lungthin kha langhter duh loin um.
reserveret, fjern (adj.): hawi he i komh lo, mah dangte i um.
reservetropper (n.): herh sual pingpang caah tiin ralkap an
chiahmi hna.
residere, bo, opholde sig (v.): um. - Eksempel: Han boede i
Hakha = Hakha ah a um.
resigneret, opgivende (adj.): a zei ti paoh in va si ko seh ti
lungthin ngeih.
resistent, modstandsdygtig (adj.): doh khawhnak a ngeimi.
resolut, bestemt (adj.): a lung a fekmi, a ral a tthami.
resonans, genlyd (n.): aw a va thangmi a hun i khirhnak.
respekt (n.): hmaizahnak, upatnak.
respektabel, agtværdig (adj.): hmaizah awk tlakmi.
respektere (v.): hmaizah, upat.
respektive, hver sin (adj.): mahle ta cio. - Eksempel: Eleverne
går til deres respektive klasser = Siangngakchia cu anmah le an
khan cio ah an kal.
respit, frist, udsættelse, henstand (n.): dinhnak.
ressource (n.): kan herhmi a rak kan pechantu thil. - Eksempel:
Vi har ingen pengeressourcer = Tangka a kan pechan khotu
thil/tangka hmuhnak kan ngei lo.
rest, levninger (n.): a tangmi, a hleimi.
restance (n.): hnulei a luan cangmi ca i hmuh hnga dingmi
tangka.
restaurant (n.): rawl cawk i einak hmun/inn.
restaurere, istandsætte (v.): hmasa sining in siter tthan.
restaurering, istandsættelse (n.): hmasa sining i siter tthannak,
hmasa hmun i chiah tthannak.
resterende, tiloversbleven, tilbageværende (adj.): a tangmi.
restriktion, indskrænkning, begrænsning (n.): khamnak.
restriktiv (adj.): na tuah lai lo ti a khamtu thil a simi.
resultat (n.): a hung chuakmi thil.
resultat (n.): thil pakhatkhat nih a hei chuahtermi thil, a
phichuak.
resulterende (adj.): a hung chuakmi.
resumé (n.): bia chim i a tlangpi a tlangpi lawng. - Eksempel:
Han gav mig et resumé af sin tale = A biachimmi a tlangpi a
tlangpi a ka pek.
resumé (n.): biachimmi siseh, cattialmi siseh a tawinak in a
biapi bikbik kha ttial tthanmi.
resumé, sammendrag (n.): a tawinak in tuahmi.
resumé, sammenfatning (n.): a tawinak in a tlangpi a tlangpi in
ttialmi.
resumé, udtog (n.): hlum fonhnak, cauk pakhatkhat a tawinak
in ttial tthanmi.
resumere, sammenfatte, opsummere (v.): na chimmi kha a
tawinak in chum tthan.
ret, rigtig (adj.): a dik a hmaanmi.
ret vinkel (n.): thil pahnih dingte veve in an i ton tikah an i
tonnak kil khi "ret vinkel" cu a si, (_|_) "ret vinkel" cu dikiri 90°
a si.
retablere, genoprette (v.): umter tthan, fehter tthan.
retfærdig, reel, fair (adj.): a dinning le a phung mingin tuahmi.
- Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i thongh cu a
phungning le a dinning in an i thawng ko.
retfærdig, retskaffen (adj.): a dingmi. - Eksempel: Han er en
retskaffen mand = Amah cu mi ding a si.
retfærdiggøre (v.): thiamcoter.
retfærdiggørelse, berettigelse (n.): thiamcoternak.
retfærdighed (n.): dinnak.
retmæssig (adj.): phunglam ningin tuahmi.
retmæssighed, legitimitet, lovlighed (n.): phung ningin sinak.
retning (n.): lei, khilei, hilei, ti bantuk. - Eksempel: Han gik i
den retning = Khi lei ah khin a kal.
retning, udvikling, tendens (n.): a ti luanning, a kalning.
retning, vej (n.): lei. - Eksempel: Se denne vej = Hi lei zoh tuah.
retorik, talekunst (n.): bia chim i bia hman thiam ngai i zuam
in biachimmi.
retouchere (v.): hun nalh ttan.
retræte, tilbagetog (n.): hmun king hmun dai, thazang thar va
laknak i hmanmi.
retsbygning, domhus (n.): biaceihnak zung inn.
retsindighed, redelighed (n.): zumh awk tlak sinak, dinnak.
retskaffen, retfærdig (adj.): a dingmi. - Eksempel: Han er en
retskaffen mand = Amah cu mi ding a si.
retskaffen, ærlig, redelig (adj.): mi hmaan a simi, zumh awk
tlakmi, lih chin lomi.
retskaffenhed (n.): ziaza ding, linchim lo tein a ummi ziaza,
dinnak.
retskreds, jurisdiktion (n.): nawlngeihnak chung.
retskrivning, ortografi (n.): cafang komhning a hmaanmi.
retskrivning, stavning (n.): cafang komh.
retslig (adj.): biaceihnak lei he aa pehtlaimi.
retslokale (n.): biaceihtu pawl banceihnak khan.
retssag, sag (n.): taza cuainak.
retsskranke, domstol (n.): biaceihnak hmun ah taza cuaimi pa
a dirnak hmun khi.
retsvidenskab (n.): upadi umtu ningcang lei fimnak.
rette (v.): thatter, remh.
rette (v.): sawh. - Eksempel: Tyven rettede en pistol mod mig =
Mifir nih pistol in a ka sawh.
rette, korrigere (v.): hmaanter, remh.
rette, korrigere, berigtige (v.): palhnak hngalh i remh tthan.
rette på, tilpasse (v.): sersiam tthan.
rette ud (v.): dinter.
rettelse (n.): hmaanternak, remhnak.
rettergang, sag, domsforhandling (n.): biaceihnak zung i
biahal.
rettesnor, norm (n.): vantlang tahnak tlangrel.
rettroende, ortodoks (adj.): Khrifami a tam bik nih an zumh
tawnmi zumhnak.
returnere, vende tilbage, komme igen (v.): kir.
retvinklet, rektangulær (adj.): kil li ngei a simi.
- 156 -
reumatisk (adj.): ruh fah zawtnak he aa pehtlaimi.
reumatisme, gigt (n.): ruh fah zawtnak.
rev (v.): præterium af rive.
reveille (n.): ralkap tho cang u tiin tummi muko aw.
revers, opslag (n.): angkileng hmailei a hngawng tang deuh i
bilmi.
revet (v.): perfektum participium af rive.
revidere (v.): palhnak remh tthannak ding ca i zoh tthan.
revision (n.): remhtthannak.
revisor (n.): a chek tu.
revne (v.): cheu, kuai.
revne, briste (v.): a khat cikcek. - Eksempel: Laderne var ved
at briste af korn = Rawl inn cu rawl an khat cikcek.
revne, spalte (n.): cheunak.
revne, spalte (n.): a kuainak, a kehnak, aa thlernak. - Eksempel:
En spalte i klippen = Lungpi chung i a tlernak.
revolution (n.): cozah thlennak.
revolutionær (adj.): cozah thlennak he aa pehtlaimi.
revolver (n.): pangpawi meithal.
revse, tugte (v.): fak piin soi, sik, dantat.
revselse, tugtelse (n.): fak piin soinak, siknak, dantatnak.
revselse, tugtelse (n.): chimhrinak.
ribben (n.): hnak ruh.
rickshaw (n.): kut hnuhmi leng.
ridderlig (adj.): ralttha.
ridderlighed (n.): raltthatnak.
ride (v.): cit.
ridebukser (n.): rang citnak tawhrolh.
ridse (v.): rin, ttialter.
ridse, rive, klø, kradse (v.): huah, kheuh, tak thak i kheuh.
riffel (n.): meithal.
rig, velhavende (adj.): a rummi.
rig, velhavende (adj.): thilri tampi ngeih, mirum si. - Eksempel:
Han er en velhavende person = Amah cu mirum a si.
rigdom (n.): rumnak, duhdim te i nunnak.
rigdom (n.): chawva.
rigdom, mammon (n.): khuachia, tangka.
rige, område (n.): pennak, ram.
rigelig (adj.): a ngan, a lian, a kau, a za.
rigelig (adj.): tampi a simi.
rigge, tilrigge (v.): tilawng a puanzar zar.
rigtig (adj.): tlamtling tein a simi. - Eksempel: Han er en rigtig
læge = Amah cu sibawi tlamtling a si.
rigtig, korrekt (adj.): hmaan a dik.
rigtig, korrekt, forsvarlig (adj.): a hmaanmi, aa tlakmi, a
dikmi.
rigtig, ret (adj.): a dik a hmaanmi.
rikochettere (v.): lung cheh tik i aa khak khi, kuanfang lung
hna a khen i aa khak khi, cun lung in ti na theu i a per deuhmauh
khi.
rim (n.): hla a tlang donghnak aw chuah aa khatmi.
rim, frost (n.): tikhal, hawhra.
rimelig, fornuftig (adj.): aa dawh tawk, aa tlakmi.
rimelig, plausibel (adj.): zumh awk tlak a lo i a si ngaingai
ttung lomi.
rimfrost (n.): hawhra rang.
rindende (adj.): a luangmi thil. - Eksempel: Rindende vand =
Ti a luangmi.
ring, fingerring (n.): kutdong hrolh.
ring, kreds (n.): kulh, a kulh in. - Eksempel: De dansede i en
kreds = A kulh in an lam.
ringe (v.): tum. - Eksempel: Rimg med klokken = Darkhing tum
tuah.
ringe (v.): a awn. - Eksempel: Telefonen ringer = Telefawn a
awn/ring.
ringe, beskeden, ydmyg, simpel (adj.): toi i aa dor ngaimi.
ringe, sparsom (adj.): tlawmte.
ringe, kime (v.): thanh, thanter. - Eksempel: Klokkerne kimede
julegælde frem = Khrismas lunglawmhnak kha darkhing nih an
thanter.
ringeagt, foragt (n.): nautat, zohchuk.
ringeagte (v.): upat lo.
ringeagtende, hånlig (adj.): mi a nautatmi, mi a zohchukmi.
ringere, lavere (adj.): a niam deuh, a nauta deuh, a ttha set
lomi.
ringlen, klirren (n.): darkhing hme tete, khing tete an rin i an
aw khi.
ringorm (n.): zubui liah, cuar zawtnak.
rippe for, tømme for (v.): fir dih cikcek. - Eksempel: Tyve
rippede huset for alt af værdi = Mifir nih inn chung thilman
ngei deuh paoh cu an fir dih hirhiar.
ris (n.): facang.
risbundt, brændeknippe (n.): thinghreu tom.
risikabel (adj.): ttih awk thil tampi a ummi/a simi.
risikabel, hasarderet (adj.): ttih awk a simi thil.
risikabel, prekær (adj.): a fek lomi, hnangam a si lomi.
risiko (n.): ton sual ding harnak maw vanchiatnak.
risiko, fare (n.): ttih awk thil, thil ttihnung. - Eksempel: Mudder
på vejen er til fare for kørsel = Lam i nawncek cu mawttaw
mongh ah thil ttihnung a si.
risiko, fare (n.): thil tthinung a simi. - Eksempel: Det
brændende skib er i fare = A kangmi tinbaw cu thil ttihnung
chungah a um.
risle (v.): tiva a luan hliahmah khi.
rist, gitter (n.): thir tung tete, a tung a phei in tahmi.
rist, gitter (n.): thir fingrilh.
riste, stege (v.): ro lakin kiao.
riste, stege, steges (v.): 1. ciar, chuan, - 2. khuasa ngaiin um.
ristet brød (n.): pawnghmuk meiin emmi.
rituel (adj.): phunglam he aa pehtlaimi thil.
rival (n.): dohtu, ertu.
rivaliseren (n.): dohnak, ernak, i chuhnak.
rive (n.): hnawm thianhnak kawrawt ha a ngeimi.
rive (v.): hnawm thianh.
rive, flå, sønderrive, rive i stykker (v.): thleh. - Eksempel:
Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.
rive, klø, kradse, ridse (v.): huah, kheuh, tak thak i kheuh.
rive i stykker (v.): tleh, puan thleh, caku thleh.
rive i stykker, rive, flå, sønderrive (v.): thleh. - Eksempel:
Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.
rivejern (n.): a bingbomi thil milhnak.
rivende, styrtende (adj.): a tha a tthawngmi ti. - Eksempel:
Styrtregn = Tilian a chuahtertu ruah fak ngaingaimi.
ro (v.): vokkuanglawng zah.
ro, hvile (n.): cawlcang lo te i dai te i umnak.
ro, stilhed (n.): daihnak.
ro, stilhed (n.): dai zirziar in um caan. - Eksempel: En stor
stilhed fulgte efter stormen = Thlichia kha dai zirziar in a ummi
caan nih a hun zulh.
robot (n.): minung bantukin rian ttuantermi seh, seh bantuk a
simi minung.
robust (adj.): a ngan a dam i a tthawngmi.
robust, hårdfør (adj.): a tthawng i harnak a ing khomi.
robust, stærk, kraftig (adj.): a tthawngmi, a fekmi.
rod (n.): hram. - Eksempel: En trærod = Thingkung hram.
rod, roderi, uorden (n.): hnokcur in um. - Eksempel: Hendes
værelse var et rod = A khan cu hnokcur in a um.
rode (i jorden), grave (v.): coil. - Eksempel: Grise roder i
- 157 -
jorden efter mad = Vok nih thinghram kna an coih hna.
rode, blande (v.): kal tik i ke a hnuh in hnuh.
rode sammen, blande sammen (v.): cawh dih i hnok ngaiin
tuah.
roderi, uorden, rod (n.): hnokcur in um. - Eksempel: Hendes
værelse var et rod = A khan cu hnokcur in a um.
rodfæstet (adj.): thuk piin a hram i sihmi.
rodknold, knold (n.): vawlei tang i ba a ngeimi, kawlhra tehna
ba tehna.
rododendron (n.): chokhlei.
rodskud (n.): thingkung a hram i a nge hme tete a khomi hna
khi.
roer (n.): lawng zaptu.
roer (n.): vokkuanglawng zaptu.
rogn (n.): nga baw/ti.
rogn (n.): nga tehna sawngpate tehna an ti, cu an fale a keuhka
tete zong.
rokke (v.): thui. - Eksempel: Min stol rokker = Ka tthutdan aa
thui.
rokke (v.): tthial, thawn, hngir. - Eksempel: Han kan ikke rokke
klippestykket = Lungpi cu a hngir in a nigir kho lo.
rokke, ryste (v.): hninh. - Eksempel: Jordskælvet rystede
husene = Lihnin nih inn a hninh hna.
rolig (adj.): dai tein a ummi.
rolig, fredfyldt (adj.): thadam tein i dinh.
rolig, fredfyldt, fredelig (adj.): a daimi.
rolig, sindig, lidenskabsløs (adj.): dai tein, lungthin cawl urar
loin a ummi, tanh deuh mi ngei lo i um.
rolig, stille (adj.): a dai. - Eksempel: En stille nat = A daimi
zan.
rolig, stille, fredelig (adj.): hnachet lo dai zirziar in a ummi.
rolig, uanfægtet, uforstyrrelig (adj.): fawite i thin
cawlcanghter khawh lomi, dai tein a ummi.
roligt, mageligt (adv.): duhsah tein, caan tampi hmang in.
rolle (n.): tuanbia chung i pakhatkhat ummi nawl vacawn. Eksempel: Han spillede Romeos rolle = Romeo nawl kha a
cawn.
rolle (n.): rian.
rom (n.): zureu, rum zureu.
roman (n.): ruahnak in phan chommi tuanbia.
romanforfatter (n.): ruahnak in tuanbia a phanchom thiammi.
romantik (n.): cattialning phun khat, a si ngaingaimi si lo i
lungchung in suaimi le ruahmi tuanbia.
romantisk (adj.): a si ngaingaimi si loin lungchung in suaimi
hmanthlak he aa pehtlaimi.
romer (n.): Rom khuami.
romertal (n.): Roman nambar, I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII,
IX, X, L, M, tehna hi.
ror (n.): tilawng mawnghnak cangpa kual.
ror (n.): tilawng mawnghnak thingtlep.
rorgænger (n.): tilawng mawngtu.
rorgænger (n.): a mawngtu.
ros, pak, udskud, krapyl (n.): zei ruaram lomi pawl.
ros, pris (n.): thangtthatnak.
rose (v.): thangtthat.
rose (n.): rose pangpar.
rose, prise, anbefale (v.): thangtthat.
rosenbusk (n.): pangpar bur.
rosenknop (n.): pangpar kuhkumum.
rosenkrans (n.): thlacamnak thi.
roset (n.): rose pangpar pungsan in aa sermi tangtonh.
rosin (n.): mitsur thei a car.
rosmarin (n.): zihmui sernak i an hmanmi pangpar.
rosværdig, prisværdig (adj.): thangtthat awk tlak.
rosværdig, prisværdig (adj.): thangtthat awk a tlakmi.
rotation, omdrejning (n.): i mernak, i helnak, aa chang aa
chang in i thiahnak.
rotere (v.): i hel, i mer lengmang.
rotere (v.): i hel i mer lengmang, aa changchang in i thiah
lengmang.
rotere, dreje (v.): a kual in i mer.
roterende (adj.): aa mer lengmangmi.
rotte (n.): zu.
rottehale, hårpisk (n.): hnulei samphiar.
rotunda (rund bygning) (n.): inn bial.
rouge (n.): hmur sen si.
rov, bytte (n.): fir, ramh.
rov, plyndring (n.): ramhtu damiah.
rovgrisk, glubende (adj.): a rawl a tam i ttih a nung ngaingaimi
(saram).
royal, kongelig (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi.
royalist (n.): siangpahrang uknak a tanhtu.
rubel (n.): Russia tangka.
rubin (n.): rubi lungvar.
rude (n.): thlalang tlap. - Eksempel: Vinduesrude = Thlalang
awng i hmanmi thlalang tlap.
rude (n.): thlalangawng thlalang.
ruffer, kobler (n.): hlawhhlangnu a kawh piaktu.
rug (n.): facang bantuk a simi rawl phun khat.
rugby (n.): pumpululh phun khat.
ruge (v.): tlumh, arti tlumh.
ruge, udklække (v.): tlumh, arti keuh seh ti tlumh.
rugemaskine (n.): arti keuhternak thingkuang, seh.
ruin (n.): inn a rawkmi.
ruin, undergang (n.): rawhnak.
ruinerende, ødelæggende (adj.): rawhnak a chuahtertu a simi.
ruinering, ødelæggelse (n.): rawhnak.
rulle (n.): kual. - Eksempel: En rulle reb = Hri kual kual khat.
rulle (v.): ril. - Eksempel: En bold ruller = Pumpululh a ril.
rulle (v.): zual. - Eksempel: Rul en cigaret til mig = Kuak ka
zualpiak tuah.
rulle (n.): zual. - Eksempel: En rulle papir = Caku zual khat.
rulle (n.): cazual.
rulle (sig) sammen (v.): aa kual. - Eksempel: En slange ruller
sig sammen = Rul aa kual.
rulle, fortegnelse (n.): min cazin.
rulle, trisse, spole (n.): laril zelhnak fung, film zelhnak fung.
rulle ud (v.): a zual samh.
rullende trappe, escalator (n.): elektrik dah in an kaltermi hlei.
rulleskøjter (n.): rilh viahmahnak kedan a tanglei i rilhnak a
ummi.
rum, plads (n.): hmun, a lawngmi hmun.
rum, værelse, stue (n.): khan, dal.
rumle, buldre (v.): ong hluahmah.
rumlig (adj.): hmun he aa pehtlaimi.
rumme (v.): tlum. - Eksempel: Denne potte kan rumme ti
kopper vand = Hi um nih hin ti hrai hra a tlum.
rumme, indeholde (v.): tlum, chung um. - Eksempel: Denne
dåse indeholder æbler = Hi pung chungah hin apple an um.
rummelig (adj.): thil tampi a thum khomi, a kaumi.
rummelig (adj.): hmun kaupi a simi. - Eksempel: Dit hus er
meget rummeligt = Na inn cu inn khan tampi a um khomi inn
kaupi a si.
rummelig (adj.): hmun lawng kaupi a simi.
rummelighed (n.): hmun kaupi sinak.
rummelighed, kapacitet (n.): thum khawhnak.
rund (adj.): bial. - Eksempel: Rundt ansigt = Hmai bial.
rund (adj.): a pummi, pumpululh bantukin a pummi.
- 158 -
runde (n.): vel. - Eksempel: De løb een runde = Vel khat an tli.
rundhåndet, gavmild (adj.): mi nunsiang.
rundhåndet, gavmild (adj.): nun a siang ngaimi.
rundhåndethed (n.): laksawng nganpi.
rundrejse, rejse, tur (n.): khualtlawnnak.
rundstykke (n.): changreu phun khat.
rundt om, om (adv.): velchum in.
rundt regnet, cirka, tilnærmelsesvis (adv.): tluk, hrawng. Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil =
Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si.
rundt tal (n.): nanbar a sawm pawl, 10,20, 100, 900, 1000,
tehna.
rundtur (n.): khualtlawm tikah duhnak lam in kal lei i kal i kir
tthan tihah lam dang in kir.
runge, drøne (v.): khulrang tein tuah thluahmah.
rungende (adj.): aw a thang hluahmahmi.
runken, indskrumpet (adj.): a romi, a carmi, a kermi.
rus (første års student) (n.): college kum khatnak
siangngakchia.
ruskind (n.): saphaw a chunglei a lenglei i chiahmi, hmul
thipthep tein tuahmi.
ruskomsnusk (n.): nigcang lo i i cawh nul in a ummi.
rust (n.): cirik.
ruste (v.): cirik ei.
rusten (adj.): cirik a kaimi, cirik nih a eimi.
rustik, landlig (adj.): khuate mi a simi.
rustning, brynje (n.): pumn vennak ca i thir in tuahmi pum
khuknak, thir angki.
rute (n.): lam.
rutine, praksis (n.): tuah tawnning in tuah lengmang.
ry, berømmelse, navnkundighed (n.): minthannak.
ry, omdømme, anseelse (n.): thangtthatnak, mintthatnak.
rydde (v.): tthial. - Eksempel: Ryd bordet = Cabuai cung i a
ummi thil kha tthial hna.
rydde op, ordne (v.): thianhhlimh i ningcang tein chiah.
ryg (n.): keng.
rygende, osende (adj.): meikhu a khatmi.
ryggesløs, lastefuld, udsvævende (adj.): mitthalo ngaingai
ningzah hngal loin a ttha lomi, phaisa duhduh in sa hmangmi, i
sumrennak a ngei lomi.
ryggesløs, udsvævende, tøjlesløs (adj.): mah duhduh in ummi,
aa sum set lomi.
ryggesløshed, lastefuldhed (n.): tthat lo ngaingainak.
ryghvirvel (n.): kengruh tan tan khat.
rygmarv (n.): keng ruh chung thlik.
rygrad (n.): kengruh, kengruh biapi a simi.
rygrads-, rygmarvs- (adj.): keng ruh he aa pehtlaimi.
rygsæk, tornyster, ransel (n.): ruksai.
rygte (n.): biachokvai.
rygte, snak, forlydende (n.): a theih in theihmi.
rykke (v.): hnuh.
rykke frem (v.): hmailei kal. - Eksempel: Tropperne rykkede to
mil frem = Ralkap cu hmailei ah khan hnih an kal.
rykvis, stødvis (adv.): i hnin deldul in a ummi.
rynke (n.): a kormi, a sawngmi.
rynke (v.): kor.
rynke, fold (n.): kornak.
rynke, slå folder (v.): kor. - Eksempel: Frakken slår folder
oppe ved skuldrene = Angki leng cu a liang ah kor.
rynke brynene (v.): hmaisur.
ryste (v.): ther. - Eksempel: Han ryster af kulde = A khuasih in
a ther.
ryste (v.): hninh. - Eksempel: Ryst flasken = Thawl kha hnin.
ryste (v.): thin, thing. - Eksempel: Ryst ikke på hovedet = Na lu
kha thing hlah.
ryste, bumpe, støde (v.): hlawh.
ryste, chokere (v.): lau. - Eksempel: Jeg var rystet over at høre,
at han var død = A thi ti ka theih ah ka lau ngai.
ryste, rokke (v.): hninh. - Eksempel: Jordskælvet rystede
husene = Lihnin nih inn a hninh hna.
ryste, skælve (v.): khuasik therh.
rystelse (n.): hninhnak, tlirhnak, den khawnnak in thluak
tlirhnak.
rystelse (n.): hninhnak. - Eksempel: Jordskælvsrystelser mærkes
ofte i Japan = Japan ram ah cun lihnin hninhnak hi theih
lengmang a si.
rystelse, skælven (n.): thernak, hninhnak.
rysten, bump, støden (n.): hlawhnak.
rystende (adj.): aa hninmi, i hnin deldulin a ummi.
rytme (n.): hla vuak.
rytme, kadence (n.): aw ttum le aw kai, holh tik i aw ttum le aw
kai.
rytter (n.): rang cit a thiammi.
rytter (n.): cittu.
ryttersabel (n.): vainam kuaipi.
ræbe (v.): erh (voi), irh.
rædsel, skræk (n.): thil ttihnung, kan tuksa a kan purmi thil,
thlingza a simi thil. - Eksempel: Små piger har skræk for
slanger = Nu ngakchia tete nih cun rul cu an ttih tuk hna i an
thling a za.
rædsel, skræk, terror (n.): ttihnak.
rædselsfuld, afskyelig, gyselig, ækel, modbydelig, væmmelig
(adj.): ttihnung a simi.
række (n.): i tlang in dir. - Eksempel: En lang række mennesker
ventede på bussen = I tlang in a dirmi hna mawttawka an
hngak.
række (v.): kut in pek. - Eksempel: Han rakte mig en blyant =
Khedan a ka pek.
række (n.): tlang. - Eksempel: En række mennesker = Mi
artlang in a dirmi hna.
række (v.): chanh. - Eksempel: Ræk mig sukkeret = Thanthling
kha rak ka chan.
række (n.): artlang i a ummi thil. - Eksempel: En række af
bjerge = Artlang i a ummi tlang hna.
række (n.): artlang in umternak.
række (n.): artlang in a dirmi tlang. - Eksempel: En række træer
= Artlang in a dirmi thingkung hna.
rækkefølge (n.): aa chang aa changin a hun i zulmi thil.
rækværk (n.): tlak dawntu thingtunh.
rækværk, stakit (n.): thingtunh artlang tein tuahmi, tlaihtleng
bantuk.
rænkefuld, intrigant (adj.): mihrokhrawl a simi, mi rawinak
khua a khangmi.
rænkesmed (n.): khuakhangtu.
ræse, ile, jage, haste (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løb
hastigt) til huset = Inn ah a tli.
ræsonnement (n.): cu bantuk thil a um caah cu bantuk thil a
chuak ti ruahnak hmannak.
ræsonnere (v.): fak piin ruah, luthluak hman. - Eksempel: En
idiot kan ikke ræsonnere = Mihrut nih cun khua a ruat kho lo.
ræv (n.): cenghngia.
røbe, åbenbare (v.): phuan.
røbe, åbenbare, afsløre (v.): phuan.
rød (adj.): a sen.
rødbede (n.): antam phun khat, a tawba a sen i al thlummi.
Røde Kors (prop.): Vailamtahnak Sen, harnak a tongmi hna
bawmtu, hi bu hmelchunhnak cu vailamtahnak sen a si.
rødglødende (adj.): a lin hringhranmi.
- 159 -
rødhud (n.): America ram i a ummi Indian an timi hna.
rødlig (adj.): a sen bantuk.
rødme (v.): ningzah hmaisen. - Eksempel: Hun rødmer = A
ning a zak i a hmai a sen.
rødme (n.): hmaisen. - Eksempel: Skamrødme farvede hendes
kinder = A ning a zah caah a biang (hmai) a sen.
rødme (v.): sen. - Eksempel: Hendes ansigt rødmede = A hmai
a sen.
røg (n.): meikhu.
røg, dunst, damp (n.): a rim a chiami meikhu. - Eksempel:
Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu nih a ritter.
røgelse (n.): frankinsens zihmui.
røgelse (n.): khanghmi zihmui.
røgelseskar (n.): zihmui khanghnak khengte.
rømme, stikke af (v.): zam. - Eksempel: En tyv stak af med
pengene = Mifir cu tangka he a zam.
rømning, desertion, frafald (n.): zamnak.
røntgen (n.): dathmanthlak, kan tak chung hmanthlaknak.
rør (n.): cong. - Eksempel: Bambusrør = Rua cong.
rør (n.): tidong.
rør, slange (n.): peng bantuk a simi, a pum i a kuami.
rør, tagrør (n.): hluang, phaikung.
rørbevokset (adj.): hluang/phai tamnak a simi.
røre (v.): cawh. - Eksempel: Han rører sukkeret i sin te = A
lakphak chung i thanthling kha a cawh.
røre, berøre (v.): tongh.
røre, bevæge (v.): cawlcanghter. - Eksempel: Vinden bevæger
bladene = Thli nih thing hnah kha a cawlcanghter hna.
rørende, betagende (adj.): lung hlau ngai a simi, lung su ngai a
simi.
rørende, gribende, ynkelig (v.): zaangfah awk a simi.
rørsukker (n.): thantling rang.
røve (v.): seh i kalpi. - Eksempel: Lammet blev røvet bort fra
flokken af ulven = Tuufa cu cenghngia nih tuurun chung khan a
se i a kalpi.
røve (v.): fir, hranhram in chuh.
røver (n.): mifir, khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil a
rak chutmi.
røver (n.): khuapi chungah si lo in ramlak i a ummi mifir.
røver (n.): damiah.
røveri (n.): firnak.
røverisk, plyndrings- (adj.): hawi ramh/hawi thil chuh a
duhmi.
rå (adj.): a hring. - Eksempel: Råt kød = Sa hring.
rå, grov (adj.): ahran a simi thil. - Eksempel: Råolie = Hman
awk i ser rih lomi zinan, ziaza lei ah tla bulbal in khua a sami.
rå, plump, grov (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans tale var
grov = A bia chim a hrang.
rå, ujævn (adj.): a hratmi, a nal lomi, a thapmi.
råb, gråd, skrig (n.): aunak, ttahnak.
råbe, skrige, græde (v.): au, kawh, ttah.
råbe, skråle (v.): fak piin au.
råd (n.): fim chimhnak, lungthin cheuh.
råd (n.): fimchimhnak, ruahnak i cheuhnak.
råd, rådsforsamling (n.): bu, khuankhangtubu.
rådden (adj.): a thu a nammi.
rådden (adj.): a thumi, a rawkmi. - Eksempel: Et råddent æg =
Arti thu (da).
råddenskab (n.): thutnak, rawknak.
råde, tilråde (v.): lungthin cheuh, fim chimh.
rådføre sig med, konsultere (v.): ruahnak i cheuh, hal.
rådgivende (adj.): ruahnak pek. - Eksempel: Rådgivende organ
= Ruahnak petu bu.
rådgiver (n.): lungthin cheutu, fim chimtu.
rådgiver (n.): fimchimtu, ruahnak petu.
rådhus (n.): khuapi chung zapi pumhnak inn.
rådighed, disposition (n.): . - Eksempel: Til ens rådighed =
Mah duhning tein tuahmi.
rådne (v.): thut. - Eksempel: Gammel frugt rådner = Thei hlun
cu an thu.
rådne (v.): thu. - Eksempel: Kødet er rådnet = Sa cu a thu cang.
rådne (v.): thut, thutter.
rådsforsamling, råd (n.): bu, khuankhangtubu.
rådslagning, samråd, konsultation (n.): ruahnak i cheuhnak.
rådslå, konferere (v.): pakhat le pakhat i pumh i ruahnak i
cheuh.
rådvildhed, ubeslutsomhed, vaklen (n.): lung i chat kho lo i
um.
råge (n.): langak phun khat.
rågekoloni (n.): langak keuhnak hmun.
råjern (n.): thir titnak chungin a hung chuak hmasa bikmi thir
tluan hna.
rålam (n.): sakhi fa.
- 160 -
S
sabbat (n.): Judah mi Nizarh, Khrihfa mi ni relning ah Zarhte
ni.
sabotere (v.): mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a
thli tein rak rawkpiak.
sabotør (n.): mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a thli
tein rawkpiaknak a tuahtu.
sad (v.): præterium af sidde.
sadel (n.): rang kengdan.
sadelmager (n.): rang kengdan sertu.
sadeltaske (n.): rang kengdan zal.
sadisme (n.): mi cung harnak tuah duhnak.
sadist (n.): mu cung harnak tuah a duhning a simi.
safari (n.): ramriah ; pualthawh bantuk.
safir (n.): safir lungvar, a zawng van dum he aa lomi.
safran (n.): theithu zawng a simi.
saft (n.): thingthling.
saft, juice (n.): hang. - Eksempel: oragejuice, appelsinsaft =
Theithu hang.
saftig (adj.): a thling a khatmi.
saftig (adj.): thor nawnte i a um ttung i a thaw ttungmi. Eksempel: Saftigt æble = Epal thor/thaw.
saftig, saftfuld (adj.): a hang a tammi.
saftløs, kraftløs, tør (adj.): thling ngei lomi.
sag (n.): bia. - Eksempel: Dommeren afgjorde sagen =
Biaceihtu nih bia a khiah.
sag (n.): tuahmi. - Eksempel: De kæmpede for frihedens sag =
Luatnak an i tinhmi ruangah an doh.
sag (n.): thil.
sag (n.): thil pakhatkhat a hung ummi. - Eksempel: En vigtig
sag afholdt ham fra at gå til sin landsby = Thilbiapi pakhat nih
an khua kal kha a thlauh.
sag, anliggende (n.): pehtlaihnak.
sag, domsforhandling, rettergang (n.): biaceihnak zung i
biahal.
sag, retssag (n.): taza cuainak.
saga (n.): miralttha nih thil an tuahmi kong.
sagde (v.): præterium af sige.
sagkundskab, ekspertise, know-how (n.): thil tining hngalh,
tuanning hngalh.
sagkyndig, kyndig, dygtig (adj.): thiam ngaingai. - Eksempel:
Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam ngaingai.
sagsøge, anklage (v.): biaceihnak zung i taza cuai awk i
chuahpi, sual puh.
sagsøge, stævne (v.): tazacuai.
sagsøger (n.): taza cuaitu.
sagsøger, anklager (n.): sualpuhtu, taza a cuaitu.
sagsøgning, anklage, søgsmål (n.): sual puhnak, taza-cuainak.
sagsøgte (n.): mi nih taza an cuaimi pa.
sagt (v.): perfektum participium af sige.
sagtmodig, myg, ydmyg, spagfærdig, spag (adj.): mi toidor,
lungnemmi.
sakkarin (n.): zusi, thanthling bantuk a simi.
sakke bagud (v.): hawi hnu denh.
sakramental (adj.): Bawipa Zanriah he aa pehtlaimi.
sakramente (n.): Bawipa Zanriah, a sullam cu biakamnak ti a
si.
sakristi (n.): biakinn chung i hrai tehna, angki tehna an
chiahnak hmun.
sakrosant, hellig, ukrænkelig (adj.): a thianghlim ngaingaimi,
a zarh ngaingaimi.
saks (n.): cehrep.
sakser (n.): Germany ram miphun pakhat.
salat (n.): salat, rawl he i mehmi khi.
salat, hovedsalat (n.): salat anttam, a hring eimi.
salg (n.): zuarnak. - Eksempel: Til salg = Zuar ding.
salg (n.): manhmi chaw. - Eksempel: Dagens salg var større
end gårsdagens = Nihin kan manhmi chaw cu nizan i nakin a
tam deuh.
salg, afhændelse (n.): zorh. - Eksempel: Salget af hans hus vil
skaffe ham masser af penge = A inn a zorhnak man nih tangka
tampi a pek lai.
salgbar (adj.): zuar khawhmi.
salighed (n.): lunglawmhnak, Khrih tlangcung cawnpiaknak.
salme (n.): hlaremh tha.
salme (n.): salm, hla, Baibal chung Pathian biaknak hla.
salme, hymne (n.): Pathian thangthatnak hla.
salmebog (n.): hla cauk.
salmist (n.): hla phuahtu.
salon (n.): hawikomhnak ca i hmanmi khankaupi.
salon, bar (n.): zu dinnak hmun.
salpeter (n.): zencing.
salt (n.): cite.
salt (adj.): a almi.
salt, saltholdig (adj.): cite bantuk a simi, a almi.
saltkar (n.): cabuai cung i cite hunnak thawl.
saltomortale, luftspring (n.): bingtalet in rilh.
saltvand (n.): cite ti, ti al.
saltvand, saltlage (n.): cite ti, a al ngaimi.
salut, salve (n.): upat peknak ca i meithal puah.
salve (v.): chiti thuh.
salve (n.): hma damternak ca i hmanmi si.
salve (n.): sathau bantuk a simi si, hma thuh si.
salve (n.): hma thuh awk a bangmi si.
salve, salut (n.): upat peknak ca i meithal puah.
salær, honorar, gebyr (n.): ttuanman ca i pekmi tangka, eiman
ca i liammi tangka.
samarbejde (v.): hmunkhat i tuanti.
samarbejde (v.): hmun khat i ttuan tti.
samarbejde (n.): ttuan ttinak, lung i khahnak.
samarbejde (n.): a bu in tuahmi rian/thil.
samaritan (n.): Samaria mi.
samfund (n.): mibu.
samfund, fællesskab (n.): hmun khat i a ummi mibu pakhat.
samfundslære (n.): khua le ram mi sining cawnnak.
samklang, overensstemmelse, enighed, sammenhold (n.):
hnatlak ttinak, lungngetnak.
samkvem, forbindelse, omgang (n.): i pehtlaihnak, pakhat le
pakhat i komhnak, i theih hngalhnak.
samle (v.): pumhkhawmh.
samle (v.): rawl pumh. - Eksempel: Landmanden samlede
afgrøden = Lothlopa nih rawl kha a pumh hna.
samle (v.): khawmh, pumh.
samle, gemme (v.): a thli in i khon.
samle, indkalde, stævne (v.): kawh, auh.
samle, indsamle, samle på (v.): pumh, hmunkhat i thil pumh.
samle, koncentrere (v.): hmuhnak le ngaihnak hei hlum. Eksempel: Saml jeres opmærksomhed om taleren = Biachimtu
cungah khan na theihnak le na hmuhnak hei hlum, a bia kha
ttha tein ngai.
samle op (v.): char. - Eksempel: Saml bogen på gulvet op =
- 161 -
Tuang i cauk kha vun char.
samle på, samle, indsamle (v.): pumh, hmunkhat i thil pumh.
samles (v.): punh.
samles, komme sammen (v.): hmunkhat ah i pumh.
samlet (adj.): a dihlak tuak ah. - Eksempel: Den samlede sum af
hans gæld var K. 300 = A leiba a dihlak tuak ah K. 300 a si.
samlet, forenet, fælles (adj.): kalper, pom.
samlet, fælles (adj.): lungrual tein tuahmi. - Eksempel: Fælles
indsats = Lungrual tein tuahmi rian.
samlet, fælles, kollektiv (adj.): bu in tuah, a bu in tuan.
samling, forening (n.): pakhat siternak.
samling, forsamling (n.): aa pummi bu.
samling, indsamling (n.): thil pumhmi, thawhlawm kholhmi.
samme (adj.): aa khatmi. - Eksempel: Vi kom tilbage ad den
samme vej = Kan kalnak lam khan kan kir tthan.
samme (adj.): an i khat. - Eksempel: Hans navn og mit navn er
det samme = A min le ka min an i khat.
sammen (adj.): hmun khat ah.
sammendrag, resumé (n.): a tawinak in tuahmi.
sammendrag, sammenfatning (n.): i tawinak in chim tthannak.
sammenfatning, resumé (n.): a tawinak in a tlangpi a tlangpi in
ttialmi.
sammenfatning, sammendrag (n.): i tawinak in chim tthannak.
sammenfatte, opsummere, resumere (v.): na chimmi kha a
tawinak in chum tthan.
sammenfiltre (v.): ngerh, zit, merh.
sammenflette, sammenslynge (v.): pakhat le pakhat i ngerh.
sammenflette, sammenslynge (v.): pakkalh in tah, a tung le a
phei in tah.
sammenføje, forbinde, forene (v.): peh, fonh.
sammenhold, overensstemmelse, samklang, enighed (n.):
hnatlak ttinak, lungngetnak.
sammenhæng (n.): senghnak.
sammenhæng (n.): aa sengtlaimi, aa pehtlaimi.
sammenhæng, kontekst (n.): pawngkam i a rak ummi thil hna.
sammenhængende (adj.): aa sengtlaimi, aa pehtlaimi.
sammenhængende, følgende, på hinanden følgende (adj.): aa
peh thliahmahmi.
sammenkalde, indkalde (til møde) (v.): pumh, pumhnak kawh.
sammenkomst, møde, forsamling (n.): pumhnak.
sammenkæde, forbinde (v.): peh.
sammenligne (v.): tahchunh.
sammenlignelig (adj.): tahchunh khawhmi.
sammenligning (n.): zohkheknak, thlaichunnak.
sammenpresse (v.): rek.
sammenpresse, komprimere (v.): nel, hnengh.
sammensat, indviklet (adj.): hngalh a harmi.
sammenslutning, forbund, liga (n.): bu, aa kommi bu.
sammenslutning, union, forening (n.): thil zong minung zong
hmunkhat i i fonhnak.
sammenslynge, sammenflette (v.): pakhat le pakhat i ngerh.
sammensmeltning, smeltning (n.): titter i cawh. - Eksempel:
Bronze er lavet ved sammensmeltning af kobber og tin = Dar
sen cu dar rang le canphio cawh in sermi a si.
sammenstille (v.): artlang in chiah.
sammenstød, kollision (n.): khawnnak, hmaitonh in i
khawnnak.
sammenstød, stød (n.): pakhat le pakhat i khawn i den, cu
bantuk i khawnnak in a chuakmi tha.
sammensværgelse (n.): tthli tein hawi he thil ttha lo tuah i
timhnak.
sammentræf (n.): i khennak, i tonnak.
sammenvæve (v.): tahchih, tenhchih.
sammesværge sig, konspirere (v.): a thli tein hawi he thil ttha
lo tuah i timh.
samordne, koordinere (v.): ruanter. - Eksempel: I svømning
må du koordinere dine hænders og bens bevægelser = Ti lioh
ah cun na kut cangh le na ke cangh kha na ruanter hna lai.
samråd, konsultation, rådslagning (n.): ruahnak i cheuhnak.
samstemmighed, enighed (n.): hnatlaknak.
samtale, dialog (n.): minung pahnih (pakhat le pakhat i
chawnh) bia i ruah.
samtale, konversation (n.): bia i ruah.
samtidig, jævnaldrende, nulevende (adj.): hmunkhat le can
khat i a rak um timi hna.
samtidig, simultan- (adj.): aa rual tein tuahmi, hmun khat le
caan khat i rak tuah ciomi.
samtidig, synkron (adj.): a caan aa khatmi.
samtlige, alle, alt (adj.): dihlak.
samtykke (v.): hnatlakpi. - Eksempel: De samtykkede i hans
forslag = A bia kha an hnatlakpi.
samtykke (v.): hnatlak.
samtykke, finde sig i, slå sig til tåls (v.): alnak um lo i
hnatlakpi. - Eksempel: Hun ønsker at gifte sig med ham, men
hendes forældre samtykker ikke = Amah vat cu a duh ko,
sihmanhsehlaw a nu le a pa nih an hnatlakpi lo.
samtykke, give efter, indvillige (v.): nawl zulh.
samvittighed (n.): chiattha thleidannak lungthin.
samvittighedsfuld (adj.): chiatha thleidan bu tein tuahmi.
samvittighedsfuld, flittig (adj.): ralring tein, felfai tein, ttuanmi
rian.
samvittighedsfuld, omhyggelig (adj.): a dingmi thil upatnak a
ngeimi, felte le ralring tein a ummi.
samvittighedsløs, hensynsløs (adj.): a ding ding lo kong ah aa
ralring lomi, din lonak tuah zong i a zei a poi lomi.
samvittighedsnag (n.): i ngaihchihnak, i chirnak.
samvittighedsnag, anger (n.): thil ttha lo tuah ruang i
ngaihchiat.
sanatorium (n.): si inn.
sand (n.): thetse.
sand (adj.): a hmaanmi, a taktak a simi, a deu a si lomi.
sandal (n.): phanat.
sandbanke (n.): thetse tlang.
sandeltræ (n.): rimhmuimi thing, thingrai.
sandfærdig (adj.): biatak a simi, a hmaanmi.
sandfærdig, sanddru (adj.): biatak a chimmi.
sandhed (n.): biatak.
sandpapir (n.): thir hnornak caku.
sandsiger (n.): hmailei thil um ding ka chim kho aa timi,
khuavang.
sandsynlig (adj.): si dawh a simi. - Eksempel: En prisstigning
er sandsynlig = Thil man kai dawn a si.
sandsynlig (adj.): a si hmanh maw, si nih a dawh timi.
sandsynlighed (n.): si dawh sinak.
sandsynligvis (adv.): theu hmanh maw. - Eksempel: Jeg er her
sandsynligvis igen næste måned = Hmai thla ah cun ka ra theu
hmanh maw.
sandsynligvis (adv.): si nih a dawh ngai, si dawh ngaiin.
sandsæk (n.): thetse rawnmi sawngkhoi.
sandwich, klapsammen (n.): changreu tlap hnih karlak i sa
tenhmi.
sang (n.): hla.
sanger (n.): hlasatu.
sanger (n.): hlaphuahthiam.
sangerinde (n.): hlaphuahthiamnu.
sangfugl (n.): hlasak thiammi vate.
sangkor, kor (n.): hlaremh bu.
sanitær (adj.): a thianghlimmi.
- 162 -
sank (v.): præterium af synke.
Sankt Veitsdans (n.): thahri zawtnak, thahri amah cawl tein a
cawlter lengmangmi khi.
sanktion (n.): upadi zulh ruang i laksawng hmuhmi, buar ruang
i dantatnak hmuhmi.
sans (n.): pum in hngalhnak. - Eksempel: De fem sanser er syn,
lugtesans, smag, hørelse og følesans = Pum in hngalhnak pa
nga hna cu hmuhnak, rim theinak, a thawtnam theihnak, hna in
theihank le tongh in theihnak an si.
sans, flair (n.): pahrang. - Eksempel: Han havde sans for at
skrive smukke digte = Hla dawh phuah thiamank pahrang a
ngei.
sanse- (adj.): hngalh khawhnak he aa pehtlaimi, hngalh
khawhnak a ngeimi.
sanselig, kødelig (adj.): vawlei cung thil siseh, pumsa lei thil
siseh a ruat tukmi.
sanselig, sensuel (adj.): pum nuamhnak a duhmi.
sanselig, vellystig (adj.): pum nuamhnak lawng a duhmi.
sanselighed (n.): pum nuamhnak lawng duhnak.
sanseløs (adj.): hruh, fim lo.
sansning, opfattelse (n.): hngalhnak.
sardin (n.): nga phun khat.
sardonisk, hånsk (adj.): nehsawh zomhtaih ngaiin chimmi.
sarkasme (n.): biaeng, bianek.
sarkastisk (adj.): biaeng in chimmi.
sat (v.): perfektum participium af sætte.
sat, adstadig (adj.): dai tein a ummi pawl.
Satan, fanden, djævel (n.): khuachia, Satan.
satanisk (adj.): Satan bantuk a simi.
satellit (n.): hnu zultu.
satin (n.): la puan phun khat.
satire (n.): nehsawh serhsat in chinmmi bia, entainak bia.
satiriker (n.): nehsawh entainak biachim le phuah a thiammi.
satirisere (v.): nehsawh entai in biachim.
satirisk (adj.): nehsawhnak bia a simi.
satrap (n.): uktu bawi.
satte (v.): præterium af sætte.
Saturn (prop.): arfi vawlei pakhat.
satyr (n.): a lu minung lu, a ke meheh ke a simi khuachia, mihor
pawl kong he chim chih tawnmi.
sauce, sovs (n.): meh phun khat, saws ti a si ve ko.
sav (n.): hluah.
savanna (n.): thing um lonak rawn, phawng.
savbuk (n.): thingah ding khannak kalhkeh.
savl (n.): cilkiri.
savle (v.): cilkiri chuahter.
savne (v.): ngaih. - Eksempel: Barnet savner sin moder =
Ngakchia cu a nu a ngai.
savoj, savojkål (n.): kawpihlum hnar kir phun.
savskærer (n.): thing attu.
savsmuld (n.): thingah dip.
savtakket (adj.): hluahha bantukin a kakmi.
savværk (n.): thingahnak seh.
saxofon (n.): awdawh tumnak phun khat, thanglawi bantuk.
scene (n.): bausikup ca i an cawnmi tuanbia hmun, a caan le thil
umtuning ; dawh ngaiin a langmi hmunram.
scene, skueplads (n.): thil biapi pakhatkhat a cannak hmun. Eksempel: Waterloo var skuepladsen for et berømt slag =
Waterloo cu raltuknak minthang pakhat a rak cannak hmun a si.
scepter (n.): bawi fung.
schellak (n.): thing thuhmi si phun khat.
schweizer, svejtser (n.): Switzerland rammi.
scirocco (n.): thlitu min, Africa ram in Meditrrranean rili i a
hung hrangmi.
scooter (n.): motor saikel hmephun.
score, skore, vinde (points, mål) (v.): tei, hluh. - Eksempel:
Johnny skorede fire mål for vores skolehold = Johnny nih kan
sianginn pumpululh chuih bu caa kawl li a hluh/tei.
scrabble (n.): cafang in lentecelhnak phun khat.
scrapbog, udklipsbog (n.): hmanthlak tete le ca palpawi tete
benhnak cauk.
scrapbøger (n.): pluralis af scrapbog.
se (v.): zoh.
se (v.): khua hmuh. - Eksempel: Den blinde kan ikke se =
Mitcaw nih khua an hmu lo.
se, indse, forstå (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår (ser),
hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.
se, kigge (v.): zoh.
se efter (v.): zohkhenh.
se frem til, glæde sig (v.): i ngaih ngai. - Eksempel: Jeg ser
frem til at se dig = Nangmah hmuh lai kaa ngaih ngai.
se gennem fingrene med (v.): a ttha loi thil a hmu lo bantukin
um, thil ttha lo a thli in bawmh. - Eksempel: Nogle mennesker
ser gennem fingrene med hasard = Mi a cheu nih phekah kha a
thli in an bawmh hna.
se ned på (v.): zohchuk.
se op til (v.): zohcho, i bochan.
se ud (v.): si dawh a si. - Eksempel: Du så træt ud = Thadit
dawh na si.
se ud, lade til, synes (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble ser godt
ud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a lo nain a
chung a thu.
sediment, bundfald, aflejring (n.): ti chung nengnawi vawlei
dip.
sedimentær (adj.): ti chung nengnawi vawlei dip he a
pehtlaimi.
seer, profet (n.): hmailei thil a hmu khotu, profet.
segl, krumkniv (n.): faah ; ram/facang hlehnak, datari.
segl, signet (n.): cahhenhnak.
segl, signet (n.): tazeih.
segllak (n.): cakhenhnak khuaiseng/thalrit.
segment, del (n.): thil pakhat chungin aa cheumi pelpawi.
seismograf (n.): lihninh tahnak seh.
sej (adj.): a tthawng, a hakmi, a fekmi.
sejl (n.): tilawng puanzar.
sejlbar, farbar (adj.): tilawng in kal khawhnak a simi.
sejlbåd (n.): puanzar lawng.
sejldug, lærred (n.): khairiat puan.
sejle (v.): tilawng in kal.
sejle, navigere (v.): tilawng kalter.
sejr (n.): ralteinak.
sejr, erobring (n.): teinak.
sejre (v.): tei. - Eksempel: Soldaterne sejrede over deres fjender
= Ralkap nih an ral kha an tei hna.
sejrherre, vinder (n.): teitu.
sejrrig, sejrende (adj.): teitu a simi.
sejrstegn, trofæ (n.): teinak philh lonak ca i hmanmi thil.
sekret, afsondring (n.): chuahternak.
sekretær (n.): chungtuan.
seks (num.): paruk.
seksfold (adj.): a let ruk.
sekskant (n.): kap ruk, hmai ruk a ngeimi thil.
sekskantet (adj.): kap ruk ngei a simi.
sekstant (n.): thil a tung a phei in tahnak, ni he zohchih i
tilawng kha khuazei zawnah dah a um ti hngalhnak tahnak seh.
seksten (num.): hleiruk.
sekstet (n.): aw ruk in sakmi hla.
seksuel, kønslig (adj.): nu le pa sinak he aa pehtlaimi.
- 163 -
sekt (n.): bu.
sektor (n.): pummi thil pakhat an cheumi i cheu khat.
sektor (n.): sehzung rianttuannak ah rian an cheumi chung i
pakhat. - Eksempel: Den private sektor af industrien = Sehzung
rianttuannak ah pumpak pawl nih an covo a simi; cozah nih an
ukmi a si lomi.
sekund (n.): seken, seken 60 ah minit pakhat.
sekundær (adj.): pahnihnak a simi.
selektiv (adj.): thim khawhnak a ngeimi.
seler (n.): tawhrolh chungnawh phun khat.
seletøj (n.): rang thil phorhnak thilthuam, a kengdan, a chak a
hri, etc..
selleri (n.): caleri.
selskab (n.): aa kommi bu.
selskab (n.): chawlet bu.
selskab (n.): nuamhnak ca i aa pummi. - Eksempel:
Middagsselskab = Zanriah hrawmnak nuamhnak.
selskabelig, omgængelig (adj.): hawi he aa kom khomi.
selskabelig, omgængelig (adj.): komh khawhmi.
selskabelighed, omgængelighed (n.): hawi he i komh
khawhnak.
selv (adv.): hmanh. - Eksempel: Selv hans broder hadede ham
= A nau hmanh nih a huat.
selv (pron.): amahte nih. - Eksempel: Mary gjorde det selv =
Mary nih amahte in a tuah.
selv (pron.): amah hrimhrim nih. - Eksempel: Mary selv bragte
bogen = Mary hrimhrim nih cauk kha a rak put.
selv (pron.): fek deuh in chim duh tik i hmanmi a si. Eksempel: Jorden selv er pengene værd uden huset = A vawlei
lawng-lawng hmanh kha tangka pekmi cu a man ko, a inn chim
loin.
selv (pron.): mah le mah. - Eksempel: En må gøre arbejdet selv
= Mah le mahte nih rian cu ttuan ding a si ko.
selv (n.): mah.
selv (jeg selv) (pron.): mi dang si lo in keimah nih. - Eksempel:
Jeg selv vil fortælle ham det = Keimah hrimhrim nih ka chimh
lai.
selv om (conj.): a si hmanh ah.
selv om, skønt (conj.): nain.
selvagtelse, selvværd (n.): mah le mah i porhlawtnak.
selvanalyse, selvbeskuelse (n.): mah le mah lungthin vun i
purhnak.
selvbedrag, illusion (n.): a um i hmuh i a um ttung lomi.
selvbehagelig, selvglad, selvtilfreds (adj.): mi dang zawn ruat
lem lo i nuam ngai i a ummi.
selvbehagelig, selvgod, selvtilfreds (adj.): mah le mah aa zum
tukmi, mah tuahmi aa lungmuih tukmi.
selvbeherskelse (n.): mah le mah i sumnak.
selvbeherskelse, fatning (n.): mah le mah i uk khawhnak,
zeipaoh ah lau lo tein um khawhnak.
selvbeherskelse, selvkontrol (n.): mah le mah i uk khawhnak.
selvbeskuelse, selvanalyse (n.): mah le mah lungthin vun i
purhnak.
selvbesmittelse (n.): mah nih mah pum a ningcang loin
hmannak.
selvbestemmelse (n.): lenglei in si loin mahte nih zeitindah ka
tuah lai tiah i khiahnak.
selvbiografi (n.): mathe in i ttialmi mah kong.
selvbiografi (n.): mah nih mah kong i ttialmi.
selverhvervende (adj.): mah tein aa zohkhenhmi.
selvfornægtelse (n.): mah zawn ruat loin umnak.
selvfornægtende (adj.): mah zawn ruat loin a ummi.
selvforsvar, nødværge (n.): mah le mah i runven khawhnak.
selvforsynende (adj.): mahte in a cawmmi, amah le amah aa
todant khawhmi.
selvfølge (n.): a si lai ti komi thil.
selvfølge (n.): ahopaoh nih a hmaan tiah an ti i an hngalh ciomi
khi.
selvglad, selvtilfreds (adj.): mah le mah i lunghmuih.
selvglad, selvtilfreds, selvbehagelig (adj.): mi dang zawn ruat
lem lo i nuam ngai i a ummi.
selvgod, selvtilfreds, selvbehagelig (adj.): mah le mah aa zum
tukmi, mah tuahmi aa lungmuih tukmi.
selvhjulpen (adj.): ahohmanh nih bawmh loin mah tein i
tuahmi, mah tein aa sersiammi.
selvhævdelse (n.): mah duhning lawngin siseh ti i zuamnak,
mah le mah lawng kha heh ti i i hlorhnak.
selvhævdende (adj.): mah le mah heh ti i hmai i aa fonter i mah
duhning lawngin siseh ti a duhmi.
selvindlysende (adj.): amah tein a fiangmi thil.
selvisk, egenkærlig, egoistisk (adj.): mah zawn lawng aa
ruatmi.
selviskhed, egenkærlighed, egoisme (n.): mah zawn lawng i
ruahnak.
selvkontrol, selvbeherskelse (n.): mah le mah i uk khawhnak.
selvlyd, vokal (n.): cafang aw.
selvmord (n.): mah le mah i thahnak.
selvmorderisk (adj.): mah le mah i thahnak he aa pehtlaimi.
selvopholdelse (n.): harnak chung lut loin mah le mah i
khamhnak.
selvopofrende, hengiven (adj.): zumh awk tlak ngaingaimi.
selvoptaget, egocentrisk (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi.
selvrespekt (n.): mah le mah hmaizahnak, ka tuah awk a si lo ti
i hngalhnak.
selvretfærdig (adj.): ka ding tiah aa ruatmi.
selvsamme (adj.): a siningte a simi kha. - Eksempel: Vi læser de
selvsamme bøger som du = Nan cawnmi cauk te kha kan cawn
ve hna.
selvsikker (adj.): ka tuah kahwh lai tiah aa zummi.
selvsikker, skråsikker (adj.): mah le mah i zumh ngai.
selvsikkerhed (n.): ka tuah khawh lai ti i zumhnak.
selvstyre (n.): mahte in i uknak.
selvstyre (n.): mah tein aa ukmi cozah.
selvstyrende (adj.): mahte in aa ukmi.
selvstændig (adj.): mah le mah aa bochanmi.
selvstændighed, selvtillid (n.): mah le mah i bochannak.
selvtilfreds, selvbehagelig, selvglad (adj.): mi dang zawn ruat
lem lo i nuam ngai i a ummi.
selvtilfreds, selvbehagelig, selvgod (adj.): mah le mah aa zum
tukmi, mah tuahmi aa lungmuih tukmi.
selvtilfreds, selvglad (adj.): mah le mah i lunghmuih.
selvtilfredshed (n.): mah le mah i lung hmuihnak.
selvtillid, selvstændighed (n.): mah le mah i bochannak.
selvudfoldelse (n.): mahte nih mah sining langhternak.
selvværd, selvagtelse (n.): mah le mah i porhlawtnak.
semafor (n.): puan in hmanleknak.
semantik, betydningslære (n.): holh le biafang sullam
umtuning cawnnak.
semantisk, betydningsmæssig (adj.): holh a sullam, biafang
hna an sullam.
semester (n.): sianginn kai caan a cheu.
semi- (adj.): biafang a hram i chiahmi a cheu tinak sullam.
semikolon (n.): colon a cheu ; ( ;).
semit (n.): Semmi pawl, cu hna cu Hebru, Arab, Siria, Foinisia
le Assiria miphun an si.
semitisk (adj.): Semmi pawl he aa pehtlaimi.
sen (adj.): a hnu, a tlai. - Eksempel: Vi fik sen aftensmad = Kan
zanriah ei a hnu / tlai.
- 164 -
senat (n.): Rom chan ah cun ram khat chung i nawl a ngeitu bik
a simi khawngsil.
senator (n.): senate chung i chungtel a simi.
sende (v.): kalter.
sende (i radio) (v.): radio in biachim, thanh.
sende med posten, poste (v.): thirhri inn i ca va sanh. Eksempel: Han postede brevet i går = Ca kha nizan ah a sanh.
sendrægtig, træg, langsom (adj.): a khul a nuarmi, a tlaimi.
sene (n.): thahri.
senere (adj.): hnulei, hnu deuh i a ummi thil.
senest, sidst (adj.): tunai bik. - Eksempel: De seneste få dage
har været regnfulde = Tunai bik ni hnih tlum cu ruah a sur.
seng (n.): ihkhun.
sengekant (n.): ihkhun kam, ihkhun pawng.
sengeliggende (adj.): ihkhun cung lawngah tho kho loin a
ummi, a ngormi.
sengetid (n.): ihcaan.
sengetæppe (n.): ihphah khuh.
senil (adj.): tar tikah pum sa lei le lungthin lei in derthawm.
senilitet (n.): tar nih a chuahtermi derthawmnak.
senior, overordent (n.): upa, upa deuh pawl.
seniores (n.): pluralis af senior.
sennep (n.): antam.
sensation (n.): lau ur in um, i hninsai ur in um.
sensationel (adj.): tthat lei ah siseh, chiat lei ah siseh mi nih
ceih duh ngaimi.
sensuel, sanselig (adj.): pum nuamhnak a duhmi.
sentimental (adj.): lunghnotertu a simi.
sentimentalitet (n.): lunghnonak.
september (n.): September thla.
septisk, inficeret (adj.): hma a portertu a simi.
Septuaginta (prop.): Biakam Hlun Grik holh in an lehmi,
biafang sullam cu sawm sarih tinak a si.
sera (n.): pluralis af serum.
seraf, engel (n.): vancungmi hlasak thiam.
sergent (n.): senthum ralkap.
serie (n.): aa peh lengmang in a ummi thil.
serum (n.): saram chungin lakmi si phun khat.
servante (n.): hmaiphiahnak cabuai.
serve (i tennis) (v.): lentecelhnak i thawk.
servere (v.): ei awk i i hunh. - Eksempel: Middagen er serveret
= Zanriah an kan hunh.
servere for, opvarte (v.): rawlpetu le bawmchantu si.
service (n.): rawl einak i hmanmi kheng, nam, fork, darkeu te
hna.
service, opvartning, servering (n.): rawl einak inn i rawl
peknak. - Eksempel: Opvartningen (service) i denne restaurant
er god = Hi rawl einak inn i rawl an pekning hi a ttha.
servicestation, benzintank, tankstation (n.): petrol zuarnak
inn.
serviet (n.): rawl ei tik i kut hnawhnak pawvuah.
servil, krybende (adj.): sal bantuk.
servil, underdanig (adj.): sal bantukin mi tang i aa dormi.
servilitet, underdanighed (n.): sal bantukin mi tang i umnak.
sfinks (n.): lung milem nganpi a lu minung lu a si i a tak
chiandeih tak simi.
sfære, område (n.): umnak hmun.
shah (n.): Persia (Iran) ram siangpahrang.
shampoo (n.): lu tawlnak chatpiat.
sheik (n.): Arab mi bawi.
shekel (n.): hlanlio Hebru mi tangka.
sherif (n.): peng (myone) pakhat a uktu bik a simi bawi.
sherry (n.): zureu phun khat.
shilling (n.): Mirang cozah tangka, atui ah cun an hmang ti lo,
pawng (pound) khat ah shilling 16 a um.
shorts, korte bukser (n.): tawhrolhtawi.
si, filtrere (n.): zet. - Eksempel: Filtrer suppen = Tihang kha a
hang ze tuah.
si, sigte (n.): fingrilh, talawn.
si, sigte, filter (n.): thil zetnak, lakphak zetnak.
sibylle, spåkvinde (n.): hmailei thil kong a chimmi nu.
sidde (v.): tthut.
sidde (v.): fut. - Eksempel: Fuglene sidder på grenen = Vate
thingnge ah an i fu.
sidde på hug (v.): kedil le kedil tonter in thut, thutbual in thut.
sidde på hug (v.): thutbual in thut, kedil le kedil tonter in thut.
siddepind (n.): vate an i futnak thingnge.
side (n.): cahmai.
side (n.): sir. - Eksempel: Siden af en kasse = Thingkuang sir.
side (n.): cahmai, puanhmai. - Eksempel: Skriv kun på den ene
side af papiret = Cahmai pakhat lawngah khan ttial.
side (n.): hrap. - Eksempel: Han blev skudt i venstre side = A
kehlei hrap ah an kah.
side (n.): kap. - Eksempel: Gå i venstre side af vejen = Lam
kehlei kap in kal.
side (n.): phu. - Eksempel: Det er rart at være på den vindende
side = A teitu lei phu si cu a nuam.
side om side (adj. & adv.): artlang. - Eksempel: Soldaterne
marcherede fire side om side = Ralcap cu artlang in pali in an
kal.
sidegren, udløber (n.): thing tengnge.
sidelæns (adj.): a sirpaleng in a kalmi.
siden (adv.): kan hnulei caan ah caan. - Eksempel: For to
minutter siden = Minit pahnih an khan.
siden (adv.): cu ri thawk in. - Eksempel: John blev forkølet i
søndags og har været i seng siden = John cu Zarhpi ni in cumpi
nih a tlunh i cu ri cun a it peng ko.
siden (adv.): kha caan le atu karlakah. - Eksempel: Hr. Cole
afslog først arbejdet, men accepterede det siden = Mr. Cole nih
rian kha a rak al, sihmanhselaw kha caan le atu karlak ah khan
a rak cohlan tthan.
siden (adv.): hlan deuh ah. - Eksempel: Gamle Jack døde for
længe siden = Jack tarpa kha hlan deuhpi ah a thi cang.
siden (prep.): hlan deuh in atu tiang. - Eksempel: Vi har været
oppe siden klokken fem = Suimila panga in kan tho diam cang.
siden (conj.): hnu. - Eksempel: Charles arbejder hårdt, siden
han forlod skolen = Charles cu sianginn a kai ti lo hnu in rian
fak piin a ttuan.
siden (conj.): hnu cu. - Eksempel: Han har kun været hjemme
een gang, siden han tog til London = London a kal hnu cu voi
khat lawng inn ah a tlung.
siden (fordi) (conj.): caah. - Eksempel: Siden du føler dig træt,
bør du hvile = Na bat caah naa dinh awk a si.
sideskib (i en kirke) (n.): biakinn a chung tthutnak tlar pakhat
le pakhat karlak lam.
sidespor, vigespor (n.): tlanglawng lam thlurpi in lamte i hei
chiah chungnak lamte khi.
sidestilling (n.): artlang in chiahnak.
sidestykke, parallel (n.): pakhat le pahkat aa khatmi. Eksempel: Hans oplevelser er et sidestykke til mine = A
hmuhtonmi le ka hmuhtonmi an i khat.
sidst (adj.): a hmanung bik. - Eksempel: December er den
sidste måned i året = Dizimbar cu kum khat chung thla
hmanung bik a si.
sidst, senest (adj.): tunai bik. - Eksempel: De seneste få dage
har været regnfulde = Tunai bik ni hnih tlum cu ruah a sur.
sidste år (n.): nu kum.
sidste år (adv.): nikum.
- 165 -
siesta, middagssøvn (n.): chun ih.
sifon, hævert (n.): ti dawpnak tto.
sig selv (pron.): amah le amah. - Eksempel: Hun sårer sig selv
= Amah le amah aa tu.
sig selv (pron.): amah kel a si. - Eksempel: Hun opfører sig
mærkeligt; hun er ikke sig selv = A umtuning aa dang, amah kel
a si lo.
sig selv (pron.): amah can ah khan hman a su. - Eksempel:
Barnet sårede sig selv = Ngakchia cu amah le amah aa tu.
sig selv (pron.): mah le mah. - Eksempel: Hunden så sig selv i
spejlet = Uico nih thlalang chungah amah le amah aa hmu.
sig selv, dem selv (pron.): anmah le anmah.
sige (v.): chimh. - Eksempel: Sig, at han skal komme hjem = Ra
seh tiah va chim.
sightseing (n.): khuacuanh.
signal (n.): hmuhsaknak, hmelchunhnak.
signalere, give tegn (v.): kut in maw asiloah thil pakhatkhat in
maw hmuhsak. - Eksempel: Han signalerede, at vognen skulle
stoppe, ved at hæve hånden = Mawttawka dirter awkah a kut a
thlir.
signalhorn, jagthorn (n.): muko.
signet, segl (n.): tazeih.
signet, segl (n.): cahhenhnak.
sigte (v.): tinh, tinhmi.
sigte (v.): fingrilh in rilh.
sigte, beskylde, anklage (v.): sual puh. - Eksempel: De
anklagede ham for mord = Lainawn an puh.
sigte, filter, si (n.): thil zetnak, lakphak zetnak.
sigtelse, anklage (n.): sual puhnak.
sigøjner (n.): a cuar a nak a mit a nak i hmun khat ah um loin a
vak lengmangmi miphun, a thawknak ah cun India ram in a rami
an si rua ti i ruahmi, gipsy (sigøjner) ti zongin ttial a si.
sikker (adj.): a si hrimhrim ti zumh. - Eksempel: Jeg er sikker
på, at han er gået hjem = Inn ah a tlung cang tiah ka zumh
hrimhrim.
sikker (adj.): a himmi. - Eksempel: Dette er et sikkert sted =
Hika hi hmun him a si.
sikker (adj.): hnangam a simi.
sikker, fast (adj.): a derthawm lomi, a fekmi.
sikker på (adj.): hngalh hrimhrimmi, hmuh hrimhrimmi. Eksempel: Han er sikker på, at han så ham = Amah cu ka hmuh
hrimhrim a ti.
sikkerhed (n.): himnak.
sikkerheds-, forsigtigheds- (adj.): ralrinnak rak pek chungnak
ca i tuahmi.
sikkerhedsventil (n.): himnak ding caah phihnak le hunnak an
tuahmi hrenhnak.
sikkert (adv.): fek tein, thelh lo tein. - Eksempel: Geden sprang
sikkert fra klippe til klippe = Meheh cu lung pakhat in lung
pakhat ah thelh lo tein a pet.
sikkert, bestemt, ganske vist (adv.): pel lo tein.
sikkert, uden tvivl (adv.): a hmaan tein, a ngai tein. Eksempel: Uden tvivl, han er en god mand = A hmaan tein
amah cu mittha a si.
sikre (v.): um hrimhrim seh, si hrimhrim seh tinak ca i ruahmi. Eksempel: De sendte en vogn efter ham for at sikre hans
tilstedeværelse ved mødet = Meeting ah um hrimhrim seh tinak
caah mawttawka pakhat an kuat.
sikre (v.): cawk.
sikre, beskytte (v.): i runven.
sikre, garantere (v.): a si hrimhrim ding i siter.
sikre, holde skadesløs (v.): cham, that lonak le sunghnak
tuahpiakmi cham.
sikring (n.): elektrik dah tha pehnak thirhri fate.
siksak (adj.): kilkawimi.
sild (n.): nga phun khat.
silhouet, omrids (n.): hmanthlak a nak lawnglawng a si i a
tungtlang lawng a langmi.
silke (n.): pu. - Eksempel: Silketråd = Pu la.
silkeorm (n.): pu rungrul.
silkepapir (n.): caku nemte a pante.
silo (n.): thli lut loin tuahmi khor, sattil rawl khonnak.
simoni (n.): Pathian lei thil a simi a cawk in cawk, tlangbawi
rian hna cawk.
simpel, enkel, ukunstlet (v.): a fim lomi, khuapi chung umtu
ziaza le ningcang a hngal lomi.
simpel, jævn (adj.): mi sawsawh.
simpel, jævn, enkel (adj.): sawhsawh. - Eksempel: Jævn mad =
Rawl sawhsawhte a simi.
simpel, klar, ukompliceret, enkel (adj.): hngalh a fawimi.
simpel, ringe, beskeden, ydmyg (adj.): toi i aa dor ngaimi.
simpel, vulgær, tarvelig (adj.): a thiang lomi, a thurhnawmmi.
- Eksempel: Et vulgært ord = Bia thiang lo, bia dawh lo.
simpelhed, jævnhed (n.): hngalh fawi sinak, fiannak, sawsawh
sinak.
simpelthen, kun, bare (adv.): menmen.
simre, småkoge (v.): tlok dengmang in umter. - Eksempel: Lad
suppen simre en time = Tihang kha tlok dengmang in suimilam
pahkat in umter.
simulere, foregive (v.): i lawhter, i titer.
simultan-, samtidig (adj.): aa rual tein tuahmi, hmun khat le
caan khat i rak tuah ciomi.
sin, dens, dets (pron.): a ta, a ngeihmi. - Eksempel: Katten
leger med sine killinger = Chizawh cu a fale he lente an i cehl.
sind (n.): lungthin.
sindbillede, symbol (n.): hmelchunhnak.
sindbilledlig, symbolsk (adj.): hmelchunhnak a simi.
sindig, lidenskabsløs, rolig (adj.): dai tein, lungthin cawl urar
loin a ummi, tanh deuh mi ngei lo i um.
sindrig, snild, begavet, opfindsom (adj.): a fim ngaingaimi,
thil a thiam kho ngaimi.
sindsstemning (n.): lungput ning.
sindssyg (adj.): a hrutmi.
sindssyg, vanvittig (n.): mihrut.
sindssyg, vanvittig, gal (n.): thil aa hruhchihmi.
sindssyge, vanvid (n.): hruhnak.
sinecure, embede uden embedspligter (n.): rian fawi ngaimi,
tangka tampi hmuhnak a si i ttuanvo a um ttung lomi.
single, ugift (adj.): va ngei lo nupi tthit loin mah lawng i a
ummi.
sinke (n.): lungthin a tlamtling lomi.
sinke, hindre, hæmme (v.): dawnh, kham.
sippe, snerpe (n.): zeipaoh hmanh i ningcang tuk i um a duhmi.
sippet, snerpet (adj.): ziaza dawh lo a hua ngaimi.
sippethed, snerperi (n.): ziaza tthat aa uangmi.
sirup (n.): a thlum ngai i a bangmi.
sirup, melasse (n.): thantling hang a khuaitidai.
sisal (n.): hri hrual awkah a tthami khau kung.
sitre, dirre (v.): ther, khuasih i ther.
sitrende, skælvende, dirrende (adj.): a thermi, aa hninmi.
situation (n.): umtuning.
sive (v.): zut, ti a zut, a hnam.
sive, dryppe, pible (v.): a dor tete in tlak, luan. - Eksempel:
Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A biang ah mitthli kha
a dor tete in a tla.
sive, pible (v.): duhsah tein chuah thliahmah, pawt. - Eksempel:
Der siver blod fra hans sår = A hma in thi a pawt thluahmah.
sive igennem (v.): awng hme tete chungin zuh. - Eksempel:
- 166 -
Vand siver igennem sand = Thetse chungin ti kha a zut.
sivebrønd (n.): hnawm luannak khor.
sjakal (n.): cenghngia phun khat, mi tuancia lawng ei a duhmi.
sjal (n.): liangbah puan.
sjal (n.): tuamnak puan.
sjette (num.): paruknak a simi.
sjofel, liderlig, utugtig, uanstændig (adj.): hurmi.
sjofel, obskøn (adj.): thurhnawmmi, hin lo hna i hmanthlakmi.
sjofelhed, liderlighed, uanstændighed (n.): hurnak.
sjokke (v.): kal tik i ther durhmarh in kal.
sjov, grin (n.): nuamhnak, nihchuak. - Eksempel: De gør grin
med hans stammen = A holh at kha capo nihchuak ah an saih.
sjov, pudsig, morsom (adj.): nihchuak thil.
sjusket (adj.): ralring tein tuah lomi.
sjusket (adj.): hnipuanhruk aih lei ah siseh ziaza lei ah siseh a
daithlangmi.
sjæl (n.): thlarau.
sjælden (adj.): a caancaan tete lawnglawng ah.
sjælden, knap (adj.): a tlawm ngaingaimi.
sjælden, usædvanlig (adj.): a tlawmmi thil, a um set lomi thil.
sjældenhed (n.): um set lonak.
sjældent (adv.): a si setsai lomi, a caan tete lawng i a simi. Eksempel: Han kommer sjældent i kirke = Biakinn ah a ra
setsai lo, a caan tete lawngah a ra.
sjælelig, åndelig (adj.): thlarau he aa pehtlaimi.
sjælfuld, smægtende (adj.): mi cungah dawtnak lungthin a
ngeimi.
sjælsstyrke, mod (n.): nganfah in khawhnak.
skab (n.): hrai chiahnak le rawl chiahnak bizu.
skab (n.): hmakhir.
skab, fnat (n.): thakpherh.
skab, kabinet (n.): hrawl a ngeimi bizu.
skabe (v.): soser, thlet, soser i ser. - Eksempel: Nybyggerne
skabte en ny nation = A um tharmi nih khan miphun thar an ser.
skabe, frembringe (v.): ser, umter.
skabe, grundlægge (v.): aa thawk, a hram aa thawk.
skabelse, grundlæggelse (n.): a hram aa thawknak.
skabelse, kreation, frembringelse (n.): sernak.
skabelse, tilblivelse (n.): hramthawknak, chuahkehnak.
skabende, kreativ (adj.): umter, siter khawhnak a ngeimi.
skaber (n.): sertu.
skaber, grundlægger (n.): a hram a thawktu.
skabning (n.): sermi.
skade (n.): dawntu, harnak petu, tthat lonak petu.
skade (n.): hrawhnak. - Eksempel: Hans forsinkelse gjorde vore
planer skade = A tlai ruangah kan i timhmi a rawk.
skade (v.): rawk, harnak pek. - Eksempel: Denne medicin vil
ikke skade dig = Hi si nih an rawk lai lo.
skade, beskadige (v.): hrawh.
skade, beskadigelse (n.): rawhralnak.
skade, forringe, svække (v.): chiatter, zorter, rawkter.
skade, fortræd (n.): tuksa hma.
skade, fortræd (n.): rawhnak/tthat lonak tuahmi.
skade, kvæstelse (n.): hliamnak, hma putnak.
skade, såre (v.): fahnak pek, fahter.
skadedyr, utøj (n.): hnahnawhnak a kan petu thil hme tete,
uihrik, thah, hmaifa te hna bantuk.
skadedyrsgift, pesticid (n.): zuva, rungrul, khaubawk thahnak
si.
skadelig (adj.): dawntu a simi.
skadelig (adj.): hrawk khotu a simi thil.
skadelig (adj.): fahter khotu a simi.
skadelig (adj.): mi a hliam khomi, mi dam lonak a pe khomi.
skadelig (adj.): thil a hrawk khotu a simi.
skadelig, usund (adj.): rimchia a simi.
skaffe (v.): va la, va caw. - Eksempel: Skaf noget brød i
forretningen = Chawdawr ah changreu va caw tuah.
skaffe (v.): hmuh, cawk, ngeih.
skaffe, levere (v.): pek.
skaffe, tilvejebringe, sørge for (v.): pek.
skaffe mad (v.): rawl pek, herhmi pek.
skafot (n.): thahnak ttheng.
skaft (n.): fung sau nawn, cawleng ke pahnih hna karlak i an
sawhmi fung.
skaft, håndtag (n.): nam hlok.
skaft, håndtag, greb (n.): seh kut, thil kut. - Eksempel: Skaftet
på en ske = Darkeu kut.
skaftestøvle (n.): kedan a cawng khuk tiang dengmang a saumi.
skagle (n.): leng hnuhnak hri.
skak (n.): ches lentecelhnak.
skakt (n.): vawlei chung i sui le ngun an cawhnak khor thukpi i
vung kalnak kua.
skal (n.): hawng.
skal (v.): præsens af skulle.
skal, membran (n.): nang, arti nang.
skal, skind, skræl (n.): hawng, theithu hawng.
skal, skjold (n.): phaw. - Eksempel: Skilpadder har skjold =
Chungkuh nih phaw an ngei.
skal, skorpe, bark (n.): a hawng, thing hawng, theithu hawng.
skal, skulle (v.): lai. - Eksempel: Jeg skal gå hjem = Inn ah ka
kal lai.
skal, skulle (v.): awk a si. - Eksempel: Du skulle prøve at gøre
det bedre = Ttha deuh in tuahnak zuam awk a si.
skal, skulle, må, måtte (v.): awk a si. - Eksempel: Man må
spise for at leve = Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.
skala (n.): a ningpi in, a hramthawk in a donghnak tiang.
skaldet (adj.): lukolh, fiangfai ngaiin chimmi bia.
skaldyr (n.): ti cung i a ummi saram phaw a ngeimi pawl,
kingkuar, cengkeuh, cangai, cengkol te hna pawl.
skalle af (v.): kok. - Eksempel: Malingen skallede af fra
væggen = Vampang si thuhmi kha a kok.
skalp, hovedbund (n.): lukheng.
skalpel (n.): sibawi nih mi hlainak i an hmanmi namte har.
skam (n.): ningzahnak.
skam (n.): a poi ngaimi thil. - Eksempel: Sikken en skam, at du
ikke kunne komme til selskabet = Puai i na rat khawh lo cu a
poi ngaimi a si ai.
skam, synd (n.): ngaihchiat awk a simi. - Eksempel: Hvor er det
synd (en skam), at du kom for sent til flyvemaskinen =
Vanlawng na tanh lo cu a poi ngangai ko.
skamfere, lemlæste (v.): keh, kek, kuai, tan, kutke hna tan. Eksempel: Ofrene for ulykken var lemlæstede. Nogle mistede
arme, nogle mistede ben = Eksidenh a tongmi hna kha an
bultan dih, a cheu cu an kut a um lo, a cheu cu an ke a um lo.
skamfere, vansire, skæmme (v.): mui chiatter.
skamfering, lemlæstelse (n.): bultannak.
skamfuld (adj.): zahpi, ningzak.
skamløs (adj.): ningzah a hngal lomi.
skammelig, skændig (adj.): ningzak a simi.
skammelig, skændig, skandaløs, oprørende (adj.): mi
thinphawk a simi thil.
skammelig, vanærende, skændig (adj.): ningzak a simi thil, aa
dawhtlak lomi thil.
skandale (n.): minchiatnak, thangchiatnak.
skandaløs (adj.): min chiatter, a simi.
skandaløs, oprørende, skammelig, skændig (adj.): mi
thinphawk a simi thil.
Skandinavien (prop.): Norway, Sweden le Denmark ram.
- 167 -
skank, skinneben (n.): khuk le fengbeo karlak.
skanne, afsøge (v.): ttha tein zoh, a dihlak in khattelei kam in
khattelei kam tiang zoh.
skar (v.): præterium af skære.
skare (n.): mibu.
skarlagensfeber (n.): zawtnak phun khat chawnh a fawi ngaimi.
skarn, snavs, smuds (n.): hmunthur, ek.
skarn, snavs, smuds (n.): hnawm, hmunthur.
skarp (adj.): a fak ngaimi.
skarp (adj.): a fakmi, mi chun ngaimi.
skarp (adj.): a har.
skarp (adj.): lam kikawi aa kuai bakmi. - Eksempel: Et skarpt
sving = Aa kuai bakmi.
skarp (adj.): a fiangmi. - Eksempel: Der er en skarp kontrast
mellem sort og hvidt = A nak le a rang cu fiang tein an i dang
ko.
skarp (adj.): mit fim. - Eksempel: Skarpt øje = Mit fim.
skarp (adj.): mi a rai khotu bia. - Eksempel: Skarpe ord = Bia
har.
skarp, bidende, svidende (adj.): bia fak ngai a simi, mi a hlip
dihtu bia.
skarp, bitter (adj.): ingthor, ingchia.
skarp, indtrængende (adj.): a hriammi, a harmi, thil a at
khomi, a ruh lang in a hlai khomi, bia lei ah hman bik a si.
skarp, skingrende, gennemtrængende (adj.): a aw a thia ttung
i a sang ngai ttungmi.
skarphed (n.): mi fak ngaiin chunh khawhnak.
skarphed, styrke, iver, energi (n.): harnak.
skarpretter, bøddel (n.): mithattu cozah chiahmi.
skarpsindig (adj.): mah ca ttha ding thil a hngal kho ngaimi
mifim, mah lam sial a thiam ngaimi.
skarpsindig, klog (adj.): a fimmi.
skarpsindighed (n.): thulak rannak, khulrang in thil hngalh
khawh le tiam khawhnak.
skarpsindighed (n.): mah lam sial thiam ngainak.
skarpsindighed, klogskab (n.): fimnak.
skarpskytte (n.): hmuithiammi.
skarpskytte, finskytte (n.): hmuithiam.
skarpsynet, skarpsindig (adj.): thil zohning le hmuhning i a
fim ngaimi thil; a hmu thiammi.
skat (n.): ngunkhuai.
skat (n.): thil man sung, ro.
skat, afgift (n.): ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi.
skat, øjesten, yndling (n.): dawtmi, duhmi.
skatte, værdsætte (v.): man sung i ruah.
skatteforpagter, tolder (n.): ngunkhuai khawltu.
skatteyder (n.): ngunkhuai petu.
skavank (n.): dotlak lonak, dotlak loter.
skavank, skrøbelighed, svaghed (n.): fehfuan lonak.
ske (n.): darkeu.
ske, forekomme, hænde, indtræffe (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnu
Cawnni nga ni ah khan a um.
ske, spiseske (n.): darkeu ngan.
skede (n.): namkawng.
skefuld (n.): keu khat a khatmi.
skelet (n.): tungtlang, takpum ruh.
skelet- (adj.): tungtlang he aa pehtlaimi.
skelne (v.): thleidan, minthan, mi lang a simi.
skelne, differentiere (v.): an i dannak langhter, thleidan.
skelne, gøre forskel, diskriminere (n.): thleidan.
skelnen, differentiering (n.): dannak langhternak.
skeløjet (adj.): a caimi mit, mitcai.
skema, formular, blanket (n.): catlap, a chung i a herhmi
ttialnak ca i lawnnak a ngemi.
skepsis, skepticisme (n.): zum loin umnak.
skepsis, vantro (n.): zumh lonak.
skeptiker (n.): a zum lomi, zumhnak a ngei lomi.
skeptisk (adj.): a zum lomi.
skeptisk, vantro (adj.): zumh lomi, a hmaan lo ti i ruahmi.
ski (n.): hawhra cung kalnak/ tliknak ca i fung sau nawn pahnih,
hawhra cung kalnak thingphel pahnih a saumi.
skib (n.): tilawng.
skib, kirkeskib (n.): biakinn chung tuangpi, pulpit hrawng.
skibbrud, forlis (n.): tilawng rawhnak.
skibsbyggeri (n.): tilawng ser.
skibsfart, søfart (n.): tilawng in siseh tlanglawng in siseh thil
kuat.
skibsfører (n.): tilawng uktu bawi.
skibsjournal, logbog (n.): tilawng cawngtu nih nifate an kalnak
i an hmuhtonmi le nikhua kong an ttialnak cauk.
skidt, snavs, smuds (n.): hnawm, hmunthur.
skifer, tavle (n.): calung.
skift, arbejdshold (n.): rianttuan a bu in i thlen. - Eksempel:
Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken = Sehzung ah
rianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um.
skifte (n.): caan a mermi. - Eksempel: Ved århundredeskiftet =
Kum zabu pakhat aa mer lio caan ah.
skifte, forandre, ændre (v.): thlen.
skifte ham (v.): hmul thlongh.
skiftevis, efter tur (adv.): pakhat hnu pakhat aa chang
lengmang in.
skik, sædvane, brug (n.): zulh tawnmi phunglam.
skik og brug, etikette (n.): zapi sin chuahlangh tik i mutuning
ziaza.
skikke, sæder (n.): phunglam, phungphai.
skikkelse (n.): muithlam. - Eksempel: Han så skikkelsen af en
mand = Mipa muithlam a hmuh.
skikkelse (n.): pumrua. - Eksempel: Han er en mand af stor
skikkelse = Aman cu mi pumrua nganpi a si.
skikkelse (n.): mi. - Eksempel: Han var en af historiens store
skikkelser = Tuanbia ah mi ngan pakhat a si ve.
skikkelse (n.): mui, pungsam. - Eksempel: Skikkelsen af et
menneske = Mipa pungsan.
skildpadde (n.): chungkuh, chungkheng.
skildpaddeskjold (n.): chungkuh phaw.
skildre, afbilde (v.): hmanthlak suai.
skildvagt (n.): sentari cawngtu, a vengtu.
skille (sig) (v.): nupi mak, va kirtak.
skille ad, adskille (v.): tthen.
skille af med (v.): fir. - Eksempel: Tyven skilte ham af med
hans ur = Mifir nih a sumilam a firpiak.
skilles, dele, adskille, skille ad (v.): tthen, cheu.
skilles, divergere (v.): lam tthen. - Eksempel: Vore veje skilles
her = Hika ah hin kan lam aa tthen.
skilt (n.): hmelchunhnak tarnak thingpheng.
skimmel, mug, meldug (n.): bangbuar.
skin, glans (n.): ceunak, tleunak.
skin-, kvasi- (pref.): a si bantuk.
skind, hud (n.): cuar.
skind, hud (n.): saphaw.
skind, pels, pelsværk (n.): hmul, vom hmul til bantuk.
skind, skræl, skal (n.): hawng, theithu hawng.
skinger, skingrende (adj.): aw thang, aw thia ttung thang ttung.
skingrende, gennemtrængende, skarp (adj.): a aw a thia ttung
i a sang ngai ttungmi.
skinhellig, farisæisk (adj.): mithiang aa lawhtermi a thiang
ttung lomi.
- 168 -
skinke (n.): voksa a el tit.
skinne (n.): ruh kiah tik i temchihmi tem.
skinne, glinse, funkle (v.): tleu.
skinne, jernbaneskinne, banelegeme (n.): tlanglawng ke
kalnak i chiahmi thir thluan.
skinne, stråle (v.): ceu, tlang, tlan. - Eksempel: Solen skinner. Johns ansigt stråler = Ni a tlang. - John hmai a ceu (panh).
skinneben (n.): ngalpacar.
skinneben, skank (n.): khuk le fengbeo karlak.
skinnende (adj.): a ceumi.
skinnende, lys (adj.): a tleu, a fiang.
skinnende, strålende, blank (adj.): tleunak a ngeimi. Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.
skinsyg, jaloux (adj.): nahchuakmi.
skinsyge, jalousi (n.): nahchuahnak.
skipper (n.): tilawng cawng bawi kepten.
skisma, splittelse (n.): i cheunak i tthennak.
skismatisk (adj.): tthennak/cheunak a chuahtertu a simi.
skitse (n.): a tungtlang lawng rinmi. - Eksempel: Han tegnede
en skitse af barnets hoved = Ngakchia lu a tungtlang lawng a
rin.
skitse (n.): a tungtlang sawhsawh in suaimi.
skitse, udkast, grundrids, plan (n.): milhtlorh rih lomi, chim
ding ttialmi bia.
skitsere (v.): a tlangpi in chim. - Eksempel: Han skitserede sine
planer for sine venner = Aa timhmi kha a tlangpi in a hawile a
chimh hna.
skitsofreni (n.): hruhnak phun khat, mah sining i phih i
siangpahrang ka si ti hawi hna in i ruah.
skive (n.): par khat, changreu par khat.
skive, skære i skiver (v.): par. - Eksempel: Skær brødet i skiver
= Changreu kha par.
skive for latter (n.): mi nihsawhmi.
skjold (n.): tangphaw a hme phun.
skjold, skal (n.): phaw. - Eksempel: Skilpadder har skjold =
Chungkuh nih phaw an ngei.
skjoldbrusk- (adj.): cokpuar.
skjorte, bluse (n.): angki chungnawh.
skjule, gemme (v.): thuh. - Eksempel: Gem din bog = Na cauk
va thup.
skjule, gemme, dække (v.): phenh. - Eksempel: Skyer dækker
(skjuler) solen = Khuadawm nih nika a phenh.
skjule, holde hemmeligt (v.): thuh, thil thuh.
skjult, latent (adj.): aa thupmi, a lang lomi.
sko (n.): kedan, rang tin kedan zong.
skobånd, snørebånd (n.): kedan hri.
skod (n.): tan tawite a tangmi, kuakbul.
skolde (v.): tisa toih, duah, kangh.
skoldkopper (n.): cuar bo zawtnak phun khat.
skole (n.): sianginn.
skole (n.): ruahnak aa khatmi bu.
skolebestyrelse (n.): sianginn zohkhenhtu.
skolebestyrer, rektor (n.): sianginn sayaci.
skolebestyrer, rektor, forstander (n.): saya ngan bik.
skoledreng (n.): siangakchia pa.
skolegård (n.): sianginn tual.
skolekammerat (n.): sianginn i ca a rak cawng timi.
skolelærer, lærer (n.): sianginn saya.
skolepige (n.): siangakchia nu.
skolestue (n.): sianginn chung khan.
skolopender (n.): sakhithat, rawci, tthiamtthiam.
skomager (n.): kedan sertu.
skomager (n.): kedan remhtu.
skonnert (n.): tilawng.
skorpe, brødskorpe (n.): pawnghmuk a lengphaw a hakmi khi.
skorpe, bark, skal (n.): a hawng, thing hawng, theithu hawng.
skorpion (n.): tlangngaikuang.
skorsten (n.): meikhu chuahnak.
skorsten (n.): ti rawnnak i hrmanmi cong, a lu lei a kau i a taw
lei a bimi.
skose, håne, spotte (v.): nihsawh, serhsat.
skosøm (n.): kedan tanglei thirkhenh.
skotte (n.): Scotland mi.
skov (n.): tupi.
skov (n.): ramlak thing tamnak hmun.
skovarbejde (n.): thinghau /tan /ah, hi rian hi.
skovarbejder, forstmand (n.): tupi zohkhenhtu.
skovarbejder, skovhugger (n.): thingattu.
skovbrug, forstvæsen (n.): thingkung kong cawnnak.
skovfoged (n.): tupi thingram a humhaktu.
skovl (n.): cawhlek.
skovrig, skovbevokset (adj.): thing tamnak a simi.
skovsneppe (n.): vate phun khat, a hmur a sau i a ke a tawimi.
skovtur, udflugt (n.): hnianghrawm.
skrabe (v.): khoih. - Eksempel: Barnet skrabte et hul i sandet =
Ngakchia nih thetse lakah khor a khoih/huah/cawn.
skrabe, kradse (v.): hnor. - Eksempel: Skrab ikke med fødderne
på gulvet = Na ke tuang ah hnor hlah.
skrabe sammen (v.): har fialmal tein khon. - Eksempel: John
skrabte penge sammen til sin ferie = John nih a sianginn khar
caan caah phaisa har fialmal tein aa khon.
skraber (n.): hnortu, hnornak i hmanmi thil.
skrald, affald (n.): duh lomi rawl hlonhmi, hmunhnawm,
hnawmtam.
skrald, brag (n.): thawngthang ngaimi. - Eksempel: Et
tordenbrag = Khuari thawng a thang ngaimi.
skrald, brag, drøn (n.): thawng ring ngaimi. - Eksempel: Et
tordenbrag = Khuari thawng.
skralde (n.): ha ngeimi thir kual.
skraldemand (n.): hnawm hlonhtu, hmun phiaktu.
skraldevogn (n.): hnawm hlonhnak mawttaka.
skramle, klapre, klirre, rasle (v.): cu bantukin an i khawn khi.
skramle, rasle, klapre (v.): hnih i a thawng rinter khi. Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne klaprede
i vinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli
nih thlalangawng a hninh hna i an awn.
skramlen, plapren, klapren, klirren, raslen (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
skramme (n.): hmape.
skramme (v.): hnor, cuarkawh, tat.
skranke, disk (n.): cabuai sau.
skrante (v.): harnak pek.
skrap, ivrig (adj.): a har.
skrap, skarp (adj.): a harmi. - Eksempel: Skarpt forhør =
Camipuai a harmi.
skrap, ublu, hamber (om pris) (adj.): a tawk zawn lengin
hauhmi chawman. - Eksempel: Han forlanger en ublu pris for
sit hus = A inn man a tawk zawn lengin tam tuk deuh a hauh.
skreg (v.): præterium af skrige.
skrev (v.): præterium af skrive.
skrevet (v.): perfektum participium af skrive.
skribent (n.): cattial thiammi.
skride, glide (v.): a sirlei i nal i tluk.
skride, gå (v.): i chawh lengmang.
skridt (n.): kar khat. - Eksempel: Han gik tre skridt fremad =
Hmailei ah kar thum a kal.
skridt (n.): thil tuahnak ding ca i thawknak tuahmi. - Eksempel:
Han tog skridt til at holde op med at ryge = Kuan zuk ngolnak
- 169 -
ding ca thawknak a tuah cang.
skridt (n.): kehlan sau, kar sau.
skridt, trin (n.): ke hlan khat.
Skriften, Bibelen (n.): Baibal ca.
skrifttype (n.): cattialnak i hmanmi seh ha.
skrig (n.): aw thia ngaiin thangpi i ai.
skrig, råb, gråd (n.): aunak, ttahnak.
skrige, græde, råbe (v.): au, kawh, ttah.
skrige, hvine (v.): ai, au.
skrige, hyle, hvine (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in au, ai.
skrin (n.): thil man sung chiahnak bawmte.
skrive (v.): ttial, cattial. - Eksempel: Skriv dit navn = Na min
ttial tuah.
skrive af, afskrive, kopiere (v.): khawpi tuah.
skrive op, bestille, reservere (v.): cauk chung min khumh.
skrivebord (n.): cabuai ; a chung i khan hme tete a ngeimi.
skrivebord, pult (n.): khung sau, cabuai sau.
skrivemaskine (n.): cattialnak seh.
skriver (n.): cattialtu.
skriver, printer (n.): seh in canamtu.
skriveunderlag (n.): cakuat ttialnak catlap.
skrog (n.): tilawng a innpi asiloah a tungtlangpi.
skrotum, testikelpung, pung (n.): til, a vun lawng.
skrue (n.): sikuru thirhrenh.
skrue, propel (n.): hmailei i a kaltertu, vanlawng herlep.
skruegang, gevind (n.): sikuru ttial.
skruestik (n.): thil cehnak solung.
skruetrækker (n.): sikuru merhnak fung.
skruetvinge, klemme (n.): thing rehnak.
skrumpe, krympe (v.): con.
skrupel, betænkelighed (n.): lungttha lo lungaw tawm i um khi.
- Eksempel: Han har ingen skrupler ved at låne penge = Mi
tangka cawi a zeihmanh a poi lo.
skrupel, betænkelighed (n.): lungchung i zeipoi ngai i umnak. Eksempel: En uærlig mand har ingen skrupler ved at snyde
andre = Mihrokhrawl nih cun mi a hlen hna tikah a zeihmanh a
poi lo.
skruptudse, tudse (n.): utlak hmete.
skryde (v.): laa ohn, khacer onh, sullam ngei lo i au thlorh i au.
skrydende (adj.): uangthlarmi.
skrædder (n.): thilthi.
skræk, frygt (n.): launak, thinphannak.
skræk, rædsel (n.): thil ttihnung, kan tuksa a kan purmi thil,
thlingza a simi thil. - Eksempel: Små piger har skræk for
slanger = Nu ngakchia tete nih cun rul cu an ttih tuk hna i an
thling a za.
skræk, terror, rædsel (n.): ttihnak.
skrækkelig (adj.): ttih a nungmi thil.
skræl (n.): mehmi hawng.
skræl (n.): hawng, banhla hawng.
skræl, skal, skind (n.): hawng, theithu hawng.
skrælle (v.): met. - Eksempel: Han skrællede et æble = Epal a
met.
skrælle (v.): hawng kheh, hawng meh. - Eksempel: Hun
skrællede kartofler = Aalu a meh hna.
skræmme (v.): thin phanter, lung donghter. - Eksempel: Fare
skræmmede ikke helten = Miralttha cu thil ttihnung nih a lung a
donghter lo.
skræmme, forskrække (v.): thih, lauter.
skræmme, forskrække (v.): tthihphaih.
skræmme, true, intimidere (v.): thihphaihnak.
skræmmende, uhyggelig (adj.): ttih a nungmi.
skrænt, afgrund (n.): a cheng ngaingaimi tlang, lungpang.
skrænt, skråning (n.): tlangpar, tlangsir.
skræve (v.): kap hnih lamh in kal.
skræve (v.): kar khumh in dir. - Eksempel: Han skræver over et
hegn = Hau kha kar khumh in a dir.
skræve (v.): kar. - Eksempel: Han skrævede over bækken =
Tivate kha a kar.
skrøbelig (adj.): fawi tein a kuai khomi.
skrøbelig (adj.): a derthawm nagimi. - Eksempel: Spindelvæv
er skrøbelige = Maimomh bu cu a derthawm ngaigaimi an si.
skrøbelig, skør (adj.): a hngomi, a kuai a fawimi.
skrøbelig, svag (adj.): a tthawng lo, a derthawmmi.
skrøbelig, svag (adj.): a fek lo, a ngan a dam set lomi, fehfuan
lo.
skrøbelighed, skørhed (n.): fawi tein a kuai khomi sinak.
skrøbelighed, svaghed (n.): derthawmnak.
skrøbelighed, svaghed, skavank (n.): fehfuan lonak.
skrå, skæv (adj.): paisah, dinglo, a ngawi.
skrå retning (n.): paisah. - Eksempel: Dette tøj er skåret på
skrå = Hi puan hi paisah in an tan.
skråle (v.): fak piin au.
skråle, råbe (v.): fak piin au.
skråne, hælde (v.): ngawi, tlu. - Eksempel: Mest håndskrift
skråner til højre = Kutttial tam bik cu orhlei ah a tlu/ngawi.
skråning, hældning (n.): chennak.
skråning, skrænt (n.): tlangpar, tlangsir.
skråning, stigning (n.): chen le rawnh. - Eksempel: Vejen har
en stejl stigning = Lam cu a chuk, cheng.
skråsikker, selvsikker (adj.): mah le mah i zumh ngai.
skub, puf (n.): hei nam.
skubbe (v.): nam.
skubbe, puffe (v.): nam chih len, nam vurmar. - Eksempel:
Fred skubbede båden i vandet = Fred nih tilawng cu ti chungah
a nam.
skubbe, støde, puffe (v.): heh tiah i en.
skubbe fra sig (v.): ruah ti lo. - Eksempel: Lad os skubbe vore
bekymringer fra os = Kan harnak hna kha ruat ti hlah u sih.
skud (n.): meithal kah.
skud (n.): meithal puah. - Eksempel: Jeg hørte to skud =
Meithal puah voi hnih ka theih.
skud, spire (n.): thlaici keuh tete, belhkeuh tete.
skudt (v.): perfektum participium af skyde.
skudvidde (n.): kah phak tawk.
skudår (n.): ni 366 a ngeimi kum, February thla ni 29 a simi
kum, kum li dan ah voi khat lengmang.
skue (v.): zohhmanh.
skue (n.): zoh dawh, zoh phu.
skueplads, scene (n.): thil biapi pakhatkhat a cannak hmun. Eksempel: Waterloo var skuepladsen for et berømt slag =
Waterloo cu raltuknak minthang pakhat a rak cannak hmun a si.
skueplads, teater (n.): lamnak hmun.
skuespilforfatter, dramatiker (n.): nawlcawnnak a tuanbia
ttialtu.
skuespiller (n.): baisikup tlangval.
skuespillerinde (n.): baisikup ngaknu.
skuffe (v.): lungsi lo, lunglawmh lo.
skuffe (n.): thilchiahnak bizu, dal tam a ngeimi, a dal hnuh
khawh a simi.
skuffe, desillusionere (v.): a ping i kan rak zumhning a si lo
hun hngalh tthan. - Eksempel: De havde tænkt, at den nye koloni
ville være et paradis, men de blev skuffet (desillusioneret) =
Ram thar cu ram nuam a si lai tiah an rak ruah, sihmanselaw
Ram thar cu ram nuam a si lai tiah an rak ruah, sihmanhselaw
a sining taktak kha an hun hngalh paradis a si loning kha an
hmuh; deuh.
skuffelse (n.): lungsi lonak, lunglawmh lonak.
- 170 -
skuffelse, frustration (n.): awlokchong in umnak.
skuffende, falsk (adj.): hlen a hmangmi thil.
skuffende, vildledende (adj.): mi a hleng khomi thil.
skulder (n.): liang.
skulderblad (n.): liang dar.
skulderstrop (n.): zal hnam.
skule (v.): meet, thinhunnak mithmai i langhter. - Eksempel:
Fangen skulede til dommeren = Biaceihtu kha thongtla nih a
meet.
skulke (v.): hrial.
skulker (n.): amah nawl in sianginn kai loin a ummi ngankchia,
a vak a vaimi.
skulker, drivert (n.): mah rian ttha tein a ttuan duh lomi.
skulle (v.): præterium af skulle.
skulle (v.): infinitiv til skal.
skulle, skal (v.): lai. - Eksempel: Jeg skal gå hjem = Inn ah ka
kal lai.
skulle, skal (v.): awk a si. - Eksempel: Du skulle prøve at gøre
det bedre = Ttha deuh in tuahnak zuam awk a si.
skulle, skal, må, måtte (v.): awk a si. - Eksempel: Man må
spise for at leve = Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.
skulptur (n.): minung/saram mui an kermi.
skulptur (n.): milem.
skum (n.): a cung i a vuanmi a phul.
skum, fråde (n.): ti buanbara.
skumme (v.): a dak hah, a dak hui.
skumme, fråde (v.): buanbare i can.
skummel, mørk (adj.): a mui i a nuam lo ngaimi.
skummetmælk (n.): a dak an hui cangmi cawhnuk.
skumring, tusmørke (n.): zinglei nichuak hlan ceu le zanlei
nitlak hnu ceu.
skumsprøjt, stænk (n.): tilet nih a hun vorhmi tiphul.
skunk, stinkdyr (n.): sachia.
skur (n.): thil chiahnak inn kaupi vampang a geni set lomi.
skur, hytte (n.): tuktak in sakmi inn/thlam.
skur, rønne (n.): vawlei inn, inn chiate.
skure, rense (v.): hnor, theh.
skurk, slyngel (n.): misual, mitthalo, mi zei ruaram lo.
skurkagtig, slyngelagtig (adj.): mitthalo ngai a simi.
skurv, skæl (n.): luval.
sky (n.): khuadawm.
sky (adj.): a phingmi. - Eksempel: Et rådyr er sky = Sakhi cu a
phing.
sky, genert (adj.): a ning a zakmi, zapi a hem lomi.
sky, kødsaft (n.): mehhnawt.
sky, tilbageholdende (adj.): zapi hmai chuah a ngamh lomi, mi
ningzak.
sky, undgå (v.): hrial.
skyde (v.): meithal in kah.
skyde ham (skifte hud) (v.): rul nih a cuar aa zirh khi.
skyde op, spire (v.): kheuh. - Eksempel: Planter skyder op fra
frø = Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu.
skydebane (n.): hmuichon kahnak hmun.
skydefærdighed (n.): hmuithiamnak.
skydeskive (n.): hmuichon.
skydevåben (n.): meithal hriamnam.
skyet (adj.): khua a dawm.
skygge (n.): lukhuh hmailei a fongmi.
skygge (n.): thladem. - Eksempel: Han sad i skyggen af et træ =
Thing thladem ah a thu.
skygge (v.): phenh, thladem demh.
skygge (n.): thla, thladem.
skygge (n.): tlawmte hmamh. - Eksempel: Der er ikke skyggen
af tvivl om hans skyld = A sual lai ti zumh lonak a tlawmte
hmanh a um lo.
skyggefuld, dunkel (adj.): thladem a umnak hmun, thla bantuk
a simi.
skyhed, generthed (n.): zakzumnak.
skyld, brøde (n.): sualnak.
skyld, dadel (n.): mawhchiatnak.
skylde (v.): bat. - Eksempel: Han skylder mig ti kyats = Tangka
phar hra a ka bat.
skylde (v.): ruangah. - Eksempel: Han skylder doktorens
dygtighed sit liv = Sibawi a thiam ruangah a nung.
skyldfri, uskyldig (adj.): a sual lomi.
skyldig (adj.): a sualmi, biacheihtu bawi nih na sual ti, i
phuhrun.
skyldner, debitor (n.): leibatu.
skylight, tagvindue (n.): inncung/siling i thlalang awng.
skylle (v.): tawl, tizik kah in tawl. - Eksempel: Vandvogne
skyllede gaderne = Ti mawttawka nih lam kha an tawl hna.
skylle (v.): ti in tlengh.
skylregn, styrtregn (n.): ruah bawnbok ngaw in a sur.
skynde på (v.): khulranter. - Eksempel: Vi skynder på dem =
Kan hnawh hna.
skynde sig, haste (v.): khulrang in kal. - Eksempel: De skyndte
sig hjem = Inn ah khulrang in an kal.
skyndsom, hastig (adj.): khulrang in, tim manh loin tuahmi.
skyndsomt (adv.): rianrang in.
skypumpe (n.): tilaknak peng, thir peng.
skyskraber (n.): van a hun hnor khotu inn hna.
skyskraber (n.): inn sangpi.
skyttel (n.): thiamphei.
skæbne (n.): phak i tinhmi hmun, donghnak.
skæbne (n.): van, zeizong vialte hi a van nawl a si ko timi van
khi, zeizong vialte a uktu van. - Eksempel: Det var deres skæbne
at møde hinanden og blive gift = An i ton i an i tthit cu an van a
rak si ko.
skæfte (n.): meithal tanglam.
skæfte (n.): meithal kuang.
skæg (n.): khahmul.
skæl (n.): ngaphaw.
skæl (i hovedbunden) (n.): luval.
skælde, skælde ud, skænde (v.): sik, mawhchiat.
skælde ud (v.): i sik i hauh.
skældsord (n.): holh chiakha.
skællet (adj.): phukphuhir a ngeimi.
skælve (v.): hninh, ther. - Eksempel: Hun skælver af frygt = A
ttih tuk ah a ther.
skælve (v.): ther. - Eksempel: Hans hjerte skælvede (bankede),
da han så lægen = .
skælve, banke (v.): lungtur in tur.
skælve, dirre (v.): ther. - Eksempel: Hans stemme skælver = A
aw a ther.
skælve, gyse (v.): ttih tuk / khuasih tuk i ther thluahmah.
skælve, ryste (v.): khuasik therh.
skælven, rystelse (n.): thernak, hninhnak.
skælvende (adj.): khuasik nih a therhmi.
skælvende, dirrende, sitrende (adj.): a thermi, aa hninmi.
skæmme, skamfere, vansire (v.): mui chiatter.
skænde, skælde, skælde ud (v.): sik, mawhchiat.
skændes (v.): velh, i tongh, taza i cuai.
skændes, disputere, strides (v.): bia i al, taza i cuai, i sik.
skændes, mundhugges (v.): fakpi le thang piin bia i al, i sik.
skændes, mundhugges, kævles (v.): hnachet ngaiin bia i al len,
i hauh len.
skændig, forbryderisk (adj.): a sual tuk hringhranmi, sual
cerlet.
- 171 -
skændig, infam (adj.): thangchia a simi.
skændig, skammelig (adj.): ningzak a simi.
skændig, skammelig, vanærende (adj.): ningzak a simi thil, aa
dawhtlak lomi thil.
skændig, skandaløs, oprørende, skammelig (adj.): mi
thinphawk a simi thil.
skændsel, forsmædelse, vanære (n.): zapi hmai i ningzahnak
hmuhmi.
skændsel, skændselsgerning (n.): thangchiatnak.
skændsel, vanære (n.): ningzahnak, minchiatnak.
skænk, anretterbord, buffet (n.): bizu.
skænke (v.): pek. - Eksempel: De får skænket et hus = Inn
pakhat pek an si.
skænke, bevilge, give (v.): pek, nawl pek.
skænke, give (v.): pek, tthenh.
skænke, give, forære (v.): pek. - Eksempel: De gav læreren
blomster = An saya kha pangpar an pek.
skæppe (n.): rawl tahnak, phio hnih, tang knat tluk.
skær, glød (n.): a van. - Eksempel: Skæret fra ilden oplyste
rummet = Mei a vanmi nih innkhan kna an ceuter.
skære (v.): at, tuk. - Eksempel: Han skærer sig når han
barberer sig = A hmurhmul aa meh lioah aa at.
skære (tænder) (v.): a ha a khawn. - Eksempel: Han skærer
tænder = A ha a khawn.
skære, snitte (v.): nam in themh i ser.
skære i skiver, skive (v.): par. - Eksempel: Skær brødet i skiver
= Changreu kha par.
skærebræt, smørebræt (n.): thing kheng saphawtnak i an
hmanmi.
skæremaskine (n.): caku tannak seh.
skærm (n.): phenhnak puanzar.
skærm (n.): pangpar bor a ngiang aa can cio i a kungpi in a tho
ciomi.
skærm (n.): ceunak phentu puanzar.
skærme, afskærme (v.): pheh.
skærmydsel, træfning (n.): ralkap tlawmpal tlawmte an i
kahnak.
skærpe (v.): duhter, or fawhter. - Eksempel: Duften af mad
skærpede min appetit = Rawl rim nih ka or a ka fawhter.
skærpe, hvæsse (v.): tat, zum.
skærsild (n.): Roman Katholik zumhning ah, vancung phak
hlan i thlarau um chungnak.
skæv (adj.): kam khattelei lawng a rit tukmi.
skæv, skrå (adj.): paisah, dinglo, a ngawi.
skød (n.): phei.
skød (v.): præterium af skyde.
skøde (n.): ngeitu sinak ca. - Eksempel: Efter at han havde
betalt for huset, fik han skøde på det = Inn man a pek dih in
ngeitu sinak ca kha an pek.
skødesløs, forsømmelig (adj.): midaithlang mi.
skødesløs, ligeglad (adj.): ralrin lo.
skødesløs, overfladisk (adj.): duhnak ngei taktak lo i tlangrian
ttuan i ttuan. - Eksempel: Den nye lærer var overfladisk; han
var ikke rigtig interesseret i sit arbejde = Saya tharpa cu
tlangrian ttuan in a rian a ttuan, a rian kha zei ah a rel taktak
lo.
skødesløshed (n.): i ralrin lonak.
skøge, hore, prostitueret, luder (n.): hlawhhlangnu.
skøjte (n.): hawhra cung tliknak kedan.
skøjte, løbe på skøjter (v.): hawhra cung tliknak kedan in
hawhra cung i tlik.
skøjteløber (n.): hawhra cung tliknak kedan i danh in hawhra
cung i a tlimi.
skønhed (n.): dawhnak.
skønhedsplet, modermærke (n.): khuazing hmelchunh cuar
cung i a ummi.
skønt (conj.): nain. - Eksempel: Jeg går, selv om jeg ikke kan
lide det = Ka duh lo nain ka kal ko lai.
skønt (conj.): nain. - Eksempel: Skønt jeg godt kan lide farven
på frakken, kan jeg ikke lide dens form = Angkileng kha azawng
cu ka duh ko nain, a pungsan ka duh lo.
skør, skrøbelig (adj.): a hngomi, a kuai a fawimi.
skør, tosset, vanvittig (adj.): molh, molh lakin duh.
skørbug (n.): thingthei hanghnah ei lo ruang i a chuakmi
zawtnak.
skørhed, skrøbelighed (n.): fawi tein a kuai khomi sinak.
skørt, nederdel (n.): hni.
skål (n.): khengkuar.
skål (n.): saupi in ngandam in um seh ti in zapi in ti i zuhrai i
thlir cio i din.
skånsel, mildhed (n.): zaangfahnak.
skånselsløs (adj.): zaangfahnak a ngei lomi, mi a dinhdorh
lomi.
skånsom, mild (adj.): zaangfahnak a ngeimi, nemnak a ngeimi.
skånsomhed, mildhed (n.): nemnak, fak loin tuahnak.
skår, glasskår, splint (n.): thlalang kuai a pelpawi.
skåret (v.): perfektum participium af skære.
slacks, lange bukser (n.): tawhrolh tluan.
sladder, snak, sludder (n.): mi congoih a hmangmi.
sladre (v.): a thli tein mah siangngakchia hawi kha an kong
sayate sin i va chim.
sladre, snakke, sludre (v.): congoih.
slag (n.): awthang. - Eksempel: Han gav trommen et slag =
Khuang kha fak piin a tum.
slag (n.): ralkapbu le ralhapbu i tuk, i doh, i tuk.
slag (n.): a fak ngaimi thil. - Eksempel: Hans moders død var et
hårdt slag for ham = A nu thih cu a caah a fak ngaingaimi thil
a si.
slag (n.): thongh. - Eksempel: Det hårde slag fik hende til at
græde = Fakpi in a thongh caah a ttap.
slag (n.): tuk, den khenh. - Eksempel: Han slog sømmet ind med
eet hammerslag = Sobul voi khat den in thir cu pil lakin a
khenh ko.
slag (n.): suimilam caan a awnh khi. - Eksempel: Vi kom hjem
på slaget tre = Suimilam pathum a awnh ah inn kan phan.
slag, banken, pulseren (n.): thitur.
slag, slagtilfælde (n.): ruahlopi i a cangmi khi.
slagge (n.): thir ek.
slagger (n.): meihol.
slagmark (n.): raldohnak hmun.
slagord, mundheld (n.): mi kip nih hmanmi le theihmi bia ; a
min chim lengmangmi nu/pa, chiatnak lei deuh in ceihmi hna.
slags (n.): phun. - Eksempel: Hvad slags hund er det? = Khi ui
khi zei phun dah a si.
slags, art, sort (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lide denne
slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.
slags, sort, art (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart =
Changvut hi ram phun khat a si.
slagsmål, håndgemæng (n.): i velh i tuai len.
slagsmål, kamp, strid (n.): raldohnak, ral tuknak.
slagte (v.): saram thah bantukin mi thah.
slagte (v.): thah.
slagter (n.): caw thattu, saram thattu.
slagteri (n.): sa thahnak inn.
slam, mudder, dynd (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi.
slam, søle, mudder (n.): nawncek.
slang (n.): phuahchommi holh.
slange (n.): rul.
- 172 -
slange, rør (n.): peng bantuk a simi, a pum i a kuami.
slangeagtig, bugtet (adj.): rul bantuk a simi.
slangebøsse (n.): khairiat chai.
slank (adj.): thia nawnte a si i aa dawh ngaimi (nu).
slank, tynd, spinkel, smækker (adj.): a thiami, a tlawmte a
simi.
slap (adj.): a dormi.
slap (v.): præterium af slippe.
slap, holdningsløs (adj.): a ral a chiami.
slap, løs (adj.): dor, hri dor, ziaza dor.
slap, slatten (adj.): a nemmi, titsa nem.
slaphed (n.): dorhnak.
slappe, slække (v.): a khul nuarhter. - Eksempel: Slæk ikke på
dine anstrengelser, før end arbejdet er gjort = Rian kha aa lim
hlantiang na tuannak kha nuarhter hlah.
slappe af, slække, løsne (v.): dorh, renh lo, i dinh.
slatten, slap (adj.): a nemmi, titsa nem.
slave, træl (n.): sal i henmi, sal.
slaveejer (n.): sal ngeitu.
slavehandel (n.): sal cawknak le zuarnak.
slavehandler (n.): sal a caw i a zuartu.
slaver (n.): nichuahlei Europe ram i a ummi miphun, cu miphun
cung ummi cu Russia, Poles, Chechs, Bulgarians, Slovaks le
Yugoslavs an si.
slaveri (n.): sal sinak.
slaveri, trældom (n.): luat lo i mi kut tang i temtawn bu i um.
sleb (v.): præterium af slibe.
slebet (v.): perfektum participium af slibe.
sled (v.): præterium af slide.
slem, ækel, væmmelig, modbydelig (adj.): fihnung a simi,
duhhlawptlai lomi.
slentre (v.): a nuamhning in um, kal, tthut, ih. - Eksempel: De
slentrede på stranden = Rili kam ah an i nuam.
slentre, drive (v.): a sawhsawh i caan hman i umkal men, mah
duhsahlam i um le kal.
slentre, spadsere (v.): duhsah tein nuamhnak i i chawh.
slentren, driven (n.): nuam tein umnak khan.
slet, nedrig (adj.): a chiahrumi, luakchuak a simi.
slet og ret, ren, blot og bar (adj.): menmen, lawnglawng. Eksempel: Hen er et rent barn = Ngakchia men a si ko.
slette (n.): rawn. - Eksempel: Ris dyrkes på sletterne = Rawn ah
facang cu an cin.
slette, annullere, aflyse (v.): hrawh tthan.
slette, stryge (v.): phawi, catialmi chungin duh lomi hrawh,
phawi.
slette, udradere, udviske (v.): hnawh, phiah.
slibe, hvæsse (v.): tat. - Eksempel: Vi sliber saksene = Cehrep
kan tat hna.
slibe, hvæsse (v.): hriamhrei lungtat i tat.
slibesten (n.): lungtat.
slibrighed, obskønitet (n.): thurhnawmhnak.
slidbane (n.): motor tai-ar vawlei a tawngtu a ttial khi.
slide (v.): tet, tehter, theh. - Eksempel: Det at gå slider hul i
mine sko = Ke in ka kal lengmang caah ka kedan hmun khat in
pem/a tet.
slide, kæmpe (v.): fak piin i zuam, fak piin ttuan.
slide i det (v.): fak piin rianttuan.
slider (n.): har cuahmah in a kalmi.
slider (n.): fak piin rian a ttuanmi.
slidsom, besværlig (adj.): a harmi rian.
slidt (adj.): a tetmi.
slig, sådan (adj.): cu bantukmi. - Eksempel: Sådanne mænd
som Daniel og Isaiay er sjældne = Daniel le Isaiah bantuk
minung cu an tlawmte.
slik, bolsjer, (n.): mutthai.
slikke (v.): liah.
slikkepind (n.): hmawmmi muthai tlaihnak fungte a ngeimi.
slim (n.): khak.
slingre (v.): i thui hnuapmap i um.
slingrende (adv.): i thui hnuapmap in.
slippe (v.): thlah.
slippe, opgive (v.): ngeih ti lo thlah. - Eksempel: Hun har
opgivet alt håb om at komme udenlands i år = Tukum ram dang
kal aa ruahchannak vialte cu a thlah dih cang.
slippe bort, flygte, undslippe, undvige (v.): 1. luat. - 2. duhsah
tein chuah.
slippe løs (v.): thlah. - Eksempel: Han slap hønsene løs på
marken = Lo ah ar a thlah hna.
slipper, morgensko, tøffel (n.): phanah.
slips (n.): nekttai, hngawngoih.
slips (n.): hngawng oih, necktie, hngawng oih.
slipstik (n.): hrival.
slog (v.): præterium af slå.
slogan (n.): bia fang khat maw bia tlang khat maw mibu bu khat
nih an biapi bik aupinak i an hmanmi.
slubbert, slyngel (n.): mihrokhrawl.
slubre, svuppe (v.): nawncek lak i kan kal i kan ke kan phawi i
a awnh thawng khi. - Eksempel: Vandet svuppede i mine sko =
Ka kedan chungah ti an awn cukmak.
slud (n.): hawhra le ruah a cawhmi.
sludder, bras (n.): a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh
a si ttung lomi thil.
sludder, sladder, snak (n.): mi congoih a hmangmi.
sludder, vrøvl, nonsens (n.): pakpalawng, zeihmanh a si lomi.
sludre (v.): a si lomi le a si lomi chim lengmang.
sludre, sladre, snakke (v.): congoih.
sludre, snakke (v.): bia i ruah.
sluge (v.): ei.
sluge, synke (v.): dolh.
slughals, grovæder, frådser (n.): mi pawkau.
slugt (n.): hor thukpi.
slukke (v.): hmih, elektrik hmih.
slukke, dæmpe (v.): donghter, riamhter. - Eksempel: Vand
slukker tørst = Ti nih tihal a riamhter.
slukke, puste ud (v.): hmih mei hmih.
slukke, udslukke, udslette (v.): hmih, mei hmih, kuak hmih.
slukke lyset (v.): elektrik kha hun hmit.
slum (n.): misifak pawl khuapi chung i i tet thup i umnak sang.
slummer (n.): hngilhnak.
slumre (v.): hngilh.
slumrende (adj.): i hngilh lio caan.
sluppet (v.): perfektum participium af slippe.
slurk (n.): dolh khat.
sluse (n.): ti khamnak le ti hunnak ca i tuahmi kutka.
sluseport (n.): tilian khamnak ca i tuahmi kutka.
slutning (n.): ruah lengmang i a phi chuahternak, hei
langhternak.
slutning, afslutning, ende (n.): donghnak.
slutning, udløb, ophør (n.): donghternak.
slutte (v.): a dong, a donghnak a phan.
slutte, ende, ophøre (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender her =
Hika ah lam a dong.
slutte, konkludere (v.): ruahnak fun.
slutte, udlede (v.): hei ruah hei ruah i a phi chuahter, hei
langhter.
slutte forbund, forene sig (v.): komh.
slutte kontrakt, kontrahere (v.): hnatla tein biakam.
slutte sammen (v.): fonh.
- 173 -
slynge (v.): bia in lung bantukin cheh. - Eksempel: Hun
slyngede fornærmelser imod ham = A hauh len.
slynge (n.): lungchehnak saphaw hri per.
slynge (v.): lung in cheh. - Eksempel: John slynger sten efter
katten = John nih chizawh kha lung in a cheh.
slynge, bind (n.): ban kiak, ruh kiak, bainak puanchia a saumi.
slynge, kaste, kyle (v.): cheh. - Eksempel: Et klippestykke blev
slynget mod vognen = Mawttawka kha lung in an cheh.
slynge, kyle, kaste, smide (v.): hlonh, cheh. - Eksempel:
Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah
lung an chen.
slynge sig (v.): vel.
slynge sig, sno (v.): ngerh, zam. - Eksempel: Vinen slynger sig
rundt om træet = Zun nih thingkung kha a ngerh.
slyngel, kæltring (n.): mihrokhrol, mihlenhmang.
slyngel, skurk (n.): misual, mitthalo, mi zei ruaram lo.
slyngelagtig, skurkagtig (adj.): mitthalo ngai a simi.
slyngelagtighed, slyngelstreg (n.): mihrokhrawl sinak.
slyngplante (n.): zunhri.
slæbe (v.): rit ngaiin hnuh, put.
slæbe, bugsere (v.): hri in hnuh, hnuhnak i hnanmi hri.
slæbe, hale (v.): hnuh. - Eksempel: De halede båden ind til
kysten = Tikam ah lawng cu an hnuh.
slæbe, trække (v.): hnuh. - Eksempel: Barnet trak en træhest =
Ngakchia nih thing rang a hnuh.
slæbe, trække, hale (v.): a ritmi thil hnuh.
slæbebåd, bugserbåd (n.): tilawng hnuhnak i hmanmi tilawng.
slæde (n.): hawhra cung i hmanmi leng.
slæde, kane (n.): hawhra cung kalnak leng.
slædefart (n.): hawhra cung i leng in kal.
slægt (n.): phun, bu.
slægt, afstamning (n.): chuahkehnak.
slægt, slægtning (n.): rualchan.
slægt, type (n.): phun, bu.
slægte på, ligne (v.): lawh. - Eksempel: John slægtede sin fader
på = John cu a pa a lo.
slægtning (n.): sahlawh.
slægtning (n.): rualchan.
slægtninge (n.): sahlawh rualchan.
slægtsforskning, genealogi (n.): chuahkehnak.
slægtskab (n.): pehtlaihnak ; a lian deuhmi bu he i pehtlaihnak.
slægtskab (n.): i rualchannak.
slægtskab (n.): rualchan.
slægtskab (n.): sahlawh rualchan.
slække, løsne, slappe af (v.): dorh, renh lo, i dinh.
slække, slappe (v.): a khul nuarhter. - Eksempel: Slæk ikke på
dine anstrengelser, før end arbejdet er gjort = Rian kha aa lim
hlantiang na tuannak kha nuarhter hlah.
slænge (v.): bai. - Eksempel: Soldaten slængte sin riffel over
skulderen = Ralkap nih a meithal kha a liang in a bai.
sløj (adj.): dam setsai lo.
sløjd (n.): thing in sermi.
sløjfe, løkke (n.): hri vel.
slør (n.): lukhuhnak puan hmete.
sløre (v.): fianloter. - Eksempel: En slem forkølelse fik hans
næse til at løbe og slørede hans øjne = Cumpi nih a hnapthli a
chuahter i a mitthli a haiter.
sløre (v.): fianloter. - Eksempel: Billedet er sløret = Hmanthlak
a fianglo.
sløre (v.): fiang set lo in chim thluahmah.
slørugle (n.): kok tawdot in si loin a viu in a viumi chimbu.
sløv (adj.): a hnawl, a har lo. - Eksempel: sløv kniv = nam
hnawl.
sløv, døsig, dorsk (adj.): thazang a ngei lomi, mizaangthu.
sløv, stump (adj.): a hriam lomi, a fim lomi, a lung a pingmi.
sløv, stump (adj.): a hnawl. - Eksempel: Denne kniv er sløv =
Hi nam cu a hnawl.
sløvhed (adj.): mah i hngal setsai lo i umnak.
sløvhed, døsighed (n.): zaangthutnak, mitkuh i ngut lengmang.
slå (v.): tuk, velh.
slå (v.): riam, tan. - Eksempel: Han slog græsset = Ram a riam.
slå (v.): khenh. - Eksempel: Slå sømmet i brædtet = Thing ah
thir kha khenh.
slå (v.): thongh. - Eksempel: De slog hinanden = Pakhat le
pakhat an i thawng.
slå (v.): pah. - Eksempel: Bill rendte ind i en anden dreng og
slog ham ned = Bill nih nganchiapa a pah i a tlu.
slå (v.): thongh. - Eksempel: Han slog sine tænder ud = A ha
beu lakin a thongh.
slå (v.): tuk, fung in tuk.
slå (v.): tum, onh. - Eksempel: Klokken slår tolv ved middagstid
= Chun ah suimilam cu voi hleihnih aa tum.
slå, banke, pulsere (v.): thitur bantukin tur.
slå, klaske (v.): bengh.
slå, overvinde (v.): tei.
slå, piske (v.): tuknak fungfek a hmemi. - Eksempel: Han slog
hunden med en pisk = Uico kha fungfek in a tuk.
slå, prygle, tærske, piske (v.): fung in tuk.
slå, ramme (v.): fak piin tuk.
slå fejl, mislykkes (v.): thlua a chuak lo. - Eksempel: Hans plan
mislykkedes = A khua khanmi thlua a chuak lo.
slå folder, rynke (v.): kor. - Eksempel: Frakken slår folder
oppe ved skuldrene = Angki leng cu a liang ah kor.
slå i stykker, knuse (v.): khuai. - Eksempel: Drengen knuste
vinduet = Ngakchia nih thlalangawng a khuai.
slå i stykker, splintre, knuse (v.): kuai cikcek, khuai cikcek.
slå ihjel, dræbe (v.): thah.
slå kloen i (v.): zuan hnawh. - Eksempel: Katten slog kloen i
musen = Chizawh nih zu a zuan hnawh i a tlaih.
slå lejr, ligge i lejr, campere (v.): riah.
slå mønt, mønte, præge (v.): tangka ser. - Eksempel: De slog
en ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka thar an ser.
slå ned, fælde (v.): thlu. - Eksempel: Han blev fældet (slået
ned) med eet slag = Voi khat thong nih a thluk.
slå op (v.): ca tar. - Eksempel: Bekendtgørelsen blev slået op på
muren = Thawngthanhnak kha vampang cungah an tar.
slå sig (v.): a cei. - Eksempel: Gulvbrædtet har slået sig = Zel
kha a cei.
slå sig ned, bosætte sig (v.): um.
slå sig til tåls, samtykke, finde sig i (v.): alnak um lo i
hnatlakpi. - Eksempel: Hun ønsker at gifte sig med ham, men
hendes forældre samtykker ikke = Amah vat cu a duh ko,
sihmanhsehlaw a nu le a pa nih an hnatlakpi lo.
slå til, være tilstrækkelig (v.): zatter, a za siter.
smag (n.): thawtnak. - Eksempel: Sød, sur, salt og bitter er de
fire vigtigste smage = A thlum, a thor, a-al le a khaa hna hi
thawtnak lakah biapi bik a simi pali an si.
smag, behag (n.): duhnak.
smag, bismag (n.): a thawtnak tlawmte aa telmi. - Eksempel:
Sovsen har en bismag af peber = Meh cu tlawmpalte a thak.
smage (v.): teh. - Eksempel: Kokken smager (på) karryen =
Rawlchuang nih tihang kha a teh.
smal, trang, snæver (adj.): a bimi.
smaragd (n.): lungvar phun khat.
smed (n.): soser.
smed (n.): thir hriamnam sertu.
smede rænker, intrigere (v.): khuakhan.
smedejern (n.): thir fek khunmi.
- 174 -
smedje (n.): sobuk.
smelte (v.): ti i canter. - Eksempel: Solen smeltede sneen = Ni
nih hawhra kha ti ah a canter.
smelte (v.): nemter.
smelte (v.): thir titter.
smelte sammen (v.): titter i peh.
smelteovn, ovn (n.): somei, sobuk i mei, meiphu nganpi.
smeltepunkt (n.): a lin nih thil a titternak dikiri.
smeltning, sammensmeltning (n.): titter i cawh. - Eksempel:
Bronze er lavet ved sammensmeltning af kobber og tin = Dar
sen cu dar rang le canphio cawh in sermi a si.
smerte (n.): fak. - Eksempel: Jeg har tandpine (smerte i tanden)
= Ka ha a fak.
smerte (n.): nganfahnak.
smerte (n.): fakpi lungretheihnak.
smerte (v.): a tek. - Eksempel: Snitsåret smerter = A tuknak
hma kha a tek.
smerte, gøre ondt (v.): fahter. - Eksempel: Gør dit sår ondt? =
Na hma nih an fahter maw?.
smerte, pine (n.): fahnak.
smertelig, pinefuld (adj.): a fakmi.
smertestillende middel (n.): fah damternak si.
smide, kaste (v.): hlonh. - Eksempel: Kast bolden til mig =
Pumpululh kha rak ka hlonh hnawh.
smide, slynge, kyle, kaste (v.): hlonh, cheh. - Eksempel:
Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah
lung an chen.
smidig (adj.): a aimi, a hngo lomi.
smidig, bøjelig (adj.): kualh khawhmi, bil khawhmi.
smidig, bøjelig (adj.): a aimi. - Eksempel: Pil er et bøjeligt træ
= Inhliam cu thing aimi a si.
smidig, bøjelig (adj.): fawi tein koih khawhmi. - Eksempel:
Pilekviste er smidige = Inhliam nge cu fawi tein koih khawh an
si; fawi tein lem khawhmi.
smidig, bøjelig (adj.): fawi tein a kawi khomi, a aimi.
smidighed, bøjelighed (n.): kualh khawhmi sinak, kuaih
khawhmi sinak.
smiger (n.): mi fak thiam.
smigre (v.): fak, ka daw seh ti duh i fak.
smigre (v.): fak, chimthiam.
smigre (v.): lem, bia nem le bia thlum in lem.
smigre (v.): fak, ka daw seh ti duh i fak.
smigrer, spytslikker (n.): thil ttha zeital ka hmu hnga maw tiin
mi a fak lengmangmi.
smile (v.): mirh.
smilehul (n.): biang kuar.
smitsom (adj.): chawnh khawhmi. - Eksempel: Spealskhed er
en smitsom sygdom = Thinghmui zawtnak cu i chonh khawhmi
a si.
smitsom (adj.): hawi chonh khawhmi zawtnak.
smitsom sygdom, pest (n.): rai. - Eksempel: Kopper og kolera
er smitsomme sygdomme = Ralse le ngaleo cu rai an si.
smitte (n.): pakhat le pakhat zawtnak i chawnhnak.
smitte, infektion (n.): pornak.
smitte, inficere (v.): porter.
smog (n.): meikhu le minmei aa cawhmi.
smoking (n.): zanriah ei tik i pa nih an i hrukmi angkileng.
smuds, skarn, snavs (n.): hnawm, hmunthur.
smuds, skarn, snavs (n.): hmunthur, ek.
smudsig, beskidt, snavset (adj.): a hnawmmi, a thur, a thurmi.
smudsig, snavset (adj.): a hnawmmi, a thurmi.
smugle (v.): a thli tein le upadi he i ralchanh in ram chung i thil
luhpi/chuahpi.
smugler (n.): a thli tein ram chung i thil a luhpitu/chuahpitu.
smuk (adj.): aa dawhmi.
smuk, pæn (adj.): dawh.
smuldre (v.): a beuh, tlu, a rawp.
smule (n.): tlawmte. - Eksempel: Jeg er en lille smule træt = Ka
tha thlawmte a di deuh rih.
smule, bagatel, anelse (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angki
cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.
smurt (v.): perfektum participium af smøre.
smurte (v.): præterium af smøre.
smutte (v.): a thli tein kal. - Eksempel: Hun smuttede ud af
værelset = A thli tein inn chungin a chuak.
smutte (v.): khulrang tein diak ti i kal. - Eksempel: Musen
smuttede ind i sit hul = Zu cu a khor ah diak tiah a lut.
smykke (v.): dawhter, tamh.
smykker, ædelstene (n.): hlawn.
smæde (v.): volhpamh.
smædeskrift (n.): cattial in thangchiatnak.
smægtende, sjælfuld (adj.): mi cungah dawtnak lungthin a
ngeimi.
smæk, klik (n.): tak tiah a awnmi khi. - Eksempel: Vi hørte
klikket, da han spændte sin pistol = A pistol a ttek a kau i a
awnh thawng kha kan theih.
smække (v.): bengh.
smække (v.): khulrang tein kun in huh.
smække, give smæk (v.): hngerhlei in tuk. - Eksempel: Han gav
det uartige barn smæk = Ngakchia tthalo cu hngerhlei in a tuk.
smække med døren (v.): innka fak piin khar.
smækker, slank, tynd, spinkel (adj.): a thiami, a tlawmte a
simi.
smækkys (n.): kamtemh, puk ti i hnamh i a ringmi khi.
smæld, knald (n.): phok tiah a puak, meithal puah in a puak.
smøge, gyde (n.): inn hnulei le inn hnulei karlak lam, inn sir le
inn sir karlak lam.
smøle, nøle, tøve (v.): zei tuah set lo i vah sawhsawh.
smør (n.): cawhnuk thawhpat.
smøre (v.): nal seh ti i si thuh.
smøre (v.): sathau thuh, si thuh i nalter. - Eksempel: Han
smører maskinen to gange om dagen = Ni khat ah seh cu voi
hnih si a thuh.
smøre (v.): i nalh dih, a thurhnawmmi i nal dih.
smøre (v.): tlorter.
smørebræt, skærebræt (n.): thing kheng saphawtnak i an
hmanmi.
smørelse (n.): a naltertu si.
smørelse, vognsmørelse, fedt (n.): sathau bantuk a tlormi thil.
smøring (n.): nalternak.
småkage (n.): changreu thlum.
småkoge (v.): dusah tein ti in chuan.
småkoge, simre (v.): tlok dengmang in umter. - Eksempel: Lad
suppen simre en time = Tihang kha tlok dengmang in suimilam
pahkat in umter.
smålig, bornert, snæversynet (adj.): ruahnak a bimi.
smålig, nærig, gerrig (adj.): khiar, hnem. - Eksempel: Han er
for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt = A khiar tuk i a
rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo.
småregne, støvregne (v.): ruah siamsiam in sur.
småsten, sten (n.): lungtekep.
snabel (n.): vui nor.
snack, mellemmåltid (n.): rawl tlawmte ei.
snak, forlydende, rygte (n.): a theih in theihmi.
snak, sludder, sladder (n.): mi congoih a hmangmi.
snakke, sludre (v.): bia i ruah.
snakke, sludre, sladre (v.): congoih.
- 175 -
snakke, tale (v.): biachim.
snaksom (adj.): holh a duhmi.
snappe (v.): dak tiin seh/tlaih. - Eksempel: Hunden snappede
efter barnets hånd = Uico nih ngakchia kut kha dak tiah a seh.
snappe (v.): khulrang in tlaih.
snappe, snuppe, gribe (v.): lak zau, char zau, a cuh in i cuh.
snapshot (n.): hmanthlak duak tiin vun thlakmi khi.
snare (n.): rap.
snarrådig, idérig, opfindsom (adj.): thil ruahning a thiam
ngaimi.
snarrådig, opvakt (adj.): thil hmakhatte ah a hngal kho zaumi.
snart (adv.): zau. - Eksempel: Jeg rejser snart bort = Ka kal
zau lai.
snart, kort (adv.): tunaite ah, tawi tein, bia tlawm tein,
khulrang in.
snavs, smuds, skarn (n.): hnawm, hmunthur.
snavs, smuds, skarn (n.): hmunthur, ek.
snavs, smuds, skidt (n.): hnawm, hmunthur.
snavset, lurvet, snudsket (adj.): hnawm tiaptuap in a ummi.
snavset, smudsig, beskidt (adj.): a hnawmmi, a thur, a thurmi.
sne (n.): hawhra.
snebold (n.): hawhra tlang a pum in an sermi.
snedig, dreven, snu (adj.): fim, thluak tthat.
snedig, snu (adj.): a thli tein thil a ti khomi, mizer.
snedrive (n.): thlitu nih a ponmi hawhra pon.
snefnug (n.): hawhra per tete.
snegl (n.): cengkeuh, dawkawng.
snehvid (adj.): hawhra bantukin i rangmi.
sneklædt (adj.): hawhra nih a khuhmi.
sneplov (n.): hawhra huinak seh.
snerpe, sippe (n.): zeipaoh hmanh i ningcang tuk i um a duhmi.
snerperi, sippethed (n.): ziaza tthat aa uangmi.
snerpet, sippet (adj.): ziaza dawh lo a hua ngaimi.
snerpet, snæversynet (adj.): ziaza lei i a fek ngaingaimi.
snerre, knurre (v.): uico nih a hani aa hlih i a ngur khi.
snes (n.): pakul (20).
snesjap, søle (n.): hawhra le ti aa cawhmi.
snesko (n.): hawhra cung kalnak kedan.
sneskred (n.): hawhra tlang cimh.
snestorm (n.): hawhra tampi tlak i thlichia he a si i a kik
ngaingaimi khi.
snestorm (n.): hawhra totho.
snige sig, luske (v.): a thli tein helhhum.
snigskytte (n.): phenhnak a ngeimi hmun in meithal in a kaptu.
snild, begavet, opfindsom, sindrig (adj.): a fim ngaingaimi,
thil a thiam kho ngaimi.
snild, listig, forslagen (adj.): a hrokhrawlmi, a zermi, mi hlen a
thiammi.
snildhed, opfindsomhed, begavelse (n.): fim ngaingainak, thil
ser thiamnak, mi nakin fim deuhan.
snitte, skære (v.): nam in themh i ser.
sno (v.): ngerh, hri nih thing a ngerh khi.
sno, flette (v.): samphiar, sam i phiar.
sno, slynge sig (v.): ngerh, zam. - Eksempel: Vinen slynger sig
rundt om træet = Zun nih thingkung kha a ngerh.
sno sig (v.): i ngerh cukmak. - Eksempel: Røgen snor sig op fra
skorstenen = Meikhu kha meikhu chuahnak awng in i ngerh
cukmak in a chuak.
sno sig (v.): ngerh.
snob (n.): bawi le chawngei a uar tukmi, cu bantuk a si lomi zei
a rel ttung lomi, cunglei bawi tawzat a huam tukmi.
snobberi (n.): bawi a simi uar tuknak.
snobbet (adj.): bawi si a uar tukmi.
snoet, bugtet, kroget (adj.): aa ngerhnguaimi lam, aa
kingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi lam.
snor, bånd, streng (n.): hri, la hri, buri hri.
snorke (v.): hnar, i hngilh i hnar khi.
snorkel (n.): ti chung um tik i thaw chuah khawhnak hmai
huhnak peng a ngeimi.
snu, forslagen, listig (adj.): a hrokhrawlmi, a zermi.
snu, listig (adj.): mi hlen a hmangmi.
snu, snedig (adj.): a thli tein thil a ti khomi, mizer.
snu, snedig, dreven (adj.): fim, thluak tthat.
snuble (v.): zeilo i chuih i rilh.
snuble (v.): i chuih i rilh. - Eksempel: Han snublede over en
sten = Lung aa chulh i a ril.
snuble, vakle (v.): 1. hmailei i dingte i kal kho lo i con. - 2.
lung aw tawm in um.
snude (n.): saram i a kaa, a hnar le a khabe.
snudebille (n.): cep phun khat, fangvoi te hna theite hna a eitu.
snudsket, snavset, lurvet (adj.): hnawm tiaptuap in a ummi.
snuppe, gribe, snappe (v.): lak zau, char zau, a cuh in i cuh.
snurre, spinde (v.): chizawh ngur hliahmah.
snurren (n.): seh awnh thawng, a awnh viaimai khi.
snus (n.): khuksi dip hnar i hnimhmi phun.
snuse (v.): a thli tein pel.
snuse (v.): hnar in dawp ; hnimh.
snusket, beskidt, uhumsk (adj.): a thur a hnawmmi, aa
filhhnawmmi.
snusket, lurvet (adj.): tla fiapfuap in a ummi.
snustobaksdåse (n.): khuhsi dip hnimhmi chiahnak/i kennak
bawm.
snyde, bedrage, narre (v.): hlen, lihchim.
snyderi, bedrageri (n.): hlen, lihchim.
snylter, parasit (n.): mi dang thilri i rinh in a nungmi. Eksempel: Misteltenen er en snylter på egetræer = Tektekbawm
cu kuhthing cungah hawi rinh in a nungmi a si.
snæver, smal, trang (adj.): a bimi.
snæversynet, smålig, bornert (adj.): ruahnak a bimi.
snæversynet, snerpet (adj.): ziaza lei i a fek ngaingaimi.
snøfte (v.): hnar fik.
snøfte (v.): hnar fik lengmang.
snøfte (v.): cumpi tlunh i hnar in thaw fak piin chuah khi.
snøre op, løse (v.): kedan hri phoih.
snørebånd, skobånd (n.): kedan hri.
snørklet (adj.): aa helmi. - Eksempel: Vi tog den snørklede vej
hjem = Aa helnak lam in inn ah kan lawi.
so (n.): vokpi.
social (adj.): hawi he aa kom khomi.
socialisme (n.): zapi duhnak/tthatnak kha pumpak duh/tthatnak
nakin i biapi deuh ti in ruahnak /cawnpiaknak.
socialist (n.): zapi duhnak/tthatnak kha pumpak duhnak/tthatnak
nakin a biapi deuh ti in a zummi.
socialistisk (adj.): zapi duhnak he aa pehtlaimi.
socialt (adv.): zapi he um tinak lei ahcun.
sociologi (n.): minung bu umtuning kong cawnnak.
sociologisk (adj.): minung bu he aa pehtlaimi thil kong a simi.
sod (n.): melmang.
sod (n.): ttumtting.
soda (n.): sawda.
sodet (adj.): ttumtting a khatmi.
sofa (n.): tthutdan nem.
sofa (n.): tthutdan bu khat, seti an ti ve komi hi.
sofist (n.): a fim ngai ko na i thil kong i ceihnak le i ruahnak ah
a ping i mi a kalpimi.
sogn (n.): pastor peng khat.
sognebarn (n.): pastor peng chung i a ummi.
sognepræst (n.): pastor.
- 176 -
sognepræst (n.): biaknak lei rianttuantu saya.
soigneret (adj.): ttha tein hriahmi.
sok, strømpe (n.): hmawca a tawi phun.
sokkel, fodstykke (n.): a hram, tung nganpi hram.
sol (n.): nika.
sol (n.): hla aw min pakhat; do, re, mi, fa, sol, la, bi, do hna hi
hla aw an si.
sol- (adj.): ni he aa pehtlaimi.
solbeskinnet (adj.): ni ceu nih a ceuhmi.
solbeskinnet, sollys, strålende (adj.): nitlang a hmumi, nitlang
nih tlanhmi.
solbrændthed, solskoldethed (n.): ni nih cuar a emh i sen nawn
in a ummi khi.
sold, gilde (n.): puai i nuam ngaiin umnak.
soldat (n.): ralkap.
solgt (v.): perfektum participium af sælge.
solgte (v.): præterium af sælge.
solhat (n.): hmai le lhngawng i khuhtu luchin.
solhverv (n.): sullam cu ni a dir tinak a si. Cucu equator in
Chaklei i a si ah Thlanglei a si ah ni a hlat bik caan kha a si.
Thal caan ah June 21 asiloah 22 a si i cucu sommersolhverv ti a
si, cucu ni a sau bik caan a si; cun khuasik ah December 21 a si
lo ah 22 ah a si i cucu vintersolhverv ti a si i ni a tawi bik caan
a si.
solid, fast (adj.): a khalmi, ti a si lomi.
solidaritet (n.): i hlumte i umnak, lung i khahnak, hmunkhat i
um khawhnak.
soliditet, fasthed (n.): khalnak, hahnak.
solist (n.): a pak in hla a sami.
sollys (n.): ni ceunak.
solnedgang (n.): nitlak ah.
solo (n.): pakhat lawng nih sakmi hla.
solopgang (n.): nichuah.
solopgangs- (adj.): nichuah kate i tuahmi. - Eksempel:
Solopgangsgudstjeneste = Nichuah kate i tuahmi biaknak
pumhnak.
solplet (n.): nika chung i a zeimaw caan i a nakmi a lang
tawnmi khi.
solsikke (n.): ni pangpar.
solskin (n.): nitlang.
solstik, hedeslag (n.): ni linh tuk ruang lungmih zawtnak.
solstråle (n.): nichawn.
solur (n.): ni in caan relnak kheng.
solvens, betalingsevne (n.): leiba cham khawhnak.
solvent (adj.): leiba a cham khomi.
som (conj.): tahchunh-nak. - Eksempel: Asiatiske lande som
Myanmar, Indien = Asia ram pawl tahchunh-nak ah Kawlram,
India hei ti bantuk.
som (adv.): bantuk. - Eksempel: Hun kan synge som en fugl =
Vate bantuk in a sak khawh.
som (conj.): lioah. - Eksempel: Som dreng boede han i Yangon
= A ngakchiat lioah Yangon ah a rak um.
som (i egenskab af) (n.): tuanmi. - Eksempel: Har arbejder
som kontorist = Cazi rian a ttuan.
som (ligesom) (conj.): bantukin. - Eksempel: Hvorfor er han
klædt som en kvinde? = Zeicahdah nu bantukin aa thuamh?.
som, der (pron.): ahodah.
som, der (pron.): kha. - Eksempel: Hun er den pige, der sælger
bøgerne = Amah cu cauk zuartu kha a si.
som, der (pron.): ---. - Eksempel: Kom med den kasse, der har
et låg = Chin a ngeimi thingkuang kha rak pu.
som, der (pron.): ---. - Eksempel: Læs den bog, der ligger på
bordet = Cabuai cung i a ummi cauk kha rel tuah.
som, hvem (pron.): ahodah.
som, såsom (adv.): tahchunhnak ah, bantuk.
sombrero (n.): lukhuh tlang kau phun.
somme, visse, nogen, noget (adj.): tlawmpal.
somme tider, undertiden (adv.): zeimaw caan ah.
sommer (n.): tthal caan.
sommerfugl (n.): pelep.
sondere, undersøge (v.): purh, thukpi in kawl.
sone, udsone (v.): thinhan damter.
sonet (n.): hla phun khat, tlang hleili lengmang a si i tlang khat
ah awfang pahra lengmang a ummi.
soning (n.): remnak, ngaihthiamnak.
sopran (n.): hla sak tik i aw sang bik ; supareno kan timi khi.
sorg (n.): ngaihchiatnak.
sorg, klage, jammer (n.): ttahnak, zun ngaihnak.
sorg, lidelse, pine, kval, kvide, nød (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
sorgfuld, sørgmodig (adj.): a ngaih a chiami.
sorgfuld, sørgmodig (adj.): ttah awk a simi, ngaihchiat awk a
simi.
sorgløs (adj.): zei thil hmanh, fakpi i ruat setsai lem lo i khua a
sami.
sorgløs (adj.): zeipaoh a fawinak in a ruatmi pawl.
sorgløs, munter (adj.): lunglawm, thanuam.
sorgløs, munter (adj.): lunglawm thanuam in a ummi.
sort (adj.): nak, a nak.
sort, art, slags (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart =
Changvut hi ram phun khat a si.
sort, slags, art (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lide denne
slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.
sortere (v.): thim. - Eksempel: Han sorterede de bedste æbler
fra = Epal ttha bikbik kha a thim hna.
SOS (): a saunak cun 'Save Our Souls' = Kan nunnak kha kan
khamh tuah u, ti a si; harnak a tongmi hna nih bawmhnak halnak
ca i an thanhmi hmelchunhnak a si.
souvenir (n.): philh lonak caah tuahmi thil.
sov (v.): præterium af sove.
sove (v.): ih.
sove, blunde (v.): can tawite vun i hngilh.
sovemiddel, opiat (n.): bing rit.
sovende (adj.): hngilh, aa hngilh.
sovesal (n.): bawda inn.
sovesyge (n.): zawtnak phun khat.
sovevogn (n.): tlanglawng dal ihnak a ngeimi.
soveværelse (n.): ihnak khan.
sovjet (n.): Russia holh a si i khawngsil (council) tinak a si.
sovs, sauce (n.): meh phun khat, saws ti a si ve ko.
soyabønne (n.): behrum ; ti zongin ttial a si.
spade (n.): hmuiper.
spadsere (v.): nuam ngaiin i chawh sawhsawh.
spadsere, promenere (v.): i chawh. - Eksempel: Han
spadserede i haven = Dum chungah aa chok.
spadsere, slentre (v.): duhsah tein nuamhnak i i chawh.
spadserestok, stok (n.): thiangthunh.
spagfærdig, frygtsom, forknyt, forsagt (adj.): mah le mah aa
zum lomi.
spagfærdig, spag, sagtmodig, myg, ydmyg (adj.): mi toidor,
lungnemmi.
spagfærdighed, frygtsomhed (n.): ningzahnak, mi hmai khan
lonak, mah le mah i zumh lohnak.
spaghetti (n.): khohsuai phun khat.
spalte, kløve, splitte (v.): cheu, ceh.
spalte, revne (n.): a kuainak, a kehnak, aa thlernak. - Eksempel:
En spalte i klippen = Lungpi chung i a tlernak.
spalte, revne (n.): cheunak.
- 177 -
spand (n.): baltin.
spandt (v.): præterium af spinde.
spanier (n.): Spain rammi.
spankulere, stoltesere (v.): arhlikhong chawh in ruamkai ngaiin
i chawh.
spansk (adj.): Spain ram le mi he aa pehtlaimi.
spare (v.): tuah loin um.
spare, bevare (v.): khamh, khon. - Eksempel: Han sparede et
hundrede kyats sidste år = Ni kum ah tangka zakhat a khon.
spare, holde tilbage, lægge hen (v.): i chiah, i nganh.
sparepenge, opsparing (n.): phaisa khonmi.
sparke (v.): chuih, perh, suk.
sparsom (adj.): i sumren ngaiin thil a hmangmi.
sparsom, knap (adj.): tling lomi, a tlawmmi.
sparsom, ringe (adj.): tlawmte.
sparsom, spredt, tynd (adj.): a panmi, a tlawmmi. - Eksempel:
Tyndt hår = Sam a panmi.
sparsommelig (adj.): hmailei ca ruatmi. - Eksempel:
Sparsommelige mænd lægger penge til side til deres familie =
Hmailei ca a ruatmi nih cun an innchungkhar caah tangka an
khon.
sparsommelig (adj.): tangka hman a thiammi.
sparsommelig, påholdende (adj.): a khiarmi, mi khiar.
sparsommelig, økonomisk (adj.): semrel tein tangka i
hmangmi.
sparsommelighed (n.): khiarnak, i sumren tein tangka
hmannak.
spasmager, spøgefugl (n.): nihchuak saihthiam.
spasme, krampetrækning (n.): hnuhdawh.
spat (n.): rang zawtnak, a thaphet a phinter i a baitertu.
spatel (n.): si thuhnak ca i hmanmi namte bantuk, a fang a kau i
a nemmi.
specialisere (v.): a khunhlei in cawn/thiam.
specialisering (n.): khunhlei in tuahnak/cawnnak/thiamnak.
specialist (n.): a khunhlei in a thiammi, thiam khunnak a
ngeimi. - Eksempel: Øjenspecialist = Mit lei i a thiam khummi.
specialitet (n.): a khunhlei in cawnmi thil, tuahmi thil.
speciel, bestemt, særlig (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta,
thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khi
tthutdan thengte khi ka pa ta a si.
speciel, særlig (adj.): a khunhlei a simi, sapesial.
speciel, særlig, specifik (adj.): cu sette kha sette timi. Eksempel: Der er ingen speciel grund til deres strid = Cu set
ruangah an i si ti awk a um lo.
specielt, især (adv.): khun, a ttha khun, a chia khun, a hleikhun
in.
specificere (v.): pakhat hnu pakhat in tial.
specificere (v.): cuti set in siseh ti tuaknak.
specifik, speciel, særlig (adj.): cu sette kha sette timi. Eksempel: Der er ingen speciel grund til deres strid = Cu set
ruangah an i si ti awk a um lo.
specifikation (n.): cuti set in siseh ti tuaknak.
spedalsk (adj.): thinghmui zawtnak ngemi.
spedalskhed (n.): thinghmui zawtnak.
speditør, befragter (n.): tilawng in thil a kuatu.
speeder (n.): khulrantertu, khulrang deuh in kal seh tinak caah
mawttaka chuing i dahsi tam deuh peknak.
speedometer (n.): zei tluk rang in dah a kal ti tahnak seh.
speedway, racerbane, væddeløbsbane (n.): khulrang ngaiin
mawttaw in kalnak ding ca i an tuahmi lam.
spejder (n.): ral nih zeidah an tuah tiah a va ngiatu thlahmi.
spejl (n.): hmai bihnak thlalang.
spejl (n.): bihnak thlalang.
spejlbillede (n.): a thla. - Eksempel: Jeg ser spejlbilledet af et
træ i dammen = Tili chungah thing thla ka hmuh.
spejlbillede (n.): thlalang kan i bih i thlalang chung i a langmi
kan thla khi.
spejle (v.): mui langh. - Eksempel: Stjernerne spejles i det stille
vand = Arfi cu a cawlcang lomi ti chungah an lang.
spejlvende, vende (v.): a lettalam in chiah.
spektakel, tumult (n.): i tuai ur le au ur in umnak.
spektroskop (n.): ceunak nichawn, tahnak seh.
spektrum (n.): azawng bu khat. - Eksempel: En regnbue har
alle spektrets farver: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og
violet = Chuncha nih khin azawng bu khat chung azawng
dihlak a ngeih hna: a sen, theithu, a eng, a hring, a dum, a pawl
le a senduk.
spekulant (n.): thil aa cawk ongmi, ticket hna a rak i cawk ong i
a zuar tthanmi.
spekulativ (adj.): khua a ruat ngaimi.
spekulere (v.): thukpi in ruah.
spekulere (v.): thil a man a ttum a kai lengmang lio i a man a
ttha ttheo lai ti ruahnak in thil rak i cawk ong.
spekulere, fundere, gruble, grunde (v.): ruah, khuaruah.
sperma, sæd (n.): baw.
spermacethval (n.): huel nga phun khat.
spid (n.): futhul.
spidde (v.): thil. - Eksempel: Sommerfuglene er spiddet på små
nåle = Pelep cu thim hme tete in an thil hna i an tar hna.
spidde (v.): fei in chunh.
spidde, stikke, gennembore (v.): tleng lakin sawh, chunh.
spids (n.): a hmurpar.
spids (n.): hmurparte.
spids (n.): a zik.
spids (n.): a par zum. - Eksempel: Spidsen af en nål = Thim par
zum.
spids (adj.): a zummi. - Eksempel: en spids stok = Fung zummi.
spids (adj.): a zum.
spids (n.): hmur. - Eksempel: Blyantspidsen = Khedan hmur.
spids, ende (n.): a par. - Eksempel: Fingerspidserne = Kutdong
par.
spidsfindighed (n.): biahalnak hrial in leh.
spiger, nagle (n.): thirkhenh ngan pipi a zummi.
spil (n.): lentecelhnak.
spil (n.): sungh zong sungh khawh miak zong mizk khawh. Eksempel: Han har meget på spil = Tampi zong a miak khawh
tampi zong a sung kho.
spil (n.): thirhri kha a zelhnak seh in zelh i cuticun thil
(mawtaka hoi hna) kha hnuhnak seh.
spil, hejseapparat (n.): thlirtu, cawitu seh.
spild (n.): santlai lomi thil, hlonhlakmi thil.
spilde (v.): thlet ti thlet. - Eksempel: Det nytter ikke at græde
over spildt mælk = Thletmi cawhnuk tahhnawh cu zeihmanh a
tthahnem lo.
spilde (v.): pakpalawng i hman, sawksam.
spildvand (n.): hnawm luannak tidongpi chungin a luangmi
hnawmtam.
spiler (n.): tilawng puanzar kaupi phun khat.
spille (v.): chuih. - Eksempel: De spillede fodbold = Pumpululh
an chuih.
spille (v.): nawl cawnnak caah mi dang i i can. - Eksempel: Hun
spillede sin søster i forestillingen = Nawl cawnnak ah a far ah
khan a cang.
spille (v.): tum. - Eksempel: Hun spillede på klaveret = Piano a
tum.
spille (hasard) (v.): phekah.
spille, lege (v.): lentecelh.
spille, personificere, fremstille (v.): mi nawl cawn, si lomi ka
- 178 -
si i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung Khin =
Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain Maung Khin ka si,
a ti.
spiller (n.): lente aa celhmi.
spillerum, frihed (n.): aa tetmi upadi in luat, ttemttawn tuk
lonak. - Eksempel: Der tilstås dig meget spillerum i dette
arbejde = Hi rianttuannak ah hin luatnak kaupi na negi ko.
spin (n.): sawmpalak bu.
spinat (n.): antam phun khat, hnahnem bantuk a simi.
spinde (v.): la an thlur khi, la zelh, la kher.
spinde, snurre (v.): chizawh ngur hliahmah.
spindel, ten (n.): lathlur, na mermi thil pawl.
spindelvæv (n.): maimomh bu.
spindemaskine (n.): lazelh/lakhernak thir phun khat.
spinet (n.): awdawh tumnak i hmanmi thil phun khat, piano
bantuk.
spinkel (adj.): a pante a simi, a zaangte a simi.
spinkel (adj.): a thiami. - Eksempel: Hun er en spinkel pige =
Amah cu mi thia a si.
spinkel, smækker, slank, tynd (adj.): a thiami, a tlawmte a
simi.
spinkel, tynd, fin (adj.): a panmi, a thiami, sawmpalak hri
bantuk a simi.
spinne (v.): khulrang tein i mer, khulrang tein i zit.
spion (n.): mingiatu, sungtthoh.
spionage (n.): i ngiatnak, cozah pakhat nih cozah dang pakhat
kong theih a duhmi theih khawhnak ding ca i a thli tein hlatnak,
ngiatnak.
spionere, udspionere (v.): ngiat.
spir (n.): inn a sannak bik a va zumnak te khi.
spiral (n.): aa kualmi thil a chonh in a kual aa chonhmi.
spire (v.): thlaici an hung kheuh khi.
spire, skud (n.): thlaici keuh tete, belhkeuh tete.
spire, skyde op (v.): kheuh. - Eksempel: Planter skyder op fra
frø = Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu.
spire, vokse (v.): keuh, thlaici keuh.
spiring (n.): kheuhnak.
spiritist (n.): mithi thlarau he i chawnh khawh a si ti a zummi.
spiritualisme (n.): mithi thlarau he i chawnh khawh a si ti
zumhnak.
spiritus, brændevin (n.): zureu.
spiritusholdig, spirituøs (adj.): zureu a simi thil.
spise (v.): ei, rawl ei.
spise til aften (v.): zanriah ei.
spise til middag (v.): zanriah ei.
spisekammer (n.): rawl chiahnak bizu.
spisekammer (n.): umkheng chiahnak khan.
spiselig (adj.): ei khawhmi thil.
spiselig (adj.): ei khawhmi.
spisepinde (n.): Tuluk rawl cinak fung tete.
spiserør (n.): kaa in pawpi tiang rawl kalnak lam.
spiserør (n.): late, kaa in pawpi tiang rawl a kalnak late.
spisesal, refektorium (n.): rawl chuannak le einak khaan.
spiseske, ske (n.): darkeu ngan.
spisetid (n.): rawl ci can.
splejse (v.): sulhthonh in peh.
splid, tvist, uenighed (n.): lung i khah lonak.
splint (n.): thinghniar.
splint, flis (n.): thingpel, lungpel.
splint, skår, glasskår (n.): thlalang kuai a pelpawi.
splinterny (adj.): thar hlirhhlerh tein thiang hirhiar tein a ummi.
splintre, knuse, slå i stykker (v.): kuai cikcek, khuai cikcek.
splintre, splitte (v.): cheu, thleh.
splitte, spalte, kløve (v.): cheu, ceh.
splitte, splintre (v.): cheu, thleh.
splittelse (n.): i komh lonak, i tthennak.
splittelse, skisma (n.): i cheunak i tthennak.
splitter, aldeles (adv.): a dih umnak in, fangkarao in. Eksempel: Drengene gik ud at svømme splitternøgne =
Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh.
spole (n.): thil thitnak seh laril zelhnak.
spole (v.): zelh, la zelh.
spole, rulle, trisse (n.): laril zelhnak fung, film zelhnak fung.
spolere, beskadige, ødelægge (v.): hrawh.
spontan (adj.): amah duh tein thil a hung chuakmi.
spontaneitet (n.): amah duh tein thil a hung chuah
thliahmahnak.
spor (n.): saram sul.
spor (n.): hmelchunhnak, keneh. - Eksempel: Vi så spor af
kaniner på jorden = Vawlei ah saveh keneh tete kan hmuh hna.
spor (n.): neh.
spor (n.): lamte, lailam.
sporadisk (adj.): i varh nawn i a hung ummi thil.
spore (n.): rang tuknak fung zum.
spore (v.): fung zum in sawh.
spore (n.): par loin kung thar i a kheu (karh) khomi.
spore (n.): rang cittu nih a kedil i rang hnawhnak caah thir zum
aa khihmi.
spore (n.): arhlikhong fek.
spore (v.): samh, zulh, dawi zawt. - Eksempel: Han kan spore
sin familie til tiende generation = A chuahkehnak kha chan hra
tiang a zawt khawh.
spore, få færten af, lugte (v.): rim in hnimh i hngalh.
sporskifter (n.): tlanglawng kalnak lam a thlengtu.
sport (n.): lentecelhnak.
sportskamp, kamp (n.): zuamnak. - Eksempel: Fodboldkamp =
Pumpululh chuih i zuamnak.
sporvej (n.): tramcar kalnak lam.
sporvogn (n.): khuachung lam i tlanglawng bantukin a kalmi
mawttawka.
sporvogn (n.): khuapi chung tlanglawng hme phun.
spot, latterliggørelse (n.): capo i saihnak.
spotte, forhåne (v.): volhpamh.
spotte, håne (v.): nihsawh.
spotte, håne, udle (v.): nihsawh, serhsat.
spotte, latterliggøre, gøre nar af (v.): nihsawh.
spotte, skose, håne (v.): nihsawh, serhsat.
spotte Gud (v.): volhpamh, thangchiat.
spottende (adv.): nihsawh serhsat ngaiin.
spraglet, broget (adj.): azawng a dangdang a simi.
sprang (v.): præterium af springe.
sprede (v.): thek, tio.
sprede, brede ud, udfolde (v.): samh.
sprede, strø (v.): thek, a kenkip i hlonh/vorh.
spreder (n.): karhtertu.
spredning, udbredelse (n.): theknak, tionak.
spredt, tynd, sparsom (adj.): a panmi, a tlawmmi. - Eksempel:
Tyndt hår = Sam a panmi.
spring, hop (n.): pernak, i hlawhnak.
springbræt, vippe (n.): i hlawhnak ca i an chiahmi phelpheng,
cunglei i mi a hun vawr khomi.
springe (v.): hlawh, peh. - Eksempel: Hunden springer på tyven
= Uico nih mifir kha a hlawh hnawh.
springe, eksplodere, sprænges (v.): a kek, a kuai. - Eksempel:
Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak, an kek.
springe, hoppe (v.): peh, per.
springe, hoppe (v.): hlok. - Eksempel: Barnet hoppede op og
ned på sengen Bolden hopper meget højt = Nganchia cu ihkhun
- 179 -
cungah aa hlok lengmang Pumpululh cu sangpi aa hlok.
springe, hoppe (v.): per, peh, i hlawh.
springe, hoppe (v.): hlawh. - Eksempel: Lam hopper på marken
= Lo ah tuufa an i hlok.
springe, sprænge (v.): bomb hmanhmi puahter/phelh. Eksempel: At sprænge en mine = Mine bomb hmanhmi phelh i
puahter.
springe over (v.): per, lanhtak. - Eksempel: Hun springer over
de vanskelige ord, når hun læser = Ca a rel tikah bia har kha
cu a lanhtak hna.
springe over, forbigå (v.): lanhtak. - Eksempel: Han blev
sprunget over, da de valgte spillerne = Pumpululh chuihtu an
thim hna ah khan anih cu an lanh tak.
springer (n.): pertu, angki phun khat.
springflod (n.): thlapa lai caan i tilet a sangmi.
springvand (n.): cerh.
sprinkler (n.): ti a thehtu.
sprint, hurtigløb (n.): khulrang nagiin tawite lawng tlik.
spritsmugler (n.): upadi he i ralchanh in zureu a zuarmi.
sprog (n.): holh.
sprog, sprogbrug (n.): holhning, biachimning.
sprogkyndig, lingvist (n.): holh thiam ngaimi, man holh leng i
mi dang holh a thiammi.
sprogvidenskab, filologi (n.): holh lei fimthiamnak cawnnak.
sprunget (v.): perfektum participium af springe.
sprutten (n.): thil kuaimi a awnh thawng khi.
sprydsejl (n.): fung in zarmi tilawng puanzar.
sprydshage (n.): tilawng puanzar zarnak fung.
sprække (n.): awnnak, a pemnak.
sprække (n.): a kakmi awng, a tlekmi awng.
sprække (n.): awng hmete.
sprælle (v.): hlawh. - Eksempel: Fisken sprællede på bredden =
Nga cu titlang ah a hun i hlok.
sprænge, eksplodere (v.): a puak, bomb a puak.
sprænge, springe (v.): bomb hmanhmi puahter/phelh. Eksempel: At sprænge en mine = Mine bomb hmanhmi phelh i
puahter.
sprænges, springe, eksplodere (v.): a kek, a kuai. - Eksempel:
Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak, an kek.
sprængning, brud (n.): kuainak awng, pemnak awng.
sprætte op, flænge (v.): cheu, thleh, a zuk.
sprød (adj.): a hngo, fawi tein a kuai, a kiak.
sprøjt, stråle (n.): a cik in aa cikmi ti.
sprøjte (v.): ti a cik in cik. - Eksempel: Vand sprøjter ud af
bruddet på røret = Pep a kuainak in ti a cik in a cik.
sprøjte (v.): tidor dip tete i kah siahmah khi.
sprøjte (n.): tidor dip tete kahnak seh, tizik.
sprøjte, injektionssprøjte (n.): sichunhnak peng.
spundet (v.): perfektum participium af spinde.
spuns, prop, pløk (n.): awng hruknak thil. - Eksempel: Han
trak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.
spurgt (v.): perfektum participium af spørge.
spurgte (v.): præterium af spørge.
spurt (n.): ti khulrang ngaiin a cik in aa cik khi.
spurv (n.): pithlung.
spy (n.): ttit ek.
spy, brække sig, kaste op (v.): luak, chungin chuahter, chafak.
spyd (n.): fei.
spygat (n.): tilawng kap i ti chuahnak awng.
spyt (n.): cil.
spyt- (adj.): cil he aa pehtlaimi.
spytbakke (n.): cil chaknak dur.
spytslikker, smigrer (n.): thil ttha zeital ka hmu hnga maw tiin
mi a fak lengmangmi.
spytte (v.): cilchak.
spæk (n.): thau, vok thau.
spænde (v.): taisawm i hrehn. - Eksempel: Spænd dit bælte =
Na taisawm i hrenh.
spænde, klemme (v.): reh.
spænde, stramme (v.): a dih umnak in hman. - Eksempel: Han
spændte alle muskler for at løfte klippeblokken = Lung cawinak
ah khan a thazang a dihumnak in a hman.
spændende, fascinerende, intressant (adj.): mi lungthin hlau
ngai a simi.
spænding (n.): pakhat le pakhatkhat lei i tannak nih rem lonak a
chuahtermi.
spænding (n.): elektrik meitha tahnak.
spændskive (n.): thil danh ca i hmanmi khairiat/saphaw.
spændstig, elastisk (adj.): i zam khawhnak a ngei i a ningte a si
kho tthanmi.
spændstighed, elasticitet (n.): ainak, i zam khawhnak. Eksempel: Gummi har elasticitet = Khairiat cu i zam khawhnak
a ngei/khairiat cu aa zam kho, a ningte a si kho tthan.
spændstighed, elasticitet (n.): i zam khawhnak.
spændt, tot, stram (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb
= Reng tein an hnuhmi hri.
spændtrøje (n.): angki leng tet ngai, kun calwcanghnak dawntu
ding hrim i tuahmi.
spærre (v.): donh, kham.
spærre (for) (v.): hrenhkanh, kham. - Eksempel: Spær for
døren = Innka kha hrenh.
spærring (n.): dawntu.
spærring, obstruktion (n.): donhnak, khamnak.
spætte (n.): thingbawmcu, thlauhpi, thlauhte.
spættet (adj.): a dehdeh in a tialmi. - Eksempel: En spættet hest
= A dehdeh in a tualmi rang.
spøg (n.): nihchuak.
spøge (v.): nihchuah saih.
spøgefugl, spasmager (n.): nihchuak saihthiam.
spøgefuld, munter (adj.): nihchuak a simi thil.
spøgelse (n.): mithla.
spøgelse (n.): muthla.
spøgelse, genfærd (n.): muthla, mithla, thlarau.
spøgelsesagtig (adj.): mithla bantuk.
spøgelsesagtig (adj.): muthla bantuk, a hmaan lomi.
spøgelsesagtig (adj.): muthla, mithla, thlarau he aa pehtlaimi.
spørge (v.): zapi kha an ruahnak hal. - Eksempel: De spurgte
naboerne for at lære deres mening at kende om den nye brønd
= Tikhor thar kong ah khan innpa pawl nih zeiti in dah an ruah
ti hngalhnak caah an ruahnak an hal hna.
spørge (v.): biahal.
spørge, forespørge (v.): dothlat.
spørge, forespørge, forhøre sig (v.): a si maw si lo ti
hngalhnak caah biahal.
spørgelysten, nysgerrig (adj.): thil hngalh a duh ngaimi.
spørgende (adj.): biahalnak i hmanmi.
spørger (n.): biahaltu.
spørgeskema (n.): thil pakhat kong hngalh duhnak i bahalnak a
tlangin tam nawn ttialmi.
spørgsmål (n.): biahalnak, a si maw si lo ti dothlatnak.
spørgsmål, forespørgel (n.): dothlatnak.
spørgsmålstegn (n.): biahalnak hmelchunhnak "?".
spå, varsle (v.): chimchung, langhter chung.
spådom, profeti (n.): hmailei thil kong chim chungnak.
spåkvinde, sibylle (n.): hmailei thil kong a chimmi nu.
spåmand (n.): khuavang, hmailei thil a chim khomi.
spåmand, spåkone (n.): kuttial zohthiam.
squash (n.): mai phun khat.
- 180 -
squash (spil) (n.): lente celhnak phun khat, tennis bantuk.
stab (n.): rianttuantu pawl.
stabel, dynge (n.): pon, thingpon.
stabelafløbning, søsætning (n.): tilawngpi le tikam karlak i thil
thiarnak lawng hmete.
stabil (adj.): a fekmi thil, a fekmi minung.
stabilisator (n.): fehtertu.
stabilisere (v.): fehter.
stabilisering (n.): fehternak.
stabilitet (n.): fek tein umnak, fehnak.
stable (v.): pon. - Eksempel: Vi stablede træet = Thing kan pon.
stable, stakke (v.): pon, on. - Eksempel: Vi stabler brænde =
Thing kan on/pon.
stad, by (n.): khuapi, khuanganpi.
stade, bod (n.): dawr hmete, lakphak dawr.
stade, niveau, plan (n.): phakmi hmun. - Eksempel: Deres
civilisation nåede et højt stade = An fimnak cu a sangmi phun a
phan.
stadfæste, bekræfte (v.): fehter.
stadfæstelse, ratificering (n.): fehternak.
stadig, bestandig (adv.): a zungzal in, atu le atu.
stadig, bestandig, uophørlig, vedvarende (adj.): a peh
thluahmahmi, cat lo in a ummi.
stadig, permanent, bestandig, varig (adj.): a hmun zungzalmi,
saupi a nguhmi.
stadig, støt, regelmæssig (adj.): fek tein bunhmi.
stadig, uforandret, konstant, bestandig (adj.): i thleng loin
mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi.
stadighed, varighed, bestandighed (n.): saupi a nguhmi thil
sinak.
stadion (n.): lentecelhnak hmun nganpi, inn zong a ngei i
zohnak i tthutdan a dotdot in an chiahmi.
stadium, fase (n.): dot. - Eksempel: Dicks stemme er i
overgang; det er et stadium som alle drenge gennemgår = Dick
aw cu aa thleng lio, hihi tlangvai paohpaoh nih an pal pahmi
dot, a si ko.
stads, pynt (n.): thuamhnak ca i i hruk aihmi thil hna.
stage, pæl (n.): haukulhnak ca i zummi tung/hruang.
stagnation (n.): luang lo i umnak.
stagnere (v.): luang lo i um hman awk i santlaih ti lo.
stagnerende, stillestående (adj.): luang lo i aa dilmi. Eksempel: Stillestående vand = A luanglomi ti.
stak (n.): pon. - Eksempel: En halmstak = Capawl pon khat.
stak (n.): on. - Eksempel: En stak brændsel = Thing on khat.
stak (v.): præterium af stikke.
stakit, rækværk (n.): thingtunh artlang tein tuahmi, tlaihtleng
bantuk.
stakke, stable (v.): pon, on. - Eksempel: Vi stabler brænde =
Thing kan on/pon.
stakkel (n.): mivanchia ngaingaimi.
stakkels (adj.): van a chiami, zangfakte a simi. - Eksempel: Det
stakkels barn er træt = Ngakchia cu zangfakte a va si dah, a ba
ko.
stakkels (adj.): vanchiatnak chung umnak.
stalagmit, drypsten (n.): thung umnak kun a ttuang i thung a
khalmi.
stalaktit, drypsten (n.): thung umnak vawlei i tung bantukin
thung lung a hung ummi hna khi.
stald (n.): sattil chiahnak inn.
staldkarl (n.): rangcawng. - Eksempel: Staldkarlen børster
hesten = Rangcawng nih a rang kha a hmul a muai.
stamfader (n.): hringsortu.
stamme (v.): holh aa holh i holh.
stamme (n.): thingkung a hram (vawlei chung i a hram khi si
loin).
stamme (n.): phun.
stamme, hakke (v.): holh aa in holh.
stamme, klan (n.): chung, phun.
stammer (n.): miholhaa.
stampe, hugge (om skib) (v.): kai ttum lemgmang. - Eksempel:
Skibet huggede/stampede i søen under stormen = Tilet chungah
lawng cu a kai a ttum lemgmang.
stampe, trampe (v.): lamh. - Eksempel: Jack trampede på
edderkoppen = Jack nih sawmpalak kha a lahm.
stamtavle, herkomst (n.): chuahkehnak cazin, hringsortu hna
min cazin.
standard (n.): thil pahat le pakhat le pakhat tahchunh tik i an i
tluknak le an i dannak khiahnak ca i hmanmi.
standardisere (v.): cuticun siseh timi ning in an hmetngan, an
tlawmtam, an pumrua le an tthatchiat kha aa tluk dingin ser.
standardisering (n.): cuticun siseh ti ning i si dingin sernak.
standart, flag (n.): alan.
standhaftig, støt (adj.): a fekmi.
standhaftig, tapper (adj.): ralttha.
standhaftighed, bestandighed (n.): zumhnak tthial lo tein i
tlaih peng.
standpunkt (n.): ruahning, lungthin. - Eksempel: Hvad er hans
standpunkt med hensyn til de nye skatter? = Ngunkhuai thar
kong ah a lungthin zeidah a si?.
standpunkt, synspunkt (n.): hmuhning.
standse (v.): dir, ngol, dinh awk i khua i cam.
standse (v.): ngolter.
standse (v.): dirta. - Eksempel: Hr. Black standsede ved banken
= Mr. Black cu bank ah a dirtam.
standse, afbryde (v.): tlawmpalte ngol ta.
standse, bremse, hindre (v.): donh. - Eksempel: Dæmningen
hindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti luan kha a donh.
standse, holde op, stoppe (v.): ngol. - Eksempel: Manden holdt
op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa ngol.
standse, stemme, opdæmme (v.): kham, donh.
standsning, ophør, afbrydelse (n.): donhnak, khamnak,
ngolternak.
standsperson, dignitar (n.): hmaizah awk tlak a simi minung.
stang (n.): tan, thluan. - Eksempel: En stang sæbe = Chatpiat
tan (thluan) khat.
stang, stav (n.): fung, tthiangtthunh, tung. - Eksempel: Flaget
hænger på stangen = Tung ah alan an thlai.
stang, stav, kæp (n.): fung.
stange (v.): suk. - Eksempel: Geden stangede en dreng =
Meheh nih ngakchia a suk.
stange (v.): lu i suk, pah, nam.
stangspring (n.): fung in tlengper.
stank (v.): præterium af stinke.
stank, dunst (n.): rimchia.
stanniol (n.): canphio pan dikdekte thil funnak i hmanmi.
Stars and Stripes (n.): USA alan.
start, begyndelse (n.): thawknak.
starte (v.): thawh. - Eksempel: Bussen startede præcist = Baska
cu hmaan tein aa thawh.
starte (v.): mawttawka nunter.
starte, begynde (v.): thok, thawk.
starte, begynde, indlede (v.): thawk. - Eksempel: Angrebet
blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk.
starter (n.): thawktu ; mawttawka nuntertu.
stat (n.): cozah pakhat ukmi ram chung i peng pakhat.
statelig (adj.): rumra ngei ngaingaimi.
statholder, vicekonge (n.): siangpahrang aiawh in ram a uktu
bawi.
- 181 -
station (n.): lawng dinhnak hmun. - Eksempel: Jernbanestation
= Tlanglawng dinhnak.
station, holdeplads (n.): dirnak hmun.
stationær, fast, faststående (adj.): aa thawn kho lomi. Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn kho
lomi thil a si.
statisk, stillestående (adj.): aa thleng lomi, a dir hmun i a
dirmi. - Eksempel: Civilisationen er ikke stillestående =
Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng loin a dir peng lo.
statistik (n.): zeizatdah an si ti tuak thiamnak cawnnak.
statistiker (n.): zeizat dah a si ti tuaknak i a thiammipa.
statistisk (adj.): zeizatdah a si ti relnak. - Eksempel: Det
statistiske tal for Hakha bys indbyggere er 20.000 = Hakha
khua chung minung zeizat dah an si ti relmi cu thong kul a si.
stativ (n.): thil chiahnak/bahnak. - Eksempel: Din paraply skal
blive i stativet i foyeren = Na nithawng kha a khan chung thil
chiahnak an khan na chiahta lai.
stativ (n.): hngatchan. - Eksempel: Tavlen står i sit stativ =
Phalung cu aa hngatchan hngauh khan a dir.
statskasse (n.): cozah pakhatkhat i tangka.
statskunst, politik (n.): uknak, ram ukning, cozah ukning.
statsmand (n.): uknak lei i a fim i upat awk le hmaizah awk tlak
a simi.
statsmandskunst (n.): zapi uknak le zapi ca khuakhannak i
fimnak.
statsorden, regeringsform (n.): i ukning, bu i hruaining.
statstidende (n.): thawngthanhnak ca ; acozah
thawngthanhnnak.
statue (n.): milem.
statue (n.): minung/thil he aa lomi mui, milem, siasal.
statuette (n.): milem hmete.
statur, højde, vækst (n.): tung. - Eksempel: En mand på seks
fod er over gennemsnitshøjde = Pa pe ruk a tung a simi hi zapi
nak sang deuh a si.
status, stilling (n.): umtuning, sining.
status quo (n.): thil umtuning a si tawnning.
statut, lov (n.): nawlbia, upadi.
statut, vedtægt (n.): upadi hme deuh ; mah riantuannak ding ca
i sermi.
stav, kæp, stang (n.): fung.
stav, stang (n.): fung, tthiangtthunh, tung. - Eksempel: Flaget
hænger på stangen = Tung ah alan an thlai.
stav, stok (n.): fung /thiangthunh.
stave (v.): cafang ttial. - Eksempel: Hvordan staver du dit
navn? = Zeitindah na min na ttial?.
stavefejl (n.): palh in cafang komh.
stavelse (n.): biafang pakhat chung i a bu tein awfang a ummi
khi.
stavelsesdeling (n.): awfang i cheu/tthennak.
stavning, retskrivning (n.): cafang komh.
stavre, vakle (v.): i hnin deldul i um, feh lo. - Eksempel: Små
børn vakler (stavrer), når de går = Bawhte cu an kal ah an fek
lo.
stearinlys (n.): phazawngdaing.
sted (n.): umnak hmun. - Eksempel: Han har ikke et sted at
være = Umnak hmun a ngei lo.
sted (n.): hmun, can. - Eksempel: I hans sted = Amah hmun ah,
amah can ah.
sted, plads (n.): hmun. - Eksempel: Det er et godt sted = Hika
hi hmun ttha a si.
stedbarn (n.): fa ei.
stedbroder (n.): ta ei.
stedbrødre (n.): pluralis af stedbror, stedbroder.
stedbørn (n.): pluralis af stedbarn.
stedfader (n.): pa ei.
stedfortrædende (adj.): mi dang ca i a ingmi.
stedfortræder (n.): aiawhtu.
stedfædre (n.): pluralis af stedfar, stedfader.
stedfæste, lokalisere (v.): a umnak hmun kha kawl i fiang tein
hngalh. - Eksempel: Generalen forsøgte at lokalisere fjendens
lejr = General nih ral pawl umnak hmun kha fiang tein hngalh
aa zuam.
stedmoder (n.): nu ei.
stedse (adv.): zungzal.
steg (v.): præterium af stige.
stege (v.): kiau, chiti in kiau.
stege, lave mad, koge (v.): rawlchuan.
stege, riste (v.): ro lakin kiao.
stege, steges, riste (v.): ciar, chuan, - 2. khuasa ngaiin um.
stege, syde (v.): sathau linh tik i a onh khi.
stegepande, pande (n.): uhkang, thirhrum.
steget (v.): perfektum participium af stige.
stejl, brat (adj.): a chengmi, a hrapmi.
stejl, brat (adj.): a cheng ngaingaimi, lungpang bantuk.
stel (n.): bu khat. - Eksempel: Testel = Laphak dinnak hraite
hna pawl bu khat.
stemme (v.): me thlakmi rel.
stemme (n.): aw, thawng. - Eksempel: Han har en god stemme
= A aw a ttha.
stemme (n.): kuthlernak in biakhiahnak tuahnak.
stemme, opdæmme, standse (v.): kham, donh.
stemme med (v.): chimning in tuah. - Eksempel: Hans
handlinger stemmer ikke med hans løfter = A biakammi le a
tuahmi an i kaih lo.
stemmeafgivning, afstemning (n.): thimnak i me sanh. Eksempel: Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen =
Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah a langhter.
stemmegaffel (n.): aw kawlnak thirtte.
stemmeleje, tonhøjde (n.): hla le aw i a sannak le a niamnak. Eksempel: Han har et højt stemmeleje = A aw a sang.
stemmeret (n.): thimnak nawl ngeihnak. - Eksempel: Det
britiske parlament gav kvinderne stemmeret i 1918 = British
parliment nih kum 1918 ah nu kha thimnak nawl ngei ve cang u
tiah nawl a pek hna.
stemmeret, valgret (n.): kut thlirnak in biakhiahnak
nawlngeihnak.
stemning (n.): aw. - Eksempel: Klaveret er ude af stemning =
Piano hi a aw a hmaan lo.
stemning, humør (n.): lungthin umtuning. - Eksempel: Han er i
en glad stemning = A lung aa lawm.
stempel (n.): piston.
stemple (v.): hmelchunhnak khenh. - Eksempel: Hun stemplede
papiret med kontorets stempel = Ca kha zung tazeih in a khenh.
sten (n.): lung.
sten, småsten (n.): lungtekep.
stenalderen (n.): hriamnam caah lung an rak hman chan.
stenbrokker (n.): lung kuai tete hna.
stenbrud (n.): lung cawhnak khor.
Stenbukkens vendekreds (n.): vawli pum vel in rinmi lam;
eauator in thlanglei ah degree 23.45.
stencil (n.): khuailul thuhmi caku, stensil papar.
stendynge, stendysse (n.): lungdonh, zawllung.
stenet (adj.): lung a tamnak hmun a simi.
stenhugger (n.): lung tantu.
stenhård (adj.): tteklung bantukin a hakmi.
stenkast (n.): lung chep ah khin.
stenograf (n.): a tawinak tattial thiam.
stenografi (n.): a tawinak in ttialmi, sawthen.
- 182 -
stenografi (n.): a tawinak cattial.
stenografisk (adj.): a tawinak in ttialmi.
stente (n.): hauhruang karnak ca i lamh awk donhmi.
stentryk, litografi (n.): canamning phun khat, a cahang kha
lung chung i nalh i cu ti i nam.
stentøj (n.): lung in sermi um.
stentøj, porcelæn, lervarer (n.): vawlei in sermi umkheng.
steppe (n.): phong kaupi.
steril (adj.): a cingmi, fa a ngei kho lomi.
steril, ren (adj.): a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi.
sterilisere (v.): fa ngei kho loin tuah.
sterilisere (v.): zawtnak rungrul pakhat hmanh um lo dingin ti
sa in chuan.
sterilisering (n.): fa ngei kho lo in i tuahnak.
sterilisering (n.): zawtnak rungrul pakhat hmanh um lo dingin ti
sa in chuannak.
sterilitet (n.): cinnak, fa ngei kho lo in umnak.
stetoskop (n.): mizaw ngaihnak.
stevedore (n.): tilawng chung i thil a chuang a thumtu.
stewardesse (n.): lawng chung i eidin lei zohkhenhtu nu.
sti (n.): lam bite.
sti (n.): lam. - Eksempel: Der går en sti hen til huset = Lam cu
inn tiang a phan.
sti, dyresti, veksel (n.): saram keneh.
stift, bispedømme (n.): bishop pakhat nih a zohkhenhmi.
stifte, oprette, indføre (v.): dirh ser, umter. - Eksempel: De
indførte nye love = Upadi thar an ser hna.
stifter, grundlægger (n.): thawktu.
stigbord (n.): ti khamnak.
stigbøjle (n.): rang kelamh.
stige (n.): kainak hlei.
stige (v.): kai. - Eksempel: Priserne stiger = Thil man a kai.
stige, bestige, klatre op ad, klatre (v.): kai, thingkung kai.
stige ned (v.): ttum.
stige op (v.): kai, cunglei i kai.
stige op, bestige (v.): cit. - Eksempel: Han steg op på sin hest =
A rang aa cit.
stigende, voksende (adj.): a karhmi, a tam chin lengmangmi.
stigma (n.): minung an cuar cung i thir lin in misual an sinak
hmelchunhnak ca i hmelchunhnak an tuahmi.
stigmatisere, brændemærke (v.): thangchiat. - Eksempel: Han
er brændemærket som et uægte barn = Lakfa na si ti in an
serhsat/ an thangchiat.
stigning, forøgelse, vækst (n.): tam ceuh, karhnak.
stigning, skråning (n.): chen le rawnh. - Eksempel: Vejen har
en stejl stigning = Lam cu a chuk, cheng.
stik (n.): henhnak.
stikflue, flue (n.): tho.
stikke (v.): chunh. - Eksempel: Han stak med en stok = Fung in
a chunh.
stikke (v.): thiah. - Eksempel: Han stikker en blomst i
knaphullet = A angki kep awng ah pangpar a thiah.
stikke (v.): chuah. - Eksempel: Stik ikke hovedet ud af vinduet =
Thlalangawng in na lu chuah hlah.
stikke (v.): henh. - Eksempel: Bier stikker ham = Khuai nih an
henh.
stikke (v.): sanh. - Eksempel: Han stak brevet i sin lomme =
Cakuat kha a angki zal ah aa sanh.
stikke, dolke (v.): nam in chunh.
stikke, gennembore, spidde (v.): tleng lakin sawh, chunh.
stikke, stikke hul, prikke (v.): a par zum in chunh. - Eksempel:
Torne stikker min hånd = Hling nih ka kut ah an ka chunh.
stikke, stoppe, proppe, putte (v.): ceh. - Eksempel: Hun
puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zak
tangah aa ceh.
stikke af, rømme (v.): zam. - Eksempel: En tyv stak af med
pengene = Mifir cu tangka he a zam.
stikker, meddeler (n.): palik sungthoh.
stikprop, prop (n.): elektrik pehnak palak.
stil (n.): thuamhning.
stilet (n.): a fang a hmemi nam.
stilfuld (adj.): thuamhning aa dawh ngaingaimi.
stilfærdig, dæmpet (adj.): tlawm tein thang lo deuh in umter,
ceu lo deuh in umtermi. - Eksempel: Gardinerne giver rummet
et dæmpet lys = Thlalangawng zar nih a khan cu zorter deuhmi
ceunak kha a pek.
stilfærdig, tilbageholdende, beskeden (adj.): aa loklei lomi,
langh a duh lomi.
stilhed (n.): daihnak, cawlcang loin umnak.
stilhed, ro (n.): dai zirziar in um caan. - Eksempel: En stor
stilhed fulgte efter stormen = Thlichia kha dai zirziar in a ummi
caan nih a hun zulh.
stilhed, tavshed (n.): hnachet loin um.
stilk (n.): ngiang, hnah ngiang, thei ngiang, pangpar ngiang.
stilk, stængel (n.): fangvoi kung.
stillads (n.): inn sak tik i kai chungnak rua in a sermi.
stille (v.): tun. - Eksempel: Stil stigen op ad væggen =
Vampang ah khan arhlei kha hei tung.
stille (adj.): cawlcang lo in a ummi. - Eksempel: Sid stille =
Cawlcang loin thu.
stille (adj.): dai. - Eksempel: Søen er stille = Tidil cu tilet
zeihmanh um loin dai tein a um.
stille (v.): tun. - Eksempel: Stil stigen op ad væggen =
Vampang ah khan arhlei kha hei tung.
stille, anbringe, sætte (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen i
stuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.
stille, fredelig, rolig (adj.): hnachet lo dai zirziar in a ummi.
stille, fredsommelig (adj.): dai tein a ummi. - Eksempel: En
stille sø = Dai tein a um zirziar mi tili.
stille, lægge, sætte, placere, anbringe (v.): chiah. - Eksempel:
Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu ah a chiah.
stille, rolig (adj.): a dai. - Eksempel: En stille nat = A daimi
zan.
stille, stå (v.): dir.
stille, stå (v.): a tung in chiah. - Eksempel: Stil kassen her =
Hika ah hin thingkuang kha a tung in chia.
stille, tavs (adj.): dai tein a ummi, hnachet loin a ummi.
stille i modsætning (v.): an i dannak langhter.
stille ind (v.): radio ngaih. - Eksempel: Stil ind på Voice of
America = VOA kha ngai.
stille op, opslå, rejse (v.): thlam bunh, thlam sak. - Eksempel:
Vi rejste vort telt under træet = Thingkung tangah kan thlam
kan sak/bunh.
stillesiddende (adj.): tthut buin ttuanmi rian.
stillestående, stagnerende (adj.): luang lo i aa dilmi. Eksempel: Stillestående vand = A luanglomi ti.
stillestående, statisk (adj.): aa thleng lomi, a dir hmun i a
dirmi. - Eksempel: Civilisationen er ikke stillestående =
Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng loin a dir peng lo.
stilling (n.): lungputning.
stilling (n.): thil chiahning. - Eksempel: Han stillede bøgerne i
opretstående stilling = Cauk kha a tung in a chiah hna.
stilling, arbejde (n.): rian. - Eksempel: Han fandt en
lærerstilling = Cachimh rian a hmuh.
stilling, attitude, positur (n.): hmanthlak awk ca i dirning. Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden =
Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.
stilling, job (n.): rian.
- 183 -
stilling, plads (n.): rian. - Eksempel: Hun prøver at finde en
stilling = Rian pakhat hmuh awk aa zuam lengmang.
stilling, plads (n.): rianttuannak i hmanmi hmun.
stilling, profession, kald (n.): rian.
stilling, status (n.): umtuning, sining.
stilne af, falde til ro (v.): duhsah nawn tein thli a hran. Eksempel: Vinden stilnede af = Thli duhsah nawn tein a hrang.
stilstand (n.): dai tein dir ziar ko.
stilstand (n.): bia aa almi bu hnih, i tei kho veve lo i an um ko
khi deadlock (stilstand) a si.
stiltiende (adj.): ka in chim loin tuahnak in a sullam langhtermi.
stiltiende, implicit (adj.): fiangte chim tung lo i a sullam hngal
hna seh tiin tuahmi, bia am in chimmi. - Eksempel: Han gav os
stiltiende lov til at tage æblerne, for han smilede, da han så os
tage dem = Epal kha i lak hna seh ti a bia am in a kan duh ko,
zeicahtiah kan lakah khan a merh.
stime (n.): ngabu, hmun khat i a tlongmi.
stimle, krybe sammen (v.): i tet thup i um. - Eksempel: Fire
menensker kryber sammen under een paraply = Minung pali
nithawng pakhat tangah i tetthup in an um.
stimle, myldre, flokkes (v.): a benh i i benh.
stimulans, opstrammer (n.): thazang a hun umtertu, a hun
cawlcanghtertu.
stimulere (v.): thazang hun ummter, lung hun thawhter, hun
cawlcanghter.
stimulering (n.): thazang hun thawhternak ; hun
cawlcanghternak.
sting (n.): tthitnak.
stinkdyr, skunk (n.): sachia.
stinke (v.): rimchia chuahter. - Eksempel: Han stinker af
hvidløg = Daidim rim a nam hut ko.
stinke (v.): a thu a rim a chia ngaingai. - Eksempel: Rådden fisk
stinker = Nga thu cu a thu.
stinkende, lugtende (adj.): rimchiami.
stipendium, legat (n.): siangngakchia ca cawnnak ca i
bawmhnak tangka.
stirre (v.): saupi zoh peng, cuanh.
stirre (v.): thinhun in mit sensen in zoh. - Eksempel: Hun
stirrede på de støjende børn = Hna a chetmi ngakchia kha a mit
sensen in a zoh hna.
stirre (v.): nai tein bih. - Eksempel: Den gamle dame stirrer på
nålen = Tarnu nih thim kha naih tein a bih in a bih.
stirre (v.): mit fak piin i au i zoh peng.
stiv (adj.): fawi tein kuaih kuaih lomi, a thommi. - Eksempel:
Min hals er stiv = Ka hngawng a thom.
stivelse (n.): rawl chung i a bangmi a ummi.
stivkrampe (n.): zawtnak phun khat, rang ek chungin a chuak i
pum chungah hma in a lutmi, hnuhdawhnak a chuahter i titsa a
thomtertu.
stivnakket, halstarrig (adj.): milungtthawng.
stivne (v.): tthomter.
stivsindet, stædig (adj.): mi lungkhong.
stjerne (n.): arfi.
stjerne- (n.): arfi he aa pehtlaimi, arfi bantuk, arfi ceu.
stjernebillede, konstellation (n.): arfi bu.
stjerneklar (adj.): arfi tampi a langh zan. - Eksempel: En
stjerneklar nat = Arfi tampi a langh zan.
stjernelignende (adj.): arfi bantuk, arfi bantukin i ceumi.
stjerneskud (n.): arfi zuang.
stjerneskær, stjerneskin (n.): arfi ceu, fikceu.
stjæle (v.): fir.
stod (v.): præterium af stå.
stof (n.): la, puan tahnak la fabricate.
stof (n.): thilri. - Eksempel: Hun købte noget hvidt stof til
gardiner = Thlalang awng zar caah thil rang a cawk.
stof (n.): tahmi puan phun paoh.
stof, klud, klæde (n.): puanthan.
stof, materie (n.): tongh khawh hmuh khawhmi thil. Eksempel: Træ og sten er materie (stof) = Thing le lung cu
tongh khawhmi thil an si.
stofskifte, metabolisme (n.): kan pum chung i rawl kha thi i a
can i pum nih a hman ti lomi pum leng i a chuahning.
stoicisme (n.): nuamhnak le fahnak hi zeihmanh an si lo, cucaah
dai tein in khawn hi a ttha bik tiin cawnpiaknak.
stoiker (n.): nuamhnak ton zongah harnak ton zongah dai tein a
um khomi.
stoisk (adj.): amah le amah ttha tein aa tlai khomi.
stok (n.): fung.
stok, spadserestok (n.): thiangthunh.
stol (n.): hngauh ngeimi tthutdan.
stola (n.): hngawng ngerh puan.
stole på, regne med (v.): bochan. - Eksempel: Du kan ikke
regne med hans hjælp = A ka bawmh lai tiah i bochan hlah.
stolpe, pæl (n.): tung.
stolpre (v.): ngakchia kal thiamka an kalning khi.
stolt (adj.): aa porhlawmi.
stoltesere, spankulere (v.): arhlikhong chawh in ruamkai ngaiin
i chawh.
stolthed (n.): porhlawtnak.
stoppe (v.): a chung i khumh. - Eksempel: Hun stopperde puden
med fjer = Chantling chungah arhmul a khumh.
stoppe (reparere) (v.): a phei lei he a tung lei he cip cikciak in
tthit, thil pemmi belh tikah cu bantuk i tthit.
stoppe, gøre holdt (v.): cam. - Eksempel: Vi gjorde holdt i hans
landsby tre dage = A khua ah ni thum kan caam.
stoppe, holde (v.): dir. - Eksempel: Bussen holder ved
busholdepladsen = Baska cu baska dirnak ah a dir.
stoppe, proppe, putte, stikke (v.): ceh. - Eksempel: Hun
puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zak
tangah aa ceh.
stoppe, proppe, stuve (v.): benh. - Eksempel: Han stoppede
sine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal chungah a behn in a
ben hna.
stoppe, standse, holde op (v.): ngol. - Eksempel: Manden holdt
op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa ngol.
stoppe, tilstoppe (v.): phih. - Eksempel: Han tilstoppede
rottehullerne = Zu kua kha a phih hna.
stopper, prop (n.): thawlchin.
stopur (n.): a herhnak bantukin dirter khawhmi suimilam,
lentecelh zuamnak i hman a si bikmi.
stor (adj.): a ngan, a lian, a kau, a za.
stor (adj.): lian, ngan.
stor (adj.): a nganpi, a man a fak ngaimi. - 2. upat awk tlak
ngaimi.
stor (adj.): ngan, minthang, lianngan.
stor, svær (adj.): a ngan nawnmi.
storhed, størrelse (n.): ngannak, lianhngannak.
storhed, størrelse (n.): a nganning, a biapitning.
storhedsvanvid (n.): hawi nakin ka si deuh ti lungput.
stork (n.): a ke le a hmur a sau ngaimi va.
storm (n.): totho.
storm (n.): fak piin tuk. - Eksempel: Fjenden tog byen med
storm = Ral lnih khua cu fak piin an tuk i an lak.
storm, kuling, blæst (n.): thlitu fak. 2. thlitu bantuk i
thawngpang a hung um urmarmi.
storm, uvejr (n.): tilet a thomi.
stormand, magnat (n.): mirum tuk lehpek, biapi ngai a simipa.
storme (v.): fak piin tuk. - Eksempel: Fjenden stormede byen =
- 184 -
Ral nih khua cu fak piin an tuk.
stormende, stormfuld (adj.): thlitu he ruah he aa zimi. Eksempel: Stormvejr (stormende vejr) = Thli he ruah he aa zimi
nikhua.
stormende, stormfuld (adj.): totho bantukin a fakmi. Eksempel: De havde stormende skænderier = Fakpi in i siknak
an ngei.
stormfuld (adj.): thlitu a hrang ngaimi.
stormfuld (adj.): tilet a thomi.
stormfuld, stormende (adj.): thlitu he ruah he aa zimi. Eksempel: Stormvejr (stormende vejr) = Thli he ruah he aa zimi
nikhua.
stormfuld, stormende (adj.): thlitu he ruah he aa zimi. Eksempel: Stormvejr (stormende vejr) = Thli he ruah he aa zimi
nikhua.
stormløb, angreb (n.): fak piin tuk chim. - Eksempel:
Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort = Indianmi
hna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk.
storsindet, ædelmodig, højsindet (adj.): zaangfahnak lungthin
a ngeimi.
storsindethed, ædelmodighed, højsindethed (n.): lungthin
ttha, zaangfahnak lungthin, ngaihthiamnak lungthin.
storslået, pragtfuld (adj.): aa dawh ngaingaimi, a ttha
ngaingaimi.
storslået, vidunderlig (adj.): khuaruahhar a simi.
stort bogstav (n.): cafang ngan.
straf (n.): dantatnak.
straf, gengældelse (n.): tthat lonak tuahmi ruang i teirul
chamnak.
strafarbejde (n.): dantat in rianttuanternak.
strafbar (adj.): dantat khawh a simi, dantat awk tlakmi.
straffe (v.): dantat.
straffefange, domfældt (n.): na sual timi pa.
straffrihed, frihed for straf (n.): hremnak in luatnak, nganfah
innak le sunghnak in luatnak.
straks, på stedet, på pletten (adv.): cu hmun bak ah cun.
straks, på stående fod (adv.): khulrang in.
straks, uopholdeligt (adv.): chikkhatte ah, khulrang tein.
straks, øjeblikkeligt (adv.): khulrang tein, rau lo tein.
strakt (v.): pefektum participium af strække.
strakte (v.): præterium af strække.
stram (adj.): zammi. - Eksempel: Han gik på et stramt reb =
Hri zammi cungah a kal.
stram (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb = A rengmi
hri.
stram, spændt, tot (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb
= Reng tein an hnuhmi hri.
stram, tæt, fast (adj.): a fekmi, aa tetmi. - Eksempel: Han
bandt en stram knude = Hribeo a teomi a ser.
stramme (v.): rengh. - Eksempel: Vægten strammede rebet =
Thilrit an thlaihmi nih khan hri cu a reng.
stramme (v.): rengh. - Eksempel: Han strammede
violinstrengene = Violin hri kha a rengh hna.
stramme, spænde (v.): a dih umnak in hman. - Eksempel: Han
spændte alle muskler for at løfte klippeblokken = Lung cawinak
ah khan a thazang a dihumnak in a hman.
strand (n.): rili kam, tikam.
strandbred (n.): rili kam.
strande, sætte på strand (v.): a tang. - Eksempel: Damperen
blev strandet på sandet = Tinbaw cu thetse cungah a tang.
strangulere, kvæle (v.): hngawng in dih i thawchuah kho loin
umter.
strateg (n.): raltuknak lei i thiamnak a ngeimi.
strategi (n.): raltuknak lei i thiamnak, khuakhan thiamnak.
strategisk (adj.): raltuknak ca i umtuning tuaktanning.
strategisk (adv.): raltuknak leiin.
stratosfære (n.): vanlei vawlei in khan 7 hrawng.
streamer, vimpel (n.): aa thlai sulhmi puan.
streg, linje (n.): catlangrin.
streg, linje (n.): catlang ri in.
strejfe (v.): hnor vak. - Eksempel: Kuglen strejfede hans
skulder = Kuan nih a liang a hnor vak.
strejfe om (v.): chawhvah. - Eksempel: Vi strejfede om hist og
her = Hika khika ah kan i chawk.
strejfe om (v.): vaih.
strejfe om (v.): a kenkiplo i vaih. - Eksempel: Køer strejfer om
ved vejen = Lam zulh in caw cu a kenkiplo ah an vai.
strejfe om, forvilde sig (v.): tlau, lo lak i kal, pial, a ping i kal.
strejfer, omstrejfer (n.): a vaimi.
strejke (v.): duhnak langhternak ca i nuar. - Eksempel:
Minearbejderne strejker for at få mere i løn = Lung-meihol cotu
pawl kha lahkhah kan tthanh deuh u tiin an nuar.
streng (n.): kitar hri, aw ttumnak hri, rirawt hri.
streng (adj.): fak ngaimi, aa tet ngaimi. - Eksempel: Strenge
love = Upadi fak/tet ngai.
streng (n.): tingtang hri.
streng, barsk (adj.): milunghak, zaangfahnak zeihmanh a ngei
lomi mipuar mitthalo.
streng, bister, barsk (adj.): a hmai a hakmi, nih thlam leng lo,
zaangfahnak ngei lomi.
streng, hård (adj.): a fakmi, a felmi.
streng, hård (adj.): a fakmi, a harmi.
streng, snor, bånd (n.): hri, la hri, buri hri.
streng, striks (adj.): mah nih phunglam fel tein zulh i mi dang
zong zulhter ve. - Eksempel: Han er striks med at møde til
timerne = Sianginn kai kong ah a fel ngai.
strenge (på musikinstrument) (n.): tum awk thilri hri negi
pawl.
strenghed (n.): fahnak.
strenghed (n.): felnak.
strenghed, stringens (n.): fek ngaiin tuahmi, tet ngaiin tuahmi
thil.
streptokok (n.): zawtnak rungrul rual.
stribe (n.): ttial sau. - Eksempel: En tiger har striber. - Det
amerikanske flag har tretten striber = Cakei cu a ttial a sau. American alan nih ttial sau hleithum a ngei.
stribe (n.): aa rinmi, hri bantukin a saumi.
stribet (adj.): ttial sau a ngeimi. - Eksempel: Zebraer er
stribede = Zebra cu an ttial a sau.
strid (n.): i siknak, i relonak.
strid, kamp, konflikt (n.): i dohnak, raltuknak.
strid, kappestrid (n.): i siknak, bia i alnak.
strid, polemik, kontrovers (n.): i alnak.
strid, slagsmål, kamp (n.): raldohnak, ral tuknak.
stridbar, aggressiv (adj.): a puarmi, a ttha lomi.
stridbar, trættekær (adj.): velh a duh ngaimi.
stridbarhed (n.): velh duhnak.
stride imod, modsige, dementere (v.): i al.
strides, skændes, disputere (v.): bia i al, taza i cuai, i sik.
stridhåret (adj.): a hmul a hrat hrethrutmi.
stridshandske, jernhandske (n.): thir kuthruk.
strikke (v.): hmawca tah, suaiter tah.
striks, streng (adj.): mah nih phunglam fel tein zulh i mi dang
zong zulhter ve. - Eksempel: Han er striks med at møde til
timerne = Sianginn kai kong ah a fel ngai.
strimmel (n.): a tung a sau i a permi. - Eksempel: En strimmel
papir = Caku sau nawn in thlehmi.
stringens, strenghed (n.): fek ngaiin tuahmi, tet ngaiin tuahmi
- 185 -
thil.
strippe, trække tøjet af (v.): a hawng hawh, hnipuan phoih i
taklawngin um.
strofe (n.): hla fung khat chung i cang khat.
strofe, vers (n.): hla cang.
strop, rem (n.): tlah bantuk a simi saphaw i tlap in a ummi, thir
tlap zong a si kho. - Eksempel: Sæt en strop omkring stammen =
Thingkuang kha thir tlah tlap in tem.
strube, hals (n.): hrom.
strubehoved (n.): dangfir tanglei i a ummi aw hri umnak, aw
bawm.
struds (n.): ostrik va, va nganpi.
struktur, bygningsmåde (n.): inn sakning.
struma (n.): hrompuar.
stryge (v.): hloh, hnawh. - Eksempel: Stryg hans navn = A min
kha hei hlo/hnawt.
stryge, fjerne (v.): hloh, cauk chung i bia, min, te hna hloh,
hnawh.
stryge, slette (v.): phawi, catialmi chungin duh lomi hrawh,
phawi.
strygebræt (n.): thil hnornak cabuai.
strygerem (til barberkniv) (n.): lu mehnak namte tatnak
sahpaw tlap.
stræbe (v.): fak piin i zuam.
stræbe (efter), aspirere (v.): tum sang. - Eksempel: Han
stræber efter berømmelse = Mi minthang si kha a tum.
stræbe, bestræbe sig for (v.): zuam.
stræbebue (n.): tung le inncung dohkalhnak.
stræben, anstrengelse, bestræbelse (n.): zuamnak.
stræde (n.): rili pahnih hmun bite i an i tonnak.
stræk, træk (n.): tthut. - Eksempel: Han kan læse halvtreds
sider i træk ( i ét stræk) = Voi khat tthut ah cahmai sawm nga a
rel khawn.
strække (v.): samh. - Eksempel: Fuglen strækker vingerne =
Vate nih a thla a zam hna.
strække sig (v.): aa zam. - Eksempel: Gummi strækker sig =
Khairiat cu aa zam.
strække sig (v.): hmun kaupi a hun. - Eksempel: Skoven
strækker sig milevidt mod øst = Tupi cu nichuahlei ah khan
tampi vawlei kha a huh.
strækning (n.): a hlat a naih. - Eksempel: Vejen er dårlig på en
strækning af to mil = Lam cu khan hnih chung a chia.
strækning (n.): aa pehtlai thluahmahmi. - Eksempel: En
skovstrækning = aa pehtlai thluahmahmi tupi.
strø (v.): vorh, theh.
strø, drysse, stænke (v.): ti theh.
strø, sprede (v.): thek, a kenkip i hlonh/vorh.
strøg (v.): præterium af stryge.
strøget (v.): perfektum participium af stryge.
strøm (n.): elektrik tha thirhri chungin a luangmi.
strøm (n.): cu bantukin a luang hluahmahmi.
strøm (n.): tiva, a ngan zong a hme zong.
strøm (n.): ti khulrang in a luangmi a tha.
strøm (n.): tiluan, thlihran.
strømfald (n.): tihrah.
strømhvirvel (n.): tikherh.
strømme (v.): chuah nuahmah. - Eksempel: Mængden
strømmede ud af kirken = Biakinn chungin mi tampi an chuak
nuahmah.
strømme (v.): ruah tampi sur. - Eksempel: Regnen strømmede
ned = Ruah a thlet in aa thle.
strømme (v.): luang, luan. - Eksempel: Tårer strømmer fra
hendes øjne = A mit in mitthli a luang.
strømme (v.): tampi in rung luh. - Eksempel: Tusinder af
mennesker strømmer ind i byen = Khuapi chungah minung
thong tampi an lut lulhmalh.
strømme, bruse (v.): tisor tlak in tlak.
strømme, bruse (v.): pawt hluahmah, luang hluahmah.
strømme, bølge, bruse (v.): tilet bantukin kai ttum lengmang in
um. - Eksempel: Menneskemasserne strømmede hen ad gaden =
Mibupi cu khuachung lam ah an kal lulhmalh.
strømpe (n.): hmawca sau.
strømpe, sok (n.): hmawca a tawi phun.
strømpeholder (n.): hmawca temnak khairiat.
strømpebukser (n.): nu hmawca.
strå, halm, halmstrå (n.): capawl.
stråle (n.): ceunak chawn. - Eksempel: En lysstråle skinnede
gennem vinduet = Thlalang awng in ceunak chawn a rung ceu.
stråle (v.): ceuh. - Eksempel: Et lys strålede i det fjerne = Lam
hlatpi ah khan ceunak a ceu.
stråle, lysstråle (n.): ceunak inn chung i a run i kapmi.
stråle, funkle, glitre, glimre (v.): tleu, cer. - Eksempel: En
diamant funkler = Daimond cu a cer.
stråle, lysstråle (n.): nichawn.
stråle, skinne (v.): ceu, tlang, tlan. - Eksempel: Solen skinner. Johns ansigt stråler = Ni a tlang. - John hmai a ceu (panh).
stråle, sprøjt (n.): a cik in aa cikmi ti.
stråleglans, glorie (n.): chuncha bantuk a simi ceunak, ni siseh,
thlapa siseh a kulhtu khi, chum.
stråleglans, udstråling (n.): ceunak.
strålende (adj.): minthang, hmaizah awk tlak a simi.
strålende (adj.): a ceumi.
strålende (adj.): a tleu in a tleumi.
strålende, blank, skinnende (adj.): tleunak a ngeimi. Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.
strålende, glimrende, pragtfuld (adj.): a ttha ngaingaimi, aa
dawh ngaingaimi.
strålende, prægtig, pragtfuld, vidunderlig (adj.): aa dawh
ngaingaimi.
strålende, solbeskinnet, sollys (adj.): nitlang a hmumi, nitlang
nih tlanhmi.
stråling, udstråling (n.): ceunak le lumnak chuahternak.
stråtag (n.): ngaidi.
stub (n.): thingchumhmui.
stubbe (n.): facang hmui, fangvoi hmui.
stud (n.): cawtum.
student (n.): college sianginngakchia degree a la rih lomi.
studere (v.): cawn.
studere, undersøge, forske (v.): cawh, khor cawh bantukin
cawh i thuk chin lengmang ah pil.
studie, atelier (n.): hmanthlaknak khan/inn.
studium (n.): cawnmi subject.
studs, tud (n.): tiluanternak pep.
studse, klippe, beskære (v.): ceh, tan, rem tein tuah, tamh. Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna.
stue, rum, værelse (n.): khan, dal.
stuepige (n.): sinum (nu).
stuk, stukkatur, puds (n.): vampang milhtlorhnak plaster.
stukkatur, puds, stuk (n.): vampang milhtlorhnak plaster.
stukket (v.): perfektum participium af stikke.
stum (adj.): a holh kho lomi.
stum (adj.): aw a ngei lomi.
stum (om lyd) (adj.): cawlcang lo te i dai te i a ummi; e.g.
'Psalm' ah hin 'p' le 'l' hi stum a simi cu an si.
stum, målløs (adj.): a holh kho lomi, thinthun tuk i holh kho
loin a ummi, holh awk hngal loin a ummi.
stum, tavs (adj.): ningzah ruang i holh khawh lo i um khi.
stump (n.): a pelpawi.
- 186 -
stump (n.): kuakbul.
stump, brudstykke (n.): tlawm tete. - Eksempel: Vi hørte
brudstykker af deres samtale = Bia an i ruahmi kha a tlawm
tete kan theih.
stump, fragment, brudstykke (n.): kuai. - Eksempel: Hun skar
sig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang kuai nih a ah.
stump, sløv (adj.): a hnawl. - Eksempel: Denne kniv er sløv =
Hi nam cu a hnawl.
stump, sløv (adj.): a hriam lomi, a fim lomi, a lung a pingmi.
stuve, stoppe, proppe (v.): benh. - Eksempel: Han stoppede
sine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal chungah a behn in a
ben hna.
stuve ned (v.): chiah.
stykke (n.): a cheuchum, a tim tthen.
stykke, del (n.): cheu. - Eksempel: Mor skar kagen ud i to
stykker = Ka nu nih chang cheu hnih ah a cheu.
stykkevis, stykke for stykke (adv.): pakhat hnu pakhat in. Eksempel: Han satte maskinen sammen stykke for stykke i sin
fritid = Aa manh caan paoh ah seh cu pakhat tete in a fonhtonh
lengmang.
stylte (n.): kaltheuh.
styrbord (n.): tilawng orhlei kam.
styre (v.): mongh.
styre, beherske, betvinge (v.): kham, sum sumter.
styre, herske (v.): uk.
styre, håndtere (v.): uk, hruai. - Eksempel: Han kan ikke styre
hesten = Rang cu a hruai kho lo.
styre, lede, dirigere (v.): hmuhsak, lam sawhpiak. - Eksempel:
Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik nih mawttawka aa
chokletmi kha lam an hmuhsak hna.
styre, lede, regere (v.): uk, hruai.
styre, regering (n.): uknak.
styre, tøjle (v.): kham, dohn.
styrepind (n.): vanlawng mawnghnak fung.
styrke (v.): thazang pek.
styrke (n.): tthawnnak, thazang.
styrke (n.): thazang.
styrke (v.): tthawnter.
styrke (politi-, troppe-) (n.): ralkap lei tthawnak, ralkapbu.
styrke, iver, energi, skarphed (n.): harnak.
styrke, kraft (n.): thazang, tthawnnak.
styrkende, opstrammende (adj.): thazang tthawnnak petu a
simi.
styrkeprøve (n.): ahodah aa tei deuh lai ti in heh ti ah pakhat le
pakhat i tinak, mi hmai i tei langhternak.
styrmand (n.): tilawng mawng.
styrtdyk (n.): biktaling in tlak.
styrte (afsted), fare (v.): zuan hnawh, nam, khulralg in tlik. Eksempel: Drengen styrtede afsted til bussen = Tlangval nih
baska kha a hei tlik hnawh.
styrtende, rivende (adj.): a tha a tthawngmi ti. - Eksempel:
Styrtregn = Tilian a chuahtertu ruah fak ngaingaimi.
styrtregn, skylregn (n.): ruah bawnbok ngaw in a sur.
stædig, halstarrig, egensindig (adj.): mi dang ruahnak lak duh
loin mah ruahnak le duhnak lawng a zulmi.
stædig, egensindig (adj.): lung a tthawngmi, mah duhnak lawng
zulh duhmi.
stædig, forstokket (adj.): a lung a hakmi, ai ngaichin duh lomi.
stædig, genstridig, hårdnakket (adj.): a lung a hakmi.
stædig, genstridig, hårdnakket (adj.): lung tthumtthial a duh
lomi, mi lunghak.
stædig, stivsindet (adj.): mi lungkhong.
stædig, trodsig, genstridig (adj.): nawl zulh a duh lomi.
stædig, udholdende, ihærdig (adj.): milungtthawng, ngol duh
lo.
stædighed, forstokkethed (n.): lunghahnak.
stædighed, genstridighed, hårdnakkethed (n.): lunghahnak,
mah ruahning lawng a hmaan i relnak.
stænge (v.): hrenhkanh, kham. - Eksempel: Stæng døren =
Innka kha hrenh.
stængel, stilk (n.): fangvoi kung.
stænk (n.): titheh.
stænk, skumsprøjt (n.): tilet nih a hun vorhmi tiphul.
stænke, plaske (v.): theh. - Eksempel: Han plasker mudder på
væggen = Vampang ah tlak a theh.
stænke, strø, drysse (v.): ti theh.
stær (n.): arfi nih a ceuhmi zan.
stærk (adj.): a thak. - Eksempel: Peber er stærkt = Makphak a
thak.
stærk, intens (adj.): tampi, nganpi, thawngpi a simi. Eksempel: Stærkt lys = A ceu ngaingaimi ceunak.
stærk, kraftig, robust (adj.): a tthawngmi, a fekmi.
stærk, sund, kraftig (adj.): a ngan a dam i a taksa a tthami.
stærkt, intenst (adv.): fak ngaiin.
stævne (v.): zung i kawh. - Eksempel: Han blev stævnet for
spirituskørsel = Zurit bu mawttaw mongh ruangah zung ah ah
kawh.
stævne (n.): hmunkhat i pumhnak. - Eksempel: Ungdomsstævne
= Mino pumhnak.
stævne, sagsøge (v.): tazacuai.
stævne, samle, indkalde (v.): kawh, auh.
stævning (n.): biaceihnak zung nih zung ah na ra chuak lai tiin
ca in order an ttialmi.
støbe (v.): thlet. - Eksempel: Statuen af Aung San var støbt i
bronze = Aung San hmanthlak cu darsen in an thlet.
støbe (v.): thlet.
støbeform, form (n.): a timi thil thletnak ca i sermi kua. Eksempel: Smeltet bly hældes i støbeformen = Tittermi suan kha
thletnak kua ah an toih.
støbejern (n.): uhkang.
støberi, støberiarbejde (n.): ca namnak seh ha an thletnak.
stød (n.): elektrik tha nih a kan duah khi.
stød, sammenstød (n.): pakhat le pakhat i khawn i den, cu
bantuk i khawnnak in a chuakmi tha.
støde, krænke, fornærme (v.): thinhunter.
støde, puffe, skubbe (v.): heh tiah i en.
støde, ryste, bumpe (v.): hlawh.
støde sammen, tørne sammen, kollidere (v.): ralchanh. Eksempel: Deres meninger tørner altid sammen = An ruahning
aa ralchanh zungzal.
støde sammen, være i modstrid med hinanden (v.): ralchanh.
støden, rysten, bump (n.): hlawhnak.
støder (til en morter) (n.): sumkhal.
stødpude, buffer (n.): a hmual a dinter deuhtu, a nemter
deuhtu.
stødtand (n.): ha saupi a fongmi, vui hao.
stødvis, rykvis (adv.): i hnin deldul in a ummi.
støj (n.): thawng, thawri.
støjen, larmen (n.): hnacheh thawng.
støjende (adj.): a thawng, a fak, aw thang ngai i auh lulh. Eksempel: En støjende flok = Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu.
støjende (adv.): thawngthang ngaiin, thawri ngei ngaiin.
stønne, jamre (v.): hram, hrum thawng, thuro onh. - Eksempel:
Pigen stønnede i smerte = Ngakchianu cu nganfah in a hrum
len ko.
stønne, puste, gispe (v.): thaw ha lengmang in chuah, uico thaw
chuah in chuah.
stønne, sukke (v.): hrum ruangmang.
- 187 -
stønnen (n.): hrumai thawng.
stønnen, jamren, klage (n.): hramnak, hrumnak.
størkne (v.): khal, ti hna a khal khi.
størrelse (n.): hmetngan.
størrelse, storhed (n.): a nganning, a biapitning.
størrelse, storhed (n.): ngannak, lianhngannak.
størst, højst (adj.): a sang bik, a ngan bik, nawl ngeitu bik, a
simi.
støt, regelmæssig, stadig (adj.): fek tein bunhmi.
støt, standhaftig (adj.): a fekmi.
støtte (v.): thoh, dirh bawmh.
støtte (n.): cawmtu. - Eksempel: Den ældste søn var familiens
støtte = An fapa upa bik cu an innchungkhar cawmtu a si.
støtte (v.): tanh. - Eksempel: Han støtter arbejderpartiet =
Labour Party kha a tanh.
støtte (n.): bawmhnak. - Eksempel: Han har brug for vor støtte
= Kan bawmhnak a herh.
støtte (v.): tanh.
støtte, bakke op (v.): thohkhan, bawmh.
støtte, bære (v.): doh. - Eksempel: Mure bærer taget =
Vampang nih inncung kha an doh.
støtte, forsvare (v.): tanh, chimpiak.
støtte, underbygge (v.): langhter. - Eksempel:
Kendsgerningerne underbygger hans påstand = A si timi kha
thil a cangmi hna nih khan a hmaan tiah a langhter.
støtte, understøtte (v.): doh. - Eksempel: Mure understøtter
taget = Vampang nih inncung kha an doh.
støttepille, stræbepille (n.): vampang a fehtertu ding i
rualchampi.
støvdrager (n.): pangpar a mawimang a kengtu bawm.
støveklud (n.): hnawm hnawhnak, phalung hnawhnak puanchia.
støvet (adj.): leidip a khatmi.
støvle (n.): but kedan.
støvregne, småregne (v.): ruah siamsiam in sur.
støvvej (n.): pangpar chung i a ci a umnak te khi.
stå (v.): hmunkhat i umpeng. - Eksempel: Det gamle hus har
stået her i hundrede år = Inn hlun hi hika ah hin kum za khat a
dir cang.
stå (v.): cawnak i kir hmun. - Eksempel: Han stod først i sin
klasse = Amah tang chungah pakhatnak a si.
stå (v.): dir. - Eksempel: Termometret stå på 92 F. = Kihlum
tahnak cu 92 F. dikiri 92 ah a dir.
stå, stille (v.): dir.
stå, stille (v.): a tung in chiah. - Eksempel: Stil kassen her =
Hika ah hin thingkuang kha a tung in chia.
stå op (v.): chuah. - Eksempel: Solen står op i øst = Nichuahlei
in ni a chuak.
stå op (v.): thawh. - Eksempel: Vi står op tidligt om morgenen
= Zing ah tuan in kan tho.
stående ordrer (n.): zulh liomi nawlbia.
ståhej, postyr (n.): phunciar.
stål (n.): kahpa thir.
stållignende, stålhård (adj.): muisam lei le hahnak lei
kahpathir bantuk a simi.
ståsted, opstilling (n.): dirnak hmun. - Eksempel:
Politibetjenten tog opstilling på gadehjørnet = Palik cu lam kil
ah a dir.
subjektiv (adj.): mah chung i ruahnak a ummi.
subkontinent (n.): kontinent tia dengmang a simi.
sublim (adj.): a sangmi.
sublimere (v.): hun thianh i aa dawh deuh le a ttha deuh i hun
chuahter.
sublimering (n.): a ttha deuh le aa dawh deuh i hun
chuahternak.
subsidier, tilskud (n.): bawmhnak tangka.
subsidiere, give tilskud til (v.): tangka in bawmh.
substans (n.): thil a sining taktak. - Eksempel: Is og vand er
samme substans i forskellig form = Tikhal le ti cu an sining aa
khat ko, an langhning lawng aa dang.
substantiv, navneord (n.): thil min. - Eksempel: Ord som John,
bord og ko er navneord = Biafang a simi John, cabuai le caw
hna hi 'navneord' an si.
subtrahend (n.): zuh awk a simi kha. - Eksempel: I 10-2 er 2
subtrahenden = 10 chungah 2 zuh i aphi 8 a chuakmi chungah
hin zuh awk a simi (zukmi) kha 2 hi a si; a sullam cu 2 hi
subtrahend a si.
subtrahere, fradrage (v.): zuh.
subtraktion, fradrag (n.): zuhnak.
subtropisk (adj.): ram lum dengmang a simi.
succes (n.): hlawhtlinnak, awngminnak.
succesiv (adj.): aa peh thluahmah in a ummi.
suffix, endelse (n.): biafang a hnulei i pehmi.
sufflør (n.): cu bantukin bia a chimtu hna.
suge (v.): dawp, din.
sugerør (n.): ti dawpnak caku in an sermi.
suite (n.): ihnak khan.
sukke (v.): thaw i ip tungmang.
sukke (v.): ngai.
sukke, stønne (v.): hrum ruangmang.
sukker (n.): thanthling rang.
sukkerroe (n.): thanthling ah an sermi antam tawba ngei phun
khat.
sukkerrør (n.): fu.
sukkersyge, diabetes (n.): zun thlum zawtnak.
sulfat (n.): cite phun.
sulfid (n.): sulfa phun.
sult, hunger (n.): rawl loin umnak. - Eksempel: Sult var årsag
til hans død = Rawl lo nih a thah.
sult, hunger (n.): rawltam.
sultan (n.): Muslim pawl siangpahrang.
sulte, hungre (v.): rawltam bantuk i duh.
sulte, lade sulte, udhungre (v.): rawl ei loin um. - Eksempel:
Den grusomme mand halvvejs udhungrer sin hest = Mi ttha lo
pa nih a rang cu rawl ei lo huaha in thi dengmang in a chiah.
sulten (adj.): a rawl a tammi, rawltam rawl duh tluk in duh. Eksempel: De er sultne efter kundskab = Hngalhnak cu an duh
ngaigai.
sum (n.): cu zat kha zat timi. - Eksempel: En stor sum penge En
lille sum penge = Tangka tampi Tangka tlawmte.
sum (n.): nambar pahnih asilole pahnihnak tam fonh i a
chuakmi khi. - Eksempel: Summen af 2 og 3 og 4 er 9 = 2 le 3 le
4 fonh cu 9 a si.
sum (n.): tangka zat.
sum (n.): a dihlak.
summe (v.): khuai nih a kan helh i a thawng a awn viaimaimi
khi, hna zaizil khuang.
summe, surre, brumme, nynne (v.): awnh vuaimai, hmur cip i
hlasak.
summen (n.): biafang theih lomi aw thawng, seh aw thawng.
sump, morads, marsk, mose (n.): cerh.
sump, mose (n.): nawncek, cerh nganpi.
sump, mose (n.): cerh.
sumpet (adj.): cerh umnak hmun a simi.
sund (adj.): a dammi.
sund (adj.): ngan a dammi.
sund, gavnlig (adj.): a tthami, ngandamnak a simi.
sund, kraftig, stærk (adj.): a ngan a dam i a taksa a tthami.
sund, rask (adj.): ngan a dam i a tthawngmi.
- 188 -
sund, rask, normal (adj.): fimnak a ngeimi, a fimmi.
sund fornuft (n.): zapi hngalh tawk a simi thil rak hngalh
khawh venak khi.
sundhed (n.): ngandamnak.
sundhedsfarlig, usund, uhygiejnisk (adj.): a thianghlim lomi,
ngandam a si lomi.
sunket (adj.): a pilmi. - Eksempel: Sunket skib = A pilmi
tilawng.
sunket (v.): perfektum participium af synke.
super- (adj.): biafang thawknak i hmanmi, a sullam cu bik tinak
a si.
superfosfat (n.): thingthei ca i a tthami non.
supervisere, tilse, overvåge (v.): zohkhenh, hruihruai.
supervisering, tilsyn (n.): zohkhenhnak, hruihruainak.
supervisor, tilsynsførende, inspektør, forstander (n.):
zohkhenhtu, hruihruaitu.
suppe (n.): sabuti.
suppe (n.): tihang.
supplere (v.): fonh chih, chap.
supplerende (adj.): chapmi.
sur (adj.): a thormi.
sur, surmulende, vranten, fortrædelig, gnaven (adj.): a
ungmi.
sur, tvær (adj.): a ing a chiami.
sur, vranten, gnaven (adj.): nuar a duh ngaimi. - Eksempel: Et
surt barn = A nuar lengmangmi ngakchia.
surdej (n.): thilnu.
surmule (v.): duh lonak langhternak ca i hmur euh.
surmule (v.): ingpuan i holh duh lo i ung tun i um.
surmulende, vranten, fortrædelig, gnaven, sur (adj.): a
ungmi.
surre, brumme, nynne, summe (v.): awnh vuaimai, hmur cip i
hlasak.
surrogat, erstatning (n.): thil a baumi pakhat hmun a ra
phittatu.
suse (v.): thlitu a hran i a thawng a ngei khi. - Eksempel: Vinden
susede om huset = Inn pawng ah thlitu a hrang.
suse (v.): far lak kan i chawh i farhnah thli nih a chem hna i a
thawng khi. - Eksempel: Fyrretræerne suser, når vinden blæser
= Thli a hran tikah far hla an sa.
susen (n.): cu bantuk aw khi.
suspension (n.): rianttuan loin umtanak, phuahtanak.
suveræn, højst (adj.): a ngan bikmi.
suverænitet, herredømme (n.): siangpahrank sinak.
svaber (n.): ttuang phiahnak hmunphiah phun khat.
svada (n.): thangpi le fak piin au chih len / chimh chih len.
svag (adj.): a dinmi. - Eksempel: Vi hørte et svagt råb om
hjælpe = Ka bawm u ti aunak aw dinte kha kan thei.
svag (adj.): a dermi, a tthawng lomi.
svag, afmægtig, impotent, kraftløs (adj.): thil ti khawhnak a
ngei lomi, pa a numi.
svag, mat (adj.): dertthawm, thazang ngei lo.
svag, skrøbelig (adj.): a tthawng lo, a derthawmmi.
svag, skrøbelig (adj.): a fek lo, a ngan a dam set lomi, fehfuan
lo.
svag, uklar (adj.): a ceu lo, a fiang lo.
svagelig, sygelig (adj.): a zawmi a lomi.
svaghed (n.): dernak, tthawn lonak.
svaghed, afmagt, impotens, kraftløshed (n.): thil ti khawhnak
ngeih lonak, nutnak.
svaghed, skavank, skrøbelighed (n.): fehfuan lonak.
svaghed, skrøbelighed (n.): derthawmnak.
svaje, dingle (v.): sawn. - Eksempel: Drukkenbolten dinglede
fremad = Zuripa cu hmailei ah a sawn.
sval, afkølet, kølig (adj.): a dai, a linnak in a dai deuhmi.
svale (n.): mangva/lengder.
svamp (n.): bangbuar.
svamp (n.): ti a dawp khomi thil.
svamp, paddehat (n.): pa, eimi pa.
svampet, porøs (adj.): ti a dawp kho a simi.
svane (n.): varang.
svanedun (n.): varang hmul.
svanesang (n.): varang hi a thih lai ah fakpi onh a hmang tawn
ti a si i cucaah thih lai rovuih bia hi svanesang (varang hla) ti a
si tawn.
svang (v.): præterium af svinge.
svanger, gravid (adj.): fa a pawimi.
svangerskab, graviditet (n.): fapawinak.
svar (n.): lehnak.
svare (v.): leh, biachan.
svare (v.): leh, bialeh.
svare til, passe til (v.): aa tlak.
svare undvigende, komme med udflugter (v.): lihchim.
svastika, hagekors (n.): vantthatnak phortu ti in an zumhmi.
Hitler Nazi pawl nih hmelchunhnak caah an hmanmi, Z a
bingtalet.
sved (n.): thlan. - Eksempel: Han tørrede sveden af ansigtet = A
hmai thlan kha aa hnawh.
sved (v.): præterium af svide.
svede (v.): thlanchuah. - Eksempel: Han svedte, fordi det var
varmt = A linh caah a thlan a chuak.
svedet (v.): perfektum participium af svide.
svedig (adj.): thlanchuakmi.
svejse (v.): sengh. - Eksempel: Han svejsede den brækkede
stang = Thirfung kiak kha a sengh i a peh.
svejse sammen (v.): hmunkhat i lung nge tein um. - Eksempel:
De er svejset sammen til et hold = Bu khatte ah an i seng.
svejtser, schweizer (n.): Switzerland rammi.
svelle (n.): a phei lei in khammi thingthluan. - Eksempel:
Jernbanesveller = Tlanglawng lam thir danh thing.
svensker (n.): Sweden rammi.
svensknøgle (n.): thir cehnak.
sveske (n.): mirang khuhlu phun khat.
svide (v.): fahter.
svide (v.): tlawmpal tein hrem, khangh.
svide, brænde (v.): em, ul, din tein khangh.
svide, brænde (v.): meinih a cuar a kangh. - Eksempel: Det
varme jern brændte hans hud = Thir lin nih a cuar a
duah/kangh.
svidende, skarp, bidende (adj.): bia fak ngai a simi, mi a hlip
dihtu bia.
svig, falskhed, bedrageri (n.): hlennak.
svig, falskhed, list (n.): hrokhrawlnak, lihchimnak.
svigagtig (adj.): hlen hmangmi, lih chim hmangmi.
svigefuld, forræderisk, troløs (adj.): mirawi a hmangmi,
mihlen a hmangmi.
svigefuld, uærlig, bedragerisk, løgnagtig, falsk (adj.): mi
hlen a hmangmi, lih a chimmi.
svigerdatter (n.): fapa nupi.
svigerdøtre (n.): pluralis af svigerdatter.
svigerfader (n.): nupi pa, pu.
svigerfamilie (n.): rualchan, nupi pa, nupi nu, vale pa, vale nu,
farle u farle nau, tale nau tale u.
svigerfædre (n.): pluralis af svigerfar, svigerfader.
svigerinde (n.): nupi nau/u nu.
svigermor (n.): nupi nu/pasal nu.
svigermødre (n.): pluralis af svigermor, svigermoder.
svigersøn (n.): fanu pasal.
- 189 -
svigte (v.): hlawt.
svigte, desertere, forlade (v.): zamtak, taltak, chuahtak.
svigte, lade i stikken (v.): deuh. - Eksempel: Han svigtede os,
da vi havde mest brug for ham = Kan herh bik caan ah a kan
deuh.
svimmel (adj.): lungmit in um. - Eksempel: Jeg er svimmel =
Ka lung a mit.
svimmel (adj.): lungmit.
svimmelhed (n.): lungmihnak.
svin, gris (n.): vok.
svind, krympning (n.): connak.
svinde, svinde ind (v.): tlawm chin lengmang.
svindel, bedrag (n.): hlennak, dehnak.
svindel, bedrageri, bedrag (n.): mihlennak ca i si lomi anih
kha ka si i tinak.
svindel, fup, forfalskning (n.): a taktak a si lomi. - Eksempel:
Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa beiter kha aa
titermi a si, lih a si.
svindel, korruption, bestikkelse (n.): ziknawh.
svindel, kæltringestreg (n.): hrokhrolnak, lihchimnak.
svindelnummer (n.): hlennak, dehnak.
svindle, bedrage (v.): hlen, deh.
svindler (n.): mi a hlengmi, mi a dehtu.
svindler, lurendrejer (n.): mi hlengtu, mihlen hmang.
svinehyrde (n.): vok cawngtu.
svinekød, flæsk (n.): voksa.
svinesti (n.): vokinn, a thurhnawmmi hmun paoh.
sving (n.): piphen.
svinge (v.): i thui, hnih.
svinge, dreje (v.): pial, mer, a ping i kal.
svinge, dreje (v.): mer. - Eksempel: Han drejer vognen rundt
om hjørnet = Lam kuai ah mawttawka kha a mer.
svinge med (v.): nam lek. - Eksempel: Han svinger med sit
sværd = A vainam a lek.
svingende, hængende (adj.): aa thui lengmangmi.
svinsk (adj.): vok bantuk.
svinsk (adj.): vok bantukin a hnawmtammi.
svire (v.): i nuam ngai i um.
svirebroder (n.): puai ah nuam ngaiin a ummi.
svoger (n.): nupi ta, va naupa, va u-pa.
svor (v.): præterium af sværge.
svoren, edsvoren (adj.): chiatser in bia kammi.
svoret (v.): perfektum participium af sværge.
svovl (n.): kat, zen i hmanmi kat.
svovlsyre (n.): kat phun esid, a thawng ngaingaimi esid.
svullen, opsvulmet, ophovnet (adj.): a phingmi, ti a lianmi.
svulme, svulme op, hovne op (v.): a phing, a ngan, a lian. Eksempel: Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op = A
lu a phing. - Tiva a lian.
svulst (n.): phinnak, a phingmi.
svulstighed (n.): a si set ttung lomi holh sangsang le holh
tthattha hman le chim.
svunget (v.): perfektum participium af svinge.
svuppe, slubre (v.): nawncek lak i kan kal i kan ke kan phawi i
a awnh thawng khi. - Eksempel: Vandet svuppede i mine sko =
Ka kedan chungah ti an awn cukmak.
svække (v.): derter, tthawn loter.
svække, afkræfte (v.): derter, thazang tlawmter.
svække, afkræfte, udmatte (v.): thazang tlawmter, thathutter. Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih mi an tha a
thutter hna.
svække, skade, forringe (v.): chiatter, zorter, rawkter.
svækling (n.): a tthawng lomi.
svælg (n.): dang, hnar lei i a kalmi kua, cuap lei i a kalmi kua le
pawip lei i a kal mi kua an i thawknak.
svær, korpulent (adj.): a pum a ngan i hro a kual ngaimi.
svær, stor (adj.): a ngan nawnmi.
svær, vanskelig (adj.): harmi.
sværd (n.): vainam.
sværdfisk (n.): rili chung nga nganpi phun khat.
sværge (v.): chiatser in biakamnak tuah.
sværge falsk (v.): lihchim, lih in chiatser. - Eksempel: Vidnet
svor falsk ved at lyve om, hvad han så den nat, da mordet fandt
sted = Lai an i nawn zan i a hmuhmi kong ah khan, tehtepa nih
lih a chim caah, amah le amah kha lihchim sual aa phaw.
sværm (n.): khuai a bu in a um i a zuangmi khi.
sværme, myldre (v.): tampi nih a zelh in zelh.
sværvægter (n.): thonghthiammi pawl pawng 175 in a cunglei a
simi hna.
svæve (v.): cunglei i i hel lengmang. - Eksempel: Fugle svæver
over deres reder = Vate cu an bu cungah an i hel lengmang.
svæve, glide (v.): nal ziahmah in tawlh.
svæve ned (v.): duhsah tein tlak. - Eksempel: De faldende blade
svæver mod jorden = Thinghnah cu duhsah tein vawlei ah an
tla.
svæveflugt, gliden, svæven (n.): nal ziahmah in tawlhnak.
svæven, svæveflugt, gliden (n.): nal ziahmah in tawlhnak.
svæveplan (n.): enzin a ngei lomi vanlawng.
svøb (n.): naupuan.
svøbe (v.): naupuan in ngakchia tuam.
svømme (v.): tilioh.
svømmehud (n.): kedong le kedong a senghtertu cuar, compai
ke bantuk.
svømmer (n.): ti liohtu.
sweater (n.): ziarsi angki lum.
sweater, trøje (n.): angki lum phiarmi, suaitar.
sy (v.): tthim in tthit, seh in tthit.
sy (v.): thil tthit.
syd (n.): thlanglei.
syde, koge (v.): chuan. - Eksempel: Kokken syder lammekødet
= Rawlchuang nih tuu sa a chuan.
syde, koge (v.): a khah in a khat. - Eksempel: 1. Han koger af
vrede. 2. Dette land koger af utilfredshed = 1. Thinhunnak in a
khah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in a khat.
syde, stege (v.): sathau linh tik i a onh khi.
sydlig (adj.): thlanglei a hoihmi, thlanglei hoih in.
sydlige halvkugle (n.): vawlei pum a laifang equator in cheu i
thlanglei a hrap cheu.
sydligst (adj.): thlanglei bik a simi.
Sydpolen (prop.): vawlei thlanglei a donghnak bik Thlanglei
Pol timi.
sydpå (adv.): thlanglei ah.
sydvendt, mod syd (adj.): thlanglei kam ummi. - Eksempel:
Haven er på bakkens skråning mod syd = Dum cu tlang
thlanglei kap ah a um.
sydvest (n.): nitlak thlanglei.
sydvestenvind (n.): nitlak thlanglei in a hung hrangmi thli.
sydvestlig (adj.): nitlak thlanglei a simi.
sydøst (n.): nihchuah-thlanglei.
sydøstenvind (n.): nichuah-thlanglei in a hung hrangmi thli.
sydøstlig (adj.): nichuah-thlanglei in a hung hrangmi.
syerske, sypige (n.): thiltthit in a paw a cawmmi.
syfilis (n.): phacu zawtnak.
syg (adj.): dam lo. - Eksempel: Han er syg i dag = Nihin cu a
zaw.
syg (adj.): a zaw, a zawmi, ngandam lomi.
sygdom (n.): harnak.
sygdom (n.): zawtfahnak.
- 190 -
sygdom (n.): zawtnak.
sygehus, hospital (n.): mizaw umnak, siin.
sygelig, morbid (adj.): a ngan a dam lomi thil, a ngan a dam
lomi ruahnak lungthin.
sygelig, svagelig (adj.): a zawmi a lomi.
sygeplejerske (n.): siinn sayama.
sygne hen, vansmægte (v.): lungder ngai i um, harnak le
lunglawmh lonak chungah um i pum ngain zong dam set ti lo i
um, zun ngai i um. - Eksempel: Han vansmægtede i fængsel =
Thong chungah zun ngaiin a um ko.
syllogisme (n.): bia alning phun khat a si i thil pahnih chimmi
chung khan aphichuak lak a si. - Eksempel: Alle træer har
rødder; en eg er et træ; derfor har en eg rødder = Thingkung
vialte nih hram an ngei dih; kuhthing cu thingkung a si, cucaah
kuhthing zong hram a ngei ve hrimhrim lai.
syltetøj (n.): thingthei le thanthling chuan i a bang i a thlum
ngaimi khi.
symbol (n.): hmelchunhnak. - Eksempel: Tegnet + er symbol
for plus = Hmelchunhnak + cu fonh tinak a si.
symbol, sindbillede (n.): hmelchunhnak.
symbolisere (v.): hun langhter, hmelchunhnak nih a hun
langhter.
symbolisere (v.): phun sining langhter, thil pakhatkhat ca
hmelchunhnak si. - Eksempel: Lammet symboliserer Kristus =
Tuufa nih hin Khrih thihnak kha tahchunhnak in a hun
langhtermi a si.
symbolsk (adj.): hmelchunhnak i hmanmi.
symbolsk, sindbilledlig (adj.): hmelchunhnak a simi.
symfoni (n.): awdawh tumnak thil a tling he tummi hla.
symmetri (n.): ningcang i dawhnak.
symmetrisk (adj.): a ningcang aa dawhmi.
sympati, medfølelse (n.): zaangfahnak.
sympatisk, tiltalende (adj.): duh awk a simi.
sympatisør (n.): zaangfahnak ngeitu.
symptom, tegn (n.): langhnak, hmelchunhnak. - Eksempel:
Feber er et symptom på sygdom = Tak linh hi zawtnak
langhnak/hmelchunhnak pakhat a si.
symptomatisk (adj.): langhnak a simi.
syn (n.): mithmuhnak.
syn (n.): hmuh khawhnak. - Eksempel: Hunde har en bedre syn
end fugle = Vate nakin uico nih hmuh khawhnak ttha deuh an
ngei.
syn (n.): hmuhnak.
syn, synsevne (n.): hmuh khawhnak.
syn, vision (n.): langhnak hmuhmi.
synagoge (n.): Judah mi hna an i pumhnak inn.
synd (n.): sualnak, biaknak lei le Pathian lei he aa pehtlai in
hman deuhmi bia a si.
synd, skam (n.): ngaihchiat awk a simi. - Eksempel: Hvor er det
synd (en skam), at du kom for sent til flyvemaskinen =
Vanlawng na tanh lo cu a poi ngangai ko.
synd: det er synd (v.): ngaihchiat awk a simi. - Eksempel: Hvor
var det synd, at du kom for sent til flyvemaskinen = Vanlawng
na tahn lo cu a poi ngangai ko.
syndebuk (n.): mi dang sualnak ruang i dantatnak i ingmi.
synder (n.): misual.
synder, overtræder (n.): nawl buartu.
syndflod, naturkatastrofe, oversvømmelse (n.): fak piin that
lonak lei i aa thlengmi thil, rawhnak.
syndfri (adj.): sualnak a ngei lomi.
syndfri, fejlfri (adj.): palhnak zeihmanh a ngei lomi, thil sual a
tuah kho lomi.
syndig (adj.): sualnak a tuahmi.
syndig, syndefuld (adj.): a sual khomi.
syndikat, konsortium (n.): thil pakhatkhat tuahnak ca i minung
siseh kampani si hna seh aa fon aa bumi.
syndsforladelse (n.): ngaihthiamnak, sual thianhnak.
syne, bese, besigtige, inspicere (v.): zoh.
synes (v.): mithmai i hung langh. - Eksempel: Han synes at
være lykkelig = Lunglawm in a mithmai a lang.
synes, føle (v.): ruah, zumh. - Eksempel: Han synes, du burde
gå = Na kal awk a si tiah a ruah.
synes, se ud, lade til (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble ser godt
ud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a lo nain a
chung a thu.
synge (v.): hlasak.
syning, sytøj (n.): thil tthitnak.
synk, lod, sænk (n.): ti chungah a pilmi.
synke (v.): pil, tichung i pil.
synke, sluge (v.): dolh.
synkopere (v.): hlasak tik i a tlo khawhnak ding paoh i sak.
synkron, samtidig (adj.): a caan aa khatmi.
synkronisere (v.): a caan aa khat tein ser. - Eksempel:
Synkroniser alle ure i bygningen = Inn chung i a ummi
suimilam vialte kha an caan aa khat dih in ser hna u.
synlig (adj.): mit in hmuh khawhmi.
synlig, kendelig, mærkbar (adj.): hngalh khawh a simi.
synliggøre (v.): lung chungin a hmanthlak hun cuanter.
synlighed (n.): mit in hmuh khawhnak, mit in hmuh phak tawk.
synode, kirkeforsamling (n.): civui.
synonym (n.): bia a sullam aa khatmi hna.
synonym (adj.): sullam aa khatmi.
syns- (adj.): mit he aa pehtlaimi thil. - Eksempel: Synsnerve =
Mit thahri.
synspunkt (n.): khuacuanhnak hmun ; hmuhning, ruahning.
synspunkt, standpunkt (n.): hmuhning.
synsvidde (n.): mit i hei hmuh khawh tiang khi. - Eksempel: Et
skib kom inden for synsvidde = Tilawng pakhat cu kan hei
hmuh khawhnak chungah a rung lang.
synsvinkel (n.): hmuhning. - Eksempel: Fra min synsvinkel =
Kei ka hmuhning ah.
syntaks (n.): biatlang umtuning.
syntese (n.): fonhnak.
syntetisk (adj.): fonhmi.
sypige, syerske (n.): thiltthit in a paw a cawmmi.
syre (n.): a thormi ti, esit.
system (n.): ningcang.
system, nodesystem (n.): hlasaknak aw tanbo.
systematisere (v.): a ningcang tein tuah.
systematisk (adj.): ningcang a ngeimi, ningcang zulh in tuahmi.
systematisk, metodisk (adj.): ningcang tein tuahmi.
sytten (num.): hleisarih.
syttende (num.): hleisarihnak.
sytøj, håndarbejde (n.): thim in tuahmi rian, thiltthit, thiltamh,
thilsuai.
syv (num.): pasarih.
syvende (num.): pasarihnak.
syvfold (n.): a let sarih.
sæbe (n.): chatpiat.
sæbeskum (n.): chatpiat buan.
sæd, frø (n.): thlaici, ci.
sæd, sperma (n.): baw.
sæde (n.): tthutnak.
sædekorn, såkorn (n.): fungvoi ci.
sæder, skikke (n.): phunglam, phungphai.
sædvane, brug, skik (n.): zulh tawnmi phunglam.
sædvane, vane (n.): tuah lengmang i zia i a cang cangmi zia.
sædvanlig (adj.): tawn. - Eksempel: Vores sædvanlige spisested
- 191 -
er i køkkenet = Rawl kan ei tawnnak hmun cu rawlchuan inn
chungah a si.
sædvanlig (adj.): voi dang tawn bantuk a simi.
sædvanlig, ordinær, almindelig (adj.): zapi cio, sawsawh.
sædvanligvis (adv.): voi dang tawn bantukin.
sæk (n.): khuai nih an pum chung i tizu umnak bawm an
ngeihmi.
sækkelærred (n.): buri puan.
sækkelærred, hessian (n.): buri ttha phun.
sæl (n.): seal nga.
sælge (v.): zuar.
sælger (n.): chawzuartu.
sælger (n.): zuartu.
sænk, synk, lod (n.): ti chungah a pilmi.
sænke (v.): tthumh. - Eksempel: De sænkede flaget = Alan an
tthumh.
sænke (v.): pilter.
sænkning, fordybning (n.): kuarmi. - Eksempel: Regnen fylder
fordybningerne i vejen = Lam i a kuarmi ah khan ruahti an khat
dih.
sær, bizar (adj.): chiatlei in theih a tlei ngaimi thil.
sær, mærkelig, ejendommelig (adj.): voi dang i a um tawn
lomi, hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en mærkelig lyd
sidste nat = Zahan ah thawng dangte pakhat kan theih.
sær, mærkelig, underlig (adj.): hawi he aa lo lomi.
særegenhed (n.): pakhat lawng sinak, hawi nih tluk lonak.
særegenhed, ejendommelighed (n.): phun dangte sinak.
særhed, besynderlighed (n.): hawi he i lawh lonak.
særhed, idiosynkrasi (n.): hawi he i lawh lonak.
særkende, kriterium, kendetegn (n.): tahnak ca i hmanmi thil.
- Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på succes = Tangka hi
hlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a si.
særlig, i særdeleshed, især (adv.): khun. - Eksempel: Hun
holder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.
særlig, karakteristisk (adj.): hawi he dantertu a simi.
særlig, speciel (adj.): a khunhlei a simi, sapesial.
særlig, speciel, bestemt (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta,
thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khi
tthutdan thengte khi ka pa ta a si.
særlig, specifik, speciel (adj.): cu sette kha sette timi. Eksempel: Der er ingen speciel grund til deres strid = Cu set
ruangah an i si ti awk a um lo.
særpræg, kendetegn, ejendommelighed (n.): hawi dang he i
lawh lonak mah siningte a langhtertu.
særskilt, adskilt (adv.): a dang cio tein.
sæson (n.): a hleikhun in thil a ummi caan.
sæt (n.): bu khat.
sæt (n.): lente an i celhmi bu khat khi, tennis ah an hman bik,
set u chungah set 6 i a tei ahcun tei a si, ti bantuk khi.
sætning (n.): biatlang pakhat chung i then khat.
sætning (n.): catlang.
sætte, placere, anbringe, stille, lægge (v.): chiah. - Eksempel:
Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu ah a chiah.
sætte, stille, anbringe (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen i
stuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.
sætte farten ned, køre langsommere (v.): a khul nuarhter.
sætte fri, befri (v.): luatter. - Eksempel: Slaverne blev sat fri =
Sal cu an luatter hna.
sætte i brand, antænde (v.): kanghter. - Eksempel: En gnist
sætter huset i brand = Meici nih inn kha a kangh.
sætte i forbindelse med, relatere til (v.): pehtlaihter. Eksempel: Det er vanskeligt at sætte hans sygdom i forbindelse
med nogen kendt årsag = A zawtnak hi zei he dah kan
pehtlaihter hnga ti awk a har ko.
sætte i stand til (v.): tuahter khawh.
sætte overstyr, forskertse, forspilde (v.): sungh. - Eksempel:
Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel = Ralring in a mongh
lo ruangah a nunnak a sung.
sætte på, fæstne, fæste (v.): benh. - Eksempel: Han satte
frimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah khan a benh.
sætte på snur (v.): khattelei kamah a tlu. - Eksempel: Hans hat
var sat på snur over det ene øje = A luchin kha khattelei mit
cungah a tli.
sætte på spil (v.): ttihnung chung i umter, ttih awk i ser,
hlohlak, rawk.
sætte på strand, strande (v.): a tang. - Eksempel: Damperen
blev strandet på sandet = Tinbaw cu thetse cungah a tang.
sætte tegn (v.): cattial tik i comma tehna, full stop tehna, etc.
hmaan tein chiah.
sætte ud af kraft, ophæve (v.): lak tthan, hrawh tthan. Eksempel: Loven blev sat ud af kraft = Upadi kha an hrawh
tthan.
sø (n.): tibual nganmi.
sø, dam, kær (n.): tibual.
sø-, nautisk, sømandsmæssig (adj.): tilawng lei thil a simi.
sød (adj.): a thlum. - Eksempel: Sukker er sødt = Thanthling cu
a thlum.
sød, blid (adj.): hawikomh a thiam ngaimi, mi biakchawnh a
thiam ngaimi.
sød, nuttet (adj.): aa dawhmi, a fimmi.
søde (v.): thlumter.
sødemiddel (n.): thlumtertu.
sødlig (adj.): a thlum bantuk.
sødme (n.): thlumnak, tthatnak.
søer (n.): pluralis af so.
søfarer (n.): rili cung i khual a tlawng tawnmi.
søfart, skibsfart (n.): tilawng in siseh tlanglawng in siseh thil
kuat.
søge (v.): kawl. - Eksempel: De søgte efter det barn, der var
blevet væk = Ngakchia a tlaumi kha an kawl.
søge (v.): kawl. - Eksempel: Jeg søgte efter min salmebog = Ka
hla cauk ka kawl.
søge, forsøge (v.): zuam. - Eksempel: Lægen forsøgte at redde
hans liv = A nunnak khamh kha sibawipa nih aa zuam.
søgelys, lyskaster, projektør (n.): elektrik mei cu zan thil
kawlnak c a i tuahmi a tthawng ngaingaimi.
søgen, leden, eftersøgning (n.): kawlnak.
søgnedag, hverdag (n.): Zarhpi ni le Zarhte a si lomi ni paoh.
søgsmål, sagsøgning, anklage (n.): sual puhnak, taza-cuainak.
søgt, unaturlig (adj.): aa dongkhang lo pipi va khawmh
chommi hna khi.
søjle, pille (n.): inntung.
søjlegang (n.): innleng.
søjlegang, klostergang (n.): phungki pawl unmak inn.
søkort (n.): tilawng cong pawl nih an hmanmi hmanthlak, rili le
a kam le lung umnak le ti puanhnak a langhter dihtu.
søle, mudder, slam (n.): nawncek.
søle, snesjap (n.): hawhra le ti aa cawhmi.
sølet, mudret (adj.): nawi, ti nawi.
sølv (n.): ngun.
sølvsmed (n.): ngun soser.
sølvtøj (n.): ngun khokheng.
søm (n.): puan zungtthit.
søm, kant (n.): puantlang.
søm, nagle (n.): thirkenh.
sømand (n.): tilawng in khual a tlawngmi.
sømand (n.): tilawng chung rianttuantu.
sømand (n.): tilawng rianttuantu.
- 192 -
sømandskab (n.): tilawng cung rianttuantu thiamnak.
sømandsmæssig, sø-, nautisk (adj.): tilawng lei thil a simi.
sømil (n.): rili cung khan, pe 6080.
sømløs, uden søm (adj.): puan zungtthit ngei lomi.
sømme, kante (v.): puantlang bil thit. - Eksempel: Tøjet var
håndsømmet = A angki tlang cu kun in a thit.
sømme, nagle (v.): thir in khenh.
sømmelig, anstændig (adj.): aa tlakmi.
sømmelighed (n.): a hmaan a dikmi ziaza.
sømmelighed, anstændighed (n.): dawhtlakte i nun, umtu ziaza
aa dawhmi.
sømænd (n.): pluralis af sømand.
søn (n.): fapa.
søndag (n.): Zarhpi ni.
sønderknust (adj.): lungkuaimi, ngaihchiami.
sønderrive, flænge (v.): thleh, baoh.
sønderrive, rive i stykker, rive, flå (v.): thleh. - Eksempel:
Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.
sønnedatter, datterdatter (n.): fanu i fanu, tu nu.
sønneke, brormand (n.): pate, dawtnak in ngakchia pa pawl
kawhnak.
sønnesøn, dattersøn (n.): fanu i fapa, fapa i fapa, tu pa.
sørge, bedrøve (v.): fak piin ngaichiat.
sørge, jamre, klage (v.): ngaihchiat i ttah.
sørge, sørge over (v.): ttah, ngaihchiatnak ttah in langhter,
zunngaih.
sørge for, pleje (v.): rianttuan. - Eksempel: Sygeplejersken
sørgede for den syges behov = Si sayama nih mizaw cu an
herhnak kha a tuahpiak /tuanpiak hna.
sørge for, skaffe, tilvejebringe (v.): pek.
sørgelig, beklagelig (adj.): zaangfah awk tlak, ngaihchiatpi awk
thil a simi. - Eksempel: På grund af sin sygdom er han i en
sørgelig tilstand = A zawt ruangah ngaihchiatpi awk tlak ngaiin
a um.
sørgelig, elendig, ynkelig (adj.): a nuam lo ngaimi. - Eksempel:
En sørgelig rejse = Khualtlawn nuam lo ngaimi.
sørgelig, jammerlig, beklagelig (adj.): ngaihchiat awk tlak a
simi, ttah awk tlak a simi.
sørgelig, trist (adj.): lungpanh lo i um.
sørgende (n.): mithi ngai, mithi ttahtu.
sørgesang, jammer, klagesang (n.): zunngaihnak hla, ttah
thawng.
sørgmodig, sorgfuld (adj.): ttah awk a simi, ngaihchiat awk a
simi.
sørgmodig, sorgfuld (adj.): a ngaih a chiami.
sørøver (n.): rili cung mifir.
sørøver, pirat (n.): rili cung mifir.
sørøveri (n.): rili cung i firnak tuahmi.
søsat (v.): perfektum participium af søsætte.
søsatte (v.): præterium af søsætte.
søster (n.): far ; nu zong nih a u/nau nu kha søster a ti khawh.
søsterdatter, niece, broderdatter (n.): ta fa, far fa, nu a simi.
søsterlig (adj.): far bantukin mi a dawmi.
søstjerne (n.): rili chung i a ummi thilnung phun khat, arfi he aa
lomi (nga a si).
søsyge (n.): tilawng ritnak.
søsætning, stabelafløbning (n.): tilawngpi le tikam karlak i thil
thiarnak lawng hmete.
søsætte, lade løbe af stabelen (v.): ti cung i vun kalter. Eksempel: Det nye skib blev søsat i går = Tilawng thar cu nizan
a khan ti cungah an kalter.
søulk (n.): tilawng cungah saupi rian a ttuanmi.
søvndyssende, søvnig (adj.): a mit a kumi.
søvngænger (n.): hngilh buin kal a hmangmi.
søvngænger (n.): i hngilh bu in a kalmi.
søvngængeri (n.): i hngilh bu in kal.
søvnig (adj.): ihhmu kut.
søvnig, døsig (adj.): mitkuh i nam i ngut khi.
søvnig, døsig, dvask (adj.): mit a kumi.
søvnig, søvndyssende (adj.): a mit a kumi.
søvnighed (n.): ihhmu kutnak.
søvnigt (adv.): ihhmu ku ngaiin.
søvnløshed (n.): i hngilh khawh lo.
søværts (adj.): rili lei ah.
så (adv.): ngaingai. - Eksempel: Du er så venlig mod ham = A
cungah zaangfahnak na ngei ngaingai.
så (conj.): cucaah. - Eksempel: Jack gik tidligt i seng, så han fik
masser af søvn = Jack cu tuan tein a it, cucaah tampi aa hngilh.
så (v.): thlaici tuh; thlaici vorh.
så (adv.): cu can. - Eksempel: Barnet kan ikke blive oppe så
længe = Ngakchia cu cu can cu hngilh loin a um kho lo.
så (adv.): kha caan ah khan, khi tikah, cun, cu a si ahcun.
så (v.): præterium af se.
så - som (adv.): tluk. - Eksempel: Hun er så smuk som sin
moder = A nu tluk in aa dawh.
så at (conj.): nakhnga caah. - Eksempel: Tal tydeligt, så de kan
forstå dig = Na chimmi an hngalh khawhnak hnga fiang tein
biachim.
så at sige (adv.): cu bantukin a si hei ti awk a si ko.
så som så (adj.): a ttha tuk lo a chia tuk lo.
så vel som (adv.): zong. - Eksempel: Han gav mig ris så vel
som salt = Facang a ka pek i cite zong a ka pek chih.
så vidt, for så vidt som (conj.): tiangah cun. - Eksempel: Så
vidt jeg ved, er han gået hjem = Ka hngalh tiangah cun, inn ah
a tin cang.
sådan (adv.): hringhran. - Eksempel: Dan er sådan en stor
mand = Dan cu mi ngan hringhran a si.
sådan, slig (adj.): cu bantukmi. - Eksempel: Sådanne mænd
som Daniel og Isaiay er sjældne = Daniel le Isaiah bantuk
minung cu an tlawmte.
sådan, således (adv.): cu bantukin. - Eksempel: Stolen var i
stykker, og den har været sådan i lang tid = Thutdan cu a kiak i
kha bantukin saupi a um cang.
såkaldt (adj.): cu bantukin timi cu.
såkorn, sædekorn (n.): fungvoi ci.
sål (n.): kedan tanglei.
således (adv.): hringhran. - Eksempel: For således elskede Gud
verden = Pathian nih vawlei a dawt hringhran caah.
således, på denne måde (adv.): cu bantukin, hi tiang.
således, sådan (adv.): cu bantukin. - Eksempel: Stolen var i
stykker, og den har været sådan i lang tid = Thutdan cu a kiak i
kha bantukin saupi a um cang.
såmaskine (n.): thlaici tuhtu.
sår (n.): hma, hriam hma.
sår, ømt sted (n.): hma.
sårbar (adj.): hma banh khawh a simi, fahter khawh a simi, tuk
khawh a simi.
sårbar, følsom (adj.): hmin fawi, tei fawi, tuaitam fawi. Eksempel: Han er følsom over for kulde = Cumpi nih a tlunh
khawh zau, cumpi a khan lo.
såre (v.): hma banh, fahter, hliamh.
såre, kvæste, beskadige (v.): hliam, hma putter, fahter.
såre, skade (v.): fahnak pek, fahter.
såsom, som (adv.): tahchunhnak ah, bantuk.
- 193 -
T
tab (n.): thlaunak sunghnak.
tabe (v.): sungh. - Eksempel: Hæren tabte stort i går = Nizan
ah ralkap pawl tthalo tein an sung.
tabe (v.): thlau.
tabe, miste (v.): ngeih ti lo, thlau, sungh.
tabe ansigt (v.): hmaithlau, a sullam cu ningzah ton.
tabe hovedet (v.): a lung a caw.
taber (n.): thil thlautu, a sungtu.
tabernakel (n.): Judah mi nih Pathian biaknak inn caah an i
vahpi lengmangmi puan biakinn kha.
tableau (n.): hmanthlak.
tablet (n.): sitlang a permi.
tabu (n.): a chia a zarh ti i zumhmi.
tag (n.): inncung, dica.
tag, greb (n.): fek tein tlaihnak.
tage (v.): lak. - Eksempel: Han tager en pen = Cafung a lak.
tage (v.): la, lak. - Eksempel: Hr. Jones tog en fridag = Mr.
Johes cu a khonh a la.
tage (v.): din. - Eksempel: Han kan ikke lide at tage medicin =
Si din a duh lo.
tage (v.): kalnak ca i hman, kalnak ca i lak. - Eksempel: Vi skal
tage en bus fra Mandalay til Yangon = Mandalay in Yangon cu
baska in kan kal lai.
tage (v.): herh. - Eksempel: Det tager tid at lære at køre bil =
Mawttawka mongh thiamnak caah caan rauhnawn a herh.
tage (v.): zulh. - Eksempel: Tage en genvej = Lamphawk khan
va kal, va zul.
tage (v.): kalpi ve. - Eksempel: Harry ønskede at tage sin hund
med = Harry nih a uico kha kalpi a duh.
tage (v.): hmanthlak. - Eksempel: Tag et billede af mig = Hman
ah hung ka thla.
tage, beslaglægge, gribe (v.): tlaih, seh, chuh.
tage af (v.): phoih. - Eksempel: Tag dine sko af = Na kedan i
phoih.
tage afstand fra, fornægte (v.): hlaw, al.
tage ens parti, holde med en (v.): khattelei kap i tan. Eksempel: Hans venner tager altid hans parti = A hawile cu
amah lei kap ah an tang zungzal.
tage fat på, gå i gang med (v.): thawk. - Eksempel: Jeg må i
gang med at pakke = Ka thil timh kaa tkawk awk a si.
tage fejl af, misforstå (v.): palh.
tage for givet (v.): a si tawn ningin a si ko ti i ruah.
tage frem, fremlægge, fremvise (v.): chuah. - Eksempel: Vis
din billet frem = Na tiket hun chuah.
tage genpart af, fordoble, duplikere (v.): aa khatmi in ser,
ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca hi aa khat
tein a dang pakhat in ttial tthan.
tage hensyn til (v.): mi dang zawnruah.
tage i betragtning, tænke over, overveje (v.): ruah.
tage imod, anerkende (v.): cohlan. - Eksempel: Han kom til
sine egne, men de tog ikke imod ham = Amah a miphun sinah a
ra nain an tak cohlang duh lo.
tage imod, modtage (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg modtog dit
brev = Na cakuat ka hmuh.
tage op / ud (v.): a chungin lak. - Eksempel: Kan du tage uret
op af min lomme? = Ka zal chungin suimilam na la ko hnga
maw?.
tage sig en lur (v.): hngilh.
tage sig sammen (n.): mah le mah i uk khawh.
tage til, besøge (v.): veh, va kal, kal hnawh. - Eksempel: Mange
tager til stranden i varmt vejr = Khualinh caan ah mi tampi cu
rili kam ah an kal lengmang.
tage til genmælde (v.): thinhuntein bia hun leh lakmak.
taghus, penthouse (n.): innpi i pehchinmi innte.
tagrende (n.): disathlap tidong.
tagryg, mønning (n.): inn thlung saram keng thlung.
tagrør, rør (n.): hluang, phaikung.
tagskæg (n.): dithlasap, disaap.
tagspær, loftsbjælke (n.): inntling.
tagvindue, skylight (n.): inncung/siling i thlalang awng.
tagås (n.): thlung.
takke (v.): lawmhnak biachim, lawmh. - Eksempel: Jeg vil
gerne takke dig for gaven = Laksawng na ka pekmi caah lawmh
kan duh.
takkefest, taksigelse (n.): lunglawmhnak chimnak tuahmi.
takket (adj.): a zumharmi.
takket være (adv.): ruangah, thawngin. - Eksempel: Takket
være Johns indsats har haven mange frugter = John
rianttuannak thawngin dum chungah thei tampi a um.
taknemmelig (adj.): lunglawmh.
taknemmelig (adj.): i lawmh, aa tawmmi.
taknemmelighed (n.): lunglawmhnak.
taksere, vurdere (v.): a man tuak.
taksering, vurdering (n.): a man tuaknak, mi khingthlainak.
taksigelse, takkefest (n.): lunglawmhnak chimnak tuahmi.
takstræ (n.): thingkung phun khat.
takt (n.): thil tining thiamnak.
taktfuld (adj.): thil tining a thiammi.
taktik (n.): raltuk thiamnak.
taktiker (n.): raltuk a thiammi.
taktisk (adj.): raltuknak lei he aa pehtlaimi.
taktløs (adj.): thil tining a thiam lomi.
taktløs, ubetænksom, hensynsløs (adj.): mi dang zawn
ruahnak a ngei lomi.
taktstok (n.): hla hruaitu nih si hna seh, an hmanmi fung.
tal-, numerisk (adj.): nambar he aa pehtlaimi.
tale (v.): holh, chim. - Eksempel: Han taler engelsk. - Tal
tydeligt = Mirang holh in a holh. - Fiang tein chim.
tale (n.): zapi hmai i biachimmi, holh.
tale (n.): biachim. - Eksempel: Han holdt en god tale til
eleverne = Siangngakchia kha bia ttha ngai i a chimh hna.
tale, snakke (v.): biachim.
tale i vildelse, fantasere, rase (v.): fak piin au, thinhun ngaiin
au len.
tale uforståeligt, plapre (v.): sullam ngei loin zawng bantuk i
awnh.
talefod (n.): thil umtu ningcang. - Eksempel: De var ikke på
talefod = An umtuning cu a chawnh zong an i chawn lo.
talekunst, retorik (n.): bia chim i bia hman thiam ngai i zuam
in biachimmi.
talemåde (n.): phungthlukbia.
talemåde (n.): mah holhning.
talemåde, udtryksmåde (n.): holhning, biakam phawh-ning.
talent (n.): thiam ngai khawbnak le hngalh khawhnak.
talent (n.): pahrang.
talentfuld (adj.): pahrang a ngeimi.
taler (n.): zapi hmai i biachim a thiammi.
taler (n.): biachimtu.
talerstol (n.): zapi hmai biachimnak ttheng.
talg, tælle (n.): sathau.
- 194 -
talisman (n.): camh lung.
talje, liv, bæltested, midje (n.): tai.
talkum (n.): hmai thuhmi podar sernak ca i an hmanmi thil.
tallerken (n.): pakan.
tallerken (stor) (n.): thingkheng khengper phun.
talløs, utallig (adj.): rel lomi.
talløs, utallig (adj.): relcawklo.
talløs, utallig (adj.): rel cawk awk a si lomi, rel lomi.
Talmud (n.): Judah mi phunglam an khawmhmi an ttialnak
cauk.
talon (n.): check cauk i a hramlei a tangmi khi.
talord (n.): nambar. - Eksempel: 1,2,3,9,100 er talord =
1,2,3,9,100 cu nambar an si.
talrig, mangfoldig (adj.): tampi.
talsmand, mægler (n.): nawlpiaktu.
talsmand, ordfører (n.): mibu pakhatkhat nih anmah aiawhtu
biachimtu ah an chiahmi.
talt (v.): perfektum participium af tælle.
talte (v.): præterium af tælle.
tam (adj.): ramlak saram inn i zuat i ngam lakin tuahmi. Eksempel: Han har en tam bjørn = Ngam lakin zuatmi vom
pakhat a ngei.
tamburin (n.): khuangte.
tamtam (n.): khuang.
tand (n.): a te zum. - Eksempel: Tænderne på en greb = Darkeu
te a te zum hna.
tand (n.): ha pakhat.
tand (i tandhjul) (n.): leng kekual i a ha.
tand (i tandhjul) (n.): kiar ha.
tandbørste (n.): ha hnawhnak bras.
tandhjul (n.): lahat ki a ngeimi a kekual.
tandlæge (n.): ha sertu.
tandløs (adj.): ha a ngei lomi.
tandpine (n.): ha fah.
tandstikker (n.): ha coihnak fung.
tang (n.): cehrep hmursau.
tang, fladtang (n.): cengceh.
tang, knibtang (n.): cengceh phun khat.
tangent (n.): piano tumnak ha.
tank (n.): raltuknak tengh.
tank (n.): ti khonnak inn.
tank, benzintank (n.): mawttawka chung i petrol chiahnak
kuang.
tanke, begreb, ide (n.): ruahnak, lungchung in suaimi
hmanthlak.
tankefuld (adj.): ruahnak a ngeimi.
tankefuld, eftertænksom (adj.): thil fak piin a ruatmi.
tankeløs (adj.): ruahnak a ngei lomi.
tankeløs (adj.): khua zeihmanh a ruat lomi, hnulei thil a ruat
lomi.
tankeløs, ubetænksom (adj.): khua a ruat lomi, ruahnak
zeihmanh a ngei lomi.
tanker, tankskib (n.): tilawng nganpi zinan phorhnak i
hmanmi.
tankevækkende (adj.): ruahnak cheutu thil a simi.
tankstation, servicestation, benzintank (n.): petrol zuarnak
inn.
tante (n.): ni, pa far.
tap (n.): lahat ki.
tap (i tønde) (n.): tibel awng hru (ti um a ti chuahnak awng
hruknak).
tap, vandhane (n.): timerh hmur.
tapet (n.): vampang benh caku.
tappenstreng, tattoo (n.): ralkap pawl nan umnak inn ah um
cang u ti i zan i kawhnak muko aw.
tapper (adj.): a ral a tthami, raltthami.
tapper, mandig (adj.): pa bantukin a ral a tthami.
tapper, modig (adj.): raltha.
tapperhed (n.): raltthatnak.
tapperhed, mod (n.): raltthatnak.
tappert, uforfærdet (adv.): ralttha ngaiin.
tara (n.): thil a tuamnak a rihnak khi, a thil rihnak si loin.
tarif, toldtarif (n.): thil ram dang i zuar man le ram dang in
luhpi man.
tarm, indvolde (n.): ril.
tarm-, indvolds- (adj.): ril he aa pehtlaimi.
tarvelig, simpel, vulgær (adj.): a thiang lomi, a thurhnawmmi.
- Eksempel: Et vulgært ord = Bia thiang lo, bia dawh lo.
tarvelig, ussel (adj.): a niammi, nautat awk a simi, a ttha lomi
thil.
tarvelighed, grovhed, vulgaritet, plathed (n.): ziaza dawh loin
umnak, tla bulbal in umnak.
taske (n.): zal, thil phorhnak zal.
taske (n.): zal. - Eksempel: Et postbuds taske = Capetu zal.
tast (adj.): cattialnak seh ha.
tatovering (n.): pum cung i mawngcik i chunhmi.
tattoo, tappenstreng (n.): ralkap pawl nan umnak inn ah um
cang u ti i zan i kawhnak muko aw.
tautologi (n.): a herh lomi nolh chihnak, a sullam aa khat komi
a simi.
tavle (n.): phalung, calungpi.
tavle, skifer (n.): calung.
tavs, stille (adj.): dai tein a ummi, hnachet loin a ummi.
tavs, stum (adj.): ningzah ruang i holh khawh lo i um khi.
tavshed, stilhed (n.): hnachet loin um.
taxi, taxa (n.): mawttawka hme deuh pawl khuapi chung cit awk
i hlanmi.
taxi, taxa (n.): khuapi chung i hlan awkin a ummi mawttawka
hme, theksi.
te (n.): lakphak.
teaktræ (n.): tlor thing.
teater, skueplads (n.): lamnak hmun.
teenager (n.): kum 13 in 19 karlak mino.
teglsten (n.): tlakrawh phun khat inn cih awk i hmanmi.
tegn (n.): hmelchunhnak.
tegn, symptom (n.): langhnak, hmelchunhnak. - Eksempel:
Feber er et symptom på sygdom = Tak linh hi zawtnak
langhnak/hmelchunhnak pakhat a si.
tegn, varsel (n.): a hung um lai dingmi thil hmelchunhnak ;
vanchiatnak chimchungtu.
tegne (v.): suai. - Eksempel: Han tegner et billede = Hmanthlak
a suai.
tegnebog (n.): phaisa bawm.
tegner (n.): inn pungsan suaitu.
tegner, konstruktør, designer (n.): a muisam a suaitu, a
pungsan a tuahtu.
tegning (n.): hmanthlak suaimi.
tegning, plan (n.): inn pungsan suaimi. - Eksempel:
Tegningerne til den nye bygning er i mit kontor = Inn thar
pungsan kha ka zung ah an um.
tegnstift (n.): thir zum hmete a lu per a nganmi, vampang hawi
hna i ca benh chihnak i hmanmi.
tegnsætning (n.): cattial tik i comma tehna, full stop tehna, etc.
hmaan tein chiahnak.
teint, ansigtsfarve, hudfarve (n.): muihmai.
teknik (n.): thil tuah thiamnak.
teknisk (adj.): seh lei he aa pehtlaimi thil ; thil pakhatkhat
fianternak ca i sapesial holh an hmanmi.
- 195 -
teknologi (n.): seh lei thil thiamnak.
tekop (n.): lakphak hrai.
tekst (n.): cauk chung i ttialmi a biapi bik a simi. - Eksempel:
Denne historie rummer 300 siders tekst og 50 siders forklaring
= Hi tuanbia chungah hin a kong taktak cu hmai 3000 a si i a
fianternak hmai 50 a si.
tekstil (n.): a tah in tahmi thilpuan.
tekøkken (n.): rawlchuan inn hmete.
telefon (n.): telephone, telifawn.
telefon (n.): telifawn a langhlat in i chawnhnak.
telefonbog, vejviser, adressebog (n.): min le umnak aa tialnak
cauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna min
le umnak le namber ttialnak cauk.
telefonere (v.): telephone in i chawnh.
telefonmontør (n.): telephone le elektrik hri a ser a zohtu.
telegraf (n.): bia i thanhnak.
telegrafisk (adj.): thirhri in bia kuatnak he aa pehtlaimi.
telegram (n.): thirhri in kuatmi bia telegraph.
telegram (n.): thirhri in bia i thanhmi.
telepati (n.): pakhat le pakhat lam hlapi in lungthin i theih
khawhnak.
teleskop (n.): durbing, a hlami thil nai tein hmuh khawhnak.
television, TV, fjernsyn (n.): television, lamhlatpi i a ummi thil
hmuh khawhnak.
telt (n.): thlam, riahbuk.
tema, emne (n.): biatlangpi.
tema, emne, genstand (n.): cawnmi, chimmi, ceihmi ruahmi. Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed = Kan
i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai.
temmelig (adv.): sawk, nawn. - Eksempel: Nu er det temmelig
sent = Atu cu a tlai ial cang.
tempel (n.): biakinn.
temperament (n.): chuahpimi lung thin lungput. - Eksempel:
Han har et glad temperament = Milunglawm phun a si.
temperament (n.): ing, ing puan. - Eksempel: Han har et
hastigt temperament = Mi thintawi a si.
temperament (n.): lungthin umtuning.
temperatur (n.): a kihlum.
temperere (v.): a tawkzamite siter.
tempereret (adj.): a lum tuk lo a kik tuk lo a simi.
tempi (n.): pluralis af tempo.
tempo (n.): hla a ran le a fum.
ten, spindel (n.): lathlur, na mermi thil pawl.
tendens, retning, udvikling (n.): a ti luanning, a kalning.
tendere mod, være tilbøjelig til (v.): hoih deuh. - Eksempel:
Frugt er tilbøjelig til at rådne om sommeren. - Hjemmene
tenderer mod at bruge mere maskineri nu = Tthal caan ah
thingthei cu thut lei an hoi deuh. - Atu cu inn hna nih seh tam
deuh hman lei an hoih deuh.
tennis (n.): tennis pumpululh tuk.
tenor (n.): hlasak tik i pa aw a sang bik.
teokrati (n.): Pathian cu a kan uktu cozah a si ti zumhnak.
teolog (n.): Pathian kong cawnnak i a thiammi.
teologisk (adj.): Pathian kong cawnnak he aa pehtlaimi.
teoretiker (n.): thil a ruat ngaingaimi pa.
teoretisere (v.): ruah lengmang.
teoretisk (adj.): ruahnak lawng a si rihmi, a ngaingai a si rih
lomi.
teoretisk (adv.): ruahnak lawngin ti ahcun.
teori (n.): ruahnak in fianternak.
teosofi (n.): thlarau thil ti khawhnak hi vawlei ah hin a hun i
langh tawn ti zumhnak.
tepotte (n.): lakphak sonak um.
terapeutisk (adj.): zawtnak damternak he aa pehtlaimi.
terminal (n.): baska tehna, tlanglawng tehna, vanlawng tehna an
donghnak hmun, cu ka hmun in khualtlawng pawl an duhnak cio
i an kalnak asiloah cuka hmun in baska siseh tlanglawng siseh
an kainak.
terminologi (n.): thil pakhatkhat kong chimmak i hmanmi
biafang.
termisk, varme- (adj.): lumnak he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Varmetæppe = Puan lum.
termit (n.): ttuangttuan.
termit (n.): tuangtuan.
termometer (n.): lum le kih tahnak.
termostat (n.): kik tuk lo lum tuk loin a tlaitu seh.
terning (n.): phekahnak i hmanmi thil pum tete.
terning, kubus (n.): thil pakhatkhat a hmetngan aa tluk i kap
paruk a ngeimi.
terrasse (n.): cangdonh, a dot a dot in cang tuahmi.
terrier (n.): uico phun khat.
territorial (adj.): ram/vawlei he aa pehtlaimi.
territorium (n.): ram/vawlei.
terror, rædsel, skræk (n.): ttihnak.
terrorisere (v.): thih, thinphanter.
terrorisme (n.): hronak, tlerhnak in minung ther le phang in
tuahnak.
tese (n.): kong pakhatkhat fiang khun in ttialmi.
teske (n.): lakphak cawhnak darkeu.
teskefuld (n.): lakphak cawhnak darkeu khat.
testamentarisk (adj.): rovuihnak bia he aa pehtlaimi.
testamente (n.): biakamnak, rovuihnak bia.
testamentere (v.): rohmi thil. - Eksempel: Han testamenterede
sine ejendele til sin søn = A thilri kha a fapa a roh, ro ah a pek.
testator (n.): rovuihnak bi a tuahtu.
testikelpung, skrotum, pung (n.): til, a vun lawng.
tete-a-tete (n.): pahnih pahnih in mahte lawngin an i tonnak le
bia an i ruahmi.
thesaurus, begrebsordbog (n.): fimnak le hngalhnak khonnak
cauk.
ti (num.): pahra.
tiara (n.): lukhimh, Pope lukhimh.
tid (n.): tuah ciami / tuah liomi / tuah laimi a langhtertu bia. Eksempel: Han adløs sine forældre (fortid) - Han adlyder sine
forældre (nutid) - Han vil adlyde sine forældre (fremtid) = A nu
le a pa bia a rak ngaih (tuah ciami) - A nu le a pa bia a ngaih
(tuah liomi) - A nu le a pa bia a ngaih lai (tuah laimi).
tid (n.): caan. - Eksempel: Et minut er en kort tid = Minit
pakhat cu caan tawite a si.
tid (n.): caan a cu cang. - Eksempel: Det er tid at komme i seng
= Ih caan a cu (si) cang.
tid (n.): caan. - Eksempel: Han lod os vente lang tid = Caan
saupi a kan hngahter.
tid, periode (n.): caan pakhatkhat. - Eksempel: Han besøgte os i
en kort periode (i kort tid) = Caan tawite chung a kan leng.
tidende, efterretninger (n.): thawngpang.
tidevand (n.): tilet a thomi le a ttum tawnmi.
tidlig (adj.): a ttuanmi caan. - Eksempel: De opdagede
sygdommen i dens tidlige stadium = A zawtnak kha ttuan ah an
hmuh.
tidligere (adj.): hlan deuh caan. - Eksempel: Han var den
tidligere formand for Hakha Baptist Assiciation = Amah cu
HBA i hlandeuh Chairman a si.
tidligere (adj.): hlan deuh ah.
tidligere, foregående, forrig (adj.): hlan deuh ah a simi. Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time = Hlan
deuh cawnmi ah khan a thiam deuh.
tidligere, forhen, fordum (adv.): hlan ah kun.
- 196 -
tidligere, forrige, forhenværende, foregående (adj.): hlan
deuh, pahnih lak i a hmasa deuh.
tidligere, før (adv.): hlan deuh ah cun, hlan deuh in.
tidligt (adv.): tuante ah. - Eksempel: Han står op tidligt om
morgenen = Zinglei ah tuante in a tho.
tidløs (adj.): caan lo um, zungzal.
tidsalder, æra (n.): minung tuanbia chung i chan biapi ngai
pakhat.
tidsel (n.): hling.
tidsfordriv (n.): nuamhnak in hmanmi caan. - Eksempel: Lege
er tidsfordriv = Lentecelh cu nuamh caan a si.
tidsplan (n.): caan tuaknak ca, cu caan kha caan ah cucu khakha
a si lai ti tuakmi khi.
tidspunkt, øjeblik (n.): caan tawite.
tidsskrift (n.): caan ngei tadinca, a can hmaan tein chuahmi
thawngtheihnak ca.
tidsskrift, magasin (n.): tadin an ttialnak ca, mekazin.
tiende (num.): pahrannak.
tiende, tiendedel (n.): cheu hra cheu khat thawh lawm.
tiendedel, tiende (n.): cheu hra cheu khat thawh lawm.
tifold (adj.): a let hra.
tiger (n.): pawpi.
tigge (v.): nawl, hal, rawlhal.
tigger (n.): rawl hal i a vakmi.
tigger (n.): rawl hal i a vakmi awkhlawh.
tikke (v.): suimilam tiktiktik ti i a awnh ciahmah khi.
til (prep.): lei ah. - Eksempel: Gå til højre = Orhlei ah kal.
til (prep.): tiang. - Eksempel: Æblet er råddent til det inderste
= Epal cu a chung muru tiangin a thu.
til (prep.): thil tuahmi langhternak. - Eksempel: Giv bogen til
mig = Cauk kha keimah ka pe.
til (prep.): zulh in. - Eksempel: Han sang til musikken =
Awdawh tummi zulh in hla a sak.
til, indtil (conj.): tiang. - Eksempel: Gå, til du når posthuset =
Thirhri inn na phak tiang va kal.
til, indtil (prep.): tiang. - Eksempel: Det var koldt fra jul til
marts = Khrismas in March thla tiang khua a sik.
til alt held, heldigvis (adv.): vantthat ah.
til dels, delvis (adv.): a cheuchummi.
til rådighed (adj.): cawk khawh a simi, hmuh khawh awk a
simi, hman khawh awk a simi, hman khawh awkin a ummi.
til side (adv.): khattelei kam i chiah. - Eksempel: Han lagde
bogen til side = Cauk kha kahtlei kam ah a chiah (a rel ti lo).
til sidst, endelig (adv.): a donghnak ah.
til sidst, endelig (adv.): a donghnak ah, hngah lengmang hnu
ah.
til sidst, endelig (adv.): a dongnak bik ah.
til slut, til syvende og sidst, i sidste instans (adv.): a dinghnak
ah, a hmanung bik ah.
til syvende og sidst, i sidste instans, til slut (adv.): a dinghnak
ah, a hmanung bik ah.
til tiden (adv.): a caan hmaante ah. - Eksempel: Du skal være
her til tiden = A caan bak ah hika hi na phan hrimhrim lai.
til trods for, trods (prep.): ko nain. - Eksempel: Drengene gik
ud trods regnen = Ruah a sur ko nain nganchia cu an chuak.
til trods for, uagtet (prep.): nain. - Eksempel: Børnene gik i
skole til trods for regnen = Ruah a sur nain ngakchia cu
sianginn an kai ko.
til vejrs (adv.): van lei ah khin.
tilbage (adv.): hnulei. - Eksempel: Gå to skridt tilbage =
Hnulei ah kar hnih i thawn.
tilbagebetale, godtgøre (v.): pek tthan, rulh.
tilbagebetaling, erstatning (n.): pek tthanmi thil, chamnak.
tilbageblik (n.): thil um ciami vun zoh tthan.
tilbagefald (n.): rak sining chung i tlak tthannak.
tilbagegang (n.): hnulei kir.
tilbageholde, anholde (v.): tanter, tlaih.
tilbageholde, beholde (v.): umter peng.
tilbageholde, holde tilbage (v.): pek duh lo.
tilbageholdelse, anholdelse, detention (n.): tanternak.
tilbageholdende, beskeden, stilfærdig (adj.): aa loklei lomi,
langh a duh lomi.
tilbageholdende, sky (adj.): zapi hmai chuah a ngamh lomi, mi
ningzak.
tilbagekalde (v.): chimmi bia kha lak tthan, bia hmuh tthan.
tilbagekalde (v.): i khirh tthan, bia let tthan.
tilbagekalde, ophæve (v.): hrawh tthan.
tilbagekaldelse (n.): bia hmuh tthannak.
tilbagekaldelse, ophævelse (n.): hrawh tthannak.
tilbagekaldelse, tilbagetrækning (n.): i khirh tthannak, bia let
tthannak.
tilbagekomst (n.): kirnak.
tilbagekøbe (v.): cawk tthan.
tilbagelevering, erstatning (n.): cham thannak, a rak sining i
siter tthan.
tilbagesende (v.): tuah tthan.
tilbageskuende (adj.): hnulei vun zoh tthanmi thil.
tilbagetog, retræte (n.): hmun king hmun dai, thazang thar va
laknak i hmanmi.
tilbagevenden (n.): let tthannak.
tilbagevendende (adj.): a um tthan leng mangmi.
tilbagevirkende (adj.): thil um cia cung i hun tuah tthanmi.
tilbagevirkende, gensidig (adj.): i co thon, i pek tonhmi.
tilbagevise, afvise (v.): khir tthan. - Eksempel: Angrebet blev
tilbagevist = An hun dohnak hna cu an rak khirh.
tilbagevise, bestride, gendrive (v.): hun leh i a si lonak hun
langhter ve, hun al.
tilbagevise, gendrive, modbevise (v.): thil pakhatkhat chimmi a
hmaan lo tiah hun langhter/chim.
tilbagevisning, afvisning (n.): khirhnak.
tilbageværende, resterende, tiloversbleven (adj.): a tangmi.
tilbede (v.): fak piin duh i fak piin upat.
tilbede (v.): biak, upat, hmaizah.
tilbedelse (n.): biaknak.
tilbeder, dyrker (n.): biakam tein nupi ngei loin a ummi pa.
tilblivelse, skabelse (n.): hramthawknak, chuahkehnak.
tilbragt (v.): perfektum participium af tilbringe.
tilbragte (v.): præterium af tilbringe.
tilbringe (v.): caan hman. - Eksempel: Jeg ønsker a tilbringe
julen hjemme i år = Tukum cu inn ah Khrimas hman ka duh.
tilbud (n.): pek laimi thil. - Eksempel: Vi var glade for hans
tilbud om hjælp = Bawmhnak kan pek hna lai, a timi cu kan i
lawm.
tilbudt (v.): perfektum participium af tilbyde.
tilbyde (v.): pek. - Eksempel: Han tilbød hende sit ur = A
suimilam a thiahn (pek).
tilbyde (v.): bawmh duhnak, tuah duhnak langhter. - Eksempel:
Drengen tilbød at bære mine bøger = Nganchiapa nih, na cauk
kan putpiak lai, a ti.
tilbyde (v.): a man ah pek. - Eksempel: Han tilbød ti kyats for
kassen = Thingkuang cu fang hra in kan cawhk lai, a ti.
tilbyde, give tilbud (v.): tangka cu zat na ka pek ahcun ha rian
cu zat cu kan tuanpiak lai tiah i tinak. - Eksempel: Han gav
tilbud på at bygge huset for halvtreds tusind kyats = Inn saknak
caah tangka thong sawm nga kan pek lai tiah a ti.
tilbød (v.): præterium af tilbyde.
tilbøjelig (adj.): sual lai caah. - Eksempel: Mind mig om det, for
jeg er tilbøjelig til at glemme = Ka philh sual lai caah ka chim
- 197 -
tthan te.
tilbøjelig, udsat (adj.): a si kho, duh naloin. - Eksempel: Du er
udsat for at blive våd, hvis du går ud i regnen = Ruahpi sur i
naa chawh ahcun na cin kho ko.
tilbøjelighed (n.): duh deuhnak, sortluk deuhnak.
tilbøjelighed, hang (n.): i chuahkeh pimi duhnak.
tilbørlig, passende, behørig (adj.): aa tlakmi, a hmaanmi, a
thami.
tilde (n.): cafang cung i hmelchunhnak (~).
tildele (v.): pek, chiah. - Eksempel: De tildeler uddannelsen en
sum penge = Cathiam fimnak cawnnak caah tangka zeimawzat
an chiah.
tildele, give (v.): pek, hrawm.
tildeling (n.): pekmi thil.
tilflugt (n.): bawmhnak duh i fuhpanhnak. - Eksempel: Vores
tilflugt i sygdom er en læge = Dam lo tikah kan fuhpanhmi cu
sibawi a si.
tilflugt (adj.): dornak hmun.
tilflugtssted, asyl (n.): himnak hmun.
tilforladelig, pålidelig (adj.): zumh awk tlak a simi.
tilforn (adv.): hlanliopi ah.
tilfreds (adj.): lungsi.
tilfredshed, tilfredsstillelse (n.): lungsinak, lung riamhnak,
hnangamnak.
tilfredsstille (v.): lungtlin, lungawi.
tilfredsstille (v.): lungsiter, lung awiter.
tilfredsstille (v.): duhnak riamhter.
tilfredsstillelse (n.): lungsinak.
tilfredsstillelse, glæde (n.): lawmhternak.
tilfredsstillelse, tilfredshed (n.): lungsinak, lung riamhnak,
hnangamnak.
tilfredsstillende (adj.): lungsi a simi.
tilfælde (n.): thil a hung ummi. - Eksempel: Kun ét tilfælde af
røveri blev rapporteret til politiet = Fir a hung ummi pakhat
lawng palik sihan an thanh.
tilfælde (n.): thil a cang lengmangmi.
tilfælde, hændelse, episode (n.): thil pakhatkhat a hung ummi.
tilfælde, tilfældighed (n.): ruahcia loin thill a cangmi.
tilfældig (adj.): ruah lopi in thil a hung ummi. - Eksempel: Et
tilfældigt møde = ruah lo piin i tonnak.
tilfældig (adj.): a cang sualmi.
tilfældig (adj.): thil tete a hung um lengmangmi.
tilfældig (adj.): ruah lopi ah sualpang a hung ummi.
tilfældig, vilkårlig (adj.): ruah set loin tuah chimmi. Eksempel: Tilfældige svar er sædvanligvis forkerte = Ruah
setsai loin lehnak cu a hmaan tawn lo.
tilfældig, vilkårlig (adj.): tinhmi ngei lo le ruahchihmi ngei lo i
tuahmi. - Eksempel: En tilfældig bemærkning = Tinhmi ngei set
lo i hei chim menmi bia.
tilfældigt, tilfældigvis (adv.): a cang sual, a si sual, a karlak ah
hun tenhta in.
tilfældigvis, måske (adv.): a si kho men.
tilføje (v.): fonh.
tilføje (v.): chapchih, thlaih.
tilføjelse (n.): fonhnak.
tilføjelse, tillæg (n.): hrelh sualmi chap tthanmi.
tilføre, overføre (v.): thawl khat chungin thalwl dang ah rawn.
tilgav (v.): præterium af tilgive.
tilgive (v.): ngaihthiam.
tilgive, benåde (v.): ngaihthiam.
tilgive, lade gå upåtalt hen (v.): ngeihthiam, sualnak hmuhpiak
duh lo i um.
tilgivelig (adj.): ngaihthiam khawhmi.
tilgivelse, eftergivelse (n.): sual thlahnak, ngaihthiamnak.
tilgængelig (adj.): luh hnawh khawhmi, ton khawhmi.
tilgængelig (adj.): cawk khawh a simi, hmuh khawh awk a simi,
hman khawh awk a simi, hman khawh awkin a ummi.
tilhænger (n.): tanpitu, zultu.
tilhøre (v.): ta si. - Eksempel: Denne pen tilhører mig = Hi
cafung cu ka ta a si.
tilhørere (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu.
tilintetgøre (v.): hrawh dih cikcek, hloh.
tilkendegav (v.): præterium af tilkendegive.
tilkendegive (v.): hmuhsak.
tilkendegivelse (n.): hmuhsaknak.
tilknytte (v.): a tengnge rak si, i peh. - Eksempel: Dette
kollegium er tilknyttet universitetet = Hi college hi university
tengnge a si; Hi college hi university he aa peh.
tillade (v.): tuahnak nawl pek. - Eksempel: Tillad ham at tage
på picnic = Hniang hrawmnak ah kalnak nawl pe tuah.
tillade (v.): onh. - Eksempel: Tillad ham at gå = Kal ong ko
tuah.
tillade, lade (v.): siter khawh. - Eksempel: Vinduer tillader lys
at komme ind i rummet = Thlalang-awng nih ceunak cu
innchung ah an luhter.
tilladelig, tilladt (adj.): onh khawh a simi.
tilladelse (n.): hnatlaknak onhnak.
tilladelse (skriftlig) (n.): onhnak lehhmah. - Eksempel: Han må
have tilladelse til at køre bil = Mawttaw mawnghnak ah a
mawngh onhnak lehhmah a ngeih a hau.
tilladelse, licens, bevilling (n.): laisen, thil tuah khawhnak nawl
peknak ca.
tillempe, være i overensstemmelse, tilpasse (v.): thil a sining
bantuk i zulh i um ve.
tillid, fortrolighed (n.): fek tein zumhnak, bochannak.
tillid, tiltro (n.): bochannak.
tillid, tiltro (n.): zumhnak.
tillidsfuld (adj.): bochan awk tlakmi.
tillidsfuld (adj.): mi zum kho ngaimi.
tillod (v.): præterium af tillade.
tillæg, bilag, appendiks (n.): thlaihhleimi.
tillæg, tilføjelse (n.): hrelh sualmi chap tthanmi.
tillægsform, participium (n.): participle (participium)
Mirang holh ah verb (verbum, udsagnsord) timi biafang kha
adjective (adjektiv, tillægsord) timi biafang sullam i hman
tikah participle (participium) a si.
tillægsord, adjektiv (n.): thil kong a chimtu biafang.
tilnærmelse (n.): i remhnak, i hawikomh tthannak.
tilnærmelsesvis, rundt regnet, cirka (adv.): tluk, hrawng. Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil =
Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si.
tiloversbleven, tilbageværende, resterende (adj.): a tangmi.
tilpasning (n.): sersiam tthannak.
tilpasse (v.): tlum, riahnak hmum pek, ruahnak fonhtonh.
tilpasse (v.): cawn, i lak, hawi sining i cawn.
tilpasse (v.): mah ca tha dingin mersam.
tilpasse, rette på (v.): sersiam tthan.
tilpasse, tillempe, være i overensstemmelse (v.): thil a sining
bantuk i zulh i um ve.
tilrigge, rigge (v.): tilawng a puanzar zar.
tilråde, råde (v.): lungthin cheuh, fim chimh.
tilse, overvåge, supervisere (v.): zohkhenh, hruihruai.
tilsidesat (v.): perfektum participium af tilsidesætte.
tilsidesatte (v.): præterium af tilsidesætte.
tilsidesætte (v.): mi dang tuahmi namhnulpiak, hlawtpiak.
tilsigtet, forsætlig (adj.): timh ciammam tein tuahmi.
tilsigtet, overlagt, forsætlig (adj.): timh ciammam tein tuahmi,
tuah hramhrammi.
- 198 -
tilskrev (v.): præterium af tilskrive.
tilskrevet (v.): perfektum participium af tilskrive.
tilskrive (v.): chuahter ti i ruah, puh. - Eksempel: Han tilskrev
sin fiasko dårligt held = A sunghnak kah vanchiat ruangah a si
tiah a ruah, vanchiat a puh.
tilskrive (v.): thil pakhatkhat mi pakhatkhat sinin lakmi a si tiah
ruahmi, a si tiah zumhmi. - Eksempel: Dette digt tilskrives
Shakespear = Hi hla hi Shakespeare tialmi a si tiah an ruah.
tilskud, subsidier (n.): bawmhnak tangka.
tilskuer (n.): pawng i a rak dirmi, a rak zohtu.
tilskuer (n.): a cuanh in a cuantu.
tilskuer (n.): zohtu, cuantu.
tilskuere (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu.
tilskuertribune (n.): lentecelh zohnak i thutnak hmun tha bik.
tilskynde, anspore (v.): tuksawh.
tilskynde, incitere, anspore, ægge (v.): lungthawhter,
raltthatter.
tilskyndelse (n.): i forh i thazang thawhnak.
tilskyndelse, anstiftelse (n.): tuksawh.
tilskyndelse, incitament (n.): lungthawhternak, ral tthatternak.
tilskyndelse, incitament, ansporing (n.): lungthawhnak.
tilsmudse, besudle (v.): thurhhnawmh.
tilsmudse, tilsvine, tilsmøre (v.): naih, thuh, hnawmhter,
melmang thuh ti bantuk.
tilsmurt (v.): perfektum participium af tilsmøre.
tilsmurte (v.): præterium af tilsmøre.
tilsmøre, tilsmudse, tilsvine (v.): naih, thuh, hnawmhter,
melmang thuh ti bantuk.
tilstand (n.): umtuning. - Eksempel: Han er i en dårlig
helbredstilstand = Ngandam lo ngaiin a um.
tilstand, forfatning (n.): harnak. - Eksempel: Han er i en
sørgelig forfatning = Ngaihchia a simi harnak chungah a um.
tilstedeværelse (n.): um. - Eksempel: Jeg vidste om hans
tilstedeværelse i det andet værelse (at han var til stede i det
andet værelse) = Khattelei khan i a um kha ka hngalh ko.
tilstedeværende, nærværende (adj.): um. - Eksempel: Han var
til stede i kirken sidste søndag = Kan hnulei Zarhpi ni ah khan
biakinn ah a um (aa pum).
tilstoppe (v.): phih. - Eksempel: De tilstoppede lækken i båden
= Tilawng a zuhnak kha an phih.
tilstoppe, stoppe (v.): phih. - Eksempel: Han tilstoppede
rottehullerne = Zu kua kha a phih hna.
tilstrækkelig (adj.): aa za.
tilstrækkelig (adj.): a ngan, a lian, a kau, a za.
tilstrækkelig (adj.): a zami.
tilstrækkelig, nok (adj.): a tawkza.
tilstrækkelighed (n.): zatnak.
tilstrømning, indstrømning (n.): a chung i luan.
tilstødende (adj.): a changtu, a hun pehtu.
tilstå, vedgå, indrømme, bekende (v.): phuan.
tilståelse, bekendelse, indrømmelse (n.): phuannak.
tilsvarende, parallel (adj.): aa lomi. - Eksempel: De har
parallele ideer om, hvad der skal gøres = Zeidah tuah awk timi
ah khan an ruahnak aa khat.
tilsvarende, ækvivalent, ensbetydende (adj.): aa tlukmi.
tilsvine, tilsmøre, tilsmudse (v.): naih, thuh, hnawmhter,
melmang thuh ti bantuk.
tilsyn, ledelse (n.): zohkhenhnak, hruainak.
tilsyn, supervisering (n.): zohkhenhnak, hruihruainak.
tilsynekomst, opdukken (n.): hung chuahnak, hung langhnak.
tilsyneladende (adv.): a leng zohnak i a hman ko a lomi. Eksempel: Tilsyneladende er de gode venner = Aleng zohnak
ahcun hawi ttha an si ko.
tilsyneladende (adj.): zohnak i a langhnak ah.
tilsyneladende (adv.): a leng a langhnak ah.
tilsyneladende, angivelig (adj.): helnnak ca i a leng i
langhtermi. - Eksempel: Hr. Browns angivelige hensigt var at
låne noget sukker, men i virkeligheden ønskede han at se
møblerne = Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu thanthling
cawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan cabuai ngai kha a
si.
tilsynsførende, inspektør, forstander, supervisor (n.):
zohkhenhtu, hruihruaitu.
tilsynshavende, inspektør, forstander (n.): zohkhenhtu, haotu,
hruaitu.
tilsøle (v.): thurter, hnawmhter.
tilsøle (v.): cinter, hnawmhter.
tilså (v.): præterium af tilse.
tiltage, forøge, øge, vokse (v.): tamter, karhter.
tiltale, anklage (n.): tazacuai awk ah a sualnak a tlak tiin
hmunhak.
tiltalende (adj.): mi lungthin a la khomi, aa dawhmi.
tiltalende (adj.): hmaipanh.
tiltalende, behagelig (adj.): nuamhnak petu a simi.
tiltalende, sympatisk (adj.): duh awk a simi.
tiltalende, yndig, vakker, vindende, indtagende (adj.): aa
dawhmi.
tiltro (n.): ahmaan ti i zumh. - Eksempel: Han havde tiltro til,
hvad de sagde = An chimmi bia kha ahmaan tiah a zumh.
tiltro, tillid (n.): bochannak.
tiltro, tro (n.): ahmaan tinak, zumhnak.
tiltræde (v.): kai. - Eksempel: Hvornår tiltrådte han sin
stilling? = Zeitik ah dah a umnak hmun ah hin a hung kai?.
tiltræde, godkende (v.): hnatlakpi. - Eksempel: Forældrene
godkendte planerne for skolen = Sianginn saknak ding kha
hupa hna nih an hnatlakpi hna.
tiltrække (n.): hnuh, lungthin lak. - Eksempel: Hendes skønhed
tiltrækker ham = Aa dawhnak nih a lungthin a hnuh, a lak.
tiltrækkende (adj.): mi lungthin a la khomi, aa dawhmi.
tiltrækning (n.): hnuhnak, lungthin laknak, dawhnak.
tiltrådt (v.): perfektum participium af tiltræde.
tiltrådte (v.): præterium af tiltræde.
tilvant, vanemæssig (adj.): a zia a simi.
tilvejebringe, sørge for, skaffe (v.): pek.
tilvækst, forøgelse (n.): karhnak, lahkhah karhnak.
tilværelse, eksistens (n.): nunnak, khuasaknak.
time (n.): suimilam.
times, overgå (v.): tlunhnawh, tlakhnawh.
timian (n.): belh phun khat.
tinding (n.): phuzep.
tindren, funklen (n.): ceunak, cernak, cetnak.
ting (n.): thil, thilri.
tinge, prutte (v.): thil man i det.
tippe, vippe, hælde (v.): koih. - Eksempel: Han vippede stolen
imod ham = Thutdan cu amah lei ah a koih.
tiptop, udmærket (adj.): a sang bik.
tirade, ordstrøm (n.): saupi in chimmi sinak bia, heh ti in i
haohnak.
tirsdag (n.): Cawnnihnih.
tis, urin (n.): zun.
tisse, lade vandet, urinere, pisse (v.): zun zun.
tit, ofte (adj.): lengmang. - Eksempel: Jeg ser han ofte i kirken
= Biakinn ah ka hmuh lengmang.
tit, ofte, hyppigt (adv.): atu le atu in.
titanisk (adj.): a nganpi a simi.
titel (n.): cauk min, hla min, hmanthlak min.
titel (n.): sining min, tahchunhnak ah siangpahrang, sibawi,
saya.
- 199 -
titte frem (v.): a cheuchum i hung langh. - Eksempel: En blomst
titter frem gennem græsset = Ram lakin pangpar kha a hung
lang.
titulere (v.): min bunh.
titulær (adj.): min men in.
tivlsom, mistænkelig, fordægtig (adj.): si dawh a si lomi thil,
zumh awk tlak lomi thil.
tiår, årti, decennium (n.): kum hra bu.
tjavs, lok (n.): sam zai.
tjene (v.): hmuh, hlawh. - Eksempel: Han tjener K 20 om dagen
= Ni khat ah K 20 a hlawh.
tjene (v.): rianttuan. - Eksempel: Han tjente to år i hæren =
Ralkap chungah rian kum hnih a ttuan.
tjene (v.): a ttha, san a tlai. - Eksempel: En flad sten tjente som
bord = Lungper cu cabuai i hman awkah a ttha.
tjene (v.): bawmh.
tjener (n.): sinum, sal.
tjener (n.): rianttuantu.
tjener (n.): cabuai i rawlpetu.
tjeneste (n.): rian, mi dang ca i a tthami rian.
tjeneste, gunstbevisning (n.): bawmhnak, zaangfahnak. Eksempel: Han gjorde mig en tjeneste = A ka zaangfah.
tjenstivrig, geskæftig (adj.): aa bawiter ngaimi ; mi dang thil
kong i aa thlak tukmi.
tjære (n.): kattazasi lam sernak i hmanmi.
to (num.): pahnih.
to gange (adv.): voi hnih.
toastmaster (n.): zanriah ei rawl dangnak i haotu rian a ttuan i
anih hi anih a si ti a chimtu le damnak caah zu hi ding u sih tiah
a titu khi.
tobak (n.): khuhsi, sahdah.
tobenet (n.): ke hnih ngeimi saram, a tam bik cu vate an si.
toddy (n.): thanzu.
todækker (n.): vanlawng thla thap hnih a ngeimi.
tofte (n.): vokkuang lawng chung i tthutnak ca i thingphel
khammi.
tog (n.): tlanglawng.
tog (v.): præterium af tage.
toga (n.): hlanlio Rommi nih an rak hmanmi puan.
toilet (n.): zunput i kholhnak khan.
toilet, wc (n.): hmai le kut i tawlnak khaan, ekinn.
told (n.): ramdang in a lutmi thil cung i cozah nih ngunkhuai an
lakmi.
told (n.): ramdang in luhpimi thil ngunkhuai.
tolder, skatteforpagter (n.): ngunkhuai khawltu.
toldtarif, tarif (n.): thil ram dang i zuar man le ram dang in
luhpi man.
tolerance (n.): in khawhnak.
tolerant, frisindet (adj.): lungkau a ngeimi.
tolerere, tåle (v.): in.
tolerere, tåle, finde sig i (v.): in, lungsau in in. - Eksempel: Det
er svært at tåle ham = Amah cu in awk a har ko.
tolk, fortolker (n.): holhlettu, sullam chimtu.
tolke, fortolke, forklare, udlægge (v.): holh leh, a sullam leh.
tolke, oversætte (v.): holh leh, ca leh.
tolkning, udlægning, forklaring, fortolkning (n.): holhlehnak
a sullam lehnak.
tolv (num.): hleihnih.
tolvte (num.): hleihnihnak.
tom (adj.): a lawngpi a simi.
tom (adj.): a chungah zeihmanh a um lomi, a lawng a simi.
tom, ledig (adj.): a lawngmi.
tomahawk (n.): American Indian pawl hreitlung.
tomat (n.): khazianchinti, kawlhang.
tomhed (n.): lawnnak.
tomme (n.): lehhmah.
tommelfinger, tommeltot (n.): kutpi.
ton (n.): rehlei tahnak ; metric ton cu kilogram 1000 a si.
tone (n.): awthluk, aw, thil a awnhning.
tone, farve (v.): azawng tlawmte vun danter. - Eksempel: En
dråbe blæk vil farve et glas vand = Cahang dor khat nih ti hrai
khat cu azawng tlawmte a danter lai.
tone, node (n.): hla aw hmelchunhnak, d r m f ti bantuk.
tone- (adj.): aw he aa pehtlaimi.
tonhøjde, stemmeleje (n.): hla le aw i a sannak le a niamnak. Eksempel: Han har et højt stemmeleje = A aw a sang.
tonnage (n.): tilawng nih a phorh khawh tawk.
tonsur, kronragning (n.): tlangbawi rian chung luh ruang i
lukheng i kolhmi.
top (n.): aa sannak bik, a sang bik, a zik.
top (n.): a zik, a par, a sannak bik.
topas (n.): lungvar eng a man a sung ngaimi.
topfigur (n.): nawl ngei tung lo i lu a simi bawi.
topografi (n.): hmun pakhatkhat a cung i a ummi lam tehna,
motor lam tehna, inn tehna, pangpar dum tehna le a dangdang
fiangfai tein an umtuning hngalhnak.
topografisk (adj.): vawlei hmanthlak, a chung i tlang tehna tiva
tehna a langmi.
torden (n.): khuari.
tordenkile (n.): tek.
tordenskrald (n.): khuari thawng.
tordensky (n.): khuadawm nak pipi.
tordenskylle (n.): ruah a sur i thlitu he a simi khi.
tordnende, dundrende (adj.): khuari bantukin a rimi.
torn (n.): a par zum.
torn (n.): hling, hreng hling le sakuh hling.
torn (n.): hling.
tornado (n.): totho, thli fak.
tornet (adj.): hling le so a tammi.
tornet (adj.): hling tampi a ngeimi.
tornet, tornefuld (adj.): hling a ngeimi.
tornyster (n.): ralkap zal.
tornyster, ransel, rygsæk (n.): ruksai.
torpedo (n.): tilawng kahnak bom, kuak zualmi he a pungsan aa
lomi.
torpedobåd (n.): tilawng kahnak bomb a phortu tilawng.
torsdag (n.): cawnnili.
torso (n.): minung pum a lu tel lo.
tortur (n.): hremnak.
torturere (v.): hrem. - Eksempel: Han blev tortureret til døde =
Thi lakin an hrem.
torv, plads (n.): khua chung hmun pakhatkhat, a chung i
thingkung le ram te hna an cin i lam nih a kam li in a kulhmi.
tosset, vanvittig, skør (adj.): molh, molh lakin duh.
tot (n.): tom hmete.
tot, stram, spændt (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb
= Reng tein an hnuhmi hri.
total, komplet, fuldstændig (adj.): a dihlak fonhmi.
totalafholdsmand, afholdsmand (n.): teetotaller ti zongin ttial
a si, zu ding lomi.
totalitær (adj.): uknak i party pakhat lawng nih uknak tlaihmi.
totem (n.): miphun pakhatkhat nih an biakmi i an ruahmi saram
phun khat khat.
tov, reb (n.): hri.
toårig (adj.): kum hnih chung voi khat.
tradition (n.): chan khat hnu chan khat i roh chin lengmangmi
zumhnak, phunglam, tuanbia vialte hna hi.
traditionel (adj.): phunglam a simi.
- 200 -
traditionel, almindelig, konventionel, hævdvunden (adj.):
tuah tawnmi ningin tuahmi.
trafik (n.): minung siseh mawttaka siseh cawleng siseh tilawng
siseh an kalnak lam. - Eksempel: Trafikken er stærk = A um a
kalmi an tam ngaingai.
trafikprop, trængsel (n.): tam tuk hmunkhat ah um in i
donhkhanh dih. - Eksempel: Der er trafikprop på Sule Pagoda
road hver morgen = Sule Pagoda lam ah zing fate nawttaw an i
hronh khanh din tawn.
tragedie (n.): ngaihchiatnak ; ngaihchiatnak in a dongmi
nawlcawnnak.
tragedieforfatter (n.): ngaihchiatnak lei nawlcawnnak i a
cawngtu, cu bantuk nawlcawn ding tuanbia a ttialtu.
tragisk (adj.): ngaihchia a simi.
trailer, påhængsvogn, anhænger (n.): a hun zultu ;
mawttawka nih a hnuhmi leng.
trak (v.): præterium af trække.
traktat, overenskomst (n.): ram pakhat le pakhat hnatlaknak
tuahmi.
traktement (n.): rawl in siseh zu in siseh lakphak/kawfi in siseh
danghnak. - Eksempel: Han gav os et godt traktement med te =
Lakphak thaw ngaiin a kan dangh.
traktere (v.): rawl pek, dangh. - Eksempel: Han trakterede sine
venner med karrykylling = A hawile kha arsa in a dangh hna.
traktere, underholde (v.): nuam ngaiin umter. - Eksempel: Han
trakterede børnene med historier = Ngakchia kha tuanbia a
chimh hna i nuam ngaiin a umter hna.
traktor (n.): leithuannak seh.
tralle (v.): fak piin hlasak.
trampe (v.): turturtur ti i kal.
trampe (v.): lamhchih.
trampe, stampe (v.): lamh. - Eksempel: Jack trampede på
edderkoppen = Jack nih sawmpalak kha a lahm.
trang, snæver, smal (adj.): a bimi.
transaktion, forretning (n.): chaw i cawknak le i zorhnak.
transatlantisk (adj.): Atlantic rili tan in a kalmi.
transcendent (adj.): lonhtu a simi, a sang ngaiganimi.
transformator, omformer (n.): thlengtu, elektrik volt aa khat
lomi aa khat in a thlengtu seh.
transit, passage, gennemrejse (n.): kal lengmang lio tthial
lengmang lio a simi.
transitiv (adj.): tuahmi thil a tuahtu le a tuahmi karlakah
zeihmanh a um lomi. - Eksempel: 1: Jeg sparker en bold - 2:
Jeg står = 1: Hihi 'transitivt verbum' a si. - 2: Ah hin 'står' hi
'transitivt' a si lo, va tuahmi thil a ngei lo.
translatør, oversætter (n.): holhlettu.
transparens, tydelighed, gennemsigtighed (n.): thlam
langhnak.
transplantere, omplante (v.): hmun dang i va phun.
transport (n.): hmun khat in hmun dang i va phorhnak.
transport, befordring (n.): pekchanhnak, chanhchinnak.
transportabel, bærbar (adj.): thlircawi khawhmi.
transportere (v.): hmun khat in hmun dang i va phorh.
transportere, befordre (v.): lanhter, lanhpi, kalpi, pek chin.
trapets (n.): piphen.
trappe (n.): tlaihtleng a ngeimi kainak hlei.
trappe, trappetrin (n.): kainak hlei i lamhbak.
trappe op, forøge, forcere, optrappe (v.): karhter, tamter.
trappetrin (n.): innka luhnak hlei.
traske (v.): huamsam caomao in kal, har cuahmah in kal.
traske (v.): har ngaiin kal.
travetur, vandretur (n.): ke in kal.
travl (adj.): rian tam, manh lo.
trawl (n.): sur saupi rili tang i an hnuh i nga tlaihnak i an
hmanmi.
trawler (n.): ngatlaihnak ca i hmanmi tilawng.
tre (num.): pathum.
tredelt (adj.): pathum i cheumi.
tredive (num.): sawm thum.
tredivte (num.): sawm thumnak.
tredje (num.): pathumnak.
tredobbelt, tefoldig (adj.): a let thum, phun thlum komh.
Treenighed (n.): Pa, Fapa, Thiang Thlarau, Pathian pakhat
pathum a sinak.
trefod (n.): ke pathum a ngeimi.
trefold (adj.): a let thum a simi.
trefork (n.): hna pathum a ngeimi fei.
trehjulet cykel (n.): a ke pathum a simi saikel.
trekant (n.): kil pathum a ngeimi.
trekantet (adj.): kil pathum a ngeimi a simi.
tremmekasse (n.): thingkuang ngan pipi, pit tuk lo i sermi, thil
phorhnak ca i hmanmi.
tremmeværk, gitter (n.): zawng dai kalh, thing kharvar.
tres (num.): sawmruk.
tresindstyvende (num.): sawm ruknak a simi.
tretten (num.): hleithum.
trettende (num.): hleithumnak.
trick, fidus (n.): hlennak.
trigonometri (n.): thil kil pathum a ngeimi pawl cawnnak.
trille (v.): hrilh.
trillebør (n.): kekual pahnih a ngeimi leng, thil hlonhnak i
hmanmi.
trillebør (n.): pakhat lawng nih hrilh khawh a simi leng.
trillion (n.): 1.000.000.000.000.000.000.
trimle, falde, tumle (v.): tlak, tla. - Eksempel: Barnet trimlede
ud af sengen = Ihkun in ngakchia a tla.
trin (n.): lamhbak, hlei.
trin, rang, grad (n.): dot.
trin, skridt (n.): ke hlan khat.
trind, buttet, fyldig (adj.): pum nawm lillial i a ummi.
trio (n.): pathum sakmi hla, pathum bu.
trippe (v.): tawite i kar i kal.
trisse (n.): hri hnuhnak ca i tuahmi puli, aa mer khomi.
trisse, spole, rulle (n.): laril zelhnak fung, film zelhnak fung.
trist, bedrøvet (adj.): ngaihchiat, ngaih a chiami.
trist, nedtrykt, tungsindig (adj.): ngaihchia a simi.
trist, sørgelig (adj.): lungpanh lo i um.
tristhed, tungsindighed (n.): ngaihchiatnak.
triumf (n.): teinak, teinak conglawmhnak.
triumfere, juble (v.): i lawmh ngai.
triumferen, jubel (n.): lawmhnak nganpi.
triumferende (adj.): teinak in tuahmi.
triumvirat (n.): pathum nih a bu in uknak, pathum bu.
trives, blomstre (v.): nun, karh, tthan, hlawhtlin.
trivialitet (n.): biapi lo sinak.
triviel, ligegyldig (adj.): biapi a si lomi.
trivsel, velvære (n.): ngandamnak le lawmhnak.
tro (n.): zumhnak.
tro (v.): zumh, bochan, a hman ti i ruah.
tro (v.): a hmaan tiah zumh. - Eksempel: Hun troede ikke på
drengens historie = Nganchiapa chimmi kha a zum lo.
tro (n.): zumhnak, biaknak phung.
tro, overbevisning, trosbekendelse (n.): zumhnak hrampi.
tro, tiltro (n.): ahmaan tinak, zumhnak.
trods (n.): zeirel lonak.
trods, desuagtet (prep.): nain.
trods, til trods for (prep.): ko nain. - Eksempel: Drengene gik
ud trods regnen = Ruah a sur ko nain nganchia cu an chuak.
- 201 -
trodsig (adj.): zeirel loin a ummi.
trodsig, genstridig, stædig (adj.): nawl zulh a duh lomi.
troende (n.): zumtu.
trofast (adj.): zumh awk tlak a simi.
trofast, loyal (adj.): zumh awk tlak a simi.
trofast, pålidelig (adj.): zumhtlakmi.
trofasthed, loyalitet (n.): zumh awk tlakmi sinak.
trofæ, sejrstegn (n.): teinak philh lonak ca i hmanmi thil.
trolddom (n.): doih, eih.
trolddom, hekseri (n.): hnamngei nih thil a tuah khawhnak.
trolddom, åndemanen (n.): thitlawnnak, hmailei kong
chimnak.
troldkvinde (n.): eihthiammi nu.
troldmand (n.): eihthiam.
troldmand, tryllekunstner (n.): mitleh thiam.
troldmand, åndemaner (n.): thitlawn a thiammi, khuavang,
hmailei thil kong a chimtu.
troldmænd (n.): pluralis af troldmand.
troløs, illoyal (adj.): zumh awk tlak lo.
troløs, svigefuld, forræderisk (adj.): mirawi a hmangmi,
mihlen a hmangmi.
troløs, upålidelig (adj.): zumh tlak lomi.
troløshed, illoyalitet (n.): zumh awk tlak lomi sinak.
trombone, trækbasun (n.): muko phun khat.
tromme (n.): khuang, paran.
tromme (v.): khulrang tein bengh. - Eksempel: Regnen trommer
på vinduesruden = Ruah nih thlalangawng thlalang a theh.
trommehinde (n.): hnakhaw khuang, hnakhaw chung i khuang
bantuk a simi, khuatheitu.
trommehinde, mellemøre (n.): hnakhaw chung khuang phaw.
trommestik (n.): ar pheibom, paran tumnak fung.
trompet (n.): muko.
trompeter, trompetist (n.): muko tumtu.
tronbestigelse, magtovertagelse (n.): bawi tthutnak hmun i
hung kainak.
trone (n.): siangpahrang tthutdan.
trop (n.): ralkapbu.
tropisk (adj.): ram lum a simi, ram lum i a ummi. - Eksempel:
Bananen er en tropisk frugt = Banhla cu ram lum thei a si.
troppetransportskib (n.): ralkap phortu tilawng.
tropsleder (n.): scout haotu.
trosbekendelse, tro, overbevisning (n.): zumhnak hrampi.
troskab (n.): zumh awk tlakmi sinak.
troskyldig, naiv (adj.): a fim lomi, a nal lomi.
troskyldighed, naivitet (n.): thil a hngal tuk lomi.
troværdig (adj.): zumh awk tlak a simi.
troværdighed (n.): zumh khawh awk sinak.
true (v.): thil ttha lo tlunter dingin thinphanter.
true (v.): hrocer, tlerh.
true, intimidere, skræmme (v.): thihphaihnak.
trug (n.): caw rawl peknak kuang, tidong.
trukket (v.): perfektum participium af trække.
trumf (n.): phe i kahnak i a sang bik phe.
trup (n.): hlasatu pawl a bu in a kalmi khi.
trussel (n.): harnak tluntertu thil ; ttihnung.
trussel (n.): hronak, tlerhnak.
trutte, tude (v.): motor onhter.
trutten, dytten (n.): pawtpawt ti i mawttawka onhter.
trygle (v.): nawlpat, hal.
tryk (n.): canamnak seh.
tryk, betoning (n.): biachim tik i fak deuh in aw chuahnak
cafang aw. - Eksempel: I 'hero' er trykket på første stavelse =
'Hero' ti chim tikah hin aw fahnak cu awfang hmasa bik 'he'
cungah khan a si.
tryk, pres (n.): hneknak.
tryk, pres (n.): hneknak. - Eksempel: Under presset af sult stjal
han mad = A rawltam nih a hnek ruangah rawl cu a fir.
tryk, pres (v.): nam, benh. - Eksempel: Tryk på knappen for at
ringe = Darkhing awnhternak ding ah a kep kha hmet.
tryk, pres (n.): rihnak.
trykfejl (n.): canam palhmi.
trykke (v.): seh in ca nam i ttial.
trykke, knuge (v.): rehchih. - Eksempel: Hun knugede sit barn
til sit bryst = A fate kha a tang ah a rehchih.
trykke ned (v.): nam, hmeh. - Eksempel: Når du spiller klaver,
trykker du tangenterne ned = Piano na tum tikah a hmehnak
tete kha na hmeh hna.
trykkende (adj.): mi tang i a namchihtu a simi, in awk a harmi.
- Eksempel: Stærk hede er meget trykkende = A linh tuk tikah i
awk a har ko.
trykkende, hed, lummer (adj.): khuasa mi a kan uap tthupmi.
tryllebundet, fortryllet (n.): camhnak biatlaih hna bantukin
tlaih. - Eksempel: Tilhørerne var tryllebundet af hans retorik =
A biachim thiamnak nih a hamh in a hamh hna.
tryllekunstner, troldmand (n.): mitleh thiam.
tryne (n.): vok hnar.
træ (n.): thingkung.
træ (n.): thing a sa.
træde (v.): ke in lamh. - Eksempel: Træd ikke på mine tæer =
Ka kedong ka lam hna hlah.
træde (v.): kal, lamh. - Eksempel: Træd ikke i blomsterbedene
= Pangpar cinnak kuang kha lam hna hlah.
træde, tråde, trække på tråd/snor (v.): thil. - Eksempel: Hun
trak perlerne på snor. - Hun trådede en nål = Thi a thil hna. Tim ka in la a thil.
træde tilbage, gå af, fratræde (v.): ngol, phuah. - Eksempel:
Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol, a rian khan aa
phuak.
trædemølle (n.): mermi seh.
trædesten (n.): lamh awi ca i chiahmi lung.
træffe, møde (v.): ruah lopi in i ton khut, ton.
træffe, ramme (v.): tuk.
træffer, hit (n.): mi uar ngaingaimi a simi. - Eksempel: Den nye
sang var en træffer i sæsonen = Hla thar kha atu hrawng mi nih
an uar ngaingaimi a si.
træfning, skærmydsel (n.): ralkap tlawmpal tlawmte an i
kahnak.
træg, dum, tungnem (adj.): milungping. - Eksempel: Han er
en tungnem dreng = Milungping a si.
træg, langsom, sendrægtig (adj.): a khul a nuarmi, a tlaimi.
træg, uvirksom (adj.): nunnak a ng