1. No category

Dansk-Lai Ordbog
December 2012
Denne ordbog repræsentere en væsentlig udvidelse i forhold til den første udgave. Blandt andet er stærke og
uregelmæsige former af udsagnsord og navneord blevet tilføjet.
Ordklasser:
Dansk
Latin
Engelsk
Chin
Forkortelse
navneord
substantiv
noun
auhmin
n.
udsagnsord
verbum
verb
fianhtu
v.
tillægsord
adjektiv
adjective
sifianh
adj.
biord
adverbium
adverb
fianhthuam
adv.
stedord
pronomen
pronoun
mincan
pron.
forholdsord
præposition
preposition
hmuncaansawh
prep.
bindeord
conjunction
conjunction
biapeh
conj.
talord
numerale
numeral
num.
spørgeord
interrogativ
interrogative
interrog.
egennavn
proprium
proper name
kendeord
artikel
article
udråb
interjection
interjection
forstavelse
præfix
prefix
pref.
endelse
suffix
suffix
suff.
-3-
minbing
prop.
art.
lungsu
interj.
-4-
A
kan ikke bifalde dit forslag = Na ruahnak chuahmi ka
pom kho lo.
acceptere , tage imod (v.): la. - Eksempel: Vil du tage
imod jobbet? = Rian cu na la lai maw?.
ad , via (prep.): lam in. - Eksempel: Han rejser til
England fra Burma via Suezkanalen = Kawlram in
England ah Suez canal lam in a kal lai.
ad hoc (adj.): herhpang. - Eksempel: en ad hoc kommitte
= herhpang komiti.
adamsæble (n.): pa an or i a bomi te khi , Adam
thingthei.
adamsæble (n.): zudah.
addere , lægge sammen (v.): fonh , fawnh. - Eksempel:
Hvis du lægger to og to sammen, får du fire = Pahnih le
pahnih fawnh ah pali na ngah.
addere , lægge sammen (v.): kawmh , komh. - Eksempel:
Læg to og fire sammen (=adder to og fire) = Pahnih le
pali komh.
addition (n.): fonhnak.
adel , adelstand (n.): mihrinfa sinak , tuavon sinak.
adelig (adj.): upat awk tlak , mi nunsiang , ziaza tha a
simi. n. mihrinfa , tuavon.
adfærd , opførsel (n.): a leng i a langmi ziaza.
adfærd , opførsel (n.): ziaza , umtu ziaza.
adfærdsvanskelig (n.): sining i tlak khawhlo , pawngkam
he i tlak thiamlo.
adgang (n.): luhnak lam, luhkhawhnak, luhternak.
adgangsbegrænsning (n.): luhnak nawl phih.
adgangskode , løsen (n.): biaruk i pekmi.
adjektiv , tillægsord (n.): thil kong a chimtu biafang. Eksempel: Han er en god mand = Amah cu mi ttha a si.
adjudant (n.): ralbawi , an cung bawi aiawh in rian a
ttuanmi, a tam bki cu captain an si.
adjunkt (n.): college sianginn cachimtu , biachimtu.
adkomst , ejendomsret (n.): thilri upadi ningin a ngeitu
sinak. - Eksempel: Når et hus bliver solgt, giver sælgeren
adkomstdokumenterne til køberen = Inn cu a zuar tikah a
zuartu nih a cawtu kha ngeitu sinak lehhmah kha a pek.
adle (v.): siangpahrang bawi nih minthatnak pekmi ,
miphun sang si ternak.
adlyde , lyde (v.): nawlngaih , nawlngai. - Eksempel: Du
skal adlyde din mor og din far = Na nu le na pa an
nawlngai hna.
adlyde , lyde (v.): ngai. - Eksempel: Adlyd mine ord = Ka
bia ngai.
adlød (v.): præteritum af adlyde.
administration (n.): uknak , zohkhenh , rianttuannak.
administrator (n.): uknak , uktu , tuahtu.
administrere (v.): zohkhenh , uk. - Eksempel:
Skoleinspktøren administrerer skolen = Head Master nih
sianginn a zohkhenh (uk).
a-kraft (n.): a-tom dah hman in elektrik chuahternak ,
A-tom dah thazang.
a-nøgle , hovednøgle (n.): innchung pakhat chung tawh
vialte a hung khotu tawh.
abbed (n.): Pa phungki pawl an umnak i an haotu bik.
abdicere (v.): kaltak , chuahtak , hlawt. - Eksempel:
Kongen abdicerede. = Siangpahrang nih a bawi tthutdan
a chuahtak..
abdikation (n.): siangpahrang thutdan chuahtaknak , rian
in chuahnak.
abe (n.): zawng.
abedisse (n.): Nu Khrifa phungki pawl umnak i an haotu
bik a simi.
abelignende (adj.): zawng bantuk.
abnorm (adj.): hawi he aa lo lomi , sitawnphung in a si
lomi.
abonnement (n.): tadinca lakman.
abonnent (n.): tadinca latu.
abonnere (v.): tadinca lak. - Eksempel: Vi abonnerer på
Working People's Daily = Working People's Daily
tadinca kha kan lak.
aborre (n.): nga phun khat.
abort (n.): nau rawk , thla thlin hlan nau chuah.
abort (n.): nau rawknak.
abortere (v.): nau rawk. - Eksempel: Hun aborterede på
grund af sin sygdom = A zawt ruangah a nau ai rawk.
absolut (adj.): tling , hirhiar. - Eksempel: Du må fortælle
den absolutte sandhed = Biatak tling kha na chim lai.
absolut (adv.): tling tein.
absolut , bestemt , virkeligt , sandeligt (adv.):
hrimhrim. - Eksempel: Jeg ønsker virkeligt at blive kristen
= Khrifa si cu ka duh hrimhrim ko.
absorbere , opsuge (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kan
absorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh.
absorberende (adj.): dawp khotu thil.
abstrakt (adj.): tongh , hmuh , theih , khawh lomi thil. Eksempel: Kærlighed, had og vrede er abstrakte begreber
= Dawtnak, huatnak, thinhunnak cu tong, hmuh, theih
khawh lomi thil an si.
absurd (adj.): nihchuak , zoh rem lo. - Eksempel: Hans
opførsel er absurd = A ziaza nichuak a si.
absurditet , urimelighed, meningsløshed (n.): nihchuak
sinak , zohchia sinak.
accelerere (v.): khul ranter.
accent (n.): awcawi.
accept (n.): cholannak.
acceptabel (adj.): cohlan khawhmi.
acceptere (v.): cohlan.
acceptere (v.): hlang. - Eksempel: Jeg kan ikke acceptere
dit ord = Na bia ka hlang kho lo.
acceptere , bifalde (v.): pawm , pom. - Eksempel: Jeg
-5-
pakhat a si.
af (prep.): ngeih. - Eksempel: Han er en mand af stor
styrke = Thazang ngeimi pa a si.
af (prep.): ruangah , caah. - Eksempel: Manden døde
næsten af tørst = Tihal ruangah a thil dengmang.
af , ved hjælp af , fra , på , med , i (prep.): in. Eksempel: Jeg kom fra Hakha. - Jeg kom til fods. - Han
kom hjem med båd. - Vi beder i Jesu navn. - Jeg skriver
med en blyant. - Døren er lavet af træ = Hakha i ka ra. Ka ke in ka ra. - Tilawng in a ra tlung. - Bawi Jesu min in
thla kan cam. - Khedan in ka ttial. - Innka cu thing in an
ser.
af og til (adv.): a zeimaw caan ah. - Eksempel: Han er
ikke en regelmæssig gæst, men kan kommer af og til = A
kan leng zungzal mi a si lo, a si nain a zeimaw caan ah a
ra tawn.
afbarke (v.): khawh. - Eksempel: Kan du tage barken af?
- Skoen skarer min lilletå og gør den hudløs (tager
skindet af den) = Thinghawng na khawh khawh lai maw?
- Kedan nih ka hngete a ka hnor i cuar a khawh.
afbestilling , aflysning (n.): hrawh tthannak.
afbilde (v.): bia in hmanthlak suai.
afbrudt (v.): perfektum participium af afbryde.
afbryde (v.): pehzulh lo.
afbryde (v.): a karlak i hnahnawhnak hun tuah.
afbryde , bryde af (v.): ngol.
afbryde , forstyrre (v.): donh. - Eksempel: Lav ikke støj;
du forstyrrer/afbryder min læsning = Hanchet hlah, ka
carel na ka donh.
afbryde , standse (v.): tlawmpalte ngol ta.
afbrydelse (n.): hnahnawhnak , donhnak.
afbrydelse , pause (n.): a karlak i i dinh ta.
afbrydelse , standsning , ophør (n.): donhnak , khamnak
, ngolternak.
afbrænding , ildebrand , brand (n.): khanghnak.
afbrød (v.): præteritum af afbryde.
afbøde , afparere , parere (v.): hrial.
afbøje (v.): phai , pheo. - Eksempel: Vinden afbøjer
pilens flugt = Thli nih thal cu a phai.
afdrag , rate (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale
mig tilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka
cham ko lai.
afdrift , deviation , afvigelse (n.): zulh tawnmi lam
chuahtaknak , pialnak.
afdække , afsløre (v.): a khuh hun, a chin hun.
afdække , blotte , afsløre (v.): a chin hun , a khuhnak
hun.
afdød (adj.): a thi cangmi. - Eksempel: Din afdøde fader
= A thi cangmi na pa.
affald (n.): hmunthur khuahnawm, zeihmanh san a tlai
lomi.
affald , skrald (n.): duh lomi rawl hlonhmi ,
hmunhnawm , hnawmtam.
affaldsspand (n.): rawl chiahnak kuang , hnawm
khonnak kuang.
affandt (v.): præteritum af affinde.
affarve (v.): azawng rawhter azawng thlen.
affekteret (adj.): a lung a lengmi , a ci a haimi , zun in a
admiral (n.): tilawng ralkap bawi ngan bik.
adoptere (v.): fa i canter.
adoption (n.): fa canter.
adressat (n.): cakuatmi minung khi.
adresse (n.): umnak hmun , biachimmi.
adressebog , telefonbog (n.): min le umnak aa tialnak
cauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi
hna min le umnak le namber ttialnak cauk.
adræt (adj.): khulrang , fel , fawi tein cawlcangh ,
ruang-ai. - Eksempel: Katte er meget adrætte = Chizawh
cu an ruang a ai ngai.
adræt , rask , behændig (adj.): zuanzang.
adræthed , raskhed (n.): khulrannak , ruang ainak.
adskille (v.): tthen , chah , tan.
adskille , frakoble (v.): pehtlaihnak chah.
adskille , skille ad (v.): tthen.
adskille , skille ad (v.): dan , dang. - Eksempel: Du burde
skille fårene og gederne ad = Tuu le meheh kha na an
hna lai.
adskille , skille ad (v.): thleidan. - Eksempel: Du bør
adskille får og geder = Tuu le meheh kha na thleidan hna
lai.
adskille , skille ad , skilles , dele (v.): tthen , cheu.
adskillelig (adj.): tthen khawh a simi.
adskillelse (n.): tthennak.
adskillelse (n.): chahnak , tannak , cheunak , tthennak.
adskillige (adj.): pahnih thum , tampi si lo.
adskilt , særskilt (adv.): a dang cio tein.
adsprede , sprede (v.): tthek.
adspredelse , diaspora (n.): ttheknak.
adstadig , sat (adj.): dai tein a ummi pawl.
advare (v.): ralrinnak rak pek chung.
advare (v.): ralrin pek.
advarende (adj.): a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi
a simi.
advarende , formanende (adj.): ralrin peknak a simi.
advarsel (n.): ralrinpeknak. - Eksempel: Lad hans
erfaring tjene som en advarsel for dig = Thil a rak tonmi
kha na caah ralrin petu si seh.
advarsel (n.): ralrinnak. - Eksempel: Han fik en advarsel
= Ralrinnak an pek.
adverbium , biord (n.): rianttuantu biafang , verb a
bawmtu bia. - Eksempel: Han løb hurtigt = Khulang tein
a tli.
advokat (n.): ttanhtu , chimpiaktu , dirkamptu,
piachimpiaktu sihni, sihni.
ae , kærtegne , kæle for (v.): muai. - Eksempel: Han
kærtegner katten = Chizawh kha a muai.
af (adv.): phoih. - Eksempel: Tag dine sko af = Na kedan
i phoih.
af (prep.): ruangah. - Eksempel: At råbe af glæde =
Lawmhnak ruang i au.
af (prep.): in. - Eksempel: Stolen er lavet af træ =
Thutdan cu thing in an ser.
af (prep.): ta. - Eksempel: En af mine venner er gået hjem
= Ka hawipa cu inn ah a tlung.
af (prep.): chungmi , lakmi. - Eksempel: Dette er en af de
bøger, han skrev = Hi cauk hi a ttialmi cauk hna chung i
-6-
zawmi.
affinde sig med (v.): phunzai loin in ding i lungthin tuah.
- Eksempel: Jim måtte affinde sig med en uge i sengen,da
han fik ondt i ryggen = Jim cu a keng aa hrawh ah khan,
zarh khat chung ihkhun i ih i phunzai lo te i um ding knah
a lungthin a tuah.
affolke (v.): a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh
, thahnak in siseh tlawmter.
affolke (v.): mi um loin tuah.
affolket , forladt (adj.): tthing. - Eksempel: Vores
landsby er nu affolket = Kan khua kha a tthing cang.
affolkning (n.): minung tlawmternak.
affundet (v.): perfektum participium af affinde.
affyre (v.): meithal puah. - Eksempel: Han affyrede et
gevær = Meithal a puah.
affyre (v.): thlah.
afføring , have afføring (v.): ek. - Eksempel: Hvis du
ikke kan have afføring, så spis masser af bladrig mad =
Na ek na ek khawh lo ahcun anhnah tampi in ei.
afføring , ekskrement (n.): ek.
afføringsmiddel (n.): chungthlet si.
afgang (n.): kal , thih.
afgangsbevis , eksamensbevis (n.): awnnak lehhmah.
afgift , bompenge (n.): hman man i phaisa pekmi , hlei
hman man.
afgift , skat (n.): ramdang in a lutmi thil cung i
ngunkhuai lakmi.
afgik (v.): præteritum af afgå.
afgjorde (v.): præteritum af afgøre.
afgjort (v.): perfektum participium af afgøre.
afgrene (v.): hrenh.
afgrund (n.): dongh hngal lo khor thukpi.
afgrund , skrænt (n.): a cheng ngaingaimi tlang ,
lungpang.
afgrænset , bestemt (adj.): a fiang , a tliangmi , ri
khiahmi.
afgrænsning , grænse (n.): ramri , ramri sernak.
afgrøde (n.): theipar. - Eksempel: Dette år er et godt år
for vores marks afgrøde = Tukum cu kan lo theipar tthat
kum a si.
afgud (n.): siasal , milem.
afgudsdyrker (n.): milem biami.
afgøre (v.): bia ceihpiak, tlangtlak.
afgøre , bestemme (v.): bia i khiah , lung i thleh.
afgøre , dømme (v.): pahnih karlak i biakhiah.
afgøre , gøre op , opgøre (regnskab) (v.): tangka
hmanmi i fianh i i pek. - Eksempel: Lad os gøre vores
mellemværende op = Kan tangka hmanning kha i fianh u
sih law i pe u sih.
afgørelse (n.): tlangtlaknak.
afgørelse , beslutning , bestemmelse (n.): biakhiahnak.
afgørelse , kendelse , dom (n.): biaceihtu bu nih bia an
chahnak.
afgørende (adj.): biapi ngaingai a simi , vailamtahnak
pungsan a simi.
afgørende (adj.): a fiangmi , a donghnak , a simi.
afgørende (adj.): funtomtu a simi.
afgørende , betænkelig , farlig , kritisk (adj.): 1. mi
dang tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual
caan.
afgørende , uundværlig (adj.): a herh ngaingaimi , biapi
ngai a simi. - Eksempel: Mad og vand er afgørende for
livet = Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si.
afgå , rejse afsted (v.): tthen , kal. - Eksempel: Han
sagde farvel og rejste afsted = Dam tein a ti i a kal, pial.
afgående , fratrædende (adj.): aa phuakmi , a chuakmi.
afhandling (n.): kong pakhatkhat ttha tein ttialmi.
afhandling , disputats (n.): thil pakhatkhat kong ca in
saupi i tial i bia in saupi in chim.
afhandling , essay (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi.
afhang (v.): præteritum af afhænge.
afholde sig (fra) (v.): sum. - Eksempel: Afholde sig fra
stærk drik = Zudin i sum.
afholde sig fra (v.): i sum. - Eksempel: Afhold dig fra
dårlige gerninger = That lo tuahnak i sum.
afholde sig fra (v.): ul , ulh. - Eksempel: De afholder sig
fra at spise, de faster = Rawn an ul.
afholde sig fra, betragte noget som tabu (v.): ulh-amh.
afholdende , mådeholden , kysk (adj.): kawntinent.
afholdenhed (n.): sumnak.
afholdenhed , mådehold (n.): zei paoh i aa tawkza in
umnak , zu din lonak, mah le mah i suum khawhnak.
afholdsmand (n.): summi.
afholdsmand , totalafholdsmand (n.): teetotaller ti
zongin ttial a si, zu ding lomi.
afhænde , skaffe sig af med (v.): phelral. - Eksempel: De
afhændede deres bil = An mawttaka an phelral.
afhændelse , salg (n.): zorh. - Eksempel: Salget af hans
hus vil skaffe ham masser af penge = A inn a zorhnak
man nih tangka tampi a pek lai.
afhænge af , komme an på (v.): kapza bantukin a biapi a
si , aa khing , aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores
udflugt kommer an på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm
a that lai le that lai lo cu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a
khing.
afhænge af , komme an på (v.): khin. - Eksempel: Denne
sag kommer an på dig = Hi thil cu nangmah cungah aa
khing ko.
afhængighed (n.): mi dang i hngatchannak.
afhøre , forhøre (v.): biahal , biakher.
afhøring , forhør (n.): biahalnak , biakhernak.
afkald , fornægtelse (n.): hlawtnak.
afklaring , klaring (n.): fianternak.
afkom (n.): hrinsor, hrinsor tefa.
afkom , unger (n.): arfa tete voi khat i hrinmi bu.
afkom , efterkommere (n.): hrinsormi tefa.
afkorte , beskære , forkorte (v.): tanpiak , thumhpiak.
afkorte , forkorte (v.): niamh. - Eksempel: Du kan
forkorte stolpen med en fod = Tung kha pe khat in na
niamh lai.
afkorte , forkorte (v.): tawih. - Eksempel: Du kan ikke
afkorte dit liv = Nan nunnak cu nangmah nih na tawih
kho lo.
afkorte , forkorte (v.): tawiter. - Eksempel: Forkort
rebet med en fod = Hri kha pe khat in tawiter.
afkræfte , svække (v.): derter , thazang tlawmter.
-7-
afkræfte , udmatte , svække (v.): thazang tlawmter ,
thathutter. - Eksempel: Varmt klima udmatter folk =
Khualin nih mi an tha a thutter hna.
afkviste (v.): thlamh.
afkøle , køle , nedkøle (v.): kihter.
afkølet , kølig , sval (adj.): a dai , a linnak in a dai
deuhmi.
afkøling , nedkøling , frysning (n.): kihternak.
aflagde (v.): præteritum af aflægge.
aflagt (v.): perfektum participium af aflægge.
aflang (adj.): a vang nakin a tung a sau deuhmi thil.
aflang (adj.): zawl. - Eksempel: Et aflangt bord =
Cabuai zawl.
aflede , udlede (v.): hram in lak.
afledning , dræning (n.): hor. - Eksempel: Aflednng af
regnvand = Tilu hor.
aflejring , sediment , bundfald (n.): ti chung nengnawi
vawlei dip.
aflevere (i garderoben) (v.): zoh piak dingin chiah ta. Eksempel: Aflever din hat ved døren = Na luchin kha
innka ah chiata ko.
aflevere , lade gå videre (v.): chanh , hlonh hnawh. Eksempel: Han afleverede bolden til mig = Pumpululh
kha a ka chanh (hlonh hnawh).
aflevere , levere (v.): thil mi va pek.
aflyse , slette , annullere (v.): hrawh tthan.
aflyse plan (v.): tthul , tthulh. - Eksempel: Vi aflyser
vores fisketur. - Det er bedre, at I aflyser jeres tur til
floden = Tiva kal kan i tthul. - Tiva kal cu nan i tthulh ah
a ttha deuh.
aflyse plan (v.): ttul , ttulh. - Eksempel: Vi aflyser vores
plan om at tage på rejse = Khualtlawn kan i ttul.
aflysning , afbestilling (n.): hrawh tthannak.
aflysning af plan (n.): tthulhnak.
aflægge ed , sværge (v.): chiatser. - Eksempel: Han
sværger, at han ikke stjal = Ka fir lo tiah chiat a ser.
aflæsning (n.): thil bawm cung i aa ttialmi ca a langmi. Eksempel: Aflæsningen på termometeret igår var 96
grader = Nizang i kih lum tahnak cung i a langmi cu
dikiri 96 a si.
aflæsse , losse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen
aflæssede risen ved lageret = Mawtaka nih facang kha
kudawng ah a tthumh.
afløb (n.): ti liamnak ding i tuahmi tilam.
afløb , dræn (): tiluhor.
afløb , udløb (n.): chuahnak awng.
afløse , erstatte (v.): a hmun rolh , a hmun a rolh caah
khan a rolhmi kha a herh ti lo.
afløse , erstatte , udskifte (v.): a dang in thlen.
afmagt , impotens , kraftløshed , svaghed (n.): thil ti
khawhnak ngeih lonak , nutnak.
afmattes , falme, miste sin glans (v.): ziam. - Eksempel:
Hendes skønhed er falmet = A zi a ziam cang.
afmægtig , impotent , kraftløs , svag (adj.): thil ti
khawhnak a ngei lomi , pa a numi.
afmægtig , kraftløs , magtesløs (adj.): tthawnnak
zeihmanh ngei lo.
afparere , parere , afbøde (v.): hrial.
afpresning (pengeafpresning) (n.): hrocernak.
afrejse (n.): pawhnak. - Eksempel: Der er gået tre dage
siden vor afrejse = Kan pawhnak cu ni thum a si.
afrejse , begynde rejsen (v.): pawh , pawk , pok. Eksempel: Vi skal afrejse i morgen = Thaizing cu kan
pawk lai.
afsat (v.): perfektum participium af afsætte.
afsatte (v.): præteritum af afsætte.
afsavn , mangel på livsfornødenheder , nød (n.):
nunnak ca i a herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange
børn døde på grund af nød under krigen = Ral lioah cun
nunnak ca i a herhmi thilri an ngeih lo caah ngakchia
tampi an thi.
afsides , fjern (adj.): lamhlapi.
afsides , isoleret , ensom (adj.): pakhat lawng a simi ,
mah lawng a simi.
afsidesliggende , væk , fjern (adj.): hlat , hla. Eksempel: Vores landsby er langt væk fra jeres = Kan
khua cu nan khua in a hlat ngaingai.
afsindig , vanvittig (adj.): lawmhnak ah siseh ,
ngaihchiatnak ah siseh , thinhunnak ah siseh , nganfah
innak ah siseh , i sum kho loin a ummi.
afsindighed , vanvid , raseri (n.): lungchung ummi sum
khawh loin langhternak.
afskaffe (v.): hrawh , hloh. - Eksempel: Slaveri blev
afskaffet = Sal zuat cu hloh a si cang.
afskaffe (v.): nawl ngei ti lo i ser , let tthan.
afskaffe , ophæve (v.): hrawh , let, zorter. - Eksempel:
Hans magt blev afskaffet = A nawl ngeihnak kha a zor, a
lo.
afskaffe , ophæve , omstøde (v.): let. - Eksempel: Han
omstødte sin aftale = A biakam aa let.
afsked (n.): tthennak.
afsked , farvel (n.): i tthen lai thlahnak bia.
afskedige , afsætte , fyre (v.): rian phuah. - Eksempel:
Han blev fyret = A rian in an phuah.
afskedige , udstøde , fordrive(v.): phuah , phuak. Eksempel: Han blev afskediget fra hæren = Ralkap in an
phuah.
afskrev (v.): præteritum af afskrive.
afskrevet (v.): perfektum participium af afskrive.
afskrift , kopi , efterligning , genpart (n.): aa lomi thil.
afskrive (v.): hloh , hnawh , a leiba kha hlohpiak.
afskrive , kopiere , skrive af (v.): khawpi tuah.
afskrække (v.): donh , kham.
afskrække (v.): phaih. - Eksempel: Han aflyste sin rejse,
fordi hans venner afskrækkede ham fra at gøre rejsen (fik
ham fra det) = A hawile nih an phaih caa khualtlawn aa
let.
afsky (n.): duh lonak tthawngpi.
afsky (n.): nennak.
afsky (v.): fih , lungchung in fih, huat, duh lo.
afsky , lede , væmmelse (n.): duhlonak fakmi , fih awk a
simi.
afskyelig (adj.): fihnung. - Eksempel: Hans opførsel er
afskyelig = A ziaza fih a nung.
afskyelig (adj.): a ttha lo ngaingaimi.
afskyelig (adj.): duh awk a si hrimhrim lomi.
-8-
afskyelig , forhadt (adj.): rimchia , duh lo awk ngai a
simi.
afskyelig , gyselig , ækel , rædselsfuld (adj.): ttihnung a
simi.
afskyelig , modbydelig , frastødende (adj.): duh awk a
si hrimhrim lomi , a fih in fihmi.
afskyelig , modbydelig , væmmelig (adj.): fih awk a
simi.
afskyelig , skrækkelig , forfærdelig (adj.): sarzauh. Eksempel: Den måde, han døde på, var forfærdelig = A
tthihnak nih ka sar a ka zauh.
afskyelig , uhyrlig (adj.): a ttha lo ngaimi.
afskyelighed (n.): duhlawptlai loin.
afskærme , skærme (v.): pheh.
afskærmning (n.): thlamhnak.
afslag (n.): al. - Eksempel: Hans afslag på vores
anmodning blev givet i går = Kan halmi a kan al cu nizan
ah khan a si..
afslag , afvisning (n.): hlawtnak.
afslag , nægtelse (n.): duh lonak , alnak.
afslog (v.): præteritum af afslå.
afslutning , ende (n.): donghnak.
afslutning , ende , slutning (n.): donghnak.
afslutning , slutning (n.): donghnak.
afslutte , gøre færdig (v.): lim , liim. - Eksempel: Hun
afsluttede arbejdet = Rian a lim.
afslutte , slutte , ende (v.): dawngh , dongh.
afsluttende (adj.): a donghnak i a hung ummi. Eksempel: Afsluttende eksamen = Term khat a dunghnak i
tuahmi camipuai.
afsløre (v.): a khuhnak kha hun , phoih.
afsløre , afdække (v.): a khuh hun, a chin hun.
afsløre , afdække , blotte (v.): a chin hun , a khuhnak
hun.
afsløre , røbe , åbenbare (v.): phuan.
afsløres (v.): puang. - Eksempel: Hans tyveri blev afsløret
= A fir a puang.
afsløring (n.): phuannak.
afsløring , åbenbaring (n.): biaphuannak.
afslå (v.): al , duh lo. - Eksempel: Han afslog min
indbydelse til middag = Zanriah ei ka sawmmi cu a ka al.
afslå (v.): khirh , kherh.
afslå , afvise (v.): hlawt , duh lo , a hmaan lo ti.
afslå , afvise (v.): hun lehnak (duh lo lei in).
afslå , nægte , afvise (v.): al , duh lo , i lak duh lo.
afsnit , paragraf (n.): catlang bu.
afsnit , passage (n.): cauk chung i hmun khat khat. Eksempel: Han læste en passage fra Bibelen = Baibal
cauk chungin hmun khat a rel.
afsondre , isolere , udskille (v.): hawidang sinin i tthen ,
tthen.
afsondre , udskille (v.): chungin chuah.
afsondre , udskille (v.): chuahter.
afsondret , isoleret (adj.): tikulh bantuk a simi , ti nih a
kulhmi , ruahnak bimi , tikulh khuati.
afsondrethed , ensomhed (n.): mah dang tein umnak.
afsondring , isolering (n.): a dangte i chiahnak.
afsondring , isolering(n.): i tthennak , tthennak.
afsondring , sekret (n.): chuahternak.
afsondring , udskillelse (n.): pum chungin chuahternak.
afspejle , genspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejlet
genspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui)
kha a kirter tthan.
afspore (v.): tlanglawng a ping (lam lo) i kalter.
afspærre , danne kæde omkring (v.): dankanh. Eksempel: Politiet afspærrede legepladsen = Palik nih
lentecelhnak hmun kha an dankanh.
afspærring (n.): dawntu.
afstamning , slægt (n.): chuahkehnak.
afstand (n.): zei can a hlat timi hlatnak khi. - Eksempel:
Afstanden mellem Hakha og Falam er 40 mil = Hakha le
Falam karlak aa hlat cu khan 40 a si.
afstand: på afstand (adv.): lang. - Eksempel: Han skød
mod en hort på afstand og ramte forbi = A lang in sakhi a
kah i a nganh.
afsted , bort (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort =
Vate kha a zuang diam.
afstemme , harmonisere (v.): remter , an i rem.
afstemning (n.): rian ca i mithimnak caah hmanmi thil ,
me.
afstemning , opinionsundersøgelse (n.): zapi nih zeitin
dah an ruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget en
opinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var den
populæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a
thiam bik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah
ruahnak halnak an tuah.
afstemning , stemmeafgivning (n.): thimnak i me sanh. Eksempel: Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen
= Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah a
langhter.
afstikker , omkørsel (n.): hrialnak lam.
afstive (v.): doh. - Eksempel: Afstiv tøjsnoren med en
stang = Puan zarnak hri kha fung in doh.
afstivning (n.): dohnak tung.
afstod (v.): præteritum af afstå.
afstå (v.): pek. - Eksempel: Spanien afstod Philippinerne
to USA = Spain nih Philippine tikulh hna cu USA a pek
hna.
afstå , holde op (v.): ngol.
afstå fra , holde sig fra (v.): thlachiat. - Eksempel: Han
holder sig fra at stjæle = Fir cu aa thlachiat.
afsvor (v.): præteritum af afsværge.
afsvoret (v.): perfektum participium af afsværge.
afsværge (v.): chiatser in hlawt. - Eksempel: Kongen
beordrede jøderne at afsværge deres religion. =
Siangpahrang nih Judah mi cu chiatser in an biaknak a
hlawtter hna..
afsætte (v.): tthuthmun chuh , rian in phuah.
afsætte , afskedige , fyre (v.): rian phuah. - Eksempel:
Han blev fyret = A rian in an phuah.
afsætte , detronisere (v.): bawi tthutdan cungin tthumh.
afsøge , skanne (v.): ttha tein zoh , a dihlak in khattelei
kam in khattelei kam tiang zoh.
aftage , formindskes , blive mindre (v.): zor , tlawm
deuh , zawr.
aftage , gå tilbage (v.): ttumchuk. - Eksempel: Hans
-9-
helbred er aftaget = A ngandamnak a ttumchuk.
aftagelig (adj.): phoih khawhmi , tthen khawhmi.
aftagen (n.): vungchuk. - Eksempel: Den aftagende måne
= Thlapa vungchuk.
aftagen , nedgang , formindskelse (n.): zornak , tlawm
deuhnak.
aftagende (adj.): vungchuk.
aftale (n.): hnatlaknak , ruahnak i khahnak.
aftale (n.): cuticun a si awk a si ti i hnatlaknak tuahmi.
aftale , fastsætte (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. Eksempel: Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden
tre dage = Ni thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai
ti in hnatlak a si.
aftale , kontrakt , overenskomst (n.): hnatlaknak , ca in
ttialmi hnatlaknak.
aftalt (dag) (adj.): tinh. - Eksempel: I overmorgen er det
vores aftalte dag = Kiptuh khi kan ni tinh a si.
aftalt spil (n.): thil ttha lo tuahnak dingah a thli tein
hnatlaknak ngeih ti.
aften (n.): zanlei, zanleisang.
aften , helligaften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel:
Juleaften = Khrismas lai ni.
aftensmad (n.): zanriah.
aftog (v.): præteritum af aftage.
aftryk (n.): cakhenhnak in nam i tazeih mui ca cung i a
cuangmi khi. - Eksempel: Seglets aftryk i vokset var meget
tydeligt = Khuaiseng cung i tazeih mui a cuangmi cu a
fiang ngai.
aftryk , fodspor (n.): neh. - Eksempel: Jeg så aftrykket af
en bjørns fod i mudderet. - Børnene går i deres fars
fodspor = Nawncek ah vom keneh ka hmuh. - A fale nih
an pa a neh an zulh.
aftrækker (n.): meithal phelhnak zang.
aftrækker (på skydevåben) (n.): zang.
afvande , dræne (v.): ti roter , ti zirh.
afvanding , dræning (n.): ti zirhnak.
afvaskning (n.): thianh , phunglei in i thianh.
afveg (v.): præteritum af afvige.
afveget (v.): perfektum participium af afvige.
afvekslende , varierende (adj.): a dangdang a simi.
afvente (v.): hngah.
afvige (v.): zulh tawnmi lam chuahtak , pial.
afvige , være forskellig (v.): i dan , i lawh lonak.
afvigelse , afdrift , deviation (n.): zulh tawnmi lam
chuahtaknak , pialnak.
afvigelse , divergens (n.): tthennak.
afvigende (adj.): aa dangmi.
afvigende , divergerende (adj.): aa dangmi , aa tthenmi.
afvikle , likvidere (v.): hrawh , hloh.
afvikling , likvidation (n.): hrawhnak , hlohnak.
afvise (v.): duh lo , zei i rel lo. - Eksempel: Dommeren
afviste bestikkelsen = Ziknawh kha biaceihtu bawi nih a
duh lo, zeihmanh ah a rel lo.
afvise , afslå (v.): hlawt , duh lo , a hmaan lo ti, hun
lehnak (duh lo lei in).
afvise , afslå , nægte (v.): al , duh lo , i lak duh lo.
afvise , forkaste (v.): el. - Eksempel: Afvis ikke mine ord
= Ka bia ka el hlah.
afvise , tilbagevise (v.): khir tthan. - Eksempel: Angrebet
blev tilbagevist = An hun dohnak hna cu an rak khirh.
afvisende (adj.): a rak khirh khotu a simi. - Eksempel:
Vandafvisende = Ti a khirh khotu, a sullam cu ti nh a
hlanh lomi tinak a si.
afvisning , afslag (n.): hlawtnak.
afvæbne (v.): hriamnam chuh.
afværge (v.): dan kanh. - Eksempel: Han afværgede
slagene med sin arm = A kut in a hun thonghnak kha a
rak i dan kanh.
afværge , værge (v.): phen , phenhai. - Eksempel: Han
afværgede slaget med sin arm = A kut in a thonghnak kha
a rak i phen.
agent (n.): rianttuan fialmi.
agent , udsending (n.): thlahmi , fialmi , mingiatu.
agere (v.): mi nawl cawn.
agerhøne (n.): mimte (va) , nimte.
agerhøne (n.): vakar.
agern (n.): thilthing thei , kunthing thei, farthing thei,
thalthingthei.
aggressiv (adj.): midang va doh le thah a duhmi, midang
he bia al a duh ngai i amah duhning in mi dang umter a
duhmi.
aggressiv , stridbar (adj.): a puarmi , a ttha lomi.
aggressor , angriber (n.): midang ram a va dohtu.
agitere (v.): hninhsaih , thinlung hninhsaih i thinhunter.
agnostiker (n.): Pathian cu a um zongah a poi lo, a um lo
zongah a poi lo, tiah a timi pawl.
agression , angreb (n.): midang cung i zaang-ennak va
tuah ; midang va doh le va thah.
agronomi , landbrugsvidenskab (n.): thingkung,
ramkung, cinning cawnpiaknak.
agt , hensigt (n.): timhnak.
agte , have i sinde (v.): zal , zalh. - Eksempel: Han agter
at gå = Kal aa zal.
agte , have til hensigt (v.): tim. - Eksempel: Har du til
hensigt at gå i kirke? = Biakinn kal naa tim maw?.
agte , have til hensigt , have i sinde (v.): timh.
agte , værdsætte , regne for (v.): upat.
agtelse , ærbødighed , respekt (n.): upatnak.
agterdæk (n.): tilawng chung i bawi pawl umnak.
agterstavn (n.): lawng a hnulei.
agtet , agtværdig (adj.): thangthat awk tlak a simi.
agtpågivende , årvågen , påpasselig (adj.): ralring tein
aa venmi , aa ralringmi.
agtværdig , respektabel (adj.): hmaizah awk tlakmi.
agtværdighed (n.): hmaizahnak hmuh awk aa tlakmi
sinak.
agurk (n.): zil.
ahorn , løn (n.): meipal thing , a thei a thlummi.
aircondition (n.): mah duhning in lumter , kihter.
ajour , up to date (adj.): nihin ni tiang a simi.
ak (interj.): aize.
akademi (n.): cawnnak sang sianginn.
akademisk (adj.): cawnak lei he aa pehtlaimi. Eksempel: Det akademiske år begynder i juni = Cawnak
lei kum cu June thla in aa thawk.
akklimatisere (v.): i nek.
- 10 -
alene (adv.): mahbing. - Eksempel: De foretrækker at
leve alene = Mahbingte um an duh deuh.
alene , bare , kun , blot (adv.): menmen caah. Eksempel: Jeg sagde det bare som en spøg = Capo caah
ka chim menmi a si.
alene , eneste (adj.): lawnglawng.
alene , eneste (adj.): lawng. - Eksempel: Han alene kan
gøre det = Amah lawng nih a tuh khawh.
alene , ensom , hjemve: have hjemve , ene (adj.): lilen ,
lileng. - Eksempel: Han græder, fordi han er ensom, har
hjemve = A li a len caah a ttap.
alene , på egen hånd , ene mand (adv.): mah lawngin ,
hawi bawmh loin.
alf , fe (n.): lasi , khuachia.
alfa og omega (n.): alfa le omega, Grik cafang a
thawhnak le a donghnak, cucaah a thawknak le a
donghnak.
alfabet (n.): A in Z tiang.
alfons (n.): hlawhhlangnu hawlpiaktu.
alibi (n.): thil pakhatkhat a can tikah, cu lioah cun ka
dang ah ka um ti piah khawhnak.
alkohol (n.): zureu.
alkoholfri drik , læskedrik (n.): zu a si lomi dinmi ,
theithu hang te hna bantuk.
alkoholiker (n.): zureu nih a tlaih cangmi.
all right , OK , godt (interj.): a ttha ko.
alle (adj.): zapi. - Eksempel: De kan allesammen lide
ham = An zapi in an duh dih.
alle (adj.): zeizongte.
alle , alle mand (adv.): pasak. - Eksempel: Alle mand er
gået i marken = An pasak in lo ah an kal.
alle , alskens (adv.): zakip. - Eksempel: Overalt. - Alle. Enhver stamme/nation. - Alting = Khuazakip. - Mi zakip.
- Phun zakip. Thilzakip.
alle , alt (adj.): dihlak.
allerede (adv.): cang. - Eksempel: Han er allerede gået
hjem = Inn ah a tin cang.
allerede (det som allerede er sket) (adv.): cia. Eksempel: Vore venner, som allerede er rejst = A kal cia
kan hawile.
allergi (n.): pum nih huatnak.
allergi: fremkalde allergi på huden (v.): mawih , moih.
- Eksempel: Rispollen irriterer min hud = Facang mawi
nih a ka mawih.
allergisk (adj.): pum nih an huatmi. - Eksempel: Han er
allergisk over for penicilin = Penicillin cu a pum nih a
hust.
allergisk (adj.): ziaklo. - Eksempel: Jeg er allergisk over
for vitamin B1 = Vitamin B1 kaa ziak lo.
allermest (adv.): bikcem.
allestedsnærværelse (n.): khuazei ka hmanh i um dihnak.
allestedsnærværende (adj.): khuazei ka hmanh i a um
dih khomi.
allestedsnærværende (adj.): voi khat ah hmun kip i um ,
khuazeihmanh i um dih.
alliance (n.): tantinak.
alliere sig med , holde med (v.): ttan. - Eksempel: Hvis
du holder med ham, bliver jeg vred = Anmah leiah nu
akkompagnement (n.): thil dang he aa zulmi. Eksempel: De dansede til musikakkompagnement = Aw
dawh an tummi zulh in an lam.
akkompagnere (v.): zulh , kal ti , kalpi.
akkordarbejde (n.): rian pakhat a ningpi in ttuan i a
ningpi man in tangka hmuh ve.
akkumulator (n.): elektrik tha khonnak battery.
akkumulere (v.): karh , i chap chin lengmang.
akkurat (adj.): hman.
akrobatik (n.): perzuan thiam.
aks , kolbe (n.): fungvoi fo.
akse (n.): tung ding , a dingmi tung.
aksel (n.): naidem.
aksel (n.): ekzel , lengke aa mernak thirfung.
aktionær (n.): kampani chung i tangka chiahmi siar
(share) a ngeimi.
aktionær , andelshaver (n.): chawlehnak kampani
pakhat i tangka a chia ve i aa hrawm vemi.
aktiv (adj.): rianttuan huam , thawhzang , thekvak tha.
aktiv (n.): ngeihmi thil a tthahnemmi.
aktiv , energisk (adj.): lek , leklak , liklak. - Eksempel:
Pu Thang er en energisk, aktiv person = Pu Thang cu
mileklak a si.
aktivere (v.): cawlcanghter , thawkter.
aktivitet (n.): rian.
aktuel (adj.): a kong a kong in tthen i ttial/chimmi.
akupunktur (n.): thim sawh in damternak, Tuluk thiam
hmasami.
akustik (n.): aw hrawlning. - Eksempel: Hallens akustik
er udmærket = Khan chung aw hrawlning cu a ttha ngai.
akvarel , vandfarve (n.): ti he cawhmi suainak si.
akvarium (n.): nga zuatnak tili , tidil , kuang.
akvædukt (n.): tiluannak kahcham.
akvædukt , rende (n.): tidong.
al , hele (adj.): vialte , zeizong vialte. - Eksempel: Alle de
troende vil blive frelst = A zummi vialte khamh an si lai.
alarmerende (adj.): thinlautertu a simi thil.
albue (n.): kiu.
albue (n.): banhliah , banhliahlok.
album (n.): hmanthlak benhnak cauk.
aldeles , fuldstændig (adv.): a dihlak tein.
aldeles , ganske , helt (adv.): a dihlak in , a dihumnak in.
aldeles , splitter (adv.): a dih umnak in , fangkarao in. Eksempel: Drengene gik ud at svømme splitternøgne =
Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh.
alder (n.): kum. - Eksempel: Jeg kender ikke hans alder
= A kum ka hngal lo.
alderstegen , gammel (adj.): tar , hlun. - Eksempel: En
alderstegen bil = Mawttawka hlun.
aldrig (adv.): bal lo. - Eksempel: Han kom aldrig i kirke
= Biakinn ah a ra bal lo.
aldrig (adv.): ballo. - Eksempel: Jeg tog aldrig til
Amerika = America ah ka kal bal lo.
aldrig mere (adv.): bal tthan lo.
alene (adj.): mah lawngin. - Eksempel: Han gik til skole
alene = Amah lawngin sianginn ah a kal.
alene (adv.): lawngin. - Eksempel: Jeg skal rejse alene =
Keimah lawngin ka kal lai.
- 11 -
ttan ahcun ka thin a hung lai.
allieret (n.): ttang tti. - Eksempel: Briterne og USA var
allierede = British le USA cu ttang tti an si.
allieret , forbundsfælle (n.): hawi he asiloah ramdang he
ttan tti. - Eksempel: Han er min nære forbundsfælle = A
ka tampi ngaimi ka hawi a si.
alligator (n.): tisartlam hme deuh phun.
alligevel (adv.): tthiamtthiam. - Eksempel: Selv om du
forbyder mig det, går jeg alligevel = Na ka thlauh hmanh
ah ka kal tthiamtthiam lai.
alligevel , desuagtet (adv.): asinain.
alligevel , dog (adv.): nain. - Eksempel: Han var sulten;
alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko, asinain a
ei duh hlei lo.
alligevel , dog , imidlertid (conj.): sihmanhsehlaw , a si
nain, nain.
almagt (n.): zeizong vialte tuah khawhnak.
almen , almindelig , generel (adj.): tlangpi in , kha set
kha ti awk um loin.
almen, almindelig (adj.): zapi , pumpak si loin.
almindelig (adj.): menmen. - Eksempel: Han er intet
almindeligt menneske = Mi menmen a si lo.
almindelig , fremherskende (adj.): atu le a ummi, a si
tawnmi.
almindelig , generel (adj.): tlangpi in , kha set kha ti awk
um loin.
almindelig , gængs (adj.): hmun kip i zapi nih tuahmi le
hmanmi a simi.
almindelig , jævn (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel:
Hun var en jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si.
almindelig , konventionel , hævdvunden , traditionel
(adj.): tuah tawnmi ningin tuahmi.
almindelig , sædvanlig(adj.): zapi cio , sawsawh.
almindelig brug , udbredelse (n.): hmun kip i zapi nih
tuahmi hmanmi le inmi sinak.
almindeligvis , generelt (adv.): a tlangpi in chim ahcun.
almisse (n.): tangka siseh , thil siseh , misifak tthenhmi.
almue , mængde (n.): mizapi.
almægtig (adj.): lianngan bik , cungnung bik.
almægtig (adj.): zeizong vialte a tuah khotu a simi.
almægtig , stor , mægtig (adj.): lianhngan , lianngan. Eksempel: Almægtigste Gud. - Han er en mægtig mand =
Lianngan bik Pathian. - Amah cu mi lianngan a si.
alsidig (adj.): thil tampi ttha tein a tuah khomi.
alsidighed (n.): thil tampi tuah khawhnak.
alskens , alle (adv.): zakip. - Eksempel: Overalt. - Alle. Enhver stamme/nation. - Alting = Khuazakip. - Mi zakip.
- Phun zakip. Thilzakip.
alt (adj.): vial. - Eksempel: Tag alt, hvad du vil have, og
lade ligge det, som du ikke vil have = Na duhmi vial i lak,
na duh lomi cu chiata.
alt (n.): hlasak i eltthu aw timi khi.
alt , alting (pron.): zeizong vialte.
alt hvad , hvad end (pron.): zeipaoh.
altan (n.): innleng donhhlei.
alter (n.): biakttheng , ttheng.
alterdisk , patene (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i
changreu phawtnak kheng.
altergang , nadver (n.): thiangmi hawikomhnak , Bawipa
Zanriah.
alternativ (n.): karlak thlak i i thim.
altfor , for , superlativ (adv.): tuk. - Eksempel: Drik ikke
for meget alkohol = Zu tam tuk ding hlah.
altid (adv.): camcin.
altid når , hver gang , når som helst end (adv.): zeitik
paoh ah.
altopslugende (adj.): lung la ngai a simi thil. - Eksempel:
Dette er en altopslugende fortælling = Hi tuanbia cu mi
lungla ngaimi tuanbia a si.
altruisme (n.): midang zawnruah.
altså , følgelig (adv.): a hung chuah bantukin.
alun (n.): lungthor.
alvidende (adj.): zeizong vialte hngal dihtu a simi.
alvidenhed (n.): zeizong vialte hngalh dihnak.
alvorlig (adj.): thatho , lungthomi.
alvorlig (adj.): khua fak piin a ruatmi. - 2. biapi ngai a
simi. - 3. thinphang tihnung a simi.
alvorlig (adj.): a fakmi.
amatør (n.): thiam a tling deuh rih lomi ; tangka
hmuhnak ah si loin i nuamhnak caah lente aa celhmi.
ambassade (n.): cu thlahmi aiawhtu hna an zung.
ambassadør (n.): ram pakhat ai awhtu caah cu ram nih
ram dang i an thlahmi.
ambassadør , mellemmand (n.): palai.
ambition (n.): cung kai duhnak lungthin.
ambitiøs (adj.): cung kai duhnak lungthin a ngeimi.
ambitiøs , ærgerrig (adj.): tumruh. - Eksempel: Han er
en ærgerrig mand = Mi tumruh a si.
ambivalent (adj.): Aa ralkahmi, sullam pannih a ngei
khomi bia.
ambolt (n.): so dennak lung.
ambolt (n.): dolung. - Eksempel: De hamrer jern på
ambolten = Dolung ah thir an den.
ambolt (n.): sodennak , solung.
ambulance (n.): mizaw phorhnak mawttawka.
amerikansk olie (n.): chungthlet si bang.
amme , die (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten ammede
sine killinger = Chizawh nih a fale kha hnuk a dinh hna.
ammunition (n.): ral hriamnam, hriamnam le kuan,
zenkuan.
amnesti (n.): cozah doh ruangah thong tlami
ngaihthiamnak.
amputere (v.): zawtnak asiloah hma ruangah kutke tan.
amputere (v.): tan.
amulet (n.): khuachia tih , uilong.
amøbe (n.): thisen thlet zawtnak rungrul.
anakronisme (n.): thil hlun a si cang , caan a phan ti lo ,
caan he aa tlak ti lo.
analfabetisk (adj.): cathiam lomi.
analog (adj.): aa lo.
analogi , overensstemmelse (n.): tahchunhnak, an i
lawhnak zohtinak.
analyse (n.): ttha tein zoh cikcek.
analysere (v.): cheu cikcek hnu in ttha tein zoh kherhlai.
analysere (v.): catlang chung biafang hna kha zeidah an
si, 'navneord' maw 'udsagsord' maw ti bantuk, kha bantuk
- 12 -
an sining chim.
analytisk (adj.): thil umtuning ttha tein a kherhlai khomi.
ananas (n.): rungtaban , rungtuban.
anarki (n.): cozah nih uk khawh loin , i tuaibur in le
ningcang loin um.
anatomi (n.): pumchung i thi le sa le ruh tehna an
umtuning cawnak.
anbefale (v.): a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak
chimpiak.
anbefale , rose , prise (v.): thangtthat.
anbefalelsesværdig , prisværdig (adj.): thangtthat awk
tlak a simi.
anbefaling (n.): a kong a tthatnak chimpiaknak.
anbragt (v.): perfektum participium af anbringe.
anbragte (v.): præteritum af anbringe.
anbringe , placere (v.): chiah. - Eksempel: Han
placerede sin butik på Church Road = Biakinn lam ah a
dawr kha a chiah.
anbringe , stille , lægge(v.): chiah. - Eksempel: Hun
lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu ah a chiah.
anbringe , sætte , stille (v.): chiah. - Eksempel: Stil
kassen i stuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.
anciennitet (n.): upa deuh sinak.
and (n.): compai.
and (n.): cawmpai.
andagt (n.): thlacam pumhnak.
andel , lod , part , del (n.): tinvo , covo , ttuanvo.
andelshaver , aktionær (n.): chawlehnak kampani
pakhat i tangka a chia ve i aa hrawm vemi.
andemad (n.): ngapuan.
anden (adj.): amah ai awhtu ah. - Eksempel: Han kan
ikke rejse; en anden må gøre det = Amah cu a kal kho lo,
mi dang pakhatkhat tu an kal a herh.
anden (adj.): pahnihnak.
anden/andet (adj.): a dang.
andenklasses (adj.): a niam deuhmi , pahnihnak a simi.
andenrangs (adj.): a ttha changtu lawng a simi.
anderledes (adj.): aa dang. - Eksempel: Jeg var der og
vidste, at kendsgerningerne var anderledes = Cuka ah
cun ka rak um ve i thil a simi taktak kha a dang ti kha ka
hngalh.
anderledes (adv.): a dang in.
andetsteds (adv.): hmun dangah.
andragende , bønskrift (n.): ttha tein ruah , ttial i
minthutmi nawlnak sohluah.
andre (pron.): hawidang.
ane (n.): hringsortu.
ane , varsle (v.): chimchung.
anektote (n.): ngaihnuammi tuanbia tawite.
anelse , antydning (n.): ruahnak pelte.
anelse , forestilling (n.): ruahning , hngalhning , ruahnak.
- Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han
mener = A chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka
hngal lo.
anelse , smule , bagatel (n.): tlawmte lawnglawng in i
dan. - Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min
= Na angki cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.
anerkende (v.): thil kuatmi ka hmuh cang tiah
hngalhternak.
anerkende (v.): hnatlakpi.
anerkende , tage imod (v.): cohlan. - Eksempel: Han
kom til sine egne, men de tog ikke imod ham = Amah a
miphun sinah a ra nain an tak cohlang duh lo.
anerkendelse (n.): upatnak , thangtthatnak. - Eksempel:
Drengen fik anerkendelse for sit hårde arbejde =
Ngakchia nih fak piin aa zuammi rian ah khan
thangtthatnak a hmuh.
anerkendelse (n.): theihter tthannak , lunglawmhnak
theihter tthannak.
anfald (n.): thinhan phut. - Eksempel: Hun havde et
anfald af vrede = A thin a hung hang phut kho.
anfald (n.): tuk , chim. - Eksempel: Fjendernes anfald
kom bag på os = Ral nih an hung kan chim/tuk cu ruah
lopi ah a si.
anfald (n.): can. - Eksempel: Barnet har hosteanfald =
Ngakchia cu a khuh lengmang.
anfører , hovedmand (n.): bu hruaitu.
anfører , leder , fører (n.): hruaitu , hruitu.
anførselstegn (n.): midang bia a si ti hngalhnak
hmelchunhnak ; "...".
angav (v.): præteritum af angive.
anger (n.): chirnak , ngaihchihnak.
anger (n.): ngaichihnak. - Eksempel: Der kan ikke være
nogen forsoning uden anger = Ngaichihnak lo in remnak
a um kho lo.
anger , bodfærdighed (n.): sual i ngaihchihnak.
anger , samvittighedsnag (n.): thil ttha lo tuah ruang i
ngaihchiat.
angerfuld , brødebetynget (adj.): sual i theih i ngaih a
chiami.
angergiven , angerfuld (adj.): ngaih a chiami, ngaihchia
a simi thil.
angik (v.): præteritum af angå.
angive , anklage , melde , anmelde (v.): hek.
angivelig , tilsyneladende (adj.): hlennnak ca i a leng i
langhtermi. - Eksempel: Hr. Browns angivelige hensigt
var at låne noget sukker, men i virkeligheden ønskede han
at se møblerne = Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu
thanthling cawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan
cabuai ngai kha a si.
angiveligt (adv.): leng lang ah cun , a leng langhnak ah
cun.
angiver , anmelder (n.): midang kong a chimtu.
angre (v.): ngaihchiat , i ngaihchih. - Eksempel: Han vil
angre den dag, da han fornærmede sin moder = A nu
zeirei lo in a ti ni kha aa hgaihchih te lai.
angre , beklage , fortryde (v.): ngaichih. - Eksempel: Du
skal angre din syne = Na sualnak naa ngaichih lai.
angre , fortryde (v.): chir , ngaihchih.
angreb (n.): hriamnam in siseh , bia in siseh i thuat.
angreb (n.): ral doh tik i a namtu lei si. - Eksempel:
Angrebet, som vi iværksatte mod fjenden, har været godt
planlagt = Ral kan va namhna cu ttha tein timhmi a si.
angreb (n.): ral chimnak , tuknak , dohnak.
angreb (v.): præteritum af angribe.
angreb , agression (n.): midang cung i zaang-ennak va
- 13 -
tuah ; midang va doh le va thah.
angreb , stormløb (n.): fak piin tuk chim. - Eksempel:
Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort =
Indianmi hna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an
tuk.
angrebet (v.): perfektum participium af angribe.
angribe (v.): tuk. - Eksempel: Han angriber ham med en
kølle = Thingtan in a tuk.
angribe (v.): tuk , raltuk, ral chim, doh.
angribe , invadere (v.): chim. - Eksempel: Soldaterne
invaderer en landsby = Ralkap nih khua pakhat an chim.
angribe , invadere , overfalde (n.): ral nih chim.
angriber (n.): mi tutu , mi namtu , mi dotu, ral chimtu ,
tutu , dohtu.
angriber , aggressor (n.): midang ram a va dohtu.
angst (n.): thil ttihnung nih thinlawnak a chuahyrtmi. Eksempel: De blev fyldt med angst, da de så ilden = Mei
an hmuh tikah thinlaunak in an khat.
angå , vedkomme , komme .. ved (v.): zei i rel. Eksempel: Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme
enhver borger = Khawngsil riantuantu pawl thim cu
ramchungmi paohpaoh nih biapi ah rel awk a si.
angå , vedkomme , komme .. ved (v.): pehtlaih , pehtlai.
- Eksempel: Dette brev vedkommer ingen andre end mig. Jeg har ikke noget at gøre med ham = Hi ca hi keimah
dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo. - Amah he kan i
pehtlai lo.
angående , hvad angår , med hensyn til (adv.): kong he
aa pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er
det godt = A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko.
angående , med hensyn til , vedrørende (prep.): kong
ah.
anholde , tilbageholde (v.): tanter , tlaih.
anholdelse , detention , tilbageholdelse (n.): tanternak.
animisme (n.): rai biaknak , khuachia biaknak.
animister , åndedyrkere (n.): raibia.
ankel (n.): fengbeo , fengbeu. - Eksempel: Hendes ankel
er smuk = A fengbeu aa dawh.
anker (n.): thir cangai.
ankerflig (n.): cantiang a hna.
anklage (n.): sual puhnak.
anklage (v.): taza cuai awkah aa tlak ti in a sualnak
hmuh.
anklage , beskylde (v.): sual puh , sualnak ah aa tel ve ti
langhter.
anklage , beskylde (v.): puh , sual puh. - Eksempel: De
beskyldte ham for tyveri = Fir an puh.
anklage , fordømmelse (n.): duh lonak chim.
anklage , melde , anmelde , angive (v.): hek.
anklage , modstand (n.): ttaihnak.
anklage , modsætte sig , kæmpe imod(v.): ttaih.
anklage , sagsøge (v.): biaceihnak zung i taza cuai awk i
chuahpi , sual puh.
anklage , sigte , beskylde (v.): sual puh. - Eksempel: De
anklagede ham for mord = Lainawn an puh.
anklage , søgsmål , sagsøgning (n.): sual puhnak ,
taza-cuainak.
anklager , sagsøger (n.): sualpuhtu , taza a cuaitu.
ankom (v.): præteritum af ankomme.
ankomme , komme til , nå , nå frem (v.): phak , pha ,
phan , phanh. - Eksempel: Vi ankom til lufthavnen kl. 6 =
Zinglei suimilam 6 ah vanlawng dinhnak hmun kan phan.
ankomst (n.): phak. - Eksempel: Ved sin ankomst blev
han hilst af sine børn = Inn a phak ah a fale nih an rak
don.
anledning (n.): thil a hun umtertu. - Eksempel: Hunden,
der var anledning til skænderiet, var løbet væk = I siknak
a umtertu uico kha a tli diam cang.
anliggende , sag (n.): pehtlaihnak.
anløbsbro , kaj (n.): tilawng dinhnak hmun i tilawng
cung kainak ca i ticung i donhhlei an tuahmi.
anløbsbro , pier (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak
hlei ti cung i donhmi.
anmassende (adj.): mah le mah aa zum tukmi , mi
ruamkai , mi zei i a rel lomi.
anmelde , angive , anklage , melde (v.): hek.
anmelder , angiver (n.): midang kong a chimtu.
anmelder , kritiker (n.): ca ttialmi a ttha maw ttha lo ti
zohtthantu.
anmode (v.): hal , nawl.
anmode , ansøge (v.): nawl. - Eksempel: Jeg ansøger
ham om at give mig et arbejde = Rian ka pe tiah ka nawl.
anmode om , udbede sig , bede om (v.): fial. Eksempel: Jeg vil gerne bede dig om at reparere mit TV
= Ka TV ka remhpiak ti fial kan duh.
anmodning , begæring (n.): halnak , nawlnak.
annonce (n.): thawngthanhnak tuahmi.
annullere (v.): hrawh , dongther.
annullere , aflyse , slette (v.): hrawh tthan.
annullere , ophæve , gøre ugyldig (v.): pakpalawng i
ser.
anonym (adj.): min hngalh lomi.
anretterbord , buffet , skænk (n.): bizu.
anråbe , påkalde (v.): zaangfah hal.
anråbelse , påkaldelse (n.): Pathian sin nawlnak
thlacam.
ansat (v.): perfektum participium af ansætte.
ansat , arbejder , funktionær (n.): rianttuan fialmi ,
rianttuantu.
ansatte (v.): præteritum af ansætte.
anse , betragte (v.): rel. - Eksempel: Jeg anser det, som
du har gjort, som noget godt = Na tuahmi cu thil ttha ah
ka rel.
anse for , betragte (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for
at være den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi
ttha bik i ruahmi a si.
anseelse , rang , position (n.): thangtthatnak. - Eksempel:
Han er en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.
anseelse, ry, omdømme (n.): thangtthatnak ,
mintthatnak.
anselig , betydelig , betragtelig (adj.): ruah awk tlak ,
tam nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde
regn i år = Tukum cu ruah tam nawn a sur.
ansigt (n.): hmai.
ansigt til ansigt (adv.): hmaitonh. - Eksempel: Jeg vil
gerne tale med ham ansigt til ansigt = Hmaithoh in
- 14 -
biaruah ka duh.
ansigtsfarve , hudfarve , teint mine (n.): muihmai.
ansigtstræk (n.): hmai chung , thil pakhatkhat. Eksempel: Dine ansigtstræk er din pande, dine øjne, din
næse, mund, hage o.s.v. = Na hmai chung thil hna cu na
cal, na mit, na hnar, na ka, na khabe etc. hna hi an si.
anskaffelse , forsørgelse (n.): pekmi thil , khonmi thil , ti
le rawl.
anskuelig (adj.): fiang tein chimmi.
anspore , bruge sporen (v.): hnawhchih. - Eksempel: Det
er dumt at bruge sporen på en villig hest = Nawl a ngai
komi rang hnawhchih len cu hruh a si.
anspore , tilskynde (v.): tuksawh.
anspore , ægge , tilskynde , incitere (v.): lungthawhter ,
raltthatter.
ansporing , tilskyndelse , incitament (n.):
lungthawhnak.
anspændt (adj.): a rengmi. - Eksempel: Anspændte
nerver = Thahri a rengmi.
anstiftelse , tilskyndelse (n.): tuksawh.
anstrenge , belaste (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen
anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a
ditter.
anstrengelse , bestræbelse (n.): thazang chuah ,
zuamnak.
anstrengende , trættende (adj.): a har ngaingaimi.
anstrengende , udmattende (adj.): siang lo thluahmah
in.
anstrøg (n.): ci le ruang , chuahkehnak ci le ruang.
anstændig , sømmelig (adj.): aa tlakmi.
anstændighed , sømmelighed (n.): dawhtlakte i nun ,
umtu ziaza aa dawhmi.
anstødelig , fornærmelig , uforskammet (adj.): a namtu
lei si.
anstødssten , hindring (n.): mi a rilhtertu , dawntu.
ansvar (n.): ttuanvo , kan tuah awk a simi thil.
ansvarlig (adj.): relpiak khawh. - Eksempel: En vanvittig
mand er ikke ansvarlig for sine handlinger = A molhmi
pa cu a tuahmi kha amah tuahmi ah relpiak khawh a si lo.
ansvarlig (adj.): ttuanvo lak , upadi nih fial. - Eksempel:
Han fastslog, at han ikke ville være ansvarlig for sin søns
gæld = Ka fapa leiba cu ttuanvo ka la lo, thah a si.
ansvarlig (adj.): ttuanvo ngeimi.
ansvarsløs , letsindig , uansvarlig (adj.): ttuanvo la lo i
duh paoh in a ummi.
ansætte (v.): rianttuantu ca i lak , rian pek. - Eksempel:
De ansatte en kok for sommeren = Tthal caan caah
rawlchuang pakhat an lak.
ansætte , engagere , antage (v.): hual. - Eksempel: Det
er den pige, jeg gerne ville have ansat = Khi ngaknu khi
kaa hualmi a si.
ansætte , udnævne (v.): rian pek.
ansættelse , udnævnelse (n.): rian pekmi.
ansøge (v.): hal , nawlpat.
ansøge , anmode (v.): nawl. - Eksempel: Jeg ansøger
ham om at give mig et arbejde = Rian ka pe tiah ka nawl.
ansøge om , bede indtrængende om (v.): fak piin nawl ,
hal.
ansøge om et job , søge en stilling (v.): sawk. Eksempel: Han ansøger om en stilling som kontorist =
Cazi rian a sawk.
ansøger (n.): nawltu , rian soktu.
ansøger , kandidat (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa
pemi.
ansøgning (n.): sohluah.
ansøgning , bøn (n.): nawlnak.
antage , formode (v.): ruah , zumh. - Eksempel: Jeg
formoder, du kan gøre arbejdet = Rian cu na ttuan khawh
lai tiah ka zumh, ruah.
antage , ansætte , engagere (v.): hual. - Eksempel: Det
er den pige, jeg gerne ville have ansat = Khi ngaknu khi
kaa hualmi a si.
antage , formode (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si
lai ti i ruah.
antage , formode , tro (v.): zumh. - Eksempel: Jeg tror,
Harry kommer i dag = Harry nihin a ra lai tiah ka zumh.
antagelig , formentlig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun.
antagelig , formentlig , formodentlig (adj.): a si lai le si
lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruahmi.
antagelig , formodentlig (adv.): rak ruahning khan.
antagelig , nogenlunde (adj.): a za ko, a chia lo. Eksempel: Hans kendskab til engelsk er nogenlunde =
Mirang holh a thiamning cu a za ko, a chia lo.
antagelse , formodning (n.): ruahnak.
Antarktis (n.): Tlanglei Pole hrawng ram , Antaktik.
antenne (n.): radio hri zammi.
anti- (pref.): doh.
antibiotikum (n.): zawtnak rungrul thahmak si.
antiklimaks (n.): tum , ruah hleng.
antikvitet (n.): hlanlio thil , thil hlun. - Eksempel: Han
samler på antikviteter = Thil hlun khawmtu a si.
antipati , modvilje (n.): pakhat le pakhat i huatnak ,
ruahnak i khah lonak.
antiseptisk (adj.): hma por lonak si.
antog (v.): præteritum af antage.
antropologi (n.): minung chuahkehnak kong cawnnak.
antyde , insinuere (v.): bia am in sawhter.
antydning , anelse (n.): ruahnak pelte.
antydning , insinuation (n.): bia am in sawhternak.
antydning , vink (n.): hngalhternak.
antænde , sætte i brand (v.): kanghter. - Eksempel: En
gnist sætter huset i brand = Meici nih inn kha a kangh.
antændelse , tænding (n.): mei chuahternak.
anus (n.): tol , tawka.
anvende , bruge (v.): rianpek , hman. - Eksempel: Brug
din tid klogt = Na caan ttha tein hmang tuah.
anæmi (n.): thider zawtnak.
apartheid , racediskrimination (n.): miphun thleidan in
rianttuan , phunkhat khat tang chiah.
apatisk , ufølsom , upåvirkelig , uanfægtet (adj.):
lungthin cawlcang hrimhrim loin a um khomi.
Apostlenes Gerninger (prop.): Lamkaltu.
apotek (n.): si petnak inn , khan.
apparat (n.): thilri. - Eksempel: Vi har ikke noget
varmeapparat = Tisa lumnak thilri kan ngei lo.
appellere (v.): nawl. - Eksempel: Folk appellerede til os
- 15 -
om at hjælpe de fattige. = Misifak bawmh kha an kan
nawl..
appellere (v.): azukhan. - Eksempel: Han appellerede til
en højere ret. = Biaceihnak zung sang deuh ah azu a
khan..
appelsin (n.): theithu. - Eksempel: Hvor meget forlanger
du for dine appelsiner? - Fem kyats per styk = Na theitu
zeizatdah na hauh? - Pum khat ah fang nga ka hauh.
appendiks , tillæg , bilag (n.): thlaihhleimi.
appetit (n.): rawl duhnak , ka thawtnak.
appetit (n.): hlawptlo ngaiin umnak , ka thaw ngai i ei. Eksempel: Den sultne mand spiste med appetit = Ka thaw
ngaiin a rawl a tammi pa nih a ei.
applaudere (v.): lawmh. - Eksempel: Mange folk
applauderer ham og klapper i hænderne = Mi tampi nih
an lawmh i an kut an bengh.
applaudere , klappe (v.): thangtthat , kut bengpiak.
applaus (n.): thangtthatnak kut bengiaknak.
april (n.): thla linak thla, April thla.
aprilsnar (n.): April nikhat ni ah pakhat le pahkat
lentecelhnak ca i deh.
arabiske tal (n.): Arab namber, 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10.
arbejde (n.): rian. - Eksempel: Et af de største problemer
i vores verden er folk, der ikke har arbejde = Vawleicung
kan harnak bik pakhat cu rian ngei lomi tam hi a si.
arbejde (v.): ttuan , rianttuan. - Eksempel: Vi arbejder
(arbejdet) = Rian kan ttuan.
arbejde (v.): rian. - Eksempel: Jeg arbejder på mit hus =
Inn ka rian.
arbejde , opgave , hverv (n.): rian , tuah awk a simi rian.
arbejde , stilling (n.): rian. - Eksempel: Han fandt en
lærerstilling = Cachimh rian a hmuh.
arbejde , værk (n.): neh. - Eksempel: Deres hus er deres
fars værk = An inn cu an pa kutneh a si.
arbejde hårdt , slide (v.): hre, hrek. - Eksempel: Han
slider = Rianttuan aa hrek ngaingai.
arbejder , funktionær , ansat (n.): rianttuan fialmi ,
rianttuantu.
arbejdsdag , hverdag (n.): rianttuan ni , ni zarh a si lomi.
arbejdsgiver (n.): rianttuan fialtu , rianttuantu uktu.
arbejdshold , hold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu.
arbejdshold , skift (n.): rianttuan a bu in i thlen. Eksempel: Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken
= Sehzung ah rianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um.
arbejdsløn , løn (n.): rianttuan man.
arbejdsløs (adj.): rianttuan awk a hmu lomi.
arbejdsløshed (n.): rianttuan awk hmu loin umnak.
arbejdsmand , kuli , drager (n.): kuli , thil phortu. Eksempel: Jeg er bare en kuli/arbejdsmand = Kei cu kuli
men ka si ko.
arbejdsom (adj.): a teima mi.
arbejdsstyrke (n.): a bu in rian a ttuanmi hna.
arbitrær , vilkårlig (adj.): ruah setsai lo in mah duh
paoh i tuah.
areal (n.): hmun a bitkauh , a eria.
arena (n.): lentecelhnak hmun nganpi.
argumentere (v.): bia alnak in hun hngalhter. Eksempel: Argumenter (tal fornuftigt) med Mary og prøv
at få hende til at skifte mening = Mary cu va al hnik law a
ruahnak thlenter vaa zuam hnik.
argumentere (v.): thil pakhatkhat kong ruahnak thuk
ngaiin chim le ruah.
argumentere , diskutere (v.): el. - Eksempel: De
diskuterer ofte = Bia an i el lengmang.
aristokrat (n.): bawi phuna a simi mi hrinfa.
aristokrati (n.): bawi phun a simi mi hrinfa.
aritmetik , regning (n.): kanan , kanaan.
ark (n.): tilawng. - Eksempel: Noahs ark = Noah lawng.
ark (n.): tlap. - Eksempel: Et ark papir = Ca tlap khat.
ark (n.): catlap.
ark , blad (n.): thinghnah , cahnah.
ark , Pagtens ark (n.): Judah m hna nih Pathian he bia an
i kamnak an chiahnak kuang.
arkitekt (n.): inn sakning a suai i a tuaktantu.
arkitektur (n.): inn sakning thiamnak.
arkiv (n.): thil kong ttialmi chiahnak hmun.
arkivere , ordne (v.): tlem tein chiah. - Eksempel:
Kontoristen ordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem
tein a chiah hna.
arktisk , nordpolen (n.): Chaklei Pole hrawng ram,
Arctic ram.
arkæologi (n.): hlan lio thil hlun le khuasakning le
vawlei chung i a ummi hna kong cawnsak.
arm (n.): ban.
armbånd (n.): kutkhih.
armbånd (n.): kuthrolh. - Eksempel: Unge kvinder
holder meget af guldarmbånd = Ngaknu nih sui kuthrolh
an duh ngaingai.
armhule (n.): zaktang, banhram, zak.
armod , fattigdom (n.): sifahnak , pamnak.
armod , nød , fattigdom (n.): ngeih rumro lonak.
arne , ildsted (n.): tap.
arne , kamin (n.): tappi , mei kaunak.
aroma (n.): rimhmui.
aroma , velsmag , smag (n.): thawtnak.
aromatisk (adj.): a rim a hmuimi.
arrangement (n.): ningcang in chiahnak , timhltuahnak.
arrangement , overvejelse , planlægning (n.):
khuakhannak.
arrangere , iscenesætte (v.): zapi nih hmuh dingin tuah. Eksempel: De arrangerede en demonstration = Sandah
an piah.
arrangere , ordne (v.): fim.
arrangere , organisere , forberede (v.): tawlrel. Eksempel: Vi forbereder hans komme = A ratnak kan
tawlrel lio a si.
arrangere , planlægge (v.): khuakhan. - Eksempel: Vi
skal planlægge vores rejse = Kan khualtlawnnak ding
khua kan khang lai.
arrangere , tilpasse , ordne (v.): siamrem , ningcang in
chiah. - Eksempel: Du vil ordne sengen, så den passer dig
= Na ihkhun kna na duhning in na siamrem lai.
arrangør , planlægger (n.): khuakhangtu.
arrest , indespærring (n.): leng chuak loin erhnak.
arrestation , fangst (n.): tlaihnak. - Eksempel: Vi bruger
net til fiskefangst = Nga tlaihnak ah sur kan hman.
- 16 -
arrestere (v.): tlaih ; palik nih an tlaih. - Eksempel: Han
arresterer en tyv = Mifir a tlaih.
arrestforvarer , fangevogter (n.): thongtla uktu.
arrogance , hovmod , overlegenhed (n.): ruamkainak.
arrogance , indbildskhed , praleri (n.): porhlawtnak ,
man le mah i zumh , pawrhlawtnak.
arrogance , stolthed , indbildskhed (n.): uahnak. Eksempel: Han har ingen indbildskhed = Uahnak a ngei
lo.
arrogant (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
arrogant , hoven , overlegen , vigtig (adj.): lek. Eksempel: Pu Hnin er en hoven person = Pu Hnin cu mi
lek a si.
arrogant , hovmodig , overlegen (adj.): ruam a kaimi.
arrogant , indbildsk , stolt , pralende , pralvorn (adj.):
zum. - Eksempel: Han er en stolt mand = Mi zum a si.
arrogant , stolt (adj.): ninghngal.
arrogant , stolt , indbildsk (adj.): loklai , loklei.
arsenal (n.): hriamnam an sernak le an khonnak inn.
art , slags , sort (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en
græsart = Changvut hi ram phun khat a si.
art , sort , slags (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst
lide denne slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.
arterie (n.): arteri thihri.
artikel (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi ca.
artikel , punkt , post (n.): a bu chung i thil pakhatkhat ,
cazin chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første
punkt i programmet er at læse komitemedlemmernes
navne = Prokarem chung i thil hmasa bik cu komiti
member hna min rel kha a si.
artikulere , udtale tydeligt (v.): fiang tein chim.
artilleri (n.): meithal ngan pipi , a rit pipi , rangleng in
hnuhmi pawl.
artilleri (n.): miakpi; raltuknak hriamnam paohpaoh.
artistisk (adj.): hla lei , lam lei le thil dawh serthiamnak
lei i thiamnak ngeih , theih khawhnak ngeih.
artritis (n.): hliahhlok fah zawtnak.
arv (n.): rohmi , thil. - Eksempel: Han efterlod en arv på
ti kyats = Tangka fang hra a roh.
arv (n.): ro.
arv (n.): roconak , comi thil. - Eksempel: Godt helbred er
en fin arv = Ngandam hi ro ttha a si.
arv , fædrene arv (n.): pa lei kap in comi ro.
arv , skat (n.): rorah.
arv: efterlade i arv (v.): roh , rohtak. - Eksempel: Han
efterlod ti tusind kyats i arv = Tangka thong hra a roh
hna.
arve (v.): roco.
arvelig (adj.): ci i thlahnak he aa pehtlai in.
arvelighedsforskning , genetik (n.): chuahkehnak kong
cawnnak.
arvelighedslære , genetik (n.): cikawr.
arvestykke (n.): chan khat hnu chan khat an i roh chin
lengmangmi thil.
arving (n.): rocotu.
asfalt (n.): lam phah awk si nak a bangmi.
asiat (n.): Asia mi, Asia thil.
asiatisk (adj.): Asiami umtuning in a ummi.
Asien (prop.): Asia ram.
aske (n.): vutcam.
aske (n.): meidap.
askebæger (n.): kuakdap chiahnak kheng.
asket (n.): biaknak ruang i duhnak i sum ngai i a nungmi.
asketisk (adj.): duhnak i sum ngai i nun.
aspekt (n.): kap. - Eksempel: Alle aspekter af
spørgsmålet må tages i betragtning = Thil cu a kam kip in
kan ruah awk a si.
aspirant (n.): hneksakmi pa.
assimilere (v.): miphun dang umtuning le nunning i lak.
assistent , hjælper (n.): bawmtu.
assistere , hjælpe (v.): bawmh.
astma (n.): khuhhrin zawtnak , khuhhring.
astrologi (n.): arfi zoh chih in kutttial zoh.
astronomi (n.): arfi kong cawnnak.
asyl (n.): dornak hmun , himnak hmun , mihrutmi
chaihnak hmun.
asyl , tilflugtssted (n.): himnak hmun.
at: ---. - Eksempel: John holder af at læse = John cu carel
a duh.
at (conj.): biafonhnak. - Eksempel: Jeg ved, at seks og
fire er ti = Paruk le pali fonh ah pahra a chuak ti kha ka
hngalh.
ateisme (n.): Patian a um lo ti zumhnak.
ateist (n.): Pathian a um lo tiah a zummi.
ateist , hedning , vantro (n.): biaknak lei i zumhnak a
ngei lomi , Pathian a zum lomi , Khrihfa a si lomi.
atelier , studie (n.): hmanthlaknak khan/inn.
atlas (n.): vawlei hmanthlak , ram hmanthlak.
atlask (n.): maimaw uan phun , phun khat.
atlet (n.): lentecelh thiammi , hirha zangmi.
atletik , idræt (n.): tlik , per , cheh zuamnak phunphun.
atletisk (adj.): lentecelhnak he aa pehtlaimi.
atmosfære (n.): vawlei tuamtu thli. - Eksempel: Jorden
er omgivet af atmosfæren = Vawlei cu a tuamtu thli nih a
zelh.
atom (n.): etom.
atom- , kerne- , nuklear (adj.): a muru he aa pehtlaimi
thil. - Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.
atten (num.): hleiriat , pahleiriat.
attende (num.): hleiriatnak , pahleiriatnak.
attest , certifikat , bevis (n.): a si hrimhrim tinak
lehhmah.
attestere , bevidne , bekræfte (v.): a si ti langhter.
attestere , bevidne , bekræfte (v.): a si hrimhrim tiah ti ,
ka chim zongin , catial zongin.
attitude (n.): ngeih lomi a ngei bantuk i um. - Eksempel:
Han uvenlige maner er en attitude til at skjule hans
skyhed = Hawi rem lo i a um cu a ningzah thuhnak a si ko.
attitude , positur , stilling (n.): hmanthlak awk ca i
dirning. - Eksempel: Fotografen sagde, han skulle
fastholde attituden = Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.
aubergine (n.): bawnbok.
auditorium (n.): biachimnak khan.
auktion (n.): lilam suai , a man a sang bik a pe khotu sin
paoh i zapi lak i zuar.
autentisk (adj.): zumh awk tlak a hmaanmi.
- 17 -
hmanthlak in siseh.
avis (n.): tadinca.
avisdreng (n.): tadinca phawtu ngakchia.
avle (v.): hrin , chuahter.
avle , frembringe (v.): hrin , tefa thlah.
avle , opdrætte , holde husdyr (v.): zua.
avle , opdrætte , opdrage (v.): fahrin.
avling , formering (n.): hrinnak , thlahnak.
avne (n.): fangvoi kawk, facang hawng (favai).
avner , hakkelse (n.): favai , fahi.
avocado (n.): thawhpat theikung.
autograf (n.): mahte in ttialmi min.
automatisk (adj.): lung in ruah manh loin amah tein a
chuak thluahmahmi thil.
autonom (adj.): mahte in aa ukmi.
autorisere (v.): nawl pek.
autoritativ (adj.): nawl a ngei ngaimi.
autoritet (n.): thil pakhatkhat kong tling ngaiin a hngalmi
hngalhnak.
autoritet , myndighed (n.): nawlngeihnak.
autoritær (adj.): nawlngeih lawng biapi i a ruat i pumpak
luatnak zei i a rel lomi.
av , ak , åh (interj.): zawh.
avantgarde , fortrop (n.): hmaisuang ralkap.
avertere (v.): thawngthanh , mi theihter , ca in siseh ,
- 18 -
B
bage (v.): raw , rawh. - Eksempel: Vi skal bage brød =
Changreu kan raw lai.
bagefter , herefter (adv.): tuhnu.
bageovn , ovn (n.): changreu rawhnak kua.
bager (n.): changreu rawtu.
bageri (n.): changreu rawhnak hmun zuarnak hmun.
bagest , bag- (adj.): hnulei. - Eksempel: bagben = hnulei
ke.
baggrund (n.): hnulei i thil a rak ummi.
baghold (n.): lamhruang ah , lam i rak bawh i nam.
bagklogskab (n.): vun hngalh tthan , hruh hmasat fim
hmanung ti bantuk.
bagland (n.): ram a chungril lei , khuate lei.
baglæns (adv.): hnulei. - Eksempel: Han ser sig tilbage =
Hnulei a zoh.
bagside (n.): hnulei.
bagtale (v.): congoih , thangchiat.
bagtale (v.): mi thangchiat , mi congoih.
bagtale (v.): lih in mi thangchiat.
bagtale , bagvaske (v.): thangchiat.
bagtale , bagvaske (v.): a hmaan lomi puh , thangchiat.
bagtale , bagvaske (v.): thangchiat.
bagtalelse (n.): thangchiatnak.
bagtalelse , bagvaskelse (n.): thangchiatnak , congoihnak
, mi rawi.
bagtalelse , bagvaskelse(n.): a hmaan lomi puhnak.
bagtalende , ærerørig (adj.): thangchiatnak a simi.
bagtil , bagude (adv.): hnulei lei ah.
bagtrop (n.): hnulei ralvengtu.
bagud (adj.): hungcho lomi.
bagude , bagtil (adv.): hnulei lei ah.
bagvaske (v.): nahter , minchiatter.
bagvaske , bagtale (v.): a hmaan lomi puh , thangchiat.
bagvaske , bagtale (v.): thangchiat. - Eksempel: Han/hun
taler dårligt om ham/hende = A thang a chiat.
bagvaskelse , bagtalelse (n.): thangchiatnak , congoihnak
, mi rawi.
bagvaskelse , ærekrænkelse , bagtalelse (n.): a hmaan
lomi puhnak.
bajads , nar (n.): nichuak a saitu.
bajonet (n.): benet , meithal hmur i bunhmi nam.
bakke (n.): tlang.
bakke (n.): kheng putnak ca i hmanmi , kheng a kaumi ,
meidap chiahnak kheng.
bakke (v.): mawttawka hnulei i thawnter.
bakke , pande (n.): rutnak , ruhnak. - Eksempel:
Fejebakke, fejeblad = Hnawm ruhnak.
bakke op , støtte (v.): thohkhan , bawmh.
bakkekam , kam (n.): tlang a par zik.
bakkenbarter (n.): bek , cabek.
bakket , kuperet , bjergfuld (adj.): tlang tamnak hmun.
baby (n.): ngakchia, nauno.
baby , barn (lille) (n.): naute.
baby , spædbarn (n.): ngakchiasem.
babysitter , barnepige (n.): nau-um. - Eksempel: Hun er
vores barnepige = Amah cu kan nau-um a si.
babysitter: være babysitter (v.): umh. - Eksempel:
Fordi min bedstemor er babysitter for mig, kan jeg
arbejde = Ka pi nih nau a uhm caah rian ka ttuan kho.
bachelor (n.): college i hmuh hmasat bikmi degree.
bacille (n.): unghreu bantuk a simi zawtnak rungrul , mit
in hmuh khawh lomi.
bacon , flæsk (n.): voksa , a tainem zawn sa lak i cite in
ciah i mai i emmi.
bad (n.): kholhnak ti. - Eksempel: Dit bad er parat = Na
kholhnak ti a za cang.
bad (n.): kholh. - Eksempel: Jeg skal have et bad = Kaa
kholh lai.
bad (v.): præteritum af bede.
bade (v.): ti in ttawl , ti chung i ttawl.
bade (v.): cinh, cinter. - Eksempel: Hans ansigt var badet
i tårer = A hmai cu a mitthli nih a cinh dih.
bade , tage bad (v.): khawlh , kholh. - Eksempel: Det er
dejligt at bade i koldt vand i varmt vejr = Khualum caan
ah tikik khawlh a nuam.
badekar (n.): kholhnak kheng nganpi.
badeværelse (n.): kholhnak khan.
badge , mærke , emblem (n.): an sining langhtertu mi
nih an i thlaihmi tazeih.
badminton (n.): arhmul tuk lentecelh.
badmintonbold , fjerbold (n.): arhmul tukmi.
badning (n.): khawlhnak, kholhnak.
bag , bag ved (prep.): hnulei. - Eksempel: Stå bag ved
mig = Ka hnulei ah dir.
bagage (n.): khualtlawn i zuar awk a si lomi thil i
phorhmi.
bagage , rejsegods (n.): khualtlawnnak i i phorhmi thil.
bagatel (n.): biate ngai a simi.
bagatel , anelse , smule (n.): tlawmte lawnglawng in i
dan. - Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min
= Na angki cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.
bagatellisere (v.): hmetter , nautat , biapi lo ngai i
chiahpiak.
bagatellisere , nedtone (v.): biatetter. - Eksempel: Han
bagatelliserede betydningen af arbejde = Rian biapi a
sinak kha a biatetter.
bagdel (n.): ttawk.
bagdel , balde (n.): taw.
bagdel , ende (n.): tawtit , tawcor.
bagdel , hale , gump (n.): tawkawng.
bagdør (n.): carhlet.
bage (v.): changreu rawh.
- 19 -
evangeliet i Chin bjerge var de amerikanske baptistiske
missionærer = Thawngttha karhnak ah Laitlang i sulsattu
hna cu American Baptist Siangwawite an si.
banebryder , pioner (n.): ttumtu , ttumtuk.
banebryder: være banebryder , være pioner (v.):
hmawngtthiam. - Eksempel: Det er aldrig nemt at være
banebryder = Hmawngtthiam cu a fawi bal lo.
banelegeme , skinne , jernbaneskinne (n.): tlanglawng
ke kalnak i chiahmi thir thluan.
bange (adj.): ttih. - Eksempel: Jeg er bange for tigre =
Cakei ka ttih hna.
bange , ængstelig , frygtsom (adj.): ttih ngai, thinphang
ngai i um.
bange: være bange , frygte (v.): thinphan , thinphang. Eksempel: Du skal ikke være bange for, at du dumper til
eksamen. - Jeg er bange for, at jeg dumper til eksamen =
Camipuai ka sung lai tiah na thin a phan awk a si lo. Camipuai ka sung lai tiah ka thin a phang.
bange: være bange , frygte (v.): tti , ttih , thinphan. Eksempel: Jeg er bange = Ka ning a tti.
bange: være bange for (v.): phang. - Eksempel: Jeg er
bange for, at jeg skal blive forkølet = Ka cumpi lai ti ka
phang.
banjo (n.): tingtang phun khat.
bank (n.): tangka chiahnak inn ; bengh.
banke (v.): kingh , kin. - Eksempel: Han bankede på
døren = Innkhar a kingh.
banke (v.): khawn. - Eksempel: han bankede sit hoved
mod væggen = A lu vampang ah aa khawn.
banke (v.): kingh , fak piin tuk. - Eksempel: Formanden
bankede i bordet for at kalde til orden = Chairman nih
ningcang tein um u, tiin cabuai kha a tuk.
banke (v.): tor. - Eksempel: Mit hjerte banker = Ka lung
a tor.
banke (let) (v.): ke in siseh kut in siseh din tete in khawn.
- Eksempel: Han bankede (let) på gulvet med sin fod =
Zeltuang kha a ke in a khawn.
banke , prygle , gemmenhegle (v.): tuk , lamh , cil.
banke , pulsere (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hans
sårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin
a fak a tur hluahmah.
banke , pulsere , slå (v.): thitur bantukin tur.
banke , skælve (v.): lungtur in tur.
banken (n.): kingh thawng. - Eksempel: Jeg hørte en
banken på døren = Innka kingh thawng ka theih.
banken , pulseren , slag (n.): thitur.
bankerot (adj.): tangka zeihmanh a ngei lomi.
banket (n.): puai tuahnak zanriah ngan.
banner (n.): alaan , hmelchunhnak thantar , teinak
puanlaang.
banyantræ (n.): tuaihmawng.
baptist (n.): khrihfa phung luh tikah ti chungah i hnim
awk a si ti in a zummi pawl.
bar (adj.): taklawng , fangkarao. - Eksempel: Bare
hænder = Kut lawng.
bar (n.): zundinnak hmun , zundinnak cabuai.
bar (v.): præteritum af bære.
bar , salon (n.): zu dinnak hmun.
bakketop (n.): chip.
bakketop , bjergtop (n.): par, tlangcung.
bakterie (n.): nunnak a ngeimi thilnung , mit in hmuh
khawh lomi.
bal (n.): lamnak puaipi.
balance (n.): cuaithlainak.
balance (n.): a tangmi.
balancere (v.): cuaithlai.
balancere (v.): khat le khat rualter.
balancere (v.): kam khattelei nih lerh lo i um. Eksempel: Pigen balancerede med kurven på sit hoved =
Bawm kha ngaknu nih a lu ah tla lo tein aa khinh.
balde , bagdel (n.): taw.
balje (n.): kholhnak le ti chiahnak i hmanmi thir kheng
nganpi.
balkon (n.): innleng donhhlei.
balle (n.): thil tom, e.g. lapar tom.
ballet (n.): lam phun khat a si i biachim loin tuanbia
pakhatkhat an langhter.
ballistisk (adj.): thal bantukin kah khawhmi thil, rawket.
ballon (n.): khairiat sawngkhoi thli in khahter tik i van i a
zuang khomi balun.
balsamere (v.): mithi kha thu hlah seh tiin si thuh.
balsamere , mumificere (v.): mithi hlunhter.
balsamisk (adj.): nemmi , a nuammi.
bambus (n.): rua , mau.
bambuskurv (n.): tahrang.
banal , forslidt , fortærsket (adj.): hman tuk cang i zei i
rel set ti lomi.
banal , forslidt , fortærsket (adj.): zeihmanh a si ti lomi
sawsawh a si cangmi.
banalitet (n.): hawi theih ciami a thar ngai le biapi ngai a
si ti i chumnak.
banan (n.): banhla.
band (n.): awdawh a tumtu bu.
bandage (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia.
bandagering (n.): tuamnak.
bande , forbande (v.): chiatserh , biachim tha lo.
bande , pøbel , flok (n.): mi bu nganpi , uk khawh set
loin a um lulhmi.
bandit (n.): mifir , khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i
an thil a rak chutmi.
bandit , bølle (n.): mitthalo , mi velh hmang.
bandt (v.): præteritum af binde.
bane (n.): a vel in kalnak lam. - Eksempel: Månen
bevæger sig i en bane omkring jorden = Thlapacu vawlei
vel in a kal.
bane , brolægge (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han
baner vejen for os = Lam a kan serpiak.
bane , forløb (n.): lam kalning , zulhning , kalning
tlangpi.
bane vej (v.): lam hmaisak.
bane vej for (v.): sulsah , sulsat. - Eksempel: Hvis ikke
missionærerne havde banet vej for evangeliet i Chin
bjerge, ville vi stadig være ikke-kristne = Siangbawite nih
Thawngttha karhnak ah Lai tlang ah sul an rak sah lo
ahcun atu tiangah Khrihfami kan si rih lai lo.
banebryder (n.): sulsattu. - Eksempel: Banebryderne for
- 20 -
bar , skaldet (adj.): kawlh.
barbar (n.): hrutmi miphun.
barbarisk (adj.): hruthrut nganga i khua a sami.
barber (n.): sam le hmurhmul mettu.
barbere (v.): hmul neh , hmul ziah , thing ziah.
barbere (v.): kawlh , kolh. - Eksempel: Hans mor
barberer hans hoved = A nu nih a lu a kolh.
barbere (v.): meh. - Eksempel: Jeg skal have barberet
mig (mit skæg) = Ka khahmul kaa met lai.
barbering (n.): thing ziahmi pan tete ; hmulmehnak.
barbering (n.): vu.
barberkniv (n.): hmurhmul/khahmul mehnak namte.
barbersalon (n.): sam mehnak hmun.
bardun (n.): hri , thirhri.
bare (adv.): lawnglawng , menmen. - Eksempel: Han er
bare et almindeligt menneske = Amah cu mi sawsawh
memen a si.
bare , kun (adv.): men. - Eksempel: Han er bare et
menneske = Minung men a si.
bare , kun , blot , alene (adv.): menmen caah. Eksempel: Jeg sagde det bare som en spøg = Capo caah
ka chim menmi a si.
bare , simpelthen (adv.): sawsawh. - Eksempel: Jeg går
mig bare en tur = Ka leng sawsawh ko.
bare , simpelthen, kun (adv.): menmen.
bare en lille smule (adj.): pelpawite. - Eksempel: Jeg
drikker bare en lille smule af det = A pelpawite lawng ka
din lai.
baret , baskerhue (n.): luchin , sahmul luchin pum.
barfodet (adj.): kedan loin , ke lawngin.
barhovedet (adj.): luchin loin , lu lawngin.
bark (n.): thing hawng.
bark (n.): hawng a tuamtu , luthluak tuamtu.
bark (n.): hawng. - Eksempel: Bark af et træ = Thing
hawng.
bark , skal , skorpe (n.): a hawng , thing hawng , theithu
hawng.
bark: tage barken af , gøre hudløs , afbarke (v.):
khawh. - Eksempel: Kan du tage barken af? - Skoen
skarer min lilletå og gør den hudløs (tager skindet af den)
= Thinghawng na khawh khawh lai maw? - Kedan nih ka
hngete a ka hnor i cuar a khawh.
barmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
barmhjertighed (n.): zaangfahnak.
barn (n.): ngakchia , ngak. - Eksempel: Børn gik i skole =
Ngakchia sianginn an kai.
barn (n.): bawhte.
barn (n.): nau. - Eksempel: De har et barn = Nau pakhat
an ngei.
barn , baby (n.): nauno.
barn , baby (lille) (n.): naute.
barn , lille barn (n.): fano. - Eksempel: For nylig fik de
et lille barn = Tunaite ah fano an ngei.
barn, unge (n.): fa.
barnagtig (adj.): upapi ngakchia bantuk i a ummi.
barndom (n.): ngakchiat lio caan.
barndom (n.): bawhte sinak.
barnebarn (n.): tu.
barnecykel (trehjulet) (n.): ngakchia saikel ke thum
ngei.
barnepige (n.): ngakchia zuhkhenhtu.
barnepige , babysitter (n.): nau-um. - Eksempel: Hun er
vores barnepige = Amah cu kan nau-um a si.
barnlig (adj.): ngakchia hrut bantuk.
barnlig , infantil (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil ,
nganchia bantuk in ruahnak ngeih rih lo.
barnløs (adj.): fa ngei lo.
barometer (n.): thli a rih le rih lo tah i vawlei a niam san
hngalh khawhnak seh.
barometer (n.): nikhua tahnak.
baron (n.): mihrin fa aa timi hna lak i a niam cem pawl.
barre , blok (n.): suitlang , nguntlang , thirtlang.
barriere (n.): dawntu.
barrikade (n.): kal khawh lonak ding ca i lam i dawntu
sermi , lam i thingtum rilhmi.
barsk , brysk , bister (adj.): biachim , holhrel , umtu
ziaza i tla bulbal in a ummi.
barsk , streng (adj.): milunghak , zaangfahnak zeihmanh
a ngei lomi mipuar mitthalo.
barsk , streng , bister (adj.): a hmai a hakmi , nih thlam
leng lo , zaangfahnak ngei lomi.
barskhed (n.): thintawi , thinchiat.
baryton (n.): pa aw , tenor le bass karlak.
bas (n.): pa aw, a thummi.
basal (adj.): a hrampi a simi.
basar (n.): chawdawrnak hmun , chawdawr.
basar , marked (n.): bazaar.
baseball (n.): lentecelhnak phun khat.
basis (n.): hram , hrampi.
baske (v.): thla zah. - Eksempel: Fuglene basker med
vingerne og flyver = Va nih an thla an zah i an zuang.
baske med (v.): thla bengh. - Eksempel: Fuglen baskede
med vingerne = Vate nih a thla a bengh.
baske med vingerne (v.): khawng. - Eksempel: Fugle
kan ikke flyve uden at baske med vingerne = Vate nih thla
khawng loin an zuang kho lo.
basken (n.): thlabengh. - Eksempel: De hørte en basken
af vinger = Thlabengh thawng kha a theih.
baskerhue , baret (n.): luchin , sahmul luchin pum.
bastard , hybrid (n.): kahpia, phun hnih cawhni.
bastard , uægte barn (n.): lakfa.
bat , boldtræ (n.): pumpuluh tuknak fung.
bataljon (n.): ralkap thong khat bu.
batteri (n.): meithal ngan a hmangmi ralkap pawl le an
hriamnam.
batteri (n.): betteri.
bavian (n.): minung a lo bikmi zawng phun khat.
bebo (v.): um , khuasak.
bebo , besidde (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn
ah kanmah kan um.
beboelig (adj.): um khawhnak a simi ; inn zong a si ah ,
hmun zong a si ah.
beboelig (adj.): um khawhnak a simi.
beboelse (n.): umnak. - Eksempel: Det gamle hus er ikke
egnet til beboelse = Inn hlunpi kha umnak a tlak ti lo.
beboer (n.): a chung i khua a sami , a ummi.
- 21 -
beboer , indehaver (n.): a chung i a va ummi. Eksempel: Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn
chung i a ummi hi ahodah a si?.
beboet (adj.): umnak hmun a simi.
bebrejde (v.): sik , mawhchiat.
bebrejde, give skylden , dadle (v.): mawhchiat.
bebrejdelse (n.): siknak , mawhchiatnak , minchiatnak.
bebrejdende (adj.): sik hmangmi.
bebrejdes: kan ikke bebrejdes , retfærdiggjort (adj.):
mawh-lo. - Eksempel: Du kan ikke bebrejdes, hvis du slår
igen, når han slår dig = An thongh tikah na thongh ve cu
na mawh-lo.
bebyrde , besvære (v.): donh.
bed (v.): præteritum af bide.
bede (v.): thlacam. - Eksempel: Vi skal bede. - Lad os
bede = Thla kan cam lai. - Thlacam u sih.
bede (v.): cam. - Eksempel: Han beder = Thla a cam.
bede , ansøge (v.): nawl.
bede , bønfalde (v.): nawl. - Eksempel: Jeg beder ham
om at tilgive mig = Ka ngaithiam tiah ka nawl.
bede indtrængende om , ansøge om (v.): fak piin nawl ,
hal.
bede om (v.): ngen. - Eksempel: Bed ikke om for meget i
brudepris = Man tam tukin ka ngen hlah.
bede om , anmode om , udbede sig (v.): fial. Eksempel: Jeg vil gerne bede dig om at reparere mit TV
= Ka TV ka remhpiak ti fial kan duh.
bede om , forlange (v.): hauh. - Eksempel: Hvor meget
forlanger du for dit hus? = Na inn cu zeizatdah na hauh?.
bedemand (n.): mithi vuitu.
bedrag (n.): hlennak.
bedrag , illusion , vildfarelse (n.): a hmaan lomi ruahnak
man le mah i hlennak ruahnak.
bedrag , svindel (n.): hlennak , dehnak.
bedrage , besvige (v.): hlen , lih in i lak.
bedrage , narre , snyde (v.): hlen , hleng, lihchim.
bedrage , svindle (v.): hlen , deh.
bedrager (n.): hlen hmangmi , lih chimmi.
bedrager (n.): mi hlennak ding ca i mi min i lak , anih
kha ka si i ti.
bedrager , døgenigt , slyngel , slubbert , løgner (n.):
mihrokhrawl.
bedrager , en tyv og en svindler (n.): mifir miru.
bedrager , løgner (adj.): milip.
bedrager , svindler (n.): hlengtu.
bedrageri (n.): hlennak , lih.
bedrageri , bedrag , svindel (n.): mihlennak ca i si lomi
anih kha ka si i tinak.
bedrageri , list (n.): hlennak le zernak.
bedrageri , snyderi (n.): hlen , lihchim.
bedragerisk , løgnagtig , falsk , svigefuld , uærlig
(adj.): mi hlen a hmangmi , lih a chimmi.
bedre (komparativ af god) (adj.): a ttha deuh.
bedrift , dåd (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel:
En soldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu
ralttha nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek.
bedrift , præstation (n.): tlinternak, hlawhtlinnak.
bedring , helbredelse (n.): dam tthannak.
bedring , rekonvalescens (n.): zawt in hung damnak.
bedrog (v.): præteritum af bedrage.
bedrøve (v.): ngaihchiatter.
bedrøve , sørge (v.): fak piin ngaichiat.
bedrøvelse (n.): ngaihchiatnak.
bedrøvet , trist (adj.): ngaihchiat , ngaih a chiami.
bedst (superlativ af god) (adj.): ttha bik.
bedste, bedstemor (n.): pi.
bedstefar (n.): pu , hringtu pa i a pa.
bedsteforældre (n.): pi/pu.
bedstefædre (n.): pluralis af bedstefar.
bedstemor (n.): pi , nu/pa i a nu.
bedstemødre (n.): pluralis af bedstemor.
bedugget , påvirket , beruset (adj.): zurimi.
beduin (n.): Arab mi, hmun khat in hmun dang ah aa thial
lengmangmi.
bedække (v.): raih.
bedømmelse , vurdering (n.): ruahnak , tuaknak.
bedøve (v.): lungmih.
bedøve , lamme (v.): zeihmanh hngal loin tuah. Eksempel: Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih
zeihmanh hngal loin a tuah.
bedøvelse (n.): fah theih lonak si.
bedåre (v.): ngakchia dawt in i dawt, ngaknu tlangval an i
duh sawsawh khi.
bedåre , besnære , fængsle , fortrylle (v.): hren , sal
bantukin hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham
= A iang nih hri hren in a hren.
Beelzebul (num.): Khuachia bawipa.
befale (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen befaler sine
mænd at gå fremad = An haotu nih a mi hna kha hmai ah
kal u tiah nawl a pek hna.
befale (v.): nawlpek , fial. - Eksempel: Læreren befalede
os at sætte os = Sayapa nih tthut a kan fial.
befale (v.): ca auh uk in uk.
befale , beordre (v.): nawlpek.
befalende , bydende (adj.): a herh hrimhrimmi , a si lo
kho lomi.
befaling , bud (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er
"Elsk din næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va
daw" ti a si.
befaling , ordre , kommando (n.): nawlbia.
befolke (v.): mi umter. - Eksempel: Byen var befolket
med landmænd = Khua cu lothlo pawl an um.
befolke (v.): mi nih um hnawh. - Eksempel: Europæere
befolkede Amerika = Zurupmi nih America ram an um
hnawh.
befolkning (n.): a ummi minung dihlak.
befordre , transportere (v.): lanhter , lanhpi , kalpi , pek
chin.
befordring , transport (n.): pekchanhnak ,
chanhchinnak.
befragter , speditør (n.): tilawng in thil a kuatu.
befri (v.): luatter , chuahter.
befri (v.): dawi , hlawt. - Eksempel: Hvad vil befri et hus
for rotter? = Inn in zei nih dah zu cu a dawi hna lai?.
befri , frigøre (v.): hluat.
befri , sætte fri (v.): luatter. - Eksempel: Slaverne blev
- 22 -
sat fri = Sal cu an luatter hna.
befrielse (n.): tthialnak. - Eksempel: Deres afrejse var en
god befrielse = An tthial hna cu kan caah a ttha, an kan
hnahnawh ti lo, tinak a si.
befrielse (n.): luatternak.
befrier (n.): luattertu.
befrugte (v.): fa pawiter.
befrugte (v.): pawih , poih. - Eksempel: Tin Tin blev
befrugtet af Tin Tum = Tin Tin kha Tin Tum nih fa a poih.
befrugtning (n.): fa pawi ternak.
befuldmægtige (v.): hluai. - Eksempel: Jeg sender penge
ved at befuldmægtige en anden person = Ngui hluai in
tangka ka kuat.
befuldmægtiget , fuldmægtig (n.): aiawhtu.
befæste (v.): kulh , ralhau in.
befæstning , fæstningsværk (n.): kulhnak , ralhau in
kulhnak.
begave (v.): i chuahkehpi. - Eksempel: Hun var begavet
med skønhed = Mui dawh cu aa chuahkehpimi a si.
begavelse , snildhed , opfindsomhed (n.): fim
ngaingainak , thil ser thiamnak , mi nakin fim deuhan.
begavet (adj.): hawi hlei in thil ti khawhnak a ngeimi ,
pahrang a ngeimi.
begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig , dygtig ,
flink (adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en
dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
begavet , opfindsom , sindrig , snild (adj.): a fim
ngaingaimi , thil a thiam kho ngaimi.
begejstre , betage (v.): lunglawmh tuk i ther.
begejstret (adj.): lungtho. - Eksempel: Han er begejstret
for sit arbejde = A rian ah a lung a tho ngai.
begejstret , enthusiastisk (adj.): thanuammi.
begejstret , enthusiastisk (adj.): tho. - Eksempel: Jeg er
ikke begejstret over at se en fodboldkamp = Pumpululh
chuih zoh ka lung a tho lo.
begejstret , entusiastisk (adv.): hlawptlo. - Eksempel:
Han synger begejstret = Hlawptlo ngaiin hla a sa.
begejstret , henrykt (adj.): lawmhnak nganpi a simi.
begejstring (n.): lungthawh thanuamnak.
begejstring , ekstase , henrykkelse (n.): i lawmh tuknak.
begejstring , enthusiasme (n.): thanuamnak , duhnak.
begejstring , henrykkelse , ekstase (n.): lawmhnak
nganpi.
begge (adj.): an pahnih in.
begik (v.): præteritum af begå.
begivenhed (n.): thil biapi a hung ummi.
begivenhed , hændelse (n.): thin a cang/ummi.
begivenhedsløs (adj.): thil pipa zei a cangmi a um lomi
caan , ni , thil.
begivenhedsrig (adj.): thil a hung ummi in a khatmi. Eksempel: En begivenhedsrig aften = Thil tampi a um, a
cangmi, zanlei.
begrave (v.): vui , phum.
begrave (v.): thlan chung vui.
begrave (v.): phum.
begravelse (n.): mithi vui.
begravelse (n.): ruakvui pumhnak , ruakvuinak.
begreb (n.): ruahnak.
begreb (v.): præteritum af begribe.
begreb , ide , tanke (n.): ruahnak , lungchung in suaimi
hmanthlak.
begrebet (v.): perfektum participium af begribe.
begrebsordbog , thesaurus (n.): fimnak le hngalhnak
khonnak cauk.
begribe , forstå (v.): hngalh. - Eksempel: Han begriber
(forstår), hvad han læser = A relmi kha a hngalh.
begribelig , forståelig (adj.): hngalh khawhmi a simi.
begræd (v.): præteritum af begræde.
begræde (v.): zun ngaih , tah.
begrænse (v.): ri serpiak.
begrænse , indskrænke (v.): kham , tuah khawh ding a ri
khiahpiak.
begrænset (adj.): donghnak a ngeimi , tlinlonak a
ngeimi.
begrænsning (n.): ri chiahpiaknak.
begrænsning , restriktion , indskrænkning (n.):
khamnak.
begunstige , holde mere af (v.): khun. - Eksempel: Jakob
holder mere af Josef end de andre = Jakob nih Josef cu a
dawt khun.
begynde (v.): hramthawk, thawk, thok.
begynde (v.): thawk , thawh. - Eksempel: Vi skal begynde
arbejdet = Rian kan thawk lai.
begynde , indlede , starte (v.): thawk. - Eksempel:
Angrebet blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam
cu an thawk.
begynde , starte (v.): awt , ot. - Eksempel: Vi er begyndt
at arbejde = Rian kan awt cang.
begynde , starte (v.): derh , dirh. - Eksempel: De er
begyndt at bygge huset = Inn an derh cang.
begynde , starte (v.): domh. - Eksempel: De har begyndt
arbejdet = Rian an domh cang.
begyndelse (n.): hramthawnak caan.
begyndelse (n.): a thawkterte ah.
begyndelse (n.): thawknak, thoknak.
begyndelse , start , skabelse , tilblivelse (n.):
hramthawknak , chuahkehnak.
begyndelse, første begyndelse (n.): thokka.
begyndende , indledende (adj.): a hmasa bik a simi , a
hramthawknak a simi.
begynder (n.): cawnnak aa thawkka.
begynder (n.): a thiam rih lo a thawkka lawng a simi.
begynder , novice (n.): aa thawkka a simi , phungki a
cawng liomi.
begær , liderlighed , lyst (n.): pumsa duhnak , duhnak
tthawng.
begære (v.): hngar , mitthit.
begære (v.): thi , mit thi. - Eksempel: Begær ikke andres
ejendom = Mi thil na mit va thi hlah.
begære (v.): uhnah. - Eksempel: Du skal ikke begære din
næstes ejendom = Na innpa chawva va uhnah hlah.
begæring , anmodning (n.): halnak , nawlnak.
begærlig (adj.): mi thil a hngarmi a mit a thimi.
begærlig , grisk , gerrig (adj.): mihakkau , miduhfak.
begærlig , grisk , gerrig (adj.): ttialttual. - Eksempel:
Han er en grisk mand = Mi ttialttual a si.
- 23 -
begærlig , grådig (adj.): duh a fakmi , hak a kaumi.
begærlig , grådig (adj.): hakkau , hakkauh. - Eksempel:
Han er en grådig mand = Mi hakkau a si.
begærlighed , grådighed , havesyge (n.): hakkauhnak ,
duhfahnak.
begå (v.): tuah. - Eksempel: Han begik røveri = Firnak a
tuah.
begå , forøve (v.): sualnak tuah.
begå underslæb (v.): rak zokhenh tiah fialmi tangka rak
fir.
behag , fornøjelse , nydelse , morskab , glæde (n.):
nuamhnak.
behag , smag (n.): duhnak.
behage , glæde (v.): nuamhter , lungton. - Eksempel:
Legetøj glædede børnene = Lentecelhnak thilri nih
ngakchia kha a lawmhter hna.
behage , tilfredsstille (v.): lungton , lungtong.
behagelig (adj.): a nuam , a ttha.
behagelig (adj.): a nuammi thil.
behagelig (adj.): siarem. - Eksempel: Min seng er ikke
behagelig = Ka ihkhun cu ka sia a rem lo.
behagelig (adj.): ziak. - Eksempel: Rygning er ikke
behagelig for mig. - Den medicin, lægen gav mig, hjælper
mig meget = Kuak zuk kaa ziak lo. - Sibawi nih a ka
pekmi si kaa ziak ngai.
behagelig , rar (adj.): nuam. - Eksempel: Jeres hus er
rart = Nan inn a nuam.
behagelig , tiltalende (adj.): nuamhnak petu a simi.
behandle (v.): kut in tongh. - Eksempel: Behandl bøgerne
omhyggeligt = Cauk kha ralring tein tawng hna.
behandle (v.): tonghthamning. - Eksempel: Hun forstår
at behandle børnene = Ngakchia tonghthamning kha a
thiam hna.
behandle (v.): tuah. - Eksempel: Kusken behandler sine
heste godt = Rangleng mawngtu nih a rang kha ttha tein
a tuah hna.
behandle (v.): damter ding i tuah. - Eksempel: Lægen
behandler patienterne = Sibawi mizaw kha dam hna seh
ti in a tuah hna, si a pek hna.
behandle (v.): ceih , chim , ttial. - Eksempel: Avisen
behandlede emnet vandforsyning godt = Tadinca nih ti
kong kha ttha tein a ttial.
behandle (v.): tawltham. - Eksempel: Han er meget god
til at behandle penge = Phaisa tawltham a thiam ngai.
behandle dårligt , mishandle (v.): ttha tein zoh khenh lo
hrem.
behandling (n.): tuahtaonak , hmanning.
beherske , betvinge , styre (v.): kham , sum sumter.
beherske , holde i tømme (v.): sum , tlaih. - Eksempel:
Hun var så vred, at hun næppe kunne beherske sine
følelser = A thin a hung tuk i aa sum kho lo dengmang.
beherske , mestre (v.): tei , uk.
beherske , mestre (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer
seks sprog = Holh pasarih a thiam.
beherske , regere , herske , kontrollere (v.): pen , peng.
- Eksempel: Uretfærdighed han regere landet kun i en
kort tid = Dinlonak nih cun ram cu tawite lawng a pen
khawh.
beherskelse (n.): tei khawhnak , uk khawhnak.
behersket , fattet (adj.): mah le mah aa uk khomi , a thin
a lau lomi.
behersket , med måde , moderat (adv.): tawk. Eksempel: Du bør spise med måde = A tawk in rawl na ei
lai.
beholde (v.): mah ta. - Eksempel: Denne bog må du
beholde = Hi cauk hi naa chiah awk na ta a si.
beholde , tilbageholde (v.): umter peng.
beholde i munden (v.): awm. - Eksempel: Han beholder
vand i munden = Ti a awm.
beholder (n.): thil chiahnak , zalte hna , bawmte hna.
beholder , container (n.): thil khumhnak i hmanmi
thingkuang , pung.
beholdning (n.): ngeihmi thilri.
behov , fornødenhed (n.): herhnak , herhmi thil.
behændig (adj.): thiam , fim. - Eksempel: Han er en
behændig taler = Biachim thiam ngaimi a si.
behændig (adj.): a thiammi.
behændig , adræt , rask (adj.): zuanzang.
behændig , dygtig , flink , begavet (adj.): a fimmi , a
thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer = Amah cu
lehtama thiam ngaimi a si.
behændighed (n.): kut hman thiam , lungthin hmanthiam.
- Eksempel: En god kirurg arbejder med behændighed =
Sibawi thiam nih cun thiam tein a hlai hna.
behændighedskunst , kunstgreb (n.): kut ttuan rannak
in tuahmi mitleh.
behørig , tilbørlig , passende (adj.): aa tlakmi , a
hmaanmi , a thami.
behøve (v.): herh. - Eksempel: Småbørn behøver mælk =
Ngakchia nih hnuk an herh.
behøve (v.): hau. - Eksempel: Du behøver at gå til læge,
når du er syg = Na zawt tikah sibawi sinah na kal a hau.
bejle , fri (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh.
bejlen , frieri (n.): ngaknu tlangval i helhnak.
bejler , frier (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu.
bekende , tilstå , vedgå , indrømme (v.): phuan.
bekendelse , indrømmelse , tilståelse (n.): phuannak.
bekendt (adj.): minthangmi.
bekendt (n.): theihngalh. - Eksempel: Han er bare en
bekendt = Amah cu ka theihngalh menmen a si.
bekendt (n.): theihhngalh. - Eksempel: Han er min
bekendte = Amah cu ka theihhngalh a si.
bekendtgjorde (v.): præteritum af bekendtgøre.
bekendtgjort (v.): perfektum participium af
bekendtgøre.
bekendtgøre (v.): thawngthanh , mi theihter , ca in siseh ,
hmanthlak in siseh.
bekendtgøre (v.): theihter.
bekendtgøre (v.): thanh , zapi theihter.
bekendtgørelse (n.): thawngthanhnak tuahmi.
bekendtgørelse (n.): thanhnak , zapi theihternak.
bekendtgørelse , kundgørelse (n.): theihter chungnak.
bekkasin (n.): cirdawt.
beklage (v.): ngaihchiatnak langhter , a poi ti ngai.
beklage , fortryde , angre (v.): ngaichih. - Eksempel: Du
skal angre din synd = Na sualnak naa ngaichih lai.
- 24 -
ralchanh. - Eksempel: De modarbejder/modsiger
hinanden, når de taler = Pakhat le pakhat bia an chim ah
an i ralchanh lengmang.
bekæmpe , opponere mod , gøre modstand mod (v.):
doh , al ralchanh.
bekæmpe , slås , kæmpe (v.): ral doh , ral tuk.
belagde (v.): præteritum af belægge.
belagt (v.): perfektum participium af belægge.
belaste. anstrenge (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen
anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a
ditter.
belastning (n.): a rengtu rihnak asiloah tha. - Eksempel:
Belastningen af rebet fik det til at gå i stykker = Hri cu a
lengtu rihnak (lungrit) nih khan a cahter.
belastning (n.): harnak. - Eksempel: Belastningen af de
søvnløse nætter gjorde hende syg = Zan ih lo i a umnak
harnak nih khan a zawtter.
belejlig (adj.): relrem , relrum. - Eksempel: Ville det være
belejligt for dig at komme ud at fiske? = Nga dawi ah naa
relrem hnga maw?.
belejre (v.): kulh. - Eksempel: Han var belejret af sine
fjender = A ral nih an kulh.
belejre , indeslutte (v.): hren , hreng. - Eksempel:
Fjender belejrede byen i tre måneder = Ral nih khua kha
thla thum an hren.
belejring (n.): ralkap nih kulh.
belevenhed , høflighed (n.): khuapi chung nunning.
beliggende (adj.): chiah , umter. - Eksempel: Skolen er
beliggende midt i byen = Sianginn cu khua laifangah a
um.
beliggenhed , position (n.): umnak hmun.
belyse , forklare (v.): fianter, a sullam fianter.
belysning , forklaring (n.): fianternak.
belysning , illumination , oplysning (n.): ceuternak ,
fianternak.
belægge (v.): dakter , a dak (daak). - Eksempel:
Indersiden af kedlen er belagt med kalk = Ketteli a
chunglei kha thung in a dak.
belægge (v.): pan tein khuh , tuam , benh. - Eksempel:
Disse kopper er belagt med guld = Hi hrai cu sui in pan
tein an tuam hna; sui an hut.
belærende , didaktisk (adj.): cawnpiaknak ca i hmanmi.
- Eksempel: En belærende historie = Cawnpiaknak
tuanbia.
belærende , lærerig , instruktiv (adj.): mi cawnpiak
khotu a simi.
belæst , lærd (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi.
beløb (n.): cu zat kha zat timi.
belønning (n.): laksawng, suh.
belønning , gengældelse (n.): chamnak , pek tthanmi thil.
belønning , præmie (n.): aamahkhannak ca i phaisa
chiah lengmangmi.
bemyndige (v.): nawl pek.
bemærke (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg bemærker, at du
har en ny hat på = Luchin thar naa chinh ti kan hmuh.
bemærke (v.): chim. - Eksempel: Han bemærkede, at han
ville være fraværende i morgen = Thaizing cu ka um lai
lo, tiah a chim.
beklage sig (v.): phunciar.
beklage sig , reklamere , klage (v.): phunzai.
beklagelig (adj.): ngaihchiat awk a simi thil.
beklagelig , sørgelig (adj.): zaangfah awk tlak ,
ngaihchiatpi awk thil a simi. - Eksempel: På grund af sin
sygdom er han i en sørgelig tilstand = A zawt ruangah
ngaihchiatpi awk tlak ngaiin a um.
beklagelig , sørgelig , jammerlig (adj.): ngaihchiat awk
tlak a simi , ttah awk tlak a simi.
beklæde , besætte (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev
ikke fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a
tlaitu ding ahohmanh an hmu hna lo.
beklæde , drapere (v.): thilpuan in tamh.
beklæde , klæde (v.): puan aih , hnipuan pek.
beklædning (n.): tuamnak.
beklædning , forhudning (n.): khuhnak , tuamnak.
bekostning , udgift , omkostning (n.): phaisa hman awk
i pekmi.
bekræfte (v.): a hmaannak langhter. - Eksempel:
Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde = A
chimmi kha thil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah
an langhter.
bekræfte (v.): fianter , a hmaan taktak ti kha fianter.
bekræfte (v.): fehter.
bekræfte , attestere , bevidne (v.): a si ti langhter.
bekræfte , attestere , bevidne (v.): a si hrimhrim tiah ti ,
ka chim zongin , catial zongin.
bekræftelse (n.): a hmaan taktak ti i finaternak.
bekræftende (adj.): a si ti in leh , a hman ti in leh.
bekvem , nem , praktisk (adj.): banh khaw , phak khawh
, lam naite i a ummi.
bekvem , passende , praktisk (adj.): a remmi caan , a
remmi thil.
bekymre (v.): lungre theih. - Eksempel: Moderen er
bekymret for sit barns sikkerhed = A nu cu a fa himnak
kong a ruah ah a lungre a thei.
bekymre sig (v.): ralring tein um.
bekymre sig (v.): lung retheih.
bekymret (adj.): lungreithei in um. - Eksempel: Han er
bekymret for sit helbred = A ngandamnak kong ah lung
rethei in a um.
bekymring (n.): lungretheihnak , hmailei thil kong
lungretheihnak.
bekymring (n.): lung retheihnak. - Eksempel: Jeg ønsker,
jeg kunne blive fri for bekymring = Lung retheihnak in
luat kho ning ti ka duh.
bekymring , omsorg (n.): zaangfahnak , zawnruahnak ,
lungretheihnak.
bekymring: give mange bekymringer , skælde ud ,
dadle , overfuse (v.): rolungbunh. - Eksempel: Deres søn
gav dem mange bekymringer = An fapa nih rolung a bunh
hna.
bekæmpe , anklage , modsætte sig , kæmpe imod (v.):
ttaih.
bekæmpe , kæmpe (v.): ral doh in doh.
bekæmpe , kæmpe imod (v.): velh. - Eksempel: De
kæmpede imod mig = An ka velh.
bekæmpe , opponere , modarbejde, modsige (v.):
- 25 -
bemærke , huske , markere (v.): chingchiah.
bemærke , lægge mærke til (v.): hmuh. - Eksempel:
Lagde du mærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha
na hmu maw?.
bemærke , observere (v.): zoh. - Eksempel: Han
bemærkede en mand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei
innka in mipa a chuah kha a zoh.
bemærkelsesværdig (adj.): cinken awk a tlakmi.
bemærkelsesværdig (adj.): chingchiah awk a tlakmi , a
ttha khunmi.
bemærkelsesværdig (adj.): hngalh awk tlak a simi.
bemærkelsesværdig , betydningsfuld (adj.):
minthangmi , i chingchiah awk a tlakmi.
ben (n.): ke.
ben (n.): mar. - Eksempel: Han er hurtig (bogstaveligt:
Hans ben er let) = A mar a zaang.
ben , knogle (n.): ruh. - Eksempel: Kæbeben = Biang ruh.
benskinne (n.): ngal tuamnak phaw.
benytte , bruge (v.): hman. - Eksempel: Vi bruger en kniv
til at skære kød = Sa cannak ah nam kan hman.
benzin (n.): petrol.
benzintank , tank (n.): mawttawka chung i petrol
chiahnak kuang.
benzintank , tankstation , servicestation (n.): petrol
zuarnak inn.
benægte , modsige , bestride (v.): a si lo ti ; al , hlawt.
benægtelse , dementi , nægtelse (n.): thil pakhatkhat a si
lo ti.
benægtelse , negation , nægtelse (n.): alnak , duh lonak.
benægtelse , nægtelse (n.): phehnak.
benævne , nævne , kalde (v.): min sak , min pek.
benåde (v.): dantatnak in luatter.
benåde , tilgive (v.): ngaihthiam.
benådning , tilgivelse (n.): ngaihthiamnak.
beordre , befale (v.): nawlpek.
beredt , parat (adj.): rianttuan awkah timh cia in a
ummi.
beredthed , beredskab (n.): ralring tein umnak.
beredthed , parathed (n.): timh cia tein umnak.
beredvillighed , raskhed (n.): thil tuah tik le bia khia
tikah khulrang teil tuah khawhnak.
beregne (v.): tuak. - Eksempel: Han beregnede prisen for
huset = Inn man kha a tuak cang.
beregne (v.): tuak , rel ruah. - Eksempel: Du må beregne
omkostningen, før end du bestemmer dig for at købe = Ka
cawk lai tiah na ti hlanah a man na tuak hmasa lai.
beregne , tænke , regne ud , udregne (v.): khuakhah.
beregne , udregne , regne (v.): kanan in tuak.
beregning (n.): kanan tuaknak.
beregning (n.): relnak , tuaknak.
berejst (adj.): khual tampi a tlawngmi.
berette (v.): chim.
berette , fortælle , opregne (v.): rel. - Eksempel: Han
opregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna
kha a hun chimrel hna.
berettige (v.): a hmu dingmi siter.
berettigelse , retfærdiggørelse (n.): thiamcoternak.
berettiget , forsvarlig (adj.): thiamcoter khawh a simi.
berigelse (n.): rumternak , tthatternak.
berigtige , rette , korrigere (v.): palhnak hngalh i remh
tthan.
berlinerpfannkuchen (n.): changreu thlummi phun khat.
berolige (v.): daihter , dai tein umter.
berolige (v.): a si hrimhrim lai tiah chimh tthan ,
lungfehnak pek tthan.
berolige (v.): dai tein um.
berolige , forsone (v.): rem. - Eksempel: Vær så venlig at
berolige det grædende barn = Nganchia a tapmi kha va
rem tuah.
beroligelse (n.): a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak.
beroligende (adj.): dai tein umternak a simi , fah theih
lonak si.
berrette , fortælle (v.): chim , konglam chim.
beruse (v.): rit , rit.
beruselse , fuldskab (n.): ritnak.
berusende middel (n.): rit khawhmi thil , zu.
beruset , bedugget , påvirket (adj.): zurimi.
beruset , fuld (adj.): zu a rimi.
beruset , fuld (adj.): rit , ri. - Eksempel: Han er fuld (af
vin) = Zu a ri.
beruset: at være mæt , beruset , påvirket (v.): vuai.
berygtet , notorisk (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi.
berømme , prise , lovprise (v.): thangtthat.
berømmelig , herlig (adj.): a sunglawimi.
berømmelse (n.): thangthat minthannak, minlanghnak.
berømmelse (n.): thangchuahnak.
berømmelse , navnkundighed , ry (n.): minthannak.
berømt (adj.): minthangmi.
berømt (adj.): kio.
berømt (adj.): minlang.
berømt (adj.): thang. - Eksempel: Hans navn er berømt =
A min a thang.
berømt: være berømt (v.): than.
berømthed , notabilitet (n.): minthangmi , thangthatmi.
berøre , røre (v.): tongh. - Eksempel: Du vil forstå det,
hvis du berører den med din hånd = Na kut in tongh
ahcun na hngalh lai.
berøre , røre ved (v.): tawng. - Eksempel: Vær så venlig
at røre ved mit hoved med din hånd = Ka lu hun ka tawng
tuah.
berøre , røre ved (v.): tawngh. - Eksempel: Hvis du kan
røre ved himlen, skal jeg ændre mit navn = Van cu na
tawngh khawh ahcun ka min kaa let lai.
berøring (n.): tonghnak.
berøring , forbindelse , kontakt (n.): tongh , thil pakhat
le pakhat an i thnghnak.
berøring , kontakt (n.): hngalhternak. - Eksempel: En
avis holder en i berøring med verden = Tadinca nih
vawlei cung thil umtuning a kan hngalhter peng.
berøve (v.): thih tak i ngaihchiat , lunglen.
berøve , fratage (v.): lakpiak , chuh.
besad (v.): præteritum af besidde.
besat (v.): perfektum participium af besætte.
besatte (v.): præteritum af besætte.
bese , besigtige , inspicere , syne (v.): zoh.
besejre , overvinde (v.): tei , ral tei.
- 26 -
besejre fuldstændigt , knuse , slå (v.): phomh.
besidde , bebo (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn
ah kanmah kan um.
besidde , eje , have (v.): ngeih.
besiddelse , besættelse (n.): a chung i umnak. Eksempel: Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj
= Hi inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk.
besiddelse , eje , ejendom (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu
sinak.
besiddelse , ejendom (n.): thilri.
besiddelse , ejerskab (n.): ngeihnak. - Eksempel: Det er
bare siden sidste år, jeg har haft en hest = Rang ka
ngeihnak cu ni kum lawngin a si.
besigtige , inspicere (v.): ttha tein zoh.
besigtige , inspicere , syne , bese (v.): zoh.
beskadige , skade (v.): hrawh.
beskadige , spolere , ødelægge (v.): hrawh.
beskadige , såre , kvæste (v.): hliam , hma putter , fahter.
beskadigelse (n.): hlemhnak.
beskadigelse , skade (n.): rawhralnak.
beskadigelse , sår , ulykke (n.): hliamkhuainak.
beskar (v.): præteritum af beskære.
beskatning (n.): ngunkhuai kholhnak.
beskatte (v.): ngunkhuai kholh.
beskeden (adj.): ttha tuk nuam tuk a si theng lomi. Eksempel: Han boede i et beskedent hus = Inn zafang ah
a um.
beskeden (adj.): i titernak zeihmanh a ngei lomi.
beskeden , fordringsløs (adj.): aa porhlaw lomi , aa
namhmi , aa khiammi.
beskeden , fordringsløs (adj.): aa uangthlar lomi.
beskeden , jævn (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel:
Maden var beskeden, men mættende = Rawl cu a
sawsawhte a si ko, asinain paw a khim ngai.
beskeden , stilfærdig , tilbageholdende (adj.): aa loklei
lomi , langh a duh lomi.
beskeden , tilbageholdende (adj.): khiam. - Eksempel:
Han er en mand, der ikke påtvinger andre sine ideer og
meninger / som er moderat i tale og opførsel = Mi khiam
a si.
beskeden , ydmyg (adj.): nauta. - Eksempel: Vort hjem
er en beskeden hytte = Kan inn cu innnautate a si.
beskeden , ydmyg , simpel , ringe (adj.): toi i aa dor
ngaimi.
beskedenhed , fordringsløshed (n.): porhlawtnak
lungthin ngeih lo , toidornak.
beskidt (adj.): a thur a hnawmmi.
beskidt , snavset (adj.): filhhnawm. - Eksempel: Han er
en beskidt person = Amah cu mi filhhnawm a si.
beskidt , snavset , smudsig (adj.): a hnawmmi , a thur , a
thurmi.
beskidt , snavset . sølet , tilsølet (adj.): mawr. Eksempel: Hans ben er snavset = A ke cu a mawr in a
mawr.
beskidt , uhumsk , snusket (adj.): a thur a hnawmmi , aa
filhhnawmmi.
beskrev (v.): præteritum af beskrive.
beskrevet (v.): perfektum participium af beskrive.
beskrive (v.): kong chim.
beskrivelse (n.): kong chimnak.
beskrivelse (n.): kong. - Eksempel: Han giver en
beskrivelse af sit liv som soldat = Ralkap a rak si lio kong
kha a chim.
beskrivende , deskriptiv (adj.): kong chimnak a simi.
beskue , betragte , overveje (v.): saupi ruah.
beskylde , anklage (v.): puh , sual puh. - Eksempel: De
beskyldte ham for tyveri = Fir an puh.
beskylde , anklage (v.): sual puh , sualnak ah aa tel ve ti
langhter.
beskylde , anklage , sigte (v.): sual puh. - Eksempel: De
anklagede ham for mord = Lainawn an puh.
beskyldning (n.): puhnak.
beskytte (v.): hunphenh.
beskytte (v.): phaw in chonkanh.
beskytte (v.): huh , huhphenh.
beskytte (v.): zawlrun.
beskytte , sikre (v.): i runven.
beskytte , vogte , bevare (v.): huppheng. - Eksempel: Må
Gud bevare dig = Pathian nih in huppheng ko seh.
beskytte , vogte , bevogte (v.): ralven , ralveng.
beskytte , vogte over, holde vagt, passe på (v.): veng ,
ven. - Eksempel: Må Gud beskytte dig = Pathian nih in
veng ko seh.
beskytte sikkert (v.): humhak.
beskyttelse (n.): huhphenhnak , phennak.
beskyttelse , ly , læ (n.): dornak hmun.
beskyttelse , vagt (n.): ralvennak.
beskyttelse , vagt (n.): vennak.
beskyttende (adj.): huhphenhnak a simi.
beskytter , protektor (n.): hupphengtu.
beskytter , vagt (n.): ralvengtu.
beskytter , vagt (n.): vengtu.
beskæftigelse , erhverv , bestilling (n.): rian. Eksempel: Hvad er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a
si?.
beskære (v.): tthumh. - Eksempel: Han beskar sine
udgifter = A tangka hmanmi a tthumh.
beskære (v.): phaisa hmanmi tthumh.
beskære (v.): tawi tein riam.
beskære , forkorte , afkorte (v.): tanpiak , thumhpiak.
beskære , hugge af , kappe (v.): cik , tan.
beskære , studse , klippe (v.): ceh , tan , rem tein tuah ,
tamh. - Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar
kha a riam hna.
beskåret (v.): perfektum participium af beskære.
beslaglagde (v.): præteritum af beslaglægge.
beslaglagt (v.): perfektum participium af beslaglægge.
beslaglægge , gribe , tage (v.): tlaih , seh , chuh.
beslaglægge , konfiskere (v.): chuh , chut.
beslaglæggelse (n.): tlaihnak , chuhnak.
beslaglæggelse , konfiskation (n.): chuhnak.
beslutning (n.): biakhiahmi , kan tuah lai tiah
biakhiahmi.
beslutning , bestemmelse , afgørelse (n.): biakhiahnak.
beslutsom (adj.): ruah ciammam tein tuahmi, lung
tthawng ngaiin tuahmi.
- 27 -
thleh.
bestemme , beslutte (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti
i bia khiah.
bestemme , beslutte (v.): chah , chat.
bestemme , dekretere , forordne (v.): biachah.
bestemme , ønske , beslutte , sætte som mål (v.): tum. Eksempel: Jeg ønskede aldrig at gøre ham skade = A
cungah tthatlonak tuah ka tum bal lo.
bestemme sig , beslutte sig (v.): thle. - Eksempel: Jeg
kan ikke bestemme mig, om jeg skal tage den eksamen =
Camipuai ka tuah hnga maw tuah lo ka lung kaa thle kho
lo.
bestemmelse , afgørelse , beslutning (n.): biakhiahnak.
bestemmelse , forordning (n.): nawlbia.
bestemmelsessted , rejsemål , destination (n.): phak i
tinhmi hmun.
bestemt (adv.): riangmang. - Eksempel: Han stod og og
talte bestemt = A dir riangmang i a chim.
bestemt , afgrænset (adj.): a fiang , a tliangmi , ri
khiahmi.
bestemt , ganske vist , sikkert (adv.): pel lo tein.
bestemt , resolut (adj.): a lung a fekmi , a ral a tthami.
bestemt , stædigt (adv.): cengmang. - Eksempel: Når han
een gang har bestemt sig, kan han ikke hindres på nogen
måde = A duh cengmang ahcun thlauh khawh a si lo.
bestemt , særlig , speciel (adj.): minung pakhat /thil
pakhat ta , thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte
min fader = Khi tthutdan thengte khi ka pa ta a si.
bestemt , virkeligt , sandeligt , absolut (adv.):
hrimhrim. - Eksempel: Jeg ønsker virkeligt at blive kristen
= Khrifa si cu ka duh hrimhrim ko.
bestemthed , beslutsomhed (n.): fek tein lung chiahnak.
bestialsk (adj.): saram bantuk. - Eksempel: dyrisk
opførsel = saram bantuk ziaza.
bestige , klatre op ad , klatre , stige (v.): kai , thingkung
kai.
bestige , stige op (v.): cit. - Eksempel: Han steg op på
hesten = A rang aa cit.
bestikke (v.): ziknawh , ziknawh pek. - Eksempel: De
bestak ham = Zik an nawh.
bestikke (v.): nawhthuh pek.
bestikke , smøre (v.): tlawnh , tlonh. - Eksempel: Hvis du
forstår at smøre ham, vil du sikkert have held = A tlawnh
zia na tiham ahcun na awngmin ko lai.
bestikkelig , korrupt (adj.): ziknawh lak a duhmi.
bestikkelse (n.): ziknawh.
bestikkelse (n.): tlonhnak.
bestikkelse (n.): ziknawhnak.
bestikkelse , korruption (n.): ziknawh einak.
bestikkelse , korruption (n.): nawhthuh.
bestikkelse: tage imod bestikkelse (v.): nawhthuh lak.
bestikkende , besnærende (adj.): leng lang i dawh ngai i
ser i a chung i a ttha ttung lomi.
bestille (v.): ka pe tiah hal. - Eksempel: Hun bestilte mad
fra butikken = Rawl dawr in rawl a cah.
bestille , rekvirere (v.): conh.
bestilling , beskæftigelse , erhverv (n.): rian. Eksempel: Hvad er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a
beslutte , bestemme (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti
i bia khiah.
beslutte , bestemme (v.): chah , chat.
beslutte , bestemme , afgøre (v.): bia i khiah , lung i
thleh.
beslutte , bestemme , ønske , sætte som mål (v.): tum. Eksempel: Jeg ønskede aldrig at gøre ham skade = A
cungah tthatlonak tuah ka tum bal lo.
beslutte sig , bestemme sig (v.): thle. - Eksempel: Jeg
kan ikke bestemme mig, om jeg skal tage den eksamen =
Camipuai ka tuah hnga maw tuah lo ka lung kaa thle kho
lo.
beslutte sig til (v.): lung i thlek.
beslægtet (adj.): sahlawh rualchan lei in i pehtlaih , i
lawh , i bangh.
beslægtet (adj.): sahlawh rualchan si. - Eksempel: Jeg er
ikke beslægtet med ham = Amah he kan i rualchan lo.
besmitte , forurene (v.): thurhnawmhter.
besmittelse , forurening (n.): thurhnawmhternak.
besmykke , forskønne , udsmykke (v.): 1. tamh,
dawhter. - 2. tthatter deuh, pehsauh, chap.
besnakke , lokke (v.): lem.
besnære , fængsle , fortrylle , bedåre (v.): hren , sal
bantukin hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham
= A iang nih hri hren in a hren.
besnærende , bestikkende (adj.): leng lang i dawh ngai i
ser i a chung i a ttha ttung lomi.
bespise , give mad , fodre (v.): rawl pek.
bespottelse , blasfemi (n.): thurhhnawmhnak.
bespottelse , hån (n.): nehsawh , serhsatnak.
bestak (v.): præteritum af bestikke.
bestanddel , ingrediens (n.): cawhla , thil cawh tik i a
rak i tel vemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel,
sukker og æg = Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut,
cini le arti an si.
bestandig , evig (adj.): zungzal , aa hmun zungzalmi ,
tuah zungzalmi.
bestandig , stadig (adv.): a zungzal in , atu le atu.
bestandig , stadig , uforandret , konstant (adj.): i
thleng loin mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi.
bestandig , uophørlig , vedvarende , stadig (adj.): a peh
thluahmahmi , cat lo in a ummi.
bestandig , varig , stadig , permanent (adj.): a hmun
zungzalmi , saupi a nguhmi.
bestandighed , stadighed , varighed (n.): saupi a
nguhmi thil sinak.
bestandighed , standhaftighed (n.): zumhnak tthial lo
tein i tlaih peng.
besteg (v.): præteritum af bestige.
besteget (v.): perfektum participium af bestige.
bestemme (v.): khiah , khiak. - Eksempel: I bør bestemme
(det) snart. - Har du bestemt dig til at tage til Falam? =
Bia nan khiah tuan a hau. - Falam kal ding naa khiak
cang maw?.
bestemme (v.): thleh , thlek.
bestemme , afgøre (v.): bia khiah.
bestemme , afgøre (v.): lung i thlek.
bestemme , afgøre , beslutte (v.): bia i khiah , lung i
- 28 -
si?.
bestilling , profession (n.): rian. - Eksempel: Hans
bestilling er byggeri = A rian cu innsak a si.
bestod (v.): præteritum af bestå.
bestred (v.): præteritum af bestride.
bestride , benægte , modsige (v.): a si lo ti ; al , hlawt.
bestride , gendrive , tilbagevise (v.): hun leh i a si lonak
hun langhter ve , hun al.
bestræbe sig for , stræbe (v.): zuam.
bestræbelse , anstrengelse (n.): thazang chuah ,
zuamnak.
bestræbelse , stræben , anstrengelse (n.): zuamnak.
bestukket (v.): perfektum participium af bestikke.
bestyrelse (n.): rianttuantu bu , zohkhentu bu. Eksempel: Skolebestyrelse = Sianginn zohkhentu bu.
bestyrer , direktør , leder (n.): uktu , hmuhsaktu.
bestyrtelse (n.): thlalaunak , ttihnak , launak.
bestøve (v.): ci cawhter. - Eksempel: Blomster bliver
bestøvet af bier = Pangpar cu khuai nih an ci an cawh
hna.
bestå (v.): a chung i um. - Eksempel: En uge består af syv
dage = Zarh khat chungah ni sarih a um.
bestå (v.): awn. - Eksempel: Han bestod sin eksamen = A
camipuai a awng.
bestå (v.): nun. - Eksempel: En kirke kan ikke bestå uden
medlemmer = Khrihfabu cu a minung um loin a nung kho
lo.
besudle (v.): thurthnawmhter.
besudle , tilsmudse (v.): thurhhnawmh.
besvare , svare (v.): let. - Eksempel: Svar venligst mit
brev straks = Ka ca ka let tuan.
besveg (v.): præteritum af besvige.
besveget (v.): perfektum participium af besvige.
besvige , bedrage (v.): hlen , lih in i lak.
besvime (v.): lungmih i zei hngal loin um.
besvime , falde i afmagt (v.): lau tuk i mah hngal lo i um
, a thi bantuk i um.
besvær , gene , ulejlighed , ulempe (n.): caan rem lonak
, harnak peknak.
besvær , mas (n.): harnak , a hlei rian.
besvære , bebyrde (v.): donh.
besvære , plage (v.): hnahnawhnak pek.
besvære , plage (v.): harnak pek.
besværgelse (n.): camh , camhnak i bia an chimmi.
besværlig (adj.): hnahnawh petu a simi , mi hnahnok a
simi.
besværlig , slidsom (adj.): a harmi rian.
besværlig , ubekvem , ubelejlig (adj.): a caan a rem
lomi , harnak pekmi.
besværlig , uhåndterlig , byrdefuld (adj.): thil
hnahnawk a simi , dawntu a simi.
besværlig , vanskelig (adj.): hnahnok a simi.
besværlighed , lidelse , genvordighed (n.): hahnak.
besynderlig , mærkelig (adj.): thil um bal lo deuh a simi.
- Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu
a um bal lomi va tete kan hmuh hna.
besynderlighed , særhed (n.): hawi he i lawh lonak.
besætning (n.): sattil zuatmi.
besætning , husdyr (n.): sattil. - Eksempel: Gården blev
solgt med sin besætning = Lo cu a sattil hna he an zuar
dih.
besætning , mandskab (n.): tilawng , vanlawng
tlanglawng cung i rian a ttuanmi hna.
besætte (v.): lungthin chung i a khah in khah , helhkam
ngai.
besætte (v.): teinak in co. - Eksempel: Fjenderne besatte
vores landsby = Ral nih kan khua an lak i an um hnawh.
besætte (v.): uk. - Eksempel: Vrede besatte ham =
Thinhunnak nih a uk.
besætte , beklæde (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev
ikke fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a
tlaitu ding ahohmanh an hmu hna lo.
besættelse (n.): lungthin helhkamnak.
besættelse , besiddelse (n.): a chung i umnak. Eksempel: Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj
= Hi inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk.
besøg (n.): lennak.
besøge (v.): len. - Eksempel: Jeg vil besøge min ven = Ka
hawi len ka duh.
besøge (v.): len. - Eksempel: Vores præst vil besøge os i
morgen = Thaizing ah kan pastor a kan leng lai.
besøge (v.): tlawn , tlawng. - Eksempel: Jeg skal besøge
min bedstefar = Ka pu ka tlawng lai.
besøge , tage til (v.): veh , va kal , kal hnawh. Eksempel: Mange tager til stranden i varmt vejr =
Khualinh caan ah mi tampi cu rili kam ah an kal
lengmang.
besøgende , gæst (n.): lengtu.
besøgende , gæst (n.): mileng.
beså (v.): præteritum af bese.
betage , begejstre (v.): lunglawmh tuk i ther.
betage , fascinere (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendes
skønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi bang a tlaih
ko.
betage , fængsle (v.): lungthin tlaih , sal tlaih i tlaih.
betagende , rørende (adj.): lung hlau ngai a simi , lung
su ngai a simi.
betaget (adj.): i lawmh tuk i zeidang ruat kho ti lo i a
ummi.
betale (v.): cawk. - Eksempel: Han betaler fem kyats for
sin hat = A lu khuh fang nga in a cawk.
betale (v.): pek. - Eksempel: Han betaler ham fem kyats
= Tangka fang nga a pek.
betale for (v.): tlanh. - Eksempel: Vi betaler for ris =
Facang kan tlan.
betale kontant (v.): humh. - Eksempel: Han betalte mig
ti kyats kontant for grisen = Vok man tangka phar hra a
ka humh.
betale tilbage (v.): cham. - Eksempel: Jeg har tilbagetalt
min gæld = Leiba ka cham cang.
betale tilbage , kompensere , erstatte , tilbagebetale
(adj.): lehrul , lehruloh. - Eksempel: Vil han være i stand
til at betale mig tilbage? = A ka lehrul kho hnga maw?.
betale tilbage , tilbagebetale (v.): pek tthan.
betaling (n.): lahkhah. - Eksempel: Hans betaling er
tredive kyats om måneden = A lahkhah cu thla khat ah
- 29 -
sawm thum a si.
betaling (n.): peknak.
betalingsevne , solvens (n.): leiba cham khawhnak.
betegne (v.): sullam hei langhter.
betegne , karakterisere, kendetegne (v.): ziaza ningte
langhter.
betimelig , i rette tid (adv.): a caan a hmaanmite i thil a
ummi.
betinge sig , stille som betingelse (v.): hnatlaknak ding
ca i ttha tein i chimh ciami. - Eksempel: Han stillede som
betingelse, at han kunne få en måneds ferie hvert år, hvis
han tog stillingen = Rian hi ka ttuan ahcun, kum khat ah
thla khat lengmang akhonh nan ka pek hnga, tiin a chim
cia hna.
betingelse (n.): sining , umtuning. - Eksempel: På
betingelse af at = A si ahcun.
betingelse (n.): cuti a si ahcun cuti in siseh ti bia i
kamnak. - Eksempel: Fredsbetingelserne = Daihnak duh
ahcun hi bantuk hi bantuk nan tuah hnga timi bia i
kamnak.
betingelse , klausul , forbehold (n.): cuti in a si ahcun cu
bantukin a si lai tiin ttialmi ca.
betingelsesløs (adj.): a zeizei ti loin tuahmi/si ko seh
timi.
betjene (v.): hman. - Eksempel: Hun kan betjene en
symaskine = Thiltthitnak seh a hman khawh.
betog (v.): præteritum af betage.
beton (n.): lungdenmi.
betone (v.): fak khun deuh in chim.
betone , understrege , lægge vægt på (v.): biapi in lak. Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan
sianginn nih kanaan kha biapi in a lak/a ruah.
betoning , tryk (n.): biachim tik i fak deuh in aw
chuahnak cafang aw. - Eksempel: I 'hero' er trykket på
første stavelse = 'Hero' ti chim tikah hin aw fahnak cu
awfang hmasa bik 'he' cungah khan a si.
betragte (v.): zoh. - Eksempel: Katten betragtede mig, da
jeg tog hendes killing op = A fa ka lak ah khan chizawh
nih a ka zoh.
betragte , anse (v.): rel. - Eksempel: Jeg anser det, som
du har gjort, som noget godt = Na tuahmi cu thil ttha ah
ka rel.
betragte , anse for (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for
at være den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi
ttha bik i ruahmi a si.
betragte , overveje , beskue (v.): saupi ruah.
betragte som , regne for (v.): rel. - Eksempel: I Engelsk
lov regnes en mand for uskyldig, indtil hans skyld er
bevist = Mirang upadi ah cun mi cu, na sual, ti khawh
hlanah cun sual lo ah rel a si.
betragtelig , anselig , betydelig (adj.): ruah awk tlak ,
tam nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde
regn i år = Tukum cu ruah tam nawn a sur.
betro (v.): zumh biathli chimh , zohkhenhter.
betro (v.): rak zohkhenh tiah zumhnak le bochannak in
pek.
betro (v.): kenter , zohkhenhter.
betro , overgive , overdrage (v.): zohkhenh dingah pek. -
Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg =
Ngakchiapa cu a zohkhenh dingah pek a si.
betroet , fortrolig (adj.): biathli a simi.
betrække , polstre (v.): tthutdan le cabuai khuh tehna
thlalangawng zar tehna ser.
betvang (v.): præteritum af betvinge.
betvinge , kue , undertvinge , undertrykke (v.): tei.
betvinge , styre , beherske (v.): kham , sum sumter.
betvunget (v.): perfektum participium af betvinge.
betyde (v.): sullam. - Eksempel: Hvad betyder dette ord?
= Hi biafang hi a sullam zeidah a si?.
betyde (v.): sawh , langhter , hngalhter. - Eksempel: De
mørke skyer betyder, at der kommer regn = Khua-dawm
nak nih ruah a sur lai ti kha an langhter.
betyde noget (v.): biapi a si. - Eksempel: Det betyder
noget for ham, hvad folk siger = Mi nih an chimmi kha
biapi ngaiin a ruah.
betydelig , betragtelig , anselig (adj.): ruah awk tlak ,
tam nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde
regn i år = Tukum cu ruah tam nawn a sur.
betydelighed (n.): langhnak , sannak.
betydning (n.): sullam. - Eksempel: Jeg forstår ikke
betydningen af dette engelske ord = Hi Mirangholh
biafang hi a sullam ka hngal lo.
betydning , vigtighed (n.): biapi a sinak.
betydningsfuld (adj.): biapi a simi.
betydningsfuld , bemærkelsesværdig (adj.):
minthangmi , i chingchiah awk a tlakmi.
betydningslære , semantik (n.): holh le biafang sullam
umtuning cawnnak.
betydningsløs (adj.): thil tenau a simi.
betydningsløshed , ubetydelighed (n.): tenau ngai sinak
, biapi si lonak.
betydningsmæssig , semantisk (adj.): holh a sullam ,
biafang hna an sullam.
betændelse (n.): kan pum chung hmun khatkhat a zawt i
a sen i a phin i a fahnak khi.
betændt: blive betændt (v.): por. - Eksempel: Mit sår
blev betændt = Ka hma a por.
betænkelig , farlig , kritisk , afgørende (adj.): 1. mi
dang tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual
caan.
betænkelighed , skrupel (n.): lungchung i zeipoi ngai i
umnak. - Eksempel: En uærlig mand har ingen skrupler
ved at snyde andre = Mihrokhrawl nih cun mi a hlen hna
tikah a zeihmanh a poi lo.
betænkelighed , skrupel (n.): lungttha lo lungaw tawm i
um khi. - Eksempel: Han har ingen skrupler ved at låne
penge = Mi tangka cawi a zeihmanh a poi lo.
betænksom , hensynsfuld , opmærksom (adj.):
khuaruat. - Eksempel: Han er opmærksom mod andre;
han tænker sig om, inden han handler = Amah cu
mikhuaruat a si.
betød (v.): præteritum af betyde.
beundre (v.): duh , a ttha ti , aa dawh ti.
beundringsværdig (adj.): duh awk tlak a simi , nawl
cawn awk tlak a simi.
bevare (v.): khon , ret.
- 30 -
bevare (v.): him tein umter , him tein chiah , thu lo rawk
loin chiah. - Eksempel: Is hjælper med til at bevare
madvarer = Tikhal nih rawl cu thu loin um a bawmh.
bevare (v.): hak (haak). - Eksempel: De kunne ikke
bevare jorden (skoven), og den brændte helt = Ram an
hak kho lo i a kang dih.
bevare , beskytte , vogte (v.): huppheng. - Eksempel: Må
Gud bevare dig = Pathian nih in huppheng ko seh.
bevare , passe på , sikkerhed: holde i sikkerhed , vogte
(v.): kil , kilven. - Eksempel: Du må holde dit guld i
sikkerhed. - Må Gud bevare jer = Na sui kha ttha tein na
kil lai. - Pathian nih an kilven lai.
bevare , spare (v.): khamh , khon. - Eksempel: Han
sparede et hundrede kyats sidste år = Ni kum ah tangka
zakhat a khon.
bevarelse (n.): thu lo , rawk loin umternak.
bevarende (adj.): thu lo rawk lo in umternak a simi.
bevaring , vedligeholdelse (n.): khonnak , retnak.
bevidne , bekræfte , attestere (v.): a si hrimhrim tiah ti ,
ka chim zongin , catial zongin.
bevidne , bekræfte , attestere (v.): a si ti langhter.
bevidne , vidne (v.): tehtekhaan , a hngaltu sinak bia
chim.
bevidst (adj.): mah le mah le pawngkam i a ummi
hngalh.
bevidsthed (n.): mah le mah le pawngkam ummi thil
hngalhnak.
bevidstløs , ubevidst (adj.): mah hngal loin a ummi.
bevidstløshed , coma (n.): thih dengmang i mah le mah i
hngal ti lo i um khi.
bevilge (v.): hman awk ding i tangka chiah. - Eksempel:
Regeringen bevilgede penge til den nye skole = Acozah
nih sianginn thar ca hman awkah tangka an chiah.
bevilge , give , skænke (v.): pek , nawl pek.
bevilling , koncession , indrømmelse (n.): tthumh
deuhnak.
bevilling , tilladelse , licens (n.): laisen , thil tuah
khawhnak nawl peknak ca.
bevirke , fremkalde (v.): umter. - Eksempel: Han
ønskede ikke at fremkalde besvær = Harnak umter,
chuahter a duh lo.
bevirke , fremkalde , medføre (v.): chuahter. Eksempel: Hans dårlige helbred var fremkaldt af dårlig
mad = Rawlchia nih a zawtnak cu a chuahter.
bevirke , fremkalde , udvirke (v.): tuah , umter ,
chuahter. - Eksempel: Han udvirkede mange forandringer
= Thlennak tampi a chuahter.
bevis (n.): thil pakhatkhat a hmaan hrimhrim ti chimnak
le langhternak.
bevis , attest , certifikat (n.): a si hrimhrim tinak
lehhmah.
bevis , certifikat (n.): lehhmah. - Eksempel:
Eksamensbevis for 10. klasse = Tang Hra awnnak
lehhmah.
bevise (v.): a hmaan tiah chim , a hmaan tiah langhter.
bevise , godtgøre , dokumentere (v.): a si taktak tinak
langhter.
bevogte , beskytte , vogte (v.): ralven , ralveng.
bevogtning , opsyn , opsigt (n.): fel tein ngiat pengnak.
bevæbne (v.): hriamnam pek. - Eksempel: Soldater er
bevæbnet med geværer = Ralkap cu meithal kha
hriamnam ah pek an si.
bevæbning (n.): raltuknak hriamnam.
bevæge (v.): hnih. - Eksempel: Vinden bevæger bladene
= Thli nih thinghnah a hninh hna.
bevæge (v.): lungtongh , i lunghmui. - Eksempel: Hun
blev bevæget af hans tale = A bia chimmi nih a lung a
tongh ngai.
bevæge , flytte (v.): tthial.
bevæge , overtale , formå (v.): lemsoi khawh. Eksempel: Jeg kan ikke overtale ham til at blive til
middag = Zanriah ei ko tiah ka lemsoi kho lo.
bevæge , røre (v.): cawlcanghter. - Eksempel: Vinden
bevæger bladene = Thli nih thing hnah kha a
cawlcanghter hna.
bevæge sig (v.): kal. - Eksempel: Toget bevægede sig
langsomt = Tlanglawng cu duhsah tein a kal.
bevæge sig (v.): kal. - Eksempel: Paraden bevægede sig
ned ad gaden = Ralkap aa cermi kha thlanglei ah an vung
kal duahmah.
bevæge sig (v.): cang. - Eksempel: Bladene bevæger sig
ikke = Hnahchawl an cang lo.
bevæge sig (v.): cawlcangh.
bevæge sig omkring (v.): cang. - Eksempel: Han kan
ikke længere bevæge sig omkring = A cang ko ti lo.
bevægelig , mobil (adj.): fawi tein tthial khawhmi , fawi
tein mer khawhmi.
bevægelighed , mobilitet (n.): fawi tein i tthial
khawhnak , i mer khawhnak.
bevægelse (n.): cawlcanghnak.
bevægelse (n.): thawnnak. - Eksempel: Han gjorde en
bevægelse hen mod vinduet = Thlalangawng leiah aa
thawn.
bevægelse (n.): thil pakhat tinhmi ruang tuahmi. Eksempel: Man startede en bevægelse til afskaffelse af
rygning = Kuakzuk ngolnak ding caah cawlcanghnak an
tuah.
bevæggrund , motivation (n.): lungthawhternak.
beværte (v.): dang, dangh. - Eksempel: Vil han beværte
os på hotellet? = Hotel ah rawl a kan dang hnga maw?.
beværte (v.): dar. - Eksempel: Vi beværter 20 gæster =
Minung pakul rawl kan dar hna.
bi (n.): aw niamsannak i a pasarihnak: do, re, mi, fa, sol,
la, bi, do.
bi , hveps (n.): khuai.
bibel (n.): Khrihfa biaknak phung cauk.
Bibelen , Skriften (n.): Baibal ca.
bibelsk (adj.): Baibal ca ning in a simi.
bibetydning (n.): chimmi bia nih sullam a hei ngeih
chinmi.
bibliografi (n.): cauk relmi le hmanmi hna an min ttialmi.
bibliotek (n.): cauk hmun khat i chiahmi , cauk chiahnak
inn/khan.
bibliotekar (n.): library zohkhenhtu.
biceps (n.): banthol.
bid (n.): dak. - Eksempel: Det er ikke engang en bid for
- 31 -
mig = Ka dak khat hmanh va si hlah.
bid (n.): sehnak. - Eksempel: Han døde af en gal hunds
bid = Uico hrut sehnak in a thi.
bide (v.): seh. - Eksempel: En vild kat bider (fanger) en
fugl = Sahngar nih ar a seh.
bide (v.): tlawh , tlawk , tlok.
bide (som en slange) (v.): cuk.
bidende , svidende , skarp (adj.): bia fak ngai a simi , mi
a hlip dihtu bia.
bidrag (n.): pekmi bawmhnak , pekmi phaisa.
bidrag (n.): tlomhnak.
bidrag , tiende (n.): hlu.
bidrage (v.): pek.
bidrage (v.): phaisa pek.
bidrage , yde (v.): thawh. - Eksempel: Han bidrog med
tyve kyats til kirkebyggeriet = Biakinn saknak ah phar kul
a thawh.
bidragyder (n.): bawmhnak , petu , thil petu.
bidrog (v.): præteritum af bidrage.
bidsel , tømme , tøjle (n.): rangchak.
bidsle , tøjle (v.): chakhlomh.
bidsle , tøjle (v.): rangchak hlawmh. - Eksempel: Sky
heste er vanskelige at bidsle/tøjre = Rang phing cu
rangchak hlawmh an har ko.
bidsle en hest (v.): hlawmh , hlonh. - Eksempel: Kunne
du bidsle hesten? = Rang kha a chak na hlawmh kho
maw?.
bie , tøve (v.): tan (taan) , cam , hngah , ruah.
bifald (n.): thangtthatnak kut bengiaknak.
bifalde (v.): hnatlakpi.
bifalde , acceptere (v.): pawm , pom. - Eksempel: Jeg
kan ikke bifalde dit forslag = Na ruahnak chuahmi ka
pom kho lo.
biflod (n.): tivapi a vun fonhtu tivate.
bigami (n.): nupi pahnih ngeih , va pahnih ngeih.
bihule (n.): ruh chung kua hnar he aa pehmi.
bikage , honningtavle (n.): khuaithlar.
bikube (n.): khuaibu , khuaikua , aa bumi khuai.
bikube (n.): khuaibu , khuaikua.
bikube (n.): bu.
bil (n.): mawttawka.
bilag , appendiks , tillæg (n.): thlaihhleimi.
bilateral (adj.): kap hnih riantuannak. - Eksempel: Den
bilaterale aftale mellem to lande = Ram pahnih an
pahnih hnatlaknak.
bilist (n.): mawttaw in khual a tlawngmi.
bille (n.): cep.
billede (n.): hmanthlak.
billede (n.): mui. - Eksempel: Gud skabte mennesket i sit
billede = Pathian nih minung cu Amah mui in a ser.
billede , lighed (n.): i lawhnak.
billede , lighed (n.): lem. - Eksempel: Afgud, billede af
menneske (ikke et rigtigt menneske) = Milem.
billede , spejlbillede (n.): thla. - Eksempel: Han ser sit
spejlbillede i vandet = Ti chungah a thla aa hmu.
billedgalleri , malerisamling , galleri (n.): inn asiloah
khan nganpi, a chung i hmanthlak le suaimi a phunphun
an chiahnak.
billedhugger (n.): thing le lung cungah minung/saram
muisam ker a thiammi.
billedlig , metaforisk (adj.): tahchunhnak a simi.
billedskærer (n.): cantu , themhtu.
billedskærerarbejde (n.): lung cungah siseh, thing
cungah siseh, a themh in an suaimi hmanthlak.
billedstormer (n.): siasal a hrawk dihtu.
billet (n.): lehhmah.
billetpris (n.): kal man , vanlawng kal man, tilawng kal
man, baska kal man.
billig (adj.): man fawi , man tlawm , a chia deuh.
billig (adj.): manfawi.
billig (adj.): mantlawm.
billig , prisbillig (adj.): a man a fak lomi.
billigbog (n.): caku in a phaw an sermi cauk.
billige (v.): hnatlakpi.
billigelse (n.): hnatlakpinak.
bilværksted , værksted (n.): mawttaw remhnak hmun.
bilæggelse (n.): remhchunnak. - Eksempel: Ingen
bilæggelse af striden var mulig = Remhchunnak
zeihmanh tuah khawh a si lo.
bind (n.): cauk nganpi.
bind (n.): cauk uk. - Eksempel: Eet bind, to bind = Cauk
uk khat, cauk uk hnih.
bind , bogbind , indbinding (n.): cauk phaw.
bind , slynge (n.): ban kiak, ruh kiak, bainak puanchia a
saumi.
binde (v.): hren. - Eksempel: Han bandt hesten til et træ
= Thingkung ah rang cu a hren.
binde (v.): tem, ttem.
binde (med reb eller lænke) (v.): khih. - Eksempel: De
binder en ko med et reb = Caw cu hri in an khih.
binde (med reb) (v.): khit.
binde for øjnene (v.): mithuh.
binde i neg , bundte (v.): a phal i tom , fun , hor.
binde sammen (v.): kawmh , komh, ttemttawn.
bindende , obligatorisk (adj.): tuah awk rian a simi.
bindeord , konjunktion (n.): pehtlaihnak , pehtlaihtertu
bia.
bindestreg (n.): cafang pahnih pehnak ca i a rinmite " - ".
biograf (n.): baisikup.
biografi (n.): mi dang nunnak kong tialmi tuanbia.
biografi (n.): mi pakhatkhat kong ttialmi.
biolog (n.): nunnak kong a cawngmi.
biologi (n.): nunnak kong cawnnak.
biologisk (adj.): nunnak kong cawnak , saram nunnak
kong a si bik.
biord , adverbium (n.): rianttuantu biafang , verb a
bawmtu bia. - Eksempel: Han løb hurtigt = Khulrang tein
a tli.
biprodukt (n.): chuahter duhmi chungin a chuak chinmi.
birketræ (n.): hriang.
biskop (n.): bisawp.
bismag , smag (n.): a thawtnak tlawmte aa telmi. Eksempel: Sovsen har en bismag af peber = Meh cu
tlawmpalte a thak.
bismervægt (n.): cuaithlainak khing.
bison , vild mythun (n.): fung.
- 32 -
grønne i regntiden = Fur ah thinghnah an hring.
blade (v.): kau.
blade , løv (n.): chawl , hnachawl.
bladguld (n.): pan tete in an denmi sui tlap.
bladløs (adj.): hnah ngei lomi.
bladrig (adj.): hnah tampi a ngeimi , a hnah a tthami.
bladstilk (n.): thinghnah ngiang.
blafre , flagre (v.): ther thliahmah in um. - Eksempel:
Flaget blafrede i brisen = Alan cu thli nih a hranh i ther
thliahmah in a um.
blafre , flakke (v.): dupdap in alh , dupdap in ceu. Eksempel: Ilden blafrede og gik ud = Mei cu a alh
dupdap i a mit.
blafren (n.): dupdap in alhmi. - Eksempel: De så blafren
af stearinlys = Phazawngdan an ceu depmap kha an
hmuh.
blande (v.): cawh , fonh , ai remmi siter.
blande (v.): pakhat le pakhat i cawh.
blande (v.): cawh , fonh.
blande (v.): cawh. - Eksempel: Han blandede kortene =
Phe kha a cawh dih hna.
blande (v.): pawlh. - Eksempel: At blande mad og sand er
ikke godt = Rawl le thetse pawlh a ttha lo.
blande (sig) (v.): i cawh.
blande , blande sig (v.): i cawh , hmunkhat i umti. Eksempel: Han er meget sky og blander sig ikke med
andre = Mi ningzah thiam ngai a si i mi dang he an i
cawh lo.
blande , rode (v.): kal tik i ke a hnuh in hnuh.
blande sammen , rode sammen (v.): cawh dih i hnok
ngaiin tuah.
blande sig (v.): mi dang rian le thil i vaa thlak len le
hnahnawhnak va tuah.
blande sig (v.): komh. - Eksempel: Han kan lide at
blande sig med andre = Hawi he i komh a duh.
blande sig (v.): hnahnawh, hnahnawhnak pek.
blandet , diverse (adj.): thil dangdang aa cawh dihmi.
blanding (n.): i cawhnak.
blanding (n.): cawhmi.
blanding (n.): cawhmi thil.
blanding, røren, omrøren (n.): cawhnak.
blandt (prep.): lakah. chungah.
blank , skinnende , strålende (adj.): tleunak a ngeimi. Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.
blank , ubeskrevet (adj.): a lawngmi, zeihmanh a
chungah a um lomi.
blanket , skema , formular (n.): catlap, a chung i a
herhmi ttialnak ca i lawnnak a ngemi.
blasfemi , bespottelse (n.): thurhhnawmhnak.
blasfemi , gudsbespottelse (n.): volhpamh ,
thangchiatnak.
ble (n.): naupuan.
bleg (adj.): a dang. - Eksempel: Den syge mands ansigt er
blegt = A zaw mipa hmai cu a dang.
bleg (adj.): daang. - Eksempel: Han er syg og bleg. - Han
er rædselslagen og bliver bleg = A zaw i a daang. - A thin
a phang i a daang.
bleg (adj.): rau. - Eksempel: Han er bleg af sin sygdom. -
bison, bisonokse (n.): Amerikan fung.
bispedømme (n.): bisawp pakhat nih ukmi.
bispedømme , stift (n.): bishop pakhat nih a zohkhenhmi.
bispehue (n.): bishop luchin.
bisse , voldsmand , bølle (n.): khuachung i hnahnawhnak
a tuahtu.
bister , barsk , brysk (adj.): biachim , holhrel , umtu
ziaza i tla bulbal in a ummi.
bister , barsk , streng (adj.): a hmai a hakmi , nih thlam
leng lo , zaangfahnak ngei lomi.
bistik (n.): zang.
bistod (v.): præteritum af bistå.
bistå , undsætte , komme til undsætning (v.): bawmh ,
thilrit chawn.
bitte , lillebitte , lille (adj.): a hmemi.
bitter (adj.): khami. - Eksempel: Kinin er bitter = Kuinin
cu a kha.
bitter (adj.): rimtler. - Eksempel: Lugten af brændende
fjer er bitter = Arhmul kangh rim cu a tler.
bitter (adj.): kha. - Eksempel: Malariamedicin er bitter =
Raifanhsi cu a kha.
bitter , skarp (adj.): ingthor , ingchia.
bitterhed , had , nag (n.): huat ngaingainak , thinthun
ngaingainak.
bittert (adv.): nguingui. - Eksempel: Hun græder bittert
= Nguingui thlak in a ttap.
bivoks (n.): khuaiseng , khuailul.
bivuak (n.): buk sak lo i ramlak i riahnak hmun; ralkap ca
i pumh i tonnak hmun.
bizar , sær (adj.): chiatlei in theih a tlei ngaimi thil.
bjerg (n.): tlang.
bjergfuld , bakket , kuperet (adj.): tlang tamnak hmun.
bjergfuld , bjergrig (adj.): tlang tamnak a simi.
bjergkløft , fjelddal (n.): nelrawn hmete.
bjergning (n.): rawhnak chungin khamh , chuah.
bjergrig , bjergfuld (adj.): tlang tamnak a simi.
bjergskred , jordskred (n.): mincim.
bjergsø (n.): tlangcung tibual.
bjergtop , bakketop (n.): par.
bjergtop , bakketop (n.): tlangcung.
bjergværksdrift , minedrift (n.): vawlei chung thil
chuahnak rian.
bjæffe (v.): uico bao.
bjælde (n.): khi-ing.
bjælde (til ko) (n.): kawrong.
bjælke (n.): kan (kaan) , inn saknak kan.
bjælke , tømmer (n.): thingtan , thingtum.
bjælkehytte (n.): thingtan in sakmi.
bjærge , redde (v.): rawhnak chungin khamh.
bjørn (n.): vom , vawm.
bjørneunge (n.): vomfa.
bjørneunge , lille bjørn (n.): vomte.
blad (n.): kau. - Eksempel: Pluk et blad af sennepsgrønt
= Anttam kau khat in hei ttot.
blad , knivsblad (n.): thil a vun attu namte hmur a harte
khi.
blad , ark (n.): thinghnah , cahnah.
blad , løv (n.): hnah. - Eksempel: Træernes blade er
- 33 -
Bananbladene bliver blege = A zawtnak in a rau dih. Banhla hnah an rau.
bleg , gusten (adj.): a dangmi , a dermi , thazang a ngei
lomi.
blege (v.): ranter. - Eksempel: Han blegede sin skjorte =
A angki a ranter.
blegne (v.): a dang. - Eksempel: Drengen blegnede af
frygt, da han så bjørnen = Vom a hmuh tikah ngakchiapa
cu a dang dih.
blegrød , pink (adj.): a sen dang (daang).
blev (v.): præteritum af blive.
blevet (v.): perfektum participium af blive.
blid (adj.): a nemmi , a hak lomi.
blid , mild , blød (adj.): nem. - Eksempel: Mild cigaret. Blide ord fra munden kølner vrede = Sikarik a nemmi. Hmurka nem nih thin a damter.
blid , mild , venlig (adj.): a nemmi , mi nunnem , mi aw
nem , chuk nem , cho nem.
blid , sød (adj.): hawikomh a thiam ngaimi , mi
biakchawnh a thiam ngaimi.
blidhed , forekommenhed (n.): mi biakchawnh
thiamnak.
blidt (adv.): nemtein. - Eksempel: Jesus kalder blidt på
dig = Jesuh nih nemtein an auh.
blik (n.): khulrang in vun zoh.
blik (n.): zoh. - Eksempel: Efter eet blik kendte jeg ham =
Voi khat zoh in ka hngalh.
blik (n.): canphio.
blik (gennemborende blik) (n.): thinhung in zoh. Eksempel: Hendes blik bragte ham til tavshed =
Thinhung in a vun zohnak nih khan a daihter dep ko.
blikagtig , blik- (adj.): canphio bantuk , canphio in
sermi.
blikdåse , dåse (n.): kuang hmete , canphio bawmte.
blikkenslager , gas- og vandmester (n.): tidong tehna ,
ek luannak tidong tehna a ser a remhtu.
blind (adj.): hmuh khawh lo , mitcawt.
blind (adj.): mit ngei lo.
blind (adj.): mitcaw , hmuhnak ngei lomi.
blind: være blind (v.): cawt. - Eksempel: Hvis du er
blind, vil du ikke kunne læse = Na mit a cawt achun ca na
rel kho lai lo.
blindhed (n.): mitchawtnak.
blindskrift (n.): mitcaw carel.
blindtarm (n.): ril fonghlei.
blindtarmsbetændelse (n.): ril fonghlei hmaat zawtnak.
blink , lynglimt , glimt (n.): zuk tiah a hung ceumi. Eksempel: Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau
zuk tiah a hung ceu.
blinke (v.): mitthep depmap.
blinke (v.): mit curcuduk in i au.
blinke (v.): mitttheh , mittthep.
blinke , glimte (v.): lek. - Eksempel: Lyn blinker =
Nimtlau a lek.
blinklys (n.): rang nih a kam lei hmu kho hlah seh tiah a
mit an chonkanhnak.
blive (v.): can , si. - Eksempel: Han blev en stor mand =
Mi ngan ah a cang.
blive (v.): sican. - Eksempel: Han kan let blive syg =
Fawi tein a zaw kho.
blive (v.): ah a cang. - Eksempel: Han bliver gal = Mihrut
ah a cang.
blive (v.): cang. - Eksempel: Han bliver lærer = Saya ah
a cang.
blive , forblive (v.): um. - Eksempel: Hun bliver hjemme
= Inn ah a um.
blive , forblive (v.): um rih. - Eksempel: Vi skal forblive i
kirken efter gudstjenesten = Pumh dih in biakinn ah kan
tang rih lai.
blive , forblive (v.): tang. - Eksempel: Han bliver
(forbliver) på skolen = Sianginn ah a rung tang.
blive forbavset , forbavses (v.): ar.
blive forelsket (v.): An i duh.
blive fuldt orienteret (v.): hminh. - Eksempel: Han kan
nemt blive orienteret (Hans opfattelse kan nemt
færdigkoges) = A ruahning hminh khawh ngai a si.
blive ormædt , rådne , forfalde (v.): bum. - Eksempel:
Mit træ rådner, forfalder, bliver ormædt = Ka thing a
bum.
blive revet i stykker (v.): tleh , tlek. - Eksempel: Hvis
dine strømper er revet i stykker, skal jeg sy dem for dig =
Na hmawca a tleh ahcun kan tthitpiak lai.
blive træt , trættes (v.): cai. - Eksempel: Jeg arbejdede
meget hårdt igår, så jeg er meget træt idag = Nizan fak
tukin rian ka ttuan i nihin cu ka cai ko.
blive varm , varme (v.): a sa. - Eksempel: Vandet blev
hurtigt varmt = Ti a sa zau.
blive ved , fortsætte (v.): peh , ngol lo.
blive våd (v.): cin. - Eksempel: Jeg bliver våd i regnen =
Ruah nih a ka surh i ka cin.
blod (n.): thisen.
blod (n.): thi. - Eksempel: Du skal ikke spise blod = Thi
na ei lai lo.
blodbad (n.): tampi thahnak.
blodbad , massakre (n.): mi tampi thah.
blodbeslægtethed (n.): sakhat.
blodig (adj.): thichuak. - Eksempel: Han kom hjem med
en blodig næse = Hnar thi chuak in inn ah a rak tin.
blodig (adj.): thi tampi a chuakmi. - Eksempel: Et blodigt
slag = Thi tampi a chuahnak raltuknak hmun.
blodkar (n.): pumchung thihri.
blodmangel (n.): thider zawtnak.
blodskam , incest (n.): innchungkhar aa naihmi he sual ,
pa le fa , nu le fa , u le nau.
blodskudt (adj.): mitsen. - Eksempel: Hans øjne er
blodskudte = A mit an sen dih.
blodskudt (adj.): duk. - Eksempel: Hans øjne er
blodskudte = A mit a duk dih.
blodsudgydelse (n.): thisen chuah , thah.
blodsuger (n.): mi thisen dawp duhtu.
blodvæske , plasma (n.): korpusal aa tel lomi thi.
blodåre , vene (n.): thihri.
blok (af sten, klippe, træ) (n.): tum. - Eksempel: En
klippeblok ruller ned = Lung tum a ril.
blok , barre (n.): suitlang , nguntlang , thirtlang.
blokade (n.): lam hrawnhnak , lam phihnak.
- 34 -
blokbostav (n.): cafang ngan. - Eksempel: Skriv dit navn
med blokbogstaver = Na min cu cafag ngan in ttial tuah.
blokere (v.): lam phih , donh. - Eksempel: Vejen var
blokeret af et jordskred = Mincim nih lam kha a phih.
blokere , spærre (v.): hrawnh , hronh. - Eksempel: Vejen
er blevet spærret = Lam an hrawnh.
blokeret (adj.): ping. - Eksempel: Vores vandrør er
blokeret = Kan ti paih a ping.
blomkål (n.): antampar, kopipar.
blomme (n.): mirang khuhlu.
blomst (n.): pangpar.
blomsten og frugtknoppen af banan (n.): tumpaw.
blomsterknop , knop (n.): kuhkulul.
blomsterkrans , krans (n.): pangpar kual , pangpar
lukhimh.
blomsterstøv , pollen (n.): thingpar rampar chung i a
buang a ummi , a ci a keuhtertu.
blomsterstøv , pollen (n.): mawi. - Eksempel: Rispollen
irriterer min hud = Facang mawi nih a ka sarh.
blomstre (v.): pangpar par. - Eksempel: Kirsebærtræer
blomstrer i november = Phaizawng cu November ah an
par.
blomstre (v.): par. - Eksempel: Rhododendron vil
blomstre næste måned = Chokhlei hmai thla ah an par lai.
blomstre (v.): en. - Eksempel: Kirsebærtræerne
blomstrer i december = December thla ah phaizawng par
an en.
blomstre , trives (v.): nun , karh , tthan , hlawhtlin.
blomstre , åbne sig som blomst (v.): parh. - Eksempel:
Blomsterknopperne har åbnet sig = Pangpar kuhkulul
kha an parh cang.
blomstrende , farvestrålende (adj.): meizik bantuk a
simi , langh a duh tukmi minung.
blomstringstid , storhedstid (n.): chan lailing.
blond (adj.): sam sen nawnte i a ummi.
blonde (n.): thil tlang kawmnak i hmanmi
puantlangkamh.
blot , alene , bare , kun (adv.): menmen caah. Eksempel: Jeg sagde det bare som en spøg = Capo caah
ka chim menmi a si.
blot og bar , slet og ret , ren (adj.): menmen ,
lawnglawng. - Eksempel: Hun er et rent barn = Ngakchia
men a si ko.
blotte (v.): phoih , taklawng in um.
blotte , afsløre , afdække (v.): a chin hun , a khuhnak
hun.
blottet (for) (adj.): um lo , ngeih lo. - Eksempel: En
brønd blottet for vand er ubrugelig = Ti a um lomi tikhor
cu santlaihnak zeihmanh a ngei lo.
blottet for (adj.): ngeih rumro lo.
bluffe , narre (v.): hlen. - Eksempel: Han narrede tyvene
= Mifir kha a hlen hna.
blund , lur (n.): caan tawite vun i hngilh.
blunde , døse (v.): ngut , ihhmu kun i ngut.
blunde , sove (v.): can tawite vun i hngilh.
blus (n.): mei alh.
bluse (n.): nu angki.
bluse (n.): angki fual, angki leng.
- 35 -
bluse , skjorte (n.): angki chungnawh.
blusse , flamme (v.): ceu hluahmah in alh.
bly (n.): suan , kuan.
blyant (n.): khedan , khehdan.
blæk (n.): cahang.
blæksprutte (n.): rili chung saram phun khat , kut pariet
a ngeimi.
blænde (v.): mit ratter. - Eksempel: Solen blænder mine
øjne = Nika nih ka mit a ka ratter.
blænde , forblinde (v.): cerh. - Eksempel: Solen blænder
mig = Ni nih a ka cerh.
blændet (af solen) (adj.): ra. - Eksempel: Mine øjne er
blændet af sollys = Ka mit a ra.
blære (n.): zunthil , pupuhlut , tutuhlut.
blære , vable (n.): ke dorh , kut dorh.
blære , vable (n.): pom.
blæse (v.): thli hran. - Eksempel: Vinden blæser = Thlitu
a hrang.
blæse (v.): hran , hrang. - Eksempel: Træerne svajer,
fordi vinden blæser = Thlitu a hran caah thingkung an i
hnin.
blæse , puste (v.): mei hmih. - Eksempel: Blæs lyset ud =
Phazawngdan kha chemhmit.
blæse , puste (v.): tum. - Eksempel: Blæs i fløjten = Firik
kha tum tuah.
blæse , puste (v.): chem , chemh. - Eksempel: Han puster
lysene ud. - Han puster til ilden for at holde den i live =
Phazawngdan a chem. - Mei a chem.
blæse op (n.): biapitter.
blæse væk (v.): chawih , choih. - Eksempel: Vinden
blæser den væk = Thli nih a chawih.
blæsebælg (n.): sozahnak puan in sermi.
blæseinstrument (n.): thli in chemmi hlasaknak thilri ,
thonglawi tehna.
blæsende (adj.): thli a tamnak hmun , thli a tammi.
blæst , storm , kuling (n.): 1. thlitu fak. 2. thlitu bantuk i
thawngpang a hung um urmarmi.
blød (adj.): a nemmi.
blød (adj.): hnip , hnep. - Eksempel: Deres mad er blød,
så jeg kan spise en masse = An rawl a hnip i tampi ka ei
khawh.
blød (adj.): thipthep. - Eksempel: En hundehvalps hår er
blødt = Uico fate cu a hmul tla thipthep in a um.
blød , blid , mild (adj.): nem. - Eksempel: Mild cigaret. Blide ord fra munden kølner vrede = Sikarik a nemmi. Hmurka nem nih thin a damter.
bløde (v.): thi chuah.
blødgjorde (v.): præteritum af blødgøre.
blødgjort (v.): perfektum participium af blødgøre.
blødgøre , formilde (v.): nemter , damter , ngamter.
blødhjertet (adj.): a lung a nemmi.
blødning (n.): thi a chuah khi.
blå (adj.): vandum mui.
blå (adj.): duk. - Eksempel: Hans ryg er helt blå efter
deres kamp = An i velhnak ah a keng a duk dih.
blå , himmelblå (adj.): cica. - Eksempel: Himmelblåt sjal
= Cica puan.
blå , himmelblå (adj.): dum.
blåregn (n.): pangpar ruang phun khat.
blåtryk, lystryk (n.): innsak deng tik i sak ding ning ttha
tein suaimi le tuakmi khi.
blåøjet , sorgløs , lettroende (adj.): lungzang.
bo (v.): um. - Eksempel: Han bor hos sine forældre = A
nu le a pa sinah a um.
bo , formue (n.): innlo , thilri , ro. - Eksempel: Da han
døde, efterlod han sig en formue på tusind kyats = A thih
ah khan ro tangka thong khat a roh tak.
bo , opholde sig , residere (v.): um. - Eksempel: Han
boede i Hakha = Hakha ah a um.
boble (v.): ti a luan i a awnh hliahmah khi.
boble (v.): tlawk.
boble (billedligt) (v.): tlawh , tlok , tlawk. - Eksempel:
Min bedstefar bobler (taler oplagt) = Ka pu cu a tlawh in
a tlok ko.
boble , boblen (n.): ti buanbara.
boblende (adv.): hlarhmarh. - Eksempel: Vandet
spilkoger = Ti a tlok hlarhmarh.
bod , markedsbod (n.): thlamte , me peknak i sermi khan
hmete.
bod , stade (n.): dawr hmete , lakphak dawr.
bod , udsoning (n.): thinhan damternak , remnak.
bodfærdig (adj.): sual aa ngaihchihmi.
bodfærdighed , anger (n.): sual i ngaihchihnak.
bods- (adj.): sual ngaihchihnak he aa pehtlaimi. Eksempel: Bodssange = Sual ngaihchihnak kong a simi
hla.
boende , bosat (adj.): a ummi minung.
bog (n.): cauk.
bog (=24 ark) (n.): caku tlap 24.
bogbind , indbinding , bind (n.): cauk phaw.
boghandler (n.): cauk zuartu.
bogholder (n.): tangka cazin tlaitu.
boglig , litterær (adj.): cathiamnak lei he aa pehtlaimi.
bogorm , læsehest (n.): cauk a eitu rungrul , cucaah ca a
rel tukmi khi bookworm an ti.
bogreol (n.): cauk chiahnak hrawl.
bogstav (n.): cafang.
bogstav , skrifttegn (n.): ca. - Eksempel: Kinesisk
skrifttegn = Tuluk ca.
bogstavelig (adj.): a biafang in.
bogtrykkerpresse (n.): canamnak seh.
boks , kasse (n.): thingkuang , kuang.
bokse (v.): tthua , tthuat.
boksekamp (n.): a man in zohmi kut thongh (boxing).
bokser (n.): boksing thonghthiam.
bokser (n.): kuttum in aa thongmi , thonghthiam.
boldtræ , bat (n.): pumpuluh tuknak fung.
bolig (n.): umnak inn , umnak hmun.
bolle (n.): changreu thlum phun khat.
bolsjer , slik (n.): mutthai.
bolster , pudevår (n.): chantling khuh.
bolt (n.): inntung pehnak thir bawl.
bolværk , vold (n.): ralhau.
bombardere (v.): meithal nganpi i bom in kah , bom
thlak.
bombardere (v.): miakpi in kah.
bombe (n.): bom.
bombemaskine (n.): bom thlatu vanlawng.
bommert , brøler (n.): palh sualmi thil , biachim i
chuahsual.
bompenge , afgift (n.): hman man i phaisa pekmi , hlei
hman man.
bomstille (adj.): a cawlcang lomi.
bomuld (n.): lapar.
bomuld (n.): la. - Eksempel: Vi får masser af bomuld i år
= Tu kum cu la tampi kan par.
bomuldsfrø (n.): la-mu.
bomuldskartemaskine (n.): lahat.
bona fide (adj. & adv.): lih um lo tein a hmanmi taktak.
bonde (n.): lothlo pawl.
bondegård (n.): lo i sakmi inn.
bondegård (n.): inn, a vawlei le a inn dangdang hna he.
bondeknold (n.): khuate mi.
bondeknold , tølper (n.): fimnak thiamnak zeihmanh a
ngei lomi.
boomerang (n.): Australia ram mi nih an hmanmi
chechnak thil phun khat, a cheptu sin i a kir than khomi.
boplads (n.): umnak hmun.
bopæl , ophold , bolig (n.): umnak hmun/inn.
bor (n.): thing vihnak.
bor (n.): awng vihnak hriam.
bord (n.): cabuai.
borddug , dug (n.): cabuai khuh puan.
borde , gå om bord (v.): lawng cung i kai i icit. Eksempel: Vi må gå om bord i toget nu = Atu ah
tlanglawng cungah kan kai awk a si cang.
bore (v.): vih.
bore (v.): awng vih.
bore , snage (v.): verh.
bore , snage , grave (v.): kher.
bore hul (v.): vih , vit. - Eksempel: Da jeg var lille, blev
der boret hul i mine øren = Ka ngakchiat lioah ka hna an
ka vih.
borg (n.): ralhruang a ngeimi inn nganpi.
borg , fort , fæstning (n.): ralhruang ngeimi hmun.
borger (n.): ramchung mi.
borger , indbygger (n.): rammi.
borgerkrig (n.): ram chung i mah le mah aa domi
raldohnak.
borgerlig (adj.): khua he aa pehtlaimi kong , ramchung
mi sinak he aa pehtlaimi thil hna. - Eksempel: Enhver har
borgerlige pligter såsom at adlyde lovene og betate skat
= Mi kip nih khua le ram he aa pehtlaimi rian ngeih cio a
si: upadi zulh tehna, ngunkhuai pek tehna.
borgerlig (adj.): ramchung mi sinak he a pehtlaimi. Eksempel: borgerlige rettigheder = ramchung mi a simi
nih an hmuh awk le an tuah awk a simi thil hna.
borgerskab (n.): ramchung mi sinak.
borgmester (n.): khuapi uktu bawi.
borgmester (n.): khuabawi.
boring , tunnelboring (n.): pemhnak. - Eksempel: De
bruger en maskine til at lave tunnel gennem bjerget =
Tlang pemhnak ah seh an hman.
bornert , snæversynet , smålig (adj.): ruahnak a bimi.
- 36 -
bort , afsted (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort =
Vate kha a zuang diam.
bort , borte , væk (adv.): a hla , a hlatnak i kal. Eksempel: Fuglen fløj bort = Vate cu a zuang diam.
bortføre (v.): soilem i a ping ah kalpi.
bortrydde , oprydde , udrydde (v.): bongh. - Eksempel:
Du skal oprydde banantræerne = Banhla kung kha a
hram in na bongh hna lai.
bortskaffelse , fjernelse (n.): hlonh. - Eksempel:
Fjernelsen af skrald bør ske hver dag = Hnawm hlonh cu
nifa tein a si awk a si.
bosat , boende (adj.): a ummi minung.
bosætte sig , slå sig ned (v.): um.
botanik (n.): thingkung ramkung umtuning kong
cawnnak.
botaniker (n.): thingkung ramkung umtuning a cawng i a
thiammi.
boulevard (n.): lam nganpi.
boykotte (v.): a bu in duh lonak langhter i i tel duh ti lo.
brag (n.): awthang.
brag (n.): kheng ttuang i a tlak i a thawng khi.
brag , drøn , skrald (n.): thawng ring ngaimi. Eksempel: Et tordenbrag = Khuari thawng.
brag , skrald (n.): thawngthang ngaimi. - Eksempel: Et
tordenbrag = Khuari thawng a thang ngaimi.
bragt (v.): perfektum participium af bringe.
bragte (v.): præteritum af bringe.
brakland , brakmark (n.): nul. - Eksempel: Han gik til
braklandet for at samle bananerne = Banhla tuk ah nul
ah a kal.
brakmark (n.): locul.
bramin , braman (n.): India ram miphun thiang;
Pung-na.
brand , afbrænding , ildebrand (n.): khanghnak.
brand , et brændende stykke træ (n.): meilthingthu,
thingthu , thingthu bul.
brandfarlig , let antændelig (adj.): khulrang in a alh
khomi.
brandhane (n.): mei ti toihnak ca i hmanmi timerh pep
nganpi.
brandmand (n.): mei thattu.
brandsikker (adj.): mei kangh khawh lomi thil.
brandstation (n.): mei thattu pawl umnak.
brandstiftelse (n.): mai in thil siseh , inn siseh duah.
bras , sludder (n.): a lenglei i ttha ngai a lo i a chung
zeihmanh a si ttung lomi thil.
brase , stege (v.): reu. - Eksempel: De steger majs =
Fangvoi an reu.
brat , pludseligt (adv.): hngephngap. - Eksempel: Han
gik pludseligt = Hngephngap tiah a kal.
brat , pludseligt , hurtigt (adv.): hlak. - Eksempel: Han
rejser sig hurtigt op og synger en sang = Hlak tiah a tho i
hla a sa.
brat , stejl (adj.): a chengmi , a hrapmi.
brat , stejl (adj.): a cheng ngaingaimi, lungpang bantuk.
bred (adj.): dao. - Eksempel: Hans mund er bred = A ka
a dao.
bred (n.): tiva kam.
bred (n.): tiva , tili , rili pawng hmun.
bred , flodbred , strand , kyst (n.): titlang.
bred , vid (adj.): a kaumi.
bred , vid , udstrakt (adj.): kau.
bredde (n.): a kauh lei.
bredde (n.): vang.
bredde , breddegrad (n.): ekuaitor in chaklei le thlanglei
ah a phei in rinmi tlang , zei can dah a hlat ti tahnak ,
latitude dikiri pakhat cu khan 70 tluk a si.
bredde , vidde (n.): kauhnak.
brede sig ud (v.): darh. - Eksempel: Kurven breder sig ud
foroven = Sei cu a ka a darh.
brede ud (tæppe, måtte m.m.) (v.): pharh.
brede ud , udfolde , sprede (v.): samh.
brede ud , sprede ud (v.): phah. - Eksempel: Har du
bredt madrassen ud? = Ihphah na phah cang maw?.
bredere: gøre bredere , udvide (v.): kauh. - Eksempel:
Vejen er blevet udvidet / gjort bredere = Lam an kauh.
bregne (n.): khangca , khangca bantuk lung i aa benhmi
zong khi.
bremse (v.): khamtu , breik.
bremse , hindre , standse (v.): donh. - Eksempel:
Dæmningen hindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti
luan kha a donh.
brev (n.): cakuat.
brev: sende et brev (v.): sanh. - Eksempel: Jeg skal
sende et brev = Ca ka sanh lai.
brevdue (n.): khuazei ka hmanh i thlah i inn lei
tthiamtthiam i a zuangmi laileng.
brevhoved (n.): min le umnak khenhmi ca.
brevkasse (n.): ca sanhnak thingkuang.
brevkasse , postkasse (n.): casanhnak.
brevkort (n.): cakuatnak catlap a bawm a hau lomi.
brevpresser (n.): caku denhnak lung.
brigade (n.): ralkapbu.
brik (n.): sa. - Eksempel: Nu har jeg kun to brikker
tilbage = Ka sa pahnih lawng an tang.
briks , leje (n.): tthutdan nem.
briks , leje (n.): zaunak.
briller (n.): mithman , tarmit.
briller (n.): mithman.
brillere , vigte sig (v.): langhter , mi nih ka hmu hna seh
ti i tuahmi. - Eksempel: Han ønsker at brillere med sit
fine tøj = A hnipuan ttha kha mi nih ka hmu hna seh ti a
duh.
brilleslange , kobraslange (n.): rawchok , rul.
bringe (v.): put , pu. - Eksempel: Bring en pen = Cafung
pakhat in rak pu.
bringe (v.): phorh , kalpi. - Eksempel: Vi bringer
blomsterne til kirken = Pangpar kha biakinn ah kan kalpi
hna.
bringe (v.): phorh. - Eksempel: Han bragte mig en skjorte
= Angki pakhat a ka phorh.
bringe i fare (v.): ttihnunnak phakter.
bringer (n.): putu. - Eksempel: Hvem er bringeren af
brevet? = Ahodah ca putu cu a si?.
brink (n.): tlang.
brink , kant (n.): a tlang parte.
- 37 -
brint , hydrogen (n.): rim zong a ngei lo i zawng zong a
ngei lomi gas phun khat , khulrang tein a alh khomi. Eksempel: Brint forbundet med ilt giver vand = Hydrogen
le oxygen an i cawh ah ti a chuak.
brise (n.): thlizil.
brise (n.): zil. - Eksempel: Der er en svag brise = Zil
(thlizil) a hrang.
brist , defekt , mangel , fejl (n.): tlin lonak , that lonak.
briste , gå i sykker (v.): cat. - Eksempel: Rebet brister =
Hri a cat.
briste , knække (v.): a kiak /a cat. - Eksempel: Rebet
brister = Hri cu a cat.
briste , revne (v.): a khat cikcek. - Eksempel: Laderne
var ved at briste af korn = Rawl inn cu rawl an khat
cikcek.
bro (n.): hlei.
broccoli (n.): antam par.
broche (n.): tangbenh , sawhchihnak fungte a ngeimi.
brochure , pjece (n.): cauk hme tete.
brochure , pjece , folder (n.): catlap tlawm tein
thawngthanhnak ttialmi.
broder , bror (n.): unau , ta.
broder og søster (n.): u le nau hna.
broderdatter , søsterdatter , niece (n.): ta fa , far fa , nu
a simi.
brodere (v.): dawhter , tamh , thawitenh , pangpar suai.
brodere (v.): tenh. - Eksempel: Hun broderede sit skørt =
A hni thawi a tenh.
brodere med forskellige mønstre og farver (v.): ttelh.
broderi (n.): dawhternak , tamhnak , thawitenhnak ,
pangpar suai.
broderi (n.): tenh, tenhnak, thawi.
broderlig (adj.): unau a simi.
broderlighed , broderskab (n.): unau sinak.
broderparten: få broderparten (v.): hui. - Eksempel:
Han får broderparten af fortjenesten = A miak kha amah
nih a hui dih ko.
brofag , fag (n.): tung le tung karlak. - Eksempel: Broen
krydsede floden med et enkelt fag = Hlei cu tiva cungah
tung le tung karah aa thlai.
broget , forvirret (adj.): i cawh nelnul i a ummi.
broget , spraglet (adj.): azawng a dangdang a simi.
brokker , krummer (n.): pelpawi , hnawmtam , pel. Eksempel: Hunde æder brødkrummer = Uico nih
changreu pelpawi an ei.
brolagde (v.): præteritum af brolægge.
brolagt (v.): perfektum participium af brolægge.
brolægge (n.): lung le mirang vawlei in lam ser.
brolægge , bane (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han
baner vejen for os = Lam a kan serpiak.
brolægning (n.): mi kalnak ca i mawttawka lam a kam i
sermi lam.
brombær (n.): khuahmungpa , theihmungpa.
bronkitis (n.): pumchung thlipeng tete zawtnak.
bronze (n.): dar sen.
brud (n.): awng. - Eksempel: Hunden slap ud gennem et
brud i hegnet = Hauhruang awng khan uico kha a chuak.
brud (n.): va ngei liomi ngaknu ; mo.
brud (n.): kiak , khuaimi thil.
brud (n.): i tthennak. - Eksempel: Uenighed bevirkede et
brud mellem de to partnere = Lungrual lonak nih
riantthuanti hawn panhin kha a tthen hna.
brud (n.): tlamtlinhlo. - Eksempel: At gå væk i dag ville
for mig være et brud på pligten = Nihin i kal cu kei ka
caah cun rian tlamtlinh lo a si.
brud , hul (n.): awng , a pemnak awng.
brud , krænkelse (n.): nawlbuarnak.
brud , sprængning (n.): kuainak awng , pemnak awng.
brud , væsel (n.): zu tehna va tehna a sehtu saram
sahngar bantuk.
brudepige (n.): maw , mo hawi.
brudepris (n.): chaw, man.
brudeudstyr (n.): ngaknu va ngei lai thuam.
brudgom (n.): nupi thi tlangval, tthitu.
brudstykke (n.): a cheuchum. - Eksempel: Hun læste et
brudstykke af brevet = Cakuat kha a cheuchum a rel.
brudstykke , stump (n.): tlawm tete. - Eksempel: Vi
hørte brudstykker af deres samtale = Bia an i ruahmi kha
a tlawm tete kan theih.
brudstykke , stump , fragment (n.): kuai. - Eksempel:
Hun skar sig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang
kuai nih a ah.
brudstykkeagtig (adj.): aa cheumi , a kuarmi , a kekmi.
brudt (v.): perfektum participium af bryde.
brug (n.): hmannak.
brug , praksis (n.): phung.
brug , skik , sædvane (n.): zulh tawnmi phunglam.
bruge (v.): tangka hman.
bruge (penge) (v.): hlo , hloh. - Eksempel: Han har nok
ikke brugt alle sine penge endnu = A tangka a hlo manh
rih lai lo.
bruge , anvende (v.): rianpek , hman. - Eksempel: Brug
din tid klogt = Na caan ttha tein hmang tuah.
bruge , benytte (v.): hman , hmang. - Eksempel: Vi
bruger en kniv til at skære kød = Sa cannak ah nam kan
hman.
bruge , give ud (v.): hman , tangka hman.
brugelig , brugbar (adj.): hman khawhmi.
bruger (n.): hmangtu.
brugt (adj.): a tharte a si ti lomi.
brumme , nynne , summe , surre (v.): awnh vuaimai ,
hmur cip i hlasak.
brun (adj.): kawfi zawng.
brunette (n.): sam a dummi nu.
brunstig (adj.): phol. - Eksempel: Vores hoppe er
brunstig = Kan rangpi a phol.
bruse , strømme (v.): tisor tlak in tlak.
bruse , strømme (v.): pawt hluahmah , luang hluahmah.
bruse , strømme , bølge (v.): tilet bantukin kai ttum
lengmang in um. - Eksempel: Menneskemasserne
strømmede hen ad gaden = Mibupi cu khuachung lam ah
an kal lulhmalh.
brushoved (n.): mithingrang.
brutal (adj.): puar , hran , sahrang bantuk i um ,
zangfahnak ngei lo tuk , thah , biachim.
brutal , grov (adj.): a aukhuang ngaimi.
- 38 -
brutal , vild , grusom (adj.): a hrutmi , saram bantuk a
rihmi minung.
brutal , voldelig , voldsom (adj.): hranhram , hramhram.
- Eksempel: Han er en voldelig mand = Amah cu mi
hranhram a si.
bryde (v.): let. - Eksempel: Han bryder aldrig sit løfte =
A biakam a let bal lo.
bryde (v.): buar. - Eksempel: De, som brød loven, bliver
straffet = Nawl a buarmi cu dan an tat hna.
bryde (v.): ceunak ngawiter. - Eksempel: Vand bryder
lyset = Ti nih ceunak a ngawiter.
bryde , brydes (v.): paih. - Eksempel: Thang og Van Kio
vil brydes, og det bliver godt at se på = Thang le Van Kio
an i paih cu zoh a nuam lai.
bryde , brække , gå i stykker (v.): kuai. - Eksempel: Min
kop er gået i stykker = Ka hrai a kuai.
bryde , overtræde , krænke (v.): nawlbuar.
bryde af , afbryde (v.): ngol.
bryde ind (v.): hranhram in luh , chuah. - Eksempel: En
tyv brød ind i huset. - Han brød ud af fængslet. = Mifir
inn chungah a lut. - Thong chung in a zam (chuak).
bryde ind (v.): baoh, boh.
bryde op (v.): a thli tein khulrang in lo diam i kal.
bryde sammen , falde sammen (v.): cim. - Eksempel:
Taget falder sammen = Inncung a cim.
bryde sig om (v.): duh. - Eksempel: En kat bryder sig
ikke om at blive vasket = Chizawh nih kholh a duh lo.
bryde ud (v.): zam , luat. - Eksempel: Han brød ud af
fængslet = Thonginn in a zam.
brydekamp , brydning (n.): paih. - Eksempel: Idag vil
der være en brydekamp i landsbyen = Nihin ah khua
hungah paih a um lai.
bryder (n.): aa paimi , paihthiam.
brydes (v.): i paih.
brydning (n.): buan.
brydning , brydekamp (n.): paih. - Eksempel: Idag vil
der være en brydekamp i landsbyen = Nihin ah khua
hungah paih a um lai.
brygge (v.): zu sak , chuahter.
brygge (v.): sa. - Eksempel: De brygger øl = Zu an sa.
brygge sammen (v.): thil a phunphun cawh.
bryggeri (n.): zu an saknak inn hmun.
bryllup (n.): i tthitumnak, nupi tthitnak.
bryllups- , ægteskabelig (adj.): i tthitumnak he aa
pehtlaimi.
bryn , pande (n.): cal.
brynje , rustning (n.): pumn vennak ca i thir in tuahmi
pum khuknak, thir angki.
brysk (adj.): mithmai panh lo ngaiin tawite tawite in
biachimmi , bialeh.
brysk , bister , barsk (adj.): biachim , holhrel , umtu
ziaza i tla bulbal in a ummi.
bryst (n.): tang , er , ir.
bryst (n.): hnuk , tang, ttang.
bryst (n.): song-ang.
bryst , brystkasse (n.): minung kan pum hngawng le paw
karlak.
bryst , brystkasse (n.): taang.
brystben (n.): tang ruh.
brystholder (n.): nu angki chungnawh.
brystkasse (n.): ii.
brystkasse , bryst (n.): minung kan pum hngawng le paw
karlak.
brystvorte (n.): hnukpar bo.
brystvorte (n.): hnukfang.
brystværn (n.): ral i tuknak i phenhnak vawlei pawng
vampang bantuk.
bræ , gletscher (n.): a sannak hmun i hawhra tampi aa
khong aa khong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak
hmun leiah aa thawnmi.
bræge (v.): be. - Eksempel: En ged bræger = Meheh a be.
bræge (brugt om aber, geder og får) (v.): kheek.
bræge , brøle , jamre (v.): tuu onh.
bræk , opkastning (n.): luak.
brækjern (n.): mifir pawl nih thil kalhnak ca i an
hmanmi thirfung.
brækjern , koben (n.): thirfung.
brække (v.): khiah khuai.
brække , bryde (v.): kuai.
brække , knække (v.): pawk. - Eksempel: En bjælke faldt
ned på hans ben, og hans skinneben brækkede = Thing
nih a nenh i a ngalruh a pawk.
brække af (v.): beu. - Eksempel: Hans tænder er brækket
af = A ha a beu.
brække sig , kaste op (v.): luak.
brække sig , kaste op , spy (v.): luak , chungin chuahter ,
chafak.
brække/knække noget, der ikke er rundt (v.): khiah. Eksempel: Jeg brækker min blyant = Ka khehdan ka
khiah.
brækket (adj.): kiah. - Eksempel: Hvis grenen er
brækket, falder du ned = Thingnge a kiah ahcun na tla lai.
brændbar , let antændelig (adj.): a kang khomi.
brænde (v.): a kang. - Eksempel: Huset brænder = Inn a
kang.
brænde (v.): mei in khang.
brænde (v.): alh. - Eksempel: Ild brænder = Mei a alh.
brænde (v.): kang , kangh. - Eksempel: Ilden vil brænde
dig = Mei nih an kangh lai.
brænde (v.): khangh , khang. - Eksempel: Ønsker du at
brænde papirer? = Chaku khangh na duh maw?.
brænde , kremere (v.): ruak khangh.
brænde , svide (v.): em , ul , din tein khangh.
brænde , svide (v.): meinih a cuar a kangh. - Eksempel:
Det varme jern brændte hans hud = Thir lin nih a cuar a
duah/kangh.
brænde , varme (v.): linh. - Eksempel: Solen brænder
ned på mig = Ni nih a ka linh.
brænde ud (v.): kangh dih. - Eksempel: Ilden brændte
huset ud i løbet af natten = Mei nih inn cu zan ah a kangh
dih.
brændehugger (n.): thing hautu , thing hlamtu.
brændeknippe , risbundt (n.): thinghreu tom.
brændemærke (v.): hmelchunhnak ser. - Eksempel:
Landmænd brændemærker deres får = Lothlo pawl nih an
tuu cungah hmelchunhnak an ser hna.
- 39 -
hman khawhmi.
brøstfældig , faldefærdig , vakkelvorn (adj.): a rawp i a
tlu a pur dengmangmi.
brådsø , bølge (n.): tilet , tilet bantuk a simi thil.
bråvallaslag (n.): umhmun i khuar ciammam tein ral i
tuknak , vai ton sual si loin.
bud (n.): nawlbia. - Eksempel: De ti bud = Nawlbia
pahra.
bud , befaling (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er
"Elsk din næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va
daw" ti a si.
bud , piccolo (n.): capetu ngakchiapa , sinum.
budbringer (n.): bia phortu.
Buddha (prop.): Budis biaknak a thawktu.
buddhisme (n.): Budaphung.
buddhist (n.): Budis biaknak a zulmi.
budget (n.): tangka hmuhnak le hmannak ding tuak
chungnak.
budskab (n.): biacahmi bia.
budskab , prædiken (n.): phungchim. - Eksempel: Hans
budskab er godt = A phungchim a ttha.
budt (v.): perfektum participium af byde.
bue (n.): kuaimi innka.
bue (n.): li , likuk. - Eksempel: Bue og pil = Li le thal.
bue (kuglebue) , katapult (n.): chai.
bue , violinbue (n.): tingtang tumnak likuk.
bue , flitsbue (n.): likuk , li.
buegang (n.): cungkhuh a ngeimi lam.
bueskydning (n.): thal kah thiamnak.
bueskytte (n.): thal kah thiam.
buestreng (n.): chaiza , liza.
buffer , stødpude (n.): a hmual a dinter deuhtu , a nemter
deuhtu.
buffet (n.): mah tein i suah ciomi rawldangh.
buffet , skænk , anretterbord (n.): bizu.
bug- , mave- , underlivs- (adj.): paw lei a simi.
bughule (n.): pawchung.
bugserbåd , slæbebåd (n.): tilawng hnuhnak i hmanmi
tilawng.
bugsere , slæbe (v.): hri in hnuh , hnuhnak i hnanmi hri.
bugspytkirtel (n.): pawpi pawng i a ummi rawl rialnak ti
a chuahtertu.
bugt (n.): rili fonghlei.
bugt (n.): tikel. - Eksempel: Den Bengalske Bugt =
Bengal Tibel.
bugtaler (n.): mi dang aw bantukin aa aw chuahter a
thiammi.
bugte sig (v.): tiva i ngerh len in a luan khi.
bugtet (adj.): a ngawimi, ngawinak tampi a ngeimi.
bugtet , kroget , snoet (adj.): aa ngerhnguaimi lam , aa
kingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi
lam.
bugtet , slangeagtig (adj.): rul bantuk a simi.
buk (n.): thing ziahnak tthutdan sau.
buk (n.): sakhi cal (pa).
buket (n.): bukhe , pangpar tom.
buket (n.): bor. - Eksempel: En blomsterbuket = Pangpar
bor.
brændemærke , stigmatisere (v.): thangchiat. Eksempel: Han er brændemærket som et uægte barn =
Lakfa na si ti in an serhsat/ an thangchiat.
brændende (adv.): lungthawh , huamnak , zuamnak a
ngeimi.
brændende (varm) (adj.): a lin a sa ngaimi.
brændende , varm , inderlig (adj.): lungtho ngaiin
tuahmi , i biatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn
= Biatak tein thlacam.
brændenælde , nælde (n.): thahau.
brændeskur (n.): thing chiahnak inn.
brændestabel (n.): ai , aai. - Eksempel: Jeg vil gerne
købe en brændestabel = Thingai ai khat cawk ka duh.
brændestabel (n.): thing-ai.
brændevin , cognak (n.): zureu a thawngmi phun.
brændevin , spiritus (n.): zureu.
brændevinsbrænderi (n.): zu chuannak um.
brænding , bølgeslag (n.): tilet titlang a hung phanmi.
brænding , ligbrænding , kremering (n.): ruak
khanghnak.
brændoffer (n.): khangh thawinak.
brændpunkt , midtpunkt , fokus (n.): a laifang bik ,
ceunak a vaa tonnak hmun , mit aa ton dihnak hmun. Eksempel: Den smukke pige var midtpunktet for alles øjne
= Ngaknu dawhte cu mit vialte aa ton dihnak a si.
brændsel , brændstof , brænde (n.): mei chuahtertu thil
, mei tih awk thing.
brændsel , ildebrændsel (n.): thingtih , tihthing.
bræt (n.): thingpheng.
bræt (n.): phel. - Eksempel: Kom med ti brædder =
Thingphel pahra in rak pu tuah.
bræt , planke (n.): thingtlap.
brød (n.): changreu , rawl.
brød (n.): hlum , changreu hlum.
brød (v.): præteritum af bryde.
brøde , skyld (n.): sualnak.
brødebetynget , angerfuld (adj.): sual i theih i ngaih a
chiami.
brødre (n.): pluralis af bror, broder.
brødrister (n.): changreu emnak um.
brødskorpe , skorpe (n.): pawnghmuk a lengphaw a
hakmi khi.
brøk , brøkdel (n.): a cheuchum. - Eksempel: En brøkdel
af hans salær = A lahkhah a cheuchumte.
brøkdelen af et sekund (n.): mitthep ah.
brøle (v.): fak piin au. - Eksempel: Han brølede ad mig =
Fakpi in a ka auh chih.
brøle (v.): onh , caw onh , cakei onh , miakpi thawng.
brøle (v.): baw. - Eksempel: En ko brøler = Cawpi a baw.
brøle (v.): paw. - Eksempel: En ko brøler = Caw a paw.
brøle (som en tiger, bjørn eller løve) (v.): huk.
brøle , gø (v.): hawk. - Eksempel: En hjort brøler = Sakhi
a hawk.
brøle , jamre , bræge (v.): tuu onh.
brøle , larme (v.): hrum , ai , fak piin au hnawh.
brøler , bommert (n.): palh sualmi thil , biachim i
chuahsual.
brøndkarse (n.): ti cung i a khomi ram phun , meh ca i
- 40 -
bukke under (v.): i teiter. - Eksempel: Han bukkede
under for fristelsen og stjal pengene = Tukforhnak kha aa
teiter i tangka cu a fir.
bukser (n.): tawhrolh tluan.
bukser (n.): tawhrolh. - Eksempel: Lange bukser. - Korte
bukser = Tawhrolh sau. - Tawhrolh tawi.
buldre , rumle (v.): ong hluahmah.
bule (n.): bo , phing. - Eksempel: Der er en bule i hans
hoved = A lu ah bo a um.
bule (n.): puarnak , pohnak , ruah a sur i thing a puar i a
poh khi.
bule (n.): a bo , khawndennak in a phingmi.
bule (v.): deep. - Eksempel: Min kande er bulet = Ka um
a deep.
bule (v.): so. - Eksempel: En myretue buler = Chuntlung
a so.
bule , fordybning (n.): a kuarhnak. - Eksempel: Der er
en bule i messingkedlen = Marlei ah a kuarhnak a um.
bule , hævelse (n.): phinnak.
bule ud (v.): a puar. - Eksempel: En tønde buler ud på
midten = Tipung cu a lai a puar.
bule ud , svulme , bugne (v.): puar , pawr. - Eksempel:
Hans lomme svulmer af æbler = A angki zal kha epal a
khat i a puar.
bule: blive bulet (v.): hem. - Eksempel: Bilerne stødte
sammen, og bagenden af den ene blev bulet = Mawttaka
an i khawng i a hnulei a hem.
bulldozer (n.): tteng.
bulle (n.): Pope nih nawlbia a chuahmi.
bulletin (n.): thawngpang tawi tein ttialmi.
bulne (v.): hnai a khuar. - Eksempel: Såret bulnede og
gjorde ondt = Hma cu hnai a khuar i a fak.
bulne , ophovne , svulme , opsvulme (v.): pawt. Eksempel: Hans øjne er opsvulmede = A mit a pawt.
bump (n.): dut. - Eksempel: Flyvemaskinen landede med
et bump = Vanlawng kha vawlei a vung phan i dut tiah a
cawl.
bump , støden , rysten (n.): hlawhnak.
bumpe (v.): i suk , i khawn , i den.
bumpe , dunke (v.): su , suk. - Eksempel: Han dunkede
sit hoved mod døren = Innka ah a lu aa su.
bumpe , støde , ryste (v.): hlawh.
bund (n.): tawne.
bund (n.): taw. - Eksempel: Flaskens bund = Palang taw.
bundet (v.): perfektum participium af binde.
bundfald , aflejring , sediment (n.): ti chung nengnawi
vawlei dip.
bundfald , bærme (n.): a ne.
bundfald , bærme (n.): tai.
bundfald i vand (n.): tine.
bundløs (adj.): tawne negi lo , a thuk tukmi dongh hngal
lo.
bundløs (adj.): donghnak a ngei lomi khor.
bundløs (adj.): a tawne phak khawh lomi.
bundløs (adj.): thuk tuk. - Eksempel: Hans uvidenhed er
bundløs = A hngalh lonak a thuk tuk.
bundt , bylt , bunke (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj
= Hnipuan tom khat.
bundt , knippe (n.): tel. - Eksempel: Et knippe tagrør
(tækkehalm) = Di tel khat.
bundt , knippe , klase (n.): bor , bawr. - Eksempel: Et
bundt nøgler. - En klase bananer = Tawh bor. - Banhla
thlar; a bu in chiahmi thil.
bundt , neg , knippe (n.): bor khat , tom khat , phal khat.
bundt , pakke (n.): fun. - Eksempel: Lav mig en
madpakke = Chuncaw fun khat in ka funpiak tuah.
bundte , binde i neg (v.): a phal i tom , fun , hor.
bundte , danne bundt (v.): borh. - Eksempel: Bladene
danner et rundt bundt = Thinghnah a borh.
bungalow (n.): bangla , riahnak inn.
bunke , bundt , bylt (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj
= Hnipuan tom khat.
bunke , dynge (n.): pon. - Eksempel: En dynge sten =
Lung pon.
bunker (n.): tilawng chung i lung meihol chiahnak.
bunker (n.): ralkap nih an ran i cawn chungmi khor.
bur (n.): saram le vate zuatnak bawm.
bur (n.): bawm.
burde (v.): infinitiv og præteritum til bør.
burde , bør (v.): awk a si. - Eksempel: Børn bør adlyde
deres forældre = Ngakchia nih an nu le an pa bia an
ngaih awk a si.
bureau , kontor (n.): zung.
bureaukrat (n.): bawi ngaiin aa umtermi rianttuantu.
bureaukrati (n.): bawi ngaiin aa umtermi uktu pawl
ukning le rianttuanning.
bureaukrati (n.): a neknawi le a cephnep tampi a ummi
khi.
burmeser (n.): Kawl.
burmesisk (n.): Kawlholh.
bus (n.): zapi citnak mawttawka.
bus , omnibus (n.): baska , zapi citmi.
buse ud (med) (v.): ruat cungcang lo i chimphut.
busk (n.): burbuk.
buskads (n.): burbuk an cinnak hmun.
busket (adj.): burbuk tampi umnak a simi.
butik (n.): chawdawrnak hmun.
butik , forretning (n.): chawdawr. - Eksempel: Jeg så
ham i hans butik = A chawdawr ah ka hmuh.
butikstyv (n.): chawdawr i thil a caw bantukin i umter i
thil a firmi.
butikstyveri (n.): chawdawr thil fir.
butler , hovmester (n.): sinum upa bik.
buttet (adj.): thau milmial tein a um i a ngan a dam i
lunglawm in a ummi.
buttet , fyldig , trind (adj.): pum nawm lillial i a ummi.
buttet , trind , trivelig , fyldig (adj.): com. - Eksempel:
Jeres barn er buttet = Nan fate a com ngai.
by , landsby (n.): khaw , khua.
by , stad (n.): khuapi , khuanganpi.
by- , bymæssig (adj.): khuapi chung nun in nun a
thiammi.
byde (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen byder sine
mænd at gå fremad = An haotu nih a mi hna kha hmai ah
kal u tiah nawl a pek hna.
byde (v.): ti. - Eksempel: Hans venner kom for at byde
- 41 -
ham farvel = A hawile nih dam tein vaa kal ko ti awkah
an ra.
byde (v.): sawm. - Eksempel: Hans venner kom for at
byde ham farvel = A hawile nih dam tein vaa kal ko ti
awkah an ra.
byde velkommen (v.): conglawmh.
bydende , befalende (adj.): a herh hrimhrimmi , a si lo
kho lomi.
bydende , myndig (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
byg (n.): barli , facang bantuk a simi rawl phun khat.
byge (n.): ruah a sur thliahmahmi.
byge , kastevind , vindstød (n.): thlitu , ruah le hawhra i
cawh in dut ti i a hung um khi.
bygge , konstruere , opføre (v.): sak , ser.
bygge , opføre , rejse (v.): sa , sak , bunh , dirter. Eksempel: De vil opføre en bygning = Inn pakhat an sak
lai.
bygge , stable mursten eller sten for at lave en
mur/vold (v.): dawl. - Eksempel: De laver en
murstensmur = Tlakrawh vampang an dawl.
bygger (n.): satu. - Eksempel: Husbygger = Inn satu.
bygkorn (på øjet) (n.): mit uikhel.
bygning (n.): inn.
bygning , bygningsværk (n.): inn nganpi.
bygning , konstruktion (n.): innsak , lam cawhnak.
bygnings- (adj.): innsaknak he aa pehtlaimi.
bygningsmåde , struktur (n.): inn sakning.
byld (n.): hmahnai.
byld (n.): khuaihli hma.
byld (n.): raise zawtnak nih cuar bo hrethrut in a tuahmi.
byld (n.): hmachia.
byld (n.): uihli.
byld (stor) (n.): saiphaw.
byldemor (n.): zang.
bylder (n.): durttawt.
bylt , bunke , bundt (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj
= Hnipuan tom khat.
bylt , pakke (n.): ruksai. - Eksempel: Han havde
krukkerne i sin bylt = A ruksai ah um cu a sanh hna.
byrde (n.): thilrit.
byrde (n.): rihnak. - Eksempel: Arbejdsbyrden var tung =
Rian a rihnak cu a rit ko.
byrdefuld (adj.): a ritmi thil , a horh a harmi thil.
byrdefuld , besværlig , uhåndterlig (adj.): thil
hnahnawk a simi , dawntu a simi.
byrådsmedlem (n.): khawngsil chung i aa telmi.
byrådsmedlem , ældste , landsbyældste (n.):
tlangchuak.
bytte (n.): hranchaw.
bytte (n.): rawl ca i thahmi saram. - Eksempel: Rotter er
bytte for katte = Zu cu chizawh rawl an si.
bytte (n.): pelmi sa.
bytte , ombytning (n.): thlennak.
bytte , rov (n.): fir , ramh.
bytte , udveksle (v.): i thlen.
bægerblad (n.): pangpar a par hram i a ummi hnah khi.
bæk (n.): tivate.
bæk , å (n.): tiva hmete.
bækken (n.): tawttawk ruh le pang ruh.
bækken , cymbal (n.): thengtheng.
bækken , cymbel (til musik) (n.): sumsel.
bækkener , cymbler (n.): tthengttheng.
bækkenknogler (n.): khelroh.
bækkenknogler (n.): tawruh.
bælg , kapsel (n.): bekawng.
bælgplante (n.): kawng chung i mu a ngeimi pawl , be ,
ra , pe.
bælte (n.): taisawm.
bælte: spænde bælte (v.): sawmh , somh. - Eksempel:
Hun tager bælte på = Taisawm aa sawmh.
bæltested , midje , talje , liv (n.): tai.
bændelorm (n.): tape bantukin a permi khukrul.
bændelorm (n.): kutper.
bænk (n.): ttutdan sau.
bær (n.): khuangmung , theihmung.
bærbar , transportabel (adj.): thlircawi khawhmi.
bære (v.): put , pu. - Eksempel: Der skal to mænd til at
bære den sten = Khi lung put khawhnak ah khin mi
pahnih a herh.
bære (v.): phorh , phurh. - Eksempel: Jeg skal bære dine
ting for dig = Na thil kan phorhpiak lai.
bære , have på (v.): hruk , aih. - Eksempel: Jeg har min
frakke på = Ka angkileng kaa hruk.
bære , støtte (v.): doh. - Eksempel: Mure bærer taget =
Vampang nih inncung kha an doh.
bære , tage på , dække (v.): chinh. - Eksempel: Jeg tager
hat på = Luchin kaa chinh.
bære , tåle , tolerere (v.): ing. - Eksempel: Jeg kan ikke
tolerere hans ord = A bia ka ing kho lo.
bære på ryggen (v.): pawk , puak. - Eksempel: Hun gik
væk bærende et barn på ryggen = Nau aa pawk i a kal.
bærebjælke , drager (n.): tanghri.
bærer (n.): phortu.
bærer (tvungent arbejde) (n.): pawtta.
bærestol , båre (n.): zawnhnak.
bærme , bundfald (n.): a ne.
bærme , bundfald (n.): ne. - Eksempel: Kasser altid
vinens bundfald = Zu ne kha va thle.
bærme , bundfald (n.): tai.
bæver (n.): zu phun khat a fim ngaimi.
bød (v.): præteritum af byde.
bøddel (n.): hremtu , fahnak a petu.
bøddel , skarpretter (n.): mithattu cozah chiahmi.
bøddel , undertrykker , forfølger (n.): mihremtu.
bøde , straf (n.): lei. - Eksempel: Fordi hans ord er
grimme, får han en bøde = A bia a tthat lo caah lei a
cawi.
bøde: betale bøde (v.): liam. - Eksempel: Han betaler en
bøde på ti kyats = Tangka fang hra a liam.
bøf (n.): cawsa tit.
bøffel (n.): naa.
bøg (n.): cawsa.
bøger (n.): pluralis af bog.
bøje (n.): ti cung i a vuan dingin chiahmi thil , ralrinnak
peknak.
bøje (n.): duhter, hoihter, sor tlukter. - Eksempel: Bøj
- 42 -
jeres hjerter til at lyde Guds lov = Pathian nawlbia zulh
ding kha na lung cu hoihter, duhter, a sor tlukter.
bøje (v.): kuaih , kawiter. - Eksempel: Han bøjer
jernstangen = Thir thluan kha a koih, a kawiter.
bøje (v.): khun. - Eksempel: Bøj hovedet = Na lu khun
tuah.
bøje , folde (v.): thlep , bil, puan kha vun thlep, puan khu
vun bil.
bøje , krumme (v.): ngawiter , a ngawi in rin.
bøje , spænde buen (v.): kawih.
bøje af (v.): tte.
bøje nedad (v.): ner. - Eksempel: Hanebjælken bøjer
nedad = Kaan a ner.
bøje sig (v.): kun. - Eksempel: Hun bøjede sig til jorden
= Vawlei ah a kun.
bøje sig (v.): mah ruahnak nakin mi ruahnak lak deuh. Eksempel: Børn bør bøje sig for deres forældres ønsker =
Ngakchiai nih anmah duhnak nakin an nu le pa duhnak
kha an lak deuh awk a si.
bøje sig (v.): kun. - Eksempel: Hun bøjede sig for at
samne sin pen op = A cafung char awkah a kun.
bøje sig bagover (v.): euh. - Eksempel: Han bøjer sig
bagover, så maven stikker frem = A paw a euh.
bøje sig ned (v.): kui. - Eksempel: Jo højere en bambus
bliver, desto dybere bøjer den sig. - Grenene af piletræer
bøjer sig ned = Rua cu a san deuh paoh ah a kui chin
lengmang. - Inhliam cu an nge a kui.
bøje udad/bagud (v.): ar.
bøjelig (adj.): fak in a rak doh lomi , fawi tein aa pemi.
bøjelig , smidig (adj.): a aimi. - Eksempel: Pil er et
bøjeligt træ = Inhliam cu thing aimi a si.
bøjelig , smidig (adj.): fawi tein koih khawhmi. Eksempel: Pilekviste er smidige = Inhliam nge cu fawi
tein koih khawh an si; fawi tein lem khawhmi.
bøjelig , smidig (adj.): fawi tein a kawi khomi , a aimi.
bøjelig , smidig (adj.): kualh khawhmi , bil khawhmi.
bøjelighed , smidighed (n.): kualh khawhmi sinak ,
kuaih khawhmi sinak.
bøjle (n.): thil thlainak fung.
bøjning (af flod) (n.): kual.
bøjning , krog (n.): a ngawimi thil , mi hrokhrawl.
bølge (n.): tilet.
bølge (n.): tilet bantukin a kalmi thil. - Eksempel:
Radiobølge = Radio tha tilet bantukin a kalmi.
bølge (n.): rilitilet.
bølge (v.): tilet bantukin kal. - Eksempel: Det høje græs
bølgede i brisen = Ram sang cu tilet bangin thli nih a
chem hna i an i hnin.
bølge (v.): tilet kal in kal.
bølge , bruse , strømme (v.): tilet bantukin kai ttum
lengmang in um. - Eksempel: Menneskemasserne
strømmede hen ad gaden = Mibupi cu khuachung lam ah
an kal lulhmalh.
bølge , brådsø (n.): tilet , tilet bantuk a simi thil.
bølgebryder (n.): ti khamnak vampang.
bølgeslag , brænding (n.): tilet titlang a hung phanmi.
bølle (n.): mitthalo, mi velh hmang, mi thah hmang.
bølle , bisse , voldsmand (n.): khuachung i hnahnawhnak
a tuahtu.
bølle , bandit (n.): mitthalo , mi velh hmang.
bøn (n.): thlacamnak.
bøn , ansøgning (n.): nawlnak.
bønder (n.): pluralis af bonde.
bøndergårde (n.): pluralis af bondegård.
bønfalde (v.): nawlpat , hal.
bønfalde (v.): fak piin nawl.
bønfalde , bede (v.): nawl. - Eksempel: Jeg beder ham
om at tilgive mig = Ka ngaithiam tiah ka nawl.
bønfaldende (adj.): fak piin a nawlmi.
bønlig (adj.): toidor tein nawlmi.
bønne (n.): bete , bailep.
bønne (n.): mu. - Eksempel: Kaffebønner = Kawfi mu.
bønskrift , andragende (n.): ttha tein ruah , ttial i
minthutmi nawlnak sohluah.
bør (v.): præsens af burde.
bør , burde (v.): awk a si. - Eksempel: Børn bør adlyde
deres forældre = Ngakchia nih an nu le an pa bia an
ngaih awk a si.
børn (n.): pluralis af barn.
børnehjem (n.): ngakttah cawmnak inn.
børnerim (n.): nau hla.
børneværelse (n.): ngakchia zohkhenhnak inn.
børsmægler , vekselerer (n.): pakhat le pakhat karlak i
tangka chiahnak lehhmah i cawknak le zuarnak a tuahtu.
børste (n.): vok hmul tom thil hnawhnak i hmanmi ,
baras.
børste (n.): vokhmul , vokhmul bantukin tthawng tertor
in ummi hmul.
børste (n.): burut.
børste (v.): baras in thil hnor , kedan tehna , angikleng
tehna.
bøsse , gevær (n.): meithal , sikahnak.
bøsseløb , bøssepibe , geværløb, geværpibe (n.):
meithal thirpi , gun barrel.
bøsseskæfte , skæfte , geværskæfte (n.): ttanglam.
båd (n.): tilawng hme deuhmi phun.
båd , skib (n.): sangphawlawng.
både (pron.): siseh. - Eksempel: Både voksne og børn
skal have influenzavaccination = Upa si hna seh,
ngakchia si hna se, tlangrai si an i chun dih lai.
bål , glædesblus (n.): khualeng i ttihmi meiphu.
bål , lejrbål (n.): phu , meiphu.
bånd (n.): thirhri tlap. - Eksempel: Kassen var forstærket
med jernbånd = Thingkuang cu fek seh tiah thirtlap in an
tem.
bånd (n.): sam temnak hri , ca ttialnak seh hri , khi
bantuk pawl khi.
bånd , streng , snor (n.): hri , la hri , buri hri.
båre (n.): mizaw putnak lang.
båre (n.): laang. - Eksempel: De bar den syge på en
bambusbåre = Rua laang in mizaw an put.
båre , bærestol (n.): zawnhnak, zonhnak.
båre , ligbåre (n.): ruakkuang chuannak , ruak kuang
thlan i kalpinak leng.
båre , stang , stage (n.): lang , laang. - Eksempel: De bar
byrderne med stænger = Thil cu lang in an put hna.
- 43 -
båret (v.): perfektum participium af bære.
bås (n.): sattil hren/riahnak inn.
- 44 -
C
certifikat , bevis (n.): lehhmah. - Eksempel:
Eksamensbevis for 10. klasse = Tang Hra awnnak
lehhmah.
certifikat , bevis , attest (n.): a si hrimhrim tinak
lehhmah.
cerut , cigar , cigaret (n.): kuak.
champagne (n.): zu thaw ngai phun.
champion , mester (n.): hawi nakin a tthawng cemmi. Eksempel: Han er verdensmester i svømning = Amah cu
vawleicung tileuh tthawng bik a si.
chance (n.): caan ttha , vantthat caan.
charlatan , fidusmager (n.): hngalhnak ngei set tung lo i
a hngal ngai bantukin a ummi.
charlataneri , kvaksalveri (n.): mi hrokhrawl pawl
tuahmi rian.
charme , skønhed (n.): iang.
charmerende (adj.): iang a ngeimi , aa dawhmi.
chauffør (n.): mawttawmawng.
chauffør (n.): mawttaw mawngtu.
checke , kontrollere (v.): chek. - Eksempel: Kontroller
dine ting = Na thil kha chek hna.
chef (n.): bawi , uktu , zohkhenhtu bawi.
chef , høvding (n.): bu khat chung lu , upa bik , nawl
ngeitu bik.
chikanere , plage (v.): tuaitam , awlokchonh.
chilli, stærk peber (n.): thakbere.
chimpanse (n.): zawng phun khat , minung naih bikmi.
chin (sprog) (n.): Laiholh.
Chins (n.): Lai.
chock (n.): launak. - Eksempel: Hans død var et chock for
hans venner = A thih cu a hawikom hna caah launak a si.
chokere (v.): lau i lungmih i mah i hngal set lo i um. Eksempel: Han blev chokeret, da han hørte, at hans
moder var død = A nu thih a theih tikah a lau i mah
hnagal loin a um.
chokere , forarge (v.): min chiatter , thang chiat.
chokere , ryste (v.): lau. - Eksempel: Jeg var rystet over
at høre, at han var død = A thi ti ka theih ah ka lau ngai.
chokolade (n.): cacao thingthei an phomh i a dipmi ,
kuku.
ciffer (n.): 0 in 10 karlak nambar pakhat paohpaoh.
ciffer (n.): nambar ttialnak ca i hmanmi. - Eksempel: 2 er
ciffer for to = 2 hi nambar pahnih ttialnak ca hmanmi a si.
ciffer , nul (n.): 0, mi dangn hngalh lo awk i ttialmi bia.
cigar , cigaret , cerut (n.): kuak.
cigaret (n.): sikkaret.
cigaret , cerut , cigar (n.): kuak.
cigarettænder , lighter , fyrtøj (n.): meitek.
cikade , fårekylling (n.): thereng. - Eksempel: Cikader
synger sædvanligvis om aftenen = Thereng cu zanleisang
ah an awn tawn.
cafe (n.): rawl einak inn , lakphak dinnak inn.
cafeteria (n.): mah nih i lak cio in rawl einak le lakphak
dinnak inn.
calabash , græskar brugt som flaske, kalabas (n.): dur.
- Eksempel: Vi har salt i græskarflasken = Dur in cite kan
chiah.
camera , kamera , fotografiapparat (n.): hmanthlaknak
seh.
camouflage (n.): thuptu , langhter lotu , phengtu. Eksempel: Grønne blade bliver brugt som camouflage i
junglekrig = Ramlak raltuknak ah thinghnah hring kha
peengtu ah an hman hna.
campere , slå lejr , ligge i lejr (v.): riah.
camping, lejr (n.): riahnak.
cancer , kræft (n.): khensar zawtnak.
cardigan , trøje (n.): kut i phiarmi sahmul angki, suaita.
celle (n.): thonginn chungah siseh, phungki pawl umnak
inn ah siseh, a dangte i khan hmete an chiahmi, cu bantuk
khan hmete paoh.
cello , violoncel (n.): tazaw nganpi.
cellofan (n.): a thlam a lang khomi plastik phun a simi
thil funnak ca hmanmi.
cement (n.): siment , mirang vawlei.
censor (n.): cozah duh lomi thil a um sual maw thah thil a
cektu.
censor , eksaminator (n.): camipuaituahtu.
censurere (v.): thil cek.
cent (n.): USA tangka dollar phar cheu za khat i cheu
khat.
centigrad (n.): kihlum tahnak, cheu za khat i an cheumi
phun, degree 100 ah ti a tlok.
centigram (n.): gram pakhat cheu za khat i cheu khat.
centimeter (n.): meter pakhat cheu za khat i cheu khat.
central (adj.): a laifang a simi , hmunpi simi.
centralisere (v.): a lai i bur.
centralisering (n.): a lai i burnak.
centrifugal (adj.): a laifang in lenglei ah a chuakmi.
centripetal (adj.): a lenglei in a laifanglei ah a lutmi.
centrum , midte (n.): a laifang. - Eksempel: Byens
centrum = Khua laifang.
centrum , midte (n.): laifang , laicer. - Eksempel: Han
bor i byens centrum = Khua laifang ah a um.
centrum , plet (i skydeskive) (n.): hmuiselnak i chonmi
a laifangte.
centrum, midte (n.): lai. - Eksempel: Han står i midten
af rummet (midt på gulvet) = Ttuang lai ah a dir.
ceremoni (n.): phungphai , phunglam. - Eksempel:
Bryllupsceremonien blev udført i kirken = Tthitumhnak
phungphai cu biakinn chungah an tuah.
ceremoniel , højtidelig (adj.): phungphai ngei in tuahmi
thil.
- 45 -
cirka (ca.) , omkring (adv.): tluk. - Eksempel: Jeg
ankom omkring klokken tre om eftermiddagen = Zanlei
pathum tluk ah ka phan.
cirka , omkring (adv.): kua. - Eksempel: Send mig
venligst penge, omkring to-tre hundrede kyats = Phaisa
za hnih thum kua in rak ka kua te.
cirka , tilnærmelsesvis , rundt regnet (adv.): tluk ,
hrawng. - Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt
regnet 43 mil = Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk
a si.
cirkel (n.): a pum.
cirkel (n.): pum. - Eksempel: Tegn en cirkel på dit papir
= Na ca ah pum pakhat in suai tuah.
cirkelrund , kredsformig (adj.): circle bantukin a
pummi.
cirkle (v.): kulh , vel.
cirkulere (v.): i vel lengmang.
cirkus (n.): sarkas.
cisterne (n.): tikhonnak.
citadel (n.): ralhau , ruhkhulh.
citat (n.): mi dang chimmi bia a chimning in hun lak
tthanmi bia.
citer (n.): aw dawh tumnak phun khat.
citere (v.): mi dang bia hun chim/lak.
citere (v.): i dang chimmi bia vun lak, vun chim.
citron (n.): raite , ser.
citrontræ (n.): raite kung.
civil person , civilist (n.): ramchung mi , ralkap a si lomi
hna.
civilingeniør , vejtilsynsmand (n.): lambawi.
civilisation (n.): fimnak , fimnak ninning le umtuning.
civilt tøj (n.): thuam sawsawh.
clitoris (n.): ther.
clitoris , klitoris (n.): chuang.
cockpit (n.): vanlawng mawngtu hna an tthutnak khan
khi.
cocktail (n.): zu he din chihmi thil hna.
cognak , brændevin (n.): zureu a thawngmi phun.
coma , bevidstløshed (n.): thih dengmang i mah le mah i
hngal ti lo i um khi.
container , beholder (n.): thil khumhnak i hmanmi
thingkuang , pung.
copyright , ophavsret (n.): cauk a sertu nih a zuarnak
nawl armah lawng nih a negeihmi.
cowboy (n.): cawkhal , khaubawi.
cowboybukser (n.): tawhrolh, pakkalh le bawhtah aa
cawh in tahmi puan.
cykel (n.): baisikal.
cyklist (n.): baisikal aa citmi, baisikal cit thiammi.
cyklon , hvirvelstorm (n.): thlichia , totho.
cylinder (n.): cong , rua cong , thir cong.
cymbal , bækken (n.): thengtheng.
cymbel , bækken (til musik) (n.): sumsel.
cypres (n.): saipress thing.
cæsar (n.): Rom siangpahrang.
cølibat (n.): nupi ngei lo , va ngei loin , biaknak lei i
zuamnak caah um.
- 46 -
D
hga a si.
dagslys (n.): chuncer , chunceu, chun ni ceu.
dagsorden (n.): biaceih awk i chiahmi.
dagsrejse (n.): ni ... kal. - Eksempel: En dagsrejse = Ni
khat kal.
dagsrejse (n.): sakhan.
dal (n.): horkuang, hawrkuang , tiva nelrawn , nel.
dal , dalstrækning (n.): kuam.
dam , kær (n.): tlangtibual, tibual.
dam , pool (n.): tili.
dame , frue (n.): nu pakhat.
dametaske , håndtaske (n.): kutput zal.
damp (n.): tikhu ; mit in hmuh khawhmi he hmuh khawh
lomi he.
damp , røg , dunst (n.): a rim a chiami meikhu. Eksempel: Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu
nih a ritter.
damp , støvsky , røg (n.): khu. - Eksempel: Røg. - Damp.
- Støv = Meikhu. - Tikhu. - Leikhu.
dampe (v.): hut. - Eksempel: Har du dampkogt din ris? =
Na buh na hut dih cang maw?.
dampende , dampfyldt (adj.): tikhu bantuk a simi , tikhu
in a khatmi.
damper (n.): tikhu in a kalmi tilawng.
dampmaskine (n.): tikhu in a kalmi enzin seh.
dampskib (n.): tikhu in a kalmi tilawngpi.
damptromle (n.): tikhu in a kalmi lung rialtu.
danne (v.): i can. - Eksempel: Dan en kreds og tag
hinanden i hænderne = A kulh pakhat ah i cang u law nan
kut i sih u.
danne , forme (v.): ser. - Eksempel: Han formede en
figur af ler = Tlak in mi mui pakhat a ser.
dannelse , formation (n.): sersiamnak.
dannende (adj.): sersiam khawhmi.
dans (n.): laam. - Eksempel: Chin dans = Lai laam.
danse (v.): lam , laam.
danser (n.): lammi.
dart , kastespil (n.): a mei i arhmul an bunhmi thal.
datere (v.): deih thei.
datid (n.): a dih cangmi caan. - Eksempel: Han gik til
skole = Sianginn ah a rak kal, rak hi 'past tense' ('datid')
a sitertu a si.
dato (n.): caan , nithla.
datter (n.): fanu.
datterdatter , sønnedatter (n.): fanu i fanu , tu nu.
datterdatter , sønnedatter (n.): tunu.
dattersøn , sønnesøn (n.): fanu i fapa , fapa i fapa , tu pa.
de (pron.): anmah , annih , an.
de (pron.): khi hna khi, mahkhi hna khi.
De ti bud (n.): nawlbia pahra.
deadline , sidste frist , frist (n.): cu caan ah rian cu dih
d.v.s. (det vil sige) (adv.): cucu.
da (fordi) (conj.): caah. - Eksempel: Da du ikke kan lide
chilli, vil jeg ikke give dig det. = Makphek na duh lo caah
kan pe lai lo.
da (fordi) (conj.): caah. - Eksempel: Da du har travlt nu,
kommer jeg senere = Atu cu naa manh lo caah hnu deuh
ah ka ra te lai.
da , hvornår (adv.): zeitik ah. - Eksempel: Hvornår kom
du hjem? - Det regnede, da vi kom = Zeitik dah na rat? Kan phak ah ruah a sur chuahmah ko.
dadel (n.): mawhchiatnak.
dadelfri (adj.): mawchiat awk um lo.
dadle , bekymring: give mange bekymringer , skælde
ud , overfuse (v.): rolungbunh. - Eksempel: Deres søn
gav dem mange bekymringer = An fapa nih rolung a bunh
hna.
dadle , irettesætte (v.): sik , mawhchiat.
dadle , irettesætte (v.): caak.
dadle , laste , kritisere (v.): sualphawt , mawhchiat.
dadle , tugte , revse , formane , irettesætte (v.): hrin ,
chimhrin. - Eksempel: Vi må irettesætte børn, når de
bliver uartige = Ngakchia cu mi an nen tuk tikah kan hrin
hna awk a si.
dadle, bebrejde, give skylden (v.): mawhchiat.
dag (n.): ni , nichuah in nitlak tiang.
dag (n.): nikhat.
dagbog (n.): nifate thil a cangmi kong ttialnak cauk.
dagbøger (n.): pluralis af dagbog.
dagdriver , drivert (n.): pakpalawng i a vak
sawhsawhmi.
dagdrøm (n.): saduhthahnak , saduhthah.
dagdrøm , ønske , drøm (n.): saduhthah.
dages , gry (v.): dei.
dages , gry (v.): khua a dei. - Eksempel: Det er lige ved
at dages = Khua a dei dengmang cang.
dages: det dages , gry: det gryr (): fingrei a cat.
daggert (n.): kawngthun.
daggert , kniv (n.): nam. - Eksempel: Der er forskellige
slags knive = Nam a phunphun a um.
daggry (n.): khuadei kate.
daggry (n.): fingreicat. - Eksempel: Imorgen starter vi
ved daggry = Thaizing cu fingreicat ah kan i thawh lai.
daggry (n.): khawfingcat.
daggry (n.): zinglei.
daggry , gry , morgengry (n.): khuadei. - Eksempel: Det
er nær daggry = Khuadei a nai cang.
daglig (adj.): nifa tein.
dagligdags (adj.): nifate.
dagligstue (n.): lennak khan, mileng khan.
dagløn , løn (n.): nihlawh. - Eksempel: Min løn er
halvtreds om dagen = Ka nihlawh cu ni khat ah sawm
- 47 -
awk a si ti in khiahmi caan.
debat , drøftelse , diskussion (n.): i ceih ttinak , i ruah
ttinak , chimnak.
debattere , drøfte , diskutere (v.): ruah tti , ceih tti , i al.
debattør (n.): bia al a thiammi.
debet , gæld (n.): cawimi tangka leiba.
debitere (v.): leiba lei i chiah , zuh. - Eksempel: Debitér
min konto K. 100. = Ka tangka chung khan K. 100/- zuk
tuah.
debitor , låner , skyldner (n.): batu.
debitor , skyldner (n.): leibatu.
debut , første optræden (n.): mi lak i va chuah hmasa
bik , zapi hmai i va chuah hmasa bik , rianttuan hram i
thawk.
december (n.): Dezimbar thla.
decennium , tiår , årti (n.): kum hra bu.
decimalbrøk (n.): pahra lengmang in thenmi nambar.
decimere (v.): tampi thah , hrawh. - Eksempel: En pest
har decimeret befolkningen = Plek rai nih an bu chungin
tampi a thah hna.
defekt , mangel , fejl , brist (n.): tlin lonak , that lonak.
defekt , mangelfuld (adj.): palhnak a ngeimi , tlinlonak a
ngeimi , a tthalomi.
defensiv (adj.): aa rungvengmi , mi nih taza an cuaimi
leikap.
defilere (v.): i zul diahmah in kal.
definere , forklare (v.): a sullam langhter , fianter.
definition , forklaring (n.): fianternak , sullam chimnak.
deformere , misdanne , vansire (v.): muichiatter , mui
hrawh.
degeneration (n.): chiat chin lengmangnak ,
ttumchuknak.
degenerere (v.): a chia chin lengmang panh , ttumchuk.
degradere (v.): tthumh , rian in tthumh.
degradere (v.): a niam deuhnak hmun i vun chiah, tthawl,
dawi, rian i chanh chin.
deisme (n.): Pathian a um ti zumh cu a zum ko i
sihmanhselaw zeihmanh a rel lomi.
deist (n.): Pathian a um ti zumh cu a zum ko i
sihmanhselaw zeihmanh a rel lomi.
dej (n.): ti in nawnmi changvut a bangmi.
dejg , dej (n.): changreu reu awk ca i nawnmi changvut ,
changcet.
dejlig (adj.): lunglawmhtertu a simi.
dejlig , smuk , yndig (adj.): aa dawh ngaimi.
dekadence , forfald (n.): thutnak , rawhnak.
dekadent (adj.): a thumi , a rawkmi.
deklamere , recitere , fremsige (v.): zoh io chim.
dekoration (n.): mintthat peknak.
dekoration , prydelse (n.): thuamhnak , ttamhnak.
dekoration , pynt , udsmykning (n.): ttamhnak.
dekorativ , ornamental (adj.): ttamhnak a simi thil.
dekorere (v.): mintthat pek. - Eksempel: Kongen
dekorerede en tapper soldat = Siangpahrang nih ralkap
kha mintthatnak a pek.
dekorere , pryde (v.): thuamh , ttamh , thawmh.
dekorere , pryde , pynte (v.): ttamh.
dekret , forordning (n.): biaceihtu hna nih bia an chalmi.
dekretere , forordne , bestemme (v.): biachah.
del (n.): mah tinvo cio. - Eksempel: Enhver må gøre sin
del = Mah cio nih mah tinvo cio tuah awk a si.
del , andel , lod , part (n.): tinvo , covo , ttuanvo.
del , part (n.): a thawm a tamning. - Eksempel: En stor
del af hans penge blev brugt til mad = A tanka a tam
deuh cu rawl caah a hman.
del , part (n.): a cheu. - Eksempel: Han spiste en del af
brødet = Changreu a cheu kha a ei.
del , reservedel (n.): thil nganpi pakhat chung i aa telmi
thil hmete. - Eksempel: Bilen behøver mange reservedele
= Mawttawka nih thil hmetete tampi a herh.
del , segment (n.): thil pakhat chungin aa cheumi
pelpawi.
del , stykke (n.): cheu. - Eksempel: Mor skar kagen ud i
to stykker = Ka nu nih chang cheu hnih ah a cheu.
dele (v.): hrawm. - Eksempel: Han og hans broder deler
et værelse = Amah le a nau cu khan khat an i hrawm.
dele (v.): tthen , cheu. - Eksempel: En å deler engen =
Tivate nih lo kha a tthen.
dele (v.): ttawm.
dele (v.): tthen. - Eksempel: Vær så venlig at dele
bøgerne ligeligt mellem jer = Cauk kha i tluk cio tein i
tthen u.
dele , have fælles (v.): hrawmh , hromh. - Eksempel: Du
vil have tæppet fælles med mig (dele tæppet med mig) =
Na puan na ka hrawmh lai.
dele , uddele , fordele , distribuere (v.): phawt , phaw. Eksempel: I skal dele retfærdigt = I tluk tein nan i phaw
lai.
delegation (n.): kuzale pawl.
delegeret , mægler , ambassadør , mellemmand (n.):
palai.
delegeret , udsending (n.): kuzale , aiawhtu.
delelig (adj.): tthen khawh , cheu khawh , phawt khawh a
simi.
delfin (n.): nga phun khat , a nganpi.
delikat , vanskelig (adj.): a nem hniphnepmite , aa
dawhmite , ralring tein tuaktan a haumite. - Eksempel:
Læreren behandlede det vanskelige problem omhyggeligt
= Tuaktan ngai a haumi thil har cu saya nih ralring tein a
tuaktan.
delikatesse (n.): rawl thaw.
deling (n.): i cheunak.
deling (n.): ralkapbu mi sawm nga tluk.
deling , opdeling (n.): tthennak , cheunak.
delirium , vildelse (n.): molhmeh in umnak.
delta (n.): delta.
deltage (v.): i tel ve.
deltage (v.): i tel.
deltage (v.): ttawm.
deltagelse (n.): i tel venak.
deltagende , medfølende , forstående (adj.):
zaangfahnak a ngeimi.
deltager (n.): aa telmi.
deltager , partner (n.): rian aa hrawmmi.
deltog (v.): præteritum af deltage.
delvis , noget , til en vis grad (adv.): sawk. - Eksempel:
- 48 -
Du har delvis ret = Na hmaan sawk.
delvis , partiel (adj.): a cheuchum.
delvis , til dels (adv.): a cheuchummi.
dem (pron.): anmah. - Eksempel: Jeg så to drenge på
vejen. Jeg sagde til dem, at de skulle gå i skole = Lam ah
ngakchia pahnih ka hmuh hna, anmah cu sianginn ah kal
u tiah ka ti hna.
dem selv , sig selv (pron.): anmah le anmah.
demagog (n.): zapi nih ka duh hna seh tiin mi lung
thawhter rumro a uarmi , biachim a thiam ngaimi ; zapi
hruaitu.
dementere , stride imod , modsige (v.): i al.
dementi , nægtelse , benægtelse (n.): thil pakhatkhat a si
lo ti.
dementi , uoverensstemmelse , modsigelse (n.): i alnak.
demobilisere , hjemsende (v.): dinther , hrawh.
demokrat (n.): democracy uknak a zummi.
demokrati (n.): zapi tthatnak dingah zaip nih anmah uktu
dingah an i thimmi uknak cozah.
demonstration (n.): sandahpiah.
demonstration , forevisning (n.): fiang tein langhternak.
demonstrativ (adj.): langh a duh ngaimi , mi nih ka hmu
hna seh ti a duh ngaimi.
demonstrere (v.): zapi nih langhngan in an duhnak siseh
an duhlonak siseh an langhter; sandahpiah.
demonstrere , forevise (v.): fiang tein hmuhsak.
demoralisere (v.): ziaza hrawh.
demoralisere (v.): lungdonghter , thachiatter.
demoralisere (v.): ziaza tthatnak lei in chiatnak lei i
kalip; pumsa nuamhnak in asiloah eidinnak in ziaza
hrawh. - Eksempel: Dårlige kammerater har
demoraliseret drengen = Tlangval no cu hawikom tthalo
nih chiatnak ah an kalpi.
den (pron.): khi. - Eksempel: Jeg kan lide den bog = Khi
cauk khi ka duh.
den (pron.): cu. - Eksempel: Den landsby er god = Cu
khua cu a ttha.
den , det (pron.): thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um
ciami chim tthan tik i hmanmi bia. - Eksempel: Han så et
hus og købte det = Inn pakhat a hmuh i a cawk.
den , det (pron.): thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um
ciami chim than tik i hmanmi bia. - Eksempel: Denne bog
er god; den er værd at læse = Hi cauk hi a tha, rel tlak a
si.
den , det (pron.): mahkhi , mahkhikhi.
den , det (domonstrativt pronomen) (pron.): khakha.
den , det , denne , dette (adj.): mah. - Eksempel:
Denne/dette. - Den/det = Mahhi. - Mahkhi.
den og den (art.): kha mi hna. - Eksempel: Banken blev
røvet i den og den by på det og det tidspunkt af de og de
personer = Bank cu kha mi hna nih khan, kha khua ah
khan, kha caan ah khan an baoh.
den slags (adj.): chim ciami thil bantuk kha. - Eksempel:
Damerne drak kun te og den slags drikke = Nu pawl cu
lakphak le kha bantuk lawng kha aa din.
denne , dette (pron.): hihi , hi. - Eksempel: Dette er min
moder = Hihi ka nu a si.
denne , dette (pron.): mahhi , mahhihi.
denne , dette , den , det (adj.): mah. - Eksempel:
Denne/dette. - Den/det = Mahhi. - Mahkhi.
dens , dets , sin (pron.): a ta , a ngeihmi. - Eksempel:
Katten leger med sine killinger = Chizawh cu a fale he
lente an i cehl.
deponere (v.): chiah. - Eksempel: Han deponerer sine
penge i banken = A tangka cu bengh ah a chiah.
deportation , forvisning , udvisning (n.): ram dang i
thawlnak.
deportere , forvise , udvise (v.): ram dang i thawl.
depositum (n.): a man a dihlak in kan pek hrimhrim lai
tinak ca i rak pek chungmi tangka.
depot (n.): rawl , tangka , hriamnam le thil dangdang
thukhnak hmun.
depotskib , logiskib (n.): tilawng a ttet cangmi a innpi.
depravere , fordærve (v.): a chiami , a rawkmi ziaza.
depraveret , vellystig , umoralsk (adj.): hor.
depression (n.): lungthin nuam loin um. - Eksempel:
Manden føler depression på grund af sygdom = A zawt
caah lungthin nuam loin a um.
depression (n.): chawlehthalnak a that lo caan i mi tampi
rian lo i an um caan. - Eksempel: Der var depression i
USA i 1930 = Kum 1930 hrawngah khan America ram ah
depression a um.
deputation , sendelse med fuldmagt (n.): airawltu fialmi
bu , airawltu rian ttuan falmi tuan.
deputeret (n.): zipeng.
deputeret , fuldmægtig , repræsentant (n.): airawltu.
der (adv.): khika. - Eksempel: Gå der hen = Khika ah
khin va kal.
der (adv.): khika khin. - Eksempel: Stå der = Khika khin
dir.
der (adv.): khin. - Eksempel: Stå der. - Han kommer her
derfra = Khika khin dir. - Khika khin a ra.
der (pron.): khika ti sullam a si lomi in hmannak. Eksempel: Der er en bog på bordet = Cabuai cungah
cauk a um.
der , som (pron.): kha. - Eksempel: Hun er den pige, der
sælger bøgerne = Amah cu cauk zuartu kha a si.
der , som (pron.): ahodah.
der , som (pron.): ---. - Eksempel: Kom med den kasse,
der har et låg = Chin a ngeimi thingkuang kha rak pu.
der var engang: hlanliopi ah hin.
deraf (adv.): kha chung i a um bangin.
derefter (adv.): kha hnu khan.
deres (pron.): anmah ta. - Eksempel: Det er deres bøger
= Hihi anmah cauk an si.
derfor (adv.): cucaah.
derfra (adv.): cuka hmun in.
derfra (adv.): kha hmun khan.
derfra (adv.): khika khin. - Eksempel: Han kommer
derfra = Khika khin a ra.
derhen (adv.): khika ah.
derhenne , hist (adv.): khattalei ah.
deri (adv.): kha hmun chungah.
dermed (adv.): cu he cun.
deromkring (adv.): kha hmun pawng hrawng.
derpå (adv.): kha cungah.
- 49 -
synd, at du er syg = Na zawt cu a poi ngai.
det samme (n.): hibantukin.
detailhandler (n.): zapi sin i thil a zuarmi.
detailpris (n.): lehli.
detailsalg (n.): zapi sinah thil tlawm tete in va zuar
chinmi khi.
detalje , enkelthed (n.): thil hme tete , a nekcok tiangin.
detalje , enkelthed (n.): thil hmete , a hmete , a hmete
tiangin. - Eksempel: Hane rapport er i overensstemmelse
med din i enhver enkelthed = A chimmi cu na chimmi he a
hmete tiangin an i khat.
detaljer , enkeltheder (små) (n.): kermei. - Eksempel:
Han er en mand, der holder loven i alle detaljer = Phung
kermei zulmi a si.
detektiv (n.): a thli tein mi ngiatu a simi, mi ngiatu nih mi
an ngiatnak hna kong an ttialmi tuanbia.
detention , tilbageholdelse , anholdelse (n.): tanternak.
detonation , eksplosion (n.): bomb puah.
detronisere , afsætte (v.): bawi tthutdan cungin tthumh.
dette , denne (pron.): hihi. - Eksempel: Dette er min
moder = Hihi ka nu a si.
dette , denne (pron.): mahhi , mahhihi.
dette år , i år (n.): tukum.
deviation , afvigelse , afdrift (n.): zulh tawnmi lam
chuahtaknak , pialnak.
diabetes , sukkersyge (n.): zun thlum zawtnak.
diabetes , sukkersyge (n.): zunthlum.
diadem (n.): siangpahrang luchin.
diagnose (n.): zawtnak kawlnak , sining kawlnak.
diagnosticere , stille en diagnose (v.): zawtnak kawl ,
sining kawl.
diagonal (adj.): paisah in , khattelei kil in khattelei kil in
rinmi tlang.
diagram (n.): thil pakhatkhat fianternak ca i suaimi
hmanthlak.
diagram , graf (n.): graf; catlang rinmi in kihlum zong a
si ah, ruah tlawmtam zong a si ah, a san a niam zong a si
ah, hmuhsaknak.
dialekt (n.): holh , mibu hme deuh nih an bing deuh i an
hmanmi holh.
dialekt , sprog (n.): holh , hawlh. - Eksempel: Engelsk er
blevet et universelt sprog = Mirangholh cu vawleicung
holh a si cang.
dialog , samtale (n.): minung pahnih (pakhat le pakhat i
chawnh) bia i ruah.
diamant (n.): daimon lungvar, lungvaar.
diameter (n.): thil a pummi , khattelei kam in khattelei
kam tiangin a laifang i ding tein rinmi.
diametralt modsat (adj.): an i ralchanh bak ko.
diarré (n.): chungtlik.
diarré (svær) , kolera (n.): hnamtawbong.
diarré: have diarre (v.): tlik. - Eksempel: Han har diarre
= A chung a tlik.
diaspora , adspredelse (n.): ttheknak.
dicipel (n.): zultu. - Eksempel: Herre Jesu disciple =
Bawi Jesuh zultu.
didaktisk , belærende (adj.): cawnpiaknak ca i hmanmi.
- Eksempel: En belærende historie = Cawnpiaknak
dertil (adv.): cuka lei.
dervish (n.): Muslim mihlim pawl.
desertere , forlade , svigte (v.): zamtak , taltak ,
chuahtak.
desertion , frafald , rømning (n.): zamnak.
desertør (n.): zammi , ralkap a zammi.
designe (v.): suai.
designer , tegner , konstruktør (n.): a muisam a suaitu ,
a pungsan a tuahtu.
desillusionere (v.): deuh. - Eksempel: Jeg blev
desillusioneret af hans tale = A biachimmi nih a ka deuh.
desillusionering (n.): deuhnak.
desinfektionsmiddel (n.): porsotertu zawtnak rungrul
thattu si.
desinficere , rense (v.): porso lo.
deskriptiv , beskrivende (adj.): kong chimnak a simi.
desperat , fortvivlet (adj.): hnabei dongh hnu i zei paoh
zong chuak ko cang seh ti lungput.
desperat , være desperat (v.): awlokchon.
desperation (n.): vansang. - Eksempel: Jeg er desperat
(ordret: Jeg påkalder den høje himmel) = Vansang ka au.
desperation , fortvivlelse (n.): hnabei donghnak , zei
chim awk hngalh ti lo.
despot (n.): uktu , mah duhning lawng in mi a uktu.
despotisk (adj.): mah duhning lawngin mi a ukmi bawi.
dessert (n.): rawl ei dih hnu i kamphal i a thlummi ei mi
khi.
dessert , efterret (n.): thaw ngaiin an sermi changreu
phun khat.
destillationsapparat (n.): zureu chuangtu.
destillere (v.): reu. - Eksempel: De destillerer vin = Zu
an reu.
destilleret vand (n.): tikhu in tlakterni ti , sichunhnak ti.
destination , bestemmelsessted , rejsemål (n.): phak i
tinhmi hmun.
destroyer (n.): hrawktu , raltunak tilawng.
destruere , ødelægge (v.): hrawh.
destruktiv , ødelæggende (adj.): hrawktu a simi thil.
desuagtet , alligevel (adv.): asinain.
desuagtet , trods (prep.): nain.
desuden (adv.): cu he , hi he.
desuden , endvidere (adv.): cuhleiah.
desuden , endvidere (adv.): hlei ah. - Eksempel: Jeg
havde ikke lyst til at gå ud og fiske,; desuden var vejret
dårligt = Nga sio kal ka duh lo, cuhleiah nikhua a chia
fawn.
desuden , foruden (adv.): hleiah , cuhleiah.
det (pron.): thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciami
chim than tik i hmanmi bia. - Eksempel: Det regner =
Ruah a sur.
det , den (pron.): mahkhi , mahkhikhi.
det , den (domonstrativt pronomen) (pron.): khakha.
det , denne , dette , den (adj.): mah. - Eksempel:
Denne/dette. - Den/det = Mahhi. - Mahkhi.
det er synd (v.): ngaihchiat awk a simi. - Eksempel: Hvor
var det synd, at du kom for sent til flyvemaskinen =
Vanlawng na tahn lo cu a poi ngangai ko.
det er synd , det er en skam (): poi. - Eksempel: Det er
- 50 -
tuanbia.
die , amme (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten ammede
sine killinger = Chizawh nih a fale kha hnuk a dinh hna.
differentiere , skelne (v.): an i dannak langhter ,
thleidan.
differentiering , skelnen (n.): dannak langhternak.
difteritis (n.): hrawm phih zawtnak.
diftong , tvelyd (n.): cafang aw pahnih aa fonh i aw khat
a chuakmi.
dig (pron.): nangmah.
dig (pron.): in. - Eksempel: Vi vil hjælpe dig. - Lad os
hjælpe dig = Kan in bawmh lai. - In bawm ning.
dig , din , du (pron.): na. - Eksempel: Går du? - Vær så
venlig at låne mig din bog = Na kal lai maw? - Na cauk
ka hlan tuah.
dig , du (demon. pron. 2. pers. sing.): nang. - Eksempel:
Hvis du er god, vil andre også være gode = Nangmah na
tthat ahcun midang zong an ttha ve lai.
dige (n.): ti liam hlah seh tiah khamnak tlang.
dige , dæmning (n.): ti khamnak.
dignitar , standsperson (n.): hmaizah awk tlak a simi
minung.
digt (n.): hlabia.
digte sange , skrive sange (v.): phuah. - Eksempel: Han
digtede mange sange = Hla tampi a phuah.
digter , poet (n.): hla phuahthiam.
diktat (n.): ca auh.
diktator (n.): mah nawl lawngin mi a uktu.
diktatorisk (adj.): mah nawl lawngin mi a uktu bawi a
simi.
diktatur (n.): pakhat duhnak lawngin uknak.
diktere (v.): ca auh.
dilemma (n.): thil har pahnih karlak i i thim awk a
herhmi , i thim awkah a har ngaimi thil.
dilemma (n.): a ruah awk hngal lo i umnak , awlokchong
i um.
diligence (n.): khualtlawnnak ca i an rak hmanmi
rangleng.
dimension , mål (n.): thil pakhatkhat , a saulei , a
kauhlei. - Eksempel: Et hus er 10 fod langt, 8 fod bredt og
6 fod højt; det er dets dimensioner = Inn pakhat cu a tung
pe 10, a vang pe 8, a san pe 6, a si ahcun, cucu a
dimension cu a si.
diminutiv , meget lille , lillebitte (adj.): hmete.
din , dit , dine (pron.): nangmah ta.
din , du , dig (pron.): na. - Eksempel: Går du? - Vær så
venlig at låne mig din bog = Na kal lai maw? - Na cauk
ka hlan tuah.
dingle (v.): i thui. - Eksempel: Rebet dingler = Hri aa
thui.
dingle , svaje (v.): sawn. - Eksempel: Drukkenbolten
dinglede fremad = Zuripa cu hmailei ah a sawn.
dinosaur (n.): hlanliopi lawng i a rak ummi saram phun
khat , a cheu vui nakin a ngan deuh i a cheu chizawh
nakin a hme deuhmi.
diplom , eksamensbevis , afgangsbevis (n.): awnnak
lehhmah.
diplomat (n.): cozah pakhat nih cozah dang pakhat he an
i pehtlaihnak kuzale ; mi chawnhbiak le biachim a thiam
ngaimi.
diplomati (n.): cozah pakhat le cozah pakhat karlak i i
pehtlaihnak tuahmi ; mi chawnhbiak thiam.
direkte (adj.): ding teomao tein.
direkte (adj.): a karlak ah ahohmanh um lo. - Eksempel:
Han er i direkte kontakt med sin lærer = A mah cu sayapa
he an karlak ah ahohmanh um loin an i tong.
direkte (adj.): piang tein , velhui lo tein. - Eksempel: Giv
mig et direkte svar = Lehnak a piangmi te ka pe.
direkte , umiddelbar (adj.): rau loin.
direkte , umiddelbart (adv.): ding teomao tein.
direktør , leder , bestyrer (n.): uktu , hmuhsaktu.
dirigent (n.): hlahruaitu.
dirigent , ordstyrer , formand (n.): lutlai.
dirigere , styre , lede (v.): hmuhsak , lam sawhpiak. Eksempel: Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik
nih mawttawka aa chokletmi kha lam an hmuhsak hna.
dirke (v.): tawhfung in si loin thil dang in tawhinn hun. Eksempel: Hun dirkede låsen op med en nål = Thir zumte
in tawh kha a hun.
dirre , ryste , skælve , sitre (v.): helhhuah. - Eksempel:
Han skælvede, lige før han gik ombord i flyet = Vanlong
kal lai ah a helhhuah.
dirre , sitre (v.): ther , khuasih i ther.
dirre , skælve (v.): ther. - Eksempel: Hans stemme
skælver = A aw a ther.
dirrende , sitrende , skælvende (adj.): a thermi , aa
hninmi.
dirrende , vibrerende (adj.): a aw aa tlerhmi.
dis , tåge (n.): khuadi. - 2. fian lonak.
dis , tåge (n.): chum. - Eksempel: Der er en masse tåge
om vinteren = Khuasik ah chum tampi a um.
disciplin (n.): disiplin , mah le mah i uk khawh , a ttha
timi kha tuah i zuam peng i a chia timi kha tuah lo i zuam
peng.
disciplin (n.): fel. - Eksempel: Der er ingen fremgang
uden disciplin = Fel loin tthancho a um lo.
discount , rabat (n.): thil man tthumhmi. - Eksempel: Vi
får 10 % rabat på bøgerne = Cauk man kha 10 % an kan
tthumh.
diset (adj.): fiang lo i um.
disharmoni (n.): i rem lonak , ruahnak i khah lonak.
disk , skranke (n.): cabuai sau.
diskos (n.): cheh i zuamnak ca i hmanmi thir pakan.
diskrimination, forskelsbehandling (n.): thleidannak. Eksempel: Det er ikke godt at have racediskrimination =
Miphun thleidannak cu a ttha lo.
diskriminere , gøre forskel (v.): tthen. - Eksempel: Det
er ikke godt at have et diskriminerende sind = Mi
tthennak lungthin ngeih cu a ttha lo.
diskriminere , skelne , gøre forskel (n.): thleidan.
diskussion , debat , drøftelse (n.): i ceih ttinak , i ruah
ttinak , chimnak.
diskutabel , omstridt (adj.): i al khawhmi thil.
diskutere , argumentere (v.): el. - Eksempel: De
diskuterer ofte = Bia an i el lengmang.
diskutere , debattere , drøfte (v.): ruah tti , ceih tti , i al.
- 51 -
dobbelt (adj.): pahnih. - Eksempel: Flyvemaskinen har
dobbelte kontroller, en for læreren og en anden for eleven
= Vanlawng nih monghnak fung pahnih a ngeih, saya
caah pakhat a cawngmi caah pakhat.
dobbelt (adj.): a let nhih.
dobbeltspil (n.): thil pakhat i tuahter riangmang i thil
dang tu tuah , hlennak.
dobbeltspil , falskhed (n.): kap hnih har i umnak , mi
hmuh i phun dang , a thli i phun dang.
dobbelttydig , tvetydig (adj.): sullam pahnih a ngei
khomi , a fiang lomi , ruahsual khawhmi.
dog (conj.): a sinain. - Eksempel: Arbejdet er godt, dog
kunne det blive bedre = An tuahmi rian cu a ttha ko,
asinain a ttha deuh kho ko rih hnga.
dog , alligevel (adv.): nain. - Eksempel: Han var sulten;
alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko, asinain a
ei duh hlei lo.
dog , imidlertid , alligevel (conj.): sihmanhselaw , a si
nain.
dogme (n.): zumhmi thil cawnpiakmi, a hmaan ti i rak
zumh ding le cohlan ding.
dogme , doktrin , læresætning (n.): zumhnak lei kong i
cawnpiaknak.
dok (n.): tilawng remhnak hmun zongah hman a si fawn i
duh ah ti kha luhter khawh, duh ah chuahter i roter
khawhmi hmun a si.
dokarbejder , havnearbejder (n.): tilawng chung thil
cuah le tthumh rian a tuanta.
doktor (n.): cawnnak lei i a sang bik.
doktor , læge (n.): sibawi.
doktrin , læresætning , dogme (n.): zumhnak lei kong i
cawnpiaknak.
dokument (n.): kut in siseh seh in siseh ttialmi ca , thil
pakhatkhat kong ah siseh aa tialnak. - Eksempel: Fødsels-,
vielses- og dødsattester er dokumenter = Chuah, nupi
tthit le thihnak lehmah cu documents an si.
dokument (n.): ttialmi ca. - Eksempel: Har du et
dokument, der viser, at du har betalt skatten? =
Ngunkhuai na pek cang nak ttialmi ca na ngei maw?.
dokumentarisk (adj.): catialmi he aa pehtlaimi.
dokumentere (v.): ca tialmi bia kha a si hrimhrim tinak
caah cuka ca tial chungah a um tiin fianter khawhnak.
dokumentere , bevise , godtgøre (v.): a si taktak tinak
langhter.
dokumentmappe (n.): catlap tlemnak ca bawm.
dolke , stikke (v.): nam in chunh.
dollar (n.): USA tangka.
dom (n.): biachahnak, biakhiahnak.
dom , afgørelse , kendelse (n.): biaceihtu bu nih bia an
chahnak.
dom , straf (n.): biakhiahnak biaceihtu bawi nih an
tuahmi.
domfælde , kende skyldig (v.): sualphawt , na sual , ti.
domfældelse (n.): sualphawtnak.
domfældt , straffefange (n.): na sual timi pa.
domhus , retsbygning (n.): biaceihnak zung inn.
dominans , herredømme (n.): uknak.
dominere (v.): uk. - Eksempel: Drengen dominerer sine
diskutere , debattere , drøfte (v.): i ceih ti , i ruah ti ,
chim.
diskutere , drøfte (v.): caih. - Eksempel: De drøfter
rejsen = Khualtlawnnak kong an i caih.
diskutere , skændes (v.): si , sik.
diskvalificere (v.): aa tlak lomi i ser , tuanter lo.
diskvalifikation (n.): aa tlak lomi i sernak.
disponibel (adj.): cawk khawh a simi , hmuh khawh awk
a simi , hman khawh awk a simi , hman khawh awkin a
ummi.
disposition , rådighed (n.): . - Eksempel: Til ens
rådighed = Mah duhning tein tuahmi.
disputats , afhandling (n.): thil pakhatkhat kong ca in
saupi i tial i bia in saupi in chim.
disputere , strides , skændes (v.): bia i al, taza i cuai , i
sik.
disse (pron.): hi hna hi. - Eksempel: Disse er mine bøger
= Hi hna hi ka cauk an si.
disse (pron.): mahhi hna hi.
dissekere (v.): hlai cikcek , then cikcek , cheu cikcek.
dissektion (n.): hlai cikceknak.
distrahere (v.): lungvaihter , lungcawtter.
distribuere , uddele , fordele (v.): phawt.
distribution , uddeling , fordeling (n.): phawtnak.
distrikt (n.): peng. - Eksempel: Hakha distrikt = Hakha
peng.
distrikt , område (n.): inn pawngkam , inn pawng kulh
chung.
distræt , åndsfraværende (adj.): lung hnalo. Eksempel: Vores lærer er meget åndsfraværende = Kan
saya cu mi lung hnalo ngai a si.
dit , din , dine (pron.): nangmah ta.
ditto , det samme (adv.): kha bantuk tthiamtthiam in.
divergens , afvigelse (n.): tthennak.
divergere , skilles (v.): lam tthen. - Eksempel: Vore veje
skilles her = Hika ah hin kan lam aa tthen.
divergerende , afvigende (adj.): aa dangmi , aa tthenmi.
diverse , blandet (adj.): thil dangdang aa cawh dihmi.
diverse , forskellige (adj.): a phunphun a dangdang.
dividend (n.): phawtmi nambar. - Eksempel: I 728/16 er
728 dividenden = 728 cu 16 in phawt ah, phawtmi
nambar cu 728 kha a si.
dividend (n.): phawtmi nambar. - Eksempel: I brøken
728/16 er 728 dividenden = 728 cu 16 in phawt ah,
phawtmi nambar cu 728 kha a si.
dividende (n.): Kampani pakhat nih tangka a hmuhmi, cu
kampani chung rianttuantu hna nih an i phawtmi kha.
division (n.): phawtnak.
divisor (n.): phawtu.
diæt , kost (n.): rawl.
djævel (n.): khuachia , khuachia bantuk a simi.
djævel , Satan , fanden (n.): khuachia , Satan.
djævelsk (adj.): khuachia ziaza a ngeimi mi tthalo
ngaingai.
djævelsk (adj.): khuachia bantuk.
dobbel (adj.): phir. - Eksempel: Dobbelløbet bøsse =
Meithal phir.
dobbelt (adj.): a let hnih.
- 52 -
venner = Ngakchiapa nih a hawile kha a uk hna.
dominere (v.): uk tuk.
dominere , have overvægt over (v.): tam deuh.
dominerende , egenmægtig (adj.): mi dang cung i
zaangfahnak ngei lo i tuahmi.
dominerende , fremherskende , overvejende (adj.): a
tthawng deuhmi , a tam deuhmi.
dominerende , herskende (adj.): uktu a simi , biapi bik a
simi , a lang bikmi.
domkirke , katedral (n.): biakinn nganpi.
dommer (n.): biaceihtu bawi.
dommer (n.): biacaihtu , biaceihtu.
dommer (i spil) (n.): lentecelhnak i firik tumtu.
domsforhandling , rettergang , sag (n.): biaceihnak
zung i biahal.
domstol (n.): biaceihnak zung , biaceihtu pawl.
domstol , kontor (n.): zung.
domæne (n.): uktu pakhatkhat nih ukmi ram.
donation , gave , foræring (n.): tlawm.
donere , give , forære (v.): tlawmh , tlomh. - Eksempel:
Jeg forærede ham ti kyats = Tangka fang hra ka tlawmh.
donor , giver (n.): petu , tthentu.
dorsk , sløv , døsig (adj.): thazang a ngei lomi ,
mizaangthu.
dorskhed , dvaskhed , ladhed (n.): thathutnak.
doser (n.): pluralis af dosis.
dosis (n.): voi khat din awk si , si din khat.
doven (adj.): a tha a thumi , rian ttuan a zuam lomi.
doven (adj.): thathu. - Eksempel: Pu Thang er en doven
mand = Pu Thang cu mi thathu a si.
doven , flov , fad (adj.): fil. - Eksempel: Deres øl er
dovent = An zu a fil.
doven , lad (adj.): a tha a thumi.
doven , lad, magelig (adj.): zaangthu.
dovenkrop , dovenlars (n.): mizuamlo.
dovenskab (n.): thathutnak.
dovne , drive (v.): pakpalawng , i vah sawsawh.
drab (n.): mi thah. - Eksempel: Forsætligt drab er mord
= Timh ciammam tein mi thah cu lainawn a si.
drab (n.): thahnak.
drab , manddrab (n.): mithah , lainawn a si lomi.
drabsmand , morder (n.): thattu.
drage (n.): limkeng.
drager , arbejdsmand , kuli (n.): kuli , thil phortu. Eksempel: Jeg er bare en kuli/arbejdsmand = Kei cu kuli
men ka si ko.
drager , bærebjælke (n.): tanghri.
dragt (n.): thuamhnak thilthuam, hnipuan.
dragt (n.): angki fual.
dragt (n.): angki leng le tawhrolh thluan azawng aa
khatmi.
dragt (n.): thilthuam.
dragt , kostume (n.): mah sining hnipuan.
drak (v.): præteritum af drikke.
drama (n.): a kong ttialmi thil/mi pakhatkhat , zapi
hmaiah tuahnak in cawn i hmuhsaknak , atu ah cun
Mirang holh i lak in drama ti a si ve ko.
dramatiker , skuespilforfatter (n.): nawlcawnnak a
tuanbia ttialtu.
dramatisk (adj.): lungtho ngaiin tuahmi. - Eksempel:
Han talte på en dramatisk måde = Lungtho ngaiin bia a
chim.
dranker (n.): zu ding, zuripa.
drapere , beklæde (v.): thilpuan in tamh.
drastisk (adj.): a fakmi.
dreje (v.): mer. - Eksempel: Vejen drejer mod vest = Lam
cu nitlaklei ah aa mer.
dreje (v.): merh. - Eksempel: Hun drejede ringen på sin
finger = A kutdonghrolh kha a kutdong ah a mer
lengmang.
dreje (v.): mer. - Eksempel: Jeg drejer hjulet to gange =
Lengke voi hnih ka mer.
dreje (håndtag) (v.): her. - Eksempel: Han drejer
håndtaget på bomuldsmaskinen = Lahat kut a her.
dreje , rotere (v.): a kual in i mer.
dreje , svinge (v.): pial , mer , a ping i kal.
dreje , svinge (v.): mer. - Eksempel: Han drejer vognen
rundt om hjørnet = Lam kuai ah mawttawka kha a mer.
drejebog , filmmanuskript (n.): baisikup an piah tik i a
tlangpi in an piah hmasami khi.
dreng (n.): pa ngakchia.
dreng (n.): ngakchiapa. - Eksempel: Dreøge spiller
fodbold = Ngakchiapa bawlung an chuih.
dreng , knøs , knægt (n.): tlangval.
drengeår (n.): ngakchiat lio caan.
dressing (n.): meh phun khat.
drev (v.): præteritum af drive.
dreven , snu , snedig (adj.): fim , thluak tthat.
drevet (v.): perfektum participium af drive.
drik (n.): dinmi thil paohpaoh , kawfi tehna , lakphak
tehna , zu tehna.
drik (n.): zu din.
drikke (v.): din , ding, dawp.
drikke (v.): dinh. - Eksempel: Tag hesten hen at drikke =
Rang kha ti va dinh tuah.
drikkegilde , drikkelag (n.): zu din puai.
drikkelag (n.): zuritnak puai.
drikkepenge (n.): rianttuan man hmuhmi laksawng
tangka, laksawng hmete.
drikkeri (num.): dinnak. - Eksempel: Drikkeri nedbryder
en nation = Zu dinnak nih miphun a ttumchukter.
drille (v.): cawhdeh, cawh.
drille , plage (v.): dehcawh , tuaitam , nihchuak i saih.
drink , spiritus (n.): zureu.
dristig (adj.): ngamh , raltthat , hruh ngamh deuh ,
ninghngal.
dristig (adj.): tthi a nungmi rian tuah a duhmi.
dristig , frimodig (adj.): lungchung ummi paoh a
chimmi.
dristig , frimodig , tapper (adj.): ralttha. - Eksempel:
Han er modig = A ral a ttha.
dristighed (n.): raltthatnak.
drive (n.): thil tampi aa pongmi. - Eksempel: Der var en
snedrive ti fod dyb = Hawhra pe hra aa pongmi a um.
drive (v.): choih , fenh. - Eksempel: Båden drev ind mod
kysten = Titlang lei ah lawng cu ti nih a kalpi.
- 53 -
dræning , afledning (n.): hor. - Eksempel: Aflednng af
regnvand = Tilu hor.
dræning , afvanding (n.): ti zirhnak.
drøbel (n.): dangto. - Eksempel: Hans drøbel gør ondt =
A dangto a fak.
drøfte (v.): rel. - Eksempel: Vi skal drøfte, hvordan og
hvorhen vi skal rejse = Kan um kalnak ding cu kan rel tti
lai.
drøfte , diskutere (v.): caih , ceih. - Eksempel: De
drøfter rejsen = Khualtlawnnak kong an i caih.
drøfte , diskutere , debattere (v.): i ceih ti , i ruah ti ,
chim.
drøfte , overveje (v.): mai.
drøftelse , diskussion , debat (n.): i ceih ttinak , i ruah
ttinak , chimnak.
drøm (n.): mang. - Eksempel: God drøm (brugt som
godnat) = Mang ttha.
drøm , dagdrøm , ønske (n.): saduhthah.
drømme (v.): mang manh.
drømme (v.): mangmanh , manh. - Eksempel: Jeg
drømmer = Mang ka manh.
drømme , ønske (v.): saduhthah.
drømmerier (n.): mang bantuk i nuam ngai i um.
drøn (n.): thawng a thang ngaingaimi thawng. Eksempel: Drønet af en kanon = Miakpi thawng.
drøn , skrald , brag (n.): thawng ring ngaimi. Eksempel: Et tordenbrag = Khuari thawng.
drøne , runge (v.): khulrang tein tuah thluahmah.
drøvtygger (n.): rawlrial a khaimi saram , caw , sia , tuu ,
kalauk.
dråbe (n.): dor. - Eksempel: En bloddråbe = Thi dor khat.
du (pron.): nangmah.
du , dig , din (pron.): na. - Eksempel: Går du? - Vær så
venlig at låne mig din bog = Na kal lai maw? - Na cauk
ka hlan tuah.
du selv (pron.): nangmah hrimhrim.
du, dig (demon. pron. 2. pers. sing): nang. - Eksempel:
Hvis du er god, vil andre også være gode = Nangmah na
tthat ahcun midang zong an ttha ve lai.
due (n.): tthuro.
due (n.): laileng. - Eksempel: En due kurrer (se vahui) =
Laileng a awn.
duelighed , evne (n.): thil ti khawhnak.
dueslag (n.): laileng zuatnak inn, laileng zuatnak inn
bantukin a kua tete sermi kuang.
duet (n.): pahnih sakmi tummi hla.
duft (n.): rimhmui.
duft , lugt (n.): rim.
duftende (adj.): rim a nammi. - Eksempel: Vores hus er
duftende af frisk maling = Kan inn cu tinbawsi thar kan
thuhmi rim a nam.
duftende (adj.): hmui. - Eksempel: Parfume er duftende
= Zihmui cu a hmui.
duftende , vellugtende (adj.): rimhmuimi.
dug (n.): dap.
dug , borddug (n.): cabuai khuh puan.
dugdråbe (n.): dapti.
dukke (n.): tunu , lentecelhnak tunu , laimi.
drive , dovne (v.): pakpalawng , i vah sawsawh.
drive , jage (v.): kalter. - Eksempel: Jag hunden væk =
Uico kha kalter.
drive , slentre (v.): a sawhsawh i caan hman i umkal men
, mah duhsahlam i um le kal.
drive , vogte (v.): a bu in kalter. - Eksempel: Han driver
sine får fra det ene sted til det andet = Atu cu hmun khat
in hmun dang ah an bu in a kalpi hna.
drive dyr (v.): tthawlh , tthawl. - Eksempel: Du må ikke
drive dine geder imod mig/min ejendom = Na meheh kha
tthawl hna hlah.
drive frem (v.): hmailei i zur ti i kalter.
drive tilbage (v.): khirh. - Eksempel: De drev fjenden
tilbage = Ral kha an khirh hna.
drive ud , fordrive (v.): tthawl , chuah.
driven , slentren (n.): nuam tein umnak khan.
drivert , dagdriver (n.): pakpalawng i a vak
sawhsawhmi.
drivert , skulker (n.): mah rian ttha tein a ttuan duh lomi.
drivhus (n.): thlalang in an sakmi inn , thlaici cinnak i an
hmanmi, thlaici erhnak thlalang inn.
drivvåd , gennemblødt (adv.): a ciinmi.
dronning (n.): siangpahrangnu.
dronningemoder (moder til den regerende dronning)
(n.): siangpahrang bawinu.
drossel (n.): vate phun khat.
drue , vindrue (n.): mitsur.
druesaft (n.): mitsur hang.
druesukker , glykose (n.): kulukut , thanthling phun
khat.
drukkenbolt (n.): zu din tuk ruang i a thluak a ttha ti
lomi.
drukket (v.): perfektum participium af drikke.
drukne (v.): ti chung i tlak i thih.
dryp (n.): a dor tete in a tlami ti.
dryppe (v.): kang hlah seh tiah kiaumi sa kha ti toih
lengmang. - Eksempel: Kødet dryppes, for at det ikke skal
blive tørt = Ro hlah seh tiah sa cu chiti an thlerh
lengmang.
dryppe (v.): a dor tete in a tla.
dryppe , pible , sive (v.): a dor tete in tlak , luan. Eksempel: Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A
biang ah mitthli kha a dor tete in a tla.
drypsten , stalagmit (n.): thung umnak kun a ttuang i
thung a khalmi.
drypsten , stalaktit (n.): thung umnak vawlei i tung
bantukin thung lung a hung ummi hna khi.
drysse , stænke , strø (v.): ti theh.
dræbe (v.): thah , that. - Eksempel: David dræbte Goliat
= David nih Goliath a thah.
dræbe uforsætligt (v.): hmaw , hmawt. - Eksempel:
Drabet skete uforsætligt = An i hmawt sual i a si.
dræber , morder (n.): thattu.
drægtig (adj.): rai. - Eksempel: Vores hoppe er drægtig
= Kan rangpi a rai.
dræn , afløb (n.): tiluhor.
dræn , drænrør (n.): ti luanternak tilam.
dræne , afvande (v.): ti roter , ti zirh.
- 54 -
harmi thil a si.
dunkelhed (n.): fian lonak.
dunkelt (adv.): chialmal.
dunst , damp , røg (n.): a rim a chiami meikhu. Eksempel: Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu
nih a ritter.
dunst , stank (n.): rimchia.
duplikator (n.): carialnak seh.
duplikere (v.): stencil cungah ttialmi ca ca rialnak seh i i
rial i chuah.
duplikere , tage genpart af , fordoble (v.): aa khatmi in
ser , ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca
hi aa khat tein a dang pakhat in ttial tthan.
duppe (v.): din tein tongh, puanchia nem tein podar hmai
i thuh therhmarh.
durra (n.): fu phun khat.
dusin (n.): hleihnih bu.
dusk , kvast (n.): fangvoi sam bantukin aa tommi tete.
duven (n.): ttumkai. - Eksempel: Skibets pludselig duven
slog ham om kuld = Tilawng duak tiah a ttum a kai caah
a ke a phelh i a tlu.
dvask , søvnig , døsig (adj.): mit a kumi.
dvaskhed , ladhed , dorskhed (n.): thathutnak.
dværg (n.): miniam , a niammi.
dyb (adj.): thuk. - Eksempel: Dybt hav = Rili thuk.
dyb (adj.): phim. - Eksempel: Vandet er kun ankeldybt =
Ti cu kemit phim lawng a si.
dyb (stemme) (adj.): kua. - Eksempel: Han har
basstemme = A aw a kua.
dybde (n.): thuhnak , tiva ti a thuhning.
dybde (n.): thuknak.
dybdemåler , lod (n.): ti a thuh a puanh a tahtu.
dybsindig , eftertænksom (adj.): thil a ruat ngaimi.
dybtgående , grundig (adj.): a thuk ngaingaimi.
dyd (n.): tthatnak , thiannam ziaza dawh.
dyd , moral (n.): ziaza tthatnak.
dydig , kysk (adj.): ziaza a thiangmi.
dygtig (adj.): zungthiammi.
dygtig , egnet (adj.): thil a ti khomi. - Eksempel: Han er
en dygtig mand = Mi thil ti kho a si.
dygtig , flink (adj.): khulrang tein a hngal khomi. Eksempel: Pigen er en flink elev = Hi ngakchianu hi
khulrang tein a hngal khomi a si.
dygtig , flink , begavet , intelligent , ferm , fiks ,
behændig (adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han
er en dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
dygtig , kvalificeret , kompetent (adj.): a thiammi , a
zami.
dygtig , sagkyndig , kyndig (adj.): thiam ngaingai. Eksempel: Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam
ngaingai.
dygtig , øvet , erfaren (adj.): a thiam cangmi.
dygtighed , færdighed (n.): zungthiamnak.
dygtighed , kompetence , kvalifikationer (n.): thiamnak
, thil ti khawhnak.
dygtighed , kyndighed , færdighed (n.): thiamnak.
dyk , prisfald (n.): fak piin tlaknak , tumnak. - Eksempel:
Et prisdyk = Thil man fak piin a tlaknak, a ttumnak.
dukke (garn) , fed (n.): lazai , laduang.
dukke , fed (garn) (n.): thlai. - Eksempel: Et fed sort
garn = La nak thlai khat.
dukke op , dukke frem , opstå (v.): a hung chuak , a
hung lang.
dukkert (n.): tichung i vung pil thiam khi , phekahnak
hmun.
dulme , døve (v.): tthawnnak derter , tlawmter , daihter. Eksempel: Nogle mediciner bliver givet for at dulme
smerten = A fahnak daihter awkah si an pek.
dum (adj.): a lung a pingmi , mihrut.
dum , skør , tåbelig (adj.): hrut. - Eksempel: Vær ikke
dum = Hrut hlah.
dum , sløv (adj.): lungping, ngong.
dum , sløv (adj.): ping. - Eksempel: Han er en sløv dreng
= Mi lungping a si.
dum , tungnem , træg (adj.): milungping. - Eksempel:
Han er en tungnem dreng = Milungping a si.
dum , tåbelig (adj.): a hrutmi , a fim lomi.
dum , tåbelig (adj.): hruh. - Eksempel: Først er vi
dumme, så bliver vi kloge = Hruh hmasat, fim hmanung.
dum , tåbelig , fjollet (adj.): a hrutmi.
dumdristig (adj.): hruh raltthat in a ral a tthami.
dumdristig , hensynsløs (adj.): aa ralring lomi , a
daithlangmi.
dumdristighed (n.): i hnawhnam tuknak , tla cutmat in
umnak.
dumhed (n.): hruhnak.
dumhed , dårskab , tåbelighed (n.): hruh. - Eksempel:
Det er dårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu
hruh a si.
dumpe (v.): sungh , sung. - Eksempel: Han dumpede til
eksamen. - Hvis du dumper til eksamen, må du gå om = A
camipuai a sung. - Camipuai na sungh ahcun na nolh
tthan lai.
dumrian , tåbe (n.): mihrut , khuatemi.
dumstolt , indbildsk , opblæst (adj.): mah le mah biapi
in aa ruatmi.
dun (n.): thil buang , lapar te hna bantuk.
dun (n.): lunghmul hling, lunghmul, hling bantuk a simi
thing pelpawi tete.
dundre , hamre løs på (v.): chuih , thongh. - Eksempel:
Han hamrede løs på døren med sin næve = Innka kha a
kuttum in a thongh.
dundrende , tordnende (adj.): khuari bantukin a rimi.
dunet (adj.): a buangmi thil.
dunet (adj.): buang.
dunk , beholder , container , dåse (n.): pung , thil
khumhnak i hmanmi thingkuang. - Eksempel:
Petroleumsdunk = Zinan pung.
dunk , kande (n.): thawl.
dunke , bumpe (v.): su , suk. - Eksempel: Han dunkede
sit hoved mod døren = Innka ah a lu aa su.
dunkel , mørk (adj.): a fiang lomi.
dunkel , skyggefuld (adj.): thladem a umnak hmun , thla
bantuk a simi.
dunkel , uforståelig (adj.): hngalh harmi. - Eksempel:
Dette er et dunkelt (uforståeligt) emne = Hihi cu hngalh
- 55 -
dyrke , luge , fjerne ukrudt (v.): thlo. - Eksempel: Jeg
luger min have (jeg fjerner ukrudt fra min have) = Ka
dum ka thlo.
dyrke , pløje (v.): lothlawh.
dyrkelse , kult (n.): biaknak phung.
dyrker , tilbeder (n.): biakam tein nupi ngei loin a ummi
pa.
dyrkning (n.): lothlawhnak.
dyrlæge (n.): saram sibawi.
dyrt , inderligt (adv.): dawt ngaiin.
dysenteri (n.): thisentlik. - Eksempel: Han lider af
dysenteri = Thisentlik in a zaw.
dyspepsi , fordøjelsesvanskeligheder , maveonde (n.):
pawpuarh , pawporh.
dyst , kamp (n.): zuamnak , i zuam chung. - Eksempel:
En brydekamp = Paih i zuamnak.
dyster , dunkel (adj.): mui diamduam in a ummi.
dyster , ildevarslende , uheldsvarslende (adj.): tthat
lonak lei i ttih a nungmi.
dytten , trutten (n.): pawtpawt ti i mawttawka onhter.
dæk (n.): tilawng innleng.
dæk (n.): motor ke khairiat , tai-ar.
dække (n.): khuhnak. - Eksempel: Du bør bruge en hue
til dække af hovedet = Na lu khuhnak ah luchin na hman
lai.
dække (n.): zarhnak.
dække (v.): khuh , thuh , thawngpang hlat. - Eksempel:
Journalisten må dække ildebranden = Thawngthanhtu nih
mei kong kha a hlat awk a si lai.
dække , bære , tage på (v.): chinh. - Eksempel: Jeg tager
hat på = Luchin kaa chinh.
dække , hinde (n.): hawng , phaw , cuar.
dække , låg (n.): chin , phentu.
dække , skjule , gemme (v.): phenh , pheng. - Eksempel:
Skyer dækker (skjuler) solen = Khuadawm nih nika a
phenh.
dæknavn, pseudonym (n.): minhleng. - Eksempel:
George Elliot var synonym for Mary Ann Evans = George
Elliot cu Mary Ann Evans nih cattialnak ah a hmanmi
minhleng a si.
dæksel , låg (n.): a chin.
dæmme , inddige (v.): dil. - Eksempel: Vi skal inddige
vandet (dæmme op for vandet) = Ti kan dil lai.
dæmning (n.): tiva khamnak.
dæmning , dige (n.): ti khamnak.
dæmning , vold (n.): ti liam hlah seh tiah titlang i
khamnak tuahmi.
dæmon , ond ånd (n.): khuachia.
dæmon , ånd (n.): rai.
dæmonisk (adj.): khuachia bantuk.
dæmpe (v.): chimhrin.
dæmpe (v.): daihter. - Eksempel: Kaptajnen dæmpede
vores frygt = Keptenpa nih kan ttihnak (thinphannak) kha
a daihter.
dæmpe (v.): holh lo i um.
dæmpe , formilde (v.): nemter. - Eksempel: Vi dæmpede
hans vrede = A thinhun kan nemter lai.
dæmpe , slukke (v.): donghter , riamhter. - Eksempel:
dykke (v.): tichung pil.
dykke (v.): ti chung i pil.
dykke (v.): pilh. - Eksempel: Kan du dykke til bunden af
floden efter den fisk? = Ti ne hga khi na pih kho hnga
maw?.
dykker (n.): tipilhu.
dynamisk (adj.): thazang ngeimi thil.
dynamit (n.): lungpuahnak.
dynamo (n.): thazang kha elektrik ah a cantertu seh.
dynamo , generator (n.): tha chuahtertu enzin seh.
dynasti (n.): uktu pawl an i hrinsorning.
dynd , mudder (n.): nawncek.
dynd , mudder , mudderpøl , sump (n.): bual.
dynd , slam , mudder (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi.
dynd , sump (n.): nawnthlawk.
dyndet , mudret (adj.): nawncek ummak hmun.
dynge (n.): bo , vawlei bo , lung ponmi bo.
dynge , bunke (n.): pon. - Eksempel: En dynge sten =
Lung pon.
dynge , stabel (n.): pon , thingpon.
dynge op (v.): khatpi in chiah. - Eksempel: Hyn dyngede
maden op på hans tallerken = A pakan ah a khat tein
rawl a chiah.
dynge op , stakke , stable (v.): pon , on. - Eksempel: Vi
stabler brænde = Thing kan on/pon.
dynge sammen , ophobe (v.): pumh , pon. - Eksempel:
Hun dyngede stenene sammen = Lung a pon hna.
dyppe (v.): hnim.
dyppe (v.): hnei. - Eksempel: Dyp dine klæder i vandet =
Na puan kha ti ah hei hnei tuah.
dyppe , gennembløde (v.): ti i chiah. - Eksempel: Dyp
brødet i mælk = Changreu kha cawhnuk ah ciah.
dyppe , neddyppe (v.): nok. - Eksempel: Dyp din skjorte
i vandet = Na angki kha ti ah va nok.
dyr (adj.): manfak. - Eksempel: Ris er dyr = Facang man
a fak.
dyr (adj.): manhar. - Eksempel: Guld er meget dyrt = Sui
cu a man a har ngai.
dyr (adj.): mantam.
dyr (n.): saram, ramsa.
dyr (n.): sa. - Eksempel: Vildt dyr. - Husdyr =
Saram/ramsa. - Sattil.
dyr , kostbar (adj.): a man a fakmi.
dyrekød , vildt (n.): sakhi sa.
dyreliv , fauna (n.): ram chung pakhat , asiloah caan
pakhat chung i a ummi saram hna.
dyrespor (n.): kawng , kong.
dyresti , veksel (n.): sul , sakhi sul , vom sul.
dyresti , veksel (n.): ttum. - Eksempel: Dette er stien,
som bruges af hulepindsvin = Hihi sakuh ttum a si.
dyresti , veksel , sti (n.): saram keneh.
dyrisk (adj.): ramsa bantuk. - Eksempel: Dyrisk opførsel
= ramsa bantuk ziaza.
dyrisk (adj.): saram bantuk. - Eksempel: Dyrisk opførsel
= saram bantuk ziaza.
dyrke (v.): lothlawh.
dyrke (v.): cin. - Eksempel: De dyrker korn = Fangvoi an
cin.
- 56 -
Vand slukker tørst = Ti nih tihal a riamhter.
dæmpet , stilfærdig (adj.): tlawm tein thang lo deuh in
umter , ceu lo deuh in umtermi. - Eksempel: Gardinet
giver rummet et dæmpet lys = Thlalangawng zar nih a
khan cu zorter deuhmi ceunak kha a pek.
dø (v.): thih. - Eksempel: For mig er det at dø en vinding
= Thih cu ka caah miak a si.
dø (v.): cat. - Eksempel: Patienten døde kl. 3 = Mizaw
kha zing pathum ah a cat.
dø (v.): thi. - Eksempel: Han døde af malaria = Raifanh
in a thi.
dø , uddø (v.): maal. - Eksempel: Solen er for hed, så
spirerne dør = Ni a lin tuk i thlaikheu an maal.
dø bort , fortone sig (om lyd) (v.): reh.
døbe (v.): tipil pek.
døbefont , font (n.): tipil innak ca i ti thlerh awk a
chiahnak um.
døbt: blive døbt (v.): in. - Eksempel: Vi blivr døbt =
Tipil kan in.
død (adj.): zoh.
død (adj.): thi. - Eksempel: Død person = Mi thi.
død (n.): thihnak. - Eksempel: Han opstod igen fra døden
= Thihnak in a tho tthan.
død , lig (n.): mithi.
dødbringende (adj.): thihnak tluntertu a simi.
dødelig (adj.): thilnak a chuahter khomi thil.
dødelig (adj.): thihpi awk tlak ; a thi dingmi a thi khomi.
dødelig , dødbringende (adj.): mi a that khomi. Eksempel: Dødbringende våben = Mi a that khomi
hrianmnam.
dødelighed (n.): a thi khomi sinak.
dødelighed (n.): thih zat. - Eksempel: Dødelighedsraten
er høj = A thimi zat an tam ko.
dødeligt (adv.): thihnak tiang phan in.
dødfødt (adj.): a thi cia in a chuakmi naute.
dødsleje (n.): mithimi a thihnak ihkhun.
dødsleje (n.): a nun chung hmanung bik caan.
døgenigt , slyngel , slubbert , løgner , bedrager (n.):
mihrokhrawl.
døje , lide , udholde (v.): ing. - Eksempel: De lider
vanskeligheder på grund af deres religion = An biaknak
ruangah sifah an ing.
dømme (v.): biakhiah.
dømme (v.): dantat. - Eksempel: Dommeren dømte tyven
til et års fængsel = Biaceihtu bawi nih mifir cu kum khat
thong tla dingin dantatnak bin a khiah.
dømme (v.): biacaih , biaceih. - Eksempel: En dommer
dømmer mellem dem = Biacaihtu nih bia a caih hna.
dømme (på forhånd) (v.): a hlankan in a rawk lai ti rak
hngalh chung.
dømme , afgøre (v.): pahnih karlak i biakhiah.
dømme , fordømme (v.): sualphawt.
dømme , fordømme (v.): duh lo, a ttha lo, ti.
dømme på forhånd (v.): a tlamtling in thil theih hlan in
bia rak i khiah chung.
dømmesyg , kritisk (adj.): mi dang sual kawl a duh
ngaimi pa.
dør (n.): innka khar.
dør (n.): innkaa.
dørmand , portner , dørvogter (n.): innka cawngtu.
dørstolpe (n.): innka tung , thlalangawng tung.
dørtrin , karm , tærskel (n.): thlalang awng, innka, an
hram i thingkhammi.
dørvogter , dørmand , portner (n.): innka cawngtu.
døråbning (n.): innka a luhnak awng.
døse , blunde (v.): ngut , ihhmu kun i ngut. - Eksempel:
Det er skamfuldt, hvis du døser under prædikenen =
Phungchim lioah na ngut ahcun ningzak a si.
døsig , dorsk , sløv (adj.): thazang a ngei lomi ,
mizaangthu.
døsig , dvask , søvnig (adj.): mit a kumi.
døsig , søvnig (adj.): mitkuh i nam i ngut khi.
døsighed , døsen (n.): ngutnak.
døsighed , sløvhed (n.): zaangthutnak , mitkuh i ngut
lengmang.
døv (adj.): hna a chetmi. - Eksempel: Han er døv = Amah
cu mi hnachet a si.
døv (adj.): hna i cheh. - Eksempel: Han er døv over for
deres ønske = An halmi kha a hna aa cheh.
døv (adj.): chet , hnachet. - Eksempel: Han er døv = A
hna a chet.
døve , dulme (v.): tthawnnak derter , tlawmter , daihter. Eksempel: Nogle mediciner bliver givet for at dulme
smerten = A fahnak daihter awkah si an pek.
døvhed (n.): hnachehnak , khua theih lonak.
døvhed (n.): hnacheh. - Eksempel: Døvhed er skammelig
= Hnacheh cu ning a zak ko.
dåb (n.): tipil innak.
dåd , bedrift (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel:
En soldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu
ralttha nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek.
dårlig (adj.): a ttha lo , a thu a tlolmi.
dårlig (adj.): a ttha lo. - Eksempel: Hendes dårlige
opførsel kostede hende mange venner = A ziaza tha lo
ruangah hawi tampi a sung.
dårlig (adj.): chia. - Eksempel: Hans håndskrift er dårlig
= A kutttial a chia.
dårlig (om frugt) (adj.): pangchia. - Eksempel: Vores
æbler er dårlige = Kan epal an pang a chia.
dårlig fordøjelse , dårlig mave (n.): pawpi nih rial
khawh lo i chuntlik.
dårligt (adv.): ttha lo ngaiin. - Eksempel: Tom klarede
sig dårligt ved prøven = Camipuai ah Tom nih ttha tein a
tuah lo.
dårligt , utilstrækkeligt (adv.): za loin. - Eksempel:
Ørkenen er dårligt forsynet med vand = Thetse ram cu ti
aa za lo.
dårskab , tåbelighed , dumhed (n.): hruh. - Eksempel:
Det er dårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu
hruh a si.
dåse (n.): ttin. - Eksempel: En dåse vand = Ti ttin khat.
dåse , blikdåse (n.): kuang hmete , canphio bawmte.
dåse , dunk , beholder , container (n.): pung , thil
khumhnak i hmanmi thingkuang. - Eksempel:
Petroleumsdunk = Zinan pung.
dåseåbner , åbner (n.): thawl chin phonghnak.
- 57 -
E
ebbe (n.): tilet ttum.
ed (n.): chiatsernak.
ed , edsaflæggelse (n.): vawlei einak.
ed: aflægge ed (v.): vawlei ei.
edderkop (n.): sawmpalak , maimomh.
edderkoppespind , spind (n.): sawmpalak bu.
eddike (n.): a thormi , tihang thor.
edsaflæggelse , ed (n.): vawlei einak.
edsvoren , svoren (adj.): chiatser in bia kammi.
efeu , vedbend (n.): vampang ah an kaiter tawnmi zunhri
aa dawhmi phun.
effekt , virkning (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat a
chuahtermi. - Eksempel: Havde medicinen nogen virkning
på ham? = Si a dinmi nih khan a cungah tthatnak zeital a
chuahpi maw?.
effekter , ejendele (n.): thilri. - Eksempel: Personlige
effekter = Pumpak thilri.
effektiv (adj.): tuah duhmi , tinhmi , tuah khawh. Eksempel: Vand er effektivt til at slukke ild = Mei
hmihnak ah ti cu san a tlai.
effektiv , virkningsfuld (adj.): chuak seh ti duhmi a
chuahter khomi thil.
effektiv , virksom (adj.): khulrang le fel tein thil a ti
khomi.
effektivitet (n.): khulrang le fel tein thil tuah khawhnak.
effektivt (adv.): khulrang le fel ngaiin.
effen , lige tal (n.): khuah.
efter (adv.): hnu. - Eksempel: Følg mig / kom efter mig =
Ka hnu ka zul.
efter (prep.): hnu ah.
efter (prep.): hnuah. - Eksempel: Jeg kom, efter at han
var gået = A kal hnuah ka ra.
efter tur , skiftevis (adv.): pakhat hnu pakhat aa chang
lengmang in.
efter tur , skiftevis (adv.): changchang.
efter- , post- (pref.): hnu.
efterabe , efterligne (v.): nihchuak saihnak ca i
nawlcawn.
efterbyrd , moderkage (n.): hlam.
efterfølge (v.): hun chan , hun rolh. - Eksempel: Han
efterfulgte sin fader = A pa kha a hun chan.
efterfølge (v.): chaan. - Eksempel: Herskere efterfølger
herskere = Uktu nih uktu an chaan hna.
efterfølger (n.): a hun changtu (zultu).
efterfølger (n.): chaangtu.
eftergivelse (af gæld) (n.): leiba in luatternak.
eftergivelse , tilgivelse (n.): sual thlahnak ,
ngaihthiamnak.
eftergivende , overbærende (adj.): thlahthlammi.
eftergivenhed , overbærenhed (n.): thlahthlamnak.
efterkommer (n.): tefa.
efterkommere , afkom (n.): hrinsormi tefa.
efterlade (v.): chiahtak , kaltak. - Eksempel: Du kan
efterlade dine bøger her = Hika ah hin na cauk kha na
chiahtak khawh hna.
efterlade (v.): nganhtak.
efterladende , forsømmelig (adj.): fel lo. - Eksempel:
Du har været forsømmelig med dit arbejde = Na rian ah
na fel lo.
efterligne (v.): phaisa deu ser.
efterligne (v.): tluk i zuam, tthatnak lei i lonh i zuam. Eksempel: Ordsproget siger til os, at vi skal efterligne
myrerne = Phungthluk bia nih hngerhte tluk si i zuam kha
a kan chimh.
efterligne , efterabe (v.): nihchuak saihnak ca i
nawlcawn.
efterligne , imitere (v.): nawl cawn.
efterligne , imitere (v.): aa lo in ser. - Eksempel: Træet
blev malet for at efterligne marmor = Thing cu lungrang
lo dingin si an thuh.
efterligne , imitere (v.): cawng. - Eksempel: Han
efterligner sin far = A pa nawl a cawng.
efterligner , imitator (n.): mi dang nawl a cawngmi.
efterligning (n.): nawlcawnnak.
efterligning , genpart , afskrift , kopi (n.): aa lomi thil.
efterlod (v.): præteritum af efterlade.
eftermiddag (n.): chunhnu.
efternavn , familienavn (n.): min hmanung bik ,
innchungkhar min a simi.
efterrationalisere (v.): silhnalh.
efterret , dessert (n.): thaw ngaiin an sermi changreu
phun khat.
efterretninger , tidende (n.): thawngpang.
efterretningsarbejde (n.): thawngpang tehihmi.
efterretningstjeneste (n.): a thli tein mi angaitu.
efterskrift (n.): cakuat tik i bia dongh hnu min ttial hnu i
bia herhte vun chap tthanmi khi.
efterslægt (n.): tefa.
eftersom , da (conj.): caah.
eftersøgning , leden, søgen (n.): kawlnak.
eftertryk (n.): fak khun in chimhnak , tuahnak , uarnak.
eftertrykkelig , fyndig (adj.): fak khun in chimmi ,
tuahmi , uarmi.
eftertænksom , dybsindig (adj.): thil a ruat ngaimi.
eftertænksom , tankefuld (adj.): thil fak piin a ruatmi.
eftervirkning (n.): thil pakhat nih a dang thil pakhat a
chuahtermi.
efterår (n.): sikpar.
eg (n.): kuhthing, thingthli.
ege (n.): sailel kekual/cawleng kekual i thir/thing fung
tete hna khi.
ege , hjulege (n.): saikal kekual chung fung tete a laifang
- 58 -
pakhat kan theih.
ejendommelighed , særegenhed (n.): phun dangte sinak.
ejendommelighed , særpræg , kendetegn (n.): hawi
dang he i lawh lonak mah siningte a langhtertu.
ejendomsskat , skat (n.): khuachiah.
ejer (n.): ngeitu. - Eksempel: Ejeren af denne båd er hr.
Thang Cem = Hi tilawng a ngeitu cu Pu Thang Cem a si.
ejerskab (n.): ngeitu sinak.
ejerskab , besiddelse (n.): ngeihnak. - Eksempel: Det er
bare siden sidste år, jeg har haft en hest = Rang ka
ngeihnak cu ni kum lawngin a si.
ekko , genlyd (n.): awtleng, hrawhnak, awhrawh,
awkhenh.
ekko , genlyd (n.): a aw a hung kir tthannak.
ekko: give ekko , genlyd: give genlyd (v.): hrawnh. Eksempel: Lyden af hans skud giver genlyd mellem
bjergene = A meithal thawng nih tlang a hrawnh.
ekko: give ekko , genlyd: give genlyd (v.): khenh. Eksempel: Braget fra bøssen giver genlyd vidt og bredt =
Meithal aw cu a khenh in aa kkehn.
eksakt , nøjagtig , præcis (adj.): aa dannak um loin aa lo
hrimhrimmi.
eksamen (n.): camipuai.
eksamensbevis , afgangsbevis , diplom (n.): awnnak
lehhmah.
eksaminator, censor (n.): camipuaituahtu.
eksaminere (v.): camipuai tuah.
eksekvere, henrette (v.): upadi ningin thah.
eksem (n.): cuar zawtnak a thakmi.
eksem (forårsaget af pollen) (n.): sar , sarh. - Eksempel:
Blomster giver mig eksem = Pangpar nih a ka sarh.
eksem: give eksem (v.): sarh , sar. - Eksempel: Blomster
giver mig eksem = Pangpar nih a ka sarh.
eksempel (n.): tahchunhnak , zohchun awk, bianabia,
zohchunhnak.
eksempelløs , enestående (adj.): ahohmanh nih tluk
lomi.
eksemplar , kopi (n.): kawpi. - Eksempel: Giv mig to
eksemplarer af bogen = Cauk kha kawpi pahnih in ka pe.
eksemplar , prøve (n.): thil tam nawn chungin an sining
langhtertu ding ca i tlawmpal lakmi , cu lakmi cu a dang
he zohchih tik i an sining langhtertu a simi. - Eksempel:
Prøveunderskrift = Lehhmah thutmi a lehhmah thutmi a
si ti a langhtertu.
eksemplarisk (adj.): zohchun awk tlak a simi.
eksemplificere , give et eksempel (v.): tahchunhnak in
langhter.
ekseptionel , usædvanlig (adj.): hawi he aa khat lomi ,
aa lo lomi.
eksercits (n.): ralkap cer an cawnter hna. - Eksempel:
Tropperne holdt eksercits = Ralcap cer an cawng.
eksil , landsforvisning (n.): mah ram in duh na loin ram
dang i umter, cun cu bantukin a ummi hna; sal i va tan.
eksistens (n.): umnak , nunnak, semnak.
eksistens , tilværelse (n.): nunnak , khuasaknak.
eksistere (v.): sem. - Eksempel: Gud var der, allerede før
jorden eksisterede = Vawlei sem hlanah Pathian a um
cang.
in a tlangkual i aa sawhmi hna zong khi ege an si.
egen , privat (adj.): mahbing. - Eksempel: Enhver af dem
ønsker at have sin egen bog = Mahbing cauk ngeih an
duh cio.
egen/eget (adj.): mah ta. - Eksempel: Er det hans egen
hest? = Khikhi amah rang a si maw?.
egenkærlig , egoistisk , selvisk (adj.): mah zawn lawng
aa ruatmi.
egenkærlighed , egoisme , selviskhed (n.): mah zawn
lawng i ruahnak.
egenmægtig , dominerende (adj.): mi dang cung i
zaangfahnak ngei lo i tuahmi.
egennytte (n.): mah ca ttha ding lawng ruahnak.
egenrådig (adj.): mah tining lawng a duhmi.
egensindig , stædig (adj.): lung a tthawngmi , mah
duhnak lawng zulh duhmi.
egensindig , stædig , halstarrig (adj.): mi dang ruahnak
lak duh loin mah ruahnak le duhnak lawng a zulmi.
egentlig (adj.): a hmaanmi.
egern (n.): thiahlei.
egnet , dygtig (adj.): thil a ti khomi. - Eksempel: Han er
en dygtig mand = Mi thil ti kho a si.
egocentrisk , selvoptaget , (adj.): mah zawn lawng aa
ruatmi.
egoisme (n.): thil vialte mah duhning le mah ca ttha ding
lawng i ruahnak le tuaktannak , mah zawn lawng i
ruahnak.
egoisme , selviskhed , egenkærlighed (n.): mah zawn
lawng i ruahnak.
egoist (n.): mah ca tthatnak ding lawng a ruatmi ,
miruamkai.
egoistisk (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi , mah le mah
aa zum tukmi.
egoistisk , selvisk , egenkærlig (adj.): mah zawn lawng
aa ruatmi.
ej heller , heller ikke (conj.): 'hverken' he lawng hman
khawh a si i lo tinak a si. - Eksempel: Han har hverken
fader eller moder = Nu zong a ngei lo, pa zong a ngei lo.
eje (v.): ngeih. - Eksempel: Han ejer et hus = Inn pakhat
a ngei.
eje , ejendom , besiddelse (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu
sinak.
ejendel , ting (n.): thil. - Eksempel: Han har mange
ejendele/ting = Thil tampi a ngei.
ejendele (n.): ngeihmi thilri.
ejendele , effekter (n.): thilri. - Eksempel: Personlige
effekter = Pumpak thilri.
ejendele , ting (n.): thilri.
ejendom (n.): chaw.
ejendom , besiddelse (n.): thilri.
ejendom , besiddelse , eje (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu
sinak.
ejendom , rigdom (n.): chawva.
ejendom , rigdom (n.): ngeihchiah. - Eksempel: Han har
en mængde ejendom = A ngeihchiah a chah ko.
ejendommelig , sær , mærkelig (adj.): voi dang i a um
tawn lomi , hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en
mærkelig lyd sidste nat = Zahan ah thawng dangte
- 59 -
eksistere, findes (v.): um. - Eksempel: Disse bjerge har
eksisteret i lang tid = Hi tlang hna cu saupi an um cang.
eksisterende (adj.): a nungmi.
ekskludere , udelukke (v.): pheo , lengchuah.
eksklusion , udelukkelse (n.): pheonak , leng i chuahnak.
eksklusiv , elitepræget (adj.): a ttha bik a simi.
eksklusiv , eneste (adj.): hawi dang tel loin tuah
khawhnak nawl a ngeimi.
ekskommunicere, udstøde (v.): Khrifabu chungin chuah.
ekskrement , afføring (n.): ek.
ekskrementer (n.): zunram.
ekskursion , udflugt (n.): va nuamh ta awk i khua leng i
va chuah.
eksotisk , fremmedartet (adj.): ramdang in a ra lutmi
thil. - 2. aa dawh ngaingaimi.
ekspansion , udbredelse (n.): sautennak , kauhtennak.
ekspansiv , udstrakt (adj.): a kaumi, a saumi.
ekspedient (n.): chawdawr i thil zuartu.
ekspedition (n.): ramriahnak.
eksperiment (n.): hrawtnak. - Eksempel: Jeg skal ride på
din hest som et eksperiment = Hrawtnak ah na rang kaa
cit lai.
eksperiment, forsøg (n.): hneksaknak.
eksperimentel (adj.): hneksakmi.
eksperimentere (v.): hneksak.
ekspert (adj.): thiam ngaingaimi. - Eksempel: Hun er
ekspert i vævning = Thiamtah a thiam ngaingai.
ekspertise , know-how , sagkundskab (n.): thil tining
hngalh , tuanning hngalh.
ekspertise , viden , kundskab (n.): thiamhngalhnak.
eksplodere , sprænge (v.): a puak , bomb a puak.
eksplodere , sprænges , springe (v.): a kek , a kuai. Eksempel: Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak,
an kek.
eksplosion (n.): bomb puahnak.
eksplosiv (adj.): a puak khomi ; lungpuahnak.
eksport (n.): ramdang i zuanmi thilri.
eksportere (v.): ramdang i zuar.
eksportør (n.): ramdang i thil zuartu.
ekstase , begejstring , henrykkelse (n.): lawmhnak
nganpi, i lawmh tuknak.
ekstatisk (adj.): lawmh tuknak he aa pehtlaimi, i lawm
tuk hringhram in.
eksteriør , ydre (n.): a lenglei.
ekstra (adj.): chapmi.
ekstra (adj.): a dang , a hlei.
ekstra , reserve (n.): khethuan.
ekstrakt , uddrag (n.): cauk chungin chuahmi bia. Eksempel: Hun læste et uddrag af mit yndlingsdigt = Hla
ka duh ngaimi chungin a hun lak i a rel.
ekstraordinær , usædvanlig (adj.): hawi hlei in , hawi
hlei a simi.
ekstraskat (n.): lak tawnmi ngunkhuai leng i a hlei in
lakmi ngunkhuai, ngunkhuai a hlei in pekmi.
ekstravagance , ødselhed (n.): phaisa sawksam in
hmannak.
ekstravagant , ødsel (adj.): phaisa sawksam in a
hmamgmi.
ekstrem , meget stor (adj.): tuk , lehpek , hringhran.
ekstrem , umådeholden (adj.): luan , luar. - Eksempel:
Dit drikkeri er umådeholdent = Na zudin a luan.
ekstremist (n.): a lehpek a simi.
ekvipere , udstyre , udruste (v.): a herhmi thil thuam ,
khual tlawnnak caah siseh , ram vaihnak caah siseh i lak i
thuam tling cun um.
elasticitet (n.): zamkhawhnak, zamnak.
elasticitet , spændstighed (n.): i zam khawhnak.
elasticitet , spændstighed (n.): ainak , i zam khawhnak. Eksempel: Gummi har elasticitet = Khairiat cu i zam
khawhnak a ngei/khairiat cu aa zam kho, a ningte a si kho
tthan.
elastik , gummibånd (n.): khairiat kual.
elastisk (adj.): aa zam khomi.
elastisk (adj.): zam. - Eksempel: Gummi er elastisk =
Khairiat hi aa zam kho.
elastisk , spændstig (adj.): i zam khawhnak a ngei i a
ningte a si kho tthanmi.
elefant (n.): sai , vui.
elefantgræs (n.): saphen.
elegant (adj.): aa dawhmi , a ttha , a rumra a ummi.
elektricitet (n.): elektrik dah.
elektricitet , strømforsyning (n.): dah , dat. - Eksempel:
Vores strømforsyning er god for tiden = Tukar hrawng cu
kan dah tha a ttha.
elektrisk (adj.): elektrik dah he aa pehtlaimi.
elektrisk pære (n.): anttam tawba bantuk a simi elektrik
mei vannak bo.
elementær (adj.): hramthawknak a simi, hrampi a simi
thil.
elendig , ynkelig , sørgelig (adj.): a nuam lo ngaimi. Eksempel: En sørgelig rejse = Khualtlawn nuam lo
ngaimi.
elendig , ynkværdig , ynkelig , jammerlig (adj.):
zaangfak a simi.
elendighed , ulykke (n.): nuam lo ngaiin umnak , fahnak
innak. - Eksempel: Fattigdom er årsag til deres ulykke =
Harnak an innak a chuahtertu cu sifahnak a si.
elev (n.): rian thawknak i a cawngpahmi.
elev , student , studerende (n.): siangngakchia. Eksempel: Der er 100 studenter/studerende/elever i vor
skole = Kan sianginn ah siangngakchia za khat an um.
elevator (n.): innchung i dot tangnung in dot cungnung i
kainak seh hlei.
elever (n.): cacawng.
elfenben , stødtand (n.): saiho , vuiho, vui hao.
elg , elsdyr (n.): sazuk ngan phun.
elg , rensdyr (n.): nengpi.
eliminere , fjerne (v.): hlawt , chuah.
elite (n.): a ttha bikmi thil , a tha bikmi hna.
elitepræget , eksklusiv (adj.): a ttha bik a simi.
eller (conj.): asiloah. - Eksempel: Edith eller Mary vil gå
= Edith asiloah Mary a kal lai.
eller (conj.): maw. - Eksempel: Enten du eller jeg går =
Nangmah maw keimah dik kan kal lai.
ellers (adv.): aho zong , a hlei in , ve. - Eksempel: Jeg
tager afsted, hvem ellers gør det? = Ka kal lai?.
- 60 -
Vanlawng pakhat.
en ad gangen (adv.): pikpak.
en anden (adj.): dang pakhat.
en anden (adj.): dang. - Eksempel: Der er en anden
mand i huset = Midang pakhat inn chungah a um.
en eller anden , nogen (pron.): aho nih dik.
en gang (adv.): voi khat. - Eksempel: Den 1. januar
forekommer én gang om året = January thla ni khat cu
kum khat ah voi khat lawng a um.
en gang imellem (adv.): kumcang. - Eksempel: Kom og
besøg os en gang imellem = Kumcang kum cang ah cun
kan tlawngpah te mu.
en gros (n.): bu pipi in zuarmi thilri , a pak a pak in
zuarmi khi retail ti a si.
en passant , i forbifarten (adv.): ruat setsai lem loin
biatlang chuak i vun chim. - Eksempel: Han sagde det
bare i forbifarten = Biatlang a vung chuah i a vun chim
pah menmi a si.
encyklopædi (n.): cauk ngan pipi, hngalhnak tampi an
chungah aa ttial i kawl fawi seh tinak ah a b c in aa chang
lengmang in an ttialmi.
encyklopædi , (leksikon) (n.): thil kong lam a phunphun
an tialnak cauk hna.
end (conj.): nakin. - Eksempel: John er højere end Jack
= John cu Jack nakin a sang deuh.
ende , ophør , slutning (n.): donghnak , dawnghnak.
ende , ophøre , slutte (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender
her = Hika ah lam a dong.
ende , slut , slutning (n.): netnak. - Eksempel: Til slut
fortryder han = A netnak ah cun aa ngaihchih ko.
ende , slutte , gøre en ende på (v.): dawngh , dongh.
ende , spids (n.): a par. - Eksempel: Fingerspidserne =
Kutdong par.
endelig (adj.): hnu deuhpi ah khin. - Eksempel: De
håbede på den endelige succes for deres planer = An
khuakhannak cu hnu deuhpi ahcun a tlam a tling te ko lai,
tiah an i ruahchan.
endelig (adj.): a donghnak , a hmanung bik.
endelig (adj.): thlen ti lo ding. - Eksempel: Højesterets
kendelse er afgørende = Biaceihnak zung sang bik nih an
khiahmi cu thlen ti lo ding a si.
endelig , til sidst (adv.): a donghnak ah , hngah lengmang
hnu ah.
endelig , til sidst (adv.): a dongnak bik ah.
endelse , suffix (n.): biafang a hnulei i pehmi.
endeløs , uendelig (adj.): donghnak a ngei lomi.
endestation (n.): baska siseh tlanglawng siseh an i
thawhnak hmunpi.
endetarm , rektum (n.): tol.
endnu (adv.): chinchin. - Eksempel: Det var endnu
senere, end vi troede = Kan ruahnak nakin a rak tlai
chinchin.
endnu (adv.): atu tiang , rih. - Eksempel: Er butikken
endnu åben? = Atu tiang chawdawr cu an hun rih maw?.
endnu (adv.): chinchin. - Eksempel: Du kan læse endnu
bedre, hvis du prøver = Naa zuam ahcun hi nak ttha deuh
in na rel khawh chinchin lai.
endnu (adv.): rih. - Eksempel: Gå ikke endnu = Kal rih
ellers (adv.): zeiti hlei in dah , zeidang hlei dah. Eksempel: Hvad ellers kunne jeg sige? = Zeidang hlei
dah ka chim khawh nhga?.
ellers (adv.): a si lo ahcun. - Eksempel: Skynd dig, ellers
kommer du for sent = I hnawh, a si lo ahcun na tlai lai.
elleve (num.): hleikhat , pahleikhat.
ellevte (num.): hleikhatnak , pahleikhatnak.
ellipse (n.): zawlmi thil , arti pum bantuk.
elm (n.): em thingkung. Innliam thingkung.
elske (v.): dawt , duh , daw. - Eksempel: Elsker du mig?
= Na ka daw maw?.
elsker (n.): dawtu , duhtu.
elskerinde (n.): tthit lomi nupi.
elskerinde , konkubine (n.): nupichun.
elsket (adj.): dawtmi.
elsket , kær (adj.): dawtmi.
elskværdig (adj.): lungthin tha a ngeimi , hawi komh
khawhnak lungthin negih, a nuam ngaimi.
elskværdig (adj.): velthiam. - Eksempel: Hun er et
elskværdligt menneske = Mi velthiam a si.
elskværdig , nådig , venlig (adj.): nuam ngai le tha
ngaiin a ummi.
emalje (n.): hol pakan sernak i hmanmi si.
emancipation , frigørelse (n.): luatnak.
emancipere , frigøre (v.): luatter.
emballage , pakke (n.): thilfun.
emballere , pakke , indpakke (v.): fun. - Eksempel: De
pakkede deres frokost ind i små pakker = An chuncaw
kha fun hme tete in an fun hna.
embargo (n.): khamnak , thlauhnak , donhnak.
embede (n.): rian.
embeds- , officiel (adj.): zung he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Embedspligt = Zung rian.
emblem , badge , mærke (n.): an sining langhtertu mi
nih an i thlaihmi tazeih.
embryo , foster (n.): hrin hlan fate. - Eksempel: En
kylling inden i et æg er et foster = Arti chung arfate cu
embryo a si.
emeritus (n.): hmaizahnak in a rian in aa din cangmi.
emigrant , udvandrer (n.): ramdang i a pemmi.
emigration , udvandring (n.): ramdang i pemnak.
emigrere , immigrere , udvandre , indvandre (v.): pem.
- Eksempel: Mange ønsker at udvandre til USA = Mi
tampi nih US ah pem an duh.
emigrere , udvandre (v.): ramdang i pem.
emne , genstand (n.): ruah awk ceih awk i thimmi kong.
emne , genstand , tema (n.): cawnmi , chimmi , ceihmi
ruahmi. - Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være
sundhed = Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a
si lai.
emne , tema (n.): biatlangpi.
empirisk (adj.): zohnak le tonghtlhamnak le hneksaknak
in hngalhmi thil.
emu (n.): va nganpi phun khat.
en (art.): pakhat.
en (num.): khat. - Eksempel: En, to tre = Khat, hnih,
thum.
en , et (art.): pakhat. - Eksempel: En flyvemaskine =
- 61 -
hlah.
endossere (skrive bagpå) (v.): minthut. - Eksempel: Han
skal endossere checken, før end banken kan indløse den =
Bank nih check kha tangka i an serpiak khawh hlanah a
check ahcun a min a thut a hau.
endsige , for ikke at nævne/sige (adv.): chim loin. Eksempel: Der var syv mennesker i bilen for ikke at
nævne en dynge bagage og tre hunde = Mawttaka
chungah mi pasarih an um, thil tom pipi le uico pathum
kha chim hna hlah.
endvidere , desuden (adv.): cuhleiah.
endvidere , desuden (adv.): hlei ah. - Eksempel: Jeg
havde ikke lyst til at gå ud og fiske,; desuden var vejret
dårligt = Nga sio kal ka duh lo, cuhleiah nikhua a chia
fawn.
ene , alene , ensom , have hjemve (adj.): lilen , lileng. Eksempel: Han græder, fordi han er ensom, har hjemve =
A li a len caah a ttap.
ene , enlig , ensom (adj.): pak , pakhat lawng. Eksempel: Et enligt fyrretræ = Far pak.
ene mand , alene , på egen hånd (adv.): mah lawngin ,
hawi bawmh loin.
eneboer (n.): mi dang he i cawh lo i amahte lawngin a
ummi.
energi (n.): thazang , tthawnnak.
energi , skarphed , styrke , iver (n.): harnak.
energi , styrke (n.): tha.
energisk (adj.): thazang a ngei ngaimi, thazang a ngei
ngaiin.
energisk (adj.): thazang a tthawngmi.
energisk , hurtig (som arbejder) (adj.): ttuanrang.
energisk , aktiv (adj.): lek , leklak , liklak. - Eksempel:
Pu Thang er en energisk, aktiv person = Pu Thang cu
mileklak a si.
eneste (adj.): chunte. - Eksempel: Hun er deres eneste
datter = Amah cu an fanu ngeihchunte a si.
eneste , alene (adj.): lawnglawng.
eneste , alene (adj.): lawng. - Eksempel: Han alene kan
gøre det = Amah lawng nih a tuh khawh.
eneste , eksklusiv (adj.): hawi dang tel loin tuah
khawhnak nawl a ngeimi.
enestående (adj.): hawi hlei in a thiammi.
enestående (adj.): hawi nih an tluk lomi.
enestående (adj.): ahohmanh i tluk lomi.
enestående , eksempelløs (adj.): ahohmanh nih tluk
lomi.
enfoldig (adj.): ruahnak a tlawm deuhmi.
eng , græsmark (n.): ramhring khawhnak hmun.
engagere , antage , ansætte (v.): hual. - Eksempel: Det
er den pige, jeg gerne ville have ansat = Khi ngaknu khi
kaa hualmi a si.
engang (adv.): hlanah , hlan lio ah. - Eksempel: Jeg gik
engang i den skole = Khi sianginn ah khin hlanah ka rak
kai bal.
engang , på et eller andet tidspunkt (adv.): zeimaw
tikah.
engel (n.): vancungmi, vancungmi hlasak thiam.
engelsk (adj.): England mi holh , Mirang holh.
engelsk syge (n.): zawtnak phun khat , an ruh hna i kuai
ngengngung ia a ummi khi.
engelsk, engelsk litteratur (n.): Mirangca.
englehår , fehår (n.): Christmas thingkunbg tamhnak i an
hmanmi hri tete khi.
enhed (n.): pakhat sinak.
enhed (n.): minung pakhat , thil pakhat.
enhed (n.): thil relnak le thil tahnak i hmanmi. Eksempel: Fod er en længdeenhed, pund er en vægtenhed
= A saulei tahnak ah pe khat cu tan khat a si i a rih lei
tahnak ah pawng khat cu bu khat a si.
enhed (n.): fonhnak , komhnak , pakhat sinak.
enhjørning (n.): ruahnak sawsawh in a um ti i ruahmi
rang a cal i ki pakhat a ngeimi.
enhver (pron.): duahmah in. - Eksempel: Enhver vil blive
stillet et spørgsmål = Pakhat duahmah in bia an hal hna
lai.
enhver (pron.): aho paohpaoh.
enhver , ethvert , hvad som helst , hvem der end
(pron.): paoh , poh. - Eksempel: Hvem der end vil, må
komme = A duhmi poh ra u.
enhver , hver (adj.): cio. - Eksempel: Hver hund får et
kødben = Uico cu saruh pakhat cio an pek hna.
enhver , hver (adj.): paohpaoh. - Eksempel: Hver dreng
har en frakke = Ngakchia paohpaoh nih angkileng pakhat
an ngei cio.
enhver , hver (adj.): kip. - Eksempel: Vi gik til enhver
landsby for at prædike = Khua kip ah phungchim ah kan
kal.
enhver der (pron.): ahokhum.
enhver som , hvem der end (pron.): ahohmanh.
enhver som , hvem der end (pron.): ahopaoh.
enig , enstemmig (adj.): zapi dihlak hna tlakmi.
enig , være enig (v.): ruahnak i khah , hnatlak.
enig: være enig , gå ind på (v.): hnatla. - Eksempel: Jeg
går ind på, hvad han sagde. - I bør ikke være uenig i,
hvad han sagde = A chimmi cu ka hna a tla. - A chimmi
cu hnatla loin nan um lai lo.
enig: være enig , samstemme , passe (v.): tlak. Eksempel: Jeg er enig med dig = Ka hna kan tlakpi.
enig: være enig , tilslutte sig (v.): tla. - Eksempel: Jeg er
enig = Ka hna a tla.
enighed (n.): tlaknak. - Eksempel: Er der enighed om
noget mellem ham og mig? = Amah he kan i tlaknak
zeidah a um?.
enighed , samstemmighed (n.): hnatlaknak.
enke (n.): nuhmei.
enkel (adj.): tamh lomi thil.
enkel , simpel , jævn (adj.): sawhsawh. - Eksempel:
Jævn mad = Rawl sawhsawhte a simi.
enkel , ukunstlet , simpel (v.): a fim lomi , khuapi chung
umtu ziaza le ningcang a hngal lomi.
enkel, simpel , klar , ukompliceret (adj.): hngalh a
fawimi.
enkelt (adj.): pakhat.
enkelthed , detalje (n.): thil hmete , a hmete , a hmete
tiangin. - Eksempel: Hane rapport er i overensstemmelse
med din i enhver enkelthed = A chimmi cu na chimmi he a
- 62 -
hmete tiangin an i khat.
enkelthed , detalje (n.): thil hme tete , a nekcok tiangin.
enkeltheder , detaljer (små) (n.): kermei. - Eksempel:
Han er en mand, der holder loven i alle detaljer = Phung
kermei zulmi a si.
enkeltperson , individ (n.): mi pakhat.
enkeltvis (adv.): pakhat lawng tein , pakhat pakhat tete
in.
enkeltvis , individuelt (adv.): pumpak cio in.
enkemand (n.): a nupi nih a thih takmi ; pahmei.
enkemænd (n.): pluralis af enkemand.
enkestand (n.): nuhmei sinak.
enlig , ensom , ene (adj.): pak , pakhat lawng.
enlig kvinde , pebermø , ugift kvinde (n.): lengttul.
enorm (adj.): a nganpi.
enorm , gevaldig , forrygende , vældig (adj.): ttih awk
tlak a simi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. Eksempel: Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen
fløj med en enorm fart = Khulrang tuk in a kal. Vanlawng cu ttihnung tiang rang in a zuang.
enorm , kæmpemæssig , gigantisk (adj.): a ngan
ngaingaimi thil.
enorm , umådelig (adj.): nganpi.
enorm , vældig , umådelig (adj.): a ngan ngaingaimi , a
kau ngaingaimi.
enormt (adv.): nganpi in.
ens , ligedan (adj.): bang. - Eksempel: De er ens = An i
bang.
ensartet , homogen (adj.): a phun aa khatmi.
ensartet , jævn (adj.): aa thleng lomi , aa khat
zungzalmi. - Eksempel: Jorden kredser med ensartet fart
= Vawlei cu a ranning aa khat zungzal in aa mer.
ensartethed , uniformitet , overensstemmelse (n.): i
khahnak , i lawhnak.
ensbetydende (adj.): aa tluk khan a simi.
ensbetydende , tilsvarende , ækvivalent (adj.): aa
tlukmi.
ensformig , monoton (adj.): thleng loin aa khat
lengmangmi.
ensidig (adj.): kam khattelei lawng.
ensidig: være ensidig , være partisk , være
forudindtaget (v.): ttanh.
ensom (adj.): a um a harmi , a lung a lengmi.
ensom (adj.): amahte lawng i a ummi. - Eksempel: En
eneboer lever et ensomt liv = Phungki cu ramlak ah
amahte lawngin a va um.
ensom , afsides , isoleret (adj.): pakhat lawng a simi ,
mah lawng a simi.
ensom , ene , enlig (adj.): pak , pakhat lawng.
ensom , forladt (adj.): lungleng. - Eksempel: Du forlod
mig, og jeg føler mig ensom (mit hjerte flyr til dig) = Na
ka kaltak i ka lung a leng.
ensom , have hjemve , ene , alene (adj.): lilen , lileng. Eksempel: Han græder, fordi han er ensom, har hjemve =
A li a len caah a ttap.
ensom , isoleret (adj.): hriang.
ensom , være ensom (v.): cihai. - Eksempel: Jeg er
ensom idag = Nihin cu ka ci a hai.
ensomhed (n.): umharnak , lunglennak.
ensomhed (n.): mah lawngte in umnak , hawi he um lo.
ensomhed , afsondrethed (n.): mah dang tein umnak.
ensretning (n.): luatnak um loin uknak , palik ukmi ram
an i uknak bantuk a simi uknak.
enstemmighed (n.): zapi dihlak in hnatlaknak.
ental (n.): pakhat lawng. - Eksempel: Dreng er ental,
drenge er flertal = .
enten eller (adv.): khum. - Eksempel: I skal allesammen
komme, enten I er kvinder eller mænd = Nu khum pa
khum nan ra dih lai.
enten eller (conj.): chingchang/asiloah. - Eksempel:
Enten Edith eller Mary vil gå = Edith asiloah Mary
pakhat chingchang an kal lai.
enten eller (conj.): lawlaw. - Eksempel: (Gid du var
varm eller kold , Joh. Åb. 3.15) = Na kih le kik lawlaw, na
lum le lum lawlaw.
entertainer (n.): lawmhtertu.
enthusiasme , begejstring (n.): thanuamnak , duhnak.
enthusiast (n.): mithanuam , milungtho.
enthusiastisk , begejstret (adj.): thanuammi.
enthusiastisk , begejstret (adj.): tho. - Eksempel: Jeg er
ikke begejstret over at se en fodboldkamp = Pumpululh
chuih zoh ka lung a tho lo.
entusiastisk , begejstret (adv.): hlawptlo. - Eksempel:
Han synger begejstret = Hlawptlo ngaiin hla a sa.
enzym (n.): cil chung ummi rawl rialtu.
epidemi (n.): hri.
epidemi (n.): pul. - Eksempel: Der var en
influenzaepidemi i Chin Bjerge i 1918 = Kum 1918 ah
Lai Tlang ah pul a tlung.
epidemisk (adj.): khulrang tein hawi chonh khawhmi
zawtnak.
epigram , fyndord (n.): biatawi tein tling ngaiin chimmi
bia. - Eksempel: Tale er sølv, men tavshed er guld = Bia
chim hi ngun a si, dai tein um hi sui a si.
epilepsi (n.): tluk zawtnak.
epileptiker (n.): tluk zawtnak in zawmi.
epileptisk (adj.): tluk zawtnak he a pehtlaimi.
epilog (n.): cauk chung biadonghnak , tlangkawmnak.
episode (n.): minung pakhat nun chung i thil biapi ngai a
umnak caan khi.
episode , tilfælde , hændelse (n.): thil pakhatkhat a hung
ummi.
epitafium , gravskrift (n.): thlan lungtial.
epoke (n.): vawlei cung tuanbia i caan biapi khun a simi ,
thil phun dangte pakhatkhat a chuah a um caan.
epos (n.): miralttha hna tuanbia chimnak ca i hmanmi hla.
er (v.): um. - Eksempel: Jeg er i huset = Inn chungah ka
um.
er (v.): a si , a um. - Eksempel: 1. Jorden er rund 2. Han
er i Yangon = 1. Vawlei cu a pum 2. Yangon ah a um.
er (v.): chuak. - Eksempel: To og/plus to er fire = Panih
le pahnih fonh ah pali a chuak.
er (v.): præsens af være.
er , være (v.): si. - Eksempel: Jeg er student =
Siangngakchia ka si.
er , være (v.): si , um.
- 63 -
er tegn på , være tegn på (v.): langhter , hmuhsak. Eksempel: Feber er tegn på sygdom = Taklinh nih
zawtnak a langhter.
erektion , rejsning, have rejsning, have erektion (v.):
fawh , fawk , fok. - Eksempel: Han har rejsning = A zang
a wahk.
erektion, rejsning (n.): zangfawhnak.
eremit (n.): phungki ramlak i amah lawngin a ummi.
erfare , få at vide (v.): hngalh. - Eksempel: Vi fik at vide,
at han var gået hjem = Inn ah a tin cang ti kha kan
hngalh.
erfare , opleve (v.): ton. - Eksempel: Han oplevede
mange vanskeligheder = Harnak tampi a tong.
erfaren (adj.): eksperians tampi a hmumi.
erfaren , dygtig , øvet (adj.): a thiam cangmi.
erfaring, oplevelse (n.): minung nih kan tommi , a nuam
a si ah , a har a si ah ; tuah lengmangnak in kan hmuhmi
thiamnak le fimnak.
erhverv , bestilling , beskæftigelse (n.): rian. Eksempel: Hvad er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a
si?.
erhverv , kald , profession (n.): rian.
erhverve (v.): ngeih , hawl khawh. - Eksempel: Han
erhvervede en masse penge = Tangka tampi a ngei.
erhverve , købe (v.): cawk.
erhvervelse (n.): hmuh khawhmi.
erhvervelse (n.): ngeihnak , hawl khawhnak.
erindre , minde (v.): theihter tthan.
erindre , mindes , huske (v.): cinken. - Eksempel: Jeg
kan ikke huske hans navn = A min kaa cinken kho lo.
erindring (n.): lungchung ah i cinken khawhnak.
erindring (n.): hlanlio thil hngalh pengmi. - Eksempel:
Han har lykkelige erindringer fra sin barndom = A
ngakchiat lio thil nuam tampi a hngalhpeng hna.
erindring , minde , hukommelse (n.): phil lonak.
erkende , opfatte , indse (v.): thil hngalh khawhnak phun
nga kan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh.
erkendelse , viden (n.): hngalhnak.
erklære (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial.
erklære (v.): thanh , chim.
erklære , forsikre (v.): phuan , zapi sinah chim.
erklæring (n.): nawlnak. thanhnak.
ernære , underholde (v.): zohkhenh. - Eksempel: Det er
hårdt at underholde en familie på en lav løn = Lahkhah
tlawmte cun innchungkhar zoh a har ko.
ernære sig (v.): nun. - Eksempel: Folk i vort land
forsøger at ernære sig ved ris og kød = Kan ram minung
hna cu facang le sa in an nung.
ernære sig , leve (v.): khuasak. - Eksempel: Det er
vanskeligt at ernære sig. - Vort liv er vanskeligt. - Han
har levet i Mandalay i lang tid = Khuasak a har ko. - Kan
khuasak a har. - Mandalay i khua a saknak a sau cang.
ernæring (n.): rawl.
erobre , besejre (v.): tei.
erobrer , sejrherre (n.): teitu.
erobring , sejr (n.): teinak.
erodere (v.): ei. - Eksempel: Vand eroderer jorden = Ti
nih vawlei a ei.
erosion (n.): ti nih vawlei a einak.
erotisk , noget der har at gøre med sex (adj.): zer.
erstatning (n.): rulhnak.
erstatning (n.): thil pakhatkhat can i a dang hmanmi.
erstatning , surrogat (n.): thil a baumi pakhat hmun a ra
phittatu.
erstatning , tilbagebetaling (n.): pek tthanmi thil ,
chamnak.
erstatning , tilbagelevering (n.): cham thannak , a rak
sining i siter tthan.
erstatning , udskiftning (n.): a dang in thlennak.
erstatte , afløse (v.): a hmun rolh , a hmun a rolh caah
khan a rolhmi kha a herh ti lo.
erstatte , gengælde (v.): pek tthan , cham , lehrulh.
erstatte , genvinde (v.): cham tthan , pek tthan.
erstatte , holde skadesløs, godtgøre (v.): rulh.
erstatte , opveje (v.): rulh. - Eksempel: De penge, han
fik, opvejede delvis hans tab = Tangka a hmuhmi nih a
sunghmi kha a cheuchum cu a rulh.
erstatte , tilbagebetale , betale tilbage , kompensere
(adj.): lehrul , lehruloh. - Eksempel: Vil han være i stand
til at betale mig tilbage? = A ka lehrul kho hnga maw?.
erstatte , udskifte (v.): rawlh. - Eksempel: I skulle
erstatte det gamle bræt med et nyt = Thing hlun kha thing
thar in nan rawlh lai.
erstatte , udskifte , afløse (v.): a dang in thlen.
erts , malm (n.): vawlei lak i aa cawhmi thirdar.
escalator , rullende trappe (n.): elektrik dah in an
kaltermi hlei.
eskadrille (n.): vanlawng bu khat.
eskimo (n.): Eskimo mi.
eskorte , konvoj (n.): aa zul thluahmah in ral i venpiak
pah cio in kal , khual tlawn.
eskorte , ledsager (n.): ralvengtu.
eskortere , ledsage (v.): ralvenh , zulh , thlah.
esperanto (n.): miphun dangdang i chonh khawhnak ding
ca i serchommi holh.
esplanade , promenade (n.): rili kam hrawng hna i i
chawhnak lam nganpi.
essay , afhandling (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi.
essayist (n.): catial a thiam ngaimi.
essens (n.): thil pakhat chung i biapi bik a simi thil, a
muru.
essens , kerne (n.): muru.
et (art.): pakhat.
et , en (art.): pakhat. - Eksempel: En flyvemaskine =
Vanlawng pakhat.
et eller andet sted (adv.): khuazeimaw ah.
etablere (v.): fek tein um, fek tein khuasak.
etablissement (n.): fek tein umnak.
etage (n.): dot. - Eksempel: Han bor på anden etage =
Dot hnihnak ah a um.
etage (n.): inn dot.
etage (n.): chawr. - Eksempel: Hans hus har to etager =
A inn chawr hnih a ngei.
etages (suff.): a dot dot in sakmi inn. - Eksempel:
Treetages bygning = Inn dot thum a simi.
etc. , osv. (adv.): a dangdang.
- 64 -
kho ding.
eventuel , potentiel , mulig (adj.): a si khomi.
eventuelt , måske (adv.): sual. - Eksempel: Hvis du
eventuelt møder ham, må du give ham denne bog = Na
ton sual ahcun hi cauk hi pe te.
eventyr (n.): kal bal lonak ram le tih a nungmi hmuni va
kal.
eventyr (n.): lasi tuanbia, a hmaanmi a si lomi tuanbia.
eventyrer (n.): kal bal lonak ram le ttih a nungmi hmun i
a va kal minu.
evident , indlysende (adj.): a fiangmi , a langmi.
evig (adj.): zungzal hmunmi. - Eksempel: Evigt liv =
Zungzal nunnak.
evig (adj.): a luang zungzalmi , a dong lomi.
evig , bestandig (adj.): zungzal , aa hmun zungzalmi ,
tuah zungzalmi.
evighed (n.): zungzal.
evigt liv (n.): nuncang hmunhnak.
evne (n.): thil ti khawhnak.
evne , magt , kraft (n.): tthawnnak.
evolution , udvikling (n.): duhsah tein thil i hung cannak
, thil fawi tete in thil har ngai i hung cannak.
excentricitet (n.): lawi ning i um lonak.
excentrisk (adj.): a laifang chuah tak , hawi he i lawh lo ,
sining tawn bantuk i si lo.
excerpt , uddrag , udtog (n.): cauk chung in siseh , mi
chimmi in siseh lakmi bia.
exodus , udvandring (n.): chuahnak.
Exodus, 2. Mosebog (n.): Exodus.
ethvert , hvad som helst , enhver (pron.): paoh.
etik , morallære (n.): ziaza tha hi zeidah a si timi kong
cawnnak.
etik , morallære (n.): hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi.
etikette , skik og brug (n.): zapi sin chuahlangh tik i
mutuning ziaza.
etisk , moralsk (adj.): ziaza lei he aa pehtlaimi. Eksempel: Det er ikke moralsk at lyve = Lihchim hi ziaza
tha a si lo.
etnologi (n.): minung chuahkehnak le umtuning ziaza
cawnnak.
etymologi (n.): biafang an chuakehning.
eufemisme (n.): ningazk deuh a simi thil chimnak ca i bia
dawh deuh hmanmi. - Eksempel: Hensove er en
eufemisme for dø = A liam cang ti cu a thi cang tinak ca i
hmanmi a si.
eufemistisk (adj.): bia dawh deuh hmanmi.
eukalyptus (n.): zukaliptas thingkung.
eunuk (n.): tildit mi.
europæer (n.): Zurup mi.
evakuere (v.): kaltak , zamtak.
evakuering (n.): zamnak.
evaluere , vurdere (v.): a man khiah.
evangelisk (adj.): thawngtthabia he aa pehtlaimi.
evangelist (n.): thawngtthabia chimtu.
evangelium (n.): thawngttha.
evaporere , tørre ud (v.): kang. - Eksempel: Tørken
varer så længe, at kilderne tørrer ud = Khuakhen a sau
tuk i tihna an kang dih.
evaporere , tørre ud (v.): kau , kao.
eventualitet , mulighed (n.): zeilo thil a hung um sual
- 65 -
F
fabel (n.): cawnpiaknak ca i hmanmi tuanbia.
fabelagtig (adj.): khuaruahhar a simi , zumh khawh ding
ngaingai a si lomi.
fabrik (n.): thil sernak seh inn.
fabrik (n.): seh in thil sernak a seh he a inn he. Eksempel: Biler bliver lavet på fabrikken = Sehzung ah
mawttawka cu an ser hna.
fabrikant (n.): seh thil a sertu sehzung rianttuannak
ngeitu.
facade , forside (n.): hmailei. - Eksempel: Forsiden af
huset = Inn hmailei.
facade , forside (af huset) (n.): innhmai. - Eksempel: De
malede facaden af deres hus hvid = An innhmai cu sirang
an thuh.
facet (n.): lungvar an ahmi a hmai.
facilitet , hjælpemiddel (n.): hmanmi thil , bawmtu thil.
facon , form (n.): pungsan , pumrua. - Eksempel: Et æble
er forskelligt i form fra en banan = Epal cu a pungsan
banhla he aa dang.
fad , doven , flov (adj.): fil. - Eksempel: Deres øl er
dovent = An zu a fil.
fad , flov (adj.): thawtnak a ngei lomi.
fad , flov (adj.): a thaw lo. - Eksempel: Maden smager
flovt = Rawl cu a da, a thaw lo.
fad , flov (adj.): da. - Eksempel: Din vin er fad = Na zu a
da.
fad , flov , middelmådig (adj.): tlauh. - Eksempel: Din
suppe er flad i smagen = Na tihang a tlauh.
fad , tallerken (n.): kheng. - Eksempel: Vi spiser mad på
tallerken = Kheng in rawl kan ei.
fader , far (n.): pa , ka pa.
fader og søn (n.): pafa. - Eksempel: Far og søn, begge
gik bort = An pafa tein an kal.
faderlig (adj.): pa bantuk ziaza.
faderlig , fader- , fædrene (adj.): pa lei. - Eksempel:
Han er min bedstefar på fædrene side = Amah hi palei
kamah ka pu a si.
faderløs (adj.): pa ngei lomi.
fadermord (n.): mah pale thahnak.
faderskab (n.): pa sinak.
faderskab , paternitet (n.): hringtu pa sinak.
fadervor (n.): Bawipa Thlacamnak.
fag , brofag (n.): tung le tung karlak. - Eksempel: Broen
krydsede floden med et enkelt fag = Hlei cu tiva cungah
tung le tung karah aa thlai.
fag , profession (n.): rian.
fagforening (n.): rianttuantu hna a bu in a ummi.
faglig , fagmæssig, professionel (adj.): thiam ngaiin
cawnmi thil.
faglært , maskinarbejder , mekaniker (n.): zungthiam ,
thilremh a thiammi , mekhanik.
fagmand , håndværker (n.): zungthiammi.
fagmæssig , faglig , professionel (adj.): thiam ngaiin
cawnmi thil.
fagter , gestikuleren (n.): kun zao ke zao kha dunhan
chimnak i hmannak.
fair , retfærdig , reel (adj.): a dinning le a phung mingin
tuahmi. - Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i
thongh cu a phungning le a dinning in an i thawng ko.
fakir (n.): Muslim asiloah Hindu phungki.
fakkel (n.): meifar vanmi.
fakkelskær (n.): dahmei.
faksimile (n.): i lote i sermi.
faktisk (adj.): a sining taktak , a simi taktak.
faktisk (adv.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel: Han ser
ærlig ud; faktisk er han en slyngel = Miding a lo, a
ngaingai ti ahcun mi hrokhrol a si..
faktisk , i virkeligheden (adv.): a ngaingai ti ahcun.
faktisk , virkelig (adj.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel:
Hr. Smith er den faktiske præsident, skønt hans titel er
minister = Mr. Smith cu a rian min ah cun secretary a si,
asinain a ngaingai ti ahcun president a si ko.
faktisk , virkelig (adv.): ngaingai , taktak.
faktor (n.): tuahtu , thil a cantertu thil.
faktum , kendsgerning (n.): a si taktakmi thil.
faktura (n.): thil cawknak cazin a cawtu sin i kuatmi.
fakultet (n.): university i cawnmi phun. - Eksempel: Det
teologiske fakultet = Pathian lei kong cawnnak.
falanks (n.): raltukning phun khat hlanlio i an rak
hmanmi.
fald (n.): tlaknak. - Eksempel: Det var et fald på fem fod
= A tlaknak cu pe nga a sang.
fald (n.): tlaknak. - Eksempel: Faldet fra hans hest gjorde
ham skade = Rang cungin a tlaknak nih a khawnden.
fald (n.): man tum. - Eksempel: Prisfaldet var langsomt =
Thil man ttum a nuar ko.
fald (n.): rilhnak.
fald , falden (n.): ttilhnak.
fald: i alt fald , i hvert tilfælde (adv.): zeikhum si ai kun
, zeikhum.
falde (v.): a ttum. - Eksempel: Priserne falder stærkt =
Thil man fak piin a tla.
falde (v.): tla. - Eksempel: Han faldt ned fra taget =
Inncung in a tla.
falde (v.): tlu. - Eksempel: Et barn falder, når det lærer
at gå = Bawhte cu kal a cawn lioah a tlu lengmang.
falde (v.): cung tlun , tlen hnawh. - Eksempel: Valget
falder på dig = Nangmah an in thim.
falde (v.): a si tikah. - Eksempel: Når natten falder på =
Zan a si tikah.
falde (v.): man tum. - Eksempel: Prisen på olie er faldet
= Chiti man a ttum cang.
- 66 -
falde (v.): zor. - Eksempel: Vandet i floden er faldet to
fod = Tiva chung ti pe hnih a tum.
falde (v.): cheu , then. - Eksempel: Hans fortælling falder
i to afsnit = A tuanbia cu cheu hnih ah aa tthen.
falde (v.): sur. - Eksempel: Regnen falder = Ruah a sur.
falde (dø) (v.): thi. - Eksempel: Mange faldt i kampen =
Raltuknak hmun ah tampi an thi.
falde (for fristelse) (v.): ziaza lei tlu. - Eksempel: Han
blev fristet og faldt = Tukforhnak a ing i a tlu.
falde (i dårligt selskab) (v.): paihsual.
falde (om dato) (v.): caan a tling. - Eksempel: Julen
falder på en lørdag = Khrismas ni cu zarhteni ah a tla.
falde (som frugt fra træ) (v.): ttil , ttilh. - Eksempel: Når
mangoer er modne, falder de. - Jeg skal samle mangoerne
op, når de falder ned = Hai cu an hmin tikah an ttil. - Hai
cu a ttilh tikah ka char te lai.
falde , trimle , tumle (v.): tlak , tla. - Eksempel: Barnet
trimlede ud af sengen = Ihkun in ngakchia a tla.
falde bagover (v.): ngalh. - Eksempel: Han faldt bagover
= Hnulei ah aa ngal.
falde i afmagt , besvime (v.): lau tuk i mah hngal lo i um
, a thi bantuk i um.
falde sammen (v.): tlu.
falde sammen , bryde sammen (v.): cim. - Eksempel:
Taget falder sammen = Inncung a cim.
falde til ro , stilne af (v.): duhsah nawn tein thli a hran. Eksempel: Vinden stilnede af = Thli duhsah nawn tein a
hrang.
falde tilbage (v.): rak si hmasaning chung i tlak tthan.
faldefærdig , vakkelvorn , brøstfældig (adj.): a rawp i a
tlu a pur dengmangmi.
faldgrube , fælde (n.): tlak saram tlaknak ding ca i
cawhmi khor , tlaknak khor paohpaoh.
faldskærm (n.): parasut.
faldskærmstropper (n.): parasut in an thlakmi ralkap.
falk (n.): mupi phun khat.
fallent (n.): leiba a cham kho lomi.
falme , visne (v.): a ziam.
falme, miste sin glans, afmattes (v.): ziam , ziamh. Eksempel: Hendes skønhed er falmet = A zi a ziam cang.
falmen (n.): ziamhnak.
falsk (adj.): a hmaan lo , lihchim.
falsk , forloren , uægte (adj.): a taktak a si lomi. Eksempel: Han har forlorne tænder = A ha khi a taktak a
si lomi, ha deu an si.
falsk , opdigtet , fingeret (adj.): phuah chommi , a
ngaingai a si lomi.
falsk , perfid (adj.): zumh awk tlak lomi.
falsk , skuffende (adj.): hlen a hmangmi thil.
falsk , svigefuld , uærlig , bedragerisk , løgnagtig
(adj.): mi hlen a hmangmi , lih a chimmi.
falsk , usand , urigtig (adj.): a hmaan lomi , biatak a si
lomi.
falsk , uægte (adj.): a si lomi a si bantukin ser , hlennak.
- Eksempel: Et falsk telegram = Hlennak ca i thirhri
tukmi.
falsk , uægte (adj.): a hmaan lomi , a taktak a si lomi.
falsk , uægte (adj.): deu , a ngaingai a si lomi.
falsk , uægte , pseudo- (adj.): a deu a simi.
falskhed (n.): zumh awk tlak lomi sinak.
falskhed , bedrageri , svig (n.): hlennak.
falskhed , dobbeltspil (n.): kap hnih har i umnak , mi
hmuh i phun dang , a thli i phun dang.
falskhed , list , svig (n.): hrokhrawlnak , lihchimnak.
falskhed , uoprigtighed (n.): hrokhrawlnak.
falskner (n.): mi minthut a firtu.
falskner , forfalsker (n.): mi minthut a firtu.
falskneri , falsum , forfalskning (n.): mi min mah nih
thut.
falsum , forfalskning , falskneri (n.): mi min mah nih
thut.
familie (n.): chungkhar , innchungkhar.
familie , husstand (n.): chung. - Eksempel: Hvor mange
er I i jeres familie? = Nannih chung zeizatdah nan si?.
familie , husstand (n.): dawng. - Eksempel: Vi er
hundrede familier i vor kirke = Kan khrifabu chungah
dawng za khat kan um.
familiefader (n.): innngeitu.
familiefædre (n.): pluralis af familiefader.
familiemedlemmer (n.): chungle. - Eksempel: Har dine
familiemedlemmer det godt? = Na chungle an dam maw?.
familiemedlemmer (n.): dawnchungle. - Eksempel: Hvor
mange medlemmer er der i din familie? (Hvor mange er
dine familiemedlemmer?) = Na dawnchungle zeizatdah
an si?.
familienavn , efternavn (n.): min hmanung bik ,
innchungkhar min a simi.
famle , fumle (v.): dah. - Eksempel: Han famlede i
mørket efter lygten = Mui padap ah dahmei kha a dah.
famlende , usikkert (adv.): hnabei. - Eksempel: Han
talte famlende = Hnabei in a chim.
fan , vifte (n.): hmaizahnak.
fan , vifte , ventilator (n.): zahnak , zapnak.
fan , vifte , ventilator (n.): zahphek.
fanatiker (n.): zumhnak siseh biaknak phung siseh aa
hruhchihmi , a ttha a chia ti a tuaktan kho ti lome.
fanatiker (n.): a ttang ngaingaimi.
fanatiker (n.): mah zumhnak le ruahnak tah i thih ngamh
in a cawlmi, a ttha lo lei a si; mah lung lawng aa rinhmi.
fanatisk (adj.): aa hruhchihmi.
fanatisme (n.): i hruhchihnak.
fanden , djævel , Satan (n.): khuachia , Satan.
fandt (v.): præteritum af finde.
fange (n.): thongtla.
fange (v.): tlaih. - Eksempel: Vi fanger fisk med net = Sur
in nga kan tlaih hna.
fange (v.): tlaih , seh. - Eksempel: Katten vil fange musen
= Chizawh nih zu kha a seh lai.
fange (v.): sio. - Eksempel: Hvor mange fisk fangede du?
= Nga zeizatdah na sio?.
fange (v.): rap i foih.
fange (v.): awh. - Eksempel: Dyr fanges i fælder = Saram
cu rap nih a foih hna.
fange i fælde , fanges i fælde (v.): fawih , foih. Eksempel: Jeg fangede en fasan = Varit pakhat ka fawih.
fangehul (n.): vawlei tang thonginn.
- 67 -
kho.
fart , hastighed (n.): zei tluk rang in dah a kal/a tlik
tinak. - Eksempel: Hvad er togets fart? = Tlanglawng cu
zei tluk rang in dah a kal?.
fart , hastighed (n.): khul. - Eksempel: Hans fart er lav =
A khul a nuar.
fart , hurtighed (n.): khulrannak.
fartøj (n.): lawng. - Eksempel: Skib, båd. - Tog, jernbane
(landfartøj) = Tilawng. - Tlanglawng.
farve (n.): azawng. - Eksempel: Rød gul og blå er farver
= A sen, a eng le a dum hna cu azawng an si.
farve (n.): mui. - Eksempel: Farven på din skjorte er pæn
= Na angki mui aa dawh.
farve (n.): rawng , rong.
farve (n.): zawng. - Eksempel: Dn skjortes farve er pæn
= Na angki zawng aa dawh.
farve (v.): burh, borh.
farve , maling (n.): tinbawsi.
farve , pigment (n.): dumternak si/thil.
farve , tone (v.): azawng tlawmte vun danter. - Eksempel:
En dråbe blæk vil farve et glas vand = Cahang dor khat
nih ti hrai khat cu azawng tlawmte a danter lai.
farve, farvestof (n.): thil burhnak si.
farveblind (adj.): azawng a thleidang kho lomi.
farvel (interj.): dum tein vaa kal ai law.
farvel (interj.): dam tein.
farvel , afsked (n.): i tthen lai thlahnak bia.
farvelægning , farvetegning (n.): muisam kenning , a
zawng umning.
farvestrålende , blomstrende (adj.): meizik bantuk a
simi , langh a duh tukmi minung.
fasan (n.): va rit.
fascinere , betage (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendes
skønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi bang a tlaih
ko.
fascinerende , intressant , spændende (adj.): mi
lungthin hlau ngai a simi.
fase (n.): thlapa hmai. - Eksempel: Nymåne, første
kvarter, fuldmåne og sidste kvarter er fire månefaser =
Thla det, cirin, thlapa lai le vunchuk cirin hna hi thlapa
hmai hmai li an si.
fase , stadium (n.): dot. - Eksempel: Dicks stemme er i
overgang; det er et stadium som alle drenge gennemgår
= Dick aw cu aa thleng lio, hihi tlangvai paohpaoh nih an
pal pahmi dot, a si ko.
fashionabel , moderne (n.): thil hruk aihning mi tampi
nih an uarmi.
fast (adj.): fek , aa hnin lo.
fast (adv.): fek tein. - Eksempel: Hold fast ved min hånd
= Ka kut fek tein i tlaih.
fast (adv.): tthap. - Eksempel: Han holder min hånd fast
= Ka kut tthap tiah a ka tlaih.
fast , faststående , stationær (adj.): aa thawn kho lomi. Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn
kho lomi thil a si.
fast , regelmæssig (adj.): caantling in hmanhman tein
ttuanmi. - Eksempel: Han har ikke fast arbejde = Rian
ngaingai a ngei lo.
fangenskab (n.): saltannak.
fangevogter (n.): thonginn uktu bawi.
fangevogter , arrestforvarer (n.): thongtla uktu.
fangst (n.): tlaihmi. - Eksempel: Deres fangst var stor i
dag = Nihin cu tampi an tlaih.
fangst , arrestation (n.): tlaihnak. - Eksempel: Vi bruger
net til fiskefangst = Nga tlaihnak ah sur kan hman.
fantasere , rase , tale i vildelse (v.): fak piin au , thinhun
ngaiin au len.
fantasi (n.): lungchung lawng in ruahmi thil, a si taktak
lomi thil.
fantasi , indbildning (n.): lungchung lawngin ruahnak ,
hmanthlak suai khawhnak.
fantasi, fantasibillede (n.): mitthlam i hmuh , a um
taktak lomi mah ruahnak i hmuhmi.
fantasifuld (adj.): lungchung saduhthahnak in a khatmi.
fantasirig (adj.): lungchung in thil tuaktan le hmanthlak
suai a tthawngmi.
fantom (n.): mithla.
far , fader (n.): pa , ka pa.
farbar , passabel (adj.): tan khawhmi , lam tan.
farbar , sejlbar (adj.): tilawng in kal khawhnak a simi.
fare (n.): ttihnung.
fare (n.): thinphannak , thinhunnak.
fare (n.): ralsa. - Eksempel: Du bringer mig i fare =
Ralsa na ka lak.
fare (v.): tuah cutmat , khulrang in kal cutmat.
fare (v.): khulrang in zuan,kal.
fare , jage (v.): khulrang in tlik.
fare , risiko (n.): thil ttihnung a simi. - Eksempel: Det
brændende skib er i fare = A kangmi tinbaw cu thil
ttihnung chungah a um.
fare , risiko (n.): ttih awk thil , thil ttihnung. - Eksempel:
Mudder på vejen er til fare for kørsel = Lam i nawncek cu
mawttaw mongh ah thil ttihnung a si.
fare , styrte (afsted) (v.): zuan hnawh , nam , khulralg in
tlik. - Eksempel: Drengen styrtede afsted til bussen =
Tlangval nih baska kha a hei tlik hnawh.
fare af sted (v.): khulrang tein diak ti i kal. - Eksempel:
Musen for ind i sit hul = Zu cu a khor ah diak tiah a lut.
fare op (v.): thinhan phut. - Eksempel: Han for op ved
deres bemærkninger = An bia ruangah a thin a hang phut
ko.
fare vild (v.): tuahmi thil cung i lungthin chiah tuk i a
dang zeihmanh hngalh ti lo.
fare vild (v.): vai.
farefuld (adj.): ttihnung a simi.
farisæisk , skinhellig (adj.): mithiang aa lawhtermi a
thiang ttung lomi.
farlig (adj.): ttih a nungmi thil.
farlig , kritisk , afgørende , betænkelig (adj.): 1. mi
dang tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual
caan.
farm , gård (n.): lo.
farmaceut (n.): si sertu.
farmer , landmand (n.): lothlopa.
fart (n.): khan. - Eksempel: Han kan gå med en fart af 4
mil i timen = Suimilam pakhat ah khan li khan in a kal
- 68 -
= Amah cu mipam a si.
fattig (adj.): pam. - Eksempel: Tin Thung er en fattig
mand = Tin Thung cu mipam a si.
fattig (adj.): sichia. - Eksempel: Vi er fattige = Kan si a
chia.
fattig (adj.): sihar. - Eksempel: De er fattige = An si a
har.
fattig (adj.): ttetttiam.
fattig (n.): misifak , misifakmi. - Eksempel: Det er ikke
godt at foragte de fattige = Misifak serhsat cu a ttha lo.
fattig , nødlidende (adj.): sifak ngai i khua a sa i hnipuan
le rawl a herh ngaimi.
fattig , nødlidende , trængende (n.): farah. - Eksempel: I
bør være venlige mod den fattige/den nødlidende = Farah
kha nan zaangfah hna lai.
fattig: være fattig (v.): sifah. - Eksempel: Fordi vi er
fattige, kan vi ikke gøre noget = Kan si a fah caah
zeihmanh kan tuah kho lo.
fattig: blive fattig (v.): sichiat. - Eksempel: Vi blev
fattige, ikke fordi vi var dovne = Kan si a chiat cu
kanmah zangthut ruangah a si lo.
fattigdom (n.): pamnak , sifahnak.
fattigdom (n.): sichiatnak.
fattigdom , armod , nød (n.): ngeih rumro lonak.
fattige (n.): mirethei.
fattige folk (n.): sihar. - Eksempel: De er fattige folk =
Mi sihar an si.
fattige folk (n.): sipam.
fattigfolk, de fattige (n.): sifak.
fauna , dyreliv (n.): ram chung pakhat , asiloah caan
pakhat chung i a ummi saram hna.
favn (n.): lam khat, pe ruk.
favorit , yndling (n.): dawt khunmi. - Eksempel: Hun er
sin fars yndling = Amah cu a pa i a dawt khunmi a si.
fe , alf (n.): lasi , khuachia.
feber (n.): tak linh.
februar (n.): February thla.
fed (adj.): thau. - Eksempel: Han er en fed mand = Mi
thau a si.
fed , blive fed , frådse (v.): cenh.
fed , dukke (garn) (n.): lazai , laduang.
fed , dukke (garn) (n.): thlai. - Eksempel: Et fed sort
garn = La nak thlai khat.
fed , lasket (adj.): a thau tukmi.
fed , tyk (adj.): a chahmi.
fede (v.): thauter.
fede (v.): thauh. - Eksempel: Svinefedt er meget fedende
= Vok thau cu mi a thauh ngai.
fedme (n.): thaunak.
fedme , laskethed (n.): thau tuknak.
fedt , smørelse , vognsmørelse (n.): sathau bantuk a
tlormi thil.
fedt , olie , spæk (n.): hriak.
fedt , spæk (n.): thau , sa thau , thao.
fedte med (v.): tlawmte lawngin pek.
fedtet (adj.): a tlormi.
fedtet (adj.): nar. - Eksempel: Gulvet er fedtet = Tuang a
nar.
fast , sikker (adj.): a derthawm lomi , a fekmi.
fast , solid (adj.): a khalmi , ti a si lomi.
fast , stram , tæt (adj.): a fekmi , aa tetmi. - Eksempel:
Han bandt en stram knude = Hribeo a teomi a ser.
fast ejendom (n.): hmun le a chung i a ummi thilri inn
tehna , hau tehna , ti tehna.
fast ejendom (n.): inn , lo.
fast, stabil, permanent, solid, holdbar (adj.): feh , fek. Eksempel: Soklen på dette hus er ikke solid = Hi inn a
hram hi a fek lo.
faste (v.): rawl ulh. - Eksempel: Mens han fastede, spiste
han ingenting = Rawl a ulh lioah zeihmanh a ei lo.
faste , fastetid (n.): Easter hlan ni 40 chung.
faster , tante (n.): ni. - Eksempel: Mang Kils kone er min
faster = Mang Kil nupi cu ka ni a si.
fastgjorde (v.): præteritum af fastgøre.
fastgjort (v.): perfektum participium af fastgøre.
fastgøre , klinke (v.): hrenh , khenhchih , thir a fongmi
khattelei le khattelei in khenhchih.
fasthed , soliditet (n.): khalnak , hahnak.
fastholde , holde fast , omslutte , gribe (v.): khimh. Eksempel: En vilplante omslutter et træ = Zunhri nih
thingkung a khimh.
fastholde , hævde (v.): ti peng , chim peng. - Eksempel:
De fastholder, at de er uskyldige = Kan sual lo an ti peng
ko.
fastland (n.): ram pakhat chung i biapi bik le a ngan bik a
simi hmun.
faststående , stationær , fast (adj.): aa thawn kho lomi. Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn
kho lomi thil a si.
fastsætte (v.): khiak. - Eksempel: Fastsætte datoen for
mødet = Pumhnak ding nithla khiak tuah u.
fastsætte , aftale (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. Eksempel: Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden
tre dage = Ni thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai
ti in hnatlak a si.
fata morgana , luftspejling (n.): a si taktak lomi a si
bantukin a langmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti
um lopi kha tilipi bantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata
morgana' cu a si.
fatalisme (n.): zeipaoh hi khaukhih cia dih a si ko tiin
zumhning.
fatning , holder (n.): tlaitu. - Eksempel: Fatning til
elektrisk pære = Elektrik bawl tlaitu, bel dan, a sami
cawinak i hmanmi.
fatning , selvbeherskelse (n.): mah le mah i uk
khawhnak , zeipaoh ah lau lo tein um khawhnak.
fatte (v.): hngalh. - Eksempel: Han fatter (forstår), hvad
han læser = A relmi kha a hngalh.
fattet , behersket (adj.): mah le mah aa uk khomi , a thin
a lau lomi.
fattig (adj.): sifakmi , a pammi.
fattig (adj.): sifak. - Eksempel: Han er en fattig mand =
Mi sifak a si.
fattig (adj.): chambau. - Eksempel: Han er en fattig mand
= Mi chambau a si.
fattig (adj.): mipam. - Eksempel: Han er en fattig mand
- 69 -
= Kutdong panga a ngei.
femdobbelt (adj.): a let nga , panga phir.
femfold , femdobbelt (adj.): a let nga.
feminin , kvindelig (adj.): nu lei thil.
femkant (n.): kap nga/kil nga a ngeimi inn.
femlinger (n.): fa panga phir.
femte (num.): panganak.
femten (num.): hleinga , pahleinga.
femtende (num.): hleinganak , pahleinganak.
ferie (n.): sianginn khar chung i dinh , rian a lawn chung.
ferie , fridag (n.): zungkhar ni , akhonh.
ferm , fiks , behændig , dygtig , flink , begavet ,
intelligent (adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han
er en dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
fernis , lak (n.): thing thuhmi si.
fernis , lakfernis , lakering (n.): thalrit , thil tleuternak
si.
fersken (n.): metei.
fest (n.): puai tuahnak zanriah ngan.
fest (n.): puai nganpi.
fest , galla (n.): a nuam ngaimi puai.
fest , højtideligholdelse (n.): conglawmhnak.
festhymne (n.): thangtthatnak le lawmhnak hla.
festival , fest , højtid (n.): puai.
festlig (adj.): puai , lawmhnak he aa pehtlaimi.
fetich (n.): siasal , camh a ngei tiah an ruahmi thil.
feudal (adj.): siangpahrang le bawi nih ram kha an ngeih
i michia nih a man in ram cu an i hlan i an hman , cu
bantukin umtuning kha a si.
fez (n.): Arab mi pa nih an i chinhmi luchin.
fiasko (n.): thil tuahnak i hlawhtlin lonak sunghnak.
fiasko , flop (n.): hlawhchamhnak , pamtulnak tlolhnak. Eksempel: Hans plan var en fiasko (et flop) = Aa timhmi
cu a hlawhcham.
fiasko , mislykket bestræbelse , nederlag (n.):
sunghnak.
fiber (n.): la , hri. - Eksempel: Hampfibre kan spindes til
reb = Thahau hri cu hri ah hrual khawh a si.
fidus , trick (n.): hlennak.
fidusmager , charlatan (n.): hngalhnak ngei set tung lo i
a hngal ngai bantukin a ummi.
figen (n.): theipi.
figen (n.): bakba.
figur (n.): milem , hmanthlak. - Eksempel: I haven er der
mange stenfigurer = Dum chungah lung in sermi milem
tampi an um.
fik (v.): præteritum af få.
fiks , behændig , dygtig , flink , begavet , intelligent ,
ferm (adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en
dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
fikse , reparere (v.): remh. - Eksempel: Han vil reparere
det ødelagte bord = Cabuai a kiakmi kha a remh lai.
fiksere (v.): zoh peng. - Eksempel: Fikser dine øjne på
det tegn = Khi hmelchunhnak khi zoh peng.
fiktion , opspind (n.): a um taktakmi si loin ruah chommi
minung kong le thil kong tuanbia.
fil (n.): sahrai, hluah tatnak , sahrei.
filantrop , menneskeven (n.): mi dang ca i thil ttha a
fedtet , glat (adj.): nalmi.
fedthas , gniepind (n.): mikhiar.
fejde (n.): chung dang le chung dang karlak i huatnak
saupi a ummi ; i huat in i ralpeng.
feje (v.): phiah , phiak. - Eksempel: Hun fejer værelset =
A khan kha a phiah.
feje (v.): kalpi. - Eksempel: En flodbølge fejede broen
væk = Tilian nih hlei kha a kalpi.
feje (v.): humnphiah in phiah.
fejeblad (n.): hnawm ruhnak.
fejekost , kost (n.): hmunphiah.
fejemand (n.): meter.
fejer (n.): hmunphiak.
fejeskarn (n.): phiahmi hmunthur.
fejghed , krysteragtighed (n.): ralchiatnak.
fejl (n.): a palhnak.
fejl (n.): palhnak , tlin lonak.
fejl , brist , defekt , mangel (n.): tlin lonak , that lonak.
fejlagtig , urigtig (adj.): aa palhmi.
fejlagtig , vildledende (adj.): hlennak a simi , a hmaan
lomi thil.
fejlagtigt (adv.): palh ngaiin.
fejlbar (adj.): a palh khomi.
fejlbedømme (v.): a hmaan loin biachah , a ping in ruah
sual.
fejlberegne (v.): tuak palh.
fejlcitere (v.): mi bia a ping in chim tthan.
fejldatere (v.): a pingin a nithla khen.
fejle , gøre fejl (v.): palh. - Eksempel: At fejle er
menneskeligt. - Jeg gjorde en fejl i min regning = Palh cu
minung phung a si ko. - Ka kanan ka palh.
fejlernæring , underernæring (n.): rawl i zat lo ruang i
a chuakmi zawtnak.
fejlfri (adj.): sawisel awk um lo.
fejlfri (adj.): tlin lonak zeihmanh a ngei lomi.
fejlfri , syndfri (adj.): palhnak zeihmanh a ngei lomi ,
thil sual a tuah kho lomi.
fejltagelse , misforståelse (n.): palhnak.
fejltrin , lapsus (n.): palhnak. - Eksempel: Tilgiv mig mit
fejltrin = Ka palhnak ka ngaithiam ko.
fejre (v.): puai tuahpiak , conglawmh. - Eksempel:
Bruden blev fejret af sine venner = Mo cu a hawile nih
puai an tuahpiak.
fejre (v.): lawm , lawmh. - Eksempel: Vi fejrer den Herre
Jesu fødsel. - Han fejrede sin fødselsdag = Bawi Jesuh
chuah kan lawm. - A chuah a lawmh.
fejre , højtideligholde (v.): conglawmh , puai tuah.
fejre , højtideligholde (v.): biaknak lei phung ningin
rumra um tein tuah.
fejre , mindes (v.): hngalhpeng , philh lo.
fejt , krysteragtigt (adv.): ralchia ngaiin.
feltflaske , vandflaske (n.): tithawl.
feltkanon (n.): miakpi.
feltkikkert (n.): hmanbilu.
feltmarskal (n.): ralbawi ngan bik changtu.
feltråb , løsen (n.): biathli , cuti ti ah cucu a si lai timi.
felttog , kampagne (n.): a bu in tinhmi ngei in toanmi.
fem (num.): nga , panga. - Eksempel: Han har fem fingre
- 70 -
hnatlakpi. - Eksempel: Hun ønsker at gifte sig med ham,
men hendes forældre samtykker ikke = Amah vat cu a duh
ko, sihmanhsehlaw a nu le a pa nih an hnatlakpi lo.
finde sig i , tolerere , tåle (v.): in , lungsau in in. Eksempel: Det er svært at tåle ham = Amah cu in awk a
har ko.
finde sted (v.): a hung um , a hung cang.
finder (n.): hmutu , mit in hmuh si lo in kawl i hmuh.
findes , eksistere (v.): um.
finere (v.): khuh.
finger (n.): kutdong. - Eksempel: Tommelfinger
(tommeltot), - pegefinger (slikkepot), - langefinger
(langemand), - ringfinger (guldbrand), - lillefinger =
Kutpi, - mehtawk, - laibawi, nau-um, hngete.
fingeraftryk (n.): kutdong neh.
fingerbøl (n.): thim law nih kan chun hlah seh ti ca i
kutdong par i an i bunhmi kutdong par hrolh.
fingeret (adj.): a si taktak lomi , cawn chommi.
fingeret , falsk , opdigtet (adj.): phuah chommi , a
ngaingai a si lomi.
fingernegl (n.): kut tin.
fingernegl , negl (n.): kutdong tin. - Eksempel: Dine
negle (fingernegle) er for lange = Na kutdong tin a sau
tuk.
fingerring , ring (n.): kutdong hrolh.
finne (n.): nga teh, nga thla.
finne (n.): tte.
finskytte , skarpskytte (n.): hmuithiam.
fint, O.K. (adv.): ngah.
fipskæg (n.): sam tom khat , meheh khabe hmul a tomte i
a ummi khi.
firben (n.): laiking , laikeng , kinglang. - Eksempel:
Udsætte hele tiden, som firbenet, der har planer om at
væve, når det er koldt om natten, og glemmer det, når
solen kommer og varmer den op = Kinglang puanbu tah
in.
firbenet (adj.): ke pali a ngeimi.
fire (num.): pali.
firefold , firedobbelt (adj.): a let li.
firkant (n.): kap pali a ngeimi hmun.
firkant (n.): tungvangpalh a simi thil.
firkantet (adj.): a kap li in a tung a vang aa can dihmi.
firkantet (adj.): kap pali a ngeimi hmun bantuk.
firkantet (adj.): tungvangpalh. - Eksempel: Vores hus er
firkantet = Kan inn cu tungvangpalh a si.
firling (n.): a fa pali phir chung i pakhat.
firma (n.): chawlehnak lo rianttuannak ah hmunkhat i aa
fon i a bu in ttuanmi pawl.
firmament (n.): van.
firs (num.): sawm riat.
firskåren , tyk , undersætsig (adj.): mihnial , a tawi
ttung i a chah ttungmi.
fisk (n.): nga. - Eksempel: Jeg fanger fisk med et net =
Sur in nga ka tlaih.
fisk: frisk fisk (n.): ngahring.
fiskal (adj.): tangka he aa pehtlaimi thil.
fiske (v.): nga tlaih.
fiske med krog (v.): siao. - Eksempel: Jeg fanger fisk
tuahtu.
filantropi (n.): mi dang ca i thil ttha tuahmi.
filantropisk (adj.): mi dang thil ttha tuahmi a simi.
filet (n.): a tawkawng tit.
filet (n.): zangsa , zangtit.
filharmonisk (adj.): aw duh a nung ngaimi.
filipens (n.): arsik.
film (n.): hmanthlaknak i hmanmi film.
film (n.): a cawlcangmi hmanthlak , baisikup.
film , hinde (n.): a pan ngaingaimi thil , arti nang. Eksempel: Der er en hinde af is på vandet = Ti cungah
hawhra pante, arti nang bantuk a um.
film , hinde (n.): naang.
filme (v.): baisikup i thlak , ser. - Eksempel: De filmer et
berømt skuespil = Baisikup minthang an thla lio.
filmmanuskript , drejebog (n.): baisikup an piah tik i a
tlangpi in an piah hmasami khi.
filmsapparat (n.): baisikup chuahnak seh.
filolog (n.): holh lei fimthiamnak a ngeimi.
filologi , sprogvidenskab (n.): holh lei fimthiamnak
cawnnak.
filosof (n.): mifim , fimnak a duhmi.
filosofere (v.): ruah.
filosofi (n.): fimnak , a biafang sullam hi cu fimnak
duhnak ti a si.
filosofisk (adj.): fim duhnak he aa pehtlaimi thil
paohpaoh.
filter (n.): thianternak , ti zetnak.
filter , si, sigte (n.): thil zetnak , lakphak zetnak.
filtrere (v.): thianh , zet.
filtrere , si (n.): zet , ze. - Eksempel: Filtrer suppen. - I
siede myggene fra og slugte kamelerne = Tihang kha a
hang ze tuah. - Fikfa ti nan zet i kalauk nan lemh.
filtret , indfiltret , kompliceret , forvirret (adj.): ttawn.
- Eksempel: Dine tråde er alle filtrede = Na la aa ttawn
dih.
fin (adj.): a thia , a hme , a dipmi. - Eksempel: Fint sand
= Thetse dip.
fin , god (adj.): a ttha ngaingaimi. - Eksempel: Han går
på en fin skole = Sianginn ttha ah a kai.
fin , spinkel , tynd (adj.): a panmi , a thiami , sawmpalak
hri bantuk a simi.
finale (n.): hla a donghnak.
finanser , finans (n.): tangka tawnghthamning.
finansiel (adj.): tangka he aa pehtlaimi thil.
finansiere (v.): tangka pek. - Eksempel: Kirken
finansierer bibelskolen = Krifabu nih Bible Sianginn kha
tangka an pek.
finansmand , financier (n.): tangka tawngthamtu.
finde (v.): hmuh. - Eksempel: Fandt hun den tabte bog?
= Cauk a tlaumi kha a hmu maw?.
finde på , opdigte (v.): hlen.
finde på , opdigte (v.): serchom. - Eksempel: Han fandt
på den historie = Amah nih bia cu a phuahchom.
finde på , opfinde (v.): ser , a thar ser.
finde på , opfinde (v.): ahohmanh nih an ser bal lomi thil
ser.
finde sig i , slå sig til tåls, samtykke (v.): alnak um lo i
- 71 -
med krog = Siao in nga ka siao.
fiskehale (n.): ngamei.
fiskehandler (n.): nga zuartu.
fiskekrog (n.): siao , sio.
fiskenet , net (n.): sur.
fisker (n.): nga tlaitu, ngatlai.
fiskeri (n.): ngatlaih in pawcawmnak , nga kong
cawnnak.
fiskeskæl , skæl (n.): her , phukphuher.
fiskeskæl , skæl (n.): ngaher.
fiskesnøre (n.): siaohri.
fiskestang (n.): siaofung, siaopo.
fjeder (n.): i koih khawhnak thazang a ngeimi thil.
fjeder , elasticitet (n.): li. - Eksempel: Fjederen på min
bøsse er ikke længere god = Ka meithal a li a ttha ti lo.
fjelddal , bjergkløft (n.): nelrawn hmete.
fjeldkløft (n.): horkuang.
fjende (n.): ral , huatu.
fjende , modstander (n.): ral. - Eksempel: Han er ikke
min modstander = Amah cu ka ral a si lo.
fjendskab (n.): i huatnak , i ralnak, i tuk i dohnak , ral i
dohnak.
fjendtlig (adj.): ral a simi.
fjendtlig (adj.): huat. - Eksempel: Et fjendtligt blik =
Huat zoh.
fjendtligheder (n.): i tuk i dohnak , ral i dohnak.
fjer (n.): ar hmul , va hmul.
fjerbold , badmintonbold (n.): arhmul tukmi.
fjerde (num.): palinak.
fjerdedel , kvart (n.): cheu li cheu khat.
fjerdragt (n.): vate hmul.
fjerkræ (n.): ar , va phun deuh pauh.
fjerkræ , høns (n.): ar , compai le a dangdang , innzuat
va phun paoh.
fjern (adj.): a hlami , hmailei pi ah a si dingmi.
fjern (adj.): a nai lomi , a hlami. - Eksempel: Han kom
fra et fjernt land = Ram hlapi in a ra, a hlat deuhnak
hmun.
fjern , afsides (adj.): lamhlapi.
fjern , afsidesliggende , væk (adj.): hlat , hla. Eksempel: Vores landsby er langt væk fra jeres = Kan
khua cu nan khua in a hlat ngaingai.
fjern , langt væk (adj.): hlatpi. - Eksempel: Jeg skal
rejse til et fjernt land (et land langt væk) = A hlatpi ram
ah kan kal lai.
fjern , reserveret (adj.): hawi he i komh lo , mah dangte
i um.
fjerne (v.): chungin lak. - Eksempel: Kan du fjerne uret
fra min lomme? = Ka zal chungin suimilam na la kho
hnga maw?.
fjerne (v.): tthial.
fjerne (v.): tan, hleh.
fjerne , eliminere (v.): hlawt , chuah.
fjernelse (n.): tthialnak , rian in phuahnak.
fjernelse , bortskaffelse (n.): hlonh. - Eksempel:
Fjernelsen af skrald bør ske hver dag = Hnawm hlonh cu
nifa tein a si awk a si.
fjernere (adj.): a hla deuhmi. - Eksempel: Den fjernere
bakke er ti mil borte = A hla deuhmi tlang khi khan hra a
si.
fjernere , længere borte (adj.): hla chinchin, a hlat
deuhnak hmun.
fjernest (adj.): a hla bik a simi , a hla bikmi.
fjernsyn , television , TV (n.): television , lamhlatpi i a
ummi thil hmuh khawhnak.
fjernt (adv.): a hla. - Eksempel: Han lever langt herfra =
Hika hin lamhlapi ah a um, a si deuh ngaingai.
fjerntliggende (adj.): lamhlatpi i a ummi.
fjert , vind , prut (n.): vawih , voih.
fjerte , prutte (v.): vawih , voih.
fjolleri , narrestreger , parodi , spøg (n.): siamsaknak.
fjollet , dum , tåbelig (adj.): a hrutmi.
fjols (n.): a hrut ngaimi pa.
fjord , vig (n.): fonghlei hmete.
fjorten (num.): hleili , pahleili.
fjortende (num.): hleilinak , pahleilinak.
flad (adj.): a rawn. - Eksempel: Gulvet er fladt = Tuang
cu a rawn.
flad (adj.): per. - Eksempel: Folk mente, at jorden var
flad = Vawlei hi a per tiah an rak ruah.
flad (adj.): rawn. - Eksempel: Fladt land = Hmun rawn.
flad , jævn (adj.): a rawnmi. - Eksempel: Landet er fladt
uden bakker = Ram cu a rawn, tlang a um lo.
flad , plan , jævn (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet er
jævnt/plant = Tuang a rawn.
flade , overflade (n.): hmai. - Eksempel: Bordets flade =
Cabuai hmai.
flade , plan (n.): a permi , a rawnmi.
fladfisk (n.): ngavang.
fladtang , tang (n.): cengceh.
flag (n.): alan.
flage (v.): alan hmuhsak.
flage (fnug) (n.): a tlap tete. - Eksempel: Snefnug =
hawhra tlap tete.
flagermus (n.): papalak, palak.
flagrant , åbenbar (adj.): fiangrang le langhngan in a
ttha lomi.
flagre , blafre (v.): ther thliahmah in um. - Eksempel:
Flaget blafrede i brisen = Alan cu thli nih a hranh i ther
thliahmah in a um.
flagrende (adj.): phiak. - Eksempel: Hun bærer et
flagrende skørt = Hniphiak aa fenh.
flair , sans (n.): pahrang. - Eksempel: Han havde sans for
at skrive smukke digte = Hla dawh phuah thiamank
pahrang a ngei.
flakke (v.): a alh pup. - Eksempel: En lampe flakker =
Mei inn a alh pup.
flakke , blafre (v.): dupdap in alh , dupdap in ceu. Eksempel: Ilden blafrede og gik ud = Mei cu a alh
dupdap i a mit.
flamme (n.): meizik.
flamme (n.): mei bantukin a tthawngmi duhnak.
flamme (v.): alh hluahmah.
flamme , blusse (v.): ceu hluahmah in alh.
flammende (adv.): hlio , hliao , hliau. - Eksempel: Deres
møbler brænder flammende = An somei aa hliao.
- 72 -
flammende , i lys lue (adj.): a alh pupmi.
flanke (n.): kehlei kam siseh , orhlei kam siseh. Eksempel: Fjenderne angreb begge vore flanker = Ral
nih kan orhlei kam he kan kehlei kam he an kan tuk.
flankere (v.): kulh. - Eksempel: Træer flankerede haven
= Thingkung nih dum kha an kulh.
flaske (n.): thawl , thihna thawl, palang.
flaske , glasflaske (n.): palang thawl.
flaske , karaffel (n.): awi-um ti rawnnak thawl.
flegmatisk (adj.): dai tein um , zei thil paoh hmanh i
lungtho cutmat i a um lomi.
flere , mere (adj.): tam deuh , ngan deuh.
flerstavelses- (adj.): awfang , awfang pathum nak tam
deuh.
flertal , flerhed (n.): pakhat nak tam sinak.
flertal , majoritet (n.): a tam deuh , hnarcheu nak tam
deuh.
flertydig (adj.): a sullam a fiang lomi.
flertydighed (n.): a sullam a fiang lomi , a sullam pahnih
i lak khawhmi.
flest (adj.): tam bik , a dihlak nawn. - Eksempel: De fleste
skoler åbner i juni = Sianginn a tam bik cu June ah an
hun.
fletning (n.): samphiar.
flette (v.): la kha zai hnih zai thum in komh i thlur.
flette , sno (v.): samphiar , sam i phiar.
flette , væve (v.): thiamtah , ser.
flette hår (v.): phiar. - Eksempel: Hun fletter sit hår = A
sam aa phiar.
flid , udholdenhed (n.): teimaknak.
flig , øreflip , lap (n.): bo. - Eksempel: Øreflip =
Hnakhaw tanglei bo.
flimre (v.): din tein tleu.
flink (adj.): khulrang tein a hngal khomei.
flink , begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig ,
dygtig (adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en
dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
flint (n.): tteklung.
flintebøsse (n.): tteklung tenh meithal.
flintebøsse (n.): sumpangteng.
flip , krave (n.): angki hngawng.
flip , krave (n.): dantlang.
flirte (v.): nungak tlangval kong ah , duh dedeng bantukin
um pah. - Eksempel: Hun flirtede med flere drenge, men
elskede kun en = Tlangval tam nawm kha duh dedeng
bantukin a um hna, sihmansehlaw pakhat lawng a duh
taktak.
flirte (v.): fawite i ruah , zaang te i ruah. - Eksempel: Han
flirtede med tanken om at leve udenlands = Ramdang i va
um kha zaang tein a hei ruah men ko.
flirte (v.): zuangzam. - Eksempel: Hun flirter = A
zuangzam.
flis , splint (n.): thingpel , lungpel.
flise (n.): lungpher.
flitsbue , bue (n.): likuk , li.
flittig (adj.): miteima , rianttuan a zuammi , aa hne
khomi.
flittig (adj.): cazoh le cawn a zuam ngaingaimi.
flittig , ihærdig (adj.): rianttuan a huammi , miteima.
flittig , ihærdig , hårdtarbejdende (adj.): teimanthlu.
flittig , omhyggelig (adj.): tei a mami.
flittig , omhyggelig (adj.): rep. - Eksempel: Hun er et
flittigt menneske = Mi rep a si.
flittig , samvittighedsfuld (adj.): ralring tein , felfai tein
, ttuanmi rian.
flod (n.): tiva.
flod , højvande (n.): tilian , rili lian , thil tampi.
flodbred (n.): tiva kam, tivatlang.
flodbred , strand , kyst , bred (n.): titlang.
flodbølge (n.): tilet nganpipi.
floddige (n.): ti liam hlah seh tiah tikam i an sermi ti
khamnak.
flodhest (n.): cham.
flodleje (n.): tiva luannak nelrawn.
flodmunding , munding (n.): rili chung i tiva a vung
luhnak ka khi.
flok (n.): run. - Eksempel: En flok får = Tun run khat.
flok , bande , pøbel (n.): mi bu nganpi , uk khawh set
loin a um lulhmi.
flok , gruppe (n.): rual. - Eksempel: En flok vildsvin =
Ngal rual.
flok , hjord (n.): run. - Eksempel: En hjord kvæg = Caw
run khat.
flok , horde (n.): bu nganpi. - Eksempel: Flokke af
græshopper = Khaubawk bu nganpi.
flok , kobbel (n.): bu. - Eksempel: En flok ræve =
Cenghngia run khat.
flok , mængde , menneskemængde (n.): mibu.
flokkes (v.): but hnawh. - Eksempel: Studenterne flokkes
om deres lærer = Siangngakchia nih an saya an but
hnawh.
flokkes (v.): but hnawh. - Eksempel: Børn flokkedes om
juletræet = Khrismas thingkung kha nganchia nih an but
hnawh.
flokkes , stimle , myldre (v.): a benh i i benh.
flokkes om (v.): but , buthnawh. - Eksempel: Mange
mennesker flokkedes om Jesus = Jesuh kha mi tampi ni an
but.
flonel (n.): flanel puan , puan hmul thipthepte a lum
ngaimi.
flop , fiasko (n.): hlawhchamhnak , pamtulnak tlolhnak. Eksempel: Hans plan var en fiasko (et flop) = Aa timhmi
cu a hlawhcham.
flora (n.): hmun pakhatkhat i a ummi thing le ram hna.
flot , elegant (adj.): aa dawhmi , a ttha , a rumra a ummi.
flot , gavmild , ædelmodig (adj.): misiang a simi.
flotille (n.): tilawng hmetete rual khat.
flov , fad (adj.): thawtnak a ngei lomi.
flov , fad (adj.): da. - Eksempel: Din vin er fad = Na zu a
da.
flov , fad , doven (adj.): fil. - Eksempel: Deres øl er
dovent = An zu a fil.
flov , forlegen , skamfuld (adj.): ningzah , ningzak. Eksempel: Hvad du har gjort, bør du skamme dig over =
Na tuahmi cu ningzah awk a si.
flov , middelmådig , fad (adj.): tlauh. - Eksempel: Din
- 73 -
suppe er flad i smagen = Na tihang a tlauh.
flov , uden smag (adj.): thawtnak a geni lomi , a dami.
flovhed (i smag) (n.): tlauhnak.
flovhed , skam (n.): ningzahnak.
flue , stikflue (n.): tho , the , thothe. - Eksempel: Der er
for mange fluer = Thothe an tam tuk.
fluevægt (n.): boxing thonghnak i pawng 112 in a tanglei
pawl.
flugt (n.): zam. - Eksempel: Hunden jog tyvene på flugt =
Uico nih mifir cu a zamter hna.
flugt , undvigelse (n.): chuahnak , luatnak.
flugtvej (n.): hlet.
flyde (v.): ti cung i vuanh. - Eksempel: Træ flyder på
vand = Thing cu ti cungah a vuan.
flyde (v.): vuan.
flyde , løbe (v.): luang , luan. - Eksempel: Der løber blod
fra såret. - Når vand flyder nedad, går det hurtigt = A
hma in thisen a luang. - Ti cu chuklei i a luan ahcun a
rang.
flyde , svæve (v.): longh , lawngh.
flyde over , oversvømme (v.): liam. - Eksempel:
Chindwin flod oversvømmer sine bredder. - Min kop
flyder over = Chindwin tiva a kuang a liam. - Ka hrai cu
a liam in a liam.
flyde på vand (v.): vonh , vuanh. - Eksempel: Fordi jern
ikke kan flyde på vandet, synker det ned = Thir cu a vonh
khawh lo caah ti tangah a tla.
flyden (n.): vonhnak.
flydende (adj.): ticung i a vuan khomi thil.
flydende (adj.): nal. - Eksempel: Han taler flydende
engelsk = Mirang holh ah a nal.
flydende (adj.): ti a simi.
flydende (adj.): kut in ttialmi ca. - Eksempel: Flydende
håndskrift = Kut in ttial thluah-mahmi ca.
flydende: gøre flydende , opløse (v.): ti. - Eksempel:
Hagl opløses hurtigt, når solen skinner = Rial cu ni a linh
tikah khulrang in an ti.
flygte (v.): zam. - Eksempel: Han måtte flygte fra sit hus
= A inn in a zam a hau.
flygte , undslippe , undvige , slippe bort (v.): 1. luat. 2. duhsah tein chuah.
flygtig (adj.): kalpah i chimmi. - Eksempel: Han kom
med en flygtig kommentar, som jeg ikke kunne høre =
Kalpah in a chim i ka thei kho lo.
flygtig (adj.): khulrang tein tikhu ah a cangmi.
flygtig , kortvarig , forbigående (adj.): a hmun lomi , a
dih a lo zaumi.
flygtig , overfladisk (adj.): tinhmi set zeihmanh ngeih lo.
- Eksempel: Han kastede et flygtigt blik i bogen, men
studerede den ikke = Cauk cu a vun zoh vukvak,
sihmanhsehlaw ttha tein a rel lo.
flygtig , ubestandig , ustadig (adj.): a fek lomi aa thleng
lelekmi.
flygtighed , ustadighed , ubestandighed (n.): feh lonak ,
thlenfawinak , thlen fawimi sinak.
flygtning (n.): zammi (zaammi).
flygtning (n.): ralzam. - Eksempel: Han er flygtning =
Amah cu ralzam a si.
flytning , immigration (n.): pemnak. - Eksempel: Det er
temmelig lang tid siden, de flyttede til Myanmar (siden
deres flytning til Myanmar) = Kawlram i an pemnak a
sau cang.
flytning , overførsel (n.): tthialnak. - Eksempel: Jeg
brugte et tusind kyats på at flytte dette hus = Hi inn
tthialnak ah tangka thong khat ka dih.
flytte (v.): pem. - Eksempel: Han flyttede til en anden by
= Khua dang ah aa tthial.
flytte (v.): hmun khat in hmun dang ah i tthial.
flytte (v.): thawn. - Eksempel: Jeg skal flytte bordet =
Cabuai ka thawn lai.
flytte , bevæge (v.): tthial. - Eksempel: Flyt venligst disse
bøger = Hi cauk hi tthial hna.
flytte , omflytte (v.): thil an rak umnak hmun i a dang
vun chiah.
flyve (v.): zuan , zuang. - Eksempel: Fugle flyver = Vate
an zuang.
flyve (v.): vanlawng mongh. - Eksempel: Han lærer at
flyve = Vanlawng mongh a cawng.
flyve (v.): khulrang i a luan. - Eksempel: Tiden flyver
afsted = Caan cu a zuan in a zuang.
flyve (v.): zuang , zuan. - Eksempel: Fugle flyver = Vate
an zuang.
flyvebåd , vandflyvemaskine (n.): rili/ti cungah aa din
khomi vanlawng.
flyveegern (n.): sahluk , biang phun paohpaoh.
flyvefærdig (adj.): a tlingmi.
flyvemaskine (n.): vanlawng , vanlong.
flyvemaskine (n.): vanzuanglong.
flyvende hund (n.): papalak a ngan phun.
flyveplads (n.): vanlawng dinhnak , vanlawng tumnak.
flyveskrift , pjece , brochure (n.): cauk pantete a phaw a
ngei setsai lomi.
flyvetur (n.): zuan. - Eksempel: Flyvemaskinen gjorde to
flyveture på een dag = Vavlawng cu ni khat ah zuan hnih
a zuang.
flyvning , flyvetur (n.): zuannak.
flækket , sprækket , revnet , sprukken (adj.): khingh. Eksempel: Mine læber bliver sprukne om vinteren =
Khuasik ah cun ka hmur a khing.
flænge (n.): thuk piin i tukmi nam hma.
flænge (n.): thlehnak , cheunak , ahnak.
flænge , sprætte op (v.): cheu , thleh , a zuk.
flænge , sønderrive (v.): thleh , baoh.
flæsk (n.): vokthau.
flæsk , bacon (n.): voksa , a tainem zawn sa lak i cite in
ciah i mai i emmi.
flæsk , svinekød (n.): voksa.
flæskesvær (n.): hnat.
flød (v.): præteritum af flyde.
fløde (n.): cawhnuk kham, kham.
flødekaramel (n.): thawhphat he chuanmi thanthling.
fløj (v.): præteritum af flyve.
fløjet (v.): perfektum participium af flyve.
fløjl (n.): kadipa.
fløjlsblød (adj.): kadipa bantukin a nemmi.
fløjt (n.): tumphit , firik.
- 74 -
fløjt (n.): fifik. - Eksempel: Han kalder på mig med et
fløjt = Fifik in a ka kawh.
fløjte (n.): thonglawi.
fløjte (v.): firik tum.
fløjte , pibe (adj.): cong tummi phun khat.
fløjtenist (n.): thonglawi tumtu.
fløjtespiller (n.): cong tummi awdawh tumtu.
flå (v.): a cuar hawh , a phaw hawh.
flå (v.): hawk , hawh. - Eksempel: Vi flår en ko =
Cawphaw kan hawk.
flå (forsigtigt) (v.): hlawi. - Eksempel: Han flår skindet
(af en ko) af med en kniv = Namte in a cuar a hlawi.
flå , sønderrive , rive i stykker , rive (v.): thleh. Eksempel: Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.
flåde (n.): tilawng bu khat , bawi pakhat ukmi.
flåde (n.): tilawng ralkap.
flåde (v.): lawngh , longh. - Eksempel: De flåder masser
af teaktræstammer på Chindwin flod = Chindwin tiva ah
tlor thing tampi an lawngh hna.
flåde- (adj.): tilawng lei thil. - Eksempel: Flådeofficer =
Tilawng ralbawi.
flåning (af tøj m.m.) (n.): thlehnak.
fnat , skab (n.): thakpherh.
fnise (v.): nih , ngaknu no pawl nih khi.
fnise (v.): a thli tein nih.
fnise , grine (v.): a thli nawn in nih.
fnyse , pruste (v.): hnar tum , hnar phit.
fod (n.): ke.
fod (n.): pe. - Eksempel: Tolv tommer er een fod =
Lehman 12 ah pe khat a si.
fod (n.): hram. - Eksempel: Bakkens fod = tlang hram.
fod , fødder (n.): kehleng.
fodbold (n.): pumpululh.
foder (n.): sattil rawl , ram, saram rawl.
foder , næring , føde (n.): rawl , satil arva ca rawl.
foderkorn (n.): thlaiti.
fodfolk , infanteri (n.): ke ralkap.
fodfæste (n.): ke lamhnak.
fodgænger (n.): ke in a kalmi.
fodlænke , gabestok (n.): hreng. - Eksempel: De satte
ham i gabestok (eller: gav ham fodlænke på) = Hreng an
khenh.
fodnote (n.): cattial tik i cahmai aa taglei i a sullam ttial ;
hi kong cu cu cauk chungin lakmi a si tiah a cauk min
ttial.
fodre (v.): fah. - Eksempel: Jeg fodrer hønsene = Ar rawl
ka fah hna.
fodre. bespise , give mad (v.): rawl pek.
fodskammel (n.): kechiahnak thutdan.
fodspor (n.): kekar kar khat.
fodspor (n.): keneh, nehnang.
fodspor , aftryk (n.): neh. - Eksempel: Jeg så aftrykket af
en bjørns fod i mudderet. - Børnene går i deres fars
fodspor = Nawncek ah vom keneh ka hmuh. - A fale nih
an pa a neh an zulh.
fodstykke , sokkel (n.): a hram , tung nganpi hram.
fodsål (n.): kepha, keza.
fodsål (n.): za. - Eksempel: Fodsål = Keza.
fodtur (n.): kalnak. - Eksempel: Drengene tog en fodtur
over bjerget = Ngakchia pawl kha tlang cungah an kai.
fodtøj (n.): kedan le hmawca.
fokus , brændpunkt , midtpunkt (n.): a laifang bik ,
ceunak a vaa tonnak hmun , mit aa ton dihnak hmun. Eksempel: Den smukke pige var midtpunktet for alles øjne
= Ngaknu dawhte cu mit vialte aa ton dihnak a si.
fokusere , indstille (v.): hmanthlaknak mit a lai khenter ,
fianter. - Eksempel: Har du indstillet dit
fotografiapparat? = Na hmanthlaknak kha a mit cu na
thlak dingmi thil kha na khenter naw?.
fold (n.): tuu run riahnak hmun.
fold (n.): a let. - Eksempel: Tifold = Let hra.
fold (n.): bilnak.
fold (n.): kawm.
fold , fårefold (n.): tukawm.
fold , indelukke (n.): kiam , caw kiam , naa kiam , sattil
khumhnak kulhmi.
fold , læg , pressefold (n.): tawhrolh bil tik i a tlang aa
hngal ziahmahmi khi.
fold , rynke (n.): kornak.
folde (v.): bil. - Eksempel: Han folder papiret = Caku a
bil.
folde (v.): kut sih. - Eksempel: Hun foldede armene = A
kut aa sih.
folde , bøje (v.): thlep , bil, puan kha vun thlep, puan khu
vun bil.
folde sammen (v.): zual. - Eksempel: Fold flaget sammen
= Alan kha zual tuah.
folde ud , udfolde (v.): samh.
folder (n.): biltu.
folder , brochure , pjece (n.): catlap tlawm tein
thawngthanhnak ttialmi.
foliant , folio (n.): voi khat bilmi caku tlap.
folie (n.): pan tein sermi tlap , sui tlap , ngun tlap , dan
tlap.
folioark (n.): catlap a kauh lehmah 13½" a sau lehmah 17
(13½" x 17").
folk (n.): minung.
folk , folkeslag (n.): ram khat chungmi. - Eksempel:
Japans folk = Japan ram mi.
folk , menneskehed , person (n.): mi. - Eksempel: Fire
personer så hende tage af sted = A kal kha mi pali nih an
hmuh.
folkeafstemning (n.): mee thlaknak nawl a ngeimi paoh
nih me thlaknak in sermi uknak.
folkeafstemning (n.): zapi nih duh le duh lo me thlak in
khiahnak.
folkedans (n.): khuate deuh i a ummi pawl lam (laam).
folkerig (adj.): minung tampi umnak a simi.
folkesang (n.): khuate deuh i a ummi pawl hla.
folketing , parlament (n.): mi zapi nih an aiawhtu an
thimmi hna bu cozah a tlaitu.
folketælling (n.): milu rel.
fond (n.): rian pakhatkhat tuannak ca i tangka khonmi. Eksempel: Ford fonden = Ford kampani nih mi
bawmhnak rian ttuannak i tangka aa khonmi.
fond , kapital (n.): tangkabu.
- 75 -
kate.
for stedse , ustandselig , for altid (adv.): zungzal.
for så vidt som , så vidt (conj.): tiangah cun. - Eksempel:
Så vidt jeg ved, er han gået hjem = Ka hngalh tiangah
cun, inn ah a tin cang.
for tiden (adv.): atu te ah , atu lioah.
for tiden , for øjeblikket (adv.): atu lio caan ah hin.
for, because (conj.): zeicahtiah. - Eksempel: Hans
fortælling om fodboldkampen er sand, for jeg så den selv
= Pumpululh chuih kong a chimmi kha a hmaan,
zeicahtiah keimah hrimhrim nih ka hmuh.
for, because (conj.): zeicahtiah. - Eksempel: Hans
fortælling om fodboldkampen er sand, for jeg så den selv
= Pumpululh chuih kong a chimmi kha a hmaan,
zeicahtiah keimah hrimhrim nih ka hmuh.
fora (n.): pluralis af forum.
foragt , latterliggørelse (n.): zomhtaihnak.
foragt , ringeagt (n.): nautat , zohchuk.
foragt , ringeagt (n.): nautatnak. - Eksempel: Du bør ikke
have foragt for dine venner = Na hawi cungah nautatnak
na ngei lai lo.
foragt , undertrykkelse , forfølgelse (n.): sehrsatnak.
foragte (v.): nauta , nehsawh , serhsat.
foragte , håne , spotte (v.): nihsawh. - Eksempel: Du må
ikke foragte dit medmenneske = Na minung hawi na
nihsawh lai lo.
foragte , ringeagte , se ned på (v.): nautat. - Eksempel:
Du bør ikke se ned på andre = Mi na nautat hna lai lo.
foragte , undertrykke (v.): sehrsat. - Eksempel: De rige
foragtede de fattige = Mirum nih misifak an serhsat hna.
foragtelig (adj.): zohchia tiang i ttih. 2. zoh awk tlak lo
tiang i sifah.
foragtelig , ussel (adj.): nautat awk tlak.
foragtende , hånlig (adj.): nautatnak thil a simi.
foran (prep.): innhmai ah. - Eksempel: Der er et
banyantræ foran deres hus = An innhmai ah ri kung a um.
foran , fremad (adv.): hmasa. - Eksempel: Gå fremad =
Kal hmasa.
foran , før (adv.): hmai ah.
foran: komme foran (v.): kanh.
foranderlig (adj.): thleng khomi.
foranderlig (adj.): aa thleng lengmang khomi.
foranderlig , omskiftelig , variabel (adj.): aa thleng
khomi.
foranderlighed (n.): i thlen lengmang khawhnak.
foranderlighed , omskiftelighed (n.): i thlen khawhnak ,
i dan khawhnak.
forandre (v.): hmun dangdang i tthen , phun dangdang i
tthen.
forandre , variere (v.): thlen.
forandre , ændre (v.): tthin. - Eksempel: Vil du være i
stand til at forandre din opførsel? = Na ziaza na tthin kho
lai maw?.
forandre , ændre , skifte (v.): thlen.
forandring , mutation (n.): i thlen lengmangnak.
forandring , ændring (n.): thlennak.
forandring , ændring (n.): tthinhnak.
foranledige , forårsage (v.): umter. - Eksempel:
fondsbørs (n.): kampani i tangka chiahnak lehhmah an i
cawknak le zuarhnak hmun.
fondsmarked (n.): kampani i tangka an chiahmi lehhmah
an i cawk an i zuarhnak hmun.
fonetik (n.): holh aw a umtuning cawnnak.
fonetik (n.): aw lei cawnnak.
fonetisk , lyd- (adj.): holh fang a awning in ttial , cucaah
phonetic hi a phonetic ning in ttial ahcun fawnetik ti a si
hnga.
font, døbefont (n.): tipil innak ca i ti thlerh awk a
chiahnak um.
for (adv.): tuk. - Eksempel: Min skjorte er for stor til dig
= Ka angki cu na caah a ngan tuk.
for (prep.): can ah. - Eksempel: Han gav mig en ny bog
for den gamle = Cauk hlun can ah khan a thar pakhat a
ka pek.
for (prep.): dirpi. - Eksempel: Han står for god regering
= Cozah ttha a dirpi.
for (prep.): lehnak. - Eksempel: Vi takker ham for hans
venlighed = A zaangfahnak ruangah kan lawmh.
for (prep.): aa tlak. - Eksempel: En bog for børn =
Ngakchia ca i a tlakmi cauk.
for (prep.): caah. - Eksempel: Denne bog er for ham = Hi
cauk cu amah caah a si.
for (v.): præteritum af fare.
for , pro (prep.): duh leinak. - Eksempel: Pro et contra =
Duh leinak le duh lo leinak.
for alt i verden (adv.): zeitilei paoh hmanh in tuah ko.
for altid , for stedse , ustandselig (adv.): zungzal.
for at (conj.): nakhnga. - Eksempel: Jeg må tjene penge
for at kunne gå på universitetet = Khawleih i ka kai
khawh nakhnga, tanka ka hmun a herh.
for at (conj.): caah. - Eksempel: Han løb hurtigt for at
indhente sine venner = A hawile kha a phak hna nakhnga
khulrang in a tli.
for at , med henblik på (prep.): awkah. - Eksempel: Det
er ikke egnet med henblik på at spise = Ei awkah aa tlak
lo.
for bestandigt , permanent (adv.): zungzal in. Eksempel: Han bliver her for bestandigt = Hika ah hin a
um zungzal ko lai.
for det meste , oftest (adv.): a tam bik cu. - Eksempel:
Studenterne er for det meste kvikke = Siangngakchia a
tam bik cu an lung a var.
for det tredje (adv.): pathumnak ah.
for eksempel (adv.): tahchunhnak ah.
for fremtiden , fra nu af (adv.): atu caan thawk in.
for ikke at nævne/sige , endsige (adv.): chim loin. Eksempel: Der var syv mennesker i bilen for ikke at
nævne en dynge bagage og tre hunde = Mawttaka
chungah mi pasarih an um, thil tom pipi le uico pathum
kha chim hna hlah.
for lang tid siden (adv.): tuan. - Eksempel: Det skete for
lang tid siden = Tuan ah a rak si diam cang.
for lang tid siden (suff.): tuanpi.
for meget (adv.): tam tuk.
for nylig , i den senere tid (adv.): tunaite ah.
for nyligt , straks , netop , netop nu , nyligt (adv.):
- 76 -
Drengens opførsel forårsagede megen bekymring for
hans forældre = Ngakchiapa a umtuzia nih khan a nu le a
pa cu lungretheihnak a pek hna.
foranstaltning , forholdsregel (n.): timhmi tlinnak ca i
tuahmi rian. - Eksempel: Byen har gjort foranstaltninger
til at forbedre vejene = Lam kha ttha deuh in tuah awkah
khuapi nih rian an ttuan cang.
forarge , chokere (v.): min chiatter , thang chiat.
forarme (v.): ngeih loter , sifahter.
forarmelse (n.): ngeih loternak , sifahternak.
forarmet (adj.): mi khiar.
forbande , bande (v.): chiatserh , biachim tha lo.
forbande , forkaste , fordømme (v.): a ttha lo i chiah ,
hell tla ding i ruah.
forbande , skælde ud på (v.): pamh. - Eksempel: Hvis du
forbander din moder, er det meget slemt = Na nu pamh
ahcun a ttha hrimhrim lo.
forbande , ukvemsord: råbe ukvemsord (v.): haoh ,
hauh. - Eksempel: Han råber forbandelser efter mig = A
ka haoh.
forbandelse (n.): chiatserhnak.
forbandelse , spot , nedrakning (n.): volhpamhnak.
forbandt (v.): præteritum af forbinde.
forbavse (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Jeg var forbavset
over hans dygtighed = A thiamnak nih ka khuaruah a ka
harter.
forbavse , overraske (v.): thlahlauh. - Eksempel: Han
var så tynd, at jeg var forbavset = A der tuk i ka thla a ka
hlauh.
forbavselse , overraskelse (n.): chikkhatte ah , ralrin lo
liote ah tuahmi thil.
forbavselse , overraskelse (n.): launak. - Eksempel:
Hans ansigt viste overraskelse over nyheden = Thawng
an theih i a alu kha a hmai ah a lang.
forbavsende , overrakende (adj.): khuaruahhar a simi , a
si lai tiah ruah hrimhrim lomi.
forbavses , blive forbavset (v.): ar.
forbavses , forundres (v.): khuaruahhar. - Eksempel:
Han forundres over togets fart = Tlanglawng a ranning
kha a khuaruah a har.
forbedre (v.): tthatter deuh , dinter deuh.
forbedre (v.): tthatter , remh.
forbedre (v.): palhnak remh.
forbedre (v.): a ttha deuh , tthatter deuh.
forbedre (v.): kai choter.
forbedre (v.): tthatter deuh. - Eksempel: Du skulle prøve
at forbedre situationen = Thil umtuning kha tthatter deuh
naa zuam awk a si.
forbedre (v.): tunmer. - Eksempel: Undervisning
forbedrer deres kultur = Cathiam fimnak nih an
nunphung a tunmer.
forbedre , tilpasse , justere (v.): sersiam.
forbedring (n.): tthatter deuhnak.
forbedring (n.): remhnak.
forbedring (n.): tthatter deuhnak.
forbedringshus (n.): ziaza remhnak thong.
forbehold , betingelse , klausul (n.): cuti in a si ahcun cu
bantukin a si lai tiin ttialmi ca.
forbeholden , stille , fåmælt , reserveret (adj.): ngawi. Eksempel: Han lider af hovedpine, og han er meget
fåmælt/stille = A lu a fak i a ngawi ko.
forbene , forbenes (v.): ruh i can , ruh bantukin hah , a
hakmi thil ah i can.
forbening (n.): ruh i cannak , ruh bantukin a hakmi i
cannak.
forberede (v.): damh. - Eksempel: Har du forberedt mad
til rejsen? = Riahcaw na damh cang maw?.
forberede , arrangere , organisere (v.): tawlrel. Eksempel: Vi forbereder hans komme = A ratnak kan
tawlrel lio a si.
forberede , planlægge (v.): timh , timhlamh. - Eksempel:
Jeg har forberedt mine ting = Ka thil ka timh dih cang.
forberedelse (n.): timhnak.
forberedelse (n.): damhnak.
forberedelse (n.): timhlamhnak.
forberedelse (n.): timtuahnak.
forberedende (adj.): timh chungnak a simi.
forberedende , indledende (adj.): a um hmasa i a hun
zul ding ca i thil a rak timtuahtu a simi. - Eksempel: Efter
nogle få indledende bemærkninger begyndte han talen =
Hramthawknak bia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu
a thawk.
forberedthed , parathed (n.): rinnak.
forbi (adj.): a dih. - Eksempel: Dagen er forbi, når solen
går ned = Ni a tlakin ni a dih.
forbi (adv.): lanh , kal. - Eksempel: Soldaterne
marcherede forbi = Ralkap cu an lan thluahmah.
forbi , over (prep.): hnu , hnu ah. - Eksempel: Det er
over middag = Atu cu chun hnu a si.
forbigå , springe over (v.): lanhtak. - Eksempel: Han
blev sprunget over, da de valgte spillerne = Pumpululh
chuihtu an thim hna ah khan anih cu an lanh tak.
forbigående , flygtig , kortvarig (adj.): a hmun lomi , a
dih a lo zaumi.
forbigående , momentan (adj.): caan tawite chung a
simi.
forbillede (n.): zohchunmi, i cawn awk a tlakmi.
forbinde (v.): ruahfonh.
forbinde (v.): ngerh , tuam.
forbinde (v.): men. - Eksempel: En sygeplejerske
forbinder mit sår = Si sayama nih ka hma a ka men.
forbinde , forene , sammenføje , samle (v.): peh , fonh.
forbinde , kombinere (v.): cawh , fonh.
forbindelse (n.): pehnak.
forbindelse (n.): tonnak, fonhnak.
forbindelse , kombination (n.): cawhnak , fonhnak.
forbindelse , kontakt , berøring (n.): tongh , thil pakhat
le pakhat an i thnghnak.
forbindelse , omgang , samkvem (n.): i pehtlaihnak ,
pakhat le pakhat i komhnak , i theih hngalhnak.
forbindelse , relation (n.): i pehtlaihnak.
forbinding (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak
puanchia.
forbinding (n.): hma tuamnak puanchia.
forbinding (n.): menhnak.
forbipasserende (n.): a pawng in a kalmi.
- 77 -
forbitre , irritere , ophidse (v.): ingpuanter.
forbitrelse , irritation , ophidselse (n.): ingpuannak.
forbjerg (n.): rili chung i a vun i sawhmi vawlei fong.
forblev (v.): præteritum af forblive.
forblevet (v.): perfektum participium af forblive.
forblinde , blænde (v.): cerh. - Eksempel: Solen blænder
mig = Ni nih a ka cerh.
forblive , blive (v.): um rih. - Eksempel: Vi skal forblive i
kirken efter gudstjenesten = Pumh dih in biakinn ah kan
tang rih lai.
forblive , blive (v.): um. - Eksempel: Hun bliver hjemme
= Inn ah a um.
forblive , blive (v.): tang. - Eksempel: Han bliver
(forbliver) på skolen = Sianginn ah a rung tang.
forbliven , varighed , vedvaren , fortsættelse (n.):
thluahmahnak.
forbløffe (v.): lung tuaiter , lungsuk.
forbløffende , formidabel (n.): khuaruahhar a simi ,
rumra a ngeimi.
forbløffende , fænomenal (adj.): a ngan ngaingaimi thil
, a ttha ngaingaimi thil.
forbløffet , målløs , lamslået (adj.): lung-ar , holh awk
hngal lo i um.
forbrug , fortæring (n.): hman awk , ei awk , thil.
forbrug , udgift (n.): hmannak , tangka hmannak.
forbruge , fortære , konsumere (v.): hman dih , ei dih ,
din dih , hrawh , khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans
hus = Mei nih a inn a kangh dih.
forbruger (n.): thil sermi a rak hmangtu.
forbrugsafgift (n.): mah ram chung chuakmi thil cung i
ngunkhuai lakmi.
forbrydelse , forseelse (n.): palhnak tuahmi.
forbrydelse , ulovlighed , kriminalitet (n.): sualnak. Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.
forbryder (n.): sualnak a tuahtu.
forbryder , misdæder (n.): thil ttha lo tuahtu, misual.
forbryderisk , kriminel , kriminal- (adj.): sualnak
tuahnak he aa pehtlaimi. - Eksempel: Kriminallov =
Sualnak kong i upadi.
forbryderisk , skændig (adj.): a sual tuk hringhranmi ,
sual cerlet.
forbrænding (n.): kanghnak.
forbud (n.): tuah hlah ti i khamnak.
forbud (n.): khamnak , thlauhnak.
forbudt (adj.): thlauhmi.
forbudt (adj.): thlaoh , thlauh. - Eksempel: Rygning er
forbudt i skolen = Sianginn chungah kuak zuk thlaoh a si.
forbudt (v.): perfektum participium af forbyde.
forbund (n.): komhnak.
forbund , føderation (n.): i fonhnak.
forbund , koalition , forening (n.): hmun khat in i
fonhnak.
forbund , liga , sammenslutning (n.): bu , aa kommi bu.
forbundet (v.): perfektum participium af forbinde.
forbundsfælle , allieret (n.): hawi he asiloah ramdang he
ttan tti. - Eksempel: Han er min nære forbundsfælle = A
ka tampi ngaimi ka hawi a si.
forbyde (v.): thlauh , kham , onh lo.
forbyde (v.): kham , tuah hlah ti i kham.
forbyde (v.): thlauh , thloh. - Eksempel: Han forbyder
mig at gå (rejse) = Kal a ka thlauh.
forbød (v.): præteritum af forbyde.
forbøn (n.): thlacamhnak.
forbøn , mellemkomst (n.): nawlpiaknak.
forcere , optrappe , trappe op , forøge (v.): karhter ,
tamter.
fordampe (v.): tikhu i can.
fordampe , forsvinde , fordufte (v.): kiang. - Eksempel:
Tågen er forsvundet = Minmei a kiang cang.
fordel (n.): tthathnemnak. - Eksempel: Hvad er fordelen
ved at have et hus? = Inn ngeih cu zei tthathnemnak dah
a um?.
fordelagtig (adj.): sawt. - Eksempel: Dit komme er ikke
fordelagtigt for os = Na rat hi kan caah a sawt lo.
fordelagtig , indbringende (adj.): a tthahnemmi , a miak
a chuahpi khomi.
fordele , distribuere , uddele (v.): phawt.
fordele , uddele (v.): cheu.
fordeler , uddeler (n.): phawtu.
fordeling , distribution , uddeling (n.): phawtnak.
fordi (conj.): caah , ruangah.
fordi (conj.): zeitintiah.
fordoble , duplikere , tage genpart af (v.): aa khatmi in
ser , ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca
hi aa khat tein a dang pakhat in ttial tthan.
fordoble , reduplicere (v.): nolh tthan , a hlei in cham
tthan.
fordom (n.): ttha tein ruah setsai hmasa lo i ruahnak rak
ngeih chungmi.
fordomsfri (adj.): midang ruahnak lak a duhmi.
fordomsfri , uhildet (adj.): tanhmi a ngei cia lomi.
fordomsfri , upartisk (adj.): lungthin tthat lonak ngeih
hmasa lomi.
fordre , forlange , kræve (v.): hal , herh.
fordreje (v.): biatak merh.
fordreje , forvanske (v.): mi chimmi bia asiloah mi
tialmi bia , mah duhning in rak kuaih i rak chim than , a
hmaan deuh loning i rak kuaih.
fordreje , forvanske (v.): merh. - Eksempel: Du fordrejer
mine ord = Ka bia an sullam na ka merhpiak.
fordrejelse , forvridning , forvrængning (n.): hrawhnak
, merhnak.
fordrev (v.): præteritum af fordrive.
fordrevet (v.): perfektum participium af fordrive.
fordring , forlangende , krav (n.): halnak , hernak.
fordringsfuld , nøjeregnende (adj.): kherkher. Eksempel: Fru Jones var så fordringsfuld med sit
husarbejde, at ingen ønskede at arbejde for hende = Mrs.
Jones cu a inn rian kong ah a ti kherkher tuk caah
ahohmanh nih a rian ttuan an duh lo.
fordringsløs , beskeden (adj.): aa porhlaw lomi , aa
namhmi , aa khiammi.
fordringsløs , beskeden (adj.): aa uangthlar lomi.
fordringsløshed , beskedenhed (n.): porhlawtnak
lungthin ngeih lo , toidornak.
fordrive , drive ud (v.): tthawl , chuah. - Eksempel: Han
- 78 -
fordriver sin kone = A nupi a tthawl.
fordrive , forstøde , afskedige , udstøde (v.): phuah ,
phuak. - Eksempel: Han blev afskediget fra hæren =
Ralkap in an phuah.
fordrive , fortrænge (v.): chuh , ngeih loin umter , thil
ngeitu sinak chun.
fordrukken (adj.): zu din i a hrutmi.
fordufte , fordampe , forsvinde (v.): kiang. - Eksempel:
Tågen er forsvundet = Minmei a kiang cang.
fordum , tidligere , forhen (adv.): hlan ah kun.
fordunkle (v.): fian loter.
fordybning , bule (n.): a kuarhnak. - Eksempel: Der er
en bule i messingkedlen = Marlei ah a kuarhnak a um.
fordybning , sænkning (n.): kuarmi. - Eksempel: Regnen
fylder fordybningerne i vejen = Lam i a kuarmi ah khan
ruahti an khat dih.
fordægtig , tivlsom , mistænkelig (adj.): si dawh a si
lomi thil, zumh awk tlak lomi thil.
fordærve , depravere (v.): a chiami , a rawkmi ziaza.
fordærve , ødelægge (v.): a thu , a rop.
fordærvelse (n.): chiatnak , rawknak.
fordærvelse , forrådnelse (n.): thutnak , ropnak.
fordærves , rådne (v.): mawt , mot.
fordærvet , rådden (adj.): mawt , mot.
fordærvet , stinkende , rådden (adj.): thu. - Eksempel:
Kødet er råddent = Sa a thu cang.
fordærvet , uforbederlig (adj.): hrinthar a si lomi.
fordøje (v.): dawp , rawl dawp.
fordøje (v.): pawpi rawlrial. - Eksempel: Vi fordøjer vor
føde = Kan pawpi nih rawl a rial, a tawinak in tialmi
tuanbia.
fordøjelig (adj.): rial khawhmi thil.
fordøjelse (n.): rawlrial.
fordøjelsesvanskeligheder , dyspepsi (n.): pawpuarh.
fordømme , dømme (v.): duh lo, a ttha lo, ti.
fordømme , dømme (v.): sualphawt.
fordømme , forbande , forkaste (v.): a ttha lo i chiah ,
hell tla ding i ruah.
fordømme , forkaste (v.): sik , mawhchiat , hlawt.
fordømmelse (n.): sualphawtnak , hlawtnak.
fordømmelse (n.): hell tla ding i ruahnak.
fordømmelse , anklage (n.): duh lonak chim.
fore , polstre (v.): lachon i maw puan in maw nem seh ti i
benh. - Eksempel: Indersiden af smykkeskrinet var postret
med bomuld = Lungvar chiahnak kuangte a chunglei kha
lachon in a benh.
forebygge , hindre , forhindre (v.): donh , kham.
forebygge , udelukke (v.): a leng i hrenh kanh , donh.
forebygge , undgå , imødegå (v.): hlawt , harnak le
ttihnung kha thianh , tthial.
forebyggelse (n.): donhnak , khamnak.
forebyggende (adj.): hawi hlan i tuahmi.
forebyggende , profylaktisk (adj.): zawtnak khamnak ca
i tuahmi.
foredragsholder , forelæser (n.): biachimtu , college
sianginn i saya.
foregangsmand , pioner (n.): lam hmaisatu , khua le ram
a tla hmasatu.
foregav (v.): præteritum af foregive.
foregik (v.): præteritum af foregå.
foregive , lade som om (v.): i titer.
foregive , simulere (v.): i lawhter , i titer.
foregivende , ladende som om , simulerende (adj.):
thulh.
foregivende , påskud (n.): i titernak.
foregribe , forud: gå forud (v.): khanh.
foregå, ske , hænde (v.): thil a hung um , a hung can. Eksempel: De fortalte os alt, hvad der hændte på deres
rejse = An khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan
chimh.
foregående , forrig , tidligere (adj.): hlan deuh ah a
simi. - Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time
= Hlan deuh cawnmi ah khan a thiam deuh.
foregående , forudgående (adj.): hmailei i vun i
zuhchun awk a si dingmi thil.
foregående , tidligere , forrige , forhenværende (adj.):
hlan deuh , pahnih lak i a hmasa deuh.
forekom (v.): præteritum af forekomme.
forekomme , hænde , indtræffe , ske (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan
hnu Cawnni nga ni ah khan a um.
forekommenhed , blidhed (n.): mi biakchawnh
thiamnak.
forekomst (n.): hung umnak. - Eksempel: Forekomsten af
storm forsinkede vores rejse = Tothe a hung um caah kan
khualtlawn kan tlainak a si.
forel , ørred (n.): ngaleng.
forelagde (v.): præteritum af forelægge.
forelagt (v.): perfektum participium af forelægge.
forelske sig (v.): ngaihzawn , ngaihzawng. - Eksempel:
Da Men Ri Hai forelskede sig i Thli Hran Thang, var
hendes far glad = Men Ri Hai nih Thli Hran Thang a
ngaihzawn ah khan a pa aa lawm.
forelsket , blive forelsket (v.): duh. - Eksempel: Jeg
bliver forelsket i en pige = Ngaknu pakhat he kan i duh.
forelægge (v.): ruahmi thil a hmaannak kong thukpi in
chim, ruah awk i chuahpi.
forelæse (v.): biachim. - Eksempel: Han forelæste om
vand = Ti kong a chim.
forelæser , foredragsholder (n.): biachimtu , college
sianginn i saya.
forelæsning , foredrag (n.): biachim. - Eksempel: Han
holder et foredrag om vand = Ti kong a chim.
foreløbig , midlertidig (adj.): can karlak.
foreløbig , midlertidig (adj.): caan tawite ca lawng a
simi.
foreløbig , provisorisk , midlertidig (adj.): caan tawite
chung ca.
forene (v.): pakhat siter, fonh , komh.
forene , sammenføje , forbinde (v.): peh , fonh.
forene , blive venner med (v.): komh , hawikomh , kom.
forene kræfterne , arbejde sammen (v.): ttan tti.
forene sig , slutte forbund (v.): komh.
Forenede Stater (prop.): America ram.
forenelig , kompatibel (adj.): aa rem khomi.
forenet , fælles (adj.): hmun khat i ttuantti a simi , a bu
- 79 -
in.
forenet , fælles , samlet (adj.): kalper , pom.
forening (n.): aa kommi bu.
forening , forbund , koalition (n.): hmun khat in i
fonhnak.
forening , samling (n.): pakhat siternak.
forening , sammenslutning , union (n.): thil zong
minung zong hmunkhat i i fonhnak.
forenkle (v.): fawiter.
forenkling (n.): fawiternak.
foreskrev (v.): præteritum af foreskrive.
foreskrevet (v.): perfektum participium af foreskrive.
foreskrive (v.): tuah u tiah nawlpek. - Eksempel: Gode
borgere gør, hvad lovene foreskriver = Upadi nih tuah u
a timi cu mi ttha nih cun an tuah.
foreslog (v.): præteritum af foreslå.
foreslå (v.): ruahnak chim , tuah awk chim, ruahnak
cheuh.
forespurgt (v.): perfektum participium af forespørge.
forespurgte (v.): præteritum af forespørge.
forespørge , forhøre sig , spørge (v.): a si maw si lo ti
hngalhnak caah biahal.
forespørge , spørge (v.): dothlat.
forespørgel , spørgsmål (n.): dothlatnak.
forestille sig (v.): lungchung in ka si ti i ruah. Eksempel: Han forestillede sig, at han var en stor konge
= Siangpahrang nganpi ka si tiin a lungchung in aa ruah.
forestille sig (v.): lungchung i hmanthlak suai. - 2. ruah,
zumh, mitthlam in hmuh.
forestilling , anelse (n.): ruahning , hngalhning , ruahnak.
- Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han
mener = A chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka
hngal lo.
forestilling , opfattelse , idé , begreb (n.): ruahnak.
forestod (v.): præteritum af forestå.
forestå , lede (v.): hruihruai. - Eksempel: han leder
byrådet = Khuachung uknak kha amah nih a hruihruai
hna.
forestående , kommende (adj.): a ra lai dingmi.
foretage (v.): zuam , ttuan.
foretagende (n.): rian , fak piin i timhmi.
foretagende , koncern , forretning (n.): chawlettu.
foretagsom , initiativrig (adj.): rian ngan pipi le rian har
pipi aa timmi.
foretog (v.): præteritum af foretage.
foretrak (v.): præteritum af foretrække.
foretrukket (v.): perfektum participium af foretrække.
foretrække (v.): duh deuh. - Eksempel: Jeg foretrækker
læsning for leg = Lentecelh nakin carel ka duh deuh.
forevise , demonstrere (v.): fiang tein hmuhsak.
forevisning , demonstration (n.): fiang tein langhternak.
forfader (n.): pupa.
forfader (n.): hringsortu.
forfald (n.): rawk nelnul in umnak.
forfald , dekadence (n.): thutnak , rawhnak.
forfalde (v.): ttumchuk. - Eksempel: Vores fysiske kraft
forfalder i alderdommen = Tar tikah kan pum thazang a
ttumchuk.
forfalde (v.): a tlu. - Eksempel: Huset forfaldt til ruin =
Inn cu a tlu i rawk.
forfalde , blive ormædt , rådne (v.): bum. - Eksempel:
Mit træ rådner, forfalder, bliver ormædt = Ka thing a
bum.
forfalde , rådne , opløses , sønderdeles (v.): maan. Eksempel: Salt opløses i vand = Cite cu ti chungah a
maan.
forfalden (adj.): lem cang. - Eksempel: Han er forfalden
til rygning = Kuakzuk nih a lem cang i a thlah kho ti lo.
forfalden (adj.): pek awk a simi. - Eksempel: Hvornår er
huslejen forfalden? = Zeitikdah inn hlan man pek a cut
lai? A hmuh awk a simi a tuanman kha thaizing ah pek
awk a si lai.
forfalden (adj.): tteh , ttet. - Eksempel: Mit hus er
forfaldent = Ka inn a ttet.
forfalden , forsømt (adj.): zohkhenh lo ruang i rawk
nelnul in a ummi.
forfalden: at være forfalden til (v.): lem. - Eksempel:
Jeg er forfalden til rygning (tobaksrygning frister mig) =
Kuak zuk nih a ka lem.
forfalske (v.): thurhnawmhter , a ttha lomi rhil cawh
chih.
forfalske (v.): min fir, mi dang minthut fir.
forfalsker , falskner (n.): mi minthut a firtu.
forfalskning (n.): lih siternak , hmaan lomi siternak.
forfalskning , falskneri , falsum (n.): mi min mah nih
thut.
forfalskning , svindel , fup (n.): a taktak a si lomi. Eksempel: Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa
beiter kha aa titermi a si, lih a si.
forfatning , konstitution (n.): hruainak ca i sermi
phunghrampi.
forfatning , tilstand (n.): harnak. - Eksempel: Han er i
en sørgelig forfatning = Ngaihchia a simi harnak
chungah a um.
forfatningsmæssig , konstitutionel (adj.): phungrampi
he aa pehtlaimi.
forfatningsstridig (adj.): upadi he aa kalh lomi.
forfatter (n.): cauk ttialtu.
forfatternavn , pseudonym (n.): cattialtu nih a min
ngaingai si loin min aa bunhmi.
forfine (v.): thianter.
forfinet , renset (adj.): a thiangmi , thianter cangmi.
forfremme (v.): cung kai. - Eksempel: Han arbejdede så
godt, at han blev forfremmet til direktør = A rianttuan a
tthat caah maneizar rian ah a kai.
forfremme (v.): kaiter.
forfremmelse (n.): kaiternak , umternak.
forfriskende (adj.): mi a hrimhter i piang ngaiin mi a
umtermi.
forfriskning (n.): hrimhnak a kan pe khotu , lakphakti
zong a si kho , rawl zong a si kho.
forfrysning (n.): a kih tuk ca i a kik nih kedong le
kutdong tam.
forfulgt (v.): perfektum participium af forfølge.
forfulgte (v.): præteritum af forfølge.
forfædre (n.): pluralis af forfader.
- 80 -
forfægte , forsvare (v.): thiamcoter , a sual lo tiah thanh.
forfængelig (adj.): aa porhlawmi.
forfængelighed (n.): porhlawtnak , ruamkainak.
forfærde (v.): chia lei in khuaruahhar in um ,
khuaruahharter , lungdonghter. - Eksempel: Hendes
opførsel forfærdede mig = A umtu nih ka khuaruah a ka
harter, ka lung a ka donghter.
forfærde (v.): thin lau tuk i zei tuah awk hngal lo i um.
forfærde (v.): ttih tuk i a ther i ther.
forfærde (v.): ttihter.
forfærdelig , afskyelig , skrækkelig (adj.): sarzauh. Eksempel: Den måde, han døde på, var forfærdelig = A
tthihnak nih ka sar a ka zauh.
forfærdelig , frygtelig (adj.): ttih a nungmi.
forfærdelig , frygtelig (adj.): tuksapur , ttihnung. Eksempel: Hans sår var frygteligt = A hma kha tuksapur
a si.
forfærdelig , grufuld , uhyggelig (adj.): mithi bantuk
tuksapur , dang liapluap in a ummi.
forfærdelse (n.): khuaruahhar. - Eksempel: Bliv ikke
forfærdede = Khuaruahhar in um hlah.
forfølge (v.): hrem.
forfølge , jage (v.): dawi , tthawl.
forfølgelse (n.): hremnak.
forfølgelse , foragt , undertrykkelse (n.): sehrsatnak.
forfølgelsesvanvid , paranoia (n.): hruhnak phun khat ,
vawlei cungah hin keimah hi a ngan bik ka si i keimah hi
rawi an ka timh zungzal tiin ruahnak a ngeimi.
forfølger (n.): hremtu, sehrsattu.
forfølger , bøddel , undertrykker (n.): mihremtu.
forføre , forlede (v.): thil ttha lo tuah awk i lem.
forførelse , forlokkelse (n.): thil ttha lo tuahnak ah lem.
forførende , fristende (adj.): thil ttha lo tuah awk i mi
lemtu a simi.
forgifte , forgive (v.): sivai pek.
forglemmelse , glemsel (n.): lohnak , philhnak.
forglemmigej (n.): ka philh hlah ti a min a simi pangpar.
forgrene sig (v.): nge hnih / nge thum ah i then. Eksempel: Floden forgrener sig en mil nordpå = Tiva cu
hika hin chaklei khan khat ah aa then.
forgrening (n.): tteng le nge i vun cheu chin lengmang.
forgrove , forrå (v.): hahter , hratter.
forgrund (n.): a hmailei ah. - Eksempel: I forgrunden er
der en klippe = A hmailei hmun ah lungpi a um.
forgræmmet (adj.): lungrethei le thaba nagiin a ummi.
forgræmmet , mager , udtæret (adj.): mui tlafiamfuam
in um , mit kuak tla.
forgude (v.): duh tuk , dawt tuk.
forgylde (v.): pan tein nalh , thuh. - Eksempel: Forgylde
en billedramme = Hmanthlak chiahnak tungtlang kha sui
in pantein nalh.
forgyldning (n.): sui hutmi thil.
forgældet (adj.): leiba ngeih , leiba bat.
forgængelig , let fordærvelig (adj.): a rawk khomi , a
kekkuai khomi.
forgænger (n.): a hlan i rian a rak ttuan hmasami.
forgænger , forløber (n.): a rak um kanhtu.
forgæves (adj.): santlai lomi thil , a si kho lomi thil.
forgæves (adv.): pakpalawng in.
forgæves , frugtesløs , unyttig (adj.): a hlawhtling lomi
a tthahnem lomi.
forhadt , afskyelig (adj.): rimchia , duh lo awk ngai a
simi.
forhal , foyer (n.): innchung vung luhnak khan , mileng
khan.
forhal , vestibule (n.): innchung tuangpi le innleng lei
innka karlak.
forhale , forsinke (v.): tthan donh.
forhaling , forsinkelse (n.): tthandonhnak.
forhammer (n.): sobul nganpi.
forhandle (v.): remhchunnak ruah ti le khanti.
forhandler (n.): remtu , remnak khuakhangtu.
forhandler , handlende (n.): thil a caw i a zuartu.
forhandler, mægler, mellemmand , formidler (n.):
lamkaltu.
forhandling (n.): remhchunhnak khua khan tinak.
forhandling (n.): khawnferen , aa ralmi bu pahnih i
pumhnak.
forhandlingsprotokol , referat (n.): ti in awchuah a si ,
biakhiahmi ttialmi.
forhastet (adj.): a pitlin hlanah , a caan a phak taktak
hlanah , a caan a cut hlanah tuahmi.
forhekse , fortrylle (v.): camh.
forhekse , hypnotisere (v.): hamh.
forhekselse , hypnose (n.): hamhnak.
forhen , fordum , tidligere (adv.): hlan ah kun.
forhenværende , foregående , tidligere , forrige (adj.):
hlan deuh , pahnih lak i a hmasa deuh.
forherlige , glorificere (v.): cercawi.
forherlige , hædre (v.): sunpar.
forherlige , lovprise (v.): thangtthat , sunparnak pek,
hlorh.
forherligelse (n.): sunlawihnak , sunloihnak.
forherligelse , lovprisning (n.): thangtthatnak ,
sunparnak.
forhindre , forebygge , hindre (v.): donh , kham.
forhindring (n.): khamtu.
forhindring , hindring (n.): donhnak, dawnnak, dawntu.
forhistorisk (adj.): minung tuanbia ttial hlan i a ummi
thil.
forhold (n.): khan. - Eksempel: Han har får og køer i
forholdet ti til tre = Caw le tuu a ngeihning cu tuu pahra
ah caw pathum khan lengmang in a si.
forhold , proportion (n.): thil pakhatkhat thil dang he aa
rupning. - Eksempel: Denne dør er for smal i forhold til
dens højde = Hi innka cu a tung he i rup dingah a bi tuk.
forholdsmæssig , proportional (adj.): aa rupmi. Eksempel: Betaling bør være proportional med (stå i
forhold til) det arbejde, der gøres = Tuan man pekmi cu
ttuanmi rian he aa rupmi a si lai.
forholdsmæssig , relativ (adj.): thil dang he ruahchih ,
zohchih.
forholdsmæssigt (adv.): aa rup ning tein.
forholdsregel , foranstaltning (n.): timhmi tlinnak ca i
tuahmi rian. - Eksempel: Byen har gjort foranstaltninger
til at forbedre vejene = Lam kha ttha deuh in tuah awkah
- 81 -
khuapi nih rian an ttuan cang.
forholdsvis (adv.): thil dang he tahchunh tikah.
forholdsvis , relativt (adv.): thil dang he an i
pehtlaihning zohchih in. - Eksempel: Til trods for hendes
kedelige mand er hun relativt lykkelig = A va a hrut nain
hawi dang he zohchih tikah aa nuam ko.
forholssord , præposition (n.): biafang dang an sullam a
pehtonhtu bia , med , for , ved , i , på.
forhud (n.): cuarpar.
forhudning , beklædning (n.): khuhnak , tuamnak.
forhutlet , lurvet , luvslidt (adj.): ttet fiapfuap in a um
cangmi thiiri.
forhæng , gardin (n.): thlalangawng le innka puanzar.
forhærde (v.): khonter.
forhærdet , ubodfærdig (adj.): i ngaihchih lo , aa
ngaichih lomi.
forhærdet , uforbederlig (adj.): saupi thukpi a si
cangmi. - Eksempel: En forhærdet ryger = Saupi kuak a
zu i a thlah kho ti lomi.
forhøje , hæve , højne (v.): santer.
forhøje , højne (v.): sanh. - Eksempel: Jeg skal forhøje
mit hus to fod = Ka inn hi pe hnih in ka sanh lai.
forhøje prisen (v.): kaih.
forhøjning (n.): bo. - Eksempel: Et bjerg = Tlangbo.
forhør , afhøring (n.): biahalnak , biakhernak.
forhøre , afhøre (v.): biahal , biakher.
forhøre sig , spørge , forespørge (v.): a si maw si lo ti
hngalhnak caah biahal.
forhøre sig , undersøge (v.): kherhlai.
forhåbning , håb (n.): hnabeiseinak. - Eksempel: Jeg har
en stærk forhåbning om, at du kommer tilbage = Na ra
tthan lai tiah hnabeiseinak nganpi ka ngei.
forhåbningsfuld (adj.): ruahchannak a ngeimi.
forhåbningsfuld (adj.): hnabeisei. - Eksempel: Jeg er
forhåbningsfuld om at bestå eksamen = Camipuai ka
awng lai tiah ka hnabei a sei.
forhåne , spotte (v.): volhpamh.
fork , høtyv (n.): capawl hlonhtu fungte.
forkalke (v.): thung hak ah i can.
forkaste , afvise (v.): el. - Eksempel: Afvis ikke mine ord
= Ka bia ka el hlah.
forkaste , fordømme (v.): sik , mawhchiat , hlawt.
forkaste , fordømme , forbande (v.): a ttha lo i chiah ,
hell tla ding i ruah.
forke (v.): tte.
forkert (adj.): a hmaan lomi. - Eksempel: John gav et
forkert svar = John nih a hmaan lomi lehnak a pek.
forkert (adj.): a ning a si lomi. - Eksempel: Det er den
forkerte måde at behandle en kniv = Khakha nam
tlaihning a ning a si lomi a si.
forkert , gal (adj.): ping. - Eksempel: Han er gået den
gale (forkerte) vej = Lam pingah a kal.
forklare , belyse (v.): fianter, a sullam fianter.
forklare , definere (v.): a sullam langhter , fianter.
forklare , klargøre , fortælle det hele (v.): tlenh.
forklare , kommentere (v.): hrilhfiah.
forklare , udlægge , tolke , fortolke (v.): holh leh , a
sullam leh.
forklarende (adj.): fianternak ca i hmanmi.
forklarende , fortolkende (adj.): sullam langhternak bia
a simi.
forklarende , illustrerende (adj.): fianternak ca i
hmanmi.
forklaring , definition (n.): fianternak , sullam chimnak.
forklaring , fortolkning , tolkning , udlægning (n.):
holhlehnak a sullam lehnak.
forklarlig (adj.): fianter khawhmi.
forklejne , nedvurdere (v.): lakpiak , chuh , thangchiat.
forklejnelse , nedsættelse , nedvurdering (n.):
mintthatnak tehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh.
forkludre (v.): a ping i tuah , pakpalawng i canter ,
hlohlak.
forkludre , forplumre (v.): cawhhnok. - Eksempel: Du
har forkludret planen = Kan i tinhmi cu na cawhhnok dih.
forklæde (n.): hni le , tawhrolh hnawn lo dingin a lengin
i fenh thuatmi.
forklæde sig (v.): mui i hlen. - Eksempel: Han forklædte
sig som en gammel mand = Tarpa bantukin a mui aa
hleng.
forklædning (n.): mui i hlennak ca i hmanmi thil. Eksempel: Ingen genkendte ham i hans forklædning = A
mui hlennak thilthuam khan cun ahohmanh nih an hngal
kho lo.
forknyt , forsagt , spagfærdig , frygtsom (adj.): mah le
mah aa zum lomi.
forkorte (v.): a tawinak in ttial, tawiter.
forkorte , afkorte (v.): tawiter. - Eksempel: Forkort
rebet med en fod = Hri kha pe khat in tawiter.
forkorte , afkorte (v.): niamh. - Eksempel: Du kan
forkorte stolpen med en fod = Tung kha pe khat in na
niamh lai.
forkorte , afkorte (v.): tawih. - Eksempel: Du kan ikke
afkorte dit liv = Nan nunnak cu nangmah nih na tawih
kho lo.
forkorte , afkorte , beskære (v.): tanpiak , thumhpiak.
forkortelse (n.): tawiternak.
forkrøbles , lammes (v.): kebai. - Eksempel: Han er lam
i det ene ben = A ke a bai.
forkrøblet: blive forkrøblet , blive lammet (v.): zeng. Eksempel: Hans hånd er lam (lammet). - Hans fod er
forkrøblet = A kut a zeng. - A ke a zeng.
forkæle (v.): duhmi paoh pek , duhnak paoh zulh. Eksempel: De forældre forkæler deres børn = Khi nu le
pa hna nih an fale kha an duhnak an zulh tuk hna.
forkæmper (n.): mi dang ca , a si lo le , thil pakhatkhat
ca i a chim a reltu. - Eksempel: Han er forkæmper for fred
= Amah cu daihnak kong chim reltu bik a si.
forkærlighed (n.): duh deuhnak.
forkøb , forkøbsret (n.): mi dang i an cawk hlan i rak
cawk.
forlade (v.): hlawt , kaltak.
forlade (v.): thawh. - Eksempel: Han forlader hjemmet
tidligt om morgenen = Zingkate in inn in aa thawh.
forlade , svigte , desertere (v.): zamtak , taltak ,
chuahtak.
forlade , gå (fra) (v.): kal. - Eksempel: Så du ham gå? =
- 82 -
A kal kha na hmu maw?.
forladt , affolket (adj.): tthing. - Eksempel: Vores
landsby er nu affolket = Kan khua kha a tthing cang.
forladt , ensom (adj.): lungleng. - Eksempel: Du forlod
mig, og jeg føler mig ensom (mit hjerte flyr til dig) = Na
ka kaltak i ka lung a leng.
forlagde (v.): præteritum af forlægge.
forlagt (v.): perfektum participium af forlægge.
forlange (som betaling) (v.): man chiah. - Eksempel:
Hvor meget forlanger du for dette brød? = Hi changreu
hi a man zeizatdah na haul?.
forlange , bede om (v.): hauh. - Eksempel: Hvor meget
forlanger du for dit hus? = Na inn cu zeizatdah na hauh?.
forlange , kræve (v.): phut. - Eksempel: Hvad Gud
kræver af os, er at vi omgås hinanden retfærdigt =
Pakhat le pakhat ding tein i ti kha Pathain nih a kan
phutmi a si.
forlange , kræve , fordre (v.): hal , herh.
forlangende , krav , fordring (n.): halnak , hernak.
forlede , forføre (v.): thil ttha lo tuah awk i lem.
forlede , friste , lokke (v.): lem (leem).
forleden dag (adv.): kan hnulei te ah khan.
forlegen , genert (adj.): mi hmai ah ningzak i kan um i
mi nih kaimah lawng hi an ka zoh rua ti i kan um khi.
forlegen , skamfuld , flov (adj.): ningzah , ningzak. Eksempel: Hvad du har gjort, bør du skamme dig over =
Na tuahmi cu ningzah awk a si.
forlegenhed , forvirring (n.): ningzahnak ,
hmaichiatnak.
forlegenhed , generthed (n.): mah le mah i hngal peng i
kan um khi.
forlegenhed , knibe (n.): a nuam lomi , a ttha lomi , tih a
nungmi hmun.
forlis , skibbrud (n.): tilawng rawhnak.
forlise (v.): hrawh , rawh.
forlod (v.): præteritum af forlade.
forlokkelse , forførelse (n.): thil ttha lo tuahnak ah lem.
forloren , uægte , falsk (adj.): a taktak a si lomi. Eksempel: Han har forlorne tænder = A ha khi a taktak a
si lomi, ha deu an si.
forlove (v.): ham. - Eksempel: Hermes og Mary er
forlovede = Hermes le Mary cu kan i thi lai tiah an i ham.
forlove sig med (v.): kan i thi lai tiah bia i kam , i ham.
forlovede (n.): hammi ngaknu.
forlovelse (n.): hamnak.
forlover (brudgommens) (n.): kawi.
forlydende , rygte , snak (n.): a theih in theihmi.
forlygte (n.): mawttaw a hmailei.
forlægge (v.): kaa khatkhat i chiah i philh , a ping i chiah.
forlægger (n.): zapi rel awkin cauk a chuanhtu.
forlænge (v.): sauter.
forlænge (v.): saoh , sauh.
forlængelse (n.): sauternak.
forløb , bane (n.): lam kalning , zulhning , kalning
tlangpi.
forløbe (v.): a lan , caan a lan.
forløben (adj.): hnulei , a liam cangmi caan. - Eksempel:
Han var syg de forløbne få dage = Kan hnulei ni tlawmte
chung cu a zaw.
forløber (n.): a rak um hmasami , thil a tlung lai tiah a
rak chimtu , zualko.
forløber , forgænger (n.): a rak um kanhtu.
forløse (baby) (v.): hlawm.
form (n.): phun. - Eksempel: Is og sne er former af vand
= Tikhal le hawhra cu ti phun an si.
form (n.): cafang ttialning. - Eksempel: 'brød' er
datidsformen af bryde = 'Broke' cu 'break' past tense
ttialning a si.
form (n.): thittha i um. - Eksempel: Jeg er i god form =
Ka dam ko.
form , facon , skikkelse (n.): pungsan , pumrua. Eksempel: Et æble er forskelligt i form fra en banan. Jorden havde ingen form = Epal cu a pungsan banhla he
aa dang. - Vawlei cu pungsan a ngei lo.
form , støbeform (n.): a timi thil thletnak ca i sermi kua.
- Eksempel: Smeltet bly hældes i støbeformen = Tittermi
suan kha thletnak kua ah an toih.
form , udseende , skikkelse (n.): mui.
formalisme (n.): phungning zulh sawsawh in tuahmi thil.
formalitet (n.): phungning in tuahmi thil.
formand (n.): mibu pakhat haotu.
formand , dirigent , ordstyrer (n.): lutlai.
formane (v.): chimhhrin, forh.
formane , irettesætte , dadle , tugte , revse (v.): hrin ,
chimhrin. - Eksempel: Vi må irettesætte børn, når de
bliver uartige = Ngakchia cu mi an nen tuk tikah kan hrin
hna awk a si.
formane , tilskynde , opmuntre , opfordre (v.): fawrh ,
forh. - Eksempel: Vi opmunter dem til at få en uddannelse
= Cacawn kan fawrh hna.
formanende , advarende (adj.): ralrin peknak a simi.
formaning (n.): chimhhrinnak.
formaning (n.): forhnak.
format (n.): cauk pungsan , a hmet ngain le a sehha
tiangin.
formation , dannelse (n.): sersiamnak.
forme (v.): ser , i can. - Eksempel: Is formet i spanden =
Baltin chungah ti kha tikhal ah a cang.
forme (v.): mui ser. - Eksempel: Børn former figurer af
ler = Ngakchia nih nawncek in tunu tete an ser hna.
forme (v.): pungsan i canter.
forme , danne (v.): ser. - Eksempel: Han formede en
figur af ler = Tlak in mi mui pakhat a ser.
forme , udvikle (v.): sersiam. - Eksempel: Lærere
hjælper med til at forme børns sind = Sayate nih
ngakchia lungthin sersiam kha an bawmh hna.
formel (adj.): tining tawn zulh in tuahmi , phungning
zulh in tuahmi.
formel (n.): thil a sining a simi.
formentlig , antagelig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun.
formentlig , formodentlig , antagelig (adj.): a si lai le si
lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruahmi.
formering , avling (n.): hrinnak , thlahnak.
formidabel (adj.): ttih awk a simi , huphurh awk a simi.
formidabel , forbløffende (n.): khuaruahhar a simi ,
rumra a ngeimi.
- 83 -
formiddag (n.): chunhlan.
formidler , forhandler, mægler, mellemmand (n.):
lamkaltu.
formidler , mægler , mellemmand (n.): pakhat le pakhat
karlak i lamkaltu , remnak sertu.
formilde (v.): daither , remter , a thin a hungmi va hlemh
, va nawl.
formilde (v.): thin damter , hnemh.
formilde , blødgøre (v.): nemter , damter , ngamter.
formilde , dæmpe (v.): nemter. - Eksempel: Vi kan
dæmpe hans vrede = A thinhun kan nemter lai.
formilde , forsone (v.): thindamter.
formilde , trøste (v.): a fahnak nemter , ngakcia a ttapmi
hnemh i ngamter.
formildelse , lindring (n.): nemternak.
formildes , give efter (v.): lung nem in um tthan.
formindske (v.): tlawm deuh , tum.
formindskelse (n.): tlawm deuhnak , tum deuhnak.
formindskelse , aftagen , nedgang (n.): zornak , tlawm
deuhnak.
formindskelse , nedgang (n.): ttimnak, ttumnak.
formindskes , blive færre (v.): reh.
formindskes , blive mindre , aftage (v.): zor , tlawm
deuh.
formlære , morfologi (n.): biafang umtuning.
formløs (adj.): ningcang ngei lo pungsan um lo.
formløs , uformelig (adj.): pungsan ngei lomi.
formode (v.): ruah , a si rua ti zumh. - Eksempel: Jeg
formoder, at et uheld har forsinket ham = Accident nih a
tlaiter rua tiah ka ruah.
formode , antage (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si
lai ti i ruah.
formode , antage (v.): ruah , zumh. - Eksempel: Jeg
formoder, du kan gøre arbejdet = Rian cu na ttuan khawh
lai tiah ka zumh, ruah.
formode , gætte (v.): ruahchom , ruahdamh , a hmaan
taktak le taktak lo hnaglh lomi.
formode , gætte (v.): a si maw si lo ti hngal set lo i ruah
menmi.
formodentlig , antagelig (adv.): rak ruahning khan.
formodentlig , antagelig , formentlig (adj.): a si lai le si
lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruahmi.
formodet (adj.): a hmaan ti i ruah cangmi, a si kho lai ti i
ruah cangmi.
formodning (n.): ruahnak , vancung kainak.
formodning, antagelse (n.): ruahnak.
formue (n.): chawva tampi.
formue , bo (n.): innlo , thilri , ro. - Eksempel: Da han
døde, efterlod han sig en formue på tusind kyats = A thih
ah khan ro tangka thong khat a roh tak.
formular , blanket , skema (n.): catlap, a chung i a
herhmi ttialnak ca i lawnnak a ngemi.
formulere (v.): fiang tein chim / langhter. - Eksempel:
Formuler dine ideer, før end du skriver = Na ruahnak
kha na tial hlan ah nai fian awk a si.
formulere , udtrykke (v.): dawh tein chim. - Eksempel:
Hun formulerede sit svar omhyggeligt = A lehnak bia cu
dawh tein a chim.
formulering (n.): zulhmi lam ngei in fianternak.
formynder , værge (n.): zohkhentu.
formynderskab (n.): zohkhenhtu sinak.
formænd (n.): pluralis af formand.
formøble , forøde (v.): pakpalawng i hman , sawksam.
formørkelse (n.): dawpdolh , ni dawpdolh zong thlapa
dawpdolh zong. - Eksempel: Solformørkelse. Måneformørkelse = Ni dawpdolh. - Thlapa dawpdolh.
formå , bevæge , overtale (v.): lemsoi khawh. Eksempel: Jeg kan ikke overtale ham til at blive til
middag = Zanriah ei ko tiah ka lemsoi kho lo.
formålsløs (adj.): tinhmi a ngei lomi.
formålsløshed , nyttesløshed (n.): santlaih lonak.
formålstjenlig , passende , hensigtsmæssig (adj.): a rem
a tthahnemmi.
fornavn (n.): min hmasa bik. - Eksempel: John F.
Kennedys fornavn er John = Kennedy min hmasa bik cu
John a si.
fornedre , nedværdige (v.): tthumh , niamter , dantatnak
ca i tthumh.
fornem , nobel , ædel (adj.): upat awk tlak , mi
numsiang , ziaza ttha a simi.
fornemme , føle (v.): hngalh. - Eksempel: Mor
fornemmede, at Far var træt = Ka nu nih ka pa a tha a ba
ti kha a hngalh.
fornemmelse (n.): lungputning , zumhning. - Eksempel:
Min fornemmelse er, at han vil være en god lærer = Ka
zumhning ah saya tha a si lai ka ti.
fornemmelse (n.): tuah setsai lem lo i lungchung i a hung
chuakmi kha. - Eksempel: Jeg har på fornemmelsen, at
min ven vil komme i dag = Ka hawipa nihin a tlung lai
tiah ka lung ah a chuak.
fornuft , intelligens , intellekt , forstand (n.): 1.
lungchung in hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim
ngaingaimi.
fornuft , rationalitet (n.): khuaruah khawhnak.
fornuftig (adj.): fimmi.
fornuftig , rationel (adj.): ruahnak in tuak khawhnak a
ngeimi. - Eksempel: Efterhånden som børn bliver ældre,
bliver de mere fornuftige = Ngakchia cu an hung upat
deuh in ruahnak in tuak khawhnak an hun ngei deuh.
fornuftig , rimelig (adj.): aa dawh tawk , aa tlakmi.
forny (v.): thlen , a thar in thlen.
forny (v.): tharchuah , tharter tthan.
forny , genskabe (v.): hrintthan.
forny , modernisere (v.): tharchuah , a thar in ser tthan. Eksempel: De fornyr deres overenskomst = An biakamnak
an tharchuah.
forny , opfriske (v.): tharter tthan , hrim tthan.
fornyelse (n.): a thar in thlennak.
fornyelse (n.): tharchuah , tharter tthannak.
fornyelse (n.): tharchuahnak.
fornyelse , modernisering (n.): tharter tthannak.
fornyer (n.): thlennak thar a tuahtu.
fornægte (v.): i pheh.
fornægte , svigte , kassere , nægte (v.): hlaw. Eksempel: Du bør ikke svigte din ven = Na hawi kha na
hlaw lai lo.
- 84 -
fornægte , tage afstand fra (v.): hlaw , al.
fornægtelse (n.): biaknak hlawt , mah duhnak hlawt.
fornægtelse , afkald (n.): hlawtnak.
fornærme (v.): zeirel lonak langhter , nihsawh , serhsat.
fornærme , støde , krænke (v.): thinhunter.
fornærmelig , uforskammet , anstødelig (adj.): a namtu
lei si.
fornærmelse (n.): ingpuan. - Eksempel: I fornærmelse
forlod hun middagen = Ingpuan in zanriah einak cun a
chuak.
fornødenhed , behov (n.): herhnak , herhmi thil.
fornøje (v.): nihter , nuamhter.
fornøjelig , glædelig , morsom , behagelig (adj.): a
nuammi.
fornøjelse (n.): nihchuahternak , ninchuahnak ,
nuamhnak, nawmhnak , nomhnak.
fornøjelse , glæde (n.): thinnuamhnak.
fornøjelse , glæde , lykke (adj.): lawmhnak.
fornøjet , glad , munter (adj.): lunglawmmi.
fornøjet , glad , tilfreds (adj.): thinnuam.
forord (n.): biahmaithi.
forordne , bestemme , dekretere (v.): biachah.
forordne , vedtage (en lov) (v.): upadi i ser.
forordning , bestemmelse (n.): nawlbia.
forordning , dekret (n.): biaceihtu hna nih bia an chalmi.
forordning , forskrift (n.): nawlbia.
forordning , lov , vedtagelse (n.): upadi i sernak.
forpagte , leje (v.): cattial in hlanh.
forpagtning , leje (n.): hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi.
forpagtning , lejemål (n.): inn hlangtu sinak , inn
hlangtu si ruang i tangka petu sinak.
forpleje , sørge for (v.): bultawl.
forplejning (n.): cawnghnak.
forpligte (v.): upadi in tuah hrimhrim awk timi.
forpligtelse (n.): tuah awk a simi rian , lawmhnak bia
chim i batmi.
forpligtelse , løfte (n.): biakamnak.
forplumre , forkludre (v.): cawhhnok. - Eksempel: Du
har forkludret planen = Kan i tinhmi cu na cawhhnok dih.
forpost (n.): ralkap nih ral vennak i an va hmanmi hmun.
forpurre (v.): pakpalawng i canter , dawnh , hrawh. Eksempel: Politiet forpurrede hans onde planer = Thil
ttha lo tuah aa timhmi kha palik nih an hrawh.
forpurre , kuldkaste , krydse (v.): pakpalawng i canter.
- Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi
kha pakpalawng ah a canter.
forpurre , kuldkaste , krydse (v.): pakpalawng i canter.
- Eksempel: Han kuldkastede vores plan = Kan i timhmi
kha pakpalawng ah a canter.
forrang (n.): a hlan i rak um hmasatnak , a hlan i a rak
ummi sinak.
forrang , førsteplads (n.): pakhatnak sinak.
forrang , overlegenhed (n.): a sang bik a ttha bik sinak.
forrest (adj.): hmailei.
forrest , fremmest , først (adj.): hmaisuang bik ; hmun
ah siseh , rian ah siseh , caan ah siseh.
forresten (adj.): vei mu.
forresten (adv.): bia le lam phan ah.
forret (n.): mi dang nih an ngeih lomi nawl ngeih. Eksempel: Regeringen har den forret at lave penge =
Cozah lawng nih tangka sernak nawl a ngei.
forretning (n.): chawdawr , dawr. - Eksempel: Han er
dygtig til forretning = Chawdawr a thiam.
forretning , butik (n.): chawdawr , dawrh , dorh. Eksempel: Jeg så ham i hans butik = A chawdawr ah ka
hmuh.
forretning , foretagende , koncern (n.): chawlettu.
forretning , transaktion (n.): chaw i cawknak le i
zorhnak.
forretninger (n.): chaw lehthal. - Eksempel:
Forretningerne var gode sidste år = Nikum cu chaw
lehthal a ttha.
forrig , tidligere , foregående (adj.): hlan deuh ah a
simi. - Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time
= Hlan deuh cawnmi ah khan a thiam deuh.
forrige , forhenværende , foregående , tidligere (adj.):
hlan deuh , pahnih lak i a hmasa deuh.
forringe , nedsætte (v.): lak , chuh.
forringe , svække , skade (v.): chiatter , zorter , rawkter.
forringelse , forværring (n.): rawhnak , chiatnak.
forringes , forværres (v.): hrawh , chiatter.
forræder (n.): mirawitu , miphiartu.
forrude , vindspejl (n.): thli chem dawntu thlalang.
forrygende , vældig , enorm , gevaldig (adj.): ttih awk
tlak a simi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. Eksempel: Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen
fløj med en enorm fart = Khulrang tuk in a kal. Vanlawng cu ttihnung tiang rang in a zuang.
forræder (n.): leirtu , rawitu , leirawitu. - Eksempel:
Judas var Jesu forræder = Judas cu Jesuh leitu a si.
forræderi (n.): rawinak , hlennak.
forræderi (n.): mah ram cozah rawitu sinak , mah ram ral
a simi bawmh.
forræderisk (adj.): mirawitu a simi.
forræderisk , troløs , svigefuld (adj.): mirawi a
hmangmi, mihlen a hmangmi.
forrå , forgrove (v.): hahter , hratter.
forråd (n.): thli in i khonmi.
forråd , lager (n.): chawdawr.
forråd , proviant , forsyninger (n.): ei awk din awk ti le
rawl.
forråde (v.): rawi. - Eksempel: Judas forrådte Jesus =
Judas nih Jesuh a rawi.
forråde (v.): lei , leirawi. - Eksempel: Judas forrådte
Jesus = Judas nih Jesuh a lei.
forrådnelse , råddenskab (n.): thutnak.
forsage , undvære , opgive (v.): ngei loin um , kaltak. Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt
= Ca fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna
a hau.
forsagt (adj.): a ral a chiami.
forsagt (adj.): lungthin a tlingtlam deuh lomi.
forsagt , modløs (adj.): lungthawhnak zeihmanh a ngei
lomi.
forsagt , spagfærdig , frygtsom , forknyt (adj.): mah le
mah aa zum lomi.
- 85 -
bantukin cawh i thuk chin lengmang ah pil.
forske , undersøge (v.): biatak kha fel tein kawl.
forskel (n.): i dannak , i lawh lonak.
forskel (n.): dannak. - Eksempel: Forskellen på jern og
papir er, at jern er tungere = Thir le caku an i dannak cu
thir kha a rit deuh.
forskel , ulighed (n.): i ruan lonak.
forskel , variation , forskellighed (n.): dannak.
forskellig (adj.): dangdang, a dangdang a simi.
forskellig (adj.): dang. - Eksempel: Din ko og min ko er
forskellige = Na caw la ka caw an i dang.
forskellig , uens , ulig (adj.): an i lo lo.
forskellig , ulig (adj.): bantuk a si lomi , aa lo lomi.
forskellige (adj.): aa dangmi , aa lo lomi.
forskellige , diverse (adj.): a phunphun a dangdang.
forskellighed , variation (n.): dannak.
forskertse , forspilde , sætte overstyr (v.): sungh. Eksempel: Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel =
Ralring in a mongh lo ruangah a nunnak a sung.
forskrift , forordning (n.): nawlbia.
forskrift , regel (n.): cawnpiaknak.
forskrække , skræmme (v.): thih , lauter.
forskrække , skræmme (v.): hlauh, hlaoh. - Eksempel:
Jeg skræmte en abe = Zawng ka hlauh.
forskrække , skræmme , true (v.): tthihphaih , tthih. Eksempel: Forskræk ikke børnene = Ngakhia kha tthih
hna hlah u.
forskudt (v.): perfektum participium af forskyde.
forskyde , forstøde (v.): thlei. - Eksempel: Han er blevet
forstødt af sine brødre = A unau nih an thlei.
forskød (v.): præteritum af forskyde.
forskønne (v.): dawhter , tamh.
forskønne , udsmykke (v.): tamh, dawhter. - 2. tthatter
deuh, pehsauh, chap.
forskønnelse , udsmykning , prydelse (n.): chapnak.
forslag (n.): cu bantuk kha bantuk in kan tuah lai tiah
chimmi.
forslag (n.): ruahnak cheuhnak.
forslagen , snild , listig (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi ,
mi hlen a thiammi.
forslagen , snu , listig (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi.
forslidt , fortærsket , banal (adj.): hman tuk cang i zei i
rel set ti lomi.
forslidt , fortærsket , banal (adj.): zeihmanh a si ti lomi
sawsawh a si cangmi.
forslugen (adj.): pawkauh. - Eksempel: Hvis du er
forslugen, vil det blive hårdt at ernære dig = Na paw a
kauh tuk ahcun cawm na har lai.
forslugen (adj.): pham.
forslugen , grådig (adj.): rawl le sa tampi a ei khomi.
forslugen , grådig (adj.): pawkau. - Eksempel: Thawng
Thawng er en grådig mand = Thawng Thawng cu mi
pawkau a si.
forslugenhed , frådseri , grådighed (n.): tam tuk in
einak.
forslå , kvæste , støde (v.): pilh. - Eksempel: Min fod er
kvæstet = Ka ke a pilh.
forsmag (n.): rak tehchungnak.
forsamles (v.): dil. - Eksempel: Der er en masse
mennesker forsamlet = Mi tampi an i dil tung ko.
forsamling , menighed (n.): pummi.
forsamling , samling (n.): aa pummi bu.
forsamling , sammenkomst , møde (n.): pumhnak.
forsamlingshus (n.): i tonnak inn , i pumhnak inn.
forsatsblad (n.): cauk phaw a chunglei i ttial lomi catlap.
forseelse , forbrydelse (n.): palhnak tuahmi.
forseelse , lovovertrædelse (n.): tthat lonak , palhnak ,
sualnak , nawlbuarnak. - Eksempel: Han blev arresteret
for lovovertrædelsen tyveri = Fir sualnak ruangah an
tlaih.
forsegle (v.): cabawm phih/sengh.
forsegle (v.): khenh.
forsende , oversende (v.): kuatchin , pekchin.
forside , facade (n.): hmailei. - Eksempel: Forsiden af
huset = Inn hmailei.
forside , facade (af huset) (n.): innhmai. - Eksempel: De
malede facaden af deres hus hvid = An innhmai cu sirang
an thuh.
forsigtig (adj.): ralrin , ralring. - Eksempel: Du bør være
forsigtig med at gå = Naa chawhnak naa ralrin a hau.
forsigtig , klog (adj.): thil tuah hlan i ttha tein a ruat
hmasami.
forsigtig , omhyggelig , påpasselig (adj.): ralringmi.
forsigtig , varsom (adj.): aa ralring ngaimi.
forsigtig , varsom (adj.): aa ralringmi.
forsigtig , varsom: være forsigtig, varsom (v.): fimkan.
- Eksempel: Du bør være varsom med, hvad du siger =
Na biachim naa fimkan lai.
forsigtighed (n.): ralrinnak peknak. - Eksempel: Gå over
vejen med forsigtighed = Lam kha ralring tein na tan lai.
forsigtighed (n.): ralrinnak rak pek chungmi.
forsigtighed , klogskab (n.): thil tuah hlan i ttha tein
ruah hmasanak.
forsigtigheds- , sikkerheds- (adj.): ralrinnak rak pek
chungnak ca i tuahmi.
forsikre (v.): biakam tluk fek in bia chim.
forsikre , erklære (v.): phuan , zapi sinah chim.
forsikre , garantere (v.): biakamh.
forsikret (adj.): aamahkhanmi thil a simi.
forsikring (n.): aamah khannak , firpiak sual , thih sual ,
kangh sual , tlau sual etc. ca i biakamnak tuahmi.
forsinke (v.): tlaiter , hnu deuh i thawn. - Eksempel:
Vejspærringen forsinkede toget i to timer = Lamkhamnak
nih tlanglawng cu suimilam pahnih a tlaiter, a hnutter.
forsinke (v.): dorfawp. - Eksempel: Du vil forsinke vor
rejse, fordi du er svag = Na derthawm caah khualtlawm
ah na kan dorfawp lai.
forsinke (v.): hnangh , hnang. - Eksempel: Deres sag er
blevet forsinket en måned = An bia kha thla khat an
hnangh cang.
forsinke , forhale (v.): tthan donh.
forsinkelse (n.): tlaiternak , hnutternak.
forsinkelse , forhaling (n.): tthandonhnak.
forsinket (adj.): a tlai ngaingai cangmi. - Eksempel: et
forsinket svar = a tlai cangmi lehnak, hnupi ah lehmi.
forske , studere , undersøge (v.): cawh , khor cawh
- 86 -
forstrække , forstuve (v.): merh. - Eksempel: Han
forstuvede sin ankel = A fengbeo aa merh.
forstrække , forvride (v.): ilh. - Eksempel: Jeg forvred
min ankel = Ka fengbeo kaa ilh.
forstuve , forstrække (v.): merh. - Eksempel: Han
forstuvede sin ankel = A fengbeo aa merh.
forstuvning (n.): i merhnak.
forstvæsen , skovbrug (n.): thingkung kong cawnnak.
forstyrre (v.): hnahnawh.
forstyrre (v.): lung retheihter.
forstyrre , afbryde (v.): donh. - Eksempel: Lav ikke støj;
du forstyrrer/afbryder min læsning = Hanchet hlah, ka
carel na ka donh.
forstyrre , forvirre (v.): a ping a pang siter , ruahnak a
ping a pang i canter. - Eksempel: Han er mentalt
forstyrret = A hrut.
forstyrrelse (n.): hnahnawhnak, lungretheihnak.
forstyrrelse (n.): ningcang lo. - Eksempel: Jeg har en
maveforstyrrelse (et mavetilfælde) = Ka paw aa ningcang
lo.
forstyrrelse , forvirring (n.): a ping a pang sinak.
forstæder (n.): pluralis af forstad.
forstærke (v.): a let hnih in karh tthan.
forstærke (v.): thazang thar in tthawnnak pek , fek
chinchin seh ti in tuah.
forstærke , intensivere (v.): fahter , zualter.
forstærke , øge (v.): a thang chinchin.
forstærkelse , intensivering (n.): a fakmi i canternak.
forstærkning (n.): tthawnternak.
forstøde (v.): hlonh. - Eksempel: Han er forstødt af sine
forældre, fordi han drikker for meget = Zu a din tuk caah
a nu le a pa nih an hlonh.
forstøde , afskedige , udstøde , fordrive (v.): phuah ,
phuak. - Eksempel: Han blev afskediget fra hæren =
Ralkap in an phuah.
forstøde , forskyde (v.): thlei. - Eksempel: Han er blevet
forstødt af sine brødre = A unau nih an thlei.
forstøde en slægtning (v.): hlawnh. - Eksempel: Han
blev forstødt af sin far og mor = A nu le a pa nih an
hlawnh.
forstødt (n.): a leng i hlonhmi.
forstørre (v.): nganter.
forstørrelse (n.): nganternak.
forstå (v.): hngalhthiam.
forstå (v.): lungpem. - Eksempel: Nu forstår jeg det =
Atu cu ka lung a pem.
forstå , høre (v.): thei , theih. - Eksempel: Jeg kan ikke
høre hans ord. - Jeg kan ikke forstå, hvad han sagde = A
bia ka thei kho lo. - A chimmi ka thei kho lo.
forstå , se , indse (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår
(ser), hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.
forstå: begynde at forstå , indse , huske (v.): pem. Eksempel: Jeg fortalte ham om hans far mange gange, og
han begyndte at forstå = A pa kong kha ka chimh ka
chimh i a lung a pem.
forståelig , begribelig (adj.): hngalh khawhmi a simi.
forståelig , tydelig (adj.): hngalh khawh a simi , rel
khawh a simi. - Eksempel: Hans håndskrift er tydelig = A
forsmædelig , skændig , vanærende (adj.): ningzak a
simi thil.
forsmædelse , vanære , skændsel (n.): zapi hmai i
ningzahnak hmuhmi.
forsone (v.): daihter , remter , a thin a hungmi va hlemh ,
va nawl.
forsone (v.): remter , rem, i rem tthan.
forsone (v.): hmaitlam , hmaitlamh. - Eksempel: Hvis du
vil forsones med dem, bør du være gavmild = Hmaitlamh
na duh hna ahcun na sian awk a si.
forsone , formilde (v.): thindamter.
forsone, berolige (v.): rem. - Eksempel: Vær så venlig at
berolige det grædende barn = Nganchia a tapmi kha va
rem tuah.
forsoning (n.): thindamternak, i rem tthannak.
forsoning (n.): hmaitlamhnak. - Eksempel: I bør holde
forsoning = Hmaitlamhnak nan tuah awk a si.
forsoning (n.): ralremnak.
forsoning , mægling (n.): remnak.
forsonlig (adj.): thindamter khawhmi , lung a nem i
ngaihthiamnak lungthin a ngeimi.
forsonlig , forsonende, mæglende (adj.): rem duhnak.
forspilde , sætte overstyr , forskertse (v.): sungh. Eksempel: Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel =
Ralring in a mongh lo ruangah a nunnak a sung.
forstad (n.): khuapi leng deuh vak i a ummi sang.
forstads- (adj.): khuapi leng deuhvak i a ummi sang he
aa tlaimi.
forstand (n.): khuaruah khawhnak. - Eksempel: Han har
mistet forstanden = A lungthin a tlau cang.
forstand , fornuft , intelligens , intellekt (n.): 1.
lungchung in hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim
ngaingaimi.
forstand , intelligens (n.): hngalhnak , fimnak.
forstander , skolebestyrer, rektor (n.): saya ngan bik.
forstander , supervisor , tilsynsførende , inspektør
(n.): zohkhenhtu , hruihruaitu.
forstander , tilsynshavende , inspektør (n.): zohkhenhtu
, haotu , hruaitu.
forstandighed (n.): fimnak.
forstavelse , præfiks (n.): biafang a hram lei i chapmi
cafang, 'lig' cu 'u' chap tikah 'ulig' a si.
forstavn (n.): tilawng a hmailei fong.
forstene , forstenes (v.): lung in i can.
forstening , fossil (n.): saram siseh , thing le ram si hna
seh , a thi i an pum neh lung i a tangmi , asiloah , anmah
pum a tangmi , hlan liopi thil.
forstmand , skovarbejder (n.): tupi zohkhenhtu.
forstod (v.): præteritum af forstå.
forstokket , stædig (adj.): a lung a hakmi , ai ngaichin
duh lomi.
forstokkethed , stædighed (n.): lunghahnak.
forstoppelse (n.): ek fer.
forstoppelse (n.): chungpih.
forstrakt (v.): perfektum participium af forstrække.
forstrakte (v.): præteritum af forstrække.
forstrække (v.): cangh. - Eksempel: Jeg forstrakte min
ryg = Ka keng kaa cangh.
- 87 -
kutttial rel khawn a si ko.
forståelse (n.): hngalhnak, hngalhthiamnak.
forståelse , viden , kendskab (n.): theihhngalhnak.
forstående , deltagende , medfølende (adj.):
zaangfahnak a ngeimi.
forsvandt (v.): præteritum af forsvinde.
forsvar , værn (n.): ralhau , him tein vennak.
forsvare (v.): runven , bia in bawmh.
forsvare , forfægte (v.): thiamcoter , a sual lo tiah thanh.
forsvare , støtte (v.): tanh , chimpiak. - Eksempel: Vi
forsvarer freden = Daihnak kan tanh.
forsvarer , advokat (n.): sihni.
forsvarlig , berettiget (adj.): thiamcoter khawh a simi.
forsvarlig , rigtig , korrekt (adj.): a hmaanmi , aa tlakmi
, a dikmi.
forsvind , væk med dig (interj.): kal fial , kal cang ti i
fial.
forsvinde (v.): loh , hmuh khawh ti lo i um. - Eksempel:
Hunden forsvandt fra huset = Kan inn in kau uico a lo.
forsvinde (v.): a lo , a tlau , a pil a lang ti lo.
forsvinde (v.): cuai.
forsvinde (v.): loh. - Eksempel: Det er tre nætter siden,
månen forsvandt = Thlapa a lohnak zan thum a si cang.
forsvinde , fordufte , fordampe (v.): kiang. - Eksempel:
Tågen er forsvundet = Minmei a kiang cang.
forsvinden (n.): lohnak , tlaunak.
forsvundet (v.): perfektum participium af forsvinde.
forsyn (n.): Pathian zohkhenhnak.
forsyning , levering , leverance (n.): pekmi thil.
forsyninger , forråd , proviant (n.): ei awk din awk ti le
rawl.
forsæt , overlæg (n.): a hlan tein rak ruah cianak.
forsætlig , tilsigtet , overlagt (adj.): timh ciammam tein
tuahmi , tuah hramhrammi.
forsøg (n.): zalhnak.
forsøg , eksperiment (n.): hneksaknak.
forsøge (v.): zuam. - Eksempel: Lægen forsøgte at redde
hans liv = A nunnak khamh kha sibawipa nih aa zuam.
forsøge , prøve (v.): zal. - Eksempel: Hunden prøvede
ikke at bide mig = Uico nih seh a ka sal lo.
forsøgsvis , prøvende (adj.): hneksaknak ca i tuahmi a
fek ngaingai rih lomi.
forsømme (v.): daithlan , daithlanh , daithlang.
forsømme (v.): tlawlh , tlolh. - Eksempel: Han
forsømmer alle gode lejligheder = Caan ttha vialte a tlolh
dih.
forsømmelig (adj.): daithlanhgmi.
forsømmelig , efterladende (adj.): fel lo. - Eksempel:
Du har været forsømmelig med dit arbejde = Na rian ah
na fel lo.
forsømmelig , efterladende (adj.): a daithlang mi.
forsømmelig , skødesløs (adj.): midaithlang mi.
forsømmelig , uopmærksom (adj.): chimmi bia a rak
ngai lomi.
forsømmelighed (n.): daithlannak , zohkhenh lonak.
forsømmelighed , uopmærksomhed (n.): chimmi bia
rak ngaih lonak , zei i rel lonak.
forsømt , forfalden (adj.): zohkhenh lo ruang i rawk
nelnul in a ummi.
forsørgelse , anskaffelse (n.): pekmi thil , khonmi thil , ti
le rawl.
forsåle (v.): kedan tanglei benh.
fort (n.): hruang.
fort , fæstning , borg (n.): ralhruang ngeimi hmun.
fortabt (adj.): tlau. - Eksempel: En fortabt søn = Fapa
tlau.
fortabt , hjælpeløs (adj.): khinhhramh lomi , lungleng i a
ummi.
fortage sig , gå over (v.): liam , kal. - Eksempel: Uvejret
gik over, og solen skinner = Thlichia cu a liam (dih) i ni a
tlang.
fortale , indledning (n.): bia chimmi siseh cattialmi siseh
a hramthawknak ttialmi biahmaithi.
fortale , indledning (n.): biahmaithi.
fortaler , advokat (n.): dirkamhtu. - Eksempel: En jurist
er min advokat = Sihni cu a ka dirkamhtu a si.
fortand (n.): ha , kaohnak ha.
fortegn (n.): hla hram thawknak i a aw la a ki le a vuak.
fortegnelse (n.): cahmai. - Eksempel: Indholdsfortegnelse
= A chung i a ummi kong ttialnak cahmai.
fortegnelse , liste (n.): cazin.
fortegnelse , rulle (n.): min cazin.
fortid (n.): a dih cangmi caan. - Eksempel: Vi kan ikke
ændre fortiden = A dih cangmi can cu kan thleng kho lo.
fortid (n.): hlan , hlanlio. - Eksempel: Engang i fortiden
var der mange tigre = Hlan ah hin cakei tampi an rak um.
fortids tillægsmåde , perfektum participium (n.): a dih
ciami caan. - Eksempel: Han er gået = A kal cang, cang
hi past participle (perfektum participium, fortids
tillægsmåde) a sitertu a si.
fortjene (v.): hmuh awkah aa tlak. - Eksempel: Godt
arbejde fortjener god betaling = Rian tha cu lahkhah tha
hmuh awk aa tlak.
fortjene (v.): hmuh awk i i tlak. - Eksempel: Han
fortjener den pris, han vandt = Mintthatnak laksawng a
hmuhmi cu a hmuh awkah aa tlak hrim.
fortjeneste (n.): tawkzawn. - Eksempel: Det er ud over
min fortjeneste (mere, end jeg fortjener) = Ka tawkzawn
leng a si.
fortjeneste , indtægt (n.): rianttuan man hmuhmi.
fortjeneste , profit (n.): amiak.
fortjenstfuld (adj.): laksawng hmuh awk i aa tlakmi
tuahnak / thil.
fortjenstfuldhed , fortjeneste (n.): tthatnak. - Eksempel:
Hans arbejde har nogen fortjenstfuldhed = A rian cu
tthatnak a ngei ve.
fortjent , med rette (adv.): a hmuh awk hnga a si bantuk
in.
fortjent , velfortjent (adv.): tawkzawn. - Eksempel: De
får løn velfortjent = Rianttuan man a tawkzawn in an
hmuh.
fortløbende , kontinuerlig , uafbrudt , fortsat ,
vedvarende (adj.): aa peh thluahmahmi.
fortolke , forklare , udlægge , tolke (v.): holh leh , a
sullam leh.
fortolkende , forklarende (adj.): sullam langhternak bia
- 88 -
a simi.
fortolker (n.): sullam langhtertu.
fortolker , tolk (n.): holhlettu , sullam chimtu.
fortolkning , tolkning , udlægning , forklaring (n.):
holhlehnak a sullam lehnak.
fortone sig , dø bort (om lyd) (v.): reh.
fortov (n.): khuapi chung mawttawka lam kam i minung
ke kalnak lam.
fortov , gangsti (n.): ke kalnak lam.
fortrinsberettiget (adj.): duh deuhmi a simi.
fortrinsvis , helst (adv.): duh deuhmi i thim in.
fortrolig (n.): zumhmi , biathli chimhmipa.
fortrolig , betroet (adj.): biathli a simi.
fortrolig , intim (adj.): hawikom theihngalh ngaingaimi.
fortrolighed (n.): theih hngalhnak , hawikom sinak.
fortrolighed , tillid (n.): fek tein zumhnak , bochannak.
fortrop , avantgarde (n.): hmaisuang ralkap.
fortrudt (v.): perfektum participium af fortryde.
fortryde , angre (v.): chir , ngaihchih.
fortryde , beklage (v.): ngaichih. - Eksempel: Du skal
angre din synd = Na sualnak naa ngaichih lai.
fortrydelse , sorg (n.): lungfahnak.
fortrylle (v.): mawnh , eih in mawn , lawmhter ngai, aidi
in mawn.
fortrylle , bedåre , besnære , fængsle (v.): hren , sal
bantukin hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham
= A iang nih hri hren in a hren.
fortrylle , forhekse (v.): camh.
fortryllet , tryllebundet (n.): camhnak biatlaih hna
bantukin tlaih. - Eksempel: Tilhørerne var tryllebundet af
hans retorik = A biachim thiamnak nih a hamh in a hamh
hna.
fortræd , skade (n.): tuksa hma.
fortræd , skade (n.): rawhnak/tthat lonak tuahmi.
fortrædelig , gnaven , sur , surmulende , vranten
(adj.): a ungmi.
fortrædelig , gnaven , tvær , vred , vranten, sur (være
vred etc.) (v.): ingpuan. - Eksempel: Han er tvær = A ing
a puang.
fortrædelighed , vrantenhed (n.): unnak.
fortræffelig , udmærket (adj.): a ttha ngaingaimi.
fortrænge (v.): umnak rolh.
fortrænge , fordrive (v.): chuh , ngeih loin umter , thil
ngeitu sinak chun.
fortrød (v.): præteritum af fortryde.
fortsat (v.): perfektum participium af fortsætte.
fortsat , vedvarende , fortløbende , kontinuerlig ,
uafbrudt (adj.): aa peh thluahmahmi.
fortsatte (v.): præteritum af fortsætte.
fortsætte (v.): tuan peng.
fortsætte , blive ved (v.): peh , ngol lo. - Eksempel: Vil
du være i stand til at fortsætte din uddannelse? = Na
cacawn na peh kho lai maw?.
fortsættelse (n.): thil pakhatkhat a ummi a hun zultu thil
khi.
fortsættelse (n.): peh thluahmah in ttuannak.
fortsættelse , forbliven , varighed , vedvaren (n.):
thluahmahnak.
fortumlet: blive fortumlet (v.): ngang. - Eksempel: Han
sidder fortumlet = Ngang ko in a tthu.
fortvivle (v.): ruahchannak ngeih lo.
fortvivle , opgive håbet (v.): hnabei dongh.
fortvivlelse (n.): awlokchonnak.
fortvivlelse , desperation (n.): hnabei donghnak , zei
chim awk hngalh ti lo.
fortvivlelse , irritation , ærgrelse (n.): awlokchonhnak.
fortvivlet (adj.): hnabeidong a simi.
fortvivlet , desperat (adj.): hnabei dongh hnu i zei paoh
zong chuak ko cang seh ti lungput.
fortynde (v.): filh , a tak a simi kha filter.
fortynde (v.): panter deuh , tlawmter deuh.
fortynding , udtynding (n.): filhnak.
fortælle , berrette (v.): chim , konglam chim.
fortælle , opregne , berette (v.): rel. - Eksempel: Han
opregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna
kha a hun chimrel hna.
fortælle , underrette , oplyse , meddele (v.): chimh.
fortæller (n.): chimtu , konglam chimtu.
fortælling (n.): kong , chimmi konglam, konglam
chimnak.
fortælling , historie (n.): tuanbia , kong. - Eksempel:
Kirkehistorie = Khrihfabu Tuanbia.
fortære , konsumere (v.): thlum.
fortære , konsumere , forbruge (v.): hman dih , ei dih ,
din dih , hrawh , khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans
hus = Mei nih a inn a kangh dih.
fortæring , forbrug (n.): hman awk , ei awk , thil.
fortærsket , banal , forslidt (adj.): hman tuk cang i zei i
rel set ti lomi.
fortærsket , banal , forslidt (adj.): zeihmanh a si ti lomi
sawsawh a si cangmi.
fortætning , kondensering (n.): hnenghnak.
fortætte (v.): hnengh , a tampi kha tlawmte i ser.
fortætte (v.): ti i can. - Eksempel: Damp fortættes til
vand = Tikhu cu ti ah a cang.
fortættet , kondenseret (adj.): hnenghmi. - Eksempel:
Kondenseret mælk = Chawhnuk bu thlum.
fortøje , lægge for anker (v.): tikam i hri i hren.
fortøjning (n.): lawng hrennak hri.
forud: gå forud , foregribe (v.): khanh.
forudanelse (n.): a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi.
forudanelse , forvarsel , varsel (n.): a hlankan in
ralrinnak rak pek chungmi.
forudanelse , varsel (n.): vanchiatnak ding rak
chimchung.
forudbestemme (v.): khaukhih.
forudbestemme (v.): a hlankan in rak khiah cia.
forudbestemmelse , prædestination (n.): khaukhihnak.
forudbetale (v.): a man rak pek chung.
forudbetalt (adj.): a man rak pek cia chungmi.
foruden (prep.): hleiah. - Eksempel: Jeg har tre hatte
foruden denne = Hi luchin hleiah hin a dang pathum ka
ngei rih.
foruden , desuden (adv.): hleiah , cuhleiah.
forudfattet mening (n.): a ngaingai hngalh hlan ruahnak
rak ngeih chungnak.
- 89 -
ah i thlen.
forvandling (n.): i thlennak.
forvandling (n.): sining phun khat in sining phun dang ah
i thlennak.
forvandling , metamorfose (n.): pum le mui i thlennak. Eksempel: Haletudser bliver til frøer ved metamorfose =
Buluk kna sawngpate i an cannak cu pum le mui i
thlennak in a si.
forvandling , omvendelse (n.): lungthlennak.
forvanske , fordreje (v.): mi chimmi bia asiloah mi
tialmi bia , mah duhning in rak kuaih i rak chim than , a
hmaan deuh loning i rak kuaih.
forvanske , fordreje (v.): merh. - Eksempel: Du fordrejer
mine ord = Ka bia an sullam na ka merhpiak.
forvaring , varetægt (n.): him tein chiahnak.
forvaring , varetægt , opsyn (n.): zohkhenhnak.
forvarsel , varsel , forudanelse (n.): a hlankan in
ralrinnak rak pek chungmi.
forveksle (v.): lungtuaiter , mi dang i rel. - Eksempel:
Han forvekslede mig med min broder = Ka nau ah a ka
rel.
forveksle , tage fejl af (v.): rel. - Eksempel: Han
forvekslede ham med en fjende og skød ham = Ral ah a
rel i a kah.
forvente , vente (v.): thil a si lai ti i ruah.
forvente , vente (v.): ruahchih. - Eksempel: Vi venter
ham næste år (at han kommer hjem) = Kum voi ah a tlung
lai tiah kan i ruahchih ko.
forventning (n.): thil a si lai ti i ruahnak.
forviklinger , indviklethed (n.): hnok cikcek in um.
forvilde sig , strejfe om (v.): tlau , lo lak i kal , pial , a
ping i kal.
forvirre (v.): lung-ar , khuaruahhar in um.
forvirre (v.): lungtuai , a ruah awk hngal lo i um.
forvirre (v.): nawnnok.
forvirre , forstyrre (v.): a ping a pang siter , ruahnak a
ping a pang i canter. - Eksempel: Han er mentalt
forstyrret = A hrut.
forvirret (adj.): mawlmawk , molmok.
forvirret , broget (adj.): i cawh nelnul i a ummi.
forvirret: være forvirret , være i oprør (v.): buaibai. Eksempel: Vi er i oprør disse dage = Tukar hrawng cu
kan buaibai ngai.
forvirret: være forvirret (v.): hnok.
forvirret: være forvirret (v.): tuai. - Eksempel: Jeg er
forvirret = Ka lung aa tuai.
forvirring (n.): lung-arnak , khuaruahhar in umnak.
forvirring (n.): lungtuainak.
forvirring , forlegenhed (n.): ningzahnak ,
hmaichiatnak.
forvirring , forstyrrelse (n.): a ping a pang sinak.
forvirring , tumult (n.): buaibainak.
forvirring , turbulens (n.): hnahnawhnak , i tuainak ,
cawlcanghnak.
forvirring , uorden (n.): comcawroi i um dih, lusam lo i
um.
forvise (v.): tthawl , dawi.
forvise , udvise , deportere (v.): ram dang i thawl.
forudgående , foregående (adj.): hmailei i vun i
zuhchun awk a si dingmi thil.
forudgående , forrige (adj.): a hlan deuh i a rak ummi.
forudindtaget (adj.): ruahnak a rak ngei cia chungmi.
forudindtaget: være forudindtaget , være ensidig ,
være partisk (v.): ttanh.
forudsagde (v.): præteritum af forudsige.
forudsagt (v.): perfektum participium af forudsige.
forudsat (conj.): cuticun va si sehlaw.
forudsat (v.): perfektum participium af forudsætte.
forudsat at , på betingelse af at (conj.): cuti a si ahcun
cuti cun a si lai.
forudsatte (v.): præteritum af forudsætte.
forudse (v.): rak hmuhchung.
forudseenhed , fremsyn (n.): rak ruachungnak.
forudsige , profetere (v.): chimchung.
forudsige , spå (v.): ting. - Eksempel: Forleden aften gik
han til spåmanden for at få noget at vide om fremtiden =
Zahan ah khan li a ting.
forudsigelse (n.): rak chimchungnak.
forudsigelse (n.): chimchungnak.
forudsætning (n.): thil dang tuah hlan i tuah hmasat awk
a herhmi.
forudsætning (n.): a hlankan i rak ruahnak.
forudsætning (n.): va si seh law ti ruahnak.
forudsætte (v.): a si hlan i rak ruah.
forudså (v.): præteritum af forudse.
forudviden (n.): rak hngalh chungnak.
forudviden (n.): a hlan in rak hngalh chungnak.
forulempe , genere (v.): tuaitam.
forulempelse , overlast (n.): tuaitamnak.
forum (n.): zapi theih duhmi bia ceih awkah zapi aa
pummi.
forunderlig , vidunderlig (adj.): khuaruahhar a simi. Eksempel: Guds værker er forunderlige = Pathian thil
tuahmi hi khuaruahhar an si ko.
forundres , forbavses (v.): khuaruahhar. - Eksempel:
Han forundres over togets fart = Tlanglawng a ranning
kha a khuaruah a har.
forundring (n.): khuaruahharmi thil.
forundring (n.): khuaruahharnak.
forundring , undren (n.): lung chung i khuaruahhar in
um khi. - Eksempel: Barnet så på juletræet med
forundring = Ngakchia nih Khrismas thingkung kha a zoh
tikah khuaruahhar in a um.
forurene (v.): thurhhnawmh.
forurene , besmitte (v.): thurhnawmhter.
forurening (n.): thurhhnawmhnak.
forurening , besmittelse (n.): thurhnawmhternak.
foruroligende (adj.): thinlautertu a simi thil.
forvalter (n.): uktu bawi , bawmtu bawi.
forvandle (v.): pum le mui i thlen. - Eksempel:
Haletudser forvandles til frøer = Buluk cu sawngpate ah
an i thleng.
forvandle (v.): muihmai i thlen.
forvandle , lave om (v.): lung i thlen.
forvandle , omdanne (v.): thlen , i thlen.
forvandle , omdanne (v.): sining phun khat in phun dang
- 90 -
forvisning , udvisning , deportation (n.): ram dang i
thawlnak.
forvisse sig om (v.): a si taktak maw si taktak lo ti kha
fiang tein zoh. - Eksempel: Forvisse sig om, at døren er
låst = Innka aah hrenh taktak le taktak lo va zoh tuah.
forvred (v.): præteritum af forvride.
forvredet (v.): perfektum participium af forvride.
forvride (v.): a pong. - Eksempel: Forvredet kraveben =
Uikuang ruh a pongmi.
forvride , forstrække (v.): ilh. - Eksempel: Jeg forvred
min ankel = Ka fengbeo kaa ilh.
forvride , vride af led , gå af led (v.): pelh. - Eksempel:
Min albue er gået af led = Ka kiu ruh a pelh.
forvridning (n.): ponghnak.
forvridning (n.): fak piin merh.
forvrængning , fordrejelse , forvridning (n.): hrawhnak
, merhnak.
forværre (v.): that loter deuh , fahter chin.
forværres , forringes (v.): hrawh , chiatter.
forværring (n.): zualnak.
forværring , forringelse (n.): rawhnak , chiatnak.
forynge (v.): noter tthan.
forædle , kultivere , udvikle (v.): tthatter , tthanter. Eksempel: Han udviklede sit sind ved at læse gode bøger
= Cauk tthattha relnak thawngin a ruahnak kha a thatter.
forædling , raffinering (n.): thianternak.
forælder (n.): hringtu nu/pa.
forældes (v.): thathnemnak dih. - Eksempel: Checken
forældes seks månedeer fra udstelsesdatoen = Check cu
thoh ni in thla ruk chung i hman lo ahcun a thathnemnak
kha a dih.
forældet (adj.): hman ti lomi , caan nih kal tak cangmi , a
hlun cangmi.
forældet (adj.): tu chan he a tlak ti lomi.
forældre (n.): nupa.
forældre- (adj.): nu le pa he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Forældremyndighed = Nu le pa nawlngeinak.
forældreløs (n.): ngakttah. - Eksempel: De fleste
forældreløse er fattige = Ngakttah cu a tam deuh an si a
fak.
forældreløs: blive forældreløs (v.): roh. - Eksempel:
Deres far døde fra dem, da de var for unge = An pa nih
no tukin a roh hna.
forære , donere , give (v.): tlawmh , tlomh. - Eksempel:
Jeg forærede ham ti kyats = Tangka fang hra ka tlawmh.
forære , give (v.): hluut.
forære , give , skænke (v.): tthenh , pek. - Eksempel:
Min bedstefar forærede mig et ur = Ka pu nih suimilam a
ka tthenh.
forære , skænke , give (v.): pek. - Eksempel: De gav
deres lærer blomster = An saya kha pangpar an pek.
foræring , donation , gave (n.): tlawm.
forøde , formøble (v.): pakpalawng i hman , sawksam.
forøge (v.): tthanter , karhter , nganter.
forøge , forcere , optrappe , trappe op (v.): karhter ,
tamter.
forøge , øge , vokse , tiltage (v.): tamter , karhter.
forøgelse , multiplikation (n.): karhnak.
forøgelse , stigning (n.): tthanhnak.
forøgelse , tilvækst (n.): karhnak , lahkhah karhnak.
forøgelse , vækst , stigning (n.): tam ceuh , karhnak.
forøve , begå (v.): sualnak tuah.
forår (n.): khuasik aa lawh i thal a hung chuahka.
forår (n.): tthal chuahka caan.
forårsage , bevirke , fremkalde (v.): umter. - Eksempel:
Han ønskede ikke at forårsage besvær = Harnak umter,
chuahter a duh lo.
forårsage , foranledige (v.): umter. - Eksempel:
Drengens opførsel forårsagede megen bekymring for
hans forældre = Ngakchiapa a umtuzia nih khan a nu le a
pa cu lungretheihnak a pek hna.
fos , vandfald (n.): mitpuak.
fosfat (n.): non phun khat ; a tlai ca i a tthami.
fosfor (n.): amah tein a ceumi thil.
fosforescerende (adj.): kang loin a ceumi.
fossil , forstening (n.): saram siseh , thing le ram si hna
seh , a thi i an pum neh lung i a tangmi , asiloah , anmah
pum a tangmi , hlan liopi thil.
foster (n.): nu paw chung i nau minung a tling rih lomi.
foster , embryo (n.): hrin hlan fate. - Eksempel: En
kylling inden i et æg er et foster = Arti chung arfate cu
embryo a si.
fotograf (n.): hmanthlatu.
fotografere (v.): hmanthlak. - Eksempel: Han
fotograferede bygningen = Inn kha hman a thlak.
fotografi (n.): hmanthlak.
fotografiapparat , camera , kamera (n.): hmanthlaknak
seh.
fotografisk (adj.): hmanthlak he aa pehtlaimi thil.
foyer , forhal (n.): innchung vung luhnak khan , mileng
khan.
fra (adv.): sinin. - Eksempel: Det er lang tid siden, jeg
blev skilt fra dem = An sinin kaa tthennak a sau cang.
fra (prep.): in. - Eksempel: Jeg kom fra skole = Sianginn
in ka ra.
fra , på , med , i , af , ved hjælp af (prep.): in. Eksempel: Jeg kom fra Hakha. - Jeg kom til fods. - Han
kom hjem med båd. - Vi beder i Jesu navn. - Jeg skriver
med en blyant. - Døren er lavet af træ = Hakha i ka ra. Ka ke in ka ra. - Tilawng in a ra tlung. - Bawi Jesu min in
thla kan cam. - Khedan in ka ttial. - Innka cu thing in an
ser.
fra den modsatte retning (adv.): hlenglei in.
fra nu af , for fremtiden (adv.): atu caan thawk in.
fra under (prep.): tangin. - Eksempel: Han kom ud fra
under huset = Inn tangin a hung chuak.
fradrag (n.): zuhnak.
fradrag , subtraktion (n.): zuhnak.
fradrage , trække fra (v.): zuh , zuk.
fradrage , trække fra (v.): zuh. - Eksempel: Hvis du
trækker 2 fra 7, får du 5 = 7 kha 2 in na zuh ahcun 5 a
tang.
fradrog (v.): præteritum af fradrage.
frafald , rømning , desertion (n.): zamnak.
frafalde , opgive (v.): ngol , tuah loin um , a herh lo ti i
ruahpiak.
- 91 -
frafalden , overløber , renegat (n.): mah biaknak a
chuahtakmi , mi rawiphiar hmangmi.
fragment , brudstykke , stump (n.): kuai. - Eksempel:
Hun skar sig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang
kuai nih a ah.
fragt (n.): phorhmi thilri.
fragtbrev (n.): thilri kuatnak cazin.
fragtmand , vognmand (n.): phortu.
fragtskib (n.): thilri a phormi tilawng.
frakke , overfrakke (n.): angkileng fual.
frakoble , adskille (v.): pehtlaihnak chah.
fransk (adj.): French mi thilri.
frasagde (v.): præteritum af frasige.
frasagt (v.): perfektum participium af frasige.
frasige sig , opgive , give afkald på (v.): hlawt.
frastødende , afskyelig , modbydelig (adj.): duh awk a
si hrimhrim lomi , a fih in fihmi.
frastødende , modbydelig (adj.): mi nor a simi.
fratage , berøve (v.): lakpiak , chuh.
fratræde , træde tilbage , gå af (v.): ngol , phuah. Eksempel: Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol,
a rian khan aa phuak.
fratrædende , afgående (adj.): aa phuakmi , a chuakmi.
fravær (n.): um lo. - Eksempel: Hans fravær fra skole
skyldtes sygdom. = Sianginn a kai lo cu zawt ruangah a
si..
fraværende (adj.): um lo. - Eksempel: Han er
fraværende fra skole. = Sianginn a kai lo..
fraværende (n.): a um lomi.
fraværende , manglende (adj.): beu.
fraværende , manglende (adj.): tlawttlau. - Eksempel:
Er nogen af os fraværende? = Mi tlawttlau kan um maw?.
fraværende , være fraværende (v.): bau. - Eksempel:
Du er fraværende fra gudstjenesten = Pumhnak ah na
bau.
fred (n.): remnak , daihnak.
fred , ro (n.): daihnak.
fred , trøst (n.): hnangamnak. - Eksempel: Jeg har fred i
Kristus = Khrih ah hnangamnak ka ngei.
fred: stifte fred (v.): raldai. - Eksempel: Krigen er slut
(lit. blevet stille) = Ral a dai cang.
fredag (n.): cawn ni nga ni.
fredelig (adj.): hawi he i rem khawh.
fredelig (adj.): daihnak a duhmi.
fredelig (adj.): hnangam. - Eksempel: Vort land er ikke
fredeligt = Kan ram cu hnangam a si lo.
fredelig , fredsommelig (adj.): a dai khomi , aa si
lengmangmi a si lomi.
fredelig , rolig , fredfyldt (adj.): a daimi.
fredelig , rolig , stille (adj.): hnachet lo dai zirziar in a
ummi.
fredfyldt , fredelig , rolig (adj.): a daimi.
fredfyldt , rolig (adj.): thadam tein i dinh.
fredløs , lovløs (n.): upadi huhphenhnak tang i a um lomi.
fredsmægler , fredsstifter (n.): daihnak tuahtu.
fredsommelig , stille (adj.): dai tein a ummi. - Eksempel:
En stille sø = Dai tein a um zirziar mi tili.
fredsslutning (n.): ralrem.
fredsstifter (n.): daihtertu.
fregat (n.): hlanlio i an rak hmanmi raltuknak tilawng.
fregne (n.): hmai i phihlik ek a um mi.
fregner (n.): phihlik-ek.
frekvens , hyppighed (n.): atu le atu kal lengmangnak.
frelse (n.): khamhnak.
frelse , redde (v.): khamh. - Eksempel: Jeg faldt i floden,
og min ven reddede mit liv = Ti chungah ka tla i ka
hawipa nih ka nunnak a ka khamh.
Frelsens Hær (n.): Khrihfabu pakhat, England ram ah
1865 kum i thawkmi.
frelser (n.): khamhtu.
frelser (n.): khamhbawi. - Eksempel: Jesus er vor frelser
= Jesuh cu kan khamhbawi a si.
Frelseren (n.): Jesuh Khrih.
frem , fremad (adv.): hmailei ah.
frem og tilbage (adv.): hilei khilei , a kenkiplo ah.
fremad (adv.): hmailei i kal. - Eksempel: Soldaterne
marcherede fremad = Ralkap cu hmailei ah an kal.
fremad (adv.): chung. - Eksempel: Gå fremad = Rak kal
chung.
fremad (adv.): hmaiah. - Eksempel: Gå fremad =
Hmaiah kal tuah.
fremad , foran (adv.): hmasa. - Eksempel: Gå fremad =
Kal hmasa.
frembragt (v.): perfektum participium af frembringe.
frembragte (v.): præteritum af frembringe.
frembringe , avle (v.): hrin , tefa thlah.
frembringe , skabe (v.): ser , umter.
frembringe , udvikle (v.): chuahter.
frembringelse (n.): tha chuahternak.
frembringelse , skabelse , kreation (n.): sernak.
fremføre (v.): chim , ttial. - Eksempel: Fremfør din
mening skriftligt = Na ruahnak kha ca in ttial.
fremføre (v.): pek , chim. - Eksempel: Han fremførte sin
tak = Aa lawmhnak kha a chim.
fremgang (n.): hmailei i kalnak.
fremgang , fremskridt (n.): hunchonak , tthanchonak.
fremgang , velstand , held , lykke (n.): hlawhtlinnak ,
rumnak.
fremgangsmåde , procedure (n.): pakhat hnu pakhat aa
chang lengmang in tuahning.
fremgangsmåde , proces (n.): hmailei i kal
lengmangnak.
fremhersken , overvægt (n.): tthawn deuhnak , tam
deuhnak.
fremherskende (adj.): a tam deuh , a tthawng deuh , a
ngan deuh a simi.
fremherskende , almindelig (adj.): atu le a ummi, a si
tawnmi.
fremherskende , overvejende , dominerende (adj.): a
tthawng deuhmi , a tam deuhmi.
fremherskende , være fremherskende (v.): thazang in
siseh , nambar in siseh hleih.
fremhæve (v.): langhter.
fremkalde , bevirke (v.): umter. - Eksempel: Han
ønskede ikke at fremkalde besvær = Harnak umter,
chuahter a duh lo.
- 92 -
Khin = Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain
Maung Khin ka si, a ti.
fremstilling (n.): sullam chimnak.
fremstillingspris , indkøbspris (n.): cawknak hram.
fremstormen (n.): hmailei i a kal lulhmalhmi.
fremstående , udstående (adj.): a parmi , a pohmi , a
pawngmi.
fremstående: være fremstående (v.): hapoh. Eksempel: Hans tænder er fremstående = A ha a poh.
fremstående: være fremstående (v.): poh. - Eksempel:
Hans tænder er fremstående = A ha a poh.
fremsyn , forudseenhed (n.): rak ruachungnak.
fremsynet , vidtskuende (adj.): hlapi rak hmuh khaw ,
hmailei ca khua rak khan khawh.
fremtid (n.): hmailei caan.
fremtid (n.): hmailei. - Eksempel: Du rejser til Amerika i
fremtiden = Hamilei ah America ah na kal te lai.
fremtidig (adj.): hmailei i a si dingmi thil sinak.
fremtrædende (adj.): minthangmi , mi zapi hngalhmi ,
hawi hlei in thil a ti khomi.
fremtrædende (adj.): fiang tein a langmi, a lang khunmi.
fremtrædende , klar , tydelig , iøjenfaldende (adj.): a
langmi , fawi tein hmuh khawhmi.
fremtrædende , prominent (adj.): minthangmi , a
langmi.
fremtvang (v.): præteritum af fremtvinge.
fremtvinge , gennemtvinge (v.): duhmi tuahter
khawhnak ca i hnek , thazang in hnek , upadi kha hman
ding vun siter.
fremtvingelse , gennemtvingelse , håndhævelse (n.):
upadi hman ding i vun sernak.
fremtvunget (v.): perfektum participium af fremtvinge.
fremvise (v.): zar , langhter.
fremvise , tage frem , fremlægge (v.): chuah. Eksempel: Vis din billet frem = Na tiket hun chuah.
fremvise , udsætte for (v.): langhter , phuan , pho.
fri (adj.): luat.
fri (adj.): kham lo , donh lo.
fri (adj.): long , zalong. - Eksempel: Der er mange i
verden, der ikke er frie = Vawlei cungah mi tampi cu an
za a long lo.
fri (adj.): zalen. - Eksempel: Vi er for frie = Kan zalen
tuk.
fri (adj.): zalon , zalong. - Eksempel: Vi føler os frie =
Kan za a long ngai.
fri , bejle (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh.
fri: være fri, have fri (v.): luat. - Eksempel: Idag har jeg
fri fra arbejdet = Nihin cu rian in ka luat.
fridag , ferie (n.): zungkhar ni , akhonh.
frier , bejler (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu.
frier , bejler (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu.
frieri (n.): tlangval nih ngaknu i thi u sih tiah a sawm khi.
frieri (n.): nupi ca i helhnak.
frieri , bejlen (n.): ngaknu tlangval i helhnak.
frigav (v.): præteritum af frigive.
frigive , løslade (v.): thlah.
frigiven (n.): sal in luattermipa.
frigjorde (v.): præteritum af frigøre.
fremkalde , medføre , bevirke (v.): chuahter. Eksempel: Hans dårlige helbred var fremkaldt af dårlig
mad = Rawlchia nih a zawtnak cu a chuahter.
fremkalde , udvirke ,bevirke (v.): tuah , umter ,
chuahter. - Eksempel: Han udvirkede mange forandringer
= Thlennak tampi a chuahter.
fremkalder (n.): hmanthlak sernak si.
fremkomst (n.): rat. - Eksempel: Siden jetflyenes
fremkomst går rejser hurtigere. = Jet vanlawng rat (hung
chuah) hnu cun, khualtlawn rian a rang deuh..
fremleje (n.): hlanhchin.
fremleje (v.): thil hlangtu pa nih hei hlanh chin.
fremlægge , fremvise , tage frem (v.): chuah. Eksempel: Vis din billet frem = Na tiket hun chuah.
fremlæggelse (n.): a hme deuhmi si langhternak.
fremme (v.): hla deuh phakter.
fremmed (adj.): hngalh lomi , hmuh lomi. - Eksempel:
Han kom til et fremmed land = A hngalh bal lomi ram ah
a kal.
fremmed (adj.): lileng in um. - Eksempel: Han følte sig
fremmed i byen = Khuapi chungah lileng in a um.
fremmed (n.): ramdangmi , khual.
fremmed (n.): sing , mising.
fremmed (n.): tluang , tluangdang.
fremmed , udenforstående (n.): a lenglei mi.
fremmed , udenlandsk (adj.): ramdang , mah ram a si
lomi.
fremmed , udlænding (n.): ramdang mi.
fremmedartet , eksotisk (adj.): ramdang in a ra lutmi
thil. - 2. aa dawh ngaingaimi.
fremmelig (adj.): nutling/patling si tuanh tuk , a tuan
tukmi.
fremmest , først , forrest (adj.): hmaisuang bik ; hmun
ah siseh , rian ah siseh , caan ah siseh.
fremragende , overlegen (adj.): a sang bikmi , a ttha
bikmi.
fremsagde (v.): præteritum af fremsige.
fremsagt (v.): perfektum participium af fremsige.
fremsige , deklamere , recitere (v.): zoh io chim.
fremskridt , fremgang (n.): hunchonak , tthanchonak.
fremskridt: gøre fremskridt (v.): sawt. - Eksempel:
Idag gør vi fremskridt med vores arbejde = Nihin cu kan
rian kan sawt ngai.
fremskynde (v.): nawr. - Eksempel: Lad os fremskynde
vores arbejde = Kan rian cu hmaiah nawr u sih.
fremskynde (v.): hnawh , kehlan i hnawh.
fremspring (n.): fonnak.
fremspring (n.): fawnghlei , fonghlei. - Eksempel: Et
stykke jord, der rager frem i havet, kaldes en halvø = Rili
chungah a fawnghleimi vawlie cu vawlei fawnghlei ti a si.
fremspring (n.): ki.
fremstille (v.): chim. - Eksempel: Han fremstillede
historien som sand, men den var ikke sand = A kong cu a
hmaan tiah a chim, sihmanhsehlaw a hmaan lo.
fremstille , lave, producere (v.): ser.
fremstille , lave, producere (v.): ser , siam.
fremstille , spille , personificere (v.): mi nawl cawn , si
lomi ka si i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung
- 93 -
frigjort (v.): perfektum participium af frigøre.
frigøre , befri (v.): hluat.
frigøre , emancipere (v.): luatter. - Eksempel: Han blev
frigjort fra slaveri = Sal sinak in luatter a si.
frigøre , løse (v.): thlah , hri phoih.
frigørelse , emancipation (n.): luatnak.
frihed (n.): luatnak. - Eksempel: Ethvert menneske ønsker
frihed = Mi kip nih luatnak kan duh.
frihed (n.): zalonnak.
frihed , spillerum (n.): aa tetmi upadi in luat , ttemttawn
tuk lonak. - Eksempel: Der tilstås dig meget spillerum i
dette arbejde = Hi rianttuannak ah hin luatnak kaupi na
negi ko.
frikende (v.): a sual lo tiah biaceihnak in thanh.
frikende (v.): thiamcoter.
frikendelse (n.): thiamconak.
frikendelse (n.): thiamcoternak.
friktion (n.): hnorsak.
frikvarter , pause , fritime (n.): dinh caan.
frimodig , dristig (adj.): lungchung ummi paoh a
chimmi.
frimodig , dristig (adj.): ralttha. - Eksempel: Han er
tapper = A ral a ttha.
frimærke (n.): milubenh , tazeih , zung tazeih.
frisindet , liberal , højsindet (adj.): zungvuar.
frisindet , tolerant (adj.): lungkau a ngeimi.
frisk (adj.): hlar. - Eksempel: Frisk kød er bedre end
gammelt kød = Sa hlar cu sa thing nakin a thaw deuh.
frisk (adj.): a tharhlammi.
frisk (adj.): rili ti a si lomi. - Eksempel: Frisk vand =
Tiva ti.
frisk (adj.): piangpai tein a ummi. - Eksempel: Du er
frisk her til morgen = Mithaizing cu na piang ngai.
frisk , livlig , rask (adj.): khulrang in , tlavakmak in.
frisk , ny (adj.): ring. - Eksempel: Frisk mark (ny mark)
= Lo ring.
frist , udsættelse , henstand , respit (n.): dinhnak.
friste (v.): lem. - Eksempel: Synet af mad fristede ham til
at stjæle = Rawl a hmuhnak nih khan fir dingin a lem.
friste , lokke (v.): tukforh. - Eksempel: Slangen fristede
Eva = Rul nih Evi kha a tukforh.
friste , tilskynde til at gøre noget forkert (v.): sualforh.
fristelse (n.): lemnak.
fristelse (n.): tukforhnak.
fristelse (n.): sualforhnak.
fristende , forførende (adj.): thil ttha lo tuah awk i mi
lemtu a simi.
frister (n.): tukforhtu.
frit (adv.): zalong tein , zalong in.
fritage (v.): luatter. - Eksempel: Skolen fritager syge
elever fra eksamen = Sianginn nih a zawmi
siangngakchia cu campipuai tuah an luatter hna.
fritagelse (n.): luatternak , olhnak.
fritid (n.): caan lawng.
fritidsinteresse , hobby (n.): mah rian hlei i mah duhmi
te rian va tuahmi.
fritime , frikvarter , pause (n.): dinh caan.
fritog (v.): præteritum af fritage.
fritænker (n.): mah duhning paoh i biaknak lei i khua a
ruatmi.
frivillig (adj.): mah duh tein tuahmi.
frivillig (n.): mahte in ka tuah lai tiah aa thawh i a
tuahmi.
frivilligt (adv.): lunglawm tein , amah duhnak tein.
frodig (adj.): a tammi , a hringmi. - Eksempel: Der gror
frodigt græs langs flodbredderne = Tiva kamah ram
hring detdut in an um.
frodig , frugtbar (adj.): tampi chuahtu a simi. Eksempel: Han er en frodig skribent = Amah cu ca tampi
a ttialmi a si.
frodig , overdådig , rig , yppig (adj.): hninghno.
frodig , yppig (adj.): hmawng. - Eksempel: Ved
svedjebrug kan skoven ikke blive frodig = Tthial
lengmangmi lothlawh cun ram a hmawng kho lo.
frokost (n.): chuncaw.
from (adj.): biaknak lei i a felmi.
from (adj.): voi tampi thla a cam tawnmi.
from , gudfrygtig (adj.): mah biaknak i aa zuam ngaimi ,
a ziaza a tthami.
fromhed , hellighed (n.): thiannak.
fromhed , pietet (n.): tthatnak , mittha sinak.
fromt bedrag (n.): biaknak lie i khuh riangmang i
lihchimnak tuah.
front (n.): hmaisuang.
frontal, frontalt (adj. & adv.): lu i khawn. - Eksempel:
Bilerne stødte sammen frontalt = Mawttaka cu an i
khawng.
frossen (adj.): a kik tuk i ti a khalmi , a kik ngaingaimi.
frosset (v.): perfektum participium af fryse.
frost , rim (n.): tikhal , hawhra.
frottersvamp (n.): umpawng.
frue , dame (n.): nu pakhat.
frugt (n.): thingthei.
frugt (n.): thei. - Eksempel: I år bærer vore æbletræer
ikke frugt = Tukum cu kan epal thei an tlai lo.
frugt (n.): theitlai. - Eksempel: Du skal til at høste
frugten af det, som du såede = Na tuhmi cu a theitlai na
zun te ko lai.
frugt (n.): tlai.
frugt: bære frugt (v.): thei. - Eksempel: Bærer dine
guavaer frugt? = Nan mangkawlong an thei maw?.
frugt: bære frugt (v.): tlai. - Eksempel: Vores
appelsintræ bærer megen frugt = Kan theithu tampi a tlai.
frugtbar (adj.): vawlei a tthami.
frugtbar (adj.): theitlai tampi a ngeimi.
frugtbar , frodig (adj.): tampi chuahtu a simi. Eksempel: Han er en frodig skribent = Amah cu ca tampi
a ttialmi a si.
frugtbarhed (n.): vawlei tthatnak , fa tampi ngei kho
sinak.
frugtbarhed (n.): theitlai tampi tlainak.
frugtesløs , unyttig , forgæves (adj.): a hlawhtling lomi
a tthahnem lomi.
frugtesløs , unyttig , virkningsløs (adj.): thil zeihmanh a
chuahter kho lomi.
frugthave , frugtplantage (n.): thingkung cinnak dum.
- 94 -
frugtkød (n.): thingthei a sa.
frustration , skuffelse (n.): awlokchong in umnak.
fryd , glæde (n.): lunglawmhnak.
fryde , glæde (v.): lunglawmhter.
fryde sig , glæde sig (v.): lunglawmh.
fryde sig , godte sig , hovere (v.): diriam , riam. Eksempel: Han hoverede over mit vanheld = Ka sungh cu
a di a riam.
frygt (n.): ttihnak.
frygt (n.): ttih. - Eksempel: Han har ikke frygt for noget
= Zeimanh ttih a ngei lo.
frygt , skræk (n.): launak , thinphannak.
frygte , være bange (v.): ttih , thinphan , tti. - Eksempel:
Jeg er bange = Ka ning a tti.
frygte , være bange (v.): thinphan , thinphang. Eksempel: Du skal ikke være bange for, at du dumper til
eksamen. - Jeg er bange for, at jeg dumper til eksamen =
Camipuai ka sung lai tiah na thin a phan awk a si lo. Camipuai ka sung lai tiah ka thin a phang.
frygtelig (adj.): ttihnung , a chia tukmi.
frygtelig (adj.): ttihnung , tuksapur.
frygtelig , forfærdelig (adj.): ttih a nungmi.
frygtelig , grusom , ubarmhjertig (adj.): mipuar mi , mi
dang cung i zaangfahnak a ngei lomi.
frygtindgydende (adj.): ttihnung , a chia tukmi.
frygtindgydende , vældig (adj.): ttih awk a simi.
frygtløs , uforfærdet (adj.): ttihnak a ngei lomi.
frygtløs , uforfærdet (adj.): ttih ngei lo , ralttha ngai.
frygtløshed , uforfærdethed (n.): raltthatnak.
frygtsom (adj.): a ral a chiami.
frygtsom (adj.): a thin a phangmi , a ning a timi.
frygtsom (adj.): diamduam. - Eksempel: Han er et
frygtsomt menneske = Mi diamduam a si.
frygtsom , bange , ængstelig (adj.): ttih ngai, thinphang
ngai i um.
frygtsom , forknyt , forsagt , spagfærdig (adj.): mah le
mah aa zum lomi.
frygtsomhed (n.): ralchiatnak.
frygtsomhed , spagfærdighed (n.): ningzahnak , mi
hmai khan lonak , mah le mah i zumh lohnak.
frynse (n.): kawm. - Eksempel: Sjalets frynse = A puan
tlangkawm.
frynse , kvast (n.): hmum.
frynsegode (n.): lahkhah leng in hmuhmi thil laksawng
bantuk si loin hmuh awk a si hrim timi.
fryse (v.): khal. - Eksempel: Vand fryser = Ti a khal.
fryse (v.): khuasik ngaiin um. - Eksempel: Jeg fryser =
Ka khua a sik tuk.
fryse (v.): sih , sik. - Eksempel: Jeg har en varm skjorte
på, fordi jeg fryser = Ka khua a sih caah angki lum kaa
hruk.
fryse , størkne , blive til ostemasse (v.): khal , ti hna a
khal khi.
frysning , afkøling , nedkøling (n.): kihternak.
frø (n.): utlak.
frø (n.): dangte. - Eksempel: Vi skal slå (dræbe) frøerne
= Dangte kan sit lai.
frø (n.): ti-u.
frø , sæd (n.): thlaici , ci.
frøhandler (n.): thlaici tuhtu.
frøkapsel (n.): lapar thei.
frøken (n.): va ngei lomi nu, upatnak in auhnak.
Frøken (n.): Daw.
frøken , frue (n.): nu chawnhnak i hmanmi bia , bia dawh
ngai , bawinu , tinak a si.
frøplante (n.): thlaici a keuh ka.
frøs (v.): præteritum af fryse.
fråde , skum (n.): buanbara.
fråde , skumme (v.): buanbare i can.
frådser , grovæder (n.): awr , or. - Eksempel: Han er en
grovæder = Mi awr (or) a si.
frådser , slughals , grovæder (n.): mi pawkau.
frådseri , grådighed , forslugenhed (n.): tam tuk in
einak.
fugl (n.): vate, va.
fuglekender , ornitolog (n.): vate kong a hngal ngaimi.
fuglerede (n.): vabu.
fuglerede , rede (n.): bu.
fugleskræmsel (n.): ritttih.
fugt (n.): thlitu lak i a ummi ti.
fugte , blive fugtig (v.): hnawter.
fugte , gøre våd (v.): cinter.
fugtig (adj.): a cin. - Eksempel: Fugtige klæder = Thil
cin.
fugtig (adj.): a sa i a cin zong a cin fawnmi. - Eksempel:
Luften er fugtig nær havet = Rili pawngah thli cu a sa i a
cin zong a cin.
fugtig (adj.): a cinmi , a hnawngmi , a ro lomi.
fugtig (adj.): hnawn , hnawng. - Eksempel: Hvis træet er
fugtigt, kan det ikke brænde = Thing cu a hnawn ahcun a
alh kho lo.
fugtig (adj.): zuar. - Eksempel: Vores hus' grund er fugtig
= Kan innhmun cu a zuar ngai.
fugtig , vand- , våd (adj.): a cinmi , ti a khatmi.
fugtighed (n.): thli chungah ti a ummi.
fukssvans , håndsav (n.): thing a tunglei in ahnak hluah.
fuld (adj.): a khat. - Eksempel: Glasset er fuldt af vand =
Hrai cu ti a khat.
fuld (adj.): kheng. - Eksempel: Vi ventede en fuld time =
Suimilam pakhat kheng kan hngan.
fuld , beruset (adj.): zu a rimi.
fuld , beruset (adj.): rit , ri. - Eksempel: Han er fuld (af
vin) = Zu a ri.
fuld , fyldt , smækfuld (adj.): khat. - Eksempel: Huset
var fydt af duften af parfume = Inn cu zihmui rim in a
khat dih.
fuldblods (adj.): a ci a thiangmi. - Eksempel: En
fuldblods hest = Rang ttha phun taktak.
fuldende, fuldføre , gøre noget færdigt (v.): dih. Eksempel: Jeg læste bogen færdig (jeg fuldendte
læsningen af bogen) = Cauk rel kha ka dih cang.
fuldendt , komplet , fuldstændig , hel , fuldkommen
(adj.): a tling , a dihlak.
fuldføre (v.): tlinter , tuah khawh , lim.
fuldføre (v.): eh , ek. - Eksempel: Har du fuldført din
vævning? = Na thiam na ek cang maw?.
- 95 -
mørket efter lygten = Mui padap ah dahmei kha a dah.
fund (n.): a man sungmi thil hmuhmi.
fundament (n.): hram , hrampi.
fundament (n.): hram , hramh. - Eksempel: Husets
fundament = Inn hram.
fundament , grundlag (n.): a hrampi.
fundamental , grundlæggende (adj.): a hrampi a simi
thil.
fundere , gruble , grunde , spekulere (v.): ruah ,
khuaruah.
fundet (v.): perfektum participium af finde.
fungere (v.): rianttuan hnga dingmi tuan. - Eksempel:
Min pen fungerer ikke godt = Ka cafung ttha tein a um lo.
fungere , virke (v.): rianttuan. - Eksempel: Maskinen
fungerer meget fint = Seh cu ttha tein rian a ttuan.
funkle , ginstre (v.): a ci a choi cukman.
funkle , glitre , glimre , stråle (v.): tleu , cer. Eksempel: En diamant funkler = Daimond cu a cer.
funkle , gnistre (v.): ceu , cer, de , tleu.
funklen , tindren (n.): ceunak , cernak , cetnak.
funklende , gnistrende (adj.): a tleu durhmarhmi.
funklende , skinnende , glinsende (adj.): tleu.
funktion (n.): ttuan hnga ding a simi rian.
funktionær (n.): bawi.
funktionær , ansat , arbejder (n.): rianttuan fialmi ,
rianttuantu.
fup , forfalskning , svindel (n.): a taktak a si lomi. Eksempel: Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa
beiter kha aa titermi a si, lih a si.
fup , humbug (n.): a taktak a si lomi , a deu a simi. Eksempel: Hans godhed er bare humbug = A tthatnak khi
a ngaingai a si lo, a deu men a si.
fure , plovfure (n.): leithuan i an rinmi kuar.
fure , rende (n.): meithal kua chung tial , khuarmi.
furie , rappenskralde (n.): sik a duh ngaingaimi minu.
fyld (n.): a chung i rawnmi thil hna , ar an thah i tamhnak
ca i a chung i an tawnmi thil hna.
fylde (v.): rawn. - Eksempel: Fyld spanden med vand =
Baltin kha ti rawn.
fylde (v.): pum nawn lillial in ser.
fylde , blive fyldt/fuld (v.): khah , khat. - Eksempel:
Kom, når din kalde er fyldt = Na thawl kha a khah in ra
te.
fylde , mæthed (n.): tlinnak.
fylde , pakke (v.): a khat in sanh , a khan in khah. Eksempel: Kirken var pakket (fyldt) juledag = Khrismas
ni ah biakinn cu a khah in an khat.
fylde op (v.): khahter. - Eksempel: Fyld spanden op =
Balttin kha khahter.
fylde op (v.): rawn. - Eksempel: Fyld flasken med vand =
Palang chungah ti rawn tuah.
fylde op (v.): rawnh.
fyldig , buttet , trind , trivelig (adj.): com. - Eksempel:
Jeres barn er buttet = Nan fate a com ngai.
fyldig , trind (adj.): milmial.
fyldig , trind , buttet (adj.): pum nawm lillial i a ummi.
fyldt , smækfuld , fuld (adj.): khat. - Eksempel: Huset
var fydt af duften af parfume = Inn cu zihmui rim in a
fuldføre , opfylde (v.): tlinh.
fuldføre , udføre (v.): tuah. - Eksempel: Fuldfør din pligt
= Na rian kha tuah.
fuldførelse , opfyldelse (n.): tlinhnak.
fuldførelse , udførelse (n.): tuahnak.
fuldkommen , fuldendt , komplet , fuldstændig , hel
(adj.): a tling , a dihlak.
fuldkommen , fuldstændig (adj.): a dihumnak in a simi
a si cikcekmi. - Eksempel: Huset ligger i fuldkommen ruin
= Inn cu a rawk dih cikcek.
fuldkommen , komplet , lodret (adj.): a ttha hringhran. Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.
fuldkommenhed (n.): tthat tlinnak.
fuldkommenhed , fuldendelse (n.): tlinnak.
fuldkorns mel (n.): changvut ni lawng tein sermi rawl.
fuldmagt (n.): nawlngeihnak.
fuldmagt (n.): tuah khawhnak nawl.
fuldmagt , mandat (n.): cunglei in vun pekmi nawl.
fuldmægtig (n.): tuahpiaktu.
fuldmægtig , befuldmægtiget (n.): aiawhtu.
fuldmægtig , repræsentant , deputeret (n.): airawltu.
fuldmåne (n.): thlapa lai. - Eksempel: Månen er fuld i
aften = Tuzan cu thlapa a lai.
fuldskab , beruselse (n.): ritnak, zuritnak.
fuldstændig , aldeles (adv.): a dihlak tein.
fuldstændig , fuldkommen (adj.): a dihumnak in a simi
a si cikcekmi. - Eksempel: Huset ligger i fuldkommen ruin
= Inn cu a rawk dih cikcek.
fuldstændig , fuldtallig , hel (adj.): tlin. - Eksempel:
Hvis vi er her alle, skal vi begynde vores gudstjeneste =
Mi kan tlin ahcun pumh hram kan thawk lai.
fuldstændig , hel , fuldkommen , fuldendt , komplet
(adj.): a tling , a dihlak.
fuldstændig , komplet , hel (adj.): a dihlak in , a ningpi.
fuldstændig , total , komplet (adj.): a dihlak fonhmi.
fuldstændigt (adv.): ttha hringhran in , tthatling in.
fuldstændigt (adv.): riprep.
fuldstændigt , ganske , helt , fuldt (adv.): tling tein ,
khat cicek tein.
fuldstændigt , helt (adv.): cikcek.
fuldstændigt , helt (adv.): dih. - Eksempel: Jeg har gjort
arbejdet fuldstændig færdigt = Rian cu ka dih dih cang.
fuldstændigt , helt (adv.): dihlakin. - Eksempel: Jeg har
læst bogen helt = Cauk a dihlak in ka rel dih.
fuldstændigt , helt (adv.): lawlaw. - Eksempel: Spis helt
op = Ei dih lawlaw.
fuldstændigt , helt (adv.): thlup. - Eksempel: Han sover
dybt (helt) = A it thlup ko.
fuldt , fuldstændigt , ganske , helt (adv.): tling tein ,
khat cicek tein.
fuldtallig (adj.): tling cikcek in.
fuldtallig , hel , fuldstændig (adj.): tlin. - Eksempel:
Hvis vi er her alle, skal vi begynde vores gudstjeneste =
Mi kan tlin ahcun pumh hram kan thawk lai.
fuldtids , heltids (adj.): caantling in ttuanmi rian.
fulgt (v.): perfektum participium af følge.
fulgte (v.): præteritum af følge.
fumle , famle (v.): dah. - Eksempel: Han famlede i
- 96 -
khat dih.
fyndig (adj.): tawite ttung i a ka a kheng ttungmi bia.
fyndig (adj.): tawite ttung, tling ngai ttung i chimmi.
fyndig , eftertrykkelig (adj.): fak khun in chimmi ,
tuahmi , uarmi.
fyndig , kortfattet , koncis (adj.): fiangte ttung tawi tein.
fyndord , epigram (n.): biatawi tein tling ngaiin chimmi
bia. - Eksempel: Tale er sølv, men tavshed er guld = Bia
chim hi ngun a si, dai tein um hi sui a si.
fyr (n.): lam hmuhsaktu ca i chiahmi mei ceu.
fyr (n.): mipa.
fyr , fyrretræ (n.): farthing.
fyr , kammerat (n.): pa hawikom.
fyrbøder (n.): meiphu meitiktu.
fyre (v.): meitih.
fyre , afskedige , afsætte (v.): rian phuah. - Eksempel:
Han blev fyret = A rian in an phuah.
fyrfad (n.): meipung.
fyrfad , kulbækken (n.): meipung a hme pawl.
fyrig (adj.): mei bantuk.
fyrre , fyrretyve (n.): sawmli.
fyrre , fyrretyve (num.): sawm li.
fyrrekogle (n.): farthei. - Eksempel: Du kan ikke spise
fyrrekogler = Farthei na ei kho lai lo.
fyrretræ (n.): far. - Eksempel: Der er masser af
fyrretræer i Chinbjergene = Lai tlang ah far tampi an um.
fyrretyvende (num.): sawm linak.
fyrrum (n.): tilawng chung i meiphu le ti tlawhternak
umnak.
fyrste (n.): a bawi bik , a thiam bik , a tthawng bik.
fyrsvamp , tønder (n.): khulrang tein a kang khomi ,
meirawl , tekbu (leng si loin).
fyrsvamp, tønder (n.): ttekrawl.
fyrtøj (n.): tek bawm.
fyrtøj (med flint, stål og tønder) (n.): ttek.
fyrtøj , cigarettænder , lighter (n.): meitek.
fyrtårn (n.): tilawng ca i mei vannak inn.
fyrtårn (n.): rili meivannak.
fyrværkeri (n.): phagphang le a ceumi a phun phun puah
i ceuter.
fyrværkeri (n.): mei tuah thiamnak.
fysik (n.): cawlcanghnak , thil le thazang (linhnak ,
elektrik dah , seh umtuning , ceunak) kong fimnak
cawnnak.
fysik (n.): takpum. - Eksempel: Han er en mand af stærk
fysik = Takpum a tthawngmi pa a si.
fysiker (n.): vawlei cung thil umtuning a hngalmi.
fysiologi (n.): thil an umtuning , an chunglei umtuning le
rianttuanning cawnnak. - Eksempel: Menneskets fysiologi
= Minung pum umtuning kong cawnnak.
fysisk (adj.): takpum. - Eksempel: Fysisk styrke =
Takpum thazang.
fysisk (adv.): takpum lei in. - Eksempel: Han er fysisk
stærk = Takpum lei in a tthawng.
fæ , idiot (n.): mihrut.
fædre (n.): pluralis af far, fader.
fædreland (n.): chuahkehnak ram.
fædrene , faderlig , fader- (adj.): pa lei. - Eksempel:
Han er min bedstefar på fædrene side = Amah hi palei
kamah ka pu a si.
fælde (n.): rap , marthang.
fælde (n.): mangkhawng.
fælde (v.): hau. - Eksempel: Han vil fælde træet =
Thingkung kha a hau lai.
fælde (v.): thlawngh. - Eksempel: Dyr fælder en gang om
året = Saram nih kum khat ah voi khat an hmul an
thlawngh.
fælde (fugl, hund m.m.) (v.): tlong.
fælde , faldgrube (n.): tlak saram tlaknak ding ca i
cawhmi khor , tlaknak khor paohpaoh.
fælde , hugge om (i eet hug) (v.): lek. - Eksempel: Det er
nemt at hugge et banantræ om = Banhlakung lek cu a
fawi.
fælde , hugge om (i eet hug) (v.): pheh. - Eksempel: Han
hugger et banantræ om = Banhla kung a pheh.
fælde , slå ned (v.): thlu. - Eksempel: Han blev fældet
(slået ned) med eet slag = Voi khat thong nih a thluk.
fælde , snare (n.): thang.
fælde et træ (v.): phur. - Eksempel: En stærk storm
fælder et træ = Thlitu hrang nih thingkung a phur.
fælde løv (v.): tthilh. - Eksempel: Træerne begynder at
fælde løv i september = September thla ah thingkung nih
an hnah tthilh an i thawk.
fældning (n.): phehnak.
fælles (adj.): hrawmmi thil. - Eksempel: Huset er de tre
brødres fælles ejendom = Inn cu an unau rual pathum an
i hrawmmi a si.
fælles , forenet (adj.): hmun khat i ttuantti a simi , a bu
in.
fælles , kollektiv , samlet (adj.): bu in tuah , a bu in tuan.
fælles , samlet (adj.): lungrual tein tuahmi. - Eksempel:
Fælles indsats = Lungrual tein tuahmi rian.
fælles , samlet , forenet (adj.): kalper , pom.
fælles: have fælles , dele (v.): hrawmh , hromh. Eksempel: Du vil have tæppet fælles med mig (dele tæppet
med mig) = Na puan na ka hrawmh lai.
fællesskab (n.): i hrawm in tuannak.
fællesskab , kammeratskab (n.): hawikomhnak.
fællesskab , samfund (n.): hmun khat i a ummi mibu
pakhat.
fællesskab , venskab , omgang (n.): kawmhnak ,
komhnak.
fællesskab: i fællesskab (adv.): hawl. - Eksempel: Vi
skal rejse i fællesskab = Hmunkhat ah kan kal hawl lai.
fællessprog , lingua franca (n.): tlangholh.
fænghul (n.): hnathe.
fængsel (n.): thonginn.
fængsel (n.): thong. - Eksempel: Han er fængslet (lit. han
faldt i fængsel) = Thong lah a tla.
fængsle (v.): thong i thlak.
fængsle (v.): thlak. - Eksempel: Han blev fængslet =
Thong ah an thlak.
fængsle (v.): tongthlak. - Eksempel: De satte ham i
fængsel = Thong ah an thlak.
fængsle , betage (v.): lungthin tlaih , sal tlaih i tlaih.
fængsle , fortrylle , bedåre , besnære (v.): hren , sal
- 97 -
bantukin hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham
= A iang nih hri hren in a hren.
fængsling (n.): thong thlaknak.
fængsling (n.): thongtlaknak. - Eksempel: Der er gået ret
lang tid siden hans fængsling = A thongtlaknak a sau
cang.
fænomen (n.): thil a hung langmi hmuh khawh tongh
khawh a simi.
fænomenal (adj.): lenglang sawhsawh a simi.
fænomenal , forbløffende (adj.): a ngan ngaingaimi thil
, a ttha ngaingaimi thil.
færdig (adj.): tuah dih.
færdighed , dygtighed (n.): zungthiamnak.
færdighed , dygtighed , kyndighed (n.): thiamnak.
færge (n.): tiva khattelei kam in khattelei kam ah thil
thiarnak in an hmanmi lawng.
færge , overføre (v.): tilawng in siseh mawttawka in
siseh vanlawng in siseh hmun khat in hmun khat i thiar.
færre: blive færre , formindskes (v.): reh.
fæste , sætte på , fæstne (v.): benh. - Eksempel: Han
satte frimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah
khan a benh.
fæstne (v.): tem chih , pakhat le pakhat lungthin in i naih
, i dawt.
fæstne , fæste , sætte på (v.): benh. - Eksempel: Han
satte frimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah
khan a benh.
fæstne , hæfte (v.): tom. - Eksempel: Han hæftede
papirerne sammen = Caku kha hmun khat ah a tom hna.
fæstne , hæfte (v.): tonh. - Eksempel: Hun fæstnede en
blomst på sin dragt = A angki ah pangpar aa tonh.
fæstning (n.): a himnak hmun , mi phak khawh lonak
hmun. - Eksempel: Banditterne skjulte sig i deres
bjergfæstning = Mifir pawl cu tlang i an i thuhnak hmun,
an ca i hmun him a si i mi phak khawh set lonak a simi ah
an i thup.
fæstning (n.): ralhruang.
fæstning (n.): umnak hmun a fek i a himmi.
fæstning , borg , fort (n.): ralhruang ngeimi hmun.
fæstningsgrav , voldgrav (n.): siangpahrang inn kulhnak
ti.
fæstningsværk , befæstning (n.): kulhnak , ralhau in
kulhnak.
fætter , kusine (n.): nule unau fale si hna seh , pale unau
fale si hna seh , an dihlak in cousin an si.
fødder (n.): pluralis af fod.
føde (v.): hrin , hring. - Eksempel: Vores ko føder en kalv
= Kan cawpi nih fa a hrin.
føde , foder , mad, næring (n.): rawl , satil arva ca rawl.
føde- , hjem- (adj.): chuahkehnak a simi. - Eksempel:
Chin State er mit fødeland = Lairam cu ka chuahkehnak
ram a si.
føderation , forbund (n.): i fonhnak.
fødes (v.): chuah , chuak. - Eksempel: Hvornår blev jeres
barn født? = Zeitik ah dah nan nau a chuah?.
fødested (n.): semnak. - Eksempel: Jeg savner min fødeby
= Semnak kan khua ka ngai.
fødevarer (n.): rawlfang , ei awk.
fødevarer (n.): eidin. - Eksempel: Vi har mangel på
fødevarer = Eidin kan har.
fødsel (n.): chuah , hrinnak.
fødsel , barnefødsel (n.): nauchuah. - Eksempel: Hendes
fødsel er smertefuld = A nauchuah a har.
fødselsattest (n.): nauchuak lehhmah.
fødselsdag (n.): chuahni , hrinni.
føjelig , lærenem (adj.): nawl ngaimi, cawnpiak i
fawimi.
føjelig , medgørlig , villig (adj.): uk khawh le sersiam
khawh a simi.
føl (n.): rangfa , laafa.
føl , plag (n.): rang fano.
føle (sig) (v.): takpum in hngalh. - Eksempel: Han føler
sig lykkelig, fordi han består eksamen = Camipuai a awn
caah a lung aa lawm.
føle , fornemme (v.): hngalh. - Eksempel: Mor
fornemmede, at Far var træt = Ka nu nih ka pa a tha a ba
ti kha a hngalh.
føle , mærke (v.): kut tongh in hngalh. - Eksempel: Hun
mærkede regn på sine kinder = A biang i ruahti a tlak kha
a hngalh.
føle , synes (v.): ruah , zumh. - Eksempel: Han synes, du
burde gå = Na kal awk a si tiah a ruah.
følelig , håndgribelig (adj.): kut in tongh khawh a simi.
følelse (n.): lungduhnak.
følelse (n.): lungchung ummi thil. - Eksempel: Hun så
hendes diamantørenring og havde en følelse af jalousi =
A diamond hnatonh kha a hmuh i a lungchung ah
hngarnak a ngei.
følelse (n.): tonghnak in hngalh khawhnak. - Eksempel:
Siden sin kvæstelse har han ingen følelse i armen = An
hliamkhuai hnu in a ban nih zeihmanh a hngal kho lo.
følelse (n.): takpum in hngalhnak. - Eksempel: Han
mistede al følelse i sit ben = A ke kha a hit i zehmanh a
hngal ti lo.
følelse (n.): ruahnak lungthin , ngaihnak , lunglennak ,
duhnak.
følelse (n.): lung. - Eksempel: Han er ulykkelig = A lung
a fak.
følelseskold , ufølsom (adj.): mi cungah dawtnak
lungthin a ngei lomi.
følelsesløs (adj.): hit , tak nih zeihmanh theih lo.
følelsesløs (adj.): mah hngal loin um.
følelsesløshed (n.): hngalh lonak, hihnak.
følelsesmenneske (n.): mi lunghno phun.
følge (n.): mitthi lalang. - Eksempel: Kongen rejste med
et følge på tolv = Siangpahrang cu mitthi lalang hleihnih
he khual a tlawng.
følge (n.): hnu zultu bu , aa tlai duahmah in.
følge (v.): zulh , zul. - Eksempel: Hvis du ønsker at følge
mig ... = Zulh na ka duh ahcun.
følge , komme efter (v.): zulh. - Eksempel: 2 kommer
efter 1 = Pahnih nih pakhat kha a zulh.
følge , konsekvens (n.): thil pakhat a dang thil pakhat
hnu zulh in an hung chuakmi.
følge , ledsagere (n.): mithi lalang.
følge med (v.): zulh , kal tti , kalpi.
- 98 -
følgelig (n.): a hnu zulh in.
følgelig , altså (adv.): a hung chuah bantukin.
følgende (adj.): aa chang lengmangmi.
følgende (adj.): a hun zultu , hnu deuh ah a hung ummi.
følgende , på hinanden følgende , sammenhængende
(adj.): aa peh thliahmahmi.
følgesvend , ledsager (n.): zultu.
følsom (adj.): khulrang tein thil a hngal khomi.
følsom , modtagelig (adj.): pum in hngalh khawhnak i
ngeimi , hngalhnak a ngeimi.
følsom , sårbar (adj.): hmin fawi , tei fawi , tuaitam
fawi. - Eksempel: Han er følsom over for kulde = Cumpi
nih a tlunh khawh zau, cumpi a khan lo.
følsomhed (n.): pum in hngalh khawhnak.
følsomhed (n.): thil hngalh khawh zaunak.
før (adv.): hmasa. - Eksempel: Kalemyo var en landsby
før = Hmasa ah cun Kalemyo hi khuate a rak si.
før (prep.): hlan. - Eksempel: Jeg ønsker at se dig, før jeg
rejser = Ka kal hlanah hmuh kan duh.
før , foran (adv.): hmai ah.
før , tidligere (adv.): hlan deuh ah cun , hlan deuh in.
føre , lede (v.): hrui , hao. - Eksempel: Han leder mødet
godt = Pumhnak kha tha tein hruihao hna.
føre , lede (v.): kalter , luanter. - Eksempel: Rør leder
varmen gennem bygningen = Pipes nih lumnak kha inn
chungah an luanter.
føre , lede (v.): lam hmuhsak , lam hruai.
føre , vise vej , lede (v.): lam hmuhsak , hruai.
føre bag lyset , vildlede , narre (v.): hlen , deh.
føre proces (v.): taza i cuai.
fører , anfører , leder (n.): hruaitu , hruitu.
førerskab , ledelse (n.): hruaitu sinak.
førerskab , ledelse , lederskab (n.): tthitnak. - Eksempel:
Vi takker for dit førerskab (på vejen) = Na kan tthitnak ah
kan i lawm.
først (adj.): hmasa bik , apakhatnak.
først (adj.): ter. - Eksempel: Førstefødte barn = Fater.
først (adv.): hawi hlan ah. - Eksempel: Han kommer altid
først = Hawi hlan ah a phan hmasa zungzal.
først (adv.): hmasa. - Eksempel: Hvis du ikke lider først,
kan du ikke få held med dig = Na in hmasa lo ahcun na
hlawhtling kho lai lo.
først , forrest (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh ,
rian ah siseh , caan ah siseh.
først , oprindelig , primær (adj.): hmasa bik a simi.
først , oprindelig , ur- (adj.): a rak si hmasa bik lioha. Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei
cu a rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.
først , vigtigst (adj.): a biapi bik , a ngan bik a simi.
først og fremmest , hovedsageligt (adv.): biapi bik
ahcnu.
første (num.): pakhatnak.
første person (jeg, vi) (n.): keimah, kanmah.
førstefødsel (n.): hrinmi fa lak i hrin hmasa bik sinan.
førstefødselsret (n.): i chuahpimi tinvo.
førstefødte (n.): hrin hmasa bik , fater.
førstegrøde (n.): theitlai hmasa bik hna.
førstehjælp (n.): khawnden sual i i thlop hmasa biknak.
førstehånds (adj.): hawi chimh chorn si lo i mahte in va
hmuh va theihmi.
førsteklasses , førsterangs (adj.): a ttha bik pawl.
førsteplads , forrang (n.): pakhatnak sinak.
få (adj.): tlawmte. - Eksempel: De få, der kom tidligt, var
venner = Mi tlawmte ttuan i a rami hna kha hawikom an
si.
få (adj.): tawmte.
få (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg forventer at få nogle penge
= Tangka tlawmpal ka hmuh lai tiah ka ruah.
få (v.): ngah. - Eksempel: Jeg får mange penge idag =
Nihin cu phaisa tampi ka ngah.
få (v.): tong. - Eksempel: Han kan ikke få en kone = Nupi
a tong lo.
få , lille (adj.): tawm , tlawm.
få , opnå (v.): hmuh , co. - Eksempel: Han fik to kyats for
to æg = Arti pahnih caah fang hnih a hmuh.
få at vide , erfare (v.): hngalh. - Eksempel: Vi fik at vide,
at han var gået hjem = Inn ah a tin cang ti kha kan
hngalh.
få en bøde (v.): cawi. - Eksempel: Han får en bøde på et
hundrede kyats = Tangka za khat a cawi.
få forstoppelse (v.): fer. - Eksempel: Jeg får forstoppelse
= Ka ek a ka fer.
få færten af , lugte , spore (v.): rim in hnimh i hngalh.
få monopol på , monopolisere (v.): thil pakhatkhat va uk
khun.
få snavs i øjet (v.): bangh. - Eksempel: Der er kommet
snavs i mit øje = Mithnawm nih a ka bangh.
få til at (v.): nawl khaw , tuahter khawh. - Eksempel: Jeg
kan ikke få ham til at gøre dette arbejde = Hi rian hi ka
tuanter kho lo.
få tilbage , genfinde (v.): lak tthan , hmuh tthan.
fåmælt (adj.): hmurka a tlawmmi , bia aa summi.
fåmælt , reserveret , forbeholden , stille (adj.): ngawi. Eksempel: Han lider af hovedpine, og han er meget
fåmælt/stille = A lu a fak i a ngawi ko.
fåmælthed (n.): hmurka a tlawmmi , bia tampi chim duh
lonak , i sumnak.
får (n.): tuu a pi.
får (n.): tu , tuu.
får (hun) (n.): tupi.
fåreflok (n.): turun.
fårefold (n.): tuu riahnak.
fårefold , fold (n.): tukawm.
fårehyrde (n.): tukhal.
fårekylling (n.): khautazik.
fårekylling , cikade (n.): thereng. - Eksempel: Cikader
synger sædvanligvis om aftenen = Thereng cu zanleisang
ah an awn tawn.
fårekød (n.): tuu sa.
fårekød (n.): tusa.
fåreskind (n.): tuuphaw.
fåresyge (n.): biangpawr zawtnak , biangpaw.
fåtallighed (n.): tawmnak , tlawmnak.
- 99 -
G
gabe (v.): hahamh.
gabe (v.): ham , hamh. - Eksempel: Han er søvnig og
gaber = A mit a ku i a ham lengmang.
gabe , åbne munden (v.): ang , an. - Eksempel: Han kan
ikke åbne munden = A ka a ang kho lo.
gabestok (n.): dantatmi hna lu hrolhnak le kut hrolhnak
ca i an tuahmi thingpheng an vihmi hna.
gabestok , fodlænke (n.): hreng. - Eksempel: De satte
ham i gabestok (eller: gav ham fodlænke på) = Hreng an
khenh.
gad (v.): præteritum af gide.
gad vide (v.): hngal setsai lo i um. - Eksempel: Jeg gad
vide, hvad klokken er nu = Atu hi sumilam zeizat dik a hei
si hnga.
gade (n.): lam.
gade (n.): khuachung lam , khuachung lampi.
gade (n.): zatlanglam.
gade , vej , landevej (n.): zalam.
gadekryds , vejkryds (n.): lam pakhat le pakhat an i
tannak, an i tonnak.
gadelygte (n.): lampawng i an vanmi meiinn.
gaffel (n.): rawl einak hailengte , khazin.
gage (n.): hmaanhmaan tein pekmi bawmhnak.
gage , løn (n.): lahkhah.
gal (adj.): a hrutmi.
gal , forkert (adj.): ping. - Eksempel: Han er gået den
gale (forkerte) vej = Lam pingah a kal.
gal , sindssyg , vanvittig (n.): thil aa hruhchihmi.
galakse , mælkevej (n.): arfibu a sau i a kauh zong a
kaumi , khuasik can i van lai i na khammi khi.
galde (n.): hnit, hnitka.
galde , galdeblære (n.): sahnit.
galdeblære (n.): hnit umnak tutuhlut , thin i a ummi.
gale (v.): arkhuan.
gale (v.): khuan , khuang. - Eksempel: En hane galer =
Ar a khuang.
galeanstalt (n.): mihrut an chiahnak hna inn.
galen , hanegal (n.): arkhuang.
galge (n.): mi an thah hna tik i an thlainak hna tung.
galge (n.): misual an thahmi an thlainak tung.
galla , fest (n.): a nuam ngaimi puai.
galleri (n.): innkhan nganpi cung i donhhlei i cu donhhlei
i innkhan cu vun zoh khawhnak.
galleri , billedgalleri , malerisamling (n.): inn asiloah
khan nganpi, a chung i hmanthlak le suaimi a phunphun
an chiahnak.
Gallien (prop.): hlanlio Europe ram chung i a rak ummi
ram, hi ram chungah hin France, Belgium, Netherlands,
Switzerland, Germany le Italy an rak um.
galopere (v.): phawhhnih in tlik.
galoppere (v.): chaih. - Eksempel: En hest galopperer =
Rangtum aa chaih.
galskab (n.): mawlhnak.
galt (adj.): aa rawkmi. - Eksempel: Noget er galt med
bilen = Mawttawka a zeidik a rawk.
galt (adv.): ningcang loin um. - Eksempel: Af hans vrede
udseende forstod vi, at noget var gået galt = A thinhun
hmai kan hmuh tikah, zeidik ningcang loin a um ti kha
kan hngalh.
galt (n.): vokthau.
galvanisere (v.): canphio kha ngen pan tein thuh.
gamache (n.): kedan kemit hup.
gammel (adj.): hlan liopi , a hlun ngaimi, tarmi , a
hlunmi.
gammel (adj.): kum ... a si. - Eksempel: Han er tyve år
gammel = Amah cu kum kul a si.
gammel (adj.): hlun. - Eksempel: Dette hus er meget
gammelt = Hi inn cu a hlun ngaingai.
gammel (adj.): a tet cangmi. - Eksempel: Mine sko er
gamle = Ka kedan cu an tet cang.
gammel (adj.): upa. - Eksempel: Han/hun er nu gammel
= A upa cang.
gammel , alderstegen (adj.): tar , hlun. - Eksempel: En
alderstegen bil = Mawttawka hlun.
gammel , hengemt (adj.): a uihmi , a hlummi. Eksempel: Gammelt brød = A hlunmi changreu.
gammel , hengemt , muggen (adj.): tthing. - Eksempel:
Muggen ris = Buh tthing.
Gammel Testamente (n.): Biakam Hlun, Khrihfa Ca
Thiang.
gammel: blive gammel (v.): hlunh. - Eksempel: Vin
bliver sødere, når det bliver ældre = Zu cu a hlunh deuh
paoh le a thlum chin lengmang.
gammeldags (adj.): hlan lio thil , a hlun cangmi thil a
simi. - Eksempel: Gammeldags ord = A hlun cangmi bia,
hman set ti lomi bia.
gammeldags (adj.): hlan thil tining le ruahning a duhmi.
gane (n.): cunglei dang.
gane (n.): dang. - Eksempel: Min gane er øm = Ka dang
a fak.
gang (n.): khul. - Eksempel: Han gik i langsom gang =
Khul nuar in a kal.
gang (n.): karh. - Eksempel: Tre gange tre er ni =
Pathum cu pathum in khar ah pakua a si.
gang (n.): ttum. - Eksempel: Denne gang er vi heldige =
Tu ttum cu kan van a ttha.
gang (n.): vawi , voi. - Eksempel: Hvor mange gange skal
jeg tilgive ham? = Vawi zeizat dah ka ngaihthiam lai?.
- 100 -
gang , et stykke tid (n.): tan. - Eksempel: Vi er heldige
denne gang = Tu tan cu kan hlawhtling ngai.
gang , korridor (n.): inn khat le inn khat a pehtu
cungkhuh ngeimi lam.
gang , skridt (n.): kephau. - Eksempel: Han kan
genkendes på sin gang = A kephau in hngalh khawh a si.
gange (v.): karh.
gange , ganget med (prep.): let. - Eksempel: To gange to
er fire = Pahnih let hnih cu pali a si.
ganger (n.): citmi rangtum.
gangster (n.): mithalo bu chung i aa telmi.
gangsti , fortov (n.): ke kalnak lam.
ganske (adv.): a dihlak in , a ningpi in.
ganske , helt (adv.): ningpi in.
ganske , helt , aldeles (adv.): a dihlak in , a dihumnak in.
ganske , helt , fuldt , fuldstændigt (adv.): tling tein ,
khat cicek tein.
ganske vist , sikkert , bestemt (adv.): pel lo tein.
garage (n.): mawttaw chiahnak inn.
garant , kautionist (n.): aamah khangtu , biakamtu.
garant , kautionist (n.): mi pakhatkhat kha ka zohkhenh
lai tiin biakamnak a tuahtu.
garantere (v.): biakam, biakamh.
garantere (v.): a hmaan tiah ti , chim , ttial.
garantere , indestå for , stå inde for (v.): a hman a dik
ko , ti i chim, aamahkhan.
garantere , sikre (v.): a si hrimhrim ding i siter.
garanti (n.): biakamnak , aamahkhan.
garanti (n.): aamahkhan. - Eksempel: Hvad vil du give
mig som garanti? = Aamahkhan ah zeidah na ka pek lai.
garderobe (n.): zapi umnak inn i angkite hna luchin te
hna chiahnak khan.
garderobe (n.): hnipuan chiahnak bizu.
gardin , forhæng (n.): thlalangawng le innka puanzar.
garn (n.): la , hnipuan tahnak la.
garn (n.): zem.
garnere , pynte (v.): i dawh seh tiah tamh.
garnison (n.): khuavengtu ah an chiahmi hna ralkap , cu
bantuk ralkap umnak hmun.
garniture (n.): tamhnak.
garnnøgle , nøgle (n.): ril. - Eksempel: To nøgler tråd =
La ril hnih.
gartner (n.): dum tuahtu , dum ngeitu.
garve (v.): saphaw kha hman awk saphaw i ser.
garver (n.): saphaw sertu.
garverbark (n.): saphaw ciahnak i hmanmi thinghawng.
garveri (n.): saphaw sernak.
gas- og vandmester , blikkenslager , VVS-mand (n.):
tidong tehna , ek luannak tidong tehna a ser a remhtu.
gasmaske (n.): gas khamnak luchin.
gastrisk , mave- (adj.): pawpi he aa pehtlaimi thil.
gav (v.): præteritum af give.
gave (n.): pekmi thil , tthenhmi thil.
gave (n.): laksawng. - Eksempel: Julegaver = Khrismas
laksawng.
gave , foræring , donation (n.): tlawm.
gaver , ydelser (fra venner) (n.): ciang , ciangzar.
gavmild (adj.): tampi.
gavmild (adj.): tampi pek , nunsiangmi.
gavmild , generøs , rundhåndet (adj.): siang. Eksempel: Thaite er en gavmild kvinde = Thaite cu mi
siang a si.
gavmild , rundhåndet (adj.): mi nunsiang.
gavmild , rundhåndet (adj.): nun a siang ngaimi.
gavmild , rundhåndet (adj.): vuar. - Eksempel: Han er
en gavmild mand = Mi zungvuar a si.
gavmild , ædelmodig (adj.): misiang a simi.
gavmildhed , ædelmodighed , højsindethed (n.):
siannak.
gavne (v.): tthathnem , tthathnemnak hmuh.
gavne (v.): santlai, tthahnem.
gavnlig , sund (adj.): a tthami , ngandamnak a simi.
gaze (n.): puan pante hma tuamnak i an hmanmi.
gazelle (n.): sazuk phun khat.
gear (n.): seh ha.
gebyr , salær , honorar (n.): ttuanman ca i pekmi tangka
, eiman ca i liammi tangka.
gecko (n.): ttekral.
ged (n.): meheh , kel , me.
ged (vild) (n.): sathar.
gedehams (n.): khuai vanriang.
gedehams , hveps (n.): vanriang khuai.
gedehyrde (n.): mehehkhal.
gedeskind (n.): mehehphaw.
gehejmeråd (n.): uk bawi nih ruahnak petu ah aa chiahmi
bu.
geisha (n.): Japan mi ngaknu hlasak a thiam i lam a
thiammi.
gejser (n.): tilum cerhtiput.
gejstlig (n.): biaknak lei rianttuantu.
gejstlighed (n.): biaknak lei rianttuantu bu.
gekko (n.): tekral, bongtlir, innthla.
gelatine (n.): saruh tehna , a ki tehna , cuar tik i nem
neknukpi an hung um khi.
gelé (n.): thanthling le thingthei chuan i a thlum ngaimi a
bangmi khi.
gelænder (n.): hlei tlaihtleng dohtu thing tete.
gemen , uværdig , lav (adj.): a ttha lomi , nehsawh awk a
simi thil, a niammi thil.
gemme , dække , skjule (v.): phenh , pheng. - Eksempel:
Skyer dækker (skjuler) solen = Khuadawm nih nika a
phenh.
gemme , samle (v.): a thli in i khon.
gemme , skjule (v.): thuh. - Eksempel: Gem din bog =
Na cauk va thup.
gemme , skjule (v.): thup. - Eksempel: Gem os under
dine vinger = Na thla tangah kan tlup tuah.
gemmeleg (n.): bik , bikthuh. - Eksempel: Børnene elsker
gemmeleg meget. - Børnene leger gemme = Ngakckia nih
bikthuh an duh ngaingai. - Ngakchia bik an i thup.
gemmenhegle , banke , prygle (v.): tuk , lamh , cil.
gemmested (n.): thuhmi thilri , hriamnam.
gemmested , opbevaringssted (n.): thil chianak
hmun/kuang , thil khonnak hmun/bawm.
gemytlig , jovial (adj.): lungthanuammi.
gemytlig , munter, jovial (adj.): lungthanaum in a ummi.
- 101 -
genansat (v.): perfektum participium af genansætte.
genansatte (v.): præteritum af genansætte.
genansætte , genindsætte (v.): hmasa a umning i umter
tthan.
gendrev (v.): præteritum af gendrive.
gendrevet (v.): perfektum participium af gendrive.
gendrive , modbevise , tilbagevise (v.): thil pakhatkhat
chimmi a hmaan lo tiah hun langhter/chim.
gendrive , tilbagevise , bestride (v.): hun leh i a si lonak
hun langhter ve , hun al.
gendrivelse (n.): thil pakhatkhat chimmi a hmaan lonak
hun chim i a chimmi kha alnak.
gene , plage , ulempe (n.): hnahnok luri.
gene , ubehag , ubehagelighed (n.): nuamh lonak ,
hnangam lonak.
gene , ulejlighed , ulempe , besvær (n.): caan rem lonak
, harnak peknak.
genealogi , slægtsforskning (n.): chuahkehnak.
general (n.): ralbawi ngan , colonel (karnel) cung.
generalisere (v.): a tlangpi in chim.
generalisering (n.): a tlangpi i hei chim duahmah men, a
setset in chimmi um lem lo i hei chim duahmah ko.
generation (n.): chan. - Eksempel: Vor generation er
videnskabens generation = Kan chan hi science chan a si.
generator , dynamo (n.): tha chuahtertu enzin seh.
genere (v.): ing puanter , thinhunter.
genere (v.): hnahnawhnak pek.
genere , forulempe (v.): tuaitam.
genere , hæmme , hindre (v.): donh.
generel , almindelig, almen (adj.): tlangpi in , kha set
kha ti awk um loin.
generelt, almindeligvis (adv.): a tlangpi in chim ahcun.
generobre , genvinde (v.): tlaih tthan.
genert (adj.): ningzah a thiam ngaimi.
genert , forlegen (adj.): mi hmai ah ningzak i kan um i
mi nih kaimah lawng hi an ka zoh rua ti i kan um khi.
genert , sky (adj.): a ning a zakmi , zapi a hem lomi.
genert: være genert , være undselig, (v.): zah. Eksempel: Hun er genert ved at se mig = A ka zah.
generthed , forlegenhed (n.): mah le mah i hngal peng i
kan um khi.
generthed , skyhed (n.): zakzumnak.
generøs , rundhåndet , gavmild (adj.): siang. Eksempel: Thaite er en gavmild kvinde = Thaite cu mi
siang a si.
genetik , arvelighedsforskning (n.): chuahkehnak kong
cawnnak.
genetik , arvelighedslære (n.): cikawr.
genfandt (v.): præteritum af genfinde.
genfinde , få tilbage (v.): lak tthan , hmuh tthan.
genforene (v.): fonh tthan, i peh tthan.
genforening (n.): i fonh tthannak , i ton thannak.
genfortalt (v.): perfektum participium af genfortælle.
genfortalte (v.): præteritum af genfortælle.
genfortælle (v.): chim tthan.
genfundet (v.): perfektum participium af genfinde.
genfærd , spøgelse (n.): muthla , mithla , thlarau.
genfødelse (n.): hrintthannak.
genfødt (adj.): hrintthan.
gengæld (n.): thunhnak.
gengælde (v.): lehrulh , pek tthan ve. - Eksempel: Hun
elsker mig, og jeg gengælder hendes kærlighed = A ka
dawt i ka dawt tthan ve.
gengælde , erstatte (v.): pek tthan , cham , lehrulh.
gengælde , gøre gengæld (v.): thunh.
gengælde , hævne sig (v.): teirulcham. - Eksempel: Det
er ikke godt at hævne sig = Teirulcham cu a ttha lo.
gengælde , lønne (v.): cham , pek tthan.
gengældelse (n.): lehrulhnak.
gengældelse , belønning (n.): chamnak , pek tthanmi thil.
gengældelse , repressalier , hævn (n.): teirul chamnak.
gengældelse , straf (n.): tthat lonak tuahmi ruang i teirul
chamnak.
geni (n.): hawi hlei in a fim khun, a thiam khun, thil ti
kho khunmi.
genindsat (v.): perfektum participium af genindsætte.
genindsatte (v.): præteritum af genindsætte.
genindsætte , genansætte (v.): hmasa a umning i umter
tthan.
genkende (v.): theihhngalh , hngalhpi.
genkendelse (n.): hngalhnak , theih hngalhnak.
genkomst (n.): Bawi Jesuh rat tthannak.
genlyd , ekko (n.): awtleng, a aw a hung kir tthannak,
awhrawh.
genlyd , resonans (n.): aw a va thangmi a hun i khirhnak.
genlyd: give genlyd (v.): tlir , tler.
genlyd: give genlyd , ekko: give ekko (v.): hrawnh. Eksempel: Lyden af hans skud giver genlyd mellem
bjergene = A meithal thawng nih tlang a hrawnh.
genlyd: give genlyd , ekko: give ekko (v.): khenh. Eksempel: Braget fra bøssen giver genlyd vidt og bredt =
Meithal aw cu a khenh in aa kkehn.
genlyde (v.): thanter chin.
genlyde (v.): awhrawh , aw khenh. - Eksempel: Skovene
genlød med deres råb = An aw thawng nih tupi cu a
hrawh dulmal, a kheng.
genlyde (v.): a aw a hung kir tthan, awkhenh, awtleng.
genlyde , give genlyd (v.): aw hrawh. - Eksempel:
Bjergene giver genlyd, når vi råber = Kan au tikah kan
aw nih tlang cu a hrawh dulmal hna.
genlød (v.): præteritum af genlyde.
Genløser (n.): Tlantu, Jesuh Khrih.
genløser , løskøber (n.): tlantu , caw tthantu.
genløsning (n.): tlanhnak.
gennem , igennem (prep.): khattelei dongh in khattelei
dongh tiang.
gennem: igennem: komme igennem (v.): lan , lanh. Eksempel: De kom igennem byen = Khua chung in an lan.
gennembløde (v.): cin cikcek, ciah cikcek, hnanh.
gennembløde , dyppe (v.): ti i chiah. - Eksempel: Dyp
brødet i mælk = Changreu kha cawhnuk ah ciah.
gennembløde , gennemvæde (v.): den. - Eksempel:
Regnen gennembløder os = Ruahpi nih a kan den.
gennembløde , lægge i blød (v.): ciah. - Eksempel: Jeg
lægger mit tøj i blød (til vask) = Ka thil ka ciah hna.
gennemblødt (adj.): a cin cikcekmi.
- 102 -
gennemblødt , drivvåd (adv.): a ciinmi.
gennembore (v.): thawi. - Eksempel: Han skød en hjort,
og kuglen gennemborede den (fra den ene side til den
anden) = Sakhi a kah i khattelei hnak in khattelei hnak ah
a thawi.
gennembore , gennemtrænge (v.): pemh i a chung i
luhhnawh.
gennembore , lave hul i (v.): vih. - Eksempel: Piger får
lavet hul i ørene til ørenringe = Ngaknu nih hnatonh
tonhnak caah an hna an i vih.
gennembore , perforere (v.): pemh. - Eksempel:
Skydeskiven blev gennemboret af kugler = Kuanfang nih
hmuichon cu an pemh dih.
gennembore , spidde , stikke (v.): tleng lakin sawh ,
chunh. - Eksempel: Han stak med en nål gennem tøjet =
Puan kha thim in tleng lakin a sawh.
gennemføre , udføre , virkeliggøre (v.): tuah , tlinter.
gennemførlig , gørlig , mulig (adj.): tuah khawhmi,
hman knawhmi.
gennemførlig , realisabel , mulig , gørlig (adj.): tuah
khawh a simi thil.
gennemførlighed , mulighed (n.): tuah khawh a simi
thil.
gennemgik (v.): præteritum af gennemgå.
gennemgå (v.): a tang i va kal , a tang i va cawn , i thlen.
- Eksempel: Han gennemgik en træning. - Byen er
undergået foranringer = A cawng lio. - Khuapi cu aa
thleng ngai.
gennemhulle (v.): awng tampi umter. - Eksempel:
Vognen var gennemhullet af kugler = Mawttawka cu
awng cikcek in an kah.
gennemlæsning (n.): ca relnak. - Eksempel: Jeg
afsluttede gennemlæsningen af dit brev = Na cakuat rel
ka dih cang.
gennemrejse , passage, transit (n.): kal lengmang lio
tthial lengmang lio a simi.
gennemrode , gennemsøge (v.): leh cikcek i kawl.
gennemsigtig (adj.): thlamlang ngaingai a si deuh lomi.
gennemsigtig (adj.): lan ko in hmuh khawhmi. Eksempel: Glas er gennemsigtigt = Thlalang cu lan ko in
hmuh khawhmi a si.
gennemsigtighed , transparens (n.): thlamlanghnak.
gennemskar (v.): præteritum af gennemskære.
gennemskære (v.): tan. - Eksempel: En sti gennemskærer
marken = Lam nih lo kha a tan.
gennemskåret (v.): perfektum participium af
gennemskære.
gennemsnit (n.): buaktlak in.
gennemsyre , gennemtrænge (v.): rawn, ciah, lungchung
i rawnh.
gennemsøge , gennemrode (v.): leh cikcek i kawl.
gennemsøge , ransage (v.): ttha tein kawl cikcek , dah
cikcek.
gennemtrænge (v.): a hlanh dih , a ciah dih , a khat dih.
gennemtrænge (v.): a khah in khah, ciah, hlanh dih.
gennemtrænge (v.): sawh.
gennemtrænge , gennembore (v.): pemh i a chung i
luhhnawh.
gennemtrænge , skære i (v.): taih , teih. - Eksempel: Min
kniv kan skære i træ = Ka namma nih thing a taih.
gennemtrængende (adj.): thil a pem khomi.
gennemtrængende , skarp , skingrende (adj.): a aw a
thia ttung i a sang ngai ttungmi.
gennemtvinge , fremtvinge (v.): duhmi tuahter
khawhnak ca i hnek , thazang in hnek , upadi kha hman
ding vun siter.
gennemtvingelse , håndhævelse , fremtvingelse (n.):
upadi hman ding i vun sernak.
genopbygge , omdanne , ombygge (v.): sak tthan.
genoplive (v.): nunnak pek tthan, nunter tthan.
genoplivelse , genopvækkelse , vækkelse (n.): nunter
tthannak.
genoprette , retablere (v.): umter tthan , fehter tthan.
genoprettelse (n.): fehter tthannak.
genopstandelse (n.): thawhtthannak. - Eksempel: Jesu
Kristi genopstandelse = Jesuh Khrih thawhttannak.
genopstod (v.): præteritum af genopstå.
genopstå (v.): thawhtthan.
genoptage (v.): thawk tthan.
genoptog (v.): præteritum af genoptage.
genoptrykke (v.): cattialmi nam tthan.
genopvækkelse , vækkelse , genoplivelse (n.): nunter
tthannak.
genoverveje , overveje igen (v.): ruah tthan.
genpart , afskrift , kopi , efterligning (n.): aa lomi thil.
gensidig , indbyrdes (adj.): pahnih hnatla a simi , i
hrawmtonhmi.
gensidig , tilbagevirkende (adj.): i co thon , i pek
tonhmi.
gensidighed (n.): i hrawmhtonhnak.
gensidighed (n.): i pek ciocionak.
genskabe (v.): ser tthan.
genskabe , forny (v.): hrintthan.
genspejle , afspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejlet
genspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui)
kha a kirter tthan.
genspejling (n.): kirter tthannak.
genstand (n.): thil.
genstand , emne (n.): ruah awk ceih awk i thimmi kong.
genstand , tema , emne (n.): cawnmi , chimmi , ceihmi
ruahmi. - Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være
sundhed = Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a
si lai.
genstridig (adj.): mawl ngaih duh lomi.
genstridig , hårdnakket , stædig (adj.): a lung a hakmi.
genstridig , hårdnakket , stædig (adj.): lung tthumtthial
a duh lomi , mi lunghak.
genstridig , stædig , trodsig (adj.): nawl zulh a duh
lomi.
genstridighed , hårdnakkethed , stædighed (n.):
lunghahnak , mah ruahning lawng a hmaan i relnak.
gentage (v.): chim i nolh tthan lengmang.
gentage (v.): nolh tthan , nawlh , nolh. - Eksempel:
Gentag venligst, hvad du sagde = Na chimmi kha hun
nawlh tuah.
gentage (v.): chim tthan.
- 103 -
gentage (v.): nolh , nolh tthan , nawlh. - Eksempel:
Gentag venligst, hvad du sagde = Na chimmi kha hun
nawlh tuah.
gentage kort , rekapitulere (v.): chim tthan , a tawinak
in a biapi deuhdeuhmi kha hun chim tthan.
gentagelse (n.): nolh tthannak.
gentagelse (n.): nolhnak , chim tthannak.
gentagne gange , igen og igen (adv.): nawlhcip. Eksempel: Hvad han sagde, sagde han gentagne gange =
A biachimmi cu nawlhcip in a nawlh.
gentagne gange , ofte (adv.): nolh tthan lengmang in ,
atu le atu.
gentleman (n.): hmaizah awk tlak a simi pa , umtu ziaza
aa dawhmi pa. - Eksempel: Gentlemansaftale = Catial
loin pakhat le pakhat i zumhnak lawnglawng in tuahmi
biakamnak.
gentog (v.): præteritum af gentage.
genvalg (n.): thim tthannak.
genvalgt (v.): perfektum participium af genvælge.
genvalgte (v.): præteritum af genvælge.
genvandt (v.): præteritum af genvinde.
genvinde (v.): ngeih tthan, hmuhtthan.
genvinde , erstatte (v.): cham tthan , pek tthan.
genvinde , generobre (v.): tlaih tthan.
genvordighed , besværlighed , lidelse (n.): hahnak.
genvundet (v.): perfektum participium af genvinde.
genvælge (v.): thim tthan.
genåbne (v.): hun tthan.
geograf (n.): khuaram kong thiammi.
geografi (n.): khuaram kong , miphun a ummi hna le a
khuati le thingkung ramkung le thil dangdang kong.
geografisk (adj.): khuaram kong he aa pehtlaimi.
geolog (n.): vawlei le a chung thil ummi kong a cawngmi.
geologi (n.): vawlei le a chung thil umtuning kong.
geologisk (adj.): vawlei le a chung thil umtuning kong.
geometri (n.): catlang rin in thil tuak thiamnak , thil a sau
, a kauh , a chahning tah thiamnak.
geopolitik (n.): vawlei cung umnak hmun le tlonlennak
hmun ngeih in minung kan khuasak tintukning kong
cawnnak.
gerning , handling (n.): tuahmi. - Eksempel: Hans ord og
hans handlinger er ikke i overensstemmelse = A bia le a
tuahmi an i khat lo.
gerningsmand (n.): sualnak a tuahtu.
gerningsmænd (n.): pluralis af gerningsmand.
gerrig , begærlig , grisk (adj.): mihakkau , miduhfak.
gerrig , begærlig , grisk (adj.): ttialttual. - Eksempel:
Han er en grisk mand = Mi ttialttual a si.
gerrig , gnieragtig (adj.): khiar ngaiin.
gerrig , smålig , nærig (adj.): khiar , hnem. - Eksempel:
Han er for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt =
A khiar tuk i a rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a
pe duh hna lo.
gerrighed (n.): hnem , tangka ngeih duh tuknak ,
hakkauhnak.
gerundium (n.): verb kha noun i thlen tikah gerund a si;
læse (verb) kha læsning (noun) i aa thlen tikah
gerundium a si.
gesandt (n.): lamkaltu.
geskæftig (adj.): mi dang kong le rian i aa thelhvaihmi.
geskæftig (adj.): lel. - Eksempel: Han er en geskæftig
person = Mi lel a si.
geskæftig (adj.): tlawkciar , tlokciar. - Eksempel: Hun er
en geskæftig person = Mi tlawkciar a si.
geskæftig , tjenstivrig (adj.): aa bawiter ngaimi ; mi
dang thil kong i aa thlak tukmi.
gestikulere (v.): kut zao ke zao pah in duhmi chim.
gestikulere (v.): keimah lei zoh hna seh ti i cawlcangh. Eksempel: Hun gestikulerede for at tiltrække sig vor
opmærksomhed = Ka zoh hna seh ti duh ah a cawlcang
len.
gestikuleren , fagter (n.): kun zao ke zao kha dunhan
chimnak i hmannak.
gestus (n.): zoh rem ding ca men i thau. - Eksempel: Hans
tilbud om hjælp var bare en gestus = Kan bawmh lai a
timi cu zoh rem ca men i tuahmi a si.
gestus , håndbevægelse (n.): ruahnak le lungthin pum
cawlcangh ningin langter , tahchunhnak ah kut zao , mit
ttheh , cabuai , cumh.
gevaldig , forrygende , vældig , enorm (adj.): ttih awk
tlak a simi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. Eksempel: Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen
fløj med en enorm fart = Khulrang tuk in a kal. Vanlawng cu ttihnung tiang rang in a zuang.
gevind , skruegang (n.): sikuru ttial.
gevinst , vinding (n.): miakmi thil.
gevær , bøsse (n.): meithal , sikahnak.
gevær , musket (n.): tenglam meithal.
geværhane , hane (n.): cutu.
geværløb, geværpibe , bøsseløb , bøssepibe (n.):
meithal thirpi , gun barrel.
geværlås , lås (n.): meithal cengbawm.
geværmunding , munding (n.): kua.
geværskæfte , bøsseskæfte , skæfte (n.): ttanglam.
ghetto , jødekvarter (n.): khuapi chung i Jodah mi
umnak sang.
gibbon-abe (n.): huho.
gidsel (n.): biakamnak ca i ral nih minung an tlaih i an
hrenmi.
gift (adj.): aa tthi-ummi.
gift (adj.): aa thimi.
gift (n.): sivai. - Eksempel: Slangegift = Rul poison.
gift (n.): rul sivai.
gift (n.): tur.
gift kone (n.): nutung. - Eksempel: Thlai Thluai er en gift
kone = Thlai Thluai cu nutung a si.
gifte sig (v.): tthi , tthit. - Eksempel: Jeg skal giftes =
Nupi ka tthi lai.
gifte sig (kun brugt om piger) (v.): vat.
gifte sig , ægte (v.): nupi tthit , va ngeih.
gifte sig , ægte (v.): i tthitum.
giftefærdig (adj.): nupi pasal a ngei khomi a simi.
giftermål (n.): tthitnak.
giftig (adj.): sivai ngeimi, sivai a simi si.
gigant (n.): mikei , a ngan a thawngmi.
gigantisk , enorm , kæmpemæssig (adj.): a ngan
- 104 -
ngaingaimi thil.
gigt (n.): hliahcang fah zawtnak.
gigt , reumatisme (n.): ruh fah zawtnak.
gigtsvag (adj.): gout zawtnak a ingmi.
gik (v.): præteritum af gå.
gilde (n.): rawldanghnak puai.
gilde , lav (n.): bu.
gilde , sold (n.): puai i nuam ngaiin umnak.
gimmerlam (n.): tunu.
gin (n.): zureu phun khat.
ginseng (n.): Tuluk nih si caah an hmanmi aikung phun
khat.
giraf (n.): a hngawng a sau ngaingaimi saram.
gisne , gætte (v.): damh. - Eksempel: Kan du gætte hvem
tyven mon var? = Mifir kha ahodah a si hnga na damh
kho maw?.
gispe (v.): ka (kaa) i an thli dawp , thraw phahlang
lengmang i um.
gispe (v.): thawchamh. - Eksempel: Hvis du gisper, er det
godt at drikke vand = Na thaw a cham ahcun ti din a ttha.
gispe (v.): thawhat , thawha. - Eksempel: Jeg gisper = Ka
thaw a ha.
gispe , puste , stønne (v.): hat. - Eksempel: Når man
gisper, er det tid at hvile = Thawhat ahcun dinh awk a si.
gispe , stønne , puste (v.): thaw ha lengmang in chuah ,
uico thaw chuah in chuah.
gispende , kortåndet (adj.): thawcham.
gitter , rist (n.): thir tung tete , a tung a phei in tahmi.
gitter , tremmeværk (n.): zawng dai kalh , thing kharvar.
give (v.): pek , pe. - Eksempel: Jeg giver ham en bog =
Cauk ka pek.
give (v.): pek. - Eksempel: Toms fader giver sit bifald til
planen = Kan khuakhanmi kha Tom pah nih a kan
hnatlakpi.
give , forære (v.): hluut.
give , forære , donere (v.): tlawmh , tlomh. - Eksempel:
Jeg forærede ham ti kyats = Tangka fang hra ka tlawmh.
give , forære , skænke (v.): pek. - Eksempel: De gav
læreren blomster = An saya kha pangpar an pek.
give , skænke (v.): pek , tthenh.
give , skænke , bevilge (v.): pek , nawl pek.
give , tildele (v.): pek , hrawm.
give , tildele , skænke (v.): voh.
give , yde (v.): chuahter. - Eksempel: Denne jord giver
gode afgrøder = Hi hmun nih hin rawl ttha a chuahter
hna.
give adgang (v.): luhter , sianginn i luhter.
give afkald på , frasige sig , opgive (v.): hlawt.
give bagslag , rekylere (v.): suk. - Eksempel: Et gevær
giver bagslag, når det affyres = Meithal cu puah tikah mi
a su.
give efter (v.): celh lo. - Eksempel: Vi skubbede, indtil
døren begyndte at give efter = Innkhar nih a celh lo
tiangin kan nam.
give efter (v.): mah kha hnulei ah i tawn i hawi kha lam
pek.
give efter (v.): i hun. - Eksempel: Døren gav efter for
hans skub = Innka kha a nam i aa hung.
give efter , formildes (v.): lung nem in um tthan.
give efter , indvillige , samtykke (v.): nawl zulh.
give et eksempel , eksemplificere (v.): tahchunhnak in
langhter.
give fri (v.): chuahter. - Eksempel: Idag fik vi tidligt fri
fra skole = Nihin cu sianginn in tuan ah an kan chuahter.
give fuldmagt (v.): airawltu rian ttuan fial.
give genlyd (v.): minthan. - Eksempel: Hans navn gav
genlyd over hele verden = A minthannak cu vawlei cung a
thang dih.
give genlyd , genlyde (v.): aw hrawh. - Eksempel:
Bjergnene giver genlyd, når vi råber = Kan au tikah kan
aw nih tlang cu a hrawh dulmal hna.
give kort (v.): phekahnak ca i phawt cio.
give kvalme (v.): nor , luak chuak i um. - Eksempel:
Synet af menneskelige ekskrementer giver os kvalme = Ek
hmuh nih kan luak a kan chuahter.
give luft for , lufte (v.): thin hun chuah hnawh. Eksempel: Han gav luft for sin vrede over for hunden = A
thinhunnak kha uico cungah a chuahhnawh.
give lyd , lyde (v.): awnh. - Eksempel: Din guitar kan
give lyd = Na tingtang a awnh khawh ko ttung.
give mad (v.): do. - Eksempel: Kunne du give os
middagsmad? = Zanriah na kan do kho lai waw?.
give mad , fodre. bespise (v.): rawl pek.
give næring , nære (v.): rawlpek , cawm.
give oprejsning , rehabilitere (v.): remh tthan ,hlan i a
rak sining ah khan ser tthan.
give sig ud for (v.): si lomi i siter. - Eksempel: Han gav
sig ud for at være læge = Sibawi a si lo nain aa siter.
give skylden , dadle , bebrejde (v.): mawhchiat.
give tegn , signalere (v.): kut in maw asiloah thil
pakhatkhat in maw hmuhsak. - Eksempel: Han
signalerede, at vognen skulle stoppe, ved at hæve hånden
= Mawttawka dirter awkah a kut a thlir.
give tilbud , tilbyde (v.): tangka cu zat na ka pek ahcun
ha rian cu zat cu kan tuanpiak lai tiah i tinak. - Eksempel:
Han gav tilbud på at bygge huset for halvtreds tusind
kyats = Inn saknak caah tangka thong sawm nga kan pek
lai tiah a ti.
give tilskud til , subsidiere (v.): tangka in bawmh.
give ud , bruge (v.): hman , tangka hman.
give æren for (v.): a siter , a canter ti i ruah. - Eksempel:
Den gamle mand gav sine gode vaner æren for sit lange
liv = Tarpa nih saupi ka nun hi ziaza tha in ka nun caah a
si tiah a ruah.
giver (n.): petu.
giver , donor (n.): petu , tthentu.
gjalde (v.): a aw a thang vuaimai. - Eksempel:
Trompeterne gjalder = Muko aw a thang vuaimai.
gjorde (v.): præteritum af gøre.
gjort (v.): perfektum participium af gøre.
glad (adj.): duh ngai. - Eksempel: Han er glad for heste
= Rang a duh ngai hna.
glad (adj.): lunglawmh.
glad , lykkelig (adj.): lunglawm.
glad , lykkelig (adj.): lawm. - Eksempel: Jeg er lykkelig;
tak = Kaa lawm.
- 105 -
glad , lystig (adj.): lung aa lawmmi.
glad , munter , fornøjet (adj.): lunglawmmi.
glad , munter , lystig (adj.): lunglawm thanuam a simi.
glad , tilfreds , fornøjet (adj.): thinnuam.
gladeligt (adv.): linglawm ngaiin.
gladiator (n.): Rom cozah chan ah vainam in zapi zoh
dawh ah aa tumi hna.
glans (n.): ceunak , a cer in a cermi sinak.
glans (n.): cer. - Eksempel: Glansen af kobberkar = Dar
umkheng cer.
glans , lys (n.): cer. - Eksempel: Solens glans = Ni cer.
glans , pragt (n.): a cerdukmi thil.
glans , pragt (n.): sunparnak le lianhngannak.
glans , skin (n.): tleunak.
glans , skin (n.): ceunak , tleunak.
glansløs (adj.): a muisam a dulmi a vervar lomi.
glansperiode (n.): sui chan.
glarmester (n.): thlalangawng le hmanthlak chiahnak i
thla lang i benhtu.
glas (drikkeglas) (n.): thlalang hrai.
glas , spejl (n.): thlalang.
glasere (lægge glasur på) (v.): changreu cung i
thanthling le thawhpat le arti cawhmi thuh khi.
glasflaske , flaske (n.): palang thawl.
glasfuld , kopfuld (n.): hrai a khatmi.
glasskab , udstillingsskab , montre (n.): chawdawr i mi
nih hmu hna seh ti duhnak ca i thil an langhternak
thlalang bizu.
glasskår , splint , skår (n.): thlalang kuai a pelpawi.
glasvarer (n.): thlalang in sermi umkheng.
glat (adj.): nal. - Eksempel: Vejen er glat. - Pu Kil er en
glat (falsk) mand = Lam a nal. - Pu Kil cu mi nal a si.
glat (adj.): miltlor.
glat (adj.): tlep. - Eksempel: Hun reder sit hår, og nu er
det glat = A sam aa hriah i a tlep.
glat , fedtet (adj.): nalmi.
glat , glinsende (adj.): a tlor a nalmi.
glat , jævn (adj.): a nalmi.
glat , olieret (adj.): tlor.
glatløbet (adj.): chungttial ngei lo meithal.
glatte (v.): tlawrh , tlorh. - Eksempel: De glatter gulvet =
Tuang an tlawrh.
glatte , jævne (v.): nalter.
glatte , jævne (v.): nalh. - Eksempel: Glat (den ru
overflade af) gulvet = Tuang kha nalh tuah.
glatte , jævne , planere (v.): milh , milhtlorh.
gled (v.): præteritum af glide.
gledet (v.): perfektum participium af glide.
glemme (v.): philh.
glemsel , forglemmelse (n.): lohnak , philhnak.
glemsom (adj.): thil philh a hmangmi.
glemsom (adj.): philhmi , hngalh lomi.
glemsomhed (n.): thil philh hmannak.
glente , høg (n.): kaite.
gletscher , bræ (n.): a sannak hmun i hawhra tampi aa
khong aa khong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak
hmun leiah aa thawnmi.
glide (v.): a nal.
glide (v.): nal i rilh. - Eksempel: Han gled på en glat vej
= Lam nal ah a ril.
glide (v.): thawn, nal ngaiin i thawn.
glide (v.): tolh. - Eksempel: Børn glider på glidebanen =
Tolhnak phengphel ah ngakchia an tolh.
glide , skride (v.): a sirlei i nal i tluk.
glide , svæve (v.): nal ziahmah in tawlh.
glidebane (n.): tolhnak phengphel.
gliden (n.): nalnak, tolhnak.
gliden , svæven , svæveflugt (n.): nal ziahmah in
tawlhnak.
glimre , stråle , funkle , glitre (v.): tleu , cer. Eksempel: En diamant funkler = Daimond cu a cer.
glimrende , pragtfuld , strålende (adj.): a ttha
ngaingaimi , aa dawh ngaingaimi.
glimt (n.): nimthla bantukin a khul a rangmi. - Eksempel:
Der er et vredesglimt i hendes øjne = A mit ah a
thinhunnak kha khulrang in a lung lang.
glimt (n.): vun hmuh ta duak , vun bih ta duaknak , vun
hngalh ta duak.
glimt (n.): caan tawite chung a hung um tami thil. Eksempel: Et glimt af håb viste sig i hendes øjne = A mit
chungah ruahchannak a hng um ta dak.
glimt (n.): hngalh ual hngalh ual lote i a ummi. Eksempel: Der var et glimt af latter i hendes øjne = A mit
chungah hngalh ual hngalh ual loin nihnak a um.
glimt , blink , lynglimt (n.): zuk tiah a hung ceumi. Eksempel: Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau
zuk tiah a hung ceu.
glimte , blinke (v.): lek. - Eksempel: Lyn blinker =
Nimtlau a lek.
glinse , funkle , skinne (v.): tleu.
glinsende , funklende , skinnende (adj.): tleu.
glinsende , glat (adj.): a tlor a nalmi.
glinsende , glat og skinnende (adj.): tlawrnal.
glitre , glimre , stråle , funkle (v.): tleu , cer. Eksempel: En diamant funkler = Daimond cu a cer.
globus (n.): vawleipum.
globus , kugle (n.): a pummi thil , vawlei pum.
glorie , stråleglans (n.): chuncha bantuk a simi ceunak ,
ni siseh , thlapa siseh a kulhtu khi , chum.
glorificere , forherlige (v.): cercawi.
glosar (n.): a sullam fianternak ca i sau deuh in tialmi.
glubende , grådig (adj.): rawl ei a tthawng ngaimi.
glubende , rovgrisk (adj.): a rawl a tam i ttih a nung
ngaingaimi (saram).
glycerin (n.): kilisirin , si bang a thlummi.
glykose , druesukker (n.): kulukut , thanthling phun
khat.
glæde (n.): lunglawmhnak, lawmnak, nuamhnak.
glæde (v.): lunglawmhter, lawmhter.
glæde , lykke , fornøjelse (adj.): lawmhnak , lomhnak.
glæde , behag , fornøjelse , nydelse , morskab (n.):
nuamhnak.
glæde , behage (v.): nuamhter , lungton. - Eksempel:
Legetøj glædede børnene = Lentecelhnak thilri nih
ngakchia kha a lawmhter hna.
glæde , fornøjelse (n.): thinnuamhnak.
- 106 -
glæde , fryde (v.): lunglawmhter.
glæde , lykke , taknemmelighed (n.): lunglawmhnak.
glæde , munterhed , lystighed (n.): lunglawmh
thanuamnak.
glæde , tilfredsstillelse (n.): lawmhternak.
glæde sig , fryde sig (v.): lunglawmh.
glæde sig , juble (v.): lawm , lawmh. - Eksempel: Vi
glæder os over, at du kommer = Na ra i kan i lawm.
glæde sig , se frem til (v.): i ngaih ngai. - Eksempel: Jeg
glæder mig til at se dig = Nangmah hmuh lai kaa ngaih
ngai.
glædelig , morsom , behagelig , fornøjelig (adj.): a
nuammi.
glædesblus , bål (n.): khualeng i ttihmi meiphu.
glædesløs (adj.): lung aa lawm lomi.
glød (n.): meittil.
glød , skær (n.): a van. - Eksempel: Skæret fra ilden
oplyste rummet = Mei a vanmi nih innkhan kna an ceuter.
glød , varme (n.): lungthawhnak , i biataknak lungthin.
gløde (v.): a vam , a ceu. - Eksempel: Hans ansigt
glødede = A hmai a hung ceu, a hun i panh.
gløde (som rav) (v.): vam.
glødende (adj.): lungthawh , huamnak , zuamnak a
ngeimi.
glødetråd (n.): elektrik bulp chung i hri tete aa zammi
khi.
gnave (v.): tam , teuh. - Eksempel: Hundene gnavede
benene = Uico nih saruh an teuh.
gnave (v.): teuh. - Eksempel: Kaniner gnaver gulegødder
= Saveh nih kazer an teuh.
gnave (v.): lah. - Eksempel: Den stive flip gnaver i min
hals = Angki khgawng tthawng nih ka hngawng a ka lah.
gnave (v.): ttai , ttei. - Eksempel: En rotte gnaver i
lærredssækken = Zu nih buri a ttai.
gnave , kradse , skrabe (v.): lah. - Eksempel: Et reb
gnave min hånd = Hri nih ka kut a ka lah.
gnaven (n.): teuhnak.
gnaven , biden (n.): ttamhnak.
gnaven , irritabel , opfarende (adj.): thintawi.
gnaven , ondskabsfuld (adj.): a ing a chiami.
gnaven , pirrelig (adj.): ingchiami.
gnaven , pirrelig , irritabel (adj.): a ing a puanmi.
gnaven , sur , surmulende , vranten , fortrædelig
(adj.): a ungmi.
gnaven , sur , vranten (adj.): nuar a duh ngaimi. Eksempel: Et surt barn = A nuar lengmangmi ngakchia.
gnaven , tvær (adj.): thinhun.
gnaven , tvær , vred , vranten, sur , fortrædelig (være
vred etc.) (v.): ingpuan. - Eksempel: Han er tvær = A ing
a puang.
gnaven , vranten (adj.): lungthin nuam lo ngaiin a ummi.
gnavenhed , pirrelighed (n.): ingchiatnak.
gnaver (n.): thil ttama hmangmi pawl , zu tehna.
gnavpotte, brumbasse (n.): phunzai huammi.
gned (v.): præteritum af gnide.
gnedet (v.): perfektum participium af gnide.
gnide (v.): hnor , muai.
gnide , gnubbe , høvle , stryge (v.): hnor , hnur. -
Eksempel: Jeg høvler træet. - Jeg stryger min skjorte =
Thing ka hnor. - A angki ka hnor.
gnide , skure , gnubbe , skrubbe , skave (v.): hnawr ,
hnor. - Eksempel: Min sko skaver på min lilletå = Ka
kedan nih ka hngete a ka hnawr.
gniepind , fedthas (n.): mikhiar.
gnier (n.): mikhiar , mihnem, khepkha.
gnieragtig , gerrig (adj.): khiar ngaiin.
gnist (n.): meici.
gnistre , funkle (v.): a ci a choi cukman.
gnistre , funkle (v.): ceu , cer, de , tleu.
gnistrende , funklende (adj.): a tleu durhmarhmi.
gnubbe , gnide (v.): hnor.
gnubbe , skrubbe , skave , gnide ,skure (v.): hnawr ,
hnor. - Eksempel: Min sko skaver på min lilletå = Ka
kedan nih ka hngete a ka hnawr.
gobelin , vægtæppe (n.): vampang i thlai awkah le
cabuai tthutdan khuhnak ca i tamhmi puan.
god (adj.): a tthami.
god (adj.): aa tlakmi. - Eksempel: Han er en god mand til
jobbet = Hi rian he hin an i tlak.
god (adj.): ttha , tthat. - Eksempel: Det er en god ting at
beherske engelsk = Mirang holh thiam hi thil ttha a si.
god (om frugt) (adj.): pangttha. - Eksempel: Vore æbler
er gode = Kan epal an pang a ttha.
god , fin (adj.): a ttha ngaingaimi. - Eksempel: Han går
på en fin skole = Sianginn ttha ah a kai.
god , venlig , rar (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
godgørende (adj.): zaangfahnak a ngeimi , thilttha a
tuahmi.
godgørende (adj.): mi ca i a tthami thil.
godgørende , næstekærlig (adj.): mi nunsiang.
godgørenhed (n.): mi ca i a tthami thil tuahmi.
godgørenhed (n.): thilttha tuahmi , laksawng, thilttha.
godgørenhed , velgørenhed (n.): sifak rethei bawmhnak.
godkende (v.): hnatlakpi.
godkende (v.): onh , nawlpek , pek.
godkende , tiltræde (v.): hnatlakpi. - Eksempel:
Forældrene godkendte planerne for skolen = Sianginn
saknak ding kha hupa hna nih an hnatlakpi hna.
godkendelse (n.): cohlannak.
godkendelse (n.): hnatlakpinak.
godkendelse (n.): onhnak , nawlpeknak.
godsejer (n.): ram/vawlei ngeitu bawipa.
godt (adj.): a ttha. - Eksempel: Det vil være godt at starte
tidligt = Tuan i thawk ah a ttha lai.
godt (adv.): a ttha ko. - Eksempel: Alting går godt
hjemme = Inn ah zeipaoh a ttha dih ko.
godt (adv.): thiam ngaiin. - Eksempel: Han taler engelsk
meget godt = Mirang holh a thiam ngaingai.
godt (n.): a ttha. - Eksempel: Han er gammel nok til at
kende godt fra ondt = A ttha le a chia thleidan khawhnak
dingah a upa ve ko cang.
godt , det gode (n.): tthatnak. - Eksempel: Vi bør
anstrenge os til folkets bedste (gode) = Zapi tthatnak
caah kan i zuam awk a si.
godt , OK (interj.): a tha ko.
godte sig (v.): awi.
- 107 -
godte sig , hovere (v.): imh. - Eksempel: Han godter sig
over mit uheld = Ka vanchiat a ka imh.
godte sig , hovere , fryde sig (v.): diriam. - Eksempel:
Han hoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a
riam.
godtgjorde (v.): præteritum af godtgøre.
godtgjort (v.): perfektum participium af godtgøre.
godtgøre , dokumentere , bevise (v.): a si taktak tinak
langhter.
godtgøre , holde skadesløs , erstatte (v.): rulh.
godtgøre , lønne (v.): rianttuan man laksawng pek.
godtgøre , tilbagebetale (v.): pek tthan , rulh.
gold , ufrugtbar (adj.): rocar.
golf (n.): kawlf , lentecelhnak phun khat.
golf (n.): rili fonghlei.
golfbane (n.): golf tuknak hmun kaupi.
Golfstrømmen (prop.): rili chung i ti lum tiva bantukin a
luangmi.
Golgata (prop.): Bawi Jesuh thihnak tlang.
gondol (n.): vokkunanglawng.
gongong (n.): bongmong.
gongong (lille) (n.): beleu.
gongong , klokke (n.): dar. - Eksempel: De har ladet
gongongen lyde; lad os gå hen til samlingspladsen (for
gudstjeneste) = Dar an tum cang, pumhnak ah kal u sih.
goodwill , gunst , velvilje (n.): lingthin tha.
gorilla (n.): zawng nganpi phun khat , Afrikaram i a
ummi.
graciøs , yndefuld (adj.): umtu ningcang aa dawh
ngaimi.
grad (n.): tahnak.
grad , trin , rang (n.): dot.
grad , udstrækning , omfang (n.): a saunak , a kauhnak ,
a tamnak , a ngannak , a niam a san , a tam tlawm.
gradvis (adj.): duhsah tein aa thlengmi.
graf , diagram (n.): graf; catlang rinmi in kihlum zong a
si ah, ruah tlawmtam zong a si ah, a san a niam zong a si
ah, hmuhsaknak.
gram i hu , vred (adj.): thinhung a simi , a thin a
hungmi.
grammatik (n.): bia an umtuning zeitindah hman an
sining , zeitindah ttial an sining , cawnnak. - Eksempel:
Han studerer engelsk grammatik = English grammar a
cawng.
grammatik (bog) (n.): holh umtuning ttialnak cauk.
grammatisk (adj.): grammar ning in chimmi , tialmi.
grammofon (n.): thingkuang holh thiam.
grammofonplade (n.): aw khumnak phel.
gran (n.): mirang far thingkung.
gran (n.): tlawmte. - Eksempel: Der er ikke et gran af
sandhed i det, han siger = A chimmi ah khan biatak
tlawmte hmanh a um lo.
gran (n.): farthing phun khat.
granat (n.): kirnet bom.
granat (n.): miakpi kuanfang.
granatchok (n.): raltuknak in a lungthin a hmaan ti lomi
zawtnak.
granatæble (n.): taleti.
grandtante (n.): pa/nu i a ni.
granit (n.): teklung.
granske , undersøge (v.): fiangte le ttha tein zoh cikcek.
gransken , ransagelse (n.): fiangte le ttha tein zoh
cikceknak.
grapefrugt (n.): theithu phun khat.
gratie , ynde (n.): dawhnak.
gratis (adj.): man loin. - Eksempel: Disse bøger er gratis
= Hi cauk hna cu man lo in hmuh khawh an si.
gratis (adj.): man loin , a lakin.
gratis (adj.): man loin hmuhmi laksawng.
gratis (adv.): alak in. - Eksempel: Jeg fik denne bog
gratis = Hi cauk cu alak in ka hmuh.
gratulere , ønske til lykke (v.): lawmh , lomh , lawm. Eksempel: Je gratulerer dig med, at du har bestået
eksamen = Camipuai na awn caah kaan lawmh.
gratulere , ønske til lykke , lykønske (v.): lawmhpi.
grav (n.): thlan , mithi vuinak thlan.
grave (v.): vawlei i khor cawh , aalu phuk.
grave (v.): cawh , cawh i langhter.
grave (v.): khorh.
grave , bore , snage (v.): kher.
grave , rode (i jorden) (v.): coil. - Eksempel: Grise roder
i jorden efter mad = Vok nih thinghram kna an coih hna.
grave op , opgrave (v.): vawlei chung i cawh i a leng i
chuah.
graver , kirkebetjent (n.): biakinn le a tual zohkhenh i
thlan a co i darkhing a tumtu.
gravere (v.): cattial khenhchih.
gravid , at være gravid (v.): ttialo. - Eksempel: Hans
kone er gravid = A nupi a ttialo.
gravid , svanger (adj.): fa a pawimi.
graviditet , svangerskab (n.): fapawinak.
gravning (n.): khorhnak.
gravning (n.): khuahnak. - Eksempel: Det er endnu ikke
længe siden gravningen af brønden = Tihohr an
khuahnak a sau rih lo.
gravskrift , epitafium (n.): thlan lungtial.
gravsten (n.): thlanlung ttial, thlanlung.
greb (n.): fungtte.
greb (n.): tlaihnak. - Eksempel: Tag et fast greb om dette
reb = Hi hri hi fek tein i tlaih.
greb (n.): tte.
greb (v.): præteritum af gribe.
greb , skaft , håndtag (n.): seh kut , thil kut. - Eksempel:
Skaftet på en ske = Darkeu kut.
greb , tag (n.): fek tein i tlaihnak.
grebet (v.): perfektum participium af gribe.
grebet af panik , panisk (adj.): lau awk a simi ,
thlakawkbar a simi.
gren , kvist (n.): nge , te , tte, thingnge , ttengnge. Eksempel: En fugl sidder på træets gren = Thing nge ah
vate aa fu.
grenader (n.): kirnet bom a hmangmi pawl ralkap.
grib (n.): langta.
gribe (v.): tlaih , tleih. - Eksempel: Grib bolden! =
Pumpululh kha tlai.
gribe (v.): tlaih , thil a sullam tlaih , hngalh.
- 108 -
gribe , fastholde , holde fast , omslutte (v.): khimh. Eksempel: En vilplante omslutter et træ = Zunhri nih
thingkung a khimh.
gribe , snappe , snuppe (v.): lak zau , char zau , a cuh in
i cuh.
gribe , tage , beslaglægge (v.): tlaih , seh , chuh.
gribe ind , lægge sig imellem , intervenere (v.): a karlak
i thlak , a karlak i vai sawh.
gribe ind i (v.): an i seh. - Eksempel: Tænderne i det ene
tandhjul griber ind i det andets tænder = Seh ha cu
pakhat le pakhat an i seh.
gribe ind i hinanden (v.): pakhat le pakhat an i peh.
gribende , ynkelig , rørende (adj.): zaangfah awk a simi.
griffel (n.): lung cafung.
grill (n.): sa emnak thir fingrilh.
grille , lune (n.): lungrep bunh lonak.
grille , lune , indfald (n.): ruahnak le duhnak hun ngeih
duakmi saupi a nguh lomi.
grillstege (v.): sa em.
grim (adj.): aa dawh lomi.
grim , hæslig (adj.): a mui a chiami , aa dawh lomi.
grim , styg (adj.): muichia.
grim , uskøn (adj.): zoh awk i a nuam lomi.
grimasse (n.): hmaichiat , hmai in nehsawhnak ,
zomhtaihnak tanghter. - Eksempel: Kun uopdragne børn
laver grimasser = Ngakchia hrut lawng nih an hmai in mi
serhsatnak an langhter.
grime (n.): satil hrennak hruainak hri.
grin , sjov (n.): nuamhnak , nihchuak. - Eksempel: De
gør grin med hans stammen = A holh at kha capo
nihchuak ah an saih.
grine , fnise (v.): a thli nawn in nih.
gris (n.): vok , vawk.
grisesti , svinesti (n.): vokkawm.
grisk (adj.): hranhram in mi a tlai i thil chuh a hmangmi.
grisk , gerrig , begærlig (adj.): mihakkau , miduhfak.
grisk , gerrig , begærlig (adj.): ttialttual. - Eksempel:
Han er en grisk mand = Mi ttialttual a si.
griskhed (n.): hnem , tangka ngeih duh tuknak ,
hakkauhnak.
griskhed (n.): hranhram in mi thil chuh hmannak.
gro (v.): tthan , tthang.
gros (12 dusin) (n.): dozen 12 , cucu 144.
grotesk (adj.): muichiapi , nihchuak a simi muisam pipi a
kengmi.
grov (adj.): volhpamh hmangmi. - Eksempel: Hun bruger
et groft sprog = Volhpamh bia a hman lengmang.
grov (adj.): ngan nawn pipi a simi. - Eksempel: Stien var
dækket med groft sand = Lam cu thetse ngan nawn pipi
nih a khun.
grov , brutal (adj.): a aukhuang ngaimi.
grov , ru (adj.): hrat. - Eksempel: Kraven på min frakke
er grov, så den kildrer min hals = Ka angki hngawng a
hrat i ka hngawng a ka zat.
grov , ru , ujævn (adj.): hrat. - Eksempel: Figentræets
blade er ru = Theipi hnah cu a hrat.
grov , rå (adj.): ahran a simi thil. - Eksempel: Råolie =
Hman awk i ser rih lomi zinan, ziaza lei ah tla bulbal in
khua a sami.
grov , rå , plump (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans
tale var grov = A bia chim a hrang.
grovhed , vulgaritet , plathed , tarvelighed (n.): ziaza
dawh loin umnak, tla bulbal in umnak.
grovsmed (n.): soser , sodengtu , sodeng.
grovæde (v.): sirh , serh.
grovæder , frådser (n.): awr , or. - Eksempel: Han er en
grovæder = Mi awr (or) a si.
grovæder , frådser , slughals (n.): mi pawkau.
gruble (v.): thuk piin ruah.
gruble (v.): saupi ruah ciahmah.
gruble , grunde , spekulere , fundere (v.): ruah ,
khuaruah.
gruble , meditere (v.): dai tein khuaruah.
grublen , mediteren (n.): dai tein khuaruahnak.
grufuld , uhyggelig , forfærdelig (adj.): mithi bantuk
tuksapur , dang liapluap in a ummi.
grum , vild (adj.): ttih a nungmi.
grumse , mudre (v.): nawih. - Eksempel:
Oversvømmelsen gør floden mudret = Tinawi nih tiva an
nawih.
grumset (adj.): a nawimi , a fiang lomi. - Eksempel: En
grumset flod = A nawimi tiva.
grumset , mudret , sølet (adj.): nawi , ti nawi. Eksempel: Vandet er mudret = Ti a nawi.
grund (n.): sullam. - Eksempel: Du har god grund til at
være vred = Thinhunnak dingah sullam ttha na ngei.
grund (n.): zeicahdah a si ti sullam langhternak ah hin
ruahnak kha hman a si i "grund" nih hin a va sawh duh
bikmi cu ruahnak kha a si. - Eksempel: Sygdom var
grunden til Marys fravær = Mary sianginn a kai lonak cu
a zawt ruahgah a si.
grund , jord (n.): vawlei.
grund , årsag (n.): ruang.
grund: på grund af (): ruang. - Eksempel: Jeg kan gå i
skole på grund af dig = Nangmah ruangah sianginn ka
kai kho.
grund: uden grund , ubegrundet (adv.): zeiruang lo ah.
grunde (v.): hram bunh. - Eksempel: Hendes udtalelser
var grundet på kendsgerninger = A chimmi cu a si
taktakmi i aa bunhmi a si.
grunde , spekulere , fundere , gruble (v.): ruah ,
khuaruah.
grundig (adj.): felfai tein le ruah ta thlirthliar hnu ah
tuahmi.
grundig , dybtgående (adj.): a thuk ngaingaimi.
grundigt , velovervejet (adv.): ciammam.
grundlag (n.): hram , hrampi.
grundlagde (v.): præteritum af grundlægge.
grundlagt (v.): perfektum participium af grundlægge.
grundlægge (v.): a hram thawk.
grundlægge , skabe (v.): aa thawk , a hram aa thawk.
grundlæggelse (n.): thawk i hmunhter.
grundlæggelse , skabelse (n.): a hram aa thawknak.
grundlæggende (adj.): a hrampi a simi.
grundlægger , skaber (n.): a hram a thawktu.
grundlægger , stifter (n.): thawktu.
- 109 -
grundløs (adj.): sullam ngei lo , hram ngei lo.
grundløs (adj.): harm ngei lomi , aa chokvai sawsawh
menmi a simi.
grundrids , grundplan (n.): inn sak tik i a tuang umnak
ding tuaktanmi.
grundrids , plan , skitse , udkast (n.): milhtlorh rih lomi
, chim ding ttialmi bia.
grundsten (n.): lungphum. - Eksempel: Grundstenen til
denne kirke blev lagt sidste når = Hi biakinn lungphum
cu nikum ah chiah a si.
grundstof (n.): scientists pawl nih thil phun hrampi 92 an
hmuhmi hna, cheu khawh le tthen khawh a si ti lomi hna
hi 'grundstof' cu an si. - Eksempel: Guld, jern, ilt og tin er
grundstoffer = Sui, thir, oxygen le canphio cu element
(grundstoffer) an si.
grundsætning , regel (n.): phungthlukbia.
grundtone (n.): chimmi ah siseh , ttialmi ah siseh , a
biapi bik mi ruahnak.
gruppe (n.): bu.
gruppe (n.): hu. - Eksempel: De sidder i grupper = A hu
a hu in an tthu.
gruppe , flok (n.): rual. - Eksempel: En flok vildsvin =
Ngal rual.
gruppe , hold (n.): bu , rianttuan awk ca i an thimmi
ralkapbu hmete.
gruppe , parti , side (n.): phu. - Eksempel: Det er rart at
være på den vindende side = A teitu lei phu si cu a nuam.
gruppe , slags , type , parti (n.): pawl. - Eksempel: En
gruppe farisæere, farisæernes parti = Farasi pawl.
gruppere (v.): hmun khat i i but.
grus , ral (n.): lungtekep.
grusom (adj.): a ttha lo ngaimi , a puarhrang
hringhranmi.
grusom , brutal , vild (adj.): a hrutmi , saram bantuk a
rihmi minung.
grusom , ubarmhjertig , frygtelig (adj.): mipuar mi , mi
dang cung i zaangfahnak a ngei lomi.
grusomhed (n.): tthat lo ngaingainak puarhrannak.
grusomhed (n.): mi dang cung i that lonak.
grusomhed , vildskab (n.): ttihnungmi sinak.
gry (n.): khuadeinak.
gry , dages (v.): dei.
gry , dages (v.): khua a dei. - Eksempel: Det er lige ved
at dages = Khua a dei dengmang cang.
gry , morgengry , daggry (n.): khuadei. - Eksempel: Det
er nær daggry = Khuadei a nai cang.
gry: det gryr , dages: det dages: fingrei a cat.
gryde , krukke (n.): um , bel.
gryderet (n.): sabuti.
grydeske (n.): hngerhtlei.
grynte (v.): vok nguk.
grynte (v.): nguk. - Eksempel: Et svin grynter = Vokpi a
nguk.
grynte (som en so) (v.): ngawk. - Eksempel: Vores gris
grynter = Kan vokpi a ngawk.
græd (v.): præteritum af græde.
græde (v.): tah.
græde (v.): ttap. - Eksempel: Hun er ked af det og græder
= A ngaih a chia i a ttap.
græde , råbe , skrige (v.): au , kawh , ttah.
græker (n.): Grik mi.
grænse (n.): ramri, ramri hrawng ram.
grænse (n.): ri. - Eksempel: De boede uden for
bygrænsen. - Grænsen mellem Chin State og Mizoram
State er floden Tio = Khuapi ri lengah an um. - Lai tlang
le Mizo tlang ri (ramri) cu Ttiova a si.
grænse (n.): a si khawhnak. - Eksempel: De strakte rebet
til grænsen = Hri kha aa zam khawhnak a donghnak
tiang an reng.
grænse (n.): ramri. - Eksempel: De er uden for
civilisationens grænse = Annih cu fimnak ramri lengah
an um.
grænse (n.): deng.
grænse til , støde op til (v.): ri. - Eksempel: Skolen og
sportspladsen støder op til hinanden = Sianginn le
certual an i ri.
grænseland (n.): ramri he aa naihmi hmun.
grænseløs (adj.): donghnak ngei lo , a thuh , a san , a
kauh tah khawh lomi.
grænseløs (adj.): ri ngei lo , dongh negi lo.
grænseløs , uendelig (adj.): donghnak ngei lo , dongh
hnagal lo.
grænseløst , uendeligt (adv.): donghnak ngei loin ,
dongh hngal loin , tuk hringhran.
grænsepost (n.): ramritung.
grænseskel (n.): ramri hmelchunhnak.
grænsesten (n.): ramrilung.
græs (n.): ram. - Eksempel: Køer spiser græs = Caw nih
ram an ei.
græs , græsgang (n.): sattil tlawnnak ram , phong.
græsbevokset (adj.): ram tamnak hmun a simi.
græshoppe (n.): khaubawk, naubuhtlang cawi.
græskar (n.): umruang, mai.
græskar brugt som flaske, kalabas, calabash (n.): dur.
- Eksempel: Vi har salt i græskarflasken = Dur in cite kan
chiah.
græskar, kalabas (n.): um.
græsmark , eng (n.): ramhring khawhnak hmun.
græsning (n.): tlonnak.
græsplæne (n.): ram dawh tein cinnak tual.
græsse (v.): ram tam , tlon. - Eksempel: Kvæg græsser på
marken = Caw cu lo lakah an tlong.
græsse , lade græsse (v.): sattil tlonter. - Eksempel: Han
lod køerne græsse på bakken = Tlang cungah caw kha a
tlonter hna.
grød (n.): mama.
grøft (n.): kahcham.
grøft (n.): kuar. - Eksempel: En kalv falder i en grøft =
Kuar ah cawfa a tla.
grøft , hul (n.): kuarkak.
grøft , rende (n.): kahcham.
grøn (adj.): a hringmi , thinghnah hring azawng.
grøn (adj.): a hring. - Eksempel: Grønt græs = Ram
hring.
grøn (dybt grøn) (adj.): hringnak.
grøn , umoden (adj.): a hmin rih lomi. - Eksempel:
- 110 -
Umodne æbler = Epal a hmin rih lomi.
grøn, umoden , uerfaren (adj.): rian a thiam rih lomi.
grønlig (adj.): a hring zawng bantuk a simi.
grønsag , køkkenurt (n.): tisik anhnah.
grønskolling (n.): thil theihhngalhmi a ngei rih lo i hlen a
fawimi.
grønskolling (n.): tlangval no.
grøntsager (n.): anhringso.
grøntsager (n.): thlai. - Eksempel: At spise grøntsager
gavner helbredet = Thlaihnah ei hi ngandamnak caah a
ttha.
grøntsagssuppe (n.): buti.
grå (adj.): ti zongin tial a si ; a nak le a rang fonh ah a
zawng a chuakmi , a pawl ti bik a si lai.
grå (adj.): pawl. - Eksempel: En grå hest = Rang pawl.
gråd , skrig , råb (n.): aunak , ttahnak.
grådig (adj.): ram. - Eksempel: Han er en grådig
kødspiser = Sa a ram.
grådig , begærlig (adj.): duh a fakmi , hak a kaumi.
grådig , begærlig (adj.): hakkau , hakkauh. - Eksempel:
Han er en grådig mand = Mi hakkau a si.
grådig , forslugen (adj.): rawl le sa tampi a ei khomi.
grådig , forslugen (adj.): pawkau. - Eksempel: Thawng
Thawng er en grådig mand = Thawng Thawng cu mi
pawkau a si.
grådig , glubende (adj.): rawl ei a tthawng ngaimi.
grådighed (n.): rawl lei a tthawngmi sinak.
grådighed , forslugenhed , frådseri (n.): tam tuk in
einak.
grådighed , havesyge , begærlighed (n.): hakkauhnak ,
duhfahnak.
gråne (v.): sampar. - Eksempel: Hans hår gråner = A
sam a par.
Gud (n.): Pathian.
gud , guddom (n.): khuazing.
guddom (n.): Pathian sinak.
guddommelig (adj.): Pathian lei thil a simi, biaknak lei
thil a simi.
guddommeliggøre (v.): pathian i ser.
guddommeliggørelse (n.): thil pakhatkhat kha pathian i
sernak.
guddommelighed (n.): khuazing sinak.
guddommelighed , guddom (n.): Pathian sinak.
gudelig , gudfrygtig (adj.): Pathian a upatmi.
gudfader (n.): ngakchia a cawmtu pa.
gudfrygtig , from (adj.): mah biaknak i aa zuam ngaimi ,
a ziaza a tthami.
gudfrygtig , gudelig (adj.): Pathian a upatmi.
gudfædre (n.): pluralis af gudfader.
gudinde (n.): khuazingnu.
gudløs (adj.): Pathian zei i a rel lomi.
gudmoder (n.): ngakchia a cawmtu nu.
gudsbespottelse , blasfemi (n.): volhpamh ,
thangchiatnak.
gudstjeneste (n.): biaknak pumhnak.
guerillakrig , guerilla (n.): ralfir.
guerillasoldat (n.): ral fir.
guillotine (n.): lu tannak thing.
guirlande (n.): cu bantuk tamhnak ca i an thlai lulhmi thil
hna.
guitar (n.): kitar , tingtang.
gul (adj.): theithu zawng , aihre zawng.
gul (adj.): eng. - Eksempel: En gul dragt er smuk = Puan
eng cu aa dawh.
gul (adj.): sangphaw.
gul feber (n.): nawtnak ttihnung ngai phun khat.
guld (n.): sui.
guldfisk (n.): sui hga.
guldsmed (n.): tisoih.
guldsmed (n.): sui soser.
guldsmed (n.): tisumsu.
gulerod (n.): kazer.
gulerødder (n.): pluralis af gulerod.
gulsot (n.): tak aihre zawtnak.
gulv , gulvbræt (n.): zeltuang , zel , zelttuang.
gulvbjælke (n.): pom.
gulvbræt (n.): zel.
gulvtæppe (n.): tuangphah.
gumle , tygge (v.): tam rupmap.
gumme (n.): hani , ni.
gummi (n.): khairiat.
gummibånd , elastik (n.): khairiat kual.
gummiplante (n.): khairiat kung.
gummitræ (n.): kaw kung.
gump , bagdel , hale (n.): tawkawng.
gunst , velvilje , goodwill (n.): lingthin tha.
gunstbevisning , tjeneste (n.): bawmhnak , zaangfahnak.
- Eksempel: Han gjorde mig en tjeneste = A ka zaangfah.
gunstig (adj.): kan ca i a thami. - Eksempel: Vi havde
gunstingt vejr sidste weekend = Kan hnulei zarh cu
nikhua nih a kan tthatpiak.
gunstig , imødekommende (adj.): hnatla a simi. Eksempel: Han er imødekommende over for vores plan =
Kan i timhmi kha a hna a tla ve.
gunstig , nådig (adj.): mah lei ca i a tthami.
gurgle (v.): ka chung le hrom hrawng tiin i thuah.
gurgle (v.): kamfawh. - Eksempel: Rens din mund med
salt vand = Ti le cite in na kam naa fawh lai.
gusten , bleg (adj.): a dangmi , a dermi , thazang a ngei
lomi.
guttural (adj.): hrom he aa pehtlaimi aw thawng.
guvernør , leder , hersker (n.): uktu , mangkibawi.
gyde (v.): titit , fahrin.
gyde , smøge (n.): inn hnulei le inn hnulei karlak lam, inn
sir le inn sir karlak lam.
gyde , lægge æg (v.): fuan. - Eksempel: Fisk gyder i
oktober = October ah nga an fuan.
gylden (adj.): sui mui a kengmi thil.
gyldig (adj.): a hmaanning in tuahmi a si ca i hman
khawh a simi.
gyldighed (n.): hman khawhmi thil sinak.
gymnasium (n.): tang hra sianginn.
gymnastik (n.): lentecelhnak.
gymnastikbukser (n.): lentecelh pawl i tawhrolh tawi an
hmanmi.
gymnastiksal (n.): lentecelhnak hmun, lentecelhnak inn.
- 111 -
gyroskop (n.): aa hel aa mer lengmangmi thil in zohnak.
gyse , skælve (v.): ttih tuk / khuasih tuk i ther thluahmah.
gyselig , ækel , modbydelig , væmmelig , rædselsfuld ,
afskyelig (adj.): ttihnung a simi.
gæld (n.): leiba , leibat. - Eksempel: Jer er i gæld (Jeg
har gæld) = Leiba ka ngei.
gæld (n.): lei, leirai.
gæld , debet (n.): cawimi tangka leiba.
gælle (n.): nga samthih.
gæller (n.): hawrhek.
gænge (n.): thuinak tthutdan.
gængs , almindelig (adj.): hmun kip i zapi nih tuahmi le
hmanmi a simi.
gær (n.): thilnu , pawngmuk sernak si.
gær (n.): colh.
gærde , plankeværk , hegn (n.): hau hruang.
gærdesmutte (n.): vate phun khat.
gære (v.): a tho , zu an uam i a thawh khi.
gære (v.): thawh. - Eksempel: Har dit øl gæret? = Na zu
uammi a tho cang maw?.
gæring (n.): zu thawhternak.
gæs (n.): pluralis af gås.
gæsling (n.): compai fa.
gæst (n.): hawileng , khualtlung.
gæst (n.): khual.
gæst , besøgende (n.): lengtu, mileng.
gæstfri (adj.): khualtlung a dawmi.
gæstfrihed (n.): khual dawtnak.
gæstgiveri , kro (n.): riahnak inn , khualbuk.
gæt , gætning (n.): hngalh setsai lo i ruahnak.
gæt , gætning , gætteværk (n.): zawndamhnak.
gæt , gætteri (n.): zawndamh. - Eksempel: Det er mit gæt
= Ka zawndamh a si.
gætte (v.): hngalh setsai lo i ruah.
gætte , formode (v.): ruahchom , ruahdamh , a hmaan
taktak le taktak lo hnaglh lomi.
gætte , formode (v.): a si maw si lo ti hngal set lo i ruah
menmi.
gætte , gisne (v.): damh. - Eksempel: Kan du gætte hvem
tyven mon var? = Mifir kha ahodah a si hnga na damh
kho maw?.
gø (v.): uico bao.
gø (v.): bao. - Eksempel: En hund gør = Uico a bao.
gø , brøle (v.): hawk. - Eksempel: En hjort brøler = Sakhi
a hawk.
gød (v.): præteritum af gyde.
gøde (v.): vawlei tthatter , non pek.
gødning (n.): ek, caw ek , vok ek ....
gødning (n.): dawm. - Eksempel: Komøg er den bedste
gødning = Caw ek hi dawm ttha bik a si.
gødningsstof , kunstgødning (n.): vawlei thattertu , non.
gøre (v.): tuah.
gøre (v.): siter. - Eksempel: Varmt vand gør folk dovne =
Khualin nih mi an tha a thutter hna.
gøre arveløs (v.): rocoter lo , hlawt.
gøre bred , udvide (sig) (v.): kauhter.
gøre en ende på , ende , slutte (v.): dawngh , dongh.
gøre flad , jævne , udjævne (v.): rawnhter , milter ,
phenter.
gøre forskel , diskriminere , skelne (n.): thleidan.
gøre fremskridt (v.): hmailei kal.
gøre fælles sag , hjælpe , assistere (v.): ttanpi. Eksempel: Jeg skal gøre fælles sag med ham = Amah ka
ttanpi lai.
gøre færdig , afslutte (v.): liim , lim. - Eksempel: Hun
afsluttede arbejdet = Rian a lim.
gøre grin med , spøge (v.): capo , capoh.
gøre holdt , stoppe (v.): cam. - Eksempel: Vi gjorde holdt
i landsbyen tre dage = A khua ah ni thum kan caam.
gøre indtryk (v.): lungchung ah fek tein tuh , lunghmuih.
- Eksempel: Det gjorde indtryk på mig, hvad han
prædikede = A phungchimmi kha kaa lunghmuih.
gøre indviklet , komplicere (v.): aa cawhnuk caah
hngalh a harmi , hngalh harter.
gøre kur til (v.): helh. - Eksempel: Han gjorde kur til
hende et år, før de blev gift = An i tthit hlanah kum khat a
helh.
gøre lovgyldig , legalisere (v.): phungning in tuah.
gøre modstand mod. bekæmpe , opponere mod (v.):
doh , al ralchanh.
gøre nar af , spotte , latterliggøre (v.): nihsawh.
gøre ondt , smerte (v.): fahter. - Eksempel: Gør dit sår
ondt? = Na hma nih an fahter maw?.
gøre op , opgøre , afgøre (regnskab) (v.): tangka
hmanmi i fianh i i pek. - Eksempel: Lad os gøre vores
mellemværende op = Kan tangka hmanning kha i fianh u
sih law i pe u sih.
gøre oprør (v.): uk liotu cozah doh.
gøre rede for (v.): kong chim. - Eksempel: Han blev bedt
om at gøre rede for sin opførsel = A ziaza kong kha chim
dingah an fial.
gøre ren , rense (v.): thianter , thianh.
gøre sig umage (v.): zuam , teimak tein tuah. - Eksempel:
Han gjorde sig umage for at behage sin lærer = A sayapa
lunglawmhter awkah fak piin aa zuam.
gøre smal, snæver , indsnævnre (v.): bit. - Eksempel:
Du skal gøre døren to tommer smallere = Innka kha
lehmah pahnih in na bit deuh lai.
gøre tilpas (v.): lawmhter. - Eksempel: Det er svært at
gøre alle tilpas = A mi kip lawmhter cu a har ngai.
gøre ugyldig , annullere , ophæve (v.): pakpalawng i
ser.
gøre vrøvl , knurre (v.): phunzai.
gøren , handlen , udførelse , fuldførelse (n.): tuahnak.
gørlig , gennemførlig , realisabel , mulig (adj.): tuah
khawh a simi thil.
gørlig , mulig , gennemførlig (adj.): tuah khawhmi,
hman knawhmi.
gøs (v.): præteritum af gyse.
gå (v.): kal. - Eksempel: Vi går i kirke = Biakinn ah kan
kal.
gå (v.): chawh , chawk. - Eksempel: Det er for koldt at gå
uden frakke = Angkileng loin i chawh awkah a kik tuk.
gå (v.): ke in kal.
gå (v.): va. - Eksempel: Jeg går hjem = Inn ah ka va lai.
gå (bort) (v.): thawh. - Eksempel: Du bør gå nu = A tu cu
- 112 -
naa thawh awk a si.
gå (fra) , forlade (v.): kal. - Eksempel: Så du ham gå? =
A kal kha na hmu maw?.
gå , gå en tur , vandre (v.): leng. - Eksempel: Vi går en
tur (vi besøger vejen) = Lam kan leng.
gå , skride (v.): i chawh lengmang.
gå af (v.): puak , puah. - Eksempel: Hørte du bøssen gå
af? = Meithal a puah kha na thei maw?.
gå af , fratræde , træde tilbage (v.): ngol , phuah. Eksempel: Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol,
a rian khan aa phuak.
gå bort (dø) (v.): thih. - Eksempel: Min mor gik bort =
Ka nu a thi.
gå forud (v.): a hlan i rak um hmasa.
gå glip af (v.): tlolh. - Eksempel: Jeg gik glip af
muligheden = Caan ttha kha ka tlolh.
gå i (v.): kai. - Eksempel: De går i skole = Sianginn an
kai.
gå i forbøn (v.): nawlpiak.
gå i gang med , tage fat på (v.): thawk. - Eksempel: Jeg
må i gang med at pakke = Ka thil timh kaa tkawk awk a si.
gå i stykker (v.): hawp , hop. - Eksempel: Glasset gik i
stykker = Thlalang hrai kha a hawp dih.
gå i stykker , bryde , brække (v.): kuai.
gå i stykker , revne (v.): keh. - Eksempel: Vær forsigtig,
at ægget ikke går i stykker = Arti a keh nak hnga lo i
ralring.
gå i stå (v.): aa ngol , a cawlcang lo. - Eksempel: Hans
bils motor gik i stå = A mawttawcar enzin a thi.
gå i stykker , briste (v.): cat. - Eksempel: Rebet brister =
Hri a cat.
gå i søvne (v.): hmawt , hmaw.
gå ind , komme ind (v.): lut , luh. - Eksempel: Han
kommer ind i huset = Inn chungah a lut.
gå ind for (v.): i ham , i tthit i vat ; i lak. - Eksempel: Sent
i sit liv gik han ind for en ny religion = A tar hnuah
biaknak phung thar aa lak.
gå ind på , være enig (v.): hnatla. - Eksempel: Jeg går
ind på, hvad han sagde. - I bør ikke være uenig i, hvad
han sagde = A chimmi cu ka hna a tla. - A chimmi cu
hnatla loin nan um lai lo.
gå ned (v.): tlak , tla. - Eksempel: Solen går ned i vest =
Ni cu nitlaklei ah a tla.
gå ned (v.): tla. - Eksempel: Solen går ned = Ni a tla.
gå ned (v.): vong , vung.
gå nedad (v.): chuk. - Eksempel: Vi gik cirka to mil
nedad = Khan hnih tluk kan chuk.
gå om bord , borde (v.): lawng cung i kai i icit. Eksempel: Vi må gå om bord i toget nu = Atu ah
tlanglawng cungah kan kai awk a si cang.
gå over (v.): tha tein zoh.
gå over , fortage sig (v.): liam , kal. - Eksempel: Uvejret
gik over, og solen skinner = Thlichia cu a liam (dih) i ni a
tlang.
gå på pension , trække sig tilbage (v.): dinh , pension
lak.
gå på wc, toilet , have afføring (v.): ee. - Eksempel: Han
kan ikke få afføring = A ek a ee kho lo.
gå ud (v.): mit. - Eksempel: Ilden vil gå ud = Mei cu a
mit lai.
gå udenom (v.): hrial.
gåde (n.): bia har.
gåde (n.): thil awlokchong , khuaruahhar bia.
gåde (n.): biahar.
gåde , mysterium (n.): hngalh awk le fianter awkah a har
ngaingaimi thil , thil thukmi.
gåde , problem (n.): a harmi thil. - Eksempel: Hvordan
jeg skal få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde = Ka
thil vialte kuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil har
a si.
gådefuld (adj.): thil awlokchong a simi.
gådefuld , kryptisk , hemmelig (adj.): thuhmi ; biathli a
simi , hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi.
gård , farm (n.): lo.
gårdsplads (n.): tual, inntual.
gås (n.): compai phun khat , a ngan deuh phun.
gåsegang (n.): pakhat hnu pakhat aa zul thliahmah in.
- 113 -
H
had (n.): i huatnak , i ralnak, huatnak lungthin.
had , nag , bitterhed (n.): huat ngaingainak , thinthun
ngaingainak.
hade (v.): huat.
hadefuld (adj.): huat awk a simi , huatmi.
Hades (n.): mithi khua, hell.
hadsk , uforsonlig (adj.): huatnak ngaingai in tuahmi le
chimmi.
haft (v.): perfektum participium af have.
hage (n.): khabe , kha.
hagekors , svastika (n.): vantthatnak phortu ti in an
zumhmi. Hitler Nazi pawl nih hmelchunhnak caah an
hmanmi, Z a bingtalet.
hageorm (n.): khukrul phun khat.
hagesmæk (n.): ngakchia cilthli dawn.
hagl (n.): rial.
hagl , kugle (n.): tolhtang.
haglbøsse , haglgevær (n.): meithal a pak/a phir.
haglbøsse, dobbeltløbet (n.): meithal phir.
haglbøsse, enkeltløbet (n.): meithal pak.
hagle (v.): rial tlak in tlak.
haglgevær , haglbøsse (n.): meithal a pak/a phir.
haj (n.): ngaphu phun khat, nga dang a eimi, pe 15 tiang a
sau khomi, mi zong a ei khawh; cu bantukin mi chawva a
eimi hakkau.
hak (n.): khuar. - Eksempel: Han skar hak i en stok =
Fung ahkhan khuarmi a tuah.
hakke (n.): hmuizum.
hakke (n.): turung.
hakke (v.): tan , cheu.
hakke (v.): dipte i can.
hakke , hugge (v.): hau , tan.
hakke , pikke (v.): cuk.
hakke , spade (n.): tuhmui.
hakke , stamme (v.): holh aa in holh.
hakke på (skænde) (v.): phunciar , phunzai.
hakke på , plage , skænde på (v.): ngiar. - Eksempel:
Det er ikke godt, at mand og kone hakker på hinanden =
Nu le va i ngiar hi a ttha lo.
hakkelse , avner (n.): favai , fahi.
hal (n.): inn khaan nganpi.
hale (n.): mei , uico mei , vok mei ti bantuk.
hale , gump , bagdel (n.): tawkawng.
hale , slæbe (v.): hnuh. - Eksempel: De halede båden ind
til kysten = Tikam ah lawng cu an hnuh.
hale , slæbe , trække (v.): a ritmi thil hnuh.
halestrop (n.): rangmeibanh.
haletudse (n.): buluk.
halleluja (interj.): Bawipa cu thangtthat u.
Hallowe'en (n.): October 31 zan.
hallucination (n.): a um tung lomi thil hna hmuh , a um
tung lomi aw hna theih , molh thil theih le hmuh.
halm , halmstrå , strå (n.): capawl.
hals (n.): hngawng.
hals , strube (n.): hrom.
hals , strube (n.): awr , or.
hals , strube (n.): cawk , cok.
halsbetændelse (n.): dangfir fah.
halsbrand (n.): rasoh.
halsbånd (n.): thi, tthi.
halsbånd (n.): uico hngawng oih.
halshugge (v.): lutan.
halstarrig , egensindig , stædig (adj.): mi dang ruahnak
lak duh loin mah ruahnak le duhnak lawng a zulmi.
halstarrig , stivnakket (adj.): milungtthawng.
halstørklæde (n.): hngawngngerh.
halt (adj.): a ke a beimi.
halte , humpe (v.): bei , bei lengmangin kal.
halte , humpe (v.): bai thalhmalh i kal.
halten (n.): bei.
halv (adj.): hnarcheu.
halvblod , blandingsrace (n.): an pa aa khat i nu aa
dangmi asiloah nu aa khat i pa aa dangmi.
halvcirkel (n.): a pummi a cheu.
halvdel (n.): cheu , hnarcheu.
halvere (v.): cheu , hnarcheu i cheu, cheu hnih ah cheu.
halvfems (num.): sawmkua.
halvfems , halvfemsindstyve (num.): sawm kua.
halvfemsindstyvende (num.): sawmkuanak.
halvfjerds (num.): sawm sarih.
halvfjerdsindstyvende (num.): sawm sarihnak.
halvgud (n.): a cheu pathian a si i a cheu minung a simi.
halvhjertet (adj.): lungcheu bangin.
halvkaste (n.): kahpia.
halvkugle , hemisfære (n.): a pummi a cheu , vawlei
pum a cheu.
halvmåne (n.): thlapa samthihkuang, thlapa cheu.
halvsøster (n.): pa aa khat i nu aa dangmi , nu aa khat i
pa aa dangmi.
halvtone (n.): hlasaknak lei i vuak cheu.
halvtreds (num.): sawm nga.
halvtredsindstyvende (num.): sawm nganak.
halvvejen (n.): lam canceo.
halvvejs (adv.): a cheuchum in. - Eksempel: Kødet er kun
halvvejs kogt = Sa cu a cheuchum lawng a hmin.
halvø (n.): vawlei fonghlei.
halvårlig (adj.): kum cheu paoh in a si tawnmi.
ham (pron.): amah pa. - Eksempel: Jeg ønsker at møde
ham = Amah tho ka duh.
ham (slangeham) (adj.): rul nih a cuar aa zirh khi.
hamber , ublu , skrap (om pris) (adj.): a tawk zawn
lengin hauhmi chawman. - Eksempel: Han forlanger en
- 114 -
ublu pris for sit hus = A inn man a tawk zawn lengin tam
tuk deuh a hauh.
hammer (n.): sobul.
hamp (n.): hrikung phun khat.
hamre (v.): sobul in khenh , den.
hamre løs på (v.): den , hrawn. - Eksempel: Han
hamrede løs på døren = Innka kha a den.
hamre løs på , dundre (v.): chuih , thongh. - Eksempel:
Han hamrede løs på døren med sin næve = Innka kha a
kuttum in a thongh.
hamstre , samle (v.): tlem. - Eksempel: Han samler sæk
efter sæk af ris = Facang a tuntun in aa tlem.
han (pron.): amah pa , nu si loin.
han er , hun er , den er , det er (v.): a si.
han- (adj.): cal. - Eksempel: Hanhjort, buk = Sakhi cal.
han- , mandlig (adj.): pa.
hanbjørn (n.): vomkhuai.
handel (n.): chawdet.
handel (n.): thawk.
handel (n.): chawlehnak rian.
handels- , merkantil (adj.): chawlehnak lei he aa
pehtlaimi.
handelsmand (n.): chawdawr.
handelsmand , købmand (n.): chawlettu.
handicap (n.): dawntu. - Eksempel: Manglende
uddannelse er et handicap for mange mennesker =
Cathiam lo hi mi tampi caah dawntu a si.
handicappe , hæmme (v.): dohn. - Eksempel: Hans
sygdom handicapper ham = A zawtnak nih a donh.
handle (v.): tuah , tuan , tuah khawk.
handle (v.): cawk , zorh. - Eksempel: Denne butik
handler med benzin og petroleum = Hi dawr hi petrol le
zinan a caw a zuarmi an si.
handle (v.): i cawk i zuarh.
handleform (n.): tuahtu a chimtu. - Eksempel: Han tog
en bog = Cauk a lak.
handlen , udførelse , fuldførelse , gøren (n.): tuahnak.
handlende , forhandler (n.): thil a caw i a zuartu.
handler (n.): zuartu. - Eksempel: Fiskehandler = Nga
zuartu.
handling (n.): cawlcangh.
handling (i roman) (n.): tuanbia chung i a biapi tlangpi
bik.
handling , gerning (n.): tuahmi. - Eksempel: Hans ord og
hans handlinger var ikke i overensstemmelse = A bia le a
tuahmi an i khat lo.
handske (n.): kuthruk.
handsker (n.): kuthrolh. - Eksempel: Handsker er rare
om vinteren = Khuasik ah kuthrolh hrolh cu a nuam ngai.
hane (n.): arhli khong, arkhong.
hane (n.): meithal tek.
hane (n.): timerh honnak le phihnak a lu.
hane , geværhane (n.): cutu.
hane , kok (n.): arhli.
hanebjælke , tværbjælke (n.): kaan, kan.
hanegal , galen (n.): arkhuang.
hanekam , kam (n.): archuang.
hang (v.): præteritum af hænge.
hang , tilbøjelighed (n.): i chuahkeh pimi duhnak.
hangar (n.): vanlawng chiahnak inn.
hank , håndtag , øre (på kop) (n.): ngiang.
hankat (n.): chizawh tum.
hankøn , mandkøn (n.): hli. - Eksempel: Hane = Arhli.
hanmythun (n.): siapa.
hans (pron.): amah ta (pa). - Eksempel: Dette er hans
turban = Hihi amah lupawng a si.
hanæsel (n.): khacer a pa.
har (v.): præsens af have.
har , have (v.): ngeih. - Eksempel: Jeg har et hus = Inn
ka ngei.
hare (n.): saveh.
harem (n.): Muslim pa nih nupi tampi an i chiahnak inn.
hareskår (n.): a hmur cunglei a temi , hmurte.
harme , indignation (n.): thinhunnak.
harme , vrede , krænkelse (n.): thinhunnak.
harmløs , uskadelig (adj.): hrawk khotu a si lomi.
harmoni (n.): i remnak , i tlaknak.
harmonisere , afstemme (v.): remter , an i rem.
harmonisere , gøre ens, få til at stemme overens (v.):
khahter. - Eksempel: Prøv at få jeres ord til at stemme
overens = Nan bia khahter i zuam u.
harmonisk (adj.): aa remmi.
harpe (n.): tingtang phun khat.
harpiks (n.): thingthling, farthling.
harpiks- (adj.): thingthling bantuk.
harpun (n.): hri thlaihmi fei , rili chung nga khawhnak i
an hmanmi.
harsk , ildelugtende (adj.): a nih , rawl uih , a tler.
harve (n.): lei thuannak the.
hasard , kortspil (n.): phe. - Eksempel: De spiller
hasard; de spiller kort = Phe an i kah.
hasarderet , risikabel (adj.): ttih awk a simi thil.
hasardspiller (n.): phe aa kahmi.
hase (n.): saram an hnulei khuk.
haser (n.): thapi.
hasesene (n.): pheitha.
haspe , krog (n.): tawh thlaihnak thir kuai a vun kilhtu.
hast (n.): khulrannak in , khulrang in. - Eksempel: De tog
bort i hast = Khulrang in an chuak.
hast , hastværk , at have travlt (n.): khulranh duh. Eksempel: Besvær mig ikke; jeg har travlt = Han ka
hnawh klah, khulrang in kal ka duh.
haste , ræse , ile , jage (v.): tli. - Eksempel: Han ilede
(løb hastigt) til huset = Inn ah a tli.
haste , skynde sig (v.): khulrang in kal. - Eksempel: De
skyndte sig hjem = Inn ah khulrang in an kal.
haste , skynde sig (v.): hnawnam. - Eksempel: Når du
går på en glad vej, skal du ikke skynde dig = Lam na kal
tikah i hnawnam hlah.
haste , skynde sig (v.): nam. - Eksempel: Skynd jer = I
nam deuh.
hastig (adj.): khulrang in thil a timi.
hastig , skyndsom (adj.): khulrang in , tim manh loin
tuahmi.
hastighed (n.): hmual , rannak , tthawnnak.
hastighed , fart (n.): zei tluk rang in dah a kal/a tlik
- 115 -
tinak. - Eksempel: Hvad er togets hastighed? =
Tlanglawng cu zei tluk rang in dah a kal?.
hastighed , fart (n.): khul. - Eksempel: Hans fart er lav =
A khul a nuar.
hastigt , hurtigt (adv.): khulrangin. - Eksempel: Gå
hurtigt = Khulrangin kal.
hat (n.): luchin.
haubitzer (n.): miakpi tawi.
hav (n.): rili.
hav , ocean (adj.): rilipi.
have (n.): dum.
have (v.): chung um. - Eksempel: En dag har fire og tyve
timer = Ni khat chungah suimilam pakul le pali an um.
have (v.): ei. - Eksempel: Vil du have middagsmad nu? =
Atu ah zanriah na ei lai maw?.
have (v.): nei , ngei.
have , besidde , eje (v.): ngeih.
have afføring (v.): zunzun , ekek. - Eksempel: Jeg skal
have afføring = Zunzun/ekek ka duh.
have afføring , gå på wc, toilet (v.): ee. - Eksempel: Han
kan ikke få afføring = A ek a ee kho lo.
have at gøre med , angå , vedkomme , komme .. ved
(v.): pehtlaih. - Eksempel: Dette brev vedkommer ingen
andre end mig. - Jeg har ikke noget at gøre med ham =
Hi ca hi keimah dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.
- Amah he kan i pehtlai lo.
have at gøre med , vedrøre (v.): pehtlaih , pehtlai. Eksempel: Den historie vedrører ikke spørgsmålet = Hi
tuanbi le biahalnak an i pehtlai.
have et mavetilfælde (v.): awngh. - Eksempel: Jeg har et
mavetilfælde = Ka paw a ka awngh.
have gæld , skylde penge (v.): leiba , leibat. - Eksempel:
Jeg har ikke gæld til nogen = Ahohmanh lei ka ba hna lo.
have lyst til (v.): duh. - Eksempel: Du gør, hvad du har
lyst til = Na duhmi kha va tuah ko.
have medlidenhed med , ynke (v.): zaangfah.
have noget imod (v.): duh lo , al , poi. - Eksempel: Har
du noget imod, at jeg ryger? = Kuak zu ning law, ha al
hnga maw, a poi na ti hnga maw?.
have overflod (v.): tampi an um. - Eksempel: Floden har
overflod af fisk = Tiva ah nga tampi an um.
have overvægt over , dominere (v.): tam deuh.
have på , bære (v.): hruk , aih. - Eksempel: Jeg har min
frakke på = Ka angkileng kaa hruk.
have råd (v.): cawknak man ngeih khawh. - Eksempel:
Jeg har råd til at købe en bil = Mawtam cawknak tangka
ka negi kho.
have samleje , kopulere (v.): cai , cei.
have til hensigt , agte , påtænke (v.): tinh.
have til hensigt , have i sinde , agte (v.): timh.
have under tøflen (v.): uk. - Eksempel: Han bliver holdt
under tøflen af sin kone = A nupi nih a uk.
have, har (v.): ngeih. - Eksempel: Jeg har et hus = Inn ka
ngei.
havedyrkning , havekunst (n.): thingthei kung cin.
havegrill (n.): sa emnak har.
haveslange , vandslange (n.): khairiat tipep , kualh
khawhmi.
havesyge , begærlighed , grådighed (n.): hakkauhnak ,
duhfahnak.
havgasse , rappenskralde (n.): nu ingchia.
havkat (n.): ngami.
havn (n.): tilawng dinhnak.
havnearbejder , dokarbejder (n.): tilawng chung thil
cuah le tthumh rian a tuanta.
havomkranset (adj.): rili nih a kulhmi.
havre (n.): oat , facang bantuk a simi rawl phun khat.
havregryn , havremel (n.): oat changvut.
havregrød (n.): cencerh.
havskildpadde (n.): chungkuh.
hebræer (n.): Judah mi.
hed (adj.): thin tawi. - Eksempel: Han har et hedt
temperament = A thin a tawi.
hed , lummer , trykkende (adj.): khuasa mi a kan uap
tthupmi.
hed , varm (adj.): a sa. - Eksempel: Kogende vand er
varmt = Titlok cu a sa.
hed , varm (adj.): lin. - Eksempel: Solen er varm = Ni a
lin.
hed , varm (adj.): sa. - Eksempel: Jeg kan lide varm mad
= Buh sa ka duh.
hede , varme (n.): linhnak , khua lin , a linhsat liopi ,
lumternak.
hede , varme (n.): hu. - Eksempel: Solens varme = Ni hu.
hedenskab (n.): Khrihfa biaknak a si lomi.
hedeslag , solstik (n.): ni linh tuk ruang lungmih
zawtnak, niri.
hedning (n.): Khrihfa a si lomi, lawkih mi.
hedning , vantro , ateist (n.): biaknak lei i zumhnak a
ngei lomi , Pathian a zum lomi , Khrihfa a si lomi.
heftig (adj.): a fakpi , a tthawngmi.
heftig , voldsom (adj.): duhnak a thawng ngaimi.
heftig , voldsom , opfarende (adj.): milungtho kho
ngaimi , thinhun zong a fawimi , lunglawmh zong a
fawimi , tla cutmat i khua a sami , lungthin zong vut ti i aa
letmi.
heftighed (n.): thil tukden tik i a hmual a fahnak khi.
heftighed , voldsomhed (n.): lungrannak.
hegn (n.): hruang. - Eksempel: Jeg sætter et hegn op
omkring min have = Dum hruang ka kulh.
hegn (n.): kulh. - Eksempel: Vores have har intet hegn =
Kan dum kulh a ngei lo.
hegn , gærde , plankeværk (n.): hau hruang.
hegn , hæk (n.): pangpar hau , hlingbur hau zong a si
kho.
hegne , indhegne (v.): kulh. - Eksempel: De indhegnede
marken = Lo kha an kulh.
hejre (n.): va phun khat , a hngawng le a hmur a sau
ngaimi.
hejre (n.): vaca.
hejse (v.): thlir , cawi.
hejseapparat , spil (n.): thlirtu , cawitu seh.
heks (n.): hnam ngeiminu.
heks , troldmand , onde øjne (n.): hnam. - Eksempel:
Chin'erne troede på hekse, før de blev kristne = Laimi cu
Khrihfa an si hlanah cun hnam an zum.
- 116 -
hekseri , trolddom (n.): hnamngei nih thil a tuah
khawhnak.
hektisk (adj.): hnahnawk luri ngai a simi , cuaphmat
zawtnak a ngei i a tak a lin lelekmi.
hel (adj.): tlamtling tein a ummi , a bau lomi , a dihlak in
a tlingmi.
hel (ikke i stykker) (adj.): a kek a kuai lomi.
hel , fuldkommen , fuldendt , komplet , fuldstændig
(adj.): a tling , a dihlak.
hel , fuldstændig , fuldtallig (adj.): tlin , tling. Eksempel: Hvis vi er her alle, skal vi begynde vores
gudstjeneste = Mi kan tlin ahcun pumh hram kan thawk
lai.
hel , fuldstændig , komplet (adj.): a dihlak in , a ningpi.
hel , hele , al (adj.): vialte.
helbred (n.): ngandamnak.
helbred (n.): damnak. - Eksempel: Træning er godt for
helbredet = Lentecelh hi damnak caah a ttha.
helbrede (v.): damh. - Eksempel: Læge, læg dig selv =
Sibawipa, nangmah le nangmah i damh ngat.
helbrede , hele , kurere , læge(s) (v.): dam , damter.
helbredelse , bedring (n.): dam tthannak.
helbredelse , kur (n.): damnak.
helbredelse , rekonvalescens (n.): dam tthannak.
held (n.): hualvan. - Eksempel: Han er heldig og han har
held i sit arbejde = Hualvan a ngei i a rian a hlawhtling.
held , lykke (n.): bong. - Eksempel: Idag er min lykke
god = Nihin cu ka bong a ttha.
held , lykke , fremgang , velstand (n.): hlawhtlinnak ,
rumnak.
held , lykketræf (n.): van ; van ttha van chia.
held , lykketræf (n.): relthiam. - Eksempel: Det er et
lykketræf, at du kom her = Na rat cu aa relthiam ngai.
held , skæbne , lykke (n.): van.
held , velsignelse , lykke (n.): mal , bongmal.
heldig (adj.): van ttha.
heldig (adj.): tlamtling. - Eksempel: Jeg er heldig med
opførelsen af mit hus = Ka innsak ka tlam a tling.
heldig , lykkelig , velstående (adj.): hlawhtlingmi , a
rummi.
heldig , velvalgt (adj.): conglawmhnak , lawmhpinak i aa
tlakmi bia. - Eksempel: En velvalgt takketale =
Lunglawmhnak bia chimnak i aa tlakmi bia.
heldig, være heldig , lykkes , have succes (v.): fai. Eksempel: Vi var ganske heldige med vores jagt = Tu tan
kan ramriah cu kan fai ngai.
heldig: være heldig , have succes , lykkes (v.):
hluhchuah. - Eksempel: Han er ganske heldig i sin
uddannelse = A cacawn a hluhchuah ngai ko.
heldigvis , til alt held (adv.): vantthat ah.
hele (adj.): dihlak.
hele , kurere , læge(s) , helbrede (v.): dam , damter.
hele dagen lang (n.): chun nitlak. - Eksempel: Han
arbejder hele dagen lang = Chunnitlak rian a ttuan.
helgen (n.): mithiang.
helhed (n.): a ningpi.
helhjertet (adj.): lungthin dihlak in a ttuanmi.
helikopter (n.): helikoptar.
heliograf (n.): thlalang hmanleknak.
helium (n.): gas phun khat , a zaang ngaingaimi.
heller ikke , ej heller (conj.): 'neither' ('hverken') he
lawng hman khawh a si i lo tinak a si. - Eksempel: Han
har hverken fader eller moder = Nu zong a ngei lo, pa
zong a ngei lo.
hellere (adv.): deuh. - Eksempel: Jeg ville hellere gå i
dag end imorgen = Thaizing nakin nihin ah ka kal deuh
lai.
hellere (adv.): tu. - Eksempel: Jeg ville hellere dø end
være rød = Sen nakin a thih tu ka thi deuh lai.
hellig (adj.): zarh. - Eksempel: Sabbatten er en hellig dag
for jøderne = Sabbath ni cu Judah mi caah ni zarh a si.
hellig (adj.): a thiangmi , a zarhmi.
hellig (adj.): thianhlim. - Eksempel: Fordi jeg er hellig,
skal også I være hellige = Keimah ka thianhlim caah
nannih zong nan thianhlim awk a si.
hellig , ren (adj.): thiang. - Eksempel: Rene klæder. - Det
hellige tempel. - Rent hjerte = Hnipuan thiang. - Biakinn
thiang. - Lung thiang.
hellig , ren (adj.): thianghlim.
hellig , ukrænkelig , sakrosant (adj.): a thianghlim
ngaingaimi , a zarh ngaingaimi.
helligaften , aften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel:
Juleaften = Khrismas lai ni.
helligbrøde , vanhelligelse (n.): biaknak lei thil hrawh le
hnawmhtamh.
helligdag (n.): nizarh. - Eksempel: Idag er helligdag, og
jeg går ikke i marken = Nihin cu nizarh a si i lo ka kal lo.
helligdag (n.): zarh ni, tho.
helligdom (n.): biakinn , hmunthiang, biaknak
hmunthiang , khuahrum bo.
hellige , indvie , vie (v.): thianter , Pathian sin pek.
hellige , vie (v.): caan vialte pek , i pumpek.
hellige , vie (v.): a dang te i chiah , Pathian sin i pek.
helligelse , indvielse (n.): a dangte i chiahnak , Pathian
sin i pekchanhnak.
hellighed (n.): zarhnak.
hellighed , fromhed (n.): thiannak.
Helligånden (n.): Thiang Thlarau.
helst , fortrinsvis (adv.): duh deuhmi i thim in.
helt (adv.): ngaingai.
helt (adv.): hin lo. - Eksempel: Jeg blev helt væk fra
hjemmet i fulde tre år = Tlung hin lo tein kum thum ka um.
helt (adv.): theng. - Eksempel: Jeg kan ikke helt lide den
(jeg kan ikke rigtig lide den) = Ka duh theng lo.
helt (adv.): viar. - Eksempel: Jeg spiste helt op = Rawl ka
ei viar.
helt (n.): a ral a ttha ngaingaimi.
helt (perfektum) (adv.): diam. - Eksempel: Han er
allerede gået = A kal diam cang.
helt , aldeles , ganske (adv.): a dihlak in , a dihumnak in.
helt , fuldstændigt (adv.): cikcek.
helt , fuldstændigt (adv.): dih. - Eksempel: Jeg har gjort
arbejdet fuldstændig færdigt = Rian cu ka dih dih cang.
helt , fuldstændigt (adv.): dihlakin. - Eksempel: Jeg har
læst bogen helt = Cauk a dihlak in ka rel dih.
helt , fuldstændigt (adv.): lawlaw. - Eksempel: Spis helt
- 117 -
op = Ei dih lawlaw.
helt , fuldstændigt (adv.): thlup. - Eksempel: Han sover
dybt (helt) = A it thlup ko.
helt , fuldt , fuldstændigt , ganske (adv.): tling tein ,
khat cicek tein.
helt , ganske (adv.): ningpi in.
helt , komplet , tilstrækkeligt (adv.): tlingtlam tein.
helt igennem (adv.): chuak lakin.
helt tal (n.): nambar tling , 1 , 2 , 3 ... ti bantuk hi nambar
tling timi cu an si.
heltemod (n.): raltthatnak.
heltemodig , heroisk (adj.): ralttha ngaiin tuahmi.
heltids , fuldtids (adj.): caantling in ttuanmi rian.
heltinde (n.): a ral a ttha ngaimi minu.
helvede (n.): mithi khua , misual thlarau umnak ding, hel.
helvedesild (n.): cuar zawtnak phun khat.
hemisfære , halvkugle (n.): a pummi a cheu , vawlei
pum a cheu.
hemmelig (adj.): biathli a simi, thli tein tuahmi.
hemmelig (adj.): thlite. - Eksempel: Det er en
hemmelighed = Bia thlite a si.
hemmelig , gådefuld , kryptisk (adj.): thuhmi ; biathli a
simi , hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi.
hemmelig , illegal , (smug-) (adj.): thli tein tuahmi thil.
hemmelig , privat (adj.): a thli a simi.
hemmelig , underhånds- (adj.): a thli, biathli, hawi
hngalhlomi.
hemmelig aftale, hemmeligt mødested (n.): biatiam.
hemmelighed (n.): biathli , thli. - Eksempel: Afslør ikke
hemmeligheden = Biathli phuang hlah.
hemmelighed (n.): biaruk.
hemmelighedsfuld (adj.): thlithup in thil tuah a duhmi.
hemmeligholdelse (n.): thlithup sinak, thuhnak.
hemmeligstemplet (adj.): bia thlithup i chiahmi.
hemmeligt (adv.): thlitein. - Eksempel: Han gik bort
hemmeligt = A thli tein a kal.
hemmeligt (adv.): thlithup. - Eksempel: Han gik bort
hemmeligt = A thlithup in a kal.
hemmeligt (adv.): ziar.
hen imod , i retning af (prep.): lei ah.
hende (pron.): amah nu. - Eksempel: Nu Sui er ikke her.
Har du set hende? = Nu Sui hika ah a um lo. Na hmu
maw?.
hendes (pron.): amah ta. - Eksempel: Det er hendes bog
= Hi cauk hi amah ta a si.
hengemt , gammel (adj.): a uihmi ,d a hlummi. Eksempel: Gammelt brød = A hlunmi changreu.
hengemt , muggen , gammel (adj.): tthing. - Eksempel:
Muggen ris = Buh tthing.
hengiven (adj.): dawt ngaimi. - Eksempel: Din hengivne
ven = Na dawt ngaimi na hawi.
hengiven , kærlig , øm (adj.): dawtu a simi , duhtu a
simi.
hengiven , selvopofrende (adj.): zumh awk tlak
ngaingaimi.
hengivenhed , kærlighed (n.): duhnak. - Eksempel: Jeg
kan ikke have hengivenhed til hende = A cungan duhnak
ka ngei kho lo.
henholdsvis (adv.): pakhat cio in. - Eksempel: Dick, Tom
og Mare er henholdsvis 6, 8 og 10 år = Dick, Tom le
Mary cu kum 6, kum 8, le kum 10 cio an si.
henkoge (v.): thawl chung i erh. - Eksempel: Min mor
henkoger æbler = Ka nu hih epal kha thawl chungah a
erh hna.
henkoge (v.): erh. - Eksempel: Vi henkoger pærer = Pear
kan erh.
henlagde (v.): præteritum af henlægge.
henlagt (v.): perfektum participium af henlægge.
henlægge , lægge hen , spare (v.): thlarin chiah. Eksempel: Jeg lægger et hundrede kyats hen = Tangka za
khat thlarin ah kaa chiah.
henrette , eksekvere (v.): upadi ningin thah.
henrev (v.): præteritum af henrive.
henrevet (v.): perfektum participium af henrive.
henrive (v.): lawmhter, lawhmnak in khahter. Eksempel: Han er henrevet over hendes skønhed = Aa
dawhnak nih lawmhnak in a khakter.
henrivende (adj.): aa dawhmi , mit a hlangmi. Eksempel: Hun har en henrivende hat på = Aa dawhmi,
mit a hlangmi luchin aa chinh.
henrivende (adj.): a nuam ngaingaimi , duh awk ngaingai
a simi.
henrykkelse , begejstring , ekstase (n.): i lawmh tuknak.
henrykkelse , ekstase , begejstring (n.): lawmhnak
nganpi.
henrykt , begejstret (adj.): lawmhnak nganpi a simi.
hensigt (n.): tinhmi, timhmi.
hensigt , agt (n.): timhnak.
hensigt , mål (n.): tinhmi. - Eksempel: Hans mål i livet er
at blive læge = Aa tinhmi cu sibawi si a si.
hensigt: have til hensigt , agte (v.): tim. - Eksempel: Har
du til hensigt at gå i kirke? = Biakinn kal naa tim maw?.
hensigtsmæssig , formålstjenlig , passende (adj.): a rem
a tthahnemmi.
henstand , respit , frist , udsættelse (n.): dinhnak.
hensynsfuld , opmærksom , betænksom (adj.):
khuaruat. - Eksempel: Han er opmærksom mod andre;
han tænker sig om, inden han handler = Amah cu
mikhuaruat a si.
hensynsløs , dumdristig (adj.): aa ralring lomi , a
daithlangmi.
hensynsløs , ligegyldig (adj. & adv.): zeirello in ,
zeirelnak zeihmanh um loin.
hensynsløs , samvittighedsløs (adj.): a ding ding lo kong
ah aa ralring lomi , din lonak tuah zong i a zei a poi lomi.
hensynsløs , taktløs , ubetænksom (adj.): mi dang zawn
ruahnak a ngei lomi.
hente (v.): va lak.
hente (v.): zal , zalh. - Eksempel: Jeg går ud og fisker
(henter fisk). - Jeg skal hente grøntsager = Nga ka zal lai.
- Tihang ka zal lai.
hente (en person) (v.): lak. - Eksempel: Jeg hendede ham
på jernbanestationen = Tlanglawng dinhnak ah ka va lak.
henten (n.): zalhnak.
hentyde (v.): sawhter , chim hnawhchan. - Eksempel:
Hvad hentyder du til? = Zeidah na chim hnawhchanmi a
- 118 -
si?.
hentydning (n.): a sullam rak i hngalh seh ti in a vel deuh
in chim hnawh.
hentydning , insinuation (n.): bia am.
hentød (v.): præteritum af hentyde.
henvende sig (v.): panh. - Eksempel: Vi henvendte os til
ham om råd = Ruahnak cheuh hal duh ah kan va panh.
henvende sig til (v.): zoh. - Eksempel: Man henvender
sig til en ordbog for at finde ordenes betydning = Biafang
an sullam zoh/kawl awkah dictionary a zoh.
henvise til (v.): pek , chanh , chimh. - Eksempel: Lad os
henvise vore diskussioner til vor formand = Kan i almi cu
kan chairman chan tuah u sih/chim tuah u sih.
henvise til (v.): sawhpiak. - Eksempel: Vor lærer
henviser os til mange bøger = Kan saya nih cauk tampi a
kan sawhpiak.
her (adv.): hi hmun. - Eksempel: Det er varmt her inde =
Hika hmun cu a lin ko.
her (adv.): hika ah.
her omkring (adv.): hika hrawngah hin.
heraf (adv.): hika thawk hin, atu thawk in.
herefter (adv.): hi hnu cu.
herefter , bagefter (adv.): tuhnu.
herhen , hid (adv.): hika , hika ah hin. - Eksempel: Hid
og did = Hika khika.
herkomst , stamtavle (n.): chuahkehnak cazin ,
hringsortu hna min cazin.
herlig , berømmelig (adj.): a sunglawimi.
herlighed , pragt (n.): rumra , dawh.
hermafrodit (n.): nudok padok , nudawk padawk.
hermed (adv.): hi ca he hin.
heroin , opium (n.): bing.
heroisk , heltemodig (adj.): ralttha ngaiin tuahmi.
heroisk , mandig , modig , tapper (adj.): pasalttha.
herold (n.): tlang autu.
herom (adv.): hi kong hi. - Eksempel: Vi vil tale mere
herom = Hi kong cu kan chim tthan te lai.
herre (n.): bawipa.
herre , høvding (n.): lal. - Eksempel: Han er landsbyens
høvding = Amah cu an khua lal a si.
herredømme (n.): uknak , ukmi ram.
herredømme , suverænitet (n.): siangpahrang sinak.
Herren , Gud , Gudfader (n.): Pathian.
Herrens dag (n.): Pathian ni.
herske (v.): lal. - Eksempel: Han hersker over sine
landsbybeboere = A khuami kha a lal hnawh hna.
herske , kontrollere , beherske , regere (v.): pen , peng.
- Eksempel: Uretfærdighed han regere landet kun i en
kort tid = Dinlonak nih cun ram cu tawite lawng a pen
khawh.
herske , styre (v.): uk.
herskende , dominerende (adj.): uktu a simi , biapi bik a
simi , a lang bikmi.
hersker , guvernør , leder (n.): uktu , mangkibawi.
hertug , adelig klan (n.): tuavon.
herved (adv.): hi ca hin , hi bia hin.
hessian , sækkelærred (n.): buri ttha phun.
hest (n.): rang, rangtum.
hesteflue (n.): tlep.
hestehale (n.): Lubik asiloah lukheng i ttemmi sam.
hestekræfter (n.): rang tha , seh a tthawnnak hi rang tha
in rel a si , enzin rang tha pakhat simi nih minit pakhat ah
thil pawng 33 ,000 a ritmi kha lehmah pakhat a cawi
kawh.
hestesko (n.): rang tin kedan.
heterodox (adj.): zumh tawn ning in a zum lomi.
heterogen , uensartet (adj.): phun dangdang aa cawhmi ,
aa lo lomi.
hev (v.): præteritum af hive.
hevet (v.): perfektum participium af hive.
hickorytræ (n.): thing phun khat a hakmi.
hid , herhen (adv.): hika , hika ah hin. - Eksempel: Hid
og did = Hika khika.
hidtil (adv.): hi hlan ah , atu hlan ah , atu tiangah cun, atu
tiang.
hierarki (n.): tlangbawi pawl uknak.
hierarki (n.): uknak i a hme deuh le a ngan deuh aa dot
thliahmah i um.
hige efter , tørste efter (v.): duh tuk hringhran. Eksempel: En tørstig mand higer efter vand = A ti a
halmi cu ti a duh tuk hringhran.
hikke (n.): chik ik.
hilse (v.): biakchawnh , rak chawnh.
hilse (v.): salam pek.
hilse (v.): chawnh , chonh. - Eksempel: Jeg vil gerne tale
med ham /hilse på ham = Amah chawnh ka duh.
hilsen (adv.): thluachuahnak , thluahchuah vanluhnak.
hilsen (n.): biakchawnhnak, biakchonhnak.
himmel (n.): van, vancung, vancung khua , vanram.
himmel , himmelhvælv (n.): van , kan cung i a ummi van
hi.
himmelblå (adj.): vandum zawng.
himmelblå , blå (adj.): dum.
himmelblå , blå (adj.): cica. - Eksempel: Himmelblåt sjal
= Cica puan.
himmelhvælv , himmel (n.): van , kan cung i a ummi van
hi.
himmellegeme (n.): van i ceunak petu thil hna khi.
himmelsk (adj.): vancung bantuk a simi , a nuam
ngaingaimi.
himmelsk , himmel- (adj.): vanlei thil. - Eksempel: Sol
og måne er himmellegemer = Ni le thlape khi vanlei thil
an si.
hinanden (prop.): veve. - Eksempel: Manden og konen
elsker hinanden = Nu le pa cu an i duh veve.
hinanden , hverandre , refleksivt (pron.): i. - Eksempel:
De strides (bestrider hinanden) = An i vel.
hinde , dække (n.): hawng , phaw , cuar.
hinde , film (n.): a pan ngaingaimi thil , arti nang. Eksempel: Der er en hinde af is på vandet = Ti cungah
hawhra pante, arti nang bantuk a um.
hinde , film (n.): naang.
hindre , hæmme (v.): dawn , dawnh, donhm kham.
hindre , standse , bremse (v.): donh. - Eksempel:
Dæmningen hindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti
luan kha a donh.
- 119 -
hindrer i at gøre noget (v.): ttemttawn. - Eksempel: Min
gamle bedstemor hindrer mig i at gøre andre ting = Ka pi
tar nih a ka ttemttawn i zeihmanh ka tuah thiam lo.
hindring (n.): dawntu. - Eksempel: Dårligt humør er en
hindring for at få venenr = Thinchiat hi hawikom ser
dawntu a si.
hindring , anstødssten (n.): mi a rilhtertu , dawntu.
hindring , forhindring (n.): dawnnak, donhnak.
hindu (n.): Hindu biaknak a zulmi.
hingst (n.): ci thlahtu an chiahmi rangtum.
hinsides , på den anden side (prep.): liam. - Eksempel:
Vi skal gå over på den anden side af (hinsides) bakken =
Tlang liam ah khin kan kal lai.
hinsides , på den anden side af (prep.): pin. - Eksempel:
Deres landsby ligger hinsiden (på den anden side af) den
bjergkæde = Khi tlang pin ah khin an khua cu a si.
hirse (n.): fatun.
hist , derhenne (adv.): khattalei ah.
historie (n.): tuanbia , ram kong minung kong.
historie , fortælling (n.): tuanbia , kong.
historiker (n.): tuanbia ttialtu , tuanbia a hngal
ngaingaimi.
historisk (adj.): tuanbia he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:
Pagan er et historisk sted = Pagan cu tuanbia i hmun
minthang a si.
historisk , historie- (adj.): tuanbia he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Historiebøger = Tuanbia tialnak cauk.
hit , træffer (n.): mi uar ngaingaimi a simi. - Eksempel:
Den nye sang var en træffer i sæsonen = Hla thar kha atu
hrawng mi nih an uar ngaingaimi a si.
hive , kaste (v.): cawi i hlonh. - Eksempel: Sømændene
hev kassen overbord = Tilawng cawng pawl nih thing
kuang cu an cawi i lengah an hlonh.
hive , trække (v.): hnuh. - Eksempel: De hev i rebet =
Hri kha an hnuh.
hjalp (v.): præteritum af hjælpe.
hjejle (n.): bong. - Eksempel: En hjejle flyver = Bong a
zuang.
hjem (n.): umnak inn.
hjem (n.): innchungkhar. - Eksempel: Han kom fra et
lykkeligt hjem = Aa lawmmi innchungkhar in a rami a si.
hjem (n.): luangpi.
hjem , hjemme (adv.): inn i um. - Eksempel: Han vil
være hjemme hele aftenen = Zanlei cu inn ah a um ko lai.
hjem , hjemsted (n.): chuahkehnak ram. - Eksempel:
Hans hjemsted er Burma = Kawlram cu a chuahkehnak
ram a si.
hjem , hus (n.): run.
hjem- , føde- (adj.): chuahkehnak a simi. - Eksempel:
Chin State er mit fødeland = Lairam cu ka chuahkehnak
ram a si.
hjemløs (n.): inn ngei loin a vak sawhsawhmi.
hjemmearbejde (n.): inn i tuahmi rian , inn i ca zoh ding.
hjemmelavet (adj.): inn i sermi.
hjemmevævet (adj.): inn i khermi la in tahmi puan.
hjemsende (v.): rian in chuah. - Eksempel: Han blev
hjemsendt fra hæren = Ralkap rian in an chuah.
hjemsende , demobilisere (v.): dinther , hrawh.
hjemsøge (v.): nganfah pek , harnak pek. - Eksempel: Der
er mange sygdomme, der hjemsøger gamle mennesker =
Tar pawl nganfah a petuzawtnak tampi a um.
hjemsøge (v.): veh lengmang. - Eksempel: Spøgelser
hjemsøger det gamle hus = Khi inn hlun khi mithla nih a
veh lengmang.
hjemsøge , plage (v.): tampi um i hnahnawhnak le harnak
pek.
hjemve (n.): inn ngaihnak.
hjemve: have hjemve , ene , alene , ensom (adj.): lilen ,
lileng. - Eksempel: Han græder, fordi han er ensom, har
hjemve = A li a len caah a ttap.
hjerne (n.): thluak.
hjerne (n.): cal lei thluak.
hjerne- (adj.): thluak lei he aa pehtlaimi thil.
hjerte (n.): lung. - Eksempel: Hans hjerte er forstørret =
A lung a phing.
hjerte (n.): lungthin. - Eksempel: Hun talte af hjertet = A
lungthin taktak a chim.
hjertebanken (n.): lungtur , i hninh.
hjertelig (adj.): dawtmi , hawikom ttha a simi.
hjertelig (adj.): lunglawm ngai a simi.
hjertelig , inderlig (adj.): lungthin takte a simi.
hjertelig , varm (adj.): lungtho ngai a simi.
hjertelighed (n.): dawtnak , hawikom ttha sinak.
hjerteligt , varmt (adv.): lungtho thintho ngaiin.
hjerteløs (adj.): zaangfahnak a ngei lomi.
hjertets banken (n.): tor.
hjord , flok , skare (n.): run. - Eksempel: En hjord kvæg.
- En stor skare fulgte ham = Caw run khat. - Mi run
tampi an zulh.
hjort (n.): sakhi, nengpi.
hjortetak (n.): nengpi, a ki a hreu churmi.
hjul (n.): lengke, lengkekual.
hjulbenet (adj.): ngalkual.
hjulbenet (adj.): kual. - Eksempel: Han er hjulbenet = A
ke a kual.
hjulbenet person (n.): kekawi , kekual.
hjulmager (n.): leng remhtu.
hjulnav (n.): lengke kual a laifang.
hjulpet (v.): perfektum participium af hjælpe.
hjulspor (n.): cawleng ke nih a kalnak lam i vawlei kuar
lakin a tuahmi khi.
hjulspor (n.): lengkeneh.
hjælp (n.): bawmhnak.
hjælp , undsætning (n.): thilrit chawnnak , hnemhnak.
hjælpe (v.): bawmh.
hjælpe (v.): chomh. - Eksempel: Arthur hjælper mig =
Arthur nih a ka chomh.
hjælpe , assistere , gøre fælles sag (v.): ttanpi. Eksempel: Jeg skal gøre fælles sag med ham = Amah ka
ttanpi lai.
hjælpe- (adj.): damternak a simi.
hjælpeløs (adj.): bawmtu ngei lo , zeihmanh i tuah
khawh lo.
hjælpeløs , fortabt (adj.): khinhhramh lomi , lungleng i a
ummi.
hjælpeløshed (n.): bawmtu ngei lomi sinak , mah le mah
- 120 -
zeihmanh i tuah khawh lonak.
hjælpemiddel (n.): damternak.
hjælpemiddel , facilitet (n.): hmanmi thil , bawmtu thil.
hjælpende , hjælpe- (adj.): bawmhnak ca i a tak
tthahnem vemi.
hjælper (n.): a bawmtu , a chapchuantu.
hjælper , understøtter , støtte (n.): ttanpitu.
hjælpsom (adj.): mi bawmtu a simi , a tthahnemmi.
hjørne , hårnålesving (n.): kilkawi. - Eksempel: Vejene i
bjergene har for mange hårnålesving = Tlang cung lam
cu kilkawi a tam tuk.
hjørne , krog (n.): kil , lam kilkawi.
hjørne , krog (n.): kiken.
hjørne , vinkel (n.): kil , inkil , vamkil.
hjørnesten (n.): innkil lung.
hjørnetand , hugtand (n.): hao , uico hao, rul hao.
hobby , fritidsinteresse (n.): mah rian hlei i mah duhmi
te rian va tuahmi.
hobe sammen (v.): hmunkhat i pumhter.
hockey (n.): hokki lentecelhnak.
hofte (n.): khel, tai.
hofte , kølle (n.): tawcor.
hokuspokus (n.): hlennak ca i pakpalawng bia chimmi.
hold (n.): bu. - Eksempel: Fodboldhold = Pumpululh
chuih bu.
hold , arbejdshold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu.
hold , gruppe (n.): bu , rianttuan awk ca i an thimmi
ralkapbu hmete.
hold mund (v.): holh hlah.
holdbar (adj.): tlo. - Eksempel: Mine sko er holdbare =
Ka kedan a tlo.
holdbar , fast, stabil, permanent, solid (adj.): feh , fek.
- Eksempel: Soklen på dette hus er ikke solid = Hi inn a
hram hi a fek lo.
holdbar , varig (adj.): a tlomi , saupi a nguhmi.
holdbarhed , varighed (n.): tlonak , saupi nguhnak.
holde (v.): put , pu. - Eksempel: Hold denne bog = Hi
cauk hi rak pu ta.
holde (v.): tuah. - Eksempel: De holder et møde =
Meeting an tuah lio.
holde (v.): tlinter. - Eksempel: Han holder sit løfte = A
biakam a tlinter.
holde (v.): donh , kham. - Eksempel: De kunne ikke holde
ham fra at gå = kal an dawn /kham kho lo.
holde (v.): chiah , zohkhenh , zuat. - Eksempel: Han
holder høns = Ar a zua hna.
holde (v.): ulh. - Eksempel: Vi holder søndagen =
Zarhpini kan ulh.
holde (v.): donh , kham. - Eksempel: De kunne ikke holde
ham fra at gå = kal an dawn /kham kho lo.
holde (v.): tlaih. - Eksempel: Han holder et sværd =
Namtong aa tlaih.
holde , opretholde (v.): tuah peng , ngeih peng. Eksempel: Han holder en konstant fart = A kal ranning in
a kal peng ko.
holde , overholde (v.): zulh , nawl ngaih. - Eksempel:
Han overholder loven = Upadi kha a zulh.
holde , stoppe (v.): dir. - Eksempel: Bussen holder ved
busholdepladsen = Baska cu baska dirnak ah a dir.
holde , vare (v.): rawk loin um peng. - Eksempel: Kold
mælk kan holde ganske længe = Cawhnuk kik cu sau
nawnpi rawk loin a um kho.
holde , vare (v.): nguh. - Eksempel: En guldring vil holde
i 100 år = Sui kutdonghrolh nih kum 100 a nguh lai.
holde , vare (v.): nguh. - Eksempel: Din frakke kan holde
et år = Na angkileng cu kum khat an nguh lai.
holde fast , omslutte , gribe , fastholde (v.): khimh. Eksempel: En vilplante omslutter et træ = Zunhri nih
thingkung a khimh.
holde for (v.): huh , hup. - Eksempel: Hvis du holder for
øjnene, kan du ikke se = Na mit naa huh ahcun khua na
hmu kho lo.
holde hemmeligt , skjule (v.): thuh , thil thuh.
holde hovedet koldt (v.): biachimnak le thil tinak i i sum.
holde i sikkerhed (v.): fim. - Eksempel: Hold pengene i
sikkerhed = Tangka kha ttha tein fim.
holde i tømme , beherske (v.): sum , tlaih. - Eksempel:
Hun var så vred, at hun næppe kunne beherske sine
følelser = A thin a hung tuk i aa sum kho lo dengmang.
holde liv i (v.): rawl in cawm.
holde med (v.): ttanh.
holde med , alliere sig med (v.): ttan , ttang. - Eksempel:
Hvis du holder med ham, bliver jeg vred. - Hvis Gud er
med os, hvem kan da være imod os? = Anmah leiah nu
ttan ahcun ka thin a hung lai. - Pathian cu kanmah lei a
ttan ahcun, aho nih dah an kan doh khawh lai?.
holde med , støtte (v.): ttom. - Eksempel: Jeg holder med
ham = Amah sinah kaa ttom.
holde med en , tage ens parti (v.): khattelei kap i tan. Eksempel: Hans venner tager altid hans parti = A hawile
cu amah lei kap ah an tang zungzal.
holde op , lade være med , ophøre , høre op (v.):
donghter , ngol.
holde op , stoppe , standse (v.): ngol. - Eksempel:
Manden holdt op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa
ngol.
holde oppe (v.): thazang pek. - Eksempel: Håb holder os
oppe i vanskelige tider = Harnak caan ah ruahchannak
nih thazang a kan pek.
holde oppe (v.): hnabei dong loin umter. - Eksempel:
Håb holder ham oppe i hans fattigdom = A si a fak
ngaingai nain ruahchannak nih hnabei dong loin a umter.
holde pause , pausere (v.): tlawmte i dinh.
holde på , hævde (v.): fek tein i tlaih peng.
holde på , kræve , insistere (v.): fak piin fial. Eksempel: Jeg insisterer på, at du går = Na kal hrimhrim
lai kan ti.
holde på afstand (v.): kham.
holde sammen (v.): i naih tein um peng u ; i tthen hlah u.
holde sig fra , afstå fra (v.): thlachiat. - Eksempel: Han
holder sig fra at stjæle = Fir cu aa thlachiat.
holde skadesløs , erstatte , godtgøre (v.): rulh.
holde skadesløs , sikre (v.): cham , that lonak le
sunghnak tuahpiakmi cham.
holde stille (v.): fek tein tlaih cawl lo dingin tlaih. Eksempel: Hold stigen stille = Arhlei kha fek tein tlai.
- 121 -
holde tilbage , lægge hen , spare (v.): i chiah , i nganh.
holde tilbage , tilbageholde (v.): pek duh lo.
holde trit (v.): hawi nih orhlei ke an cawi i cawi ve ,
kehlei ke an cawi i cawi ve.
holde ud (v.): teimak tein ttuan peng.
holde ud , anstrenge sig (v.): ttan , ttang. - Eksempel:
Hvis du anstrenger dig, vil du komme igennem = Na ttan
ahcun na awng ko lai.
holde ud , tåle , udholde (v.): in , tuar. - Eksempel:
Mange planter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holde
den lugt ud = Ramkung tampi nih cun khuasik an ing kho
lo. - Cu rim cu ka ing kho lo.
holde ud , tåle , udholde (v.): tawrh , tuarh.
holde ud , udholde (v.): pawtam dawn. - Eksempel: Han
spiste noget brød for at holde sin sult ud til
middagsmaden = Zanriah ei tiang a pawtam dawn ah
changreu tlawmpal a ei.
holde vagt , passe på , beskytte , vogte over (v.): veng ,
ven. - Eksempel: Må Gud beskytte dig = Pathian nih in
veng ko seh.
holdeplads (n.): baska/mawttawka a bu in an dirnak
hmun, dirnak hmun.
holdeplads , stoppested (n.): dirnak. - Eksempel: Bussen
vil holde (stoppe) ved sit stoppested = Baska cu a dirnak
ah a dir lai.
holder , fatning (n.): tlaitu. - Eksempel: Fatning til
elektrisk pære = Elektrik bawl tlaitu, bel dan, a sami
cawinak i hmanmi.
holdning (n.): umtu hoiher le lungputning.
holdning , indstilling (n.): lung-aam. - Eksempel: Det er
muligt at vide, hvad han vil sige, udfra hans holdning = A
chim duhmi cu a lung-aam in hngalh khawh a si.
holdning , opførsel (n.): umtu ziaza.
holdning , sind (n.): lungput. - Eksempel: Lad jeres sind
(holdning) være som Kristi holdning (sind), Phil. 2,5 =
Nan lungput cu Khrih lungput bantuk kha a si seh.
holdningsløs , slap (adj.): a ral a chiami.
holdt (n.): dirnak , ngolnak , dinhnak.
hollandsk (adj.): Netherlands mi.
homili , prædiken (n.): Baibal chungin phungchim,
sermon.
homogen , ensartet (adj.): a phun aa khatmi.
homoseksuel (adj.): mah pa hawi / mah nu hawi he
sualnak a tuahmi.
honning (n.): khuaihliti , khuaitizu. - Eksempel: Bier
laver honning = Khuai nih khuaihliti an ser.
honningbi (n.): hliti a sermi khuai.
honningdug (n.): thinghnah ramhnah cung i a thlummi
tete a ummi.
honningtavle , bikage (n.): khuaithlar.
honorar , gebyr , salær (n.): ttuanman ca i pekmi tangka
, eiman ca i liammi tangka.
honorær , æres- (adj.): hmaizahnak le upatnak in pekmi,
tuantermi. - 2. lahkhah pek loin tuan fialmi.
hop , spring (n.): pernak , i hlawhnak.
hoppe (n.): rangpi.
hoppe (v.): ke khat in i hlawh i peh. - 2. ke hnih in i
hlawh i peh. - Eksempel: Fugle hopper = Vate cu an pet
diatmat.
hoppe , springe (v.): hlok , hlawk , hlawh. - Eksempel: 1.
Barnet hoppede op og ned på sengen - 2. Bolden hopper
meget højt = 1. Ngakchia cu ihkhun cungah aa hlok
lengmang - 2. Pumpululh cu sangpi aa hlok.
hoppe , springe (v.): per , peh , i hlawh.
hoppe , springe (v.): hlawh. - Eksempel: Lam hopper på
marken = Lo ah tuufa an i hlok.
hoppe , springe (v.): peh , per.
hoppe på et ben (v.): arkehlik zuan.
hor (n.): vacung pa duh , nu duh , pa duh.
horde , flok (n.): bu nganpi. - Eksempel: Flokke af
græshopper = Khaubawk bu nganpi.
hore , luder , skøge (n.): hlawhhlangnu.
horisont (n.): vankil , van le vawlei an i tonnak khi ,
vanhramdeng.
horisont (n.): fimnak donghnak ramri. - Eksempel: Unge
mennesker søger nye horisonter = Mino nih fimnak ramri
thar an hawl.
horisont (n.): van le vawlei an i tonnak , vanhramdeng.
horn (n.): ki.
horn (n.): miuzik tumnak muko.
hornblæser (n.): muko tumtu.
hornhinde (n.): mitmunang, mitrang.
horoskop (n.): chuah lio thlapa le arfi an umtuning nih a
ngeih tiin hmailei an sining ding kutttial zohpiaknak.
hos , med (prep.): he. - Eksempel: Jeg vil gerne rejse
med dig = Nangmah he kal ka duh.
hos , ved , nær (prep.): pawng. - Eksempel: Stå hos mig.
- Stå ikke nær ved døren = Ka pawngah dir. - Innka
pawngah dir hlah.
hosianna (interj.): Pathian thangthat i aunak, Hebru holh
a si i a sullam taktak cu, atu ah khamh ko, ti a si.
hospital , sygehus (n.): mizaw umnak , siin.
hoste (n.): khuhnak. - Eksempel: Hans hoste har varet
længe = A khuhnak a sau cang.
hoste (v.): khuh. - Eksempel: Han hoster = A khuh.
hostesaft (n.): khuhsi.
hotel (n.): hawttel , riahnak inn.
hotelkarl (n.): innka vengtu , thil phortu.
housewarming , indflytningsfest (n.): inn thar luh.
hov (n.): tin , sattil tin.
hoved (n.): lu. - Eksempel: Dette er mit hoved. - Han er
vores overhoved (leder) = Hihi ka lu a si. - Amah cu kan
lu a si.
hovedbog (n.): tangka cazin.
hovedbund , skalp (n.): lukheng.
hovedbund , skalp (n.): lucuar.
hovedernæringsmiddel (n.): hmun khatkhat i an cinmi
thil lak i a biapi bik a simi. - Eksempel: Ris er
hovedernæringsmidlet i Myanmar = Kawlram i an cinmi
lakah a biapi bik cu facang a si.
hovedfjeder (n.): lipi.
hovedkulds (adv.): lu lei hmasatter i tuah cutmat. Eksempel: Hamn kastede sig hovedkulds i søen = A lu lei
in rili chungah a tla vurmar.
hovedkulds , hulter til bulter (adv.): a choi in an choi
cukmak. - Eksempel: Børnene styrtede hovedkulds ned ad
- 122 -
stranden og ud i bølgerne = Ngakchia pawl cu rili kam
ah khan an vung choi cutmat i tilet chungah khan an i
lioh colh.
hovedkvarter (n.): hmunpi.
hovedmand (n.): khuabawi.
hovedmand , anfører (n.): bu hruaitu.
hovedmænd (n.): pluralis af hovedmand.
hovednøgle (n.): tawhfung tawhinn tampi a hung khomi.
hovednøgle , a-nøgle (n.): innchung pakhat chung tawh
vialte a hung khotu tawh.
hovedperson (n.): drama tuahnak i biapi bik a simi ,
tuanbia chung i biapi bik a simi , cu bangin thil taktak
zong i biap bik a simi pa.
hovedpine (n.): lufah.
hovedpude , pude (n.): chantling.
hovedpunkt (n.): a herh biknak, a biapit biknak.
hovedsagelig , især (adv.): a tam bik ah , a biapi bik in.
hovedsageligt , først og fremmest (adv.): biapi bik
ahcnu.
hovedsalat , salat (n.): salat anttam, a hring eimi.
hovedskal , kranium (n.): luruh.
hovedstad (n.): ram khat chung khuapi bik, ram khat
chung uknak khuapi.
hovedstol (n.): tangka hlanhmi a hram.
hovedstæder (n.): pluralis af hovedstad.
hovedtelefon , øretelefon (n.): hna i benhmi thil
theihnak.
hovedtøj (n.): luchin.
hoven , overlegen , vigtig , arrogant (adj.): lek. Eksempel: Pu Hnin er en hoven person = Pu Hnin cu mi
lek a si.
hovere , fryde sig , godte sig (v.): diriam. - Eksempel:
Han hoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a
riam.
hoveren (n.): riamnak.
hovmester , butler (n.): sinum upa bik.
hovmod , overlegenhed , arrogance (n.): ruamkainak.
hovmodig (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
hovmodig , overlegen , arrogant (adj.): ruam a kaimi.
hovne op , svulme , svulme op (v.): a phing , a ngan , a
lian. - Eksempel: Hans hoved er ophovnet. - Floden er
svulmet op = A lu a phing. - Tiva a lian.
hud , skind (n.): saphaw, cuar.
hud: gøre hudløs , afbarke , bark: tage barken af (v.):
khawh. - Eksempel: Kan du tage barken af? - Skoen
skarer min lilletå og gør den hudløs (tager skindet af den)
= Thinghawng na khawh khawh lai maw? - Kedan nih ka
hngete a ka hnor i cuar a khawh.
hudafskrabning (n.): cuar kawhnak hmun , cuar
khawhnak.
hudfarve , teint , ansigtsfarve (n.): muihmai.
hudflette (v.): phaw hawh.
hudløs (adj.): cuar a kawhnak hma. - Eksempel: Der er
en hudløs plet på hesten, hvor seletøjet gned = Rang cu a
kengdan nih a hnornak zawn ah khan a cuar kawhnak a
um.
hue (n.): nu chinhmi luchin.
hue , kalot (n.): lukhuh.
hug: sidde på hug (v.): tthuttum in tthut , totum in tthut.
hugge , hakke (v.): hau , tan.
hugge , stampe (om skib) (v.): kai ttum lemgmang. Eksempel: Skibet huggede/stampede i søen under stormen
= Tilet chungah lawng cu a kai a ttum lemgmang.
hugge af (gren) (v.): thlangh , thlengh. - Eksempel: Vi
har hugget grenene af = Thingne kan thlangh cang.
hugge af , kappe (v.): chok. - Eksempel: Han huggede en
gren af = Thingne a chok.
hugge af , kappe , beskære (v.): cik , tan.
hugge om (i eet hug) , fælde (v.): lek. - Eksempel: Det er
nemt at hugge et banantræ om = Banhlakung lek cu a
fawi.
hugge om (i eet hug) , fælde (v.): pheh. - Eksempel: Han
hugger et banantræ om = Banhla kung a pheh.
hugorm (n.): rul a sivai a tta ngaimi.
hugtand , hjørnetand (n.): hao , uico hao, rul hao , ho.
hukommelse , erindring , minde (n.): phil lonak.
hul (adj.): a chung a kuami.
hul (n.): kua, zu kua, khor. - 2. kuar, lam kuar.
hul (n.): pem. - Eksempel: Et hul i din skjorte = Na angki
pemnak.
hul (n.): khor , khawr , khur. - Eksempel: De graver et
hul = Khawr an co.
hul (n.): kua. - Eksempel: Et rottehul = Zu kua.
hul , grøft (n.): kuarkak.
hul , hulsleben , konkav (adj.): a kuarmi , zapei kuar
bantuk.
hul, revne , sprække , rift (n.): pemnak. - Eksempel:
Revnen i vores væg er meget stor. - Riften i min skjorte er
på ærmet = Kan vampang pemnak kha a kau ngai. - Ka
angki pemnak kha a ban ah a si.
hul: slå hul (v.): pemh. - Eksempel: Han slog hul gennem
papirerne med en hullemaskine = Caku pemhnak in caku
a pemh.
hule (n.): khor , zu khor.
hule (n.): lungkua.
hule (n.): kua , bu.
hule (n.): kua. - Eksempel: De fandt menneskeknogler i
hulen = Lung kua chungah miruh an hmuh.
hule (stor) (n.): lungkua nganpi.
hule , udhule (v.): chung khorh.
hulepindsvin (n.): sakuh.
hulke (v.): tah i ik.
hulke (v.): ik. - Eksempel: Hvis du hælder vand på et
barn, vil det hulke = Ngakchia cu ti na toih ahcun a ik lai.
hulmejsel (n.): cop a har a kuarmi.
hulsleben , konkav , hul (adj.): a kuarmi , zapei kuar
bantuk.
hulsøm: sy hulsøm (v.): kawm.
hulter til bulter , hovedkulds (adv.): a choi in an choi
cukmak. - Eksempel: Børnene styrtede hovedkulds ned ad
stranden og ud i bølgerne = Ngakchia pawl cu rili kam
ah khan an vung choi cutmat i tilet chungah khan an i
lioh colh.
hulter til bulter , i vild forvirring (adv.): a biling a
balang in , i comcawroi loin , a beibang loin. - Eksempel:
Børnene løb i vild forvirring, da hunden for ind på dem =
- 123 -
Uico nih a zuan hnawh hna tikah khan, ngakciha cu a
beibahlang loin an tli.
hulter til bulter , i vild forvirring (adv.): chipchep. Eksempel: Vi er i vild forvirring, og vi kan ikke tænke på
noget = Kan chip he kan chep he zeihmanh kan ruat kho
lo.
humanisere , menneskeliggøre (v.): minung siter.
humanist (n.): minung sining kong biatak tein a ruat a
cawngmi.
humanitær (adj.): minung cung i zaangfahnak a ngeimi ,
minung kan si cio cu ta ti lungput a ngeimi.
humbug , fup (n.): a taktak a si lomi , a deu a simi. Eksempel: Hans godhed er bare humbug = A tthatnak khi
a ngaingai a si lo, a deu men a si.
humbug , svindel (n.): hlennak.
hummer (n.): ngaikuang a ngan phun.
humor (n.): nihchuak a si tung i a nuam ngaimi. Eksempel: Denne fortælling er fuld af humor = Hi
tuanbia cu nih nuamhnak in a khat.
humor (n.): nihchuak a si ttung i a nuam ngaimi. Eksempel: Denne fortælling er fuld af humor = Hi
tuanbia cu nih nuamhnak in a khat.
humorist (n.): nihchuak biachim a thiammi.
humoristisk (adj.): nihchuak a simi.
humpe , halte (v.): bai thalhmalh i kal.
humpe , halte (v.): bei , bei lengmangin kal.
humpel , luns (n.): tan nganpi.
humpel , luns , tyk skive (n.): a pel nganpi.
humus , muldjord (n.): thinghnah non.
humør (n.): umtuning. - Eksempel: Han er i dårligt
humør i dag = Nihin cu lung nuam loin a um.
humør , stemning (n.): lungthin umtuning. - Eksempel:
Han er i en glad stemning = A lung aa lawm.
hun (n.): nu.
hun (pron.): amah (nu lawngah hman khawh a si).
hunbjørn (n.): vawmpi , vompi.
hund (n.): uico, ui.
hundegalskab , rabies (n.): uihrut zawtnak.
hunderem , rem (n.): uico hngawng hri.
hundrede (num.): za khat.
hundrede (num.): hundrede millioner (num.): nuai za.
hundrede tusind (num.): sing, ting.
hundredårsdag (n.): kum za khatnak , kum za khat
tlinnak cam.
hunger , sult (n.): rawltam.
hunger , sult (n.): rawl loin umnak. - Eksempel: Sult var
årsag til hans død = Rawl lo nih a thah.
hungersnød (n.): mangtam , mangttam. - Eksempel: Hvis
regnen ikke er god, kommer der hungersnød = Ruah a
tthat lo ahcun mangttam a tlung.
hungre , sulte (v.): rawltam bantuk i duh.
hungre efter (v.): haw , hawt. - Eksempel: Efter lang tids
sygdom hungrer han efter kød = Saupi a zawt hnuah sa a
haw.
hunhund , tæve (n.): uipi , uinu.
hunæsel (n.): lapi.
hurra (interj.): lamnhnak in au.
hurtig (adj.): khul a rangmi, khulrang.
hurtig (adj.): mu. - Eksempel: Hans hest er hurtig i løb =
A rang tlik a mu.
hurtig (adj.): ran , rang. - Eksempel: En hvid hest løber
hurtigt = Rang raang rang tein a tli.
hurtig (adj.): rianrang. - Eksempel: En tiger er meget
hurtig = Cakei cu a rian a rang.
hurtig , energisk (som arbejder) (adj.): ttuanrang.
hurtig , let (adj.): a khul a rangmi. - Eksempel: En hurtig
(let) hest = A khul a rangmi rangtum.
hurtig , prompte (adj.): khulrang tein tuahmi.
hurtig , rask , rap (adj.): a khul a rangmi.
hurtighed , fart (n.): khulrannak.
hurtigløb , sprint (n.): khulrang nagiin tawite lawng tlik.
hurtigt (adv.): rianrang tein. - Eksempel: Hans bil vil
ikke køre hurtigt = A mawttawka khulrang in a kal kho lo.
hurtigt (adv.): bai. - Eksempel: Kom hurtigt = Ra baibai.
hurtigt (adv.): zok , zokzok, zawkzawk. - Eksempel: Gå
hurtigt = Kal zok.
hurtigt , brat , pludseligt (adv.): hlak. - Eksempel: Han
rejser sig hurtigt op og synger en sang = Hlak tiah a tho i
hla a sa.
hurtigt , hastigt (adv.): khulrangin. - Eksempel: Gå
hurtigt = Khulrangin kal.
hurtigt , straks (adv.): thlarmar.
hurtigt , straks , med det samme (adv.): zau.
hus (n.): inn.
hus, hjem (n.): run.
husarbejde (n.): innchung rian.
husbond , mand , ægtemand (n.): dawngchungpa. Eksempel: Min mand er præst = Ka dawngchungpa cu
pastor a si.
husdyr , besætning (n.): sattil. - Eksempel: Gården blev
solgt med sin besætning = Lo cu a sattil hna he an zuar
dih.
huse (v.): a thlite in umter. - Eksempel: De huser en tyv =
Mifir a thli tein an umter.
huse (v.): innchung i umter.
husholdning , husholdningsøkonomi (n.): khuasak
tintuk.
huske (v.): hngalh peng , philh lo.
huske , erindre , mindes (v.): cinken. - Eksempel: Jeg
kan ikke huske hans navn = A min kaa cinken kho lo.
huske , indse , begynde at forstå (v.): pem. - Eksempel:
Jeg fortalte ham om hans far mange gange, og han
begyndte at forstå = A pa kong kha ka chimh ka chimh i a
lung a pem.
huske , markere , bemærke (v.): chingchiah.
husleje , leje (n.): innhlan man.
huslig (adj.): inn zuatmi sattil.
husly , plads (n.): tlumnak.
huslærer , lærer (n.): cawnpiaktu saya.
husmor (n.): innchungkhar chung nu bik.
husning (n.): umnak pek. - Eksempel: Husning af en så
stor flok vil ikke være let = Cu tluk bu ngan umnak innpek
cu a fawi lai lo.
husstand , familie (n.): chung. - Eksempel: Hvor mange
er I i jeres familie? = Nannih chung zeizatdah nan si?.
husstand , familie (n.): dawng. - Eksempel: Vi er
- 124 -
hundrede familier i vor kirke = Kan khrifabu chungah
dawng za khat kan um.
hussvamp , svamp (n.): nget. - Eksempel: Svamp æder
vores husstolpe = Nget nih kan inntung a ei.
hustag , tag (n.): inncung.
hustru (n.): thai , thaisung, nupi, chungnu , innchungnu.
hustru , kone (n.): dawngchungnu. - Eksempel: Min
hustru er jordemor/sygeplejerske = Ka dawngchungnu cu
si sayama a si.
hvad (pron.): zeidah.
hvad (er der i vejen)? (indefinite determiner):
zeihendah.
hvad angår , med hensyn til , angående (adv.): kong he
aa pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er
det godt = A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko.
hvad end , alt hvad (pron.): zeipaoh.
hvad enten , om (conj.): zongah lo zongah/siseh. Eksempel: Hvad enten du kan lide det eller ikke, så må du
hellere gå = Na duh zong na duh lo zongah, na kal ah a
ttha deuh.
hvad er der i vejen?: zeidah harnak/palhnak a um?
Zeidah a si?.
hvad som helst , enhver , ethvert (pron.): paoh.
hval (n.): nga nganpi rili chung a ummi , huel nga.
hvalfanger (n.): huel nga tlaitu.
hvalfangerbåd (n.): vokkuanglawng saupi a lu le a taw a
zummi.
hvalp (n.): uicofa, uico fanote.
hvalros (n.): rili chung saram nganpi phun khat.
hvede (n.): changvut kung.
hvedebrødsdage (n.): aa tthi-um kate , anmah lawng tein
nuam ngaiin an va um khi.
hvem (pron.): aho , ahodah.
hvem , som (pron.): ahodah.
hvem der end , enhver , ethvert , hvad som helst
(pron.): paoh , poh. - Eksempel: Hvem der end vil, må
komme = A duhmi poh ra u.
hvem der end , enhver som (pron.): ahopaoh,
ahohmanh.
hveps (n.): khuai phun khat.
hveps , gedehams (n.): vanriang khuai.
hver (adj.): chiar. - Eksempel: Jeg går i skole hver dag =
Ni chiar in sianginn ka kai.
hver (adj.): fa. - Eksempel: Du skal komme hver måned =
Thla fa in na ra lai.
hver (adj.): fate. - Eksempel: Jeg går på kontoret hver
dag = Ni fate zung ka kai.
hver (pron.): ciau , cio. - Eksempel: Hver af jer skal
undervise en hver = Pakhat nih pakhat cio nan cawnpiak
hna lai.
hver (af to) (adv.): veve. - Eksempel: De fik en kyat hver
= Phar khat veve an co.
hver , enhver (adj.): cio. - Eksempel: Hver hund får et
kødben = Uico cu saruh pakhat cio an pek hna.
hver , enhver (adj.): paohpaoh , pauhpauh. - Eksempel:
Hver dreng har en frakke = Ngakchia paohpaoh nih
angkileng pakhat an ngei cio.
hver , enhver (adj.): kip. - Eksempel: Vi gik til enhver
landsby for at prædike = Khua kip ah phungchim ah kan
kal.
hver dag (n.): nichiar. - Eksempel: Jeg arbejder hver dag
= Nichiar in rian ka ttuan.
hver dag (n.): nifate.
hver gang (adv.): sinin. - Eksempel: Hver gang han kom
på besøg hos os, bragte han en gave = A kan tlawn sinin
laksawng a kan phorh zungzal.
hver gang , når som helst end , altid når (adv.): zeitik
paoh ah.
hver sin , respektive (adj.): mahle ta cio. - Eksempel:
Eleverne går til deres respektive klasser = Siangngakchia
cu anmah le an khan cio ah an kal.
hveranden (adj.): laktthelh. - Eksempel: Han arbejder
hveranden dag = Ni laktthelh in rian a ttuan.
hveranden dag (adv.): nilak. - Eksempel: Jeg går i skole
hveranden dag = Nilak in sianginn ka kai.
hverandre , hinanden, refleksivt (pron.): i. - Eksempel:
De strides (bestrider hinanden) = An i vel.
hverdag , arbejdsdag (n.): rianttuan ni , ni zarh a si lomi.
hverdag , søgnedag (n.): Zarhpi ni le Zarhte a si lomi ni
paoh.
hverken (conj.): tuah lo lei lenghternak. - Eksempel: Han
hverken drikker eller ryger = Zu zong a ding lo, kuak
zong a zu lo.
hverken eller (adv.): hrot-lo. - Eksempel: Han er hverken
barn eller voksen = Ngakchia hrot-lo, upa hrot-lo a si.
hverv , arbejde , opgave (n.): rian , tuah awk a simi rian.
hverve , rekruttere (v.): ralkap ca i mi thar lak.
hvid (adj.): a rang , hawhra mui a simi.
hvid (adj.): raang. - Eksempel: Han tager en hvid skjorte
på = Angki raak a hruk.
hvid (adj.): var. - Eksempel: Din skjorte er hvid = Na
angki a var ngai.
hvid løgn , nødløgn (n.): thil hmetuai cung i lihchim.
hvidglødende (adj.): a linh tuk ah a vamh in a vammi.
hvidløg (n.): daidim , khachuan , vankhawng.
hvidtekalk (n.): vampang thuh si rang.
hvile (n.): dinhnak, zaunak.
hvile (v.): dinh , din.
hvile (v.): zau. - Eksempel: Det er dejligt at hvile efter
hårdt arbejde = Thadit hnuah cun zau a nuam.
hvile , ro (n.): cawlcang lo te i dai te i umnak.
hvileløs , rastløs , urolig (adj.): dai tein a um duh lomi ,
a um zirziar duh lomi.
hvilken (pron.): khoi. - Eksempel: Hvilken skal jeg tage?
= Khoi hi dah ka lak lai?.
hvilken , hvilket (pron.): zei hi dah. - Eksempel: Hvilken
dreng vandt præmien? = Khuazei ngakchia hi dah
laksawng a hmumi cu a si?.
hvilken , hvilket , hvilke (pron.): zeidah. - Eksempel:
Hvilke bøger læser du? = Zei cauk dah na rel len ko hna?.
hvilken end (pron.): azeipaoh.
hvilken som helst (adj.): kha set ti theng um lomi. Eksempel: Tag hvilken som helst bog, du ønsker = Na
duhmi cauk paoh kha i lak.
hvilken som helst (n.): zeipaoh.
hvin (af en gris) (n.): ngek. - Eksempel: Jeg hørte hvinet
- 125 -
fra en gris = Vok ngek ka theih.
hvine (v.): vok ngek , vok ngek bantukin ngek.
hvine (v.): ngek. - Eksempel: En gris hviner = Vok a ngek.
hvine , skrige (v.): ai , au.
hvine , skrige , hyle (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in
au , ai.
hvirvel (adj.): lukheng.
hvirveldyr (n.): keng ruh a ngeimi saram.
hvirvelløs (adj.): kengruh a ngei lomi.
hvirvelløst dyr (n.): keng ruh a ngei lomi saram.
hvirvelstorm , cyklon (n.): thlichia , totho.
hvirvelvind (n.): phuchim. - Eksempel: Han er en
hvirvelvind = Phuchim herh in aa herh.
hvirvle (v.): i ngerh cukmak in phuchim herh in i herh.
hvirvle (v.): khulrang tein i mer.
hvis (conj.): ahcun. - Eksempel: Kom, hvis du kan = Na
rat khawh ahcun ra tuah.
hvis (pron.): aho ta.
hvis (pron.): aho i dah.
hvis , om (conj.): law. - Eksempel: Jeg vil være glad, hvis
(om) du kommer = Ra law kaa lawm hnga.
hvis ikke , medmindre (conj.): lo ahcun. - Eksempel: Vi
tager af sted, hvis ikke det regner = Ruah a sur lo ahcun
kan kal lai.
hviske (v.): din tein biachim , fifik tum.
hviske (v.): sisik.
hvor (adv.): khuazei ah dah. - Eksempel: Hvor bor du? Hvor går du hen? = Khuazei ah dah na um? - Khuazei ah
dah na kal lai?.
hvor end , hvorhen end (adv.): khuazei paoh ah.
hvor end , hvorledes end , hvordan end (adv.):
zeitindah , zei in dah.
hvor mange , hvor meget (pron.): zeizat , pazeizat. Eksempel: Hvor mange mennesker lever i jeres by? Hvor mange af jer tager afsted? = Nan khua ah mi zeizat
dah a um hna? - Pazeizat dah nan kal lai?.
hvoraf (conj.): zei ruangah , zei chungin.
hvordan , hvorledes (adv.): zeitindah na um. Eksempel: Hvordan har du det? = Zeitindah na um?.
hvordan , hvorledes (adv.): zeitindah. - Eksempel:
Hvordan kom du til Yangon? = Yangon ah zeitindah na
rat?.
hvordan , hvorledes (conj.): zeitin.
hvordan end , hvor end , hvorledes end (adv.):
zeitindah , zei in dah.
hvorfor (adv.): zeicah , zeica , zeicadah.
hvorfor (conj.): zeicahdah , cucaah.
hvorfor (conj.): zeicahdek , zeicahdik. - Eksempel: Jeg
ved ikke, hvorfor jeg er soldat = Zeicahdek ralkap ka si hi
ka hngal lo.
hvorfor , af hvad grund (conj.): zeiruang , zeiruang ah
dah.
hvorfra (adv.): khuazei in dah. - Eksempel: Hvorfra
kommer du? (Hvor kommer du fra?) = Khuazei in dah na
rat?.
hvorfra (conj.): hmun in. - Eksempel: Lad ham vende
tilbage til det hus, hvorfra han kom (som han kom fra) =
Khi inn a ratnak inn ah khin kirter u.
hvorfra (conj.): khuazei in.
hvorhen (conj.): khuazei ah dah.
hvorhen end (conj.): khuazei hmanh ah.
hvori (conj.): zei ah , zeitindah.
hvorimod (conj.): nain. - Eksempel: Nogle børn kan lide
at gå i skole, hvorimod andre ikke gør det = Ngakchia a
cheu cu siangin kai an duh nain a cheu cu an uh lo.
hvorledes , hvordan (adv.): zeitindah. - Eksempel:
Hvordan kom du til Yangon? = Yangon ah zeitindah na
rat?.
hvorledes , hvordan (conj.): zeitin.
hvorledes end , hvordan end , hvor end (adv.):
zeitindah , zei in dah.
hvormed (conj.): zei he paoh.
hvornår , da (adv.): zeitik ah. - Eksempel: Hvornår kom
du hjem? - Det regnede, da vi kom = Zeitik dah na rat? Kan phak ah ruah a sur chuahmah ko.
hvorpå (conj.): zei cungah.
hvortil (conj.): khuazei ah.
hvorved (conj.): khuahzei ah , zei ah.
hvælving (n.): aa kuaimi inncung.
hvæsning (n.): tatnak.
hvæsse , skærpe (v.): tat , zum.
hvæsse , slibe (v.): hriamhrei lungtat i tat.
hvæsse , slibe (v.): tat. - Eksempel: Vi sliber saksene =
Cehrep kan tat hna.
hybrid (n.): thlaici phun hnih cawn i phun tha deuh
chuahtermi.
hybrid , bastard (n.): kahpia, phun hnih cawhni.
hydraulisk (adj.): tiin hmanmi thil paohpaoh. Eksempel: Hydraulisk pumpe = Ti in kaltermi ti dawpnak
seh.
hydrogen , brint (n.): rim zong a ngei lo i zawng zong a
ngei lomi gas phun khat , khulrang tein a alh khomi. Eksempel: Brint forbundet med ilt giver vand = Hydrogen
le oxygen an i cawh ah ti a chuak.
hyggelig , lun (adj.): a lum i a nuammi.
hygiejne (n.): thiannak , thianhhlimnak, ngandamnak.
hykler (n.): chungthu lengnal a simi.
hykler, kæltring, slyngel, svindler (n.): depde. Eksempel: Han er en slyngel = Mi depde a si.
hykleri (n.): chungthu lengnal sinak.
hyklersk (adj.): chungthu lengnal a simi.
hyl , tuden (n.): cu bantuk ; aw cu.
hylde (n.): thil chiahnak hrawl.
hylde (n.): hrawl. - Eksempel: Sæt bøgerne på hylden =
Cauk kha hrawl ah chia hna.
hylde (v.): thangtthat , cawimawi, rak lawmh , rak
thangtthat.
hyldest (n.): upatnak.
hyldest , ovation (n.): zapi nih conglawmh ,
thangtthatnak pek.
hyle (v.): thangpi in au, thangpi in ai.
hyle , hvine , skrige (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in
au , ai.
hyle , jamre , klage (v.): fak piin tah.
hyle , tude (v.): uico bao a si lo in uico a onh thluahmah
khi.
- 126 -
hylle ind, svøbe ind (v.): khuh , tuam. - Eksempel: Indhyl
dit hoved med et tørklæde = Na lu kha puan in i tuam.
hymne , salme (n.): Pathian thangthatnak hla.
hynde (n.): chantling saupi.
hynde , pude (n.): tthutnak ca i a nemmi chiahmi.
hynde , underlag , pude (n.): chantling bantuk in nem
tein tuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet =
Thutdan a tthutnak ah a nemmite an chiah.
hypnose , forhekselse (n.): hamhnak.
hypnotisere (v.): mah hngal loin hngilhter i duhmi fial i
tuahter /chimter.
hypnotisere , forhekse (n.): hamh. - Eksempel: Chin'erne
tror, at kvælerslangen kan hypnotisere = Laimi nih lim
nih mi a hamh khawh tiah an zumh.
hypnotisk (adj.): mah i hngal loin hngilhter kawhmi.
hypnotisme (n.): mah hngal loin umter khawh ttung i
duhmi paoh tuahter kawh ttungmi thiamnak.
hypotese (n.): va si seh law ti in ruah , a tlangpi lawl. Eksempel: Lad os handle udfra den hypotese, at han er
ærlig = Miding a si ti in ruat in cu ning cun tuan phawt
ko hnik u si law.
hypotetisk (adj.): a um taktak lomi , um seh law , si seh
law tiin ruahmi thil. - Eksempel: Kalaba er et hypotetisk
sprog = Kalaba cu a um taktakmi holh a si lo, va um seh
law tiin hei ruahmi holh a si.
hyppig (adj.): atu le atu.
hyppighed , frekvens (n.): atu le atu kal lengmangnak.
hyppigt , tit , ofte (adv.): atu le atu in.
hyrde (n.): tuukhal.
hyre , chartre (v.): hlan. - Eksempel: De hyrede en
flyvemaskine = Vanlawng pakhat a ningpi in an hlan.
hyre , leje (v.): rianttuantu lak.
hysteri (n.): lungchung zawtnak phun khat , a nih hawi
hna heh ti in nih i cu dih in a tah zong tah ko , cu bantukin
lungthin i tlaih i khawh lo le i sum khawh lo paoh ; hlim
rit.
hytte (n.): thlam , deu.
hytte , hus (n.): riahnak inn.
hytte , skur (n.): tuktak in sakmi inn/thlam.
hyæne (n.): sa-ui phun khat.
hæder (n.): sunlawinak.
hædre , forherlige (v.): sunpar.
hædre , ære (v.): upat , hmaizah.
hæfte (n.): cauk hmete.
hæfte , fæstne (v.): tom. - Eksempel: Han hæftede
papirerne sammen = Caku kha hmun khat ah a tom hna.
hæfte , fæstne (v.): tonh. - Eksempel: Hun fæstnede en
blomst på sin dragt = A angki ah pangpar aa tonh.
hæfteklamme (n.): ca hrenhnak thim kuai.
hæk , hegn (n.): pangpar hau , hlingbur hau zong a si
kho.
hækkesaks (n.): cehrep nganpi phun.
hækletøj , hækling (n.): vok nil phiar bantukin tahmi ,
phiarmi.
hæl (n.): kedil.
hælde (v.): thlet. - Eksempel: Hæld vandet ud = Lengh ah
ti kha hei thle.
hælde (v.): khattelei kam niamter deuh. - Eksempel: Du
må hælde koppen, når du drikker vand = Ti na din tikah
na hrai kha khattelei kam niamter deuh (na hrai kha ling).
hælde (v.): tawih. - Eksempel: Vi skal hælde jord i hullet
= Kuar ah vawlei kan tawih lai.
hælde , skråne (v.): ngawi , tlu. - Eksempel: Mest
håndskrift skråner til højre = Kutttial tam bik cu orhlei
ah a tlu/ngawi.
hælde , skråne (v.): sawn, thluk.
hælde , tippe , vippe (v.): koih. - Eksempel: Han vippede
stolen imod ham = Thutdan cu amah lei ah a koih.
hælde ud (v.): bungh.
hælde ud, spilde (v.): tlet.
hældende , skrånende (adj.): zau.
hældning (n.): cheng , tlangpang a chengmi.
hældning (n.): a chen a rawnh. - Eksempel: Tagets
hældning er meget stejl = Inncung a chen a rawnh cu a
cheng ngai.
hældning , skråning (n.): chennak.
hæmme , handicappe (v.): dohn. - Eksempel: Hans
sygdom handicapper ham = A zawtnak nih a donh.
hæmme , hindre (v.): dawn.
hæmme , sinke , hindre (v.): dawnh , kham.
hæmoglobin (n.): thi chung i a senmi, zoh.
hænde , indtræffe , ske , forekomme (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan
hnu Cawnni nga ni ah khan a um.
hænde , ske (v.): thil a hung um , a hung can. - Eksempel:
De fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse = An
khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh.
hændelse , begivenhed (n.): thin a cang/ummi.
hændelse , episode , tilfælde (n.): thil pakhatkhat a hung
ummi.
hænge (v.): thlai , bat. - Eksempel: Hæng din frakke på
den krog = Na angkileng cu khi bahnak ah khin hei bat.
hænge (v.): thah. - Eksempel: Forbryderen blev hængt =
Misualpa cu an thah.
hænge , hænge sig (v.): awk. - Eksempel: Han hænger
sig med et reb i et træ = Thingkung ah hri in aa awk.
hænge fast (v.): tlaih peng, i beh peng.
hænge ned (v.): thlai. - Eksempel: Hendes hår hænger
ned til taljen = A tai tiang a sam aa thlai.
hænge ned (v.): thlep. - Eksempel: Min hunds øren
hænger nedad = Ka uico hna a thlep.
hænge sammen (v.): funh , um ti. - Eksempel: Mursten
og mørtel hænger sammen = Tlakrawn le thung cu an i
seng.
hænge ved , hænge fast (v.): beh. - Eksempel: Snavs
hænger ved min skjorte = Ka angki ah hnawm aa beh.
hænge ved , hænge fast (v.): kop. - Eksempel: Noget
snavs hænger ved din jakke = Na angki ah hnawm a kop.
hængebro (n.): a thlai in thirhri in thlaimi hlei.
hængedynd (n.): nawncek umnak hmun.
hængelås (n.): tawhinn.
hængende (adj.): a kuimi , thingnge a kuimi.
hængende , svingende (adj.): aa thui lengmangmi.
hængsel (n.): kapza , kawpza , kopza.
hær (n.): ralkapbu.
hærde (v.): hahter.
- 127 -
hærde (v.): tuai , hahter. - Eksempel: Han hærdede stålet
ved at opvarme det og lægge det i vand = Thir cu a linh i
ti chung i a thlak khi.
hærge , ødelægge (v.): fak piin hrawh, hrawh cikcek.
hærge , ødelægge , lægge øde (v.): hrawh. - Eksempel:
Ild ødelagde en stor del af byen = Khua a cheu nak tam
kha mei nih a hraw, hmun king ah a ser.
hærgen , ødelæggelse (n.): hrawhnak.
hæs (adj.): a aw a phar.
hæshed (n.): aw pharnak.
hæslig (adj.): mui chia , tuksapur , fihnung.
hæslig , grim (adj.): a mui a chiami , aa dawh lomi.
hæslig , modbydelig (adj.): fihnung a simi.
hætte (n.): luchin.
hævde (v.): puh , sual puh.
hævde (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial.
hævde , holde på (v.): fek tein i tlaih peng.
hævdvunden , traditionel , almindelig , konventionel
(adj.): tuah tawnmi ningin tuahmi.
hæve , højne , forhøje (v.): santer.
hæve , indløse (v.): tangka i canter. - Eksempel: Vær så
venlig at indløse denne check = Hi check cu tangka ah va
canter.
hæve , løfte (v.): thlir , cawi , hler. - Eksempel: Løft jeres
hænder = Nan kut thlir u.
hæve , løfte (v.): har ngaiin cawi i sahn. - Eksempel: Han
løftede den tunge kasse ind i bilen = Thingkuang ritpi cu
a cawi i mawttawka chungah a sanh.
hæve penge i banken (v.): thoh.
hævelse , bule (n.): phinnak.
hævert , sifon (n.): ti dawpnak tto.
hævet , opsvulmet (adj.): a phingmi , aa porhmi.
hævn (n.): phuhlamnak.
hævn , gengældelse , repressalier (n.): teirul chamnak.
hævne (v.): teirul cham , phuhlam.
hævne sig , gengælde (v.): teirulcham. - Eksempel: Det
er ikke godt at hævne sig = Teirulcham cu a ttha lo.
hævngerrig (adj.): phuhlam duhnak lungthin a simi/a
ngeimi.
hø (n.): sattil ei awkah chiahmi ramro.
høfeber (n.): hathiau lengmang zawtnak.
høflig (adj.): aa dawh ngai i a rem ngaimi. - Eksempel:
Han gav et høfligt svar på hans spørgsmål = A biahalnak
kha dawh ngai le rem ngaiin a leh.
høflig (adj.): umtu holhrel ah mi dang zawnruat le upat in
dawhtein a ummi.
høflig , respektfuld (adj.): zahthiam. - Eksempel: Han er
en meget høflig person = Mi zahthiam ngai a si.
høflig , venlig (adj.): ziaza dawn in tuahi.
høflighed (n.): dawh tein umnak.
høflighed , belevenhed (n.): khuapi chung nunning.
høfligt (adv.): dawh ngaiin.
høg (n.): mupi.
høg , glente (n.): kaite.
høj (adj.): a sang. - Eksempel: Dette er en høj bygning =
Hi inn cu a sang.
høj (adj.): aw thia. - Eksempel: Hun taler med høj
stemme = Aw thia in a holh.
høj (adj.): ngan. - Eksempel: Han er en høj (højtstående)
embedsmand = Bawi ngan a si.
høj (adj.): ngainagi. - Eksempel: Barnet har høj feber =
Nganchia cu a tak a lin ngaingai.
høj (adj.): a tak a lin ngaingai. - Eksempel: Jeepen kører
med høj fart = Jeep cu khulrang ngaingai in a kal.
høj (adj.): man tampi. - Eksempel: Han betalte en høj
pris for huset = Inn cu man tam piin a cawk.
høj (adj.): sang ngaimi.
høj (adj.): thawng a thangmi. - Eksempel: Høj støj = A
thawng a thangmi thawng.
høj (adj.): san , sang. - Eksempel: Han er fem fod høj =
Amah cu pe nga a sang.
høj (kraftig) (adj.): thang. - Eksempel: Hans stemme er
meget høj (kraftig) = A aw a thang ngai.
høj , dyr (adj.): a man a sangmi. - Eksempel: Denne bog
er meget dyr = Hi cauk man cu a sang ngaingai.
høj , tue (n.): tlangbo.
højde (n.): rili in zei can dah a san tinak.
højde (n.): sannak.
højde (n.): hmun sang.
højde , plan , niveau (n.): sannak. - Eksempel:
Flodvandet steg til et niveau på seks fod = Tilian cu pe
ruk tiang a kai.
højde , vækst , statur , længde (n.): tung. - Eksempel:
En mand på seks fod er over gennemsnitshøjde = Pa pe
ruk a tung a simi hi zapi nak sang deuh a si.
højdedrag (n.): hmun sang.
højdemåler (n.): a san a niam tahnak.
højdespring (n.): tlengper.
højest , ypperst (adj.): bik , a ttha bik , a chia bik , a sang
bik , a riam bik.
Højesteret (n.): biaceihnak zung a sang bik.
højland (n.): a sangmi ram.
højligt , i højt grad , højst , yderst (adv.): hrimhrim ,
ngaingai. - Eksempel: Hvad han sagde, var højst
usandsynligt = A chimmi cu si dawh a si hrimhrim lo.
højne , forhøje (v.): sanh. - Eksempel: Jeg skal forhøje
mit hus to fod = Ka inn hi pe hnih in ka sanh lai.
højne , forhøje , hæve (v.): santer.
højnelse (n.): hunchonak.
højre (adj.): orhlei kam.
højre (n.): vorh.
højre hånd (n.): hmanlekmi.
højre side (n.): awrh-lei, vorhlei.
højrehåndet (adj.): vorhlei kut a hmangmi.
højrøstet (adj.): a thangmi.
højsindet (adj.): mi lungthin tha.
højsindet , frisindet , liberal (adj.): zungvuar.
højsindet , storsindet , ædelmodig (adj.): zaangfahnak
lungthin a ngeimi.
højsindethed , gavmildhed , ædelmodighed (n.):
siannak.
højsindethed , storsindethed , ædelmodighed (n.):
lungthin ttha , zaangfahnak lungthin , ngaihthiamnak
lungthin.
højslette (n.): tlangcung rawn.
højspændingsmast (n.): thir tung sangpipi elektrik
- 128 -
zamnak i an hmanmi.
højst (adv.): a tam bik ah. - Eksempel: Højst fem af os
skal gå = A tam bik ah panga kan kal lal.
højst , størst (adj.): a sang bik , a ngan bik , nawl ngeitu
bik , a simi.
højst , suveræn (adj.): a ngan bikmi.
højst , yderst , højligt , i højt grad (adv.): hrimhrim ,
ngaingai. - Eksempel: Hvad han sagde, var højst
usandsynligt = A chimmi cu si dawh a si hrimhrim lo.
højt (adv.): thang piin. - Eksempel: Læs historen højt =
Tuan bia cu thangpi in rel.
højt (adv.): pinpi , cungpi. - Eksempel: Flyvemaskinen
fløj højt over skyerne = Vanlawng cu khaudawm cungpi
ah khin a zuang.
højt (adv.): tampi pek. - Eksempel: Han bliver højt betalt
for sit arbejde = A rian caah tangka tampi an pek.
højtid , festival , fest (n.): puai.
højtidelig (adj.): rumra a ummi , lungtaktein tuahmi.
højtidelig , ceremoniel (adj.): phungphai ngei in tuahmi
thil.
højtidelighed (n.): rumra.
højtideligholde , fejre (v.): biaknak lei phung ningin
rumra um tein tuah.
højtideligholde , fejre (v.): conglawmh , puai tuah.
højtideligholdelse , fest (n.): conglawmhnak.
højttaler (n.): thang piin biachimnak seh.
højvande (n.): tilet thawh caan.
højvande , flod (n.): tilian , rili lian , thil tampi.
høle , le (n.): ra , vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi.
høne (n.): arpi.
høns , fjerkræ (n.): ar , compai le a dangdang , innzuat
va phun paoh.
hønsebur (n.): ar inn, ar bawm, archiar, chiar.
hønsehus (n.): arinn.
hør (n.): la sernak thil kung phun khat , buri kung bantuk.
høre (v.): hna in theih.
høre , forstå (v.): thei , theih. - Eksempel: Jeg kan ikke
høre hans ord. - Jeg kan ikke forstå, hvad han sagde = A
bia ka thei kho lo. - A chimmi ka thei kho lo.
høre efter (v.): ngaih. - Eksempel: Hør efter, hvad din
mor siger = Na nu bia kha va ngai.
høre efter , lytte (v.): ngai. - Eksempel: Hør efter, hvad
jeg siger = Ka chimmi ngai.
høre op , holde op , lade være med , ophøre (v.):
donghter , ngol.
høre til (v.): ngeih. - Eksempel: Vi ejer huset, og jorden
hører til det = Inn le inn ngehmi a simi a vawlei kha
kanmah ta an si.
høren , forståelse (n.): theihnak.
hørevidde (n.): aw nih a phak khawh tiang. - Eksempel:
Vi råbte højt, men han var uden for hørevidde = Fak piin
kan au, sihmanhsehlaw kan aw nih a phak khawh lengah
a um i a thei kho lo.
hørfrø (n.): ramkung phun khat.
hørlig (adj.): hna in theih khawhmi.
høst (n.): rawl ttuan , rawl ttuanmi rawl.
høst (n.): kumvei. - Eksempel: Dette år er vor høst god =
Tukum cu kan kumvei a ttha.
høst , afgrøde (n.): vawlei chungin a chuakmi rawl.
høstak (n.): ramro pon hmete, capawl pon.
høstak (n.): ramro/capawl pon nganpi.
høste (v.): rawl ttuan. - Eksempel: Landmanden høstede
sin ris = Lothlopa nih a facang a ttuan.
høste (v.): rawlttuan , facang zun.
høste (v.): zun. - Eksempel: Det er tiden, hvor de høster
ris = Facang an zun lio a si.
høste , meje (v.): hleh. - Eksempel: Det er tid at høste
risen = Facang hleh a cu cang.
høste korn (v.): boh.
høstkarl , høstmaskine (n.): rawlttuantu.
høstmaskine (n.): rawlttuantu , rawlttuannak seh.
høtyv , fork (n.): capawl hlonhtu fungte.
høvding (n.): phun khat chung hruaitu bik.
høvding , chef (n.): bu khat chung lu , upa bik , nawl
ngeitu bik.
høvl (n.): zipaw.
høvle (v.): ziah , ziat, ziau , ziao , zio.
høvle , stryge , gnide , gnubbe (v.): hnor. - Eksempel:
Jeg høvler træet. - Jeg stryger min skjorte = Thing ka
hnor. - A angki ka hnor.
håb (n.): ruahchannak. - Eksempel: I håbet er vi frelste =
Ruahchannak in khamh kan si.
håb (n.): saduhthah. - Eksempel: Hans håb er at komme
på kollegium = A saduhthahmi cu college kal a si.
håb , forhåbning (n.): hnabeiseinak. - Eksempel: Jeg har
en stærk forhåbning om, at du kommer tilbage = Na ra
tthan lai tiah hnabeiseinak nganpi ka ngei.
håbe (v.): ruahchan. - Eksempel: Vi håber, han består
eksamen = Camipuai a awng lai tiah kan i ruahchan ko.
håbløs (adj.): ruahchannak a ngei lomi.
hån , bespottelse (n.): nehsawh , serhsatnak.
hånd (n.): kut. - Eksempel: Jeg arbejder med mine
hænder = Ka kut in rian ka ttuan.
hånd i hånd (adv.): i naih tein, kut i tlai in.
håndarbejde , håndværk (n.): kut zungthiamnak.
håndarbejde , sytøj (n.): thim in tuahmi rian , thiltthit ,
thiltamh , thilsuai.
håndbevægelse , gestus (n.): ruahnak le lungthin pum
cawlcangh ningin langter , tahchunhnak ah kut zao , mit
ttheh , cabuai , cumh.
håndbog , manual (n.): kutken cauk.
håndbog , manual (n.): kuttlaih.
håndbøger (n.): pluralis af håndbog.
håndflade (n.): zapei , pei.
håndflade (n.): za. - Eksempel: Ræk mig din hånd = Na
za ka chan tuah.
håndflade , lab (n.): kutpha , kutza.
håndfuld (n.): zapei khat , tlawmte.
håndgemæng (n.): i hel hulh le hnahnok ngaiin i thuat i
den.
håndgjort , håndlavet (adj.): kut in sermi.
håndgribelig (adj.): khulrangte in hmuh theih khawhmi ,
tongh in theih khawhmi.
håndgribelig , følelig (adj.): kut in tongh khawh a simi.
håndhævelse , fremtvingelse , gennemtvingelse (n.):
upadi hman ding i vun sernak.
- 129 -
håndjern (n.): kut temnak thir cikcin.
håndjern (n.): kuthrenh. - Eksempel: Politiet gav ham
håndjern på = Palik nih kuthrenh in a kut an hrenh.
håndklæde (n.): hmai hnawhnak puan.
håndled (n.): kut hliahhlok, banrek, kuthliah ,
kuthliah-hlok.
håndsav , fukssvans (n.): thing a tunglei in ahnak hluah.
håndskrift (n.): kuttial.
håndskrift (n.): kut in ttialmi ca , kut ttial. - Eksempel:
Hans håndskrift er svær at læse = A kut ttial rel a har.
håndspålæggelse , ordination (n.): kutchuannak.
håndsving (n.): mawttaka nunternak merhnak thir fung.
håndtag (n.): hlok. - Eksempel: Håndtaget på en kniv =
Nam hlok.
håndtag , greb , skaft (n.): seh kut , thil kut. - Eksempel:
Skaftet på en ske = Darkeu kut.
håndtag , skaft (n.): nam hlok.
håndtag , skaft (på hakke, kniv eller økse) (n.): ha. Eksempel: Skaften på hans hakke er af træ = A tuhmui ha
cu thing a si.
håndtag , øre (på kop) , hank (n.): ngiang.
håndtaske , dametaske (n.): kutput zal.
håndtere , manipulere (v.): hman , tonghtham.
håndtere , styre (v.): uk , hruai. - Eksempel: Han kan
ikke styre hesten = Rang cu a hruai kho lo.
håndtering , manipulation (n.): tonghthamnak.
håndtryk (n.): kuttlaih.
håndværk , faglærthed (n.): zungthiamnak.
håndværk , håndarbejde (n.): kut zungthiamnak.
håndværker , fagmand (n.): zungthiammi.
håne (v.): nihsawh , zohchuk , zomhtaih.
håne , spotte , foragte (v.): nihsawh. - Eksempel: Du må
ikke foragte dit medmenneske = Na minung hawi na
nihsawh lai lo.
håne , spotte , skose (v.): nihsawh , serhsat.
hånlig (adj.): nihsawhnak lungthin he tuahmi.
hånlig , foragtende (adj.): nautatnak thil a simi.
hånlig , ringeagtende (adj.): mi a nautatmi , mi a
zohchukmi.
hånligt , ringeagtende (adv.): zeisawngthlai loin.
hånsk , sardonisk (adj.): nehsawh zomhtaih ngaiin
chimmi.
hår (n.): sam. - Eksempel: Jeg skal have mit hår klippet =
Ka sam kaa met lai.
hår (et hår) (n.): samfa.
hår: gråt hår (n.): sampar.
hårbånd (n.): samhri.
hård (adj.): a hak i fah a thei ti lomi.
hård (adj.): a hak. - Eksempel: Klippen er hård = Lung
cu a hak.
hård (adj.): a har. - Eksempel: Dette arbejde er hårdt =
Hi rian cu a har.
hård (adj.): cang. - Eksempel: Stål er hårdt = Kahpathir
cu a cang.
hård (adj.): hah , hak. - Eksempel: En sten er holdbar,
fordi den er hård = Lung cu a hah caah a fek.
hård , streng (adj.): a fakmi , a harmi.
hård , ubarmhjertig , skånselsløs (adj.): zaangfahnak a
ngei lomi.
hård , vanskelig , svær (adj.): har. - Eksempel: Mit
arbejde er vanskeligt = Ka rian a har.
hård hud (n.): cuar a dakmi , a hakmi.
hård, streng (adj.): a fakmi , a felmi.
hårdfør , robust (adj.): a tthawng i harnak a ing khomi.
hårdhed (n.): hahnak.
hårdhjertet (adj.): zaangfahnak ngei lomi.
hårdnakket , stædig , genstridig (adj.): lung tthumtthial
a duh lomi , mi lunghak.
hårdnakket , stædig , genstridig (adj.): a lung a hakmi.
hårdnakkethed , stædighed , genstridighed (n.):
lunghahnak , mah ruahning lawng a hmaan i relnak.
hårdt (adv.): hrang ngaiin. - Eksempel: Han talte hårdt
til hende = Aw hrang ngaiin a chawnh.
hårdt (adv.): fak piin. - Eksempel: Han arbejder hårdt =
Fakpi in a ttuan.
hårdtarbejdende , flittig , ihærdig (adj.): teimanthlu.
hårdtarbejdende , udholdende (adj.): teima. Eksempel: Han er en hårdtarbejdende mand = Mi teima a
si.
håret , lodden (adj.): hmul a tammi.
håret , pjusket (adj.): miammuam.
hårførhed , udholdenhed (n.): in khawhnak.
hårløs (adj.): sam ngei lo , hmul ngei lo.
hårnet (n.): sam temnak hri.
hårnålesving , hjørne (n.): kilkawi. - Eksempel: Vejene i
bjergene har for mange hårnålesving = Tlang cung lam
cu kilkawi a tam tuk.
hårpisk , rottehale (n.): hnulei samphiar.
hårsbred (n.): samfang ngawte lawng a simi , a bi
ngaingaimi , dengmangte.
hårspænde (n.): sammeh.
- 130 -
I
i (prep.): chungah. - Eksempel: Vi bor i et hus = Inn
chungah kan um.
i (prep.): in. - Eksempel: Hun er klædt i hvidt =
Thilthuam rang in aa thuam.
i (prep.): ah. - Eksempel: Brædtet brækkede i to =
Thingphel kha tan hnih ah aa tan.
i (prep.): lakah. - Eksempel: De vandrede hjem i regnen
= Ruahpi lakah inn ah an tin.
i (prep.): rian a ttuan. - Eksempel: Han er i
regeringstjeneste = Amah cu cozah rian a ttuan.
I (pron.): nanmah.
i , af , ved hjælp af , fra , på , med (prep.): in. Eksempel: Jeg kom fra Hakha. - Jeg kom til fods. - Han
kom hjem med båd. - Vi beder i Jesu navn. - Jeg skriver
med en blyant. - Døren er lavet af træ = Hakha i ka ra. Ka ke in ka ra. - Tilawng in a ra tlung. - Bawi Jesu min in
thla kan cam. - Khedan in ka ttial. - Innka cu thing in an
ser.
i , ind i (prep.): leng in chungah luh. - 2. phun khat in
phun khat ah i thlen.
i , på , ved (prep.): ah.
i aften (adv.): tuzan.
i aftes (n.): zahan.
i alle tilfælde , i alt fald , i hvert fald (adv.): a zeiti lei
hmanh in. - Eksempel: I alt fald må du gå = A zeiti lei
hmanh in na kal a herh ko lai.
i alt fald , i alle tilfælde , i hvert fald (adv.): a zeiti lei
hmanh in. - Eksempel: I alt fald må du gå = A zeiti lei
hmanh in na kal a herh ko lai.
i bedring (adj.): tthat lam a tlai.
i dag (adv.): nihin , tuchun. - Eksempel: Idag er det
søndag = Nihin cu Zarhpi ni a si.
i den senere tid , for nylig (adv.): tunaite ah.
i den seneste tid , på det seneste (adv.): tunaite ah. Eksempel: Jeg har ikke hørt fra ham i den seneste tid =
Tunai cu a thawngpang ka thei lo.
i det lange løb (adv.): a donghnak ahcun.
i det mindste , mindst (adv.): tal. - Eksempel: Hjælp os i
det mindste én gang = Voi khat tal kan bawm tuah.
i det store og hele (adv.): a biapi bik in.
i forbifarten , en passant (adv.): ruat setsai lem loin
biatlang chuak i vun chim. - Eksempel: Han sagde det
bare i forbifarten = Biatlang a vung chuah i a vun chim
pah menmi a si.
i forvejen , på forhånd (adv.): a hlankan in. - Eksempel:
Jeg vidste, hvad han ville behøve, så jeg forberedte mig i
forvejen = Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah
timhtuahnak a hlankan in ka rak ser chung.
i god tro (adv.): lihchim lo tein.
i går (adv.): nizan. - Eksempel: Jesus er den samme idag,
igår og i morgen = Jesuh cu nihin, nizan, thaizing aa khat
ko.
i går (adv.): za han.
i går aftes (adv.): nizan zanlei.
i hvert fald , i alt fald , i alle tilfælde (adv.): a zeiti lei
hmanh in. - Eksempel: I alt fald må du gå = A zeiti lei
hmanh in na kal a herh ko lai.
i hvert fald , under alle omstændigheder (adv.): a zei a
si hmanh ah.
i højt grad , højst , yderst , højligt (adv.): hrimhrim ,
ngaingai. - Eksempel: Hvad han sagde, var højst
usandsynligt = A chimmi cu si dawh a si hrimhrim lo.
i kraft af (adv.): cucaah , cu thawngin.
i kølvandet på , lige efter (): a hnu in a hun zulmi, a
hnuah.
i lys lue , flammende (adj.): a alh pupmi.
i løbet af , under (prep.): chung , hrawng.
i morgen (adv.): thaizing.
i morges (n.): nithaizing. - Eksempel: Jeg stod op tidligt i
morges = Nithaizing cu tuante in ka tho.
i nærvær af (adv.): hmaika ah. - Eksempel: Han skrev
under i nærvær af to vidner = Tette pahnih hna hmaika
ah min a thut.
i nærvær af , under overværelse af (prep.): hngan. Eksempel: Han sagde ikke det, mens jeg var til stede. Idiom: Mellem os sagt = Ka theih hngan ah cu bia cu a
chim lo. - idiom: Kanmah lawng hngan cu.
i overensstemmelse med (adj.): zulhmi , tuahmi.
i retning af , hen imod (prep.): lei ah.
i rette tid , betimelig (adv.): a caan a hmaanmite i thil a
ummi.
i sidste instans , til slut , til syvende og sidst (adv.): a
dinghnak ah , a hmanung bik ah.
i stand til (adj.): kho , khawh. - Eksempel: Han er i stand
til at komme (Han kan komme). = A ra kho.
i stedet (adv.): mi dang hmun ah , mi dang can ah.
i stedet for (adv.): amah can ah , amah hmun ah.
i stedet for (prep.): tu. - Eksempel: Jeg ville gå i stedet
for ham = Keimah tu ka kal lai.
i stykker (adv.): tthen , hmundang dang i chiah.
i særdeleshed , især , særlig , især (adv.): khun. Eksempel: Hun holder især af chokolade = Choclate kha
a duh khun.
i så fald (adv.): cuning ahcun , cukhan ahcun , cuti a si
ahcun.
i tide (adv.): tlawmpal hnu deuh ah. - Eksempel: Jeg skal
komme i tide til aftensmaden = Zanriah ei ah cun ka ra
manh ko lai.
i tilfælde af (adv.): a si sual ahcun. - Eksempel: Tag
paraplyen med i tilfælde af regn = Ruah a sur sual lai, na
nithawng i put.
i vejen (adv.): harnak. - Eksempel: Hvad er der i vejen
med det syge barn? = A zawmi ngakchia kha zeidah a
harnak a si?.
- 131 -
i vild forvirring , hulter til bulter (adv.): a biling a
balang in , i comcawroi loin , a beibang loin. - Eksempel:
Børnene løb i vild forvirring, da hunden for ind på dem =
Uico nih a zuan hnawh hna tikah khan, ngakciha cu a
beibahlang loin an tli.
i vild forvirring , hulter til bulter (adv.): chipchep. Eksempel: Vi er i vild forvirring, og vi kan ikke tænke på
noget = Kan chip he kan chep he zeihmanh kan ruat kho
lo.
i virkeligheden , faktisk (adv.): a ngaingai ti ahcun.
i øjeblikket , nu , lige nu (adv.): atu ah. - Eksempel:
Lægen er her ikke i øjeblikket /lige nu = Atu ah cun
sibawipa a um lo.
i år , dette år (n.): tukum.
iagttagelse (n.): zulhnak , nawlngaihnak , ulhnak.
iagttagelse , observation (n.): zohnak , ngiatnak.
ibenholt (n.): a hak i a nakmi thing.
iberegne , inkludere (v.): telh chih , sanh chih.
iboende (adj.): i chuahpimi thil a simi.
iboende , immanent (adj.): a chung i khah.
idé , begreb , forestilling , opfattelse (n.): ruahnak.
ide , tanke , begreb (n.): ruahnak , lungchung in suaimi
hmanthlak.
ideal (n.): tthat a tlingmi thil. - Eksempel: Fred og
retfærdighed er idealer = Daihnak le dinnak cu tthat
tlingmi thil an si.
ideal (n.): tthat a tling tiah ruahmi minung /thil. Eksempel: Ruths ideal er hendes moder = Ruth i tthat a
tling tiah a ruahmi minung cu a nu a si.
idealisme (n.): mah nih a ttha bik tiin ruahning in thil
tuahmi , mi dang nih zeitindah an ruah ve ti lo i mah
ruahning lawngin tuahmi.
idealisme (n.): ruahnak lawng hi a taktak a si , thil hi cu a
taktak a si lo , ti ruahnak philosopyn phun knat.
idealist (n.): a ttha bik thil a duhmi , ruahnak ttha lawng
kha biapi in a la i tuahnak kha biapi i a chia set lomi.
idealistisk (adj.): ruahnak tthattha le sangsang ngeih i a
tuah zia biapi i chiah theng tung lo.
ideel (adj.): tthat a tlingmi thil , mah duhningte a simi
thil. - Eksempel: En klar dag er ideel for en udflugt =
Khuatthat ni cu hnianghrawmnak ah duhtling a si ko.
ideelt (adv.): tling tein , ttha tein.
identificere (v.): aho / zei a si ti hngalh. - Eksempel:
Charles identificerede tasken som sin ved at fortælle,
hvad den indeholdt = Charles nih zal kha keimah ta a si ti
kha a chung i a ummi thil a chim khawh caah a hngalh ti
kha a lang.
identificere (v.): aa khat in ruah. - Eksempel: Hun
identificerede rigdom og guld (hun mente, at rigdom var
det samme som guld) = Rumnak cu sui he aa khat in a
ruah.
identifikation (n.): hmelchunhnak, aho a si ti hngalhnak.
identisk (adj.): an i lo , aa lomi , aa khatmi.
identitet (n.): mah siningte.
identitet , lighed (n.): i lawhnak , i khahnak.
idérig , opfindsom , snarrådig (adj.): thil ruahning a
thiam ngaimi.
idiosynkrasi , særhed (n.): hawi he i lawh lonak.
idiot , fæ (n.): mihrut.
idiotisk (adj.): mihrut bantuk a simi.
idiotisk (adv.): hrut ngaiin.
idiotsikker (adj.): him tein hman khawh a si i mihrut
hmanh nih him tein a hman khawhmi thil , a hmaan lo kho
lomi.
idol (n.): duh tukmi, upat tukmi.
igen (adv.): tthan. - Eksempel: Jeg vil gerne læse igen =
Carel ka duh tthan.
igen (adv.): hoi , hui. - Eksempel: Du kommer igen = Na
ra hoi.
igen (adv.): nawlh , nolh. - Eksempel: Jeg går igen = Ka
kal nawlh lai.
igennem , gennem (prep.): khattelei dongh in khattelei
dongh tiang.
igle (n.): cangvat, lit.
ignorere , lade hånt om (v.): hmaizah lo , zeirel lo.
ignorere , ringeagte (): rello. - Eksempel: Du bør ikke
ringeagte dine lærere = Na sayate bia zei rel loin na um
lai lo.
ih du milde (interj.): cu ngaitak cu.
ihærdig (adj.): thlah duh loin a tuah pengmi.
ihærdig , flittig (adj.): rianttuan a huammi , miteima.
ihærdig , hårdtarbejdende , flittig (adj.): teimanthlu.
ihærdig , stædig , udholdende (adj.): milungtthawng ,
ngol duh lo.
ihærdig , udholdende (adj.): mawlchih. - Eksempel: Han
er ihærdig med at få en uddannelse = Cacawn kha aa
mawlchih.
ihærdig , utrættelig (adj.): tha a ba lomi , tha ba a si
lomi.
ihærdighed (n.): teimak tein ttuan pengnak.
ikke (adv.): lo , hlah. - Eksempel: 1. Jeg kan ikke lide
hirse - 2. Lyv ikke = 1. Fatum ka duh lo - 2. Lihchim hlah.
ikke , nej (adv.): asilo.
ikke desto mindre , alligevel (adv.): nain ,
sihmanhsehlaw.
ikke ret meget (adv.): lem lo. - Eksempel: Kan du lide
appelsiner? Ikke ret godt = Theithu na duh maw? Ka duh
lem lo.
ikke sandt , ikke også (adv.): mei. - Eksempel: Dette hus
er godt, ikke også? - Du kan lide denne mad, ikke sandt?
= Hi inn hi a ttha a si lo mei? - Hi rawl hi na duh lo mei?.
ikke sandt? , ikke også? (adv.): lomei. - Eksempel: Du
kan lide mælk, ikke sandt?. - Dit ur er godt, ikke sandt? =
Cawhnuk cu na duh ko lomei?. - Na suimilam cu a ttha ko
lomei?.
ikke-troende , vantro (n.): a zum lomi , khrihfa a si
lomi.
ikon (n.): Bawi Jesuh hmantlak milem.
ild (n.): mei.
ildebefindende , utilpashed (n.): i lap lonak , zawt
nawnnak.
ildebrand , brand , afbrænding (n.): khanghnak.
ildebrændsel , brændsel (n.): thingtih , tihthing.
ildelugtende , harsk (adj.): a nih , rawl uih , a tler.
ildelugtende , stinkende , lugtende (adj.): rimchiami.
ildevarslende (adj.): tthat lonak a tlung lai tiah a langhter
- 132 -
chungtu thil.
ildevarslende , uheldsvanger (adj.): thil ttha lo tlung
ding hmelchunhnak a simi. - Eksempel: Skyerne ser
ildevarslende ud for vores udflugt = Khi khuadawm hna
khi kan piknik rawktu si dawh an si ko.
ildevarslende , uheldsvarslende , dyster (adj.): tthat
lonak lei i ttih a nungmi.
ildflue , sankthansorm (n.): zunceh.
ildprøve (n.): hlanliopi ah hin, mi pakhatkhat cu a sual
tiah an lunghrinh tikah, a sual sual lo hngalhnak caah
khan pum hneksak an tuah tawn i cu hneksaknak cu
thchunhnak ah ti tlok chung i kut hnim hawi hna khi a si;
a kut kha dorh lo tein a chuah khawh ahcun a sual lo, a
sual lo caah khuazing nih a luatter ti in an ruah, cu bantuk
pum hneksaknak cu ordeal timi cu a si; cucaah ziaza
siseh in khawhnak siseh hneksaknak ca i inmi paoh cu
ildprøve a si; hneksaknak a fakmi, tinak a si.
ildrager (n.): meisawhnak thir zum.
ildslukker (n.): mei hmittu, mei hmihnak thilri.
ildslukning (n.): phalhnak.
ildspåsættelse (n.): mai in thil siseh , inn siseh duah.
ildsted , arne , kamin (n.): tap, tappi.
ildtang , tang (n.): cengceh.
ile , jage , haste , ræse (v.): tli. - Eksempel: Han ilede
(løb hastigt) til huset = Inn ah a tli.
illegal , (smug-) , hemmelig (adj.): thli tein tuahmi thil.
illegal , ulovlig (adj.): upadi , ningin a si lomi.
illegitim (adj.): phungning a si lomi. - Eksempel:
Illegitimt barn = lakfa.
illoyal , troløs (adj.): zumh awk tlak lo.
illoyalitet , troløshed (n.): zumh awk tlak lomi sinak.
illuderende (adj.): hlen hmangmi.
illumination , oplysning , belysning (n.): ceuternak ,
fianternak.
illuminere , oplyse (v.): ceuter.
illusion , selvbedrag (n.): a um i hmuh i a um ttung lomi.
illusion , vildfarelse , bedrag (n.): a hmaan lomi ruahnak
man le mah i hlennak ruahnak.
illusorisk (adj.): hlen hmangmi.
illusorisk , uvirkelig (adj.): a taktak a si lomi , hmuh
khawh tongh khawh a si lomi. - Eksempel: Spøgelser er
uvirkelige = Mithla cu a ngaingai a simi an si lo.
illustration (n.): fianternak ca i hmanmi ; hmanthlak
tehna , tahchunhnak tehna , tuanbia tawi tete hna.
illustrator (n.): cauk chung i hmanthlak a suaitu ,
thachunhnak in a fiantertu.
illustrere (v.): tahchunhnak in siseh , hmanthlak in siseh
fianter.
illustrerende , forklarende (adj.): fianternak ca i
hmanmi.
ilt (n.): oksizen dah.
ilte , oxydere (v.): oksizen dah he i cawh; kangh le cirek
kai hi 'ilte' (oxidize) a si.
imaginær , indbildt (adj.): lungchung lawngin ruah i a si
taktak lomi , mitthlam lawngin hmuhmi.
imbecil (adj.): ruahnak a tlawm ngaimi.
imbecil (n.): mihrut dengmang a simi.
imbecilitet (n.): ruahnak tlawmnak hruhnak.
imellem , mellem (prep.): karah , karlak. - Eksempel:
Lad der være forsoning mellem jer = Nan karlak ah
remnak um seh.
imens , imidlertid (adv.): cu caan chungah. - Eksempel:
Hendes mand var borte seks måneder. Imens passede hun
køerne = A va cu thla ruk khual a tlawng, cu chung cu
amah nih caw kha a zoh hna.
imens , medens , mens (adv.): lio. - Eksempel: Klokken
ni vil være, mens du arbejder = Zinglei pakua cu na
ttuam lio a si lai.
imidlertid , alligevel , dog (conj.): sihmanhselaw , a si
nain.
imidlertid , imens (adv.): cu caan chungah. - Eksempel:
Hendes mand var borte seks måneder. Imens passede hun
køerne = A va cu thla ruk khual a tlawng, cu chung cu
amah nih caw kha a zoh hna.
imitator , efterligner (n.): mi dang nawl a cawngmi.
imitere , efterligne (v.): aa lo in ser. - Eksempel: Træet
blev malet for at efterligne marmor = Thing cu lungrang
lo dingin si an thuh.
imitere , efterligne (v.): nawl cawn.
imitere , efterligne (v.): cawng. - Eksempel: Han
efterligner sin far = A pa nawl a cawng.
immanent , iboende (adj.): a chung i khah.
immateriel , ulegemlig (adj.): thil a si lomi, thlarau
lawng a simi.
immatrikulere , blive immatrikuleret (v.): luh, college i
luh, tang hra awn i college i luh.
immigrant (n.): mipem.
immigration , flytning (n.): pemnak. - Eksempel: Det er
temmelig lang tid siden, de flyttede til Myanmar (siden
deres flytning til Myanmar) = Kawlram i an pemnak a
sau cang.
immigrere , udvandre , indvandre , emigrere (v.): pem.
- Eksempel: Mange ønsker at udvandre til USA = Mi
tampi nih US ah pem an duh.
immun (adj.): zawtnak in a khamh khomi.
immunisere , vaccinere (v.): zawtnak in i kham. Eksempel: Vaccination immuniserer folk for kopper =
Raise khan chunhmi nih raise zawtnak in mi kha a khamh
khawh hna.
immunitet (n.): zawtnak ion khamhnak , zawt khawh
lonak.
imod (prep.): doh , ralchanh. - Eksempel: Han er imod
mig = A ka doh; a ka ralchanh.
imperialist (n.): ramdang a va uktu.
imperialistisk (adj.): ramdang va uk a duhmi.
imperialsme (n.): ramdang va uknak.
imperium (n.): ukmi ram.
implicere , inddrage (v.): telh chih , i tel ve.
implicere , indebære (v.): ding tein si lo in a vel in
hngalther. - Eksempel: Din opførsel indebærer, at du ikke
er tilfreds med mig = Na umtuning nih ka cungah naa
lawm lo ti kha a vel in a ka hngalther.
implicere , involvere (v.): cemchih.
implicit , stiltiende (adj.): fiangte chim tung lo i a sullam
hngal hna seh tiin tuahmi , bia am in chimmi. - Eksempel:
Han gav os stiltiende lov til at tage æblerne, for han
- 133 -
smilede, da han så os tage dem = Epal kha i lak hna seh
ti a bia am in a kan duh ko, zeicahtiah kan lakah khan a
merh.
imponerende (adj.): ttihnung , a chia tukmi.
imponerende , virkningsfuld (adj.): lunghmui ngai a
simi.
import (n.): ramdang in phiarmi thilri.
importere (v.): ramdang in phiar.
importør (n.): ramdang in thil a cawtu.
impotens , kraftløshed , svaghed , afmagt (n.): thil ti
khawhnak ngeih lonak , nutnak.
impotent , kraftløs , svag , afmægtig (adj.): thil ti
khawhnak a ngei lomi , pa a numi.
improvisation (n.): timhchungnak ngei lo i lakruak in
tuahmi thil.
improvisere (v.): i timhchungnak um lo i bia vun chim ,
hla vun phuah chom i vun sak.
improviseret (adj.): i timh setsai lomi chimmi, a chung
chuak chom i chimmi.
impulsiv (adj.): ruat suksak loin thil ti a hmangmi.
imødegå , forebygge , undgå (v.): hlawt , harnak le
ttihnung kha thianh , tthial.
imødekommende (adj.): mi dang bawmh a duhmi.
imødekommende , gunstig (adj.): hnatla a simi. Eksempel: Han er imødekommende over for vores plan =
Kan i timhmi kha a hna a tla ve.
incest , blodskam (n.): innchungkhar aa naihmi he sual ,
pa le fa , nu le fa , u le nau.
incitament , ansporing , tilskyndelse (n.):
lungthawhnak.
incitament , tilskyndelse (n.): lungthawhternak , ral
tthatternak.
incitere , anspore , ægge , tilskynde (v.): lungthawhter ,
raltthatter.
ind (adv.): chunglei ah. - Eksempel: Hent dine venner ind
= Na hawipa cu a chunglei ah run luhpi.
indbandt (v.): præteritum af indbinde.
indbefatning , medregning (n.): telh chihnak.
indbildning , fantasi (n.): lungchung lawngin ruahnak ,
hmanthlak suai khawhnak.
indbildsk (adj.): aa porhlawmi , mah le mah aa zum
ngaimi.
indbildsk , arrogant , stolt (adj.): loklai , loklei.
indbildsk , opblæst , dumstolt (adj.): mah le mah biapi
in aa ruatmi.
indbildsk , stolt (adj.): lungngan. - Eksempel: Han er en
indbildsk person = Mi lungngan a si.
indbildsk , stolt (adj.): uah. - Eksempel: Han er en
indbildsk mand = Mi uah a si.
indbildsk , stolt , pralende , pralvorn , arrogant (adj.):
zum. - Eksempel: Han er en stolt mand = Mi zum a si.
indbildskhed , arrogance , stolthed (n.): uahnak. Eksempel: Han har ingen indbildskhed = Uahnak a ngei
lo.
indbildskhed , praleri , arrogance (n.): porhlawtnak ,
man le mah i zumh , pawrhlawtnak.
indbildskhed , stolthed (n.): porhlawtnak.
indbildt , imaginær (adj.): lungchung lawngin ruah i a si
taktak lomi , mitthlam lawngin hmuhmi.
indbilsk , vigtig , pralende , pralvorn (adj.): hngaltam. Eksempel: Han er en pralvorn person = Mi hngaltam a si.
indbinde (v.): cauk ser tik i catlap hna kha hmun khat i
tlem i tthit.
indbinding , bind , bogbind (n.): cauk phaw.
indblanding (n.): dawnhnak , hnahnawh peknak.
indblik , indsigt (n.): a chunglei hmuh khawhnak ,
hngalh khawhnak.
indbringende , fordelagtig (adj.): a tthahnemmi , a miak
a chuahpi khomi.
indbringende , lukrativ (adj.): tangka tampi a chuahpi
khomi thil.
indbringende , profitabel , lønnende , lønsom (adj.):
hlawk. - Eksempel: Dit arbejde er ikke lønsomt = Na rian
a hlawk lo.
indbrudstyv (n.): inn ramhtu , in bauhtu mifir.
indbundet (v.): perfektum participium af indbinde.
indbygger , beboer (n.): a ummi, rammi.
indbyrdes , gensidig (adj.): pahnih hnatla a simi , i
hrawmtonhmi.
inddampe , kondensere (v.): tikhu ah a cang , tikhu
bantukin a lo , a tikhu chuahter. - Eksempel: Kondenseret
mælk = A tikhu chuahtermi cawhnuk.
inddele (v.): a tthen tete in tthen. - Eksempel: Linealen
inddeles i tommer = Pedan cu lehmah tete ah tthen a si.
inddige , dæmme (v.): dil. - Eksempel: Vi skal inddige
vandet (dæmme op for vandet) = Ti kan dil lai.
inddrage , implicere (v.): telh chih , i tel ve.
inddrog (v.): præteritum af inddrage.
inde (adv.): chung.
indebære , implicere (v.): ding tein si lo in a vel in
hngalther. - Eksempel: Din opførsel indebærer, at du ikke
er tilfreds med mig = Na umtuning nih ka cungah naa
lawm lo ti kha a vel in a ka hngalther.
indehaver , beboer (n.): a chung i a va ummi. Eksempel: Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn
chung i a ummi hi ahodah a si?.
indeholde (v.): pum chung i umter. - Eksempel: Denne
bog indeholder oplysning om rejse til London = Hi cauk
chungah hin London kalnak hngalhnak bia a um.
indeholde , have plads til , rumme (v.): tlum. Eksempel: Denne dunk indeholder fem gallons. - Denne
sal har plads til seks hundrede personer = Hi pung nih
gallon panga a tlum. - Hi khaan nih mi za ruk a tlum.
indeholde , rumme (v.): tlum , chung um. - Eksempel:
Denne dåse indeholder æbler = Hi pung chungah hin
apple an um.
indelukke , fold (n.): kiam , caw kiam , naa kiam , sattil
khumhnak kulhmi.
indelukket (adj.): thawpit cetcut a simi (inn).
indelukket , indespærret (adj.): chung i khon i a hung
irhmi. - Eksempel: Indespærrede følelser = Thin i ben
lengmang i i ben khawh ti lo i a hung chuakmi thinhunnak
khi.
inden , inden i , inden for (prep.): a leng a si lo , a hlei a
si lo.
inden døre (adv.): innchung ah. - Eksempel: Lad os
- 134 -
spille badminton inden døre = Badminton innchungah i
cehl u sih.
inden i (prep.): chung , chungah. - Eksempel: Du kan
ikke se, hvad der er inden i din mave = Na paw chung i a
ummi cu na hmu kho lo.
inden i , inde i (prep.): a chungah. - Eksempel: Har du
været inde i kirken? = Biakinn chungah na lut cang maw?.
inden i , inden for , inden (prep.): a leng a si lo , a hlei a
si lo.
inden længe (adv.): a rauh hlanah. - Eksempel:
Sommeren kommer inden længe = A rauh hlanah thal a
chuak lai.
indendørs (adj.): innchung thil a simi.
indenfor (adv.): chungah. - Eksempel: Kom indenfor = A
chungah rung lut.
indenfor , indvendigt (adj.): chunglei. - Eksempel:
Huset er blevet malet indvendigt og udvendigt = Inn cu a
chung lei he a lenglei he si an thuh.
indenrigsminister (n.): mah ram chung thil tlaitu vuanzi.
inder (n.): Kala.
inderlig , brændende , varm (adj.): lungtho ngaiin
tuahmi , i biatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn
= Biatak tein thlacam.
inderlig , hjertelig (adj.): lungthin takte a simi.
inderligt , dyrt (adv.): dawt ngaiin.
inderside , indre (n.): a chung.
inderside , indre (n.): chung. - Eksempel: Vi lægger vore
ting inde i huset (i husets indre) = .
inderst (adj.): a chung bik.
indeslutte , belejre (v.): hren , hreng. - Eksempel:
Fjender belejrede byen i tre måneder = Ral nih khua kha
thla thum an hren.
indeslutte , indkredse , omringe (v.): kulh.
indeslutte , omringe (v.): a kam kip in kulh , dan , donh.
- Eksempel: Han blev omringet af fjenderne = Ral nih an
hren.
indesneet (adj.): hawhra tam tuk a tlak ca i khualtlawn
khawh lo /i chawhvah khawh lo a simi khi.
indespærre (v.): innchung i i erh.
indespærring , arrest (n.): leng chuak loin erhnak.
indestå for , garantere , stå inde for (v.): a hman a dik
ko , ti i chim, aamahkhan.
index , register, indholdsfortegnelse (n.): cauk chung
ummi bia a kawl fawinak ca i abc tiin z tiang aa chang
lengmang in tuahmi.
indfald , grille , lune (n.): ruahnak le duhnak hun ngeih
duakmi saupi a nguh lomi.
indfald , invasion (n.): ral chimnak.
indfiltret ,filtret , kompliceret , forvirret (adj.): ttawn.
- Eksempel: Dine tråde er alle filtrede = Na la aa ttawn
dih.
indflydelse (n.): mi dang cungah ruahter khawhnak le
tuanter khawhnak ngeihmi.
indflydelsesrig (adj.): thil a ti kho ngeimi.
indflytningsfest , housewarming (n.): inn thar luh.
indforstået (adj.): hnatlakpi awk a simi.
indfødt (adj.): ram a rak hlum hmasa bikmi hna.
indfødt (adj.): mah ram chung i a rak um hamsa bikmi
hna , minung zong saram zong.
indfødt (n.): chuahkehnak ram/hmun i khua a simi. Eksempel: Peter var indfødt i Palæstina = Piter cu
Palestine ram mi a rak si.
indfødte , urfolk (n.): ram a rak hlum hmasa bikmi hna.
indføje , indkorporere , indlemme (v.): a chung i telter ,
fonh.
indføre (v.): thawk. - Eksempel: Adskillige nye kurser
blev indført i skolen i år = Tukum cu siangin ah cawn
awk thar tam nawm an thawk.
indføre , introducere (v.): chuah. - Eksempel: Nye
elektriske produkter er blevet indført = Elektrik thil thar
an chuah.
indføre , stifte , oprette (v.): dirh ser , umter. Eksempel: De indførte nye love = Upadi thar an ser hna.
indgang , indkørsel (n.): luhnak.
indgravere (v.): khenh , ttial , ker. - Eksempel: Hans
navn var indgraveret på en sten = A min cu lung cungah
an ker, an ttial.
indgravere , indskrive (v.): ttial. - Eksempel: Hans
gravsten blev indgraveret med hans navn = A thlanlung
ah a min aa ttial.
indgreb , intervention (n.): a karlak i vai hrolhnak.
indhalere , indånde (v.): thli dawp.
indhalering , indånding (n.): chung i lut lak i dawp.
indhegne , hegne (v.): kulh. - Eksempel: De indhegnede
marken = Lo kha an kulh.
indhegning (n.): kulhnak , kulhmi hmun.
indhegning , vænge (n.): rang tlik zuamtermi pawl an
hneksak hmasatnak hna hmun , hmun hmemi.
indhente (v.): phak. - Eksempel: Gå langsomt, så
indhenter jeg dig = Duhsah tein rak kal law ka hun in
phak ko lai.
indhold (n.): cauk chung i ummi thil/ruahnak. Eksempel: Indholdet i din bog er godt, men stilen er
dårlig = Na cauk chung i ruahnak a ummi cu a ttha,
sihmanhselaw na ttialning cu a ttha lo.
indhold (n.): a chung i a ummi thil.
indholdsfortegnelse , register , index (n.): cauk chung
ummi bia a kawl fawinak ca i abc tiin z tiang aa chang
lengmang in tuahmi.
indhylle (v.): tuam, seh ti in puan in tuam, bil, menh.
indhylle , omslutte (v.): tuam , fun.
indianertelt (n.): American Indian pawl thlam.
indignation , harme (n.): thinhunnak.
indigo (n.): lating burhnak si.
indikator , viser (n.): hmuhsaktu , langhtertu.
indirekte (adj.): dingte si loin a vel in velmi.
indiskret (adj.): aa ralring lomi , a remning a hngal lomi.
indiskretion (n.): ralrin lonak , a remning hngalh lonak.
indisputabel , ubestridelig (adj.): al khawh a si lomi.
individ , enkeltperson (n.): mi pakhat.
individualisme (n.): mah pumpak cio in nun ding ti
ruahnak.
individualist (n.): mah pumpak cio in a nungmi.
individuelt , enkeltvis (adv.): pumpak cio in.
indkalde , sammenkalde (til møde) (v.): pumh ,
pumhnak kawh.
- 135 -
indkalde , stævne , samle (v.): kawh , auh.
indkalde , udskrive (til militæret) (v.): duh zong duh lo
zongah ralkap tlakter cozah nih.
indkommende (adj.): a lut lei a simi , a lut liomi.
indkomst , indtægt (n.): hmuhmi tangka.
indkorporere , indlemme , indføje (v.): a chung i telter ,
fonh.
indkredse , omringe , indeslutte (v.): kulh.
indkøb , køb (n.): cawknak.
indkøbspris , fremstillingspris (n.): cawknak hram.
indlagde (v.): præteritum af indlægge.
indlagt (adj.): tamhmi , tenhmi.
indlagt (v.): perfektum participium af indlægge.
indlede , indvie (v.): hramthawk.
indlede , starte , begynde (v.): thawk. - Eksempel:
Angrebet blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam
cu an thawk.
indledende (adj.): a rak chim chungtu biahmaithi a simi.
indledende (adj.): biahmaithi i ttialmi.
indledende , begyndende (adj.): a hmasa bik a simi , a
hramthawknak a simi.
indledende , forberedende (adj.): a um hmasa i a hun
zul ding ca i thil a rak timtuahtu a simi. - Eksempel: Efter
nogle få indledende bemærkninger begyndte han talen =
Hramthawknak bia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu
a thawk.
indledning , fortale (n.): bia chimmi siseh cattialmi siseh
a hramthawknak ttialmi biahmaithi.
indledning , fortale (n.): biahmaithi.
indlejre (v.): benh. - Eksempel: Ædelsten er indlejret i
sten = Lungvar cu lung chungah an i benh.
indlemme , indføje , indkorporere (v.): a chung i telter ,
fonh.
indlemmelse , inkorporation , optagelse (n.): a bu ah i
fonhnak , rianttuantubu i cannak.
indlysende , evident (adj.): a fiangmi , a langmi.
indlægge (v.): tamh , tenh.
indlægge , lægge ind , indsætte , sætte ind (v.): sanh. Eksempel: Jeg lægger penge i min taske = Ka zal
chungah phaisa ka sanh.
indløse , hæve (v.): tangka i canter. - Eksempel: Vær så
venlig at indløse denne check = Hi check cu tangka ah va
canter.
indløse , løskøbe (v.): tlanh.
indpakke , emballere , pakke (v.): fun. - Eksempel: De
pakkede deres frokost ind i små pakker = An chuncaw
kha fun hme tete in an fun hna.
indpakke , pakke ind (v.): tuam.
indpakning (n.): funnak. - Eksempel: Et bananblad er
godt til indpakning af frokosten = Banhla hnah cu
chuncaw funnak caah a ttha.
indpakning (n.): tuamnak.
indpakning (n.): zualnak.
indpode , indplante (v.): tuh.
indpodning , vaccination (n.): zawtnak khamnak si i
chunhnak.
indprente , indskærpe (v.): cawnpiak chih lengmang an
chung lut lakin cawnpiak.
indprente sig , se for sig (v.): hmelchunh. - Eksempel:
Jeg kan ikke se ham for mig = A hmai kha kaa hmelchunh
kho lo.
indramme (v.): a tlangkamh ser. - Eksempel: Jeg skal
indramme dette billede = Hi hmanthlak hi a tlangkamh ka
ser lai.
indre (adj.): ram chung thil a simi.
indre , inderside (n.): chung. - Eksempel: Vi lægger vore
ting inde i huset (i husets indre) = .
indre , indvendig (adj.): a chung deuh.
indre , indvendig (adj.): chunglei a ngeimi.
indre , indvendig , indvortes (adj.): a chunglei a simi.
indre , interiør (n.): a chunglei.
indrette , ordne (v.): zulh , ning zulh. - Eksempel: Han
indrettede sit liv i overensstemmelse med regler = A
nunning kha phunglam ning zulh in a nung.
indrette , ordne , organisere (v.): ningcang ngei i chiah.
- Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi
hla bu hi hla a phuahtu hna min zulh in a ningcang tein
dot tete in ser a si.
indrullere (v.): cazin chung i min khumh, luh.
indrullering , indskrivning (n.): minthlaknak ,
minkhumhnak.
indrykke , rykke ind (v.): chunglei i pilter. - Eksempel:
Når du skriver, så ryk fem pladser ind for at begynde et
nyt afsnit = Seh in ca na ttial tikah, paragraph thawnkak
ah deh nga i chunglei ah na pilter lai.
indrykning (n.): pilternak.
indrømme (v.): a si tak , tinak. - Eksempel: Vi bør
indrømme vore fejl = Kan palhnak cu a si tak tiah kan ti
awk a si.
indrømme (v.): ka sual ko ti. - Eksempel: Han
indrømmede sin fejltagelse = Ka palh ko a ti.
indrømme (v.): a si ti ; pek.
indrømme , bekende , tilstå , vedgå (v.): a si tiah ti.
indrømme , bekende , tilstå , vedgå (v.): phuan.
indrømmelse , bevilling , koncession (n.): tthumh
deuhnak.
indrømmelse , tilståelse , bekendelse (n.): phuannak.
indsamle , samle på , samle (v.): pumh , hmunkhat i thil
pumh.
indsamling (n.): khawlhnak, kholhnak.
indsamling (n.): khomhnak.
indsamling , samling (n.): thil pumhmi , thawhlawm
kholhmi.
indsat (n.): thongtla.
indsat (v.): perfektum participium af indsætte.
indsats (n.): phekah/rang tlik zuamnak i phekahnak i
thapmi phaisa. - Eksempel: Mændene spillede med høje
indsatser = Phaisa tampi an thap.
indsatte (v.): præteritum af indsætte.
indse , begynde at forstå , huske (v.): pem. - Eksempel:
Jeg fortalte ham om hans far mange gange, og han
begyndte at forstå = A pa kong kha ka chimh ka chimh i a
lung a pem.
indse , erkende , opfatte, konstatere (v.): thil hngalh
khawhnak phun nga kan ngeihmi in hngalh ; a sullam
hngalh.
- 136 -
indse , forstå , se (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår
(ser), hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.
indsigt , indblik (n.): a chunglei hmuh khawhnak ,
hngalh khawhnak.
indskibe (v.): lawngcung i kai , cit hram i thawk.
indskibning (n.): lawng cung i cuannak.
indskrev (v.): præteritum af indskrive.
indskrevet (v.): perfektum participium af indskrive.
indskrift , inskription (n.): zungzal hmun dingin ttialmi.
indskrift , inskription (n.): thir tangka cungah siseh,
medal cungah siseh, aa ttialmi ca; hmantlak tang i aa
ttialmi ca zong.
indskrive (v.): minthlak , min khumh.
indskrive , indgravere (v.): ttial. - Eksempel: Hans
gravsten blev indgraveret med hans navn = A thlanlung
ah a min aa ttial.
indskrive , registrere (v.): minkhumh.
indskrivning (n.): cazin chung khumhnak.
indskrivning , indrullering (n.): minthlaknak ,
minkhumhnak.
indskrivning , register , registrering , navneliste (n.):
minkhumhnak.
indskrumpet (adj.): a conmi , a tawi cangmi.
indskrumpet , runken (adj.): a romi , a carmi , a kermi.
indskrænke , begrænse (v.): kham , tuah khawh ding a ri
khiahpiak.
indskrænke , reducere (v.): tlawmter , hmetter , man
tthumh.
indskrænke , tvinge (v.): hnek , thazang in uk.
indskrænkning (n.): thlennak , remhnak. - Eksempel: Du
kan acceptere hans erklæring uden indskrænkning
(ubetinget) = A chimmi cu thlennak zeihmanh um loin na
cohlan khawh ko lai.
indskrænkning (n.): phaisa hmanmi tthumhnak.
indskrænkning , begrænsning , restriktion (n.):
khamnak.
indskrænkning , tvang (n.): thazang in uknak , hneknak.
indskud (n.): bengh i chiahmi tangka.
indskudt (v.): perfektum participium af indskyde.
indskyde (v.): a karlak i vun thlak pah. - Eksempel:
Taleren indskød en vits nu og da i sin tale = A biachimmi
a karlak ah nihchuak a thlak pah.
indskyder (i bank) (n.): chiatu.
indskæring , indsnit (n.): ahnak.
indskærpe , indprente (v.): cawnpiak chih lengmang an
chung lut lakin cawnpiak.
indskød (v.): præteritum af indskyde.
indsmigre sig (v.): lawr. - Eksempel: Han er god til at
indsmigre sig = Anih cu mi lawr a thiam ngai.
indsnit , indskæring (n.): ahnak.
indsnævnre, gøre smal, snæver (v.): bit , bitter. Eksempel: Du skal gøre døren to tommer smallere =
Innka kha lehmah pahnih in na bit deuh lai.
indspille , optage (v.): aw khumh.
indsprøjte (v.): a chung i ronh.
indsprøjtning (n.): ronhmi.
indstille , fokusere (v.): hmanthlaknak mit a lai khenter ,
fianter. - Eksempel: Har du indstillet dit
fotografiapparat? = Na hmanthlaknak kha a mit cu na
thlak dingmi thil kha na khenter naw?.
indstille , nominere , opstille (v.): rian pakhatkhat tuantu
ding ca i thim awk ca min pek.
indstillelig (adj.): mersan khawhmi , remh khawhmi.
indstilling , holdning (n.): lung-aam. - Eksempel: Det er
muligt at vide, hvad han vil sige, udfra hans holdning = A
chim duhmi cu a lung-aam in hngalh khawh a si.
indstilling , nominering , opstilling (n.): min peknak.
indstrømning , tilstrømning (n.): a chung i luan.
indsætning (n.): zehnak. - Eksempel: Jeg ved ikke, hvor
han sætter papiret ind = A ca zehnak hmun ka hngal lo.
indsætte (v.): rian nganpi ttuan ding i fehter , rian thawk.
- Eksempel: USAs præsident indsættes sædvanligvis i
januar = America ram President cu January thla ah rian
thawk dingin an fehter tawn.
indsætte (v.): umter , a chung i chiah , chiah. - Eksempel:
Hr. George blev indsat i korporationens
præsidentembede = Mr. George cu corporation president
rian ah an chiah.
indsætte (v.): a chung i sawh , a chung i telh. - Eksempel:
Indsæt venligst denne annonce i Deres avis = Na tadinca
chungah hi hmuhsaknak hi rak ka telhpiak.
indsætte , sætte ind (v.): zeh , zep. - Eksempel: Han
sætter et stykke papir ind mellem bøger = Cauk kar ah
catlap a zeh.
indsætte , sætte ind , indlægge , lægge ind (v.): sanh. Eksempel: Jeg lægger penge i min taske = Ka zal
chungah phaisa ka sanh.
indsættelse (n.): sunglawi ngaiin rianttuan thawknak
tuah.
indså (v.): præteritum af indse.
indtage (v.): ei. - Eksempel: Han indtager føde = Rawl a
ei.
indtagende (adj.): dawt awk a simi.
indtagende (adj.): mi lung a la khomi.
indtagende , tiltalende , yndig , vakker , vindende
(adj.): aa dawhmi.
indtagende , vindende (adj.): mi lung a la khomi.
indtil , til (conj.): tiang. - Eksempel: Gå, til du når
posthuset = Thirhri inn na phak tiang va kal.
indtil , til (prep.): tiang. - Eksempel: Det var koldt fra jul
til marts = Khrismas in March thla tiang khua a sik.
indtil , til (prep.): hlantiang. - Eksempel: Jeg venter på
dig, til du kommer = Na rat hlan tiang ka rak in hngah lai.
indtog (v.): præteritum af indtage.
indtraf (v.): præteritum af indtræffe.
indtruffet (v.): perfektum participium af indtræffe.
indtryk (n.): a tlangpi in ruahnak , fiang setsai loin zumh.
- Eksempel: Det er mit indtryk, at de har mødtes før =
Hlan ah an rak i tong cang lai tiah ka zumh ko.
indtræffe , ske , forekomme , hænde (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan
hnu Cawnni nga ni ah khan a um.
indtrængen , infiltration (n.): luhhnawhnak.
indtrængende , skarp (adj.): a hriammi , a harmi , thil a
at khomi , a ruh lang in a hlai khomi , bia lei ah hman bik
a si.
- 137 -
indtægt (n.): ngunkhuai.
indtægt , fortjeneste (n.): rianttuan man hmuhmi.
indtægt , indkomst (n.): hmuhmi tangka.
indtørret , vissen , tør (adj.): ro.
industri (n.): seh in rianttuannak.
industriel (adj.): seh in thil an sernak.
indvandre , emigrere , immigrere , udvandre (v.): pem.
- Eksempel: Mange ønsker at udvandre til USA = Mi
tampi nih US ah pem an duh.
indvendig , indvortes , indre (adj.): a chunglei a simi.
indvendig , inside (adj.): a chunglei thil a simi , a
chunglei bia a simi. - Eksempel: Han har en inside
information om deres plan = An i timhmi kha a chunglei
biathli hngalhnak a ngei.
indvendigt (adv.): chunglei.
indvendigt , indenfor (adj.): chunglei. - Eksempel:
Huset er blevet malet indvendigt og udvendigt = Inn cu a
chung lei he a lenglei he si an thuh.
indvie , hellige (v.): thianter.
indvie , indlede (v.): hramthawk.
indvie , vie , hellige (v.): thianter , Pathian sin pek.
indvielse (n.): thianternak.
indvielse , helligelse (n.): a dangte i chiahnak , Pathian
sin i pekchanhnak.
indvielse , optagelse (n.): bu chung i luhternak.
indviet , person med førstehåndskendskab til sagen ,
insider (n.): a chung i a ummi , biathli a hngalmi.
indvikle (v.): i foih , i awh , a hnok.
indviklet , kompliceret (adj.): a hnok ngaimi thil ,
hngalh a har ngaimi.
indviklet , sammensat (adj.): hngalh a harmi.
indviklethed , forviklinger (n.): hnok cikcek in um.
indvillige , samtykke , give efter (v.): nawl zulh.
indvolde (n.): ril , paw, chungthin, chungril.
indvolde (n.): kan pum chunglei thil , lung , cuap , thin ,
kal , ril te hna.
indvolde af dyr (n.): saril.
indvolds- , tarm- (adj.): ril he aa pehtlaimi.
indvortes , indre , indvendig (adj.): a chunglei a simi.
indøve (v.): cawnpiaknak an thiam hlan lo atu le atu tuah
lengmang.
indånde , indhalere (v.): thli dawp.
indånding , indhalering (n.): chung i lut lak i dawp.
ineffektiv , virkningsløs (adj.): tthahnem lo , santlai lo ,
thil a canter kho lomi.
infam , skændig (adj.): thangchia a simi.
infanteri , fodfolk (n.): ke ralkap.
infanterist (n.): ke in ral a tumi ralkap.
infantil , barnlig (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil ,
nganchia bantuk in ruahnak ngeih rih lo.
infektion , smitte (n.): pornak.
infektionsmiddel (n.): germ rungrul thattu.
inficere , smitte (v.): porter.
inficeret , septisk (adj.): hma a portertu a simi.
infiltration , indtrængen (n.): luhhnawhnak.
infiltrere (v.): a thli in a chung i luhhnawh.
inflation (n.): tangka a tam tuk i a man a tlawm khi.
influenza (n.): tlangrai cumpi khuhpah.
information , oplysning (n.): hngalhnak, theihnak. - 2.
chimhnak hngalhternak.
informere , underrette , oplyse , meddele (v.): chimh.
ingefær (n.): aithing , thing.
ingefærkage (n.): aithing paihmi changreu.
ingen (adj.): pakhat hmanh lo. - Eksempel: Han har
ingen venner = Hawikom pakhat hmanh a ngei lo.
ingen (pron.): zeihmanh a si lo mi.
ingen (pron.): ahohmanh lo. - Eksempel: Ingen ønskede
at hjælpe ham = Ahohmanh nih an bawm duh lo.
ingen (pron.): veve lo. - Eksempel: Ingen af drengene (de
to drenge) ville gå = Ngakchia pahnih hna lakah khan,
ahohmanh nik kal an duh veve lo.
ingen , intet (pron.): a si lo. - Eksempel: Intet af hendes
arbejde er gjort = A rian pakhat hmanh aa ttuan lo.
ingen af (adj.): pahnih lak i pakhat zong kha a si lo. Eksempel: Ingen af erklæringerne er sande = A chimmi
kha an hmaan veve lo.
ingeniør (n.): sehlei zungthiam.
ingeniørarbejde (n.): zungthiamnak.
ingenmandsland (n.): ral an i tuk i ahohmanh nih an uk
veve lomi an karlak i a ummi ram khi.
ingenting , intet (n.): zeihmanhlo. - Eksempel: Der er
ingenting i en tom kasse = A lawngmi kuang chungah
zeihmanh a um lo.
ingrediens , bestanddel (n.): cawhla , thil cawh tik i a
rak i tel vemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel,
sukker og æg = Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut,
cini le arti an si.
initiativ (n.): rianttuan tik i phuhri sattu sinak , a thawktu
sinak lungthin.
initiativrig , foretagsom (adj.): rian ngan pipi le rian har
pipi aa timmi.
injektionssprøjte , sprøjte (n.): sichunhnak peng, sarin,
sawhzik.
injurierende, ærekrænkende (adj.): mi thangchiatnak
ca i ttialmi ca.
inkarnation (n.): Pathian minung i i cannak.
inkarnere (v.): Pathian minung i i can.
inkludere , iberegne (v.): telh chih , sanh chih.
inkluderet , medregnet , inklusiv (adj.): tel.
inklusiv , inkluderet , medregnet (adj.): tel.
inklusive (adv.): telh chihmi.
inkognito (adj.): hngalh lomi , hngalh lo awkin tuahmi.
inkompetence , udygtighed (n.): tuah khawhnak ngeih
lo.
inkompetent , udygtig (adj.): tuah khawnnak a ngei lomi
, a thiam lomi aa tlak lomi.
inkongruens , uoverensstemmelse (n.): i rup lonak , i
tlak lonak.
inkongruent , uoverensstemmende (adj.): aa rup lomi ,
aa tlak lomi.
inkonsekvens (n.): i peh thliahmah lonak.
inkonsekvent (adj.): aa peh thliahmah lomi.
inkorporation , optagelse , indlemmelse (n.): a bu ah i
fonhnak , rianttuantubu i cannak.
inkubation , udklækning (n.): keuhternak , tlumhnak.
inkvisitor , undersøgelsesdommer (n.): bia haltu.
- 138 -
insekt (n.): thakza.
insekter (n.): buttit khaubawk.
insekticid , insektgift (n.): thakza thahnak si.
inseminere (v.): thlaici tuh , fa pawiter.
inseminere (v.): hmanh. - Eksempel: I morges fik jeg min
ko insemineret = Nithaizing ah kan cawpi ka hmanh.
inseminering (n.): thlaici tuahnak , fapawiternak.
insider , indviet , person med førstehåndskendskab til
sagen (n.): a chung i a ummi , biathli a hngalmi.
insinuation , antydning (n.): bia am in sawhternak.
insinuation , hentydning (n.): bia am.
insinuere , antyde (v.): bia am in sawhter.
insistere , holde på , kræve (v.): fak piin fial. Eksempel: Jeg insisterer på, at du går = Na kal hrimhrim
lai kan ti.
inskription , indskrift (n.): zungzal hmun dingin ttialmi.
inskription , indskrift (n.): thir tangka cungah siseh,
medal cungah siseh, aa ttialmi ca; hmantlak tang i aa
ttialmi ca zong.
insolvens (n.): leiba cham kho lo in umnak , tangka ngeih
lo.
insolvent (adj.): leiba a cham kho lomi , tangka a ngei
lomi.
inspektion , opsyn (n.): ttha tein va zohnak.
inspektør (n.): zohtu.
inspektør , forstander , supervisor , tilsynsførende
(n.): zohkhenhtu , hruihruaitu.
inspektør , forstander , tilsynshavende (n.): zohkhenhtu
, haotu , hruaitu.
inspicere , besigtige (v.): ttha tein zoh.
inspicere , syne , bese , besigtige (v.): zoh.
inspiration (n.): thazang peknak , lingthawhnak peknak ,
thaw chuahhnawhnak.
inspirere (v.): thazang pek , lungthawhter.
inspirere (v.): thawchuah hnawh. - Eksempel: Gud
inspirerer Bibelen = Baibal cu Pathian nih thaw a chuah
hnawh.
inspirerende (adj.): thazang a pe ngaimi a simi.
installation (n.): rian i chiahnak , chiahnak.
installere (v.): chiah. - Eksempel: Der blev installeret
elektrisk lys i mit hus sidste uge = Ka hnulei zarh ah kan
inn ah elektrik ceunak an kan chiahpiak.
instinkt (n.): chuahkehpimi duhnak , thiamnak ,
hngalhnak etc..
instinktiv (adj.): chuahkehpimi a simi.
instinktiv , medfødt (adj.): chuahpimi.
institut (n.): fimthiamnak cawmnak ca i bu in aa sermi
hna bu.
instruere , vejlede (v.): hmuhsak , fial.
instruktion , undervisning (n.): cawnpiaknak ,
chimhnak , hmuhsaknak.
instruktiv , belærende , lærerig (adj.): mi cawnpiak
khotu a simi.
instruktør , lærer (n.): cawnpiaktu , hmuhsaktu.
instrument (n.): tumnak thilri. - Eksempel:
Musikinstrumenter = Awdawh tumnak thilri hna, guitar,
thonglawi, etc..
instrument (n.): hriamnam.
instrumentbræt (n.): vanlawng ah siseh mawttawka ah
siseh thil hmuhsaknak an chiahmi.
instrumentere (v.): awdawh tum pawl nih awdawh tum.
instrumentering (n.): awdawh tum pawl nih awdawh an
tumnak.
insulin (n.): zunthlum zawt damnak si.
intakt , uberørt (adj.): kekkuai hleng lo tein , rawkcat lo
tein a simi.
integration (n.): pum tling i sernak.
integrere (v.): pum tling i ser.
integrerende , uadskillelig (adj.): pum pakhat tlinnak
caah a a herhmi thil.
integritet (n.): ziaza ding , lihchim lo.
intellekt , forstand , fornuft , intelligens (n.): lungchung
in hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim
ngaingaimi.
intellektuel (adj.): a fim ngangaimi.
intelligens (n.): fimnak , ruah kahwhnak , hngalh
khahnak.
intelligens , forstand (n.): hngalhnak , fimnak.
intelligens , intellekt , forstand , fornuft (n.): 1.
lungchung in hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim
ngaingaimi.
intelligent , begavet (adj.): thluakngei. - Eksempel: Han
er et intelligent menneske = Mi thluakngei a si.
intelligent , ferm , fiks , behændig , dygtig , flink ,
begavet (adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er
en dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
intens , stærk (adj.): tampi , nganpi , thawngpi a simi. Eksempel: Stærkt lys = A ceu ngaingaimi ceunak.
intensiv (adj.): a thuk i fel tein tuahmi.
intensivere , forstærke (v.): fahter , zualter.
intensivering , forstærkelse (n.): a fakmi i canternak.
intenst , stærkt (adv.): fak ngaiin.
intenst , voldsomt (adv.): hluahmah. - Eksempel: Ilden
brænder voldsomt = Mei a alh hluahmah.
interessant (adj.): duh awk a simi.
interesse (n.): duhnak lungthin.
interesse (n.): tthathnemnak. - Eksempel: Det vil være i
din interesse at få mere uddannelse = Ca tam deuh cawm
cu nangmah ca thil tthahnem a si lai.
interessere (v.): duh.
interessere (v.): mitlak. - Eksempel: Hockey interesserer
mig ikke = Hockey nih ka mit a ka la lo.
interessere (v.): duhnak lungthin hun ngeihter , hlauh. Eksempel: Fortællingen om dit eventyr interesserer os =
Na khualtlawnnak kong nih kan lung a kan hlauh ngai.
interesseret , være interesseret i, er interesseret i (v.):
duhnak ngeih. - Eksempel: Han er ikke interesseret i
musik = Hla lei duhnak a ngei lo.
interesseret: være interesseret , længes efter (v.):
hmarngai. - Eksempel: Længes I efter mig? Hvis I længes
efter mig, betyder det, at I elsker mig = Ka hmar nan ka
ngai maw? Ka hmar nan ka ngaih ahcun nan ka dawt a si.
interiør , indre (n.): a chunglei.
intern (adj.): vampang kulh chung , a chungah.
international (adj.): ram dang le ram dang i pehtlainak
he aa pehtlaimi.
- 139 -
internationalisere (v.): cozah pakhat lawng nih uk loin
cozah tam nawm nih ukmi i ser.
internationalt (adv.): ram dang le ram dang i pehtlainak
he aa pehtlaimi.
internere (v.): hmunkhat khat i zam hna hlah seh ti i
chiah , thong thlak bantuk. - Eksempel: Han blev
interneret i tre år = Kum thum himnak a an chiah.
interval , mellemrum (n.): a karlak caan. - Eksempel:
Der er et interval på seks dage mellem jul og nytår =
Khrismas le Kumthar karlak ah ni ruk a um.
intervenere , gribe ind , lægge sig imellem (v.): a karlak
i thlak , a karlak i vai sawh.
intervention , indgreb (n.): a karlak i vai hrolhnak.
interview (n.): a tlawm bik ah minung pahnih i ton i thil
pakhatkhat ceih ti.
interviewer (n.): biahaltu.
intet , ingenting (n.): zeihmanhlo. - Eksempel: Der er
ingenting i en tom kasse = A lawngmi kuang chungah
zeihmanh a um lo.
intet , nul (n.): pakpalawng , zero , 0.
intet , nul (n.): zeihmanh lo.
intetkøn , neutrum (n.): nu zong a si lomi , pa zong a si
lomi.
intetsigende , værdiløs , ugyldig (adj.): zeihmanh a si
lomi.
intetsteds (adv.): khuazeihmanh lo. - Eksempel: Denne
vej fører intetsteds hen = Hi lam cu khuazeimanh a phan
lo.
intim (adj.): pumpak thil, mah chung thil a simi.
intim , fortrolig (adj.): hawikom theihngalh ngaingaimi.
intimidere , skræmme , true (v.): thihphaihnak.
intolerance , utålsomhed (n.): midang in khawhnak
ngeih lonak.
intolerant , utålsom (adj.): mi dang a ing kho lomi.
intonere , istemme (v.): biafang vun chim tik i aw phun
dang deuh i vun chim , carel tik i hla bantuk i sak.
intransitiv (adj.): direct object a ngei lomi verb hna.
intressant , spændende , fascinerende (adj.): mi
lungthin hlau ngai a simi.
intrigant , rænkefuld (adj.): mihrokhrawl a simi , mi
rawinak khua a khangmi.
intrigere (v.): a thli tein khuakhan.
intrigere , smede rænker (v.): khuakhan.
introducere , indføre (v.): hman awkah chuah. Eksempel: Nye elektriske produkter er blevet indført =
Elektrik thil thar an chuah.
intuition (n.): i chuahkeh pimi lungthin in thil umtuning
hngalh khawhnak, hnahnawk ngaiin ruah lem lo i hngalh
khawhnak i chuahkehpimi.
intuitiv (adj.): cu bantuk hngalh khawhnak a ngeimi.
invadere (v.): hranh. - Eksempel: Vore fjender invaderer
os = Ral nih an kan hranh.
invadere (en by, et land) (v.): run.
invadere , angribe (v.): chim. - Eksempel: Soldaterne
invaderer en landsby = Ralkap nih khua pakhat an chim.
invadere , overfalde , angribe (v.): ral nih chim.
invalid , krøbling (n.): mi bei.
invalidere (v.): thil ti kho ti loin ser. - Eksempel: Krig
invaliderede mange mænd = Raltuknak nih mi tampi kha
thil ti kho ti loin a ser hna.
invasion , indfald (n.): ral chimnak.
investere (v.): a miak hmuh nak ding ca i phaisa hman.
investering (n.): rianttuannak ding ca i chiahmi , tangka
siseh , fimnak , thil , siseh.
investor (n.): rianttuannak ding ca i tangka i chiatu.
invitation (n.): sawmnak.
invitere (v.): sawm. - Eksempel: Min ven inviterer mig til
middag = Ka kawi nih zanriah ei a ka sawm.
invitere (v.): pheih. - Eksempel: De inviterer os til
brylluppet = Nupi tthitnak ah an kan pheih.
irettesat (v.): perfektum participium af irettesætte.
irettesatte (v.): præteritum af irettesætte.
irettesætte , dadle (v.): mawhchiat. - Eksempel: Han
bliver dadlet for det forkerte, han har gjort = Palhnak a
tuahmi ruangah mawhchiat a si.
irettesætte , dadle (v.): sik , mawhchiat.
irettesætte , dadle (v.): caak.
irettesætte , dadle , tugte , revse , formane (v.): hrin ,
chimhrin. - Eksempel: Vi må irettesætte børn, når de
bliver uartige = Ngakchia cu mi an nen tuk tikah kan hrin
hna awk a si.
iris , regnbuehinde (n.): mitdum.
ironi (n.): bia-eng , a sullam a bingtalet a simi. Eksempel: Drengene kaldte ironisk den magre mand
"Fede" = Ngakchia nih a der ngaingaimipa kha bia-eng
in "Pa Thau" an ti.
ironi (n.): biaziar.
ironi , sarkasme , satire (n.): biaeng , bianek.
ironisk (adj.): bia-eng in chimmi.
irrationel , ufornuftig (adj.): a sullam a um lo , zumh
awk tlak a si lomi.
irregulær , uregelmæssig (n.): a caan a hman lomi.
irrelevant (adj.): chim duhmi si lo i thil dangpi rak chim.
irrelevant , uvedkommende (adj.): aa dongkhang lomi ,
aa tlak lomi.
irreligiøs , religionsløs (adj.): biaknak zei i a rel lomi.
irritabel , gnaven , pirrelig (adj.): a ing a puanmi.
irritabel , opfarende , gnaven (adj.): thintawi.
irritabel , opfarende , vrissen (adj.): ing a puang kho
zaumi.
irritabel , pirrelig (adj.): a thin a tawimi , a ing a chiami.
irritabel , vranten (adj.): a ing a chiami , a thin a
tawimi.
irritabilitet , pirrelighed (n.): thintawinak , ingchiatnak.
irritation (n.): thahter i bo i sennak. - Eksempel: Det
grove tøj skabte irritation på barnets sarte hud =
Puanchia hrat nih ngacchia vun nemte kha a thahter
senter i boter.
irritation , ophidselse , forbitrelse (n.): ingpuannak.
irritation , ærgrelse , fortvivlelse (n.): awlokchonhnak.
irritere (v.): ing puanter , thinhunter.
irritere (v.): thinhunter, ingpuanter. - 2. thakzatter,
thahter zatter.
irriterende (adj.): thinhun a simi , ingpuang a simi.
irriteres (v.): aipuang.
is (n.): tikhal.
- 140 -
is (n.): tikhal he an sermi cawhnuk khal a thaw ngaimi ,
aiskhrim.
is , rimfrost , sne (n.): vur.
isbjerg (n.): rili nih a fenhmi tikhal nganpi , a cheuchum
lawng ti leng i a langmi.
isblok (n.): hawhra tlang. - Eksempel: Køb en isblok =
Hawhra tlang pakhat in va caw tuah.
iscenesætte , arrangere (v.): zapi nih hmuh dingin tuah. Eksempel: De arrangerede en demonstration = Sandah
an piah.
isenkram (n.): thir in sermi thilri , sobul tehna , kapza
tehna etc..
isfugl (n.): tingala, va hmur saupi.
iskold (adj.): tikhal bantukin a kikmi.
iskold , kold (adj.): a kik ngangaimi thil.
iskoldt (adv.): kik ngaiin, chawn duh set loin.
islam (n.): Muslim biaknak phung.
islam , muhammedanisme (n.): Muslim biaknak phung.
islæt (n.): tlawmte. - Eksempel: Der var et islæt af unge
mennesker i forsamlingen = Aa pummi chungah mino cu
tlawmte lawng an si.
islæt (i vævning) (n.): thiamphei.
isolation , isolering (n.): chuak kho hlah seh ti in
tuamnak.
isolator (n.): elektrik thazang chuak kho hlah seh tiah
tuamnak khairiat.
isolator (n.): a phittu , a luanter lotu.
isolere (v.): a dangte i va chiah , elektrik tha kha thirhri
lengah chuak kho hlah seh tiin khairiat in tuam.
isolere (v.): a dangte i chiah , a dangte i umter , a dangte i
umnak.
isolere , marginalisere (v.): thlei. - Eksempel: Han er
blevet isoleret af sine venner = A hawile nih an thlei.
isolere , udelukke (v.): mah dangte i mu , hawi he i komh
lo.
isolere , udskille , afsondre (v.): hawidang sinin i tthen ,
tthen.
isolere sig , holde sig på afstand (v.): relh.
isoleret , afsondret (adj.): tikulh bantuk a simi , ti nih a
kulhmi , ruahnak bimi , tikulh khuati.
isoleret , ensom , afsides (adj.): pakhat lawng a simi ,
mah lawng a simi.
isolering , afsondring (n.): a dangte i chiahnak.
isolering , udskillelse , afsondring (n.): i tthennak ,
tthennak.
isse (n.): kheng. - Eksempel: Han er skaldet = A kheng a
kolh.
isse (n.): thlung. - Eksempel: Der er et sår på hans isse =
A luthlung ah ham a um.
istandsat (v.): perfektum participium af istandsætte.
istandsatte (v.): præteritum af istandsætte.
istandsætte , reparere , udbedre (v.): remh.
istandsætte , restaurere (v.): hmasa sining in siter tthan.
istandsættelse , reparation (n.): remh tthannak.
istandsættelse , restaurering (n.): hmasa sining i siter
tthannak , hmasa hmun i chiah tthannak.
istap (n.): tidor a tlami a khal i al tung tete in a ummi.
istemme , intonere (v.): biafang vun chim tik i aw phun
dang deuh i vun chim , carel tik i hla bantuk i sak.
istemme , intonere (v.): biafang vun chim tik i aw phun
cang deuh i vun chim, carel tik i hla bantuk i sak.
især , hovedsagelig (adv.): a tam bik ah , a biapi bik in.
især , navnlig (adj.): i chingchiah awk tlak ngaiin.
især , specielt (adv.): khun , a ttha khun , a chia khun , a
hleikhun in.
især , særlig , i særdeleshed (adv.): khun. - Eksempel:
Hun holder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.
italiener (høne) (n.): ar phun khat, a sen duk pawl.
iver (n.): i hngahhlangnak.
iver (n.): ttannak , lungtthawnnak.
iver , energi , skarphed , styrke (n.): harnak.
ivrig (adj.): fak piin duh. - Eksempel: Han er ivrig efter
at møde dig = Ton an duh ngaingai.
ivrig (adj.): lungthawh , huamnak , zuamnak a ngeimi.
ivrig (adj.): a duh ngaimi , aa hngahhlang ngaimi. Eksempel: Han er ivrig efter at åbne kassen =
Thingkuang hun kha aa hngahhlang ngai.
ivrig , nidkær (adj.): ttannak in a khatmi , a lung a
thomi.
ivrig , skrap (adj.): a har.
ivrig: være ivrig , være spændt (v.): ngangngan. Eksempel: Vi er spændt på din ankomst = Na tlun lai kan
nganngan.
iøjenfaldende , fremtrædende , klar , tydelig (adj.): a
langmi , fawi tein hmuh khawhmi.
iøjnefaldende , umiskendelig , åbenbar , tydelig (adj.):
a fiang komi.
- 141 -
J
ja (adv.): a si ko.
ja (adv.): a si , si. - Eksempel: Gik du i skole? Ja =
Sianginn na kai maw? A si, ka kai.
ja (interj.): e , et. - Eksempel: Vil du gerne rejse? Ja, jeg
vil = Kal na duh lai maw? E, ka duh lai.
ja (interj.): ia. - Eksempel: Kommer du? Ja, jeg kommer
= Na ra lai maw? Ia ka ra lai.
jade (n.): lungvar hring.
jage (v.): ramvaih , sapel.
jage (v.): vai , vaih. - Eksempel: Jeg går på jagt = Ram
ka vai.
jage (dyr) (v.): sabih.
jage , drive (v.): kalter. - Eksempel: Jag hunden væk =
Uico kha kalter.
jage , fare (v.): khulrang in tlik.
jage , forfølge (v.): dawi , tthawl.
jage , haste , ræse , ile (v.): tli. - Eksempel: Han ilede
(løb hastigt) til huset = Inn ah a tli.
jage dyr (v.): sazulh.
jage på flugt (v.): tei cikcek i dawi dih.
jagt (n.): ramvaih , sapel.
jagt (n.): sabihnak.
jagt: gå på jagt (v.): ramriah , ramriak. - Eksempel: Vi
skal på jagtekspedition i overmorgen = Kiptuh ah ram
kan riak lai.
jagt: gå på jagt (v.): riak. - Eksempel: Vi skal på jagt =
Ram kan riak lai.
jagtekspedition (n.): sariahthawh.
jagtmark (n.): ramriahnak.
jagtmark (n.): vaihnak. - Eksempel: Hriphi er en god
jagtmark = Hriphi cu ram vaihnak a ttha.
jaguar , tiger (n.): cakei , pawlai nakin a ngan deuhmi.
jakke , trøje (n.): angki jeket.
jalousi , skinsyge (n.): nahchuahnak.
jalousi , skinsyge (n.): ziar , ziar ngeihnak.
jaloux , skinsyg (adj.): nahchuakmi.
jammer , klagesang , sørgesang (n.): zunngaihnak hla ,
ttah thawng.
jammer , sorg , klage (n.): ttahnak , zun ngaihnak.
jammerlig , beklagelig , sørgelig (adj.): ngaihchiat awk
tlak a simi , ttah awk tlak a simi.
jammerlig , elendig , ynkværdig , ynkelig (adj.):
zaangfak a simi.
jamre , bræge , brøle (v.): tuu onh.
jamre , klage , hyle (v.): fak piin tah.
jamre , klage , sørge (v.): ngaihchiat i ttah.
jamre , stønne (v.): hram , hrum thawng , thuro onh. Eksempel: Pigen stønnede i smerte = Ngakchianu cu
nganfah in a hrum len ko.
jamren , klage , stønnen (n.): hramnak , hrumnak.
januar (n.): Januari thla.
japansk (adj.): Japan mi, Japan holh.
jarl (n.): bawi.
jasmin (n.): pangpar buk pakhat , a par aa dawh ngaimi.
jaspis (n.): lungvar phun khat a man a sung ngaimi.
jazz (n.): hla phun khat.
jeep (n.): jeep mawttawka.
jeeps (n.): pluralis af jeep.
jeg (pron.): keimah.
jeg , jeget (n.): keimah , mah.
jeg , mig (pron.): keimah , biatlang a donghnak lei ah
hmanmi. - Eksempel: Han hjælper mig = A ka bawmh.
jeg , mig , min (pron.): ka. - Eksempel: Jeg går i skole =
Sianginn ah ka kal lai.
jeres (pron.): nanmah ta.
jeres (pron.): nan. - Eksempel: Er disse her jeres bøger?
= Hihi nan cauk an si maw?.
jern (n.): thir.
jernbane (n.): tlanglawng lam.
jernbaneknudepunkt (n.): tlanglawng lam tonnak.
jernbaneskinne , banelegeme , skinne (n.): tlanglawng
ke kalnak i chiahmi thir thluan.
jernbanespor (n.): tlanglawng lam thirthluan.
jernhandske , stridshandske (n.): thir kuthruk.
jerseyko, jerseykvæg (n.): caw phun khat, a hnuk a ttha
ngaimi.
Jesus (prop.): Jesuh.
jiddisch (n.): phun kip cawh holh Jodah mi nih an
hmanmi; German holh hlun a rak si i a asinain holh
dangdang zong tampi aa cawh cang.
job , stilling (n.): rian.
jobs (n.): pluralis af job.
jockey (n.): rangcit thiam , rangcit in a paw aa cawmmi.
jod (n.): aidin si.
jodle (v.): hlasak tik i aw kel i sak pah i aw thiate i vun i
thlen pah tawn khi.
jog (v.): præteritum af jage.
Johannes' Åbenbaring (n.): Biathlam.
jolle (n.): vokkuanglawng hmete.
jomfru (n.): ngaknu thiang.
jomfruelig (adj.): a thiangmi.
jomfruelighed (n.): thiannak , zeihmanh nih rak
tonghtham rih lomi.
jord (n.): vawlei. - Eksempel: Vi lægger frø i jorden =
Vawlei ah thlaici kan tuh.
jord , verden (n.): lei. - Eksempel: Du må sætte dig på
jorden = Lei ah khan tthu ko u.
jord , verden (n.): vulei.
jordbær (n.): satrawberi thei.
jordegern (n.): leittial.
jordemoder (n.): nauhlawmtu sayama.
jordemoder , jordemor (n.): sayama.
- 142 -
jordemor (n.): nau chuahtertu sayama.
jordemødre (n.): pluralis af jordemor, jordemoder.
jordisk (adj.): vawlei cung thilri a simi.
jordisk (adj.): hi vawlei cung thil a simi.
jordlod , lod (n.): vawlei , ram , cheumi. - Eksempel:
Han har en lille jordlod = Vawlei bite a ngei.
jordnød (n.): mipe.
jordskred (n.): min.
jordskred , bjergskred (n.): mincim.
jordskælv (n.): li hnin.
journal (n.): nifate hmuh ton lengmangmi ttialnak cauk.
journalist (n.): tadinca i ca a ttialmi.
journalistik (n.): cattial thiamnak , tadinca ttial
thiamnak.
jovial , gemytlig (adj.): lungthanuammi.
jovial , gemytlig , munter (adj.): lungthanaum in a
ummi.
jovialitet (n.): lungthanuamnak.
jubel (n.): lunglawnhnak.
jubel , triumferen (n.): lawmhnak nganpi.
jubilæum (n.): lunglawmh caan , kum 25 , 50 75 dan i
tuahmi.
juble , glæde sig (v.): lawm , lawmh. - Eksempel: Vi
glæder os over, at du kommer = Na ra i kan i lawm.
juble , triumfere (v.): i lawmh ngai.
jublende (adj.): lunglawmh awk a simi.
juice , saft (n.): hang. - Eksempel: oragejuice,
appelsinsaft = Theithu hang.
Jul (n.): Khrismas.
juletid (n.): Christman caan.
juli (n.): Julai thla.
jumpe (n.): rangleng.
jungle (n.): ramlak. - Eksempel: Han er på jagt i junglen
= Ramlak ah ram i vai.
juni (n.): June thla.
Jupiter (prop.): fizang.
jurisdiktion , retskreds (n.): nawlngeihnak chung.
jurist (n.): upadi thiam.
jurist , advokat (n.): piachimpiaktu sihni.
jury , nævninge (n.): biaceihnak i bia ngeimi hna kha an
thiam an sual kong ah bia ding tein kan ceih lai ti in bia aa
kammi biaceihtubu.
justere (v.): mah ca tha dingin mersam.
justere , forbedre , tilpasse (v.): sersiam.
jute (n.): buri hri , buri hri kung.
jute (n.): khum. - Eksempel: Sækkelærredssække er lavet
af jutefiber = Buri cu khumla in an ser.
juvel (n.): lungvar man sung , thil sunglawi paohpaoh.
juveler (n.): lungvar in hlawn a ser i a zuartu.
juveler (n.): chawhlawn.
jæger (n.): ramvaipa, sakap.
jæger: god jæger (n.): thaphrat. - Eksempel: Han er en
god jæger = Mi thaphrat a si.
jævn (adj.): maam. - Eksempel: Jeres gulv er jævnt =
Nan ttuang a maam ngai.
jævn (adj.): mil. - Eksempel: Jeres gulv er meget jævnt =
Nan ttuang a mil ngai.
jævn , almindelig (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel:
Hun var en jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si.
jævn , beskeden (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel:
Maden var beskeden, men mættende = Rawl cu a
sawsawhte a si ko, asinain paw a khim ngai.
jævn , enkel , simpel (adj.): sawhsawh. - Eksempel:
Jævn mad = Rawl sawhsawhte a simi.
jævn , ensartet (adj.): aa thleng lomi , aa khat
zungzalmi. - Eksempel: Jorden kredser med ensartet fart
= Vawlei cu a ranning aa khat zungzal in aa mer.
jævn , flad (adj.): a rawnmi. - Eksempel: Landet er fladt
uden bakker = Ram cu a rawn, tlang a um lo.
jævn , flad , plan (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet er
jævnt/plant = Tuang a rawn.
jævn , glat (adj.): a nalmi.
jævn , simpel (adj.): mi sawsawh.
jævnaldrende (n.): rual. - Eksempel: Han og jeg er
jævnaldrende = Amah he kan i rual.
jævnaldrende , nulevende , samtidig (adj.): hmunkhat
le can khat i a rak um timi hna.
jævnbyrdig (adj.): khingkhang. - Eksempel: Hr. Za Sum
og hr. Za Sang er jævnbyrdige = Pu Za Sum le Pu za
Sang cu khingkhang an si.
jævnbyrdig , ligemand (n.): tluk , zuam khotu. Eksempel: En dreng er ikke en mands jævnbyrdige =
Nganchia cu upa zuam khotu (tluk) a si kho lo.
jævnbyrdige , lige , mage , ligemand (n.): tluktu. Eksempel: Det er vanskeligt at finde hans ligemand =
Amah tluktu hmuh cu a har ko.
jævndøgn (n.): nika nih equator a tan ni a si i chun le zan
an i can , tthal caan ah March 21 hrawng a si i khuasik
caan ah September 23 hrawng a si.
jævne (v.): tlorhnalh.
jævne , glatte (v.): nalter.
jævne , glatte (v.): nalh. - Eksempel: Glat (den ru
overflade af) gulvet = Tuang kha nalh tuah.
jævne , nivellere (v.): rawnhter. - Eksempel: Han
nivellerede jorden = Vawlei kha a rawnhter.
jævne , planere , glatte (v.): milh.
jævne , udjævne , gøre flad (v.): rawnhter , milter ,
phenter.
jævne med jorden , udslette , rasere (v.): hrawh cikcek.
jævnhed , simpelhed (n.): hngalh fawi sinak , fiannak ,
sawsawh sinak.
jøde (n.): Judah mi.
jødeharpe (n.): congoih.
jødekvarter , ghetto (n.): khuapi chung i Jodah mi
umnak sang.
jødinde (n.): Judah minu.
- 143 -
K
kabale (n.): pakhat lawng nih i celhmi lentecelhnak.
kabaret (n.): rawl einak inn i lamnak zong a um chihmi.
kabel (n.): thirhri hrual.
kabel , tråd , ståltråd (n.): thirhri. - Eksempel: Jeg skal
købe noget ståltråd = Thirhri tlawmpal in ka caw lai.
kabine , kahyt (n.): tilawng chungah siseh, vanlawng
chungah siseh, ihnak khan.
kabinet (n.): ram uktu bawi ngan bik nih amah bawmtu
ah aa thimmi vuanzibu.
kabinet , skab (n.): hrawl a ngeimi bizu.
kadaver , ådsel (n.): saruak.
kadence , rytme (n.): aw ttum le aw kai , holh tik i aw
ttum le aw kai.
kadet (n.): ralkap chung bawi si ding a cawng liomi.
kaffe (n.): kawfi, kafi.
kaffekande (n.): kawfi sonak um.
kage (n.): changreu thlum , kekhmuk.
kagerulle (n.): chang reu ding nennak fung pum.
kaglen , kvækken (n.): ar nih a ti a tit i a tawktadak khi.
2. ar tawktadak bantuk i nih.
kahyt (n.): tilawng chung i paraivet khan.
kahyt , kabine (n.): tilawng chungah siseh, vanlawng
chungah siseh, ihnak khan.
kaj (n.): tilawng dinhnak hmun vaukam i kainak ca i thir
a si lo ah lung in an tuahmi , thil chonh awk le thil tthumh
awkah a kam i lawng an hrennak.
kaj (n.): tilawng nih a thil phorhmi tthumhnak caah, ti
cung i ttheng bantuk a fonghlei an hei sakmi.
kaj , anløbsbro (n.): tilawng dinhnak hmun i tilawng
cung kainak ca i ticung i donhhlei an tuahmi.
kajak (n.): Eskimo mi tilawng, saphaw in sermi.
kakao (n.): kuku thei kung.
kakao (n.): kuku , kawifi bantuk.
kakerlak (n.): curcuk , phihlik.
kaki (n.): khaki zawng a simi puanthan.
kaktus (n.): hreng. - Eksempel: Kaktus gør ingen nytte =
Hreng cu santlaih-nak a ngei lo.
kalabas , calabash , græskar brugt som flaske (n.): dur.
- Eksempel: Vi har salt i græskarflasken = Dur in cite kan
chiah.
kalcium , kalk (n.): kalsiam, ruh thawntertu.
kald (n.): kawhnak. - Eksempel: Overhør ikke Guds kald
= Pathian nih an kawhnak kha zeirel loin um hlah.
kald , profession , erhverv (n.): rian.
kalde , benævne , nævne (v.): min sak , min pek.
kalde , navngive (v.): min sak. - Eksempel: De kaldte
ham John. = John tiah min an sak..
kaleche (n.): mawttawka a cungkhuh puan.
kalejdoskop (n.): thalang kua pakhat chung i mer tik i a
mui i a phun phun a chuakmi.
kalender (n.): nithla relnak.
kaliber (n.): meithal kua.
kaliber (n.): kua , meithal kua.
kalif (n.): muslim bawi.
kalium (n.): potasim.
kalk (n.): thungrang.
kalk (n.): Bawipa Zanriah i hmanmi hrai.
kalk, hvidtekalk (n.): vampang thuhmi sirang.
kalk: ulæsket kalk (n.): thung.
kalkere (v.): a ttial chin , a khawpi.
kalksten (n.): thungrang lung.
kalkulation , beregning (n.): tuaknak.
kalkulere , beregne , planlægge (v.): tuak.
kalkun (n.): vui ar.
kalorie (n.): rawl nih a chuahtermi linhnak.
kalot , hue (n.): lukhuh.
kalv (n.): cawfa , vuifa , whale nga fa , sazuk sakhi fa.
kalveknæet (adj.): khuk khawm , kukkhawm ,
khupkhawm.
kalveknæet (adj.): khawm. - Eksempel: Han er
kalveknæet = A khup a khawm.
kalvekød (n.): cawfa sa.
kam (n.): samthih.
kam , bakkekam (n.): tlang a par zik.
kam , hanekam (n.): archuang , chuang.
kamel (n.): kalauk.
kamera , fotografiapparat , camera (n.): hmanthlaknak
seh.
kamfer (n.): thil buar si.
kamin , arne (n.): tappi , mei kaunak.
kamin , ildsted , arne (n.): tappi.
kaminrist (n.): meitil laknak thir fingrilh.
kammer (n.): innchung khan , ihnak khan.
kammer (n.): hnipuan chiahnak dal hmete.
kammerat (n.): hawi , dua.
kammerat (n.): hawikom. - Eksempel: De var
skolekammerater = Sianginn kai lio hawikom an rak si.
kammerat , fyr (n.): pa hawikom.
kammeratlighed (n.): hawikom pakhat le pakhat i
bochan i zumhnak.
kammeratskab (n.): hawikomhnak.
kammeratskab , fællesskab (n.): hawikomhnak.
kamp (n.): ralkapbu le ralhapbu i tuk , i doh , i tuk.
kamp (n.): raldohnak.
kamp , dyst (n.): zuamnak , i zuam chung. - Eksempel:
En brydekamp = Paih i zuamnak.
kamp , konflikt , strid (n.): i dohnak , raltuknak.
kamp , slåskamp (n.): vuaknak.
kamp , sportskamp (n.): zuamnak. - Eksempel:
Fodboldkamp = Pumpululh chuih i zuamnak.
kamp , strid , slagsmål (n.): raldohnak , ral tuknak.
kampagne , felttog (n.): a bu in tinhmi ngei in toanmi.
- 144 -
kampagne , korstog (n.): thil ttha tuahnak ca i mi zapi
nih lungtho ngaiin ttuan ; thil ttha lo dohnak ca i zapi nih
lungtho ngaiin thau.
kampberedt (adj.): ral doh awk i timh cia i a ummi.
kampesten (n.): lungpi.
kamphane (n.): ttaihciat , cuk a thiammi arhli.
kampplads , krigsskueplads (n.): raltuknak hmun.
kamæleon (n.): conghrang.
kan (v.): præsens af kunne.
kan , kunne (v.): tuah khawh , khawh. - Eksempel: Han
kan gå i kirke = Biakinn ah a kal kho.
kanadier (n.): Canada rammi.
kanal (n.): laknak kahcham.
kanal (n.): rili le rili aa pehnak.
kanal (n.): ti lam , tilawng kal khawhnak tiva le tilak
kahcham.
kanal (n.): tiluannak.
kanal , rende , vandledning (n.): tilam.
kande (n.): ngiang ngei hraitung.
kande , dunk (n.): thawl.
kandidat , ansøger (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa
pemi.
kandidat , nomineret (n.): min pekmi.
kane , slæde (n.): hawhra cung kalnak leng.
kanel (n.): nakzik , thakhling, thakthing.
kanelflue (n.): thlangdar.
kanhænde , måske (adv.): a si kho men.
kanin (n.): saveh.
kannibal , menneskeæder (n.): minung sa a eimi.
kannibalisme (n.): minung sa ei hmangmi sinak.
kano , båd af udhulet træstamme (n.): vokkuanglawng.
kano , kajak (n.): vokkuanglawng phun khat.
kanon , artilleri (n.): miakpi.
kanon , kanoniske skrifter (n.): Khrifabu nih an sermi
phung.
kanonbåd (n.): ral dohnak tilawng a hmemi , ti puan i
hmanmi.
kant (n.): tlang , puantlang , tawnrolh tlang.
kant (n.): tlang. - Eksempel: Bordets kant = Cabuai tlang.
kant (n.): a tlang. - Eksempel: Tæppets kant = Puan a
tlang.
kant , brink (n.): a tlang parte.
kant , rand (n.): a kam. - Eksempel: Randen af søen =
Tidil kam.
kant , rand (n.): a kam , a tlang , dengmang.
kant , rand (n.): kam , kap. - Eksempel: Strand/kyst
(kanten af havet) = Rilikam.
kant , rand (n.): ri. - Eksempel: Vejen går ved kanten af
min mark = Lam kha ka lo ri in a kal.
kant , rand , margin , søm (n.): tlang.
kant , søm (n.): puantlang.
kantate (n.): tuanbia pakhatkhat hlasabu nih hla in i a
sullam an sakmi.
kante (v.): a chung i nawh.
kante , sømme (v.): puantlang bil thit. - Eksempel: Tøjet
var håndsømmet = A angki tlang cu kun in a thit.
kantine , frokoststue (n.): eidin zuarnak ralkap dawr.
kanton (n.): ram pakhat chung i uknak caah tthen hme
tete i an tthenmi. - Eksempel: Schweitz udgøres af 22
kantoner = Switzerland ram cu tthen 22 ah aa tthen.
kaos (n.): ning le cang zeihmanh ngei lo i cawh nelnul i
um.
kaotisk (adj.): ningcang zeihmanh a ngei lomi.
kapacitet , evne , dygtighed (n.): si khawhnak. Eksempel: Han har evnen til at blive doktor = Sibawi si
khawhnak a ngei.
kapacitet , rummelighed (n.): thum khawhnak.
kapel , kirke (n.): biakinn hmete.
kapital (n.): tangka hram.
kapital , fond (n.): tangkabu.
kapitalisme (n.): tangka hram in rianttuannak.
kapitel (n.): cauk chung i tthemnak.
kapitel (n.): dal. - Eksempel: Der er mange kapitler i
Bibelen = Baibal chungah dal tampi an um.
Kapitolium (prop.): USA ram Washington khua i
Congress an i pumhnak inn.
kapitulation (n.): celh lo i i peknak.
kapitulere (v.): celh ti lo i i pek. - Eksempel: Mændene i
fæstningen kapitulerede = Ralhau chung mi hna nih an
celh ti lo i an i pe.
kapløb , væddeløb (n.): phun , miphun.
kapok (n.): tumpang.
kappe , beskære , hugge af (v.): cik , tan.
kappe , hugge af (v.): chok. - Eksempel: Han huggede en
gren af = Thingne a chok.
kappe , kåbe (n.): angkileng a fualmi.
kappe , kåbe (n.): puan.
kappes (v.): teitu si i zuam , i cuh.
kappes (v.): doh, ralchanh.
kappestrid , konkurrence (n.): zuamnak.
kappestrid , strid (n.): i siknak, bia i alnak.
kaprifolium (n.): zun pangpar phun khat aa dawh ngaimi.
kapsel (n.): hlum zawl ; e.g. Tetracycline si te hna a zawl
tete i an tuammi hna khi.
kapsel , bælg (n.): bekawng.
kaptajn (n.): haotu , ralbawi bo thum benh.
kapun (n.): arhli a til chuahmi.
kar (n.): thawl , um hrai.
karaffel , flaske (n.): awi-um ti rawnnak thawl.
karakter (n.): ziaza , sining. - Eksempel: Han har en god
karakter = A ziaza a tha.
karakter (n.): mak. - Eksempel: Han fik høj karakter i
geografi = Khuaram ah mak sang a hmuh.
karakter , karakteristik (n.): zia.
karakterisere , kendetegne , betegne (v.): ziaza ningte
langhter.
karakteristisk , særlig (adj.): hawi he dantertu a simi.
karantæne (n.): a chawnh khawhmi zawtnak a ngeimi a
zawtnak a thian tiang hmun dang i chiah. - Eksempel:
James fik karantæne, da han havde mæslinger = James
cu hmaihu in a zawt ah khan a dang ah an chiah.
karat (n.): sui le lungvar a rihning thlai i tahnak.
kardemomme (n.): aittial.
kardinal (n.): Pope a hun changtu Roman Catholik
biaknak bawi.
karenere (n.): Kazin.
- 145 -
karet (n.): rangleng.
karfunkel (n.): sendung lungvar.
karikere (v.): mi an sining , a si lo deuh vakning tiang i
nihchuak saihnak ca i chim le cawn.
karikere , parodiere (v.): thil biapi ngai a simi nihchuak
capo men i tuah.
karm , tærskel , dørtrin (n.): thlalang awng, innka, an
hram i thingkhammi.
karneval (n.): a nuam ngaimi puai.
karriere (n.): mah rian.
karry (n.): tihang kiomi, mehhang.
karry , krydderi (n.): aihre.
kartoffel (n.): kawhra, alu.
karton , pap (n.): catlap a tthawng i a chah zong a
chahmi.
kaserne (n.): ralkap umnak ca i in saupi artlang in sakmi
hna.
kaskade , vandfald (n.): tisor.
kasket (n.): sahmul luchin.
kasse (n.): tangka chiahnak , tangka chiahmi.
kasse , boks (n.): thingkuang , kuang.
kasseapparat (n.): tangka chiahnak kuang hmete ,
ansuai.
kassemangel , underskud (n.): tangka bau.
kassere (v.): hlonh , hlawt.
kassere (v.): hlonh. - Eksempel: Kassér alle de dårlige
æbler = A ttha lomi epal kha hlonh dih hna.
kassere (v.): hnon. - Eksempel: Min søn har kasseret sine
bukser og skjorter (er vokset fra dem) = Ka fapa nih a
tawhrolh le angki a hnon cang hna.
kassere , nægte , fornægte , svigte (v.): hlaw. Eksempel: Du bør ikke svigte din ven = Na hawi kha na
hlaw lai lo.
kasserer (n.): tangka kengtu.
kasserolle (n.): tlaihnak ngiang a ngeimi uhkangdei.
kasserolle , pande (n.): uhkang , thirhum.
kast (n.): chehnak.
kaste (n.): phun. - Eksempel: Lav kaste = Mi nauta phun.
kaste (v.): hlonh , cheh. - Eksempel: Han kaster sten i
vandet = Ti chungah lung a hlonh hna.
kaste (v.): hei umter. - Eksempel: Træet kaster sin skygge
på klippen = Thingkung nih lung cungah a thla a hei
umter.
kaste (v.): thlingh , thlongh. - Eksempel: Træer kaster
deres blade = Thingkung nih an hnah an thilh (thlongh).
kaste (v.): thlak. - Eksempel: Han blev kastet i fængsel =
Thong ah an thlak.
kaste (v.): citmi cungin tlak. - Eksempel: Han blev kastet
af sin hest = A rang cungin a tla.
kaste (v.): dem. - Eksempel: Hun kastede koppen på
gulvet = Hrai kha tuang ah a den.
kaste , hive (v.): cawi i hlonh. - Eksempel: Sømændene
hev kassen overbord = Tilawng cawng pawl nih thing
kuang cu an cawi i lengah an hlonh.
kaste , kaste et net (v.): chep , cheh.
kaste , kyle , slynge (v.): cheh. - Eksempel: Et
klippestykke blev slynget mod vognen = Mawttawka kha
lung in an cheh.
kaste , smide (v.): hlonh. - Eksempel: Kast bolden til mig
= Pumpululh kha rak ka hlonh hnawh.
kaste , smide , slynge , kyle (v.): hlonh , cheh. Eksempel: Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih
tiva chungah lung an chen.
kaste bort , smide væk (v.): hlawnh , hlonh. - Eksempel:
Smid affaldet væk = Hmunthur kha va hlawnh.
kaste hid og did (v.): hninhsaih. - Eksempel: Båden blev
kastet hid og did af vinden = Thli nih tilawng cu a
hnihsaih.
kaste lod (v.): camcawh.
kaste omkuld , kuldkaste (v.): tei.
kaste op , brække sig , kvalme: have kvalme (v.): luak ,
lua.
kaste op , spy , brække sig (v.): luak , chungin chuahter ,
chafak.
kaste sig (v.): chung i vung zuan. - Eksempel: Han
kastede sig i vandet for at redde sin ven = A hawipa
khamh awkah ti chungah a zuang.
kaste sig over (v.): zawnh , zonh. - Eksempel: En hund
kaster sig over mig = Uico nih a ka zawnh.
kaste skygge , skygge (v.): dem, demh. - Eksempel:
Træerne kaster skygge på vejen = Thingkung nih lam an
demh.
kaste ud (v.): leng i hlonh.
kaste væk , kaste bort , smide væk (v.): thle. Eksempel: Sid affaldet væk = Hmunthur va thle.
kasteløs , paria (adj.): miphun mauta.
kastespyd (n.): fei , khawh zuamnak i an hmanmi.
kastevind , vindstød , byge (n.): thlitu , ruah le hawhra i
cawh in dut ti i a hung um khi.
kastrere (v.): derter , thazang tlawmter , pa si loter, tildit.
kastrere (v.): dit. - Eksempel: De kastrerer en tyr =
Cawtum a til an dit.
kat (n.): chizawh.
katakombe (n.): vawlei tang thlan a tlarpi in a ummi hna.
katalog , liste (n.): thil min le an man tialnak cauk.
katapult (n.): kuahli.
katapult , bue (kuglebue) (n.): chai.
katastrofal , ulykkelig (adj.): vanchiat a tongmi.
katastrofal , ulykkelig (adj.): harnak le rawknak a
chuahtertu a simi.
katastrofe (n.): harnak le rawhralnak nganpi khulrang in
a chuakmi.
katastrofe , ulykke (n.): vanchiai.
katastrofe , ulykke (n.): harnak , rawknak , vanchiatnak.
katedral , domkirke (n.): biakinn nganpi.
kategori (n.): cheumi , thenmi.
kategorisk (adj.): hnuaphnap loin , fiangrao in.
katekismus (n.): biahalnak le bialehnak in cawnpiaknak.
katolik , papist (n.): Roman Katholik a simi.
katolsk (n.): Roman Catholic Khrifabu chung ummi.
kattekilling , killing (n.): chizawh fa.
kaudervælsk , volapyk, uforståelig tale (n.): sullam
ngei lo i zawng bantukin a awnmi holh.
kaution (n.): aamahkhannak tangka, aamahkhan.
kautionist , garant (n.): aamah khangtu , biakamtu.
kautionist , garant (n.): mi pakhatkhat kha ka zohkhenh
- 146 -
lai tiin biakamnak a tuahtu.
kavaleri (n.): rangcung ralkap.
ked af det (adj.): ngaihchia , apoi ti ngai. - Eksempel:
Jeg er ked af, at du ikke kunne komme = Na rat khawh lo
cu a poi ka ti ngai.
ked af det: være ked af det (v.): luhgfak , lungfah. Eksempel: Min fader var i sådan en pine, at jeg ikke var
ked af, at han døde; jeg mente, det var bedre for ham =
Ka pa kha a tem tuk i a thih cu ka lung a fak lo, a caah a
ttha deuh tiah ka ruah.
ked: være ked af det (v.): ngaichia. - Eksempel: Jeg er
ked af det, fordi du dumpede til eksamen = Camipuai na
sungh caah ka ngaih a chia.
ked: være ked af det (v.): ngaichiat , ngaichia. Eksempel: Han græd, fordi han var ked af det = A ngai a
chiat caah a ttap.
kede , trætte (v.): nor. - Eksempel: Denne bog keder mig.
- Jeg er træt af at spise kyllingekød hver dag = Hi cauk
nih a ka nor. - Nifate arsa ei cu a ka nor.
kedel (n.): ketteli, ketli.
kedelig (adj.): thadi ngai a simi , a harmi , a nuam lo
ngaimi.
kedelig (adj.): minor a simi.
kedelig , kedsommelig (adj.): umhar. - Eksempel: Det er
kedeligt at leve alene = Mah lawng um cu um a har.
kedsomhed , lede (n.): thaditnak.
kedsommelig , kedelig (adj.): umhar. - Eksempel: Det er
kedeligt at leve alene = Mah lawng um cu um a har.
kegle , kræmmerhus , vaffel (n.): thei , far thei.
kejser (n.): uktu siangpahrang.
kejserinde (n.): uktu siangpahrang nupi / uktu
siangpahrangnu.
kejtet (adj.): zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi
thil.
kejtet , klodset (adj.): tla burbar in dawhcah lo ngaiin a
ummi.
kelter (n.): England ram i a rak ummi miphun, Irish,
Scottish le Briton a rak hringsortu hna.
kemikalie (n.): chemistry he aa pehtlaimi thil.
kende (v.): biakhiah. - Eksempel: Juryen kendte tyven
skyldig = Biaceihtubu nih mifir cu a sual tiah bia an
khiah.
kende (v.): hngalh.
kende fiduserne (v.): ningcang hngalh.
kende skyldig , domfælde (v.): sualphawt , na sual , ti.
kendelig , mærkbar , synlig (adj.): hngalh khawh a simi.
kendelse , dom (n.): biakhiahnak.
kendelse , dom , afgørelse (n.): biaceihtu bu nih bia an
chahnak.
kendetegn , ejendommelighed , særpræg (n.): hawi
dang he i lawh lonak mah siningte a langhtertu.
kendetegn , særkende , kriterium (n.): tahnak ca i
hmanmi thil. - Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på
succes = Tangka hi hlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a
si.
kendetegne , betegne , karakterisere (v.): ziaza ningte
langhter.
kendsgerning , faktum (n.): a si taktakmi thil.
kendskab , forståelse , viden (n.): theihhngalhnak.
kendskab , kundskab , viden (n.): hngalhnak , fimnak.
kendt , velkendt (adj.): mi tampi nih hngalhmi.
kerne (n.): a muru, chungmuru.
kerne , essens (n.): muru.
kerne , korn (n.): fang. - Eksempel: Een riskerne =
Facang fang khat.
kerne- , nuklear , atom- (adj.): a muru he aa pehtlaimi
thil. - Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.
kerub , engel (n.): vancungmi.
ketchup (n.): catsup ti zong ah ttial a si , men phun khat.
ketsjer (n.): puppululh tuknak fung , reket.
KFUK (prop.): Kristelig Forening for Unge Kvinder
(Young Women's Christian Assiciation).
KFUM (prop.): Kristelig Forening for Unge Mænd
(Young Men'x Christian Association).
kid (n.): meheh fanote.
kidnappe (v.): minung fir.
kig (n.): thli tein bihnak , zohnak.
kigge (v.): zoh.
kigge (v.): bih , hei zoh vak.
kigge , se (v.): del. - Eksempel: Jeg tør ikke se ham ind i
ansigtet = A hmai ka del ngam lo.
kighoste (n.): khuhhip zawtnak.
kikkert (n.): mit hnih in zoh khawhmi hmanbilu ,
durbing, hmantleng.
kiks (n.): biskit changreu, changreu a pan a car i a mawh
a fawimi.
kilde (n.): cerhtiput, cerhti, tihna , tihram, tikhor, hram ,
tiva hna , cerh.
kilde (n.): hna. - Eksempel: Der er meget vand i flodens
kilde = Ti hna ah cun ti a tampi ko.
kilde , oase (n.): tiput.
kilden (adj.): a zami.
kilden (adj.): zat.
kilder , udspring (n.): tiva chuahnak.
kildre , kilde (v.): zat. - Eksempel: John kildede barnets
fødder = Johsn nih ngakchia ke kha a zat hna.
kile (n.): khenhfial , fahenh.
kileskrift (n.): cattialning phun khat, a mui khenhfial a
lomi, Babilon, Assiria le Persia rammi hna nih an rak
hmanmi.
killing , kattekilling (n.): chizawh fa.
kilo , kilogram (n.): gram thong khat , pawng 2.2460.
kilometer (n.): meter thong khat , furlong 5 tluk.
kilowatt (n.): watt thong khat.
kilt (n.): Scotland mi pa nih an i fenhmi hni.
kim , spire (n.): ni.
kime , ringe (v.): thanh , thanter. - Eksempel: Klokkerne
kimede julegælde frem = Khrismas lunglawmhnak kha
darkhing nih an thanter.
kimono (n.): Japan nu hni.
Kina (prop.): Tuluk ram.
kind (n.): biang , bel.
kindtand (n.): hapi, rawl khainak hapi.
kineser (n.): Tuluk mi.
kineser (fyrværkeri) (n.): phangphang.
kinin (n.): raifanh si a kha ngaimi.
- 147 -
kirke (n.): Khrifahbu, biakinn.
kirkebetjent , graver (n.): biakinn le a tual zohkhenh i
thlan a co i darkhing a tumtu.
kirkeforsamling , synode (n.): civui.
kirkegård (n.): biakinn pawngkam , tual, thlan ,
thlanhmun.
kirkeskib , skib (n.): biakinn chung tuangpi , pulpit
hrawng.
kirkestol (n.): biakinn chung tthutdan sau.
kirketjener (n.): biakinn chung tthutnak chimtu le chiatu,
biakin zohkhentu.
kirketårn , tårn (n.): biakinn hmai i darkhing thlainak
innsang.
kirkeældste (n.): upa.
kirsebær (n.): phaizawng. - Eksempel: Der er mange
kirsebærtræer i Chin bjerge = Lai tlang ah phaizawng
tampi an um.
kirtel (n.): kan pum chung i tihang a chuahtertu hna thil
santlai ngaingaimi, tahchunhnak ah thin tehna kal tehna
thalbere tehna hi 'kirtel' an si.
kirurg (n.): pum hlai thiammi sibawi.
kirurgi (n.): pum hlai thiamnak.
kirurgisk (adj.): pum hlainak lei he aa pehtlaimi.
kiste , ligkiste (n.): miruak kuang.
kistebærer (n.): ruakkuang putu.
kjole (n.): nu thuam.
klage (n.): thinhunnak , ingpuannak, phunzainak.
klage , beklage sig , reklamere (v.): phunzai.
klage , hyle , jamre (v.): fak piin tah.
klage , jammer , sorg (n.): ttahnak , zun ngaihnak.
klage , mumlen , knurren (n.): zainak.
klage , stønnen , jamren (n.): hramnak , hrumnak.
klage , sørge , jamre (v.): ngaihchiat i ttah.
klage sig , mumle , knurre (v.): zai.
klager , sagsøger (n.): taza cuaitu.
klagesang , sørgesang , jammer (n.): zunngaihnak hla ,
ttah thawng.
Klagesangene i Gamle Testamente (prop.): Ttahnak
Hla.
klammeri (n.): aukhuan len i sik len, i vehl i vuak len.
klamre sig , klæbe , klynge sig (v.): benh , bek. Eksempel: Vådt tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak
ah an i bek, benh.
klan , stamme (n.): chung , phun.
klangfuld (adj.): a aw aa dawh ngaimi.
klap (n.): din tein benghnak.
klappe (v.): din tein bengh.
klappe (v.): kut bengh.
klappe (ad) , applaudere (v.): thangtthat , kut benghpiak.
klappe ved klapjagt (v.): dum. - Eksempel: Vi skal
klappe ved klapjagten = Khaan kan dum lai.
klappe ved klapjagt (v.): hawt , hot.
klapper (n.): khan hawttu.
klapperslange (n.): rul sivai ttihnung ngaimi, ping-er.
klapre , klirre , rasle , skramle (v.): cu bantukin an i
khawn khi.
klapre , skramle , rasle (v.): hnih i a thawng rinter khi. Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne
klaprede i vinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i
an awn. Thli nih thlalangawng a hninh hna i an awn.
klapren , klirren , raslen , skramlen , plapren (n.):
pakan tehna an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
klapsammen , sandwich (n.): changreu tlap hnih karlak i
sa tenhmi.
klar (adj.): a fiang , a piang.
klar (adj.): a thiang a tliangmi. - Eksempel: Klart vand =
Ti fim.
klar (adj.): piang. - Eksempel: Vejret vil være klart =
Nikhua a piang lai.
klar (adj.): fian , fiang.
klar (adj.): fiang. - Eksempel: Jeg er klar over, hvad han
vil sige = A chim duhmi ka fiang.
klar , parat (adj.): ring , rin. - Eksempel: Er I klar til at
affyre kanonen? = Meithal puah ding nan i ring cang
maw?.
klar , rede , parat (adj.): manh. - Eksempel: Er I klar til
at gå? Vi er parat til at spise = Kal nan i manh maw? Rawl ei kan i manh.
klar , tydelig (adj.): a fiang. - Eksempel: Hans mening
var helt tydelig = A chimmi sullam cu a fiang ngaingai ko.
klar , tydelig (adj.): aa dangmi , a fiangmi , a tliangmi.
klar , tydelig (adj.): a fiangmi , a langmi.
klar , tydelig , iøjenfaldende , fremtrædende (adj.): a
langmi , fawi tein hmuh khawhmi.
klar , ukompliceret , enkel, simpel (adj.): hngalh a
fawimi.
klare (v.): i siter khawh. - Eksempel: Jeg kan klare at
holde mig varm = Ka khua kaa lumter khawh ko.
klare , klargøre , tydeliggøre (v.): fianter.
klare op (v.): hawk. - Eksempel: Vejret klarer op =
Nikhua aa hawk.
klare sig (v.): tuah khawh fangfang. - Eksempel: Jeg
klarer mig ved din hjælp = Na ka bawmhnak thawngin ka
tuah khawh fangfang a si lai.
klare sig (v.): harnak chungin chuah.
klargjorde (v.): præteritum af klargøre.
klargjort (v.): perfektum participium af klargøre.
klargøre , forklare , fortælle det hele (v.): tlenh.
klargøre , tydeliggøre , klare (v.): fianter.
klarhed (n.): fiannak , thiannak.
klaring , afklaring (n.): fianternak.
klart skib (adj.): i dawh vitvette i a ummi.
klase (af bananer) (n.): thlar.
klase , bundt , knippe (n.): bor. - Eksempel: Et bundt
nøgler En klase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu
in chiahmi thil.
klase , klynge (n.): banhla thlar , mitsur bor , cu bantukin
i bute in a ummi paoh.
klaske , slå (v.): bengh.
klasse (n.): hmun khat, tangkhat i chimhmi
siangngakchiabu, cu bantukin rian lei zongah aa bumi.
klassificere (v.): a bu a bu in tthen.
klassisk (adj.): a ttha ngaingaimi thil i ruahmi.
klatre , stige , bestige , klatre op ad (v.): kai , thingkung
kai.
klatre ned (v.): ttum. - Eksempel: Klatr ned fra træet =
- 148 -
Thingkung khan rung ttum.
klatre op ad , klatre , stige , bestige (v.): kai , thingkung
kai.
klausul , forbehold , betingelse (n.): cuti in a si ahcun cu
bantukin a si lai tiin ttialmi ca.
klaver , piano (n.): piano.
klemme (v.): rial. - Eksempel: Døren klemte hans finger
= Innka nih a kutdong a rial.
klemme (v.): hmeh , hmet. - Eksempel: Klem ikke
killingen = Chizawh fa ha hmet hlah.
klemme , presse (v.): tlum na lo i benhchih. - Eksempel:
Jeg kan ikke klemme mere ned i min kasse = Ka kuang
chungah zeihmanh ka benhchih kho ti lo.
klemme , presse (v.): dip. - Eksempel: Klem tandpastaen
= Hasi kha vun dip.
klemme , skruetvinge (n.): thing rehnak.
klemme , spænde (v.): reh.
klemme sammen (mund, lår) (v.): cip. - Eksempel: Luk
munden = Na ka cip.
klient (n.): midang bawmhnak aa bochanmi.
klik , smæk (n.): tak tiah a awnmi khi. - Eksempel: Vi
hørte klikket, da han spændte sin pistol = A pistol a ttek a
kau i a awnh thawng kha kan theih.
klike (n.): kortet , mahte lawng i bu hmete i ser.
klike (n.): bu pakhat chung i a tam deuh a dohtu a tlawm
deuh pawl kha. - 2. i cheunak i tthennak. - 3. aa cheumi
bu.
klikke (om gevær) (v.): meithal tlolh.
klima , vejr (n.): khuati.
klima , vejr (n.): nikhua. - Eksempel: Vejret er godt i år,
og der vil blive en god høst. Imorgen vil der blive godt
vejr = Tukum cu nikhua a ttha i kum a voi lai. - Thaizing
cu nikhua a ttha lai.
klimaks (n.): a sannak bik , a zik.
klimpre (v.): tingtang hri perh, tingtang hri kutdong in
peh i tum.
klingen , klirren (n.): darkhing aw.
klinik (n.): mizaw zohkhenhnak hmun.
klinke , fastgøre (v.): hrenh , khenhchih , thir a fongmi
khattelei le khattelei in khenhchih.
klinke , lås (n.): innka hrenh , innkaa hrolh , innkhar
hrenh.
klint (n.): lungpang.
klinte , vikke (n.): belh.
klippe (n.): lungpang.
klippe (v.): hmul meh , tuu hmul hna an meh khi.
klippe (v.): ttoi. - Eksempel: Klip venligst bladene af
sennepsplanten = Anttam hnah hei ttoi tuah.
klippe , beskære , studse (v.): ceh , tan , rem tein tuah ,
tamh. - Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar
kha a riam hna.
klippe håret (v.): meh. - Eksempel: Jeg skal have klippet
mit hår = Ka sam kaa met lai.
klippeblok (n.): lungpi.
klipperev (n.): tichung i a ummi lungpang , ti cung i a
lang dengmangmi.
klirre , rasle , skramle , klapre (v.): cu bantukin an i
khawn khi.
klirren , klingen (n.): darkhing aw.
klirren , raslen , skramlen , plapren , klapren (n.):
pakan tehna an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
klirren , ringlen (n.): darkhing hme tete , khing tete an
rin i an aw khi.
klister (n.): kaw , ca senghnak kaw.
klister , lim (n.): kaw.
klister , sammenhæng , lim (n.): senghnak.
klistre , klæbe (v.): benh. - Eksempel: Klæb et frimærke
på konvolutten = Cabawm ah milu benh.
klistre , lime (v.): kaw benh , sengh.
klistret , klæbrig (adj.): a bangmi.
klistret , klæbrig (adj.): bang.
klit (n.): thetse tlang.
klitoris , clitoris (n.): chuang.
klo (n.): tintte , chizawh tin , sobul tte.
klo (n.): vate tin , mupi tin.
kloak (n.): hnawmluannak tidongpi.
klode , kugle (n.): a pummi thil , pumpululh bantuk a
simi. - Eksempel: En fodbold er en kugle = Pumpululh hi
a pummi thil a si.
klodrian (n.): michupchap.
klodset (adj.): zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi
thil.
klodset (adj.): hrut.
klodset (adj.): tla nengnungpi in a ummi thil.
klodset (adj.): fiamfuam. - Eksempel: Han er en klodset
person = Mi fiamfuam a si.
klodset (adj.): thuarthlap. - Eksempel: Han er en klodset
person = Mi thluarthlap a si.
klodset , kejtet (adj.): tla burbar in dawhcah lo ngaiin a
ummi.
klog (adj.): khuaruah a thiammi , a fimmi , a chia a ttha a
thleidang khomi.
klog , forsigtig (adj.): thil tuah hlan i ttha tein a ruat
hmasami.
klog , skarpsindig (adj.): a fimmi.
klog , vis (adj.): fim. - Eksempel: Han er meget klog =
Amah cu a fim ngaingai.
klogskab , skarpsindighed (n.): fimnak.
klogskab ,forsigtighed (n.): thil tuah hlan i ttha tein ruah
hmasanak.
klokke (n.): darkhing.
klokke , gongong (n.): dar. - Eksempel: De har ladet
gongongen lyde; lad os gå hen til samlingspladsen (for
gudstjeneste) = Dar an tum cang, pumhnak ah kal u sih.
klokke , ur (n.): caan relnak , suimilam.
klokken (n.): suimilam. - Eksempel: Nu er klokken syv =
Atu cu suimilam pasarih a si.
klokkespil (n.): darkhing rual aw.
klokketårn (n.): darkhing thlainak inn.
kloroform (n.): fah theih lonak si.
klorofyl (n.): thingkung ramkung hrinnak a petu.
kloster (n.): phungki pawl umnak.
kloster- , munke- (adj.): phungki pawl umtuning i a
ummi.
klosterbroder (n.): Roman Katholik phungki pawl phun
khat.
- 149 -
klostergang , søjlegang (n.): phungki pawl unmak inn.
klosterliv , munkevæsen (n.): phungki pawl nunning.
klovn (n.): nihchuaksaih a thiammipa.
klub (n.): mi phu khat in a ummi.
klud (n.): puanchia.
klud , lap (n.): belhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Hun
syede lapper på albuerne af hans frakke = A angki kiu ah
puanchia a belh hna.
klukke (v.): a tlok hliahmahmi thawng a ngei. Eksempel: Vand klukker, når det hældes ud af en flaske =
Thawl chungin ti cu thlet a si tikah, a awn hliahmah.
klump (n.): a tlang. - Eksempel: Guldklump = Sui tlang.
klump (n.): thil tlang, hlum, pakhatkhat, zei ngqw ti awk
set a um lomi.
klumpe (v.): hlum , i hlum. - Eksempel: Sukkeret
klumpede, da det blev vådt = A cin tikah thanthling cu aa
hlum.
klynge , klase (n.): banhla thlar , mitsur bor , cu bantukin
i bute in a ummi paoh.
klynge sig , klamre sig , klæbe (v.): benh , bek. Eksempel: Vådt tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak
ah an i bek, benh.
klynke (v.): hram ruangmang.
klæbe , klistre (v.): benh. - Eksempel: Klæb et frimærke
på konvolutten = Cabawm ah milu benh.
klæbe , klynge sig , klamre sig (v.): benh , bek. Eksempel: Vådt tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak
ah an i bek, benh.
klæbrig (adj.): benh khawhmi.
klæbrig (adj.): hnun.
klæbrig , klistret (adj.): a bangmi.
klæbrig , klistret (adj.): bang.
klæde (n.): puan.
klæde , beklæde (v.): puan aih , hnipuan pek.
klæde , klæde (sig) på (v.): hnipuan i hruk-aih , hma kha
si thuhpiak i menpiak.
klæde , passe (v.): aa rup tawkin ser. - Eksempel: Hans
tøj passer ham godt = A hnipuan aa tlak ngai.
klæde , stof (n.): puanthan. - Eksempel: Vi skal købe
langt stof til et skørt = Angki caah puanthan kan caw lai.
klædebørste (n.): thilpuan thianhnak bras.
klæder , tøj (n.): hnipuan.
klædning , dragt (n.): hnipuan.
klædningsstykke (n.): hnipuan.
klø , kradse , ridse , rive (v.): huah , kheuh , tak thak i
kheuh.
kløe (n.): thakpherh zawtnak , a thakmi.
kløe (n.): thahnak.
kløende (adj.): thah , thak. - Eksempel: Da min krop har
kløe, smører jeg mig med medicin = Ka tak a thah caah si
kaa thuh.
kløer (n.): kut chung hum. - Eksempel: Løven havde ham
næsten i sine kløer = Chiandeih nih a hum dengmang.
kløft (n.): horkuang thuk.
kløft (n.): leikak kaupi.
kløft (n.): ceprep.
kløft , slugt (n.): hawr , hor.
kløve , spalte (v.): kah, kak.
kløve , splitte , spalte (v.): cheu , ceh.
knage (n.): bahnak.
knage , knirke (v.): thil pakhat le pakhat an i hnor tik i a
thawng khi. - Eksempel: Hængsler knirker, når de
mangler olie = Si thuh an herh tikah kawpza cu an awn.
knald , smæld (n.): phok tiah a puak , meithal puah in a
puak.
knap (n.): kep. - Eksempel: Jeg skal sætte knapper i din
skjorte = Na angki kep kan sihpiak lai.
knap , kneben (adj.): tlawmte lawng a simi , pante lawng
a simi.
knap , sjælden (adj.): a tlawm ngaingaimi.
knap , sparsom (adj.): tling lomi , a tlawmmi.
knaphed , mangel (n.): tlawm tuknak.
knaphed. mangel (n.): ngeih lo , bau , tlin lo. Eksempel: Der er mangel på fisk = Nga a um lo.
knaphul (n.): kep awng.
knappe (v.): kep hrenh.
knappe (v.): kilh. - Eksempel: Knap din skjorte ordentligt
= Na angki kha ttha tein kilh.
knappe op (v.): kep phoih.
knappenål , nål (n.): thim.
knapt , næppe , næsten ikke (adv.): tlawmte
lawnglawng , menmen.
knapt nok (adv.): ceoceo.
knapt nok , næsten ikke , næppe (adv.): a si kho
fangfang. - Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn
= A min a ttial khawh fangfang a si.
knast (n.): thing i a mit bo, thingmit.
knast (n.): mit. - Eksempel: Dette brædt har for mange
knaster = Hi thing cu a mit a tam tuk.
knastet (adj.): a mit a tammi thing.
kneb (v.): præteritum af knibe.
kneb , list (n.): hrokhrawlnak , zernak.
kneben , knap (adj.): tlawmte lawng a simi , pante lawng
a simi.
knebet (v.): perfektum participium af knibe.
kneble (v.): kahuh. - Eksempel: Han blev kneblet og døde
= A ka an huh i a thi.
knibe , forlegenhed (n.): a nuam lomi , a ttha lomi , tih a
nungmi hmun.
knibe , nappe (v.): hmerh. - Eksempel: Jeg var nødt til at
knibe mig selv (i armen) for det tilfælde, at det hele var en
drøm = Ka mang a si rua ka ti i kaa hmerh a hau.
kniben , nappen (n.): hmerhnak.
knibtang , tang (n.): cengceh phun khat.
knippe , bundt (n.): tel. - Eksempel: Et knippe tagrør
(tækkehalm) = Di tel khat.
knippe , bundt , neg (n.): bor khat , tom khat , phal khat.
knippe , klase , bundt (n.): bor. - Eksempel: Et bundt
nøgler En klase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu
in chiahmi thil.
knippel (n.): tanbo.
knippel (n.): thingtan hriamnam ca i hmanmi.
knirke , knage (v.): thil pakhat le pakhat an i hnor tik i a
thawng khi. - Eksempel: Hængsler knirker, når de
mangler olie = Si thuh an herh tikah kawpza cu an awn.
kniv (n.): namte.
- 150 -
kniv , daggert (n.): nam. - Eksempel: Der er forskellige
slags knive = Nam a phunphun a um.
knivsblad , blad (n.): thil a vun attu namte hmur a harte
khi.
knivstik (n.): nam in chunhmi hma.
kno (n.): kutcang.
knockout (n.): lungmit lakin thongh.
knogle (n.): saruh.
knogle , ben (n.): ruh. - Eksempel: Kæbeben = Biang ruh.
knold , rodknold (n.): vawlei tang i ba a ngeimi, kawlhra
tehna ba tehna.
knop (n.): thinghnah a corhkate a simi.
knop , blomsterknop (n.): kuhkulul.
knortet , knudret , ujævn (adj.): a bingbo , a kuarkak a
tammi , harnak in i a celh ngaimi.
know-how , sagkundskab , ekspertise (n.): thil tining
hngalh , tuanning hngalh.
knude (n.): hri beo , hri val. - Eksempel: Knuderne på din
pakke skal bindes stramt = Na thilfun temnak hri beo cu
fek tein na beo hna lai.
knude (n.): beo.
knude (af hår) , lok (n.): samtom.
knude , tuberkel (n.): cuaphmat zawtnak nih a
phintermi.
knudepunkt , vejkryds (n.): lamtte.
knudret , ujævn , knortet (adj.): a bingbo , a kuarkak a
tammi , harnak in i a celh ngaimi.
knuge (v.): fek tein rialchih.
knuge , omfavne (v.): pom , kuh , ttang i i rehchih.
knuge , trykke (v.): rehchih. - Eksempel: Hun knugede
sit barn til sit bryst = A fate kha a tang ah a rehchih.
knurre (v.): uico ngur.
knurre (v.): ngar.
knurre (som en tiger) (v.): ngur.
knurre , gøre vrøvl (v.): phunzai.
knurre , klage sig , mumle (v.): zai.
knurre , snerre (v.): uico nih a hani aa hlih i a ngur khi.
knurre , snerre (v.): hrum. - Eksempel: En tiger snerrer
= Cakei a hrum.
knurren , klage , mumlen (n.): zainak.
knuse (v.): ttam.
knuse , male , kværne (v.): rial.
knuse , mase (v.): fak piin nam , denh , rial , manter. Eksempel: Maskinen knuste stene til fint pulver = Seh nih
lung cu dip tein a rial.
knuse , mase (v.): cikcek.
knuse , slå , besejre fuldstændigt (v.): phomh.
knuse , slå i stykker (v.): khuai. - Eksempel: Drengen
knuste vinduet = Ngakchia nih thlalangawng a khuai.
knuse , slå i stykker , splintre (v.): kuai cikcek , khuai
cikcek.
knuse , støde (i morter) (v.): phomh.
knytnæve , næve (n.): kuttum.
knytte næven (v.): tum. - Eksempel: Knyt ikke næven =
Na kut tum hlah.
knæ (n.): khuk , khup. - Eksempel: Han beder, idet han
bøjer sine knæ = Thlacam ah a khuk aa bil.
knægt , dreng , knøs (n.): tlangval , val.
knække (v.): a tler, aa cheu.
knække , briste (v.): a kiak /a cat. - Eksempel: Rebet
brister = Hri cu a cat.
knække , brække (v.): pawk. - Eksempel: En bjælke faldt
ned på hans ben, og hans skinneben brækkede = Thing
nih a nenh i a ngalruh a pawk.
knække/brække noget, der ikke er rundt (v.): khiah. Eksempel: Jeg brækker min blyant = Ka khehdan ka
khiah.
knæle (v.): khukbil. - Eksempel: Han knæler ned = A
khuk aa bil.
knæler (n.): uitawntawk.
knæskal (n.): khukkep, khupkep.
knøs , knægt , dreng (n.): tlangval.
ko (n.): caw.
koalition , forening , forbund (n.): hmun khat in i
fonhnak.
kobbel , flok (n.): bu. - Eksempel: En flok ræve =
Cenghngia run khat.
kobber (n.): dar sen, tawngca.
koben , brækjern (n.): thirfung.
kobler , ruffer (n.): hlawhhlangnu a kawh piaktu.
kobraslange , brilleslange (n.): rawchok , rul.
kode (n.): bia i thanhnak caah hmanmi hmel chunhnak..
kode (n.): biathli i chimhnak i hmanmi.
kode (på hest) (n.): rang ke a tin le a kedil karlak aa
reknakte khi.
kodriver , primula (n.): pangpar eng phun khat.
kofanger (n.): mawttawka hmailei i khammi thirthluan.
koffein (n.): kawfi chungah siseh lakphak chungah siseh
aa tel ciami si phun khat.
koge (v.): so , ti so , soh. - Eksempel: Vandet koger. - Vi
skal lave te = Ti a so. - Lakphak kan so lai.
koge (v.): cuar.
koge (v.): hminh. - Eksempel: Jeg kan ikke have kødet
færdigkogt endnu = Sa ka hminh kho rih lo.
koge (v.): tlawh , tlok , tlawk. - Eksempel: Sig mig
venligst, når vandet koger = Ti a tlawh tikah ka chim te.
koge , stege , lave mad (v.): rawlchuan.
koge , syde (v.): chuan. - Eksempel: Kokken syder
lammekødet = Rawlchuang nih tuu sa a chuan.
koge , syde (v.): a khah in a khat. - Eksempel: 1. Han
koger af vrede. 2. Dette land koger af utilfredshed = 1.
Thinhunnak in a khah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak
in a khat.
koge ind (v.): er. - Eksempel: De laver salt (ved at koge
saltvandet) = Cite an er.
koge over , skumme (v.): phul. - Eksempel: Kogende ris
koger over = Ka buh hang a phul.
koge ris (v.): er. - Eksempel: Vi koger ris = Buh kan er.
kogger , pilekogger (n.): ruava.
kogt (til mad) (adj.): hmin. - Eksempel: Maden er nu
kogt (lavet) = Kan buh a hmin cang.
kok (n.): rawlchuang.
kok , hane (n.): arhli.
kokon (n.): pu rungrul nih an sakmi inn.
kokosnød (n.): ung, ungkung , ungthei.
kokosolie (n.): ungsi.
- 151 -
kokostræ (n.): ungkung.
kolbe (n.): fo. - Eksempel: Der er omkring 300 majs i een
kolbe = Fangvoi fo pakhat ah fangvoi fang 300 tluk an
um.
kolbe , aks (n.): fungvoi fo.
kolbøtte: slå kolbøtte (v.): lungling tawkhawt. Eksempel: Han slår kolbøtte = Lungling tawkhawt in a
tlu.
kold (adj.): kik , kih. - Eksempel: Hvis vejret er koldt, må
du tage en varm jakke på = Khua a kih ahcun angki lum
naa hruk lai.
kold , iskold (adj.): a kik ngangaimi thil.
kold , koldt sted , navnet på en chinstamme (adj.): zo. Eksempel: Koldt sted = Zo ram.
kold , kølig (adj.): a kikmi.
koldblodet (adj.): thi a kikmi.
koldblodig (adj.): zaangfahnak lungthin zeihmanh ngei
lo, thinhun sual si lo i zaangfahnak ngei lo i mi thah.
kolera (n.): ngal-eu. - Eksempel: Mange mennesker dør
af kolera = Ngal-eu in mi tampi an thi.
kolera , diarré (svær) (n.): hnamtawbong.
kolik , mavekrampe (n.): pawfah.
kollega (n.): hawi , rianttuantti hawi , khuktthi.
kollega , medarbejder (n.): kemhtu , kemtu.
kollega , partner (n.): ttuanhawi.
kollektiv , samlet , fælles (adj.): bu in tuah , a bu in tuan.
kollidere , støde sammen , tørne sammen (v.): ralchanh.
- Eksempel: Deres meninger tørnede altid sammen = An
ruahning aa ralchanh zungzal.
kollision , sammenstød (n.): khawnnak , hmaitonh in i
khawnnak.
Kollosæerne (n.): Kolose.
kolon (n.): cungtang in a ummi den pahnih, ':' hihi calon
cu a si.
koloni (n.): ram thar an va tlak i asinain cu ram cu a tlatu
hna ram kuttang i a um tthiamtthiami.
kolossal (adj.): nganpi , a kaupi.
kolossal , mægtig (adj.): a ngan ngaingaimi a tam
ngaingaimi ttih a nung ngaingaimi.
kom (v.): præteritum af komme.
kombination , forbindelse (n.): cawhnak , fonhnak.
kombinere , forbinde (v.): cawh , fonh.
komediant (n.): nihchuaksaih thiam.
komedie (n.): nihchuak saihnak i nawlcawnnak hmanmi.
komet (n.): arfi chawntonh.
komfort , velvære , velbefindende (n.): nunnuam in nun.
- Eksempel: Hun levede i velvære = Nun nuam in a nung.
komfortabel , magelig , behagelig (adj.): a nuammi.
komfur , ovn (n.): meipung.
komite (n.): kawmiti.
komma (n.): khawma.
kommandant (n.): ralkapbu uktu bawi.
kommandere (v.): fial , nawlpek.
kommando , befaling , ordre (n.): nawlbia.
kommandostav (n.): fungfek.
komme (v.): phanh.
komme (v.): ra , rat , hika ah hin ra. - Eksempel: Kom
herhen = Hika a hin ra tuah.
komme (v.): phak , phan. - Eksempel: Hvornår kommer
du til byen? = Zeitik ah dah khua na phak lai?.
komme (v.): hawn, hong , hung. - Eksempel: Hvornår
kan du komme? = Zeitik ah dah na hawn khawh lai?.
komme .. ved , angå , vedkomme (v.): zei i rel. Eksempel: Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme
enhver borger = Khawngsil riantuantu pawl thim cu
ramchungmi paohpaoh nih biapi ah rel awk a si.
komme .. ved , angå , vedkomme (v.): pehtlaih. Eksempel: Dette brev vedkommer ingen andre end mig =
Hi ca hi keimah dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.
komme an på , afhænge af (v.): kapza bantukin a biapi a
si , aa khing , aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores
udflugt kommer an på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm
a that lai le that lai lo cu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a
khing.
komme an på , afhænge af (v.): khin. - Eksempel: Denne
sag kommer an på dig = Hi thil cu nangmah cungah aa
khing ko.
komme efter , følge (v.): zulh. - Eksempel: 2 kommer
efter 1 = Pahnih nih pakhat kha a zulh.
komme for sent (v.): hnu. - Eksempel: Du vil komme for
sent til skole = Sianginn kai na hnu lai.
komme for sent (v.): nikhua tlai. - Eksempel: Lad os
komme afsted nu, ellers kommer vi for sent = I thawh
cang u sih, nikhua kan tlai lai.
komme forbi , passere (v.): lonh. - Eksempel: Vi kom
forbi hans bil på vejen = Lam ah a mawttawka kan lonh.
komme ind , gå ind (v.): luh. - Eksempel: Han kommer
ind i huset = Inn chungah a lut.
komme med nyheden (v.): thawngthanh.
komme med udflugter , svare undvigende (v.): lihchim.
komme med udflugter , svare undvigende (v.): bia
lettalam.
komme nærmere , nærme sig (v.): fuh. - Eksempel:
Bilen nærmede sig byen = Mawttawka nih khuapi kha a
fuh.
komme over (v.): dam. - Eksempel: Han kommer over
sin sygdom = A zawtnak in a dam.
komme sammen , samles (v.): hmunkhat ah i pumh.
komme sig (v.): a ttha deuh. - Eksempel: Han kan snart
komme sig, hvis han tager medicin = Si a din ahcun tuan
ah a dam deuh lai.
komme sig (v.): dam tthan. - Eksempel: Han er kommet
sig efter sin sygdom = A dam lonak in a dam tthan cang.
komme til , nå , nå frem , ankomme (v.): phak , pha ,
phan , phanh. - Eksempel: Vi ankom til lufthavnen kl. 6 =
Zinglei suimilam 6 ah vanlawng dinhnak hmun kan phan.
komme til undsætning , bistå , undsætte (v.): bawmh ,
thilrit chawn.
komme til års , modne (v.): cu.
komme tilbage , trække sig tilbage , tilbage: vende
tilbage (v.): kir. - Eksempel: Vi vender tilbage imorgen. Soldaterne har trukket sig tilbage = Thaizing ah kan ra
kir lai. - Ralkap cu an kir cang.
komme ud (v.): chuah , chuak. - Eksempel: Han kommer
ud af huset = Inn chungin a chuak.
kommende , forestående (adj.): a ra lai dingmi.
- 152 -
kommentar (n.): fianternak , a tling lomi chapnak.
kommentator (n.): fiantertu.
kommentere (v.): fianter.
kommentere , forklare (v.): hrilhfiah.
kommission , udvalg (n.): zapi ca rian thiahmi bu.
kommunal (adj.): khuachung uknak le zohkhenhnak lei
he aa pehtlaimi.
kommunal (adj.): biaknak lei kulhchung lawng i a ummi.
- Eksempel: Kommuneskole = Biaknak bu nih an tuahmi
sianginn.
kommune (n.): uknak ca i cheumi peng a hmemi.
kommuniké (n.): cozah nih tadinca chuahtu pawl
sinah/zapi sinah thanhmi bia.
kommunikere , meddele , videregive (v.): bia in i
chawnh , i theihter , zawtnak i chawnh.
kommunisme (n.): thilri le thil sernak vialte le uknak kha
cozah, nih tlaih dih i thil cu mi zapi nih i hrawm ding a si
tiah a timi.
kommunist (n.): communist phung in a ummi.
kompagniskab (n.): i hrawmmi rian. - Eksempel:
Kompagniskabet sælger tøj = An i hrawmmi dawr ah
hnipuan an zuar.
kompakt , tæt (adj.): fekte le fel tein tom thipthepmi.
kompakt , tæt (adj.): a chahmi. - Eksempel: En tæt tåge
= Achahmi minmei.
kompas (n.): chaklei a sawh zungzaltu suimilam.
kompatibel , forenelig (adj.): aa rem khomi.
kompensere , erstatte , tilbagebetale , betale tilbage
(adj.): lehrul , lehruloh. - Eksempel: Vil han være i stand
til at betale mig tilbage? = A ka lehrul kho hnga maw?.
kompetence , kvalifikationer , dygtighed (n.): thiamnak
, thil ti khawhnak.
kompetent , dygtig , kvalificeret (adj.): a thiammi , a
zami.
komplet (adj.): tlingtlam.
komplet , fuldstændig , fuldtallig , hel (adj.): tlin. Eksempel: Hvis vi er her alle, skal vi begynde vores
gudstjeneste = Mi kan tlin ahcun pumh hram kan thawk
lai.
komplet , fuldstændig , hel , fuldkommen , fuldendt
(adj.): a tling , a dihlak.
komplet , fuldstændig , total (adj.): a dihlak fonhmi.
komplet , hel , fuldstændig (adj.): a dihlak in , a ningpi.
komplet , lodret , fuldkommen (adj.): a ttha hringhran. Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.
komplet , tilstrækkeligt , helt (adv.): tlingtlam tein.
komplicere , gøre indviklet (v.): aa cawhnuk caah
hngalh a harmi , hngalh harter.
kompliceret , indviklet (adj.): a hnok ngaimi thil ,
hngalh a har ngaimi.
kompliment (n.): chimthiamnak , thangtthatnak ,
lawmhnak.
komplot (n.): thlitein timhmi.
komponent (n.): a chung thil ummi.
komponere (v.): hla phuah.
komponist (n.): hla phuahtu.
komposition (n.): phuahmi , ttialmi.
kompost (n.): cawhmi , thinghnah le nok cawhmi ,
thingnah non.
kompression , fortætning (n.): hnenghnak.
komprimere , sammenpresse (v.): nel , hnengh.
kompromisløs , ubøjelig (adj.): lungthin tthialtthum duh
hrimhrim lomi.
koncentration (n.): hmunkhat i pumhnak, ruahkhunnak.
koncentrere (v.): tthawng deuh in ser, e.g. zu.
koncentrere , samle (v.): hmuhnak le ngaihnak hei hlum.
- Eksempel: Saml jeres opmærksomhed om taleren =
Biachimtu cungah khan na theihnak le na hmuhnak hei
hlum, a bia kha ttha tein ngai.
koncentrere sig (v.): ruah khun.
koncern , forretning , foretagende (n.): chawlettu.
koncert (n.): hlasak puai , khawnsat.
koncession , bevilling (n.): tthumh deuhnak.
koncis , fyndig , kortfattet (adj.): fiangte ttung tawi tein.
koncis , kortfattet (adj.): bia tlawm tein fiang tein chim
thiam.
kondemnere (v.): hman awk tlak a si ti lo ti i hlawt.
kondensere , inddampe (v.): tikhu ah a cang , tikhu
bantukin a lo , a tikhu chuahter. - Eksempel: Kondenseret
mælk = A tikhu chuahtermi cawhnuk.
kondenseret , fortættet (adj.): hnenghmi. - Eksempel:
Kondenseret mælk = Chawhnuk bu thlum.
kondensering , fortætning (n.): hnenghnak.
kondolence (n.): hramhnak.
kondolere (v.): ngaihchiatpi , hramh.
kondolere (v.): hram. - Eksempel: Jeg er ked af, at jeg
ikke kunne kondolere ham ved hans mors død = A nu a
thih ah ka hram kho lo i ka ngaih a chia.
konduktør (n.): tlanglawng cung le baska cung i phaisa
khawltu.
kone , hustru (n.): chungnu , innchungnu, nupi.
kone , matrone (n.): nu bawda le si inn i zohkhenhtu i
chiahmi nu upa.
konfekt (n.): mutthai pawl.
konference , møde (n.): i pumh i ruahnak cheuhnak.
konferere , rådslå (v.): pakhat le pakhat i pumh i
ruahnak i cheuh.
konfiskation , beslaglæggelse (n.): chuhnak.
konfiskere , beslaglægge (v.): chuh , chut.
konflikt , strid , kamp (n.): i dohnak , raltuknak.
konfrontation (n.): tonhnak.
konfrontere (v.): hmaitonh in i ton , bia i chalh.
konfrontere (v.): derh. - Eksempel: Han tør ikke
konfrontere ham = A derh ngam lo.
konge (n.): siangpahrang.
kongebarn (n.): siangpahrangfa.
kongelig (adj.): a liannganmi thil.
kongelig , konge- (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi
thil. - Eksempel: Kongemagt = Siangpahrang nawl.
kongelig , royal (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi.
kongemord (n.): siangpahrang thahnak.
kongerige , kongedømme (n.): ukmi ram.
kongres , møde (n.): hmunkhat i i pumhnak.
konjunktion , bindeord (n.): pehtlaihnak , pehtlaihtertu
bia. - Eksempel: 'og' er et bindeord (konjunktion) = 'og' hi
conjunction a si.
- 153 -
konkav (adj.): kur.
konkav , hul , hulsleben (adj.): a kuarmi , zapei kuar
bantuk.
konklave (n.): pumpak cio in Roman Catholic kardinal
pawl, Pope thim awk ca i an i pumhnak hmun cio.
konkludere , slutte (v.): ruahnak fun.
konkordans (n.): cauk chung i aa tttialmi bia kawlnak ca
i cafang aa channing in ttialmi cauk.
konkret (adj.): kut in tongh khawh , mit in hmuh khawh
tluk in a fiangmi.
konkubine , medhustru, elskerinde (n.): nupi chun.
konkurrence (n.): zuamnak. - Eksempel:
Skønhedskonkurrence = Dawh i zuamnak.
konkurrence , kappestrid , udfordring (n.): zuamnak.
konkurrencedeltager (n.): zuamnak chungah aa telmi.
konkurrere (v.): cuh , zuam, lentecelhnak ah i zuam. Eksempel: Tre mænd konkurrerede om præmien =
Laksawng kha mi pathum an i cuh.
konkurrere , udfordre (v.): zuam.
konkylie (n.): cengkeuh phaw.
konsekvens , følge (n.): thil pakhat a dang thil pakhat
hnu zulh in an hung chuakmi.
konservatisme (n.): thil hlun tlaihchannak , thlennak duh
lo.
konservator (udstopper dyr) (n.): saram phaw hawhmi
chung i thil a rawntu.
konsolidere (v.): hnengh. - Eksempel: Nu er det tid at
konsolidere vore kirker = Atu cu kan khrifabu hna hi kan
hnengh awk an si cang.
konsolidere , gøre solid (v.): fer.
konsolidere , styrke (v.): hnengh, fek chin in ser.
konsolidering (n.): hnenghnak.
konsonant , medlyd (n.): cafang tung.
konsortium , syndikat (n.): thil pakhatkhat tuahnak ca i
minung siseh kampani si hna seh aa fon aa bumi.
konspirere , lægge planer (v.): a thli tein i timh. Eksempel: Han planlægger at røve banken = Bank tangka
fir kha a thli tein aa tim.
konspirere , sammesværge sig (v.): a thli tein hawi he
thil ttha lo tuah i timh.
konstant , bestandig , stadig , uforandret (adj.): i
thleng loin mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi.
konstant , støt , standhaftigt , vedvarende ,
vedholdende (adv.): peng. - Eksempel: Han kan regere
over landet vedvarende = Ram ttha tein a uk peng khawh.
konstatere (v.): thil hngalh khawhnak phun nga kan
ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh.
konstellation , stjernebillede (n.): arfi bu.
konstitution (n.): pumrua umtuning.
konstitution , forfatning (n.): hruainak ca i sermi
phunghrampi.
konstitutionel , forfatningsmæssig (adj.): phungrampi
he aa pehtlaimi.
konstruere , opføre , bygge (v.): sak , ser.
konstrueret , kunstig , opdigtet (adj.): phuahchommi , a
taktak a si lomi.
konstruktion , bygning (n.): innsak , lam cawhnak.
konstruktiv , positiv (adj.): a sa lei a simi thil , a thet lei
a si lomi thil.
konstruktør , designer , tegner (n.): a muisam a suaitu ,
a pungsan a tuahtu.
konsul (n.): cozah pakhat nih ram dang i an va chiahmi
bawi.
konsulat (n.): consul umnak inn asiloah a zung.
konsulent (n.): lungthin cheutu , fim chimtu.
konsultation , rådslagning , samråd (n.): ruahnak i
cheuhnak.
konsultere , rådføre sig med (v.): ruahnak i cheuh , hal.
konsumere , forbruge , fortære (v.): hman dih , ei dih ,
din dih , hrawh , khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans
hus = Mei nih a inn a kangh dih.
konsumere , fortære (v.): thlum.
kontakt (n.): elektrik vannak le hmihnak a hmehnak khi.
kontakt , berøring (n.): hngalhternak. - Eksempel: En
avis holder en i berøring med verden = Tadinca nih
vawlei cung thil umtuning a kan hngalhter peng.
kontakt , berøring , forbindelse (n.): tongh , thil pakhat
le pakhat an i thnghnak.
kontant betaling (n.): humhnak.
kontanter , rede penge (n.): tangka.
kontekst , sammenhæng (n.): pawngkam i a rak ummi
thil hna.
kontinent , verdensdel (n.): kawntinent.
kontinuerlig , uafbrudt , fortsat , vedvarende ,
fortløbende (adj.): aa peh thluahmahmi.
kontinuerligt , uafbrudt (adv.): pehtlai. - Eksempel: Det
er nødvendigt at studere uafbrudt = Pehtlai in cacawn a
hau.
kontinuitet (n.): peh thluahmahnak.
kontor , bureau (n.): zung.
kontordame (n.): seh cattial thiammi.
kontorist (n.): cazi.
kontrahere , slutte kontrakt (v.): hnatla tein biakam.
kontrakt , overenskomst , aftale (n.): hnatlaknak , ca in
ttialmi hnatlaknak.
kontrasignere (v.): min thutmi pawng i min rak thut ve.
kontrast , modsætning (n.): dannak.
kontreadmiral (n.): tilawng ralbawi.
kontrol (n.): uk.
kontrollere , beherske , regere , herske (v.): pen , peng.
- Eksempel: Uretfærdighed han regere landet kun i en
kort tid = Dinlonak nih cun ram cu tawite lawng a pen
khawh.
kontrollere , checke (v.): chek. - Eksempel: Kontroller
dine ting = Na thil kha chek hna.
kontrollør (n.): uktu.
kontrovers , strid , polemik (n.): i alnak.
kontroversiel , omstridt , polemisk (adj.): i al
lengmangmi a simi.
kontur , omrids (n.): a kikam lawng langhtermi vawlei
hmanthlak.
kontur , omrids (n.): a tungtlang. - Eksempel: I det svage
lys kunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse =
Ceu huaphap ah cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng
ka hmuh khawh.
konveks (adj.): kuarmi thil , thlalang.
- 154 -
konventionel , hævdvunden , traditionel , almindelig
(adj.): tuah tawnmi ningin tuahmi.
konversation , samtale (n.): bia i ruah.
konversere , underholde sig (v.): biaruah.
konvertibel (adj.): thlen khawh a simi.
konvoj , eskorte (n.): aa zul thluahmah in ral i venpiak
pah cio in kal , khual tlawn.
konvolut , kuvert (n.): cabawm.
konvolut , kuvert (n.): tuam.
koordinere , samordne (v.): ruanter. - Eksempel: I
svømning må du koordinere dine hænders og bens
bevægelser = Ti lioh ah cun na kut cangh le na ke cangh
kha na ruanter hna lai.
kop (n.): hrai.
kopfuld , glasfuld (n.): hrai a khatmi.
kopi (n.): lawhmi , amah he aa lo te i sermi , amah he aa
lo taktakmi.
kopi , efterligning , genpart , afskrift (n.): aa lomi thil.
kopi , eksemplar (n.): kawpi. - Eksempel: Giv mig to
eksemplarer af bogen = Cauk kha kawpi pahnih in ka pe.
kopiere , skrive af , afskrive (v.): khawpi tuah.
kopper (n.): raise zawtnak.
kopskat (n.): minung ngunkhuai.
kopulere , have samleje (v.): cai , cei.
kopulere , parre sig (v.): bawng.
kor (n.): hmun khat i hla a sami bu.
kor (n.): biakinn chung biakttheng pawng hrawng ,
tlangbawi nih an hmanmi hmun khi.
kor , sangkor (n.): hlaremh bu.
koral (n.): rili chung ummli cengkeuh.
koranen (n.): Muslim pawl Baibal.
kordel (n.): lazai. - Eksempel: Dette reb har tre kordeler
= Hi hri hi zai thum komh hri a si.
Korinterne (n.): Korin.
kork (n.): thawlhru.
korn (n.): rawl fang , facang fang , fatun fang.
korn , kerne (n.): fang. - Eksempel: Een riskerne =
Facang fang khat.
korn , majs (n.): fangvoi.
kornmagasin (n.): rawlbawk, rawl chiahnak inn , buk le
han.
korona , krone (n.): luchin bantukin nika le thlapa kulhtu
ceunak.
korporal (n.): sen hnih benh ralkap.
korporlig , legemlig (adj.): pumlei he aa peh tlaimi thil. Eksempel: Legemlig (korporlig) afstraffelse = Pum in
inmi dantatnak.
korps (n.): ralkap chung bu khat.
korpulent , svær (adj.): a pum a ngan i hro a kual
ngaimi.
korrekt , forsvarlig , rigtig (adj.): a hmaanmi , aa tlakmi
, a dikmi.
korrekt , rigtig (adj.): hmaan a dik.
korrekt , sand , ret , retfærdig , ærlig , ordentlig (adj.):
dik. - Eksempel: Du må forsøge at være et ordentligt
menneske = Mi dik si naa zuan lai.
korrekt , sand , ret , rigtig (adj.): hmaan. - Eksempel:
Hvad du sagde, var sandt = Na chimmi kha a hmaan.
korrespondance (n.): ca i kuatnak.
korrespondent (n.): hmun dang in thawngpang a hun
thanhtu.
korrespondere (v.): ca i kuat.
korridor , gang (n.): inn khat le inn khat a pehtu
cungkhuh ngeimi lam.
korrigere , berigtige , rette (v.): palhnak hngalh i remh
tthan.
korrigere , rette (v.): hmaanter , remh.
korrupt , bestikkelig (adj.): ziknawh lak a duhmi.
korruption , bestikkelse (n.): nawhthuh, ziknawh einak.
korruption , bestikkelse , svindel (n.): ziknawh.
kors (n.): vailamtah.
kors , korsfæstelse (n.): vailamtahnak.
kors , krucifiks (n.): vailamtahnak a cung i Bawi Jesu
milem a cuangmi.
korsarm , tværskib (n.): vailamtahnak pungsan in an
sakmi biakinn vailamtahnak a lawhnak zawnte khi.
korsfarer (n.): crusade a tuahmi.
korsfæste (v.): vailamtahnak i thah.
korsfæstelse (n.): vailamtahnak i thahnak.
korstog , kampagne (n.): thil ttha tuahnak ca i mi zapi
nih lungtho ngaiin ttuan ; thil ttha lo dohnak ca i zapi nih
lungtho ngaiin thau.
korstol (n.): biakinn chung hlasa pawl tthutnak.
kort (adj.): a tawimi , a niammi.
kort (adj.): ching. - Eksempel: Hun bærer et kort skørt =
Hni ching aa fenh.
kort (n.): catlap tthawngmi.
kort , kortfattet (adj.): tawi tein chimmi bia.
kort , landkort (n.): khuaram hmanthlak.
kort , lille (adj.): tawi. - Eksempel: Zakæus var en lille
mand = Zakia cu mi tawi a si.
kort , snart (adv.): tunaite ah , tawi tein , bia tlawm tein ,
khulrang in.
kort , spillekort (n.): phe kahnak catlap.
kort sagt (adv.): a tawinak in.
kortbølge (n.): radio chuahnak tahning.
korte bukser , shorts (n.): tawhrolhtawi.
korte bukser , shorts (n.): bawngbi.
kortfattet , koncis (adj.): bia tlawm tein fiang tein chim
thiam.
kortfattet , koncis , fyndig (adj.): fiangte ttung tawi tein.
korthed (n.): tawinak.
kortslutning (n.): a vel cah. - Eksempel: Ild kan være
forårsaget af kortslutning i elektriciteten = Elektrik a
sawtnak nih mei kanghnak a chuahter khawh.
kortspil , hasard (n.): phe. - Eksempel: De spiller
hasard; de spiller kort = Phe an i kah.
kortvarig (adj.): tawite lawng a nungmi.
kortvarig , forbigående , flygtig (adj.): a hmun lomi , a
dih a lo zaumi.
kortåndet , gispende (adj.): thawcham.
kosmetik (n.): dawhnak ca i thuh boih awk thil.
kosmopolitisk (adj.): vawlei cung dihlak he aa pehtlaimi.
kosmos (n.): vawlei pumpi.
kost , diæt (n.): rawl.
kost , fejekost (n.): hmunphiah.
- 155 -
kostald (n.): caw-inn.
kostbar (adj.): a man a tam ngaingaimi.
kostbar , dyr (adj.): a man a fak.
kostbar , værdifuld (adj.): a man a sungkawimi.
kostbar , værdifuld (adj.): sun , sung. - Eksempel: Folk
kan lide guld, fordi det er kostbart = Sui cu a sun caah mi
nih an duh.
kostelig , uvurderlig (adj.): a man a fak tuk i cawk
khawh a si lomi.
kosteskaft (n.): hmunphiah ko.
kostume , dragt (n.): mah sining hnipuan.
kotelet (n.): a vo tete in kiomi sa, dip tein cikmi.
koøje (n.): tilawng kap i thlalangawng , ceunak le thili
luhnak ca.
krabbe (n.): cangai.
kradse , ridse , rive , klø (v.): huah , kheuh , tak thak i
kheuh.
kradse , skrabe (v.): hnor. - Eksempel: Skrab ikke med
fødderne på gulvet = Na ke tuang ah hnor hlah.
kradse , skrabe , gnave (v.): lah. - Eksempel: Et reb
gnave min hånd = Hri nih ka kut a ka lah.
kraft , evne , magt (n.): tthawnnak.
kraft , magt , styrke (n.): hmual , tthawnnak , thazang.
kraft , styrke (n.): thazang , tthawnnak.
kraftig (adj.): thazang tthawng.
kraftig (adj.): a fek i a tthawngmi.
kraftig , robust , stærk (adj.): a tthawngmi , a fekmi.
kraftig , stærk , sund (adj.): a ngan a dam i a taksa a
tthami.
kraftløs (adj.): thazang ngei lomi.
kraftløs , magtesløs , afmægtig (adj.): tthawnnak
zeihmanh ngei lo.
kraftløs , svag , afmægtig , impotent (adj.): thil ti
khawhnak a ngei lomi , pa a numi.
kraftløs , tør , saftløs (adj.): thling ngei lomi.
kraftløshed , svaghed , afmagt , impotens (n.): thil ti
khawhnak ngeih lonak , nutnak.
krage , ravn (n.): langak.
krakilsk , trættekær (adj.): sik a duh ngaimi.
krampagtig (adj.): hnuhdawh bantukin a ummi ,
hnuhdawh a lomi.
krampe (n.): thatom , (a si lo 'tha cah' kan ti).
krampe: at få krampe (v.): tom. - Eksempel: Han fik
krampe i sit højre ben = A orhlei ke tha a tom.
krampetrækning (n.): ther thluanhmahnak.
krampetrækning , spasme (n.): hnuhdawh.
kranium , hovedskal (n.): luruh.
krans (n.): pangpar thi.
krans , blomsterkrans (n.): pangpar kual , pangpar
lukhimh.
krapyl , ros , pak , udskud (n.): zei ruaram lomi pawl.
krat , busk (n.): burbuk , bur.
krat , tykning (n.): burbuk tampi umnak.
krater (n.): tlangkang chuahnak awngpi, khengkuar
bantuk a simi khor.
krav , fordring , forlangende (n.): halnak , hernak.
krave , flip (n.): angki hngawng, dantlang.
kraveben (n.): uikuang ruh.
kraveben (n.): dantlang ruh. - Eksempel: Mennesker har
to kraveben hver = Minung nih dantlang ruh pahnih kan
ngei.
kravle , krybe (v.): lawn. - Eksempel: En slange kryber
= Rul a lawn.
kravle , krybe , vandre (v.): vak , vah.
kravle, gå på hænder og knæ (v.): kukkurun , kunkuru.
kravlen (n.): vahnak.
kreation , frembringelse , skabelse (n.): sernak.
kreativ , skabende (adj.): umter , siter khawhnak a
ngeimi.
Krebsens vendekreds (n.): vawlei pumpi vel in rinmi
lam; ekuaitar in chaklei ah degree 23.45.
kredit (n.): bank i tangka chiahmi a tang rihmi. Eksempel: Hans bankkonto er i kredit = Bank i a tangka
chiahmi a tangmi a um rih.
kreditere (v.): tangka chiahmi i rak fonhpiak. Eksempel: Banken krediterede hans konto for beløbet =
Bank tangka a chiahmi cu a cazin ah khan an fonhpiak.
kreditor (n.): tangka mi a cawihtu.
kreditor , den, man skylder penge (n.): leibatmi.
kreds , ring (n.): kulh , a kulh in. - Eksempel: De
dansede i en kreds = A kulh in an lam.
kredse (v.): vel. - Eksempel: Månen kredser om jorden =
Thlapa nih vawlei a vel.
kredsformig , cirkelrund (adj.): circle bantukin a
pummi.
kredsløb , omkreds (n.): vel. - Eksempel: Månen gør et
kredsløb omkring jorden hver måned = Thlapa nih vawlei
cu thla khat ah voi khat a vel.
kremere , brænde (v.): ruak khangh.
kremering , ligbrænding , brænding (n.): ruak
khanghnak.
kricket (n.): lentecelhnak phun khat.
kridt (n.): thungrang.
krig (n.): ral , raltuknak.
krig (n.): dohnak , raldohnak. - Eksempel: Under anden
verdenskrig døde mange mennesker = Vawlei-cung
dohnak pahnihnak ah minung tampi a thi.
krig (n.): ral. - Eksempel: Anden verdenskrig =
Vawleicung ral pahnihnak.
krig , oprør , opstand (n.): ralthawhnak. - Eksempel:
Kayin'erne har været i oprør i 49 år = Kayin ralthawhnak
kum 49 a si cang.
krig: erklære krig , starte krig , gøre oprør mod (v.):
ralthawh , raltho.
krig: føre krig , kæmpe (v.): raldoh.
krig: være i krig (v.): raltu. - Eksempel: Japan og USA
var i krig med hinanden = Japan le USA ral an rak i tu.
kriger (n.): ralkap.
krigerisk (adj.): sik a duh ngaimi , velh a duh ngaimi , a
puarthau ngaimi.
krigerisk , militant (adj.): mi ralhraat.
krigslist (n.): hlennak ca ding i ruah ciammam in tuahmi.
- Eksempel: Krigslisten med at lade en soldat gå ind i de
fjendtlige linjer iført en tiggers klæder var vellykket = Ral
an umnak chung i ralkap pakhat, rawlhal thuam in
luhternak khuakhannak kha a hlawhtling ngai.
- 156 -
krigslist (n.): ngaihthlemnak.
krigsret (n.): ralkap chung i ziaza tthalomi anmah ralkap
biaceihtu hna nih bia an ceih hna i an phuah hna khi.
krigsretstilstand , undtagelsestilstand (n.): ralkap
uknak upadi.
krigsskib (n.): raltuknak tilawng.
krigsskueplads , kampplads (n.): raltuknak hmun.
kriminalitet , forbrydelse , ulovlighed (n.): sualnak. Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.
kriminel , kriminal- , forbryderisk (adj.): sualnak
tuahnak he aa pehtlaimi. - Eksempel: Kriminallov =
Sualnak kong i upadi.
krise (n.): can har , ttihphannak can.
kristen (n.): Khrihfa.
kristendom (n.): Khrihfa phung.
kristenhed (n.): Khrihfaram.
kristtjørn (n.): thingkung phun khat.
Kristus (pron.): Khrih.
kriterium , kendetegn , særkende (n.): tahnak ca i
hmanmi thil. - Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på
succes = Tangka hi hlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a
si.
kritik (n.): a ttha a ttha lo tiah chimnak.
kritik (n.): cauk maw thil pakhatkhat a tthatnak a tthat
lonak chimnak.
kritik , anmeldelse (n.): cauk maw thil pakhatkhat a
tthatnak a tthat lonak chimnak.
kritiker (n.): cauk, hla le thil dandang i a ttha a ttha lo ti
hngal khomi.
kritisere (v.): soi , sawi.
kritisere , dadle , laste (v.): sualphawt , mawhchiat.
kritisk , afgørende , betænkelig , farlig (adj.): mi dang
tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan.
kritisk , dømmesyg (adj.): mi dang sual kawl a duh
ngaimi pa.
kro , gæstgiveri (n.): riahnak inn , khualbuk.
krog (n.): siau , siau bantuk in aa kuaimi thil.
krog , bøjning (n.): a ngawimi thil , mi hrokhrawl.
krog , haspe (n.): tawh thlaihnak thir kuai a vun kilhtu.
krog , hjørne (n.): kiken.
krog , hjørne (n.): kil , lam kilkawi.
kroget (adj.): kawi. - Eksempel: Vejen i Chin bjerge er
kroget = Lai Tlang lam cu a kawi.
kroget , krum (adj.): a ngawimi , lam ngawi.
kroget , skæv (adj.): ngawi. - Eksempel: Din husstolpe er
kroget = Na inntung a ngawi.
kroget , skæv (adj.): pai.
kroget , snoet , bugtet (adj.): aa ngerhnguaimi lam , aa
kingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi
lam.
krokodille (n.): tisartlam.
kronblad (n.): pangpar a par chung tlap tete khi.
krone (n.): siangpahrang luchin.
krone (v.): siangpahrang luchin chinh.
krone , korona (n.): luchin bantukin nika le thlapa kulhtu
ceunak.
kroning (n.): bawi luchin chinhnak.
kronisk , langvarig (adj.): saupi a ummi zawtnak.
kronisk syg: at være kronisk syg (v.): ngawr , ngor. Eksempel: Han er kronisk syg af malaria = Raifanh in a
ngor.
kronjuveler , regalier (n.): siangpahrang thilthuam
luchin tehna bawifung tehna.
kronologi (n.): caan kong tuaktannak cawnnak.
kronologisk (adj.): aa dot thliahmah in ttialmi.
kronragning , tonsur (n.): tlangbawi rian chung luh
ruang i lukheng i kolhmi.
krop , legeme (n.): pum , takpum.
krop , legeme (n.): tak. - Eksempel: Han har en meget
smuk krop = A tak aa dawh ngai.
kropsvisitere (v.): dah. - Eksempel: En politibetjent
kropsvisiterede mig = Palikpa nih a ka dah.
krovært (n.): riahnak inn zohkhenhtu.
krucifiks , kors (n.): vailamtahnak a cung i Bawi Jesu
milem a cuangmi.
krudt (n.): zen.
krukke (n.): thawl bial nawn a sang tuk lomi.
krukke , gryde (n.): um , bel.
krukke , lerkrukke (sædvanligvis stor) (n.): umpu.
krum , kroget (adj.): a ngawimi , lam ngawi.
krumkniv , segl (n.): faah ; ram/facang hlehnak , datari.
krumme (n.): changreu pelpawi.
krumme , bøje (v.): ngawiter , a ngawi in rin.
krumning , kurve (n.): lam kuaihnak.
krumsabel (n.): vainam phun khat aa kuaimi.
krus (n.): hrai.
kruse (v.): korter , bingboter. - Eksempel: En brise
krusede søen = Thli nih tili kha a ti a bingboter.
krusemynte (n.): tihang ca hmanmi rimthaw phun khat.
kruset , krøllet (adj.): ker , kir. - Eksempel: Hans hår er
krøllet = A sam a ker.
krusning (n.): tilet hme tete, ticung i lung na cheh i tilet
hme tete a ummi hna khi.
kry , stolt , pralende , pralvorn , vigtig (adj.): porhlaw.
- Eksempel: Han praler om sit gode burmesisk = A
Kawlholh thiam aa porhlaw.
krybbe (n.): nau thlimnak bawm.
krybbe (n.): caw rawl einak kuang.
krybdyr , reptil (n.): thikik pawl thilnung a lawn in a
lawnmi , rulte hna.
krybe (v.): zam. - Eksempel: En vinranke kryber =
Mitsurruang a zam.
krybe , kravle (v.): lawn.
krybe , kravle (v.): lawn. - Eksempel: En slange kryber
= Rul a lawn.
krybe , kravle , vandre (v.): vak , vah.
krybe sammen (v.): ttih tuk i a bawh i bawh.
krybe sammen , stimle (v.): i tet thup i um. - Eksempel:
Fire menensker kryber sammen under een paraply =
Minung pali nithawng pakhat tangah i tetthup in an um.
krybende , servil (adj.): sal bantuk.
krydderi (n.): thawtternak.
krydderi (n.): tihang ttamh , masala, ttamhnak.
krydderi , karry (n.): aihre.
krydre (v.): paih. - Eksempel: Har du puttet salt i
karryen? = Tihang ah cite na paih maw?.
- 157 -
krydre (v.): ttam.
krydret (adj.): hang tamh in tamhmi.
krydse (v.): khattelei kam in khattelei kam i kal.
krydse , forpurre , kuldkaste (v.): pakpalawng i canter.
- Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi
kha pakpalawng ah a canter.
krydse , sætte en streg igenem (v.): lam tan , a phei in
rin. - Eksempel: Glem ikke at sætte en streg igennem dit 't'
= Na 't' kha a phei in rin philh hlah.
krydse af , mærke (v.): rel pah in vun rin vak lengmang
khi. - Eksempel: Han krydsede punkterne af et for et =
Thil min aa ttialmi kha pakhat hnu pakhat in a rin vak
diahmah hna.
krydse(s) (v.): sattil phun dangdang fa ngeih tonhter ;
caw le sia ti bantuk.
krydsforhøre (v.): biahal ciami fiang chin seh ti duhnak
ca i hal ve tthan.
krydsforhøre , undersøge , snage (v.): verhkhoih.
krydshenvisning (n.): cauk chung hmun dangdang i a um
venak langhternak.
krykke (n.): thiangthunh.
krympe , skrumpe (v.): con.
krympning , svind (n.): connak.
krypt (n.): vawlei tang i cawhmi khaan , biakinn tuang
tang i cawh tawnmi , mithi vuinak thlan zong i hmanmi.
kryptisk , hemmelig , gådefuld (adj.): thuhmi ; biathli a
simi , hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi.
krystal (n.): a tlang tete a simi. - Eksempel:
Snekrystallerne = Hawhra tlang tete.
krystallisere (v.): tlang tete i hun i can. - Eksempel: Det
smeltede sukker krystalliseredes på frugten = A timi
thanthling cu thei cungah khan a tlang tete ah a hun i
cang.
kryster , kujon (n.): miralchia.
kryster , kujon (n.): ralchia. - Eksempel: Han er en
kryster = Miralchia a si.
krysteragtighed , fejghed (n.): ralchiatnak.
krysteragtigt , fejt (adv.): ralchia ngaiin.
kræft , cancer (n.): khensar zawtnak.
kræmmerhus , vaffel , kegle (n.): thei , far thei.
krængning (n.): aa lei.
krænke , bryde , overtræde (v.): nawlbuar.
krænke , fornærme , støde (v.): thinhunter.
krænkelse , brud (n.): nawlbuarnak.
krænkelse , harme , vrede (n.): thinhunnak.
krænkelse , ydmygelse (n.): takpum i hremnak.
krænket , vred (adj.): thinhun.
kræsen (adj.): miduhce.
kræsen , nøjeregnende , sart , sippet (adj.): ngen.
kræve , fordre , forlange (v.): hal , herh.
kræve , forlange (v.): phut. - Eksempel: Hvad Gud
kræver af os, er at vi omgås hinanden retfærdigt =
Pakhat le pakhat ding tein i ti kha Pathain nih a kan
phutmi a si.
kræve , insistere , holde på (v.): fak piin fial. Eksempel: Jeg insisterer på, at du går = Na kal hrimhrim
lai kan ti.
kræve gæld betalt (v.): cawh.
krøb (v.): præteritum af krybe.
krøbet (v.): perfektum participium af krybe.
krøbling (n.): kebai , kebei. - Eksempel: En krøbling
bliver helbredt = Kebai pakhat a dam.
krøbling , invalid (n.): mi bei.
krølle (v.): hmeh. - Eksempel: Han krøllede brevet
sammen til en kugle = Cakuat kha a hmeh.
krølle (v.): kerter. - Eksempel: Mor krøller Helens hår =
Ka nu nih Helen sam a kerter.
krølle , lok (n.): sam , sawmaisam.
krølle , pjuske (v.): korter.
krøllet , kruset (adj.): ker , kir. - Eksempel: Hans hår er
krøllet = A sam a ker.
Krønikebøgerne (n.): chanrelnak.
kråse (n.): arthin, cokcadil.
kubik- (adj.): cube a simi thil he aa pehtlaimi; e.g.
Thingtan pakhat, a sau pe khat, a kauh pe khat, a chah pe
khat a simi cu cubin foot (kubikfod) pakhat a si.
kubus , terning (n.): thil pakhatkhat a hmetngan aa tluk i
kap paruk a ngeimi.
kue , underkue (v.): rial.
kue , undertvinge (v.): tei , uk , tangchiah.
kue , undertvinge , undertrykke , betvinge (v.): tei.
kuffert (n.): khualtlawnnak thing-kuang put khawhmi.
kuffert (n.): thingkuang.
kugle , globus (n.): a pummi thil , vawlei pum.
kugle , hagl (n.): tolhtang.
kugle , klode (n.): a pummi thil , pumpululh bantuk a
simi. - Eksempel: En fodbold er en kugle = Pumpululh hi
a pummi thil a si.
kugle , projektil (n.): kuanfang , meithal kuan , kuan.
kugleramme (n.): tuluk thilfonhnak.
kuglestød (n.): lungcheh zuamnak. - Eksempel: Han slår
sine venner i kuglestød = Lungcheh ah a hawile a tei hna.
kujon , kryster (n.): miralchia, paralchia.
kujon , kryster (n.): ralchia. - Eksempel: Han er en
kryster = Miralchia a si.
kul (n.): lungmeihol , meitil.
kulbækken , fyrfad (n.): meipung a hme pawl.
kuld (n.): vok nih siseh saram dang nih siseh voi khat
hrin i an hrinmi hna fale khi.
kulde , kølighed (n.): kihnak.
kuldkaste , kaste omkuld (v.): tei.
kuldkaste , krydse , forpurre (v.): pakpalawng i canter.
- Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi
kha pakpalawng ah a canter.
kulhydrat (n.): carbon , hydrogen le oxygen aa cawhmi ,
thanthling le rawl hang bantuk.
kuli , drager , arbejdsmand (n.): kuli , thil phortu. Eksempel: Jeg er bare en kuli/arbejdsmand = Kei cu kuli
men ka si ko.
kuling , blæst , storm (n.): 1. thlitu fak. 2. thlitu bantuk i
thawngpang a hung um urmarmi.
kulminere (v.): a sannak bik phak.
kult , dyrkelse (n.): biaknak phung.
kultivere , udvikle, forædle (v.): tthatter , tthanter. Eksempel: Han udviklede sit sind ved at læse gode bøger
= Cauk tthattha relnak thawngin a ruahnak kha a thatter.
- 158 -
kultur (n.): nunphung. - Eksempel: Nunphung er et
temmelig nydannet ord for kultur = Nunphung hi tunai
chuahpimi biafang a si deuh.
kultveilte , kuldioxid , kulsyre (n.): a mui hmuh khawh
a si lo i rim zong a ngei lomi thaw, minung nih kan
chuahmi thaw hi.
kun (adj.): bak. - Eksempel: Kun jeg bliver = Keimah
bak ka tang.
kun (adv.): lawnglawng. - Eksempel: Han bragte kun to
bøger = Cauk pahnih lawnglawng a rak put.
kun (adv.): belte. - Eksempel: Kun jeg gik ikke = Keimah
belte ka kal lo.
kun (adv.): ceo.
kun , bare (adv.): men. - Eksempel: Han er bare et
menneske = Minung men a si.
kun , bare , simpelthen (adv.): menmen.
kun , blot , alene , bare (adv.): menmen caah. Eksempel: Jeg sagde det bare som en spøg = Capo caah
ka chim menmi a si.
kun , udelukkende (adv.): midang tel loin.
kunde (n.): thil a cawtu, chaw cawtu.
kundgjorde (v.): præteritum af kundgøre.
kundgjort (v.): perfektum participium af kundgøre.
kundgøre , proklamere , bekendtgøre (v.): thanh.
kundgørelse , bekendtgørelse (n.): theihter chungnak.
kundgørelse , offentliggørelse (n.): thanhnak, kaupi in
karhternak.
kundgørelse , proklamation , bekendtgørelse (n.):
thanhnak.
kundskab , ekspertise , viden (n.): thiamhngalhnak.
kundskab , viden , kendskab (n.): hngalhnak , fimnak.
kunne (v.): præteritum af kunne.
kunne , i stand til (v.): khawh , kho. - Eksempel: Han er
i stand til at komme (Han kan komme). = A ra kho.
kunne , kan (v.): tuah khawh , khawh. - Eksempel: Han
kan gå i kirke = Biakinn ah a kal kho.
kunst (n.): thil dawh ser thiamnak , hmanthlak suai
thiamnak.
kunstfærdig (adj.): phun dang tein a ttha vemi , an tar
cang ca le an hlunh cang ruang i. - Eksempel: Vi beundrer
kunstfærdige fotografier = Hmanthlak hlun kha an hlunh
cang ruangah kan tlaihchan hna.
kunstgreb , behændighedskunst (n.): kut ttuan rannak
in tuahmi mitleh.
kunstgødning , gødningsstof (n.): vawlei thattertu , non.
kunstig (adj.): serchommi.
kunstig (adj.): a taktak a si lomi , a hle a simi.
kunstig (adj.): phuahchommi , hnekchommi.
kunstig , konstrueret , opdigtet (adj.): phuahchommi , a
taktak a si lomi.
kunstig befrugtning (n.): nu le pa cannak tuah lo i pa ci
nu chung i chiah i fapawiter.
kunstmaler , maler (n.): hmanthlak suaitu.
kunstnerisk (adj.): hla lei , lam lei le thil dawh
serthiamnak lei i thiamnak ngeih , theih khawhnak ngeih.
kunstsilke , rayon (n.): pu bantuk a simi la.
kup (n.): thli tein ruah lopi i vuk tiah hun tuah. Eksempel: Statskup = Cozah thlen.
kuperet , bjergfuld , bakket (adj.): tlang tamnak hmun.
kuppel (n.): inn a cunglei i pum vuai in sakmi khi.
kur , helbredelse (n.): damnak.
kurer (n.): rian fialmi i zulhtermi.
kurere , læge(s) , hele (v.): dam , damter.
kurs , notering (n.): thil man a hmanung bik.
kursiv (adj.): a ngawimi cafang hna. - Eksempel: Disse
ord er skrevet med kursiv = Hi cafang hna cu cafang a
ngawi in ttialmi an si.
kursiv (n.): cafang ngawi.
kursivere (v.): cafang ngawi in ttial.
kursus (n.): aa pehtlai thliahmah tein cawnmi.
kurv (n.): tlah in tahmi bawm.
kurv (n.): bawm.
kurv (n.): ttawng. - Eksempel: Hun bærer kød i en kurv =
Ttawng in sa a put.
kurve (n.): kawi.
kurve , krumning (n.): lam kuaihnak.
kurvefletning (n.): tlah in sermi thil.
kurver, snoninger (n.): kerkawi. - Eksempel: Vejens
snoninger er mange = Lam kerkawi a tam.
kusine , fætter (n.): nule unau fale si hna seh , pale unau
fale si hna seh , an dihlak in cousin an si.
kusk (n.): rang leng hnuktu a mawngtu.
kustode , opsynsmand (n.): zohkhenhtu.
kuvert , konvolut (n.): cabawm, tuam.
kvadrant (buestykke på 90°) (n.): a pummi thil cheu li i
cheu khat.
kvadrat (n.): kil li ngei a simi thil pungsan suainak i
hmanmi pedan.
kvadrat (n.): damah le amah karh tik i a chuakmi. Eksempel: Seksten er kvadratet af fire = Hleiruk cu pali
le pali karh i a chuakmi a si.
kvadrat (n.): amah le amah karh tik i a chuakmi. Eksempel: Seksten er kvadratet af fire. - Kvadratet af syv
er ni og fyrre = Hleiruk cu pali le pali karh i a chuakmi a
si. - Pasarih a square cu sawm li le pakua a si.
kvaksalver (n.): sibawi a si lo nain sibawi bantukin a
tuahmi.
kvaksalveri , charlataneri (n.): mi hrokhrawl pawl
tuahmi rian.
kval , kvide , nød , sorg , lidelse , pine (n.): 1. pum in
siseh lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil
ttihnung.
kval , melankoli , sorg (n.): ngaichiatnak , umharnak ,
lilennak lunglennak. - Eksempel: I år fik vi mange sorger
= Tu kum cu ngaichiatnak tampi kan tong.
kval , pine ,smerte (n.): khuaruahharnak. - Eksempel: Vi
er i pine = Khuaruahharnak kan tong.
kval , pine, smerte (n.): fakpi lungretheihnak.
kval , vånde (n.): a fak ngaingaimi hma ; fahnak ; lung
retheihnak.
kvalificeret (adj.): aa tlakmi.
kvalificeret , kompetent , dygtig (adj.): a thiammi , a
zami.
kvalifikation (n.): aa tlakmi sitertu ; cucu cawnnak in
hmuhmi.
kvalifikationer , dygtighed , kompetence (n.): thiamnak
- 159 -
, thil ti khawhnak.
kvalitativ (adj.): thil a sining he aa pehtlaimi.
kvalitet (n.): sining , phun.
kvalme (n.): luakchuahnak , chungnonak.
kvalme: have kvalme , kaste op , brække sig (v.): luak ,
lua.
kvalmende , modbydelig (adj.): luakchuak a simi.
kvalmende , væmmelig (adj.): a luak a chuahkmi.
kvalt (v.): perfektum participium af kvæle.
kvalte (v.): præteritum af kvæle.
kvantitativ (adj.): a tam a tlawm he aa pehtlaimi , tah
khawh a simi.
kvantum , mængde (n.): cu zat kha zat a si tinak , a tam
a tlawm zeizat tinak. - Eksempel: Han kan spise en stor
mængde mad = Rawl tampi a ei khawh.
kvart , fjerdedel (n.): cheu li cheu khat.
kvarter (n.): umnak inn.
kvarter (militært) (n.): veng.
kvartermester (n.): ralkap chung i tirawl le thilri
zokkhenhtu.
kvartet (n.): pali hlasabu.
kvasi- , skin- (pref.): a si bantuk.
kvast , dusk (n.): fangvoi sam bantukin aa tommi tete.
kvast , dusk (n.): lahmun.
kvast , frynse (n.): hmum.
kvide , nød , sorg , lidelse , pine , kval (n.): 1. pum in
siseh lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil
ttihnung.
kvidre , pippe (v.): vate awnh.
kvidren (n.): vate onh.
kvik , opvakt , lys (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik
pige lærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun
khulrang in a thiam khawh.
kviksand (n.): tichung i lamh tik i a pil ruahmahmi
thetse.
kviksølv (n.): merkuri , kih-lum tahnak thermometer
chung i an rawnmi , a lun tik i cunglei i a kai i a kih tik i
tanglei i a ttummi.
kvindagtig (adj.): pa lawh lo i nu a lo i nem hninghniang
in a ummi.
kvindagtig (adj.): nu bantuk a simi.
kvindagtighed (n.): pa lawh lo i nu lawh i nem
hninghniang in umnak.
kvinde (n.): nu , hringtu nu si loin nu paohpaoh. Eksempel: Der er syv kvinder her = Hika ah hin nu
pasarih an um.
kvindekønnet (n.): nu vialte.
kvindelig (adj.): nu , nu phun paohpaoh.
kvindelig , feminin (adj.): nu lei thil.
kvintessens (n.): a thiang bik , a ttha bik , a si bik.
kvist (n.): thingnge , nge , te.
kvist (n.): corh.
kvota (n.): hmuh hnga ding zat tuakpiak cangmi.
kvotient (n.): nambar pakhat kha nambar dang pakhat in
phawt tikah a chuakmi a phi, 26 cu 2 in na phawt ahcun a
phi cu 13 a si i cu 13 cu 'kvotient' cu a si.
kvæg (n.): inn zuat satil , caw phun paohpaoh, cawrun.
kvægfarm , ranch (n.): dum kaupi.
kvægtyv (n.): caw fir hmang.
kvæker (n.): Khrihfabu pakhat a si vemi, ral a duh lo i
umtu ziaza i sawhsawh tein um hi Khrihfa zuaza a si tiin a
uarmi pawl.
kvækken , kaglen (n.): 1. ar nih a ti a tit i a tawktadak
khi. 2. ar tawktadak bantuk i nih.
kvæle (v.): thaw chuah kho loin tuah. - Eksempel: Røgen
kvalte brandmanden = Mei hmittupa kha meikhu nih thaw
chuah kho loin a tuah.
kvæle (v.): tthan donh. - Eksempel: Ukrudt kvæler træets
vækst = Belh nih thingkung tthan a donh.
kvæle , kvæles (v.): thaw chuah kho loin tuah i thah.
kvæle , kvæles , stangulere (v.): hngawng dih ,
hngawngdih. - Eksempel: I må ikke spise kød af kvalte dyr
= Hnawngdih sa nan ei lai lo.
kvæle , kværke (v.): a hngawng in dih in thaw chuah koh
loin tuah.
kvæle , kværke , strangulere (v.): reh , rek. - Eksempel:
Han kvalte ham på struben = A hngawngpacereng in a
reh.
kvæle , strangulere (v.): hngawng in dih i thawchuah
kho loin umter.
kvælerslange , python (n.): saphai.
kvæles (v.): hak. - Eksempel: Han var ved at kvæles i et
stykke kød = Sa a hak.
kvælning (n.): thaw chuah kho loin tuahnak.
kvælstof (n.): naitrozen dah.
kværke , kvæle (v.): a hngawng in dih in thaw chuah koh
loin tuah.
kværke , strangulere , kvæle (v.): reh. - Eksempel: Han
kvalte ham på struben = A hngawngpacereng in a reh.
kværn , mølle (n.): rialtu.
kværne , knuse , male (v.): rial.
kværulant (n.): sual kawltu.
kvæste (v.): hliamkhuai , fahter.
kvæste , beskadige , såre (v.): hliam , hma putter , fahter.
kvæste , lemlæste (v.): hmaput i bei. - Eksempel: Han
blev kvæstet på sit højre ben = A orhlei ke a bei.
kvæste , støde , forslå (v.): pilh. - Eksempel: Min fod er
kvæstet = Ka ke a pilh.
kvæstelse (n.): hma , i khawndenmi hma.
kvæstelse , skade (n.): hliamnak , hma putnak.
kyle , kaste , smide , slynge (v.): hlonh , cheh. Eksempel: Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih
tiva chungah lung an chen.
kyle , slynge , kaste (v.): cheh. - Eksempel: Et
klippestykke blev slynget mod vognen = Mawttawka kha
lung in an cheh.
kylling (n.): ar paoh.
kylling (n.): arfa.
kyndig , dygtig , sagkyndig (adj.): thiam ngaingai. Eksempel: Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam
ngaingai.
kyndighed , dygtighed , færdighed (n.): thiamnak.
kyniker (n.): mi tthatnak a hmu kho lomi , tthatnak lei a
sum kho lomi.
kysk , afholdende , mådeholden (adj.): kawntinent.
kysk , dydig (adj.): ziaza a thiangmi.
- 160 -
kysk , ren (adj.): thianghlim.
kyskhed (n.): thiannak, nu le pa kong i thiannak.
kysse (v.): hnamh.
kysse (v.): puk. - Eksempel: Jeg kysser dig = Kaan puk
lai.
kyssen (n.): hnamhnak.
kyst (n.): rilikam , tivakam , tikam, tilikam.
kyst , bred , flodbred , strand (n.): titlang.
kyst- , off-shore (adj.): rili kam in rili chunglei ah a
hlatnak hmun.
kystlinje (n.): ti le tikam vawlei an i tonnak.
kæbe (n.): khabe , luhnak kua bite.
kæbeben (n.): khabe ruh.
kæde (n.): cikcin , aa pehmi thir cikcin kual tete.
kæde (n.): thi rual. - Eksempel: Perlekæde = Thi rual
khat.
kælder (n.): inntang i an sermi khan.
kælderetage (n.): inntang a niamnak hmun , vawlei
tangah a si tawn.
kælderhvælving (n.): vawlei tang i cawhmi hmun , thil
chiahnak i hmanmi.
kæle for , kærtegne (v.): duhnak he tunghtham.
kæle for , kærtegne , ae (v.): muai , mawi. - Eksempel:
Han kærtegner katten = Chizawh kha a muai.
kæledyr (n.): lentecelhpi , awk ca i i chiahmi. Eksempel: Børnene ønskede en kanin som kæledyr =
Ngakchia nih saveh cu lentecelh pi awk i i chiah awkah
an duh.
kæledægge (n.): dawt khunmi. - Eksempel: Barnet var
familiens kæledægge = Bawhte cu an innchungkhar ah an
dawt khunmi a si.
kælling (n.): tarnu.
kæltring , slyngel (n.): mohrokhrol , mihlenhmang.
kæltring , slyngel , svindler , hykler (n.): depde. Eksempel: Han er en slyngel = Mi depde a si.
kæltringeagtig (adj.): lihchimmi , hrokhrolmi.
kæltringestreg , svindel (n.): hrokhrolnak , lihchimnak.
kæmme (v.): hriat , hriah. - Eksempel: Jeg kæmmer mit
hår med en kam = Samthih in ka sam kaa hriah.
kæmme , rede (v.): samhriah.
kæmning (n.): hriahnak.
kæmning af hår (n.): samvu.
kæmpe (n.): vui kawhnak , vui.
kæmpe (v.): caal.
kæmpe (i krig) (v.): tuk , tu. - Eksempel: De kæmper (i
krig) = Ral an i tu.
kæmpe , bekæmpe (v.): ral doh in doh.
kæmpe , bekæmpe , slås (v.): ral doh , ral tuk.
kæmpe , bekæmpe , slås , skændes (v.): velh, i tongh,
taza i cuai. - 2. ral doh, ral tuk.
kæmpe , føre krig (v.): raldoh.
kæmpe , slide (v.): fak piin i zuam , fak piin ttuan.
kæmpe imod , bekæmpe (v.): velh. - Eksempel: De
kæmpede imod mig = An ka velh.
kæmpe imod , bekæmpe , anklage , modsætte sig (v.):
ttaih.
kæmpe med , slås med (v.): vua. - Eksempel: Slås ikke
med mig = Ka vua hlah.
kæmpe- , mammut (n.): a ngan ngaingaimi thil.
kæmpemæssig , gigantisk , enorm (adj.): a ngan
ngaingaimi thil.
kæmpestor , umådelig (adj.): a kaupi , a nganpi , a
tampi a simi.
kænguru (n.): kangkaru saram ; hnulei ke saupi , hmailei
ke tawite.
kæntre (v.): let , aa let. - Eksempel: Båden kæntrede =
Tilawng aa let.
kæntre , vælte (v.): let. - Eksempel: Båden kæntrede =
Tilawng aa let.
kæp , stang , stav (n.): fung.
kær , elsket (adj.): dawtmi.
kær , sø , dam (n.): tibual.
kæreste , skat (n.): dawtmi.
kærlig (adj.): dawt ngaimi.
kærlig , øm , hengiven (adj.): dawtu a simi , duhtu a
simi.
kærlighed (n.): dawtnak, hawikom dawtnak.
kærlighed , hengivenhed (n.): duhnak. - Eksempel: Jeg
kan ikke have hengivenhed til hende = A cungan duhnak
ka ngei kho lo.
kærlighedshistorie (n.): nungak tlangval aa duhmi hna
tuanbia.
kærne (v.): cawh , cawhnuk thawhphat ser i heh ti i
cawh, cu bantukin kan pawpi chung i rawl aa cawh khi.
kærnemælk (n.): muaihang.
kærre (n.): thah dingmi thongtla phorhnak leng, cawleng,
leng.
kærtegne , ae , kæle for (v.): muai. - Eksempel: Han
kærtegner katten = Chizawh kha a muai.
kærtegne , kæle for (v.): duhnak he tunghtham.
kætter (n.): zumhning hmaan lo a ngeimi , hawi zumh
ningin a zum lomi.
kætteri (n.): a hmaan lomi zumhning , hawi zumhning in
a zum lomi.
kættersk (adj.): zumhning lo a simi , hawi zumhning in a
zum lomi.
kævles , skændes , mundhugges (v.): hnachet ngaiin bia
i al len , i hauh len.
kø (n.): samphiar.
køb , indkøb (n.): cawknak.
købe (v.): cawk , caw.
købe en gros (v.): khar. - Eksempel: Jeg købte ris en gros
= Facang ka khar.
køber (n.): cawtu.
købmand (n.): eidin thil a zuartu, chawdawrpa.
købmand , handelsmand (n.): chawlettu.
købmandsforretning (n.): eidin awk thil an zuarnak
chawdawr.
købmænd (n.): pluralis af købmand.
købslog (v.): præteritum af købslå.
købslå , tinge , prutte om prisen (v.): chawdet , det. Eksempel: Jeg kan ikke lide at prutte/købslå = Chawdet
ka duh lo.
kød (n.): sa , tit. - Eksempel: Svinekød. - Oksekød. - Fisk
= Voksa. - Cawsa. - Ngasa.
kød (frugtkød) (n.): thingthei a sa. - Eksempel: En
- 161 -
ferskens kød er gult = Metei a sa cu a eng.
kød (menneske) (n.): minung. - Eksempel: Alt kød må dø
= Minung cu an thi dih lai.
kød (menneskets) (n.): taksa.
kød (råt) (n.): sahring.
kødelig , sanselig (adj.): vawlei cung thil siseh , pumsa
lei thil siseh a ruat tukmi.
kødfuld (adj.): a sa a tammi.
kødsaft , sky (n.): mehhnawt.
kødsuppe (n.): sabuti.
kødsælger , slagter (n.): sazuartu.
kødædende (adj.): sasi phun saram.
køer (n.): pluralis af ko.
køje (n.): vampang i benhmi ihkhun.
køkken (n.): rawlchuan inn.
køkkenchef (n.): rawlchuangtu a thiam ngaingaimi.
køkkenhave (n.): khang.
køkkenkarl (n.): rawl chuangtu , a hnawm tammi a
tawngtu.
køkkentøj (n.): raw chuannak thilri.
køkkenurt , grønsag (n.): tisik anhnah.
køkkenvask , vask (n.): kheng tawlnak le ti thletnak
pakankuar nganmi.
køl (n.): tilawng a tanglei bik tlang.
køle , nedkøle , afkøle (v.): kihter.
køler (n.): mawttawka chung i lumnak i chuahtertu.
køleskab (n.): tikhal he rawl an chiahtinak thingkuang,
kihtertu thingkuang.
kølig (adj.): a kikmi , thli kik.
kølig (adj.): dai. - Eksempel: Vejret bliver køligt = Khua
a dai.
kølig , kold (adj.): a kikmi.
kølig , sval , afkølet (adj.): a dai , a linnak in a dai
deuhmi.
kølighed , kulde (n.): kihnak.
kølle (n.): thingtan.
kølle , hofte (n.): tawcor.
kølne (v.): dai , daih.
køn (adj.): aa dawh.
køn (adj.): zoh nuam , zoh dawh.
køn (n.): nu le pa thleidannak.
køn (n.): nu maw pa sinak.
køn , pæn (adj.): mit ah aa remmi.
køn , pæn , nydelig (adj.): aa dawhmi.
køns- , venerisk (adj.): nu le pa sualnak a simi.
kønslig , seksuel (adj.): nu le pa sinak he aa pehtlaimi.
køre (v.): mongh. - Eksempel: Køre bilen = Mawttawka
kha mawng.
køre (v.): mawng , mawngh. - Eksempel: Han kører en
bil = Mawttawka a mawng.
køre langsommere , sætte farten ned (v.): a khul
nuarhter.
køre ned (v.): bat i zawt. - Eksempel: Hun er kørt ned af
at arbejde for hårdt = Rian fak tuk in a ttuan i a ba tuk i a
zaw.
køre over (v.): cil. - Eksempel: Han blev kørt over af en
bil = Matttawka nih a cil.
køresyg (v.): ri. - Eksempel: Han bliver køresyg =
Mawttaka (leilawng) a ri.
køretøj (n.): thil phorhnak leng.
køretøj , vogn (n.): leng. - Eksempel: Vi rejser med
hestevogn = Rangleng in kan kal.
kåbe , kappe (n.): angkileng a fualmi.
kåbe , kappe (n.): puan.
kål (n.): kawpi hlum , kopi.
kål (n.): anttamhlum.
- 162 -
L
lab , håndflade (n.): kutpha.
lab , pote (n.): saram tin , chizawh tin.
labbe (v.): uico ti liah in liah.
laboraturium (n.): science lei thil an hneksaknak hmun ,
inn siseh , hmun siseh.
labyrint (n.): lam i cawhnuk i an um i a zeitu hi dah ka
zulh lai ti hngalh awk lo in umnak hmun.
labyrint (n.): lam i kalh nuk i a umnak hmun khi, cucaah
tlau a fawi i lam zulh awk hngalh a harnak hmun.
labyrintisk (adj.): i cawhnuk a um i kalnak hngalhnak a
harmi hmun.
lad (): seh. - Eksempel: Lad et være. - Lad ham gå = Um
ko seh. - Kal ko seh.
lad (cohortative partikel) (v.): u shi. - Eksempel: Lad os
gå i kirke = Biakinn ah kal u sih.
lad , doven (adj.): a tha a thumi.
lad , magelig (adj.): a tha a thumi , rianttuan a huam
lomi.
lad , magelig , doven (adj.): zaangthu.
lad være (gør det ikke) (): hin hlah. - Eksempel: Lad
være med at gå væk (Gå ikke væk) = Kal hin hlah.
lade (n.): rawlkhonnak inn , rawlruk.
lade (v.): ter , ngeihter , siter. - Eksempel: Lad hunden
æde benet = Uico kha saruh kha eiter.
lade (v.): zen rawn , zenthong hrolh. - Eksempel: Han
ladede bøssen = Meithal ah zen/ zenthong a rawm.
lade (v.): rawn , meithal chung zen rawn.
lade , tillade (v.): siter khawh. - Eksempel: Vinduer
tillader lys at komme ind i rummet = Thlalang-awng nih
ceunak cu innchung ah an luhter.
lade , tillade (v.): awnh. - Eksempel: Min mor tillader
mig at gå = Ka nu nih kal a ka awnh.
lade , tillade (v.): senh , sianh. - Eksempel: Min far
tillader mig at gå (Min far lader mig gå) = Ka pa nih kal
a ka sianh.
lade farve (v.): buhter. - Eksempel: Jeg lader min
bedstemor farve min skjorte = Ka pi ka angki ka buhter.
lade gå (v.): kalnak nawl pek.
lade gå upåtalt hen , tilgive (v.): ngeihthiam , sualnak
hmuhpiak duh lo i um.
lade gå videre , aflevere (v.): chanh , hlonh hnawh. Eksempel: Han afleverede bolden til mig = Pumpululh
kha a ka chanh (hlonh hnawh).
lade hånt om , ignorere (v.): hmaizah lo , zeirel lo.
lade i stikken (v.): harnak ton lio i bawmh duh lo i cuka
hmun i kal tak.
lade i stikken , svigte (v.): deuh. - Eksempel: Han
svigtede os, da vi havde mest brug for ham = Kan herh
bik caan ah a kan deuh.
lade som om , foregive (v.): i titer.
lade til , synes , se ud (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble
ser godt ud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a
lo nain a chung a thu.
lade vandet , urinere , tisse, pisse (v.): zun zun.
lade være med (v.): a si lo kho lo. - Eksempel: Han kan
ikke lade være med at falde i søvn = Ngu loin a um kho lo.
lade være med , ophøre , høre op , holde op (v.):
donghter , ngol.
ladende som om , simulerende , foregivende (adj.):
thulh.
ladestok (n.): meithal zen sawhnak fung, meithalfung,
sawhfung.
ladhed , dorskhed , dvaskhed (n.): thathutnak.
ladhed , magelighed (n.): thathutnak , rianttuan huam
lonak.
ladning (n.): tilawng , vanlawng , tlanglawng , mawttaw
nih phorhmi thil.
ladning (n.): phorhmi thil , thil tom.
ladning (n.): thil. - Eksempel: Jeg har nogle ladninger at
bære = Thil phorh awk ka ngei.
ladning , læs (n.): phorhmi thil.
ladning , sæk (n.): phor , phorh. - Eksempel: En sæk ris
= Facang phor khat.
lag (n.): thapthap. - Eksempel: Kagen har tre lag =
Kekhmuk cu thap thum a ngei.
lag (n.): a khuhtu a pan mite. - Eksempel: Der var et lag
støv på bordet = Cabuai cungah leidip pante a um.
lag (n.): a thap a thap in a ummi thil , a thap a dot. Eksempel: Da de gravede brønden, nåede de først et lag
sand og så nogle lag klippe = Tikhor cawh tikah thetse
thap kha an ton hmasa bik, cun lung thap dangdang kha
an ton hna.
lagdannelse , lagdeling (n.): a thap a thap in
umnak/chiahnak.
lagde (v.): præteritum af lægge.
lagdele , blive lagdelt (v.): a thap a thap in chiah/um.
lagdeling , lagdannelse (n.): a thap a thap in
umnak/chiahnak.
lage: lægge i lage (v.): thor. - Eksempel: Vi lægger
mangoer i lage = Hai kan thor.
lager (n.): zuar ding thil i chiahmi.
lager , forråd (n.): chawdawr.
lager , magasin , pakhus (n.): thilri chiahnak inn.
lagerforvalter (n.): thil chiahmi zohkhenhtu.
lagerrum (n.): thil chiahnak khan.
lagre , oplagre (v.): chiah , khon.
lagt (v.): perfektum participium af lægge.
lagune (n.): zur , tibual.
lak (n.): thalrit.
lak , fernis (n.): thing thuhmi si.
lakaj (n.): sinum , tuah timi paoh a tuahmi.
lakfernis , fernis , lakering (n.): thalrit , thil tleuternak
si.
- 163 -
lakonisk (adj.): bia chim tik i bia tampi a hmang lomi ,
mi hmurka tlawm.
laks (n.): nga phun khat.
lam (n.): tuu fate.
lam , være lam (v.): bai. - Eksempel: Han er lam = A ke
a bai.
lam person (n.): zeng , mizeng.
lama (n.): Tibet ram Buddhist phungki.
lamhed (n.): zen zawtnak.
lamme , bedøve (v.): zeihmanh hngal loin tuah. Eksempel: Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih
zeihmanh hngal loin a tuah.
lamme , lamslå (v.): a zeng , cawlcang kho loin um.
lammelse (n.): zennak.
lammes , forkrøbles (v.): kebai. - Eksempel: Han er lam
i det ene ben = A ke a bai.
lammet: blive lammet, forkrøblet (v.): zeng. Eksempel: Hans hånd er lam (lammet). - Hans fod er
forkrøblet = A kut a zeng. - A ke a zeng.
lampe , lygte (n.): meiinn. - Eksempel: Dit ord er en
lygte for min fod = Na bia cu ka ke caah meiinn a si.
lampeglas (n.): mei inn thlalang.
lamslog (v.): præteritum af lamslå.
lamslå , lamme (v.): a zeng , cawlcang kho loin um.
lancet (n.): sibawi nih hma hlainak i an hmanmi namte.
land (n.): ram.
land (n.): khuate. - Eksempel: Foretrækker du at leve i
byen eller på landet? = Khuapi um maw na duh deuh
khuate um?.
land (n.): vawlei.
land (n.): ram. - Eksempel: De besøgte mange lande =
Ramtampi an tlawn.
land , landjord (n.): ti nih a khuh lomi vawlei. Eksempel: Nogle rejser over land, og nogle rejser over
hav = A cheu tlang in khual an tlawng, a cheu rili in.
land: et fremmed land, et andet land (n.): ramdang.
landbrug (n.): lothlawh, lo thlawh le satil zuat in paw i
cawmnak.
lande , landsætte (v.): phak , phanh , vawlei i tum.
landevej (n.): lam nganpi.
landevej , gade , vej (n.): zalam.
landevejsrøver (n.): lam mifir.
landgang (n.): tilawng i va luhnak ca i an donhmi
phelpheng hlei.
landingsbane , startbane (n.): vanlawng dinhnak a vung
tumnak lam khi.
landingsbane , startbane (n.): tliknak. - Eksempel:
Startbanen er en mil lang = Vanlong tliknak cu khan khat
a sau.
landjord , land (n.): ti nih a khuh lomi vawlei. Eksempel: Nogle rejser over land, og nogle rejser over
hav = A cheu tlang in khual an tlawng, a cheu rili in.
landkort , kort (n.): khuaram hmanthlak.
landlig , land- , fra landet (adj.): khuate. - Eksempel:
Han er en dreng fra landet = Khuate mi a si.
landlig , rustik (adj.): khuate mi a simi.
landlov , orlov, permission (n.): akhonh.
landmand (n.): lothlopa, lothlotu.
landmænd (n.): pluralis af landmand.
landsat (v.): perfektum participium af landsætte.
landsatte (): præteritum af landsætte.
landsby , by (n.): khaw , khua, khuate.
landsbyboer (n.): khuatemi.
landsbyældste , byrådsmedlem , ældste (n.):
tlangchuak.
landsforræder , quisling (n.): mah ram rawi riangmang i
ral thawng i ram uktu si tthan.
landsforvise (v.): thawl , dawi.
landsforvise (v.): ram dang i tthawl. - Eksempel:
Johannes blev landsforvist (forvist) til Patmos = Johan cu
Patomos tikulh ah an tthawl i sal ah a tang.
landsforvisning , eksil (n.): mah ram in duh na loin ram
dang i umter, cun cu bantukin a ummi hna; sal i va tan.
landskab (n.): ram muisam , ram pungsan , voi khat hei
zoh i a lang khomi vial.
landstryger , omstrejfer, vagabond (n.): mivakvai.
landsætte , lande (v.): phak , phanh , vawlei i tum.
landsætte , udskibe (v.): tilawng siseh , vanlawng siseh ,
tlanglawng siseh , mawttawka siseh kalnak leng cung in
tum.
landtange (n.): vawlei nganpipi pahnih a pehtu vawlei
rawnek.
lang (adj.): a saumi.
lang (adj.): kuam. - Eksempel: Vejen, der snor sig op ad
bjerget, er lang = Tlang a helmi lam cu a kuam.
lang (adj.): sau. - Eksempel: Det er lang tid siden, vi sås
= Kan i hmuh lonak a sau cang.
lang , være lang (v.): bua. - Eksempel: Dit hår er langt
(ukæmmet) = Na sam a bua.
lang i ansigtet , surmulende (adj.): panhlo.
langefinger , langemand (n.): laibawi.
Langfredag (prop.): Easter hlan Cawn Ni Nga ni.
langmodig (adj.): mi a ing khomi , a lung a sau i a thin a
fualmi.
langs (prep.): zulhin. - Eksempel: Han gik langs floden =
Tiva zulhin/hrawnin kan kal.
langsom (adj.): duhsah , khulnuarmi, khulnuar, nuar.
langsom (adj.): fum. - Eksempel: Han er langsom (til at
gøre noget) = A khul a fum.
langsom , sendrægtig , træg (adj.): a khul a nuarmi , a
tlaimi.
langsomt (adv.): duhsah. - Eksempel: Han taler langsomt
= Duhsah in bia a chim.
langsomt (adv.): khulnuarin. - Eksempel: Gå ikke
langsomt = Khulnuar in kal hlah.
langsomt , megt langsomt (adv.): ceengmaang. Eksempel: Et barn går meget langsomt = Ngakchia a kal
ceengmaang.
langt væk , fjern (adj.): hlatpi. - Eksempel: Jeg skal
rejse til et fjernt land (et land langt væk) = A hlatpi ram
ah kan kal lai.
langtrukken , omstændelig (adj.): a sau tukmi. Eksempel: Han er en omstændelig taler = A biachim a
sau tukmi a si.
langvarig , kronisk (adj.): saupi a ummi zawtnak.
lanse , spyd (n.): fei.
- 164 -
lansenér (n.): rangcung ralkap fei aa putmi.
lanterne , lygte (n.): meiinn.
lap (n.): huhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Han havde en
lap for øjet = A mit puanchia in aa huh.
lap , flig , øreflip (n.): bo. - Eksempel: Øreflip =
Hnakhaw tanglei bo.
lap , klud (n.): belhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Hun
syede lapper på albuerne af hans frakke = A angki kiu ah
puanchia a belh hna.
lapis lazuli (n.): lungvar phun khat a man a sung ngaimi.
lappe (v.): belh. - Eksempel: Min mor lapper mine bukser
= Ka nu nih ka tawhrolh a belh.
lappe (v.): thawlh.
laps (n.): hnipuan le muisam dawhnak a ruat tukmi.
lapsus , fejltrin (n.): palhnak.
larme , brøle (v.): hrum , ai , fak piin au hnawh.
larmen , støjen (n.): hnacheh thawng.
larve (n.): tholung tho i an can hlan khi larve an si.
larve (n.): lunghmul.
las (n.): thia tein thlehmi thil.
las , pjalt (n.): a tlek dihmi puan.
laset , pjaltet (adj.): a tetmi , a tlekmi (puan).
laset , pjaltet (adj.): a tlekmi , a tet cangmi.
lasket , fed (adj.): a thau tukmi.
laskethed , fedme (n.): thau tuknak.
lasso (n.): hri saupi caw rang themnak i hmanmi.
lastbil (n.): thil phorhnak , mawttawka ngan.
laste , kritisere , dadle (v.): sualphawt , mawhchiat.
laste , læsse (v.): thil chonh , thil khumh.
lastefuld , udsvævende , ryggesløs (adj.): mitthalo
ngaingai ningzah hngal loin a ttha lomi , phaisa duhduh in
sa hmangmi , i sumrennak a ngei lomi.
lastefuldhed , ryggesløshed (n.): tthat lo ngaingainak.
latent , skjult (adj.): aa thupmi , a lang lomi.
latex (n.): thingthling (khairiat kung chungin a si khun)
cawhnuk bantukin a rangmi.
latin (n.): hlanlio Rom holh.
latinske bogstaver (n.): cafang a tung pawl.
latrin (n.): ek-inn.
latter (n.): nih (nihnak), nihthawng.
latterlig (adj.): nihchuak a simi thil.
latterlig (adj.): nih sawh awk a simi , nihchuak a simi.
latterlig , lattervækkende , morsom (adj.): nihchuak a
simi.
latterlig , lattervækkende , morsom (adj.): nihchuak. Eksempel: Han er morsom/latterlig = Nihchuak a si.
latterliggjorde (v.): præteritum af latterliggøre.
latterliggjort (v.): perfektum participium af
latterliggøre.
latterliggøre (v.): mihrut lawhter.
latterliggøre , gøre nar af , spotte (v.): nihsawh.
latterliggøre , nedvurdere (v.): zomhtaih, serhsat, cu
bantuk zomhtaihnak bia chim.
latterliggørelse , foragt (n.): zomhtaihnak.
latterliggørelse , spot (n.): capo i saihnak.
lattermildhed (n.): nih duhnak.
lattervækkende , morsom , latterlig (adj.): nihchuak. Eksempel: Han er morsom/latterlig = Nihchuak a si.
laurbær (n.): thingkung phun khat a hnah a hring i a
milmi a si i Rom mi le Grik mi nih an upatmi hna chinh
awk luchin tahnak i an hmanmi a si.
lav (adj.): a niam. - Eksempel: Vores fodskammel er for
lav = Kan thing tthutdan a niam tuk.
lav (adj.): a tlawm. - Eksempel: Vores beholdning af ris
er lav = Kan facang ngeihmi a tlawm.
lav (n.): lungcung khomi bangba.
lav (n.): thingmang.
lav (om bakker) (adj.): niam. - Eksempel: Lave bakker
omgiver vores landsby = Tlang niam nih kan khua an
kulh.
lav , gemen , uværdig (adj.): a ttha lomi , nehsawh awk a
simi thil, a niammi thil.
lav , gilde (n.): bu.
lav , lavstammet , lille (adj.): niam. - Eksempel: Zakæus
er en lille mand = Zakia cu mi niam a si.
lava (n.): meitlang in a luangmi lung ti a lin ngaingaimi.
lave , fremstille, producere , skabe (v.): ser. - Eksempel:
Mennesker laver borde. - Gud skabte mennesket = Mi nih
cabuai an ser hna. - Pathian nih minung a ser.
lave mad (v.): chuang. - Eksempel: Har du lavet mad? =
Rawl na chuang cang maw?.
lave mad (v.): chum , chumh. - Eksempel: Jeg skal til at
lave mad = Rawl ka chum lai.
lave mad , koge , stege (v.): rawlchuan.
lave mad til nogen (v.): chuanh. - Eksempel: Jeg skal
lave mad til dig = Rawl kan chuanh lai.
lave om , forvandle (v.): lung i thlen.
lave sjov (v.): nuam ngaiin lente i celh. - Eksempel:
Børnene elsker at lave sjov i græsset = Ngakchia cu ram
cung i nuam ngaiin lente i celh kha an duh.
lavendel (n.): ramkung phun khat a rim a hmuimi.
lavere (adj.): a niam deuhmi.
lavere , ringere (adj.): a niam deuh , a nauta deuh , a ttha
set lomi.
lavest (adj.): a niam bikmi.
lavine (n.): hawhra tlang cimh.
lavland (n.): ram niam, phaizawl.
lavpunkt (n.): a niamnak bik hmun. - Eksempel: Jeg er
på lavpunktet af mine forhåbninger = Kaa ruahchanmi a
niamnak bik hmun ah ka um.
lavstammet , lille , lav (adj.): niam. - Eksempel: Zakæus
er en lille mand = Zakia cu mi niam a si.
lavvandet (adj.): a puanmi. - Eksempel: En lavvandet
dam = A puanmi tili.
le , høle (n.): ra , vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi.
led (n.): i pehnak , i pehnak kual. - Eksempel: En kæde er
kun så stærk som dens svageste led = Cikcin cu aa
pehnak kual a fek lo bik tluk lawngin a thawng.
led (n.): caang.
led (n.): hliah. - Eksempel: Fingerled. - Knæled =
Kutdong hliah. - Khuk hliah.
led (v.): præteritum af lide.
ledbetændelse (n.): hliahhlok fah zawtnak.
leddiggang , uvirksomhed (n.): ttuan lonak.
lede (v.): hruai , lamhruai.
lede (v.): hruaih , hruai. - Eksempel: Jeg kan umuligt lede
- 165 -
ham = A hruaih in ka hruai kho lo.
lede , dirigere , styre (v.): hmuhsak , lam sawhpiak. Eksempel: Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik
nih mawttawka aa chokletmi kha lam an hmuhsak hna.
lede , forestå (v.): hruihruai. - Eksempel: han leder
byrådet = Khuachung uknak kha amah nih a hruihruai
hna.
lede , føre (v.): kalter , luanter. - Eksempel: Rør leder
varmen gennem bygningen = Pipes nih lumnak kha inn
chungah an luanter.
lede , føre (v.): lam hmuhsak , lam hruai.
lede , føre (v.): hrui , hao. - Eksempel: Han leder mødet
godt = Pumhnak kha tha tein hruihao hna.
lede , føre , vise vej (v.): lam hmuhsak , hruai.
lede , kedsomhed (n.): thaditnak.
lede , overmæthed (n.): khim tuk ah nor lakin khim.
lede , regere , styre (v.): uk , hruai.
lede , søge (v.): kawl.
lede , væmmelse , afsky (n.): duhlonak fakmi , fih awk a
simi.
ledelse , direktion (n.): zohkhenhnak, kilkawinak,
hruihaonak, khuakhan lairelnak.
ledelse , førerskab (n.): hruaitu sinak.
ledelse , lederskab , førerskab (n.): tthitnak. - Eksempel:
Vi takker for dit førerskab (på vejen) = Na kan tthitnak ah
kan i lawm.
ledelse , tilsyn (n.): zohkhenhnak , hruainak.
ledelse , vejledning (n.): hruainak , lam hmuhsaknak.
leden , eftersøgning, søgen (n.): kawlnak.
leder (n.): tthitu.
leder , bestyrer , direktør (n.): uktu , hmuhsaktu.
leder , fører , anfører (n.): hruaitu , hruitu.
leder , hersker , guvernør (n.): uktu , mangkibawi.
lederskab , førerskab , ledelse (n.): tthitnak. - Eksempel:
Vi takker for dit førerskab (på vejen) = Na kan tthitnak ah
kan i lawm.
ledestjerne (n.): lam hmuhsaktu arfi.
ledestjerne (n.): rili cung lam hruaitu ca i an rak hman
ngaimi.
ledig (adj.): zeihmanh tuah lo i a ummi. - Eksempel: Han
tilbragte en ledig time med at kigge på floden =
Zeihmanh tuah loin suimilam pakhat chung tiva kha a zoh
sawhsawh ko.
ledig (adj.): lawn , lawng. - Eksempel: Hvis stedet er
ledigt, vil jeg bygge et hus. - En stilling er ledig = Hmun
a lawn ahcun inn ka sak lai. - Rian pakhat a lawng.
ledig , tom (adj.): a lawngmi.
ledig stilling , vakance (n.): a lawngmi rian.
lediggang (n.): thathutnak.
ledsage (v.): zulh , kal tti , kalpi.
ledsage , eskortere (v.): ralvenh , zulh , thlah.
ledsager (n.): hawikom , kal tti hawi.
ledsager , eskorte (n.): ralvengtu.
ledsager , følgesvend (n.): zultu.
ledsagere , følge (n.): mithi lalang.
leg (n.): nuamhnak , lentecelhnak.
legal , lovlig (adj.): upadi ning a simi , a phung ning a
simi.
legalisere , gøre lovgyldig (v.): phungning in tuah.
legat , stipendium (n.): siangngakchia ca cawnnak ca i
bawmhnak tangka.
legation , legationskontor (n.): ram ai awhtubu , thlahmi
, cu hna an umnak inn.
legato (n.): silar.
legato: synge legato (v.): thluai.
lege (v.): cangh. - Eksempel: Vi leger konge = Kei kan i
cangh.
lege (v.): dai. - Eksempel: Lad os lege = I dai u sih.
lege , pjanke (v.): lentecelh bantuk men i ruah le rel.
lege , spille (v.): lentecelh. - Eksempel: De leger = Lente
an i celh.
lege , spille (v.): celh. - Eksempel: De leger en leg =
Lente an i celh.
lege med (v.): lenh. - Eksempel: Børnene leger med
dukker = Nganchia nih tunu an i lenh.
lege med (noget) (v.): lel. - Eksempel: Du må ikke lege
med kniv = Namte he lel hlah.
legekammerat (n.): lentecelh hawi.
legeme , krop (n.): pum , takpum.
legeme , krop (n.): tak. - Eksempel: Han har en meget
smuk krop = A tak aa dawh ngai.
legeme , lig (n.): ruak. - Eksempel: Hans lig (legeme)
blev begravet i graven = A ruak kha thlan ah an vui.
legemlig , korporlig (adj.): pumlei he aa peh tlaimi thil. Eksempel: Legemlig (korporlig) afstraffelse = Pum in
inmi dantatnak.
legemliggøre , materialisere (adj.): thil i can, ruahnak
kha a taktak i hun canter.
legemsbygning (n.): titak.
legendarisk (adj.): tuanbia sawhsawh a simi.
legende (n.): minung tuanbia a hmaan set lomi.
legeplads (n.): lentecelhnak certual.
legetøj (n.): ngakchia lentecelhnak tunu.
legitim , lovlig (adj.): phung ningin a simi.
legitimitet , lovlighed , retmæssighed (n.): phung ningin
sinak.
lejde , frit lejde (n.): ral lio ttihnung a simi hmun i him
tein al khawhnak ding nawl ca in pekmi.
leje (v.): inn hlan. - Eksempel: Han lejer et værelse i vort
hus = Kan inn ah innkhan pakhat aa hlan.
leje , briks (n.): tthutdan nem, zaunak.
leje , forpagte (v.): cattial in hlanh.
leje , forpagtning (n.): hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi.
leje , husleje (n.): innhlan man.
leje , hyre (v.): rianttuantu lak.
lejemål , forpagtning (n.): inn hlangtu sinak , inn
hlangtu si ruang i tangka petu sinak.
lejer (n.): innhlangtu.
lejer (n.): inn hlangtu a si i hlan man a pemi.
lejer , logerende (v.): a riakmi , inn hlan in a ummi.
lejesoldat (n.): tangka duh ah ramdang i ralkap rian a
ttuanmi.
lejesvend (n.): rianttuan man hmuh ding lawng i a
ttuanmi.
lejlighed (n.): inn pakhat chung i a ummi dal , ummak i
rak hman ciami.
- 166 -
lejlighed (n.): inn pakhat chung i a dot a dot hna khi flat
ti an si.
lejlighed (n.): tan. - Eksempel: Jeg er meget glad for at
have det privilegium at prædike ved denne lejlighed =
Tutan cu phungchimnak caan ka hmuh caah kaa lawm.
lejlighedsvis (adj.): a caan caan ah a simi.
lejr (n.): riahnak hmun.
lejr , camping (n.): riahnak.
lejrbål , bål (n.): phu , meiphu.
lejrplads (n.): riahhmun.
leksikon , ordbog (n.): biafang tete sullam ttialnak ,
Hebru , Grik le Latin holh hna dictionary kha lexicon tiah
ti an si khun.
lektie , lektion (n.): cawnnak , cawn awk i chiahmi.
lektier (n.): cawnmi.
lem (n.): kutke.
lemlæste , kvæste (v.): hmaput i bei. - Eksempel: Han
blev kvæstet på sit højre ben = A orhlei ke a bei.
lemlæste , skamfere (v.): keh , kek , kuai , tan , kutke
hna tan. - Eksempel: Ofrene for ulykken var lemlæstede.
Nogle mistede arme, nogle mistede ben = Eksidenh a
tongmi hna kha an bultan dih, a cheu cu an kut a um lo, a
cheu cu an ke a um lo.
lemlæstelse , skamfering (n.): bultannak.
leopard (n.): pawlai.
leopard (sort) (n.): keivom.
ler , lerjord (n.): vawlei , tlak.
ler , mudder , dynd (n.): nawncek.
lerkrukke (glaseret) (n.): ralca.
lerkrukke , krukke (sædvanligvis stor) (n.): umpu.
lervarer (n.): tlak in sermi umkheng.
lervarer , stentøj , porcelæn (n.): vawlei in sermi
umkheng.
lesbisk (adj.): nu le nu aa duhmi.
let (adj.): a ngan lomi , a hmete a simi , nawn. Eksempel: Jeg har en let hovedpine = Ka lu a fak nawn,
ka lu din tein a fak.
let (adv.): tlawm tein , din tein.
let (i vægt) (adj.): zaang. - Eksempel: Denne bog er let =
Hi cauk hi a zaang.
let (i vægt) (adj.): zan , zang.
let , nem (adj.): a fawimi, awl.
let , nem (adj.): fawi. - Eksempel: Mit arbejde er let =
Ka rian a fawi.
let , nemt (adv.): fawi tein.
let antændelig , brandfarlig (adj.): khulrang in a alh
khomi.
let antændelig , brændbar (adj.): a kang khomi.
let fordærvelig , forgængelig (adj.): a rawk khomi , a
kekkuai khomi.
lethed (n.): fawi tein , zaangdam in. - Eksempel: Han
taler engelsk med lethed = Mirang holh cu zaangdam tein
a chim.
letsindig , uansvarlig , ansvarsløs (adj.): ttuanvo la lo i
duh paoh in a ummi.
lette (v.): fawiter , bawmh.
lette (v.): ttian. - Eksempel: Når tågen letter, går vi =
Minmei a ttian in kan kal lai.
lette (v.): thlir. - Eksempel: Skibet lettede anker og
sejlede bort = Sangphawlawng nih a lawng hrennak
thircangai kha a thlir i a kal.
lette , lindre (v.): fahnak damter deuh. - Eksempel:
Medicin vil lindre din smerte = Na fahnak cu si nih a
damter deuh lai.
lette for byrde (v.): chaan. - Eksempel: Han lettede mig
for min byrde = Ka thilrit a ka chaan.
lettroende (adj.): mi chimmi fawi tuk in a zummi , fawi
tein hlen khawh a simi.
lettroende , blåøjet , sorgløs (adj.): lungzang.
lettroenhed (n.): mi chimmi fawi tuk in zumh.
leve (v.): nun. - Eksempel: Vi behøver luft og vand for at
leve = Nunnak caah thli te ti kan herh hna.
leve (v.): nun. - Eksempel: Han far levede fyrre år = A pa
cu kum sawm li a nung.
leve (v.): nung. - Eksempel: Han spiste godt, og nu lever
han = Rawl ttha tein a ei i a nung cang.
leve , eksistere (v.): khuasa , khuasak. - Eksempel: Vi kan
næsten ikke eksistere = Khua kan sa kho men a si.
leve , ernære sig (v.): khuasak. - Eksempel: Det er
vanskeligt at ernære sig. - Vort liv er vanskeligt. - Han
har levet i Mandalay i lang tid = Khuasak a har ko. - Kan
khuasak a har. - Mandalay i khua a saknak a sau cang.
leve alene (mest som enke eller enkemand) (v.): hmei. Eksempel: Min ven har levet alene (som enkemand) de
sidste tre år = Ka hawipa cu kum thum a hmei cang.
leve evigt (v.): nuncanghmun , nuncanghmunh.
leve godt (v.): nungcang. - Eksempel: Nu kan de leve godt
= An nungcang kho cang.
leve med (v.): bem. - Eksempel: Jeg skal leve med dig =
Kan bem ko hna lai.
levebrød , udkomme (n.): nuncannak , khuasaknak.
levemand , playboy (n.): tangka tampi a ngei i rian ttuan
duh loin lamnak hmun lawng i a kalmi.
levende (adj.): a nung , a nungin.
levende (adj.): a nungmi. - Eksempel: Levende dyr = A
nungmi saram.
levende (adj.): nung. - Eksempel: Et levende menneske =
Minung.
levende (adv.): nung in. - Eksempel: Han fangede en fugl
levende = Vate a nung in a tlaih.
levendegøre (v.): nunnak pek , nunter.
lever (n.): thin.
leverance , forsyning , levering (n.): pekmi thil.
leverandør (n.): petu.
levere (v.): pek. - Eksempel: En slagter leverer kød til
sine kunder = Cawsa zuartu nih a cawtu pawl kha sa a
pek (zuarh) hna.
levere , aflevere (v.): thil mi va pek.
levere , skaffe (v.): pek.
levering , leverance , forsyning (n.): pekmi thil.
leverproblem (n.): thinfahnak.
leversygdom (n.): thinfah , thinfak.
levetid (n.): kumkhua. - Eksempel: Hans levetid har
været lang = A kumkhua a sau ko cang.
levetid , livstid (n.): nunchung. - Eksempel: Hans levetid
er tres år = A nunchung kum sawm ruk a si.
- 167 -
Levitikus, 3. Mosebog (prop.): Levitikas.
levn (n.): thil hlun a tang rihmi.
levne (v.): nganh. - Eksempel: Levn noget mad til mig =
Rawl ka nganh te u.
levnedsbeskrivelse (n.): mi dang nunnak kong tialmi
tuanbia.
levning (n.): hmelchunhnak.
levning , rest (n.): a tangmi.
levning , rest (n.): hleivuang. - Eksempel: Giv mig også
resten af din mad = Na rawl hleivuang ka pe ve.
levninger , rest (n.): a tangmi , a hleimi.
liberal (adj.): ruahnak thar a la duhmi ; hmailei huncho le
thlen a duhmi.
liberal , højsindet , frisindet (adj.): zungvuar.
liberalisme (n.): ruahnak thar le kau ngeih duhnak.
libertiner (n.): ziaza lei i duh paoh i luat ngaiin a ummi.
licens , bevilling , tilladelse (n.): laisen , thil tuah
khawhnak nawl peknak ca.
licens , tilladelse (n.): nawl. - Eksempel: Når du har et
pas, har du tilladelse til at rejse til andre lande =
Passport na ngeih hnuah cun ram dang kalnak nawl na
ngei.
lide (v.): harnak in , fahnak in.
lide (v.): in , tuar. - Eksempel: Hun led et stort tab ved sin
faders død = A pa a thih cu fak piin a in.
lide (v.): in. - Eksempel: Vi lider modgang = Harnak kan
in.
lide , kunne lide (v.): duh.
lide , pines (v.): temh-in.
lide , tåle (v.): tem. - Eksempel: Han er syg, og han lider
meget = A zaw i a tem tuk.
lide , udholde , døje (v.): ing. - Eksempel: De lider
vanskeligheder på grund af deres religion = An biaknak
ruangah sifah an ing.
lide: kunne lide (v.): ngaichan. - Eksempel: Jeg kan lide
dig = Nangmah cu kan ngaichan.
lide: kunne lide (v.): tlaihchan. - Eksempel: Du bør
kunne lide dine forældre = Na nu le na pa na tlaihchan
hna lai.
lideform (n.): thuahmi a chimtu. - Eksempel: Bogen blev
taget af ham = Cauk cu amah nih lak a si.
lidelse (n.): nganfah peknak , harnak peknak.
lidelse (n.): innak , harnak , sifah innak.
lidelse , genvordighed , besværlighed (n.): hahnak.
lidelse , pine (n.): temhinnak.
lidelse , pine (n.): temhnak.
lidelse , pine , kval , kvide , nød , sorg (n.): 1. pum in
siseh lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil
ttihnung.
liden , lille (adj.): a hme ; a tlawmte.
lidenskab (n.): duhnak a tthawngmi.
lidenskab , passion (n.): duh hringhran. - Eksempel: Han
har en lidenskab for musik = Hla a duh hring hran.
lidenskabelig (adj.): lungtho ngaingai in , thinlung a dih
umnak in tuahmi. - Eksempel: Han kom med en
lidenskabelig appel = Lungtho ngaingai in a nawl hna.
lidenskabelig (adj.): duhnak tthawng a ngeimi.
lidenskabsløs , rolig , sindig (adj.): dai tein , lungthin
cawl urar loin a ummi , tanh deuh mi ngei lo i um.
liderlig , lysten , vellystig (adj.): pumsa duhnak aa sum
lomi.
liderlig , utugtig , uanstændig , sjofel (adj.): hurmi.
liderlig , vellystig , lysten (adj.): pumsa nuamhnak
duhmi , a hurmi.
liderlighed , lyst , begær (n.): pumsa duhnak , duhnak
tthawng.
liderlighed , uanstændighed , sjofelhed (n.): hurnak.
lidet , lidt (adv.): tlawmte. - Eksempel: Hun sov meget
lidt sidste nat = Zahan cu tlawmte lawng a it.
lidt efter lidt (adv.): hmailei ah.
lidt: meget lidt (adj.): pelpawite. - Eksempel: Jeg har
kun meget få penge = Phaisa a pelpawite lawng ka ngei.
lidt: meget lidt (adj.): pelte. - Eksempel: Han har det
bare ganske lidt bedre = A pelte lawng a ttha deuh.
liflig , lækker (adj.): a thawmi.
lig (n.): miruak.
lig (n.): luang.
lig , legeme (n.): ruak. - Eksempel: Hans lig (legeme)
blev begravet i graven = A ruak kha thlan ah an vui.
lig med (adj.): aa tlukmi. - Eksempel: Et hundrede pyas
er lig med een kyat = Pia za khat cu kyat khat he an i tluk.
liga , sammenslutning , forbund (n.): bu , aa kommi bu.
ligbrænding , brænding , kremering (n.): ruak
khanghnak.
ligbål (n.): mithi khanghnak thingpon.
ligbåre , båre (n.): ruakkuang chuannak , ruak kuang
thlan i kalpinak leng.
lige (adj.): an i khat , dannak a um lo. - Eksempel: Alle
mennesker er lige for loven = Upadi hmaiah cun mi
zeihmanh an i khat dih.
lige (adj.): aa zat ceote. - Eksempel: De fik lige dele af
pengene = Tanka cu aa zat ceote cio in an i phaw.
lige (adj.): pahnih in phawt khawhmi nambar. Eksempel: 2,4,6,8,10 er lige numre = 2,4,6,8,10 cu even
namber an si.
lige (adj.): a dingmi , a ngawi lomi.
lige (adj.): rual. - Eksempel: Du skal lægge murstenene
lige = Tlakrawh kha i rual tein na rual lai.
lige (adv.): a dih kate a simi. - Eksempel: Han er lige
gået = Atu te ah khan a chuak.
lige (adv.): dairek in pialpah loin. - Eksempel: Han gik
lige hjem = Khuazeihmanh ah pial pah loin inn ah a kal.
lige (adv.): i tluk tein.
lige , mage , ligemand , jævnbyrdige (n.): tluktu. Eksempel: Det er vanskeligt at finde hans ligemand =
Amah tluktu hmuh cu a har ko.
lige , retfærdig, ret (adj.): din , ding. - Eksempel: Følg
den lige vej = Lam ding kha zul.
lige efter , i kølvandet på (): a hnu in a hun zulmi, a
hnuah.
lige før (adv.): lai. - Eksempel: Kom igen, lige før du går
= Na kal laiah ra ta te.
lige lang (adj.): can. - Eksempel: Din blyant og min
blyant er lige lange = Na khedan le ka khedan an i can.
lige netop (adv.): manh ceote. - Eksempel: Jeg nåede lige
netop toget = Tlanglawng ka tanh manh ceote a si.
- 168 -
lige nu , i øjeblikket , nu (adv.): atu ah. - Eksempel:
Lægen er her ikke i øjeblikket /lige nu = Atu ah cun
sibawipa a um lo.
lige som (adj.): an i lo.
lige stor (adj.): ngaw. - Eksempel: Din hånd og min hånd
er lige store = Na kut le ka kut an i ngaw.
lige tal , effen (n.): khuah.
ligedan , ens (adj.): bang. - Eksempel: De er ens = An i
bang.
ligefrem , oprigtig (adj.): hlangfang.
ligefrem , retfærdig , ærlig (adj.): ding , din. Eksempel: Han er et retfærdigt menneske = Amah cu mi
ding a si.
ligefrem , ærlig , redelig (adv.): lihchim lo tein , ding
tein.
ligeglad (adj.): zawnruahnak a ngei lomi.
ligeglad , skjusket (adj.): sawkphak.
ligeglad , skødesløs (adj.): ralrin lo.
ligegyldig , hensynsløs (adj. & adv.): zeirello in ,
zeirelnak zeihmanh um loin.
ligegyldig , ligeglad (adj.): zei i rel lo , kik lo lum lo i um
, zei poi lo.
ligegyldig , triviel (adj.): biapi a si lomi.
ligegyldig , uopmærksom (adj.): aa ralring lomi.
ligegyldighed (n.): zei poi lonak.
ligegyldighed , ubekymrethed (n.): zawnruahnak ngeih
lonak.
ligeledes , ligeså (adv.): cu bantukin.
ligeligt (adv.): i tluk tein.
ligemand (n.): aa tlukmi. - Eksempel: Som advokat har
han ingen ligemand = Sihni ah cun, ahohmanh a tluktu an
um lo.
ligemand , jævnbyrdig (n.): tluk , zuam khotu. Eksempel: En dreng er ikke en mands jævnbyrdige =
Nganchia cu upa zuam khotu (tluk) a si kho lo.
ligemand , jævnbyrdige , lige , mage (n.): tluktu. Eksempel: Det er vanskeligt at finde hans ligemand =
Amah tluktu hmuh cu a har ko.
ligemænd (n.): pluralis af ligemand.
ligesom , som (adj.): ang.
ligestilling , lighed (n.): tluknak.
ligeså , ligeledes (adv.): cu bantukin.
ligevægt (n.): mah le mah i uk khawhnak , lau lo
therphang loin umnak.
ligevægt (n.): rihning aa khat tein tuahmi. - Eksempel: En
vægt er i ligevægt, når begge sider vejer det samme =
Cual thlainak hna cu khattelei le khattelei i an chiahmi
thil hna an i tluk tikah an rihning aa khat.
ligge (v.): um. - Eksempel: Bogen ligger på bordet =
Cauk cu cabuai cungah a um.
ligge (v.): vawlei cung i umnak. - Eksempel: Europa
ligger nord for Afrika = Europe cu Afarika chaklei ah a
um.
ligge i lejr , campere , slå lejr (v.): riah.
ligge på lur (v.): orh. - Eksempel: De lå på lur efter ham
på vejen = Lampi in an rak orh.
ligge på lur , lure (v.): a thli tein bawh ziar , rak bawh.
lighed (n.): tluknak, lawhnak.
lighed , billede (n.): i lawhnak.
lighed , billede (n.): lem. - Eksempel: Afgud, billede af
menneske (ikke et rigtigt menneske) = Milem.
lighed , identitet (n.): i lawhnak , i khahnak.
lighed , ligestilling (n.): tluknak.
lighter , cigarettænder (n.): meitek.
ligkapel (n.): mithi chiahnak inn.
ligkiste , kiste (n.): miruak kuang, ruakkuang.
ligklæder (n.): thihtuam puan.
ligne , se ud (v.): lawh , lo. - Eksempel: Det ser ud til
regn, derfor gik jeg ikke. - Han ser ud til at ville gå =
Ruah sur lai a lawh caah ka kal lo. - A kal lai ko a lo.
ligne , slægte på (v.): lawh. - Eksempel: John slægtede
sin fader på = John cu a pa a lo.
lignelse , sammenligning (n.): tahchunhnak.
lignende (adj.): aa lo, aa lomi , an i lo.
likvidation , afvikling (n.): hrawhnak , hlohnak.
likvidere , afvikle (v.): hrawh , hloh.
lilje (n.): lili pangpar.
lilla (adj.): a sen le a dum aa cawhmi mui.
lille (adj.): a hmemi.
lille (adj.): fate. - Eksempel: Jeg har et lille hus = Inn
fate ka ngei.
lille (adj.): fa. - Eksempel: Din kalv er lille = Na cawfa a
fa ko.
lille (adj.): hme , hmet. - Eksempel: Han er et lille barn =
Ngakchia hme a si.
lille (adj.): hmet. - Eksempel: Da jeg var lille, kunne jeg
ikke bære noget tungt = Ka hmet lioah cun thilrit ka phor
kho lo.
lille (adj.): te.
lille (adj.): tekem. - Eksempel: Små sten = Lung tekem.
lille , bitte , lillebitte (adj.): a hmemi.
lille , få (adj.): tawm , tlawm.
lille , kort (adj.): tawi. - Eksempel: Zakæus var en lille
mand = Zakia cu mi tawi a si.
lille , lav , lavstammet (adj.): niam. - Eksempel: Zakæus
er en lille mand = Zakia cu mi niam a si.
lille , liden (adj.): a hme , a tlawmte.
lille , ubetydelig (adj.): hmete , man tlawmte a simi.
lille hus (n.): innte.
lille og tyk (adj.): hneng. - Eksempel: Han er en lile, tyk
mand = Mi hneng a si.
lille, lillebitte (adj.): a hmete. - Eksempel: Et lillebitte
sandskorn = Thetse fang hmete.
lillebitte , lille , bitte (adj.): a hmemi.
lillebror , lillesøster (n.): nau. - Eksempel: Tum Ting er
min lillebror = Tum Ting cu ka nau a si.
lillebror , lillesøster (n.): semhniang.
lillefinger , lilletå (n.): hngete. - Eksempel: Lillefinger
sagde, "Jeg er den største, for jeg er nærmest Gud" =
Hngete nih, keimah ka ngan bik, zeicahtiah Pathian ka
naih bik, a ti.
lillehjerne (n.): lubik lei i a ummi luthluak.
lillesøster , lillebror (n.): nau. - Eksempel: Tum Ting er
min lillebror = Tum Ting cu ka nau a si.
lillesøster , lillebror (n.): semhniang.
lim , klister (n.): kaw.
- 169 -
lim , klister , sammenhæng (n.): senghnak.
lime , citron (n.): tanphaza, tthung.
lime , klistre (v.): kaw benh , sengh.
limonade (n.): raite hang le thanthling cawhmi, thlummi
thei hang.
limousine (n.): mawttawka ttha ngai phun.
lindre (v.): fakmi dinter deuh , tihnak daihter deuh.
lindre (v.): harnak , fahnak innak nemter deuh , fawiter
deuh. - Eksempel: Denne medicin vil lindre din smerte =
Hi si nih hin na innak a nemter deuh lai.
lindre (v.): harnak , fahnak tlawmter deuh , damter deuh.
- Eksempel: Aspirin vil lindre din hovedpine = Asprin nih
na lufah cu a daihter lai.
lindre , lette (v.): fahnak damter deuh. - Eksempel:
Medicin vil lindre din smerte = Na fahnak cu si nih a
damter deuh lai.
lindrende (adj.): nemmi , a nuammi.
lindring , formildelse (n.): nemternak.
lineal (n.): pefung.
lineær (adj.): a tlang ning zulh in tuahmi.
lingua franca , fællessprog (n.): tlangholh.
lingvist , sprogkyndig (n.): holh thiam ngaimi , man holh
leng i mi dang holh a thiammi.
liniere (v.): catlang rin. - Eksempel: Han linierer papiret
med en lineal = Pefung in caku cungah catlang a rin hna.
liniment (n.): malitsi.
linje , streg (n.): catlangrin.
linje , streg (n.): catlang ri in.
linje , sætning (n.): tlang.
linjevogter (n.): pumpululh chuih tik i a out out lo zohtu,
an tongh tongh lo zohtu.
linned (n.): khiangrang.
linned , lærred (n.): la , puan tahnak la.
linolie (n.): linseed thei in a chuakmi thiti , inn si thuhmi
he cawhmi.
linse (n.): khua hmuhnak ca i sermi thlalang.
list , bedrageri (n.): hlennak le zernak.
list , kneb (n.): hrokhrawlnak , zernak.
list , svig , falskhed (n.): hrokhrawlnak , lihchimnak.
liste (v.): thli tein chuah ziar.
liste (v.): kepar tein a thli tein kal.
liste , fortegnelse (n.): cazin.
liste , katalog (n.): thil min le an man tialnak cauk.
liste sig ind på , drive pyrschjagt (v.): pel. - Eksempel:
Han lister sig ind på en hjort = Sakhi a pel.
listende , hemmelig (adj.): a thli tein tuahmi.
listig , forslagen , snild (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi ,
mi hlen a thiammi.
listig , snu (adj.): mi hlen a hmangmi.
listig , snu (adj.): phe. - Eksempel: Aben menes at være
listig = Zawng hi a phe tiah ruah a si.
listig , snu (adj.): zer , zir. - Eksempel: Han er en snu
mand = Mi zer a si.
listig , snu , forslagen (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi.
listighed , snuhed (adj.): zirnak.
litograf (n.): lung canamningin canammi.
litografi , stentryk (n.): canamning phun khat , a cahang
kha lung chung i nalh i cu ti i nam.
litteratur (n.): cattialmi , hla siseh bia siseh.
litteratur (n.): ca. - Eksempel: Engelsk litteratur =
Mirang ca.
litterær , boglig (adj.): cathiamnak lei he aa pehtlaimi.
liturgi (n.): biakinn chung i zapi Pathian biakning.
liv (n.): nunnak ; nunchung.
liv (n.): nunning , khuasakning. - Eksempel: Byliv er
behageligere end landsbyliv = Khuapi nunning cu khuate
nunning nakin a nuam deuh.
liv (n.): mi pakhatkhat an konglam. - Eksempel: Han nød
at læse om Churchills liv = Churchill kong rel a nuam
ngaiin a thei.
liv (n.): nuncang.
liv , bæltested , midje , talje (n.): tai.
livagtig (adj.): a nungmi a lomi.
livegen , træl (n.): sal.
livegenskab (n.): sal sinak.
livlig (adj.): a tlo ngaimi , mi zuanzang , mithatho ngai.
livlig (adj.): lungtho thatho ngai a simi.
livlig , munter (adj.): a piang ngaimi , a cawlcang
ngaimi.
livlig , rask , frisk (adj.): khulrang in , tlavakmak in.
livlighed (n.): mithatho sinak.
livløs (adj.): nunnak ngei lo , hlawptlo lo.
livmoder (n.): nauinn, chul.
livs- , vital (adj.): nunnak he aa pehtlaimi , nunnak caah
herhmi.
livsforsikring (n.): nunnak aamahkhan , kampani
pakhatkhat sin i tangka khon i thih tik i a karh he lakmi ;
cucu biakam in tuahmi a si.
livsglad (adj.): lunglawm hmaipanh i a ummi.
livstid , levetid (n.): nunchung. - Eksempel: Hans levetid
er tres år = A nunchung kum sawm ruk a si.
livsvarig (adj.): nunchung a simi.
lo (v.): præteritum af le.
lod (v.): præteritum af lade.
lod , dybdemåler (n.): ti a thuh a puanh a tahtu.
lod , jordlod (n.): vawlei , ram , cheumi. - Eksempel:
Han har en lille jordlod = Vawlei bite a ngei.
lod , lodsnor (n.): a ding maw ding lo ti tahnak.
lod , part , del , andel (n.): tinvo , covo , ttuanvo.
lod , ret , rettighed (n.): vo. - Eksempel: Den rettighed,
Gud giver os, er at have frihed = Pathian nih vo a kan
pekmi cu luatnak hi a si.
lod , sænk , synk (n.): ti chungah a pilmi.
lodde (v.): a ding maw ding lo ti tahnak hri i thlaihmi bo.
lodde (v.): thirsengh.
lodde (v.): ti a thuh le a puanh tah.
lodden , håret (adj.): hmul a tammi.
lodline , lodsnor (n.): a ding maw ding lo ti tahnak hri.
lodret (adj.): van lei hoih in ding tein a dirmi.
lodret (adj.): tung.
lodret , fuldkommen , komplet (adj.): a ttha hringhran. Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.
loft (n.): siling , kandap.
loftsbjælke , tagspær (n.): inntling.
loftsbjælke , tagspær (num.): dihreh. - Eksempel:
Chin'er bruger bambus som tagspær = Laimi nih dihreh
- 170 -
caah rua an hman.
logaritme (n.): kanan phun khat.
logbog , skibsjournal (n.): tilawng cawngtu nih nifate an
kalnak i an hmuhtonmi le nikhua kong an ttialnak cauk.
logere (v.): tlun. - Eksempel: Hvor logerer du? = Khuazei
ah dah na tlun?.
logere (v.): tthumh. - Eksempel: Hvor logerer du? =
Khuazei ah da naa tthumh?.
logerende , lejer (n.): a riakmi , inn hlan in a ummi.
logi (n.): um chungnak, tthumhnak.
logi (n.): tlun-inn. - Eksempel: Hvor er dit logi? =
Khuazei ah dah na tlun-inn a si?.
logik (n.): bia alning , ning zulh in chim thiamnak.
logiker (n.): bia al a thiammi.
logisk (adj.): a ning a zul thliahmahmi , ning zul tein
chimmi bia.
logiskib , depotskib (n.): tilawng a ttet cangmi a innpi.
logistik (n.): kal umnak , inn le rawl ralkap pawl pek
thiamning.
logos (n.): Grik holh a si i bia tinak a si.
logre (v.): hngerh , uico mei hngerh.
lok , knude (af hår) (n.): samtom.
lok , krølle (n.): sam , sawmaisam.
lok , tjavs (n.): sam zai.
lokal (adj.): mah umnak hmun.
lokal , regional (adj.): hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi.
lokalisere (v.): hmunkhat lawng i umter , hmunkhat
lawng i um.
lokalisere , stedfæste (v.): a umnak hmun kha kawl i
fiang tein hngalh. - Eksempel: Generalen forsøgte at
lokalisere fjendens lejr = General nih ral pawl umnak
hmun kha fiang tein hngalh aa zuam.
lokalitet (n.): a hmun a ram , a umnak.
lokke (v.): lem , lem khawhnak , duhternak.
lokke (v.): lem. - Eksempel: Ræven blev lokket i fælden =
Cenghngia cu rap coktarh nih rap chungah a lem i aa
foih.
lokke , friste (v.): tukforh. - Eksempel: Slangen fristede
Eva = Rul nih Evi kha a tukforh.
lokke , overtale (v.): lem. - Eksempel: De overtalte ham
til at synge = Hlasak an lem.
lokkedue (n.): rap chiahmi chung i a va hawi a luhpitu
laileng.
lokkemad , lokkemiddel (n.): lemnak , coktarh, sio harh.
lokkemiddel (n.): hlennak i tuahmi thil, lem khawhnak
ding ca i tuahmi hlennak.
lokomotiv (n.): tlanglawng inzin.
lomme (n.): zal.
lomme- (adj.): zal sanh awk tlak in a hmemi. - Eksempel:
Lommeordbog = Zalsanh dictionary.
lommekniv (n.): namte hmete.
lommetyv (n.): mi zal chung thil fir hmang.
lommetørklæde (n.): pawvuah, pavuah.
londoner (n.): London khuami.
loppe (n.): ui hrik , uihli.
loppe (n.): uihli.
losning af gods (n.): tthumhnak.
losse , aflæsse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen
aflæssede risen ved lageret = Mawtaka nih facang kha
kudawng ah a tthumh.
losseplads (n.): hlonh , thlet.
lotion (n.): tak i thuhmi si.
lotteri (n.): awngbali.
lotus , lotustræ , vandlilje (n.): lili pangpar phun khat.
lov (n.): cozah nih zapi zulh awk i an sermi phung ;
phunglam ; upadi.
lov , statut (n.): nawlbia , upadi.
lov , sædvane , regel , religion , mode , stil , metode ,
vane , brug , praksis (n.): phung.
lov , vedtagelse , forordning (n.): upadi i sernak.
lovbefalet , lovmæssig (adj.): upadi he aa pehtlaimi.
lovbryder (n.): phung a zul lomi , upadi a buarmi.
love (v.): bia i kam. - Eksempel: Han lovede at gifte sig
med hende = Kan tthit lai tiah bia a kam.
love (v.): biakam.
love (v.): kam , kamh. - Eksempel: Jeg lover dig et
hundrede kyats = Tangka za khat kaan kamh.
love (v.): tiam. - Eksempel: Jeg har lovet ham, at jeg ville
komme = Ka ra lai tiah bia ka tiam cang.
love , riter , ritualer (n.): phunglam.
Loven (n.): Phungbia. - Eksempel: Moseloven = Moses
Phungbia.
lovende (adj.): san a tlai lai ti zumh awk tlakmi.
lovende (adj.): caan ttha a simi.
lovgivende (adj.): upadi sertu. - Eksempel: Lovgivende
forsamling = Upadi sertu bu.
lovgivende forsamling (n.): upadi a tuahmi bu.
lovgiver (n.): phung (nawl) petu, upadi sertu (mi).
lovgivning (n.): upadi sernak.
lovgyldighed , lovlighed (n.): phungning in tuahnak.
lovlig (adj.): phungning in tuahmi.
lovlig , legal (adj.): upadi ning a simi , a phung ning a
simi.
lovlighed , lovgyldighed (n.): phungning in tuahnak.
lovlighed , retmæssighed , legitimitet (n.): phung ningin
sinak.
lovløs (adj.): upadi zulh lo , nawlbia buar.
lovløs , fredløs (n.): upadi huhphenhnak tang i a um lomi.
lovmæssig , lovbefalet (adj.): upadi he aa pehtlaimi.
lovord , lovtale (n.): thangtthatnak ca i chimmi bia.
lovovertrædelse (n.): upadi buar , ziaza ttha lo. Eksempel: Tyveri er en lovovertrædelse = Fir hi ziaza
tthatlo upadi buar a si.
lovovertrædelse , forseelse (n.): tthat lonak , palhnak ,
sualnak , nawlbuarnak. - Eksempel: Han blev arresteret
for lovovertrædelsen tyveri = Fir sualnak ruangah an
tlaih.
lovprise , forherlige (v.): thangtthat , sunparnak pek,
hlorh.
lovprise , lovsynge (v.): hloi. - Eksempel: De lovpriser
ham med sange = Hla in an hloi.
lovprise , ophøje (v.): hlawrh. - Eksempel: Vi lovpriser
Gud = Pathian kan hlawrh.
lovprise , prise (v.): hlorh. - Eksempel: De lovpriser ham
meget = Amah cu an hlorh ngai.
lovprisning (n.): Pathian thangtthatnak hla.
- 171 -
lovprisning , forherligelse (n.): thangtthatnak ,
sunparnak.
lovprisning , pris (n.): thangtthatnak.
lovsamling (n.): phung , upadi.
lovstridig , ulovlig (adj.): upadi he aa ralchanhmi.
lovtale , lovord (n.): thangtthatnak ca i chimmi bia.
loyal , trofast (adj.): zumh awk tlak a simi.
loyalitet , trofasthed (n.): zumh awk tlakmi sinak.
lud (n.): cangal.
luder , skøge , prostitueret (n.): hlawhhlangnu.
luft (n.): thli , thlitu.
luftart (n.): tikhu, ti zong a si lomi, thli a phunphun.
luftbøsse (n.): thlitu meithal.
luftbåren (adj.): vanlawng zuan. - Eksempel: Flyet var
luftbårent = Vanlawng a zuang.
lufte , give luft for (v.): thin hun chuah hnawh. Eksempel: Han gav luft for sin vrede over for hunden = A
thinhunnak kha uico cungah a chuahhnawh.
lufte en ide (v.): hneksakdel. - Eksempel: Luft denne ide
for ham, og lad os se, hvad han mener = Zeitindah a ruah
hnga hneksak ve del tuah.
luftfart (n.): vanlawng zuannak.
luftfartsselskab (n.): vanlawng in khualtlawnnak tuahtu
bu.
lufthavn (n.): vanlawng dinhnak hmun, vanlawng
dinhnak zong.
lufthul (n.): awng.
lufthul , åbning (n.): kaa. - Eksempel: Dør. - Åbningen,
munden på en flaske = Innka. - Thawl kaa.
lufthul , åndehul (n.): saram le butit khaubawk nih an
pum i thaw chuahnak awng hme tete an ngeihmi.
luftrør (n.): hromhrawl, hromhrol.
luftspejling , fata morgana (n.): a si taktak lomi a si
bantukin a langmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti
um lopi kha tilipi bantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata
morgana' cu a si.
luftspring , saltomortale (n.): bingtalet in rilh.
luftvåben (n.): vanlawng ralkap.
luge (v.): a hram in phawi. - Eksempel: Lug græsset =
Ram cu phawi hna.
luge (v.): belh bawh , thlawh.
luge (v.): bawh , bawt. - Eksempel: Vi skal luge ukrudtet
væk = Belh kan bawh lai.
luge (v.): phawi. - Eksempel: De luger ukrudtet væk =
Belh an phawi.
luge , fjerne ukrudt , dyrke (v.): thlo. - Eksempel: Jeg
luger min have (jeg fjerner ukrudt fra min have) = Ka
dum ka thlo.
lugejern (n.): ram hram kalhnak tuhmui , thulh.
lugt (n.): rim.
lugt (n.): haw. - Eksempel: Du lugter af ngapih (rådden
fisk) = Ngapih haw na nam.
lugte (v.): rim hnimh.
lugte , spore , få færten af (v.): rim in hnimh i hngalh.
lugte , vejre, snuse (v.): hnimh. - Eksempel: En hun
snuser til kød = Uico nih sa a hnimh.
lugtende , stinkende, ildelugtende (adj.): rimchiami.
lugtesalt (n.): cite phun khat lufah le lungmih i
hnimhtermi.
lugtfri (adj.): rim ngei lomi.
lukke (v.): khar , chinh. - Eksempel: Luk dine øjne = Na
mit chin.
lukke (v.): khar. - Eksempel: Luk døren = Innka khar.
lukke for (v.): kham. - Eksempel: En stor kasse lukker
for adgangen = Thingkuang nganpi nih lam a kham.
lukke inde (v.): khumh , kulh. - Eksempel: Grisen blev
lukket inde i folden = Vokte kha kawm chungah an khumh.
lukker (n.): camera (khemara) chung i ceunak luhnak le a
hungtu.
lukrativ , indbringende (adj.): tangka tampi a chuahpi
khomi thil.
luksus (n.): rum ngai le nuam ngaiin nun.
luksuøs (adj.): a ttha i a man a fak i a nuanmi thil. Eksempel: Et luksuøst hus = Inn ttha, inn nuam.
lulle (v.): thil , hngilhter.
lulle , sove (v.): thlimh.
lulle , vugge (v.): awih. - Eksempel: Hvis du vugger et
barn, falder det i søvn = Nau na awih ahcun aa hngilh lai.
lulle i søvn (v.): thlim. - Eksempel: Deres musik luller
mig i søvn = An hla nih a ka thlim.
lullen (n.): thlimnak.
lumbago (n.): kengfah.
lummer (adj.): nikhua a cin i a linh khi.
lummer , trykkende , hed (adj.): khuasa mi a kan uap
tthupmi.
lummerhede (n.): ruah a sur hnu i ni a hung linh i ni lin
he ti lin he aa cawhmi khi , tak bang cekcukpi i a um khi.
lumsk (adj.): a thli tein rian a tuanmi.
lun , hyggelig (adj.): a lum i a nuammi.
lund (n.): thingkung a bu in ummi. - Eksempel:
Appelsinlund = Theithu kung a bu in a ummi.
lund (n.): kuang. - Eksempel: Han skød en hjort i
mangolunden = Hai kuang rawn ah sazuk a kah.
lune , grille (n.): lungrep bunh lonak.
lune , indfald , grille (n.): ruahnak le duhnak hun ngeih
duakmi saupi a nguh lomi.
lunefuld (adj.): lungrep a bunh lomi.
lunge (n.): cuap.
lungebetændelse (n.): namonia zawtnak , tangfah
zawtnak.
lungetuberkulose , tæring , svindsot (n.): cuaphmat
zawtnak.
lunken (adj.): lum hrot lo kik hrot lo , a laklawh a simi, a
lum vutvat , a lum menmen.
luns , humpel (n.): tan nganpi.
luns , tyk skive , humpel (n.): a pel nganpi.
lur , blund (n.): caan tawite vun i hngilh.
lur , søvn , søvnighed (n.): ihhmu.
lure (v.): pel , sa pel , sa bawh , i thuh i bawh.
lure , ligge på lur (v.): a thli tein bawh ziar , rak bawh.
lure , lytte (v.): a thli tein mi bia va ngaih.
lurendrejer , svindler (n.): mi hlengtu , mihlen hmang.
lurer , spion , vindueskigger (n.): ngiatu.
lurvet , luvslidt , forhutlet (adj.): ttet fiapfuap in a um
cangmi thilri.
lurvet , snudsket , snavset (adj.): hnawm tiaptuap in a
- 172 -
ummi.
lurvet , snusket (adj.): tla fiapfuap in a ummi.
lus (n.): hrik.
lus (ikke lusene i håret, som hedder 'hrik') (n.): tthah.
luset (adj.): thah tammi.
luseæg (n.): hrikti.
Lushai folket (prop.): Mar , Mizo.
luske (v.): a thli tein kal , ui fir kal in kal.
luske , snige sig (v.): a thli tein helhhum.
lutter (adj.): a dihlak in a dihumnak in.
luvart , vindside (n.): thli hrannak lei , thlitu a hung
hrannak lei.
luvslidt (adj.): a tet ngaingai cang i a la a lang dihmi. Eksempel: En luvslidt skjorte = A tet ngaingai cang i a la
a lang dihmi angki.
luvslidt , forhutlet , lurvet (adj.): ttet fiapfuap in a um
cangmi thilri.
ly , læ , beskyttelse (n.): dornak hmun.
ly , læ , læside (n.): phen. - Eksempel: Vi søger ly på
klippens læside = Lungpi phen ah kan i dor.
ly , tilflugt (n.): dornak. - Eksempel: Vort ly er klippen =
Kan i dornak cu lungpi a si.
lyd (n.): thawng , khuangtum thawng. - Eksempel: Jeg
hørte lyden af deres fodtrin = An kehlan thawng ka theih.
lyd- , fonetisk (adj.): holh fang a awning in ttial , cucaah
phonetic hi a phonetic ning in ttial ahcun fawnetik ti a si
hnga.
lyddæmper (n.): daihtertu.
lyddæmper, lydpotte (n.): mawttaka meikhu chuahnak
aw a nemtertu bawm.
lyde (v.): thawngthanh.
lyde (v.): tum , darkhing tum.
lyde , adlyde (v.): nawlngaih.
lyde , adlyde (v.): ngai. - Eksempel: Adlyd mine ord = Ka
bia ngai.
lyde , give lyd (v.): awnh. - Eksempel: Din guitar kan
give lyd = Na tingtang a awnh khawh ko ttung.
lyde , plet (n.): buahneh. - Eksempel: Hans karakter er
uden nogen plet = A ziaza zeihmanh aa buahneh lo.
lydefri , pletfri , fejlfri (adj.): dotla , khuatla. Eksempel: Kun fejlfri dyr kan bruges til ofring =
Raithawinak caah sattil dotla lawng hman khawh an si.
lydig (adj.): nawl a ngaimi.
lydig (adj.): nawlngai. - Eksempel: Han er en lydig
person = Amah cu mi nawlngai a si.
lydighed (n.): nawlngaihnak.
lydlære (historisk) (n.): holh a aw chuahning cawnnak.
lydløs (adj.): thawng a ngei lomi.
lygte , lanterne (n.): meiinn.
lygtemand (n.): mai a chung kuatter i minung hmai a
lomi i tuah.
lygtemænd (n.): pluralis af lygtemand.
lykke , fornøjelse , glæde (adj.): lawmhnak.
lykke , fremgang , velstand , held (n.): hlawhtlinnak ,
rumnak.
lykke , glæde (n.): lunglawmhnak.
lykke , held (n.): bong. - Eksempel: Idag er min lykke
god = Nihin cu ka bong a ttha.
lykke , held , skæbne (n.): van.
lykke , held , velsignelse (n.): mal , bongmal.
lykkelig , glad , taknemmelig (adj.): lunglawm. Eksempel: Julen er nær, og vi er glade = Khrismas a nai i
kan lung aa lawm.
lykkelig , velstående , heldig (adj.): hlawhtlingmi , a
rummi.
lykkes (v.): hlawhtlin. - Eksempel: Hans plan lykkedes =
A khuakhannak a hlawh an tling.
lykkes , have succes , være heldig (v.): fai. - Eksempel:
Vi var ganske heldige med vores jagt = Tu tan kan
ramriah cu kan fai ngai.
lykkes , være heldig , succes: have succes (v.):
hluhchuah. - Eksempel: Han er ganske heldig i sin
uddannelse = A cacawn a hluhchuah ngai ko.
lykketræf (n.): chawlehthalnak i hlawhtlin sual.
lykketræf , held (n.): van ; van ttha van chia.
lykketræf , held (n.): relthiam. - Eksempel: Det er et
lykketræf, at du kom her = Na rat cu aa relthiam ngai.
lyksalig (adj.): lunglawmhnak a langhtermit. - Eksempel:
Helgenen havde et lyksaligt smil = Mittha cu
lunglawmhnak an mithmai ah a lang.
lykønske (v.): conglawmh , lawmhpi.
lykønske , ønske til lykke , gratulere (v.): lawmh , lomh
, lawm. - Eksempel: Je gratulerer dig med, at du har
bestået eksamen = Camipuai na awn caah kaan lawmh.
lykønskning (n.): lawmhpinak.
lyn (n.): nimtlau , tek. - Eksempel: Et lyn flammer/blinker
= Nimtlau a lek.
lyn (n.): ttek.
lynafleder (n.): tek tlak khamnak ca i inncung i an
bunhmi thirfung.
lynche (v.): a bia ceih set lo i thah men.
lyne (v.): a alh in a alh. - Eksempel: Hans øjne lynede af
vrede = A mit cu a thin hun in a alh in a alh.
lynglimt , glimt , blink (n.): zuk tiah a hung ceumi. Eksempel: Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau
zuk tiah a hung ceu.
lynlås (n.): tawhrolh/angki hrenhnak.
lyre (n.): tingtang phung khat.
lys (adj.): ceu. - Eksempel: Solskin er lyst = Ni tlang a
ceu.
lys (adj.): a ceu ; a zaang.
lys (n.): ceunak.
lys (n.): vang. - Eksempel: Månens lys = Thlapa vang.
lys , glans (n.): cer. - Eksempel: Solens glans = Ni cer.
lys , kvik , opvakt (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik
pige lærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun
khulrang in a thiam khawh.
lys , skinnende (adj.): a tleu , a fiang.
lyse (v.): mei kau ; ceunak pek , ceuter.
lysekrone (n.): thing nge bantuk in tettermi ceunak ,
elektrik bawl in ceutermi.
lysende (adj.): a ceumi thil.
lysesaks (n.): mei hmihnak cengceh.
lysestage (n.): phazawngdaing vannak tung, vannak.
lyskaster , projektør , søgelys (n.): elektrik mei cu zan
thil kawlnak ca i tuahmi a tthawng ngaingaimi.
- 173 -
lyske (n.): pang, paw le pang.
lysne (v.): ceuter.
lysning (i skov) (adj.): tupi chung i phong hmete.
lysning til ægteskab (n.): anih le anih an i thi lai, tiah
biakinn i an tarmi ca.
lysstråle , stråle (n.): nichawn.
lysstråle , stråle (n.): ceunak inn chung i a run i kapmi.
lyst , begær , liderlighed (n.): pumsa duhnak , duhnak
tthawng.
lystbåd , yacht (n.): nuamhnak ca i an sermi tilawng.
lysten , liderlig , vellystig (adj.): pumsa nuamhnak
duhmi , a hurmi.
lysten , vellystig , liderlig (adj.): pumsa duhnak aa sum
lomi.
lystig (adj.): nuam ngaiin tuahmi.
lystig (adj.): lunglawm thanuammi.
lystig , glad (adj.): lung aa lawmmi.
lystig , munter (adj.): lunglawm thanuammi.
lystig , munter (adj.): lentecelh a duh ngaimi.
lystighed , glæde , munterhed (n.): lunglawmh
thanuamnak.
lystighed , munterhed (n.): lunglawmhnak tuahnak.
lysvågen (adj.): aa tthang hrimhrim komi.
lytte (v.): ngaih. - Eksempel: Lægen lytter til min puls =
Sibawi nih ka thatur a ngaih.
lytte , lure (v.): a thli tein mi bia va ngaih.
lytte , høre efter (v.): ngai. - Eksempel: Hør efter, hvad
jeg siger = Ka chimmi ngai.
lyve (v.): lihchim.
lyve (v.): lih. - Eksempel: Du lyver = Lih na chim.
læ , beskyttelse , ly (n.): dornak hmun.
læ , læside , ly (n.): phen. - Eksempel: Vi søger ly på
klippens læside = Lungpi phen ah kan i dor.
læbe (n.): hmur.
læder (n.): saphaw. - Eksempel: Lædersko = Saphaw
kedan.
læderrem , rem (n.): saphaw hri tlap.
lædersnor (n.): saphaw hri.
læg (på benet) (n.): tha-phet, tanpor.
læg , pressefold , fold (n.): tawhrolh bil tik i a tlang aa
hngal ziahmahmi khi.
læge , mediciner (n.): sibawi , hlai lei si lo in si lei a
thiammi.
læge(s) , hele , kurere (v.): dam , damter.
lægeundersøgelse (n.): sibawi i zohter.
lægevidenskab (n.): si lei cawnnak.
lægfolk (n.): mi sawhsawh.
lægge (v.): chiah. - Eksempel: Læg bogen på bordet =
Cabuai cungah cauk kha chia.
lægge (v.): vui. - Eksempel: Vi så dem lægge liget i
graven = Thlan chung i a ruak an vui kha kan hmuh.
lægge (v.): chiah. - Eksempel: Jeg lægger bogen på
bordet = Cabuai cungah cauk ka chiah.
lægge , sætte , placere , anbringe , stille (v.): chiah. Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu
a lu ah a chiah.
lægge beslag på (v.): hawi hlan i rak co. - Eksempel: Han
lagde beslag på jorden ved at besætte den = Vawlei cu
hawi hlan ah a rak um hnawh i a co.
lægge for anker , fortøje (v.): tikam i hri i hren.
lægge hen , spare , henlægge (v.): thlarin chiah. Eksempel: Jeg lægger et hundrede kyats hen = Tangka za
khat thlarin ah kaa chiah.
lægge hen , spare , holde tilbage (v.): i chiah , i nganh.
lægge hånd på (v.): domh , dawmh. - Eksempel: Læg din
hånd på mit hoved (for at fjerne smerte) = Ka lu ka domh
tuah.
lægge i blød , gennembløde (v.): ciah. - Eksempel: Jeg
lægger mit tøj i blød (til vask) = Ka thil ka ciah hna.
lægge ind , indsætte , sætte ind , indlægge (v.): sanh. Eksempel: Jeg lægger penge i min taske = Ka zal
chungah phaisa ka sanh.
lægge mærke til , bemærke (v.): hmuh. - Eksempel:
Lagde du mærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha
na hmu maw?.
lægge mærke til , passe på (v.): i ralring. - Eksempel:
Pas på, hvad du gør = Na tuahmi kha i ralring.
lægge om , reorganisere (v.): sersiam tthan.
lægge sammen , addere (v.): fonh.
lægge sammen , addere (v.): kawmh , komh. - Eksempel:
Læg to og fire sammen (=adder to og fire) = Pahnih le
pali komh.
lægge sig (v.): ih , bawh , zau. - Eksempel: Han lægger
sig ned på græsset = Ram cungah a it.
lægge sig imellem , intervenere , gribe ind (v.): a karlak
i thlak , a karlak i vai sawh.
lægge tag på , tække (v.): cih. - Eksempel: Idag lagde vi
tag på vores hus = Nihin ah kan inn kan cih.
lægge vægt på , betone , understrege (v.): biapi in lak. Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan
sianginn nih kanaan kha biapi in a lak/a ruah.
lægge æg (v.): tit , ti. - Eksempel: Vores høns lægger
mange æg = Kan arpi nih arti tampi an tit.
lægge øde , hærge , ødelægge (v.): hrawh. - Eksempel:
Ild ødelagde en stor del af byen = Khua a cheu nak tam
kha mei nih a hraw, hmun king ah a ser.
lægmand (n.): mi sawhsawh, biaknak/sibawi/thiam khun
in cawnmi rianttuan a si lomi.
lægmænd (n.): pluralis af lægmand.
læk , lækage , utæthed (n.): a zuhnak , a pemnak , a
kuainak.
læk , utæt (adj.): a zutmi.
lækage , utæthed , læk (n.): a zuhnak , a pemnak , a
kuainak.
lække , være utæt (v.): zut , zuh. - Eksempel: Hvis dit
tag er utæt, må du reparere det = Nan inncung a zuh
ahcun na remh a hau lai.
lække , være utæt (v.): zuh. - Eksempel: Hvis jeres hus
er utæt, bør I reparere det = Nan inn a zuh ahcun na
thlop awk a si.
lække i små dråber (v.): far. - Eksempel: Vort tag lækker
(i små dråber) = Kan inncung a far.
lækker (adj.): thaw. - Eksempel: Din mad er lækker = Na
rawl a thaw.
lækker (adj.): thawt , thaw. - Eksempel: Fordi din mad
er lækkker, spiste jeg en masse = Na rawl a thawt caah
- 174 -
tampi ka ei.
lækker , liflig (adj.): a thawmi.
lækkerbisken (n.): changreu thlum.
lækkerbisken (n.): changreu thlum, rawl thaw
ngaingai/thawngpang theih nuam ngaingai.
lænd (n.): tai.
lænd (n.): dem , nemdok. - Eksempel: Han tager et bælte
om lænden = A nem ah taisawm aa sawmh.
lænd (n.): tawkawng.
lændeklæde (n.): biar, hrente.
læne (v.): hngauh.
længde (n.): saunak.
længde , højde , vækst , statur (n.): tung. - Eksempel:
En mand på seks fod er over gennemsnitshøjde = Pa pe
ruk a tung a simi hi zapi nak sang deuh a si.
længdegrad (n.): vawlei pum hi a tunglei in tahnak rinmi
, England ram Greenwich khua in aa thawk.
længdespring (n.): vawlei i a sau lei in per i zuammi.
længe (adv.): caan saupi. - Eksempel: Jeg har tænkt på
ham længe = Amah kong kha caan saupi ka ruat cang.
længere (adv.): lam hla deuh. - Eksempel: Jeg kan
svømme længere end du = Nangmah nakin hla deuh ti ka
leuh khawh.
længes (v.): ngaih. - Eksempel: Han længtes efter sin
moder = A nu a ngai.
længes (v.): duh. - Eksempel: Hun længtes efter at komme
hjem = Inn tlun a duh.
længes (v.): duh , ngaih. - Eksempel: Han længes hjem =
Inn a ngai.
længes efter , savne (v.): ngai. - Eksempel: Jeg savner
min mor = Ka nu ka ngai.
længes efter . interesseret: være interesseret (v.):
hmarngai. - Eksempel: Længes I efter mig? Hvis I længes
efter mig, betyder det, at I elsker mig = Ka hmar nan ka
ngai maw? Ka hmar nan ka ngaih ahcun nan ka dawt a si.
længsel (n.): ngaihnak , duhnak, duhnak tthawng.
længsel (n.): hmarngaih , hmarngaihnak. - Eksempel: Han
har ikke engang længsel efter sine forældre = Nu le pa
hmarngaih hmanh a hngal lo.
længsel , savn (n.): ngaihnak. - Eksempel: Min længsel
efter dig har nu varet lang tid = Kan ngaihnak a sau cang.
længselsfuld (adj.): duhnak a ngeimi , a duhnak a
langhtermi.
længselsfuld (adj.): mitthi ngaiin a ummi. - Eksempel: Et
barn stod og så med længselsfulde øjne på æblerne =
Ngakchia nih epai cu mitthi egaiin a zoh.
lænke (n.): hreng, hrengkhenhnak thir cikcin.
lænke (v.): hrengkhenh, thirhri in khih.
lærd (adj.): cathiam ngaimi , a fim ngaimi. - Eksempel:
En lærd person = Ca a thiam i a fim ngaimi.
lærd (adj.): fimnak tampi a ngeimi.
lærd , belæst (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi.
lærd , videnskabelig (adj.): ca tampi relnak fimnak he aa
pehtlaimi.
lærd person (n.): cathiam.
lærdom (n.): fimnak , cathiamnak.
lære (v.): cawn , thiam.
lære (v.): cawn , cawng. - Eksempel: Jeg lærer (noget) i
skolen = Sianginn ah ca ka cawng.
lære (undervise) (v.): cawnpiak.
lære , læse (v.): carel , cacawn.
lære udenad , memorere (v.): zoh loin chim , lung
chungin hngalh.
lærebog (n.): siangngakchia nih cawn dingah an tuahmi
cauk.
lærenem , føjelig (adj.): nawl ngaimi, cawnpiak i
fawimi.
lærenemhed (n.): lungvarnak.
lærer (n.): cawnpiaktu, saya.
lærer , instruktør (n.): cawnpiaktu , hmuhsaktu.
lærer , skolelærer (n.): sianginn saya.
lærerig , instruktiv , belærende (adj.): mi cawnpiak
khotu a simi.
lærerinde (n.): sayama.
læresætning (n.): kanan tuaknak i a hmaan ti
langhternak.
læresætning , dogme , doktrin (n.): zumhnak lei kong i
cawnpiaknak.
lærling (n.): rian thawknak i a cawngpahmi.
lærred , linned (n.): la , puan tahnak la.
lærred , sejldug (n.): khairiat puan.
læs , ladning (n.): phorhmi thil.
læse (v.): rel. - Eksempel: Forstår du at læse engelsk? =
Mirangholh na rel thiam maw?.
læse , lære (v.): carel , cacawn.
læse mellem linjerne (v.): a biafang sullam si loin a
chung i aa thupmi sullam hngalh khawh i zuam ti a si.
læsehest , bogorm (n.): cauk a eitu rungrul , cucaah ca a
rel tukmi khi bookworm an ti.
læsejl , læskærm (n.): thliphengtu.
læsejl , læskærm (n.): pheng. - Eksempel: Vores
læskærm er meget nyttig = Kan thli pheng a tthahnem
ngai.
læselig (adj.): a fiangmi , a rel fawimi, rel (ca) khawh a
simi.
læselighed (n.): fiannak , fiang tein ttialmi ca.
læseplan , pensum (n.): hi hna hi cawn awk an si lai ti in
tuahmi.
læseplan , pensum , undervisningsplan (n.): cawn awk i
tuahmi.
læser (n.): careltu.
læside (n.): thli phenhnak lei. - Eksempel: Vinden var så
stærk, at vi løb om på læsiden af huset = Thli a fah tuk
caah inn thil phenhnak lei ah kan tli.
læside , ly , læ (n.): phen. - Eksempel: Vi søger ly på
klippens læside = Lungpi phen ah kan i dor.
læskedrik , alkoholfri drik (n.): zu a si lomi dinmi ,
theithu hang te hna bantuk.
læskærm , læsejl (n.): thliphengtu.
læskærm , læsejl (n.): pheng. - Eksempel: Vores
læskærm er meget nyttig = Kan thli pheng a tthahnem
ngai.
læsning , tællen (n.): relnak.
læsse , laste (v.): thil chonh , thil khumh.
læsse af , losse , aflæsse (v.): thil tthumh.
læst (n.): kedan sernak ca i kedan bantukin kedan i rup in
- 175 -
an sermi dolung.
løb (n.): tliknak.
løb (v.): præteritum af løbe.
løbe (v.): tlik , teh , tek. - Eksempel: Han er stærk i at
løbe = Tlik a tthawng ngai.
løbe (v.): ah a cang. - Eksempel: Brønden løber tør om
sommeren = Thal caan ah cun tikhor hi a car.
løbe (v.): le , lek. - Eksempel: Han løb væk (så man ikke
kunne se ham). - Han er hurtig i løb = Lo diam in a le. Lek a mu.
løbe , flyde (v.): luang , luan. - Eksempel: Der løber blod
fra såret. - Når vand flyder nedad, går det hurtigt = A
hma in thisen a luang. - Ti cu chuklei i a luan ahcun a
rang.
løbe , ræse , ile , jage , haste (v.): tli. - Eksempel: Han
ilede (løb hastigt) til huset = Inn ah a tli.
løbe igennem (v.): ciah. - Eksempel: Er vandet løbet
igennem kaffen? = Ti nih kawfi kha a ciah cang maw?.
løbe igennem (v.): ttha tein rel.
løbe væk (v.): zam.
løbe væk , rømme (v.): tli. - Eksempel: Han løber væk,
rømmer = A tli.
løbeknude , løkke (n.): hrival.
løben (n.): tehnak.
løbende (adj.): tuahpah i chimmi. - Eksempel: Han
kommer med en løbende kommentar til fodboldkampen =
Pumpululh chuih an i zuamnak kong kha an chuih pah in
amah nih a chim thluahmah.
løbende næse (n.): hnap a chuak lengmangmi.
løber (n.): a tlimi.
løbeseddel (n.): mi zapi phawt awk i sermi ca.
lød (): præteritum af lyde.
løfte (n.): biakamnak, chiatser in biakamnak.
løfte (v.): cawi , hler.
løfte (v.): tun , tung. - Eksempel: Løft dit hoved = Na
lung tung tuah.
løfte (med løftestang) (v.): kaam.
løfte (ting) (v.): ikhinh.
løfte , forpligtelse (n.): biakamnak.
løfte , hæve (v.): thlir , cawi , hler.
løfte , hæve (v.): har ngaiin cawi i sahn. - Eksempel: Han
løftede den tunge kasse ind i bilen = Thingkuang ritpi cu
a cawi i mawttawka chungah a sanh.
løfte , pant (n.): biakamnak.
løfte , rejse (v.): thawhter. - Eksempel: Bilerne rejser en
støvsky = Mawttawka nih leidip an thawhter.
løftestang , vægtstang (n.): tal (taal).
løg (n.): khachuan sen , piat.
løgn (n.): lih. - Eksempel: Han fortalte os en løgn = Lih a
kan chimh.
løgn (n.): bialip.
løgn , usandhed (n.): lihbia , a hmaan lomi sinak.
løgn , usandhed (n.): biaping.
løgnagtig (adj.): lih a chimmi.
løgnagtig , falsk , svigefuld , uærlig , bedragerisk
(adj.): mi hlen a hmangmi , lih a chimmi.
løgnehistorie (n.): a hmaan lomi tuanbia.
løgner (n.): milihchim, milip.
løgner , bedrager , døgenigt , slyngel , slubbert (n.):
mihrokhrawl.
løj (v.): præteritum af lyve.
løje af , mindskes (v.): a zor; a ttum. - Eksempel:
Stormen vil løje af snart = Thlichia cu a zor (a ttum) zau
lai.
løjet (v.): perfektum participium af lyve.
løjtnant (n.): ralbawi bo hnih.
løkke , løbeknude (n.): hrival.
løkke , sløjfe (n.): hri vel.
løn (n.): thaman.
løn , ahorn (n.): meipal thing , a thei a thlummi.
løn , arbejdsløn (n.): rianttuan man.
løn , dagløn (n.): nihlawh. - Eksempel: Min løn er
halvtreds om dagen = Ka nihlawh cu ni khat ah sawm
hga a si.
løn , månedsløn (n.): lahkhah. - Eksempel: Min løn er et
tusind kyats per måned = Ka lahkhah cu thla khat ah
thong khat a si.
løn: udbetale løn (v.): phal. - Eksempel: Hvor megen løn
skal du betale per dag? = Ni khat ah zeizatdah na phal
lai?.
lønne , gengælde (v.): cham , pek tthan.
lønne , godtgøre (v.): rianttuan man laksawng pek.
lønnende , lønsom , indbringende , profitabel (adj.):
hlawk. - Eksempel: Dit arbejde er ikke lønsomt = Na rian
a hlawk lo.
lønnet , på fast løn (adj.): lahkhah pekmi.
lønningsliste (n.): rianttuantu hna an min le an hmuh
hnga dingzat ttialnak cazin.
lønsom , indbringende , profitabel , lønnende (adj.):
hlawk. - Eksempel: Dit arbejde er ikke lønsomt = Na rian
a hlawk lo.
lønudbetaling (n.): palhnak.
lørdag (n.): Zarhteni, Rinni.
løs (adj.): hren lomi. - Eksempel: Hesten er løs = Rang
cu hren loin a um.
løs (adj.): a fek lomi , a reng lomi.
løs (adj.): a dormi. - Eksempel: Løs jord = Vawlei dor.
løs (adj.): hren lo. - Eksempel: Han tog den løse ende af
rebet = Hri kha hren lonak lei a donghnak khan a lak.
løs (adj.): long. - Eksempel: Mine sko er for store (løse)
til mig = Ka kedan kaa long tuk.
løs (adj.): vuar. - Eksempel: Løs jord = Vawlei vuar.
løs (om klædning) (adj.): phor. - Eksempel: Skørt. Bluse = Hniphor. - Angkiphor.
løs , slap (adj.): dor , hri dor , ziaza dor. - Eksempel:
Violinstrengen er slap = Tingtang hri a dor.
løs: blive løsnet (v.): poih. - Eksempel: Rebet, som koen
er tøjret med, er løsnet = Caw hrennak hri a poih.
løse (v.): fianter.
løse , frigøre (v.): thlah , hri phoih.
løse , løsgøre , tage af (v.): phoih , phawih. - Eksempel:
Løs hunden = Uico kha a hri phawih thau.
løse , snøre op (v.): kedan hri phoih.
løsen , adgangskode (n.): biaruk i pekmi.
løsen , feltråb (n.): biathli , cuti ti ah cucu a si lai timi.
løsepenge (n.): tlanhman.
- 176 -
løsepenge , løsesum (n.): tlanhnak man.
løsgjorde (v.): præteritum af løsgøre.
løsgjort (v.): perfektum participium af løsgøre.
løsgøre , tage af , løse (v.): phoih , phawih. - Eksempel:
Løs hunden = Uico kha a hri phawih thau.
løskøbe (v.): tlanh. - Eksempel: De løskøbte fangerne =
Saltang an tlahn hna.
løskøbelse (n.): tlanhnak.
løskøber , genløser (n.): tlahntu , tlantu , caw tthantu.
løslade , frigive (v.): thlah.
løslod (v.): præteritum af løslade.
løsne (v.): phoih , dorh , hri dorh.
løsne , slappe af , slække (v.): dorh , renh lo , i dinh.
løsning (n.): a sullam fianternak.
løsrev (v.): præteritum af løsrive.
løsrevet (v.): perfektum participium af løsrive.
løsrive fra , udtræde (v.): i tthen i cheu , bu chungin
chuah.
løsrivelse , udtræden (n.): i tthencheunak , bu chungin
chuahnak.
løssluppen , overgiven (adj.): lunglawm thanuam ngaiin
a ummi.
løv , blad (n.): hnah. - Eksempel: Træernes blade er
grønne i regntiden = Fur ah thinghnah an hring.
løv , blade (n.): thinghnah , ramhnah, chawl , hnachawl.
løve (n.): chiandeih.
løvemund (n.): pangpar phun khat.
løvfald (n.): tthilhnak.
løvfældende (adj.): thingkung a hnah a thil phun a simi. Eksempel: Æbletræet er et løvfældende træ = Epal cu
hnah thil phun a si.
løvinde (n.): chiandeihpi.
løvtræ (n.): thinghak.
lå (v.): præteritum af ligge.
låg , dække (n.): chin , phentu.
låg , dæksel (n.): a chin.
låge (n.): thlalangawng hmete , ticket zuarnak phun ;
innka hmete , kutka a kam i sermi innka hmete.
låge , port (n.): kutka.
lån (n.): cawihmi tangka. - Eksempel: Han fik et lån fra
sin ven = A hawipa nih tangka a cawih.
låne (v.): tangka cawi , thil cawi.
låne (v.): hlanh. - Eksempel: Lån mig din bog = Na cauk
ka hlan.
låne (v.): cawih , coih. - Eksempel: Han låner mig ti kyats
= Tangka phar hra a ka cawih.
låne (v.): cawih , hlanh. - Eksempel: Han låner mig en
pen = Cafung a ka hlanh.
låne (v.): cawi. - Eksempel: Jeg låner penge af John =
John sinin tangka ka cawi.
låne (v.): hlan. - Eksempel: Jeg vil gerne låne din økse =
Na hreitlung hlan ka duh.
lånekontor (n.): thil pawnnak dawr.
låner , skyldner , debitor (n.): battu.
långiver (n.): cawihtu , tangka cawihtu.
lår (n.): phei. - Eksempel: Der er en tatovering på hans
lår = A phei ah mawngcik a um.
lår (n.): el. - Eksempel: Hans lår er stort = A el a ngan
ko.
lår (n.): vang.
lås (n.): tawh inn , hrennak.
lås (n.): hrenhnak.
lås , geværlås (n.): meithal cengbawm.
lås , klinke (n.): innka hrenh.
låse (v.): hrenh. - Eksempel: Lås døren = Innka hrenh.
låse op (v.): phawih. - Eksempel: Lås venligst døren op =
Tawh kha phawih tuah.
- 177 -
M
mad , føde (n.): rawl. - Eksempel: Ris er god mad =
Facang hi rawl ttha a si ko.
maddike , larve (n.): tholung.
madding (n.): coktarh , sio harh.
madding: sætte som madding (v.): tarh. - Eksempel: Sæt
en lille fisk på din krog som madding = Na sio ah nga
hme tarh.
made (v.): khaih. - Eksempel: En mor mader sit barn =
Nu nih a fa rawl a khaih.
madras (n.): ihphah a chahmi.
magasin (n.): zenthawng an khumhnak bawm, zenthong
an chiahnak inn, rawl khonnak inn rawlruk.
magasin , pakhus (n.): thil chiahnak inn.
magasin , tidsskrift (n.): tadin an ttialnak ca , mekazin.
magasinere (v.): rawl khon.
mage , ligemand , jævnbyrdige , lige (n.): tluktu. Eksempel: Det er vanskeligt at finde hans ligemand =
Amah tluktu hmuh cu a har ko.
mage , makker (n.): tuah khat chung i pakhat. Eksempel: Han kunne ikke finde makkeren til sin sko = A
kedan pakhat a hmu kho lo.
magelig , behagelig , komfortabel (adj.): a nuammi.
magelig , doven , lad (adj.): zaangthu.
magelig , lad (adj.): a tha a thumi , rianttuan a huam
lomi.
magelighed , ladhed (n.): thathutnak , rianttuan huam
lonak.
mageligt , roligt (adv.): duhsah tein , caan tampi hmang
in.
mageløs (adj.): tluk khawh lomi.
mager (adj.): a thau lomi. - Eksempel: Magert kød = A
thau aa tel lomi satit.
mager (adj.): der. - Eksempel: mager dreng = Ngakchia
der.
mager (om jord) (adj.): hria. - Eksempel: Jorden i vor
mark er mager = Kan lo chung vawlei a hria.
mager , udtæret (adj.): der filfial in a ummi.
mager , udtæret , forgræmmet (adj.): mui tlafiamfuam
in um , mit kuak tla.
magerhed (n.): dernak.
magi (n.): mawn.
magi , tryllekunst (n.): mitleh.
magnat , stormand (n.): mirum tuk lehpek , biapi ngai a
simipa.
magnesia (n.): chungthletsi , cite bantuk.
magnesium (n.): meknisiam.
magnet (n.): lam hmuhsaktu lung , dah a ngeimi, thir dah
, dah ngeimi thil.
magnetisere (v.): magnet i canter, magnet bantukin hnuh.
magnetisk (adj.): dah ngeimi.
magnetisme (n.): hnuh khawhnak dah.
magnolia (n.): thingkung phun khat a par aa dawh
ngaimi.
magt (n.): hranhram in. - Eksempel: Han kom ind i huset
med magt = Hranhram in inn chungah a lut.
magt (n.): tthawnnak , thazang , hmual.
magt , kraft , evne (n.): tthawnnak. - Eksempel: Der er
kraft i blodet = Thisen chungah tthawnnak a um.
magt , storhed , styrke (n.): lianngannak , lianhngannak.
magt , styrke (n.): hu , huham. - Eksempel: Hans magt er
stor = A huham a ngan.
magt: med magt , voldeligt (adv.): hranhram. Eksempel: Han fjernede mine ting voldeligt (med magt) =
Hranhram in ka thil a ka chuh.
magtesløs , afmægtig , kraftløs (adj.): tthawnnak
zeihmanh ngei lo.
magtovertagelse , tronbestigelse (n.): bawi tthutnak
hmun i hung kainak.
mahogni (n.): thingkung phun khat a ttha ngai i a man a
fak ngaimi.
maj (n.): Mei thla.
majestæt (n.): rumra , lianhngannak.
majestæt (n.): siangpahrang chonhnak i hmanmi bia. Eksempel: Hans majestæt kongen = Siangpahrang
Bawipa.
majestætisk (adj.): rumra ngeimi.
major (n.): ralkap bawi , captain cung , colonel tang.
majoritet , flertal (n.): a tam deuh , hnarcheu nak tam
deuh.
majroe (n.): ba.
majs (n.): fangvoi, kawm.
majskolbe (n.): fangvoi fo.
majskolbe med dæksblade (n.): fuang. - Eksempel:
Vores majs har helt gode kolber = Kan fungvoi fuang an
thla ngai.
makaber , uhyggelig (adj.): tuksapur a simi.
makaroni (n.): khauhsuai bantuk a simi rawl.
makker , mage (n.): tuah khat chung i pakhat. Eksempel: Han kunne ikke finde makkeren til sin sko = A
kedan pakhat a hmu kho lo.
malaria (n.): raifanh zawtnak. - Eksempel: Malaria er
almindelig i Myanmar = Kawlram ah raifanh a tam.
malaria, lide af malaria (v.): fanh. - Eksempel: Jeg lider
af malaria = Rai nih a ka fanh.
malariamedicin (n.): raifanh si.
male (v.): tinbawsi thuh.
male , kværne , knuse (v.): rial. - Eksempel: De maler
mel = Changvut an rial.
male med maling (v.): thuh.
maler , kunstmaler (n.): hmanthlak suaitu.
maleri (n.): hmanthlak suaimi.
maleri , malning (n.): thuhnak.
- 178 -
malerisamling , galleri , billedgalleri (n.): inn asiloah
khan nganpi, a chung i hmanthlak le suaimi a phunphun
an chiahnak.
males (v.): cip. - Eksempel: Dit mel er ikke malet
ordentligt = Na meida a cip lo.
maling , farve (n.): tinbawsi.
malke (v.): hnuksur. - Eksempel: Han malker koen =
Caw hnuk a sur.
malke (v.): sur. - Eksempel: Vi malker = Cawhnuk kan
sur.
malm , erts (n.): vawlei lak i aa cawhmi thirdar.
malplaceret , upassende (adj.): aa tlak lo.
malstrøm (n.): tikherh , tikherh bantuk a simi
hnahnawhnak hrial khawh lomi.
malstrøm (n.): kuthlertu , thimnak a um tik i thimtu.
malt (n.): facang uh i roter tthanmi.
maltaktere (v.): hrual. - Eksempel: En tiger
maltrakterede ham slemt = Cakei nih fak piin a hrual.
maltraktere , mishandle (v.): ttha loin tuah , dinhdorh
loin tuah.
maltraktere , mishandle (v.): tthalo in , cei cikcek in
tthuat (seh). - Eksempel: Han blev maltrakteret af bjørnen
= Vom nih a seh.
malurt (n.): a khami belh si ca i hmanmi.
mammon , rigdom (n.): khuachia , tangka.
mammut , kæmpe- (n.): a ngan ngaingaimi thil.
mand , menneske (n.): minung , patling.
mand , ægtemand (n.): va , pasal. - Eksempel: Hustru og
ægtemand = Nu le va.
mand , ægtemand , husbond (n.): dawngchungpa. Eksempel: Min mand er præst = Ka dawngchungpa cu
pastor a si.
mandag (n.): Cawnni khat ni.
mandarin (n.): Tulukmi bawi ngan.
mandarin (n.): serthlum , lingmaw.
mandat (n.): thimtu pawl nih an kuzale ca i an thimmi
sinah nawlngeihnak an pekmi.
mandat , fuldmagt (n.): cunglei in vun pekmi nawl.
manddom , manddomskraft , virilitet (n.): tthawnnak.
manddrab , drab (n.): mithah , lainawn a si lomi.
mandehul (n.): miluhnak kua.
mandel (n.): almon thingthei.
mandel (n.): dangfir. - Eksempel: Hans mandler er blevet
fjernet = A dangfir an tanpiak.
mandelbetændelse (n.): dangfir phin zawtnak.
mandig , modig , tapper , heroisk (adj.): pasalttha.
mandig , tapper (adj.): pa bantukin a ral a tthami.
mandig, modig og udholdende (adj.): pacancuh. Eksempel: Han er en mandig mand = Mi pacancuh ngai a
si.
mandkøn , hankøn (n.): hli. - Eksempel: Hane = Arhli.
mandlig , han- (adj.): pa.
mandolin (n.): tingtang phun khat.
mandskab , besætning (n.): tilawng , vanlawng
tlanglawng cung i rian a ttuanmi hna.
mandskab , personale , personel (n.): rianttuantu
minung hna.
mane bort , uddrive (ond ånd) (v.): mi chungin
khuachia chuah.
manér , måde (n.): ning , sining. - Eksempel: Han talte
på en barnlig måde = Ngakchia holhning in a holh.
mangan (n.): thir phun khat.
mange , i mængde (adv.): tthup. - Eksempel: Folk i
mængde stod der = Mi a dir tthup.
mange , megen , meget (adj.): tam. - Eksempel: Mange
folk = Mi tampi.
mange , megen , meget , rigelig (adj.): dim , duhdim. Eksempel: Vi skal gå til rigdommens (overflodens) have =
Dim lo ah kan kal lai.
mange , megen, meget , rigelig (adj.): tampi. Eksempel: Mange flyvemaskiner. - Mange penge. - En
mængde studenter. - Rigelig mad. - Meget (en stor del) af
arbejdet er blevet gjort = Vanlawng tampi. - Phaisa
tampi. - Siangngakchia tampi. - Rawl tampi. - Rian kha
tampi lim a si cang.
mangeartet (adj.): kap tampi , phun tampi , phun
dangdang a simi.
mangeartet , mangfoldig (adj.): tampi , a phunphun,
thap tampi a ngeimi.
mangel (n.): tlin lonak , baunak, ngeih lonak.
mangel (n.): herhnak , herh baunak. - Eksempel: Planten
døde af mangel på vand = Thingkung cu ti a herhbau
caah a thi.
mangel , fejl , brist , defekt (n.): tlin lonak , that lonak.
mangel , knaphed (n.): ngeih lo , bau , tlin lo. Eksempel: Der er mangel på fisk = Nga a um lo.
mangel , knaphed (n.): tlawm tuknak.
mangel , ulempe (n.): dawntu.
mangel på livsfornødenheder , nød , afsavn (n.):
nunnak ca i a herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange
børn døde på grund af nød under krigen = Ral lioah cun
nunnak ca i a herhmi thilri an ngeih lo caah ngakchia
tampi an thi.
mangelfuld (adj.): a baumi , a tling lomi.
mangelfuld , defekt (adj.): palhnak a ngeimi , tlinlonak a
ngeimi , a tthalomi.
mangelfuld , ufuldstændig , ufuldendt (adj.): a tling
lomi.
mangelfuld , utilstrækkelig (adj.): a za lomi , i that
lomi.
mangelfuldhed , ufuldkommenhed (n.): tlin lonak.
mangesidig , mangesidet (adj.): sir/hmai tampi a ngeimi.
mangesproget (adj.): holh pakhatnak tam in ttial i uk
knat chung i aa tlar in tttalmi.
mangfoldig , mangeartet (adj.): thap tampi a ngeimi,
tampi , a phunphun.
mangfoldig , talrig (adj.): tampi.
mangfoldighed (n.): a phunphun , phun dangdang.
mangle (v.): ngeih lo , bau.
mangle , savne (v.): duh. - Eksempel: Vi har rejst 1000
kyats, men vi mangler stadig fem hundrede = Tangka
thong khat kan hmuh cang, asinain za nga kan duh rih.
manglende , fraværende (adj.): beu.
manglende , fraværende (adj.): tlawttlau. - Eksempel:
Er nogen af os fraværende? = Mi tlawttlau kan um maw?.
mango (n.): hai.
- 179 -
mangrovetræ (n.): hri thlai ngeimi thing , bungkung.
mani , vanvid (n.): hruhchihnak.
manierethed (n.): mahle thil tiningte.
manifest (n.): cozah pakhatkhat nih cu bantukin kan tuah
lai tiah an thanhmi.
manipulation , håndtering (n.): tonghthamnak.
manipulator (n.): a tawngthamtu.
manipulere , håndtere (v.): hman , tonghtham.
manke (n.): tuang , rang tuang.
manna (n.): manna changreu.
manual , håndbog (n.): kutken cauk, kuttlaih.
manuel (adj.): kut in tuahmi.
manufakturhandler (n.): thilpuan lei , pu lei chawdawr.
manuskript (n.): kut in ttialmi ca.
manøvre (n.): timh ciammam tein ralkap an umkalter hna
khi , ral i doh i an i hlen khi , tan hmun siam thiam.
manøvre (n.): fim ngaiin cu thil le cu thil cu i tong seh ti
tuak thiam le tuah thiam.
manøvrere (v.): timh ciammam tein ralkap an umkalter
hra khi, ral i doh i an i hlen khi, tan hmun siam thiam.
mappe (n.): ca le cauk kennak kuttlaih zal , handbag.
marathon (n.): tlik zuam khan 26.2.
march (n.): cu bantuk kalnak ca i tummi awdawh.
marchere (v.): ralkap cer i an kal bantuk i kal.
mareridt (n.): mangchia.
margarine (n.): thingthei in sermi tlawhpat.
margin (n.): catlam a kam , cattial lonak khi.
margin (n.): a hlei , herhmi leng i ngeihmi. - Eksempel:
Tillad en margin på tyve kyats til uforudsete udgifter =
Ruah lo in a herh sual ding hman awk caah phar kul cu a
hlei in i chiah.
margin , søm , kant , rand (n.): tlang.
marginal , rand- (adj.): a kam i a ummi, a kam a simi.
marginal , underordnet , periferisk (adj.): a herh tuk
lomi , a hmetemi.
marginalisere, isolere (v.): thlei. - Eksempel: Han er
blevet isoleret af sine venner = A hawile nih an thlei.
marionet (n.): hri in cawlcanghtermi tunu.
maritim (adj.): rili cung chawlehnak, rili pawng i a
ummi, rili he aa pehtlaimi thil.
mark (n.): lo.
marked (n.): chawdawrnak hmun.
marked , basar (n.): bazaar.
marked , messe (n.): zapi hmuh awk le cawk awk i thil
tampi hmunkhat i chuahpimi , dawrpi ni.
markedsbod , bod (n.): thlamte , me peknak i sermi khan
hmete.
markedsplads (n.): market hmun.
markere (v.): hmelchunhnak ser.
markere , bemærke , huske (v.): chingchiah.
markskel (n.): lori.
Markus (i Ny Testamente) (prop.): Marka.
marmelade (n.): marmaleih , theithu hawng he sermi
zem.
marmor (n.): lungrang marbal lunk.
marodør (n.): mi thil fir ah zan i a vakmi.
Mars (prop.): Mars arfi.
marsk , mose , sump , morads (n.): cerh.
marskal (n.): ralbawi ngan bik.
marsvin (n.): rili chung saram phun khat , Mizo nih
zawngdulinu an ti.
marts (n.): March thla.
martyr (n.): martar in a thimi.
martyrium (n.): martar in thihnak.
marv (n.): thlek , thlik.
marv (n.): muru , thingkung muru , biachimmi muru.
mas , besvær (n.): harnak , a hlei rian.
mase , knuse (v.): cikcek.
mase , knuse (v.): fak piin nam , denh , rial , manter. Eksempel: Maskinen knuste stene til fint pulver = Seh nih
lung cu dip tein a rial.
mase sig ind (v.): tenh. - Eksempel: Han masede sig ind i
mængden = Mi karlakah aa tenh.
mask , ris, som der er lavet vin af (n.): zutai.
maske (n.): hmaikhuhnak.
maske (n.): sur vang. - Eksempel: Dette net har
halvtommes masker = Hi sur hi vang lehmah cheu a si.
maskere (v.): thuh , pheh.
maskinarbejder (n.): seh lei a thiammi.
maskinarbejder , mekaniker (n.): mekhanik , zungthiam
, thilremh a thiammi.
maskine (n.): inzin , seh, thiltthitnak seh, masin.
maskineri (n.): seh thilri.
maskinskrevet (adj.): cattialnak seh in ttialmi ca.
maskinskrivning (n.): cattialnak seh in cattialnak.
maskulin (adj.): pa a simi.
massakre , blodbad (n.): mi tampi thah.
masse (n.): thil hlum thil aa fon aa komhmi.
masse (n.): tampi. - Eksempel: En masse mennesker = Mi
tampi aa pummi.
masse , mængde (n.): tampi. - Eksempel: Han har
masser af venner = Hawi tampi a ngei.
massemedier (n.): zapi theihternak ca i hmanmi thil,
tahchunhnak ah radio, cauk, television.
massemøde (n.): zapi pumh.
masseproduktion (n.): tampi in khulrang in ser i chuah.
massere (v.): malit , hmeh.
massevis: i massevis , i mængde (adv.): liangluang. Eksempel: Der er køer i massevis = Caw an um
liangluang ko.
massiv (adj.): tampi , nganpi , ritpi.
mast (n.): tinbaw i alan thlainak tung.
masturbere , onanere (v.): mah le mah nu/pa duhnak i
riamhter.
mat (adj.): thatho lo i um , tla hniamhuam in a ummi.
mat , sløv (adj.): hnawl. - Eksempel: Min kniv er sløv =
Ka nam a hnawl.
mat , svag (adj.): dertthawm , thazang ngei lo.
matematik (n.): kanan phun paohpaoh.
matematiker (n.): kanan a thiammi.
matematisk (adj.): kanan lei thil a simi.
materiale (n.): thil. - Eksempel: Hvad slags materialer
vil du købe? = Zei bantuk thil dah na cawk lai?.
materialisere , legemliggøre (adj.): thil i can, ruahnak
kha a taktak i hun canter.
materialisme (n.): thil pinah hin zeihmanh a um ti lo ,
- 180 -
thil lawng hi a biapi bik a si ko ti zumhnak.
materialist (n.): thil lawng hi biapi a si tiin a zummi.
materialistisk (adj.): thil lawng hi biapi a si ti zumhnak a
ngeimi.
materie , pus (n.): hmahnai.
materie , stof (n.): tongh khawh hmuh khawhmi thil. Eksempel: Træ og sten er materie (stof) = Thing le lung
cu tongh khawhmi thil an si.
materie , udflåd , pus (n.): hnai. - Eksempel: Hans sår er
nu tørt for udflåd = A hma a hnai a car cang.
materielt (adv.): pumsa in , thil in.
matriark (n.): nu lei he aa pehtlaimi.
matriarki (n.): nu nih innchungkhar /phun chung i a lu
tlai , nu roco phun.
matrone , kone (n.): nu bawda le si inn i zohkhenhtu i
chiahmi nu upa.
mattere (v.): ziamhter.
mattere , blive mat (v.): dul. - Eksempel: Spejlet er
blevet mat af alder. - Solen er skjult bag skyen =
Thlalang kha a hlun cang i a dul cang. - Ni a dul.
mattere , gøre mat (v.): tleunak kha a dul. - Eksempel:
Salt vil gøre sølv mat = Cite nih ngun cu a tleunak kha a
dulhter.
Mattæus (i Ny Testamente) (prop.): Matthai.
mausoleum (n.): thlan nganpi.
mave (n.): paw.
mave- , gastrisk (adj.): pawpi he aa pehtlaimi thil.
mave- , underlivs- , bug- (adj.): paw lei a simi.
mavekneb , mavepine (n.): paw fah.
maveonde , dyspepsi , fordøjelsesvanskeligheder (n.):
pawporh , pawpuarh.
mavepine: have mavepine (v.): pawfah , pawfak. Eksempel: Hvis du har mavepine, så tag mavemedicin =
Na paw a fah ahcun pawfah si ding tuah.
mavetilfælde: have mavetilfælde (v.): porh. - Eksempel:
Jeg har et mavetilfælde = Ka paw a ka porh.
maximum (adj.): a tam bik , a sang bik.
med (prep.): he. - Eksempel: Han går med ham = Amah
he a kal.
med (prep.): sin , sinah. - Eksempel: Kom med mig = Ka
sinah ra.
med (prep.): lakah , chungah. - Eksempel: De vil blande
sig med mængden = Zapi lakah, an i cawh lai.
med (prep.): a ngeimi. - Eksempel: Hr. Jones er en mand
med forstand = Mr. Jones cu thluak ngeimi a si.
med (prep.): rup in. - Eksempel: Hærens styrke forøges
med dens størrelse = Ralkap tthawnnak cu a mi an tam
rup in a tthang ve.
med (prep.): langhter. - Eksempel: Arbejd med omhu =
Ralrinnak langhter bu tein ttuan (ralring tein ttuan).
med (prep.): in. - Eksempel: Manden skar kødet med en
kniv = Mipa nih sa cu nam in a can.
med (prep.): i doh i ral. - Eksempel: Englænderne
kæmpede med tyskerne = Mirang cu Germany mi he an i
do.
med , hos (prep.): he. - Eksempel: Jeg vil gerne rejse
med dig = Nangmah he kal ka duh.
med , i , af , ved hjælp af , fra , på (prep.): in. -
Eksempel: Jeg kom fra Hakha. - Jeg kom til fods. - Han
kom hjem med båd. - Vi beder i Jesu navn. - Jeg skriver
med en blyant. - Døren er lavet af træ = Hakha i ka ra. Ka ke in ka ra. - Tilawng in a ra tlung. - Bawi Jesu min in
thla kan cam. - Khedan in ka ttial. - Innka cu thing in an
ser.
med det samme , hurtigt , straks (adv.): zau.
med et , pludselig (adv.): ruah lo piin.
med forsæt , med vilje (adv.): timh ciammam tein.
med fuldt overlæg , med velberåd hu (adv.): timh
ciammam tein.
med henblik på , for at (prep.): awkah. - Eksempel: Det
er ikke egnet med henblik på at spise = Ei awkah aa tlak
lo.
med hensyn til , angående , hvad angår (adv.): kong he
aa pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er
det godt = A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko.
med hensyn til , angående , vedrørende (prep.):
kongah.
med magt , voldeligt (adv.): hramhram. - Eksempel: Han
tog den med magt = Hramhram in aa lak.
med måde , moderat , behersket (adv.): tawk. Eksempel: Du bør spise med måde = A tawk in rawl na ei
lai.
med rette (adv.): ding tein , hmaan tein.
med uret , med solen (adv.): suimilam kut kalning in kal
, keh lei in vorh lei ah.
med velberåd hu , med fuldt overlæg (adv.): timh
ciammam tein.
med vilje , med forsæt (adv.): timh ciammam tein.
medalje (n.): upatnak ca i pekmi thil , a cung i cattialmi a
ummi.
medarbejder , kollega (n.): hawi , rianttuantti hawi ,
khuktthi, kemhtu , kemtu.
meddele , informere , underrette , oplyse (v.): chimh.
meddele , videregive , kommunikere (v.): bia in i
chawnh , i theihter , zawtnak i chawnh.
meddelelse (n.): chimmi , cattial in chimmi.
meddeler (n.): chimtu , phuangtu.
meddeler , stikker (n.): palik sungthoh.
medens , mens (conj.): lioah. - Eksempel: Mens jeg talte,
sagde han ingenting = Ka chim lioah cun zeihmanh a
chim lo.
medens , mens , imens (adv.): lio. - Eksempel: Klokken
ni vil være, mens du arbejder = Zinglei pakua cu na
ttuam lio a si lai.
medfødt , instinktiv (adj.): chuahpimi.
medfølelse , medlidenhed (n.): zaangfahnak.
medfølelse , sympati (n.): zaangfahnak.
medfølende , medlidende (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
medføre (v.): hun zulh.
medføre , bevirke , fremkalde (v.): chuahter. Eksempel: Hans dårlige helbred var fremkaldt af dårlig
mad = Rawlchia nih a zawtnak cu a chuahter.
medgift (n.): nupi man.
medgørlig (adj.): hnangam. - Eksempel: Thomas er en
medgørlig mand = Thomas cu mi hnangam a si.
medgørlig (adj.): tluangtlam. - Eksempel: Han er en
- 181 -
medgørlig mand = Mi tluangtlam a si.
medgørlig , villig , føjelig (adj.): uk khawh le sersiam
khawh a simi.
medhustru , konkubine (n.): nupi chun.
medicin (n.): damnak si.
medicin (n.): si , si-ai. - Eksempel: Hovedpinemedicin
(aspirin) = Lufah si.
mediciner , læge (n.): sibawi , hlai lei si lo in si lei a
thiammi.
medicinere , give medicin (v.): sipek.
medicinflaske (lille) (n.): thlalang thawl hmete ,
penicillin thawl (dur) ngaw pawl khi.
medicinsk (adj.): si lei thil a simi.
medicintabletter (n.): siper.
medier (n.): pluralis af medium.
meditere , gruble (v.): dai tein khuaruah.
mediteren , grublen (n.): dai tein khuaruahnak.
medium (n.): khuavang; mangit pawl khi an si khun.
medium , medie , middel (n.): thil tuahnak i hmanmi
thil. - Eksempel: Radio er et kommunikationsmiddel =
Radio cu i chawnhnak ca i hmanmi thil a si.
medium , middel (n.): a laivuang thil.
medlem (n.): chungtel.
medlemskab (n.): chungtel sinak.
medlidende (adj.): zaangfah awk ngaingai a simi.
medlidende , medfølende (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
medlidenhed , medfølelse (n.): zaangfahnak.
medlyd , konsonant (n.): cafang tung.
medmindre , hvis ikke (conj.): lo ahcun. - Eksempel: Vi
tager af sted, hvis ikke det regner = Ruah a sur lo ahcun
kan kal lai.
medregnet , inklusiv , inkluderet (adj.): tel.
medregning , indbefatning (n.): telh chihnak.
medskyldig (n.): thil tha lo tuah bawmtu.
medynk , medlidenhed (n.): zaangfahnak.
megafon (n.): thangpi in chimnak seh.
megen , meget , mange (adj.): tam. - Eksempel: Mange
folk = Mi tampi.
megen , meget , rigelig , mange (adj.): dim , duhdim. Eksempel: Vi skal gå til rigdommens (overflodens) have =
Dim lo ah kan kal lai.
megen, meget , rigelig , mange (adj.): tampi. Eksempel: Mange flyvemaskiner. - Mange penge. - En
mængde studenter. - Rigelig mad. - Meget (en stor del) af
arbejdet er blevet gjort = Vanlawng tampi. - Phaisa
tampi. - Siangngakchia tampi. - Rawl tampi. - Rian kha
tampi lim a si cang.
meget (adv.): ngaingai. - Eksempel: Han er meget højere
end sin søster = A far nakin a sang deuh ngaingai.
meget (adv.): ngai. - Eksempel: Han holder meget af
undervisning = Cacawn a duh ngai.
meget (adv.): ngaite. - Eksempel: Jeg er meget glad = Ka
lung aa lawm ngaite.
meget (n.): a tampi. - Eksempel: Meget af denne historie
er usand = Hi tuanbia chung thil tampi cu a dih lomi a si.
meget , megen (adj.): tampi.
meget , rigtig meget (adv.): dom. - Eksempel: Jeg holder
rigtig meget af palmesukker = Thanthling ka duh dom.
meget , særdeles meget (adv.): tampiin.
meget nøje , minutiøst (adv.): hme tein.
meget, ganske meget (adv.): ial. - Eksempel: Jeg synes
ganske meget om det = Ka duh ial.
meje (v.): tual i a khomi ram tan.
meje , høste (v.): hleh. - Eksempel: Det er tid at høste
risen = Facang hleh a cu cang.
mejer , mejerske (n.): hleptu.
mejeri (n.): cawhnuk an khon i thawhpat i an sernak inn.
mejsel (n.): cawp , cop.
mejsle (v.): cher. - Eksempel: Han mejsler en sten =
Lung a cher.
mejsle (v.): theuh.
mejsle , udhugge (v.): themh in themh i mui suai. Eksempel: Han mejslede et billede af en bjørn i stenen =
Lung cungah vom mui a themh i suai.
mejsling (n.): themhnak, theuhnak.
mekaniker , maskinarbejder (n.): mekhanik , zungthiam
, thilremh a thiammi.
mekanisere (v.): seh in ttuan , seh in ser.
mekanisk (adj.): seh lei thil he aa pehtlaimi.
mekanisme (n.): seh a cawl a cangning.
mel (n.): meida , changvut.
mel (n.): dip lakin phomhmi rawl. - Eksempel: Korn
males til mel = Fangvoi cu dip lakin an phomh.
melankoli , sorg , kval (n.): ngaichiatnak , umharnak ,
lilennak lunglennak. - Eksempel: I år fik vi mange sorger
= Tu kum cu ngaichiatnak tampi kan tong.
melasse , sirup (n.): thantling hang a khuaitidai.
melde (v.): thanh , zapi theihter.
melde , anmelde , angive , anklage (v.): hek.
meldug , skimmel , mug (n.): bangbuar.
mellem , imellem (prep.): karah , karlak. - Eksempel:
Lad der være forsoning mellem jer = Nan karlak ah
remnak um seh.
mellem- , midter- , middel- , midterst (adj.): laifang a
simi.
mellemgulv (n.): ttang le paw a thentu a ham.
mellemkomst , forbøn (n.): nawlpiaknak.
mellemkomst , mægling (n.): mi karlak i remnak sernak.
mellemmand , delegeret , mægler , ambassadør (n.):
palai.
mellemmand , formidler , forhandler, mægler (n.):
lamkaltu.
mellemmand , formidler , mægler (n.): pakhat le pakhat
karlak i lamkaltu , remnak sertu.
mellemmand , mægler (n.): bu hnih karlak i lamkaltu.
mellemmænd (n.): pluralis af mellemmand.
mellemmåltid , snack (n.): rawl tlawmte ei.
mellemrum , interval (n.): a karlak caan. - Eksempel:
Der er et interval på seks dage mellem jul og nytår =
Khrismas le Kumthar karlak ah ni ruk a um.
mellemspil (n.): thil pahnih karlak i a hung ummi khi.
mellemtid (n.): a karlak caan. - Eksempel: Han tog af
sted klokken fire og vendte tilbage klokken syv, og i
mellemtiden skrev hun to breve = Pali ah a kal i pasarih
ah a ra kir tthan, a karlakah cakuat pahnih a ttial.
mellemøre , trommehinde (n.): hnakhaw chung khuang
- 182 -
phaw.
melodi (n.): awdawh, aw , hla aw.
melodisk , velklingende (adj.): aw dawh a ngeimi , aw
dawh a simi.
melon (n.): dawnzuk , phazeti.
melsigte , sigte (n.): changvut rilhnak.
membran , skal (n.): nang , arti nang.
memorandum (n.): philh lo awk i i ttialmi.
memorere , lære udenad (v.): zoh loin chim , lung
chungin hngalh.
men (conj.): sihmanhselaw.
mene (v.): ruah. - Eksempel: Folk mente engang, at
jorden var flad = Hlan ah cun mi nih vawlei hi a per tiah
an rak ruah.
mene (v.): ruah. - Eksempel: Hr. Jones mente, at det vil
regne i dag = Mr. Johes nih nihin cu ruah a sur lai tiah a
ruah.
mene (v.): a sullam a si ti. - Eksempel: Han mente, hvad
han sagde = A chimmi kha a sullam a chim duhmi a si ko.
mene , tænke (v.): zumh , ruah.
mened (n.): a hmaan lo ti hngal ko na in a hmaan ko tiin
chiatsernak ; lihchimnak.
menig (n.): sen a hmu rih lomi ralkap.
menighed , forsamling (n.): pummi.
menighedsråd (n.): biakinn chung a khan pakhat i
thilthuam an chiahnak.
mening (n.): ruahmi. - Eksempel: Han siger sin mening =
A ruahmi a chim.
mening (n.): ruahnak.
mening (n.): sullam. - Eksempel: Det, som han skrev, gav
ingen mening = A ttialmi kha sullam a ngei lo.
meningitis (n.): thluak tuamtu nang phin zawtnak.
meningsløs (adj.): sullam a ngei lomi.
meningsløshed , absurditet , urimelighed (n.): nihchuak
sinak , zohchia sinak.
menneske , mand (n.): minung , patling.
menneskehed , menneskeslægt (n.): minung , mi vialte.
menneskehed , person , folk (n.): mi. - Eksempel: Fire
personer så hende tage af sted = A kal kha mi pali nih an
hmuh.
menneskelig (adj.): minung a simi.
menneskeliggøre , humanisere (v.): minung siter.
menneskelighed , menneskehed (n.): minung sinak.
menneskeligt (adv.): minung sining in tuahmi. Eksempel: Vi vil gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt
= Minung tuahning in a si kho ding paoh cu kan tuah ko
lai.
menneskemængde , flok , mængde (n.): mibu.
menneskeslægt , menneskehed (n.): minung , mi vialte.
menneskeven , filantrop (n.): mi dang ca i thil ttha a
tuahtu.
menneskeæder , kannibal (n.): minung sa a eimi.
mens , imens , medens (adv.): lio. - Eksempel: Klokken
ni vil være, mens du arbejder = Zinglei pakua cu na
ttuam lio a si lai.
mens , medens (conj.): lioah. - Eksempel: Mens jeg talte,
sagde han ingenting = Ka chim lioah cun zeihmanh a
chim lo.
menstruation (n.): nu thi ngeihmi.
menstruation (n.): nuphung, thlachiat.
menstruationsperiode (n.): hnisuk caan.
menstruere , have menstruation (v.): hnisu , hnisuk. Eksempel: Hun har menstruation = Hni a su.
mental (adj.): lungthin lei.
mentalitet (n.): ruahnak , lungput , lungthin.
mentol (n.): si phun khat.
mentor , vejleder (n.): a fim i zumhmi lungthin cheutu.
menu (n.): rawl zeizei dah a um tiah an ttialnak ca.
mere (adj.): a hlei. - Eksempel: Vi behøver to mænd mere
= Minung pahnih a hlei kan herh.
mere (adj.): a dang. - Eksempel: Du kan få mere
information i morgen = Thaizing ah tadin dang na hruh
khawh lai.
mere (adv.): deuh in. - Eksempel: Et fly rejser mere
hurtigt end et tog = Vanlawng cu tlanglawng nakin
khulrang deuhin a kal.
mere (adv.): chin.
mere , flere (adj.): tam deuh , ngan deuh.
mere eller mindre (adv.): an si dih ngawt ko. Eksempel: De fleste mennesker er mere eller mindre
selviske = Mi tam bik cu mah zawn ruat an si dih ngawt
ko.
mere end , over (adv.): ringlo. - Eksempel: Khuabe er
over tre mil væk fra Hakha = Hakha in Khuaba cu khan
thum rinmglo a si.
mere og mere (adv.): chinchin.
meridian (n.): ni nih van i a sannak bik hmun a phak
caan , chunlaicer.
merkantil , handels- (adj.): chawlehnak lei he aa
pehtlaimi.
messe (n.): Roman Catholic nih an tuahmi Bawipa
Zanrian.
messe , marked (n.): zapi hmuh awk le cawk awk i thil
tampi hmunkhat i chuahpimi , dawrpi ni.
messeskjorte (n.): tlangbawi nih an i aihmi angki rang.
messing (n.): dar eng phun.
messinggryde (n.): marlei.
mest (adv.): bik , bikcem, cem.
mest (adv.): cingling. - Eksempel: Dette er tiden, da han
er mest berømt = A minthan cingling a si.
mester (n.): rian a thiam ngaingaimi.
mester , champion (n.): hawi nakin a tthawng cemmi. Eksempel: Han er verdensmester i svømning = Amah cu
vawleicung tileuh tthawng bik a si.
mesterlig (adj.): thiam ngaiin.
mesterskab (n.): a si biktu sinak.
mesterstykke (n.): mi pakhatkhat nih thil a tuahmi lak i a
ttha bikmi.
mestre , beherske (v.): tei , uk.
mestre , beherske (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer
syv sprog = Holh pasarih a thiam.
metabolisme , stofskifte (n.): kan pum chung i rawl kha
thi i a can i pum nih a hman ti lomi pum leng i a
chuahning.
metafor (n.): tahchunnak. - Eksempel: Han har et hjerte
af sten = Lung bantukin a hakmi lungthin a ngei.
- 183 -
metaforisk , billedlig (adj.): tahchunhnak a simi.
metafysik (n.): thil a sining taktak hngalh i zuamnak
cawnnak.
metal (n.): a hakmi thil , thir , dar , sui , ngun , suan , dan
, etc..
metallisk , metal- (adj.): a hakmi thil a lomi.
metamorfose , forvandling (n.): pum le mui i thlennak. Eksempel: Haletudser bliver til frøer ved metamorfose =
Buluk kna sawngpate i an cannak cu pum le mui i
thlennak in a si.
meteor (n.): arfi zuang.
meteorit (n.): arfi zuang , vawlei a phanmi.
meteorologi (n.): nikhua a chia lai maw a ttha lai ti
hngalh khawhnak fimnak.
meteorologisk (adj.): nikhua tahnak he aa pehtlaimi.
meter (n.): lehhmah 39.37 a saumi.
metode (n.): thil tining , rianttuan ning.
metode (n.): ningcang zulhmi lam.
metode , vane , brug , praksis (n.): phung.
metodisk , systematisk (adj.): ningcang tein tuahmi.
metronom (n.): hla veinak seh.
midaldrende (adj.): tar tuk lo , no tuk lo , kum 45-65
hrawngmi.
middag (n.): zanriah.
middag (n.): chun. - Eksempel: Jeg kommer ved
middagstide = Chun hrawngah ka ra lai.
middag , midt på dagen (n.): chunlai.
middagsheden (n.): chunling cing.
middagssøvn , siesta (n.): chun ih.
middel (adj.): a tam tuk lo a tlawm tuk lo , a za fang. Eksempel: Han er af middelhøjde = A san a zafang a si.
middel (n.): thil hmuh khawhnak/tuah khawhnak ca i
hmanmi thil. - Eksempel: Han vil bruge ethvert middel for
at vinde = Teinak a si paoh ahcun zei thil paoh a hman ko
lai.
middel , medium (n.): a laivuang thil.
middel , medium , medie (n.): thil tuahnak i hmanmi
thil. - Eksempel: Radio er et kommunikationsmiddel =
Radio cu i chawnhnak ca i hmanmi thil a si.
middelalderen (n.): Caan Karlak Chan, A.D. 500 in 1450
tiang hrawng.
middelalderlig (adj.): caan karlak chan , A.D. 500 in
1450 tiang hrawng.
middelklasse (n.): zapi zaran pawl.
middelmådig (adj.): a laivuang sawhsawh , a ttha tuk lo
a chia tuk lo.
middelmådig (adj.): tawk. - Eksempel: Han er en
middelmådig mand (i evner) = Mi tawk a si.
middelmådig , fad , flov (adj.): tlauh. - Eksempel: Din
suppe er flad i smagen = Na tihang a tlauh.
middelmådighed (n.): a laivuang sawsawh sinak.
mide (n.): thil hmete.
midje , talje , liv , bæltested (n.): tai.
midler (n.): rumnak , chawva tangka. - Eksempel: Han
har midler til at købe et hus = Inn cawknak tangka a ngei
ko.
midler (n.): herhmi tangka. - Eksempel: Har han
midlerne til at betale for rejsen? = Khualtlawnnak ca
hman ding tangka a ngei maw?.
midlertidig , foreløbig (adj.): caan tawite ca lawng a
simi.
midlertidig , foreløbig (adj.): can karlak.
midlertidig , foreløbig , provisorisk (adj.): caan tawite
chung ca.
midnat (n.): zanttim , ttim.
midsommer (n.): tthal laifang.
midt iblandt (prep.): chungah , lakah.
midte (n.): a laifang.
midte (n.): lakah , chungah. - Eksempel: I vort midte =
Kan lakah, kan chungah.
midte (n.): lai. - Eksempel: Bræk sukkerrøret på midten
= Fu kha a lai in tan.
midte (n.): lai. - Eksempel: Han står i deres midte = An
lai ah a dir.
midte , centrum (n.): a laifang. - Eksempel: Byens
centrum = Khua laifang.
midte , centrum (n.): lai. - Eksempel: Han står i midten
af rummet (midt på gulvet) = Ttuang lai ah a dir.
midte , centrum (n.): laifang , laicer. - Eksempel: Han
bor i byens centrum = Khua laifang ah a um.
midter- , middel- , midterst , mellem- (adj.): laifang a
simi.
midterst (adj.): a laifang bik.
midtpunkt , fokus , brændpunkt (n.): a laifang bik ,
ceunak a vaa tonnak hmun , mit aa ton dihnak hmun. Eksempel: Den smukke pige var midtpunktet for alles øjne
= Ngaknu dawhte cu mit vialte aa ton dihnak a si.
midtstrøms (adj.): tiva laifang.
mig , jeg (pron.): keimah , biatlang a donghnak lei ah
hmanmi. - Eksempel: Han hjælper mig = A ka bawmh.
mig , min , jeg (pron.): ka.
mig selv (pron.): keimah le keimah. - Eksempel: Jeg skar
mig selv med en kniv = Keimah le keimah namte in kaa at.
mig selv (pron.): mah sining tawn. - Eksempel: Jeg er
ikke mig selv i dag = Nihin cu ka sining tawn ka si loin
kaa hngal.
mig selv (reflexivt) (pron.): kaa , kai. - Eksempel: Jeg vil
være i stand til at forsvare mig selv = Kaa rungveng kho
ko lai.
migræne (n.): lufah ttha lo, ttau lukherh.
mikro (adj.): a hmemi.
mikrobe (n.): mit in hmuh khawh lomi rungrul.
mikrofon (n.): aw thanternak bia vun chimnak kuate khi.
mikroskop (n.): thil hme ngaingaimi a nganter i mit in
hmuh khawh awkin tuahnak seh , a bih in bihmi.
mil (n.): khan , meng. - Eksempel: En mil = Khan khat.
mild (adj.): a kik tuk lo , a lin tuklo. - Eksempel: Klimaet
er mildt = Khuati a nem.
mild , blød , blid (adj.): nem. - Eksempel: Mild cigaret. Blide ord fra munden kølner vrede = Sikarik a nemmi. Hmurka nem nih thin a damter.
mild , overbærende (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
mild , skånsom (adj.): zaangfahnak a ngeimi , nemnak a
ngeimi.
mild , venlig , blid (adj.): a nemmi , mi nunnem , mi aw
nem , chuk nem , cho nem.
- 184 -
mildhed (n.): nemnak, zaangfahnak.
mildhed , skånsomhed (n.): nemnak , fak loin tuahnak.
milepæl (n.): khan tung.
militant , krigerisk (adj.): mi ralhraat.
milits (n.): khuavengtu ca i vengtu pawl , ralkap bantukin
cawpiaknak a ngei vemi.
militær (adj.): ralkap lei a simi. - Eksempel: Militær
træning = Ralkap si ding cawnpiaknak.
militær (n.): ralkapbu.
miljø (n.): thil pakhatkhat , thil dang pakhtakhat nih
umnak ah hmanmi. - Eksempel: Vand er det eneste miljø,
hvor fisk kan leve = Ti lawng hi nga an um khawhnak a si.
millennium , årtusinde (n.): kum thong khat.
milliard (n.): 1.000.000.000.
milliard (num.): nuai thong.
millimeter (n.): a saulei tahnak , meter cheu thong khat i
cheu khat.
million (n.): milian, nuai, 1.000.000 nuai khat.
millionær (n.): tangka nuai khat a ngaimi , a rum
ngaingaimi.
milt (n.): la. - Eksempel: Han har lidt af malaria, og hans
milt er forstørret = Raifanh in a ngor i a la a phing.
min , jeg , mig (pron.): ka.
min , mit (pron.): keimah ta. - Eksempel: Min bog =
Keimah cauk.
min/mit (pron.): keimah ta. - Eksempel: Dette hus er mit
= Hi inn cu keimah ta a si.
minaret (n.): Muslim pawl biakinn i nnsang an sakmi,
thlacam cang u tiah aunak i an hmanmi.
minde , erindre (v.): theihter tthan.
minde , hukommelse , erindring (n.): phil lonak.
mindes , fejre (v.): hngalhpeng , philh lo.
mindes , huske , erindre (v.): cinken. - Eksempel: Jeg
kan ikke huske hans navn = A min kaa cinken kho lo.
mindesten (n.): philh lonak lungphun, zawl , zawllung.
mindeværdig (adj.): i cinken awk a tlakmi thil.
mindre (adj.): a hme deuhmi.
mindre (adv.): tlawm deuh. - Eksempel: Tom er mindre
klog end sin broder = Tom cu a nau nakin a fim lo deuh.
mindre (komparativ af lille) (adj.): hme deuh , tlawm
deuh.
mindretal , minoritet (n.): mi tlawm deuh pawl.
mindreårig (n.): kum tling lo.
mindske (v.): tlawmter.
mindst (adv.): a tlawm bik in.
mindst (superlativ af lille) (adj.): a hme bik.
mindst , i det mindste (adv.): tal. - Eksempel: Hjælp os i
det mindste én gang = Voi khat tal kan bawm tuah.
mine (n.): vawlei chung i cawhmi khor. - Eksempel:
Kulmine = Lung meihol khor.
mine (n.): mithmai.
mine , ansigtsfarve , hudfarve , teint , udseende ,
skikkelse (n.): muihmai.
minearbejder (n.): vawlei chung thil kawl i a khor cotu.
minedrift , bjergværksdrift (n.): vawlei chung thil
chuahnak rian.
mineral (n.): vawlei chung thilri ; thir , dar , sur , ngun ,
etc.. - Eksempel: Jern er et mineral = Thir hi mineral a si.
mineralogi (n.): vawlei chung thilri kong cawnnak.
minere (v.): bom phum. - Eksempel: Stedet var mineret
under krigen = Ral lioah kha hmun ah khan bom an phum.
miniature (n.): a hmete.
minimere , gøre lille (v.): hmetter , tlawmter.
minimum (n.): a tlawm bik , a niam bik. - Eksempel: Du
må drikke en kop vand om dagen som minimum = A
tlawm bik ah ni khat ah ti hrai khat na din awk a si.
minister (n.): vuanci.
ministeriel (adj.): vuanci rian a simi.
ministerium (n.): Cozah rianttuannak bu. - Eksempel:
Finansministerium = Tangka lei rianttuannak bu.
mink (n.): saram phun khat , a phaw angki lum ca i a ttha
ngaimi.
minoritet , mindretal (n.): mi tlawm deuh pawl.
minus (conj.): zuh. - Eksempel: Seks minus to er fire =
Paruk ah pahnih zuh cu pali a si.
minut (n.): minit. - Eksempel: Der er tres minutter i en
time = Suimilam pakhat ah minit sawm ruk a um.
minutiøst , meget nøje (adv.): hme tein.
mirakel (n.): khuaruahhar. - Eksempel: Herre Jesus
gjorde mange mirakler = Bawi Jesuh nih khuaruahhar
tampi a tuah.
mirakel (n.): khuaruahharnak. - Eksempel: Jesus gjorde
mirakler = Bawi Jesuh nih khuaruahharnak a tuah hna.
mirakuløs (adj.): khuaruahhar a simi.
misbillige (v.): hnatlakpi lo.
misbilligelse (n.): hnatlakpi lonak.
misbruge (v.): ningcang loin hman. - Eksempel: Han
misbrugte sin magt = A nawlngeihnak kha ningcang loin
a hman.
misbruge (v.): a ningcang lo i hmam , a ping i hman.
misdanne , vansire , deformere (v.): muichiatter , mui
hrawh.
misdannelse (n.): pungsan tthalo. - Eksempel: Pukkelryg
er en misdannelse = Kengkul hi pungsan ttha lo a si.
misdæder , forbryder (n.): thil ttha lo tuahtu , misual.
misfornøjelse , mishag (n.): duh lonak.
misfornøjelse , utilfredshed (n.): lungsi lonak , lingtlin
lonak.
misfornøjet , utilfreds (adj.): phunzai a duh ngaimi.
misfornøjet , utilfreds (adj.): lungsi lo , lungtlin lo.
misforstod (v.): præteritum af misforstå.
misforstå (v.): ruahpalh, hngalhsual.
misforstå , mistyde (v.): a pingin a sullam rak i lak , a
pingin a sullam sawhter.
misforstå , tage fejl af (v.): palh.
misforståelse (n.): ruahpalhnak.
misforståelse (n.): hngalh sualnak.
misforståelse , fejltagelse (n.): palhnak.
misgerning (n.): a fakmi sualnak; e.g. lainawn.
misgerning , ugerning , udåd (n.): tuahnak ttha lo.
mishag , misfornøjelse (n.): duh lonak.
mishage (v.): lunglawm loin umter.
mishage (v.): lungsi lo , lungtlin lo.
mishandle (v.): fak piin tonghtham, tha loin tongh.
mishandle , behandle dårligt (v.): ttha tein zoh khenh lo
hrem.
- 185 -
mishandle , maltraktere (v.): ttha loin tuah , dinhdorh
loin tuah.
mishandle , maltraktere (v.): tthalo in , cei cikcek in
tthuat (seh). - Eksempel: Han blev maltrakteret af bjørnen
= Vom nih a seh.
mishandling (n.): ttha loin tuahnak , dinhdorh loin
tuahnak, hremnak.
misinformation (n.): a hmaan lomi chimhnak.
misinformere (v.): a ping chimh , a hmaan lomi chimh.
mislykkes (v.): tlolh.
mislykkes , slå fejl (v.): thlua a chuak lo. - Eksempel:
Hans plan mislykkedes = A khua khanmi thlua a chuak lo.
mislykket (adj.): tlam a tling kho lomi. - Eksempel:
Byggeprojektet var mislykket = Innsaknak project cu a
tlam a tling lo.
mislykket , uden held (adj.): pamttul. - Eksempel: Vi
havde ikke held med at grave en kanal = Kan tilam cawh
kan pamttul diam ko.
mislykket bestræbelse , nederlag , fiasko (n.):
sunghnak.
missil , raket (n.): chehnak thil , lung a si ah , thing a si
ah , hriamnam a si ah ; ral hriamnam mizil , khan tampi a
zuang khomi.
missionær (n.): thlahmi siangbawi.
missionær (mand) (n.): siangbawipa.
mistanke (n.): lunghrinnak.
miste (v.): i sum khawh lo. - Eksempel: Han mister
besindelsen = A thinhun aa sum kho lo.
miste , tabe (v.): ngeih ti lo , thlau , sungh.
miste , tabe (v.): tlau. - Eksempel: Han mister vejen i
skoven (han farer vild) = Tupi chungah lam a tlau.
mistelten (n.): tektek bawm, serbawm.
mistet , tabt (adj.): tlau. - Eksempel: En mistet mønt =
Tangka tlau.
mistolke , mistyde (v.): a pingin leh.
mistolkning , mistydning (n.): a ping in lehnak.
mistro (n.): zumh lo , zumh lonak.
mistro , mistænke (v.): zumh lo.
mistyde , misforstå (v.): a pingin a sullam rak i lak , a
pingin a sullam sawhter.
mistyde , mistolke (v.): a pingin leh.
mistydning , mistolkning (n.): a ping in lehnak.
mistænke (v.): lung hrinh. - Eksempel: Politibetjenten
mistænkte tyven for at lyve = Palikpa nih mifir kha lih a
chim tiah a lunghrinh.
mistænke (v.): lunghrinh. - Eksempel: Jeg mistænker
(har mistanke om), at han snød til eksamen = Camipuai
ah a fir tiah ka lunghrinh.
mistænkelig (adj.): lunghringmi.
mistænkelig , fordægtig , tivlsom (adj.): si dawh a si
lomi thil, zumh awk tlak lomi thil.
mistænkeliggjorde (v.): præteritum af mistænkeliggøre.
mistænkeliggjort (v.): perfektum participium af
mistænkeliggøre.
mistænkeliggøre (v.): sual puh , thangchiat.
mistænksom (adj.): lunghrinh awkin a ummi.
mistænksom , mistroisk (adj.): mi lunghrinh a
hmangmi.
mistænksomt (adv.): zumh lo nawn i zoh , ngiat.
mistænkt (n.): lunghrinhmi. - Eksempel: Politiet
arresterede to mistænkte = Palik nih lunghrinhmi pahnih
an tlaih hna.
misunde (v.): nahchuah , nahchuak. - Eksempel: Vi
misunder dig ikke din succes = Na hlawhtlinnak kan in
nahchuah lo.
misunde (v.): nahchuah , hnahchuah.
misunde , jaloux, være jaloux (v.): entai. - Eksempel:
Du misunder mig min akademiske rang = Ka college
degree kha na ka entai.
misundelse (n.): nahchuahnak , hachuahmi thil. Eksempel: Det er ikke godt at nære jalousi mod nogen =
Mi cungah nahchuahnak ngeih awk a si lo.
Mizo, en af stammerne i Indien, nært beslægtede med
Chin (prop.): Lusei , Lushai.
Mizoram State (i Indien) (prop.): Marram , Mizoram.
mjave (v.): chizawh ngeu.
mjave (v.): ngeu. - Eksempel: En kat mjaver = Cizawh a
ngeu.
mobil , bevægelig (adj.): fawi tein tthial khawhmi , fawi
tein mer khawhmi.
mobilisere (v.): raltuknak caah i timhtuah , hmun kip ka
kip i i chiah i phurh.
mobilisering (n.): raltuk i tim in umnak.
mobilitet , bevægelighed (n.): fawi tein i tthial
khawhnak , i mer khawhnak.
mod (n.): raltthatnak.
mod , sjælsstyrke (n.): nganfah in khawhnak.
mod , tapperhed (n.): raltthatnak.
mod nord , nordpå (adv.): chaklei kam.
mod strømmen (adv.): vahna lei.
mod vest , vestpå (adv.): nitlaklei ah.
modarbejde (v.): doh i tei , donh.
modarbejde, modsige , bekæmpe , opponere (v.):
ralchanh. - Eksempel: De modarbejder/modsiger
hinanden, når de taler = Pakhat le pakhat bia an chim ah
an i ralchanh lengmang.
modbeskyldning (n.): pakhat le pakhat sual i puh i i puh
chin venak.
modbevise , tilbagevise , gendrive (v.): thil pakhatkhat
chimmi a hmaan lo tiah hun langhter/chim.
modbydelig , frastødende (adj.): mi nor a simi.
modbydelig , frastødende , afskyelig (adj.): duh awk a
si hrimhrim lomi , a fih in fihmi.
modbydelig , hæslig (adj.): fihnung a simi.
modbydelig , kvalmende (adj.): luakchuak a simi.
modbydelig , ubehagelig (adj.): a thaw lo.
modbydelig , væmmelig , afskyelig (adj.): fih awk a
simi.
modbydelig , væmmelig , rædselsfuld , afskyelig ,
gyselig , ækel (adj.): ttihnung a simi.
modbydelig , ækel , væmmelig (adj.): fihnung a simi ,
duhhlawptlai lomi.
mode (n.): zapi duh salingmi. - Eksempel: Blå jeans er på
mode nu = Atu hi zapi nih an duh salingmi cu blue jeans
(tawhrolh) a si.
mode (n.): hnipuan le fenh aihning, zapi uarmi.
- 186 -
mode , stil , metode , vane , brug , praksis (n.): phung.
model (n.): thil ser ding a lem sermi. - Eksempel: Han
lavede først en model af den kirke, han ville bygge = Sak
a duhmi biakinn kha a lem a ser hmasa.
model (n.): pungsan. - Eksempel: Hans bil er den nyeste
model = A mawttawka cu tunai bik pungsan a si.
moden (adj.): patling/nutling a simi. - Eksempel: Han er
en moden mand = Patling a si.
moden (adj.): a hminmi.
moden (adj.): cang.
moden (adj.): cuza. - Eksempel: Nu er han et modent
menneske = Mi cuza a si cang.
moden (adj.): khong. - Eksempel: En moden hane =
Arhli khong.
moden (adj.): upa. - Eksempel: Han/hun er et modent
menneske = Upa a si cang.
moden hunmynhun (n.): siapi.
modenhed (n.): nutling/patling sinak.
modenhed (n.): hminnak.
moder , mor (n.): hringtu nu.
moder , mor (n.): nu. - Eksempel: Sung Ngen er hans
mor = Sung Ngen cu a nu a si.
moderat (adv.): tawkzawn. - Eksempel: De får løn
moderat = Rianttuan man a tawkzawn in an hmuh.
moderat , behersket , med måde (adv.): tawk. Eksempel: Du bør spise med måde = A tawk in rawl na ei
lai.
moderat , mådeholden (adj.): tam tuk lo , tlawm tuk lo ,
a zafang.
moderation (n.): a zafang siternak.
moderere (v.): tthumh deuh , nemter deuh.
moderkage , efterbyrd (n.): hlam.
moderlig , mødrene (adj.): hringtu nu lei a simi thil.
modermærke , skønhedsplet (n.): khuazing hmelchunh
cuar cung i a ummi.
modermærke , skønhedsplet (n.): hmeh. - Eksempel:
Han har et modermærke på armen = A ban ah hmeh
pakhat a ngei.
moderne (adj.): tuchan thil a simi.
moderne , fashionabel (n.): thil hruk aihning mi tampi
nih an uarmi.
modernisere (v.): tuchan he aa tlak in siter , umter , ser.
modernisere , forny (v.): tharchuah , a thar in ser tthan.
modernisering , fornyelse (n.): tharter tthannak.
moderskab (n.): hringtu nu sinak.
modersmål (n.): chuahkehpimi holh.
modfalden (adj.): ngaihchiat.
modgang (n.): harnak tonmi , mah ca ttha lomi thil
tonmi.
modgang , prøvelse , trængsel (n.): harnak le
nganfahnak.
modgift (n.): sivai thahnak si , sidin sual le si kah sual tik
i hman zokzokmi.
modgift (n.): sivai a that khotu si , rittertu sivai thattu si.
modificere , ændre , omdanne (v.): thlen.
modifikation (n.): thlennak.
modig (adj.): miralttha, raltthami, raltha.
modig , tapper , heroisk , mandig (adj.): pasalttha.
modløs (v.): thachia , thachiat. - Eksempel: Jeg er modløs
= Ka tha a chia.
modløs , forsagt (adj.): lungthawhnak zeihmanh a ngei
lomi.
modløs , nedslået (adj.): lungdong ngai i um.
modløshed (n.): lungdonghnak, thachiatnak.
modne (v.): hmin. - Eksempel: Pærer modner hurtigt =
Piar cu khulrangin an hmin.
modne (v.): nutling/patling si. - Eksempel: Han modnes
hurtigere end sin broder = A unau nakin khulrang deuh
in a patling.
modne (v.): cuza. - Eksempel: Nu er han modnet = Atu
cu a cuza cang.
modne , komme til års (v.): cu , cut.
modnes (v.): hminter.
modsagde (v.): præteritum af modsige.
modsagt (v.): perfektum participium af modsige.
modsat (adj.): aa ralchanhmi.
modsat (v.): perfektum participium af modsætte.
modsat , tværtimod , omvendt (adv.): aa ralchanh in.
modsatte (v.): præteritum af modsætte.
modsige (v.): langther , phuan , thuh i zuam na i a lang
tthiammi. - Eksempel: Hans smil modsagde hans sårede
følelser = A ni ko nain a thinhun kha a lang tthiam.
modsige (v.): kalh, khak.
modsige , bekæmpe , opponere , modarbejde (v.):
ralchanh. - Eksempel: De modarbejder/modsiger
hinanden, når de taler = Pakhat le pakhat bia an chim ah
an i ralchanh lengmang.
modsige , bestride , benægte (v.): a si lo ti ; al , hlawt.
modsige , modsætte sig (v.): dal. - Eksempel: Han
modsiger altid, hvad jeg siger = Ka bia a ka dal zungzal.
modsigelse , dementi , uoverensstemmelse (n.): i alnak.
modsigelse , modsætning (n.): dalnak. - Eksempel: Hans
modsigelse virker ikke = A dalnak bia kha san a tlai lo.
modstand (n.): dohnak , alnak.
modstand , anklage (n.): ttaihnak.
modstander (n.): ral , pakhat le pakhat aa ralmi.
modstander , fjende (n.): ral. - Eksempel: Han er ikke
min modstander = Amah cu ka ral a si lo.
modstander , opponent (n.): dohtu , aa paimi lak i
pakhat paoh khi , aa domi. - Eksempel: Han kunne ikke
besejre sin modstander = Amah a dohtu (a paitu) kha a
tei kho lo.
modstander , opponent (n.): ralchanhtu.
modstandsdygtig , resistent (adj.): doh khawhnak a
ngeimi.
modstandskraft , udholdenhed (n.): thazang , in
khawhnak.
modstod (v.): præteritum af modstå.
modstrid (n.): ralnak , i dohnak , i huatnak.
modstridende (adj.): aa almi.
modstræbende , uvillig (adj.): duh lomi. - Eksempel:
Han er uvillig til at gå i skole = Sianginn kai a duh lo.
modstå (v.): doh , al , kham.
modstå (v.): kham. - Eksempel: Digerne modstår
bølgerne = Rili kam vampang nih tilet kha a kham hna.
modstå (v.): in , doh , tei. - Eksempel: Soldater skal
- 187 -
modstå vanskeligheder = Ralkap cu harnak an in awk a
herh.
modstå , udholde , tåle (v.): celh.
modsætning (n.): aa ralchanhmi. - Eksempel: Sort og
hvidt er modsætninger = Nak le rang cu aa ralchanhmi
bia an si.
modsætning , kontrast (n.): dannak.
modsætning, modsigelse (n.): dalnak. - Eksempel: Hans
modsigelse virker ikke = A dalnak bia kha san a tlai lo.
modsætte sig , kæmpe imod , bekæmpe , anklage (v.):
ttaih.
modsætte sig , modsige (v.): dal. - Eksempel: Han
modsiger altid, hvad jeg siger = Ka bia a ka dal zungzal.
modtage , tage imod (v.): hmu , hmuh. - Eksempel: Jeg
modtog dit brev = Na cakuat ka hmuh.
modtagelig (adj.): khulrang tein a rak cohlang khomi. Eksempel: Han har et modtageligt sind = Rianrang tein a
rak cohlang khotu lungthin a ngei.
modtagelig , følsom (adj.): pum in hngalh khawhnak i
ngeimi , hngalhnak a ngeimi.
modtagelse (n.): thil hmuhnak , cate hna hmuhnak,
hmuhnak.
modtager (n.): hmutu , cohlangtu.
modulation (n.): aw noternak, aw hun santer deuhnak.
modulere (v.): aw nemter , aw noter, aw hun santer deuh.
modvilje , antipati (n.): pakhat le pakhat i huatnak ,
ruahnak i khah lonak.
modvilje , uvilje (n.): unhnak , unnak.
modvilligt (adv.): siang lo thluahmah in.
molekyle (n.): thil chung i a ummi thil hme bik.
momentan , forbigående (adj.): caan tawite chung a
simi.
monark (n.): siangpahrang.
monarki (n.): siangpahrang nih ukmi cozah.
monetær , penge- , mønt- , valuta- (adj.): tangka lei he
aa pehtlaimi.
mongol (n.): Mongolia miphun.
monogami (n.): nupi/va pakhat lawng ngeihnak.
monografi (n.): thil pakhatkhat kong felfai tein ttialnak
cauk.
monogram (n.): cafang dangdang hmun khat i cawh i
ttial , min ttialnak ah hin hman khun a si tawn ,
tahchunhnak ah , Sang Hnin cu (S le H) in fohn in ttial a
si hnga.
monokel (n.): mit hmaan, mit khat lawng benhmi tarmit.
monolit (n.): lung pakhat in sermi tung.
monolog (n.): pakhat lawng biachim.
monopol (n.): thil pakhatkhat kha pakhat nih maw bu
khat nih maw an uk an hman i mi dang an tonghter duh
hna lo khi. - Eksempel: I nogle lande er tobak et
regeringsmonopol = Ram khat khat ahcun sahdah hi
cozah lawng nih an tongthammi a si.
monopolisere , få monopol på (v.): thil pakhatkhat va uk
khun.
monoteisme (n.): Pathian pakhat lawng a um ti zumhnak.
monoton , ensformig (adj.): thleng loin aa khat
lengmangmi.
monotoni (n.): thleng lo i aw khat lawng a si
lengmangmi.
monstrum , uhyre (n.): thil ttihnungpi , lu hna pahnih a
ngei ti i ruahmi.
monstrum , uhyre , vidunder (n.): khuaruahhar in a
tthami thil.
monsun (n.): faruahthawh.
montere (v.): benh. - Eksempel: Fotografiet blev
monteret på hvidt papir = Hmanthlak cu caku raang ah
an benh.
montre , glasskab , udstillingsskab (n.): chawdawr i mi
nih hmu hna seh ti duhnak ca i thil an langhternak
thlalang bizu.
monument (n.): philp lonak lungphun.
monumental (adj.): philh khawh lomi.
mop (n.): la in sermi hmunphiah.
moppe (v.): hmunphiah in phiah.
mor , moder (n.): hringtu nu.
mor , moder (n.): nu. - Eksempel: Sung Ngen er hans
mor = Sung Ngen cu a nu a si.
morads (n.): cerh , zur.
morads , marsk , mose , sump (n.): cerh.
moral (n.): lungthin chung raltthatnak , lungtthawnnak.
moral (n.): ziaza.
moral , dyd (n.): ziaza tthatnak.
moralist , moralprædikant (n.): phungning te i khua a
sami , ziaza tthami.
morallære , etik (n.): hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi.
morallære , etik (n.): ziaza tha hi zeidah a si timi kong
cawnnak.
moralprædikant , moralist (n.): phungning te i khua a
sami , ziaza tthami.
moralsk (adj.): ziaza ; ziaza ttha.
moralsk , etisk (adj.): ziaza lei he aa pehtlaimi. Eksempel: Det er ikke moralsk at lyve = Lihchim hi ziaza
tha a si lo.
moratorium (n.): leiba cham ding hnu ceuh cham ding i
upadi ning tein tuahpiakmi caan , cu a caan pekmi chung
cu.
morbid , sygelig (adj.): a ngan a dam lomi thil , a ngan a
dam lomi ruahnak lungthin.
morbær (n.): pu rungrul eimi thingkung.
morbærfigentræ (n.): theipi phun khat.
mord (n.): ram uknak kong i thahnak.
mord (n.): lainawn.
morder (n.): ram uknak kong ah mi a thattu (fial chommi
an si deuh tawn).
morder (n.): lainawngtu, lainawng.
morder , drabsmand (n.): thattu.
morderisk (adj.): lainawnnak/harnak nganpi chuahtertu
thil.
more (v.): nihter , nuamhter.
more sig (v.): lente i celh.
more sig (v.): nawmh.
more sig (v.): seih , nomseih.
morfin (n.): bing, mitkuh si.
morfologi , formlære (n.): biafang umtuning.
morgen (n.): zingka , zinglei.
morgen , tidlig morgen (n.): zing.
- 188 -
morgen: i morges , denne morgen (n.): tuzing.
morgenfrue (n.): vaipangpar.
morgenmad (n.): thaithawh.
morgensko , tøffel , slipper (n.): phanah.
morgenstjerne (n.): deirel arfi.
morse (med lysglimt) (v.): lek. - Eksempel: De sender
hinanden budskaber med morse = Hmaan an i lek.
morskab (n.): nihchuahternak , ninchuahnak , nuamhnak.
morskab , glæde , behag , fornøjelse , nydelse (n.):
nuamhnak.
morskab , tidsfordriv (n.): nuamhnak in hmanmi caan. Eksempel: Lege er tidsfordriv = Lentecelh cu nuamh caan
a si.
morsom , behagelig , fornøjelig , glædelig (adj.): a
nuammi.
morsom , latterlig , lattervækkende (adj.): nihchuak. Eksempel: Han er morsom/latterlig = Nihchuak a si.
morsom , lattervækkende (adj.): nihchuak a simi.
morter (n.): miakpi hmete.
morter (n.): sum suknak sum.
mos (n.): lung bangbuar.
mosaik (n.): thawi tehn bantukin lung in sisen thlalang in
siseh tamh i tenh.
mose (v.): nen.
mose , sump (n.): nawncek , cerh nganpi.
mose , sump (n.): cerh.
Mosebøgerne , Pentateuken (n.): Moses cauk panga.
moské (n.): Muslim biakinn.
moskito , myg (n.): fikfa.
moskitonet (n.): khiangthawng.
motiv , bevæggrund (n.): thil a kan tuahtertu lungthin.
motiv , tema (n.): pithlur , ruahnak biapi bik. - Eksempel:
Temaer fra Bibelen = Baibal pithlur.
motivation , bevæggrund (n.): lungthawhternak.
motor (n.): seh a mertertu enzin.
motorvej (n.): lam kaupi , khulrang tein mawttaw mongh
khawhnak.
motorvej (n.): khulrang tein mawttaka in kal khawhnak
ding caah lam nganpi.
motto (n.): hruaitu ca i hmanmi biatlang tawite. Eksempel: Tænk, før du taler, er et godt motto = Na chim
hlan ah ruat hmasa ti hi hruaitu ca i hmanmi biatlang
ttha a si.
moustache , overskæg (n.): hmurhmul.
mudder (n.): nawng. - Eksempel: Flodbredden er dækket
af mudder = Tivakam kha nawng nih a khuh dih.
mudder , dynd , ler (n.): nawncek.
mudder , dynd , slam (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi.
mudder , ler , lerjord (n.): tlak.
mudder , mudderpøl , sump , dynd (n.): bual.
mudder , støv , snavs (n.): buan.
mudderkugle (n.): ttolhttang.
mudre , grumse (v.): nawih. - Eksempel:
Oversvømmelsen gør floden mudret = Tinawi nih tiva an
nawih.
mudret (adj.): nawng. - Eksempel: Vejen bliver mudret =
Lam kha aa nawng dih.
mudret , dyndet (adj.): nawncek ummak hmun.
mudret , sølet , grumset (adj.): nawi , ti nawi. Eksempel: Vandet er mudret = Ti a nawi.
mug , meldug , skimmel (n.): bangbuar.
muggen , gammel (adj.): uih. - Eksempel: Spis ikke
muggen mad = Rawl uhi vi ei hlah.
muggen , gammel , hengemt (adj.): tthing. - Eksempel:
Muggen ris = Buh tthing.
mugne , skimle (v.): buar. - Eksempel: Min skjorte
mugner = Ka angki a buar.
muhammedaner , muslim (n.): Muslim, Musulman.
muhammedaner , muslim , muselmand (n.): muslim
biaknak a zulmi.
muhammedanisme , islam (n.): Muslim biaknak phung.
mukke (v.): phunzai. - Eksempel: Børnene gik til sengs
uden at mukke = Ngakchia cu phunzai lo tein an it.
muldjord , humus (n.): thinghnah non.
muldvarp (n.): tawte , buikelet.
muldyr (n.): khacer.
muldyr , æsel (n.): laa.
mulig , eventuel , potentiel (adj.): a si khomi.
mulig , gennemførlig , gørlig (adj.): tuah khawhmi,
hman knawhmi.
mulig , gørlig , gennemførlig , realisabel (adj.): tuah
khawh a simi thil.
mulighed (n.): si khawhnak, poipang , herhpang.
mulighed , eventualitet (n.): zeilo thil a hung um sual
kho ding.
mulighed , gennemførlighed (n.): tuah khawh a simi
thil.
muligvis (adv.): a si khawh chungin.
muligvis , måske (adv.): hmanh maw. - Eksempel:
Muligvis rejser han til Yangon imorgen = Thazing ah
Yangon a tlawng hmanh maw.
muligvis , sandsynligvis , måske (adv.): rua. - Eksempel:
Måske/sandsynligvis rejser han i morgen = Thaizing ah a
kal rua lai.
multiplikand (n.): nambar pakhat nih a dang pakhat a
karhmi, 10 cu 5 in karh tikah karhmi nambar cu 10 a si,
cucaah 'multiplicand' cu 10 kha a si.
multiplikation , forøgelse (n.): karhnak.
multiplikator (n.): karhtu, 8 cu 5 in karh tikah 5 cu
'multiplikator' a si.
mumie (n.): hlanlio Iziptmi hna nih mithi an hlunhtermi
hna khi 'mumier' n si. - Eksempel: Ægyptiske mumier
holdt mere end 3000 år = Izipt mithi hlun hna cu kum
3000 leng an si.
mumificere , balsamere (v.): mithi hlunhter.
mumle (v.): fiangfai lo i kam kau ser lo in biachim.
mumle (v.): phunzai.
mumle (v.): fiang setsai lo i ka ang set lo i chim.
mumle , knurre , klage sig (v.): zai.
mumlen , knurren , klage (n.): zainak.
mund (n.): ka , kaa.
mundaflæsning (n.): hmur cangh mi kha a sullam zeidah
a si ti i hngalh khawhnak.
mundaflæsning (n.): mi hmurphun zoh in a chimmi
hngalh khawhnak.
mundfuld (n.): ka khat a simi , ka nih a tlum khawhmi
- 189 -
zat.
mundfuld (n.): bar. - Eksempel: En mundfuld ris = Buh
bar khat.
mundheld , slagord (n.): mi kip nih hmanmi le theihmi
bia ; a min chim lengmangmi nu/pa , chiatnak lei deuh in
ceihmi hna.
mundhugges , kævles , skændes (v.): hnachet ngaiin bia
i al len , i hauh len.
mundhugges , skændes (v.): fakpi le thang piin bia i al , i
sik.
munding (n.): tiva rili i a vung luhnak ka.
munding (n.): meithal kua , a parlei kua khi.
munding , flodmunding (n.): rili chung i tiva a vung
luhnak ka khi.
munding , åbning (n.): a ka , awngka.
mundstykke (n.): awdawh tumnak thil vun hmawmnak
kate khi.
mundtlig , oral , som indtages gennem munden (adj.):
ka in chimmi bia , ka in dinmi. - Eksempel: Medicin som
indtages gennem munden = Ka in dinmi si.
mundtlig , ord- (adj.): biafang a simi.
munk (n.): phungki.
munke- , kloster- (adj.): phungki pawl umtuning i a
ummi.
munkevæsen , klosterliv (n.): phungki pawl nunning.
munter , fornøjet , glad (adj.): lunglawmmi.
munter , livlig (adj.): a piang ngaimi , a cawlcang
ngaimi.
munter , lystig (adj.): lunglawm thanuammi.
munter , lystig (adj.): lentecelh a duh ngaimi.
munter , lystig , glad (adj.): lunglawm thanuam a simi.
munter , sorgløs (adj.): lunglawm , thanuam.
munter , spøgefuld (adj.): nihchuak a simi thil.
munter, jovial, gemytlig (adj.): lungthanaum in a ummi.
munterhed , lystighed (n.): lunglawmhnak tuahnak.
munterhed , løssluppenhed (n.): lunglawmh
thanuamnak.
mur (n.): rual. - Eksempel: En stenmur = Lung rual.
mur , væg (n.): vampang , vanpang.
mur- , væg- (adj.): vampang cungah tuahmi. - Eksempel:
Et vægmaleri = Vampang cung i an suai colhmi
hmanthlak.
murbrokker (n.): tlahrawh kuai tete hna.
murbrækker (n.): ralhau chimhnak i an hmanmi thil.
murer (n.): tlakrawh le lung in inn a satu, tlakrawh
rualtu.
murerarbejde (n.): tlakrawh le lung in inn saknak rian.
murske (n.): mirang vawlei nalhnak hriamnam.
mursten (n.): tlakrawh.
mursten: lægge mursten (v.): rual. - Eksempel: Forstår
du at lægge mursten? = Tlakrawh rual na thiam maw?.
murstensmager (n.): tlakrawh rawtu, tlakrawh sertu.
mus , rotte (n.): zu.
musefælde (n.): zu rap, zutu.
muselmand , muhammedaner , muslim (n.): muslim
biaknak a zulmi, Musulman.
museum (n.): thil hlun chiahnak inn.
musik (n.): awdawh , miuzik.
musikalsk , musik- (adj.): awdawh he aa pehtlaimi. Eksempel: Musikinstrument = Awdaw tumnak thilri.
musiker , musikant (n.): hlasakthiam , awdawh
tumthiam.
muskat , muskatnød (n.): hangtamnak thingthei.
muskel , sene (n.): tha.
muskelsmerter (n.): tthol.
musket , gevær (n.): tenglam meithal.
musketer (n.): tenglam meithal hmangmi.
muskuløs (adj.): a tha a tthawng ngaimi, thazang
tthawng.
muslim (n.): muslim biaknak a zulmi, Musulman.
musselin (n.): la puan, a ttha ngaimi phun.
mustache , overskæg (n.): hmurhmul.
mustang (n.): American ramri a ummi ram rang phun
khat.
mut , tvær (adj.): thinhun i holh loin a um ziarmi.
mutation , forandring (n.): i thlen lengmangnak.
myg (n.): fikfa , hmaisem.
myg , ydmyg , spagfærdig , spag , sagtmodig (adj.): mi
toidor , lungnemmi.
myldre , flokkes , stimle (v.): a benh i i benh.
myldre , sværme (v.): tampi nih a zelh in zelh.
myldre , vrimle (v.): a khah in khah , tampi um. Eksempel: Mosen vrimlede med myg = Cerh cu fikfa in a
khat.
mynde (n.): uico phun khat , a khan a sang ngai i a tai aa
rek ngaimi.
myndig , bydende (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
myndighed , autoritet (n.): nawlngeihnak.
mynte (n.): puttinan.
myrde (v.): ram uknak kong i ram uktu thah.
myrde (v.): lainawm. - Eksempel: Han blev myrdet sidste
år = Ni kum ah an nawn.
myrde (v.): nawn , nawng. - Eksempel: Ville han virkelig
begå mord? = Amah nih lai a nawng taktak hnga maw?.
myre (n.): hngerhte.
myredronning (n.): chuntlung milal.
myretue (n.): chuntlung, vawr.
myriade , utal (n.): tampi, a rel rel cawk lo.
myrra (n.): mura zihmui.
myrte (n.): martal thingkung.
mysterium , gåde (n.): hngalh awk le fianter awkah a har
ngaingaimi thil , thil thukmi.
mystificere (v.): khuaruahhar ruah awk hngal loin um.
mystifikation (n.): khuaruahhar ruah awk hngal loin
umnak.
mystik, mysticisme (n.): ruahnak tel loin Pathian biatak
cu thlarau chimhnak lawngin hngalh khawh a si ti
zumhnak.
mystisk (adj.): a thuk ngaingaimi thil , hngalh awkah a
har ngaingaimi.
mystisk (adv.): a thuk ngaimi thil theih khawhnak
thawngin.
myte (n.): thil hram thawhkehnak fianternak ca i tuanbia
hlanpi in an rak hmanmi hna.
mythun (bibos frontalis) (n.): sia.
mythunkalv (n.): siafa.
- 190 -
mytologi (n.): tuanbia , pathian hna kong i an rak
phuahmi tuanbia.
mytologisk (adj.): tuanbia , pathian hna kong i an rak
phuahmi tuanbia.
mytteri (n.): uktu cozah doh awkah ralkap tih ralthawh.
mytterist (n.): uktu cozah dohtu ralkap.
mægle (v.): mi karlak i remnak ser.
mæglende , forsonlig , forsonende (adj.): rem duhnak.
mægler (n.): ralremtu.
mægler , ambassadør , mellemmand , delegeret (n.):
palai.
mægler , mellemmand (n.): remnak sertu.
mægler , mellemmand , formidler (n.): pakhat le pakhat
karlak i lamkaltu , remnak sertu.
mægler , mellemmand , formidler , forhandler (n.):
lamkaltu.
mægler , talsmand (n.): nawlpiaktu.
mægler. mellemmand (n.): bu hnih karlak i lamkaltu.
mægling , forsoning (n.): remnak.
mægling , mellemkomst (n.): mi karlak i remnak sernak.
mægtig (adj.): a tthawngmi.
mægtig , almægtig , stor (adj.): lianhngan , lianngan. Eksempel: Almægtigste Gud. - Han er en mægtig mand =
Lianngan bik Pathian. - Amah cu mi lianngan a si.
mægtig , kolossal (adj.): a ngan ngaingaimi a tam
ngaingaimi ttih a nung ngaingaimi.
mægtig , stærk (adj.): tthawng. - Eksempel: Vores Gud
er en mægtig Gud = Kan Pathian cu Pathian tthawng a si.
mælk (n.): hnuk , cawhnuk , nu hnuk , khainiat hang
cawhnuk a lomi, hnukhang.
mælkevej , galakse (n.): arfibu a sau i a kauh zong a
kaumi , khuasik can i van lai i na khammi khi.
mængde (n.): tampi , mibui.
mængde , almue (n.): mizapi.
mængde , kvantum (n.): cu zat kha zat a si tinak , a tam
a tlawm zeizat tinak. - Eksempel: Han kan spise en stor
mængde mad = Rawl tampi a ei khawh.
mængde , masse (n.): tampi. - Eksempel: Han har
masser af venner = Hawi tampi a ngei.
mængde , menneskemængde , flok (n.): mibu.
mængde: i mængde , i massevis (adv.): liangluang. Eksempel: Der er køer i massevis = Caw an um
liangluang ko.
mærkbar (adj.): hngalh khawhnak a ngeimi.
mærkbar (adj.): hmuh khawh a simi, a lang khomi.
mærkbar , synlig , kendelig (adj.): hngalh khawh a simi.
mærke (n.): phun , hmelchunhnak. - Eksempel: Kan du
lide dette kaffemærke? = Hi kawfi phun hi na duh maw?.
mærke (n.): hmelchunhnak.
mærke , emblem , badge (n.): an sining langhtertu mi
nih an i thlaihmi tazeih.
mærke , føle (v.): kut tongh in hngalh. - Eksempel: Hun
mærkede regn på sine kinder = A biang i ruahti a tlak kha
a hngalh.
mærke , krydse af (v.): rel pah in vun rin vak lengmang
khi. - Eksempel: Han krydsede punkterne af et for et =
Thil min aa ttialmi kha pakhat hnu pakhat in a rin vak
diahmah hna.
mærkedag , populær (adj.): sunglawi. - Eksempel:
Uafhængighedsdagen er en mærkedag for landets
borgere = Independence ni cu ram mi caah ni sunglawi a
si.
mærkelig (adj.): khuaruahhar. - Eksempel: Hans opførsel
er mærkelig = A umtu khuaruahhar a si.
mærkelig , besynderlig (adj.): thil um bal lo deuh a simi.
- Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu
a um bal lomi va tete kan hmuh hna.
mærkelig , ejendommelig , sær (adj.): voi dang i a um
tawn lomi , hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en
mærkelig lyd sidste nat = Zahan ah thawng dangte
pakhat kan theih.
mærkelig , underlig (adj.): hawi he aa lo lomi.
mærsestang (n.): tilawng puanzar a cunglei.
mæslinger (n.): hmaihu zawtnak.
mæt (adj.): khawp , khop. - Eksempel: Jeg er meget mæt
= Rawl ka khawp ngai.
mæt , meget mæt (adj.): kim. - Eksempel: Jeg er helt
mæt = Ka duh a kim ko.
mæt , tilfreds (adj.): hnim. - Eksempel: De riges blod er
tilfreds (= De har alting og de er mætte) = Mirum cu an
thi a hnim.
mæt: at være mæt , beruset , påvirket (v.): vuai.
mæt: være mæt (v.): khim. - Eksempel: Jeg er mæt nu =
Rawl ka khim cang.
mæthed (n.): riamhnak.
mæthed , fylde (n.): tlinnak.
mætte (v.): duhdim tein ei.
møbler (n.): tthutdan cabuai.
møbler (n.): cabuai tthutdan.
møblere (v.): tthutdan, cabuai le innchung thilri, inn
chung i chiah.
møde (n.): i tonnak , i pumhnak.
møde , forsamling (n.): tonnak. - Eksempel: Vores møde
var i huset = Kan i tonnak cu inn chungah a si.
møde , forsamling , sammenkomst (n.): pumhnak.
møde , konference (n.): i pumh i ruahnak cheuhnak.
møde , kongres (n.): hmunkhat i i pumhnak.
møde , mødes (v.): ton , don , tong. - Eksempel: Jeg
mødte hr. Hri Hnin på vejen = Lampi ah Pu Hre Hnin ka
ton.
møde , træffe (v.): ton , ruah lopi in i ton khut.
mødested (n.): tonnak hmun i tukmi.
mødrene , moderlig (adj.): hringtu nu lei a simi thil.
møje , umage (n.): lungfahnak.
møl (n.): pelep.
mølle (n.): sehzung.
mølle , kværn (n.): rialtu.
møllehjul , vandhjul, vandmølle (n.): lengke ti nih a
mermi.
møller (n.): sehzung ah seh in facang a rialtu.
møllesten (n.): pe rialak lung.
mønning , tagryg (n.): inn thlung saram keng thlung.
mønster (n.): zohchun awk tlak in a tthami.
mønster (n.): zohchunh awk ca i a tthami thil ; namuna.
mønstre (v.): hmunkhat i pumh.
mønt (n.): thir tangka , tangka nek, tangka sernak hmun.
- 191 -
mønt (n.): thir tangka. - Eksempel: Sølvdollars er mønter
= Ngun dollar cu tangka ngun phar an si.
mønt- , valuta- , monetær , penge- (adj.): tangka lei he
aa pehtlaimi.
mønte , præge , slå mønt (v.): tangka ser. - Eksempel:
De slog en ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka
thar an ser.
mørk (adj.): muimi. - Eksempel: Mørk nat = A muimi
zan.
mørk (adj.): mui. - Eksempel: En mørk nat = Zan mui.
mørk , dunkel (adj.): a fiang lomi.
mørk , mørkhudet (adj.): a cuar a nakmi.
mørk , skummel (adj.): a mui i a nuam lo ngaimi.
mørke (n.): muihnak. - Eksempel: Du skal ikke være
bange for mørket = Zan mui kha tih hlah.
mørke (n.): muihnak.
mørkne (v.): muihter.
mørkning (n.): khuamuih.
mørtel (n.): thung , thetse le ti cawh i senghnak ca i
hmanmi.
møtrik (n.): ttial a ngeimi thirkhenh ngan nawnmi le a lu.
- Eksempel: Bolt og møtrik = Thirkhenh ngannawnmi
bawl le a lu.
må (v.): ning. - Eksempel: Må jeg bære din bog for dig =
Na cauk in putpiak ning.
må , måtte (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah
lei a si ahcun 'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah
fial. - Eksempel: Må jeg komme ind? = Rung lut ning.
må , måtte (v.): a si theu lai. - Eksempel: Jeg må være
faldet i søvn, mens du var ude = Leng i na chuah karah
khan ka rak i hngilh i a si theu lei.
må , måtte (v.): cang theu lai. - Eksempel: Han må være
ankommet der nu = Atu cu khika ah a phan cang ttheu lai.
må , måtte, skal, skulle (v.): awk a si. - Eksempel: Man
må spise for at leve = Minungnih nunnak ah rawl a ei
awk a si.
måbe (v.): ka (kaa) kau piin i an.
måde (n.): zia. - Eksempel: Hans måde at gå på er
anderledes end min = A kal zia cu ka kal zia he aa dang.
måde (n.): pungsan. - Eksempel: Mary bærer sit hår på
en ny måde = Mary cu a sam pungsan thar in aa tom.
måde (n.): ning. - Eksempel: På mange måder er han
som sin fader = Ning tampi in amah cu a pa bantuk a si
(a pa he an i lawhnak a tampi).
måde (n.): ziaza , umtuning. - Eksempel: John er på
ingen måde student = John cu a umtuning in siangakchia
a si lo.
måde , manér (n.): ning , sining. - Eksempel: Han talte
på en barnlig måde = Ngakchia holhning in a holh.
måde , vej (n.): lam , tuahning. - Eksempel: Læger prøver
at finde nye veje til at forebygge sygdom = Sibawi nih
zawtnak khamnak caah zawtnak khamnak caah lam an
kawl lengmang.
mådehold , afholdenhed (n.): mah le mah i suum
khawhnak.
mådehold , afholdenhed (n.): zei paoh i aa tawkza in
umnak , zu din lonak.
mådeholden , kysk , afholdende (adj.): kawntinent.
mådeholden , moderat (adj.): tam tuk lo , tlawm tuk lo ,
a zafang.
mådeholden , sparsommelig (adj.): ren. - Eksempel:
Han lever sparsommeligt = Aa ren ngai.
måge (n.): vate phun khat.
måge (n.): rili va.
mål (n.): kawl.
mål (n.): tahnak , tlangrel.
mål (n.): tahnak , a sau , a kauh , a san. - Eksempel:
Bordets mål er tre fod langt, to fod bredt og tre fod højt =
Cabuai cu pe 3 a sau, pe 2 a kau i pe 3 a sang.
mål (n.): tumtah , tumtahnak.
mål (ved skydning) (n.): tinhmi hmuichon.
mål , dimension (n.): thil pakhatkhat , a saulei , a
kauhlei. - Eksempel: Et hus er 10 fod langt, 8 fod bredt og
6 fod højt; det er dets dimensioner = Inn pakhat cu a tung
pe 10, a vang pe 8, a san pe 6, a si ahcun, cucu a
dimension cu a si.
mål , hensigt (n.): tinhmi. - Eksempel: Hans mål i livet er
at blive læge = Aa tinhmi cu sibawi si a si.
målbevidst (adj.): i ruahchihmi pakhat lawng a ngeimi, i
timhmi ngei in tuahmi.
måle (v.): tah. - Eksempel: Hun målte længden af huset =
Inn a saulei kha a tah.
måle (v.): a sau / a tawi a si. - Eksempel: Bordet målte 9
gange 3 fod = Cabuai cu pe 9 a sau i pe 3 a kau.
måle sig med (v.): khingkhang. - Eksempel: Hr. Za Sum
kan ikke måle sig med hr. Za Sang = Pu Za Sum nih Pu
Za Sang cu a khingkhang lo.
måler (n.): tahnak. - Eksempel: Vandmåler = Ti a
tlawmtam tahnak.
målløs , stum (adj.): a holh kho lomi , thinthun tuk i holh
kho loin a ummi , holh awk hngal loin a ummi.
målskydning , skiveskydning (n.): hmuisel. - Eksempel:
De foretager skiveskydning = Hmui an i sel.
måltid (n.): rawl. - Eksempel: Morgenmad er dagens
første måltid = Thaithawh hi ni khat chung rawl hmasa
bik a si.
måltid (n.): rawl.
måne (n.): thlapa. - Eksempel: Solen vor moder, månen
vor fader, jorden vor bedstemor, himlen vor bedstefar =
Ni kan nu, thla kan pa, vawlei kan pi, van kan pu.
måned (n.): thla. - Eksempel: Der er tolv måneder i et år
= Kum khat ah thla 12 an um.
månedlig (adj.): thla fate.
månedsløn , løn (n.): lahkhah. - Eksempel: Min løn er et
tusind kyats per måned = Ka lakhah cu thla khat ah thong
khat a si.
måneklar (adj.): thlapa nih a ceuhmi.
måneskin (n.): thlapa vang. - Eksempel: Vi spadserede i
måneskinnet = Thlapavang ah kan i chok.
måneskin (n.): thlapavar. - Eksempel: Det er dejligt at gå
en tur i måneskin = Thlapa var can i chawh cu a nuam.
måneskin , månelys (n.): thlapa ceu.
måske (adj.): a si kho men , a si men lai. - Eksempel:
Han kommer måske i dag = Nihin a phan kho men.
måske (adv.): a si kho ko , a si men lai. - Eksempel:
Måske rejser vi i morgen = Thaizing cu kan kal men lai,
- 192 -
kan kal kho men.
måske (adv.): a si kho. - Eksempel: Jeg tager måske til
Indien = India ah ka kal kho men.
måske , eventuelt (adv.): sual. - Eksempel: Hvis du
eventuelt møder ham, må du give ham denne bog = Na
ton sual ahcun hi cauk hi pe te.
måske , kanhænde (adv.): a si kho men.
måske , muligvis , sandsynligvis (adv.): rua. - Eksempel:
Måske/sandsynligvis rejser han i morgen = Thaizing ah a
kal rua lai.
måske , tilfældigvis (adv.): a si kho men.
måtte (n.): pher.
måtte (v.): præteritum af måtte.
måtte (v.): infinitiv til må.
måtte , må (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah
lei a si ahcun 'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah
fial. - Eksempel: Må jeg komme ind? = Rung lut ning.
måtte , må (v.): a si theu lai. - Eksempel: Jeg må være
faldet i søvn, mens du var ude = Leng i na chuah karah
khan ka rak i hngilh i a si theu lei.
måtte , må (v.): cang theu lai. - Eksempel: Han må være
ankommet der nu = Atu cu khika ah a phan cang ttheu lai.
måtte , må , skal, skulle (v.): awk a si. - Eksempel: Man
må spise for at leve = Minungnih nunnak ah rawl a ei
awk a si.
- 193 -
N
N.B. (adv.): ttha tein i chingchiah.
nabo (n.): innpa chakthlang.
nabolag , omegn (n.): innpa chakthlang sinak , i naihnak.
nabolag , omegn (n.): hrawng. - Eksempel: Der er ingen
huse her i nabolaget = Hika hrawng ah hin inn an um lo.
nadver , altergang (n.): thiangmi hawikomhnak , Bawipa
Zanriah.
nag (n.): lungthli in uam, thinhun peng.
nag , bitterhed , had (n.): huat ngaingainak , thinthun
ngaingainak.
nagle (v.): fek tein khenh chih , fek tein aa fu. Eksempel: Deres øjne var naglet til taleren = An mit cu
biachim pa cungah fek tein aa fu.
nagle , spiger (n.): thirkhenh ngan pipi a zummi.
nagle , søm (n.): thirkenh.
nagle , sømme (v.): thir in khenh.
naiv , troskyldig (adj.): a fim lomi , a nal lomi.
naivitet , troskyldighed (n.): thil a hngal tuk lomi.
nakke (n.): tukbakhur , hngawng hnulei cuar.
nappe (v.): sih , sik. - Eksempel: Nap mig ikke i hånden =
Ka kut ka sik hlah.
nappe , knibe (v.): hmerh. - Eksempel: Jeg var nødt til at
knibe mig selv (i armen) for det tilfælde, at det hele var en
drøm = Ka mang a si rua ka ti i kaa hmerh a hau.
nappen , kniben (n.): hmerhnak.
nar , bajads (n.): nichuak a saitu.
nardus , nardussalve (n.): zihmui phun khat.
narkotika (n.): bing.
narkotikum (n.): ritnak thil ttha lo. - Eksempel: Opium
er et narkotikum = Bing cu ritnak thil a si.
narre , bluffe (v.): hlen. - Eksempel: Han narrede tyvene
= Mifir kha a hlen hna.
narre , føre bag lyset , vildlede (v.): hlen , deh.
narre , snyde , bedrage (v.): hlen , lihchim.
narrestreger , parodi , spøg , fjolleri (n.): siamsaknak.
nasal , næse- (adj.): hnar he aa pehtlaimi. - Eksempel: M
og N er næselyde = M le N cu chim tikah hnar in aw
cuhah a si.
nat (n.): zan.
nathue (n.): zan ih tik i hmanmi luchin.
nation (n.): miphun.
nationalisere (v.): pumpak thil cozah nih chuh i ngeih.
nationalisme (n.): phun tanhnak lungthin.
nationalitet (n.): miphun sinak.
nationalt (adv.): phunlei in ti ahcun.
natkjole (n.): ih lai i i hrukmi angki.
natlig , nat- (adj.): zan thil a simi. - Eksempel: Uglen er
en natfugl = Chimbu cu zan va a si.
natlig , om natten (adv.): zanfate in.
natpotte , potte (n.): zundur.
natrium (n.): sawda phun khat.
natteblind (adj.): maal.
nattergal (n.): vate phun khat min.
nattevågen , nattevagt (n.): hngilh loin um pengnak. Eksempel: Hele natten holdt moderen nattevagt over det
syge barn = Zan khuadei a nu nih a zawmi ngakchia cu
hngilh lo in a zoh.
natur (n.): vawlei le a cung le a chung i a ummi thil
vialte.
natur (n.): vawlei cung a uktu sining. - Eksempel: Vejret
bestemmes af naturen = Khuati cu sining nih a uk.
natur (n.): sining. - Eksempel: Det er fugles natur at
flyve = Vate cu zuan hi an sining a si.
natur (n.): minung a serchommi le thlenchommi a si lomi
thil. - Eksempel: Hun elskede de vilde blomster i naturen
= A duhmi pangpar cu minung nih serchommi si loin
amah khohdtein a khomi pangpar kkha an si.
natur (n.): minung sining. - Eksempel: Hans fars natur
var elskværdig = A pa cu a minung sining ah miduhnung
a si.
naturalisere (v.): ram dang mi rammi i canter. Eksempel: John blev født i Brasilien og blev naturaliseret
(fik indfødsret) i Indien = John cu Brazil ram ah a chuak i
India ram ah India rammi canter a si.
naturkatastrofe , oversvømmelse , syndflod (n.): fak
piin that lonak lei i aa thlengmi thil , rawhnak.
naturlig (adj.): cawnchommi si loin , ser chommile
tuahchommi si loin , koketein ngeihmi le simi. Eksempel: Det er naturligt for forældre at elske deres
børn = Nu le pa nih fale dawt cu an kokek in an i ngeihmi
a si.
naturligvis (adv.): sining tein.
naturligvis , selvfølgelig (adv.): henta , hmeteh. Eksempel: Hvis jeg havde vidst, at vejret ville blive
dårligt, var jeg naturligvis ikke gået = Khua a chia lai ti
rak hngal ning law ka kal hnga lo henta.
naturligvis , selvsagt , selvfølgelig (adv.): chim hau loin.
- Eksempel: Nu er det 40 år siden, vi mødtes, at
selvfølgelig må du have glemt det = Kan i ton kha kum 40
a si cang, chim hau loin na philh cang lai.
nautisk , sømandsmæssig , sø- (adj.): tilawng lei thil a
simi.
navigatør (n.): lawng kaltertu.
navigere , sejle (v.): tilawng kalter.
navle (n.): lai.
navlestreng (n.): laihri.
navn (n.): min.
navnebror, navnesøster (n.): min aa khatmi, upatnak
caah sakmi. - Eksempel: Min søn Kenneth er navnebroder
til min ven Kenneth = Ka fapa Kenneth cu ka hawipa
Kenneth upatnak in sakmi a si.
navneliste , indskrivning , register , registrering (n.):
minkhumhnak.
- 194 -
navneord , substantiv (n.): thil min. - Eksempel: Ord
som John, bord og ko er navneord = Biafang a simi John,
cabuai le caw hna hi 'navneord' an si.
navngav (v.): præteritum af navngive.
navngive , kalde (v.): min sak. - Eksempel: De kaldte
ham John. = John tiah min an sak..
navngive , kalde (v.): minsak.
navnkundig , berømt (adj.): minthangmi.
navnkundighed , ry , berømmelse (n.): minthannak.
navnlig , især (adj.): i chingchiah awk tlak ngaiin.
navnløs (adj.): min ngei lomi , min chim lomi.
neandertaler (n.): minung nih lung kha hriamhrei ah an
rak hman lio chan thil a simi.
ned , nede (adv.): a sannak in a niamnak ah. - Eksempel:
Han var nede i grotten = Lungkua chungah a vung lut.
nedad (adv.): a niamnak lei ah.
nedbrydende , undergravende (adj.): a um liomi cozoh
hrawh awk ca i khuakhanmi , hrawktu a simi.
nedbør , regn (n.): ruahsur.
neddykke (v.): hnim , pil lakin hnim.
neddykning (n.): ti chung i pilnak.
nedenfor , under (prep.): thlang ah. - Eksempel: Vi bor
nedenfor skolen = Sianginn thlang ah kan um.
nedenunder , underneden , under (prep.): tawi , toi. Eksempel: Han sidder under et træ = Thing tawi ah a tthu.
nederdel , skørt (n.): hni.
nederlag (n.): sunghnak hmuhnak.
nederlag , fiasko , mislykket bestræbelse (n.):
sunghnak.
nederlag , vild flugt (n.): sung cikcek i ningcang loin
zam khi.
nederst , underst (adj.): a niam bik a simi.
nedfaldsfrugt (n.): thlitu nih a thilhmi thingthei.
nedgang (n.): ttumchuknak.
nedgang , formindskelse (n.): ttumnak.
nedgang , formindskelse , aftagen (n.): zornak , tlawm
deuhnak.
nedkøle , afkøle , køle (v.): kihter.
nedkøling , frysning , afkøling (n.): kihternak.
nedlade sig , være nedladende (v.): mah le mah i thumh
, i niamter , mi toiah i dor.
nedladende , være nedladende , nedlade sig (v.): mah le
mah i thumh , i niamter , mi toiah i dor.
nedlod (v.): præteritum af nedlade.
nedrakke , spotte , rakke ned på (v.): vawlh , volh.
nedrakning , forbandelse , spot (n.): volhpamhnak.
nedre (adj.): a niammi.
nedrev (v.): præteritum af nedrive.
nedrevet (v.): perfektum participium af nedrive.
nedrig , slet (adj.): a chiahrumi , luakchuak a simi.
nedrive (v.): ttheh , chimh , hrawh , tthet.
nedrivning (n.): hrawhnak.
nedsat (v.): perfektum participium af nedsætte.
nedsatte (v.): præteritum af nedsætte.
nedskrev (v.): præteritum af nedskrive.
nedskrevet (v.): perfektum participium af nedskrive.
nedskrive (v.): philh lo ding i ttial.
nedslået (adj.): ngaihchiat.
nedslået , modløs (adj.): lungdong ngai i um.
nedslået , nedtrykt (adj.): a lung a dongmi.
nedstryger (n.): thir tannak hluah hmete.
nedsænkning (n.): hnimnak.
nedsætte , forringe (v.): lak , chuh.
nedsættelse , nedvurdering , forklejnelse (n.):
mintthatnak tehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh.
nedsættende (adj.): zomhtaihnak thil a simi ,
thangchiatnak thil a simi. - Eksempel: Han kom med en
nedsættende bemærkning om sin ven = A hawipa kha a
thang a chiat, zomhtaihnak bia a chim.
nedtone , bagatellisere (v.): biatetter. - Eksempel: Han
bagatelliserede betydningen af arbejde = Rian biapi a
sinak kha a biatetter.
nedtrykt , nedslået (adj.): a lung a dongmi.
nedtrykt , tungsindig , trist (adj.): ngaihchia a simi.
nedvurdere , forklejne (v.): lakpiak , chuh , thangchiat.
nedvurdere , latterliggøre (v.): zomhtaih, serhsat, cu
bantuk zomhtaihnak bia chim.
nedvurdering , forklejnelse , nedsættelse (n.):
mintthatnak tehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh.
nedværdige (v.): tthumh , i niamter. - Eksempel: Du kan
nedværdige dig selv med onde gernnger = Thil ttha lo
tuahnak thawngin naa tthum, naa niamter kho.
nedværdige , fornedre (v.): tthumh , niamter , dantatnak
ca i tthumh.
nedværdige , ydmyge (v.): niamter , i thumh , i hmetter. Eksempel: Han nedværdigede sig selv ved at drikke. =
Zudin in amah le amah aa niamter..
nedværdigelse , ydmygelse (n.): a sual lo na i a
mualphohnak , nehsawhnak , serhsatnak.
neg (n.): faphal. - Eksempel: Vi kommer med glæde og
bringer negene = Faphal put in lawm in kan ra lai.
neg , knippe , bundt (n.): bor khat , tom khat , phal khat.
negation , nægtelse , benægtelse (n.): alnak , duh lonak.
negativ , nægtende (adj.): duh lonak langhter ; a si lo.
neger (n.): mi nak , Africa mi, Negro, serhsatnak i
hmanmi auhnak.
negere , nægte , ophæve (v.): al , duh lo , a si lo i canter.
negl (n.): tin.
negl , fingernegl (n.): kutdong tin. - Eksempel: Dine
negle (fingernegle) er for lange = Na kutdong tin a sau
tuk.
neglerod (n.): tin hram cuar.
neighbor (n.): nabo.
nej (interj.): ai , aih. - Eksempel: Følger du med mig?
Nej, det gør jeg ikke = Na kal zul lai maw? Ai, kan zul lai
lo.
nej (interj.): asilo.
nej (interj.): sihlah. - Eksempel: Er du en tyv? Nej, jeg er
ikke = Mifir na si maw? Sihlah, ka si lo.
nej (interj.): silo.
nej , ikke (adv.): asilo.
nektar (n.): hliti , tizu , pangpar hliti.
nektarin (n.): metei phun khat.
nellike (n.): pangpar phun khat.
nem , let (adj.): a fawimi.
nem , let (adj.): awl , ol. - Eksempel: Er dit arbejde hårdt
- 195 -
eller let? = Na rian a har maw a ol?.
nem , let (adj.): fawi. - Eksempel: Mit arbejde er let =
Ka rian a fawi.
nem , praktisk , bekvem (adj.): banh khaw , phak khawh
, lam naite i a ummi.
nemesis (n.): teirul chamtu khuazingnu , teirul chamnak.
nemlig (adv.): minchimin. - Eksempel: Kun to elever fik
100 points i testen, nemlig Tommy og Susie =
Siangngakchia pahnih lawng nih camipuai ah mak 100 an
hmuh, cu hna cu an min in chim in Tommy le Susie an si.
nemt , let (adv.): fawi tein.
neolitisk (fra den yngre stenalder) (adj.): hriamhrei ca i
lung an hman chan a donghlei.
neon (n.): dah pakhat.
nepotisme (n.): uknak nawl ngeimi hna nih an chungle
lawng an zawn an ruah hna khi.
Neptun (prop.): arfi pakhat min.
nerve (n.): thahri.
nervebetændelse (n.): thahri phin zawtnak.
nervøs (adj.): thather derhdorh in a ummi.
nervøs (adj.): thahri a fek lomi, tla derhdorh in a ummi.
nervøs , overspændt (adj.): a tha a thermi.
nervøsitet (n.): thather derhdorh in umnak.
net , fiskenet (n.): sur.
net, posenet (n.): zawisur.
net , pæn , ordentlig: være net, pæn, ordentlig (v.):
thianhhlimh. - Eksempel: I skal være pæne = Nan i
thianhhlimh awk a si.
net , pæn , præsentabel (adj.): pumrua a tthami. Eksempel: Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi
pumrua ttha ngaknu a si.
net , ren , proper (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi.
nethinde (n.): mit chung i khua hmutu a simi.
netop (adv.): bakte ah. - Eksempel: Han gik, netop som
du kom = Na rat bakte ah khan a kal.
netop (adv.): tein. - Eksempel: Det var netop, som han
sagde = A chim ning tein a si.
netop , netop nu , nyligt , for nyligt , straks (adv.):
kate.
netop nu (adj.): atute ah khan.
netto (n.): hmanmi vialte zuh dih hnu i a tangmi.
netværk (n.): sur bantukin aa takmi. - Eksempel: Et
netværk af veje forbandt byerne og landsbyerne = Sur
bantukin aa takmi lam hna nih khuapi le khuate kha an
pehtlaih dih hna.
neurotiker (n.): thahri zawtnak in a zaw i thiinphang
derhdorh in a ummi.
neutral (adj.): khattelei khattelei i a tanglomi.
neutralisere (v.): khuazeilei khuazeilei hmanh i tang lo i
tuah , si a si tikah a tthawnnak hloh kha a si.
neutralitet (n.): khattelei khattelei i tanlonak.
neutrum , intetkøn (n.): nu zong a si lomi , pa zong a si
lomi.
nevø (n.): unau fa asiloah far fa , pa a simi.
ni (num.): kua, pakua. - Eksempel: Han har ni sønner =
Fapa pakua a ngei.
nidkær , ivrig (adj.): ttannak in a khatmi , a lung a
thomi.
niece , broderdatter , søsterdatter (n.): ta fa , far fa , nu
a simi.
niende (num.): pakuanak.
nifold , nidobbelt (adv.): a let kua.
nik (n.): hnatlak langhternak lusuk.
nikke (v.): lu suk , hnatlaknak langhternak.
nikke (bekræftende) (v.): su , suk. - Eksempel: Han
nikkede, fordi han var enig i, hvad der blev sagt = A hna
a tlak caah a lu a suk len ko.
nikotin (n.): khuhsi chung ummi , tikor.
nippe (v.): tlawm tein din , teh, ceh , cik.
nippe , plukke (v.): sih , sik. - Eksempel: Hun nipper
spidserne af sennepsblade. Pluk venligst den rose =
Anttam dong a sih. - Khi rose pangpar khi hei sik tuah.
nippe til , gnave (v.): ttei , ttai. - Eksempel: En rotte
gnaver i lærredssækken = Zu nih buri a ttai.
nippe til maden , spise meget lidt (v.): fip. - Eksempel:
Hun nipper til kødet = Sa a fip.
nips (n.): ttamhnak thil hme tete.
nirvana (n.): neihban , Buddhist pawl vancungkhua.
nitrat (n.): naihtreih non.
nitten (num.): hleikua , pahleikua.
nittende (num.): hleikuanak , pahleikuanak.
niveau , højde , plan (n.): sannak. - Eksempel:
Flodvandet steg til et niveau på seks fod = Tilian cu pe
ruk tiang a kai.
niveau , stade , plan (n.): phakmi hmun. - Eksempel:
Deres civilisation nåede et højt stade = An fimnak cu a
sangmi phun a phan.
nivellere , jævne (v.): rawnhter. - Eksempel: Han
nivellerede jorden = Vawlei kha a rawnhter.
nobel , ædel , fornem (adj.): upat awk tlak , mi
numsiang , ziaza ttha a simi.
node , tone (n.): hla aw hmelchunhnak, d r m f ti bantuk.
nodesystem , system (n.): hlasaknak aw tanbo.
nogen (som helst) (adj.): zeizat ti set a um lomi. Eksempel: Har du nogen (som helst) penge? = Tangka
zeital na ngei marw?.
nogen , en eller anden (pron.): aho nih dik.
nogen , noget (adj.): tlawmpal in. - Eksempel: Vil du
have noget sukker i din kaffe? - Vær så venlig at give mig
noget sukker = Na kawfi chungah cawnhnuk khanm
tlawmpal in na duh maw? - Thanthling tlawmpal in ka pe
tuah.
nogen , noget , somme , visse (adj.): tlawmpal.
nogen sinde (adv.): bal. - Eksempel: Har du nogen sinde
set ham? = Amah cu na hmu bal maw?.
nogenlunde (adj.): pah. - Eksempel: Jeg kan nogenlunde
godt lide fignerne = Theipi kha ka duhpah.
nogenlunde , antagelig (adj.): a za ko, a chia lo. Eksempel: Hans kendskab til engelsk er nogenlunde =
Mirang holh a thiamning cu a za ko, a chia lo.
noget (adv.): zeimaw tiin.
noget (pron.): thil zeimaw.
noget (pron.): zeilo.
noget , i nogen grad (adv.): nawn.
noget , somme , visse , nogen (adj.): tlawmpal.
nogle (adj.): a cheu cu. - Eksempel: Nogle hunde er store
- 196 -
= Uico a cheu cu an ngan.
nok , tilstrækkelig (adj.): a tawkza.
nok , tilstrækkelig (adj.): za. - Eksempel: Et hundrede
kyats vil være nok for mig = Tangka za khat kaa za ko lai.
nok , tilstrækkelig (adj.): zat.
nok , tilstrækkeligt (adv.): tawk. - Eksempel: Denne
skjorte er god nok til mig (Jeg kan lide den tilstrækkeligt)
= Hi angki hi kaa duh tawk ko.
noksagt (n.): a min chim lomi thil.
nomade (n.): hmun khat hnu hmun khat ah aa tthial
lengmangmi.
nomadisk , nomade- (adj.): aa tthial lengmangmi.
nominel (adj.): min lawng a simi.
nominere , opstille , indstille (v.): rian pakhatkhat tuantu
ding ca i thim awk ca min pek.
nomineret , kandidat (n.): min pekmi.
nominering , opstilling , indstilling (n.): min peknak.
nonchalance (n.): zeirello. - Eksempel: Eleanor modtog
prisen med påtagen nonchalance = Eleanor nih laksawng
a lakah khan zeirello bantukin aa umter.
nonchalant (adj.): zeirello in a ummi.
nonkombattant (n.): raltu lo pawl.
nonne (n.): phungkinu.
nonnekloster (n.): phungkinu pawl umnak inn , convent
he aa khat.
nonsens , sludder , vrøvl (n.): pakpalawng , zeihmanh a
si lomi.
nonsens , vrøvl (n.): bialonak.
nord (n.): chaklei.
nordlig (adj.): chaklei a simi. - Eksempel: Den nordlige
del af Burma = Kawl ram chaklei kam.
Nordpolen (n.): Cunglei Pol.
nordpolen , arktisk (n.): Chaklei Pole hrawng ram,
Arctic ram.
nordpå , mod nord (adv.): chaklei kam.
nordstjerne (n.): Chaklei arfi.
Nordstjernen (n.): Chaklei Arfi.
nordvest (n.): nitlak-chak.
nordvest (n.): nitlak chak.
nordvestlig (adj.): nitlakchak a simi.
nordøst (n.): nichuah-chak.
norm , rettesnor (n.): vantlang tahnak tlangrel.
normal (adj.): a si tawnmi.
normalt (adv.): a si tawn ningin.
norsk , nordmand (n.): Norway mi.
notabilitet , berømthed (n.): minthangmi , thangthatmi.
note, notat (n.): philhlonak ding ah i ttialmi ca.
notering , kurs (n.): thil man a hmanung bik.
notorisk , berygtet (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi.
november (n.): November thla.
novice (n.): bu chung i a lut thar, tipil ing ka.
novice , begynder (n.): aa thawkka a simi , phungki a
cawng liomi.
nu (adv.): atu.
nu , lige nu , i øjeblikket (adv.): atu ah. - Eksempel:
Lægen er her ikke i øjeblikket /lige nu = Atu ah cun
sibawipa a um lo.
nu og da (adv.): pah lengmang. - Eksempel: Jeg så ham
nu og da = Amah cu ka hmuh pah lengmang.
nu til dags (adv.): atu hrawng.
nuklear , atom- , kerne- (adj.): a muru he aa pehtlaimi
thil. - Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.
nul (num.): zeihmanh lo , 0. - Eksempel: Der er to nuller
i 100 = 100 ah 0 pahnih a um.
nul , ciffer (n.): 0, mi dang hngalh lo awk i ttialmi bia.
nul , intet (n.): zeihmanh lo, pakpalawng , zero , 0.
nulevende , samtidig , jævnaldrende (adj.): hmunkhat
le can khat i a rak um timi hna.
nullitet , ugyldighed (n.): zeihmanh lo sinak ,
pakpalawng sinak.
numerisk , tal- (adj.): nambar he aa pehtlaimi.
nummer (n.): nambar. - Eksempel: Nummer et = Nambar
pakhat.
nummer , udgave (n.): ca chuahmi. - Eksempel: Det
sidste nummer af avisen har historien om hans ulykke =
Tadinca an chuahmi a hmanung bik ah eksident a tonnak
kong kha a um.
nuntius (n.): Pope aiawhtu.
nuttet , sød (adj.): aa dawhmi , a fimmi.
nuværende (adj.): atu lio i a simi. - Eksempel: Vor kirkes
nuværende præst er hr. Edward = Atu lio kan pastor cu
Edward a si.
ny (adj.): thar , a tharmi. - Eksempel: Han har en ny
skjorte = Angki thar a ngei.
ny , frisk (adj.): ring. - Eksempel: Frisk mark (ny mark)
= Lo ring.
Ny Testamente (prop.): Biakam Thar, Khrihfami
Cathiang.
nyankommen (n.): a ra tharmi ; mipem.
nyde (v.): lunglawmh , nuamh theih. - Eksempel: Hun
nød sin ferie = Akhonh a lakmi kha nuam ngaiin a hman.
nyde , synes godt om (v.): thaw ngaiin ei , duh ngai. Eksempel: Katten synes godt om mælk = Chizawh nih
cawhnuk a duh ngai.
nydelig , køn , pæn (adj.): aa dawhmi.
nydelse (n.): taksa nuamhnak.
nydelse , morskab , glæde , behag , fornøjelse (n.):
nuamhnak.
nyfødt (adj.): a chuaktharmi , ngakchia chuakthar.
nyhed (n.): thawngpang , tadin.
nyhed (n.): thil thar.
nyhed (n.): thawng. - Eksempel: Er nyheden god? =
Thawng a ttha maw?.
nyhed: det at bringe nyheden (n.): thawngthanhnak.
nylig (adj.): tu naite ah a simi.
nyligt , for nyligt , straks , netop , netop nu (adv.):
kate.
nylon (n.): nailon.
nymfe (n.): tiva le rili le tupi chung hawi hna i a ummi
khuazingnu; ngaknu mui dawh.
nymåne (n.): thlade. - Eksempel: Nu er det nymåne =
Thlapa a de.
nynne (v.): hmur cip i hlasak.
nynne , summe , surre , brumme (v.): awnh vuaimai ,
hmur cip i hlasak.
nyre (n.): kal.
- 197 -
nyrefedt , tælle (n.): kal i thau aa benhmi.
nys , nysen (n.): hachio, hathiao. - Eksempel: Nysen er
tegn på forkølelse = Hathiao hi cumpi hmelchunhnak a si.
nyse (v.): hachio , hathiao. - Eksempel: Han nyser = A
hachio.
nysgerrig (adj.): thiam duh , hngalh duh , mitpurh.
nysgerrig , spørgelysten (adj.): thil hngalh a duh ngaimi.
nysgerrighed (n.): thil hngalh duhnak lungthin.
nytte (n.): thathnem , tthathnemnak pek. - Eksempel: Hun
græd, men hendes tårer var til ingen nytte = A ttap,
asinain a mitthli cu san a tlai lo.
nytte (n.): tthathnemnak.
nyttesløshed , formålsløshed (n.): santlaih lonak.
nyttig (adj.): santlaimi , a tthahnemmi.
nyttig (adj.): san a tlai. - Eksempel: Du er meget nyttig =
San na tlai ngaingai.
næb (n.): vate hmur.
nægte (v.): a si lo ti , i pheh , halmi pek duh lo.
nægte , afvise , afslå (v.): al , duh lo , i lak duh lo.
nægte , fornægte , svigte , kassere (v.): hlaw. Eksempel: Du bør ikke svigte din ven = Na hawi kha na
hlaw lai lo.
nægte , ophæve , negere (v.): al , duh lo , a si lo i canter.
nægtelse , afslag (n.): duh lonak , alnak.
nægtelse , benægtelse (n.): phehnak.
nægtelse , benægtelse , dementi (n.): thil pakhatkhat a si
lo ti.
nægtelse , benægtelse , negation (n.): alnak , duh lonak.
nægtende , negativ (adj.): duh lonak langhter ; a si lo.
nælde , brændenælde (n.): thahau.
næppe (adv.): a si cu a si kho , asinain si taktak dawh a si
lo. - Eksempel: Hans historie er næppe sand = A chimmi
cu a si ngainai lo.
næppe , knapt nok , næsten ikke (adv.): a si kho
fangfang. - Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn
= A min a ttial khawh fangfang a si.
næppe , næsten ikke , knapt (adv.): tlawmte
lawnglawng , menmen.
nær (adj.): aa naihmi. - Eksempel: Peter er min nære
slægtning = Peter cu ka sahlawh a naimi a si.
nær (adv.): naih , nai. - Eksempel: Da vi kom nær, så vi
blomsterne = Kan hei naih i pangpar kha kan hmuh hna.
nær (adv.): a nai. - Eksempel: Ferien er nær = Sianginn
khar a nai.
nær (prep.): hril. - Eksempel: De bor nær vores hus =
Kan inn hril ah an um.
nær , hos , ved (prep.): pawng. - Eksempel: Stå hos mig.
- Stå ikke nær ved døren = Ka pawngah dir. - Innka
pawngah dir hlah.
nær , nært beslægtet (adj.): niam , naihniam. Eksempel: Han er vores nære slægtning = Amah cu kan
naihniam sahlawh a si.
nær , tæt (adj.): naimi , naih. - Eksempel: Skolen er tæt
ved mit hus = Sianginn cu kan inn naih ah a um.
nær , tæt ved (adv.): kiang. - Eksempel: Kom og sid hos
mig = Ka kiang ah ra tthu tuah.
nære , give næring (v.): rawlpek , cawm.
nærende (adj.): thazang a pe khomi rawl.
nærende (adj.): rawl ttha a simi.
nærhed (n.): naihnak , nainak.
nærig (adj.): mikhiar.
nærig , gerrig , smålig (adj.): khiar , hnem. - Eksempel:
Han er for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt =
A khiar tuk i a rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a
pe duh hna lo.
næring (n.): rawl peknak , cawmnak.
næring , føde , foder (n.): rawl , satil arva ca rawl.
nærliggende (adj.): changtu , a hun pehtu.
nærme sig (v.): naih. - Eksempel: Vi nærmer os nu
landsbyen = Khua kan naih cang.
nærme sig , komme nærmere (v.): fuh , fuk. - Eksempel:
Bilen nærmede sig byen = Mawttawka nih khuapi kha a
fuh.
nærmere (adj.): komparativ af nær.
nærmest (adj.): a naih biktu a simi , hnulei in siseh ,
hmailei in siseh a naih biktu.
nærmest (superlativ af nær) (adj.): naihtu bik a simi. Eksempel: Min nærmeste nabo = Ka innpa a ka naih
bikmi.
nærsynet (adj.): lamnai lawng a hmu khomi.
nærsynet (adj.): hmailei saupi a hmu kho lomi mit tthat
lo ruang si loin.
nært , tæt (adv.): pawngte. - Eksempel: Vi går tæt ved
muren = Vampang pawngte in kan kal.
nært forestående (adj.): a si dengmang.
nærværende , tilstedeværende (adj.): um. - Eksempel:
Han var til stede i kirken sidste søndag = Kan hnulei
Zarhpi ni ah khan biakinn ah a um (aa pum).
næse (n.): hnar.
næse- , nasal (adj.): hnar he aa pehtlaimi. - Eksempel: M
og N er næselyde = M le N cu chim tikah hnar in aw
cuhah a si.
næseblod (n.): hnar thichuah.
næsebor (n.): hnar awng , hnarkua.
næsehorn (n.): kuarang.
næsehornsfugl (n.): vapual.
næste (adj.): a hun changtu.
næste (adj.): hmai. - Eksempel: Næste uge = Hmai zarh.
næste år (n.): hmai kum, kumvei , kumvoi , kumvui.
næstekærlig , godgørende (adj.): mi nunsiang.
næsten (adv.): dengmang. - Eksempel: Han kom næsten
for sent til toget = Tlanglawng a tanh lo dengmang.
næsten , omtrent (adv.): dengmang , luklak.
næsten ikke , knapt , næppe (adv.): tlawmte
lawnglawng , menmen.
næsten ikke , næppe , knapt nok (adv.): a si kho
fangfang. - Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn
= A min a ttial khawh fangfang a si.
næstsidst (adj.): a hmanung bik a changtu.
næsvis , uforskammet (adj.): ningzah hngal lo in a
ummi , mi a hmaizah lomi , a ning a hngalmi.
næsvished , uforskammethed (n.): mi hmaizah lonak ,
ninghngalnak.
nætter (n.): pluralis af nat.
næve , knytnæve (n.): kuttum.
nævne (v.): chim. - Eksempel: Han nævnte dit navn = Na
- 198 -
min a chim.
nævne (v.): minchim. - Eksempel: Nævn, hvad du gerne
vil købe = Cawk na duhmi kha an minchim tuah.
nævne , kalde , benævne (v.): min sak , min pek.
nævning (n.): jury chung i aa telmi.
nævninge , jury (n.): biaceihnak i bia ngeimi hna kha an
thiam an sual kong ah bia ding tein kan ceih lai ti in bia aa
kammi biaceihtubu.
nød (n.): thingthei.
nød (n.): chambaunak , chambauhnak.
nød , afsavn , mangel på livsfornødenheder (n.):
nunnak ca i a herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange
børn døde på grund af nød under krigen = Ral lioah cun
nunnak ca i a herhmi thilri an ngeih lo caah ngakchia
tampi an thi.
nød , fattigdom , armod (n.): ngeih rumro lonak.
nød , sorg , lidelse , pine , kval , kvide (n.): pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil
ttihnung.
nøddeknækker (n.): thingthei khuainak.
nøddeskal (n.): thingthei hawng. - Eksempel: I en
nøddeskal = Tawite ttung tling tein chim, a tawi
khawhnak bik in.
nødlidende , fattig (adj.): sifak ngai i khua a sa i hnipuan
le rawl a herh ngaimi.
nødlidende , trængende (adj.): a si a fakmi , herhbaunak
a ngeimi.
nødlidende , trængende , fattig (n.): farah. - Eksempel: I
bør være venlige mod den fattige/den nødlidende = Farah
kha nan zaangfah hna lai.
nødløgn , hvid løgn (n.): thil hmetuai cung i lihchim.
nødsituation (n.): herhpang.
nødssituation (n.): ruah lopi in a hung chuakmi thil.
nødt til , være nødt til (v.): awk a si. - Eksempel: Vi er
nødt til at tage af sted i dag = Nihin cu kan kal awk a si.
nødvendig (adj.): a herhmi.
nødvendiggjorde (v.): præteritum af nødvendiggøre.
nødvendiggjort (v.): perfektum participium af
nødvendiggøre.
nødvendiggøre (v.): herhter.
nødvendighed (n.): herhmi thil.
nødvendigvis (adv.): a herh ningin, a herhning tein.
nødvendigvis (adv.): a herh hrimhrim. - Eksempel: En
soldat må nødvendigvis gå derhen, hvor pligten kalder =
A herhnak hmun ah ralkap cu an kal hrimhrim awk a si
ko.
nødværge , selvforsvar (n.): mah le mah i runven
khawhnak.
nøgen (adj.): taklawng fangkarao i a ummi, hnipuan loin.
nøgen (adj.): lawng. - Eksempel: Han kom nøgen =
Taklawng in a ra.
nøgenhed (n.): taklawng in umnak.
nøgle (n.): hliah , la hliah.
nøgle (n.): tawhfung.
nøgle (n.): a phi a chuahtertu. - Eksempel: Nøglen til
succes er hårdt arbejde = Hlawhtlinnak a chuahtertu cu
teimak a si.
nøgle (garnnøgle) . spole , rulle , trisse (n.): laril
zelhnak fung , film zelhnak fung.
nøgle , garnnøgle (n.): ril. - Eksempel: To nøgler tråd =
La ril hnih.
nøglehul (n.): tawhfung sawhnak awng.
nøgtern , usentimental (adj.): mi lungthawng.
nøgternhed , ædruelighed (n.): ri lo tein umnak.
nøjagtig (adj.): hman.
nøjagtig (adj.): a hmaanmi. - Eksempel: Det er en
nøjagtig vægt = Khi khing khi a hmaanmi a si.
nøjagtig , præcis (adj.): a si setsetmi , a si setset in
tuahmi le chimmi.
nøjagtig , præcis , eksakt (adj.): aa dannak um loin aa lo
hrimhrimmi.
nøjagtighed (n.): hmannak.
nøjagtigt (adv.): te. - Eksempel: Det er nøjagtigt, som
han sagde = A chim bantukte a si.
nøjagtigt , præcist , akkurat (adv.): ning tein , bantuk
tein. - Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg
ønskede det = Hi rian cu ka duhning tein na tuah.
nøjeregnende , fordringsfuld (adj.): kherkher. Eksempel: Fru Jones var så fordringsfuld med sit
husarbejde, at ingen ønskede at arbejde for hende = Mrs.
Jones cu a inn rian kong ah a ti kherkher tuk caah
ahohmanh nih a rian ttuan an duh lo.
nøjeregnende , sart , sippet , kræsen (adj.): ngen.
nøle , tøve , smøle (v.): zei tuah set lo i vah sawhsawh.
nøle , vakle , tøve (v.): cawngor.
nølen , vaklen , usikkerhed , tøven (n.): cawngornak.
nølende , tøvende (adj.): i cawngor i um.
nå , nå frem , ankomme , komme til (v.): phak , pha ,
phan , phanh. - Eksempel: Vi ankom til lufthavnen kl. 6 =
Zinglei suimilam 6 ah vanlawng dinhnak hmun kan phan.
nåde (n.): vel, velngeihnak, Pathian vel.
nådig , gunstig (adj.): mah lei ca i a tthami.
nådig , venlig , elskværdig (adj.): nuam ngai le tha
ngaiin a ummi.
nådig: at være nådig (v.): velngeih.
nål (n.): thim, tthim.
nålepude (n.): thim sawhnak bawm.
nåleøje (n.): tthimhna.
når (adv.): tikah. - Eksempel: Vi går, når du er parat =
Naa manh tikah kan kal lai.
når som helst (adv.): zawn. - Eksempel: Han går, når
som helst han vil, og kommer, når som helst han vil = A
duh zawn ah a kal, a duh zawn ah a ra.
når som helst , til enhver tid (adv.): zeitikhmanh ah.
når som helst end , altid når , hver gang (adv.): zeitik
paoh ah.
- 199 -
O
O.K. , godt, fint (interj.): a ttha, ngah.
oase (n.): thetse ram i cerh.
oase , kilde (n.): tiput.
obduktion (n.): zei nih dah a thihnak a chuahter ti
hngalhnak ca i a thimi pum an hlai khi.
obduktion (n.): thih hnu i sibawi nih pum hlai.
obelisk (n.): lungphun sangpi.
oberst (n.): ralbawi , kanal.
obligatorisk (adj.): hmang u tiah nawlpek. - Eksempel:
Studenter bruger obligatoriske bøger = Siangngakchia
nih hmang u tiah nawl pekmi cauk kha an hman hna.
obligatorisk , bindende (adj.): tuah awk rian a simi.
obligatorisk , tvungen (adj.): tuah lo khawh lomi.
observation , iagttagelse (n.): zohnak , ngiatnak.
observere , bemærke (v.): zoh. - Eksempel: Han
bemærkede en mand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei
innka in mipa a chuah kha a zoh.
obskøn , sjofel (adj.): thurhnawmmi , hin lo hna i
hmanthlakmi.
obskønitet , slibrighed (n.): thurhnawmhnak.
obstruktion , spærring (n.): donhnak , khamnak.
Occidenten , Vesten (n.): Nitlaklei ram, Europe le
America.
ocean , hav (adj.): rilipi.
odder (n.): saihrem.
ode (n.): hla.
odeur , lugt , duft (n.): rim.
off-shore , kyst- (adj.): rili kam in rili chunglei ah a
hlatnak hmun.
offentlig (adj.): zapi thil a simi.
offentliggørelse , kundgørelse (n.): thanhnak, kaupi in
karhternak.
offentlighed (n.): zapi, zapi hnalh awkin tuahnak.
offer (n.): din awk thil Pathian sinah raithawinak i pekmi.
offer (n.): pekmi thil , thawhlawm , Pathian sin pekmi
thil.
offer (n.): raithawinak , hawi dang zawnruah ruang i mah
nih harnak le fahnak inmi.
offer (n.): raithawinak ca i thahmi sa , rawhnak le thihnak
a ingmi.
offer (n.): khuahringtan.
offer- (adj.): mah zawn ruat loin tuahmi.
officer (n.): bawi.
officiel , embeds- (adj.): zung he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Embedspligt = Zung rian.
ofre (v.): hlawt , ngol , rai i thawi.
ofre (v.): do. - Eksempel: De ofrer til djævlene =
Khuachia an do hna.
ofre (v.): thawi. - Eksempel: Han ofrer = Rai a thawi.
ofre til en ånd (v.): dang , dangh. - Eksempel: Han ofrer
en rød hane til ånden = Khuachia arhli sen i a dang.
ofte , gentagne gange (adv.): nolh tthan lengmang in ,
atu le atu.
ofte , hyppigt , tit (adv.): atu le atu in.
ofte , somme tider (adv.): ttheo. - Eksempel: Jeg kan
godt lide at gå en morgentur somme tider = Zing chawh
ka duh ttheo.
ofte , tit (adj.): lengmang. - Eksempel: Jeg ser han ofte i
kirken = Biakinn ah ka hmuh lengmang.
oftest , for det meste (adv.): a tam bik cu. - Eksempel:
Studenterne er for det meste kvikke = Siangngakchia a
tam bik cu an lung a var.
og (conj.): le. - Eksempel: Du og jeg = Nangmah le
keimah.
og (conj.): i. - Eksempel: Han rejser sig og går = A tho i
a kal.
også (adv.): zong , ve.
også (adv.): zong. - Eksempel: Også jeg kommer måske. Også jeg ønsker at møde ham = Kei zong ka ra ve lai. Kei zong ton ka duh ve.
også (adv.): fawn. - Eksempel: Jeg ønsker at få en
uddannelse, og jeg ønsker at arbejde også = Cacawn ka
duh, rianttuan zong ka duh fawn.
også (adv.): tah. - Eksempel: Også mig? Hvad med mig?
= Kei tah?.
oh (interj.): Aw.
OK , godt , all right (interj.): a tha ko.
okkult (adj.): vawlei cung thil umtuning zulh in hngalh
khawh a si lomi thil. - Eksempel: Astrologi er en okkult
videnskab = Arfi zoh thiamnak in thil um lai ding chim
khawh timi fimnak hi 'okkult' fimnak cu a si.
okse (n.): cawtum.
oksekød (n.): cawsa.
okseskind , oksehud (n.): cawphaw.
oktav (n.): aw ; d r m f s l t d.
oktober (n.): Octobar thla.
oldebarn (n.): tu chin.
oldebarn (n.): fapar. - Eksempel: Denne gamle mand har
tre oldebørn = Hi tarpa hi fapar pathum a ngei.
oldemor (n.): pi chin.
olie (n.): sathau, chiti, datsi.
olie , spæk , fedt (n.): hriak.
oliere håret (v.): thuh.
olieret , glat (adj.): tlor.
olieret , poleret , glat og skinnende (adj.): tlawr , tlor.
oliet , fedtet af olie (adj.): khian , khiang. - Eksempel:
Drik ikke vandet, hvis det er oliet = Ti cu a khian ahcun
ding hlah.
oligark (n.): ram pakhat mibu hmete nih uknak chung i aa
telmi.
oligarki (n.): ram pakhat mibu hmete nih uknak.
olivenolie (n.): oliv chiti. - Eksempel: Olivenolie blev
brugt af israeliterne til at salve konger og profeter =
Olive chiti hi Israel mi nih siangpahrang le profet hna
- 200 -
chiti thuhnak caah an hman.
oliventræ (n.): oliv thing , oliv thingkung , oliv thei.
Olympen (prop.): Grik ram tlang pakhat min, an pathian
Zeus umnak i an ruahmi; hi tlang min hin Olympic Games
(olympiade) hi chuankhan a si.
om (conj.): rua. - Eksempel: Vi tænkte på, om du var syg
= Na zaw rua tiah kan khuaruah a har.
om (conj.): ahcun.
om (prep.): kong. - Eksempel: Jeg ved ikke noget om ham
= Amah kong zeihmanh ka hngal lo.
om (prep.): kong. - Eksempel: Han kan lide at fortælle
om sin rejse = A khualtlawn-nak kong chim a duh ngai.
om , hvad enten (conj.): zongah lo zongah/siseh. Eksempel: Hvad enten du kan lide det eller ikke, så må du
hellere gå = Na duh zong na duh lo zongah, na kal ah a
ttha deuh.
om , hvis (conj.): law. - Eksempel: Jeg vil være glad, hvis
(om) du kommer = Ra law kaa lawm hnga.
om , hvorvidt (conj.): dik. - Eksempel: Jeg er ikke sikker
på, om jeg skal gå eller ikke = Ka kal hnga maw kal lo
dik.
om , rundt om (adv.): velchum in.
om bord (adv.): cung kai , cit. - Eksempel: Det er på tide
at gå om bord = Lawng cung kai caan a si cang.
om lidt , straks (adv.): chawm , chom. - Eksempel: Jeg
går straks = Ka kal chawm lai.
om natten , natlig (adv.): zanfate in.
om nogen eller noget, man ikke respekterer (adj.):
zeirel lomi.
omadressere (v.): cakuatmi a umnak a rak i tthial i cu aa
tthialnak hmun i hei kuat tthan.
omarbejde , omforme (v.): ser tthan , remh tthan.
ombygge , genopbygge , omdanne (v.): sak tthan.
ombytning , bytte (n.): thlennak.
ombytte , udveksle (v.): i thlen tonh.
ombyttelig , udskiftelig (adj.): i thlen tonh khawmi.
omdanne , forvandle (v.): thlen , i thlen.
omdanne , forvandle (v.): sining phun khat in phun dang
ah i thlen.
omdanne , ombygge , genopbygge (v.): sak tthan.
omdannelse , reorganisering (n.): i sersiam tthannak.
omdrejning (n.): mernak. - Eksempel: Ved hver
omdrejning går skruen længere ind = Mer paoh ah skru
cu thuk deuh lengmang a pil.
omdrejning , rotation (n.): i mernak , i helnak , aa chang
aa chang in i thiahnak.
omdøbe (v.): min sak tthan.
omdømme , anseelse, ry (n.): thangtthatnak ,
mintthatnak.
omega (n.): Grik cafang i a donghnak bik, Roman cafang
i 'z' bantuk, cucaah donghnak ti sullam a ngei.
omegn , nabolag (n.): innpa chakthlang sinak , i naihnak.
omegn , nabolag (n.): hrawng. - Eksempel: Der er ingen
huse her i nabolaget = Hika hrawng ah hin inn an um lo.
omelet (n.): arti cawh dih hnu i reumi.
omfang , grad , udstrækning (n.): a saunak , a kauhnak ,
a tamnak , a ngannak , a niam a san , a tam tlawm.
omfangsrig , voluminøs (adj.): a nganpi a simi.
omfartsvej , omkørsel (n.): hrialnak lam.
omfatte , omfavne (v.): kuh , pom.
omfattende (adj.): a kaumi , a tammi , a tlingmi.
omfattende (adj.): kaupi a zohmi , kaupi a hmumi. Eksempel: Han gav en omfattende redegørelse om
landbrug = Lothlawhnak kong ah kaupi in a chim.
omfattende , udstrakt (adj.): a kaupi a simi.
omfavne , knuge (v.): pom , kuh , ttang i i rehchih.
omfavne , omfatte (v.): pawm , pom , kuh, kup. Eksempel: Et barn omfavnes af sin mor = Bawmte kha a
nu nih a pawm.
omflette (v.): ngerh. - Eksempel: En vinranke omfletter et
mangotræ = Mitsur ruang nih haikung a ngerh.
omflytte , flytte (v.): thil an rak umnak hmun i a dang
vun chiah.
omforme , omarbejde (v.): ser tthan , remh tthan.
omformer , transformator (n.): thlengtu , elektrik volt
aa khat lomi aa khat in a thlengtu seh.
omgang (n.): chaw tuahtauning, mi he i pehtlaihning. Eksempel: Han respekteres for sin fair omgang med
andre = Mi he an i pehtlaihning a tthat caah amah cu an
hmaizah.
omgang , fællesskab , venskab (n.): kawmhnak ,
komhnak.
omgang , samkvem , forbindelse (n.): i pehtlaihnak ,
pakhat le pakhat i komhnak , i theih hngalhnak.
omgav (v.): præteritum af omgive.
omgive (v.): khimh , kulh. - Eksempel: Byen var omgivet
af landsbyer = Khuapi cu khuate nih an kulh.
omgivelser (n.): pawngkam, pawngkam thil ummi hna,
kiangkap, velchum.
7omgivende (adj.): kulhtu a simi thil , pawngkam i a
ummi thil.
omgængelig (adj.): aa dawhriami , aa tlak ngamhmi si i
dawhria ngaiin um.
omgængelig (adj.): ton fawimi , hawikom ttha.
omgængelig , selskabelig (adj.): komh khawhmi.
omgængelig , selskabelig (adj.): hawi he aa kom khomi.
omgængelighed , selskabelighed (n.): hawi he i komh
khawhnak.
omgående (adv.): leklak , liklak. - Eksempel: Han rejste
sig omgående = Leklak tiah a tho.
omgås (v.): kawmh. - Eksempel: Han er en god mand, og
det er rart at omgås ham = Mi ttha a si i kan i kawmh a
nuam ngai.
omgås (v.): kawp.
omhu (n.): ralrinnak.
omhyggelig (n.): hman.
omhyggelig , flittig (adj.): tei a mami.
omhyggelig , flittig (adj.): rep. - Eksempel: Hun er et
flittigt menneske = Mi rep a si.
omhyggelig , påpasselig , forsigtig (adj.): ralringmi.
omhyggelig , samvittighedsfuld (adj.): a dingmi thil
upatnak a ngeimi , felte le ralring tein a ummi.
omkom (v.): præteritum af omkomme.
omkomme (v.): rawk , thih , kehkuai.
omkostning , bekostning , udgift (n.): phaisa hman awk
i pekmi.
- 201 -
omkostning , pris (n.): man.
omkreds , kredsløb (n.): vel. - Eksempel: Månen gør et
kredsløb omkring jorden hver måned = Thlapa nih vawlei
cu thla khat ah voi khat a vel.
omkreds , periferi (n.): a pummi thil i a kam , a tlang
thluahmah.
omkreds , periferi (n.): phihlik khengtlang vel in
biachimnak.
omkreds , rand (n.): a lenglei kap a vel chum.
omkredse (v.): vel.
omkring (prep.): hrawng. - Eksempel: Jeg kommer
tilbage omkring kl. 4 = Zanlei 4 hrawngah ka na than lai.
omkring , cirka (adv.): kua. - Eksempel: Send mig
venligst penge, omkring to-tre hundrede kyats = Phaisa
za hnih thum kua in rak ka kua te.
omkring , cirka (ca.) (adv.): tluk. - Eksempel: Jeg
ankom omkring klokken tre om eftermiddagen = Zanlei
pathum tluk ah ka phan.
omkvæd (n.): hlacang nolhnak.
omkvæd (n.): nolhnak.
omkørsel (n.): kenhnak.
omkørsel , omfartsvej (n.): hrialnak lam.
omlade (v.): rawm tthan , zenthong rawn tthan.
omløb , kredsløb (n.): a vel in kal lengmangnak.
omnibus , bus (n.): baska , zapi citmi.
omordne (v.): sersiam tthan , remh tthan.
omplante , transplantere (v.): hmun dang i va phun.
omrids , kontur (n.): a kikam lawng langhtermi vawlei
hmanthlak.
omrids , kontur (n.): a tungtlang. - Eksempel: I det svage
lys kunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse =
Ceu huaphap ah cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng
ka hmuh khawh.
omrids , silhouet (n.): hmanthlak a nak lawnglawng a si i
a tungtlang lawng a langmi.
omringe (v.): hual. - Eksempel: Vi omringer dyr (for at
skyde dem) = Saram kan hual hna.
omringe , indeslutte (v.): a kam kip in kulh , dan , donh.
- Eksempel: Han blev omringet af fjenderne = Ral nih an
hren.
omringe , indeslutte , indkredse (v.): kulh. - Eksempel:
Et stykke jord omgivet af vand kaldes en ø = Ti nih a
kulhmi vawlei cu tikulh kan ti.
omrøren , blanding, røren (n.): cawhnak.
område , distrikt (n.): inn pawngkam , inn pawng kulh
chung.
område , region (n.): hmun, umnak hmun.
område , rige (n.): pennak , ram.
omsat (v.): perfektum participium af omsætte.
omsatte (v.): præteritum af omsætte.
omskar (v.): præteritum af omskære.
omskiftelig , variabel , foranderlig (adj.): aa thleng
khomi.
omskiftelighed , foranderlighed (n.): i thlen khawhnak ,
i dan khawhnak.
omskiftelse (n.): thlennak. - Eksempel: Livets
omskiftelser kan pludselig gøre en rig mand fattig =
Nunnak aa thlennak nih hin mirumpa kha misifak ah a
canter khawh ko.
omskrev (v.): præteritum af omskrive.
omskrevet (v.): perfektum participium af omskrive.
omskrive , parafrasere (v.): a sullam bia dangin chim.
omskrivning , parafrase (n.): a sullam biadang in
chimmi.
omskære (v.): cuarpartan.
omskærelse (n.): cuarpartannak.
omskåret (v.): perfektum participium af omskære.
omslag (bog) (n.): tuam.
omslutte , gribe , fastholde , holde fast (v.): khimh. Eksempel: En vilplante omslutter et træ = Zunhri nih
thingkung a khimh.
omslutte , indhylle (v.): tuam , fun.
omsorg , bekymring (n.): zaangfahnak , zawnruahnak ,
lungretheihnak.
omsorgsfuld (adj.): dawtnak le zaangfahnak a ngeimi.
omstrejfende , vagabonderende (adj.): a tlaumi.
omstrejfer , landstryger, vagabond (n.): mivakvai ,
vakvai, a vaimi.
omstridt , diskutabel (adj.): i al khawhmi thil.
omstridt , polemisk , kontroversiel (adj.): i al
lengmangmi a simi.
omstyrte , ødelægge , undergrave (v.): leh , cung le tang
maw lu le taw maw leh , hrawh.
omstændelig , langtrukken (adj.): a sau tukmi. Eksempel: Han er en omstændelig taler = A biachim a
sau tukmi a si.
omstændighed (n.): thil umtuning.
omstøde , afskaffe , ophæve (v.): let. - Eksempel: Han
omstødte sin aftale = A biakam aa let.
omsvøb (n.): biacangvel. - Eksempel: Han taler med
omsvøb, så det er svært at forstå = Biacangvel in a chim i
a hngalh a har.
omsætte (v.): thlen. - Eksempel: Omsæt dine ord til
handling = Na bia kha tuahnak ah thleng hna.
omtale (n.): hun chim duakmi. - Eksempel: Der var
omtale af flodbølgen = Tilian kong an hun chim duak.
omtrent , næsten (adv.): dengmang , luklak.
omtrentlig (adj.): hrawng. - Eksempel: Hvad er det
omtrentlige pengebeløb, du behøver? = Tagka zeizat
hrawng dah na herh?.
omtåget (adj.): derthawm , feh lo , thazang um lo.
omvandren, kortvarigt ophold (n.): vahvaihnak.
omvende sig (v.): lungthlen. - Eksempel: Han er omvendt
til kristen = A lung aa thleng i Khrifa a cang.
omvendelse , forvandling (n.): lungthlennak.
omvending (n.): a lettalam in chiahnak.
omvendt (adj.): a lettalam in chiahnak , DCBA cu
ABCD a lettalam a si.
omvendt , modsat , tværtimod (adv.): aa ralchanh in.
omvendt , på hovedet (adj.): bingtalet.
omvendt , vice versa (adv.): i ti ciocio , i ti veve. Eksempel: John dadlede Tom og vice versa = John nih
Tom kha a mawchiat i Tom zong nih John cu a mawchiat
ve.
onanere , masturbere (v.): mah le mah nu/pa duhnak i
riamhter.
- 202 -
ond (adj.): a ttha lomi.
ond (adj.): chiakha. - Eksempel: Han er et ondt menneske
= Mi chiakha a si.
ond , dårlig (adj.): a ttha lo , a thu a tlolmi.
ond , være ond (v.): chiatkhat.
ond cirkel (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat a
chuahter i cu cuhahtermi thil dang pakhat nih cun a
chuahtertu kha a chuahter tthanmi. - Eksempel: Krig
skaber had, og had fører igen til krig = Ral nih huatnak a
chuahter i huatnak nih ral a chuahter tthan.
ondartet (adj.): a ttha lo ngaimi , thihnak tiang a
chuahter khomi. - Eksempel: Ondartet kræft = Thihnak
tiang a chuahtertu khensar.
onde (n.): thiltthalo.
onde øjne , heks , troldmand (n.): hnam. - Eksempel:
Chin'erne troede på hekse, før de blev kristne = Laimi cu
Khrihfa an si hlanah cun hnam an zum.
ondsindet , ondskabsfuld (adj.): mi tthat lonak a kawlmi
, mi nahchuak.
ondsindet , uærlig (adj.): hrawkhrawl. - Eksempel:
Judas er en uærlig mand = Judas cu mi hrawkhrawl a si.
ondsindethed, ondskab (n.): mi cung i tthat lonak tuah
duhnak lunghin.
ondskab (n.): tthat lonak.
ondskabsfuld (adj.): mi cung i tthat lonak tuah a duhmi.
ondskabsfuld , gnaven (adj.): a ing a chiami.
ondskabsfuld , ondsindet (adj.): mi tthat lonak a kawlmi
, mi nahchuak.
ondskabsfuldhed (n.): lungthin ttha lo , mi cung i tthat
lonak tuah duhnak lungthin , nahchuahnak.
onkel (n.): pale unau.
Onkel Sam (prop.): USA cozah.
onsdag (n.): cawnnithum.
onyks (n.): oniks lungvar.
op (adv.): cunglei. - Eksempel: Fluerne fløj op = Tho cu
cung lei ah an zuang.
op (adv.): a tung in um. - Eksempel: Hun står op = A dir.
op (adv.): kai. - Eksempel: Han gik op ad bakken = Tlang
ah a kai.
op (adv.): a dihlak in. - Eksempel: Hunset brændte op =
Inn cu a dihlak in a kang dih.
op til dig (): thawng. - Eksempel: Det er op til dig =
Nangmah thawng a si ko.
opad (adv.): chothlak, cunglei.
opad (adv.): cho. - Eksempel: Jeg går opad = Cho ah ka
kai.
opal (n.): lungvar phun khat a mui aa thleng khomi.
opbevaring , opmagasinering , oplagring (n.): thil
chiahnak hmun.
opbevaringssted , gemmested (n.): thil chianak
hmun/kuang , thil khonnak hmun/bawm.
opbinding (n.): tthunhnak. - Eksempel: Vi bruger
bambusstokke til opbinding af vore bønner = Kan bailep
tthunhnak ah rua kan hman.
opblæst (adj.): aa uahngaimi, aa porhlaw ngaimi.
opblæst (adj.): pakpalawng a simi.
opblæst , dumstolt , indbildsk (adj.): mah le mah biapi
in aa ruatmi.
opbyggelse (n.): ziaza tthatternak , ziaza hunchonak.
opdage (v.): hmuh , hngalh.
opdage (v.): hmuh. - Eksempel: Columbus opdagede
Amerika = Columbus nih America ram a va hmuh.
opdage (v.): phuan.
opdagelse (n.): hmuhnak , hngalhnak.
opdagelsesrejsende (n.): kawltu.
opdeling , deling (n.): tthennak , cheunak.
opdigte , finde på (v.): hlen.
opdigte , finde på (v.): serchom. - Eksempel: Han fandt
på den historie = Amah nih bia cu a phuahchom.
opdigtet , fingeret , falsk (adj.): phuah chommi , a
ngaingai a si lomi.
opdigtet , konstrueret , kunstig (adj.): phuahchommi , a
taktak a si lomi.
opdrage , avle , opdrætte (v.): fahrin.
opdrage , opfostre (v.): fa zohkhenh. - Eksempel:
Moderen opfostrer sine børn = Ka nu nih a fale a kan
zohkenh.
opdragelse (n.): zohkhenhnak.
opdrager , pædagog (n.): cawnpiaktu saya.
opdrift (n.): ticung i vuanh khawhnak.
opdrog (v.): præteritum af opdrage.
opdrætte (v.): zuat. - Eksempel: Landmanden opdrætter
høns = Lothlopa nih ar a zuat hna.
opdrætte , avle , holde husdyr (v.): zua.
opdrætte , opdrage , avle (v.): fahrin.
opdukken , tilsynekomst (n.): hung chuahnak , hung
langhnak.
opdæmme (en flod) (v.): khuap. - Eksempel: Vi
opdæmmer en flod = Tiva kan khuap.
opdæmme , standse , stemme (v.): kham , donh.
opdæmme vand , spærre vej (v.): kham. - Eksempel:
Vejen er spærret. - De opdæmmer floden = Lam an kham.
- Tiva an kham.
opera (n.): piahzat hla in an sakmi.
operation (n.): pum hlainak.
operationsstue (n.): siinn chung i mi hlainak hmun.
operatør (n.): ttuantu. - Eksempel: Radiooperatør =
Radio in bia a thanh i bia a lutu.
operere (v.): minung pum hlai. - Eksempel: Lægen
opererede på mit knæ = Sibawipa nih ka khuk a ka hlai.
operere (v.): hlai. - Eksempel: En læge opererede hans
sår = A hma kha sibawi nih a hlai.
opfandt (v.): præteritum af opfinde.
opfange , opsnappe (v.): a karlak i rak ton , rak tan , rak
tlaih.
opfarende (adj.): mithinrang , khua tthate i a ruat hmasa
lomi.
opfarende , gnaven , irritabel (adj.): thintawi.
opfarende , heftig , voldsom (adj.): milungtho kho
ngaimi , thinhun zong a fawimi , lunglawmh zong a
fawimi , tla cutmat i khua a sami , lungthin zong vut ti i aa
letmi.
opfarende , vrissen , irritabel (adj.): ing a puang kho
zaumi.
opfatte , indse , erkende (v.): thil hngalh khawhnak phun
nga kan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh.
- 203 -
opfattelse (n.): zumhning. - Eksempel: Det var hendes
opfattelse, at fly var sikrere end tog = Vanlawng kha
tlanglawng nakin a him deuh ti cu amah zumhning a si.
opfattelse , forståelse (n.): hngalhnak.
opfattelse , idé , begreb , forestilling (n.): ruahnak.
opfattelse , sansning (n.): hngalhnak.
opfinde , finde på (v.): ser , a thar ser.
opfinde , finde på (v.): ahohmanh nih an ser bal lomi thil
ser.
opfinde , udtænke (v.): thiltining ser , tuahning ser , timh
, ruah.
opfindelse (n.): a um bal lomi thil sernak , sermi.
opfinder (n.): thil a um bal lomi ser a thiammi.
opfindsom (adj.): thil ser thiamnak lungthin a ngeimi.
opfindsom , sindrig , snild , begavet , (adj.): a fim
ngaingaimi , thil a thiam kho ngaimi.
opfindsom , snarrådig , idérig (adj.): thil ruahning a
thiam ngaimi.
opfindsomhed , begavelse , snildhed (n.): fim
ngaingainak , thil ser thiamnak , mi nakin fim deuhan.
opflamme , ophidse (v.): mei alh in alh.
opfordre , formane , tilskynde , opmuntre (v.): fawrh ,
forh. - Eksempel: Vi opmunter dem til at få en uddannelse
= Cacawn kan fawrh hna.
opfostre , opdrage (v.): fa zohkhenh. - Eksempel: Moder
opfostrer sine børn = Ka nu nih a fale a kan zohkenh.
opfriske , forny (v.): tharter tthan , hrim tthan.
opfriskes , styrkes (v.): hrim , hrimh. - Eksempel: Efter
en halv times hvile er vi styrket = Suimilam cheu kan i
dinh hnuah kan i hrim tthan.
opfundet (v.): perfektum participium af opfinde.
opfylde (v.): tling , tlinter, tlinh.
opfyldelse (n.): tlinternak , tlamtlinnak.
opføre , bygge , konstruere (v.): sak , ser , sa.
opføre , rejse , bygge (v.): sak , bunh , dirter , sa. Eksempel: De vil opføre en bygning = Inn pakhat an sak
lai.
opføre sig (v.): um , ziaza lei. - Eksempel: Opfør dig ikke
som et fjols = Mihrut bantukin um hlah.
opføre sig (v.): nuncan , ziaza. - Eksempel: Han opfører
sig pænt = Tha tein a nung.
opføre sig (v.): umtuning. - Eksempel: Opfør dig som en
gentleman = Palungfim bantukin um i zuam.
opførsel (n.): umtu , ziaza.
opførsel , adfærd (n.): a leng i a langmi ziaza.
opgav (v.): præteritum af opgive.
opgave , hverv , arbejde (n.): rian , tuah awk a simi rian.
opgive , forlade (v.): hlawt , kaltak.
opgive , forsage , undvære (v.): ngei loin um , kaltak. Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt
= Ca fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna
a hau.
opgive , frafalde (v.): ngol , tuah loin um , a herh lo ti i
ruahpiak.
opgive , give afkald på , frasige sig (v.): hlawt.
opgive , holde op (v.): ngol.
opgive , meddele , informere , underrette , oplyse (v.):
chimh.
opgive , slippe (v.): ngeih ti lo thlah. - Eksempel: Hun
har opgivet alt håb om at komme udenlands i år = Tukum
ram dang kal aa ruahchannak vialte cu a thlah dih cang.
opgive håbet , fortvivle (v.): hnabei dongh.
opgivende , resigneret (adj.): a zei ti paoh in va si ko seh
ti lungthin ngeih.
opgjorde (v.): præteritum af opgøre.
opgjort (v.): perfektum participium af opgøre.
opgrave , grave op (v.): vawlei chung i cawh i a leng i
chuah.
opgøre , gøre op , afgøre (regnskab) (v.): tangka
hmanmi i fianh i i pek. - Eksempel: Lad os gøre vores
mellemværende op = Kan tangka hmanning kha i fianh u
sih law i pe u sih.
opgørelse (n.): thil zeizat dah a um ti i chek i cazin i
khumh.
ophavsret , copyright (n.): cauk a sertu nih a zuarnak
nawl armah lawng nih a negeihmi.
ophidse (v.): thinphawh , fak piin thinhunter.
ophidse , forbitre , irritere (v.): ingpuanter.
ophidse , opflamme (v.): mei alh in alh.
ophidselse (n.): lungthin thawhnak.
ophidselse , forbitrelse , irritation (n.): ingpuannak.
ophobe , dynge sammen (v.): pumh , pon. - Eksempel:
Hun dyngede stenene sammen = Lung a pon hna.
ophold (n.): umnak.
ophold , bolig , bopæl (n.): umnak hmun/inn.
opholde sig , residere , bo (v.): um. - Eksempel: Han
boede i Hakha = Hakha ah a um.
ophovne , svulme , opsvulme , bulne (v.): pawt. Eksempel: Hans øjne er opsvulmede = A mit a pawt.
ophovnet , svullen , opsvulmet (adj.): a phingmi , ti a
lianmi.
ophænge (v.): thlai.
ophængning (n.): zamnak.
ophængt (adj.): zammi. - Eksempel: Hængebro = Zammi
hlei.
ophæve (v.): hrawh , dongther.
ophæve , gøre ugyldig , annullere (v.): pakpalawng i
ser.
ophæve , negere , nægte (v.): al , duh lo , a si lo i canter.
ophæve , omstøde , afskaffe (v.): let. - Eksempel: Han
omstødte sin aftale = A biakam aa let.
ophæve , sætte ud af kraft (v.): lak tthan , hrawh tthan. Eksempel: Loven blev sat ud af kraft = Upadi kha an
hrawh tthan.
ophæve , tilbagekalde (v.): hrawh tthan.
ophæve, afskaffe (v.): hrawh , let, zorter. - Eksempel:
Hans magt blev afskaffet = A nawl ngeihnak kha a zor, a
lo.
ophævelse (n.): pakpalawng i sernak , zeihmanh lo i
tuahnak.
ophævelse , tilbagekaldelse (n.): hrawh tthannak.
ophøje (v.): thangtthat , hlorh.
ophøje (v.): nawlngeihnak le rumnak i ngan chinchin, a
puanpar i rumra ngei ngai i um.
ophøje , lovprise (v.): hlawrh. - Eksempel: Vi lovpriser
Gud = Pathian kan hlawrh.
- 204 -
ophøjelse (n.): hmun pakhatkhat a sanning.
ophør , afbrydelse , standsning (n.): donhnak , khamnak
, ngolternak.
ophør , slutning , ende (n.): donghnak, donghternak.
ophøre , høre op , holde op , lade være med (v.):
donghter , ngol.
ophøre , slutte , ende (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender
her = Hika ah lam a dong.
opiat , sovemiddel (n.): bing rit.
opinionsundersøgelse , afstemning (n.): zapi nih zeitin
dah an ruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget en
opinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var den
populæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a
thiam bik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah
ruahnak halnak an tuah.
opium , heroin (n.): bing.
opkastning , bræk (n.): luak.
oplag (n.): tadinca khawpi zat an phawti.
oplagre , lagre (v.): chiah , khon.
oplagring , opbevaring , opmagasinering (n.): thil
chiahnak hmun.
oplagring , vedligeholdelse , bevaring (n.): khonnak ,
retnak.
oplagthed (n.): hlawptlonak.
opleve , erfare (v.): ton. - Eksempel: Han oplevede
mange vanskeligheder = Harnak tampi a tong.
oplevelse , erfaring (n.): minung nih kan tommi , a nuam
a si ah , a har a si ah ; tuah lengmangnak in kan hmuhmi
thiamnak le fimnak.
oplive (v.): nunnak pek , lungtho ngai i chimmi.
oplive , opmuntre (v.): lawmhter.
oplyse (v.): ceuter , fianter , hngalhnak le fimnak pek.
oplyse , meddele , informere , underrette (v.): chimh.
oplyse , tænde lys (v.): meivan.
oplysende (adj.): hngalhnak mi a pe ngaimi.
oplysning (n.): ceuternak.
oplysning , belysning , illumination (n.): ceuternak ,
fianternak.
oplysning , information (n.): 1. hngalhnak, theihnak. - 2.
chimhnak hngalhternak.
oplæring , træning , uddannelse (n.): cawnpiaknak.
opløben , ranglet (adj.): a thiami , a hreumi.
opløse (v.): thut i taksa i tthen dih.
opløse (v.): a kek a kuai dih , a thu a man dih.
opløse (v.): ti i can, tit, zawp , zop.
opløse , gøre flydende (v.): ti. - Eksempel: Hagl opløses
hurtigt, når solen skinner = Rial cu ni a linh tikah
khulrang in an ti.
opløse , opløses (v.): tlol.
opløselig (adj.): ti i cang khomi. - Eksempel: Salt er
opløseligt = Cite cu ti ah a cang kho.
opløselighed (n.): ti i can khawhnak.
opløsende (adj.): ti ah a cang khomi.
opløses (v.): zawr , zor. - Eksempel: Salt er blevet opløst
= Cite a zawr.
opløses , smelte (v.): ral. - Eksempel: Salt opløses i vand
= Cite cu ti chungah a ral.
opløses , sønderdeles , forfalde , rådne (v.): maan , man.
- Eksempel: Salt opløses i vand = Cite cu ti chungah a
maan.
opløsning (n.): thutmannak, tthennak , donghnak, aphi
chuak hmuh khawhnak, zawpnak.
opmagasinering , oplagring , opbevaring (n.): thil
chiahnak hmun.
opmuntre (v.): thazang pek , lungtthawnnak pek , forh.
opmuntre , opfordre , formane , tilskynde (v.): fawrh ,
forh. - Eksempel: Vi opmunter dem til at få en uddannelse
= Cacawn kan fawrh hna.
opmuntre , oplive (v.): lawmhter.
opmuntring (n.): lawmhternak, forhnak.
opmærksom (adj.): lungthin a rak pe ngaiin , ttha tein a
rak ngaimi.
opmærksom (adj.): hngalh , theihnak ngeih.
opmærksom (adj.): ralring tein a ummi.
opmærksom (adj.): upatnak lungthin a ngeimi.
opmærksom , betænksom , hensynsfuld (adj.):
khuaruat. - Eksempel: Han er opmærksom mod andre;
han tænker sig om, inden han handler = Amah cu
mikhuaruat a si.
opmærksomhed (n.): zoh, hliphlau ngai , lungthin pek
agai in zoh.
opnå (v.): phak , phanh , hmuh. - Eksempel: Han opnåede
alderen 70 år Han opnåede berømmelse = Kum sawm
sarih a phan Minthannak a hmu.
opnå (v.): me hmuh. - Eksempel: Vinderen er den, der
opnår de fleste stemmer = Teitu cu me tam bik a hmumi a
si.
opnå , få (v.): hmuh , co. - Eksempel: Han fik to kyats for
to æg = Arti pahnih caah fang hnih a hmuh.
opnåelig (adj.): hmuh khawhmi.
oppasser (n.): ralbawi nih sinum aa chiahmi.
opponent , modstander (n.): dohtu , aa paimi lak i
pakhat paoh khi , aa domi. - Eksempel: Han kunne ikke
besejre sin modstander = Amah a dohtu (a paitu) kha a
tei kho lo.
opponent , modstander (n.): ralchanhtu.
opponere , modarbejde, modsige , bekæmpe (v.):
ralchanh. - Eksempel: De modarbejder/modsiger
hinanden, når de taler = Pakhat le pakhat bia an chim ah
an i ralchanh lengmang.
opponere mod , gøre modstand mod. bekæmpe (v.):
doh , al ralchanh.
opregne , berette , fortælle (v.): rel. - Eksempel: Han
opregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna
kha a hun chimrel hna.
opregne , optælle (v.): min chim tein rel.
opregning , optælling (n.): min chim tein relnak.
oprejse (v.): thawhter. - Eksempel: Han oprejser de døde
= Mithi a thawhter hna.
oprejst (adj.): ding tein dirtermi , ding tein tunmi, ding
tein a dirmi.
opretholde , holde (v.): tuah peng , ngeih peng. Eksempel: Han holder en konstant fart = A kal ranning in
a kal peng ko.
oprette , etablere (v.): sianginn thawk, bu thawk, miphun
thawk.
- 205 -
oprette , indføre , stifte (v.): dirh ser , umter. Eksempel: De indførte nye love = Upadi thar an ser hna.
oprettelse (n.): saknak bunhnak.
oprigtig (adj.): i titer lo tein a ummi , a taktak a simi.
oprigtig , ligefrem (adj.): hlangfang.
oprigtig , ærlig (adj.): lungthiang , phehthuh lo tein. Eksempel: Jeg vil være helt oprigtig over for dig; jeg
synes, du handlede dumt = Lung thiang tein kan ti ko lai:
hrut ngaiin na rak tuah ko khah.
oprigtig , åben , åbenhjertig (adj.): thuhpheh lo tein
chimmi.
oprigtighed (n.): taktak sinak.
oprigtighed , åbenhed (n.): duhdanhnak ngei lomi
lungthin , ruahnak taktak chimmi.
oprigtighed , åbenhed , åbenhjetighed (n.): phehthuh
lonak.
oprindelig (adj.): a hramthawk i a ummi, hlanlio thil a
simi.
oprindelig , primær , først (adj.): hmasa bik a simi.
oprindelig , ur- , først (adj.): a rak si hmasa bik lioha. Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei
cu a rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.
oprindeligt (adv.): a hramthawk tein , hramthawk te ah
cun.
oprindelse (n.): hram , hramthawknak.
oprydde , udrydde , bortrydde (v.): bongh. - Eksempel:
Du skal oprydde banantræerne = Banhla kung kha a
hram in na bongh hna lai.
oprør (n.): ram chung ral thawhnak , uktu dohnak.
oprør (n.): hnahnawhnak , i tuai ur in umnak.
oprør , opstand (n.): tapung thawh , mah ram chung ral
thawh.
oprør , opstand , krig (n.): ralthawhnak. - Eksempel:
Kayin'erne har været i oprør i 49 år = Kayin ralthawhnak
kum 49 a si cang.
oprør: gøre oprør (v.): raltho, ralthaw. - Eksempel:
Kachin'erne gjorde også oprør = Kachin zong ral an tho
ve.
oprørende (adj.): a ttha lo ngaimi , a puarhrang
hringhranmi.
oprørende (adj.): luakchuak a simi thil.
oprørende , skammelig , skændig , skandaløs (adj.): mi
thinphawk a simi thil.
oprører (n.): tapung , cozah a domi pawl.
oprører , rebel (n.): dohtu , ral.
oprørsk (adj.): uktu a dohmi.
oprørsk (adj.): cozah dohnak a chuahtertu a simi.
oprørt , turbulent (adj.): hnahnawk ngaiin a ummi , a
cawlcang ngaimi.
opsamling (n.): thimnak.
opsat (v.): perfektum participium af opsættte.
opsatte (v.): præteritum af opsætte.
opsigt , bevogtning , opsyn (n.): fel tein ngiat pengnak.
opskrift (n.): rawl chuan tik i cu bantuk kha bantuk cawh
ah a thaw timi khi , a cawhmeih/a tamhpaih.
opslag (n.): hngalhternak. - Eksempel: Opslaget på
muren lød: "Til salg" = Vampang cung i hngalhternak, an
tarmi nih, "Zuar Awk" tiah a ti.
opslag , plakat (n.): ca tarmi.
opslag , revers (n.): angkileng hmailei a hngawng tang
deuh i bilmi.
opslog (v.): præteritum af opslå.
opsluge (v.): dolh , khuh , zual.
opslå , rejse , stille op (v.): thlam bunh, thlam sak. Eksempel: Vi rejste vort telt under træet = Thingkung
tangah kan thlam kan sak/bunh.
opsnappe , opfange (v.): a karlak i rak ton , rak tan , rak
tlaih.
opsparing , sparepenge (n.): phaisa khonmi.
opspind (n.): tawnchomnak , lih tawnmi.
opspind , fiktion (n.): a um taktakmi si loin ruah chommi
minung kong le thil kong tuanbia.
opstand , krig , oprør (n.): ralthawhnak. - Eksempel:
Kayin'erne har været i oprør i 49 år = Kayin ralthawhnak
kum 49 a si cang.
opstand , oprør (n.): ral thawhnak.
opstand , oprør (n.): tapung thawh , mah ram chung ral
thawh.
opstigen (n.): chokai. - Eksempel: Det er trættende at gå
opad = Chokai cu a har ko.
opstigen , stigning (n.): cho.
opstille , indstille , nominere (v.): rian pakhatkhat tuantu
ding ca i thim awk ca min pek.
opstille , ordne (v.): umter. - Eksempel: Skibene blev
ordnet i en lige linje = Tilawng cu artlang tein an umter
hna.
opstille på linje (v.): aa ruang in chiah , aa ruang in
umter , aa nge in ser. - Eksempel: De stillede stolene op i
en lige linje = Artlang in tthutdan kha an chiah hna.
opstilling , indstilling , nominering (n.): min peknak.
opstilling , ståsted (n.): dirnak hmun. - Eksempel:
Politibetjenten tog opstilling på gadehjørnet = Palik cu
lam kil ah a dir.
opstilling på linje (n.): aa ruang in tuahnak , aa nge in
remhnak.
opstod (v.): præteritum af opstå.
opstrammende , styrkende (adj.): thazang tthawnnak
petu a simi.
opstrammer , stimulans (n.): thazang a hun umtertu , a
hun cawlcanghtertu.
opstyltet (adj.): phungphai tlai tuk i a ummi.
opstå , dukke op , dukke frem (v.): a hung chuak , a
hung lang.
opsuge , absorbere (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kan
absorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh.
opsummere , resumere , sammenfatte (v.): na chimmi
kha a tawinak in chum tthan.
opsvulme , bulne , ophovne , svulme (v.): pawt. Eksempel: Hans øjne er opsvulmede = A mit a pawt.
opsvulmet (adj.): cuar.
opsvulmet , forstørret , svulmet (adj.): phin , phing. Eksempel: Han kan ikke gå, fordi hans ankel er opsvulmet
= A kemit a phin caah a kal kho lo.
opsvulmet , hævet (adj.): a phingmi , aa porhmi, ti a
lianmi.
opsyn , forvaring , varetægt (n.): zohkhenhnak.
- 206 -
opsyn , inspektion (n.): ttha tein va zohnak.
opsyn , opsigt , bevogtning (n.): fel tein ngiat pengnak.
opsyn , varetægt (n.): zohkenhnak, tavuan. - Eksempel:
Bøgerne i biblioteket er under hans opsyn = Libray i cauk
hna cu amah zohkenhmi an si.
opsynsmand , kustode , vogter (n.): zohkhenhtu.
opsætning af skillevæg (n.): dalnak. - Eksempel:
Krydsfiner er godt som skillevæg = Innkhaan dalnak ah
plywood a ttha.
opsætsig , ulydig (adj.): mi tang um a duh lomi , nawl a
ngai lomi.
opsætte , udsætte (v.): tlaiter , rauhter. - Eksempel:
Dommeren udsatte dommen, til han havde hørt begge
parter = An kap hnih in an bia a theih hlantiang biakhiap
kha thawn/a tlaiter.
opsætte , udsætte , udskyde (v.): hmailei caan i thawn.
opsættelse , udsættelse (n.): hmailei caan i thawnnak.
optage (v.): luhter. - Eksempel: Han bliver optaget i
deres samfund = Amah cu an bu chungah an luhter.
optage (v.): a khat. - Eksempel: Bygningen optager et
stort areal = Inn nih hmun kaupi a khat (a huh).
optage (v.): lungchung i khah. - Eksempel: Sport optager
Jims tanker = Lentecelh kha Jim lungchung ah a khat.
optage (v.): zei dang ruat kho ti lo i duhmi thil pakhat
lawng ruah , lungchung i cu lawng um. - Eksempel: Han
var optaget af familieproblemer = A innchungkhar
harnak lawng a lungchung ah a khat.
optage (v.): rak co kanh. - Eksempel: Vore yndlingssæder
var optaget = Thutnak kan duhmi kha an kan co kanh.
optage , indspille (v.): aw khumh.
optagelse , indlemmelse , inkorporation (n.): a bu ah i
fonhnak , rianttuantubu i cannak.
optagelse , indvielse (n.): bu chung i luhternak.
optaget (adj.): manh lo , rian ngeih. - Eksempel: De var
optaget i samtale = Bia an i ruah i an i manh lo.
optalt (v.): perfektum participium af optælle.
optalte (v.): præteritum af optælle.
optegnelse (n.): philh lo awk i ttialmi.
optiker (n.): mit thlalang a ser i a zuartu.
optimisme (n.): a ttha lei in thil ruahning.
optimist (n.): zei thilpaoh a tthalei in a ruatmi.
optimistisk (adj.): hnabeseinak a ngeimi.
optisk (adj.): mit he aa pehtlaimi. - Eksempel: Optisk
instrument = Mit zohnak thilri.
optog (n.): a bupi in kal.
optog (v.): præteritum af optage.
optog , procession (n.): mibu artlang in kal nuahmah.
optrappe , trappe op , forøge , forcere (v.): karhter ,
tamter.
optræde som (v.): hlennak caah anih ka si i titer.
optrådt (v.): perfektum participium af optræde.
optrådte (v.): præteritum af optræde.
optælle , opregne (v.): min chim tein rel.
optælling , opregning (n.): min chim tein relnak.
optøjer , tumult (n.): mi bupi nih hnahnawhnak an
tuahmi.
opvakt , lys , kvik (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik
pige lærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun
khulrang in a thiam khawh.
opvakt , snarrådig (adj.): thil hmakhatte ah a hngal kho
zaumi.
opvarme , varme op (v.): lumter.
opvarmning (n.): lumhnak.
opvarte , servere for (v.): rawlpetu le bawmchantu si.
opveje (v.): rih lei ah a tei , a rit deuh.
opveje , erstatte (v.): rulh. - Eksempel: De penge, han
fik, opvejede delvis hans tab = Tangka a hmuhmi nih a
sunghmi kha a cheuchum cu a rulh.
opvækning (n.): tthanghnak.
orakel (n.): Pathian nih a ka chimhmi bia a si ti in ruahmi
bia.
oral , som indtages gennem munden , mundtlig (adj.):
ka in chimmi bia , ka in dinmi. - Eksempel: Medicin som
indtages gennem munden = Ka in dinmi si.
oratorium (n.): biaknak lei hla , Baibal ca chung ummi
kong he chuankhanmi.
ord (n.): biafang , bia.
ord- , mundtlig (adj.): biafang a simi.
ordbog (n.): holh sullam ttialnak cauk, diksineri.
ordbog , leksikon (n.): biafang tete sullam ttialnak ,
Hebru , Grik le Latin holh hna dictionary kha lexicon tiah
ti an si khun.
ordbøger (n.): pluralis af ordbog.
orden (n.): ningcang.
orden (n.): aa chang aa changin chiah, a ningcang tein
chiah. - Eksempel: Bring disse ting i orden = Hi thil hi aa
chang aa chang tein chia hna.
ordentlig , korrekt , sand , ret , retfærdig , ærlig (adj.):
dik. - Eksempel: Du må forsøge at være et ordentligt
menneske = Mi dik si naa zuan lai.
ordentlig , net , pæn (adj.): a thianghlimmi.
ordentlig , net , pæn: være net, pæn, ordentlig (v.):
thianhhlimh. - Eksempel: I skal være pæne = Nan i
thianhhlimh awk a si.
ordentlig , velordnet (adj.): ai repmi. - Eksempel: En
ordentlig person ved, hvor han lægger sine ting = Ai
repmi hin cun khuazei ka ah dah ka thil kha ka chiah hna
ti kha a hngalh.
ordentligt (adv.): aa tlak ngaiin , aa rem tein.
ordforbindelse (n.): biatlang pakhat chung i biafang a bu
in a ummi , biatlang a tling tung lomi. - Eksempel: I haven
er der meget at gøre = Dum chungah tuak awk tampi a
um, hi biatlang ah hin 'in the garden' ('i haven') le 'to do'
('at gøre') hi 'phrase' ('ordforbindelse') an si veve.
ordforråd (n.): holhfang. - Eksempel: Læsning vil forøge
dit ordforråd = Carel nih na holhfang kha a karhter lai.
ordfører , talsmand (n.): mibu pakhatkhat nih anmah
aiawhtu biachimtu ah an chiahmi.
ordination (n.): fehternak.
ordination (n.): kutchuan. - Eksempel: Han har modtaget
ordination = Kutchuan a hmu cang.
ordinere (v.): fehter , rianttuannak i fehter.
ordinere (v.): sibawi nih hi si hi na din lai tiah cawh. Eksempel: Hvilken medicin ordinerede lægen til den syge
mand? = Mizawpa cu sibawi nih zei si dah a cawh?.
ordinere (v.): cawh. - Eksempel: Han ordinerede
- 207 -
malariamedicin til mig = Raifanh si a ka cawh.
ordinær , almindelig , sædvanlig (adj.): zapi cio ,
sawsawh.
ordklasse (n.): holh tthenning.
ordkløveri (n.): samfang cheu bantukin cheu a harmi.
ordlyd (n.): biachimning , biafang hmanning.
ordløs (adj.): bia um loin a simi.
ordne (v.): mah ca ttha dingin mersam.
ordne (v.): siamrem , ningcang in chiah.
ordne , arkivere (v.): tlem tein chiah. - Eksempel:
Kontoristen ordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem
tein a chiah hna.
ordne , arrangere (v.): fim.
ordne , arrangere , tilpasse (v.): siamrem , ningcang in
chiah. - Eksempel: Du vil ordne sengen, så den passer dig
= Na ihkhun kna na duhning in na siamrem lai.
ordne , indrette (v.): zulh , ning zulh. - Eksempel: Han
indrettede sit liv i overensstemmelse med regler = A
nunning kha phunglam ning zulh in a nung.
ordne , opstille (v.): umter. - Eksempel: Skibene blev
ordnet i en lige linje = Tilawng cu artlang tein an umter
hna.
ordne , organisere , indrette (v.): ningcang ngei i chiah.
- Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi
hla bu hi hla a phuahtu hna min zulh in a ningcang tein
dot tete in ser a si.
ordne , rydde op (v.): thianhhlimh i ningcang tein chiah.
ordre (n.): nawlbia.
ordre (n.): cah , thil cah. - Eksempel: Han gav selskabet
en ordre på bøger = Kampani kha cauk a cah hna.
ordre , befaling (n.): nawl. - Eksempel: Du skal adlyde
en myndighedspersons ordre = Uktu bawi nawl na ngaih
lai.
ordret (adj.): a chimning tein a biafang in chim/ttial
tthanmi.
ordrig (adj.): bia tam tuk hman a simi.
ordrig , vidtløftig (adj.): biafang tam tuk hmanmi.
ordspil (n.): bia pakhat kha nihchuak siseh tiin chim i a
sullam pahnih ngeihter.
ordspil , pun (n.): bia in nihchuahnak tuah.
ordsprog (n.): phungthlukbia.
Ordsprogenes bog (n.): Phungthlukbia.
ordstrøm , tirade (n.): saupi in chimmi sinak bia , heh ti
in i haohnak.
ordstyrer (n.): bia alnak le biaceihnak hmun i hruaitu.
ordstyrer , formand , dirigent (n.): lutlai.
organ (n.): kan pum chung i rianttuantu thil pakhatkhat. Eksempel: Hjertet er det organ, der pumper blod = Kan
lung hi thi kaltertu a si.
organisation (n.): mi tampi bu khat ah aa fon i rian a
ttuanmi.
organisere (v.): rianttuan ti ding i bu ser.
organisere , forberede , arrangere (v.): tawlrel. Eksempel: Vi forbereder hans komme = A ratnak kan
tawlrel lio a si.
organisere , indrette , ordne (v.): ningcang ngei i chiah.
- Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi
hla bu hi hla a phuahtu hna min zulh in a ningcang tein
dot tete in ser a si.
organiseret (adj.): aa repmi , thil a ningcang tein a chia
zungzalmi.
organisk (adj.): pum chung rianttantu thil he aa
pehtlaimi.
organisme (n.): organ tampi a bu in rianttuannak.
organist (n.): organ tumtu.
orgel (n.): awdawh tumnak thingkuang bantuk.
orgie (n.): zu he sa he nu he nuam ngai i ningcang lo i
um.
orientalsk , østerlandsk (adj.): nichuahlei mi.
orientere (v.): nichuahlei hoihter.
orientere sig (v.): theihhngalhnak tuah.
orientering (n.): theihhngalhnak pek , ngeihter.
original , oprindelig (adj.): a hmasa bik a simi.
original , personlighed (n.): hawi lo deuh lo , nihchuak
deuh a simi. - Eksempel: Den gamle mand var en
personlighed i landsbyen = Tarpa cu an khua chungah
khan hawi lo lo dleuh a si.
original , ægte (adj.): a deu a si lomi a taktak a simi.
orkan (n.): thlichia , totho.
orkester (n.): awdawh tummi pawl.
orkidé (n.): thingkep par , dingdi.
orlov (n.): khawnh , khonh. - Eksempel: Jeg fik tre dages
orlov = Ni thum khawmh ka hmu.
orlov , permission (n.): a khonh. - Eksempel: Han er på
orlov = A khonh in a um.
orm (n.): cangcel , kut, rungrul.
ormædt , ormstukken (adj.): cangcel tampi umnak , thei
a chung rungrul nih a eimi.
ornament , prydelse (n.): hlawn , ttamhnak.
ornamental , dekorativ (adj.): ttamhnak a simi thil.
orne (n.): tildit lomi vok.
ornitolog , fuglekender (n.): vate kong a hngal ngaimi.
ornitologi (n.): vate kong cawnnak.
ortodoks , rettroende (adj.): Khrifami a tam bik nih an
zumh tawnmi zumhnak.
ortografi , retskrivning (n.): cafang komhning a
hmaanmi.
os (pron.): kanmah caah. - Eksempel: Vi købte os en ny
vogn = Kanmah caah mawttawka thar kan i cawk.
os (pron.): kanmah , biatlang hram thawhnak i hman
khawh a si lomi , biatlang donghnak lawng i hman khawh
a simi. - Eksempel: De inviterede os til middag = Zanriah
ei an kan sawm.
os , vort , vores , vi (pron.): kan , kanmah , kannih. Eksempel: Vi kommer imorgen = Thaizing ah kan ra lai.
ose (v.): meikhu chuahter. - Eksempel: Skorstenen oser af
røg = Meikhu chuahnak in meikhu a chuak.
osende , rygende (adj.): meikhu a khatmi.
ost , ostemasse (n.): cawhnuk khal.
ostemasse (n.): khal.
osv. , etc. (adv.): a dangdang.
otte (num.): pariat , riat.
ottende (num.): pariatnak.
oval (adj.): arti pungsan , a zawl.
oval , rund (adj.): bial. - Eksempel: Rundt ansigt = Hmai
bial.
- 208 -
ovation , hyldest (n.): zapi nih conglawmh ,
thangtthatnak pek.
ovenover (adv.): lu cunglei i a ummi. - Eksempel:
Stjernerne er ovenover = Arfi cu kan lu cunglei ah an um.
ovenpå (adv.): cunglei khan ah.
over (prep.): cunglei. - Eksempel: Vi fløj (oven) over
skyen = Khuadawm cungin kan zuang.
over (prep.): cunglei ah. - Eksempel: De har et lys over
døren = Innka cunglei ah ceu pakhat an chiah.
over (prep.): lonh in. - Eksempel: Drengen sprang over
muren = Vampang lonh in ngakchiapa cu a pet.
over , forbi (prep.): hnu , hnu ah. - Eksempel: Det er
over middag = Atu cu chun hnu a si.
over , mere end (adv.): ringlo. - Eksempel: Khuabe er
over tre mil væk fra Hakha = Hakha in Khuaba cu khan
thum rinmglo a si.
over , på (prep.): cung.
over bord (adv.): lawng in ti chung i tlak. - Eksempel:
Han faldt over bord = Lawng in ti chungah a tla.
over for (prep.): hmaitonh. - Eksempel: Vi sad over for
hinanden = Hmaitonh in kan thu.
overalt (adv.): khuazakip ah.
overanstrenge (sig) (v.): tam tuk in rianttuan.
overarbejde , overtid (n.): a hlei in ttuanmi caan.
overbefolke , overfylde (v.): minung an khat tuk.
overbevise (v.): lung fiang lakin chimh.
overbevise (v.): zum lakin chimh khawh. - Eksempel:
Han overbeviste mig om, at han havde ret = Amah cu a
ding ko tiah zum lakin a ka chimh khawh.
overbevisende (adj.): mi lem khawhnak a ngeimi , mi a
tei kho mi (bia le ruahnak in).
overbevisning (n.): a si hrimhrim tiah zumhnak, lung
fiannak , zumh fiannak, chimhnak.
overbevisning (n.): mah le mah fek tein i bochan. Eksempel: Han talte med overbevisning = Hnangam
ngaiin bia a chim.
overbevisning , trosbekendelse , tro (n.): zumhnak
hrampi.
overbygning (n.): thil pakhat cung i thil dang pakhat
sakmi.
overbærende , eftergivende (adj.): thlahthlammi.
overbærende , mild (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
overbærenhed , eftergivenhed (n.): thlahthlamnak.
overdosis (n.): si tam tuk in pekmi.
overdrage (v.): pek.
overdrage , betro , overgive (v.): zohkhenh dingah pek. Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg =
Ngakchiapa cu a zohkhenh dingah pek a si.
overdragelse (n.): peknak.
overdrev (v.): præteritum af overdrive.
overdreven (adj.): uakhluak tuk deuh in a simi.
overdreven (adj.): a tam tuk, a lehpek.
overdrevent , umådeholdent (adv.): hleifuan. Eksempel: Han ryger umådeholdent = A hleifuan in kuak
a zu.
overdrive (v.): tam tuk in tuah.
overdrive (v.): perh , biaperh. - Eksempel: Han overdrev,
hvad han hørte = A theihmi kha a chim tthan tikah a perh.
overdrive (v.): chimperh , chimporh, uar.
overdrive (v.): luan. - Eksempel: Overdriv ikke dit
drikkeri = Na zudin luan hlah.
overdrive (v.): porh. - Eksempel: Han overdrev, hvad
han hørte = A theihmi bia a porh.
overdrivelse (n.): biaperh.
overdrog (v.): præteritum af overdrage.
overdådig , rig , yppig , frodig (adj.): hninghno.
overenskomst , aftale , kontrakt (n.): hnatlaknak , ca in
ttialmi hnatlaknak.
overenskomst , pagt (n.): ram pakhat le pakhat karlak i
hnatlaknak tuahmi.
overenskomst , pagt (n.): biakamnak.
overenskomst , traktat (n.): ram pakhat le pakhat
hnatlaknak tuahmi.
overensstemmelse (n.): ning zulhnak.
overensstemmelse , analogi (n.): tahchunhnak, an i
lawhnak zohtinak.
overensstemmelse , ensartethed , uniformitet (n.): i
khahnak , i lawhnak.
overensstemmelse , samklang , enighed , sammenhold
(n.): hnatlak ttinak , lungngetnak.
overensstemmende (adj.): aa zulmi. - Eksempel: Hans
handling er overensstemmende med hans tro = A tuahnak
le a zumhnak an i zul.
overfalde (v.): tuk , raltuk.
overfalde , angribe , invadere (n.): ral nih chim.
overflade (n.): a leng. - Eksempel: Overfladen af en potte
er glat = Um a leng cu a nal.
overflade , flade (n.): hmai. - Eksempel: Bordets flade =
Cabuai hmai.
overfladisk (adj.): a leng lang menmen a simi , a
puanlaumi , a thuk lomi.
overfladisk (adj.): luaulau. - Eksempel: Han er et
overfladisk menneske = Mi luaulau a si.
overfladisk , flygtig (adj.): tinhmi set zeihmanh ngeih lo.
- Eksempel: Han kastede et flygtigt blik i bogen, men
studerede den ikke = Cauk cu a vun zoh vukvak,
sihmanhsehlaw ttha tein a rel lo.
overfladisk , skødesløs (adj.): duhnak ngei taktak lo i
tlangrian ttuan i ttuan. - Eksempel: Den nye lærer var
overfladisk; han var ikke rigtig interesseret i sit arbejde
= Saya tharpa cu tlangrian ttuan in a rian a ttuan, a rian
kha zei ah a rel taktak lo.
overflod (n.): tampi , tampi sinak, tlamtling sinak, khim
tuknak.
overflod (n.): a hlei a hluat a simi thil.
overflødig (adj.): herh lomi , a hleimi. - Eksempel: Med
den faldende efterspørgsel efter kul kan mange
kulminearbejdere blive overflødige = Lungmeihol
herhnak hi a tlawm chim lengmang caah lungmeihol cotu
tampi cu herh lomi, a hleimi, an si lai.
overflødig (adj.): a hlei a hluat a simi.
overflødighed (n.): a herh leng i tam deuhnak.
overfor , vis a vis (adj.): ralkah.
overfrakke (n.): angkileng cung i i hruk chihmi angki
fual, angkileng fual.
overfuse (v.): bia in fak piin al.
- 209 -
overfuse , dadle , give mange bekymringer , skælde ud
, dadle (v.): rolungbunh. - Eksempel: Deres søn gav dem
mange bekymringer = An fapa nih rolung a bunh hna.
overfylde (v.): a khat tuk. - Eksempel: Gaderne er
overflydte = Khuapi chung lam cu mi an khat tuk.
overfylde , overbefolke (v.): minung an khat tuk.
overfylde , overmætte (v.): i serh. - Eksempel: Drengene
overflydte sig med kager = Ngakchia kha changreu thlum
an i serh.
overfylde , oversvømme (v.): nong. - Eksempel:
Appelsiner oversvømmer Hakha (marked) = Hakha ah
theithu aa nong ko.
overfyldt (adj.): khat lak in a ummi.
overfyldt (adj.): tet.
overføre (v.): hmun dang i ttial.
overføre , færge (v.): tilawng in siseh mawttawka in
siseh vanlawng in siseh hmun khat in hmun khat i thiar.
overføre , tilføre (v.): thawl khat chungin thalwl dang ah
rawn.
overføring , overflytning (n.): hmun dang i tthialnak.
overførsel , flytning (n.): tthialnak. - Eksempel: Jeg
brugte et tusind kyats på at flytte dette hus = Hi inn
tthialnak ah tangka thong khat ka dih.
overgang (n.): tthialnak.
overgav (v.): præteritum af overgive.
overgik (v.): præteritum af overgå.
overgive (v.): na ka tei cang ti i i pek.
overgive , overdrage , betro (v.): zohkhenh dingah pek. Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg =
Ngakchiapa cu a zohkhenh dingah pek a si.
overgiven , løssluppen (adj.): lunglawm thanuam ngaiin
a ummi.
overgreb , voldshandling (n.): a ttha lo hringhranmi thil.
- Eksempel: Der blev begået mange overgreb under
krigen = Ral lioah thil ttha lo tampi an tuah.
overgå (v.): lonh , lawnh. - Eksempel: Han overgik sin
broder i engelsk. - Al Thang overgår Al Ling i højde med
en tomme (Hen er en tomme højere end Al Ling) =
Mirang holh ah a nau kha a lonh. - Al Thang nih lehmah
pakhat in Al Ling a lonh.
overgå (v.): iap. - Eksempel: Lian Tling overgår dem alle
= Lian Tling nih a iap dih hna.
overgå (v.): thlau.
overgå , overskride (v.): lohn , hleih.
overgå , times (v.): tlunhnawh, tlakhnawh.
overhale , indhente (v.): phak.
overholde , holde (v.): zulh , nawl ngaih. - Eksempel:
Han overholder loven = Upadi kha a zulh.
overhoved (n.): hruaitu bik.
overhøjhed (n.): bawinak.
overilet , ubesindig (adj.): ralrin lo piin a hung ummi ,
khulrang tuk in tuahmi thil.
overjordisk (adj.): vawlei cung thil zeihmanh i a rel
lomi.
overkrop (n.): taicung.
overlagt , forsætlig , tilsigtet (adj.): timh ciammam tein
tuahmi , tuah hramhrammi.
overlappe (v.): i sulhthonh.
overlappe (v.): sulhthonh. - Eksempel: Vore arbejder
overlapper hinanden = Kan rianttuanmi hi an i rulhthonh.
overlappe (v.): thawnh. - Eksempel: Vore arbejder
overlapper hinanden = Kan rian i thawnh.
overlast , forulempelse (n.): tuaitamnak.
overlegen (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
overlegen , arrogant , hovmodig (adj.): ruam a kaimi.
overlegen , fremragende (adj.): a sang bikmi , a ttha
bikmi.
overlegen , vigtig , arrogant , hoven (adj.): lek. Eksempel: Pu Hnin er en hoven person = Pu Hnin cu mi
lek a si.
overlegenhed (n.): hawi lonhnak.
overlegenhed , arrogance , hovmod (n.): ruamkainak.
overlegenhed , forrang (n.): a sang bik a ttha bik sinak.
overleve (v.): thil pakhatkhat a can hnu i nun khi. Eksempel: Kun ti af besætningen overlevede forliset =
Tilawng a rawh hun ah khan pahra lawng an nung (a
dang cu an thi dih).
overlevelse (n.): nunnak. - Eksempel: Vi skal spise mad
for vores overlevelse = Kan nunnak caah rawl kan ei a
herh.
overlevende (n.): a nung rihmi.
overligger (n.): innkaba , a cunglei.
overliste (v.): a fimnak , fimnak in a tei.
overlyds- (adj.): aw nak rang deuh in a kalmi.
overlæder (n.): kedan a cunglei.
overlæg , forsæt (n.): a hlan tein rak ruah cianak.
overlæsse (v.): tam tuk in chil chonh.
overløber , renegat , frafalden (n.): mah biaknak a
chuahtakmi , mi rawiphiar hmangmi.
overmande , overvælde (v.): tei.
overmenneske (n.): minung nakin thil ti khawhnak a ngei
deuhmi.
overmenneskelig (adj.): minung a si lomi.
overmodnes (v.): tlol.
overmorgen (n.): kip , kiptuh. - Eksempel: Vi vender
tilbage i overmorgen = Kip ah kan ra kir lai.
overmæthed , lede (n.): khim tuk ah nor lakin khim.
overmætte (v.): khim tein rawl ei.
overmætte , overfylde (v.): i serh. - Eksempel: Drengene
overflydte sig med kager = Ngakchia kha changreu thlum
an i serh.
overmål (n.): a hleihluat.
overnatte (v.): riak , riah. - Eksempel: Overnattede han i
jeres hus? = Nan inn ah a riak maw?.
overnaturlig (adj.): vawlei cung thil umtuning pin a
simi. - Eksempel: Engle er overnaturlige væsener =
Vancung mi cu vawlei cung thil leng mi an si.
overordent , senior (n.): upa , upa deuh pawl.
overordentlig , yderst (adv.): hringhran , lehpek,
ngaingaimi.
overpertentlig , pertentlig (adj.): thil tining le puai
tuahnak i thil hme tete tiang thengtheng i tuah dih a
duhmi.
overrakende , forbavsende (adj.): khuaruahhar a simi , a
si lai tiah ruah hrimhrim lomi.
overraske (v.): khuaruahhar.
- 210 -
overraske (v.): an i ralrin lo liote i va tlaih , va
chuahhnawh.
overraske (v.): hlauh. - Eksempel: Hans komme
overraskede os = A rat nih a kan lauter.
overraske (v.): hlaoh. - Eksempel: Du overraskede mig,
fordi du ikke havde fortalt mig, at du kom = Na rat lai na
ka chim lo i na ka hlaoh.
overraske (v.): paoh , pauh. - Eksempel: Vi overraskede
ham, før han kom op af sengen = A thawh hlanah kan va
paoh.
overraske , forbavse (v.): thlahlauh. - Eksempel: Han
var så tynd, at jeg var forbavset = A der tuk i ka thla a ka
hlauh.
overraskelse (n.): hmuh lai i kan i ruah lomi thil. Eksempel: Mor har en overraskelse til mig på min
fødselsdag = Ka chuah ni caah ka nu nih kaa ruah lomi
thilte a ka pek.
overraskelse (n.): khuaruahharnak. - Eksempel: Dit
komme er en overraskelse = Na rat cu khuaruahhar a si.
overraskelse , forbavselse (n.): launak. - Eksempel:
Hans ansigt viste overraskelse over nyheden = Thawng
an theih i a alu kha a hmai ah a lang.
overraskelse , forbavselse (n.): chikkhatte ah , ralrin lo
liote ah tuahmi thil.
overraskende, pludseligt (adv.): ruahpak loin. Eksempel: Overraskende mødte jeg min ven på vejen =
Ruahpak loin lampi ah ka hawipa he kan i tong.
overrisle , vande (v.): kahcham tilak in lo tipek.
overrisling , vanding (n.): kahcham tilak in lo tipeknak.
overrække , overdrage (v.): chan.
oversat (v.): perfektum participium af oversætte.
oversatte (v.): præteritum af oversætte.
overse (v.): hmu loin i umter.
overse (v.): hrelh. - Eksempel: Det er meget let at overse
ens egne fejl = Mah palhnak cu hrelh a fawite.
oversende , forsende (v.): kuatchin , pekchin.
overskred (v.): præteritum af overskride.
overskredet (v.): perfektum participium af overskride.
overskride (v.): kar.
overskride , overgå (v.): lohn , hleih.
overskrift (n.): sullam langhtertu bia tlangpi.
overskrift (n.): ca chung i biatlangpi a nganpipi in
ttialmi.
overskrift , påskrift (n.): a cung asiloah lenglei i an
ttialmi ca khi.
overskud (n.): a hlei a hluat.
overskyet (adj.): minmei nih zelh.
overskyet , skyet (adj.): dawm. - Eksempel: Det er skyet
= Khua a dawm.
overskygge (v.): phenh.
overskygge , skygge (v.): dawrh. - Eksempel:
Banyantræet overskygger dem, så de ikke kan gro =
Rirang nih a dorh hna i an thang kho lo.
overskygge , skygge for (v.): dorh. - Eksempel: Det store
træ skygger for de små, så de ikke kan gro = Thingpi nih
thingte a dorh hna i an tthang kho lo.
overskæg , mustache (n.): hmurhmul.
oversprøjte (v.): phep. - Eksempel: Bussen oversprøjter
os med mudder = Baska nih leicet a kan pheh.
overspændt , nervøs (adj.): a tha a thermi.
overstrømmende (adj.): tampi.
overstråle (v.): ceunak in tei , ceu deuh.
oversvømme (v.): ti nih a phum. - Eksempel: Floden
oversvømmede byen = Tilian nih khua a phum.
oversvømme (v.): ti nih khuhnak, cerh i pil, ti nih luan
hnawh i khuh dih , ti nih ti tlang in liam.
oversvømme , dække med vand (v.): lik. - Eksempel:
Vand oversvømmer vores have = Ti nih kan dum a lik.
oversvømme , flyde over (v.): liam. - Eksempel:
Chindwin flod oversvømmer sine bredder. - Min kop
flyder over = Chindwin tiva a kuang a liam. - Ka hrai cu
a liam in a liam.
oversvømme , overfylde (v.): nong. - Eksempel:
Appelsiner oversvømmer Hakha (marked) = Hakha ah
theithu aa nong ko.
oversvømmelse (n.): buanchukcho ; ti nih khuh dih, ti
nih khuhnak.
oversvømmelse (n.): nawng. - Eksempel: Der var en
oversvømmelse i Noahs dage = Noah chan ah nawng a
tlung.
oversvømmelse , syndflod , naturkatastrofe (n.): fak
piin that lonak lei i aa thlengmi thil , rawhnak.
oversvømmelse, Syndfloden (n.): buanchukcho.
oversætte (v.): leh. - Eksempel: Han oversætter bibelen
fra engelsk til chin = Baibal cu Mirangholh in Laiholh ah
a leh.
oversætte (v.): let , leh. - Eksempel: Han talte burmesisk,
og de oversatte til chin = Kawl holh in a chim i Lai holh
ah an leh.
oversætte , tolke (v.): holh leh , ca leh.
oversættelse (n.): lehnak , thlennak.
oversætter , tolk (n.): cakapian, lettu, holhlettu.
overså (v.): præteritum af overse.
overtag (n.): tei deuh. - Eksempel: De har overtaget i
kampen = An i paihnak ah khan anmah nih an tei deuh
hna.
overtage (v.): ttuanwo lak. - Eksempel: Hun overtager
ansvaret for barnet = Ngakchia zohkhenh ttuanvo kha
amah nih a lak.
overtale (v.): lem , fial. - Eksempel: De kunne overtale
ham til at blive = Um awkah an lem khawh.
overtale , formå , bevæge (v.): lemsoi khawh. Eksempel: Jeg kan ikke overtale ham til at blive til
middag = Zanriah ei ko tiah ka lemsoi kho lo.
overtale , lokke (v.): lem. - Eksempel: De overtalte ham
til at synge = Hlasak an lem.
overtalelse (n.): lemnak.
overtid , overarbejde (n.): a hlei in ttuanmi caan.
overtog (v.): præteritum af overtage.
overtrak (v.): præteritum af overtrække.
overtro (n.): zumhnak hrut , khuachiate nha , hnamte hna
zumh hi.
overtroisk (adj.): zumhnak hrut in a zummi.
overtrukket (v.): perfektum participium af overtrække.
overtræde (v.): nawl buar.
overtrædelse (n.): nawlbuarnak, sualpalh , sualpalhnak.
- 211 -
overtræder , synder (n.): nawl buartu.
overtræk (n.): mah nih phaisa khonmi nak tam deuh in
phaisa chuahnak.
overtrække (v.): mah nih khonmi tangka nakin tam deuh
chuah , bank in.
overtrække (v.): khuh , a cungin khun.
overtrådt (v.): perfektum participium af overtræde.
overtrådte (v.): præteritum af overtræde.
overvandt (v.): præteritum af overvinde.
overveje (v.): tuah hlan in tha te i ruah hmasa, ttha tein
ruah.
overveje , beskue , betragte (v.): saupi ruah.
overveje , drøfte (v.): mai.
overveje , tage i betragtning , tænke over (v.): ruah.
overveje igen , genoverveje (v.): ruah tthan.
overvejelse , planlægning , arrangement (n.):
khuakhannak.
overvejende , dominerende , fremherskende (adj.): a
tthawng deuhmi , a tam deuhmi.
overvinde (v.): tei khawh. - Eksempel: Lincoln overvandt
mange vanskeligheder = Lincoln nih harnak tampi a tei
khawh.
overvinde , besejre (v.): tei , ral tei.
overvinde , slå (v.): tei. - Eksempel: Hold A slår Hold B
med to mål = Team A nih Team B kawl hnih in an tei hna.
overvundet (v.): perfektum participium af overvinde.
overvurdere (v.): tam tuk in tuak.
overvurdering (n.): tam tuk in tuaknak.
overvægt (n.): a rit tuk.
overvægt (n.): a tam deuh , a ngan deuh , a tthawng deuh
sinak. - Eksempel: Om sommeren har de varme dage
overvægt = Thal caan ah cun ni linh ni a tam deuh.
overvægt , fremhersken (n.): tthawn deuhnak , tam
deuhnak.
overvælde (v.): tei. - Eksempel: Hun var overvældet af
sorg = Ngiahchiatnak nih a tei.
overvældende (adj.): aa dawh ngaingaimi.
overvåge , supervisere , tilse (v.): zohkhenh , hruihruai.
overvåge , føre tilsyn (v.): khawng , khawngh , khongh. Eksempel: Jeg fører tilsyn med kulierne = Kuli ka
khawng hna.
ovn , bageovn (n.): changreu rawhnak kua.
ovn , komfur (n.): meipung.
ovn , smelteovn (n.): somei , sobuk i mei , meiphu
nganpi.
oxydere , ilte (v.): oksizen dah he i cawh; kangh le cirek
kai hi 'lite' a si.
- 212 -
P
P.S. (n.): cakuat ttial dih hnu i bia tawite vun chapmi khi.
pacificere (v.): daither , remter , a thin a hungmi va
hlemh , va nawl.
pacifisme (n.): raldoh hi a zei ti lei hmanh in a ttha lo tiin
a zummi pawl zumhning.
pacifist (n.): raldoh a ttha lo tiah a tangmi.
paddehat , svamp (n.): pa , eimi pa, sivai a ngeimi
pachia.
padle (v.): vokkuanglawng zah. - Eksempel: Han padlede
ned ad floden = Va sum lei ah a lawng cu a zah.
padle (v.): thai.
pagaj , padleåre (n.): vokkuang lawng zahnak fung.
pagode (n.): pura, pakuda.
pagt , overenskomst (n.): ram pakhat le pakhat karlak i
hnatlaknak tuahmi.
pagt , overenskomst (n.): biakamnak.
pak , udskud , krapyl , ros (n.): zei ruaram lomi pawl.
pakhest (n.): thil phortu rang.
pakhus , lager , magasin (n.): thilri chiahnak inn.
pakke (n.): parsel thilfun.
pakke (v.): sanh. - Eksempel: Han pakkede sit tøj i en
kuffert = A thilthuam cu a suitcase chungah a sanh hna.
pakke , bundt (n.): fun. - Eksempel: Lav mig en
madpakke = Chuncaw fun khat in ka funpiak tuah.
pakke , bylt (n.): ruksai. - Eksempel: Han havde
krukkerne i sin bylt = A ruksai ah um cu a sanh hna.
pakke , emballage (n.): thilfun.
pakke , fylde (v.): a khat in sanh , a khan in khah. Eksempel: Kirken var pakket (fyldt) juledag = Khrismas
ni ah biakinn cu a khah in an khat.
pakke , indpakke , emballere (v.): fun. - Eksempel: De
pakkede deres frokost ind i små pakker = An chuncaw
kha fun hme tete in an fun hna.
pakke ind (v.): fun, tuam.
pakke ind (v.): zual. - Eksempel: Vi pakker en pakke ind
= Parcel kan zual.
pakke ud (v.): thil phoih.
pakke ud , pakke op (v.): phawih. - Eksempel: Pak
venligst pakkerne op = Thiltom kha phawih tuah hna.
palads (n.): sinangpahrang inn , uktu bawi inn , inn ttha
inn ngan inn nuam.
paladsagtig (adj.): siangpahrang inn bantuk a simi.
palisade (n.): ralhruang thing in kulhmi , ralhruang
kulhnak, tung a par a zummi.
palme (n.): ungkung.
palme , sagopalme (n.): tum.
Palmesøndag (prop.): Bawipa Thawhtthan Zarhpi hlan
Zarhpi Ni.
palmetræ (n.): tumkung.
palmyrapalme (n.): tthankung.
panamahat (n.): tlah luchin.
pande , bakke (n.): rutnak , ruhnak. - Eksempel:
Fejebakke, fejeblad = Hnawm ruhnak.
pande , bryn (n.): cal.
pande , stegepande (n.): uhkang , thirhrum.
pandekage (n.): changreu tlap pan tete a thlummi.
panel (n.): thing phel pakhatkhat i dawh seh tiah thing
dang in a tlang an kawmmi.
panel (n.): bia pakhatkhat siseh thil pakhatkhat siseh
ceihtu dingah an thimmi hna bu.
panik (n.): lau , thlakawkbar.
panikslagen (adj.): launak in a khatmi minung hna.
panisk , grebet af panik (adj.): lau awk a simi ,
thlakawkbar a simi.
panorama (n.): voi khat khua cuanh in ram kaupi hmuh
khawhmi , zeihmanh nih donh loin a langmi ; cu a langmi
cu aa thleng lengmangmi a si kho.
panserskjorte (n.): thir angki.
pant , løfte (n.): biakamnak.
pant , prioritet (n.): tangka cawimi aamahkhannak ca
thil. - Eksempel: Tim har en prioritet på et tusind kyat i
Jims hus = Tim nih Jim cu tangka thong khat a cawih i cu
tangka cun inn a sak i cu tangka a cawimi cu Jim nih
khan a inn khan aamah a khan.
panteisme (n.): zeizong vialte hi pathian a si dih ti in
zumhning.
pantelåner (n.): thil pawnnak a tuahtu.
panter , puma (n.): keite.
pantsat (v.): perfektum participium af pantsætte.
pantsatte (v.): præteritum af pantsætte.
pantsætte (v.): phaisa cawimi aamahkhannak ca i pekmi
thil. - Eksempel: Hun pantsatte sit ur for at købe mad =
Rawl cawknak caah a suimilam kha a pawn.
pantsætte (v.): pawn. - Eksempel: Han pantsætter sit hus
for at betale sin gæld = A leiba chamnak ah a inn a pawn.
pap , karton (n.): catlap a tthawng i a chah zong a
chahmi.
papegøje (n.): vangzuang, vanzuang.
papir (n.): caku , ca, pepar.
papir- (adj.): caku in sermi. - Eksempel: Papirsblomst =
Caku pangpar.
papirhandler (n.): cattialnak thilri a zuartu.
papirvarer (n.): cattialnak thilri , caku , cahang , cafung ,
khedan tehna.
papist , katolik (n.): Roman Katholik a simi.
papyrus (n.): paper ti biafang hi payprus in a rami a si ;
rua kung bantuk a si i an tham i a tlah kha an tah i cu
cungah cun ca an rak ttial.
par (n.): tuah khat , khuah khat , nu le va tuah khat.
par (n.): tuah.
par , ægtepar (n.): tuah khat , nu le va.
par excellence (adv.): a cungnung bik, a ttha bik.
- 213 -
parade (n.): ralkap cer.
paradentose (n.): hani thi chuah zawtnak.
paradis (n.): vancung khua , pialral.
paradoks (n.): amah le amah aa almi bia.
paradoksal (adj.): aa almi , aa kalhmi.
parafrase , omskrivning (n.): a sullam biadang in
chimmi.
parafrasere , omskrive (v.): a sullam bia dangin chim.
paragraf (n.): biahlomh.
paragraf , afsnit (n.): catlang bu.
parakit (n.): vanzuang hmemi phun , ritte bantuk.
parallel (adj.): catlang rin a ding vevemi a thluanchuak
in a kauhlei aa khatmi.
parallel (adj.): artlang in a kalmi hna. - Eksempel: Disse
to linjer er parallele = Hi catlang pahnih hi parallel an si.
parallel , parallelisme (n.): i lawhnak . artlang in umnak.
parallel , sidestykke (n.): pakhat le pahkat aa khatmi. Eksempel: Hans oplevelser er et sidestykke til mine = A
hmuhtonmi le ka hmuhtonmi an i khat.
parallel , tilsvarende (adj.): aa lomi. - Eksempel: De har
parallele ideer om, hvad der skal gøres = Zeidah tuah
awk timi ah khan an ruahnak aa khat.
paranoia , forfølgelsesvanvid (n.): hruhnak phun khat ,
vawlei cungah hin keimah hi a ngan bik ka si i keimah hi
rawi an ka timh zungzal tiin ruahnak a ngeimi.
paraply (n.): nithawng.
parasit , snylter (n.): mi dang thilri i rinh in a nungmi. Eksempel: Misteltenen er en snylter på egetræer =
Tektekbawm cu kuhthing cungah hawi rinh in a nungmi a
si.
parasol (n.): nithawng phun khat.
parat (adj.): rin , ring.
parat , beredt (adj.): rianttuan awkah timh cia in a
ummi.
parat , klar , rede (adj.): manh. - Eksempel: Er I klar til
at gå? Vi er parat til at spise = Kal nan i manh maw? Rawl ei kan i manh.
parathed , beredthed (n.): timh cia tein umnak.
parathed , forberedthed (n.): rinnak.
parentes (n.): breket, biatlang chungah a sullam
fianternak caah kulhmi bia: ( - ).
parentetisk (adj.): kulhmi.
parere , afbøde , afparere (v.): hrial.
parfume (n.): zihmui.
paria , kasteløs (adj.): miphun mauta.
park (n.): dihnak hmun i sermi pangpar le thingkung
hawi hna an phunnak hmun.
parkere (v.): mawttaka dinhter.
parkeringsplads (n.): mawttawka dinhnak hmun.
parketplads (n.): piahzat/baisikup zoh i hmaisuang
tthutnak.
parlament , folketing (n.): mi zapi nih an aiawhtu an
thimmi hna bu cozah a tlaitu.
parlamentariker (n.): parliament chung ummi.
parlamentarisk (adj.): parliament he aa pehtlaimi thil. Eksempel: England har parlamentarisk styreform =
England cu parliament ukning cozah a ngeimi a si.
parodi (n.): a nihchuak ning lei in mi chimmi nawlcawn i
nihchuak saih.
parodi , spøg , fjolleri , narrestreger (n.): siamsaknak.
parodiere , karikere (v.): thil biapi ngai a simi nihchuak
capo men i tuah.
parodiere , spøge (v.): siamsak.
parole (n.): aamahkhan in um.
parre sig (v.): tuah khat i can. - Eksempel: Fugle parrer
sig i foråret = Vate cu thal ah tuah khat ah an cang (nu le
va an si).
parre sig (v.): man , manh. - Eksempel: Høns parrer sig
= Ar an i man.
parre sig (v.): terh. - Eksempel: En tyr parrer sig med en
ko = Cawtum nih cawpi a terh.
parre sig (v.): tthua.
parre sig , have samleje (v.): pung.
parre sig (om dyr) (v.): kaih.
parringstid (n.): sattil an phol caan.
part , del (n.): a thawm a tamning. - Eksempel: En stor
del af hans penge blev brugt til mad = A tanka a tam
deuh cu rawl caah a hman.
part , del (n.): a cheu. - Eksempel: Han spiste en del af
brødet = Changreu a cheu kha a ei.
part , del , andel , lod (n.): tinvo , covo , ttuanvo.
parti (n.): politik tuahnak i bu sermi.
parti , gruppe , slags , type (n.): pawl. - Eksempel: En
gruppe farisæere, farisæernes parti = Farasi pawl.
parti , side , gruppe (n.): phu. - Eksempel: Det er rart at
være på den vindende side = A teitu lei phu si cu a nuam.
participium , tillægsform (n.): participium Danish holh
ah verbum/udsagnsord timi biafang kha
adjektiv/tillægsord timi biafang sullam i hman tikah
participium a si.
partiel , delvis (adj.): a cheuchum.
partikel (n.): thil hmete.
partisk (adj.): duhdanh a ngeimi. - Eksempel: Han var
partisk over for sin søn = A fapa kha a duhdanh.
partisk: være partisk , være forudindtaget , være
ensidig (v.): ttanh.
partner , deltager (n.): rian aa hrawmmi.
partner, kollega (n.): ttuanhawi.
parvis (adv.): phir. - Eksempel: De går parvis = A
phirphir in an kal.
paryk (n.): mah sam taktak a si lomi khi.
pas (n.): lam bi , kot. - Eksempel: Passet er mellem to
bjerge = Kot cu tlang pahnih karlak ah a si.
pas (n.): ram dang kalnak lehhmah.
pas (n.): lehhmah. - Eksempel: Et certifikat til at rejse til
et andet land = Ram dang kalnak lehhmah.
passabel , farbar (adj.): tan khawhmi , lam tan.
passage (n.): lam. - Eksempel: Passagen mellem to huse
var blokeret = Inn pahnih karlak lam kha a pit.
passage , afsnit (n.): cauk chung i hmun khat khat. Eksempel: Han læste en passage fra Bibelen = Baibal
cauk chungin hmun khat a rel.
passage , gennemrejse, transit (n.): kal lengmang lio
tthial lengmang lio a simi.
passager (n.): khualtlawngmi.
passatvind (n.): equator lei ah duhsah tein a hrangmi thli.
- 214 -
passe (v.): cawng. - Eksempel: Jeg passer en patient =
Mizaw ka cawng.
passe (v.): tawk. - Eksempel: Denne skjorte passer mig =
Hi angki hi kaa tawk.
passe (v.): tlak. - Eksempel: Din skjorte passer dig godt =
Na angki naa tlak.
passe (v.): umh.
passe , klæde (v.): aa rup tawkin ser. - Eksempel: Hans
tøj passer ham godt = A hnipuan aa tlak ngai.
passe , pleje (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun passes af
en sygeplejerske = Si sayama nih a zohkhenh.
passe , pleje (v.): mizaw congh.
passe , pleje (v.): hram. - Eksempel: Selv om hans venner
plejede ham, døde han = A hawile nih an hram nain a thi.
passe , pleje (v.): khur-awmh.
passe , pleje , værne om (v.): dawtnak le nem tein
tuahtao. - Eksempel: En mor plejer sit barn = A nu nih a
fate kha dawtnak le nem tein a tuahtao.
passe , vogte , pleje (v.): khal. - Eksempel: Han passer
køerne = Caw a khal hna.
passe , være enig, samstemme (v.): tlak. - Eksempel: Jeg
er enig med dig = Ka hna kan tlakpi.
passe på (v.): fimhlawm. - Eksempel: Han passer på os =
Amah nih a kan fimhlawm.
passe på , beskytte , vogte over, holde vagt (v.): veng ,
ven. - Eksempel: Må Gud beskytte dig = Pathian nih in
veng ko seh.
passe på , lægge mærke til (v.): i ralring. - Eksempel:
Pas på, hvad du gør = Na tuahmi kha i ralring.
passe på , sikkerhed: holde i sikkerhed , vogte , bevare
(v.): kil , kilven. - Eksempel: Du må holde dit guld i
sikkerhed. - Må Gud bevare jer = Na sui kha ttha tein na
kil lai. - Pathian nih an kilven lai.
passe sammen (v.): rem. - Eksempel: Bordet og stolen
passer godt sammen = Cabuai le tthutdan an i rem.
passe til (v.): rup. - Eksempel: Disse sko passer til mine
fødder = Hi kedan hi ka ke he an i rup.
passe til (v.): i tlak. - Eksempel: Hendes tøj passer til
hendes hårfarve = A angki le a muisam kha an i tlak ngai.
passe til , svare til (v.): aa tlak.
passende (adj.): tlakmi , aa rupmi. - Eksempel: Han holdt
en tale passende for lejligheden = A caan le a hmun he aa
tlakin bis a chim.
passende (adj.): aa tlakmi , i tlak.
passende (adj.): ngaih. - Eksempel: Denne medicin er
passende for mig (og jeg bliver rask) = Hi si hi kaa ngaih.
passende (adv.): tawktein.
passende , behørig , tilbørlig (adj.): aa tlakmi , a
hmaanmi , a thami.
passende , hensigtsmæssig , formålstjenlig (adj.): a rem
a tthahnemmi.
passende , praktisk , bekvem (adj.): a remmi caan , a
remmi thil.
passer (n.): a pum suainak fungte.
passere , komme forbi (v.): lonh. - Eksempel: Vi kom
forbi hans bil på vejen = Lam ah a mawttawka kan lonh.
passion , lidenskab (n.): duh hringhran. - Eksempel: Han
har en lidenskab for musik = Hla a duh hring hran.
passiv (adj.): rak leh ve loin i in.
pasteurisere (v.): cawhnuk chung rungrul thil hna seh ti
in chuan.
pasteurisering (n.): uih kho lo le thu kho lo dingin
cawnhun kha tuah , chuan.
pastinak (n.): tawba ngei phun rawl , ba tehna.
pastoral (adj.): pastor he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Pastorale pligter = Pastor rian.
patene , alterdisk (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i
changreu phawtnak kheng.
patent (n.): mi pakhatkhat nih thiamnak thar a chuahpi
tikah , cozah nih cu pa cu a thiamnak kha amah lawng nih
hmannak nawl kum cu zat chung ca ti in an pekmi. Eksempel: Han søgte om patent på sin opfindelse =
Thiamnak thar a chuahpimi hmannak nawl kha a sawk.
patentere (v.): thiamnak thar hmannak nawl hmuh. Eksempel: Han patenterede en ny proces til fremstilling
af fersk vand af saltvand = Cite ti in ti thiang semak
ningcang thar a thiammi hmannak nawl a hmu.
paternitet , faderskab (n.): hringtu pa sinak.
patient (n.): mi zaw.
patio (n.): inn kulh chung i a ummi tual.
patologi (n.): zawtnak umtuning cawnnak.
patologisk (adj.): zawtnak umtuning cawnnak he aa
pehtlaimi thil.
patos (n.): zaangfahnak lungthin a chuahter khotu
cattialmi le biachimmi.
patriark (n.): phun khat chung i haotu bik a simi.
patriark (n.): Grik Orthodox Khrihfabu chung i lu bik a
simi, Roman Katholik Pop bantuk.
patricer (n.): Rom mi lak bawi phun.
patriot (n.): mah ram a dawmi.
patriotisk (adj.): ram dawtnak lungthin i ngeimi.
patriotisme (n.): ram dawtnak lungthin.
patron (n.): zenthong.
patrulje (n.): ralvengtu.
patruljere (v.): ven i chawhhnawh lengmang.
pattebarn (n.): hnuk ding lio.
pattedyr (n.): fale hnuk a dinhmi saram.
pause (n.): tlawmte i dinhnak.
pause , afbrydelse (n.): a karlak i i dinh ta.
pause , fritime , frikvarter (n.): dinh caan.
pausere , holde pause (v.): tlawmte i dinh.
pave (n.): Roman Katholik biaknak i a ngan bik
tlangbawi.
pavedømme (n.): pop uknak.
pavelig (adj.): pop he aa pehtlaimi.
pavilion (n.): cungzar.
pavillon (n.): lentecelhnak hmun i aa celhtu le a zohtu
hna nih hman awk i an sakmi inn nganpi.
peb (v.): præteritum af pibe.
peber (n.): thing makphek , makphek.
pebermø , ugift kvinde , enlig kvinde (n.): lengttul.
pebet (v.): perfektum participium af pibe.
pebret (adj.): a thak.
pedal (n.): seh mawnghnak kui , baisikal mawnghnak a
lamhnak khi.
pedant (n.): cathiamnak aa uangmi , pung cu cu bantuk
- 215 -
kha bantuk a si a ti i cu ning cun ti a herh lo tiangin i timi.
pedanteri (n.): hngalhnak i porhnak.
pedantisk (adj.): hngalhnak a porhmi.
pege (v.): sawh. - Eksempel: Peg ikke fingre ad mig = Na
kut dong in ka sawh hlah.
pegefinger (n.): mehtawh , mehtawk, laibawi (kutdong).
pegepind , viser (n.): sawhtu , hmuhsaktu.
pelikan (n.): va hmursau rili kam i a ummi.
pels (n.): saram hmul.
pels , pelsværk , skind (n.): hmul , vom hmul til bantuk.
pels , uld (n.): sahmul.
pen (n.): cafung.
pendul (n.): suimilam chung i aa thui lengmangmi khi.
penge (n.): tangka, paisa , phaisa.
penge- , mønt- , valuta- , monetær (adj.): tangka lei he
aa pehtlaimi.
pengeafpresning (n.): hramhram in tangka chuhnak,
upadi ning loin chuh.
pengeskab (n.): tangka chiahnak kuang.
penis (n.): zang , ngel.
pension (n.): pension, pensen. - Eksempel: Han får
pension = Pensen a ei.
pensionat (n.): bawda inn , a pek i umnak inn.
pensionere (v.): upat ruang i rian in dinhter.
pensioneret (adj.): aa din cangmi , pension a la cangmi.
pensionist (n.): pension pekmi , pension a hmumi.
pensum , læseplan (n.): hi hna hi cawn awk an si lai ti in
tuahmi.
pensum , undervisningsplan , læseplan (n.): cawn awk i
tuahmi.
Pentateuken , Mosebøgerne (n.): Moses cauk panga.
penthouse , taghus (n.): innpi i pehchinmi innte.
per (prep.): pakhat caah pakhat. - Eksempel: Et pund
sukker pr. mand = Mi pakhat caah thanthling pawng khat.
perfekt (adj.): a tlingmi , baunak zeihmanh a ngei lomi. Eksempel: Han lever et perfekt liv = A nunning ziaza ah
mitling a si.
perfektum (adv.): cang. - Eksempel: Han er gået i kirke
= Biakin ah a kal cang.
perfektum participium , fortids tillægsmåde (n.): a dih
ciami caan. - Eksempel: Han er gået = A kal cang, cang
hi perfektum participium,/fortids tillægsmåde a sitertu a
si.
perfid , falsk (adj.): zumh awk tlak lomi.
perforere (v.): artlang in awng tete ser. - Eksempel:
Frimærkeark er perforerede = Milu benh tlap cu awng
tete in an ser hna.
perforere , gennembore (v.): pemh. - Eksempel:
Skydeskiven blev gennemboret af kugler = Kuanfang nih
hmuichon cu an pemh dih.
perforering (n.): awng tete sernak.
pergament (n.): cattialnak ca i an rak hmanmi saphaw,
cattialnak saphaw.
periferi , omkreds (n.): a pummi thil i a kam , a tlang
thluahmah.
periferi , omkreds (n.): phihlik khengtlang vel in
biachimnak.
periferisk , marginal , underordnet (adj.): a herh tuk
lomi , a hmetemi.
periode (n.): caan. - Eksempel: I krigsperoiden = Ral lio
caan chungah.
periode , tid (n.): caan pakhatkhat. - Eksempel: Han
besøgte os i en kort periode (i kort tid) = Caan tawite
chung a kan leng.
periodisk (adj.): a zei maw can a zei maw caan ah
tuahmi.
periskop (n.): hmantleng saupi , khor chungin asiloah rili
chungin a lenglei thil hmuh khawnak.
perle (n.): rili lungvar , cengkeuh nih a sermi , pale
lungvar.
perle (uægte) (n.): tthipum , tthi.
perlehøne (n.): vari haw.
permanent , bestandig , varig , stadig (adj.): a hmun
zungzalmi , saupi a nguhmi.
permanent , for bestandigt (adv.): zungzal in. Eksempel: Han bliver her for bestandigt = Hika ah hin a
um zungzal ko lai.
permanent , solid , holdbar , fast, stabil (adj.): feh ,
fek. - Eksempel: Soklen på dette hus er ikke solid = Hi inn
a hram hi a fek lo.
permission , landlov , orlov (n.): akhonh.
permission , orlov (n.): akhonh.
permission , orlov (n.): a khonh. - Eksempel: Han er på
orlov = A khonh in a um.
person , folk , menneskehed (n.): mi. - Eksempel: Fire
personer så hende tage af sted = A kal kha mi pali nih an
hmuh.
personale , personel , mandskab (n.): rianttuantu
minung hna.
personificere (v.): minung bantuk i canter. - Eksempel:
Vi personificerer solen og månen ved at kalde solen vor
moder og månen vor fader = Ni kan nu thla kan pa kan ti
hna tikah hin ni le thla hi minung bantuk i kan canter hna
a si.
personificere , fremstille , spille (v.): mi nawl cawn , si
lomi ka si i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung
Khin = Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain
Maung Khin ka si, a ti.
personifikation (n.): thil kha minung bantuk ah canter i
cu bantukk in holhter. - Eksempel: pligten kalder = rian
nih a kan kawh, rian hi minung a kan kotu hei si sehlaw
cu ko cu a lo.
personlig (adj.): pumpak ta a simi. - Eksempel:
Personligt brev = Pumpak cakuat.
personlig (adj.): mah lawngin , ahohmanh bawmh loin
tuahmi. - Eksempel: Han gjorde et personligt forsøg på at
forsone dem = Amah lawngin remh aa zuam hna.
personlighed (n.): minung pakhat le pahkat a dang cio
kan si a langhnak.
personlighed (n.): mah sining te cio.
personlighed , original (n.): hawi lo deuh lo , nihchuak
deuh a simi. - Eksempel: Den gamle mand var en
personlighed i landsbyen = Tarpa cu an khua chungah
khan hawi lo lo dleuh a si.
personligt (adv.): pum. - Eksempel: Du må fremstå i
retten personligt = Zung ah na pum in na chuak lai.
- 216 -
perspektiv (n.): lamhlat deuh in thil cuanh tik i fiang
deuh le hmaan deuh in hmuh khawhnak khi. - Eksempel:
Mange af sidste års begivenheder synes mindre vigtige,
når de ses i perspektiv = Nikum til ummi tampi kha hlat
deuh in vun cuanh hna tikah hiapi tuk an rak si lo ti kha a
hung langg.
pertentlig , overpertentlig (adj.): thil tining le puai
tuahnak i thil hme tete tiang thengtheng i tuah dih a
duhmi.
pervers (adj.): ningcang loin a ummi , tthat lonak a tuah
pengmi.
pessimisme (n.): zei thilpaoh a harnak lei kap le a
chiatnak lei kap i hmuhnak.
pessimist (n.): zei thilpaoh a harnak lei kap le a chiatnak
lei kap a hmumi.
pessimistisk (adj.): thil a harnak lei le a si khawh lonak
lei kap in a zohmi.
pessimistisk (adj.): sawlhphelh. - Eksempel: Han er en
pessimistisk mand = Sawlhphelh hmang ngaimi a si.
pest (n.): awlokchonnak , hnahnawhnak , harnak petu thil
, zuva , rawl a hrawktu.
pest (n.): palek zawtnak , zu hrik nih a kalpi i a karhtermi
, Khulrang tein mi thih khawhnak a simi.
pest , smitsom sygdom (n.): rai. - Eksempel: Kopper og
kolera er smitsomme sygdomme = Ralse le ngaleo cu rai
an si.
pesticid , skadedyrsgift (n.): zuva , rungrul , khaubawk
thahnak si.
petroleum (n.): zinan rang , American pawl nih kerosene
an ti.
piano , klaver (n.): piano.
pibe (n.): kuaite kuak, kuaite.
pibe (v.): zu an awnh an cik khi , cawleng ke si an thuh lo
i a awnh khi.
pibe (instrument) (n.): baza, lawi.
pibe , fløjte (adj.): cong tummi phun khat.
pibende (adj.): a cikmi.
pible , sive (v.): duhsah tein chuah thliahmah , pawt. Eksempel: Der siver blod fra hans sår = A hma in thi a
pawt thluahmah.
pible , sive , dryppe (v.): a dor tete in tlak , luan. Eksempel: Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A
biang ah mitthli kha a dor tete in a tla.
piccolo , bud (n.): capetu ngakchiapa , sinum.
pier , anløbsbro (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak
hlei ti cung i donhmi.
pietet , fromhed (n.): tthatnak , mittha sinak.
pietetsløs , ugudelig (adj.): Pathian a hmaizah lomi, a
upat lomi.
pietetsløshed , uærbødighed (n.): hmaizah lonak.
pig (n.): hniar. - Eksempel: Hulepindsvinets pig = Sakuh
hniar.
pig , spids , pigtråd (n.): thirhling.
pige (n.): ngakchia , va ngei rih lomi ngaknu.
pige (n.): va ngei rih lomi ngaknu.
pige (n.): ngakchianu. - Eksempel: En pige græder =
Ngakchianu a ttap.
pigeår (n.): ngaknu si lio.
pigment , farve (n.): dumternak si/thil.
pigsko (n.): kedan tanglei thir zum khenhmi.
pigtråd , pig , spids (n.): thirhling.
pikere (v.): ingpuang. - Eksempel: Hun blev pikeret = A
ing a puang.
pikeret: blive pikeret , blive fornærmet (v.): puang. Eksempel: Han er fornærmet (ved at høre, at han ikke er
inviteret) = A ing a puang.
pikke (v.): pir. - Eksempel: En høne pikker i vores kød =
Ar nih kan sa a pir.
pikke , hakke (v.): cuk.
pil (n.): thal , cantiang.
pil , piletræ (n.): inhliam kung.
pilekogger , kogger (n.): ruava.
pilespids (n.): thal hmur , cantiang hmur.
pilgrim (n.): biaknak lei hmunthiang i tlawngmi.
pilgrimsfærd (n.): khualtlawnnak lam. - Eksempel:
Pilgrimmene rejste mange mil på deres pilgrimsfærd til
den hellige by = Khua thiang an tlawnnak ah khan
khualtlawng pawl kha khan tampi an kal.
pille (n.): sitlang.
pille (v.): tuaitam , dek. - Eksempel: Pil ikke ved uret =
Suimilam kha tuaitam/dek hlah.
pille , søjle (n.): inntung.
pilot (n.): vanlawng mawng.
pilot- (adj.): hmaisuang i tuahmi. - Eksempel:
Pilotprojekt = A hmasa bik i tuah chungmi thil.
pincet (n.): cengceh hmete.
pind (n.): thinghreu.
pindsvin (n.): sahniar , satleng.
pine (n.): fak. - Eksempel: Jeg har tandpine = Ka ha a
fak.
pine (n.): fakpi lungretheihnak.
pine , kval , kvide , nød , sorg , lidelse (n.): 1. pum in
siseh lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil
ttihnung.
pine , lidelse (n.): temhinnak, temhnak.
pine , plage (v.): hrem , fahnak pek.
pine , smerte (n.): fahnak.
pine ,smerte , kval (n.): khuaruahharnak. - Eksempel: Vi
er i pine = Khuaruahharnak kan tong.
pinefuld , smertelig (adj.): a fakmi.
pines (v.): nganfah , nganfak.
pines , lide (v.): temh-in.
pingvin (n.): va phun khat.
pink , blegrød (adj.): a sen dang (daang).
pinlig (adj.): zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi
thil.
Pinse (n.): Easter in Zarhpi pasarihnak; Easter ni in a ni
sawm nganak.
Pinsedag (n.): Pentikost ti zongah ti a si.
pioner , banebryder (n.): ttumtu , ttumtuk.
pioner , foregangsmand (n.): lam hmaisatu , khua le ram
a tla hmasatu.
pioner: være pioner , være banebryder (v.):
hmawngtthiam. - Eksempel: Det er aldrig nemt at være
banebryder = Hmawngtthiam cu a fawi bal lo.
pippe (v.): aw thia tein awnh , va fa awnh , arfa ciap.
- 217 -
pippe , kvidre (v.): vate awnh.
pirat , sørøver (n.): rili cung mifir.
pirrelig (adj.): mi-ingchia , tongh dek a huami.
pirrelig (adj.): tonghdek. - Eksempel: Han er pirrelig =
Anih khi cu tonghdek a si.
pirrelig , gnaven (adj.): ingchiami.
pirrelig , irritabel (adj.): a thin a tawimi , a ing a chiami.
pirrelig , irritabel , gnaven (adj.): a ing a puanmi.
pirrelig , vanskelig at stille tilfreds (adj.): ualtuah. Eksempel: Hun er en pirrelig person = Mi ualtuah a si.
pirrelig , ømfindtlig (bogstaveligt: som zink) (adj.):
ngen bantuk. - Eksempel: Han er pirrelig = Ngen bantuk
a si.
pirrelig person , ømfindtlig person (n.): eotheo. Eksempel: Han/hun er en pirrelig/ømfindtlig person = Mi
eotheo a si.
pirrelighed , gnavenhed (n.): ingchiatnak.
pirrelighed , irritabilitet (n.): thintawinak , ingchiatnak.
pisk , pisken (n.): velhnak.
pisk , prygl (n.): tuk , tuknak fung.
piske (v.): fak piin fungfek in huai , tuk.
piske (v.): tuk. - Eksempel: Han piskede hesten = Ran
kha a tuk.
piske , slå (v.): tuknak fungfek a hmemi. - Eksempel: Han
slog hunden med en pisk = Uico kha fungfek in a tuk.
piske , slå (v.): tuk , tu. - Eksempel: Slå ham ikke med en
stok = Fungfek in tu hlah.
piske , slå , prygle , tærske (v.): fung in tuk.
piskeslag (n.): tuk. - Eksempel: Han fik ti piskeslag = Voi
hra tuk aa huah.
pisse , lade vandet , urinere , tisse (v.): zun zun.
pissoir , uringlas (n.): zunzunnak hmun.
pistol (n.): pistol meithal , pangpawi meithal.
pistolhylster (n.): pistol thlaihnak a saphaw bawm.
pjalt , las (n.): a tlek dihmi puan.
pjaltet (adj.): ttetttiam. - Eksempel: De er pjaltede og
lasede = An ttetttiam ko.
pjaltet , laset (adj.): a tetmi , a tlekmi (puan).
pjaltet , laset (adj.): a tlekmi , a tet cangmi.
pjanke , lege (v.): lentecelh bantuk men i ruah le rel.
pjece , brochure (n.): cauk hme tete.
pjece , brochure , flyveskrift (n.): cauk pantete a phaw a
ngei setsai lomi.
pjece , folder , brochure (n.): catlap tlawm tein
thawngthanhnak ttialmi.
pjokket , veg , skvattet (adj.): ua-a. - Eksempel: Han er
veg = Mi ua-a a si.
pjuske (v.): sam hnawhter.
pjuske , krølle (v.): korter.
placere , anbringe (v.): chiah. - Eksempel: Han
placerede sin butik på Chruch Road = Biakinn lam ah a
dawr kha a chiah.
placere , anbringe , stille , lægge , sætte (v.): chiah. Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu
a lu ah a chiah.
placering (n.): tohnak.
plade (n.): thir tlep.
plads , rum (n.): hmun , a lawngmi hmun.
plads , sted (n.): hmun. - Eksempel: Det er et godt sted =
Hika hi hmun ttha a si.
plads , stilling (n.): rianttuannak i hmanmi hmun.
plads , stilling (n.): rian. - Eksempel: Hun prøverr at
finde en stilling = Rian pakhat hmuh awk aa zuam
lengmang.
plads , torv (n.): khua chung hmun pakhatkhat, a chung i
thingkung le ram te hna an cin i lam nih a kam li in a
kulhmi.
plads: have plads til , rumme , indeholde (v.): tlum. Eksempel: Denne dunk indeholder fem gallons. - Denne
sal har plads til seks hundrede personer = Hi pung nih
gallon panga a tlum. - Hi khaan nih mi za ruk a tlum.
plag , føl (n.): rang fano.
plage (n.): nganfah peknak , harnak peknak.
plage (v.): harnak pek. - Eksempel: Astma plagede hende
hele vinteren = Khuhhrin nih khuasik chung vialte harnak
a pek.
plage , besvære (v.): hnahnawhnak pek, harnak pek.
plage , chikanere (v.): tuaitam , awlokchonh.
plage , drille (v.): dehcawh , tuaitam , nihchuak i saih.
plage , hjemsøge (v.): tampi um i hnahnawhnak le harnak
pek.
plage , pine (v.): hrem , fahnak pek.
plage , skænde på , hakke på (v.): ngiar. - Eksempel:
Det er ikke godt, at mand og kone hakker på hinanden =
Nu le va i ngiar hi a ttha lo.
plage , ulempe , gene (n.): hnahnok luri.
plagiat (n.): mi dang ttialmi bia/ruahnak kha mah bia le
mah ruanhan bantukin i fir i anih ruahnak le bia a si ti
hngalhternak zeihmanh tuah lo.
plagiere (v.): mi dang ruahnak i fir.
plaid (n.): a tung le a phei in a ttialmi puan.
plakat (n.): zapi thawngthanhnak catlap. - Eksempel:
Klæb ikke plakater på kirkemure = Biakinn vampang ah
thawngthanhnak ca benh hlah.
plakat (n.): thawngthanhnak ca zapi hmuh awk i tarmi.
plakat , opslag (n.): ca tarmi.
plan (n.): a hlan in khua rak khan chungnak. - Eksempel:
Vores plan er at gå til floden = Khua kan rak khanmi cu
tiva kal a si.
plan , flade (n.): a permi , a rawnmi.
plan , jævn , flad (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet er
jævnt/plant = Tuang a rawn.
plan , niveau , højde (n.): sannak. - Eksempel:
Flodvandet steg til et niveau på seks fod = Tilian cu pe
ruk tiang a kai.
plan , niveau , stade (n.): phakmi hmun. - Eksempel:
Deres civilisation nåede et højt niveau = An fimnak cu a
sangmi phun a phun.
plan , program (n.): cu caan kha caan ah cu bantuk kha
bantuk in a si lai ti in ttialmi cazin , caan thiahnak cazin.
plan , projekt (n.): rianttuan awk i timhmi.
plan , skitse , udkast , grundrids (n.): milhtlorh rih lomi
, chim ding ttialmi bia.
plan , tegning (n.): inn pungsan suaimi. - Eksempel:
Tegningerne til den nye bygning er i mit kontor = Inn
thar pungsan kha ka zung ah an um.
- 218 -
plan , vandret (adj.): phei. - Eksempel: Vejen er plan
mange mil = Khan tampi chung lam a phei.
planere , glatte , jævne (v.): milh.
planet (n.): vancung vawlei , ni a heltu hna. - Eksempel:
Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus,
Neptun og Pluto er planeter = Hi hna hi vancung vawlei
cu an si.
planke (n.): thingphel.
planke , bræt (n.): thingtlap.
plankeværk , hegn , gærde (n.): hau hruang.
planlagde (v.): præteritum af planlægge.
planlagt (v.): perfektum participium af planlægge.
planlægge (v.): timh. - Eksempel: Han planlagde at gå til
Yangon = Yangon kal aa tim.
planlægge (v.): pungsuai. - Eksempel: Han planlagde
byens gader = Khuachung lam an umtuning ding kha
pungsan a suai hna.
planlægge (v.): timh. - Eksempel: Han planlagde
middagen grundigt = Zanriah einak ding kha ttha tein a
timh.
planlægge (v.): rel. - Eksempel: De planlægger at
bestemme markområdet = Ramtuk an rel.
planlægge , udtænke (v.): timh. - Eksempel: Hendes
spørgsmål var udtænkt for at gøre mig vred = A biahalmi
cu a thinhung seh tiin a rak ka timh hnawhmi a si.
planlægge , arrangere (v.): khuakhan , khuakhang. Eksempel: Vi skal planlægge vores rejse = Kan
khualtlawnnak ding khua kan khang lai.
planlægge , kalkulere , beregne (v.): tuak.
planlægge , projektere (v.): a fong.
planlægge , sigte , tilsigte (v.): tinh. - Eksempel: Imorgen
er det dagen, han tilsigtede at komme hjem = Thaizing hi
tlun aa tinh ni a si.
planlægger (n.): a timtu , a tuaktantu.
planlægger , arrangør (n.): khuakhangtu.
planlægning (n.): fonnak.
planlægning , arrangement , overvejelse (n.):
khuakhannak.
plantage (n.): lo nganpi , a chung in mi umnak a si
colhmi. - Eksempel: Han har en kaffeplantage = Kawfi lo
nganpi a ngei.
plante (n.): anhring.
plante (n.): thingram. - Eksempel: Træer og græs er
planter = Thing le ram cu thingram an si.
plante (n.): kung. - Eksempel: Risplante = Facang kung.
plante (v.): phun. - Eksempel: Han plantede grøntsager i
sin have = A dum ah tihang a phunphun a cin hna.
plante (v.): cin , cing. - Eksempel: Jeg planter kål =
Kawpihlum ka cin.
plante , så (v.): tuh. - Eksempel: De sår frø = Thlaici an
tuh.
planteskole (n.): thingkung thlaici erhnak hmun.
planteskoleejer (n.): thingkung thlaici zuartu.
plapre (v.): dongh hngal lo i holh lengmang.
plapre , rable (tale hurtigt) (v.): khulrangte le nal ngaiin
holh.
plapre , tale uforståeligt (v.): sullam ngei loin zawng
bantuk i awnh.
plapren , klapren , klirren , raslen , skramlen (n.):
pakan tehna an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
plapren , pludren (n.): khulrang ngai i sullam ngei set lo
i a holh lengmangmi.
plaske (v.): ruah a sur thiaimai khi. - Eksempel: Regn
plasker på vejen = Lam cungah ruah a sur thiaimai.
plaske , sprøjte (v.): pheh. - Eksempel: En bil sprøjtede
mudder på mig = Mawttaka (Leilawng) nih nawncek a ka
pheh.
plaske , stænke (v.): theh. - Eksempel: Han plasker
mudder på væggen = Vampang ah tlak a theh.
plasken, sprøjten (n.): phehnak.
plasma , blodvæske (n.): korpusal aa tel lomi thi.
plastisk (adj.): duh ningin sersiam khawhmi. - Eksempel:
Plastisk kirurgi = Takpum ai nincan lonak zawn hna
sersiam, hmur beu hei ti bantuk.
plastisk (formbart) materiale (n.): thil nemmi duhning
paoh i sersiam khawhmi.
plateau (n.): tlangcung hmunrawn.
platform (n.): biachimnak donhhlei, ttheng.
plathed , tarvelighed , grovhed , vulgaritet (n.): ziaza
dawh loin umnak, tla bulbal in umnak.
platte (n.): tamhmi lungpher , pakan bantuk ,
hmelchunhnak.
plausibel , rimelig (adj.): zumh awk tlak a lo i a si
ngaingai ttung lomi.
playboy , levemand (n.): tangka tampi a ngei i rian ttuan
duh loin lamnak hmun lawng i a kalmi.
pleje (n.): zohkhenhnak.
pleje (v.): lungchung i chiah peng. - Eksempel: Hun
plejede mindet om sine forældre = A nu le a pa a lung
chung in a hngalh peng hna.
pleje (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun plejer den syge =
Mizaw kha a zoh hna.
pleje , passe (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun passes af
en sygeplejerske = Si sayama nih a zohkhenh.
pleje , passe (v.): mizaw congh.
pleje , passe (v.): hram. - Eksempel: Selv om hans venner
plejede ham, døde han = A hawile nih an hram nain a thi.
pleje , passe (v.): khur-awmh.
pleje , passe , vogte (v.): khal , khalh. - Eksempel: Han
passer køerne. - Han bryder sig ikke om at passe køer =
Caw a khal hna. - Caw khalh a zuam lo.
pleje , sørge for (v.): rianttuan. - Eksempel:
Sygeplejersken sørgede for den syges behov = Si sayama
nih mizaw cu an herhnak kha a tuahpiak /tuanpiak hna.
pleje , værne om , passe (v.): dawtnak le nem tein
tuahtao. - Eksempel: En mor plejer sit barn = A nu nih a
fate kha dawtnak le nem tein a tuahtao.
plejl (n.): facang tuknak fung.
plet (n.): nehnak , cahang nehnak. - Eksempel: Der er en
blækklat på hans skjorte = A angki ah cahang nehnak
pakhat a um.
plet (n.): thur aa nalhmi. - Eksempel: Der er en plet på
din skjorte = Na angki ah a thur aa nalh.
plet (n.): neh. - Eksempel: Han har bllækklatter på sin
skjorte = A angki ah cahang nehmi an um.
plet , skjold (n.): takbo , khuaihli bantuk.
- 219 -
plet , lyde (n.): buahneh. - Eksempel: Hans karakter er
uden nogen plet = A ziaza zeihmanh aa buahneh lo.
plet , stænk (n.): de.
pletfri (adj.): hnawm nih a seh khawh lomi.
pletfri (adj.): dotlak lonak a ngei lomi , dotla a simi.
pletfri (adj.): soisel awk zeihmanh a um lomi.
pletfri , fejlfri , lydefri (adj.): dotla , khuatla. Eksempel: Kun fejlfri dyr kan bruges til ofring =
Raithawinak caah sattil dotla lawng hman khawh an si.
pletfri , uplettet (adj.): thurhnawmhnak a pelpawite
hmanh a ngei lomi , sualnak ngei lomi.
plette (v.): thurter , hnawmhter.
plette (v.): hnawm nih a seh. - Eksempel: Dugen er
plettet af blæk = Cabuai khuh puan cu cahang nih a seh.
plette (med blod/snavs) (v.): seh. - Eksempel: Blod
plettede hans skjorte = Thi nih a angki a seh.
plette , tilsøle (v.): neh. - Eksempel: Plet ikke din skjorte
med karry = Na angki kha meh neh hlah.
plettet (adj.): hnawm nih a sehmi.
plettet , snavset, beskidt (adj.): ngawn. - Eksempel: Din
skjorte er snavset = Na angki a ngawn.
plov (n.): leithuannak.
plovfure , fure (n.): leithuan i an rinmi kuar.
plovskær (n.): leithuannak ha, tthe.
plovskær, plovjern (n.): vawlei kalhnak fung a tte khi.
pludre (v.): sullam hngalh khawh set lo i holh , tiva a
luangmi thawng.
pludren , plapren (n.): khulrang ngai i sullam ngei set lo
i a holh lengmangmi.
pludselig (adj.): khulrang , duak. - Eksempel: Han tog en
pludselig drejning for at undgå en ulykke. = Poipang ton
sual to dingah duak tiah aa mer..
pludselig (adj.): ruah lopi ah duak ti i a hung ummi.
pludselig , med et (adv.): ruah lo piin.
pludseligt (adv.): khulrang ngaiin , duak tiin.
pludseligt (adv.): dup. - Eksempel: Ilden er pludseligt
gået ud = Mei a mit dup.
pludseligt (adv.): dut. - Eksempel: De ankom pludseligt
= Dut tiah an phan.
pludseligt (adv.): vuk. - Eksempel: Han gik pludseligt
væk = Vuk tiah a kal.
pludseligt , brat (adv.): hngephngap. - Eksempel: Han
gik pludseligt = Hngephngap tiah a kal.
pludseligt , hurtigt , brat (adv.): hlak. - Eksempel: Han
rejser sig hurtigt op og synger en sang = Hlak tiah a tho i
hla a sa.
pludseligt , overraskende (adv.): ruahpak loin. Eksempel: Overraskende mødte jeg min ven på vejen =
Ruahpak loin lampi ah ka hawipa he kan i tong.
pludseligt , straks (adv.): duak , hruak. - Eksempel: Han
kom pludseligt ud = Duak tiah a chuak.
plukke (v.): tuhmul meh. - Eksempel: Vi plukkede fårene
= Tuu kha an hmul kan meh hna.
plukke (v.): lawh , lo. - Eksempel: De plukkede alle
ferskenerne på træet = A kung i a ummi metie kha an
lawh din.
plukke (v.): tawh. - Eksempel: Hun plukkede blomsterne
= Pangpar a tawh hna.
plukke (v.): hmul bawh. - Eksempel: Hun plukkede en
kylling = Ar hmul a bawt.
plukke (v.): bawh. - Eksempel: Vi plukker en høne =
Arhmul kan bawh.
plukke (v.): dok.
plukke (v.): ttawh , ttawt , ttot. - Eksempel: Jeg bliver
ked af det, hvis du plukker roserne = Pangpar na ttawh
ahcun ka ngaih a chia lai.
plukke , trække (v.): phawi. - Eksempel: Han plukkede
græsset = Ram a phawi hna.
plukke fjer (v.): phawi. - Eksempel: Kokken plukker
hønen = Rawlchuangpa nih ar hmul a phawi.
plukker (n.): chartu.
plukker , bomuldsplukker (n.): sawktu.
plukning (n.): ttawhnak.
plump , grov , rå (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans
tale var grov = A bia chim a hrang.
plumpe ned (v.): tla. - Eksempel: Han dumpede ned i
stolen = Tthutdan ah a vung tla, tlu.
plus (conj.): fonh. - Eksempel: To plus to er fire =
Pahnih le pahnih fonh cu pali a si.
plyndre (v.): thazang in lak. - Eksempel: Fjendtlige
tropper plyndrede byen = Ral pawl nih khua cu an lak.
plyndre (v.): ramh. - Eksempel: Fjender plyndrede dem =
Ral nih an ramh hna.
plyndring (n.): ramh.
plyndring , rov (n.): ramhtu damiah.
plyndrings- , røverisk (adj.): hawi ramh/hawi thil chuh a
duhmi.
plyndringstogt (n.): ramh.
plædere (v.): fak piin nawl.
pløje (v.): leithuan. - Eksempel: Han pløjer marken med
vandbøfler = Na in lei a thuan hna.
pløje (v.): thuan , thuanh. - Eksempel: De pløjer marken
med en stud = Cawtum in lei an thuan.
pløje , dyrke (v.): lothlawh.
pløk (n.): thil bahnak ca i vampang i khenhmi fung.
pløk , spuns , prop (n.): awng hruknak thil. - Eksempel:
Han trak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.
pløret (adj.): a cin a ciarmi. - Eksempel: En pløret grund
= A cinmi vawlei.
pneumatisk (adj.): thil a khatmi.
pode (v.): peh , benh.
pode , vaccinere (v.): zawtnak khamnak si i chunh.
podekvist , kvist , gren (n.): ttengnge , nge , te ,
thingnge. - Eksempel: En fugl sidder på træets gren =
Thing nge ah vate aa fu.
podning (n.): thing nge i thing nge dang pehmi.
poesi (n.): hla.
poet , digter (n.): hla phuahthiam.
poetisk (adj.): hla he aa pehtlaimi bia , thil.
poker (n.): phekah.
pol (n.): vawlei donghnak , Chaklei Pole , Thlanglei Pole.
polar , polar- (adj.): Chaklei Pole le Thlanglei Pole he aa
pehtlaimi thil. - Eksempel: Polare regioner = Pole
pawngkam ram.
polemik (n.): bia i alnak , i sinak.
polemik , kontrovers , strid (n.): i alnak.
- 220 -
polemisk (adj.): i siknak a simi.
polemisk , kontroversiel , omstridt (adj.): i al
lengmangmi a simi.
polere (ris) (v.): rial.
polere , pudse (v.): thiangte le tleu tein hnawh.
polere korn (v.): sawlh , solh.
police (n.): biakamnak cattial in tuahmi. - Eksempel: Min
brandforsikringspolice siger, at jeg skal have to tusind
kyats, hvis mit hus brænder ned = Ka mei aamah-khan
biakamnak ca chungah, ka inn a kangh ahcun, tangka
thong hnih ka hmuh lai, tiah aa ttial.
politi (n.): palik bu.
politibetjent (n.): palik.
politik (n.): pawlisi, cozah pakhat/bu pakhatkhat nih
rianttuannak ding ca i an i suaimi zulh awk lam.
politik , statskunst (n.): uknak , ram ukning , cozah
ukning.
politiker (n.): uknak lei i rianttuan a duhmi , naingnganzi
tama.
politikorps (n.): palik pawl.
politiofficer (n.): palik bawi.
politisk (adj.): ram uknak lei he aa pehtlaimi. Eksempel: Politisk geografi = Ramri le lam te hna
khuaram.
politistav , knippel (n.): palik nih si hna seh.
politur , pudsecreme (n.): tleuternak si.
pollen , blomsterstøv (n.): thingpar rampar chung i a
buang a ummi , a ci a keuhtertu.
pollen , blomsterstøv (n.): mawi. - Eksempel: Rispollen
irriterer min hud = Facang mawi nih a ka sarh.
polo (n.): rang cungin lente an i celhmi hockey bantuk a
simi.
polstre , betrække (v.): tthutdan le cabuai khuh tehna
thlalangawng zar tehna ser.
polstre , fore (v.): lachon i maw puan in maw nem seh ti i
benh. - Eksempel: Indersiden af smykkeskrinet var postret
med bomuld = Lungvar chiahnak kuangte a chunglei kha
lachon in a benh.
polstring (n.): benhnak i hmanmi thil nem.
polygami (n.): nupi pakhat nak tam deuh ngeihnak.
polyteisme (n.): pathian tampi biaknak phung.
pomp (n.): puai nganpi.
pontifikat (n.): pope rian.
ponton (n.): vokkuanglawng.
pony (n.): rang , sattil.
pool , dam (n.): tili , ti.
popcorn (n.): fangvoi puahmi.
popularisere (v.): zapi duhmi siter.
popularitet (n.): zapi nih rak duhnak.
populær (adj.): hawikom tampi a ngeimi.
populær (adj.): sun. - Eksempel: Tintin er meget populær
blandt almindelige mennesker = Tintin cu zapi sinah a
sung ngai.
populær , mærkedag (adj.): sunglawi. - Eksempel:
Uafhængighedsdagen er en mærkedag for landets
borgere = Independence ni cu ram mi caah ni sunglawi a
si.
populær , populær- (adj.): zapi duhmi. - Eksempel: Hun
holder af populærmusik = Zapi duhmi hla a duh.
porcelæn (n.): hol.
porcelæn , lervarer , stentøj (n.): vawlei in sermi
umkheng.
pore (n.): kan cuar chung i a awng hme tete. - Eksempel:
Sved kommer igennem porerne i vor hud = Kan cuar
awng in thlan a chuak.
pornografi (n.): hurnak hmanthlak a cuannak cauk.
porre (n.): khachuan phun khat.
port , låge (n.): kutka , kotka , kawtka.
port , portåbning (n.): kutka awng , kalnak lam.
portal (n.): kutka , innka.
portefølje (n.): vuanzi rian.
portion (n.): tinvo.
portion (n.): rawl voi khat suahmi khi.
portner (n.): durwan , inn zohtu.
portner , dørvogter , dørmand (n.): innka cawngtu.
porto (n.): cakuat man.
portofri (adj.): cakuatnak man pek.
portræt (n.): hmanthlak.
portrætmaler (n.): hmanthlak suaitu.
portrættere (v.): hmanthlak suai.
portrættering (n.): hmanthlak sernak , hmanthlak,
hmanthlak suaining.
porøs (adj.): a vangmi thil. - Eksempel: Tøj er porøst =
Lapuan cu a vang.
porøs , svampet (adj.): ti a dawp kho a simi.
pose , sæk (n.): ip.
pose , sæk (n.): sawngkhoi. - Eksempel: De putter risen i
sækken/posen = Sawngkhoi chungah facang an rawn.
posenet (n.): zawisur.
posere , stille sig i position (v.): hmanthlak awk caah a
remnak hmun i dir. - Eksempel: De poserede foran deres
hus = An inn hmai ah hmanthlak awkah an dir.
position (n.): rian. - Eksempel: Folk i høje positioner
respekteres = Rian ngan a ttuan mi cu mi nih an hmaizah
hna.
position , anseelse , rang (n.): thangtthatnak. - Eksempel:
Han er en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.
position , beliggenhed (n.): umnak hmun.
positiv (om foto) (adj.): hmanthlak i a hmanthlak an
sermi taktak khi, negative a si lomi khi.
positiv , konstruktiv (adj.): a sa lei a simi thil , a thet lei
a si lomi thil.
positur , stilling , attitude (n.): hmanthlak awk ca i
dirning. - Eksempel: Fotografen sagde, han skulle
fastholde attituden = Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.
post (n.): ralvengtu hna umnak hmun. - Eksempel: Vagten
kan ikke forlade sin post = Ralvengtu nih a umnak kha a
kaltak kho lo.
post , artikel , punkt (n.): a bu chung i thil pakhatkhat ,
cazin chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første
punkt i programmet er at læse komitemedlemmernes
navne = Prokarem chung i thil hmasa bik cu komiti
member hna min rel kha a si.
post , stilling (n.): rian.
post- (adj.): cakuatnak lei thil he aa pehtlaimi.
post- , efter- (pref.): hnu.
- 221 -
postanvisning (n.): thirhri inn in kuatmi tangka.
postbud (n.): capetu.
poste , sende med posten (v.): thirhri inn i ca va sanh. Eksempel: Han postede brevet i går = Ca kha nizan ah a
sanh.
postere (v.): ralvengtu ca i thiah. - Eksempel: En soldat
blev posteret ved døren til ministerens kontor = Vuanzi
zung innka congh ah ralkap pakhat an thiah.
posthum (adj.): pale thih hnu chuakmi fa.
postkasse , brevkasse (n.): casanhnak.
postkontor , telegrafkontor (n.): carek, thirhri inn.
postmester (n.): thirhri inn uktu.
postordre (n.): thil cawk thil zuar carek cakuatmi in
tuahmi.
poststempel (n.): milubenh thahnak i khenhmi , a nithla
le a hmun aa ttialmi.
postulere (v.): a si , a hmaan tiah chim.
postyr (n.): thawng. - Eksempel: Lav ikke postyr, når
andre læser = Midang ca an zoh lioah hnachet hlah.
potaske (n.): vutcam.
pote , lab (n.): saram tin , chizawh tin.
potent , stærk (adj.): a tthawngmi.
potentiel , mulig , eventuel (adj.): a si khomi.
potte , natpotte (n.): zundur.
pottemager (n.): umsertu.
pottemagerværksted (n.): tlak umkheng sernak hmun.
potteskår (n.): belrua kuai , paihau kuai.
potteskår (n.): peihau.
pragt , glans (n.): a cerdukmi thil.
pragt , glans (n.): sunparnak le lianhngannak.
pragt , herlighed (n.): rumra , dawh.
pragtfuld , storslået (adj.): aa dawh ngaingaimi , a ttha
ngaingaimi.
pragtfuld , strålende , glimrende (adj.): a ttha
ngaingaimi , aa dawh ngaingaimi.
pragtfuld , vidunderlig , strålende , prægtig (adj.): aa
dawh ngaingaimi.
praksis , lov , sædvane , regel (n.): phung.
praksis , øvelse (n.): tuah tawnmi , tuah lengmangmi. Eksempel: Øvelse gør mester = Tuah lengmangnak nih
thiamnak a chuahter.
praksis ,rutine (n.): tuah tawnning in tuah lengmang.
praktisk , bekvem , nem (adj.): banh khaw , phak khawh
, lam naite i a ummi.
praktisk , bekvem , passende (adj.): a remmi caan , a
remmi thil.
pral (n.): i porhlawt.
pral , praleri , arrogance (n.): pawrhnak , porhnak.
prale (v.): mahfak i biachim , uanthlar.
prale (v.): pawrhlawt , porhlawt. - Eksempel: Hvis nogen
ønsker at prale ... = Ahohmanh porhlawt a duh ahcun.
prale (v.): tluangkhawn.
pralende (adj.): langh duh tuk deuh a simi.
pralende (adj.): aa porhlaw tuk hringhranmi.
pralende , pralvorn , arrogant , indbildsk , stolt (adj.):
zum. - Eksempel: Han er en stolt mand = Mi zum a si.
pralende , pralvorn , indbilsk , vigtig (adj.): hngaltam. Eksempel: Han er en pralvorn person = Mi hngaltam a si.
pralende , pralvorn , vigtig , kry , stolt (adj.): porhlaw.
- Eksempel: Han praler om sit gode burmesisk = A
Kawlholh thiam aa porhlaw.
praleri (n.): langhternak.
praleri , arrogance , indbildskhed (n.): porhlawtnak ,
man le mah i zumh , pawrhlawtnak.
praleri , pral (n.): tluangkhawn , tluangkhawnnak.
pralhals (n.): mah fak rumro i bia a chimmi.
pralvorn , indbilsk , vigtig , pralende (adj.): hngaltam. Eksempel: Han er en pralvorn person = Mi hngaltam a si.
pram (n.): cung i thil hnuhnak tilawng , khun a ngei lomi
; mah seh a ngei lomi lawng dang i hnuhmi.
pram (n.): phawng. - Eksempel: Vi krydser Chindwin
med en pram = Phawng in Chindwin kan tan.
prangende (adj.): miphun niam sinak langhterning in i
thuamh le thilthuam azawng zong kha a ti tuk deuhmi si.
prekær , risikabel (adj.): a fek lomi , hnangam a si lomi.
prelle af (v.): a hun i let tthan.
pres (n.): nenhnak.
pres , tryk (n.): rihnak, hneknak.
pres , tryk (n.): hneknak. - Eksempel: Under presset af
sult stjal han mad = A rawltam nih a hnek ruangah rawl
cu a fir.
pres , tryk (v.): nam , benh. - Eksempel: Tryk på knappen
for at ringe = Darkhing awnhternak ding ah a kep kha
hmet.
presenning (n.): khairiat puan.
presse (n.): tadinca le a chuahtu hna. - Eksempel: Vores
skolekoncert blev refereret af pressen = Kan sianginn
khawnsat kha tadinca ah an chuah.
presse (v.): hnek. - Eksempel: Pres ham til at gå i skole =
Sianginn kai kha hnek ko.
presse (v.): a hang sur. - Eksempel: Hun pressede
appelsiner = Theithu kha an hang a sur hna.
presse (v.): rial. - Eksempel: De presser jordnøddeolie =
Mipe chiti an rial.
presse , klemme (v.): tlum na lo i benhchih. - Eksempel:
Jeg kan ikke klemme mere ned i min kasse = Ka kuang
chungah zeihmanh ka benhchih kho ti lo.
presse , klemme (v.): dip. - Eksempel: Klem tandpastaen
= Hasi kha vun dip.
presse , presser (vinpresser) (n.): nennak. - Eksempel:
Også jeg gik hen til druepressen = Mitsur nennak ah ka
kal ve.
presse , tvinge , træde på , undertrykke (v.): rial. Eksempel: Et godt menneske presser, undertrykker ikke
andre = Mittha nih midang kha a rial hna lo.
presse , vride (v.): sur. - Eksempel: Vrid din våde skjorte.
- Vi presser saften af en appelsin = Na angki cin kha sur
tuah. - Theithu hang kan sur.
pressefold , fold , læg (n.): tawhrolh bil tik i a tlang aa
hngal ziahmahmi khi.
pressenning (n.): muka.
presser (n.): nenh. - Eksempel: Jeg bruger en
brevpresser til at presse papiret ned = Caku nenhnak ah
caku nenhnan ka hman.
presserende (adj.): tuah zau awk a herhmi thil.
presserende , påtrængende (adj.): khulrang in tuah awk
- 222 -
a simi.
prestige (n.): upatnak , hmaizahnak.
prik , punkt (n.): deh. - Eksempel: Han lavede en prik på
papiret = Caku cungah deh pakhat a tuah.
prikke (v.): zeilo nih kan tak a tongh i a zami khi.
prikke , stikke , stikke hul (v.): a par zum in chunh. Eksempel: Torne stikker min hånd = Hling nih ka kut ah
an ka chunh.
primadonna (n.): puai tuahnak hlasabu chung i nu hlasa
bik tu , khuang hla tlai.
primater (aber og mennesker) (n.): saram lak i a sang
bik phun , zawng tehsa minung tehna.
primula , kodriver (n.): pangpar eng phun khat.
primær , først , oprindelig (adj.): hmasa bik a simi.
princip (n.): phungning , thil a hrampi a simi.
prins (n.): siangpahrang fapa.
prinsesse (n.): siangpahrang fanu.
printer (n.): canamtu.
prioritet (n.): tuan deuh rak sinak.
prioritet , pant (n.): tangka cawimi aamahkhannak ca
thil. - Eksempel: Tim har en prioritet på et tusind kyat i
Jims hus = Tim nih Jim cu tangka thong khat a cawih i cu
tangka cun inn a sak i cu tangka a cawimi cu Jim nih
khan a inn khan aamah a khan.
pris (n.): man. - Eksempel: Hvad er prisen på din bog? =
Na cauk kha zeizat man dah a si?.
pris (n.): laksang , lawmh man.
pris , lovprisning (n.): thangtthatnak.
pris , omkostning (n.): man.
pris , ros (n.): thangtthatnak.
prisbillig , billig (adj.): a man a fak lomi.
prise (v.): biapi ngai i ruah.
prise , anbefale , rose (v.): thangtthat.
prise , lovprise (v.): hlorh. - Eksempel: De lovpriser ham
meget = Amah cu an hlorh ngai.
prise , lovprise , berømme (v.): thangtthat.
prisfald , dyk (n.): fak piin tlaknak , tumnak. - Eksempel:
Et prisfald = Thil man fak piin a tlaknak, a ttumnak.
prisme (n.): aa tluk ciomi kap a ngeimi thil.
prisværdig , anbefalelsesværdig (adj.): thangtthat awk
tlak a simi.
prisværdig , rosværdig (adj.): thangtthat awk tlak.
prisværdig , rosværdig (adj.): thangtthat awk a tlakmi.
privat , egen (adj.): mahbing. - Eksempel: Enhver af dem
ønsker at have sin egen bog = Mahbing cauk ngeih an
duh cio.
privat , hemmelig (adj.): a thli a simi.
privat , privat- (adj.): pumpak a simi. - Eksempel:
Privatbil = Mah bing mawttawka.
privatejet (adj.): ngeihmi thil a simi.
privatliv (n.): mah lawngte i umnak , hawi loin umnak.
privilegium (n.): tinvo hmuhmi. - Eksempel: Ethvert
barn har det priviligium at gå i skole = Ngakchia nih
sianginn kainak tinvo an ngei cio.
priviligeret (adj.): tinvo a ngei khunmi.
pro , for (prep.): duh leinak. - Eksempel: Pro et contra =
Duh leinak le duh lo leinak.
pro anno (n.): kum khat ah.
problem (n.): a harmi biahalnak , harnak.
problem , gåde (n.): a harmi thil. - Eksempel: Hvordan
jeg skal få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde = Ka
thil vialte kuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil har
a si.
problematisk (adj.): a harmi biahalnak a simi , a harmi
thil a simi.
problematisk , tvivlsom (adj.): a hmaan maw hmaan lo
ti biahal a herhmi thil.
procedure , fremgangsmåde (n.): pakhat hnu pakhat aa
chang lengmang in tuahning.
procent (n.): zakhat chungah , percent cu % tiin ttial a si ;
zakhat chungah kul ti cu 20% tiin ttial a si.
procentdel (n.): zakhat chungah zeizat.
proces , fremgangsmåde (n.): hmailei i kal
lengmangnak.
proceslysten , trættekær (adj.): tazacuai a duh ngaimi.
procession , optog (n.): mibu artlang in kal nuahmah.
producent (n.): chuahtu.
producere , fremstille , lave (v.): ser.
produkt (n.): chuahmi thil. - Eksempel: Grøntsager er et
produkt fra vores have = Kan dum chuahmi cu tihang a si.
produktion (n.): chuahnak.
produktiv (adj.): thil tampi a chuahmi.
produktivitet (n.): tampi in chuah khawhnak.
profan , verdslig (adj.): thurhhnawmh.
profan , verdslig (adj.): vawlei lei thil a simi , biaknak
lei a si lomi.
profanation , vanhelligelse (n.): thurhhnawmhnak.
profession , bestilling (n.): rian. - Eksempel: Hans
bestilling er byggeri = A rian cu innsak a si.
profession , fag (n.): rian.
professor (n.): sianginn sang saya.
profet (n.): profet , hmailei thil kong a chimtu, hmailei
thil a hmu khotu.
profetere (v.): hmailei thil kong chimchung.
profetere , forudsige (v.): chimchung.
profeti , spådom (n.): hmailei thil kong chim chungnak.
profetisk (adj.): profet he aa pehtlaimi.
profil (n.): sirlei in zohnak , sirlei in thlakmi hmanthlak.
profit , fortjeneste (n.): amiak.
profitabel , lønnende , lønsom , indbringende (adj.):
hlawk. - Eksempel: Dit arbejde er ikke lønsomt = Na rian
a hlawk lo.
profitere , tjene (v.): miak. - Eksempel: Hvor meget
tjente du på din rejse? = Na khualtlawn cu zeizatdah na
miak?.
profylaktisk , forebyggende (adj.): zawtnak khamnak ca
i tuahmi.
prognose (n.): zawtnak a kalning ding chimchungnak.
prognostisk (adj.): hmailei ah zeitindah a si lai ti
hngalhnak a simi.
program (n.): tuah dingmi thil.
program , plan (n.): cu caan kha caan ah cu bantuk kha
bantuk in a si lai ti in ttialmi cazin , caan thiahnak cazin.
programpunkt (politisk) (n.): politik party pakhatkhat
nih an tanhmi thil kan tuah lai ti i zapi sin i an chimmi.
progressiv (adj.): hmailei i a kalmi , a hung chomi.
- 223 -
projekt , plan (n.): rianttuan awk i timhmi.
projektere , planlægge (v.): a fong.
projektil , kugle (n.): kuanfang , meithal kuan.
projektør , søgelys , lyskaster (n.): elektrik mei cu zan
thil kawlnak ca i tuahmi a tthawng ngaingaimi.
proklamation , bekendtgørelse , kundgørelse (n.):
thanhnak.
proklamere , bekendtgøre , kundgøre (v.): thanh.
proletar (n.): michia zapi.
proletariat (n.): misifak bik pawl.
prolog , fortale (n.): biahmaithi.
promenade , esplanade (n.): rili kam hrawng hna i i
chawhnak lam nganpi.
promenere , spadsere (v.): i chawh. - Eksempel: Han
spadserede i haven = Dum chungah aa chok.
prominent , fremtrædende (adj.): minthangmi , a
langmi.
promiskuitet (n.): nu le pa kong ah duh paoh in
khuasaknak.
promiskuøs (adj.): nu le pa kong ah duh paoh in a ummi.
prompte , hurtig (adj.): khulrang tein tuahmi.
prop (n.): thihnathawl chin.
prop , pløk , spuns (n.): awng hruknak thil. - Eksempel:
Han trak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.
prop , stikprop (n.): elektrik pehnak palak.
prop , stopper (n.): thawlchin.
prop , støtte , stiver (n.): dophit.
propaganda (n.): zumhning le ruahning karhternak zapi
sinah chimnak.
propagandist (n.): zumhning le ruahning a karhtertu.
propel , skrue (n.): hmailei i a kaltertu , vanlawng
herlep.
proper , net , ren (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi.
proportion , forhold (n.): thil pakhatkhat thil dang he aa
rupning. - Eksempel: Denne dør er for smal i forhold til
dens højde = Hi innka cu a tung he i rup dingah a bi tuk.
proportional , forholdsmæssig (adj.): aa rupmi. Eksempel: Betaling bør være proportional med (stå i
forhold til) det arbejde, der gøres = Tuan man pekmi cu
ttuanmi rian he aa rupmi a si lai.
proppe , putte , stikke , stoppe (v.): ceh. - Eksempel:
Hun puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha
a zak tangah aa ceh.
proppe , putte , stoppe , stikke (v.): nawh. - Eksempel:
Du bør stoppe din skjorte ind i dine bukser = Na angki
kha na tawhrolh chungah na nawh awk a si.
proppe , stuve , stoppe (v.): benh. - Eksempel: Han
stoppede sine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal
chungah a behn in a ben hna.
prosa (n.): bia sawhsawh.
prosaisk (adj.): bia sawhsawh a simi.
proselyt (n.): phunhrawmh a simi , zumhnak/ruahnak
pakhat in pakhat ah aa thlengmi.
prostitueret , luder , skøge (n.): hlawhhlangnu.
prostitueret , skøge (n.): hlawhhlang.
prostitueret: blive prostitueret (v.): hlawhhlan. Eksempel: Det er nu et år siden hun blev prostitueret =
Hlawh a hlannak kum khat a si cang.
prostitution (n.): hlawhlang sinak.
protegé (n.): mi nih rak zohkhenhpiakmi minung.
protein (n.): sadah. - Eksempel: Kød, mælk, æg o.s.v.
indeholder proteiner = Sa, cawhnuk, arti hna chungah
hin sadah a um.
protektion (n.): duhdanhnak ngeih.
protektor , beskytter (n.): hupphengtu.
protektorat (n.): zohkhenhmi ram.
protest (n.): duh lonak , alnak , phunzainak.
protestant (n.): Roman Katholik le Grik Katholik a si
lomi Khrifa paohpaoh.
protestantisme (n.): Protestant Khrihfa zumhning.
protestere (n.): al , phunzai , duh lonak langhter, soisel.
protokol (n.): ziaza lei ah ningcang tein umnak, bawi sin
um tik i a ningcang tein tuahserning.
proton (n.): atom muru.
protoplasma (n.): saram le thingkung i nunnak hram.
prototype (n.): a si hmasa bikmi thil. - Eksempel: En
udhulet træstamme var prototypen til moderne skibe =
Thingtum da kha tuchan tilawng hna an thawhkehnak a
rak si ko, tuchan tilawng han hi an rak si hmasa bikmi cu
thingtum dao a si.
provenu , udbytte (n.): tuahmi chungin hmuhmi tangka.
proviant , forsyninger , forråd (n.): ei awk din awk ti le
rawl.
provins (n.): ram pakhat chung i tthen pakhat , peng
pakhat.
provinsialisme (n.): peng pakhat ca lawng tuaktannak
lungthin.
provision (n.): zuar man hmuhmi.
provisorisk , midlertidig , foreløbig (adj.): caan tawite
chung ca.
provokation (n.): thinphawhnak.
provokere (v.): thinhpawh.
pruste (v.): a thaw a ha. - Eksempel: Hun prustede, da
hun klatrede op ad bakken = Tlang i a kai ah khan a thaw
a ha.
pruste , fnyse (v.): hnar tum , hnar phit.
prut , fjert , vind (n.): vawih , voih.
prutte , fjerte (v.): vawih , voih.
prutte , tinge (v.): thil man i det.
prutte om prisen , købslå , tinge (v.): chawdet. Eksempel: Jeg kan ikke lide at prutte/købslå = Chawdet
ka duh lo.
prutten (n.): voihnak.
pryde , dekorere (v.): thuamh , ttamh , thawmh.
pryde , dekorere, pynte (v.): ttamh.
pryde , pynte , smykke (v.): fam. - Eksempel: Hun
smykker sig selv med gode klæder = Thil tthattha in aa
fam.
prydelse , dekoration (n.): thuamhnak , ttamhnak.
prydelse , forskønnelse , udsmykning (n.): chapnak.
prydelse , ornament (n.): hlawn , ttamhnak.
prygl , pisk (n.): tuk , tuknak fung.
prygle , gemmenhegle , banke (v.): tuk , lamh , cil.
prygle , tærske , piske , slå (v.): fung in tuk.
præcis (adj.): bak. - Eksempel: Du skal komme præcist
kl. et = Suimilam pakhat bak ah na ra lai.
- 224 -
præcis , eksakt , nøjagtig (adj.): aa dannak um loin aa lo
hrimhrimmi.
præcis , nøjagtig (adj.): a si setsetmi , a si setset in
tuahmi le chimmi.
præcis , punktlig (adj.): caan hman tein a zulmi.
præcision (n.): si setsetnak.
præcist (adv.): cekci. - Eksempel: Kom klokken 1 præcist
= Zanlei suimilam pakhat cekci ah ra.
præcist , akkurat , nøjagtigt (adv.): ning tein , bantuk
tein. - Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg
ønskede det = Hi rian cu ka duhning tein na tuah.
prædestination , forudbestemmelse (n.): khaukhihnak.
prædikant (n.): phungchimtu.
prædikat (n.): mirang holh grammar ah, tuahtu (subjekt)
kong a chimtu cu 'prædikat' a si. - Eksempel: Livet er kort
= 'Life' ('Livet') hi subjekt a si i 'is short' ('er kort') hi
prædikat a si.
prædike (v.): phungchim.
prædike (v.): tazahaw , tazahawt.
prædiken (n.): phungchimnak.
prædiken , budskab (n.): phungchim. - Eksempel: Hans
budskab er godt = A phungchim a ttha.
prædiken , homili (n.): Baibal chungin phungchim,
sermon.
Prædikerens bog (n.): Phungchimtu.
prædikestol (n.): biachimnak donhhlei.
præeksistens (n.): a hlan i rak um cangnak.
præfiks , forstavelse (n.): biafang a hram lei i chapmi
cafang, 'lig' cu 'u' chap tikah 'ulig' a si.
præge , påtrykke (v.): nam , cakhenh. - Eksempel: Vi
kan præge voks med et segl = Khuaiseng cu tazeih in kan
nam khawh.
præge , slå mønt , mønte (v.): tangka ser. - Eksempel:
De slog en ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka
thar an ser.
prægtig , pragtfuld , vidunderlig , strålende (adj.): aa
dawh ngaingaimi.
prælat (n.): biaknak lei upa.
præludium (n.): hramthawknak ca i hmanmi thilpaoh,
pumhnak taktak thawk hlan i 'orgel' rak tum chung khi
'præludium' a si.
præmie (n.): pakhatkhat tuahmi ruang i hmuhmi
laksawng , minthatnak.
præmie (n.): an thapmi chungin a miak an hmuhmi. Eksempel: Præmien blev delt mellem vinderne = A teitu
pawl nih khan a miak cu an i phaw.
præmie , belønning (n.): aamahkhannak ca i phaisa
chiah lengmangmi.
præmis (n.): bia fianternak i hmanmi bia: bia chimmi
pahnih in a phi chuahning.
præposition , forholssord (n.): biafang dang an sullam a
pehtonhtu bia , med , for , ved , i , på.
prærie (n.): phong rawn kaupi.
præsentabel (adj.): zapi hmai ah chuahpi awk tlak a simi
, hmuh tlak a simi.
præsentabel , net , pæn (adj.): pumrua a tthami. Eksempel: Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi
pumrua ttha ngaknu a si.
præsentation (n.): hngalhternak , bia hmaithi.
præsentation (n.): theih hngalhternak , peknak , zapi
hmai i chuahpinak.
præsentere (v.): salam pek. - Eksempel: Præsentere
gevær = Salaam peknak ca i meithal hmailei i a tung i
tlaih.
præsentere (v.): i theihhngalhnak tuahnak. - Eksempel:
Frøken Smith, må jeg præsentere hr. Brown = Miss
Smith, hi pa hi Mr. Brown a si.
præsentere , forestille (v.): hngalhter. - Eksempel: Hun
præsenterede sin ven for sin moder = A nu sinah a hawi
kha aho a si hngalhter.
præsident (n.): haotu bik.
præsidere , føre forsædet (v.): pumhnak tuah tik i a
haotu si , pumh hao.
præst (n.): tlangbawi.
præstation , bedrift (n.): tlinternak, hlawhtlinnak.
præstebolig , præstegård (n.): vicar umnak inn.
præstegård (n.): pastor umnak inn.
præstelig (adj.): tlangbawi lei thil a simi.
præsteskab (n.): tlangbawi sinak.
præsteskole, præsteseminarium (n.): biaknak lei
cawnnak sianginn.
præstinde (n.): tlangbawinu.
prøve (n.): zapi hmai i tuah ding thil (dramate hna) kha
tuah ding ning bantuk te khan rak tuah chungnak.
prøve (n.): hneksak, hneksaknak, hneksakdelnak.
prøve (v.): hlawi. - Eksempel: Jeg skal prøve din bil = Na
nawttawka ka hlawi lai.
prøve (v.): hnik , hnek. - Eksempel: Prøv dette par bukser
= Hi tawhrolh hi i hruk hnik.
prøve (v.): tahtthimh. - Eksempel: Prøv denne dragt = Hi
angkileng hi i tahtthimh tuan.
prøve , eksemplar (n.): thil tam nawn chungin an sining
langhtertu ding ca i tlawmpal lakmi , cu lakmi cu a dang
he zohchih tik i an sining langhtertu a simi. - Eksempel:
Prøveunderskrift = Lehhmah thutmi a lehhmah thutmi a
si ti a langhtertu.
prøve , forsøge (v.): zuam.
prøve , forsøge (v.): zal , zalh. - Eksempel: Hunden
prøvede ikke at bide mig = Uico nih seh a ka sal lo.
prøve , teste (v.): hneksak. - Eksempel: Prøv dette
kamera = Hi camera hi hneksak tuah.
prøvelse (n.): harnak.
prøvelse , trængsel , modgang (n.): harnak le
nganfahnak.
prøvende , forsøgsvis (adj.): hneksaknak ca i tuahmi a
fek ngaingai rih lomi.
prøvetid , prøve (n.): hneksaknak.
prøvevalg , vejledende afstemning (n.): zapi ruahnak le
lungthin zeitindah a si hnga ti hngalhnak ding ca i me
thlaknak tuahmi , hi bantuk hi a fekmi cu a si lo ,
hngalhnak sawhsawh ca i tuahmi a si.
psalter (n.): tingtang phun kat.
pseudo- , falsk , uægte (adj.): a deu a simi.
pseudonym (n.): min deu.
pseudonym , dæknavn (n.): minhleng. - Eksempel:
George Elliot var synonym for Mary Ann Evans = George
- 225 -
Elliot cu Mary Ann Evans nih cattialnak ah a hmanmi
minhleng a si.
pseudonym , forfatternavn (n.): cattialtu nih a min
ngaingai si loin min aa bunhmi.
psyke , sjæl (n.): lungchung , thinlung , thlarau.
psykiatri (n.): lungthin zawmi damhnak.
psykologi (n.): lungthin umtuning kong cawnnak.
pub , værtshus (n.): zu dawr.
pubertet (n.): nutling patling hung sinak.
publikum (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu.
pudder (n.): podar.
pude , hovedpude (n.): chantling , tling , tintling.
pude , hynde (n.): tthutnak ca i a nemmi chiahmi.
pude , hynde , underlag (n.): chantling bantuk in nem
tein tuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet =
Thutdan a tthutnak ah a nemmite an chiah.
pudebetræk , pudevår (n.): chantling khuh.
pudevår , pudebetræk (n.): chantling khuh.
puds , pudsekalk (n.): thung le thetse ti he cawhmi ,
vampang nalhnak ca i hmanmi.
puds , stuk , stukkatur (n.): vampang milhtlorhnak
plaster.
pudse (v.): hnit. - Eksempel: Puds din næse = Na hnap i
hnit.
pudse (v.): vampang nalh. - Eksempel: Væggen er blevet
pudset for nylig = Tunaite ah khan vampang cu si rang
an nalh.
pudse (v.): kedan tleu tein hnawh. - Eksempel: Han
pudsede sine sko = Akedan tleu tein a hnawh kha.
pudse (v.): nalh. - Eksempel: Vi pudser vore vægge =
Kan vanpang plaster kan nalh.
pudse , polere (v.): thiangte le tleu tein hnawh.
pudse næse (v.): hnaphnih , hnaphnit. - Eksempel: Han
forstår ikke engang at pudse næse (= Han er meget
umoden) = Hnaphnih hmanh a thiam lo.
pudse næse (v.): hnih , hnit. - Eksempel: Du skal bruge et
lommetørklæde til at pudse næse = Na hnap hnihnak ah
pavuah na hman lai.
pudse sine fjer (v.): sua, nalh , vate nih a hmur in a hmul
a nalh khi.
pudsecreme , politur (n.): tleuternak si.
pudsig , morsom , sjov (adj.): nihchuak thil.
puf , skub (n.): hei nam.
puffe (v.): suk. - Eksempel: Han puffede til mig med sin
albue = A kiu in a ka suk.
puffe , skubbe (v.): nam chih len , nam vurmar. Eksempel: Fred skubbede båden i vandet = Fred nih
tilawng cu ti chungah a nam.
puffe , skubbe (v.): eng. - Eksempel: Skub mig ikke, jeg
kunne falde = Ka eng hlah, ka tla sual lai.
puffe , skubbe , støde (v.): heh tiah i en.
puffe til (v.): din nawn tein en , sawh.
pukkel (n.): kengkul.
pukkel (n.): lenthang.
pukkelrygget (adj.): a keng a kulmi.
pukkelrygget (adj.): kul. - Eksempel: Han er
pukkelrygget = A keng a kul.
pulje (n.): tangka siseh rian siseh hmunkhat i fonh.
puls (n.): thitur , kan kut rek i kan hmeh i aa theimi khi.
pulse (v.): pak , kuak pak.
pulsere , banke (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hans
sårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin
a fak a tur hluahmah.
pulsere , slå , banke (v.): thitur bantukin tur.
pulseren , slag , banken (n.): thitur.
pulsåre (n.): arteri thihri.
pult , skrivebord (n.): khung sau , cabuai sau.
pulver (n.): thil dip.
pulveragtigt (adj.): dip. - Eksempel: Dit rismel er ikke
velmalet (pulveragtigt) = Na chang a dip lo.
pulverisere (v.): dipte i den.
puma (n.): cakei phun khat.
puma , panter (n.): keite.
pumpe (n.): ti dawpnak seh.
pumpe (v.): thli in tum. - Eksempel: Pump din cykel = Na
saikal ke kha tum tuah.
pumpe (v.): thli in tum , chem , chuahter , mawttawka ke
tum hawi hna khi.
pun, ordspil (n.): bia in nihchuahnak tuah.
pund (sterling) (n.): pawng.
pung (n.): tangka bawm.
pung , testikelpung , skrotum (n.): til , a vun lawng.
punkt , post , artikel (n.): a bu chung i thil pakhatkhat ,
cazin chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første
punkt i programmet er at læse komitemedlemmernes
navne = Prokarem chung i thil hmasa bik cu komiti
member hna min rel kha a si.
punkt , prik (n.): deh. - Eksempel: Han lavede en prik på
papiret = Caku cungah deh pakhat a tuah.
punktere (v.): fung zum in chunh i pemh.
punktlig , præcis (adj.): caan hman tein a zulmi.
punktlighed (n.): a caan hmaan tein zulhnak.
punktum (n.): catlang donghnak i deh (.).
pupil (n.): mitfalai.
pupil , øjeæble (n.): mitmu.
pure , rent ud (adv.): fiangrao in chim. - Eksempel:
Hans svar var rent ud nej = A lehnak cu a fiangrao in ka
duh lo ti a si ko.
purist (n.): zei paoh ah thian a uarmi.
puritaner (n.): England ram i Protestant Khrihfa,
thiannak le ziaza ttha a rak uarmi.
puritansk (adj.): ziaza ttha rumro a uarmi.
purpur (adj.): sendung.
purpurrød (adj.): a sen.
purser (n.): tilawng cung tangka tlaitu.
pus , materie (n.): hmahnai.
pus , materie , udflåd (n.): hnai. - Eksempel: Hans sår er
nu tørt for udflåd = A hma a hnai a car cang.
puste , blæse (v.): tum. - Eksempel: Blæs i fløjten = Firik
kha tum tuah.
puste , gispe , stønne (v.): thaw ha lengmang in chuah ,
uico thaw chuah in chuah.
puste , stønne , gispe (v.): hat. - Eksempel: Når man
gisper, er det tid at hvile = Thawhat ahcun dinh awk a si.
puste op (v.): a chung i thli rawn , um , pumpululh tum.
puste ud , slukke (v.): hmih mei hmih.
- 226 -
putte (v.): tenh. - Eksempel: En fugl putter hovedet under
vingen, når den sover = Vate cu a ih tikah a lu kha a thla
tangah a tenh.
putte (v.): golf ball a kua chung i luhter.
putte , komme (v.): paih. - Eksempel: Jeg putter
(kommer) sukker i teen = Lakphak ah thanthling ka paih.
putte , stikke , stoppe , proppe (v.): ceh. - Eksempel:
Hun puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha
a zak tangah aa ceh.
putte , stoppe , stikke , proppe (v.): nawh. - Eksempel:
Du bør stoppe din skjorte ind i dine bukser = Na angki
kha na tawhrolh chungah na nawh awk a si.
putte i lommen (v.): zal chung i sanh.
pygmæ (n.): minung hme tete , pe li hrawng lawng a
simi.
pygmæ (n.): mi tawite mi hmete, pe nga tang a simi, a
phun in an um.
pyjames (n.): zan ihnak tawhrolh le angki.
pynt , stads (n.): thuamhnak ca i i hruk aihmi thil hna.
pynt , udsmykning , dekoration (n.): ttamhnak.
pynte , garnere (v.): i dawh seh tiah tamh.
pynte , pryde , dekorere (v.): ttamh. - Eksempel: Vi
pyntede kirken = Biakinn kan ttamh.
pynte , smykke , pryde (v.): fam. - Eksempel: Hun
smykker sig selv med gode klæder = Thil tthattha in aa
fam.
pynte sig (v.): thomh.
pyramide (n.): hlanlio Izipt siangpahrang thlan , piramit.
pyt med det (): a poi lo , na lungrethei hlah , poi lo.
python (n.): lim (rul).
python , kvælerslange (n.): saphai.
pædagog , lærer (n.): cawnpiaktu saya.
pædagog , opdrager (n.): cawnpiaktu saya.
pædagogik (n.): cawnpiaknak.
pæl , stage (n.): haukulhnak ca i zummi tung/hruang.
pæl , stage (n.): thal, tung.
pælerod (n.): thingkung a hram zungpi.
pæn (adj.): a tthami.
pæn (adj.): a za sawkmi. - Eksempel: Han har en pæn
sum penge = Tangka a za nawn a ngei ko.
pæn , køn (adj.): mit ah aa remmi.
pæn , nydelig , køn (adj.): aa dawhmi.
pæn , ordentlig , net (adj.): a thianghlimmi.
pæn , ordentlig , net: være net, pæn, ordentlig (v.):
thianhhlimh. - Eksempel: I skal være pæne = Nan i
thianhhlimh awk a si.
pæn , præsentabel , net (adj.): pumrua a tthami. Eksempel: Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi
pumrua ttha ngaknu a si.
pæn , smuk (adj.): dawh.
pænt (adv.): zilzel , zilzel tein.
pære (n.): piar thei.
pøbel , flok , bande (n.): mi bu nganpi , uk khawh set
loin a um lulhmi.
pøl (n.): nawncek i ti aa dilmi.
pølse (n.): vok ril chung sa rawnmi.
på (adv.): aih , hruk. - Eksempel: Han tager sin skjorte
på = A angki aa hruk.
på (prep.): cungah. - Eksempel: Bogen er på bordet =
Cauk cu cabuai cungah a um.
på (prep.): ah. - Eksempel: Han går i kirke på søndag =
Zarhpini ah biakinn ah a kal tawn.
på , med , i , af , ved hjælp af , fra (prep.): in. Eksempel: Jeg kom fra Hakha. - Jeg kom til fods. - Han
kom hjem med båd. - Vi beder i Jesu navn. - Jeg skriver
med en blyant. - Døren er lavet af træ = Hakha i ka ra. Ka ke in ka ra. - Tilawng in a ra tlung. - Bawi Jesu min in
thla kan cam. - Khedan in ka ttial. - Innka cu thing in an
ser.
på , over (prep.): cung.
på , ved , i (prep.): ah.
på ... side (): leiah. - Eksempel: Han er på vores side =
Kanmah leiah a ttang.
på afstand (adv.): lang. - Eksempel: Han skød mod en
hort på afstand og ramte forbi = A lang in sakhi a kah i a
nganh.
på betingelse af at , forudsat at (conj.): cuti a si ahcun
cuti cun a si lai.
på denne måde , således (adv.): cu bantukin , hi tiang.
på det seneste , i den seneste tid (adv.): tunaite ah. Eksempel: Jeg har ikke hørt fra ham i den seneste tid =
Tunai cu a thawngpang ka thei lo.
på egen hånd , ene mand , alene (adv.): mah lawngin ,
hawi bawmh loin.
på en eller anden måde (adv.): zei maw ti in.
på et eller andet tidspunkt , engang (adv.): zeimaw
tikah.
på forhånd , i forvejen (adv.): hlankan in. - Eksempel:
Jeg vidste, hvad han ville behøve, så jeg forberedte mig i
forvejen = Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah
timhtuahnak a hlankan in ka rak ser chung.
på grund af (): ruang. - Eksempel: Jeg kan gå i skole på
grund af dig = Nangmah ruangah sianginn ka kai kho.
på grund af (prep.): caah. - Eksempel: Han kan ikke løbe
på grund af smerte i benet = A ke a fah caah a tli kho lo.
på hinanden følgende , sammenhængende , følgende
(adj.): aa peh thliahmahmi.
på hovedet , omvendt (adj.): bingtalet.
på ingen måde (adv.): zeitilei paoh hmanh in tuah hlah.
på ingen måde (adv.): azeitihmanh in. - Eksempel: Jeg
vil på ingen måde kaste dem bort = Azeitihmanh in ka
hlonh hna lai lo.
på langs (adv.): a tunglei in.
på nogen mulig måde (adv.): a si khawh chungin. Eksempel: Jeg vil komme så snart, som jeg på nogen
mulig måde kan = Ka caah a si khawh chung ttuan in rat
kaa zuam lai.
på nært hold (adv.): hmuahchih. - Eksempel: Han skød
mod en hjort på nært hold og ramte ved siden af = Sakhi
hmuahchih in a kah i a nganh.
på pletten , straks , på stedet (adv.): cu hmun bak ah
cun.
på skrå , på sned (adv.): a sir in.
på stedet , på pletten , straks (adv.): cu hmun bak ah
cun.
på stående fod , straks (adv.): khulrang in.
- 227 -
påbud , pålæg (n.): nawlbia.
påbudt (v.): perfektum participium af påbyde.
påbyde (v.): forh , fial.
påbød (v.): præteritum af påbyde.
pådrage sig (v.): zawtnak i lak. - Eksempel: Han pådrog
sig tuberkulose = Cuap zawtnak aa lak.
pådrage sig (v.): mah cung i tlunter.
pådrog (v.): præteritum af pådrage.
påfaldende (adj.): hmaifon le langh aa cuhmi.
påfugl (n.): awtaw.
pågreb (v.): præteritum af pågribe.
pågrebet (v.): perfektum participium af pågribe.
pågribe (v.): tlaih. - Eksempel: Politiet pågriber
forbryderen = Palik nih misualpa kha an tlaih.
påholdende , sparsommelig (adj.): a khiarmi , mi khiar.
påholdenhed , sparsommelighed (n.): khiarnak.
påhvile (v.): a herh. - Eksempel: Det påhviler dig at
arbejde hårdt, hvis du skal have succes = Hlawhtlin na
duh ahcun rian fak piin na tuan a herh.
påhængsvogn , trailer (n.): a hun zultu ; mawttawka nih
a hnuhmi leng, anhænger.
påhør (n.): theihhngan. - Eksempel: Han sagde det i mit
påhør = Ka theihhngan ah a chim ko.
påkalde , anråbe (v.): zaangfah hal.
påkaldelse , anråbelse (n.): Pathian sin nawlnak
thlacam.
pålagde (v.): præteritum af pålægge.
pålagt (v.): perfektum participium af pålægge.
pålidelig (adj.): hngatchan awk tlak a simi.
pålidelig (adj.): bochan awk tlakmi.
pålidelig , tilforladelig (adj.): zumh awk tlak a simi,
zumhtlakmi.
pålidelighed (n.): bochan awk tlakmi sinak.
pålæg , påbud (n.): nawlbia.
pålægge , påtvinge (v.): khinh, chonh. 2. rak duh set na
lo i va helhhum peng.
påmindelse (n.): theihter tthantu thil.
påny, igen , forfra (adv.): a thar in tuah tthan. Eksempel: Vi malede værelset igen = Innkhan kha a thar
in si kan thuh tthan.
pånøde. påtvinge (v.): mah le mah siseh , mah ruahnak
siseh , mi nih an duh lo na i heh ti i hmailei i fon.
påpasselig , forsigtig , omhyggelig (adj.): ralringmi.
påpasselig , årvågen, agtpågivende (adj.): ralring tein
aa venmi , aa ralringmi.
pårørende , slægtning (n.): chung. - Eksempel: Han er
vor slægtning = Amah cu kan chung a si.
Påske (n.): Bawi Jesuh Thawh ni, Lanhtak Puai.
Påske (n.): tho.
påskelilje (n.): pangpar phun khat.
påskrift , overskrift (n.): a cung asiloah lenglei i an
ttialmi ca khi.
påskud (n.): a si lomi a si bantukin langhternak.
påskud , foregivende (n.): i titernak.
påskud , udflugt (n.): i fahfirhnak , a si taktak lomi.
påskønne , værdsætte (v.): lomh , lawmh.
påskønnelse , vædsættelse (adj.): tlaihchannak.
påstod (v.): præteritum af påstå.
påstå (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial.
påtage sig (v.): ttuanvo lak. - Eksempel: Hun påtager sig
ansvaret for barnet = Ngakchia zohkhenh ttuanvo kha
amah nih a lak.
påtog (v.): præteritum af påtage.
påtrykke , præge (v.): nam , cakhenh. - Eksempel: Vi
kan præge voks med et segl = Khuaiseng cu tazeih in kan
nam khawh.
påtrængende (adj.): a vun i tenh lenmi.
påtrængende , presserende (adj.): khulrang in tuah awk
a simi.
påtvang (v.): præteritum af påtvinge.
påtvinge , pålægge (v.): 1. khinh, chonh. 2. rak duh set
na lo i va helhhum peng.
påtvinge , pånøde (v.): mah le mah siseh , mah ruahnak
siseh , mi nih an duh lo na i heh ti i hmailei i fon.
påtvunget (v.): perfektum participium af påtvinge.
påtænke , have til hensigt , agte (v.): tinh.
påvirke (v.): thlen , umtuning danter. - Eksempel: Vejret
kan påvirke afgrøder = Nikhua nih rawl kung umtuning a
danter khawh.
påvirkelig (adj.): lungthin fawi tein lak khawhmi.
påvirket , beruset , bedugget (adj.): zurimi.
påvirket , lettere beruset (adj.): mawng.
påvirket: at være mæt , beruset , påvirket (v.): vuai.
- 228 -
Q
quisling , landsforræder (n.): mah ram rawi riangmang i ral thawng i ram uktu si tthan.
quiz (n.): hneksaknak biahalnak.
- 229 -
R
rabarber (n.): ba phun khat.
rabat (n.): chawlehnak holh a si i thil tam cawk ruang i
man tthumhmi khi a si.
rabat , discount (n.): thil man tthumhmi. - Eksempel: Vi
får 10 % rabat på bøgerne = Cauk man kha 10 % an kan
tthumh.
rabbi , rabbiner (n.): Judah mi cawnpiaktu saya.
rabies , hundegalskab (n.): uihrut zawtnak.
rable , plapre (tale hurtigt) (v.): khulrangte le nal ngaiin
holh.
race- (adj.): miphun he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Racediskrimination = Phun thleidannak.
racerbane , væddeløbsbane , speedway (n.): khulrang
ngaiin mawttaw in kalnak ding ca i an tuahmi lam.
racisme (n.): miphun dangdang si ruang i i remlonak.
raderkniv , raderviskelæder (n.): khepiat.
radikal (adj.): a hrampi a simi. - Eksempel: Han foretog
en radikal forandring i sin opførsel = A ziaza a hrampi in
a thlen.
radio (n.): radio.
radioaktiv (adj.): thlam lang lo a simi thil chung hmanh
in a lan khomi ceunak.
radise (n.): antam tawba sen.
radium (n.): rediam , zawt zohnak ah hmanmi thil ceu.
radius (n.): a bialmi thil chung i a laifang in a tlangkual
tiang a phanmi catlang rin.
radius (n.): a laifang in va phak tawk kulh kha radius cu
a si. - Eksempel: Bombeeksplosionen kunne høres inden
for en radius af to mil = Bomb a puah thawng cu khan
hnih chung aa thei kho.
radmager , tynd (adj.): a der ttiangttuangmi.
raffinaderi (n.): thanthling tehna , zinan tehna an
thianhnak sehzung.
raffinering , forædling (n.): thianternak.
rage frem (v.): fawng , fong. - Eksempel: En gren rager
frem = Thing nge a fawng.
ragelse (n.): hmunthur.
raket (n.): rawket , a pummi thil, a chung i kang khomi
thil rawn i cu a kangh tikah amah tein van i a zuang
khomi.
raket , missil (n.): chehnak thil , lung a si ah , thing a si
ah , hriamnam a si ah ; ral hriamnam mizil , khan tampi a
zuang khomi.
rakke ned på , nedrakke , spotte (v.): vawlh , volh.
rakle (n.): inhliam thungkung a par, hru par zong.
ral , grus (n.): lungtekep.
ral , småsten (n.): lungtekem.
ramadan (n.): ni langh chung paoh Muslim , pawl rawl ei
thian lo thla.
ramme (n.): tlang kamh. - Eksempel: Billedramme =
Hmanthlak tarnak tlangkamh, thlalang awng tung.
ramme , slå (v.): fak piin tuk.
ramme , træffe , slå (v.): tuk , tu.
ramme forbi , skyde forbi (v.): nganh. - Eksempel: Han
skød efter en hjort og ramte forbi = Sakhi a kah i a nganh.
ramme plet (v.): khen , kheng.
ramme ved siden af (v.): tthelh.
rampelys (n.): a ceu khunnak hmun , a langh khunnak
hmun.
ranch , kvægfarm (n.): dum kaupi.
rand (n.): hrai tlang , kheng tlang , lukhuh tlang.
rand , kant (n.): a kam , a tlang , dengmang.
rand , kant (n.): a kam. - Eksempel: Randen af søen =
Tidil kam.
rand , kant (n.): kam. - Eksempel: Strand/kyst (kanten af
havet) = Rilikam.
rand , kant (n.): ri. - Eksempel: Vejen går ved kanten af
min mark = Lam kha ka lo ri in a kal.
rand , margin , søm , kant (n.): tlang.
rand , omkreds (n.): a lenglei kap a vel chum.
rand- , marginal (adj.): a kam i a ummi, a kam a simi.
rang (n.): rianttuannak ah zei dot dah a si tinak. Eksempel: Hvad er hans rang? Hans rang er kaptajn = A
reng zeidah a si? A reng cu kepten a si.
rang , grad , trin (n.): dot.
rang , position , anseelse (n.): thangtthatnak. - Eksempel:
Han er en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.
rangere (v.): tlanglawng lam thlur in tlanglawng lamte i
tlanglawng lam thlur zulmi donh lonak ding ca i hei kalter
khi "rangere" a si.
ranglet , opløben (adj.): a thiami , a hreumi.
ransage , gennemsøge (v.): ttha tein kawl cikcek , dah
cikcek.
ransagelse , gransken (n.): fiangte le ttha tein zoh
cikceknak.
ransagningskendelse (n.): mi inn mi lo va dah khawhnak
nawl a cozah nih pekmi ca.
ransel , rygsæk , tornyster (n.): ruksai.
rap (n.): fungfek in tuknak.
rap , hurtig , rask (adj.): a khul a rangmi.
rapfodet (adj.): khulrang in a kal khomi, a zuan a
zangmi.
rapfodet (adj.): zaang. - Eksempel: Han er rapfodet = A
mar a zaang.
rappe (v.): compai awnh.
rappenskralde , furie (n.): mibiatamnu, nu ingchia, sik
a duh ngaingaimi minu.
rapport (n.): theihtermi kong.
rapportere (v.): theihter.
rapse (v.): tlawm tete in fir.
rapsodi (n.): a hleihluat i i lawmhnak chim len , hlim ri
holh , lunglen hla sullam ngei lo.
- 230 -
rar , behagelig (adj.): nuam. - Eksempel: Jeres hus er
rart = Nan inn a nuam.
rar , god , venlig (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
rar , venlig (med et blødt hjerte) (adj.): thinnem.
rase , tale i vildelse , fantasere (v.): fak piin au , thinhun
ngaiin au len.
rasende (adj.): thin hun ngaingai.
rasende (adj.): a hrang ngai i ttih a nung ngaimi. Eksempel: En rasende hund = Ui hrang.
rasende (adj.): hrang. - Eksempel: Vores tyr er rasende
og kunne godt stange dig = Kan cawtum a hrang i an suk
sual lai.
rasende (adj.): mawlh.
rasere (v.): hrawh dih cikcek. - Eksempel: Ild raserede
huset = Mei nih inn cu a hrawh dih cikcek.
raseri (n.): thinhunnak.
raseri , afsindighed , vanvid (n.): lungchung ummi sum
khawh loin langhternak.
raserianfald (n.): a kenkip i choi le pernak. - Eksempel:
Den gale elefant fik et raserianfald og dræbte sin vogter
= Vui hrut cu a choi a per ciammam i a cawngtu kha a
thah.
rask (adj.): ngandam. - Eksempel: Han er rask (har det
godt). - Man er en sund mand = A dam ko. - Mi ngandam
a si.
rask (adj.): dam. - Eksempel: Er din mor rask? = Na nu
a dam maw?.
rask , behændig , adræt (adj.): zuanzang.
rask , frisk , livlig (adj.): khulrang in , tlavakmak in.
rask , hurtig (adj.): a khul a rangmi.
rask , sund (adj.): ngan a dammi.
raskhed , adræthed (n.): khulrannak , ruang ainak.
raskhed , beredvillighed (n.): thil tuah tik le bia khia
tikah khulrang teil tuah khawhnak.
rasle (v.): thlitu nih thinghnah a hninh hna i a thawng khi.
rasle , klapre , skramle (v.): hnih i a thawng rinter khi. Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne
klaprede i vinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i
an awn. Thli nih thlalangawng a hninh hna i an awn.
rasle , skramle , klapre , klirre (v.): cu bantukin an i
khawn khi.
raslen , skramlen , plapren , klapren , klirren (n.):
pakan tehna an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
raspe (v.): hnor, thing hnor.
rastløs , urolig , hvileløs (adj.): dai tein a um duh lomi ,
a um zirziar duh lomi.
rat (n.): mawttaw mawnghnak a steering.
rate , afdrag (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale
mig tilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka
cham ko lai.
ratificering , stadfæstelse (n.): fehternak.
ration (n.): rawl hmuh zat ding tuakpiakmi.
rationalitet , fornuft (n.): khuaruah khawhnak.
rationel , fornuftig (adj.): ruahnak in tuak khawhnak a
ngeimi. - Eksempel: Efterhånden som børn bliver ældre,
bliver de mere fornuftige = Ngakchia cu an hung upat
deuh in ruahnak in tuak khawhnak an hun ngei deuh.
rave , vakle (v.): zurit i lam i hawi lengmang i kal.
ravkæde (n.): tthihna.
ravn (n.): langak phun khat.
rayon , kunstsilke (n.): pu bantuk a simi la.
reagere (v.): lehrulh , kir tthan.
reaktion (n.): lehrulhnak , thil a hung kir tthanmi.
reaktionær (n.): tthatnak lei tu duh lo i rawhnak lei tu a
duh deuhmi , dohtu lei i a tangmi.
realisabel , mulig , gørlig , gennemførlig (adj.): tuah
khawh a simi thil.
realisme (n.): nunning a sining taktak in chimnak le
ruahnak.
realist (n.): thil a sining taktak in a hmu thiammi.
realistisk (adj.): a sining taktak in a hmu thiammi.
reb (n.): hri, hrihrual.
rebel , oprører (n.): dohtu , ral.
reception (n.): rawldangh. - Eksempel: Man gav ham en
reception forleden aften = Zahan ah zanriah an dangh.
receptionist (n.): khual chawntu.
recitere , fremsige , deklamere (v.): zoh io chim.
red (v.): præteritum af ride.
redaktionel (adj.): tadinca ah siseh , mekazin ah siseh , a
chuahtupa nih a duhnak le a ruahnak a ttialmi khi.
redaktør , udgiver (n.): tadinca le cauk i chuah awkah
cattialmi a timlamtu , cun tadinca chung i theihtlei deuh a
simi ruahnak le thil umtuning kong a tialtu.
redde (v.): chanh. - Eksempel: Han redder mig fra mine
fjenders hænder = Ka ral hna kut chungin a ka chanh.
redde (v.): hlawm. - Eksempel: Han redder et døende
menneske = A thi dengmi kha a hlawm.
redde , bjærge (v.): rawhnak chungin khamh.
redde , frelse (v.): khamh. - Eksempel: Jeg faldt i floden,
og min ven reddede mit liv = Ti chungah ka tla i ka
hawipa nih ka nunnak a ka khamh.
rede (n.): vate bu.
rede , kæmme (v.): samhriah.
rede , parat , klar (adj.): manh. - Eksempel: Er I klar til
at gå? Vi er parat til at spise = Kal nan i manh maw? Rawl ei kan i manh.
rede penge , kontanter (n.): tangka.
redelig , ligefrem , ærlig (adv.): lihchim lo tein , ding
tein.
redelig , retskaffen , ærlig (adj.): mi hmaan a simi ,
zumh awk tlakmi , lih chin lomi.
redelighed , retsindighed (n.): zumh awk tlak sinak ,
dinnak.
reder (n.): tilawng ngeitu.
redet (v.): perfektum participium af ride.
redigere , udgive (v.): tadinca le cauk i chuah awkah mi
dang nih an tialmi ca kha timh.
redningsbælte (n.): nunnak khamhnak ca i hmanmi
taisawm.
redningsbåd (n.): nunnak khamhnak lawng.
redningsmand (n.): khamhtu.
redskab (n.): rawlchuannak umkheng.
redskab , værktøj (n.): hriamnam.
redskab , våben (n.): hriam. - Eksempel: En hakke er et
landbrugsredskab = Tuhmui cu lothlawhnak hriam a si.
redskaber til vævning (n.): thil. - Eksempel: Har du
- 231 -
redskaber til din væv? = Thiam thil na ngei maw?.
reducere , indskrænke (v.): tlawmter , hmetter , man
tthumh.
reducere , tømme , udtømme (v.): a dih , a dong.
reduktion (n.): tlawmternak.
reel , fair , retfærdig (adj.): a dinning le a phung mingin
tuahmi. - Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i
thongh cu a phungning le a dinning in an i thawng ko.
refektorium , spisesal (n.): rawl chuannak le einak
khaan.
referat , forhandlingsprotokol (n.): ti in awchuah a si ,
biakhiahmi ttialmi.
reference (n.): mi dang kong ah ngalhnak bia a chim
khotu. - Eksempel: Tom angav sin skoleinspektør som
reference = Tom nih an sayagyi cu amah kong i
hngalhnak bia a chim khotu pakhat ah a min a pek.
referent (n.): bia theihtertu.
refleks (n.): kanmah nih uk loin kan pum chung nge
amah duh tein a cawlcangmi. - Eksempel: Nysen er en
reflekshandling = Hachio bi amah duh tein si.
reflekterende (adj.): a kir tthanmi.
reflektor (n.): a khirhtu.
reformation, reformering (n.): remh tthannak.
reformator (n.): remhtu.
reformere (v.): remh tthan.
refræn , omkvæd (n.): hla nolhnak.
refundere , tilbagebetale (v.): pek tthan.
regalier , kronjuveler (n.): siangpahrang thilthuam
luchin tehna bawifung tehna.
regel (n.): phung , zulhmi le zulh lomi , tuah ding le tuah
lo ding ti i chimmi le ttialmi.
regel , forskrift (n.): cawnpiaknak.
regel , grundsætning (n.): phungthlukbia.
regel , metode , vane , brug , praksis , lov , sædvane
(n.): phung.
regelmæssig , fast (adj.): caantling in hmanhman tein
ttuanmi. - Eksempel: Han har ikke fast arbejde = Rian
ngaingai a ngei lo.
regelmæssig , stadig , støt (adj.): fek tein bunhmi.
regelmæssighed (n.): ningcangte le caan hmaan tein
umnak.
regent (n.): siangpahrang.
regentskab (n.): bawinak.
regere (v.): uk , bawi.
regere , herske , kontrollere , beherske (v.): pen , peng.
- Eksempel: Uretfærdighed han regere landet kun i en
kort tid = Dinlonak nih cun ram cu tawite lawng a pen
khawh.
regere , styre , lede (v.): uk , hruai.
regering (n.): cozah.
regering (n.): pennak. - Eksempel: I Augustus'
regeringstid = Awkastas pennak can ah.
regering , regime (n.): ukning , cozah kalning.
regering , styre (n.): uknak.
regeringsform , statsorden (n.): i ukning , bu i
hruaining.
regime , regering (n.): ukning , cozah kalning.
regiment (n.): ralkap bu colonel (kanal) pakhat ukmi.
region , område (n.): hmun.
regional , lokal (adj.): hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi.
register (n.): cazin.
register , index, indholdsfortegnelse (n.): cauk chung
ummi bia a kawl fawinak ca i abc tiin z tiang aa chang
lengmang in tuahmi.
register , registrering , navneliste , indskrivning (n.):
minkhumhnak.
registrator (n.): cazin chung min khumhnak he aa
pehtlaimi kong i haotu.
registrere (v.): cazin chung min khumh.
registrere , ind