1. No category

GRAN
TOFTE
SKOLEN
KVALITETSRAPPORT 2013
INDHOLD
3 INDLEDNING
3 Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning
3 Ramme for kvalitetsrapporten
5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG
SKOLEÅRET 2012-2013
5 Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår
Hovedafsnit 1
6 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN
6 Matematik
9 Dansk og læsning i fagene
13 Klar til uddannelse
16 Alsidige udtryksformer
Hovedafsnit 2
17 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN
17 Elevernes trivsel
17 Elevernes fremmøde
18 Bevægelse i BFO’en
19 Inkluderende fællesskaber i narrativt perspektiv
19 Udvikling af elevernes sociale kompetencer i den inkluderende skole
20 Forældresamarbejdet – afholdelse af temaforældremøder på alle skolens årgange
Hovedafsnit 3
21 SKOLEN MESTRER FORNYELSE
21 Organisering – på vej mod årgangsteam
21 Vision for overbygningen på Grantofteskolen
22 Brobygning mellem Grantofteskolen og Klub syd
23 Ledelsesudvikling
24 ANBEFALINGER OG AFSÆT
24 Anbefalinger og afsæt
25 BILAG
INDLEDNING
NY OPBYGNING AF
KVALITETSRAPPORTEN
RAMME FOR
KVALITETSRAPPORTEN
Læsevejledning
Den overordnede ramme – Skole med vilje
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012-2013 ser noget
Vi har i Ballerup en meget flot vision kaldet Skole med
anderledes ud i forhold til rapporterne fra de foregå-
vilje. Visionen indeholder tre overordnede mål
ende år. Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet at
> Alle børn lærer optimalt i skolen
ændre opbygningen af rapporten for at styrke rappor-
> Alle skaber fællesskaber i skolen
tens anvendelse som dialog- og evalueringsværktøj bl.a.
> Skolen mestrer fornyelse
som følge af folkeskolereformens fokus på ledelse.
Ved at gøre de tre overordnede mål til rammen om kvaI år indeholder rapporten derfor temaer, hvor der kig-
litetsrapporten har det været ønsket at kunne følge en
ges på tværs af resultater, pædagogiske processer og
fokuseret udvikling, som har rod i visionen.
ressourcer. Temaerne struktureres i tre hovedafsnit,
Vi skal kunne stille spørgsmålet ”Hvordan står det til
som er de overordnede mål fra Skole med vilje. I næste
i Ballerup Kommune med skolerne og med elevernes
afsnit kan du finde årets temaer.
resultater?” – og kunne hente svar i denne kvalitetsrapport. Skole med vilje fokuserer på faglige resultater,
Valget af temaer vil kunne variere fra år til år afhæn-
trivsel og forandring. Det betyder, at vi kommer ind i
gigt af lokalt og nationalt fokus. Temaerne beskrives i
flere af skolens kerneområder ved at anvende visionens
denne rapport for skolen og i fællesrapporten for hele
overordnede mål som ramme for kvalitetsrapporten.
skolevæsenet. Udover temaerne vil der i hvert hovedafsnit være en opfølgning på de visionspuljeprojekter
Skolerapporter og den fælles rapport for hele Ballerup
og fokusområder fra skolens dialogbaserede aftale for
Kommunes skolevæsen har således en grundopdeling i
skoleåret 2012-2013, som har sit primære fokus i det
de tre mål fra Skole med vilje. Ambitionen er, at vi med
overordnede mål.
kvalitetsrapporten i hånden hvert år kan følge udviklingen af visionens realisering frem mod 2020.
For nogle af skolerne er deres egne fokusområder
sammenfaldende med de fælles temaer. I de tilfælde er
opfølgningen samlet i det fælles tema.
Valg af fokuspunkter i kvalitetsrapporten for
skoleåret 2012-2013
Ud over fakta vedr. resultaterne og ressourcer, der er
Skolen har mange fag og mange forskellige kerneopga-
beskrevet i hovedafsnittene, er der en række fakta, der
ver. Ved at udvælge nogle få fokuspunkter i skoleåret
også er relevante i forhold til et helhedsbillede af skolen,
2012-2013 har det været ønsket at kunne fordybe sig i
og som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten definerer
nogle færre områder og dermed få nogle mere nuance-
skal indgå i rapporten. Disse er samlet i et bilag. De indgår
rede resultater og svar. Nogle af fokusområderne hen-
i Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering af
ter deres opdrag i servicestrategien, mens andre henter
skolen, men beskrives ikke indgående i dette års rapport.
deres opdrag i den nyeste forskningsbaserede viden.
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
3
Begrundelserne for valg af netop disse fokuspunkter
gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en
findes under de enkelte afsnit – ligesom de er uddyben-
national målsætning om, at antallet af elever, der får
de forklaret i Fællesrapporten for Ballerup Kommunes
skolevæsen. I skoleåret 2012-2013 er der følgende fælles fokusområder i kvalitetsrapporten:
karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes.
> Alsidige udtryksformer (musik, billedkunst og evt.
engelsk) er lykkedes, når de pædagogiske aktiviteter
tilrettelægges, så børnene har mulighed for at være
Alle børn lærer optimalt
aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser
> Matematik
– og evt. når det har været en mulighed at få engelsk i
> Dansk – herunder læsning i fagene
> Alsidige udtryksformer
> Klar til uddannelse
indskolingen.
> Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse
optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale
mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse
Alle skaber fællesskaber i skolen
– i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdoms-
> Elevernes trivsel
uddannelse.
> Elevernes fremmøde
> Bevægelse i BFO
Alle skaber fællesskaber i skolen
> Trivselsmålinger skal vise gode resultater– ingen børn
Skolen mestrer fornyelse
> Organisering - på vej mod årgangsteam
skal mistrives i skolen.
> Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er
under 12 dage (national målsætning i forbindelse med
kampagnen ”godt du kom”)
Mål og succeskriterier
> Elever skal bevæge sig i det, der svarer til 1,5 time om
Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For
ugen. Bevægelse i BFO skal give glæde og nye mulig-
hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller
heder for alle børn - også de børn, der ikke er tilmeldt
succeskriterier (det lykkedes når…). Begrundelserne
BFO. Det er lykkedes, når BFO har etableret et tilbud.
for de enkelte mål kan findes i Fællesrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen – her er de alene oplistet,
således at man som læser kan se, hvilken vægtskål
Skolen mestrer fornyelse
skolernes resultater er lagt på.
> Hvert enkelt visionsprojekt har egne succeskriterier,
der skal være nået.
Alle børn lærer optimalt
> Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gen-
> Den organisatoriske læring skal være indsamlet og
formidlet i en videndelingsproces (Videndeling som
nemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har
læring) med Skole- og Uddannelsesudvalget og cente-
vi sat fokus på dansk og matematik. Her er målet, at
rets ledelse.
PRÆSENTATION
AF SKOLEN
OG SKOLEÅRET
2012-2013
ca. 110 medarbejdere.
OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDSTE
SKOLEÅR
Fra Grantofteskolens start for mere end 40 år siden,
Opfølgning er sket gennem kvalitetssamtaler med
har skolens pædagogiske personale haft tradition for at
skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale
arbejde tæt sammen i afdelings- og årgangsteams.
for skoleåret 2012-2013 indgået mellem skoleleder og
Grantofteskolen er en afdelingsopdelt 2 og 3-sporet
skole fra 0.– 10. klasse. Desuden har vi 3 specialklasser .
Skolens samlede elevtal er ca. 610. Grantofteskolen har
centerchef, hvor følgende fokusområder indgik:
Skolens distrikt består socialt boligbyggeri, rækkehuse
og villakvarterer.
> Udvikling af elevernes sociale kompetencer i den
inkluderende skole
> Udvikling af brobygningsklasse i overbygningen i sam-
Skoleåret har været præget af skiftende ledere og effektiviseringer i administrationen.
arbejde med Klub Syd
> Udvikling af udskolingsafdelingen
> Ledelsesudvikling
Skoleåret 2012-2013 var dog også præget af den historiske lockout, der påvirkede alle skolens interessenter.
Undervisning blev aflyst i fire uger, kurser, arrangemen-
> Forældresamarbejdet – afholdelse af temaforældremøder på alle skolens årgange
> Læsebånd
ter og planlagte forløb blev ikke gennemført, og for en
del elever var det hårdt ikke at være i kendte og faste
rammer i en hel måned. Derfor kom maj og juni måned
også til at bære præg af, at det gode læringsmiljø skulle
genetableres.
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
5
Hovedafsnit 1
ALLE BØRN LÆRER
OPTIMALT I SKOLEN
MATEMATIK
Visions mål ”Alle børn lærer optimalt” giver anledning
kompetenceudvikling for lærerne. Ny forskning viser
til øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen.
en tydelig sammenhæng mellem drenges matematik-
Afgangsprøvekaraktererne i matematik har generelt
karakterer og deres gennemførelse af (ungdoms)ud-
gennem flere år ligget lavere end ønsket. Det er især i
dannelse. Dette forhold giver anledning til øget indsats
problemløsning, eleverne præsterer lavere end ønsket.
på skolerne allerede tidligere i skoleforløbet. Ballerup
Skoler hvor karaktergennemsnittet har været lavest har
Kommune ønsker at skabe en 0-punkts måling, som
haft fokus på at øge elevernes udbytte bl.a. gennem
følges de næste år.
Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i matematik1
Årgang
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Antal almen klasser
på årgangen
3
2
3
3
2
3
2
3
2
100%
50%
66%
0%
100%
66%
100%
66%
50%
Andel af klasser under­
vist af lærer med linjefag i matematik
Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i 1. – 6. klasse
fremtidens
skole
1
børn
et konstruktivt
samspil
lærere og pædagoger
forældre og børn
optimal
læring
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
6
Matematikkarakterer afgangsprøven
Matematik
2011
2012
2013
Ballerup 2013
Færdighedsregning
4,4
5,0
5,7
6,6
Problemløsning
4,3
4,0
5,1
5,6
Matematikkaraktererne -3, 00 og 02 fordelt på drenge og piger 2013
Matematik, problemløsning
9. klasse
Matematik, færdighed
Drenge
Piger
Drenge
Piger
-3
0
0
0
0
00
2
1
2
1
02
6
3
2
2
I alt til prøve
27
21
27
21
Elever i alt
% der har opnået -3, 00 og 02 i forhold
til samlet antal elever til prøve
55
55
25%
15%
7 elever var ikke til prøve i problemløsning eller matematiske færdigheder
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
7
Karakterfordeling i matematik i tidligere år
For at have et sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget.
2011, Grantofteskolen:
Fagdisciplin
-3
00
02
4
7
10
12
02 eller
derunder
Matematisk
problemløsning
0%
19%
16%
28%
28%
9%
0%
35%
Matematiske
færdigheder
0%
19%
5%
40%
33%
5%
0%
23%
Fagdisciplin
-3
00
02
4
7
10
12
02 eller
derunder
Matematisk
problemløsning
2%
14%
19%
33%
30%
2%
0%
35%
Matematiske
færdigheder
0%
9%
21%
19%
44%
7%
0%
30%
2012, Grantofteskolen:
Nationale test
Skolens udviklingsproces
Selvom vi ikke har haft fokus på udviklingen af mate-
Eleverne testes i 3. og 6. klasse via Nationale
matik i år, så er vi glade for at kunne konstatere, at de
tests. Testen foregår ved computeren og under-
skriftlige karakterer i færdighedsregning ligger over
søger elevernes evne til at løse opgaver inden
kommunens gennemsnit.
for tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. disse informationer.
Skolens vurdering
Det er Grantofteskolens vurdering, at matematik er
I 3. klasse ligger 54 % af eleverne på middel eller der-
et meget vigtigt fag for elevernes videre udvikling.
over. I 6. klasse ligger 76 % af eleverne på middel eller
Matematik vil derfor være i fokus i de kommende år
derover. På begge årgange har vi få elever i den laveste
på Grantofteskolen, og det vil blive prioriteret, at der
af de 5 grupperinger.
afsættes de nødvendige resurser således at Grantofteskolen fremover vil opnå bedre resultater både i test og
9. klasse prøven.
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
8
DANSK OG LÆSNING I FAGENE
Faglig læsning på mellemtrinnet
Visionens mål ”Alle børn lærer optimalt” begrunder
eleverne undervises i strategier, der gør dem i stand til
et øget fokus på læsning i alle fag. Et særligt fokus på
at bygge bro mellem de faglige læse- og forståelses-
læsning i 1. – 3. klasse har givet bedre resultater her.
strategier, de undervises i og at kunne anvende dem
Resultaterne ved afgangsprøverne i læsning har gen-
i en funktionel ramme i de enkelte fag. Eleverne skal
nem årene generelt ligget under det ønskelige. Øget
udvikle et begyndende kendskab til fagenes forskel-
faglig læsekompetence er et af midlerne til at øge
lige teksttyper, betydningen af fagsprogenes særlige
elevernes udbytte af fagene. Derfor er der fra skoleåret
karakterer (fagudtryk, fagets sprog og ord) og udvikle
2012-2013 i budgettet afsat ekstra lønmidler svarende
forståelse for, hvilken betydning dette har for forstå-
til en lektion på 4. – 6. klassetrin. Der er udarbejdet et
else af teksterne i det enkelte fag. Derfor er det vigtigt
idékatalog til skolerne, som giver faglig inspiration til
at læselæreren samarbejder med de enkelte faglærere,
brugen af timeressourcen.
således at der bliver sammenhæng mellem fagene og
Det vi her på skolen har som mål for disse timer er, at
teori/praksis i fagene.
Læsning er en måde at tilegne sig viden på i
mange fag. Gennem teksterne lærer eleverne
fagets sprog at kende, og de får erfaring med den
måde, faget formidler viden på. Derfor skal de
blive gode til faglig læsning.
Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i dansk2
2
Årgang
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Antal almen klasser
på årgangen
3
3
3
3
3
3
3
2
2
Andel af klasser
undervist af lærer
med linjefag i dansk
100%
100%
66%
66%
50%
100%
50%
66%
50%
Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i 1. – 6. klasse
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
9
Læsetestresultater fra kommunale læsetest
I Ballerup kommune er det politisk bestemt, at elevernes læsekompetencer testes kommunalt
i 1. og i 2. klasse.
1. klasse maj måned
2011
2012
2013
0
20
40
60
80
100%
20
40
60
80
100%
2. klasse maj måned
2011
2012
2013
0
Hurtige og sikre
Langsomme men sikre
Nationale test
Usikre
I 4. klasse ligger 72 % af eleverne på middel eller derover. I 6. klasse ligger 58 % på middel eller derover og i
Eleverne testes nationalt i 2., 4., 6. og 8. klasse
8. klasse ligger 71 % på middel eller derover. Resultatet
via Nationale tests. Testen foregår ved computer
for 6. klasse er naturligvis ikke tilfredsstillende og vi vil
og undersøger elevernes evne til at håndtere
derfor fortsat have fokus på at styrke den faglige læs-
skriftens lydprincip, deres sprogforståelse
ning i mellemtrinnet.
og deres tekstforståelse. Disse informationer
anvendes til en samlet vurdering af elevens læsekompetencer.
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
10
Karakterer i læsning ved afgangsprøven
Grantofteskolen
Dansk
2011
2012
2013
Ballerup 2013
4,3
4,7
5,6
6,2
Læsning
Grantofteskolen ligger stadigvæk under det kommunale
vi ligger over karaktergennemsnittet for de 2 foregå-
gennemsnit, men skolen kan med glæde konstatere, at
ende skoleår.
Karakterfordeling
ceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018.
Med kommuneaftalen for 2013 er regeringen og KL
Derfor er karakterfordelingen i de pågældende fag med
blevet enige om, at andelen af elever, der får 02 eller
her. Tallene fra 2013 er endnu ikke offentliggjort, så ne-
derunder i læsning, retstavning og matematisk pro-
denstående er fremkommet ved manuel tælling. Alene
blemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være redu-
karaktererne -3, 00 og 02 er medtaget.
Karakterfordeling for karakterer under 4 fordelt på drenge og piger ved prøven i 2013
Dansk, læsning
9. klasse
Dansk, retskrivning
Dansk, mundtlig
Drenge
Piger
Drenge
Piger
Drenge
Piger
-3
0
0
0
0
0
0
00
1
0
1
1
0
0
02
5
1
4
3
3
1
I alt til prøve
27
20
26
21
27
22
Elever i alt
% der har opnået
-3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve
55
55
15%
55
19%
8%
I læsning og retskrivning var 8 elever ikke til prøve. I mundtlig dansk var 6 elever ikke til prøve.
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
11
Karakterfordeling ved afgangsprøverne i tidligere år:
For at have en sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen
fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget.
2011, Grantofteskolen
Fagdisciplin
-3
00
02
4
7
10
12
02 eller
derunder
Læsning
0%
11%
18%
42%
22%
7%
0%
29%
Retskrivning
0%
9%
24%
38%
29%
0%
0%
33%
Mundtlig
0%
4%
22%
27%
18%
18%
11%
27%
Fagdisciplin
-3
00
02
4
7
10
12
02 eller
derunder
Læsning
0%
7%
5%
56%
28%
5%
0%
12%
Retskrivning
0%
0%
26%
40%
28%
5%
2%
26%
Mundtlig
0%
2%
12%
33%
12%
16%
26%
14%
2012, Grantofteskolen
Skolens udviklingsproces
Skolens samlede vurdering af læsning
Dansklærerne i 1. klasse har fulgt kommunens obligato-
Selvom Grantofteskolen er i fremgang, er der stadig-
riske kursus. Udover det har det ikke været muligt at af-
væk plads til forbedringer og det er vores håb, at der i
sætte midler til kompetenceudvikling indenfor læsning.
forbindelse med skolereformen vil være bedre betingelser for indførelse af læsebånd på Grantofteskolen.
Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale
for skoleåret 2012-2013 besluttet at, et indsatsområde
for skoleåret var at arbejde med ”Læsebånd”. Formålet
var at få analyseret, hvilken model skolen vælger for
etablering af læsebånd på Grantofteskolen i skoleåret
2013-14. Der blev i skoleåret 2012-2013 ikke indført
læsebånd.
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
12
KLAR TIL UDDANNELSE
Både nationalt og lokalt er der fokus på, at eleverne for-
Derfor dette tema som beskriver, hvor de unge går
lader folkeskolen klar til at gå videre i en ungdomsud-
hen efter folkeskolen, og hvordan de har klaret sig ved
dannelse. På det nationale niveau er der en målsætning
afgangsprøverne.
om at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.
Overgangsfrekvens
Overgangsfrekvensen fortæller, hvor stor en andel i %
I Ballerup Kommune har vi med 0-25 års perspektivet
af eleverne fra 9. klasse, der i marts har tilmeldt sig en
fokus på, at de unge også skal klare sig godt gennem
ungdomsuddannelse, de skal starte på efter sommer-
uddannelsesforløbet og kommer til at klare sig selv. Bal-
ferien. Til ungdomsuddannelserne hører grundskolen
lerup har med den helhedsorienterede ungestrategi be-
(10.kl), erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse,
sluttet, at alle unge i Ballerup skal have en uddannelse.
individuel uddannelse og produktionsskole.
Overgangsfrekvens
Grantofteskolen
Ballerup Kommune
2011
(119 elever)
2012
(138 elever)
2013
(92 elever)
2013
Grundskole
21
17
31
45
Erhvervsuddannelse
18
20
22
9
Gymnasial uddannelse
55
43
37
37
1
1
1
Individuel uddannelse
Produktionsskole
3
5
2
3
Andet
3
1
2
2
Arbejde
1
1
2
1
Ej udfyldt
1
4
2
Total
100
100
100
100
Overgangsfrekvens
95
98
92
95
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
13
Karaktergennemsnit 9. kl.
Grantofteskolen
Bundne prøvefag
Ballerup Kommune
2011
2012
2013
2013
Læsning
4,3
4,7
5,6
6,2
Retskrivning
4,0
4,8
4,8
5,6
Skriftlig
5,2
6,8
6,3
5,7
Mundtlig
5,9
7,1
8,0
8,1
Engelsk
Mundtlig
6,3
5,9
6,9
7,4
Matematik
Færdighedsregning
4,4
5,0
5,7
6,6
Problemløsning
4,3
4,0
5,1
5,6
Praktisk/mundtlig
7,3
5,8
5,5
6,3
Dansk
Fysik/kemi
Prøvefag til udtræk
Engelsk
Skriftlig
-
6,7
Tysk tilbudsfag
Skriftlig
-
6,2
Mundtlig
5,8
Fransk tilbudsfag
Skriftlig
-
5,5
Kristendomskundskab
Mundtlig
-
3,9
Historie
Mundtlig
3,6
6,3
Samfundsfag
Mundtlig
6,7
-
6,5
7,2
Geografi
Skriftlig
6,9
6,0
7,4
7,3
Biologi
Skriftlig
6,5
4,7
5,9
6,1
6,5
6,4
7,4
7,3
5,4
7,7
6,9
Vurderinger og evalueringer
Obligatorisk
projektopgave
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
14
Socioøkonomisk reference
med kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever
Undervisningsministeriet udarbejder en socioøkonomi-
har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller
ske reference, der beregnes ud fra skolens elevgrund-
på niveau med elever på landsplan med samme bag-
lag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som
grundsforhold.
for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes
uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen
Ministeriets sidste opgørelse er fra 2011. Derfor er
ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske
alene gennemsnittet fra årene 2008/2009-2010/2011
reference tager højde for elevernes baggrundsforhold.
medtaget her. Ministeriet forventer at udgive tal for de
sidste to skoleår i november 2013. De vil blive behandlet
Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer her-
i næste års kvalitetsrapport.
Grantofteskolen
Gennemsnit af karaktererne
i de bundne prøvefag, ekskl.
dansk orden.
5,4
Socioøkonomisk reference:
Et modelberegnet tal der viser,
hvordan eleverne på landsplan
med samme baggrundsforhold
som skolens elever har klaret
testene. Socioøkonomisk
refererer til elevernes sociale
og økonomiske baggrund, mens
reference fortæller, at tallet
kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens
faktisk opnåede karaktergennemsnit.
Forskellen mellem karakteren
og den socioøkonomiske
reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant
forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen
markeret med en (*).
5,8
-0,4*
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
15
Karaktergennemsnit 10. kl.
Grantofteskolen
Obligatoriske fag
Dansk
Matematik
Engelsk
2009
2010
2011
2012
2013
Skriftlig fremstilling
5,3
5,5
5,2
4,6
5,3
Mundtlig
6,4
6,1
7,4
7,1
6,1
Skriftlig
3,1
4,5
4,4
4,9
3,8
Mundtlig
5,7
5,7
5,6
4,7
5,9
Skriftlig
5,2
4,0
5,2
5,7
4,6
Mundtlig
5,5
5,7
5,7
6,2
5,1
Skriftlig
2,9
4,7
2,5
3,4
6,6
Mundtlig
4,3
2,4
3,5
3,9
-
Praktisk/mundtlig
6,3
4,8
5,1
3,8
-
6,3
6,7
7,1
7,1
7,5
Tilbudsfag
Tysk
Fysik/kemi
Obligatorisk selvvalgt opgave
Skolens vurdering
Det kan med glæde konstateres at der har været en
ALSIDIGE UDTRYKSFORMER
markant fremgang i de fleste fag i folkeskolens af-
Visionen mål ”Alle børn lærer optimalt” understøttes
gangsprøve. Især bemærkes det, at vi ligger over det
bl.a. af kendetegnene:
kommunale snit i dansk skriftlig og mundtligt, engelsk,
> Kreativitet er en måde at tænke på og er en dimension
i alle fag og i tværfaglige læringsforløb
færdighedsregning, geografi og projektopgaven.
> De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børneI den udvidede afgangsprøver er præstationerne i nogle
ne er aktive, eksperimenterende og bruger krop og
fag blevet lidt bedre, mens de i andre fag er blevet lidt
sanser
ringere, dog ses der en markant fremgang i tysk.
For at understøtte dette er det med ”Et løft til folkeskolen” politisk besluttet at børnene i indskolingen skal
have mulighed for at udvikle alsidige udtryksformer ved
at timetallet med to lektioner i fagene musik og/eller
billedkunst øges. Det er også en mulighed at give en
times engelsk i 1. klasse.
Skolens brug af de ekstra 2 lektioner
Klassetrin
Billedkunst
Musik
Engelsk
1. klasse
1
1
0
2. klasse
0
0
1
3. klasse
0
1
0
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
16
Hovedafsnit 2
ALLE SKABER
FÆLLESSKABER
I SKOLEN
ELEVERNES TRIVSEL
Eleverne har som følge af ”Lov om elevers og stude-
I folkeskolen ved vi, at fravær kan skyldes en eller
rendes undervisningsmiljø” ret til et godt undervis-
flere af nedenstående faktorer:
ningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sik-
> Et socialt miljø i klassen præget af manglende aner-
kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skolen
kendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og
skal foretage en undersøgelse af undervisningsmiljøet
mellem elever og lærere kan have stor indflydelse på
mindst hvert tredje år.
elevens lyst til at tage af sted om morgenen. Et stort
fravær kan være et symptom på manglende nærvær i
Indsatser forårsaget af den seneste måling
og omkring fællesskabet.
Trivselsundersøgelsen var planlagt til at foregå i april
> For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens moden-
måned, men pga. lockouten blev den ikke gennemført.
hed kan også ødelægge motivationen og lysten til at
I stedet påtænker vi at lave den i efteråret 2013.
komme i skole.
> Undervisning, der opleves som kedelig, og for få faglige udfordringer kan betyde, at elever vælger timer,
ELEVERNES FREMMØDE
Når Ballerup Kommune skal sikre, at alle børn lærer
optimalt og at alle skaber fællesskaber i skolen, er det
naturligvis en forudsætning at børnene rent faktisk er
til stede i skolen. Som det nedenfor bliver beskrevet
kan et højt fravær blandt eleverne have mange årsager,
men en af forudsætningerne for at komme er, at der
skal være noget at komme efter – at man lærer noget
og deltager i fællesskaber.
fag eller skoledage fra til fordel for noget andet. Aflyste timer eller vikartimer kan have den samme effekt.
> Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre,
vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om et barns skolegang, er for nogle elever årsagerne til højt fravær.
> Personlige problemer hos eleven med at prioritere
eller forvalte sin tid eller mere alvorlige problemer
såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi mv.
kan gøre det svært for eleven at passe sin skole.
> Ligegyldighed eller manglende opbakning fra foræl-
Kommunerne er med bekendtgørelse om fokus på fra-
drene grundet manglende blik eller omtanke for, at
vær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen
barnets fravær påvirker klassen, eller en holdning
(846 af 30/06/2010) pålagt at sætte ekstra fokus på
til, at skolen må tilpasse sig forældrenes behov, kan
elevernes fravær i kvalitetsrapporterne fra 2011/2012
betyde, at det bliver acceptabelt at udeblive fra un-
og 2012/2013.
dervisningen.
Elevernes fremmøde har desuden igennem flere år væ-
(kilde: Børn og Undervisningsministeriets kampagne ”Godt
ret et fokus i Kommunalbestyrelsens servicestrategi.
du kom”).
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
17
Sygdom
i%
Ekstraordinær
frihed i %
Ulovligt
fravær i %
Alle
fraværstyper
I dage svarer
det til
2010/2011
4,1
1,6
1,6
7,3
14,5
2011/2012
3,7
1,7
2,4
7,8
15,5
2012/2013
3,4
1,7
1,9
7,0
14,2
Ballerup
2012/2013
3,2
1,7
1,0
5,9
11,6
Grantofteskolen
Nøgletal
folkeskolen” besluttet at 2-3 timers bevægelse og idræt
I dette års rapport er fraværet opgjort i % i forhold til
om ugen skal foregå i BFO, så vidt muligt planlagt, så
antallet af skoledage. Dette er en ændring i forhold
børnene samlet set får bevæget sig hver dag. Opgaven
til tidligere år, hvor fraværet blev opgjort i antal
er grebet an på forskellig måde i de enkelte BFO’er.
fraværsdage pr. elev. Det er nødvendigt for at kunne
sammenligne over årene, da skoleåret 2012-2013 var
Udviklingsproces på skolen
præget af lockouten. De 19 lockoutdage er trukket ud af
BFO Grantofteskolen har arbejdet hele perioden med
optællingen.
ekstra idræt fra 0-3 klasse. Aktiviteterne har været
planlagt og udført af en gruppe på 3-4 pædagoger som
Skolens vurdering
har været gennemgående hele året. Der er en aktivitet
Grantofteskolens fravær ligger stadigvæk højt i forhold
hver dag, som er målrettet piger, drenge eller klassetrin
til resten af kommunen, og det vil derfor stadigvæk
- nogle er åbne for alle børn. Der har været børn som
være et mål, at fraværet formindskes. Dog er vi glade
ikke er tilmeldt BFO-en, men går på skolen. Tilbuddene
for, at konstatere at fraværet er faldet i forhold til de 2
har bla. været stikbold, fodbold, håndbold, bevægelses-
foregående skoleår.
lege og samarbejdsøvelser hver mandag.
Idrætsudvalget planlægger 6 uger ad gangen i hallen
BEVÆGELSE I BFO’EN
eller på boldbanen. Onsdag har der været skoleidræts-
Visionens mål ”Alle børn lærer optimalt” understøttes
Torsdag er der tumleidræt i tumlesalen. Hver fredag er
bl.a. af kendetegnene:
der løbeklub. Desuden er der fælles aktivitetsuge med
> De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så bør-
bl.a. idræt hver dag. Der er ligeledes forskellige turne-
klub, som i løbet af året er omdannet til et tilbud for alle.
nene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og
ringer i løbet af året. Eks BFO stafet. Alle ting med stor
sanser
deltagelse.
> Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv
kropsbevidsthed og sunde handlemønstre
Skolebestyrelsen har haft projektet på dagsordenen
med stor ros. Det nye skoleår skal vi være bedre til at
For at skabe øget mulighed for virkeliggørelse af ken-
kontrollere, om der er børn, som ikke melder sig til hver
detegnene har Kommunalbestyrelsen med ”Et løft til
uge.
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
18
UDVIKLING AF ELEVERNES
SOCIALE KOMPETENCER I DEN
INKLUDERENDE SKOLE
og at det ikke er personen men problemet, der er i
fokus. I ”temaklasserne” oplever eleverne, at der har
været en dialog med deres forældre og at lærerne samarbejder med forældrene om ”det fælles tredje”(eks:
slå-drille”). De er glade for at sætte ord på deres pro-
Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for
blemer, at skabe en fælles forståelse for hvordan man
skoleåret 2012-2013 besluttet at, et indsatsområde for
løser problemerne eks. igennem kreative processer
skoleåret var at arbejde med ”udvikling af elevernes
(dukketeater-rollespil etc.)
sociale kompetencer i den inkluderende skole”. Skolen
fik i skoleåret 2012-2013 midler fra visionspuljen til at
I dagligdagen henvender børnene sig i stigende grad til
arbejde med dette projekt.
ressourcepersonerne. Børnene oplever, at de kan kon-
Resultatmål
> Sparring- i forhold til akut opståede problemer
Det er projektets formål at definere og udvikle elever-
> Medbragte problemer
nes sociale kompetencer. Målet er ligeledes at få et
> Kammeratskaber.
tættere samarbejde imellem, skole, fritid og hjemmet,
> Søskendejalousi
således at der skabes en fælles forståelse for vigtighe-
> Problemer på hjemmefronten.
den af, at alle elever udvikler de sociale kompetencer,
> Børn der har deres egen Narrative historieforløb,
sultere ressource personerne og få hjælp til:
der er nødvendige for at kunne trives i et fællesskab og
er glade for deres historier og udvikler bevidst ny
i en læringsproces. Forældrene er en vigtig ressource i
adfærd.
dette projekt. Dels er det vigtigt at forældrene får den
nødvendige indsigt og forståelse for at god trivsel er
Lærerne oplever behov for, at de lærere der har fået
afgørende for god læring. Desuden mener vi, at der er
erfaringer med teknikkerne og metoderne i forhold
stor energi i et samarbejde, således at vi kan gøre en
til klasseintervention og arbejdet med det narrative
fælles indsats.
perspektiv får mulighed for, at formidle deres erfaring
til andre. Lærerne har brug for at udvikle systematik og
Skolens vurdering af resultatet
fælles vision i inklusionsarbejdet.
Eleverne oplever, at de har fået et fælles sprog og
en fælles forståelse for adfærd. De oplever, at det er
Ledelse, Center for Børne- og Ungerådgivning, pædago-
problemet der er i spil og ikke dem selv som person. De
ger, lærere og forældre og resursepersoner bør udvikle
forholder sig til hinanden og til sig selv ud fra den fælles
og skabe en fælles forståelse for hvordan vi løser inklu-
ramme. De oplever at pædagoger og lærere har en fæl-
sionsopgaven på Grantofteskolen.
les holdning til, hvad der acceptabelt og uacceptabelt,
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
19
fremtidens
skole
aktivt &
positivt
voksne og børn
deltager i
fællesskaber
FORÆLDRESAMARBEJDET
– AFHOLDELSE AF TEMAFORÆLDREMØDER PÅ ALLE
SKOLENS ÅRGANGE
Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for
skoleåret 2012/2013 besluttet at, et indsatsområde for
skoleåret var at arbejde med ”Forældresamarbejdet”.
Resultatmål
Målet med projektet er at styrke forældresamarbejdet
på Grantofteskolen og sikre medindflydelse på og omkring forældremøderne, således at møderne forekommer relevante og interessante for alle deltagere.
Skolens vurdering af resultatet
På en skala fra 0 – 10, hvor 10 betyder at de opstillede
resultatmål er nået, vurderer skolen, at vi er nået 5,
da de få møder der blev gennemført forløb tilfredsstillende. Desværre blev de fleste af møderne aflyst da de
lå i lockoutperioden. Skolebestyrelsen ønsker fortsat at
der afvikles temaforældremøder i alle klasser.
Hovedafsnit 3
SKOLEN
MESTRER
FORNYELSE
ORGANISERING
– PÅ VEJ MOD ÅRGANGSTEAM
VISION FOR OVERBYGNINGEN PÅ
GRANTOFTESKOLEN
I visionens mål ”Skolen mestrer fornyelse” er to væsent-
Grantofteskolen fik i skoleåret 2012-2013 penge fra visi-
lige kendetegn:
onspuljen til projektet: ” Vision for overbygningen”
> Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige
fællesskaber blandt det pædagogiske personale
> Skolen arbejder strategisk og visionært med
kompetenceudvikling for det pædagogiske personale
Resultatmål
Det er projektets formål at gøre op med den traditionelle planlægning af skoledagen, og i stedet give
mulighed for fleksibel planlægning. Vi ønsker at opnå
I skoleåret 2013-2014 er der et særligt fokus på ud-
større sammenhæng i undervisningen, at øge elevernes
vikling af det professionelle teamsamarbejde på år-
motivation og at sikre at eleverne opnår udvikling af
gangen. Dette understøttes af midler fra visionspuljen
deres faglige og sociale kompetencer ved at gå forskel-
til kompetenceudvikling på alle skolerne. I skoleåret
lige ”veje”. Vi ønsker at øge eleverne mulighed for at få
2012-2013 har flere skoler arbejdet med udvikling af
en god start på dagen ved at indføre flekstid og tilbyde
teamsamarbejdet og en mere fleksibel organisering af
morgenmad.
undervisningen.
Vi forventer, at eleverne bliver mere engagerede i deres
Et årgangsteam består af 5-7 lærere og pædago-
skolegang og tager større ansvar for egen udvikling og
ger, der arbejder sammen om en årgang
læring.
Status på skolen
Skolens vurdering af resultatet
Skolen er opdelt i 5 afdelinger (indskoling, mellemtrin,
Ledelsens læring: Det er vigtigt at ledelsen har bevå-
udskoling, gruppeordning og 10. klasse)
genhed på projektet.
Refleksion og næste skridt
Elevernes læring: på nuværende tidspunkt har eleverne
Grantofteskolens elevgrundlag (2 og 3 sporet) gør det
ikke været involveret i projektet, da det kun er i sin
ikke oplagt at satse på en udbygget årgangsstruktur.
undersøgende fase.
Derimod er det mere oplagt at bygge videre på og videreudvikle den nuværende struktur.
Skolens læring: Grantofteskolen skal starte i det små og
sætte fokus på små tiltag, der kan lykkes.
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
21
BROBYGNING MELLEM
GRANTOFTESKOLEN OG
KLUB SYD
”Fra zero til hero” – tilbage til fællesskabet. Et helt
alternativt forløb i samarbejde med Klub Syd, der gav
en elev fra 9. klasse modet på livet tilbage. Dette projekt
blev det eneste forløb afviklet efter tanken om udnyttelse af de kompetencer og ressourcer, der ligger hen-
Grantofteskolen fik i skoleåret 2012-2013 penge fra
holdsvis i skolen og på klubområdet. Forløbet fandt sted
visionspuljen til projektet: ”Brobygning mellem Grantof-
på Byggelegepladsen i Bispevangen, hvor personalet
teskolen og Klub Syd”
har en specialpædagogisk baggrund og gerne tager opgaver som denne på sig. Flere projekter bl.a. ”fra skrot
Resultatmål
til flot i klassen” blev ikke afviklet på grund af lockouten.
Det overordnede mål er, at alle elever afslutter med
folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk, matematik
Udfordringer:
og engelsk.
De implicerede parter, lærer, pædagoger har alle et job,
der skal løses ved siden af eventuelle projektforløb,
Vi vil gerne sammen med pædagoger fra klubområdet
ligesom eleverne har en hverdag i skolen, og alle kan
afprøve et undervisningsforløb i en kombination mellem
være svære at ”frikøbe” til projektet.
praksis og undervisning, hvor også udvikling i adfærd,
kontakt og trivsel er i fokus.
Ledelsens læring: Der er et behov for sådanne projekter
på Grantofteskolen, men at det er personrelateret og
Vi forventer følgende læring hos de involverede lærere
ressourcekrævende.
og pædagoger:
> En større forståelse for og udvikling af de pædago-
Elevernes læring: De elever der var involveret i projek-
giske og faglige kompetencer og ressourcer hver
tet havde gode oplevelser og fik udviklet deres kompe-
faggruppe har.
tencer samt sat fokus på de positive ting.
> En fælles tilgang omkring konfliktløsning.
Vi forventer følgende læring hos de involverede elever:
> Udvikling i den positive tilgang til skole og undervisning hvilket skal give et indlæringsmæssigt løft.
Skolens vurdering af resultatet
Der blev gennemført følgende projekter:
Teatersport for 8 piger fra 8. klasseårgangen i dec.
2012. En succes for kompetenceudvikling i form af øget
selvtillid, så de bagefter kunne stille sig op og holde
oplæg og læse højt.
Et skrive- og illustrationsværksted for 8 elever fra 7.
årgang, hvilket resulterede i en udstilling af historier og
tegninger på biblioteket.
fremtidens
skole
udvikling af positiv adfærdskontrol.
udvikling
pædagogisk
praksis
skolen udgør en
frugtbar ramme
fornyelse
GRANTOFTESKOLEN · KVALITETSRAPPORT 2013
22
LEDELSESUDVIKLING
Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for
skoleåret 2012-2013 besluttet at, et indsatsområde for
skoleåret var at arbejde med ”Ledelsesudvikling”.
Resultatmål
>At skabe et grundlag for nedbringelse af sygefraværet
blandt medarbejderne
>At opbygge tillid mellem lærere og skoleledelse
>At skabe et fælles billede af Grantofteskolen som
en attraktiv og retfærdig arbejdsplads for ledere og
lærere
>At skabe et styrket samarbejde mellem lærerne
Skolens vurdering af resultatet
Grantofteskolen har i skoleåret 2012-2013 haft 3
forskellige skoleledere 2 forskellige souschefer samt 2
forskellige administrative ledere. Vi er nu inde i en fase
hvor skolen er præget af optimisme, og hvor vi prøver at
bygge noget nyt op. Denne rapport vil derfor også bære
præg af at vi prøver at koncentrere os om fremtiden
med fokus på igen at skabe et godt arbejds- og undervisningsmiljø på Grantofteskolen.
ANBEFALINGER
OG AFSÆT
Skolens samlede resultater er drøftet på et møde mel-
Grantofteskolen har fået anerkendelse for:
lem centerchefen og skolens ledelsesteam. Mødets
>Nogle flotte afgangsprøveresultater
formål var at belyse skolens styrkesider, identificere
>At være gode til at gøre eleverne uddannelsesparate,
skolens lidt svagere områder – for til sidst at give skolen
en række anerkendelser og en række anbefalinger.
så de starter direkte på ungdomsuddannelser
>Fint samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen
Anbefalingerne løftes med i det videre arbejde, og anbefalingerne bliver til det kommende års mål for skolen.
>At flere børn kommer i skole, og elevfraværet derfor
er faldet
På den måde sikres det, at skolens ledelse har en
Skolen har fået følgende anbefalinger:
pejling på både retning og opgaveløsning i en kontekst,
>Få oparbejdet en skriftlig systematik og dokumenta-
der er forventningsafstemt med center for skoler og
institutioner.
tion ift. børn i vanskeligheder
>Alle børn skal blive så dygtige som muligt. Andelen af
elever, der får karakteren 02 eller derunder skal være
Der følges op på anbefalingerne i de kommende års kva-
markant mindre – og dermed give skolen en mulighed
litetsrapporter.
for at blive opfattet som den kvalitative og ambitiøse
skole i området
>Sikre en videndeling mellem almenområdet og det
specialiserede område
>At få det gode samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger til at brede sig til hele skolen
BILAG
Elev og klassetal
2010-2011
2011-2012
2012-2013
Elever
Klasser
Kvotient
Elever
Klasser
Kvotient
Elever
Klasser
Kvotient
0
60
3
20
55
3
18,3
69
3
23
1
74
4
18,5
61
3
20,3
52
2
26
2
51
2
25,5
67
3
22,3
64
3
21,3
3
56
3
18,7
52
2
26
67
3
22,3
4
55
3
18,3
58
3
19,3
53
2
26,5
5
94
5
18,8
60
3
20
53
3
17,7
6
47
2
23,5
88
5
17,6
56
3
18,7
7
65
4
16,3
45
2
22,5
72
3
24
8
41
2
20,5
61
4
15,3
42
2
21
9
52
4
13
43
2
21,5
49
2
24,5
10
73
4
18,3
94
5
18,8
73
3
24,3
I alt
668
36
18,6
684
35
19,5
650
29
22,4
0
0
0
6
1
6
20
3
6,7
668
36
690
36
670
32
Special
klasser
I alt
Elever i visiterede tilbud
I tabellen fremgår hvor mange af de 6-16 årige, der bor i skoledistriktet, der er visiteret til et specialpædagogisk
skoletilbud.
Antal børn i vi- Andel af alle Antal børn i vi- Andel af alle Antal børn i vi- Andel af alle
siterede tilbud 6-16 årige siterede tilbud 6-16 årige siterede tilbud 6-16 årige
Grantofteskolen
102
11,3%
106
11,9%
98
11,0%
Total
422
6,3%
404
6,0%
355
5,3%
GRANTOFTESKOLEN · BILAG 2013
Elever der modtager undervisning i dansk som
andetsprog og gennemsnitlige udgifter til un-
Grantofteskolen
dervisning i dansk som andetsprog.
05-09-10
05-09-11
05-09-12
124 elever
116 elever
131 elever1
18,37%
17,39%
19%
Grantofteskolen blev i alt tildelt 43,6 timer om ungen i skoleåret 2012/2013 til undervisning i dansk
1
Ud af de 131 tosprogede elever er 15 elever fra 10. klasse
som andetsprog.
Andelen af elever i BFO i forhold til antallet af elever på klassetrinnene
2010/2011
2011/2012
2012/2013
Andel i BFO
Andel i BFO
Antal børn
i BFO
Grantofteskolen
98%
101%
247
252
98%
Ballerup Kommune
98%
99%
2109
2186
96%
Antal elever
0.-3.kl.
Andel i BFO
Gennemsnitlige udgifter pr. elev
2010
2011
2012
Grantofteskolen
54.822
54.755
55.777
Ballerup Kommune
52.264
51.446
50.786
Tallene er omregnet til 2012 pris- og lønniveau.
Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling
2010/2011
2011/2012
2012/2013
Grantofteskolen
4,3
3,3
7,4
Ballerup Kommune
3,3
3,6
5,6
Ændringen i antallet af elever pr. PC kan forklares ved, at skolerne er blevet bedt om at rydde op i deres udstyr og
kassere og afmelde det, som ikke er brugbart længere. Samtidig gjorde fornyelse af SKI-aftalen i efteråret 2012,
det svært at bestille nyt udstyr. IT og digitalisering er i fokus og der arbejdes ud fra IT-strategien.
Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning
Det er lokalt i Ballerup Kommune aftalt, at undervisningsandelen er 40,6% på alle skoler.
GRANTOFTESKOLEN · BILAG 2013