Nyhedsbrev · Skoleåret 13-14 · Nummer 8 Medieret læring …. ...er læring set ud fra et dynamisk perspektiv, hvor udgangspunktet er en dynamisk forståelse af intelligensbegrebet. Her kigger man på eleven ud fra potentialer og ressourcer og typiske spørgsmål, man som lærer kan stille sig selv er: • Hvad er elevens maximale præstation? • Hvordan kan eleven lære? • Hvilken mediering kan bringe eleven videre? • Hvilke individuelle, relationelle, kulturelle faktorer forhindrer eleven i at lære. Elevens læring På Amagerskolen satser vi i mange sammenhæng elevens indre styring. Det gør vi også indenfor faglig læring, derfor vil alle lærere i fremtiden tilrettelægge arbejdet i klasserne ud for K.L.O.G.E.— metoden, så eleverne bliver dygtigere til at mærke, hvordan de lærer, hvad de lykkes med og hvordan de kan angribe opgaver. K.L.O.G.E - metoden •Kig på opgaven Hvilken opgave er det? Hvad handler opgaven om? •Læg en plan Hvad skal jeg gøre? Hvilke ting skal jeg bruge? I hvilken rækkefølge skal jeg gøre tingene? •Opgaven laves Lav opgaven, stille, roligt og grundigt •Gennemgå resultatet Det jeg har lavet……Hvad handlede det om? Er det rigtigt? •Evaluere Hvad gik godt? Hvad gik ikke så godt? Hvordan har jeg gjort det? Har jeg gjort et godt stykke arbejde? Indhold Medieret læring Læs om denne dynamiske tilgang til læring s. 1 Skolebestyrelsesvalg s.2 Hvordan kan du deltage i dit barns skole? Fra skoleskak til matematikundervisning — en lærers tanker , Jesper Ihler —Byskov fortæller: s. 3 Marts måned på skolen - Se her, hvad der sker s. 4 Sidste måneds glimt s. 4 Skakturnering Skolefest i indskoling på almendelen Emneuge i C30 Langelandstur for Ældste i Syd K.L.O.G.E—modellen er bare en af redskaberne fra lærernes nyeste faglige kursus, som strækker sig over tre—fire kursusgange over det næste år. Kurset skal være med til at sætte fokus på undervisningsministeriets krav om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og at styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Vi glæder os til at se eleverne lykkes! Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur Nyhedsbrev · Skoleåret 2013-14 · Nummer 8 Skolebestyrelsesvalg du - dit barn - jeres skole 2014 er et valgår og det betyder, at alle I forældre, som har et barn på skolen, kan opstille til valg. Datoen for opstilling, samt valgdag og procedure vil blive meldt ud særskilt på intra. Her I nyhedsbrevet vil I have mulighed for at læse lidt om, hvad en skolebestyrelse er, hvad det kræver tidsmæssigt og arbejdsmæssigt at være del af den, og hvad man laver. Hvad er en skolebestyrelse? Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen og som har lyst til at arbejde for alles børns bedste. Derudover skal skolebestyrelsen blandt andet godkende skolens budget og undervisningsmidler. Skolebestyrelsen fastsætter også ordensregler og værdiregelsæt for skolen, som skal bidrage til elevernes trivsel og et godt undervisningsmiljø på skolen. På Amagerskolens hjemmeside, altså www.amagerskolen.dk kan man se mere om skolebestyrelsens arbejde. Her finder man de principper, som skolebestyrelsen udarbejder og reviderer løbende og som danner grundlag for vores skole. Her finder man også billeder af den nuværende skolebestyrelse mm. Hvor megen tid skal man bruge og hvor meget arbejde skal man lægge i det? Skolebestyrelsen mødes fast en gang om måneden i 3 timer. Derudover kan det ved meget særlige lejligheder hænde, at skolebestyrelsen mødes ud over denne tidsramme. Det sker typisk ved skolebestyrelsens opstartsarrangement, høringssvar, eller når der er politiske møder, som kræver deltagelse. Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. om: • undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v., udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser) • samarbejdet mellem skole og hjem og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet • underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen • arbejdets fordeling mellem lærerne • fællesarrangementer for eleverne i skoletiden • lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. • skolefritidsordningens virksomhed. Hvis nu alt dette har vagt din interesse, så hold øje med intras opslag vedr. skolebestyrelsesvalget og mød op til opstillingsmøde og valgdagen. Kommer du også? Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur Nyhedsbrev · Skoleåret 2013-14 · Nummer 8 Fra skoleskak til matematikundervisning — en lærers tanker, Jesper IhlerByskov fortæller: I uge 6 blev der spillet skak på 7. og 8. årgang. Det blev afsluttet med skolernes skakdag om fredagen i den pågældende uge, hvor ca. 120 unge mennesker både spillede bondeskak, kondiskak, actionskak og var rundt på et orienteringsløb med skakopgaver. For at få det meste ud af skakdagen, var det optimalt, hvis eleverne kunne de fleste af reglerne til spillet. Vi startede derfor ugen i det små, hvor der kun blev spillet med bønder. Ret hurtigt kom tårnene dog med, sidenhen løberne og slutteligt blev springeren, dronningen og kongens funktion introduceret. Den måde jeg her gjorde det på, var via programmet Screencast-O-Matic; et let tilgængeligt og brugervenligt program som fungerer direkte i browseren. Heri optog jeg en video af mit skærmbillede på min computer, hvor jeg i mit headset fortalte om reglerne til skak. Det resulterede i en video til hvert forløb i skakugen. Skoleskakvideoerne kan I finde her: http://www.youtube.com/watch? v=oZag6dL0SZc&list=PL48H4QOm8XSsJ7xE3Zl hAn8-68-nXZIiW&index=1 Derfor vil jeg fremover uploade en video på YouTube ved hver ny opgave i matematikundervisningen (som helt konkret for mit vedkommende er målrettet 7. årgang). På den måde vil både I forældre og eleverne nemt kunne se, hvordan man kommer i gang med specifikke opgaver, hvis man går i stå. Det fremmer undervisningsdifferentieringen på den måde, at man selv bestemmer hvor grundigt man ser en video; om man holder pauser i den, ser den flere gange, regner imens osv. – alt efter eget behov. Måden, som jeg har arbejdet på, er inspireret af The Flipped Classroom og kan være medvirkende til at ”… udnytte det fulde læringspotentiale i anvendelsen af teknologi i samspil med pædagogisk, didaktisk og fagfaglig viden. Teknologi skal ikke “bare” erstatte vores måde at undervise på, den skal redefinere både forberedelse, udførelse og evaluering af undervisning.” (http:// theflippedclassroom.dk/) Der findes andre programmer som Screencast-OMatic, som vil kunne bruges på lignende måder. Her kan man f.eks. se på http:// www.skoletube.dk/ for at få flere idéer. På den side er det også muligt at oprette lukkede grupper, så både elever og lærere kan uploade hjemmeproducerede film uden omverdenen kan se dem. (til højre er de 4 videoer, som skal ses i den rækkefølge de er placeret i, fra top mod bund). Den måde at arbejde på, virkede både givtigt for eleverne, for mig selv som underviser og har potentiale som støtte for forældrene, så I kan følge indholdet i undervisningen og kan se, hvordan man kan hjælpe sit barn bedst muligt. Jeg skylder lige at nævne, at skolernes skakdag på Amagerskolen forløb fremragende. Det nye tiltag på vores skole med at være tilmeldt skolernes skakdag er dermed ikke sidste gang. Vi arbejder desuden på i C40, at det bliver muligt at spille skak i pauserne. Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur Nyhedsbrev · Skoleåret 2013-14 · Nummer 8 Marts måned på skolen Skolefest i indskolingen på almendelen Marts måned står i skole—hjem samtalernes tegn. Kalenderen på lærerintra bugner med oplysninger om samtaler i mange forskellig klasser og tidspunkter. Traditionen tro blev indskolingens skolefest indledt med et skuespil, hvor alle børnene var på scenen på skift. Årets tema var årets gang udtrykt i drama og sange. Det giver derfor god mening at holde øje med forældreintra og tilmeldingsskemaer til de diverse samtaler, så man som forældre kan booke en tid til sig selv og sit barn. Sidste måneds glimt Skakturnering Bagefter blev der spist ude omkring i de forskellige klasselokaler. I år havde de forskellige forældreråd arrangeret spisningen, så den foregik på mange forskellig måder. Nogle havde arrangeret mad til et ta-selv-bord, andre havde med til familien. Alle hyggede sig dog i hinandens selskab. Og så fik Amagerskolen sin første skakdag under kyndig ledelse af Finn Jensen og Jesper IhlerByskov og skolens nye viceskoleleder Steen Møller. Sågar avisen kom for at kigge på det nye tiltag, som bestemt ikke var det sidste af sin slags. Mens nogle elever knoklede ved skakbordene, blev andre elever sendt på orienteringsløb for på denne måde at lære skakspillet og brikkernes muligheder at kende. Ude omkring var der placeret opgaver, som kunne hjælpe eleverne. Aftenen blev sluttet af ved de forskellige boder, hvor børnene kunne få brugt deres billetter. Trætte og glade gik alle hjem efter fælles oprydning. Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur Nyhedsbrev · Skoleåret 2013-14 · Nummer 8 Sidste måneds glimt Langelandstur for Ældste i Syd Emneuge i C30 Glade tog ældstes piger og drenge i Syd af sted til Langeland. Årets fokusområder var tillid, ansvar, relationer og sociale kompetencer. Under turen deltog eleverne i forskellig værksteder og indgik i nye relationer med hinanden. Kreativitet, fagene på hovedet og idræt og naturen er årets emner i C30 emneuge. Vi understøtter en anerkendende udviklings – og læringskultur