Forenings-, aktivitets- og facilitetsudvikling i Gudum.
Gudum skole som:
Gudum Sogne- og Kulturhus.
(Arbejdstitel)
Oplæg til kommunen
Udgangspunktet er, at Gudum Sogne- og Kulturhus ejes af Gudum
borgerne, der gennem foreningslivet drifter huset sammen med forskellige
interessenter:
-
Foreningerne
Forsamlingshuset
Missionshuset
Sognearkivet
Livsstilshøjskolen
Erhvervslivet herunder fysioterapeuter, massører, alternative
behandlere…
Sundhedsforvaltningen
Kommunale institutioner fx faglokaler for Nr. Nissum Skole
Vi arbejder med mange forskellige events og tiltag, kunstudstillinger,
turistarrangementer, fællesspisninger med aktivitet og foredrag, kurser,
wellness aftener mv. i partnerskab mellem foreningsliv, uorganiserede og
erhvervslivet.
Gudum Sogne- og Kulturhus og driften af huset, skal være et
eksperimentarium, hvor vi kan afprøve nye aktiviteter og tiltag og finde en ny
måde at drifte faciliteterne på mellem det kommunale tilskud, foreningernes
eget bidrag og erhvervslivets brug af faciliteten – blandt andet i forhold til
livsstilshøjskolen, sundheds-, idræts- og motionsdelen.
1
Hvad får kommunen ud af, at lokalsamfundet og foreningslivet får
driften af Gudum Sogne- og Kulturhus?
Sammen bliver vi stærke. Den centralisering, der sker i landet, i regionen og i
kommunen smitter nu også af på det mindre bysamfund, og foreningsliv,
erhvervsliv, forsamlingshus, missionshus, menighedsråd og mange mindre
uorganiserede brugergrupper og enkeltpersoner får mulighed for at løfte i flok.
Skolen - en sund bygningsmasse i kommunen - kan blive bevaret og udviklet,
og sammen med udviklingen af indholdet i faciliteten kan det danne forbillede
for udvikling i andre små bysamfund.
Et nyt slags ”landsbycenter”, hvor foreningsliv, uorganiserede og erhvervslivet
selv udvikler og bærer en stor del af byrden omkring driften.
At der er plads til at eksperimentere med nye forenings- og aktivitetsformer
mellem frivillighed og forretning.
At sognet bliver et attraktivt sted at bo, selv om skolen er lukket. Det gamle
forsamlingshus og missionshus sælges eller rives ned, og de bedste bygninger
bliver bevaret og udviklet.
At fastholde borgere i Lemvig Kommune frem for, at de flytter mod øst til fx
Struer Kommune.
Det bliver sammenhængskraften mellem borgerne, kommunen, indholdet, der
placeres i skolen, organisationer og virksomheder, der skal drifte det nye
”landsbycenter”.
Økonomi:
Der er pt. afsat 250.000 til lys og varme, så skolen ikke forfalder. De penge
forventer vi at kunne beholde i de næste år.
Herudover ønsker vi kr. 125.000 pr. år til driftsdelen, udvikling af skolen, og
vedligehold af faciliteterne, på lige fod med det tilskud, der gives til haller i
kommunen. Dette dækker ikke større områder som vinduer og tag med den
løbende slitage, der kommer. Til gengæld økonomi til at komme i gang med
udviklingen og ombygning.
Målet er, at centret selv genererer økonomi til yderligere vedligehold og
udbygning i mellem forening og forretning.
2
Projektet evalueres efter 6 år, hvor den økonomiske sammenhæng afklares.
De 6 år sikrer, at foreningen kan søge støtte hos fonde og lignende. Her er
kravet ofte 5 års lejeaftale.
Der kan ikke søges yderligere refusion på tilskud til leje af egne faciliteter for
brugerne ud over det alm. driftstilskud.
Såfremt foreningerne må opgive at drive centret, falder ansvaret for
bygningerne tilbage til kommunen.
Vedrørende driften har vi fra flere sider fået tilkendegivelse om, at der er stor
interesse og opbakning såvel økonomisk som med frivillige arbejdstimer.
Økonomisk har vi en forventning om at kunne bidrage til den årlige drift med
ca. 250.000.
Efter vores opfattelse har kommunen en lokalemæssig forpligtigelse over for
sognearkivet, og vi forventer, at arkivet får lokaler i Gudum Sogne- og
Kulturhus.
Budget - bilag 1.
Organisering.
Gudum Sogne- og Kulturhus ledes af en bestyrelse på 5, der sammensættes
bredt af lokalbefolkningen, fra foreningslivet og erhvervslivet. Gudum Sogneog Kulturhus er ikke foreningslivets, men lokalbefolkningens.
Foreningslivet samles i én aktivitetsforening og udvikles omkring skolens
faciliteter og organiseres, så den øverste ledelse af foreningen i ”Triologimodellen” har til opgave at drifte og udvikle foreningen og aktiviteterne i tæt
samarbejde med Gudum Sogne- og Kulturhus´ bestyrelse.
Foreninger som spejdere, KFUM og K, som har vedtægter, der skal matche
forbundenes, kan være med i sammenslutningen, men som associerede, da de
ikke kan have samme vedtægter som i ”Gudum Sogne- og Kulturhus”, eller
hvad vi hedder til den tid.
Hele organiseringen med én forening, der drifter huset og én, der har
aktiviteterne, sikrer, at foreningslivet ikke bliver rykket med i en konkurs eller
lignende, hvis husets drift skulle gå galt engang!! Hvad vi slet ikke kan
forestille os.
3
Under hele udviklingsprocessen benytter vi assistance fra forskellige rådgivere,
blandt andet ”Vest Viden”.
Opstartsfasen bliver bygget på frivillig arbejdskraft, men på sigt forventes det
at kunne ansætte en daglig leder.
Start.
Foreningslivet er klar til at rykke ind i faciliteterne, når skolen er rykket ud
omkring 1. juli. Da vi allerede har planlagte aktiviteter til opstart efter
sommerferien, ser vi gerne møbler og materialer i videst muligt omfang bliver
på skolen.
Udover at vi allerede nu skal iværksætte nye strukturer og aktivitetsudvikling,
er det væsentligt at få sat den nye organisering op, herunder dannelse af de to
nye foreninger.
Vi vil indbyde til borgermøde med henblik på nye aktiviteter, og når vi har
fundet visioner og drømme og sat lidt mål på, skal vi have lavet nogle
skitsetegninger, som sikrer en sammenhæng i facilitetsudviklingen i forhold til
mål og ønsker.
Det skal oplyses, at Livsstilshøjskolen har været medspillere fra starten og haft
muligheden for ejerskab. De kan imidlertid ikke gå ind i et ejerskab, men der
fortsættes et tæt samarbejde med Livsstilshøjskolen, så gensidige ønsker og
facilitetsbehov afklares, og der findes en model for samarbejdet.
Vi skal være samarbejdspartnere. Sammen bliver vi stærke og kan profilere,
Gudum Sogne- og Kulturhus, foreningerne, Gudum Sogn, Livsstilshøjskolen,
og hele kommunen.
4