Forenings-, aktivitets- og facilitetsudvikling i Gudum. Gudum skole som: Gudum Sogne- og Kulturhus. (Arbejdstitel) Oplæg til kommunen Udgangspunktet er, at Gudum Sogne- og Kulturhus ejes af Gudum borgerne, der gennem foreningslivet drifter huset sammen med forskellige interessenter: - Foreningerne Forsamlingshuset Missionshuset Sognearkivet Livsstilshøjskolen Erhvervslivet herunder fysioterapeuter, massører, alternative behandlere… Sundhedsforvaltningen Kommunale institutioner fx faglokaler for Nr. Nissum Skole Vi arbejder med mange forskellige events og tiltag, kunstudstillinger, turistarrangementer, fællesspisninger med aktivitet og foredrag, kurser, wellness aftener mv. i partnerskab mellem foreningsliv, uorganiserede og erhvervslivet. Gudum Sogne- og Kulturhus og driften af huset, skal være et eksperimentarium, hvor vi kan afprøve nye aktiviteter og tiltag og finde en ny måde at drifte faciliteterne på mellem det kommunale tilskud, foreningernes eget bidrag og erhvervslivets brug af faciliteten – blandt andet i forhold til livsstilshøjskolen, sundheds-, idræts- og motionsdelen. 1 Hvad får kommunen ud af, at lokalsamfundet og foreningslivet får driften af Gudum Sogne- og Kulturhus? Sammen bliver vi stærke. Den centralisering, der sker i landet, i regionen og i kommunen smitter nu også af på det mindre bysamfund, og foreningsliv, erhvervsliv, forsamlingshus, missionshus, menighedsråd og mange mindre uorganiserede brugergrupper og enkeltpersoner får mulighed for at løfte i flok. Skolen - en sund bygningsmasse i kommunen - kan blive bevaret og udviklet, og sammen med udviklingen af indholdet i faciliteten kan det danne forbillede for udvikling i andre små bysamfund. Et nyt slags ”landsbycenter”, hvor foreningsliv, uorganiserede og erhvervslivet selv udvikler og bærer en stor del af byrden omkring driften. At der er plads til at eksperimentere med nye forenings- og aktivitetsformer mellem frivillighed og forretning. At sognet bliver et attraktivt sted at bo, selv om skolen er lukket. Det gamle forsamlingshus og missionshus sælges eller rives ned, og de bedste bygninger bliver bevaret og udviklet. At fastholde borgere i Lemvig Kommune frem for, at de flytter mod øst til fx Struer Kommune. Det bliver sammenhængskraften mellem borgerne, kommunen, indholdet, der placeres i skolen, organisationer og virksomheder, der skal drifte det nye ”landsbycenter”. Økonomi: Der er pt. afsat 250.000 til lys og varme, så skolen ikke forfalder. De penge forventer vi at kunne beholde i de næste år. Herudover ønsker vi kr. 125.000 pr. år til driftsdelen, udvikling af skolen, og vedligehold af faciliteterne, på lige fod med det tilskud, der gives til haller i kommunen. Dette dækker ikke større områder som vinduer og tag med den løbende slitage, der kommer. Til gengæld økonomi til at komme i gang med udviklingen og ombygning. Målet er, at centret selv genererer økonomi til yderligere vedligehold og udbygning i mellem forening og forretning. 2 Projektet evalueres efter 6 år, hvor den økonomiske sammenhæng afklares. De 6 år sikrer, at foreningen kan søge støtte hos fonde og lignende. Her er kravet ofte 5 års lejeaftale. Der kan ikke søges yderligere refusion på tilskud til leje af egne faciliteter for brugerne ud over det alm. driftstilskud. Såfremt foreningerne må opgive at drive centret, falder ansvaret for bygningerne tilbage til kommunen. Vedrørende driften har vi fra flere sider fået tilkendegivelse om, at der er stor interesse og opbakning såvel økonomisk som med frivillige arbejdstimer. Økonomisk har vi en forventning om at kunne bidrage til den årlige drift med ca. 250.000. Efter vores opfattelse har kommunen en lokalemæssig forpligtigelse over for sognearkivet, og vi forventer, at arkivet får lokaler i Gudum Sogne- og Kulturhus. Budget - bilag 1. Organisering. Gudum Sogne- og Kulturhus ledes af en bestyrelse på 5, der sammensættes bredt af lokalbefolkningen, fra foreningslivet og erhvervslivet. Gudum Sogneog Kulturhus er ikke foreningslivets, men lokalbefolkningens. Foreningslivet samles i én aktivitetsforening og udvikles omkring skolens faciliteter og organiseres, så den øverste ledelse af foreningen i ”Triologimodellen” har til opgave at drifte og udvikle foreningen og aktiviteterne i tæt samarbejde med Gudum Sogne- og Kulturhus´ bestyrelse. Foreninger som spejdere, KFUM og K, som har vedtægter, der skal matche forbundenes, kan være med i sammenslutningen, men som associerede, da de ikke kan have samme vedtægter som i ”Gudum Sogne- og Kulturhus”, eller hvad vi hedder til den tid. Hele organiseringen med én forening, der drifter huset og én, der har aktiviteterne, sikrer, at foreningslivet ikke bliver rykket med i en konkurs eller lignende, hvis husets drift skulle gå galt engang!! Hvad vi slet ikke kan forestille os. 3 Under hele udviklingsprocessen benytter vi assistance fra forskellige rådgivere, blandt andet ”Vest Viden”. Opstartsfasen bliver bygget på frivillig arbejdskraft, men på sigt forventes det at kunne ansætte en daglig leder. Start. Foreningslivet er klar til at rykke ind i faciliteterne, når skolen er rykket ud omkring 1. juli. Da vi allerede har planlagte aktiviteter til opstart efter sommerferien, ser vi gerne møbler og materialer i videst muligt omfang bliver på skolen. Udover at vi allerede nu skal iværksætte nye strukturer og aktivitetsudvikling, er det væsentligt at få sat den nye organisering op, herunder dannelse af de to nye foreninger. Vi vil indbyde til borgermøde med henblik på nye aktiviteter, og når vi har fundet visioner og drømme og sat lidt mål på, skal vi have lavet nogle skitsetegninger, som sikrer en sammenhæng i facilitetsudviklingen i forhold til mål og ønsker. Det skal oplyses, at Livsstilshøjskolen har været medspillere fra starten og haft muligheden for ejerskab. De kan imidlertid ikke gå ind i et ejerskab, men der fortsættes et tæt samarbejde med Livsstilshøjskolen, så gensidige ønsker og facilitetsbehov afklares, og der findes en model for samarbejdet. Vi skal være samarbejdspartnere. Sammen bliver vi stærke og kan profilere, Gudum Sogne- og Kulturhus, foreningerne, Gudum Sogn, Livsstilshøjskolen, og hele kommunen. 4
© Copyright 2024