Lær om sundtolden på Kronborgs fæstningsværk, bliv klogere på Danmarks søfartshistorie i Helsingørs gamle tørdok og få indblik i Danmarks teknik- og industrihistorie i det nedlagte værft. Helsingør har lige nu en enestående chance for at skabe et museumsområde, hvor byens historiske anlæg tager del i fortællingen. Danmarks Tekniske Museum har en af Europas bedste samlinger, der fortæller historien om det moderne samfund og den industrielle udvikling. Og hvad vil give bedre mening end at placere den fortælling i Helsingørs tomme værftshaller? Når Teknisk Museum flytter ind på Kulturhavnen, skal museet samtidig undergå en gennemgribende fornyelse og blive til Teknikkens Kulturhus. Med virkemidler fra science centre, teatre, forlystelsesparker og de bedste museer i verden bliver gæsterne aktive medspillere i museumsoplevelsen. Der bliver røg og eksplosioner, hammerbanken og klingende stål. Såvel inde som ude er der gang i arbejdende værksteder, og den store Kulturhavnsplads vil summe af liv, når Teknikkens Kulturhus afholder events. Samtidig vil en placering af Teknisk Museum i Værftshallerne kunne rumme de fleste af de forslag, der er kommet ind. Den planlagte fleksible indretning vil gøre det muligt at rydde gulvet til store events, prisoverrækkelser og kulturbegivenheder. Der kan vises film, holdes middage for hundredvis af gæster eller spilles teater. Og den udendørs tekniklegeplads er åben for alle - til stor glæde for Helsingørs børnefamilier. Den mere centrale placering vil give mulighed for at tæt samarbejde med byens kulturinstitutioner. Ordet ”Teknikkens Kulturhus” signalerer, at teknik er den mest kulturomvæltende faktor, som man kan tænke sig. Teknik, kultur og kunst er ikke modsætninger, og derfor skal kunsten have en fremtrædende plads i Teknikkens Kulturhus. I denne folder præsenterer vi en vision for, hvordan Teknikkens Kulturhus kan komme til at se ud. Mange idéer kan stadig nå at blive født, andre kan vise sig at være uladsiggørlige. Men strategien er klar: Teknikkens Kulturhus skal være et samlingssted for Helsingørs borgere, børn som unge og ældre. Og samtidig skal det være et teknisk og oplevelsesmæssigt fyrtårn, som kan tiltrække turister fra hele verden. Jens Breinegaard, museumsdirektør 08 Teknikkens Kulturhus skal være et samlingssted for Helsingørs borgere, børn som unge og ældre. 14 04 10 En jetmotor starter med øredøvende brøl. Mor prøver at holde balancen på en væltepeter. Og i flysimulatoren hyler børnene af fryd, når flyet udfører et loop. Der skal klatres, prøves, testes, mærkes, studeres, lugtes og høres. Alle sanser skal i spil, når Danmarks Tekniske Museum bliver til Teknikkens Kulturhus. Hallerne holdes opvarmet, og der er aktiviteter hele året. Med inspiration i virkemidler fra eksperimentarier og teatre er Teknisk Museum allerede nu i gang med en udvikling, hvor besøgende i endnu højere grad kommer helt tæt på tingene for at opleve deres funktion og blive til aktive medspillere. Side 04 Teknikkens Kulturhus skal være et moderne museum, der kan måle sig med tekniske museer i andre lande – og med et fordoblet besøgstal i forhold til i dag. Kom helt tæt på, når medarbejderne i Teknikkens Kulturhus udfører eksperimenter fra husets scienceteaterscene. Teknik og kultur er ikke modsætninger. Tværtimod er teknik den mest kulturforandrende faktor, man kan tænke sig. Side 05 Teknikkens Kulturhus trækker en rød tråd fra teknikkens tidligste opfindelser som verdens første skrivemaskine til den allernyeste teknologi som robotteknologi, 3D-print og elbilsteknologi og viser, hvordan verden har forandret sig i takt med disse opfindelser. Museet kommer også med bud på fremtidens udvikling og tager udfordrende debatemner op. Teknisk Museum har Danmarks største samling af el-biler og havde ved Fars Dag for nylig kørende elbiler fra 1913 til 2013. En ung pige i Kabul med drømme om at blive jagerpilot, var Simone Aaberg Kærns inspiration for den 5700 km. lange rejse, som er centrum for udstillingen Open Sky. Samtidig skal kunsten også have en fremtrædende plads i Teknikkens Kulturhus. Som i museets nuværende udstilling Open Sky – Himlen er mit lærred, flyet er min pensel. Her fortælles historien om piloten Simone Aaberg Kærn, som fløj alene i et en-motors Piper Colt propelfly til Afghanistan for at lære en ung pige at flyve. Flyet er i udstillingens centrum, som det uundværlige middel, et menneske brugte til at nå sit mål. Med Teknikkens Kulturhus i Værftshallerne vil den store kulturhavnsplads summe af liv og aktiviteter. Børnene dyster om at bygge legorobotter. Fjernstyrede biler kører om kap. En helikopter lander på von Scholtens Ravelin. Teknikkens Kulturhus er et museum for hele familien Danmark. Et vedkommende museum, som både tager vare på vores tekniske og industrielle historie, og som også tager aktuelle temaer op. En placering i Kulturhavnen vil gøre det langt lettere for skoleklasser og turister også fra Sverige, at bruge museets tilbud. Med den mere centrale placering vil museet desuden kunne få en mere aktiv rolle i Kulturnatten og Golden Days. Vi afholder forskellige festivaler – som for eksempel en robotfestival – trafikdage, kulturens motionsdag og selvfølgelig det allerede populære Fars Dag-arrangement. Side 06 Ved Fars Dag 2013-arrangementet havde Teknisk Museum 4800 gæster. Det er det højeste nogensinde. Danmarks første bil fra 1888. Verdens første båndoptager. Den første danske computer. En komplet Zone-Redningsstation. Verdens første højttaler. DR’s første OB-vogn. Rekonstruktionen af Ellehammers fly. Sofacyklen. Historiens første passagerfly. Den første telefonsvarer og den første mobiltelefon. Danmarks Tekniske Museum har en gigantisk og unik samling, faktisk en af Europas bedste. Museets spændende udstillinger appellerer bredt – lige fra den lokale børnefamilie til internationale turister, forskere og teknikentusiaster. Et besøg i Teknikkens Kulturhus fortæller historien om det moderne samfund – et samfund i stadig forandring. Side 07 Danmarks Tekniske Museum blev stiftet i 1911, men samlingerne strækker sig endnu længere tilbage med genstande fra bl.a. den store Industriudstilling i København i 1888. Byens bedste legeplads På tekniklegepladsen ved Teknikkens Kulturhus går teknik, leg og læring hånd i hånd. Legeredskaberne er bygget op omkring fysiske principper. På det elektroniske klatrestativ skal børnene slukke de blinkende knapper. Og på vandlegepladsen lærer børnene om vandteknik, mens lillebror får et sprøjt med vandkanonen. Bygning 20 renses op og indrettes som et aktivitetsrum i forbindelse med tekniklegepladsen, der skal kunne holdes åben uafhængig af museet. Tekniklegepladsen bliver et nyt åbent byrum, der vil tiltrække Helsingørs børnefamilier og institutioner til Kulturhavnen. Side 08 Legeaktiviteter for børn er noget af det allermest efterspurgte blandt forslagene til Værftshallerne. Børnene stopper for rødt lys, tanker bilen og består køreprøven i vores Trafikskole. Skolerne kan flytte cykelundervisningen fra skolegården til Trafikskolen, som er bygget op, så den ligner den trafik, børnene skal lære at færdes i. Samtidig kører vores populære damp-minitog rundt og rundt på området ved Trafikskolen. Ikke kun børnene kan få glæde af Trafikskolen. Firmaer kan demonstrere den nyeste teknik inden for elbiler og anden transportteknologi. Unge kan deltage i motorworkshops. Eller bedstefar kan prøve i en tur i en mikrobil. Side 09 Børnene stopper for rødt lys, tanker bilen og består køreprøven i vores Trafikskole. Overalt er der gang i de arbejdende værksteder, og alle er klar til at lære fra sig og fortælle om de gamle håndværk. SS Bjørn får sit eget arbejdende værksted i Teknikkens Kulturhus, hvor besøgende kan opleve det gamle skibsbyggerhåndværk og dampteknologi i brug, inden de stiger om bord i veteranskibet fra Kulturhavnen. Side 10 Med en placering i Kulturhavnen kan museets Træværksted også arbejde med historiske træbåde. Den gamle værftsbygning skal igen klinge af jern, når jernværkstedet sætter gang i essen og drejebænken. Her kan børn og voksne smede deres egne søm og dyste om at hamre dem i en bjælke med færrest slag. Også glasindustrien får en plads i det nye Teknikkens Kulturhus. I glasværkstedet går den teknologiske forståelse hånd i hånd med kreativiteten, når man inviteres til at lave sine egne skåle, smykker eller skuplturer af farvet planglas. Teknisk Museum har også et arbejdende Træværksted, der er ved at bygge en kopi af Danmarks første rutefly fra 1920 i træ og lærred. Sammen med museets egen Dampbilgruppe og Dampparkbane inviterer de arbejdende værksteder indenfor – både i undervisningssammenhæng, til turister og som erfaringsudveksling med andre frivillige grupper. Endestationen for Nordsjællands Veterantog flyttes fra Grønnehave Station til værftsområdet, hvor der anlægges skinner gennem et hul i muren. Det vil betyde, at 20.000 togpassagerer hver sommer sættes direkte af i Kulturhavnen. På en minitogbane bag værftsmuren tøffer museets smalsporede veterantog rundt, efter at de er blevet restaureret i samarbejde med Hedeland Veteranbane. Når SS Bjørn flytter fra Grønnehave Station til Teknikkens Kulturhus, bliver en remise ledig på Grønnehave. Her kunne Nordsjællands Veterantog have værksted og remise med kortere togture til og fra Teknikkens Kulturhus. Side 11 Velkommen om bord. For at komme ind i museet skal man boarde museets caravelle-fly, som er placeret med vingen ud gennem værftsmuren. Nordsjællands Veterantog og Hedeland Veteranbane har allerede indvilliget i at samarbejde med Teknikkens Kulturhus. Ved den omfattende ombygning og renovering af Værftshallerne bruges topmoderne miljø- og klimavenlige løsninger. De skal sidenhen være synlige og indgå som en del af museets formidling af klimateknologi. Mens museets samlinger rummer nogle af de største fossile klimasyndere gennem årene, og netop derfor er klima også et centralt tema. Museet har netop gennemført det første store forskningsprojekt om den danske elbils historie og er i gang med at indsamle dokumentation for historien om det største danske elbilsprojekt Better Place. I det kommende Teknikkens Kulturhus vil klimateknologi få en central placering. Side 12 Teknisk Museum var det første museum i Danmark, der lavede en app. Den handlede netop om klimaforhold og energikrisen. Museum den ene dag. Modeshow eller prisoverrækkelse den anden. Teknikkens Kulturhus indrettes fleksibelt ved hjælp af løbekranerne i Hal 14, 17 og 19, så de tunge genstande let kan flyttes. Med museets genstande som kulisse kan der dermed let skabes gulvplads til fester, filmfestivaler, opfinderkonkurrencer, designpriser og store events af en type som Index Award eller Act Now . Med Teknikkens Kulturhus i Værftshallerne får man altså mulighed for at indfri mange af idéerne til Værftshallerne på én gang. Side 13 Teknisk Museum har ved tidligere lejligheder dannet rammen for festlige middage for omkring 400 mennesker. Teknisk Museum har allerede været kulisse for utallige reklamefilm, spillefilm og tv-programmer gennem årene. Restauranten i Teknikkens Kulturhus bliver samlingssted for hele Kulturhavnen, uanset om det er en familie på picnic på Ravelinen, udenlandske turister på museumsbesøg eller sultne strandgæster. På menuen vil der være en bred vifte af sunde måltider, lige fra den hurtige snack til den store middag. Restauranten og caféen i Teknikkens Kulturhus vil være til glæde for alle Kulturhavnens institutioner og er åben for alle. Side 14 Spis en sandwich, drik en kop kaffe eller inviter på forretningsmiddag omgivet af genstande fra M/S, Kronborg og Teknikkens Kulturhus. Helsingørs Kulturhavn skal være et samlet kulturtilbud, hvor gæsterne kan bruge flere dage. Teknikkens Kulturhus vil samarbejde med Kulturhavnens parter, Kulturværftet, Biblioteket, Værftsmuseet, M/S Museet for Søfart og Kronborg om fælles arrangementer og rabatordninger. Ved indbyrdes at gøre vores gæster opmærksomme på hinanden, kan vi nyde godt af en synergieffekt. Side 15 Med sæderne fra det gamle Kosmorama i Frederiksværk indretter Teknikkens Hus en intim, historisk biograf. I Teknikkens Kulturhus byder vi i langt højere grad end i dag Helsingørs kulturliv indenfor. Også Helsingørs andre kulturinstitutioner som Børnekulturcentret, Øresundsakvariet og Bymuseet bliver vigtige samarbejdspartnere. Vi har tidligere samarbejdet med Helsingør Teater om indendørs gadeteater. Den slags vil der være meget mere af med den mere centrale placering for Teknikkens Kulturhus. I samarbejde med Øresundsakvariet kan natur og teknik komme i centrum. Flytningen af Danmarks Tekniske Museum vil fritlægge bygninger på 14.000 kvadratmenter og 46.000 kvadratmeter areal til nyt erhverv på Fabriksvej. Med en super tilgængelighed fra Kongevejen er det en attraktiv beliggenhed for en større virksomhed. Det vil betyde flere arbejdspladser til Helsingør af en type, som kommunen virkelig mangler. Side 16 46.000 kvadratmeter areal til nyt erhverv på Fabriksvej ”M/S Museet for Søfart har fra sidelinjen fulgt debatten om den fremtidige brug af Siemens bygningerne. En enig bestyrelse tilkendegiver, at museet vil hilse en løsning med placering af Teknisk Museum i bygningerne velkommen. Fra en museal og publikumsmæssig synsvinkel mener vi, at der vil kunne opstå en god synergieffekt af naboskabet. Kulturhavn Kronborgs rolle som Nordsjællands stærkeste kulturelle fyrtårn vil blive styrket.” Bestyrelsen for M/S Museet for Søfart “Mennesket skaber form. Nyttig form - det er teknikkens resultater - og unyttig form, det er kunstens helt anderledes udtryk, kunne man lidt forenklet sige. Dybest set er der ingen forskel. Det er derfor oplagt og meningsfyldt, at begge disse verdener, de tekniske resultaters funktioner og de kunstneriske udfoldelsers frihed, både i forståelse og i placering rykker tættere sammen. Det er kultur alt sammen - vores kultur. Det er menneskeskabte resultater - det hele. Man kan, ved at blive konfronteret med begge verdener, kun blive klogere og rigere på oplevelser og indsigt. Jeg støtter derfor helhjertet Teknisk Museums naturlige ambition om at flytte ned i de vidunderlige værftshaller. 1 + 1 kan bliv meget mere end 2, hvis den rigtige, overvældende og tankevækkende synergi etableres. Hallerne er tomme! hvor heldig kan man være? “ Per Arnoldi Billedkunstner / designer ”Den logiske løsning. Jeg kan varmt støtte, at Danmarks Tekniske Museum får mulighed for at rykke ind på det gamle værftsområde i Helsingør. De tidligere værfts- og Siemenslokaler egner sig perfekt til et museum af denne art, og trafikalt set er beliggenheden i top. Teknisk Museum lider i øjeblikket under utidssvarende forhold - og det kan der hermed rådes bod på. Jeg hæfter mig også ved, at en løsning med Teknisk Museum er langt mere gennemførlig end de fleste af de andre forslag, der har været fremme, fordi der foreligger en realistisk finansieringsmulighed, mens de øvrige projekter formentlig vil udskyde en løsning på det gamle værftsområde i adskillige år - til skade for hele udviklingen i Helsingør. Et teknisk museum kan også ses som en naturlig fortsættelse af den industrielle tidsalder i Helsingør - sideløbende med at byen finder en ny identitet med vægt på turisme og kultur - altså på alle måder en logisk løsning for alle parter.” Georg Poulsen Fhv. forbundsformand Dansk Metal ”Et unikt museumsområde. Hvis Danmarks Tekniske Museum får mulighed for at etablere sig på det gamle værftsareal, vil der hér blive skabt et helt unikt museumsområde, som ingen andre danske byer - måske bortset fra København - kan matche. Teknisk Museum sammen med det nye Søfartsmuseum, Kronborg Slot, Øresundsakvariet og det lille Værftsmuseum - samt den tætte nærhed til Karmeliterklostret, Skibsklarerergården og Helsingørs historiske bykerne - det vil betyde oplevelsesmuligheder i højeste internationale klasse - og vil være et trækplaster for turister fra både ind- og udland. Samtidig vil der være mulighed for et tæt indbyrdes samarbejde, der i sig selv er med til at højne de enkelte museers kvalitet og synlighed.” Bent Jørgensen Redaktør og fhv. formand for Helsingør Museumsforening ”I min verden er der ingen tvivl – selvfølgelig skal Teknisk Museum ligge i de gamle haller – historiske tekniske rammer for et Teknisk Museum! Hvis der havde været en fiskefabrik på stedet skulle det selvfølgelig have været et nyt stort akvarium, kun omhandlende Øresunds og dansk marint liv .. men det er en anden historie…” Jens P. Jeppesen Akvariechef, marinbiolog Øresundsakvariet , Københavns Universitet ”Dansk Veteranskibsklub S/S BJØRN støtter Danmarks Tekniske Museums ønske om at komme ned i de tomme værftshaller. Ved at museet kommer ned på værftet vil det give et kraftcenter rent kulturelt. Teknisk Museum vil trække besøgende til, som vil komme de andre kulturelle institutioner til gode og vice versa. Næsten alle kulturinstitutioner vil være indenfor gåafstand, således at det vil være lettere for publikum. S/S Bjørn vil også gerne støtte museet, fordi vi kan udvikle et godt samarbejde med et arbejdende værksted, således at det eventuelt kan tiltrække andre veteranskibe, da de jo også vil have behov for et værksted til vedligeholdelse af skibene. Herved vil der skabes mere liv i havnen til gavn for byen. Sidst, men ikke mindst, så vil der blive frigivet et stort areal, hvor museet nu ligger. Dette vil kunne bruges til en eller flere virksomheder, således at der kan skabes flere arbejdspladser i byen.” Bent Hedegaard Formand for Dansk Veteranskibsklub S/S BJØRN ”De kulturfaglige medarbejdere ved Helsingør Kommunes Museer anbefaler ud fra et musealt synspunkt, at Danmarks Tekniske Museum bliver Værftsmuseets fremtidige nabo. En placering af Teknisk Museum i Værftshallerne vil skabe en stærk synergi mellem Teknisk Museum, Værftsmuseet og M/S Museet for Søfart. De vil tilsammen udgøre et i Danmark enestående miljø til forståelse af industrien og søfartens betydning frem til i dag. Værftsmuseet har i dag meget snævre rammer, der gør udvikling vanskelig. Samtidigt er museet et af Helsingør Kommunes mest besøgte lokalhistoriske museer. Det vidner om en bred lokal interesse for værftstiden. I forbindelse med disponering af området forslår vi derfor, at Værtsmuseet tildeles mere arbejds- og udstillingsplads, gerne i et samarbejde med Teknisk Museum.” Maibritt Bager Museumschef, Helsingør Kommunes Museer ”Jeg elsker at komme på Teknisk Museum, senest på Fars Dag, hvor jeg fortalte om og kørte i museets Alfa Dana Junior-racer fra Roskilde Ring. ”Med en beliggenhed i de gamle værftshaller vil Teknikkens Kulturhus sikre liv mellem bygningerne på Kulturhavnen året rundt. Jeg støtter varmt en placering af Danmarks Tekniske Museum i de gamle værftshaller ved havnen. Her kan mit samarbejde med museet udfoldes gennem mine erfaringer med formidling af racerhistorie: en miniature, ved unikke racerbiler i udstillinger som på AROS, og ved levendegørelse som i Copenhagen Classic Grandprix.” Et fortættet museumsmiljø, hvor kultur, arkitektur og teknologi kan opleves med få skridts mellemrum, vil for alvor cementere Helsingørs position som én af landets mest interessante og seværdige kulturbyer.” Thorkild Tyrring Professionel Racerkører Ulla Tofte Direktør Golden Days
© Copyright 2024