1. No category

Oxford Research A/S, januar 2013
Slutevaluering af
arbejde 2009-2012
Røde
Kors’
integrations-
Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors
Forfatter: nmi
Sidst gemt: 30-01-2013 08:30:00
Sidst udskrevet: 30-01-2013 08:30:00
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................. 3
Indledning ...................................................................................................... 4
Kapitel 1. Resume .......................................................................................... 6
Kapitel 2. Røde Kors’ integrationsaktiviteter ................................................ 9
2.1
Aktivitetsbegrebet og typologier ............................................................... 9
2.2
Aktiviteter i de seks case-afdelinger ....................................................... 10
2.3
Opsamling og anbefalinger .................................................................... 14
Kapitel 3. Organisering og samarbejder ...................................................... 15
3.1
Organiseringen ..................................................................................... 15
3.2
Afdelingernes samarbejde med eksterne aktører ..................................... 19
3.3
De frivillige i Røde Kors’ integrationsarbejde ........................................... 21
3.4
Opsamling og anbefalinger .................................................................... 24
Kapitel 4. Resultater og virkninger .............................................................. 26
4.1
4.2
Resultater ............................................................................................. 26
4.1.1
Relationsopbygning ................................................................... 26
4.1.2
Fællesskab ................................................................................ 30
4.1.3
Kompetencer og viden ............................................................... 32
Virkninger ............................................................................................. 37
4.2.1
Social progression ...................................................................... 37
4.2.2
Medborgerskab .......................................................................... 40
4.2.3
Opsamling og anbefalinger ......................................................... 43
Kapitel 5. Metode ......................................................................................... 45
5.1
Dataindsamling ..................................................................................... 45
5.2
Databehandling..................................................................................... 48
Bilag 1: Forandringsteori ............................................................................. 50
2
Forord
Oxford Research har i efteråret 2012 gennemført en evaluering af Røde Kors frivillige
integrationsindsats.
Evalueringen er gennemført i samarbejde med Røde Kors med henblik på at afdække
betydningen af Røde Kors’ frivillige integrationsindsats. Derudover har evalueringen fokuseret på at støtte Røde Kors i at opbygge yderligere evalueringskompetencer inden for
den frivillige integrationsindsats.
Evalueringen viser, at Røde Kors´ integrationsindsats bygger på virkemidler og frivillige,
som kan gøre en forskel for brugeren. Det handler om at blive mødt af et andet menneske, som ikke repræsenterer ”systemet” i form af udlændingemyndigheder og kommunen, og som kan understøtte tilegnelsen af dansk sprog og kultur, hjælpe med praktiske
gøremål mv.
Indsatsen virker bedst i de tilfælde, hvor den interne organisering i afdelingen fungerer
godt, og hvor der er et konstruktivt samarbejde med kommunen. Det giver mulighed for
en tidlig og koordineret integrationsindsats i lokalsamfundet.
Oxford Research vil gerne udtrykke en stor tak til de mange brugere og frivillige i de 13
udvalgte Røde Kors afdelinger. Vi er blevet mødt med stor åbenhed og interesse for at
deltage i arbejdet med at undersøge betydningen af det frivillige integrationsarbejde for
brugerne.
Samtidig skal der lyde en stor tak til landskontoret i Røde Kors for et godt forløb og samarbejde omkring evalueringen.
God læsning.
På vegne af Oxford Research A/S, januar 2013
Nina Middelboe, chefanalytiker
Frederik Grønfeldt, chefanalytiker
3
Indledning
Røde Kors’ frivillige integrationsarbejde er pr. 2012 forankret i 58 ud af de 220 lokale
Røde Kors-afdelinger. Via en indsats fra omkring 800 frivillige når Røde Kors i Danmark
ud til ca. 4.000 flygtninge og indvandrere med en lang række af forskelligartede aktiviteter. Det overordnede formål er bl.a. at forebygge isolation og ensomhed blandt flygtninge
og indvandrere 1.
Til integrationsindsatsen har Røde Kors siden 2002 modtaget økonomisk støtte fra satspuljen under Social- og Integrationsministeriet. I perioden 2009-2012 har Røde Kors
modtaget et fast årligt sats-puljetilskud på 3 mio. DKK til integrationsarbejdet. For hvert
af årene 2009-2011 er der udarbejdet en statusrapport, og i forbindelse med bevillingens
udløb har Røde Kors ønsket en evaluering af integrationsindsatsen anno 2012.
I den forbindelse har Røde Kors anmodet Oxford Research om bistand til at:
•
Gennemføre en evaluering med fokus på virkningen af Røde Kors integrationsindsats for brugerne
•
Bidrage til at opbygge evalueringskapacitet i Røde Kors i forhold til dokumentation og læring af integrationsarbejdet.
Ifølge evalueringens kommissorium er formålet med evalueringen at afdække resultater
og virkninger af integrationsindsatsen og bidrage med anbefalinger til, hvordan Røde
Kors’ frivillige integrationsindsats fremadrettet kan forbedres.
Evalueringen er gennemført i perioden august-november 2012.
Evalueringstilgang
Som led i ønsket om at styrke evalueringskapaciteten har Oxford Research drøftet og
udviklet evalueringsdesignet i samarbejde med Røde Kors. Evalueringen er inspireret af
virkningsevalueringsmodellen 2. Det centrale omdrejningspunkt er her, at de forventede
sammenhænge mellem indsatser og resultater, kaldet forandringsteorien, beskrives forud
for evalueringen og derefter testes empirisk. Et særligt karakteristikum er endvidere, at
konteksten for den evaluerede indsats inddrages i og ses som afgørende for vurderingen
af indsatsens resultater.
Forandringsteorien, der strukturerer evalueringen, har fokus på virkningen af den frivillige
integrationsindsats i form af brugernes sociale progression og medborgerskab. Som skridt
på vejen hertil opererer forandringsteorien med resultater i form af opbygning af relationer, fællesskab samt kompetencer og viden. Blandt de mest centrale kontekstfaktorer for
Røde Kors’ integrationsindsats er den lokale organisering, brugertyper, samarbejdet med
eksterne parter mv. Evalueringen relaterer således resultater og virkninger af Røde Kors’
1
Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats
Virkningsevaluering har rødder i den amerikanske evalueringstradition for teoribaseret evaluering, se fx Dahler-Larsen og Krogstrup: “Nye veje i Evaluering”, Systime, 2003 og Pawson & Tilley: “Realistic Evaluation”,
London: Sage, 1997.
2
4
aktiviteter til den respektive lokale kontekst – og dermed viser, at evalueringens fund kan
variere afhængigt af den kontekst, de udspiller sig i.
Datagrundlag
Evalueringen er baseret på følgende metodeelementer:

6 casestudier i Røde Kors-afdelinger 3

Spørgeskema til brugere

Spørgeskema til frivillige

2 fortolkningsworkshops med øvrige Røde Kors-afdelinger

Statusrapporter og øvrige interne dokumenter fra Røde Kors.
I alt er 100 personer blevet involveret i den kvalitative undersøgelse fordelt på 40 brugere, 50 frivillige og 10 samarbejdspartnere. I den kvantitative survey er der indkommet
besvarelser fra hhv. 63 brugere og 96 frivillige.
Udvælgelsen af lokalafdelingerne er sket under hensyntagen til geografisk spredning i
Danmark, lokalafdelingernes erfaring med integration samt antal frivillige og brugere i
afdelingerne. I hver af de seks udvalgte lokalafdelinger er der gennemført kvalitative
fokusgruppeinterview med brugere og frivillige, kvalitativt dybdeinterview med en udvalgt
bruger og andre aktører med godt kendskab til brugeren (frivillig, familie, sagsbehandler
og lign.) samt kvalitative interview med relevante samarbejdspartnere for lokalafdelingen
(integrationskonsulenter i kommunen, sprogskole etc.).
Med henblik på at validere fund fra de seks casestudier er der gennemført to fortolkningsworkshops, hvori der indgår repræsentanter fra andre Røde Kors-afdelinger, hvilket
bidrager til at styrke udsigelseskraften på tværs af de forskellige Røde Kors-afdelinger.
Derudover er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser med hhv. brugere og frivillige baseret på en stikprøve bestående af i alt 13 lokalafdelinger. Spørgeskemaundersøgelsen har været åben for besvarelser i en periode på 4 uger. Spørgeskemaundersøgelsen
med brugere er en ny metodisk tilgang i afdækningen af betydningen af det frivillige
integrationsarbejde. Her har både evaluator og Røde Kors fået værdifulde erfaringer med
hvordan denne målgruppe kan inkluderes gennem kvantitative surveys i kommende evalueringer.
Som baggrundsmateriale har evaluator endvidere kunne trække på et godt kendskab til
Røde Kors via opgaven ”Sammenlignende analyse af det frivillige integrationsarbejde”,
som er udarbejdet af Oxford Research for Integrationsministeriet i 2010.
Evalueringsdesign og metoder er nærmere udfoldet i kapitel 5.
3
Case-afdelingerne består af: Allerød, Assens, Ballerup, Hadsten/Hinnerup, Herning og Sæby
5
Kapitel 1. Resume
Oxford Research har i perioden august-november 2012 gennemført en evaluering af Røde Kors’ integrationsindsats anno 2012.
Evalueringens primære formål har været at afdække resultater og virkninger af Røde
Kors’ frivillige integrationsindsats for brugerne. I det følgende opsummeres evalueringens
hovedresultater og anbefalinger.
Hovedresultater
Aktiviteter er både netværksskabende og kompetenceopbyggende
Røde Kors skelner selv mellem netværksskabende og kompetenceopbyggende aktiviteter.
De mest udbredte aktiviteter er lektiehjælp/sprogtræning, kontaktperson samt udflugter
og ture. Evalueringen viser, at aktiviteterne i praksis ikke kan afgrænses til at være enten
netværksskabende eller kompetenceopbyggende – de er ofte både-og. Det vurderes som
et positivt resultat, idet det medfører et større og varieret udbytte for de brugere, der er
tilknyttet Røde Kors’ integrationsaktiviteter.
Stor variation i organiseringen af det frivillige integrationsarbejde
Organiseringen af det frivillige integrationsarbejde udmøntes forskelligt på tværs af lokalafdelingerne. Røde Kors-afdelingerne er kendetegnet ved en høj grad af autonomi med
egne lokale bestyrelser og stor variation i organiseringen af det frivillige integrationsarbejde. Omtrent halvdelen af de 58 lokalafdelinger, som udfører frivilligt integrationsarbejde, samarbejder med kommunen herom. Evalueringen viser generelt, at et konstruktivt samarbejde med kommunen fremmer integrationsindsatsen for brugerne. Gennem
samarbejdet med kommunen understøttes, at brugerne lettere og hurtigere kommer i
kontakt med de tilbud, som frivillige kan bidrage med.
Nye relationer, fællesskabsfølelse, danskkompetencer og praktisk hjælp
Evalueringen belyser resultaterne af Røde Kors’ frivillige integrationsarbejde på tværs af
Røde Kors’ lokalafdelinger. Evalueringen viser, at den frivillige integrationsindsats er
medvirkende til, at brugerne:
Etablerer nye relationer. Det sker ofte med udgangspunkt i relationen mellem en frivillig
kontaktperson/venskabsfamilie og en individuel bruger/brugerfamilie. Det har her stor
betydning, at blive mødt af et andet menneske, som ikke repræsentere ”systemet” i form
af udlændingemyndigheder og kommunen.
Oplever fællesskab. Røde Kors´ aktiviteter giver generelt mulighed for at indgå i fællesskaber med frivillige såvel som andre brugere, fx i form af ture, lejre, caféer og nørkleklubber. Fællesskabsfølelse kan danne modvægt til oplevelsen af ensomhed.
Udvikler dansksproglige kompetencer og viden om dansk kultur. Brugerne får gennem
lektiehjælp, sprogtræning, ture rundt i Danmark og andre aktiviteter styrket deres kompetencer og kendskab til dansk sprog og kultur.
6
Får generel praktisk støtte. Det har stor betydning, at brugere uden stort netværk eller
forståelse for livet i Danmark kan få støtte til fx at forholde sig til breve fra myndigheder,
samle et IKEA-skab og lignende, som offentlige myndigheder ikke hjælper til med.
Indikationer på styrket social progression og medborgerskab
Generelt viser evalueringen, at den centrale virkning af Røde Kors´ frivillige integrationsarbejde er opbygningen af forudsætninger for at brugerne får et styrket handlerum for
deres eget liv og deltagelse i lokalsamfundet.
Evalueringen viser, at Røde Kors integrationsindsats medfører positive virkninger i forhold
til brugerne – primært på den korte bane. Det handler således om at klæde brugerne på
til at udvikle deres sociale progression og anvende deres medborgerskab i Danmark.
Brugerne oplever fx en større viden om valgmuligheder i samfundet og en følelse af at
tilhøre et fællesskab, efter de har været i kontakt med Røde Kors.
I forhold til anvendelsen af denne viden mv. er evalueringen mindre entydig. Her viser
evalueringen indikationer på, at Røde Kors bidrager til brugernes sociale progression og
udvikling af medborgerskab, som er de ønskede virkninger af indsatsen. Det kan være i
relation til uddannelse og job, større viden om muligheder i samfundet og en følelse af at
være en del af samfundet.
Det er ikke muligt i nærværende evaluering, at give mere konkrete vurderinger af de
langsigtede virkninger af integrationsindsatsen i relation til social progression og medborgerskab. Det vil kræve et mere nuanceret datagrundlag end Røde Kors i dag indsamler
og nærværende evaluering indeholder.
Endvidere skal det fremhæves, at der er en række lokale kontekstuelle forhold, der medfører, at resultater og virkninger af den frivillige integrationsindsats ses hurtigere eller
mere intensivt i nogle lokalafdelinger i forhold til andre. Det handler både om antal og
type af frivillige, typen af brugere, aktivitetstyper i lokalafdelingerne og samarbejdet med
eksterne aktører. Lokalafdelingernes variation inden for disse kontekstfaktorer har stor
betydning for resultatet og virkningen af den frivillige integrationsindsats. Derfor skal
resultaterne og virkningen af integrationsindsatsen ikke ses isoleret, men som en indsats,
der er afhængig af den lokale kontekst.
Anbefalinger
I det følgende opsummeres evaluators anbefalinger til den fremadrettede udvikling af det
frivillige integrationsarbejde i Røde Kors:
 At fastholde praksis omkring at arbejde bredt og tværgående med aktiviteter, dvs. aktiviteter der både styrker brugernes kompetencer og netværk.
Herunder bør der være fokus på kontaktpersonsordningens potentialer – også
som indgang til de øvrige aktiviteter.
 At understøtte udvikling af aktiviteterne, herunder ved at lokalafdelingerne
kan blive inspireret af hinandens aktiviteter og gennem involvering af brugerne.
 At tænke integrationsaktiviteter på tværs af øvrige Røde Korsaktiviteter. Der er potentialer i at lade øvrige Røde Kors aktiviteter indgå i integrationsarbejdet, fx genbrugsbutikkerne og nørklerne. Begge aktiviteter giver noget praktisk at være sammen om (frivillige og brugere) på en ligeværdig måde.
7
 At lokalafdelingerne arbejder for at etablere eller styrke samarbejdet
med kommunen. Det er en central del af en helhedsorienteret og succesfuld integrationsproces i nærområdet.
 At anerkende og være bevidst om de frivilliges profil i Røde Kors. Livserfaring og tid er nøgleord for frivillige på integrationsområdet – og det har den typiske frivillige i Røde Kors. Der er mulighed for at bruge denne viden aktivt i rekrutteringen af nye frivillige. For yderligere at give brugerne flere typer frivillige,
at spejle sig og få inspiration fra, kan der samtidig arbejdes på at udvide de frivilliges profiler – både i forhold til alder, livssituation og erfaring som (tidligere)
bruger i Røde Kors.
 At være opmærksom på brugernes meget forskellige behov ift. relationsopbygning og fællesskab. Opbygning af relationer kan foregå i forskellige
tempi afhængig af brugeren. Udflugter er desuden med til at etablere og styrke
opbygning af relationer og fællesskab.
8

At der fortsat er fokus på at koble sprogskolens teori med dansk i praksis via frivillige. Dette kan understøtte en mere effektiv udvikling af sproglige
kompetencer. Udover sprogtræning og lektiehjælp kan dansk sprog og viden om
kulturelle forhold udvikles via udflugter i landet.

At udvikle et bedre vidensgrundlag om de mere langsigtede virkningeraf det frivillige integrationsarbejde. Via en øget systematisk indsamling af
viden om brugernes udvikling i forhold til livskvalitet, uddannelse, jobsituation
mv. har Røde Kors bedre muligheder for at arbejde med dokumentation, læring
og videreudvikling af indsatserne. Indsamling og spredning af viden om virkninger kan med fordel ske i samspil mellem de frivillige og de lønnede konsulenter.

At være opmærksomme på betydningen af kontekstuelle forhold i lokalafdelingerne. Øget opmærksom på dette forhold kan medføre, at den frivillige integrationsindsats medtænker de lokale forudsætninger i planlægning og
praksis.
Kapitel 2. Røde Kors’ integrationsaktiviteter
Forandringsteorien for evalueringen tager afsæt i de aktiviteter, Røde Kors arrangerer.
Røde Kors forventede forud for evalueringen, at aktiviteterne kunne inddeles i kompetenceudviklende og netværksskabende aktiviteter. Dette kapitel beskriver aktiviteterne med
henblik på dels at belyse, hvad de indeholder, og dels at vurdere, hvorvidt denne typologisering giver mening. Vurderingen bygger på både brugernes og de frivilliges oplevelser
af aktiviteternes formål.
Kapitlet besvarer således spørgsmålene:
2.1

Hvilke aktiviteter er der, og hvad indeholder de?

Er sondringen mellem kompetenceudviklende og netværksskabende aktiviteter meningsfuld?
Aktivitetsbegrebet og typologier
”Aktivitet” er et bredt begreb, hvorfor der i dette kapitel først klarlægges, hvordan begrebet anvendes i evalueringen for herefter at beskrive de to aktivitetstyper, som forandringsteorien opstiller.
Aktiviteter er det, de frivillige beskæftiger sig med i deres frivillige integrationsarbejde
hos Røde Kors. Aktiviteterne er der, hvor de frivillige og brugerne mødes og vil oftest
være det, man som frivillig identificerer sig med: Man opfatter sig som en kontaktperson,
en lektiehjælper eller som en af værterne i en café. Aktiviteterne er derfor den centrale
drivkraft i Røde Kors’ integrationsarbejde - for frivilliges motivation og for brugernes potentielle integration. Aktiviteter er således ikke bestyrelsesarbejdet eller andre støttefunktioner omkring det konkrete møde mellem frivillig og bruger.
Som frivillig i Røde Kors er der stor frihed til selv at igangsætte de integrationsaktiviteter,
som man brænder for. Der sker erfaringsudveksling mellem lokalafdelingerne og landskontoret samt mellem lokalafdelingerne i Røde Kors, men grundlæggende er der en høj
grad af autonomi i afdelingerne til at vælge og udvikle deres aktiviteter.
Aktiviteterne kan således være ganske varierede, hvorfor det for overskuelighedens skyld
er hensigtsmæssigt at sondre mellem to typer af aktiviteter:
•
•
Kompetenceudviklende aktiviteter
Netværksskabende aktiviteter.
Aktiviteterne er skabt til at understøtte brugeren på forskellig vis - enten ved at udvikle
personlige kompetencer eller ved at styrke brugerens netværk. Heri ligger også en antagelse om, at de kompetenceudviklende aktiviteter oftest er organiseret som en 1:1aktivitet, mens de netværksskabende aktiviteter er organiseret som gruppeorienterede.
Det skal understreges, at der med typologierne fokuseres på det primære mål for aktiviteten i erkendelse af, at der i aktiviteterne oftest vil indgå flere formål. I tabel 1 er de to
typer aktiviteter uddybet.
9
Tabel 1: Typologier af aktiviteter
Aktivitetstype
Formål med aktivitet
Eksempler på aktivitet
Kompetenceudviklende
Primære formål er udvikling af kompetencer og/eller praktiske færdigheder, som er
relevante for mulighederne for at kunne
tage en uddannelse eller få et arbejde.
Typisk vil aktiviteten være målrettet én
bruger ad gangen.
Lektiehjælp
Primære formål er forhindring af isolation
og ensomhed ved skabelsen af personlige
relationer og menneskelige netværk mellem brugerne og mellem brugere og frivillige. Typisk vil aktiviteten være målrettet
en gruppe af brugere.
Venskabsfamilie/kontaktperson/besøgsven
Netværksskabende
Sprogtræning i lektiecaféer – til voksne
Cykeltræning
Cafeer og væresteder
Sociale arrangementer
Kvindegruppe
Udflugter og ture og familielejr
2.2
Aktiviteter i de seks case-afdelinger
I evalueringens casestudier har evaluator mødt begge typer af aktiviteter, men med en
overvægt af netværksskabende, hvor kontaktperson og venskabsfamilier fylder meget og
er en aktivitet, som alle afdelinger tilbyder. I tabel 2 gives et overblik over aktiviteterne i
de seks case-afdelinger. I tabellen er derudover tilføjet antallet af afdelinger, som ved
status 2011 har oplyst, at de har pågældende aktivitet som en del af deres integrationsarbejde.
Tabel 2: Aktiviteter i de seks case-afdelinger
Aktivitetstype
Konkrete aktiviteter
Case-afdelinger
Røde Kors-afdelinger
4
ifølge status for 2011
Kompetenceudviklende
Lektiehjælp
15
Sprogtræning
Alle seks afdelinger har disse
aktiviteter og alle anser dette for
en del af kontaktpersonsordningerne.
Cykeltræning
Ballerup
6
Kurser/ Temaaftener
Assens, Ballerup
3
Venskabsfamilie/ kontaktperson / besøgsven
Alle
21
Udflugter
Alle (minus Hadsten)
19
Cafeer og væresteder
Allerød, Hadsten og Assens
Ikke oplyst
Nørklerklub
Allerød, Ballerup
Ikke oplyst
Sociale arrangementer fx
fællesspisning,
fester,
filmaftener
Alle
23
Familielejr
Assens, Ballerup, Herning, Sæby
16
Kvindegruppe
Ballerup og Sæby
7
Netværksskabende
4
Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats s.7
10
Tabel 2 viser således, at lektiehjælp, kontaktpersonordningen og udflugter samt sociale
arrangementer er aktiviteter, som udbydes af alle case-afdelinger. Disse aktiviteter er
samtidig de mest repræsenterede aktiviteter i Røde Kors-afdelinger generelt og kan således anses som grundstammen for integrationsarbejdet i Røde Kors.
Dette siger dog ikke umiddelbart noget om omfanget i forhold til, hvor mange brugere
disse aktiviteter når ud til. I figur 1 er svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blandt
brugere opgjort på, hvilke aktiviteter de deltager i. Resultatet understøtter, at de nævnte
aktiviteter er de mest udbredte.
Figur 1: Aktiviteter som brugere angiver at deltage i
Udflugter og ture
57%
Lektiehjælp
54%
Venskabsfamilier/kontaktperson/besøgsven
52%
Sprogtræning/uddannelsestræning
51%
Sociale arrangementer
51%
Familielejre
40%
Caféer og væresteder
21%
Kvindegrupper
13%
Kurser/temaaftener
13%
Andre
13%
Cykeltræning
11%
Note: Mulighed for at angive flere svar, derfor summeres der ikke til 100 %. n = 63
Kilde: Oxford Research 2012
I forhold til Røde Kors’ egen status fra 2011 5 er der en solid overensstemmelse mellem
figur 1 og det billede, der tegnes af de mest hyppige integrationsaktiviteter. Status 2011
er baseret på input fra alle lokalafdelinger i Røde Kors med integrationsaktiviteter. Således komplementerer de to undersøgelser hinanden, og viser at både netværksskabende
og kompetenceopbyggende aktiviteter er hyppigt anvendte i Røde Kors lokalafdelinger.
2.2.1 Lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning
Lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning behandles i evalueringen samlet, idet
disse aktiviteter – i evaluators optik - primært vedrører forskellige niveauer for brugerens
uddannelsesniveau. Der er dog forskel på, hvordan lektiehjælp, uddannelsestræning og
sprogtræning er organiseret i afdelingerne. I nogle afdelinger udøves aktiviteten på skolerne, og i andre foregår den i fx Røde Kors' egne faciliteter eller et lejet lokale. I andre
lokalafdelinger arbejdes der samtidig med egentlige samtalegrupper for at styrke det
sproglige niveau.
Alle afdelinger anser både sprogtræning og lektiehjælp som en indlejret del af kontaktpersonsordningen, hvor lektiehjælpen oftest foregår i brugerens hjem. Men sprogtræningen anses ligeledes af brugerne som en væsentlig del af aktiviteten omkring caféer eller
sociale arrangementer generelt.
5
Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats s. 7
11
Overordnet peger evalueringen på, at aktiviteterne lektiehjælp, uddannelsestræning og
sprogtræning er kompetenceopbyggende. Men - som det senere fremgår af evalueringen
- er disse kompetenceopbyggende aktiviteter ofte koblet til en netværksopbyggende aktivitet.
2.2.2 Kontaktperson/venskabsfamilier/besøgsven
Alle afdelinger har aktiviteter, som handler om at yde personlig støtte via en kontaktperson eller en mere udvidet form, hvor det er hele venskabsfamilier. Disse aktiviteter betegnes i det følgende som kontaktpersonordninger.
Indholdet i kontaktpersonordninger er meget bredt, men har grundlæggende den funktion, at brugeren har et sted at henvende sig med stort og småt og få hjælp og støtte i
kraft af en personlig relation.
Kontaktpersoner støtter således brugeren i et bredt spektrum af aktiviteter i dagligdagen
fra helt praktiske gøremål som at få oprettet en bankkonto, internetforbindelse eller købe
møbler over bisidning i forhold til møder med myndigheder eller børnenes skole, over
uddannelse via lektiehjælp og rådgivning omkring de uddannelsesmæssige muligheder til
helt private og emotionelle forhold omkring børneopdragelse, kriser og sygdom, jf.:
”Vi er forskellige i, hvor personligt man inddrager flygtninge i sin hverdag. Og der er stor forskel på flygtninges behov. Der er ingen facitliste for integrationsarbejdet.” (Frivillig)
Aktiviteten er kompetenceopbyggende i forhold til at kunne gebærde sig i det danske
samfund og mere konkret ved at hjælpe med lektier og øve det danske sprog. Aktiviteten
er dog samtidig netværksskabende, da kontaktpersonerne ofte også inddrager brugeren i
egen familie og vennekreds, samt ved at kontaktpersonen åbner døre til arbejdspladser,
sommerferiejobs til børnene m.v. Derudover er der store sammenfald mellem deltagelse i
denne aktivitet og deltagelse i udflugter, sociale arrangementer og familielejre både fra
brugere og frivilligside.
2.2.3 Udflugter, familielejre, sociale arrangementer og caféer
Udflugter, familielejre, sociale arrangementer og caféer er helt naturligt netværksskabende aktiviteter, som skaber rammerne for relationsopbygning internt i gruppen af flygtninge og indvandrere og mellem denne målgruppe og Røde Kors’ frivillige. Inden for disse
rammer sker der samtidig det, at relationerne bibringer brugerne nogle af de samme
kvaliteter som kontaktpersonordningen; de får de uformelle samtaler, som giver indblik i,
hvordan danskerne lever, opdrager deres børn, bliver gift og skilt m.v. En række sociale
arrangementer knytter desuden an til de danske højtider, jf.:
”En del af vores opgave er også at introducere dem til de danske højtider, så børnene ikke
står fremmede over for, hvad de andre børn taler om. Vi skal introducere dem for, hvad der
sker i det danske samfund.” (Frivillig)
Udflugterne indeholder både relationsopbygningen omkring de fælles oplevelser og den
klare kapacitetsopbygning, at brugerne oplever Danmarks mange facetter i landskab,
historie og kultur. I evalueringens kvalitative dataindsamling fremhæver flere brugere, at
udflugterne lærer dem noget om Danmark, som de ikke kan læse sig til eller få fortalt,
jf.:
”Det hjælper meget at se historiske steder i Danmark. Det er ikke nok at læse om ting. Det er
vigtigt at komme ud og se det.” (Bruger)
12
Tre case-afdelinger har en café, der fungerer på forskellige måder. I en lokalafdeling er
der åbent dagligt, mens en anden café har åbent hver torsdag aften. Endelig er der i en
afdeling tale om en kulturcafé, hvor man mødes to gange om måneden. Kulturcaféen er
opstartet i håbet om at skabe et mødested mellem danskere og brugere, men da antallet
af fremmødte danskere har været begrænset, ligner kulturcaféen de øvrige cafétilbud i
sin målgruppe. Kulturcaféen har dog oftere end de øvrige caféer egentlige kulturelle arrangementer for brugerne.
Aktiviteter som kvindegrupper og nørkleklubber vurderes af evaluator generelt til at være
sociale mødesteder. Nørklerne er desuden organiseret som en særskilt aktivitet i Røde
Kors regi, og ikke nødvendigvis specielt knyttet til integrationsarbejdet. Aktiviteten anvendes som et møde mellem mennesker af såvel dansk som udenlandsk oprindelse omkring en hobby, hvor sprog ikke nødvendigvis betyder så meget. Også kvindeklubberne
udgør en særlig ramme for socialt samvær, som af kulturelle årsager er nyttig over for
målgruppen, jf.:
”Min veninde er ikke glad for at komme ud, men hun er glad for at komme i kvindeklubben.
Det handler mest om, at det bare er kvinder, der er sammen” (Bruger)
2.2.4 Kurser og temaaftener
Der er to case-afdelinger, som tilbyder aktiviteter, der kan karakteriseres som egentlige
kurser eller folkeoplysning via temaaftener. Den ene lokalafdeling har cykeltræning og
andre folkeoplysende aktiviteter - fx kurser for kvinder i job, familieliv mv. og arrangementer omkring lovgivning og arbejdsmarkedet. Den anden lokalafdeling har førstehjælpskurser, der dog har en bredere målgruppe end alene flygtninge og indvandrere.
Sættes disse fund over for den generelle status af Røde Kors’ integrationsaktiviteter fra
2011, fremgår det, at i alt tre lokalafdelinger angiver at have temaaftener, mens seks
afdelinger har cykeltræning 6. Den mere formelle ”undervisning”, hvor kompetenceudvikling foregår i større grupper, er dermed ikke særlig udbredt. Evalueringen peger på, at
kompetenceudviklingen i aktiviteterne primært sker i 1:1-relationer og ofte i en mere
uformel ramme.
6
Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats s. 7
13
2.3
Opsamling og anbefalinger
Evalueringen peger overordnet på, at de aktiviteter, som primært anvendes af brugerne,
er lektiehjælp, kontaktperson samt udflugter og ture. Der er således tale om forskelligartede aktiviteter, der indledende peger på, at Røde Kors’ aktiviteter både omfatter
netværksskabende og kompetenceopbyggende aktiviteter – uanset hvilken lokalafdeling,
der er tale om.
I evalueringens forandringsteori blev de to aktivitetstyper – netværksskabende og kompetenceopbyggende - opstillet som et analytisk greb. Det var ikke forventningen, at disse
aktivitetstyper var gensidigt udelukkende, men at der var tale om, at en aktivitet var
skabt med afsæt i et primært formål, der kunne henføres til hhv. kompetenceudvikling
eller netværksskabelse.
Evalueringen viser, at begge formål er indeholdt i aktiviteterne, og at alle aktiviteter
kredser om netop kompetenceudvikling og netværksskabelse. Sondringen herimellem
svarer hverken til brugernes eller de frivilliges billede. Det er derimod tydeligt, at aktiviteterne er skabt og gennemføres ud fra en mere holistisk tilgang, hvor kompetenceudvikling og samvær anses for at være to sider af samme sag.
Anbefalinger
Evaluator vurderer fremadrettet, at der kan fokuseres på følgende forhold i relation til
aktiviteterne i Røde Kors:
 Der arbejdes bredt med aktiviteter, der styrker brugernes kompetencer og netværk. Disse kan med fordel fastholdes, samtidig med at der løbende fokuseres
på at inddrage brugerne i udviklingen af aktiviteterne. Dertil kan lokalafdelingerne fremadrettet – i endnu højere grad – inspireres af hinandens aktiviteter.
 Aktiviteterne kan med fordel samtænkes lokalt, og én integrationsaktivitet kan
anvendes til at rekruttere brugere til en anden. Fx kan flere afdelinger styrke
kompetenceudviklingen på gruppeplan ved at indarbejde temaaftener/foredrag
som en del af de sociale aktiviteter. Dette er lykkedes i nogle afdelinger og giver
en effektiv ressourceudnyttelse, ligesom fælles oplæg om eksempelvis relevant
lovgivning sikrer, at den rette viden formidles.
 Der er potentialer i at lade øvrige Røde Kors-aktiviteter indgå i integrationsarbejdet, fx genbrugsbutikkerne og nørklerne. Begge aktiviteter giver noget praktisk at være sammen om (frivillige og brugere) på en ligeværdig måde.
 Kontaktpersonordninger er der, hvor Røde Kors når den svageste gruppe
blandt flygtninge og indvandrere. Uanset målgruppen er ordningen en anvendelig
indgang til de øvrige aktiviteter. Derfor er det fokus, de fleste afdelinger allerede
har på denne ordning, anbefalelsesværdigt.
14
Kapitel 3. Organisering og samarbejder
Et væsentligt element i forandringsteorien er konteksten, hvori integrationsindsatsen
foregår. Konteksten er dels organiseringen af arbejdet i Røde Kors - både internt i lokalafdelingen og mellem lokalafdelingen og landskontoret - samt samarbejdet med andre
aktører. Derfor beskriver dette kapitel, hvordan integrationsarbejdet er organiseret, herunder hvordan de lokale afdelinger samarbejder med landskontoret samt andre aktører
såsom kommunen. Derudover belyser kapitlet de frivilliges demografiske forskelle og
betydning i forhold til integrationsarbejdet.
Kapitlet besvarer spørgsmålene:
3.1

Hvordan er Røde Kors’ integrationsarbejde organiseret?

Hvordan er Røde Kors’ samarbejde med andre aktører?

Hvad karakteriserer de frivillige?
Organiseringen
Det frivillige integrationsarbejde hos Røde Kors er primært forankret i to instanser: landskontoret og lokalafdelingerne.
Røde Kors landskontoret er placeret i København og varetager den daglige ledelse og
administration af organisationen som helhed og af de forskellige indsatsområder. Inden
for integrationsområdet har landskontoret tre faglige integrationskonsulenter tilknyttet,
som varetager kontakten til lokalafdelingerne i relation til integrationsarbejdet. Konsulenterne har til opgave at yde bred støtte de frivillige i lokalafdelingerne i deres arbejde med
især opstart og udvikling af integrationsaktiviteter og at medvirke til udvikling af de frivilliges faglige kompetencer.
Røde Kors' lokalafdelinger står for at tilbyde og tilrettelægge, arrangere og afholde de
konkrete integrationsaktiviteter.
Foruden landskontorets integrationskonsulenter arbejder seks regionale konsulenter med
at understøtte arbejdet i de lokale afdelingers bestyrelser. Integrationsaktiviteterne indgår som en del af disse konsulenters arbejdsområde, der i øvrigt omfatter Røde Kors
lokalt forankrede indsatser i bred forstand.
3.1.1 Organiseringen af det lokale integrationsarbejde
Lokalafdelingerne nyder en forholdsvis høj grad af autonomi. De har egen bestyrelse, der
vælger hvilke aktiviteter, der skal oprettes lokalt – herunder integrationsarbejdet og andre sociale aktiviteter, førstehjælpskurser og genbrugsbutikker. Bestyrelsen og de frivillige bestemmer selv i vidt omfang, hvordan de organiserer integrationsarbejdet. De bestemmer, hvilke integrationsaktiviteter de ønsker at tilbyde, så længe aktiviteterne overholder de vedtægter, som gælder for hele Røde Kors i Danmark. Bestyrelsen udpeger for
hver aktivitet en aktivitetsleder/ledelse, som dels har 'personaleansvaret' og samtidig
agerer bindeled mellem bestyrelsen og frivilliggruppen på aktiviteten.
15
Afdelingerne står i al væsentlighed selv for at administrere deres økonomi og for at rejse
midler til afholdelse af arrangementer og aktiviteter. Det sker primært gennem ansøgning
om kommunale § 18-midler, og ved at afdelingerne afsætter en del af overskuddet fra
deres genbrugsbutikker til det sociale arbejde, herunder integrationsindsatsen. Der findes
ikke et totalt overblik over samtlige afdelingers udgifter til integrationsindsatsen, men et
estimat baseret på Status 2011 lyder på godt 670.000 kr. Dette svarer til ca. 13.000 kr.
pr. afdeling i gennemsnit 7. De største udgiftsposter er forbundet med udflugter og sociale
arrangementer. Afdelingerne står – blandt andet i samarbejde med de Røde kors’ konsulenter - selv for at rekruttere nye frivillige og nye brugere til afdelingen. Den høje grad af
autonomi betyder, at måden, hvorpå lokalafdelingerne ”vælger” at organisere sig, varierer på tværs af afdelingerne.
Aktivitetsgrupper og kontaktpersoner
Blandt de inkluderede seks case-afdelinger i evalueringen er der markant forskel på ansvars(for)delingen mellem de frivillige i de respektive lokale integrationsindsatser.
Nogle steder er arbejdet spredt ud i forskellige aktivitetsgrupper, som hver især har en
aktivitetsledelse og står for at arrangere 'deres' aktivitet for en større gruppe af brugere.
Her findes eksempelvis en frivilliggruppe, som står for at yde lektiehjælp på et fastlagt
sted og tidspunkt, mens en anden gruppe er ansvarlig for at koordinere caféens vagtplaner og program.
Andre steder organiserer sig således, at selve arbejdet koordineres af én frivillig, dette er
typisk i forbindelse med kontaktpersonordninger. Her har den enkelte frivillige ikke ansvaret for én specifik aktivitet for flere brugere, men for at hjælpe én bruger på flere
områder. Her planlægges og udføres integrationsarbejde i et samspil mellem den frivillige
og brugeren, jf.:
”Der er rimelig meget anarki i selve udførelsen af den frivillige aktivitet. Det konkrete arbejde
med kontaktperson-aktiviteten er meget anarkistisk, for alle gør det, som de vil.” (Frivillig)
Dette betyder dog ikke, at der nødvendigvis er stor forskel på, hvad kontaktpersoner og
aktivitetsgrupper laver, jf.:
”Lektiehjælp er en anden gruppe end vores, og den udføres af en anden gruppe frivillige. Vi
har ikke en selvstændig lektiehjælp. Dog er en stor del af vores arbejde som kontaktperson
stadig lektiehjælp.” (Frivillig)
Til gengæld har organiseringen betydning for de relationer, der opstår, og det antal af
brugere, det er muligt at hjælpe. I de afdelinger, hvor aktiviteterne er bygget op om
aktivitetsgrupper, får både frivillige og brugere et større fællesskab. Her mødes brugere
og frivillige i en større gruppe om fx lektiehjælp, hvor der kan opstå nye relationer på
kryds og tværs. Omvendt bliver relationen mellem frivillig og bruger stærkere og tættere
i modellen med en kontaktperson.
Derudover peger evalueringen på, at lokalafdelinger, der er organiseret via aktivitetsgrupper, er mindre sårbare ved udskiftning af frivillige. Fordi aktiviteten i mindre grad er
bundet op på en person, kan udskiftninger af frivillige foregå mere smidigt, end det er
tilfældet for kontaktpersonsordningen. Det er et forhold, der kan tænkes ind i organiseringen af aktiviteterne i de respektive lokalafdelinger.
7
Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats
16
Lokalitets- eller aktivitetsbaseret organisering
Blandt case-afdelingerne er der forskel på de rammer og ressourcer, som afdelingerne
har til rådighed. I nogle afdelinger har man egne lokaler, som danner rammen og er omdrejningspunktet for integrationsarbejdet. Her mødes brugere og frivillige både efter aftale og ad hoc. I andre afdelinger er integrationsarbejdet i mindre grad bundet op på lokaliteten, idet aktiviteten afholdes hos den frivillige, hos brugeren eller et tredje sted. Det
handler typisk om, at disse afdelinger ikke råder over egne lokaler.
I én afdeling, hvor man har egne lokaler, har man indrettet en café, der holder åbent
dagligt. Caféen danner rammen om den centrale integrationsindsats i afdelingen, idet der
fx foregår lektiehjælp, brevoversættelser og sociale arrangementer. I caféen mødes brugerne både efter aftale og ad hoc, jf.:
”Det er i cafeen man mødes. Her kommer de og siger, ”nu døde min fætter”. Hvor skulle de
ellers gå hen? Trods de beskedne rammer, er caféen den aktivitet, der er vigtigst for dem.
Folk skal ud. Ellers så rådner de op i deres lejlighed.” (Frivillig)
Caféen er et forsøg på at tilskynde brugerne til at deltage og være synlige i deres lokalsamfund. Hvis brugerne ønsker at deltage i andre aktiviteter i afdelingen, fx udflugter, er
det desuden et krav fra de frivilliges side, at brugerne tilmelder sig nede i caféen. Caféen
fungerer således som én samlet indgang til integrationsindsatsen, og aktiviteterne er
primært målrettet de brugere, der aktivt vælger eller evner at komme forbi caféen. Valget af caféen som integrationens fundament har den konsekvens, at man muligvis ikke
når ud til de flygtninge, der ikke evner at tage første skridt og dukke op i cafeen. Evalueringen har ikke haft mulighed for at afdække antallet af potentielle brugere i cafeen for
derved at tydeliggøre denne eventuelle diskrepans.
I en anden afdeling har man ikke egne lokaler eller en café. I forbindelse med større
arrangementer og fester kan afdelingen låne lokaler af sprogskolen eller et andet sted.
Men mange aktiviteter foregår også hos den frivillige eller hos brugeren, hvilket kan have
nogle positive sideeffekter for brugerens læring, jf.:
”Vi skifter – nogle gange er det hos dem, nogle gange er det hos mig. Det fungerer godt. Det
kan være svært at finde den rigtige bus i starten, men det giver en vis læring til brugerne.
Derved yder vi begge noget.” (Frivillig)
Mange både frivillige og brugere lægger i den sammenhæng vægt på den kulturudveksling, der sker ved besøg i hjemmet frem for at mødes på neutrale steder.
Evalueringen viser overordnet, at lokalafdelingerne og de frivillige navigerer inden for de
muligheder, de har, i forhold til sammenhænge mellem lokaler og aktiviteter. Røde Kors’
integrationsindsats har i højere grad potentiale for at være netværksskabende, hvor
mange mødes, og hvor aktiviteter og nye relationer udspringer af dialog og ønsker, hvis
der er en fast lokalitet. Det kan på den anden side betyde, at de svagere potentielle brugere ikke nås.
3.1.2 Samspil mellem lokalafdelinger og landskontor
Lokalafdelingerne kan som nævnt drives på forskellige måder. Evalueringen viser generelt, at de frivillige i udbredt grad er glade for netop deres lokalafdelings organisering, jf.
figur 2.
17
Figur 2: Tilfredshed med organiseringen af integrationsarbejdet
47%
50%
40%
40%
30%
30%
20%
15%
42%
15%
8%
10%
1%
0%
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
Lokalafdelingen
0%
1%
Meget utilfreds
Ved ikke
Landskontor
n = 92, Kilde: Oxford Research 2012
Hovedparten af brugerne angiver en generel tilfredshed med organiseringen af integrationsarbejdet i både lokalafdelinger og landskontoret. For landskontoret angiver en markant andel frivillige, at de ikke ved, hvor tilfredse de er med landskontorets organisering.
Det skyldes både, at der er mange ”nye” frivillige blandt de adspurgte. For det er hyppigst disse, der angiver ’ved ikke’. Derudover er forklaringen også, at en markant andel af
de frivillige ikke er i berøring med landskontoret, og derfor ikke vurderer, at de kan besvare spørgsmålet.
En andel af de frivillige peger i spørgeskemaundersøgelsen på, at fremadrettet kunne
have brug for at opkvalificere deres kompetencer som frivillig, jf. figur 3.
Figur 3: Hvilke kompetencer mangler du som frivillig hos Røde Kors?
Faglig viden
48%
Sproglige kompetencer
22%
Interkulturelle kompetencer
13%
Sociale kompetencer
12%
Organisatoriske kompetencer
9%
Andre
8%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Note: Mulighed for at angive flere svar, derfor summeres der ikke til 100 %. n = 92
Kilde: Oxford Research 2012
Figur 3 peger på, at de frivillige særligt efterspørger faglig viden. De frivillige uddyber, at
det fx kan handle om viden om lovgivning på integrationsområdet, som er svær at følge
med i.
En frivillig, der har deltaget i flere faglige arrangementer, oplever, at det er en svær øvelse for landskontoret at finde relevante temaer, der kan gå på tværs af de frivilliges behov, jf.:
”Det er det samme, der fortælles fra gang til gang. Det er svært at være hovedkontor og at
skulle komme med noget relevant. Det anerkender jeg, for nogen har været med længe og
andre er helt nye. Hvordan skal landskontoret lave et kursus, der er rettet mod alle?” (Frivillig).
18
Til samme interview blev ovenstående pointe understreget, idet én frivillig mente, at et
foredrag om point-systemer for indvandrere var ”kedeligt”, mens en anden frivillig mente,
at det var interessant. Evalueringen indikerer dog, at de frivillige har et behov for større
faglig viden, og det er et forhold, der fremadrettet kan adresseres.
3.2
Afdelingernes samarbejde med eksterne aktører
Flere af de lokale Røde Kors-afdelinger samarbejder i et eller andet omfang med forskellige eksterne aktører i det lokale integrationsarbejde, jf. figur 4.
Figur 4: Lokalafdelingernes faste samarbejdspartnere
Kommune
Andre Røde Kors afdelinger
Skole
Ungdommens Røde Kors
Sprogskole
Ingen
Andre frivillige organisationer eller foreninger
Boligforeninger
Andre
Asylcenter
39%
35%
27%
25%
20%
18%
18%
14%
10%
6%
0%
5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
Note: Mulighed for at angive flere svar, derfor summeres der ikke til 100 %. n = 51
Kilde: Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats
Som figur 4 illustrerer, er der især mange afdelinger, der samarbejder med kommunen.
Det er et resultat, der er bekræftet af spørgeskemaundersøgelsen med frivillige i forbindelse med dataindsamling til nærværende evaluering. Andre hyppige samarbejdspartnere
for lokalafdelingerne er andre Røde Kors-afdelinger, sprogskoler, Ungdommens Røde
Kors og skoler.
3.2.1 Samarbejdet med kommunen
Evalueringen er entydig i forhold til, om samarbejdspartnere i kommunen oplever, at
Røde Kors’ arbejde gør en forskel, jf.:
”Der ville nok være en 25 % forringelse af kommunens integrationsindsats, hvis ikke Røde
Kors var der. Vi ville overhovedet ikke kunne lave den lokale integration, hvis ikke vi havde de
frivillige fra Røde Kors.” (Samarbejdspartner)
Samarbejdet med kommunen er især fokuseret på at tildele nyankomne flygtninge frivillige, der kan være kontaktpersoner. Det tydelige resultat af samarbejdet mellem kommunen og Røde Kors er hastigheden og intensiteten i integrationsprocessen. Når flygtningene tidligt i processen får kontakt til en frivillig fra Røde Kors, får den nyankomne hurtigere adgang til at lære og øve sproget mv.
Når samarbejdet mellem Røde Kors og kommunen fungerer godt, oplyser kommunen
Røde Kors om, hvilke forhold kommunen introducerer de nyankomne til. Dermed er det
også klart, hvilke andre forhold Røde Kors med fordel kan hjælpe de nyankomne med.
De frivillige kan tage sig af forhold, som kommunen ikke kan tage hånd om, jf.:
19
”Når de frivillige kommer på besøg, bestemmer de selv [brugerne] hvad man skal tale om –
når jeg [sagsbehandler] skal besøge mine familier, har jeg en lang liste. Vores relation er professionel, der er mange ting, vi ikke kan gøre.” (Samarbejdspartner)
Således peger evalueringen samlet på, at samarbejdet mellem lokalafdeling og kommune
– for nogle lokalafdelingers vedkommende – er fast etableret. Betydningen af dette er
ifølge både frivillige og repræsentanter fra kommunen, at brugernes integrationsproces
foregår mere smidigt, hurtigere og med et mere positivt udbytte.
3.2.1 Variationer i samarbejdet med kommunen
Samarbejdet mellem kommunen og lokalafdelingen i Røde Kors drejer sig primært om at
formidle kontakt mellem nyankomne flygtninge og Røde Kors. For de lokalafdelinger, der
samarbejder med kommunen, viser evalueringen, at der er stor forskel på samarbejdet
og samarbejdsformen. Fx deltager en integrationsmedarbejder fra kommunen i Røde
Kors’ integrationsmøder i et tilfælde, jf.:
”Jeg deltager i Røde Kors’ integrationsmøder. Der er et fast punkt der hedder ’nyt fra kommunen’. Her fortæller jeg, om der kommer nye flygtninge. Jeg hører også, hvad de frivillige møder ude i familierne. Lige nu vil de gerne vide, hvad flygtningene får at vide i modtagelsen.
Det skal jeg fortælle om til næste møde. For mig betyder det, at jeg hører, hvad der rører sig i
gruppen, og de ved, hvilken rolle vi spiller.” (Samarbejdspartner)
Denne samarbejdspartner fortsætter og fortæller, at det også er her, koordineringen af
ressourcerne sker, jf.:
”Det er også her, jeg finder ud af, hvem der er frivillige. Derudover koordinerer jeg sammen
med Røde Kors en liste over frivillige, så jeg er ajour med, hvor mange frivillige de har.”
(Samarbejdspartner)
De frivillige i lokalafdelingen er enige om, at samarbejdet fungerer godt. Det gør det
især, fordi kontakten til kommunen kan foregå meget direkte.
I en anden case-afdeling er samarbejdet anderledes. I denne kommune er der bevidst et
mere distanceret forhold mellem kommunen og lokalafdelinger, jf.:
”Vi ønsker ikke at pådutte de nyankomne flygtninge en bestemt organisation. Det skal være
deres valg, hvilke organisationer de ønsker at være i kontakt med.” (Samarbejdspartner)
Af denne grund er det vigtigt for kommunen, at det er kommunen, der tager imod og
etablerer flygtningene. Derefter kan Røde Kors komme på banen med det, som de kan
supplere med. Betydningen af dette er et mindre smidigt og intenst forløb for brugeren,
end når matchningen sker fra starten af brugerens ophold i Danmark.
I eksisterende samarbejder med kommunen er der også tegn på, at forventningsafstemning og rolleklarhed er vigtig at holde fokus på. En frivillig påpeger det udfordrende i at
have en rolle over for flygtningene, hvor man på en gang er deres bisidder og repræsentant over for kommunen og samtidig har et tæt samarbejde med kommunen i selve udførelsen af aktiviteten.
I forhold til samarbejdet med kommunen efterlyser de frivillige større gennemslagskraft
hos landskontoret i Røde Kors. De frivillige påpeger, at landskontoret kunne bruge deres
styrkeposition mere og argumentere over for kommunerne, at samarbejdet med Røde
Kors kan styrke det lokale integrationsarbejde.
20
3.2.3 Samarbejde med andre typer af aktører
Evalueringen viser samlet set, at samarbejdet med andre aktører oftest foregår uformelt
og personafhængigt.
Samarbejdet med skoler handler bl.a. om lokaliteter til lektiehjælp til børn. Andre steder
består samarbejdet i, at en frivillig, der også er lærer eller tidligere lærer, formidler kontakt mellem Røde Kors og skolen i forhold til at tilbyde lektiehjælp til børnene. Der er
også eksempler på, at lærerne er aktive i henvisningen til lektiehjælpen.
Samarbejdet med sprogskolerne er løse samarbejder. Skolerne er vidende om, at Røde
Kors løfter en stor opgave i forhold til lektier og sprogtræning. Sprogskolen bliver brugt
som en formidlingskanal, hvor Røde Kors kan oplyse om de aktiviteter, de afholder i lokalområdet for flygtninge og indvandrere. I en enkelt case-afdeling er der et mere formelt samarbejde, hvor der sidder en række frivillige på sprogskolen efter undervisningen,
hvor de brugere, der har særligt behov, kan få hjælp. Styrken ved dette er, at det ikke
kun er de mest motiverede, men også dem med størst behov, der får hjælp, jf.:
”Vi har en speciel Røde Kors gruppe af frivillige tilknyttet sprogcenteret. Kontakten er meget
tæt. Røde Kors’ afdeling skal samle brugere alle mulige steder, men brugerne er her. Nogle
gange er kursisterne ikke motiveret, men Røde Kors motiverer dem.” (Samarbejdspartner)
I forhold til samarbejdet med andre Røde Kors-afdelinger efterspørger de frivillige råd og
sparring ved opstart af nye aktiviteter og udvikling af gamle. De frivillige efterspørger en
form for idébank, hvor de kan hente inspiration og få viden om aktiviteter og udbytte i
andre afdelinger. Flere frivillige ønsker også mere samarbejde med Ungdommens Røde
Kors (URK), fordi de har en anden gruppe af frivillige. Udfordringen er, at URK ikke er til
stede i mange af de mindre byer.
Det er værd at bemærke, at kun meget få afdelinger samarbejder med boligforeningerne. Evaluators erfaring fra evaluering af lokale integrationsaktiviteter i civilsamfundet
viser, at boligforeningerne er en rigtig god indgang til målgruppen. Boligforeningerne har
en tillidsrelation til flygtninge og indvandrere i boligområderne, som Røde Kors med fordel kunne gøre brug af. Mange steder er det dog aktuelt, at afdelingerne har brug for
flere frivillige, før de kan rumme flere brugere og flere aktiviteter.
3.3
De frivillige i Røde Kors’ integrationsarbejde
Overordnet viser evalueringen, at brugerne er meget taknemmelige for de frivilliges store
indsats. Således bliver mange brugere stærkt berørte, når de skal fortælle, hvilken betydning Røde Kors og de frivillige i lokalområdet har for dem og deres muligheder i Danmark.
Røde Kors’ egen status på integrationsarbejdet i 2011 viser, at der i alt er næsten 800
frivillige i Røde Kors’ integrationsarbejde. Det er en stigning på næsten 100 personer i
forhold til 2010 8.
Status 2011 viser, at 72 % af de frivillige er kvinder, og de er i overvejende grad ældre.
Evaluators egne besøg i lokalafdelingerne viser også flere afvigelser fra dette overordnede billede. I et par af case-afdelingerne er der yngre kvinder, og i andre case-afdelinger
er der en del brugere, der er blevet frivillige.
8
Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats
21
3.3.2 Livserfaring og rolle
Som figur 5 viser, er de frivillige i Røde Kors’ integrationsarbejde en moden gruppe. Figuren viser, at 2/3 af de frivillige er 60 år eller derover. Røde Kors’ egen status fra 2011
viser det samme billede 9. Til sammenligning er ca. 70 % af brugerne 30-49 år.
Figur 5: Alder hos brugere og frivillige i Røde Kors’ integrationsaktiviteter
66%
70%
60%
50%
40%
40%
29%
30%
17%
20%
10%
0%
3%
5%
8%
8%
20-29 år
30-39 år
40-49 år
1%
Under 20 år
Bruger
5%
12%
50- 59 år
6%
Over 60 år
Frivillig
n (frivillige) = 92, n (brugere) = 63
Kilde: Oxford Research 2012
Evalueringen peger overordnet på, at forskellen i de frivillige og brugernes alder har en
positiv betydning for relationen. Brugerne fremhæver, at de frivillige får en forældrerolle
eller en bedsteforældrerolle. Det er positivt for mange af brugerne, da mange har efterladt eller mistet den ældre generation af familien i hjemlandet, jf.:
”Hun hjælper mig med alt. Jeg ser hende som en mor.” (Bruger)
I forhold til familierelationen er der to forhold at være opmærksom på. For det første
viser interview med brugerne, at familiebegrebet for mange af brugerne består af mange
af de nære relationer, de er i kontakt med i hverdagen. Det er således en anden – mere
bred – definition af familien, end tilfældet er i fx den nordiske kultur, hvor der primært
tænkes den nære familie. For det andet viser interview med brugerne også, at mange
brugere har oplevelsen af, at den frivillige går ind og reelt bliver eller erstatter bedsteforældre i familien. Det vigtige i begge henseender er, at rollen skal ses som et bevis på
respekt og tillid i relationen mellem bruger og frivillig.
Dertil har de frivilliges alder også den positive betydning, at de i høj grad er til rådighed.
Mange af de frivillige er pensionerede og har derfor meget tid til at engagere sig i det
frivillige arbejde og den enkelte bruger og dennes familie. Som kapitel 4.1.1. om relationsopbygningen viser, er tid et centralt element i relationsopbygningen mellem bruger og
frivillig.
9
Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats
22
3.3.3 Spejling i de frivillige
Enkelte brugere fremhæver en ulempe ved aldersforskellen mellem brugere og frivillige.
Disse brugere efterspørger frivillige, som er samme sted i livet som dem selv. Danske
forældre med små børn fx eller unge danskere, der er i gang med en uddannelse, jf.:
”Hvis der var nogle yngre, som ville hjælpe os med lektier og med at tale dansk ville det være
godt. Hvis nogle yngre havde tid til at blive på sprogskolen i en time, så kunne jeg lære at tale
rigtig godt dansk.” (Bruger)
Det afhænger dog også af aktiviteten. De yngre brugere fremhæver, at unge frivillige
særligt er attraktive i forhold til netværks- og lektieaktiviteter, mens kontaktpersonordningen for flere af de unge fungerer rigtig godt med en frivillig, der er ældre.
I Røde Kors’ lokalafdelinger er der interesse for at inkludere frivillige, der er yngre. Flere
fremhæver fx, at de har et ønske om at samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Udfordringen er her, at denne organisation langt fra er aktiv i så mange byer, som Røde
Kors er. De frivillige er opmærksomme på, at yngre kræfter kan tiltrække andre brugere
og give ideer og ressourcer til andre typer af aktiviteter, jf.:
”Vi mangler én gruppe af frivillige, og det er unge mennesker. Vi mangler nogen, der er i
øjenhøjde med brugerne. Mine flygtninge kunne være mine børn”. (Frivillig)
Evaluator vurderer, at det er vigtigt at tage udfordringen op, men det er også vigtigt, at
rekrutteringen ikke får en klang af, at de nuværende frivillige ikke gør det godt nok. De
nuværende frivillige i Røde Kors gør et stort arbejde for integrationen, som de er særligt
gode til, ligesom der vil være nogle andre ting, som yngre frivillige vil være gode til.
I et rekrutteringsperspektiv kunne de nuværende frivilliges udbytte af at være frivillig i
Røde Kors bruges som inspiration til at tiltrække nye frivillige. Ved således at tydeliggøre
og eksemplificere hvad arbejdet som frivillig går ud på, og hvad man som frivillig får ud
af det, kan rekrutteringspotentialet til specifikke målgrupper styrkes.
3.3.4 Fra bruger til frivillig
Røde Kors’ status på integrationsarbejdet 2011 viser, at 126 frivillige har anden etnisk
baggrund end dansk - svarende til 16 % af de frivillige. Det er en stigning på 7 procentpoint i forhold til 2010. 10
Røde Kors har i flere sammenhænge haft fokus på at rekruttere frivillige med andre profiler – fx yngre, børnefamilier, og brugere. Ifølge Status 2011 var 10 % af de frivillige tidligere brugere. Det er i sig selv et positivt resultat, idet det viser overgange fra brugere til
frivillige. Det handler primært om, at brugerne har lyst til at hjælpe – ligesom de selv er
blevet hjulpet, jf.:
”Jeg vil gerne give tilbage og hjælpe. Det betød meget for mig da jeg blev hjulpet, så derfor
vil jeg gerne give noget igen, når nu jeg har mulighed for det…”. (Frivillig)
I nogle afdelinger hænger en stor overgang fra bruger til frivillig sammen med en målrettet indsats om at inddrage brugerne som frivillige - og brugerne er her meget bevidste
om deres rolle som frivillig. Andre steder er overgangen mindre udtalt og dækker over
brugere, der går til hånde i lokalafdelingen og dermed anser sig selv som frivillige.
Derfor vurderer evaluator, at det positive resultat og den positive udvikling inden for
området skal tolkes med forsigtighed. I flere tilfælde dækker dette primært over den
10
Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats
23
’lettere’ overgang fra bruger til frivillig, hvor den tidligere bruger primært går til hånde i
lokalafdelingen. I andre tilfælde dækker overgangen over brugere, der reelt indgår på
lige vilkår som andre frivillige i forhold til at tage hånd om og støtte brugere. Uanset intensiteten i overgangen fra bruger til frivillig er det vigtigt at hæfte sig ved, at dette resultat er et udtryk for en villighed og et engagement til at involvere sig i lokalafdelingen.
Og dét er et konkret udtryk for, at det arbejde, der foregår i regi af Røde Kors, har stor
betydning for de brugere, der berøres.
3.4
Opsamling og anbefalinger
Evalueringen viser i forhold til organiseringen af det frivillige integrationsarbejde, at der
er markante forskelligheder mellem lokalafdelingerne. Dette er primært et udtryk for den
lokale autonomi, som det frivillige integrationsarbejde i Røde Kors generelt er karakteriseret af. Dertil er det lokale integrationsarbejde udmøntet forskelligt på tværs af afdelingerne. Det handler om, hvorvidt aktiviteterne er baseret på aktivitetsgrupper eller kontaktpersoner, samt hvorvidt der er tale om lokalitets- eller aktivitetsbaserede aktiviteter.
Det har betydning for indgangen til aktiviteterne og typen af aktiviteter, som brugerne
primært er i berøring med.
Samarbejdet med eksterne aktører omhandler primært kommunen, sprogskoler, folkeskoler samt andre lokalafdelinger. Under halvdelen af lokalafdelingerne i Røde Kors har
etableret et samarbejde med kommunen. For de afdelinger, der har et samarbejde med
kommunen, viser evalueringen et generelt stort udbytte af dette. Det være sig primært i
forhold til hastigheden og intensiteten af brugernes kontakt med de frivillige.
De frivillige er på nuværende tidspunkt primært karakteriseret ved at være kvinder i en
moden alder. Evalueringen viser, at det er en målgruppe, der er påskønnet af brugerne
ud fra flere forhold. For det første handler det om, at de frivillige komplementerer og
erstatter brugernes ældre familiebånd. For det andet handler det om, at denne gruppe af
frivillige har tid og overskud til at rumme brugerne. Dét er et centralt parameter i brugernes relationelle behov, hvilket uddybes i kapitel 4.1.1.
Anbefalinger
Fremadrettet anbefaler evaluator, at der fokuseres på følgende forhold:
24

Konsekvenserne af organiseringen af det frivillige integrationsarbejde kan
tydeliggøres for lokalafdelingerne. Ved således at tydeliggøre for lokalafdelingerne, hvilket udbytte og hvilke potentialer der ligger i at organisere arbejdet på forskellige måder, kan der skabes inspiration til at udvikle lokale organisationsformer, der passer de frivillige i lokalafdelingen, og som sikrer et stort udbytte for
brugerne.

Samarbejdet med kommunen kan styrkes eller etableres i lokalafdelingerne.
Det er en central del af en helhedsorienteret og succesfuld integrationsproces i
nærområdet. Her kan Røde Kors’ konsulenter klædes på til at inddrage de lokale
afdelinger i forhold til at afsøge ressourcer og interesser for at oparbejde eller
styrke samarbejdet mellem lokalafdelingen og kommunen.

De positive betydninger af de frivilliges profiler kan med fordel tydeliggøres.
Det handler om livserfaring og tid til at håndtere de frivillige. Derudover kan der
fokuseres på at udbrede udbyttet af at være frivillig. Det kan bruges i et rekrutteringsperspektiv i forhold til at udvide de frivilliges profiler – fx i forhold til alder,
livssituation og erfaring som tidligere bruger. Det kan skabe en bredere aktivitetsportefølje, der i højere grad kan målrettes brugernes behov og ønsker.
25
Kapitel 4. Resultater og virkninger
Evalueringen af Røde Kors’ integrationsarbejde centreres om forandringsteoriens resultater og virkninger. Det er væsentligt at være opmærksom på distinktionen mellem resultater og virkninger 11: Hvor resultaterne er betydningen af indsatsen på kort sigt, er virkningerne udtryk for en mere langsigtet betydning af indsatsen. I et evalueringsperspektiv af
Røde Kors’ integrationsindsats betyder dette, at resultaterne kan belyses mere intensivt,
idet det er de umiddelbare betydninger, aktiviteterne har for brugerne. Virkningernes
mere langsigtede perspektiv betyder, at disse kan være sværere at indfange, mens kontakten til Røde Kors står på. Det er ikke ensbetydende med, at virkningen ikke findes,
men derimod at virkningen først slår igennem på længere sigt. Herunder beskrives først
resultaterne og derefter virkningerne.
4.1
Resultater
Kapitlet omkring resultaterne af integrationsindsatsen præsenterer indledende den mulige relationsopbygning, som Røde Kors’ frivillige integrationsarbejde forventes at medføre.
Dernæst præsenteres de egentlige resultater af evalueringen. Begrundelsen for denne
kronologi er, at relationsopbygningen – både teoretisk og empirisk – ligger som en forudsætning for opnåelse af integrationsresultaterne. Det ses ved, at brugerne peger på, at
relationen udgør forudsætningen i hhv. oplevelse af fællesskab og tilegnelse af kompetencer og viden. Kapitlet besvarer altså spørgsmålene:

Hvordan foregår relationsopbygningen mellem brugere og frivillige – og hvilken betydning har den for brugerne?

Hvorvidt bevirker Røde Kors’ aktiviteter, at brugerne opbygger fællesskab og
opnår kompetencer og viden?
Til hvert resultat præsenteres de lokale – kontekstuelle – forhold, der har betydning for,
at resultat udmøntes forskelligt i lokalafdelingerne.
4.1.1 Relationsopbygning
Relationsopbygning handler om, at brugerne i mødet med Røde Kors’ frivillige får mulighed for at opbygge relationer. I udgangspunktet med de frivillige og evt. senere i forløbet
med andre brugere eller borgere i Danmark. Indikatorer på opbygning af relationer kan
således være lydhørhed, anerkendelse, tryghed og muligheden for at spejle sig i de frivillige. I denne del af resultaterne af Røde Kors’ integrationsaktiviteter fokuseres der – af
hensyn til analytiske distinktioner - på relationsopbygningen mellem brugere og frivillige.
For en uddybning af relationsopbygningen mellem brugerne henvises til kapitlet omhandlende fællesskab (kapitel 4.1.2).
11
Se bilag 1 for en grafisk fremstilling af dette
26
Overordnet peger evalueringen på, at de brugere, der er i kontakt med Røde Kors’ integrationsaktiviteter, oplever en relationsopbygning via kontakten med de frivillige i Røde
Kors’ lokalafdelinger. Brugerne peger i evalueringen på, at det i starten handler om, at de
får opmærksomhed fra andre mennesker. Det at blive mødt af et andet menneske, der
ikke repræsenterer ’systemet’ (dvs. kommunen), men frivilligt er sammen med dem, har
stor positiv betydning for relationsopbygningen.
Denne opfattelse deles af kommunale samarbejdspartnere, der erkender deres begrænsning i forhold til netop de personlige relationer med brugerne, jf.:
”Det er godt, at brugerne kommer i kontakt med de frivillige. Vi [fra kommunen] repræsenterer en myndighed, og kontakten mellem os og brugerne er jo ikke frivillig. Det at brugerne
mærker er der er nogen der vil bruge deres fritid på at være sammen med dem og hjælpe
dem frivilligt – det er det der betyder noget.” (Samarbejdspartner)
Det betyder, at det – i brugerens optik – er en vigtig forudsætning for at indgå i en positiv relation med en etnisk dansker, at det sker på en frivillig baggrund. Netop det, at
frivillige ikke repræsenterer systemet, er vigtigt.
Betydning af dette er ifølge brugerne, at processen med at opbygge relationen med de
frivillige lettes. Dertil oplever brugerne generelt også et behov for at blive hørt. Her fungerer de frivillige som en anvendelig kanal til at få stillet spørgsmål og generelt lytte til
det, brugerne har på hjerte, jf. figur 6.
Figur 6: Oplever du, at de frivillige, du møder hos Røde Kors, lytter til dig?
Brugere
78%
0%
20%
Ja i høj grad
40%
I nogen grad
16%
60%
I mindre grad
2% 4%
80%
100%
Nej slet ikke
n = 55
Kilde: Oxford Research 2012
94 % af brugerne, der er inkluderet i evalueringen, angiver, at de frivillige i høj eller nogen grad lytter til dem. Kun 6 % angiver, at de frivillige i mindre grad eller slet ikke lytter
til dem. Dette positive resultat går igen, uanset hvor lang tid brugerne har været i kontakt med Røde Kors. Det indikerer, at lydhørheden over for brugerne har en umiddelbar
positiv betydning for opbygningen af en relation mellem brugeren og de frivillige.
Derudover oplever brugerne også en tryghed via en vedvarende relation med en frivillig.
Det peger således på, at indgåelsen af relationen mellem brugeren og den frivillige betyder, at brugeren føler sig hørt og oplever tryghed. Efterhånden som brugerne og de frivillige lærer hinanden bedre at kende, udvikles betydningen af relationen også. For flere
brugere betyder dette, at de frivillige med tiden overgår fra at være en perifer relation til
at være en nær ven, jf.:
”Det er godt [at være i kontakt med en frivillig]. Hun er som en del af familien. Mange gange
siger jeg til hende [kontaktpersonen fra Røde Kors] – du er som min mor.” (Bruger)
”Når man snakker om glæder og sorger, kommer man tæt ind på dem [brugerne]. Man får
næsten et slægtskab med dem.” (Frivillig)
I dette forhold har tid en stor rolle at spille, idet en tæt relation mellem en bruger og en
frivillig tager tid at opbygge. Typisk peger brugerne på, at det tager alt fra ca. seks må27
neder til flere år, før der er tale om en tæt relation mellem dem. Og for flere etableres
der aldrig en relation på dette dybere niveau. Forskelligartetheden handler blandt andet
om de kontekstfaktorer, der er til stede i relationen mellem bruger og frivillig 12. Betydningen af disse kontekstfaktorer uddybes senere i dette delkapitel.
Derudover oplever hovedparten af brugerne, der har været involveret i evalueringen, at
relationen med Røde Kors også medfører en øget selvtillid, jf. figur 7.
Figur 7: Har du fået mere selvtillid/tro på dig selv, efter at du er begyndt at
komme til Røde Kors' aktiviteter?
Brugere
62%
0%
20%
Ja i høj grad
40%
I nogen grad
22%
60%
I mindre grad
8%
8%
80%
100%
Nej slet ikke
Note: n = 50
Kilde: Oxford Research 2012
Figuren illustrer, at 84 % af brugerne i høj eller nogen grad angiver mere selvtillid, efter
de er kommet i kontakt med Røde Kors’ aktiviteter. 16 % vurderer, at de kun i mindre
grad eller slet ikke har fået mere selvtillid, efter de er kommet i kontakt med Røde Kors.
Yderligere analyser af evalueringens resultater viser, at for de brugere, der har været i
kontakt med Røde Kors under et år, svarer ni ud af de tolv inkluderede brugere, i høj
grad eller nogen grad. Det er med til at vise, at kontakten til Røde Kors umiddelbart har
en positiv betydning i forhold til brugernes selvtillid. Det er således ikke kun brugere, der
har været i berøring med Røde Kors i længere tid, der angiver en positiv betydning af
dette i forhold til deres selvtillid. Det gælder også brugere med en kortere tidsmæssig
relation til Røde Kors.
Billedet af, at kontakten med Røde Kors medfører en stigning i selvtilliden for brugerne,
er et forhold, der også går igen i den kvalitative undersøgelse i evalueringen. Her kommer en øget selvtillid til udtryk på flere måder, jf. nedenstående citater.
”Jeg er blevet bedre til at være modig, fx at stille sig op og tale foran andre mennesker. I mit
hjemland må man ikke snakke, hvis der er ældre folk iblandt én. Men nu er jeg blevet mere
modig. Nu tør jeg godt sige min mening.” (Bruger)
”Jeg er ikke dansk født, så jeg har måske flere stavefejl end andre. Lektiehjælperen forklarer
hvorfor man laver fejlene, og derfor ved jeg næste gang hvordan det skal være. Man får mere
selvtillid…” (Bruger)
Evalueringen viser desuden andre – mere indirekte – indikationer på, at kontakten til
Røde Kors medfører en stigning i brugernes selvtillid. Det første handler om overgangen
fra bruger til frivillig. Her peger Røde Kors’ egen status fra 2011 13 på, at ca. 10 % af de
frivillige er tidligere brugere, jf. kapitel 3.3.4. Det positive i dette forhold er, at selvom
brugerne ikke i alle tilfælde kan anses som egentlige frivillige, er deres opfattelse af sig
selv som frivillig en indikation på selvtillid, hvor de føler, de bidrager frem for alene at
12
Med kontekstfaktorer menes fx typen af frivillig, typen af brugere mv.
13
Røde Kors: Status 2011. Den frivillige integrationsindsats
28
anse sig selv som modtager. For disse brugere handler det om at hjælpe andre mennesker, som de også selv blev hjulpet af Røde Kors’ frivillige, jf.:
Hvorfor er jeg frivillig? For at hjælpe andre mennesker, ligesom jeg selv blev hjulpet da jeg
kom til Danmark.” (Bruger & frivillig)
En anden indirekte indikation på, at kontakten med Røde Kors styrker brugernes selvtillid,
omhandler brugen af de cafe-aktiviteter, der findes i nogle Røde Kors-lokalafdelinger. Her
viser evalueringen, at en markant andel af brugerne – efter et par år – fravælger brugen
af denne. Fra de frivillige anses dette som en positiv indikation på en styrkelse af disse
brugeres selvtillid. For når brugerne vurderer, at de ikke har behov for at komme i Røde
Kors’ cafe længere, vurderer de frivillige, at disse brugere er blevet så selvkørende og har
selvtillid til at klare sig i Danmark uden løbende støtte fra Røde Kors. Fravalget af Røde
Kors er således et positivt tegn på en styrket selvtillid.
Hvad afhænger resultatet af?
En generel vigtig pointe i forhold til resultaterne af evalueringen er, at resultaterne i høj
grad afhænger af den lokale kontekst, de udspiller sig i. Disse kontekstfaktorer hhv.
fremmer eller hæmmer resultatet af integrationsindsatsen. I forhold til relationsopbygningen mellem bruger og frivillig afhænger resultatet af flere centrale kontekstuelle forhold. For det første har integrationsaktiviteten en central betydning for opbygningen
af relationen mellem bruger og frivillig, jf. kapitel 3.1.1. Her viser evalueringen, at der er
forskel på hastigheden og intensiteten i relationen afhængig af aktivitetstypen. 1:1relationen mellem bruger og frivillig er særlig anvendelig til at knytte dybe relationer
inden for et kortere tidsforløb. Dét handler primært om, at det at knytte en relation til et
andet menneske er enklere og foregår mere smidigt, når der er tale om en relation mellem kun to mennesker, jf.:
”Det er ligesom et barn, der kommer til verden. Først lærer barnet moderen at kende. Dernæst den nære familie og herefter resten af menneskene. Du har brug for et rum, hvor du kan
være dig selv. Dét rum er kontaktpersonen.” (Bruger)
Brugertypen har også betydning for resultatet. Det handler om, at der kan være forskelle i brugernes behov for at knytte relationer. Her viser evalueringen, at brugere, der
ankommer til dele af Danmark, hvor der i forvejen er andre brugere fra samme land, i
mindre grad har behov for at knytte tætte relationer med frivillige i Røde Kors. Derudover
viser evalueringen, at brugerens status ved ankomsten til Danmark har betydning for
muligheden for at danne relationer med frivillige. Det handler om, at brugere, der er
relativt velfungerende med fx familie og/eller en uddannelse fra hjemlandet, har lettere
ved og hurtigere knytter relationer med frivillige end mere sårbare brugere. Det kan fx
være brugere med psykiske lidelser, der inden for de første par år i Danmark kan have
svært ved at knytte sig til danske frivillige. Det kan medføre udfordringer for enkelte
lokalafdelinger i forhold til at knytte tættere relationer med disse typer af brugere.
Relationsopbygningen mellem bruger og frivillig er derudover afhængig af den interne
organisering i lokalafdelingerne. For det første handler det om antallet af frivillige i
lokalafdelingerne. I flere lokalafdelinger er det en udfordring at tiltrække et antal frivillige, der kan matche efterspørgslen af 1:1-aktiviteter. Det medfører, at omfanget af disse
aktiviteter ikke bliver så udbredt – selvom der er en bevidsthed om, at relationsopbygningen mellem bruger og frivillig forstærkes af dette. For det andet viser evalueringen, at
de frivilliges syn på brugerne også har betydning for relationsopbygningen. Det handler
om, at frivillige i visse lokalafdelinger bevidst arbejder med at stille krav til brugerne. I de
frivilliges optik handler det om at indgå i et ligeværdigt forhold, hvor man ved at stille
krav til brugerne viser, at man respekterer dem, jf.:
29
”Vi stiller krav til brugerne. Hvis vi skal hjælpe dem og tale med dem kræver det også at de fx
møder til aftalt tid og generelt overholder aftaler. Jeg synes, at det at stille krav viser at man
respekterer hinanden.” (Frivillig)
Ifølge disse frivillige har den måde at anse brugerne en positiv betydning for relationsopbygningen, idet brugerne ikke bliver ’klient gjort’, men derimod anset som en ligeværdig
relation. Synet på brugerne kan ifølge disse frivillige være med til at opbygge relationer
mere smidigt og ligeværdigt.
4.1.2 Fællesskab
Et andet centralt resultat af Røde Kors’ frivillige integrationsaktiviteter er etablering af
fællesskab for brugerne.
Her peger evalueringen overordnet på, at brugerne af Røde Kors’ aktiviteter oplever, at
de via deltagelse i aktiviteterne udvider deres sociale netværk. Deltagelsen i aktiviteterne
medvirker til, at brugerne lærer andre mennesker at kende. Det betyder fx, at brugerne
kan hilse på nogle på gaden, jf.:
”At de [brugerne] møder en de kender, det er vigtigt. At blive hilst på er vigtigt, fordi så ”er
man med”. Så kender man hinanden. Det forhindrer, at man føler sig ensom.” (Frivillig)
Samarbejdspartnere er også bevidste om denne del og fremhæver det positive i, at brugerne indgår i fællesskaber via Røde Kors, jf.:
”Det er kæmpe stort [at indgå i et fællesskab] i forhold til at blive integreret i et lokalsamfund...
De frivillige invaliderer den ensomhedsfølelse, som mange brugere går ned på.” (Samarbejdspartner)
Ligeledes beskriver frivillige, hvordan indsatsen medfører, at brugerne bliver en del af det
danske samfund, jf.:
”Vi kan være med til at forhindre, at de ender i et parallelsamfund, en subkultur med egne love.” (Frivillig)
Samlet set peger evalueringen på, at brugerne oplever, at de udvider deres sociale netværk via kontakten til Røde Kors. Både den kvalitative undersøgelse samt spørgeskemaundersøgelsen bekræfter dette billede.
Figur 8: Vurdering af, hvorvidt brugerne får eller har fået nye venner/bekendte, efter at de er begyndt at bruge Røde Kors' aktiviteter
Brugere
44%
Frivillige
41%
25%
0%
10%
41%
20%
30%
Ja i høj grad
Note: n (brugere) = 59, n (frivillige) = 71
Kilde: Oxford Research 2012
30
5%
40%
I nogen grad
50%
10%
28%
60%
70%
I mindre grad
80%
6%
90%
Nej slet ikke
100%
85 % af brugerne angiver, at de i høj grad eller nogen grad har fået nye venner/bekendte, efter de er begyndt at bruge Røde Kors' aktiviteter. Blandt de frivillige
angiver 66 % det samme. Forskellen i vurderingen mellem bruger og frivillig kan hænge
sammen med den tidligere nævnte rækkefølge i relationsopbygningen. Først får brugerne
et fællesskab med de frivillige og derefter med andre brugere. Derfor har brugerne en
bedre fornemmelse for, og en mere positiv vurdering af, opbygningen af netværket.
Udflugter er vigtige
Når brugerne beskriver deres sociale netværk, fremstår en af Røde Kors’ aktiviteter særlig vigtig – udflugterne og familielejrene. Brugerne beskriver, at udflugterne indebærer et
kulturelt element, men i lige så høj grad et socialt, jf.:
”Det vigtige ved turene er at se noget og at lære hinanden at kende.” (Bruger)
Udflugterne er forskelligartede fx endags- eller weekendture, ture i Det Kongelige Teater
eller længere ture til Vesterhavet, Legoland eller Bornholm. Turene har dog det til fælles,
at brugerne mødes uden for Røde Kors’ lokaler - uden for de vante rammer. Det betyder
for det første, at de har mulighed for at lære nye mennesker at kende. Det er særlig
givtigt for de typer af brugere, der ikke til daglig er i kontakt med andre mennesker, jf.:
”Vi havde en familielejr til Jylland sidste år. Her var der fokus på indvandrerfamilier, primært
kvinder med børn. Og jeg var der med mine børn. Jeg synes, det var rigtig godt at få kontakt til
andre indvandrerkvinder og snakke om alt muligt. Det kunne godt gøres mere for min skyld.”
(Bruger)
Citatet viser således, at det ikke er let for disse typer af brugere (muslimske kvinder) at
opbygge venskaber i dagligdagen. På den måde fungerer udflugterne med Røde Kors
som en måde at se nye steder i Danmark, samtidig med det er muligt at påbegynde netværksopbygning og eventuelt venskaber med andre brugere.
For det andet betyder udflugterne, at brugere og frivillige lærer hinanden at kende på en
anden måde. I en lokalafdeling peger en frivillig på, at udflugterne har en positiv betydning for netværksopbygningen med brugeren, hvis man som frivillig ikke er bange for at
dele ud af sig selv, jf.:
”Vi havde en udflugt, hvor vi tog på en bustur til Nordjylland. Der var en bruger, som jeg havde
et besværligt forhold til. Efter at personen havde været i min mors hus, og vi snakkede om min
barndom, ændrede vores forhold sig. I dag har vi et herligt forhold...” (Frivillig)
Det viser således, at opbygningen af netværk og relationer mellem frivillige og brugere
kan forstærkes, hvis de frivillige er villige til og åbne for at dele deres historie og liv med
brugerne. Det viser – ligesom det at stille krav til brugerne 14 – at man stoler på hinanden
og anser hinanden som ligeværdige. Dét har en positiv betydning for den videre netværksdannelse mellem bruger og frivillig.
Hvad afhænger resultatet af?
Opbygningen af fællesskab og netværk afhænger af flere lokale faktorer. For det første
har samarbejdet med eksterne aktører betydning for, hvor hurtigt netværket opbygges. Med samarbejde menes her tidspunktet for, hvornår brugerne introduceres til Røde
Kors. I én lokalafdeling er der et tæt samarbejde mellem Røde Kors og kommunen.
14
Jf. kapitel 4.1.1
31
Sammen henter de flygtningene på stationen, når de ankommer til byen. Det første sted,
brugeren kommer derefter, er i Røde Kors’ café. I kommunen vurderer de, at det bevirker, at flygtningene får et netværk fra dag ét, jf.:
”Vi møder dem på stationen sammen med Røde Kors. Vi har en kontaktpersonordning, så brugeren har en kontaktperson fra dag ét. Røde Kors betyder, at borgerne ikke skal sidde hjemme,
men at de har et netværk fra dag ét.” (Samarbejdspartner)
I en anden lokalafdeling indledes samarbejdet mellem Røde Kors og kommunen senere i
forløbet. Kommunen henter flygtningene på stationen, etablerer dem i egen bolig, viser
dem byen osv. Først derefter inddrages og overtager Røde Kors, da kommunen vurderer,
at flygtningene lige skal falde på plads, inden de introduceres til Røde Kors. Det betyder,
at der kan gå et par måneder, inden brugeren møder Røde Kors, jf.:
”Kommunen ringede til mig, da jeg kom. De spurgte, om jeg ville lære en dansker at kende.
Det ville jeg gerne. Jeg kom i december, jeg hørte fra Røde Kors i januar, og vi havde det første
møde d. 24. februar.” (Bruger)
En anden betydende kontekstfaktor er brugertypen. Her giver nogle brugere udtryk for,
at kontakten til Røde Kors er indgangen til et generelt større netværk - også uden for
Røde Kors, jf.:
”Jeg kender danskere nu. Jeg bor i lejlighed og har kontakt med naboer. I skolen hvor man kun
taler dansk, her snakker man med alle mulige nationaliteter.” (Bruger)
Langt de fleste brugere giver udtryk for, at de generelt får et større netværk. Omvendt
beskriver enkelte brugere, at de kun har et netværk i Røde Kors:
”Selvom jeg har været i Danmark i 9 år, kan jeg ikke finde danske venner. Jeg kender kun danske venner i Røde Kors. Jeg kan ikke komme ind i danske vennekredse. Har gået til svømning i
3 år uden at få danske venner.” (Bruger)
Gennemslagskraften i forhold til også at danne netværk uden for Røde Kors er bl.a. afhængig af brugertypen. Brugere, der er åbne og har tid til at møde og engagere sig i sine
omgivelser, har tendens til at have større succes med at danne netværk og fællesskaber.
4.1.3 Kompetencer og viden
Evalueringens resultater viser også, at de brugere, der er i kontakt med Røde Kors, får
øgede kompetencer og øget viden på flere punkter. Det drejer sig om kompetencer og
viden af hhv. kulturel karakter og af praktisk karakter.
Kulturelle kompetencer og viden
Brugerne peger på, at de via tilknytningen til de frivillige i Røde Kors lærer det danske
sprog og den danske kultur. De to resultater uddybes nedenfor.
Lære det danske sprog
Brugerne oplever generelt, at de gennem Røde Kors opnår en kompetence - lærer det
danske sprog. Brugerne peger på, at kontakten til Røde Kors medvirker til, at de på kortere sigt lærer sproget. Dertil viser evalueringen, at læren af det danske sprog efterfølgende har positive virkninger forstået som, at brugerne på længere sigt tager en uddannelse eller får et arbejde. Her beskrives resultaterne, og i delkapitlet omhandlende virkninger fremhæves virkningerne af at lære det danske sprog. Denne kronologi skyldes, at
32
brugernes kompetencer i forhold til sproget er en forudsætning for, at de tager uddannelse eller får arbejde.
Generelt tilskriver brugerne det stor værdi, at de lærer dansk. De betragter det som en
vigtig forudsætning for at begå sig i det danske samfund. Størstedelen af både brugerne
og de frivillige angiver i evalueringen, at brugerne er blevet eller bliver bedre til dansk,
efter de er begyndt at bruge Røde Kors’ aktiviteter, jf. figur 9.
Figur 9: Vurdering af hvorvidt brugerne er blevet eller bliver bedre til dansk,
efter at de er begyndt at bruge Røde Kors' aktiviteter
Brugere
47%
Frivillige
36%
43%
0%
20%
Ja i høj grad
15%
47%
40%
I nogen grad
60%
I mindre grad
2%
8% 2%
80%
100%
Nej slet ikke
Note: n (brugere) = 53, n (frivillige) = 87
Kilde: Oxford Research 2012
83 % af brugerne angiver, at de i høj eller nogen grad er blevet bedre til dansk, efter de
er begyndt at bruge Røde Kors’ aktiviteter. 90 % af de frivillige vurderer det samme er
tilfældet.
Den kvalitative undersøgelse viser, at Røde Kors hjælper brugerne til at lære det danske
sprog. Brugerne beskriver det som væsentligt, at de netop lærer sproget via en relation
med de frivillige. Det er væsentligt, at de fx mødes i caféen, taler sammen og derigennem får forklaringer vedrørende sproget.
”Hvis jeg ikke havde haft Røde Kors, ville jeg have det svært. Jeg kunne bruge ordbog, men
jeg mangler forklaring. Caféen er en kort vej til at opnå mange ting. Du forstår dansk, du forstår mange ting. Gennem caféen kan man integrere sig.” (Bruger)
I forhold til at lære sproget understreger brugerne således vigtigheden af de relationer,
der indledende opbygges via kontakten til Røde Kors. Derfor er det vigtigt, at dette fundament er på plads i forhold til at sikre en smidig og enkel proces med at lære det danske sprog. Her peger evalueringen på, at Røde Kors støtter brugerne i begge henseender.
Lære dansk kultur
Et centralt resultat af Røde Kors’ integrationsarbejde er, at brugerne får kendskab til
dansk kultur. Størstedelen af brugerne og de frivillige vurderer, at brugerne har fået større viden om kulturen, jf. figur 10:
33
Figur 10: Vurdering af hvorvidt brugerne opnår større viden om Danmark og
dansk kultur, efter at de er begyndt at bruge Røde Kors' aktiviteter
Brugere
63%
Frivillige
41%
0%
20%
Ja i høj grad
21%
45%
40%
I nogen grad
60%
I mindre grad
9%
7%
14% 0%
80%
100%
Nej slet ikke
Note: n (brugere) = 56, n (frivillige) = 86
Kilde: Oxford Research 2012
84 % af brugerne angiver, at de i høj grad eller i nogen grad har fået større viden om
Danmark og dansk kultur, efter de er begyndt at bruge Røde Kors' aktiviteter. 86 % af de
frivillige vurderer det samme.
Den kvalitative undersøgelse viser samme billede. Brugerne oplever, at de via kontakten
til Røde Kors lærer om dansk kultur, og at kontakten med de frivillige medvirker til, at
forskellige aspekter af kulturen læres. Brugerne beretter, at de lærer, hvordan en dansk
hverdag forløber. Her giver de forskellige eksempler såsom: Hvordan spiser man? Hvordan opdrager og behandler man sine børn? Hvordan bliver man gift og skilt? Derudover
beskriver brugerne, at de lærer at forstå samfundet såsom: Hvad betyder religion? Hvordan tænker politikere? Hvordan skal nyheder forstås? jf.:
”I Syrien er det vigtigt at købe gaver til hinanden. Det er det ikke i Danmark. Min kontaktperson
lærer mig, hvordan man gør i Danmark.” (Bruger)
Måden hvorpå brugerne får kendskab til dansk kultur er blandt andet ved at se Danmark,
blandt andet på de før omtalte udflugter og familielejre. Disse fører til, at brugerne får et
større kendskab til og forståelse for dansk kultur, jf.:
”Én ting er at være sammen med andre og lære hinanden at kende. En anden ting er at tage
på ture rundt i landet. Man lærer noget om den danske kultur og om forskellige steder i Danmark.” (Bruger)
Brugerne tilbydes ikke blot udflugter i landet, de får også en rundvisning i det lokale område. Dermed får de også et kendskab til og en forståelse for lokalsamfundet, jf.:
”Der var én, hvor jeg blev bedt om at møde op i lejligheden. Jeg viste hende byen, butikker,
bibliotek, lægehus mm. I Fakta viste jeg hende forskellen på kødet.” (Frivillig)
Samlet set værdsætter brugerne, at de lærer om dansk kultur, men de værdsætter især,
at deres børn lærer om kulturen, jf.:
”Det er vigtigt at forstå de danske højtider som jul og påske, fordi jeg bor i Danmark. Alle børn
lærer det. Det er især vigtigt for mine børn. Mit barns venner snakker om påske, men det snakker vi ikke om derhjemme. Mine børn skal vide alt om det, der foregår i Danmark”. (Bruger)
Det har stor betydning for de voksne brugere og deres børn, at de får viden om dansk
kultur. Derfor er læren om kultur og samfund ikke kun en viden, der tilegnes brugerne,
men også en viden, der bliver videregivet til deres børn, og som medfører, at børnene
kan forstå og begå sig i det danske samfund.
34
Hvad afhænger resultaterne af?
For det første afhænger brugernes kompetencer og viden om danske kulturelle forhold af
den interne organisering i lokalafdelingerne. Det være sig for det første i forhold til
antallet af frivillige. Evalueringen viser en tendens til, at når der er mange frivillige i forhold til antallet af brugere, så har det en positiv betydning for brugernes læring. Derudover lettes læringen om dansk kultur, når det er danskere, der formidler dette. Brugerne
vurderer, at de gennem Røde Kors lærer danskere at kende og derigennem får en forståelse for danskere og det danske samfund generelt.
Aktivitetstypen har desuden betydning for brugernes kompetencer i forhold til sproget.
Her peger evalueringen på, at aktiviteter med en 1:1-relation i højere grad hjælper brugerne til at lære sproget. Aktiviteter, hvor én bruger og én frivillig sammen arbejder med
at lære det danske sprog, er givtige i forhold til at opbygge brugerens kompetencer. Dertil har specielt udflugter betydning for brugerens kendskab til dansk kultur. Brugerne
vurderer, at de får et bedre og dybere kendskab til dansk kultur ved at supplere aktiviteterne i lokalafdelingen med udflugter i Danmark.
En faktor, der har betydning for brugerens kompetencer i forhold til sproget, er samarbejdet med eksterne aktører. Det er især samarbejdet med sprogskolen. Evalueringen peger på, at brugerens kompetencer kan styrkes, hvis der er et etableret samarbejde
og dialog mellem lokalafdelingen og sprogskolen.
Praktiske kompetencer og viden
Evalueringen viser desuden, at brugerne opnår kompetencer og viden af praktisk karakter via kontakten med Røde Kors. Det handler om støtte i forhold til systemet og støtte til
praktiske gøremål.
Støtte i forhold til ’systemet’
Brugerne oplever, at Røde Kors hjælper i forhold til deres kontakt med det danske ’system’. Det gælder fx offentlige myndigheder, lovgivning, jobmarked mv.
Den form for støtte, brugerne nævner oftest, er støtte i forhold til at forstå breve fra
offentlige myndigheder:
”Når min mor får breve, som vi ikke kan forstå, kan vi ringe [til Røde Kors], og så hjælper de
én. De formulerer tingene på en måde, så vi kan forstå det. Det giver stor støtte.” (Bruger)
”Jeg fik et brev fra boligsikring. Jeg forstod ikke, hvad der stod. Jeg viste det til min kontaktperson, som forklarede, at der stod, at hvis jeg ikke betalte, ville jeg blive smidt ud. Det var meget
vigtigt, at jeg fik betalt.” (Bruger)
Citaterne illustrerer, at Røde Kors yder en støtte, som de offentlige myndigheder ikke kan
yde, eftersom de frivillige netop hjælper brugerne med at forstå myndighederne. De
hjælper blandt andet med at forstå lovgivningen. Det har en stor betydning for brugerne,
eftersom de ikke har nogen forudsætning for at forstå systemet. De anser det som væsentligt, at de frivillige kan og vil forklare det på en forståelig måde. Derudover er det
væsentligt, at de frivillige har tid til at forklare det, netop når brugerne har behov for det.
Det er af stor betydning, at der ikke er ventetid til de frivilliges hjælp.
Røde Kors’ frivillige hjælper ikke blot med at forstå myndighederne, de hjælper også med
at kontakte dem, de deltager ved møder osv. Det at have en frivillig med som bisidder
vurderes af en samarbejdspartner som særlig hensigtsmæssigt. Det handler om, at den
35
frivillige kan høre processen i sagen ufiltreret, hvilket medvirker til at undgå misforståelser om indhold, tidsplan mv.
Praktisk hjælp
Et andet resultat af Røde Kors’ integrationsaktiviteter er en praktisk hjælp. Brugerne fokuserer generelt på, hvordan de via kontakten med Røde Kors får hjælp til forskellige
gøremål. Fx får nogle brugere hjælp til at købe, samle eller reparere møbler. Andre får
hjælp til at købe fjernsyn, computer og opsætte internet, jf.:
”Jeg har to kontaktpersoner, som har skaffet mig et fjernsyn og en cykel til min datter.” (Bruger)
Den praktiske hjælp er ikke kun af materiel karakter. Nogle brugere får for eksempel
hjælp til børnepasning og hjælp til at hente og bringe børn – eller til at afholde børnefødselsdag, jf.:
”Min søn fik 24 elever på besøg. Men vi havde ikke plads til alle børnene hos os. Derfor holdt vi
det hos min kontaktperson, som bor i et stort hus ud til et grønt område. Hun er modig...”
(Bruger)
Foruden disse former for praktisk hjælp får enkelte brugere også begrænset økonomisk
hjælp. Det dækker over økonomisk støtte til børns fritidsaktiviteter som fx violinundervisning. Betydningen af denne hjælp er stor, da barnet ellers ikke kunne gå til denne fritidsaktivitet. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om et ’skub’ i den rigtige retning. Røde Kors betaler halvdelen af kontingentet det første år, hvorefter brugeren overtager hele betalingen. Der er således en forhåbning om, at den økonomiske hjælp bliver
til selvhjælp.
Samlet set oplever brugerne, at Røde Kors yder forskellige former for praktisk hjælp, der
gør dem i stand til at begå sig i dagligdagen. De får støtte i forhold til at samle et møbel,
hente deres børn osv. Denne hjælp giver brugerne kompetencer, så de på sigt bliver
uafhængige af hjælpen fra Røde Kors. Brugerne bliver med de frivilliges ord ’selvkørende’, eftersom brugerne over tid lærer at klare sig selv.
Hvad afhænger resultaterne af?
For det første har aktivitetstypen betydning for resultatet. Det er især synergien mellem aktiviteterne, der har betydning for støtten i forhold til systemet. I den kvalitative
undersøgelse beskriver brugerne, at de primært får støtte, når de mødes med deres kontaktperson, men derudover får de støtte, når de mødes i caféen eller til sprogtræning.
Det er et forhold, som kapitel 2.2.2 også viste. Fx er formålet med en aktivitet i en lokalafdeling sprogtræning, men alligevel strækker aktiviteten sig også til drøftelse af offentlige myndigheder, jf.:
”Dansk er det primære formål: To timers dansk en gang om ugen, støtte op om undervisningen
fra sprogskolen og træne dansk tale med dem – men så griber det om sig: Forstå breve, rykkere osv.” (Frivillig)
Citatet illustrer, hvordan brugerne kan få støtte i forhold til systemet, selvom de befinder
sig ved en aktivitet, der har et andet formål. Dermed flyder grænsen mellem aktiviteterne
ud. Det kan få den betydning, at brugerne oplever, aktiviteterne eller hjælpen i høj grad
målrettes deres behov.
Brugertypen kan også have betydning for, i hvilken udstrækning brugerne opnår praktisk hjælp. Evalueringen viser, at det ikke blot er de frivillige, der yder praktisk hjælp til
36
brugerne, brugerne yder også hjælp til hinanden. Her peger evalueringen på, at det primært er de ressourcestærke brugere, der har mulighed for at hjælpe andre brugere. Et
vigtigt parameter er ancienniteten i Danmark, så man som bruger har forståelse for de
praktiske forhold i Danmark og deraf kan støtte og hjælpe andre brugere.
Derudover har den interne organisering også betydning for resultatet. Det er antallet
af frivillige, der har betydning for omfanget eller udstrækningen af den hjælp, brugerne
får. Mange frivillige betyder flere ressourcer til at støtte brugerne. Derudover er de frivilliges viden om eksempelvis systemet afgørende for den støtte, de kan give i forhold til at
forstå systemet. De frivilliges overskud kan også have betydning for den hjælp, de kan
give i forhold til praktiske gøremål.
4.2
Virkninger
Dette delkapitel fokuserer på virkningerne af Røde Kors’ integrationsarbejde. Derfor besvares evalueringsspørgsmålet:

Hvilken virkning har Røde Kors’ integrationsindsats for brugerne?
Til at besvare dette spørgsmål har evalueringen i det foregående kapitel fokuseret på,
hvilke umiddelbare resultater den frivillige integrationsindsats giver brugerne. Delkapitlet
her fokuserer på, om de præsenterede resultater i evalueringen fører til de formodede
virkninger, som forandringsteorien opstiller. De formodede virkninger er social progression og medborgerskab, som beskrives i det følgende. Til hver af virkningerne vurderes
det, hvilke forhold virkningerne afhænger af.
4.2.1 Social progression
I forhold til virkningen – social progression – er indikatorerne på dette bl.a. at opleve,
overskue, og handle på valgmuligheder i det danske samfund. Det kan fx komme til udtryk ved, at brugerne i stigende grad tager en uddannelse eller får et arbejde via kontakten med Røde Kors. Men også andre udviklinger i brugernes liv kan indikere en social
progression. I det følgende præsenterer evaluator de centrale indikationer på brugernes
sociale progression.
Handlerum
Evalueringen viser overordnet, at virkningen af Røde Kors’ integrationsaktiviteter er, at
brugerne oplever og kan overskue handlemuligheder i deres liv. Brugere og de frivillige
peger således på, at kontakten med de frivillige i Røde Kors resulterer i opnåelsen af en
viden om og forståelse for muligheder i det danske samfund, der blandt andet medfører,
at brugere motiveres til at tage en uddannelse eller et arbejde, jf.:
”Vi bliver motiveret til at tage en uddannelse eller arbejde. Hvis nogen har et potentiale, så
motiveres de til det her i caféen.” (Bruger)
”Lektiehjælp hjælper med til at brugerne får en uddannelse. Mange har ikke uddannelse, når
de kommer, men det har de efterfølgende.” (Frivillig)
Det peger således på, at Røde Kors’ frivillige integrationsaktiviteter er medvirkende til at
skabe et handlerum, hvori brugerne kan agere. Men derudover også at aktiviteterne er
medvirkende til at motivere brugerne til at handle og således fortsætte deres sociale
progression. Alene dét resultat anser evaluator som en positiv virkning af det frivillige
37
integrationsarbejde i regi af Røde Kors. For yderligere at belyse udviklingen inden for
dette handlerum peger evalueringen på to indikatorer i brugernes sociale progression –
uddannelse og job – der belyses i det følgende.
Uddannelse
Evalueringen viser, at det ikke er alle brugere, der er i kontakt med Røde Kors, der er i
gang med en uddannelse. Således angiver ca. 50 % af de brugere, der er inkluderet i
spørgeskemaundersøgelsen, at de på nuværende tidspunkt ikke er i gang med en uddannelse. Forklaringen på dette kan primært findes i, at de brugere, der har været i
Danmark i længere tid og i kontakt med Røde Kors i længere tid, i overvejende grad
arbejder eller leder efter et arbejde i stedet for at tage en uddannelse. Derfor anser de
det ikke længere som relevant at tage en uddannelse i Danmark. En anden forklaring er,
at de brugere, der har været i Danmark i kortere tid, endnu ikke er kommet i gang med
en uddannelse.
For de brugere, der tager en uddannelse, viser evalueringen en markant spredning i niveau. Hovedparten er i gang med en uddannelse på den lokale sprogskole med henblik
på at forbedre deres danskkompetencer. For de brugere, der er i gang med anden uddannelse, er dette på meget forskellige stadier. Således er der brugere, der er i gang
med grundskoleeksamen, erhvervsuddannelser samt lange videregående uddannelser.
Det er fælles for alle brugere, der er i gang med en uddannelse, at de både angiver, at
de klarer sig bedre på uddannelsen og er blevet gladere for at gå der, efter de er kommet i kontakt med Røde Kors’ aktiviteter, jf. figur 11.
Figur 11: Klarer du dig bedre på din uddannelse… / Er du blevet gladere for at
gå i skole/tage en uddannelse efter, at du er begyndt at komme til Røde Kors’
aktiviteter?
Klarer du dig bedre på din
skole/uddannelse...?
59%
Er du blevet gladere for
at gå i skole/tage
uddannelse…?
56%
0%
Ja i høj grad
20%
I nogen grad
40%
60%
I mindre grad
31%
7% 3%
34%
6%3%
80%
100%
Nej slet ikke
Note: n = 32, n = 29
Kilde: Oxford Research 2012
Figur 11 indikerer således, at de brugere, der tager en uddannelse, samtidig med de er i
kontakt med Røde Kors, oplever en positiv virkning af dette. 90 % af de brugere, der
angiver, at de kan besvare dette spørgsmål, angiver således en positiv betydning af deltagelsen i Røde Kors’ aktiviteter i forhold til uddannelsen. Dette både i forhold til at de
klarer sig bedre, men også i forhold til at de er gladere for at tage en uddannelse. Den
kvalitative undersøgelse nuancerer dette forhold og viser, at det primært er hjælp med
sproget, mens brugerne tager en uddannelse, der anses som særlig anvendeligt, jf.:
38
”I min uddannelse var jeg nød til at skrive mange rapporter og projekter. Røde Kors har hjulpet mig med at rette mine grammatiske fejl eller stavefejl i mine rapporter.” (Bruger)
”Jeg klarede min uddannelse på normeret tid (3,5 år), fordi Røde Kors hjalp mig. Jeg fik meget hjælp med sproget af Røde Kors.” (Bruger)
Også de samarbejdspartnere, som lokalafdelingerne er i kontakt med, fremhæver positive virkninger af Røde Kors’ aktiviteter i forhold til brugernes uddannelsesforløb; jf.:
”Jeg er helt overbevist om, at de går hurtigere gennem danskuddannelsen ved at have frivillige. Det korter måske 3-4 måneder af danskuddannelsen, fordi de har det ugentlige besøg.”
(Samarbejdspartner)
Samlet set indikerer dette, at Røde Kors’ integrationsaktiviteter har en positiv virkning for
brugernes uddannelser. Brugerne tager således uddannelser på meget forskelligartede
niveauer, men fælles for Røde Kors’ virkning i forhold til brugerne er, at kontakten mellem brugerne og de frivillige fører til en forbedret situation for brugeren. Primært fordi
Røde Kors’ frivillige støtter op omkring udviklingen af de sproglige kompetencer. Dét er
medvirkende til, at brugerne også kan fokusere på det faglige indhold af uddannelser og
deraf understøtte brugernes sociale progression.
Overgang til arbejdsmarkedet
Den anden indikation af brugernes sociale progression omhandler deres overgang til det
danske arbejdsmarked. Af de 62 brugere, der indgår som det kvantitative fundament fra
spørgeskemaundersøgelsen, angiver 31 %, at de har et arbejde. 22 % angiver, at de ikke
har et arbejde, men at de leder efter et. De resterende ca. 50 % angiver, at de hverken
har et arbejde eller leder efter et. De er fx under uddannelse eller har ikke mulighed for
at varetage et arbejde af forskellige årsager 15. Dette er således indledningsvis medvirkende til at indikere, at det ikke er alle brugere, der er i kontakt med Røde Kors, for
hvem det er muligt at varetage et job.
For de brugere, der har mulighed for at varetage et job, indikerer evalueringen, at brugerne oplever, at kontakten med de frivillige i Røde Kors er medvirkende til at styrke
deres forudsætninger for at få et job i Danmark. Det handler om at styrke deres sproglige kompetencer samt støtte og motivere brugerne til at få et job, jf.:
”Jeg er blevet støttet [fra Røde Kors] til at få et job på en indirekte måde. Det handler både
om at forbedre mine sproglige evner og motivere mig til at arbejde. Det gør en forskel for
mig.” (Bruger)
”Jeg har fået mere viden om det danske arbejdsmarked fra de frivillige i Røde Kors.” (Bruger)
Det viser, at Røde Kors’ primære virkning i forhold til brugernes sociale progression på
det danske arbejdsmarked handler om at få skabt forudsætninger for, at brugerne kan
indgå heri. Det handler bl.a. om sproglige kompetencer, viden og selvtillid, der medfører,
at brugerne kan indgå på arbejdsmarkedet.
Samtidig viser evalueringen, at der er eksempler på lokalafdelinger, hvor de frivillige via
deres store engagement også har sikret reelle indgange til jobmarkedet, jf.:
”Manden i min kontaktfamilie er for tiden i praktik hos en automekaniker. Og det er via en
som min mand kendte. Han håber på, at han kan komme til at arbejde som mekaniker, og det
her er i al fald en start.” (Frivillig)
15
Fx traumatiserede flygtninge
39
Det skal dog understreges, at evalueringen ikke viser, at dette er gængs praksis på tværs
af lokalafdelingerne. Det skal i højere grad ses som enkelte tilfælde, hvor de frivilliges
engagement i brugeren i kombination med brugerens kompetencer medfører et job.
Samlet set indikerer evalueringen i forhold til brugernes overgang til arbejde, at Røde
Kors’ primære indsats ligger i det forberedende og forudsætningsskabende arbejde i
forhold til brugernes jobmuligheder. Ved således at styrke brugernes sproglige og relationelle kompetencer er det evaluators vurdering, at Røde Kors har en stor indledende virkning i forhold til at støtte brugernes indgang til det danske arbejdsmarked.
Hvad afhænger virkningen af?
Indledende er det vigtigt at pointere, at tidsaspektet i forhold til social progression er
centralt. Det betyder, at det tager tid, fra brugerne kommer i kontakt med Røde Kors, til
der kan spores en social progression. Som evalueringen tidligere har peget på, resulterer
kontakten mellem brugere og frivillige indledende i, at der etableres relationer. Dernæst
dannes der netværk, og brugerne lærer det danske sprog og kulturen via deltagelse i
forskellige aktiviteter. Der ligger således en eller flere forudsætninger for, at brugerne
oplever en social progression – og disse forudsætninger tager tid at få på plads.
Evalueringen peger derudover på, at specielt samarbejdet med eksterne aktører i
lokalafdelingerne har betydning for virkningen social progression. Det skal primært forstås således, at i lokalafdelinger, hvor der er etableret et tæt samarbejde med eksterne
samarbejdspartnere i form af jobcenter, sprogskoler samt andre uddannelsesinstitutioner,
der viser evalueringen en tendens til, at brugernes sociale progression forstærkes. Det
handler primært om, at brugernes overgange til hhv. uddannelsesinstitutioner og evt.
arbejdspladser lettes, hvis der er etableret en kobling mellem lokalafdelingen i Røde Kors
– der har den specifikke viden om brugerens behov og kompetencer – samt de aktører
der generelt i lokalområdet arbejder med at sikre disse overgange. Evalueringen viser, at
i de lokalafdelinger, hvor samarbejdet med kommunen og andre relevante samarbejdspartnere er etableret, der er sandsynligheden for at skabe overgange for brugerne til
enten uddannelse eller job forstærket, jf.:
”Virksomhederne og uddannelsesstederne er grundelementer i integrationen. Vi har en virksomhedskonsulent ansat, hvis ansvar er, at koble virksomheder og flygtninge. Det er klart, at
det har en positiv betydning for antallet af flygtninge, der efterfølgende får et job.” (Samarbejdspartner)
4.2.2 Medborgerskab
Virkningen medborgerskab har på samme måde som virkningen social progression flere
indikatorer, der viser brugernes udbytte af kontakten med Røde Kors. Det handler fx om
følelsen af at høre til et fællesskab, viden om mulighederne i samfundet samt deltagelsen
i nære og bredere samfundsrelationer som fx skole-/hjemsamtaler eller foreninger.
Fællesskab og viden
I forhold til, hvorvidt brugerne oplever en øget følelse af medborgerskab i det danske
samfund gennem deltagelse i Røde Kors’ aktiviteter, peger evalueringens resultater entydigt på, at det er tilfældet. Som både delkapitlet omkring relationer og netværk klarlagde,
medfører Røde Kors’ integrationsaktiviteter, at brugerne får et fællesskab og viden om
mulighederne i det danske samfund. For brugerne er disse dele således fundamentale at
få på plads i forhold til efterfølgende at udnytte de praksisorienterede dele af medborger40
skabet. Det betyder, at opbygningen af netværk og viden om samfundet anses som forudsætninger for at bruge medborgerskabet mere aktivt.
Den umiddelbare virkning af Røde Kors’ frivillige integrationsarbejde er således både
opbygning af fællesskab og viden om samfundet. Det giver efterfølgende brugerne mulighed for at deltage i nære og brede samfundsrelationer, som det følgende vil fokusere
på.
Deltage i nære samfundsrelationer
Brugernes deltagelse i de nære samfundsrelationer omhandler flere typer af relationer.
Det kan fx være den lokale boligforening eller deltagelse i skole-/hjemsamtalerne. Evalueringen peger generelt på, at brugernes deltagelse i de nære samfundsrelationer er meget forskelligartet. Nogle brugere har, via kontakten med Røde Kors, fået mulighed for at
indgå i disse relationer, jf.:
”Vores børn har fået støtte fra Røde Kors til at starte til fritidsaktiviteter. Og det betyder da
både meget for dem og for os. De får lov til at gøre som deres skolekammerater og gå til noget, og vi får mulighed for at se og møde andre mennesker uden for vores vante rammer.”
(Bruger)
Det viser således, at i enkelte lokalafdelinger er der en meget direkte støtte i forhold til at
få brugerne til at deltage i de nære samfundsrelationer. Virkningen af dette er ifølge brugere og frivillige, at det smidiggør brugerens indgang til mere selvstændigt at indgå i det
danske samfund – uden nødvendigvis at blive støttet af Røde Kors, jf.:
”Man kan jo tale lidt om, hvad succeskriteriet ved vores arbejde er. Er det, at brugerne stopper med at gå her, fordi de er blevet selvkørende? Uanset hvad så oplever jeg, at de [brugerne] efter et stykke tid her får mere gå på mod, og lyst til at gøre ting på egen hånd. Og så
hjælper og støtter vi dem i det. Det synes jeg da er en succes…” (Frivillig)
Andre brugere peger på en mere indirekte virkning af kontakten med Røde Kors, hvor
fællesskabet og viden om forhold i Danmark medfører, at man kan deltage i de nære
samfundsrelationer, men at ikke alle vælger at gøre det, jf.:
”Jeg deltager ikke i nogen foreninger eller andet. Jeg har ikke tid til det med mine børn,
sprogskole osv. Men jeg er da klar over at man kan gøre det. Jeg går ud fra at det heller ikke
er alle danskere, der har tid til at gå i en eller anden form for forening.” (Bruger)
Evalueringen peger på, at den centrale virkning af kontakten med Røde Kors i forhold til
deltagelse i de nære samfundsrelationer er opbygningen af forudsætningerne for at gøre
det. På den måde viser evalueringen, at det ikke nødvendigvis er et succeskriterium for
integrationsindsatsen, at brugere deltager i boligforeninger eller lignende. Virkningen
ligger i højere grad i forhold til at klæde brugerne på til at indgå i disse samfundsrelationer, hvis og når de er rede til det.
Deltage i brede samfundsrelationer
Brugernes deltagelse i bredere samfundsrelationer kan fx være deltagelse i andre foreninger end Røde Kors. Her viser evalueringen overordnet, at kontakten med Røde Kors
skaber interesse blandt brugerne til at gøre det, jf. figur 12.
41
Figur 12: Har du fået mere lyst til at være med i andre foreninger efter, at du
er begyndt at bruge Røde Kors' aktiviteter?
Brugere
32%
0%
28%
20%
Ja i høj grad
40%
I nogen grad
20%
60%
I mindre grad
20%
80%
100%
Nej slet ikke
Note: n =50
Kilde: Oxford Research 2012
Figuren indikerer, at 60 % af brugerne angiver, at de i høj eller i nogen grad har fået
mere lyst til at være med i andre foreninger, efter de er begyndt at bruge Røde Kors’
aktiviteter. Det vidner således om, at kontakten med Røde Kors åbner øjnene for det
brugbare i at være tilknyttet andre foreninger i Danmark. Hvor mange, der tager skridtet
og melder sig ind i andre foreninger, har ikke været muligt at kortlægge. Men evalueringen peger på, at der er brugere, der har deltaget i disse bredere samfundsrelationer via
kontakten med Røde Kors, jf.:
”Jeg har været frivillig i et aktivitetscenter, hvor vi laver kostumer til teater mv. Jeg havde
travlt med 9.klasse, så derfor stoppede jeg. Jeg gjorde det blandt andet, fordi jeg havde Røde
Kors. Det gav mig sikkerhed til at prøve andre ting og til at forstå samfundet. Når du forstår
samfundet forstår du alting.” (Bruger)
Citatet viser, at det – ligesom det er tilfældet med de nære samfundsrelationer – er vigtigt, at forudsætningerne for deltagelse er på plads. Det være sig i form af netværk og
viden om det danske samfund. Dermed tydeliggør evalueringen i forhold til brugernes
deltagelse i bredere samfundsrelationer, at kontakten til Røde Kors muliggør brugernes
deltagelse i samfundsnære relationer. Det anser evaluator i sig selv som en positiv virkning af det frivillige integrationsarbejde i Røde Kors.
Hvad afhænger virkningen af?
Virkningen af det frivillige integrationsarbejde i forhold til opnåelse af viden om og deltagelse i medborgerskab afhænger primært af to faktorer. For det første har lokalafdelingernes interne organisering betydning for virkningen. Det skal forstås sådan, at virkningen afhænger af de frivilliges vilje og evne til at støtte brugerne til at udvikle deres
kompetencer inden for medborgerskabet. Det betyder således, at brugerne skal støttes i
at opnå de relationelle og vidensmæssige forudsætninger for at udvikle medborgerskabskompetencerne, så brugerne derfra kan anvende disse. Det være sig fx ved deltagelse i
nye aktiviteter i regi af Røde Kors eller ved at blive medlem af en forening.
Derudover viser evalueringen også, at brugertypen har betydning for hastigheden og
muligheden for at udvikle disse kompetencer. Visse brugere udvikler og opnår erfaringer
med fx foreninger inden for kort tid, mens det kan tage mange år for andre. Således er
mennesker forskellige, og brugerne, der er i berøring med Røde Kors’ frivillige, kan være
forskellige afhængige af deres oprindelsesland, religion, uddannelsesniveau mv. Derfor er
det vigtigt at have forståelse og respekt for brugernes udvikling inden for dette parameter og lade udviklingen tage den nødvendige tid.
42
4.2.3 Opsamling og anbefalinger
Evalueringen viser, i forhold til forandringsteoriens resultater af det frivillige integrationsarbejde i Røde Kors, at brugerne generelt opnår disse. Det være sig både i forhold til
relationsopbygning, etablering af fællesskab og opbygning af kompetencer og viden. Det
er således evalueringens overordnede positive budskab i forhold til resultatet af det
frivillige integrationsarbejde. Konkret viser evalueringen at brugerne:

Etablerer nye relationer. Det sker ofte med udgangspunkt i relationen mellem en

Oplever fællesskab. Røde Kors´ aktiviteter giver generelt mulighed for at indgå i

Udvikler dansksproglige kompetencer og viden om dansk kultur. Brugerne får

Får generel praktisk støtte. Det har stor betydning, at brugere uden stort net-
frivillig kontaktperson/venskabsfamilie og en bruger/brugerens familie. Det har
her stor betydning, at blive mødt af et andet menneske, som ikke repræsentere
”systemet” i form af udlændingemyndigheder og kommunen.
fællesskaber med frivillige såvel som andre brugere, fx i form af ture, lejre, caféer og nørkleklubber. Fællesskabsfølelse kan danne modvægt til oplevelsen af ensomhed.
gennem lektiehjælp, sprogtræning, ture rundt i Danmark og andre aktiviteter
styrket deres kompetencer og kendskab til dansk sprog og kultur.
værk eller forståelse for livet i Danmark kan få støtte til fx at forholde sig til breve fra myndigheder, samle et IKEA-skab mv., som offentlige myndigheder ikke
hjælper til med.
I forhold til virkningen af indsatsen viser evalueringen et mere nuanceret billede. De
kortsigtede virkninger af indsatsen i forhold til hhv. social progression og medborgerskab
er til stede. Brugerne oplever fx en større viden om valgmuligheder i samfundet og en
følelse af at tilhøre et fællesskab, efter de har været i kontakt med Røde Kors. Evalueringen viser dermed, at kontakten til Røde Kors er medvirkende til at give brugerne forudsætningerne for at udvikle deres sociale progression og medborgerskab i Danmark. I
forhold til anvendelsen af denne viden mv. er evalueringen mindre entydig. Her viser
evalueringen indikationer på, at flere brugere udvikler sig i en positiv retning i samfundet.
Det være sig fx i forhold til at tage en uddannelse, være aktiv på arbejdsmarkedet og
engagere sig i foreningslivet. Samtidig peger evalueringen på, at brugernes overgange til
andre dele af samfundet er sværere at afdække. På nuværende tidspunkt er det således
ikke muligt at se brugernes udvikling på disse parametre.
Samtidig peger evalueringen på, at der er en række lokale kontekstuelle forhold, der
medfører, at resultaterne og virkningen af den frivillige integrationsindsats ses hurtigere
eller mere intensivt i nogle lokalafdelinger i forhold til andre. Det er både i forhold til antal og type af frivillige, typen af brugere, samt aktivitetstyper i lokalafdelingerne og samarbejdet med eksterne aktører. Lokalafdelingernes forskelligartethed på disse fire kontekstfaktorer har i sidste ende betydning for resultatet og virkningen af den frivillige
integrationsindsats. Derfor skal resultaterne og virkningen af integrationsindsatsen ikke
ses isoleret, men som en indsats der er afhængig af den lokale kontekst.
43
Anbefalinger
Fremadrettet vurderer evaluator, at der i det frivillige integrationsarbejde i Røde Kors kan
fokuseres på følgende forhold:
 På området for relationsopbygning og fællesskab er det vigtigt at have forståelse for brugernes forskelligheder. Det betyder, at opbygningen af relationer
kan foregå i forskellige tempi afhængig af brugeren. Dertil er det vigtigt at være
bevidst om, at udflugter i høj grad er med til at etablere og styrke opbygning af
relationer og fællesskab. Både fordi man tages ud af den normale kontekst, og
fordi udflugterne fungerer som historier mellem aktører i et fremadrettet perspektiv.
 For at udvikle brugernes kulturelle kompetencer og viden er det centralt at
koble praksis med teorien. Det sker i høj grad i forhold til læring af det danske
sprog, hvor sprogskolens teoretiske vidensopbygning kobles med kontakten med
de frivillige. Dét virker til at opnå hurtige og solide sproglige kompetencer. Det er
også et forhold, der kan udbygges i forhold til den kulturelle viden og kompetencer. Her kunne praksis bestå i kortere eller længere udflugter i både næromådet
og andre dele af Danmark. Det er ved at opleve flere geografiske versioner af
Danmark, at brugerne forstår landet, og det er faciliterende for integrationen.
 Den praktiske forståelse og viden om danske forhold er en integreret del
af indsatsen i lokalafdelingerne. Fremadrettet kan det være hensigtsmæssigt at
være opmærksomme på de forskellige roller, som frivillige spiller i forhold til brugeren. Ved således at tale om eventuelle uklarheder og problematikker kan rollen
som frivillig fremadrettet skærpes i forhold til brugeren. Dertil er det også vigtigt
at være opmærksom på roller i samarbejder mellem lokalafdelingerne og samarbejdspartnere. Her er det vigtigt at aftale rollefordelingen i forhold til brugerne,
da specielt nyankomne brugere kan have svært ved at adskille kompetencer og
beføjelser for de frivillige i Røde Kors og fx integrationskonsulenter i kommuner.
 Virkningerne af det frivillige integrationsarbejde i regi af Røde Kors kan fremadrettet tydeliggøres. Det være sig særligt i forhold til brugernes udviklinger, mens
de er i berøring med Røde Kors. Ved således at opsamle viden om brugernes udvikling i forhold til uddannelse, jobsituation og evt. tilknytning til andre foreninger
eller organisationer har Røde Kors fremadrettet mulighed for at tilpasse indsatserne til specifikke forhold. Dét vil skabe mulighed for en mere fokuseret integrationsindsats i Røde Kors.
 Viden om lokalafdelingernes kontekstuelle forhold er et vigtigt forhold at være
opmærksom på. Det er ikke alle lokalafdelinger, der arbejder ud fra de samme
betingelser. Ved således at være opmærksom på dette i relationen mellem landskontoret og lokalafdelingerne kan der fremadrettet arbejdes med en frivillig integrationsindsats ud fra de respektive lokale forudsætninger. Dertil kan der arbejdes med at tydeliggøre og overføre ’good practice’ fra lokalafdelinger til andre – i
det omfang den lokale kontekst giver mulighed for dette.
44
Kapitel 5. Metode
Evalueringen er baseret på følgende metodeelementer:

6 casestudier i Røde Kors-afdelinger

Spørgeskema til brugere

Spørgeskema til frivillige

2 fortolkningsworkshops med øvrige Røde Kors-afdelinger

Statusrapporter og øvrige interne dokumenter fra Røde Kors.
I alt er 100 personer blevet involveret i den kvalitative undersøgelse fordelt på 40 brugere, 50 frivillige og 10 samarbejdspartnere. I den kvantitative survey er der indkommet
besvarelser fra hhv. 63 brugere og 96 frivillige.
I dette kapitel udfoldes det metodiske grundlag nærmere for Oxford Researchs egen
dataindsamling. Derudover har Oxford Research anvendt Røde Kors´ egne statusrapporter og øvrige interne dokumenter.
5.1
Dataindsamling
Dataindsamlingen er foregået i perioden september-oktober 2012. Der er tale om en
dataindsamling der inkluderer både kvalitative og kvantitativ data.
Den kvalitative dataindsamling er koncentreret om besøg i seks case-afdelinger i Røde
Kors. Her har evaluator været i kontakt med en bred vifte og et stort antal af både brugere, frivillige og relevante samarbejdspartnere. Derudover er der afholdt to afsluttende
fortolkningsworkshops med frivillige med henblik på at kvalificere det kvalitative datagrundlag i evalueringen.
Den kvantitative dataindsamling er gennemført via uddeling af spørgeskemaer i 13 lokalafdelinger i Røde Kors. Her har evaluator fokuseret på også at inkludere brugerne som en
kilde i evalueringen. Erfaringen her er, at det i høj grad er et anvendeligt greb i forhold til
at kvalificere evalueringsgrundlaget. Det er samtidig et greb der kræver stor ressourceanvendelse i forhold til at sikre en høj svarprocent og høj validitet i besvarelserne.
I det følgende uddybes begge typer af dataindsamling.
Kvalitativ dataindsamling
De inkluderede seks case-afdelinger i evalueringen er udvalgt på baggrund af lokalafdelingernes geografiske spredning i Danmark under hensyntagen til lokalafdelingernes erfaring med integration samt antal frivillige og brugere i afdelingerne. Røde Kors har formidlet og indgået alle aftaler med informanter i evalueringen samt tilrettelagt evt. tolkebistand.
45
I de 6 case-afdelinger, der er inkluderet i evalueringen, er der gennemført flere typer af
kvalitativ dataindsamling. Det drejer sig om fokusgrupper med hhv. brugere og frivillige,
personligt dybdeinterview med bruger og evt. nære relationer samt interview med relevante samarbejdspartnere til lokalafdelingen.
Fokusgruppeinterviews med frivillige
Fokusgrupperne med frivillige er gennemført med følgende antal deltagere i hver lokalafdeling:
Case-afdeling
Antal deltagere
Allerød
7
Assens
8
Ballerup
8
Hadsten/Hinnerup
3
Herning
7
Sæby
7
Fokusgrupperne var tilrettelagt som semi-strukturede interviews med temaer såsom:
Hvordan foregår rekrutteringen til aktiviteter, hvilke aktiviteter findes i lokalafdelingen,
hvordan er organiseringen af integrationsarbejdet, samt hvilke virkninger er der for brugerne? Fokusgruppen blev styret af en erfaren moderator fra Oxford Research samt en
referent. Ved fire interview var der dertil deltagelse af en konsulent fra Røde Kors med
henblik på at svare på evt. spørgsmål samt modtage inputs direkte fra de frivillige.
Fokusgruppeinterviewene havde en varighed af ca. 2 timer, og blev optaget på diktafon
og der blev herefter udarbejdet et udførligt referat af interviewet.
Fokusgruppeinterviews med brugere
Fokusgrupperne med brugere er gennemført med følgende deltagelse i hver lokalafdeling:
Case-afdeling
Antal deltagere
Allerød
8
Assens
4
Ballerup
7
Hadsten/Hinnerup
5
Herning
5
Sæby
5
Fokusgrupperne var tilrettelagt som semi-strukturede interviews med temaer såsom:
hvordan brugerne kom i kontakt med Røde Kors, vurdering af aktiviteterne samt udbytte
af tilknytning til Røde Kors. Fokusgruppen blev styret af en erfaren moderator fra Oxford
Research samt en referent. I flere interview var der dertil deltagelse af en konsulent fra
46
Røde Kors med henblik på at svare på evt. spørgsmål samt modtage inputs direkte fra
brugerne.
Fokusgruppeinterviewene havde en varighed af ca. 2 timer, og blev optaget på diktafon
og der blev herefter udarbejdet et udførligt referat af interviewet.
Dybdegående interviews med én bruger og nøgleperson(er)
De dybdegående interviews har en narrativ tilgang med fokus på brugerens udvikling
siden ankomsten til Danmark og tilknytning til Røde Kors’ frivillige integrationsaktiviteter.
Bruger-casen består af ét dybdegående interview med en bruger samt perspektiverende
interviews med nøglepersoner i brugerens integrationsforløb. Det kan fx være en kontaktperson, sagsbehandler eller et familiemedlem.
I evalueringen indgår der seks interviews med brugere. Fem interviews er gennemført
som personlige interviews, mens et enkelt er gennemført som telefoninterview. Et interview blev gennemført med brug af tolk. Dertil er der gennemført perspektiverende interviews med fire kontaktpersoner til brugeren, en sprogskolelære samt tre familiemedlemmer.
De personlige dybdeinterviews havde en varighed af ca. 1 time, og blev optaget på diktafon, og der blev herefter udarbejdet et udførligt referat af interviewet.
Interviews med samarbejdspartnere
I de seks case-afdelinger er der gennemført interview med hhv. tre kommunale integrationskonsulenter, to kommunale socialrådgivere, to repræsentanter fra jobcenteret samt to
repræsentanter fra sprogskolen. Interviewene er i udgangspunktet gennemført som personlige interview, men tre interview er af logistiske årsager gennemført pr. telefon.
Interviewene blev tilrettelagt som semi-strukturede interviews. Overordnet omhandlede
interviewene en introduktion af samarbejdspartneren, en beskrivelse af samarbejdet med
Røde Kors samt en vurdering af integrationsindsatsen.
Interview med samarbejdspartnere havde en varighed af ca. ½-1 time, og blev optaget
på diktafon, og der blev herefter udarbejdet et udførligt referat af interviewet.
5.1.1 Fortolkningsworkshops med frivillige
Som en yderligere kvalitativ dataindsamlingskilde – og som afslutning på dataindsamlingen generelt - blev der afholdt to fortolkningsworkshop med deltagelse af frivillige fra 6
lokalafdelinger ud af de 13 inkluderede lokalafdelinger i evalueringen. Begge workshops
blev afholdt i slutningen af oktober 2012, i hhv. København og Odense. Workshoppen i
København havde deltagelse af syv frivillige samt 3 repræsentanter fra Røde Kors, mens
workshoppen i Odense havde deltagelse af seks frivillige samt 3 repræsentanter fra Røde
Kors. Fra Oxford Research deltog der på hver workshop en analytiker der præsenterede
de foreløbige resultater af evalueringen samt en referent.
47
Formålet med workshoppen var at validere evalueringens resultater. Det betød, at de
frivillige fik præsenteret undersøgelsens resultater, hvorefter de havde mulighed for at
kommentere og drøfte disse med evaluator og Røde Kors. Dertil havde deltagerne mulighed for at give deres input til anbefalingerne til det fremtidige integrationsarbejde i Røde
Kors.
Fortolkningsworkshops havde en varighed af ca. 2 timer, og blev optaget på diktafon, og
der blev herefter udarbejdet et udførligt referat af workshoppen.
5.1.2 Kvantitativ dataindsamling
Den kvantitative dataindsamling i evalueringen består af to spørgeskemaundersøgelser –
én målrettet brugere og én målrettet de frivillige.
Målgruppen for spørgeskemaundersøgelserne er hhv. brugere og frivillige i de 13 inkluderede case-afdelinger. Både brugere og frivillige modtog i dataindsamlingsperioden i efteråret 2012 spørgeskemaer via deres lokale afdelingsleder eller aktivitetsleder i lokalafdelingen. Derudover har Oxford Research i forbindelse med fokusgrupper og personlige
interview indsamlet besvarelser fra brugere og frivillige. Der var både mulighed for at
udfylde spørgeskemaet via papir og elektronisk.
Spørgeskemaerne fokuserede på at kvantificere hhv. brugere og de frivilliges brug af
integrationsaktiviteterne samt afdække betydningen af disse.
Efter dataindsamlingsperioden var afsluttet, var der indsamlet besvarelser fra hhv. 63
brugere og 96 frivillige. Det har ikke været muligt at afdække hvor mange potentielle
brugere og frivillige, der kunne besvare spørgeskemaerne i den pågældende periode.
Derfor har det ikke været muligt at udregne en svarprocent for undersøgelserne.
5.2
Databehandling
Evalueringens kvalitative og kvantitative data er behandlet som det fremgår i det følgende.
Kvalitative data
Det kvalitative data er behandlet ud fra kriterier om relevans og forklaringskraft i forhold
til evalueringens forandringsteori. Det betyder, at data, der er inkluderet i nærværende
evaluering, er fokuseret på at fungere som kilde til evalueringens resultater. Der er tale
om en behandling og udvælgelse af kvalitativ data, der fokuserer på at give de mest
relevante inputs til en vurdering af evalueringens samlede forandringsteori. Dertil har de
kvalitative data fungeret som inspiration og rettesnor i forhold til evalueringens fremadrettede anbefalinger. Der har særligt fortolkningsworkshops fungeret efter hensigten.
48
Kvantitative data
Spørgeskemaresultaterne er blevet indtastet og behandlet i SPSS. I selve databehandlingen er der udarbejdet frekvenstabeller for samtlige variable. Det er blot de variable fra
spørgeskemaundersøgelserne, der har relevans evalueringsspørgsmålene, der er inddraget i rapporten.
For udvalgte variable er der sammenlagt svarkategorier med henblik på at afdække systematik i datamaterialet. Derudover er der udarbejdet krydstabeller med baggrundsvariable, for derved at afdække hvorvidt respondenternes besvarelser varierer på baggrund
af disse. Hvor disse er anvendt i rapporten er det tydeligt angivet.
49
Bilag 1: Forandringsteori
Forandringsteorien i Oxford Researchs evaluering af Røde Kors frivillige integrationsarbejde er udarbejdet på baggrund af Oxford Researchs tilbud samt efterfølgende drøftelser med Røde Kors i august 2012.
Forandringsteorien strukturerer evalueringen, og har fokus på virkningen af den frivillige
integrationsindsats i form af brugernes sociale progression og medborgerskab. Som skridt
på vejen hertil opererer forandringsteorien med resultater i form af opbygning af relationer, fællesskab samt kompetencer og viden. Blandt de mest centrale kontekstfaktorer for
Røde Kors’ integrationsindsats er den lokale organisering, brugertyper, samarbejdet med
eksterne parter mv. Evalueringen relaterer således resultater og virkninger af Røde Kors’
aktiviteter til den respektive lokale kontekst – og dermed viser, at evalueringens fund kan
variere afhængigt af den kontekst, de udspiller sig i.
I det følgende præsenteres en visuel fremstilling af evalueringens forandringsteori.
50
Forfatter: nmi
Sidst gemt: 30-01-2013 08:30:00
Sidst udskrevet: 30-01-2013 08:30:00