Styrket samarbejde fremmer den lokale integrationsindsats Mangfoldigt Foreningsdanmark Nyhedsartikel I Landets kommuner gør et stort arbejde for at integrere de nydanskere, der bor i området, og give dem de bedste rammer for at etablere sig i landet. Det samme gør mange både danske og etniske foreninger. Spørgsmålet er, om kommunen og de frivillige foreninger kunne gøre det endnu bedre, hvis de samarbejdede mere? Det skal undersøges i praksis, og derfor er fire kommuner i gang med at udvikle og afprøve metoder til, hvordan der kan skabes mere samarbejde om den lokale integrationsindsats. Initiativet er et af flere under strategien ”Mangfoldigt Foreningsdanmark”, lanceret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i 2009. Forventningen er, at et tættere samarbejde mellem kommune og foreningsliv kan skabe synergieffekter og inspirere flere nydanskere til at bruge og involvere sig i foreningslivet. I det følgende præsenteres to eksempler på, hvordan samarbejdet kan styrkes. Fælles om integrationen Mange frivillige organisationer arbejder i dag med mentorprojekter. Et partnerskab mellem kommunen og den frivillige sektor i Aarhus viser, at potentialet er endnu større, hvis kommune og foreningslivet arbejder sammen. Nanna Jürgens fra Ungdommens Røde Kors vurderer: ”En mentor kan åbne døren til samfundet på en helt anden måde end en kommunal ansat, men der er brug for kommunens kontakt til familierne”. Lene Brink fra Job og Integration i Aarhus Kommune er enig og fortæller: ”Der er stor respekt for de frivillige, og deres indsats er med til at støtte den sociale og almene integration, og det støtter op om den indsats, vi gør i kommunen”. Partnerskab mellem Aarhus Kommune og den frivillige sektor om mentorer til nyankomne flygtninge og indvandrere kom op at stå, fordi der blev sat fokus på kendskab og samarbejde på tværs af kommune og foreningsliv. Ligesom i andre kommuner sidder en række sagsbehandlere i Aarhus Kommune med hjertet på rette sted. De kan tilbyde nyankomne flygtninge og indvandrere sprogundervisning og bolig, men de oplever også, at de nye danskere har andre behov. De er ankommet til Danmark uden noget netværk og uden ret megen viden om samfundet og mulighederne i Danmark. Via et samarbejde mellem Job og Integration i Aarhus Kommune og den frivillige sektor får de personer og familier, der har behov for det, en mentorfamilie eller kontaktperson. Sagsbehandlerne henviser de familier, der har behov og interesse for en mentorrelation til Frivilligcenter Aarhus, og de unge som kommer alene henvises til en kontaktperson i Ungdommens Røde Kors. Herefter matcher Frivilligcenter Aarhus familierne med de frivillige familiementorer og Ungdommens Røde Kors matcher de nyankomne unge med frivillige unge fra Aarhus. Lene Brink fra Job og Integration i Aarhus Kommune fortæller: ”Det handler om at præsentere mulighederne, så matcher de frivillige de nye borgere med frivillige mentorer. Vi skaber kontakten”. Forfatter: VAC Sidst gemt: 07-12-2011 15:25:00 Sidst udskrevet: 07-12-2011 15:25:00 C:\Documents and Settings\fhg\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.Outlook\QIEXF22Q\Nyhedsartikel I initiativ 6 final.docx Revision: 3 Antal sider: 3 Oxford Research A/S Amagertorv 19, 3. 1160 København K Tlf.: +45 33 69 13 69 Fax: +45 33 69 13 33 [email protected] www.oxfordresearch.dk CVR nr. 20 12 40 91 Reg.nr.: A/S 237.171 Valued Acer Customer Direkte: Susi Sommer, der er bindeled mellem kommunen og den frivillige sektor og ansat i Frivilligcenter Aarhus, supplerer: ”Det er det gensidige kendskab til hinanden, der er nøglen. De professionelle har den første kontakt til borgerne. Hvis de allerede der tænker de frivillige ind, forebygger det en masse udfordringer for borgerne, og kontakten skabes hurtigt. Efter Job og Integration er kommet med, hjælper vi mange flere familier”. Partnerskaber som dette er dog ikke uden udfordringer. I kommunen er Lene Brink fra Job og Integration opmærksom på det nye ved at samarbejde med en anderledes aktør: ”Det har været udfor- drende, ikke projektet som sådan, men at samarbejde med den frivillige sektor, fordi det hele er lidt mere uformelt.” Et samarbejde mellem så forskellige aktører kræver klare aftaler. Susi Sommer fra Frivilligcenter Aarhus udtaler, at det er vigtigt, der udarbejdes udførlige samarbejdsaftaler, så der er en klar forventningsafstemning. Det skal være tydeligt, hvem der gør hvad i partnerskabet. For yderligere information og kommentarer kan projektleder i Aarhus Kommune Anne Lejbach Jørgensen kontaktes på e-mail [email protected]. Støtte til de gode ideer I ProjektVærkstedet i Københavns Kommune ydes rådgivning til de nydanskere, der har lyst til at engagere sig i foreningslivet. Og det gør en forskel. Foreninger og projektmagere går derfra med nye kompetencer, fornyet tro og helt konkrete muligheder for fx at få stillet lokaler til rådighed eller få kontakt med de rigtige mennesker. Et godt eksempel er Harrinder, der kom til ProjektVærkstedet med en ide om at undervise unge i teater. Han gik derfra med en etableret teaterforening med lokaler i en fritidsklub i Tingbjerg og med kontakt til relevante samarbejdspartnere i kultur- og fritidslivet. På samme måde har ProjektVærkstedet hjulpet andre projektmagere og grupper i gang, som har ideerne og engagementet, men ikke kender rammerne for det danske foreningsliv eller ikke har sproget til at formulere en ansøgning til en pulje. Et andet eksempel er Etniske Minoritetskvinders Råd. Rådet henvendte sig til ProjektVærkstedets rådgivning for at få rådgivning om, hvordan de kan koordinere de frivillige, der er tilknyttet, og hvordan de kan skaffe midler til telefoner og computere. Annam fra rådgivningen fortæller: ”Pro- jektværkstedet har hjulpet os med at lave en plan for finansieringen og fundet frem til, hvilke puljer vi kan søge. Jeg ved nu mere om, hvordan man skriver en ansøgning om midler. Og med de midler, vi har fået, kan vi i dag holde rådgivningen åben i længere tid, end vi kunne før”. I Københavns Kommune har man konstateret, at der er en stor gruppe nydanskere, der ønsker, at tage aktivt del i kultur- og foreningslivet. En vil gerne lave teater med unge, en gruppe ønsker at udvikle og styrke et fædrenetværk og en anden gruppe vil udvide rådgivningen til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Dette er blot få eksempler, der viser, at der er store potentialer og et stort engagement. Udfordringen er, at ildsjælene bag og projektmagerne med de gode ideer ikke kender koderne i foreningslivet og det danske sprog godt nok til at få de samme muligheder som mere etablerede foreninger med danske rødder. Rikke Rasmussen, der er koordinator i ProjektVærkstedet, forklarer: ”Det er ikke helt nok at have ideerne, du skal 2 også have sproget til at formidle ideen, før det er muligt at få støtte fra fx Kommunen eller fra Integrationsministeriet. Det kræver forståelse for, hvad en forening er i Danmark før man får adgang til de muligheder, der er”. Derfor har ProjektVærkstedet i Københavns Kommune valgt at tilbyde længerevarende rådgivningsforløb til etniske minoritetsforeninger med noget på hjerte. Udgangspunktet for de længerevarende rådgivningsforløb er, at foreningerne eller projektmagerne skal have et erkendt behov. De skal altså selv henvende sig til ProjektVærkstedet for at få hjælp. Det er vigtigt, at motivationen er til stede. Samtidig er det erfaringen fra ProjektVærkstedet, at det er afgørende, at rådgivningen er individuel og målrettet. Foreningerne og projektmagernes behov er vidt forskellige og kræver en fokuseret indsats frem for eksempelvis kurser eller workshops. Til gengæld betyder den intensive rådgivning, at mange ender som stort set selvkørende foreninger, der blot ind i mellem har behov for lidt hjælp, fx til at få læst en ansøgning igennem. I ProjektVærkstedet er udgangspunktet, at nydanskere har brug for mere viden om, hvordan foreningslivet fungerer og hjælp til at finde rundt i de forskellige puljer og tilskud. Der går alt for mange kræfter tabt, hvis de gode ideer ikke får støtte fra nogen, der ved, hvordan foreningslivet og støttemulighederne fungerer i Danmark. Baggrund Denne nyhedsartikel omhandler ét ud af i alt seks initiativer under strategien ”Mangfoldigt Foreningsdanmark” under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Initiativet blev udmøntet via en ansøgningsrunde, hvor fire kommuner fik bevilliget midler til at udvikle og afprøve metoder til at skabe mere samarbejde om den lokale integrationsindsats. De deltagende kommuner er Københavns Kommune, Randers Kommune, Slagelse Kommune og Aarhus Kommune. De fire kommuner arbejder forskelligt med initiativet. Aarhus Kommune fokuserer fx på det organisatoriske set-up i kommunen for skabe gode rammer for at samarbejde med den frivillige sektor. Københavns Kommune vælger en vej, hvor de etniske minoritetsforeninger skal tilbydes rådgivning. Projekterne er nu midtvejs i deres projektperiode, og det er således muligt at drage de første erfaringer til inspiration for andre. De to eksempler i artiklen her er to ud af mange, og de viser spændvidden i de mange metoder, kommunerne arbejder med for at styrke samarbejdet om den lokale integrationsindsats. For yderligere information kan projektleder i Projektværkstedet Anders Sejerøe kontaktes på [email protected]. 3