- tidsskrift for vejr og klima
Nr. 4 - 34. årgang November 2012 (133) - tidsskrift for vejr og klima VEJRET -tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Lise Lotte Sørensen,[email protected] Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK45 3000 0007 3522 63 Hjemmeside: www.dams.dk Formand: Eigil Kaas, Tlf. 46 73 10 43, [email protected] Næstformand: Sven-Erik Gryning [email protected] Sekretær/ekspedition: Lise Lotte Sørensen, [email protected] Kasserer: Kristian Pagh Nielsen Århus Plads 2, st. tv, 2100 København Ø Tlf. 29702506, [email protected] Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf. 39 15 75 85, [email protected] Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Jesper Eriksen - Thomas Mørk Madsen. Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på email: [email protected] Foreningskontingent: A-medlemmer: 250 kr. B-medlemmer*: 230 kr. C-medlemmer (studerende): 150 kr. D-medlemmer (institutioner): 250 kr. *ikke en mulighed for nyt medlemskab Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. januar 2013 ©Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85 ISSN 0106-5025 Fra redaktøren Vejret 133 starter med at tage dig højt mod nord, og beskrive isforholdene som denne sommer nåede en bundrekord. Du får også et par boganmeldelser, en gennemgang af nordisk meteorolog møde og sommerens vejr. Olympiske vejrudsigter er også et tema, og der er også en række små spændende historier, hvoraf nogen af dem giver stof til eftertanke. Man finder derudover en lang artikel om kuldefrembruddet i oktober og en om hvad det vil sige at være til konference som forskeraspirant. Til sidst er der et referat af efterårets solenergimøde. Husk nu at komme til vores julemøde, som har et spændende emne på programmet, nemlig klimaforandring og tropiske lavtryk (se side 41). Jesper Eriksen Indhold Vendepunkt i Grønlandshavet ......... ............... 1 Kinesere højt mod nord ................................... 2 Isen på Nordpolen......... .......................... ...... 3 Boganmeldelse: Vejret i kunsten ....................... 7 Nordisk Meteorolog Møde ............................... 8 Til OL som meteorolog .................................. 14 Sommeren 2012 var våd ................................ 19 Sebedej-sten- hvad der det?.............................23 De italienske domme ..................................... 24 Oktoberkulde direkte fra Nordpolen.................25 Boganmeldelse: Sohpus Tromholt....................36 En hårrejsende oplevelse.................................38 DaMS julemøde..............................................41 På konference i klimamodellering....................42 DaMS solenergimøde......................................45 Formandens beretning.....................................49 Forsidebilledet De danske 49'er sejlere Allan Nørregård og Peter Lang runder topmærket i 14. sejlads, som en af de førende både. De bliver nummer 3 i sejladsen, som afgørende styrker deres chance for medalje. Billedet er taget fra land af Mikkel Oldrup. Bagsidebilledet Sæsonens første sne ved Silkeborg, taget fredag d. 26. oktober. Foto: Morten Hokland Set fra oven Vendepunktet i Grønlandshavet Af Leif Rasmussen, pensioneret meteorolog Ny bundrekord hedder det om sommerens polaris i efterfølgende artikel af Rasmus Tonboe. Det fremgår også, at Grønlandshavet blev undtagelsen fra reglen. Her var der drivis i næsten normalt omfang sommeren igennem, om end sværhedsgraden ikke imponerede. Udbredelsen af havisen i det polare område kulminerer sent – efter forårsjævndøgn, og den begynder at tiltage tidligt – før efterårsjævndøgn. Vendepunktet var tæt på, da det viste billede af Storisen i Grønlandshavet blev optaget en smuk dag, den 7. september 2012. Sidste vinters større eller mindre flager, de fleste tilført nordfra gennem Framstrædet, er reduceret til en størrelse, som set fra 800 km’s højde ligner ’grødis’. Isforekomsterne vil være lette at omsejle/gennemsejle for isforstærkede skibe, og når besejlingen normalt ophører omkring dette tidspunkt, er årsagen dels nattens voksende længde, dels overgangen til koldere og mere uroligt vejr. Uroligt vejr er altid problematisk, hvor der er is. De mange spektakulære hvirvler i det relativt åbne isdække afspejler bevægelser i havoverfladen, som de typisk ses efter et par dage med rolige vindforhold. Tæthedsforskelle i vandet giver anledning til vertikalbevægelser og dermed forbundne hvirveldannelser, som man ser det på overfladen af en kop dampende varm kaffe. Mønstret er flygtigt. Opfriskende vind vil ødelægge det, idet isen - afhængigt af vindretningen - vil blive genstand for sammenpakning eller yderligere Modis-billede fra satellitten TERRA, 7. september 2012 13:40 UTC. Kilde: NASA. Vejret, 133, november 2012 • side 1 spredning. Det sidste kan føre til hurtig afsmeltning. Omvendt kan nogle frostkolde dage hurtigt fylde åbningerne ud med nyis, som med den anvendte kanalkombination (naturlige farver) vil være svær at skelne fra vand. Antydninger af den tilstundende vinter ses på den grønlandske kyst til venstre i billedet, hvor Danmarkshavn er markeret med rødt. Vejrstationen ligger lavt og i nedbørlæ og har endnu barmark, mens de omkringliggende fjelde allerede er dækket af nysne. Den 90 km lange ø Store Koldewey lige syd for stationen kan tjene som målestok. Som Rasmus Tonboe har beskrevet det i sin artikel, kan vi med nogen sandsynlighed forudse, at Polarhavet om et omdiskuteret antal år vil være praktisk taget isfrit i et par af årets måneder. Vind og strøm vil bestemme det mønster, efter hvilket ’afviklingen’ vil finde sted. Både beregningsmodeller og aktuelle data peger på Grønlands nord- og nordøstvendte kyster som dem, der senest bliver isfri. Netop disse kyster afslører, at en sådan reduktion i isdækket faktisk er sket tidligere. På steder, hvor vi i dag har et fladt forland, bl.a. ved DMI’s automatiske vejrstation på landets nordligste pynt, Kap Morris Jesup, finder vi rækker af strandvolde, hvis udseende godtgør, at de er dannet af bølgeslag og ikke is-pres. Den stadigt stedfindende landhævning efter sidste istid gør, at disse volde nu optræder et stykke fra kysten. Ved hjælp af bl.a. drivtømmer har man ved kulstof-14 datering fastslået aflejringernes alder. Konklusionen er, at åbent vand i langt større omfang end i nutiden har optrådt i en varm periode fra for ca. 8000 og frem til for ca. 4000 år siden. I den forbindelse er det interessant at mærke sig, at de ældste spor af eskimoiske bosættelser i området, vi kender, skønnes at være 4-5000 år gamle. Indvandringen hidrørte fra Alaska og menes at være sket over en relativt kort periode langs Canadas ishavskyst. Et polarhav med et reduceret eller – en del af året – fraværende isdække vil påvirke forudsætningerne for det atmosfæriske cirkulationsmønster i området og de dermed forbundne vejr- og klimaforhold. Et lokalt vidnesbyrd giver en antydning af omfanget. Efter den omtalte varmeperiode begyndte genopbygningen af den nu 50x75 km store Hans Tausens Iskappe i Pearyland for 3500-4000 år siden, og væksten synes at være fortsat indtil for nylig. dervejs på togtet foretog man hydrografiske undersøgelser, og en observationsbøje blev udlagt i Grønlandshavet. Der blev også tid til et officielt besøg i Island. Xue Long blev bygget i Ukraine i 1993, og man har en ny og hypermoderne forskningsisbryder på tegnebordet, denne gang i Finland. Den skal leveres i 2014 og ventes at koste omkring 5 millioner euro. Kinas interesse for de kolde egne er ikke af ny dato. I forvejen driver man to forskningsstationer på Antarktis og en på Svalbard. Temperaturen stiger i polarområdet, og havisen skrumper fra år til år, men det er sket før. Er det så ikke blot en ’naturlig svingning’, vi er vidner til, - uden at kunne gøre fra eller til? Næh, ikke helt. Sagen er, at vi sandsynligvis kender årsagen til varmeperioden, der florerede for omkring 6000 år siden. Den var astronomisk betinget og kunne forbindes med en fase i Jordens bane omkring Solen, en såkaldt Milankovic-svingning, der på det tidspunkt begunstigede den sommerlige solindstråling på den nordlige halvkugle. Den nuværende opvarmning kan vi – efter alle solemærker at dømme – kun forbinde med os selv. Og det er måske ikke så godt. Kinesere højt mod nord Den svindende is i det arktiske ocean i sommertiden har vakt interesse for området hos mange nationer. Også kineserne stiller sig op i køen. Landets eneste isbryder, Xue Long (”Snedragen”), der normalt besøger Antarktis, har i sommerens løb gennemført et tre måneders togt i nordlige farvande. Bl.a. gennemsejlede man Nordøstpassagen fra den 22. juli til den 2. august. Un- side 2 • Vejret, 133, november 2012 (Kilde bl.a.: Barents Observer: http://barentsobserver.com/ en/arctic/chinese-icebreakerthrough-nor wegian-waters09-08) Leif Rasmussen Isen på Nordpolen Af Rasmus Tonboe, DMI Havisen i Arktis har nået en ny historisk bundrekord. Siden man begyndte systematiske målinger af havisen med satellit i efteråret 1978 er isudbredelsen i Arktis om sommeren faldet til ca. det halve. Den gennemsnitlige isudbredelse ved sommerens afslutning i september 2012 blev på 3,61 mio. km2, 690 000 km2 under den forrige bundrekord på 4.2 mio. km2 fra september 2007. Alle områder i Arktis med undtagelse af Grønlandshavet havde en isudbredelse langt under medianen for 1979-2000. Målinger med u-både og felt-kampagner samt computermodel simuleringer viser, at det ikke kun er udbredelsen, der er svundet. Også tykkelsen af havisen er næsten halveret siden 1970erne og 1980erne. Faktisk er udtyndingen af havisen en af årsagerne til, at man har set en serie af meget lave sommerisudbredelser i løbet af de sidste 10 år. Hvad er der sket? Havisen i Arktis ligger ikke stille; den bevæger sig med vinden rundt i bestemte mønstre. Der er dels den transpolære isdrift, hvor isen driver fra Sibiriens kyster over Nordpolen mod Framstrædet og ned langs Grønlands østkyst, hvor det gradvist smelter. I den vestlige del af Arktis driver isen fra Nordpolen ned mod Grønland, videre mod Canadas nordkyst og tilbage mod Nordpolen igen i det, man kalder Beaufort Gyren. Dette cirkulære loop sørgede før i tiden for, at isen kunne cirkulere i flere år og blive meget tyk og robust. Næsten hele det Arktiske Ocean var dækket af tyk polaris hele året og kunne modstå selv varme somre. Stigende temperatur og den efterfølgende udtynding af isen har gjort, at isen gradvist er blevet mere sårbar overfor sommerens afsmeltning, og omkring årtusinde-skiftet begyndte sommerafsmeltningen at gnave af Beaufort Gyren. Det betød, at den is, der returnerede mod Figur 1. Den gennemsnitlige arktiske isudbredelse i september 2012. Den cyan’e kurve viser median udbredelsen for perioden 1979-2000. © NSIDC. Vejret, 133, november 2012 • side 3 Nordpolen fra Beauforthavet om efteråret, ikke længere var tyk polaris, men derimod tynd nyis, og den gamle tykke polaris er nu næsten forsvundet fra Arktis. Det gør isen sårbar overfor naturlige udsving i sommerens afsmeltning, og det gør også at afsmeltningsraten generelt er højere i dag sammenlignet med 1980erne og 1990erne. Sommervejret på Nordpolen Netop vejrforholdene i løbet af sommeren 2012 har været lidt blandede. Der har været både kolde og varme perioder, og afsmeltningsraten har i kortere perioder været mellem 0 og næsten 200 000 km2 om dagen. I første halvdel af juni gjorde trykforholdene i Arktis, at der blev trukket varm luft ind over isen. Dette accelererede afsmeltningen, så det isdækkede areal svandt med over 100 000 km2 om dagen, og at isen i nordpolsområdet nåede smeltepunktet nogle dage tidligere end normalt. Idet isen når smeltepunktet, ændres is-overfladens refleksionsegenskaber, sådan at mere af solinstrålingen, der rammer isen, bliver absorberet. Det, at solen er oppe hele døgnet i nordpolsområdet gør, at det daglige energi-input fra solen omkring Sankt Hans er højere her end noget andet sted på Jorden, og når afsmeltningen kommer tidligere end normalt er det desuden en indikator for, at september isudbredelsen bliver lav. Det er dog ikke det eneste, der er afgørende. Det tyndere isdække er særligt sårbart overfor sommerens afsmeltning, og med den type af is er sommerens vejrforhold afgørende for isens udbredelse i Figur 2. Den gennemsnitlige arktiske september-isudbredelse 1979-2012. Den blå linje har en nedadgående hældning på 13 % per dekade. © NSIDC. Figur 3. Sommerens isudbredelse 2012 sammenlignet med foregående år. © NSIDC. slutningen af smeltesæsonen i september. I slutningen af juni blev vejret i Arktis præget af flere lavtrykssystemer, der nok spredte isen, men som samtidigt bragte mere koldt vejr med sig. Det betød en kort opbremsning i den kraftige afsmeltning. Is-udbredelsen var side 4 • Vejret, 133, november 2012 dog allerede på det tidspunkt på et historisk minimum for årstiden. I starten af august var der store åbentvandsområder inde i selve det Arkiske Ocean, og det var kun i Grønlandshavet, at is-udbredelsen var nær ved den normale udbredelse (medianen peraturen i nordpolsområdet ved overfladen ligger altid omkring frysepunktet i smelteperioden, men i omkring 1000 meters højde var temperaturen i september i år 2-5 grader varmere end normalt. Også i havområderne, der omgiver det Arktiske Ocean, var overfladetemperaturen højere end normalt, især i Baffinbugten, Danmarksstrædet, Karahavet og naturligvis i de havområder, der aldrig har været isfrie tidligere. Figur 4. Billede af Nordpolen den 22. august 2012. Foto: Rasmus Tonboe. for 1979-2000). Et stort område i Beauforthavet var dækket af åben is, hvor havoverfladen kun var dækket cirka 50 % af is med åbent vand ind imellem. Samtidigt, den 4. august, trak et lavtryk under udvikling fra Sibirien ud over det centrale Arktis hvor det kulminerede omkring den 6. august. I første omgang trak det varm luft med sig, og de kraftige vinde spredte og knuste isen. Fra den 6. til den 8. august svandt det isdækkede areal i Arktis med omkring 200 000 km2 om dagen. Isen på Nordpolen i september i år bestod af omkring 1 meter tyk vinteris. Det er meget tyndere is end den gamle flerårs-is, der før i tiden dækkede området. Tem- Isfrit Arktis? De fleste computer modeller, forudser at det Arktiske Ocean bliver isfrit om sommeren i fremtiden. Det er en konsekvens af den øgede mængde CO2 i atmosfæren og stigende temperatur globalt. Der er dog ikke enighed om hvornår Arktis bliver isfrit. Forskellige forskere giver bud på alt fra 2 til 20 og 100 år. Det skyldes dels, at havisen er et meget kompliceret system at simulere, og dels, at vejrforhold spiller en betydelig rolle for sommerens Figur 5. Den gennemsnitlige antarktiske september-isudbredelse 1979-2012. Den blå linje har en opadgående hældning på 0,9 % per dekade. © NSIDC. Vejret, 133, november 2012 • side 5 Antarktis Samtidigt med, at isen i Arktis nåede et historisk sommer minimum nåede isudbredelsen i Antarktis et historisk vinter maksimum på 19,39 mio. km2 som gennemsnit for september. I Antarktis har der over de sidste 30 år været en mindre signifikant stigende trend i vinterisudbredelsen. Havisen forsvinder rundt om den Antarktiske Halvø samtidigt med, at den især vokser i Rosshavet. Det er en konsekvens af stærkere vinde omkring kontinentet, der dels giver koldere temperaturer i det centrale Antarktis, dels stærkere kold vind ud over f.eks. Rosshavet. Den stær- kere atmosfæriske cirkulation omkring Antarktis er forårsaget af en kombination af ozonhullet i stratosfæren og global opvarmning. De klimatiske konsekvenser af den større vinterisudbredelse i Antarktis er lidt anderledes end den lave isudbredelse i Arktis om sommeren, f.eks. spiller albedo tilbagekoblingsmekanismen generelt en langt mindre rolle om vinteren end om sommeren. Rusland – tidligere Sovjet – har siden 1937, men med afbrydelser, haft bemandede forskningsstationer (betegnet NP) placeret på isen i omegnen af Nordpolen. Den atomdrevne isbryder Ros- siya har netop besøgt området for at hente sidste års besætning hjem og udstationere en ny. Det var nr. 40 i NP-rækken, og det hører med til historien, at det i år var sværere end nogensinde at finde en egnet isflage. (Kilde: Barents Observer: http:// barentsobserver.com/en/arctic/ hard-find-ice-floating-researchstation-10-10) Leif Rasmussen afsmeltning og dermed isudbredelsen. Specifikke vejrforhold er normalt ikke en del af klimamodeller. Anmeldelse: Vejret i kunsten Vejret i kunsten, som Jesper Theilgaards nye bog hedder, er en ”meteorologisk” gennemgang af 32 billeder, sange og digte af nogle af de største danske koryfæer med flotte gengivelser af malerierne. Selvom man forledes til at tro det, ifølge forfatteren, er forbindelsen mellem kunst og vejr ikke en helt ny, frisk idé, han næsten føler patent på. Det med at bruge vejrmalerier og digte i en meteorologibog er nemlig set før, i bogen ”Vejr for Enhver” fra Munksgaard, 1997, der blev udgivet i forbindelse med DMI’s 125 års jubilæum. Denne bog startede med et digt af Klaus Rifbjerg ”Helt hen i Vejret”, og dernæst var den en gengivelse af en række danske vejrmalerier med kommentarer af kunsthistorikeren Kasper Monrad med den hensigt at knytte en forbindelse mellem kunstnerens opfattelse af vejret i naturen og vejrstoffet. ”Vejr for Enhver” er desværre udsolgt fra forlaget, men vil måske kunne fås antikvarisk I sine betragtninger i den nye bog ”Vejret i kunsten” stiller Jesper Theilgaard bl.a. kritisk ind på malernes evner til at skildre vejret: Var deres gengivelser af himlen og skyerne præcise, eller malede de med løs hånd? Hvornår tog den kunstneriske frihed over fra de naturtro afbildninger? side 6 • Vejret, 133, november 2012 Det er klart, at hvis man ser på guldaldermalerne i 1800-tallet, så havde de en ambition om at gengive naturen, sådan som den så ud. Det meste skulle helst skildres detaljeret og præcist, fordi man jo ikke havde noget kamera på den tid. Malerierne var den tids foto. Jesper Theilgaard lader skinne igennem, at lige så pertentlige, de kunne være i deres naturbeskrivelser, lige så sjuskede var de ofte, når det kom til vejret. For nok er der noget, som hedder kunstnerisk frihed, men hvis man foregiver at male naturtro billeder modsat abstrakte billeder, må man også gøre sig den anstrengelse at skildre himlen, som den er. Bl.a. hæfter han sig ved C. H. Eckersbergs En udflyttergård på Møn (1910), der viser to regnbuer højt på himlen. På den ydre regnbue er farvernes rækkefølge forkert. På andre billeder er bygeskyerne ikke gengivet rigtigt, og på P.S. Krøyers Sankt Hansblus på Skagen strand fra 1906 er der fiflet med fuldmånen. Netop den aften var der ikke fuldmåne, der var nymåne, men kompositorisk har Krøyer gerne villet have tre symbolske lyskilder med i sit maleri: fyret, bålet og månen. Der er også lige et belejligt lille hul i skydækket, så månelyset kan trænge igennem. Selvom digterne og sangskriverne givetvis har sat ordene sammen ud fra deres synspunkter og formål, og malerne har haft deres grunde til at male som de gjorde, irriterer det tydeligvis indimellem meteorologen og naturvidenskabsmanden Jesper Theilgaard, at der er ”rod” i tingene, og det har bl.a. været en af drivkræfterne til at lave bogen, hvor han lystigt dissekerer ud fra en meteorologisk synsvinkel. Det er da fint sådan at fokusere lidt skævt på kunsten fra en naturvidenskabelig synsvinkel. Det vil falde i god jord hos nogen, og andre vil det kunne falde lidt for brystet. Jeg er nok sådan lidt midt imellem - jeg kigger meget vurderende på vejret, når jeg går tur og når jeg dissekerer fotos af vejrfænomener. Det er en fagskade, ligesom når man går tur på stranden og udelukkende kigger på sten i stedet for at kigge op og nyde naturen. Når jeg ser på malerier, er fagskaden Vejret i kunsten. ISBN 978-87-02-12945-8. 148 sider, Vejl. Pris DKK 299,95 der også stadig lidt, men her er det mere kunst for mig end fag. Det er motiv, farver, komposition, oplevelse - jeg har lært at skille kunstoplevelsen fra fakta og generes ikke som Jesper så meget over fejl og mangler. Bogen er dog ganske god som det, den er - en skæv vinkel på kunsten fra en naturvidenskabelig synsvinkel, uanset hvad jeg i øvrigt mener. Der er dog en ting, der nager mig og efter min mening bringer ”rod” i tingene! Der er i slutningen af bogen gjort meget ud af at kildehenvise meget præcist til diverse malerier og digte/sange, men intetsteds er der henvist til kilden for alle de konkrete meteorologiske oplysninger om vejret på bestemte tidspunkter som f.eks. at ”sommeren 1923 var en blandet fornøjelse. April, maj og juli var kolde…osv” eller ”Sommeren år 1900 var forholdsvis varm med et par ugers rigtig sommervarme midt i juli…” Både undertegnede og Jesper Theilgaard ved, hvor alle disse oplysninger kommer fra , nemlig DMI’s annaler. Det kunne have klædt forfatteren at angive en kilde her. John Cappelen Vejret, 133, november 2012 • side 7 Nordisk Meteorologmøde 2012 Af Kristian Pagh Nielsen og Eigil Kaas Nordisk Meteorolog Møde (NMM) er blevet afholdt hvert andet år siden 1960. Mødet har en stolt historie, og har gennem tiden tiltrukket nogle af de største nordiske videnskabsfolk og meteorologer. NMM har også en god tradition for at skabe stærke sociale og faglige bånd mellem de nordiske meteorologer. Ved et møde mellem direktørerne for de nordiske meteorologiske institutter i 2010 blev det besluttet, at institutterne vil støtte NMM også i årene fremover. I år var det Danmarks, dvs. DaMS’, tur til at arrangere det 28. NMM. En arrangementsgruppe fra Dansk Meteorologisk Selskab blev nedsat. Denne blev ledet af Jesper Eriksen, der gjorde en imponerende indsats og stod for det meste af arrangementet. Især det helt essentielle arbejde med at invitere foredragsholderne var næsten udelukkende Jespers fortjeneste. En af de store fordele ved NMM er, at det er åbent for alle med en interesse i meteorologi og klima – fra den almindelige vejr-entusiast til den professionelle me- teorolog/videnskabsmand. For sidstnævnte har mødet yderligere den fordel, at der samles en bred faglig gruppe, der dækker emner på tværs af mange faggrene inden for meteorologien. Andre faglige møder eller del-møder på større konferencer vil næsten altid kun dreje sig om et mindre specialefelt inden for den generelle meteorologi. Dette skaber med tiden en vis babelstårn-tendens, hvor de forskellige specialister efterhånden får vanskeligere ved at kommunikere med hinanden. Et møde som NMM med mindre end 100 deltagere og en bred faglig repræsentation er en god modgift mod denne uheldige effekt! NMM og det nordiske samarbejde har bevågenhed og støttes af det europæiske meteorologiske selskab (EMS). EMS støtter via Young Scientist Travel Awards dækning af rejseudgifter i forbindelse med NMM for unge forskere. I år fik Igor Ivichev fra Norge en sådan. NMM blev afholdt fra mandag d. 4/6 til fredag d. 8/6 på henholdsvis DMI, DTU Risø og på Carlsberg Akademi. NMM2012 blev støttet af Väisälä (muleposer), Brdr. Jørgensen Instruments A/S (NMM-kager), DMI (icebreaker fest) og NEAS (kaffepauser). Mandag på Niels Bohr Instituttet og DMI Mandag formiddag blev en modtagelseskomité under ledelse af Henrik Voldborg sat op i Niels Bohr Instituttets Rockefeller bygning. De deltagere, der kom tidligt nok, fik her mulighed for at få præsenteret de berømte iskerner fra Grønlands indlandsis i en Figur 1: Erik Rasmussen fortæller om meteorologiens historie på DMI. I forgrunden ses Henrik Voldborg, Brian Sørensen og Eigil Kaas. Fotograf: Roar Hansen, Norge. side 8 • Vejret, 133, november 2012 Figur 2: Jesper Eriksen (til højre for midten) tjekker, at alt er i orden med de nordiske flag på de officielle NMM kager, der blev serveret i kaffepausen på DMI. Da mange var rejst over fra Lund, var det skånske flag også taget med! Fotograf: Roar Hansen, Norge. iskold sidebygning til Rockefeller bygningen. Herefter gik turen til DMI, hvor den egentlige konference kunne begynde. Efter velkomst ved DMI’s vicedirektør Peter Aakjær, DaMS præsident Eigil Kaas og Jesper Eriksen lagde Erik Rasmussen og Anders Persson ud med to præsentationer. Rasmussen (lektor Emeritus ved Kbh’s universitet) gennemgik meteorologiens historie fra oldtiden, til den spæde start af den moderne meteorologi i det 17. århundrede, til dennes gennembrud med bergensskolen og Lewis Fry Richardson i 1920erne, og computer-revolutionen fra midten af det 20. århundrede. Anders Persson (tidligere ECMWF) fremhævede i sin præsentation to store finske meteorologer: Vilho Väisälä og Erik Palmén. Efter en kaffepause præsenterede flere af DMI’s forskere deres seneste resultater: Bo Christiansen talte om, hvorledes stratosfæren kan påvirke trosposfæren, og i hvilken grad disse påvirkningen om vinteren kan bruges til vejrudsigter med tidsskalaer på 10-60 dage. Jesper Rasmussen fulgte op på dette med et foredrag om DMI’s langtidsvejrudsigter, der selv om de er ganske usikre, har mange tilfredse brugere – især inden for energibranchen. Niels Woetmann Nielsen talte om nye varslingsindekser for klarlufts-turbulens til flyvemeteorologien. Claus Petersen talte om varslingsindekser for torden og vindstød. Som afslutning talte Thomas Mørk Madsen om, hvor vigtigt det er at have gode varslinger af underafkølede skydråber, da disse tiliser fly, hvilket kan forringe deres aerodynamiske egenskaber betydeligt. Vejret, 133, november 2012 • side 9 Efter foredragene mandag var DMI vært for en såkaldt Icebreaker event. Traditionen tro gik snakken livligt efter indtag af både lidt vådt og tørt. Tirsdag på DTU/Risø Tirsdag og onsdag gik turen ud til den lille halvø Risø, der ligger naturskønt i Roskilde Fjord. Forskningscenteret, der tidligere gik under samme navn, gav en flot ramme til NMM. Det primære tema om tirsdagen var klima. I de første tre præsentationer blev det diskuteret, i hvor høj grad variationer i solaktiviteten kan forklare klimavariationer med tidsskalaer på 10-100 år. Her fremførte Peter Stauning, emeritus fra DMI, sine statistiske analyser (se Vejret 130), der giver en maksimal ramme for solar»konstantens« flerårlige variation på 7 W/m². Kristoffer Rypdal fra Universitet i Tromsø fulgte dette op med et foredrag, hvori han viste, at mange af vulkanudbruddene i det 20. århundrede har været sammenfaldende med svingninger i solaktiviteten. Vulkanudbrud, der er kraftige nok, slynger betydelige mængder af partikler op i stratosfæren, hvor de kan skygge for Solen i flere år efter det oprindelige udbrud, hvilket giver en global nedkøling. Dette skete sidst efter Pinatubo-udbruddet i 1991. Hvor Staunings analyse var baseret på præmissen, at kun solaktiviteten påvirkede den globale middeltemperatur i perioden fra 1850-1980, Figur 3: Den norske delegation på restaurant i København. Roar Hansen, der har taget de fleste af de billeder, der er brugt i denne artikel, ses i midten omgivet af Kristoffer Rypdal og Igor Ivichev. Desværre var den norske delegation mindre end ellers, da flere tilmeldte nordmænd fra den nationale vejrtjeneste Met.no måtte udeblive p.g.a. strejke. Vi sender en kopi af denne artikel til Oslo, så de kan se, hvad de er gået glip af! var Rypdals analyse baseret på præmissen, at kun vulkanerne påvirkede denne. Hertil kan man kommentere, at begge dele bør inkluderes i analyser af denne slags – ellers overfortolkes betydningen af en enkelt faktor let. De to vulkanudbrud fra Eyjafjallajökull i 2010 og Grímsvötn i 2011 og effekten af disse blev beskrevet af Guðrún Nína Petersen fra Islands Meteorologiske Institut. Disse var ikke kraftige nok til at give den globale nedkøling beskrevet ovenfor, men var kraftige nok til at forstyrre den europæiske flytrafik i betydelig grad. Selv om Grímsvötn havde et kraftigere udbrud end Eyjafjallajökull, blev det vist, hvordan luftstrømningerne forårsagede, at dette påvirkede flytrafikken i langt mindre grad end Eyjafjallajökull. Eftermiddagen indledtes med to foredrag, som fokuserede på de relativt kolde side 10 • Vejret, 133, november 2012 vintre, vi har haft i de seneste år, og på de mulige årsager hertil. Tage Andersson fra SMHI analyserede de konkrete strømningsmønstre og viste at disse var domineret af tilførsel af kold luft fra østlige retninger. Det interessante er nu, om man kan relatere dette til den formindskede udbredelse og tykkelse af havisen i det arktiske område – specielt Barents/ Karahavet, som foreslået af Petoukhov og Semenov i en artikel i 2010. Shuting Yang (DMI) har gennemført nye simuleringer med klimamodellen EC-Earth som i store træk bekræfter Petoukhov og Semenov’s resultater. Der er dog ikke noget, som tyder på, at den globale opvarmning skulle være aflyst om vinteren. Janne Sommer fra Astmaog Allergiforbundet fortalte om måling og forudsigelse af pollen gennem en lang årrække. Hun kom også ind på de klimatiske aspekter: Et varmere klima vil medføre pollen fra nye arter, og allerede nu kan man se at pollensæsonen generelt kommer tidligere – men også at pollensæsonens start varierer meget direkte med vejrliget i de enkelte år. Herefter gennemgik Gitte Brandt Hedegaard (Århus Universitet) nogle af hovedresultaterne fra sit PhD arbejde, nemlig at selv med konstante emissioner af gasser og partikler kan man forvente stigninger i ozonforureningen på grund af klimaændringer. Dette skyldes især, at atmosfærekemien afhænger af temperatur, sollys mv. Det følgende foredrag af Eigil Kaas handlede også om luftforurening, omend mere indirekte. Han gennemgik et par hovedresultater fra Center for Energi, Miljø og Helbred (CEEH), hvor man har opstillet et optimeringssystem, der kan minimere de samlede energiomkostninger i Danmark. Dette gælder også de indirekte samfundsomkostninger fra luftforurening, som visse energikonverteringer jo medfører. Gorm Raabo Larsen (DMI) holdt dagens sidste og særdeles engagerede foredrag om de helt store klimaspørgsmål på den internationale politiske scene med udgangspunkt i RIO + 20 mødet i Rio, der jo afholdtes i slutningen af juni. Larsen kom også ind på spørgsmål af mere filosofisk karakter, for som Gorm spørger, hvem ejer egentlig naturen? Har vi overhovedet ret til at gøre, som vi gør? Onsdag på DTU/Risø Onsdag formiddag begyndte med det sidste foredrag om klima. Peter Lang Langen fortalte her om modellering af Grønlands indlandsis over lang tid. Han viste, hvordan dette giver meget forskellige resultater alt efter, hvordan man bruger en uafhængig is-model sammen med en atmosfære-model. Han demonstrerede herved, at det er essentielt at bruge en sammenkoblet model, der Figur 4: Fra onsdagens ekskursion til Roskilde, Lejre og omegn, hvor Bertil Jacobi, der her ses pegende i midten af billedet, var vært ved en rundtur i bl.a. Danmarks oldtid. Billedet er taget ved den aktive arkæologiske udgravning i Gl. Lejre, hvor der i de seneste år er fundet stolperester fra store bygninger helt tilbage fra romersk jernalder, hvilket synes at bekræfte, at det var her de tidligste danske sagnkonger boede. Fotograf: Gorm Raabo Larsen, Danmark. Vejret, 133, november 2012 • side 11 kan modellere sne, is og atmosfære samtidigt. Langens foredrag blev fulgt af to foredrag om skyer. Det første af Kristian Nielsen fra DMI handlede om, hvordan både mængden af skyvand og skyens mikrofysiske egenskaber er vigtig for, hvor meget sol-stråling og varmestråling, der slipper igennem skyen. Det andet af Mia Frosch fra Lunds Universitet gik i deltaljer med skyernes mikrofysik. Her blev der vist laboratorie målinger af, hvor høj overmætning af vanddamp, der er nødvendig for at få vanddamp til at kondensere på sky-kondensationskerner. Onsdag eftermiddag blev der taget en halv dags pause fra de meteorologiske præsentationer. De, som ville, kunne her tage på en busekskursion til den danske oltid. Eigil Kaas havde fået Bertil Jacobi – en engageret amatør-lokalhistoriker – til at vise og fortælle. Turen gik forbi gravhøje, vikingeskibene i Roskilde, de seneste udgravninger i Gammel Lejre og den imponerende Jættestue i Øm, der antages at være 5.500 år gammel. Jacobi afsluttede turen med en rundvisning i Roskilde domkirke. Torsdag på Carlsberg Akademi Det første hovedtema om torsdagen var oceanografi. Erik Buch fra DMI fortalte om den operationelle oceanografi i de arktiske egne. Carsten Damberg fulgte op på dette med at fortælle om DMI’s første rutevejledning af et skib igennem Nordøstpassagen. Jørgen Bendtsen fra VitusLab fortalte om modellering af kunstig iltning af iltfattigt havvand og eksperimenter med dette i den svenske skærgård. Til sidst fortalte Igor Ivichev om målinger og modellering af olie-udslip i Barentshavet. Før torsdagens andet hovedtema om data-assimilering blev påbegyndt, fortalte Andreas Nyholm fra TV 2 Vejrcenter om TV 2 Vejrets historie, og om hvordan der i dag lægges vægt på at lave vejrudsigter med en langt højere frekvens end tidligere. Data-assimilering handler om kunsten at få en vejrmodel til at kunne bruge målte meteorologiske data på den bedste måde. Om dette talte først Lars Isaksen, der leder assimileringes-arbejdet hos ECMWF. ECMWF er generelt anset, som de bedste i verden til at assimilere data i deres globale vejr-modeller. Især satellitdata er blevet assimileret succesfuldt igennem det fire-dimensionelle variations assimileringssystem (4D-Var). Isaksen nævnte i den forbindelse, at de satellit-data, der har givet størst forbedring af den globale vejrudsigt de seneste år, er radio okkultations-data fra GPS-satellitterne. Efter Isaksen talte Kjartan Kinch fra DMI om netop disse radio okkultations-data. Erik Hansen talte om assimilering af radar-data i DMI's korttids side 12 • Vejret, 133, november 2012 vejrmodeller. Dette er en ny aktivitet, der kræver en høj grad af kvalitetskontrol af radar-dataene før, de kan bruges i modellerne. Torsdagens foredrag blev rundet af med en multimedie-præsentation af Chase Team Denmark, der viste deres seneste optagelse af de voldsomme torden-storme i det centrale USA. De fortalte også om deres oplevelser på de amerikanske veje under jagten på stormene. Dagen afsluttedes med konferencemiddagen i akademiets flotte lokaler, hvor Henrik Voldborg var toastmaster. Fredag på Carlsberg Akademi Fredagens foredrag handlede om, hvordan vejrudsigterne kan gøres bedre, og om vejrudsigter til energibranchen. Anders Persson, emeritus fra ECMWF, lagde ud med et foredrag, der var fokuseret på den bayesiske statistik. Perssons tese var her, at både meteorologens og computer-modellernes vejrudsigter kan forbedres v.h.a. bayesisk statistik – eller konditionel statistik, som den også kaldes. Persson viste flere dagligdags eksempler på, hvordan vores intuive fornemmelser kan narre os, fordi vi ikke forstår den bayesiske statistik godt nok. Til den interesserede gav Persson flere bog-anbefalinger om emnet, bl.a. Stuart Sutherland’s: »Irrationality – The Enemy Within« fra 1994 og Daniel Kahnemans: »Thinking Fast and Figur 5: Anders Persson præsenterer på Carlsberg Akademi om fredagen. Fotograf: Roar Hansen, Norge. Slow« fra 2011. Bemærk, at disse ikke er meteorologiske bøger, men bøger der behandler emnet generelt! Jesper Eriksen fulgte op på Perssons præsentation med et foredrag om udfordringerne med at tolke output fra computer-modellerne rigtigt. Især mængden af information fra mange forskellige globale og regionale vejr-modeller er her en udfordring. Eriksen diskuterede desuden udfordringen med, at vejr-modellerne i nogle situationer kan være meget nøjagtige og i andre være langt mere usikre. Han understregede, at det i denne forbindelse er væsentligt at have en god kommunikation mellem de operationelle meteorologer og de meteorologer, der programmerer og tester vejrmodellerne. Juan Asencio fra DMI præsenterede DMI’s nye webapps. Efter præsentationen blev det diskuteret, om det er en god idé, at have både en rent computer-baseret vejrudsigt og en meteorolog-tolket vejrudsigt, som DMI har. Asencio mente ikke dette. Vejrudsigter til energisektoren står i høj kurs. Om dette emne lagde Jesper Thiesen fra ConWX ud. Han fortalte, hvordan ConWX dagligt laver vejrudsigter for vindmøller med en samlet kapacitet på mere end 10 GW. Desuden fortalte han om, hvordan man v.h.a. neurale netværk kan korrigere for fejl i vejrudsigter på kortere tidsskalaer. Jens Tang fra Nordjysk Elhandel fortalte om, hvordan elektricitet er en umiddelbar energikilde, som man er nødt til at bruge, lige når den er blevet produceret. Dette indebærer, at det er afgørende, at vejrudsigten for vind, sol og varme er så rigtig som mulig. Til sidst præsenterede Vestas, der for nyligt har investeret i Danmarks hurtigste super-computer, deres seneste resultater. Vejret, 133, november 2012 • side 13 Til OL som Meteorolog Af Mikkel Oldrup, DMI Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at der i sommers blev afholdt OL i England. I den forbindelse havde jeg den store ære at være med som meteorolog for de danske sejlere. Vejret spiller en rolle i de fleste udendørs sportsgrene, men ingen tilnærmelsesvis i så høj grad som i sejlsport, hvilket var grunden til, at de danske sejlere gerne ville have en meteorolog med. Denne artikel handler om hvilken betydning vejret og en god vejrudsigt har for sejlerne. Til daglig er jeg flyve-meteorolog på DMI, og i min fritid er jeg også aktiv kapsejler, hvilket er grunden til at jeg blev spurgt, da kendskab til taktikken i sejlsport var en vigtig forudsætning. Taktik i sejlsport Men hvorfor – eller rettere hvordan – betyder vejret så meget i sejlsport? Mange faktorer spiller ind, men den vigtigste er, at en sejlbåd ikke kan sejle lige mod vinden. Men man kan sejle en kurs ca. 40 grader fra vindretningen (afhængig af bådtype), og skal man således mod vinden, er man nødt til at sejle zig-zag imod vinden, skiftevis til den ene og den anden side. Det kaldes på sømands-jargon at ”krydse”. Ligger målet mod vinden, og vinden drejer 5 grader, vil man, hvis man får vinden ind fra den ene side af båden, sejle 5 grader mere direkte mod målet, og omvendt, hvis man får vinden ind fra den anden side. Kunsten er nu at foretage sine zig’er og zag’er, så man hele tiden sejler mest direkte mod målet, se figur 1. Netop denne taktiske udfordring gør, at man i kapsejlads tilstræber baner, der gør det nødvendigt at krydse. Når man skal den anden vej – med vinden, også kal- det ”læns” – gør lidt af det samme sig gældende. Selvfølgelig er det muligt at sejle direkte med vinden, men for de fleste både er det faktisk en fordel at skære lidt, dvs. at sejle, så man ikke får vinden direkte ind bagfra, men lidt skråt bagfra i stedet. Distancen bliver lidt længere, men man får samtidig ekstra fart på, hvilket mere end opvejer dette. Det er dog meget forskelligt fra bådtype til bådtype, hvor stor vinklen til vinden skal være. For eksempel for finn-jollen – og de fleste både i øvrigt – er den optimale kurs ret tæt på direkte med vinden, mens man i en båd som 49’eren zig-zag’er lige så meget, når man skal med vinden, som når man Figur 1. I modvind må man krydse sig frem. side 14 • Vejret, 133, november 2012 halvvinds-ben er da også kun med af to årsager – dels kan man starte to forskellige bådtyper samme sted til forskelligt tidspunkt, men hvor man sender kun den ene bådtype ud på den længere rute, således de to bådtyper ikke generer hinanden – dels er det lettere for publikum at se, hvem der kommer først ved målgang, når man som til OL flere gange sluttede af med et halvvinds-ben. Figur 2. Eksempel på kapsejladsbane. skal mod vinden. Når man skal med vinden, har små forskelle i vindstyrken desuden væsentlig større indflydelse, da den ekstra vind direkte bliver til ekstra fart – på kryds giver ekstra vind ikke mere fart i samme grad. Det taktiske spil, som vindspring giver på kryds, og som vindpust giver på læns, gør således, at de fleste kapsejladsbaner inklusive de olympiske er lagt, så man skal skiftevis mod vinden og med vinden over 2-3 omgange (nogen gange 4 omgange) – se figur 2. De, der fulgte sejlsporten tæt under OL, vil muligvis huske, at nogle af sejladserne havde et eller to ben, hvor vinden kom ind fra siden (halvvind), figur 3. De ben er sjældent interessante, da de ikke indebærer mange taktiske overvejelser. Typisk er den direkte vej den bedste, og sejlerne er oftest også tæt på at være lige hurtige. Disse Hvordan laver man så udsigter til olympiske sejlere? Et vindspring på 5-10 grader kan være afgørende, og et opkryds tager omkring 20 minutter, så det er centralt, hvornår i løbet af de 20 minutter vindspringet kommer. Dermed kan det lyde som en umulig opgave at forudsige så små vindændringer med Figur 3. Bane med ’halvvinds-ben’. Vejret, 133, november 2012 • side 15 så stor tidsmæssig præcision. Og lad det være sagt med det samme – for langt de fleste vindspring, nemlig dem, som er dannet ved tilfældig turbulens, er det også helt umuligt. Vinden vil også altid stå og variere lidt i retning og styrke, især i en instabil luftmasse, og sejlerne ved også godt, at de almindelige tilfældige variationer ikke kan forudsiges. Kunsten er at finde de vindændringer og variationer som kan forudsiges. Det er selvfølgelig vigtigt at give et omtrentlig tidspunkt for en vinddrejning, men endnu vigtigere er det at fortælle om de tegn på himlen, der indikerer vinddrejningen. Et godt eksempel er fra den første sejlads-dag, hvor der var en sydvestlig strømning af koldluft, og hvor jeg forventede passage af en truglinje/bygelinje med en klassisk højredrejning af vinden under denne. Hér kunne jeg fortælle sejlerne, at de skulle holde udkig efter en stribe af cumulus’er, som stod på linje og eventuelt gav lidt nedbør. Samtidig ændrede gradientvinden sig generelt ikke dagen igennem, så vinden måtte nødvendigvis dreje svagt til venstre både før og efter truglinjen for at ende tilbage i udgangspunktet. Netop sidstnævnte detalje skulle vise sig at give pote, da vinden godt nok sprang til højre i truglinjen, men dommerne havde også luret dette og ventede med at starte sejladsen, til den var passeret. Jonas Høgh-Christensen i finn-jollen udnyt- Kort over den sydlige del af England, firkanten indikerer hvor der er zoomet ind på næste kort herunder. Kort over Weymouth og bugten øst for. tede herefter i dagens anden sejlads den efterfølgende venstredrejning til at lægge afstand til konkurrenterne. I en god udsigt for kapsejlere er det således ændringerne, som er den vigtige parameter. Det gør hverken fra eller til, om man rammer 20-30 grader ved siden af, men kan man forudsige en ændring på 10 grader, kan sejladser vindes og tabes på det. En anden detalje, som adskiller kapsejlads-udsigter fra almindelige udsigter, er, at det er vigtigt ikke at give et svar, hvis man ikke har ét. Man er som vagtgående meteorolog vant til at skulle tage stilling og levere et bud, selv i side 16 • Vejret, 133, november 2012 de tilfælde, hvor man ikke er sikker på, hvad der egentlig kommer til at ske. Scenen Sejladserne foregik i bugten øst for Weymouth, ca. midt på den engelske sydkyst, et stykke vej fra London, se kort. Da vinden i bugten næsten altid kommer fra land (kun sydøstlig vind er upåvirket af landeffekter), vil den selvfølgelig blive påvirket meget af dette, og som følge heraf vil man forskellige steder på samme bane kunne opleve variation i vinden. Disse variationer er det selvfølgelig vigtigt at kende, og normalt vil det også være meteorologens opgave at beskrive disse. Men sejlerne havde brugt rigtig mange timer netop i dette farvand og havde dermed masser af erfaring fra området. Livets gang Ca. 1½ uge før legene startede, og spændingen og forventningerne begyndte at stige, lavede jeg den første udsigt af reel betydning. Tiden nærmede sig, hvor sejlerne skulle have målt deres udstyr ind. Danmark stillede op i 8 bådklasser ud af 10, og i 4 af disse skulle sejlerne bruge deres eget udstyr. De skulle således forud vælge, hvilke sejl og master de skulle sejle med under legene, da det ikke var tilladt at skifte udstyr undervejs (med undtagelse af under særlige omstændigheder, som fx ha- vari). Kampvægten for sejlere er også altid en faktor, hvor det i let vind er en fordel at være let, mens det i jævn og frisk vind er en fordel at være tung. Det handlede således også om, hvorvidt de kunne ”give den gas” i buffeten, eller om de hellere skulle tage det roligt. Jeg gav dem på baggrund af forskellige prognoser en vurdering af, at der generelt under legene ville være jævn eller frisk vind og kun begrænsede eller ingen perioder med let vind. Det kom også til at holde rimeligt - ironisk nok faldt de to eneste dage med let vind på de afgørende finalesejladser. Jeg ankom for anden gang til Weyouth et par dage inden de første sejladser gik i gang. Sejlerne boede selvfølgelig i den olympiske by ved havnen, sammen med enkelte andre fra holdet. Nede ved havnen, lige ved siden af det olympiske område, havde Dansk Sejlunion sammen med sponsorerne lejet en plads og stillet et stort telt op, hvor alle os uden akkreditering holdt til og fulgte sejladsernes gang. Det var også her, vi holdt pressemøde, og sejlerne kiggede ofte forbi, når de havde tid og overskud. DR dækkede sejlsport under OL og brugte også teltet som base under legene. Det gav os den service, at vi kunne følge alle DR’s udsendelser live. Og ikke mindst var det her, jeg holdt min daglige morgenbriefing. Dagene under OL forløb stort set alle på samme "Sailing areas" ved OL. Vejret, 133, november 2012 • side 17 måde for mig: Da vejrudsigten skulle være klar til morgenbriefingen klokken 0930, ringede vækkeuret allerede klokken 4, hvor jeg trillede ud af sengen og begyndte at lave dagens udsigt. Klokken 0845 blev jeg hentet og kørt ned på havnen, hvor jeg kiggede på de sidste detaljer og satte teknikken op til morgenbriefingen. Klokken 0945 var jeg færdig med briefingen, og efter at have skippet en forkortet version af sted til et par kommentatorer og Sejlunionens webmaster, var dagens arbejde stort set overstået. Der var kun en lille opgave tilbage, nemlig et 3-dages outlook til sejlerne. Outlook’et indeholdt for så vidt ingen detaljer, kun den overordnede vejrsituation og en vurdering af vindstyrken de 3 dage. Det tærer noget mere på kræfterne at sejle i blæsevejr, så formålet med denne var at give sejlerne mulighed for at disponere indsatsen. Hvis der var let vind i sigte, var det bare om at give fuld gas, mens hvis der var flere blæsevejrsdage på vej, var det nok klogest at spare lidt på kræfterne. Dagene gik hurtigt. Når sejladserne gik i gang klokken 12, sad vi alle klinet til skærmene og fulgte med i, hvordan det gik danskerne, og diskuterede taktikken. Sidst på eftermiddagen, når sejladserne var færdige, var der igen et kort pusterum, som vi brugte til at rydde op i teltet, inden sejlerne og nogle gange presse og andre kom over til en snak om dagens bedrifter. Inden jeg havde set mig om - og fået et lift tilbage til hotellet og aftensmaden – var det blevet sent, så en af de ting jeg husker bedst var, at jeg rendte rundt med et konstant søvnunderskud. Enkelte dage blev krydret med royalt besøg, - både HKH prins Henrik og HKH kronprins Frederik er jo meget sejlsportsinteresserede. Så var der også den lille sjove historie, at de danske roere ikke var tilfredse med de udsigter de modtog fra officiel side, så vi fik også lige arrangeret, at jeg gav dem en udsigt også, på de to finaledage. Udsigterne Jeg fik en meget positiv tilbagemelding på udsigterne, hvilket jeg selvfølgelig er meget stolt over. Men jeg må nok indrømme, at jeg blev hjulpet lidt på vej af relativt let vejr. Næsten hver dag lød udsigten på sydvestlig vind, 12-18 knob, evt. krydret med svage trugpassager og en enkelt front. Vejret var, ud over fronten, rigtig godt – kun et par enkelte lette byger, og med pålandsvind i koldluften var vejret noget bedre end inde i landet. Den konstante pålandsvind og Atlanterhavet gjorde også, at jeg valgte at undlade at nævne temperaturen, da denne var tæt på det samme hver dag. Ud over min briefing var der også en officiel briefing fra arrangørernes side. Denne var en del af teamleader-briefingen om morgenen, og kun teamleaderen havde adgang til denne. Den officielle vejrbriefing var lavet af UK Metoffice, som i forbindelse med OL side 18 • Vejret, 133, november 2012 havde sat en model op med en opløsning på kun 300m!, dvs. 10 gange så fin som DMI’s fineste model. Deres vejrbriefing blev lagt offentligt tilgængelig på nettet, så jeg havde den at tage med i betragtningerne. Det var dog desværre først i sidste halvdel af stævnet, at den kom på tidligt nok til, at jeg kunne nå at tage den med. Det var selvfølgelig meget interessant at sammenligne en så fin model med hvad jeg ellers havde tilgængeligt, og over denne korte periode var det faktisk min erfaring, at den ikke var bedre end de øvrige modeller på markedet. Især en dag med en koldfrontpassage ramte modellerne forkert mht. vindstyrken, idet de havde væsentlig mere vind, end der kom i virkeligheden, og samme tendens havde også 300m modellen. 300m modellen havde dog en ret fin visning af, hvorledes der var læ bag Portland, som trods alt er en knold på 150m - en læ-effekt, som ikke var beskrevet i andre modeller. Men det er nok tvivlsomt hvor meget ekstra værdi den egentlig har tilført, for man skal ikke være sejler på olympisk niveau for at vide, at der er læ bag sådan en knold. Det ville dog have været interessant at følge den i en søbrisesituation, men desværre kom der ikke nogen oplagte søbriser under OL. Så alt i alt var det en kæmpe oplevelse, som jeg er glad for at Dansk Sejlunion tilbød mig. Sommeren 2012 var våd Af Stig Rosenørn Sommeren 2012 var som helhed temperaturmæssigt nær det normale over perioden 1961-90. Sommeren bød på lidt mere sol end gennemsnittet over perioden 1961-90 og nedbøren var meget over normalen for perioden 1961-90. Skybrud forekom, især i Jylland. Junivejret var køligt og regn- fuldt med underskud af sol, ligesom vestenvinde var dominerende. Julivejret var temmelig vådt med overskud af sol og sydvestlige vinde var mest fremherskende. Augustvejret var forholdsvis varmt i forhold til standardperioden 1961-90 og der var overskud af sol, ligesom der var mest vestenvinde. Sidste år forekom sommerens højeste temperatur allerede i juni med beskedne 28 grader, og i år var sommerens højeste temperatur hele 32,9 grader i midten af august. Pr. definition indgår vejret i månederne juni, juli og august i sommerens vejr og for månederne i 2012 blev de vigtigste klimabeskrivende tal de i tabellen viste, idet standardnormalerne for 1961-90 er angivet i parentes. Vejrforløbet i juni Sommervejret starter i juni køligt og blæsende men også mest tørt. I en nordvestlig og vestlig luftstrøm er vejret forholdsvis solrigt Vejret, 133, november 2012 • side 19 Nattefrost i græshøjde i juni – kun seks dage før solhverv. Med stille, skyfrit vejr og en lav fugtighedsgrad falder græstemperaturen jævnt, lige til solen står op – endda lidt længere, hvor der som her er skygge. Rimdannelsen sker i den øvre del af vegetationen, der er mest udsat for strålingsafkøling. Den korte juni-nat var lang nok til, at frysepunktet kunne blive nået. Det skete mange steder i Jylland natten til den 15. juni. Billedet er taget i den årle morgen ved en åben forstadsbebyggelse i Aarhus Vest, der ligger i et noget kuperet terræn ca. 70 meter over havniveau. (foto Ulrik Ricco Hansen, tekst Leif Rasmussen). med kun få spredte byger i de første 5 dage af juni, og dagtemperaturerne ligger på kun 10-15 grader. I løbet af den 6-7. bliver vejret lidt lunere men også mere ustadigt ved nordøstgående fronter og lavtryk over Nordsøen. I de næste dage frem til omkring den 11. er vejret mest skyet med regn og byger. Vejret stabiliseres forbigående noget i et par dage omkring den 13., inden fronter på ny passerer op over landet fra SW og W med regn. En højtryksforstærkning over Sydskandinavien omkring den 20. giver sol og dagtemperaturer over 20 grader de fleste steder i et par dage. Derefter bliver vejret på ny mere ustadigt med en del regn og byger fra SW, og det ustadige vejr består måneden ud. Sct. Hansvejret den 23. er stort set tørt med nogen sol og temperaturer omkring 15 grader. I de sidste tre dage af juni er vejret lunt med en temperatur på 25 grader lokalt, men fortsat med stedvis regn og byger i en sydlig luftstrøm. Juni måneds vejr var således langt overvejende køligt og ustadigt med regn og byger, også torden nok så ofte. Vejrforløbet i juli I forbindelse med stigende lufttryk over Nordeuropa er vejret i Danmark tørt med dagtempera- side 20 • Vejret, 133, november 2012 turer over 20 grader og nok så solrigt i de første 5 dage af juli. Højtrykket svækkes langsomt over Skandinavien, og i en overvejende svag østlig luftstrøm bliver vejret mere ustadigt med regn, men det forbliver forholdsvis lunt med stedvis maksimumtemperaturer over 25 grader i nogle få dage. Den 9-10. trænger kølig, byget luft ind over landet fra NW og W, og i de følgende dage frem til omkring den 21-22. er vejret køligt med nok så megen regn, lokalt som skybrud, og torden forekommer ligeledes. Et omfattende højtryk over Kontinentet til Sydrusland forstærkes, og giver derefter varmere og mere solrigt vejr i de følgende dage, efterhånden med temperaturer over 25 grader i en overvejende sydlig luftstrøm. Det sommerlige tørre og nok så solrige vejr består frem til omkring dem 28., hvor en koldfront passerer landet fra SW med regn og torden. I de sidste par dage af juli er vejret igen køligt med regn og byger ind i mellem, men også med sol. Juli måneds vejr var således for det meste forholdsvis køligt og ustadigt, men også temmelig varmt og solrigt i begyndelsen og omkring den 25.. Vejrforløbet i august I den første uge af august føres forholdsvis lun men også ustabil luft op over landet fra Kontinentet ved nordgående lavtryksaktivitet over de Britiske øer og Nordsøen. Fronter med regn og byger, også med torden, passerer landet med sol ind i mellem. Den 7. trænger køligere luft ned over landet fra NW, og vejret stabiliseres efterfølgende ved højtryksforstærkning over Nordsøegnene, siden også over Skandinavien. Vejret er stor set tørt med langsomt stigende temperaturer og med sol frem til midten af måneden. Omkring den 18. trænger meget varm luft op over landet fra SE og varmen kulminerer den 20. med over 30 grader mange steder over især de østlige egne. I hjertet af København, Landbohøjskolen, registreres hele 32,9 grader, hvil- Figur 1. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa fladen for juni, juli og august 2012 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. Vejret, 133, november 2012 • side 21 ket er den højeste temperatur registreret i København siden rekordhedebølgen i august 1975. En svag koldfront passerer landet fra W den 20-21., og i resten af måneden ligger dagtemperaturerne omkring 20 grader, og der forekommer nu og da regn og byger med nogen sol ind i mellem i en overvejende sydvestlig og vestlig luftstrøm. August måneds vejr var således en blanding af forholdsvis køligt og temmelig varmt vejr, endda kortvarigt med temperaturer omkring 30 grader omkring den 20. Regn og byger med torden forekom mest over de vestlige egne, ligesom solen skinnede mere end normalgennemsnittet over perioden 1961-90. Figur 2. Sommerens termogrammer fra region København og Nordsjælland, der for sommeren som helhed var den varmeste sammen med regionerne Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster og Bornholm. Sommerens højeste temperatur blev målt til 32,9°C i København den 20. august 2012. Så høj en augusttemperatur er ikke målt siden august 2001, hvor den lød på 33,9. Der var dog ikke en usædvanlig høj sommertemperatur. I juli 2010 blev der fx målt 34,1°C. Sommerens laveste temperatur på 1,1°C blev målt mellem Herning og Silkeborg den 15. juni. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/Vejrarkiv. side 22 • Vejret, 133, november 2012 Leksikalt: Sebedej-sten - hvad er det? Af Leif Rasmussen, pensioneret meteorolog Navnet sebedej lærte jeg at kende, da jeg i min tidlige ungdom tilbragte ferierne ved den vestlige ende af Limfjorden. Det kom igen ind på lystavlen, da jeg så en sebedej i overstørrelse, udført af kunstneren Poul Erik Nielsen, Lihme, og opstillet i en rundkørsel vest for Skive. En sebedej er en ejendommeligt formet sten - et fossilt søpindsvin. Ligesom en tabt hestesko skulle den bringe lykke. Man har troet den dannet ved lynnedslag, og da lynet aldrig slår ned samme sted to gange, var den god at have liggende vindueskarmen. Derfor kaldte man den også for en tordensten. Om den hed det i sin tid i Salmonsens Konversationsleksikon: Tordensten kaldes en Sten, der antages at værne mod Lynnedslag. Det er oftest en Økse fra Stenalderen, snart Flintøksen, snart, dog sjældnere, Øksen med gennemboret Skafthul; eller det kan være en Belemnit (Vættelys), eller, meget ofte, en Echinit (forstenet Søpindsvin, ”Sebedejsten”); sjældnere er Troen knyttet til andre Genstande; hver har sine geografisk begrænsede Om- raader, der dog kan gribe ind over hinanden. Tordenstenen anbringes i det Hus, den skal beskytte, i Reglen paa et Sted, hvor den kan ligge i Fred, under Gulvet, i Taget, indmuret i Husmuren, inde under det faste Sengested. Foruden at værne mod Lynet antages den ogsaa paa anden Maade at virke som Amulet: den værner mod Trolddom og Forgørelse, bringer lykke til Huse; endog paa Anvendelse i pulveriseret Stand til Medicin findes Eksempler. Troen paa Tordenstenen har været vidt udbredt og har levet helt op til vore Dage. Den er af meget gammel Oprindelse; der haves saaledes Eksempler paa, ”A er ett ræj i Torrenvejr – for a haar en Torrenstien i æ Lomm!” (citat fra ORD & SAG 14). Foto: Peter Jessen Vejret, 133, november 2012 • side 23 at Echinitter har været nedlagte i forhistoriske grave, endog fra Stenalderen. Den har været kendt over hele Europa, fra Kreta til Lapland. Lignende Forestillingsrækker kendes rundt om fra den gamle Verden, Asien og Afrika, saaledes Indien, Kina og Japan, samt Guinea-Kysten. I Amerika synes Troen paa Tordensten derimod ikke oprindelig at høre hjemme; ej heller kendes den fra Australien og Sydhavsøerne. Den står i Forbindelse med Forestillingen om Tordenvaabenet , som rammer Jorden, idet Lynet slaar ned. Almindelig hedder det, at Tordenstenen herved borer sig 7 Alen ned i Jorden. De Forestillingsrækker, der knytter sig til Tordenstenen, hører uden al Tvivl til de ældste Elementer af menneskelig Religion og har med mærkelig Kraft kunnet leve igennem højere Religionsformer helt op til Nutiden. Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon udkom i årene 1893 til 1911. Ovenstående er hentet i Anden Udgave (1915-30), som nu findes på nettet: http://runeberg.org/ salmonsen/2 Fra formanden: De italienske domme Mange meteorologer, klimaforskere mv. er ligesom jeg selv blevet forundret og bekymret over de hårde italienske domme på 6 års fængsel plus enorme bøder til 6 seismologer og en embedsmand. Dommen lød på uagtsomt manddrab for at sprede upræcise, ufuldstændige og selvmodsigende udsagn om muligheden for et kommende jordskælv. Vi tænker: Det ligner jo en situation, hvor en meteorolog kunne blive anklaget for at sige, at der kun er meget lille risiko for, at der kommer et kraftigt skybrud i løbet af dagen, men hvor det så rent faktisk kommer. Eller en klimaforsker for at sige, at vi roligt kan vente med at udbygge vores kystbeskyttelse, hvorefter der kommer nogle år med en række ødelæggende stormfloder, som ligger helt uden for den gældende ekstremværdistatistik. Og det samme kunne siges om udbygning af dræn- og kloaksystemer. præcist hvor og hvornår et stort jordskælv kommer. De italienske dommere har forsøgt at forklare sig med, at de skam godt ved, at man ikke kan forudsige jordskælv, og at dommen kun drejede sig om formidlingen, der beroligede befolkningen mere, end der var videnskabeligt grundlag for. Hvis en meteorolog begår gentagne tilsvarende bommerter i sin formidling og bevisligt ikke bruger de videnskabelige metoder og prognoseprodukter, der er til rådighed, må arbejdsgiveren tage ansvaret på sig og ultimativt fyre vedkommende. Arbejdsgiveren må evt. også tage sit ansvar for ikke at have grebet ind tilstrækkelig tidlig og advaret den ansatte. Men det skal ikke være muligt, at meteorologen – eller andre i en tilsvarende situation – får en strafferetslig dom i sådanne tilfælde. Jeg mener, at vi på meteorologi-fagets vegne bør protestere alle de steder, vi kan, over de italienske domme. Lige som med ekstremt skybrud kan man ikke forudsige På trods af dette mener jeg, at man sagtens kan komme ud for side 24 • Vejret, 133, november 2012 situationer, hvor en meteorolog kan angribes strafferetsligt. Dette gælder, hvis man for egen vindings skyld – enten økonomisk eller videnskabeligt – er i ”ond tro”: Man kunne fx lave bevidst forkerte prognoser, som gavnede éns aktieinvesteringer. Eller man kunne i princippet være ansvarlig for fatale prognoser, fordi man snød med sine resultater og data i forbindelse med publicering af nye prognose eller måleteknikker. Det sidste er jo kendt som videnskabelig uredelighed og ligger tæt på Penkova sagen. I sådanne tilfælde mener jeg altså, at man skal kunne risikere en tur i retsmaskinen – og dette er faktisk også muligt, har jeg fået at vide af en strafferetsjurist. Ovenpå disse udgydelser, vil jeg ønske alle en god Jul og et godt Nytår. Husk nu at komme til julemødet den 13/12 om tropiske storme og orkaner. Vi må håbe, det bliver en lige så bragende succes, som det netop afholdte efterårsmøde. Eigil Kaas Oktoberkulde – direkte fra Nordpolen! Af Erik Jørgensen, DMI Karup Fra rekordvarm luft fra Sahara og blodregn (regn iblandet sand fra Sahara) til arktisk kulde, frost og snebyger på under 1 uge. Kære læser, bryg en kop lun kaffe eller kakao, tænd op i brændeovnen, sæt dig til rette i den gode lænestol og genoplev et kuldefrembrud, der ikke er hverdagskost i en dansk oktober måned… Man skulle ikke tro det, men den 20. oktober målte man 20,5 graders varme i København, og natten til den 26. oktober målte man i vores samme lille land (Skrydstrup, Sønderjylland) 5,3 graders frost. Ved Store Jyndevad (ved den dansk-tyske grænse) frøs det 7 grader i græshøjde samme nat – og sæsonens første snebyger blev registreret flere steder i Danmark både denne nat og den næste dag. Et for årstiden meget markant kuldefrembrud ramte nemlig Danmark fra nord om aftenen og natten til fredag den 26. oktober og gav anledning til både kraftig vind, ret udbredt nattefrost og kraftige byger. Arktisk luft fra Nordpolen Hvor vi blot en håndfuld dage forinden havde hentet luften fra så sydlige himmelstrøg som den Algierske Ørken, må man for alvor sige at vinden nu havde vendt, for den luft, der nu strømmede frem mod Danmark, stammede helt oppe fra det arktiske område mellem Svalbard og Nordøstgrønland. Figur 1 viser, hvor luften i 3 forskellige højder (ca. 500m, 1500m og 3500m) ved ankomst til Danmark stammer fra lige fra dag 1 til dag 7, hvor den ligger over Danmark. Og det afsløres, at luften har været næsten forbi Nordpolen – og rejsen fra det arktiske område og hertil er foretaget på ca. 2 døgn (døgn 5 til døgn 7 i figur 1). Sprængfarlig cocktail for hvide byger Ikke blot var luftmassen af kold oprindelse, men luften var også tør ved sin ankomst til Danmark. Når så kold luft strømmer ud over vores lune farvande, så bliver luften desuden ekstremt ustabil. Og netop kombinationen af kold, tør og ustabil luft er den ideelle cocktail for dannelse af hvide byger. Det skulle også vise sig at være tilfældet denne gang. Det er i perioden fra torsdag den 25. oktober om aftenen til fredag den 26. oktober om morgenen, at koldluften for alvor gør sit indtog over Danmark. På figur 2, 3 og 4 er angivet temperaturen i 850hPa-fladen, som ligger i cirka 1500 meters højde. Denne temperatur giver et godt billede af luftmassen, og typisk skal temperaturen i denne højde være lavere end 5 graders frost, for at der er mulighed for dannelse af byger med slud og sne, som når Figur 1. Luftens vej til ankomst i Danmark på dag 7 i ca. 500m(rød), 1500m(grøn) og 3500m(blå). Vejret, 133, november 2012 • side 25 Figur 2. Torsdag kl. 18 utc. Den kolde luftmasse med under -5 grader i ca. 1500m højde har indtaget Nordjylland. Figur 3. Fredag kl. 00 utc. Den kolde luftmasse med under -5 grader i ca. 1500m har indtaget hele landet – en kuldepol med under -8 grader strækker sig fra Sydsverige ind over Kattegat og Sjælland. jordoverfladen. Det ses, at temperaturen falder markant i løbet af 6 timer fra torsdag kl. 18 utc (figur 2) til fredag kl. 00 utc (figur 3), og man ser, at det fortsat er meget kold luft, der ligger over landet fredag morgen kl. 6 utc (figur 4). Man ser også, at luftmassen er ekstra kold omkring 00 utc i et område fra Sydsverige og ind over den sydøstlige del af Danmark, hvor temperaturen i 1500 meters højde ligger på -8 til -9 grader. Når sådan en kuldepol passerer, må man forvente øget bygeaktivitet på grund af luftens øgede instabilitet (temperaturfald med højden). Men selvom luften var af kold oprindelse, var det trods alt ikke side 26 • Vejret, 133, november 2012 negative temperaturer i 2 meters højde, hvor lufttemperaturen normalt måles, som ramte Danmark. Som det ses af figur 5 lå temperaturerne inde i Vendsyssel, hvor den første sne blev registreret tæt ved kl. 18 utc på omkring 5 graders varme, og i Skagen var temperaturen faldet til 3,1 grader. På figur 6 er angivet nedbør kl. 18 utc og den formodede nedbørtype. Der ses gule markeringer over Vendsyssel, der indikerer slud, men fra pålidelig kilde nær Sindal blev der i TV2|Vejrets debatforum berettet om den første tøsne netop ved denne tid over Vendsyssel. Det kan måske undre, hvordan det kan sne, når temperaturen er så forholdsvis høj, men her er det luftens fugtighed kommer ind i billedet. I figur 7 ses, at dugpunktstemperaturen på samme tid i det centrale Vendsyssel er helt nede på -4,7 grader. Stor forskel på temperatur og dugpunkts-temperatur er ensbetydende med tør luft. Når nedbør fra en byge falder ned gennem tør luft, så vil luften efter et stykke tid mættes; det vil sige, at temperatur og dugpunktstemperatur vil blive sammenfaldende. Den resulterende temperatur kaldes for vådtemperaturen. Vådtemperaturen er den temperatur, der bestemmer nedbørformen, og en tommelfingerregel er, at slud optræder ved en vådtemperatur under 2 grader, tøsne ved en vådtemperatur under 1 grad og frostsne ved en vådtemperatur under frysepunktet. Når man kender temperatur og dugpunkts-temperatur kan man beregne vådtemperaturen - og heldigvis findes der online beregnere til det formål (ref.1). Figur 4. Fredag kl. 06 utc. Den kolde luftmasse med under -5 grader i ca. 1500m har nu indtaget det meste af Nordeuropa! Figur 5. Temperatur i 2 meters højde målt torsdag kl. 18 utc (kilde dmi). Figur 6. Formodet nedbørtype torsdag kl. 18 utc. Regn (blå), slud(gul), sne (rød). Indsætter man for Vendsyssel en temperatur på +5,3 grader og en dugpunktstemperatur på -4,7 grader, får man en vådtemperatur på 1,6 grader, der i teorien skulle give slud, som radarbilledet da også indikerer. Men har temperaturen lokalt ligget på, lad os sige, 4 grader med den samme dugpunktstemperatur på minus 4,7 grader, inden en byge er indtruffet, så får man en vådtemperatur på 1,0 grad - og altså mulighed for den tøsne, der rent faktisk blev registreret i området. At der virkeligt var tale om tør luft med lave dugpunktstemperaturer, der kom ned over landet, kan man også se på figur 8, der viser dugpunktstemperaturen fredag kl. 00 utc, hvor den kolde og tørre luft har indtaget hele den nordlige og centrale del af landet. Nordenvinden, som hylede Da den kolde luft marcherede ned over landet, skete det ikke stilfærdigt; nej, luften kom med brask og bram, og det var en norden- og nordvestenvind, der kunne få det til at hyle ned gennem skorstenene mange steder. På figur 9 og figur 10 ses vindfaner og vindstød i perioden frem til henholdsvis torsdag kl. 18 utc og kl. 21 utc – omkring de tidspunkter hvor vinden kulminerede over henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland. Det ses, at vinden ved kysterne de fleste steder har været af kulingstyrke (>27kt), og at vindstødene der mange steder har været af stormstyrke (>47kt). Ved Nordsjællands kyst er sågar observeret vindstød af stærk stormstyrke (>56kt). På figur 9 og 10 ses det også Vejret, 133, november 2012 • side 27 på vejrobservationerne, at bygerne i Nordsjælland falder som regn torsdag kl. 18 utc, men som både hagl og sne kl. 21 utc. Dette hænger godt sammen med temperatur og dugpunktstemperatur torsdag kl. 21 utc. Over det sydlige Kattegat, hvor bygerne var dannet, var der temperatur på cirka 3 grader og dugpunktstemperatur på cirka -3 grader, som giver en vådtemperatur (ref.1) på under 1 grad, og dermed mulighed for tøsne. Haglene, som trommede Der var flere meldinger fra Nordsjælland om sne i bygerne, men mange steder faldt bygerne som snehagl. Snehagl er meget typisk for byger i en kold og meget ustabil luftmasse, hvor de store temperaturkontraster mellem vores lune havvand og den kolde luft i de højere luftlag giver høj instabilitet og mulighed for dannelsen af hagl. En måde at se instabiliteten (temperaturfaldet med højden) på, er ved at betragte en radiosondering. På figur 11 er vist radiosonderingen fra Karup fredag morgen kl. 03 utc, hvor den kolde luft havde indfundet sig. Radiosonderingen viste meteorologen, at toppen af bygeskyer lå i cirka 5 km´s højde, og at temperaturen i den højde var cirka -30 grader. Når man tænker på, at vores havvand fortsat var omkring 10 grader varmt, så giver det et temperaturfald på 40 grader over blot 5km, eller gennemsnitligt 8 grader pr 1000 meter og det er virkeligt noget, der kan give anledning til udvikling af kraftige byger. Dagen forinden var temperaturen i 5 km´s højde over Karup for resten omkring -15 grader, så temperaturen Figur 7. Dugpunktstemperatur torsdag kl. 18 utc (kilde DMI). Figur 8. Dugpunkstemperaturer fredag kl. 00 utc (kilde DMI). Figur 9. Torsdag kl. 18 utc. Middelvind (faner) , vindstød (kl. 12-18 utc) og vejrobservationer (kilde DMI). er altså faldet cirka 15 grader i denne højde på blot 24 timer. Frosten, som kom krybende Alt imens himmel og jord såle- side 28 • Vejret, 133, november 2012 des har stået i ét de steder, hvor man blev pisket af hvide byger og kastevinde af stormstyrke, så begyndte vinden at lægge sig i de indre landsdele – i første omgang Figur 10. Torsdag kl. 21 utc. Middelvind (faner) , vindstød (kl. 18-21 utc) og vejrobservationer (kilde DMI). Figur 11. Radiosondering fra Karup fredag kl. 03 utc (kilde DMI). Figur 12. Fredag kl. 06 utc. Middelvind (faner) , vindstød (kl. 00-06 utc) og vejrobservationer (kilde DMI). og i særdeleshed over Midt- og Sydjylland. Ja, hvor vinden natten igennem mange steder ved kysterne formåede at opretholde en kulingstyrke, så aftog vinden helt over f.eks. Sydjylland. Dette ses tydeligt af figur 12. Ved den dansk-tyske grænse meldes om helt vindstille vejr fredag kl. 06 utc. Den kolde luft af arktisk oprindelse skulle nu igen vise sin styrke. Denne gang ved - på en nærmest provokerende måde - at lade temperaturen styrtdykke i de områder, hvor vinden aftog fuldstændigt. På figur 13 ses nattens laveste temperaturer, og det bemærkes, hvordan store dele af Jylland fik udbredt frost. Koldest blev det i Skrydstrup i Sydjylland, hvor temperaturen faldt til hele 5,3 frostgrader, sæsonens laveste og en betragtelig kølig oktobertemperatur, hvor rekorden dog er hele 11,9 frostgrader, en rekord der stammer helt tilbage fra målingernes start i 1880 i Thorstedlund i Nordjylland. I græshøjde, hvor det typisk er koldere end i 2m´s højde i situationer med vindstille vejr og varmeudstråling til verdensrummet, målte man i Store Jyndevad -7 grader. De lave temperaturer skyldes i høj grad, at der var tale om tør luft, idet tør luft ikke indeholder ret meget vanddamp, som alt andet lige har en afdæmpende effekt på varmeudstrålingen. Dansk produktion erstattes af norsk import Nu da nattens produktion af byger over Skagerrak og Kattegat var stoppet i forbindelse med, at den før omtalte kuldepol var passeret længere sydover, så kunne en import af byger produceret over Norskehavet begynde. På satellitbilledet fra torsdag aften (figur 14) ses de dansk producerede byger over Nordjylland og Nordsjælland, mens importen af byger fra Norskehavet er i fuld gang allerede fredag morgen (figur 15). Og i figur 16 ser man, Vejret, 133, november 2012 • side 29 observeret sne - også i det jyske. I Østjyllands Radio omtalte nogle lyttere det som puddersne, som kan give et godt indtryk af sneens karakter de steder, hvor den dannede et lille ganske sporadisk snedække på kolde overflader som f.eks. biler. Figur 13. Laveste temperaturer i 2 meters højde natten til fredag den 26. oktober 2012 (kilde DMI). at bygeaktiviteten fortsætter og tilmed forstærkes i løbet af dagen over Jylland. Figur 17 viser, at nedbøren kunne formodes at falde som sne denne morgen i Midtjylland. Blandt andet i Ikast og ved Silkeborg var der da også meldinger om snefald, men andre steder faldt bygerne nu også som både regn, hagl og slud. De røde farver på radarbilledet antyder primært, at det er koldt med temperatur kun lige over frysepunktet, der hvor nedbøren falder, og det formodes derfor umiddelbart, at bygerne kan indeholde sne. Men farverne tager som sådan ikke højde for den vertikale temperaturfordeling i luftsøjlen. Af figur 11 fremgår det, at temperaturen ved overfladen godt nok lå på 0 grader indtil bygerne marcherede ind fra Nordsøen, men temperaturen var positiv op til 2000ft eller cirka 600 meters højde. Der skal altså en ret kraftig byge til, hvis nedbøren ikke skal nå at smelte gennem disse 600 meter. Det positive lag i forbindelse med kuldepolen og bygerne over Kattegat natten forinden var kun omkring 400 meter tykt (vurderer jeg ud fra luftmassens 850hPa temperatur). Af samme grund faldt der derfor nok generelt mere hvid nedbør i forbindelse med Kattegat-bygerne end i de jyske morgenbyger. Men som omtalt, så blev der flere steder Snebyger, som overrasker Der blev igen om eftermiddagen meldt om ren sne andre steder i det jyske og senere også i de østlige egne, blandt andet ved Ugerløse på Midtsjælland og ved Haslev tæt på Køge omkring kl. 14.30 utc, hvor nye byger blev dannet i løbet af dagen – og dette på trods af, at den formodede nedbørtype på radarbillederne viste regn (figur 19), og på trods af, at man må formode, at det positive lag i hele landet denne Figur 14. Byger dannet over Skagerrak og Kattegat torsdag aften kl. 20.33 utc. side 30 • Vejret, 133, november 2012 eftermiddag har været omkring 600 meter tykt. Det er et godt eksempel på, at radarbilleder, i hvert fald indtil videre, kun er et vejledende meteorologisk værktøj – og et eksempel på kraftige byger i koldluft, som overrasker med hvid nedbør. Det siger næsten sig selv, at der skal meget store bygeskyer til at skabe så kraftig nedbør, at den ikke smelter gennem et positivt lag på cirka 600 meter. At bygerne virkeligt var kraftige på denne fredag, blev blandt andet konstateret ved, at man flere steder oplevede både gustfronter og mammatus-skyer – fænomener, der kun opstår i forbindelse med virkeligt kraftige cb-skyer. Disse spændende meteorologiske fænomener er godt dokumenteret på TV2|Vejrets hjemmeside (ref. 2, 3 og 4). Mange veldokumenterede billeder af sæsonens første sne kan i øvrigt også ses på TV2|Vejrets hjemmeside (ref. 5). Figur 15. Byger der trækker fra Norskehavet ned over Nordsøen og ind over Jylland fredag morgen kl. 05.28 utc. Glatte veje Ja, i forbindelse med bygerne opstod naturligvis lokalt glatte veje, når den kraftige sne og hagl kortvarigt lagde sig på vejene. Ved Karup i Midtjylland så vejene ud som på figur 18, efter at en byge af snehagl havde passeret først på eftermiddagen. Iskolde weekendmorgener Lørdag morgen blev det igen iskoldt mange steder. Igen blev det til sæsonens hidtil laveste temperatur registreret i Danmark, da man i Karup nåede 5,7 frostgrader i løbet af natten (figur20). Og det ses, at det er det meste af landet, som har udbredt frost denne nat. Et billede fra Karup Figur 16. Til dels kraftige byger der trækker fra Norskehavet ned over Nordsøen og ind over Jylland fredag formiddag kl. 08.38 utc. Vejret, 133, november 2012 • side 31 frost flere steder i landet – men dette blev også den sidste rigtigt kolde nat og morgen i denne omgang, for natten til mandag blev Danmark invaderet vestfra af et massivt frontsystem med både regn og blæst fra syd – en vejrtype vi jo alle kender alt for godt, og som ikke fortjener flere ord i denne omgang. Figur 17. Formodet nedbørtype fredag kl. 06 utc. Regn (blå), slud(gul), sne (rød). ådal (figur 21), taget lørdag formiddag lidt efter kl. 10 dansk sommer tid, vidner om, at det har været en kold nat. Søndag morgen nåede termometeret igen ned under 5 graders Figur 18. Haglglat ved Karup, fredag eftermiddag den 26. oktober 2012 . side 32 • Vejret, 133, november 2012 Kuldefrembruddet set i et europæisk perspektiv Kuldefrembruddet havde virkeligt format og vil blive husket af mange, ikke blot i lille Danmark, men i hele Skandinavien, på De Britiske Øer og langt ned i Europa i både Alpe-regionen, på Balkan og på Den Iberiske Halvø. På figurerne 22, 23, 24 og 25 kan man se ekstremvejr som for- Figur 19. Formodet nedbørtype fredag kl.14.30 utc. Regn (blå), slud(gul), sne (rød). Figur 20. Laveste temperaturer i 2 meters højde natten til lørdag den 27.oktober 2012 (kilde DMI). udsagt af den fælles europæiske regnemodel fra European Center for Medium-Range Weather Forecast (ECMWF) for de 4 døgn fra midnat mellem torsdag og fredag til midnat mellem søndag og mandag. Prognoserne viser områder, hvor vejret forventes varmt/koldt, ekstremt varmt/ kold, regnfuldt/ekstrem regnfuldt samt blæsende/ekstremt blæsende. Ekstremer skal i denne sammenhæng opfattes som vejrtyper, som i et givent område og på det givne tidspunkt af året kun forekommer ganske få gange inden for en 20-års periode. Prognoserne viser med tyde- lighed, at der er mange områder, som har været berørt af ekstreme vejrforhold i forbindelse med det kraftige kuldefrembrud. I Nordnorge blev en større redningsaktion iværksat, da et fiskefartøj var kommet i havsnød ud for Finmarkskysten (ref.6). Her blev 14 fiskere evakueret med helikopter i op til 15 meter høje bølger. På www.yr.no kan man læse mange artikler om problemer med sne, f.eks. om op til ½ meter sne i Midtnorge (ref.7), store trafikale problemer på grund af sneen (ref.8) og en problemfyldt start på fredagen (ref.9). Meget usædvanligt, selv for norske forhold, er det også, at der blev udsendt uvejrsvarsel for 15 ud af 20 norske Fylker (regioner) torsdag den 25. oktober, og 12 ud af 20 Fylker fredag den 26. oktober - lige fra Finmark i Nordnorge til Agder i Sydnorge. Og alle for den samme vejrsituation – nemlig kulde fra Nordpolen, megen sne og nord- og nordvestlige vinde, i perioder storm ved kysterne og i fjeldene, i syd som i nord! I såvel Tyskland, Tjekkiet og Polen som i Hviderusland sneede det flere steder ganske betragteligt med temperaturer omkring frysepunktet lørdag den 27. oktober midt på dagen (figur 27). Generelt er der faldet meget sne i Alperegionen, og længere nede over Europa har man haft kraftige vinde - i særdeleshed har den såkaldte Mistralvind (figur 27) hærget søndag med stormende vejr over Sydfrankrig og den vestlige del af Middelhavet, hvor vinden som i en tragt er ført ned gennem Rhone-dalen vest om lavtrykket over Genova-Bug- Vejret, 133, november 2012 • side 33 Figur 21. Kold lørdag formiddag ved Karup å. den 27. oktober 2012. ten (figur 25+27). Vindstødene nåede mange steder stormstyrker (48-63kt) og ved Cap Curonne på Frankrigs sydkyst vest for Marseille målte man med 71kt i vindstødene, dvs. orkanstyrke (figur 28). En fransk bjergstation i 1500 meters højde, Mont Aigoual, målte ekstreme vindstød på hele 87kt (figur 28). Som om dette ikke var nok, så er der desuden faldet ekstreme nedbørmængder, især på Balkan, hvor kraftig nedbør og stedvis torden er blevet dannet, da den kolde luft fra Arktis blev mødt af den varme luft fra Middelhavsregionen i en nærmest fjendtlig hilsen. Mange steder er der faldet mere end 50 mm regn på 12 timer (figur 29), og der er enkelte stationer, der har målt over 100 mm regn på 24 timer. Stationen Nova Gorcia i Slovenien, ikke langt fra grænsen til Italien, melder om 161 mm regn på 24 timer i døgnet frem til søndag morgen kl. 06 utc, og om helt ekstreme 251 mm regn på 48 timer i de to døgn frem til søndag morgen kl. 06 utc. Af disse 251 mm faldt de 202 mm på blot 24 timer fra fredag aften kl. 18 utc til lørdag aften kl. 18 utc. Snip snap snude – så var kulden ude Nogle begivenhedsrige døgn var nu overstået, og vi kan tænke tilbage på et kuldefrembrud, der har berørt mange mennesker i hele Europa. Kuldefrembruddet har på én måde været klassisk med kold luft, der maser sig vej fra de polare egne ned over Europa og giver anledning til både vintervejr, stormstød og kraftig nedbør i bjergene samt tordenvejr på grænsen til den varmere Middelhavsluft. På den anden side er det sjældent, at vi ser et så markant og fuldeuropæisk kuldefrembrud allerede så tidligt på vintersæsonen – og set i det lys, må vi nok erkende, at vi netop har genoplevet et af de voldsomst registrerede kuldefrembrud i Europa nogen sinde i en oktober måned. Referencelste Ref. 1: http://www.ringbell. co.uk/info/humid.htm Ref.2: http://galleri.tv2.dk/ Vejret/59278750/0/ Figur 22. Ekstremt vejr forudsagt i perioden fra torsdag kl. 00 utc til fredag kl. 00 utc. side 34 • Vejret, 133, november 2012 Ref.3: http://vejret.tv2.dk/artikel/id-59278930:gustfront-dukkede-op-over-storeb%C3%A6lt. html Ref.4: http://vejret.tv2.dk/artikel/id-59275872:imponerendef%C3%A6nomen-skyerne-vistebrysterne-frem.html Ref. 5: http://galleri.tv2.dk/ Vejret/59215212/0/ Ref. 6: http://www.vg.no/ nyheter/innenriks/ar tikkel. php?artid=10055452 Ref. 7: http://www.yr.no/ nyheter/1.8373248 Ref. 8: http://www.nrk.no/ nyheter/distrikt/nrk_sogn_og_ fjordane/1.8372676 Ref. 9: http://www.nrk.no/ nyheter/distrikt/nrk_sogn_og_ fjordane/1.8372750 Figur 23, 24 og 25. Ekstremt vejr forudsagt i perioden fra fredag kl. 00 utc til lørdag kl. 00 utc, hernæst i perioden fra lørdag kl. 00 utc til søndag kl. 00 utc., og til sidst i perioden fra søndag kl. 00 utc til mandag kl. 00 utc. Vejret, 133, november 2012 • side 35 Figur 27. Skematisk oversigt over tryksystemers typiske placering ved forekomst af Mistralvinden. Figur 26. Vejrtype over Europa lørdag 27. oktober kl. 12 utc. Figur 28. Vindfaner og vindstød kl.06-12 utc, 28. oktober 2012 (kilde DMI). Figur 29. 12 timers akkumuleret nedbør (mm) søndag morgen kl. 06 utc (kilde DMI). Anmeldelse: Sohpus Tromholt ”Skæbnen og Nordlyset er jo lige uransagelige” Nordlys er et af de mest imponerende atmosfæriske lysfænomener. Der er en majestætisk ophøjet ro og elegance over de bølgende og multifarvede emissioner. Nu vi nærmer os det næste maksi- mum i solaktiviteten, er der gode chancer for at opleve fænomenet i Danmark. I skrivende stund, er der lige tikket en E-mail ind fra SpaceWeather, med et varsel om stærk solaktivitet, Kp-index 7,33 side 36 • Vejret, 133, november 2012 (på en skala 0-9), desværre er der skyer, men så kan man jo læse lidt i den nye bog. Forfatteren, civilingeniøren og seniorforsker emeritus ved DMI Peter Stauning har tidligere vist sin interesse for dansk nordlys – historisk set, med bogen ”Harald Moltke – Nordlysets maler” (omtalt i Vejret nr. 1 - 2012). Denne gang er udgivelsen forfattet af Kira Moss, cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling og Peter Stauning i fællesskab. De 2 forfattere har formået at samle og formidle en imponerende mængde data omkring skolelæreren Sophus Tromholt, der åbenlyst brændte mere for nordlys og forskning, end for at undervise skolebørn. De mange fortællinger om Tromholts arbejde, metoder, ihærdighed og besværligheder, giver et dybt indblik i hans liv og livsværk. Tromholts var i sin stræben efter videnskabelig anerkendelse, hæmmet af en manglende universitets uddannelse. Det forhindrede ham dog ikke i at bide skeer med de store kanoner indenfor de fysiske og meteorologiske videnskaber. Faktisk observerede og beregnede Tromholt sig frem til den korrekte højde på nordlyset, til forskel fra flere af de lærde videnskabsmænd på den tid. Rimovertræk, der skjuler inddelingerne, eller Kikkertens Glas hvert minut maa befries fra sin Isskorpe; naar Fingrene klæber sig fast til Metaldelene, der ved berøringen frembringer en svidende Smerte, som man havde rørt ved glødende Jærn; naar Lygterne gaar ud, fordi Olien fryser, netop som man skal notere eller tegne noget – da maa man sandelig tage sig sammen for ikke at tabe sit gode Humør.” I 1870 fik Tromholt, som kun 19-årig, optaget en artikel om nordlysobservationer fra København, i dagbladet ”DagsTelegrafen”. Artiklen er gengivet i bogen, illustreret med moderne danske nordlysbilleder, der giver en fornemmelse af hvad det var Tromholt så og beskrev så udførligt, dengang København endnu ikke var badet i lysforurening. Tromholt var en ivrig og dygtig fotograf, han tog formodentlig det allerførste nordlysbillede i verden i 1885, det blev dog aldrig publiceret. Hans portrætbilleder af samerne, der er gengivet i bogen, er ganske enkelt fantastiske. Bogens appendiks er en moderne videnskabelig forklaring på lysfænomenet nordlys, som også ses i den tidligere udgivelse ”Harald Moltke”. Bogens trykkvalitet og indbinding er også inspireret af den tidligere udgivelse, og kvaliteten er igen – lækker. Jesper Grønne Sophus Tromholt var ekstremt engageret og ihærdig i sit observationsarbejde, og nogle af de praktiske problemer han oplevede i slutningen af 1800-tallet, kan der nikkes genkendende til, når der på amatørplan observeres nordlys nu til dags. Det er forhold som fx skydække, månelys, kolde fingre, dug og rimfrost på instrumenterne. Som Tromholt selv beskrev det: ”...naar alle instrumenter hvert Øieblik bedækkes af et tykt Sohpus Tromholt ”Skæbnen og Nordlyset er jo lige uransagelige” af Kira Moss og Peter Stauning. Forlaget Epsilon 2012. Vejret, 133, november 2012 • side 37 Når Sankt Elms Ild bliver En hårrejsende oplevelse Af Leif Rasmussen, pensioneret meteorolog Nedenstående beretning er indsendt til DMI af Bastian Bech, Risskov, som har haft en oplevelse, han ikke tøver med at kalde skræmmende. Den fornemmelse ville han i givet fald næppe være ene om. Vi finder fænomenet så interessant og usædvanligt, at vi har valgt at bringe beretningen i let forkortet stand her i bladet med håbet om at få kastet yderligere lys over dets natur: Dette skrives, fordi jeg har haft en oplevelse i skoven, som jeg ikke helt kan forklare. Måske kan det komme til at lyde lidt som en god gammeldags ”spøgelseshistorie”, men jeg er af den klare overbevisning, at der er en helt naturlig forklaring på fænomenet, og at I måske kan bidrage med et bud herpå. Som ude/natur-menneske er jeg vant til og fuldt fortrolig med at færdes i skov, mark, eng og strand - også efter mørkefald. Jeg har været tilknyttet forsvaret i over ti år og før det i lige så mange år været spejder. Gennem pilotuddannelse har jeg også et udmærket kendskab til meteorologi. Skoven, hvor jeg havde oplevelsen, kender jeg ud og ind efter at have boet ved siden af den i mange år, og har masser af gange gået igennem den både dag og nat. Hvad skete der? Det er tirsdag d. 21. august i år omkring midnat i Risskov ved Århus. Jeg havde gået en aftentur ved vandet og gik gennem skoven hjem - som så mange gange før. Det havde været klart vejr med lidt måne, men der er tiltagende skydække, så ”lyset er slukket”. Stien, jeg går på, er en af skovens hovedstier og ligger i dens nordlige udkant. Den er forholdsvis bred her - vel ca. 2,5 m, og en del af den ligger op til et villakvarter, og en del grænser op til et kolonihaveområde. Til sidst når den op til - og følger - Grenåvej (en stor, firesporet vej). Det bør vel nævnes, at det var tirsdag efter sommerens måske bedste - i hvert fald varmeste og tørreste – weekend, og at vi fik et voldsomt skybrud sent på natten til onsdag med mange vandskader og oversvømmelser til følge.. Hensunket ”egne tanker” går jeg op ad stien, dog fokuseret på, hvor jeg træder. Hvor det er mørkest, går jeg på rent ”gefühl”, andre steder kan jeg lige akkurat ane konturerne af stien. På et tidspunkt bliver jeg opmærksom på et område, måske 75-100 m længere fremme. Her ligger der en ”plamage” af en eller anden art. Den afgrænses af stien i bredden og følger ellers konturerne, og i side 38 • Vejret, 133, november 2012 længden er den vel 3-4 meter. Den ligner i udstrækning og kontur en stor vandpyt (!), hvilket er min første tanke, og jeg tager ikke særlig notits af den. Et par skridt senere kommer jeg til at undre mig over, at der skulle ligge så stor en pyt der - det har jo ikke regnet længe. Desuden er en vandpyt mørk og giver kun genskin fra det baggrundslys, der måtte være. Men her ser jeg en hvidlig, måske let grålig plamage/aftegning - et eller andet, jeg ikke kan se hvad er, selvom ”det” fremtræder helt tydeligt, selv på relativ lang afstand. Jeg er på det tidspunkt på ingen måde foruroliget eller utryg, - nærmere nysgerrig og måske lidt forundret, men min tanke er stadig, at det er vand, da jeg når helt frem til ”kanten” af det. Konturen er helt skarpt afgrænset, men uregelmæssig i facon præcis som en vandpyt ville være det. Jeg står lige ved siden af det og kan vitterligt ikke afgøre, om det er vådt eller tørt, så jeg stikker prøvende en fod frem. Men det er ikke vådt, så jeg tager et skridt frem og dermed ind i området. Og nu kommer ”spøgelses historien”: idet jeg træder frem, rejser samtlige kropshår sig på mig - hovedhår, nakkehår, arme og ben. At stå inde i det er som at stå i en kasse, der er helt skarpt afgrænset i længde og bredde. I højden – der vel er ca. 2,5 m er det også afgrænset, men lidt mere diffust, dog klart afgrænset Sankt Elms Ild, som fænomenet kan tage sig ud på forruden af et fly. Moderne passagerfly flyver oftest over tordenskyer, mens ældre tiders propelfly kunne være nødsaget til at gennemflyve dem. I så fald var Sankt Elms Ild ofte forekommende, men i sig selv anset for harmløst. (Pilotenbilder.de). over måske 30-40 cm. Jeg bliver virkelig skræmt, og alle sanser og instinkter tilsiger mig at løbe. Det gør jeg dog ikke, men jeg kigger mig mange gange over skulderen og kan stadig tydeligt se den vertikale udstrækning, og i det lodrette plan de helt skarpe afgrænsninger, der følger den afgrænsning, der er på jorden. Det havde jeg ikke bemærket, da jeg nærmede mig, men nu kunne jeg tydeligt se det trods mørket, indtil jeg var udenfor synsvidde. Min egen tanke - efterfølgende – var, at det har været en helt lokal forekomst af ”mosekonebryg”. Der er en del små vandløb og et par braksøer/mosehuller i området, men ellers havde det jo været en tør periode, og jeg mente heller ikke det var sent nok på aftenen/ natten til mosekonebryg. Ej heller var afgrænsningen og densiteten som for mosekonebryg. Fornemmelsen var at stå inde i ”et eller andet”, ikke som lys, men nærmere som noget fluorescerende af en art. Jeg kunne tydeligt se en ’opstråling’ af en art, og det var helt rette og smalle/tynde linier. Jeg var dernede dagen efter i dagslys for at se, om jeg kunne finde nogen forklaring. Det kunne jeg egentlig ikke, men lige der, hvor jeg havde oplevelsen, er der en del forholdsvis unge bøge, og mange af dem havde et sekret løbende ned af stammen. Det lignede mest slim fra en snegl, men flere af sporene var meget for brede. Så tanken var, om et bøgetræ på et tidspunkt i cyklusen udskiller en væske, som kan virke fluorescerende... Uanset hvor erfaren og rutineret man er, kan fantasien altid spille en et puds - og jeg blev virkelig skræmt. Den sidste del af ’historien’, efter min berøring med ’fænomenet’, kan måske være farvet af dette, men den første del af forløbet foregik i en tilstand af fuld ro og tryghed. Ovenstående er nedskrevet lige efter oplevelsen, mens alt endnu var i frisk erindring. Der eksisterer adskillige eksempler på lysudsendelse i naturen. De opfattes ofte som mystiske og har fremkaldt overtro. Baggrunden er typisk biologisk – man taler om bioluminiscens. Sankthansorme er et eksempel på lysende insekter. Visse svampearter kan udsende et svagt lys, og vokser deres mycelium i trøsket træ, kan også dette blive selvlysende. Fra havet kender vi morild, der udsendes af visse al- Vejret, 133, november 2012 • side 39 ger. Mindre kendt er formentlig lygtemænd, der optræder, når fugtige moser afgiver metan, der lyser op ved selvantændelse. Ingen af disse lysgivere passer til beskrivelsen, som Bastian Bech giver. Ser vi så også bort fra eventuelle spøgelser, er der endnu en mulighed at forholde sig til. Den bringer os fra biologiens verden over i meteorologiens, nemlig Sankt Elms Ild. Fænomenet er ukendt for de fleste, men internettet kommer os til hjælp, og den følgende beskrivelse bygger i hovedsagen på kilder i Wikipedia: Sankt Elms Ild er en kontinuerlig korona-udladning i atmosfæren, som optræder ved elektriske feltstyrker på mere end 100 kV/m, når der er optræk til torden. Omkring opladede genstande sker der en ionisering af luftens molekyler, der får dem til at ’gløde’ svagt og dermed blive synlige, især i mørke omgivelser. Fænomenet optræder typisk, når et uvejr trækker op, fortrinsvis omkring høje spidse genstande som f.eks. skibsmaster, kirkespir og bjergtinder, hvor de lettest ses, men også omkring pigtråd og på forruden af flyvemaskiner. I bjergrige egne kan man opleve Sankt Elms Ild omkring de kors, der i katolske lande placeres på toppene. Tibetanske munke skal have været de første, der beskrev fænomenet. I store højder har de oplevet at se deres brødre pludselig omgivet af en glødende aura. Fænomenet kan være led- saget af den karakteristiske brummelyd fra en elektrostatisk udladning. En tilsvarende brummen skal være hørt ved kraftige nordlysudbrud. Yderst sjældent berettes af bjergbestigere om en lysning over jordoverfladen, som varer et minuts tid og beskrives som nordlysagtig. Kommer man i kontakt med Sankt Elms Ild, vil man på grund af det kraftige spændingsfelt ofte opleve, at ’håret rejser sig’. Dette kan i nogle tilfælde være et tegn på en umiddelbart forestående lynudladning på stedet eller i nabolaget. Sankt Elms Ild repræsenterer en elektrisk udladning i luft og lyser blå-violet på grund af spektrallinjerne fra atmosfærens indhold af ilt og kvælstof. Tilbage til Risskov Den del af teksten ovenfor, der er fremhævet med kursiv, stemmer på det smukkeste overens med Bastian Bech’s gådefulde oplevelse i Risskov. Der er altså tale om et kendt – om end sjældent forekommende - fænomen, hvilket ikke er ensbetydende med, at det forklaret. Noget af baggrunden kan vi sikkert finde i vejrsituationen. Et lavtryk med tordenbyger over Vesterhavet var på vej ind over landet. Den 22., altså det døgn, der startede ved midnat, var der i det område, der overvåges af DMI, i alt 4455 lynnedslag. Kun få af disse skete i Aarhus-området, men var alle registreret mellem kl. 5 og 6 om morgenen. De side 40 • Vejret, 133, november 2012 skyer, som Bastian Bech omtaler, og som gjorde skoven ekstra mørk, har formentlig tilhørt den kategori, vi kalder tordenkyndere eller, hvis det skal være fint, altocumulus castellanus. Denne skytype er konvektiv og indeholder typisk både skydråber og ispartikler, som skaber forudsætningen for dannelsen af et elektrisk felt, der undertiden kan udløse lyn. Vi kan tale om cumulonimbus, blot udviklet i nogle kilometers højde, dvs. ”i det mellemhøje niveau”. Om disse skyer har været udslagsgivende er ikke let at afgøre, men under alle omstændigheder har atmosfæren ved midnat øjensynlig været tilstrækkeligt ”spændende” til at fremkalde den famøse Sankt Elms Ild. Der udestår adskillige spørgsmål, som det er svært at besvare, f.eks.: Hvorfor var fænomenet jordnært og begrænset til nogle få kvadratmeter af en mørk skovvej – havde det mon noget med jordbundsforholdene at gøre, og optrådte noget tilsvarende andre steder i nabolaget? Ville fænomenet i det hele taget være blevet bemærket, hvis det ikke havde været meget mørkt? Og var et lyn på nippet til at blive udløst? Bastian Bech valgte at forlade stedet, mens han kiggede sig over skulderen. Det ville undertegnede også have gjort. Ærgerligt nok, for det havde jo været interessant at forblive på stedet og forsøgsvis stikke en finger i jorden. Måske blev man selvlysende. Måske var Bastian Bech omgivet af en tibetansk aura, da han fornemmede at stå i en kasse...? Her i bladet har vi tidligere omtalt et noget anderledes tilfælde af Sankt Elms Ild. Det indtraf også ved midnatstide, men i et vinterligt tordenvejr den 16. januar 1993. Ved den lejlighed optrådte fænomenet i en berberis-busk og udviklede sig til et kuglelyn. Artiklen hedder En brændende tornebusk og stod i Vejret nr. 54, side 16, fra februar 1993. Find bladet her: http://dams.risoe.dk/ blad/pdf/Vejret54.pdf Er der læsere, der har kommentarer eller yderligere viden på området, hører vi meget gerne fra dem. DaMS julemøde DaMS Julemøde bliver torsdag den 13/12 2012 kl. 19 i Auditorium M, Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, København Ø Hovedforedraget holdes af Nicholas Rathmann: Tropiske storme i et varmere klima - simuleringer med en global klima- model. Herefter vil Aksel Walløe Hansen dels sige lidt mere om tropiske orkaner med afsæt i to interessante tropiske cykloner fra dette efterår, Nadine og Sandy, dels præsentere den traditionelle julevejrprognose. Desuden vil der blive ser- veret lidt julegodter. Man bedes komme til dette arrangement senest kl. 19, da dørene er låst. Skulle man være forsinket kan man ringe på 26149302. Eigil Kaas Visuelt satellitbillede af Sandy d.28. oktober kl. 1302 UTC. taget af NOAA's GOES-13 satellit. Sandy er på dette tidspunkt ved at støde sammen med en koldfront over den østlige del af USA og dette har givet Sandy en enorm geografisk udbredelse. Vejret, 133, november 2012 • side 41 På konference i klimamodellering i Hamborg Af Nicolas Rathmann specialestuderende ved KU I september lagde Max Planck Instituttet for Meteorologi i Hamborg hus til den store konference i klimamodellering 3rd International Conference on Earth System Modelling. Her mødtes forskere og studerende fra hele verden for at præsentere og diskutere resultater fra den seneste tids klimaforskning og den fortsatte udvikling af klimamodeller. Som fysikstuderende ved Københavns Universitet deltog jeg i denne konference med et legat fra DaMS, hvor jeg præsenterede min egen forskning i tropiske cykloner fra mit bachelorprojekt, og fordybede mig i klimafysikkens verden. Jeg fortæller her nogle af mine oplevelser fra konferencen med uddrag fra nogle af de spændende forelæsninger, jeg overværede, samt lidt om fremtidens tropiske storme. En anden oplevelse end forventet Man kan roligt sige, at det var en positiv oplevelse, jeg fik ved ankomsten den første dag i den én uge lange konference. Jeg havde på forhånd været bevidst om ikke at gøre mig alt for mange forventninger, idet jeg aldrig har deltaget i sådan en konfe- rence før. Alligevel oplevede jeg en meget mere afslappet og venlig stemning, end jeg havde forestillet mig, og det gik hurtigt op for mig, at mange af de deltagende på forhånd kendte hinanden rigtig godt, da der ofte blev snakket om andre emner end faglige med mange smil og grin til følge. Som studerende var jeg bestemt ikke alene. Jeg var godt klar over, at studerende er meget velkomne på sådanne konferencer, men at vi var så mange kom bag på mig. Mange af dem var som jeg af sted for første gang, og det var ofte en let måde at falde i snak med andre på typisk endte det med, at vi fulgtes ad nogle stykker gennem dagen og diskuterede de forskellige dele af dagens faglige indhold. Selve ugen var inddelt i 8 forskellige sessioner, der hver behandlede et bestemt tema. Eksempler på disse temaer var “Seasonal to decadal climate predictability and prediction”, “Shifting climate regimes and their extremes” og “Coupled biogeochemical cycles in the Earth System”. For hver session var der dagligt 6 timers forelæsninger à 20 minutters længde, hvor forskellige forskere var blevet inviteret til at belyse aspekter af dagens tema. side 42 • Vejret, 133, november 2012 Som en længere pause efter de første 3 timers forelæsninger var der også dagligt såkaldte plakat-sessioner, hvor alle deltagere havde mulighed for selv at fremvise en plakat, der beskrev egen forskning (underlagt dagens tema). Plakaterne udgjorde udgangspunktet for en drøftelse af indholdet for dem, som måtte være interesseret i ens emne. Her blev der snakket meget og drukket mange kopper kaffe! Forkert fokus i klimamodellering? Før selve programmet gik i gang den første dag var der flere forskellige introducerende forelæsninger. Blandt andet holdt Bjorn Stevens fra Max Planck Instituttet en forelæsning, hvor han kom med et interessant opråb. Han forsøgte at udfordre den idé, at tilføjelse af kompleksitet til klimamodeller, f.eks. i form af flere naturlige processer og interaktioner, nødvendigvis må forbedre modellernes nøjagtighed. Han argumenterede i stedet for, at mange af de centrale problemer i dag i klimaforskningen stammer fra vores manglende forståelse af fundamentale processer, såsom hvordan diabatiske processer regulerer atmosfæriske og oceanografiske strøm- ningsmønstre. Han eksemplificerede dette ved at tage udgangspunkt i nedbørsmønstrene omkring den intertropiske konvergenszone. Her viste B. Stevens ved at benytte 5 forskellige klimamodeller, at selv når disse modeller blev konfigureret i den meget simple såkaldte ”aqua-world” tilstand, hvor al land- og ismasse er fjernet fra jorden, så kun havet er tilbage, så havde modellerne svært ved at reproducere de observerede nedbørsmønstre omkring den intertropiske konvergenszone. Der var derudover utrolig meget forskel blandt modellerne selv omkring, hvordan dette nedbørsmønster så ud. B. Stevens opfordrede derfor til, at man holdt igen med at tilføje mere og mere kompleksitet til eksisterende modeller, og i stedet undersøgte disse modeller i simple konfigurationer, hvilket der stadig er rigtig meget at lære af. Global opvarmning på pause? På samme dag blev konferencens første session sat i gang, Denne havde temaet ”Seasonal to decadal climate predictability and prediction”, og her var blandt andre Gerald A. Meehl inviteret fra det amerikanske National Center For Atmospheric Research. Gerald var blevet inviteret for at tale om det forrige årtis bemærkelsesværdigt lille positive trend i den globale middeltemperatur. Dette har nemlig fået flere til at konkludere, at global opvarmning er sat på pause for Billedet er taget af Nicolas Rathmann ved Klimakonfencen i Hamborg. Forskerne og de studerende står og betragter de forskellige plakater med forskningeresultater. Dette giver god grobund for diskussion og faglig debat. Til DaMS´s kommende julemøde vil Nicolas Rathmann selv præsentere nogle af hans egne resultater. en længere periode, hvilket Gerald var dybt uenig i - og i detaljer illustrerede, hvorfor dette var en fejlkonklusion. Han viste først, hvordan en mindre pause i den globale temperaturtrend allerede er set tidligere i 70'erne, hvor middeltemperaturen voksede drastisk efter en periode med meget lidt opvarmning (set i forhold til en længere baggrundstrend med opvarmning). Dernæst gik han videre til at demonstrere, hvordan ekstra energitilførelse til klimasystemet gennem en øget drivhuseffekt pga. flere drivhusgasser, ikke nødvendigvis giver et støt stigende globalt temperatursignal, men skal sættes i perspektiv med klimasystemets interne variabilitet. For bedre at forstå dette viste Gerald, hvordan de forskellige svingninger, der forekommer i havene, såsom den tiårige svingning i Stillehavet (IPO), der skifte- Vejret, 133, november 2012 • side 43 vis medfører kolde og varme overfladetemperaturer, kan henholdsvis udligne og forstærke temperaturtrenden, som en voksende drivhuseffekt medfører. Som han forklarede skyldes dette, at i den ”negative fase” med koldere overfladetemperaturer går den overskydende varme fra klimasystemet pga. drivhusgasser ikke kun til yderligere at løfte den globale middeltemperatur, men i stedet bliver denne overskydende varme delvist deponeret i havet for at opvarme dette. Tilsvarende kan den omvendte situation gøre sig gældende, hvor ”positive faser” med varmere overfladetemperaturer på havene medfører en kraftig stigning i den globale middeltemperatur. Nu er det ikke kun i Stillehavet, at sådanne svingninger forekommer, og ofte overlapper disse forskellige kolde og varme faser i flere år ad gangen. Det er denne samlede effekt, der kan have en markant påvirkning på trenden af den globale middeltemperatur, og dette skal ikke forveksles med, at global opvarmning er stoppet. Et bidrag fra Danmark Som deltager i konferencen bidrog jeg også selv med fagligt indhold. Jeg var af sted med den ene af mine bachelorprojektvejledere fra DMI, og sammen præsenterede vi en plakat, jeg havde forberedt til plakat-sessionen tirsdag, hvor dagens tema var ændringer i ekstreme vejrforhold. I mit bachelorprojekt har jeg beskæftiget mig med, hvordan tropiske cykloner kan komme til at ændre karakter i et varmere klima. For at besvare dette spørgsmål har jeg på Danmarks Klima Center på DMI undersøgt flere modelsimuleringer fra den fælles europæisk klimamodel ”EC-Earth”. For at tropiske cykloner kan blive realistisk simuleret (i acceptabel grad) er det vigtigt, at en klimamodel både har en indbygget kobling mellem havet og atmosfæren, men også, at modellen har en opløsning, der er tilstrækkelig til at dække den relativt lille skala sådanne storme manifesterer sig på. Begge disse betingelser opfylder EC-Earth modellen, hvilket gør den interessant at studere. Som et eksempel på vigtigheden af hav-atmosfære koblingen er opblandingen af koldt vand nedefra i blandingslaget ved passagen af en tropisk cyklon. Uden en hav-atmosfære kobling ville denne opblanding af koldt vand ikke ske, men med koblingen resulterer dette i en negativ feedback på stormens videre intensificering, der netop afhænger af overfladetemperaturen på havet. Som mål for, hvordan tropiske cykloner kan komme til at ændre sig under et varmere klima, studerede jeg ændringer i egenskaber som hyppighed, levetid og styrke. Dette gjorde jeg i simuleringer for årene 1979-2009, og i fremtiden for årene 20702100, under to forskellige side 44 • Vejret, 133, november 2012 globale opvarmnings scenarier. Det viser sig, at mellem de to årrækker vil det årlige middelantal af tropiske cykloner både globalt og i begge halvkugler aftage i et varmere klima. Ligeledes er der tegn på, at stormenes middellevetid vil forkortes, mens middelintensiteten vil vokse – dvs. større vindhastigheder ved overfladen. Jeg havde flere gange en særlig skæg oplevelse, når jeg stod og fortalte om mit projekt til fremmede studerende. Det viste sig nemlig nogle gange, at deres egne vejledere fra lignende projekter var nogle af de mennesker, som jeg selv har læst rigtig mange artikler af, og bygget min forskning på. Det kan måske virke som en banal ting at finde sjovt, men det gik i de øjeblikke op for mig, hvor lille et forskningsområde virkeligt kan være. Ydmygt tak Jeg vil til slut endnu engang takke DaMS mange gange for legatet, der muliggjorde, at jeg kunne deltage i konferencen og få et indblik i den forskningsverden, som jeg håber på at kunne blive en del af i fremtiden. Tak. DaMS solenergimøde Af Jesper Eriksen, bestyrelsesmedlem i DaMS Lørdag d. 3. november lagde Risø/DTU lokaler til DaMS solenergimøde, hvor der var foredrag af hele fem eksperter med vidt forskellig baggrund. Disse eksperter tiltrak over 100 tilhørere, således at det flotte Niels Bohr Auditorium blev fyldt med mennesker. Det var dejligt at se så stor opbakning til et DaMS arrangement, og vi håber i bestyrelsen, at tendensen fortsætter, og at der også kommer mange til det kommende julemøde. DaMS arrangementer kredser normalt om emner inden for meteorologi og klima, men til solenergimødet blev mange andre emner også berørt. Første foredrag var af Peter Sommer Larsen, Programlederen for Risø/DTU´s afdeling for solenergi, der talte om plasticsolceller, som måske ikke er førende inden for holdbarhed og den energimængde, de kan producere, men som er langt billigere at lave og derfor bedre egnet til masseproduktion. Peter gennemgik, hvordan plasticsolcellerne i dag bliver lavet, og kom ind på nogen af de fremtidige visioner og målsætninger inden for produktionen af denne type solceller. Blandt andet blev der talt om tilbagebetalingstiden, sat op på den måde, at der under produktionsprocessen bliver frigivet en vis mængde CO2 til atmosfæren, som så bliver tjent ind igen miljømæssigt med tiden ved den CO2-mæssige gratis energiform, som solenergi jo er. For plasticsolceller er denne tilbagebetalingstid meget lav i forholdt til andre typer solceller, og det er muligt at reducere den endnu mere i de kommende år. Er forslag var at få lavet solcellerne på en fabrik, der selv var drevet af solenergi. Hernæst var det DMI forskeren Kristian Pagh Nielsens tur til at komme på foredragspulten. Han snakkede om nogle af de meteorologiske udfordringer, der er i at lave solvejrudsigter. En solvejrudsigt handler primært om at forudsige skyerne. Både skydækket, skyernes vandmængde og antallet af dråber og iskrystaller er vigtige i denne sammenhæng. Skyer er jo desværre en af de parametre, som vejrmodellerne har lidt sværere ved at fange end f.eks. vinden eller lufttrykket ved overfladen. Kristian argumenterede for, at det var derfor, at meteorologer ”kun” beskrev den overordnede tendens i skydækket over et større område, når de laver deres vejrudsigter. Figur 1. Et nyt DMI-produkt, der vsser den gennemsnitlige årssum for globalstålingen i Danmark for perioden 2001-2010, opgivet i Mega Joule (1 million Joule) pr. kvadratmeter. Fra DMI Teknisk Rapport 12-17 af P. R. Wang, M. Scharling m.fl. Vejret, 133, november 2012 • side 45 Figur 2. Udviklingen af den globale installation af energi fra solcelleanlæg i Mega Watt(MW=1000kw) frem til og med 2011. ROW står for ”Rest of the World”, MEA (Middle East and Africa) og APAC (Asia Paffic). Det fremgår, at Europa også i 2011 var suverænt førende med 21,939 MW. Kilde European Photo Voltaics Industry Association (EPIA). Herefter gennemgik Kristian nye værktøjer til at forbedre solenergi-vejrudsigter, som f.eks. ensemble skyprognoser. Kristian omtalte også et nyligt udviklet produkt fra DMI, der viser den gennemsnitlige årlige totale global stråling over Danmark for tidsperioden 2001-2010. Det optimale er jo at lade sit solcelleanlæg stå på et sydvendt tag, men et af spørgsmålene, der blev rejst efter Kristians foredrag var, at hvis man var tvunget til at stille et solcelleanlæg op mod enten øst eller vest, hvad skulle man så vælge? Her blev der diskuteret en del. Kristian foreslog selv mod vest, da der bruges mest strøm sidst på dagen. Søren Poul- sen fra Teknologisk Institut foreslog øst, fordi solceller er mest effektive, når temperaturen er lav. Henrik Voldborg argumenterede også for at det skulle være mod øst, fordi om sommeren, hvor Figur 3. Udviklingen i den akkumulerede kapacitet for solceller i Danmark siden januar 2011 i Mega Watt (MW=1000KW). Den blå linje angiver den installerede kapacitet, de røde og grønne anslåede værdier for resten af året. Det fremgår, at vi ved årets slutning forventes at nærme os 300 MW. side 46 • Vejret, 133, november 2012 der jo er mest potentiel solenergi, bliver der jo tit dannet cumulus skyer i løbet af dagen, som forhindrer noget af sollyset i at nå ned til overfladen. Hertil bemærkede undertegnede dog, at der også kunne være en vis for form årstidsafhængighed, fordi om foråret har vi jo tit tåge eller lave skyer, som først bliver opløst ud på dagen, og set i det lys ville det jo være smartest at placere solcelleanlægget mod vest. Men når alt kommer til alt ville det jo nok være smartest at lave et solcelleanlæg, der fulgte solens daglige bevægelse, men det kan jo være vanskeligt at konstruere på et tag. Netop konstruktionen af solcelleanlæg på tage var et af de emner, næste foredragsholder, Søren Poulsen fra Teknologisk Institut, kom ind på. Han nævnte, at et af problemerne på dette område er, at der indtil videre ikke rigtigt er nogle regler og autoriseringer/ kvalitetssikringer. Dette kan give ret uhensigtsmæssige opsætninger af solcelleanlæg på folks tage, Søren viste en række groteske eksempler. Søren kom også ind på solcellernes historiske udvikling og beskrev den eksplosive vækst af installerede solcelleanlæg, der er i Danmark. Figur 2 viser, at der i 2011 generelt var en eksplosiv udvikling i installationen af solcelleanlæg over Europa, som i øvrigt er langt førende i forhold til de andre verdensdele. Herefter blev fordele og ulemper ved de forskellige typer solceller, der er på markedet, gennemgået, og Søren nævnte også rygterne om et snarligt ”blodbad” inden for solcelleproducenterne, da mange af firmaerne er presset økonomisk i det hårde marked Figur 4. Fordeling af de forskellige energityper i Tyskland i perioden 2-8. maj 2011, opgivet i Giga Watt (1GW=1000MW). PV power der er markeret med gult, står for energien fra de tyske solceller, og den blå farve er energibidraget fra vinddrevne energikilder, mens den sorte farve er resten. Det fremgår, at der er stor variation i vind- og solenergien fra dag til dag. Kilde: E. Lorenz, Uni. Oldenburg, WREF/ 27th European Photovoltaic Solar Energy Conference 2012. med faldende priser. Næste foredragsholder var Jan Rasmussen fra Dansk Energi, som snakkede om det danske elnet og om vigtigheden af, at der er balance mellem produktion og forbrug i dette. Blev denne balance forstyrret, f.eks. ved overproduktion af el fra det eksplosivt stigende antal solceller (se figur 3), kunne der komme tekniske problemer med elnettet. Dette ser man blandt andet af og til i Tyskland, hvor energien, der kommer fra solceller, er langt større end i Danmark. Her kan det ske, at visse folk for en stund bliver bedt om at koble deres solcelleanlæg fra elnettet. En af ”ulemperne” ved solcelleanlæggene er, at den mængde energi, de producerer fremadrettet kan være svært at forudsige, da den er stærkt fluktuerende både i tid og rum pga. den store variation, der er i skydækket (se figur 4). Det blev efterfølgende diskuteret meget, hvordan man kan gøre sammenspillet mellem solcelleanlæggene og elnettet mere fleksibelt. Sidste foredrag blev holdt af Preben Maegaard, der med sine nu 77 år er en af pionererne inden for vedvarende energi. Hans talte med en så levende og høj røst, at det slet ikke blev bemærket før foredraget var slut, at han ikke havde fået tændt for mikrofonen. Preben bad folk om at slå koldt vand i blodet med hensyn til det eksplosive antal solceller i Danmark, da han gjorde opmærksom på, at udviklingen jo skulle ses i lyset af landets start fra et lavt ud- Vejret, 133, november 2012 • side 47 gangspunkt og stadig med sine snart 300 MW akkumuleret kapacitet for solceller fortsat er en lilleput nation, når det kommer til solenergi, også selvom man ser på kapaciteten i forhold til antallet af indbyggere (se figur 5). Preben lavede en sammenligning med Tyskland, hvor udviklingen er langt fremme i forhold til Danmark. I Tyskland er der ingen direkte tilskudsordning til solceller, men der er lavet en garanti for prisen på den el, de kan levere til elnettet. Dette har mange tyskere udnyttet. F.eks. har mange landmænd dækket deres store landbrugsbygninger med solceller (se billede 6). Preben fortalte, at nogle landmænd hermed kunne få dækket halvdelen af deres indkomst på denne måde, i sandhed en solstrålehistorie. Det anslås, at 25 procent af verdens solceller pt. ligger på tyske landbrugs tage. En af Prebens pointer i solenergidebatten var, at historien har vist, at man hver gang, der skulle indføres ny teknologi, kunne forvente en vis mængde teknologiske problemer. Og at hele solcelleproblematikken selvfølgelig skulle ses i det lys, men at man på ingen måde stod over for noget uløseligt problem. Faktisk kom Preben selv med forslag til en optimeret og mere fleksibel udnyttelse af vind- og soldrevet energi i sammenspil med de andre energikilder, vi har i Danmark. En af hans overordnede pointer var, at de danske kraftværker, modsat f.eks. de tyske, kunne tændes og slukkes meget hurtigt og dermed tilpasse produktionen alt efter hvor stor en del af energibehovet solcellerne og vindmøllerne dækkede på det Figur 5. Status for energien fra solceller fra slutningen af 2011 opgivet i watt pr. indbygger. Danmark lå på 3 watt, mens Tyskland i middel havde ca. 100 gange så meget. pågældende tidspunkt. Preben afsluttede sit foredrag med at invitere alle til at slå vejen forbi Nordisk Folkecenter i Thy hvis muligheden en dag skulle byde sig. Hvilket undertegnede i hvert fald har tænkt sig at gøre. Figur 6. Billede af et stort solcelleanlæg hos en tysk landmand. Kilde: Nordisk Folkecenter for vedvarende energi. side 48 • Vejret, 133, november 2012 Generalforsamlingen i 2012: Formandens beretning Formandens beretning blev oprindeligt fremlagt ved generalforsamlingen i 2012, men bliver på grund af misforståelser først bragt i Vejret nu. Selve referatet af generalforsamlingen ventes at være bragt på vores hjemmeside dams.dk, når du har modtaget dette blad. Formandens bereting Det forløbne år har vi desværre mistet en del medlemmer. Vi må derfor alle gøre en indsats for at øge medlemstallet. Her må jeg nok først gribe i egen barm, for jeg – og andre på universitetet – kan fx godt reklamere mere, end vi gør for DaMS Året har på det organisatoriske plan været præget af planlægningen af det kommende nordiske meteorologmøde 2012, som DaMS er vært for. Jeg vil specielt takke Jesper Eriksen for en aktiv indsats. Også tak til Henrik Voldborg for kyndig vejledning til os alle, samt til Kristian Pagh Nielsen, der hjælper con-amore. Flere andre personer har desuden lovet at stå os bi. DaMS bestyrelse besluttede sidste år, at takke ja til en invitation om at sidde i bestyrelsen for det Europæiske Meteorologiske Selskab, EMS. De ”mindre lande” dvs. alle undtaget Tyskland, England og Frankrig, sidder på skift i dette ”council” for to år ad gangen. Sven-Erik Gryning deltog i september sidste år i council-møde i Berlin (i forbindelse med EMS-konferencen) og jeg har netop været til et council møde i Bruxelles. Finansiering af sådanne rejser er et problem, da jeg må betale af egen lomme. Der er møder to gange årligt og Sven-Erik eller jeg vil deltage i det næste møde i Lodz (Polen). Vejrmæssigt har det jo næsten som sædvanlig været et interessant år (her menes 2011), selvfølgelig med skybruddenes nye moder (den 2. juli) som det helt store ”højdepunkt”. Det er jo stadig uvist hvor stor en del – hvis nogen overhovedet – der kan tilskrives global opvarmning. Der vil helt sikker blive holdt øje både med statistikken for sådanne begivenheder og der vil fortsat blive foretaget teoretiske og modelbaserede studier. Et andet interessant fænomen, der har tiltrukket sig opmærksom er den mulige sammenhæng mellem ismængden i Barentshavet (og omegn) og vinter-vejrliget i Europa. Personlig er jeg skeptisk, om end ikke helt afvisende, for denne mulighed. Eigil Kaas Dansk Meteorologisk Selskab c/o Kristian Pagh Nielsen Århus Plads 2. st. tv. 2100 København Ø Returneres ved varig adresseændring Fra bestyrelsen og redaktionen DaMS er at selskab med stærke rødder og stolte traditioner, og vi i redaktionen er stolte af at kunne præsentere vores blad Vejret for medlemmerne fire gange om året. Har du en god historie, eller er der et emne du kunne tænke dig blev taget op i Vejret, så må du meget gerne skrive til os i redaktionen. Møder om meteorologiske emner er også en af DaMS hovedaktiviteter. Har du et forslag til et emne der kunne holdes et møde om, så send en e-mail til bestyrelsen. Det kan her nævnes at der til næste kommer et møde i Jylland, hvor vi vil besøge Vestas afdeling i Århus. Vi har netop fået en ny kasserer i foreningen, nemlig Kristian Pagh Nielsen, som til dagligt er forsker på DMI. Vi forventer også snarligt at få en ny sekretær. Et tilsagn foreligger, så vi mangler bare det formelle. For hurtigst muligt at kunne komme i kontakt med vores medlemmer, vil vi gerne have jeres e-mail-adresse. På dams.dk vil det snarligt fremgå hvem man skal sende sin e-mail-adresse til, men du kan allerede nu sende den til [email protected], og jeg vil sørge for at rette vedkommende får den. Som formanden skriver opfordres alle til at prøve at hverve nye medlemmer. Kender du en, der kunne tænke sig at være medlem af DaMS, må du gerne kontakte mig eller en anden i bestyrelsen. Jesper Eriksen
© Copyright 2024