1. No category

Nr. 3 - 32. årgang
August 2010 (124)
- tidsskrift for vejr og klima
VEJRET
-tidsskrift for vejr og klima
Medlemsblad for
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o Michael Jørgensen
Drosselvej 13, 4171 Glumsø
Tlf. 3915 7271, [email protected]
Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK45 3000 0007 3522 63
Hjemmeside: www.dams.dk
Formand:
Eigil Kaas, Tlf. 46 73 10 43, [email protected]
Næstformand:
Sven-Erik Gryning
[email protected]
Sekretær/ekspedition:
Michael Jørgensen
Drosselvej 13, 4171 Glumsø
Tlf. 3915 7271, [email protected]
Kasserer:
Gudfinna Adalgeirsdottir
Rolfsvej 5, 2. tv., 2000 Frederiksberg
Tlf. 20962145, [email protected]
Redaktion:
John Cappelen, (Ansvarh.)
Lyngbyvej 100, 2100 København Ø
Tlf. 39 15 75 85, [email protected]
Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Jesper
Eriksen - Thomas Mørk Madsen.
Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på
email: [email protected]
Foreningskontingent:
A-medlemmer: 220 kr.
B-medlemmer:160kr.,C-medlemmer(studerende):120
kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr.
Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til
Selskabet, att. kassereren.
Korrespondance til Selskabet stiles til
sekretæren, mens korrespondance til bladet
stiles til redaktionen.
Adresseændringmeddelestilentensekretærellerkasserer.
Redaktionsstop for næste nr. : 15. oktober 2010
©Dansk Meteorologisk Selskab.
Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med
korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er
udtrykforforfatternesmeningogkanikkebetragtessom
Selskabetsmening,medmindredetudtrykkeligtfremgår.
Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85
ISSN 0106-5025
Fra
redaktøren
Vejret 124 starter med at give dig et tilbageblik på hvordan vejret artede sig i 2009,
set med de globale briller. Herefter henledes
opmærksomheden på et nærtforestående
kæmpe vejr- og klimaarrangement. Du kan
også blive klogere på kæmpehagl og få et
varmt indtryk af hvad man laver på et nordisk
meteorologi møde. Desuden er der et par
boganmeldelser, 2.del om DMI´s iscentrals
stolte historie, samt en beskrivelse af forårets
vejr. Endeligt byder denne ugave af Vejret på
en korrektion til Vejret 123 og ikke mindst et
lidt forsinket referat fra generalforsamlingen
2010. God læselyst.
Jesper Eriksen
Indhold
Vejret 2009 ...............................................................1
Vejrkonferencen efteråret 2010 .................... 15
Hagl på størrelse på tennisbolde................. 16
Indtryk fra NMM 2010 ....................................... 27
Boganmeldelse: Grønlandssejlerne ............. 31
Iscentralens 50 års jubilæum (del 2) ............ 32
Boganmeldelse: Kom ind i klimakampen .. 44
En lille rettelse til Vejret 123.............................44
Foråret 2010 ......................................................... 45
Da Petermann-gletscheren nedkom............48
Referat fra generalforsamlingen 2010.........49
Forsidebilledet
Stormchaser Thomas Dolmer Nielsen, fra Chase
Team Danmark, på sin årlige chase i USA med
kæmpehagl i hånden. Kigger man på baggrunden
ser man at haglene faldt ret isoleret (opgjort i hagl
pr. m2). Chaserne og deres lejebil undgik med få
minutter at blive ramt af disse kæmpehagl, hvilket
biludlejningsfirmaet sikkert er glade for. Thomas er
i øvrigt en ivrig vejrfotograf, ønsker du at se flere
af hans billeder er det muligt på hans hjemmeside
stormchaser.dk
Bagsidebilledet
Et billede af DMI-meteorologen Mogens Rønnebek,
der præsenterer dagens web-tv.
Hvordan var det nu det var?
Vejret i 2009
Af John Cappelen, DMI
Denne artikel fokuserer på vejret
i 2009 både globalt og lokalt.
Først kigges der på det danske
Rigsfællesskab og dernæst ud i
Verden.
2009 var et varmt og solrigt år i
Danmark med et lille overskud af
nedbør. I Tórshavn på Færøerne
blev 2009 sammen med 1933 det
andet varmeste år registreret og
det solrigeste samtidig med at det
var ganske vådt. I Nuuk i Grønland blev 2009 også varmere
end normalt og det var faktisk
et generelt billede for alle DMI’s
observationssteder i Grønland,
undtagen ved Summit midt på
Indlandsisen.
Globalt set var 2009 igen et af de
varmeste år i en lang serie, der
udgøres af globale målinger fra
ca. 1850. Alle årene siden starten
af det nye årtusind kan temperaturmæssig faktisk placeres i top
10. Læs også om kulde, nedbør,
tørke, storme, ozon og isforhold
ude i den store Verden med fokus på markante eller ekstreme
vejrforhold.
Danmark 2009 – varmt, men
ikke så varmt som de tre
foregående år
Set som en helhed blev Danmarks årsmiddeltemperatur for
2009 opgjort til 8,8°C. Det er
1,1°C varmere end normalgen-
nemsnittet (7,7°C) beregnet over
perioden 1961-90. Det blev ikke
så varmt som de tre foregående
år, da disse år er de varmeste,
vi overhovedet har registreret i
Danmark. 2007 holder således
rekorden med 9,5°C. På en delt
andenplads har vi så 2008 og
2006, som begge sluttede på
9,4°C. Derefter følger 1990 med
9,3°C. Det koldeste år er 1879
med 5,9°C. De landsdækkende
temperaturmålinger startede i
1874.
°C
9.5
Alle måneder undtagen juni, oktober og december var over normalt varme (tabel 1). Med 2009
varmere end normalt er det en
kendsgerning, at ud af de seneste
22 år i Danmark, har 20 været
varmere end normalt. Siden 1870
er temperaturen i Danmark steget
med ca.1,5°C (figur 1).
Den laveste temperatur registreret i Danmark i 2009 blev
-19,0°C målt lige efter midnat til
den 20. december ved Horsens i
Østjylland. Den højeste tempe-
Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2009
Korrigerede værdier
9.0
8.5
8.0
7.5
7.0
6.5
6.0
5.5
1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
År
Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Lige som for den globale
temperatur ser vi her en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Et Gauss
filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er blevet brugt til at udregne den
“fede” blå udjævnede kurve. Et Gauss filter med standardafvigelse på 9 år kan
sammenlignes med et 30-års glidende gennemsnit. Et gauss filter giver en mere
jævn kurve end et løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret
får større vægt end temperaturværdier omkring. Filterværdier er også beregnet
for år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, at
filterværdier fra de sidste år i serien ændrer sig, når serien opdateres.
Vejret, 124, august 2010 • side 1
ratur på 32,7°C blev målt ved St.
Jyndevad i Sønderjylland den 20.
august om eftermiddagen.
2009 også solrig med et lille
overskud af nedbør
Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 732 millimeter, hvilket
er 20 millimeter eller 3% over
normalen. Specielt november
blev våd, mens april blev meget
tør. Årsnedbøren i Danmark er
steget omkring 100 millimeter
siden 1870.
Solen skinnede en del over
Danmark i 2009. Det blev til
1.793 solskinstimer, hvilket er
298 timer eller 20% over normalen. Solskinstimerne har siden
1980 udvist en markant stigende
tendens i Danmark.
Tre vejrrekorder
April 2009 blev rekordvarm
med 9,4°C (normal 5,7°C) og
rekordsolrig med 272 solskinstimer (normal 162 solskinstimer).
Ydermere blev antal nedbørdøgn
for november rekordhøjt med
hele 27 døgn.
Måned
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Året
Ingen alvorlige storme
Der var ingen alvorlige storme
i Danmark i 2009, men det var
ret blæsende den 30. juli med
vindstød af stormstyrke og igen
18. november med vindstød af
orkanstyrke mange steder.
Årstiderne kort
Kalendervinteren
2008-2009
(december, januar og februar)
blev lidt varmere end normalt,
nedbørfattig med et lille overskud af sol. Dermed adskiller den
sig radikalt fra de seneste to års
meget varme og våde vintre. Se
også tabel 2 for en karakteristik
af de enkelte måneder.
Kalenderforåret 2009 (marts,
april og maj) var meget varmt
og solrigt med et lille nedbørunderskud.
Kalendersommeren 2009 (juni,
juli og august) blev lidt varmere
end normalt med både nedbørog soloverskud. Omkring Sankthans startede en meget varm og
solrig periode med landsdækkende varmebølger og lokale hedebølger. Det varede til ca. 1 uge
Gennemsnit°C
1,0 (0,0)
0,8 (0,0)
4,0 (2,1)
9,4 (5,7)
11,5 (10,8)
13,9 (14,3)
17,2 (15,6)
17,4 (15,7)
14,1 (12,7)
7,9 (9,1)
7,3 (4,7)
0,8 (1,6)
8,8 (7,7)
maks.°C
7,3
8,7
13,7
23,8
26,0
27,9
29,9
32,7
28,1
17,2
14,2
9,7
32,7
min.°C
-13,0
-13,9
-8,0
-2,9
-0,1
0,2
5,7
7,1
0,4
-4,9
-3,0
-19,0
-19,0
ind i juli. Sommeren 2009 havde
10,0 sommerdage for landet som
helhed, dvs. hvor temperaturen
oversteg 25°C (normal 6,8). Der
var lige mange i juli og august,
nemlig 4,1.
Kalenderefteråret 2009 (september, oktober og november) var
varmt med nedbør- og soloverskud.
Kalendervinteren
2009-2010
(december, januar, februar) startede med en som helhed relativt
kold december 2009 med næsten
normal nedbør og solskin. Vinterkulde med indimellem snefald
dominerede den sidste halvdel
af måneden. Det blev landsdækkende hvid jul i 2009 og det har
det ikke været siden 1995.
Ozonlaget over Danmark 2009
Ozonlaget over Danmark var i
perioden 1979-1993 (der eksisterer data fra 1979) udsat for
en markant udtynding som var
karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 2). I den periode
var ozonlaget også påvirket markant i 1-2 år efter store vulkan-
nedbør mm
41 (57)
34 (38)
53 (46)
10 (41)
56 (48)
63 (55)
86 (66)
68 (67)
45 (73)
79 (76)
126 (79)
71 (66)
732 (712)
Tabel 1. Landstal 2009. Røde tal er rekorder. Tal i parentes er normalen for perioden 1961-1990.
side 2 • Vejret, 124, august 2010
soltimer
39 (43)
56 (69)
106 (110)
272 (162)
274 (209)
280 (209)
220 (196)
200 (186)
160 (128)
114 (87)
26 (54)
46 (43)
1.793 (1.495)
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Forholdsvis tør med overskud af varme.
Overskud af varme og underskud af sol.
Varm med overskud af nedbør og underskud af sol.
Rekordsolrig, rekordvarm og meget tør. Påsken var solrig, lun og næsten tør.
Varm og solrig. Årets første sommerdag (temp. over 25°C) den 26.
Solrig og koldere end normalt med overskud af nedbør. 11 – 12/6 blev den østlige
del af Danmark nærmest lagt under vand, hvor store dele af Sjælland fik mere end 2
måneders normalnedbør. Sankthans aften var tør med svag vind, ca. 15°C.
Overskud af varme, nedbør og sol. Blæsevejr den 30. med vindstød af stormstyrke.
Varm med overskud af sol.
Tør og solrig med overskud af varme.
Kold med overskud af sol. Efterårets første frost natten til den 13.
Meget varm, meget våd og meget solfattig. Rekord antal nedbørdage, 27 i alt. Næsten ingen frost. Den 4. kom sæsonens første hvide drys som slud og tøsne. Blæsevejr
den 18. med vindstød af orkanstyrke.
Kold. Vinterkulde med en del snefald dominerede den sidste halvdel af måneden. Der
var landsdækkende hvid jul. Julen var generelt overskyet. En overgang regn og blæst,
lokalt sne/slud. Solstrejf 2. juledag. -1 til +4°C.
Tabel 2. Vejret 2009 i Danmark - måned for måned - i stikord. Rekorder er markeret med rødt.
udbrud (El Chichon 1982, Mt.
Pinatubo 1991). Siden midten
af 1990’erne er ozonlaget over
Danmark imidlertid ikke ændret
signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 327 DU
(middelværdi for 1993-2009).
Der har dog været store udsving
alt efter temperaturen i den Arktiske stratosfære i vinter/forår, hvor
en forholdsvis høj temperatur i
fx 1998, 1999 og 2004 ikke gav
anledning til synderlig ozonnedbrydning, mens en forholdsvis
lav temperatur i fx 1995, 1996,
1997 og 2000 gav markant ozonnedbrydning. Der er en generel
forventning til, at de næste 10-20
år vil vise en tendens til et tykkere
ozonlag. Ozonlaget forventes at
være genoprettet omkring midten
af dette århundrede som følge af
Montrealprotokollens tiltag.
Figur 3 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København
for 2009. På grund af Danmarks
ringe geografiske udstrækning
kan ozonlaget over København
tages som mål for ozonlaget
over Danmark som helhed. De
naturlige variationer er størst i
vinter- og forårsmånederne og
mindst i efteråret.
Varmt, vådt og solrigt år i
Tórshavn
I Tórshavn på Færøerne blev 2009
det andet varmeste år registeret.
Gennemsnitstemperaturen for
Figur 2. Ozonlaget over Danmark 1979-2009. I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2009 over Danmark 331 DU, eller 3,5 % lavere end gennemsnittet for årene
1979-1988 (343 DU, grøn stiplet linie). Måleserien viser også, at ozonlaget over
Danmark ikke er ændret signifikant i perioden 1993-2009, men har varieret omkring en middelværdi på 327 DU (rød stiplet linie). Grafik: Paul Eriksen. DMI.
Vejret, 124, august 2010 • side 3
Figur 3. Ozonlaget over København 2009. Ozonlagets tykkelse over Danmark
svinger mellem 200 og 450 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en
tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne “flyttes” ned til jordoverfladen.
Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og
de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes
vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis “tyndt” i højtryksvejr, og forholdsvis “tykt” i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter
solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger
i København i 2009. Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i 10-års
perioden 1979-1988. Blå og rød kurve = hhv. middelværdi plus og minus én
standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI.
året som helhed blev på 7,1°C
(normal 6,5°C). Kun 2003 var
varmere med 7,7°C. Andenpladsen deles i øvrigt med 1933. Alle
årets måneder i 2009 var varmere
end normalt. Årets højeste temperatur 17,3°C blev registreret
den 27. juni tidligt på aftenen,
mens årets laveste temperatur på
-4,9°C blev registreret henover
midnat til den 11. februar.
I 2009 faldt 1.604 mm nedbør
i Tórshavn, ganske vådt og 320
mm eller 25% over normalen, der
er 1.284 mm. Det skal bemærkes,
at ca. 1/3 af november måned
er blevet estimeret ud fra andre
målinger, da der var datamangel
fra regnmåleren i Tórshavn. Det
bringer november måneds nedbør op på i alt 214 mm og året
op på de 1.604 mm. De 66,7 mm,
side 4 • Vejret, 124, august 2010
der er estimeret, er ikke medtaget
på hydroterm-figuren på dmi.dk .
De er dog medtaget i DMI’s månedlige datasamling, hvor data er
kvalitetssikret (http://www.dmi.
dk/dmi/tr10-05.pdf).
Juni og juli var relativt tørre
måneder, mens september var
normal. De resterende måneder
var alle vådere end normalt. Det
blev et rekordsolrigt år med i alt
1.139 soltimer (normal 840 timer). Alle måneder lå over normalen og juni (sammen med juni
1995) og december blev også
rekordsolrige måneder.
Varmere end normalt år i
Grønland
I Nuuk i Grønland blev 2009 som
en helhed varmere end normalt.
Årsmiddeltemperaturen blev på
-0,6°C, hvilket er 0,8 grader
varmere end normalt (normal
-1,4°C). Marts, maj, september
og november blev koldere end
normalt. De resterende måneder
i Nuuk blev varmere, specielt december. Årets højeste temperatur
på 18,7°C blev målt den 17. juli
om eftermiddagen, mens årets
laveste temperatur på -18,8°C
blev registreret den 5. marts om
morgenen.
Overskuddet af varme i Nuuk
var ikke enestående, idet vejret
i 2009 som helhed var varmere
end normalt overalt i Grønland,
hvor DMI har målinger. Undtaget
var dog Summit på Indlandsisen,
hvor størstedelen af årets måneder lå under normalen. Sommeren 2009 var meget varm i Grønland ligesom det var tilfældet i
2008. Mange steder placerede
sommeren sig i top 5 over de
varmeste somre.
Nedbørsmængden blev opgjort til 534 mm mod normalt
752 mm, dvs. 218 mm eller 29%
under normalen. Juli og august
var meget tørre. I juli kom der
kun 1,4 mm og det gjorde den
til den anden tørreste juli siden
de officielle anerkendte målinger
startede i 1890. Kun juli 1903
og juli 1933 har været tørrere. I
disse måneder blev der slet ikke
registeret nedbør. August 2009
endte ud med 6 mm nedbør,
hvilket placerede denne på en
sjetteplads.
Årsrapport – Danmarks Klima
2009
I “Danmarks Klima 2009 med
tillæg af Tórshavn, Færøerne og
Nuuk, Grønland” kan der læses
om vejrets udvikling henover
året forskellige steder i Danmark,
i Tórshavn på Færøerne og i
Temperature difference (°C)
from 1961–1990 average
Temperature difference (°C)
from 1961–1990 average
Rank
Anomaly (°C) relative to 1961–1990
Anomaly (°C) relative to 1961–1990
with an uncertainty margin that affects the Space Studies operated by the National Aeronautics and
global sur face temperature
figures and consequently their
Nuuk på
Rapporten,
ranking, mainly
as Grønland.
a result of
the
der
hedder
DMI
Teknisk
Rapport
existing gaps in data coverage.
10-01
er
tilgængelig
på
The magnitude of the uncertaintyDMI’s
Global temperature during 2009
Note: There are three independent datasets used for the
of the global temperature anomaly. Based on two
Internetsider
(http://www.dmi.
in assessing
the global
surface The year 2009 is nominally ranked as the fifth analysis
global datasets maintained independently by the Met Office
dk/dmi/tr10-01.pdf).
Research Unit, University of
temperature in 2009 is estimated warmest year on record since the beginning Hadley Centre and Climatic
Rank
and the National Climatic
of instrumental climate records around 1850. East Anglia in the United Kingdom
at 0.10°C. Therefore, the most On the decadal scale, the analysis shows that Data Center of the National Oceanic and Atmospheric
Globalt
blev
2009
igen
et
af
de
2000s decade (2000–2009) was warmer Administration (NCDC–NOAA) in the United States, the
likely value of the global surface the
varmeste år globalt
setranked than the 1990s (1990–1999), which in turn analysis of the global surface temperature for the year
Figure
1.
Global
temperature anomaly for 2009 is were warmer than the 1980s (1980–1989) and 2009 shows anomalies of +0.44°C (+0.59°F) and +0.46°C
temperatures
Det viser tal surface
fra de
tre førende
(+0.63°F) in the two datasets, respectively, with reference
earlier decades.
between +0.34°C andfor+0.56°C.
the warmest
to the 1961–1990 long-term average of 14°C (57.2°F). A third
institutioner som
på
en forsk50 years. Inset shows
Global temperature assessment is provided dataset, which is maintained by the Goddard Institute for
ranked surface
ningsmæssig global
baggrund
løbende
with an uncertainty margin that affects the Space Studies operated by the National Aeronautics and
temperatures from
1850.
The southern
hemisphere
global sur face temperature
indsamler
dataTheom
ogwas
beregner
size of the
bars
figures and consequently their
particularly
than
the
the 95 per
cent
den warmer
globale indicates
temperaturudvikranking, mainly as a result of the
confident limits
long-termling,
average,
especially
existing gaps in data coverage.
Hadleyassociated
Centre/Climate
with each
The magnitude of the uncertainty
year. The source
data
during theResearch
austral
winter
and
Unit
(HadCRUT)
ved
in assessing the global surface
are blended land surface
Rank of hottest years to coldest
temperature in 2009 is estimated
late spring.Hadley Centre,
air temperature
Exeter andogsea Uniat 0.10°C. Therefore, the most
surface temperature
versity of EastfromAnglia
i
StorbriFigurof4.the
Deglobal
50 varmeste
likely value
surface globale temperaturanomalier ordnet i rækkefølge. Det
HadCRUT3 series
temperature
anomaly
for 2009
is år siden 1850. Størrelsen på søjlerne indikerer usik(Brohan Climatic
and others,
lille billede
viser
samtlige
tannien, National
Data
between +0.34°C and +0.56°C.
2006). Values are simple
kerheden for hvert år (95 % konfidensinterval). Det er i øvrigt sådan, at pga.
Center (NCDC)
in
Asheville,
area-weighted averages
usikkerhederne
i bestemmelsen
af den globale temperatur, der hovedsagligt beror
the whole year.
The southern
hemisphere
was
0.6 USA og NASAfor(Source:
Goddard
Institute
på ”huller”
i datadækningen,
er det ikke er muligt statistisk at skelne nøjagtigt
Met Office Hadley
particularly
warmer
than the
for Space Studies
(GISS)
Centre, UK,
and Climatic i New
long-term
average,
especially
mellem
de varmeste
år, selvom 1998 dog med sikkerhed topper. Kilde: DatasætResearch Unit, University of
during the austral winter and
tet
HadCRUT3
er fra Hadley Center, The Met Office
og Climatic Research Unit,
York, USA. HadCRUT3
Rank of hottest years to coldest
East Anglia, UK)
late spring.
0.4 2009 blev ifølge CRU det 5. University of East Anglia, begge UK.
varmeste år NCDC
man har observeret,
Figure 2. Annual global
0,44°C varmere
gennem- 0.6
GISS
averageend
temperature
anomalies (relative to
snittet
i
perioden
1961-1990,
se
0.2
1961–1990) from 1850
HadCRUT3
2009 from HadCRUT3
figur 4. Ifølge toNCDC
ligger 2009 0.4
NCDC
(black line and grey area,
på en 6. plads
med en tempeGISS
representing mean and
0.2
uncertaintyifølge
påper cent
0,46°C,
0.0 raturafvigelse 95range),
the NOAA
GISS på en tredjeplads
med en
National Climatic Data
Center (red) and the
afvigelse på 0,50°C
i
forhold
til 0.0
NASA Goddard Institute
1961-1990,
se
5.
forfigur
Space Studies
(blue)
– 0.2
Met Office Hadley
– 0.2
Hvorfor er(Source:
temperaturkurCentre, UK, and Climatic
Research Unit, University of
verne fra henholdsvis
CRU,
East Anglia, UK)
– 0.4
– 0.4 NCDC og GISS ikke helt sammenfaldende? Analyserne er
baseret på de samme rådata, – 0.6
og forskellene skyldes primært
– 0.6 forskelle i, hvordan man indreg- – 0.8
1850
1900
1950
2000
ner områder med få eller ingen
2
data i den globale statistik. I den Figur 5. De årlige temperaturanomalier (afvigelser) fra gennemsnittet 1961-1990
– 0.8 forbindelse spiller temperaturud- fra alle tre institutioner CRU, NCDC og GISS. Data begynder i 1850 for CRU
viklingen i Arktis en særlig rolle. og i 1880 for NCDC og GISS.
1850 i Arktis har trukket sig1900
1950
2000
Havisen
tilbage samtidig med at tempera- der ingen information i regioner, oceanerne ud. Landtemperaturer
turen i området er steget markant hvor der ikke er data. I GISS data- bliver også enkelte steder ekstrade senere år, men der er relativt få sættet gennemføres en interpola- poleret i GISS. Afvigelserne fra en
tion af temperaturerne over havet gennemsnitsværdi er repræsenobservationer fra området.
I HadCRUT3 datasættet er som fylder de fleste ”huller” over tative for et meget større område
Vejret, 124, august 2010 • side 5
tidligere udgivet tilsvarende materiale, da der hele tiden indgår
flere og flere kvalitetsforbedrede
stationsdata fra både land og
hav.
Der har været en stor diskussion i de senere år om, hvilket år
der er indehaver af varmerekorden. Ifølge CRU er det året 1998
fulgt af året 2005, ifølge NCDC
er det lige omvendt, hvor 2005
var varmest efterfulgt af 1998,
og ifølge GISS var 2005 varmest
efterfulgt af årene 2007, 2009
af dem pga. regioner uden data.
Det betyder, at de tre datasæt er
konsistente med hinanden uanset forskellene.
Man kan derfor anse CRU
som et lavt og NCDC og GISS
som høje bud på temperaturen
i 2009. Forskellen mellem CRU
og amerikanernes data har været
åbenlys de senere år, hvor varmen har præget Arktis.
Det skal gøres opmærksom
på, at der løbende i datasættene
kan være forskelle i forhold til
end selve temperaturerne, som fx
afhænger af højden over havet.
Derved kan man lave en ekstrapolation fra regioner, hvor der
er data til områder med få data
ved at indregne datapunkter som
ligger helt op til 1.200 kilometer
væk. På denne måde dækkes en
betydelig del af Arktis i både GISS
og i lidt mindre omfang i NCDC
datasættet. Samtidig skal man
være opmærksom på, at forskellene mellem de tre analyser er
mindre end usikkerheden i hver
Arctic Sea Ice
Alaska
Third largest October snow cover extent on record;
largest December snow cover extent on record
Had its second
warmest July,
behind 2004,
on record
Canada
A tornado claimed the lives of three people in
Ontario, the first tornado-related fatalities in Canada
since 1995 (July). Toronto, Ontario had a snow-free
November for the first time in recorded history.
United States
Hurricane Rick (October)
Maximum winds 285 km/h
The second most intense Eastern
North Pacific hurricane on record,
behind Linda of 1997, and the
strongest hurricane to form in
October since reliable records began
Hurricane Andres (June)
Maximum winds 130 km/h
Andres was Eastern North Pacific’s latest
arrival of a named storm since reliable
records began in 1970.
Eastern North Pacific
hurricane season
Near average activity
20 storms, 8 hurricanes
Third lowest extent on record in September,
behind 2007 and 2008. September 1996
was the last year with above average sea
ice extent.
Ireland
North America snow cover extent
Record floods on the Red River in
the northern Plains region (March); wettest
October since records began 115 years
ago; below average tornado season
after record activity in 2008
Experienced its coolest
December in 28 years
United Kingdom
Mean temperature of 3.2°C during winter
2008/2009, the coldest since 1996/1997;
heavy snow in parts of the country (February), the
worst snowstorm since February 1991; wettest
November since records began in 1914, exceeding
the previous record set in 1951; coolest
December since 1995. In Scotland, twice the
average August rainfall; tied with 1985 as the
wettest August since national records began
in 1914
Atlantic hurricane season
Mexico
Experienced
severe to
exceptional
drought conditions
(September)
Guatemala
Below average activity
9 storms, 3 hurricanes
Hurricane Ida (November)
Maximum winds 165 km/h
Brought heavy rain across Nicaragua and
Honduras; made landfall in the United States
as a tropical storm, producing heavy rain
across the south-eastern region
Drought decreased
harvests by up to 50 per
cent; 400 000 families
were affected (September).
Colombia
Copious rainfall triggered widespread
floods across western Colombia. Nearly
2 500 families were affected (February).
ENSO
Peru
Torrential rainfall
fell over Peru’s
south-eastern region
of Puno, resulting in a
deadly landslide (March).
Extratropical Storm Klaus
(equivalent to a category 3 hurricane),
responsible for 30 fatalities (January),
was the worst storm to hit the region
since a December 1999 storm that
claimed 88 lives.
Burkina Faso
Heavy rain and floods affected
150 000 people; 263 mm of
rain fell in a 12-hour period,
breaking a record last set
90 years ago (September).
Zambia and Namibia
Brazil
La Niña conditions transitioned into a warm
phase ENSO (El Niño) in June.
Spain and France
Torrential downpours caused
floods and mudslides, affecting
over 186 000 residents. This
region experienced its worst
deluge in over 20 years (April).
Torrential rain prompted the
overflow of rivers, flooding homes
and cropland. Nearly 1 million people
were affected. The Zambezi River
reached its highest level since
1969 (March and April).
Centra
Heavy
causing
natural
the 200
Italy
Experie
more th
of rain
in Sicily
East A
Drough
shortag
drough
for the
150 00
40 per
maize h
23 milli
affected
South-eastern South America
Between September and December,
several intense storms severely affected
this region, producing daily and monthly
records of rainfall as well as flooding.
Argentina
Heavy rainfall caused a
devastating landslide in northern
Argentina, destroying over
300 homes and affecting nearly
20 000 people (February).
Trop
Maxi
Brou
Mad
Global tropical cyclone activity
Below average activity
81 storms
33 hurricanes/typhoons/cyclones
19 “major” hurricanes/typhoons/cyclones
Argentina
An extremely cold November affected
the Patagonia region. Late snowfalls broke
frequency records in some locations, where
4–11 days with snow were reported.
north-east of France. The combination of cold
side 6 • Vejret, 124,
august 2010
weather and extensive snowfalls was unusual
in the United Kingdom, which experienced the
most prolonged spell of freezing temperatures
and snowfall across the country since winter
1981/1982.
higher-than-average temperatures. India
recorded its warmest year since 1901 with a
mean temperature anomaly of +0.93°C. China
had its fourth warmest year since 1951. The
year started with a very mild January in large
parts of the continent, although February was
Antarc
in mid
satelli
e),
),
e
og 1998 med næsten identiske
temperaturer. Alle disse år findes
dog blandt de varmeste år i alle
tidsserier. På figuren kan man
dog se, at disse forskelle er helt
uvæsentlige i forhold til den generelle temperaturstigning, der
er observeret i løbet af de sidste
130 år.
Tiåret 2000-2009 blev det
varmeste
Tiåret 2000-2009 blev det varmeste målt i den globale serie siden
Data Center, NOAA, USA.
Ifølge eksperterne er det meget sandsynligt, at frekvens og
varighed af ekstremt vejr såsom
hedebølger, tørke og oversvømmelser er på vej til at ændres på
grund af klimaændringer.
1850. Det var varmere end det
foregående tiår 1990-1999, der
var næstvarmest og det var igen
varmere end tiåret 1980-1989
og alle tidligere tiårs perioder, se
figur 6.
Signifikante klimaafvigelser og
episoder i 2009
På kortet nedenfor kan de mest
signifikante klima-afvigelser og
episoder i 2009 - set med globale briller - aflæses. Figuren er
produceret af National Climate
Temperaturen set regionalt
Over det meste af Verden var
det atter i 2009 varmere end
gennemsnittet fra 1961-90 (figur 7). Undtagelser var dele af
USA og Canada og det centrale
Russian Federation
Experienced anomalously cool conditions during
February 2009. Temperature anomalies across most of the Russian
Central Europe
Federation ranged from 3–6°C below the 1961–1990 average.
Heavy rain triggered floods,
causing central Europe’s worst
China
natural disaster since
Heavy snow over parts of northern China;
the 2002 floods (June).
heaviest snowfall in 55 years for the
Hebei province and in history for the
Shaanxi province (November)
Turkey
China
North-western Turkey received its
Suffered from its worst drought
heaviest rainfall in 80 years in
in five decades. Drought conditions affected over
a 48-hour period (September).
4 million people (February). Violent storms across central
Italy
China destroyed nearly 9 800 homes and caused up
Experienced its worst mudslide in
to US$ 39 million in agricultural losses (June).
more than a decade, when 229 mm
India
of rain fell in a 3-hour period
Bhutan
India experienced its
in Sicily (October)
Received its heaviest
weakest monsoon
Saudi Arabia
rainfall in 13 years
season since 1972,
Jeddah had its worst
(October)
with 23 per cent below
floods in nearly three
Bangladesh
normal rainfall on
decades (November).
Dhaka received 290 mm
average across the
nation for the season. of rain on 29 July,
East Africa
the largest rainfall
Drought led to massive food
in a single July
India
shortages. In Kenya, the
day since 1949.
Heavy rain fell over the
drought was responsible
southern states, leaving
for the loss of over
2.5 million people homeless
150 000 livestock and a
and claiming the lives of nearly
40 per cent decrease in
300 people (October).
maize harvests. Overall,
23 million people were
affected (September).
North Indian Ocean
cyclone season
Near average activity
5 storms, 1 cyclone
South Indian Ocean
cyclone season
Near average activity
16 storms, 7 cyclones
Tropical Cyclone Fanele (January)
Maximum winds 185 km/h
Brought heavy rain and strong winds to
Madagascar; affected nearly 28 000 people
Western North Pacific typhoon season
Below average activity
22 storms, 13 typhoons
Japan
Torrential rain across south-western Japan led to flooding and
landslides (July). The area had a record amount of rainfall in July.
Typhoon Morakot (August)
Maximum winds 155 km/h
The deadliest typhoon to hit Taiwan Province of China since records
began; prompted the worst flooding in five decades on the island;
destroyed over 10 000 homes and caused 614 fatalities
Typhoon Ketsana (September)
Maximum winds 165 km/h
World’s second deadliest tropical cyclone of 2009; caused Manila’s worst
flooding in 40 years. The heaviest precipitation (424 mm) fell in a 12-hour
period, breaking a 24-hour record (335 mm) set in 1967 and surpassing
the average September monthly rainfall (391 mm) for the area.
Philippines
Received well above average precipitation during October; mainly due
to the combined effects of typhoons Parma, Lupit and Mirinae, which
brought torrential rain across the islands, triggering fatal floods (October)
Papua New Guinea
Indonesia
Heavy rain over Jakarta caused
a 76-year-old dam to burst.
The wall of water inundated
hundreds of homes (March).
Australia
Heavy downpours triggered a fatal
landslide (March).
Tropical Cyclone Hamish
Maximum winds 215 km/h
The most intense cyclone observed off the
eastern Queensland coast since 1918
Record-breaking heatwave affected
southern Australia during January/February.
Accompanying very dry conditions contributed to
the development of deadly wildfires. Also, Australia
had its warmest August and warmest November
since national records began 60 years ago.
South Pacific tropical
cyclone season
Below average activity
10 storms, 1 cyclone
Southern hemisphere
Characterized by recording one of the warmest
years with August and November 2009 at the
top of their ranking
Antarctic ozone hole: 24 million km² at its peak
in mid-September; fifteenth largest on record since
satellite records began in 1979
were well below average over northern Asia
with monthly temperature anomalies ranging
between –4°C and –8°C.
North America
The year started with colder-than-normal
New Zealand
Warmest August since national records
began 155 years ago; experienced cool
conditions during October 2009, resulting
in the coolest October since 1945
and February. Spring presented a similar Figure 5. Significant
2010 • side
climate anomalies and
pattern to that observed in theVejret,
winter,124,
with aaugust
predominance of below-normal temperatures events in 2009
in Canada and above-normal temperatures (Source: National Climatic
in the rest of the region. In late July, many Data Center, NOAA, United
cities in Canada recorded their warmest daily States)
7
14.25
1990–1999
14.09
1980–1989
13.93
1970–1979
13.94
14.09
1940–1949
1930–1939
13.93
13.87
13.72
1920–1929
1910–1919
13.90
13.60
1900–1909
13.61
13.85
(Sou
te
Hadl
13.68
1890–1899
13.94
13.74
1880–1889
1860–1869
14.25
13.85
1950–1959
1870–1879
14.42
13.90
1960–1969
Decade
det sydlige Sydamerika,
ame range asgistreret
above.iInformation
on source
1970–1979
Australien
og det sydlige
Asien.
1960–1969
y for global surface temperature
assessment
1950–1959
Regional
temperature
anomalies
På
den sydlige
halvkugle blev
der
page 12.
1940–1949
i august og november sat nye
1930–1939
According to the reports provided
by the
temperaturrekorder.
1920–1929
Figu
aver
land
Fig
tem
av
com
tem
lan
14.42
2000–2009
Decade
Space Administration (NASA) in the United States, shows
a global surface temperature anomaly of +0.50°C for 2009,
which
is inUnited
the sameStates,
range as above.
Information on source
tration (NASA)
in the
shows
2000–2009
Sibirien.
Ekstremt
perioder
and methodology
forvarme
global surface
temperature1990–1999
assessment
e temperatureblev
anomaly
of
+0.50°C
for
2009,
gennem
året
flere
gange
reis provided on page 12.
1980–1989
Average 1961–1990
13.87 13.77
13.72
13.63
13.61
National Meteorological and Hydrological
1850–1859
13.60
1910–1919
Services, above-normal annual temperatures
13.61
13.4
13.6
13.8
14.0
14.2
14.4
14.6
1900–1909
Europa
mperature anomalies
13.68
were recorded in 2009 in most parts
of the
1890–1899
Global Temperature (°C)
I Europa blev temperaturer var13.74mean temperature
1880–1889
Averageanomalies
1961–1990
continents. However, parts of the United
States with monthly
mere
end
gennemsnittet
registre13.77
1870–1879
and
Canada,
and
central
Siberia
experienced
of
more
than
+5°C in some places. The mean
to the reports
provided
by
the
13.63
ret
det meste
af året. Nogle
steder
1860–1869
cooler
temperatures
than
average. During
the April temperatures ranged between 10°C and
13.61
eteorological
and
Hydrological
1850–1859
i year,
Vest-og
Centraleuropa
var
det
extreme warm episodes were frequently 15°C compared to the long-term average values
koldere
endinnormalt
i begyndelbove-normal
annual
temperatures
between
5°C
The
recorded
southern
South America, Australia
13.4 ranging
13.6
13.8
14.0 and 10°C.
14.2
14.4summer
14.6
sen
af
året.
Foråret
varthe
meget
was also
warmer
than
the long-term
average,
and
southern
Asia.
In
southern
hemisphere,
6. Tiårs gennemsnit
for globale
årlige
land-ocean
temperaturer
beregnet
ded in 2009 in most parts
of
the Figur
Global Temperature (°C)
fra et kombineret particularly
datasæt fra a) Hadley
Center, TheEurope.
Met OfficeSpain
og Climatic
over southern
had
August
and November
set
varmt
i Europa.
April var
sær-newudtemperature
with
monthly
mean
temperature
anomalies
However, parts
of
the
United
States
Research
Unit,
University
of
East
Anglia,
begge
UK og b) National
Climatic
records.
the third warmest
summer
after the
very Data
hot
lig
mild i Tyskland, Tjekkiet og
Centermore
NOAA, USA.
For tiårene
1860-1869
og 1870-1879
det
than
+5°C1850-1859,
in
some
The gælder
mean
, and central
Siberia
experienced
summers
of 2003
andplaces.
2005.
However,
a very
Østrig
med månedlige
gennem- atof
kun datasæt a) er cold
tilgængeligt.
October
was
reported
in
Scandinavia,
with
Europe
eratures than
average.
During (afthe April temperatures ranged between 10°C and
snitlige
temperaturanomalier
In Europe, warmer-than-average temperatures mean temperature anomalies ranging from
vigelse
fra
middel)
på
mere
end
me warm episodes
were frequently 15°C compared to the long-term average values
were recorded during most of the year. In –2°C to –4°C. Early winter 2009/2010 started
Europa.
Nogle
dagesummer
i december
rapporteret
i Skandinavien,
+5°C nogle
steder. Australia
Sommeren blev
ranging
between
5°C and
10°C.
The
southern South
America,
with an extended
cold
wave
of more
than a
some parts of western
and central
Europe,
faldt
minimumstemperatur
til
med
gennemsnitlige
temperavar
også
varmere
end
normalt,
week in than
most the
of Europe.
On some
days in
conditions were
recorded
was
also
warmer
long-term
average,
n Asia. In thecolder-than-average
southern hemisphere,
-40°C
i
nogle
områder
i
Skanturanomalier
fra
-2°C
til
-4°C.
især
i
det
sydlige
Europa.
Spanien
at the beginning of the year. Spring was very December, the minimum temperature dropped
particularly
over
southern
Europe.
Spain
had
November
set
new
temperature
-17°C
i det nordlige
Vinteren
2009/2010
startede
i dinavien,
fik
den tredje
varmeste
sommer
in some
locations
in Scandinavia,
warm
in Europe.
April
was particularly
mild to –40°C
the
third af
warmest
summer
the
very
hot
Italien
og under
-20°C
i°C
detinnordsidste
december
med
efter
de meget varme
somre 2003
–17°C in northern
Italyafter
and
below
–20
the
in Germany,
the Czech
Republic
and halvdel
Austria
og 2005. En meget kold oktober
90N
armer-than-average temperatures
ded during most of the year. In
60N
of western and central Europe,
average conditions were recorded
30N
ning of the year. Spring was very
rope. April was particularly mild
0
, the Czech Republic and Austria
co
te
Univ
UK;
(So(
Clim
Data
Ha
Cli
avail
1850
Un
State
1970
UK
Da
Sta
av
18
19
østlige Frankrig.
Kombinationen
ensummers
meget kold uge
meste
af 2005.
ofi det
2003
and
However,
a very
cold October was reported in Scandinavia, with
mean temperature anomalies ranging from
–2°C to –4°C. Early winter 2009/2010 started
with an extended cold wave of more than a
week in most of Europe. On some days in
December, the minimum temperature dropped
to –40°C in some locations in Scandinavia,
–17°C in northern Italy and below –20 °C in the
Figu
land
surf
ano
to 19
(Sou
Cent
Rese
East
30S
60S
90S
180
–10
120W
–5
–3
60W
–1
–0.5
0
–0.2
0
60E
0.2
0.5
120E
1
3
180
5
10
Figur 7. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) i forhold til perioden 1961-90 for året 2009. Kilde: Datasættet HadCRUT3 fra Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK.
side 8 • Vejret, 124, august 2010
Fig
lan
su
an
to
(So
Ce
Re
Ea
frosts in November.
the south-eastern part of the country in
re 6. Monthly air
ace temperature
malies over Europe
wing departures
egrees Celsius,
–1990 base for
ember 2009
rce: Deutscher
erdienst, Germany)
Less than –4
–4 to –3
–3 to –2
–2 to –1
–1 to 0
0 to 1
1 to 2
2 to 3
3 to 4
Greater than 4
Figur 8. Temperaturens afvigelse fra normal (1961-90) i december 2009 over
Europa. Kilde: Deutscher Wetterdienst.
af koldt vejr og omfattende snefald var usædvanligt i England,
som oplevede den længste periode med frosttemperaturer og
snefald udover landet siden vinteren 1981/1982.
Asien
Bortset fra nogle områder i det
nordlige Asien, oplevede resten
af kontinentet temperaturer over
det normale. I Indien registreredes det varmeste år siden 1901
med en temperaturanomali på
+0,93°C. Kina fik sit fjerde varmeste år siden 1951. Året 2009
startede med en meget mild januar i store dele af kontinentet,
selvom februar var særdeles kold i
Rusland. Foråret var varmere end
normalt over hele kontinentet og
det gjaldt også for sommeren de
fleste steder. Temperaturerne i
december lå langt under normalen i det nordlige Asien med
temperaturanomalier mellem
-4°C og -8°C.
Nordamerika
Året startede med koldere end
normalt vejrforhold omkring
området ved de store søer i Canada, samt i den nordøstlige del
af USA og Alaska. Resten af USA
og også Mexico oplevede deri-
mod en mild januar og februar.
I foråret sås et lignende mønster
med temperaturer under normalt
i Canada og over normalt i resten
af regionen. I slutningen af juli registreredes i mange byer i Canada
meget høje dagtemperaturer, fx
sattes i Victoria en ny rekord på
35°C den 29. juli.
Oktober blev koldere end
normalt på tværs af USA. Som
helhed blev det den tredje koldeste oktober her med en temperaturanomali på -2,2° C. Oklahoma fik den laveste månedlige
gennemsnitlige temperatur for
oktober (12,3°C); den tidligere
rekord (12,4°C) blev sat i 1925.
December var også koldere end
normalt i det meste af USA med
temperaturanomalier omkring
-5°C i de centrale og vestlige
dele af landet.
Sydamerika
Gennem 2009 var der generelt
varmere end normalt i hele regionen, mest dominerende i den
sydlige del. Argentina oplevede
det varmeste år i de sidste fem årtier. Igennem sommeren på den
sydlige halvkugle var det varmere
end normalt i Chile, Argentina
og det østlige Brasilien, mens
–15
–20
–25
–30
5
4
3
and begin
temperatu
many plac
Several da
ken, often
the annua
records w
temperatu
Northern
temperatu
1
as part of
0
–40
of the Un
–1
Europe an
–2
an extend
–45
half of Dec
–3
geographi
–4
–50
reported d
–5
between –
–55
tions setti
at least six
–75 –70 –65 –60 –55 –50 –45 –40
recorded –
Figur 9. Middel maksimum temperatur anomalier (ºC) i det sydlige SydameDecember
rika beregnet udfra temperaturer målt i løbet af den sydlige halvkugles efterår
(marts-maj).
January/February and November, and the –14°C in 19
subtropical eastern part in August. The ture recor
January/February heatwave
wasaugust
associated
United
Sta
Vejret, 124,
2010 • side
9
with disastrous bushfires that caused more
than 173 fatalities. Victoria recorded its highest temperature with 48.8°C at Hopetoun, the Global pre
–35
2
90N
60N
30N
0
30S
60S
90S
180
120W
60W
–70
–50
0
–30
–10
60E
10
30
120E
50
180
70
Figur10. Globale årlige nedbøranomalier for landområder 2009 (1° grid værdier, afvigelser fra perioden 1951-2000 i millimeter pr. måned). Blå nuancer viser områder, der var vådere end normalt for året som helhed, mens de forskellige nuancer
fra gul til rød viser områder, der var mere tørre end normalt. Gråt repræsenter områder, hvor afvigelsen ligger mellem +/-10
mm pr. måned. Kilde: Clobal Precipitation Climatology Center, Deutscher Wetterdienst.
der i den nordøstlige del af Sydamerika var koldere end normalt.
Efteråret (marts til maj) var særligt varmt i Argentina, Uruguay,
Paraguay og det sydlige Brasilien.
Faktisk blev der i en stor del af det
centrale Argentina registreret det
varmeste efterår siden 1961 med
sæson temperatur anomalier på
mellem +2°C og +3°C. August
var usædvanlig varm i det sydlige Sydamerika og mange nye
daglige maksimum temperatur
rekorder blev sat, fx fik Buenos
Aires en ny rekord på 34,4°C den
30. august. I juni og juli blev der
derimod registreret temperaturer
under det normale i Paraguay,
Uruguay og det sydlige Brasilien. Usædvanligt koldt vejr var
også fremherskende i den sydlige
del af Argentina, med frost og
flere snefald sent i sæsonen i
november.
Australien
I Australien blev 2009 det andet
varmeste år i en temperatur serie,
der begyndte i 1910. Den gennemsnitlige årstemperatur var
0,9°C over gennemsnittet for perioden 1961-1990. Den australske sommer var meget varm,
undtagen i nord, som oplevede
koldere end normale forhold i forbindelse med en aktiv monsun.
Vinteren var usædvanlig mild
over det meste af Australien.
I august var maksimum temperaturerne et godt stykke over
det normale på hele kontinentet
med anomalier op til +7°C. En
side 10 • Vejret, 124, august 2010
national gennemsnitlige månedlig maksimum temperatur anomali på + 3,2°C for august 2009
var det højeste nogensinde registreret for en hvilken som helst
måned i Australien. November
var også meget varm på tværs
af den sydøstlige region med en
gennemsnitlig maksimumtemperatur anomali mellem +4°C
og +8 ºC.
Ekstrem hede og kulde
I Italien blev der registreret to
hedebølger i anden halvdel af juli
med daglige maksimum temperaturer over 40°C, lokalt nogle
steder op til 45°C. En ekstrem
hedebølge ramte også Indien
i løbet af maj, og forårsagede
150 dødsfald. Det nordlige Kina
oplevede en hedebølge i løbet
af juni med daglige maksimum
temperaturer op over 40°C; i
nogle områder blev der sat nye
sommerrekorder. I Australien
påvirkede nogle markante hedebølger den sydøstlige del af
landet i januar/februar og november, og den subtropiske østlige
del i august. Med januar/februar
hedebølgen fulgte katastrofale
”bushfires”, der medførte op
mod 175 dræbte. I delstaten Victoria registreredes en rekordhøj
temperatur på utrolige 48,8°C
ved byen Hopetoun.
Argentina var påvirket af en
ekstraordinær hedebølge i den
nordlige og centrale del af landet
i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Usædvanligt
høje temperaturer på over 40°C
blev registreret mange steder og
i flere dage i træk. Flere daglige
temperatur rekorder blev brudt,
ofte med en bred margin, som
det fx var tilfældet med en ny
årlig højeste temperaturrekord på
47°C i Catamarca provinsen.
Det nordlige Kina oplevede
meget lave temperaturer i løbet af
første halvdel af november som
en del af et tidligt kuldefrembrud.
Store dele af USA, det centrale og
nordlige Europa og det nordlige
Asien blev ramt af en markant
kuldebølge i løbet af anden halvdel af december, hvis intensitet
varierede med geografisk placering. Tyskland fx rapporterede
om daglige minimumstemperaturer mellem -10°C og -25°C og
om flere steder, hvor minimum
rekorderne inden for de sidste
seks årtier blev slået. I Geneve
i Schweiz registreredes -12,6°,
den laveste temperatur i en december siden temperaturen faldt
til -14°C i 1968. I USA blev flere
minimum rekorder for temperatur også tangeret eller slået.
Nedbør
I 2009 var nedbøren over landområder globalt set nær gennemsnittet. Set med regionale briller
var det dog tørrere end normalt i
det vestlige og i det sydlige Nordamerika, i både den nordvestlige
og den sydlige del af Sydamerika,
dele af det vestlige Europa, i det
centrale Afrika og det sydlige
Asien. Modsat var store dele af
Brasilien, Uruguay, dele af det
vestlige Afrika, dele af det østlige
og sydøstlige Asien, det nordlige
Australien, det meste af Europa
og dele af det østlige USA og
nordlige Nordamerika vådere
end normalt (figur 10).
Alvorlig tørke
Kina blev ramt af alvorlig tørke
igennem det meste af 2009.
Vandstanden i dele af floderne
Gan og Xiangjiang blev det laveste registeret i 50 år. I Indien blev
monsunen rapporteret til at være
en af de svageste siden 1972.
Den nordvestlige og nordøstlige
del af land blev hårdt ramt og
det gav alvorlig tørke i 40% af distrikterne. I Østafrika førte tørke
til en massiv fødevare mangel.
I Kenya var tørke ansvarlig for
alvorlige skader på dyr og en 40
% nedgang i majshøsten.
Mexico oplevede meget svære
til usædvanlige tørketilstande i
september. Den vestlige del af
USA blev hårdt ramt af en moderat til ekstraordinær tørke i
slutningen af oktober. Ikke desto
mindre var det samlede areal ramt
af tørke i USA i løbet af oktober
det næstmindste registreret de
sidste ti år.
Tørke i det centrale Argentina
havde alvorlige konsekvenser for
landbrug, husdyrhold og vandressourcer. Situationen var værst
i slutningen af oktober, i kombination med meget høje lufttemperaturer.
Ekstreme storme og
oversvømmelser
I slutningen af januar blev Spanien og Frankrig hårdt ramt af
vinterstormen Klaus, den værste storm udenfor troperne i det
sidste årti med vindhastigheder
svarende til en kategori 3 tropisk
orkan. I samme måned gav en
vinterlig storm kombineret med
kraftige snefald alvorlige problemer i Vesteuropa bl.a. med store
forstyrrelser af både luft- og jernbanetrafikken i flere lande som
følge. I slutningen af foråret og
ind i sommeren forårsagede et
stort antal tordenvejr med kraftig
regn, hagl og tornadoer lokale
oversvømmelser og store skader
over hele Tyskland. I september
blev flere områder i Middelhavsregionen ramt af ekstreme regnskyl. Nedbørsmængder på mere
end 300 millimeter blev registreret på mindre end 48 timer på en
lokalitet i det sydøstlige Spanien,
hvor den normale samlede årlige
nedbør normalt ikke overstiger
450 mm. I samme måned forårsagede intens nedbør katastrofale skader på infrastruktur i
flere dele af det nordlige Afrika,
herunder Algeriet, Marokko og
Tunesien. I Tyrkiet var omfanget
af ekstreme vejrforhold i 2009,
herunder kraftige storme, tornadoer, frost, hagl, oversvømmelser og jordskred rekordhøjt
siden 1941. I november var der
alvorlige oversvømmelser sine
steder i det nordlige England med
daglig nedbørmængder på mere
Vejret, 124, august 2010 • side 11
end 200 millimeter i Seathwaite,
i alt 379 millimeter på 48 timer.
Det blev den vådeste november
i England siden 1914. Året sluttede med alvorlige snestorme og
ekstrem frost i hele Europa resulterende i mange skader og trafikproblemer. En rekord 13 måneder
lang stormfri periode i Sverige
sluttede den 25. december 2009,
hvor vinde af stormstyrke ramte
den svenske østkyst.
I begyndelsen af året ramte
kraftige regnskyl Columbia med
jordskred og omfattende oversvømmelser til følge. Det nordøstlige Brasilien blev hårdt ramt
af kraftig nedbør og oversvømmelser i april og maj. I juli ramte
en alvorlig snestorm - den værste
i 15 år - den sydlige del af Argentina. I løbet af den sydlige
halvkugles forår, især i november
blev der registreret kontinuerlig,
kraftig og intens nedbør i det
nordøstlige Argentina, det sydlige Brasilien og i Uruguay og
det forårsagede oversvømmelser
mange steder og berørte mere
end 15.000 mennesker. Rekorderne for månedsnedbør blev
slået på stribe, med månedlig
nedbør på mere end 500 millimeter mange steder.
I Ontario i Canada var der
rekord i rapporterede tornadoer
og i relaterede antal dødsfald.
Antallet af canadiske laviner gennem året var næsten dobbelt så
stort som det årlige gennemsnit
gennem det seneste årti, og de
værste siden 2002/2003. I alt 25
dødsfald gjorde det til en af de
dødeligste sæsoner overhovedet.
De nordlige prærieregioner i USA
blev ramt af rekord oversvømmelser i marts. USA oplevede som
helhed den vådeste oktober i 115
år. En stor snestorm ramte den
Figur 11. Cyklonen Hamish ud for Queensland i Australien 9. marts 2009 3:30
UTC. Kilde: MODIS på NASA Aqua satellit.
nordøstlige del af USA i anden
halvdel af december. Det gav nye
snefaldsrekorder fra Washington
til Boston. Rejser af enhver type
måtte indstilles da lufthavne,
mellemstatlige motorveje, lokale
veje og jernbanestrækninger blev
lukket.
I El Salvador i Mellemamerika resulterede en intens storm
til dels forbundet med den tropiske orkan Ida i november i
dødbringende oversvømmelser
og jordskred, der krævede 192
menneskeliv.
side 12 • Vejret, 124, august 2010
Efter den svage 2009 monsunsæson i Asien, var der i det sydlige
Indien voldsomme oversvømmelser som følge af uophørlig
regn i slutningen af september
og den første uge af oktober. Omkring 300 menneskeliv gik tabt.
Det nordlige Kina blev hårdt ramt
af en snestorm i første halvdel af
november. Sneen faldt en måned tidligere end normalt, hvilket
satte nye rekorder.
I det vestlige Afrika forårsagede kraftig og intens nedbør i
september oversvømmelser, der
påvirkede mere end 100.000
mennesker. De værste oversvømmelser blev observeret i Burkina
Faso, hvor 263 millimeter regn
blev registreret på mindre end
12 timer. En 90 år gammel rekord
blev dermed slået. I det sydlige
Afrika blev næsten 1 million
mennesker i Zambia og Namibia påvirkede af voldsom regn,
da floderne gik over deres bredder og oversvømmede huse og
landbrugsland.
I Australien var der også lokale
oversvømmelser. Kraftig monsunregn forårsagede udbredte
oversvømmelser i det nordøstlige
Australien i januar og begyndelsen af februar. Queensland og
New South Wales var hårdt ramt
af flere kraftige regnskyl med daglige nedbørmængder på over 300
millimeter. I den anden ende af
skalaen ramte talrige støvstorme
det østlige Australien i anden
halvdel af september og begyndelsen af oktober. Den mest alvorlige støvstorm fandt sted den
22-23. september omfattende
store dele af New South Wales
og Queensland, hvor sigtbarheden blev reduceret til 100-200
meter i både Sydney og i Brisbane.
Afslutning af La Niña og
efterfølgende udvikling af El
Niño
La Niña lignende forhold i begyndelsen af 2009 blev efterfulgt
af en El Niño udvikling i begyndelsen af juni 2009. I perioden
juni-september 2009 var havoverfladetemperaturerne generelt omkring 1°C varmere end
normalt i den centrale og østlige
del af det ækvatoriale Stillehav.
Der var en hurtig intensivering
til en moderat El Niño i løbet af
oktober og den modne fase toppede i slutningen af december.
På det tidspunkt var de fleste
områder af det ækvatoriale Stillehav øst for datolinien mere end
1°C varmere. Nogle områder var
endda mere end 2°C over gennemsnittet.
Påvirkningerne fra specielt en
El Niño vil dække meget store
områder og have store konsekvenser for det daglige liv i de
lande der berøres på begge sider
af Stillehavet. Under en El Niño
vil cirkulation i atmosfæren ændres og gøre det mere tørt over
det vestlige Stillehav end normalt
og omvendt mere vådt over det
østlige Stillehav. Under en La
Niña vil klimaet også påvirkes,
men mest på den måde at den
vil ”favorisere” normaltilstanden, så det regner mere normalt
over det vestlige Stillehav fx i
Indonesien og give mere normale
tørre solrige tilstande i det østlige
Stillehav fx i Peru.
Tropiske cykloner
Den atlantiske orkansæson lukkede i 2009 med færrest navngivne storme og orkaner siden
1997 nok mest sandsynligt på
grund af El Niño’en. I alt ni navngivne tropiske storme blev dannet, herunder tre hurricanes. To
af dem blev store hurricanes i
kategori 3 styrke eller højere (Saffir-Simpson skala, se fx http://
www.dmi.dk/dmi/tropecyklonerinaturverd.pdf). Det normale er
hhv. 11, 6 og 2.
I det østlige nordlige Stillehav
blev der registreret 20 tropiske
storme. Otte af dem blev til hurricanes, fem til store hurricanes.
Normalen her er hhv. 16, 9 og
4. I det vestlige nordlige Stillehav
blev der meldt om 22 tropiske
storme. 13 af dem blev tyfoner.
Normalen er hhv. 27 og 14.
Kraftig nedbør i forbindelse med
tyfonerne Ketsana og Parma resulterede i oversvømmelseskatastrofer i den sydlige del af Luzon
Island på Filippinerne, hvilket gav
mere end 900 dødsfald. I august
fejede tyfonen Morakot tværs
gennem Taiwan, hvilket kostede
mere end 600 dødsfald og gav
alvorlige skader på landbrug og
infrastruktur. Hundredvis af veje
og broer på øen blev ødelagt af
oversvømmelser.
Omkring Australien og i det
sydlige Stillehav blev der registreret aktivitet nær gennemsnittet. I den australske region, var
der 10 tropiske storme i løbet
af sæsonen. Ud af dem var der
én cyklon Hamish, der selv om
den ikke gik i land alligevel, var
den mest markante her i 2009.
Den nåede kategori 5 intensitet
og det var den mest intense cyklon observeret ud for delstaten
Queensland’s østlige kyst siden
1918.
I det sydlige Indiske Ocean
blev der registreret 16 tropiske
storme, hvilket er tæt på normalt. Syv af dem udviklede sig
til cykloner. Den tropiske cyklon
Fanele gik i land på Madagaskar
i januar og dens kraftige regn og
voldsomme vinde gik ud over
næsten 28.000 mennesker.
Tyfoner, hurricanes og cykloner er blot forskellige navne
for tropiske orkaner (vinde over
orkanstyrke) alt efter, hvor man
er på kloden.
Ozonen over Antarktis
”Det Antarktiske ozonhul” nåede i 2009 en maksimal størrelse
på 24,1 millioner kvadratkilometer den 17. september Dette er
Vejret, 124, august 2010 • side 13
2009
2008
Figure 11. S
for Septem
(third lowe
September
lowest on r
September
on record)
orange line
the long-te
from the 19
2007
period.
(Source: Nat
and Ice Data
States)
Figur 12. Den gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis september 2009, 2008 og 2007. Den lyserøde kurve viser
den gennemsnitlige udstrækning i perioden 1979 til 2000. Kilde: NSIDC.
Concentrations and the Sea Ice Concentrations of the reference period 1979–2000, the Arctic
from the Nimbus-7 Scanning Multichannel sea ice at the end of the melt season in 2009
Microwave Radiometer (SSMR) and DMSP was 76 per cent of the long-term average of
SSM/I Passive Microwave Data datasets are 6.71 million km2 compared with 67 per cent
usedmillion
to generate
the monthly records
of seain 2008
and 62 per
cent in
2007. According
to
Hvis man
dividerer
ozonlagets
5,5
kvadratkilometer
i 1979.
Sammenlignet
med reice extent and sea-ice concentration
the scientific med
measurements, Arctic sea ice has
i Dobson-enheder
mere
end gennemsnittet for tykkelsefor
ferenceperioden 1979-2000 var
Arctic and Antarctica from satellite passive declined dramatically over the past 30 years,
1979-2000 og omkring 6 mil- 100, får man den tykkelse i mil- den arktiske havis i slutningen
microwave data.
with the most extreme decline seen in the
ville have, af smeltesæsonen i 2009 redulioner kvadratkilometer mindre limeter som ozonlaget
summer melt season.
hvis
man
kunne
”flytte”
det ned ceret til 76 % af det normale
end
det
rekordstore
hul
i
2000
Arctic sea-ice extent during the 2009 melt
til
jordoverfladen.
der
var
på
næsten
30
millioner
6,71 million kvadratkilometer.
season was a minimum extent of 5.10 mil2
Det
er
i
det
store
hele
de
meteokvadratkilometer.
De tilsvarende procenter i 2008
lion km , ranking third lowest on record after Antarctic ozone hole
2
rologiske
forhold
i
atmosfæren,
Målt
i
Dobson
enheder
(DU)
var 67 % og i 2007 kun 62 %.
2007 (4.13 million km ) and 2008 (4.52 million
km2) den
sincemindste
satellitetykkelse
measurements
began
in The
maximum
ozone viser,
hole for
2009
was
nu styrer
og i daily
fremtiden
blev
af der lige
Målingerne
at den
arktiske
2
1979. Compared
theregilong-term
average
24.1 million
on er
17reduceret
September.
Thisover
is
kommer
til at bestemme
ozon- kmhavis
ozonlaget
på dagligwith
basis
dramatisk
streret den 26. september 2009
med 94 DU. Dette er under gennemsnittet for 1979-2000 på
30
125,4 DU.
Dette rangerer 2009
2009
(sammen2008
med 1991) med den
2007 tykkelse af ozon25
syvende
laveste
laget på den sydlige halvkugle.
Rekorden
for mindste tykkelse af
20
ozonlaget blev observeret i 1994
med 73 DU.
15
Ozonlagets tykkelse angives
oftest i Dobson-enheder, forkortet 10DU, opkaldt efter den engelske fysiker Gordon Dobson.
nedbrydningen, således at jo koldere den antarktiske stratosfære
Hole:
Area [106 km2]
er,Ozone
jo større
nedbrydning.
de seneste 30 år, med de mest
ekstreme reduktioner i smeltesæsonen.
Den arktiske havis
I 2009 smeltesæsonen måltes
minimum udstrækningen af den
arktiske havis til 5,10 millioner
kvadratkilometer, den tredje laveste udstrækning efter 2007 sæsonen (4,13 millioner kvadratkilometer) og 2008 sæsonen (4,52
millioner kvadratkilometer). Satellitmålinger af isen begyndte
North
America
Information om
vejret
i Verden
bygger delvist på rapporten:
WMO Statement on the Status
of the Global Climate in 2009.
WMO-No. 1055.
Direkte link: Antarctica
http://www.
wmo.int/pages/prog/wcp/
Europe
wcdmp/documents/WMOStatement2009.pdf. Australia
5
0
August
September
side 14 • Vejret, 124, august 2010
October
November
December
Figure 12. T
the daily ev
the surface
Antarctic o
over the co
ozone hole
blue horizo
show the s
the various
compariso
(Source: The
prepared by
Centre for Re
of the Atmos
of the Globa
Watch Worl
hosted by th
Aerospace C
Germany. Th
to produce t
were derived
METOP-A/G
ENVISAT/SC
sensors and
several algo
DaMS og Vildtvejrsklubben præsenterer... Vejrkonferencen 2010 søndag d.
26. september kl. 10-18.
Af Jesper Eriksen, bestyrelses medlem i DaMS
Som beskrevet i Vejret 123,
planlægger DaMS i samarbejde med Vildtvejrsklubben
(VVK) en vejrkonference. Konferencens primære formål vil
være at udbrede kendskabet
til hvad der rører sig inden
for dansk meteorologi. Men
vi håber selvfølgelig også
at vi gennem konferencen
kan udbrede kendskabet til
DaMS- og VVK´s virke og måske hverve nye medlemmer.
Vejrkonferencen vil være
et
heldagsarrangement,
bestående af en række forskellige præsentationer, som
hver varer 30-45 minutter,
med plads til at stille spørgsmål. Man kan frit vælge mellem at høre et enkelt foredrag
eller blive og høre dem alle
sammen. Arrangementet er
gratis og åbent for alle.
Tid og sted er som følger:
Auditoriet i Rockefeller
komplekset Juliane Mariesvej
30, 2100 København Ø. Søndag
26 september fra kl. 10-18.
Foredragsplanen er følgende:
1000-1015: Velkomst ved VVK
og DaMS.
1015-11.00: Meteorologi
professor Eigil Kaas (KU),
holder et foredrag om sit
daglige arbejde.
1115-1200: Meteorologistudiet og arbejdet på TV2Vejret, af meteorolog Danny
Høgsholt.
1200-1300: Frokost, DaMS og
VVK kan desværre ikke love at
sørge for mad og drikke.
13.00-1345: Vindkraftprognoserne en vigtig niche
industri i meteorologien, af
meteorolog Jesper Thiesen
(ConWX ApS).
14.00-1445: CO2 neutral
transport. Om fremtidsvisionerne for et mere CO2neutralt transportsystem,
af meteorolog Gorm Raabo
Larsen (DMI).
15.00-15.45: Vejrudsigtens
styrker og svagheder. Om
hvorfor vejrudsigterne aldrig
bliver 100 % "vandtætte",
af meteorolog Jesper Eriksen
(DMI).
16.00-1645: Vejr og el-handel,
af meteorolog Jesper
Rasmussen (DMI).
17.00-1745:
Stormchasing i USA ved VVKerne fra chase-team-Denmark.
Tovholderne til arrangementet er som nævnt i Vejret
123 Jesper Eriksen og Thomas
Dolmer Nielsen (Formand for
VVK). Vi har tænkt os at lave
en poster med reklame for
arrangementet. Denne poster vil vi udbrede i landet
via. internettet, f.eks. til div.
uddannelses-institutioner,
sejlklubber etc.
Har du et godt netværk
til folk der kunne være interesseret i at møde op til vores
vejrkonference, vil vi meget
gerne sende dig vores poster,
som du så kunne udbrede.
Afslutningsvis vil DaMS og
VVK gerne takke de frivillige
foredragsholdere som har
meldt sig til vejrkonferencen.
Vi håber at arrangemenentet
bliver en stor succes, med
masser af besøgende. Så
en gentagelse måske kunne
komme på tale næste år, med
nye foredrag om hvad der
rører sig i den danske vejrog klimabranche.
I tilfældet af en sygemeldning/sent afbud fra en
af foredragsholderne, vil vi
selvfølgelig gøre alt hvad der
står i vores magt for at finde
en erstatning.
Har du spørgsmål? Kan
Thomas og jeg til hver en tid
kontaktes på email:
[email protected]
og jespereriksen2@hotmail.
com
Vejret, 124, august 2010 • side 15
Og nu til dagens vejrudsigt: Hagl på
størrelse med tennisbolde (del 1).
Af Jesper Eriksen,
meteorolog, DMI
Formuleringen i overskriften støder man aldrig
på i en dansk vejrudsigt, da
hagl hos os ikke når op på
denne størrelse, men andre
steder i verden forekommer
der kæmpehagl. I sjældne
tilfælde kan vi dog opleve
hagl på op omkring bordtennisboldstørrelse, hvilket var
tilfældet i Sønderjylland
en sommerdag i 2007 (se
billede herunder).
Haglene faldt på en dag
med kulde i højden over
Danmark. En radiosonde fra
Schleswig (billede 2), som
tilnærmelsesvis (se kommentar i billedtekst) kan
anses som repræsentativ for
den luftmasse haglene blev
dannet i, afslører at temperaturen i 500 hPa-fladen lå på
ca. -23 grader, og at der var en
forholdsvist kraftig ændring
af vindstyrken med højden
(shear).
Denne artikelserie (2 dele)
står i haglets tegn. Første del
er en overordnet indledning om hagl, og anden del
vil beskrive metoderne man
har til at estimere størrelsen
af hagl (her vil mit primære
fokus område være USA og
Canada, da litteraturen, som
danner grundlaget for sidste
del af artiklen, er hentet herfra).
Billede 1. Om formiddagen den 30. juni 2007 faldt der hagl på 4 cm
i diameter i Toftlund (Sønderjylland). Haglet syntes at bestå af en hel
masse mindre hagl der er ”smeltet” sammen til et stort hagl. Foto
Peter Nytoft.
side 16 • Vejret, 124, august 2010
Lidt om skyfysik, hagldannelse
og vertikalhastigheder i
atmosfæren
En sky består oftest af
både dråber og iskrystaller.
Dråberne kan eksistere i underafkølet form, i teorien helt
ned til -40 grader, og de kan
groft sagt fryse på to måde.
Det kan ske ved at dråben
indeholder en mikroskopisk
partikel kaldet en frysekerne
(frysekerner i er modsætning
til kondensationskerner ret
sjældne i atmosfæren). Frysekerner har en bestemt
aktiveringstemperatur. Nås
denne temperatur fryser
dråben. Dråben vil også
fryse øjeblikkeligt ved sammenstød med en ispartikel i
skyen.
Førend evt. nedbør sætter ind antages det, at der i
den del af skyen, hvor temperaturen ligger mellem 0
og -10 grader, stort set kun
eksisterer
underafkølede
dråber. Mellem -10 og -40
grader klækkes der flere og
flere iskrystaller, og runder
man først de -40 grader er det
umuligt for vand at eksistere i
flydende form. (se figur 1).
Overordnet set gælder der om
hagl, byger og deres dannelse:
1. Hagl falder kun fra byger,
men selvfølgelig er langt fra
alle byger ledsaget af hagl,
i hvert fald ved overfladen.
Til tider kan man opleve, at
der kun falder hagl fra dele
af en byge, og bare almindelig regn andre steder i
samme byge, hvilket gør et
vejrfænomen som hagl vanskeligt at have med at gøre
verifikationsmæssigt.
2. I byger når den maksimale vertikalhastighed op på
den samme størrelsesorden
som den horisontale vind
(m/s), altså noget af en kontrast til de ”normale forhold ”
i atmosfæren, hvor vertikalhastighederne kun er af størrelsesordenen cm/s.
3. Vindshearet (vindens
ændring i styrke og retning
med højden) i atmosfæren
har stor betydning for opdriftens/bygernes levetid,
og det er velkendt at shearet
i superceller også bidrager til
vertikalhastigheden.
Billede 2. En sondering fra Schleswig den 30. juni 2007 kl. 14 dansk tid
(12 UTC), der tilnærmelsesvis afspejler den instabile luftmasse haglbygerne opstod i. Vindpilene yderst til højre afslører tilstedeværelsen af
et markant vindshear. Vinddrejningen med uret med højden i laget
mellem 700 og 500 hPa-fladen, er et tegn på svag varmeadvektion,
og at temperaturen i højden derfor har været lidt koldere da haglene
faldt ca. et par timer førend radiosonden blev opsendt. Et kig på gamle
500 hPa analyser, afslører at haglene nok er faldet på forsiden af et
højdelavtryk, med omkring -25 grader i 500 hPa.
4. Haglene kræver en
kerne (en littebitte ispartikel)
som de kan vokse ud fra, og
at der samtidigt eksisterer
vand i flydende form i skyen.
Kernen kan enten være en
frossen dråbe eller en ispartikel dannet ved sammenstødet mellem en iskrystal og en
underafkølet dråbe.
5. Hagl kræver ret lave
temperaturer, f.eks. at højden
for nulgraden af vådtemperaturen ligger så lavt, at evt.
hagl ikke når at smelte førend
de rammer overfladen.
Haglene i sig selv virker dog
også stærkt afkølende på det
omkringliggende luftmiljø
og sænker dermed 0-graden
lokalt i varmt vejr. Undersø-
Figur 1. Fordelingen af dråber og iskrystaller som funktion af temperaturen, i en voksende cumulus sky, førend nedbøren sætter ind. Kilde
The COMET Program.
gelser fra midtvesten i USA,
har vist at 90 % af alle hagl
(ved overfladen) faldt på
dage hvor højden for nulgraden af vådtemperaturen
lå i intervallet mellem 1500-
Vejret, 124, august 2010 • side 17
3600m, og kæmpehaglene
faldt typisk ved en værdi på
omkring 2700m. I Danmark
har vi andre vejrforhold end i
midtvesten, så værdierne kan
ikke bruges hos os. De 4cm
store hagl der ramte Sønderjylland i juni 2007, faldt f.eks.
på en dag hvor nulgraden
for vådtemperaturen lå i ca.
1700-1800 meters højde.
6. Jo større vertikalhastigheder, desto større kan
evt. hagl nå at blive, førend
de forlader skyen. Men haglpartiklens bane/trajektorie
inde i bygen er mindst ligeså
vigtig som opdriftens styrke.
Jo længere haglet får lov til
at opholde sig i det område
af skyen med mange underafkølede dråber, desto bedre
voksebetingelser. Derfor er
opdriftens styrke i den del
af bygen hvor temperaturen
ligger mellem -10 og -30
grader særligt vigtig.
7.
Vigtig er desuden
den absolutte fugtighed i den
nedre del af troposfæren (ca.
0-3 km). Et højt vandindhold
giver bedre voksebetingelser
for hagl.
8.
Jo større hagl, desto
mindre bliver det samlede
antal af hagl. Herhjemme
kan småhagl f.eks. dække en
græsplæne (se billede 11),
mens de større hagl falder
Figur 2. Den klassike teori på hvordan nogle typer hagl (måske) kan
dannes. Dråber bliver ført med opvindene op gennem skyen, og efterhånden bliver det så koldt, at de fryser til små isklumper. I en byge er
der både opadrettede og nedafrettede vinde, så isklumperne bliver nu
kastet op og ned inde i bygen og vokser, indtil opvindene ikke kan holde
dem i skyen længere, og tyngdekraften sender dem mod overfladen.
side 18 • Vejret, 124, august 2010
mere isoleret, se forside
billede.
9.
De flestekæmpehagl
falder fra superceller, men der
kan også forekomme store
hagl fra almindelige byger.
Her skal det også nævnes at
en supercelle tit indeholder
både store og små hagl.
Den præcise hagldannelses proces er ikke helt
klarlagt, men figur 2 illustrerer den klassiske og noget
overforsimplede teori.
Hagl er klumper af is, derfor kan de vokse inde i skyen
ved diffusion af vanddamp.
Eller sagt på dansk: fordi
luften inde i skyen er overmættet med vanddamp set
i forhold til is, afsættes der
vandamp som en slags rim
på haglets overflade. Dette
er dog en ret langsommelig
proces, og den primære vokseproces sker ved sammenstød med underafkølede
dråber eller andre hagl, der
har en lidt slushice-agtig
(klæbrig) karakter (som faktisk er den måde kæmpehagl
dannes på). Af figur 1 fremgår
det, at det specielt er i den
del af skyen, hvor temperaturen ligger mellem -10 og
-30 grader, at hagl har gode
forudsætninger for at vokse
på denne måde, da der her
eksisterer en passende blanding af iskrystaller og underafkølede dråber.
Generelt gælder der at hvis
sammenstødet sker i en del af
skyen hvor det er koldt, men
ikke superkoldt, så vil vandet fra den underafkølede
dråbe fryse langsommere
og sprede sig ud over haglet.
Luftboblerne når at forsvinde
og der fås nu et nyt tyndt
lag klar is rundt om haglet.
Sker sammenstødet i en noget koldere del af skyen, vil
vandet fra den underkølede
dråbe, fryse med det samme.
Luftboblerne bliver derved
fanget og det nye lag på
haglet bliver mælkehvidt og
ugennemskinnelig. Skærer
man et hagl over på midten,
ser man tit af haglet består
af forskellige lag af skiftevis
klar-is og ugennemskinnelig
is.
pakken af luft er i hvile, når
man starter sin integration
(ved byge-skybasen), og
at der ikke sker udveksling
mellem bygeskyen og den
omkringliggende tørre luft
(sidstnævnte antagelse kan
i en vis grad gælde for kraftige superceller, men ikke for
danske byger), kommer man
frem til følgende meget simple relation, som derfor også
skal tages med et gran salt,
for den maksimale vertikalhastighed, i en bygesky.
Convective available potential
energy (CAPE)
CAPE er et oftest anvendt
indeks i bygesituationer
er. Uden at gå for meget i
dybden, fås det ved at udføre en vertikal integration af den opdriftskraft en
mættet’luftpakke’ oplever,
når den er varmere end sine
omgivelser. Formlen er givet
herunder.
Ud fra et teoretisk
synspunkt er det langt bedre
at sætte en selvstændig skyfysik-model til at udregne/estimere vertikalhastigheden i
bygen, og det er da også den
metode man benytter sig af
i numerisk modellering af
hagl. Her er det værd at bemærke, at vertikalhastighederne udregnet ved denne metode til tider kan halvere den
hastighed, man opnår ved
at bruge den simple formel
ovenfor. Generelt er det dog
sikkert at der gælder desto
større CAPE, desto kraftigere vertikalhastigheder i bygerne.
CAPE kan findes ved at
tegne en løftekurve på et termodynamisk diagram, eller
man kan sætte en vejrmodel
til at udregne det op plotte
det på et vejrkort. Her skal
man dog huske, at tordenbyger ikke nødvendigvis altid er udløst fra overfladen,
og CAPE- vejrkortene kan da
også udregnes på forskellige måder. F.eks. ved at løfte
Formlen for CAPE, ”g” er jordens
tyngdeacceleration og Tvparcel
er luftpakkens virtuelle temperatur, og Tvenv er omgivelsernes
virtuelle temperatur. "dz" indikerer at formlen er for et klassisk
koordinatsystem hvor højden indgår som den vertikale koordinat.
Formlen findes også i en udgave
hvor trykket indgår som vertikal
koordinat (det mest benyttede
korordinatsystem i meteorologi)
og hvor der ikke benyttes den virtuelle temperatur.
Laver man en række forsimplende (og meget tvivlsomme) antagelser, f.eks. at
wmax = √(2CAPE)
direkte fra overfladen (surface
CAPE ), eller ved at ved lave et
løft fra overfladen, men hvor
man benytter middelværdien af dugpunkts- og lufttemperaturen i grænselaget
(mixed layer CAPE ) fremfor
temperaturene ved overfladen. Endeligt findes der
en afart af CAPE, hvor man
løfter fra det mest instabile
niveau i atmosfæren (most
unstable CAPE). Det er vigtigt
at holde styr på hvilke CAPEkort man kigger på, fordi er
tordenbygerne udløst fra
et mellemhøjt niveau (oftest de dynamisk betingede
tordenvejr), vil CAPE kortene
udløst fra overfladen (oftest tordenvejr udviklet med
solopvarmningen som forcering), være værdiløse som
indeks.
Beregningen af CAPE er
meget følsom over for små
udsving i fugtigheden i
grænselaget (som desværre
også er stedet, hvor vejrmodellerne er forbundet med
størst usikkerhed). Derfor
kan der til tider være store
forskelle på CAPE-værdierne
vejrmodellerne i mellem. Generelt gælder der om CAPEværdierne.
300-1000 J/kg. Marginal
instabilitet. Dannes der byger i dette luftmiljø er der
risiko for at der kan være
lidt tordenaktivitet i nogle af
dem.
1000-2500 J/kg. Moderat
instabilitet. Dannes der byger i dette luftmiljø er der
risiko for at de udvikles til ret
kraftige tordenbyger.
Vejret, 124, august 2010 • side 19
2500-3500 J/kg. Høj instabilitet. Dannes der byger i
dette luftmiljø vil de udvikles
til kraftige tordenbyger.
>3500 j/kg. Usædvanlig
kraftig konvektion, i USA kan
man i sjældne tilfælde nå op
på 5000- 7000 .
Et eksempel fra 12. juli 2010
Vejrkortene fra ECMWF og
GFS (billede 3 og 4), er 6
timers prognoser for CAPE
(udløst fra overfladen). Værdierne ligger på 1000 til 1800
j/kg for den sydvestlige del
af Danmark. Indsættes disse
værdier i den stærkt forsimplede formel, fås en estimeret maks. vertikalhastighed
på 44 til 60 m/s i de byger, der
måtte dannes. Disse værdier
er sikkert stærkt overdrevet
i forhold til virkelighedens
verden. Satte man en skyfysikmodel til at estimere vertikalhastigheden, ville den
antageligt halvere værdierne
til en ca. 20-30 m/s, hvilket jo
stadig er ret kraftige vertikalbevægelser.
Den varme og fugtige luftmasse gav anledning til et ret
voldsomt tordenvejr over og
omkring Danmark (se billede
7 ), som stort set alle vejrmodeller overordnet set havde
meget svært ved at håndtere
udbredelsen og bevægelsen
af (sammenlign ECMWF, GFS
og HIRLAM-kortene (billede
3-4-6) med billede 5).
Der var også meldinger
om hagl i uvejret, men da
luftmassen var rigtig varm,
faldt der ved overfladen kun
Billede 3 og 4. 6 timers ECMWF (øverst) og GFS (nederst)-prognose for
de forventede CAPE-værdier (udløst fra overfladen) kl. 20 dansk sommer tid, opgjort i Joule/kg.
mindre hagl af meget kort
varighed. Følgende citater er
taget fra TV2-Vejret’s debatside.
”Mellem Ringsted og Sorø
ca. kl. 20:20 oplevede jeg små
bløde hagl i nedbørsfeltet.
Kunne ikke se dem på vejen
men høre at der var nogle
"hårde" regndråber imellem
og iskrystaller på forruden”
”Da jeg kørte mellem
Silkeborg og Ikast (ca. kl. 18)
side 20 • Vejret, 124, august 2010
ramtes bilen af få hagl på ca
5mm i diameter, lige sammen
med den kraftige regn satte
ind, da jeg havde passeret
gustfronten. Haglene holdt
op næsten med det samme,
og resten var regn jeg oplevede.”
Disse citater illustrerer den
komplekse opgave det er at
verificere, om der kom hagl
eller ej.
Billede 5. Virkelighedens verden kl. 20 dansk sommertid i form af et aktuelt radarbillede og lyn mellem
19-20 dansk tid (krydsene med forskellige farver, hvor rød angiver de nyeste lyn). Det fremgår at uvejret lå
lidt mere nordøstlig end spået af prognoserne (Kilde DMI).
Billede 6. De grønne farver angiver hvor HIRLAM S03 (06z kørsel altså en 12 timer gammel prognose)
forventer der er faldet nedbør mellem kl. 14 og 20 dansk tid. Det fremgår at der ifølge modellen kl. 20 dansk
tid (18 UTC) skulle lige et, efter dansk målestok, ret kraftigt uvejr meget tæt på Danmark. I virkelighedens
verden lå uvejret på dette tidspunkt lidt længere mod nordøst tværs over Danmark (kilde DMI).
Vejret, 124, august 2010 • side 21
Billede 7. Antallet af lynudladninger løb mandag 12/7 op på næsten 40.000, hvilket er meget efter danske
forhold.
Haglstørrelser og
bevægelsesenergier
I Tyskland betegner DWD
(Tysklands DMI) vejrsystemer
med hagl på et tværsnit på
over 1,5cm som uvejr, og når
haglene op på 5cm (ca. golfboldstørrelse) kategoriseres
de som kæmpehagl. I Canada
bruger man betegnelsen ”Severe hail” om hagl der har en
diameter større end 2 cm, og
i USA opdeler man haglene
efter skalaen i tabel 1.
Tabel 2 giver en meget
interessant sammenhæng
mellem haglets diameter,
terminalhastighed og den
kinetiske energi (bevægelsesenergi), det rammer
overfladen med. Et hagl på
størrelse med et hønseæg
rammer f.eks. overfladen
med ca. 3 gange så meget
energi som et hagl på størrelse med en bordtennisbold
(de største hagl hos os), og
et hagl på lidt over baseballstørrelse rammer med hele
ca.15 gange så meget energi.
Billede 8 viser et nærbillede
af stormchaser Thomas Dolmer Nielsen med hagl på lidt
under tennisboldstørrelse i
hånden. Et overslag hentet
fra tabel 2, giver at haglene
har ramt overfladen med
omkring 110-120 km/timen
og derfor ikke har været til at
spøge med.
Generelt siger man, at hagl
skal op på hønseægstørrelse,
side 22 • Vejret, 124, august 2010
førend de kan lave seriøse
skader på f.eks. en bil, og når
de baseball størrelse kan de
slå dyr ihjel. Mindre hagl kan
dog også give skader. I Danmark kan vores største hagl
f.eks. lave huller i et drivhus
og i sårbart terrasse tag. Endvidere kan de give mindre
skader på biler og planter
kan ligeledes tage skade af
vores hagl. De mindre hagl
kan også være farlige, da de
falder så tæt at de kan give
anledning til glatte veje og i
værste fald glatføreudheld.
Kæmpehaglene koster
samfundet dyrt
Hagl er sjældent forbundet
med direkte livsfare, i hvert
Tabel 1. Haglstørrelse opgjort i tommer (gang med 2.54 for at få cm) og sammenlignet med typiske amerikanske objekter.
Tabel 2. Sammenhængen mellem haglets diameter, terminalhastighed, og et overslag over den kinetiske
energi, haglet rammer en overflade med.
fald set i forhold til mere
livstruende vejrfænomener
som f.eks. tornadoer. Men de
større hagl koster samfundet
enorme summer af penge
i form af ødelæggelser på
materiel og landbrugets afgrøder. I USA og Canada kan
skaderne i forbindelse med et
uvejr ledsaget af kæmpehagl
godt løbe op i 300-400 millioner dollars, og landmænd
bruger da også betegnelsen
den hvide pest om kæmpehaglene.
Også i dele af Europa kan
hagl give store skader. Særligt udsat er Centraleuropa
(især områder der støder op
til Alperne) i perioden maj
til september. En sommeraften ramte et berømt uvejr
f.eks. den sydlige del af Tyskland den 12. juli 1984 (især
Vejret, 124, august 2010 • side 23
Billede 8. Thomas Dolmer Nielsen i USA med hagl på ca. 5cm i diameter i hånden. Haglene har ligget ca.
5 min på jorden, så det her været endnu større da de faldt. Nærbilledet afslører, at haglene i virkeligheden
består af en hel masse mindre hagl, der er ”smeltet” sammen til en stor isklump.
Muenchen blev hårdt ramt).
Der blev der meldt om usædvanligt store hagl på op nær
10cm i diameter (se billede
10). Uvejret gav skader på
70.000 huse, 200.000 biler
og 150 fly, og mere end 400
mennesker kom til skade.
Der blev ødelagt for op omkring 3 milliarder DM (regnet
i datidens valuta), hvoraf kun
ca. halvdelen blev dækket af
forsikring.
Haglene faldt fra nogle
sydlige celler i et multicelle
uvejr, hvor nogle af cellerne
kan haf haft supercelle karakter, som ramte den sydlige del
af Tyskland og bevægede sig
østover med en hastighed på
60-70 km/timen. De forekom
i en form for aflange ”korridorer”, 250km lange og 1020km brede, som begyndte
i nærheden af Bodensee og
endte i den østlige del af Bayern nær grænsen til Østrig.
Uvejret opstod i en potentielt instabil luftmasse, hvor
der i starten lå et spærrelag,
der forhindrede udløsnin-
gen af konvektion. Men der
skulle kun en dynamisk forcering/løft på under 100hPa
til for at bryde inversionen
. Forceringen kom på forsiden af en lille bølge, som
løb mod nordøst på langs af
Billlede 9. En bil skadet af de kæmpehagl, der ramte den sydlige del
af Tyskland 12. juli 1984.
side 24 • Vejret, 124, august 2010
en større bølge (se billede 12)
op gennem strømningen fra
den sydlige del af Frankrig,
men også orografiske effekter menes at have spillet en
afgørende rolle.
De sydtyske kæmpehagl
fra sommeren 1984, kan dog
ikke konkurrere med de hagl
på 20 cm i diamter, der for
nyligt faldt i USA (se billede
13). Haglet skulle eftersigende være det største officielt registrede hagl verden,
men dette skal også ses i lyset af at mange kæmpehagl
aldrig bliver registreret.
Dette var første del af min
artikel, sidste del vil komme
i et kommende nummer af
Vejret.
Litteratur
1. Observations and Theory
of Weather Systems. Howard
Billlede 10. Et nærbillede af et af de kæmpehagl, der ramte den sydlige
del af Tyskland 12. juli 1984. Haglet diameter er på ca. 9 cm og et
teoretisk overslag giver at haglet har ramt overfladen med over 150
km/timen.
B. Bluestein.
2. Microphysics of clouds
and precipitation. H.R Pruppacher og J.D. Klett.
3. A comparison of
VIL
Density and Wet-Bulb-Zero
Height associated with large
hail over North and Central Georgia. Patricia A. Hart
and Kent D. Frantz. NWSFO
Peachtree City, Georgia.
Billede 11. Den 15 Juni i år ramte et kraftigt hagluvejr Dragør på Amager. Der var tale om mindre hagl og
derfor blev det samlede antal hagl pr. m2 ret stort. I medierne så man billeder fra dette haglvejr, hvor det
næsten så ud som at der var kommet et lille snedække på vejene på Amager. FOTO: Oliver Winther.
Vejret, 124, august 2010 • side 25
Billede 12. Et vejrkort der visser strømningen i 500 hPa d. 12 juli 1984. Man ser at der ligger en større
bølge, med bølgedal (trug) lige vest for de Britiske Øer og Frankrig. Nedstrøms for denne bølge løb der en
mindre bølge op gennem strømningen og denne var medvirkende til at danne uvejret der senere ramt bla.
den sydlige del af Tyskland
Billede 13. Fredag 23/7 2010 blev byen Vivian i South Dakota ramt af hagl af herrehåndboldsstørrelse
(ca. 8 tommer/20cm i diameter) og med en teoretisk anslået faldhastighed på ca. 200 km/t. Haglet består
af en masse mindre hagl der er "smeltet" sammen til et kæmpehagl. Foto: Aberdeen National Weather
Service, USA.
side 26 • Vejret, 124, august 2010
Indtryk fra det 27. Nordiske Meteorologmøde i Helsinki 7. til 11. juni 2010
Af Henrik Voldborg,
pens. afdelingsmeteorolog fra DMI
Med bidrag fra Kirsten Nordbjærg og Olaf K. Mathiassen,
DMI.
Mødet, der var det 27. i rækken af nordiske meteorologmøder blev i år afholdt i
Helsinki, i Finland. Samtidigt
fejrede man mødernes 50. års
jubilæum, det første blev afholdt i Stockholm i 1960.
Historisk tilbageblik
Idéen med disse møder var
at give de ”menige” meteorologer et forum for at kunne
træffe andre nordiske kolleger og udveksle erfaringer og
udvikling, især vedrørende
vejrforudsigelser og disses
kvalitet. At forudsige vejret i
1960’erne var ikke nogen enkel sag. Man havde ikke gode
metoder til lave forudsagte
vejrkort, kun visse grafiske
tiltag til 24-timers prognosekort af tvivlsom kvalitet – og
de nye numeriske metoder
til at beregne fremtidens
atmosfæretilstand begrænsede sig endnu til barotrope
forudsigelser af strømningen i 500-mb-niveauet, og
de kunne slet ikke beskrive
barokline forhold, som f. eks.
udvikling af nye lavtryk. Det
siger sig selv at man dengang
kun kunne forudsige det detaljerede vejr 24 timer frem,
og succes’en afhang først og
fremmest meget af vejrsituationen (stabil eller ustabil)
– og dernæst ikke mindst af
meteorologernes erfaring og
”næse for det”.
Men i alle landene omkring os, ikke mindst de nordiske, arbejdede man hele
tiden på at gøre det bedre
og bedre, og her var afholdelsen af disse møder en meget
væsentlig inspiration.
I begyndelsen af 1960erne arrangerede man møderne noget uregelmæssigt,
således i 1961 i Helsinki og
i 1963 i København. Dette
sidste var også det første jeg
selv deltog i. Fra 1964 og frem
blev de så holdt hvert andet
år på skift i de fem nordiske
lande, og i Danmark var det
fra 1972 hvert tiende år. Det
fører så frem til at det faktisk
er Danmarks tur til at arrangere det næste møde i 2012,
men - herom senere.
Rammerne var i begyndelsen ret ensartede fra gang til
gang. Som regel var det de
nationale meteorologiske
institutter, eventuelt i samarbejde med universiteternes
meteorologiske afdelinger,
der stod for arrangementet,
men senere hen gik planlægningen og organisationen af
møderne over til de forskellige landes meteorolog-for-
eninger, såsom SMS (Svenska
Meteorologiska Selskapet)
og i Danmark fra 1982 var
det DaMS (Dansk Meteorologisk Selskab) der stod for
det. Det var – og er stadigvæk
– dog ikke muligt at stable
et sådant arrangement på
benene uden velvillig støtte
og bidrag fra de meteorologiske institutter og universiteterne – ellers ville der jo højst
komme meget få deltagere.
Deltagerantallet har siden
1968 varieret mellem 80 og
130 – dog blev der i København i 1982 sat rekord med
hele 197 deltagere, men
det medførte også, at man
begyndte i programmet at
inkludere ”poster-sessions”
parallelt med foredrags-sessionerne – og det har så fortsat på den måde siden.
Emnerne på møderne udviklede sig også gradvis fra
indlæg primært om bedre
metoder til at forudsige
vejret til alle mulige andre
emner, som kom op i tiden.
På et tidspunkt gik man f.
eks. meget op i grænselagsmeteorologi, hvor der så var
foredrag fra førende eksperter på dette område – og i
1986 på Gotland var det jo
helt naturligt Tjernobyl-katastrofen, der dominerede
programmet – osv. osv.
Helsinki 2010
Men nu til jubilæumsmødet
Vejret, 124, august 2010 • side 27
i Helsinki. Rammen var den
bedst tænkelige, nemlig det
for få år siden nybyggede finske meteorologiske Institut,
FMI, i udkanten af Helsinki inden for en større forskningscampus. Foyer’en inden for
hovedindgangen havde et
stort rum med meget højt
til loftet som var mere end
velegnet til sekretariat, desuden en fin foredragssal med
alt moderne audiovisuelt
udstyr, og en kantine. Vejen
det ligger på er opkaldt efter
ingen ringere end Professor
Erik Palmén, og for første
gang fungerede udstyret
til power-point-fremstilling
næsten perfekt fra begyndelsen til slutningen.
Af de 110 deltagere var der
50, der præsenterede foredrag og/eller posters. Der var
selvfølgelig flest fra Finland,
men også mange fra Norge
og Sverige, og via paraplyorganisationen EMS (European
Meteorological Society) var
der også deltagere fra Rusland, Estland og Tyskland. Fra
Island var der kun to, hvilket
er ret normalt, men at også
Danmark oprindeligt kun
havde tilmeldt to, begge fra
Vejrtjenesten, synes jeg ligner lidt af en boycot! Oprindeligt ville jeg ikke selv have
deltaget (det er jo lidt dyrt når
man skal betale alting selv)
men efter mange indtrængende opfordringer fra den
finske arrangementskomité
besluttede jeg dog i sidste
øjeblik at komme alligevel,
dog først fra om tirsdagen.
Den dag var der lige netop
en særlig parallel-session for
veteraner – og dér var jeg
selvfølgelig med! Det hele
startede dog mandag eftermiddag med et program om
bl.a. Tycho Brahes meteorologiske observationer. Noget af det mest interessante
den eftermiddag var dog
Svante Bodins foredrag om
”Arctic Climate Change and
Short Lived Climate Forcers”.
Han nævnte bl.a. ud fra det
faktum, at Arktis opvarmes
2 – 3 gange hurtigere end
Jorden som helhed, så burde
man koncentrere sin indsats
om at begrænse udslippet
af især metan, der bidrager
Deltagererne i NMM 2010 foran indgangen til det nybyggede FMI. Foto: Kirsti Kotro.
side 28 • Vejret, 124, august 2010
kraftigt til den globale, og
derfor især den arktiske opvarmning, og desuden har
relativt kort levetid i forhold
til andre ”drivhus-agenter ” –
derfor vil en indsats specielt
på dette område give relativt hurtige resultater. Som
mange nok ved var Svante
Bodin for en del år siden en
fremragende meteorologisk
forsker på SMHI i Stockholm,
men efter flytningen af instituttet til Norrköping fortsatte
han sin forskervirksomhed i
Miljø-departementet i Stockholm. Fra kl. 17 var der det
sædvanlige”get-together
party” samme steds med FMI
som vært.
Tirsdag begyndte med det
højaktuelle emne om udbredelsen af askeskyen fra Island
og forsøg på at måle asketætheden ved hjælp af balloner.
Resten af formiddagen bød
på noget om ”severe weather
forecasting”. Efter frokosten i
kantinen var der parallelsessioner, nemlig ”HIRLAM USERS
FORUM” og det førnævnte
”NMM SENIORS MEETING”.
For de øvrige deltagere var
der arrangeret en rundvisning på det nybyggede ”glashus” FMI. Til sidst kunne man
med bus komme med på en
ekskursion til VAISALA.
Onsdag formiddag var
først helliget en del om radar,
deriblandt det såkaldte BALTRAD-projekt med indlæg fra
Finland, Sverige og Rusland.
Senere om målemetoder,
bl.a. EUMETSAT activities og
Vaisalas nye radiosonde program. Om eftermiddagen var
der så arrangeret den traditionelle udflugt, naturligt nok
med båd, herom senere.
Torsdag formiddag lagde
man ud med et yderst interessant foredrag om ”Extratropical transition of tropical cyclones” af en amerikaner. Alle
praktiske forecastere kender
jo til usikkerheden om lavtryksbaner m.v. når tidligere
tropiske cykloner kommer
op på vore breddegrader –
og det sker jo flere gange
hver sæson – og de driller
jo også modellerne, der ofte
behandler disse lavtryk højst
forskelligt. Derefter var der
nogle indlæg om klima-ændringer på baggrund af de
senere vintre i Norden. Efter
kaffepausen var der flere indlæg om bl.a. luftkvalitet og
spredning af forureninger.
Eftermiddagen bød først
på automatiske tolkninger af
model-output (det der mere
og mere gør varslingsmeteorologerne overflødige) – og
senere om bl.a. eksplosive
lavtryksudviklinger og ikke
mindst forudsigelsen af polare lavtryk – som vi dog ikke
har set rigtigt noget til i Danmark siden firserne…
Fredag formiddag inden
afslutningen var der en række
foredrag over meget blandede emner, der strakte sig
fra føhn effekter i Island over
etik i anvendt meteorologi
til internationale træningsprogrammer om klimaændringer. Derefter afsluttende
bemærkninger, hvor der var
megen ros til de finske arrangører for en utroligt velorganiseret konference. Det
var ligesom alt simpelthen
klappede – hvad vi så også
alle gjorde…
Sociale indslag
Lige fra begyndelsen har man
pointeret vigtigheden af sociale aktiviteter på disse møder for at fremme kontakten
mellem folk fra de nordiske
lande – og derfor har der været tradition for afholdelsen
af i hvert fald en ekskursion
og desuden en konferencemiddag den sidste aften.
I modsætning til den meget regnfulde uge i Danmark
nød vi i Helsinki godt af at
ligge nord for fronten, der
dog bølgede ikke så langt
væk. Det betød, at vi havde
tørvejr lige til vi skulle rejse
hjem, men undertiden lå vi
dog delvis under frontskyerne med vekslende gennemskinnelighed. Derfor var
vejret ikke specielt varmt,
men dog absolut behageligt
med svage vinde. Det var
uden tvivl medvirkende til
onsdagsudflugtens store succes – vi afsejlede i et relativt
lille skib fra havnen kl. 14, og
målet var øen Suomenlinna
- tidligere Sveaborg – som
har en lang og broget historie. Kort fortalt blev der på
den øde klippeø påbegyndt
bygningen af et kæmpestort
fæstningsværk i 1748, mens
Finland endnu var en del af
det svenske kongerige. Det
tjente så i 1788 som base i krigen mellem Sverige og Rusland under Kong Gustav den
tredje. Det blev dog erobret
af russerne under den finske
krig i 1808, hvorefter Finland
blev en del af Rusland. Efter
flere voldsomme begivenheder og efter Finlands uafhængighedserklæring i 1917
blev fortet i 1918 overtaget af
Vejret, 124, august 2010 • side 29
Sheik EL NINO danser mavedans med sin yndlingshustru LA NINA.
den finske regering og navnet ændret til Suomenlinna.
I 1973 forlod den finske garnison fortet, som så i 1991
blev accepteret under ”the
UNESCO World Heritage List”
som et unikt eksempel på
europæisk militær arkitektur
på den tid.
De to timers ophold vi
havde på dette fort var utroligt spændende – og man
kunne under guidens ledelse
melde sig til forskellige aktiviteter, såsom ”Nordic Walking”
(stavgang) – eller f. eks. spille
”stenalder-pétanque” – (pétanque med klippestykker)
samt flere andre ting – og en
flot fotosafari var der mulighed for. Tilbageturen med
båd tog en anden rute, som
varede næsten to timer, og
her var der rig lejlighed til at
sludre med de andre nordiske
kolleger. Og her blev der nok
mest snakket skandinavisk,
selv om konferencesproget
var enbart engelsk denne
gang – mest af hensyn til
ikke-nordiske deltagere.
Torsdagens konferencemiddag blev også holdt på en
ø – denne gang dog nået efter kun tre minutters sejlads,
ved navn Uunisaari. Midt på
denne lille ø lå en flot restaurant, hvor vi fik serveret den
skønneste mad fra en buffet.
Ved den lejlighed forventes
også en eller anden form for
optræden af de fem nordiske
landes delegationer. Danmark skulle optræde til sidst
side 30 • Vejret, 124, august 2010
– i stort kapløb med tiden
for vi skulle jo nå den sidste
båd tilbage kl. 23. Jeg husker
i 2006 i Uppsala, hvor Danmarks optræden var noget af
en fiasko, men denne gang
fik vore to deltagere fra vejrtjenesten det absolut største
bifald. Vi var her vidne til en
ægyptisk mavedans af Sheik
El Nino, der dansede med sin
yndlingshustru La Nina (se
billedet) – og det blev modtaget med stor jubel!
Hvad nu?
Derefter fulgte en mere alvorlig del af festen, som jeg
bestemt ikke havde glædet
mig til. Grunden til at vi kom
på til sidst var nemlig, at det
var Danmarks tur til at invi-
tere til det næste nordiske
meteorologmøde i 2012 – og
det ventede de fleste jo også
at vi ville gøre. Men det var
faldet i min lod at sige at vi ”i
princippet” gerne ville være
værter i 2012 – men at jeg
endnu ikke kunne komme
med endelig invitation. Og
det skyldes, at DMI har valgt
at tage op på det næste
nordiske direktørmøde til
august, om vi nu – efter 50 års
store succes’er – vil fortsætte
med denne møderække. Det
vakte godt nok udbredt skuffelse blandt dem alle – men
jeg håber naturligvis, at man
ved det forestående direktørmøde når frem til, at det
skal fortsætte under en eller
anden form – måske med et
ændret koncept.
Så dér står vi altså nu – og
når vi ved noget mere vil jeg
naturligvis ikke tøve med at
publicere det i VEJRET. Men
mindet om en ekstremtvelorganiseret konference i Helsinki i år kan ingen tage fra os.
Boganmeldelse: Grønlandssejlerne
Vejret har modtaget bogen
Grønlandssejlerne af forfatteren, pensioneret Kaptajn
Løjtnant Per Herholdt Jensen.
Bogen gennemgår i sine
12 kapitler Søværnets inspektionsfartøjer der siden 1932
har opereret i de grønlandske
farvande. Bogen omhandler
facts om de 12 forskellige
inspektionskuttere - fartøjer,
lige fra de første trækuttere
til Søværnets nyeste skud på
stammen, inspektionsfartøjerne Knud Rasmussen og
Ejnar Mikkelsen. Forfatteren
beretter levende om livet
om bord på kutterne, forlis,
søredning, bjærgning, fiskerikontrol mm. i nogle af verdens barskeste farvande.
I en spændende beretning
fortælles der om det grønlandske vejr med vindstød
op til 111 knob, og hvordan
kutterne kæmper sig gennem nordatlantiske storme
med overisning og kæmpebølger.
Efter selv at have sejlet en
del med diverse inspektionskuttere – fartøjer i forbindelse
med serviceopgaver på DMI´s
automatiske vejrstationer, er
det en stor fornøjelse at læse
om historien bag Søværnets
inspektionsfartøjer.
Jeg nikker genkendende
til de mange historier der
bliver fortalt.
Alt i alt en velskrevet bog
med mange gode historier,
hvor man tydeligt mærker
forfatterens store indsigt og
interesse for inspektionssejlads ved de grønlandske kyster. Bogen er rigt illustreret
med mange flotte billeder af
forskellige kuttere – skibe, og
den storslåede grønlandske
natur.
Jens Quirin Hansen
Grønlandssejlerne
Af Per Herholdt Jensen
320 sider, rigt ill. i farver
Format 25x27 cm
ISBN 978-87-90924-40-9
Vejl. pris kr. 348
Vejret, 124, august 2010 • side 31
Iscentralens 50 års jubilæum – Del 2
(1. del i Vejret 122 feb. 2010)
Af Hans Valeur og Keld
Qvistgaard
Kommunikation af iskortene.
Lige fra Iscentralens oprettelse har pålidelige kommunikationsveje været altafgørende for, at brugerne på
havet får hurtig adgang til
alle relevante informationer
om besejlingsforholdene,
herunder is og vejr. Mens
det var forholdsvis nemt for
skibe i de vestgrønlandske
farvande at modtage facsimileudsendelserne af iskort
via kystradiostationerne eller langbølgesenderen på
Simiutaq, kunne skibe på
vej til Grønland i de første
mange år ikke modtage kortene – navnlig ikke i radioblackoutperioder - og dermed ikke afstikke en sikker
rute uden om eller igennem
isen ved Kap Farvel. Årsagen
var, at signalerne blev stærkt
svækket/forsvandt i ionosfæren ved passage af områder
Figur 1: Nordlysovalen. (Kilde: Peter Stauning, DMI)
side 32 • Vejret, 124, august 2010
med nordlys. Nordlysene
forekommer hyppigst i et
ovalt bælte omkring Nordpolen, den såkaldte ’nordlysoval’ (se figur 1). Grønland
befinder sig som regel inden
for ovalen, der dog ofte skærer Sydgrønland. Skibe på
vej til Grønland kunne derfor
ikke modtage iskortene, med
mindre disse udsendtes fra
en station uden for det grønlandske område. For at løse
problemet besluttedes det
i 1976 udover til kystradiostationerne tillige at sende
kortene fra Iscentralen via en
af de ganske få faste telefonlinier til DMI i København, hvor
kortene så efter behov blev
rentegnet og derefter sendt
ud flere gange dagligt på 4
frekvenser (under hensyn til
skiftende radioforhold og
skibstelegrafisternes vagtplaner) fra Skamlebæk Radio (af mange bedre kendt
som SKARA) via dedikerede
sendere, der fjernstyredes af
DMI. Denne ordning betød
en klar forbedring af modtageforholdene for skibe i
Nordatlanten og dermed af
sikkerheden – men også en
klækkelig fordyrelse. Blandt
andet derfor var det en stor
fordel, da skibene via de maritime radiosatellitsystemer
fik mulighed for at trække
iskortene på Internettet eller
modtage dem pr. email. Men
først i starten af 2009 blev der
fra myndighedsside givet tilladelse til helt at nedlægge
udsendelserne via SKARA,
idet systemet igennem
mange år var mange brugeres eneste mulighed for at
modtage isoplysninger. Moderne radio- og satellitteknologi er nu standard hos stort
set alle brugere på havet.
Radarudstyr udvikles
Iscentralens
rekognosceringsfly blev allerede fra 1968
brugt meget som platform
for forsøg med det af Elektromagnetisk Institut (EMI) udviklede radarudstyr til banebrydende profilmålinger af
Indlandsisens tykkelse. Dette
resulterede bl.a. i, at der internationalt blev stillet midler til
rådighed for EMI til at udvikle
SAR (Syntetisk Apertur Radar)
til kortlægning af havisen i
samarbejde med DMI. Dette
var starten på et mangeårigt
samarbejde mellem EMI og
DMI.
Den tidlige brug af
vejrsatellitter
Parallelt med udviklingen af
mikrobølgeteknologien (aktive såvel som passive instrumenter) blev der tidligt sat
en udvikling i gang inden for
de meteorologiske satellitter til isovervågning. Endnu
i 1980 tillod computernes
begrænsede kapacitet ikke
en egentlig geokodning af
satellitbillederne, der den
Figur 2: Radarsat billede fra Sydgrønland, juni 2009, med de almindeligste stednavne. (kilde: DMI/RSI)
Vejret, 124, august 2010 • side 33
Figur 3: ESSA8 satellitbillede fra 1970. Kilde: DMI
gang alle var analoge. I stedet udarbejdedes fra amerikansk side skæve gradnet
tilpasset de forskellige satellitbaner. Disse gradnet kunne
så som gennemsigtige ’overlays’ lægges over satellitbillederne, så man nogenlunde
kunne bestemme positionen
af iskanter og overføre dem
til iskortene. Fra canadisk side
udvikledes episkoper med
svagt cylindriske linser, der
nogenlunde kunne kompensere for Jordens krumning,
således at billederne kunne
projiceres ned på kortgrundlag. Observatoriet i Rude
Skov kompenserede nogenlunde for jordkrumningen
ved selve fremstillingen af
billederne, hvilket gjorde, at
disse forholdsvis let kunne tilpasses kortgrundlag område
for område. Anvendelsen af
de første multispektrale billeder (Landsat fra 1975) var
ligeledes analog, idet man
anbragte 4 sorthvide diapositiver fra nøjagtigt samme
geografiske(ca 100 x 100 km
store) område, men fra hver
sin del af spektret, i en såkaldt ’additive color viewer:
diapositiverne anbragtes i
4 rammer, hvis indbyrdes
afstand og orientering ved
hjælp af diverse gevindstænger kunne justeres helt
nøjagtigt, så projektionen af
de 4 billeder med hvert deres linsesystem var nøjagtigt
sammenfaldende men med
hver sin grundfarve, hvis
side 34 • Vejret, 124, august 2010
lysstyrke kunne reguleres,
således, at der dannedes et
multispektralt ’false color’
billede, Dette muliggjorde
ofte en klar adskillelse af forskellige overflader (f.eks. afgrødetyper til lands, istyper
til havs). Det siger sig selv, at
en sådan ’billedanalyse’ (ud
over at være skyafhængig)
var enorm tidsrøvende og
ganske uegnet til operationel
brug. Danmark fik i 1980 sit
første digitale billedbehandlingsanlæg, DK-IDIMS, opstillet på EMI, det første år med
instruktører til rådighed for
brugerne, hvortil bl.a. hørte
en medarbejder fra DMI’s isgruppe (Valeur). Dette anlæg
medførte bl.a. en hurtig videreudvikling af den satellitbaserede iskortlægning ved
DMI, og med fremkomsten
af hurtige minicomputere
(arbejdsstationer og PC’ere)
i 1980’erne, samtidig med at
satellitbillederne blev født
digitale, kunne billederne anvendes operationelt og udgjorde i mange henseender
grundlaget for den senere
anvendelse af SAR-billeder.
Herved kom Isgruppen med
i en række internationale
forskningsprojekter og fik i
samarbejde med EMI også
indflydelse på udviklingen af
den radarudstyrede satellit
ERS-1, der opsendtes i 1991
af European Space Agency
og var en forløber for den canadiske RADARSAT, opsendt i
1995 (mere herom senere).
Satellitterne bliver operative
I slutningen 1980’erne tog
udviklingen for alvor fart.
DMI fik med sit engagement i
Figur 4: I 1989-90 udvikledes den første version af et iskortsystem, hvor man digitalt kunne tegne iskort
oven på satellitbilleder (som grafik og en dækning på 512x512 pixels) Kilde: DMI.
’Greenland Sea Project’, etableringen af satellitstationen i
Smidsbjerg og nye muligheder for skærmbaseret præsentation af data adgang
til andre datakilder, som for
alvor satte fokus på satellitternes potentiale. Også
TV-meteorologerne blev interesseret i Isgruppens præsentationsmetoder, der blev
en forløber for vore dages TV-
vejr. I 1990 indgik DMI aftale
med Nunaoil om operativ
support med iskort til Inspektionsskibet Thetis’s seismiske
togter til de isfyldte farvande
i NØ- og NV-Grønland i årene
1991-1995. Dette blev for alvor løftestang for opbygningen af en operationel satellitdatastrøm, et iskort-system
og ikke mindst ansættelse af
geofysikstuderende, der blev
trænet specielt i at varetage
support af Thetis i NØ-Grønland ved det såkaldte KANUMAS-projekt. Datakilderne
var primært NOAA-AVHRR og
i mindre grad DMSP-SSM/I.
NOAA-AVHRR data var (og er
stadig) i princippet gratis, og
med flere satellitter var der
tilstrækkelig hyppig dækning af de arktiske områder.
Og via Smidsbjergstationen
Vejret, 124, august 2010 • side 35
Figur 5. Op gennem 1980’erne og 1990’erne forbedredes resampling, datatilgang og den digitale skærmvisning betydeligt, for fuldt at udnytte NOAA-AVHRR satellitternes potentiale. Her et NOAA Infrarødt billede
fra december 1989. Foto: DMI.
var aktuelle data hurtigt tilgængelige. Der var imidlertid et par meget alvorlige
problemer med hensyn til
klassifikation af havis: Forekomsten af skyer/tåge og
satellitternes opløsning på
1x1 km ville gøre dem lidet
anvendelige i Kap Farvel
området, hvor dårligt vejr er
meget almindeligt og flagestørrelsen oftest lille.
I disse ’KANUMAS-år’ blev
der imidlertid for høje breddegrader opbygget en betydelig operationel erfaring og
kompetence med overvågning af havis i ’nær-sand-tid’,
og internationalt var der ny
interessant satellitteknologi
undervejs. Satellitten ERS-1
havde et radarinstrument
(SAR) ombord. Dettes høje
opløsning og uafhængigheden af skyer og mørke var
interessant til isovervågning.
side 36 • Vejret, 124, august 2010
Satellitten registrerede dog
kun i 100 km brede spor,
hvorfor samme område kun
blev dækket nogle få gange
om måneden, hvilket er alt for
lidt i Grønland. Efter en række
indledende tests rettedes i
stedet fokus mod Canadian
Space Agency’s planlagte
opsendelse af RADARSAT,
som var designet til iskortlægning, først og fremmest
for Canadian Ice Service. DMI
Figur 6: Skyfrie NOAA-AVHRR scener er, selv med 1 km opløsning, også i Kap Farvel området et anvendeligt
datagrundlag. Men med skydække 80-90 % af tiden kan en istjeneste ikke baseres på skyafhængige data
alene. Kilde: DMI.
kunne i 1995 via sine internationale projekter ansætte
en anerkendt radarspecialist,
Rasphal S. Gill, som i en periode kunne dedikere hele sin
tid til dybtgående undersøgelser af RADARSAT’s potentiale og til udvikling af egnede
algoritmer og filtre til detektering af iskanter og spredte
isbjerge. Opsendelsen skete
d. 4. november 1995, og fra
marts 1996 begyndte DMI
systematiske undersøgelser
af RADARSAT, herunder underflights for at klarlægge
RADARSAT’s operative muligheder og begrænsninger
i Kap Farvel området.
Satellitterne tager over
I 1998 fik DMI både rederiernes og Trafikministeriets godkendelse til at påbegynde en
overgangsperiode, hvor flyet
efterhånden skulle udfases
og det primære datagrundlag være fra satellitter, først og
fremmest RADARSAT, som på
det tidspunkt blev anvendt
rutinemæssigt af Canadian
Ice Service. Til præsentation
og kortlægning af de nye
satellitdatatyper havde DMI
i 1997 ansat en specialist i
geografiske informationssystemer (GIS), og det vektorbaserede iskort-system
‘SIKU’ (havis på grønlandsk)
Vejret, 124, august 2010 • side 37
Figur 7: RADARSAT data kan processeres på utallige måder. I de tidlige år var fokus på at fremhæve isen
under flest mulige forhold (vind, indfaldsvinkler, årstider o.l.), finde begrænsninger samt ikke mindst at
validere de udviklede metoder mod feltobservationer. Kilde: DMI
blev udviklet. Grundmodulerne var programpakkerne
ERDAS Imagine og ArcView.
Frem mod overgangen fra fly
til satellit i marts 1999 blev
der arbejdet intenst på træning af personale og med at
få datastrømmen fra satellit/
modtagestation til DMI til
at fungere. Selvom der blev
overført en isobservatør fra
Iscentralen til DMI, var overgangen langt fra smertefri. Dataforbindelserne var
ikke altid velkørende, og
det kunne ofte tage adskillige timer at få overført de
meget store datamængder i
radarbilleder til DMI. Operationelt viste det sig hurtigt,
at Kap Farvel området er et
meget barskt område at ar-
side 38 • Vejret, 124, august 2010
bejde med. Brugerne skulle
vænne sig til det nye setup,
hvor de ikke længere kunne
bestemme hvornår de ville
have støtte fra luften. Til gengæld kunne de få det uanset
hvordan vejret var.
Satellitbanerne
fulgte
en veldefineret 24-dages
cyklus, hvor Kap Farvel området kunne dækkes 9-10
Figur 8: Med RADARSATs opsendelse i november 1995 gik alverdens istjenester ind i en ny æra mht. isovervågning. Dækningen på op til 500 km i bredden og adgang til data efter få timer var særdeles konkurrencedygtig overfor flybaseret dataindsamling. Kilde: DMI / RSI.
Figur 9: I årene 1996-2000 gennemførtes utallige ‘underflights’ i Kap Farvel området parallelt med RADARSAT passager. Her er Bjørn Thomsen, Rasphal Gill og Søren Larsen lige inden afgang på vej af sted mod
Kap Farvel med OY-ATY. Foto: Keld Qvistgaard.
Vejret, 124, august 2010 • side 39
gange. På Lyngbyvej blev
der arbejdet ihærdigt med
at få kontinuiteten og kvaliteten af isprodukter ensartet, først og fremmest af
hensyn til sikkerheden. Der
skulle opbygges operative
rutiner og procedurer, f.eks.
vagtplaner, instrukser og
håndbog i kvalitetssikring.
Det viste sig dog hurtigt, at
kvaliteten kommer gennem
data, analyseværktøjer, den
vagthavendes viden og erfaring, og isens historik. Sidste
del af issæsonen i Kap Farvel
området (juni, juli og primo
august) var på forhånd imødeset med både spænding
og en vis ængstelse, idet de
mange underflights havde
vist, at kombinationen af små
isflager, lave iskoncentrationer og smeltevand på isen
hyppigt betød at isen ikke
kunne detekteres, og derfor
kom isrekognosceringsflyet
midlertidigt tilbage i charter for Iscentralen i juni-juli
1999-2001. I sommermånederne 1999 og 2000 blev der
gennemført uddannelsesog underflightprogrammer i
Kap Farvel området, dels for
at styrke de operative kompetencer, dels for at samle
’ground truth data’ til forbedret processering og filtrering
af RADARSAT data. Dette arbejde kunne afsluttes i 2001,
hvor
rekognosceringflyet
dog for en sikkerheds skyld
blev chartret i den kritiske
smeltesæson, men det var
kun i få tilfælde nødvendigt
at få det på vingerne. Dermed
var overgangsfasen til satellitter i udenskærsområderne
blevet fuldendt, og rekogno-
Figur 10: I nogle situationer kunne storisen ‘forsvinde’ i RADARSAT
billeder. Processeringsteknik blev der arbejdet intenst på i de første år
for at løse disse problemer. Det er kritisk at detektere storisen under
alle forhold. Kilde: DMI.
sceringsflyet var herefter kun
på standby-kontrakt. Satellitalgoritmerne var optimeret,
og en række hjælpeprodukter var implementeret, bl.a.
til isbjergsdetektering, et
produkt som Statoil (kommerciel bruger) i 2000 fik
glæde af i forbindelse med
boringen på Fylla Banke ud
for Nuuk. Tæt kontakt til brugerne var der megen fokus
på, og bl.a. via medsejlads fik
DMI’s iskortlæggere og de
primære brugere uvurderlig
gensidig forståelse og indsigt i de operationelle kortlægningsopgaver og -behov.
Én satellit viste sig dog i nogle
situationer ikke helt at kunne
levere tilstrækkelige data,
men det blev løst i 2004, hvor
DMI tegnede kontrakt med
satellitstationer i Skotland
(QinetiQ) og Norge (KSAT)
side 40 • Vejret, 124, august 2010
om levering af data fra den
europæiske satellit ENVISAT
som supplement til RADARSAT. De to satellitter var dermed backup for hinanden,
og backupkontrakten på
flyet kunne dermed udgå.
Internationalt bragte satellittidsalderen verdens istjenester tæt sammen med
stærke fælles interesser, og
der etableredes ‘International Ice Charting Working
Group’ (IICWG), hvilket blev
yderst givtigt og succesfyldt,
ikke blot fagligt, men også
mht. til systemer, terminologi, formater, design af satellitinstrumenter samt leverandørernes datapolitik og
prisaftaler.
Grønlands Istjeneste 2010
Grønlands Istjeneste er i
2010 veletableret og inter-
Figur 11: Iscentralen har siden 1982 haft kontor i lufthavnsbygningen i Narsarsuaq. Foto: Keld Qvistgaard.
Figur 12: Istjenestens operative arbejdsstationer på Lyngbyvej. Foto: Keld Qvistgaard.
Vejret, 124, august 2010 • side 41
nationalt anerkendt. Den
består i dag af to operative
enheder under DMI: Iscentralen Narsarsuaq og Isgruppen ved DMI i københavn. I
en tid, hvor havisen trækker
sig tilbage, har behovet for
isinformationer aldrig været større. Fokus på Arktis er
enormt, hvor både olie, transport, suverænitet, turisme og
transittraffik kommer endnu
mere i fokus i årene der kommer. Sikkerhedsaspekterne
ved at færdes på havet omkring Grønland er stadig de
samme. Hvor sejlads tidligere
havde et ekspeditionsagtigt
præg, foregår megen sejlads
i dag efter stramme tidsskemaer, som kræver at skib, besætning, kommandoveje og
informationstjenester fungerer optimalt. Med andre ord
skal produkternes informationsindhold og aktualitet
altid være på forkant med
brugernes behov. I Sydgrønland varetages islodsning og
overvågning af de mange
kringlede indenskærs sejlruter stadig med helikopter.
Til disse meget specialiserede opgaver er selv dagens
mest avancerede satellitter
kun begrænset egnede. For
at styrke den samlede drift,
volumen, kompetencer, udviklingsarbejde og være rustet til fremtiden, har Istjenesten de senere år løst en lang
række opgaver på kommercielle vilkår. Det har stillet Istjenesten i en nøgleposition
overfor danske/grønlandske
myndigheder, internationale
organer og de olieselskaber,
der i disse år gør deres indtog på både Grønlands østog vestkyst. Olieselskaberne
er for alvor blevet tiltrukket
af undergrundens potentiale
og de generelt lettere isforhold siden årtusindskiftet.
Figur 13: Helikopterlanding på et skib, når forholdene tillader, for at tage kaptajn eller overstyrmand med
til vejrs for at overskue eller diskutere mulige ruter gennem storisen med observatøren. Foto: Henriette
Skourup.
side 42 • Vejret, 124, august 2010
Figur 14: ‘Det smalle sted’ i Prins Christian Sund er en af de kritiske lokaliteter at rekognoscere. Såfremt
vejret tillader, er helikopteren langt oftest den eneste mulighed for at få nødvendige informationer om storisen. Selv moderne og højopløselige satellitsystemer har vanskeligheder med at ‘nå ned mellem fjeldene’.
Foto: Keld Qvistgaard.
Figur 15: Isobservatør Elisabeth Zaak, navigatør hos Royal Arctic Line, netop landet efter en isrekognoscering i Sydgrønland, april 2010 Foto: Keld Qvistgaard.
Vejret, 124, august 2010 • side 43
Ny bog: Hvad du selv kan gøre
Kom ind i Klimakampen
kuseret og positiv. Fyldt med
aha-oplevelser og faktuel viden – lige til at forstå og føre
ud i livet. Det bedste ved det
hele er, at når du gør noget
godt for klimaet, gør du automatisk også noget godt for
din privatøkonomi, for virksomhedens bundlinje, for
miljøet og for din sundhed.”
John Cappelen
En bog om ”klimakampen”,
skrevet af journalisten Thomas Vinge, er netop kommet
på gaden. Her en kort omtale:
En anbefalelsesværdig glimrende gør-det-selv håndbog
for ikke kun klimaaktivister,
selvom titlen kraftigt indikerer dette – nej, god inspiration for almindelige mennesker med fakta, råd og
argumenter om bremse det
private energiforbrug, uden
at det går ud over levestandarden..
Bogens bagside slutter
med følgende:
”KOM IND I KLIMAKAMPEN
er fremadrettet, handlingsfo-
Forfatter: Thomas Vinge
Forlag: Koustrup & Co.
ISBN: 978-87-91583-27-8
314 sider, 18x24,5 cm, 0,9 kg, ca.
300 farvefotos
Forlagets pris: 249,- kr.
www.kom-ind-i-klimakampen.dk
Rettelse til Vejret 123
I artiklen om et rekordagtigt
højtryk på side 48 i Vejret
nr. 123 var der beklageligvis
konsekvent byttet om på
trykbetegnelserne QFE og
QFF. Sammenhængen er følgende:
QFE er ’stationstrykket’, dvs.
det tryk, der er aflæst på stationens barometer.
Udfra QFE beregnes QFF, der
er stationstrykket henført
(’reduceret’) til havoverfladens niveau i overensstemmelse med atmosfærens
aktuelle temperaturforhold.
QFF beskriver vejrkortets
overfladetryk, men finder
i øvrigt ikke anvendelse indenfor luftfarten.
Endnu en trykbetegnelse,
side 44 • Vejret, 124, august 2010
QNH, er stationstrykket, ligeledes reduceret til havoverfladen, men under antagelse
af en standardfordeling af atmosfærens temperatur. Ved
benyttelse af en lokalitets
QNH vil et flys højdemåler
vise korrekt højde over havet
i flyvepladsens niveau, men
ikke nødvendigvis i andre
niveauer. QNH indgår i alle
lufthavnes vejrobservationer
(metarer), men her yderligere
forkortet til Q.
Leif Rasmussen
Forårsvejret 2010
Af Stig Rosenørn
Som en helhed var foråret
2010
temperaturmæssigt
nær det normale, og der var
et mindre overskud af sol og
lidt mindre nedbør. Der lå sne
i begyndelsen af marts efter
den snerige og kolde vinter.
Martsvejret og aprilvejret
var forholdsvis varmt med et
mindre underskud af nedbør
og overskud af sol, ligesom
vestenvinde var mest fremherskende. Majvejret var forholdsvis koldt med overskud
af nedbør og underskud af
sol, og nordvestlige vinde var
de mest hyppige.
Pr. definition indgår vejret
i månederne marts, april og
maj i forårsvejret, og for de
enkelte måneder i 2010 blev
de vigtigste klimabeskrivende gennemsnitstal for
landet som helhed følgende,
idet normalerne for perioden
1961-90 er angivet i parentes.
Vejrforløbet i marts
I de første 10 dage af marts er
vejret nok så vinterligt med
overvejende frost. Især om
natten er det koldt, ned til
Vejret, 124, august 2010 • side 45
omkring -15°C i de indre dele
af Jylland over snedækkede
områder. I en overvejende
nordlig luftstrøm falder der i
denne periode nu og da lidt
sne den 5-6., i Jylland stedvis
5-10 cm nysne. Tilstrømningen af oprindelig kold polarluft hører efterhånden op, og
i løbet af den 11-12. trænger
lunere nordsøluft med lidt
regn ind over landet fra NW.
Frem til omkring den 16. er
det forholdsvis lunt med let
nattefrost i indlandet. I resten
af marts råder en overvejende
lun sydvestlig luftstrøm med
op til 10-15°C de fleste steder
om dagen, og der falder ind
imellem nogen regn ved østgående lavtryk og fronter fra
W ved lavtryksaktivitet over
Skandinavien.
Marts måneds vejr var således vinterligt i den første
tredjedel og forårsagtig i den
sidste tredjedel.
Vejrforløbet i april
I de første 4-5 dage af april
råder en noget ustadig vejrtype ved lavt lufttryk over
Nordsøegnene. Der falder en
del regn. Med efterfølgende
stigende lufttryk bliver vejret
efterhånden stabilt og tørt.
Højtrykspræget vejr over
store dele af Europa dominerer i de næste to uger. Vejret
er tørt og nok så solrigt med
let nattefrost i indlandet, og
Figur 1. Middellufttryk ved
havniveau og højden af 500hPa
fladen for marts, april og maj
2010 beregnet på basis af fire
daglige DMI-HIRLAM analyser.
Figurerne er produceret af Niels
Woetmann Nielsen, DMI.
side 46 • Vejret, 124, august 2010
25. ved højtryksforstærkning
over Skandinavien og Østeuropa. Der er overvejende
solrigt vejr med temperaturer op omkring 20°C op mod
månedsskiftet.
April måneds vejr var således overvejende lunt, tørt og
solrigt. Ustadigt vejr med nogen regn forekom mest i begyndelsen og omkring den
21. og til sidst i måneden.
Vejrforløbet i maj
I den første halvdel af maj er
vejret forholdsvis køligt med
lidt eller nogen regn, men
også med sol ind i mellem.
Dagtemperaturerne ligger
gennemgående mellem 10
og 15°C, og let nattefrost
forekommer lokalt i indlandet. Omkring den 18. stiger
trykket over Nordsøegnene,
og i højtryksvejr med en del
sol stiger temperaturerne
til over 20°C mange steder
omkring den 21. I den sidste
uge af maj bliver vejret noget køligere med både sol og
regn og byger nu og da ved
lavtryksaktivitet, først over
Nordskandinavien og til sidst
over Sydskandinavien.
Maj måneds vejr var således overvejende køligt og
ind i mellem noget ustadigt
med regn.
Figur 2. Forårets termogrammer fra region Fyn, der var forårets varmeste. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå
minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret
på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen.
Grafik: dmi.dk/Vejrarkiv.
dagtemperaturer gennemgående mellem 10 og 15°C
de fleste steder. Den 20. og
tre dage frem er vejret noget
ustadigt ved mindre frontpassager med lidt regn og byger
fra W, men vejret stabiliseres
hurtigt igen omkring den
Vejret, 124, august 2010 • side 47
Da Petermann-gletscheren nedkom:
Det blev et isbjerg Af Leif Rasmussen
- endda et meget stort et af
slagsen. "Kalvning" hedder
det, når det drejer sig om
is. Begivenheden fandt sted
omkring den 3. august og
havde været ventet længe.
Den yderste del af den til stadighed voksende istunge flyder nemlig på havet og løftes
og sænkes af tidevandet. Det
giver brudlinier, som fryser
sammen igen, men alligevel
langsomt vokser med tiden.
Sidste sommer var et hold
Greenpeace folk på stedet
i håbet om at få dramatiske
billeder til fremlæggelse på
Klimakonferencen, men ingenting skete. Det gjorde der
så i år. Det krævede en kraftig føhnstorm fra Indlandsisen, måske af orkanstyrke,
at sætte gang i tingene.
Det gengivne satellitbillede er fra den 10. august og
viser det kæmpestore brudstykke, der har tiltrådt rejsen
vestover mod Nares Stræ-
det mellem Nordgrønland
og Canada. På et tidspunkt
vil det ende sine dage langt
mod syd ved Newfoundland,
brudt i talrige stykker. På sin
vej vil det kunne genere både
skibsfart og olieboringer. Det
bliver DMI’s opgave at overvåge forløbet, hovedsagelig
ved hjælp af diverse satellitter. VEJRET håber at kunne
bringe en rejsebeskrivelse i
kommende numre.
August Heinrich Petermann (1822-78) var en berømt tysk geograf og kartograf.
Modis billede, naturlige farver, fra AQUA-satellitten den 10. august 2010. Kilde: DMI/NASA
side 48 • Vejret, 124, august 2010
Referat af generalforsamlingen
2010
Årets generalforsamling blev
afholdt tirsdag den 30. marts
på Risø, afdeling for vindenergi. Før generalforsamlingen indledte meteorolog Jesper Eriksen med et foredrag
om forudsigelighed i numeriske vejrmodeller. Deltagerantallet til generalforsamlingen
var desværre ret lav, men her
følger så et referat af generalforsamlingen, som på grund
af misforståelser, ikke nåede
at komme med i Vejret 123.
Referent:
Lise Lotte Sørensen.
1. Valg af dirigent:
Som dirigent valgtes Lise
Lotte Sørensen.
2. Formandens beretning:
Navneforandring på medlemsbladet til ”Vejret-tidsskrift for vejr og klima” lader til
at være blevet vel modtaget.
Formanden takkede redaktionen for de 4 årlige udgaver
af medlemsbladet. Han påpegede også der desværre var
en tendens til et meget lavt
deltagerantal til DaMS møder
og foredrag, hvilket er yderst
ærgerligt da diverse frivillige
lægger meget arbejde i at arrangere dem. Julemødet var
dog yderst velbesøgt, mødet
var dagen før blev annonceret
på dmi.dk, dette bevidner at
en god eksponering er vejen
frem til et højt deltager antal.
Der blev snakket om at op-
bygge en medlemsdatabase,
så det kunne være lettere at
komme i kontakt med medlemmer af DaMS.
3. Regnskab:
Formanden kom ind på at
økonomien for tiden var lidt
skrabet og der desværre var
dalende medlemstal.
4. Valg:
Henrik Voldborg ønskede at
fratræde bestyrelsen, såfremt
der var yngre kræfter der ønskede at overtage, Jesper Eriksen er i den forbindelse blevet
et nyt medlem af DaMS-bestyrelse. Brian Riget Broe blev
genvalgt og Liselotte Sørensen blev valgt som suppleant
til bestyrelsen. Vi er i øjeblikket
på udkig efter en ny kasserer
da vores nuværende kasserer
Gudfinna Adalgeirsdottir, har
meddelt at hun ikke ønsker
at fortsætte. Endvidere oplyste vores sekretær Michael
Jørgensen, at han fortsætter
året ud, men ønsker at en anden tager over til næste år. Så
DaMS har altså alvorligt brug
for at nyt pust af frivillig arbejdskraft.
Som revisorer er fortsat
Jacob Mann og Erik Wessig.
Brian Riget Broe blev valgt
som suppleant.
5. Eventuelt:
Der blev snakket om metoder til bedre markedsføring af
DaMS og det var her at vejr-
konferencen i samarbejde
med Vildt-vejrsklubben kom
på tale.
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o G. Adalgeirsdottir
Rolfsvej 5, 2.tv.
2000 Frederiksberg
Returneres ved varig adresseændring
DMI´s nye produkt web-Tv, hvor rigtige meteorologer i ord og billeder guider seerne gennem dagens vejr og
vejret de kommende dage, har kørt siden april 2010. Udsigterne opdateres flere gange dagligt og indtil videre
er der 8 forskellige værter. På billedet herunder ses vagtchef og web-tv-vært Mogens Rønnebek, med et smukt
satellitbillede i baggrunden. I produktionen af web-tv, gør værterne brug af DMI´s supermoderne visualiserings
platform NINJO, værterne har alle modtaget coaching og står selv for den endelige redigering af udsigten, pudring på næse og kinder osv. DMI´s meteorologer syntes at det er en super spændende måde at formidle vejr på
og en god metode til at udnytte nogle af de super moderne værktøjer de har til rådighed, så de kan få noget af
deres faglighed ud til befolkningen, uden at det bliver alt for nørdet:-). For nyligt rundede web-tv en million i
det samlede seertal, så produktet lader til at være blevet godt modtaget af befolkningen.