13 | JULI-DECEMBER 2013 Simon Sheffield Født: 25. december 1856 Fødested: New Bern, North Carolina Udvist fra: København i 1900 og 15. maj 1916 IMMIGRANTMUSEET | MOSEGAARDEN | KØBMANDSMUSEET CORNELEN | KULTURHUSET Velkommen til Furesø Museer Når museets skoletjenstemedarbejdere betragter kalkmalerier med skolebørnene, beder de dem om at finde motiver og historier som de genkender. Herefter foldes, med afsæt i det velkendte, nye historier, perspektiver og vinkler ud for børnene. Det samme princip ligger bag museets særudstilling ”klæder på kistebunden”, hvor lokale tekstiler fra museets samling fortæller historier til os om udvikling fra landsby til forstad. Om mennesker, hverdag, arbejde og fritid. Vi genkender detaljer, husker måske brudstykker, identificerer os med menneskene bag. Historien bliver om os. På Immigrantmuseet inviteres vi til at reflektere over hvornår man er en immigrant. Vi udfordres gennem kunstfotografier til at føle hvad det vil sige at have to nationaliteter og vi følger August Magnusson, den svenske immigrant der omkring år 1900 formåede at blive udvist mindst 6 gange fra Danmark. Den sidste gang for at have vist forfalskede legitimationspapirer. God læselyst. Cathrine Kyø Hermansen Museums- og arkivchef 2 Købmandsmuseet Cornelen Immigrantmuseet, Farum Kulturhus Mosegaarden Samtidig har Furesø Museer tusindvis af tekstiler, kjoler, hatte, bukser, bluser osv., som beretter om livet i Furesø gennem århundreder – om arbejde og fritid og om højtid og hverdag. Disse “Standkisten var et almintekstiler er ofte før blevet fordeligt møbel i 1700 og 1800 midlet med fokus på det håndtallet på landet, hvor de arbejde, de er resultatet af, men blev brugt til opbevaring af de fortæller også lokalhistorie, linned.” fordi de repræsenterer moden og de mennesker, der har boet i området. Klæder på kistebunden - en særudstilling bliver til Af Susanne Krogh Jensen | museumsinspektør En tur på museets magasiner kan fra tid til anden give inspiration til nye måder at fortælle lokalhistorie på. En sådan tur blev starten til særudstillingen ”Klæder på Kistebunden”, der åbner den 11. august 2013 på Mosegården. En formiddag i august 2012 mødtes museets udstillingsarkitekt, museets forvalter og jeg på et af museets magasiner for at udvælge og opmåle nogle af de genstande, der skulle indgå i den permanente lokalhistoriske udstilling. Mens vi fandt de genstande, vi skulle bruge, snakkede vi om de genstande i museets samling, som af forskellige årsager sjældent udstilles. Pludselig kom vi forbi hylderne med museets samling af dragkister – som er en af de genstande, som bl.a. pladsforhold kan gøre det vanskeligt at formidle. Museets samling rummer i alt omkring 15 standkister både fra lokale gårde og fra andre dele af landet. Standkisten var et almindeligt møbel i 1700 og 1800 tallet på landet, hvor de blev brugt til opbevaring af linned. For nogle af museets kister er bevaret specifikke historier, mens der for andre ikke er overleveret anden viden end kistens funktion og tilknytning til tekstil. Rutsjebanen ved Furesøbad var fra 1930erne et populært udflugtsmål både for lokale og for Københavnere. Foto: Furesø Museer, Niels Vang Larsen, 1952. Den formiddag på magasinet gav inspiration til den kommende særudstilling ”Klæder på kistebunden”, der med standkisterne som montrer fortæller historier fra Furesø bl.a. gennem museets samling af tekstiler. Kitler, uniformer, bukser, kjoler, hatte og børnetøj fortæller historier om Furesøs arbejdsliv, forandringen fra landsby til forstad, fritidslivet og udviklingen af områdets institutioner, mens dragkisterne holder fast i områdets oprindelsen som landsbysamfund. ■ Udstillingen ”Klæder på Kistebunden” kan ses på Mosegården i Værløse fra den 11. august til den 10. november 2013. 3 At være en halv af det ene og en halv af det andet Ét er de praktiske regler omkring det dobbelte statsborgerskab. Noget andet er de mennesker, reglerne kommer til at påvirke – nemlig børn af forældre med forskellige nationaliteter. Hvad vil det egentlig sige at have to nationaliteter? Og betyder dobbeltheden noget for den enkelte? Disse spørgsmål behandler “Igennem fotografierne rekonfotokunstner Diana Velasco struerer hun familiehistorien i en ny fotoudstilling på ved at sammenvæve fortid og Immigrantmuseet. Med nutid, højtid og hverdag fra udgangspunkt i sin egen familiealbummet.” oprindelse som danskspansk, undersøger hun, hvordan det er at have to nationaliteter. ½ - to nationaliteter Af Freja Gry Børsting | museumsinspektør ”Dobbelt statsborgerskab er et emne, der berører mange mennesker med bopæl både i og uden for Danmark. Danmark er et moderne samfund i en international verden, og regeringen ønsker derfor, at det skal være muligt at have dobbelt statsborgerskab. Regeringen har på den baggrund besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab (…)” - Justitsminister Morten Bødskov. Det har hidtil kun i meget begrænset omfang været muligt at opnå dobbelt statsborgerskab i Danmark. En ændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab vil kræve en gennemgang af Danmarks internationale forpligtelser på området og det kan blive nødvendigt med en ændring af såvel indfødsretsloven som af de regler, der gælder for opnåelse af statsborgerskab i et andet land, end der hvor man er født. Regeringen besluttede på den baggrund i 2012 at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal undersøge spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab, herunder Danmarks internationale forpligtelser. Velascos fotoudstilling ½ - to nationaliteter består af to fotoserier; Familiealbum og Portrætter. I fotoserien Familiealbum bruger kunstneren gamle familiefotografier til at forestille sig, hvem hun ville have været, hvis hun var født og opvokset i Spanien i stedet for i Danmark. Igennem fotografierne rekonstruerer hun familiehistorien ved at sammenvæve fortid og nutid, højtid og hverdag fra familiealbummet. I fotoserien sidder kunstneren eksempelvis til bords med sin mor som teenager og spejder ud over den spanske horisont med sin far, længe før hun selv blev født. Denne del af udstillingen ledsages af en tekst skrevet specielt til udstillingen af forfatter Dy Plambeck, der sammenvæver en drømmefortælling om hændelser, der måske eller måske ikke har fundet sted, og om at miste øjeblikket. Diana Velasco (1974- ) er født og opvokset i Danmark med en spansk far og dansk mor. Hun er fotograf og har udstillet på gallerier i Danmark og udlandet. Hendes fotografier omhandler ofte identitet og relationer. Diana Velasco og hendes mor. 4 Fotocollage: Diana Velasco 1 eller 2 pas? Udstillingens anden fotoserie, Portrætter er en portrætserie af herboende mænd og kvinder, der er fælles om at have to nationaliteter. I lyset af regeringens nedsættelse af arbejdsgruppen for dobbelt statsborgerskab, er især denne portrætserie højaktuel. Kunstneren understreger den dobbelthed, de portrætterede bærer i sig, ved at lade de enkelte optræde to gange på portrætterne. ”For nogle af de portrætterede fylder det meget i deres bevidsthed, mens andre ikke skænker det en tanke”, pointerer Diana Velasco. For nogle er det både identitetsmæssigt vigtigt og rejsemæssigt praktisk at have to statsborgerskaber og dermed også to pas, mens det for andre ikke betyder noget at være barn af to nationaliteter. – Dy Plambeck Diana Velascos fotografier vises på Immigrantmuseet frem til d. 18. oktober 2013. ■ Ramon, fransk guyanesisk/ dansk. Foto: Diana Velasco 5 genkender. Fra kirkebænkene kigger børnene rundt, mens der bliver hvisket, peget, og rakt hænder i vejret. Sammen genfinder og fortæller vi myter om syndefaldet, Kain og Abel, Skt. Nikolaus, dommedag, samt dødssynderne afbildet som groteske figurer. I dialog med børnene taler vi om, hvordan kalkmalerier“Der bliver summet og stilnes tydelige billedsprog kan let nye spørgsmål, mens de fortælle en middelalderbonde nysgerrigt går rundt med uden læsekundskaber, hvordan kameraerne.” han skulle føre det rette kristne liv. Kalkmalerier – på opdagelse i myter og farver Af Katrine Jessen | skoletjenestemedarbejder Furesø Museers skoletjenestes undervisningstilbud om kalkmalerierne i Birkerød kirke tager afsæt i kalkmaleriernes historiske kontekst, billedsprog og materialitet. I undervisningen lægger vi op til et værkstedsforløb, hvor eleverne skaber deres egne billeder. Undervisningstilbuddet er tværfagligt tilrettelagt, da det inddrager både historie, kristendom og billedkunst. Fra kirkens billeder til egne billeder Dagens sidste opgave er en opdagelsestur på egen hånd i kirkerummet, hvor børnene tager fotografier af kalkmalerier, som de selv udvælger. Der bliver summet og stillet nye spørgsmål, mens de nysgerrigt går rundt med kameraerne. På den måde tager børnene aktivt del i læreprocessen, og gør kalkmalerierne til deres ”egne” billeder. En 5.-klasse fra Værløse er med Furesø Museers skoletjeneste på besøg i Birkerød kirke. Med sig har børnene mobiltelefoner med indbygget kamera, som spiller en vigtig rolle i forløbet. På kirkebænkene omgivet af kalkmalerier sætter børnene sig til rette. Skoletjenestemedarbejderen indleder med at fortælle om 1300-tallet, om hårde levevilkår og om kirkens betydning og magt i landsbysamfundet. Børnene hører om kalkmalernes farlige håndværk med ætsende kalklæskning, giftige farver og arbejde højt oppe under kirkens hvælving, og om rejsende værksteder, som drog fra kirke til kirke med kostbare farvepigmenter. Kalkmaleriernes tydelige billedsprog Skoletjenestemedarbejderen beder børnene finde motiver og historier, som de Tilbage på skolen maler eleverne en kopi af et af fotografierne på en gipsplade. Mens de arbejder med billedet, genkaldes Birkerød kirke. oplevelserne fra kirken, Foto: Furesø Museer. hvilket for mange børn I Birkerød kirke er kalkmalerierne særdeles velbevarede. styrker læring, oplevelse De dateres til 1325-1350. I slutog erkendelse, og bygger ningen af 1800-tallet gennemførte bro mellem kirkebesøget og skolen. Nationalmuseet en omfattende resEndelig får børnene på den måde også taurering af Birkerød kirke, og det er deres eget lille kunstværk, som kan takket være den, at kalkmalerierne i minde dem om besøget i kirken og dag er særdeles velbevarede. kalkmaleriernes historie. ■ Se hvordan du kan lave dit eget kalkmaleri på www.furesoemuseer.dk/skoletjenesten 6 Livshistorier i kuffertformat Af Kristine Møller Gårdhus | praktikant på Immigrantmuseet og stud.mag. i europæisk etnologi Immigrantmuseets skoletjeneste har i foråret 2013 arbejdet målrettet med at udvikle nye undervisningstilbud til udskolingen og ungdomsuddannelser. Fra den 1. august vil museet kunne tilbyde et nyt og debatskabende undervisningshæfte, og undervisningsforløb, der stiller skarpt på og nuancerer migrationens mange former, måder og perspektiver. Undervisningshæftet er bygget op omkring fire livshistorier på tværs af tid og sted, der repræsenterer fire omdrejningspunkter i Immigrantmuseets udstilling: At rejse og immigrere på grund af eventyrlyst, arbejde, kærlighed eller nød. Livshistorierne tematiserer ligeledes emner som At rejse ud, Mødet med det fremmede og Kærlighed på tværs af grænser, emner som sætter elevernes egen forståelse af omverdenen i spil. familien, hvor han reflekterede over, hvorfor han rejste af sted, og hvad det vil sige at leve som immigrant, langt fra sin familie, langt fra sit hjemland og langt fra det, der synes kendt og trygt. Naar jeg engang imellem “...hvor haardt end Hjertet med Længsel kan tænke mig kan være, troer jeg dog Danmark, saa staaer altid for altid, der er eet lille blødt mig en regnfuld stormy Dag, sted, som aldrig vil fryse saa synes mig, jeg hører over, der hvor boer Kjærligendnu den stolteste af al heden til BarndomsuskylMusik – Vinden (…) Mennedighedens Hjem.” sket er et ”strange being” men hvor haardt end Hjertet kan være, troer jeg dog altid, der er eet lille blødt sted, som aldrig vil fryse over, der hvor boer Kjærligheden til Barndomsuskyldighedens Hjem. Dyk ned i kildekufferten På museet får eleverne mulighed for at arbejde videre med de fire livshistorier fra undervisningshæftet ved hjælp af fire såkaldte ”kildekufferter”. Hver livshistorie er pakket ned i en kuffert, der består af et kildemateriale, bestående af bl.a. breve og avisartikler, genstande, lyd og filmklip, billeder, tabeller og lovtekster. Kildekufferternes komplekse kildemateriale vil skærpe elevernes kildekritiske sans, og hjælpe dem til at indgå i en dialog om de forskellige migrationsrelaterede emner. ■ Torben Lange En af livshistorierne i undervisningshæftet er den eventyrlystne dansker, Torben Langes. Han ved ikke, hvor Foto: længe han skal være væk, og hvad der Immigrantmuseet vil ske, da han i 1841 beslutter sig for at krydse Atlanten og drage til Amerika. I de ti år han levede og boede i Amerika, sendte han løbende breve hjem til 7 Undervisningshæftet og information om booking af undervisningstilbud vil være at finde på museets hjemmeside fra 1. oktober. Hæftet er udarbejdet i samarbejde med praktikant og stud.mag. i europæisk etnologi, Kristine Møller Gårdhus. En forbryderhistorie Af Susanne Krogh Jensen | museumsinspektør Den 7. maj 1904 blev den 33-årige August Magnusson fra Södra Sandsjö i Sverige fremstillet for Helsingør politiret, arresteret for at have fremvist forfalskede papirer. Under rettens behandling af sagen, kom det frem, at han tidligere var straffet en gang i Sverige og 7 gange i Danmark. Historien om August Magnusson giver os et indblik i retspraksis overfor småkriminelle immigranter omkring år 1900. I Helsingør Byfogeds arkiv på Rigsarkivet i København findes en række politiretssager fra omkring år 1900. De vidner om retspraksis omkring århundredeskiftet i forhold til forbrydelser som vold, betleri og tyveri. En del af disse misædere var immigranter, hvis lovovertrædelser foruden fængselsstraf også kunne medføre udvisning af landet. fængsel på vand og brød eller med op til 130 dages strafarbejde. Endelig kunne udlændinge, der blev idømt strafarbejde eller fængsel på vand og brød for en lovovertrædelse, ifølge straffelovens § 16 blive udvist. En udvisning var dog langt fra ensbetydende med, at den udviste blev væk. De bevarede politisager vidner om en række gengangere som f.eks. Au“En udvisning var dog langt gust Magnusson fra Sverige. fra ensbetydende med, at den udviste blev væk.” Den aggressive buksetyv August Magnussons politisag afslører ikke, hvornår og hvorfor han kom til Danmark, men Politiets Registerblade indeholder en August Magnusson med samme fødselsdato, som i november 1892 flyttede til Beldringe sogn. Han var sandsynligvis en af de mere end 81.000 svenskere, der kom til Danmark fra sidste halvdel af 1800-tallet for at søge arbejde. August Magnussons kriminelle løbebane startede i april 1893 i Præstø, hvor han blev idømt 2x5 dages fængsel på vand og brød for vold i forbindelse med et slagsmål samt for tyveri af en klædebørste til en værdi af 65 øre. Allerede i oktober 1893 var han igen i retten – denne gang i SaksDe bevarede politisager viser, at fængselsstraf og udvisning ofte købing – for tyveri af et par benklæder fra et skab på gården Fuglskyldtes relativt små forseelser. sang, og igen i 1894 blev han i Stubbekøbing straffet for tyveri af “Overtrædelse af et tilhold Reglerne for udvisning fulgte et par benklæder til en værdi af 2 kr. Retten beskrev ham på følkunne straffes med op til 6 enten den såkaldte Fremmedgende måde: ”Han giver indtryk af at være en farlig person på gange 5 dages fængsel på lov, der blev vedtaget i maj hvem der må anvendes en følelig straf.” Han blev idømt 1 års vand og brød eller med op til 1875, eller Straffeloven fra 1866. arbejde i forbedringshuset og derefter udvist. 130 dages strafarbejde.” Fremmedloven foreskrev, at udlændinge uden forsørgelsesret i De eskalerende straffe er et udtryk for datidens retsopfattelse. GenDanmark, alene havde lov til at opholde sig i landet, hvis de havde nem stadigt strengere straffe søgte man at opdrage ”forbryderne”, ”tilstrækkelige subsistensmidler” enten ved at have arbejde selvom deres overtrædelser ikke nødvendigvis var af eskaleeller ved at være i besiddelse af ”de fornødne rende alvor. Straffene afspejler dog tilsynelaPenge til at bestride sit tarvelige Ophold dende ikke alene forbrydelsens alvor for NYT-bladets i 8 dage”, som paragraf 4 foreskrev. allerede i august 1895 blev August forside viser sømanden Simon Magnusson i Køge idømt 2x5 Sheffield der, ligesom August MagnusEn udvisning kunne evendages fængsel – denne gang son, blev udvist fra Danmark flere gange. Han tuelt ske med tilhold om for at være stukket af fra blev bl.a. i år 1900 dømt for om natten at have udikke at vende tilbage. en regning på 7 kr. for plyndret en urmagerbutik ved at slå butiksruden ind og Overtrædelse af et kost og logi. stjæle i alt 34 guld- og sølvure til en samlet værdi af 1.600 kr. – tilhold kunne strafhvilket i dag ville svare til mere end 100.000 kr. Simon Sheffield, fes med op til 6 der af politiet blev registreret som hjemmehørende i Newport i stagange 5 dages ten Rhode Island i USA, afsonede en fængselsstraf for tyveri i Vridsløselille fængsel og blev derefter udvist. Forfalskeren Som tidligere straffet og som udvist med tilhold kunne August Magnusson nu ikke længere få udstedt den opholdsbog, han behøvede for at få arbejde i Danmark. Derfor stjal han i 1896 legitimationspapirer – og blev af retten i Vordingborg idømt 1 års ophold i forbedringshuset. Straffen blev dog anket til Landsretten og nedsat til 4x5 dages fængsel. Året efter i 1897 blev August Magnusson idømt 8 måneders arbejde i forbedringshuset ved retten i Nyborg for vold mod forbipasserende, og i 1902 blev han igen arresteret – denne gang for tyveri og dokumentfalsk i Randers. Efter 18 måneder i forbedringshuset i Horsens blev han udvist, men allerede i maj 1904 fremstilles han i politiretten i Helsingør for bl.a. at have ændret fødselsdatoen på sine svenske legiti“Hans forsvarer hævder, at mationspapirer. Hans forsvarer forfalskningen var lavet, for hævdede, at forfalskningen var at han kunne få opholdsbog lavet, for at han kunne få opher, så han kunne gifte sig holdsbog her, så han kunne med en dansk pige, som bar gifte sig med en dansk pige, hans barn.” som bar hans barn. Efter udstået straf forsvinder August Magnusson ud af historien den 31. maj 1904. Hans fortælling viser, hvordan udvisning omkring år 1900 var konsekvensen for relativt ubetydelige forseelser som småtyveri eller slagsmål, og hvordan udvisningspraksissen kunne anspore til yderligere kriminalitet som f.eks. dokumentfalsk. Samtidig viser hans historie, hvordan den frihedsberøvende strafferamme i sit udgangspunkt var opdragende, mens udvisning som straf var forbundet med forsørgelsespolitikken. Forbrydere skulle straffes – og først derefter kunne udenlandske straffede udvises for ikke at komme til at ligge Danmark til byrde. ■ August Magnusson. Foto: Furesø Museer 9 billederne nøjere, er det tydeligt, at de stammer fra et af lokalerne i det, der senere kommer til at hedde Paltholmskolen. Står det til troende, er dele af skolen altså en del ældre end 1963. Når billeder korrigerer historien Af Bjarne Birkbak | arkivar På et luftfoto fra ca. 1959 ses Hovedskolen og vestlængen af Paltholmskolen. Desuden er der tegn på byggeaktiviteter der, hvor sydlængen kommer til at ligge. På lokalhistorisk arkiv har vi indtil nu ment, at Paltholmskolen i Farum blev bygget i 1963, hvilket er rigtigt nok i den forstand, at den sidste del af skolen stod færdig på det tidspunkt. Men nogle billeder i lokalarkivets samlinger satte spørgsmålstegn ved, om det nu også var hele sandheden. “Studerer man billederne nøjere, er det tydeligt, at de stammer fra et af lokalerne i det, der senere kommer til at hedde Paltholmskolen.” Første del af Farum kommuneskole – eller Hovedskolen, som den ofte blev kaldt – blev bygget i 1924. Det var halvdelen af den gule bygning, som udgør den ældste del af Farum Rådhus. Anden halvdel af skolen blev bygget i 1931. Og så ved vi, at Paltholmskolen blev opført ved siden af og indviet 1963. Blandt lokalarkivets billleder findes der en meget stor samling, som er skænket af den tidligere professionelle fotograf, Niels Vang Larsen, som ud over de billeder han tog for at tjene penge, også gennemfotograferede Farum og var med, når der var begivenheder af almen interesse. I denne samling findes der en billedserie, som angiveligt stammer fra en indvielsesfest på Farum Kommuneskole i 1953. Studerer man Kigger man derefter i Farum Kommunes byggesagsarkiv, viser det sig da også, at der ligger en bygningsattest fra april 1954 på vestfløjen og af en bygningsattest fra 1963 fremgår det, at byggetilladelse på sydfløjen er givet i november 1958, og vi kan derfor konstatere, at det, der senere kommer til at hedde Paltholmskolen, er bygget i flere etaper over ca. 10 år. ■ Sognerådsformand Johannes Jespersen skåler ved indvielsesfesten i 1953 eller 1954. Foto: Furesø Museer. Luftfoto med Hovedskolen i forgrunden. Til venstre herfor ses vestfløjen og syd for ses et lyst felt, som er byggepladsen for sydfløjen. 10 KOM TIL HÅNDVÆRKS- OG MARKEDSDAG PÅ MOSEGAARDEN I VÆRLØSE SØNDAG D. 18. AUGUST KL. 11-16 /PLEVELSERTILENFORNJELIGDAGMEDFAMILIEN 'ÍPÍSKATTEJAGTOGHRSPNDENDEHISTORIER SEHVORDANMANKANLAVEETREBELLERENBRSTE OGARBEJDEMEDSTENKSENYDLIDTMADMUSIK OGMEGETMEREx 6RLSEEGNENS(ISTORISKE&ORENING Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Immigrantmuseet Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent tirsdag - lørdag kl. 10-16 Lukket alle helligdage. Købmandsmuseet Cornelen Stavnsholtvej 186, 3520 Farum Åbent første og sidste søndag i måneden kl. 13-16 Lukket januar, juli og august. Adresse på arkiver: Furesø Arkiver Lokalarkiv, læsesal og stadsarkiv Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent mandag - torsdag kl. 11-16 (Læsesalen kun med ekspedition til kl. 15) Administration: Kulturhuset Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Tlf. 7235 6100 www.furesoemuseer.dk www.immigrantmuseet.dk Furesø Museer Nyt udkommer 2 gange årligt. Redaktion: Cathrine Kyø Hermansen (ansv.) og Freja Gry Børsting Redaktionen er afsluttet 1. juni 2013. Næste nr. udkommer januar 2014. Design, sats, tryk og produktion: Bendt Wikke Marketing A/S Oplag: 2.000 stk. ISSN 1902-5114 Forsidefoto: Furesø Museer Adresser på udstillingssteder: Mosegaarden Skovgårds Allé 37, 3500 Værløse Åbent tirsdag - fredag kl. 11-16, søndag kl. 13-16 Lukket alle helligdage samt søndage i juli.