1. No category

GENERALDIREKTORATET
F'ORPOST.OG TELEGRAFV,.tsSENET
TtrKNISKtr MtrDDtrLtrLSER
FRA
TDITNTSIT
Nr. 8-9
G
n
A UGLIST-_SEPTEMBER 7937
Sernummer
i Anledning
i
INDI{OLD:
AF'DELIII
af
Forbindelse
Besog
med
paa
Kalundborg
5. Nordiske
og
Skamlebask
Radiostationer
Elektroteknikerrnsde.
Kalundborg
Radiofonistation.
Af Ingenior J. Stefensen. Skamlebak
K. Sxenningse4. \y 20 klY Kortbalgesonder
(K. VII) i Skamlebek.
og Ingenior Gunnar Ped,ersen. Teknisk Bibliotek.
R,adiostation.
Af Telegrafingenior
Af Telegrafingenisr
-I(. Saenningsen
Kalundborg
Radiofonistation.
Af Ingenior J. Steffensen.
Kalundborg Radio aabnedes for regelmressig
Drift den 29. August 1927, saaledes at Stationen
om kort Tid kan fejre sit lO-Aars Jubilaum.
Det oprindelige Senderanlreg blev i 1933 erstattet af det Anlreg, der nu er i Brug, og som vil
blive neermere beskrevet i det folgende.
For Fuldstrendighedens Skyld bringes forst en
kort Oversigt over det gamle Anlag; en mere
fuldstandig Beskrivelse findes f. Eks. i >Elektroteknikeren< for den 7. November 1927.
Antenneeffekten var 7,5 k\V ved umoduleret
Brerebolge og Beerefrekvensen 260 kHz. Antenneankeggets og Stationsbygningens
ydre
Form blev fastlagt i Samarbejde med Kalundborg Byraad, da den smukke Indsejling til Byen
ikke maatte odeleegges. Antenneanlegget benyttes i praktisk talt urendret Skikkelse i Forbindelse
med den nye Sender og vil blive neermere omtalt
under Beskrivelsen af denne.
Senderen blev leveret af Standard Electric A/S,
Oslo, der dengang reprresenterede International
Standard Electric Corporation i Skandinavien.
Selve Senderen blev fremstillet af denne Sammenslutnings engelske Fabrik, Standard Telephones
& Cables, Ltd., London. Det var oprindelig en
4-Trins lampestyret Sender, men den 7. August
1930 blev et lille Aggregat til Styring af Barebolgefrekvensen ved Hjalp af et Kvartskrystal sat
i Drift. Senderen er anodemoduleret i nrestsidste
Trin. Udgangstrinet omfatter to parallelforbundne 10 kW vandkolede Senderrsr. Senderen forbruger i Driften ca. 40 kW, der modtages gennem srerlige Kabler direkte fra Samleskinnerne
paa I(alundborg Elektricitetsveerk i Form af 2 X
220 Volt Jrevnstrom. Senderanlregget er beregnet til Brug paa et Vekselstromsnet, og Jevnstrommen omformes derfor ved en Motorgenerator til trefaset Vekselstrom,220ll27 Volt, 50 Hz.;
fra Vekselstrommen fodes derpaa 3 X{otorgeneratorer, der leverer Glode- og Gittersprending til
alle Senderens Trin foruden Anodespzending til
alle Trin undtagen det sidste, Anodespandings-
72
TEKNISKE MEDDELELSER
ensretteren for sidste Trin samt 2 Kolevandspumper. Anodesprendingsensretterenomfatter 3 vandkolede Hojvakuum-Ensretterror, hvis Glodesprending faas direkte fra Vekselstromsforsyningen,
samt de fornsdne Filterspoler og -kondensatorel'
For alt roterende Maskineri samt for enkelte andre Dele af Anlregget findes fuld Reserve' Hele
Kraftforsyningsanlregget er dansk Arbejde'
Programmet overfsrtes fra Kobenhavn til Roskilde i et afskrermet Korepar i det i 1922 etablerede Krarupkabel, fra Roskilde til Kalundborg
Telegrafkontor paa en Luftlinie, og endelig de
sidste 2 km ud til Radiostationen i et srerligt
5-Pars Abonnentkabel. For Luftlinien RoskildeKalundborg fandtes der en Reservelinie, der
kunde indkobles ved Fjernstyring henholdsvis fra
Radiostationen og fra Radiofonikontrollen i Ks-
1937
Teknikkens hurtige Fremskridt allerede begyndte
at blive forreIdet; dels vilde Maskinanlregget blive
uforholdsmressigt kompliceret, dels maatte selve
Senderens Udfsrelsesform nu anses for at vrere
mindre hensigtsmressig -'yderligere vilde Driften
af den gamle Station blive i hoj Grad besvrerliggjort af Tilbygningsarbejderne, ligesom disse omvendt vilde blive generet af Nodvendigheden af
at opretholde Dliften fuldstrndigt i hele Bygge-
perioden.
Resultatet af Overvejelserne er velkendt: man
valgte den tredie Mulighed, og efter bunden Licitation blev Arbejdet den 7. Maj 1932 overdraget
Standard Electric A/S, den nyoprettede danske Afdeling af International Standard Electric Corporation. Selve Senderen, der skulde prrcstere en
Antenneeffekt paa 60 kW (umoduleret) , skulde
bygges af Standard Telephones & Cables, Ltd',
benhavn.
som havde leveret
Det ovenfor beskrevne Anleg, der for sin Tid London, den samme Fablik,
iovrigt skulde der
men
Senderanlreg,
det
forste
efvar ret stort, har arbejdet uhyre driftssikkert,
vid Udstrrekning
saa
i
Arbejde
dansk
ter at visse Begyndervanskeligheder var overstaaet anvendes
(jvfr. Tabel III). I Lobet af de forste 3-4 Drifts- som muligt.
Anlregget blev taget i Brug den 18' Juli 1933,
aar voksede imidlertid saavel Antallet som StyrKl. ca. 15 hver Dag'
ken af de udenlandske Radiofonistationer meget i Begyndelsen dog kun fra
Fuldforelsesarbejder
strerkt, hvorved Modtageforholdene for Kalund- for at forskellige mindre
Den
24. August 1933
om
Dagen.
udfsr-es
borg i de fjernere Dele af Landet, seerlig i det kunde
men den
Driften,
hele
nordligste Jylland, efterhaanden blev steerkt for- ou&tog den nye Station
i driftsklar Stand'
ringet. Det blev derfor nodvendigt at overveje gamle Station henstaar stadig
Tilfrelde af stsrre
forskellige N{uligheder for atter at tilvejebringe saaledes at den kan srettes ind i
Sender.
nYe
den
paa
unHavari
god N{odtagning overalt i Landet. Der blev
Den efterfolgende Beskrivelse af det nuv€erendersogt folgende Muligheder:
paa Kalundborg Radiofonistation
1) Oprettelse af en ny kraftigere Station et an- de Senderanlreg
Afsnit:
det og mere centralt Sted i Landet, f. Eks' er delt i folgende
Linieforstrerkeren.
1.
i Ostjylland,
2. Oscillator-Modulator-Enheden.
2) Forstrerkning af den eksisterende Sender i
3. Sendercellerne.
Kalundborg,
4. KraftforsYningen.
Senderanlreg
kraftigere
3) Etablering af et nyt,
5. Koleanlregget.
i umiddelbar Tilknytning til det eksisterende
6. Sikrings- og Manovreanlngget.
Anleeg, men fuldstrendig uafhrngigt af dette,
7. Antenneanlregget.
bortset fra Antenneanlregget.
Telefonanlregget'
8.
i
Overmedtages
maatte
Den forste Mulighed
Lysanlregget.
9.
Kai
vejelserne til Trods for, at Beliggenheden
Fig. 1 fremgaar, hvorledes de forskellige
Af
lundborg havde vist sig at vrere radiomressigt
er fordelt rundt i Bygningen'
endog srerdeles gunstig (fri Beliggenhed, god Dele af Anlzegget
Fig. 2.
Jordforbindelse m. m') , idet der ved den forste som ses paa Fotogra{iet
Stations Oprettelse ikke forelaa eller var projek1. Liniefotstcerketen.
teret Kabelanlreg, der var egnet til Overforing
el tilligemed de tilhorende
Forstrerker
Denne
med hoj Kvalitet af Tale og Musik mellem Sjrelop i to Stel, der er opstilbygget
land og Jylland; man var derfor btrndet til det Sprendingskilder
afskrermet Lokale,
nordvestlige Sjalland, dersom Stationen skulde let i et srerligt elektrostatisk
der stoder op til Senderhallen' I samme Lokale
Iigge nogenlunde centralt for Landet.
for de to
Den anden Mulighed kunde hurtigt forkastes, er endvidere anbragt Modforvrrengerne
(jvfr'
T' M'
Ksbenhavn
fra
eftersom det eksisterende Anlreg paa Grund af Radiofoniledninger
1937
73
TEI(NISKE MEDDELELSER
:er en 2-Trins
Nr. 2/1937,S. 9-12). Forstrerker-en
modstandskobletForstrerker med maksimal Forsteerkningca. 3,5 Neper og Indgangs- og Ud-
Se nderceller
6I Slolionsbggning
Lloskinonleg
for
gl. Sender
(J ttetder hetunder Koteonlag)
Vondlovle
Slromtavle
gangsimpedans ti00 Ohm. Folstrerkerens Indgangsklemrner kan gennem ct lillc Jackfelt tilslultes Udgangen af den ene cller dcn anden af
de nrevnte N{odforvrrengere, hvorved der nemt
kan skiftes til Reservelinien i Tilfelde af Linieuheld. Selve Forstrcrkeren er dubleret, og Reserveforstrerkeren kan indkobles ved blot at leegge
en enkelt Omkaster over. I Linien fra Linieforstrerkerens Udgangsklemmer til den egentlige
Sender er indskudt et Filter, der forhindrer eventuelle hojfrekvente Sprendinger paa Linien i at
Fig. I. Stueplan af Stationsbygningen.
gaa baglrens ind i Forstrerkeren, hvor de kundc
bevilke Paralysering eller Tilbagekoblingsfreno- til Trods for systematisk gennemfort Afskermmener. Det kan i denne Forbindelse anfsres, at ning Iorer f. Eks. Lysnettet over hele Stationen saa
Fig. 2. Stationsbygningen.
store Hajfrekvensspandinger i Forhold til Jord, at
man ikke kan drivd noget folsomt elektrisk Appurat, saasom en Forstrerker eller et Rorvoltmeter,
fra Lysnettet, saalrengeSenderen er i Gang, medrnindre der indskydes et passende F iltcr i Lysnettilledningen for det paagreldendeApparat.
omfatKraftforsyningen til Linieforstarkeren
til
Filtre
med
ter 2 Kobberoxyd-Torensrettere
Levering af Glsdestromme og Gitterforspaendingen samt en Rorensretter (hvori der benyttes
smaa Kviksolvdampensr-etterror med Glsdekatode1 med Filtre til Levering af Anodesprendinger.
For alle disse Ensrettere findes fuld Reserve, der
med Ojebliks Varsel kan indkobles. Den nodvendige Effekt aftages i Form af 6nfaset Vekselstrom, 220 Volt, 50 Hz, der efter Behag kan tages fra Stationens Lystransformator eller fra en
Transformator i Senderanlregget. Saafremt den
gamle Station skal szettes i Drift, vil det vrere
nodvendigt at benytte den nye Linieforstrerker,
da den gamle er demonteret. Dersom den nye
Station i givet Fald er ude af Drift som Folge
74
TEKNISKE I\{EI]DELELSEI\
1937
gangsror, der er anordnet
Svingningsgenerator
som
med
Krystalstyring
Paa
Der
Frekvensen 240 kl{z.
forefindes to Krvstaller og to
Krystaloscillatorer, og Oscillatorerne kan ved en simpel
Omkobling bringes til at lungere som almindelige selvRorgeneratorer
svingende
uden Frekvensstyring; der er
saaledes fuldt tilstrrekkelig
Reserve for dette vigtige Trin
af Senderen. De to KvartsX'ig. 3. Senderhallen mod Strsmtavle, Vandtavle, Kontrolpult
og Oscillator-Modulator-Enhed.
krystaller er indeslrrttet i en
frelles Termostat, hvis indvendige Temperatur holdes
meget nrer konstant Paa ca.
* 500 C. Dette er nodvendigt
af Hensyn til Senderens
Frekvenskonstans, der i Henhold til internationale AftaIer skal vrcre + 50 Hz i Forhold til den nominelle Brerefrekvens, idet Krystallernes
Frekvens er temperaturafhangig. I(rystallerne bestilles med den ovenfor anforte
Frekvenstolerance, og ved
trolpul
for Senderceller samt
Fig. 4. Senderhallen med Instrumentvinduer
F inindstilling af Termostaog Oscillator-Modulator.
tens Kontakttermometer retpaa nojagtigt den rigtige
ind
Frekvensen
af Kraftforsyningens fuldstrendige Svigten, maa tes
Krystal skal Temanvendte
den nye Linieforstrerker stromfodes fra den Vrerdi; til det normalt
gamle Stations Kraftanlag, og der er da ogsaa peraturen saaledes vpre * 460C. Frekvensen kontrolleres herhjemme af Post- og Telegrafvreseskabt Mulighed herfor.
nets Radiolaboratorium i Kobenhavn, og desuden
kontrolleres den daglig sammen med alle de ov2. Oscillator-M odulator-Enheden.
Denne Det af Senderanleeggetudgor i Virkelig- rige europreiske Radiofonistationers af den ini
Kontrolstation
heden en komplet Radiofonisender, der kan af- ternationale Radiofoniunions
give en Antenneffekt (umoduler-et) paa ca. 0,5
kW. Paa Kalundborg Radio efterfolges den af
to Forstrerkertrin med vandkslede Senderror, anbragt i de saakaldte Senderceller, der vil blive
beskrevet i Afsnit 3.
Oscillator-Modulator-Enheden, eller Osc.-Mod.
'en som den kaldes i daglig TaIe, bestaar af et
stort Stel med kvadratisk Grundflade, anbragt i
den ene Ende af Senderhallen, og indeholdende
Krystaloscillatorerne o3 fire Hojfrekvensforstrerkertrin samt Modulatorroret og to forudgaaende
Osc.-Mod.'en ses i
Lavfrekvensforsterkertrin.
Baggrunden paa Fig. 3 og 4.
Krystaloscillatoren er et lille Modtager-Ud-
Bruxelles. Med Hensyn til Frekvenskonstans ligger Kalundborgstationen fremme i allerforreste
Rrekke, idet der kun sjreldent forekommer Afvigelser paa I Hz, svarende til en Konstans paa
ca. 4 : 106.
De fire Forstrerkertrin kaldes henholdsvis 1.
den modulelede
2. Koblingstrin,
Koblingstrin,
Forstrerker og 1. Hojfrekvensforsteetker (forkorFrequency Amplifier No. 1).
tet R.F.A.l:Radio
I de tre forste Trin benyttes 100 Watt Trioder
med Oxydkatode (der benyttes i det hele taget
udelukkende Trioder i denne Sender) og i R.F.A.1
1 kW luftkslede Ror. 1. Koblingstrin er et enkelt Ror ligesom Krystaloscillatoren, men fra og
1937
75
TEKNTSKE I\,IEDDEI,ELSER
anvendes igennem hele
med 2. Koblingstrin
Resten af Senderen i hvert Trin to ens Ror i svmmetrisk push-pull Opstilling.
I den modulerede Forsteerker foregaar Modulationen, d. v. s. her faar den hojfrekvente Brerebolge paatrykt de Iavfrekvente Svingninger, som
man onsker overfsrt. Den anvendte Modulationsmetode er den saakaldte Heising- eller Anodesprendingsmodulation, hvis Princip ses af Fig. 5.
Den modulerede Forstrerker arbejder som Hojfrekvensforstrerker.
Ved rigtig Indstilling skal
den hojfrekuente Strom i Anodesuingningskrcdsen uariere nojagtig proportionalt med Anodespendingen indenfor Grenserne NUI og det dobbelte af den normale Anodeieunspending, neer
Gitterstgrespendingen holdes konstant. (Ved Gitterstyresprendingen forstaas den hojfrekvente
Vekselsprending, der paatrykkes Gitteret). Hvis
Anodespeendingen gennemlober hele det nrevnte
Omraade indenfor hver lavfrekvent Periode, siges den afgivne hojfrekvente Effekt at vrere 100
pCt. moduleret. Det er klart, at dette maa vrere
Gransen for en Senders uforvrrengede Ydeevne,
idet man ikke faar >negativ Hojfrekvensstrsm<
ved at gore Anodesprendingen negativ, og det er
lige saa klart, at man gaar saa naer op til denne
Greense som muligt, da man ellers ikke udnytter
den forhaandenveerende Hojfrekvenseffekt
ordentligt. For at opfylde den ovenfor fremhrevede
Betingelse maa Roret bringes til at arbejde som
saakaldt Klasse C Forstrerker. Det karakteristiske for denne Forstrerkertype er, at den faste
Gitterforsprending er vrsentlig storre (50-100
pCt.) end den, der krreves for at reducere Anodejrevnstrommen til Nul ved normal Anodesprending,
naar Gitterstyresprendingen er Nul (Afskreringssprendingen). Gitterstyresprendingen under Drift
skal vrere ret stor; den gaar i en DeI af hver
hojfrekvens Periode et godt Stykke ind i det positive Gitterspeendingsomraade, saaledes at der
gaar en ret stor Gitterstrsm i den tilsvarende Del
af hver Periode. Anodestrommen bestaar for
hver Periode af een Impuls af Varighed lidt under en halv Periode. Denne meget uregelmressige Kurveform udjrevnes betydeligt i Anodesvingningskredsen, grundet paa dennes Filtervirkning, men Svingningskredsstrsmmen
indeholder dog alligevel foruden Grundfrekvensen tillige ret kraftige Harmoniske. Det er kun Grundfrekvensen, der har Interesse i denne Forbindelse, og det er for Grundfrekvensen, at den
ovenfor
fremhevede
Betingelse skal gelde.
Anodevirkningsgraden for en Klasse C Forstrer-
ker (den afgivne Hojfrekvenseffekt divideret med
den fra Anodesprendingskilden aftagne Effekt)
Iigger i Reglen omkring 65-70 pCt.
Naar den modulerede Forstrerker, som i Kalundborg, bestaar af to Rsr i push-pull, grelder
det ovenfor anfsrte for hvert af de to Rsr.
Modulatorroret er i Virkeligheden kun et Lavfrekvens-Kraftforstrerkerror. Dets Anode er koblet
til den modulerede Forstrerker paa en saadan
ltF Dr
Ciillerforsp.
endccp.
Oltlerfoap,
Fig. 5. Principskema for Heisingmodulation.
Maade, at dennes Anodesprending noje folger de
lavfrekvente Variationer i Modulatorrorets Anodesprending. Den direkte Kobling, der er vist paa
Fig. 5, er imidlertid ikke velegnet for Praksis,
da man allerede ved 60-70 pCt. Modulation vil
faa Forvrrengning fra Modulatorroret som Folge
af Overstyring i dettes Anodekreds. For at undgaa dette maa man sorge for, at Modulatorroret
arbejder med saavel stsrre Anodesprending som
stsrre Anodestrom end den modulerede Forstrerker. Dette kan opnaas paa flere forskellige Maader; den i Kalundborg anvendte er vist paa
Fig. 6.
En 100 pCt. moduleret Brerebolge reprrsenterer en 50 pCt. storre Effekt end den tilsvarende
umodulerede Bolge. Denne Effekt maa skaffes
et eller andet Sted fra; ved en moduleret Klasse
C Forstrerker leveres den af Modulatorroret, der
altsaa skal kunne prrestere en uforvrrenget Lavfrekvenseffekt lig Halvdelen af den af den modulerede Forstrerker afgivne Hojfrekvenseffekt.
I Kalundborg afgiver den modulerede Forstrerker ca. 20 Watt til nreste Trin (R.F.A.l), og Modulatorroret skal derfor kunne yde ca. 10 Watt
lavfrekvent Udgangseffekt. Modulatorroret er et
1 kW Ror af samme Type som de, der anvendes
i R.F.A.l. Roret er saaledes meget rigelig stort,
men man har valgt at bruge denne Type af folgende tre Grunde: 1) Bedre Udnyttelser af Glode-,
Gitter- og Anodesprendingskilderne for R.F.A.l'
2) Reduktion af Antallet af Rortyper paa Stationen og dermed ogsaa af Reservebeholdningen,
samt 3) absolut Sikkerhed mod Overstyring.
TEKNISKE MEDDEI.ELSER
76
Anetd.
Otlffiurp.
Fig. 6'
Modulationsmetode
paa I(alundborg
Radio'
1937
Forstarker. I(lasse A Forstrerkeren er
den. der normalt anvendes ved alle
mindre Forstrerkere, baadc til Hoj- og
Lavfrekvens, Roret arbejder her udelukkende paa den retlinede Del af Gittersprendings - Anode-streinlskarakteristikken, og Gitteret bliver aldrig positivt, saaledesat der aldrig 6;aar Gitterstrom; det foregaaende Tlin belastes
derfor kun meget lidt. Anodevirkningsgraden er ret lav, ved Indstilling til fora.f en
Forstrerkning
vrmngningsfri
kraftig moduleret hojfrekvent Brerebolge saaledes kun ca. 10 pCt., hvorfor man ved storre Forstrerkere til
henYtter Klasse B
dette Formaal
Disse Forhold opvejer rigeligt den Mangel, at eller Klasse AB Forsteerkere.
Klasse B Forstrerkeren karakteriseres ved, at
det store Ror forbruger ca. 350 Watt mere, end
gore,
da
Rorets faste Gitterforspeending er omtrent lig Afet Rsr af mere rimelig Stsrrelse vilde
oioo
skreringssprendingen, men iovrigt grelder det tiddette Merforbrug kun reprresenterer godt 1
af Stationens samlede Forbrug. Paa flere andre ligere om Klasse C Folstrrkeren anfotte ogsaa
Pladser i Senderen benyttes iovrigt ogsaa for her, idet dog Anodevirkningsgraden ikke kan
store Rsr udfra ganske lignende Betragtninger. bringes over 30-35 PCt'
Den ekstra Effekt, som ved Modulationen tilHvis Roret tillige underbelastes under Driften,
faar det tilmed en lang Levetid og bliver ogsaa fores Brerebolgen, fremkommer saavel ved Klasse
af den Grund mere okonomisk i Drift, end man A sorn vecl Klasse R Forstarkeren ved en Stig'ning
i Anodevirkningsgraden, naar Gittelstyreskulde vente.
Til at udstyre Modulatorroret krreves der betydelig stsrre Effekt, end Linieforstrerkeren er i
Stand tit at afgive, og der er derfor inden Modulatorroret indskudt to Lavfrekvensforstrerker-trin, begge med 100 Watt Trioder af samme
Slags som de i Koblingstrinene og den modulerede Forstrerker anvendte. Disse to Lavfrekvenstrin er modstandskoblet indbyrdes og til N{odulatorrolet; i begge Trin er Rorene vresentligt
storre. end de behovede at vrcre.
I R.F.A.1 benyttes, som allerede n€evnt, to
1 kW Ror i push-pull. Dette og de efterfolgende
Trin skal forstrerke en moduleret Brerebolge og
maa derfor opfylde den Betingelse, at den hoifrekuente Strcm i Anodesuingningskredsen skal
uafiere proportiorurtrt med Gitterstgrespendingen
indenfor GrcBnserne Nul og det dobbelte af dert
untodul er ede V e rdi, naar Anode i ceunspcendingen
holdes konstant. Rorene i R.F.A.1, 2 og 3 maa
arbejde som Klasse A eller B Forstrerkere eller
som en Mellemting derimellem (undertiden kaldet Klasse AB Forstarker) , naar de skal opfylde
ovenstaaende Betingelse, der paa en Maade danner en Modsatning til den Betingelse, som en
anodemoduleret Hojfrekvensforstrerker skal opfylde. R. F. A. 1 arbejder som Klasse AB
sprendingen moduleres.
Fra Udgangen af R.F.A'l, der udgor det sidste
Trin i Osc.-Mod.-Enheden, fores den modulerede
hojfrekvente Strsm gennem en aaben Tlansmissionslinie til
3. Sendercellerne.
Sendercellerne er to ens Rekker paa hver seks
smaa Rum, anbragt symmetrisk paa hver sin
Side af en Gang, saaledes at Bagsiden af den ene
Cellerrekke udgor den ene Lrengdevreg af Sender'hallen (se Fig. 1). Sendercellerne huser de to
sidste Trin af Senderen (R.F'A.2 og R"F'A.3); de
to Halvdele af det symmetriske push-pull Kredslob er anbragt symmetrisk paa hver sin Side af
den omtalte Gang. I\{aaleinstrumenterne fot
begge Cellerrekker er anbragt bag fire Ruder i
Vreggen mod Senderhallen, saaledes at de kan
afleesesude fra denne (se Fig. 4) ' De nodvendige
Forbindelser mellem de to Sider af Gangen etableres skjult over Gangens Loft eller under Gulvet. Cellerne har muret Bagvreg og Braddeskillerum, medens Vreggen ud mod Gangen bestaar
af perforeret Metalplade med Skydedore af
samme Materiale (Fig. 7). Bagvreg og Skillerum
i hver enkelt Celle er elektrisk afskrermet med
TEKNISKE MEDDELELSER
1937
Gitsaahnge urLGittersprending; saar'tu5c
positive ulttersp:Errutrr3;
et Net af fortinnet Kobbertraad sammenloddet ti lmed den posrtrve
ingaar
der
negativ'
eller
er
Nul
tersprendingen
allc Iirvclsningspunkterne; dette Net cr forbun1(ra^
.:++^--+-^T
!--^-ac
/Gitter-Glodetraadslilfar-GladpfrradsRorenes
Gitterstrom.
urf LLr
t'tu r c u rStaog
u
5 med
Gangen
arrgclr
mod
m
oo u
uetatvreggen
nred
r e d -)letaLvreggen
det
d
et u
IlSen
Stu
varierer altsaa meget steerkt indenfor
fuldstrener
Ccllerne
at
saaledes
tio'e.s Jordnet,
llmpeaans
saaledes at den ydre Anodebllastcligt skrcr.mede mod hverancL'e. Nettet ses paa lhver Periode,
ning for det foregaacnde Trin ogsaa valier-er'
Saaflemt dette blev tolereret, vilde det ikke vrere
muligt at opnaa forvrrengningsfli Forstrerkning,
for \{odulationen vilde faa
idet Kulveformen
Spidserne affladet. Dette forhindres ved at belaste det foregaaende Trins Anodekreds med en
selv den laveste
]N{odstand af saa lille Vrerdi, at
ikke
Gitter-Glodetraads-Impedans
lforekommende
anordnet i push-pull som Klasse R Forstrerker.
120 kw Rorenes Udseende fremgaar af Fig' 9;
Rsr
ltit ori".rt"ring kan anfores, at Hojden af et
Fig. 8, der. tillige viser, hvorledes Jordforbindelse ]andrager ca. 1,25 m. For hvert af de to Ror
tillige et fast installeret Reserveror paa
og Befaestelseaf Dele paa Skillerummene er fo_re' f S lfi.rd".
':
l^---^
r\,,r^-,r^ .^i p E'a t
rlaronas
Arlrpids!{F
taget.
]sam-e Nfaade som i R.F.A.2. Rorenes ArbejdsForbedkonstruktiv
en
Principskema
Sendercellerne betyder
lvrerdier fremgaar af Tabel I, og
ring i Forhold til de Metalstativer, i hvilke man fo. R.F.A.3 findes paa Fig. l0' Anodekredsens
ellers indbygger storre Senderanlag, idet man
kan bygge de sidste Trin med de store og tunge
Komponenter op paa Stedet, hvorved Transporten lettes. Naar man ikke skal tage Hensyn til
Tr:rnsporten, kan man endvidere bygge KredsIobene rneget mere aabent op, hvorved Anlagget
vinder saavel i Overskuelighed som i TilgrcngeIighed. Saadanne Celler kan ogsaa bedre passes
ind i Stationens Arkitektur end en Rrekke store
lGt
i'ffi:;'*e$rilrur*r
Fig' 7' sendercellegang'
N etalstativer.
R.F.A.2 omfatter to 40 kW vandkolede Sender'lor, der albejder i push-pull sorn I(lasse B For-
el der fast installeret et Reserveror, der kan srettes i Drift i Lobet af et Par \Iinutter'
Rorenes Arbejdsforhold fremgaar af Tabel I'
l)ct ses, at allerede den umodttlerede Styresprending bringer Gittersprendingen for Rorene i
R.F.A.2 momentant op paa 350' trt2--310* tSc VoIt, og at Gittelsprendingen folgelig maa
vele positiv fot eet af Rorene over godt Halvdelen af lrver hojfrekvent Halvperiode; ved Modulation stigcr begge disse Tal. Naar Gittersprendingen bliver positiv, treekker Rsrene Gittcrstlorn, og denne Stlom stiger meget strerkt
Fis.
- 8. Detaille af en Sendercelle. Skarmnet
Befrestelsesbolto i Skillerum.
og
r-elative Indviklethed skyldes forst og fremmesl
Nodvendigheden af at undertrykke de Harmoniske af Brerefrekvensen i saa hoj Grad som muIigt. Ifolge C. C. L R.'s Normer bor ingen enkelt
storre Feltstyrke end
flembringe
Harmonisk
Afstand af 5 km fta
i
en
pr'.
N{eter
0,3 Nlillivolt
Stationen; dette svarer for Kalundborgstationens
78
TEKNISKE MEDDELELSER
1937
Fordring (der svarer til ca. 7,4 Nepers Forskel
paa Grundbolgen og den 2. Harmoniske) opfyldes ved Hjrelp af de viste Kredslob, hvis Virkemaade kan forklares som folger:
De to lukkede Kredse nermest Anoderne udgor
ved Grundfrevkvensen et almindeligt Impedanstransformationsled. Herved opnaas rigtig Tilpasning af Rsrene for Grundfrekvensen og god
Energioverfsrsel til de efterfolgende Kredse. For'
den 2. Harmoniske reprresenterer de tre til denne
Frekvens afstemte Seriesvingningskredse derimod en Kortslutning, saaledes at der praktisk
talt ikke overfsres nogen 2. Harmonisk til de
efterfolgende Kredse. De to til Grundfrekvensen
afstemte Seriesvingningskredse lader Grundfrekvensen passere igennem til Antennen, men
dremper alle de Harmoniske. Hvis man bryder
Kredslobet ved de to enpolede Ornskiftere og
maaler Impedansen henimod Antennen ved
Grundfrekvensen, faar man Vrerdien 600 Ohm
rent ohmsk. Hvis man onsker at prove Senderen uden Antenne, kan man her tilslutte den saakaldte ,kunstige Antenne<, en vandkslet ohmsk
Modstand paa 600 Ohm, i Stedet for Antennekredsen. Den lukkede Kreds narmest Antennen
er igen afstemt til Grundfrekvensen og ShuntFig. 9. En Sendercelle med to 120 kW Ror.
grenen til den 3. Harmoniske, saaledes at ogsaa
Det venstro Ror staar som Reserve.
denne drempes meget strerkt ned. De ovrige HarVedkommende til, at den udstraalede Effekt for' moniske er i sig selv saa svage, at det ikke er
den 2. Harmoniske ikke maa overskride 25 MiIIi- nodvendigt at gore noget srerligt for at drempe
watt ved 60 kW Brerebolgeeffekt. Denne strenge dem ned. Overgangen fra det s1'mmetriske push-
--t--_
Al,tramf
2'//am
fil
tet
frc,*ter
Fa
k@sfig
4oklr'r'br
8n*rc
.-l-.
Fig. f 0.
Alt'er&rgt
baMhrUl.
Ilojfrekvenskredslsb
for R,. X', A. 3.
lg37
7g
TEKNISKE MEDDELELSER
2o93.
Arbe,je)slorhold' lor Senr)enorene i R.
R,.F. A. 2 pr. R,or
2rV
40A
-3IO V
350 V eff.
l9 000 v
0,9 A
4400 V eff.
8800 V eff.
7200 Ohm
7200 Ohm
2,7 kw
kw
ll
r4,5 kw
70 liMin.
l6 oio
i,i"i"i"ti."j
Modulation) ....
(De anforte
V*rdier
pull Kredslsb til den usymmetriske Antennekreds foregaar igennem en Transformator, og
den egentlige Antennekreds er afstemt med en
variabel Selvinduktion i hver af de to Nedfsringer (een i hver Ende af Antennen), saaledes at
Strommene bliver ens i disse. Denne Form for
>Multiple
den saakaldte
Antenneafstemning,
Tuningu, medforer en ensartet Straaling i aIIe
Retninger, medens almindelige L- eller T-Antenner har nogen Retningsvirkning. Fig' 11 viser'
hvorledes de omtalte Kredse i Praksis er byg-
3 pr, R,or
2rv
225 A
-550 v
950 V eff.
19 000 v
4,5 L
6 250 V eff.
12 500 V eff'
I270 Ohm
1270 Ohm
30 kw
120 kw
55 kw
I20 l/Min'
35olo
er alle omtrentlige).
geret Forbruger. Mellem det kommunale Vrerk
og Radiostationen findes to Kabler og mellem
det kommunalq Vrerk og Nordvestsjrllands Eleket Kabel og en Luftlinie, saaledes
tricitetsvrrk
at der er ret god Reserve.
Til den egentlige Radiosender kr&ves folgende
Sprendinger og Effekter, altsammen ved 'Irevnstrgm:
get op.
De ovennrevnte Foranstaltninger til Drempning
al Brerebolgens Harmoniske kan kun komme tii
at virke efter deres Formaal, dersom aIIe Rum,
hvori del lober kraftige harmoniske Stromme'
er omhyggeligt afskrermede mod Omgivelsetne'
Sendercellernes Afskrermning er tidligere omtalt'
er afskaermet paa
Antenneafstemningsrummet
lignende )Iaade, og endelig er hele Senderbygningen af skrermet, idet den er forsynet med
I(obbertag, der gennem et Antal lodrette 10 mm
Kobbertraade. indnuret i Ydermurene rned I
Meters Mellemrum, er forbundet til Stationens
Jordnet.
4. Kruf tf orsgningsankegget.
Den til Stationens Drift nsdvendige elektriske
Ilnergi leveres i Form af trefaset Vekselstrsm,
3 X 10,5 kV + 5 pCt., 5O Hz, fra Kalundborg
Dette modtager
kommunale Elektricitetsvrerk.
ElektriNordvestsjrellands
fra
normalt Energien
i
Kalundborg
citetsvaerk, der har en Kraftstation
og iovrigt er tilsluttet det sjeellandske 50 kV Ledningsnet, men i Nodsfald kan det kommunale
Vrerk selv levere den fornodne Strsm fra et Dieselaggregat, for hvilket Radiostationen er privili-
Fig. I1.
En Del af Anodekredsene for R' F. A' 3.
80
TEKNISKE MEDDELELSER
1937
Glsdestrsm til Senderror . .
2 6 V 20 kw overordentlig strerkt ved selv en ringe OverbelastGitterforspeending
300v
0,25kw ning af Glodetraaden.
do.
600v
1,5 kw
Resten af Stromforsyningen til Senderen sker
Anodesprending
0,35kw ved Ensrettere, efterfulgt af passende Udglat1000v
do.
5000v
1 , 5 k W ningsfiltre.
do.
. . . 1 9 0 0v0 205 kw
Fordelingen af disse forskellige Dele af KraftEndvidere udkreeves i Form af Vekselstrsmforsyningsanlregget i Bygningens forskellige Rum
folgende Sprendinger og Effekter til andre For- fremgaar af Fig. 1. De fjernstyres alle fra Senmaal:
derhallen.
TiI 300 og 1000 V Ensretterne benyttes seksfasede Kobberoxyd-Torensrettere. Disse er overordentlig driftssikre og krever ingen Pasning,
men Virkningsgraden er ikke saa god, at man
kan bruge dem til stsrre Effekter.
600 og 5000 V Ensretterne er trefasede Kviksolvdampensrettere; der benyttes 6nlasede Glasensretterror med Glodekatode.
For hver af de ovennrevnte fire Ensrettere
forefindes der fuld Reserve. UdglatningsfiItrene
er dog ikke dubleret, men de enkelte Filterkondensatorer har hver sin Sikring, saaledes at en
gennemslaaet Kondensator ikke srctter Stationen ud af Drift.
20 kV Forsyningen sker ved to paa Jrevnstromssiden serieforbundne, seksfasede Kviksslvdampensrettere, der hver kan afgive 12 A ved
10 kV, med et freIles Udglatningsfilteranlreg (Fig.
12). Der findes 3 ens 10 kV Ensrettere, saaledes
at der altid er Reserve. Ligesom i 600 og 5000 V
Ensretterne benyttes der Glasensretterror med
Glsdekatode; 600 V Ensretteren drives forovrigt
med Ror, der er kasseret til Brug i 20 kV Ensretteren, men som dog har nogen Emission i Behold. Af ovenstaaende Oversigt over Forbruget
ses, at det overvejende Forbrug ligger paa 20 kV
Forsyningen,
der leverer Anodespending
til
Fig. 12. 20 kV Filterrummet.
R.F.A.2 og R.F.A.3. Virkningsgraden af denne
Glodestrom til Ensretterror
5V
2 , 5 k W Ensretter er derfor af overvejende Betydning for
Sikrings- og Manovrerelreer
1 1 0 V 1 k W hele Anlreggets Virkningsgrad, hvorfor AnodeLinieforstrerker og Kontrolspandingen her transformeres direkte fra 10,5
forstrerker
220 V
0,3 k\ / kV Samleskinnerne, medens hele Stationens ovKolevandspumper og Luftrige Forbrug tages fra 380 V Samleskinnerne,
blreser
....3 x380v
1 5 k w juevnfor det 6nfasede Oversigtsskema, Fig. 13.
Luftksler
(Reserve for en
Den af 20 kV Ensretteren afgivne Jrevnsprending
2 kW Pumpe)
..3X380V
1 0 k W er trinvis variabel i 2 Omraader i 20 Trin fra ca.
Til Levering af Glodestrsmmen til Sender- 4 til ca. 20 kV. Reguleringen sker verl en Autororene benyttes en Motorgenerator, trukket af en transformator med Vikiingskobler, indskudt rnel50 HK asynkron X{otor og forsynet med en se- lem Olieafbryderen h og Primrerviklingerne af 10
parat 110 V },Iagnetiseringsmaskine paa samme kV Ensretternes Hojsprendingstransformatorer k.
Aksel. For dette Aggregat forefindes fuld Re- Viklingskohleren arbejder efter Cellcskifterprinserve. Den afgivne Glodesprending holdes kon- cippet og betjenes med et Haandhjul fra Stromstant ved Hjrelp af en Brown-Boveri Hurtig- tavlen i Senderhallen (tilvenstre paa Fig. 3). Ved
regulator, da et Radiorors Levetid forkortes normal Drift benvttes kun Omraadet 12--20 kV.
1937
TEKNISKE MEDDELELSER
81
5d0 Voll fNr.lle.
hr
1000 lbll
loreatrcllcr
Ir
350lhll hnagdler
e
25kvn
/0500/wv
Tmnsfotm.
V Ensrellcr
Trcalorm-
for
5000 Vcll f,nsreller
i
I
4 g
t0500/22qlfiv
Troulorn
600 Vdl Entrcllcr
for
a
>R
8$
$
Tronsformclor for
$
Oenerolpr
26 Volt
Ensrcllere
og YeDlilalor
for Kglevond
e
JEo/flo volt
llonlokllermomc
s
fe tu pe d
lcr for 4um ur i fh trs I lcrcel/e r
of !50,600, l@
og 5000voll fntrellere
og Udhob/ingJrcle
fot
tvtgle Dde l(Olcvonalt Oik ulalin
R
maoo Uot Ensreller
2O0N Vo/l Ensrcller
Sqrcl
for
Ke/evondslcmnrolu.
Fig.
f3.
Oversigtsskema
for l(raftforsyningsanleggot.
Til Indkobling af Reserveensretteren udkrreves
en Nogle, der tages fra den nrcvnte Olieafbryder.
Noglen kan ikke fjernes fra Afbryderen, uden
at Olieafbryderen er udkoblet, og Afbryderen
kan ikke indkobles, saalrenge Noglen ikke er paa
Plads. Til Gengrld kan Noglen ikke fjernes fra
en 10 kV Ensretter, medmindre dennes Ledningsadskillere m. v. staar i en tilladelig Stilling.
Farlige Fejlmanovrer er saaledes forhindret.
Glodestrsmmen til alle Ensretterrsrene faas
fra en trekke 6nfasede Transformatorer 380/5
Volt, een for hvert Ensretterror. Rorene i Reserveensretterne staar normalt med 4 V paa
Glodetraadene, hvorved de i givet Fald kan srettes i Drift paa mindre end 1 N{inut; Opvarmningstiden fra kold Tilstand er 5 N{inutter. Om
Stromfordelingen til alle de ovenfor beskrevne
Anlag kan folgende bemrerkes, med Henvisning
til Ovelsigtsskemaet:
Kablerne fra det kommunale Elektricitetsvrerk
kommer ind foroven tilvenstre. De staar altid
begge under Sprending, og Senderen kan efter
Behag tilkobles det ene eller det andet af dem
ved Hjrelp af de to sammenkoblede Ledningsadskillere b, der haandbetjenes fra Stromtavlen
i Senderhallen. Stationens Lystransformator
a
kan dog kun tilsluttes det ene Kabel, men der
forefindes anden Reserve for Belysningen, jrcvnfor Afsnit 9. Efter et Maalefelt med Strom- og
Sprendingstransformatorer folger uHovedolieafbryderenu c, der ligeledes haandbetjenes fra
Stromtavlen. b og c er mekanisk bragt i Afhrengighed af hinanden, saaledes at b ikke kan aabnes, naar c er lukket, og c ikke kan lukkes,
medmindre b el lukket til en af Siderne. I Forbindelse med b findes endvidere to Jordsluttere
med en tilsvarende mekanisk Aflaasning, saaledes at ingen af Jordslutterne kan lukkes, dersom b er lukket .til en af Siderne, og b fastholdes i Midterstilling, dersom en af Jordslutterne
er lukket. De to Jordsluttere er et Led i Sikkerhedsaflaasningen af Dsrene til Hojsprendingsrummene, hvorom mere nedenfor. Fra c gaar
Energien igennem en automatisk virkende In-
82
TEKNISKE MEDDELELSER
1937
Efd tit Samleskinnerne, hvis kolede Senderror i Form af Anodetab samt
duktionsregulator
ved
foregaar
Spzenclingden holder paa 10,5 kV for Netspren- fekttab i Glsdetraadene. Kolingen
i dikomme
Kolevand
strsmmende
det
lade
at
RegulatoSelve
dinger mellem 9,8 og 11,2 kV.
udgor
her
der
med
Anoden,
Forbindelse
rekte
derfor
ren er bygget for Lavsprending og maa
ydre Beholder i Stedet for at
suppleres med to TransformatoLer, en for Serie- en Del af Rorets
i denne og derved
viklin$en (e) og en for Shuntviklingen (f). I Til- vrere fuldsteendig indesluttet
kW Rorene i den
falde af Fejl i d, e eller f kan man gaa helt utilgrengelig for Koling. 120
(Fig. 9) bestaar saaledes
udenom disse DeIe og srette Netsprndingen di- heromhandlede Sender
cylindrisk Kobberkappe
hul
af
e4
paa
Midten
forbunrekte paa Samleskinnerne. -Til'disse er
for Kolevandet; forAfgangsstutse
og
det to motordrevne Olieafbrydere h og l, der' med TilKobberkappe er der
paa
denne
begge trykknapstyres fra Strsmtavlen' h fsder oven og forneden
k for 20 kV lufttret paasvejset Glasendestykker, der berer
kun Hojspendingstransformatorerne
GennemEnsretteren og kalder derfor '>20 kV Olieafbry- henholdsvis Gitteret og Glodetraaden'
Elektil
disse
for
Tilledningerne
foringsstederne
deren<. Imellem h og k er indskudt den regulerat
undgaa
for
med
Kolefinner
forsynet
bare Autotransformator (i) ' I fsder den ene eI- troder er
af Glasset paa
ler den anden af de to ens Transfotmatorer m, for store Varmepaavirkninger
der leverer 3 X 380 V til de Samleskinner, hvor- disse udsatte Steder.
Det Kslevand, der i et givet Ojeblik passerer
fra hele Resten af Antregget forsynes; I kaldes
antager dennes Sprending i Forhold til
Anoden,
af
derfor u380 V Olieafbrydereno. Fordelingen
kW Rorenes Vedkommende
de 3 X 380 V fremgaar af Figuren; det ses, at Jord, for 40 og 120
ca. 40 kV. Da man naSprendingen til visse seerlig kritiske Dele af An- altsaa momentant op til
hele Koleanleegget
lregget passerer endnu en automatisk Induktions- turligvis ikke onsker at isolere
til Jord, maa
i
Forhold
Sprendinger
disse
for
Forbrugsstetil
regulator, fsrend den fordeles
paa anden Maade'
uskadeliggores
Sprendingerne
derne.
at benytte destilleret
De to automatiske Reguleringer er tilsammen Dette sker ved for det forste
indfsre tilsfrrekkelig
ved
at
andet
saa nojagtigt virkende, at Efterregulering med Vand og for det
imellem Anode og Pumpeanlseg,
Haaanden praktisk talt aldrig er nodvendig til lange Vandsojler
een i Afgangen for hvert Ror'
Trods for, at Netspnndingen er ret urolig, bl' a' een i Tilgangen og
gores den ohmske Modstand
som Folge af den elektriske Drift paa visse af Paa denne Maade
ikke
opstaar noget skadeligt Efder
at
stor,
saa
de kobenhavnske Nrerbaner.
er disse VandHeIe Hojsprendingsanlegget er saaledes ud- fekttab. Paa Kalundbor-gstationen
m
lange, hver
kW Ror ca. 25
formet, at Farer og Ulemper ved eventuelle Kort- sojler for et 120
cm2, hvilket giver en Modslutninger, Oliebrande o. lign. begrrenses saa me- med et Tveersnit af 20
de indeholdes i store
Megohm;
5
ca.
paa
stand
get som muligt, Iigesom alle Hojsprndingsrum,
(Fig.
Ved reldre og min14).
herunder ogsaa Osc.-Mod.'en og Sendercellerne, Porcelrensspiraler
gamle
Station i Kapaa
den
(f.
Eks.
er inddraget i et fultlstrendigt mekanisk Blo- dre Anlreg
lundborg) anvendes Gummislanger i Stedet for
Porcelrensspiraler. Det destillerede Vand til Koling af Senderrorene udgor et lukket System (det
primrere System) omfattende ialt 5 m' Vand' Cirdrives af en Motor paa 12,5 HK;
Rum, ligesom man ikke kan slutte Sprending til kulationspumpen
fuld Reserve for Pumpen. Foruden
noget Rum, saalrenge en Dor til dette Rum er der findes
Senderror leveler Pumpen
vandkolede
fire
de
disse
til
aaben eller umiddelbart kan aabnes' Foruden
Anodebelastningsmodstandene
til
Kolevand
Beskyttelsesanordninger, der vresentligst tager ogsaa
(Modstandene parallelt over HojfreSigte paa Personalets Sikkerhed, findes der og- for R.F.A.2
i R'F.A.3's Gitterkreds paa
saa enkelte mekaniske og en Rphke elektliske kvensdrosselspolerne
i givet Fald til den kunstige AnBlokeringer til Forhindring af Fejlmanovrer; de Fig. 10) samt
mekaniske Anordninger er allerede omtalt oven- tenne.
Primrervandet optager ret betydelige Varmefor, og de elektriske vil blive beskrevet i Afsnit 6'
rnengder fra Senderen og maa derfor ogsaa koles. Normalt sker Kolinge.n ved Hjrelp af Salt5. Koleanlegget.
pumpes direkte ind fra Kalundborg
Dettes Hovedformaal er at bortlede de betyde- vand, der
igen gennem to 100 m lange Rorledud
og
Fjord
lige Varmemrengder, der udvikles i de lire vand-
I937
83
TEKNISKEMEDDELELSER
ninger, der ender i et srerligt Vandindtagnings- Fiecler af Kolevanclsstrommen igennem hver sit
kammer, som staar paa 2 m Vanddybde (Fig' 15)' af cle fire vandkolede Senderror. Der {indes paa
Purnpen for dette saakaldte sckundrere Kolesy- Stationen ialt godt 40 Relreer, hvoraf de fleste er
stcm drives af en 4 HK. Motor; der findes lige- samlet paa en srerlig Relretavle i 1\{askinrurnmet'
ledes Reserve for denne Pumpe. I Tilfrelde af For- Energitilforslen til samtlige .Trevnsprcndingshilder
stoppelse i Rorene ved Tang el. lign. kan Strom- for Senderen undtagen 20 kV Ensretteren fores
ningsretningen vendes. Dersom Sektrnda:rsyste- over Relrekontakter, hvorved opnaas en meget dimet fuldstandig skulde svigte (Beskadigelse af rekte Sikkerhed, hvorimod llelrebesliyttelsen for
Rorene ved Isgang el. lign.) , kan Primrervandet den neevnteEnsretter er noget mere indirekte, idet
koles med en stor Luftblreser, der drives af en den kun omfatter 20 kV Olieafbrydercns Ind- og
N{otor identisk rned- Primrerpumpemotorerne, Udkoblingskredslsb.
Paa Tabel II er vist en Oversigt over Relabesaaledes at en af disse i givet Fald kan bruges
sk1'ttelserne. Samtlige Reskyttelser er gensidige,
sorn Reserve.
Fig. f4. Porcellansspoler for eot 120 kW
R,sr. I Baggrunden Beskyttelsesmodstande mod RockY-Point.
Det primrere Kolevandssystem manovreres
fuldstrendigt fra den saakaldte Vandtavle i Senderhallen, der ses bag Kontrolpulten paa Fig' 3.
Paa denne Tavle findes Ventiler, \randstromsmaalere og Fjerntermometre; disse sidste er forsynet
med en elektrisk Kontakt, der sretter en Alarmklokke i Virksomhed i Tilfrelde af unormal Op-
Fig. 15.
""ltTs"ri"T]"gskammorer
f. Eks. er det nodvendigt, at Sprending G er til
Stede, forend Sprnding M kan indkobles, og hvis
Sprending G svigter, medens M er indkoblet, kobles M straks automatisk ud. Anlregget sikrer, at
Stationens forskellige Dele ind- og udkobles i rigtig Rrekkefolge. Ved Senderror skal saaledes Indkoblingen foregaa i Rrekkefolgen Kslevand-Glsdesprending - Gitterforsprending - Anodesprending, og ved Ensretterror maa Anodesprendingen
forst indkobles, naar Gladesprendingen har vreret
tilsluttet i mindst 5 Minutter. Udkoblingen skal
varmning af Primervandet.
Foruden ovennrvnte Kolesystemer findes der
endvidere en lille Luftblrser til Koling af Kviksolvensretterrorene samt af det Indre af Osc.- foregaa i modsat Rrekkefolge.
Mod.'en. Denne Bleser manovreres automatisk
En interessant Relagruppe er den, der automaved Hjrelp af elektriske Kontaktterrnometre.
tisk kobler hele Staticxnen ind igen, dersom Netspandingen forsvinder et Ojeblik (indtil 2 Sekun6. Sifr'rings- og X,Iunoureanlagget.
der) og derefter kommer igen. Alle de forskellige
Dette Anlreg tjener dels til at beskytte de me- Forsyninger kobles automatisk ind igen i den rigget kostbare Senderror (eet 120 kW Ror reprasenterer en Vrcrdi paa ca. 10.000 Kr.) ved at forhindre Fejlmanovrer og dels til at fjernmanovrere
hele Anlrcggct fra Senderhallen. I{ele Beskyttelsen foregaar rent elektrisk ved I{jrclp af Releer
undtagen Kontrollen med Kolevandet, der foregaar gennem fire serieforbundne elektriske Kontakter, der rent mekanisk holdes sluttet mod en
tige Rrekkefolge, og Afbrydelsen i Programmet
bliver kun paa 8-10 Sekunder. En Del ai den
sarnme Relregruppe giver ogsaa automatisk Genindkobli,ng af 20 kV Olieafbryderen, naar denne
er blevet udlost af en Overstrom i 20 kV Kredslsbet. Indkoblingen finder her Sted 2 Sekunder
efter Udkoblingen. Hvis Fejlen stadig er til Stede,
kobler Olieafbryderen straks ud paany, og der
84
1937
TEKNISKE MEDDEI,ELSER
Tabel Tf : Ouerei,gt oaer Rel,ebeslcyttel,sem.
Tilstedevrerelsen
af nedennermte
Forsyninger
i rigtig
A
B
Cirkulerende Primervand gennem allo vandkolede Ror
Sekundervand
oller Luftkoling
for A
C
Luftkoling
D
Foroget
E
F
G
H
I
J
K
Glodespending for 600 Y Ensretterror
for Ensretterror,
Luftkoling
Ensretterceller
betinger
Storrolso
H, I,J,K,L,M
.,...,.
og Osc.-Mod. . . . . . .
ved 20 kV
Lufttemp.
Ensr. ov. f l0o Celsius
C, Lufttemp. ved 5 kV
Ensr. ov. -f- 250 Celsius
for Ensrotter
.....
5kv
-20kv
flojspaending
samtligo Sendorrsr
fra 350 Y Ensretter (Gitterforspending
Osc.-Mod.)
-600V
(
vandk.Ror)
(Anodespanding
I kV
Osc.-Mod.)
L
5kY
-20kv
M
1) Kun
Betingelse
D
(
-
(
-
)
vandk. Ror)
A
H,A
fr),H,A,E i 5 Min.
I,H,A
Jt), I, H, A, X' i 5 Min.
E i 5 Min.r)
J, I1), H, A, G i 5 Min.
EiSMin.
J, Lr), M
L
M
I,J,K,L,M
Jt), r(, L, Mr)
L'), M
for X'uldforelso af Holdekredslob.
gores automatisk et nyt Indkoblingsforsog 5 Sekunder se.nereog eventLrelt en Gang til 20 Sekunder senere endnu. Hvis Fejlen endnlr er til Stede
ved det tredie Indkoblingsforsog, blokerer Relregruppen, og en Alarmlampe trendes. I Almindelighed hrever Fejlen sig straks, og man faar da
kun en Afbrydelse paa 2 Sekunder i Proglammet. De kortvarige Overstrsmme i 20 kV Kredslabet skyldes i Reglen en saakaldt ,Rocky Point<
i et af de vandkolede Senderror. Dette Frenomen
bestaar i, at der, ofte uden paaviselig Aarsag,
pludselig bliver mere eller mindre direkte Kortslutning fra Anode til Glodetraad; naar Strsmrnen afbrydes et Ojeblik, er Fejlen i Reglen hrevet, og Roret kan arbejde videre ganske normalt.
Navnet stammer fra det amerikanske Senderanlreg, hvor Fanomenet forst blev observeret. Hvorfor disse Udladninger optrreder, ved man ikke bestemt, men man har nu gode Erfaringer for, hvorledes dercs Antal og Virkninger kan reduceres.
Et ejendommeligt Forhold er, at Rocky Point'er
forekommer overordentlig hyppigt og voldsomt
ved Ror, der har henstaaet i et Par Uger eller
mere uden at blive brugt, eller som har vreret
underkastet varierende mekanisk Paavirkning,
som f. Eks. Udtagning af og Genindsretning i
Senderen. En generende Folge af dctte Forhold
er, rt man ikke uden videre kan inds:ette et stort,
vandkolet Ror i en Sender; det maa fsrst akklimatiseres, altsaa paa en Maade vrennes til Omgivelserne ved gradvis Forogelse af Anodesprndingen over et Tidsrum af ca. 1 Time.
stand 220 m. Antennen bestaar af fire Traade
paa 145 m's Lrengde og mecl indbyrdes Afstand 2,25 rn; hver af de to Nedforinger danner paa de overste 30 m en lang firctraadet Hanefocl og derunder en smal firetraadet Ruse. Den
ene Nedfsring fores ned til Antenneafstemningsrummet i Stationsbygningen og den anden til det
saakaldte Spolehus, der kun indeholder en Afstemningsspole (jvfr. Fig. l0). Ved begge Taarne
findes elektriske Spil til Ophejsning og Nedfiring
af Antennen.
.Iordnettet under Antennen udfylder hele Gisselores Bredde og strrekker sig i Larngderetningen
lidt forbi de yderste Fundamenter for Taarnene'
Der er ialt medgaaet ca. 50 km 3mm Kobbertraad, der ligger som Ribber med I m's N{ellemrurn vinkelret paa Antenneretningen og midtpaa
tilsluttet en 10 mm Traad, der ligger lige i Mastelinien og ved Enderne er tilsluttet alle 6 Ben
af Antennetaarnene. Udenom Spolehus og Stationsbygning er der yderligere lagt Ringe af 10
mm Tl'aad; disse Ringe er sat i Forbindelse med
de lodrette Skrermtraade i Murene og derved med
de paagreldende Bygningers Kobbertag. Alle Jordtraade er nedplojet i en Dybde af ca. 30 cm
under .Iordoverfladen.
Den effektive Antennemodstand ved 240 kHz
er ca. 21 Ohm, maalt ved Jordenden af Sendercns Antennekreds, og Antennestrommen er derfor ca. 54 Ampdre ved 60 kW umoduleret Brerebolge.
8. Telef onanleggct.
Stationen er forsynet med en helautomatisk Lo7. Antenneanlagget.
to trebenede Staal- kalcentral (Standard Electric's Type 7015 P.A.
bares
af
Antennen
taarne af Hojde 100 m og med indbyrdes Af- B.X.) . Den har 9 Lokalapparater fordelt over Sta-
1937
85
TEKNISKE MEDDEI,EI,SER
tionen og Tjenesteboligerne, samt 3 Centralledninger, hvoraf dog kun de to benyttes, Nr. 1 til
Radiofonikontrollen i Kobenhavn og Nr' 0 til Kalundborg Privatcentral. Centralledningskredsene
cr forsynet med Tilpasningskredse for Magnetocentraler. Der er to Snorkredse.
Dcr findes endvidere en fast Magnetoforbindelse til Kalundborg Statstelefoncentral samt en
Nlagnetoforbindelse mellem Kontrolpult, Antenneafstemningsrum og Spolehus til Brug ved Afstem-
-dd
6
.a
I I I I I
E
r
kan Hovedbelysningen
Javnstromsforsyningen
lagges over paa Vekselstrsmmen, saaledesat kun
enkelte Lampesteder er strsmlose.
De nnrliggende, nye Tjenesteboligets Lysinstallation er tilsluttet den gamle Stations Javnstrsmsnet. Af Hensyn til Maalerne i Tjenesteboligerne kan man ikke give disse Vekselstrommen
@
@
N
r
N
I I I I
E
h
c.l
;@
<q
I
I
r
N
@
I I
r
r
I
I
r
@
)
o
6
ltttt
>llllll
6+@O(o@o
N<{@i
roo600
ro<rN
otltltl
€ttttrl
a
i6l$irO<lO
m<rrO-O
rtrll
Ilttl
I
.drrrrtt
bo
*a
lllll
E""'
H
H
ll tll tt lt l
o.dr66$
-N--
tttll
.:trttll
@
IIIII
t t l l l
6comNr
roorrd
Nmd
G{
I
a
Grundvandspumper, Varkstedsmotorer og Antennespil) fodes fra Stationens Lystransformator' Installationen er saaledes udfort, at der kan faas
Lys fra begge Stromkilder i alle Rum, hvor Lys
er ubetinget nodvendigt f<lr Stationens uforstyrlede Drift. I Tilfelde af langvarigt Havari paa
sl
I I I I I I
a
r
N
9. Lgsanlegget.
Stationens Belysning er delt i to helt adskilte
Afsnit, hvoraf det ene, Hovedbelysningen, der
omfatter ca. 3lr af alle Lampestederne, normalt
fodes fra Jrevnstrsmsnettet til den gamle Station,
medens Resten af Lampestederne (foruden
N
@
r
rrttl
l t t l l
c)ii<im
6rmroN
rrorolo
1
F
ning af Antennen.
I
C-l
N
@
d
^o
mcto$d
-s--9
@miirQoco
-i6,idiidtdo
ie
ror(i<lo
dcooro6n6t
G{i
6li
d\i66m
ti
Errrttt
o
lllll
Arrrrrl
H
El
H
o
F
++rt{Ioo
c{16c)mroH-
t
rt t rt rtl t l
oorooN
inr
6ts
IIIII
tttrr
-
oio$o
@ro
h
l
b0
d
bo
L
H
b0
H
o
.Errttll
>lllrrl
hHNoocoH
6
<rQ$
I
ar
| | | tl
sllllli
som Reserve,
B-oo^--
rt ttt tt lt l
Ndooo
o
bo
l|lll
ciioOO
,
6
Til Afslutning skal anfores, at Stationens Per. t ' r r r r t t rt t tt ll ll l
b0
a
>llllri
sonale omfatter I Bestyrer, 1 Overmontor, 2 Monci6I€ooc0o
or6ro@
N6€ii
N<lim
EE
torer I og 3 lose Mekanikere.
I
a
;q
orrtlll
for saavel det
En kortfattet Driftsstatistik
Hi;
l
l
I
arrrrrl
5-9
ganrle som det nye Senderanlreg er givet i Tabel
-b@rrro
iorrom
*1 di
III. Tallene bor, som ved enhver Form for StarJeurr?apuos
{i^
ts?uv
ib0
tistik, omgaas med Varsomhed, men der kan dog
s
f.
ses
Det
drages visse Slutninger af Interesse.
.t{ bo
d@6)Oictr
Eks. at Antenneuheld og Torden er Aarsag til de
.!En*n*5
'Eo
;:==:=;
fleste af de langvarige Standsninger. Endvidere er
NM
H
det interessant at bemerke, at Antallet af Stop
BaluuropuaS
E0lutsJapuaS
ori\I
for Udskiftning af Ror er meget ringe (54 paa
aIuBo
Ror
ca. 10 Aar) ; dette skyldes, at de allerfleste
svigter under Starten, saaledes at rnan kan naa
at faa dem udskiftet, inden Programmet paabeDet nuvrerendeAnlreg har fungeret udmrerket
gyndes. Endelig er det iojnefaldende, at Tekniklige fra Starten, og der er Grund til
driftsikkert
at
Senderkompobevirket,
kcns Fremskridt har
at
det endnu i en Aarrrekke vil kunne
megel
at
antage,
nenternes Kvalitet har forbedret sig uhyre
.f-
F Q
fra 1927 til 1933.
reprrsentere Danmark vardigt i zEteren.