1. No category

26
TEKNISKE MEDDELEI,SER
1939
vikling, og disse Faltojer ikke paa en fuldt betryg- lgrrenset til Farvandene omhring det nordlige Jylgende N{aadekan betjenes fra de tre nrevnte Kyst- Iund. Kystradiostaticlnen ved Blaavand er forradiostationer alcne, er der trulTet Beslutning on.t nylig undergaaet en meget eennemgribende lfnat anlregge endnu en Kystradiostation med Belig- dring, idet helc Anla:gget er' flyttct ca. ll krn fta
genhed ved S.liagen,men dens Energi og hele Ud- Kysten ind i Landct. og Stationen ornbl'gget sltastyr blivcr noget mindre end for de andre Kvst- ledcs, at den nu er blandt Eunlpas mest moderne
C. I4r.
ladiostationer, idet dens Aktionsladius er bc- rrrlstvrede Kystradiostationer.
Den nve Kvstradiostation ved Blaavand.
A f T e l e g r a f i n g e n i o r ' .c a n d . l l o l v t . G . B r a m s l c u
R,adiostation og Tjcnestcboligcr
set fra Sydvest.
Allerede i Atret 1901 opfrartes al F1'rvrc'senetsonale og Apparatur paa Stationen af den Gruncl
den forste Radiostation ved Blaavandshuk be- maatte foroges vrcsentligt, blev <let efterhaanden
stemt for at vedligeholde en radiotelegrtrfisk For- klart, at cn tidssvarende Kystradiostation, hvor'
bindelse med F5'rskibene Vyl o,g Horns Rev. Dcn- alle Tjenester skulde afvikles paa sikker og bene Station beliggende umiddelbart ved Blaavand tryggen'de \'Iaade, ikke mere kunde rummes i de
Fyl blev i 1914 overtaget af Teleglafvresenet og til Raadighed staaende beskedne Lokaler.
I 1936 blev dcr af Post- og Tclegrafvrcsenet udaabnet for offentlig Korrespondance med alle radioudstyrede Skibe i Nordsoen. Udviklingen in- arbej,det et Projckt til en ny Kystradiostation ved
denfor Radiotekniken og de stedse stigende Krav, Blaavand, og Bevillingen til dcttcs Udfsrelse blev
der af Skibsfarten blev stillet til Stationen ikke medt:rget paa Finansloven 1936 37. Arbejdet blev
rnindst med Hensyn til Sikkerhedstjene,stend. v. s. paabegyndt i I'Iaj 1937 og afsluttet i September'
Aflytning af og Korrespondance med nodstedte 1 9 3 8 .
Ilt af de rnest betydningsfulcle Kt'av, som tnaatSkibe. medforte, at den gentagne Gange maatte
ombygges og modelniseres, og da Oprettelsen af te stilles til den nye Station vat \Iuligheden fol
Radiotelefonstationer ombord i r-nindre Skibe samtidig Drift af Telcgraf- og Telefonanlregene,
for nogle Aar siden tog rigtig Fart, og baadc Per'- hvad man ved lignende Anlreg i Udlandet udfort
1939
27
T'EKNISKE MEDDELELSER
indtil 1936 havde opnaaet ved at bygg" to adskilte Stationer, een for Sending og een for Modtagning. I det foreli,ggende Tilfalde vilde dette
imidlertid betyde en vresentlig Forogelse af baade
Anlregs- og Driftsudgifter, hvorfor der af Radio- gen, samt yderligere 4 Tjenesteboligel for Statioingeniortjenesten i Aarene 1936-37 blev udfort nens Personale beliggende i en Rakke langs IndFor.sog paa den eamle Station for at faa oplyst, kor.slen til Stationen. Endvidere foreligger der ntt
*_,
-N
' co 45Om
Situationsplan
roa
,50
Fig. I: SituationsPlan
hvor meget Sendeanlegene for Telegrafi og Tele- Bevilling til Opforelse af 3 Tjenesteboliger i Forfoni og de respektive Modtageanlrg maatte fjer- lrengelse af de allerede opfolte.
nes fra hinanden, for at Sendernes Indvirkning
Antenneanlrcgene, som vil blive nrermere bepaa Mo'dta,gerne kunde holdes nede pazr tillade- skrevet under de Radioanlreg, hvortil de benyttes,
lige Vmrdier. Disse Forsog viste, at tilfredsstillen- bares for Sendeantennernes Vedkommende af il
de Arbejdsforhold kunde opnaas med Sendere og Stk. 50 m afbardunerede Trregittermaster projekModtagere anbragt i samme Bygning, naar blot teret af Professor, Dr. techn. Nskkentued og udModtageantennerne fandtes over 300 m fra Sen- fort af Tomrermester P. J. Storm, Ksbenhavn.
deantennerne, og Tran'smissionsledningerne her- De er beregnet for en Belastning med 2 Antenner
fra til Modtagerne og selve Modtagerne blev om- i Toppen, som hver giver et Tr:ek paa indtil
hyggeligt sknrmede fra Sendernes og Sendeantennernes kraftige Felt, Den nye Kystradiostation
blev derfor projekteret og anlagt ud fra disse Erfaringer, idet man ved Erhvervelsen af Stationens
Areal sikrede sig Muligheden for at kunne opnaa
en Afstand paa indtil 700 m mellem Sende- og
Modtageantenner.
Den nye Beliggenhed af Stationen er ca. 2 km
langere inde i Landet end den gamle Station paa
et 11,9 ha stort omtrent fuldstrndig fladt Areal,
hvis Udnyttelse til Bygninger og Antenner m. rn.
er vist paa Fig. 1. Bygninger og Sendeantenner
findes paa den sydlige Del af Alealet nrermest
Vejen til Blaavand Fyr, medens \{odta,seantennerne er anbragt paa den nor,dlige Spids, hvor
Fig. 2 : Stationsbygnirrgerr.
28
TEKNISKE IVIEDDELELSER
L Tolefonapparat
2. Kontrolfelt
l. Telefonapparat
Proverum:
2. Krydsfelt
:1. PBX (automatisk
Kontor:
1939
Yarksted:
1. Telefonapparat
Maskiffum:
l. Stukstromstavlo
2. Lademaskine
3. 600 V Maskine S. IV
4. Motorgenorabor 24Y 1220Y
5. Akkumulatortavle
Telefoncentral)
Telefonekspedition :
l. Vagtmodtagere 1650 og 500 kHz
2. Iioservemikrofon
3, Resorvemodtagor
4. Antennofordeler
5. Senderkontrolfelt
6. Telofonapparat
7. Radiotelefonterminal
:-
l,,l
fi
Telegrafekspedition :
l. Senderkontrolfelt
B
2. Trafikmodtager
B
3. Antennefordelor
4. Telefonapparat
5. SenderkontrolJelt A
6. Trafikmodtager
A
7. Reservemodtager
8. Telefonapparat
9. X'jernskriver
I0. Strompanel for Fjernskriver
,a
Senderlokale: I. 600 Watt Telegrafisender
2. 500 Watt Telefonisender
3. 500 Watt Telegrafisender
4. 65 Watt Telefonisender
5. Krydsfelt for Signalkabler
6. Skab for Tasterelreer
Fig. 3: Lokaleplan
(S. I)
(S. ilI)
(S. [)
(S. IV)
af Stationsbygningen.
3000 kg; samt en Vindbelastning paa 100 kg/ur'. med et Kobbertag og Kobbertraade langs YderX'Iodtageantennernebreres af 3 Stk. 30 m og 2 Stk, murene, ses paa Fotografiet Fig. 2, og en Grund15 m simple afbardunelede Traemrster udfsrt af plan af Stationsbygningen er vist paa Fig. 3.
Radioingenior-tjenesten. Under Sendeantennerne Man ser, hvorledes Adskillelsen af Sendere og
{indes et Jordnet bestaaendc af 100 parallele 3 Modtagele er gennemfort, idet alle Sendere er
rnm Kohbertraade nedlagt med 2 m Afstand i samlet i Senderlokalet, medens I'lodtagerne er in30 cm Dybde.
stalleret i de to Ekspeditionslokaler for henholdsStationsbygningen, som er elektrisk afskrermet vis Radiotelegrafi og Radiotelefoni umiddelbart
Fig. 4: Sterkstromstavle.
Fig. 5: Akkumulatortavle.
1939
TEKNISKEMEDDELELSER
til hojre for Hovedindgangen, hvor ogsaa de for
Sen'dernes Start og Betjening nodvendige Appurater er opstillet. Disse to Lokaler er yderligerc
afskrermet ved et Kobbertraadsnet indlagt under'
Vreggenes Pudslag.
Den til Stationens Drift nodvendige Elektricitet
leveres af Sydvestjyllands Andels Elektricitetsforsyning gennem en Hojsprendingslinie direkte til
Staiionen af'sluttet rned en 25 K.V.A. 3 X 380 Volt
Transformator; og som Reserve herf,or er installeret en 15 HK. benzindrevet Pentamotor direkte
koblet til en Vekselstromsgenerator forsynet med
Endvidere er i
automatisk Sprndingsregulering.
Kaldelen opstillet et 24 Volt Akkumulatorbatteli
paa 185 Amperetimer, der leverer Strom til alle
Manovre- og Signalkredslsb samt Telefonanlregene. De to Vekselstromrskilder er fort til Sterkstromsfor,delingstavlen i Maskinrummdt (Fig. 4) ,
som har et Felt for Stationens almindelige Elektricitetsfonsyning, et Felt for Resetvekraftmaskinen, Frelter for hver af de 4 Sendere (+ I tit Udvidelse) samt et Felt for Modtagere og Fjernrskriver. I'sidstnrevnte forefindes en regulerbar Tiansformator, saaledes at man kan sikre sig 220 Volt
under alle Forhold til disse forhold,svis sprcnUdebliver Vekseldingsfolsomme Apparater.
automatisk
strornmen, staltes
en mindre Omformer paa Akkumulatorbatteriet, som afigiver 220
Volt Vekselstrom, og hele sidstnrevnte Felt lagges
over paa denne, indtil Stationens Personale kan
faa indsat den egentlige Reservekraftmaskine. Paa
denne Maade kan Stationens Modtagnring altid
foregaa uden Afbrydelser, hvilket el af ikke ringe
Betydning for' Sikkerhedstjenesten.
Paa den modsattc Vreg i samme Lokale el opstillet Tavleanleeg (Fig. 5) for Ladning og Afladning af 24 Volt Batteriet, der desuden leverer
Strom til en Reservebelysning i de vigtigste af
Stationens Lokaler. Ladningen kan enten foregaa uafbrudt fra en Torensretter rned 1-2 Ampere eller fra en Omformer med indtil 10 Ampere.
I sidstnavnte Tilfmlde kan der indskydes Modsprendingsceller for at holde den afgivne Sprnding nede paa 24 Volt under Ladningens Slutning.
Mellem Tavlerne staar Ladeomformeren (2), Reservegeneratoren (4) og en Anodestromsomformer
for Sender IV (3). Bag Strerkstromstavlen er der
Lokaler for Reservekraftmaskinerr og Hojsprendingstransformator, og stodende umiddelbart op
til Maskinrummet et mindre Verksted og et Proverum.
29
teriel og owigt Reservemateriel, samt Kabelrender
for hele den elektriske Montering.
Da Stationen 'skal kunne vrekkes paa alle Dognets Tider ved Opkald paa 500 hHz (Telegrafi)
og paa 1650 kHz (Telefoni) forefindes to Modtagere, som udelukkende anvendes til dette Formaal
og sorn altid er tilsluttet hver sin Hojttaler i llkspeditionslokalerne. Disse Modtagere, som er opstillet i et Stativ i Telefonekspeditionen, kan kun
modtage et smalt Frekvensbaand (ca. 10 kHz)
paa begge Sider af navnte Frekvenser (Fig. 6).
De indeholder begge 2 H.F. Forsteerkerror, en De-
Fig. 6: Modtagere for 500 og 1650 kHz.
tektor og 2 L.F. Ror og kan tilsluttes flere forskellige Hojttalere gennem Nogler paa Ekspeditionspladserne og i Bestyrerkontor. De udskydes
automatisk, naar der sendes paa dis,seto Frekvensef.
Baade Telegraf- o,g Telefontjenesten har 2 Ekspeditionspladser, af hvilke dog under normale
trorhold kun det ene Sret benyttes, medens det andet henstaar som Reserve og til Anvendelse i kritirske Situationer ved Skibsforlis og lignende for at
kunne gore enhver af de paagreldende Tjenester
mere effektiv.
I efterfolgende Beshrivelse vil de samlede AnKalderetagen rummer Akkumulatorbatteriet,
Centralvarmeanlreget, et Lokale for Antennema- lreg for Radiotelegrafi (Frekvensomraade 350-
1939
TEKNISKE MEDDELELSER
600 kHz) og Racliotelefoni (1500-3500 kl{z) lserne, skiftes rnellem 3 forskellige Sret Svingblive beskrevethver for sig.
I ningskredse,af hvilke de 2 er afstemt til Statio500 og 431 kHz'
jnens normale Arbejdsfrekvenser'
medens det 3. kan indstilles til enhver Frekvens
Disse ourfatter Sende- og I'Iodtageantennerne in'denfor Omraadet .35G-700 kHz.
Naar der skal sendes med ICW, hvilket nrestcn
med tilhoren'de Tlansmi,ssionslinier', 2 Scndere,
samt de paa Ekspeditionspladsclne opstillede altid er Tilfreldet, bliver Senderen 100 pCt. tonernoduleret i Sendcrlolencs Auodehreds ved \'ItlModtagere og Kontrolapparater.
dulationstrllnsformatoren Tr 5 og de to N{odula7
.
p
a
a
Fig.
S e n d e r n es e s
Radiotelegraf anlrcgene.
F'is.7: Senrlellokale; fia vtnstre Serrder IV, II, III
og I.
(iitrt: fo|t's, c:t'
Senr,lerI er. cn stvrtt Rorsender Fabrikut I'1. I). tiotrsrol S ii15{X)i l)ush-Pull, til hvis
p e d e r , s e u ,d e t c r i S t a n , d t i l a t y d e e n A n t e n n e - 2 X . 2 0 0 V o l t V e k s e l s t r s m 1 0 0 0 H e r t z f r a e n l i l l t '
cffekt paa 600 \\ratt vecl CW og 900 Watt ved Rorgenet'atol nted efterfolgcnde Folstrerker. Vccl
ICW. Den cr i Principskcma vist paa Fig. tl og-lSending mcd C\\' uclsk-vdes\Iodulationsitrlatlgtrses at incleholde 5 Selflerror Type S 3i500, nertr- tnentet ved ctr rnotordlevet Omskifter, som ligelig 1 sonr Styreror, 2 som Hojfrekvensforstrrker- ledes betjenes fra Ekrspeditionspladseurerned ctr
ror og 2 som X{odulatorrol samt folskellige mitr- tnindre No'gle. Anodespandingen 4000 V<llt ledre Ror for Tonegenerator og Forstrerker. Sen- veres af en trefaset Ensretter rned Philipsror Type
deren arbejder u,den roterende N{askiner, idet alle DCG 4i1000 efterfulgt af et Udglatningsfilter Dr' 2
Vekselsprendinger aftages fra Transformatorer og - Cr+. Det er Glodesprendingentil disse Ror, som
alle .Irevn,sprendingerfra Kviksolvdampensretterc,
Vacuumensrettere og Selenensrettere. Starten er
derfor nresten ojeblikkclig, idet forstnevntc Ensrsffsl - der normalt fordrer cn lrengere Opvarmningstid - i denne Sender brrender uafbrudt, do,g
rned noget nedsat Glodespanding udenfor Driftsperioderne. Der kan i Senderen vecl en motordrevet Omskifter, som styres fra Ekspedition'splad-
31
TEKNISKE MEDDEI,ELSER
^,].
i's
sq
,
't
.JD
I
g
!, - \ -----r
__ll
@
bo
I
-t
-9
:
rl
a
32
TEKNISKE MEDDELELSER
Som Sen'deantenne anvendes for de to Arbejdsfrekvenser en 95 m lang T-Antenne (A 1) med fire
Traade mellem den nordlige og den sydlige Sendeantennemast, hvortil Energien fsres paa en
aaben symmetrisk Transmissionslinie baaret af
6 m Telegrafstrenger. Transformationen fra Linieimpedansen (600 Ohm) til Antenneimpedan,sen (10 Ohm paa 431 kHz og 14 Ohm paa 500
kHz) foretages i et lille Hus umiddelbart under
Antennens Nlidte og Nedforing, som indeholder
de to paa Fig. 8 viste Kredse, hvorimellem der
skiftes ligeledes ved en motor.drer.et Omskifter,
der lober synkront med de tilsvarende i Senderen.
Denne Antenne arbejder baade med Forbindelse
1939
Sender /1 er Stationens Reservetelegrafi,sender.
Den i Ojeblikket installerede Sender er dog kun
provisorisk opstillet, idet' det er Hensigten paa
d,ette Sted at anvende den paa den gamle Radiostation benyttede Sender, som inden Opsretningen dog skal gennemgaa en ret omfattende Modernisering. Saahnge dette staar paa, har man
som Re'servesender opstillet en simpel selvgvingende ICW Sender med en Anterrneeffekt paa ca.
400 Watt og de to Arbejdsfrekvenser 500 og 431
kHz. Den er tilsluttet sin srerlige Antenne (A 3) ,
men skal iovrigt ikke be,skrives nrer'mere her.
Tastningen af begge disse Sendere sker oyer
srer'lige Releer indrettet for relativ stor Bry{eefl'ekt anbragt i et Releskab i Senderlokalet (6).
Modtogeantenner og ?"ransmissfonskabler. Der
forefindes 2 Modtageantenner for Telegrafimodtagning begge af L-Typen med en vandret Lrngd,epaa ca. 50 m indfsrt til Stationsbygningen ved
to papir-luft-isolerede Blykabler indeholdende et
enkelt 1,4 mm Korepar - det saakaldte Centerparskabel i armeret Udfsrelse. Naar Valget af
Transmis'sionskabler fra Modtageantennerne cr
fal,det paa dette til vesentlig laver.e Frekvenser
konstruerede Kabel og ikke paa dc ved lignende
Anlreg hyppigt anvendte koaksiale'Iransmissionskabler', saa skyldes dette den herved opnpaede
symmetriske Opbygning,'som i hoj Grad formindsker den Indvirkning fra Senderne, som trods
effektiv Afskrermning alligevel kan spores i Kablerne. Af samme Grund er Indforingen i Bygningen foretaget ad en Vej, hvor de hojfrekvente
F elter fra Senderne maatte antages at vaere
mindst mulige. Karakteristiken for Kablet ved
disse Frekvenser er ca. 100 Ohrn, og ved Frekvensen 500 kHz er der maalt en Drempning paa
4 db fla Antenne til Modtager.
Fig. 9: Nedforing
af Modtageantenne.
Tilslutningen til Antennen sker gver en FIojtil Jordnettet og til et Modvagtsystem berstaaendefrekvenstransformator med statisk Skrerm og et
af 10 Traade straalende radirert ud fra Antenne- Omsatningsforhold
svarende til Antennens og
husetica.SmHojde.
Kablets Impedanser. Den er indbygget i en van'dDet tredie Omraade i Senderen arbejder paa trt Stobejernskasse (Fig. 9), hvortil ogsaa er fort
en L-Antenne (A 2) ca. 50 m lang direkte ind- Jordforbindelsen fra en 1 m' Kobberplade nedfsrt i Bygningen og med Af,stemningsarrange- gravet i Grundvandet.
menter i rselve Senderen. Det anvendes som ReEkspeditionspladserne (Fig. 10) ved det U-forserve for de to andre Omraader (baade for An- mede Bord er hver for sig udrustet med folgende
tennen og for Af,stemningsorganerne) , samt ved Apparater: t henh. 2 Modtagere, et Kontrolfelt
Forsog og i andre Tilfrelde, hvor Brugen af disse for Start og Frekvensskift af Sendere m. m., en
Frekvenser er paakrrevet. For Tiden benyttes Hojttaler, 'en Telegrafnorgle ,samt freIles for begge
dette Omraade saaledes til Radiobrevkorrespon- Pladsel en Antennefondeler, som kan tilslutte
dance med Skibe udenfor Stationens egentlige nrvnte Antenner til enhver af Modtagerne, og et
Trafikomraade i visse Nattimer paa Frekvensen Tjenestetelefonapparat. Fig. 11 viser den normalt benyttede Ekspeditionsplads med Radiomod696 kHz.
1939
TEKNISKE MEDDEI,EI.SITR
tageren i Midten og lrengst til hojre et af Kontrolfelterne. Overst paa dette ses 3 Voltmetre for
Stationens Stromforsyning henh. Nettet, ReserveHerog Akkumulatorbatteriet.
kraftmaskinen
for
Nogler
for
med
Startfelt
S.I.
under er der
ICW og Frekvensskift samt de her'Start, CW
til svarende Kontrollamper og Indikatorinstrument for Antennestrom. Endvidere et Startfelt
for S. II, hvor Frekvensskiftningen sker ved
Hjrelp af Trykknapper, et Felt beregnet for Ud- ner, hvis Sendefrekvens ikke er srrlig stabil, elvidelser og nederst et Felt med Nogler for dc ler hvis Sendeeffekt udsendes over- et stort Fre-
Fig. I0:
Ekspedit'ionspladserne
i Telegraflokalet.
Fig. lI:
Den normalt
benyttede
Ekspeditionsplads.
allerede orntalte Vagtrnodtagere, Styrkeregulering
for disse og en Advarselslampe, sotn giver et rsdt
Illinksignal, naar Svstemets Nogler staar saaledes, at en Modtager ikke har nogen Hojttaler tilsluttet. Kontrolfelterne 'red de to Pladser er identiske og er sammenkoblet elektri,sk, saaledes at
Frekvens,skift, Tastning m.m. kun kan foretages
fra det Felt, hvorfra Senderen er startet, medens
Kontrollamper og Antenneinstrument altid er i
Funktion paa begge Paneler.
' Den paa Fig. 11 viste Nlodtager er en SuperHeterodyn med Frekvensomraadet 300-750 kHz,
hvis Selektivitet kan varieres indenfor vide GrrenBaandser, idet Mellemfrekvensforstrrkerens
kvensomraade, hvilket f. Eks. er Tilfreldet med
Gnistsendere, som endnu anvendes i ret stor Udstrakning ombord i Skibe.
De to andre Telegrafmodtagere er henholdsvis
en Super-Hetero,dyn af noget simplere Konstruktion men med stgrre Frekvensomraade, og en
og ialt
Modtager med Hojfrekvensforstrerkning
6 afstemte Kredse for Signalfrekvensen. Ved
hvelt Ekspeditionsborrd er desuden installeret et
Telegrafrelre, som kobler Hovedtelefonen fra
Modtageren, naar Telegrafnoglen nedtrykkes for
at undgaa det kraftige Signal fra Senderen, naar
der sendes og modtages paa samrne Frekvens;
samtidig tilkobles og startes en lille Tonegenera-
34
TEI(NISKE MEDDELELSER
1939
tor, ,saaledes at en Tone hores i Telefonen ved er indbygget i smaa Trahuse umiddelbart undel
nedtrykket Nogle. Ekspedienten er- strak's i Stan'd disse, som i Vintermaanederne gives nogle Gratil at modtage, naar Telegraferingen er afsluttet dens Overtemperatur ved elektrisk Opvarmning.
uden at skulle betjene nogen Sende-Nlodtageom- Sender /V er Stationens Reservetelefonisender'
skifter.
med en Brerebolgeeffekt paa 65 Watt. Det er en
styret Sender med Anodemodulation og et FreRadiotelef onanlcgene.
kvensornraade 1500-3500 kHz, direkte tilsluttet
Disse omfatter ligeledes Sende- og Modtageen omtrent lodret Antenne paa ca. 30 m' Anodeantennerne, 2 Telefonisendere og 2 Ekspeditionsspnndingen leveres af en 600 Volt Omformer,
pladser.
som startes automatisk sammen med Senderen'
Sender Ill er- en krystalstyret Rolsender rned
Den har ikke Frekvensskiftning fra Ekspeditions500 Watt Barebolgeeffekt af M. P. Pedersens Ftrpladsen, men kan paa faa Sekunder med 3 Ind'
brikat opstillet umiddelbart bag Sender I' Den
stillingshaandtag indreguleres til enhver Frekvens
har ogsaa flere Lighedspunkter med denne Senindenfor
ovennrevnte Omraade. Den indeholder
der men er dog paa Grund af Krvstaltrinets rinDetektor efterfulgt af et Relre, som
en
selektiv
ge Effekt (2 Watt) forsynet med 2 H.F. Forstrersretter Lyttemodtageren paa 1650 kHz ud af
kertrin for Udgangrstrinet, og der kan kun skifFunktion, naar der sendes paa denne Frekvens.
tes mellem de 2 Frekvenser 1?36 og 1650 kHz'
er
Modtageantenner og ?ransmissionskablet
Men Senderen er saaledes konstrueret, at Armed
beskrevne
de
allerede
som
bej,dsfrekven'serne ved Skiftning af Krystal samt udfort omtrent
i de tilsluttede Reaktanser
enkelte andre ,Endringer kan lregges vilkaarlige passende ltsndringer
Da Antennerne for at opo,g
Transformatorer.
1736
kHz'
Stederindenfor Omraadet 1500-3500
|
Hojde
maa udfsres af geomestor
effektiv
naa
holKrystallet er indbygget i en Termostat, der
|
som
er af isamme StorrelsesDimensioner,
triske
der Temperaturen konstant, hvorfor denne FreBolgelangde, vil deres
modtagne
den
kvens altid vil vare meget nojagtig og kun af- onden som
med Frekvensen,
strerkt
meget
vige faa Hertz fra den nominelle Vrerdi' Paa Impedans variere
Anlag har vceret vanskeligt
Grund af de'n internationale Anvendelse af Fre- hvorfor det ved disse
til Kablerne over et stort
god
Tilpasning
at
opnaa
har
kvensen 1650 kHz til almind'elige Opkald
'derfor 'indrettet to ca.
Der
er
Frekvensomraade.
man ikke fundet det nodvendigt at udstyre Kry40 m lan'ge Antenner, hvis Koblingstransformastallet for denne Frekvens med Termostat.
sprender over
Der anvendes i store Trrek samme Rortyper torer til Transmissionskablerne
Frekvensomraade.
som i S. I., og Modulationen sker ogsaa med hver sin Del af det benyttede
danske Skibe befra
Telefoni
af
Til
Modtagning
Anodekreds'
i Udgangstrinets
Transformator:
Frekvensen 1928 kHz, ved
Senderen kan moduleres 1(X) pCt. ved en Ind- nyttes hovedsagelig
Kablets
Drempning er maalt til
Frekvens
hvilken
gangssprending paa 0,5 Volt, og det Stojniveau,
som frembringes af Restvekselsprendinger paa 10 db.
Ekspeditionspladserne (FiS. 12) har et frelles
Ensretternes Udglatningsfiltre og fr3 Glodetraaaf samme
denes Forsyning med Vekselstrom, ligger 46 db Kontrolfelt for de to Telefonisendere
som TeleHjelpeapparater
samrne
med.
og
Type
af
Senderens
under 100 pCt. Modulation. I et
Raforefindes
Plads
ene
den
Ved
grafsendernes.
Paneler er monteret en Koblingsspole tilsluttet
Haandsamt
(en
Super-Heterodyn)
en Diodeensretter, som leverer demodulerede diomodtager
kan moVekselsprendinger til Brug ved Kontrollytning mikrofon, hvorrned enhver af Senderne
duleres; medenrs den anden Plads er fonsynet med
af Senderen under den daglige Drift.
muliggor TelefonDe to Frekvenser udstraales af hver sin An- en Rad'iotelefonterminal, som
Nlodtager' Falog
Sen'der
til
Tilslutning
tenne, der ved to Transmission'slinier staar i For- nettets
en Hojttaler'
endvidere
er
Pladser
bindelse med Senderens Udgangstrin. A 4 for les for begge
efAntennefondeleren
1736 kHz med en vertikal Del paa 48 m og en for Aflytning af 1650 kHz,
Modtageantenner'
Topkapacite,t paa 2 m og A 5 ligeledes med 48 m ter Jacksystemet, hvor begge
samt et Tjeneer
afsluttet,
Radiomodtagerne
og
Begge
vertikal Del men 10 m's Topkapacitet.
disse Antenner arbej,der noget under deres Egen- stetelefonaPParat.
Radiotelefonterminalen (FiS. 13), hvori er indbolgelrengde, hvor Straalingsmodstanden er forafskrerrnet Superhol,dsvis stor (35-40 Ohm), og de har derfor en bygget en selektiv og strerkt
P. Pedensens Fabrikat' er konret god Virkningsgrad. De nodvendige Koblings- Heterodyn af M.
af Radioingeniortjenesten'
organer mellem Transmissionslinier og Antennel' ,strueret og u'dfort
1939
TEKNISKE MEDDEI,ELSER
betydelig Rrekkevidde' Disse UlemPrincipperne for et saadant Anlreg har tidl'igere der med en
per bortfalder, hvis man in'dforer talestyret Sprervpret beskrevet i T. N{', I, Nr' 4-5, Juli-Aug'
som i ethvert Ojeblik ikke be1936, hvorfor her kun skal anfores nogle af de ring af den Gren,
kan Samtalerne ad denne Vej ikhe
Forhold, som karakteriserer Telefonliniens Til- nyttes, o,g vel
men det mulige Udbytte af en
slutning til en Radioforbindelse med et Skib i gores hemmelige,
indskrrenkes dog vrsentlig;t,
Soen. I ,saadanne Tilfelde arbejdes der saa go'dt saadan Aflytning
af
de Talende lian hsres over
ene
den
rsom altid med 4-Traa'ds Kredslob paa Skibets In- naar kun
Sender. Det blev derfor besluttet
stallation ia, nogle Landes Administrationer Kvststationen's
nye Radioterminal i Blaavand
forlanger endog 4-Traads Anlze'g paa alle Skibe lui fo..y.r" den
- hvorfor man ikke her staar overfor de Pro- ]med et Talesprerringssystem,der lukker for een
tales paa den anden Gren, men
blemer, som en usnsket Tilbagekobling, foraar- lc."tt, naar der
F i g . l i 3 : R a < l i o t e l e fo n '
terminalert.
begge Grene i aaben
saget af Folbindelse melleui Sender og Modtager" i i 'Hvilestillingenu efterlader
Tilbagekoblingssprerforer mecl sig (i,det forudsrttes at en siratlln ikke Tilstand, i Modsretning til
Islandsterminalen
ved
findes
f'
Eks'
.
der
Anlreg)
lingen,
i
findes paa Kyststationens hojfrekvente
Dct er dog alli,gevel en Fondel at indfore lignende talestyrede Sprerresystemer, der altid benyttes paa Radiotenninalel rnellem 2-Ttaads
Kr-edslob, idet den aldrig srerlig go'de GaffelbaType, og et AnlDg
lance ri en simpel Terminal for det forste vil rned- sn Terminal af ornhandlede
fore, at Radiostoj, som altid i stsrle eller mindre
Grad findes paa Kyststationens Nlodtager, modulerer Senderen sarntidig med Talen fra den tilknyttede Telefonabonnent og derfor gor denne
Da man stod' foran at skulle projektere Terrninflre goclt forsta:relig ombord paa Skibet, og fol'
forelaa der Oplysninger om
det andet, at Ski5ets iale ogsno modulerer Kyst- minalen til Blaavand,
som under Anvendelse af
stationens Sender, hvad der bevirker' at Samtalen I et nyt Sparresystem'
Konstruktion med udi ,sin Helhed kan folges over denne kraftige Sen- lTsrensrettere af speciel
36
TEKNISKE MEDDELELSEIi
irll
I
4.eL
-;t
1939
r.&4a4
.r'i+it-I,qj
Fig. 14: Radiotelofonterminalon.
1939
TEKNISKE MEDDELELSER
mprkede Resultater var blevet anvendt flere Steder paa britiske Kabelkredslob som Ekkosprer'
rer. Selv om der paa enkelte Punkter stilles
storre Fordringer til Sprerresystemer paa Radiokredslob end ved Ekkosparring, hvor der arbejdes med vresentligt mindre Stojniveau, besluttede
man sig alligevel til at prove Systemet, da Ornkostningerne herved var ret begrcnsede. De in'dvundne Erfaringer har iovrigt vreret saa gunstige, at man om kort Tid forventer at kunne
srette et lignende Anlreg i Drift paa Lyn,gby Radio til Enstatning for de mekaniske Reher.
37
nem et Trins Jevn'strsmsforstrerkning, hvortil
benyttes de allerede omtalte Monitorror, som i
deres Anodekredse er koblet sammen i en Art
Brokobling, der indstilles til Balance, naar ingen
Gren passeres af Talestromme. Tales der i een
af Grenene, formindskes den indre Modstand i
det tilsluttede Monitorror meget strerkt, Balancen
i Broen forstyrres og en Strom flyder gennem
begge Sprerredrempningsleddene med det Resultat, at Drmpningen i den Gren, hvorfra Talen
komrner, nedsattes til Minimum (2-3 db) , medens Drempningen i den anden Greu hrve's til ca.
'Iales
der paa den modsatte Gren, for65 db.
mindskes Modstanden i det andet Monitorror,
Styrestrommen flyder i modtsat Retning, og det
andet Drempningsled sf;rer:ier. I,Hvilestillingenu
flyder der en konstant Styrestrom gennem beg'ge
Drempningsled paa ca. 1 mA., hvortil svarer en
Restdrempning paa ca. 5 db. Da Sendesprerleensretteren er tilsluttet et Punkt i Kredslobet,
hvor Niveauet er forholdsvis lavt, forefindes efter
denne et extra Trins .Ipvnstrsmsforstrerkn'ing udover det allerede omtalte.
Princippet for Sparring med Toren,srettere beror paa, at Impedansen af saadanne Celler er meget strerkt afhrengig af, om ,de samtidig paatrykkes en Jrevnspanding samt af derrnes Styrke og
Fortegn. Opbygger man derfor et Dempningsled af Torensrettere mellem to Transformatoter
og indskydes dette i en Gren af 4-Traadrs Kred'slobet, kan dets Drempning af en Styrestrom uden
mrerkbar Forsinkelse bringes til at variere indenfor vide Granser, og frembringes denne Strom af
ensrettede Talesprendinger fra den anden Gren,
Paa Gaffeltransformatorens Linieside er- tiler det tilsigtede Resultat opnaaet: naar der tales
i een Gren afbrydes der for Gennemgang i den sluttet de srdvanlige Apparater for Telefonek'spedition:
Kalderelre, Talesret, Ringeornkaster
anden.
Radiosamtaler til Esbjtrrg og Opland
m.
nr.
Ved
Fig. 14 er det komplette Diagram af TelminaBalance en ohm,sk N'Iodstand paa
benyttes
som
len med Udeladelse af alle hojfrehvente Kredslob
med at et Dunpning'sled paa
800
Ohm,
santidig
samt Forsyningsledninger for Glode- og Anodemellem
Gaffel og Linie. Ved
sprendinger. Man ser Modtagegrenen til venstle 6 db indskydes
og Sendegrenen til hojre og m'ellem disse en Del Samtaler til og udover Kolding indkobles som
af Sprerrekredslsbene ,samt de to Nfonitorror, som Balanc.e en Kunstledning med Impedans svirog rende til Kombinationen Luftledning Blaavandbenyttes ved Samtalernes Kontrolaflytning,
'IelmiFra
som tilli,ge har en anden Opgave, der straks Esbjerg og Kabel Esbjerg-Kolding.
skal beskrives. I Modtagegrenen eft€rfolges Ra- nalen kan der endvidere ringes og tales paa den
diomodtageren af det omtalte Sprerredunpnings- anden Statstelefonlinie til Blazrvand, ogsaa melod, Styrkeregulatoren, som er et manuelt betjent dcns en Radiosamtale afvikles.
(ForstrerkDrempningsled, Modtageforsterkeren
ning 24 db) og Gaffeltransformatorens lVlodtages,ide. Sendegrenen har de samme Apparater i
rnodsat Rakkefolge regnet fra Senderens Indgang, 'men Forstrerkeren har paa Glund af det
mindre Niveau 2 Trins Forstrerknin,g (Forstrerkning 44 db.) Monitorrsrene ses at aftage en lille
Del af Talesprndingerne i hver sin Gren'og efter
Fonstrerkning forene disse paa Klemmerne mrk.
Kontrol Telerfon (Eksped:ientens Talesat).
Sprerreensretterne, som skal levere den til Sprerringen nodvendige Javnstrom €r ogsaa Torensrettere Westector Type W-4; men da den Strom,
som herved frembringes, ikke har tilstrrekkelig
Styrke til at styre Drempningsleddene i den modsatte Gren, ledes den ensrettede Strom forst gen-
Paa Fotografiet af Terminalen Fig. 13 ses nederst til venstre Radiomodtageren, lterovet en
Antenneselektion, som benvttes til at hreve Modtagerenrs Selektivitet isrr overfor Stationen's egen
Sender og forhrindre Krydsm'odulation paa folste
Rsr i Modtag€ren. I dette Panel findes tillige en
Absolptionskreds, som indstilles til Sendeflekvensen. Ekspedienten hal paa sin hojre Haand
Panelet med alle Sammenstillingsnogler og Reguleringshaandtag, af hvilke de seks Nogler i
Midten er mekanisk sammenkoblede, saaledes at
kun een kan nedtrykkes ad Gangen. Di,sse tjener
til at srette Talesrettet til henholdsvis Konf etencelinien, Abonnentlinien, Radio 2-'I'raad, hvor Ekspedienten taler til Skibet som 2 Traads Ab,onnent,
Radio 4-Truad med Talesrettets Mikrofon og Te-
38
1939
TEKNISKE MEDDELEI,SER
l'ig. 15: Fjernskriverplads
i Telegraflokalet.
og benyttes under normale Forhold udelukkende
til Afviklting af Radiotelefonsamtaler, medens den
anden passerer Terminalens Konference-Nogle,og
desuden er tilsluttet ialt 6 Telefonapparater udfort omtrent som Tjenesteledningsfelter, del er
anbragt i de forskellige Lokaler (Fig. 3). Til
Relaer, Lamper og Mikrofoner- benyttes 24 Volt
og til Ringning 70 Volt 50 Perioder nedtransfot-rneret fra Vekselstrornsnettet.
Samtlige Linier passerer er Krydsfelt i Proverummet samt et Jackfelt i Bestylerkontoret, hvolved Prover og ekstlaordinuere Sammenstillingel
let kan foretages. Dette Felt er indbygget i et
Stativ (FiS. 16), hvor ogsaa Stationens Sendere
<-rgModtagere kan kontrolleles paa Hojttaler ved
lefon adskilt, Radio ogi .):;onnenf, hvor Ekspediente'n kan tale til Skib og Abonnent samtidig, o,g
Samtalekonfrol, hvor kun'Ialesrettets Hovedtelefon benyttes. De to Ventilvoltmetre anbragt over
de reguler-bare Dampningsled er kalibteret i Decibel og angiver afsendt og mocltaget Niveau.
.Iackfeltet anvendes ikke ved nolmale Ekspeditioner men indeholder alle de vcd Fejlfinding
og Kontrolmaalinger af Forstrer'kningsgradernodvendige Jacks. Herover sels Stlomforsyningspanelet med Maaleinstrumenter og Ensretterr-or og
i Ter"minalens hele Bredde Panelerne som indeholder Sende og Modtagesprerrer. Endelig helt
foroven i Stativet Sende- og Modtageforstaerkelne
samt Monitorrorene.
Ovrige Telegraf og Telefonanleg.
De afsendte og modtagne Radiotelegrammer
ekspederes pr. Fjernskliver over den automatiske Fjernskrivecentral i Kolding fra Ekspeditionspladsen i Telegraflokalet (FiS. 15). Til
venstre for Fjernskriveren ses Relapladen og en
Ensretterplade, som afgiver de nsdvendige Liniesprendinger fra Vekselstromsnettet.
Stationen har rsom allerede omtalt 2 Telefonlinier til henholdsvis Varde og Esbj,erg Statstelefoncentraler. Desu,den er indfort 3 Linier til henholdsvis Blaavand Privatcentral, Blaavand Fyr
og Redningsformanden i Blaavand, af hvilke den
fsrste tillige med Personalets Telefoner er tilsluttet en P. B. X. med 10 Numre, rnedens sidstnrevnte er afsluttet rned Magnetoapparater. Endvidere findes en Enkeltledning, som i Forbindelse
med Telegraffireren paa Telefonlinierne til Varde og Esbjerg benyttes til Fjernskriveforbin'delsen til Fjernskrivecentralen i Kolding.
Den ene Statslinie er endehoblet i Terminalen
Fig. l6:
Kontrolfolt
i Bestyrerkontoret.
at nedtrykke passende No,gler. Under Hojttaleren
er anbragt et Felt med Signallamper, der viser
hvilke af de 4 Sendere, som er staltet og paa
hvilke Frekvenser, de er indstillede. Iit Lyttefelt
for 1650 og 500 kHz er ogsaa indbygget i dette
Stativ.
Ftrcw
I KO8ENHAV