3 danske navne er at finde på `top 100 listen` over virksomheder

Cancersygdomme
Nyhedsmagasin
om forebyggelse
og behandling
Fokus
Sundhedsministeren lover endnu
bedre kræftbehandling
”Rehabiliteringen skal styrkes, så det stigende antal mennesker,
som lever længe med deres kræft eller bliver helbredt, kan genfinde deres liv, når behandlingen er gennemf ørt. Og endelig skal
behandlingen og forløbene for den enkelte patient fortsat styrkes,” siger sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen (K), der nu søsætter arbejdet med Kræftplan III.
Side 40-41
FOTO: SCANPIX
magasinet
Pris 49,95 kr, nr. 3 2009
Skræddersyet
behandling giver
Side 6-7
nyt håb
Her er de mest
almindelige
tegn på kræft
Side 22 - 23
Stadigt flere
får eksperimentel
behandling Side 24 - 25
Økonomi
kan bremse
brug af ny
medicin
Side 18-19
Cancerpatienternes
verdenskort Side 26-28
Løb
for
livet
–24%
En halv times motion om dagen kan nedsætte risikoen for at få
tyktarmskræft med 24 pct. Forskerne ved bare ikke hvorfor.
Det viser den hidtil mest omfattende analyse af sammenhængen
mellem motion og tyktarmskræft.
Side 4
FOTO: SARA SKYTTE
Data om kræftbehandling sejler
I
de fleste regioner går det trægt med at få indberettet data om kræftpakkeforløbene
til det landsdækkende register. Det gør det noget nær umuligt at f ølge med i, om
hospitalerne overholder de såkaldte kræftpakkeforløb, der skal sikre patienterne en
hurtig udredning og eventuel behandling. Sundhedsstyrelsen medgiver, at materialet er mangelfuldt. Kræftens Bekæmpelse kræver en opstramning.
Pakkeforløbene er indf ørt for 34 kræftområder.
Side 12 - 14
BESKYTTER DU DIT BARN I SOLEN?
FÅ ET DAGLIGT UV-VARSEL PÅ SMS - HELT GRATIS
Hvert tredje barn bliver solskoldet hver sommer. Det gør ikke bare rigtigt ondt her og nu, det har desværre også
konsekvenser på længere sigt. Solskoldninger i barndommen øger nemlig markant risikoen for at udvikle kræft i
huden senere i livet. Og den triste kendsgerning er, at kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark som
følge af for meget UV-stråling fra sol og solarium. Det er der heldigvis råd for - husk de fire S’er og:
Få en gratis SMS, når UV-indexet er 3 eller mer´. Så ved du, hvornår du skal passe ekstra godt på
solstrålerne – og dig selv. Tilmeld dig på skrunedforsolen.dk eller send en SMS med “UV” til 1957.
SIESTA
• SOLHAT • SOLCREME • SLUK SOLARIET
KB_solkampagne_ann.indd 1
23/04/09 10:34:48
Fokus
De står bag
Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det
fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og
har i mange år arbejdet med sundhedsinformation.
Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og
presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er
ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina VedelPetersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og
ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls.
Leder
Udgivelser i 2009:
September: Hjerte-,
mave-tarm- og lungesygdomme
December: Neurologi
Indhold
YES – we can!
Motion mod tarmcancer
4
Biomarkører giver håb
6
ansk cancerbehandling er i faglig verdensklasse!
Nyheden blev hurtigt glemt, da den for nylig brød gennem mediemuren og bl.a. fik nogle hurtige minutter på tv.
Men de data, der ligger bag artiklerne og nyhedsindslagene, er ellers en hel del opmærksomhed værd. Det forholder sig nemlig sådan,
at danske kræftlæger har if ørt sig f ørertrøjen og nu har lagt sig internationalt i
front, når det gælder behandling af cancerpatienter.
Ved redaktionens arbejde med denne udgave af Fokusmagasinet blev vi flere
steder mødt af en overraskende optimisme og positiv forventning til dansk kræftbehandling. ”Det går faktisk meget bedre, end folk ved,” lød meldingen fra flere
sider.
De tal, der nu dokumenterer en markant bedre behandling, er tilmed allerede
delvis forældede, fordi senere tiltag, bl.a. i form af Kræftplan II, endnu ikke har givet
sig udtryk i forhåbentlig endnu mere positive tal. Det bliver altså formodentlig bedre de kommende år, f.eks. hæfter fagfolk sig ved de positive resultater, skræddersyet
behandling forventes at give.
Med andre ord – der er grund til at have tillid til fremtiden for danske kræftpatienter. Og dog. Mens behandlingen tilsyneladende er blevet bedre, bl.a. på grund
af den enestående ærkedanske funktion, Second Opinion-udvalget, har vi stadig tre
ømme punkter: forebyggelse, sygdomsopsporing og efterbehandling.
Danskernes livsstil er stadig for dårlig. Vi ryger, drikker og spiser for meget.
Forskerne kan efterhånden meget nøje fortælle os, hvad vi bør og ikke bør, hvis vi
vil undgå kræft. Men vaner er svære at ændre – og danskerne er tilsyneladende ikke
særligt gode til at leve sundt.
Med hensyn til sygdomsopsporing er der også stadig rigelig plads til forbedring. Vi er ikke gode nok til at lytte til kroppens signaler, og når vi endelig går til
læge med symptomer på alvorlig sygdom, er nogle læger for dårlige til at fange
signalerne og få sendt patienterne videre til eksperterne.
Takket være den bedre hospitalsbehandling lever flere danskere med deres
kræft. Mange læger og sygeplejersker taler nu om visse tilfælde af cancer som en
kronisk sygdom, og mange patienter skal lære at leve et årelangt liv med kræften
som f ølgesvend. Men også her er vi ikke gode nok. Når kræftpatienten går ud ad
hospitalets dør, som sygdomsfri eller stadig med tegn på kræften i kroppen, er der
alt for lidt hjælp at hente.
Skal dansk kræftbehandling blive endnu bedre, og skal danske kræftlæger for
alvor høste resultater af deres faglige opgradering, må vi se på sygdommen ud fra
et langt mere holistisk syn. Forebyggelse, screeninger og hurtig sygdomsopsporing
samt bedre efterbehandling er indsatsområder, som bør sidestilles med behandling på et fagligt stadig højere niveau.
Ad den vej kan vi opnå et entydigt verdensmesterskab i bekæmpelse af kræftdødsfald. Vinderskamlen er inden for rækkevidde!
Q
Genkort viser vejen
8
D
Fokusmagasinet Q Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset Q I redaktionen: Jette Lüthcke, Pernille Marott, Lone Nyhuus, Lone
Dybdahl, Helle Tougaard, Mette Fensbo, Q Lægefaglig konsulent: Overlæge, dr.med. Anders Mellemgaard Q Foto: Sara Skytte, Colourbox,
hvor intet andet er nævnt Q Kreativ chef: www.mortenree.dk Q Annoncechef: Susanne Hjorth Q Tryk: Stibo Q Oplag: 12.000 Q Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på
apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg. Q Produceret af Sundhedsmedierne ApS Q Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX´s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: 2074 8295 / 20854620, Telefax: 33 18 86 66 Q E-mail: redaktion@fokusmagasinet.
dk Q ISSN nummer: 1903-1122, Q CVR nummer: 31369096 Q Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes
uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Q Dette nummer er blevet til takket være økonomisk støtte fra ( i alfabetisk
orden): Q Actavis Nordic Q Amoena Q Astra Zeneca Q Dansk Psykologisk Forlag Q Idéfabrikken Q In2Zym Q Kræftens Bekæmpelse
Q Merck Serono Q MR-Klinikken Skørping Q Nørmark Ortopædkirurgisk Klinik Q Parykhuset Q Roche Q Vedbygård Q Waldorf Ragn
I verdensklasse – næsten
10
Pakkeforløbene halter
12
Fremskridt i behandling
15
Hvem bestemmer
16
Økonomien begrænser
18
Sagen om Avastin
20
Patientens tjekliste
22
Eksperimentel behandling
24
Behandling i udlandet
26
Børn får kemo hjemme
29
Forskning i ulighed
32
Pårørendes svære valg
34
Alternativ behandling
38
Kræftplan III på vej
40
Gåden om børneleukæmi
42
Ingen kræftrisiko her
44
Muslinger og rugbrød
45
Obs på forebyggelse
46
’Smarte’ sygdomme
48
Fokus
–24%
30 minuters motion dagligt
nedsætter risikoen for
tyktarmskræft med
24 procent
Bente Klarlund Pedersen
Q Professor i intern medicin på Center for Inflammation og Metabolisme, Københavns Universitet, overlæge, dr.med.
Q Bente Klarlund Pedersen er kendt som en af landets varmeste
fortalere for, at vi skal motionere noget mere. Hun har modtaget
et utal af priser og er forfatter til adskillige bøger – faglige såvel
som populærvidenskabelige. Hun har tillidsposter både nationalt
og internationalt. Bl.a. er hun formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed,
medlem af Forebyggelseskommissionen og grundlægger af The International
Society of Exercise and Immunology.
Tørre tal
Fysisk træning beskytter
mod tyktarmskræft
Risikoen for tyktarmskræft
kan nedsættes med ca. 24 pct.,
hvis man motionerer dagligt,
viser en metaanalyse
Mænd og kvinder har lige stor effekt
af at motionere, når de har fået
konstateret tyktarmskræft.
4
Fokus nr. 3 2009 cancer
ter fysisk aktivitet. Når man er fysisk
inaktiv, bliver man insulinresistent, almkring en halv times
lerede inden man udvikler type 2-diabetes. Kroppen reagerer ved at produdaglig motion kan nedcere mere insulin, og man går derfor
sætte risikoen for at få
tyktarmskræft (coloncankonstant rundt med en høj koncencer) med ca. 24 pct., viser
tration af insulin i blodet. Hver gang
den hidtil mest omfattende analyse af
man spiser, skal man producere endnu
sammenhængen mellem motion og
mere insulin for ikke at udvikle suktyktarmskræft. Forskergruppen bag
kersyge. Og dette høje insulinniveau er
analysen har gennemgået 52 studier,
muligvis medvirkende til at stimulere
der er gennemtarmkræftcellerne.
Den forklaring er
f ørt i perioden
1984-2008. ”Men
det nærmeste, jeg
Bente Klarlund Pedersen
præcis hvorfor
kan komme. Men
motionen har så
det er ikke sådan,
Hvis man begynder at
gavnlig effekt på
at man kan sige, at
motionere de 30 minutter om
tyktarmskræft,
det er bevist,” forklarer Bente Klarved man faktisk
dagen, når man har fået
lund Pedersen.
ikke,” fortæller
tarmkræft, fordobler man sine
If ølge undersøprofessor Bente
chancer for at overleve
gelserne, der alle
Klarlund Pedersen, direktør for
er observationsCenter for Inflammation og Metabostudier, er en halv times fysisk aktivitet
lisme, Københavns Universitet.
om dagen nok til at mindske risikoen
for tyktarmskræft.
”Vi ved rigtig meget om, hvordan fysisk aktivitet beskytter mod f.eks. hjer”Deltagerne er alle blevet spurgt
tesygdomme og diabetes, men man ved
om, hvor meget de rører sig, men typen
meget lidt om sammenhængen med
af motion er ikke blevet undersøgt. Og
tyktarmskræft,” siger Bente Klarlund
det ser ud, som om 30 minutter om
Pedersen.
dagen giver en god beskyttelse. Men
det er ikke sådan, at jo mere motion, jo
Det er evident, at fysisk aktivitet nedbedre – så indtil en god time om dagen,
sætter type 2-diabetes-patienters risiko
for at udvikle bl.a. hjertesygdom, og mådet er på det niveau. Og effekten er lige
ske er det samme mekanisme, der gør
stor hos mænd og kvinder,” fortæller
sig gældende ved tyktarmskræft.
Bente Klarlund Pedersen og tilf øjer:
”Studier viser desuden, at hvis man
”Det er interessant, at patienter med
begynder at motionere de 30 min. om
type 2-diabetes ikke kun har øget risiko
for hjertesygdom, demens og depresdagen, når man har fået tarmkræft, forsion, men også har øget risiko for at få
dobler chancerne for at overleve. Så det
tarmkræft. I alle disse tilfælde beskyter meget lovende tal,” slutter hun.
Q
Af Jette Lüthcke
O
Får man tør mund af kemoterapi?
Hver 10. dansker lider af mundtørhed - ikke mindst cancerpatienter er udsatte. Mange
prøver at lindre med slik og juice, men det giver ofte huller i tænderne. En ny sugetablet
stimulerer den naturlige spytproduktion og forvandler tør mund til sund mund.
En sund mund har stor betydning for dit velbefindende. En sund mund ser bedre ud, føles
bedre, smager bedre og dufter bedre! Men
en sund mund kræver spyt, masser af spyt.
Hvorfor er spyt vigtigt?
Spyt er en af vores vitale forsvarsmekanismer.
Spyt skyller tænder og slimhinder, beskytter
mod karies og dårlig ånde, hæmmer bakterier
og gør det lettere at tale, spise, synke og smage.
Derfor kan det give mange problemer, hvis
du ofte mangler spyt og er tør i munden.
Har du tør mund?
Har du besvær med at synke, tygge eller tale?
Får du ofte huller i tænderne - eller irriterede
slimhinder, når du spiser krydret mad? Synes
du maden smager anderledes? Så er du måske
blandt de ca.10% af befolkningen, der lider af
tør mund.
MED
FLUO
R
Hvad giver dig tør mund?
Mange sygdomme og mange typer medicin
har mundtørhed som hyppig bivirkning. Det
gælder ikke mindst for cancerpatienter, som
er i behandling med f.eks:
t ,FNPUFSBQJ
t 4USLFTNFSUFTUJMMFOEFUBCMFUUFSNPSGJOPMJHO
t 4USÌMFCFIBOEMJOHJIPWFEIBMTPNSÌEFU
t 0HNBOHFBOESFUZQFSNFEJDJO
Mange opfatter deres mundtørhed som noget
forbigående - noget, de lige kan afhjælpe
med lidt væske eller slik. De bruger pastiller,
syrlige bolcher, tyggegummi eller drikker
megen væske. Disse ting hjælper kortvarigt,
men giver ofte andre problemer. Sukker og
syre kan nemlig skade dine tænder og mund
- især hvis du indtager det flere gange om
dagen.
Lille sugetablet med stor virkning
Lider du af tør mund, så prøv Xerodent®, en
lille sugetablet, som stimulerer din naturlige
spytproduktion, giver dig sundere tænder og
en frisk smag i munden. Tabletten indeholder
bl.a. fluor, der beskytter tandemaljen, samt
Xylitol, der hæmmer dannelsen af bakterier.
Tabletterne er uden sukker og fås med en behagelig smag af lakrids eller appelsin.
Xerodent® fås på apoteket. Den vejledende
udsalgspris er kr. 28,75 for 30 stk. og kr. 59,95 for
90 stk.
Fokus
Henning T. Mouridsen
Professor, overlæge, dr. med, onkologisk Klinik,
Rigshospitalet
Medlem af DBCG (Den danske Brystkræftgruppe) siden 1976. Medlem af flere brystkræftforskningsgrupper. Særlige interesseområder
er medicinsk behandling af brystkræft, specielt den forebyggende antihormonbehandling.
Forskning
Individuel cancerbehandling
Biomarkører kan forudsige,
hvordan kræftceller vil
udvikle sig, og hvor følsomme
de er over for en bestemt behandling. Det baner vejen for
skræddersyet
kræftbehandling.
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
S
amme sygdom, men forskellig
behandling.
Kræftpatienter vil i fremtiden få personligt tilpasset medicin og behandlingsforløb. Allerede nu tester lægerne kræftvæv fra
danske brystkræftpatienter for et særligt
gen, der kan vise, om kvinderne kan få
maksimal gavn af den traditionelle kemobehandling, eller om de i stedet skal
tilbydes anden behandling.
Nøgleordet i den nye behandlingsform er biomarkør, et særligt biologisk
kendetegn, som kan forudsige, hvordan
kræftceller vil udvikle sig, og hvor f ølklargjort en ny testmetode, der skal vise,
somme de er over for en bestemt beom brystkræftpatienter i deres kræftvæv
handling. En biomarkør kan f.eks. være
har et ekstra højt indhold af proteinet enzym, et gen eller et proteinstof, som
stoffet TIMP-1, der beskytter kræftceller
kan ses i kræftvæv eller en blodprøve.
mod den mest anvendte kemomedicin,
Også inden for en række andre kræftAntracyklin.
sygdomme, bl.a. tarmkræft, leukæmi og
”TIMP-1 er en biomarkør, som belungekræft, arbejder danske forskere
skytter kræftcellerne som en gasmaske.
med at identificere særlige biomarkører,
Proteinet gør, at kemoterapien ikke kan
som kan bane vej for en langt mere målslå cellerne ihjel. Patienter, der har den
rettet behandling.
type ”gasmaske” i deres kræftceller, skal
På det nye grundforskningscenter
derfor have en anden behandling,” forDansk-Kinesisk Center for Brystkræftklarer Nils Brünner.
forskning på LIFE – Det BiovidenskabeArbejdet med at finde biomarkøren
lige Fakultet ved Københavns Universitet
TIMP-1 har stået på i 10 år, og metoden
- står professor i
patobiologi, Nils
Professor Nils Brünner
Brünner, i spidsen for et forFru Hansen og fru Jensen skal ikke nødvendigvis
skerteam, der
længere have samme behandling
arbejder på at få
6
Fokus nr. 3 2009 cancer
er testet på kliniske prøver fra mere end
1.000 patienter. Forskerne på Det Biovidenskabelige Fakultet arbejder tæt sammen med den Danske Brystkræftgruppe
(DBCG) og firmaet DAKO for at få TIMP1-testen frem til patienterne
”Fremover, når patienterne har fået
lavet en test, som vil bestå af en kombination af en allerede udviklet gentest (TOP2A) og TIMP-1, vil man kunne
skræddersy behandlingen til hver enkelt.
Fru Hansen og fru Jensen skal ikke nødvendigvis længere have samme behandling,” forklarer Nils Brünner.
Biomarkører i blodet
Biomarkører indgår også i arbejdet med
en tidligere opsporing af kræft ved hjælp
af blodprøver, idet nogle af de proteinstoffer, som kræftceller producerer, kan
ses i blodet.
Fokus
Nils Brünner
Professor, dr.med. på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Centerleder for SinoDanish Breast Cancer Research Centre, et center
under Danmarks Grundforskningsfond. Er læge med
uddannelse indenfor medicinsk onkologi samt celle
og molekylær biologi. Hovedinteresser indenfor
forskning er translationel forskning indenfor brystkræft og tykog endetarms kræft. I særdeleshed arbejdes med biomarkører.
Er forfatter til mere end 270 videnskabelige artikler.
på vej
”Når man får kræft, udvikles genetiske forandringer i cellerne, og disse ændringer kan være forskellige fra den ene
patient til den anden. Genforandringer
i svulsterne har betydning for effekten af
en bestemt behandling, den, der virker
hos én patient, kan altså være uvirksom
på en anden,” forklarer Henning Mouridsen. De genetiske biomarkører har
allerede været anvendt i adskillige år til
at finde de brystkræftpatienter, der har
gavn af efterbehandling med kræftmedicinen Herceptin, der kan forebygge
tilbagefald hos kvinder med særligt aggressiv brystkræft. Stoffet kom på markedet for omkring fem år siden, men det
virker kun på 20-25 procent af patien-
Nils Brünners forskerteam arbejder
også med at finde biomarkører for tarmkræft. Københavns Universitet, Hvidovre
Hospital og biotekselskabet Exiqon A/S
har således i år indledt et samarbejde om
at udvikle en test til tidlig opsporing af
tyktarms- og endetarmskræft ved hjælp
af en blodprøve, der kan vise mikroskopiske molekyler af typen miRNA, der
er afgørende for udviklingen af kræft.
If ølge Nils Brünner vil en tidlig opsporing betyde langt bedre mulighed for helbredelse.
Professor Henning Mouridsen
Hvert år konstateres
over 4.000 nye tilfælde af
Selv om forskning og ny medicin er dyr,
både brystkræft og tarmkræft. En blodprøvetest, der
så vil man kunne spare, fordi man vil bruge
kan afsløre faresignaler for
medicinen langt mere rationelt og kun give
brystkræft, er også på vej.
den til dem, man ved, har gavn af den
”På samme måde som
man går til helbredsundersøgelse og får målt blodtryk, kolesteterne, nemlig dem, som har den såkaldte
roltal og undersøgt, om der er sukker i
HER-2 genforandring. Forskere arbejder
urinen, så vil man forhåbentlig om få år
intenst på at kortlægge andre genmutaved hjælp af en blodprøve kunne påvise,
tioner og disses reaktioner på forskellige
om biomarkørerne for tyktarmskræft
typer kræftmedicin.
og brystkræft er steget. Er det tilfældet,
”Vi har allerede mange varianter af
henvises man videre til kikkertundersøkræftmedicin, men i de enkelte tilfælde
gelse eller mammografi. Prognosen for
ved vi ikke med sikkerhed, om en given
helbredelse er langt større, hvis man kan
patient vil få mest gavn af den ene eller
fange kræften i det indledende stadie,”
den anden type medicin. Hvis en kvinde
påpeger Nils Brünner.
er blevet opereret for brystkræft og har
Biomarkører kan også vise, hvem der
risiko for tilbagefald, så bruger vi i dag
nærmest en haglbøsse og skyder bredt
har brug for kemobehandling efter opefor at være sikre på at ramme. Det, vi gerration for at hindre tilbagefald, og hvem
ne vil nå frem til, er, at bruge en pistol, så
der ikke har.
vi med ét skud rammer plet og giver den
Pletskud frem for spredehagl
rigtige behandling med det samme,”
Parallelt med forskningen i proteinstofsiger Henning Mouridsen.
fer og molekyler arbejdes der med kortHan vurderer, at man ved hjælp af
lægning af genmutationer i kræftceller.
biomarkører kan spare penge på kræftEn af forskerne på området er profesbehandlingen fremover.
sor Henning Mouridsen, der er lægelig
”Selv om forskning og ny medicin er
leder af den Danske Brystkræft Gruppes
dyr, så vil man kunne spare, fordi man vil
sekretariat.
bruge medicinen langt mere rationelt og
Han forklarer om de genetisk basekun give den til dem, man ved, har gavn
rede biomarkører:
af den,” siger Henning Mouridsen.
Q
Stor interesse
Endnu er der kun ganske få lægemidler baseret på biomarkører
på markedet til kræftbehandling,
men overlæge i Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, Steffen
Thirstrup, vurderer ud fra de meldinger, han får på møderne med
medicinalfirmaerne, at der er stor
interesse for området.
”Der er i dag stort set ingen
sygdomme, der ikke har noget
lægemiddel. Til gengæld er der
meget at arbejde på inden for de
enkelte sygdomme, hvor man kan
lave mere effektive og skånsomme
lægemidler. Det ultimative er om
ikke ”hver patient sin behandling”,
så i hvert fald en vifte af behandlingsmuligheder til hver cancersygdom,” siger Steffen Thirstrup.
Om de økonomiske perspektiver siger han: ”Der bliver jo ikke
flere patienter af den her grund.
Der bliver flere forskellige typer
behandling til den enkelte patient.
I bund og grund behøver det ikke
blive meget dyrere, om man skal
give den samme dyre medicin til
alle patienter, eller om hver patient
skal have sin egen dyre medicin.
Det vil måske være lidt dyrere i begyndelsen, men omvendt vil der
være gevinst i form af, at flere bliver
helbredt for deres cancersygdom,”
siger Steffen Thirstrup.
Q
Steffen Thirstrup
I bund og grund
behøver det ikke
blive meget
dyrere, om man
skal give den samme dyre
medicin til alle patienter, eller om hver patient skal have
sin egen dyre medicin
Cancer fokus nr. 3 2009
7
Genkort viser vej
Forskning
Professor Nils Brünner
Vi har materiale til at
foretage undersøgelser
og sammenligninger, der er langt
bedre end de fleste andre lande
D
Dansk-kinesisk
samarbejde
bringer dansk brystkræftb
fforskning i førerposition
”Stenen gjorde det muligt at oversætte hieroglyfferne. Disse genetiske
kort virker på samme måde, som en
ordbog,” forklarer Nils Brünner.
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
A
Unikt klinisk materiale
D
Life-projektet har fra Danmarks Grundforskningsfond fået bevilget 16,1 mio.
kr. Grundforskningscentret blev åbnet
i februar 2009 med 16 forskere tilknyttet, men staben er udvidet til snart 25.
Samarbejdet mellem kinesiske og
danske eksperter skal også fremme vidensdeling internationalt. Der er således også indledt samarbejde med
Lunds Universitet, Royal Marsden Hospital i London og University of British
Columbia i Vancouver i Canada.
”Vi udvider hele tiden, fordi vi finder folk, der har forskellige kompetencer og specialviden, som vi skal bruge.
Det er flot, at Danmark er i sådan en
f ørerposition,” siger Nils Brünner, der
fremhæver det helt unikke kliniske materiale, forskerne har til rådighed.
”En af Danmarks helt store forcer er
den ensartede kræftbehandling, vi har,
bl.a. at den kun foregår på bestemte
offentlige hospitaler, og at der f øres detaljeret statistik. Det betyder, at vi har
materiale til at foretage undersøgelser og sammenligninger, der er langt
bedre end de fleste andre lande,” siger
Nils Brünner. Siden 1977 har omkring
80.000 kvinder sagt ja til at blive registreret i DBCG’s kliniske database, hvor
oplysninger om sygdom, behandling
og resultater for hver enkelt er blevet
registreret.
g
Q
anske brystkræftpatienter
lægger væv til den ypperste kræftforskning på verdensplan. Kvinderne og de
bortopererede kræftsvulster danner grundlag for udviklingen
af nye, langt mere målrettede kræftbehandlinger. Danske forskere sender
prøver fra svulsterne til Kina, hvor man
udarbejder detaljerede genkort for
hver patient. Ved at studere genernes
formationer, sammenligne dem indbyrdes og koble med oplysninger om
den behandling, som den enkelte patient har fået, kan man se præcis, hvilke
gener der er modtagelige for bestemte
medicintype, og hvilke der ikke er.
Forskningen foregår på LIFE – Det
Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet - i tæt samarbejde
med kinesiske genanalytikere fra Beijing Genomics Institute, et af de f ørende
laboratorier i verden til kortlægning
af gener, samt forskere fra Aarhus Universitet, Odense Universitet, Danmarks
Tekniske Universitet og Den Danske
Brystkræft Gruppe
Leder af forskningsgruppen, professor Nils Brünner, sammenligner genmaterialet med Rosettestenen, der blev
fundet i 1798, og som i dag står på British Museum.
Fokus
DU MÅ
GODT!
magasinet
et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til
nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.
Ingen ild, lugt eller passiv røg , kun damp med med smag. NyCigaret giver dig
rygefornemmelsen du får masser af “røg” her, som jo er damp.
Dampen simulerer rygningen og tilfredsstiller dit rygebehov, på en helt ny måde.
NyCigaret fås med Tobaks smag samt mentol, vanilie, chokolade og kaffe smag.
Du slipper for kræftfremkaldene tjære svovl og kultveilte.
Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag har du din NyCigaret i morgen,
køb på nettet eller ring til os på 40602010.
Mere viden
gi’r bedre WWW.NYCIGARET.DK
sundhed
Til dem, der vil et spadestik dybere
I de kommende
numre kan du bl.a. læse
alt, hvad der er værd at
vide om
organsygdomme og
neurologiske sygdomme
Fokusmagasinet Nyhedsmagasin
om forebyggelse og
behandling
Læs eksperternes bud
på fremtidens kamp mod
folkesygdommene
Fokusmagasinet
- Mere viden gi´r bedre sundhed!
Dødsfald pr. 100.000 indbyggere
1996-2001
291
2001-2007
274
-6%
Fokus
Carsten Rose
Virksomhedschef for den medicinske kræftbehandling i Skåne, chef for onkologisk afdeling
ved universitetshospitalet i Lund. Ekspertrådgiver for den svenske regering i forbindelse
med en ny svensk cancerplan. Har tidligere
arbejdet på Finsen Instituttet og på onkologisk
afdeling på Odense Universitetshospital.
Tørre tal
Dansk kræftbehandling
og på den står øget fokus på diagnostikken.
”Vi har stadig for lidt viden om,
hvorfor man får kræft, og samtidig er
der brug for at kigge på processen, fra
de f ørste symptomer viser sig, og patienten går til sin praktiserende læge,
til de f ørste undersøgelser på sygehuset og en egentlig behandling går i
gang,” siger Arne Rolighed.
Han medgiver gerne, at kræftpakkeforløbene hjælper i den rigtige retning, men peger på, at der stadig kan
gå halve og hele år, f ør diagnosen bliver stillet.
”For at pakkerne skal kunne virke,
skal man vide, at smerterne i ryggen
ikke er en diskusprolaps, men en kræftknude, og nogle gange går der stadig
alt for lang tid, f ør man finder ud af
det. Ikke mindst når man tager i betragtning, at de faglige skøn i øjeblikket lyder på, at for hver måned man
venter, taber man overlevelsesmuligheder med fire pct.,” siger Arne Rolighed.
Den danske indsats mod kræft
har i de seneste år arbejdet sig
væk fra en bundplacering til
en plads blandt de bedste.
Men der er stadig store
mangler i systemet, lyder
meldingen fra to eksperter.
Af Helle Tougaard, og Lone Dybdal
D
ansk kræftbehandling
er på en række områder
blandt verdens bedste.
Særligt second opinionudvalget og den mulighed,
det giver for nyt håb til patienter, der
ellers er opgivet, f ølges med interesse
internationalt.
Også når det gælder hurtig ibrugtagning af ny medicin, er Danmark i
f ørertrøjen og indtager i den forbindelse f ørstepladsen blandt de nordiske
lande, ligesom systematiseringen og
indf ørelsen af kræftpakker vækker anerkendelse.
Men på andre områder er der stadig meget at indhente, bl.a. omkring
forebyggelse, tidsforløbet fra mistanke
om sygdom, til diagnosen stilles, efterbehandling, kommunikation og rehabilitering.
Fokusmagasinet har bedt to eksperter give en vurdering af den danske
kræftindsats, set henholdsvis fra patienternes synsvinkel og den lægefaglige set fra udlandet.
Behandlingen godt med
Direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne
Rolighed kipper med flaget for, at Danmark på behandlingsområdet er ved at
være rigtig godt med.
”Det er fantastisk, at vi i løbet af de
seneste syv år har fået løftet kræftbehandlingskapaciteten, både når det
10
Fokus nr. 3 2009 cancer
gælder strålebehandling, hvor kapaciteten er udvidet fra omkring 20 til næsten 70 strålekanoner, og når det drejer
sig om det medicinske område, hvor
der stort set er råd til at give den kræftbehandling, der er til rådighed. Og at
det er lykkedes at få rekrutteret og uddannet det nødvendige personale til at
løfte aktivitetsudvidelsen,” siger han.
Men han har også en ønskeseddel,
Carsten Rose
Jeg er dybt imponeret
over second opinion-ordningen.
Den er systematiseret, og der
står respekt om den, fordi
patienterne får en ensartet
vurdering og fornuftige svar
Savner mere fokus
Der bør efter Kræftens Bekæmpelses
opfattelse også være mere fokus på de
færdigbehandlede patienter.
”Hvem tager patienten i hånden
og hjælper med smertebehandlingen,
med genoptræningen og med at vende
tilbage til arbejdsmarkedet og livet? Og
hvordan får de, der kommer ud med
uhelbredelig kræft i kroppen, klaret af,
om de skal tage til Frankfurt eller Kina –
eller blive hjemme?” siger han.
Endelig foreslår Arne Rolighed en
massiv indsats over for rygning:
”Jeg så allerhelst, at man satte folk
til at rykke alle tobaksplanter i verden
op. En milliard mennesker vil dø af rygerelaterede sygdomme i dette århundrede, så jo flere bestræbelser der bliver
sat i værk for at begrænse røg og tobak,
des bedre,” siger han.
Fakta
Færre dør af kræft
Q Antallet af danskere, der dør af kræft, er faldet med seks pct.
Det viser en statusrapport fra Sundhedsministeriet, som har
sammenlignet kræftdødeligheden i perioden 1996 – 2001 med
perioden 2002 – 2007.
Q Rapporten viser, at der fra 1996 – 2001 døde 291 ud af
100.000 danskere af kræft hvert år. Fra 2002 – 2007 faldt
antallet af kræftdødsfald til 274 om året pr. 100.000 danskere.
Q Statusrapporten er en evaluering af Kræftplan II fra 2005.
rykker op i eliterækken
Den danske onkolog Carsten Rose, der
er chef for den medicinske kræftbehandling i Skåne, vil kun fremhæve ét
enkelt stort plus ved den danske indsats mod kræft, nemlig second opinion-udvalget. Og på det område tøver
han ikke med at tildele Danmark f ørertrøjen.
Carsten Rose er så begejstret, at han
i øjeblikket samarbejder med det danske medlem af second opinion-udvalget, professor dr. med. Heine Høi Hansen, om at få en tilsvarende mulighed
for kræftpatienter indf ørt i Sydsverige.
”Jeg er dybt imponeret over second
opinion-ordningen. Den er systematiseret, og der står respekt om den, fordi
patienterne får en ensartet vurdering
og fornuftige svar. Især er det meget
positivt, at regeringen har sat penge af
til formålet. Det kan andre lære noget
af,” understreger Carsten Rose.
På plussiden fremhæver han også
de danske kræftpakker, men de kører
Arne Rolighed
For at pakkerne skal kunne virke,
skal man vide, at smerterne i
ryggen ikke er en diskusprolaps,
men en kræftknude, og nogle
gange går der stadig alt for lang
tid, før man finder ud af det
slet ikke godt nok endnu, mener han.
”Intentionen er god, men der er stadig meget at rette op. Danmark har
investeret milliarder i at få en fornuftig
kræftplan; desværre er der store problemer med at leve op til den. Pakkeforløbene er langtfra implementeret, og der
er ventetid på diagnostiske udredninger,” siger han og mener, at der ikke er
fulgt tilstrækkeligt personale med.
”Der mangler både kirurger, patologer, billeddiagnostikere og onkologer.
Det kan mærkes ovre hos os, hvor vi har
afgivet fire svenske radioterapeuter til
Rigshospitalet,” siger Carsten Rose.
Overlevelsen stadig for ringe
Han er heller ikke imponeret over den
danske overlevelsesstatistik.
”Den er den laveste i Norden, og stadig 10 procentpoint efter Sverige, Finland og til dels Norge. Hvis Danmark
skal i f ørertrøjen, skal man rykke her.
Et stort problem er, at man stadig ikke
har formået at samle ekspertisen på
færre centrale steder,” mener Carsten
Rose, der også efterlyser forbedringer i
den kliniske forskning.
”Det går lidt bedre, men man skal
ikke stille sig op og juble. Danmark er
ved at arbejde sig op fra en bundplacering til at være blandt de 10-15 bedste i Europa. Vejen til toppen kræver
organisation, initiativ, koordinering,
flere penge og mere forebyggelse,” siger han.
Q
Velsmagende ernæringsprodukter
Anvendelsesområder:
s Mellemmåltid til underernærede patienter
s Til erstatning af mellemmåltid
s Personer/patienter med behov for at tage på i
vægt/muskelmasse
s Til at forbedre genopbygningsprocesserne i muskulaturen
samtidigt med at du får mere energi og styrke
s Personer/patienter med behov for forbedret
almentilstand
s Personer/patienter med behov for et energi- og
proteinrigt mellemmåltid som led i en rekonvalescens
periode efter sengeleje*
s Personer/patienter med nedsat immunforsvar
* Der henvises til særskilt pjece om ernæringsterapi til underernærede og småtspisende med
lille appetit. Kan rekvireres gratis på mail: [email protected].
Send en mail med modtageradresse til: [email protected] og modtag en gratis folder.
Folderen indeholder detaljeret beskrivelse af produkterne og brugen af dem, samt videnskabelige referencer.
Få oplyst nærmeste forhandler på telefon: 75 52 65 85
WWW.IN2ZYM.COM
Statistikken omfatter kun patienter henvist fra praksis og fra radiologisk eller nuklearmedicinsk-/fysiologisk afdeling.
Lungekræft:
Kræft i tyk- og endetarm:
Fastlagt pakkeforløbstid 28-31 hverdage
gns.antal
antal
antal
Region:
dage henviste med kræft
Hovedstaden:
Sjælland
26
354
103
0 data
34
2
21
885
199
Midtjylland
26
369
72
Nordjylland
25
162
102
Landsgennemsnit:
24
Syddanmark
Fastlagt pakkeforløbstid 28-31 hverdage
gns.antal
antal
antal
Region:
dage henviste med kræft
Gennemsnitstallene
dækker over store
udsving.
I Midtjylland behandles
75 pct. af patienterne
indenfor 36 dage og
i Sydjylland indenfor
28 dage.
Hovedstaden:
11
304
65
Sjælland
21
339
51
Syddanmark
15
1432
126
Midtjylland
16
212
24
Nordjylland
17
369
44
Landsgennemsnit:
15
Gennemsnitstallene
dækker over store
udsving.
I Hovedstaden
behandles 75 pct. af
patienterne indenfor
15 dage og i Midtjylland
indenfor 27 dage.
Undersøgelse
Indberetninger
om pakkeforløb halter
I de Áeste regioner går det trægt med at få
indberettet data om kræftpakkeforløbene til
det landsdækkende register. Kun Region Syddanmark har leveret materiale, der tilnærmelsesvis svarer til antallet af patientforløb.
72
42
Region Midtjylland
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
D
et er stadig ikke muligt at få et korrekt billede
af, hvordan det går i de enkelte regioner med at
overholde kræftpakkeforløbene.
Den f ørste rapport fra det landsdækkende register, Monitorerings-informationssystem (MIS
Kræft), er særdeles mangelfuldt, og det er vanskeligt at skabe
sig et overblik over, om regionerne overholder de fastsatte
tidsforløb, hvor mange patienter det drejer sig om, og hvor
store forskelle der er sygehusene imellem.
Formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olsen, opfordrer regionerne og sygehusene til at stramme op.
”MIS Kræft er ikke et overbevisende datagrundlag, og vi
er bange for, at der ikke er den udvikling i indrapporteringerne, som der bør være. Normalt er registrering det ledelsesværktøj, man bruger til at sætte målrettet ind, hvis noget
ikke er godt nok. Hvis man skal f ølge med i, at det går rigtigt
for sig, skal det være på plads,” siger han og understreger, at
organisationen vil holde et vågent øje med, om der snart sker
forbedringer.
102
225
Region Nordjylland
Der skal strammes op
”Der skal strammes op, og registreringerne skal indarbejdes
som ganske almindelige rutiner,” siger Frede Olesen, der i
øvrigt roser initiativet med pakkeforløbene.
”Jeg venter mig meget af hele tilgangen til pakkerne, og at
man behandler akut. Der er ingen tvivl om, at det kører langt
bedre, end det f ør har gjort,” siger han.
Sundhedsstyrelsen og regionerne har netop udsendt den
12
Fokus nr. 3 2009 cancer
199
413
Region Syddanmark
Kilde: Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen
Brystkræft
Kræft i hoved og hals
Fastlagt pakkeforløbstid 18 hverdage
gns.antal
antal
antal
Region:
dage henviste med kræft
Hovedstaden:
12
596
251
Sjælland
13
678
251
Syddanmark
11
627
413
Midtjylland
8
86
42
Nordjylland
10
251
225
Landsgennemsnit:
12
Fastlagt pakkeforløbstid 18 hverdage
gns.antal
antal
antal
Region:
dage henviste med kræft
Gennemsnitstallene
dækker over store
udsving.
I Midtjylland behandles
75 pct. af patienterne
indenfor 9 dage og
Sydjylland indenfor
19 dage.
Hovedstaden:
12
150
45
Sjælland
18
81
23
Syddanmark
19
170
47
Midtjylland
0 data
6
2
Nordjylland
14
83
40
Landsgennemsnit:
16
Gennemsnitstallene
dækker over store
udsving.
I Hovedstaden
behandles 75 pct. af
patienterne indenfor
20 dage og Sjælland
indenfor 24 dage.
Region Syd havde allerede inden de nationale pakkeforløb selv etableret et regionalt målesystem
og har således leveret et væsentligt mere fyldestgørende materiale end de øvrige regioner.
Antal kræfttilfælde
fordelt på regioner:
Lungekræft
f ørste rapport med data fra regionerne til MIS Kræft. Tallene
skal vise, hvor lang tid der går, fra henvisningen er modtaget
på sygehuset, til behandlingen påbegyndes, og hvor mange
af de henviste patienter der får be- eller afkræftet kræftdiagnosen.
Tallene skal ud og arbejde
Direktør i Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker, er enig i, at materialet er mangelfuldt, men han begrunder udsendelsen af
rapporten med, at det skal få afdelingerne til at oppe sig.
”Vi har valgt at offentliggøre tallene, selv om vi ved, at
grundlaget er spinkelt. Noget af det vigtigste er, at vi får tallene ud at arbejde, så man på afdelingerne kan se sine egne
tal. Det plejer at betyde, at man hurtigere retter de ting op,
som skal rettes. Det er en god metode, og vi gør det efter aftale med regionerne.”
Jesper Fisker vurderer, at man godt kan bruge materialet
vejledende.
”Det giver mening at se på tallene, men man skal her i begyndelsen gøre det med nogen forsigtighed,” siger han.
De f ørste fire pakkeforløb blev indf ørt 1. april 2008, mens
de sidste kom med fra 1. januar 2009, og for de enkelte kræftsygdomme blev der fastsat en frist på et antal dage fra henvisningstidspunkt, til behandlingen skal påbegyndes.
Brystkræft
Kniber Áere steder
103
251
Region Hovedstaden
Den f ørste MIS Kræft-rapport omfatter lungekræft, brystkræft, kræft i tyk- og endetarm og kræft i hoved og hals i 2.-4.
kvartal 2008. Tallene viser, at det flere steder kniber med at
overholde de fastlagte forløbstider, og at der er regionale
forskelle.
Der er iværksat pakkeforløb på 34 kræftområder. En
statusopgørelse fra regionerne viser, at 75 procent af sygehusene opfylder forløbstiderne for alle pakkeforløb.
Danske Regioners formand Bent Hansen er stolt af resultaterne.
”Vi er kommet fantastisk langt på kort tid. Nu gælder
det om at fastholde fokus på udfordringerne. Kapaciteten er
presset, og samtidig skal vi fortælle omverdenen, at der er
god grund til at have tillid til dansk kræftbehandling,” udtaler Bent Hansen.
Øget effektivitet
2
251
Region Sjælland
Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, siger om kræftpakkerne:
”Jeg tror, at de giver en rationaliseringsgevinst. Man bliver
tvunget til at få en mere effektiv og fornuftig arbejdsgang.”
På længere sigt vurderer han, at kræftpakkerne giver billigere behandlingsforløb.
”Patienterne kommer hurtigere gennem systemet, og deres sygdom er ikke så langt fremskreden. Det er en fordel, at
de ikke skal behandles så længe og så intensivt,” siger Kjeld
Møller Pedersen.
Q
Cancer fokus nr. 3 2009
13
Her halter det med kræftpakkerne
Arbejdet med kræftpakkerne er i fuld gang på landets
kræftafdelinger, og 75 pct. af sygehusene opfylder forløbene for alle pakkeforløb, fremgår det af Danske Regioners seneste opgørelse, der omfatter 34 pakkeforløb. For
en række kræftformer er sket store forbedringer, bl.a. på
grund af ibrugtagning af flere strålekanoner. I mange af de
tilfælde, hvor tidsfristerne ikke overholdes, sker der kun
overskridelse med få dage.
Problemerne er forskellige fra region til region og fra sygehus til sygehus. Nogle steder skyldes forsinkelserne,
at der ikke er tilstrækkelig fysisk kapacitet, andre steder
mangler der personale.
I det følgende ses de sygehuse og sygdomme, hvor der
på et eller flere steder i pakkeforløbet er forsinkelser. Et
pakkeforløb består af henvisning, udredning, operation,
kemoterapi og strålebehandling.
Oversigt
Region Syddanmark:
Urologiske kræftformer:
Tyk- og endetarmskræft:
Holbæk
Aalborg Sygehus (få dage)
Hæmatologiske
kræftformer:
Kræft i mandlige
kønsorganer:
Kræft i øvre mave-tarm:
Herlev Hospital,
Rigshospitalet
Brystkræft:
Sygehus Sønderjylland
og Odense Universitetshospital. Vejle Sygehus
Aalborg Sygehus (få dage)
Næstved Sygehus
Gynækologiske
kræftformer:
Mave-tarm, kolorektale
levermetastaser:
Vejle Sygehus
Roskilde Sygehus
Tyk- og endetarmskræft:
Tyk- og endetarm:
Sygehus Lillebælt Kolding,
Odense Universitetshospital
Roskilde/Køge Sygehus,
Næstved, Slagelse
Lungekræft:
Region Midtjylland:
Aalborg Sygehus
Brystkræft:
Region Hovedstaden:
Gynækologiske kræftsygdomme: Herlev Hospital
AUH Århus Sygehus,
Regionshospitalet Randers
Gynækologiske
kræftformer:
Regionshospitalet Randers
Tyk- og endetarmskræft:
Urologiske kræftformer:
Lungekræft:
Sygehus Lillebælt Fredericia,
Odense Universitetshospital
Roskilde Sygehus,
Holbæk Sygehus
Kræft i øvre mavetarm:
Modermærkekræft:
Odense Universitetshospital
Roskilde Sygehus
Hillerød Hospital
Bornholms Hospital
Leverkræft, kolorektale
levermetastaser,
kræft i pankreas:
Nyre- og blærekraft:
AUH Århus Sygehus
Herlev Hospital
Prostatakræft:
Mave-tarm:
Sygehus Lillebælt Vejle,
Odense Universitetshospital
Kolorektale
levermetastaser:
Region Nordjylland:
Brystkræft:
Kolorektale
levermetastaser:
Rigshospitalet
Gynækologiske kræftformer:
Lungekræft:
Aalborg Sygehuse (få dage)
Odense Universitetshospital
(få dage)
Prostatakræft:
Aalborg Sygehus
Hjernekræft:
Odense Universitetshospital
Urologiske kræftformer:
Hoved-halskræft:
Aalborg Sygehus,
Sygehus Vendsyssel,
Sygehus Thy Mors
Hæmatologiske
kræftformer:
AUH Skejby, Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest, AUH Århus
Sygehus
Hoved-halskræft:
Rigshospitalet
og Herlev Hospital
Tyk- og endetarmskræft:
Hjernekræft:
Kræft i ,mave-tarm:
Rigshospitalet
AUH Århus Sygehus
Modermærkekræft:
Lungekræft:
Rigshospitalet
AUH Århus Sygehus
AUH Århus Sygehus
Hjernekræft:
Nordjylland
AUH Århus Sygehus
Sygehus Lillebælt, Fredericia
Hoved-halskræft:
AUH Århus Sygehus,
Hospitalsenheden Vest
Region Sjælland:
Brystkræft:
AUH Skejby
Urologi:
Aalborg Sygehus, Sygehus
Vendsyssel
Odense Universitetshospital
Odense Universitetshospital
Rigshospitalet,
Herlev Hospital
Kræft i mandlige
kønsorganer:
Midtjylland
Ringsted Sygehus,
Roskilde Sygehus
Modermærkekræft:
Hovedstaden
AUH Århus Sygehus
Hæmatologi,
Gynækologiske
kræftformer:
Næstved (Få dage)
14
Fokus nr. 3 2009 cancer
Sjælland
Syddanmark
AUH Århus Sygehus
KILDE: DANSKE REGIONER STATUS APRIL 2009
Fokus
Fem års overlevelse, i procent
1943-47
47,0%
1963-67
55,8%
1983-87
69,4%
2008-
80+%
Procent
0 10 20
30
40
50
60
70
80
90 100
Iben Holten
Speciallæge i vævs- og celleundersøgelser. Overlæge i Kræftens Bekæmpelse.
Iben Holten er tidligere overlæge i
Roskilde og senere Sundhedsstyrelsen. De seneste 12 år ansat i Kræftens Bekæmpelse. Hun har i mange
år været beskæftiget med screening
og interesseret sig for kræftsygdomme. Iben Holten er også ansvarlig for
Kræftens Bekæmpelses pjecer om
kræftsygdomme.
Historisk udvikling i
behandling af brystkræft
Selv om Áere kvinder dør af brystkræft i Danmark end i vores
nabolande, har behandlingen af brystkræft udviklet sig med
syvmileskridt i løbet af de sidste 50 år. Og denne positive udvikling er værd at huske på, siger overlæge Iben Holten fra
Kræftens Bekæmpelse.
Af Jette Lüthcke
M
ed 1.300 årlige dødsfald af brystkræft tegner
Danmark sig for en kedelig rekord i forhold
til de lande, vi normalt
sammenligner os med, som f.eks. Sverige.
”Men ser man på udviklingen i behandlingen af brystkræft og dermed
overlevelsen over en længere periode,
har vi faktisk en meget, meget positiv
historie at fortælle,” understreger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse.
”Hvis vi ser tilbage til 1945-47, lå
femårsoverlevelsen gennemsnitlig på
47 pct. I dag har vi en treårsoverlevelse
på 88 pct. Og på fem år er vi i hvert fald
oppe over 80 pct.,” siger Iben Holten.
En del af de kvinder, der dør af deres kræftsygdom i disse år, har haft
sygdommen i mange år, fortæller Iben
Holten. Hun mener, at fordi udviklingen er sket så stille og roligt, hæfter vi
os måske derfor snarere ved det forholdsvis høje antal dødsfald end den
reelle udvikling i behandlingen.
Intet tigerspring
”Det er ikke sket som et tigerspring.
Behandlingen har udviklet sig stille
og roligt og er blevet bedre år for år. I
dag er behandlingen også langt mere
skånsom – selv de kirurgiske indgreb.
Tidligere var behandlingen automatisk
en total mastektomi (fjernelse af hele
Kender ikke årsagen
Men dermed mener overlægen ikke, at
der ikke er behov for at gøre behandlingen og dermed overlevelsen endnu
bedre, selv om man endnu ikke kender
årsagen til, at kvinder udvikler brystkræft.
”Faktisk kender vi ikke årsagen til,
at kvinder udvikler brystkræft. I Danmark ligger vi på samme niveau som i
Sverige og England, så vi regner med, at
det har med livsstil at gøre. Vi ved også,
at alkohol og overvægt er risikofaktorer, ligesom vi også ved, at det handler
om østrogen, men den konkrete årsag
kender vi ikke,” fastslår hun.
Derimod er det et faktum, at en tidlig diagnose har stor betydning for helbredelsen.
”En tidlig diagnose betyder meget
for overlevelsen, og det er årsagen til,
at vi desværre er lidt bagud i forhold
til svenskerne, hvor de har screenet for
brystkræft i mange år. Derfor ser jeg
frem til, at alle danske kvinder mellem
50 og 69 år bliver tilbudt en mammografi inden udgangen af 2009,” siger
Iben Holten.
Q
'
"%"&
#$!
brystet), hvor en del kvinder i dag får
foretaget en brystbevarende operation.
Faktisk er tallet så højt som 80 pct. for
kvinder, der er blevet diagnosticeret via
screening,” fortæller Iben Holten.
Strålebehandlingen med nye stråle
kanoner er ikke kun blevet mere præcis, men også langt mere skånsom for
det omgivende væv. Men måske er den
største landvinding de medicinske behandlingsmuligheder og inddelingen
af patienterne i undergrupper.
”Når du allerede fra starten tilbyder
patienterne forskellige og målrettede
behandlinger, sparer du kvinderne for
unødigt besvær og medicin. De medicinske behandlingsmuligheder som
Herceptin og de nye typer antiøstrogener, aromatasehæmmere, udgør en
stor del af den forbedrede behandling
og forbedrer overlevelsen betragteligt,”
siger Iben Holten.
Klummen er skrevet af Anders Mellemgaard. Han har siden 2005 været
overlæge på Herlev Hospital, hvor han har med behandling af lungecancer at
gøre. Desuden er han involveret i forskning i nye stoffer til behandling af
lungecancer og andre forhold, der har med sygdommen at gøre, eksempelvis
fysisk træning til patienter med åndenød og behandling af blodpropper.
Anders Mellemgaard blev uddannet læge i 1986 og arbejdede derefter nogle
år i Kræftens Bekæmpelse, hvorefter han blev tilknyttet det amerikanske
cancerforskningscenter NCI, hvor han arbejdede med forskning i årsager til
cancer. Siden blev han speciallæge i intern medicin, og derefter arbejdede han
i fem år som overlæge på medicinsk-onkologisk afdeling i Hillerød, inden han
kom til Herlev Hospital.
Min mening
Hvem
bestemmer
egentlig?
Hvornår skal ny medicin tages
i anvendelse – og hvem bestemmer, om ny medicin må
tilbydes patienterne? Lægerne
har stadig et ord at skulle
have sagt, men de har ikke
længere det sidste ord…
N
år en ny medicin efter endt
afprøvning er blevet godkendt i EU, melder spørgsmålet sig så om, hvilke
danske patienter der skal
tilbydes behandlingen.
Mange andre faktorer end virkningen på sygdom spiller nemlig ind, når
lægen skal beslutte, om patienten skal
behandles med den nye medicin. Som
et tænkt eksempel kan man forestille
sig, at en ny medicin kan forlænge den
tid, man kan holde kræftsygdommen
i ro, med 4-8 uger, men at behandlingen kræver, at patienten hver uge i 3-6
måneder behandles med drop. Når der
så oven i købet er generende bivirkninger, så risikerer man at miste megen
livskvalitet i forhold til en mindre forlængelse af levetiden. Da ny medicin er
ofte er relativt kostbar, vil det fremover
forventes, at der også vil indgå overvejelser om, hvorvidt der er et rimeligt forhold mellem omkostningerne
(økonomiske og menneskelige) og den
mulige gevinst.
Langvarig proces
Hvem skal bestemme, om den nye medicin er så god, at behandlingen kan
tilbydes?
Sundhedsstyrelsen har her en helt
central rolle, når en ny behandling skal
tages i brug. Selvf ølgelig vil mange patienter og pårørende ønske sig mest
mulig behandling. Kræftlægerne vil
også arbejde for, at lige præcis deres
patienter får den nye behandling, og
man hører ofte politikere love behandling på højeste internationale niveau.
Velkommen til MR-Klinikken Skørping
MR-skanning finder flere brystkræftknuder i et tidligere stadie end mammograf i
Både tyske og hollandske forskergrupper har undersøgt, hvor effektivt
MR-mammografi er i forhold til mammografi til at finde kræftknuder hos kvinder,
der er arveligt disponeret for at få brystkræft. Resultaterne viser, at MR-skanningen
finder væsentlig flere knuder end mammografien (The Lancet, aug. 2007 og New
England Journal of Medicine, juli 2004).
Følgende tilfælde indikerer et særligt behov for anvendelse af MR-skanning:
O Multifokalitet – udbredning af kendt brystcancer
O Ukendt primærtumor
O Klinisk mistænkt tumor, hvor mamografi og ultralyd ikke viser noget
O Postoperative ar som er vanskelige at bedømme
O Screeening af højrisikogrupper
O Visse implantat problemstillinger
MR-Klinikken Skørping er den eneste privatklinik i Danmark, som besidder de professionelle kvalifikationer til at gennemføre MR-skanninger af mamma (bryst).Vi har
også tilknyttet landets mest erfarne MR-radiolog indenfor mammografi.
Vi tilbyder en højfelt MR-skanner med en feltstyrke på 1,5 tesla, som modsvarer det udstyr
man anvender på Århus Universitetshospital og Rigshospitalet. Vi kan dermed producere
billedmateriale af meget høj kvalitet, som er sammenligneligt og gensidigt anvendeligt.
MR-Klinikken Skørping /// Tlf. +45 9839 2144 /// Mobil +45 2960 2499 /// Fax +45 9839 8838 /// Himmerlandsvej 36 . 9520 Skørping /// www.mr-klinikkenskoerping.dk /// [email protected]
JA
For nylig har vi set eksempler på, hvor
forskelligt det kan gå. I begge tilfælde
var der tale om ny og dyr medicin, som
kunne forlænge livet, men ikke helbrede patienter med fremskreden kræft.
I det ene eksempel blev den nye
medicin gradvist taget i brug i flere regioner, uden at der var en overordnet
myndighed, som vurderede, om det var
rimeligt. I det andet tilfælde varslede
kræftlæger, at en ny medicin var ved at
blive godkendt i EU, og at man ønskede
at tage den i anvendelse. I sidstnævnte
tilfælde vurderedes den nye medicin efter nye procedurer, og det har medf ørt
en grundigere, men også meget langvarig proces, hvor der desværre endnu ikke
foreligger en afgørelse om, hvilke patienter der kan tilbydes den nye behandling.
Beslutningen om at kunne tilbyde
NEJ
SENERE
MÅSKE
VED
IKKE
patienterne ny medicin hviler nemlig
ikke længere alene på lægens vurdering, beslutningen skal også vurderes
og anbefales af rådgivende grupper
under Sundhedsstyrelsen. Det er dog i
sidste ende dem, der driver sundhedsvæsenet (de danske regioner), som beslutter, om der skal bevilges penge til
en ny behandling.
Ulighed
Løfter om, at alle skal tilbydes den bedste behandling, kommer ofte fra politikere uden for regionerne, og det er
måske heller ikke så svært at love noget, man ikke selv skal sørge for bliver
overholdt.
Den behandling, der virker på nordjyder, virker nok lige så godt på folk
i Sydsjælland, så der er umiddelbart
ingen faglige grunde til at have fem
regioner. Man kan nemlig frygte, at der
vil være forskellig behandling afhængigt af, hvor man bor. At det er et reelt
problem, kan man for eksempel se i en
ny undersøgelse, hvoraf det fremgår, at
chancen for at overleve lungekræft ikke
er den samme i de forskellige regioner.
Der er derfor noget, der tyder på,
at regionerne (og f ør dem amterne) er
en del af problemet og ikke en del af
løsningen med at sikre alle så god en
kræftbehandling som muligt.
Derfor har vi brug for et mere simpelt system, hvor godkendelse af ny
medicin sker hurtigt, og hvor det umiddelbart efter f ører til, at behandlingen
kan tages i brug. Målet er, at alle har
ensartet adgang til kræftbehandling,
uanset hvor man bor i Danmark.
Q
Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ,
skuldre, hænder og fødder
Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd,
MR scanning og røntgen
Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger
i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi
Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne
samt Danske Regioner og Sygesikringen
Mere information på
www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00
Vi lægger vægt på kvalitet,
grundighed og omsorg i en
hyggelig atmosfære
Hospitalet, der er Danmarks
største ortopædkirurgiske
hospital, blev grundlagt i 1997 af
speciallæge Finn Nørmark.
Medlem af Sammenslutningen af
Privathospitaler og Privatklinikker i
Danmark.
Der findes ikke hjemmel i den
danske lovgivning til af økonomiske
årsager at begrænse brugen af
et lægemiddel. Alligevel frygter
Kræftens Bekæmpelse, at et nyt
udvalg fungerer som stopklods for
udbredelse af ny medicin.
Sundhedspolitik
Økonomi kan
bremse ny
behandling
Kræftens Bekæmpelse frygter,
at det nationale Udvalg til
Vurdering af Kræftlægemidler, UVKL, vil blive en
stopklods for udbredelsen af
ny kræftmedicin. Sundhedsøkonom opfordrer politikerne
til at tage hul på ubehagelig
prioriteringsdebat.
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
H
vor meget må det koste
at forlænge livet med få
uger, måneder eller år?
Det har der hidtil ikke
været regler for i Danmark. Men nu frygter Kræftens Bekæmpelse, at det nationale Udvalg til
Vurdering af Kræftlægemidler (UVKL)
under Kræftstyregruppen kan blive en
stopklods for indf ørelse af ny medicin
på grund af økonomiske hensyn.
”Hvis udvalget som hævdet har til
formål at sikre, at de lægemidler, der
gør nytte, bliver spredt ud over landet,
er det fantastisk fornemt. Er det deri-
18
Fokus nr. 3 2009 cancer
mod et økonomisk prioriteringsudvalg,
der skal begrænse udbredelsen af de
stadig dyrere kræftlægemidler, bryder
vi os ikke om det,” siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed.
Han peger på, at der ikke findes
hjemmel i dansk lovgivning til at begrænse brugen af et lægemiddel af økonomiske grunde.
”Der er ikke noget lovgrundlag,
der muliggør, at man kan anlægge et
økonomisk kriterium, når man tillader
anvendelse af lægemidler. Vores grundsynspunkt er, at er der et lægemiddel til
rådighed, så skal lægen have fri adgang
til at bruge det, uanset hvad det koster,”
siger Arne Rolighed. Han tilf øjer, at
den enkelte læge ikke bare har ret, men
også pligt til at informere den enkelte patient om den behandling, der er
bedst for ham eller hende, uanset hvad
det koster, eller hvor man kan få det.
Ulla Astman (S)
Vi bliver nødt til at se på,
hvilke værktøjer vi kan tage
i brug for at dæmpe udviklingen
i medicinudgifterne
Hvis Sundhedsstyrelsen på anbefaling af UVKL og Kræftstyregruppen
beslutter at anbefale national ibrugtagning af et kræftlægemiddel, er det
imidlertid kun f ørste skridt. I næste
omgang skal der findes penge på regionernes medicinbudgetter.
Nødvendig prioriteringsdebat
Formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), mener, at de
stigende udgifter til medicin og udsigten til mange nye præparater i kølvandet på den mere
individualiserede
Arne Rolighed
kræftbehandling
gør det nødvenVores grundsynspunkt er,
digt med en strammere styring af
at er der et lægemiddel til rådighed,
medicinpriserne,
så skal lægen have fri adgang til at
men også at økonomi kan frembruge det, uanset hvad det koster
opdager man, hvis der
opstår bivirkninger. Og måske er der også kommet alternativer på
markedet, der kan konkurrere prisen
ned,” siger Kjeld Møller Pedersen. Han
nævner England som et eksempel, der
har taget konsekvensen.
”Her har man NICE, National Institute of Clinical Excellence, der vender
tommelfingeren op eller ned for, hvornår man vil indf øre ny medicin. Vurderingerne går bl.a. på, hvad prisen er pr.
ekstra leveår. Hvis den er for høj, har
NICE i flere tilfælde sagt nej til at indf øre ny medicin.”
Ny medicin er dyr
tvinge en prioriteringsdebat.
”Vi bliver nødt til at se på, hvilke
værktøjer vi kan tage i brug for at dæmpe udviklingen i medicinudgifterne.
Forrige år var sygehusenes medicinudgifter på 4 mia. kroner, og i 2008 var
udgiften steget til 4,7 mia. Den udvikling kan ikke fortsætte, og jeg tror, at
maksimalpriser vil være et godt bud på
en styring.”
Men hun forudser, at prisstyring
ikke er nok.
”Derfor kan det blive nødvendigt
med en prioriteringsdebat om, hvorvidt alle skal have ret til en bestemt
medicin. Her kan man bl.a. spørge, om
to måneders livsforlængelse er prisen
værd? Det er meget ubehagelige diskussioner, og jeg vil klart foretrække,
at man finder en styringsmodel, hvor
man tager fastere hånd om prisudviklingen,” siger Ulla Astman.
Ingen blankochecks
Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld
Møller Pedersen, Syddansk Universitet,
opfordrer politikerne både i Folketinget, regionerne og i patientorganisationerne til at tage hul på en diskussion
om, hvad medicin må koste.
”Hvis ikke de ansvarlige tør tage
De nye produkter udgør en betydelig
del af medicinudgifterne, fordi medicin
især er dyr i de f ørste år på markedet.
”Vi vil gerne have den nye medicin,
der kan gøre folk raske, lindre eller foren prioriteringsdebat, må de stille en
længe livet, men f ørste generation af
blankocheck til rådighed, og mig beny medicin er meget dyr, fordi medicikendt findes sådan en check ikke,” siger
nalindustrien skal have dækket deres
Kjeld Møller Pedersen. Han ser Kræftudviklingsomkostninger,” siger Kjeld
styregruppen og dens underudvalg
Møller Pedersen. Han advarer imod, at
UVKL som det oplagte forum at træffe
politikerne lader sig rive med af beretde ubehagelige afgørelser i.
ninger i pressen om bestemte behand”UVKL er det rette sted i det omlinger og patientskæbner for at få en ny
fang, at politikerne vil rette sig efter
behandling indf ørt.
det. Det er jo ikke et politisk, men et
”I en informationstæt verden er det
fagligt forum, der skal foretage balansvært at sige, at det her vil vi ikke indcerede indstillinger, hvor man har afvef øre i Danmark, selv om de gør det i
Tyskland og USA. Problemet er, at bejet pris og overlevelse. Man skal stole på
de medlemmer, der sidder i udvalget
slutningen træffes i nuet, uden at man
og træffer beslutninger, der kan være
kender fremtiden. Et præparat, man i
upopulære som f.eks. at udskyde en
f ørste omgang sagde nej til, kan vise
behandling, selv om et andet land har
sig at give patienter ekstra leveår, i anindf ørt den som standard. Meget af
dre tilfælde viser det sig, at der er svære
prioriteringsdebatten handler ikke så
bivirkninger, og at det var klogt, at man
meget om ”ja-nej”, men snarere ”hvorholdt igen. Sagen er, at det altid er letnår”. Hvis man venter 1-2 år med at
tere at være bagklog. Men hvis man
indf øre en behandling som standard,
opgiver at træffe valg, skal man bare
åbne skattekisten på torvet
Kjeld Møller Pedersen
og sige: kom og
tag, hvad I har
Hvis ikke de ansvarlige tør tage
brug for. Den situation er også
en prioriteringsdebat, må de stille en
utænkelig,” siger
blankocheck til rådighed, og mig
Kjeld Møller Pedersen.
Q
bekendt findes sådan en check ikke
Cancer fokus nr. 3 2009
19
Frede Olesen
550.000
Patienter
er blevet
behandlet
med
Avastin
Formand for Kræftens Bekæmpelse, professor
dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis,
Aarhus Universitet. Forsker bl.a. i forsknings- og
undersøgelsesmetoder under almen medicin og
folkesundhed,Sygdomme og deres årsager og
patient-behandler-forholdet
Har deltaget i talrige udvalg og arbejdsgrupper
bl.a. under Sundhedsstyrelsen og som medlem
af Tænketank
nk Danske Regioner.
Medicin
Det er ikke kun den faglige uenighed, om behandlingen af
lungekræft med Avastin, der spiller en rolle. Det gør økonomien også.
To års nøl
Lungekræftmedicinen Avastin blev godkendt i
august 2007 og dengang betegnet som et stort
fremskridt i behandlingen af lungekræftpatienter. Men indtil videre har Sundhedsstyrelsen
ikke anbefalet, at det bruges nationalt.
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
I
selskab om lov til at bruge Avastin nationalt
l llandede
ndede derfo
derfor
som den f ørste på det nye udvalgs bord.
Siden har UVKL behandlet Avastin på en række møder,
og der er bl.a. udarbejdet en medicinsk teknologivurdering
(MTV) om midlet, uden at det har f ørt til en afklaring. Til
stor frustration for patienterne og ikke mindst for de danske
lungeonkologer, der for nylig truede med at meddele patienterne, at de ikke fik den optimale behandling, fordi man ikke
kunne bruge Avastin.
august 2007 kunne man i dagspressen læse overskriften ”Gennembrud i behandling af lungekræft”. Det
fælleseuropæiske lægemiddelagentur EMEA havde
netop godkendt lægemidlet Avastin, der sammen med
kemoterapi kunne forlænge livet for en del lungekræftpatienter, og midlet blev betegnet som ”en milepæl” og ”et
væsentligt fremskridt”.
I dag, knap to år senere, er lægemidlet endnu ikke ta60 mio. kr. årligt
get i brug nationalt på de danske sygehusafdelinger, der
behandler lungekræftpatienter. I princippet kan ethvert
En faglig uenighed om effekten af midlet i forhold til en rækgodkendt lægemiddel ganske vist gives til patienter, som
ke alvorlige, i nogle tilfælde livsfarlige, bivirkninger er en af
efter lægens skøn vil have gavn af det. Det
grundene til, at Avastin endnu ikke er taget
har ikke mindst sundhedsminister Jakob
i brug nationalt. Men også økonomi spiller
Axel Nielsen (K) da også understreget flere
en væsentlig rolle i sagen.
Jakob Axel Nielsen
gange. Men i praksis vil et nyt og kostbart
Som et såkaldt biologisk lægemiddel er
lægemiddel som Avastin f ørst blive taget
det kostbart at bruge Avastin, og diskussioI princippet kan ethvert
i brug nationalt efter indstilling fra Sundnen i UVKL har derfor også drejet sig om,
godkendt lægemiddel ganske hvorvidt midlet giver tilstrækkelig effekt i
hedsstyrelsen. Og det er ikke sket endnu.
vist gives til patienter, som forhold til prisen. Det er f ørste gang, man
Frustration for patienterne
diskuterer, hvor meget det må
efter lægens skøn vil have herhjemme
Da Avastin kom på markedet i august
koste at behandle og forlænge en patients liv.
gavn af det
2007, var det Kræftstyregruppen under
Ifølge MTV-rapporten vurderer lungeonkoloSundhedsstyrelsen, der skulle tage stilgerne, at det vil koste knap 60 mio. kr. årligt
ling til, hvorvidt et nyt kræftlægemiddel burde anbefales til
at tilbyde de relevante patienter behandling med Avastin.
nationalt brug eller ej. I begyndelsen af 2008 nedsatte KræftIkke mindst Kræftens Bekæmpelse har kritiseret den lange
sagsbehandling af Avastin, og formanden Frede Olesen har
styregruppen imidlertid et udvalg til vurdering af kræftlægemidler (UVKL). Baggrunden var et ønske om at sikre, at nye
direkte kaldt forløbet ”skandaløst”. UVKL’s formand, Lone de
kræftlægemidler hurtigere blev udbredt til gavn for patienNeergaard, har tidligere udtalt, at målet er en sagsbehandterne. Ansøgningen fra de danske lungeonkologers faglige
ling på tre til seks måneder.
Q
20
Fokus nr. 3 2009 cancer
Fakta
Om Avastin
Q Avastin er et såkaldt biologisk lægemiddel. Det betyder,
at det angriber kræftcellerne via de normale biologiske
mekanismer, der også findes i normale celler. Det mindsker kræftcellernes vækst ved at sulte dem ud. Avastin
gives i starten sammen med kemoterapi. Når kemoen
slutter, gives Avastin som monobehandling, indtil sygdommen eventuelt udvikler sig.
Q Avastin kan kun bruges til behandling af kræftpatienter
med ikke-småcellet lungekræft. Af dem skønnes ca. halv-
anden, hvilket svarer til ca. 350 patienter årligt, at kunne
have gavn af midlet.
Q Avastin kan ikke helbrede, men forlænge patienternes liv
med nogle måneder, hvilket for uhelbredeligt syge er en
væsentlig forbedring i forhold til tidligere.
Q Kun 10 pct. af lungekræftpatienter er i live fem år efter
sygdommens udbrud.
Q På verdensplan er 550.000 patienter blevet behandlet
med Avastin.
Nu sker der noget – måske….
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
S
undhedsstyrelsen forventer, at der kommer en afklaring
inden sommerferien af, hvorvidt Avastin kan tages i
brug på de danske sygehusafdelinger eller ej. Grunden
til den lange sagsbehandlingstid er if ølge formanden for
UVKL (et udvalg nedsat af Kræftstyregruppen til vurdering af kræftlægemidler). og
chef for Sundhedsstyrelsens
planlægningskontor, overLone de Neergaard
læge Lone de Neergaard,
at det har været vanskeligt
Sundhedsat skaffe overblik over det
styrelsen
videnskabelige materiale
bag Avastin, og hun medgiser derfor
at sagsbehandlingstipå baggrund ver,
den har været langvarig.
af den konkrete
”Det er imidlertid vigtigt,
at der foreligger et såsagsbehandlingstid
dant overblik, f ør der kan
for Avastin ikke et
foretages en faglig vurdering af et givent lægemidbehov for at ændre
del. Sundhedsstyrelsen ser
praksis for
derfor på baggrund af den
vurderingsprocessen konkrete sagsbehandlingstid for Avastin ikke et behov
for at ændre praksis for vurderingsprocessen,” udtaler hun.
Lone de Neergaard oplyser, at UVKL indtil videre har behandlet otte lægemidler, hvoraf et er Avastin. Hun peger på,
at det er vanskeligt at sige noget præcist om, hvor lang tid det
typisk vil tage at behandle et middel. Dels fordi UVKL kun har
eksisteret kort tid, dels fordi sagsbehandlingen afhænger af,
9HGE\JDDUGHWSXVWHUXPLKYHUGDJHQ
'LDNRQLVVHVWLIWHOVHQVIHULH²
'LDNRQLVVHVWLIWHOVHQVIHULH²RJUHNRQYDOHVFHQWKMHP
RJUHNRQYDOHVFHQWKMHP
1 UY U
2PVRUJ
5HNUHDWLRQ
1\GHWDIVODSSHQGHRSKROGL
1\GHWDIVODSSHQGHRSKROGL
QDWXUVN¡QQHRPJLYHOVHUSnGHQ
KLVWRULVNHKHUUHJnUG9HGE\JDDUG
KLVWRULVNHKHUUHJnUG9HGE\JDDUG
3n9HGE\JDDUGKDUYLSOHMHSHU
VRQDOHKHOHG¡JQHWRJHJHQ
I\VLRWHUDSHXW
I\VLRWHUDSHXW
9LVHUYHUHUGHMOLJPDGRJV¡UJHU
IRUHQK\JJHOLJRJKMHPOLJ
VWHPQLQJǤ
VWHPQLQJ
5LQJSnWOIRJK¡U
PHUHRPRSKROG
PHUHRPRSKROG
Sn9HGE\JDDUG
Sn9HGE\JDDUG
ZZZYHGE\JDDUGGNZZZGLDNRQLVVHVWLIWHOVHQGN
ZZZYHGE\JDDUGGNZZZGLDNRQLVVHVWLIWHOVHQGN
hvornår Sundhedsstyrelsen har tilstrækkeligt videnskabeligt
materiale til at kunne få foretaget en vurdering af et lægemiddel.
”For andre lægemidler, som tidligere er blevet behandlet
i UVKL og herefter har været forelagt Kræftstyregruppen, har
Sundhedsstyrelsen lettere kunnet danne sig et overblik over
det videnskabelige materiale, og sagsbehandlingstiden har
hermed været kortere,” siger hun.
Lone de Neergaard tilf øjer, at Sundhedsstyrelsen løbende overvejer, hvilke tiltag man kan tage for at sikre, at
sagsbehandlingen kan foregå så hurtigt som muligt og ikke
forlænges unødigt. Og hun understreger, at lægemidler, der
vurderes i UVKL, i forvejen er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. De kan derfor ordineres af patientens behandlende læge,
hvis lægen vurderer, at det vil være den bedste behandling af
patienten.
Q
BOGEN TIL DIG DER:
£ gang på gang har oplevet dit
rygestop „gå op i røg“
„
£ er bange for at tage på
i vægt
£ har skiftet til et andet
mærke: nikotintyggegummi.
PRIS 198,- inkl. moms (vejl.)
Bogen er fagligt velforankret og loyal overfor
metoderne i de velkendte rygestopkurser. Den
er skrevet til rygere, men kan også anbefales
til læger og klinikpersonale, der arbejder med
rygestop og livsstilsændringer generelt.
Karen Kjær Larsen, Practicus
DANSK PSYKOLOGISK FORLAG U WWW.DPF.DK
Ulla Hjortebjerg
Nogle spørger også om,
hvor lang tid de kan forvente, at de
fysiske gener efter behandlingen kan
vare ved. Vi siger, uden dog at have
videnskabelige beviser for det, at de
symptomer, som resterer efter to år,
nok vil være blivende gener
Husk
Patientens tjekliste
Ondt i hovedet, hoste,
oste, træthed eller smerter i
ryggen. Det kan være tegn på banale sygdomme. Men det kan også være tegn på kræft.
Af Lone Nyhuus
D
er er rigtigt
gt mange grunde
til at kende
de og holde øje
med tidlige
ige symptomer
på kræft. En af dem er, at
tidlig diagnosticering
gnosticering har
stor betydning for muligheden
ligheden for helbredelse.
Derfor er det vigtigtt at vide, hvornår
der er grund til at søgee læge.
Sammen med lægefaglig
efaglig redaktør
af cancer.dk, Niels Ebbe
be Hansen går vi
kroppen igennem. Del
el for del, symptom for symptom.
Halsen, armhule eller
ller lysken, hvor
lymfeknuderne findes.. En hævelse kan
være kommet af mange
ge ting; hvis den
er på halsen, kan den være et tegn på
halsbetændelse, hvis den er på lemmerne, kan det være et tegn på, at
man har slået sig - eller
er at man har
gigt. Men den kan også
så være tegn
på kræft. En tommelfi
lfingerregel
fortæller, at hvis den nyopståede
knude er hård og uøm,
m, kan det
være kræft. En biopsi kan vise, om
det er tilfældet.
Vægttab. Hvis bukkserne hænger og bæl-tet bliver for løst,,
kan det være et tegn
n
på stress, kronisk be-tændelsestilstand ellerr
forhøjet stofskifte. Det
et
kan også være tegn på
mavesår eller en tarmmsygdom. En anden forrklaring kan være kræft.
t.
22
Fokus nr. 3 2009 cancer
Opkast med blod. Ved opkastninger med blod er der grund til at
reagere. D
Det kan være mavesår
eller udp
udposninger på spiserøret. Det kan også være tegn
på kræf
kræft. Det samme gælder,
hvis pa
patienten hoster blod
op. Blød
Blødninger fra tarmen
kan vær
være tegn på hæmorider. Det kan også være tegn
på kræft, o
og en god grund til at
søge læge. Mange kræftpatienter får fors
forsinket deres diagnose,
fordi de me
mener, at det er hæmorider. Underlivsblødning
Und
kan
– ud over o
overgangsalder eller
underlivsbetændelse - være tegn
underlivsb
på livmod
livmoderhalskræft eller livmoderkræft. Og blod i urinen
moderkræ
kan være blærehalskræft, nyrekræft eller prostatakræft.
Smerter, træthed og feber.
Smert
Er nogle a
af de symptomer, der
er sværes
sværest at håndtere. Træthed kan være blodmangel eller stofsk
stofskifteforstyrrelser – det
kan og
også bare være træthed.
Smerter i f.eks. ryggen
Sm
kan være, fordi man
k
h
har brugt ryggens
muskler forkert. Det
m
kan også være tegn
k
på kræft i f.eks. lever,
p
bryst eller prostata. Libr
gesom en ikke særlig
ge
høj feber over længere
hø
tid – typisk et par uger –
kan være indikator for,
ka
at man har kræft.
Fokus
Jens Overgaard
Har siden 1987 været
leder af afdelingen for
eksperimentel klinisk
onkologi ved Århus Universitetshospital og fra
1991 professor samme
sted. Siden 2005 medlem af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige
Udvalg, som han nu er formand for.
Niels Ebbe Hansen
Ulla Hjortebjerg
Overlæge, dr.med. Speciallæge
i intern medicin og hæmatologi
(blodsygdomme). Mangeårig ledende overlæge, hæmatologisk
afdeling, Herlev Hospital. Siden
2006 overlæge, Kræftens Bekæmpelse, lægefaglig redaktør af www.cancer.dk, Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
med oplysninger om kræftsygdomme.
Onkologisk sygeplejerske. Planlægger,
afholder og udvikler
rehabiliteringsforløb.
Underviser i kræft,
behandling og senfølger og er gruppeleder for samtalegrupper, f.eks. pårørendegrupper, grupper om senfølger m.m.
SE MERE OM SYMPTOMER PÅ CANCER.DK – GÅ IND UNDER ”SYMPTOMER PÅ KRÆFT”.
SE MERE OM REHABILITERINGSFASEN PÅ WWW.DALLUND.DK
Kvalme skal man heller ikke gå
med i længere tid.
Det kan også være tegn på mavesår
eller en sygdom i spiserøret. Det kan
også være kræft i mavesækken eller
andre steder.
Hoste eller hæshed i mere end 14
dage kan være symptom på kræft i lungerne eller halsen. Synkebesvær højt
oppe i halsen kan være tegn på sygdomme i skjoldbruskkirtlen, men det
kan også være tegn på spiserørskræft,
kræft i struben eller i skjoldbruskkirtlen.
Vi har alle modermærker rundt
omkring på kroppen. Men hvis de vokser eller begynder at bløde eller ændrer
form, er der grund til at være opmærksom.
Niels Ebbe Hansen
Der er en del evidens for, at det
betyder noget at stille diagnosen
hurtigt. Derfor er der god grund
til at stille diagnosen hurtigt
Det samme gælder, hvis der er sår,
som ikke vil heles.
Hyppig eller smertefuld vandladning eller gentagne infektioner i urinvejene er ofte et tegn på betændelse.
Det kan også være tegn på blærekræft.
De fleste af os har meget regelmæssige aff øringsvaner. Hvis disse pludselig ændres, eller hvis aff øringen ændrer form og konsistens - bliver løs,
eller man får forstoppelse – kan det
være symptom på tyktarmskræft eller
endetarmskræft.
Hovedpine er noget, vi alle sammen får indimellem. Oftest går det
over. Men hvis hovedpinen er ny, og
hvis den bliver ved med at være der,
skal man ikke vente længe med at søge
læge. Det kan være tegn på kræft i hjernen. Hvis tumoren går ind og trykker
på nervesystemet, kan andre symptomer blive uklarhed – i tanke og tale –
og synsforstyrrelser.
Q
Hold øje med….
Når behandlingen slutter, vil man helt naturligt være
opmærksom på fysiske symptomer. På Rehabiliteringscenter
Dallund kommer færdigbehandlede kræftpatienter på et seksdages ophold. Fokus er at komme godt videre efter sygdommen.
”M
a n g e
tid de kan forvente, at
Ulla Hjortebjerg
f øler, at
de fysiske gener efter
der ikke
behandlingen kan vare
bliver taget ordentved. Vi siger, uden dog
Mange føler, at der
ligt hånd om dem
have videnskabelige
ikke bliver taget ordentligt at
ved de tilbagevenbeviser for det, at de
hånd om dem ved de
dende kontroller,”
symptomer, som restesiger Dallunds rådtilbagevendende kontroller rer efter to år, nok vil
givende sygeplejervære blivende gener.”
ske Ulla Hjortebjerg
Et andet spørgsmål,
som ofte er oppe at vende under opholog fortæller, at mange patienter har en
det på Dallund, er motion.
stor angst for tilbagefald.
”De efterlyser nogle helt konkrete
”Som hovedregel gælder de samme
beskeder. Noget, de kan regne med,
anbefalinger for færdigbehandlede
som kan være vanskeligt at give, når det
kræftpatienter som for raske personer:
Man kan gå til smertegrænsen, men
handler om kræft.
Men de skal være opmærksomme
ikke over. Ofte tror patienterne, at de
på nytilkomne symptomer: Ændret
kan og må meget mindre inden for fysmertemønster, ændret fordøjelse, f øsisk aktivitet end det, der er tilfældet. I
leforstyrrelser eller andet. Hvis de er i
de tilfælde, hvor kræftsygdommen har
tvivl, kan de som hovedregel se sympspredt sig til knoglerne, skal man ikke
tomerne an i omkring 14 dage. Hvis
presse sig selv, men være lidt mere forsymptomerne i løbet af den periode er
sigtig. Her vil det være på sin plads at få
uændrede eller forværrede, så skal de
vejledning fra en fysioterapeut, som er
søge læge.
vant til at arbejde med kræftpatienter,”
Nogle spørger også om, hvor lang
siger Ulla Hjortebjerg.
Q
Fakta
Om ventetider
Der er endnu ikke nogen tal på, hvad det betyder for helbredelsen at søge læge
hurtigt efter opdagelsen af de f ørste spæde symptomer. Til gengæld fortæller de
tal, der ligger for ventetidens betydning for helbredelsen – når diagnosen er stillet
og behandlingen sat i gang – at jo længere tid kræften har til at sprede sig, jo værre.
Tal fra 2007 viser, at ventetiden fra henvendelse til praktiserende læge til behandling på sygehus i gennemsnit er 98 dage. På baggrund af en dansk undersøgelse, ligeledes fra 2007, konkluderer professor Jens Overgaard, at ventetiderne for
behandling af patienter med hovedhalskræft betyder 75 årlige dødsfald. En anden
undersøgelse viser, at ventetider på mere end 40 dage på strålebehandling efter
operation for hovedhalskræft betyder en signifikant højere tilbagefaldsrate.
For brystkræftpatienter gælder det, at mere end otte ugers ventetid på strålebehandling efter operation giver 50 pct. øget risiko for tilbagefald. Nyere tal fra Storbritannien viser, at prognosen for helbredelse for kræft i æggestokkene, lunger og
tarm forværres med ca. 3,8 pct. for hver måned, der er forsinkelse i behandlingen. Q
Cancer fokus nr. 3 2009
23
Fokus
Ulrik Lassen
Fokus
Arne Rolighed
Overlæge, ph.d., onkologisk afdeling, Rigshospitalet. Leder af Enhed for
Eksperimentel
Kræftbehandling på Rigshospitalet siden etableringen i 2004.
Adm. dir. for Kræftens
Bekæmpelse siden 2000.
Sundhedsminister for S fra
dec. 2000 til nov. 2001.
Uddannet cand.scient.pol.
fra Aarhus Universitet i
1980 og har bl.a. været amtssygehusdir.
i Århus Amtskommune. Medlem af bestyrelsen for Aarhus Universitet.
Stadigt flere
får eksperimentel
behandling
I 2005 blev ordningen udvidet til
også at omfatte muligheden for at blive henvist til eksperimentel behandling herhjemme, da man oprettede de
såkaldte enheder for eksperimentel
kræftbehandling på landets største
kræftafdelinger.
Det har if ølge overlæge Ulrik Lassen fra Rigshospitalets Enhed for Eksperimentel Kræftbehandling f ørst og
fremmest betydet, at patienter med
sjældne kræftformer kan tilbydes en
behandling. Enheden på Rigshospitalet
modtager årligt omkring 300 patienter,
og mindst 80 pct. får et tilbud om behandling.
”Tidligere kunne man ikke behandle sjældne kræftformer, fordi der ikke
var dokumentation for, at behandlingen virkede. Og dokumentationen kunne man ikke skaffe, fordi det er svært
at lave ordentlige kliniske forsøg på
Rigets tilstand
Det er både til gavn for patienterne og forskningen,
at eksperimentel kræftbehandling vinder frem herhjemme.
Mange kræftpatienter kender dog ikke ordningen, og det skal
en ny patientpjece fra Sundhedsstyrelsen gøre noget ved.
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
D
ødssyge kræftpatienter,
der ellers er opgivet af lægerne, får i stigende grad
tilbudt eksperimentel behandling.
I 2008 fik 1.167 patienter if ølge
Sundhedsstyrelsens årsopgørelse således deres tilfælde vurderet af Sundhedsstyrelsens second opinion-udvalg,
der rådgiver om eksperimentel behandling, og af dem blev 747 sendt
videre til eksperimentel behandling
herhjemme eller i udlandet. Det er en
stigning på 24 pct. i forhold til 2007.
Dertil kommer de patienter, der henvises direkte til de eksperimentelle enheder.
Second opinion-ordningen betyder,
at læger, der står med en patient, som
de ikke kan tilbyde mere behandling,
kan sende sagen til vurdering i et panel
af eksperter.
De vurderer så, om der findes en
eksperimentel behandling i Danmark
eller i udlandet, der muligvis kan hjælpe patienten.
Overordnet set er kræftpatienternes
talerør, Kræftens Bekæmpelse, da også
24
Fokus nr. 3 2009 cancer
tilfreds med ordArne Rolighed, direktør for Kræftens Bekæmpelse
ningen. Direktør
Arne Rolighed
Ordningen er helt nødvendig for at bringe
siger:
”Ordningen
udviklingen inden for kræftforskningen videre,
er helt nødvenidet
den er et incitament for forskerne til at sætte
dig for at bringe
udviklingen innye, spændende forsøg og projekter i gang,
den for kræftsom vi ikke kan undvære
forskningen videre, idet den er
et incitament for forskerne til at sætte
sjældne kræftformer. Med oprettelsen
nye, spændende forsøg og projekter i
af de eksperimentelle enheder har vi
gang, som vi ikke kan undvære. Man
fået muligheden for at afprøve nye beskal huske, at 36.000 danskere får kræft
handlinger som forsøg, og i dag er flere
af forsøgene blevet til standardbehandi løbet af et år, og af dem er det kun
halvdelen, der lever fem år senere. Rigling,” siger han og peger på behandlintig mange patienter kommer derfor
gen for lever- og galdevejskræft som et
i den situation, hvor det skal overveeksempel.
jes, om eksperimentel behandling kan
Hurtige med ny behandling
være til nogen nytte.”
Desuden har oprettelsen af de ekspePatienter solgte alt
rimentelle enheder betydet, at nye beMuligheden for at få eksperimentel
handlinger kommer langt hurtigere til
behandling i udlandet blev indf ørt i
Danmark.
2003, fordi man herhjemme i stigende
”Førhen kunne der gå op til to år, fra
grad var vidne til, at dødssyge kræftpavi hørte om et nyt stof på en kongres,
tienter solgte, hvad de ejede, og rejste
til myndighederne her og i udlandet
til udlandet i et desperat håb om at
var færdige med at granske det. Nu kan
blive helbredt.
vi gå i gang dagen efter, hvis vi får til-
Fakta
Fakta
Eksperimentel behandling
Eksperimentel behandling er en uprøvet eller utilstrækkeligt dokumenteret medicinsk behandling, der gives til kræftpatienter, inden
behandlingen formelt er godkendt. Alvorligt syge kræftpatienter,
der er opgivet af det traditionelle kræftbehandlingssystem, kan indstilles til eksperimentel behandling, ved at den behandlende læge
sender sagen til bedømmelse i det såkaldte second opinion-udvalg
under Sundhedsstyrelsen. To af landets mest erfarne onkologer,
overlæge dr. med. Heine Høi Hansen og professor, overlæge Hans
von der Maase, begge fra Rigshospitalet, sidder i udvalget.
Behandlingens forskellige faser
Eksperimentel kræftbehandling kan inddeles i fase 1- og fase 2-forsøg, hvoraf fase
1-forsøg drejer sig om at vurdere, om et
nyt præparat tåles af mennesker, og derfor
kan omfatte mennesker med forskellige
kræftdiagnoser. Fase 2-forsøg drejer sig om
at undersøge, om behandlingen har effekt
på en bestemt sygdom og i givet fald, hvor
stor dosis skal være.
(KILDE: ENHED FOR EKSPERIMENTEL KRÆFTBEHANDLING, RIGSHOSPITALET)
Mange forsøgsbehandlinger
er efter afprøvning blevet til
standardbehandlinger.
Stigning i eksperimentel behandling
I 2008 blev 747 ud af 1.167 patienter sendt videre til
eksperimentel behandling herhjemme eller i udlandet.
+24%
2007
560 patienter
2008
747 patienter
80%
af de 300 patienter, der kommer
til Enheden på Rigshospitalet,
får et tilbud om behandling.
ladelse. Så fra at
Overlæge Ulrik Lassen, Rigshospitalet
være meget langsom til at tilbyde
Den behandlende læge er patientens
ny behandling, er
advokat
og ikke hans eller hendes modstander,
vi nu de hurtigste,” siger Ulrik
og hvis lægen ikke vil søge om eksperimentel
Lassen.
behandling, er der givet en grund til det
Den eksperimentelle enhed
på Rigshospitalet samarbejder desuden
om, og hvordan sagsgangen i udvalget
med en række medicinalfirmaer om
foregår.
en række såkaldte fase 1-forsøg. Et fase
Samtidig ser Kræftens Bekæmpelse
1-forsøg betyder afprøvning af medigerne, at retten til at søge second opinicin, der er under udvikling, og som
on og dermed en mulig eksperimentel
behandling bliver overf ørt til patienten
endnu ikke er målrettet en bestemt
kræftform.
og dennes praktiserende læge i stedet
for, at det som i dag er den behand”Vi undersøger, om stoffet kan gives
til mennesker, og hvilken effekt det
lende læge, der kan søge udvalget om
har. Fase 1-forsøgene betyder, at vi også
en vurdering.
har et tilbud til patienter, der ellers er
”Nogle patienter f øler måske, at de
opgivet alle andre steder, og det er de
sår tvivl om lægens behandling ved at
glade for. For os betyder det, at vi er
bede om en second opinion, og derfor
med i den allertidligste udviklingsfase
vil det være en fordel for patienterne,
af nye behandlinger,” forklarer Ulrik
hvis de sammen med deres praktiseLassen og understreger, at fase 1-forsørende læge i stedet selv kunne søge,”
siger direktør Arne Rolighed.
gene udelukkende betales af firmaerne,
mens den øvrige eksperimentelle beOverlæge Ulrik Lassen tvivler på, at
handling dækkes af det offentlige.
det vil være en god idé.
”Det vil betyde, at der vil komme
Ringe kendskab
flere unødvendige ansøgninger, hvilket
Kræftens Bekæmpelse oplever ofte, at
ikke er til gavn for nogen. Den behandkendskabet til second opinion-ordninlende læge er patientens advokat og
gen og eksperimentel behandling er
ikke hans eller hendes modstander,
ringe.
og hvis lægen ikke vil søge om ekspeEn undersøgelse, som organisatiorimentel behandling, er der givet en
nen foretog blandt kræftpatienter, der
grund til det,” siger han og tilf øjer, at
har været i Kina for at blive behandlet,
medierne har et stort ansvar ved at lokviste, at kun 1 ud af 22 havde fået opke nogle patienter til at tro, at de kan
lyst muligheden for en second opinion.
blive helbredt af alle mulige mirakelDa organisationen tidligere på foråret
kure i udlandet.
mødtes med sundhedsminister Jakob
Formanden for Regionernes SundAxel Nielsen (K), var den mangelfulde
hedsudvalg, regionsrådsformand Ulla
information om eksperimentelle beAstmann (S), foretrækker også, at det er
handlingsmuligheder da også et af hoden behandlende specialist, der henvivedpunkterne.
ser til second opinion.
”Patienterne skal vide, at ordningen
”Den praktiserende læge er jo med
findes, så de kan bede om at komme
al respekt ikke specialist i onkologi,
i betragtning, og det var ministeren
og jeg er bange for, at der vil komme
meget enig i,” fortæller Arne Rolighed.
ansøgninger, der ikke er ordentligt beSundhedsstyrelsen skal derfor udarlyst. Det vil måske også være svært for
bejde en pjece, der skal informere om
en praktiserende læge at skulle sige til
ordningen og beskrive, hvem man kan
sin patient, at det desværre ikke nytter,”
henvende sig til, hvad der kan søges
siger hun.
Q
Cancer fokus nr. 3 2009
25
Sverige
Stockholm, Karolinska Sjukhuset behandlede tidligere
en del danske kræftpatienter med stereotaktisk strålebehandling. I dag tilbydes behandlingen på Århus Sygehus og Rigshospitalet til patienter med levermetataser
eller kræfttumorer i hjernen, men nogle patienter foretrækker stadig at blive behandlet i Sverige.
Pejling
Norge og Tyskland:
Oslo og Kiel – I de senere
år er danske patienter
henvist til strålebehandling i Oslo og Kiel, når
ventetidsgarantien ikke
har kunnet overholdes.
Det er især patienter
med brystkræft (begge
steder) og prostatakræft
(Kiel).
USA, Tyskland og, Sverige:
Boston, Darmstadt og Uppsala
- Få danske patienter henvises årligt til protonstrålebehandling de
tre steder. I år tages et nyt anlæg
i brug i Heidelberg i Tyskland.
Cancerbehandling
i udlandet
Det er ikke et nyt fænomen, at nogle
danske patienter tager til udlandet for
at blive behandlet. Men det kan være en
jungle at Ànde ud af, hvilken behandling,
der gives i de forskellige lande.
26
Fokus nr. 3 2009 cancer
Tyskland:
Frankfurt – Universitetshospipitalet i Frankfurt am Main: Prorofessor Thomas J. Vogl behandndler forskellige kræftsygdomme
me
med regional kemoterapi og kemoembolisation samt en særærlig type laserbehandling, kaldet
det
LITT (Laser-induced Interstitial
tial
Thermotherapi). Ifølge Kræftens
ens
Bekæmpelse er omkring 100
00
danske patienter blevet behandndlet i Frankfurt i de senere år.
Schweiz:
Basel: Dotatoc – danske patienter med neuroendokrine tumorer behandles her. I 2008 fik 48 patienter
via second opinion-udvalget mulighed for behandling
her. Fremover vil behandlingen blive tilbudt på Århus
Sygehus og på Rigshospitalet.
(KILDER: KRÆFTENS BEKÆMPELSES RAPPORT 3/2009: DANSKE KRÆFTPATIENTERS BEHANDLING I KINA,
KRÆFTENS BEKÆMPELSE, SUNDHEDSSTYRELSENS ÅRSOPGØRELSE 2008 OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING)
Danmark
På Herlev Hospital tilbyder man
nu også patienter med levermetastaser, der stammer fra tyktarmskræft eller fra brystkræft,
regional kemoterapi som eksperimentel behandling.
Kinesiske lægers
kræftbehandling
skal kortlægges
I øjeblikket er det især Kina, der tiltrækker
danske kræftpatienter, men danske onkologer
savner dokumentation for de kinesiske lægers
metoder. Sundhedsstyrelsen undersøger, hvad
der er op og ned i behandlingen.
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
N
Kina
Den kinesiske kræftbehandling er præget af multiterapi, hvilket vil sige, at man f.eks. blander traditionel
kemoterapi, dendritcelleterapi og traditionel kinesisk
medicin. Modsat herhjemme, hvor man primært anvender monoterapi i form af én behandlingsform ad
gangen. Kræftens Bekæmpelse skønner, at godt 100
danske patienter har fået behandling i Kina.
Phønix Hospital Group, Beijing:
Ud over genterapi tilbydes kryo- og brachyterapi,
stereotaktisk strålebehandling, regional kemoterapi,
HiFU samt varmeterapi.
Tianjin Cancer University Hospital, Tianjin:
De danske kræftpatienter behandles på en lille specialafdeling for patienter med metastaserende kræftsygdom. De tilbydes en individuel behandling, hvor
flere behandlinger gives samtidig. Det kan være biologisk behandling, som f.eks. dendritcellebehandling,
kryoterapi og stereotaktisk strålebehandling (cyberknife), immunstimulerende behandling, genterapi med
gendicine (recombinant human Ad.). Endvidere gives
kemoterapi såvel regionalt som generelt.
Fuda Cancer Hospital, Guangzhou:
Er specielt kendt for sine behandlingsmetoder med
kryoterapi med ”Argon-helium knife” og brachyterapi med brug af radioaktive jodkorn. Endvidere udføres stereotaktisk strålebehandling, RF-behandling
(radiofrequency ablation), bio-immunologisk terapi
(dendritcellevaccination og genterapi). Patienter
kan henvises til protonstrålebehandling på et andet
kræftcenter.
Kræftpatienter i Kina bliver desuden tilbudt behandling med kinesisk urtemedicin.
år danske patienter drager til udlandet for at få behandling for deres kræftsygdom, sker det for egen
regning og uden mulighed for på
forhånd at skaffe sig dokumentation
for, hvorvidt behandlingen virker.
Derfor har Sundhedsstyrelsen af sundhedsminister Jakob
Axel Nielsen (K) fået til opgave at samle oplysninger om den
behandling, som danske patienter får i Kina. Hidtil har danske læger og myndigheder ikke haft noget grundlag for hverken at til- eller fraråde patienter at lade sig behandle i Kina.
If ølge direktør for Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker, er det
almindelig praksis at indhente oplysninger om behandlinger
i udlandet.
”Udfordringen i Kina er, at kineserne er meget tilbageholdende med oplysninger, men da så mange danskere rejser til
Kina i øjeblikket, prøver Sundhedsstyrelsen på anden vis at
skaffe de oplysninger, som vi mener, skal til, for at vi kan vurdere den behandling, patienterne får,” siger han.
Mistillid til systemet
At danske patienter rejser til udlandet for at blive behandlet,
er der if ølge overlæge i onkologi på Herlev Hospital, Anders
Mellemgaard, ikke noget mærkeligt i.
”Vi har altid haft patienter, der hellere vil behandles i udlandet. Nogle
Edith Raffn
patienter nærer mistillid til
det hjemlige system og tror
Patienterne ved godt, at
ikke, at de får den bedste
de ikke bliver helbredt
behandling her. Gennem
medierne har de hørt, hvor
i Kina, men de søger et
dårligt det står til, og i stehåb om livsforlængelse,
det surfer de på nettet og
og det får de i Kina
finder en udenlandsk klinik, der skriver, at de har
stor erfaring med den og den behandling,” siger han.
Desuden er der forskel på, hvordan en dansk læge og f.eks.
en kinesisk læge taler med patienterne.
”I Danmark fortæller man patienterne sandheden, og
man bilder dem ikke ind, at de kan helbredes, hvis det reelt
er umuligt. Man kan få det indtryk, at nogle kinesiske læger
ikke siger til folk, at helbredelse er umulig, men at de har set
folk overleve med sygdommen. Det falder nogle patienter
for, fordi de tror, at den læge, der siger, at han kan helbrede
patienten, er dygtigere end ham, der siger, at der ikke er mere
Fortsættes næste side
Cancer fokus nr. 3 2009
27
Fokus
Edith Raffn
Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d.. Arbejder som rådgiver på Kræftlinjen i Kræftens
Bekæmpelse. Arbejdede tidligere i Embedslægeinstitutionen. Står bag Kræftens Bekæmpelses rapporter om danske kræftpatienters
behandling i Kina.
Pejling
Fortsat fra forrige side
at gøre. I virkeligheden er det to forskellige måder at kommunikere på, og i det lange løb vil moderne patienter ikke finde
sig i at høre, at noget er godt, når det i virkeligheden er skidt,”
siger Anders Mellemgaard.
Han peger på, at der som med så meget andet af og til går
mode i at blive behandlet et bestemt sted. Lige nu er det især
Kina og Frankfurt, der tiltrækker danske patienter, tidligere
var det Hammelburg i Tyskland og Stockholm. Om et år formentlig et helt tredje sted.
”Når det gælder onkologisk behandling, er de geografiske
forskelle i virkeligheden ganske små. Det kan være, at man
vinder nogle ugers levetid ved et præparat frem for et andet,
eller det kan være, at en behandling viser sig at have færre
bivirkninger,” siger Anders Mellemgaard.
Samme retningslinjer
Det skyldes, at kræftlæger verden over læser de samme retningslinjer (guidelines) for den bedst mulige behandling af
kræft. Retningslinjerne bliver til på baggrund af videnskabelig evidens, og Anders Mellemgaard vurderer ud fra faglige
diskussioner ved kongresser o.l., at langt de fleste også f ølger
dem.
”Der kan være nationale forskelle på, om man anvender et
af to præparater, ligesom der kan være forskel på, hvor hurtig
man er til at indf øre en ny behandling. England stiller f.eks.
skrappere krav til ny medicin end andre europæiske lande,”
siger han. Han tilf øjer, at økonomi også kan spille ind, eftersom knap så velstående lande kan blive tvunget til at fravælge
en behandling,
fordi den er for
Anders Mellemgaard
dyr.
Grunden til, at
danske kræftlæI Danmark fortæller
ger tvivler på, at
man patienterne
kinesiske kræftsandheden, og man
læger har fundet
bilder dem ikke ind, at en måde at revolutionere kræftde kan helbredes, hvis behandlingen på,
det reelt er umuligt
er, at kinesiske
forskere endnu
ikke har publiceret noget med tilstrækkelig videnskabelig
evidens.
”De har endnu ikke gennemf ørt forskning, der kan få os
til at tro på, at det holder, og havde de det, ville de vise os
data. Men det udelukker ikke, at der kan være noget om det,”
understreger Anders Mellemgaard.
Håb om livsforlængelse
Den manglende viden om, hvad der foregår i Kina, og hvor
mange danske patienter der tager derud, fik i fjor Kræftens
Bekæmpelse til at lave en undersøgelse af, hvorfor og hvor
mange danske kræftpatienter der rejser til Kina. Undersøgel-
28
Fokus nr. 3 2009 cancer
sen, der omfatter 22 patienter, er beskrevet i tre rapporter.
Konklusionen er, at det drejer sig om patienter, der herhjemme har fået at vide, at der ikke er mere at gøre, og at de kun
har få måneder tilbage at leve i.
Speciallæge, ph.d. Edith Raffn står bag undersøgelsen,
og hun har sammen med en kollega besøgt de tre kinesiske
hospitaler, der
behandler danskerne
Edith Raffn
”Patienterne
ved godt, at de
I Kina inddrages læger med
ikke bliver helandre specialer i højere grad
bredt i Kina, men
de søger et håb
i behandlingen. Det samme er
om livsforlængeltilfældet i Frankfurt, hvor en del se, og det får de i
danske patienter også søger hen Kina. Heller ingen
af de læger, vi har
for at blive behandlet
haft kontakt med,
hævder, at de kan
helbrede patienter med kræftsygdomme, der har spredt sig,
men patienterne har kun det ene liv, og ingen af dem, vi har
talt med, har fortrudt deres rejse,” siger hun. Edith Raffn peger på, at der er flere forskelle på behandlingen i Danmark og
i Kina.
”I Danmark er det overvejende onkologer, der behandler
kræftpatienter, hvis deres sygdom har spredt sig til mange
steder i kroppen. I Kina inddrages læger med andre specialer
i højere grad i behandlingen. Det samme er tilfældet i Frankfurt, hvor en del danske patienter også søger hen for at blive
behandlet. Desuden bruger kineserne flere metoder på én
gang, bl.a. dendritcelleterapi, der kun anvendes på forsøgsbasis i andre lande, og behandlingen sammensættes forskelligt,
afhængig af hvilken patient det drejer sig om,” siger hun og
tilf øjer, at det netop derfor er svært at dokumentere resultaterne forskningsmæssigt.
Sundhedsstyrelsens direktør Jesper Fisker regner med, at
der i fremtiden vil blive flere vurderinger af behandlinger i
udlandet.
”Det vil være urealistisk at love, at vi kan vide alt, hvad der
foregår, men vi vil se nøjere på de steder, hvor relativt store
grupper af patienter søger hen, og hvor det er vanskeligt at
skaffe viden om behandlingernes kvalitet ad de gængse veje,”
siger han.
I Kræftens Bekæmpelse er direktør Arne Rolighed glad for,
at Sundhedsstyrelsen undersøger, hvad man ved og ikke ved
om de kinesiske behandlingsmetoder, så danske patienter
ikke risikerer at blive taget ved næsen.
”Vi har brug for at vide, hvad der er skidt, og hvad der er
kanel, så vi får et grundlag at til- eller fraråde behandling på,”
siger han. Arne Rolighed tilf øjer, at Kræftens Bekæmpelse
gerne støtter evt. forskning, hvis der er nogle af de kinesiske
behandlingsmetoder, der virker lovende.
Q
Helena Hansson
Vores hypotese var,
at hjemmebehandlingen
ville have en betydning
for familiernes livskvalitet, og det ser ud, som om det
også har forbedret den, så det er
det, vi kan se indtil videre
Rigets tilstand
Rigshospitalet bag
forsøg med
kemoterapi i hjemmet
For øjeblikket får 24 kræft-ramte børn en del af deres
behandling i hjemmet i stedet for på Rigshospitalets børneonkologiske afdeling.
Af Jette Lüthcke
N
år et barn får kræft, påvirker sygdommen ikke kun
det syge barn, men hele familien. Især den periode,
hvor barnet er i intensiv
behandling og indlagt på hospitalet,
belaster familielivet og eventuelle raske søskende. Derudover er de hyppige
blodprøvetagninger også en tids- og
energikrævende faktor for familierne.
Behandlingen indebærer nemlig, at
barn og en af forældrene er på sygehuset gennemsnitligt hver anden til hver
tredje dag det f ørste halve til hele år,
barnet er i behandling. Derfor har man
fra Rigshospitalet iværksat et forsøg,
der har det overordnede formål at evaluere effekten af pleje og behandling af
børn med kræft i eget hjem, forklarer
cand.scient.san. og forskningssygeplejerske Helena Hansson, der skriver en
ph.d.-afhandling om projektet.
”Formålet er at foretage en videnskabelig undersøgelse af, hvilken effekt
behandlingen i hjemmet har på familiernes livskvalitet, behandlingskvaliteten og de sundhedsøkonomiske omkostninger,” forklarer Helena Hansson.
Forsøget begyndte i august sidste
år og slutter ved årsskiftet. Men inden
startskuddet lød, havde Helena Hansson og hendes kolleger brugt et halvt år
på at forberede sig. Og der var mange
aspekter, der skulle tages højde for.
”Vi havde flere bekymringer. F.eks.
med hensyn til hygiejne og de faste
procedurer. Børnene har cvk (centralt
venekateter), som skal håndteres sterilt. Og spritter man marmorbordet af
hjemme hos familierne? Vi måtte også
finde ud af, hvordan sygeplejerskerne
kunne transportere medicinen sikkert.
Desuden skulle vi beslutte, hvad vi skulle gøre med affaldet. Så vi måtte lave
instrukser for det hele, og det er rart,
at det er gået godt rent sygeplejemæssigt,” fortæller Helena Hansson.
Planen er, at Helena Hansson skal
analysere alle data i løbet af næste år, så
det færdige resultat foreligger foråret
2011. Og fordi det er et videnskabeligt
projekt, hvor for megen omtale kan påvirke deltagerne, er hun meget varsom
med at udtale sig alt for bombastisk på
forhånd.
”Vores hypotese var, at hjemmebehandlingen ville have en betydning for
familiernes livskvalitet, og det ser ud,
som om det også har forbedret den, så
det er det, vi kan se indtil videre. Men vi
er ikke færdige endnu og har ikke analyseret data. Så jeg håber, at jeg kommer frem til resultater på de tre parametre: Det rent psyko-sociale – altså
familiernes livskvalitet, behandlingskvaliteten – betyder hjemmebesøgene
flere eller færre infektioner, og til sidst
økonomien,” siger Helena Hansson. Q
Fakta
Om hjemmepleje
Q BUS - projektet kaldet BUS (Børneonkologisk Udgående Sygepleje).
Q Forsøgsordningen startede 1.
august sidste år og slutter 31. december i år.
Q I starten fire – nu to – erfarne sygeplejersker fra børnekræftafdelingen
kører ud mandag-fredag kl. 7-16.
Q 24 familier deltager i projektet.
Kriterier for deltagelse i BUS
Q Barnet skal have kræft – kræfttype
underordnet.
Q Forældre og barn skal kunne tale og
forstå dansk.
Q Skal bo mindre end 50 km fra Rigshospitalet.
Q Tilstanden skal være stabil og medicinsk forsvarlig.
Hvilke opgaver udfører BUS
Q Intravenøs indgift af antibiotika og
kemoterapi.
Q Injektioner.
Q Ernæringsbehandling, f.eks. anlæggelse af nasalsonde (næsesonde).
Q Sygeplejeopgaver, f.eks. pleje af
centralt venekateter.
Q Smertebehandling.
Q Blodprøvetagning fra centralt venekateter eller venepunktur.
Det ser ud til at hjemmebehandling
betyder forbedring af de kræftramte
familiers livskvalitet.
Læs på de f ølgende sider om sygeplejerskernes besøg hos Julius.
Cancer fokus nr. 3 2009
29
Rigets tilstand
Af Jette Lüthcke, foto: Sara Skytte
”J
eg vil helst sidde i ’kongestolen’,” siger Julius på seks
år bestemt uden at slippe
sin sølvgrå PSP med øjnene. Hans øjne forbliver fast
fokuserede på de blå racerbiler på den lille skærm, selv om
sygeplejerske Birgitte Bjerg Jørgensen
fisker det centrale venekateter frem under hans mørkeblå T-shirt og med øvet
hånd spritter det af.
Julius fik leukæmi i marts sidste år
og er for øjeblikket i ekstra behandling
med antibiotika grundet en infektion.
Julius har været med i BUS-projektet
siden starten i august sidste år og får
– så vidt det er muligt – både kemoterapi, antibiotika og taget blodprøver
hjemme.
Og familien er rigtig godt tilfreds
med ordningen, siger Julius’ mor, Lene
U. Levring.
”Projektet startede samtidig med, at
Julius begyndte i skolen. Fordi sygeplejerskerne i BUS er så fleksible, har han
kunnet opretholde et næsten normalt
liv – så normalt, som det nu kan være i
denne situation,” smiler hun skævt.
Birgitte Bjerg Jørgensen, som på nuværende tidspunkt er en af de to udgående sygeplejersker, prøver nemlig så
vidt muligt at tilpasse sine besøg hos
Julius, så den unge mand kan passe sin
skolegang i 0. klasse på La Cour Vejens
Skole.
”Birgitte kommer f.eks. om morgenen, så Julius reelt kan nå i skole til 2.
time. Ellers kommer hun, når han har
været i skole og har fået frikvartererne
med, som er vigtige for ham. Han får
mere tid i skolen og er dermed del af
fællesskabet i klassen. Jeg tror, at hans
livskvalitet er større – og det gør en
kæmpe forskel for os. På denne måde
bliver det mere normalt at være syg –
og derfor er vi så glade for det,” siger
Lene U. Levring.
Julius er vild med at gå i skole og er
selv glad for, at han ikke forsømmer ret
meget. Faktisk kan han ikke på stående
fod komme i tanke om noget dårligt
30
Fokus nr. 3 2009 cancer
Kemobehandling
i hjemmet
normaliserer syge
børns hverdag
Selv om Julius har kræft,
får han takket være
Rigshospitalets BUS-projekt
(Børneonkologisk Udgående
Sygepleje) de Áeste af sine
behandlinger hjemme. Det gør
det muligt at opretholde en
forholdsvis normal hverdag,
selv om man har et barn med
leukæmi, siger hans mor,
Lene Ulbjerg Levring.
ved BUS-projektet i forhold til Rigshospitalet.
”Jeg vil hellere have taget blodprøve
hjemme, og det er godt, fordi man ikke
skal køre ind til Rigshospitalet. Det er
kedeligt at komme ind på hospitalet,
fordi man ikke kan lave andet end at
kede sig… Jeg har ikke lyst til at læse
bøger,” siger han.
Sparer en masse tid
En anden væsentlig faktor, der spiller
en rolle for familien, er tidsperspektivet. Transporten ind til Rigshospitalet
For Julius, der fik
leukæmi for godt et
år siden, er det vigtigt
at behandlingen
foregår hjemme i vante
omgivelser.
Birgitte Bjerg Jørgensen
”Vores hypotese var, at hjemmebehandlingen ville have en
betydning for familiernes livskvalitet, og det ser ud, som om
det også har forbedret den, så det
er det, vi kan se indtil videre. Men vi er ikke
færdige endnu og har ikke analyseret data
Her får vi serveret oplysningerne
med efterf ølgende parkeringsproblemer og den uundgåelige ventetid i det
altid travle ambulatorium slipper Julius
og hans mor for på de dage, hvor sygeplejersken kommer på hjemmebesøg.
”Det betyder rigtig meget i forhold
til tiden. For selv om de er kvikke nok i
ambulatoriet, går der alligevel en masse tid med ingenting. Man er sat på
standby, mens man venter. Herhjemme
har vi en f ølelse af frihed og kan jo gå
ned i haven, mens vi venter,” fortæller
Lene U. Levring og peger ud ad vinduet
mod haven.
Erfaringen viser, at de familier, der
er indlagt samtidig, kommer til at kende hinanden godt og f ølger med i hinandens liv og udviklingen i børnenes
sygdom. Lene Levring er helt klar over,
at deres familie, som ud over Julius
også tæller Julius’ far, Peter, og storebrødrene Gustav på ni og Christian på
17, går glip af noget af dette fællesskab.
Alligevel vil hun ikke bytte.
”Der er selvf ølgelig både noget godt
og noget skidt ved, at barnet bliver behandlet hjemme. Her er jeg lidt ambivalent. For man mister lidt af den
sociale kontakt, som du får inde på afdelingen. Men jeg mener, at det opvejes
af, at vi har et mere ’normalt’ liv i og
med, at vi ikke skal ind på Rigshospitalet så ofte.”
Birgitte Bjerg Jørgensen har været ansat på børneonkologisk afdeling på
Rigshospitalet i 13 år. For hende er det
en stor forandring at opleve både de
kræftsyge børn og deres forældre på
hjemmebane. Hun mener, at betingelserne for at yde en god sygepleje i eget
hjem er gode, fordi man får et fint helhedsindtryk af familien og samspillet
dem imellem.
”Men det er en forudsætning, at der
er skabt tryghed hos familierne fra afdelingens side inden f ørste hjemmebesøg. Samtidig ved familierne også,
at BUS består af erfarne sygeplejersker
inden for specialet,” siger hun.
Sygeplejerskerne har også erfaret,
at den rolige atmosfære under hjemmebesøgene kan gøre det nemmere for
forældrene at stille spørgsmål.
”Nogle forældre kan være lidt påpasselige med at stille spørgsmål i ambulatoriet, som jo er et travlt sted, hvor
der ofte er mange patienter. Man f øler
måske, at man tager hinandens tid. I
hjemmet bliver vi jo ikke forstyrret eller afbrudt på samme måde,” fortæller
hun.
Selv om Julius er i behandling for
sin leukæmi, kan han følge med i
skolen og deltage i klassens vigtige
fællesskab.
Intet problem
For familien Levring har det ikke været
noget problem at skulle have hospitalet
ind i hjemmet og dermed et fremmed
menneske så tæt på i en lang periode.
”Det er næsten som at have gæster
på besøg, og i starten tænkte jeg på, at
jeg skulle have ryddet op, inden Birgitte kom. Men der gik ikke mange gange,
så glemte jeg alt om det, og nu ligger
der gerne Lego over hele gulvet, når
hun kommer, så det tager vi meget afslappet,” griner Lene U. Levring.
Q
Fakta
Julius’ mor er klar over, at familien
går glip af de gode kontakter med
personale og andre patienter på
hospitalet. Men hun vil ikke bytte.
Om hjemmebehandlingen
Julius og hans forældre slipper dog ikke helt for besøgene på Rigshospitalets børneonkologiske afdeling. De to projektsygeplejersker
kører ud i begrænset tidsrum, så skal Julius have længerevarende
behandlinger eller antibiotika f.eks. om aftenen, foregår det i ambulatoriet eller under indlæggelser. Han kommer også til lægelig
kontrol en gang om måneden.
Cancer fokus nr. 3 2009
31
Susanne Oksbjerg Dalton
Det er jo ikke, fordi man tjener
lidt, at man bliver mere syg,
derimod har det nok betydning,
hvordan man lever sit liv, og hvor
udsat man er i de forskellige
socialgrupper
Forskning
Ny forskning skal
hindre ulighed
i cancerbehandlingen
Social ulighed slår igennem i statistikken
for kræftoverlevelse, hvor de velstillede har
de bedste odds for at overleve.
FATTIG
i systemet, og hvor udbredt sygdommen er, når diagnosen
stilles. Samtidig vil vi se på, om der er forskel på, hvem der får
lere forskningsprojekter skal nu forsøge at klarlægtilbudt de forskellige behandlinger, og om det skyldes, at der
ge de præcise årsager til den sociale ulighed, der er i
er forskel i den generelle sygelighed i de forskellige grupper,
forbindelse med kræftbehandlingen.
altså om man er mere sårbar over for at få en cancer, hvis man
For uanset kræftform viser undersøgelser, at de
er socialt dårligt stillet. Desuden vil vi se, om der er forskel på,
rige og veluddannede patienter har større chance
om patienterne lægger deres livsstil om, f.eks. holder op med
for at overleve deres kræftsygdom end lavtuddannede og soat ryge og begynder at motionere. Alt det skal vi vide, for at
man kan sætte ind de rigtige steder,” siger Susanne Oksbjerg
cialt dårligt stillede.
Seniorforsker, ph.d. Susanne Oksbjerg Dalton står i spidDalton.
sen for en undersøgelse, der skal f ølge op på den hidtil mest
Undersøgelsen støttes med 3,6 mio. kr. fra Kræftens Beomfattende kortlægning af sociale uligheder og kræft, der
kæmpelse og 800.000 kr. fra Forskningsrådet.
blev fremlagt i efteråret.
Forskerne benytter materiale fra de
Den viste bl.a., at kun en tredjedel
store kliniske databaser, som findes for
Peter Vedsted
af de socialt dårligt stillede mænd lelungekræft, lymfekræft og de gynækover fem år efter, at de har fået stillet en
logiske cancere livmoderhalskræft og
Vi er interesserede i at finde ud kræft i æggestokkene, hvis forekomst
kræftdiagnose, mens det for de velstillede er halvdelen.
er ulige fordelt i befolkningsgrupperne
af, om socialt dårligt stillede
både med hensyn til risiko for at få syg”Vi skal nu undersøge, hvad der ligkræftpatienter ikke får samme dommene, og når det gælder overlevelse.
ger bag den overlevelsesforskel. I vores
nye projekt vil vi se på, hvad der sker
I projektet vil forskerne sammenligtilbud som andre, og hvis det
fra den dag, man får stillet en kræftne de enkelte patientforløb med perer
tilfældet,
om
det
så
skyldes,
diagnose, til man er færdig med sin besonens øvrige forhold, bl.a. bopæl, indat de ikke er dygtige nok til at komst og uddannelse. Det sker ved at
handling. Vi undersøger, hvad der sker,
samkøre flere registre i et system, så alle
når man som kræftpatient kommer ind
manøvrere i sundhedsvæsenet
Af Helle Tougaard og Lone Dybdal
F
32
Fokus nr. 3 2009 cancer
Fokus
Susanne Oksbjerg Dalton
Susanne Oksbjerg Dalton, læge, ph.d., seniorforsker på
Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens
Bekæmpelse. Arbejder primært med forskning indenfor
sociale faktorers betydning for risiko for og overlevelse
efter kræft, men også med langtidseffekter og konsekvenser efter kræftsygdom . Det drejer sig om det
psykiske, såsom risiko for depression, fysisk forekomst af kræftrelateret træthed eller socialt, såsom tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet hos overlevere efter kræftsygdom.
er sikret fuld anonymitet. Samme
fremgangsmåde blev anvendt, da Susanne
Oksbjerg Dalton sammen med et hold på 50
forskere fra Kræftens Bekæmpelse kortlagde
sammenhængen mellem social position og
risikoen for at dø af kræft.
Livsstil og uddannelse
Undersøgelsen omfattede 3,2 mio.
danskere i alderen 30-79 år, hvoraf
147.973 fik konstateret kræft i årene
1994-2003.
Undersøgelserne viste, at kun
34 procent af de lavtlønnede
mænd lever fem år efter, at de
har fået stillet en kræftdiagnose, mens det for mænd med
høj indkomst er 48 procent.
For kvinderne er der en tilsvarende skævhed, nemlig 49
procent for de lavtlønnede og 62
procent for de højtlønnede.
Samme fordeling gør sig gældende med hensyn til uddannelse, hvor de veludannede har tilsvarende større chancer for
at overleve end lavtuddannede.
”Selv når vi tog højde for, at der er social ulighed i helbredet generelt, og at visse kræftformer er hyppigst i de lave
socialgrupper og andre i de høje, så vendte det altid samme
vej: Den dag, man får kræft, så er man bedre stillet, jo bedre
det er gået en i livet i øvrigt med uddannelse og indkomst,”
siger Susanne Oksbjerg Dalton.
”Det er jo ikke, fordi man tjener lidt, at man bliver mere
syg, derimod har det nok betydning, hvordan man lever sit
liv, og hvor udsat man er i de forskellige socialgrupper. Den
dag, man får kræft, spiller den sociale position en afgørende
rolle for, hvor længe man kan overleve. Den viden er vigtig at
bruge forebyggelsesmæssigt, og derfor har vi et stort ansvar
for, at alle får lige chancer for at klare sig,” siger Susanne Oksbjerg Dalton.
RIG
Samspillet med sundhedsvæsenet
En forskergruppe på Forskningsenheden for Almen praksis i
Århus forsker også i social ulighed inden for behandling af
kræftpatienter.
Cand.med., ph.d. Peter Vedsted står i spidsen for gruppen,
der forsker i, hvordan socialt dårligt stillede klarer sig i sundhedsvæsenet i forhold til de mere velstillede. Forskerteamet
har netop fået 2,4 mio. kr. af Kræftens Bekæmpelse til at undersøge, hvordan kræftpatienter kommer ind i systemet, og
hvordan de begår sig i det.
”Vi er interesserede i at finde ud af, om socialt dårligt stillede kræftpatienter ikke får samme tilbud som andre, og hvis
det er tilfældet, om det så skyldes, at de ikke er dygtige nok til
at manøvrere i sundhedsvæsenet,” siger Peter Vedsted.
En af forskergruppens teser er, at uligheden allerede opstår i perioden fra det f ørste symptom viser sig, til en behandling går i gang.
”Vi vil undersøge, om nogle mennesker er dårligere til at
opfange deres krops signaler og dermed symptomer på sygdom, og om det betyder, at de ikke får gjort noget ved dem,
men blot tænker:
”Jamen, har jeg kræft, er der nok ikke noget at gøre, og
det er også min egen skyld, fordi jeg har røget,” forklarer
Peter Vedsted. Desuden vil forskerne undersøge, hvad
der sker i samspillet mellem den socialt udsatte og
sundhedsvæsenet. ”Vi har en forestilling om, at det
danske sundhedsvæsen er meget lige og dygtigt til
at tage sig af folk på alle niveauer, men det er måske netop problemet. Der vil altid være nogle, der
vil have mere brug for hjælp end andre,” siger
han og henviser til, at mens ressourcestærke
personer ikke vil være tilfredse med en tid til
røntgen halvanden måned senere, accepterer de
socialt dårligt stillede det typisk uden videre.
Tvivl om effekt af pakkeforløb
Sidste år indf ørte regionerne de såkaldte pakkeforløb for
en række af de mest almindelige kræftsygdomme, hvor alle
undersøgelser er planlagt på forhånd, for at tilbyde patienter
med mistanke om kræft den bedste udredning og behandling.
En ny opgørelse fra Det Nationale Indikator Projekt (NIP),
der måler kvaliteten af kræftbehandling, har netop vist, at
patienter med lungekræft kommer langt
Susanne Oksbjerg Dalton hurtigere i gang med
at blive behandlet,
Den dag, man får kræft,
end f ør forløbene blev
indf ørt. Men hvorvidt
spiller den sociale position
pakkeforløbene vil been afgørende rolle for, hvor
tyde mindre ulighed,
er Peter Vedsted usiklænge man kan overleve
ker på.
”Man går ikke bare til lægen og kommer ind i et pakkeforløb. For nogle mennesker vil det være rigtig svært at forklare
lægen, hvordan de har det på en måde, så lægen kan omsætte
symptomerne til en udredning for f.eks. tyktarmskræft. Og
når de er kommet ind i et pakkeforløb, vil de have svært ved
at f ølge det,” siger han.
Peter Vedsted peger desuden på, at hvis problemet med
den ringere overlevelse skyldes, at folk ikke reagerer hurtigt
og effektivt nok, vil pakkerne i sig selv ikke ændre på uligheden.
Peter Vedsted regner med, at de f ørste resultater fra forskningsprojektet, der omfatter 150.000 kræftpatienter og varer
i tre år, vil være klar i løbet af efteråret.
Q
Cancer fokus nr. 3 2009
33
Da Mads var 19 år opgav de danske læger at behandle mere. Hans mor nægtede
at acceptere situationen og gik blandt andet til B.T. for at få hjælp. Avisen arrangerede en indsamling, så Mads kunne komme i såkaldt stereotaktisk strålebehandling i Sverige. Fodboldspilleren Mikkel Beck var en af de danskere, der
ydede en pengegave, og to støttearrangementer med blandt andre Den gale
Pose og Pjerrot bidrog også, så familien fik råd til behandlingen. Desværre måtte også de svenske læger opgive, og Mads døde den 22. maj 2000.
Det svære valg
Jeg tror stadig
på mirakler
”Jeg ville sætte det samme apparat i gang i dag, som jeg
gjorde med Mads,” siger Lette Tendal, selv om hendes søn måtte
opgive sin og familiens heroiske kamp mod kræften.
Men i dag ville hun være langt mere skeptisk over for det
etablerede danske sygehusvæsen, som hun føler svigtede.
Af Mette Fensbo
M
ads Tendal får konstateret knoglekræft i juni
1996. Han er kun 15 år.
Fra dag et er han selv og
forældrene Lette Tendal
og Ove Dehn samt lillebror Martin indstillet på at kæmpe.
Mads vil livet. Og kampen for at bevare det begynder. En kamp med et utal
af operationer og behandlinger – også
mere alternative og eksperimenterende
af slagsen – håb, angst og stærke smerter. Men samtidig en konfliktfyldt og
f ølelsesladet kamp mod autoriteterne.
På den ene side læger med divergerende opfattelser, på den anden side de
pårørende, plejepersonalet og patienten Mads, der døjer med voldsomme
bivirkninger.
Mads dør 22. maj 2000. Kræften har
bredt sig overalt i den unge krop.
Hans mor er ikke i tvivl om, at hun
gjorde rigtigt i at fighte til den bitre
ende.
”Hvis jeg skulle stå i den ganske forfærdelige situation igen, ville jeg sætte
det samme apparat i gang i dag, som
jeg gjorde med Mads. Fordi han jo ville
livet. Og selvf ølgelig skal patienten selv
være med i kampen. Det var så uretfærdigt, hvad der havde ramt ham. Det
34
Fokus nr. 3 2009 cancer
Lette Tendal
Angsten sidder i hovedet på mig
24 timer i døgnet.
kunne simpelt hen ikke være rigtigt. I
mit hoved er miraklernes tid ikke forbi.
Man hører om dem. Men til sidst var jeg
klar over, at der netop skulle et mirakel
til, hvis min søn skulle overleve”.
”I de år, der er gået efter Mads’ død,
har jeg tænkt meget over hele forløbet
og har måttet indrømme over for mig
selv, at jeg ikke så på Mads med ærlige øjne. Jeg ville ikke erkende, at han
skulle dø.”
Sygdomsforløbet begynder tilsyneladende harmløst: en hævet ankel, der
ganske vist får det værre og værre. Det
resulterer i et besøg hos en speciallæge
og en efterf ølgende røntgenfotogra-
fering på Københavns Amts Sygehus i
Herlev. Samme aften kontakter lægen
Mads’ familie, der opfordres til at henvende sig til Rigshospitalet, fordi røntgenbillederne viser en knogleforandring. Diagnosen lyder på knoglekræft.
Mads’ venstre fod bliver amputeret. 19.
marts 1998 kaldes han ind til en simpel rutinekontrol på Rigshospitalet og
får svaret: metastaser i begge lunger.
Nye operationer og kemobehandlinger
kulminerer med en fejloperation, hvor
lægerne fjerner et forkert ribben.
DeÀnitivt opgivet
Alt går imidlertid godt indtil en dag i
februar 1999. Ved en ny CT-skanning
opdager lægerne en plet i Mads’ mellemgulv. Men hans familie får ingen
klar besked. Tiden går og tænder endnu
et håb, for ”intet nyt er jo godt nyt”. I
juni er pletten i mellemgulvet vokset
eksplosivt. Mads bliver opereret i mellemgulvet og for en rest af metastaser
i den ene lunge. Kemoterapien virker
ikke længere, kræftcellerne er resistente.
Mads ændrer kostvaner, og selv til
fester med vennerne drikker han ikke
ret meget. Den unge sportsmand har
kampgejst og tænker ikke rigtigt over,
at han kan miste livet. Lette Tendal har
til gengæld dage, hvor humøret dykker.
”Jeg skal lige sunde mig over de dårlige
beskeder, og så smøger jeg ærmerne
op. Men angsten sidder i hovedet på
mig 24 timer i døgnet.”
I september 1999 viser endnu en
kontrolskanning metastaser i lungerne
og nogle rester fra tidligere metastaser
i leverkanten. Beskeden fra Rigshospitalet er ubarmhjertig klar: Der er ikke
mere at gøre for Mads!
Ikke desto mindre appellerer forældrene til lægerne om at finde en ny
behandlingsmulighed. Efter at have
konfereret med franske kolleger kommer det på tale at tilbyde Mads en meget barsk kemobehandling, som skal
efterf ølges af en knoglemarvstransplantation. Efter at han har fået den
f ørste kemo og bliver skannet i begyndelsen af december 1999, viser det sig,
Lette Tendal ser tilbage på en
hård kamp for sønnen Mads’
overlevelse. Hun ville kæmpe lige
så hårdt igen, men hun erkender,
at hun til sidst ikke så på Mads’
chancer med ærlige øjne.
at kemoen overhovedet ikke har virket.
Mads kan ikke blive opereret. Han er
definitivt opgivet, bortset fra at smertebehandlingen er effektiv.
Familien søger nu den alternative
vej ved at tage til dr. Henrik Blomgren
på Karolinska Sjukhuset i Stockholm.
Han siger ja til at foretage en såkaldt
stereotaktisk stråling af fire livstruende
metastaser i Mads’ krop. Forundersøgelse plus to ugers behandling koster
140.000 kr. - en behandling, danske
læger siger nej til at udf øre, idet de mener, at den form for strålebehandling
ingen indflydelse har på patientens
livslængde, når kræften har spredt sig
i hele kroppen. ”Patienter med dét sygdomsbillede vil dø,” lyder det entydigt
fra dansk lægeside.
For vores skyld
Men Mads har på det tidspunkt stadig
en sej vilje og en stor styrke. Som han
siger: ”Jeg er frisk til at gå videre. Jeg er
blevet hærdet og har oplevet for meget
anderledes i bl.a. Sverige, hvor der var
imødekommende læger. De forstod os,
de talte med os. Herhjemme fik vi altid beskeden: ”Der er ikke noget dokumenteret om, at stereotaktisk stråling
hjælper.” Derfor blev det et nej. Efter
min mening skal dødssyge mennesker
ha’ muligheden, hvis de ønsker at prøve
den behandling”.
”Vores familie havde ikke en god
dialog med specielt medicinerne på
Rigshospitalet. Jeg glemmer aldrig en
dag, hvor jeg og Ove skulle til samtale
med de pågældende medicinere. Som
regel havde jeg en hel del spørgsmål
med. Da vi blev mødt af en af lægerne,
sagde han: ”Nå, du er med i dag. Hver
gang du er med, f øler vi, at vi skal op til
eksamen.” Jeg stillede nemlig kritiske
spørgsmål - og det var bestemt ikke
velset. Man skulle helst knække nakken
for autoriteterne.”
Hvornår er nok nok? Lette Tendal
ser sådan på det:
”Vi var så heldige, at der blev mulighed for også at prøve alternative behandlingsmetoder af. Alt blev prøvet,
og det har hjulpet mig videre. Mads troede på Karolinska Sjukhusets behandling, men den alternative medicin tog
han for vores skyld. På det tidspunkt
ville han ikke mere. Som nævnt ville jeg
kæmpe nøjagtig lige så meget i dag,
hvis den ulykkelige situation var aktuel, men jeg ville også være langt mere
skeptisk over for det etablerede sygehusvæsen. Jeg oplevede, at de danske
læger på intet tidspunkt var åbne eller
imødekommende i forhold til alternativ behandling. Og jeg savnede virkelig
støtte og forståelse.”
Q
til at være bange.” Han er indstillet på
alvorlige bivirkninger og stærke smerter.
Strålebehandlingen hjælper heller
ikke Mads. Kræften har spredt sig. Det
ender med medicinsk behandling og
speciel naturmedicin. Til sidst ønsker
Mads at give op og få fred. Dét accepterer hans familie.
Lette Tendal: ”Med den viden, jeg
sidder inde med i dag, er der ting, jeg
ville ha’ gjort anderledes. Mads skulle
fra begyndelsen være behandlet med
stereotaktisk stråling,
men dengang vidste
jeg ikke, den form for
Lette Tendal
behandling eksisterede. Det blev vi ikke informeret om af danske
læger. Det gik f ørst op
for mig, da vi på nettet
selv gik i gang med at
undersøge, hvad læger
gør i andre lande. Og
tingene bliver gjort
Jeg oplevede,
at de danske læger
på intet tidspunkt
var åbne eller imødekommende i forhold til
alternativ behandling
Cancer fokus nr. 3 2009
35
Fokus
Bente Holm
Speciallæge i intern medicin. Overlæge på onkologisk afdeling på Herlev
Hospital med ansvar for behandling af
lungekræft – specielt småcellet lungekræft. Ph.d. 1998 på en afhandling
om eksperimentel kemoterapi.
Det svære valg
Pårørende
kæmper til
det yderste
”Det er meget svært at Ànde grænsen og sige: nu er det for
meget,” siger en sygeplejerske på en kræftafdeling. To overlæger
siger samstemmende, at familier til kræftramte i mange tilfælde
har urealistiske forventninger til behandling og helbredelse.
Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
O
verlæge Bente Holm:
”Nogle pårørende har til
tider urealistiske forventninger til behandlingen.”
Sygeplejerske
Line
Harkjær: ”Indimellem kan jeg da godt
tænke om lægerne: ”Hold da op. De
behandler til det allersidste”.”
Overlæge Iben Holten: ”Selv om bivirkningerne er hårde, vil de gerne leve
lidt længere. De håber på mirakler.”
Hvornår er nok nok? Hvornår
skal lægen indstille behandlingen af
en kræftsyg? Skal der opereres, gives
kemo, skal patienten have den ”almindelige” strålebehandling eller den
avancerede præcisionsstrålebehandling stereotaktisk stråling? Holdningerne og svarene er lige så forskellige
som vi mennesker. Og der er langt fra
altid harmoni mellem lægerne på den
ene side og patienter-pårørende på den
anden. Konflikten handler dybest set
om to uforenelige interesser: den fagligt nøgterne vurdering og den f ølelsesmæssigt funderede optimisme.
36
Fokus nr. 3 2009 cancer
Sygeplejerske Line Harkjær
Jeg gør en stor del
ud af ikke at tage
håbet fra patienter
og pårørende
Mellem de to parter står sygeplejersken med den nære, daglige kontakt
til den kræftsyge og vedkommendes
nærmeste pårørende.
Line Harkjær er sygeplejerske på onkologisk afdeling, Herlev Sygehus:
”Jeg gør en stor del ud af ikke at
tage håbet fra patienter og pårørende.
Men det er klart, at jeg også ser på, hvilken livskvalitet patienten har den sidste del af sit liv. Det er meget forskelligt,
hvordan patienterne klarer behandlingerne. Men i visse tilfælde – når en
patient ikke klarer behandlingen godt
– kan jeg da undre mig over, at både
pårørende og patient ikke vælger at
sige stop til flere smerter og hårde behandlinger for i stedet at komme hjem,
leve den sidste del af livet med fami-
lien og prøve at få det bedste ud af dét,
der er tilbage. Frem for at tilbringe så
megen tid hos os med komplikationer
på grund af den behandling, vedkommende modtager.
Som sygeplejerske forsøger jeg at
hjælpe patienten ved at fortælle, hvad
han eller hun siger ja til, og så sætte det
i perspektiv til livskvalitet. Jeg oplever,
at mange patienter og pårørende har
rigtigt store forventninger til behandlingen og meget stor tillid til os. De
vælger at overhøre, at den syge snart
skal dø, og håber, den pågældende kan
”holde den gående”. Det er meget svært
at finde grænsen og sige: ”Nu er det for
meget”.”
Behandling frem for livskvalitet
”Jeg taler med patienten – ser dén tilstand, jeg nu ser, men jeg træffer ikke
beslutningen. Og det kan da være en
konflikt, at jeg som sygeplejerske til
tider synes noget andet end familien.
Ofte står jeg jo med familien ved siden
af den syge, og familien vil fortsætte
behandlingen. Det sker ikke sjældent,
at patienten har svært ved at sige fra. Af
hensyn til familien. Men hvis de pårørende vil blive ved, mens patienten siger stop, kalder vi alle til en lægesamtale og taler med familien om patientens
ønske. Når budskabet har bundfældet
sig, accepterer familien som regel. Men
den klynger sig til håbet.
Indimellem kan jeg da godt tænke
om lægerne: ”Hold da op. De behandler til det allersidste”. Eller sagt med
andre ord: hvor de tænker behandling
frem for livskvalitet. Min intuition siger
meget. Det kan være, lige præcis dén
patient aldrig skulle have haft den kemoterapi, for bivirkningerne er så voldsomme. Patienten er helt slået ned. Dét,
jeg kan, er at støtte patienten. Blive den
pågældendes fortrolige. Og for langt de
flestes vedkommende er det dem selv,
der vil behandling.
Jeg har bl.a. lært, at når et menneske
får cancer, er det så vigtigt, at familien
er åben over for hinanden, at man tager
hul på alt dét, der er hårdt, tager de alvorlige samtaler om, hvad der skal ske
Speciallæge Bente Holm
Vi forlænger
ikke en behandling for
at kunne afprøve
ny medicin.
Line Harkjær
oplever som
sygeplejerske
på onkologisk
afdeling, Herlev
Sygehus, ofte
patienter, der står
overfor svære valg.
Hun indrømmer,
at det kan være
meget svært at
finde en grænse
og sige, at nu bør
der ikke
behandles mere.
tilbyde dig. Den vil kun gøre dig skidt.”
Den tredje: Hvis der er specielle tilbud,
en patient gerne vil prøve, så er jeg og
mine kolleger meget med på det. Der
ser jeg ikke processen som et problem.
Jeg kan nå derud, hvor jeg ikke ved, om
det vil hjælpe. Men så skal det prøves.
Endelig den fjerde situation: Når patienten siger nej til yderligere behandling. Og det accepterer jeg naturligvis.
Jeg skal ikke dømme om, hvorvidt
danske læger er for konservative, men
vi plejer ikke at give en så avanceret behandling mod lungerne, når der efter
vores mening ikke er håb.
Hvis det er et stort ønske hos en patient at være i behandling, kan vedkommende i visse tilfælde blive tilbudt
at komme med i et såkaldt fase 1-forsøg
med medicin. Men der vil altid være et
fysisk krav til patienten for at kunne
deltage. Vi forlænger ikke en behandling for at kunne afprøve ny medicin.”
Håber på mirakler
i den sidste svære tid, og ikke mindst:
hvornår er det det rigtige tidspunkt
at sige stop for yderligere behandling
og få tid til at sige farvel til hinanden,”
siger Line Harkjær.
Urealistiske forventninger
Overlæge, ph.d. Bente Holm, onkologisk afdeling, Herlev Sygehus, beskæftiger sig mest med lungecancer: ”Blandt
patienter med dén sygdom er kravene
om behandling og helbredelse ikke
så massive som ved andre kræftformer. Det er en alvorlig sygdom. Hvor
den onkologiske behandling oftest er
symptomlindrende og livsforlængende. Men nogle – især blandt pårørende
– har til tider urealistiske forventninger
til behandlingen, og det er ofte i begyndelsen af sygdomsforløbet. Sådanne
uoverensstemmelser forekommer i reglen i det øjeblik, patienten lige er udredt. I dén situation er jeg patientens –
ikke de pårørendes – læge. Jeg skal have
afstemt de forskellige opfattelser, og
det sker ved dybe samtaler. Én samtale
er sjældent nok. Det kræver, at jeg gentager og forklarer omstændighederne
mange gange. Til dét har jeg et helt
bestemt set-up.”
Ikke forsøgskaniner
”Jeg gennemgår detaljeret med både
den syge og de pårørende, hvilke tilbud, jeg behandlingsmæssigt mener,
er bedst. Nogle få dage senere bliver
der så en sygeplejesamtale med fokus
på, hvad patienten kan opnå ved den
valgte behandling. Jeg opererer med
fire situationer. Den f ørste: at jeg reelt
ikke har yderligere behandling for den
pågældende patient. Jeg må give op.
Den anden: Patienten ønsker en behandling, men er fysisk så dårlig, at
vedkommende ikke er i stand til at gennemf øre en behandling. Den vil kun
give voldsomme bivirkninger som kan
gøre, at patienten dør tidligere, end
hvis han eller hun stoppede behandlingen.
Hvis jeg efter intens strålebehandling og kemo må konstatere, at tumoren ikke er blevet mindre, så anbefaler
jeg at stoppe behandling. Jeg har flere
gange været ude for at skulle sige til en
patient: ”Den behandling kan jeg ikke
Sygeplejersker synes, læger somme tider behandler for meget?
”Jeg ved godt, at her er et dilemma. Men i sidste ende er det lægen, der
skal sikre, at begge parter i enighed når
frem til en beslutning. Helt derude er
det lægen, der skal klare ærterne, og
ikke sygeplejersken. Når hun ikke står
med ansvaret ,er det nok lettere at have
den holdning.”
Overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse: ”Generelt er det min oplevelse, at mennesker – når de bliver
truet på deres eksistens – må håbe på,
at de klarer det. Det betyder, at man har
forventninger til, at det her må kunne
lade sig gøre. Patienter og pårørende
har et meget højt forventningsniveau
om behandling og helbredelse. Højere
end vi i dag kan indfri. Hvornår der skal
siges stop for behandling, og hvornår
den enkelte selv vælger at sige stop, er
så individuelt. Nogle synes i perioder,
at de ikke orker mere, men når det så
kommer til stykket, modtager de behandling, selv om bivirkningerne er så
hårde. De vil gerne leve lidt længere. De
håber på mirakler.”
Q
Cancer fokus nr. 3 2009
37
Rigets tilstand
Bortset fra akupunktur mod kvalme har Mikael Rørth
aldrig oplevet, at en alternativ behandling har haft en
effekt ved kræftbehandling.
Alternative
tilbud støtter
– men helbreder ikke
Udbuddet på det alternative behandlingsmarked er enormt, og mange kræftpatienter
tyer til i løbet af deres behandling. Og det kan
sagtens gavne den enkelte patient, men dokumenteret medicinsk effekt har det altså ikke,
fastslår professor og overlæge Mikael Rørth.
Af Jette Lüthcke, foto: Joachim Rode
M
alternative behandlingsmetoder ikke i vores behandling. Og
for øvrigt – i det øjeblik det virker, er det jo heller ikke alternativt mere,” siger Mikael Rørth med et smil.
Mikael Rørth kan sagtens forstå, at kræftpatienter vælger
at supplere den traditionelle behandling med en alternativ
ditto. Og vil også meget gerne lytte til og glæde sig over sine
patienters positive erfaringer.
”Jeg underkender bestemt ikke andre former for behandling. Men hvis jeg skal bruge den enkeltes positive erfaring
til min næste patient, skal jeg altså have dokumentation.
For mennesker er så forskellige, at det, der virker på den ene,
virker ikke på den anden. Der skal altså være substans i det.
Ellers kan man jo ikke stole på mig. Derfor stiller vi nogle
anderledes krav, hvis vi skal tage noget ind som behandling,”
forklarer han.
ange kræftpatienter synes, at de har stor glæde
af alternativ behandling, og undrer sig over,
hvorfor det etablerede system ikke tager ved
lære af de alternative behandlingsmetoder.
Men det er der en rigtig god grund til – og
Understøttende effekt
den handler ikke om berøringsangst, men om patienternes
sikkerhed for behandlingens virkning, fastslår professor og
Uendelig meget af den medicin, der anvendes til kræftbeoverlæge Mikael Rørth, onkologisk klinik, Rigshospitalet.
handling, stammer fra naturen. Svampe, planter osv. Og
”Som læger bliver vi nødt til at holde fast i det krav, at
endnu flere – måske millioner af stoffer - har været afprøvet i
behandlingen skal have en dokumenteret virkning på enten
forskellig sammenhæng af industrien, laboratoriemiljøer og
symptomer eller overlevelse – og helst begge dele,” fastslår
onkologer. Men det alternatives bidrag til en effektiv kræftbeMikael Rørth.
handling er if ølge Rørth lig nul.
Det betyder, at den alternative be”I de 30 år, jeg har arbejdet med dette
handling skal dokumenteres ved kliområde, har jeg ikke oplevet et eneste
Mikael Rørth
niske forsøg, hvor man sammenligner
eksempel på, at der er dukket noget op
grupper, der får den specifikke form for
i den alternative behandlingsfsære, som
Som læger
behandling, med grupper, der ikke får
har vist sig at have en effekt ved kræftbliver vi nødt til at holde
den. Og det har været forsøgt mange
sygdom. Intet! Så kort er svaret. Ingen
gange. ”Hver gang man har foretaget
tvivl om, at det ville være pragtfuldt, hvis
fast i det krav, at
kliniske afprøvninger på alternativ benogle af de mindre bivirkningsgivende
behandlingen skal have en
handling, er det faldet på denne grupfremgangsmåder havde en indflydelse
dokumenteret virkning
pesammenligning, og derfor indgår de
på sygdommen, men ingen har haft en
38
Fokus nr. 3 2009 cancer
Fokus
Mikael Rørth
DANMARKS
STØRSTE
SPECIALFORRETNING
Mikael Rørth har siden 1980 været overlæge på onkologisk
klinik, Rigshospitalet, tidligere Finseninstituttet.
Han har været professor i klinisk onkologi ved Københavns
Universitet siden 1993. Han har været og er medlem af
og formand for en stribe faglige råd og videnskabelige
selskaber og forskningsråd. Bl.a. Etisk råd, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Kræftens Bekæmpelses
hovedbestyrelse, medlem af Lundbeckfondens bestyrelse
siden 2002.
VIL DU VIDE MERE OM ALTERNATIV BEHANDLING
WWW.VIFAB.DK WWW.CANCER.DK
Parykker
Ægte hår
dokumenteret effekt. Lige bortset fra akupunktur, der har nogen effekt mod kvalme, men det er også det,” fastslår Rørth.
Netop fordi manglen på dokumentationen er så åbenlys,
er Mikael Rørth ikke glad for, at man altid taler om behandling. Han foretrækker, at man kalder det for understøttende
effekt.
”Jeg tror, at man skal bruge ordene lidt anderledes. For
når kræftpatienter vælger en alternativ tilgang, er det ofte
for at få dækket helt andre behov. Det handler tit om noget
understøttende, der ikke er behandling, men som lige så godt
kan handle om at have en tro, hvilket også kan være vigtigt.
For kræftpatienter er det også vigtigt at få andre og mere f ølelsesmæssige oplevelser for at få et rigere og bedre liv – og få
ro med sig selv. Det er et stort marked, og der er stor interesse
for det, men jeg tror sagtens, at den enkelte kan opleve en
støtte i at gøre det, så det er helt i orden, at folk prøver forskellige ting. Men som læger stiller vi altså anderledes krav,”
slutter Mikael Rørth.
Q
TILBUD FRA
DAGENSPULS
Syntetisk
Toupeer
Toppe - løst hår
Extensions
Turban-tørklæder
Plejeprodukter
PARYKHUSET
HÅRKLINIKKEN
SPECIALFORRETNING
VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C
TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk
En grundig instruktion til den
selvundersøgelse, som alle kvinder
bør foretage regelmæssigt
Pris pr. s
tk.
150,-
incl. mom
s og fors
endelse
B
Brystkræft
der opdages
i ttide kan helbredes
Du kan via cd-rommen tjekke din viden om brystkræft og
gennem video, lyd og billeder få instruktion i, hvordan du
gen
hjemme hos dig selv undersøger dit bryst.
hjem
Cd-rommen anbefales af læger.
Cd-r
Indbetal kr. 150 via netbank til Dagens Puls’ konto i Jyske
Indb
Bank, reg. 5032 konto nr. 122701-4, så sender vi cd’en til
Ban
dig. Husk at angive titel på cd og navn og adresse, hvortil
den skal sendes.
Med
Medvirkende:
Over
Overlæge Ilse Vejborg,
Mam
Mamma billeddiagnostisk afsnit,
Radi
Radiologisk Afdeling,
Rigs
Rigshospitalet
Over
Overlæge Esbern Friis,
Mam
Mamma- og Endokrinologisk
Klini
Klinik, Rigshospitalet
Professor dr. med.
Mogens Blichert-Toft, DBCG
(Danish Breast Cancer Group)
Psykolog Eva Ethelsberg,
Centerleder, Kræftens
Rådgivningscenter i København
Minimum systemkrav: Styresystem Windows 98/2000/XP. Processor: Pentium III, 600+ Mhz. Hukommelse: 128 MB ram.
Skærm: 1024x768, 32 bit farver. Cdrom drev: 24x hastighed. Grafikkort: 32Mb Getforce 2
Jakob Axel Nielsen
Folketingsmedlem
for Det Konservative Folkeparti
og minister for
sundhed og
forebyggelse
siden november
2007. Tidligere
transport- og
energiminister.
Sundhedsmin
Interview
Rehabilitering bringer
livsgnisten tilbage
Kræftbehandling efterlader patienten med
fysiske og psykiske senfølger.
Det gør efterbehandling vigtig.
Af Pernille Marott, foto: Scanpix
F
ørst fortæller læger, at man har en alvorlig sygdom. Så
gennemgår man en nogle gange trættende og næsten
umenneskelig behandling for derefter at blive erklæret
rask, men alligevel f øler man sig stadig truet på livet.
Sådan oplever mange livet efter et kræftforløb. De sidder
alene tilbage med en masse senf ølger, de har svært ved at få
hjælp til. Derfor har det fremtidige fokus på rehabilitering
en stor berettigelse, mener Anne Nissen.
Som leder af Kræftens Bekæmpelses Patientstøtteafdeling er Anne Nissen gennem årene
Anne Nissen
blevet talerør for
en støt stigende
Vi har gode eksempler på målgruppe kræftparettet rehabilitering, der viser, tienter. Heldigvis
klarer stadig flere
at patienterne kommer videre og sig, men de overlevendes problemer
får livsgnisten tilbage
bliver tydeligere.
”De kan dels have brug for fysisk genoptræning, hvor det
kan være en stor hjælp at være sammen med andre tidligere
kræftsyge. Og dels kan de have en angst for, at sygdommen
kommer tilbage. Dette gør det svært at planlægge resten af
sit liv, og derfor kommer en del ikke ud på arbejdsmarkedet,
som de måske burde. Vi har gode eksempler på målrettet
rehabilitering, der viser, at patienterne kommer videre og får
livsgnisten tilbage. Derfor er det yderst positivt, at området
efter kræftbehandlingen bliver belyst i den nye kræftplan.
Ikke mindst, fordi der er brug for megen forskning på feltet,”
Q
siger Anne Nissen.
Fokus
Anne Nissen
Uddannet cand.scient. soc. og leder af Kræftens Bekæmpelses Patientstøtteafdeling
gennem 20 år. Anne Nissen har særlig fokus
på rehabilitering og rådgivning efter behandlingsforløb.
40
Fokus nr. 3 2009 cancer
ny kræ
Tidlig sporing, optimering af behandlingsforløb og forbedret rehabilitering. Det bliver
kodeordene for fremtidens kræftplan.
Af Pernille Marott, foto: Scanpix
E
ndnu inden slutspurten for implementering af
kræftplan II er indledt, lader minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, startskuddet lyde for udformningen af en kræftplan
III. Selve indholdet har endnu ikke set dagens
lys, men retningslinjerne er lagt, og det bliver i høj grad
en videreudbygning af den eksisterende plan.
Dog med nye fokuspunkter, der skal bruges energi på.
”Kræftplan III skal hvile på de gode resultater, vi allerede har opnået,” siger sundheds- og forebyggelsesministeren.
Han ønsker en videreudvikling af den vellykkede pakkebehandling, der fulgte med kræftplan II, og som sikrer
et hurtigt og trygt patientforløb med fast f ølgeskab af en
enkelt læge.
Han ønsker også at inddrage den viden og erfaringsmasse, som eksperter og patienter er eksponenter for
både i forhold til ind- og udland. Og viden og erfaringer
skal ikke kun handle om selve behandlingen, men i lige
Fokus
ister klar med
Iben Holten
Speciallæge i vævs- og celleundersøgelser.
Overlæge i Kræftens Bekæmpelse.
Iben Holten er tidligere overlæge i Roskilde og
senere Sundhedsstyrelsen. De seneste 12 år
ansat i Kræftens Bekæmpelse. Hun har i mange
år været beskæftiget med screening og interesseret sig for kræftsygdomme. Iben Holten er også ansvarlig
for Kræftens Bekæmpelses pjecer om kræftsygdomme.
Tidlig sporing endelig
på dagsordenen
Forebyggelsesekspert glæder sig over den
øgede fokus på screening.
Af Pernille Marott
O
æftplan
så høj grad tage udgangspunkt i sporing og efterbehandling.
Disse to områder er, sammen med en fortsat indsats
omkring selve behandlingsforløbet, der, hvor der primært
skal arbejdes med nye tanker og løsninger.
”Udviklingen peger i retning af både flere kræfttilfælde og flere mennesker, der overlever deres kræftsygdom.
Derfor skal kræften forebygges, og kræfttilfældene findes
på et tidligt stadie, så kræften kan helbredes.”
”Rehabiliteringen skal styrkes, så det stigende antal
mennesker, som lever længe med deres kræft eller bliver
helbredt, kan genfinde deres liv, når behandlingen er gennemført. Og endelig skal behandlingen og forløbene for den
enkelte patient fortsat styrkes,” siger sundheds- og forebyggelsesministeren.
Retningslinjerne
Det vil kræftplan III er nu lagt i hænderne
på Sundhedsstyrelsen,
Endnu findes intet præciseret der kan gå i gang med
det konkrete arbejde,
indhold for kræftplan III. Dog
så snart opgaven med
ved man, at hovedoverskrifcentralisering af sygeterne bliver følgende:
Q Fokus på forebyggelse
husene og behandlingsQ Fokus på rehabilitering
forløb er veloverstået i
Q Fokus på gode patientforløb
efteråret 2009.
Q
Fakta
verlæge i Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, har længe været en stor fortaler for mammografiscreening
samt screening for livmoderhalskræft. Hun har gennem årene haft en del modstandere, der mener, at screening
skaber mere angst, end det gavner. Nu tyder meget på, at
screening vil blive et opprioriteret emne i kræftplan III, hvor
forebyggelse og tidlig sporing skal have særlig bevågenhed.
”Det er godt, at det endelig kommer på dagsordenen. Det
betyder ikke, man skal screene for alt, men derimod holde sig
til WHO’s anbefalinger og nøjes med at screene for det, man
ved giver en klar gevinst,” fortæller Iben Holten.
Hun mener, at det aktuelt bør være livmoderhals-, tyktarms- og brystkræft, man bør sætte ind over for.
”Der foretages
allerede
Anne Nissen
screening af tyktarmskræft manDet er godt, at det
ge steder i Europa. I Danmark er
endelig kommer på dagsordenen
det foregået forsøgsvis. Tal fra 2007 viser dog en ret høj dødelighed. Ud af de
3.500, der hvert år får det konstateret, dør halvdelen. Derfor
kan der være god ræson i at tilbyde screening af tyktarmskræft for de 50-75-årige,” vurderer Iben Holten.
Hun undervurderer ikke den samfundsøkonomiske udgift, der ligger i at screene systematisk for tyktarms-, bryst- og
livmoderhalskræft. Men hun mener, man bør skele kraftigt til
konsekvenserne af ikke at lave den tidligere sporing.
”En brystkræftpatient, der f ørst bliver diagnosticeret, når
kræften har spredt sig til armhulen, og brystet skal fjernes,
eller en patient, der har fået fjernet hele underlivet på grund
af livmoderhalskræft, skal leve videre med meget store bivirkninger, der også koster dyrt og bestemt ikke giver livskvalitet,” forklarer Iben Holten.
Hun mener dog endnu, det er for tidligt at lave screening
for lungecancer.
”Gentofte Hospital er i gang med et screeningsforsøg
blandt rygere, der endnu ikke er afsluttet. Det er ikke så langt,
at vi kender den egentlige effekt. Men findes der en gevinst,
vil det på længere sigt være oplagt f ørst og fremmest at screene rygere for lungecancer,” fastslår forebyggelseseksperten. Q
Cancer fokus nr. 3 2009
41
Fremtiden
Hvert år får 150 børn i
Danmark kræft, hvoraf
leukæmi er den mest
almindelige form. På Rigshospitalet forsker professor
Kjeld Schmiegelow i, hvorfor
børn får leukæmi, og mener, at
det er realistisk, at sygdommen
en dag vil kunne forebygges.
Af Jette Lüthcke
I
Danmark får ca. 150 børn under
15 år hvert år konstateret kræft.
Ud af de 150 tilfælde af børnekræft vil ca. 35 af børnene have
leukæmi, der er den mest almindelige form for kræft hos børn. Antallet
af børn, der får kræft, har i mange år
ligget på samme niveau herhjemme såvel som i resten af den industrialiserede
verden, fortæller forskningsprofessor,
dr.med. Kjeld Schmiegelow, Børneonkologisk Klinik, Rigshospitalet.
”Hvis vi ser på hyppigheden af børnecancer i Danmark, er tallet fuldstændig stabilt,” siger Kjeld Schmiegelow.
Den hyppigste kræftform hos børn
er akut lymfatisk leukæmi (ALL), hvor
forekomsten i Danmark er relativt høj
med 3,9 tilfælde om året pr. 100.000
børn. I en række ulande er forekomsten
2,0 tilfælde pr. 100.000 eller endda lavere. Antallet af leukæmitilfælde synes
at hænge sammen med levestandarden.
”ALL er især hyppig hos børn mellem nul og fem år, og hos disse børn
opstår forstadierne til leukæmi allerede
i fostertilstanden. Vi mener, at risikoen
for disse tilfælde af ALL stiger med bedre levestandard. Sidste år publicerede vi
et studie i det internationale tidsskrift
Leukemia, der viste, at det især er ALL
i aldersgruppen 0-5 år, der er hyppig i
Danmark og de andre nordiske lande.
Derimod var hyppigheden af leukæmi
hos ældre børn stort set den samme
42
Fokus nr. 3 2009 cancer
Fremtidens børn
får måske ikke
rundt omkring i verden,” forklarer
Kjeld Schmiegelow.
Færre infektioner
– Áere tilfælde af leukæmi
Forskerne tror, at antallet af infektioner i den tidlige barnealder spiller en
rolle ikke kun for udviklingen af børns
immunapparat, men altså også for risikoen for leukæmi.
”Den forbedrede levestandard i den
vestlige verden har reduceret risikoen
for alvorlige infektionssygdomme, men
har den hage, at der er visse sygdomme,
som kræver mange infektioner for at
Kjeld Schmiegelow
Man skal ikke se det
som et udtryk for, at børn skal
leve mere snavset, men som et
udtryk for, at infektionstyngden
kan spille en rolle
sikre, at vores immunapparat modnes.
Er miljøet alt for sundt, får vi altså en
øget risiko for leukæmi. Man skal ikke
se det som et udtryk for, at børn skal
leve mere snavset, men som et udtryk
for, at infektionstyngden kan spille en
rolle,” siger forskningsprofessoren.
Og netop samspillet mellem infektionerne og udviklingen af leukæmi
danner udgangspunktet for Kjeld Schmiegelow og hans kollegers forskning
i at finde ud af, hvordan leukæmi vil
kunne forebygges.
”Hvis vi kan kortlægge og forklare
det samspil, der foregår mellem infektionssygdomme, vores immunapparat
og udviklingen af leukæmi, kan vi måske stimulere immunapparatet på en
anden måde. Og dermed få den samme
ønskede effekt og en dag forebygge, at
disse børn får leukæmi.”
Mange børn fødes
med forstadier til kræft
Der er stor forskel på de kræftsygdomme, der opstår hos henholdsvis børn og
Kjeld Schmiegelow
Professor, dr.med. Forskningsprofessor i pædiatrisk onkologi. Kjeld Schmiegelow er leder af landets eneste børnekræftlaboratorium og blev i 2007 landets første forskningsprofessor i cancer hos børn. Han har tidligere været
overlæge på Rigshospitalets børneonkologiske afdeling
med speciale i børneleukæmi. Schmiegelow er internationalt anerkendt for sin enorme viden om cancer hos børn.
Han er forfatter til mere and 150 publikationer.
Kjeld Schmiegelow
Forskerne tror,
at antallet af
infektioner i
den tidlige
barnealder
kan have en
betydning for
udviklingen af
leukæmi.
Jeg tror bestemt,
at det en dag bliver muligt at
forebygge kræft hos børn
leukæmi
voksne. Hos voksne skyldes kræft ofte
miljøpåvirkninger (f.eks. rygning eller
kost) eller en genetisk disposition. Disse faktorer spiller en meget mindre eller ingen rolle for børns risiko for kræft.
For en lang række af barnealderens
kræftsygdomme opstår forstadierne til
sygdommen allerede i fostertilstanden.
”Under fostertilstanden dannes der
Fakta
milliarder af celler, og det går selvf ølgelig galt en gang imellem. Ofte skal
der bare ske én fejl i arvematerialet, f ør
man har et forstadie til kræft. Og det
opstår hele tiden – døgnet rundt, året
rundt. Heldigvis er vi fantastisk gode til
at reparere disse fejl igen. Så når børnekræft er hyppigst i barnealderen, kan
det skyldes, at der er noget galt med de
kontrolmekanismer, der skal sørge for,
at de medf ødte forstadier forsvinder
igen. Forsvinder de ikke og tilmed får
en ekstra skade, vil det kunne f øre til
kræft inden for barnets f ørste leveår.
Dette er vores arbejdshypotese, og hvis
det er den rigtige mekanisme, betyder
det, at vi ikke længere skal kigge efter
årsagerne til, at børn får disse forstadier til kræft, men at vi skal kigge efter
de forstadier, der ikke forsvandt, og
årsagerne hertil,” forklarer Kjeld Schmiegelow.
Kjeld Schmiegelow er overbevist
om, at det en dag vil kunne lade sig
gøre at forudsige det enkelte barns risiko for at få kræft og forebygge, at sygdommen udvikles.
Men hvornår det bliver, tør han ikke
sætte årstal på.
”Jeg tror bestemt, at det en dag bliver
muligt at forebygge kræft hos børn. Om
det så kan realiseres, må tiden jo vise.
Men man har jo sine drømme. Og jeg
skal pensioneres om 14 år, så lad os sige,
at det bliver inden da,” smiler han.
Q
Cancer hos børn
Hvert år diagnosticeres 150 nye tilfælde af cancer hos
børn i Danmark. Det svarer til, at et ud af 450 børn under
15 år får diagnosen. De mest almindelige cancerformer er
de maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier og lymfomer) med 40 pct., CNS-tumorer (tumorer i centralnervesystemet) med 25 pct. og de såkaldte solide tumorer med
35 pct. 75 pct. af alle børn med kræft bliver helbredt.
De mest almindelige cancerformer hos børn er:
Q Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Q Blastotumorer (neuroblastom, nefroblastom, kimcelletumorer, hepatoblastom, retinoblastom, medulloblastom)
Q Bløddels- og knoglesarkomer
Q CNS-tumorer (tumorer i centralnervesystemet)
KILDE: PROFESSOR KJELD SCHMIEGELOW
Information om brystkræft samlet ét sted
brystkraeft.dk
Fokus
Allan Jensen
Cand scient. i biologi,
Aarhus Universitet. Ph.d.
i Sundhedsvidenskab,
Københavns Universitet.
Forsker ved Epidemiologisk Kræftforskning,
Kræftens Bekæmpelse, siden 2005.
Forskning
Danske forskere fastslår:
Fertilitetsbehandling
giver ikke
æggestokkræft
Tidligere er fertilitetshormoner
blevet frikendt for at fremkalde brystkræft. Nu viser en
stor dansk undersøgelse, at der
heller ingen sammenhæng er
mellem hormonbehandlingen
og æggestokkræft.
Af Pernille Marott
R
esultaterne er opløftende
i verdens hidtil største undersøgelse af sammenhængen mellem kvinder, der
tager fertilitetshormoner,
og risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. I alt 54.000 kvinder med infertilitetsproblemer har været gennem
forskernes hænder i perioden 1963 til
1998, og Kræftens Bekæmpelse står
bag.
Modsat de amerikanske undersøgelser, der for små 20 år siden rejste
mistanke omkring sammenhæng mellem behandlingen for barnløshed og
blandt andet æggestokkræft, kan den
store danske undersøgelse afvise den
tidligere mistanke.
”Ud af de 54.000 kvinder, hvis data
undersøgelsen bygger på, har 156 udviklet kræft i æggestokkene. Baseret på
disse data viser vores resultater, at uanset typen og varigheden af hormonbehandlingen er der ikke nogen øget risiko for at få æggestokkræft som f ølge af
hormonbehandling mod barnløshed,”
siger forsker ved Kræftens Bekæmpelse,
Allan Jensen.
Han står bag den omfattende undersøgelse sammen med overlæge, dr.
med og professor Susanne Krüger Kjær,
der er tilknyttet Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse.
Flere får fertilitetsbehandling
Den danske undersøgelse er dog ikke
kun skabt for at skyde den grimme
mistanke ned, som de tidligere noget
spinkle amerikanske undersøgelser
byggede på. Den er i lige så høj grad
foretaget som en konsekvens af, at der
kommer stadig flere par i behandling
mod barnløshed.
”Tallet er steget voldsomt de senere
år. Omkring otte pct. af en f ødselsårgang kommer i dag til verden som f ølge af, at deres forældre har været i fertilitetsbehandling. Desuden ved vi, at der
er sammenhæng mellem de hormoner,
kvinderne bliver behandlet med i forbindelse med overgangsalderen (HRT),
og risikoen for at udvikle kræft. Derfor
har det været nærliggende at forestille
sig, at også fertilitetshormonet kunne
have sammenhæng med forskellige former for kræft,” siger Allan Jensen.
Han og forskerkollegaen Susanne
Krüger Kjær er, ligesom de mange patienter, tilfredse med konklusionen af
undersøgelsen, som trods det store datamateriale har en enkelt begrænsning.
”Selv om opf ølgningstiden har været 16 år, er gennemsnitsalderen for de
undersøgte kvinder 47 år ved undersøgelsens afslutning. Gennemsnitsalderen for at udvikle æggestokkræft er
imidlertid i starten af 60’erne, så derfor
kan vi ikke udtale os om, hvad der vil
ske med de undersøgte kvinder, når de
når den alder,” forklarer Allan Jensen
om den banebrydende undersøgelse.
Støtter tidligere undersøgelser
Jan Blaagaard, der er fertilitetslæge på
Nordica Fertilitetsklinik, hilser resultatet af den store danske undersøgelse
velkommen.
”Vi møder jævnligt spørgsmål om
sammenhæng mellem hormonbehandlingen og cancer. De seneste otte år har vi
informeret vores patienter med udgangspunkt i tidligere undersøgelser foretaget
af Øjvind Lidegaard og Berit Mosgaard.
Vi har f ølt os overbevist om, at deres
konklusion om, at der ikke var nogen
sammenhæng, var rigtig. At der nu kommer en større undersøgelse, der siger det
samme, er rart - ikke mindst i forhold til
patienterne,” siger Jan Blaagaard.
Q
Kalender
Kalender
19 6 3
44
54.000 kvinder har været gennem forskernes hænder på 25 år
Fokus nr. 3 2009 cancer
19 98
mænd i Danmark,
60
Sverige og Island
deltager i forsøg med selen
Anne Tjønneland
I tre måneder vil de få
en øget selenindtagelse
fra naturlige kilder,
blandt andet muslinger
– og netop ikke som kosttilskud.
Dét, vi så skal studere, er
omsætningen af selen i kroppen
Fakta
Om selen
Midt i 90’erne blev der lavet et lille
amerikansk interventionsstudie, hvor
man konstaterede at mænd der fik
piller som indeholdt selen opnåede
en nedsat risiko for at udvikle prostatakræft. Selen kan have en særlig
betydning i Danmark, fordi der her i
landet er meget mindre naturligt selen i vores kost og derfor har danske
mænd langt mindre selen i blodet.
Forskning
Muslinger og rugbrød
mindsker muligvis kræftrisiko
Et nyt forsøg skal kaste lys
over selens betydning for forebyggelse af prostatakræft.
Kræftens Bekæmpelse med i forsøg
Kræftens Bekæmpelses biobank ligger inde med
blod fra omkring 60.000 danskere
Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
S
pis flere muslinger. Delikatessen kan muligvis reducere din
risiko for at få prostatakræft.
Kræftens Bekæmpelse står
bag og finansierer et forsøg,
der til efteråret iværksættes på den Limfjordsøen Mors, der bl.a. er kendt for
en stor produktion af muslinger. Det er
ikke muslingerne i sig selv, men deres
høje indhold af selen, der forhåbentlig
viser sig at være kræftforebyggende. 60
morsingboer deltager i studiet parallelt
med en tilsvarende kontrolgruppe med
overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens
Bekæmpelse som projektkoordinator.
Undersøgelsen udf øres i et samarbejde
med Dansk Skaldyrscenter på Mors og
Århus Universitet.
”Mennesker skal indtage en vis
mængde selen, men Danmark ligger
lavt med indtagelsen. Vi vil undersøge,
hvor mange selenrige f ødevarer der
skal til, for at deltagerne opnår et passende selenniveau. I tre måneder vil de
få en øget selenindtagelse fra naturlige kilder, blandt andet muslinger – og
netop ikke som kosttilskud. Dét, vi så
skal studere, er omsætningen af selen
i kroppen. Hvordan bliver stoffet indbygget i de proteiner i kroppen, som
bruger selen?”
Kræftens Bekæmpelses biobank ligger inde med blod fra omkring 60.000
danskere. Som et parallelforsøg vil man
ud fra dette materiale undersøge selenniveauet hos 1.000 prostatakræftpatienter, 1.000 med lungekræft og
Dette materiale skal brugest til
sammenligne selenniveauet hos
1.000 prostatakræftpatienter
1.000 med lungekræft
700-800 med tyktarmskræft
Blodet fra biobanken
sammenlignes med
blodet fra patienten, før
de pågældende blev
syge. Forsøget strækker
sig over et par år.
700-800 med tyktarmskræft, f ør de pågældende blev syge – og sammenligne
resultatet med kontrolgruppen.
”Der vil gå et par år, inden undersøgelsesresultatet foreligger, men til den
tid vil vi så vide, på hvilket niveau selenindtagelsen skal ligge for at forebygge
disse tre kræftformer,” siger Anne Tjønneland, ”og på den baggrund kan vi
give mere nøjagtige anbefalinger til og
råd om, hvilken kost vi skal spise.”
Forebyggelse af prostatakræft er
også på dagsordenen i et andet forsøg
under Anne Tjønneland: rugbrødsprojektet. Det udspringer af det nordiske
Helga-projekt, som med forskellige
indgangsvinkler forsker i helbredseffekter af fuldkorn. Dyreforsøg samt et
svensk forsøg med at give 10 mænd
rugfibre i to-tre uger har tydeligt vist,
at fuldkorn har en effekt på tidlig prostatacancer.
Det nye forsøg – en undergruppe af
Helga-projektet – etableres til efteråret
i et samarbejde mellem tre forskningscentre i henholdsvis Danmark, Sverige
og Island og modtager støtte fra bl.a.
EU.
Anne Tjønneland: ”Mange mænd
får diagnosticeret tidlige kræftforandringer – ganske små forandringer.
Nogle gange er det umuligt at operere,
og et antal mænd fra den kategori tilbydes en vis mængde fuldkornsrugbrød, samtidig med at de skal være fysisk aktive. I f ørste omgang deltager
40 mænd i både Danmark og Sverige,
mens det drejer sig om 20 i Island. Alle
skal indtage en større mængde rugbrød i et halvt år. De vil efterf ølgende blive fulgt de kommende år for at
undersøge, hvorvidt der optræder en
effekt, enten i form af at sygdommen
stopper, eller at den udvikler sig langsommere.
Sideløbende studeres en kontrolgruppe, der blot f ølger de almindelige
kontroller. Formålet er naturligvis at
finde ud af, om sygdommens udvikling
adskiller sig blandt personerne med
det større rugbrødsindtag.”
Resultaterne forventes at foreligge
i løbet af nogle år. Viser de sig positive,
vil prostatakræftpatienter kunne tilbydes en behandling, der ”forærer” dem
nogle gode år.
Q
Cancer fokus nr. 3 2009
45
Fokus
Anne Tjønneland
Anne Tjønneland er uddannet læge Ansat i Kræftens
Bekæmpelse siden 1988 og leder af ”Kost, kræft og
helbred”-projektet siden 1992. Ph.d. i metoder til indhentning af kostdata i epidemiologiske studier i 1993
og dr.med. i sammenhængen mellem kost, livsstil og
brystkræft i 2008. Hun leder en afdeling på Institut for
Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens bekæmpelse, hvor man
arbejder med kostens og livsstilens betydning for at forebygge og
bedre prognosen for kræft.
Forebyggelse
Videnskaben har glemt
”Jo mere vi ved om, hvordan vi kan forebygge tilbagefald, desto Áere menneskeliv
nesskeliv
s
kan vi redde.” Overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse erkender,
deer,
e
at lægerne ved meget lidt om, hvad en tidligere kræftramt selv kan gøre for
at undgå igen at blive ramt af sygdommen. ”Det haster, og det kræver penge.”
e.”
”
Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
Undgå
overvægt.
Hold dig i
god form.
Drik ikke for
meget alkohol.
Undgå for
meget fedt og
sukker.
Anne Tjønneland
Nu er tiden kommet, hvor vores
søgelys må rettes mod tiden
efter kræfthelbredelsen
46
Fokus nr. 3 2009 cancer
F
ru Sørensen har overlevet en
tyktarmskræft og er erklæret
helbredt. Hvad kan hun nu
gøre for at holde sig rask og
ikke få et tilbagefald eller en
ny kræftsygdom?
Lægevidenskaben bliver fru Sørensen svar skyldig. ”Vi ved meget lidt. Det
område har været glemt,” erkender
overlæge Anne Tjønneland, Institut for
Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, og tilf øjer at ”fru Sørensen” tilhører dén gruppe, der måske
har en øget risiko for igen at blive ramt
af kræft.
I 2050 forventer eksperter, at der
vil være 70 mio. mennesker, som har
overlevet en kræftdiagnose. Og i takt
med større overlevelse melder de pågældendes krav om at blive klogere på
forebyggelse sig naturligt nok mere og
mere massivt.
”Fokus har været på at forebygge
selve kræftsygdommen, for dødeligheden har været høj. Nu er tiden kommet,
hvor vores søgelys må rettes mod tiden
efter kræfthelbredelsen,” siger Anne
Tjønneland.
Kosttilskud gavner ikke
”Når jeg er ude at holde foredrag for
kvinder, der er blevet behandlet for
brystkræft, og de spørger: ”Hvad kan
jeg gøre nu?”, har jeg tidligere ikke haft
så mange brugbare svar – ud over de
generelle: Undgå at blive overvægtig,
hold dig i form. Indtil nu har forskningen koncentreret sig meget om kost,
kosttilskud og fysisk aktivitet. Men
studier viser,
ise
e at når
er,
en brystkræftpatient
ræ
æfftpatient
er færdig
g med
m
sin
behandling,
ng,, betyder
selve kosten
en og
o kosttilskud ikke
ke meget.
Ja, kosttilskud
sku
u ser
ud
oven i købet
bet ud til
g
slet ikke att gavne
dett..”
overhovedet.”
Brystkræft
æftt
Brystkræft
æftt
er alligevel
el
den kræftform, lægerne ved
mest om.
m.
oÅrligt forekommerr der
d
ca. 4.000 nyee tilfælde, og behandlingen
en
n er efterhånden
blevet så god
god,
d at mange overd,
lever sygdommen.
om
m
mmen.
”Voress rå
råd
å - inklusive de
åd
generelle - ti
til
i dem lyder: Undil
lad at drikke
kkee flere end syv genstande om
m ugen.
u
Forskningsmæssigt err vi
v tæt på at kunne
vise, at disse
ssee råd hjælper. Derfor skal kvinderne
vin
n
nderne
blot holde
sig til de ge
generelle
e
enerelle
kostråd,
der blandtt andet
a
anbefaler at
undgå mættet
ætttet
t fedt og for meget sukker.
er. I forbindelse med
brystkræft
ft kigger
k
vi også på effekten af at iindtage
n
ndtage
fuldkornsrug,
ks. findes i rugbrød.”
som jo f.eks.
Tyktarmskræft
mskræft rammer ca.
ms
3.000 årligt,
igtt,
t hvoraf halvdelen
er kvinder.
r. På
P dette område er
Fakta om overlevelse efter en kræftdiagnose
Antal danskere der får brystkræft om året.
God helbredelsesprocent
4.000
Antal danskere der
får tyktarmskræft
3.000
50% overlever
I 2050 forventer
eksperter,
at der vil være
70
mio
mennesker, som har overlevet en kræftdiagnose
den helbredte patient
overlevelse si
signifi
ig
gn kant dårligere end b
bla
blandt brystkræftpatienter:
kræftpatie
ent
e
Knapt
50 pct. ov
ver
v
overlever
efter
fem år. Ind
Inden
den for denne
d
kræftform
m er der foretaget få stud
studier
dier med perd
soner, der ha
har overlevet
sygdommen.
sygdomm
meen.
”Derfor
”Derfo
or m
må jeg igen
give de m
mer
mere generelle
råd for a
at forebygge
tyktarmskræft,”
tyktarm
msk
m
siger
overlægen.
overlæ
æg
ge ”Spis fiberrig k
kos
kost, begræns
indtagelse
indta
gel af rødt
g
kød o
og fforarbejdet
kød,
kød
d, u
d
undgå for
meget alkohol
meg
m
og vær fysisk
o
aktiv. Tidliak
g
gere troede
vi
vi, frugt og
grø kunne
g
grønt
beskytte mod
bes
b
mange
ma
ang kræftfora
mer, men det er f ørst
ør og fremmest i mave-ta
mave-tarm-kanalen,
arm
a
vi ser den besky
beskyttende
yttte
effekt.
Desuden viser und
undersøgelser,
der
d
at
folk med en høj fi
fib
be
berindtagelse
spiser mindre kø
kød,
ød
d, som vi ved
er kræftfremkald
kræftfremkaldende.
de
end Det har
også vist sig, at et hø
højt fiberindtag reducerer den kræftfremkalkræ
k
dende risiko ved k
kødet.”
ød
Prostatakræft
Prostatakræft er et
et re
relativt uopdyrket område, nå
når
år d
det handler
om livsstilens bety
betydning
ydn
y
for at
forebygge tilbagefald
tilbagefald.
d. U
d
Undersøgelser tyder på at der kan
kan være
v
forskel
på, hvad der forebyg
forebygger
gge sygdomg
men, og hvad der harr b
be
betydning for
tilbagefald.
Således taler meg
geet ffor, at fysisk
meget
aktivitet eller omvendt overvægt ikke
påvirker risikoen for at blive ramt af
sygdommen, men måske kan reducere
risikoen for tilbagefald.
”Der diskuteres en del omkring Dvitamin, men der foreligger ingen beviser. For denne kræftform er der netop
behov for de nye studier, vi har sat i
gang.”
Begræns alkohol
”Med hensyn til lungekræft ved vi, at
frugt har en positiv effekt. Har man
lungekræft og har været gennem stråleeller kemobehandling, skal man lade
være med at begynde at ryge igen. I mave-tarm-systemet har vi set gode effekter af at spise frugt og grønt. Begge dele
har også en effekt ved kræft i mund og
svælg. Igen: det er altså vigtigt at lytte
til de mere generelle forebyggelsesråd
som begrænsning af alkohol og at undlade at ryge.”
Hvornår kan I gå i gang med den glemte
del af en kræftsygdom?
Anne Tjønneland: ”Først og fremmest
kræver det penge, dels til mere forskning, dels til rehabiliteringscentre. Og
det haster. Jo hurtigere vi kan forebygge tilbagefald, desto flere menneskeliv
kan vi redde. Mit bud er, at der skal
være flere opf ølgende undersøgelser af
kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse
har i vores biobank livsstilsoplysninger og blod fra ca. 60.000 mennesker
– som vi har fulgt, inden de blev syge.
Dét arbejde skal fortsætte efter diagnosen. Det er vigtigt at vide, hvordan
disse mennesker har levet, inden de
blev ramt af en kræftsygdom, og så igen
f ølge dem efter behandlingen.
Den viden vil give os noget meget
essentielt og unikt. Den dag vi ved mere
om, hvad der kan gøres efter diagnose
og behandling, vil vi helt sikkert redde
menneskeliv.”
Q
Spis fiberrig kost.
Frugt er godt for
patienter med
tarmkræft.
Patienter med
lungekræft skal
kvitte tobakken.
Anne Tjønneland
Med hensyn til lungekræft ved vi,
at frugt har en positiv effekt
Cancer fokus nr. 3 2009
47
Infomediasøgning 17. maj 2009
Antallet af kræfttilfælde og artikler er fra 2006
4500
4250
4000
3750
Antal tilfælde
Antal skrevne artikler
3500
3250
3000
2750
2500
Medier
2250
2000
1750
1500
Ulige fordelt omtale
koster menneskeliv
Det er aldrig let at have kræft. Det er heller ikke særlig let at
tale om kræft. Men nogle kræftformer er lettere at tale om end
andre. For patienter med mindre ’interessante’ kræftsygdomme
er den manglende omtale livsfarlig.
bånd. Kampagnen og den medfølgende
opmærksomhed fik os til at donere 17,8
abuer om kræft er der mange
millioner kroner til denne kræftform.
af. Specielt hvis man forsøger
”Men når det gælder kræft i tyk-,
at tale om den mest hyppige
endetarm og anus, er der endnu ikke
danske kræftform, kræft i tykiværksat store kampagner. Heller ikke
og endetarm og anus.
indsamlinger. Og der er unægtelig lang
If ølge overlæge i Kræftens Bekæmvej, før kræft i tyk-, endetarm og anus blipelse, Iben Holten, er det den slags tavsver et almindeligt samtaleemne. Endnu
hed, som dræber.
længere tid vil der gå, før denne situation
”Manglende oplysning resulterer i
bliver mulig: Efter at have købt ind i det
manglende viden om sygdommen og
lokale supermarked kigger kunden op på
dens spæde symptomer. Det kan føre til,
personen bag kasseapparatet, og siger –
at sygdommen bliver opdaget for sent,
sådan helt uden blusel – ”Så vil jeg gerne
have det der armbånd, hvor der står Støt
og at patienten dermed kommer for sent
i behandling. Den slags koster liv,” siger
tarmen”.
hun. Hvis vi sammenligner med den opDet gør vi ikke – endnu. Vi tier stadig
mærksomhed, som der er på brystkræft,
stille om de 4.239 nyopståede tilfælde af
skærer forskellen i øjnene. Flere danskere
denne kræftform.
If ølge Iben Holten er der mange
rammes af kræft i tyk-, endetarm og anus,
grunde til denne skævvridning. Den ene
end af brystkræft.
Alligevel får førstnævnte sygdomme
er, at der er mange kvinder, der overlever
kun en tredjedel af den presseomtale,
deres kræftform, brystkræft. Kvinderne
brystkræftramte får.
har ofte heller ikke så mange bivirkninUnder 2008’s ’Støt brysterne’-kamger af deres behandling, så de har masser
pagne købte 400.000 danskere et armaf kræfter til at gå ud og fortælle om deres (overståede) sygdom. Så
brystkræften kan give gode
historier om stærke overleIben Holten
vere. Men ifølge Iben HolManglende oplysning resulterer i ten er der god grund til at
gøre op med det skæve bilmanglende viden om sygdommen lede af opmærksomhed på
de forskellige kræftformer.
og dens spæde symptomer. Det
vigtigste er, at mange
kan føre til, at sygdommen bliver Den
liv kan reddes. Ikke mindst
opdaget for sent, og at patienten hvis vi begynder at tale om
kræften.
Q
dermed kommer for sent i behandling
Af Lone Nyhuus
T
48
Fokus nr. 3 2009 cancer
1250
1000
750
500
250
0
Prostatakræft
Brystkræft
Tyktarm,
endetarm
og anus
Lungekræft
Livmoderkræft
Blærekræft
Skævvridning
En søgning på infomedia.dk (de
danske mediers fælles artikeldatabase) 17. maj 2009 og et år tilbage,
viser, at der i perioden er skrevet
3.756 artikler om brystkræft. Til
gengæld er der kun skrevet 1.191
artikler om danskernes største
kræftformer, tarmkræft, tyktarmskræft og endetarmskræft. Da der
er søgt på alle tre kræftformer, kan
der være sammenfald. De 1.191 må
derfor være et maksimum. Et mere
reelt tal er nok 729 artikler. Det tal,
der kommer frem, når man søger
på fællesbetegnelsen ”tarmkræft.”
Også når det gælder den store
mandesygdom, prostatakræft, er
det svært at få spalteplads i medierne. Her er det kun 929 gange,
at journalister og redaktører har
sat artikler i de danske medier. Det
på trods af, at 1.179 danske mænd
bukkede under for netop den
kræftform i 2006. Det svarer til under en artikel pr. dødsfald. Når det
gælder brystkræft, var der i 2006
1.246 kvinder, der døde af deres
sygdom.
I gennemsnit er der skrevet tre
historier i danske medier for hver
kvinde, der dør af brystkræft. Kræft
i tyk-, endetarm og anus udløser
en historie hver gang, to personer
er døde. Simpel hovedregning viser, at der pr. dødsfald er seks gange større sandsynlighed for at læse
en historie om brystkræft end om
kræft i tyk-, endetarm og anus.
ANNONCE
Comfort+ giver en helt
ny følelse på huden
Med Comfort+ er Amoenas proteser Contact og
Natura blevet endnu mere behagelige
v*EGMRKERSLETIKKEATJEGHARPROTESEPÍv
Amoena Contact og Amoena Contact Light
$ERERENTUSIASMEATSPOREHOSDEKVINDERSOMBRUGER
sŒGETKOMFORT
#OMFORT
s&’LESMEREBEHAGELIGMODHUDEN
+OMFORTEN ER BLEVET ENDNU BEDRE FORDI MATERIALET I
s3IDDERBEDREFASTPÍHUDEN
#OMFORTF’LESMEREBEHAGELIGTMODHUDEN$ETTEM
PERATURREGULERENDE MATERIALE I #OMFORTPROTESERNE
Amoena Natura Light
G’RDEMBEHAGELIGEATHAVEPÍ&OR!MOENA#ONTACT
sŒGETKOMFORT
BETYDERDETNYEMATERIALESAMTIDIGATPROTESENSIDDER
s&’LESMEREBEHAGELIGMODHUDEN
BEDRE FAST PÍ HUDEN FORDI MAN UNDGÍR AT HUDEN ER
FUGTIG BAGVED PROTESEN ,OMMEN I BHEN BLIVER HELLER
$ENYEPROTESERFÍSIUDVALGTEST’RRELSEROGFORMER
IKKEFUGTIGNÍRDUBRUGER#OMFORTFORDIPROTESENS’R
+ONTAKTDINFORHANDLERFORATH’REMERE
GERFORATKROPPENF’LESFRISKOGT’R
3EFORHANDLERLISTEPÍ www.amoena.dk
Amoenas brystproteser
!LLEKVINDERERFORSKELLIGEOGDERFORHAR!MOENAETBREDTUDVALGAFBRYSTPROTESER(VERBRYSTPROTESEER
SKRDDERSYETTILDENENKELTEKVINDESKROPOGLIVSSTILEFTEROPERATIONENFORBRYSTKRFT
Amoena Contact
Amoena Climate
Amoena Natura
Amoena Individual
Amoena Essential
&’LESSOMENDELAFDIG
"EHAGELIGTEMPERATUR
.ATURLIGTUDSEENDEOG
0ROTESENS INDERSIDE FORMER
BALANCERETOGSIKKER
UANSETHVADDULAVER
BEVGELSE
SIGEFTERDINKROPSKONTURER
'ODTILKVINDERDERHAR
HEDETUREELLERSVEDER
$EN TEMPERATURREGULERENDE
PUDEIPROTESENGIVEREN
BEHAGELIGTEMPERATUR
"EVGERSIGNATURLIGT
NÍRDUGÍROGmADERUD
NÍRDULIGGERPÍRYGGEN
'ODTILDIGSOMHAREN
HULNINGELLERETUJVNTAR
EFTEROPERATIONEN
&ÍSNUOGSÍMED#OMFORT
BAGSIDE
+LBERMEDENPERLEKLBEmADEDIREKTEPÍ
HUDENSÍPROTESENF’LESSOMENDELAFDIN
KROP'ODTILKVINDERMEDENAKTIV LIVSSTIL
!mASTERNAKKEOGRYG
%NKELBASISPROTESE
UDVIKLETTILATIM’DEKOMME
ENKVINDESGRUNDLGGENDE
BEHOVEFTEROPERATIONEN
Medier
Det dræbende tabu
Når vi ikke tør tale om endda store kræftformer, skaber vi større
og større uvidenhed. Men billedet er ved at vende. Tabuerne
bliver mindre, og mændene er endda begyndt at tale mere åbent
om deres kønsspeciÀkke kræftform, prostatakræft.
Af Lone Nyhuus, foto: Sara Skytte
I
kræftdiagnose og -sygdom. Den tendens vil forhåbentligt snart brede sig
til den mandlige del af befolkningen,
siger Poul Møller.
”For mange år siden, da jeg blev ansat i Kræftens Bekæmpelse, oplevede
jeg, at folk ikke turde tage ordet kræft
i deres mund. De sagde, de havde fået
den der sygdom. Der var også nogen,
der korsede sig over, at jeg havde en
mailadresse, der endte på cancer.dk.”
Nu er det anderledes, og Poul Møller forudser, at vi alle – gennem den
kke kun, når det gælder tarmkræft, men også, når det handler
om den store mandesygdom, prostatakræft, har det indtil videre
været svært at få spalteplads i medierne. For prostatakræftens vedkommende bliver sagen ikke gjort lettere af,
at det har været så svært at få mændene
til at tale åbent om deres kræftform.
Fra slutningen af året vil Kræftens
Bekæmpelse derfor supplere den internationale ’Støt brysterne’
og den relativt nye kamPoul Møller
pagne mod livmoderhalskræft, ’Vidunderlivet’, med en oplysende
For mange år siden, da jeg blev ansat i
kampagne om mænds
Kræftens
Bekæmpelse, oplevede jeg, at folk
kræftformer.
ikke turde tage ordet kræft i deres mund.
”Mænd og kræft er
et kæmpe, kæmpe proDe sagde, de havde fået den der sygdom.
blem. Vi skal have mænDer var også nogen, der korsede sig over, at
dene til at tage kræft
alvorligt. Fordi de ved
jeg havde en mailadresse, der endte på cancer
for lidt om sygdommen,
er der en alt for ringe prognose. De er
store italesættelse af kræft, uanset om
kommet for sent af sted til lægen,” siger
det er i anus, prostata eller mundhukampagnechef i Kræftens Bekæmpelse,
len - sammen er med til at normalisere
Poul Møller, og fortæller, at tre ud af
sygdommen.
fire, som ringer ind til Kræftrådgivnin”Så måske ender det med, at vi kan
gen, er kvinder.
tale om stomiposen, mens vi sidder
”Jeg kender endda mænd, som sitil en middag og er i gang med rejeger, at de helst ikke vil have, at deres
maden. Under alle omstændigheder
kolleger skal have at vide, at de har fået
gælder det om at gøre sygdommen fri
for tabuer.”
kræft,” siger han.
Ligesom i mange andre sammenHan mener ikke, at Kræftens Behænge er det kvinderne, der er længst
kæmpelse er skyld i danskernes ulige
fremme med at turde sætte ordentlifokus på de største kræftformer.
ge ord på tingene. I dette tilfælde en
”Vi laver pjecer og informationsma-
50
Fokus nr. 3 2009 cancer
Mens det
nærmest er blevet
moderne at ’støtte
brysterne’ eller
på anden måde
at bekæmpe
brystkræft, er der
meget mere stille
omkring cancer
i f.eks. prostata
eller endetarmen.
Det påvirker
overlevelseschancerne.
teriale om alle kræftformerne. Ikke kun
om kvindernes store sygdom, brystkræft.”
Manglende resurser
Overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Iben
Holten, er udmærket klar over de problemer, som den ulige fordeling af opmærksomhed på de forskellige kræftformer kan give.
”Det er ikke, fordi vi ikke ved det,
og det er ikke, fordi vi ikke har tænkt
mange tanker om det. Vi ved også, at
den manglende oplysning og viden koster liv,” siger hun og fortsætter:
”Det er et faktum, at brystkræftkvinderne dominerer meget i det offentlige
billede. På den anden side står der en
masse små kræftgrupper. De har ikke
de resurser, som kvinderne har. Dels
fordi de er færre i antal, dels fordi de er
syge; også på grund af bivirkningerne
af behandlingen. Af flere grunde kan vi
beklage den situation. En af dem er, at
der er et ukendskab til symptomerne,
og det gør, at folk søger læge for sent. I
Jens Overgaard
Måske er det også,
fordi der er flere penge i bryster
(og børn) end i afføring.
Men hvis jeg skulle sætte mine
penge på noget, så skulle det
netop være screening
for tarmkræft
Fokus
Jens Overgaard
Har siden 1987 leder af
afdelingen for eksperimentel klinisk onkologi
ved Århus Universitetshospital og fra 1991 professor samme sted. Siden
2005 medlem af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, som
han nu er formand for.
Fokus
Poul Møller
Uddannet i Political
Science fra Københavns
Universitet. Har arbejdet i rejsebranchen i
USA og Europa, derefter som konsulent og
underdirektør hos en række analysebureauer og hos Egmont som direktør. Fra 1999 fundraising og marketingschef hos Kræftens Bekæmpelse.
de små sygdomsgrupper har man også
et andet problem: Industrien er mere
interesseret i at forske i de store sygdomme.”
Når pressen og enkelte journalister
skal skrive en historie om kræft, er det
ofte Iben Holten, de kontakter.
”Jeg oplever, at de helst vil skrive
de gode historier. Dem, hvor overlevelsen er nogenlunde pæn, og hvor der er
gode fremskridt i behandlingen. Der er
gode historier om livmoderhalskræft i
øjeblikket, det samme gælder testikelcancer. Fra at være en dødelig sygdom
er man nu oppe på en helbredelse over
90 pct. Kræft i bugspytkirtlen, den fortæller vi derimod ikke så meget om.
Der er ikke nogen god overlevelse.”
Når medierne ikke nævner visse
sygdomme, bliver det også sværere for
patienterne i f ørste omgang at kende
til de tidlige symptomer, og derefter at
kunne tale åbent om deres sygdom.
Tilløb til at tale om stomi
”Jeg er kommet i den alder, hvor folk
får deres tyktarmskræft og deres stomi.
Men de skal tage tilløb til at tale om
det. De sidder ikke og fortæller om bivirkninger og behandling ved deres
sygdom, når sygdommen er inde i maven.
Det er sådan en tavshed, som dræber,”
siger Iben Holten og fortsætter.
”Det er synd for de patienter, som
skal gå og bokse alene med deres sygdom. Og det er ikke godt for resten af
befolkningen. De burde vide mere om
symptomer, behandling og forløb.”
At tingene er ved at ændre sig, er
formand for Kræftens Bekæmpelses
Videnskabelige Udvalg, overlæge Jens
Overgaard, også overbevist om. I hvert
fald, når det gælder vores ringe fokus
på kræft i prostata. For eksempel er den
sygdom meget fremme i amerikanske
medier.
”Det er ofte mænd 60+, der får den
sygdom, så det er magthavernes sygdom. Vi ser, at mange fremtrædende
amerikanske mænd træder frem og
fortæller åbent om deres sygdom. Også
selv om alle ved, at det kan give problemer med potensen. Man er åbenbart
villig til at opgive billedet af en mand
med magt over tingene, for at kunne
fortælle omverdenen, at man har den
sygdom,” siger Jens Overgaard, f ør han
beklager, at der ikke gælder samme
åbenhed omkring den meget alvorlige
tarmkræft.
Stadig et stort tabu
”Her er der stadig et stort tabu. Om
det er det, som har gjort, at vi endnu
ikke har indf ørt screening for denne
kræftform, er uklart. Selv om de danske læger har lavet det videnskabelige
grundlag for screeningen, er der stadig
ingen politikere, der vil løfte det. Det er
et markant svigt fra politikerne. Indtil
vi kan behandle de her kræftformer,
er det mindste, vi kan gøre, at screene
for det. Måske er det også, fordi der er
flere penge i bryster (og børn) end i aff øring. Men hvis jeg skulle sætte mine
penge på noget, så skulle det netop
være screening for tarmkræft.”
Q
Cancer fokus nr. 3 2009
51
Mere viden gi’r bedre sundhed
Fokusmagasinet
Fik du ikke det hele med?
- Læs Fokusmagasinet, når det passer dig!
www.fokusmagasinet.dk