POLITIKEN Mandag 1. oktober 2012 10 PRIVAT ØKONOMI 1.100 Siden er redigeret/layoutet af: Henrik Kaufholz/Tomas Østergren utilfredse investorer har indgået forlig med Jyske Bank, der betaler dem 80 pct. af deres tab på en investering, banken anbefalede 3,5 mia. kr. betaler Tyrkiet til IMF inden april 2013. Det er sidste rate af en gæld på til IMF på 136 mia. kr. Rekorden i SU-gæld er 650.000 kroner Når det overhovedet er muligt at oparbejde så stor en gæld, hænger det sammen med, at studerende kan tage et månedligt SU-lån på 2.897 kroner under både ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Desuden har studerende mulighed for at tage et såkaldt slutlån i 12 måneder på 7.422 kroner om måneden, hvis de ikke har mere SU tilbage. Formand for Vi mangler Danske Studerenpenge til des Fællesråd Torhelt basale ben Holm mener, fornødenheder at den eksplosive som mad og udvikling i antallet af studerende med transport stor gæld afspejler Torben Holm, den vanskelige siformand for tuation, de studeDanske rende beﬁnder sig Studerendes i. »Når vi låner så Fællesråd meget, er det, fordi vi ikke har nogen penge. Vi mangler penge til helt basale fornødenheder som mad og transport«, siger han. Antallet af uddannede med en SU-gæld på mere end 250.000 kroner er femdoblet på mindre end ti år. Gældsbyrden gør det svært at købe hus og få familielivet til at fungere, advarer ekspert. Privatøkonomi D anmark er kendt som et af de lande i verden, hvor de studerende har det allerbedst. Uddannelserne er gratis, og de studerende, der er ﬂyttet hjemmefra, får en studiestøtte (SU) på 5.662 kroner om måneden. Alligevel er det lykkedes for én studerende at oparbejde en SU-gæld på 650.000 kroner, oplyser Statens Administration, der varetager opkrævningen af danskernes studiegæld. SU-gæld i hundredetusindkroners klassen er dog slet ikke nogen sjælenhed. Tager man både dem med en færdiggjort udPETER G.H. MADSEN dannelse og dem, som stadig har hovedet i bøgerne, har 18.017 i dag en gæld på mere 200.000 kroner, heraf har 8.104 en gæld på over 250.000 kroner. For en akademiker med en SU-gæld på 250.000 kroner vil det tage over 10 år at tilbagebetale gælden, hvis vedkommende betaler 2.000 kroner af om måneden. Ingen studiejob Tegning: Per Marquard Otzen SU-gælden vokser og vokser Endnu værre er det, at antallet af studerende med en SU-gæld på ﬂere hundredetusindekroner er i vild vækst. Kigger man alene på dem, som har færdiggjort deres uddannelse, er der på mindre end ti år sket en femdobling i antallet af personer med en SU-gæld på 250.000 kroner eller mere, så antallet i dag er 5.889. I 2003 var det blot 1.217, fremgår det af tal fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Samtidig kommer der ﬂere og ﬂere med en betydelig gæld, som ikke engang har afsluttet deres uddannelse, fortæller formand for SU-rådet Per Christian Andersen. »I SU-rådet har vi ﬂere gange drøftet, hvad vi skal gøre med den her gruppe af unge. Vi synes ikke, at gældsrådgivning er uddannelsesinstitutionernes bord, men nu vil vi tage det op med ministeren«, siger Per Christian Andersen. Han karakteriserer de unge som svømmende rundt i uddannelsessystemet uden overblik over, hvad de egentlig har gang i. Ikke råd til mad Det er dog ikke kun unge uden retning i livet, som ender i gældsfængsler med stadig tykkere tremmer. Dykker man ned i tallene, kan man se, at der i 2011 kom 1.813 nye til gruppen af personer med en SU-gæld på mere end 250.000 kroner. Af disse havde langt hovedparten – cirka 70 procent – afsluttet en videregående uddannelse. Skat: Misligholdte SU-lån trækkes i lønnen De første ni måneder i år er 15.000 danskeres SU-gæld sendt til inddrivelse. PETER G.H. MADSEN P roblemerne med at få tidligere studerende til at betale af på deres SU-gæld får Statens Administration til at sende tusindvis af gældskrav videre til Skat, der kan tilbageholde løn eller anden indkomst hos skyldnerne. I år er 5.570 SU-lån blevet overført til Skat. Dertil kommer de 9.083 tilbagebetalingskrav som følge af for meget udbetalt SU, som Skat også er blevet sat til at inddrive. Statens Administration venter, at tallet vil stige resten af året, så det lander på 18.700. Det vil i givet fald være det højeste niveau siden 2005, som er så langt, statistikken rækker. »Vi har ikke lavet undersøgelser af, hvorfor ﬂere får overført deres gæld til skattevæsenet. Det, vi dog ofte hører fra borgerne, er, at de ikke har mulighed for at betale – og at dette i nogle tilfælde skyldes arbejdsløshed og/eller en ellers stram økonomi«, skriver fuldmægtig Så meget henter Skat Hvis du har SU-gæld eller anden gæld, tager Skat udgangspunkt i et fast skema for, hvor stor en andel af din løn, de tilbageholder. Det er dog muligt at indsende et budget for at få revurderet, hvor meget du kan betale. Andel Skat tilbageholder af nettoløn Årsløn Uden børn Med børn Under 104.230 kr. 0% 0% 104.230-196.189 kr. 5-14 % 0-9 % 196.190-232.969 kr. 15-19 % 10-14 % 232.970-306.539 kr. 20-29 % 15-24 % 30 % 25-30 % Over 306.540 kr. Kilde: SKAT . CN . 12408 Annette Petersen fra Statens Administration. Skat snupper lønnen Når først gældskravet ryger videre til Skat, er der klare retningslinjer for, hvordan gælden inddrives. Først skridt er, at Skat sender en rykker. Det fører dog sjældent til, at skyldneren betaler. Næste skridt er, at Skat tilbageholder en del af indtægten. Beløbet afhænger både af indkomst og eventuelle børn i husstanden. Tjener man eksempelvis 27.500 kro- ner om måneden før skat og har ikke børn, vil Skat tage 30 procent af nettolønnen. Får man udbetalt 18.000 kroner efter skat, vil Skat således bruge 5.400 kroner til afdrag på SU- gælden, så der netto er 12.600 kr. tilbage. Der er dog også mulighed for selv at sende et budget ind og ansøge om mindre afdrag. »Det er skyldners mulighed for at råbe vagt i gevær. Men er der ikke ekstraordinære forhold, som eksempelvis udgifter til medicin, ender vi ofte på det samme Stigningen i antallet af stærkt forgældede studerende er desuden udtryk for, at de dårlige tider på arbejdsmarkedet også har ramt de studerende, der har fået stadig sværere ved at ﬁnde et studiejob og derfor må tage studielån hele vejen gennem studiet. Endelig betyder den høje ledighed blandt nyuddannede, at det volder mange problemer at afdrage på lån, som derfor vokser sig større og større i takt med renteudgifterne, mener Torben Holm. Men helt ærligt, er det her ikke blot udtryk for, at nogle studerende sætter for store krav til deres levestandard? »Det er noget sludder. Det her handler om, at vi skal have råd til at spise«, siger Torben Holm. resultat«, fortæller Merete Norup, der er chefkonsulent i Skats afdeling for inddrivelse. Overordnet set er uddannelsesminister Morten Østergaard (R) dog ikke bekymret over, at der hvert år er mange tusinder, der har problemer med deres SUgæld. »Jeg synes først, at der er grund til bekymring, hvis de studerende afbryder deres uddannelse og har en stor gæld. Og det sker ikke i alarmerende omfang«, siger Morten Østergaard, med henvisning til at det i 2011 var 335, der forlod uddannelsessystemet uden et eksamensbevis, men med en gæld på over 250.000 kroner. »Har du afsluttet en videregående uddannelse, bør du også have rimelig god mulighed for at betale din gæld tilbage«, siger han. Så du ser ikke nogen grund til at ændre i SU-systemet eller lægge et loft over gældsmulighederne, som følge af at der hvert år sendes mange tusinde gældskrav videre til Skat? »Nej. I en tid, hvor vi ikke har råd til at give en højere SU, synes jeg, det er fornuftigt, at der er nogle gode lånemuligheder, så de studerende kan koncentrere sig om deres studier«. Svært start på voksenlivet [email protected] [email protected] Forbrugerrådets gældsrådgivning har også oplevet en stigning i antallet af studerende, der kommer for at få gode råd. Studiegælden er en del af deres gældsproblemer, men dertil kommer, at mange også har andre typer af lån. »Det betyder, at de får en meget vanskelig start på voksenlivet. De kan ikke gøre det samme som andre. Eksempelvis vil de have svært ved at få lov til at låne til et hus. Og det bliver meget stramt økonomisk, når de får børn. Det betyder rigtig meget, hvis man har en gæld på 100.000 kroner«, siger projektleder i gældsrådgivningen Annette Mathiasen. Et yderligere problem for de gældsramte er, at de på grund af deres alder som oftest ikke vil kunne få en gældssanering, da de forventes at have mange år til at afdrage på gælden, fortæller Annette Mathiasen. Hun mener, at problemet skyldes, at en del unge føler sig presset ud i et stort forbrug. »Hvis man vil være smart og være en del af gruppen, skal man også deltage i festerne og forbruge mere. Det koster. Desuden er der nok en del studerende, der ikke er blevet klædt så godt på af deres forældre og har lært nok om privatøkonomi«. Udsatte unge får hjælp til en bedre start på boligmarkedet Nu er det muligt at søge tilskud til en ny form for ungdomsboliger til udsatte unge, og der er store forventninger til ordningen. Ungdomsboliger KASPER B. ANDREASEN N u kan boligselskaber og frivillige organisationer søge om at få del i de 42,9 millioner kroner fra satspuljeaftalen, der i år sættes af til udvalgte startboligprojekter for udsatte unge. Startboligerne skal imødekomme de udsatte unge, der gerne vil bo alene, men som har behov for yderligere støtte i dagligdagen. I alt er der afsat 132 millioner i satspuljeaftalen over de næste ﬁre år. Og med lovog regelgrundlaget på plads venter man bare på ansøgningerne, der har frist til 26. oktober. Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, har store forventninger: »Vi regner med, at der kan etableres omkring 500 startboliger frem til udgangen af 2015 med de midler, vi har nu. Og med den store deltagelse i informationsmødet i august samt de mange henvendelser, vi har fået siden, forventer vi et betragteligt antal ansøgninger inden fristens udløb«, siger han. I maj blev et bredt ﬂertal af partierne på Christiansborg enige om, hvordan de 1,16 milliarder i satspuljeaftalen skulle fordeles. Her faldt 132 millioner til en ny form for ungdomsbolig, de såkaldte startboliger, hvor unge imellem 18 og 24 år med sociale eller psykiske problemer kan bo. Når det nu er muligt for boligselskaber og frivillige organisationer at søge om at få del i puljen, kommer det, i forlængelse af at mange undersøgelser peger på, at udsatte unge ofte klarer sig dårligere end deres jævnaldrende, når de træder ind i voksenlivet. De har brug for at bo i en bolig, hvor de med støtte kan lære at stå på egne ben, og derfor kommer tilbuddet belejligt, mener lederen af botilbuddet Ung & Aktiv i Roskilde, Mikkel Tilsted: »Vi har gode erfaringer med at give støtte til svage unge, men startboligerne træder ikke i stedet for den eksisterende socialpædagogiske bistand. De favner lidt bredere og er til dem, der er så velfungerende, at de ikke behøver fuld opmærksomhed, men som alligevel er udsatte, fordi de falder uden for rammerne, da de måske har svært ved at fastholde en uddannelse og et netværk«. Der kan »Vi ser et stigenetableres de behov for, at der omkring 500 er nogen, der tager startboliger hånd om de her frem til unge«, siger han. Det er regerinudgangen af gens intention, at 2015 ordningen skal biCarsten drage til at styrke Hansen, den forebyggende boligminister indsats, så unge i risikozonen ikke udvikler alvorlige sociale problemer som eksempelvis misbrug og kriminalitet: »Det her skal forebygge, at mange sårbare unge mennesker falder ned der hvor de ikke kan skaffe sig en bolig. I stedet får de en bolig, hvor der er en social vicevært, som vi ved, der er behov for i den svære periode fra folkeskole til i ungdomsuddannelse. Der er i øjeblikket 5.000 anbragte unge mennesker, og en del af dem kan være i målgruppen til startboliger«, siger Carsten Hansen. Det har manglet Det forventes, at startboligerne primært vil blive etableret i eksisterende ejendomme, men der kan også være tale om nybyggeri, hvis projektet ﬁndes holdbart. Boligerne kan etableres som individuelle boliger i en større bebyggelse eller som små bofællesskaber i almene boligorganisationer eller frivillige organisationer, der har et socialt sigte. En af de boligorganisationer er Danmarks største almene boligorganisation, KAB, og her er direktør Jesper Nygaard glad for det nye tiltag. »Vi er meget begejstrede. Det er en stor gevinst for de unge, at de kan have en social vicevært tilknyttet, der tager problemerne i opløbet. De unge er ikke kun en opgave for samfundet, det er også noget, civilsamfundet kan være med til at løse. Derfor er det helt sikkert, at der kommer ansøgninger fra os, men vi har ikke afgjort hvor mange og hvorhenne endnu«, siger han. At nogle af de unge kan komme med en baggrund, der ikke ligefrem vækker begejstring blandt de andre i ejendomme, ser Jesper Nygård ikke som en hindring, tværtimod. »Udfordringen er, at de bor hos os i forvejen, så jo ﬂere af de her unge, vi kan hjælpe til at få et godt liv, des bedre er det for dem, des bedre er det for naboerne, og des bedre er det for samfundet. Det bør kun føre til bedre trivsel for alle parter«, siger han. [email protected]