1. No category

om skolen
Musikken
eleverne
Fagligt
Personalia
kontakt
oLLeruP
eFterskoLe
sANg & Musik
om skolen
Musikken
eleverne
Fagligt
Personalia
kontakt
redaktion:
Birthe Andersen, lærer
Jonas Herløv Rasmussen, lærer
Jesper Vognsgaard, forstander
Mie Bendrup, bestyrelsesformand
Forord
Jesper Vognsgaard, forstander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Formanden har ordet
Mie Bendrup, bestyrelsesformand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
rock´n roll sunset
Agnar Ellebye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flygelfond
5
Jesper Vognsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10 nyrenoverede værelser på a-mol
38
39
Interview med Niels Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
Velkommen til ollerup efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-14
Plakat fra musical – Babelstårnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
41
ÅrsskriFt 2008/2009
Barbara Rasthøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Brochure
tid til at se tilbage
Uddrag fra afslutningstalen 27/6 2009, Jesper Vognsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
et efterskoleophold
Essay af Nikolaj Bruus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Mit hjerte ligger i ollerup
Kirstine Gaard Weis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
et godt publikum
Martin Seeberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nytårshilsen fra elevforeningen
Mit år på ollerup efterskole
16
Jakob Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18
Michel Poulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
21
Jonas Herløv Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
22
Mette Balslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
47
elever 2008/2009
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
48
Foto – elevfoto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
50
Lars Levinsen og Kristian Bach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
24
Facts om ollerup efterskoles elevforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
31
Blå sekunder af evighed
Povl Chr . Balslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Med sæl og hval på menuen
Anne Louise Haaber Hassing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vemodigt farvel – for tredje gang
Karin Andersen og Keld Nilsson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsesmedlem og forældre
Sigrid Wemmelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
et uforligneligt år
42
Danmarksindsamlingen 2009
Læring for livet
At få fyldt på
Nye lærere (portrætter)
43
45
46
52
32
Britta Kold og Jeppe Dandanell Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
33
Birthe Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
53
Personaleoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
54
Personalesituationen
35
37
Dagbogen
Jesper Vognsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
55
tak til sponsorer og samarbejdspartnere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
59
Vi ses på På ollerup efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
60
om skolen
Musikken
eleverne
Fagligt
Personalia
kontakt
FororD
Jesper Vognsgaard, forstander
Kære læser! Du sidder nu med Ollerup Efterskoles årsskrift 2008/2009
og skolens brochure for 2010 og fremefter . Nærværende skrift ser både
tilbage på det forgangne skoleår og frem mod kommende skoleår .
Vi har sammensat årets skrift med artikler og billeder fra skoleåret
2008/2009, artikler om livet på Ollerup Efterskole lige nu samt en præsentation af de tilbud, som vi tilbyder for kommende elever .
Ollerup Efterskole kan bedst karakteriseres som et sted båret af engagement og en lyst til at ville hinanden . Vi vægter det personlige nærvær . Vi
tror på, at begreber som fællesskab og individualitet styrker og udvikler
den enkeltes personlighed . Der er højt til loftet og plads til alle – blot
man spiller med, lever med og deltager i livet her på skolen .
Vi er en skole for livet . Det betyder, at vi på Ollerup Efterskole meget
gerne vil give mange informationer og meget viden fra os . Men ideen
med al den viden skal være at skabe borgere i et visdomssamfund . Vi har
ganske enkelt ambitioner, der er rækker ud over tidens mantra om, at vi
alle lever i et videnssamfund . Viden er baseret på mange informationer,
mens visdom kan karakteriseres som evnen til at bruge denne viden – til
at leve et godt liv .
Modsat tidens mange flygtige, midlertidige og virtuelle fællesskaber
på Internettet arbejder vi til stadighed på at leve op til det forpligtende
fællesskab, hvor alle er deltagende . Det forpligtende fællesskab er ofte
yderst givende men samtidig særdeles krævende, da man i et sådant
både er afhængig af og forpligtet på hinanden . Vi må aldrig miste troen
på, at de virkelige og nære relationer er dem, vi lever af som mennesker
i kød og blod .
Med disse indledende betragtninger om vores skolesyn håber jeg, at
alle læsere vil finde både spændende, informativ og overraskende læsning i årets skrift .
God læselyst og velkommen på Ollerup Efterskole!
NytÅrshiLseN FrA BestyreLseN
Mie Bendrup, bestyrelsesformand
Endnu et år er gået, og det er tid til at sende en hilsen fra skolens bestyrelse til alle skolens støtter, medarbejdere, samarbejdspartnere og gode
venner .
Årsskriftet giver altid anledning til eftertanke . Hvad skete der egentlig i
det forgangne år . Var det udelukkende positivt alt det, vi oplevede eller
sneg der sig en dråbe malurt i bægeret?
Når vi nu ser tilbage på 2009, må vi sige, at det var et utrolig positivt år
for bestyrelsen . Vi oplevede et år, hvor de allerfleste ting bare gik godt .
Hvor økonomien viste stabilitet og fremgang, hvor medarbejderne fik
ønsker om videreuddannelse opfyldt, hvor forbedringer i køkkenet blev
realiseret, hvor der blev taget hul på renovering af undervisningslokaler
og elevværelser, hvor pædagogiske forbedringer i form af f . eks . Smartboards i alle klasselokaler blev en realitet, og hvor andre forbedringer og
nye tiltag blev planlagt eller sat i værk . Det er ikke ofte, at man i bestyrelsen kan opleve så positivt et år . Glædeligt er det, at det hele ser ud til at
fortsætte på bedste vis i det nye år .
Når alle disse ting kan nævnes, er det selvfølgelig fordi, vi har haft en
flok dejlige elever, en gruppe positive forældre samt dygtige, stabile og
engagerede medarbejdere, som sammen har gjort det muligt at opnå
disse gode resultater .
Fra bestyrelsen sendes en varm hilsen med tak for det forgangne år og
fælles gode ønsker for de kommende .
om skolen
Musikken
eleverne
VeLkoMMeN tiL oLLeruP eFterskoLe
At skulle præsentere et levende sted som Ollerup Efterskole i en kort
tekst og med få billeder er en vanskelig sag . Der sker ganske enkelt så
meget - og hele tiden . Nærværende årsskrift er derfor mest af alt en appetitvækker i form af korte beskrivelser og udvalgte billeder . Det er intentionen, at læsere af dette skrift vil søge mod www .ollemus .dk, hvor
der er meget mere at læse . På vores hjemmeside kan man finde mange
oplysninger om Ollerup Efterskole, om musikken, om de boglige fag, om
kostpolitikken – og ikke mindst supplere med visuelle indtryk fra det
store og stadig voksende billedgalleri .
oLLeruP eFterskoLe
Skolen ligger smukt i det sydfynske landskab 6 km vest for Svendborg
og med få hundrede meter til Ollerup by . Med Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Den Frie Lærerskole og Ollerup Friskole som nære naboer er skolen en del at det store skolefællesskab i byen .
Skolen er indrettet i den tidligere håndværkerskole fra 1932, og de gamle bygninger, den smukke park og den storslåede udsigt fra spisesalen
mod Egebjerg Bakker er en ideel ramme om en efterskolehverdag .
BygNiNgerNe
Ollerup Efterskole har til huse i den flotte nyklassicistiske bygning tegnet af den anerkendt arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen i 1932 . Elevernes værelser er placeret på både første og anden sal . De fleste værelser er 2-mands værelser, men der er også værelser med plads til 3 og 4
elever . Nogle værelser har eget bad og toilet, mens andre har tilknyttet
toilet- og badefaciliteter på gangene . I skoleåret 2009/2010 har vi igangsat en større renovering af en del af de ældste værelser, så disse herefter
fremtræder istandsatte og meget indbydende .
Fagligt
Personalia
kontakt
Spisesalen med den enestående panoramaudsigt over Egebjerg bakker
er bygget til i 1990 . Skolens køkken er placeret under spisesalen .
Vest for hovedbygningen ligger den nye elevfløj, Forstærkeren . Denne
blev også opført i 1990 og indeholder 23 elevværelser - alle 2-mandsværelser .
I 2008 tog vi et stort og totalrenoveret naturfagslokale i brug . Dette benyttes til såvel teoriundervisning og diverse forsøg – men også som en
lille biograf, da der er monteret en storskærm og mulighed for mørklægning .
I 2009 har vi taget endnu en nybygning i brug . Musikhuset, der er placeret nord for Forstærkeren, indeholder 4 nye og topmoderne øvelokaler .
I hovedbygningen findes det femte fuldt instrumenterede øvelokale . Vi
er meget glade og meget stolte over, at vi nu råder over fem meget indbydende øvelokaler samt et fuldt professionelt studie, hvor akustikken
er i top . Hertil kommer at man udenfor undervisningstid kan øve på ikke
mindre end 8 flygler/klaverer i skolens øvrige undervisningslokaler .
grøNNe AreALer
Omkring skolen ligger en stor park anlagt i 1939 . Med sine smukke bøgehække og mange kroge er parken et væsentligt rekreativt område i
forårs- og sommermånederne . Også i den kolde tid af året udnyttes parkens kvaliteter, når eleverne gerne vil mærke årstiden .
I skoleårets sidste weekend er parken en ideel ramme om årets sidste
store arrangement - festivalen . Med to scener, mad- og underholdningsboder samt teltplads er der mulighed for at skabe den rigtige festivalstemning .
I tilknytning til parken ligger fodboldbanen, som bruges i idrætstimerne
om sommeren, og som også benyttes flittigt af eleverne i fritiden .
I et hjørne af parken ligger skolens friluftsplads, som sammen med et
indendørsværksted er ramme om faget friluftsliv . Pladsen har bl .a . en
nyanlagt bålplads, som også ofte benyttes på de gode aftener .
uNDerVisNiNgeN
Ollerup Efterskole udbyder højt kvalificeret undervisning i såvel boglige fag – som i musiske fag . Her følger en introduktion undervisningen
på Ollerup Efterskole . Du kan læse meget mere på vores hjemmeside:
www .ollemus .dk .
Boglige fag
På Ollerup Efterskole er dansk, engelsk, matematik, idræt, kor, musikteori, fortælletimer og fællessang obligatoriske fag . For elever i 9 . klasse er
fysik, tysk/fransk, biologi, geografi, samfundsfag, kristendomskundskab,
historie og samfundsfag også obligatoriske fag .
Elever i 10 . klasse kan vælge fysik samt tysk eller fransk . Franskundervisning forudsætter mindst 2 års forudgående undervisning i faget .
Undervisningen i ”de almindelige skolefag” forbereder eleverne til folkeskolens afgangsprøve og 10 . klasseprøven, og den foregår klassedelt
med ca . 22-23 elever i hver af de 5 klasser . Vores trådløse Internet er velfungerende og hurtigt, ligesom der nyligt er monteret Smartboards i
alle klasseværelser . Vi opfordrer alle elever til at medbringe en bærebar
computer .
Fællesfag
I skolens fagudbud optræder tre fag som obligatoriske fællesfag: fortælletime, idræt og fællessang . Fælles for de tre fag er, at alle eleverne har
fagene samtidig, og at der ikke er afsluttende prøver .
om skolen
Musikken
eleverne
Fagligt
Personalia
kontakt
MusikLiVet
Sang og musik har en central placering i skolens hverdag . Der spilles og
synges inden for mange musikgenrer - klassisk, rytmisk, folkemusik - og
vi forventer, at alle elever har lyst til at være med til at udforske det musikalske univers . Vi tilbyder en lang række musikfag indenfor individuel
undervisning, sammenspil, musikteori og fælleskor .
Fælleskor, sammenspil/sang og musikteori er obligatoriske fag . Derudover er der mulighed for at vælge mellem en række forskellige musikalske valgfag .
instrumentalundervisning
Alle elever modtager individuel undervisning i sang eller på et instrument i ca . ½ lektion pr . uge i almindelige undervisningsuger . Undervisningen foregår samtidig med den boglige undervisning . Det betyder, at
eleverne er væk fra de almindelige skolefag i den tid, instrumentalundervisningen varer . Der gives kun undervisning i ét instrument . Instrumentvalget foretages før skoleårets start .
Instrumentalundervisningen varetages dels af skolens faste musiklærere, dels af velkvalificerede timelærere fra det fynske musikliv .
Formålet med den individuelle undervisning er:
• at udvikle elevernes tekniske niveau og færdigheder indenfor nodelæsning, becifring, lyd og klang
• at udvikle og fremme elevernes musikalitet samt evnen til at indgå i
forskellige musikalske sammenhænge
• at hjælpe eleverne med at lære de stemmer, de spiller på deres sammenspilshold
• at give eleverne oplevelse af fordybelse og koncentration
sammenspil
Sammenspilsholdene tager udgangspunkt i de instrumentale færdigheder, eleverne har, når de kommer . Vi bestræber os på at gøre
sammenspilstilbuddet så alsidigt som muligt - dvs . med tilbud om
node- og improvisationsmusik, klassisk musik, forskellige former for ryt-
misk musik – bl .a . bigband og folkemusik . Hertil kommer et
nyt fag: musik og børn, hvor eleverne har mulighed for at
prøve kræfter med musikpædagogisk arbejde .
Formålet med sammenspilsundervisningen er:
• at give eleverne glæde ved sammenspil
• at give eleverne musikalske udfordringer og motivation for videre indlæring på det enkelte instrument
• at lade eleverne opleve de elementer, som et
band, en gruppe eller et orkester består af
• at lære eleverne om processen med at skabe
et nummer, indøve det og præsentere det
ved en koncert – herunder den nødvendige
disciplin og gensidige respekt
• at opbygge et repertoire, så sammenspilsholdene tilsammen kan få musikken til at fylde
meget i skolens hverdag
Fælleskor
Fælleskoret er skolens musikalske flagskib med 114 begejstrede stemmer . Deltagelse er obligatorisk . Koret ledes af skolens to dirigenter og
har et repertoire, der spænder vidt fra klassisk til rytmisk – a capella og
akkompagneret .
Der er prøver i fælleskoret i to timer om ugen i alle
almindelige uger . Hertil kommer en del ekstraprøver op til koncerter . Koret giver en række
koncerter i lokalområdet, rundt i Danmark
samt på skolens turne til udlandet .
Musikteori
Musikteori er et obligatorisk fag, der optræder to gange på ugeskemaet .
Målet med teoriundervisningen er:
• at give eleverne et generelt kendskab til musikteoriens ideer og grundprincipper
• at opnå indsigt i fagets betydning og muligheder som hjælpemiddel i elevernes eventuelle
fremtidige musikvirke
• at udvikle eleverne indenfor bl .a . rytmelære og
pulstræning, noder, intervaller, skalaer, trinanalyse, funktionsanalyse, becifringslære samt
de mest almindelige musikudtryk
Musikken fylder meget på ollerup efterskole
Musikken fylder også meget i skoleårets temaer og projekter som f .eks .
de kreative temadage, musical, nytårskoncert, bevægelsesshow, turné
og festival .
Når man samler over 114 unge mennesker, som har en fælles interesse
omkring musik, kommer dette også til at sætte et afgørende præg på
fritidslivet på skolen . Eleverne finder sammen i musikalske grupper af
forskellig art, og de giver på den måde hinanden gode oplevelser og
erfaringer .
om skolen
Musikken
eleverne
VærDigruNDLAg
Musikglæden er centrum i et nutidigt skolemiljø, som tager afsæt i den
danske efterskoletradition og det Grundtvig-Koldske skolesyn .
Det personlige nærvær er kerneenergien i det samspil mellem fællesskab og individualitet, som styrker og udvikler den enkeltes personlighed – herunder evnen til at indgå i fællesskaber .
Samværet bygger på tillid, ansvar og aktiv deltagelse i efterskolelivet
samt på fagligt engagement og interesse for sang og musik .
hVerDAgeN
I hverdagen bestræber vi os på at omsætte skolens værdigrundlag til
praksis . Med det personlige nærvær som omdrejningspunkt i både samværet og undervisningen skaber vi forudsætningerne for, at vi kan vise
tillid, og eleverne kan påtage sig ansvar for sig selv og fællesskabet .
en dag på ollerup efterskole
Eleverne har selv ansvaret for at stå op om morgenen . Efter morgenmaden er der morgensamling med fællessang . Såvel formiddag som eftermiddag deles i to undervisningsmoduler, hvor der i pauserne serveres
forfriskning . Efter aftensmaden er der rengøring på skolens
områder og derefter stilletime, hvor der læses lektier . Aftenen er til fri disposition, hvis der ikke er arrangement
som f .eks . koncert eller foredrag . Der kan øves, spilles,
snakkes, drikkes te osv . Ved sengetid går tilsynslærerne rundt og siger godnat .
kontaktgrupper
Eleverne opdeles i kontaktgrupper på 7-9 personer .
Hver gruppe har tilknyttet en lærer . En gang om
ugen mødes kontaktgrupperne med deres lærer,
og her drøftes stort og småt vedrørende skolens
hverdag og elevernes personlige trivsel . Efter kontaktgruppemødet er der fællesmøde, hvor emner
af fælles interesse på demokratisk vis kan tages op
Fagligt
Personalia
kontakt
til drøftelse . Eleverne og læreren planlægger og gennemfører i løbet af
skoleåret forskellige aktiviteter og arrangementer for gruppen .
Praktisk arbejde
Eleverne deltager i det praktiske arbejde omkring madlavning, rengøring og de forskellige pedelopgaver . Hver elev har således én uge i efteråret og én i foråret, hvor de er ude af den almindelige undervisning for
at deltage i det praktiske arbejde .
samværsregler
Skolen har få regler, men dem vi har, er væsentlige og må respekteres
af alle . Vi behandler hinanden ordentligt, vi passer på skolens, kammeraternes og vore egne ting, engagerer os i undervisningen og bidrager hver
især til, at skoleåret bliver så udbytterigt og inspirerende som muligt .
Der er mødepligt til undervisning, måltider og fællesaktiviteter .
VærD At ViDe
kostpolitik (læs mere på www .ollemus .dk)
Skolens køkken laver spændende og veltillavet mad, som også
er indbydende at se på . Vi tilstræber bevidst at undgå halv- og
helfabrikata . Vi bruger økologiske æg samt mælke- og kornprodukter . Vi følger tidens strømninger uden at glemme de gamle,
traditionelle danske retter . Vi køber lokalt benytter årstidens
grøntsager . Vi tænker på miljøet .
Måltiderne sammensættes ud fra ernæringsmæssige og sundhedsmæssige hensyn . Vi vil gerne være med til at øge elevernes bevidsthed om sund mad . Vi serverer henholdsvis kødretter, vegetariske retter eller diætretter, hvis helbredet kræver dette .
Elever der ønsker vegetarkost på skolen, skal meddele dette inden skoleåret begynder . Det er muligt at konvertere efter juleferien .
Elever med behov for særlig diætkost skal ligeledes meddele dette inden skoleåret begynder - evt . sammen med udtalelse fra lægen eller
behandler .
rygepolitik
Vi arbejder for et røgfrit miljø . Rygere skal aflevere tilladelse fra forældrene – før skoleåret begynder . Er du ryger, skal du vide, at du bliver
henvist til at dyrke din last i et udendørs rygeskur – og så skal du i øvrigt
også vide, at vi gerne vil hjælpe dig til at holde op .
Alkoholpolitik Øl, vin, spiritus og enhver form for euforiserende stoffer må ikke besiddes eller indtages under opholdet på skolen og på rejse til og fra skolen .
Overtrædelse af denne regel medfører øjeblikkelig bortvisning .
elevbank
Det er muligt at overføre penge via homebanking til skolens konto,
hvorefter den enkelte elev kan hæve kontanter hos kontorpersonalet .
Det er selvfølgelig også muligt for den enkelte elev at deponere sine
penge i skolens elevbank .
Livet efter efterskolen – studievejledning
Eleverne vil under opholdet på skolen blive orienteret om de skole- og
uddannelsesmuligheder, som de kan vælge efter opholdet . Den generelle vejledning ledsages af individuel vejledning .
skolekredsen
Skolekredsen er skolens øverste myndighed . På den årlige generalforsamling i april vælger den repræsentanter til bestyrelsen, som har det
overordnede ansvar for skolens drift . Alle med interesse for skolen kan
melde sig ind i skolekredsen .
Skolekredsen har godt 220 medlemmer og består hovedsagligt af lokale
borgere, som interesserer sig for og gerne vil støtte skolen samt forældre
og andre pårørende til nuværende, tidligere og kommende elever .
Medlemskab tegnes ved henvendelse til skolens kontor . Kontingentet
udgør kr . 50 pr . person pr . år .
Alle medlemmer modtager skolebladet, Akkorden, som udkommer flere
gange i løbet af skoleåret
samt skolens årsskrift .
om skolen
Musikken
eleverne
Årets gANg
introuge
Den første uge, eleverne er på skolen, bruges til præsentation af skolen,
og til at alle kan lære hinanden og skolen forskellige rutiner at kende .
Kontaktlærerne har samtaler med hver enkelt elev om valg af undervisnings-niveau og valgfag . Musiklærerne snakker med hver enkelt elev
om ønsker og forventninger til skoleårets musikalske del . Fagligt
Personalia
kontakt
Musical
Skolens musikdramatiske projekt er placeret i november . Vi skaber vores
egen forestilling og lægger vægt på, at eleverne er centralt placerede i
processen - både i idéfasen og når det hele omsættes til levende musikteater - som skuespillere, sceneteknikere, musikere etc .
Musikturné
Turnéen er en af årets helt store begivenheder, hvor hele skolen tager af
sted for at give koncerter i ind- eller udland . I turen indgår sight-seeing
i de egne, vi besøger .
Weekender
De fleste af årets weekender kan eleverne selv vælge, om de vil rejse
hjem eller blive på skolen . Vi opfordrer til, at man i så mange weekender
som muligt bliver på skolen og gør sig til en del af den specielle weekendstemning .
Fordelt over skoleåret ligger nogle weekender, hvor alle skal blive på
skolen . Der vil i disse weekender være planlagt forskellige aktiviteter,
som forbereder eller ligger i forlængelse af skolens undervisning, f .eks .
når der øves op til store koncerter .
Et antal af årets weekender er forlængede, så eleverne også har fri fredag eller mandag . Skolen opfordrer til at henlægge besøg hos læge,
tandlæge og lignende til disse dage .
Nytårskoncerter
Forberedelsen foregår i musikdage op til koncerterne, som finder sted i
den lokale kirke og i en af kirkerne i Svendborg .
selvvalgt opgave
Opgaven giver eleverne mulighed for at arbejde koncentreret med et
emne i tilknytning til egne uddannelsesplaner . De kan arbejde alene eller i mindre grupper, og forløbet afsluttes med fremlæggelser .
Bevægelsesdag
Skolen arbejder sammen med andre fynske efterskoler om en
fælles bevægelsesdag . Vi præsenterer et program, som kombinerer musik og bevægelse - gerne med selvkomponeret musik
og orkesterledsagelse .
cD-produktion
Ved skoleårets afslutning produceres en CD med årets musikalske
højdepunkter . Mange af skolens fritidsbands slutter også året med
at indspille en CD .
Festival
I skoleårets sidste weekend arrangerer eleverne en festival i skolens
park, hvor alle skolens bands - elever - kan udfolde sig . Venner, familie
og lokale inviteres og overnatter på elevværelserne eller i teltlejren .
Året som helhed
Skoleåret består af i alt 42 uger . I ca . 26 uger er der undervisning efter
almindelige ugeskema . Resten af året bruges til forskellige tema- og
projektarbejder, turné og prøveafvikling .
tiLMeLDiNg tiL oLLeruP eFterskoLe
Tilmelding foretages via skolens hjemmeside eller ved at rekvirere en
tilmeldingsblanket fra skolens kontor .
Efter besøget melder skolen tilbage, om eleven er optaget, står på venteliste eller ikke kan optages .
Optagelse finder sted efter et besøg på skolen, hvor eleven og forældrene bliver vist rundt og har en personlig samtale med en af skolens
lærere . De første 100, der tilmeldes en årgang, indbydes til en sådan
besøgsdag i foråret året forud for skolestart . Efterfølgende afholdes individuelle besøg i det omfang, der bliver ledige pladser .
Elever som optages skal herefter indbetale et tilmeldingsgebyr på 2000
kr . Første halvdel af gebyret indbetales senest 14 dage efter, skolen har
meddelt, at eleven er optaget . Anden halvdel forfalder 1 . april før skoleårets begyndelse . Gebyret tilbagebetales ikke .
Som afslutning på tilmeldingsforløbet underskriver elever og deres forældre en samarbejdsaftale . Denne afleveres i
forbindelse med ny elevdag, et arrangement for
kommende elever, der afholdes i maj måned
om skolen
Musikken
eleverne
forud for skoleårets begyndelse . Underskriveren af skolekontrakten (far,
mor eller værge) har det økonomiske ansvar i forbindelse med skoleopholdet, herunder betaling af afbrydelsesgebyr, hvis skoleopholdet afbrydes i utide uanset årsag .
ugeprisen for opholdet er for:
skoleåret 2010-2011: 2 .050 kr .
skoleåret 2011-2012: 2 .125 kr .
skoleåret 2012-2013: 2 .200 kr .
Ugeprisen er en totalpris . Der kommer derfor ikke ekstraudgifter til f .eks .
instrumentalundervisning, kopier, studietur, kor- og orkestertøj, højskolesangbog, skolebillede, foto CD, Musik CD eller adgang til koncerter ect .
I sammensætningen af elevholdet bestræber vi os på at få et elevhold,
som fordeler sig på en mulig klassedeling – typisk fire 10 . klasser og én 9 .
klasse . En nogenlunde ligelig fordeling mellem drenge og piger er også
ønskelig . Endvidere tages udgangspunkt i en fordeling på forskellige
musikinstrumenter og musikinteresser, så der med et elevhold kan skabes et mangfoldigt musikliv .
Såfremt eleven tages ud af skolen i en eller flere af de 42 tilskudsberettigede uger, opkræves det manglende tilskud fra staten hos forældre/
værge .
Fagligt
Personalia
kontakt
om skolen
Musikken
eleverne
tiD tiL At se tiLBAge
Uddrag fra afslutningstalen den 27. juni 2009
Af Jesper Vognsgaard, forstander.
Det er vores liv
42 uger eller 294 dage eller 7056 timer er nu gået i godt selskab . Snart
vender en lang række unge menneske hjem efter et år på Ollerup Efterskole . Der vil være tale om unge voksne mennesker med mere viden,
mere dannelse og med venner for livet . Der er unægtelig sket meget
i det nu forgangne skoleår . Vi har levet sammen, vi har oplevet meget
sammen, vi har sunget sammen, vi er vokset sammen – og så har vi fået
en historie sammen . Det er da en både dejlig og fascinerende tanke!
Dannelse
Som mennesker forstår vi aldrig mere af livet, end vi selv har oplevet .
Men i globaliseringens hellige navn er mange villige til at tro på hvad
som helst . Ja, af og til kan det fremstå som om erfaringen fornægtes .
Sammen har vi erfaret, at de små hverdagsting hænger sammen med
de store spørgsmål i livet . Vi er en del af en stor helhed – ligesom hele
verden har sat sit fingeraftryk på den danske kultur .
At være almen dannet indebærer at kunne se en sammenhæng i den
verden og i den historie, man selv er en del af – altså det at kunne se
sig selv og sin egen lille historie i sammenhæng med den store historie .
Men dannelse er meget mere . Det har også at gøre med at søge vores
identitet, vores historie og vores rolle i fællesskabet .
Vender vi et øjeblik blikket mod Danmark, ja så er der måske ikke så meget dansk tilbage . Bilerne er tyske, italienske eller japanske . De danske
lastbiler kører med mad til Italien eller Tyskland mens lastvogne fra Aldi
og Lidl kører tyske varer til Danmark . Det kan af en eller anden grund
betale sig . Danske svineavlere producerer i Polen mens danskere henter
Fagligt
Personalia
kontakt
fransk vin i tyske butikker . De fysiske skel er også udslettet: Danevirke
ses næsten ikke mere, naturen glider grænseløst over i hinanden eller
i sig selv .
Vi er her for hinanden
At drive en efterskole er i høj grad noget, vi har gjort sammen . Der er
ikke nogle, der driver efterskole for andre her i Ollerup . Vi, der arbejder
her, er her ikke for jeres skyld, ligesom I ikke er her for vores skyld . Vi er
her for hinanden . Her på skolen arbejder vi hele tiden med at finde de
positive relationer til hinanden .
Et godt billede på at I har gjort en forskel, er jeres engagement i indsamlinger, som er kommet jeres medmennesker til gavn . I forbindelse med
Danmarksindsamlingen samlede I ca . 50 .000 kr . ind og ved koncerterne
i Tyskland kom yderligere næsten 11 .000 kr . ind, som nu er doneret til
Dansk Flygtningehjælp .
Uanset hvor teknologisk avanceret fremtiden bliver, så vil vi aldrig nå
dertil, at maskiner og computere kan leve vores liv for os! Hvert eneste
menneske som fødes har fået skænket et liv, som er fuld af muligheder
og som er enestående i den forstand, at det kun kan leves af os selv –
gerne i godt selskab .
en mærkedag
I dag, den sidste skoledag på OE, er i sandhed en mærkedag . Både for
jer men også for os . Snart er I ikke mere nuværende efterskoleelever,
men forhenværende efterskoleelever . I skriver jer nu ind i historien og
i rækken af de mange unge mennesker, der har gået i skole og boet i
disse bygninger med den fine udsigt . Rækken er lang, da der jo har været skole her siden 1932 .
Minder
Jeg tror, at jeg taler på alles
vegne, når jeg siger, at der er
mange oplevelser og mange
minder forbundet med det
skoleår, som nu rinder ud .
Minder er gode at have . Måske er de ligefrem livsnødvendige . Minder er netop
et billede på gode stunder,
som vi har haft i løbet af vort
liv . Det er altid behageligt
at tænke tilbage på gode
stunder i godt selskab .
Ja, det er i sig selv livsbekræftende . Men skulle vi
komme i en situation, hvor
vi har brug for lidt støtte,
lidt hjælp eller bare lidt
glæde, så er gode minder
altid velkomne . I løbet af
skoleåret har vi haft en lang række af oplevelser, som ganske givet har
indprentet sig som et minde . Disse vil følge jer for altid . I er, så at sige,
mærket af efterskolen, af jeres ophold her på Ollerup Efterskole .
er der et liv efter oe?
I en tid med meget farvelsnak er det godt at vide, at der venter nye oplevelser sammen med Ollerup Efterskole . Elevforeningen er måske det
bedste bud på at fastholde relationen til skolen i årene fremover . Lykkeligvis er det en meget aktiv elevforening, som tidligere elever fra Ollerup Efterskole står i spidsen for . Som medlem kan I se frem til mange
store oplevelser, meget sang og samvær samt gensyn og festligheder .
Medlemskab for et år koster 60 kr . mens der er rabat for et femårigt medlemskab idet dette koster 250 kr .
Spørgsmålet om hvorvidt der er et liv efter OE, kunne også stilles af alle
forældre! Og igen er svaret et ja! Først og fremmest får I jeres kære hjem
igen! Derudover kan I vælge at melde jer ind i vores skolekreds og på
denne måde bakke op om Ollerup Efterskole . Det er skolekredsen, der
vælger skolens bestyrelse . Skolekredsen er således skolens øverste organ . Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at opfordre jer til at blive en
del af vores bagland . En god skole har altid brug for et stærkt bagland .
Medlemskab koster 50 kr . pr . år .
Jo, der er et liv efter OE . Men det bliver ikke helt det samme!
tak for et godt skoleår!
Til slut er der blot at takke alle, som har bidraget til det skoleår, som snart
synger på sidste vers . Takken skal gælde både forældre og ansatte, men
først og fremmest de pragtfulde elever . Til jer er der nu bare at sige: held
og lykke fremover og på gensyn!
om skolen
Musikken
eleverne
Fagligt
Personalia
kontakt
et eFterskoLeoPhoLD – et essAy!
Af Nikolaj Bruus, elev 2008/2009
”Det skulle regne . Jeg var helt sikker på det . Himlen var blå og fuglene
sang, men kroppen og hovedet sagde fra . Nej . Det var koldt . Og det var
en dårlig dag – en af de dage som kun havde nogen form for eksistens
og værdi idet, at det havde været en fantastisk aften forinden, hvor man
måske havde sejlet hjem i en rus af velvære, og smilet i søvne . Jeg var
endnu engang fast bestemt på, at intet i denne verden ville kunne løfte min nakke, og blot endnu engang måtte jeg tage mig selv i, at blive
snydt af livet på OE . Et par øjekast senere sidder jeg tilstede, levende og
glad til en aften som skulle gå hen og blive en af de bedste aftener i mit
liv …” (uddrag fra mine sidste dagbogsminder fra Ollerup Efterskole 08/09
– her om livet på Ollerup Efterskole)
Mange ord kan siges, om det at gå på efterskole; glade eller sørgmodige, men alle med en værdi og essens, som overgår den udeståendes
forstand . Hvert enkelt ord med en helt ufattelig kraft og energi, som alle
mærkværdigvis lader til at have en højere og kosmisk betydning for universet og klodens fremtid, om det hele så handler om intet andet end
pølsehorn og suppe . Og hvor kan det dog egentligt også være anstrengende som tidligere efterskoleelev altid at skulle overbevise tidligere
elever fra så mærkværdige og mystiske efterskoler som alle andre end
ens egen, at intet var ligeså godt som hos os …
Det er nu også en sjov følelse, det med at gå ned af gaden, og pludseligt
kunne referere hvert et blad på træet, hvert et vindpust i luften og hver
en flise på fortovet til et minde – et minde om et menneske .
At kunne færdes let og svævende blandt et utal af fremmede eller bekendte, og være i stand til at genkende enkelte spændende og karismatiske træk ved hvert et ansigt eller en personlighed, som man synes at
have set eller oplevet før, og elsket - og derfor vide nøjagtigt og præ-
cist hvordan at sige ”Hej, hvad går du så egentligt og laver?”, de ganske
simple ord som før i tiden kunne være så svære at udtale .
At kunne forstå essensen i, at nogle mænd gider sidde foran tv’et og se
landskamp, og forstå hvilken helt speciel og summende fornemmelse
det er, som de føler i brystet – en følelse af fællesskab; et nationalt fællesskab . Jeg har nemlig oplevet noget lignende det samme, blot ikke
nationalt, men ganske lokalt, hvor konkurrencen i stedet for at sparke
til en bold derimod bestod i at lære og udforske, at lære at leve og
udforske livet . Du kan kalde mig Peter Pan, og jeg har været en tur på
ønskeøen, hvor jeg delte en helt fantastisk oplevelse med 113 vidunderlige og vidt forskellige drenge og piger, svedende og taklende som
selv samme landshold, der fejrede opturene og hjalp
hinanden op ad nedturene - og først
lærte at spille
sammen i dét øjeblik, at de
lyttede og åbnede op …
Jeg havde virkelig vitterligt aldrig troet, at jeg skulle starte et
essay med en sportsreference .
Så er det sagt . Det vil være den
første og sidste gang, det sker, siger jeg beroligende til det lille, rystende og rædselslagne monster i
mit baghoved, hvis kost består af
absolut udefinerede fordomme, og
er der for at minde mig om ”hvem
jeg er og hvad jeg vil og bla bla bla” .
Da jeg begyndte på Ollerup Efterskole
havde jeg heller aldrig troet, at jeg ville
holde op med at sidde med benet over
kors for kropsligt at illustrere min kunstneriske og musiske intelligens, eller hvad
det nu skulle betyde . Jeg havde heller aldrig
forestillet mig, at jeg ville blive så gode venner med
en lille knægt, som startede på Ollerup som ”en af de der pop-drenge
med alt for meget voks i håret”, og jeg havde måske slet ikke regnet med,
at jeg ville gå derfra til ikke at kunne finde ét ansigt, som jeg ikke holdte
af . Jeg havde aldrig nogensinde under tortur og pinsel i-hele-mit-langeliv forestillet mig (overdrivelse fremmer forståelse), at jeg ville komme
til at stå og synge sange om Jesus (som Halløj i Klostret med Whoopi
Goldberg!) helt og aldeles lykkelig, og uden én enkelt forsvarlig grund til
ikke at stå dér i det øjeblik . Det føltes kort og godt som jeg kunne have
forestillet mig Den Franske Revolution, men blot med udspil i hele min
mentale verdensforståelse . Og den måske vigtigste part, at jeg
rigtigt nok fik vendt godt og grundigt op og ned på hele mit
verdensbillede (og det kunne ganske enkelt være nok så
forvirrende) . Resultatet viste sig i stedet for rodløshed at
være det stik modsatte: jeg blev endnu engang stykket
sammen
med saks og sytråd på en anderledes, ny
og helstøbt facon og med dette par
ekstra kilo erfaringer i bagagen, og siden hen
har jeg oplevet det tætteste jeg tror, at man kommer
på at svæve . De sidste ord jeg officielt sagde til mine venner på
Ollerup Efterskole illustrerer vidunderligt: ”Åh Gud - dér tog I røven på
mig – og tak, tak for dét” .
Mit udgangspunkt og klare mål med dette essay var, at det ikke måtte
ende i ren og skær sødsuppe, og se nu hvor vi ender henne . Det er nemlig måske det væsentligste at huske på, når man hører på sådan en tidligere efterskoleelev som jeg – alt hvad man hører lyder ligesom noget
fra et sukkersødt amerikansk reality show, nærmest hen ad et uddrag
fra Oprah Winfrey eller Dr . Phil, og der er ikke noget at gøre ved det .
Det må simpelthen for en gangs skyld være de positive oplevelser der
vægter tungest . Hvad jeg har gjort i ovenstående afsnit er nemlig blot at
beskrive lykken – og det må ikke underminere den måske absolut væsentligste erfaring og ultimative hovedsætning, som mange lærte sig
i løbet af efterskoleopholdet: ”at man aldrig vil kunne mærken lykken
uden dens kontrast”;
Og når det nu kommer på banen, husker jeg skam tydeligt, at jeg flere
om skolen
Musikken
eleverne
gange på nogle af efterskoleopholdets absolut værste dage, gik og funderede over, om der mon mod slutningen af året blev sat nogle små
mikrochips ind i alle os elevers hoveder – en mikrochip, som havde den
umiddelbare effekt, at året pludselig fremstod som ren idyl, kærlighed
og dans på lyserøde skyer, så vi endnu engang kunne fable om ligeså
meget himmelsk nonsens, som alle de tidligere elever man mødte til
gammelelevdag . Så gik der måske en dag eller to, og så red jeg oftest
endnu engang på den ubeskrivelige bølge af fællesskab og dets fængslende magt over din sjæl – tja, det kan vel ikke beskrives før at man har
oplevet det .
Efterskolen er vel lidt som en rejse, hvor man simpelthen når ud til alle
de mest yderlige kroge af ens sjæl og personlighed, og får testet sig selv
af til punkt og prikke . Ikke nok med at efterskolen ligger i et af de mest
forvirrende år af ens liv . Det gør ikke året mindre forvirrende, at der render 113 mindst
ligeså forvirrede unger rundt
netop som en selv - og
sommetider er det hårdt
og uoverskueligt, ligesom det sommertider er for godt til
at være sandt . Men
resultatet, ja tro
mig, resultatet kan
jeg ikke putte ord
på – heller ikke
selvom jeg efterhånden har prøvet så ihærdigt .
Men i stedet for
at tage på efter-
Fagligt
Personalia
kontakt
skole med forventningen om, at det vil blive det lykkeligste år i ens liv,
kan man godt begynde at forberede sig på, at det vil blive det stærkeste .
Efterskolen er et kraftigt sansebombardement af et socialt eksperiment .
På ganske lykkelig vis giver det tit udslag i direkte spontan, uimodståelig
og vaskeægte lykke, hvor jeg ikke kan gøre andet end at smile bredt .
At tage på efterskole er en tur i den mentale rutsjebane, og sommetider
kan tempoet være svært selv at styre – men jeg må ærligt indrømme, at
jeg føler mig lettet, beriget og opløftet med min egen lille hemmelighed
om livet efter et år på vidunderlige Ollerup Efterskole .
Mit hjerte Ligger
i oLLeruP eFterskoLe
Af Kirstine Gaard Weis, elev 2008/2009
Mit år på Ollerup Efterskole, var simpelthen ikke andet end utroligt og ubeskriveligt .
Mange vil måske mene at jeg ikke fik det optimale ud
af mit år, fordi de påstod at mit hjerte var et andet
sted – hjemme i Nyborg hos min kæreste . Men folk
tog fejl, mit hjerte var i Ollerup . Hos de 113 mennesker jeg lærte at kende og elske som min egen familie .
Selv om jeg af og til var i tvivl om hvor vidt mit hjerte
var derhjemme eller på OE, så mærkede jeg det som
en kniv i det hjerte den 27 . juni, da jeg for første gang
kørte derfra, som tidligere elev . Mit hjerte ville ikke
med mig hjem . Og af og til mistænker jeg det for, stadig
at ligge på Ollerup Efterskole, som en anden Davy Jones .
Når jeg hører vores års-CD mærker jeg et stik i hjertet og jeg føler mig
tom indeni . Jeg mangler den boble som årgang 08/09 var lukket inde i .
Når man går på en efterskole med ét fjernsyn med kun to kanaler er det
ikke let at følge med i, hvad der sker i omverdenen . Vi har os selv og alle
de nyheder, der foregår rundt omkring på skolen, at koncentrere os om .
Godt nok var der nogle, som talte ned til valget i USA og gav os flødeboller den dag Obama vandt . De ville vise os, at selv om man er sort udenpå,
kan man godt være hvid inden i .
Når man lever i den boble, som vi gjorde, kommer vi til at vokse sammen .
Ingen vil nogensinde glemme nogle af de andre, det er jeg sikker på . Og
jeg har det underligt ved tanken om, at vi nok aldrig bliver samlet igen .
Vi er en familie . En stor familie fyldt med unge på samme alder . Man skal
nu også huske på, at der i familier er folk man bedre kan lide end andre .
Sådan var det naturligvis også i vores familie, men jeg havde aldrig fornemmelse af vrede og der var altid nogle mennesker eller en roomie til
at gøre dagen god .
Jeg savner mit år i Ollerup og selv om vi alle efterhånden er kommet
videre, vil OE altid sidde i vores hjerter og vores hjerter vil altid være hos
OE, for jeg er ikke i tvivl om, at mit hjerte ligger der . Mit efterskolehjerte
nægtede simpelthen at tage med mig hjem for at blive gymnasie-elev .
Jeg ønsker årgang 09/10 et fantastisk år . De synger allerede fantastisk og
har alle muligheder for at skabe noget stort og uforglemmeligt – sammen . Ligesom vi gjorde i 08/09 .
om skolen
Musikken
eleverne
et goDt PuBLikuM!
Af Martin Seeberg, musiker i Valravn
Valravn begyndte at spille for 5 år siden, som et rent middelalderorkester, der kunne høres rundt omkring på alle middelaldermarkeder i Danmark . Efterhånden fik vi lyst til at hoppe ud af middelaldertøjet og spille
musik for fremtiden . Vi mødte Christopher, som eksperimenterede med
elektroniske klange og beats, og satte ham til at producere vores første
cd . Efter denne udgivelse har begivenhederne taget fart og Christopher
er nu fast medlem af orkestret .
Fagligt
Personalia
kontakt
Sammen med Valravn har jeg kørt rundt i hele landet og spillet på spillesteder, gymnasier, højskoler og efterskoler – men også på mange festivaler i Danmark og rundt i Europa . Til efteråret er vi inviteret på en 10
dages turné i Japan .
Det er spændende at være ude at opleve verden med sin musik . Det er
dejligt selv at have noget at bidrage med, når man kommer på besøg,
og man bliver tit inviteret ud til alle mulige sjove oplevelser . Især på folkemusik- og fantasyfestivalerne snakker og spiller man meget sammen
med de andre bands og hygger sig sammen backstage .
Det kan dog være et slid at være musiker på landevejen, nogen gange
spiller vi to koncerter om dagen, så når man har pakket ned efter at have
stillet op og spillet koncert for anden gang sådan en dag, kan man føle
sig ”godt brugt” . Men andre gange træder den følelse helt i baggrunden og man går fra en koncert helt fyldt op med energi
og glæde, og det er når en koncert ”går op i en højere
enhed” - som når Valravn kommer til Ollerup Efterskole
for at give koncert . Så ligger der altid en helt speciel
gensidig forventning i luften .
På Ollerup Efterskole er stemningen, lige fra begyndelsen af koncerten, sitrende af forventning og nærmest som at spille på Roskilde Festival, og under
resten af koncerten bygger energien sig også op
tilsvarende . Det er som om, at alle er indstillede på,
at vi skal ha´ en kæmpe fest sammen, og beruse os
i musikken og samværet, være til i nuet og glemme
alt om tid og sted . Det er fantastisk at den stemning kan bygges op i en lille sal en helt almindelig
fredag aften (og uden alkohol eller stoffer) . Fra
summende forventning til en fest hvor livsglæden
eksploderer og alle kaster sig ud i dansen .
Musik kan være euforiserende i sig selv . På jeres
skole mærker man livsglæden, og vi tror på, at det
er den, I alle sammen opsøger, når I vælger at gå på Ollerup Efterskole .
Ollerup Efterskole har en helt særlig stemning, som er ret unik og som
gør det til en livsbekræftende oplevelse at komme ud og spille for jer .
Det er sådanne højdepunkter, der gør det værd at være musiker, når
man til hverdag sidder med turplanlægning, booking, pressemeddelelser, hjemmesider og myspace-opdatering, regnskaber, øvning, komponering, ansøgninger mv . 1000 tak for det! Også tak til de entusiastiske
elever, der styrede lys og RØG, som var med til at sætte os ind i en helt
anden verden .
Mange hilsener fra Valravn og ”keep up the good vibes” .
Læs mere om Valravn på www .valravn .net og
www .myspace .com/valravn
om skolen
Musikken
eleverne
NytÅrshiLseN FrA eLeVForeNiNgeN
Af Lars Levinsen formand for elevforeningen og
Kristian Bach tidligere formand, medlem af skolens bestyrelse
Da vi, Kristian Bach og Lars Levinsen, i vores egenskab af henholdsvis
afgående og tiltrædende formand for elevforeningen, blev bedt om at
skrive et fælles indlæg til det årsskrift, du sidder med i hånden, var det
første der slog os, at indlægget skulle have form af en samtale . Dette var
oplagt, da vi derved begge ville kunne komme til orde i en lidt mindre
formel tone end den traditionelle, men også fordi vi så kunne inspirere
hinanden og reflektere over stort som småt med tilknytning til arbejdet
i elevforeningen og elevforeningens bestyrelse . Og som tænkt - så gjort!
Vi mødtes en søndag eftermiddag, satte diktafonen på play . Samtalen
flød nærmest af sig selv, så snart den første sætning var sagt .
Kristian Bach: Nå, Lars, Vi skal jo tale lidt om det sidste års arrangementer . Skal vi starte med Kordag?
Lars Levinsen: Ja, kordagen blev jo ekstra fed i år, bl .a . fordi vi jo skulle
sige farvel til Carl-Aage (den tidligere klassiske kordirigent og lærer på
OE gennem 10 år) . Det peppede ligesom sagerne op! Egentlig var det jo
ellers en helt almindelig kordag, men det blev ekstraordinært godt, fordi
der var skruet godt op for lyd og lys og backing band . Det var virkeligt
fedt . .
KB: Ja, og fede arrangementer af sangene! Ulrich og Carl-Aage havde
virkelig gjort en stor indsats .
LL: Ja, det var stor musik!
KB: Og så lykkedes det jo at skaffe folk fra alle årgangene, der har gået på
skolen til at synge ”We Are The World” med en nyforfattet tekst til CarlAage . Det var virkelig et stort projekt .
Fagligt
Personalia
kontakt
KB: Og hvad så med årets Gammel Elevdag?
LL: Ja, Gammel Elevdag var jo også helt ekstraordinært god i år . . .
KB: Ja, nemlig! Vi slog jo alle rekorder! Vi var oppe på næsten 500 mennesker i alt dernede . . . I hvert fald 450-460 stykker, ikke?
LL: Jo . . . og til festen bagefter var der også helt vildt mange deltagere!
KB: Ja, der var som sædvanligt langt flere end der måtte være, i det stakkels lille lokale .
___ KB: Lars, hvad er det fedeste ved at være blevet formand for elevforeningen?
LL: Det fedeste – ja, det ved jeg ikke? Det er måske meget et personligt projekt for mig . At se om jeg kan holde fast i tropperne og få klaret
tingene . Men så er det også hverdagsdelen af det . At man arrangerer
tingene og oplever den glæde der er, når man så står i Symfonien og
synger fællessang til et arrangement .
KB: Ja, det har i hvert fald også været det fedeste for mig igennem årene .
Det er helt klart det der med at opleve sindssygt mange stemmer, der
bare synger sammen på én gang . Det behøver ikke engang at være kor,
det kan også bare være en ganske almindelig sang . Det har været så fantastisk at opleve alle de mange glade mennesker gennem så mange år .
KB: Men Lars: hvorfor søgte du egentlig ind i elevforeningens bestyrelse,
sådan helt fra starten?
LL: Oprindeligt var det egentlig meget impulsivt, kan jeg huske . . . Jeg
tror måske bare jeg blev fanget af stemningen, nede i Symfonien, til generalforsamlingen . Jeg tænkte, ”Det der, vil jeg også være med til” . Det
var egentlig ikke så velovervejet - men jeg har bestemt ikke fortrudt det
siden . Men det var meget impulsivt, for jeg kan huske, at
der var mange, der stillede op det år .
KB: Hvornår var det nu det var?
LL: Det må have været i 2007… jeg gik selv på skolen
i 05/06, og man kan jo ikke stille op det første år efter,
man er stoppet da udgåede årgang jo har en årgangsrepræsentant i bestyrelsen .
KB: Ja, jeg husker godt 2007 . Det år var der kampvalg
om pladserne!
LL: Det der er afgørende for vores arrangementer, er
jo menigmands engagement i dagene og festerne; at
dem der kommer, lægger en masse god energi og glæde
i projekterne . Så er det måske knap så vigtigt, hvor mange
man er .
KB: Ja det er helt rigtigt . . . et godt eksempel er jo et lille arrangement som
kor-workshoppen med Jens Johansen i januar 2009, hvor der kun kom
knap 100 gamle elever . Det er jo også enormt hyggeligt og intimt på en
anden måde, end med de store arrangementer som Gammel Elevdag .
Det vigtigste må vel være at lave arrangementer og fester, der virkelig
har indhold .
LL: Har arrangementerne egentlig altid været så - hvad kan man sige kvalitetsfyldte?
KB: Nej, kvaliteten har været stigende gennem årene . I begyndelsen,
da jeg selv blev valgt ind i bestyrelsen, det var i 2000, og senere da jeg
blev valgt som formand i 2004, tænkte jeg ikke så meget over, hvad der
egentlig var af muligheder . På det tidspunkt var det hele meget styret
af lærerrepræsentanterne i bestyrelsen… hvad vi skulle lave, hvorfor og
hvordan . Det var Carsten Plagborg, der var lærerrepræsentant dengang .
Lars Levinsen og Kristian Bach .
Men heldigvis gav han jo hurtigt udtryk for, at det ku’ være fedt hvis vi
selv tog over… altså os i elevforeningens bestyrelse .
LL: Og hvad skete der så?
KB: Jamen, så er der jo siden kommet alt, alt for mange ideer frem hvert
eneste år… altså alt for mange, set i forhold til hvor lidt tid vi egentlig har
at rutte med, både ved det enkelte arrangement og på sådan et skoleår .
___ KB: Hvad er din største vision i forhold til fremtiden? Jeg mener, hvad
kunne du godt tænke dig at bygge videre på, af det som jeg har været
med til at lave igennem årene - og hvad har du af helt nye ting, du kunne
tænke dig, nu hvor du er kommet til fadet?
LL: Altså, jeg tror . . . langt hen ad vejen, så handler det om at opretholde
den gode stil – at sørge for, at der er kvalitet i de arrangementer, vi laver .
Og det er jo sådan set bare at blive ved med at gøre det, vi hele tiden har
om skolen
Musikken
eleverne
gjort . Det er jo en bedrift i sig selv, at holde det hele kørende på samme
fede måde, som det har gjort gennem årene .
KB: Og hvad med på længere sigt?
LL: Ja, hen ad vejen har jeg en tanke om, at i takt med at vi bliver flere og
flere i elevforeningen - og vi bliver en større og større organisation - så
har jeg en ide om, at vi skal forgrene arbejdet, sådan at vi måske kan
rumme flere arrangementer og flere begivenheder .
KB Du tænker altså, at der simpelthen skal være nogle flere mennesker
med til elevforeningsarbejdet?
LL: Ja, nemlig! Sådan at vi ender med at have en fordeling ligesom skolens; at elevforeningen selvfølgelig har en bestyrelse, men i høj grad
også har flere udvalg, så arbejdet fordeler sig imellem mange forskellige folk, i forskellige arbejdsgrupper . Ude i fremtiden tænker jeg, at det kunne
blive sådan .
Fagligt
Personalia
kontakt
Som et eksempel på et helt konkret nyt tiltag, så laver vi jo, allerede i år,
det her årsskriftsuddelings-arrangement .
KB: ?
LL: Ja, altså, vi har planlagt at dele årsskriftet ud til folk personligt . . . i
stedet for bare at få årsskriftet tilsendt med posten, så mødes vi med
alle de gamle elever på cafeer i Århus, Odense og København, og deler
årsskrifterne ud der .
KB: God idé! Og så sparer vi endda den sidste portoudgift vi har tilbage .
Så er elevforeningen faktisk en portofri forening . . . ___ KB: Hvad har du af nye tiltag, som vi skal glæde os til?
LL: Altså, ud over de helt konkrete ting, som f .eks . en skitur og årsskriftsuddeling rundt omkring i landet, så tror jeg faktisk, vi overordnet skal
passe på ikke at blive alt for ambitiøse i bestyrelsen . Selvfølgelig skal vi
altid sigte højt, men vi skal heller ikke bide over mere, end vi kan overskue . Hver gang vi laver noget i foreningen, kræver det nemlig et kæmpe
stykke arbejde fra frivillige bag projektet - der er altid en masse hænder,
der har brugt overraskende lang tid på det . Men på den anden side, hvis
der i fremtiden bliver flere til at hjælpe, flere udvalg der arbejder . . . så er
historien jo en anden . Derfor har jeg for eksempel et ønske om, at der i
det her årsskrift kommer et budskab om, at alle der kan og vil bidrage til
elevforeningens arbejde er meget velkomne . KB: Også til at komme med idéer måske?
LL: Ja, folk må endelig komme med inputs eller ideer, hvis de har nogen
- og måske endda helt selv tage initiativ til noget nyt, hvis der er noget
de har lyst til at søsætte i elevforenings-regi . Så kunne bestyrelsen bare
være med som backup eller lignende, det synes jeg kunne være rigtig
spændende .
KB: Aha, altså sådan at folk kan bruge elevforeningen som en slags sparringspartner, hvis der er noget de selv vil stå for? Det synes jeg lyder som
en rigtig god ide!
LL: Ja, nemlig . Og så håber vi jo, at det hele bliver lidt nemmere at organisere i fremtiden, når vi får den nye Ollerup-hjemmeside . Elevforeningen er jo med i skolens visionsudvalg, der i skrivende stund arbejder på
OE’s nye hjemmeside, som blandt andet skal indeholde en stor, særskilt
afdeling for elevforeningen, med mulighed for uploads af billeder, musik etc . Jeg håber, at hjemmesiden kan lette vores arbejde lidt, bl .a . med
håndtering af vores kontakter . Hvis folk for eksempel kan ha’ en profil på
hjemmesiden, så kan vi lettere få vores budskaber ud - og det vil måske også opfordre til nye bekendtskaber og kreative indslag på tværs af
årgangene . I hvert fald bliver det meget nemmere at komme i kontakt
med hinanden, så man lettere kan lave fællesarrangementer som eks .
skituren . Der er nemlig rigtig mange, der har lyst til at bidrage og være
aktive . . . langt de fleste har lyst til at lave forskellige ting, både med deres
egen årgang, men også på tværs af årgangene . Så det ku’ være supersmart, at de vidste, at de bare ku’ ringe til elevforeningen, og så få noget
hjælp til at iværksætte noget . Det handler bare om at få vækket den bevidsthed i folks hoveder .
KB: Nemlig! Og det bliver helt sikkert også lettere at få fat i folk, der vil
være frivillig arbejdskraft, når man kan bruge hjemmesiden . Og måske
folk også får et større ejerskab til elevforeningen ad den vej - jeg mener
både via den nye hjemmeside, men også med de nye tiltag, du nævner .
Det må helst ikke være sådan, at de, der kommer til arrangementerne,
har den følelse, at det er andres projekt, de
er med til - det fedeste er, hvis fornemmelsen
snarere er, at det er vores allesammens arrangementer: f .eks . vores Gammel Elevdag eller Kordag . ___ LL: Nå Kristian, hvis du skulle nævne ét ord der beskriver hvad der har været vigtigst for dig i elevforeningensarbejdet, hvad skulle det så være?
KB: Det er nok ordet engagement . Det er i det
hele taget et super vigtigt ord for mig, både i arbejdet i OE`s Elevforening, men også i andet frivilligt
foreningsarbejde og i livet som sådan . Det er sindssygt
vigtigt, at man deltager og viser sin interesse for det, man laver og er med i . Deltagelse kunne være et andet vigtigt ord .
om skolen
Musikken
eleverne
LL: Ja selvfølgelig, de ting er helt afgørende for at projekterne bliver en succes . Hvad betyder ordet engagement
for dig personligt?
KB: Jamen, det betyder simpelthen, at man ved at vælge
at lægge noget energi og nogle kræfter i et stykke arbejde, altid får rigtig meget igen . Alt, hvad man giver
opmærksomhed til, har en tendens til at vokse, det
gælder jo også, når man øver på et instrument - hvis
man giver det noget tid og noget energi, så blomstrer det . Det mest fantastiske er altid at se, at tingene blomstrer i kraft af den energi, man lægger i
det . Sådan er det også med engagement i forhold
til at arbejde i elevforeningen . Hvis man lægger
energi og kræfter i et fællesskab med andre, så
er det jo helt utroligt, hvad man
får igen af dét fællesskab! Det
gælder også i livet i det hele taget . For mig har det virkelig været fantastisk at opleve den glæde
og taknemmelighed, man får ud
af fællesskabet omkring Ollerup
Efterskole . Det hele sker blot ved
at man selv . . . hvad kan man
sige… viser at man holder af
det arbejde, man laver…
Fagligt
Personalia
kontakt
LL: Viser?
KB: Ja, viser ens glæde . . . altså at udvise engagement er vel, på en eller
andet måde, det samme som at lave en arbejdsindsats, og så at vise sin
energi, iver og glæde ved det . Så oplever man, hvor meget man får igen .
Men Lars, hvad ville så være dit ord ?
LL: Hmm . . . ha ha (griner og smiler) . . . Det ved jeg ikke . Jeg tror måske i
virkeligheden, det er lidt det samme budskab jeg har, bare brygget ud af
ordet fællesskab i stedet . Det der med, at man lægger noget energi i at
lære folk at kende og deltage i arrangementerne - og måske endda også
er med til at arrangere tingene, sådan som vi gør det i elevforeningen, så
får man et kæmpe boost tilbage af god energi og . . . ja, det er vel det som
fællesskabet kan, ikke? KB: Man kunne måske også bruge ordet synergi? Altså, det som populært beskrives ved, at to plus to kan give fem . . . det er måske dét, der
beskriver fællesskabet bedst: At de enkelte dele, i samspillet med hinan-
den, bliver til mere end bare summen
af de enkelte dele .
LL: Ja, det er rigtigt . Og synergi er nok
et rigtig godt ord . . . Jeg havde jo den
oplevelse til sidste Gammel Elevdag, da
vi stod nede i Symfonien - det var faktisk bare til fællessang . Du satte dig ned
ved klaveret og spillede for, og så sang vi!
Jeg kom i tanke om at, ”nårh ja, det er dét,
det handler om - det er derfor, vi gør det . .!”
Synergi tror jeg måske er kerneordet, eller fællesnævneren, for alt det her Ollerup-halløj .
KB: Det samme fortæller Ulrich faktisk, at han
oplever hvert eneste år, når han skal til at lære eleverne ”Joy Joy Joy”, som vi jo altid synger og som samtlige
årgange har sunget siden skolens start . Så tænker han altid ”er den sang
virkelig så god?” og ”hvorfor skal vi egentlig lave den igen og igen?” . Men
så gør han det selvfølgelig alligevel, om ikke andet så pga . traditionen i
det, og så sker det magiske, at så snart koret sætter ind med alle stemmerne, efter klaverforspillet . . .
LL: . . . .Ja, så ved han det! Han ved, hvorfor han gør det! Det er den følelse,
der er så unik .
KB: We know exactly what you need . . . .og så ”knips” du . . . så tænker han:
”Det er derfor jeg laver den her, hvert eneste år!”
LL: Ja, Ulrich han er godt nok herlig! Det har i det hele taget været helt
gyldent det hele . . . igennem årene . Altså, hvad skal jeg sige . . . folk der har
noget med Ollerup at gøre, de er sgu’ alle sammen for fede synes jeg!
KB: Det er de! Og når man så går i sine egne cirkler derhjemme, og møder
nogle mennesker, der har gået på OE . . . så har de altid super mange krea-
tive ideer
og nogle rigtig
gode værdier . De deler netop
videre ud af det, de har fået med fra OE, i
alt hvad de går og laver .
LL: Ja, og det fede er netop, hvis man kan tage noget af den gode energi
man har fået, med sig ud i dagligdagen og ud i verden - og dele lidt ud
af den .
KB: Ja, det gælder om at holde ild i den gnist . Og er det ikke - er ordet
ikke kærlighed? Altså selv om det er lidt plat og populært?
LL: Hmm . .
KB: Jo, for fa´en, er det ikke kærlighed det drejer sig om?
LL: Jo, det er det vel . . . jo!!
KB: Kærlighed, synergi, engagement og fællesskab - det ku’ være nogle
rigtig gode ord . . . Det er slet ikke så tosset for en efterskole! LL: Nej, bestemt ikke!
Bevar 10-klasse! om skolen
Musikken
eleverne
Og sådan ku’ vi blive ved! Men da der også skal være plads til andre indlæg i dette årsskrift, må vi trække en streg i sandet, og overlade spaltepladsen til de mange andre, der deler vores store glæde ved alt, hvad
der vedrører Ollerup Efterskole . Før vi slutter skal det dog lige understreges, at både den afgående
og den tiltrædende elevforeningsformands store begejstring, skyldes summen
af rigtig mange forskellige menneskers gode
arbejde, igennem de
snart 13 år vores efterskole har eksisteret .
Der skal derfor også i
dette årsskrift lyde den
varmeste tak til alle de
mennesker, der lægger
deres kræfter og energi
i arbejdet med og omkring OE: Tak til skolens
personale, der med sit
evige overblik og samarbejdsvilje gør elevforeningens arrangementer på skolen mulige; tak
til
lærerrepræsentanterne i elevforeningens
bestyrelse, for jeres store
arbejde og rigtig gode
samarbejde; og tak til
skolens bestyrelse samt
OE´s forstander Jesper
Vognsgaard, for at tage
Fagligt
Personalia
kontakt
elevforeningens bestyrelse seriøst, vise os tillid, og give os ansvar . Alt
dette - og alle jer - sætter vi meget stor pris på . Endelig skal der også lyde
en stor tak til de afgående elevforeningsbestyrelsesmedlemmer, der har
lagt deres tid og kræfter i elevforeningen, og rigtig hjerteligt velkommen til de nye medlemmer i bestyrelsen, med hvem et godt samarbejde
allerede er i gang . Tak til alle for det forgangne år og rigtig godt nytår! FActs oM
oLLeruP eFterskoLes eLeVForeNiNg
• Stiftet i oktober 1998, ved OE´s første Gammel Elevdag, med det formål
at være samlingspunkt for gamle elever fra Ollerup Efterskole .
• Ditte Isaksen fra første årgang blev valgt som foreningens første formand, og sad indtil oktober 2003, hvor formandsposten blev overtaget
af Kristian Bach fra årgang 99/00 .
• Nuværende formand er Lars Levinsen fra årgang 05/06, valgt ved generalforsamlingen i oktober 2009 .
som gamle korsange, og opføre dem ved en koncert samme aften
(publikum udgøres af skolekreds- og bestyrelsesmedlemmer, lokalbefolkningen i Ollerup samt andre interesserede) . I forbindelse med både
Gammel Elevdag og OE-Kordag arrangerer elevforeningen store fester for alle de gamle elever, med livebands og DJ, et sted i området af
Ollerup .
• Ud over de to faste arrangementer afholder elevforeningen jævnligt
workshops og andre interessante events for de gamle elever . Elevforeningen er bl .a . også med i OE-festivalen ”Musik bag bøgehækken” i
juni - her bidrager elevforeningen bl .a . ved at invitere et velspillende
band, bestående af gamle elever fra OE, til at spille på festivalen .
• Foreningen tæller p .t . ca . 500 medlemmer, ud af de omkring 1200 elever der har gået på skolen siden dens start i 1997 .
• Elevforeningen har en plads i skolens bestyrelse, på lige fod med de 6
medlemmer der vælges på skolens generalforsamling . Elevforeningens
plads i skolens bestyrelse bestrides som udgangspunkt af foreningens
formand .
• Foreningen drives af en bestyrelse, der består af formanden, 4 medlemmer (valgt for 2 år ad gangen), 2 suppleanter (valgt for 1 år ad gangen), én årgangsrepræsentant fra sidst udgåede årgang, samt to lærerrepræsentanter fra skolen .
• Elevforeningen har en støt voksende gruppe på Facebook, og er desuden med i udviklingen af en helt ny ”OE-portal”, gennem foreningens
nære samarbejde med skolens forstander, bestyrelse, samt skolens
visionsudvalg .
• Bestyrelsen holder møde 4-6 gange om
året, primært for at planlægge og afvikle årets arrangementer og events .
• Foreningen arrangerer to helt faste events hvert år: gensynsweekenden Gammel Elevdag i oktober,
samt OE-Kordag i maj . Mens Gammel Elevdag er præget af ”ren nostalgi” og gensynsglæde, så har Kordagen mere karakter af en arbejdsdag,
hvor gamle samt nuværende elever
er sammen en hel dag, for at lære nye
om skolen
Musikken
eleverne
BLÅ sekuNDer AF eVigheD
Af Povl Christian Balslev, komponist, forfatter og organist i
Vor Frue Kirke samt medlem af Ollerup Efterskoles bestyrelse
En fyldt Vor Frue kirke i Svendborg summer af publikums forventning det er tid til Ollerup Efterskoles traditionsrige nytårskoncert . En stor del
af publikum var her også sidste år, men kommer gladeligt igen – det er
blevet en tradition og traditioner betyder noget, især når de har værdi,
indhold og betydning og det har den årlige koncert i kirken . Foran på
gulvet sidder, eller nærmest ligger, et hav af unge mennesker, der tydeligt genoplever oplevelsen fra dengang de selv var blandt de optrædende – de oplever en følelse af både glæde og vemod over, at det nu
er andre unge, der optræder med det, de opfatter som ”deres” sange . De
optrædende elever og læreres energi smitter af på tilhørerne og koncerten oser langt væk af sang og musikglæde . Samtidig er der en enorm
koncentration, det her skal bare blive godt!
Ved koncerten mærker man, at der bliver skabt en ganske særlig samhørighed mellem de optrædende og de folk, der er kommet for at høre på .
Når netop den samhørighed opstår kan tiden stå stille og man tænker
hverken over, hvor lang tid der er gået eller, hvor lang tid der er igen . Det
er magisk . Når tiden på den vis står stille mærker man et glimt af evighed, som i Risbjerg Thomsen´s digt om ”Dråben”:
”Et øjeblik, så sluttet som en dråbe, har standset tidens løb – nu lever du –
der findes hverken fortid eller fremtid, alt er forklaret, alt er her og nu. Når
dråben brister, skrider tiden atter, du tvinges med af strømmen, men du ved,
at du kan aldrig blive helt den samme som før dit blå sekund af evighed”
Vor Frue kirke og oe i samarbejde
Jeg har valgt at indlede min lille artikel til årsskriftet med en beskrivelse af den magi, der kan opstå ved en koncert og som jeg er sikker
på, at både optrædende og publikum har været vidne til ved Ollerup
Efterskoles koncerter i Vor Frue kirke i Svendborg de sidste år . Som kon-
Fagligt
Personalia
kontakt
certansvarlig ved kirken
er jeg glad for den faste
tradition, det er blevet, at
efterskolen afholder sin nytårskoncert i ”min” kirke . Jeg har
i de år jeg har været ansat ved Vor
Frue kirke bestræbt mig på at skabe
en
bred koncerttradition med et stort og meget
varieret
udbud af koncerter og her passer netop nytårskoncerten fint ind . Jeg
håber, at vi fremover evt . også vil kunne samarbejde om andre projekter
– i øjeblikket er en stor international korfestival på tegnebrættet og her
indgår efterskolen i høj grad også som samarbejdspartner . Vi skal helt
klart være gode til at bruge hinanden lokalt, da det kan løfte os alle sammen . Sydfyn må godt og i endnu højere grad blive lagt mærke til på det
musikalske Danmarkskort . Vi kan rigtig meget!
hverdag med glimt fa magi
Udover samarbejdet med skolen som organist og koncertarrangør
er jeg også glad for at have fået et større indblik i skolens daglige
liv i kraft af min indtræden i bestyrelsen sidste år . Jeg er imponeret
over det arbejde og den energi, der bliver lagt på skolen for at også
hverdagen kan indeholde glimt af magi . Det er meget værd . Jeg er
sikker på, at eleverne efter et ophold på skolen har fået en ballast der
gør, at de har nemmere ved at manøvrere i det virvar de helt sikkert
indimellem vil støde ind i, i årene efter deres ophold på skolen .
Jeg har en klar fornemmelse af, at eleverne således vil have oplevet
det førnævnte blå sekund af evighed i løbet af deres år på skolen,
og at det gør, at de med de oplevelser de har fået aldrig bliver ”helt
den samme igen” . Er det ikke det, livet drejer sig om? En blanding af
bevægelse og ”stilstand” . Nok kan tiden stå stille, men livet skal leves i evig bevægelse! Eller som det udtrykkes i Kaalunds ”Jeg elsker
den brogede verden” (med en dejlig melodi af Th . Aagaard): ”Kamp
må der til skal livet gro, ej kamp blot for dagligt brød, men kamp for
frihed i liv og tro, thi evig stilstand er død” . Nej, eleverne bliver aldrig
helt de samme igen!
MeD sæL og hVAL PÅ MeNueN
Af Anne Louise Haaber Hassing, lærer
Ollerup Efterskole er en skole der skaber rum og udviklingsmulighed
for det enkelte menneske, med særlig fornemmelse for den enkeltes ståsted . Dette fik jeg som medarbejder glæde af, da jeg fik muligheden for at holde orlov i skoleåret 2008-09, for at drage til Grønland
sammen med min familie . Her havde min mand og jeg kastet os ud i
opgaven at lede et etårigt efterskoleprojekt med 80 grønlandske unge
i alderen 14-17 år . Efterskoleprojektet var et led i Selvstyrets øgede
indsats for at motivere grønlandske unge til at uddanne sig . Vores efterskoleprojekt havde til huse på Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq i
Sydgrønland, hvor vi foruden os selv rykkede ind med 9 lærere
fra både Danmark og Grønland, 80 unge mennesker, 4 småbørn, to katte og en gravhund . Sidstnævnte gav anledning
til mange sjove oplevelser med de grønlandske børn, på
de daglige gåture gennem byen .
Inden skolestart på Kujataani Efterskole (Sydgrønlands
Efterskole) i august 2008 var der naturligvis et utal af
praktiske, kommunikative og administrative ting at gøre
med opstarten af en ny efterskole, hvilket i sig selv gav
nogle solide erfaringer med skolelivets mange aspekter .
Men det der oprigtigt optog sindet, hjertet og tanken
i den spæde start var hvilke unge mennesker skulle
jeg skabe skole med i det år der lå forud? Hvad var
væsentligt i deres liv, hvilke forudsætninger og
livserfaringer kom de med og hvilket fokus ville
være centralt at sætte i det pædagogiske og fagfaglige arbejde? Det var spørgsmål der udelukkende fandtes svar på, når skoleåret var i gang og
vi lærte hinanden at kende, elever og lærere . Og
det gjorde vi som dagene, månederne og året gik
på en særlig måde under særlige vilkår .
Vores elever viste sig at være smilende, glade, umiddelbare og legende
unge mennesker, hvis fagfaglige, dansksproglige og sociale kompetencer var på meget forskelligt niveau . Også elevernes baggrund var meget
forskellig . Nogle skulle støttes og hjælpes meget, andre boltrede sig i
gruppen af kammerater . Der blev derfor arbejdet på alle fronter for at
imødekomme alle, men med det entydige fokus: at alle skulle trives, udvikle sig fagligt, få livsnærende oplevelser og finde nærvær, omsorg og
tryghed i fællesskabet på skolen . Kort sagt var det entydige fokus at skabe et egentligt efterskoleår for alle . Som skoleåret skred frem blev det
mere og mere synligt at efterskoleformens grundværdier, om accept af
det enkelte menneske i et levende og forpligtende fællesskab fandt sin
egen udtryksform i den nordatlantiske kontekst . Her var der ofte sæl og
hval på menuen . Her kunne eleverne ikke lige rejse hjem i weekenden
eller samles til fest i et nærtliggende forsamlingshus . Her blev morgensamlingerne fyldt med sang på et sprog jeg nok aldrig lærer, fordi det
er helt sit eget . Her havde eleverne større behov for hjælp til at knytte
nye venskaber, fordi de fleste kom fra så små samfund, så de altid havde
kendt alle i deres by eller bygd . Her var leg og bevægelse det rum eleverne bare elskede at være sammen i og her kunne tiden næsten stå
stille, fordi der i det grønlandske sprog ikke findes nogen fremtidsform,
men alle er til stede i nuet .
Vores elever var alle særligt gode til nuet og legen . Da den sproglige
kommunikation ikke altid var lige nem opstod der et særligt samvær og
nærvær med hinanden gennem legen og den idrætsfaglige aktivitet .
Der opstod på forunderlig vis en særlig intensitet i nærværet, når den
sproglige dimension var nedtonet, hvilket var en gave at få lov at opleve .
Nuet voksede og fremtiden blev næsten som opløst, hvilket gav plads til
intense fællesoplevelser, som styrkede elevernes fællesskabsfølelse året
igennem . En af de store fællesoplevelser blev gymnastikopvisningen
i maj måned, hvor hele elevholdet fremførte en gymnastikopvisning
med rytmisk gymnastik, stump, pigegymnastik, akrobatik og de særlige
grønlandske inuit games på programmet . Et show som blev set af over
300 lokale fra byen, som på kryds og tværs havde lært både elever og
lærere at kende gennem året .
At vi kunne samle så mange mennesker til noget
så fremmed som en gymnastikopvisning, var et
udtryk for at vi hele året igennem aktivt havde
arbejdet på at inddrage byens lokale ressourcer
i undervisningen, at vi havde fokuseret på at
skabe mange oplevelser for byens borgere, for
til dels at få et publikum foræret til vore elever,
da deres forældre ikke lige kunne komme forbi
til forældredag . Mange boede mange tusinde
km . væk og transport er en meget dyr vare i
et land med en bragende smuk natur, som begrænser menneskets evne til at rejse markant .
En anden central grund til at lokalsamfundet på
ca . 3400 mennesker ofte blev inviteret indenfor på
efterskolen var, at vi gerne ville vise skoleformens særlige rummelighed frem og gøre skolen til et sted, der fremmede tillid og forståelse
mellem mennesker gennem de fælles oplevelser . Nogle af de konkrete
arrangementer efterskolen indbød til var teaterforestilling, hvor elevernes fremtidsdrømme for Grønland var temaet . Det var to store billedkunstudstillinger på rådhuset med skolens billedkunstlinie . Det var et
Qaqortoq halvmaratonløb, som skolens elever havde arrangeret sammen med den ansvarlige lærer, hvor alle elever spillede en aktiv rolle,
enten som løbere eller på den organisatoriske side . Det var sambaoptog
med alle elever gennem hele byen . Det var musikholdets optræden til
ungdomsklubbens fredagsarrangementer og det var deltagelse i byens
store julemarked med egen stand, samt meget andet . Jo, vi fik glæde af
det lokale netværk, både i skolehverdagen, men også som kontaktfamilier for de fleste af vores elever . Og vi håber at have givet mange mennesker oplevelser der forbinder efterskoleformen med varme og glæde
og mest af alt med øget forståelse mennesker imellem .
På mange fronter var forholdene til at skabe efterskole meget forskellige fra det at lave efterskole i Danmark . Blot landets geografi, dets folk
og dets særlige historie og kultur gør hele forskellen . Ganske særligt var
det for os at holde jul og nytår med 16 af vores elever, hvis forældre ikke
havde mellem 20 .000 og 30 .000 kr . til en returbillet til at få deres barn
hjem til jul . Disse elever havde ingen kontaktfamilie i byen, selvom der
var gjort en stor indsats for at finde det, så derfor var efterskolen deres
hjem fra den første til den sidste skoledag, 24 timer i døgnet, alle 10 ½
måned . Disse elever fik vi et ganske særligt forhold til og de til hinanden . Her blev der knyttet et særligt fællesskabsbånd, som styrkede hele
elevgruppens sammenhold . Da året begyndte var vores forhåbning, at
vi kunne give vores elever den særlige oplevelse af at knytte sig til hinanden, knytte venskabsbånd, som det så særligt kan gøres på en efterskole
og som den sidste dag i skoleåret er et vidnesbyrd om, hvor følelserne
får frit løb, fordi de ikke kan holdes tilbage og tårerne frit løber ned af
selv de hårde drenges kinder . Vores forhåbning blev opfyldt og tårerne
flød, da hovedparten af eleverne rejste af sted i samlet flok sejlende væk
med kystpassagerskibet, der ville sætte dem af en efter en op langs
Grønlands kyst, hvor de hørte hjemme .
Efterskoleåret i Grønland blev for mig en rejse, hvor hver dag lærte mig
nye ting om et folk, dets kultur og dets land, men i høj grad også
en rejse ind i erfaringerne med det at skabe efterskole, hvor
tillid og forståelse mennesker imellem er bærende værdier og hvor det menneskelige nærvær er afgørende
for at efterskoleprojektet lykkes .
om skolen
Musikken
eleverne
VeMoDigt FArVeL – For treDje gANg!
Af Karin Andersen og Keld Nilsson,
forældre til Magnus Nilsson årgang 08/09
Afslutningen af skoleåret 2008/2009, blev for os et vemodigt farvel til
Ollerup Efterskole sang og musik . Vemodigt fordi alle vores tre børn hver
især har oplevet et fantastisk skoleår på netop denne efterskole . Vemodigt fordi opholdet på Ollerup Efterskole har haft så stor betydning for
vores børn og dermed for os . Vemodigt fordi vi som forældre har haft
så store musikalske oplevelser med koncerter og festivals, og nu er det
forbi for vores vedkommende .
Den særlige ånd og stemning
Da vi for 11 år siden valgte Ollerup Efterskole til vores ældste datter Emilie, var det efter et besøg på den dengang næsten helt nye skole . Naturligvis på grund af vægtningen af sang og musik, men bestemt også på
grund af den særlige ånd og stemning, vi også siden har oplevet ved
alle vores mange besøg på skolen . Tre år senere blev skolen hjem for
vores mellemste datter Kristine, og i dette skoleår 2008/2009 var det så
Magnus der, som vores yngste, også valgte Ollerup som sin efterskole .
Hvordan kunne han andet efter at have været vidne til sine søstres begejstring?
Vores børn er vokset op på Midtsjælland i et forholdsvis lille miljø, og
for alle tre har opholdet på Ollerup Efterskole givet muligheder for at
møde helt andre typer af unge og voksne, helt andre udfordringer og
muligheder, og de har alle 3 været igennem en fantastisk modningsproces i deres efterskoleår . At spejle og afprøve egne synspunkter i
mangfoldigheden udvider horisonten og gør plads for nye erkendelser . Og det virker også på længere sigt! Vores børn har fået venskaber
Fagligt
Personalia
kontakt
for livet, og derudover lyst og mod til at engagere sig i socialt og politisk
arbejde . De deltager i samfundsdebatten, tager stilling og handler .
Den gode trivsel
Vi har igennem årene oplevet en stab af kompetente og givende voksne .
De har været helt afgørende for vores børns trivsel og udvikling i deres
efterskoleår . Det at blive taget alvorligt, og behandlet respektfuldt, har
været væsentlige faktorer for den gode trivsel . I dette skoleår har der
været såvel de ”gamle kulturbærende kræfter”, som de ”nye friske pust”
- en rigtig god cocktail .
Musikken har naturligvis betydet rigtig meget . De unge
møder andre, der har musikken som hovedinteresse .
Nye vinkler og sammenspilsmuligheder . Åbenhed overfor andre genrer
end dem man kender . Og alt kan prøves af i trygge rammer . Mangfoldigheden og kreativiteten kunne vi bl .a . opleve til bevægelsesshow,
musical og festival . Til festivalen oplevede vi en sprudlende musikglæde
overalt . Utallige bands og grupper optrådte, og alt praktisk fungerede
perfekt . Sikke en præstation . Sikke en fornøjelse for os . Og sådan er det
med arrangementerne på Ollerup – organisationen fungerer .
Fælleskoret
Fælleskoret er et kapitel
for sig . Vores børn har
fået nogle af deres allerstørste musikalske oplevelser, når de har sunget
sammen til de mange
koncerter . De har mærket
suset og kraften, og været
en del af et enestående fællesprojekt .
For os har hver eneste koncert med
koret været en fantastisk oplevelse . At
høre og se de over 100 dybt koncentrerede unge, følge
dirigenterne og synge klassisk såvel som rytmisk med nerve og musikalitet . Det er essensen af Ollerup Efterskole . Man fornemmer en samlende
og unik kraft – helt uden sidestykke . Og vi vil for altid forbinde Ave Maria
og Bohemian Rhapsody med fælleskoret på Ollerup .
Den bedste investering
Vi vil gerne udtrykke en stor tak til Ollerup Efterskole . Tak til alle jer voksne, som på hver jeres måde gør skolen til noget særligt . Også tak til alle
jer unge på årgang 08/09 som har givet os helt særlige musikalske oplevelser – (ikke mindst da I spontant og med festtrætte stemmer sang Joy,
Joy, Joy for os efter Magnus fest) .
Et efterskoleophold er dyrt . Ja . Men det er nu den bedste investering vi
har kunnet give vores børn . Det kan på det varmeste anbefales . Og som
det forstås – det er stærkt vanedannende . Ak ja, vi har desværre ikke flere børn vi kan sende på efterskole . Men måske kan vi engang om mange
år være så heldige at opleve et barnebarn stå og synge i fælleskoret . For
Ollerup Efterskole Sang og Musik vil da leve videre .
Vi glæder os
over minderne . Vi glæder os over
de kompetencer vores børn har fået med sig fra OE .
Vi glæder os over at der findes et sted som Ollerup Efterskole,
og vil anbefale skolen vidt og bredt .
om skolen
Musikken
eleverne
BestyreLsesMeDLeM og ForæLDre
Af Sigrid Wemmelund, bestyrelsesmedlem
I januar 2008 begyndte jeg mit arbejde i bestyrelsen for Ollerup Efterskole . Jeg kendte allerede skolen indefra . Jeg har nemlig haft en søn, en
niece og en nevø på skolen og forventede, at vores datter skulle følge
efter . Hun er elev på det nuværende hold (2009/2010) .
Bestyrelser beskæftiger sig jo meget med strategier . Altså ”den lange
bane” . Man er optaget af beslutninger, der sikrer en bestemt linje, eller
værdi, om man vil . I de forløbne 2 år har bestyrelsen arbejdet på mange
fronter .
Vi har ansat ny forstander, en proces der er vigtig for en bestyrelse, idet
det er her, vi skal finde den person, som vi tror på kan føre skolen videre
med den profil, vi mener, er den rigtige og som besidder evnen til at
forny i respekt for traditionen . Uden fornyelse vil en hver skole, uanset
hvor succesfuld den ser ud i øjeblikket, stagnere .
excellente rammer
Vi har arbejdet med nybygning af øvelokaler og studie . Fokus har bl .a .
været at skabe akustiske rammer af højeste kvalitet for den musiske udfoldelse . Hvis vi mener, vi er en særlig god skole med et særligt godt
tilbud om musikalsk undervisning, må man også konstant stræbe efter
at tilbyde de bedste lærere og de bedst mulige fysiske rammer til formålet . Derfor arbejder vi nu videre med at skabe mulighed for at bygge en
koncertsal . Det er et bevidst valg fra bestyrelsens side, at vi igen
prioriterer de bedste rammer omkring det, der er vores særlige
kendetegn; det musikalske . Vi kunne godt have valgt en stor
om/nybygning m .h .p . bedre elevværelser, men så ville vi
have skudt koncertsal med måske 10 år ud i fremtiden . Vi
vil med andre ord prioritere at satse på excellente rammer
for ”det indre”, altså indholdet, musikken og det pædagogiske frem for ”det ydre” i form at fx større værelser med eget
bad og toilet . Derfor har vi også valgt at bruge penge på
f .eks . et super naturfagslokale, smartboards i alle lokaler
Fagligt
Personalia
kontakt
med de pædagogiske muligheder der ligger i det, og midler til kurser og
videreuddannelse af skolens medarbejdere .
Bestyrelser skal helst ikke blande sig i den daglige ledelse og drift, men
det er klart, at i et år hvor man selv har et barn på skolen, får man jo en
tydeligere fornemmelse for den side også, hvilket jeg håber, er med til at
kvalificere mit bestyrelsesarbejde yderligere .
en fri skole
For en fri skole som Ollerup Efterskole er det overordentlig vigtigt, at
baglandet, altså skolekreds og bestyrelse (som vælges af skolekredsen)
er sammensat så bredt som muligt af tidligere og nuværende forældre
og andre interessenter, samt af personer fra lokalområdet som kan se
aktivet og potentialet i at have en efterskole af denne type liggende i
området . Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at man melder sig ind i skolekredsen og dermed bakker op om skolen, hvor ens barn skal gå eller har
været glad for at være, og for manges vedkommende vil blive ved med
at vende tilbage til år frem i tiden . Det er heller ikke uden betydning
i forbindelse med f .eks . fundraising til koncertsal, at vi kan fremvise et
godt og solidt bagland .
Et medlemskab af skolekredsen vil kunne bidrage til, at mange unge
også i fremtiden vil få mulighed for et helt unikt år
i deres liv .
om skolen
Musikken
eleverne
rock’N’roLL suNset
Af Agnar Ellebye, musiklærer
Hvad kan man forestille sig bedre end at stå i et øvelokale og spille god
musik, mens man i vinduet kan se lav sol over Ollerup? Næppe meget . Sådan har vi det nu på Ollerup Efterskole, når der er vejr til det,
vel at bemærke .
Nu er det ved at være en hverdagsting for os at gå over i Mixeren
og undervise, men af og til stopper man op og tænker på forholdene, som de var for bare 2 år siden . Vi har fået meget bedre
arbejdsvilkår og faciliteter, og det er ikke helt til at forstå, hvordan vi tidligere fik det til at fungere . Jeg tænker bl .a . på de uger,
hvor vi arbejdede med musikteater, og havde brug for kunne spille
i Symfonien, og samtidig have øvelokaler . Nu har vi øvelokaler og
udstyr nok, så det problem eksisterer ikke mere .
Den gode akustik
Øvelokalerne, som jo hedder Hammond, Moog, Fender og Marshall
er på hver sin måde rigtig gode at være i . De er nye, lækre og indbydende . Akustikken i lokalerne er også rigtig god . Der er blevet kælet
for detaljerne med lydisolation, basabsorbenter, reflektorer
osv . I forhold til de gamle lokaler, kan man nu både høre,
hvad man selv spiller men samtidig også de andre . Det gør
det jo lettere at spille sammen og arbejde med sammenspil . Man behøver overhovedet ikke at have højtaler eller
forstærker for at kunne glædes over akustikken . Både trompetisten, violinisten, sangeren og de andre akustiske musikere har stor fornøjelse af lokalerne i Mixeren, som forlængelsen af Forstærker-bygningen hedder .
Noget af det, som også har vist sig at være en stor gevinst,
er dobbeltdørene . Man kan næsten ikke høre noget ude på
gangen, men åbner man den ene dør, begynder det at lyde
Fagligt
Personalia
kontakt
af meget . Når man så til sidst kommer helt ind i lokalet, står eleverne og
trykker den af - for vildt .
Før i tiden kunne man sidde på lærerværelset og høre og mærke høj
musik fra Prima Vista, lige nedenunder, mens der samtidig blev jammet
Rage Against The Machine i XLR . Jeg brugte mine ørepropper på såvel
aftenvagt som til sammenspil . Nu bliver der ikke spillet nær så meget i
XLR, hvilket giver mere ro på lærerværelset . Det er jo godt . Nu kan man
til gengæld høre, hvad de spiller på klaveret i Kadencen, og det er jo . . . .
ja, hvad skal man sige . . . nogen gange en fornøjelse, nogen gange ikke .
Hvis jeg skal nævne en ting, som jeg savner, må det være det at mærke
livet I hovedbygningen, når jeg underviste i XLR . Man kunne følge med
i hver mindste ting, der blev skyllet ud i toiletterne ovenpå, løb ned i
faldstammen og på det nærmeste tværs igennem XLR .
Apple road studio
Som hjertet i Mixeren ligger Apple Road Studio . Et topmoderne og super
lækkert studie med både hardware og software i meget høj klasse . I dagligdagen er det musiklærerne og nogle elever med studiekørekort, der
betjener studiet . Man kan optage en vokalist I kontrolrummet uden at
blive forstyret af musik fra de tilstødende øveokaler/studier (Hammond
og Moog) . Gennem glasruderne kan man følge med i aktiviteterne når
guitarister, bassister og trommeslagere spiller . Det er et lækkert studie! Vi har da også modtaget flere forespørgsler udefra, om man kan gøre brug af studiet .
Når man så lige skal have sig en lille pause fra det hele, kan
man hurtigt smutte ovenpå i Backstage, som er det nye opholdsrum, et lækkert og lyst rum med et kæmpe vindue
med den smukkeste udsigt .
Alt i alt har vi haft et, på alle måder, fremragende
år i vores nye lokaler . Vi er glade for dem og vi er
stolte af dem .
FLygeLFoND – køB toNer
og giV MusikkeN goDe ViLkÅr
Af Jesper Vognsgaard
Ollerup Efterskole har efterhånden udviklet sig til et etableret spillested
på Sydfyn/Svendborg . De seneste to års programmer har været særdeles righoldige og med meget høj kvalitet . Ved adskillige lejligheder har
der være nationale topnavne forbi vores koncertsal, kaldet Symfonien .
Lyden er fin og alt kan høres klart og tydeligt . Hvad der måske er mindst
lige så vigtigt er, at musikerne enstemmigt fortæller, at det er meget behageligt at spille i salen . Gode forhold og ikke mindst et godt publikum
er simpelt hen befordrende for, at musikere spiller op til deres bedste .
Men desværre lever vores flygel ikke helt op til, hvad der kan ønskes . Det
er et glimrende morgensangsinstrument, men mekanikken og klangen
kan ikke længere stå imod, når pianisternes intensitet er størst .
Derfor har Ollerup Efterskole nu oprettet en flygelfond, hvortil der kan
doneres beløb til hjælp til et nyt koncertinstrument .
En tone koster 1 .000 kr . Kammertonen A vil således kunne købes for
1 .000 kr . Jeg ved en lærkerede koster 7 .000 kr . Højskolesangbogens nr .
365, Vi sletternes sønner (af Carl Nielsen) kan erhverves for 12 .000 kr .
Men Carl Nielsen kan være et dyrt bekendtskab, idet Højskolesangbogens nr . 553, Fordum var der fred på gaden (fra Maskerade) løber op i 15 .000 . Er man mere til jazz, kan A-stykket i One Note
Samba købes for kun 2 .000 kr . Det er også muligt at sprede
gode harmonier i Symfonien . F .eks . kan en C-dur akkord
købes for 3 .000 kr .
Indbetalinger til Ollerup Efterskoles Flygelfond foregår
ved henvendelse til skolens forstander, Jesper Vognsgaard på 6224 2419 eller jv@ollemus .dk . Oplys gerne både navn og adresse samt den ønskede tone/
melodi, som man ønsker at købe!
om skolen
Musikken
eleverne
10 NyreNoVereDe VæreLser PÅ A-MoL!
Samtale mellem Niels Hansen, pedel gennem 13 år på
Ollerup Efterskole og Jesper Vognsgaard
JV: Der er gang i en større renovering . Hvor omfattende er den?
NH: Uha, det er meget omfattende . Vi lavede en lang liste i 2009 . Vi er
vist ved at være igennem det meste . Det vil sige, at vi efter færdiggørelsen af naturfagslokalet og nyt serverrum kastede os over at færdiggøre
Mixeren indvendig, vi indrettede et nyt kontor til pedeller i Grundtonen,
Jack blev til et moderne motionslokale, der er kommet nye vinduer i
vestfløjen af salen mens vinduerne i østfløjen udskiftes dette forår . Og
så har vi fået malet mange vinduer, der er lavet nye depoter til drama
og til opmagasinering (stole), lærerværelset er renoveret og lærerne har
fået et nyt forberedelsesrum, køkkenet har fået ny ovn og et hæve/sænkebord . Alle klasseværelser har fået Smartboard – og nu er vi i gang med
at sætte alle 10 værelser på A-mol i stand .
JV: Trænger værelserne da meget?
NH: Ja, nu trænger de . Faktisk er der ikke gjort de store forbedringer på
værelserne, siden skolen åbnede i 1997 . Den gang blev alle værelserne
malet med hjælp fra skolens støttekreds og folk fra lokalsamfundet . Men
for at Bjarne og jeg kan klare det, ved siden af de almindelige pedelopgaver, har vi ansat en ekstra håndværker, Ulrik, 6 måneder her i foråret .
Vi vil nemlig gerne sætte værelserne i god stand, så de er pæne, indbydende, allergi- og rengøringsvenlige .
Fagligt
Personalia
kontakt
er i hus . Vi deler opgaverne imellem os . Bjarne tager sig af vvs og det
tekniske . Ulrik søger for at der bliver spartlet og malet og jeg fremstiller
møblerne på værkstedet i kælderen . Sagen er nemlig den, at vi holder
til i en fin gammel bygning og alle værelser er forskellige . Derfor har vi
valgt at skræddersy en del af de nye møbler for at udnytte pladsen på
bedste måde . Til sidst sætter Rikke gardinerne op . Arbejdet giver selvfølgelig lidt rod på gangen, men pigerne er meget søde og overbærende,
og de virker rigtige glade for deres nye værelser .
JV: Skal der laves andet end elevværelser, mens der er ansat en ekstra
håndværker?
NH: Vi når nok kun a-mol dette forår . Men vi har mange planer . Jeg vil
meget gerne fortsætte med at sætte drengeværelserne på C-dur i stand .
Så når vi får tid og råd, skal de værelser altså også have den store tur . Da
vi ikke brugte hele C-dur på den første årgang, blev flere værelser faktisk
sat i stand – for 13 år siden . Men nu trænger de snart . Ellers vil jeg meget
gerne, at vi også snart kommer rundt i hall´en [Ouverturen] og gennem
kontorafdelingen . Der er helt klart nok at se til . Men det er meget dejligt,
at få sat lidt skik på den gamle bygning .
JV: Du er pedel og har ansvaret for skolens bygninger . Du har været ansat lige fra dag et i skolens historie . Hvordan vil du vurdere bygningernes
stand lige nu?
NH: De kan holde i lang tid . Hvis altså vi løbende holder dem ved lige .
Og det gør vi!
NH: Hovedbygningen består af nogle gode gamle solide bygninger,
som selvfølgelig kræver en løbende vedligeholdelse . For eksempel vinduerne . Det er fine gamle vinduer fra 1932 . De kan stort set holde evigt,
hvis de bliver vedligeholdt på den rigtige måde . Vi har dog skiftet en del
vinduer ud gennem årene, men de har stort set alle været fra 70-80erne .
Plastvinduer kommer nok aldrig på tale . De passer ikke ind i en flot gammel bygning fra 1932 .
JV: Hvordan organiserer I arbejdet – når der nu er fuldt hus?
JV: Hvad er det bedste ved OE?
NH: Vi renoverer to værelser af gangen . Vi rydder værelserne helt, lægger nyt gulv, maler det hele, sætter ny sanitet op – og indretter med nye
møbler og gardiner . Det tager ca . to uger for en turnus . Alle materialer
NH: Det bedste ved OE? OE er en skole i løbende udvikling . Vi er ikke
gået i stå . Der sker hele tiden noget nyt . Og så ser jeg da meget frem til,
at vi får en koncertsal!
JV: Hvor lang tid kan de nye (gamle) værelser holde?
om skolen
Musikken
eleverne
Mit År PÅ oLLeruP eFterskoLe
Af Barbara Raasthøj, elev 2008/2009
Man siger at et år på efterskole, svarer til syv menneskeår . Det føles dog
kun som et splitsekund . Verdens bedste! At skulle skrive en side om mit
år på Ollerup, er meget svært . Der er så mange indtryk, oplevelser og
følelser der roder rundt . Hvordan beskriver man det bedste år i sit liv?
Starten af året var mærkelig . Jeg ankom i trygheden af mine forældre,
følte egentlig jeg havde godt styr på det og så blev jeg ramt af 113 andre
elever, der også var i tryghed hos deres forældre og de havde nok lidt
mere styr på det end mig . Lidt efter lidt fandt jeg og ud af, at der ikke
var så mange, der havde styr på det . Jeg blev lidt skræmt over alle de
smukke, seje, selvsikre mennesker, der var omkring mig . Hvorfor havde
jeg denne grimme kjole, som jeg faktisk elsker overalt på jorden, på?
Jeg kan huske den første idrætstime, hvor jeg skiftede tøj fire gange for
at finde det helt rigtige, man skulle jo ikke se dum ud . Nu hvor jeg tænker på det, kan jeg slet ikke fatte, at jeg havde det sådan . Der var jo ingen
dømmende blikke . Min kontaktgruppe-far sagde, at vi kunne være lige
hvem vi ville, men at man ikke kan leve på løgne på en efterskole .
Da jeg kom på Ollerup var jeg helt overbevist om at jeg ikke ville ændre
mig på nogen måde . Jeg vidste 100 % hvem jeg var og det skulle ingen
lave om på . Men det viste sig at være helt befriende, ikke at skulle være
den person, man havde været i den lille flække uden for den lille provinsby . Man kunne ændre sig til den man ville være, og stadig have lov til at
ændre sig igen dagen efter . At gå fra at bruge 25 minutter hver morgen
på at smukkesere sig, til at vælte ud af sengen 2 minutter før man skal
være til morgenmad og være ligeglad om, der er lidt savl i mundvigen .
Det er som at bo i et osteklokkeparadis . Omverdenen eksisterer kun i de
weekender, hvor du simpelthen ikke har mere rent tøj og ingen penge
til at vaske det for, og derfor er taget hjem . Du bliver lidt irriteret på mor,
Fagligt
Personalia
kontakt
der ringer midt i at du sover i klump, ser en ligegyldig serie i bunke eller
du løber rundt og fjoller . Dog er det rart at få et brev i ny og næ, man skal
jo vide, at der er et liv uden for osteklokken .
Ollerup Efterskole er noget helt specielt . Fælleskor er noget helt specielt .
At stå sammen med 113 mennesker, der alle skråler til nytårskoncerten,
overbevist om at det lyder skidegodt og at have den fedeste følelse helt
ned i lilletåen . Og det var bare den første koncert! Der var mange andre
fede koncerter . Under turneen brugte vi hele dagen på at løbe rundt i
en random tysk by for derefter at stå i to timer og lægge alle følelser i de
sange, vi havde knoklet for at lære,
og som jeg nu ikke kan få ud af hovedet .
Jeg havde aldrig troet, at jeg ville bryde ud i tårer over at synge en koncert
eller styrte ud for at råbe og skrige på
grund af al den adrenalin, der styrtede rundt i koppen . Det var det største
kick .
På vores afslutningsdag sagde en af mine elskede veninder: ”Mit liv fylder nu kun et par papkasser og tre sorte
sække” . Og jeg sad og tænkte, hvordan kan noget så
stort pludselig være væk? Men jeg tror nu aldrig, det er
væk . Det er svært at sidde og tænke på, at mine lærere,
min seng, mit værelse, mit hjem nu er benyttes af andre mennesker og at alt det vi oplevede på årgang 08-09
ikke kommer igen . Man kan ikke spole båndet tilbage til
den scene, hvor alle var lykkelige . Men minder er vel også
nok . Nu kender jeg 113 fantastiske mennesker rundt omkring på Sjælland, Fyn, Bornholm, Færøerne, Grønland
og i Jylland, som jeg altid kan dele minderne med .
Det var verdens bedste splitsekund . Tak!
et uForLigNeLigt År
Af Jacob Rasmussen, elev 2008/2009
Søndag den 10 . august 2008 begyndte jeg på Ollerup Efterskole, sammen med en bunke andre forventningsfulde unge mennesker . Jeg
havde store forventninger, så det var et rent eventyr, da den store dag
endelig oprandt .
De første dage på skolen var nogle af de mest spændende og lærerige
dage i mit liv . Fra den ene dag til den anden blev man en del af en social arena med folk, som man aldrig havde set før, og ikke havde noget
forhold til . Dette opstod dog hurtigt, for i og med at man bor sammen,
spiser sammen, kort sagt er en del af hinandens hverdag, lærer man hurtigt de nye folk omkring én at kende .
Med tiden falder man til . Opfattelsen af skolen som noget nyt og hidtil
ukendt erstattes af en følelse af hverdag og tryghed . Man begynder at
føle sig hjemme . I takt med dette påbegyndes en udvikling af daglige
vaner og mønstre .
Det er på en måde rigtig rart, for bevidstheden om vanerne og dagligdagen, og det voksende kendskab til stedet og ens medmennesker skaber
snart rammerne om en fantastisk dagligdag, hvor hvert minut er unikt,
og hvor alting kan ske . Dette univers af muligheder giver samtidig en
forløsende atmosfære af frihed - frihed til at udforske nye ting og falde
endnu mere til .
Efterhånden som man bliver mere og mere integreret, lærer man også
mange nye ting om andre mennesker og personligheder . Forundringen
og glæden ved at lære andre mennesker at kende afspejles ligeledes i
sig selv, når man opdager sin egen udvikling på basis af disse menne-
sker . Således foregår der konstant gensidig læren mellem én selv, og ens
medmennesker . Dette former os .
Da jeg kom hjem fra mit efterskoleophold og kom tilbage til de gamle
venner slog det mig, at de havde forandret sig . Jeg tænkte over dette,
indtil det gik op for mig, at det ikke var dem, men derimod mig, der var
forandret . Denne åbenbaring var som et lys, der gik op for mig, og jeg
opdagede for alvor hvor meget, jeg havde ændret mig . Og alt dette kun
på grund af andre menneskers nærvær og indflydelse . Ligeledes var en
del af mine holdninger blevet ændret, netop fordi jeg havde indset fordele og ulemper i en masse nye ting . Før mit efterskoleophold havde jeg
f .eks . ikke megen erfaring med større fællesskaber . Jeg så mig selv som
et individuelt individ, dermed ikke ensbetydende med at jeg var ensom,
slet ikke, men jeg tænkte ikke på samme måde, som man er nødt til i fæl-
om skolen
Musikken
eleverne
lesskabet . Det lærte jeg dog hurtigt, gennem en bred vifte af lærerige
situationer .
En af disse var kor . Min erfaring med at synge var temmelig beskeden
før OE, så det var en svær, men også en spændende udfordring at lære
at synge i kor . Jeg opdagede dog hurtigt, at en god stemme ikke er tilstrækkeligt, i og med at det er mindst lige så vigtigt at have kontakt med
resten af koret, og at være bevidst om sin rolle i musikken . Dette var bare
et af de fællesskaber jeg, og resten af elevholdet, blev introduceret for .
Til sammen gjorde det os i stand til at skabe ét stort fællesskab fuld af
tillid og lykke .
Tiden gik . Der var koncerter, temadage, et musikteater og en turné . Kalenderen var spækket med fede arrangementer . Men som tiden gik nærmede årets afslutning sig efterhånden hastigt . Alt for hastigt . Man blev
mere bevidst om at tiden var ved at løbe
ud . At leve i nuet var
en svær udfordring,
trods vi diskuterede det meget .
Da vi modvilligt
kom til slutningen af året
færdiggjorde
vi det med et
brag af en festival . En hurtig men intens
outrouge, og
så var det forbi .
Fagligt
Personalia
kontakt
Eller er det? Siden jeg stoppede på OE er der ikke gået en dag, hvor jeg
ikke har sendt en tanke til den lille funky skole i den lille hyggelige by
på Sydfyn . At starte på et ganske almindeligt gymnasium var absurd
og krævede tid og tilvænning . Men OE er ikke ovre, og vil formentlig
aldrig være det . Selvom skolen nu har fået nye beboere eksisterer elevhold 08/09 stadig i allerhøjeste grad . For at blive spredt ud til alle egne
af landet, nogle endda helt til Færøerne og Grønland, er ikke nok til at
skille os ad . Kontakterne bliver omhyggeligt plejet og gensynene er stadig jævnlige .
Ja, OE årgang 08/09 er stadig, og vil være det længe endnu .
Tak for et vidunderligt år!
DANMArksiNDsAMLiNgeN 2009
Af Michel Poulsen, elev på 2008/2009
Idéer var der masser af . De bedste skulle bare udvælges, arrangeres og
føres ud i livet . Her er historien om, hvordan det lykkedes os at samle
50 .000 kr . ind i forbindelse med Danmarksindsamlingen 2009 og få oplevelsen af at synge på landsdækkende TV - live .
I det år, jeg var elev på Ollerup Efterskole, har jeg aldrig oplevet, at der
ikke var en – eller 114, der havde en idé til, hvordan man kunne løse et
problem eller hvordan tingene kunne gøres på bedre vis . Selvfølgelig var
det ingen undtagelse, da vi blev opfordret til at deltage i Danmarksindsamlingen for at hjælpe Afrikas fattige familier . På en måned fik vi arrangeret en lille håndfuld korkoncerter, frokostjazz, auktion på skolen og
sang på gågaden .
indsamlingerne
Nytårskoncerterne i Svendborg blev optaget, solgt ved udgangen og eftersendt til glade købere .
På Arne B i Svendborg kunne forfrosne januarsshoppere varme sig ved
en kop kaffe og lytte til frokostjazz spillet af forskellige bands bestående
af elever fra efterskolen .
En lille gruppe på fire elever og to lærere stod for at koordinere det hele .
De skrev pressemeddelelser, lavede plakater, arrangerede begivenheder
osv . De stillede op til interviews med TV2 Fyn, DR P4 Fyn og Fyns Amts
Avis og DR1 . Der blev også produceret videoer til Youtube .
En hverdagsaften stillede vi op til den helt store auktionsfest i spisesalen . Elever og lærere havde sat ydelser til salg . F .eks . en bilvask, massage,
guitar-undervisningstimer, tryllelektioner, cykellapning etc . Til aftenen
blev der produceret et flot auktionsblad, hvor alle ydelserne var listet, så
man havde et let overblik over slagets gang . Der blev solgt hjemmebagt
kage og friskbrygget kaffe og the fra cafeen mens auktionarius kastede
tal og hammerslag ud i salen .
Det hele kulminerede en lørdag i slutningen af januar
Om morgenen, den 24 . januar 2009, tog vi alle sammen af sted i busser
til København . Vi skulle ind til lydprøver i Tivolis Koncertsal . Derefter stod
den på storbyhygge indtil om aftenen, hvor vi var blandt publikum til det
store tv-transmitterede show . Vi var der som repræsentanter for efterskolerne . 30 skoler samlede ind – ligesom os .
Udover at levere publikumsgejst og de indsamlede penge gennem Efterskoleforeningens formand, sang vi også med Fælleskoret – live på
DR1 . Da efterskoleforeningens formand havde afleveret den store check
rejste vi os, 114 mand høj, og sang af lungernes fulde kraft . Odi et amo
af Carl Off!
Nogle dage senere kunne man, hvis man var heldig, også møde en lille
gruppe elever med røde kinder og en energisk dirigent på Strøget i København . De sang og lod hatten gå rundt til Københavns lørdagsshoppere, der standsede for at lytte .
Efter Danmarksindsamlingen var det fantastisk at vide, hvor forholdsvis
lidt der skal til for at gøre en forskel . Vi brugte lidt af vores fritid i en måned og kunne til sidst overrække 50 .000 kroner . Det er for mig et lysende
eksempel på fællesskab .
om skolen
Musikken
eleverne
LæriNg For LiVet
Af Jonas Herløv Rasmussen, lærer og IT-ansvarlig.
Dengang jeg gik i skole, havde jeg en kontaktbog . Det var sådan en lille
fedtet sag af et hæfte, hvor læreren kunne skrive beskeder til forældrene, og hvor forældrene kunne skrive beskeder til de selv samme lærere .
Fælles for denne tovejskommunikation var dens spinkle håb om, at jeg
huskede (bevidst eller ubevidst) at videregive beskederne . En detalje
som ikke altid var i fokus hos en hormonforvirret, bebumset teenagedreng . I dag foregår kommunikation mellem skole og hjem ofte via mail,
og den forvirrede teenagedreng er derfor helt taget ud af ligningen . Nu
hjælper det ikke længere ikke at aflevere kontaktbogen . Internettets
mangfoldige muligheder har således efterhånden også fået sneget sig
ind i landskabet omkring Ollerup Efterskole, og vi har derfor implementeret forskellige nye tiltag det seneste år . Vi er ligeledes i gang med en
god og stor ide om en ny hjemmeside .
At bruge IT, og i særdeleshed Internettet, i hverdagen er noget, vi alle
gør . Vi har vænnet os til at have alverdens informationer klar ved vores
fingerspidser, og den nye generation af brugere bliver nærmest eksponentielt bedre til at søge og finde end den tidligere . Derfor har vi på Ollerup Efterskole valgt at opprioritere netop den facet af dannelsen med
forskellige tiltag .
en driftsikker oplevelse
Først og fremmest har vi fået installeret et driftsikkert trådløst system .
Vi har simpelthen pillet det gamle trådløse system ned, og har efterfølgende kigget de bedste over skuldrene og gjort som dem . Vi har således
fulgt bl .a . Ørestadens Gymnasium og Skejby Sygehus´ tanker om driftsikkerhed og sikkerhed, og har installeret det samme helt nye topprofessionelle trådløse netværk som dem . Vi har bevidst valgt et moderne
og fremtidssikkert system, som giver både elever og ansatte den mest
driftsikre oplevelse, og som skaber den overskudssituation, der gør IT til
en medspiller i undervisningen .
Samtidig har vi intet mindre end elleve-doblet vores internethastighed,
så nu kan man være sikker på, at der altid er båndbredde til at vise Dead-
Fagligt
Personalia
kontakt
line i samfundsfag, høre musik fra Internettet i musikteori, eller, nok ligeså realistisk, smugsurfe Facebook i dansktimerne .
Det levende ord – den nærværende undervisning
Derudover har vi netop investeret i nye interaktive tavler, kaldet Smartboards, til alle klasser . Sammenholdt med en fornuftig efteruddannelse
af personalet giver disse investeringer nye og spændende muligheder
for at gøre ordet mere levende, og undervisningen mere nærværende .
Sidst, men absolut ikke mindst, er vi gået i gang med et meget spændende projekt . Skolens visionsudvalg arbejder nemlig på at kunne fortælle historien om de mange spændende kulturelle aktiviteter her på
skolen, som bl .a . kommer til udtryk gennem de mange åbne koncerter,
vi holder . De sidste par år har vi bl .a . haft besøg af blandt andet: Serras,
Phønix, Steffen Brandt, Palle Mikkelborg, Carsten Dahl, FUKT, Vocal Line,
VOX 11, Uffe Steen, Tip Toe Big Band, Øberg/Mydtskov kvartet, Valravn
og Niels Ryde Quartet . Derudover engagerer eleverne sig i så forskellige
ting som Danmarksindsamlingen, rollespilsweekender og caféaftener .
Den fælles fortælling
For tiden gør vi os derfor mange og store tanker om kommunikation, da
vi meget gerne vil kunne snakke med såvel nuværende elever, kommende elever og alle, der tidligere har gået her . Derfor arbejder vi på at lave
en ny hjemmeside, og skabe en ny og samtidig meget enkel måde at
kommunikere på . Den nye hjemmeside skal være med en enkel og flad
struktur, så der vil være endnu flere brugere end på vores nuværende .
Selvfølgelig skal vi også benytte os af tidens medier som f .eks . Facebook,
hvor Ollerup Efterskole har knap 600 mennesker som registrerede medlemmer . Vi håber derfor at få aktiveret vores i forvejen meget engagerede elevforening, bestyrelsen, skolens ansatte, skolekredsen og vores
kommende, nuværende, og gamle elever på hjemmesiden . Vi tror, den
kan blive et samlingspunkt for de mange engagerede og aktive mennesker, der efterhånden er en del af den fælles fortælling, som Ollerup Efterskole er blevet . Vi vil så gerne, at Ollerup Efterskole skal rage op – både
i skoleregi og i kulturlandskabet, så derfor har vi måske nok høje ambitioner, men hvis man ikke drømmer om at flyve højt, så letter man aldrig .
om skolen
Musikken
eleverne
At FÅ FyLDt PÅ!
Af Mette Balslev, lærer på studieorlov!
Efter 10 år som efterskolelærer kan jeg nu igen kalde mig studerende .
Pludselig er jeg en del af livet på den anden side af katederet og det
føles helt fantastisk! Jeg har i år fået bevilget en diplomuddannelse i
Ungdomspsykologi ved University College Lillebælt i Odense . Det er
et fuldtidsstudie, som består i at sammensætte de fag, der er aktuelle
i forhold til mit arbejde, blive undervist i disse, skive eksamensopgaver
med udgangspunkt i egen praksis samt gå til eksamen og forsvare disse
opgaver .
Jeg har således i efteråret haft de tre moduler: videnskabsteori, udviklings- og personlighedspsykologi samt konfliktløsning .
Videnskabsteori er et obligatorisk modul som bl .a . giver en forståelse for
betydningen af sociale og samfundsmæssige vilkår for udviklingen af
pædagogisk praksis, samt en refleksion over forskning og undersøgelsesmetoder - i mit tilfælde i forhold til unge og deres identitetsdannelse .
Jeg har således bl .a . lavet interview med en tidligere elev på OE og brugt
det i min opgave .
Konfliktløsning handler om konflikters dimensioner og dynamik, kommunikation samt afprøvning af redskaber til at løse konflikter . Min problemformulering lyder: Hvordan kan man som lærer bistå de unge i deres håndtering af intra- og interpersonelle konflikter? I opgaven indgår
bl .a . en case om en værelseskonflikt, som jeg gennem teori om identitetsarbejde, konfliktløsning og kommunikation analyserer . Derudover
fremhæver jeg mediation som en mæglingsmetode, der er velegnet til
konfliktløsning i efterskolen .
Det tredje fag, udviklings- og personlighedspsykologi, har givet mig en
indsigt i de grundlæggende teorier om personlig udvikling, samt en forståelse for vurderingsmuligheder i forhold til børn og unges personlighedsdannelse . Min problemformulering lyder: Hvilke udfordringer stiller
Fagligt
Personalia
kontakt
det senmoderne samfund til unges identitetsdannelse og hvad kan være
med til at understøtte denne proces? I opgaven fremhæver jeg forskellige teorier om betydningen af gode voksenrelationer omkring den unge
samt samfundsforholdene, som de unge skal navigere i .
Jeg mener at kunne slutte, at man på efterskoler har gode vilkår for at
”udføre” sit identitets- og konfliktarbejde, da der her er kompetente, tilgængelige voksne omkring én og konteksten, det lille lukkede samfund,
gør at der er plads til processen i en ellers turbulent tid .
I foråret 2010 kommer det til at handle om hvordan man på bedste vis
vejleder de unge, både i forhold til uddannelsesvalg og personlig udvikling .
om skolen
Musikken
Alexander Svop Jensen
Amalie Bjerno
Amalie S Jalving
Anders Grube Jensen
Andrea Gade Lietzen
Andreas Lange
Andreas Persson Sveistrup
Anna Josefine Vendelboe
Anna Kjelgaard
Anne Katrine Egsvang
Anne Merete Trøstrup Idskov
Anton Mørch Vestergaard
Asger Oldmark Østman
Aslak Leonardo Jakobsen
Astrid Sten Andersen
Barbara Raasthøj Hansen
Benjamin W . Hansen
Bjarke V Petersen
Carl Emil Brønnum
Cathrine Hundtofte Rasmussen
Cecilie Efland Bech
Cecilie Kudahl Hansen
Christian Titiu
Christoffer Schelde Andersen
Christopher O Sullivan Højholm
Cilie Kragegaard
Clara Johanne Dale
Clara Overby Drew
Danielle Louise Albinus
eleverne
Svendborg
Valby
Humlebæk
Faaborg
Haderslev
København SV
Hellerup
København Ø
Holeby
Årslev
Hillerød
Horsens
Odense C
Snertinge
Hillerød
Ringsted
Hesselager
Bagenkop
Haslev
Morud
Vallensbæk
V . Skerninge
Holmegaard
Svendborg
Holte
Faaborg
Gislev
Viborg
Hasle
Fagligt
Personalia
Ditte Taaning
Emil Dahl Rasmussen
Emma Falslund Mechlenburg
Emmelie Ravnkilde Mayer
Fie Holmberg Ander
Frederik Aleksander Skøtt Jensen
Frederik Heesch Hansen
Freja Simone Bach Andersen
Frija Krarup Mogensen
Gro Gynther Borges
Gustav Bjerre
Gustav Nyboe Hagner
Hans Johansson
Heini Kallsoy Mouritsen
Hjalte Paaske
Iben Elbæk
Ida R . Kongsgaard
Jacob Gustavsen
Jacob Rasmussen
Jens Okkels Hansen
Johan Polder
Josefine Hilfling Hjort Hansen
Julius H . Hvarregaard
Kamilla Schmidt
Karen Marie Sørensen
Kasper Skjold Tølløse
Katrine Gro Nielsen
Kirstine Finnemann Kreps
Kirstine Gaard Weis
kontakt
Korsør
Faaborg
Odense C
Bagsværd
Jystrup
Odense V
Birkerød
Stenløse
Veflinge
Herlev
Kerteminde
Silkeborg
V . Skerninge
Torshavn
Odense S
Odder
Kr . Hyllinge
Odense S
Hundested
Faaborg
Sydals
Odense NV
Ry
Ejby
Aabenraa
Ringsted
Charlottenlund
Haderslev
Nyborg
Laura Nørgaard Vinther
Liva Beltoft Eliasen
Lotte Wind
Mads Olsen
Mads Sønderlyng
Mads Winther Nielsen
Magnus Nilsson
Maja Backmann Andersen
Malte Jacobsen
Maria Gammelby Jensen
Marie Haue Korsbak
Marie Søe Plougsgaard
Martin Nielsen
Martine Holst Hansen
Mathias Fredslund Hansen
Mathias Havshøi Rydahl
Mathias Sønderby Kirkegaard
Mathias Aagaard Christensen
Mathilde Fahrendorff
Michel Poulsen
Mie Ehrhorn
Mike Rækjær Mortensen
Morten Arrild Juhl
Nanna Bager Pallisgaard Jensen
Natascha C . K . Dansbo
Nicolai Wiingreen
Niels Agerbæk Henriksen
Niels Malte Lundsgaard Sørensen
Niels Tornøe Kappel
Gistrup
Svendborg
Toftlund
Humble
Kværndrup
Hillerød
Borup
Glamsbjerg
Ferritslev
Jystrup
Ørbæk
Sydals
St . Heddinge
Aalborg
Gislev
Søndersø
Lejre
Roskilde
Sydals
Ringsted
Nr . Aaby
Skårup
Liseleje
Kvistgård
Odense N
Svendborg
Nyborg
Aarup
Svendborg
Nikolaj Bruus
Nilaus Maltha Müller
Nina Kjar
Olivia Loftlund
Phillip Sten Dyssegaard
Rune Secher Petersen
Rusla Hegermann Møller
Sandra Sohn
Sarah Baaring Aagaard
Signe Krab Nymann
Sikkerninnguaq Ida Aarup Kleist
Simon Falslund Andersen
Simon Haugaard Flensted
Simon Ostenfeldt Rossen
Sophia Cora Ø Petersen
Stine Toustrup Hansen
Søren Elmerdahl Olsen
Søren Frank Etzerodt
Thea Holm Pedersen
Thea Høst
Theodor Teglgaard Pagh
Tobias F . Flensberg Thomsen
Tomas Korsgaard Pedersen
Trine Lund Pedersen
Victor Valentin Nordenbæk
Viktor Hundtofte Mebus
Odense C
Faaborg
Ribe
Svendborg
Kr . Hyllinge
Tølløse
Faaborg
Roskilde
Faaborg
Odense C
Nuussuaq
Faaborg
Glamsbjerg
Holbæk
Rudkøbing
Herlufmagle
Værløse
Odense SV
Skødstrup
Jystrup
Søndersø
København S
København N
Hvidovre
Årslev
Odense SØ
Ollerup Efterskole
om skolen
Musikken
eleverne
Nye Lærere
jeppe Dandanell jørgensen
– ny lærer!
Underviser i Geografi, Biologi, Samfundsfag, Idræt, Friluftsliv . Ansat 1 . august 2009 .
Mit navn er Jeppe Dandanell Jørgensen og
jeg er 23 år . Jeg er opvokset på Bornholm
hvor jeg gik i folkeskole . Derefter valgte jeg
at tage 10 . klasse på Ollerup Efterskole .
Dette valg kom til at betyde meget for mit
liv . Ollerup Efterskole fik mig til at åbne øjnene
for musikken, samt for at der fandtes en verden
uden for Bornholm . Jeg har spillet altsaxofon siden jeg var 10 år gammel, men begyndte at spille barytonsax på Ollerup Efterskole .
Siden tog jeg HF, først på Bornholm, siden i Odense . Når man vælger
musik på HF studiet, får man tilbudt gratis instrumental undervisning .
Jeg valgte at begynde på elbas og fik undervisning af min nuværende
kollega, Niels Ryde .
Da ungdomsuddannelsen var på plads, holdt jeg et års pause fra skolebænken og fik arbejde på Odense Havn . Jeg forblev havnearbejder et
helt år, da jeg nød godt af den gode løn, det fysiske arbejde og det medfølgende vægttab . Det hele var godt, men jeg fik ikke plejet min kreative side og ønsket at komme videre i uddannelsessystemet meldte sig .
Efter blot et enkelt sabbatår, søgte jeg ind på Den frie Lærerskole og
blev optaget sommeren 2007 . Her fik jeg mulighed for at dyrke mine interesser som musik, friluftsliv og håndværk, hvilket ligner mine liniefag
som er musik, naturfag, samfundsfag/historie, håndværk og friluftsliv .
Den frie Lærerskole skiller sig ud fra det almindelige lærerseminarium
på mange punkter . F .eks . har vi et helt sammenhængende år i praktik .
Det er dette år, jeg er halvt igennem på nuværende tidspunkt . Man kan
sige, at jeg ikke har kunnet finde mig en bedre praktikplads, da jeg har
et godt kendskab til skolen . Sideløbende med studiet har jeg haft aftenog weekendvagter på Ollerup Efterskole - det perfekte studierelevante
fritidsjob .
Fagligt
Personalia
kontakt
Det har været lidt specielt at komme tilbage til sin gamle efterskole for
at blive kollegaer med sine tidligere lærere . Jeg har dog kun oplevet
dette, som en positiv og lærerig proces .
Jeg ser tilbage på den første halvdel af skoleåret med et smil og frem
mod flere gode oplevelser med de mennesker, der omkranser Ollerup
Efterskole .
Britta kold – ny lærer!
Musiklærer og kordirigent .
Ansat 1 . august 2009 .
Jeg er Ollerup Efterskoles nye kordirigent .
Jeg kommer oprindeligt fra Nordsverige,
fra en stor familie med fem børn . Det er
en familie, hvor musik fylder en stor del
af hverdagen med både instrumentalundervisning, orkester og korsang .
Efter tre år på Musikhögskolan i Piteå
tog jeg på udveksling til Musikkonservatoriet i Odense hvor jeg studerede violin,
sang og korledelse . Efter min eksamen i
Sverige søgte jeg ind igen i Odense og tog
en diplomuddannelse på violin .
Nu er jeg så heldig at have fået arbejde på Ollerup Efterskole, hvor
jeg, sammen Ulrich Klostergaard, står for at dirigere det store fælleskor .
Det er en stor fornøjelse at få lov til at arbejde med et så stort kor fyldt
med så talentfulde unge mennesker .
Det er min målsætning, at alle skal få en musikalsk oplevelse og fornemme den kraft, der er på spil når man synger sammen . Udover fælleskoret underviser jeg også i valgkor, klassisk ensemble, musikteori,
violin og sang .
Jeg bor sammen med min mand i Nyborg og elsker at komme ud i naturen og gå ture med vores hund . Når jeg ikke er på arbejde kan jeg godt
lide at hygge mig med en god krimi eller et cafébesøg med en veninde .
PersoNALesituAtioNeN 2008/2009
Af Birthe Andersen, lærer
Skoleåret 2008-09 blev året hvor vi for første gang bød velkommen til
114 elever . Sengekapaciteten var forøget med 6 senge . Nu er vi fuldt
hus – og huser mange glade elever .
Skolen er lykkeligvis bemandet af et stort og kompetent hold, der alle
varetager deres opgave på bedste vis - se listen over ansatte på OE .
Ligesom de forudgående år bød også skoleåret 2008-09 på både farvel
til kendte ansigter og goddag til nye . Ved afslutningen af skoleåret 200708 valgte følgende lærere at sige farvel til Ollerup Efterskole:
Annette Hjort Lind, som har været ansat på skolen siden 2001, valgte at
tiltræde en fast stilling på Haahr Skole i Svendborg .
Annette Gjørup, som havde haft orlov i det forgangne skoleår, fratrådte
sin stilling, som hun havde haft siden skolens start i 1997 . Annette har
siden beskæftiget sig med bl .a . voksenundervisning .
På orlov gik Anne Louise Haaber Hassing . Sammen med sin mand tiltrådte Anne en tidsbegrænset stilling som forstanderpar på en nystartet
efterskole på Grønland .
Skoleåret 2008-09 blev også et goddag til en række nye og ”gammelkendte” ansigter .
Ved skoleårets begyndelse satte Jesper Vognsgaard sig i forstanderstolen . Jesper kommer bl .a . fra en forstanderstilling på Engelsholm Højskole . Han har nu sammen med sin kone, Birthe, og deres tre små børn
bosat sig i skolens forstanderbolig .
Annika Lundmann Clausen tiltrådte som vikar for Anne Louise Haaber
Hassing og har varetaget tysk og billedkunst .
Desuden bød skoleåret på en gensyn med to ”gamle” kendinge:
Jonas Herløv Rasmussen (vikar i 2007-08) tiltrådte en fast stilling og varetog fagene dansk, engelsk, Verden i dag - og blev desuden skolens
it-ansvarlige . I foråret 2009 flyttede Jonas ind i skolens lejlighed sammen
med sin kone og lille datter .
Birthe Andersen (vikar 2001-03) tiltrådte en fast stilling med dansk, engelsk, medie og skoleblad .
Desuden vendte Mette Balslev tilbage fra sin barselsorlov og varetog
dansk, engelsk, fransk .
Køkkenet har i skoleåret 2008-09 sagt både goddag og farvel til Ilona
Hammershøj, som var ansat i flexjob fra december 2008 til sommer 2009 .
Ved nytår meddelte Carl Aage Eliasson at han ønskede at fratræde sin
stilling som mangeårig korleder på efterskolen . Carl Aages ønske var
præget af såvel et ønske om karriereskift som personlige overvejelser –
men også et ønske om at flytte til Odense . Carl Aage tiltrådte 1 . marts en
stilling som organist i Thomas Kingo Kirke i Odense og fraflyttede samtidig sin lejlighed på skolen . Dog fortsatte Carl Aage med at undervise i
alle musikfag frem til sommerferien .
Da vi nåede frem til sommerferien 2009 havde Mette Balslev ønsket
uddannelsesorlov til et PD -studie i ungdomspædagogik og psykologi .
Dette betød, at Annika Lundmann Clausen kunne fortsætte sit vikariat
på skolen med dansk og engelsk . Desuden havde Morten Jensen efter
11 års ansættelse på skolen også et ønske om orlov . I hans stilling har
skolen nu ansat Jeppe Dandanell Jørgensen og Mikkel Kehler - begge
studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup .
om skolen
PersoNALe
Lærere:
Agner Ellebye
Annette Muldager
Annika Lundmann Clausen
Bent Fogh-Hansen
Birthe Andersen
Carl-Aage Eliasson
Irene Rygaard Olsen
Jan Schønemann
Jonas Herløv Rasmussen
Mette Balslev
Morten Jensen
Rie Kofoed
Thor Lehner
Ulrich Klostergaard
ForstANDer:
Jesper Vognsgaard
ViceForstANDer:
Niels Henning Jørgensen
Musikken
eleverne
Fagligt
Personalia
kontakt
tiMeLærere og VikArer:
oLLeruP eFterskoLes
Anders Ringgaard
Anne Marie Høst Mortensen
Anne Vilain
Birthe Brunsbjerg
Chano Olskær
Daniel Fuglsang
Elisabeth Karberg
Heine Fich Jespersen
Henriette Nederby Søndergaard
Jeppe Dandanell Jørgensen
Kirstine Sand
Lene Høg
Michelle Bercon Jensen
Niels Ryde
BestyreLse:
PrAktisk PersoNALe:
Grethe Hyldig Pedersen
Annette Madsen
Ella Larsen
Majbritt Villebro
Ilona Nygaard Hammershøj
Niels Hansen
Bjarne Holm Pedersen
Rikke Foged Pedersen
Yanne Enevoldsen
Dorte Kristiansen
Formand, Mie Bendrup, Vester Skerninge
Næstformand, Anne Kirstine Primdahl,
Stenstrup
Sekretær, Sigrid Wemmelund, Svendborg
Povl Balslev, Svendborg
Kurt Sorknæs, Vester Skerninge
Per Buch, Kerteminde
Kristian Bach, udpeget af elevforeningen
eLeVForeNiNgeNs
BestyreLse:
Lars Levinsen, formand (05/06)
Søren N . Pedersen (06/07)
Peter Ebsen (07/08)
Emilie M . Hansen (00/01)
Kristian Nielsen (05/06)
Michel Poulsen (08/09)
Anna Klingenberg (06/07)
Signe Emmeluth (07/08)
Lærerrepræsentanter:
Rie Kofoed
Annette Muldager
DAgBogeN 2008-2009
Jesper Vognsgaard, forstander
August
10. Ankomst og velkomst . 114 glade og forventningsfulde elever flytter
ind i hvad der skal være deres nye hjem - det kommende skoleår . Det
nye skoleår begyndte med et festligt fællesarrangement i Symfonien .
11.-12. Første morgensamling, introdage, snak med musiklærere og tid
til samvær .
13.-15. Kontaktgrupperne var på tur med deres lærere .
22.-24. Første skoleweekend med fælleskor og ikke mindst OE grandprix .
september
4. Foredrag med Line Risbjerg, ”Små valg med store konsekvenser – om
livet efter Ecstasy”
5. Reception for Jesper Vognsgaard, ny forstander på Ollerup Efterskole
13. Koncert med Tangoorkestret – Cada Vez Más med argentinsk musik
15. Rejsegilde på musikhuset, Forstærkeren
16. Koncert med Phønix – folkemusik
27.-28. Skoleweekend: kor
29. Efterskolernes dag/åbent hus . Denne dag besøgte
mange hundrede af kommende elever skolen .
oktober
1. Koncert med Vocal Line – et rytmisk kor uden mage!
4.-5. Gammel elev weekend . Elever fra skoleåret 20072008 besøgte skolen . Gamle minder blev gjort levende
igen . Det kan være overvældende at opleve tidligere
elever indtage deres gamle skole . Weekenden indeholdt
fællessang, fortælling og ikke mindst en cafeaften!
9. Foredrag med Torben Eschen om Elvis Presley
10.-19. Efterårsferie
23. Koncert med Crawfish - et zydeco orkester der bl .a .
tæller Ulrich Klostergaard, Jan Schønemann, Niels Ryde og
Peter Hellesø (alle musiklærere på Ollerup Efterskole)
30. Spil Dansk med Jan Schønemann og Christian Søgaard duo . Koncerten var et samarbejde med Ollerup Gymnastikhøjskole og foregik i spisesalen på Gymnastikhøjskolen .
31. Rockdag . Alle sammenspilsholdene optrådte for første
gang ved en stor koncert, på et stort lydanlæg og med
masser af lys!
November
3.-15. Musikteater: ”Babelstårnet” . Forestillingen blev opbygget af eleverne, fordelt i grupper . Hektiske dage første til
en flot forestilling, som viste elevernes store potentiale .
6. Tv-optagelse med Carl Aages valgkor . Vejrudsigterne på
TV2 Fyn ledsages ind i mellem af skøn korsang med stemmer
fra Ollerup .
om skolen
Musikken
eleverne
12. 1 . Forestilling (premiere) - ”Babelstårnet”
13. 2 . forestilling - ”Babelstårnet”
14. 3 . Forestilling - ”Babelstårnet”
15. På forældredagen blev ”Babelstårnet” spillet to gange for den nære
familie .
18. Koncert med Morten Øberg/Hans Mydtskov kvartet – ny jazz med to
saxofoner i front .
19.-21. Fagdage, hvor det vanlige skema blev brudt op . Der var større
fokus på boglige fag .
24. Koncert med elever fra MGK-Fyn, hvoraf en stor del er tidligere OEelever
24.-27. Fagdage, hvor det vanlige skema blev brudt op . Der var større
fokus på boglige fag .
25. Koncert med Rolands elektriske set-up . Det er utroligt hvad moderne teknologi kan præstere, når den benyttes i en musiksammenhæng .
30. Koncert med Niels Ryde Quartet . Skolens baslærer spillede med sin
kvartet . Mest egne numre af kapelmesteren . Flot og lyrisk .
December
4. Adventsmøde med Jesper Buhl og Fælleskoret samt Lucia . Det traditionsrige arrangement blev arrangeret i et skønsomt samarbejde med
Ollerup Gymnastikhøjskole og menighedsrådet for Ollerup Kirke .
1.-12. Brobygning . I to uger var 10 . klasse på besøg på en ungdomsuddannelse i dagtimerne og arbejdede på en selvvalgt opgave om eftermiddagen samt ud på aftenen . 9 . klasse arbejdede med en boglig uge
samt en større selvvalgt opgave .
15. Fortælleaften med Carsten Islington .
17. Hovedrengøring
17 . Koncert med lærerbandet . Alle skolens musiklærer havde trukket i
festtøjet og spillede en koncert med et bredt repertoire . Modtagelsen
var mageløs .
19. Afrejse på juleferie
Fagligt
Personalia
kontakt
januar
4. Ankomst efter juleferie
5.-9. Terminsprøver
9. Mixeren, det nye musikhus, overdrages til Ollerup Efterskole . Fra denne dag råder OE over nogle meget fornemme musikfaciliteter .
11. Nytårskoncerter i Vor Frue Kirke i Svendborg, . Traditionen tro gav
fælleskoret med forskellig instrumentalledsagelse to vellykkede og særdeles velbesøgte koncerter . Der blev endvidere samlet ind til Danmarksindsamlingen .
14. Koncert med studerende fra konservatoriet i Odense . Det var folkemusiklinjen, der spillede op .
14. Nytårskoncert i Ollerup Kirke . På hjemmebane blev nytårskoncerten
gentaget – med totalt fuldt hus!
15. Bevægelsesdag
21. Foredrag: ”Sexualitet,
kærlighed og kønssygdomme” med sexolog
Rikke Thor
23. Fyns professionelle
bigband, Tip Toe Big
Band gæstede OE med
Nicolaj Bentzon som
dirigent . Musikken var
original arabisk inspireret jazzmusik .
24. Danmarksindsamling med live optræden af fælleskoret i
DR´s store show fra
Tivolis koncertsal .
26. Steffen Brandt –
alene med sin guitar – sammen en
stopfyldt sal .
29. Uddannelsesorientering og forældrekonsultation .
30. Efterskoleforeningens formand, Troels Båring kom til fællessang og
takkede alle OE elever for indsatsen i forbindelse med Danmarksindsamlingen
31. Uddannelsesorientering og forældrekonsultation
Februar
4. Gallafest . Alle mødte op, pæn i tøjet, spiste fin middag og dansede
lancier efter anvisninger fra Koefoeds danseinstitut .
6. Indvielse af det nye musikhus, Mixeren . Denne dag gæstede en lang
række venner af Ollerup Efterskole skolen for at fejre den nye musikbyg-
ning . Borgmester Lars Erik Hornemann klippede den røde snor .
10. Besøg på Langelands Efterskole for at se deres musical .
13.-22. Vinterferie
23. Teaterforestilling ”Opsang” med Baggårdsteatret . En sjov, spændende og meget energisk forestilling .
26. Foredrag med Jesper Buhl ”Mit liv i operaens tjeneste” . Foredraget
var et oplæg til operabesøget i Den Fynske Opera!
27.-28. Rollespilsweekend med Thor og Jonas . Skolen er altid på den
anden ende, når de to GM´ere sætter dagsordenen i et science fiction
drama .
Marts
1. Sogneindsamling . Mange elever deltog - trods blæsevejr, rusk og
regn .
2.-5. Besøg af praktikanter fra diætistskolen . Emnet var sund ernæring
4. Koncert med Aviaja Lumholt og Mikael Hansen . Koncerten blev tour
de force gennem grønlandsk kultur, sang og teater .
5. Operaforestilling på Den Fynske Opera . ” Konsumia” – en historie om
hvor galt det kan gå i reklamernes og mediernes magt .
11. Hovedrengøring
12. Koncert med Valravn – moderne elektronisk inspireret folkemusik
med fuld tryk på . Publikum på Ollerup Efterskole viste sig igen som værende i særklasse .
15. Koncert med Melanic – lyrisk og melodiøs popmusik med en meget
velsyngende Agnar Ellebye (musiklærer på OE) i front .
16.-17. Bevægelsesdag
24.-26. Bevægelsesdage
26. Opvisning ved De Fynske Efterskolers Stævne i Gudmehallerne .
Sammen med en række andre efterskoler deltog vi i et stort stævne,
hvor gymnastik, bevægelse, timing og musik var omdrejningspunktet .
28. Forældredag med opvisning . Showet fra opvisningen den 26/3 blev
denne gang fremført for forældre og anden familie i Halvalla på Den Frie
Lærerskole .
om skolen
Musikken
eleverne
April
6.-8. Fagdage
9.-13. Påskeferie
14. Fælleskoret gav koncert i Sædden Kirke ved Esbjerg .
16. Generalforsamling på Ollerup Efterskole
17. Turneforberedelse . Nu skal de sidste satser pudses af, så de er klar til
turneen .
18. Fælleskoret giver koncert i Nyborg ved De Frie Skolers årsmøde .
Smukt og helt a Capella .
20.-25. Turne til Duderstadt . Vi drog til grænseområdet mellem det hedengangne Øst- og Vesttyskland, hvor vi blev indkvarteret på et moderne vandrehjem . De følgende dage blev der givet koncerter på skoler og
i store kirker . Musikken blev bare bedre og bedre .
29. Fælleskoret gav koncert i Skt . Knuds Kirke i Odense .
Maj
2. Koncert med FAUST (et ungdoms symfoniorkester) . Salen (Ouverturen) var denne dag omdannet til en klassisk koncertsal, hvor det store
symfoniorkester spillede for os .
4.-7. Skriftlige prøver
11.-14. Skriftlige prøver
15. Sammenspilsdag i Ollerup Forsamlingshus . For at skabe den rette
ramme rykkede vi teltpælene op og flyttede scenen til det unikke rockforsamlingshus i Ollerup .
16. Ny elevdag for elever til skoleåret 2009/2010 . Der var foredrag, sang
og dans i Symfonien . For første gang mødte de kommende elever sin
nye familie/kontaktgruppe .
17. Koncert med FAUB (et ungdoms bigband)
20. Koncert med Carsten Dahl . Koncerten blev kulminationen på en flot
dag, hvor den utrolige klavertroldmand havde øst af sin kunnen ved en
masterclass i Operaen .
21. Store kordag . Nuværende og tidligere elever øvede hele dagen, som
sluttede med en rigtig stor koncert kl . 20 .00 .
Fagligt
Personalia
kontakt
22. Festivalforberedelse . Alle boder, koncertplanen og ikke mindst madlavningen tilrettelægges .
25. Den sidste cafeaften
27. Fælleskoret gav koncerter i København på tre adresser: Skt . Annæ
Gymnasium, Strøget og om aftenen i en fuld Skt . Pauls Kirke .
juni
2.-18. Mundtlige prøver
12. Sanglærer, Henriette Nederby gav debutkoncert på Det Fynske Musikkonservatorium
18. Koncert med Serras – den sidste koncert med et fantastisk band . Harald Haugaard trakterede sin violin, så man tror at det er løgn . Folkemusik når den er mest medrivende!
19. Mere festivalforberedelse .
20.-21. Festival . 90 bands på to scener . Mere end 30 timers musik . Der
var masser af god musik, fin stemning og godt vejr . Hvad mere kan man
ønske sig?
23. Sankt Hans aften med bål og mange taler .
24. Fælleskorets gav den sidste kirkekoncert i Øster Skerninge Kirke .
Denne aften var det hele repertoiret der blev sunget – for sidste gang .
Smukt, rørende og med små overraskelser!
26. Afslutningsfest med lærerrevy og fællessovning i Symfonien
27. Afrejse, god sommerferie og på gensyn!
Halberg A/S
C&W Arkitekter, Svendborg
ved Anders Huldgaard
Garant Tæpper
Vester Skerninge Bilerne
Ollerup Tømmerforretning
Daglig Brugsen i Ollerup
Sam´s Mens Wear
Ollerup Gymnastikhøjskole
Ollerup Friskole
Den Frie Lærerskole i Ollerup
Ollerup Kirke
Vor Frue Kirke i Svendborg
EPTA (European Piano Teachers Association)
Danske Musikstævner
Den Fynske Opera
Det Danske Suzuki Institut
Tip Toe
Det Fynske Musikkonservatorium
MGK Odense
om skolen
Musikken
eleverne
Fagligt
Personalia
LEMUS
42 19 · M A I L @ O L
24
62
:
X
FA
·
19
24
I N G E · T L F: 62 24
62 V E S T E R S K E R N
57
·
10
J
E
V
G
R
O
SVENDB
kontakt
M U S .
. D K · W W W . O L L E
DK