1. No category

INDHOLD
UDGIVER: Sønderbrogruppen
i samarbejde med Sønderbro Kulturhus,
Sønderbro Kirke, Søndermarkskolen og
boligforeningerne.
LEDER
REDAKTION:
Ulla Herløv, redaktør, ansvarsh.
Aase Dammand, annoncer
Lotte Rasmussen
Mette Børgesen
Flemming Holm
Orla Kristensen
Pia Leed
Kulturhuset
Sønderbro Kirke
Søndermarkskolen
SATS og LAYOUT:
OK Grafisk Produktion. Tlf 75 628 622
E-mail: [email protected]
TRYK: OK Grafisk Produktion
Oplag 5.200 stk
Side 2
Leder
Sønderbrogruppen i midten af 90’erne
Gourmetaften med veteraner og deres familier
Menighedsrådsvalg 2012, Sønderbro sogn
Hvordan er det at sidde i menighedsråd?
At være kirke i Tanzania
Gudstjenester i Sønderbro Kirke, Gudstjenester på plejehjem
Hvor ender Søndermarkskolens brugte møbler?
0-13 i 2013
Sønderbro Aktivitet Horsens - din forening i dit nærmiljø
Guldpiger og sølvdrenge
Babytræf i beboerhuset i Axelborg
Opførelse af kastegård til cricket i Axelborg
Virksomhedsportræt
Socialkompagniet - en ny arbejdsplads på Sønderbro
Det sker på Sønderbro
Side 2
Side 3
Side 5
Side 6
Side 7
Side 9
Side 9
Side 10
Side 12
Side 13
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 19
Forandringens tid er inde
Dagens avis bragte en artikel om, at der er
sat turbo på skolebyggeriet på Fussingsvej, hvor en tilbygning til Slotsskolen
fremover skal rumme overbygningselever
fra tre skoler. Det betyder, at de hidtidige
7. - 9. klasses elever fra Søndermarkskolen fremover skal tilbringe deres sidste
skoleår i en helt anden bydel. Derfor er
det vigtigt, at de i deres fritid får mulighed
for at bevare tilknytningen til deres hjemområde. Emnet for Sønderbrogruppens
seneste møde var derfor i samarbejde med
det boligsociale projekt, Imagine Horsens,
at sætte fokus på Børn og Unge i Sønderbro-området. Der blev udarbejdet en liste
med fritidsaktiviteter, hvoraf det fremgår,
at der er særdeles mange muligheder for
fortsat at være en del af fællesskabet for
de unge. Kun mangler der et sted, hvor
man uden at være ”skemalagt” bare kan
”hænge ud” og hygge sig med vennerne,
og det vil der blive arbejdet videre med.
I Flemming Holms artikelserie om
Sønderbrogruppens arbejde gennem 20 år,
er vi nu nået til tilblivelsen af områdets
fælles forsamlingshus, Sønderbro Kulturhus. Husets fundats lægger op til et tæt
samarbejde mellem skole og kulturhus, og
da mange af aktiviteterne for de unge foregår i huset, vil det også her være muligt
fortsat at være en del af det særlige Sønderbro-fællesskab, også selv om skolen nu
skifter navn til ”Byskole Horsens.” Hvordan den fremtidige børnepolitik i øvrigt
skal forme sig, er beskrevet i en artikel i
dette nummer af Sønderbro Nyt.
I den forrige leder i bladet lovede vi
at sætte fokus på forretningslivet i Sønderbro-området. Det følger vi op på med
en artikel om rengøringsfirmaet ”Omni
Clean”, hvor de ansatte er meget glade for
at være en del af Sønderbro. Redaktionen
vil i løbet af året fortsat sætte fokus på
andre firmaer og butikker.
Sønderbro Nyt kommer vidt omkring,
og i dette nummer er nogle af bladets
reportere draget til Afrika. Glæd jer derfor
til at læse de spændende og farverige artikler fra Ghana og fra Tanzania.
Sommeren står for døren, og jeg skal
på vegne af den samlede redaktion ønske
alle vore læsere en varm og solskinsfyldt
sommer.
Ulla Herløv
Forsiden: Søndermarkskolens gamle møbler vækker glæde i Akwamufie, Ghana.
Fotograf: Kurt Frandsen
Deadline til næste nr. er den 29. juli 2012
Udebliver bladet ring til Aase Dammand på tlf. 40 85 87 50
Sønderbro Nyt kan også hentes i Sønderbro Kirke og i Søndergien.
Sønderbrogruppen i midten af 90-erne
SØNDERBRO-ÅNDEN VISER SIG
Lokalområdet afgrænses, vi sætter nye
konkrete mål.
Den fælles vision er ”Sundhed For
Alle 8000 beboere”.
Læs her anden del af Flemming Holms
gennemgang af Sønderbrogruppens
20-årige historie.
Bla. taktik og kamp for at få skole og
kirke med i arbejdet - og beboernes
kamp for at rejse et fælles ”Kulturhus”.
I længden blev det umuligt for kirke
og skole at holde sig ude af Sønderbrogruppen. Lokalpressen reagerede
yderst positivt på gruppens initiativer,
og snart gik rygtet om nogle livlige
og vigtige diskussioner på Sønderbrogruppens månedlige møder.
Som journalist fik jeg i en årrække
på Radio Horsens mulighed for at
lave et ugentligt radiomagasin ved
navn ”Sund By År 2000”. Vi sendte
”live”onsdag formiddag med genudsendelse hver søndag fra 11.30-12.00.
Der blev målt henved 30.000 lyttere
på disse tidspunkter, og jeg benyttede
jævnligt lejligheden til at opdatere lytterne på pionerarbejdet med at skabe
sundhed for alle på Sønderbro. Problemer med kriminalitet, initiativer,
sejre og nederlag. Bla. interviewede
jeg provst Arne Thomsen, som nu i
den direkte udsendelse erklærede sin
støtte til Sønderbrogruppens arbejde.
Opmuntret af dette inviterede jeg for
åben mikrofon provsten til at deltage i
gruppens næste møde. Arne Thomsen
indvilgede i dette, hvis han måtte deltage ”som observatør”…
På mødet varede det mindre end en
halv time, før han følte sig så godt
tilpas iblandt os andre, at han lovede
fremover at være fast medlem af gruppen. Det var et meget vigtigt øjeblik,
fordi han kunne meget mere end sit
Fader Vor. Med sit indgående kendskab til lokalområdet og beboerne blev
Arne Thomsen en vigtig brik i gruppens videre udvikling. Arne Thomsen
kunne ikke blot sætte ord på ”den
særlige Sønderbro-ånd”, han havde
lært at kende via sit arbejde i området. Sammen med ham kunne vi nu
også indkredse et Sønderbro-område
fra Dagnæs Bæk til Emil Møllersgade,
og påbegynde en informationsindsats,
der skulle rette sig mod hen ved 8000
beboere!
Efter nogle møder enedes gruppen om
at visionen, vi ville arbejde efter var
denne: ”Sundhed For Alle på Sønderbro”. I stedet for at drukne i alle de
synlige problemer, ville vi skabe rammerne for en glad, lystbetonet hverdag
for beboere og ansatte i kvarteret.
Søndermarkskolen bag en tjørnehæk
- udenfor pædagogisk rækkevidde!
Vi vidste, at det ville være lige så vigtigt at få Søndermarkskolen med. Men
den befandt sig billedlig talt bag en
kæmpe tjørnehæk, og helt uden for
vores pædagogiske rækkevidde. Langt
ind i 90-erne var indstillingen blandt
lærere og skoleledelse, at man ”ikke
havde tid til sådan noget arbejde uden
for skolen”.
Vi inviterede gang på gang den lærer,
som sammen med Politi og kommunale socialrådgivere udgjorde det
lokale SSP, der skal forebygge kriminalitet blandt områdets unge. Men
lærerne vogtede over deres tid og fik
skoleledelsens opbakning til dette. Så
måtte vi jo tage dem med tang…
Første samarbejde fik vi, da skoleledelsen sagde ja til at vi måtte holde
områdets Sct. Hans Aften på skolens
idrætsplads i 1995. Men på den betingelse, at skolen ikke skulle have noget
arbejde ud af denne aftale! En ny tradition blev bygget op med dette initiativ fra Sønderbrogruppen. Med tændte
fakler gik vi gade op og gade ned,
inden vi mødtes på skolens sportsplads og tændte det store fællesskabsbål.
Som bekendt har Sønderbrogruppen
ingen formand, og ingen kasserer. Det
har vi aldrig haft. Vi var fra begyndelsen enige om, at hvis vi skulle gøre
os håb om at nå frem til anderledes
resultater, så var der formentlig også
brug for at vi organiserede os anderledes…Vi ville gerne sikre, at alle
medlemmer kunne tage initiativer på
gruppens vegne og sikre kort afstand
fra ide til handling. Det talte for en flad
organisation med så lidt bureaukrati
som muligt. Alle årene har vi kunnet
nøjes med en sekretær, som sørger for
tre ting: At udsende mødeindkaldelse
med dagsorden til medlemmerne, at
lede mødet og at udsende et referat
efter mødet. Sekretær for gruppen har
nu i 20 år været den dagligt ansvarlige
i Axelborg Beboerhus. De første år var
det socialrådgiver Finn Holst. Derefter
socialpædagog Jørgen Hiorth, og i 13
år var det socialrådgiver Ruth Andreasen, som sad for enden af bordet.
Siden 2009 har antropolog Mette Børgesen været gruppens anker.
Sønderbrogruppen ved at blive kvalt
af sin egen succes
I 1996 var Sønderbrogruppen ved at
blive kvalt af sin egen succes. Vi havde
passeret de 30 medlemmer ved gruppemøderne. En uundgåelig tendens til
at møderne blev mere orienterende,
end aktivt handlende bredte sig. Noget
måtte gøres for at tilbageerobre dynamikken!
Forretningsfører Erik Krogh, AAB
og borgerkonsulent Sven Jensen fra
Horsens Kommunes socialforvaltning
kaldte 5-6 nøglepersoner sammen til
en frokost med øl og snaps på Lystbådehavnen. Dét hjalp…Under frokosten opstod ideen om at oprette en
række lokale ”ministerier” med hver
deres ansvarsområde. Det blev begyndelsen til Sønderbro Information, Sønderbro Kultur, Sønderbro Aktivitet,
og senere: Sønderbro Uddannelse &
Erhverv og Sønderbro Dialog. Samtlige ”ministerier” har oplevet deres
perioder med blomstring, afblomstring, frøsætning og knopskydning
uventede steder.
Nogle år ligger dynamikken ét sted i
gruppen, næste år et andet sted. Det
afhænger dels af hvilke opgaver medlemmerne finder vigtigst for tiden,
dels af hvilke personligheder i den
store gruppe, som arbejder lystbetonet
sammen mellem møderne.
Skift til en bank,
der bygger
på sunde værdier
Søndergade 48 | 8700 Horsens | 38 48 30 43
Side 3
Sønderbrogruppen i midten af 90-erne
Netop i 1996 begyndte en del af beboerne i Sønderbrogruppen at drømme
om ”et moderne forsamlingshus”, der
skulle være langt større end Axelborg
Beboerhus. Det nye hus skulle også
ligge et andet sted end Axelborg.
Skolens SSP- og idrætslærer Steen
Lauridsen drømte samtidig om bedre
rammer for idrætsundervisningen, og
nu blev skolen virkelig en aktiv faktor
i gruppen. I august 1998 blev Mogens
Falk ny skoleleder på Søndermarkskolen. Med en hidtil uset energi vendte
han op og ned på den gamle skole, og
snart blev han også endnu en dynamo
i Sønderbrogruppen. Det viste sig, at
skolelederen var dygtig til ”fund-raising” - at skaffe penge til beboernes,
skolens og områdets ønsker.
Sønderbro-mottoet: ”Vi kan, vi vil og vi gør det!”
11. november 1998 inviterede Sønderbrogruppen til ”stort borgermøde” på
Søndermarkskolen om det nye fælles
hus. Borgmester Vagn Ry Nielsen var
travlt optaget af budgetforhandlinger
på Rådhuset, men tog sig alligevel tid
til at besøge mødet 1⁄2 times tid. Horsens Folkeblad kunne derfor dagen
efter citere ham for at ”Horsens Kommune vil hjælpe med driften af huset
de næste 100 år, hvis I selv skaffer
pengene til at bygge for.” Den udfordring tog forsamlingen på sig. Det
er fra den periode, at Sønderbro-mottoet: ”Vi kan, vi vil - og vi gør det!”
opstod.
En række travle og frugtbare år
begyndte i Sønderbrogruppen og de
små lokale ”ministerier”. Sønderbro
Kultur blev nu rygraden i anstrengelserne. Husets funktioner skulle planlægges og tegnes. Den bedst mulige
placering skulle findes. Arbejdet med
at skaffe penge til byggeriet krævede
indsats fra alle. Beboerne gik forrest,
men blev dygtigt sekunderet af en
fund-raisinggruppe med Mogens Falk
som 24-timers ildsjæl. Efter en lang
serie af fantasifulde beboerinitiativer,
suppleret af systematisk fund-raising
hos lokale, private fonde, stod Sønderbrogruppen i 2003 pludselig med 11
mio. kr. på lommen.
Behovet for at oprette en juridisk
enhed, der kunne håndtere de mange
penge var påkrævet, og gruppen fandt
frem til at oprette ”Sønderbro KulturSide 4
Gennem 90-erne lykkedes det at få både kirke og skole aktivt med i arbejdet, der skal løfte 8000
beboeres velbefindende. Sønderbrogruppen har opbygget en lokal tradition for hyggeligt samvær
Sct. Hans aften. Siden 1995 på Søndermarkskolens grund. »Vi vil fred her til lands«, synger her
sognepræst Ebbe Elm og beboerne Lotte Rasmussen og Aase Dammand. Alle aktive i Sønderbrogruppen.
hus Fond” - en selvejende institution,
ejet af beboerne på Sønderbro. Alle
disse udviklinger blev løbende kommunikeret ud til byen gennem Sønderbro Information, Horsens Folkeblad
og Radio Horsens.
Johannes Møllehave velsignede Kulturhuset på åbningsaftenen
Sønderbrogruppemøderne var ikke
bare arbejde. Det var frivilligt arbejde
for alle, og i den periode også lidt af
en fest at deltage i. En aften fløj ordet
”Søndergi” gennem luften, og alle
smilede over denne sammentrækning
af ”Sønderbro” og ”synergi”. Nogen
mener, at jeg var ordets ophavsmand.
Det må jeg dog afvise. Det kan være
det kom ud gennem min mund, men
som alt det bedste, jeg har oplevet i
dette arbejde, så er dette underlige ord
inspireret af det fællesskabende, ligeværdige samvær i gruppen. En varm
og usædvanligt kollektiv indsats.
Kulturhus Fonden blev en ny knopskydning i den frugtbare organisation.
I 2004 stod Kulturhuset færdigbygget
på skolens grund. Forfatterpræsten
Johannes Møllehave indviede huset
og tryllebandt beboerne i et propfyldt
Kulturhus. I en pause - uden publikum
- velsignede Møllehave vores nye forsamlingshus og bad for husets evne til
at kunne blive ”alle kulturernes hus”.
Mere om det i næste nummer af Sønderbro Nyt.
Dette er artikel nr. 2 i en serie på
4, hvor redaktionen fejrer Sønderbrogruppens 20 års jubilæum.
Den første artikel blev bragt i forrige
nummer af Sønderbro Nyt.
Gourmetaften med veteraner og deres familier
Tekst: Barbara Staniul Pedersen
Jeg har haft fornøjelsen af at stå i køkkenet med over tyve mennesker i forskellige
aldre og med forskelligt køn og lavet fin
mad til alles nydelse. Det var både det færdige resultat, selve processen, men også
i den grad hinandens selskab, som blev
kilden til vores velvære.
Vi har kreeret en to retters menu:
Squash suppe
1 kg squash (courgetter eller zucchini)
1 ml. stort hakket løg, 1⁄2 dl olie, 1-2 fed
hvidløg, 1 liter (grøntsags) bouillon, 21⁄2 dl
piskefløde, salt og peber, 75-100 g strimlet
røget skinke, 1 bundt fintklippet purløg
Skyl squashen, og skær den i tommelfingerstore tern.
Svits squash og hakket løg i olien i en
gryde.
Kom knuste hvidløgsfed i og hæld bouillonen ved. Læg låg på og lad det snurre i
20 min.
Kom hele blandingen i en blender eller
purer gennem en sigte.
Hæld den tilbage i gryden og tilsæt fløden.
Kog den igennem endnu nogle minutter
og smag til med salt og peber. Kom lidt
finstrimlet skinke i hver portion (eller i
suppen) og drys med klippet purløg.
på panden og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Vend bønner, salat og bacon
sammen og mariner med vinaigrette. Pynt
evt. med marinerede rødbede strimler.
Hollandaise:
450 gr. smør, 3 spsk. vand, 4 stk. æggeblommer, saft af en citron, salt og peber.
Smelt smørret ved svag varme. Pisk i
en anden tykbundet kasserolle æggeblommer, vand og halvdelen af citronsaften
sammen ved svag varme, til du opnår en
let og luftig konsistens. Pas på at varmen
ikke bliver for hård, da du så ender med
røræg i stedet for sauce. Når æggemassen
er legeret (luftig), tilsættes det afklarede
smør lidt ad gangen, mens du konstant
pisker. Hæld meget langsomt det smeltede smør i og kasser vallen, som ligger i
bunden af smørgryden.
TIP
Lav evt. saucen over vandbad eller med en
blender. Skulle den alligevel skille, kan du
redde den ved at tilsætte en smule isvand.
Maden blev nydt i det gode selskab af både
store og små. De unge kokke startede meget
modigt en uofficiel konkurrence ved at lave
en børne/unge gruppe, som konkurrerede
på den bedste smagsoplevelse med deres
forældre og bedsteforældre. Konkurrencens
resultat blev uafgjort, for det viste sig, at de
unge mennesker med deres ambitioner om
at vinde kunne lave maden, der var rigtig
god! Hvis jeg skal være ærlig, så smagte
deres suppe bedst.
Ekstra info til interesserede læsere:
(Der var en stor artikel om arrangementet i
Horsens Folkeblad fra tirsdag den 20. marts
2012)
Der er i øvrigt billeder fra det vellykkede
møde på veteranernes hjemmeside:
www.horsens.krigsveteran.dk
Arrangementet er blevet til i samarbejde
mellem Golf for Alle, Ude og Hjemme og
Sønderbro Kulturhus.
Bagt torsk med løgringe, bønner og hollandaise.
Torsk:
4 stk. torskefilet à ca. 180 gr. med skind,
smør til fadet, salt og peber.
Krydr torskestykkerne med salt og peber
og læg dem i et ovnfast fad, der er smurt
med smør. Bag fisken ved ca. 110 grader,
til skindet let kan trækkes af. Det er tegn
på, at den er færdig.
Løgringe:
4 stk. bananskalotteløg (de store aflange
af slagsen), mel, æg og rasp til panering,
salt og peber, vindruekerneolie til fritering.
Skær løgene i tynde skiver og vend dem i
mel, æg og rasp. Friter dem i hed olie, til
de er sprøde og gyldne. Afdryp på fedtsugende papir, og krydr med salt og peber.
Salat med haricots vertes :
400 g bønner, bruger du friske, så fjern
stilken, 100 g god bacon i tern, 1 hoved
friseésalat, 3 spsk. vinaigrette (forholdet
mellem eddike og olie er 4:1).
Kog bønnerne i letsaltet vand. De skal
stadig have bid og må ikke blive for bløde.
Afkøl dem hurtigt under kold vand eller
i en skål med isterninger. Pluk salaten.
De gule blade i midten er de mest delikate og dekorative, så det er dem, der skal
bruges til denne ret. Steg baconstykkerne
Side 5
Menighedsrådsvalg 2012, Sønderbro sogn
Der er i år valg til menighedsrådene i
hele landet, også her i Sønderbro sogn.
Det sker hvert fjerde år. Det finder sted
tirsdag den 13. november 2012. Hvis
der kun er en liste, eller hvis flere lister
er enige om de opstillede kandidater,
kaldes det aftalevalg eller fredsvalg.
Er der ikke enighed mellem listerne,
skal der holdes afstemningsvalg eller
kampvalg, som det også hedder.
Der afholdes den 5. september et orienteringsmøde i Sønderbro Kirke for
alle interesserede, hvor der gøres rede
for rådets arbejde. I forbindelse med
dette møde afholdes der et opstillingsmøde. I Sønderbro menighedsråd skal
der være 9 medlemmer samt de to præster. Herudover er der brug for suppleanter.
Formanden for rådet skriver:
som det nye råd kan drage fordel af og
bygge videre på.
Navne og adresser, Sønderbro Sogn
Sønderbro kirkekontor
kordegn Irena Kristensen
Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens
Tlf.: 75 62 02 48
Åbent tirsdag - fredag 9 - 12
e-mail: [email protected]
www.sogn.dk/soenderbro
Sognepræst Ebbe Elm
Nattergalevej 1, 8700 Horsens
Tlf.: 75 62 40 57
e-mail: [email protected]
Træffes ikke mandag
Sognepræst Anne Marie Kristensen
Vadstedvej 249, 8450 Hammel
Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33
e-mail: [email protected]
Træffes ikke mandag
Organist Michael Rauff
Tlf.: 20 64 86 01
e-mail: [email protected]
Træffes ikke mandag
Kirketjener
Torben Bøgballe
Træffes ved henvendelse til Sønderbro
Kirke på tlf.: 75 62 94 48.
Træffes ikke mandag
Menighedsrådsformand
Per Karlsson
Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens
Tlf.: 75 62 11 32
Redaktion for kirkesiderne:
Anne Marie Kristensen,
Ebbe Elm
Kære Borgere i Sønderbro sogn!
På nuværende tidspunkt ved vi, at vi
skal finde 5 - 6 nye kandidater, der vil
lade sig vælge ind i rådet. Vi vil derfor
appellere til alle, der kunne tænke sig
at være med til at gøre en forskel i
lokalområdet Sønderbro og være med
til at styrke det lokale demokrati.
Vi afholder ca. 11 menighedsrådsmøder om året. Man kan beskæftige sig
med økonomi, kirkelige anliggender,
personaleforhold, bygningsvedligeholdelse, kirkegårdsanliggender, arrangementer for familier med børn i sognet
samt kontakt til foreningslivet på Sønderbro m.m.
Ved at være med i menighedsrådet er
der mulighed for at bruge sine kræfter på en konstruktiv måde til gavn
for hele lokalområdet. Rådet bør bestå
af mange forskellige samfundsgrupper, så vi dækker bredt.
Det nuværende menighedsråd har i en
ramme af fællesskab og gensidig personlig respekt haft godt samarbejde,
Side 6
For at få mere at vide, så ring til kirkens kontor, tlf. 75 62 02 48, tirsdag fredag mellem 9 og 12 og meld dig til
arrangementet:
”Valgflæsk”
onsdag den 5. september 2012 kl.
18.00, Sønderbro Kirke.
Der serveres gratis: Stegt flæsk med
hvide kartofler og persillesovs
Vi har kun plads til 80 personer, hvorfor
”Først-til-mølle-princippet” gælder.
Program: Spisning, orientering om
kirke og valg, underholdning ved en
kendt Horsens-gruppe.
Der kan naturligvis stilles spørgsmål.
Efter mødet vil der være opstillingsmøde, hvor interesserede kandidater
kan melde sig.
På gensyn og vel mødt!
Per Karlsson, formand for menighedsrådet
Hvordan er det at sidde i menighedsråd?
Præsterne ved kirken er fødte medlemmer af rådet. Vi har snakket med de
valgte medlemmer for at høre lidt om
deres erfaringer med rådsarbejdet i
den forløbne periode.
Per Karlsson har siddet 4 år i Vor Frelser og 4 år i Sønderbro sogns menighedsråd som formand, men holder nu
pga. af alder.
”Hvis jeg var yngre, ville jeg tage 8 år
mere, for det har været spændende at
tage del i kirkens liv. Der sker rigtig
meget i og omkring Sønderbro Kirke.
Det er en kirke i bevægelse”, og den
har Per som formand været glad for at
være med til at sætte sit præg på.
Pers indgang til kirken har været et
langt livs arbejde i og for FDF, og
det har lært ham at holde benene på
jorden. ”En gudstjeneste i Guds fri
natur er lige så vigtig for mig som en
søndagshøjmesse i kirken”, siger Per.
Men den enkelthed og uhøjtidelighed,
der er i arkitekturen i Sønderbro kirke,
og som også præger livet ved kirken,
holder Per dog også meget af: ”Kirkens arkitektur er en daglig inspiration for mig, Jeg er jo bygningsmand,
og jeg bliver aldrig træt af at nyde den
lethed, der er i betonkonstruktionerne
og det særlige lys, der er i kirkerummet”.
Økonomien har fyldt meget i menighedsrådets arbejde, og Per har som
formand og bygningssagkyndig været
optaget af, at få mere kirke for skatteborgernes penge. Han har således
været særlig glad for at varmeanlægget i kirken er blevet skiftet fra eltil fjernvarme, så varmeudgifterne er
blevet reduceret til under det halve.
Men for Per handler menighedsarbejde
ikke kun om varme, maling og tagpap
men også om at være kirke i lokalsamfundet.
Der har fra kirkens begyndelse været
en lav indgangstærskel og et folkeligt
engagement fra mange frivillige der
har præget Sønderbro menigheden. Et
”mødested til hverdag og fest” som
kirken forstod sig selv fra dens spæde
begyndelse. Det sætter Per stor pris
på: ”Man bliver set, og folk hilser
på hinanden, så man føler sig anerkendt og godt tilpas, når man kommer
i Sønderbro kirke. Det er vigtigt for
mig, også at kunne forbinde Folkekirken med glæde og åbenhed, og den har
jeg mødt på Sønderbro”. Sønderbro
sogn er præget af folkelig mangfoldighed, og det glæder også Per, at de
mange kulturer er repræsenteret som
frivillige ved kirken og i gudstjenesten
om søndagen.
På spørgsmålet om hvilken vision Per
har for Sønderbro Kirkes fremtid, siger
han, at det er vigtigt for den folkelige
tilknytning til kirken at have stor
opmærksomhed på ungdomsarbejdet
og børnefamilierne i sognet, så kirken
fortsat kan være med til at inspirere det
folkelige liv.
Lis Helbo har været kontaktperson og
kirkeværge i denne valgperiode:
”Da jeg begyndte at komme i kirken
for fem år siden, kom det bag på
mig, så godt jeg blev taget imod.
Folk kom hen og hilste på mig. Det var
en god oplevelse, at blive set og blive
en del af et lokalt fællesskab”. Kirkerummet har en særlig betydning for
Lis. Hun nyder den ro og mulighed for
fordybelse, som det inviterer til. Som
kontaktperson har Lis haft kløgt og
held til at skabe et anerkendende samarbejdsklima mellem præster og personale. ”Det har været en stor udfordring
at være med til at tage livtag med
”plejer” og sætte nye mål for kirkens
arbejde og få fokus på, hvad det er, vi
bruger pengene til i Folkekirken. Mit
hjerte ligger i den kirkelige diakoni.
Der er tre gange så mange enlige forsørgere på Sønderbro som i resten af
kommunen, så jeg har været glad for
at vi i menighedsplejen har øget indsatsen i forhold til de mange udsatte
familier i sognet”. For Lis er det
vigtigt, at kirken bliver brugt af alle
borgere i sognet, og at den er
”i øjenhøjde” med befolkningen i lokalsamfundet. Lis er nødt til at forlade
menighedsrådet efter denne periode
pga. et stort arbejdspres, men glæder
sig til at vende tilbage til menighedsarbejdet, når hun får mere tid.
Inge Rytter har været kirkeværge, har
siddet i udvalget for ”Kunst og forår”
og i programudvalget.
For Inge har det været menneskeligt
udviklende at sidde i menighedsrådet
og være en del af et fællesskab. ”Der
har været en god kemi i rådet, og det
er dejligt, når arbejdet lykkes, og vi får
udrettet noget, som med varmeprojektet. Det har også været spændende at
følge med i arbejdet bag det at drive en
kirke”.
Inge savner dog at kunne sidde på kirkebænke og nyde freden og stemningen
i kirken, uden at skulle tænke på opgaverne i menighedsrådet. ”Jeg er glad
for gudstjenesten og det, der foregår i
den. Når jeg fordyber mig i stemningen
i kirken, falder det hele til ro”, fortæller
Inge.
Per Næss-Schmidt er næstformand og
bl.a. medlem af udvalget for ”Kunst og
forår”. Per N-S har siddet i rådet i
12 år. Per N-S synes, det er berigende
at være med i menighedsrådsarbejde;
det giver indblik i en helt anden verden
end den almindelige hverdag. I rådet
kommer man til at kende andre, som
man ellers ikke ville have mødt. Det
giver gode kontakter og også venskaber. Han sætter pris på, at man samles
Side 7
Hvordan er det at sidde i menighedsråd?
inden rådsmøderne og spiser og snakker sammen. Også Per N-S finder det
vigtigt med det sociale arbejde, som
kirken står for. Han er meget glad for,
at der fra kirkens side gøres så meget
for Sønderbro-området.
Per N-S understreger, at man ikke skal
lade sig afskrække af, at der er meget
nyt at sætte sig ind i, når man er ny
i rådet. Man skal bare huske, at ting
tager tid. For det er selvfølgelig vigtigt
at sætte sig ind i, hvordan det hele fungerer, da man jo har ansvar for både
personale og økonomi. Per N-S vil
gerne fortsætte i rådet.
Lene Isaksen er bl.a. formand for programudvalget. Lene har kendt kirken
længe, da hun har sunget i kirkens
kor siden 2002. Lene holder meget af
Sønderbro Kirke og ville derfor gerne
være med i rådsarbejdet. Hun forlader dog rådet til november, da hun er
ved at færdiggøre sin uddannelse på
Universitetet.
Lene har været glad for at være med
og lære de andre rådsmedlemmer at
kende. Hun synes, det har været sjovt
at være en af dem, der står bag de
mange arrangementer, der foregår i
kirken. På det personlige plan har det
givet hende mange gode oplevelser.
Det har givet styrke at skulle være
den, der ringer og laver aftaler. Og så
er det tilfredsstillende at se det blive til
noget.
gerne vil gøre noget og være med
i noget. Birthe, der også er frivillig
i Folkekirkens Nødhjælp og frivillig
ved gudstjenesterne på Åparkcentret,
lægger stor vægt på det diakonale
arbejde, altså at kirken gør noget for
andre.
Også Birthe peger på betydningen af
at mødes med de andre i rådet til en
bid mad og en snak om både det ene
og det andet. Der er selvfølgelig både
glæder og skuffelser ved menighedsrådsarbejdet, siger Birthe, men hun er
glad for at være med og overvejer at
stille op til endnu en periode.
Hanne Line Larsen har været kasserer i rådet i denne periode samt
medlem af valgbestyrelsen.
Hanne Line synes, det er vigtigt at
engagere sig i lokalsamfundet og være
med der, hvor der er noget på spil. Hun
vil gerne arbejde for de værdier, som
kirken står for. På grund af travlhed
på jobbet ser hun sig desværre nødsaget til at slippe rådsarbejdet, men vil
gerne være med igen på et senere tidspunkt.
Det kan være svært at nå alt det, man
gerne vil, siger Hanne Line.
At være kasserer er en post, der indebærer, at man holder øje med den
daglige økonomi, men det er kassererkontoret på Horsens Kirkegårde, der
står for betaling af regninger, og som
laver regnskabet. Det er en stor hjælp,
og der har været et godt samarbejde
med personalet der.
Hanne Line er glad for at komme
til gudstjenesterne og for at få et indblik i den kirkelige verden. Hun er
glad for den gode stemning, der har
været i rådet og det gode samarbejde.
Hun synes, der er opnået meget, ikke
mindst på det sociale område. Hun
glæder sig også over de tiltag, der
bliver gjort for at gøre kirken til en
god arbejdsplads for de ansatte. Hanne
Line ser det som godt og givende
at sidde i menighedsrådet og håber,
der er nye kræfter, der vil tage fat til
november.
Ebbe Elm og Anne Marie Kristensen
Birthe Holme kom ind som suppleant i begyndelsen af perioden. Hun er
blandt andet ansvarlig for de skiftende
kunstudstillinger i kirkens forhal. Hun
har tidligere siddet i Vor Frelsers
Kirkes menighedsråd i 12 år.
Birthe understreger, at menighedsråd
har med fællesskab at gøre. Hun er
med, fordi hun interesserer sig for
mennesker. Hun er en ildsjæl, der
Side 8
Sønderbro menighedsråd. Bageste række fra venstre: Birthe Holme, Ebbe Elm, Lis
Helbo, Inge Rytter, Hanne Line Larsen, Anne Marie Kristensen. Forrest fra venstre:
Lene Isaksen, Per Næss-Schmidt, Per Karlsson
At være kirke i Tanzania
Indtryk fra et gensyn med Tanzania.
I efteråret 2011 havde jeg lejlighed til at
besøge den Lutherske Kirke i det nordvestlige Tanzania i Østafrika. Jeg arbejdede
for kirken i begyndelsen af 1980’erne, og
der blev knyttet venskabsbånd, der har
holdt over tid og afstand. Det var en stor
oplevelse af få lov at bo hos mine gode
tanzaniske venner og være med i deres liv
et par uger. Familien bor i Bukoba, der
ligger på vestbredden af Victoriasøen.
Bukoba er områdets hovedby, og det
er her den lutherske domkirke ligger - ja,
der er også en katolsk domkirke, og der
er en stor moské samt et hindutempel mangfoldigheden er til at få øje på. Den
lutherske kirke fejrede sit 100 års jubilæum sommeren 2010, så det er en ung
kirke sammenlignet med vores. En dag
besøgte jeg en af de gamle kirker - den
var bygget i 1965! Der er bygget mange
kirker siden da. Før var der også kirker,
men de var bygget af mere forgængelige
materialer, dvs. det var lerklinede bygninger med stråtag.
Der er slet ikke præster nok, så tit er det
en evangelist, der står for gudstjenesten.
Evangelisterne har fået en kort uddannelse
på en bibelskole og gør et meget stort
stykke arbejde med forkyndelse og oplæring i kristendom. Den lutherske kirke i
Tanzania lægger stor vægt på diakonien,
det sociale arbejde, og gør et meget stort
stykke arbejde for syge og fattige, ikke
mindst bliver der ydet en stor indsats for
børn, der har mistet deres forældre pga.
aids. Kirken driver hospitaler, børnehjem,
døveskole mm. Der lægges vægt på undervisning og kirken driver også en lang
række skoler og gymnasier.
penge, der kommer ind. Derfor er præster
og andre ansatte meget lavt lønnede. Der
kommer også tilskud fra missionsselskaberne i Tyskland, Sverige og Danmark,
men det er til særlige projekter, ikke den
daglige drift, og der kommer ikke nær så
meget som før, da man går ind for, at
kirken skal være selvstændig.
Juni
Søndag den 3. Trinitatis
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 10. 1. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 17. 2. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 24. 3. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Juli
Søndag den 1. 4. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Ebbe Elm
Der holdes auktion efter gudstjenesten
I Tanzania er ca. 40 % af befolkningen
kristne og ca. 40 % er muslimer. De lever
i det store og hele fredeligt sammen. Den
lutherske kirke føler sig mere truet af pinsemenighederne, der blomstrer frem og
bogstavelig talt tager deres medlemmer.
Pinsemenighederne er i voldsom vækst,
men de tager slet ikke de samme sociale
og samfundsmæssige opgaver på sig, som
de traditionelle kirker gør.
Kirkegang er en naturlig del af mange
familiers liv, så der er mange i kirke
om søndagen, både børn og voksne, og
man giver sig tid til at stå og snakke og
udveksle nyheder efter kirketid. Det er
festligt at være til gudstjeneste, hvor der
altid er megen sang, tit er der flere kor, der
medvirker. Da jeg var på besøg i Ntoma,
hvor jeg har arbejdet, blev jeg bedt om
at komme med en hilsen. Det var en stor
glæde at stå foran en helt fyldt kirke og
bringe en hilsen fra min menighed i Sønderbro, og det var dejligt at gense nogle af
de mennesker, jeg kendte for 30 år siden.
Det er almindeligt, at gæster bliver bedt
om at stå frem og overbringe en hilsen fra
deres menighed. Jeg blev bedt om at hilse
igen - det være hermed gjort!
I kan høre mere om Tanzania ved en af
vinterens sogneeftermiddage.
Anne Marie Kristensen
Kirkens børnehjem i Ntoma
Kirke og stat er uafhængige af hinanden,
og kirkeskatten opkræves ikke centralt.
Kirken må selv sørge for at indsamle sine
midler. Hver søndag er der indsamling, og
hver familie er forpligtet på et vist beløb
pr. år. Og har de ingen kontanter, kan de
komme med naturalier, der sælges på auktion efter gudstjenesten. Tanzania er et
fattigt land, så det er ikke de helt store
Gudstjenester i
Sønderbro Kirke
Søndag den 8. 5. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 15. 6. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 22. 7. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 29. 8. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Ebbe Elm
August
Søndag den 5. 9. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 12. 10. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 19. 11. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 26. 12. s. e. Trinitatis
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Der er kirkekaffe hver søndag
efter gudstjenesten.
Kirkebil
Ældre og gangbesværede kan
blive kørt til og fra gudstjeneste.
Ring senest fredag kl. 11.30 til
kordegnen, tlf.: 75 62 02 48.
Gudstjenester
på plejehjem
Åparkcentret, onsdage kl. 13.30
27. juni: Ebbe Elm
25. juli: Ebbe Elm
29. august: A. M. Kristensen
Efter kirketid, Ntoma
Gefions Have, torsdage kl. 14.15
28. juni: Ebbe Elm
26. juli: Ebbe Elm
30. august: A. M. Kristensen
Side 9
Hvor ender Søndermarkskolens brugte møbler?
Tekst: Kurt Frandsen
Ved Søndermarkskolen står der af og
til en container, og nogle travle mennesker sætter skolemøbler, computere
og andet ind i den.
Hvorfor det? Hvor skal disse containere hen? Og hvem er det, der
sender dem?
Vi er en forening, der hedder Akwamufies Venner. Hvert år sender vi en
container til et område, der hedder
Akwamu i Ghana.
Akwamu er på 600 km2 og der bor
ca. 50.000. Hovedbyen hedder Akwamufie (akwamuernes hjem), og den
ligger ved Volta floden. En af de største floder i Vestafrika.
Det startede med, at skolen i byen
Akwamufie mistede taget og alt udstyr,
da en orkan i marts 2008 fejede
gennem byen.
Skolen bad mig om hjælp, fordi jeg
er høvding i denne by. Dette kan du
læse mere om nederst.
Opgaven med at hjælpe var større
end en enkelt mand kunne klare, så
vi startede foreningen Akwamufies
Venner.
Vi henter udstyret på skoler i Horsens og omegn, når de skifter til nyt.
Der er brug for det, vi sender. I
begyndelsen havde skolen i Akwamufie slet ingenting. Alt var ødelagt, og
hvis børnene ville have noget at sidde
på, måtte de tage en skammel med
hjemmefra. Når de skulle skrive, måtte
Der stilles andre krav til skolebygninger end her hos os. Her ses børnehaveklassen.
de ligge på knæ og bruge skamlen som
bord. Det er gået fremad siden. Væggene blev repareret, og der blev lagt
nyt tag på skolen.
Vi er i gang med at skaffe møbler
til 2 skoler mere, og selv om de ikke
har været udsatte for en orkan, så var
deres møbler ikke gode.
I kælderen på Søndermarkskolen
står der møbler parat til at blive sendt
til sommer. Men i containeren er der
plads til mere, så vi skal helst hente
flere.
Hver container indeholder skolemøbler til ca. 300 elever, computere og andet som
skoler har brug for.
Side 10
Alle tre skoler har nu et computerrum, og i den næste container sender
vi computere til flere skoler.
Ud over containere sender vi også
penge til skolen i Akwamufie. En
norsk 6. klasse har samlet penge til
skolen i Akwamufie. Så kunne den få
sat bygningen i stand til børnehaveklasserne.
Hos os er det en selvfølge, at vi har
elektrisk lys og toiletter. Men det var
det ikke på skolen i Akwamufie. En
fond har givet os penge, så skolen har
fået elektrisk lys. De fleste hjem har
ikke selv elektrisk lys.
Der blev også råd til en 4.000 l
vandtank, så skolens toiletter altid har
vand. Det sker tit, at byen ikke får
vand.
I februar i år var jeg sammen med
jeres tidligere skoleinspektør, Mogens
Falk, i Akwamufie. Han var med,
fordi han med tiden skal fortsætte mit
arbejde i Akwamu.
Mogens holdt møder med folk fra
Akwamu. De skulle sammen finde ud
af, hvad der er deres største behov for
udvikling. Det vigtigste er at bygge
nogle børnehaver, så de små børn har
et sted at være, indtil de er gamle nok
til at komme i skole. Vi har nu søgt
penge for at opfylde dette behov.
Du kan læse mere om os på foreningens hjemmeside www.akwamu.dk
Her er nogle af deltagerne i de møder, vi holdt. Under parasollen er deres konge.
Hvid høvding i Afrika
Kurt Frandsen er en af initiativtagerne
til foreningen Akwamufies Venner,
som er omtalt ovenfor. Siden 1994 har
han været høvding for udvikling blandt
akwamuerne i Ghana. Det blev han, da
han boede og arbejdede i Ghana.
Han havde læst Thorkil Hansens
bog: “Slavernes Kyst”, og brugte denne
bog til at se, hvad danskerne havde
efterladt, da vi i 1850 solgte vores
besiddelser på Guldkysten til englænderne.
Tilbage i tiden havde danskerne
meget med akwamuerne at gøre. Vi
købte afrikanere og gjorde dem til
slaver.
Det er en grim historie. Vi sendte
dem på overfyldte skibe til de Vestindiske Øer. Her arbejdede slaverne på
de farme, hvor man udvandt sukker og
sendte det til Europa.
Mange døde under transporten og
af den brutale behandling, de fik på
farmene.
I Ghana er der stadig et fort, der
hedder Christiansborg, og der er ruiner
efter andre forter med navne som Fredensborg og Prindsensteen.
Nær Christiansborg i Ghana ligger
en bydel, der hedder Osu. Her er
der flere huse, der er bygget af danskere, og hvor deres efterkommere
stadig bor. De er ganske vist mørke i
huden, men de har navne som Jacobsen, Holm, Larsen, Wulff og Sonne.
Mr. Leslie Wulff-Cochrane er efterkommer af Johannes Wulff, der kom
til Guldkysten i 1836 og døde der i
1842. Han arbejdede på Christiansborg
og byggede huset Frederiks Minde,
opkaldt efter kong Frederik den 6.
Christiansborg. Engang boede der danskere her. Nu er det bolig for Ghanas præsident.
Når Kurt Frandsen er i Akwamufie, hedder
han Nana Yaw Amoako.
Side 11
0-13 i 2013
Børn fra 0-13 år flytter sammen og læring
· Et godt udgangspunkt for at skabe
på Sønderbro
Tekst: Jette Bjerre, SFO leder på Søndermarkskolen
Søndermarkskolen
Lindvigsvej
Telf.: 7629 4000
E-mail: [email protected]
www.soendermarkskolen.horsens.dk
Flere kunder?
Så kontakt Aase Dammand
på tlf. 40 85 87 50
for en annonce i Sønderbro Nyt
Efter sommerferien tager vi hul på et
spændende byggeri på Søndermarkskolen. Børnehaven Åkanden, Sankt
Georgs Hjemmets Vuggestue, Dagplejen, Indskoling, Mellemtrin og SFO
skal i sommeren 2013 flytte sammen
i nye og renoverede rammer. Men det
handler ikke kun om bygninger.
Stærkere fællesskaber
Vi ser børneenheden som en ressource
i det større fællesskab i lokalsamfundet. Når daginstitution og skole rykker
så tæt sammen, får vi optimale muligheder for fleksible og trygge overgange
for børnene med en stærk brobygning
af kendte voksne og nye muligheder
for projekter på tværs af alder. Samtidig får de ansatte nye muligheder for
inspirerende samarbejde og vidensdeling på tværs.
Fælles vision og værdier
Lærere og pædagoger har sammen
med dagplejen, PPR, familieafdelingen og sundhedsplejen deltaget i et
fremtidsværksted og udarbejdet en
fælles vision med nøgleordene:
· Én enhed og én indgang
· Helhed og fællesskab
· Tryghed og udfordring, udvikling
Side 12
sig et godt liv
· Natur, teknologi, udsyn og bevægelse
· Tydelig, åben og positiv kommunikation
Det gode liv
Vi ønsker at møde børn og forældre
med positive forventninger, at se det
hele menneske i sammenhæng med
familie og livssituation.
En del af visionen indeholder også de
to store områder:
· Sprog - da kommunikation er afgørende i vores relationer med andre, og
sprogforståelse, tale, skrift og læsning
er nøglen til uddannelse.
· Sundhed - da mental og fysisk
velbefindende er afgørende for vores
livskvalitet og livschancer.
Lad der bli’ lys
Visionen vil også danne grundlag for
indretningen af de fysiske rammer såvel ude som inde. I øjeblikket er vi i
gang med en spændende sparring med
ingeniør og arkitekt. Der er interessante og nytænkende idéer i spil, så
vi får åbne, lyse og multifunktionelle
faciliteter både indadtil og udadtil. Det
er vigtigt, at rammerne spiller sammen
med en dagligdag, der udfordrer barnets alsidige udvikling og giver plads
til spændende projekter på tværs af
boglige og kreative fag.
Sønderbro Aktivitet Horsensdin forening i dit nærmiljø
Sønderbro Aktivitet Horsens (SAH)
har nu eksisteret i snart 2 år. Vi startede med en ide om at skabe en forening, som vil lave tilbud til beboere
i Sønderbro området.Dette kan være
aktiviteter omkring idræt men også
eks. foredrag, musik m.m. Det er nu
blevet til en stor forening, som hele
tiden udvikler sig. I dag har vi bankospil hver uge, karate for børn og
voksne 2 gange om uge, styrketræning
2 gange om ugen, fitness/aerobic en
gang om ugen, floorball en gang om
ugen, idræt for sjov en gang om ugen,
rytmegymnastik for piger en gang om
ugen og så har vi to nye ting undervejs. Streetfodbold og et Rap musik
projekt.
Foreningen kører ved hjælp af en
masse frivillige instruktører og hjælpere og det gør, at vores kontingenter
er meget lave. Vi kan dog stadigvæk
godt bruge flere frivillige, så sidder du
og har lyst til at være en del af foreningen, så kan vi tilbyde sammenhold og en masse positive oplevelser.
Sidder du inde med en god ide, så
må du endelig kontakte os. Så vil vi
sammen med dig arbejde på at realisere din idé.
Skulle du have spørgsmål så kontakt
os endelig.
Guldpiger og sølvdrenge
Fredag den 13. april tog toogtyve floorballspillere og trænere fra Southbridge Vikings til Landsstævnet 2012 i
Ringsted. Vi glædede os og var meget
spændte på, hvordan det ville gå. I
2011 blev landsstævnet afholdt i Frederikshavn, og der blev det til en 4.
plads i A-slutspillet og en finaleplads i
B-slutspillet.
Efter en lørdag med en masse floorballkampe for alle spillerne, viste
søndag sig at blive en helt forrygende
dag for vores lille klub fra Sønderbro vi havde to hold i A-finalerne!
U9-drengene (Siriwad, Martin Blair,
Kacper, Rabeen) mødte i finalen Sunds
Seahawks (Herning). Kampen var
meget spændende og intens. Vi var
godt med i kampen, men vi havde
svært ved at dæmme op for langskud
fra distancen. Efter at have givet alt,
hvad vi havde, tabte vi desværre finalen med 3-2
U11-drengene (Ragavan, Rageevan og
Emil) spillede sig i A-gruppespillet.
Her blev det til en 5.plads. I den sidste
afgørende kamp vandt U11-drengene
4-3 mod Esbjerg. Et rigtig godt resultat!
Og så til en helt fantastisk nyhed. U11pigerne (Alberte, Cecilie, Aila, Una,
Reyyan og Melike) kan nu kalde sig
Danmarks bedste piger! I finalen vandt
de 4-1 mod Copenhagen FC. Pigerne
er blevet hyldet på skolen, og Horsens
Folkeblad har endda bragt en artikel
om guldpigerne fra Sønderbro.
Formand
Martin Monsrud Düring
Tom Juul Pinstrup
Formand i Sønderbro Aktivitet Horsens
Tlf. 24611118
Side 13
Babytræf i beboerhuset i Axelborg
Sønderbro Kulturhus
Lindvigsvej 4
Telf.: 40 84 11 69
www.soenderbro-horsens.dk
Beboerhuset
Axelborg 4c
Tlf. 75 61 84 71
E-mail:[email protected]
Tekst: Kathia Abaidoo
Vi er en gruppe nybagte mødre, der har startet et netværk. Vi mødes en gang om ugen i beboerhuset i Axelborg og deler hverdagens små successer såvel som
fiaskoer og nederlag. Der er plads til at sidde på en
lyserød sky af lykke, også selvom dit barn ikke er
kommet ud af nattøjet. Der er i den forstand plads til
at være lige der, hvor man er, uden at behøve foregive
noget andet. Vi er selv en gruppe nybagte mødre, der
kan lide den gode historie især med et billigt grin og
legende, grædende, pludrende babyer til. Og jo, et stykke kage til kaffen er
aldrig i vejen.
Alle mødre og forældre med babyer mellem 0-1 år er velkomne. Det koster 30
kr. for medlemskab, og så er der gratis the og kaffe. I april måned lavede vi en
event med babymassage, rim, remser og rytmik, hvor certificeret massør Jane
Hansen fra Conceptmassage kom og underviste. Det er et eksempel på et af de
tiltag, der forløber hen over året til babytræf.
Vi er at finde i Axelborg beboerhus hver mandag fra kl. 13-16. Den sidste gang
inden sommerferien er den 18. juni. Vi starter op igen efter sommerferien den
6. august. Kom og besøg os - også hvis du bare er lidt nysgerrig.
Til babytræf mødes mødre med deres babyer mellem 0-1 år. Det sker hver
mandag fra kl. 13-16 i beboerhuset i Axelborg.
Støt vore
annoncører
De støtter os
En del af Babytræf er at være sammen med andre og dele hverdagens små opog nedture. Det gælder både for mødrene og for babyerne.
Babytræf er et initiativ, der er taget af nybagte mødre og organiseret i samarbejde med det boligsociale sekretariat, Imagine Horsens.
Side 14
Opførelsen af en kastegård til cricket i Axelborg
Tekst: Mette Børgesen
Cricketsporten har en lang tradition i
Horsens. Horsens Cricket Club blev
etableret i 1883, og cricket er den
ældste boldsport i Horsens. I 2011
vandt klubbens drenge Danmarksmesterskabet hjem til Horsens, og i ungdomsrækkerne har Horsens også en
landsholdsspiller.
Mange af de børn og unge, som spiller
cricket, bor i dag i Sønderbro området og i Axelborg. Uden for klubtræningen mødes de tit for at spille på
de grønne arealer i boligområdet. Interessen for cricket er stor - så stor, at
en gruppe voksne og forældre i efteråret 2011 satte sig sammen og lavede
en ansøgning til boligforeningen AAB
med ønsket om at etablere en kastegård til cricket på de grønne arealer i
Axelborg.
Ansøgningen blev positivt modtaget i
boligforeningen og afdelingsbestyrelsen, og i foråret 2012 er opførelsen af
en kastegård gået i gang.
Lokalt engagement
Der er ikke mange boligforeninger i
landet, der tidligere er gået ind i et
byggeri om opførelse af en kastegård.
Det nationale forbund, Dansk Cricket
Forbund, kender til ét eksempel fra
København, hvor en boligforening fik
et entreprenørfirma til at opføre en. I
Horsens har man valgt en anden løsning. Lokale beboere i boligforeningen har sammen med Horsens Cricket
Club været med til at designe kastegården. Beboere i boligområdet har
lavet tegningen, stået for udgravningen af grunden, og i samarbejde med
boligforeningen omsat ideen til praksis.
Poul Thambirajah er repræsentant for
beboerne. Her måler han ud til udgravningen af grunden. Foto: Horsens Cricket
Club.
En kastegård er en lukket gård, hvor man kan øve sig i cricket, uden at boldene suser
langt væk i alle retninger. Oversigtsskitse er udarbejdet af Torben Skaaning.
Beboernes engagement viser en lokal
vilje og overskud til at tage positiv
del i udviklingen af lokalområdet.
Det lokale engagement er i princippet
ikke en ny ting i Sønderbro-området.
Da bydelens samlingssted, Sønderbro
Kulturhus, blev indviet i 2004 var det
også et resultat af en lang proces,
hvor beboerne i området var med til at
samle penge ind til byggeriet.
I påskedagene blev de første spadestik
taget til at etablere kastegården. Her
bliver stabilgrus komprimeret. Foto: Horsens Cricket Club.
Boligområdets sundhed
Boligselskaberne i Horsens har som
primær opgave at udleje og administrere ejendomme. Hvad mange ikke
ved er, at boligselskaberne også tager
et stort socialt ansvar for at få boligområderne til at være sunde og attraktive miljøer for borgerne at bo og leve
i. Sundhed handler både om muligheder for at udfolde sig fysisk og om
at være tryg i hverdagen. Til daglig
omtales denne del af boligselskabernes
arbejde som det boligsociale arbejde.
Opførelsen af kastegården i Axelborg
er et bidrag til boligområdets sundhed,
hvor alle børn, unge og voksne, der har
lyst til at øve sig i cricket, kan gøre det
tæt på bopæl, og når tiden er til det.
Børnene i boligområdet ser spændte med
fra sidelinjen, mens de voksne er i gang med
arbejdet. Foto: Horsens Cricket Club.
Kastegården forventes at stå færdig
i sommeren 2012. Læs mere om det
boligsociale arbejde på:
www.imaginehorsens.dk
Side 15
Virksomhedsportræt
Firma valgte Sønderbro af mange
grunde. Har planer om at blive her
mange år endnu.
20 fastansatte i ”Omni Clean” og
en håndfuld løst ansatte sørger for
erhvervsrengøring med kort varsel!
Interview med firmaets tre medejere af
Flemming Holm.
Det var tre erfarne rengøringskolleger, som i oktober 2009 åbnede firmaet ”Omni Clean” i Kirupa Siva’s
køkken på Vibeholms Allé. Garagen
blev brugt som lager. De tre havde
lært hinanden at kende i firmaet ”Multiclean”, som netop lukkede i 2009. Så
noget nyt skulle ske.
Samarbejdet var så vellykket, og
efterspørgslen så stor, at de tre snart
måtte lede efter en bedre firmaadresse,
med mere plads og central beliggenhed til opgaven med erhvervsrengøring.
Den fandt de på Sønderbrogade,
hvor Sønderbro Nyt spørger driftschef
Kirupa Siva, salgschef Christina Christiansen og adm. direktør Finn Hørberg om deres forhold til Sønderbro?
Christina: - Sønderbro er charmerende, farverig og hyggelig. Der er
virkelig et folkeliv, som leves ude og
inde.
Finn: - Sønderbro er derudover en
fin beliggenhed for vores firma, fordi
mange af vore kunder er virksomheder
i midtbyen og i byens industrikvarterer. Vi overvejede Grønlandsvej, men
Sønderbro er mere personlig.
Kirupa: - Mange af vore 20 medarbejdere stammer selv fra Sønderbroområdet, og så er den konstante trafik
B A R
& R E S TA U R A N T
CLASSIC DANISH CUISINE SINCE 1993
Havnen 15, 8700 Horsens • www.cafedolly.dk
B or d besti l ing : TL F 7 5 6 2 3 4 8 1
Firmaets tre ejere valgte Sønderbro og har ikke fortrudt. Folkelivet er hyggeligt, og man
kan ikke bo mere centralt, mener de.
ad Sønderbrogade på en måde en del
af vores markedsføring. Vi ligger på
en strækning, hvor der ikke kan køres
stærkt, og mange ser vores skilt!
Sønderbro Nyt: - Hvordan skaffer I
kunder? Markedet er jo fyldt med små
og større rengøringsfirmaer…
Finn: - Vi bliver tilsyneladende
anbefalet. Direktører taler sammen. Vi
ønsker at have det godt med de løsninger, vi laver, og at være tilgængelige
for kunderne. Vi kan være klar indenfor 1 time. Handler det om en spildskade på et af byens trykkerier, så er vi
der i løbet af 20 minutter. Sådan skal
det være. Det er en del af kvaliteten i
vores produkt og endnu en grund til, at
vi er glade for at bo på Sønderbro.
Vil vokse langsomt, og blive på Sønderbrogade
Kirupa: - Ja, vi må gøre noget rigtigt,
for det er korrekt at der findes mange
rengøringsselskaber. Men vi er alle tre
eksperter på hver vores område, og vi
gør rigtig meget for at være i øjenhøjde med vore kunder. Selv om vi nu
sidder og taler sammen her på vores
kontor, så kan man sagtens opleve os
alle tre trække i arbejdstøjet og løse en
rengøringsopgave selv.
Christina: - Vi er alle tre enige om,
Side 16
58x62_sønderbrokulturhus 1
10/04/12 12.49
at vi skal vokse langsomt. Vores fokus
er på at holde kvaliteten og pleje de
eksisterende kunder. Men selvfølgelig
vil vi gerne udvide, og det skal også
nok ske. Ud over vore 20 fastansatte
medarbejdere har vi i dag en håndfuld
løst ansatte, som hjælper os, når det
brænder på. Det er typisk unge studerende fra VIA. Men som sagt kan vi
også selv tage fat. Dels for at holde
faget ved lige, dels fordi vi i situationen ikke kan skaffe ekstra mandskab. Det er fint. Vi har det sjovt med
at arbejde her og agter at blive her i
mange år.
Sønderbro Nyt: - Hvis Omni Clean
vokser, vokser I vel også ud af de små
lokaler hér på Sønderbrogade?
Finn: - Nej, vi kan klare os længe
med de 70 m2 hér. Du skal tænke på,
at en stor del af vores udstyr og materialer står klar ude på kundernes adresser.
Kirupa: - Ja, vi valgte virkelig Sønderbro, og ønsker at udvikle os hér.
Vi har et stort menneskeligt netværk
her. Vi kan overskue byen herfra. Vi
er medlemmer af Horsens Erhvervsråd. Vi er sponsorer for såvel Horsens
Cricketklub som AC Horsens. Denne
beliggenhed kan holde i mange år. Vi
glæder os allerede til 5-års jubilæet for
Virksomhedsportræt
”Omni Clean”.
Sønderbro Nyt: - Når I kigger ud
af jeres vinduer, hedder genboen CSU,
eller Center for Socialt Udsatte. Spiller det nogen rolle for jer at vi er midt
i et område, hvor pengene er små, og
hvor der foregår et omfattende socialt
arbejde?
Vellykket socialt arbejde på Sønderbro men vi mangler en hundeskov!
Kirupa: - Det er en daglig glæde at bo
her. For vel ser man ind imellem en
person, der tømmer en flaske i forbavsende fart på vej ind til - eller ud fra vores genbo. Men der arbejdes jo fra
mange sider på at løfte livskvaliteten
for alle. Tænk på alle initiativerne fra
Sønderbrogruppen. For nylig flyttede
Sønderbro Sekretariatet jo også over
på den anden side, og blev en ny
genbo til os. Samtidig har sekretariatet og Sønderbrogruppen fået et Kulturhus op at stå, hvor tingene virkelig
tager form. Jeg ved det, for jeg er selv
bruger af stedet sammen med mange
af mine tamilske venner. For nylig var
vi 1000 mennesker samlet til tamilsk
fest derovre. I al stilfærdighed udvikler huset sig til at blive det, der står på
facaden: ”Alle kulturernes hus”.
Det er dejligt at føle sig velkommen, slutter Kirupa Siva.
Omni Clean har som Sønderbro
Kulturhus selv et motto. På firmaets
hoveddør står der: ”Et team, der kan
gøre rent”. Samtalen med de tre medejere - og medarbejdere - har tydeligt
demonstreret denne evne til at hænge
sammen som et team.
På spørgsmålet om de tre savner
noget på Sønderbro, ryster de to mænd
på hovederne. Christina læner sig hen
over skrivebordet og siger: - Her mangler virkelig en hundeskov. I guder,
hvor må vi skovle mange hundelorte
væk på en uge. Lige på det område
kan Sønderbro gøre det bedre!
Medarbejderskaren i Omni Clean
har - som ledelsen - flere nationaliteter blandt sig. Ca. halvdelen er indfødt
danske. Den anden halvdel kommer
fra andre kulturer, der har fået deres
hjem i Horsens.
Sønderbro Nyt ønsker firmaet og
medarbejderne alt godt i fremtiden, og
mange gode år på Sønderbro.
Socialkompagniet
- en ny arbejdsplads på Sønderbro
En funklende ny arbejdsplads har
netop åbnet dørene på Sønderbrogade
46 i lokaler, der tilhører Center for
Socialt Udsatte - CSU under Horsens
Kommune. Den nye arbejdsplads har
fået navnet ”SocialKompagniet”. Da
Sønderbro Nyt besøger områdets nye
arbejdsplads er lederen, Anita, kun
lige ansat, men endnu ikke tiltrådt.
Vi taler i stedet med udviklingschef
Lars Schubert og projektmedarbejder
Michael Lillelund om formålet med
”SocialKompagniet”.
Lars Schubert lægger ud: - På CSU
arbejder vi jo dagligt med at hjælpe
alle de medborgere, der ønsker at
hjælpes ud af et misbrug. Det kan
være alkohol- eller narkotikamisbrug,
eller blandingsmisbrug. Vores indsats
foregår både her på vores Sønderbroadresse og adskillige andre steder i
byen, lige som vi har medarbejdere, der
opsøger misbrugerne i deres hjem.
CSU er godkendt som et ”virksomhedscenter”. Det betyder, at vi kan
tage nogle af vore brugere ind og til-
byde dem et job, hvor de kommer
rundt og følger hele det mangeartede
arbejde, vi har med at gøre. Gennem
virksomhedscentret får disse nye medarbejdere også tilbudt et mentorkursus,
så de bliver rigtig dygtige til at tage
sig af nye brugere. Michael Lillelund,
der er projektmedarbejder i ”Socialkompagniet”, er netop sådan en medarbejder.
Michael: - Ja, jeg har lige været
på mentorkursus og glæder mig hver
dag over at være på en arbejdsplads,
hvor jeg kan gøre en forskel og bruge
værdifulde sider af mig selv til andres
bedste. Jeg kunne jo ellers nøjes med
at slappe af på min førtidspension,
efter at have haft et massivt misbrug
siden 9-års alderen. Nu er jeg sammen
med Lars og CSU i færd med at
udvikle SocialKompagniet som et helt
nyt tilbud til byen.
Sønderbro Nyt: Hvad er formålet
med SocialKompagniet?
Michael Lillelund: - På CSU er der
to grupper. En meget stor ”omsorgs-
Udviklingschefen og projektmedarbejderen er stærke sammen. ”SocialKompagniet”
går et dejligt forår i møde, mens de på Sønderbrogade udvikler nye tilbud til byens
socialt udsatte.
Side 17
Socialkompagniet
- en ny arbejdsplads på Sønderbro
gruppe” på måske 200 mennesker, der
har været ude i et mangeårigt misbrug. Mange af dem har svært ved
social kontakt og isolerer sig hjemme.
De kommer måske her til en månedlig
samtale og får måske også hjemmebesøg af os. For dem er der rigtig lang
vej til arbejdsmarkedet. De bedømmes
af Job Horsens og af alle myndigheder
som ”matchgruppe 3”.
Tømrer højbede til Sønderbro Have
- Men vi har også ”Motivationsgruppen”, som består af dem, der stadig
har en tro på, at de kan komme ud
af deres misbrug. Det er desværre en
langt mindre gruppe. De kommer til
gengæld tre formiddage hver uge, og
i SocialKompagniet giver vi dem nu
daglige tilbud. De kan være med til
at save og tømre de højbede sammen,
der snart skal være klar til at sætte i
Sønderbro Have lige udenfor Kulturhuset. Vi sørger for, at de får noget
sundt at spise, og de kan gøre brug af
vore kreative tilbud med fx at male,
eller de kan forbedre deres færdigheder på computer på vores IT-værksted
(der er en del af Sønderbrogruppens
IT-løft, hvor 100 PC’er er udlånt til
samarbejdspartnere i Sønderbroområdet. Red.). Og vi har netop åbnet et
idrætstilbud til dem i Sønderbro Kulturhus.
Lars Schubert: - Disse gode folk
fra ”motivationsgruppen” er langt tættere på en fremtid på arbejdsmarkedet
og tilhører derfor ”matchgruppe 2”
i myndighedssproget. De har problemer, men problemerne er ikke massive. Hvis de får den hjælp, de skal
bruge, opfinder vi nu det færdige produkt - ”Socialkompagniet” - sammen
med disse brugere. Det er derfor vores
plan, at match 2 skal hjælpe match
3, som i dag lever et ikke-liv på det,
som myndighederne kalder ”midlertidig passiv forsørgelse”. Det er en isoleret tilværelse uden aktiveringskrav
pga. massivt misbrug.
Michael Lillelund: - De sejler rundt
som skibe uden mål og uden drømme.
Jeg vil så gerne have dem til at drømme
igen. Først da kan de sætte sig nogle
mål.
Side 18
Søger millioner til IT for udsatte
”SocialKompagniet” har netop sendt
en ansøgning til Socialministeriet om
12 mio. kr. til et IT-løft for byens
socialt udsatte.
- Se det for dig, siger Lars Schubert: - IT-mulighederne går fuldstændig forbi disse familier. Børnene bliver
tabere, inden de når skolealderen.
- Se det for dig, siger Michael Lillelund: - Hvis vi får bevilget pengene
til vores projekt ”Go on-line”, så kan
vi booke en bowlingbane via SocialKompagniets egne smartphones eller
tablets, og vi kan lave en stor del af
vore arbejdsopgaver på dem, samtidig
med at vi langt om længe bliver koblet
op på det øvrige samfund.
De to pionerer i ”SocialKompagniet” vil gerne efterlyse frivillige til
at hjælpe til: - Vi svinger ingen pisk,
lyder det fra de to. - SocialKompagniet
er en selvstændig arbejdsplads og ikke
en myndighed, som siger ”du skal”.
Vi kalder på frivilligheden. Både hos
misbrugerne og hos de frivillige, der
blot har et socialt hjerte.
Som der står i deres brochure: ”Vi
tilbyder partnerskab med frivillige,
virksomheder og lokale samarbejdspartnere. Har du lyst til at lave frivillige aktiviteter for socialt udsatte? Vil
du donere eller være samarbejdspartner som privat eller offentlig virksomhed?
Socialkompagniet udvikler i partnerskaber helt nye tilbud til socialt
udsatte borgere i Horsens. Fordi socialt
udsatte ikke har de samme muligheder
for at benytte de almindelige tilbud i
samfundet. Fordi socialt udsatte kan
opnå øget livskvalitet og nye muligheder i livet. Fordi socialt udsatte, virksomhed og frivillige borgere kan få
nye perspektiver på hinanden”.
Begge siger: - Det er muligt for
det lokale erhvervsliv og virksomheder i Horsens at give donationer i form
af penge eller andet udstyr, som kan
hjælpe med at fremme vores arbejde,
og vi kan løfte i flok som samfund.
Har din forretning eller virksomhed
overskuddet til at give en hjælpende
hånd, så kontakt os.
Telefon til Lars Schubert: 21 44 97 27
eller Michael Lillelund: 76 29 15 09.
Sønderbrogruppens
medlemmer, marts 2012
Aase Dammand
Alice Teckemeier
Anne Marie Kristensen
Asta Jørgensen
Beboer i Sønderbroområdet
Konsulent, Horsens kommune
Præst, Sønderbro Kirke
Formand, afdelingsbestyrelsen
Lejerbo, Frejasgade
Barbara S. Pedersen Projekt Alle Kulturers Køkken,
ansat i Sønderbro Kulturhus
Fond
Bilal Yücelbas
Skolebestyrelsen Søndermarkskolen, Søndergien
Birgit Andersen
Fodboldklubben Horsens Freja
Bjarne Johansen
Form. afd.bestyrelsen i Mimersgade, Odinsgaard
Bjarne Skovgård Pedersen Foreningen Golf for alle
Doris Bisgaard
Beboer i Axelborg
Dorthe Bartholomæussen Ergoterapeut Åparkcentret
Ebbe Elm
Præst, Sønderbro Kirke
Eigil Hauge
Aktivitetsmedarb. Præsthøjgård,
tovholder på Onsdagsklubben
Erik Krogh
Forretningsfører, AAB
Erik Bebe Knudsen
Konstitueret skoleder på Søndermarkskolen
Evy Nielsen
Souschef Gefionsgården
Flemming Holm
Journalist, Søndergien
Gunner Nielsen
Læge, frivillig indenfor sundhedsfremme på Sønderbro
Gunnar Sørensen
Forretningsfører Andelsboligforeningen Beringsgaard
Harun Güler
Lærer Phønix efterskole og med
i dialoggruppen
Henrik Meldgaard
Ungdomsskoleinspektør Horsens
Ungdomsskole
Jette Bjerre
Skolefritidsordningen ”Søndenvinden”
Jesper Nielsen
Horsens Sund By, Horsens kommune
Jørgen Egholm
Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro aktivitet Horsens
Kiruba Siva
Erhvervsdrivende, Omni Clean
Kirsten Buhl
Sundhedspl. børnefam.center Vest
Kirsten Fynbo
Frivillig i Sønderbro Kirke. Beboer
på Sønderbro
Kurt Lund
Frivillig indenfor IT-løft, Søndergien
Leslie Bak
Leder af daginstitution Søndermark (børnehaven Åkanden og
vuggestuen Sct. Georgshjemmet )
Lilian Andersen
Formand for boligforeningen
Odinsgården, koordinator for
frivilliggruppen i Horsens
Lis Helbo
Familierådgiver, Børnefam.center
Fuglevang, medlem af menighedsrådet i Sønderbro Kirke
Lotte Rasmussen
Husmedarb., beboerhuset Axelborg
Martin Düring
SSP-lærer, Søndermarkskolen
Mette Børgesen
Boligsocial projektleder, Imagine
Horsens, Axelborg
Mette Hvidberg
Center for Socialt Udsatte
Michael Meldgaard
Forretningsfører Odinsgaarden
Nathan Srikathirgamanathan Psykolog, frivillig og
beboer på Sønderbro
Orla Kristensen
Selvstændig erhvervsdrivende på
Sønderbro
Ove Dam Lauritsen
Lokalinspektør AAB, Axelborg
Per Næss-Schmidt
Formand for afd.best i Axelborg
Poul Thambirajah
Repræsentant for tamilerne og
beboer på Sønderbro
Saliha Arikan
Projektkoordinator Søndergien
Susi Lindahl
Centerleder, Gefionsgården
Torben Krogh
Forretningsfører Lejerbo. Kolding
Tom Pinstrup
Sønderbro Aktivitet Horsens SAH
Ulla Herløv
Andelsboligforeningen Beringsgaard, redaktør Sønderbro Nyt
Sønderbrogruppens ambassadører
Eva Ladekjær Larsen
Mogens Falk
Region Midtjylland, Center for
folkesundhed, har lavet ph.d. feltarbejde i Axelborg, Sønderbro
Konsulent for Sønderbro Kulturhus Fond
Det sker på Sønderbro
Sønderbro Kirke
Idræt for sjov
Bhv.kl. - 5. kl. ifølge med forældre
hver torsdag kl. 15-18 i Kulturhuset
sal 3. Træner Jørgen Egholm m.fl.
Tirsdag den 19. juni, kl. 17.00:
indbyder vi alle til at komme og synge
sammen med kirkens kor og organist
Michael Rauff. De har sammensat en
buket af sommersange fra Højskolesangbogen, som de gerne vil dele med
så mange som muligt. Det er gratis
at være med - og det giver glæde at
synge sammen.
Axelbold
Bhv.kl - 5. kl. hver tirsdag kl. 13.4514.45 i Kulturhuset. Træner Jørgen
Madsen.
Floorball U-11
3. kl. - 6. kl. hver mandag kl. 14.30
- 16.15 i Kulturhuset. Trænere Martin
Düring og Birgitte Enoksen.
Floorball U-15
Sankt Hans
Opslag og annoncering kommer senere
når programmet er
endeligt fastlagt.
Caféen
i Sønderbro Kulturhus har åbent kl.
11-14 samt kl. 17-19 alle hverdage.
Lukket i weekender og skoleferier.
Se ugeplanen på www.soenderbrohorsens.dk
7. kl. - 9. kl. + voksne hver mandag
kl. 16 - 18.00 i Kulturhuset. Træner
Martin Düring.
Kor
Koret øver hver torsdag kl. 12.55 13.40 i Musiklokalet og er for børn i
4.-6. kl. Leder Nana Bjerg.
Bankospil
i Beboerhuset Axelborg hver tirsdag
kl. 19.00.
Elektronisk aktivitetskalender:
www.imaginehorsens.dk/
aktivitetskalender
Side 19