1. No category

INDHOLD
UDGIVER: Sønderbrogruppen
i samarbejde med Sønderbro Kulturhus,
Sønderbro Kirke, Søndermarkskolen og
boligforeningerne.
LEDER
REDAKTION:
Mogens Falk, ansvarsh.
Ulla Herløv, redaktør
Aase Dammand
Lotte Rasmussen (fotograf)
Mette Børgesen
Poul Erik Rasmussen (annoncer)
Flemming Holm
Orla Kristensen
Kulturhuset
Sønderbro Kirke
Leder
Nyt fra boligforeningerne: Nyansat koordinator
Sønderbro’s egen kosmetolog
Hjerte, løft din glædes vinger
Rummet imellem
Det laver vi i Sønderbro sogn
Gudstjenester i Sønderbro Kirke
Unge mødt af vedkommende teater
Fremmed og farlig
Nyt fra beboerhuset
Brasilianske rytmer indtog Sønderbro
Ny forening stiftet
Børnehuset Ta’Fat
Lys i mørket
Det sker på Sønderbro
Et lille tilbageblik på det forløbne år
Hver gang et år lakker mod enden,
giver det anledning til refleksioner
over hvilke tiltag, der har sat sig spor
i det forløbne år. En af de begivenheder, der virkelig gav genlyd, var den
succesfulde firedages kulturfestival i
juni, hvor der var rige muligheder for
at få et spændende indblik i de mange
kulturer, der findes i området.
Sønderbro-området bliver af og til
omtalt som ”en by i byen”, og fællesskabet trives i rigt mål på mange
fronter: i beboerhuset i Axelborg, i
kirken, på skolen og i Sønderbro Kulturhus. Derved skabes også mange
fælles traditioner, og kulturfestivalen
blev dermed føjet til som den seneste
i rækken. Især det musikalske område
gør sig gældende. Her samles man
til fællessang på kryds og tværs: på
Spil dansk-dagen med morgensang for
hele området, man mødes til ”Kom og
syng sammen med os”-aftener i skole
og kirke, og endelig synger vi selvfølgelig julen ind i Sønderbro Kirke,
men vi samles også f. ex. om Fredsdagen 24. oktober, hvor der bl.a. fra
skolen sendes balloner og fredsduer
ud i verden.
Årets korteste dag, Vintersolhverv,
nærmer sig. Den blev allerede i Vikingetiden markeret, når vikingerne fejrede deres Yule, hvor de sendte et
brændende skib til havs med budskabet om, at nu vender årets hjul, og det
går mod lysere tider. Man bød dermed
solen velkommen på dens vej tilbage.
På samme måde fejrer vi hvert år på
traditionel vis en anden slags lysfest,
hvor de hvidklædte Lucia-piger mange
steder bringer lys i mørket.
Et andet tiltag fra dette år er, at
Sønderbro*Bladets redaktion indledte
et frugtbart samarbejde med Sønderbro
Kirke. Dette gav anledning til, at bladet
fik en kraftig ”ansigtsløftning”, og det
skiftede navn, så det sammen med Kirkebladet blev til Sønderbro*Nyt, hvor
vi allerede nu i redaktionen kan glæde
os over, at vi skal i gang med 2.
årgang.
På vegne af hele redaktionen vil jeg
hermed ønske alle vore læsere et rigtigt GODT NYTÅR.
Forsiden: Søndermarkskolens Luciapiger i Sønderbro Kirke
Søndermarkskolen
SATS og LAYOUT:
OK Grafisk Produktion. Tlf 75 628 622
E-mail: [email protected]
TRYK: OK Grafisk Produktion
Oplag 5.000 stk
Side 2
Side 2
Side 3
Side 5
Side 6
Side 7
Side 9
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 17
Side 19
Ulla Herløv.
Nyt fra boligforeningerne:
Nyansat koordinator for det bolig-sociale arbejde i hele Horsens
husets førstemand, kommunaldirektør
Niels Ågesen.
Andelsboligforeningen ”Beringsgaard”
Gl. Jernbanegade 3, 8700 Horsens
Tlf. 75 62 28 12
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.beringsgaard.dk
Andelsboligforeningen Odinsgaard
Spedalsø Torv 4, 8700 Horsens
Tlf. 75 62 29 11
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.odinsgaard.dk
Steen Søgaard er blevet leder af et
nyt sekretariat. Han vil de næste fem
år have afgørende indflydelse på bla.
udviklingen af Sønderbro-området.
Hvem er han? Hvad kan han? Hvilken
plan arbejder han efter?
Læs hans første svar her i Sønderbro
Nyt.
Af Flemming Holm.
1. november 2010 holdt sekretariatsleder Steen Søgaard skiftedag på mere
end én måde. Ikke blot skiftede han
arbejdsgiver fra kommunalt ansat til
Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 ansat af de samlede boligforeninger i
Kongensgade 25, 8700 Horsens
byen. Han skiftede også by – fra Vejle
Tlf. 75 62 58 22
til Horsens.
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.aab-af-1938-horsens.dk Men ellers er mange ting stort set som
før for Steen Søgaard. Opgaverne, han
skal løse for boligforeningerne i Horsens, er på mange måder magen til de
opgaver, han har løst med bravour i
Vejle. Her har han i 5 år stået i spidsen for det banebrydende projekt ved
navn ”Byen i balance”. Et projekt,
Pakhustorvet 4, 6000 Kolding
Tlf. 70 12 13 10
som netop nu ændrer grundlæggende
E-mail: [email protected]
ting på Nørremarken i Vejle, men som
Hjemmeside: www.lejerbo.dk
også har inspireret store dele af Danmark. Arbejdet har modtaget Regeringens Integrationspris for ”evnen til at
arbejde ressourcebaseret og anerkendende”. Og nok så vigtigt: ”Byen i
balance” har været med til at ændre
Vejle Kommunes handlemønstre, idet
Horsens Andelsboligforening af 1954
projektet har formået at ændre indKollegievænget 6D, 8700 Horsens
groede vaner og holdninger på Vejle
Tlf. 75 61 29 54
Rådhus.
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.hab54.dk
Det er ikke Steen Søgaard, som hævder
dette. Udtalelsen stammer fra råd-
Sønderbro Nyt har forsøgt at finde ud
af, hvad det er for et menneske, der
nu hopper ind på scenen i Horsens –
og hvilke planer han har for at få en
”Helhedsplan” til at lykkes for samtlige boligforeningers samarbejde med
Horsens Kommune i årene 2011-2016 ?
Steen Søgaard: - Jeg er 48 år. Uddannet socialrådgiver og med en lederuddannelse fra det daværende Vitus
Bering (Nu Via University College).
Jeg er på 20. år gift med mine to børns
dejlige mor. Hun er ingeniør og ansat
ved Vejle Kommune. Vores børn er
henholdsvis 17 og 20 år. Vi har en
hjemmeboende søn, der går i 2. gymnasieklasse i Vejle, og en datter, der
lige er begyndt at læse Kultur & Æstetik på Århus Universitet.
Hvert boligområde har
sine stærke sider
Angående planer for det nye job, så
begrænser Steen Søgaard sig til ”i
første omgang at være meget lyttende.” - Jeg er ganske vist ansat med
skrivebord i midtbyen, men jeg har
tænkt mig i begyndelsen at bevæge
mig meget rundt og lære kulturen at
kende i de mange boligforeninger og
blandt de ansatte, som de næste fem år
skal hjælpe mig med at sætte kød og
blod på helhedsplanen. Jeg er sikker
på, at hvert boligområde har sine ekspertiser. Dem skal jeg lære at kende
og få til at spille sammen. Jeg vil fx
rejse spørgsmålet, om vi skal have en
fælles hjemmeside? Og om vi skal
udskrive en konkurrence om et navn
og et fælles logo for den kommende
fælles indsats? Skal vi arbejde på nogle
fælles oplevelser? I så fald hvilke?
Sønderbro Nyt: - Har du udelukkende
ledelseserfaring, eller har du også
arbejdet ”i marken” som socialrådgiver.
- Jo, jeg arbejdede tre år i midten af
Side 3
Nyansat koordinator for det bolig-sociale arbejde i hele Horsens
90-erne som socialrådgiver i Mariager
og Randers. 1. august 1997 blev jeg
ansat som SSP-konsulent i Vejle Kommune, og udviklede bla. det opsøgende
gadearbejde i Nørremarken, hvor jeg
senere blev ansat til at lede projekt
”Byen i Balance” (SSP står for det
kriminalitetsforebyggende samarbejde
mellem Skole, Sociale myndighed og
Politi, redaktionen).
En fejl at tage sit
udgangspunkt i problemer
Sønderbro Nyt: - Hvilke erfaringer fra
dine tidligere jobs synes du er brugbare i Horsens?
Steen Søgaard: - Jeg har gjort en erfaring med, at systemer er alt for gode til
at tage udgangspunkt i problemer. Det
er min personlige erfaring, at vi skal
tage udgangspunkt i beboernes resurser, frem for i deres problemer. Man
skal også passe på, hvordan man til
daglig taler om lokalområderne. Jeg
mener, at meget bolig-socialt arbejde
i Danmark mislykkes, fordi man fokuserer forkert og bruger nedsættende
udtryk om vanskeligt stillede boligområder. Ingen mennesker eller lokalområder bliver bedre af at blive negativt
omtalt. Alle har brug for værdighed.
En god metode er at få tegnet nogle
resursekort. I det bolig-sociale arbejde,
der lykkes, tager vi udgangspunkt i det
beboerne er gode til, og det, området
i forvejen kan. Det skal vi understøtte
og få til at vokse. Vi skal hjælpe med
at skabe netværk mellem mennesker
og finde samarbejdspartnere, der ikke
taler ned til- eller ser ned på områderne. Vi må sørge for, at ingen står
alene.
Steen Søgaard har også gode erfaringer med at bringe international inspiration ind i arbejdet. I Vejle har man de
senere år haft stor glæde af at arbejde
sammen med folkene bag projektet
”Imagine Chicago”. – En af de banebrydende skikkelser for Chicagos forvandling til det bedre er blevet en
god ven, fortæller Steen Søgaard. –
Det drejer sig om Bliss Brown, som
Side 4
jeg også har tænkt mig at introducere
i Horsens. Hun kommer på besøg i
marts. Da vil jeg forsøge at arrangere
en mulighed for, at alle interesserede
kan få et indtryk af, hvordan ”Imagine
Chicago” arbejder sammen for at sikre
Chicagos indbyggere en bedre hverdag.
Vil ikke gå over åen
efter vand…
- Men bortset fra det, har jeg ikke
tænkt mig at gå over åen efter vand.
Der er så vidt, jeg kan fornemme en
masse gode erfaringer i Horsens at
bygge videre på.
Sønderbro Nyt: - Den nye helhedsplan for det bydækkende bolig-sociale
arbejde taler om fem kerneområder.
Vil du kort kommentere dem, så vi ved
lidt mere om, hvad det er for temaer,
der skal arbejdes med de næste fem
år?
- Ja, vi skal gøre en særlig indsats
i forhold til sårbare børn og unge.
For at kunne ramme rigtigt, må vi
vide, hvad der fungerer. Formentlig
skal der nedsættes nogle arbejdsgrupper, der beskriver den nuværende indsats, inden vi sætter konkret ind.
Det er også bestemt, at vi skal arbejde
bevidst med en kommunikationsplan,
image og branding af de forskellige
lokalområder i byen, fortæller Steen
Søgaard.
- Vi vil også arbejde intenst med
den problematik, der handler om netværk og, hvad netværk kan bruges til.
Det kan være netværk i opgange og
netværk mellem kulturer. Netværk er
et enestående middel til at løfte et
område indefra.
Så skal vi arbejde rigtig meget med
beskæftigelsessituationen for de mange
lokalområder, hvor beboerne i øjeblikket befinder sig i en situation, hvor de
ikke kan finde arbejde.
Er sundhed et emne
i boligområderne?
Sundhed er også et tema, som Horsens
Kommune og boligforeningerne har
udvalgt. Det er jo et emne, byen har
arbejdet med i mange år på grund af
WHO-engagementet ”Sund By”. Det
spændende for mig bliver at finde ud
af, hvor langt sundhedsarbejdet er nået
ud i boligområderne. Men jeg ved da
fx at jeres Sønderbro-område i mange
år har arbejdet ud fra visionen om at
udvikle ”sundhed for alle”, og jeg ved,
at I bruger den internationale inspiration helt konkret i jeres arbejde. Det
glæder jeg mig rigtig meget til at lære
nærmere at kende, lyder slutordene fra
byens nye koordinator på det boligsociale område.
Steen Søgaard står fra 1.
november i spidsen for et
5-årigt arbejde, der har en
samlet bevilling på 22 mio.
kr. – heraf 15 mio. kr. fra
Landsbyggefonden, og syv
mio. kr. fra Horsens Kommune og byens samlede
boligforeninger. Forretningsfører Erik Krogh, Arbejdernes Andelsboligforening bliver
chef for Steen Søgaard. Kristian Jepsen, leder af Horsens
Kommunes center for Socialt
udsatte, er samtidig udpeget
som ”kommunal koordinator”
for den bolig-sociale helhedsplan 2011-2016. Kristian
Jepsen bliver således Steen
Søgaards nærmeste samarbejdspartner i Horsens Kommune.
Sønderbro’s egen kosmetolog
Af Meryem Rahim-Azar,
Praktikant, Sønderbro Sekretariatet
Lucia Stadelhofer er uddannet kosmetolog, og hun åbnede ”Klinik Bellissima” på Sønderbrogade for fire år
siden. En af de første kunder var en
82-årig mand!
Lastbiler oser og larmer ned ad Sønderbrogade. Man får lyst til at hoppe
ind i en af områdets små, hyggelige
butikker. For eksempel her i nr. 21,
hvor vindueskarmen er pyntet op med
flotte blomster og hjerter. Den øredøvende larm fortoner sig lige så snart,
man kommer indenfor. Det er på en
måde som at komme ind i en anden
verden. Man mærker øjeblikkeligt, at
disse kvadratmeter er indrettet af en
kvinde. Klinikken er smuk og dufter
af sæbe og parfume. Gadens lyde
er pludselig erstattet af operamusik.
Lyden af de store følelser sætter gadens
lyde til vægs. Lige hvad der er brug
for! Butikken er farvemæssigt indrettet over et rød-hvidt tema. Man
føler sig næsten hjemme hos mor. Vi
begynder på mit første journalistiske
interview. Jeg koncentrerer mig, mens
hjertet banker højt.
Det er som en anden verden åbner sig, når man forlader Sønderbrogade gennem denne
dør, mener Sønderbro Nyt’s journalist-praktikant.
Kom til Danmark fra Polen i 1989.
Lucia havde en drøm om at blive kosmetolog, og så i en artikel at man
kunne blive uddannet som international kosmetolog på skolen i Aarhus. I
1992-93 greb hun chancen, betalte og
gennemførte uddannelsen som internatonal kosmetolog. Igennem mange
år havde hun arbejdet i Billund Lufthavn. Dér gjorde hun rent inde i flyvemaskinerne. Og selv om hun nu
begyndte at arbejdede som kosmetolog, havde hun stadig nogle ekstra
arbejdstimer ved siden af i lufthavnen.
Lucia åbnede en klinik på Sønderbrogade 1, men efter 10 år lukkede hun
butikken.
Tidligere boede jeg i Billund. En gang
kørte jeg forbi Sønderbrogade. Jeg kan
huske, at jeg tænkte: Her kunne jeg
godt tænke mig at bo. Det var både
folkelivet og bygningerne, som jeg
syntes så meget hyggeligere ud, end
fx Nord- og Vestbyen. Det skete jo så
senere, at mit ønske gik i opfyldelse.
Man skal passe på, hvad man ønsker,
siger Lucia og ler højt. Lucia mener
også i dag, at Sønderbro-området er
et dejligt sted at bo, fordi der er så
mange nationaliteter her. Det giver en
kulturel rigdom, som hun sætter stor
pris på.
Her har den erfarne kosmetolog lagt hænderne på ansigtet af artiklens forfatter, den
16-årige skoleelev Meryem Rahim-Azar.
Den nye klinik åbnede med over 100
gæster.
Min veninde bor her på Sønderbrogade, fortæller Lucia og fortsætter:
Hun ringede en dag og fortalte mig,
at under hendes lejlighed var der en
cykelhandler, som ville flytte, og at
jeg skulle skynde mig og snakke med
ham om at leje butikken. Det gjorde
jeg så. Til åbningsdagen kom der over
100 mennesker, som havde hørt, at jeg
åbnede igen.
En af de første kunder var en ældre
mand på 82 år. Han blev min faste
kunde, og fik i mange år en ansigtbehandling. Det synes jeg var lidt
sjovt. At have ham som kunde var en
oplevelse for livet. I dag er det ikke
så usædvanligt længere, at også mænd
gerne vil arbejde med deres udseende,
fortæller kosmetologen, der understreger, at kundekredsen består af begge
køn og alle aldersgrupper.
Lucia fortsætter: Jeg fik også en kvinde
på 80 år, som fik en permanent make
up. Butikkens økonomi er god nok
til, at en person kan leve af den, men
nogle gange kommer en kollega og
hjælper til. Ellers kan jeg ikke overkomme det hele, siger Lucia Stadelhofer.
Lucia Stadelhofer har aftalebogen
fyldt, men hun tager sig god tid til at
hygge om kunderne og tale med dem.
Der er åbent i ”Klinik Bellissima”
hver uge fra tirsdag til og med lørdag.
Side 5
Hjerte, løft din glædes vinger!
Nu tænder vi lys i adventskransen og
gør klar til at fejre jul med lys og hjerter, og hvad der ellers hører med. Der
bages kager og købes ind, der skrives
ønskesedler og købes gaver. Der skrives julekort og man tænker lidt ekstra
på dem, der mangler både det ene og
det andet. Julen er en tid fuld af traditioner, en tid, hvor der tændes lys i
mørket - bogstavelig talt.
Navne og adresser, Sønderbro sogn
Sønderbro kirkekontor
kordegn Irena Kristensen
Bygholm Parkallé 1, 8700 Horsens
Tlf.: 75 62 02 48, fax: 75 62 83 48
Åbent mandag - fredag 10 - 12
e-mail: [email protected]
www.sogn.dk/soenderbro
Sognepræst Ebbe Elm
Nattergalevej 1, 8700 Horsens
Tlf.: 75 62 40 57
e-mail: [email protected]
Træffes ikke mandag
Sognepræst Anne Marie Kristensen
Vadstedvej 249, 8450 Hammel
Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33
e-mail: [email protected]
Træffes ikke mandag
Organist Michael Rauff
Tlf.: 20 64 86 01
e-mail: [email protected]
Træffes ikke mandag
Men julen er også en tid fuld af minder,
for mange er det en vanskelig tid. Det
er som om at dem, man har mistet, ja,
dem savner man ekstra meget i julen;
det ville være så dejligt at kunne være
sammen med dem, sådan som man har
været førhen.
Også præsten Paul Gerhard kendte til
sorgen og savnet; det samme gjaldt
for hans menighed. Mange døde under
trediveårskrigens ødelæggelser. Alligevel kunne han skrive salmen ”Hjerte
løft din glædes vinger!”. Det, at Gud
har sendt sin søn, at Jesus lod sig
føde på jord, det overskygger sorg og
smerte; sorgen bliver vendt til glæde eller som Grundtvig udtrykker det: lad
julesorgen slukkes.
Mange synes, at julen er den bedste
tid på året - andre har det lige modsat
og synes, det er svært med alle de forventninger, der er - det hele skal være
så hyggeligt. Men hvad nu hvis man
slet ikke kan enes, eller det slet ikke
er til at finde ud af, hvem der skal
holde jul sammen med hvem, og måske
har man slet ikke nogen at holde jul
sammen med.
Julen handler ikke først og fremmest
om mad og gaver, men om det lille
barn i krybben, der voksede op, vandrede omkring og gjorde godt. Han
blev til manden på korset, der døde og
blev begravet, men påskemorgen blev
han oprejst fra de døde. Jul og påske
hænger sammen og det at Gud blev
menneske og vandrede på jorden som
en af os, har ændret verden for altid og
givet os et håb, som vi må holde fast i,
uanset hvad der end sker.
Glædelig jul.
Anne Marie Kristensen,
sognepræst
Kirketjener Marianne Jensen
Træffes ved henvendelse til Sønderbro
kirke
på tlf.: 75 62 94 48 ej mandag
Kirkens fødselsdag
1. søndag i advent, den 28.
november, fejrer vi som altid
kirkens fødselsdag med en
gratis kirkefrokost efter gudstjenesten.
Alle er velkomne.
Menighedsrådet ved Sønderbro kirke
Menighedsrådsformand
Per Karlsson
Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens
Tlf.: 75 62 11 32
Redaktion for kirkesiderne:
Anne Marie Kristensen, redaktør
Ebbe Elm
Per Næss-Schmidt
Inge Rytter
Julen er i høj grad børnenes fest. Det
er vidunderligt at holde julegudstjenester for børnehavebørn og dagplejebørn og se deres glæde over lysene
på træet, deres glæde over at høre fortællingen om Josef, Maria og det lille
Jesusbarn, der blev lagt i krybben i
Side 6
stalden. Og når vi så synger ”Et barn
er født i Betlehem”, så synger de ’Halleluja, halleluja’ så det runger. Jo, så er
juleglæden kommet.
Rummet imellem...
Om det smertefulde og nødvendige naboskab
Tekst: Sognepræst Ebbe Elm
Der bor mange forskellige mennesker
i Sønderbro-området med vidt forskellige baggrunde. Det vidner de mange
forskellige flag, der hænger i forhallen på Søndermarkskolen også om.
Sønderbro er klart den mest farverige
bydel i Horsens. I ”Pipkvarteret”, parcelhuskvarteret omkring Fuglevangsvej, er der flyttet rigtig mange unge
nye familier til fra hele Jylland og Fyn.
Resursestærke børnefamilier, der har
valgt at bo i Horsens, fordi byen ligger
centralt i forhold til arbejdet i trekantsområdet eller Århus. Det samme
gælder ”Øgadekvarteret” på den østlige side af Sønderbrogade, og også
her er rigtig mange nye unge børnefamilier flyttet ind, og gået i gang med at
sætte boligen i stand.
Den gode nabo - den dårlige nabo
I en tid hvor mange danskere har svært
ved at overkomme besværlige familiemedlemmer, opretholde kontakten til
gamle venner, hvor mange har smertelige erfaringer med brudte forhold,
og et endnu mindre overskud til deres
muslimske naboer, kan der gå lang tid,
før man lærer sine naboer at kende.
Man hilser måske på et par af dem
på vej til arbejde om morgenen, eller
sidst på eftermiddagen når man har
hentet børnene, eller har været ude at
handle ind. Jo tættere det fysiske rum
er mellem naboer, jo oftere støder man
på hinanden. Det gælder særligt der,
hvor man bor dør om dør med hinanden
i samme opgang eller i samme blok,
som i de mange almennyttige lejligheder på Sønderbro, som Mimersgade og
Axelborg, hvor beboersammensætningen er varieret og mangfoldig.
Den anonyme nabo eller den nære
nabo
Det gode forhold til ens naboer har
stor indflydelse på, om man synes, det
er rart at bo i Sønderbro-området. Vi
har alle brug for anerkendelse, og for
at blive set af naboen. At have øjenkontakt og hilse på hinanden er med
til at gøre os trygge ved at bo, hvor
vi bor. Det er rart at mærke, at nogen
viser interesse for én, og der skal ikke
så meget til. En lille kommentar om
vejret. Et venligt smil, at der er én,
der holder døren, når man har hænderne fulde, det kan være med til at
farve ens dag. Det er altså vigtigt, at
vi er opmærksomme på hinanden, der
hvor vi bor, for det anonyme naboskab
skaber utryghed. Hvis vi undgår hinanden eller virker ligeglade, og hverken
hilser eller viser den mindste opmærksomhed, da bliver vi fremmede for hinanden, og så bliver mødet med ”de
andre” med tiden truende.
At blande sig og give en hjælpende
hånd
De fleste nabokonflikter opstår der,
hvor der er stor forskel på, hvordan
vi opfører os i det offentlige rum. Det
ligger dybt i os at identificere os med
dem, der ligner os selv. Det, der er forskelligt fra en selv, er de fleste tilbøjelige til at være skeptiske overfor. Det
gode naboskab er imidlertid afhængigt
af, at vi er rummelige og opmærksomme på hinanden. Det er vigtigt for
alle at have frihed til at udfolde sit liv
under ansvar. Det er også trygt at have
nogen at dele hverdagen med. Det er
rart at kunne låne af naboen, når man
lige står og mangler noget, og butikkerne er lukket. Men det er også rart,
at naboen ikke ringer hver gang man
holder fest, og beder om at skrue ned
for musikken. Den gode nabo, er altså
både den, der ikke blander sig for
meget, og samtidig den, der hjælper
én, når man har brug for det.
Nabofællesskab skaber vi kun vendt
mod andre
Før der kom nye kulturer og nye danskere til Sønderbro-området, var der
også konflikter mellem naboer. Både
indenfor og mellem de forskellige
byområder i Horsens var der sammenstød, hvad enten de var socialt betingede
eller bare hverdagsirritationer. Dengang
kunne man bare ikke give forskellen i
religion eller kultur skylden for sammenstødene. Mennesker er forskellige,
og det er bydende nødvendigt at vedkende sig den kulturelle mangfoldighed
og sit naboskab med den, der er anderledes end én selv, også selvom det er
vanskeligt.
For det fællesskab vi alle er afhængige
af, kan vi kun skabe, når vi beslutter os
for at være vendt mod andre!
Rummet imellem ”os og de andre”
kan gøres større eller mindre
Den jødiske filosof Martin Bubers ”dialogfilosofi” taler om det levende forhold til den ”anden”, der på én gang
kræver og skaber et rum imellem mennesker, der kan være åbent eller lukket,
og som kan gøres større eller mindre.
Rummet imellem bliver større, når forskellene respekteres, og det kræver, at vi
er villige til at bevæge os. Fordomme og
frygt lukker derimod rummet i mellem.
Du skal elske din næste som dig selv
En anden jødiske filosof, Emmanuel
Levinas, siger at: ”Al etik og al religion
bliver til i det nøgne møde med ’den
Anden’.” Det er det, der ligger i den
jødiske etik, der siger at: Du skal elske
Herren din Gud af hele dit hjerte, og
din næste som dig selv. Den etik der i
kristendommen skærpes til, at du ikke
bare skal elske din næste som dig selv,
men du skal også elske din ”fjende”. Og
det, der motiverer og bærer denne etik,
er forestillingen om, at i mødet med
et andet menneske finder selve mødet
med Gud sted. At blive længe nok
sammen til, at man kan ane træk af Gud
i den andens ansigt, er altså den afgørende motivation for både den jødiske
og kristne etik. Kun den, der tager sig
tid til mødet med ens næste, vil opdage
det fælles tredje: det rum, hvor kun Helligånden kan tage bolig.
Det er smertefuldt at se forskellene i
øjnene
Den liberale muslim, Hasan Askari,
taler om det samme. Han siger, at
selvom det er smertefuldt at se forskelSide 7
lene i øjnene, så kan det, at opdage
”den Anden”, også være lindrende:
”For den Anden er smerte, et stik, et
bid – men det er en smerte i og af vort
eget væsen. Det er midt i denne smerte
og angst, at det Guddommelige tegn
erkendes”. Og den smertefulde samtale, siger Askari, er alle parter forpligtet på. For ingen kan løsrive sig
fra det dialogiske fællesskab, uden at
skade den anden.
Tilliden og samtalens åbenhed er
den gode nabo
Den danske teolog og filosof K. E.
Løgstrup kaldte ”samtalens åbenhed”
for et af de spontane fænomener, der
bærer vores tilværelse. Den kan, som
tilliden, krænkes med fordomme og
vold. Men Rummet imellem kan også
åbnes i dialog og skabe ny fælles
rum. Med Sønderbro Kultur festival
i dagene op til skolernes sommerferie, har vi i initiativgruppen villet
sætte fokus på styrken i den kulturelle
mangfoldighed i Sønderbro-området
og potentialet i dialogen, med det der
er anderledes og fremmed. Dialog forstået som en lyttende samtale mellem
to parter, ansigt til ansigt, uden skjulte
hensigter, men åben for den gensidige
forandring, der kan ske i mødet.
Litteratur:
*Jubilæumsskriftet: ”Et ”indre”
kvarterløft”. (15 års erfaringer fra
Sønderbro Horsens).
*Eva Ladekjær Larsen. Naboer og
andre beboere i Axelborg. Ph. d. Afhandling om Sønderbro.
*Oddbjørn Leirviks bog: ”Kristendom
& Islam”. Dialog eller konflikt. RPF
forlag 2010.
*K. E. Løgstrup: ”Den etiske fordring”.
Gyldendal 1956.
Hvad siger du?
Rig g mange af os bliver
dårligere l at høre med alderen,
og på et dspunkt er det en god
idé med et høreapparat.
For at opnå det bedst resultat
skal man vælge et høreapparat
med telespole, der kan slås l i
lokaler, hvor der er teleslynge.
Teleslynge skal i dag findes i alle
offentligt lgængelige lokaler.
Et apparat med telespole er
dyrere end et uden, men det
er en ekstraudgi , det godt kan
betale sig at ofre, hvis man har
mulighed for det.
Anne Marie Kristensen,
Kontaktpræst for hørehæmmede
Side 8
Det laver vi i Sønderbro sogn
Tekst: Anne Marie Kristensen, sognepræst
Fastelavn
Sønderbro sogn er et sogn med mange
børn og børnefamilier. Vi så mange af
børnene til fastelavn, klædt ud i alle
slags kostumer. Der var først gudstjeneste, hvor vi holdt altergang, sådan
at man bare skulle gå op til et bord
ved siden af prædikestolen for at være
med. Det var rigtig festligt. Bagefter
var der tøndeslagning, og der blev
spist en masse fastelavnsboller. Det er
begyndelsen på en ny tradition, så den
første søndag i marts 2011 vil der igen
være familiegudstjeneste med tøndeslagning bagefter.
”Gud og spaghetti”
Et andet tilbud til børn og deres forældre er ”Gud og spaghetti”, hvor vi
mødes en gang om måneden fra kl.
17 - 19. Vi begynder med at synge
sammen og høre en fortælling fra
Bibelen, en af de gode historier, som
jo også handler om os selv og vores
liv. Bagefter spiser vi sammen, og børnene leger med hinanden. Vi synes,
det er en god måde at være sammen på
og lære andre at kende på, og der kan
sagtens være flere med. Det er fint at
melde sig til på forhånd, men man kan
også bare komme.
Minikonfirmander
I mange år har vi haft Minikonfirmander her i Sønderbro Kirke. Det er
et tilbud for børn i 4. klasse om at
komme over i kirken efter skoletid for
at høre lidt om det med Gud og os.
Gudstjenester i
Sønderbro Kirke
Det er tænkt som en hjælp til forældrene og som et supplement til skolens
undervisning. Her bliver der serveret
boller og saftevand, inden vi går i
gang med dagens program. Vi synger
sammen, hører fortællinger fra Bibelen, tegner og laver drama. Minikonfirmand er for alle børn, der har lyst at
være med. Vi håber at kunne gå i gang
med et nyt hold i begyndelsen af det
nye år.
November
Kirkens undervisning
Vi har i år sat fokus på kirkens undervisning. Vi har en studiekreds, hvor vi
taler om livets store spørgsmål. Man
kan sagtens være med, selv om man
ikke har været med de første gange.
Der er også planlagt en række undervisningsandagter her i den mørke tid.
De tager udgangspunkt i billedkunst
fra den kristne kulturhistorie, og også
den danske salmeskat vil spille en
vigtig rolle.
Søndag den 19. 4. s. i advent
kl. 10.00, Ebbe Elm
Undervisningsandagter kl. 17-18
Lørdag d. 1. Nytårsdag
kl. 16.00 Anne Marie Kristensen
1. december, 12. januar 2011, 26. januar
og 9. februar.
Gudstjenester på plejehjem
Åparkcentret kl. 13.30
22. december: Ebbe Elm
26. januar: A.M. Kristensen
23. februar: Ebbe Elm
Gefionshave, kl. 14.15
23. december: A.M. Kristensen
27. januar: A.M. Kristensen
24. februar: Ebbe Elm
Søndag d. 28. 1. s. i advent
kl. 10.00 Anne Marie Kristensen
Kirkefrokost
December
Søndag den 5. 2. s. i advent
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 12. 3. s. i advent
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Fredag d. 24. Juleaften
kl. 14.30 Ebbe Elm
kl. 16.00 Anne Marie Kristensen
Lørdag d. 25. 1. juledag
kl. 10.00 Anne Marie Kristensen
Søndag den 26. 2. juledag
kl. 10.00, Ebbe Elm
Januar
Søndag den 2. Helligtrekonger
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 9. 1. s. e. h3k
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 16. 2. s. e. h3k
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 23. 3. s. e. h3k
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 30. 4. s. e. h3k
kl. 10.00, Ebbe Elm
Februar
Søndag den 6. 5. s. e. h3k
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 13. sidste s. e. h3k
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 20. Septuagesima
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 27. Seksagesima
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Der er kirkekaffe hver søndag
efter gudstjenesten.
Kirkebil
Ældre og gangbesværede kan
blive kørt til og fra gudstjeneste.
Ring senest fredag kl. 11.30 til
kordegnen, tlf.: 75 62 02 48.
Side 9
Unge mødt af vedkommende teater
Det følgende indlæg bringes med
venlig tilladelse af Horsens Folkeblad.
Forestillingen var kommet i stand i et
samarbejde mellem Søndermarkskolen og boligforeningen AAB. Efterfølgende blev stykket livligt debatteret i
klasserne, idet det indeholdt temaer,
som er velkendte for mange beboere i
Sønderbro-området.
Søndermarkskolen
Lindvigsvej
Telf.: 7629 4000
E-mail: [email protected]
www.soendermarkskolen.horsens.dk
Administration:
Skoleleder Mogens Falk
Viceskoleinspektør
Erik Bebe Knudsen
Afd. leder Anny Langdal
SFO leder Jette Bjerre
Sekretær Lone Sortkjær
Sekretær Lone Kongsted
Teknisk servieceleder
Dennis Nielsen
Side 10
Krig, flugt og Samirs ukendte vej
til et nyt liv
Unge mødt af vedkommende teater
Af journalist Mette Graugaard, Horsens
Folkeblad
Scenen er enkel, men aldrig tom.
Med fire opretstående søjler skiftes
tid og sted - en vekslen mellem naturen i Bosnien og de brune vægge i
Danmark. Sted og stemning underbygges flot med musik på mandolin,
melodika, zaz og guitar.
Men hovedpersonen er den samme.
Teaterstykket handler om den bosniske teenager Samir. Den forelskede
Samir, som lever et helt almindeligt
liv, indtil krigen kommer, og gode
naboer vender hinanden ryggen.
Man bliver tvunget til at vælge side.
Også Samir.
Familien må flygte op i bjergene,
hvor de ser røgen fra afbrænding af
landsbyen.
Han kommer til Danmark, hvor
opholdet i flygtningelejrene går i gang.
To kulturer støder sammen, men mødes
langsomt.
Og lidt happy ending var der også,
da Samir møder pedellens datter og en
ny forelskelse spirer.
Noget at tænke over.
Sådan lyder den korte udgave af en
times teaterforestilling, som de ældste
elever på Søndermarkskolen, Langmarkskolen og Vestbyskolen i går blev
præsenteret for i Sønderbro Kulturhus. Og den gav stof til eftertanke.
Fatma Kavak og Semra Mergen, der
går på Søndermarkskolen, er klar til at
anbefale stykket til andre.
- Det var spændende, siger Fatma.
- Det viste, hvordan menneskers
liv bliver ødelagt af krig. Der er
mange følelser i stykket. Det viser
også, hvordan mange i Danmark
forsøger at hjælpe på asylcentrene.
Pigerne er enige.
- Det er et stykke, der giver noget at
tænke over.
Blandt publikum var også to lokale
soldater, som har været udstationeret i
det tidligere Jugoslavien. Også her var
der roser til stykket.
- Der var mange, der ikke ønskede
at kæmpe, men det blev de tvunget til.
Det viste stykket, og sådan fungerer
det, siger Brian Nonbo.
Alle var lige grove.
Men der var også forbehold.
- Stykket gør muslimer til ofre. Det
var de absolut ikke, så det, synes jeg
ikke, er fair over for de andre. Jeg
oplevede, at alle var lige grove under
krigen. Har du først fået stukket et
gevær i hånden, som Samir fik i teaterstykket, har han også brugt det.
Krigen var ikke sort-hvid med helte og
skurke. I virkeligheden var alle borgerne ofre for hærførere og magtspil,
mener Harald Jensen.
Og så var de enige om, at stykket
kræver en god snak på klassen bagefter.
Stykket »Krigskonfekt« blev opført af
turnéteatret Opgang2.
Fremmed og farlig
Det følgende indlæg bringes med
venlig tilladelse af Horsens Folkeblad.
Fremmed og farlig
Vi tester, om fordomme om indvandrere passer.
Af erhvervspraktikanter ved Horsens Folkeblad: Michelle Ta og Thomas Ekman
I er alle terrorister.
Det er en af de mange fordomme, man
hører rundt omkring i dag om udlændinge. Men Aysun Ercan Al-Mohammadi på 23 år og Hasan Ercan på 15,
der er søskende, ser det fra en helt
anden vinkel.
De er begge født og opvokset i Danmark, har tyrkiske rødder og bor i Horsens.
Vi har mødt dem for at høre deres
bud på, om fordommene passer.
Anderledes
Første fordom hedder: Alle udlændinge bliver behandlet anderledes end
danskere
- Dét at blive anderledes behandlet,
bliver alle jo. Vi er jo alle forskellige,
siger Aysun, der lige er blevet uddannet lærer og er nygift.
Hun omgås mange danskere i sin
hverdag og føler sig ikke anderledes
behandlet. Men hun holder fast i, at det
ikke altid har været sådan og fortæller
om en tidligere episode, hvor hun blev
udsat for råb og hån, hvilket en anden
dansker nok ikke ville opleve.
Hun synes, det var en kamp at få et
dansk pas, hvilket automatisk ændrede
hendes syn på det danske samfund til
det mere negative.
Med tiden har hun dog ændret syn
igen. Hun synes nemlig ikke, at man
kommer nogen vegne ved at tænke
negativt.
Hasan, der går i 9.b på Søndermarkskolen, føler sig ganske almindeligt
behandlet, men siger dog, at der altid
vil være en forskelsbehandling på en
eller anden måde, når man ser anderledes ud i et land.
- Det er bare forskelligt fra person
til person, hvor alvorligt det er.
Fordommen »Alle indvandrere er
terrorister« er i hvert fald en af dem,
de kender. De smiler begge, da de ved,
at den ikke er sand. Men Hasan og
Aysun er enige om, at det er ubehageligt, at det hele bliver generaliseret.
De ser begge medierne som en slags
fjende, da det hele er pisket op igennem tv og aviser.
Aysun Ercan Al-Mohammadi, der
lige er blevet gift, bliver tit spurgt, om
hun selv har valgt sin mand.
Hun smågriner og fastslår, at forældrene ikke arrangerer ægteskaber længere
- Sådan var det måske tidligere, da
man gerne ville sikre sine børn en
god fremtid og fastholde traditioner og
kultur. Man frygtede på en måde
den danske kultur, da den var en
stor modsætning. I dag har det dog
ændret sig en del, og mange flere har
fået øjnene op for den danske kultur,
siger Aysun Ercan Al-Mohammadi.
Kriminelle
»Alle indvandrere er kriminelle« er
endnu en fordom, som Hasan og Aysun
alt for godt kender til.
- Det er da træls, at folk igen generaliserer. Ja, der er da sikkert nogle,
der begår kriminalitet, men det betyder stadig ikke, at vi alle gør det, siger
Hasan Ercan.
Aysun nikker ivrigt og kan kun give
Hasan ret.
Nasser på Danmark
Den sidste fordom lyder: »Alle indvandrere nasser på Danmark«.
Aysun og Hasan fortæller, at deres
forældre stadig arbejder og derfor er
selvforsørgende. På den måde gør de
det klart, at det ikke er alle indvandrere, der nasser på landet.
- Selvfølgelig er der nogle, som
nasser, da Danmark er et godt land at
nasse i. Mange har den indstilling, at
man ikke skal arbejde, når der findes
kontanthjælp, siger Aysun.
Begge føler dog, at det er træls, at
folk tænker dette, da der altså også er
nogle, der knokler ligesom alle andre.
Frivillig i Kulturhus Caféen
Har du tid? - Har du lyst? - til at være med få timer - mange timer - eller hele dage.
Så kom og få en snak med os i Kulturhus Caféen, Lindvigsvej 4, eller kontakt os på telefon 40 84 11 69.
Side 11
Nyt fra beboerhuset
Af: Mette Børgesen
Sønderbro Kulturhus
Lindvigsvej 4
Telf.: 40 84 11 69
www.soenderbro-horsens.dk
Den gyldne prikpind
Onsdag i efterårsferien dannede
Axelborg ramme om den tilbagevendende lille begivenhed og konkurrence
”den gyldne prikpind”. Arrangementet plejer at samle en god flok ivrige
børn, når Axelborgs blå mænd (gårdfolk) kommer kørende på deres traktor
med dertilhørende vogn, skraldeposer
og prikpinde. Denne gang var ingen
undtagelse. Spillereglerne til arrangementet er enkle: det handler om at
finde mest muligt affald i området på
den tid, som de blå mænd afsætter til
konkurrencen. Der går hurtig sport i
at søge rundt i området, og de mest
ivrige deltagere kommer hurtigt tilbage med en fyldt pose, som de bytter
med en ny tom pose, inden de suser ud
i området igen.
Når tiden er gået samles alle til
frugt, boller og varm kakao i beboerhuset. Så sidder alle børn og voksne
sammen med de blå mænd og hygger
sig. Når den værste sult er stillet, er der
en lille ekstra præmie til den person,
der har gjort en særlig imponerende
indsats. Denne gang var præmien et
gavekort til en milkshake hos Chicken
Burger på Axelborg torv. Børnene har
et par hyggelige timer sammen og
oplever, at det ikke behøver være kedeligt at gøre en indsats for at hjælpe
med at holde det boligområde rent og
pænt, som de bor i.
Tak til sponsorerne: Føtex på Bankager for boller, Arabella på Axelborg
torv for frugt og Chicken Burger på
Axelborg torv for sponsorpræmie til
vinderen.
Daniel var den mest ihærdige af deltagerne og får nu sit navn på Den Gyldne
Prikpind sammen med de tidligere vindere.
Beboerhuset
Axelborg 4c
Tlf. 75 61 84 71
E-mail:[email protected]
Side 12
Brasilianske rytmer indtog Sønderbro
Forrygende trommekoncert satte
strøm gennem publikum.
Tekst: Mette Børgesen
Corpus Pecussivos er et navn, der er
værd at huske. Det dækker over en
musikskole for børn og unge beliggende i Recife i nordøst Brasilien.
Skolen er ledet af den internationalt
anerkendte percussionist Jorge Martins, som hver dag giver børn og unge
fra byens mange slumkvarterer muligheden for gratis musikundervisning og
skolegang. De øvede børn hjælper med
at undervise de nye børn. Musikskolens filosofi er, at alle kan lære at spille
uanset alder, baggrund og forudsætninger.
En gruppe unge fra denne brasilianske musikskole var sammen med
musikskolens leder Jorge Martins på
turne i Danmark i september og oktober måned. Under besøget gæstede de
Sønderbro og boede tre dage på Søndermarkskolen. Her spillede de musik
sammen med 7. klasse fra Søndermarkskolen og Dagnæsskolen.
I løbet af de tre dage, som Corpus
Pecussivos tilbragte med eleverne, fik
de lært trommerytmerne så godt, at
de to 7. klasser kunne give en afsluttende koncert i Sønderbro Kulturhus
fredag den 1.oktober. Eneste fejl ved
dette arrangement var, at for få var
mødt op. Det var ellers både ganske
gratis og imponerende. Med få virkemidler og stor entusiasme byggede de
brasilianske unge den ene trommeserie op efter den anden. Det hele blev
udført med hjælp fra de danske elever
og en Jorge Martins, der samlede trådene og underholdt publikum med sit
levende væsen.
Selve besøget af Corpus Pecussivos
var blevet til i et samarbejde mellem
BRF kredit, Søndermarkskolen, Dagnæsskolen og Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 – Horsens.
Koncert i Sønderbro Kulturhus: Corpus Pecussivos gav koncert sammen med elever fra
7. klasse på Søndermarkskolen og Dagnæsskolen.
Musikskolen Corpus Pecussivos øvede i ugen op til koncerten med elever fra Søndermarkskolen og Dagnæsskolen. I gule bluser ses de unge fra Brasilien og rundt om dem
står elever fra de to danske skoler.
Støt vore
annoncører
De støtter os
Side 13
Ny forening stiftet
Sønderbro aktivitet Horsens, lesskab og medlemmernes lyst til at
SAH - en paraply, der kan forene engagere sig og tage del i foreningen
og lokalområdet.
idræt og kultur.
Tekst: Mette Børgesen
Der foregår en del forskellige aktiviteter i Sønderbro Kulturhus. For at
skabe en bedre fælles koordinering
mellem aktiviteterne og fælles platform for samarbejde har en gruppe
borgere taget initiativet til at stifte
en ny forening - Sønderbro aktivitet
Horsens, SAH. SAH blev officielt stiftet på en stiftende generalforsamling
i Sønderbro Kulturhus den 12. sep.
SAH har et ønske om at fungere som
paraplyforening for flere af de aktiviteter og grupper, der er aktive i - og
omkring - Sønderbro Kulturhus. Foreningens formål er at samle børn, unge
og voksne om idrætslige og kulturelle
aktiviteter og herigennem udvikle fæl-
Jørgen Egholm står for aktiviteten
”Idræt for sjov”. Det foregår for store
og små børn hver torsdag fra 15-18
i Kulturhuset. Jørgen er glad for den
nye forening og udtaler: ”En forening
vil gøre det muligt at planlægge aktiviteter sammen – fx juletræsfest. En
forening vil også gøre det muligt at
åbne lidt op for omverdenen, så venner
eller andre nysgerrige, har mulighed
for at blive en del af det fællesskab,
som foregår i Kulturhuset”.
Er der spørgsmål til den nye forening kan henvendelse rettes til Beboerhuset Axelborg på tlf. 75 61 84 71.
Herfra vil vi sætte dig i kontakt med
den nye bestyrelse.
Den nye bestyrelse i foreningen Sønderbro aktivitet Horsens. Bagest fra venstre: Orla
Kristensen, Harald Jensen, Lene Jensen, Ulla Herløv, Tom Pinstrup, Bjarne Johansen.
Forrest: Poul Erik Rasmussen, Mustafa Ermis og Lotte Rasmussen
Side 14
Børnehuset Ta’Fat
Sundhedstjek i Sønderbro Kulturhus 2010
Gefionsgården havde
fødselsdag den 25.
oktober 2010, og den
blev 34 år. I den forbindelse tilføjede Gefionsgården også navnet
BørneHuset Ta’Fat, som vi i fremtiden
vil benytte.
Vi har et af byens største børnehuse
og udendørsareal, og det vil vi benytte
os af. Derfor blev vi den dag også
en idræts- og naturbørnehave, hvor
vi hver morgen kl. 9.00 starter dagen
med morgengymnastik.
Idræts- og naturbørnehave blev et
naturligt valg, da der både er naturpersonale og idrætsuddannet personale
i huset, som brænder for at arbejdet
med disse ting.
Interessen var stor, og mange borgere var mødt op, da Sønderbro Sekretariatet og sundhedsteamet fra Horsens Sundhedshus inviterede til sundhedstjek i Sønderbro Kulturhus.
Bestyrelsen har også været opmærksom på, at der intet tilbud er af disse
temaer i byen, og det synes vi, der skal
være.
Bestyrelsen, ledelsen og personalet
håber på, at I forældre vil bakke op
om dette ved at vælge vores børnehus,
hvor I også får mulighed for at sætte
jeres præg på dagligdagen.
I er velkomne til at komme på besøg
(gerne aftalt) eller ringe for at høre
mere om, hvilket hus vi er. Vi rummer
meget mere end blot det at være et
dagtilbud i Horsens.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen, personalet og ledelsen
i BørneHuset Ta’Fat.
Sund mad gruppen fra Sønderbro Sekretariatet lavede kylling, salat og ris. Mange borgere valgte at spise aftensmaden i Kulturhuset.
Side 15
Syng sammen i
Sønderbro Kirke
Foto: Hans Stumpf
Skift til en bank,
der bygger
på sunde værdier
Søndergade 48 | 8700 Horsens | 38 48 30 43
Sogneindsamling
Sæt kryds i kalenderen søndag
den 13. marts 2011 – da er der
igen sogneindsamling l fordel
for de fa ge i verden.
Anne Marie Kristensen,
Indsamlingsleder
i Sønderbro sogn
Side 16
Lys i mørket
Tekst: Ulla Herløv
Den 13. december er ifølge den katolske kalender Lucias helgendag. Vi
kender hende som Sankta Lucia, og til
hende knytter der sig mange legender.
Den historiske Lucia og legenderne.
Lucia, der angiveligt levede i 2oo-tallet, var af fornem siciliansk slægt. En
dag blev hendes mor alvorligt syg, og
Lucia svor, at hvis moderen blev rask,
ville hun selv leve som jomfru resten
af sit liv. Moderen kom sig, og for at
opfylde sit løfte gav Lucia nu hele
sin medgift til de fattige. Hendes forlovede, der i modsætning til Lucia ikke
var kristen, blev så fortørnet over at
gå glip af medgiften, så han anmeldte
hende til den romerske statholder.
Lucia blev derfor ført for retten, og
fordi hun bekendte sig til kristendommen, blev hun dømt til døden på bålet.
Man ville være helt sikker på, at Lucia
døde, og derfor blev hun smurt ind i
harpiks, beg og olie, men på trods af
dette gjorde flammerne hende intet, og
hun døde først, da bødlen jog sit sværd
i halsen på hende. I 500-tallet blev hun
så ophøjet til helgeninde.
En anden af de mange legender, der
knytter sig til Lucia, fortæller, at hun
reddede mange sømænds liv ved at
gå på stranden med lys i hænderne,
så skibene havde noget at styre efter.
Lucia kaldes således også lysets helgeninde, så forbindelsen til vore dages
Luciaoptog er klar.
I den mørke ”Lussenat” fejrede man
vintersolhverv.
I Norden var natten til den 13.
december årets længste nat ifølge den
julianske kalender. Den blev kaldt
”Lusse-natten”, idet ”lusse” både er en
forvanskning af Lucia, mens det også
relaterer til Lucifer, djævelen. Altså
både det gode og det onde. Denne nat
krævede derfor, at man fik lidt ekstra
at styrke sig på, og det blev i Sverige
til, at man bl. a. fik serveret glögg og
lussekatter. Det er snirklede småbrød,
krydret med safran, og de blev serveret af husets unge piger, iklædt hvide
kjoler og med lys i håret, og efterhånden bredte denne skik sig til hele Sverige.
I 1920’erne er der således store
Luciaoptog gennem Stockholms gader.
Den hvidklædte Lucia med lyskrans i
håret går i spidsen, efterfulgt af alle
sine terner, og nu er også drengene
kommet til. De er ”stjärngossar” med
en spids hue på hovedet og stjernestave i hænderne.
Under Besættelsen gjorde Foreningen Norden et stort arbejde for at få
danskerne til at tage denne tradition op
for netop at bringe lys i krigens mørke,
og mange skoler og plejehjem greb
idéen og viderefører den stadig. Således mindes man stadig denne katolske
lysets helgeninde hvert år i Skandinavien.
De italienske ”julemænd” er kvinder.
I Italien er børnene så heldige, at de
har hele to kvindelige ”julemænd”.
La Befana er en gammel kone, som
farer henover hustagene med en kost
i hånden. I følge folkeovertroen blev
hun af de hellige tre konger spurgt,
om hun ville rejse sammen med dem
for at finde det nyfødte Jesusbarn.
Hun havde imidlertid alt for travlt
med at gøre rent og tog derfor ikke
med dem, hvilket hun senere fortrød.
Derfor løber hun i dag rundt fra nytårsaften til helligtrekongersaften 5.
januar med små gaver til børnene. I
Norditalien derimod er det Lucia, der
har fået rollen som ”julemand”. Der
kommer hun natten til den 13. decem-
ber kørende i en lille vogn, trukket af
et æsel. De italienske børn sætter en
tallerken i vinduet med en ønskeseddel og salt og brød til æslet.
Luciatraditionen i Sønderbro-området.
På Søndermarkskolen har der siden
midt i 50’erne været Luciaoptog.
Oprindeligt var det udelukkende
pigerne i 8. klasse, der i deres konfirmationskjoler ”gik Lucia” ved juleafslutningen. I de senere år er det 6.
- 9. klasses piger, der deltager, ligesom vi også på skolen har haft modige
drenge, der med stjernestave i hånden
og iklædt hvide kjortler har været med
i optoget som ”stjärngossar”, dog med
meget strenge ordrer om kun at mime
til sangen! Det er travle decemberdage
for Luciapigerne, idet de ofte bliver
bedt om at optræde ”ude af huset”.
Gennem årene har de bl.a. optrådt ved
Dansk-tamilsk Venskabsforenings årsfest og ved morgensangen på rådhuset. Pigerne er også hvert år et
traditionelt indslag i løbet af julemåneden i Gefions Have og selvfølgelig
et ”must”, når julen synges ind i Sønderbro Kirke.
Kilder: Iørn Piø ”Bogen om julen”
Bodil Nordentoft ”Lucia – lys i mørket”
Diverse artikler
Sønderbro Nyt
ønsker
alle vore læsere
og annoncører
en glædelig jul samt
et lykkebringende nytår
med tak for året 2010
Side 17
Ballonopsendelse på Fredsdagen
Sønderbrogruppens
medlemmer, okt. 2010
Aase Dammand
Allan Munkholm
Alice Teckemeier
Anne Marie Kristensen
Asta Jørgensen
Beboer i Sønderbroområdet
Horsens Politi, SSP
Konsulent, Horsens kommune
Præst, Sønderbro Kirke
Formand, afdelingsbestyrelsen
Lejerbo, Frejasgade
Barbara S. Pedersen Projekt Bydelsmødre, Sønderbro
Sekretariat
Bilal Yücelbas
Skolebestyrelsen Søndermarkskolen, Sønderbro sekretariat
Birgit Andersen
Fodboldklubben Horsens Freja
Bjarne Johansen
Form. afd.bestyrelsen Odinsgaard
Bjarne Skovgård Pedersen Foreningen Golf for alle
Doris Bisgaard
Frivillig, beboer i Axelborg
Dorthe Bartholomæussen Aktivitetsmedarbejder Åparkcentret
Ebbe Elm
Præst, Sønderbro kirke
Erik Krogh
Forretningsfører, AAB
Eva Ladekjær Larsen Region Midtjylland, Center for
folkesundhed, har lavet feltarbejde i Axelborg, Sønderbro
Eva Frost
Funktionsleder Åparkcentret
Evy Nielsen
Souschef Gefionsgården
Flemming Holm
Journalist, Sønderbro sekretariat
Gunner Nielsen
Læge, frivillig på Sønderbro
Gunnar Sørensen
Andelsboligforeningen Beringsgaard
Harun Güler
Efterskolelærer og med i dialoggruppen
Henrik Meldgaard
Ungdomsskoleinspektør Horsens
Ungdomsskole
Jette Bjerre
Skolefritidsordningen ”Søndenvinden”
Jesper Nielsen
Horsens Sund By, Horsens kommune
Jørgen Egholm
Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro aktivitet
Kiruba Siva
Repræsentant for tamilerne,
Omni Clean
Kirsten Buhl
Sundhedspl. børnefam.center
Vest
Kurt Lund
IT-løft, Sønderbro Sekretariat
Leslie Bak
Leder af daginstitution Søndermark der består af børnehaven
Åkanden og vuggestuen Sct.
Georgshjemmet
Lillian Kofoed Bonde Sekretariatsleder, Sønderbro
Sekretariat
Lis Helbo
Familierådgiver, Soc. D.,
Børnefam.center Fuglevang,
Medlem af menighedsrådet i Søn
derbro kirke
Lotte Rasmussen
Husmedarbejder, beboer i Odinsgaard
Martin Düring
SSP-lærer, Søndermarkskolen
Mette Børgesen
Boligsocial medarbejder, beboerhuset Axelborg, Sønderbro
Mette Hvidberg
Center for Socialt Udsatte
Michael Richter
Fa. Skousen, erhvervsdrivende
Mogens Falk
Skoleinspektør Søndermarkskolen
Nabiha Bensouda
Women of the world, WOW
Nathan Srikathirgamanathan Psykolog, frivillig og
beboer på Sønderbro
Ole Bell
DGI, Horsensegnen
Ömer Okcu
Efterskoleforstander, med i
dialoggruppen
Orla Kristensen
Selvstændig erhvervsdrivende på
Sønderbro
Ove Dam Lauritsen
Lokalinspektør, Axelborg
Per Næss-Schmidt
Formand for afd.best Axelborg
Peter Rosenmeyer
Forretningsfører, Odinsgaard
Piratheep Rabindranath Tamils Rehabilitation Organisation, TRO
Susi Lindahl
Centerleder, Gefionsgårdens junior
og fritidsklub samt børnehave
Torben Krogh
Forretningsfører Lejerbo. Kolding
Ulla Herløv
Andelsboligforeningen Beringsgaard
Side 18
Det sker på Sønderbro
Sønderbro Kirke
Torsdag den 2. december kl. 19.00
”VI SYNGER JULEN IND” - Traditionen tro samler vi kræfterne på Sønderbro og synger sammen julen ind i
Sønderbro Kirke
Kirkens kor og organist vil bidrage
med julesange fra nær og fjern.
Blæsere fra FDF medvirker, ligesom
vi atter i år kan nyde Søndermarkskolens Luciaoptog. Der vil være rig lejlighed til at synge med på en række af
julens elskede salmer. Fri entré.
Søndag den 5. december kl. 16.00
Gaudete, julekoncert med to kor og
instrumenter. AOF-koret og Gudenå
folkekor opfører sammen ”Gaudete”,
der betyder ”Glæd Jer”. Fri entré.
Torsdag den 9. december kl. 14.30
Adventsfest i Sønderbro Kirke med
julehygge og julefortælling. Gratis kaffebord.
Søndag den 20.
februar kl.
16.00
DUO DANICA
i Sønderbro
Kirke
Kom og oplev oboisten Merete Hoffmann og organisten Asger Troelsen i
et program med værker af bl.a. Buxtehude samt MATADOR-komponisten
Bent Fabricius Bjerre, som har skrevet
musik specielt til de to musikere. Fri
entré.
”Gud og Spaghetti”. Bibelfortælling,
snak og fællesspisning for børn og
voksne, Sønderbro Kirke, onsdage kl.
17 - 18.30.
8. december, 5. januar, 2. februar.
Gerne tilmelding på 75 62 02 48 fredagen inden.
Idræt for sjov
Bhv.kl. - 5. kl. ifølge med forældre
hver torsdag kl. 15-18 i Kulturhuset sal
3. Træner Jørgen Egholm m.fl.
Axelbold
Bhv.kl - 5. kl. hver tirsdag kl. 13.4514.45 i Kulturhuset. Træner Jørgen
Madsen.
Floorball
3. kl. - 6. kl. hver mandag kl 14.30
- 15.30 i Kulturhuset. Trænere Martin
Düring og Birgitte Enoksen.
Floorball U-15
7. kl. - 9. kl. hver mandag kl. 15.4517.00 i Kulturhuset. Træner Martin
Düring.
Hip Hop
Åpark Centret
6. - 9. kl. hver tirsdag kl. 15.00-16.30
i Festsalen. Trænere Komediehuset.
Søndag den 16.
januar kl. 16.00
Nytårskoncert i
Sønderbro Kirke
med trompetisten
Martin Schuster
og Michael Rauff
ved orglet.
Festlige klange vil fylde kirkerummet
med smuk barokmusik af bl.a. Händel
& Bach. Fri entré.
Onsdag d. 1. december kl. 10-16
Juletombola med fortælleværksted og
underholdning.
3. - 6. kl. hver mandag kl. 13.45-14.30
i Musiklokalet. Leder Jette Bjerre.
Tirsdag d. 7. december kl. 17
Julefrokost. Billetsalg hos aktivitetsmedarbejder senest torsdag d. 2. december. Pris 135 kr.
7. - 9. kl. hver torsdag kl. 13.45-14.30
i Musiklokalet. Trænere Ungdomsskolen.
Torsdag den 20. januar kl. 14.30
Sogneeftermiddag i Sønderbro Kirke,
hvor Lise og Jørgen Sixhøi fortæller
og viser billeder fra Kina. Kaffe/ the
m. kage 25 kr.
Torsdag d. 9. december kl. 14
Banko med amerikansk lotteri.
Torsdag den 10. februar kl. 14.30
Sogneeftermiddag i Sønderbro Kirke.
Fhv. sognepræst Jette Dissing vil vise
billeder og fortælle om nadverbilleder
i kirkekunsten. Kaffe/the m. kage 25 kr.
Studiekreds i Sønderbro Kirke: torsdag den 27. januar og torsdag den 24.
februar kl. 16.30 - 18.00 v. sognepræst
Anne Marie Kristensen.
Undervisningsandagter i Sønderbro
Kirke onsdage kl. 17 - 18: 1. december, 12. januar, 26. januar og 9. februar
v. sognepræst Ebbe Elm. Organist
Michael Rauff medvirker.
Torsdag d. 9. december kl. 10-14
Salg af hatte og tørklæder v/Jytte
Andersen.
Kor
Fodbold
Bankospil
i Beboerhuset Axelborg hver tirsdag
kl. 19. Slutter d. 14. december og starter igen d. 4. januar 2011.
Torsdag d. 16. december kl. 14
Julefilm og julehygge. Se opslag når
tiden nærmer sig. Max. deltagerantal
på 35 personer. Derfor tilmelding efter
først til mølle princippet hos aktivitetesmedarbejder, dog senest mandag d.
13. december.
Mandag d. 20. december kl. 10.
Julebanko
Onsdag d. 22. december kl. 13.30.
Julegudstjeneste med kirkekaffe v/
Ebbe Elm, præst fra Sønderbro Kirke.
Aktiviteten lukket d. 24. december
Onsdag d. 29. december kl. 13.30
Nytårshalløj - vi ønsker hinanden godt
nytår!
Se opslag når tiden nærmer sig.
Side 19