1. No category

UNF
SÆSONPROGRAM 2013/2014
ANDRE FOREDRAG
Kærlighedens
kemi
Skud og skudlæsioner
Universets
oprindelse
Molekylær
gastronomi
Big Bang og
mørkt stof
Menneskelegemet
STUDIETURE OG
WORKSHOPS
og mange andre arrangementer
Kryptologi
LaTeX
Dyrestalden
Den Blå Planet
Odense
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
www.unf.dk
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Velkommen til sæson 2013/2014 i
UNF Odense
Hvordan ser en blæksprutte ud under overfladen? Hvordan nedbryder kroppen alkohol, og
hvorfor får vi tømmermænd? Hvad handler Schrödingers kat egentlig om? Hvordan opstod
universet og hvad er mørkt stof? Disse og mange andre spørgsmål findes der en naturvidenskabelig forklaring på, en forklaring, som vi vil finde svar på i sæson 2013/2014 i
UNF Odense.
UNF Odense har fokus på aktuel, relevant og spændende formidling af forskning inden
for natur, teknik og sundhed på gymnasieniveau. Det sker via foredrag, workshops og
studieture, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på naturvidenskaben og få stillet
nysgerrigheden.
Vores arrangementer er til for dig med en teknisk-, sundheds- og naturvidenskabelig
interesse - alle er velkomne. Ydermere kan arrangementerne
fungere som supplement eller perspektivering til undervisningen
i gymnasiet. Igen i år er der mulighed for, at klasser kan blive
vist rundt på de naturvidenskabelige institutter på SDU.
På gensyn i UNF Odense
Maria Karlsen, formand
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) Odense
2
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Kom til foredrag!
Det er nemt, ukompliceret og hyggeligt. Duk op alene eller tag et par venner med. At
deltage i de foredrag, workshops og studieture, som findes i dette hæfte, kræver medlemskab af UNF. Det kan købes i døren ved at møde personligt op ca. 10 minutter før et
arrangement begynder. Medlemskabet koster normalt 75 kr., men er gratis for de fleste
studerende. De forskellige rabatordninger er beskrevet bagerst i hæftet.
Når du melder dig ind i foreningen, får du et medlemskort, som giver dig adgang til alle
vores arrangementer i to på hinanden følgende halvår. Bemærk at enkelte arrangementer
kræver tilmelding på forhånd.
Arrangementerne afholdes typisk på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense.
Nærmere detaljer fremgår under det enkelte arrangement i dette hæfte.
På vores hjemmeside www.unf.odense.dk findes desuden anvisninger om,
hvordan du finder vej til vores arrangementer.
Om UNF
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening er en forening af unge frivillige, overvejende
bestående af frivillige universitetsstuderende​, der arbejder for at udbrede kendskab og
interesse for:
– Naturvidenskab
– Sundhedsvidenskab og medicin
– Ingeniørvidenskab og teknik
Den primære målgruppe er elever fra gymnasiale uddannelser; men alle med interesse,
unge såvel som gamle, er meget velkomne. Foredragene i programmet er delt mellem de
mange spændende grene af videnskaberne, og det faglige niveau er tilpasset ungdomsuddannelserne, således at alle kan følge med.
Vi takker
Tak til alle foredragsholderne for deres velvilje overfor UNF Odense. Endvidere skylder vi også Syddansk Universitet en stor tak for at stille lokaler til rådighed. Også tak til Det Naturvidenskabelige,
Det Tekniske og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet for moralsk og økonomisk opbakning. Sidst,
men ikke mindst, tak til alle vores sponsorer, der bidrager til foreningens virke.
3
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Jorden som en ildspyende drage
Torsdag, 5. september 2013, kl. 19.00, aud. U47, SDU
Ved lektor Flemming J. Frandsen, DTU Kemiteknik
Flemming J. Frandsen har i mere end 20 år arbejdet med optimering af kraftvarmeproduktion fra forbrænding af kul, biomasse og
affald, hvor der ofte sætter sig tykke skorper af aske i kedlen, som giver en nedsat varmeovergang. Skorperne – eller belægningerne - dannes typisk af calcium-aluminium silikater,
som klæber til hedefladerne. Det er eksakt den samme kemi som kan ses i aktion under
vulkanudbrud, hvor enten askepartikler eller meget varme rødglødende lava strømmer ned
af en bjergside. Flemming har også i årevis interesseret sig for jordskælv og vulkaner og er
en af verdens førende eksperter i aske og belægningskemi.
Foredraget giver en introduktion til askekemi ved høj temperatur, og viser den direkte kemiske kobling mellem belægninger i kedler og lava/vulkansk aske. Der gives en introduktion
til jordens struktur og kemi samt til konsekvenserne af pladetektonik: jordskælv, vulkaner,
tsunamier etc. Der bruges bla. eksempler fra berømte vulkanudbrud fx Santorini, Greece,
ca. 1630 BC.
nfj
Sære sygdomme
Torsdag, 12. september 2013, kl. 19.00, aud. U47, SDU
Ved læge Dennis Lund Hansen, Psykiatrisk afdeling, OUH
Sygdomme kan spænde fra det banale som en almindelig forkølelse, til det ekstremt besynderlige og skræmmende som
sygdommen ”Progeria”, hvor kroppen ældes op til otte gange
hurtigere end normalt.
For patienten er sygdomme en irriterende del af livet - for læger og andre forskere kan
sygdomme dog samtidig være et vindue til nye erkendelser.
Mange sygdomme kan fremstå uforklarlige – eller grænsende til trolddom – men der er en
forklaring! Forklaringen kan dog være lige så spændende og forunderlig, som var det ren
sort magi. De sære sygdomme kan, gennem menneskers lidelse, være med til at givet os
uvurderlig viden om vores krop, omverden og udvikling. Nervesygdommen ”Guillain-Barrérs
syndrom” har fx været med til at give os en større forståelse for immunsystemets molekylære mekanismer, og flere blodsygdomme kan være med til at fortælle, hvordan menneskeheden har spredt sig ud over jorden.
Foredraget vil koncentrere sig om forskellige ”sære” sygdommes årsag og den betydning
de har haft på vores kultur og videnskabelige forståelse af verden.
jjf
4
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Kryptologi
Workshop
Lørdag, 21. september 2013, kl. 13.00, aud. U28, SDU
Ved stud.scient Mie Johannesen, Institut for Matematik,
AU
Synes du, at kryptering og matematik er super sejt, så er denne dag lige noget for dig!
Du har måske prøvet at skrive en hemmelig meddelelse til en af dine venner, men hvordan
forhindrer du andre i at læse din meddelelse? Er det et kærestebrev, kan mælk og et stearinlys måske klare dit problem. Vil du forhindre, at andre kan komme på din bankkonto eller
bruge din facebookprofil, skal en mere kompliceret form for kryptering i brug. En af disse
typer kendes under navnet RSA-kryptering og bygger udelukkende på matematik.
Glem differentialregning og integraler. Det matematik, vi skal arbejde med, er matematik du
allerede kendte til, da du gik ud af 9. klasse. Det, vi skal bruge, er primtallene 2,3,5,7,... og
en gren af matematikken, du endnu ikke kender, nemlig restregning.
Program:
13.00-14.15 Introduktion til restregning.
14.15-15.30 Diskussion og afprøvning af ”gammeldags” krypteringsformer.
15.30-16.00 Pause
16.00-18.00 RSA-kryptering - kryptér og dekryptér din egen tekst.
Tilmeldingsfrist:
20. september
på odense.unf.dk
Deltagerbetaling:
Gratis for medlemmer
Mødested:
Syddansk Universitet,
Odense
Lokale U28
s o m
5
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Broer
Torsdag, 19. september 2013, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved repræsentant fra Rambøll
Rambøll har haft brorådgivning som en central kompetence
i over 50 år og har blandt andet været med til både rådgivnings- og vedligeholdelsesarbejdet af både Storebæltsbroen og
Øresundsbroen. Konstruktionen af broer involverer i dag mange
discipliner, blandt andet involverer det trafikstudier, miljøundersøgelser, geoteknik, vind og
meget mere.
Der findes i dag mange forskellige typer af broer såsom store stål- og betonbroer, hængebroer og skråstagsbroer, som alle har deres egen egenskaber.
Aftens emne er broer, og her vil en repræsentant fra Rambøll fortælle om broer, nogle af
de udfordringer der er ved brokonstruktioner og om Rambølls arbejde indenfor broer.
jsl
Komplekse tal
Torsdag, 26. september 2013, kl. 19.00, aud. U47, SDU
Ved ph.d.-studerende Søren Møller, Institut for Matematik
og Datalogi, SDU
De reelle tal er den mest brugte talmængde i både uddannelse og
anvendelse. Der er dog flere mulige udvidelser af de reelle tal, og
den mest udbredte og anvendelige af disse er de komplekse tal,
som bruges i alt fra ingenørvidenskab til kvantemekanik. Foredraget vil fokusere på de forskellige talmængder, deres bestemmende egenskaber, og hvordan de er entydigt bestemt
af disse. Der vil være fokus på lighederne og forskellene mellem de forskellige systemer og
eksempler på deres optræden og anvendelser. Vi vil herved observere, at de komplekse tal
kun er én, omendt måske den vigtigste, af en hel søskendeflok af spændende talmængder.
ncm
6
VÆLG NATURVIDENSKAB
FORDI DU BRÆNDER FOR DET
Du får en moderne naturvidenskabelig
uddannelse, hvor du kommer dybt ned i
dit fag.
• Du vil opleve de andre naturvidenskabelige
fagområders bidrag til netop dit fag
• Du vil få mulighed for at indgå i
forskningsteams i løbet af uddannelsen
• Du vil allerede i løbet af førsteåret selv
prøve kræfter med forskningsprojekter
• Du vil opleve et tæt og sammenhængende
studie- og forskningsmiljø
Lidenskab for videnskab
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Menneskelegemet
- et fascinerende bygningsværk
Studietur
Tirsdag, 1. oktober 2013, kl. 19.00, aud. U20, SDU
Ved lektor John Chemnitz, Neurobiologisk Forskning, SDU
I det 14. århundrede begyndte dissektion af menneskelegemer at blive tilladt, og den første
fuldstændige beskrivelse af menneskelegemet, på grundlag af detaljeret dissektion, blev
givet af Andreas Vesalius i 1545.
Dissektion indgår stadig som et element i undervisningen af kommende læger. Nye diagnostiske metoder er udviklet, fx CT- og MR-scanning, som på en helt ny måde visualiserer
kroppens struktur.
Foredraget vil omtale de materialer kroppen er bygget af og disses styrke, og give eksempler på hvorledes naturen har ”løst” kroppens konstruktion på, så struktur og funktion går
op i en højere enhed.
Desuden vil en ny teknik, plastinering, til fremstilling af biologisk materiale blive omtalt og
vist.
Tilmeldingsfrist:
30. september
på odense.unf.dk
sim
8
Deltagerbetaling:
Gratis for medlemmer
Mødested:
Syddansk Universitet,
Odense
Lokale U20
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Differentialligninger
Torsdag, 3. oktober 2013, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved postdoc. Henrik Skov Midtiby, Mærsk Instituttet, SDU
Hvordan vokser planter og dyrepopulationer i naturen? Hvordan
henfalder radioaktivt materiale? Hvordan hænger el-kabler og
hængebroer? Og hvordan kan man bruge differentialligninger til
at se på hastigheden af kemiske reaktioner? Dette er blot nogle
af de spørgsmål aftenens foredrag vil belyse.
Differentialligninger er et uovertruffent værktøj, når man ønsker at forudsige, hvordan ting
ændres over tid. Ved at beskrive hvordan et system ændres her og nu og derefter løse
den fremkomne differentialligning, kan vi se frem i tiden og finde ud af, hvordan systemet
ændres over længere tid. I foredraget vil vi se på anvendelsesorienterede eksempler af
differentialligninger, hvordan de er opstillet, og hvad deres løsninger fortæller om verden
omkring os.
n f j
HeLa
Kræften og kvinden der ændrede
verden
Torsdag, 10. oktober 2013, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved postdoc. Pernille Lund Hansen, Cancer- og Inflammationsforskning, SDU
I det sydlige USA døde en kvindelig tobaksarbejderske af kræft. Hendes familie boede
stadig i det, der engang var slaveboliger. Hun blev 31 år. Året var 1951, og kvinden var Henrietta Lacks. Celler fra Henriettas kræft blev de første menneskelige celler, som forskere
kunne dyrke uden for kroppen, og medførte derved en revolution i vores viden om celler
og kroppen, og om kræft. HeLa, som cellerne hedder, har været i rummet. Den samlede
masse af celler dyrket i laboratorier verden over, er langt højere end massen af Henrietta,
da hun var i live. Forskning i HeLa har betydet banebrydende resultater og været til grund
for 2 Nobelpriser, ca. 11.000 patenter og over 60.000 videnskabelige artikler. Viden skaffet på baggrund af cellerne har reddet utallige menneskeliv. Men cellerne er også kontroversielle. For Henrietta og hendes familie blev ikke spurgt om tilladelse til at tage dem, og
de fik aldrig at vide at cellerne fandtes.
s i m
9
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
LaTeX kursus
Tirsdag, 22. oktober 2013, kl. 17.00, aud. U24, SDU
Ved postdoc. Henrik Skov Midtiby, Mærsk Instituttet, SDU
Skal du til at skrive en opgave, hvor formler og matematik er en
vigtig del af indholdet? Så er LaTeX måske noget for dig. LaTeX
benyttes af forskere og studerende på naturvidenskab til udarbejdelse af rapporter og artikler. I workshoppen starter vi med at installere LaTeX, derefter
arbejder vi videre med en række eksempler på, hvordan LaTeX benyttes. Inden vi slutter
omkring kl. 20.00 har alle et virkende dokument, de kan arbejde videre med.
Program
17:00 Velkomst og kort præsentation af LaTeX’s fordele
17:15 Installation af LaTeX (miktex)
17:45 Introduktion til LaTeX vha. eksempler
19:00 Udlevering og tilpasning af en LaTeX-skabelon, der kan bruges til f.eks. rapporter
på studiet.
19:30 Spørgetid (hvordan gør jeg nu det her, kan man det, hvorfor)
Eksempel skrevet i LaTeX:
Tilmeldingsfrist:
15. oktober
på odense.unf.dk
hem
10
Deltagerbetaling:
Gratis for medlemmer
Mødested:
Syddansk Universitet,
Odense
Lokale U24
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Kærlighedens kemi
Torsdag, 24. oktober 2013, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved overlæge Troels Wesenberg Kjær, Klinisk Neurofysiologisk Afd., Rigshospitalet
Hjernen har enorm betydning for kærlighedslivet - men ofte er vi
ikke særlig bevidste om hjernens rolle.
Selv om processerne er ubevidste for den enkelte, vil vi prøve at
blive bevidste om, hvordan de påvirker os. Det er ikke nødvendigt at være hjerneekspert
for at være med. Vi starter med en kort introduktion til hjernens anatomi og fysiologi, så vi
er klar til at bevæge os ud i kærlighedens verden.
Troels vil gennemgå forelskelsens tre faser: tiltrækning, den akutte forelskelse og den
efterfølgende kærligheds-/sympatifase. Kemiske signalstoffer spiller en stor rolle i denne
sammenhæng, både som neurotransmittere, hormoner og luftbårne kemiske signaler fra
potentielle kærlighedsemner omkring os. Hvordan kan denne viden hjælpe os med at finde
eller fastholde den perfekte partner?
Det er ikke blot i kærlighedssammenhænge, men også inden for sex, at kemien styrer os.
Vi taler om orgasmens fysiologi og betydningen af balance i det autonome nervesystem.
Hvorfor er det så svært at lave gode hjerne-sex-studier?
a l a
Medicin i Nazityskland
Menneskeforsøg med dødelig udgang
Torsdag, 31. oktober 2013, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Therkel Stræde, Institut for Historie, SDU
Den nazistiske ideologi var i sin kerne biologistisk. Den skelnede
mellem ”værdige” og ”livsuværdige liv” udfra racemæssige kriterier. For at forbedre de
”værdiges” sundhed gennemførte nazistiske læger eksperimenter i koncentrationslejrene,
som påførte flere tusinde sagesløse fanger smerte, invaliditet og død. Nogle forsøg var
rent fusk, andre så gode videnskabeligt set, at vi bruger deres resultater stadigvæk. Foredraget vil beskrive nogle af disse eksperimenter og analysere, hvad der motiverede de
nazistiske læger til at lade hånt om enhver skreven og uskreven lægeetik. Det lægger også
op til diskussion af dilemmaet: er det forsvarligt overfor ofrene at bruge resultaterne af
disse forsøg i dag?
s i m
11
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Fotoner - at tælle lys
Tirsdag, 5. november 2013, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved civilingeniørstuderende Christian Buhl Sørensen,
Fysik og Teknologi, SDU
Fotoner er lysets mindste bestanddele, og dette foredrag vil give
dig en enestående mulighed for at finde ud af, hvor utroligt lidt en
foton egentlig er!
Civilingeniørstuderende i Fysik og Teknologi, Christian Buhl Sørensen, vil demonstrere og
diskutere sit arbejde med enkelte fotoner; fx enkelt-foton interferens, hvor en partikel opfører sig, som om den har været to vidt forskellige steder på samme tid, og spektroskopi af
kvanteprikker i mikrometer tynde film, hvor lys fra små halvlederpartikler påvirkes kraftigt
af metalpartikler i nærheden.
Hvis du har interesse i lys, lasere, nanoteknologi, spektroskopi, kvanteprikker, kvantemekanik eller optik, inviterer Christian dig indenfor til et par timer i de enkelte fotoners verden.
nkr
Nanomedicin
Fordi størrelsen betyder noget!
Torsdag, 7. november 2013, kl. 19.00, aud. U47, SDU
Ved postdoc. Pernille Lund Hansen, Cancer- og Inflammationsforskning, SDU
Almindelig medicin bader hele kroppen i de aktive stoffer – og
ikke kun de syge celler. Det giver dårlig effekt og mange bivirkninger. Men tænk hvis man
kunne skabe en lille kugle, der suser med blodstrømmen rundt i kroppen, indtil den møder
en helt bestemt celle fx en kræftcelle. Kuglen optages, og kræftcellen dør. Kræften kureres, uden at patienten oplever bivirkninger. Utopi eller fremtidsvisioner? Kun delvist!
Mange fremragende og potentielle lægemidler giver så slemme bivirkninger, at de ikke
kan bruges, eller nedbrydes af kroppen, før de virker. For at overkomme disse problemer,
samarbejder læger og molekylærbiologer med kemikere og fysikere om at pakke lægemidlerne ind i pakker i nanostørrelse. Herved beskyttes lægemidlerne og patienten mod
hinanden og sikrer bedre og mere effektiv behandling af sygdomme, hvoraf nogen ikke
kan behandles på anden vis.
nkr
12
21 ingeniøruddannelser
ingeniører opfinder og designer fx energirigtige
huse og intelligent træningsudstyr
Civilingeniør
Energiteknologi
Fysik og Teknologi
Innovation and Business
Kemi og Bioteknologi
Lærings- og Oplevelsesteknologi
Mekatronik/Mechatronics
Product Development and Innovation
Robotteknologi
Software Engineering
Velfærdsteknologi
Miljøteknologi (kandidat)
Konstruktionsteknik (kandidat)
Ingeniører opfinder og designer den nyeste
teknologi til renere energi, sundere fødevarer,
intelligente huse og miljøvenlige el-biler. Bliv
fx projektleder, forsker eller udvikler. Færdig
på 3,5 eller 5 år. Startløn 34.300,-. Ledighed
kun 3,0% (Gennemsnit for ingeniører fra IDA
og AC).
diplomingeniør
Bygningsteknik
Elektroteknik
Global Management and Manufacturing
Informations- og
kommunikationsteknologi (It)
Integreret Design
Interaction Design
Kemiteknik
Maskinteknik
Mekatronik/Mechatronics
Produktionsteknik
Stærkstrømsteknik
Læs mere på www.sdu.dk/ing
INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ
Bliv studerende for en dag
Afprøv ingeniørstudiet, før du bestemmer
dig. Ring til os på tlf. 6550 7522
eller send en mail til [email protected].
Scan QR-koden og se film fra alle ingeniøruddannelserne.
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Under blækspruttens
overflade
Workshop
Tirsdag, 12. november 2013, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved stud.scient Stine Waller og Cecilie Thibel Olesen,
Biologisk Institut, SDU
Blæksprutten er et bløddyr, men helt blød mellem ørerne er den ikke og det til trods for, at
den ingen ører har. Faktisk er blæksprutter nogle overraskende intelligente dyr. Men det er
ikke kun ud i intelligens, at de imponerer, også deres evne til at camouflere sig og udvise
farvespil er betagende og medvirker til stor fascination af disse mærkelige skabninger. Og
blæksprutter er virkelig nogle underlige væsener, de findes i utallige størrelser og afskygninger.
Under dette foredrag vil du høre mere om den forunderlige blæksprutte. Der bliver desuden
mulighed for at dissekere og nærstudere et eksemplar selv.
Tilmeldingsfrist:
10. november
på odense.unf.dk
llf
14
Deltagerbetaling:
Gratis for medlemmer
Mødested:
Syddansk Universitet,
Odense
Lokale U46
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Arkæometri - Det kemiske vindue til fortiden
Torsdag, 14. november 2013, kl. 19.00, aud. U47, SDU
Ved akademisk medarbejder Lilian Skytte, Institut for
Fysik, Kemi og Farmaci, SDU
Arkæologerne finder hvert år mange fortidslevn, der alene ved
en undersøgelse baseret på form, farve og andre fysiske karakteristika kan fortælle os om
en verden, der ligger hundrede – hvis ikke tusinde – år tilbage i tiden. En verden, der bliver
mere detaljeret og set i et klarere lys, når vi bringer kemien på bane i form af arkæometri.
Arkæometri er et væld af værktøjer, der gør os i stand til at fortælle mere om den enkelte
arkæologiske genstand, hvad enten det er keramik, malerier eller humane knogler. De
fleste har hørt om dateringer med kulstof-14, men der er meget mere til arkæometrien
end datering. Foredraget her vil præsentere nogle af de teknikker, der benyttes af arkæologerne i felten og forskeren i laboratoriet, som kan åbne de fascinerende vinduer til glemte
verdner og give os et indblik i det, man ikke kan se med det blotte øje.
k v k
Æbler
Torsdag, 21. november 2013, kl. 19.00, aud. U47, SDU
Ved seniorforsker Marianne G. Bertelsen, Institut for fødevarer, AU
Foredraget står i æblets tegn, når seniorforsker Marianne Bertelsen fra afdelingen for fødevarer ved Århus Universitet kommer og
fortæller om æblesorter og den forskning, der foregår omkring
dyrkning af æbler. Vi skal høre, hvordan kloning ikke just er et nyt fænomen indenfor frugtavl, og få svar på, hvad der kendetegner en god æblesort - set fra forbrugernes, frugtavlernes og afsætningens perspektiv. Vi skal høre om æblets naturlige modningsproces – med
særlig fokus på alt det, der gøres (eller ikke gøres) for at forsinke modningen, så frugten
kan holde sig længere. Der vil blive givet svar på, hvordan man måler og definerer ’kvalitet’
af æbler, og der vil være smagsprøver af forskellige æblesorter, så det bliver muligt selv at
opleve forskelle i smag og kvalitet.
Marianne Bertelsen vil også fortælle om den forskning, der i de seneste år er foregået for at
finde alternativer til anvendelsen af pesticider. Fx forskes der i brug af varmt vand og UVClys til bekæmpelse af rådsygdomme, og ude i plantagen kan svampesygdomme måske i
fremtiden bekæmpes med bagepulver eller overdækning.
g k h
15
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Menneskelegemet
- et fascinerende bygningsværk
Studietur
Tirsdag, 26. november 2013, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor John Chemnitz, Neurobiologisk Forskning, SDU
I det 14. århundrede begyndte dissektion af menneskelegemer at blive tilladt, og den første
fuldstændige beskrivelse af menneskelegemet, på grundlag af detaljeret dissektion, blev
givet af Andreas Vesalius i 1545.
Dissektion indgår stadig som et element i undervisningen af kommende læger. Nye diagnostiske metoder er udviklet, fx CT- og MR-scanning, som på en helt ny måde visualiserer
kroppens struktur.
Foredraget vil omtale de materialer kroppen er bygget af og disses styrke, og give eksempler på hvorledes naturen har ”løst” kroppens konstruktion på, så struktur og funktion går
op i en højere enhed.
Desuden vil en ny teknik, plastinering, til fremstilling af biologisk materiale blive omtalt og
vist.
Tilmeldingsfrist:
25. november
på odense.unf.dk
sim
16
Deltagerbetaling:
Gratis for medlemmer
Mødested:
Syddansk Universitet,
Odense
Lokale U46
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Kunstig intelligens og
robotter
Torsdag, 28. november 2013, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Kasper Støy, Mærsk Instituttet, SDU
Kunstig intelligens og robotter har været studeret intenst siden
midten af 60erne. Selvom denne forskning ikke har givet en komplet forståelse af begrebet intelligens, begynder der nu at tegne sig et billede af hvilke
elementer, der indgår i kunstig intelligens.I dette foredrag vil de første spæde skridt og
fejltagelser i klassisk kunstig intelligens blive beskrevet, derefter de såkaldte adfærdsbaserede robotter og til sidst den kropslige kunstig intelligens principper.
Emnerne vil blive belyst med eksempler fra robotverdenen hvor den kunstige intelligens
blandt andet finder sin anvendelse.
p h s
KVANT
Få rabat på KVANT
KVANT tilbyder alle medlemmer af UNF abonnement for kun 125 kr
(normalpris:180kr).
KVANT er et tidsskrift for fysik, geofysik og astronomi, der udkommer 4 gange om
året. Artiklerne skrives af forskere og vil ofte kunne læses med udbytte af gymnasieelever og studerende. KVANT indeholder desuden sektioner med nyheder, opgaver
og aktuelle bøger, og det er medlemsblad for en række foreninger.
Du kan tegne abonnement på www.kvant.dk. Opgiv venligst hvilken
halvsæson du er meldt ind i, så du får rabatten.
17
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Alkohol og tømmermænd
Torsdag, 5. december 2013, kl. 19.00, aud. U47, SDU
Ved lektor Bjarne Jochimsen, Institut for Molekylærbiologi
og Genetik, AU
Alkohol (ethanol) dannes ved naturlige gæringsprocesser og er et
accepteret rusmiddel i de fleste kulturer. De fleste af os kender nok til de effekter, som indtagelse af alkohol kan have. Vi optager alkohol gennem maven og tarmen, hvorfra den føres
til hjernen, som påvirkes så vi bliver mere frigjorte. Den fremkaldte rus varer ikke ved, da
vores krop er i stand til at nedbryde alkohol. Aktørerne i denne nedbrydningsproces findes
i leveren og udgøres af enzymerne alkohol dehydrogenase og acetaldehyd dehydrogenase,
som sammen omdanner alkohol til acetat, der omsættes i den normale levermetabolisme.
Enzymer er for små til at de kan studeres i mikroskop, men man kan få et billede af, hvordan
de ser ud, ved at udsætte proteinkrystaller for røntgenstråling. Kendskabet til enzymernes
3-dimensionale struktur har medvirket til opklaring af reaktionsmekanismen og danner basis
for design af nye lægemidler. Vi vil også se på, hvorfor der er forskel på, hvordan personer
reagerer på alkohol. Til slut kan vi diskutere jeres erfaringer/oplevelser med alkohol.
hej
Skud og skudlæsioner
Torsdag, 12. december 2013, kl. 19.00, aud. U47, SDU
Ved vicestatsobducent Peter Juel Thiis Knudsen, Retsmedicinsk institut, SDU
Sårballistik er læren om projektilers virkning i væv. Emnet har
desværre fået større og større aktualitet herhjemme. Dels deltager danske soldater i krigshandlinger, dels er skydevåben blevet
en del af dagens uorden i dele af Danmark. Der findes et utal af myter om skudlæsioner,
nogle overdriver og nogle underdriver skydevåbens skadevirkning, og pressen er sjældent
i stand til at skelne mellem fakta og fiktion. Foredraget vil derfor med baggrund i dels eksperimentelle undersøgelser, dels virkelige tildragelser, prøve at belyse mekanismen bag
skudlæsioner og virkningen af de almindeligste våben vil blive beskrevet. Også eksplosioner, ”skudsikre veste” og problemerne ved politiets bevæbning vil blive omtalt.
mwl
18
Sundhed – fra celle til Samfund
SundhedSuddannelSer
Drømmer du om at beskæftige dig med krop og sundhed?
Syddansk Universitet byder på et væld af studier inden for sundhedsvidenskab med masser af forskellige indfaldsvinkler og karrieremuligheder.
Sundhedsuddannelser på Syddansk Universitet:
medicin > audiologi > logopædi > audiologopædi > biomedicin >
Lægemiddelvidenskab > Klinisk farmaci> folkesundhedsvidenskab
> idræt og sundhed > klinisk biomekanik > sundhedsfaglig kandidatuddannelse > læs mere på sdu.dk
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
SCIENCECAMPS
UNF
SCIENCE
Verdens sejeste sommerferie!
UNF’s sommerskoler vender tilbage for 13. år i træk
med suværent socialt og fantastisk fagligt indhold
Forestil dig at tilbringe en uforglemmelig uge sammen med 40-70 andre unge, der ligesom dig selv, kan lide at fordybe sig i et fascinerende fagområde! Dét er lige netop, hvad
du kan opleve på en UNF ScienceCamp.
Din favorit-camp
Brænder du for kemi eller er det i virkeligheden nanoteknologi, der er din store interesse?
Kunne du tænke dig at udvikle et computerspil, studere fjerne galakser eller jonglere med
avanceret matematik på universitetsniveau? Eller vil du hellere bygge robotter og klone
bakterier? UNF har noget af det hele – og der kommer hvert år nye camps til. Find din
favorit på hjemmesiden camps.unf.dk!
Aktiviteterne
Glæd dig til et varieret program med besøg på forskellige virksomheder og forskningsinstitutioner, forelæsninger, spændende laboratorieforsøg og et væld af sociale aktiviteter.
Sommerskolerne henvender sig for det meste til alle unge på gymnasiale uddannelser,
mens nogle enkelte er rettet mod elever i grundskolen, og vi er ligeglade med dine
karakterer – det eneste, du skal bruge, er din interesse for naturvidenskab og en uge af din sommerferie!
UNF arrangerer sommerskolerne
i samarbejdemed en lang række
universiteter, fonde og virksomheder i hele landet. Den uhørt
lave pris for at deltage ligger derfor typisk omkring
500 kr., som inkluderer
kost og logi for
hele ugen.
20
Tak til sponsorer for camps 2013:
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
CAMPS
UNF
SCIENCECAMPS
UNF afholdte i 2013 hele fem forskellige sommerskoler; fire for gymnasieelever og en for
folkeskoleelever. Planlægningen af næste sommer er allerede nu så småt igang. Herunder
løfter vi sløret for lidt af alt det, vi har i støbeskeen. Gå ind på vores hjemmeside omkring
december for at se det endelige program!
Matematik Camp 2014
Synes du matematiske beviser er smukke? Er matematiske
udregninger spændende? Vil du udfordre dig selv på nye områder af matematikken?
Matematik Camp 2014 er en lærerig og uforglemmelig uge
i sommerferien, hvor du, sammen med 59 andre unge med
forkærlighed for matematik, vil lære at lege med tallene på
spændende og anderledes måder.
Oveni alt det faglige er der desuden planlagt et fedt socialt
program, så du både får ny viden og nye venner med hjem.
Læs mere på camps.unf.dk!
år
Sofie 17
y Camp
Chemistr
Jona
s 17
år
Astr
o Ca
mp
år
Nanna 18
mp
Astro Ca
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og aflysninger.
Opdateret info på camps.unf.dk
camps.unf.dk
21
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Bjørnedyr
Torsdag, 9. januar 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Nadja Møbjerg, Biologisk Institut, KU
Bjørnedyr er mikroskopiske dyr med en størrelse fra omkring 0,1
mm og op til 1,2 mm. De findes i mosser på vores hustage, men
også i havet, fra tidevandszonen til bunden af dybhavet, på toppen af de højeste bjerge og i polare egne, f.eks. på Grønlands
indlandsis. De er exceptionelle blandt de flercellede dyr p.g.a. deres tilpasninger til de mest
ekstreme miljøpåvirkninger. Mange arter kan gå i kryptobiose, en form for latent liv, og i
denne tilstand bl.a. tåle udtørring, nedfrysning og ophold i rummet. Foredraget giver en
oversigt over bjørnedyrenes placering i dyreriget, deres anatomi og hvad der på nuværende
tidspunkt kendes til de fysiologiske og molekylære mekanismer, som formodes at ligge til
grund for dyrenes evne til at overleve ekstreme forhold.
hch
Schrödingers kat
Torsdag, 16. januar 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved adjunkt Esben Schøler Nielsen, Tornbjerg Gymnasium
Historien om hvorfor en fiktiv kat blev udsat for et sadistisk tankeeksperiment, som vi stadig snakker om.
Kvantemekanikken har haft og har enorm betydning for naturvidenskaben og åbnede en
verden, der har fascineret også udenfor naturvidenskaben. Kvantemekanik har også et ry
for at være noget uforståeligt noget der bliver brugt som undskyldning, når der er ting, vi
ikke kan forklare. I kvantemekanikkens historie kommer vi forbi en parade af de største
videnskabsfolk og mest sindrige eksperimenter, fascinerede opdagelser og banebrydende
teknologier fra de sidste 100 år. Alt sammen for at prøve at forstå de basale principper,
fjerne noget af mystikken og forstå hvad det er for nogle spørgsmål, kvantemekanikken
forsøger at give svar på, og hvordan den moderne videnskab ser på verden.
nfj
22
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Meteoritter
Nøglen til vores og Solsystemets
oprindelse
Torsdag, 23. januar 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Henning Haack, Statens Naturhistoriske Museum, KU
Den 15. februar 2013 blev atmosfæren over Sibirien ramt af et klippestykke på ikke mindre
end 10.000 tons. Det udløste en eksplosion 30 gange kraftigere end Hiroshima-bomben.
Jorden rammes hvert år af ca. 75.000 tons materiale fra rummet. De meste af materialet
opsmeltes i den øvre atmosfære, enkelte stykker falder som meteoritter og de – meget
sjældne – større stykker forårsager af og til katastrofer på både lokalt og globalt plan. Nedslag på størrelse med det i Sibirien sker ca. 1 gang/århundrede. Henning Haack vil fortælle
om det billede vi kan tegne af vores eget Solsystems oprindelse ved at se på meteoritter
og ved at kigge på de steder i vores galakse, hvor der dannes solsystemer i dag. Ved at
kombinere data fra bl.a. astronomi og geologi, kan vi i dag komme med et temmelig detaljeret bud på, hvordan Solsystemet blev skabt og dermed nærme os et svar på, om der
kunne være andre solsystemer med mulighed for liv.
n f j
Nanoteknologi
Udvikling, teknikker og anvendelse
Torsdag, 30. januar 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved civilingeniørstuderende Sebastian Kim Hjælm Andersen, Fysik og Teknologi, SDU
Der er sket meget siden den første computer på størrelse med et
hus gjorde simple beregninger i 1946. De seneste 20 år er udviklingen gået rigtig hurtigt.
Nanoteknologien er i dag over det hele, både i form af naturens egen evolution og i form
af menneskeskabte opfindelser: sensorer, solceller, fladskærme og hurtigere og mindre
computere.
Foredraget vil give et overblik over hvad nanoteknologi er for noget, og hvordan den har
ændret vores verden. Få et forhold til størrelsen nanometer og forstå hvordan man arbejder
med så små ting i praksis. Hør hvordan materialers egenskaber markant ændres når dimensionerne mindskes til nanostørrelse, og hvordan dette kan anvendes i fremtidens teknologi.
h s m
23
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Teknologi i naturfagsundervisningen
Workshop
Tirsdag, 4. febuar 2014, kl. 17.00, aud. U46, SDU
Ved ph.d.-studerende Linda Ahrenkiel og retskemiker
Martin Worm-Leonhard, Institut for Matematik og Datalogi
og Retskemisk Institut, SDU
I dag går de fleste gymnasielever rundt med et spektrofotometer, et magnetometer, et
kompas, et accelerometer, diverse ekstra sensorer, en high-speed datalogger og en computer i lommen. Normalt kaldes det en mobiltelefon, men med en forholdsvist lille indsats
kan det blive et vigtigt måleinstrument, der kan anvendes i undervisningen, og derved både
inddrage eleverne, og gøre dem i stand til at foretage yderligere undersøgelser på egen
hånd.
Dagens arrangement vil fokusere på smartphones og hvilke apps og computerprogrammer, der kan anvendes til opsamling og behandling af data herfra. Andre muligheder vil
også blive præsenteret og diskuteret, herunder både almindelig digitalfoto, video og microcontrollere som fx Arduino.
Der vil både være teoretisk gennemgang, praktiske øvelser og demonstrationer, og mulighed for diskussion og ideudveksling.
Tilmeldingsfrist:
3. febuar
på odense.unf.dk
lia
24
Målgruppe:
Kun for undervisere
Deltagerbetaling:
Gratis for medlemmer
Mødested:
Syddansk Universitet,
Odense
Lokale U46
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Ørets udviklingshistorie
Torsdag, 6. febuar 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Jakob Christensen-Dalsgaard, Biologisk Institut, SDU
For mange mennesker er hørelsen den sans, de nødigst ville undvære, fordi så meget af vores sociale samvær bygger på lydkommunikation. Men hørelsen er også en vigtig sans, fordi den gør
os i stand til at registrere, hvad der sker i vores omverden. Fordi hørelsen er så vigtig, er
øret blevet tilpasset i løbet af 500 millioner års evolution. De tidligste hvirveldyr havde en
slags øre, men de havde en ganske anden form for hørelse end os. For det første levede de
i vand, som har helt andre lydegenskaber. For det andet behøvede de ikke strukturer som
mellemører, da lyden effektivt kunne gennemtrænge dem. For det tredje handlede deres
hørelse nok mest om at reagere på mekaniske forstyrrelser nær dyrene.
Da hvirveldyrene gik på land for ca. 360 millioner år siden, regner vi med, at de var næsten
stendøve. Igennem tilpasninger de næste 100 millioner år forbedrede de deres lydfølsomhed, indtil mellemøret dukkede op for ca. 250 millioner år siden.
Foredraget vil beskrive denne udviklingshistorie og komme ind på nogle af de fantastiske
tilpasninger af øret, som forskellige nulevende arter har udviklet.
h e j
Aktuel Naturvidenskab er et naturvidenskabeligt formidlings- og
debatforum for alle, der interesserer sig for naturvidenskab. Artiklerne
skrives primært af fagfolk og udgives af Aarhus Universitet i et redaktionelt samarbejde mellem en lang række institutioner - heriblandt
landets øvrige universiteter.
Artiklerne dækker alle områder inden for naturvidenskab, og du vil
også finde artikler om videnskabsteori og filosofi i bladet.
Få UNF-rabat på Aktuel Naturvidenskab!
Via dit UNF-medlemskab kan du få abonnement på bladet for kun 194
kr. for et årsabonnement bestående af i alt 6 numre - normalpris 294 kr.
Bestil et gratis prøveeksemplar via vores hjemmeside
www.aktuelnaturvidenskab.dk
eller på tlf.: 8942 5555.
Aktuel Naturvidenskab
Ny Munkegade 120, Bygn. 1520
8000 Århus C
www.aktuelnaturvidenskab.dk
25
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Millennium Prize-problemerne
Torsdag, 13. febuar 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved ekstern lektor Frank Villa, IMADA, SDU
Ved århundredeskiftet 1899-1900 fremlagde David Hilbert 23
uløste matematiske problemer. De kom til at spille en enorm rolle
for matematisk forskning i de følgende 100 år.
Inspireret af dette annoncerede Clay Institute of Mathematics ved årtusindeskiftet 19992000 syv store uløste problemer som de kaldte for ”Millennium Prize-problemerne”. Samtidigt udlovede de en dusør på 1 million dollars pr. problem til den person som fremlagde
en korrekt løsning.
I foredraget (som nemt vil kunne forstås af gymnasieelever!) vil jeg kort beskrive de syv
problemer og deres status anno 2014. Men i stedet for at gå i detaljer med det matematiske indhold vil jeg tage en videnskabsteoretisk drejning og prøve at beskrive den rolle som
formodninger spiller i matematik.
mlk
Kemoterapi
Torsdag, 27. febuar 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved læge Dennis Lund Hansen, Hæmatologisk afdeling X,
OUH
Kemoterapi, ordet emmer af syge patienter og rædselsfulde
behandlinger. Medicinsk dækker ordet dog stort set alle former
for medicin, med betydningen: ”En behandling der virker med
kemi”. Foredraget vil dog holde fokus på de stoffer der er blevet næsten synonyme med
ordet ”kemoterapi” - de såkaldte antineoplastiske kemoterapeutika, cytostatika eller (anti-)
kræftmedicin.
Antineoplastiske kemoterapeutika er specielle i forhold til andre lægemidler, da de ofte er
så giftige, at der kun er lille forskel på en virksom og en dødelig dosis. Dette give nogle
særlige udfordringer i behandlingerne. Da stofferne ofte også virker mange steder i kroppen, kan bivirkningerne være meget forskellige.
Foredraget vil fokusere på den basale forståelse af, hvad en antineoplastiske lægemiddel
er, og hvordan de virker, samt hvorfor der er bivirkninger. Vi vil stifte bekendtskab med
stoffer fra både den ”milde” og den ”tunge” ende af spektret – og forsøge at spå om,
hvad fremtiden bringer, kan vi måske undvære ”kemoterapi”?
nkr
26
Naturvidenskab er mere end bare ord
Prøv kræfter med naturvidenskaben inden du træffer dit
valg om uddannelse.
•
•
•
•
Bliv studerende for en dag
Lav dit studieretningsprojekt - nov. og dec.
Kom i studiepraktik - uge 43
Kom til Åbent Hus - 1. marts 2014
Læs mere på www.sdu.dk/moednaturvidenskab
Lidenskab for videnskab
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Olieproduktion i Danmark – set indefra
Torsdag, 6. marts 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved senior petroleum engineer Johnny Hartvig Olsen,
Mærsk Olie og Gas AS
To timers flyvning vest for Esbjerg arbejder flere hundrede mænd
og kvinder, døgnet rundt, året rundt, på at få olie og gas op af undergrunden under den danske Nordsø. Typisk gemt to kilometer eller mere under jorden, er kulbrinterne både svære
at finde, vanskelige at komme til, og potentielt farlige når vi først har fået fat i dem. At finde
olie er et high-tech teamarbejde, fra første øjeblik en geofysiker eller ingeniør får en god
idé, til olien flere år senere ryger gennem en rørledning til land. Foredraget vil give en introduktion til, hvor olien kommer fra, fokusere på hvordan vi finder den, og hvad det kræver at
få olien op – fra avancerede analyser, simuleringer og geologiske modeller, til boringen af
komplekse brønde med avancerede teknikker til navigation i flere kilometers dybde. Få et
indblik i en verden hvor dagligdagen er en konstant balancegang mellem succes og fiasko.
mbha
Universets oprindelse
Torsdag, 13. marts 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Martin Sloth, CP3-Origins, Institut for Fysik,
Kemi og Farmaci, SDU
Universet har altid fascineret os mennesker, men hvordan begyndte det hele? Har Universet i det hele taget en begyndelse?
Hvad er Universet lavet af? Hvordan kan vi vide at Big Bang fandt
sted for 13,8 milliarder år siden? Hvad er specielt ved vores Univers? Hvad ved vi om Universets endelige skæbne?
I foredraget forsøger Martin Sloth at besvare disse og mange flere spørgsmål om vores
forståelse af Universet.
nkr
28
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Dyrestalden
Studietur
Tirsdag, 18. marts 2014, kl. 19.00, Winsløwsparken
Ved lektor Peter Bollen, Biomedicinsk Laboratorium, SDU
Forsøgsdyr anvendes til en bred vifte af forskningsdiscipliner fra
molekylær medicin til organkirurgi. På Biomedicinsk Laboratorium
mødes disse discipliner i et dynamisk forskningsmiljø. Biomedicinsk Laboratorium er det
centrale laboratorium for dyreforsøg på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Stedet sikrer, at dyreforsøg kan udføres under kontrollerede forhold, og ikke mindst
uden at dyrene lider under forsøgene.
Dansk lovgivning regulerer, at dyreforsøg kun kan tillades, hvis dyrene ikke oplever ubehag,
smerter og varige men. Og hvis det er muligt, skal dyreforsøg erstattes med forsøg, som
ikke indebærer anvendelse af levende dyr. Inden for kirurgisk træning af læger i uddannelsesstillinger, imødekommes disse principper ved anvendelse af attrapper ved de første
øvelser. Teknisk komplicerede kirurgiske indgreb, som laparoskopisk kirurgi eller mikrokirurgi kan med fordel indlæres ved introducerende øvelser på attrapper. Først derefter
anvendes bedøvede grise eller bedøvede rotter.
Besøget til Biomedicinsk Laboratorium fokuserer i år på eksperimentel kirurgi, og efter en
rundvisning i forsøgsstalden og på operationsstuerne, vil deltagerne selv kunne afprøve en
kikkeroperation på en attrap og et mikrokirurgisk indgreb under en mikroskop, ligeledes på
en attrap, og på denne måde få et indblik i kirurgiens verden.
Tilmeldingsfrist:
15. marts
på odense.unf.dk
Tilmeldingen åbner:
1. januar
Deltagerbetaling:
Gratis for medlemmer
Mødested:
Winsløwsparken
J. B. Winsløws vej 23
5000 Odense C
p l r
29
Christian leger med lys
og lyd på gymnasiet
ingeniørstuderende Christian Buhl sørensen holdt oplæg
om optik, nanoteknologi og akustik for gymnasieeleverne.
ingeniørstuderende Christian Buhl sørensen
delte sin begejstring for optik, nanoteknologi
og akustik, da han holdt oplæg på
gymnasiet htX skjern.
Elevernes opmærksomhed var fanget, da Christian Buhl Sørensen fortalte om, hvordan man
omsætter de matematiske og fysiske teorier
til praktiske løsninger.
”Det er fantastisk at have en idé om, hvordan
apparaterne fungerer og derefter selv kunne
fremstille dem,” siger Christian, der viste eleverne et interferometer, han selv har udviklet,
og som fx kan bruges til at analysere lys.
Han læser til civilingeniør i Fysik og Teknologi og var på Gymnasiet HTX Skjern for at
fortælle interesserede elever om sin ingeniøruddannelse på Syddansk Universitet i Odense,
hvor han studerer optik, nanoteknologi og
akustik.
INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ
Christian er bl.a. dybt fascineret af laserteknologien og dens muligheder:
”En forskergruppe hos os arbejder med raman
spektroskopi, hvor man rammer fx kød med
en laserstråle og får et præcist ’fingeraftryk’
af molekylerne på overfladen uden, at det
påvirker eller ødelægger molekylerne. I fremtiden vil man i supermarkedet med en scanner
straks kunne se, hvad fx frugter og grøntsager
er sprøjtet med. Det er jo ret godt,” siger han.
Belinda Sandvang Jensen går i 3g og overvejer
en fremtid som kemi-ingeniør. Hun benyttede lejligheden til at få Christian til at forklare
om Michelsons Interferometer, som indgår i
et eksamensprojekt. Det demonstrerede han
bl.a. for hende ved hjælp af et cykelhjul.
Vil du også have en ingeniørstuderende ud at
holde oplæg? Så kontakt os på
[email protected] eller tlf. 6550 7522
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Fusionsenergi
Hvordan går det med at efterligne
solen?
Torsdag, 20. marts 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved seniorforsker Søren Bang Korsholm, DTU Fysik
Videnskabsfolk har siden 50’erne arbejdet intensivt på at realisere fusionsenergi som en reel energikilde på Jorden. Fusionsenergi er Solens og stjernernes energiform, og drømmen er at efterligne Solen i kraftværker på jorden. Lykkes det, vil
menneskeheden have en energikilde med uudtømmelige energiressourcer, der vil frigøre os
af afhængighed af fossile brændsler. Udfordringerne på vej mod et sådant kraftværk er dog
enorme. Brændstoffet skal opvarmes til 200 mio. grader (over 10 gange temperaturen i solens centrum), og det skal holdes svævende i et magnetfelt på flere Tesla i et vakuumkammer på over 1000 m3. Magnetfeltspolerne er større end nogen andre superledende spoler,
og hele kraftværket skal vedligeholdes af robotter, som skal være mere alsidige og robuste
end nogen andre robotter. Vi forventer, at det første kommercielle fusionskraftværk først
står færdigt i 2040’erne. I foredraget vil vi kigge på det fundamentale bag fusionsenergi,
samt gennemgå status og fremtidsplanerne for forskningen.
s o m
CSI i felten
Tirsdag, 25. marts 2014, kl. 17.00, aud. U46, SDU
Ved ph.d.-studerende Linda Ahrenkiel og retskemiker
Martin Worm-Leonhard, Institut for Matematik og Datalogi
og Retskemisk Institut, SDU
Der er sket en forbrydelse, og vi er ved at drukne i spor, men
mangler friske øjne til at hjælpe os med at analysere dem, så hvis
du kunne tænke dig at være kriminaltekniker, retsmediciner eller retskemiker for en aften,
så er det lige dig vi har brug for!
CSI i felten vil lære dig, hvordan man bestemmer dødstidspunkt, identificerer gifte og misbrugsstoffer og analyserer DNA-spor i praksis samt give dig en forståelse for metodernes
principper, styrker og begrænsninger, der vil gøre dig i stand til at bidrage til opklaringen
med analyse og fortolkning af spor og resultater.
NB: Langt arrangemant. Kræver tilmelding på odense.unf.dk
l i a
31
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Molekylær gastronomi
Videnskaben bag smagen
Torsdag, 27. marts 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved professor og centerleder Ole G. Mourtisen, Memphys, SDU
Det er ikke noget nyt, at mennesket har reflekteret over maden
og kogekunsten. Nysgerrighed kender ingen grænser, og spørgsmål om råvarer fx hvad
der sker under opbevaring og tilberedning, hvorfor maden smager, og hvilke næringsstoffer der er i, har vi nok alle stillet. Gastronomien blev tidligt knyttet til kemien, og i nyere
tid har fagområder som fødevareteknologi, levnedsmiddelvidenskab, sensorik, psykologi,
human ernæring og allersenest fysikken (gastrofysik) meldt sig på banen. En nyere trend
satte ind med ‘molekylær gastronomi’, som bragte gastronomi og videnskab tættere sammen, selvom det var så som så med det ’molekylære.’ Med udgangspunkt i videnskaben
bag selve smagssansen vil foredraget give et eksempel på, hvad en sand molekylær tilgang
til gastronomien kan være og illustrere eksemplet med den nyeste viden om umami-receptoren og dens virkningsmekanisme samt forklare, hvorfor makrel i tomat smager godt.
gkh
Ny teknologi og menneskelig sansning
Torsdag, 3. april 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved forskningschef Søren Bech, Bang & Olufsen
Vi lever i dag i et samfund, hvor der i stigende grad er behov
for at måle og sætte tal på ting. Inden for udviklingen af lyd,
teleteknik og forbrugerteknik er dette også gældende, og der er et behov for at måle,
evaluere og vurdere både de tekniske og den perceptuelle og subjektive opfattelse af nye
produkter og innovationer.
Et stigende antal af nye produkter er baseret på specifikke egenskaber af eksempelvis
høreoplevelser. Disse sanser er ofte meget ikke-lineære, hvilket betyder, at lydkvaliteten
af sådanne systemer ikke kan måles med de traditionelle fysiske målinger. I stedet er man
nødt til ty til perceptuelle opfattelsesevalueringer i form af høre- og synstest. Men hvordan
måler man objektivt på menneskelige sanser og opfattelser inden for syn og hørelse?
Dette vil professor og forskningschef Søren Bech fortælle mere om. Foredraget vil også
komme ind på anekdoter omkring, hvordan de hos Bang & Olufsen blandet andet bruger
målingerne og standardiserer deres testlokaler.
jsl
32
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Langtidshukommelsen
Torsdag, 10. april 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Simon Nørby, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU
Hvordan virker langtidshukommelsen, og hvad har betydning for
god og dårlig hukommelse?
Langtidshukommelsen indeholder fakta om verden, viden om os
selv, erindringer af personlige oplevelser mv. Langtidshukommelse er afgørende for, hvordan vi forstår os selv og vores omverden. I dette oplæg ses der på, hvordan man kan skelne
mellem forskellige former for bevidst og ikke-bevidst hukommelse samt oplevelsesorienteret og abstrakt hukommelse. Samtidig forklares det hvilke faktorer der har betydning for
god versus dårlig hukommelse.
l l f
Det effektive danske
energisystem
Torsdag, 24. april 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Brian Elmegaard, DTU Mekanik
Foredraget vil tage udgangspunkt i det danske energisystem som
dokumenteret i den årlige Energistatistik udgivet af Energistyrelsen. Denne beskriver, hvordan energikonvertering og –forsyning sker i det danske energisystem, som fremstår som unikt med en stor andel kraftvarme og en væsentlig andel
af vedvarende energi. Alt i alt et system med høj effektivitet. Dernæst vil funktionen af de
enkelte anlægstyper, specielt kraftvarmevarmeværker og varmepumper blive introduceret.
For at forstå disse anlæg som konverterer mellem energi som arbejde og varme vil de
termodynamiske love og deres betydning for funktionen af anlæggene blive berørt. Foredraget vil dernæst diskutere den fremtidige udvikling af energisystemet. Det forventes, at
det danske energisystem frem mod 2050 vil blive uafhængigt af fossile energiressourcer,
og at der derfor skal ske meget stor udbygning med teknologier baseret på vedvarende
energi, vind, sol, geotermi samt ske introduktion af varmepumper og lagringsteknologier i
meget stor udstrækning.
h e m
33
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Den Blå Planet
Studietur
Lørdag, 3. maj 2014, kl. 8.00, Den Blå Planet, Kastrup.
Få en eksklusiv guidet tur i et af verdens mest spektakulære akvarier.
Bliv klogere på, hvordan naturen har inspireret til den hvirvlende bygning, og hør nærmere
om hammerhaj, pjaltefisk og andre af planetens dyr.
Som noget ganske specielt kommer du også bag kulisserne og ser, hvordan et akvarium
fungerer bag glasruderne. Du får et indblik i al den teknik, der sørger for krystalklart vand
til hammerhajer og piratfisk.
Tilmeldingsfrist:
1. maj
på odense.unf.dk
sim
34
Tildmeldingen åbner:
1. januar
Deltagerbetaling:
Gratis for medlemmer
Mødested:
Syddansk Universitet,
Odense
Hovedindgangen
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Tungions- og partikelfysik
Torsdag, 1. maj 2014, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Christian Holm Christensen, Niels Bohr Institut,
KU
På grænsen mellem Schweiz og Frankrig ligger The Large Hadron Collider, som siden 2009 har leveret kollisioner mellem protoner og tunge atomkerner
ved hidtil usete hastigheder. Placeret omkring den 27 km lange tunnel er der fire forskellige
eksperimenter, der på hver sin måde forsøger at besvare nogle af de fundamentale åbne
spørgsmål indenfor fysikken: Findes der en (eller flere) Higgs-partikel(er)? Hvordan opfører
kvarker - atomkernernes mindste byggesten - sig når de er isoleret? Findes der tunge
partnere til de kendte partikler? Hvordan så universet ud en milliontedel af et sekund efter
The Big Bang? — før kernepartiklerne blev dannet og alting svømmede rundt i en suppe af
kvarker og gluoner. Foredraget vil tage afsæt i de nyeste resultater fra særligt de to eksperimenter med dansk deltagelse: ATLAS og ALICE. ATLAS er et generelt eksperiment, der
leder efter partikler, mens ALICE er specialiseret til at undersøge de stærke kernekræfter
ved at undersøge kollisioner mellem tunge atomkerner.
s i m
Big Bang og mørkt stof
Torsdag, 8. maj 2014, kl. 19.00, aud. U45, SDU
Ved lektor Mads Toudal Frandsen, CP3 - Origins, Institut
for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU
I dag ved vi, at det er kun 4 % af universet, som består af stof,
vi kan se. Det er universets ’lyse side’ som udgøres af de kendte
elementarpartikler. Men der er også en ’mørk side’, som bl.a.
består af ’mørkt stof’ og mørk energi, som vi ikke kan se og observere direkte, men som
udgør næsten fem gange så meget af universet. Mørkt stof er bl.a. nødvendigt for at kunne
forklare de største strukturer, vi observerer i universet. Det er stadig et åbent spørgsmål,
hvad mørkt stof består af.
I dette foredrag vil jeg forsøge at forklare hvordan vi kan være sikre på at mørkt stof findes,
hvad dets rolle er i universet og hvad det måske kan bestå af på elementarpartikel niveau.
n c m
35
Forslag til foredrag?
samt studieture eller workshops
Tirsdag, 25. februar 2014, kl. 17.00, lokale U105, SDU
Har du idéer til foredrag eller studiebesøg? Kunne du tænke dig
at arrangere foredrag, være med til at lave et program, eller
har du bare lyst til at se, hvad UNF er, så kom med til...
Planlægningsmøde
Tirsdag, 25. februar 2014, kl. 17.00,
lokale U105 på Syddansk Universitet, Odense
Alternativt kan du skrive en mail til [email protected]. Vi håber, du møder op,
det er helt uforpligtende, og UNF giver aftensmad. På planlægningsmødet bestemmes,
hvordan næste sæson kommer til at se ud, så det er her, alle ideer og forslag skal frem
på bordet. Hvis du vil prøve kræfter med formidling af naturvidenskab i UNF, så tøv ikke
med at møde op!
UNF Odense
Et sted for dig?
I UNF Odense arbejder vi for at skabe og fastholde interessen
for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknik blandt unge.
Det gør vi ved at udføre sjove/flotte/eksplosive eksperimenter
og afholde spændende arrangementer.
Som arrangør oplever du et sprudlende, stimulerende og udfordrende foreningsliv med
plads til alle interesser!
Du styrker bl.a. dine evner indenfor
-formidling
-projektstyring
-ledelse
I UNF Odense lægger vi også vægt på det sociale. Der er tilbud om spil- og grillaftener,
fællesspisning m.m. Der er altså rig mulighed for både at blive fagligt inspireret og få en
dejlig omgangskreds af sjove og hyggelige mennesker i UNF Odense.
Kunne du tænke dig at være med eller vide mere?
Du er altid velkommen til at møde op til et foredrag og se, hvad vi laver, og få en snak
med os eller sende en mail til [email protected] for at høre mere.
Generalforsamling
UNF Odense
Tirsdag d. 11. marts 2014, kl. 18.00, lok. U105, SDU
Dagsorden:
1. 2. 3. 4. 5. Valg af dirigent
Valg af referent
Formandens beretning
Kassereren fremlægger
revideret regnskab til
godkendelse
Fastlæggelse af næste års
kontingent
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af bestyrelsessuppleanter
8. Valg af revisor
9. Valg af revisorsuppleant
10. Behandling af
indkomne forslag
11. Eventuelt
Alle er velkomne, UNF giver aftensmaden. Forslag, der ønskes behandlet under pkt. 10, skal være
formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen ([email protected]). Endelig
dagsorden kan findes på internettet en uge før.
Rundvisninger på Det
Naturvidenskabelige Fakultet
Igen i år tilbyder UNF Odense rundvisninger på de naturvidenskabelige institutter på Syddansk Universitet. Rundvisningerne varetages af studerende på de pågældende institutter
og foregår på foredragsaftenener umiddelbart inden foredragene. Tilbuddet udbydes til
klasser efter henvendelse fra læreren til [email protected].
Det Naturvidenskabelige Fakultets institutter
- Biologisk Institut
- Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF)
- Institut for Matematik og Datalogi (IMADA)
- Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB)
Ved henvendelse angives hvilke institutter, der er
interesse for.
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Medlemskab
For at deltage i UNFs aktiviteter kræves et medlemsskab af UNF.
Medlemskabet koster 75 kr. for et år.
Medlemsfordele
Som medlem af UNF Odense får du:
– Fri adgang til alle foredrag i to på hinanden følgende halvår.
– Mulighed for at tage med på studieture og deltage i workshops.
– Mulighed for at tage én gæst med til ét foredrag.
– Fri adgang til foredrag arrangeret af de andre lokalforeninger i UNF,
dvs. København, Aarhus og Aalborg
Klasser og skoler
Hvis dit gymnasium eller din klasse er tilmeldt UNF Odense, kan du gratis blive medlem af
UNF Odense ved fremvisning af studiekort. Find dit gymnasium eller din klasse på
www.odense.unf.dk/gym. Det er muligt at tilmelde en eller flere klasser eller en hel skole
(kun ungdomsuddannelser). Tilmelding af enkelte klasser skal foregå gennem en lærer.
Tilmelding af en skole skal foregå gennem skolelederen/rektor.
Studerende og ansatte ved SDU
Som studerende eller ansat på NAT, SUND eller TEK kan du blive gratis medlem af UNF
Odense ved fremvisning af studie- eller ansatkort.
Tilmeldingsblanket
Udfyldes med BLOKBOGSTAVER og medbringes til foredrag
Navn:
____________________________________________________
Adresse:
____________________________________________________
Postnr. og by:
____________________________________________________
Fødselsdato:____________________________________________________
E-mail:
____________________________________________________
Evt. gymnasium: ____________________________________________________
38
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2013/2014
Hvis du vil kontakte UNF
UNF Odense
c/o Postafdelingen
Campusvej 55
DK 5230 Odense M
Kontaktperson: Maria Karlsen
Telefon:
20 66 61 66
Email: [email protected]
Web:
www.odense.unf.dk
www.unf.dk
Bestyrelse
Arrangører
Anders Foller Larsen
ALA
Gitte Karina Henriksen
GKH
Henriette C. R. Christensen
HCH
Henrik F. B. Johansen
HEJ
Henrik Skov Midtiby
HSM
Johan Sund Laursen
JSL
Kristine V. K. Knudsen
KVK
Linda AhrenkielLIA
Martin Worm-Leonhard
MWL
Michael Birkerod Hansen
MBHA
Natasja Find Jørgensen
NFJ
Maria L. Karlsen (MLK)
Formand, [email protected]
Nicky Cordua Mattsson
NCM
Nadia R. D. Kristensen (NKR)
Næstformand [email protected]
Pernille Lund Hansen
PLR
Philip SørensenPHS
Henrik E. Schmidt (HEM)
Kasserer [email protected]
Lisbeth L. Feldstedt (LLF)
Sekretær [email protected]
Simone Magnus (SIM)
Arrangementsansv. [email protected]
Søren Møller (SOM)
Bestyrelsesmedlem [email protected]
Morten Agger (MOA)
Bestyrelsesmedlem [email protected]
Redaktør: Henrik Egemose Schmidt
Forsidefoto: Vetta
Sæson: efterår 2013 - forår 2014
Trykkeri: Print & Sign
Oplag: 10.000
Ret til ændringer forbeholdes
© 2013 Ungdommens Naturvidenskabelige
Forening Odense
www.unf.dk
39
UNF
ARRANGEMENTS-OVERSIGT
2013/2014
SEPTEMBER
JANUAR
05.09 Jorden som en ildspydende drage
12.09 Sære sygdomme
19.09Broer
21.09Kryptologi workshop!
26.09 Komplekse tal
09.01Bjørnedyr
16.01 Schrödingers kat
23.01Meteoritter
30.01Nanoteknologi
OKTOBER
04.02 Teknologi i naturfagsundervisningen Kun for undervisere!
06.02 Ørets udviklingshistorie
13.02 Millennium Prize-problemerne
27.02Kemoterapi
01.10Menneskelegemet Studietur!
03.10Differentialligninger
10.10 HeLa: Kræften og kvinden der
ændrede verden
22.10LaTeX workshop!
24.10 Kærlighedens kemi
31.10 Medicin i Nazityskland
NOVEMBER
05.11 Fotoner - at tælle lys
07.11Nanomedicin
12.11 Under blækspruttens over-
flade Workshop!
14.11Arkæometri
21.11Æbler
26.11 Menneskelegemet Studietur!
28.11 Kunstig intelligens og robotter
DECEMBER
05.12 Alkohol og tømmermænd
12.12 Skud og skudlæsioner
FEBRUAR
MARTS
06.03 Olieproduktion i Danmark
13.03 Universets oprindelse
18.03Dyrestalden studietur!
20.03Fusionsenergi
25.03 CSI i felten langt foredrag!
27.03 Molekylær gastronomi
APRIL
03.04 Ny teknologi og menneskelig sansning
10.04Langtidshukommelse
24.04 Det effektive danske energisystem
MAJ
01.05 Tungions- og partikelfysik
03.05 Den Blå Planet studietur!
08.05 Big Bang og mørkt stof
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) arbejder for at udbrede interessen for, og viden om, naturvidenskab og teknologi, især blandt unge.
UNF har lokalafdelinger i de større universitetsbyer, og de fleste medlemmer
er unge på en gymnasial uddannelse. Foreningen arrangerer bl.a. foredrag,
studiebesøg og sommerskoler. Alle aktiviteterne arrangeres af frivillige, primært
universitetsstuderende.
Odense
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
www.unf.dk