Knud Holst Andersen 1935 - 2009 Forord Forsidebillede Knud Holst Andersen fotograferet på sit værksted af Mogens S. Koch, 1976. I 1982 bragte Berlingske Tidende en artikel af Knud Holst Andersen med overskriften “Der er et hul midt i vasen”. Hullet betød forskellen mellem håndværk og kunst. Michael von Essen gjorde mig opmærksom på artiklen da vi talte om nærværende udstilling. For mig var det et af de mærkværdige sammentræf man til tider kommer ud for. Jeg havde for nylig aftalt med min revisor, at han skulle forespørge hos skat om de genstande jeg fremstiller i messing kunne komme ind under reglerne for kunstnermoms der som bekendt er på 5%. Resultatet var et afslag med henvisning til definitionen af en kunstgenstand i momsloven. En kunstgenstand er f.eks.: En skulptur udført af kunstneren selv, vægtekstiler, keramiske unika, emaljearbejder på kobber og – fotokunst. Undtaget er udtrykkeligt guld og sølvsmedearbejder, og det åbenbart uafhængigt af materiale. Holst’s artikel er stadig aktuel. Med den handelsværdi en genstand har, uanset moms eller ej, betyder reglerne for sølvsmeden at han må se sin indkomst nedsat med ca. 20% i sammenligning med mere heldigt stillede kunst- og kunsthåndværkerkollegaer der sælger til reduceret moms. Vi bringer artiklen her i kataloget, dels fordi Holst nok ikke ville have noget imod hvis han kan være med til at bringe dette problem på bane igen, og dels fordi en væsentlig del af hans virke er et forfatterskab med bøger som: “Min skævøjede familie” og “Luk lågen for satan og hunden”, som varmt kan anbefales, hvor artiklen fint illustrerer Holst’s stil og humor. I 2004 udstillede Holst i min værkstedsbutik. Vi var begge så glade for udstillingen, at vi aftalte en gentagelse, måske i forbindelse med Holst’s 70-års dag. I mellemtiden blev Holst syg og først efter hans død aftalte jeg en mindeudstilling med sønnerne Ken og Kai Holst Andersen. Af forskellige årsager har det først her i 2012 været muligt at afholde udstillingen. I en artikel i tidsskriftet Dansk Brugskunst, 1968, skrev arkitekten Ibi Trier Mørch: “....Når der vises udstillinger af japansk kunsthåndværk i vor nærhed, springer vi alle til for med begejstring at tage del i synet af de uforlignelige smukke og funktionelle objekter. .....ud over at erkende os nært forbundet med det japanske formsprog og prøve så godt vi kan ved givne lejligheder at forstå noget af dets forudsætning, er det meget få danske kunsthåndværkere, som virkeliggør drømmen om at studere japansk brugskunst i dybden. En af de få danskere, som virkelig har sat sig for at studere et område af det japanske kunsthåndværks arbejdsmetode på stedet, er sølvsmeden K. Holst Andersen.....” I Japan lærte Holst vert-de-gris teknikken. Det grønne ir hæfter ikke på glatte overflader, hvilket Holst udnytter ved at bearbejde metallet med forskellige grove hammerslag, der ved påførelsen af de kemikalier der fremkalder irringen, giver forskellige chatteringer afhængig af metallets tekstur og styret af dupningen af metallet med kemikalier. Sammen med en efterhånden frigjort brug af den traditionelle sølvsmedeteknik, han havde lært hos Sven Toxværd, skaber han et selvstændigt skulpturelt udtryk der er helt usædvanligt for metalarbejder i Danmark. En genstand som Holst smeder op får et levende udtryk som man ikke vil se i et støbt arbejde. Metallet bliver ved bearbejdningen spændt op i en form der ikke kan skabes gennem modelering og en væsentlig del af udtrykket gives ofte af åbninger og den skalagtige karakter genstanden har. Den umiddelbare sanselighed, der for mig at se, er det væsentligste ved Holst’s arbejder, har igen gjort det til en sand fornøjelse at åbne de fine trækasser han har fremstillet til hver af tingene, holde metallet i hænderne og lade sig overraske og besnære af den suveræne tekniske beherskelse tingene udtrykker. Per Sax Møller 2012 Berlingske Tidende 02.05.1982 Der er et hul midt i vasen Kunst eller håndværk – det er et spørgsmål om moms Af K. Holst Andersen, sølvsmed, billedhugger Forleden satte jeg, i desperation over at vores havelåge aldrig blev lukket, og vores hund stak af, et skilt på med LUK LÅGEN FOR SATAN OG HUNDEN. Vores venlige nabo forklarede mig, da han så det, at det kunne man ikke sige. Skiltet bliver nu siddende alligevel. Men til sagen: Jeg er sølvsmed (håndværker) og laver på mit værksted (atelier) skulpturer (kunst). Da jeg endnu var ung og naiv, lavede jeg brugsting (håndværk). Det var en lykkelig og problemfri tid. Jeg nød mine medmenneskers forståelse: en håndværker laver selvfølgelig håndværk – og har ikke noget at gøre med kunst. Sådan er det bare. Mit værksted var naturligvis momsregistreret som alle andre virksomheder. Det var lidt besværligt, men med hjælp og forståelse fra de rare mennesker i Registret var det dog til at finde ud af. Men så begyndte jeg en dag at lave kunst. I stedet for brugsting blev mine arbejder til skulpturer – sådan noget som kun er til pynt og som ikke kan bruges til noget. Først gik det godt. Mine venner i Moms-registret fortalte mig, at så behøvede jeg ikke længere at være medlem af deres forening. Og jeg slap for en masse regnskaber og papirer. Jeg skulle bare passe på, jeg ikke begyndte at lave håndværk, for så ville de komme efter mig, fik jeg at vide. Således lettet arbejdede jeg videre. Håndværkeren var blevet kunstner, og jeg glædede mig over, at der i dette land ikke er moms på kunst. Pligtopfyldende som jeg er, passede jeg naturligvis samtidig på ikke at komme til at lave noget af det håndværk, jeg ikke måtte lave uden moms. Det er kun den kunst, der ikke kan bruges til noget fornuftigt, pynten – billederne på væggen og skulpturerne, det man ikke skal eller må røre ved, der er fritaget for moms i fremstillingsleddet. Det er samfundets hjælp til den “rigtige” kunst – der unægtelig har behov for hjælp til overhovedet at overleve – hvor i øvrigt det samme samfund med klædelig logisk konsekvens ofte betragter samme kunst som meget lidt andet end pynt. Nogen kunne måske forledes til at tro, at man så ville prioritere kunsthåndværket højere, da det i form af brugskunst foruden det kunstneriske også tjener et fornuftigt formål – nej, her siger man i forbindelse med eventuel moms-fritagelse klart fra. Kun til pynt Gennem årene har jeg altid konsekvent søgt at undertrykke en forrykt formodning om, at det skulle være den kunst- neriske oplevelse – og ikke den af samfundet vedtagne problemstilling kunst/håndværk substituert pynt/ brugsting – der måske burde lægges til grund ved vurdering af skabende arbejde. Slige kætterske tanker udelukkede jeg, og dukkede de stædigt op igen, holdt jeg dem ihærdigt nede, som jeg lugede ukrudt i min græsplæne. Tanken er naturligvis helt til grin. Den kunstneriske oplevelse er en følge af en kunstnerisk kvalitet ved tingene. Og et så svævende begreb kan selvfølgelig ikke anvendes som grundlag. Enhver seriøs bedømmelse af skabende arbejde må bygges på systematisk kategorisering af tingene. Det indså man allerede med vidtskuende klarsyn, da man i sin tid indførte en statslig, officiel støtteordning for avanceret pynt, Statens Kunstfond. Man fulgte her i store træk de allerede så fornuftigt af Momsregistret (tidligere Inspektoratet for Omsætningsafgifter) afstukne kunstneriske retningslinier. De ting, der var til at bruge, anbragte man med fornyet omtanke i en lavere kategori end den ubrugelige pynt – den såkaldte fri kunst, maleri og skulptur. Enhver må jo kunne sige sig selv, at en stol, for eksempel – for slet ikke at tale om stolen: et lokum – aldrig kan være lige så stor kunst som en skulptur, der bare er til pynt, såkaldt kunst med éntydigt kunstnerisk sigte. Eller hvordan kan en spiseske eller en vase være lige så god kunst som et billede på væggen? Ved denne tilgrundliggende kategorisering lykkedes det også på snedigste måde at aflede opmærksomheden fra den mere kontroversielle kunstneriske kvalitet, idet man fremtidigt fik rigeligt at bestille ved på et højere seriøst plan at skulle tage stilling til om eksempelvis et billedtæppe er at betragte som pynt (fri kunst) og dermed momsfrit eller håndværk (en væver er håndværker) og om den ene afdeling inden for Statens Kunstfond, for fri kunst, eller den anden, for kunsthåndværk, skal støtte sagen. Keramikernes (endnu en håndværker) vægrelieffer og stentøjsskulpturer har ligeledes skaffet Moms-register og Kunstfond mange glade timers beskæftigelse med saglige diskussioner. Og hvad gør man ved en billedhuggers (kunstners) åbne former, som uforstandige mennesker måske lægger et par æbler i? Er det så stadig skulpturer (fri kunst) eller er det skåle (kunsthåndværk) – hjemmehørende i hver sin moms- og kunstfondkategori? I en tid med mangel på beskæftigelse bør man glæde sig over al den ekstra beskæftigelse drøftelser og belysning af disse for kunsten og håndværket så seriøse problemer har medført. Og hvem orker med et sådant arbejdspres at diskutere noget så uvæsentligt som kunstnerisk kvalitet. Statens Kunstfond For nogen tid siden solgte jeg en skulptur til Statens Kunstfond. En beskeden sag, der stod på en sokkel af træ. Salget var naturligvis til Statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværk. For er man håndværker, og det er jeg af uddannelse, laver man kunsthåndværk. Det står at læse i reglerne. Er man – i parentes bemærket – autodidakt, helt uden egentlig uddannelse, kan man imidlertid godt lave kunst. Og hvis kunsten ellers anses for god nok, med selvfølgelighed nyde anerkendelse for den. Men at beherske et håndværk har naturligvis intet med kunst at gøre. Men tilbage til salget til Statens Kunstfond for kunsthåndværk. Det drejede sig om en lille skulptur i sølv, der – uden sin træsokkel – tillige kunne bruges som armring på en flot dame, idet der var hul i stort nok til at en arm kunne komme igennem. Efter moden overvejelse besluttede Kunstfondens udvalg sig til købet. Men: træsoklen måtte fjernes – den kunne jo forlede mindre befæstede sjæle til at tro at skulpturen var kunst og ikke håndværk. Og det er naturligvis ikke Statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværks opgave at interessere sig for kunst. Det sorterer ifølge reglerne under Statens Kunstfonds udvalg for fri kunst. Ved sin salomoniske afgørelse havde udvalget for kunsthåndværk bortjaget enhver tvivl: berøvet sin sokkel var min skulptur helt og klart alene håndværk, da den således kun var en armring og dermed naturligvis ikke kunst. Jeg venter med spænding på at se Statens Kunstfond for fri kunst fremvise bare et enkelt eksempel på et stykke god kunst, der intet har med godt håndværk at gøre. Der er et hul midt i vasen Da jeg ikke længere er håndværker, men kunstner, og således ikke forpligtet overfor Moms-registret har jeg besluttet for fremtiden i ethvert tilfælde hvor det er muligt at drage en af mine skulpturer i tvivl – et uforstående menneske kunne måske tro det var en blomstervase – da at bore et hul i bunden af skulpturen, så den garanteret ikke kan holde vand. Ejheller piller jeg en anden gang en skulptur ned af en sokkel for at gøre den til en brugsting – og dermed gøre mig skyldig i svig overfor Moms-registret – nej, jeg limer dem fast allesammen. Det var måske ikke kun desperation over den åbne havelåge og faren for vor frihedselskende hund, at jeg satte det skilt op på lågen. Måske det tillige var udslag af en underbevidst og længe undertrykt trang til at finde ny udtryk for det absurde, der kan være så besnærende og som vores gennem-arrangerede samfund indenfor visse områder har lært at dyrke næsten til perfektionisme. 1 Uden titel, 1984 Vert-de-gris Højde: 44 cm Kr. 120.000,- Knud Holst Andersen Udstillingskatalog Lørdag 2. juni - fredag 22. juni 2012 Bredgade 47 · 1260 København K 2 Snabeldyr, 1987 Vert-de-gris Længde: 30 cm Kr. 40.000,- 5 Høj slank torso, 1983 Vert-de-gris, granit Højde: 78 cm Kr. 110.000,- 5 3 Fiskehoved Forgyldt messing Højde: 14 cm Kr. 14.000,- 6 Hængende form Vedhæng Guld Kr. 18.000,- 4 Fod Sølv Længde: 16 cm Kr. 9.000,- 7 Mand Vedhæng Guld Kr. 22.000,6 8 Ufuldendt form Vert-de-gris Højde: 29 cm Kr. 35.000,- 2 3 7 4 8 9 Ring Guld Kr. 16.000,- 10 Lang amøbe Ring Guld Kr. 18.000,- 14 Trist mund, 1990 Vert-de-gris Højde: 54 cm Kr. 180.000,- 9 11 Hængende form Vert-de-gris, bøg Længde: 22 cm Kr. 35.000,11 12 Dialog Sølv Længde: 15 cm Kr. 18.000,- 13 Dialog, 1974 Messing Længde: 73 cm Kr. 70.000,- 10 12 13 10 11 17 Torso Vert-de-gris, mahogni Højde: 32 cm med sokkel Kr. 22.000,- 18 18 Stor uro, 1988 Messing, vert-de-gris Længde: 90 cm Kr. 60.000,- 19 Stenform, 1977 Vert-de-gris Længde: 30 cm Kr. 32.000,- 20 Skildpadde, 1988 Vert-de-gris Længde: 29 cm Kr. 30.000,- 15 17 16 20 19 15 Vandrende hånd, 1989 Messing Længde: 48 cm Kr. 60.000,- 16 Hundeben Sølv Længde: 11 cm Kr. 14.000,- 12 13 21 3-benet form Sølv Længde: 29 cm Kr. 32.000,- 24 24 Liggende figur, 1974 Messing Længde: 68 cm Kr. 60.000,- 22 Abemund, 1987 Vert-de-gris Længde: 20 cm Kr. 25.000,- 23 Hængende stenform Vert-de-gris Længde: 21 cm Kr. 26.000,- 21 22 14 23 15 25 Lille siddende torso, 1984 Vert-de-gris Længde: 17 cm Kr. 35.000,- 25 26 28 Svirvlende form Sølv Længde: 23 cm Kr. 26.000,- 28 29 Plante Sølv, palisander Højde: 36 cm Kr. 28.000,- 26 Uro Sølv, flint Længde: 24 cm Kr. 26.000,- 30 Mand og kvinde Vert-de-gris Højde: 38 cm Kr. 20.000,- 27 Agression, 1990 Messing, vert-de-gris Længde: 90 cm Kr. 90.000,- 27 16 29 30 17 31 Stort hoved, 1985 Messing, palisander 22 cm Kr. 26.000,- 31 32 32 Krum form Sølv Længde: 18 cm Kr. 22.000,- 33 Høj spændt form, 1983 Vert-de-gris, forsølvning Diameter: 35 cm Kr. 40.000,- 33 18 19 34 37 37 Hængende fosterform, 1996 Vert-de-gris Længde: 47 cm Kr. 45.000,- 38 Uro Messing, sten Længde: 31 cm Kr. 18.000,- 34 Liv Sølv Længde: 57 cm Kr. 220.000,- 35 36 38 35 Amøbe Vert-de-gris Længde: 22 cm Kr. 32.000,- 36 Tommeltot Vert-de-gris Højde: 19 cm Kr. 18.000,- 20 21 Fra plade til form Holst’s bearbejdning af en metalplade fotograferet af Mogens S. Koch Grafisk design: Birgit Zalcberg Katalogbillederne er fotograferet af Per Sax Møller undtagen katalognumrene 18, 26 og 27 Tryk: Narayana Press 22 B re d g a d e 47 · 12 60 København K 33 1 4 0 9 5 1 · www.saxsilver.com