Så er der nyt i beretningen om Kim Verups deltidsstudium på Aalborg Universitet. Kim Vi suser af sted i kassen på de fire hjul mellem arbejde, hjem og andre destinationer. Vi Fra økonomistudier til et spændende og anderledes landmålerjob i udlandet er nu nået igennem 3. semester og beretter nøgternt og kontant om studieforløbet. tænker vi næppe over, om den vej vi kører, måske har rødder langt tilbage i tiden. Pia Høgh fortæller om et helt specielt arbejde i Europa og Australien MÅLEBLADET NR.1 FEBRUARNR3/2013 2012 MÅLEBLADET MÅLEBLADET NR3-2013 1 Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystparken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand 2398 9229 [email protected] Dijana Ivanisevic Tlf: 2695 3119 [email protected] Henrik Pangel, næstformand Tlf: 5092 1300 [email protected] Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: 2666 8464 [email protected] Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: 2372 6205 [email protected] Karsten Vognsen, sekretær Tlf: 5151 7351 [email protected] Sektion offentlig: Jimmy Petersen Tlf: 2713 7533 [email protected] [email protected] Ditte Dahm Nielsen Tlf: 5477 9442 [email protected] Redaktion: Jan Slot-Carlsen Houvej 187, 9370 Hals Tlf. 2028 2782 [email protected] Jens Erik Bundgård Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V Tlf: 7511 6710 [email protected] [email protected] JohnnyHumlebæk Violvej 38, 8680 Ry Tlf: 2326 4225 Charlotte Gosvig-Nielsen Tlf: 4095 3667 [email protected] [email protected] Martin Aspelund Tlf: 2532 8452 [email protected] Knud Meller Nielsen Roarvej 25, 8230 Åbyhøj Tlf: 2666 8464 [email protected] Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: LaserTryk, Aarhus Annoncepriser: Kontakt sekretariatet! Deadlines i 2013: Nr. deadline:udkommer: 16/2 6/3 2 10/51/6 31/8 1/9 4 1/111/12 Link til KLF med QR kode til Windows, Android eller I-phone. Sekretariatets kontortid Mandag - onsdag 10-1430 Torsdag: 10-17 Fredag: lukket Telefon: 8614 6818 Telefax: 8614 6712 e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kl-f.dk ISSN: 0905-085X MÅLEBLADET NR3-2013 2 Hej Velkommen til side 3 Velkommen til de dimitterede Velkommen tilbage fra sommerferie Velkommen til ny overenskomst med landinspektørbranchen Velkommen til klubmøde - med familie - i Middelfart - om Lillebæltsbroerne Velkommen til klubmøde - i Århus - med og om æresmedlem Anders Vasehus Madsen God læselyst! Thomas Wester-Andersen formand MÅLEBLADET NR3-2013 3 INDHOLD Formanden har ordet................................................................... side 3 Fra økonomistudier til LMT.......................................................... side 6 En vejhistorie fra Midtjylland.............................................................. side 10 Flere kommuner sender............................................................ side 12 3. semester på MTM................................................................. side 14 Ny om Hedeselskabet............................................................... side 16 Ko Ove Klok stopper....................................................................... side 16 Kort Nyt..................................................................................... side 18 Støtteklub i KLF......................................................................... side 18 Outplacement............................................................................ side 20 15 nye lansmålingsteknikere..................................................... side 21 Kortlægning med droner............................................................ side 22 Kinesiske Beidou....................................................................... side 23 SKMF 60 år............................................................................... side 24 Mindeord................................................................................... side 25 Tegneserie................................................................................. side 26 MÅLEBLADET NR3-2013 4 Leica Nova MS50 Træf den rigtige beslutning Leica Nova MS50 – Verdens første multistation Du har kun et øjeblik til at træffe den rigtige beslutning. Den ultimative performance og pålidelighed er derfor altafgørende. Vores nye Leica Nova MS50 multistation kombinerer totalstation, billedbehandling og scanning-teknologier i en samlet og helt unik løsning. Løsningen dækker hele arbejdsprocessen fra indsamling og visualisering, henover beslutning og handling til endelig leverance. Leica Nova: en helt ny dimension indenfor måleteknik HR-Design.dk www.leica-geosystems.com/nova MÅLEBLADET NR3-2013 5 Fra økonomistudier til spændende og anderledes landmålerjob i udlandet Pia Høgh fortæller om et helt specielt arbejde i Europa og Australien Af Jens Erik Bundgaard Pia Høgh (40), der er født og opvokset i Hundslund mellem Odder og Horsens, valgte i 90’erne at skifte økonomistudierne ud med en uddannelse som kortog landmålingstekniker, da det er et mere afvekslende job med både inde og udearbejde. Et valg hun ikke har fortrudt, da det har givet spændende opgaver i både Europa, New Zealand og Australien hos firmaet Here/ Nokia Maps/Navteq. Jobskifte Pia blev teknisk student fra Horsens Tekniske Skole i 1993. Tog et år til England som au pair. Derefter tre års økonomistudier i Aalborg. Sprang fra disse studier, da det gik op for hende, at hun ikke ville arbejde med det resten af livet. Efter en tænkepause besluttede hun, at gå tilbage til det tekniske og blive kort- og landmålingstekniker, for at få mere afveksling i arbejdet. Pia siger: - Mine nye uddannelsestanker startede i 1999, hvor uddannelsen som kort- og landmålingstekniker var under ændring til en toårig uddannelse. Jeg kunne komme ind uden praktik og direkte med min studentereksamen. Da den nye uddannelse først trådte i kraft fra sommeren 2000 og jeg lige inden havde fået lovning på 10 måneders praktik hos Horsens Kommune, besluttede jeg at tage praktikken først. Ideen var så, at jeg fik mulighed for at se om det var noget for mig, nu hvor jeg var sprunget fra økonomistudierne. Jeg manglede efter de 10 måneder hos Horsens Kommune kun to måneders praktik. Dem var jeg heldig at få hos landinspektørfirmaet Bøge og Krappe i Aarhus. Man kan således sige, at jeg fik et godt indblik i, hvad jeg gik ind til, da jeg startede på uddannelsen i 2000. Studierne og Kampsax Under studierne var vi på tur til København, hvor vi blandt andet var ude og besøge Kampsax. Lige før sommerferien i 2002 kom der et opslag om, at de manglede kort- og landmålingsteknikere. Da jeg skulle på sommerferie i København, besluttede jeg mig for at ringe og høre om de stadig manglede folk. Jeg var heldig og blev inviteret til jobsamtale og inden samtalen var færdig, havde jeg underskrevet et ½ års kontrakt, og skulle starte den 1. august i deres fotogrammetriafdeling og arbejde med højdemodeller. Et par uger efter læste jeg så, at COWI havde købt Kampsax og jeg blev lidt nervøs, men heldigvis havde det ingen indflydelse. Efter et halvt år blev jeg fastansat og flyttede til Gentofte. Firmaet flyttede senere til Lyngby og mit arbejde ændrede sig ligeså stille fra højdemodeller til paspunkt bestemmelser i flyfoto og data forsendelse til Indien. Det var ikke lige det jeg havde forestillet mig, da jeg blev kort- og landmålingstekniker. Da en kollega herefter henledte min opmærksomhed på en stillingsannonce fra Navigation Technologies/NAVTEQ/ NOKIA, (det har skiftet navn et par gange), hvor man både skulle MÅLEBLADET NR3-2013 6 arbejde med GPS og GIS tænkte jeg, at det skulle prøves. Jeg var så heldig at få jobbet og startede der i august 2003. Bil-navigation Det blev ikke til så meget arbejde med GPS eller GIS, men det var et virkeligt spændende job. Vi lavede kort til navigation. Kortene blev brugt primært til bil-navigation da jeg startede, men det udviklede sig til både internet og telefoner og fokus blev gradvis udvidet til også at omfatte fodgængere. Da jeg startede, var det primært navigation til biler der var fokus på. Vi solgte til mange af de store bilfirmaer og Garmin, Navision og mange flere. Da jeg startede, var statsvejene, amtsvejene og de store kommuneveje ”kørt” (registreret), ligesom de største byer var ”kørt”. Vores Danmarkskontor blev startet i 1998 og på det tidspunkt var man for alvor begyndt at ”køre” Danmark. I 2003 var der dog stadig en del byer der ikke var med. I de første år arbejdede vi to og to sammen og skiftedes til at køre og indsamle. I Danmark var vi typisk ude en uge af gangen og i resten af Norden og når vi var længere væk fra kontoret, var vi typisk ude 14 dage eller længere. – fra en af de tidligere år hos Navteq, hvor jeg sidder på arbejspladsen i bilen og indsamler data. Arbejdsgangen Før jeg blev ansat, blev der brugt papirplot i A0 og en kuglepen med 3 farver til at markere ændringerne på grundkortet. Jeg har kun en gang prøvet at arbejde med papirplot. Det var i Warszawa, hvor produktionen skulle kodes, og de derfor helst ville arbejde med plots, (produktionen lå dengang i Fargo, USA). Dengang havde vi computeren med til at fange GPS sporet. Heldigvis var de gået fra papir-plot da jeg blev ansat. Vi havde en bærbar computer til at ligge i bilens bagagerum. Den var forbundet til en skærm ved passager sædet og en GPS på taget og en musepen. Det var arbejds-redskaberne for at indsamle vejmidter, skilte af alle slags, blokerede veje, grusveje og trafiklys mv. Når vi kom hjem med de indsamlede data, skulle det hele kodes i et program firmaet selv havde udviklet. Princippet mindede lidt om AutoCAD og Microstation. Vi arbejdede dog ikke i lag, men med attributter der er knyttet til – på kursus i Grækenland. Historisk baggrund! MÅLEBLADET NR3-2013 7 de efterbehandler materialet med vores hjælp, da de ikke har vores forståelse for vejnettet. Da der blev mindre kørsel/arbejde, begyndte jeg mere at arbejde med projekter og var i nogle år leder for projekter i Danmark. Da det både drejede sig økonomien og planlægningen, kom min økonomiske baggrund mig til hjælp. Hjemmearbejdspladsen – fra hundeslædetur med en kollega. et vejstykke. Altså sammenhængende linier til det navigerbare og polygoner til det ikke navigerbare. Efter et års tid begyndte vi at bruge kamera. Først havde vi et enkelt som støtte, hvis vi skulle have overset et skilt. Senere blev det udviklet til at sidde på taget og optage i 360 grader, med henblik på, at vi så kun skulle køre vejen i en retning. Men vi skulle stadig indsamle i begge retninger, så det gav nogle vrid i nakken. På et tidspunkt blev det besluttet, at vi ikke skulle køre med en kollega, men med en lejet chauffør. Det tog noget af det sjove væk, for det er altså noget helt andet at køre med en fremmede end med en kollega, man kan gå ud og have det sjovt med bagefter eller på fridagen. F.eks. var jeg på en hundeslæde tur med en kollega, det var sjovt. Europas og Australiens veje ”køres” Da der kun er tre på kontoret i Danmark, har vi i Norden et stort samarbejde. Derfor har jeg kørt/arbejdet en del i Sverige og Finland. Jeg har også hjulpet til med at opbygge Tallins og Warszawa’s grunddata fra bunden, da de skulle ”køres” for første gang. Man startede med at opbygge et nyt land ved at ”køre” de store Europaveje først, så man fik et sammenhængende net. Derefter ”kørte” man de store byer. Når det var på plads, oprettede man typisk et kontor og så overtog de lokale selv arbejdet med at skabe databasen for resten af landet. En anden stor opgave jeg var så heldig at hjælpe til med, var på gården da Australien skulle ”køres”. Jeg arbejdede sammen med kollegaer fra Frankrig, Canada og USA. Der var altid rift om pladserne når der skulle ”køres” et nyt land, for selv om vi kørte hele dagen og det var lange dage, så var der også fridage hvor man kunne se lidt på landet/byen. Der var også aftener hvor vi var ude at spise med kollegaerne og bare havde det hyggeligt. Det kunne også være hårdt. I Australien måtte vi skifte plads i bilen hver 2. time, fordi der ikke skete noget. Der var ingen skilte, ingen huse, ingen biler, ingen ting. Chauffør og indsamler måtte derfor skifte plads ellers ville vi være faldet i søvn. Her de sidste par år er udviklingen gået i retning af, at ”kørslen” går meget hurtigt. Der er nu udviklet programmer der kan genkende skilte mv. En person kan bare køre, så optager videoen og det hele sendes til Indien, hvor De sidste fire år har jeg arbejdet hjemme fra. Jeg har altid drømt om at komme til at bo på en gård. I 2008 skulle det være, men jeg rejste jo stadig en del, både på feltarbejde og med kurser på kontorer i andre lande. Jeg var bl.a. på kursus i Athen, da vi startede op med kort, der var rettet mod fodgængere, (jeg har gået og cyklet det halve af Odense og været igennem en tredjedel af Aarhus til fods for at indsamle data om trapper og stier). Tilbage til det med gården, det var lidt svært med dyrehold og det var jo hele tanken med gården. Men min søster der boede i en lejlighed med sin lille pige, var også træt af at bo i byen og ville gerne på landet, så vi fik den idé, at vi kunne købe en gård sammen og på den måde hjælpe hinanden. Hun kunne passe dyrene når jeg var væk og jeg kunne hjælpe med at se efter hendes datter. Jeg søgte om få en hjemmearbejds- – gården, som jeg deler med min søster og hendes datter og alle dyrene. MÅLEBLADET NR3-2013 8 plads og det blev bevilget. Det var så bare at finde en gård der var stor nok til, at vi kunne dele den og som var til at betale (det var derfor jeg skulle have hjemmearbejdsplads, for det var for dyrt med en gård på Sjælland). Vi fandt en gård i Vindblæs, 7 km syd for Løgstør og flyttede ind i 2009. Da det er en gård fra 1881, hvor der er der meget at renovere, går der en del tid med det. Min søster og jeg er ikke fra Løgstør egnen og da jeg ikke så mange mennesker i dagtimerne, skulle der ske noget. Jeg blev hurtigt medlem af byfest udvalget og Borgerforeningen og er også blevet redaktør af Borgerforeningens hjemmeside, så jo, vi er blevet rigtig godt modtaget af lokalbefolkningen, selv om de syntes, det er lidt mærkeligt at vi deler gård. Thisted Kommune med udfordringer Her i starten af 2013 syntes jeg, jeg trængte til nye udfoldninger og var også blevet lidt træt af at sidde alene hjemme. Jeg savnede de gode kollegaer tæt på, og da jeg faldt over en annonce fra Thisted Kommune om, at de søgte en ny GIS medarbejder, søgte jeg stillingen og fik den. Jeg startede den 1. juni og skal love for jeg har fået udfordringer. Der var to GIS medarbejdere i Thisted. Af forskellige årsager stoppede de på samme tid, så vi var to nyansatte. Det er 10 år siden vi begge har arbejdet med GIS, men vi fik et lynkursus på 5 dage i kommunens kort opsætning og så en hotline vi kan ringe til i nødstilfælde og så kunne vi gå i gang. Fik jeg sagt, at GIS afdelingen også lige blev flyttet ind til IT- afdelingen, så der var ingen kollegaer med forstand på Mapinfo, der kunne hjælpe hvis der var et lille problem. Men jeg har fået en masse nye flinke og hjælpsomme kollegaer, og vi flyder da også oven på endnu, så det skal nok gå det hele. Vi bruger den stille sommerperiode til at sætte os ind i Kortinfo, RAP, Diadem, Rosy, Lois Bygningsadskillelse osv. Pia’s tidligere kollega, Svend Storgaard, skriver: I de snart 10 år Pia har været hos HERE/NOKIA MAPS/NAVTEQ, har de digitale kort udviklet sig dramatisk. Da HERE i Danmark kun har 3 ansatte, har der været et stort behov for, at hver enkelt har kunnet udfylde mange forskellige roller. Her tænkes på alt fra digitalisering, feltarbejde, kontaktskabelse til eksterne aktører og samarbejdsrelationer på tværs af de nationale grænser. Pias tekniske baggrund har passet rigtigt godt ind i mange af de kortrelaterede opgaver der følger i kølvandet med at lave digitale kort/navigationskort. Med Pias uddannelsesmæssige baggrund har det derfor været helt naturligt, at hun har løst disse opgaver, med en god forståelse for, hvilke fordele og ulemper de enkelte arbejdsprocesser har betydet for kortdatabasens ve og vel. Gennem de 10 år har Pia langsomt men sikkert bevæget sig længere og længere væk fra den pulserende storby, for til sidst at slå rødder i region Nordjylland. Ingen tvivl om, at landlivet har trukket, hvilket også bevidnes i at ethvert telefonmøde er blevet indledt med en distinkt gø’en og miau’en, specielt når postbudet har vist sin ankomst. Vores kortdatabase har dog haft stor glæde af et lokalt hjemmekontor – specielt området omkring Vindblæs synes at være et af de områder i Danmark, der i vores Navigationskort, er allerbedst opdateret. – på feltarbejde Island rundt. MÅLEBLADET NR3-2013 9 En vejhistorie fra Midtjylland Af Johnny Humlebæk Når vi suser af sted i kassen på de fire hjul med arbejdet, hjemmet eller andre destinationer som vores mål, tænker vi næppe meget over, om den vej vi kører på måske har rødder langt tilbage i tiden, og at man igennem mange generationer har færdedes ad lige netop den rute i århundreder og i enkelte tilfælde årtusinder. Men faktisk er der en del af vores nuværende færdselsårer, som har været brugt langt tilbage i tiden. En sådan vej vil vi lige rette fokus mod, bl.a. fordi nogle KLF medlemmer er bekendt med omtalte vej. Vejen, som er en kommunevej, hedder på strækningen henholdsvis Porskærvej og Allinggårdsvej og går forbi landsbyen Svostrup i Midtjylland ved Sminge sø, 10 km nord for Silkeborg. I Svostrup ligger en gammel Kongelig priviligeret kro, som igennem tiden har tjent mange formål bla. som færgekro med færgefart over Gudenå, pramdragerkro for den pramfart, der var på samme å i sidste halvdel af 18 hundredetallet mellem Silkeborg og Randers - og sidst men ikke mindst som vejkro ved alfarvej. Omtalte vej har nemlig tilbage i middelalderen været forbindelsesled imellem to vigtige jyske kongebyer Skanderborg og Viborg, og i nyere tid og starten af 1900 tallet været landevej. Det kan i øvrigt nemt ses ved et kig på de gamle matrikelkort over vejforløbet, hvor vejen er angivet med teksten ”landevej” eller med teksten ”mod Skanderborg” eller ”mod Viborg”. Normalt blev landeveje angivet som 22 alen bred (alen = 62,771 cm), som er klassificeringen for mindre landeveje efter Vejforordningen af 13. december 1793. I samme forordning er hovedlandeveje angivet til 30 alen, landevej som nævnt 22 alen, og by- og sogneveje (kommunevej) til 12 alen, og endelig andre privatveje til 6 alen. Den gamle vej gik fra Viborg mod sydøst ned mod Alling, forbi Svostrup videre til Resenbro. På denne stækning står endnu 4 af de gamle 1/4 milesten (1 mil = 7,532 km) i granit. Herefter gik vejen mod Linå og videre til Tulstrup, hvor vejen på en del af strækningen har navnet Oksevejen. Endelig ned langs østenden af Knudsø til Siim for at ende i Skanderborg. De gamle sten, der står på strækningen Resenbro – Alling er af en simpel tilvirkning. Ved nærmere eftersyn kan man se, at de er nummeret med romertal. Disse sten adskiller sig meget fra den type milepæl, som var foreslået i de nye vejregler, hvor de helst skulle være af marmor og have form af en obelisk. Disse flotte marmorsten kan endnu ses visse steder på gamle Sjællandske hovedveje, f.eks. København – Korsør. Stenene langs Resenbro – Alling er nok af ældre dato, og nok heller ikke målt ud med den af Ole Rømer opfundne ”Milevogn” eller hodometer, som det blev kaldt. De figurerer ikke på kortet over de, af Ole Rømer, i årene 1691-1697, opmålte veje. Det rent praktiske arbejde blev udført af hans conducteur Niels Paullin. Ole Rømer (1644-1710) er selvfølgelig mest kendt for opdagelsen af lysets hastighed, eller tøven som han kaldte det. Samtidig var han også en praktisk anlagt mand, som Cristian V. indsatte i flere højt placerede embeder. Bl.a. kom han til at gennemføre Cristian V forordningen om standardisering af mål og vægt i landet, samt at måle vejene op og satte milepæle/sten til afstands angivelse. Til dette brug konstruerede han efter al sandsynlighed milevognen eller Hodometer (hodos = vej , metron = måling). Dette trillebørlignende instrument, som der den dag i dag er to eksemplarer af på Tøjhusmuset, og som hel sikkert har trillet adskillige mil på det tidligere vejnet. Så når du færdes på vejen og ser en tilsyneladende simpel grantitsten stå i vejsiden, så tænk på at det kan være en gammel milesten, 1/4 eller hel mil, og så har den vej måske en lang historie tilbage i tiden, længe før afløseren nutidens plastikkantpæl med vejens nummer, kilometerangivelse og et F for fejlkilometer. MÅLEBLADET NR3-2013 10 Oversigtskort: KRAK Luftfoto: Google Earth MÅLEBLADET NR3-2013 Matrikelkort: Geodatastyrelsen 11 Flere kommuner sender matrikulære opgaver i udbud Af Christian Nicolaisen, fagjournalist fra landinspektøren Det midtjyske trekløver; Herning, Ikast-Brande og Silkeborg kommuner, har sat matrikulære opgaver i konkurrence i år. Hver kommune udpeger en enkelt leverandør til opgaverne. I første kvartal 2014 går 14 kommuner sammen om at udbyde opgaverne i Syddanmark. Udviklingen varsler forandringer for praktiserende landinspektører. Tilbudsloven er klar. Matrikulære opgaver skal konkurrenceudsættes, hvis ydelserne i kommunen beløber sig til mere end 500.000 kroner over en fireårig periode. For de større kontrakter over 1,5 millioner kroner er det EU’s regler, der gælder på området. I fremtiden betyder det, at flere kommuner vil udbyde de matrikulære opgaver som en samlet pakke. Indtil nu har Fredericia Kommune stået alene med at konkurrenceudsætte de matrikulære opgaver, men flere kommuner varsler udbud efter samme model. FORMEN ER FRI Selvom de færreste kommuner kan se sig fri for at konkurrenceudsætte traditionelle landinspektøropgaver i fremtiden, så åbner loven op for alsidige former for samarbejde med kommunerne. De kan frit vælge mellem rammeaftaler med enkeltleverandører, projektopgaver eller aftaler med en bred vifte af leverandører til forskelligartede opgaver. Det bekræfter lektor Grith Skovgaard Ølykke, ekspert i Udbudsret ved Copenhagen Business School. ”Formen er fri, men kommunerne kan ikke komme udenom at udbyde opgaverne, hvis de når loftet på 500.000 kroner,” siger Grith Skovgaard Ølykke. De større aktører på markedet, som SKI (statens indkøbsaftaler) og Vejdirektoratet opererer for eksempel med en differentieret udbudsform inden for rådgivningsopgaver, der i høj grad tager udgangspunkt i opgavens karakter. EKSKLUSIVAFTALER Indtil nu er det få kommuner, der har erfaring med at udbyde matrikulære opgaver. Fredericia Kommune har som den eneste gjort det ad to omgange siden 2007, og begge gange er det udbudt som en rammeaftale med en enkelt leverandør. I de tre midtjyske kommuner; Herning, Ikast-Brande og Silkeborg, som er gået sammen om at konkurrenceudsætte matrikulære opgaver i år, går de efter samme model. I det aktuelle udbud er der mulighed for at byde ind på en kommune, to kommuner eller på alle tre kommuner. Hver kommune vælger kun en enkelt leverandør, der skal varetage alle enerets-opgaverne for landinspektører i kommunen. ”Arbejdsgruppen har vurderet, at det administrativt og praktisk er mest hensigtsmæssigt at have en leverandør pr. kommune,” skriver indkøbschef Helle Schjermer Lauridsen fra Herning Kommune i en mail til ’Landinspektøren’. Hun tilføjer, at de har overvejet andre modeller, som at opdele opgaverne i delkontrakter, men det har de fundet uhensigtsmæssigt i forhold til daglig praksis. I 2014 går de tre kommuner sammen med 11 andre kommuner i et samlet udbud af landinspektøropgaver under indkøbssamarbejdet KomUdbud. Udbuddet under KomUdbud planlægges gennemført i løbet af 2014 med forventet kontraktstart i første kvartal 2015. Formen bliver formentlig bestemt af de tre kommuners erfaringer med det udbud, de igangsætter netop i disse dage. I 2014 er det IkastBrande Kommune, der skal være tovholder på det store udbud. I dag er det Herning Kommune, der trækker i trådene for de tre midtjyske kommuner, der indgår en toårig aftale med leverandørerne, så kommunerne kan være med i den store udbudsrunde i 2014. Det er de opgaver, hvor landinspektører har eneret, der vil blive udbudt i Midtjylland. Opgaverne REGLER FOR OFFENTLIGE UDBUD: Opgaver over 500.000 kroner over fire år, skal sendes i udbud. Udbudsformen er fri. Opgaver over 1,5 millioner kroner. skal sendes i EU-udbud. Alle offentlige udbed annonceres på udbudsportalen.dk. Kommunale udbud: KomUdbud er en sammenslutning af 14 syddanske kommuner, der er gået sammen om indkøbsaftaler på en række områder. Se KomUdbud.dk 12014 påbegynder KomUdbud et samlet udbud af matrikulære opgaver. MÅLEBLADET NR3-2013 12 er afsætning af skel, udstykning, matrikulære ændringer, skelretablering, arealoverførsel, vejsager og transaktioner vedrørende fast ejendom. Ved øvrige rådgivningsopgave kan kommunerne frit vælge leverandør. I DIALOG MED BRANCHEN For de tre midtjyske kommuner er det nyt territorium at sætte landinspektøropgaver i offentligt udbud. Derfor har kommunerne ønsket at komme i dialog med branchen, og med forvaltningerne i de enkelte kommuner. Udbuddet er sammensat af en arbejdsgruppe med to landinspektører, en jurist og en ingeniør fra hver sin kommune, der har samarbejdet med indkøbsafdelingen i Herning Kommune. Selve udbuddet har været i høring frem til den 18. september i år. Høringssvarene giver generelt udtryk for kompleksiteten i opgaverne, og dermed den usikkerhed, der kan være i at skulle prissætte opgaverne uden forudgående dialog, vejledning og rådgivning. Derfor har de tre midtjyske kommuner tilføjet en klippekortsordning som supplement til de standardydelser, der skal leveres, for at imødekomme særlig komplekse sager. Formand for Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), Torben Juul sager, mener, at meget fastlåste udbudsaftaler i nogen grad ændrer landinspektørernes rolle i opgavevaretagelsen. Har vurderer, at der vil ske et paradigmeskifte i landinspektørens rolle fra rådgiver ti leverandør af standardydelser. Rådgivningen er en central del af de praktiserende landinspektørers opgaver i dag. Ofte går en mere eller mindre om fattende forundersøgelse og vejledning forud for bestilling af opgaven, som er med til at kvalitetssikre landinspektørernes varetagelse af opgaverne, og det er ifølge Torben Juulsager ikke hensigtsmæssigt for kvaliteten af arbejdet at op gøre opgaverne som en hyldevare. ”Fremover kan landinspektørerne ved fastprisaftaler blive De midtjyske kommuner Herning, Ikast-brande og Silkeborg er i år gået sammen om at udbyde alle eneretsopgaver for landinspektører. I 2014 går de sammen med 11 syddanske kommuner for at udbyde samme opgaver i et fælles udbud under sammenslutningen KomUdbud. nødt til at fokusere snævert på tjenesteydelsen, ”som bestilt”. Det løsningsorienterede og værdiskabende rådgivningselement, der i dag ”omsvøber” en matrikulær ændring kan ikke ”stykpris-fastsættes”, og vil næppe kunne honoreres i et benhårdt prisorienteret udbud, hvor opgaverne prissættes som en vare, der kan måles og vejes,” siger PLF-formanden. Han erkender udviklingen mod flere kommunale udbud af matrikulære opgaver, og han opfordrer kommunerne til at samarbejde med PLF om selve udbudsformen, så kommunerne opnår mest kvalitet for pengene, og rådgivningen forbliver intakt og på sit højeste i de matrikulære opgaver. KONCENTRATIONAFMARKEDET Professor Peter Mølgaard fra Copenhagen Business School vurderer, at flere eksklusivaftaler med kommunerne meget vel kan betyde færre, men større landinspektørvirksomheder på markedet i fremtiden. ”Der sker ofte en koncentration på markedet ved offentlige udbud, der kan betyde en større effekti- vitet og professionalisering, men det giver også færre spillere på markedet med risiko for karteldannelse,” siger Peter Mølgaard. Det er en udvikling, som de privatpraktiserende landinspektører ser med bekymring på. I sin yderste konsekvens kan denne udvikling resultere i et ”udkantsproblem”, hvor begrænset geografisk lokalisering af landinspektørvirksomhederne vil betyde en serviceforringelse for borgerne. ”I PLF anbefaler vi rammeaftaler med flere leverandører, hvor rådgivning og vejledning er i højsædet, ”siger Torben Juulsager. Han mener, at et mere rummeligt samarbejde med fokus på den faglige ekspertise vil sikre fortsat høj kvalitet i arbejdet, et fremadrettet geografisk spredt og intakt konkurrerende rådgivningsmiljø, som i sidste instans sikrer et godt serviceniveau og sparer kommunerne penge. Arbejdsgruppen for de midtjyske kommuner har ikke ønsket at udtale sig om udbudsformens betydning for de praktiserende landinspektører, da de mener, det er et politisk spørgsmål, der ligger uden for deres arbejdsområde. MÅLEBLADET NR3-2013 13 3. semester på MTM-uddannelsen Så er der nyt i beretningen om Kim Verups deltidsstudium på Aalborg Universitet. Kim er nu nået igennem 3. semester og beretter nøgternt og kontant om studieforløbet. For de læsere, der ikke har været med fra starten, er Kims beretninger at finde i Måleblad nr. 3, 2012, side 10 og 11 og Måleblad nr. 2, 2013, side 22. Alt i alt et spændende forløb for de, der eventuelt vil give sig ikast studiet. Master of Technology Management (MTM) er udbudt som åben uddannelse på Aalborg Universitet. JH. Af Kim Verup Et skønt semester er nu gennemført, og vi kan se frem mod den sidste eksamen på MTM-studiet. Det er en ren fornøjelse, at kunne holde en velfortjent sommerferie velvidende, at der nu kun er et fag tilbage, nemlig det helt store master-projekt. 3. semesters fag I dette semester har vi haft et nyt fag, samt et fag som fører rapportskrivningen videre fra 2. semester: ”Geoinformation i en samfundsmæssig kontekst” var semesterets nye fag, hvor vi fik en masse viden om SDI (Spatial Data Infrastructure) på lands- og skandinavisk plan. Herudover skulle vi lære om de gængse standardiseringsaktiviteter i ISO/ Bliv master i Læs mere på: www.mtm.aau.dk TC-211 og OGC (Open Geospatial Consortium), samt den nationale implementering af disse standarter. Til at opnå denne viden udarbejdede alle grupperne en poster, der skulle besvare fire stillede spørgsmål fra lektorerne. Posterne blev lavet i alt fra grafisk design i komplicerede computerprogrammer til klippeklister, hvor viden til posteren blev formet af de tekster og foredrag lektorerne havde holdt og stillet til rådighed. ”Problemanalyse og -formulering i geoinformation-management”, udarbejdede alle grupperne en rapport i forlængelse af den, som blev lavet på 2. semester. Rapporten har til formål at bringe et teknisk perspektiv ned over problemstillingen, samt at løse den via projektstyringsværktøjer og herved udvikle en prototype, som et bud på problemløsningen. Dette fag tog 10 af semesterets 15 ECTS-points, og har derfor haft en volumen af en anden karakter end tidligere fag på ud- MÅLEBLADET NR3-2013 14 dannelsen. Gruppens rapport kan ses/downloades på www.k-verup. dk/G3MTM.pdf (PDF-fil). Rapporten er på 111 sider engelsk, hvor af der er fire spalter udelukkende med forkortelser og 7 A4-sider med referencer til rapportens baggrundsviden. Derudover er der udarbejdet syv bilag, samt fire siders kode til vores smartphoneapplikation. Det skal dog nævnes, at vores gruppe selv har valgt at skrive på engelsk, og at vi har en fagligt stræbsom sammensætning, der komplementere hinanden særdeles godt, så denne mængde og faglighed er altså ikke nødvendigvis påkrævet. Semesterevaluering Sammenlagt har dette semester kostet mange timer, og vi har virkelig ingen ide om, hvor mange det endte med. Det er dog helt sikkert, at vi alle har lært meget og i særdeleshed er blevet udfordret. Semesteret har helt igennem været fantastisk, og det har været en alle tiders mulighed for at udvikle sig personligt, til sammenligning med de andre mere låste semestre. Ligeledes grundet den lidt større frihed, har semesteret hel- Gruppe 3’s SmartphoneWWapplikation. ler ikke føltes så hårdt som de to foregående, og lektierne har ikke været eksisterende på samme måde. Der har været meget ansvar for egen læring, og man har derfor også haft rig mulighed for at præge rapporten med ens interesseområde indenfor GIS. Hovedindgangen MÅLEBLADET NR3-2013 15 Nyt om Hedeselskabet Af Johnny Humlebæk KLF´s hovedbestyrelse har besluttet at tegne et antal medlemsskaber (5 stk.) til 200 kr. i Hedeselskabet til brug for foreningens medlemmer til deltagelse i de af Hedeselskabets udbudte arrangementer. Hedeselskabet har ca. 10-12 arrangementer af forskellige slags om året, jævnt fordelt over hele landet. Det er arrangementer, som mange KLF medlemmer kan have interesse i at deltage i, f.eks. anlæg af minivådområde ved Ryå i Nordjylland til brug for forskellige testforsøg, besøg på centre for bygningsbevaring i Raadvad og besøg på Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro, for blot at nævne et par af de afholdte og et kommende arrangement. De udbudte arrangementer vil blive annonceret i Målebladet, og en gang om året vil en folder med en hel sæsons arrangementer blive udsendt med Målebladet til medlemmerne. For KLF medlemmerne vil arrangementer være gratis gennem den aftale, der er indgået med Hedeselskabet. Tilmeldingen vil gå via KLF s sekretariat og efter ”først til mølle” princippet, da der som regel er et maksimum deltagerantal pr. arrangement. Antallet af deltagere pr. medlemskab ved et arrangement kan variere fra 1 i få tilfælde til 2 i de fleste tilfælde, og i nogen tilfælde 3-4 stk. Muligheden for KLF medlemmers deltagelse er altså allerede gældende fra den sæson, der lige er påbegyndt for 2013-14. Så god fornøjelse! Ove Kloch stopper efter 16 år som koncernchef for Hedeselskabet Af Jens-Erik Bundgaard teknik, byplanlægning, geodæsi, remote sensing, international ledelse og økonomi. Afdelingsleder, landinspektørfirmaet NSM 1968-78; direktør, Plancenter Fyn A/S 1978-86; direktør, GeoMaster I/S 1986-89; adm. direktør for Hans Jørgensen & Søn A/S 1989-97; adm. direktør for Det danske Hedeselskab fra 1997. Formand for bestyrelsen for Silvatec A/S, Silvatec Skovmaskiner A/S; Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Hedeselskabet Skov og Landskab A/S – og meget mere. I MÅLEBLADETS decembernummer 2006 bragte vi et interview med Ove Kloch under overskriften ”Fra landmålingstekniker til koncernchef”. Nu er Ove Kloch med udgangen af juni 2013 gået på pension efter 16 år i stillingen som administrerende direktør og koncernchef for Hedeselskabet. Ove Kloch erstattes af den 50 årige Lars Johansson, der kommer fra en stilling som administrerende direktør i Atea Danmark. I ”Kraks Blå Bog” står der bl.a. om OK: - Uddannelse, landmålings- MÅLEBLADET skrev i 2006: - Han er født i Skive og kom til Fyn efter sin uddannelse i 60’erne, for at blive ansat i landinspektørfirmaet Nellemann i Otterup. - Ove har forvandlet stillingen fra landmålingstekniker til koncernchef gennem hårdt arbejde. Mange byggesten er lagt på hinanden igennem årene med kurser og studier, - samt en god portion held. - Ove sætter stor pris på sin fritid. Speciel racercyklen bliver flittigt brugt. Han deltager med glæde i længere ture, blandt med ansatte i Dalgas Group. Så er der badminton og sommerhuset der ligger ved Vilsund ned til Limfjorden. Haven skal også passes. Ove gav under interviewet følgende Råd til kort- og landmålingsteknikerne: - Når du spørger om gode råd til kort- og landmålingsteknikerne, vil jeg først sige, at jeg føler uddannelsen hele tiden har fulgt med tiden. Vi er i hvert fald kommet videre fra tiden med slædebånd og stikkere til nu, hvor det er totalstationen og GPS’en der anvendes. - Uddannelsen skal give en almen viden omkring det faglige. Men KLT’erne skal hele tiden sørge for at være på forkant med behovet – gennem efteruddannelse og kurser. Så har faget en fremtid. - De skal kunne arbejde selvstændigt uden landinspektører. De skal også kunne sige: Verden vil miste noget hvis der ikke var et fag som kort- og landmålingstekniker. De skal gøre en forskel og altid placere sig i focus. - De skal have viden, have vovemod og innovation. Og så skal de turde tage risiko. MÅLEBLADET NR3-2013 16 DELTAFIX Alt i måleudstyr ApS Dette er kun et lille udsnit af vort store tilbehørsprogram på mere end 1000 artikler. Kontakt os hvis du ønsker at modtage vore tilbud, m.m. Ud over udstyr til landmåleren har vi alt i udstyr til: • Hydrometri • Vandkvalitet • Meteorologi • Vejrstationer • Jordfugtighed • Glatføremålestationer DELTAFIX ApS. MÅLEBLADET NR3-2013 Birkevænget 5, DK-7130 Juelsminde. Tlf. +45 76 83 01 40 Fax +45 76 83 01 41 Mail: [email protected] www.deltafix.dk 17 Kort Nyt der selvfølgelig stå Kristian Møller og ikke Henrik Studsgaard, som nu er departementschef i Miljøministeriet. Vi beklager fejlen. Red. Nye medlemmer Af Johnny Humlebæk PFA Hold øje med KLFs hjemmeside! Her er links til bl.a. PFA INDSIGT, om, hvorledes hvordan man får mest ud af rådgivningssamtaler og mange andre gode råd. Endvidere er der Link til FTF-A som jævnligt opdater med sidste nyt til medlemmerne. KLF har ligeledes link til skolerne VIA og KEA. Her kan du bl.a. se, hvilke kurser der kører internt, og det kunne jo være, at der var et du kunne bruge. Ligeledes skal vi gøre opmærksom på Kursus Center Vest i Esbjerg, der kører relevante kurser. Berigtigelse I sidste nr. 2/13 havde den altid drillende sættenisse været på spil igen. Under billedet af den nye direktør for Geodatastyrelsen skal Vi byder velkommen til nye medlemmer: Leif Kristensen, Skjern Berit Frelsen, Aarhus V Søren Andersen, Skødstrup Jubilarer I Geodatastyrelsen kan man 15. oktober 2013 fejre 40 års jubilæum for Pia Tolstrup. Pia Tolstrup er ansat i Databehandling DAB. Ligeledes kan man samme sted den 1. september 2013 fejre 25 jubilæum for Niels Henrik Olesen, der er ansat i området for Dataindsamling DIS. Tingbogen Siden 1. Juli i år har det på baggrund af en ny lov været gratis at hente tingbogsoplysninger, ligeså vedrørende personbog, bilbogsog andelsoplysninger. Hensigten har været, at det skulle være lettere og hurtigere for brugeren Tema I de kommende numre af Målebladet tager vi hul på en ny artikelserie om de tidligere matrikelsystemer, der i dag er samlet i et system. Vi påtænker et forløb over 4-5 gange og lægger ud med Det Sønderjyske Matrikelvæsen. Det sønderjyske kataster/matrikel system, der ved genforeningen i 1920 blev overgivet til Danmark, var udarbejdet af preusserne i årene 1876-1880 i de tidligere hertugdømmer. Det var en hel del anderledes end i det øvrige kongerige. Geoforum På Geoforums hjemmeside er en stadig strøm af nyheder bl. a. om Seneste nyt på www.brugstedet. dk hvor det hen over sommeren har været selvbetjeningsplatformen DiterFlex der har udviklet et samarbejde mellem digitaliseringshuset Ditmer og Vejle kommune hvor borger og kan indberette 28 forskellige sagstyper lige fra anmeldelse af byggeaffald til ændringer i BBR oplysninger og matrikulære ansøgninger. Støtteklub i KLF Vi påtænker at starte en støtteklubb. Den er tænkt som en hjælp til KLF – og kan derfor også bestå af passive medlemmer, der for eksempel er på pension En forening kan aldrig blive god nok, uanset hvor god den er i forvejen. Derfor er der tanker om at danne en støtteklub, så vores forening KLF kan udvikle sig i endnu højere grad. Ideen er, at støtteklubben kan bestå af frivillige medlemmer, såvel fuldgyldige, som passive. Det vil sige at pensionister, der ind i mellem kan have lidt ekstra tid, også kan bidrage med deres ideer og erfaring. Støtteklubben kan for eksempel gå ind og hjælpe bestyrelsen med annoncetegning til hjemmesiden og Målebladet. Komme med ideer til, samt tilrettelæggelse af, arrangementer og fostre nye tanker til KLF og naturligvis også med hyggeligt samvær. Der kan laves klubmøder hvert halve år eller efter behov i sekretariatet, hvor ideerne kan blomstre og koordineres. Det vil også være praktisk, at sekretariatet bliver omdrejningspunktet og der, hvor klubben kan få støtte. Kunne du tænke dig at være med i dette spændende arbejde/samvær, skal du henvende dig til Sekretariatet, Anelystparken 37D, 8381 Tilst, tlf. 8614 6818 eller e-mail: [email protected]. Meld dig til denne form for hjælp til selvhjælp og få nogle hyggelige timer sammen med andre kolleger, så vil du blive indkaldt til et opstartsmøde, hvor vi taler mere om hvad vi vil med støtteklubben. KLF betaler naturligvis alle udgifter i forbindelse med deltagelsen i støtteklubben. Karsten Vognsen og Jens-Erik Bundgaard MÅLEBLADET NR3-2013 18 CAD & GIS solutions Bentley kurser Vi afholder hos Hvenegaard CAD & GIS solutions, MicroStation og andre Bentley kurser ud fra vores omfattende kursuskatalog i Holte, Vejle, Esbjerg, og Odense. Nærmere information om kurserne kan du få på www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan Thinglev Olsen på mail [email protected]. Kursus Antal dage Esbjerg* Holte Vejle Odense MicroStation V8i - Grundkursus 2D 2 11. & 12. sept. 2013 13. & 14. nov. 2013 18. & 19. sept. 2013 20. & 21. nov. 2013 MicroStation 3D grundkursus 2 23. & 24. sept. 2013 27. & 28. nov. 2013 2. & 3. okt. 2013 2. & 3. dec. 2013 MicroStation v8i - Tips og tricks/opdatering 1 9. oktober 2013 10. december 2013 10. oktober 2013 11. december 2013 Punktskyer i Descartes og BentleyPoint samt TerraScan 1 24. oktober 2013 Bentley Map grundkursus 1 29. oktober 2013 Inroads / Powercivil grundkursus terræn modellering 1 5. november 2013 MicroStation Administrator - Opsætning og vedligehold 1 12. december 2013 VBA for Microstation 1 5. december 2013 MicroStation programmering .Net C# 1 4. december 2013 SQL Script 2 25. & 26. sept. 2013 MicroStation 2D grundkursus I samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg 3 Start 19. aug. 2013 Start 28. okt. 2013 MicroStation 3D grundkursus I samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg 3 25. november 2013 GIS grundkursus I samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg 3 16. september 2013 Danmarks Højdemodel Vi tilbyder at levere hele det landsdækkende datasæt med terrænmodel (1.6m, 10m, bro) og overflademodel på disk samt opsætning af program til indlæsning i MicroStation (eller andet Bentley produkt). Data indlæses som et 3D terrænelement, hvorefter højdekurver kan genereres automatisk ud fra brugerdefineret kurveinterval. Lav flotte 3D visualiseringer af terræn med draperet ortofoto. Engangsbeløb 10.000,- kr. Bentley Channel Partner Hvenegaard CAD & GIS solutions er autoriserede Bentley forhandlere, vi underviser og leverer Bentley produkter til markedets laveste priser. Hvis der købes Bentley software igennem os i år 2013 er der gratis installation inkluderet. Læs mere om vores Bentley løsninger på Hvenegaard.dk hvenegaard.dk MÅLEBLADET NR3-2013 Rugårdsvej 55 . 5000 Odense C . Tlf. 63 13 50 50 Afdelinger i Vejle, Kolding, Give, Haderslev, Sønderborg, Rudkøbing, Svendborg, Faaborg, Nyborg, Otterup, Odense 19 Outplacement hiver skyklapperne af Derfor er jeg rigtig glad for, at de ubrugte kursusmidler nu kan bruges på denne måde,” siger formanden for Kort- og Landmålingsteknikernes Forening, Thomas Wester-Andersen. Kate Sørensen, der har en del års erfaring med outplacementforløb, fortæller, at det kan have betydning, at man får støtte fra en professionel konsulent. ”Fordelen ved at få tilknyttet en professionel konsulent er, at du får sparring fra en, der ser tingene lidt udefra. Samtidig er konsulenterne opdaterede om, hvad der sker på arbejdsmarkedet netop nu, og hvad arbejdsgiverne lægger vægt på, når de ansætter.” FTF-A’s job- og karriererådgivere har samtidig et stort branchekendskab, som betyder, at de ved, hvor der kan være jobmuligheder i andre brancher, man måske ikke selv havde tænkt på. Af journalist Hanne Gaard Guldager, FTF-A Sparring og coaching hos en professionel jobkonsulent, der har overblik over nye tendenser på arbejdsmarkedet, har et stort branchekendskab og kan se andre muligheder, end man selv kan. Det er noget af indholdet i outplacement, og det kan være vejen til hurtigere at komme tilbage i job. En øjenåbner. Det er den oplevelse, mange står tilbage med, efter de har deltaget i et outplacementforløb hos FTF-A og Mercuri Urval. De opdager undervejs i forløbet, at de kan meget mere, end de egentlig troede, fortæller job- og karriererådgiver Kate Sørensen, som har gennemført en række outplacementforløb for FTF-A’s medlemmer. ”Det allervigtigste i outplacement er kompetenceafklaringen, for mange har skyklapper på i for-hold til, hvad de kan. De rummer meget mere, end de umiddelbart tror. Derfor kan det være en øjenåbner for dem at få et outplacementforløb,” siger Kate Sørensen. Nyt job tidligere I de fleste tilfælde vil et outplacementforløb strække sig over tre-fire måneder og indeholde fem til otte møder med konsulenten. Forløbet bliver tilpasset efter den enkeltes behov og ønsker. Som oftest begynder outplacementforløbet allerede i opsigelsesperioden, og for nogle kan det betyde, at de ikke når at blive ledige. De finder et job, inden deres opsigelsesperiode er udløbet. På møderne med konsulenterne kigger man på cv og ansøg- ninger, vurderer mulighederne i jobopslag, taler om uopfordrede ansøgninger og har fokus på at skabe netværk gennem eksempelvis LinkedIn. Job- og karriererådgiver Kate Sørensen peger på, at en af fordelene ved at få et outplacementforløb er, at man har en at sparre med og læne sig op af, mens man søger job. ”Når man bliver fyret, kan man føle sig alene, også selvom man har et godt bagland. Man har ikke selv valgt den situation, man står i, så derfor kan det være svært at tage teten og komme videre. Der kan jobkonsulenten hjælpe,” forklarer hun. Kursuspenge til outplacement I forbindelse med den nye overenskomstaftale, som Kort- og Landmålingsteknikernes Forening har indgået med Praktiserende Landinspektørers Forening, så kan ikke-brugte kursusmidler nu bruges til outplacement hos eksempelvis FTF-A i forbindelse med opsigelser. ”Jeg har selv tidligere været igennem et outplacementforløb hos FTF-A, og det var fantastisk. KLF ´s fo rma nd e r ma Rytme og ro Men et outplacementforløb handler ikke bare om at sparre om ansøgninger, jobsamtaler og jobåbninger. Det handler også om at hjælpe den opsagte til at håndtere sin nye situation. j må ”Folk reagerer meget forskelligt på at have mistet jobbet, og vi op- ned s co verm an f ra a -kas sen MÅLEBLADET NR3-2013 20 lever, at mange har svært ved at navigere i det. De kan have brug for at få skabt noget rytme i deres hverdag, og vi gør meget ud af at tale om deres behov og ønsker. Det er dem, der bestemmer,” siger Kate Sørensen. Hun møder mange opsagte, der allerede meget tidligt bekymrer sig om, hvad der sker, hvis de for alvor bliver en del af ledighedssystemet. I de tilfælde understreger hun, at det måske slet ikke bliver en realitet, for det kan være, at de kommer i job inden. Og skulle de komme dertil, så hjælper FTF-A igennem hele forløbet. De bliver ikke bare ladt alene. ”Og så gør jeg en del ud af at sige til dem, at opsigelsen jo også kan være en anledning til at over- veje andre muligheder. Spørge sig selv: Hvad har jeg egentlig lyst til?” siger hun og fortsætter: ”Vi oplever, at der er nogle, der har arbejdet med noget i 30 år, egentlig hellere vil noget andet. Så i det tilfælde kan opsigelsen være en anledning til at tænke nyt og åbne for nye muligheder.” FAKTA: Outplacement er et job 15 nye Kort- og Landmålingsteknikere dimitteret den fra VIA University College i Horsens og KEA Københavns Erhvervsakademi I bagerste række fra venstre mod højre: René Mortensen, Jesper Møller Koudal, René Petersen, Brian Roy Mortensen, Leif Kristensen, Patrick Laustsen Byrgesen I forreste række fra venstre mod højre: Anders Bendixen, Jacob Koue Gregersen, Suni Irwin Mittun, Ann-Louise Stræde Bladt, Steffen Gaarde, Jørgen Madsen Camillo Gino Priem Askjær, Vera Wecker og Rasmus Rylander-Hansen 40 og 25 års jubilæum. Tillykke! Pia Tolstrup har 40 års jubilæum den 15. oktober. Pia er ansat i Databehandling (DAB) i Geodatastyrelsen. Niels Henrik Olsen har 25 års jubilæum den 1. september. Henrik er ansat i området Dataindsamling (DIS) i Geodatastyrelsen MÅLEBLADET NR3-2013 21 Kortlægning med droner PRE SSE Af Geoteam A/S Kært barn har mange navne. Egentlig kan vi bedst lidt at kalde det UAS – Unmanned Aircraft System idet selve luftfartøjet, UAV, Unmanned Aerial Vehicle, er en ting, men alt det udenom er lige så væsentligt. Betegnelsen UAS dækker også software, rampe, RTK udstyr og andet der kræves for at en drone-opmåling kan bruges til noget fornuftigt i landmålings-forstand. Det er efterhånden ingen nyhed at dronerne har gjort deres indtog med deres indlysende fordele: De er økonomiske ved mellemstørrelse projekter. Skal man blot måle nogle få punkter er det klart nok hurtigere med RTK, men skal måles en mængde af punkter eller er området fx ufremkommeligt, ja så kan droneopmåling være en økonomisk fordel. De er er sikre. En moderne, professionel drone gør ikke noget man ikke beder den om, så hvis ellers den er programmeret rigtigt, er den meget sikker at bruge. De er hurtige at få kortlagt et område på. Med en moderne Trimble Drone kan kortlægges 180 ha. i en overflyvning med en opløsning på 3,3 cm. Brug en time til forberedelse, en time (50 min.) til at flyve og en time til at få udlæst data og få pakket dit grej sammen igen. Så er du ellers videre til databehandlingen. En drone er en del af den moderne landmålers værktøjskasse. Volumenberegninger og fladenivellementer bliver super præcise og tager ingen tid ift. traditionel terrestrisk opmåling. Det koster ikke mange tusinde kroner at sende en billig drone i vejret, men vil man indsamle data, der kan bruges til fotogrammetri, må man til lommerne. Der må en drone til, der kan flyve præcist, der skal noget professionelt software til behandlingen, paspunkter og noget RTK-udstyr til indmåling af paspunkter. Slutteligt er et kursus en rigtig god idé. Men udviklingen er allerede gået stærkt for denne metode, der nu på niveau med totalstation og GPS. Når først man har det rigtige udstyr er det en smal sag at etablere paspunkter og sende dronen i vejret. Og så er det et fantastisk dejligt arbejde. Man er typisk ude, når vejret er godt – det giver de bedste billeder. MED DEL ELSE delsoftwaren i dag så god, at der ikke er problemer med at modellerne buer op eller ned imellem paspunkterne. Gør man sig et par overvejelser om disse oplagte faldgrupper, så er man hurtigt flyvende. De første landinspektører og ingeniørfirmaer har allerede købt droner. Hvem mon bliver de næste? Lovgivningen foreskriver, at der skal holdes 150 meters afstand til større offentlig vej, en afstand på 5-8 km fra lufthavn og så må man ikke flyve over byer og hvor der er mange mennesker samlet. Man kan så få en dispensation til at flyve tættere på, hvis man bruger en uges tid eller to på kontoret med at lave de nødvendige papirer til Trafikstyrelsen. I det tekniske hjørne skal man være være opmærksom på et par ting. Paspunkternes skal placeres som vi kender det fra den klassiske fotogrammetri. Rundt i kanten af modellen, ikke helt ude i kanten men måske 1/5-1/4 inde. De skal være tydelige, fx et kryds eller en cirkel med god kontrast. Hvilken farve, der giver en god kontrast, afhænger af farven på underlaget, og så gerne et par ekstra paspunkter til at kontrollere sin model med. Men generelt er mo- Trimble X100 i Grønland med Nuuk i baggrunden. MÅLEBLADET NR3-2013 22 Geoteam i Ballerup bestemmer position med kinesiske Beidou – som de første i Danmark PRE SSE Placering over KBH i maj Antal Beidou satellitter over KBH i maj Som de første i landet har Geoteam bestemt en position med et RTK system ved brug af kinesiske Beidou. Ved målingen blev der modtaget signal fra 3 Beidou navigationssatellitter (benævnt C3, C13 og C30). Udstyret kommer fra amerikanske Trimble der har hovedsæde i Sunnyvale, Californien. En ny opdatering af firmwaren (systemsoftwaren) til deres seneste GNSS modtager kaldet R10 har netop lukket op for modtagelsen af de kinesiske satellitters signaler. Beidou der er en pendant til det amerikanske GPS, russiske GLONASS og europæiske Galileo, har ikke fået samme opmærksomhed som de øvrige. Men det bliver der med sikkerhed lavet om på nu. På internet adressen http://www.trimble.com/ GNSSPlanningOnline/#/Settings kan man ved selvsyn se hvor mange Beidou satellitter der aktuelt er i drift og hvor mange af dem det vil være muligt at se på himlen over Danmark. Og det er faktisk ikke så få. Den samlede Beidou konstellation består aktuelt af hele 15 satellitter. Det burde faktisk være muligt at modtage signal fra op til 8 satellitter samtidigt, men det sker kl. 01:00 om natten, så i testen kunne der kun modtages signal fra 3. Det skal nævnes, at der blev brugt en konstellation bestående af både GPS og Beidou satellitter. Flere satellitter til bestemmelse af en position er i sig selv ikke så vigtigt. Det er mere den geometriske konstellation der kan opnås, særligt hvor træer og bygninger obstruerer signalerne der har betydning for landmåleren. Derfor er Beidou særligt interessant for brugere i Danmark. Danmark ligger så langt mod nord at signalerne fra Beidou’s kvasi-geostationære satellitter kan ses på himlen mod nord/ øst. På sigt (ca. år 2020) vil Beidou i sin opbygning og anvendelse minde om de øvrige satellitnavigationssystemer. Nøjagtigheden ved målingen var H: 0.006 m og V: 0.012 m. Den anvendte GNSS modtager fra Trimble har 440 kanaler og har mulighed for at tracke alle eksisterende og planlagte navigationssatellitsystemer herunder Galileo, der dog endnu ikke har nok brugbare satellitter i omløb. Der blev anvendt to stk. ”off the shelf” Trimble R10 i forsøget i en almindelig Base/Rover konstellation, hvor den ene står i et kendt punkt og beregner korrektioner til satellitterne, mens den anden, Roveren modtager disse via den indbyggede radio og korrigerer signalerne. Systemerne anvendes til professionel opmåling over hele landet af landmålere, ingeniører, geologer m.fl. Det er en meget spændende udvikling vi netop har set anvendelsen af, udtaler direktør Søren Ellegaard. At kinesiske Beidou skal løbe fra det europæiske Galileo havde vi ikke forventet for få år siden. Vi har for kort tid siden introduceret en ny professionel GNSS RTK-modtager - Trimble R10, på det danske marked. De første 10+ er solgt, men de anvendes på vores elektroniske referencenet GPSnet.dk og det understøtter endnu ikke Beidou – men det kommer det til i fremtiden, afslutter Søren. Om Geoteam se mere på: www.geoteam.dk Geoteam A/S, Energivej 34, 2750 Ballerup, tlf: 77332233, email: [email protected] MÅLEBLADET NR3-2013 23 MED DEL ELSE SKMF 60år Sveriges Kart & Mätningstekniska Förening, SKMF, er fyldt 60 år Den 22 - 24 Maj fejrede SKMF sig selv i Norrköping, hvor det hele startede for 60 år siden. Her mødtes omkring 200 mennesker fra hele Sverige og 14 udstillere. Ud over påfyldning af faglig kompetence, deltog vi også i udflugter og sociale arrangementer. Aftenen før begivenheden var bestyrelsen og gæsterne inviteret til et program. Der var med stor spænding, vi stod og ventede i centrum af byen og overraskelsen var stor, da der dukkede en sporvogn op i lyse farver og med teksten ”Abonnerad” i ruden. 13 mennesker steg ind den sporvognen, som var dekoreret ligesom en restaurantvogn. Det var en meget speciel oplevelse at køre sporvogne i byen i to timer, mens man spiser og drikker. Specielt var det også at formanden medbragte sin to uger gamle datter. Her taler vi om tidlig rekrutering! Norrköping er en by med omkring 130.000 indbyggere, og blev oprindeligt grundlagt på beklædnings- og papirindustrien. Denne er nu borte, men hvad mange byer kan lære her, er genbrugen af de gamle industrilokaler. Disse var ikke saneret, men tværtimod omdannet således, at byens mangfoldige kultur, universiteter og små virksomheder har unike rammer. Konferencen blev gennemført i Louis de Geer Koncert- og Kongrescenter, hvilke naturligvis var gamle industrilokaler, men kun udenfor. Indenfor var der moderne faciliteter, der kan rumme både små og store arrangementer. Borgmester Lars Stjernkvist og to repræsentanter fra kommunen åbnede det hele med beskeden: ”Vi bygger for fremtiden i samarbejde med beboerne”. Det afspejledes i brugen af de gamle lokaler og aktiv brug af 3D. Så fik vi en meget progressivt forerag fra en ph.d.-studerende om, hvordan man bruger en masse information. De vigtigste eksempler blev taget fra flådestyring af skibe i realtid, brændstofforbrug, tidsforbrug og CO2-emissioner var nogle af parametrene. Desuden var der eksempler på udvidet brug af vejinformation. Som den sidste del af åbningen, fik vi en nostalgisk tur tilbage til starten af SKMF og den moderne udstyrsudviklingen indtil i dag. Det var Leif Utter og Sven-Oluf Axelsson, som optrådte med megen humor. Begge har haft nøgleroller i organisationen. Strukturen for konferencen er velkendt med plenarmøder, parallelle sessioner, udstillinger, udflugter og sociale aktiviteter. Sammenlagt gennemførtes 29 foredrag og 14 virksomheder var repræsenteret på udstillingen. Det var betryggende at opdage, at de ”tekniske” foredrag/emner til forveksling lignede de danske. En uformel aften blev afsluttet i Visualiseringscenter C, som er et af de mange lokaler i konferencecenteret. Ud over mad og drikke, blev deltagerne delt i to hold og i grupper á 6 personer. Under hele sessionen havde vi flere typer quiz. Blandt andet var en spektakulær filmprojektion i 3D, interaktiv bymodel. Fra årsmødet kan nævnes, at SKMF har 1565 medlemmer og Maryam Zeitooni Dicker blev genvalgt som formand. Strukturen af SKMF og KLF er væsensforskellig, da SKMF ikke har sit eget sekretariat og heller ikke er en fagforening, men styrelsen og ca. 10 medhjælpere stod for hele arrangementet. Jeg vil gerne takke for en meget fint ophold med perfekte omgivelser, dejlige mennesker og ønsker held og lykke med planlægningen til næste års begivenhed, der finder sted i Kristianstad 14-16. maj 2014. Jan Slot-Carlsen/Roger Gustafson. Niels-Oluf Axelson og og Leif Utter beretter om gamle dage. SKMF´s formand, Maryam Zeitooni Dicker var på banen med sin syv dage gamle baby! MÅLEBLADET NR3-2013 24 Mindeord for Per Paag Fra salgschef ved Leica A/S, Flemming Lobdrup, har vi modtaget disse mindeord: Uden varsel er vores kære og afholdte chef, Per Paag, afgået ved døden søndag, den 28. april 2013. Per har været i Leica i 26 år og hans store engagement og dedikation til virksomheden har i stor grad været en medvirkende faktor til vores succes. Per startede sin karriere som landmåler i Lyngby og arbejde som sådan i flere år med bl.a. ansættelse hos DSB, som bl.a. bragte ham til det nordjyske, hvor han mødte sin hustru, Inge. Per efterlader sig to voksne sønner. I sin tid som landmåler nåede Per også at være udstationeret i Saudi Arabien for dét, der senere skulle blive til Cowi. Udlandserfaringen skulle vise sig at blive vigtig i Pers senere karriere. Per startede oprindelig som sælger i det daværende Kern Instrumenter, og fortsatte efter fusionering hos Bjørn Tygesen Instrumenter, der senere skulle blive til Leica Geosystems A/S. Hos Leica har Per bestredet mange forskellige poster. Per har været involveret i virksomhedsopkøb i udlandet, været europæisk chef for lanceringen af laserscannere, deltaget i strategiudvikling mv. Hver gang der bød sig en vanskelig opgave, bød Per sig til. Per har gennem hele livet været passioneret sejler, - en interesse han delte med sin kone og sine to sønner. Hver sommer blev der planlagt ture til Norge, Tyskland, Sverige og det meste af Danmark. Per deltog også ivrigt i diverse kapsejladser. Fra sine britiske kolleger var der til Pers bisættelse en krans med ordene ”I would rather be sailing....”. Disse ord husker de Per for at trække frem, når tingene ind i mellem blev lidt svære. Senest har Per, udover at være chef i Danmark, haft en rolle som koordinator i Skandinavien med engagement i Finland, Sverige, og ikke mindst i Norge, som det seneste års tid har taget størstedelen af Pers tid. Med sin lange erfaring, store indsigt, og arbejdssomme indstilling vil Per blive et stort savn for Leica Geosystems og hans kolleger i hele koncernen og i særdeleshed i Skandinavien. Per vil blive savnet af både sin familie, sine venner og kolleger, der værdsatte ham højt. Æret være hans minde! Medlem nr. 218 Et mangeårigt medlem, Per Paag, er ikke på medlemlisten mere, idet han søndag d. 28. april 2013 pludselig afgik ved døden. Per Paag, der var en afholdt i chef i Leica Geosystems, havde igennem 26 års engagement været medvirkende til firmaets berettigede succes. I det tidligere FFL, Foreningen for Landmålingsteknikere, havde Per Paag tilbage i 1980erne tillidsposter i bestyrelse og udvalg, bl.a. for uddannelse. Per Paags store passion var sejlsport, og det var også her, på hans båd, at hans liv så brat sluttede, 57 år gammel. KLF/JH MÅLEBLADET NR3-2013 25 MÅLEBLADET NR3-2013 26 - Overlegen ydelse med hele 226 universal kanaler - Vanguard™ GNSS teknologi www.topptopo.dk [email protected] MÅLEBLADET NR3-2013 - LongLink™ teknologi for langtrækkende RTK - GPRS Rover setup på kun 2500g 27 Afs: KLF Anelystparken 37D, 8381 Tilst B OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE RE TRIMBLE VISION ET BILLEDE SIGER MERE END 1000 PUNKTER TIL EN PRIS HVOR ALLE KAN VÆRE MED Trimble Vision er et samlet koncept hvor du får bedre kontrol med din opmåling og reducerer faren for at lave fejl. Samtidigt kan du enkelt, billigt og præcist måle svært tilgængelige objekter i marken med DR og video eller på kontoret i Trimble Business Center. y Suveræn værdi for pengene y Let at anvende y Gennemprøvet platform – Trimble Vision har været på markedet i 7 år y Trimble Vision leveres med S6, S8 eller VX modellerne KAMPAGNEPRISER TIL UDGANGEN AF SEPTEMBER ! Pris fra kun 210.000,- kr. Spar over 70.000,- kr. ekskl. moms. Tilbuddet er for en samlet pakke med alt hvad du har behov for at komme i gang. Instrument, landmålingscomputer, aktivt prisme, stok og stativ samt Trimble Business Center Advanced kontorsoftware indgår alt sammen. Geoteam tilbyder også brugertilpassede kurser i anvendelsen. Læs mere på www.geoteam.dk eller kontakt vores kundekonsulenter for en demonstration. MÅLEBLADET NR3-2013 KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER 28 GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]