MÅLEBLADET NR1/2015 - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

Torsdag d. 23. januar 2015 kl. 12 lød
startskuddet til KLF´s aftagerkonference, hvor ønsket var, at få en
Nogle af de væsentligste begivenheder i stadskonduktørens 320 år lange
virke indtraf i C.T. Kracks (1858-1898)
Litauen fik sin uafhængighed i 1918
og landets nyere historie er voldsomt præget af naboskabet til de
dialog i gang imellem vores forening,
brancheorganisationerne og ikke
mindst skolerne.
og N.A. Sechers (1898-1916)
embedsperioder.
store lande. I perioden 1920-1940
gennemførtes en jordreform med det
formål at opbygge familielandbrug
MÅLEBLADET
NR.1 FEBRUARNR1/2015
2012
MÅLEBLADET
MÅLEBLADET NR1-2015
1
Målebladet udgives af
Kort- og Landmålingsteknikernes Forening
Anelystparken 37D, 8381 Tilst.
Hovedbestyrelse:
Thomas Wester-Andersen, formand
2398 9229
[email protected]
Dijana Ivanisevic
Tlf: 2695 3119
[email protected]
Henrik Pangel, næstformand
Tlf: 5092 1300
[email protected]
Sektion privat:
Knud Meller Nielsen
Tlf: 2666 8464
[email protected]
Jens Chr. Madsen, kasserer
Tlf: 2372 6205
[email protected]
Karsten Vognsen, sekretær
Tlf: 5151 7351
[email protected]
Sektion offentlig:
Jimmy Petersen
Tlf: 2713 7533
[email protected]
[email protected]
Ditte Dahm Nielsen
Tlf: 5477 9442
[email protected]
Redaktion:
Jan Slot-Carlsen
Houvej 187, 9370 Hals
Tlf. 2028 2782
[email protected]
Jens Erik Bundgård
Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V
Tlf: 2334 1855
[email protected]
[email protected]
JohnnyHumlebæk
Violvej 38, 8680 Ry
Tlf: 2326 4225
Charlotte Gosvig-Nielsen
Tlf: 4095 3667
[email protected]
[email protected]
Martin Aspelund
Tlf: 2532 8452
[email protected]
Jakob Højgaard Pagels
Hegelsvej 14, 4200 Slagelse
Tlf: 6130 8660
[email protected]
Peter T.R. Hansen
Gåseholmsvej 95,3 tv. 2730 Herlev
telf. 4061 4998
[email protected]
Layout: Jan Slot-Carlsen
Tryk: LaserTryk, Aarhus
Seniorklubben:
Johnny Humlebæk
eller Jan Slot-Carlsen
Annoncepriser:
Kontakt sekretariatet!
Deadlines i 2015:
Nr.
1
2
3
4
deadline:udkommer:
6/2
6/3
10/5
1/6
1/8
1/9
1/11
1/12
Link til KLF med QR kode
til Windows, Android eller I-phone.
Sekretariatets kontortid
Mandag - onsdag
10-1430
Torsdag:
10-17
Fredag: lukket
Telefon:
8614 6818
Telefax:
8614 6712
e-mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.kl-f.dk
ISSN: 0905-085X
MÅLEBLADET NR1-2015
2
Øhh hvad - er der allerede gået to år !?!
Så skal vi til det igen - generalforsamlingen - i forlængelse af vores store traditionelle
årsmøde, med alt hvad der høre sig til af spændene foredrag, udstillinger, fest og gensyn
med venner og kollegaer. Det har været et par travle år med masser af aktiviteter i form
af regionsmøder, kurser og konferencer. Læs mere om det inde i bladet.
Aldrig har efterspørgslen efter landmålere været højere. Der er mangel på uddannede
landmålere, specielt i Østdanmark, men heldigvis er der mange studerende på begge
skoler. Så går du med ønsket om et jobskifte, gå ind på hjemmesiden og tjek de mange
ledige stillinger ud.
Hovedbestyrelsen skal igen stå på mål for de sidste par års indsats. Kom og øve indflydelse og battle om pladserne til hovedbestyrelsen. Forhåbentlig kan vi også orientere
om de igangværende overenskomstforhandlinger på det private og offentlige område.
Formandens beretning, regnskabet og eventuelle vedtægtsændringer bliver udsendt op
til generalforsamlingen.
Så det er med stor glæde, at jeg kan byde velkommen til nye og gamle medlemmer, til
nogle spændende, lærerige og underholdene dage i Middelfart den 24. - 25. april.
Vel mødt og på gensyn,
Thomas Wester-Andersen
Formand
MÅLEBLADET NR1-2015
3
INDHOLD
Formanden har ordet................................................................... side 3
Matrikelvæsenet i Staden i København, del 2............................. side 6
Fordommenes landkort........................................................................ side 8
Undgå stress............................................................................... side 9
Krisen har allerede kostet
dyrt. Dit helbred må ikke
blive en del af prisen.
KLF´s aftagerkonference på KEA.............................................. side 10
Skan QR-koden, eller gå ind på ftf.dk/stress og se
- hvad du selv kan gøre
- hvad din arbejdsplads kan gøre
- hvad politikerne kan gøre
for at bekæmpe og forebygge stress.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
FTF er fælles talerør for 81 faglige organisationer. FTF er partipolitisk uafhængig.
Indbydelse til seminar................................................................ side 18
Jordreform og jordfordeling i Litauen......................................... side 20
Regionsmøde i Horsens............................................................ side 23
Indkaldelse til generalforsamling............................................... side 24
Kort nyt
Kort Nyt..................................................................................... side 26
MÅLEBLADET NR1-2015
4
Kommer der hvor du
ikke kan komme...
ser det du
ikke kan se!
Aibotix | Gør hverdagen enklere
Med sit patenterede og prisvindende design, nyeste multirotor teknologi, og med en høj grad af robotik, er den enkel at
betjene, eller den kan udføre opgaven selvstændigt.
Kombineret med en række plug and play sensorer, kommer
Aibotix der hvor du ikke kan komme, og ser det du ikke kan se.
Aibotix - part of Hexagon
+45 4454 0202 | www.leica-geosystems.dk
Hørkær 12 A | DK-2730 Herlev
MÅLEBLADET NR1-2015
5
Matrikelvæsenet i Staden København
- i nyere tid
Slutningen på en spændende artikel om Matrikelvæsenet i København.
af tidligere stadskonduktør
Niels Peter Jensen
Ved henlæggelse af et grundstykke blev der ikke udfærdiget
målebrev for grundstykket, men
de involverede ejendommes
målebreve fik detaljerede påtegninger om den skete forandring.
Under forarbejderne i 1987-90
til den nugældende lov om udstykning og anden registrering i
matriklen lagde man stor vægt
på at få den besværlige ordning
med foreløbig deling afskaffet.
Som følge heraf blev Københavns
ordning med henlæggelse benyttet som inspiration for nutidens
begreb arealoverførsel i udstykningslovens §§ 7, 14, 25, 27 og
30. Begrebet arealoverførsel har
således ud over foreløbig deling
afløst begreberne omdeling, skelforandring og henlæggelse.
Som supplement og indeks til
målebrevsprotokoller, matrikelkort og oversigtskort indeholdt
den københavnske matrikel registerprotokoller over alle byens
ejendomme ordnet efter ejerlav
og matrikelnummer. Den enkelte
ejendoms side indeholdt oplysning om tilgrænsende gade(r),
husnumre, ejers navn (indtil
1977), grundareal, gadeareal, tillægsareal, dispensationsareal (jf.
Bygningsreglement 01.01.2014,
bilag 1, afsnit B.1.1.2, stk.3, nr. 2
om arealer, som kan medregnes
i grundens størrelse ved beregning af bebyggelsesprocent).
Desuden andre oplysninger af
matrikulær interesse, herunder
journalnummer for matrikulære
sager, der vedrører ejendommen
og tinglysningsdato for de forskellige gadeudlægsdeklarationer,
byplanvedtægter, lokalplaner mv.
Matrikelregisterprotokollerne blev
ajourført indtil 30-06-1993, hvorefter de blev afløst af Kort- og Matrikelstyrelsens IT-system SIMON.
De historiske registerprotokoller
finder dog stadig anvendelse i
skannet form ved Geodatastyrelsens måloplysningsfunktion.
Byggelov for staden København
fra 1939 blev ophævet med
virkning fra 01-02-1977 ved §
33 i lov nr. 323 af 26-06-1975
(Byggeloven). Hermed bortfaldt
størstedelen af lovgrundlaget for
stadskonduktørens virksomhed.
Det var der imidlertid allerede
taget højde for i lov nr. 288 af 2606-1975 om ændring af forskellige
lovbestemmelser i anledning af
lov om kommuneplanlægning og
byggelov. § 12 i denne lov indsatte en række nye bestemmelser
i udstykningsloven, som i alt væsentligt videreførte bestemmelserne fra Københavns byggelov
i moderniseret form. Faktisk blev
stadskonduktørens lovmæssige
eneret udvidet ved en ny bestemmelse i § 43 i udstykningsloven:
”Stk. 2. Stadskonduktøren og
stadslandinspektøren er hver
for sit område eneberettiget til at
udføre matrikulære arbejder og
andre arbejder, der ifølge lovgivningen eller bestemmelser fastsat
i medfør af lovgivningen skal udføres af en landinspektør. Deres
afgørelse med hensyn til skels
beliggenhed kan ikke påklages til
højere administrativ myndighed.”
(min kursivering)
Samtidig lykkedes det dog Matrikeldirektoratet at gøre indhug
i Københavns matrikelvæsens
suverænitet ved at få indføjet
følgende bestemmelse i udstykningslovens § 43, stk. 3: ”Landbrugsministeren kan bestemme,
at regler om den matrikulære
virksomhed i Københavns kommune skal godkendes af ham.”
Landbrugsministeren og senere
boligministeren benyttede dog
aldrig denne nye lovhjemmel,
formentlig fordi Matrikeldirektoratet fra midten af 1980’er kunne
konstatere, at stadskonduktøren
af egen drift tog en række initiativer med henblik på harmonisering
af matrikelvæsenet i København
med systemerne udenfor København, Frederiksberg og Sønderjylland. Her skal særligt nævnes
følgende initiativer:
• Henvendelse til Justitsministeriet om ændring af lov nr. 143
af 13-04-1938 om private vejrettigheder, således at optagelse af
vej på Københavns matrikelkort
kunne opnå retsvirkning efter
loven. Vejrettighedsloven blev
som følge af henvendelsen og
efter adskillige års overvejelser
ændret ved lov nr. 1101 af 2112-1994 og gælder nu i hvert fald
for vej optaget på matrikelkortet
i København efter 01-01-1995.
Det er domstolene, der må træffe
afgørelse, hvis der engang skulle
opstå tvist om retsvirkningen af en
vejs optagelse på matrikelkortet
før denne dato.
• Tæt samarbejde med lovkontoret i Matrikeldirektoratet i forbindelse med udstykningsreformen
om forenkling og harmonisering
af matrikulære sagsarter og disses relation til tingbogen samt om
forholdet mellem udstykning og
ejerlejlighedsopdeling.
• Omnummerering af visse ma-
MÅLEBLADET NR1-2015
6
trikelnumre pr. 01-01-1989 som
omtalt i MÅLEBLADET nr. 3/2014
• Ibrugtagning af Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregistersystem SIMON 01-07-1993
Den nye udstykningslov nr. 137
af 07-03-1990, der trådte i kraft
1. april 1991, videreførte i alt
væsentligt føromtalte bestemmelser, som blev indsat i den
tidligere lov i 1975. Der henvises
navnlig til den nye lovs § 13, stk.
3. Den daværende boligminister
Agnete Laustsen fik dog ikke
videreført hjemmelen fra 1975
til at kunne bestemme, at regler
om den matrikulære virksomhed
i Københavns Kommune skulle
godkendes af boligministeren.
Om den nye udstykningslov skal
i øvrigt blot nævnes, at den i sig
selv var udtryk for yderligere harmonisering af landets forskellige
matrikelsystemer på en række
detailområder, som formodes at
være læserne af MÅLEBLADET
bekendt. Dog har reglerne om
skelforretning hidtil ikke kunnet
indføres i Københavns Kommune, fordi der her ikke findes
noget hegnssyn.
Den sidste ændring af udstykningsloven, som skal omtales her,
er ”lov nr. 12 af 11-01-2010 om
ændring af lov om udstykning og
anden registrering i matriklen, lov
om landinspektørvirksomhed og
lov om afgift ved udstykning m.m.”
med følgende undertitel: ”(Ophævelse af eneretten til matrikulært
arbejde m.m. i Københavns og
Frederiksberg Kommuner samt
registrering af forandringer af
ejendommes grænser mod søterritoriet)”. Ved ændringslovens
§ 1, nr. 4 blev udstykningslovens
§ 13, stk. 3 ophævet, hvilket
indebar, at stadskonduktørens
virksomhed ophørte ved udgangen af september 2010 efter 320
års virke på nær 6 kalenderdage.
Københavns Kommune havde
ellers kraftigt modsat sig denne
lovændring, men den daværende
borgerlige regering stod fast og
blev støttet af Dansk Folkeparti,
som ikke brød sig om, at københavnerne hidtil havde kunnet få
gennemført ejerlejlighedsopdelinger og matrikulære forandringer
uden at betale moms af stadskonduktørens tjenesteydelser.
Ifølge en overgangsordning i
ændringslovens § 5 kunne Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune dog lade landinspektører, der er ansat ved
kommunen, fuldføre matrikulært
arbejde og andet arbejde, der
ifølge lovgivningen skal udføres
af en landinspektør, såfremt
stadskonduktøren inden 01-102010 var blevet anmodet om at
udføre arbejdet. Som følge af
denne overgangsordning var alle
tilbageværende overenskomstansatte landinspektører og næsten
alle overenskomstansatte kort- og
landmålingsteknikere sikret fast
arbejde en rum tid efter lovens
ikrafttræden pr. 01-10-2010. Det
MÅLEBLADET NR1-2015
7
skyldtes navnlig et stort antal
sager om vejudskillelse, som
var rekvireret, fordi Københavns
Kommune netop havde opklassificeret et stort antal private fællesveje til offentlig kommunevej
som led kommunens strategi for
parkeringsbetaling.
Ændringslovens § 6 fastslog følgende i stk. 1:
”Tjenestemænd, der ved lovens
ikrafttræden er ansat i Københavns eller Frederiksberg Kommuner til at udføre opgaver vedrørende matrikulære arbejder
og andre arbejder, der efter
lovgivningen skal udføres af en
landinspektør, overgår til ansættelse i Miljøministeriet, Kort- og
Matrikelstyrelsen, på vilkår, der i
øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.”
Derfor mødte jeg sammen med
adskillige gode kollegaer op på
adressen Rentemestervej 8 i København kl. 09.00 den 1. oktober
2010.
Efterskrift
Flere af de til staten overførte tjenestemænd kom (eller kommer)
til at beskæftige sig med grunddatadelen af den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi 2011-2015.
Personligt blev jeg involveret i den
affære allerede i foranalysen til
det, som senere blev til ”Grunddataprogrammets delaftale 1 om
effektiv ejendomsforvaltning og
genbrug af ejendomsdata”. Et
væsentligt element i delaftale
1 er Geodatastyrelsens projekt
benævnt ”Matriklens udvidelse”,
hvis indhold nok allerede er læserne bekendt.
Initiativet under delaftale 1 indeholder bl.a. en tiltrængt harmonisering af ejendomsdata i
Tingbog, Det fælleskommunale
Ejendomsstamregister (ESR) og
Bygnings- og Boligregistret (BBR)
samt en efterfølgende migrering
af ejerlejligheder og bygninger
på fremmed grund fra disse re-
gistre til Matriklen, som således
opnår ny status som Danmarks
grunddataregister for autoritative
ejendomsdata om alle typer af
fast ejendom. Herved opnås en
særdeles perspektivrig integration
mellem Matriklen og Tingbogen
og der vil også efter den planlagte
udfasning af ESR eksistere et
(endnu mere) konsistent ejendomsdatagrundlag til brug for
både den kommunale og den
statslige ejendomsbeskatning.
De fra kommunerne til staten
overførte tjenestemænd har spillet en særlig rolle i denne sammenhæng på grund af deres
forudgående kendskab til ESR,
ejerlejlighedsopdeling og tinglysningsmæssig registrering af
bygninger på fremmed grund. Set
i det lys var det nok alligevel ikke
så tosset, at man i 2010 fik centraliseret matrikelmyndigheden i
Danmark.
Fra KLFs
museum for
gammmelt,
udrangeret
landmålerudstyr
Så meget fylder ca.
XXU år gammelt
GPS-udstyr:
Basisstation, radiolink
og rover, XXX kg!
MÅLEBLADET NR1-2015
8
Noter fra seneste møde i Region Sjælland
En afstressende aften om stress, arbejdsglæde (og de kommende overenskomstforhandlinger).
Af Jakob Højgaard Pagels
En sludfuld eftermiddag på ”djævleøens” svar på Park Hotel (Middelfart), nemlig Taastrup Parkhotel, mødte en stor snes yngre,
såvel som mere erfarne teknikere,
op i håb om en værdifuld aften
med kollegialt samvær med andre
kort- og landmålingsteknikere fra
firmaer på Sjælland – og en god
aftensmads sandwich...Og alle
forventninger blev indfriet, tror jeg.
Aftenen blev skudt godt i gang
med en velfortjent kop kaffe,
øl eller vand samt en oplagt
foredragsholder ved navn Dorte
Kierkegaard fra FTFA der havde
meget på hjerte. Her får du et kort
uddrag:
Alle ved hvad stress er, fordi man
som menneske ikke kan undgå at
stifte bekendtskab med det. Dette
betyder ikke at man dermed går
ned med stress.
En ”stressende” ting, som mange
denne aften kunne nikke genkendende til var situationer, hvor man
som tekniker bliver bedt om at
løse opgaver ”90% korrekt” pga.
tid og/eller økonomi, og dermed
tvinges til at gå på kompromis
med ens personlige faglige ønske
og værdier: ønsket om at levere
noget til kunden, som er så godt
og fejlfrit som muligt.
En anden ting, der blev fremhævet som afgørende for arbejdsglæden og trivsel, var kollegaers betydning. Som afsætter
på skiftende byggepladser er
virkeligheden dog ofte, at ens
nærmeste ”kollegaer” er de jord
og beton folk eller formænd som
er på pladsen netop dén dag.
Således kan der være stor forskel
på hvor godt arbejdsmiljøet er, og
dermed også stor forskel på den
oplevede arbejdsglæde og trivsel.
Vedrørende de dårlige oplevelser
- og kollegaer i den sammenhæng
- var rådet fra foredragsholderen,
at øve sig i anvende det unikke
og særegne danske udtryk; ”pyt”
og ”godt jeg ikke er i hans sko”.
Krisen har allerede kostet
dyrt. Dit helbred må ikke
blive en del af prisen.
Skan QR-koden, eller gå ind på ftf.dk/stress og se
- hvad du selv kan gøre
- hvad din arbejdsplads kan gøre
- hvad politikerne kan gøre
Krisen har allerede kostet
dyrt. Dit helbred må ikke
blive en del af prisen.
for at bekæmpe og forebygge stress.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
FTF er fælles talerør for 81 faglige organisationer. FTF er partipolitisk uafhængig.
hyggelig,
opbyggelig og anbefaAltså
at få
parkereteller
de gå
kollegaer,
Skan
QR-koden,
ind på ftf.dk/stress
og se
lelsesværdig måde at bruge en
som skaber dårligt arbejdsmiljø
januar fyraften på.
omkring sig, -ethvad
godtdustykke
uden
selv kan
gøre
hvad din arbejdsplads kan gøre
for ens egen -sfære.
- hvad politikerne kan gøreOrientering fra bestyrelSenere i oplægget
blev den klassen – mest om vores komsiske
medicin
imod
også
for at bekæmpe ogstress
forebygge
stress.mende overenskomst
fremhævet, nemlig motion(!),
Efter maden blev aftenen sluttet
som ikke skal undervurderes.
af med en kort orientering fra hoDet er videnskabelig bevist, at
vedbestyrelsen, som gerne ville
når kroppen bliver sat fysisk på
høre, hvilke ønsker vi havde til
– Hovedorganisation
prøve i fritiden, såFTFslipper
man for 450.000 offentligt og privat ansatte
de fremtidige
FTF er fælles talerør for 81 faglige organisationer.
FTF er partipolitiskoverenskomstforuafhængig.
også af med noget stress. En
handling. Èn ting som blev nævnt,
del af de motionsdyrkende fremvar en ændring vedrørende den
mødte KLT´er kunne også efterformulering, der er i den nuvæfølgende bekræfte dette. I den
rende overenskomst om beordret
anden boldgade kan en uforstyroverarbejde; for hvornår er det
ret pause i løbet af arbejdsdagen
”beordret” når mange teknikere
også afvirke stress. Træk vejret
har fået uddelegeret ansvar for
dybt ind, fyld lungerne, og ånd
store byggepladser eller andre
derefter LANGSOMT ud imens
projekter, der hurtigt kræver
der tælles langsomt til mindst fem.
mere end 37 timers arbejde, uge
Dette simple trick kan anbefales
efter uge. Hvis vi bare spises af
af undertegnede.
med én times ekstra tid er lig én
Det mest alvorlige, der blev
times afspadsering, snyder man
sagt var, at det omtrent tager
måske i virkeligheden sig selv,
ligeså lang tid at komme fri af et
bare fordi man i praksis er ens
stresssammenbrud, som det har
egen arbejdsgiver. Ellers blev
taget at bygge det op – og det kan
alt fra flere seniorfridage, mere
være alt fra tre måneder til flere år!
pension, mere løn og flere ”barns
Efter en god times foredrag gik vi
sygedage” nævnt. Det bliver nok
ombord i det højbelagte smørrenoget af en kamp som det plejer.
brød ved et langbord. En aldeles
MÅLEBLADET NR1-2015
9
KLF´s aftagerkonference
Af Jimmy Petersen
Torsdag d. 23. januar 2015 kl. 12
lød startskuddet til KLF´s aftagerkonference, hvor ønsket var, at få
en dialog i gang imellem vores forening, brancheorganisationerne
og ikke mindst skolerne. De skulle
gerne, ud fra denne konference,
få input og ideer til udvikling og
optimering af uddannelsen, så
de kommende årgange af kort& landmålingsteknikere (KLT)
er bedst muligt rustet til at give
erhvervslivet det, som markedet,
nutiden og fremtiden efterspørger.
En arbejdsgruppe i KLF’s hovedbestyrelse satte konferencen i
system, fik arrangeret, hvem der
skulle komme med oplæg og fik
sendt invitationer ud til mere end
30 virksomheder såvel offentlige,
som private.
Der var repræsentanter til konferencen fra følgende brancher:
Entreprenørvirksomheder:
MT Højgaard, Per Aarsleff
Instrumentfirma:
Leica Geosystems
Landinspektørfirmaer:
Bo, Boe og Kjær (nu LIFA), LE34,
SKEL.DK
Offentlige virksomheder:
Geodata Styrelsen (GST), Kystdirektoratet, Silkeborg Kommune
Opmålingsfirmaer:
Landmålerfirma Carsten Reenberg, Spotland, HLM Teknisk
Opmåling
Rådgivningsfirmaer:
COWI, Rambøll
Skolerne:
KEA, VIA
Øvrige:
Dansk Byggeri
KLF var repræsenteret ved HBmedlemmer med ansættelse i
Frederiksberg Forsyning, Landinspektørfirmaet Tvilum, Forsyningsvirksomheden TREFOR og
Vejdirektoratet.
Et bredt felt med mange forskellige synsvinkler på hvilke
kompetencer deres kommende
medarbejdere skulle besidde i de-
res første job på arbejdsmarkedet
som kort- & landmålingstekniker.
Selve konferencen var bygget op
om en række oplæg fra forskellige
brancheorganisationer, skolerne
og en KLT’er der var uddannet
fornylig. Disse, i alt 8 oplæg, dannede basis for den efterfølgende
rundbordsdiskussion, og afsluttende med diskussion i plenum.
Festsalen, eller Maskinhallen,
som KEA (Københavns Erhvervs
Akademi) kalder lokalet, dannede en stemningsfuld kulisse.
Denne gamle sal, der emmede
af en svunden tid, hvor alting gik
langsommere, sveden lugtede
og alt var hårdere. Med nutidens
øjne ser det romantisk ud, når
man betragter loftkonstruktionen
og de mange bevarede detaljer,
fra en tid, hvor en snedker var en
snedker.
Nå, nok om lokalet. Men en stor
tak skal gå til KEA, fordi de lagde
rammer til arrangementet.
MÅLEBLADET NR1-2015
10
Thomas Wester-Andersen (TWA)
bød velkommen og Henriette Hall
Andersen fra KEA fortalte om
KEA’s størrelse og virke.
Lars Matthiesen: VIA status og oplæg til debat
1. Semester:
Grund & Hus: 30 ECTS point
2. Semester:
Landmåling og Geodata:
30 ECTS point
3. Semester:
Praktik forløb, Ejendom og Måling
giver 15, 10 og 5 ECTS point
4. Semester:
Speciale i valgfrie uddannelseselementer 15 ECTS point
4. Semester:
Afgangsprojekt 15 ECTS point
LM’s konklusion var, at alt indenfor dette område ikke kan læres
på 2 år.
Thomas Wester-Andersen præsenterer dagens program
Henriette Hall Andersen byder velkommen
Herefter styrede TWA slagets
gang, og efter en kort indledning
til de kommende oplæg, reflekterede han over uddannelsen og
ønsket, om ikke kun at få skolernes synspunkt til uddannelsen,
men hele brancheområdets syn.
TWA ledede med stor autoritet
både talerækkefølgen og den
afsatte tid meget nøje!
Det er jo ingen hemmelighed, at
når to virksomheder prøver at
tilbyde den samme uddannelse,
så vil der altid være en forskel på
skolernes undervisning, og ideen
med konferencen var at finde fælles fodslag.
Undervisningsstedet VIA fra Horsens havde første mand på podiet. Lars Matthiesen (LM) er
koordinator for uddannelsen i
Horsens. Han gik rigtigt grundigt
til værks, og viste hvor struktureret, detaljeret, grundigt og alvorligt
uddannelsen bliver betragtet på
VIA i Horsens. VIA består af ca.
18.500 studerende i 23 Campuser
på 7 lokaliteter i Horsens. Navnet
VIA er faktisk ikke en forkortelse
af noget som helst, men blot taget
fra den latinske betegnelse for vej
eller stationer på en rejse.
VIA optager 20 til 25 studerende
pr. år til KLT uddannelse og pt.
består lærerteamet af 4 Landinspektører og 1 KLT’er.
VIA’s vision er, at samarbejdet
med virksomheder og udvikling af
bygningsinformationslaboratorier
og fokus på laserscanningsopgaver, kan blive styrket. VIA vil opsøge nye markeder i kommune, stat
og andre offentlige virksomheder.
VIA’s største ønske er en overbygning til uddannelsen.
Nikolaj Kragsholm: KEA
status og oplæg til debat
Lars Matthiessens præsentation
var en oplevelse. Den ro han
udstråler på scenen, krydret med
kunstpauser, er enestående.
LM sagde, at de oplevede en stor
spredning i alder og baggrund
på de studerende. Der var udfordringer i at dække bredt i alle
fagområder.
Udover selve uddannelsen som
kort- & landmålingstekniker havde
de fjernundervisningskurser i
GIS (f.eks. QGIS) og var stærkt
involveret på efteruddannelsesområdet.
Uddannelsesforløbet på VIA ser
pt. sådan ud: (1,5 ECTS point
svarer til 1 uge)
Så kom turen til Nikolaj Kragsholm (NK), der er lektor på KEA.
Det startede kort og kontant med
noget i retning af: ”Sådan gør vi
også”, med henvisning til Lars
Mathisens grundige gennemgang.
NK informerede om, at der på
denne adresse af KEA, var 1.000
studerende, hvoraf de 40 havde
tilknytning til uddannelsen som
KLT´er.
MÅLEBLADET NR1-2015
11
De fleste af de studerende har
allerede en ansættelse parat, før
de forlader skolen, og markedet
for KLT’ere kan pt. ikke mættes.
Halvdelen af de studerende er
tømrere + en del fra revalideringen. Der kommer ikke specielt
mange fra gymnasierne.
KEA oplever store udfordringer
med EDB, dansk og matematik.
NK ønskede, der var en overbygning til uddannelsen. NK var
endvidere af den overbevisning,
at et nyt navn til uddannelsen
kunne skabe større interesse for
uddannelsen.
Dette var en interessant ide, der
senere på dagen blev fulgt op af
andre.’
Jakob Højgaard Pagels fra
SKEL.DK: En nyuddannet
kort- & landmålingsteknikers erfaringer
Det var ikke som sådan uddannelsen, men mere arbejdslivet
bagefter der tiltalte ham. Det hele
startede med 10 hektiske uger
sammen med bygningskonstruktørerne og mange håndværkere.
Det var en broget flok med forskellige ambitioner. Efter de 10
uger tabte uddannelsen fart.
Allerede dengang havde uddannelsen få timer. Dette krævede en
meget selvdisciplin i forbindelse
med studierne. Uddannelsesforløbet virkede HF-agtigt, da alt kun
afhang af eksamenen.
Emner som økonomi, arbejdstid
og firmapolitik virkede overflødigt
på skolen, men gav værdi senere
i arbejdslivet.
vej og vises ægte interesse fra
skolens side.
- Derudover burde opgaverne
være mindre (mere overskuelige)
eller indeholde flere delaflevering
og deadlines således at alle bliver
holdt til ilden
- Opdaterede bøger ønskes (savnes), hvor f.eks. ordet ”datamat”
ikke indgår.
- Samtidig skal skolen være ærlig og sortere dem fra, som ikke
evner uddannelsen, eller sikre at
de får den ekstra hjælp de har
brug for
Uddannelsen var realistisk, idet
opholdet viste, at ikke alting bare
virker første gang. Det skal forstås
på den måde, at det ikke kun er
på skolerne, at soft- og hardware
kan drille.
Projektarbejderne var realistiske,
men ikke tidsforbruget anvendt
på dem. Arbejdsmarkedet stiller
langt større krav til effektivitet og
tidsforbrug.
Mai Git Heinsen fra COWI:
Efter dette fremragende, ærlige
og diplomatiske indlæg forsatte
turen til næste oplægsholder.
Det vigtigste for JHP, i forbindelse
med det første job som KLT’er, var
jobkvalitet, varierende opgavetyper, virksomhedens potentiale og
egne ønsker var vigtigere end løn
og frynsegoder.
Jakob Højgaard Pagels (JHP)
kom på scenen, og han beskrev
sine oplevelser i forbindelse med
uddannelsen og den efterfølgende ansættelse ved SKEL.DK
meget diplomatisk.
Problemer blev til udfordringer og
irritationer blev til ideer osv.
JHP er 33 år og uddannet på KEA
i 2009. Han har de sidste 5 år
været ansat i SKEL.DK.
Hans baggrund for at tage KLT
uddannelsen var en mellemlang
uddannelse som lærer.
JHP præsenterede et humoristisk og skrapt indlæg og sagde
følgende:
De første 2 års ansættelse var
en fortsat læring, men han havde
fordele på tegningsområdet, hvor
han kunne hjælpe andre i den nye
virksomhed.
Alderen er ikke det afgørende for
succesfyldt arbejdsliv, idet alderen giver modenhed og tillægskompetencer og det giver mange
plusser. Det er blevet værdsat ved
hans arbejdsgiver, dog ikke med
høj løn og fed firmabil.
Det som JHP ønskede af ændringer til uddannelsen, i forhold til da
han gennemførte den, ville være:
-at standpunktskarakterer, evt
kunne supplere eksamenskarakterer eller lign.
- De studerende skal hjælpes på
Mai Git Heinsen (MGH) er uddannet landinspektør i 1994,
med 15 års ansættelse i COWI
i afdelingen for Servicering og
Måling bag sig.
Hun er projektleder for 16 Landinspektører og 10 kort- & landmålingsteknikere.
Først fortalte hun om sit områdes
opgavetyper i COWI:
- Detailopmålinger og beregninger til f.eks. cykelstiprojekter.
- Laserscanninger af f.eks. frihøjder på jernbanebroer.
- Benyttelse af håndholdte scannere til f.eks. opdatering af bygningstegninger i Helsingør kommune.
- Terrænmodeller til f.eks. Øresundshospitalet.
MÅLEBLADET NR1-2015
12
Søren Fauerholm Christensen fra GST:
- KS (kvalitetsstyring) funktionen
af opgaveløsningerne udføres af
andre.
MGH havde overskud og rigtig
god humor, da pc’en drillede under power point slideshowet.
PC’en skrev, at den manglede
JAVA og hun svarede, at mange
mangler god JAVA. - Det er sikkert
kaffe hun hentyder til.
MGH’s bud på de kvalifikationer
en kort- & landmålingstekniker
skal besidde:
- Beherskelse af opmålingsmetode efter databehov.
- Kunne føre en god dialog med
kunderne.
- Kende beregningsmetoder og
nøjagtigheder og forståelse for
dokumentation.
- Være en problemløser og vide,
hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden og hvad der kan gå galt,
MGH havde også bud på fremtiden:
- Man skal have interesse for
nye teknologier, nye løsninger og
kunne tænke kreativt.
- Man skal have afprøvet forskellige metoder og instrumenter.
- Man skal have kendskab til forskelligt software til beregning og
efterbehandling.
- Have styr på datasikring og
kvalitetssikring.
Efter disse, meget konkrete ønsker fra COWI, gik turen videre
til næste oplægsholder.
Kenneth Christensen fra
Rambøll:
Kenneth Christensen (KC) sagde,
at deres base for opmåling var
placeret i Esbjerg, hvor han var
en del af et team på 11 medarbejdere hvoraf de 3 var Kort- &
landmålingsteknikere.
Deres opgaver var teknisk måling,
ofte med 3D Faro scannere og
efterfølgende data behandling.
Deres opgaveområde omfattede
offshore, byggeri, industri, miljø
og infrastruktur og her er et par
eksempler.
- Adgangsscanninger på boreplatforme.
- Miljøprojekt udført som terrænmodel af Bispebuen ved oversvømmelser.
- Visualiseringsprojekt af hvordan
skibet Styrvolt skulle komme på
plads i Vejle å.
- Infrastrukturopgaver: London
Underground, Kastrup Lufthavn,
jernbanebroer mm.
- Byggeprojekter: Scanning af
bl.a. Boxen i Herning vedr. telekommunikationsindretning.
- I Industrien havde de mange
opgaver for fjernvarmeværker ifm.
ændringer og udvidelser.
Rambøll hjælper skolerne i deres
arbejder med bl.a. gæsteforelæsninger og tilbuddet om at give
KLT’ere en spændende praktikperiode. Denne giver arbejdsgiveren mulighed for at møde den
studerende på et tidligt tidspunkt,
og måske give mulighed for en
ansættelse senere.
KC konkluderede, at udjævning,
fejlteori, vigtigheden af at eliminere fejl, høj nøjagtighed ved
udførelse af opmålinger og geometrisk forståelse af nøjagtighed
var vigtige kompetencer, som en
kort- og landmålingsteknikere
skulle besidde, og at disse var et
kerneområde for Rambøl.
Søren Fauerholm Christensen
(SFC) har fungeret 9 år i funktionen som chef i Geodatastyrelsen
(GST).
SFC sagde, at GST var statens
store Big Data holder. GST har en
lang og stolt tradition for referencenet og kort til lands og til vands.
GST er kommet i det fine selskab
med digitalisering og GST skal
spare 2% hvert år for at leve op
til kravene om effektivisering i staten og effektiv forvaltning og når
man har gjort det flere år i træk,
bliver det sværere og sværere at
finde besparelser. Rammerne for
GST’s arbejde skifter hele tiden,
og dette stiller krav til medarbejdernes omstillingsparathed. Den
grønne omstilling definerer opgaverne og de data man tidligere
fik penge for, skal nu være frit
tilgængelige. Den stigende grad
af internationalisering stiller store
krav til specielt søkortene, der har
international prioritet.
SFC har stor glæde af de 82 kort& landmålingsteknikere, der er ansat i GST. Men mange er over 60
år og gennemsnitsalderen er 53
år. Medarbejderstaben er pt. 330
medarbejdere. Antallet af KLT’ere
i GST er for nedadgående, også
selvom mange områder indenfor
ejendomsregistrering, vedligeholdelse af højde og planfikspunkter,
MÅLEBLADET NR1-2015
13
land og søkortlægning har brug
for KLT’ere.
Per Hammerholt fra Silkeborg kommune
Derudover er der Danmarks
Højdemodel (DHM). En ny opgave der kræver matematisk
og statistisk forståelse. Dette er
et forbedringspunkt for uddannelsen. Der er behov for 6 til 12
ny ansættelser til opdatering og
vedligeholdelse af DHM. SFC
kom herefter med et bud på genial
aftenunderholdning. Tjek DHM på
GST’s hjemmeside, og betragt
den nøjagtighed der arbejdes
med i billederne.
Men PH ville gerne vide, hvad
laver en kort- & landmålingstekniker i Silkeborg kommune? Så
han spurgte de 4 medarbejdere
”Hvad laver i egentlig”. Det første,
der overraskede ham var, at de
havde brug for to længerevarende
møder, før de kom med et svar.
PH havde struktureret svarene
og sat dem på en cirkel med 14
punkter.
En ny perfekt opgave for KLT’ere
er et projekt, der skal kortlægge
Grønland dog minus is kappen.
SFC havde nogle gode råd, om
de kvalifikationer en KLT’er nu til
dags skal være i besiddelse af:
- En ny medarbejder har hele
tiden ideer til forbedringer.
- Mange opgaver foregår på et
skriftligt grundlag.
- Man skal beherske kommunikation i skrift og tale (ofte engelsk).
- Omstillingsparat er det nye sort,
ofte kombineret med projektansættelser.
Med hensyn til uddannelsens
indhold set ud fra GST´s behov er
det bredden af viden og forståelse
af faget, der er det vigtigste. Specialiseringen sørger GST selv for.
NK stillede herefter et spørgsmål
fra salen, om hvad der skal op og
nedprioriteres.
SFC svarede: mindre ejendom og
mere GIS og fejlteori + behandling
af punktskyer.
vigtig. Silkeborg kommune tilbyder bl.a. hjælp til en uddannelse i
Geoinformatik.
Den lune jyde, Per Hammerholt
(PH), chef i afdeling for Teknik og
Miljø i Silkeborg kommune kom
nu på banen. Afdelingen har 25
ansatte og ud af disse er der en
broget flok på 12 personer, som
beskæftiger sig med opmåling og
GIS, 4 af disse er kort- & landmålingsteknikere.
Det vil her være for omfattende
at beskrive de enkelte punkter;
men som tidligere nævnt arbejder
KLT´ere indenfor alle de arbejdsområder, som samtlige brancher
beskæftiger sig med. PH havde
dog selv lavet lidt statestik på arbejdsopgaverne og fundet frem til,
at ordene data optræder 5 gange,
ordet analyse 3 gange og ordet
kort 2 gange. Matrikelvæsen og
jura optræder ikke i opgavelisten,
idet uddannelsen ikke er dyb nok.
Opmåling har man i Silkeborg
kommune valgt at beholde inde i
huset og ikke outsource, som så
mange andre gør. Den respons
han modtager, er at dem der
efterspørger en service, altid er
overraskede over hvor hurtigt
opgaverne løses.
De oprindelige opgaver var landmåling, men opgaverne i kommunen har skiftet karakter og medarbejderne er blevet omskolet,
så de i dag, bl.a., beskæftiger sig
med 3D visualiseringer, idet kort
ikke mere er kort, men at betragte
som data.
PH sagde at dataforståelse og
bredde i uddannelsen er mega
PH fortalte, at de fik en politiker
SFC var klar i spyttet og viste på
bedste vis den udvikling der pt.
foregår i offentlig regi, og som
naturlig efterfølger på scenen kom
Silkeborg kommune på banen
som næste oplægsholder.
Per Hammerholt ved lykkehjulet.
MÅLEBLADET NR1-2015
14
i Silkeborg kommune til at præsentere deres WEB-GIS. Med
PH’s ord kunne han ikke finde ud
af en skid, men alligevel var han
imponeret af alle de data, der var
tilgængelige, og han har lige siden
været en varm fortaler for ideen
med WEB-GIS.
PH rundede af med, at det offentlige er god arbejdsplads, men at
der er meget få ansøgninger til de
job der annonceres.
Steen Boe fra landinspektørfirmaet Bo, Boe og Kjær:
ling på den gamle Lillebæltsbro.
- Maskinstyringsopgaver.
SB’s forventninger til nyuddannede kort- & landmålingsteknikere var:
- De er i besiddelse af en stærk
viden om opmålingsmetoder, nøjagtigheder og koordinatsystemer
og evner at beregne og udføre
kvalitetsstyring.
- At de har styr på instrumentlæren og den nye teknologi, som
scanning og droner.
SB har indtryk af, at matrikulær
sagsudarbejdelse og servitutter
sjældent udføres af KLT’ere. De
ansættes ikke mere til disse jobs.
Endvidere er ejendomsjuridiske
emner og afsætning af veje og
kloak på vej væk.
SB’s anbefaling til skolerne ville
være:
- Mere landmåling og teori og
anvendelse af nyeste teknologier.
- Bibeholdelse af praktik og fokus
på at de ikke bare er billig arbejdskraft for praktikstedet.
- Bortfald af ejendomsjura bl.a.
MIA
Steen Boe (SB) startede med at
fortælle om deres virksomhedsfusion med LIFA. De er nu 120
ansatte i virksomheden, hvoraf
de 35 er kort- & landmålingsteknikere. De er blandt de 3 største
landinspektørfirmaer i Danmark,
hvilket SB kommenterede med
følgende bemærkning: ”dvs. nr. 3”.
Sidste mand på scenen, før rundbords- og plenumdiskussionerne,
var Nikolaj Halborg.
Nikolaj Halborg fra HLM
Teknisk opmåling:
Derudover er han medlem af
skolernes uddannelsesudvalg og
i professionsudvalget §19.
Desuden er LIFA praktikvært for
studerende.
SB nævnte virksomhedens hovedopgaver:
- Bygningsafsætninger, bl.a. med
dynamiske højder ved højhusbyggerier.
- Baneopmåling, med høj nøjagtighed til højhastighedstog.
- Ledningsregistrering.
- Tekniske opmålinger, som 3Dscanninger og databehandling.
- Automatiseret deformationsmå-
ydelser og tekniske opmålinger
og ingen matrikulære opgaver.
NH sagde endvidere, at han var
autodidakt indenfor faget og at
hans uddannelse i disse kredse
var et fy ord (CBS).
Deres arbejdsområde var indenfor byggeri og anlæg. Mange af
de ansatte kort- & landmålingsteknikere indgår i samarbejder
med, f.eks. Rambøll, uden at
være synlige ved firmanavn på
byggepladserne.
HLM havde de seneste 2 år haft
stor glæde af de praktikanter, som
de har haft i virksomheden.
NH ser de fremtidige kort- & landmålingsteknikere indenfor tekniske opmålinger, idet byggeriets
forandringer fortsætter og giver
landmåleren en stor rolle på byggepladsen. KLT’ere skal besidde
en egen vilje til selvudvikling. En
KLT’er skal kunne tale alle sprog,
idet deres kontaktflade er alt fra
formænd til projektledere og rådgivere m.m.
NH’s ønsker til uddannelsen kan
sammenfattes i følgende:
- Instrumentforståelse, kombineret med målemetoder og erfaringer.
- Software er en verden af formater.
- En længere praktikperiode.
- ERFA grupper og gæsteforelæsninger på skolerne.
Han rundede af med, at kort- &
landmålingsteknikerne er en uundværlig faggruppe og viste en
række imponerende billeder fra
de mange spændende projekter,
som f.eks. den nye Mærskbygning og mange andre byggerier,
som de var involveret i.
Efter en kort pause fandt deltagene i gruppeborde
Gruppearbejdet startede med,
at hver enkelt person kom med
et bud på, hvad der havde overrasket dem mest. Dette blev så
efterfølgende fremlagt i plenum.
Nikolaj Halborg (NH), direktør for
HLM startede med at fortælle,
at de kun udførte projekterings-
Her er highlights fra disse input:
- KEA/VIA var overrasket over
MÅLEBLADET NR1-2015
15
de kontante udmeldinger om det
matrikulære arbejde og at dette
måske skulle neddrosles. Andre
mente, at der stadigvæk var behov for det.
- Behovet for skriftlig kommunikationsforbedring både på dansk
og engelsk.
- Svært at få uddannelsen relateret til en eksisterende overbygning.
- Ordet forandringsvillighed/omstillingsparathed.
- Skolens opgave er, at give de
nyuddannede et højere selvværd
og ballast til projektledelse.
- Andre var overraskede over den
bredde der allerede var i uddannelsen.
- Behov for en ny studieforordning.
- De rigtige elever til uddannelsen
og færre revalidender.
- Bredde kontra specialisering.
Den anden rundbordsdiskussion
havde temaerne:
Hovedtrends i fremtiden for uddannelsen, aftagers behov og
efteruddannelsesbehov:
- Et CAD program benyttes på
skolen og gæsteforelæsere informerer om andre systemer.
- Øget fokus på data og attributter da disse i dag behandles med
mange forskellige værktøjer.
- En øget forståelse for samarbejde og projektarbejde.
- Store forventninger fra arbejdsgiversiden skal afstemmes med
den nye medarbejder.
- Der vil komme større forskelle
imellem det offentlige og det private erhvervsliv.
- Virksomhederne vil selv specialisere deres medarbejdere pga.
skiftende opgaver.
- Et efteruddannelsesbehov kunne være en Bachelorgrad i GIS.
- KLT uddannelsen skulle være
en basis med mulighed for en
overbygning.
- Større ensartethed i optaget
af studerende og gerne flere fra
gymnasierne.
- Spørgsmålet om den høje gennemsnitsalder på 43 år for de
studerende pt. blev diskuteret
med både for og imod. En lavere
gennemsnitsalder ville give et
bedre studiemiljø med fester og
fredagsbar.
- Der er et behov for supplerende
undervisning i andre fag som
dansk, engelsk og matematik ved
siden af uddannelsesforløbet.
- Uddannelsen skal visualiseres,
så kendskabet til uddannelsen
øges og bliver et kendt begreb.
- Mange lider af assistentrollen
under landinspektører. Et nyt
navn kunne måske ændre fokus,
idet tiden måske er løbet fra
titler som tekniker og assistent.
Spørgsmålet er, hvad TL har vundet ved at ændre navn fra Teknisk
Assistent til Teknisk Designer?
Så et af de vigtigste emner var
måske navnet, om ikke andet så
markedsføringsmæssigt. Jeg er
ærligt talt også træt af at skrive
det lange navn gentagene gange
i denne artikel.
Måske skulle der i foreningen udskrives en konkurrence om dette
emne. Forslagene var mange og
vi får se hvad tiden bringer.
Dette gælder faktisk hele arrangementet, der blev afrundet
i en meget positiv stemning og
med masser af input til skolerne
og vores forening. De forskellige
brancheorganisationer fik også en
masse viden med hjem, om hvor
forskelligt uddannelsen anvendes, alt efter det fokus område
man er beskæftiget med.
Vi vil i KLF bestræbe os på at gentage seancen om 2 til 3 år; men
også løbende i perioden dertil at
have fokus på, at vi er en uddannelse i evig bevægelse med det
formål at klæde vores studerende
bedst muligt på til et utroligt langt
arbejdsliv uden efterlønsordninger og andet fryns.
Jeg håber, at I med dette referat
fra konferencen, har fået en ide
om de trends, der røre sig på arbejdsmarkedet og skolernes lyst
til at følge med tiden.
MÅLEBLADET NR1-2015
16
DELTAFIX
Alt i måleudstyr
ApS
Dette er kun et lille udsnit af vort store
tilbehørsprogram på mere end 1000
artikler.
Kontakt os hvis du ønsker at modtage vore tilbud,
m.m.
Ud over udstyr til landmåleren har vi alt i udstyr til:
• Hydrometri
• Vandkvalitet
• Meteorologi
• Vejrstationer
• Jordfugtighed
• Glatføremålestationer
DELTAFIX
ApS.
MÅLEBLADET
NR1-2015
Birkevænget 5, DK-7130 Juelsminde. Tlf. +45 76 83 01 40 Fax +45 76 83 01 41
Mail: [email protected] www.deltafix.dk
17
SEMINAR PÅ HOTEL PARK, MIDDELFART
Kort- og Landmålingsteknikernes Forening indbyder til en spændende dag!
Fredag, den 24. april 2015 på Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart.
FORANDRINGERNES VINDE
PROGRAM
Kl. 945–10
Kaffe og velkomst
15
Kl. 10–12 ”Jordfordeling i Central- og Østeuropa”
Indlæg ved landinspektør Morten Hartvigsen som vil fortælle om arbejdet med landbrugsreformer og jordfordeling efter murens fald i Central- og Østeuropa.
Morten Hartvigsen, der siden 2006 har været sektionsleder i Orbicon A/S i Viby ved
Aarhus, har arbejdet med jordfordeling i en dansk sammenhæng i mere end 20 år og
er endvidere international konsulent for FAO og Verdensbanken på jordfordelings- og
arealforvaltningsprojekter i en række lande i Central- og Østeuropa, bl.a. Litauen, Armenien, Moldova, Albanien, Kroatioen, Bosnien-Herzegovina og Makedonien. Oplægget
er bygget på en nyligt indleveret PhD afhandling.
”Imens i venter på dronerne – Laserscanning og ortofoto på mindre områder”
Indlæg ved Mikael Sejersen, LIDAR, som i de seneste 8 år har arbejdet med luftbåren
laserscanning i miniformat. I starten var målet at udvikle et udstyr der var småt nok til
at komme med til Afrika i en kuffert.
Siden er der, sammen med dronerne, kommet en efterspørgsel efter laserscanning af
mindre områder i Danmark. Men selvom udstyret et småt, er det stadigvæk for tungt til
en drone, så imens vi venter på dronerne bliver opgaverne løst med mindre fly. Mikael
vil fortælle om udfordringer og oplevelser med udviklingen af et LIDAR udstyr i miniformat og om resultater og nye muligheder for laserscanning og ortofoto i Danmark.
Kl. 1215–13
Frokost
Kl. 13–14
”Arbejdsglæde og overskud i arbejdsdagen”
Indlæg ved Dorte Rosendahl Kirkegaard, PFA. Dorte er uddannet socialrådgiver,
stressvejleder og specialist i at rådgive virksomheder/medarbejdere om håndtering af
stress, trivsel m.m. I løbet af foredraget vil Dorte komme ind på hvad der styrker vores
trivsel, særlige udfordringer i det moderne arbejdsliv, hvordan mistrivsel spottes samt
helt konkrete værktøjer som kan bruges i løbet af arbejdsdagen.
PRIS for seminaret er fastsat til 1.495 kr. og som inkluderer alle programsatte måltider.
TILMELDING kan ske elektronisk via hjemmesiden www.kl-f.dk eller ved fremsendelse af mail til [email protected]. Sidste tilmelding er onsdag, den 8. april 2015. Efter
tilmeldingsfristens udløb vil deltagerne modtage en bekræftelse på optagelsen.
MÅLEBLADET NR1-2015
18
Annonce
For sjette gang i træk danner Milling Hotels
– Hotel Park – i Middelfart
rammen om KLF´s årsmøde
- Hotellet der er centralt beliggende i Middelfart
- Hotellet med de fantastiske konference faciliteter
- Hotellet med sjæl og service
Gratis softice!
MÅLEBLADET NR1-2015
19
Jordreform og jordfordeling i Litauen
Af Morten Hartvigsen, Orbicon A/S
Litauen fik sin uafhængighed i
1918 og landets nyere historie er
voldsomt præget af naboskabet
til de store lande, Tyskland og
Rusland. I perioden 1920-1940
gennemførtes en jordreform med
det formål at opbygge familielandbrug, og i slutningen af 30’erne
havde man landbrugsstrukturer,
der var meget sammenlignelige
med Danmark. Efter først at være
annekteret af Sovjetunionen i
1940 og derefter angrebet af
Hitlers Tyskland, blev landet fra
1944 indlemmet i Sovjetunionen
og blev først uafhængigt igen i
1991 efter Berlinmurens fald og
Sovjetunionens kollaps. I perioden efter Anden Verdenskrig
blev al fast ejendom, herunder
landbrugsejendomme nationaliseret og overtaget af staten uden
kompensation til de tidligere ejere.
Jordreform
Efter at have genvundet uafhængigheden i 1991 begyndte
overgangen til markedsøkonomi
gennem en række reformer. En
jordreform stod igen højt på den
politiske dagsorden, og landet
valgte at privatisere landbrugsjorden, så de tidligere ejere og
deres familier, der havde mistet
deres rettigheder under kollektiviseringen, fik mulighed for at få
de mistede ejendomme tilbage,
så vidt muligt. Først i 90’erne
havde befolkningen mulighed for
at anmode om at få fast ejendom
tilbage, og der var en proces,
Familielandbrug i Dotnuva, Kedainai Distrikt (2002).
hvor man skulle dokumentere/
sandsynliggøre sit krav. Selve
jordreformprocessen foregik områdevis, og der blev igennem
90’erne udarbejdet i alt 1.400
jordreform planer. Den enkelte
rettighedshaver havde som udgangspunkt flere muligheder: 1) få
den tidligere ejendom tilbage med
de oprindelige grænser (skel), 2)
blive kompenseret med andet
statsjord, der ikke var krævet
restitueret, eller 3) modtage en
økonomisk kompensation. I en
række tilfælde var fysisk restitution ikke muligt, f.eks. pga.
bygning af veje eller bygninger på
den tidligere landbrugsejendom.
Jordreformplanerne blev udarbejdet efter forhandlinger med de,
der havde godtgjort retten til at få
ejendomme tilbage. Processen
blev kompliceret af, at man havde
ret til at få landbrugsjord tilbage i
et andet område end den oprindelige placering. Hvis familien
f.eks. var flyttet til en anden del
af landet, så kunne man anmode
Glade lodsejere i Puskelnai pilot projekt (2003).
MÅLEBLADET NR1-2015
20
om at få kompensationsarealer i
nærheden af bopælen. Der blev
i perioden 1991-2008 i alt restitueret rettigheder til næsten fire
millioner hektar og i alt 715.000
personer havde anmodet om at
få tabte rettigheder tilbage. Et
register over al fastejendom blev
opbygget sideløbende med privatiseringen og alle rettigheder
registreret i et moderne register.
Man kan sige, at jordreformen i
Litauen i 1990’erne i store træk
førte til en tilbagevenden til den
ejendoms- og landbrugsstruktur,
som man havde sidst i 1930’erne.
I 2011 var den gennemsnitlige
landbrugsejendom på 5,3 ha og
den gennemsnitlige parcel af
landbrugsjord på 2,9 ha. Der er
siden privatiseringen begyndt en
betydelig strukturudvikling, hvor
produktionsejendommene udvider produktionen ved at opkøbe
landbrugsarealer fra ejere, der
ikke selv bruger dem. I forhold til
de fleste Vesteuropæiske lande
er både ejendomme og bedrifter
i Litauen små og arronderingen
er ofte dårlig. Strukturudviklingen,
hvor man ofte tilkøber mindre arealer, der ikke grænser til allerede
ejede parceller, er i høj grad med
til at gøre arronderingen endnu
værre. Hvis man på den anden
side sammenligner ejendoms- og
landbrugsstrukturerne i Litauen
med andre Østeuropæiske lande,
f.eks. på Balkan, så er landbrugsejendomme ofte i størrelsen 1-3
ha og den enkelte parcel af jord i
omdrift på omkring 0,3 ha.
Introduktion af jordfordeling
I slutningen af 1990’erne opstod
der i Litauen et stigende politisk
ønske om at gøre noget ved
landbrugsstrukturen. Under en
studietur til Danmark i 2000 blev
nøglepersoner fra Landbrugsministeriet i Litauen opmærksomme
på den danske jordfordelingstradition og anmodede den danske
fødevareminister om bistand til at
introducere jordfordeling i Litauen.
I første omgang blev der gennemført et jordfordelingspilotprojekt i
Dotnuva, Kedainai Distrikt, i den
Ejendom i Dotnuva før og efter jordfordeling
centrale del af Litauen. Deltagelse
i projektet var helt frivilligt som i
den danske tradition. Ved begyndelsen af projektet blev der lavet
et ejendomskort over det 392 ha
store projektområde, hvor der var
i alt 79 private lodsejere samt en
række statsejede parceller, der
var blevet tilovers ved privatiseringen. Alle private lodsejere blev in-
terviewet om projektet og grundigt
informeret om mulighederne for at
deltage og de fordele, de kunne
få ud af det. Resultatet blev, at i
alt 19 lodsejere deltog og 86 ha
skiftede ejer.
Efterfølgende blev der i perioden
2002-2004 gennemført et andet
pilotprojekt, denne gang med tre
MÅLEBLADET NR1-2015
21
pilotområder og en lidt bredere
tilgang, hvor jordfordeling blev
søgt koordineret med andre lokale
tiltag omkring landdistriktsudvikling. Projektet hjalp også med at
udvikle en litauisk jordfordelingslovgivning, der blev vedtaget af
Seimas, det litauiske parlament,
i januar 2004.
En enkelt landbrugsejendom
før og efter den første pilot
jordfordeling i Dotnuva
I 2004 blev Litauen medlem af
EU, og man inkluderede tilskud
til jordfordelingsprojekter i det
litauiske landdistriktsprogram og
har derved fået 75% af udgifterne
betalt af EU.
En sidste vigtig brik i forberedelsen af et jordfordelingsprogram i
Litauen var et projekt, hvor FAO,
FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, støttede udarbejdelsen
af en national jordfordelingsstrategi. Den blev politisk vedtaget i
januar 2008. Derudover var projektet med til at uddanne personale fra staten og private firmaer,
der stod for gennemførelsen af
den første bølge af projekter.
Jordfordelingsprogram fra 2005
De første 14 projekter under
det nye litauiske jordfordelingsprogram blev gennemført 20052008. Det tog således mindre
end fem år fra begyndelsen af
det første lille pilotprojekt, til et
nationalt program var i gang.
I den forbindelse er Litauen et
godt eksempel for andre lande i
Central- og Østeuropa, hvor den
samme proces ofte har været
længerevarende og mere kompliceret.
Glade lodsejere i Puskelnai
pilot projekt (2003)
I perioden 2011-2013 begyndte
den næste bølge af i alt 39 projekter efter at jordfordelingslovgivningen, og en række administrative
procedurer var blevet justeret i
2010 på baggrund af erfaringer
fra de første 14 projekter. Disse
projekter, hvoraf de sidste forventes afsluttet i 2015, forventes i alt
at omfatte 48.000 ha og 5.800
deltagende lodsejere. Der er afsat
bevilling til disse projekter svarende til omkring 75 mio. danske
kr. Det er forventningen, at jordfordelingsaktiviteten vil fortsætte
på nogenlunde samme niveau i
de kommende år.
Litauen var blandt de første lande
i Central- og Østeuropa, der introducerede jordfordeling, og
andre lande i regionen har siden
lært meget af erfaringerne herfra.
Letland og Estland er i disse år i
gang med at forberede egne jordfordelingsprogrammer, hvor man
har lært af både gode og dårlige
erfaringer fra Litauen.
Som omtalt i sidste
nummer af Målebladet, fortsætter vi nu
historien om jordreformer i Litauen.
Morten Hartvigsen
har også et indlæg på
KLF´s årsmøde i april.
Morten Hartvigsen er uddannet landinspektør fra Aalborg
Universitet i 1991. I de første
15 år af sin karriere arbejdede
han i Fødevareministeriets
Jordfordelingskontor. Siden
2006 har han været sektionsleder hos Orbicon A/S
i Aarhus I de sidste 15 år
har han sideløbende været
international konsulent for
bl.a. FAO og Verdensbanken på jordfordelings- og
arealforvaltningsprojekter i
en række lande i Central- og
Østeuropa, herunder bl.a.
Litauen, Armenien, Moldova,
Albanien, Kroatien, BosnienHerzegovina og Makedonien.
Ikke alle landbrugsejendomme i Litauen er lige
så forfaldene som denne - men de findes dog.
MÅLEBLADET NR1-2015
22
Regionalt møde hos Sitech i Horsens
Af Jimmy Petersen
Den 9. december 2014 var der
arrangeret regionalt klubmøde på
Sitechs hovedkontor i Lund nær
Horsens.
25 personer fra KLF, og et par
stykker fra landinspektørforeningen deltog i dette spændende
arrangement.
Sitech Danmark A/S er Trimbles autoriserede forhandler af
produkter til bygge- og anlægsbrachen og beskæftiger pt. 15
medarbejdere i Danmark. Sitech
er Danmarks førende leverandør
af GPS maskinstyringsudstyr,
med en markedsandel på 40%.
Sitech er en spændende specialiseret virksomhed, der har sit
fokusområde på maskinstyring,
både på land og offshore.
Det som vores arrangement havde fokus på var maskinstyring
af entreprenørmaskiner, der får
oplysninger/korrektioner via GPS,
totalstation eller laser.
Sitech er en virksomhed i konstant
udvikling. Ud fra de spændende
oplæg som Christian Nielsen
og Knud Rasmussen leverede,
fik man et indblik i, hvor stærkt
tingene udvikler sig. Man fik lidt
indtrykket af, at forkortelser er
vores tids nye bibel, og eksempler
som TCC, VRS og Visionlink m.m.
kan man få forklaret på deres
respektive hjemmesider.
De viste, hvordan en moderne arbejdsplads i dag fungerer som en
totalintegreret enhed med kommunikation og udveksling af data
imellem alle enheder, maskiner
og kontrolcentre.
er det jo ikke kun maskinen, der
overvåges, men også maskinføreren, som nu også er en del af
det overvågningssamfund, der
er opstået i alle dele af det, der
engang var den frie verden.
Billedet herunder taget fra Sitech’s fine hjemmeside http://
www.sitechsolutions.com/dk/ og
viser hvordan den interaktive
dataformidling foregår på en moderne byggeplads.
Efter slideshowene gik turen i
kælderen og ud på et ikke helt
oplyst areal, for at se nærmere på
en minigraver udstyret med Sitech
GPS maskinstyringssystem.
Ud fra deres ideer om, hvad maskinstyring også kunne bruges
til, f.eks. levering af kontroldata
til kvalitetssikring, må man sige,
at de grafiske illustrationer med
de totalovervågede maskinførere, godt kan bruges til at vise,
hvor ofte man bevæger sig over
en flade med en tromle, dozer
eller grader. Men derfra og til at
bevise komprimering, mængder
og afretning og andre emner der
måles i mm, kg og intensitet er der
stadigvæk et stykke vej. GPS’en
har trods alt stadigvæk begrænsninger, selv om der er mange, der
ignorerer dette.
Sitech påstår, at det er en udfordring at benytte GPS, der hvor
der er dårlige GPS forhold, f.eks.
når man arbejder op ad en høj
spunsvæg eller bygningsfacade.
Der kom en rigtig god diskussion
ud af emnet monitorering på basis
af opsamlede data. Desværre
Sitech har ansat en meget erfaren
gravemaskinefører og han gav en
god præsentation af maskinens
formåen og begrænsninger.
Der var mulighed for, at deltagerne i arrangementet kunne
prøve at styre en sådan krabat.
Det var dog kun få personer, som
turde kaste sig ud i den farefulde
mission.
Efter den sædvanligt fremragende forplejning, som KLF’s
sekretariat havde skaffet, gik der
en livlig snak på kryds og tværs.
Men det bedste ved disse møder
er næsten, at der ofte skabes
en masse kontakter til brug ved
fremtidige arrangementer.
Vi vil på vegne af KLF sige tusind
tak til Sitech, fordi de gav sig tid
til at underholde de fremmødte og
ud fra de efterfølgende tilbagemeldinger var det et fremragende
arrangement med en hyggelig
stemning.
MÅLEBLADET NR1-2015
23
KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKERNES FORENING
FREDAG, DEN 24. APRIL OG LØRDAG, DEN 25. APRIL 2015
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling fredag den 24. april og lørdag den 25. april 2015 på
Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart
PROGRAM:
FREDAG, DEN 24. APRIL 2015
Kl. 14 – 1430 Åbning af instrumentudstilling samt præsentation af standene.
Kl. 1430 – 1730 Instrumentudstilling og workshops.
Kl. 1730 – 1830 Sektionsmøder i Sektion Privat og Sektion Offentlig
Kl. 1930 Festmiddag og underholdning i løbet af aftenen.
LØRDAG, DEN 25. APRIL 2015
Kl. 10 Generalforsamling
Der vil efter generalforsamlingen blive serveret en let anretning/frokost
Dagsorden for sektionsmøder og generalforsamlingen er blevet bragt i Målebladet nr. 4/2014.
Beretninger, indkomne forslag samt praktiske oplysninger vil blive bragt i Målebladet nr. 1/2015.
Prisen for deltagelse i ovenstående arrangement er 350 kr. og omfatter alle programsatte måltider, festmiddag og overnatning på dobbeltværelse. Ønsker du at overnatte i enkeltværelse er prisen 650 kr.
Der arrangeres ikke fællestransport.
Deltagelse i selve generalforsamlingen incl. frokost lørdag er gratis.
Efter tilmeldingsfristens udløb vil deltagerliste, opkrævning m.m. blive fremsendt.
Tilmelding skal ske til sekretariatet senest onsdag den 8. april 2015 enten elektronisk via
hjemmesiden www.kl-f.dk eller ved fremsendelse af mail til [email protected]
Efter tilmeldingsfristens udløb vil deltagerne modtage en bekræftelse på optagelsen.
MÅLEBLADET NR1-2015
24
TJEK DIN PENSION
MED MIT PFA
Hvor meget har du sparet op, hvad har du fået i afkast og hvilke forsikringer har
du? Alt det får du hurtigt overblik over med Mit PFA app’en. Her kan du også
se dit Pensionstal og få en fornemmelse af, hvad du har at leve af den dag du
siger farvel til arbejdet.
Hent Mit PFA app’en i App Store eller på Google Play
MÅLEBLADET NR1-2015
25
Kort Nyt
Af Johnny Humlebæk
NYT FRA SEKRETARIATET
KLF’s hjemmeside har fået nyt
layout, så derfor kære medlemmer, gå ind og se på de nye sider.
Samtidig skal vi opfodre medlemmerne til, via hjemmesiden, at
tilmelde sig nyhedsbrev og post
pr. mail, idet man fremover vil udsende så meget post som muligt
elektronisk. Her er der fortløbende
stillingsopslag og p.t. en hel del
stillinger af diverse slags.
Husk at være opmærksom på
de medlemskaber, af henholdsvis
Hedeselskabet og Dansk Vejhistorisk Selskab, som medlemmerne af KLF kan benytte. Du
kan via hjemmesiden holde dig
orienteret, ligesom du kan rette
henvendelse til sekretariat om
arrangementer o.l.
pensioner, sundhedsområdet,
værgemål og fuldmagt, ægteskab
og parforhold og meget, meget
mere.
Bogens indhold er relevant for
alle aldersgrupper.
Bogen er skrevet af fagfolk –
jurister, socialrådgivere m.fl. fra
Ældre Sagens Rådgivning.
Normalpris 149 kr. KLF medlemspris 85 kr. (prisen er inkl.
porto)
Bogen kan bestilles ved henvendelse til sekretariatet.
NYE MEDLEMMER;
Vi byder velkommen til nye medlemmer:
Intezar Babakhil,Søborg
Daniel Witt, Græsted
KLUB
Ved manglende opmærksomhed
og omtanke er navnet KLUB
blevet anvendt i flæng bl.a. ved
indbydelse til regionale KLF
møder og arrangementer. Dette
vil blive ændret fremover, ikke
mindst fordi møder og arrangementer indbyder til en bred kreds
af medlemmer m.m.
MEDLEMSTILBUD
Køb bogen ”Værd at vide 2015”
til reduceret pris.
Bogen indeholder alt, hvad du
vil vide om efterløn, om arv og
gæld, hjemmehjælp, investering
og opsparing, køb og salg af fast
ejendom, skatteforhold, sociale
NYT FRA GST:
Hvis du har svært ved at finde
dine kontakter/forbindelser i GEODATASTYRELSEN for øjeblikket,
kan det skyldes, at man er i gang
med en større modernisering af
bygningen, og at man midlertidigt
- det vil sige det næste halv år - er
flyttet i en anden bygning på den
anden side af Rentemestervej,
lige overfor nr. 8. Kontorerne
skal helt brydes op og indrettes
til storrum med løse skillevæge
og anden indretning. Kantine og
mødelokaler bliver i stuen/gadeniveau. Så det bliver et andet GST,
du besøger fremover. GST’s midlertidige adresse er: Rebslagervej
16, 2400 København NV.
være medlem af en A-kasse. Højesteret stadfæstede nemlig den
af Østre Landsret tidligere afsagte
dom. Det er interesseorganisationen Ældre sagen, der har ført
sagen ud fra et aktuelt tilfælde.
Det er muligvis et voksende
problem, i og med at man gerne
vil have ældre til at bliver længst
muligt på arbejdsmarkedet.
Ifølge det opgjorte er der i dag
110.000 danskere, der har passeret de 65 år - pensionsalderen,
og stadig er aktive på arbejdsmarkedet. Det er en stigning på 29%
siden 2009.
KLF – ARRANGEMENTER
1. HALVÅR 2015
KLF indbyder til en række spændende arrangementer og kurser i
løbet af de kommende måneder.
Indbydelser vil blive udsendt og
arrangementskalenderen vil blive
løbende blive opdateret med nye
tiltag.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen!
24–25. April
Seminar og Generalforsamling i
Middelfart.
5–6. Maj
Kursus i ”Udvidet afsætning”.
Afholdes i Middelfart
20. Juni
Regionalt medlemsmøde. Tema
om ”Broerne over Lillebælt, del 3
af 3”. Arrangementet er for hele
familien.
24–25. Juni
Kursus i ”Konflikthåndtering og
Sikkerhed på arbejdspladsen”.
Afholdes i Middelfart
HØJESTERETSDOM:
Mandag den 19.januar 2015 blev
det endnu engang fastslået, at
er man over 65 år, kan man ikke
MÅLEBLADET NR1-2015
26
- Overlegen ydelse med hele 226 universal kanaler
- Vanguard™ GNSS teknologi
www.topptopo.dk
[email protected]
MÅLEBLADET NR1-2015
- LongLink™ teknologi for langtrækkende RTK
- GPRS Rover setup på kun 2500g
27
Instrumenter der
altid virker
Afs:
KLF
Anelystparken 37D,
8381 Tilst
Når du har udfyldt skemaet, finder
vi det helt rigtige instrument til dig.
Instrumentet skal bruges til:
B
Jeg har også brug for:
Introkursus til instrumentet
Hotline fra 8 til 16 på alle hverdage
Årligt eftersyn
Erstatningsinstrument under reparationer
Produktgaranti fra Trimble (altid inkluderet)
Opdatering af software
Præcise RTK-korrektioner fra GPSnet.dk
Leje instrumentet
Købe instrumentet
Tilpasset software eller brugerflade til det
Desuden er jeg interesseret i:
Ved Geoteam betaler du kun for det, du har brug
for, så sæt flueben ved det, du skal bruge og
send talonen eller ring til os. Hvis du er i tvivl,
guider vi dig,
28 så du får det, der er bedst til dig.
Geoteam A/S
www.geoteam.dk
+45 7733 2233
[email protected]
MÅLEBLADET NR1-2015