1. No category

Det er ikke de røde faner der skal reddes,
men fællesskabet. Hele verden befinder
Den 17. april 1686 nedsatte Kong Christian 5. (1670-1699) en grundtakstkom-
Det er ikke hver dag man møder en
dronepilot. Men på årsmødet i Middelfart
møder jeg Niels Houen Jensen.
sig i en tid, hvor alting bringes i spil. Intet
er helligt og folk har tendens til at glemme
fællesskabet og de fælles dyder.
mission for København. Kommissionen
forestod i de følgende år opmåling, arealberegning og vurdering af byens grunde.
Niels er 29 år, stammer fra Hjørring og er
idag ansat hos Cowi i Aalborg, hvor han,
som en del af sit arbejde, anvender droner.
MÅLEBLADET
NR.1 FEBRUARNR3/2014
2012
MÅLEBLADET
MÅLEBLADET NR3-2014
1
Målebladet udgives af
Kort- og Landmålingsteknikernes Forening
Anelystparken 37D, 8381 Tilst.
Hovedbestyrelse:
Thomas Wester-Andersen, formand
2398 9229
[email protected]
Dijana Ivanisevic
Tlf: 2695 3119
[email protected]
Henrik Pangel, næstformand
Tlf: 5092 1300
[email protected]
Sektion privat:
Knud Meller Nielsen
Tlf: 2666 8464
[email protected]
Jens Chr. Madsen, kasserer
Tlf: 2372 6205
[email protected]
Karsten Vognsen, sekretær
Tlf: 5151 7351
[email protected]
Sektion offentlig:
Jimmy Petersen
Tlf: 2713 7533
[email protected]
[email protected]
Ditte Dahm Nielsen
Tlf: 5477 9442
[email protected]
Redaktion:
Jan Slot-Carlsen
Houvej 187, 9370 Hals
Tlf. 2028 2782
[email protected]
Jens Erik Bundgård
Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V
Tlf: 2334 1855
[email protected]
[email protected]
JohnnyHumlebæk
Violvej 38, 8680 Ry
Tlf: 2326 4225
Charlotte Gosvig-Nielsen
Tlf: 4095 3667
[email protected]
[email protected]
Martin Aspelund
Tlf: 2532 8452
[email protected]
Jacob Højgaard Pagels
Hehesvej 14, 4200 Slagelse
Tlf: 6130 8660
[email protected]
Peter T.R. Hansen
Gåseholmsvej 95,3 tv. 2730 Herlev
telf. 4061 4998
[email protected]
Layout: Jan Slot-Carlsen
Tryk: LaserTryk, Aarhus
Seniorklubben:
Johnny Humlebæk
eller Jan Slot-Carlsen
Annoncepriser:
Kontakt sekretariatet!
Deadlines i 2014:
Nr. deadline:udkommer:
16/2 6/3
2 10/51/6
31/8 1/9
4 1/111/12
Link til KLF med QR kode
til Windows, Android eller I-phone.
Sekretariatets kontortid
Mandag - onsdag
10-1430
Torsdag:
10-17
Fredag: lukket
Telefon:
8614 6818
Telefax:
8614 6712
e-mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.kl-f.dk
ISSN: 0905-085X
MÅLEBLADET NR3-14
2
x058 d2o9 njx1 hmlp
Forandringernes vinde
Verden er ikke statisk, se bare på folkeskolen. Vores børns skoledag er markant blevet
ændret, og de skal forholde sig til en helt ny dagligdag med nye rutiner og anderledes
måder at gøre tingene på.
Forandringernes vinde har også pustet på os. Landinspektørfirmaerne LE34, Landmålergården og Nellemann & Bjørnkjær er fusioneret til eet stort firma. Det samme er landinspektørfirmaerne Hvenegaard Landinspektører og Geopartner Landinspektørgården
også.
På det kommunale forhandlingsområde er Sundhedskartellet og KTO slået sammen, og
på højeste organisationsplan snakker FTF og LO sammen om et tættere samarbejde,
som måske munder ud i en ny Hovedorganisation.
Det er ikke kun i verdenen rundt om os, der blæser nye vinde, men også i Sekretariatet.
Birgit Kragh går på pension 1. oktober. Tusind tak for din store indsats og sparring i KLF
igennem årene, du bliver svær at erstatte.
I den forbindelse vil jeg gerne byde Berit Poulsen velkommen til KLF som ny sekretariatsmedarbejder. Berit starter den 1. september.Tag godt i mod hende, jeg glæder mig til
samarbejdet.
Thomas Wester-Andersen
formand
MÅLEBLADET NR3-2014
3
INDHOLD
Formanden har ordet................................................................... side 3
Forening - fælleskab?.................................................................. side 6
Landmålingstekniker som dronepilot................................................... side 8
Om kontrolmålinger på Lillebæltsbroen..................................... side 10
Matrikelvæsenet i staden København....................................... side 14
Den anden tur til Lillebæltsbroerne........................................... side 18
Nye kort- og landmåligsteknikere.............................................. side 20
Mätkart 2014............................................................................. side 21
PFA-A........................................................................................ side 22
Den kommunale kompetancefond............................................. side 23
25 års jubilæum......................................................................... side 24
Kort nyt
Kort Nyt..................................................................................... side 26
MÅLEBLADET NR3-14
4
Kommer der hvor du
ikke kan komme...
ser det du
ikke kan se!
Aibotix | Gør hverdagen enklere
Med sit patenterede og prisvindende design, nyeste multirotor teknologi, og med en høj grad af robotik, er den enkel at
betjene, eller den kan udføre opgaven selvstændigt.
Kombineret med en række plug and play sensorer, kommer
Aibotix der hvor du ikke kan komme, og ser det du ikke kan se.
Aibotix - part of Hexagon
+45 4454 0202 | www.leica-geosystems.dk
Hørkær 12 A | DK-2730 Herlev
MÅLEBLADET NR3-2014
5
Forening - fællesskab?
Kært barn har mange navne! -eller skal vi kalde det perspektiv, udsyn, fremtid,
mangel på samme eller blot, som A.P. Møller siger, rettidig omhu?.
af Jimmy Petersen
Man prioriterer sig selv, måske familien, måske lidt sport og specielt
sporten i tv.
Men midt i denne redelighed findes der grupper af mennesker,
som prøver at gøre en forskel. En
forskel der består i, at gøre det
nemmere for andre. En gruppe
der for meget beskedne midler
prøver at gøre vores forening til
noget ganske særligt.
Jeg taler om hovedbestyrelsen
og medlemsbladets redaktion i
Kort- og Landmålingsteknikernes
Forening.
Vi forsøger, via de fælles forbund,
som vi er medlem af, at trække
overenskomsterne i den rigtige
retning. Desværre er der meget
professionelle modspillere på den
anden side af bordet. Hvis ikke vi
strittede imod, ville vi allerede nu
have tabt samtlige goder, som vi
de sidste 40 år har tilkæmpet os
i fællesskab med andre fagforeninger.
Hvis vi som organisation ikke gør
det godt nok, bør I på årsmøder
og generalforsamlinger, eller via
mail og andre moderne kommunikationsplatforme, fortælle hovedbestyrelsen, hvor vi går galt i
byen eller, endnu bedre, selv tage
en tørn for fællesskabet.
Vi slås som alle andre fagforeninger med faldende medlemstal.
Hvis tendensen fortsætter, ser vi
måske slutningen på et lykkeligt
kapitel i verdenshistorien indenfor
de næste 6-8 år og en forening
med røde ører og tal på bundlinjen om to år. En forening som i
bedste fald blot vil være en linje
under et fællesforbund.
Hvad er det, der sker? Vi ser offentlige arbejdspladser som privatiseres. Medlemmer der går fra
vores overenskomst, til at være
dækket af en ny overenskomst fra
et andet forbund. Men det betyder
jo ikke, at man nødvendigvis skal
skifte forening. Løn forhandles
individuelt i det private, og lige
præcis her kan vores forening
spille de aktive esser, som vi har
i ærmet, i form af relevant efteruddannelse og personlig assistance
ved lønforhandlinger.
Samtidig er verden i opbrud. Udviklingen sker med en hastighed
der ikke er set tidligere. Vi skal
være parate til at følge med og
byde ind på de mange nye områder, der åbner sig. Men vi skal
beholde fokus på vilkårene.
Det kan godt være, at de profitmaksimerende private firmaer,
der kun tænker på aktieafkast
og de offentlige arbejdspladser,
som presser deres medarbejdere
hårdere og hårdere med ord som:
”Vi er rigtig gode, men vi skal
blive endnu bedre”, er ved tage
overhånd. Men vores forening
tænker ikke kun i kroner og øre,
men også i bevarelse af arbejdspladser og ikke mindst et sundt
arbejdsmiljø.
Det skal man også tage med i sin
betragtning, når man står ved en
skillevej og siger til sig selv: ”Hvad
skal jeg med fagforeningen?”.
Hvad er det, som gør en forskel?
Forskellen består i, at foreningen
løbende prøver at forbedre de
enkelte medlemmers kompetencer, prøver at skabe fællesskaber
og fællesoplevelser. Her kommer
nogle eksempler:
• Optaktsmøder til overenskomstforhandlinger, hvor medlemmer
kan komme i direkte kontakt
med hovedbestyrelsen og fremsætte de ideer og ønsker, som
de måtte have.
• Regionale klubmøder med
fokus på foredrag eller firmabesøg. Her får man skabt
et fundament for at netværke
og samtidig, ved firmabesøg,
komme helt tæt på hvordan andre arbejder og hvad vores uddannelse også kan anvendes til.
• Fælles regionale klubmøder
med fokus på mere end blot
nærområdet. Der kan nævnes
to fantastiske ture til Storebælt
med max. deltagerantal (48
personer). Arrangementet i
Middelfart med fokus på Lillebæltsbroerne og deres indvirkning på Middelfart by blev
gentaget d. 14. juni 2014. De
fælles regionale klubmøder har
den lille detalje, at den også er
åben for familien. Desuden er
deltagelsen i alle disse regionale og fælles regionale klubmøder næsten gratis.
MÅLEBLADET NR3-14
6
• Mindst to kurser afholdes pr. år.
Emner spænder vidt, se hjemmesiden, og mange af kurserne
har fælles snitflader og enkelte
er opdelt i trin, så medlemmer
kan rette fokus mod de kompetencer, som de gerne vil opnå.
• Via KLF hjemmesiden kan man
under fanen kurser, gå til FTF’s
online skole. KLF har betalt
et basisbeløb defineret ud fra
klubbens medlemstal. FTF onlineskolen har en bred vifte af
online kurser rækkende fra de
gængse Office programmer via
Google programmer til deciderede kurser i projektledelse mm.
Dette er endnu et gratis tilbud
fra foreningen.
• Vores sekretariat står altid
standby fra mandag til torsdag. Intet problem er for lille
og intet er for stort. Kirsten og
Berit ved hvor problemer skal
adresseres og hvis de ikke selv
kan klare det, skal I ikke være
nervøse, for KLF´s netværk af
bestyrelse, samarbejdspartnere
og eksterne juridiske bistand
finder altid en løsning. Når man
i Målebladet på side 2, kan se
kontaktoplysninger på hovedbestyrelsen og de personerne
som varetager den offentlige
og den private sektion, så er
det fordi, at vi altid er parate til
at servicere vores medlemmer.
• KLF bakker op om talsmandsordningen i det private og tillidsmandsfunktionen i det offentlige. Betragtelige midler
benyttes på synliggørelse og
vedligeholdelse af disse aktiviteter.
• De områder hvor en KLF ansat
ikke har en talsmand/tillidsmand, har vores forening en
Special Task Force bestående
af en enmandshær, som altid
er parat til at gå i krig. Denne
enmandshær kan så trække på
forskellige hjælpere i baglandet.
• KLF’s aktive deltagelse i møder
på skolerne KEA i København
og VIA i Horsens. KLF forsøger med input fra eleverne på
skolerne, input fra offentlige
arbejdsgivere, input fra entre-
prenører, input fra privat praktiserende landinspektører, input
fra ledige osv., at holde vores
uddannelse up-to-date med
de kvalifikationer man behøver
i 2014 og frem. Vi prøver, at
skabe en kultur, der ligesom en
flydende organisme, har fokus
på ikke kun hvad de unge vil
have, men med hvad Danmark
og verden vil have.
• KLF vil gerne spille en aktiv
rolle både ved ansættelser og
afskedigelser, så alle får, hvad
de skal have og på en måde så
alle regler er overholdt.
• Igennem KLF har medlemmerne så også adgang til alle
Hedeselskabets ud-af-husetarrangementer og adgang til de
arrangementer, som Vejhistorisk tidsskrift arrangerer.
Hvad er det så foreningen
ønsker?
Vi ønsker et levende fællesskab
med fremtid for medlemmernes
arbejdspladser. Vi ønsker med
opdatering af vores medlemmers kompetencer, at dæmme
op for social dumping, idet vores
arbejdspladser på længere sigt
kan være truet ligesom mange
andre brancher pt. er det.
Vi ønsker, at alle tænker over de
beslutninger, som de tager.
Hvis vi nu på vores arbejdsplads
eller på skolerne fik skabt lidt debat om at vores forening faktisk
adskiller sig fra andre og at den er
værd at bevare uden at optræde
som ”De sidste dages hellige”.
Det, som foreningen opfordrer til
er f.eks. at indgå samarbejde/alliancer med andre små forbund,
for at skaffe mulighed for eksempelvis en tillidsmand og derved
få mulighed for synliggørelse i
f.eks. virksomhedens Medudvalg/
Samarbejdsudvalg eller Kontaktudvalg.
Vi ønsker ikke, at alle skal være
super aktive og nærmest gå i
”Røde” mode, men derimod at I
bruger foreningen og de tilbud,
som I bliver tilbudt.
Med det antal elever der pt. er på
skolerne, ser det ikke så sort ud
for foreningen. Hvis vi kan motivere vores nyuddannede til at
støtte op om foreningen, selvom
en del af de nyuddannede måske
får en ansættelse, hvor vi ikke
direkte har en overenskomst.
Foreningen rammer lige nu en
skillevej, hvor mange af vores
medlemmer er på vej på pension. Vi vil gøre alt, hvad vi kan
for at bevare disse stillinger/arbejdspladser som løbende bliver
frigjorte.
Samtidig skal vi rette fokus mod
nye områder hvor en kort- og
landmålingstekniker kan gøre
gavn, f.eks. indenfor det voksende GIS område.
Som man siger: ”Man er aldrig
bedre end den sidste kamp”. Lad
os derfor sammen kæmpe for det
enkelte medlem og vores fælles
fremtid og sørge for at den sidste
kamp ikke ender med et nederlag.
Men hvis nu vi gør som Chuck
Norris (tjek Chuck Norris jokes
på nettet), der sover med pistolen
ovenpå hovedpuden og har evnen
til gurgle Nutella, så kan det ikke
gå helt galt.
MÅLEBLADET NR3-2014
7
Landmålingstekniker som dronepilot
af
Jens-Erik Bundgaard
Det er ikke hver dag man møder en dronepilot. Men på
årsmødet i Middelfart møder jeg Niels Houen Jensen.
Niels er 29 år, stammer fra Hjørring og er idag ansat
hos Cowi i Aalborg, hvor han, som en del af sit arbejde,
anvender droner.
Niels siger på sit sindige nordjyske : - Jeg er matematisk student.
Da jeg har krudt bagi og kan lide
det afvekslende arbejde ude og
inde, valgte jeg uddannelsen som
landmålingstekniker. Efter et friår
efter gymnasiet, blev jeg færdiguddannet kort- og landmålingstekniker fra VIA i Horsens i 2007.
Blev ansat i Vejdirektoratet hvor
jeg arbejdede med referencenet
og ekspropriationer. Fikspunktnettet på Sjælland blev en stor
del af arbejdet. I 2011 var det
Cowi der kaldte og muligheden
for at komme tilbage til Jylland
meldte sig. I Aalborg kom arbejdet
til at bestå i laserscanning og offshore/on-shore landmåling.
I højden
Dronepiloten
- Automatisk blev jeg kanaliseret
over i at bruge droner i forbindelse
med landmålingsopgaverne og
det var meget spændende, nyt og
udfordrende. Det startede med, at
jeg blev spurgt om jeg ville med i
den fremtidige udvikling med opmåling ved hjælp af droner. Da det
således var en del af udviklingen
i Cowi, sagde jeg ja - og det har
jeg ikke fortrudt.
- Som dronepiloter i Aalborg,
Aarhus og på Sjælland, skulle
vi alle på et internt kursus, hvor
vores foregangsmand, Stephen
Mølvig, var vores kursuslærer.
Der var et intenst kursus med
meget læring. Det var et krav fra
Luftfartstyrelsens side, forinden
vi måtte flyve med droner, at vi
fik gennemgået love og regler og
lærte hvordan droner skal flyves.
De skal i øvrigt programmeres
på computeren for, at man kan få
udbytte af optagelserne. Større
opgaver kræver flere droner.
Udviklingen
- Når man ser på udviklingen fra
målebåndet, over teodolitten/
nivelleringsinstrumentet, distomaten, GPS’en og nu til dronerne,
fornemmer jeg, at udviklingen
kommer til at gå meget hurtigt.
Prøv at tænke på, hvor meget
der er sparet i omkostninger, når
målingen kan klares fra luften og
når dronerne samtidig er billige i
indkøb. - Der kommer til at ske
en hel del. - Og her skal vi som
landmålingsteknikere være oppe
på dupperne. Man skal dog ikke
glemme, at for at en dronefotografering er brugelig og nøjagtig, skal
der en opmåling til af paspunkter
med GPS’en.
- Men det er en sjov måde at
arbejde på og som sagt er det
meget tidsbesparende. Man får
et godt produkt til billige penge.
Fordelen er at man samtidig får
et 3-dimentionel ortofoto med i
købet.
Anden teknisk måling
- Som dronepilot bliver jeg sat på
mange spændende opgaver. Der
På broarbejde
MÅLEBLADET NR3-14
8
har været opmåling af grusgrave,
skove, opmåling af områder med
hybenroser (en inversiv art) langs
hele den vestjyske kyst. Så har
der været store fremtidige udstykningsområder og områder
til planlægning af golfbaner. Mit
arbejde med droner i marken
ligger efterhånden nok på 5-10%
af arbejdstiden. Men arbejdet
er integreret, da der også går
tid med opmåling af paspunkter
med GPS, hvori der indgår højdemodeller.
- Foruden opmåling med droner,
arbejder jeg også i Cowi med
anden teknisk måling, beregninger i forbindelse med terrestrisk
laserscanning og med kontrol og
deformationsmålinger.
300 Ha jagt
Selvfølgelig skal der også være
plads til andet end arbejdet.
Niels har sammen med fem
kammerater lejet 300 ha. skov
og agerjord, hvor han dyrker sin
store interesse for jagt. Der bliver
også tid til lystfiskeri og fodbold
på hyggeplan. Hertil kommer en
komplet renovering af det hus han
har købt sammen med kæresten.
De laver selv det meste af alt
det håndværksmæssige arbejde
sammen med venner og familie.
Fire mand på 8 m2
Niels er af natur en rolig og stabil
person, der kan lide udearbejdet
og som normal ikke stresses, ligesom han er venlig og ordentlig
over for andre. Eller som han selv
siger: - Jeg er bare nordjyde og de
har et godt sind.
- Men trods mit nordjyske sind,
kom mit temperament på en hård
prøve, da jeg arbejdede i Qatar
i én måned. Det drejede sig om
deformationsmåling i forbindelse
med et oliefelt. Hajerne svømmede nedenfor i havet, så det
var ikke ufarligt. Vi boede på en
boreplatform i et lille rum på max.
8 m2. I rummet blev vi stuvet fire
personer sammen. Her boede jeg
sammen med indere og filipinere i
een måned. Det var en prøvelse.
Men det gik.
Niels slutter: - Jeg vil gerne takke
foreningen for de gode kurser der
arrangeres og for årsmøderne,
hvor man virkelig mærker det
kollegiale fællesskab.
Chef Jesper Falk (COWI), om
dronepilot Niels Houen Jensen
For knap 3 år siden i sommeren
2011, vendte Niels tilbage til rødderne i Hjørring for at starte på sit
nye job hos COWI A/S i Aalborg.
Det var nødvendigt at mobilisere
lidt ekstra overtalelses evner for
at få ham overbevist om det kloge
i at returnere til det nordjyske,
efter nogle spændende år hos
Vejdirektoratet i Roskilde. Efter et
par lønrunder fik vi Niels om bord
I COWI-skuden.
Niels er i dag en vigtig brik i det
nordjyske landmålings fem-kløver, hvor han er kendt som manden med kasketten, som aldrig
siger nej til lidt overarbejde - for
så kan han jo spare sammen til
afspadsering, hvor de fleste timer
bliver brugt på husbyggeriet. Han
er fleksibel og eventyrlysten, hvilket især var tydeligt, da han skulle
på sit første internationale projekt
i den Persiske Golf, hvor han var
”isoleret” fire uger på Mærsk’s
offshore installationer. Han gjorde
det fremragende under de barske
forhold.
Niels blev for et år siden oplært
som dronepilot og har bl.a. haft
æren af at være i DR Nyhederne
i prime time - se billedet. Det var
forbindelse med en opgave for
Naturstyrelsen, hvor dronen blev
brugt til at kortlægge forekomsten
af den inversive planteart rynket
rose.
I det daglige løser han alle mulige
opgaver, alt fra traditionel opmåling med totalstation, til komplekse
scanningsopgaver af offshoreinstallationer i Nordsøen. Men han
brænder mest for de opgaver, hvor
han får lov til at bruge den nye teknologi, dvs. terrestriske laserscanning og droner. Og så foretrækker
han ”fra vugge til grav” princippet,
så opgaverne skal helst beregnes
og afleveres inden han går i gang
med den næste.
I fjernsynet
På bygningsopmåling
På Nordsøen
MÅLEBLADET NR3-2014
9
Om kontrolmålinger af Lillebæltsbroen gennem tiderne
af landinspektør
Anders Holm
Anders Holm og er uddannet landinspektør fra Kongelig Veterinær- og Landbohøjskole i 1967.
Var efter endt soldatertid
ansat ved Geodætisk Institut i Hellerup og var med til
at indmåle og beregne såkaldte 2-kilometerpunkter.
Blev i 1973 blev ansat ved
DSB´s landinspektørkontor, hvor han blev leder af
opmålingssektionen indtil
pensioneringen i 2005.
Formålet med kontrolmålingerne
Lillebæltsbroen er funderet i lillebæltsler med særlige egenskaber
og man var fra begyndelsen klar
over, at der kunne komme sætninger med tiden.
Derfor var det nødvendigt at oprette en kontrolprocedure.
Proceduren bestod af 3 måleserier, der hver især gav deres
bidrag til det overordnede billede.
1. serie var retningsmålinger
(fremskæring) til punkter på landfæsterne og på pilletoppene og til
punkter på strømpillernes nedre
fremspring.
2. serie var vridningsmålinger
3. serie var nivellement til punkter på pilletoppene i relation til 4
punkter i kantbjælken mellem vej
og jernbane på hhv. Fyn- og Jyllandssiden
På grund af de beregningsmuligheder der var til rådighed på den
tid var alle tre måleserier knyttet
til deres egne punkter på broen
uden direkte forbindelse med
hinanden.
Ud over de tre måleserier, udførtes også kontrolmålinger mellem
hovedpunkterne indbyrdes.
Det kunne jo være, at de også
var ustabile. Mere om det senere.
Det lange perspektiv
En måling som denne kan betragtes som en byggeplads, hvor aktiviteterne strækker sig over meget
lang tid, nemlig broens levetid.
Dvs. at man må sikre sig, at målepunkter beskrives omhyggeligt
og nummereres praktisk, så man
både kan gennemskue gamle
punkters numre og sikre sig, at
nye punkter kan forstås i fremtiden. For alle punkter gælder det,
at der er lavet skitser af dem så
de kan tages med i broens eftersynsmanual.
Ved alle arbejder på broen, medtages punktbeskrivelsen i beskrivelsen af en entreprenørs
arbejdsopgave således at punkterne kan sikres mod overlast.
Hvis dette ikke kan ske, må der
udføres en nyetablering og mindst
en overførelsesmåling mellemgammelt og nyt punkt før det
gamle bliver ubrugeligt som konsekvens af arbejdet.
Der sker af og til det, at broingeniøren spørger til gamle målinger i
en måleserie, som ikke er aktiv på
det givne tidspunkt, hvis han har
opdaget nogle nye sætningstendenser eller hvis han ønsker at se
tingene på en anderledes måde.
F.eks var det for nogle år siden interessant at kunne sammenligne
lejemidternes placering gennem
tiden. Man havde de oprindelige
tegninger, men ingen nyere målinger.
Der blev derfor lavet målinger til
lejeunderlagenes hjørner, hvorefter lejemidterne kunne beregnes.
Disse resultater kunne så indføres
i den aktuelle måleserie og ved
sammåling med de oprindelige
punkter, blev en koordinatliste for
lejemidternes bevægelser gennem tiden fremstillet til sammenligning af projekterede afstande
fra pillelejemidte til pillelejemidte.
Valg af koordinatsystem
Lillebæltsbroen blev indviet kort
efter, at man havde taget det
nye landskoordinatsystem 1934 i
brug og derfor kunne man måske
have forventet, at man ville have
valgt dette system til at angive
koordinaterne i. Det gjorde man
imidlertid ikke og jeg kan forestille
mig, at det er fordi at der netop i
området omkring Lillebælt ligger
en afstandsafvigelse indbygget
på 50 ppm (5 cm pr. km) og det
er jo ret voldsomt.
Ellers ligger system 1934 placeret ganske fint i forhold til broen,
idet Y-aksen næsten følger broens længderetning og det er jo
ønskeligt, idet man ønsker at
opdele eventuelle deformationsforskydninger i en længde- hhv
tværgående retning.
Der blev altså valgt et lokalt system tilpasset netop denne bro, i
øvrigt en model, der bruges ved
deformationsmålinger på andre
broer.
Projektionsfladen
Jorden er jo desværre en dobbeltkrum flade og det er jo ikke til
at have med at gøre. Tænke sig
at arbejde med trekanter, hvor
alle tre vinkler kan være 100 gon
samtidig!
Derfor er valgt en cylinderprojektion, der berører jordoverfladen i
broens længdeakse.
MÅLEBLADET NR3-14
10
På grund af områdets lille udstrækning på under 1,5 km på
hver led, kan man i beregningerne
udelade projektionsfejl for både
afstande og retninger.
Retningsmålinger
Fra broens tidligste tid har der
været udført fremskæringer til
punkter på broen fra de to hovedpunkter 50 ved Snoghøj færgested og 51 ved Kongebrogården.
Den anvendte teodolittype var
Wild T3 præcisionsteodolit.
I begyndelsen brugte man nogle
malede mærker på pilletop og
nedre fremspring som sigtemærker. Senere blev retningsmålingerne udført til indstøbte bolte og
indtil målingerne til punkterne på
de nedre fremspring blev indstillet, foregik adgangen til dem ved
hjælp en båd.
Det var lodsbåden Mira 3 ført af
den stovte skipper Hans Jørgen
Henriksen.
Han kunne føre sin båd op til den
aktuelle pille og ad en almindelig
trappestige, kunne måleren så
klatre op på fremspringet og anbringe signalet.(Foto)
Målingerne blev udført årligt af
Geodætisk Afdeling 2 indtil slutningen af tresserne, hvor arbejdet
blev overdraget til det af DSB nyoprettede et landinspektørkontor
under ledelse af landinspektør
Ole Andersen, som senere blev
direktør for firmaet DANPRÆ.
Afstandsmålinger
Indtil slutningen af tresserne, var
afstandsmålinger noget af det
vanskeligste at foretage indenfor
landmålingen.
AGA Geodimeter 6A
Man brugte typisk målebånd af
forskellige metaller, men der
var problemer med korrekt træk
i båndet, temperaturforhold og
afvigelser fra et retlinet underlag
for målebåndet mellem de to målepunkter som heller ikke måtte
ligge for langt fra hinanden.
Retningsmålinger og nivellementer har fra den tidligste tid været
betydeligt lettere at foretage med
stor nøjagtighed og derfor var de
første deformationsmålinger også
bygget op omkring instrumenterne teodolit og nivellerinstrument.
Man har formentlig indført afstanden i netmålingerne med basismålinger udført med invarbånd
og under kontrolleret træk og
meteorologiforhold.
DSB indkøbte en af de første
pålidelige elektroniske afstandsmålere, AGA 6A og med dette
instrument blev det muligt at
nytænke planmålingerne.
De fleste elektroniske afstandsmålere arbejder med lys med
flere forskellige bølgelængder.
Når man kender bølgelængderne
og måler faseforskydningerne på
det returnerede lys, kan man stille
et ligningssystem op og deraf find
den fælles ubekendte, nemlig den
målte afstand.
For AGA 6A’s vedkommende gjalt
det, at der fandtes to løsninger på
ligningssystemet, så man måtte
også fortælle instrumentet om
det var den ene eller den anden
løsning, man søgte. Jeg tror, at
det var ca 1,5 km man måtte sige
om afstanden var over eller under.
Det foregik ikke som i vore dage,
hvor man bare retter ind eller
instrumentet selv finder målet og
sT 3000/DI2000
så trykker på en knap og bingo!
Færdigt resultat.
Dels var instrumenterne på den
tid store og klodsede og de var
ikke som nu en integreret del af
det samlede udstyr.
Man fjernede teodolitten og satte
den mange kilo tunge afstandsmåler op i trefoden og rettede ind
på signalet.
Derefter gik man i gang med målingerne frekvens for frekvens og
det resultat med en grundfejl på
5 mm og 3-5 ppm, der kom ud af
måling/ligningsløsning skulle så
påføres rettelser fra instrumentets
kalibreringstabel, meteorologiske
korrektioner, reduktion til vandret
og til projektionsfladen i dette
tilfælde havoverfladen.
AGA 6A afløstes først i halvfjerdserne af Tellurometer MA100,
hvor grundfejlen var 2 mm og den
afstandsafhængige fejl 1-2 ppm,
hvilket var en mærkbar forbedring
i forhold til AGA 6A.
Instrumentets vægt og betjening
var dog stort set det samme for
dens forgænger.
I forbindelse med opførelsen af
Farøbroerne indkøbte DSB i fællesskab med Vejdirektoratet den
på den tid nøjagtigste afstandsmåler Kern Mekometer 3000 med
grundfejl på bare 0,15 mm og
afstandsafhængig fejl på 1 ppm.
Den nøjagtighed er mig bekendt
ikke overgået siden, men også
dette instrument var en stor og
klodset sag.
Omkring 1990 kom så det sidste
instrument, jeg benyttede til deformationsmålinger. Det var T3000/
Di2000. Her var afstandsmåler
og retningsmåler bygget sammen
ZNL (zenit/nadir lod)
MÅLEBLADET NR3-2014
11
som muligt at kunne opdage en
sætningstendens, så passende
foranstaltninger til afhjælpning
kunne igangsættes.
Inklinometer
og resultaterne blev opsamlet
elektronisk i modsætning til de
gamle måleark med manuel målebogsføring.
I modsætning til instrumentets
lillebror TC2000 måtte man afmontere afstandsmåleren Di2000
når man skulle slå igennem,
da kikkertrøret var lysstærkt og
dermed langt, men den samlede
nøjagtighed, man kunne opnå, var
fremragende.
Fra da af blev det muligt at lave
punktbestemmelser med nøjagtigheder under 1 mm for alle
bropunkter.
Et helt kapitel for sig er de meteorologiske forholds indvirkning på
afstandsmålingerne.
De tre parametre, man skal medregne i opgørelsen af afstandsmålingen fremgår af en empirisk
formel, som er opstillet af Barrel
& Siers.
Formelen er temmelig langhåret,
men det den siger er, at afvigelser
på 1 grad celsius, 4 mb og 40%
relativ fugtighed hver påvirker
afstanden med 1 ppm.
Den største påvirkning får man
altså fra temperaturen og derfor
er det vigtigt at kende denne med
så stor nøjagtighed som muligt.
Det vi gjorde var at måle temperatur både ved instrument og
reflektor og så håbe på, at temperaturen på strålens flugt over
vandet ikke var alt for afvigende.
For at mindske dette problem,
blev målingerne som regel udført
i efteråret, hvor luft og havtemperaturer afviger minimalt fra
hinanden.
Den næststørste meteorologiske
fejlkilde er barometertrykket. Her
er det forskellen fra bund til top
af pillerne, der har betydning, da
vi ved, at trykket falder 1 mb for
hver ca 16 meter, man bevæger
sig opad. Det vil sige, at trykket
på pilletoppene er ca 2 mb lavere
end ved hovedpunkterne, så det
må også med i beregningerne.
Ud over de meteorologiske korrektioner af afstandene kommer
også reduktion til vandret og til
havoverfladen.
Nøjagtighed
Deformationsmåling er en måletype, hvor man tilstræber maximal
nøjagtighed.
Alle led i sådan en opgave skal
optimeres.
Udstyret skal være i top, vejret
godt målevejr, de involverede
personer skal være pertentlige i
deres arbejde.
Vi havde i alle årene en målebil,
som var specielt indrettet og udstyret med det rette grej for den
type opgaver. Vi kaldte den for
mm-bilen.
Denne jagt på millimeternøjagtighed skyldes ønsket om så hurtigt
Centrering af instrumenter
og signaler
Centrering af instrumenter og
signaler på treben foretages med
et præcisions zenit/nadirlod. I
alle årene brugte vi ZNL fra Wild
(Leica), hvor opstillingsnøjagtigheden er op til 1/30.000 af opstillingshøjden.
Jeg plejede at sige til mine medmålere, at de ikke skulle stille
op på en prik, men på midten af
prikken!
Instrumentet kan drejes 400 grader omkring en lodret akse, så
opstillingsnøjagtigheden kan kontrolleres. Det lod, der er indbygget
i de fleste totalstationer opererer
med nøjagtigheder på ca 1/5000
gange opstillingshøjden.
Ud over treben brugte vi også
”malkeskamler” eller ”østtyskere”
(De var fabrikeret af ZEISS Jena),
hvor centreringen foregik med et
ministanglod.
Vridning af pillerne
Fra tidligere tider havde man målt
vridninger af pillerne ved at stille
op over et centralt punkt på hver
pille og med udgangssigte til et
fjernt punkt (F eks Erritsø kirkes
spir) og sigte til punkter i hver
ende af den samme pille måle
retningerne.
En eventuel forskydning af pillen
kunne man se bort fra, da udgangssigtet var så langt.
Disse målinger blev imidlertid
med tiden opgivet, da bevoksning
begyndte at dække for nogle
af udgangssigterne og da man
Krængnings-vinkelskala påmonteret pille 1
MÅLEBLADET NR3-14
12
samtidig ønskede et fælles tredimensionelt koordinatsystem for
alle punkter.
Hovedpunkterne
Helt fra dengang byggeriet af
broen stod på, har der været
etableret 4 hovedpunkter omkring
broen. Punkt 50 ved Snoghøj
færgested, punkt 51 ved Kongebrogården, punkt 52 ved badeanstalten og punkt 53 vest for
Snoghøj højskole.
Mellem disse kunne man sigte
indbyrdes (minus 51 – 52), så
man kunne kontrollere dem indbyrdes.
Ud over sigterne mellem punkterne, medtog man også de ”gratis” sigter til spir på højskolen og
Middelfart kirke.
Selv om de ikke indgik i koordinatberegningerne, kunne de være
med til at give et billede af eventuelle hovedpunktssætninger alene
ved at se på eventuelle ændringer
i målte vinkler mellem hovedpunkter og spir. Man må huske på
vanskelighederne med at udføre
beregninger af koordinater.
Hovedpunkterne blev etableret
som bolte i hver deres 1m³ betonstøbning.
De burde altså være ret stabile
men ak, de tre af dem har været
udsat for hver deres prøvelser.
Punkt 50 blev fjernet i forbindelse
med et kloakbyggeri, men er
blevet erstattet af et punkt i det
underjordiske kloakværks betonkonstruktion.
Punkt 51 blev omkring 1990 udsat for påvirkninger, idet havnen
skulle uddybes. Heldigvis blev
vi indkaldt til indledende byggemøde, så vi nåede at få etableret
sikringspunkter til kontrolpunktet.
Ved uddybningen af havnen, er
punkt 51 skredet lidt mod nordvest, men vi havde heldigvis styr
på det, så nye koordinater kunne
indføres i beregningerne i de
kommende år indtil tilstanden for
punktet var stabil.
Punkt 52 blev ”angrebet” af strømmen i bæltet. Der skulle lægges ny
glassis omkring punktet for at forhindre underskylning, men også
her fik vi etableret sikringspunkter
med efterfølgende kontrolmålinger.Efter at have fulgt udviklingen
i nogle år, blev det besluttet ikke
længere at medtage sikringspunkterne i måleprogrammet, da punkt
52 viste sig at være stabilt.
Opretning af pille 2
Som nævnt tidligere, består undergrunden af lillebæltsler og selv
om pillerne er bygget på pæle, har
der alligevel vist sig at de er udsat
for sætninger.
Dette gælder specielt pille 2 og i
mindre grad pille 3.
Det havde i en årrække vist sig, at
pille 2 var på vej til at vælte over
mod Jylland og i ”faldet” skubbede
den så at sig pille 3 med over mod
Jylland.
På landfæste Fyn kan man se,
hvorledes overbygningen er blevet trukket over mod Jylland.
Mellem pille 2 og 3 findes et
såkaldt charnier-leje, som skal
optage de termiske udvidelser,
men det var begyndt at gå i lås
ved stadig lavere temperaturer,
så noget måtte gøres.
Broingeniøren ville prøve, om han
kunne skubbe pillerne fra hinanden ved hjælp af en hydraulisk
donkraft og i givet fald hvor meget
tryk, der skulle til.
Vi blev sat til at måle fra pille 2
med sigter til pille 3, 50 og 51 i
flere serier på en dag hvor hydrauliktrykket gradvist hævedes
og sænkedes.
Det foregik på en herlig sommerdag, hvor det vrimlede med
vandmænd i bæltet, hvilket var
den største oplevelse for den
praktikant, jeg havde som medhjælper.
Efter udførte målinger mødtes vi
med ingeniøren nede i tilsynskontoret, hvor vi som to pokerspillere
sammenlignede resultater.” Kl
11.45 ved tryk så og så mange ton
har jeg denne afstand mellem 2
og 3, hvad har du? ”O s v.
Hans kommentar efter sammenligningerne var: ”Jeg troede ikke
du kunne måle så præcist!”
Hurra, hurra!
Afhjælpningsforanstaltningerne
Lillebæltsbroen
blev at etablere et par ankerblokke på pille 2 og føre to kabler hen
over et stort hjul i landfæste Fyn
og i nedhænget anbringe 80 ton
jernbaneskinner senere forøget til
140 ton som pille 2 nu står under
konstant træk af.
År efter år har pille 2 siden bevæget sig tilbage mod sin oprindelige
position og pille 3 er i nogen grad
fulgt efter.
Charnier-lejet går ikke længere i
lås ved for lav temperatur.
For at holde øje med, om trækket
ville resultere i, at landfæste Fyn
blev trukket mod Jylland, blev der
indstøbt nogle inklinometerbolte i
rækværket på jernbanesiden.
Over dem blev der tilføjet en
måleserie af hældningsmålinger
udført med et ZEISS inklinometer
med koincidenslibelle.
Højdemålinger.
I kantbjælken mellem vej og bane
er der indstøbt 4 lodrette bolte, to
på Fynssiden og 2 på Jyllandssiden.
Mellem disse 4 punkter er der
blevet udført dobbeltnivellement
over broen med nedstik til de 4
strømpiller og punkterne der.
Målingerne blev i begyndelsen
udført med Zeiss Ni1, senere Wild
Na2 med planglasforplade og til
sidst med Leica Na3000.
MÅLEBLADET NR3-2014
13
Matrikelvæsenet i
staden København
Etablering og hovedtræk af historisk udvikling
af stadskonduktør, landinspektør
Som tidligere annonceret
fortsætter Målebladet temaet om de tidligere matrikelvæsener i Danmark.
Denne gang tager vi hul på
endnu et spændende og
interessant indlæg om matrikelvæsenet i København,
fortalt og forfattet af tidligere
stadskonduktør, landinspektør Niels Peter Jensen.
Kongeriget Danmark fattes penge
og det er ikke nogen ganske ny
nyhed. Allerede Kong Christian
4. (1596-1648) oplevede i sidste
del af sin regeringstid en økonomisk nedtur, som der måtte
gøres noget ved. Derfor fandt
man på at beskatte værdien af
fast ejendom. Men før det kunne
ske, måtte der tilvejebringes et
beskatningsgrundlag i form af
en offentlig ejendomsvurdering.
Dengang kaldte man det ’grundtaksering’ og resultatet af de
første ejendomsvurderinger blev
derfor benævnt ’grundtakstmatrikler’. I København er den ældst
bevarede fra 1653, men der har
formentlig eksisteret én eller flere
ældre fra Christian 4. regeringstid.
Niels Peter Jensen
I Københavns Stadsarkiv opbevares grundtakstmatrikler fra 1653,
1661 og 1668, samt en delvis
omtaksering fra 1677. Desuden
opbevarer Stadsarkivet de senere
grundtakstmatrikler, der omtales
nedenfor.
Ejendomsvurderingen blev foretaget af rodemesteren i det pågældende rode. Rodemesteren
skulle have et betydeligt lokalkendskab. Hans opgaver er blevet
sammenlignet med hvervet som
sognefoged i landdistrikternes og
omfattede bl.a. folketællinger og
indkvartering af soldater til byens
forsvar.
Rodemesteren havde oprindeligt
ikke adgang til hverken matrikelregister, matrikelkort eller
bygnings- og boligregister. Derfor
må man formode, at de første
grundtakstmatrikler alene hvilede
på rodemesterens skøn og lokalkendskab, idet der ikke fandtes
oplysninger om arealet af de
enkelte grunde. Årlig omvurdering
var heller ikke indført. Derfor var
det skattefrit at eje en ejendom,
som ikke var opført i grundtakstmatriklen, fx fordi ejendommen
var dannet ved opfyldning i havnen efter seneste grundtaksering.
De ældste grundtakstmatrikler
De ældste og stadigt gældende målebrevsprotokoller fra årene 1702-1725
blev derfor hurtigt forældet og
måtte erstattes af nye.
Den 17. april 1686 nedsatte
Kong Christian 5. (1670-1699)
en grundtakstkommission for København. Kommissionen forestod
i de følgende år opmåling, arealberegning og vurdering af byens
grunde. Der skulle foretages
opmåling af alle gårde og grunde
og opmålingen skulle foretages i
naboernes nærværelse. Grundejerne skulle efterfølgende have
en beskrivelse af opmålingen.
Alternativt en attest om, at de i
ejerens skøde anførte mål var
rigtige.
Resultatet af det omfattende
opmålings- og takseringsarbejde
blev afleveret 30. oktober 1689
i form af en grundtakstmatrikel
omfattende op imod 400 protokolsider. Kongen approberede
og idriftsatte matriklen den 15.
februar 1690. Hermed var Matriklen i København grundlagt og
lige siden har beskatningen af
fast jordejendom været baseret
på Matriklens oplysninger.
Professor i astronomi ved Københavns Universitet, Ole Rømer, der
havde ydet en betydelig indsats
som medlem af grundtakstkommissionen, indså nødvendigheden af en løbende vedligeholdelse af grundtakstmatriklen.
Han indstillede derfor til Kongen,
at oprette et embede som stadskonduktør i København. Kongen
godkendte indstillingen den 6. oktober 1690. Samme dag udnævntes den første stadskonduktør
og hermed var Københavns
Matrikelvæsen grundlagt. Fra
1690 til og med september 2010
var matrikelvæsenet i København
henlagt under den kommunale
MÅLEBLADET NR3-14
14
administration, hvor det i hele
perioden blev varetaget af stadskonduktøren.
Udviklingen af matrikelvæsenet i
det øvrige land i de næstfølgende
300 år fik kun ringe – for ikke
at sige ingen – indflydelse på
stadskonduktørens virksomhed,
som fulgte anden lovgivning og
andre regler end dem, som var
gældende i det øvrige land.
I grundtakstmatriklen fra 1690
var hver ejendom som noget nyt
betegnet med et matrikelnummer, som var unikt inden for det
kvarter, hvori den var beliggende.
Derimod var oplysning om den
enkelte grunds geometriske areal
udeladt til fordel for det efter de
gældende grundtakstregler reducerede areal. Det kan være sket
af pladshensyn, men man kan
måske også forestille sig, at andre
hensyn har spillet ind.
Grundtakstmatriklen af 1690 var
et stort fremskridt i skatteteknisk
henseende og udgjorde fra starten et tilfredsstillende grundlag
for ejendomsbeskatningen. Men
der var tillige ambitioner om, at
matriklen kunne få betydning som
basis for ejendomssikkerheden.
Straks efter matriklens ikrafttræden i oktober 1690 blev der derfor
truffet visse foranstaltninger til at
gøre den til en ejendomsmatrikel.
Dette søgte man at opnå ved
• at grundejerne blev pålagt ved
salg af grundstykker at lade disse
opmåle af stadskonduktøren.
• at det ved reskript af 14. oktober
1690 til byfogden i København
bestemtes, at intet skøde måtte
tinglæses, før stadskonduktørens måling og beregning af den
MÅLEBLADET NR3-2014
15
pågældende grund var påtegnet
skødet.
• at stadskonduktøren blev pålagt
at føre en særlig målebrevsprotokol, hvori alle delinger af
ejendomme skulle optages med
angivelse af den i anledning af
delingen foretagne opmåling.
Disse tre initiativer bidrog til, at
stadskonduktøren løbende kunne
opbygge og ajourføre et samlet
system af målebrevsprotokoller
over alle faste jordejendomme
i København. Samtidig var der
skabt grundlag for, at tinglysningsvæsenet i København kunne
indføre realregistre1 til skøde- og
panteprotokollerne og herved
opnå det for eftertiden så vigtige
samspil mellem Matriklen og Tinglysningen.
København blev hærget af byens værste storbrand 20.–23.
oktober 1728, hvorved omtrent
1/3 af byens ejendomme gik
tabt. I forbindelse med genopbygningen blev der gennemført
omfattende gadereguleringer og
mange andre grænsejusteringer,
som nødvendiggjorde nedsættelse af en ny grundtakstkommission 19. februar 1742. Den
arbejdede med opmåling2, arealberegning og taksering i tiden
frem til færdiggørelsen i 1755.
Kongen godkendte herefter, at
den nye grundtakstmatrikel kunne
træde i kraft 1. januar 1756. Efter
kongelig resolution af 27. maj
1757 blev der på grundlag af den
generale opmåling udarbejdet
12 kvarterkort af oberconducteur
Christian Gedde. Kvarterkortene
udviser byens grunde med matrikelnumre, skel og bygninger samt
de vigtigste haveanlæg. Et udsnit
af kortet over Frimands Qvarteer
er gengivet på side 21.
I løbet af det 18. århundrede
begyndte man tillige at bruge
de nye matrikelnumre som en
slags adresse i mangel af nutidens adresser, der i København
består af vejnavn og fortløbende
husnummer3 med ulige husnumre
i gadens venstre side og lige
numre i højre side set i retning
med voksende numre. Matrikelnumrene var nok fra start fortløbende indenfor kvarteret, men
efterhånden, som der skete nye
udstykninger med fortløbende
matrikelnummer forskellige steder rundt om i kvarteret, blev det
mere vanskeligt at finde vej til et
givet matrikelnummer. Derfor blev
matrikelnumrene omnummereret
i forbindelse med den nye grundtakstmatrikel 01-01-1756 og igen
i 1806 som led i bygningsregistreringen4. En beslutning, som
enhver registeransvarlig næppe5
ville have truffet i dag, men som
dengang har gjort det muligt på
ny at finde rundt i staden, idet de
nye matrikelnumre skulle påmales bygningsfacaden mod gaden.
Siden indførelsen af det nugældende husnummersystem i 1859
er der kun foretaget omnummerering af visse matrikelnumre i 1954
og 1989 begrundet i ønsket om, at
matrikelnumrenes syntaks alene
må bestå af et arabertal eventuelt
efterfulgt af ét eller flere litra. Som
eksempel kan nævnes, at det nuværende matr.nr. 6125 Udenbys
Klædebo Kvarter, København,
Jagtvej 115, før 1. januar 1989
havde følgende matrikelbetegnelse: Matr.nr. 171E1B Udenbys
Klædebo Kvarter, København.
Omnummereringen i 1989 var
led i forarbejderne til indførelsen
af EDB-matriklen i København.
Bortset fra forannævnte omnummereringer er matriklen fra 1690
i princippet videreført helt frem
til 1. oktober 2010 efter samme
regelsæt for ejendomsmatriklens
indretning og førelse, som blev
fastlagt for matriklen at 1690.
Nogle få af de ældste målebrevsprotokoller er gået tabt, da Københavns Rådhus brændte ned – i
øvrigt sammen med store dele af
byen – i 1728 og igen i 1795. Alligevel er der kontinuitet tilbage til
den ældste nugældende protokol,
der omfatter perioden 1702-03.
I næste nummer redegøres for
matrikelvæsenet i København i
nyere tid.
Niels Peter Jensen, 63 år.
- Landinspektøreksamen fra Den
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1976.
- Ansat hos stadskonduktøren i
København 1977.
- Afdelingschef for Matrikelafdelingen 1981-88.
- Stadskonduktør 1988-2010.
- Kommitteret i Geodatastyrelsen
2010-14.
- Nu pensioneret og bosat i Skjern.
Husker du at tage på kursus?
Efteruddannelse er vigtig, for
ikke at sige altafgørende i det
moderne erhvervsliv – det er
vigtigt at følge med udviklingen
og løbende dygtiggøre sig, så vi
hele tiden som medarbejdere og
landinspektørfirmaer er skarpe
og på forkant med de opgaver,
vi møder i en branche, hvor konkurrencen bliver stadig skarpere
både i Danmark og udefra.
Derfor har PLF og KLF sat penge
af i overenskomsten til netop dette
– kurser og efteruddannelse.
Kursuspuljen er opbygget, så du
i samråd med din arbejdsgiver
for halvdelen af det årlige kursusbeløb/antal kursusdage aftaler
relevante kurser og seminarer,
der matcher jeres fælles behov,
mens du har mulighed for at råde
over den sidste halvdel enten til
kurser, som matcher virksomhedens behov yderligere, eller til
kurser, der matcher dine egne
faglige kort- og landmålingstekniske interessefelter.
Det kan fx være sprog, matematik,
regneark, databaseopbygning,
kommunikation, projektledelse,
samarbejde og meget mere.
Så husk at komme på kursus
– vi bliver kun bedre af det.
Med venlig hilsen
PLF / KLF
MÅLEBLADET NR3-14
16
DELTAFIX
Alt i måleudstyr
ApS
Dette er kun et lille udsnit af vort store
tilbehørsprogram på mere end 1000
artikler.
Kontakt os hvis du ønsker at modtage vore tilbud,
m.m.
Ud over udstyr til landmåleren har vi alt i udstyr til:
• Hydrometri
• Vandkvalitet
• Meteorologi
• Vejrstationer
• Jordfugtighed
• Glatføremålestationer
DELTAFIX
ApS.
MÅLEBLADET
NR3-2014
Birkevænget 5, DK-7130 Juelsminde. Tlf. +45 76 83 01 40 Fax +45 76 83 01 41
Mail: [email protected] www.deltafix.dk
17
Den anden tur til
Af Poul Færk Magnussen
Lørdag den 14. Juni var o. 18
deltagere samlet på havnen i
Middelfart for at høre om byen og
de 2 Lillebæltsbroer. Jimmy bød
velkommen på havnen og så førte
Maiken Rude Nørup fra byens
museum os rundt i den gamle
bydel. Hun fortalte levende om de
gamle huse, kirken, menneskene,
butikker og sygehuset. Brogade
er fra 1200-1500-tallet og noget
af det ældste. Fra enden af gaden
var skibsforbindelsen til Jylland.
Da jernbanen i 1865 kom til byen,
blev skibsforbindelsen etableret
mellem Strib og Fredericia. Langs
havnen ligger en del huse med de
såkaldte ”hængende” haver. Før
i tiden et ikke særligt fint område.
Det har ændret sig derhen, at
disse huse og haver i dag koster
millionvis af kroner, men så er der
også udsigt til 2 Lillebæltsbroer.
Anders Holm, tidligere chef for
opmåling i BaneDanmark, fortalte
om at den gamle Lillebæltsbro,
blev bygget i perioden 1924
-1935. Sænkekasserne til bropillerne blev sejlet ud i Lillebælt, og
de står i et område med plastisk
ler, hvilket gør, at de flytter sig
lidt. Lillebælt er meget dyb, sine
steder over 70 m. Der er gennem
årene til stadighed foretaget kontrolmålinger mellem punkter på
broen og solidt etablerede punkter
på landsiderne. Ind imellem fik vi
også sjove fortællinger om arbejdet med opmålingerne; det var jo
før GPS-tiden og betydeligt mere
krævende arbejde. Vi gik over den
gamle bro og kunne se et af de
skibe i arbejde, der sejler sten ud
til anbringelse ved bropillerne. På
MÅLEBLADET NR3-14
18
Lillebæltsbroerne
Jyllandssiden ventede en hyggelig gammel Mercedes veteranbus,
med hvilken vi blev kørt over på
Fynssiden og ud til Lillebælt ved
Fænø Sund. Her serveredes en
dejlig frokost i det meget fine vej.
Ind imellem dukkede der så lige
nogle marsvin op i Lillebælt.
Turen fortsatte nordpå og ind
under den nye bro. For øvrigt
lige den dag, ”Rock under broen”
startede op. Her var vi nede i en
ankerblok, hvor de store kabler,
der bærer vejbanen, er forankret.
Her fortalte Arne Rosenkvist, der
var ung ingeniør på den nye Lillebæltsbro i 1968, om byggeriet
og hvilke kræfter, der er på spil i
kablerne og bropillerne. Vi kunne
se, hvordan dette tykke kabel kom
ned i huset og blev splittet op og
forankret i en mægtig betonblok.
Turen gik så tilbage til havnen,
hvor alle var enige om, at det
havde været en oplevelsesrig
dag.
Omtale af tidligere Lillebæltstur
findes i Måleblad nr. 4/2013 side
10 og 11.
MÅLEBLADET NR3-2014
19
Nye kort- og landmålingsteknikere
14 nye kort- og landmålingsteknikere dimitterede fra KEA i
København:
Martin Dhin
Michael Edward Siemieniuk
Bogi Fossdal
Mathias Born-Larsen
Vagn Nøhr
Karsten Harboe
Michael Hansen
Andreas Balling Clausen
Mette Halbæk
Pia (?)
Anya Lange Pankov
16 nye kort- og landmålingsteknikere dimitterede fra VIA University
i juni 2014. De 16 nye kort- og
landmålingsteknikere og to af deres undervisere er vist på billedet.
Øverste række fra venstre mod
højre:
Simon Meineche Nordahn, Asbjørn Sylvest Larsen, Anders
Sabro Sørensen, Anders Dyg
Pedersen, Simon Øvlisen og underviser Rune Andersen.
Nederste række fra venstre mod
højre:
Underviser Jørgen Ullvit, Paw Pedersen, Toki Askersson Hansen,
Søren Andersen, Helle Knudsen,
Kim Leander, Anja Ballegaard
Westermann, Steffen Imer Kronborg Vestergaard, Martin Ryg
Christensen, Berit Rosenørn Frelsen, Morten Thinesen og Niels
Høeg Toftgård.
MÅLEBLADET NR3-14
20
”
Svenskerne
er ligesom os
- de kan også
bedre forstå
norsk!
af
”
Knud Meller Nielsen
For KLF, og med referatpligt til
Målebladet, deltog jeg i vore
svenske kollegers MÄTKART14:
En konference som SKMF – Sveriges Kart- og Mätningstekniske
Förening arrangerer hvert år.
SKMF er ikke en fagforening, men
et forbund, som minder mere om
Geoforum dog uden et sekretariat
til alt det praktiske. Det klares af
foreningens bestyrelse og frivillige
hjælpere.
’
Internationale kolleger
Som medlem af KLF kan man
spørge sig selv, hvorfor vi skal
bruge penge på at sende en repræsentant til Sverige (og Norge).
Svaret er, at det er en god ide,
at udvikle ideer og metoder og
i det hele taget tale sammen på
tværs af grænserne lige som resten af aktørerne på det danske
arbejdsmarked. Hvis KLF havde
ressourcer til det burde vi udvide
vores internationale samarbejde
til at omfatte alle de øvrige lande,
hvor der lige nu findes landmålere fra i DK. F.eks. arbejder der
på det store Metrobyggeri flere
internationale kolleger netop nu.
Nøgleord som social dumpning,
samt løn og arbejdsforhold efter
danske regler, er også udfordringer i vores branche.
Men tilbage til Sverige
..... og uddannelse
MÄTKART14 er en faglig konference for svenske geodatafolk,
herunder lantmätere, der er den
svenske betegnelse for landmålere. Deltagerne er ikke en
homogen gruppe, men består af
folk med forskellige uddannelser,
der spænder fra en toårig faglig
faglig/teknisk geo-uddannelse til
den akademiske Geodata-forsker.
Den uddannelse, der kommer
vores KLT-uddannelse nærmest,
er en 2 årig ”yrkes” (erhvervs)uddannelse. Her veksles mellem
teori på skole og praktik i en
virksomhed. Derudover findes en
uddannelse på 3,5 år på bachelorniveau. Den er sammenlignelig
med en diplomingeniør. Endelig
er der en master- eller civilingeniøruddannelse på 4,5 år. Senere
mødte jeg også folk med universitetsuddannelse. Den sidste
foregår kun på KTH -”Kuerngliga
Tekniska Høgskolan” i Stockholm.
MÄTKART14 i Kristianstad
MÄTKART foregår hvert år i en ny
by i Sverige langt fra den by, hvor
det senest blev afholdt. De store
afstande gør dette nødvendigt,
så alle ikke behøver at rejse langt
hvert år.
Samarbejde med og støtte fra
både den kommune, hvor konferencen bliver holdt og lokale
medlemmer er en betingelse for
gennemførelsen.
MÄTKART14 løber af stablen i
Kristianstad, og falder sammen
med byens 400 års jubilæum.
Byen har netop indviet det gamle
rådhus med genbrug af smukke
gamle renæssancefacader som
nye lokaler for regions- og byråd.
Den helt nye bygning bag facaderne dannede kulisse for royalt
besøg ugen efter. MÄTKART14´s
deltagere blev de heldige deltagere i generalprøven for den
kongelige middag: Geodatafolket
godkendte middagen og omgivelserne med bravour. Og så er det
jo også ”godt nok” til Kongen ;-)
Fagligt
..... og Kristiansstads drone
Konferencen var fagligt rigtig
godt skruet sammen med mange,
gode faglige oplæg. Deltagerne
kommer fra hele Sverige. Naturligvis er der størst deltagelse
fra de nærmeste områder. Uden
at komme ind på de specifikke
faglige indhold kan det siges, at
det er de samme emner, som
arbejdes med herhjemme. I nogle
tilfælde synes det som om, at
de svenske landmålere harlidt
lettere ved at få midler til deres
”værktøj”. Et eksempel var Kristianstads landmålere, som har
fået bevillinger til en drone med
tilhørende ”pilot”-uddannelse. Det
viste sig dog at have en naturlig
forklaring. Byen er konstant truet
af oversvømmelse, og har det
laveste punkt i byen til kote -2 m
under havniveau. Det betyder, at
man har brug for at kunne lave en
hurtig og effektiv kortlægning af
diger og omkringliggende områder jævnligt. Det kan dronen med
tilhørende software sørge for.
Svenskerne er gode venner
og kolleger
..... nye jobmuligheder?
De er nogle utrolig venlige og
gæstfrie mennesker i SKMF. Og
de forstår at finde rammer og indhold til en god faglig konference.
På mødet mødte jeg tilfældigt en
dansk kort- og landmålingstekniker, Trine N. Strunck, som har
gjort karriere i det svenske, og arbejder i en lederstilling i Höör. Så
hvis du ønsker nye udfordringer,
så lad være med at udelukke Sverige på grund af sproget. Det kan
faktisk let lade sig gøre at komme
til at tænke på svensk efter 2 dage
når man er i godt selskab;-)
MÅLEBLADET NR3-2014
21
Værd at vide om FTF-A Lønsikring
FTF-A Lønsikring giver dig mulighed for at supplere dine dagpenge, så du kan få helt op til 49.000 kr. om
måneden. Priserne for lønsikringen starter ved 77 kr. om måneden, og i 2014 får du endda 50 procent rabat.
Med FTF-A Lønsikring tilbyder FTF-A et konkurrencedygtigt produkt, der sammen med dagpenge kan sikre
dig stor økonomisk tryghed.
Du kan få op til 17.658 kr. om måneden i dagpenge, hvis du bliver ledig. For nogle hænger det fint sammen,
mens andre ønsker lidt flere penge hver måned. Det kan FTF-A Lønsikring give dig. Med FTF-A Lønsikring
kan du samlet få helt op til 49.600 kr. om måneden.
Udover lave priser er betingelserne i FTF-A Lønsikring meget fordelagtige for kunderne, og de er væsentlig
bedre end i vores tidligere ordning.
Du kan få:
• op til 32.000 kr. om måneden - oveni dine dagpenge på 17.658 kr.
• den maksimale dækning, som er 90 procent af din nuværende løn
• udbetaling fra lønsikringen op til i alt 36 måneder, hvis du bliver ledig
• 50 procent i rabat på præmien i hele 2014
Få op til 90 procent af din nuværende løn
Samlet må dagpenge og lønsikring højest svare til 90 procent af din nuværende løn (med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent). I flere andre ordninger kan du højest få 80 procent af din nuværende løn.
Eksempel
Bruttoløn
40.000 kr.
minus 8 % gange højeste
minus dagpenge
arbejdsmarkedsbidragdækningsprocent
40.000 kr. x 0,92
36.800 kr. x 0,90
33.120 kr.- 17.658 kr.
Lig med højeste
forsikringsydelse
15.462 kr.
Med en bruttoløn på 40.000 kr. kan du således tegne en lønsikring på op til 15.462 kr.
Faktaboks
PRISER OG YDELSER
Forsikringsydelse
.000 kr.
2
4.000 kr.
6.000 kr.
8.000 kr.
10.000 kr.
12.000 kr.
14.000 kr.
16.000 kr.
18.000 kr.
20.000 kr.
22.000 kr.
24.000 kr.
26.000 kr.
28.000 kr.
30.000 kr.
32.000 kr.
Præmie i 2014
38 kr.
77 kr.
115 kr.
154 kr.
192 kr.
230 kr.
269 kr.
307 kr.
346 kr.
384 kr.
422 kr.
461 kr.
499 kr.
538 kr.
576 kr.
614 kr.
Præmie efter 2014
77 kr.
153 kr.
230 kr.
306 kr.
383 kr.
460 kr.
536 kr.
613 kr.
689 kr.
766 kr.
843 kr.
919 kr.
996 kr.
1.072 kr.
1.149 kr.
1.226 kr.
MÅLEBLADET NR3-14
22
Få penge i op til 36 måneder
Sammenlignet med konkurrerende produkter, så tilbyder FTF-A Lønsikring en meget lang udbetalingsperiode fra lønsikringen.
Hvis du bliver ledig, kan du få penge fra lønsikringen i 12 måneder. Derefter skal du have arbejde i minimum
seks måneder, og så kan du få udbetalt penge fra lønsikringen igen.
Samlet set kan du få udbetalinger fra i lønsikringen i helt op til 36 måneder.
Vi giver 50 procent rabat i hele 2014
Det er vigtigt for FTF-A, at vi kan tilbyde lønsikring til en attraktiv pris. Derfor har vi lanceret ordningen til
lavere priser end dem, vi tidligere kunne tilbyde. Og som en ekstra bonus får alle kunder i ordningen 50
procent rabat på forsikringspræmien i hele 2014.
Det betyder, at du i 2014 kan tegne den laveste dækning på 2.000 kr. for bare 38 kr. om måneden, eller
hvad der svarer til en pose filterkaffe.
Sådan får du FTF-A Lønsikring
Du kan tegne en FTF-A Lønsikring på ftf-a.dk. Her kan du nemt få et overblik over, hvor høj din dækning
maksimalt kan være, og du kan samtidig bestille forsikringen.
Har du allerede har en anden lønsikring i dag og ønsker at flytte til FTF-A Lønsikring, så sørger vi for det
praktiske med at opsige din nuværende forsikring. Vær desuden opmærksom på, at du får din anciennitet
med dig, og du skal derfor ikke starte en ny ni måneders periode, før forsikringen dækker.
DEN KOMMUNALE KOMPETENCEFOND
Et tilbud til dig og dit offentlige ansættelsessted
Hvad er den kommunale kompetencefond?
• Fonden er et supplement til kommunernes kompetenceudvikling.
• Fonden bevilger op til 25.000 kr. om året til individuel kompetenceudvikling.
• Arbejdsgiver skal medfinansiere min. 20% af udgifterne.
• Uddannelsen skal fortrinsvis være kompetencegivende og udbudt af
en anerkendt uddannelsesinstitution.
• Ansøger skal være omfattet af overenskomst mellem KL og en af de
faglige organisationer, der er med i fonden. Herunder KLF.
• Fonden kan tidligst søges 9 måneder før uddannelsesstart.
• Fonden kan søges så længe, der er midler i puljen.
• Fonden kan dække kursusafgift, transport, ophold og materialer.
Tal med din tillidsrepræsentant og/eller leder og de muligheder du har for komme på en individuel kompetencegivende efter- og videreuddannelse, som kan give dig en bredere karrieremæssig mulighed.
Søg bredere inspiration om kompetenceudvikling på
www.kompetenceweb.dk.
Find ansøgningsskema, aftaletekst og FAQ på
www.denkommunalekompetencefond.dk.
JEB
MÅLEBLADET NR3-2014
23
Ny i sekretariatet!
KLF sekretær Birgit Kragh har valgt at have sidste arbejdsdag
den 30. september 2014, hvor hun går på pension. Som ny
sekretær har KLF ansat Berit Poulsen, der er 42 år og bor i
Sabro tæt på Aarhus. Berit har en familie bestående af mand
og tre børn. Berit har en solid baggrund med ansættelse i
DDS og DGI Østjylland. Stor tak til Birgit for mange års indsats i KLF og velkommen til Berit på Anelystparken 37D.
50 års jubilæum. Tillykke!
Christian Chabert
Topografelev ved Geodætisk Institut 1/8 1964.
Øvelsesmåling i sommeren 1965.
Rekognoscerede i sommeren 1966-67 kvarter til 4 cm kort i Nordjylland
og Sønderjylland.
I midten af 1970-erne lærer for topografelever.
Med til at markedsføre T0 der var forløberen for TOP10DK, det senere FOT.
KMS Marketingsektion, markedsafdelingen. Konsulent med kontakt til kommuner.
Projektleder ved NATO Vector Smart Map, V-map på den danske del af projektet.
Arbejder nu med ERM, Euro Regional MAP, og EBM, Euro Boundary Map.
25 års jubilæum. Tillykke!
Hanne Moos
1977 – 1983
1984 – 1984
1986 – 1987
1989 – 1989
1989 – 2000 –
2004
Teknisk assistent, Bov Kommune. Hedeselskabet,
Haderslev. Nordborg Kommune
KLT-uddannelse i Horsens
Teknisk assistent Nordborg Kommune
DSB ansat som KLT’er.
ÅKV, Århus Kommunale Værker.
Tillidskvinde
MED-udvalg. Varetager lønforhandling for KLF’s 8 medlemmer på stedet. Aktiv deltager i G-Tech/Intergraph.
MÅLEBLADET NR3-14
24
FÅ EKSTRA MANGE KYS,
NÅR DU GÅR PÅ PENSION
Hos PFA får du ekstra penge til din pension.
Det er muligt, fordi PFA er uafhængige – vi
skal kun fordele vores overskud til vores
kunder. Ingen andre.
De ekstra penge kommer fra PFA KundeKapital. I gennemsnit giver PFA KundeKapital
100.000 kr. ekstra.
Det kan fx finansiere en buket røde roser om
ugen i syv år. Og det er endda efter skat.
Det er da en smuk tanke, ik’?
Se, hvor meget ekstra der er til dig
og din pension på pfa.dk.
MÅLEBLADET NR3-2014
25
Kort Nyt
NYT fra Sekretariatet
Husk at som senior/pensionist
kan der stadig være brug for dig.
Det gælder som ferie-og sydomsafløser og af og til som underviser
ved uddannelsesstederne. Så
spørg på sekretariatet.
Husk at som medlem af KLF har
du mulighed for at melde dig ind
i Forbrugsforeningen og opnå de
fordele, medlemsskabet giver.
KLF har tegnet et medlemskab
af Vejhistorisk Selskab til brug
for de medlemmer, der har lyst at
deltage i foreningens møder. Det
vil fremgå af KLF hjemmesidens
nyhedsbrev. Nærmere omtale af
Vejhistorisk Selskab i næste nr. af
Målebladet.
Informationscenter
På Nørreskov Bakke 2A i Silkeborg ligger Vejdirektoratets Informationscenter, der informerer og
oplyser enhver, der har lyst og
interesse i byggeriet af Motorvejsstrækningen Låsby – Funder. Låsby - Funder er en delstrækning
af Aarhus- Herningmotorvejen
og er i øvrigt den sidste del i den
ca. 75 km midtjyske motorvej, der
mangler at blive færdig.
Det ret store informationscenter er både spændende og meget
oplysende om næsten alle forhold
vedrørende bygningen af den 29
km lange vej strækning. Det gælder både det tekniske, som f. eks:
planchen: Vidste du, at af 4,6 mio.
kubikmeter jord bliver 3,9 mio.
genbrugt? Eller det arkæologiskeindslag om, at arkæologerne ved
udgravningerne (VVM) er stødt på
Danmarks længste jernalderhus.
Endelig er der minsandten også
en oversigt og redegørelse over
alle de faggrupper, der er beskæftiget ved byggeriet, herunder
også landinspektører og kort- og
landmålingsteknikere og de dertilknyttede uddannelssteder.
Under afsnittet om vejhistorien
var den interessant iagttagelse
gjort, at det såkaldte store H, dvs.
motorvejen nord–syd i Jylland og
tilsvarende Sjælland med østvest, allerede eksisterede som en
plan i slutningen af 1700 tallet.
Jeg kan kun anbefale et besøg
på ovenstående adresse, hvis
vejen falder forbi. Der er åben
alle hverdage 8–16 og første
lørdag i hver måned 11-14 med
en medarbejders tilstedeværelse.
Hvis man vil have oplysninger fra
VD´s nyhedsbreve er adressen :
www.vejdirektoratet.dk/silkeborg
BR 15
Bygningsreglementet er i øjeblikket under revision med diverse
høringer m.v.; men de ændringer,
der er tale om, er primært omkring
energiforhold, som er indeholdt i
kapitel 7. Det forventes at det nye
reglement vil træde i kraft juli 2015
JH
Medlemstallet stiger!
Medlemstallet i KLF er for anden
opgørelsesmåned i træk steget.
I februar 2014 var vi 681 medlemmer, april 685 og juni 708
medlemmer.
En positiv udvikling, der hovedsagelig skyldtes en tilgang af
flere under uddannelse. Her viser
tallene 34, 40 og 63 nye medlemmer under uddannelse.
Aktive medlemmer ligger på
523, 520 og 522. Altså stort set
ingen forskydelse.
Alt i alt en positiv tendens for
vores forening.
Arbejdsløshedstallet falder
I januar 2014 var der i alt 25 ledighedsberørte medlemmer, februar
viste 26 og april 24 ledige.
Ledighedsprocenten for
KLF’erne er således faldende fra
3,8% over 4,0% til 3,4% for april,
viser statistikkerne.
Endnu en positiv tendens, selv
om den ikke er stor.
Lav matrikulær aktivitet
Tallene for den matrikulære aktivitet viser for 2013 en lavere
tendens i forhold til 2012.
Det samlede antal nye ejendomme i Danmark for 2013 er
opgjort til 5356. Det er en nedgang på ca. 25% i forhold til 2012,
hvor der blev dannet 7091 nye
ejendomme.
JEB
MÅLEBLADET NR3-14
26
- Overlegen ydelse med hele 226 universal kanaler
- Vanguard™ GNSS teknologi
www.topptopo.dk
[email protected]
MÅLEBLADET NR3-2014
- LongLink™ teknologi for langtrækkende RTK
- GPRS Rover setup på kun 2500g
27
DIN LOKALE PARTNER TIL
EFFEKTIVT OPMÅLINGSGREJ
Afs:
KLF
Anelystparken 37D,
8381 Tilst
REGIONSOPDELING GIVER FOKUS PÅ DIG
Geoteam tilbyder en lokal kundekonsulent i dit område.
Det skulle gerne gøre det lettere for dig at komme i kontakt med os og lettere for os at give dig den service du
har behov for.
Midt/Nord
Lasse Nielsen
Tlf:: 31639356
B
Syd
René Skriver Rasmussen
Tlf::31639388
Øst
Jens Esbech
Tlf:: 51314224
MÅLEBLADET NR3-14
28
GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • T: 7733 2233 • E: [email protected]