Fravær: Som elev på Social-sundhedsskolen i Nykøbing Falster, har du pligt til at møde til undervisningen og være studieaktiv. Ved sygdom: Er du forhindret i at møde på grund af sygdom skal du sende en SMS til 1204 med beskeden: sosunyk jeg er syg Husk sosunyk er i et ord! Har du barn syg skal du sende en SMS til 1204 med beskeden: sosunyk jeg har barn syg. Er du ansat af en arbejdsgiver skal du undersøge, hvordan du sygemelder dig hos din arbejdsgiver. Anden form for fravær: Er du ansat af en arbejdsgiver, skal du aftale evt. tjenestefrihed med din arbejdsgiver. Fraværsregistrering på skolen: Vi registrerer hver dag, om du møder til undervisningen, og du har pligt til at sygemelde dig, hvis du ikke møder op til undervisningen på grund af sygdom. Har vi ikke modtaget din sygemelding, vil du blive registreret med koden: Ikke godkendt fravær. Har du fravær vil du blive indkaldt til en fraværssamtale med din uddannelseskonsulent og evt. din kontaktlærer. Her taler vi om årsagen til dit fravær, og drøfter, hvordan du kan nedbringe det. Der bliver altid skrevet referat af fraværssamtalen som bliver underskrevet af mødedeltagerne og lægges i din sag. Er du ansat bliver referatet sendt til din arbejdsgiver. Fortsætter dit fravær, vil du blive indkaldt til en ny samtale, hvor din eventuelle arbejdsgiver deltager. Her vurderer skolen, om du kan indstilles til eksamen, og arbejdsgiver vurderer om ansættelsesforholdet kan fortsætte. For elever der ikke er ansat af en arbejdsgiver vil det være uddannelseskonsulenten der tager stilling om du skal afbryde din uddannelse. Er du under 18 år vil dine forældre blive orienteret om dit fravær. Du må medbringe en bisidder til samtalen. Har du spørgsmål til fravær og sygdom er du velkommen til at kontakte din uddannelseskonsulent.
© Copyright 2024