til kirke - Herning Nordre Provsti

Særtilbud (max 14 deltagere)
Bregenzer Festspiele med Mozarts ”Tryllefløjten”
22.-24. august 2014
Over 200.000 valfarter årligt til Bregenzer Festspiele. I år har du muligheden for
også at komme med. Bregenzer Festspiele begyndte som ”Spiel auf dem See” i 1946
med Mozarts ”Bastien und Bastienne” og har hver sommer siden 1950 trukket tusinder
af musik- og operainteresserede til byen.
Forestillingerne opføres på en udendørs scene beliggende i kanten af Bodensøen med
tilskuertribunen inde på land. Denne spektakulære opstilling giver helt specielle
muligheder for en anderledes oplevelse, som kræfterne bag forstår at udnytte på
bedste vis.
I denne opsætning af ”Tryllefløjten” indgår også stunts og special effects - en rigtig
”action-udgave”, dog uden at overdøve Mozarts smukke musik. En opera for alle! Jacob
(Lisbeths søn) medvirker bag scenen.
Når nu vi er kommet afsted, skal vi selvfølgelig også opleve lidt andet: Lad dig friste
af omstående program.
Fredag d. 22. august
Kl. 09.35
Afrejse fra København via Frankfurt mod Innsbruck
Ca. 13.35 Ankomst Innsbruck, hvorfra vi kører mod Dornbirn, et par timers kørsel vest for Innsbruck
lige ved grænsen til Schweiz. Vi skal bo på et dejligt 4-stjernet hotel. Efter indkvartering middag på
hotellet. Er der flere kræfter tilbage, indtager vi aftenkaffen på byens smukke gamle torv.
Lørdag d. 23. august
Efter morgenmaden kører vi til Bregenz, hvor vi måske får mulighed for at se Tryllefløjten bag
kulisserne. Herefter går vi over til Bregenz’ havn, hvorfra vi tager ud på en god times flot sejltur på
Bodensøen med udsigt til 3 lande og Alperne i baggrunden. Efter sejlturen tager vi nemlig med
Pfänderbahn – en sejlbane som går fra Bregenz centrum op til Pfänder Berghaus, hvor vi kan være
heldige at se det smukkeste panoramablik over Bodensøen. Måske tid til at indtage en sen frokost?
TIlbage i Dornbirn igen er resten af eftermiddagen fri evt. til et hvil inden aftenens program. Vi tager
toget til Bregenz, hvor Tryllefløjten venter. Forestillingen slutter ca. 23.30, hvorefter vi sammen tager
toget tilbage til Dornbirn.
Billetterne til aftenens forestilling er ikke inkluderet i rejsens pris, men skal bestilles samtidigt med
rejsen! Du bestemmer så selv, hvilken kategori billet du ønsker. Billetter kan købes til følgende priser:
29 € (220 kr.), 49 € (370 kr.), 74 € (560 kr.), 95 € (720 kr.) og 118 € (895 kr.) Hertil kommer
bestillingsgebyr på 25 kr.
Bemærk: I tilfælde af aflysning af forestilling fx pga vejret refunderes billetprisen naturligvis, men
der ydes ingen erstatning herfor i øvrigt. I sæsonen 2013 forekom der ingen aflysninger, selv om man
holdt vejret et par gange.
Søndag d. 24. august
Efter morgenmaden forlader vi Dornbirn og kører gennem Alperne til Innsbruck, hvor vi holder
frokostpause inden vi kører til lufthavnen
Kl. 15.10 er der hjemrejse fra Innsbruck via Wien med hjemkomst København ca. 19.20
Pris:
4.495,- kr.
Tillæg for enkeltværelse:
490.- kr.
Prisen inkluderer:
Flytransport København-Innsbruck/retur på økonomiklasse
2 overnatninger i dobbeltværelse inkl. morgenmadsbuffet
1 middag som nævnt i program
Transport og udflugter som angivet i program
Alle obligatoriske afgifter
Grundprisen inkluderer ikke: Operabilletter (som nævnt ovenfor), yderligere måltider,
drikkevarer o.lign.
Tilmelding og yderligere oplysninger: Ring 55361300 eller skriv til [email protected]
Rejsen gennemføres iht. vore almindelige betingelser, der medsendes faktura.