1. No category

Kommanditselskaber
Regulering og hæftelse
Nødlidende K/S og kommanditister
Skattemæssige forhold
Partnerselskaber
Indholdsfortegnelse
Indledning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Karakteristika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Regulering af kommanditselskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Indledning
Igennem mange år har kommanditselskabet været en foretrukket
Målgruppen for orienteringen er primært potentielle og nuværende
selskabsform ved investeringer i primært fast ejendom og energi-
investorer samt deres rådgivere. Vi håber, at læserne af denne
producerende anlæg. Inden finanskrisen blev der alene inden for
orientering vil opnå en nærmere forståelse for en række juridiske og
ejendomsprojekter foretaget investeringer for omkring DKK 25
herunder skattemæssige problemstillinger ved kommanditselskaber. milliarder kroner årligt.
ledelse af selskabet og kommanditistens indflydelse .. 7
komplementarens rettigheder.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
I disse år er investeringsaktiviteten betydeligt lavere, men der
firmaerne Sauer Roldskov Advokatfirma og Advokatfirmaet Tommy
ledelsesansvar.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
investeres fortsat flere milliarder årligt med størstedelen in-
V. Christiansen. Advokatfirmaerne har i dag et strategisk samarbejde
registrerings-, regnskabs- og revisionspligt.. . . . . . . . . . . . . . . . . 10
den for energiprojekter. En del af investeringsaktiviteten er
og besidder i fællesskab unikke juridiske og herunder skatteretlige
overdragelse af eksisterende og til tider nødlidende K/S-projekter.
kompetencer både i forhold til ejendomsinvesteringer og energi-
En række K/S-projekter har i de senere år været i økonomiske
investeringer i kommanditselskabsform. Begge advokatfirmaer har
problemer, hvilket i særlig grad har aktualiseret de problemstillinger,
ligeledes stor erfaring indenfor området og har rådgivet i forbindelse
der gør sig gældende ved investering i kommanditselskabsform.
med et meget stort antal investeringer i kommanditselskabsform
Hæftelse for kommanditister og komplementar .. . . .. . . . . . . . . . . 11
Nødlidende kommanditselskaber og kommanditister .. . . . . . . . 12
Orienteringen er udarbejdet i et samarbejde i mellem advokat-
en kommanditists frivillige udtræden.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
tvangsudelukkelse af en kommanditist.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Denne orientering har til formål at belyse de særlige juridiske
rekonstruktion, akkord og gældssanering.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
og herunder skattemæssige forhold, der er aktuelle ved
samt rådgivet nødlidende kommanditselskaber og kommanditister.
investering i kommanditselskaber med op til 10 deltagere.
Ophør og bortfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
likvidation.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . 16
Der gøres dog opmærksom på, at denne orientering ikke er
konkurs.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
udtømmende eller er udtryk for egentlig rådgivning.
bortfald og omkvalifikation.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Skattemæssige forhold .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
afskrivninger.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . 18
genvundne afskrivninger ved salg.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
fradragskonto.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Christian Halskov Sauer
Morten Breum-Leer
Partner
Partner
virksomhedsskatteordningen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
udbyderhonorar.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
beskatning ved akkord og gældseftergivelse.. . . . . . . . . . . . . . 25
Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
2
___
3
___
Karakteristika
Et kommanditselskab har som minimum to ejere i form af
Komplementaren indtager en dominerende stilling i komman-
en kommanditist og en komplementar. Kommanditisternes
ditselskabet - herunder såvel i interne som i eksterne sam-
hæftelse er begrænset til stamkapitalen, mens komplemen-
menhænge - medmindre andet er aftalt. Ofte etableres en
tarens hæftelse er personlig og ubegrænset. Typisk vil der
ledelse, som varetager den overordnede ledelse af kommandit-
alene være én komplementar og op til 10 kommanditister
selskabet. Ledelsen vælges på en generalforsamling, hvor
kommanditisterne kan gøre deres indflydelse gældende
Komplementaren kan udgøres af et selskab med begrænset
hæftelse, eksempelvis et anpartsselskab eller et iværksæt-
Der stilles ikke krav om minimumskapital, og der er således
terselskab, hvorved den ubegrænsede hæftelse reelt bliver
fuldstændig frihed til at fastsætte størrelsen af komman-
begrænset til indskuddet i kapitalselskabet
ditselskabets stamkapital. Endvidere er der frihed til at
fastsætte, hvor stor en del af den pålydende værdi af de
Kommanditist 1
Kommanditist 2
Kommanditist 3
Et kommanditselskab er skattemæssigt transparent, hvilket
tegnede kommanditanparter, der skal indbetales fra
indebærer, at selskabet ikke er et selvstændigt skatte-
stiftelsen, idet den resterende del af stamkapitalen kan
subjekt, hvorfor beskatningen sker direkte ved de enkelte
henstå som restindskud eller resthæftelse, der påkaldes og
kommanditister
indbetales efter behov
Retsforholdet mellem kommanditister og komplementar
samt kommanditisterne indbyrdes beror på selskabsaftalen,
der typisk er udformet som vedtægter
delsesmæssige rettigheder i kommanditselskabet, som
Komplementar
(typisk ApS eller IVS)
modsvarer komplementarens ubegrænsede hæftelse
Kommanditselskab
Figuren viser selskabsstrukturen ved et typisk kommanditselskab med op til 10 kommanditister, hvor komplementaren udgøres af
et selskab med begrænset hæftelse. Som vist i figuren kan der være personsammenfald blandt kommanditisterne og kapitalejerne
i komplementaren.
Komplementaren skal have reelle økonomiske og indfly-
Kommanditselskabet er ikke som selskabsform reguleret ved lov, og alene enkelte, specifikke forhold er reguleret
i den generelle lovgivning.
5
___
Regulering af kommanditselskaber
Regulering af kommanditselskaber
- indledning
- ledelse af selskabet og kommanditistens indflydelse
Kommanditselskabet som selskabsform er ikke reguleret ved lov,
Friheden til at udforme vedtægterne medfører, at der kan være stor
Kommanditselskaber ledes af komplementaren eller af et eller
Som følge af de mange forskellige ledelsesformer benyttes ordet
og alene enkelte, specifikke forhold er reguleret i den generelle
forskel på vilkårene i kommanditselskaber. Således er vedtægterne
flere ledelsesorganer oprettet i henhold til vedtægterne. Såfremt
ledelse i bred forstand i orienteringen, uafhængigt af om selskabet
lovgivning. Derfor er vedtægterne det centrale dokument, hvor
oftest det vigtigste redskab til at få klarhed over rettigheder og
andet ikke er aftalt i vedtægterne, vil komplementaren i kraft af den
ledes af en komplementar, bestyrelse, direktør, administrator eller en
både kommanditselskabets forhold og deltagernes indbyrdes
forpligtelser, herunder eksempelvis indflydelse, hæftelse, bemyn-
personlige hæftelse indtage den dominerende rolle i såvel interne
variation heraf.
forhold reguleres.
digelse til selskabets organer (typisk ledelsen og generalforsam-
som eksterne sammenhænge.
lingen) samt forhold ved misligholdelse.
I de tilfælde hvor et vilkår ikke er behandlet i vedtægterne eller ved
I det følgende behandles:
lov, vil deklaratoriske regler finde anvendelse. I nogle tilfælde vil
analogier endvidere kunne drages fra andre typer selskaber, som
interessentskabet eller kapitalselskabet. Højesteret har eksempelvis
I så fald har komplementaren beføjelse til at varetage den daglige
punkt beslutning ved almindeligt stemmeflertal. I nogle tilfælde
ledelse inden for det vedtægtsmæssige formål. Kommanditisternes
bestemmer vedtægterne, at visse beslutninger skal vedtages på
samtykke vil alene være nødvendigt, når der træffes beslut-
generalforsamlingen med et kvalificeret flertal blandt kommandi-
ninger, som går ud over enten vedtægternes ordlyd eller selskabs-
tisterne. Det kan for eksempel være bestemt, at påtagelse af
Ledelse af selskabet og kommanditistens indflydelse
deltagernes forudsætninger i forbindelse med vedtagelsen af
forpligtelser udover et givent beløb skal vedtages blandt 2/3 af
Komplementarens rettigheder
vedtægterne.
kommanditisterne. Sådanne kompetencebestemmelser vil således
Ledelsesansvar
Kommanditselskaber tilrettelægges dog ofte med en ledelses-
ist. På generalforsamlingen vil enhver kommanditist – i mangel
struktur, som ligner den i kapitalselskaber. Det vil sige, at der
af vedtægtsmæssig regulering heraf - have vetoret, når særligt
Registrerings-, regnskabs- og revisionspligt
oprettes en bestyrelse, som varetager den overordnede ledelse af
indgribende beslutninger skal træffes.
i en sag godkendt en ny vedtægtsbestemmelse om indløsningsret
for den, der ejede 95 % af stamkapitalen, som det gælder for kapi-
På generalforsamlingen træffer kommanditisterne som udgangs-
talselskaber, jævnfør selskabsloven. Imidlertid skal man være meget
medføre en yderligere sikkerhed for den enkelte kommandit-
påpasselig med at drage analogier – og Højesteret bemærkede da
også i sagen, at særlige betingelser gjorde sig gældende.
selskabet. Bestyrelsen vil efter behov kunne ansætte en direktør,
eller en anden form for administrator, til at varetage den daglige
I tilfælde hvor der ikke i vedtægterne er fastsat bestemmelser
ledelse. Bestyrelsens medlemmer vælges typisk på selskabets
om kommanditisternes ret til indsigt i kommanditselskabets forhold,
generalforsamling, hvor komplementaren og kommanditisterne ud-
vil kommanditisterne formentlig som et minimum kunne kræve
peger medlemmerne efter vedtægternes bestemmelser.
(i) et årligt regnskab, udarbejdet efter principperne for god regnskabsskik og (ii) løbende information om væsentligere selskabsforhold – ikke mindst hvis kommanditisterne har vetoret på det
pågældende område.
En regulering baseret på deklaratoriske regler og analogier er løs og usikker i forhold til en konkret regulering i
vedtægterne. Derfor er det hensigtsmæssigt, at relevante forhold reguleres indgående i vedtægterne.
En ændring af hæftelsesordningen til en mere byrdefuld ordning er en særligt indgribende beslutning, der vil
kræve, at samtlige kommanditister godkender forslaget medmindre vedtægterne foreskriver andet. Tilsvarende
vil ændringer, som medfører at stemme- eller udbytterettigheder begrænses, kræve godkendelse fra samtlige
kommanditister.
6
___
7
___
Regulering af kommanditselskaber
Regulering af kommanditselskaber
- komplementarens rettigheder
- ledelsesansvar
Komplementaren skal have reelle økonomiske og indflydelsesmæs-
Sådanne beføjelser kan eksempelvis være:
sige rettigheder i kommanditselskabet, som modsvarer komplementarens ubegrænsede hæftelse (de såkaldte forvaltningsmæssige
og økonomiske beføjelser). Såfremt komplementarens beføjelser er
I forhold til ledelsesansvaret i kommanditselskaber er det vigtigt at
ditisterne i selskabet, selskabets kreditorer og komplementaren.
være opmærksom på følgende:
Komplementaren er repræsenteret i ledelsen af kommandit-
Ansvaret er individuelt og ubegrænset i forhold til det enkelte
selskabet
ledelsesmedlem, men konkret vil ansvaret i praksis blive pålagt
Ledelsen har en informationspligt over for kommanditisterne.
solidarisk. Typisk vil vedtægterne ikke beskrive ansvaret for ledelsen
Pligten er både aktiv, således at ledelsen har en forpligtelse
Komplementaren har vetoret over for ændring af kommandit-
i et kommanditselskab indgående – og derfor vil almindelige
til af egen drift løbende at informere kommanditisterne
selskabets vedtægter
retsprincipper finde anvendelse.
meget begrænsede, kan konsekvensen blive en omkvalifikation af
selskabsformen.
Ledelsesansvaret kan primært blive aktuelt i forhold til komman-
om væsentlige forhold – og passiv, således at ledelsen er
forpligtet til at svare på rimelige henvendelser fra kommandi-
Komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommandit-
Ledelsesansvaret forudsætter, at noget kan bebrejdes den
selskabets overskud, bruttoindtægter og likvidationsprovenu
pågældende person – det vil sige, at der er handlet ansvarspå-
tisterne om væsentlige selskabsforhold
dragende (culpøst). Herudover skal de almindelige erstatnings
Ledelsen har pligt til at sikre, at regnskabet er udarbejdet i
Komplementaren modtager forrentning af indskud/egen-
betingelser være opfyldt, herunder at skadelidte skal kunne opgøre
overensstemmelse med god regnskabsskik, selvom der
kapital i kommanditselskabet
og påvise et tab samt forekomsten af årsagssammenhæng og
næppe er nogen pligt til at få regnskabet revideret (med-
adækvans.
mindre selskabet er omfattet af revisionspligt i henhold til
årsregnskabsloven)
Ledelsen har pligt til at forelægge meget væsentlige og - for
selskabets fremtid - afgørende beslutninger for kommanditisterne, således at disse har mulighed for at nedlægge
veto herimod (eksempelvis som fastsat i vedtægterne). Det
kan vedrøre salg af selskabets aktiver eller påtagelse af
væsentlige forpligtelser, herunder større gældsforpligtelser
Det vil være ansvarspådragende for ledelsen at nedsætte stamkapitalen til et niveau, hvor det ikke længere
er muligt at betale selskabets kendte kreditorer. Dette ansvar kan i særlige tilfælde også udstrækkes til de
kommanditister, som stemmer for en sådan beslutning.
8
___
9
___
Regulering af kommanditselskaber
Hæftelse for kommanditister og komplementar
- registrerings-, regnskabs- og revisionspligt
Kommanditselskaber skal registreres hos Erhvervsstyrelsen i
Registreringspligtige kommanditselskaber, jævnfør ovenfor, er
Bestemmelserne i vedtægterne om hæftelse fastsætter den
Det ses ligeledes, at der er ydet en kreditor transport i resthæf-
henhold til erhvervsvirksomhedsloven, såfremt komplementaren
endvidere omfattet af reglerne om revisionspligt i årsregn-
enkelte kommanditists økonomiske forpligtelser over for selska-
telsen, hvorved kreditoren under iagttagelse af gældsbrevslovens
(eller samtlige komplementarer) er et kapitalselskab eller andet
skabsloven, som betyder, at årsregnskabet skal revideres af en
bet. Det er i den sammenhæng helt afgørende at gøre sig klart, at
regler opnår en bedre sikkerhedsmæssig retsstilling i forhold til de
selskab med begrænset hæftelse. Sådanne kommanditselskaber er
godkendt revisor. Et kommanditselskab kan dog undtages, såfremt
der ofte er forskel på det kontante indskud og det samlede beløb,
øvrige kreditorer i kommanditselskabet.
endvidere omfattet af årsregnskabsloven og skal indlevere årsrap-
kommanditselskabet er omfattet af regnskabsklasse B, og såfremt
hvormed kommanditisterne hæfter. Kommanditisten tegner en
port i henhold til de heri fastsatte bestemmelser.
kommanditselskabet i to på hinanden følgende regnskabsår på
eller flere kommanditanparter med en pålydende værdi. Den del af
I forhold til hæftelse for kommanditister og komplementar er det
vigtigt at være opmærksom på følgende:
balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser; (i) en
anpartens pålydende, der er indbetalt, betegnes kontant indskud.
Registrerings- og regnskabspligten vil således i de fleste tilfælde
balancesum på DKK 4 mio., (ii) en nettoomsætning på DKK 8 mio.
Den del af anpartens pålydende, der ikke er indbetalt, betegnes
være gældende for kommanditselskaber, da komplementaren
og/eller (iii) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet
resthæftelse. Summen af kommanditisternes samlede kontante
ofte er et kapitalselskab. Den reelt begrænsede hæftelse mod-
af regnskabsåret på 12. I mange selskaber er revisionspligten dog
indskud og resthæftelse betegnes stamkapital.
svares derfor af disse pligter, som sikrer en vis offentlig indsigt i
vedtaget i vedtægterne.
selskabets forhold.
Størrelsen af kommanditanpartens pålydende værdi, den
indskudte kapital og dermed resthæftelsen
Typisk vil det være op til selskabets ledelse at beslutte, hvornår
Forholdet imellem resthæftelsen og kommanditselskabets
yderligere resthæftelse skal indbetales. Ledelsens beslutning om
budgetter med henblik på at vurdere risikoen for, at resthæf-
at opkræve yderligere resthæftelse skal selvsagt være sagligt
telsen vil blive opkrævet udover de oprindelige forventninger
begrundet, men der vil ofte være relativt vide rammer for ledelsens
hertil
skøn. I nogle tilfælde fastsættes fra starten en afviklingsplan for
resthæftelse, hvorved forventningerne til de løbende (yderligere)
indbetalinger præsenteres.
Forholdet imellem stamkapitalen og de hermed forbundne
rammer for skattemæssige afskrivninger (se side 20f om
reglerne for fradragskonto)
Kommanditistens hæftelse er normalt indirekte, hvorved forstås, at
det tilkommer kommanditselskabet, typisk ledelsen, at fremsætte
krav om yderligere indbetaling inden for rammerne af resthæftelsen.
påhviler kommanditister forpligtelser som følge af projekt-
Selskabets kreditorer er således normalt afskåret fra at fremsætte
finansieringen i kommanditselskabet, herunder særligt
krav direkte over for kommanditisterne.
kautionsforhold
Det ses undertiden, at kommanditister har afgivet kautionserk-
At selskabet af hensyn til risiko for forældelse af resthæf-
læringer over for særlige kreditorer (finansieringsgiver), og på det
telsen kan stille krav om, at resthæftelsen tiltrædes på et
grundlag vil en kreditor - afhængigt af kautionsvilkårene - kunne
selvstændigt gældsbrev
rette krav direkte mod den enkelte kommanditist, såfremt selskabet
misligholder sine forpligtelser over for denne kreditor.
10
___
At der udover indskud og resthæftelse desuden ofte
11
___
Nødlidende K/S’er og kommanditister
Nødlidende K/S’er og kommanditister
- indledning
- en kommanditists frivillige udtræden
I det følgende behandles:
Et nødlidende kommanditselskab er sædvanligvis kendetegnet ved,
at selskabets udgifter - typisk over en længere periode - overstiger
En kommanditist som ønsker at udtræde af et kommanditselskab
I modsætning til udskiftningen af en komplementar, vil en
bør være opmærksom på følgende:
indtægterne. I nogle tilfælde kan driften optimeres ved at foretage
manditist typisk ikke kræve samtykke fra alle kommanditister
Frivillig udtræden af en kommanditist
justeringer på indtægts- og udgiftssiden, men ofte skal der tilve-
jebringes mere egenkapital end en eller flere af kommanditisterne
Tvangsudelukkelse af en kommanditist
kan eller vil indskyde i selskabet. Indskuddet kan være til dækning
af enkeltstående, uforudsete omkostninger eller til nedbringelse
kommanditists fulde overdragelse af sin anpart til en ny kom-
Selskabets vedtægter bør undersøges, idet disse ofte regul-
og/eller komplementaren. Vurderingen af samtykkekravet
erer køb og salg af anparter (forkøbsretter, køberetter, med-
beror på parternes gennemsnitlige interesser, herunder kom-
salgspligter osv.)
manditistens betalingsevne, personlige og faglige kvalifikationer samt ikke mindst indholdet af vedtægterne
Rekonstruktion, akkord og gældssanering
af gælden i selskabet, da renteomkostninger typisk udgør den
væsentligste udgift i selskabets drift.
Er der tillige blandt kommanditisterne indgået en til
vedtægterne supplerende aftale, der regulerer kommandit-
Et nødlidende kommanditselskab er ofte ensbetydende med en el-
Ved udtræden eller salg af kommanditanparter skal man
isternes indbydes forhold (en ejeraftale), vil denne ofte tillige
være særligt opmærksom på de skattemæssige forhold,
regulere køb og salg af anparter
herunder genvundne afskrivninger, jævnfør side19
ler flere nødlidende kommanditister. Kommanditisternes indbyrdes
betalingsevne varierer, hvorved der opstår modstridende interesser
mellem den betalingsdygtige gruppe af kommanditister og den
nødlidende gruppe.
Den betalingsdygtige gruppe af kommanditister må inddække
de beløb, som ikke bliver indbetalt - dog kun inden for rammen af
den enkelte kommanditists resthæftelse. De betalingsdygtige
kommanditister indbetaler således forholdsmæssigt mere end
ejerandelen tilskriver og har samtidig alt andet lige en højere fremadrettet risiko end den nødlidende gruppe af kommanditister: Større
udgifter til eksempelvis uventet vedligeholdelse må derfor formodes
at blive afholdt af den betalingsdygtige del af kommanditisterne.
I tilfælde hvor de betalingsdygtige kommanditister har indbetalt hele resthæftelsen, vælger mange dog ofte alligevel at fortsætte indbetalingerne for derved at “redde” investeringen og tidligere indbetalinger.
Når en kommanditist, som har en resthæftelse, udtræder af selskabet, vil den udtrædende kommanditist fortsat hæfte i forhold til de gældsforpligtelser, der bestod ved overdragelsen. En frigørelse af hæftelsen kræver
såvel selskabets som kreditorernes samtykke, men selskabet kan dog efter omstændighederne give samtykket
på vegne af kreditorerne.
12
___
13
___
Nødlidende K/S’er og kommanditister
Nødlidende K/S’er og kommanditister
- tvangsudelukkelse af en kommanditist
- rekonstruktion, akkord og gældssanering
De øvrige kommanditister har ingen deklaratorisk ret til at tvangs-
tvangs-
I dette afsnit behandles kort emnerne rekonstruktion, frivillig
udelukke en kommanditist - medmindre kommanditisten væsentligt
Kommanditselskabet
udelukkelsen få foretaget en vurdering af værdien af
bør
i
forbindelse
med
akkord samt gældssanering. Lidt forenklet omhandler disse emner
misligholder sine forpligtelser i forhold til selskabet. Det vil
kommanditistens anparter (nettoandel og kapitalkonto).
forskellige former for regulering af gæld, hvilke muligheder er
eksempelvis udgøre væsentlige misligholdelse, såfremt kommandi-
Værdien – positiv som negativ – skal indgå i opgørelsen af
illustreret i skemaet nedenfor.
tisten ikke rettidigt foretager hjemlede indbetalinger af resthæf-
krav mod kommanditisten
en ændring af den tidligere indgåede aftale med kreditor
videre
tisten tvangsudelukkes af de øvrige kommanditister.
Eventuelle krav mod den tvangsudelukkede kommanditist
Frivillig aftale
Skifteretten
Kommanditselskabet
Frivillig akkord
Rekonstruktion
Kommanditisten
Frivillig akkord
Gældssanering
kan transporteres af selskabet til eksempelvis de øvrige komI forhold til tvangsudelukkelse af en kommanditist er det vigtigt at
manditister, selskabets finansieringsgiver med videre
være opmærksom på følgende:
I kommanditselskaber med mange deltagere kan der konkret
Kommanditselskabets vedtægter (og en eventuel ejeraftale)
være mulighed for at tvangsudelukke minoritetsanparts-
vil ofte regulere forhold om tvangsudelukkelse
havere med en ejerandel på 5-10 % eller mindre. Dette
afhænger dog af omstændighederne vedrørende selskabet
Ved akkord af større beløb kan debitor overveje at tilbyde en
fremtidig overskudsdeling eller bonus ved salg af aktiver med
telse. Som følge af den væsentlige misligholdelse kan kommandi-
Der bør indgås skriftlige aftaler om akkord, da der er tale om
Konkurslovens bestemmelser om rekonstruktion finder anvendelse
i forhold til kommanditselskaber, når både kommanditselskabet og
samtlige komplementarer tages under rekonstruktionsbehandling.
Rekonstruktion af selskaberne vil efter konkurslovens regler kunne
ske ved tvangsakkord og/eller ovedragelse af selskabets virksomhed.
Kommanditselskabet og/eller de enkelte kommanditister kan
Kommanditister, som er i økonomiske vanskeligheder, kan under-
undersøge mulighederne for at indgå frivillige akkordordninger med
søge mulighederne for gældssanering. Gældssaneringen indebærer
Efter omstændighederne kan den ikke-misligholdende
kreditorerne (eller hinanden). Der er aftalefrihed, således at det
typisk, at skyldner i en periode med et stramt budget må betale af
Kommanditistens indflydelse og rettigheder i selskabet
kommanditist få ekstraordinær adgang til at udtræde af
står parterne frit for efterfølgende at aftale en anden pris for det
på sin gæld til kreditorer, og gælden nedsættes således, at man
ophører, men forpligtelserne består oftest i uændret om-
selskabet, såfremt der ikke er flertal for at tvangsudelukke
arbejde, som (penge-)kreditor har udført – eller at (penge-)kreditor
typisk efter en fem-årig periode er gældfri. Kommanditisten skal
fang, herunder særligt forpligtelsen til at indbetale inden for
en eventuel misligholdende kommanditist
foretager en gældseftergivelse.
have stabile forhold omkring sin økonomi, herunder typisk fast
En tvangsudelukkelse medfører ikke nødvendigvis, at
selskabsdeltagelsen herved i sin helhed bringes til ophør:
arbejde, bopæl og orden i eventuelle samlivsforhold med videre.
rammerne af resthæftelsen
I forbindelse med akkord bør kommanditselskabet og kommandi-
Det betyder også, at kommanditisten skal have afhændet eller
tisterne være særligt opmærksom på følgende:
afsluttet det forhold, som udløste det økonomiske sammenbrud,
det vil sige typisk K/S-investeringen, eksempelvis ved salg, konkurs
eller likvidation.
Beskatning ved akkord og gældseftergivelse – se nærmere
side 25
En kommanditist, som tvangsudelukkes fra sin deltagelse i kommanditselskabet, vil, i det omfang der stadig hviler
en resthæftelse på kommanditistens anparter, fortsat hæfte i forhold til de selskabskreditorer, der bestod på
tidspunktet for udelukkelsen. Såfremt disse kreditorer ikke er betalt ved en konkurs af selskabet, vil den
udelukkede kommanditist hæfte på lige vilkår med de tilbageværende kommanditister i selskabet.
14
___
15
___
Ophør og bortfald
Ophør og bortfald
- indledning
- konkurs
Dette afsnit omhandler kommanditselskabets ophør som følge af en
Et kommanditselskab kan på linje med andre selskaber begæres
solvent likvidation - eller ved konkurs i de tilfælde, hvor der ikke er
konkurs efter konkursloven. Henset til kommanditselskabets
tilstrækkelige midler i selskabet til at inddække selskabets kreditorer.
særlige karakter vil det dog kræve, at såvel kommanditselskabet
Endvidere behandles kommanditselskabet eventuelle bortfald ved
som samtlige komplementarer tages under konkursbehandling.
omkvalifikation, hvor betingelserne for kommanditselskabsformens
Kommanditselskabets konkurs forudsætter, at der er foretaget en
opretholdelse ikke længere er til stede.
selvstændig insolvensvurdering af kommanditselskabet, herunder
at kommanditisternes forpligtelser til at foretage restindskud er
efterprøvet. En efterprøvelse vil kræve, at selskabets krav på ikkeindbetalt, påkaldt resthæftelse er forsøgt inddrevet ved fogedret-
- likvidation
ten. Det er ikke et krav, at også alle kommanditister er taget under
konkursbehandling.
Likvidation (solvent opløsning) af kommanditselskaber er ikke
Kommanditselskabets selskabskreditorer kan formentlig,
lovreguleret og beror i høj grad på vedtægternes bestemmelser
selv efter opløsningen af et selskab, rette krav mod komple-
herom. Medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kræver
mentaren. I særlige tilfælde – eksempelvis i forbindelse med
selskabets
sam-
ledelsens eller kommanditisternes onde tro – kan selskab-
tykke. Herudover vil en række forhold i selskabet også
skreditorer også rette krav direkte mod den tidligere ledelse
medføre, at selskabet må opløses. Dette inkluderer (i) formåls-
og de tidligere kommanditister
likvidation
formentlig
komplementarens
opfyldelse, (ii) udløb af tidsbegrænsninger, (iii) formålsumulighed
Et kommanditselskab vil bortfalde og skal afmeldes ved Erhvervsstyrelsen, når betingelserne for opretholdelsen af selskabsformen
og (iv) kapitalmangel.
Fordringer på kommanditister, der er i restance med indbe-
ikke længere er til stede. Konsekvenserne for selskabet vil for-
talinger af resthæftelsen, vil kunne udloddes ved likvida-
mentlig være en omkvalifikation i overensstemmelse med følgende:
I forhold til likvidation af kommanditselskabet er det vigtigt at være
tionen og i mange tilfælde overdrages til højestbydende, når
opmærksom på følgende:
de misligholdende kommanditister ikke herved stilles ringere,
- bortfald og omkvalifikation
Ved komplementarens ophør eller udtrædelse, uden at der
eller såfremt kreditor eller andre kommanditisters interesser
indsættes en ny komplementar, vil kommanditselskabet
Vedtægterne bestemmer ofte, at likvidationen gennemføres
ikke derved krænkes – set i forhold til kommanditselskabets
formentlig blive omkvalificeret til et interessentskab – med
af ledelsen, som derfor står for blandt andet udlodningen,
egen inddrivelse af fordringen
de hæftelsesmæssige konsekvenser der følger deraf
anmeldelsen over for eventuelle kreditorer og afmeldelsen af
selskabet ved Erhvervsstyrelsen
Ved komplementarens opkøb af alle anparter vil kommanditselskabet formentlig skifte identitet til komplementaren – med blandt andet de skattemæssige konsekvenser
Vedtægterne kan foreskrive, at likvidation af selskabet til sin tid skal ske efter reglerne om likvidation i selskabsloven. I alle tilfælde kan generalforsamlingen beslutte at anvende selskabslovens regler om likvidation.
16
___
der følger heraf. Er komplementaren et anpartsselskab vil
kommanditselskabet således blive omkvalificeret til et
anpartsselskab
17
___
Skattemæssige forhold
Skattemæssige forhold
- indledning
- genvundne afskrivninger ved salg
I dette afsnit behandles mulighederne for at afskrive på driftsmidler
Kommanditistens afståelse af sin andel i selskabet udgør skatte-
Genvundne afskrivninger kan ligeledes vise sig i forbindelse med
og bygninger, genvundne afskrivninger ved salg samt i tilknytning
mæssigt en forholdsmæssig delafståelse af selskabets aktiver
kommanditselskabets salg af afskrivningsberettigede aktiver. Ved
hertil særlige forhold vedrørende fradragskontoen. Endvidere
og passiver i forhold til kommanditistens ejerandel. Såfremt den
selskabets salg af et aktiv anses den enkelte kommanditist for
behandles virksomhedsskatteordningen samt de skattemæssige
forholdsmæssige afståelsessum for et afskrivningsberettiget aktiv
skattemæssigt at have afstået en til sin ejerandel svarende andel af
regler vedrørende udbyderhonorar samt akkord.
er højere end kommanditistens skattemæssige saldoværdi, vil det
aktivet til en til ejerandelen forholdsmæssig andel af den samlede
være udtryk for en genvunden afskrivning.
afståelsessum.
Den skattemæssige behandling af genvundne afskrivninger af-
Ved salg af aktiver og udtræden af kommanditselskabet kan der
hænger af, om aktivet er et driftsmiddel eller et andet aktiv, som
være andre skattemæssige konsekvenser, såfremt der kan opgøres
afskrives særskilt:
skattepligtige avancer på aktiverne.
- afskrivninger
Kommanditselskabet er i skattemæssig henseende kendetegnet
På afskrivningsberettigede driftsmidler kan den enkelte
ved at være transparent. Det vil sige, at det ikke er selve kommandit-
kommanditist vælge at afskrive op til 25 % af den til ejer-
selskabet, der underlægges beskatning. Beskatningen sker direkte
andelen svarende andel af driftsmidlerne (saldoafskrivning).
øvrige driftsmidler, vil salgsprisen blive trukket fra i den
ved kommanditselskabets ejere, hvor en forholdsmæssig andel
Visse driftsmidler skal dog afskrives på særskilt saldo med en
skattemæssige restsaldo. Bliver saldoen herved negativ,
af kommanditselskabets indtægter, udgifter og afskrivninger
lavere afskrivningssats
vil det være udtryk for, at der samlet set er afskrevet mere
medregnes ved indkomstopgørelsen.
Såfremt aktivet er afskrevet som driftsmiddel sammen med
end den reelt tabte værdi. Den negative saldo kan udlignes
På afskrivningsberettigede bygninger kan den enkelte
ved køb af nye afskrivningsberettigede driftsmidler senest
Som følge af kommanditselskabets skattemæssige transparens
kommanditist vælge at afskrive op til 4 % af den til ejeran-
året efter, at saldoen er blevet negativ. Alternativt vil den
foretages de skattemæssige afskrivninger derfor ved kommandi-
delen svarende andel af bygningens anskaffelsessum
negative saldo komme til beskatning i indkomståret efter, at
saldoen blev negativ
tisternes indkomstopgørelse i forhold til den enkelte kommanditists
ejerandel i kommanditselskabet.
Er der – som det oftest er tilfældet – tale om passive
deltagere (kommanditister), som ikke i væsentligt omfang
Såfremt aktivet er afskrevet særskilt efter reglerne om
I forhold til skattemæssige afskrivninger er det vigtigt at være
deltager i kommanditselskabets daglige drift, vil afskriv-
afskrivning på bygninger og installationer, vil de genvunde
opmærksom på følgende:
ningsmulighederne være begrænsede, når der er mere
afskrivninger komme til beskatning i salgsåret
end 10 deltagere, eller når kommanditselskabet driver virk
Kommanditisterne kan indbyrdes uafhængigt foretage
somhed ved udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler
afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler
og/eller skibe (anpartsvirksomhed)
Den enkelte kommanditists mulighed for at foretage skattemæssige afskrivninger kan alene ske inden for
rammen af den såkaldte fradragskonto.
18
___
19
___
Skattemæssige forhold
Skattemæssige forhold
- fradragskonto
- fradragskonto
Følgende beløb medtages på fradragskontoen:
Kommanditisternes mulighed for at foretage skattemæssige
I forhold til at øge kommanditistens hæftelse er det vigtigt at være
Følgende beløb fragår på fradragskontoen:
opmærksom på følgende:
afskrivninger (jævnfør side 18) på baggrund af selskabets aktiver
er begrænset af den såkaldte fradragskonto. Reglerne om fradrags-
kontoen er udviklet i administrativ praksis og hviler angiveligt på
Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital (stam-
kapital). Der medregnes både indbetalt og skyldigt indskud
Andel i selskabets driftsunderskud, der er trukket fra ved
indkomstopgørelsen
det synspunkt, at kommanditisten ikke må opnå et skattemæssigt
Efter de deklaratoriske regler vil det kræve samtykke fra
samtlige
fradrag, som overstiger kommanditistens reelle økonomiske risiko
Købesum for overtagelse af en anpart fra en anden deltager.
forbundet med investeringen. Det indebærer, at kommanditisten
Der medregnes både betalt købesum og overtagne indskuds-
ket fra i forhold til den enkelte kommanditists andel af i sel-
ikke kan foretage skattemæssige fradrag og afskrivninger i et om-
forpligtelser
skabets aktiver
kommanditister,
såfremt
stamkapitalen
skal
forhøjes
Skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger der er truk
fang, der beløbsmæssigt overstiger hvad denne har indskudt, eller er
Muligheden for at forhøje kommanditistens hæftelse ved
at denne påtager sig en selvskyldnerkaution vil imidlertid
forpligtet til at betale via indskud, hæftelse eller eventuelt kaution.
Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse
Forlods
afskrivninger
som
følge
af
anvendelse
ikke kræve, at de øvrige kommanditisters hæftelse forhøjes
af
som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forplig-
henlæggelse til investeringsfond eller indskud på etable-
på tilsvarende vis. Selvskyldnerkautionen er derfor i denne
For løbende at kende rammen for den enkelte kommanditists
telsen påhviler kommanditisten endeligt, uden regres over
ringskonto
sammenhæng et fleksibelt instrument, for den enkelte
mulighed for at foretage skattemæssige fradrag opgøres en
for andre deltagere
fradragskonto. Saldoen på fradragskontoen udgør det maksimale
beløb, kommanditisten kan fradrage i form af andel i kommandit-
selskabets underskud og skattemæssige afskrivninger.
Forskudsafskrivninger på andelen af selskabets aktiver
Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke
mulighed ved at påtage sig en kautioner, skal holde sig
fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets
for øje, at der stilles strenge krav til kautionens karakter,
afhændelse af aktiver) i det omfang beløbene belastes
såfremt det skal anerkendes, at fradragskontoen godskrives
Beskattede fortjenester ved afhændelse af kommanditsel-
kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de
tilsvarende
skabets aktiver i det omfang, avancerne modsvarer afskriv-
ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag
Andel i kommanditselskabets overskud i det omfang dette
beløb forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som
ansvarlig indskudskapital (stamkapital)
kommanditists mulighed for at øge hæftelsen
ninger og nedskrivninger, der er fragået på fradragskontoen
Den kommanditist, som ønsker at forhøje sin fradrags-
Det er en afgørende betingelse, at kautionen er endelig og
Kommanditisten vil skulle påtage sig yderligere hæftelse, indskyde
uden regresmulighed over for de øvrige kommanditister og
Andel i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse
yderligere kapital (udover den hidtidige hæftelse) eller eventuelt
komplementaren, hvilket vil sige, at den yderligere afskriv-
af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets
påtage sig yderligere kautioner, såfremt kommanditisten vil opnå
ningsmulighed modsvares af en tilsvarende reel økonomisk
realiserede formuegevinster (for eksempel kursgevinster
mulighed for at udnytte yderligere underskud eller foretage yder-
risiko for tab
ved indfrielse af lån) i det omfang denne fortjeneste for-
ligere skattemæssige afskrivninger.
bliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig
indskudskapital (stamkapital)
Såfremt en kommanditist har opbrugt saldoen på fradragskontoen ved anvendelse af skattemæssigt underskud,
skattemæssige afskrivninger med videre, vil forøgelse af hæftelsen være påkrævet, før kommanditisten kan få
yderligere skattemæssige fradrag.
20
___
21
___
Skattemæssige forhold
- virksomhedsskatteordningen
Kommanditisterne
kan
anvende
Ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen skal kommandi-
virksomhedsskatteordningen,
tisten være opmærksom på følgende:
da den skattemæssige transparens medfører, at den enkelte
kommanditist anses for at være erhvervsdrivende. Er der i skattemæssig forstand tale om ‘anpartsvirksomhed’, som nævnt side 18,
kan virksomhedsskatteordningen dog ikke anvendes.
Anvendelse af virksomhedsskatteordningen kræver som
grundlæggende betingelse, at den skattepligtige er
selvstændigt erhvervsdrivende
Virksomhedsskatteordningen er indført med henblik på, at personer,
som driver virksomhed i personligt regi, skal have tilsvarende skat-
Udtræder
kommanditisten
af
kommanditselskabet
er
temæssige muligheder, som gælder ved virksomhedsdrift i kapital-
betingelsen ikke længere opfyldt, medmindre kommandi-
selskaber. Det drejer sig først og fremmest om muligheden for at
tisten i øvrigt driver selvstændig erhvervsvirksomhed.
fradrage alle driftsomkostninger fuldt ud i indtægterne. Endvidere
Derfor vil konto for opsparet overskud komme til beskatning
drejer det sig om muligheden for at opspare overskud i virksom-
i ophørsåret
heden uden fuld (person-)beskatning. Ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen opnår kommanditisterne derfor mulighed
En udtrædende kommanditist vil have mulighed for at
for, at driftsomkostningerne forbundet med kommanditselskabets
videreføre virksomhedsskatteordningen, såfremt skatte-
virksomhedsdrift kan fratrækkes fuldt ud, herunder eksempelvis
yderen viderefører eller påbegynder anden erhvervs-
renteudgifter som ellers ville have en lavere fradragsmæssig værdi.
mæssig virksomhed. Eksempelvis vil udlejning af fast
ejendom i skattemæssig henseende være at betragte som
Samtidig giver virksomhedsskatteordningen mulighed for, at
selvstændig erhvervsvirksomhed, som giver mulighed for at
overskud opspares i ordningen med den virkning, at der alene
anvende virksomhedsskatteordningen
svares a conto virksomhedsskat på 25 %. Skatteteknisk føres en
konto, hvor det opsparede overskud er opgjort (konto for opsparet
En kommanditist, der udtræder af et ejendomskomman-
overskud). Når beløb opsparet i virksomheden hæves til pri-
ditselskab, vil således via virksomhedsskatteordningen
vat forbrug og således overføres fra virksomhedens opsparede
kunne lade eventuelle genvunde afskrivninger og derud-
overskud, medregnes beløbet med tillæg af den hertil svarende
over skattepligtig avance på kommanditselskabets ejendom
virksomhedsskat til den personlige indkomst. Ved skattebereg-
beskatte med a conto skat på 25 %, såfremt de frigjorte
ningen i det pågældende år fragår den pågældende virksomhedsskat
midler anvendes til nye aktiviteter inden for virksomheds-
ved opgørelsen af årets slutskat. skatteordningen
Muligheden for at opspare overskud i virksomhedsskatteordningen gælder for såvel det løbende driftsresultat
som genvundne afskrivninger og avancer.
22
___
23
___
Skattemæssige forhold
Skattemæssige forhold
- udbyderhonorar
- beskatning ved akkord og gældseftergivelse
Det er helt sædvanligt, at udbyderen af K/S-projekter beregner sig et
I forhold til formidlingssagerne har Højesteret i 2009 fastslået, at
Kommanditselskabets skattemæssige transparens medfører, at en
I det omfang der består en resthæftelse mod kommanditisten, vil
honorar for arbejdet med at udvikle og etablere projekterne. Det er
udbyderhonoraret ikke kan tillægges anskaffelsessummen – hverken
civilretligt relativt simpel akkordaftale i skattemæssig henseende
en gældseftergivelse medføre beskatning, såfremt kommanditisten
typisk meget varierende, hvilke opgaver udbyderen i den forbindelse
i forhold til afskrivningsloven eller ejendomsavancebeskatnings-
kan medføre komplekse problemstillinger. Ved overvejelser om at
skattemæssigt, det vil sige i forhold til sin ejerandel, opnår en større
har udført, ligesom det er meget varierende fra udbyder til udbyder,
loven. Derimod er det i disse sager fortsat uafklaret, hvorvidt
søge et kommanditselskab rekonstrueret ved en frivillig akkord er
gældseftergivelse, end dennes betalingsevne tilsiger. Dette inde-
hvorledes man aftalemæssigt med videre har struktureret og gen-
udbyderhonoraret helt eller delvist kan fragå i afståelsessummen i
det derfor vigtigt, at den enkelte kommanditist på forhånd under-
bærer følgende for den solvente kommanditist i et nødlidende kom-
nemført projekterne.
forbindelse med avanceopgørelsen ved salg af kommanditselskabet
søger de skattemæssige konsekvenser forbundet med en eventuel
manditselskab:
eller ved salg af kommanditselskabets aktiv.
akkordaftale.
skattemæssige behandling af udbyderhonorar – relaterede til for-
I forhold til videresalgssagerne er det fortsat uafklaret, hvorvidt ud-
Nogle af de skattemæssige problemstillinger er i forenklet form
skellige problemstillinger – men der er fortsat en række uafklarede
byderhonoraret kan indgå i anskaffelsessummen – både i forhold til
omtalt nedenfor:
problemstillinger. I praksis sondrer man overordnet mellem de så-
afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.
Der har de sidste 10 år verseret en lang række sager vedrørende den
kaldte formidlingssager og videresalgssagerne:
Kommanditisten vil blive beskattet af en forholdsmæssig del
af gældseftergivelsen
Kommanditisten risikerer at blive afkrævet resthæftelse
En akkordforhandling vil typisk tage udgangspunkt i selskabets
udover sin forholdsmæssige del af den nu nedskrevne gæld,
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen fører en række principielle
forhandlinger med bankforbindelsen, som oftest vil være den
hvorefter tabsfradrag for tab på regreskrav mod de insol-
sager angående den skattemæssige behandling af udbyderhonorar.
væsentligste kreditor. Ved en sådan forhandling vil pengeinstitut-
vente medkommanditister vil kræve, at tabet konstateres
kommanditselskabet eller kommanditselskabets aktiv, idet
tet fortage en vurdering af selskabets betalingsevne, som vil være
som udgangspunkt ved forgæves inddrivelse
udbyderen har ageret som formidler mellem sælgeren og
baseret på kommanditisternes betalingsevne inden for resthæf-
investorerne
telsen.
I formidlingssagerne har udbyderen ikke været ejer af
Ved frivillige akkordaftaler vil gældseftergivelse for den enkelte
(fysiske) kommanditist i visse tilfælde medføre, at dennes ret til at
I videresalgssagerne har udbyderen typisk købt aktivet og
Kommanditselskabets
været ejer heraf i en periode, inden udbyderen har solgt
imidlertid, at de skattemæssige virkninger af akkordaftalen skal
skattemæssige
transparens
indebærer
aktivet videre til investorerne
vurderes for den enkelte kommanditist, som anses for at have taget
fremføre eventuelle skattemæssige underskud begrænses.
del i gældseftergivelsen i forhold til dennes ejerandel i selskabet. Derfor er der stor sandsynlighed for, at den forholdsmæssige fordeling af gældseftergivelsen ikke afspejler den enkelte kommanditists
Ved et salg af kommanditselskabet eller et salg af kommanditselskabets aktiv, er det særdeles vigtigt, at man får
etableret den mest hensigtsmæssige overdragelsesform i forhold til det konkrete projekt med henblik på at opnå
den bedste skattemæssige position i relation til udbyderhonoraret. Vælger man en ”forkert” overdragelsesform,
kan konsekvensen være, at man som investor hverken kan tillægge udbyderhonoraret til anskaffelsessummen
eller lade det fragå i afståelsessummen i avanceopgørelsen – med den effekt at man bliver avancebeskattet af en
fiktiv avance, som man ikke driftsøkonomisk har haft.
24
___
betalingsevne.
25
___
Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber)
Partnerselskabet er et alternativ til det klassiske kommanditselskab,
Det gør behovet for udtømmende regulering i vedtægterne mindre
og partnerselskabet har siden 1996 – hvor partnerselskabet blev
og giver større forudberegnelighed i forhold til kommanditselskabet,
juridisk relanceret og blandt andet fik navnet ”partnerselskab” med
der kun i meget begrænset omfang er reguleret ved lov.
forkortelsen P/S – vundet større udbredelse i dansk erhvervsliv.
Selskabsformen har været kendt i langt flere år som et kommandit-
Et partnerselskab skal foruden en direktion have en bestyrelse
aktieselskab, hvilket også antyder, at der er tale om netop et kom-
eller et tilsynsråd – i modsætning til kommanditselskabet, hvor der
manditselskab på aktier.
er større frihed til at vælge ledelsesformen i selskabet. Den øverste
myndighed i partnerselskabet er generalforsamlingen, og forhold
herom er udførligt reguleret i selskabsloven.
Der er store ligheder mellem partnerselskabet og kommanditselskabet. Et partnerselskab har eksempelvist som minimum to
deltagere i form af en kommanditaktionær og en komplementar.
Der stilles i partnerselskabet krav om en minimumskapital på DKK
Kommanditaktionærernes hæftelse er, på samme måde som for
500.000. Det kan dog i forbindelse med stiftelsen vælges, at der
kommanditselskabet, begrænset til stamkapitalen, mens komple-
alene indbetales 25 % af minimumskapitalen, svarende til DKK
mentarens hæftelse er personlig og ubegrænset. Typisk vil der for
125.000. Resten af kapitalen kan af partnerselskabet kræves
et partnerselskab, der alene fungerer som et investeringsselskab,
indbetalt med 14 dages varsel, og alle successive ejere hæfter for
være én komplementar og op til 10 kommanditaktionærer. Kom-
indbetalingen, indtil den er foretaget. Er komplementaren et iværk-
plementaren kan udgøres af et selskab med begrænset hæftelse,
sætterselskab med en selskabskapital på DKK 1, udgør det umid-
eksempelvis et anpartsselskab eller et iværksætterselskab, hvor-
delbare kapitalkrav DKK 125.001. Hertil kommer en resthæftelse på
ved den ubegrænsede hæftelse reelt bliver begrænset til indskud-
minimum DKK 375.000. I modsætning hertil er der intet kapitalkrav
det i kapitalselskabet. Endelig er partnerselskabet skattemæssigt
i forbindelse med stiftelse af kommanditselskaber, der således i
transparent, hvilket indebærer, at selskabet ikke er et selvstændigt
teorien kan stiftes med et indskud ved stiftelsen på DKK 0.
skattesubjekt. Beskatningen sker derfor som ved kommanditselPartnerselskabet kan med fordel benyttes i en lang række forhold,
skabet direkte ved de enkelte kommanditaktionærer.
herunder ikke mindst i forhold til investeringsprojekter. SelskabsSelskabsloven gælder med fornødne tilpasninger for partnersel-
formen medfører en højere grad af forudberegnelighed for in-
skaber, hvilket udgør den vigtigste forskel i forhold til kommandit-
teressenterne, samtidig med at der er stor frihed til at regulere
selskabet. Partnerselskabet reguleres selskabsretligt af stort set
vedtægter – herunder fastlæggelse hæftelsesmæssige forhold
samme gennemarbejdede regelsæt som aktieselskaber. På mange
– og opretholdelsen af den skattemæssige transparens i forhold til
måder er dette en fordel, da håndtering af en række ofte forekom-
kommanditaktionærerne.
mende situationer og problemstillinger er reguleret direkte i loven.
27
___
Sauer Roldskov er et specialiseret advokatfirma, der primært rådgiv-
cialiseret rådgivningsvirksomhed med kontorer i Aarhus, København,
er inden for sektoren vedvarende energi i Danmark og internationalt.
Roskilde, Kolding og Vejle.
Vores klienter opererer på forskellige niveauer inden for sektoren,
Advokatfirmaet rådgiver både danske og internationale erhvervs-
idet vi repræsenterer og yder rådgivning til investorer, energisel-
virksomheder og er blandt landets førende juridiske rådgivere og
skaber, banker, leverandører, rådgivere, industrivirksomheder og
specialister, blandt andet inden for skatteret, selskabsret, virksom-
projektudviklere.
hedsoverdragelse, generationsskifte, entrepriseret, fast ejendom,
insolvensret, ansættelsesret, erstatningsret, miljøret, strafferet,
Rådgiverne hos Sauer Roldskov har været involveret i mange
immaterialret samt danske og internationale kontrakter.
K/S-projekter og har således meget stor erfaring med juridisk
rådgivning vedrørende investeringer i kommanditselskabsform.
Rådgiverne hos advokatfirmaet har stor erfaring i håndteringen af
Ligeledes har rådgiverne hos Sauer Roldskov ydet juridisk rådgiv-
sager vedrørende kommandit- og partnerselskaber med særlig vægt
ning til en række K/S-projekter og investorer, hvor projektet enten
på de selskabs- og skatteretlige aspekter. Dette sikrer en helstøbt og
er nødlidende, eller hvor der er en eller flere nødlidende investorer.
kvalificeret rådgivning i forbindelse med tilrettelæggelse og etabler-
I sådanne projekter identificerer vi i fællesskab med klienten de
ing af selskabsstrukturer, investering i konkrete projekter, ændring af
forskellige løsningsmuligheder som, afhængigt af det kon-
ejerforhold, rekonstruktion samt salg og afvikling med videre.
krete projekt, kan være at gennemføre optimeringer af projektaftaler herunder finansieringen, salg af projektet eller salg af
Ud over juridisk rådgivning deltager advokater fra firmaet som
K/S-andele, forhandling med kreditorer eller tvangsudelukkelse
undervisere i en omfattende undervisnings- og kursusvirksomhed
af kommanditister.
på højere læreanstalter landet over, samt ved efteruddannelse af
advokater og revisorer inden for advokatfirmaets specialområder.
Sauer Roldskov har i forbindelse med K/S-investeringer den fornødne
Advokatfirmaet bidrager desuden løbende med et stort antal faglige
erfaring til at sikre den optimale rådgivning i forhold til klientens
artikler inden for firmaets specialområder.
konkrete behov.
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
tel. 7011 0800
[email protected]
www.tvc.dk
Sauer Roldskov Advokatfirma
tel. 7070 2928
[email protected]
www.sauerroldskov.com
Udgivelse: 2014, 2. oplag
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen er en landsdækkende, spe-