Erhvervsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 [email protected] www.lett.dk Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted Havn A/S) og 2012-0026388 (Generel fortolkningssag) 7. februar 2012 J.nr.: 521361-ARA Adv. Artur Bugsgang Fra Hørsholm Kommune har jeg modtaget kopi af advokat Claus Høeg Madsens brev af 20. december 2011 til Erhvervsstyrelsen og kopi af den efterfølgende email-korrespondance mellem advokat Claus Høeg Madsen og Erhvervsstyrelsen. Dir. tlf. 33 34 00 06 Mail [email protected] Sekr. Anne Rambusch Rungsted Bådelaug, som repræsenterer hovedparten af Rungsted Havns 750 bådpladslejere og derudover besidder en aktiepost i Rungsted Havn A/S, har bedt mig om at fremsætte nedenstående bemærkninger til Erhvervsstyrelsens udtalelser: Dir. tlf. 33 34 00 33 I sit brev af 20. december 2011 spørger advokat Claus Høeg Madsen om muligheden for, at Hørsholm Kommune gennemfører en tvangsindløsning af de mindretalsaktionærer i Rungsted Havn A/S, som ikke meddeler kommunen, at de ikke ønsker at blive tvangsindløst. Som oplyst af advokat Claus Høeg Madsen er Hørsholm Kommune helt tilbage i 2006 af tilsynsmyndigheden (Statsforvaltningen) blevet påbudt at ophøre med at have den bestemmende indflydelse på Rungsted Havn A/S, da en sådan indflydelse er i strid med kommunalrettens regler om kommunalfuldmagten. Hørsholm Kommune har i seks år siddet påbuddet overhørigt. Der har siden 2001 verseret strid mellem havnens brugere og Rungsted Havn A/S på den ene side og Hørsholm Kommune på den anden side om Hørsholm Kommunes ulovlige bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. København Aarhus Kolding Spørgsmålet om bestemmende indflydelse vedrører som udgangspunkt ikke Erhvervsstyrelsen ressort, men Erhvervsstyrelsens synspunkter giver mig anledning til to bemærkninger herom. Det er paradoksalt, at Hørsholm Kommune – selv om kommunen er pålagt at afvikle sin bestemmende indflydelse – vil forøge sin bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S ved tvangsindløsning for derefter at gennemtvinge nye vedtægter, således at Hørsholm Kommune fortsat kan besidde den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. Den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S opretholdes bl.a. ved en vedtægtsbestemmelse, der giver Hørsholm Kommune vetoret over for ændringer af vedtægterne og ved særligt omfattende majoritetsbestemmelser, ligesom der fastsættes særlige regler om udpegning af bestyrelsesmedlemmer, som er i strid med reglen om, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på generalforsamlingen. Spørgsmålene om udpegning af bestyrelsesmedlemmer og om vetoret er selskabsretligt relevante og giver anledning til følgende: Ad udpegning af bestyrelsesmedlemmer Efter § 7.1, litra b, i de foreslåede vedtægter skal Hørsholm Kommunalbestyrelse udpege fire medlemmer af selskabets bestyrelse. Efter § 7.1, litra a, skal fem medlemmer vælges på en ordinær generalforsamling af aktionærerne i aktieklasse 1. Det ser hermed ud til, at selskabet overholder selskabslovens krav om, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på generalforsamlingen. Advokat Claus Høeg Madsen oplyste i sit brev, at der skal stiftes ”Foreningen af bådpladslejere”, ”Søsportsrådet” og ”Erhvervsforeningen Rungsted Havn” (foreløbige navne), der som nye aktionærer i havneselskabet skal indgå en ejeraftale med hinanden om bl.a. valg af bestyrelsesmedlemmer. Ejeraftalen og senere ændringer heraf skal godkendes af kommunen. Side 2 Hvad advokat Claus Høeg Madsen imidlertid ikke oplyste, er, at Hørsholm Kommune vil diktere indholdet af ejeraftalen, og at de tre nye aktionærer vil være forpligtede til at indgå ejeraftalen som betingelse for at modtage aktier. I ejeraftalen vil det blive fastsat, at ”Foreningen af bådpladslejere” skal udpege to medlemmer af bestyrelsen, at ”Søsportsrådet” skal udpege to medlemmer, og at ”Erhvervsforeningen Rungsted Havn” skal udpege et medlem af bestyrelsen. Det er således uomtvisteligt fastlagt på forhånd, at disse tre aktionærer ikke vælger, men udpeger bestyrelsesmedlemmer. Bestemmelserne om udpegning i ejeraftalen kan ikke ændres uden kommunens godkendelse. Det må herefter ligge fast, at 9 bestyrelsesmedlemmer ud af 9 er udpeget på forhånd af diverse aktionærer. Vedtægtsbestemmelsen i § 7.1, litra a, om, at 5 bestyrelsesmedlemmer ”vælges” på generalforsamlingen, er således ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold, og bestemmelsen skal alene sikre, at vedtægterne ikke umiddelbart ser ud til at være i strid med selskabsloven. Det må lægges til grund, at den omstændighed, at kommunen både har rådighed over vedtægtsbestemmelsen og over ejeraftalen, medfører, at selskabslovens krav i § 120 om, at mere halvdelen af bestyrelsens medlemmer vælges på generalforsamlingen, er tilsidesat. Ad vetoret Af Erhvervsstyrelsens e-mail af 6. januar 2012 fremgår det, at der samme dag blev ført en telefonsamtale mellem Erhvervsstyrelsen og advokat Claus Høeg Madsen. Efter denne samtale meddelte Erhvervsstyrelsen, at den henset til selskabets helt særlige historik og det forhold, at de gældende vedtægter allerede har en bestemmelse, der tillægger kommunalbestyrelsen en ret til at godkende selskabets vedtægtsændringer, ikke vil kræve den eksisterende bestemmelse om vetoret fjernet. Det er min opfattelse, at en vedtægtsbestemmelse, der tillægger Hørsholm Kommune vetoret over for ændringer af et selskabs vedtægter, ikke er i overensstemmelse med selskabslovens regler. Vetoretten betyder reelt, at Hørsholm Kommune rangerer over selskabets generalforsamling, hvilket må anses for at være i strid med selskabslovens § 76, efter hvilken kapitalejerne udøver deres indflydelse på generalforsamlingen. Side 3 Det er min opfattelse, at selskabslovens § 76 ikke kan fraviges, heller ikke selv om Rungsted Havn A/S i sine nuværende vedtægter har en bestemmelse om vetoret. Det er ganske vist, at Rungsted Havn A/S har en særlig historik. Det er bare ikke selskabsretligt relevant. Rungsted Havn A/S er stiftet den 20. maj 1918. Den 19. august 1975 blev Rungsted Havn A/S slettet af aktieselskabsregistret og omdannet til et garantiselskab, Rungsted Havn G/S. I 1995 anmeldte Rungsted Havn G/S sig til registrering efter lov om erhvervsdrivende virksomheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nægtede ved brev af 28. juni 1995 registreringen og meddelte, at selskabet var et aktieselskab, som skulle registreres som sådant. Selskabet er siden blevet genregistreret som aktieselskab. Jeg vedlægger kopi af selskabets vedtægter af 6. maj 1976 og kopi af vedtægterne af 5. december 1994. Vedtægterne fra 1994 indeholder i § 19 en bestemmelse om, at vedtægtsændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen findes ikke i vedtægterne fra 1976. Bestemmelsen er altså indføjet i tiden mellem 1976 og 1994, mens selskabet betragtede sig som et garantiselskab. Bestemmelsen er ikke særlig gammel og har ikke nogen særlig historisk betydning, men alene betydning for kommunens ønske om kontrol med selskabet. Der er derfor ikke noget historisk belæg for at tillade bestemmelsen opretholdt, da vetoretten ikke er indføjet på et tidligere tidspunkt, hvor selskabslovene måske ikke indeholdt forbud herimod. Der er hverken selskabsretlig eller kommunalretlig hjemmel til bestemmelsen, ligesom intet andet materielt grundlag er til stede for at tillade bestemmelsen opretholdt. Til orientering vedlægger jeg Hørsholm Kommunes henvendelse af 16. december 2011 til statstilsynet med henblik på statstilsynets stillingtagen til Hørsholm Kommunes forslag til opgivelse af den ulovlige bestemmende indflydelse og kopi af mit brev af d.d. til statstilsynet med indsigelse imod kommunens forehavende. Side 4 På denne baggrund skal jeg venligst bede Erhvervsstyrelsen tage stilling til, om styrelsen fortsat er af den opfattelse, at selskabets historie kan begrunde den foreslåede fravigelse af selskabsloven. Kopi af dette brev er samtidig sendt til Statsforvaltningen Hovedstaden og Kystdirektoratet. Med venlig hilsen Artur Bugsgang Vedlagt i kopi: Vedtægter af 1. august 1976 for Rungsted Havn (garantiselskab) Vedtægter af 5. december 1994 for Rungsted Havn (garantiselskab) Hørsholm Kommunes henvendelse af 16. december 2011 til Statsforvaltningen inkl. bilag. Brev af d.d. til Statsforvaltningen Hovedstaden. Brev af d.d. til Kystdirektoratet Side 5
© Copyright 2024