1. No category

1965
TELETEKNIK
65
PA REERSO
RADIOMODTAGERSTATIONEN
G. Bramslevog B. Wedervang
PogT
senereartikel'
DK o2l.Bg..71
Allerede i 1950 begyndte post- og telegrafvresenet at overveje en flytning af radiomodtagerstationen i Lyngby, idet den tiltagende private bebyggelse i nerheden efterhinden havde lukket
for enhver udvidelse af antennearealet og desuden
havde fremkaldt en mrerkbar forringelse af modtageforholdene. N{an kunne derfor forudse, at det
i lobet af en kortere Arrakke ville blive nsdvendigt at finde en ny placering for stationen.
Sagen trak imidlertid i langdrag, og fsrst i 1958,
da lejemilet for en vigtig del af antennearealet
ikke kunne fornys pi tilfredsstillende vilkir, og
pladsforholdene i stationsbygningen ogsi var
blevet meget dirlige, blev der taget definitiv beslutning om at forberede en hel eller delvis fl14ning af stationen.
Oprindelig havde man trenkt sig, at det mitte
Fig. 1. Radiostationens beliggenhed pi Reerso.
vrere muligt at finde en ny placering et sted
Nordsjalland, eventuelt ved Roskilde fjord, men
det viste sig at vrere en yderst vanskelig opgave i
denne del af landet at erhverve et tilstrrekkelig
stort areal, der var helt fri for bebyggelse og lfl
i passende stor afstand fra hojsprendingslinier og
industrielle anlag, siledes at man havde garanti
for et lavt radiostojniveau en lang irreekke frem
i tiden. Fredningsmyndighederne sfl heller ikke
med velvilje pi en placering af radiostationen i
de omriLder, der eventuelt kunne komme pi tale.
Undersogelserne blev dernast udstrakt til Vestog interessen koncentreredes
og Sydsjalland,
snart omkring halvoen Reerss mellem Kalundborg og Korsor, hvilken placering straks blev
godtaget af fredningsmyndighederne. Ganske vist
var en del af det trrugbare omr6.de noget mere
kuperet, end man kunne onske sig for en radiostation, men til gengeld var beliggenheden i
Storebelt serdeles gunstig for radiomodtagning,
specielt for den vigtige forbindelse til Gronland,
og inden for et ca. 500 ha stort omride fandtes
der kun en enkelt landbrugsejendom og ingen
hojspandingslinier. Alle forhold taget i betragtning mitte Reerss derfor betegnes som den bedst
egnede placering for en ny radiomodtagerstation,
og den endelige beslutning om ekspropriation af
de nodvendige arealer blev taget i begyndelsen af
1961. Af hensyn til de ret pladskravende antenneanlreg kom erhvervelsen til at omfatte et areal pA
120 ha, der som vist pi fig. 1 mod vest og syd
er begrunset af Storebalt og pi de ovrige sider
af landbrugsjord. For at sikre stojfriheden blev
endvidere et omride pA ca. 200 ha med en bredde
af ca. 650 meter langs hele stationens >landgrense( belagt med sidanne servitutter, at enhver frembringelse af radiostoj til gene for modtagningen skulle vrere udelukket. Servitutbestemmelserne har fflet folgende ordlYd:
TELETEKNIK
>Pi arealet m6. der ikke uden post- og telegrafveesenets tilladelse opfores bygninger hverken til helirsbeboelse eller til beboelse en
del af iret - verksteder og lign., og arealet
mi ikke anvencles til lejrplads m.v.
Der kan uden srerlig tilladelse fra post- og
telegrafvasenet opfores sedanne lader og lignende bvgninger, som tjener landbrugsformAl,
sifremt disse bygninger er helt uden elektriske
installationer.
Elektriske anlreg og elektriske apparater af
enhver art mfl ikke fore{indes eller benyttes pi
arealet uden at vrre godkendt af post- og telegrafvresenet. Post- og telegrafvresenet afholder
udgifterne til sidanne sikrings- og elektriske
vedrsrende
stojdrempningsforanstaltninger
nrevnte anleeg og apparater, som gir ud o'r'er,
hvad der i henhold til den til enhver tid gzeldende lovgivning kan krreves foretaget pi ejerens eller brugerens bekostning. Ycdligeholdelsen af anlcggene pihviler ejeren, og post- og
telegrafveesenet er berettiget til at forlange anlreggene fjernet, sS.fremt manglende vedligeholdelse medfsrer forstyrrelser p6. radiostationen.
Post- og telegrafvesenet er berettiget til at
forbyde adgang til arealet med motorkaretajer,
der ikke har lovligt rerinde pi dette.
Post- og telegrafveesenetskal have adgang til
at foretage radiostojdrempning pi motorkoretojer, herunder landbrugsmaskiner, som javnligt fardes p6. omri.det. Denne stojdrempning
sker uden udgift for ejerne.<
Det erhvervede areal er for storstedelens vedkommende blevet bortforpagtet som landbrugsjord til de tidligere lodsejere, idet radiostationens
bygninger samt maste- og antenneanlreggene kun
beslaglagger nogle fi procent af jorden.
Opforelsen af stationsbygningen blev pibegyndt
i oktober 1961 og afsluttet i september 1963. Den
fsrste radiomodtager blev overfsrt fra Lyngby
radio til Reerss den 7. oktober 1963, og i lobet
af de folgende mineder kunne de resterende
rnodtagere overfsres og efterhi.nden settes i drift.
Stationens officielle indvielse fandt sted den 19.
maj 1964.
Fastlcegg else af stationens driftsopg auer
For flytningen til Reerso kunne radiotjenesterne
pi Lyngby radio opdeles i
t) De faste radioforbindelser med Farserne
(telefon), Gronland, Buenos Aires, Rio de Ja-
1965
neiro (fjernskriver og telex) samt Bangkok
(telegraf). De modtagne signaler sendes over
kabelnettet til Hovedtelegrafkontoret og Rigstelefonkontoret i Ksbenhavn, der fungerer som
terminalstationer, idet der herfra ligeledes er
kabelforbindelser til senderstationen i Skamlebrk.
2) Radiotelegrafforbindelsermed danske skibe
pd uerdenshduene.Stationen fungerer bAde som
modtagerstation og terminalstation, idet der fra
de med modtagere forsynede ekspeditionspladser kan sendes morsetelegrafi direkte over senderne i Skamlebek. Befordringen til og fra
Lyngby sker for telegrammernes vedkommende
pr. fjernskriver og for radiobrevenes vedkommende pr. post. Der kan i ojeblikket ekspederes
med indtil 7 skibe piL samme tid.
3) Radiotelegraf- og telefonforbindelser med
skibe i danske faruande. Denne kystradiotjeneste, der tillige omfatter en konstant lyttevagt
pi de maritime nodfrckvenser, deekker de
>indre< danske farvande omhring oerne og
supplerer sAledesstationerne i Blivand, Skagen
og Ronne, der hovedsagelig betjener de >ydre<<
danske farvande.
Der forelindes 2 ekspeditionspladser for
morsetelegrali med sendere placeret i Skamlebrek og pi Amager og fire radiotelefonterminaler med ledninger til i alt 6 positioner for fremskudte sendere og modtagere langs Sjellands
kyster. TelegrafTorbindelserne afvikles pfr frel<r'enset omkring 500 kHz og telefonforbindelserne i frekvensbindene 1,6-3 MHz og 156174 MHz.
Det var isrer for de under 1) og 2) nrevnte forbindelser, at en flytning af Lyngby radio var pikrevet, idet begge tjenestel arbejder i Hlr-omridet (3-30 MHz), hvor der mi stilles store krav
til et lavt lokalt stojniveau og til anvendelse af
store pladskrrevende retningsantenner. En flytning af de under 3) nrevnte tjenester havde ihke
den samme aktualitet pi grund af den udstrakte
anvendelse af fremskudte modtagere i MF-bindet
og den igangvrerende udbygning med VHF-telefonistationer langs Sjrellands kyster.
N{edens flytningen fra LyngbSr til Reerss af
modtageranlreggene for de faste radioforbindelser
ikke mfltte antages at frembyde stsrre personalem:essige problemer, idet modtagernes betjening
og vedligeholdelse kan foretages af et fitalligt teknisk personale, ville en flytning af de under 2)
nrcr'nte HF-forbindelser med skibe vere forbun-
1965
67
TELETEKNIK
c
.[]
tl
n
E=
U
Service
!:
rfi<;Fn
Fig. 2. Grundplan af stationsbygning.
o
68
TELETEKNIK
det med betydelig storre vansheligheder af denne
art, idet der ved denne tjeneste er beskreftiget et
personale pil 25 mand. Det er klart, at en omplantning af si stort et personale til den ret afsides beliggende egn ved Reerso miLtte fremkalde
en rekke problemer og ville fi vidtrekkende sl<onomiskc konsekvenser, idet der i givet fald mfittc
opfores et tilsvarende antal boliger for personalet.
Der blev derfor piL et ret tidligt tidspunkt ivrerksat underssgelscr for at fi godtgjort, om det var
muligt at bestride denne tjeneste ved kun at overfsre selve modtagerne til Reerss og ladc disse
1965
betjening over lange ledninger. Den ombyggede
modtager blev afleveret til post- og telegrafvesenet i december 1962, og den efterfolgende afprovning under drift viste, at fjernbetjeningen
fungerede fuldt tilfredsstillendc. Pir et lidt senere
tidspunkt gik post- og telegrafra:scnetsradioingeniortieneste selv i gang med at udvikle og konstruere cn fjernbetjent modtagcr ved benyttelsc af
et sarligt princip, hvor prohlemerne med fjernstyring og fjernaflresning af deu indstillede frekvens var af en sidan karakter', at de sksnnedes
at kunne lsses mcd de ressonrccr, der stocl til
Fig. 3. Stationsbygningens facade.
fjernbetjcnc af personalet pi Lyngby radio over
telegraf- og telefonhredslob. Pi denne mide kunne ekspeditionen af telegrammerne som hidtil foregi i Lyngby, og man kunne pi denne station
bevare den sterke konccntration af maritim teletra{ik, som rrar onskelig bide ud fra et personaleokonomisk synspunkt og af hensyn til stationens
betyclning for skibsfartens sikkerhcd.
Pi det titlspunkt, hvor afgorelsen om flytningens omfang skulle trpffes, kunne radioindustrien
imidlertid kun tilbyde ganske fi modtagert-vper,
der egnede sig til fjernbetjcning ovcr telefonIedninger, og en afprovning pi Lyngby raclio af
en af disse modtagere fremstillet i udlandct gav
heller ikke noget sarlig overbevisendc resultat.
'I'eknih,
Soborg,
Det danske {irma Dansk Servo
for
i
udfsre
anhg
sig
at
som har specialiseret
imidfjcrnstyring over telcfonledninger, mente
lertid, at denne opgave m6.ttc kunne loses, og i
forAret 1961 blev det o'i'erdraget lirmaet at indrette en HF-modtager fra Lyngby radio til fjern-
radioingeniortjenestens ridighed. De vigtigste dcle
af denne modtager var frerdigfremstillet i 1963
og viste sig Iigeledes at arbejde tilfreclsstillende pi
Lyngby radio. Det blev herefter besluttet, at Reerss stationen skullc indrettes dels metl modtagere
for de fastc radiotjenester og dels med fjernbetjentc modtagere for de under 2) navnte radioforbindelser med skibe. Sidstnrevnte tjeneste skullc
eventuelt sencre udvides til at omfatte radiotelefonsamtaler mcd skibe pi langfart, idet et stadig
stigencle antal af disse bliver forsynet med apparatur herfor. Stationens antenneanl:cg skulle endvidere indrettes siledes, at der kunne opnfrs retningsmodtagning fra et oven'eiende antal positioner for skibc pi vcrdenshavene, samtidig med at
en clel af disse antennel kunne finde anvendelsc
ved de faste radiokredslsb.
De forskellige udviklingsarbejder med fjernbetjente modtagere og antennevrelgcre er endnu
ikkc afsluttet, hvorfor den efterfslgende beskrivelse kun vil omfatte bygningerne, antenneanlreg-
1965
69
TELETEI(NIK
Fig. 4. Stationsbygning og materielbygning.
gene og de indtil 1964 installerede modtagere for
de faste radiokredslsb.
Stationsbggningen
Fig. 2 viser en grundplan af stationsbygningen,
hvis udseende i ovrigt fremgir af fotografierne
5. tr{odtaqerlokaler.
fig. 3 og /*. Den er udfort som en l-etages jernbetonbygning 21 x 38 m2 med fuld kabelkrclder
og stir ved en kort mellemgang i forbindelse med
en 190 m2 materielbygning. I stationsbygningens
midterparti findes to modtagerlokaler pi henholdsvis 225 og 95 m2 samt et lokale pi 36 m2
for stationens ratliokontroltjeneste, medens der
langs yden'eggene er kontorer og varksteder, et
sarligt lokale for stationens telegraf- og telefonudstyr samt spise- og opholdslokaler for personalet. I'ig. 5 viser motltagerlokalerne og fig. 6 et
af varkstedcrne. Da modtagerlokalerne kun er
forsynet med ovenlvs og derfor ikke har mulighed
for elTektiv udluftning gennem vinduer, er der
indrettet et ventilationsanlag med kanaler for
indblasning og udsugning af luft.
Xlaterielbygningcn rummer stationens hojspendingstransformatot, der er pi 100 kVA, og et
Fig. 6. Verksteds- og mAlelokale,
70
TELETEKNIK
dieseldrevet reservestromsaggregat pi 40 kVA
samt magasiner for kabel- og antennemateriel.
Den elektriske belysning er indrettet med ca.
200 lysrorsarmatutet, af hvilke dog kun ca. 30
er tilsluttet, nir stromforsyningen tages fra stationens dieselanlag.
Antenneanleggene
Ved projekteringen af antenneanleggene pi
Reerss har man lagt vregt pi i alle forekommende
retninger at opni den storst mulige antenneforstarkning og retningsvirkning med et rimeligt
antal antenner. Som antennetype benyttes na:sten
udelukkende rhombeantennet. men da denne
1965
antennetype kun er effektiv over en azimutvinkel
pi 18-25 grader afhrengig af den benyttede
frekvens, mi man have retningsantenner for
mindst 20 forskellige, javnt fordelte azimutretninger.
Nogle af disse retninger var pA forhind givet,
idet visse af antennerne ogsi benyttes til de faste
radioforbindelser med Gronland, Faroerne, Sydamerika og Thailand og derfor skal vrere rettet
direkte mod de pfigreldende landstationer. En
jrevn fordeling af azimutretningerne har man opn6.et ved et antennesystem baseret pi antenner
for 22 forskellige retninger; dette giver samtidig
en god drekning for modtagning i enhver trenkelig
Fig. 7. Sektorkort for retningsantenner.
1965
TELETEKNIK
7l
_loo
Fig. 8. Plan over antenneanlag.
retning. Hver antenne benyttes altsi ved modtagning inden for en vis vinkelsektor, og fig. 7
viser et pejlekort for Reerso radio, hvorpi disse
22 sektorer er indtegnet.
Placeringen af antennerne p5. stationsarealet
fremgir af fig. B. Da en rhombeantenne kan be-
nyttes i to diametralt modsatte retninger, vil 11
antenner med ca. 17 graders vinkelforskel give
i alt 22 forskellige modtageretninger. For retninningerne til Gronland, Sydamerika og Thailand
findes mere end 6n antenne, dels for opnd.else af
drekning af et stsrre frekvensomride og dels for
72
TELETEKNIK
opnielse af diversity-effekt i modtageren. Herved
kommer det samlede antal rhombeantenner op
pf, 15.
Retningsantennerne er benrevnt ved numre mellem 3 og 36, der er afledet af antennernes azimutgradtal. En antenne, hvis hovedretning f' eks. har
azimutvinklen 52 grader, benevnes som antenne
nr. 5; en antenne med hovedretning 312 grader
beneevnes antenne nr. 31' Er der flere antenner
med samme retning (som f. eks. antennerne mod
Gronland), tilfojes nummeret et bogstav. Rundstrilende antenner og eventuelle mindre antenner, som ikke skal indgi i retningsantennesystemet, bennvnes ved fortlobende numre fra 40
og opefter.
Nir man som retningsantenner har valgt i hovedsagen at benytte rhombeantenner, skyldes det,
at disse har ret stor retningsvirkning og forsterkning og er anvendelige over et bredt frekvensomride. Det frekvensomrAde, hvori en given
rhombeantenne kan anvendes, begrrenses nedadtil af den mindste tilladelige forstrerkning, idet
forstrerkningen falder med frekvensen. Opadtil
begrrenses frekvensomridet af, hvor skarp man
kan tillade hovedstrilen i udstrilingsdiagrammet
at blive, idet denne ved stigende frekvens bliver
skarpere og til sidst splitter op i sidestrAler.
Ved anvendelse af rhombeantenner til de vigtige radiokredslob for faste fjernskriverforbindelser mi man have mindst to rhombeantenner i
samme retning for at kunne drekke frekvensomr&det 4-28 MHz, hvori disse tjenester afvikles.
Som retningsantenne for kortbolgetelegrafi med
skibe kan en rhombeantenne dog benyttes over
et noget stsrre frekvensomride end ved anvenidet man kan
delse til fjernskriverforbindelser,
tillade lidt mindre antenneforstrerkning og delvis
opsplitning af hovedstrilen' Da endvidere det benyttede frekvensomrfi,de for disse radioforbindelser normalt kun er 4-22 MHz, kan man med
en enkelt rhombeantenne dpkke dette frekvensbind med tilfredsstillende resultat.
De 9 ens rhombeantenner, som udgor stsrstedelen af retningsantennerne, har en sidehngde
pi 120 m, og hojden over jorden er ca. 28 m.
Den maksimale forsterkning er ca. 18 db i forhold til en halvbolgedipol i frit rum.
Den store rhombeantenne for Grsnlandsforbindelsen (nr. 31 B), der har en sidelrengde pi 260
m, benyttes pi frekvenser, der er lavere end 8
1\{Hz, medens de hojere frekvenser dakkes af en
mindre rhombe delvis ophrengt pi de samme
1965
master. Mod Sydamerika benyttes ligeledes to forskellige antenner for lave og hoje frekvenser, men
den stsrste rhombe har kun 180 m sidelrengde
(nr. 23).
Til forbindelsen med Grsnland og Feroerne
er der ogsfl oprettet en anden antennetype, den
sikaldte logaritmisk periodiske antenne (nr. 31
C), der har den egenskab, at den kan anvendes
over et meget stort frekvensomride. Udstrilingscliagram og impedans varierer periodisk med
logaritmen af frekvensen, og ved hensigtsmressig
konstruktion kan man holde disse variationer
inden for ret snrevre grrenser og derved fA en
antenne, hvis egenskaber stort set er uafhangige
pi
af frekvensen inden for et frekvensomride
10 : 1. Til gengald har den noget mindre forsterkning end en rhombeantenne.
Konstruktionen af den logaritmisk periodiske
antenne fremgir af fig. I' Den bestir af en rrekke
shuntfodede antenneelementer,
jordforbundne,
der er ophrngt fra et baretov mellem en 24
meter og en 4,8 meter mast. Pfl Reerso er der
opsat to sidanne antennetapper forbundet til den
samme fodeledning som vist pi fig. 10. Herved
opnfls en forstrerkning for hele antennen pi 8 db
i forhold til en kvartbolgeantenne og et effektivt
frekvensomrflde pi 4-30 MHz. Antennen er forsynet med et stort jordnet og er placeret sfl tat
som muligt ved havet, idet nogle udfsrte milinger
har vist, at radiobslger fra Gronland ankommer
und.er si smi vinkler med horisonten (ca. 4 "),
at de deempes merkbart ved at passere over selv
ret korte landstrekninger'r').
Endelig har stationen til ridighed 2 omvendt-V
antenner (nr. 19 og 31 D), der bestir af en kobbertrfld fort over toppen pfl en mast og i hver ende
fastgjort til en prel. Antennetriden danner da en
figur som et omvendt V. Disse antenners egenskaber minder en del om rhombeantennens, men
forstrerkningen er noget mindre.
Til anvend,else i de tilfreIde, hvor retningsvirkning ikke er onskelig, forefindes 2 vertikale antenner, der hver bestir af en 30 meter haj' afbarduneret stilmast med isolator i fodpunktet.
Der er i alt 49 antennemaster; den store
rhombeantenne for Grsnlandsforbindelsen breres
af 65 m hoje stilgittermaster. Rhombeantennerne
med retning mod Sydamerika er ophrengt i 40 m
hoje stilgittermaster; de ovrige antenner breres
af 30 m master, hvoraf de 10 er stilgittermaster'
og resten er trremaster.
-
t A"d"^"", J. Bach: Receptionof Skywave SignalsNear a
Coastline.JOURNAL OF RESEARCH of the National Bureau
of Standards- Vol. 67D. No 3' Maj-Juni 1963.
1965
73
TELETEKNIK
Logaritmisk periodisk antenne.
Antennerne er fsrt til stationsbygningen ved
koaksialkabler med smfl tab for at undgfl mrerkbar drempning af signalerne. De anvendte kabler
har en impedans pil 75 ohm og ved 10 MHz en
dempning pi 0,4 db pr. 100 m. Kablerne er hule
og holdes under tryk for at forhindre vandindtrangning, hvis der skulle opsti en utathed.
Disse kabler, der har en yderdiameter pi 30
mm, er ret uhandelige til fremforing i stationsbygningen, og fra kabelindforing i kelder til et
centralt placeret antennefordelerpanel benyttes
derfor kabler med 17 mm diameter.
Fig. 10. Fodepunkt for antenne 31 C.
Antenneforcterkere
N6l en antenne skal anvendes samtidig til
flere modtagere, m6. man for at undgfl nedsettelse af signalstyrken indskyde en fordelingsforsterker mellem antenne og modtagere. PA Lyngby
radio benyttes antenneforstarkere med tilslutningsmuligheder for indtil 6 modtagere, hvad der
i dette tilfalde er tilstrrekkeligt. Pi Reerso radio
mi man imidlertid regne med muligheden af
indtil 10-15 modtagere p6. samme antenne, og
da sidanne fordelerforstarkere ikke er normal
handelsvare, har man p6. radioingeniortjenestens
laboratorium udviklet en antenneforstrerker med
meget lav udgangsimpedans (mindre end 5 ohm),
siledes at mange modtagere kan tilsluttes udgangen parallelt.
Ved de i handelen vrerende antenneforsterkere
kobles modtagerne ikke direkte parallelt pi en
frelles udgang, men holdes indbyrdes adskilt ved
et modstandsnetvrerk. Grunden hertil er, at man
vil forhindre de enkelte modtageres bagudstriling
af oscillatorfrekvensen gennem antennetilslutningen at nA frem til de ovrige modtagere, der
er tilkoblet samme antenneforsterker. Ved mflIing pi forskellige af de normalt anvendte modtagere har det imidlertid vist sig, at oscillatorudstrilingen p6. nyere modtagere sjreldent overstiger 5 mikrovolt, milt ved en belastning af antenneindgangen svarende til modtagerens indgangsimpedans. Tilsluttes modtageren en antenneforstrerker med en udgangsimpedans pi ca. 5
blive sfl kraftig
ohm, vil oscillatorudstrilingen
drempet pfl grund af den lave impedans, at den
vil vare uskadelig.
1965
TELETEKNIK
74
tionsegenskaber ikke kunne anvende transistorer, men mitte benytte udgangsror, idet disse har
og valget faldt da
et stort udstyringsomride,
hurtigt pi pentoden E 55 L, der er en ret ny
rortype. Den har normal anodestrom 50 mA og
en usedvanlig stor stejlhed, nemlig 45 mA/V, og
er sflledes velegnet til anvendelse i bredbindsforstrerkere og som katodefolger, hvor der krreves
Et andet problem pi Reerso er den relativt
korte afstand til radiofonisenderne i Kalundborg.
Man har piL Reerso milt antennesprendinger pir
op til 0,5 volt pi langbolgefrekvensen 245 kHz
og op til 1,5 volt pi mellembolgefrekvensen 1061
kHz. Det var da klart, at antenneforsteerkerne
mitte vrere forsynet med filtre, som drmpede
disse frekvenser tilstrrekkeligt til at undgi krydsmodulation. Ganske vist benyttes udelukkende
frekvenser over 4 MHz pi Reerso, si fiItrene
kunne af den grund \rrcre ganske enkle, men af
hensyn til eventuel senere oprettelse af radiotjenester pi mellembolgefrekvenser drekker de
udviklede antenneforstrerkere frekvensomridet
1,6-28 MHz og er forsynet med de nodvendige
filtre til drempning af radiofonistationer pfl langog mellembolge.
Foruden de nrevnte krav til den udviklede
antenneforstrerker mitte man ogsi krave en tomgangsforstrerkning pi mere end 4 db dels af hensy+l faldet i forsterkning ved stigende belastning
lav udgangsimpedans.
Fig. ll viser et diagram af antenneforstrerkeren; den besti.r af et indgangsfilter, et forstierkertrin, en katodefolger samt en udgangstransformator og har folgende hoveddata:
FrekvensomriLde:
Indgangsimpedans:
Udgangsimpedans:
Forstrerkning:
1,6-28 MHz.
75 ohm.
mindre end 5 ohm.
6 db+ 1,5 db.
Stojtal:
7-10 db.
lntermodulation: ved 2, signaler, hver pi 100
mV og med frekvensen /1 og f2, PitrYk
Testpunkt Testpunkt
Fig. 11. Diagram af antenneforstrerker
CI
C2 C4
c3 c10
C5 C8
c6 c9
C7
c12
ct4 cl,
1500 pF
1000 pF
820 pF
c 1 3 10 nF
ctl
10 nF
56 pF
0,1 pF
50 pF
Ll
L2 L3 L4
L56H
Rl
R2
R3
R4
R5
R6
og dels af hensyn til dampningen af signalerne i
det kommende fjernstyrede antennevalg. Endvidere skulle den have gode krydsmodulationsegenskaber og lav egenstoj. Endelig skulle forstrerkeren ogsi helst vrere simpel og ukritisk i
opbygning.
Efter nogle indledende forsog blev det klart, at
man for at opni tilstrakkelig gode krydsmodula-
l5 pH
4,5 pH
400 a
5,6 kJ?
33 kJ?
200 I
300 I
700 0
390 a
100 0
1ko
56 ko
R10
68 kJZ
nl1
1 , 6k J ?
Rl2
n13 R14
20!2
10 J2
nl5
E 55L
vtv2
R7
n8
n9
indgangen, vil intermodulationsproduktet /1
*f2 vnre drempet i middel 50 db pi udgangen i forhold til signalerne /1 og /2 pfl udgangen.
Radiofonililter: drempning af 1061 kHz ca.
48 db.
drempning af 245 kHz ca'
75 db.
1965
75
TELETEKNTK
triltelet er formet som ct hojpasfilter bestientle
af 3 l-led metl konstant ( og grensefi'ekvcns ca.
1,3 I{Hz; transf<lrmatoren 71 intlgir som shuntledtlet i sitlste letl. Af hensvn til inclgangsimpedansens lionstans er filterinclgangen cnclvidere
forsl'nct metl et sericafletlct letl mcd lr - 0,6;
<lette lctl giver tlesudcn crl kraftig tl:empning af
Kalunrlborgs mellembslgefrckvens 1061 hHz.
Transfclrnratolcn Z1 transformcrcr fra 75 ohm
til 400 oh.rn oq cftcrfnlqes af forstrrkcrtlinet metl
Fie. 13 Antenneforsteerker, set fra oven.
ved hoje frelivenser netlsitttcl modkolllingen.
I(atodcfolgcren bestiLr ligcletles af et E 55 L, og
for at fi tilstrakkelig lav udgangsimpedans er'
tlettc tilsluttet cn specielt viklet udgangstransformator mcd impeilanstransformation 9: 1.
Fig. l2 og 13 er fotografier af tlen far<ligc forstelker.
Radiomodtagere
Fig. 12. Antenneforsterker, set fra neden.
pentoden E 55 I-; i anodekreclsen er der for at
fi tilstrekkelig forstrerkning ved hoje frehvenser
indsat en serieselvincluktion 14, hvis virkning
clampes passentle af modstanden R6. Der cr indfort strsmmodkobling ved modstanden R5 i katoden; den korrigeres af kondensatoren C7, som
De faste radiohredslob, clel el overfort til
Reelso, omfatter som navnt cn radiotelcfonforbindelse til Frrscrnc samt telegraf- og fjcrnskriverforbinclclser til Gronland, Buenos Aires, Rio
de .Ianeiro og Banghok. Hertil ben-Yttesfolgcntle
rnodtagere (fig. l/r), der alle cr fremstillet af
Nlarconisclshabet i Enqland:
Fig. 14. trIodtagere for faste radiotjenester.
76
1965
TELETEKNIK
2 enkeltsidebinds-modtagere type HR 21,
der er i stand til at overfsre indtil 4 telefonkanaler pi samme brerefrekvens ved udnyttelse
, af de to sidebind uafhengigt af hinanden;
5 frekvensskift-modtagere type HR 11, der
enten kan overfsre morsetelegrafi eller 2 fjernskriverkanaler ved benyttelse af tidsmultipleks ;
2 enkeltsidebinds-modtagere type HR 24,
der i forbindelse med Marconi flertoneudstyr
type HL 14 pi 6n beerefrekvens kan overfsre
6 100 baud fjernskriverkanaler. Disse modtagere benyttes ved forbindelsen til Godthib.
Til radiokontroltjenesten, der omfatter kontrolIytning og frekvensmiling
af de fleste af de i
Danmark arbejdende radiosendere p6. frekvenser
lavere end 30 MHz, benyttes en RACAL modtager type RA 17 L i forbindelse med en Marconi
frekvensmAler type TN{E 2 (fig. l5).
kan enten afstemmes kontinuert eller krvstalstyres.
Den automatiske frekvensindtrekker
korrigerer for frekvensdrift inden for a 3 kHz og
afstemmer modtageren til den rigtige frekvens
med en fejl mindre end 4 Hz.
Mellemfrekvensselektiviteten bestemmes af
krystalfiltre; med en omskifter kan man vrelge
og modtageren fdLs
mellem to bindbredder,
med to forskellige filterbestykninger, nemlig 0,5
kHz og I kHz eller 1 kHz og 2 kHz.
Stojtallet er mindre end 6,5 db for frekvenser
under 10 MHz og mindre end 8 db for frekvenser over 10 MHz.
Telegraferingshastigheden af de modtagne
signaler kan vare op til 300 baud ved 2 kHz
bindbredde og 850 Hz frekvensskift.
N{odtageren er sammen med stromforsyningsenheder indbygget i kabinet, hvis ydre
Telefonimodtageren HR 21 har folgende hoveddata:
Frekvensomride 3-27,5 MHz. Modtageren
kan enten afstemmes kontinuert eller krystalstyres.
Den automatiske frekvensindtrrekker korrigerer for frekvensdrift inden for f 3 kHz og
afstemmer modtageren til den rigtige frekvens
med en fejl mindre end 1 Hz.
Nlodtagerens totale selektivitet er siledes, at
drempningen af signaler, der er mere end 500
Hz uden for gennemgangsomrfldet, er stsrre
end 75 db for signalfrekvenser under 10 N{Hz
og storre end 60 db for frekvenser over 10
N{Hz.
Stojtallet er mindre end 6 db for frekvenser
under 10 MHz og mindre end 9 db for frekvenser over 10 MHz.
Modtageren er sammen med stromforsyningsenhederne indbygget i et kabinet, hvis
ydre mfrl er 214 x 56 x 60 cme. Eflektforbruget er ca. 400 watt.
En udforlig beskrivelse af modtageren findes i
TELETEKNIK 1956, side 21.
Telegrafimodtageren HR 11 er beregnet for diversitymodtagning af telegrafi- og fjernskriversignaler enten som on-off eller som frekvensskift.
Den bestAr af to modtagerenheder med felles
oscillatorenhed; der er automatisk frekvensindtrakning, og det kraftigste af signalerne fra de to
modtagerenheder udvelges automatisk.
Modtagerens hoveddata er folgende:
Frekvensomrhde 3-27,5
MHz. Modtageren
Fig. 15. Radiokontrollokale.
mdLl er 214 x 56 x 59 cm3. Effektforbruget er
ca. 500 watt.
Fig. 16 viser et blokdiagram af modtageren.
Hver af de to antennetilslutninger har sine egne
signalfrekvens- og mellemfrekvensenheder, der
forsynes med de nodvendige blandingsfrekvenser fra en feelles oscillatordel. I antenneindgangen
er indskudt et variabelt drempningsled 0-40 db
i spring pi 10 db; efter drempningsleddet folger
en to-trins signalforsterker, hvorfra signalet fores
til 1. blandingstrin. Den tilforte oscillatorfrekvens
fis enten fra en l'ariabel oscillator eller fra en
krystaloscillator. Fsrste mellemfrekvens er 2600
kHz og har to forstrerkertrin; herefter folger et
blandertrin, hvor den tilforte oscillatorfrekvens
er 2500 kHz, som kan varieres + 3 kHz enten
1965
TELETEKNIK
tt
Sighollorsterh.r
L Oscillator
(krystol)
99 kH2
oscilldtoa
l00hHz
oscillolt
Fig. 16. Blokskema for HR 11 modtager.
manuelt eller motorstyret. Af blandingstrinet udtages mellemfrekvensen 100 kHz.
I 2. mellemfrekvens sker den egentlige selektion, idet der her er indskudt krystalfiltre. Fra
udgangen af denne mellemfrekvensforstrerker forgrener signalet sig dels til kredslobet for automatisk volumenkontrol, dels til kredslsbet for udvrelgelse af det kraftigste af signalerne fra de to
modtagerenheder og endelig til endnu et blandingstrin, hvortil der fsres en oscillatorfrekvens
pi 90 kHz. Af blandingstrinet udtages 3. mellemfrekvens pi 10 kHz, som efter et par trins forstrerkning fsres gennem en begrenser til en
frekvensdetektor, hvori det modtagne frekvensskiftsignal omsettes til en jrevnsprending, hvis
polaritet skifter i overensstemmelse med signalet.
Denne jrevnspanding fores derpi til skermgitteret
i en pentode.
Udvalgelsen af det kraftigste af signalerne sker
ved, at man fra udgangen af de to 100 kHz mellemfrekvensforsterkere udtager signalspandinger
og ensretter dem. De herved fremkomne to jaevnsprendinger, hvis starrelse er mAl for signalstyrken
i de to modtagergrene, srettes op mod hinanden
siledes, at hvis signalet fra den ene modtagerenhed er kraftigst, er den resulterende jrevnspanding positiv; er signalet fra den anden modtagerenhed det kraftigste, bliver den resulterende
javnspending negativ. Denne jrevnspending, hvis
polaritet altsA afheenger af, hvilket signal der er
kraftigst, fores gennem et triggerkredslob til styregitrene i de tq pentoder, til hvis skarmgitre
signalerne fra de to modtagergrene er fort. Jrevnspendingen tilforcs styregitrene pi en sidan
mide, at pentoden horende til det kraftigste af
de to modtagne signaler bringes til at lede signalet
videre til en udgangsforsterker, medens pentoden
hsrende til det svageste af signalerne lukkes og
derved afskarer det svage signal fra at niL udgangsforstarkeren.
Pi en monitorudgang kan signalerne kontrolleres, idet disse udtages fra udgangen af 100 kHz
og blandes med en
mellemfrekvensforstarkeren
oscillatorfrekvens pfl enten 99 kHz eller 100 kHz.
Vrelges oscillatorfrekvensen 99 kHz, fis som monitorsignal i telefonen en stodtone, hvis frekvens
svinger omkring I kH4 afhrengig af frekvenssvinget i det modtagne signal. Vrelges oscillatorfrekvensen 100 kHz, bliver monitorsignalet en
lavfrekvent stodtone, hvis frekvens er lig med det
halve frekvenssving; dette signal benyttes ofte ved
afstemning af modtageren, idet man indstiller
modtageren, til denne lave stsdtone hsres.
Den automatiske frekvenskorrektion sker pi
folgende mide:
Fra udgangen af 10 kHz mellemfrekvensforstrerkeren fores signaler fra de to modtagergrene
til en frelles begrrenser og derpi til en frekvensdetektor, hvis centerfrekvens er lig med den ene
af frekvenserne i frekvensskiftsignalet; centerfrekvensen kan iendres svarende til forskellige
frekvenssving. Fra denne frekvensdetektor ffls
ved forstemning af modtageren en jevnsprending,
hvis polaritet afhrenger af, til hvilken side modtageren er forstemt. Jrevnspandingen styrer en
ringmodulator, hvortil der fores et 400 Hz referencesignal. Jrevnsprendingen 6Lbnerringmodulatoren for de 400 Hz; er javnsprendingen positiv,
vil de 400 Hz blive fort direkte gennem modulatoren. Er jrevnsprendingen negativ, vil de 400 Hz
blive fasedrejet 180 grader i modulatoren. Fra
modulatoren fores de 400 Hz til den ene vihling
pi en tofasemotor, hvis anden vikling fir spanding direkte fra 400 Hz oscillatoren. Motoren er
over et snekkedrev tilkoblet en lille variabel
kondensator, som er anbragt i afstemningskredsen for 2.5 MHz oscillatoren. Hele kredslsbet er
siledes indrettet, at motoren drejer den variable
kondensator mod korrekt afstemning og standser,
nflr denne er opniet.
TELETEKNIK
78
Enkeltsidebinds telegrafimodtageren tvpe HR
24 er i hovedtrrekkene opb;'gget som modtageren
t5'pe HR 21, men adskiller sig fra denne ved dels
at vrcre en diversity-modtager, dels ved hun at
overfore 6t sidebind. Den bestir af to modtagerenheder med frelles oscillatordel. De to mocltagergrene har ligesom i frekvensskiftmodtageren HR
11 frelles AVC-kredslob, men i modsetning til
denne sker der ikke i HR 24 nogen egentlig udvrelgelse af det kraftigste af de to signaler, og
modtageren har derfor en lavfrekvensudgang for
hver af de to modtagergrene. Herfra fores signalerne til flertoneudstyret type HL 14, hvor de
filtreres og kombineres.
Flertoneudstyret HL 14, der ses piL fig. l7 mellem de to HR 24 modtagere, tillader overfsrsel
af indtil seks 100 baud telegrafkanaler piL samme
bmrebolge. Der benyttes frekvensSkiftsignalering,
altsii med 6n tonefrekvens for tegn og en anden for
mellemrum, og samtlige 12 tonefrekvenser ligger
inden for en bindbredde pi 3000 Hz. Da de 12
toner pi mange mflder kan sammensettes til 6
to-tone kanaler, kan man med systemet opni en
vis frekvens-diversity for flervejsudbredelse af de
modtagne signaler, idet der afgives korrekte telegraftegn, nir blot enten tegnfrekvensen eller mellemrumsfrekvensen modtages.
Fig. lB viser et blokdiagram af flertoneudstyret.
Fra de to modtagergrene i HR 24 modtageren
fsres lavfrekvenssignalerne til hver sin indgangsforstrerker, der bestir af et forsterkertrin efterfulgt af en katodefslger, hvis udgang er tilkoblet
samtlige tonefiltre for den pigeldende signalgren.
For hver signalgren er der 12 filtre, 6 for tegnfrekvcnser (mark) og 6 for mellemrumsfrekvenser (space), der alle har en indbl'rdes afstand pi
170 Hz. triltrene, der er opbygget som biLndpasfiltre med en ll clb bindbredde pi 140 Hz og en
40 db b$ndbredde pfl 260 Hz, efterf{rlges af detektorkredslsb, som andrer tonesignalet til et dobbeltstr{rmssignal. Detektorerne bestir af en totrins balanceret forstarker og en dobbeltensretter
samt et diodehredslsb med stor tidskonstant, der
benyttes til genindsetning af en jzevnspendingskomponent svarende til halvdelen af signalamplituden, hvorved man undgir tegnforvrengning
ved selektiv fading pi radiotransmissionsvejen.
Fig. 17. Modtagerudstp
Konal I
Filter
Spoce
fro modt. A
LF- signol
fro modt. B
Signolforster ker
I 965
Filter
Spoce
Sigrnlforsterker
rTtfi3
Fig. 18. Blokskema for HL 14 udstyr.
for Godthflb-forbindelsen.
1965
79
TELETEKNIK
Linieudstgr
De modtagne telegraf- og telefonsignaler fores
over kabelkredslob til henholdsvis Hovedtelegrafkontoret og Rigstelefonkontoret i Ksbenhavn, idet
et i 1963 nedlagt kabel fra Reerss til Lsve danner
forbindelsen til brerefrekvens- og pupinkabelnettet med kredslob dels over Slagelse og dels over
Kalundborg. Som reserve for disse fremforingsveje er der endvidere etableret en radiokadeforbindelse fra Reerso til radiokeedetirnet i Slots
Bjergby ved Slagelse.Denne forbindelse arbejder
pfl frekvenser omkring 2000 MHz under benyttelse af en parabolantenne, der ses over stationsbygningen pn fig. 4.
Fig. 19. Forstmrkerlokale med linieudstyr.
Linieudstyret, hvoraf et udsnit er vist pi fig.
19, er opstillet i stationens forstrerkerrum. Det
Der er 6 cns detektorer for tegnfrekvenser og 6
for mellemrumsfrekvenser,
hvis afgivne irevnomfatter forelobig et berefrekvensudstyr Iype Z
sprending i hvert ojeblik har samme'polaritet som
12 N for 12 barefrekvenskanaler, et tonetelegrafjevnsprendingen fra tegndetektorerne i samme kaudstyr type WT 24ll med tilhorende telegrafnal. Herved opnAr man, at udgangssprendingerne omsetterstel Tg/Tgomsst 3/3 og et radiokredefra de til hver kanal hsrende 4 detektorer (1 de- udsty'r type trM 60/2000, der tillader etablering
tektor for tegn og 1 for mellemrum i hver modaf indtil 60 telefonkanaler. Da alle radiotelegraftagergren) kan parallelkobles i et modstandsnet- kredslobene arbejder med telegraferingshastigvprk. Herfra fsres de kombinerede signalspren- heder indtil 100 baud, er 14 telegrafkanaler i
clinger gennem en jrevnsprendingsforstrerker, hvor
WT-stellet kombineret pi en sidan mide, at der
der sker en forsterkning og amplitudebegrrcnsopnis 7 100 baud kanaler.
ning.
De nrevnte bprefrekvenskredslob i forbindelse
Udstyret er opbygget i enheder med trykte
med 10 pupiniserede ledninger dekker stationens
kredslob; siledes danner hvert {ilter en enhed, ojeblikkelige ledningsbehov, men nir de fjernder hurtigt kan omplaceres svarende til den frestyrede modtagere og antennevalgere bliver taget
hvensafstand, man til enhver tid onsker mellem
i brug, bliver det nodvendigt at foroge antallet af
tegn- og mellemrumsfrekvenser i de enkelte kadisponible telefonkredslob ved indsretning af flere
naler.
Z 12 N udstyr.