GLAS
GLARMESTERI
ARKITEKTUR
DESIGN
TEKNIK
SOMMER 2010 03
06 Paradehuset på
Visborggaard
10 Belgisk testcenter
for glas
15 Vinduestjek.dk
– se også bagsiden
UNIK forsIKrINg
FOR MEDLEMMER
Mange kan spare penge
Som du måske ved, har Glarmesterlauget i Danmark
sammen med forsikringsmæglervirksomheden Aon
udviklet en attraktiv forsikringspakke til alle Laugets
medlemmer.
Relevante forsikringer og særlige fordele
Glarmesterforsikring indeholder de forsikringer, som
er relevante for en glarmester, og en række særlige
fordele:
• Udvidet erhvervs- og produktansvarsforsikring
• Sikkerhed for udbetaling af den samlede valgte
forsikringssum
• Et forsikringsudvalg sørger for at Glarmesterforsikring løbende udvikler sig ift. markedsmulighederne
Hør om dine konkrete fordele
Vil du høre, hvilke konkrete fordele, der er for
dig i denne ordning, kan du ringe til
Glarmesterforsikrings Hotline hos Aon
på tlf. 70 27 70 93 eller sende en mail til
[email protected]
PS - Aon tager sig af al praktikken, når du skifter til
Glarmesterforsikring.
Hvem er Aon?
Aon Denmark er en del af Aon Corporation, verdens førende forsikringsmæglervirksomhed med hovedkontor i Chicago, USA.
Vi er i alt 36.000 kolleger fordelt på 500 kontorer i 120 lande.
I Danmark har vi to kontorer - i København og Kolding - hvor et team på 270 dygtige og engagerede mennesker betjener
et bredt udsnit af danske og internationale virksomheder. Vores opgave er løbende at sikre optimale forsikringsforhold
for vores kunder og for deres medarbejdere - både indenfor pensionsordninger og skadeforsikringer.
Aon er hovedsponsor for Manchester United. Aon Denmark er desuden hovedsponsor for Børnehjælpsdagen.
Læs mere på www.aon.dk
Glarmesterforsikring
via Glarmesterlauget i Danmark
KO M M E N TA R
GLAS
Glarmestertidender
Tidsskrift for Glarmesterlauget
i Danmark
Efterår 2010 • 03
Udgiver
Glarmesterlauget i Danmark
Gothersgade 160 2 tv • 1123 København K
T 3313 6510 • F 3313 6560
www.glarmesterlauget.dk
Redaktion
Hans-Georg Nielsen (ansvh)
Poul Henrik Madelung, Mette Rasmussen,
Robert Lau, Adam Pade
Annoncer
Forlaget Coronet A/S
Traverbanevej 10 • 2920 Charlottelund
T 3525 3400 • F 3670 5063
[email protected]
ISSN
1604-8016
Tryk
Knudtzon Graphic A/S
Næste udgave
Ultimo november 2010
Redaktionen slutter 5. november
GLAS udsendes fire gange om året til medlemmerne af Glarmesterlauget i Danmark
og disses medarbejdere samt til fagets
samarbejdspartnere blandt leverandører,
rådgivere og teknikere.
Abonnement
Kr. 200,- ex. moms
Tilsluttet
Kontrolleret oplag
5.117
Den moderne naver
– findes han egentlig?
Naver er en forkortelse for skandinaver, der drager på valsen.
Valsen (af ældre ty. Walze ’omvandren’, af walzen ’dreje (sig)’), bruges
i forbindelserne gå, være på valsen; udtryk for håndværkerkulturens
tradition for, at den udlærte svend rejste rundt, helst i udlandet, før
han stiftede familie. Der er knyttet megen romantik til begrebet at gå
på valsen, som ganske vist rummede et betydeligt uddannelseselement,
men som også dækkede over arbejdsløshed og strukturelle problemer.
Hvordan ser det ud i dag? Er vi åbne for nye impulser, eller lever vi i
en selvtilfreds andegård, hvor den almindelige opfattelse er, at alt ude fra
er mindre godt, og at det er omverdenen, som bør leve op til vores høje
niveau?
Ingen tvivl om, at der tales meget om behovet for at kunne begå
sig i udlandet. Men sker der også noget inden for
håndværket, herunder i glarmesterfaget?
For nylig havde Glarmesterskolen besøg af
unge mellemteknikerstuderende fra Vilshofen i
Sydtyskland. Efter en uge på skolen blev de tretten
unge glarmestre, snedkere og glasindustrifolk fordelt
i praktik hos nogle af Laugets medlemmer og på
Laugskontoret. En positiv oplevelse for begge parter.
Nordisk Center for Glas har gennemført to
studieture til Holland. Kort sagt var erfaringen, at
man i Holland er mere dristige arkitektonisk og
glasfagligt end i Danmark. Der planlægges i samme
regi en studietur til Shanghai i september 2010.
Kinesiske glasprodukter til byggeriet er ved at være
dagligdag.
I talerne ved svendeprøveafslutningen på
Glarmesterskolen nævner alle altid, at de nye
svende bør drage ud og samle indtryk og ny viden.
Men næsten ingen gør det. Undskyldningerne er
mange. Manglende sprogkundskaber, familien,
jobusikkerheden osv.
Laugets Regimente
Udlandets aktivitetsniveau, dets vilje til vækst
fra 1634 behængt
og innovation er en klar udfordring. Ved de seneste
med sølvmønter
overenskomstforhandlinger aftalte Lauget og
svendenes forbund derfor, at vi sammen skal etablere et hjembragt fra
udlandet.
udviklingsforum for glarmesterfaget.
Der er ingen tvivl om, at en af opgaverne for
forummet bør være at prøve at genopfinde den gamle naverånd - i en
moderne udgave, således at det igen kan blive attraktivt at drage på
valsen.
Husk at der er Glasstec messe i Düsseldorf den 28.9. – 1.10. 2010. Se
www.glasstec.de.
Hans-Georg Nielsen
Direktør
AKTUELT
Optoglas NY ADR.pdf
27/08/08
8:17:04
Glasstec 2010
Toldbodvej 64
•
4581 Rørvig
Nyt fra en af de førende
inden for hejs af glas
Mini kraner m.
rækkevidde fra 8,521,5m.
Glas og solceller vil være i fokus ved efterårets store messe
Glasstec i Tyskland. Glasstec er
denne gang blevet udvidet med
en ekstra udstilling, Solarpeq,
hvor 160 producenter inden for
solceller vil vise deres produkter.
Der vil også i konferencedelen
være særligt fokus på solceller
med ”Solar meets Glass”, hvor
repræsentanter for de to områder vil komme med den seneste
viden.
Udover solceller vil der også
være et særligt fokus på glassets
Udlejning af Nomade
glasløfter 300kg
øvrige muligheder i forhold til
energiforbedringer, og branchen
får mulighed for at vise det nyeste inden for produkter og maskiner. Messen er en god kilde til
ny viden og inspiration for både
rådgivere og håndværkere med
interesse for glas. Den 1. oktober
er der arkitektkonference, hvor
internationale arkitekter gennemgår udvalgte projekter.
Glasstec afholdes 28. september til 1. oktober 2010 i Düsseldorf i Tyskland. Se mere på www.
glasstec.de.
Energibesparelse
og solfilm
Glassugekopåg op til
1 tons.
Fabriksparken 24
DK-2600 Glostrup
Tlf.: 39 56 19 30
www.a-soemod.dk
LLumar har lanceret et nyt produkt, EnerLogic lavenergifilm,
som ligesom lavenergiglas har en
coating, som giver en refleksion
af de langbølgede varmestråler.
Ved at montere EnerLogic på et
enkeltlags glas kan u-værdien reduceres fra 5,8 til 3,4, hvilket vil
give en væsentlig besparelse. På
en termorude vil u-værdien kunne sænkes til 1,8 – 2,0.
4
Enerlogic er samtidig en solfilm, så i perioder med meget sol
vil der også kunne opnås fordele
i forhold til indstrålingen af varme.
LLumar har samarbejde med
mange glarmestre angående
montage af deres forskellige film
til ruder og glas. Læse mere på
www.llumar.dk.
GLAS 03 2010
INDHOLD
AKTUELT
Store termoruder –
en sårbar løsning
I Byggeskadefondens erfaringsformidling
2009 har termoruder fået en særskilt omtale, fordi Fonden konstaterer, at de store
termoruder i nybyggeri giver problemer.
Især er der problemer med underdimensionering af karm og ramme, skader fra
håndtering og mangelfuld montage, samt
problemer med termisk brud fra varme- og
skyggeforhold, hvor der ikke ved projekteringen er taget højde for risikoen for termisk brud.
Byggeskadefonden gør opmærksom på,
at det ud fra en totaløkonomisk betragtning kan være en fordel at anvende hærdet eller varmeforstærket glas, da det vil
give større sikkerhed mod kantskader og
termisk brud. Læs mere på www.bsf.dk.
06
16
Paradehuset på
Visborggaard
Glasbyggeri i organisk form
20
Malling Skole og
Microshade
SOMMER 2010 03
10GLARMESTERI
Belgisk testcenter for glas
19 FOR ØVRIGT MENER JEG –
– At der er ingen vej tilbage
14DESIGN
Slaget på Isefjorden
23GLARMESTERI
Glarmester – i Albanien
15TEKNIK
Vinduestjek –
ikke kun for samfundets skyld
24ARBEJDSMILJØ
PCB – en gammel synd
FORSIDEN: Antwerpens nye stolthed, Museum aan de
Stroom, er karakteristisk ved sit bølgede glasareal . Læs
side 12.
03 2010 GLAS
5
ARKITEKTUR
foto: Linette bekhøi
Paradehuset på
Visborggaard
Af Linette Bekhøi • Historien om, hvordan Visborggaard slot fik genskabt sit gamle
paradehus, er en af de mere interessante og det af flere grunde.
I
Glarmesterlaugets nye bog om
”Glas og Glarmesteren i 800 år”
kan man blandt andet læse om,
hvordan Visborggaard slot ved Mariager Fjord før år 1552 etablerede sin egen
glashytte med det formål at fremstille
glas til slottes vinduer.
Visborggaard er ikke længere et herresæde, men et socialpsykiatrisk bosted ejet
af Region Nordjylland, men glassets hi6
storie fortsætter på Visborggaard. I dag er
et omfattende restaureringsarbejde med
slotsparkens paradehus og væksthus sat i
værk.
Haven på Visborgaard er i dag anerkendt som renæssancehave og fredet,
fortæller landskabsarkitekt Vibeke Rønnow, som har arbejdet med havens genetablering og vedligehold siden 1994.
Gamle haveplaner
Vibeke Rønnow fandt gamle haveplaner
i Kunstakademiets bibliotek som daterer
havens oprindelige plan til omkring 1570
– 1580. Haven er opbygget som en ”deGLAS 03 2010
ARKITEKTUR
mokratisk” have, med ligeværdige kvadratiske rum, men indeholder også træk
fra barokken.
Siden arbejdet med bevarelsen og
genetableringen af den gamle slotshave
startede, har Visborggaards tekniske chef,
Benny Schou Carlsen, haft et godt øje til
det gamle paradehus bagerst i slotsparken.
Vender mod
øst-vest
Formen på spærene i jernbeton havde
han aldrig set noget andet sted. Betonspærene var dækket af en almindelig retvinklet konstruktion bygget uden på det
oprindelige hus, og selv om denne konstruktion havde været med til at bevare
og beskytte spærene, stod huset nu forfaldent og ubrugt hen.
»Man siger, at et paradehus eller et
orangeri er for en herregårdspark, hvad
et monument er for en slotspark.« fortæller Benny Schou Carlsen.
Et paradehus kendetegnes ved, at det
vender øst – vest, hvilket retter hele husets længdeside mod syd, med optimalt
sollys og varme. Bagmuren absorberer
varmen fra dagens sol og kan således afgive varme til huset om natten. Her opbevares krukker med oversøiske planter, i særdeleshed citrusplanter, som i de
varmeste måneder kan stilles ud i parken. Betegnelsen paradehus kommer af,
at planterne i huset stod på lange rækker
– på parade – for at få sol og varme hele
vinteren og ikke mindst vises frem.
Benny Schou Carlsens far var i en periode ansat som gartner på Visborggaard,
og skæbnen ville, at Visborggaard også
De såkaldte grise i kobber, der elegant holder glasset på plads. Man
kan også lige ane, hvorledes betonspærene er støbt, således at
trælægterne delvist hviler på spærene. På dette punkt var det tydeligt at aflæse, hvordan konstruktionen oprindelig var tænkt.
W W W. D O U B L E - B E N E F I T. C O M
For adgangskort og kataloger
til reduceret pris i forsalg
samt yderligere information:
Intermess ApS
Rådhusvej 2
2920 Charlottenlund
Tlf.: 45 50 56 55
Fax: 45 50 50 27
[email protected]
www.intermess.dk
0 3glt1002_179x120_Dk.indd
2 0 1 0 G L A S1
08.07.2010 13:58:20 Uhr
7
ARKITEKTUR
Huset har døre i begge ender, og man kan således vandre gennem huset. Til venstre har man
plantet frugt-espalier, og til højre er der plads til ophold. Her kan besøgende og slottets beboere nyde den smukke udsigt over parken.
blev sønnens arbejdsplads. Som teknisk
chef har han det overordnede ansvar for
driften af bygningerne og parken.
Projektet med paradehuset har været
længe undervejs. Som offentlig institution skal der langsigtet planlægning og dedikation til for at finde midlerne og tiden
til et omfattende restaurerings- og rekonstruktionsprojekt.
Billeder viste detaljer
Benny Schou Carlsen fandt ved et tilfælde nogle gamle billeder af paradehuset.
Ved at nærstudere de konstruktive detaljer kunne han få en ide om, hvordan paradehuset i sin tid så ud.
Oprindelig er Benny Schou Carlsen
uddannet værktøjsmager og kunne således også sætte en maskine op til at bukke de særlige ”grise” af kobber, som bærer
glasset.
8
Husets konstruktion udgøres af bagmuren, der støtter de smukt udformede spær af jernbeton. Grise af kobber er
monteret på lægterne og holder glasset, der overlapper hinanden. De 1 mm
tykke grise skaber en afstand mellem
trælægter og glas på 1 mm. Dette bevirker, at indvendig kondens kan dryppe af
på glassets kant og føres ud på ydersiden
af huset. Træværket får således en længere levetid og holdes helt fri for fugt. Mellem glaspladerne er der indlagt blylister,
der kan optage bevægelserne i huset.
Alder er usikker
Scanglas har leveret glasset, der er 4 mm
hærdet glas, og et lokalt tømrerfirma og
blikkenslagerfirma har udført arbejdet
på huset.
Præcist hvor gammelt huset er, ved
man ikke – og heller ikke, hvem der har
tegnet det. Huset er højst sandsynligt
bygget mellem 1875- 1880, måske i starten af århundredskiftet, forklarer Benny
Schou Carlsen.
»Jeg tror, de meget specielle jernarmerede betonspær meget vel kan have
været et bud på datidens alternativ til
støbejernskonstruktionen. Danmarks
første cementfabrik, Cimbria, grundlagdes nemlig i 1873 ved Assens ved Mariager
Fjord, og cementproduktionen var en
meget central industri i lokalområdet.«
Allerede i 1700-tallet var dyrkning af
sarte planter og krydderier populært på
godser og herregårde, men det foregik i
små huse med ringe glasareal, da glas var
et dyrt produkt. Efterhånden som glasruderne blev større og prisen lavere, gav
det mulighed for større drivhuse.
Crystal Palace i London gav ved Verdensudstillingen i 1851 inspiration til PalGLAS 03 2010
Glasforsikring med
stærk dækning
Udluftningslemmene, der skal sidde i
drivhusets sokkel, er endnu ikke færdige.
De skal fremstilles af jern og bliver lavet
efter model af de udluftninger, der sidder
i paradehuset på Gisselfeld. Ligeledes skal
der fremstilles udluftningsvinduer i toppen af drivhuset, og på sigt skal murkronen inddækkes med kobber. Når regnvandet falder på kobberkronen, dannes der
kobbervitriol. Denne udvaskning af kobbervitriol modvirker væksten af alger på
glasset.
mehuset i Botanisk Have 1872 – 1874 og
Paradehuset på Gisselfelt Slot fra 1876.
Det er derfor sandsynligt, at Paradehuset
på Visborggaard også er fra denne periode, hvor der sikkert har været prestige i
at have egne sydfrugter.
Arbejdet med paradehuset er endnu
ikke helt færdigt, men allerede nu har
Visborggaards beboere og personale taget
huset i brug.
Huset afslutter på elegant vis en vandretur gennem slotsparken, og sæsonen
i haven er forlænget betydeligt. Mange
aktiviteter for stedets beboere kan flyttes ud i det grønne uden at være sårbar for vind og vejr. Paradehuset er en
sand opvisning i, hvordan det kan lykkes
at bevare et historisk spor og samtidig
genskabe et smukt rum til glæde for de
mennesker der til dagligt færdes på Visborggaard.
03 2010 GLAS
Glas
håndteres bedst
af fagfolk –
også når det
skal forsikres
Forsikring af glas, sanitet, lysskilte,
spejle, og keramiske/induktions kogeplader
i erhvervs- og boligejendomme.
Få et uforpligtende tilbud
DANSK GLASFORSIKRING A/S
Telefon 45 87 13 66
danskglasforsikring.dk
9
GLARMESTERI
Belgisk
testcenter
for glas
AF ROBERT LAU • Tekniske egenskaber og muligheder med glas var på programmet
under andendagen af maj måneds studierejse til Holland og Belgien, som Nordisk
Center For Glas arrangerede.
D
agen begyndte med et besøg hos
ingeniørfirmaet ABT i Arnhem,
hvor professor, ingeniør Rob
Nijsse forelæste om glas, glassets historie
og glassets tekniske muligheder samt om
nogle af de projekter, Rob Nijsse og ABT
har været involveret i.
Rob Nijsse er om nogen den person i
Europa, der de seneste 30 år har gjort det
til en stor del af sin karriere at udrede så
mange af glassets hemmeligheder som
muligt. Han er blandt andet ophavsmand
til spektakulære og nyskabende projekter af den verdenskendte arkitekt, Rem
Koolhaas samt firmaet Neutelings Riedijk Architects, der står bag det nye museum MAS – Museum aan de Stroom
– på havnen i Antwerpen - www.neutelings-riedijk.com.
Rob Nijsses arbejde med glas er baseret på erfaring ved efterprøvning i målestok 1:1.
Metoden har været fundament for
både broer og trapper konstrueret fuldt
ud i glas, men også for buede, selvbærende 5½ meter høje facadeglaselementer –
fuget sammen og uden vindafstivning.
Glasset har endnu
hemmeligheder
Da glas endnu er et materiale, der ikke
har afsløret alle sine hemmeligheder, lå
et besøg på Gent Universitets testcenter i
naturlig forlængelse af Rob Nijsses forelæsning.
Testcenteret forsker i mange materialer, og formålet med studierne i glas
er, sammen med glasproducenterne, at
få afdækket flere af materialets tekniske
egenskaber. Siden udforskningen startede for ca. 30 år siden, har glas som konstruktivt materiale fået mere og mere bevågenhed.
Testcenteret gennemfører systematisk
Hos Rob Nijsse
og ABT.
10
forskning, og rundvisningen gav indblik i
det seriøse og videnskabelige arbejde.
Blandt andet forskes en del i lamineret glas og de muligheder, det rummer
– både med hensyn til de forskellige laminat-typers egenskaber og hvordan de
reagerer i forskellige prøvninger, men
også i hvordan især lamineret glas opfører sig ved forskellige lastpåvirkninger.
Testcenteret har for eksempel påvist, at glas efter lamineringen tåler en
stor grad af bøjning samtidig med, at det
bevarer sin styrke – det betyder, at almindeligt lamineret glas kan bøjes på
plads i en given krumning og monteres i
for eksempel en buet karm, hvor det fikseres. I starten vil laminatet så modvirke den tvungne krumning, men efter
en relativ kort tidsperiode vil laminatet
give efter, og spændingerne i den krumme flade aftager, således det laminerede
GLAS 03 2010
GLARMESTERI
Store billede: Gangbro – alt i
glas indbygget i to laminerede glasflader, der støder ind på
en gennemgående glasbjælke.
Ovenfor: Test af glas og stål.
Stålet fungerer som bæringsbeslag.
glas føjer sig krumningen. Slippes det
laminerede glas løs fra sin tvungne
krumning, genfinder det sin oprindelige
form, og laminatet finder tilbage til den
udstrækning, det oprindelig havde.
Resultater, der kan bruges
Forskningens resultater vil på sigt kunne
udnyttes i byggeriet, hvor lamineret glas,
der tvinges på plads indtil en vis krumning, til dels kan erstatte fremstillingen
af buet glas – et både ressourcemæssigt
økonomisk godt resultat af forskningen.
Et af testcenterets andre væsentlige forskningsområder er udredningen
af glas som konstruktivt materiale. Et
af testcenterets seneste forskningsforsøg omhandler blandingen af forskellige
materialer herunder glas og metal, hvor
forsøgene skal vise, om konstruktioner
i glas styrkes ved, at der indbygges stål
03 2010 GLAS
som konstruktivt element i for eksempel
bærende bjælker udført i glas. Andre forsøg med samme materialesammensætning skal udvikle hængsler og ophæng til
glaselementer – her blev rejsedeltagerne
vist forsøg, hvor stålbeslag var indbygget
i lamineret glas som grundlag for nye detaljeløsninger til blandt andet glasdøre.
Centeret gennemfører desuden en
række forskelligartede studier og forsøg,
der skal kortlægge eksempelvis brudmønstre, når det gælder glas. Denne del
af forskningen skal på sigt danne grundlag for beregningsnormer med hensyn
til last, således at beregninger af glas som
konstruktionsmateriale generelt bliver
mere tilgængelige for ingeniørstanden.
Test af bygningskomponenter
Testcenterets anden del står hovedsagelig for afprøvning af nye bygningskom-
ponenter for at få stadfæstet kvaliteten,
og om denne stemmer overens med produktbeskrivelsen – og i mange tilfælde
også afprøvning af produkter, som køber
ønsker prøvet inden indgåelse af større
kontrakter med en given producent.
Centeret præsenterede derfor en række testfaciliteter og har kapacitet til gennemførelse af især slag-, vind- og vandpåvirkninger til endog store elementer,
og hvor de europæiske normer blev fulgt
som en grundlæggende del af de undersøgelser, der bliver gennemført.
På den måde spiller testcenteret på
Gent Universitet en medvirkende rolle
i teoridannelsen om glas – en teoridannelse der på sigt vil danne grundlag for
nye typer af facader og facadeelementer
og dermed være en væsentlig brik i udviklingen af nye arkitektoniske idéer og
principper.
11
Bølgende
Facade
Af arkitekt Sine Brinkgaard Olsen • Arkitektens drøm
var at undgå skæmmende stålspaghetti og i stedet opnå
maksimalt udsyn. Drømmen blev opfyldt.
P
å Nordisk Center for Glas studierejse til Holland i foråret bragte interessen for ingeniøren Rob Nijsses arbejde med glas os over grænsen til
Belgien, hvor en af hans seneste bedrifter
netop står færdig. Byen Antwerpens nye
museum MAS - Museum aan de Stroom,
tegnet af det hollandske arkitektfirma
Neutelings Riedijk.
Stål-spaghetti
Udviklingen af MAS-museets bølgende
glasfacade er et resultat af et samarbejde
med en af Hollands mest markante arkitekter Rem Koolhas. I forbindelse med
projektet Casa da Musica i byen Porto i
Portugal indgik et areal på 25x12 m, som
arkitekten ønskede kun i glas.
ABT/Rob Nijsse præsenterede gentagne gange forslag til minimale konstruktioner, men lige lidt hjalp det, Rem Koolhas ønskede ikke al det ”stål spaghetti”
omkring glasset, som han udtrykte det.
Rob faldt tilfældigvis over et spansk firma, der havde lavet en bølget glasvæg til en
butik, og blev inspireret til at foreslå dette
usædvanlige koncept til projektet, hvilket
arkitekten modtog med begejstring.
SCOOP: DELTAG I EN Masterclass
med Rob Nijsse!
Deltag – og tilbring 3 dage i selskab med
ingeniør Rob Nijsse. Vi designer, bygger
og tester 1:1 konstruktioner i glas.
10.-12. november, glasværkstederne i
Audebo, Holbæk.
Pris 4300 kr. inkl. Materialer og forplejning.
12
Rob Nijsse er professor på det Tekniske
Universitet i Delft/ TU Delft, og har sit
virke i ingeniørfirmaet ABT.
Tilmelding og nærmere information,
Nordisk Center for Glas på email sbo@
ncfg.dk tlf. 23 65 75 36ww
GLAS 03 2010
ARKITEKTUR
MAS-museet åbner den 17. maj 2011
og vil indeholde forskellige udstillinger om den regionale etnologi, den
nationale maritime samling og kunst
fra forskellige perioder.
Fordelen ved den bølgeformede geometri er, at glassets plan styrkes gennem
formen, så de skæmmende stålkonstruktioner undgås, og det giver mulighed for
store arealer med frit udsyn, som arkitekten drømte om.
Selvbærende
Det tidspunkt, da Casa da Musica blev
opført, kunne elementerne max produceres i 4,5 m i højden, hvor man til MASmuseet har været i stand til at producere
en højde på 5,5 m. Så det var nødvendigt med to højder for at opnå projektets
ønskede 11 m. Udfordringen lå altså i at
udvikle en sikker måde at stable elementerne oven på hinanden og sikre dem til
bygningen uden at forstyrre det visuelle
indtryk af ubrudt glas.
Hvert element opnår ligesom et stykke papir sin stivhed gennem folden, i dette tilfælde i form som et S, med en bølgelængde på 2x300 mm, så umiddelbart
har de styrke nok til at modstå vægten
blot ved stabling, men for at opfylde alle
tænkelige scenarier måtte konstruktionen sikres mod for eksempel sammenfald af de nederste elementer. Derfor bæres de øverste dele i diskrete stålbånd, der
flugter langs bølgerne og fæstnes til væg
og gulv, så vægten fra de øverste elementer frigøres fra de nederste. Vertikalt er
de samlet med silikonefuger på inder- og
ydersiden for at tætne mod fugt.
Fremstilling
Elementerne er produceret af det italienske Sunglass, og fremstilles i store ovne
ét af gangen. Glasset varmes op til 600°c,
hvor det er smidigt og presses herefter i
den ønskede form.
Den eksakte form afgøres af designeren med tanke for det visuelle udtryk.
Buernes dimensioner har dog afgørende
betydning for fladens styrke, så i udformningen må det ønskede areal sammen03 2010 GLAS
stilles med stedets forventede vindpåvirkning.
Sikkerhed og
klima
Som en offentlig bygning, hvor tæt og
vedvarende færdsel af mennesker forventes, har projektet krævet mange test i laboratoriet, blandt andet vægt-, slag- og
vindstyrketest i 1:1, og det har resulteret
i færdige elementer af 2x8mm laminerede glas. Bølgerne kan også leveres som
termoruder, men denne teknologi har i
dette tilfælde ikke været nødvendig, da
passagen bag facaden regnes for en klimatisk mellemzone.
Flydende billeder
Facadens udtryk er nærmest psykedelisk.
Når man bevæger sig langs bølgeslagene,
virker gengivelsen af byen nærmest flydende. Den udflydende oplevelse opstår,
fordi hver detalje i baggrunden, afhængigt af hvor beskueren står, spejles i hver
en bue og giver et helt andet liv til facaden end en plan flade, hvor baggrunden
kun spejles en gang.
Bølgerne reflekterer ligeledes byens
lyde tilbage på en usædvanlig måde, og
passerer man fladen i samtale, lyder det,
som skruede man op og ned på en højttaler.
Projektet vidner om en spændende
udvikling. Hvor man i mange år har fokuseret på kvalitet og elegance omkring
ramme og ophæng af den plane flade,
er der nu taget hul på at bearbejde selve
glassets plan og derved opnå både styrke og arkitektonisk varietet i bygningens
transparente dele.
De næste skridt er at implementere
denne konstruktionsform i de vandrette
dele af bygningen i form af tage og gulve.
Kilde: ”Corrugated glass as improvement to the
structural resistance of glass” af Rob Nijsse.
13
DESIGN
foto: KVORNING DESIGN & kommunikation
Slaget på
Isefjorden
AF POUL HENRIK MADELUNG • Mangfoldige er de dramatiske tilskikkelser under besættelsen, der fortjener at mindes. Ny udstilling på
Anneberg i Odsherred sætter fokus på ”Slaget ved Isefjorden”.
D
en 29. august 1943 vil kommandørkaptajn Westermann flygte
til Sverige med Artilleriskibet
Niels Iuel, flådens største fartøj, og dens
besætning, men ved Isefjordens udmunding bliver skibet udsat for angreb fra tyske fly med maskingevær og bomber.
Skibet blev ramt flere gange, og fem
mand blev såret, hvoraf en døde senere.
Kommandørkaptajnen vurderede, at
det var umuligt at nå Sverige, så derfor
valgte han at forsøge at ødelægge skibet
ved at sejle med fuld kraft mod land. Det
skete neden for Anneberg syd for Nykøbing Sjælland.
Flådens 500 års jubilæum og begivenheden i 1943 har givet anledning til en
ny udendørsudstilling på Odsherreds
Kulturhistoriske Museum på Anneberg,
14
hvor en 15 tons kanon fra Niels Iuel sammen med nogle nye glasplancher er blevet opsat. Her fortælles om dramaet i
august 1943.
Glasplancherne er 3,0 meter høje og
1,5 meter brede, og hele opstillingen
måler 5,4 meter. Glasset er 15 mm hærdet glas.
Optegnet i 3D
Glasopstillingen er optegnet i 3D. Herefter er glassene skåret ud fra DWG-fil uddraget fra 3D tegningen. Alle produk
tionstegninger er desuden uddraget af
3D modellen, således at det er sikret, at
alle montagehuller i stål og glas passer
sammen. Det var en kompleks tilpasning
i forhold til tolerancer, montagehuller
og montagerækkefølge.
På glassene er der monteret print på
bagsiden, spejlvendt på klar folie og herefter afsluttet med en sandblæst folie for
at give karakter af sandblæst glas på bagsiden. Således spejler naturen sig i glassene, samtidig med at billedet får en translucent ”sandblæst” baggrund.
Til udstillingen er der i øvrigt specialfremstillede keramiske fliser på 80x80 cm
med grafik og tekst, der fortæller om begivenheden og sætter den i perspektiv til
Danmarks Besættelse 1940-45.
Udformningen har Kvorning Design stået for, og Uniglas A/S har stået for
glasforarbejdningen.
Niels Iuel kom i øvrigt i tysk tjeneste,
men blev sænket 3. maj 1945, så skibet
ligger nu på 30 meter vand ud for Eckernförde i Nordtyskland.
GLAS 03 2010
– ikke kun
For samfundets skyld
Ruder, vinduer og døre er stadigvæk unødvendigt store energislugere. Der er derfor behov for
at tage håndfast om problemet.
Projekt Vinduestjek er løsningen.
Glarmesterlauget i Danmark
og energiselskabet SEAS-NVE
har efter omfattende drøftelser indgået en perspektivrig aftale, hvor det med enkle midler
er målet at øge interessen for at
energiforbedre danskernes boliger og øvrige bygninger.
Det er ingen hemmelighed, at
Projekt Vinduestjek desuden har
den kærkomne konsekvens at
skabe merbeskæftigelse i glasog vinduesbranchen og samtidig
giver mulighed for at få fortalt,
at det er glarmestrene, der ved
noget om glas og vinduer.
Grundlaget for aftalen mellem Glarmesterlauget og SEASNVE er statens aftale med energiselskaberne fra ultimo 2009. I
denne aftale er klimaskærmen,
herunder altså vinduer og døre,
et vigtigt satsningsområde.
Og det virker!
Metoden til at nå målet er ganske enkel. Glarmestrene tilbyder
husejerne et gratis vinduestjek –
et serviceeftersyn på vinduer og
døre. Den potentielle kunde får
en seriøs, skriftlig gennemgang
af sin ejendoms vinduer og døre,
hvor de enkelte deles tilstand
Af Hans-Georg Nielsen og Robert Lau • Glarmesterlaugets
og SEAS-NVE’s kampagne om tjek af danskernes vinduer er enkel at
tage del i – og den virker.
gennemgås – lige fra tætningsliste og beslag til glastype og
karm. Gennemgangen indeholder en række anbefalinger, herunder også energimæssige forbedringer.
De første tilbagemeldinger fra
et af Glarmesterlaugets medlemmer er kommet: Ole Andersen, Nordsjællands Vindues Service ApS, er blandt dem, der har
anvendt de rapportskemaer – og
Ole Andersen siger:
»Kunden var meget glad for
den gennemgang og for det
skriftlige, præcise vinduestjek, vi
har lavet. Det betød, at kunden
fik et bedre overblik over tilstanden på sine vinduer og derfor
havde meget nemt ved at tage
stilling til at få udført mere, end
vi havde aftalt i første omgang –
min opgave blev altså større, og
kunden fik udført flere forbedringer til gavn for sit energiforbrug.«
Og det er netop energiforbruget, der er kernen i samarbejdet mellem Glarmesterlauget og
energiselskabet SEAS-NVE.
Når kunden har fået foretaget
et vinduestjek og med glarmesterens anbefalinger som oplyst
grundlag beslutter sig til at gøre
noget ved sagen rent energimæssigt, så indberetter glarmesteren den opnåede energiforbedring til Energistyrelsen via
SEAS-NVE.
Energistyrelsen får dermed
oplysninger om energiforbedringer ude hos hr. og fru Danmark
og kan samtidig få et overblik
over, hvor og hvor meget der er
blevet energiforbedret – ikke kun
med hensyn til vinduer og døre,
men også i hvilke bygningstyper, der er sket forbedringer (for
eksempel boliger, offentlige institutioner og erhverv), og hvilken opvarmningskilde, der er i de
pågældende bygningstyper (for
eksempel oliefyr, fjernvarme, gas,
etc.) – det giver Energistyrel-
sen mulighed for i fremtiden at
målrette de energiforbedringstiltag, der skal til for at opfylde de
internationale forpligtelser Danmark har indgået.
Men det er ikke kun for samfundets skyld. Som del af den
ovennævnte aftale mellem staten og energiselskaberne frigøres
midler, som Glarmesterlauget på
sine medlemmers vegne bruger
til markedsføring af Projekt Vinduestjek og dermed af glarmesterfaget og glarmesteren som
den, der har viden om glas og
energiforbedringer af facadepartier, vinduer og døre.
Det skulle gerne øge antallet
af energirenoveringer og dermed
spare energi, begrænse CO2 udslippet og a-kassernes udbetalinger.
Penge og energi er sparet ved et
vinduestjek fra glarmesteren –
www.vinduestjek.dk
03 2010 GLAS
15
ARKITEKTUR
Af Mette Rasmussen • En bygning af glas og aluminium,
der svæver gennem et landskab af infrastruktur: Velkommen til ING Bank i Amsterdam.
Glasbyggeri
i organisk form
D
et var et blandet hold af glarmestre, arkitekter, faglærere
og glasimportører, som deltog
i Nordisk Center for Glas’ studietur til
Holland. Fælles for alle var, at entusiasmen, når det gjaldt glas, ikke var til at
overse, og interessen blev tydeligt genkendt, da de på turens sidste dag mødtes
med den hollandske far og søn, Bert og
Rupert Wagemakers fra firmaet Widam
Aluminiumbouw.
Det var en regnfuld søndag i
Amsterdam, da familien Wagemakers tog
det danske hold ud på rundvisning i om-
16
rådet Zuidas i det sydlige Amsterdam,
hvor deres firma, Widam Aluminiumbouw, havde været med i en række spændende projekter.
Widam Aluminiumbouw er et entreprenørfirma, der i over 80 år har leveret og installeret facader. Firmaet blev
grundlagt i 1926 i Amsterdam, og efter 2. verdenskrig udviklede firmaet især
byggeri med aluminium, idet de kunne
trække på erfaringer fra krigens flyproduktion. I dag er Widam Aluminiumbouw et stort firma med 67 ansatte, og
det er sønnen Rupert Wagemakers, der
har overtaget direktørstolen fra sin far,
Bert Wagemakers.
Kært barn …
Firmaet er så stort og specialiseret i facadebyggeri, at de kan løfte svære opgaver
af kompleks karakter, ligesom bygningen ”The shoe”, som de valgte at vise til
gruppen af danske glasfolk.
”The shoe” er blot et af de mange kælenavne for dette spektakulære projekt,
som Widam i 2002 har leveret facader
til. Bygningen fungerer som hovedsæde for ING Bank i Amsterdam og er teg-
GLAS 03 2010
ARKITEKTUR
Funktion: ING Banks hovedsæde.
Opførelse: 2002
Arkitekt: Meyer & Van Schooten Architecten
Facadeentreprenør: Widam Aluminiumbouw
net af de hollandske arkitekter, Meyer &
Van Schooten Architecten. Bygningen
ligger på en skrånende grund og er hævet op på søjler i en højde på mellem 9
og 12,5 meter. Søjlerne tilter let indad,
og ovenpå ligger en stor bygningskrop,
der har fået en særpræget organisk form,
fordi ING Bank ønskede at signalere deres firmas idealer gennem bygningens
udtryk. Banken ville vise, at de står for
hurtig bevægelse, gennemsigtighed, innovation, miljøbevidsthed og åbenhed,
hvilket direkte omsat til bygningssprog
er blevet til denne strømlinede bygning
03 2010 GLAS
Detaljetegning af specialdesignet konstruktion af
stål og aluminium, der overfører vægten af de 450
kg tunge stykker glas til den vertikale profil, der er
monteret på etagedækket.
17
ARKITEKTUR
af glas, der svæver gennem et landskab
af infrastruktur. Mange mennesker passerer hver dag bygningen, da den ligger
som nabo til både en jernbane og ringvej
A10, som er hovedvejen ind til Amsterdam. Kombinationen af de skæve søjler
og bygningens form skulle give en illusion af, at bygningen bevæger sig af sted
langs trafikken.
Bert Wagemaker fremviste tegninger over, hvordan den specielle facade er
bygget op. Han fortalte, at de havde bygget dobbelt glasfacade for at undgå det
typiske problem med glashuse, nemlig
overophedning og varmetab. De to lag af
18
glas indeslutter et lag luft, som kan kontrollere temperaturforskellen mellem
ude og inde. Samtidig hjælper den dobbelte glasfacade med til at reducere den
støj, der kommer ind i bygningen fra
motorvejen.
Erfaring med
3D
Dele af facaden er klædt i aluminium, og
det har været en udfordring for Widam
at få de mange krumme flader til at mødes præcist. Som det store firma, de er,
har de dog kompetencer inden for 3Dprojektering, hvilket har været et vigtigt
værktøj til at håndtere bygningens organiske former.
Widam fortalte, at bygningen havde fået en del kælenavne foruden ”The
shoe”, og at alle på en eller anden måde
fik et forhold til den særprægede bygning. Kald den en sko, et rumskib eller
en færge; bygningen gjorde i hvert fald
et stort indtryk på danskerne, som ikke
havde set noget lignende i hjemlandet.
Bert og Rupert selv ytrede ikke holdninger om selve arkitekturen, men som Bert
sagde, så værdsatte han den spændende
tekniske udfordring, de havde haft i dette meget specielle projekt.
GLAS 03 2010
for øvrigt mener jeg ...
60%
Af POUL THORSEN
Forretningsfører i Glasindustrien
– At der er ingen
vej tilbage
G
lasbranchen har som
alle andre brancher udviklet og forandret sig
over årene og udviklingen har
accelereret med stigende hast.
Spørgsmålet er: Har branchen
fulgt med og tilpasset sig, og
hvad gør vi fortsat for at følge
med og tilpasse os de nye krav,
teknikker og markedsforhold?
Udfordringerne er store. Har
vi tilstrækkeligt kendskab til det
nye bygningsreglement (BR10),
og kan vi rådgive kunderne ud
fra de nye krav, som træder endegyldigt i kraft i 2011? Er vi
begyndt at forberede os på de
endnu strengere krav, som vil
komme i 2015?
Er vi forberedt på at håndtere
det store marked for energirenovering? Har vi de rudetyper,
som passer til de ældre vinduer
og samtidig opfylder de stadig
strammere krav til energibe
sparelser, og er der blevet tænkt
på at udvikle bedre forsatsløsninger?
Er glarmesterfaget parat til
et stigende marked for sikringsglas, som uden tvivl bliver et af
resultaterne af Justitsministeriets kommende ”Indbrudspakke”
og den medfølgende vejledning, som vil finde vej ind i Byggereglementet?
Har Glasindustrien den
fornødne viden om trelagsruder?
Kan der forsat blive bygget
store glasfacader, som arkitekterne ønsker? Fremtiden er
udfordrende, men også spændende, og brancheforeningerne
må træde i karakter og opfylde
deres formål og fokusere på
deres kerneopgaver. Det vil sige:
• At skabe konkrete værdier for
virksomhederne i deres dagligdag
• At levere information og
service til medlemmer og
medlemmers kunder
• At generere og deltage i fremtidsrettede aktiviteter.
De fremtidsrettede aktiviteter kan for eksempel være
forskellige former for forskning
eller udvikling, eller det kan være
at sætte pejlemærker for en uvis
fremtid, hvor markedet konstant
ændrer sig, og hvor virksomhederne derfor har brug for, at nogen peger dem i den rigtige retning.
Glasindustrien har de seneste
år arbejdet meget fokuser-
et med at udgive mange
gennemarbejdede og værdifulde tekniske publikationer. Ikke bare til glæde for
medlemmerne, men også for
medlemmernes kunder og industriens samarbejdspartnere.
Dette arbejde vil fortsætte.
Sammen med Alusektionen
i Dansk Byggeri deltager vi
og andre organisationer og
virksomheder i Ph.D.-projektet ”Fremtidens intelligente
facader”. Dette projekt vil
kaste lys over behov og løsninger for fremtidens facade.
Alt tyder på, at fremtidens
facader bliver ”intelligente”
og bliver i stand til at tilpasse
sig indeklimaet og vejrliget,
og således levere de bedste
arbejdsforhold og samtidig
være energieffektive.
Brancherne har hver især
mange opgaver, som skal
løses, men nogle opgaver
løses bedst i fællesskab. Derfor
skal brancherne være parate
til at indgå partnerskaber om
enkelte opgaver på tværs af
brancher. Det er vejen frem –
og der er simpelthen ingen vej
tilbage.
”Brancheforeningerne må træde i
karakter, opfylde deres formål og
fokusere på deres kerneopgaver.“
af vores
kunder
bruger
GlasData
fra skyen
– uanset
hvor de
arbejder
NYHED
Nu kan du
fra GlasData
sende en
direkte
rapport til
SEAS-NVE
FINN LEVINSEN APS
TLF.: 49 17 66 11
FINNLEVINSEN.DK
03 2010 GLAS
TEKNOLOGI
S
olen har denne sommer braget
ned over Danmark, og det skaber årligt tilbagevendende problemer på kontorer og skoler, hvor de
høje temperaturer gør det svært at holde
koncentrationen. På Malling skole var
problemet blevet så stort, at Arbejdstilsy-
net havde givet påbud om at finde en løsning på indeklimaet. Man tyede til den
nyeste danske udvikling inden for solafskærmning, MicroShade fra Photosolar,
som til stor glæde for de varme elever og
lærere har sænket temperaturen med op
til 4-5° C.
Malling skole
og MicroShade
Af Mette Rasmussen • En ultratynd stålplade med små tætte, skråtvinklede rør flytter
gammeldags lameller ind i ruden – og virker frem for alt varmedæmpende.
20
GLAS 03 2010
TEKNOLOGI
MicroShade solafskærmning består af
en 0,2 mm tynd stålplade med små tætte
rør, som gennemhuller pladen i en skrå
vinkel, hvilket funktionsmæssigt giver
samme effekt som solafskærmende lameller placeret på ydersiden af bygningen. Solindstrålingen bliver dæmpet om
03 2010 GLAS
sommeren, når solen står højt, men til
gengæld passerer den lavtstående vintersol. Metallaget placeres indvendigt i en
termorude, der efterfølgende kan monteres på helt sædvanlig vis.
Microshade har vinklet solafskærmningen således, at den lave
vintersol slipper igennem, mens
den høje sommersol bliver skærmet af.
Gammel løsning med
begrænset effekt
På Malling skole havde man i forvejen
traditionelt solkontrolglas, men man
måtte erkende, at effekten var begrænset.
En vigtig årsag til, at man valgte en løsning med MicroShade var, at der praktisk taget ingen vedligeholdelse er. En
udvendig solafskærmning er udsat i forbindelse med vejrlig, og da det som her
er en skole vil det kunne skades af boldspil, leg og eventuelt hærværk. Desuden
kan vinduespudsning i nogle tilfælde
være en kompliceret sag, når der er udvendig solafskærmning.
Arbejdstilsynet har sagt god for løsningen med MicroShade, som kombineret med ventilation har sænket
temperaturen i klasselokalet fra 30 til
25,5 grader på en hed sommerdag. Desuden har man glæde af den blændingsdæmpende effekt, der ligger i solafskærmningen. Før kunne eleverne have
svært ved at læse, hvad der stod på tavlen, men det går nemmere nu, da det
direkte sollys bliver filtreret, og lyset i
rummet bliver mere diffust. Stadigvæk er
kvaliteten af det transmitterede lys lige
så god som naturligt dagslys, det bliver
dæmpet uden at blive farvet.
Den skrå vinkel på hullerne i metallet
betyder, at ruden i forhold til solens placering har forskellig total solenergitransmittans – også kaldet g-værdi. G-værdien
er om sommeren ca. 0,10 mens den om
vinteren er 0,36, hvilket betyder, at man
fornuftigt nok får mindre af solens varme ind i bygningen om sommeren end
om vinteren.
Når man laver en rude med Micro
Shade, kan man som ved normale termoruder forbedre U-værdien med en
række tiltag; man kan for eksempel bruge energiglas, gasfyldning, varm kant og
3-lags glas, som er med til at gøre produktet mere energivenligt. Ruden bliver
21
TEKNOLOGI
udsat for en del varme, så det yderste lag
glas skal altid være hærdet, da der ellers
kan opstå termiske brud.
Tynde, vandrette
linier
En rude med MicroShade-solafskærmning kan kendes på de tynde vandrette linjer, som opstår, når folien limes
på i baner af 140 mm. Linjerne kan ikke
undgås, men som arkitekt har man mulighed for at arbejde med en partiel afskærmning på den enkelte rude. Man behøver ikke at have en hel rude dækket af
afskærmningen, hvis man for eksempel
ønsker felter med helt frit udsyn, eller
hvis dele af ruden allerede ligger i skygge fra for eksempel et tagudhæng. Det
visuelle udtryk kan der leges med, men
striberne fra limning vil være der, og når
22
man står helt tæt på ruden kan man se
de små huller i metalpladen.
På Malling skole nøjedes man med
at udskifte ruderne, ikke selve vinduerne, og det blev til i alt 50 m² MicroShade
isat traditionelle 2-lags ruder med argonfyldning og en U-værdi på 1,1. Løsningen var så succesfuld en forbedring af indeklimaet, at man nu er i fuld gang med
et lignende projekt på en af kommunens andre skoler, nemlig Solbjerg skole.
Her er dog tale om et meget større omfang, hvor der bliver isat 150 vinduer, i alt
400 m² glas, som energimæssigt er helt i
top med MicroShade solafskærmning i
3-lagsruder og U-værdi 0,76.
Danske Photosolar er ejet af blandt
andre Teknologisk Institut og Vækstfonden, og direktøren Carsten Haake siger
om Microshade:
»Betydningen af solafskærmning for
et godt indeklima er klart undervurderet. Dagens tætte og velisolerede bygninger har reduceret energiforbruget til
opvarmning betydeligt, men medfører
problemer med overophedning og behov for energiforbrugende køling. MicroShade er en helt ny og enkel måde at
tænke effektiv solafskærmning på og kan
anvendes ved udskiftning af ruder i eksisterende bygninger, men giver også arkitekter frihed til at designe miljørigtige
bygninger med store glasarealer uden at
det går ud over indeklimaet eller energiforbruget og uden at det skaber behov for at påsætte udvendig solafskærmning.«
Vandt miljøpris
I april 2010 vandt Photosolar en EU-miljøpris for arbejdet med teknologien i
solafskærmning. Blandt dommerkomitéens begrundelser for at tildele Photosolar den eftertragtede miljøpris, var bl.a.
at MicroShade reducerer energiforbruget, forbedrer indeklimaet i bygninger og
samtidig gør det til en totaløkonomisk
konkurrencedygtig pris.
Energimæssige forbedringer af bygninger er særligt i fokus nu, da det nye
bygningsreglement BR10 er trådt i kraft.
En af de væsentlige ændringer i Bygningsreglementet er en generel stramning med 25 procent på energirammer
og isoleringskrav for komponenter og
bygningsdele. Målsætningen er at sikre
et lavere energiforbrug i både nye og eksisterende bygninger. Det nye reglement
sætter også fokus på et godt og sundt indeklima i bygninger, så efterspørgslen stiger for produkter til grønt byggeri, og
det gælder både til renovering og nybyggeri. Der er godt gang i udviklingen af
ny teknologi til at imødekomme de voksende krav til bygningers klimaskærm.
GLAS 03 2010
GLARMESTERI
GLARMESTER
– I ALBANIEN
Sidst i maj drog Glarmesterlaugets forretningsudvalg på en forlænget weekend til Vlora-området i Albanien. Byen Vlora ligger
ud til kysten i det sydlige Albanien, hvor Adriaterhavet og det
Ioniske hav mødes.
Der var planlagt besøg hos en
glarmester, bygherrer samt den
lokale filial af den landsdækkende bank BKT Bank.
Indehaveren af glarmestervirksomheden, Leonard Tartari,
var ivrig efter at informere gæsterne om sin virksomhed. Leonard Tartari er uddannet snedker,
men havde fundet ud af, at der
var mere fremtid i glas og især i
glasfacader.
Virksomheden beskæftiger op
til 30 medarbejdere og har en
ganske imponerende, primært
italiensk, maskinpark.
Leonard Tartari har hjulpet en
tidligere medarbejder til at etablere en grossistvirksomhed, som
nu importerer glas primært fra
Østeuropa. Tartari har opført et
2 etagers showroom med en del
af virksomhedens glasprodukter,
blandt andet møbler i en kombination af træ og glas.
Besøget i BKT Bank gav et billede af en ganske målrettet og
moderne banksektor, som er klar
over, at en spekulativ overophedning af blandt andre den voksende byggesektor på sigt ikke er til
glæde for nogen. Men Albanerne
har jo også et græsk skræmmebillede tæt på.
– Af Hans-Georg Nielsen
Vi er bLeVeT
endnU SkarPere
Glaseksperten A/S har indledt samarbejde med
Pilkington brandglas, som har over 30 års erfaring
inden for produktion af brandglas.
Glaseksperten A/S er stolte af, at kunne lagerføre de to efterspurgte produkter
Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur. Udover det brede produkt
sortiment giver samarbejdet med Pilkington A/S en øget ekspertise indenfor
brandglas, og derfor kan vi løfte ethvert glasprojekt. Glaseksperten er
godkendt til at producere termoruder med indbygget Pilkington brandglas.
Hjørring Glaseksperten A/S // Sprogøvej 13 // 9800 Hjørring // Telefon 98 92 19 11 // Fax 98 92 88 78
gLOSTrUP Glaseksperten A/S // Naverland 8 // 2600 Glostrup // Telefon 43 61 40 00 // Fax 43 61 40 09
03 2010 GLAS
Hvis I kan tænke det,
så laver vi det!
energiruder, solafskærmende ruder,
sprosseruder, specialruder, brandglas,
elevatorglas, glas til eksteriør, interi
ørglas, gulvglas, sikringsglas, fuldglas
vægge, facetglas, spejle, hærdet og
hærdet lamineret glas også med farvet
folie hvad skal i bruge?
Læs mere på
glaseksperten.dk
23
ARBEJDSMILJØ
PCB
– en gammel synd
Af TINA JOHANSEN
Arbejdsmiljørådgiver, DAMAVI
Der er god grund til at være opmærksom på PCB i ældre byggeri.
Pas på ved uskiftning af termoruder – husk at bruge handsker.
I har helt sikkert hørt om PCB.
PCB er en forkortelse af en gruppe kemiske stoffer (polychlorerede Biphenyler). PCB blev anvendt
som blødgører i blandt andet fugemasse i perioden fra ca. 1950
-1976, dvs. produktet er benyttet i bygninger, der er opført eller renoveret i denne periode. Fra
1977 har PCB ikke været tilladt
at anvende.
Anvendelsen i byggebranchen
har været ret omfattende i fuger
omkring døre/vinduer, mellem
betonelementer o.s.v.
PCB mistænkes for at være
kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og for at påvirke immunforsvaret, forplantningsevnen og børns udvikling. Derfor
er der meget fokus på at hånd-
Ring til glarmesterfagets egen arbejdsmiljøhotline på 36
98 62 68 eller hent
branchevejledningen
på www.bar-ba.dk.
tere bygningsmaterialer med
PCB med stor forsigtighed. PCB
optræder fortsat i bygningsmaterialerne, som fugemasse men
vandrer med tiden også ud i de
omliggende bygningsmaterialer
som træ og beton og ud i naturen. Det optages af levende organismer og ophobes gennem
fødekæden.
Må bero på skøn
Om der er PCB i en aktuel fuge
må bero på et skøn i situationen. PCB kan ikke ses, og det kan
ikke entydigt konstateres ved at
mærke på fugen. Visse trænede
håndværkere mener, de kan se/
mærke det, men da materialet
ikke har været anvendt i mange
år, vil det være nyt land for mange. Derfor er bedste gardering at
forholde sig til årstallene; renovering eller nybyggeri i 19501976. Er man i tvivl anbefales
det, at der foretages en undersøgelse heraf, inden håndteringen
påbegyndes.
Glarmestre vil primært skulle
forholde sig til udskiftning af
termoruder, hvor der er anvendt
PCB i forseglingslimen i perioden 1955-1977. Ved udskiftning
eller renskæring af ruder er udbredelsen af støv stort set ikke
forekommende. Derfor er kravet
til værnemidler udelukkende en
skærefast handske af et PCB bestandigt materiale som Nitril,
Neopren, Butyl eller lignende.
Handsken er nødvendig for at
forhindre optagelse af PCB gennem huden ved berøring med fugemassen.
Denne lempelse har naturligvis været omkring arbejdstilsynet, der også lægger vægt på, at
glarmesterarbejdet normalt ikke
medfører støvudvikling.
Støvet arbejde
En vigtig udsættelsesrisiko for
PCB er via støvet arbejde. Ek-
24
sempelvis ved udskiftning af vinduer, eller sanering af PCB holdige bygninger. Hvis I indgår i et
større renoveringsprojekt skal I
derfor ligeledes beskytte jer mod
støvet i byggeprocessen. I disse
tilfælde skal der anvendes beskyttelsesdragt af klasse 4/5 og
åndedrætsværn; enten maske
med A2/P3 filter eller luftforsynet samt handsker.
Uanset om der er tale om fugemasse fra renskæring af en
rude eller fugen fra hele vinduet,
skal alt affald hvor der er mistanke om PCB, afleveres efter
de kommunale retningslinjer for
PCB holdigt affald.
Bliv klogere
– søg hjælp!
Ring til hotlinen på 36 98 62 68
eller skriv til [email protected],
hvis I har spørgsmål om håndtering af PCB.
– Eller læs en af de mange
vejledninger omkring PCB, eksempelvis fra Arbejdstilsynets
interne instruks nr. 19/2007 eller
”Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige
bygningsmaterialer” fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og
anlæg.
GLAS 03 2010
GlarmesterTidender
Laugsforsamlingen 2010:
“Den rette uddannelse og de
rette elever”
UDG I V ET AF
Glarmesterlauget i Danmark
Sekretariatet
Gothersgade 160 • 1123 København K
T 3313 6510
F 3313 6560
www.glarmesterlauget.dk
REDA KTION
Hans-Georg Nielsen (ansvh)
I NDHOLD
25
Laugsforsamlingen 2010:
”Den rette uddannelse og
de rette elever“
26 Forsikringsaftalen med AON
26 Legat fra Haandværkerstiftelsen
af 1835
26 Region Sjælland:
Fokus på arbejdsmiljø
27 Glasdata i cyberspace
27 Nyt fra skolen
28 Den nye pragtvases sponsorer
28 Nye glarmestersvende efter
svendeprøven i juli
29 Rettelser til
Glas & Glarmesteren –
800 år med glas i Danmark
29 Økonomisk tilskud til
politiske formål
29Medlemsforhold
03 2010 GLAS
Årets laugsforsamling holdtes den 7.-8. maj
på Hvedholm Slot ved Fåborg.
50 medlemmer var mødt frem ved årets
laugsforsamling i maj for at være med til
at gøre status over det forløbne år samt
tage bestik af kommende initiativer. Jørn
B. Olsen, København, valgtes til dirigent.
Oldermand Bjarne Andersen kom
vidt omkring i hovedbestyrelsens beretning. Den fornuftige nye 2-årige overenskomst med TIB, det positive samarbejde
med Glarmesterskolen/EUCNVS, arbejdet med at udvikle glarmesteruddannelsen, Projekt Vinduestjek, den nye historiebog, forsikringsaftalen med AON,
døgnvagtens voksende succes, det vanskelige internationale arbejde, SAMAsamarbejdet og sidst, men ikke mindst
lærlingesituationen.
Under redegørelsen over årets indsats
i Laugets interessegrupper fremhævedes
blandt andet Dansk Autoglas’ mangeårige samarbejde med Pilkington Automotive.
Den efterfølgende debat koncentrerede sig især om vigtigheden af en god uddannelse og de rette elever. Men også regionernes arbejde, edb-gruppen og den
nye forsikringsaftale med AON berørtes.
Der var genvalg over hele linien. Der
indstilledes og besluttedes uændret honorar til FU, ligesom hovedbestyrelsens
forslag om videreførelse af markedsførings- og udviklingsbidraget vedtoges for
de næste to år.
Laugsforsamling 2010 sluttedes med
et trefoldigt leve for Glarmesterlauget
i Danmark. Aftenens fest var præget af
højt humør, sjove taler, fængende rytmer og mange ihærdige dansere.
Et fuldstændigt referat af selve laugsforsamlingen kan rekvireres hos Laugskontoret.
Laugsforsamlingen 2011 holdes den
6.-7. maj i København.
Glasstec 28/9 – 1/10 2010
25
Skolestart 12. oktober
2010
Forsikringsaftalen
med AON
Som oplyst i GLAS 2 / 2010 har Lauget indgået en aftale om forsikringstilbud med forsikrings-mæglerfirmaet AON. Aftalen indebærer,
at AON indleder kontakten med at
Region Sjælland:
Fokus på arbejdsmiljø
Spændende hjælpemidler og nyttig arbejdsmiljøviden stod på dagsordenen under Region
Sjællands seneste regionsmøde.
fremsende en brochure, som beskriver ordningen og dernæst kontakter
Laugets medlemmer og tilbyder et
forsikringstjek.
Dette arbejde er indledt, og de
første meldinger fra AON viser gode
resultater. Laugets medlemmer tager godt imod henvendelsen, og det
viser sig da også, at der hos mange
er ganske mange penge at spare ved
at få et eftersyn og en skræddersyet
forsikring.
Legat fra Haandværkerstiftelsen af 1835
Legatets formål er at yde finansiel
bistand til gamle og værdigt trængende håndværksmestre, som har
udøvet deres håndværk i Storkøbenhavn, samt til enker efter sådanne. Legatet uddeles i januar måned
2011.
Legatansøgning kan rekvireres
hos Glarmesterlauget tlf.: 33 13 65
10 eller mail rs@glarmesterlauget.
dk.
26
På det seneste Regionsmøde i Region
Sjælland var medlemmerne samlet til en
hyggelig social og faglig interessant sammenkomst. Lundeman Glas, Korsør lagde hus til seancen og bød samtidig på et
let traktement.
Til første programpunkt var tilsynschef Jens Skovgaard Lauritsen fra Arbejdstilsynet (AT) inviteret for at give en
generelt status med hensyn til AT’s arbejdsområder. Det gælder blandt andet,
hvornår, hvordan og hvorfor AT giver
påbud, herunder når der eksempelvis arbejdes med kemikalier eller ved for mange og for tunge løft.
Det kan også være ved manglende
brugsanvisninger eller sikkerhedsorganisation, dårligt indeklima eller dårligt
psykisk arbejdsmiljø med for eksempel
mobning. AT udfører desuden analyser
af arbejdsulykker, og hos glarmestrene
er det hovedsageligt snit- og faldulykker
– snitulykker ses for eksempel i forbindelse med håndbåret glas, hvor glasskiven smadres og giver snitskader på dem,
der bærer elementet. Faldulykker sker
især fra stiger, og Jens Skovgaard Lauritsen påpeger, at alt arbejde fra stiger skal
betragtes som en absolut nødløsning!
Laugets medlemmer og deres ansatte kan få rådgivning i alle arbejdsmiljøspørgsmål af Tina Johansen fra firmaet
DAMAVI – rådgivning på telefon og mail
er gratis – hotlinen på 36 98 62 68 eller
skriv til [email protected].
Herefter bød arrangementet på produkter fra Smartlift ApS og fra HETODan. Direktør Ole Kobæk fra Smartlift
havde medbragt deres selvkørende model ”500 MAXI”, der løfter og håndterer
op til 500 kg – det blev en fin demonstration, hvor et stort glaselement blev løftet
ud fra en af Lundemans reoler. Smartlift
demonstrerede, hvordan det flere hundrede kilo tunge element kunne vendes og drejes af den lille lift – se mere på
www.smartlift.dk.
Direktør Peter L. Thomsen præsenterede Lundmans HETO-Dan, udtræksreoler. Et af HETO-Dans specialer er netop skræddersyede reoler til blandt andre
glarmesterfaget. Reolsystemerne udføres
som både manuelt- og el-drevne, og hos
Lundeman er de pladsbesparende reoler
helt tilpasset Lundemans behov i værkstedets givne rammer – se mere på www.
hetodan.dk.
– RL
GLAS 03 2010
GlasData
i cyberspace
GlasData, som har været
glarmesterfagets økonomisystem i snart 30 år, har
fulgt udviklingen inden
for IT-verdenen, så i dag
bruger de flest glarmestre
en version, hvor GlasData
kører som ”Tynd klient”.
Det vil sige, at programmet afvikles på en ekstern
server. Det giver brugerne en stribe fordele – at de
kan komme på GlasData
fra alle computere med
internetforbindelse. Der
er ikke behov for backuprutiner, og hvis der skal
rettes noget i GlasData,
så kan Finn Levinsen ApS
gøre det omgående uden
at skulle komme til stede i
virksomheden.
Branche-softwaren GlasData er kommet i en
version, der betjenes direkte via internet. Det
sparer udgifter til opgradering og
almindeligt bøvl.
GlasData Internet koster kr. 12.500 i opstart, og
kr. 650 pr. måned i drift,
men så får man også en
fleksibel løsning, som er
udviklet og afprøvet af
Autoglarmesterprisen • Ved
svendeprøveoverrækkelsen på Glarmesterskolen uddeles Autoglarme-
glarmestre i næsten 30 år.
Senest er GlasData blevet udviklet så opsamling
af data til Vinduestjek.dk
kan ske let for den enkelte
virksomhed.
sterprisen. Prisen er på 2.000 kroner
og uddeles i et samarbejde mellem
Pilkington og Dansk Autoglas til den
elev, der har gjort det allerbedst i
autoglas-fagene på skolen. Autoglarmesterprisen gik til Lars Thomsen, udlært hos Jydsk Bil-Glas ApS i Kolding.
Nyt fra skolen
Af Lene Gonnsen,
uddannelseschef
Endnu en svendeprøve forløb rigtig fint.
Vi havde 16 uddannede svende til svendeprøveafslutning den 2. juli. Tillykke til
både nyuddannede svende samt de mestre, der har taget ansvar for oplæringen!
Mandag den 9. august begyndte 18
elever. Desværre har kun fire af dem en
lærekontrakt. Det er ikke godt for uddannelsens fremtid, og jeg håber, at der
vil blive skrevet nogle flere kontrakter til
vores næste grundforløb, som begynder
den 18. oktober.
Hvis I gerne vil have en elev, så kontakt endelig skolen på telefon 59 45 51
11, for vi har mulighed for at sende en
grundforløbselev i en uges praktik – så
man kan se, om kemien passer. Dette er
mest henvendt til Sjællands glarmestre,
da vi kun har en elev uden for Sjælland,
og han har en lærekontrakt.
Den sikre vej til transport af glas og vinduer !
- vi leverer nu også løfteudstyr op til 300 kg
Be
s øg
Glasstativer / lagersystemer / bilindretning / NYT: løfteudstyr !!
Typ 5
Typ 5.2
Typ ERGO
Minitek
os
på
I
28 Düs
se
.0
Ha 9. - ldorf
0
l1
0, 1.10 fra
Sta
.
nd 2010
D3
7
:
Kompakt
Tekimex International ApS | Baldersbuen 21 | DK 2640 Hedehusene | Tlf. +45 46 56 03 43 | Fax +45 46 56 05 23 | [email protected] | www.tekimex.dk
03 2010 GLAS
Arbejdsmiljøhotline på
telefon 36 98 62 68
27
Den nye pragtvases
sponsorer
På opfordring bringer vi, om end noget
forsinket, listen over de firmaer/personer,
som ydede et bidrag i forbindelse med indsamlingen til Laugets sølvvase.
Sponsorerne er: A.D. Johansen, Allan
Gjerulff, Allan Guhle, Allan Peter Carlsen,
Anders Moesgaard Nielsen, Bent Lundin,
Bente og Steen Rasmussen, Bjarne Andersen, Bo Lassen, Brenan Haugaard Sørensen, Brian Berensen, Brian Rasmussen,
Casper Svane, Claus Berger, Erik Larn, Erik
Lundeman, Erik Nielsen, Erland Redtz Jensen, Flemming Jensen, Frank A.L. Hansen,
Gitte Preuthun, H.G. Larsen, Hans Jensen,
Hans Lundeman, Hans Peter Sørensen,
Henning Grønlund, Henrik Bugge Schlæger, Henrik K.G. Brodersen, Henrik Normind, Henrik Torp, Henrik V. Sillemann,
Henrik Winther,
Hermann B. Olsen, Ib Dalsgaard,
Ida Snoer, Jacob
Sørensen, Jan Keld
Jensen, Jan Larsen,
Jan Olsen, Jens Robert Blichager Juhl,
Jens Ulrik Fast,
Jeppe Fält-Hansen,
John Sørensen, Jørgen Snoer, Jørgen
Thomsen, Jørn B.
Olsen, Kai D. Christiansen, Kaj Torp, Kim
Andersen, Kim Pedersen, Kim Rørdam
Andersen, Klaus H. Juhl, Kurt Erik Osterkrüger, Kurt Hansen, Kurt Spindler, Lago
Laumark-Møller, Lars Kvist, Lars Rimmen, Lasse Witthøfft, Leif Aagesen, Lennart Johansen, Lennart Kobbernagel, M.D.
Jensen, M.K. Jensen, Mads Frederiksen,
Michael Fetterlein, Michael Fink Jensen,
Michael Kallesø Hansen, Mogens Bang,
Mogens Friis Møller, Morten Larsen, Morten Redtz Jensen, Niels Arnesen, Niels
F. Møller, Ole Juhl, Ole Sørensen, Ove
Håkansson, Ove Sørensen, Palle Græsholm, Per Møller Sørensen, Per Thykjær,
Per Weien Svendsen, Per Aagesen, Preben Mogensen, Preben Schau, Richard
Mikkelsen, Robert Allan Svensson, Steen
Gjerulff, Steffen Nielsen, Søren Lind Sørensen, Thomas L. Petersen, Tommy Rasmussen, Torben Nielsen, Torben Snoer og
Torben Aarslev.
28
Nye glarmestersvende efter
svendeprøven i juli
Øverst fra venstre: Hans Peter Schubert, Glarmester Lars Johansen, Måløv;
Carsten Eldrup, Hannibal Gurskov &
Søn, Valby.
2. række fra oven fra venstre: Jens Bo
Krogsmose, Glarmester Stender, Svendborg; Marck Brenøe Husted, Glarmester Schlæger, Skovlunde; Claus Broberg,
Glarmesterfirma J Jensen og Søn A/S,
Espergærde; Kasper Wiksten, Bendix Træ
og Glas, Hvidovre
3. række fra oven fra venstre: Anders
Kåre Engelhardt Nilsson, VN Glas & Facadecenter, Herfølge; Ricki Maahr Sørensen, Glarmestre Snoer og Sønner,
København; Rune Ahonen, Den Blå
Ramme Og Glarmester- Forretning,
Odense C; Lars Thomsen, Jydsk Bil-Glas,
Kolding
Nederst fra venstre: Dennis Sejer Jensen, Glarmester Børge Christiansen,
Ringsted; Lars Vermehren, Glarmester
Lennart Johansen, Frederiksberg; Brian
Bernt Hansen, Glarmester Henning Frese og Søn, København K; Bo Amnitzbøll
Andersen, Svane Glas A/S, Randers;
Ikke tilstede ved fotogaraferingen:
Sonni Munk Møller, Århus Glarmesteri, Århus.
Lars Thomsen fik bronze medalje og
Rune Ahonen, Bo Amnitzbøll Andersen,
Anders Kåre Engelhardt Nilsson fik ros.
Glarmestervirksomhed
med bolig sælges
61 år gammelt firma med 43 års virke på samme adresse i Virum.
Butik og værksted: Stueplan – værksted 71 m2 og butik 22 m2, Kælder –
mandskabsrum og lager – 92 m2. Overdækket areal – Lager og værksted – 55 m2.
Beboelse: Stueplan – 105 m2 og udv. Terrasse på
33 m2, Kælderplan – Disp.- rum 86 m2
Pris: Kr. 5.400.000,- Henvendelse til glarmester
Kai Nielson, Frederiksdalsvej 137, 2830 Virum,
www.nielsonglas.dk – glarmesternielson@post.
tele.dk
Glasshowroom på www.
glasmedgaranti.dk
GLAS 03 2010
Medlemmer kan få statistik på løn
via www.glarmesterlauget.dk
Rettelser til Glas & Glarmesteren –
800 år med glas i Danmark
Vi har desværre måttet
konstatere et antal beklagelige fejl i Laugets nye
nutids- historie- og fremtidsbog. Der er trykt rettelsesblade til alle bøger,
og der er sendt rettelsesblade ud til alle modtagere af bogen. For en sikkerheds skyld gengives
rettelsesbladet hermed.
Rettelse til side 8
Årstallet 1432 skal være 1497.
Rettelse – nedenfor – til siderne 148-151
Glarmestervirksomheder – yderligere
aktive medlemmer, marts 2010:
Firmanavn
AdresseByEtableringsår
S.L.Aarslev Enke og Søn I/S
Palle Pallesens Eftf.
N.O.H. Glas A/S
Glarmester Kai Nielson
Dansk Glas A/S
Dansk Glas- og Facadecenter
Knud Kristensen’s Eftf.
K.S. Glas Godthåb ApS
LC Glas - Byens Glarmester & Kunst
Herredsvej 64 A
Tontoft 15
Yderholmen 7
Frederiksdalvej 137
Vibeholms Alle 8
Baldersbækvej 24-26
Slotsgade 16
Nuukullak 25, Boks 788
Ringgade 178
8210 Århus V
6430 Nordborg
2750 Ballerup
2830 Virum
2605 Brøndby
2635 Ishøj
8900 Randers C
3900 Nuuk
6400 Sønderborg
28-02-1907
01-06-1907
01-06-1920
21-03-1949
01-01-1981
01-08-1984
01-04-1986
01-03-1986
01-02-1998
Økonomisk tilskud til
politiske formål
Glarmesterlauget i Danmark er via SAMA medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk
Arbejdsgiverforening yder
ikke driftsstøtte til politiske partier, men forbeholder sig muligheden for at
yde støtte til særlige for-
mål som vedrører DAs
virkefelt til visse politiske
partier.
Dette betyder ifølge
Lov om private bidrag til
politiske partier, at medlemsvirksomheder hvert
år skal have mulighed for
at tilkendegive, om de er
imod en sådan støtte.
Er man enig i, at DA
skal have muligheden, så
skal man ikke gøre noget.
Er man derimod imod,
kan dette skriftligt meddeles Laugets revisionsfirma Grant Thornton, att.
stats. aut. revisor Henrik
Aslund Pedersen. En blanket til formålet kan rekvireres på Laugskontoret.
En henvendelse vil kun
indgå i en samlet opgørelse og behandles fortroligt.
Medlemsforhold
Jubilæer
15 nov50 års fødselsdag
17 okt 75 års firmagrundlæggelses
jubilæum
25 nov60 års fødselsdag
Gert Aggergaard Langbøl,
Charlottenlund. Receptionen af-
29 nov65 års fødselsdag
holdes d. 23.10.2010 kl. 10-15
Hans Peter Sørensen, Kastrup
Runde dage
07 okt 60 års fødselsdag
Steen T. Rasmussen, Holte
3550 Slangerup
Overgået til passivt
medlemskab
01 jul Flemming Jensen, Espergærde
Kurt Kristensen, Kolding
01 julHelge Hansen, Rødovre
28 dec 85 års fødselsdag
04 julKaj Søderholm, Birkerød
Afgået ved døden
Frantz Joseph Maziarz (passiv),
Kokkedal
Optagelse under § 6 stk. 2.
Nikolaj Ezekiassen
Henning Jensen, Hørsholm.
20.00 på privatadressen Øvej 7,
Bent Christensen, Frederiksberg
28 dec 50 års fødselsdag
21 okt 50 års fødselsdag
Reception på dagen kl. 15.00-
01 apr Poul Erik Winther, Randers NV
Jan Thaarup Rasmussen, Kbh. SV
Velkommen til nye
medlemmer
Nuukullak 3D, 3900 Nuuk
Sanasoq Nuuk ApS
01 jan Skandinaviska Glassystem v/Leif
Kristensson, Gøteborg
03 2010 GLAS
29
BRANCHEREGISTER
ALUMINIUMSDØRE/ FACADER
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
AG Facader ApS
Bjerringbrovej 68 • 2610 Rødovre
Tlf 4494 4711 • Fax 4494 4721
[email protected] • www.agfacader.dk
BL Glas og Alufacader A/S
Strandvejen 51 • 4200 Slagelse
Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524
[email protected] • www.bl.glas.dk
Husmer Glas og Facader
Smedetoften 11 • 3600 Frederikssund
Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273
[email protected] • www.husmer.dk
F. Weien Svendsen A/S
Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby
Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0011
[email protected] • www.fws-glas.dk
GGF A/S Glarmestres Glas og
Facademontage
Rugvænget 22A • 2630 Taastrup
Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141
[email protected] • www.ggf.dk
Glarmestre Snoer og Sønner A/S
Lærkevej 17 • 2400 København NV
Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897
[email protected] • www.snoer.dk
H.L. Facader
Glarmester Hans Lundemann
Ålholmvej 37 • 2500 Valby
Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986
[email protected] • www.lundeman.dk
Zederkop A/S
Høffdingsvej 16 • 2500 Valby
Tlf 3630 2010 • Fax 3630 5095
[email protected] • www.zederkop.dk
BLYRUDER
Glarmesterhuset
Sølvgade 36 A • 1307 København K
Tlf 3312 6147 • FAx 3313 8116
[email protected]
Nordisk Glasmosaik A/S
Skovlunde Byvej 18-20 • 2740 Skovlunde
Tlf 4484 8888 • Fax 3969 8888
[email protected] • www.schlagerglas.dk
– En del af Schlæger-gruppen
Redtz
Døckerlundsvej 33 • 5000 Odense C
Tlf 6612 3574 • Fax 6613 9124
[email protected] • www.redtz.dk
30
Bogføring/Regnskab
ABC Regnskab v. Hanna M. Lund
Garnisonen 38 • 4100 Ringsted
Tlf 5753 3113 + 2532 3113
[email protected] • www.abcregnskab.dk
BRANDBESKYTTENDE GLAS
GITTER
JSA Sikring
Postboks 46 • 8520 Lystrup
Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303
[email protected] • www.jsa.dk
GLASBESLAG
DSG Industri A/S
Langkær 6 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514
www.dsgindustri.dk
Crosinox
Hesselager 19 • 2605 Brøndby
Tlf 4362 2563 • Fax 4362 2535
www.crosinox.dk
Vetrotech Saint-Gobain North A/S
Havnegade 39 • 1058 København K
Tlf 7022 5258
www.vetrotech.com
DSG Industri A/S
Langkær 6 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514
www.dsgindustri.dk
Glasbeslag ApS
Flade Engvej 3 • 9900 Frederikshavn
Tlf 4044 7288 • Fax 9842 0888
www.glasbeslag.com
Ole Hansen Lellinge ApS
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected] • www.oleh-lellinge.dk
BRANDJALOUSIER
JSA Brand
Postboks 46 • 8520 Lystrup
Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303
[email protected] • www.jsa.dk
Dansk Glas & Facadecenter ApS
Baldersbækvej 24-26 • 2635 Ishøj
Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545
[email protected]
www.glasogfacade.dk
Glasteknik S. Thorball ApS
Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby
Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335
[email protected] • www.staps.dk
BØJET GLAS
GLASLEVERANDØRER
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
DØRTEKNIK
GLASLISTER
Ole Hansen Lellinge ApS
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected] • www.oleh-lellinge.dk
EDB
Finn Levinsen ApS
Fredensvej 16 • 3060 Espergærde
Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616
[email protected]
www.finnlevinsen.dk
C. Ljungdahl A/S
Hejrevang 22 • 3450 Allerød
Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234
[email protected]
www.ljungdahl.dk
GLASMONTERINGSMATERIALER
C. Ljungdahl A/S
Hejrevang 22 • 3450 Allerød
Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234
[email protected]
www.ljungdahl.dk
GLAS 03 2010
BRANCHEREGISTER
GLASSLIBNING, TILBEHØR
Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS
Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre
Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
BØJET HÆRDET GLAS
Klidsbjerg Glas
v. Hans Christian Klidsbjerg
Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953
MØBELGLAS
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
[email protected]
www.glaseksperten.dk
PROFILSYSTEMER
Sapa Building System
Langhøjvej 1, indgang A • 8381 Tilst
Tlf 8616 0019 • Fax 8616 0079
[email protected]
www.sapabuildingsystem.dk
RÅDGIVNING
HÆRDET GLAS
DSG Industri A/S
Langkær 6 • 6100 Haderslev
Tlf 7452 9952 • Fax 7452 7514
www.dsgindustri.dk
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
[email protected]
www.glaseksperten.dk
Glashærderiet A/S
Priorparken 321 • 2605 Brøndby
Tlf 7070 2605 • Fax 7070 2604
[email protected]
www.glashaerderiet.dk
MOTIVSANDBLÆSNING
Ballusign Decor-Glas
Yderholmen 15 • 2750 Ballerup
Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198
[email protected]
www.art-sweet-home.dk
Glarmester Per Drejer
Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C
Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721
[email protected] • www.pdglas.dk
Ole G. Jørgensen Rådgivende
Ingeniørfirma ApS
Jens Juuls Vej 17 • 8260 Viby J
Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470
[email protected]
www.ogjoergensen.dk
Rambøll Danmark A/S
Bredevej 2 • 2830 Virum
Tlf 4598 6000
www.ramboll.dk/facadeteknik
Sikkerheds- og solfilm Danmark ApS
Jönköpingvej 9 • 5700 Svendborg
Tlf 4424 0066 • Fax 4424 0099
[email protected] • www.siksol.dk
Solfilm Gruppen Danmark ApS
Naverland 21-23 • 2600 Glostrup
Tlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dk
TERMORUDER
Niels Juel Pedersen A/S
Transportbuen 13 • 4700 Næstved
Tlf 5577 0158 • Fax 5572 2274
[email protected] • www.njpglas.dk
PFH Glas A/S
Industriparken 1 • 4640 Fakse
Tlf 5671 3232 • Fax 5671 3574
[email protected]
TERMORUDEVENTILER
Ole Hansen Lellinge ApS
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected]
www.oleh-lellinge.dk
SIKKERHEDSGLAS
VÆRKTØJ OG MASKINER
Glaseksperten
Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring
Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878
[email protected]
www.glaseksperten.dk
SKYDEDØRE
Ole Hansen Lellinge ApS
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected]
www.oleh-lellinge.dk
SOL- OG SIKKERHEDSFILM
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
A/S VN Glas og Facadecenter
Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge
Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939
[email protected] • www.vnglas.dk
Bekaert Specialty Films - SolarGard Danmark
Rye Gade 4, Rye • 4060 Kirke Såby
Tlf 2992 3251
[email protected]
www.solargard.com/dk
CORNEGA ApS
Holte Stationsvej 6, boks 3, 2840 Holte
Tlf 4542 3078 • Fax 4542 4448
Ole Hansen Lellinge ApS
Broenge 14 • 2635 Ishøj
Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647
[email protected]
www.oleh-lellinge.dk
Glasteknik S. Thorball ApS
Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby
Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335
[email protected] • www.staps.dk
Thermo-Kemi
Oliefabriksvej 61, 2770 Kastrup
Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266
[email protected]
www.thermo-kemi.dk
DAKI Gruppen A/S
Islevdalvej 124 • 2610 Rødovre
Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3019
daki@daki-dk • www.daki.dk
03 2010 GLAS
31
ID-nr.: 12884
Magasinpost UMM
ID-nr.: 46666
Få tjekket dine vinduer gratis af din lokale glarmester!
Et vinduestjek består af en gennemgang af vinduets tilstand og isoleringsevne.
Gennemgangen afsluttes med en rapport med en oplistning af anbefalinger, der
forbedrer vinduet generelt fra stilart til malinglag, og fra beslag og tætningslister
til selve ruden.
Se hvor meget du kan spare ved at bruge energiberegneren på
www.glasmedgaranti.dk