1. No category

Unge og hash i Viby Syd
Kortlægning og samarbejde på
tværs
HKH-rapport udarbejdet i et samarbejde mellem:
Sundhedscaféerne, Det Boligsociale Fællessekretariat
SSP
HotSpot
Folkesundhed Aarhus og
Ungdomscentret, Aarhus Kommune
Februar 2013
1
Pilotprojekt ”Unge og Hash i Viby Syd – kortlægning og samarbejde på tværs”
Styregruppe
Toke Agerschou, Sektionsleder af SSP/DTO, Aarhus Kommune
Jens Møller / Bertil M. Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat, Aarhus
Marianne Bertelsen, Leder af Ungdomscentret Aarhus Kommune
Bent Nielsen, Leder af HotSpot Centeret, Aarhus Kommune
Vibeke Brønnum, Folkesundhedschef, Aarhus Kommune
Arbejdsgruppe
Hanne Dam, Ungdomscentret Aarhus Kommune
Jesper Bentsen, HotSpot Viby Syd
Kirstine Küsch-Larsen, SSP, Aarhus Kommune
Marianne Viskum, Folkesundhed Aarhus
Helle Dybdal Jensen, Projekt Sundhedscafeerne, Det Boligsociale Fællessekretariat
2
Indholdsfortegnelse
Resume ................................................................................................................................................. 5
1. Indledning......................................................................................................................................... 7
1.1. Baggrund ...................................................................................................................................... 7
1.2. Målsætning................................................................................................................................... 8
1.3. Hash .............................................................................................................................................. 8
1.4. Viby Syd som boligområde ........................................................................................................... 9
2. Kortlægningsprocessen, metode og kilder..................................................................................... 10
2.1. Hurtig Kortlægning og Handling (HKH)....................................................................................... 10
2.2. Indledende og afsluttende konsultation .................................................................................... 11
2.3. Referencegruppe ........................................................................................................................ 12
2.4. Indhentning af data .................................................................................................................... 12
2.4.1 Eksisterende information ..................................................................................................... 12
2.4.2 Interviews ............................................................................................................................. 12
3. Kortlægningsfund ........................................................................................................................... 13
3.1. Er hash en udfordring i Viby Syd? .............................................................................................. 13
3.1. Gener i boligområdet ................................................................................................................. 14
3.2. Unge der ryger hash ................................................................................................................... 17
3.3. De voksnes udfordringer ............................................................................................................ 19
4. Eksisterende støtte og handlemuligheder, .................................................................................... 22
5. Analyse af mangel .......................................................................................................................... 25
6. Forslag til handlekatalog ................................................................................................................ 26
7.Litteraturliste..................................................................................................................................... 1
7. Litteraturliste
Bilag 1 ................................................................................................................................................... 2
Bilag 1
3
4
Resume
I de senere år rapporteres fra flere sider at
hash i udsatte boligområder er et voksende
problem. Dette projekt er et samarbejde mellem aktører i Aarhus Kommune og Det boligsociale Fællessekretariat om, at afdække problemets omfang i et udsat boligområde i Aarhus. Viby Syd har sagt ja til at være pilotområde. Området er foreslået af Det Boligsociale
Fællessekretariat, da området allerede var
påbegyndt at arbejde med problematikken.
som en problematik for deres børn. Andre
omtaler at det er belagt med skam. Erfaringer
fra de professionelle informanter viser, at de
unge skjuler deres hashbrug, og forældrene
kan ofte være de sidste til at få det at vide.
Interviewene viser også, at kommunikation
omkring hash i området kan være problematisk og kan medføre misforståelser.
Blandt interviewede beboere er der viden om
muligheder for hjælp ved bekymring, men
flere informanter giver udtryk for, at de gerne
vil kende mere til den lokale indsats i forhold
til hash. De eksisterende støtte og handlemuligheder i Viby Syd synes alment kendte blandt
projekt- og kommunalt ansatte professionelle,
men der efterspørges bedre koordinering af
ressourcer i området, samt tilføring af kompetencer til håndtering af hashmisbrug.
Til kortlægning er brugt Hurtig Kortlægning og
Handling (HKH), som er særlig egnet til kortlægning og analyse af socialfaglige problemstillinger i marginaliserede miljøer.
Interview og analyse peger på udfordringer
ved åbenlyst salg, kriminalitet, utryghed
blandt beboere, forældre, unge og barrierer i
samarbejdet. Hver fjerde interviewede har
ikke selv oplevet noget eller har kun kendskab
til udfordringerne gennem andres fortællinger.
Forslag til handlekatalog inddeles i forhold til
målgruppen. Under indsatser for alle er der
fokus på medier og kommunikation, hvilken
historie fortælles om området, hvordan informeres om indsatser. Der er forslag i forhold
til at arbejde med sundhed, inddragelse af de
unge i løsning af problematikker i området, og
synlige voksne i området for at øge trygheden.
Fundene i undersøgelsen tegner et billede af,
at hash som nabolagsproblem særligt knytter
sig til Rosenhøj. Interviewene giver et billede
af, at hashbrug forekommer i afgrænsede
grupper af overvejende unge danske som nydanske drenge i alderen 15-25 år, og hovedsageligt over 18 år. De unge beskrives som sårbare unge, med psykosociale vanskeligheder,
fx ustabil familiebaggrund og problematisk
skolegang. Interviewede professionelle ser en
nøje sammenhæng mellem hashbrug og
manglende fastholdelse i uddannelse og arbejde.
Der er mere specifikke forslag til handleanvisninger i forhold til fx kommune og politi, videns og kompetenceudvikling af områdets
professionelle, rådgivningstilbud til unge, og
forældreinddragelse. Under mere specifikke
og individuelle sager er der fokus på mere
synligt politi, og hvordan man som professionel underretter, og hvordan det eksisterende
samarbejde styrkes i forhold til håndtering af
den unges misbrug.
Interviewene viser at der er enkelte forældre,
der italesætter hash og kontakt til hashmiljøet
5
6
1. Indledning
1.1. Baggrund
I løbet af de seneste år har man i en række
forskellige sammenhænge oplevet en tiltagende problematik omkring hash i de udsatte
boligområder. Dette kommer dels til udtryk
ved, at man i boligforeningerne oplever det
som et stigende problem, at der foregår mere
åbenlys handel og ryges i opgange og kælderrum, dels at de ansatte i klubber, i det boligsociale arbejde, sundhedscaféerne og kommunens forskellige opsøgende indsatser oplever
en tiltagende normalisering af hash blandt
området unge. Dette kommer bl.a. til udtryk
ved en oplevelse af, at de unge er meget åbne
om, at de ryger hash, og at det efter de unges
opfattelse, er en helt normal praksis i lokalmiljøet.
situation. Hos disse unge ser man et væsentligt større og mere kontinuerligt forbrug, som
ofte vil være en del af mere komplekse problemstillinger omkring den unge, og hvor risikoen for misbrug og afhængighed vil være
størreiii.
Når man i de udsatte boligområder oplever et
stigende problem, kan det derfor være svært
at vurdere, hvorvidt der konkret er tale om en
stigning eller problematikken i højere grad er
blevet mere åbenlys. Som led i den tiltagende
polarisering i samfundet kan der være grund
til at tro, at hashbruget bliver mere koncentreret i udsatte områder, men at dette, som beskrevet ovenfor, typisk vil indgå i et komplekst
mønster omkring de unges øvrige vanskeligheder, og at det derfor også kan være afmagt og manglende kendskab til handlemuligheder blandt lokale borgere og professionelle
der gør, at problematikken opleves som større. Kompleksiteten omkring håndtering af
hash i udsatte boligområder øges desuden
ved, at problemstillingerne knytter sig til mange forskellige felter. Den del af problemfeltet,
der har fokus på kriminalitet og borgernes
tryghed knytter primært an til den politimæssige indsats og civilsamfundets håndtering,
hvor det felt, der handler om håndtering af
unges brug af hash, er forbundet med indsatser rettet mod børn og unges sundhed og
trivsel. Her vil der både være tale om den brede forebyggende- men også rådgivnings- og
behandlingsmæssige indsats, som knytter sig
til f.eks. skole, klub, forenings- og frivillige
indsatser samt kommunale foranstaltninger.
Den generelle udvikling af hashbrug blandt
unge i Danmark viser, at hashbruget har været
faldende siden 2005i, men at der i samme
periode er sket en normalisering i unges tilgang til hash, i den forstand at de ikke tager
afstand fra det på samme måde, som såkaldt
hårde stoffer, og at de derfor f.eks. accepterer
at have venner, der ryger, selvom de ikke selv
gør. Blandt mainstream-unge er der dog klare
kulturelle koder for, på hvilken måde det er
accepteret at bruge hash, hvor et åbenlyst
ukontrolleret brug/misbrug opleves som ”taberagtigt”, og hvor de fleste unges erfaring vil
bestå i et afgrænset rekreativt forbrug, typisk
for en kortere periodeii. Dette står i kontrast til
de mere udsatte unge, som bl.a. er kendetegnet ved at have et lavt uddannelsesniveau, at
stå udenfor eller have sporadisk kontakt til
uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet, og have forældre der er i en lignende
7
1.2. Målsætning
På baggrund af ovenstående har Aarhus
Kommunes SSP, HotSpotcentret, Ungdomscentret og Folkesundhed Aarhus i samarbejde
med Det boligsociale Fællessekretariat besluttet, at iværksætte denne kortlægning, som
skal give et mere kvalificeret grundlag for at
kunne vurdere, hvilket samarbejde og indsatser, der kan gøre alle parter bedre i stand til
fremadrettet at håndtere og samarbejde om
hashproblematikken i udsatte boligområder.
Overordnede mål for kortlægningen er:




At skabe større fælles viden om hashproblematikken i Viby Syd
At få et bedre overblik over problematikkens omfang og forankring
At skabe mere tydelighed om opgavefordeling, samarbejde og tilbud
At skabe tryghed og trivsel for alle i Viby
Syd
Kortlægningen af hashproblematikken i Viby
Syd omfatter følgende nøgletemaer:

På anbefaling af Det Boligsociale Fællessekretariat er det besluttet, at iværksætte et pilotprojekt i Viby Syd, da man der dels har aktuelle problemer omkring hash, men også har et
godt fundament at arbejde videre ud fra, bl.a.
i regi af områdets såkaldte Tryghedsgruppe
vedr. hash, som er iværksat under helhedsplanen for Viby Syd.



Gener i boligområdet (utryghed, salg,
kriminalitet osv.)
Unge der ryger hash (omfang, konsekvenser)
De voksnes udfordringer (forældres og
professionelles)
De nuværende støtte og handlemuligheder. Hvordan opfattes og bruges de?
1.3. Hash
Hash dækker i denne sammenhæng over betegnelsen hash, pot, skunk og andre produkter
der udvindes af planten cannabis sativaiv. Når
der udelukkende sættes fokus på hash og ikke
andre ulovlige stoffer er det dels fordi, det er
hashen der problematiseres fra mange sider,
men også fordi diverse undersøgelser underbygger, at hash næst efter alkohol er det mest
udbredte rusmiddel blandt ungev. I kortlægningen anvendes betegnelserne brug, rekreativt brug og misbrug af hash. Det faktum, at
hash er et ulovligt stof, gør, at brug af hash
ofte pr. definition opfattes som et misbrug.
Sondringen mellem rekreativt brug og misbrug
vil dog som udgangspunkt hvile på normative
betragtninger om, hvad der findes acceptabelt
rent samfundsmæssigt. Misbrug defineres
derfor i denne sammenhæng ud fra dets konsekvenser, nemlig som et problematisk brug af
hash, som medfører fysiske, psykiske og /eller
sociale skadervi. Rekreativt brug betegner et
sporadisk forbrug, som ikke indgår i et problematisk mønster, og som ikke medfører før
omtalte skader. Brug af hash kan betragtes
som en generel betegnelse for både rekreativt
brug og misbrug, som typisk anvendes for at
betegne den gruppe unge der ryger hash, i
modsætning til de der ikke gør.
8
1.4. Viby Syd som boligområde
Viby Syd dækker det geografiske område
Kjærslund, Søndervangen og Rosenhøj. Der
bor 5300 indbyggere i områdetvii, hvoraf ca. 30
% er børn og unge under 18 årviii. Som det
fremgår af figur 1 er området kendetegnet ved
at have en højere koncentration af borgere,
som er udsatte i forhold til forskellige parametre, som f.eks. antallet af voksne udenfor
arbejdsmarkedet, børn og unge med kriminalitetssigtelse samt børn og unge med dag/døgnforanstaltning, end det gælder for Aarhus Kommune generelt. Endvidere gælder det
for området, at en stor del af børnene i den
skolepligtige alder ikke går på den lokale skole, i det kun 33 % af skoledistriktets børn, går
på Søndervangsskolenix.
Viby Syd
Som omtalt i indledningen har udsatte unge
en større risiko for at komme ud i misbrug,
idet der f.eks. kan ses en statistisk sammenhæng mellem hyppigt hashbrug og/eller misbrug og unges uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus og forældres uddannelses- og
beskæftigelsesstatusx. Forældrenes civilstatus,
har ligeledes en betydning, idet børn af enlige
også har et højere risiko for at komme ud i
misbrugxi. Endelig viser der sig også en statistisk sammenhæng mellem unges kriminalitet
og hashrygning idet der blandt unge med kriminel erfaring er en større andel der har røget
hash. Det skal dog i den sammenhæng nævnes at sammenhængen mellem kriminalitet og
tobaksrygning er mere signifikantxii.
Aarhus Kommune
65% 64%
41%
30%
29%
20%
17%
11%
11%
3% 2%
8%
5%
Børn og unge (0-17år) med
dag-/døgnforanstaltning
Børn og unge med
kriminalitetssigtelse
Børn og unge med fuld øko.
friplads
Børn og unge uden
fritidstilbud
Børn og unge <18 år
Ikke-vestlig baggrund
Voksne udenfor arb.markedet
% af målgruppe
57%
Figur 1
Hvad kriminalitet angår, viser sigtelsesstatistikken for unge under 18 år at der i perioden
2007-12 er sigtet 5 elever efter lov om euforiserende stoffer i Søndervangsskolens skoledistriktxiii. Sammenlignet med andre skoledistrik-
ter i Aarhus Kommune svarer dette til gennemsnittet, hvor det skoledistrikt, der har flest
sigtede, har 18 sigtede, og det, der har færrest, har 1 i samme periode.
9
Sigtelser for euforiserende stoffer gælder som
udgangspunkt sigtelser for at besidde stoffer
til eget forbrug eller en mindre mængde, der
er beregnet til salg for at kunne finansiere
eget forbrug. Sigtelser efter denne lov gælder
således ikke de tilfælde, hvor sælgere eller
bagmænd bliver taget med store partier, da
disse sigtelser hører under straffeloven.
2007
2008
Hvis man ser på sigtelsestal efter lov om euforiserende stoffer for Viby Syd i figur 2, fremgår
det, at det stort set udelukkende er unge mellem 18 og 24 år, der er blevet sigtet, samt at
disse sigtelser er steget til omkring det dobbelte mellem 2007 og 2012.
2009
2010
2011
2012
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
Mand
Kvinde
10-14 år
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
15-17 år
2
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
18-24 år
9
0
8
0
11
0
9
0
16
1
18
2
Figur 2
Ud fra de demografiske forhold i Viby Syd vil
det således være forventeligt, at der i en eller
anden grad vil kunne identificeres en hash-
problematik i området, og politiets sigtelsestal
indikerer, at det vil være blandt de ældste
unge, at problemet er størst.
2. Kortlægningsprocessen, metode og kilder
2.1. Hurtig Kortlægning og Handling (HKH)
Som afdækningsmetode er valgt Hurtig Kortlægning og Handling (HKH), som er udviklet i
regi af WHO (Rapid Assesment & Response,
RAR) og er et kortlægningsværktøj til analyse
af socialfaglige problemstillinger, hvor der i
nedenstående model tages udgangspunkt i en
norsk oversættelse tilpasset norske forhold.
HKH-metoden er egnet til at kortlægge marginaliserede grupper, som færdes i miljøer og
grupper, hvor hjælpeapparatet normalt har
svært ved at komme ind. Metodens styrke er
muligheden for en hurtig belysning af en eller
flere problemområder, som sikrer lokalt ejerskab til de handleforslag, der kommer ud af
kortlægningen.
Kortlægningen består af to dele, nemlig indhentning af eksisterende materiale så som
rapporter, relevante statistikker og forskningsartikler, samt tre interview-runder. De
tre grupper af interviewpersoner består af a)
nøglepersoner, som i deres daglige arbejde
eller via en frivillig indsats er i kontakt med
målgruppen, b) informanter, som er ansat i
relevante institutioner og organisationer og c)
repræsentanter for målgruppen. Analysen
foretages ved en såkaldt triangulering, hvor
viden og erfaring fra fagpersoner og aktuelle
nøglepersoner, og fra målgruppen forsøges
underbygget af eksisterende materiale. Man
forsøger således ud fra mange forskellige kilder at danne et både kvantitativt og kvalitativt
vidensfundament, hvor lokale aktører sam-
10
men med centrale instanser inviteres til at
deltage i udformning af problemstilling og
handleplan. Model for metoden fremgår af
figur 3.
Figur 3
2.2. Indledende og afsluttende konsultation
Den egentlige kortlægningsproces blev sat i
gang d.16. juni 2012 hvor der blev afholdt
indledende konsultation. Hensigten med mødet var at fagpersoner fra forskellige indsatser, institutioner og organisationer, som repræsenterer forskellige perspektiver på faglig
viden om den valgte problemstilling, blev inviteret med til at kvalificere formuleringen af
den endelige problemstilling. På mødet deltog
repræsentanter for skolen, klubben, relevante
projekter fra fritids- og boligforeningsregi,
HotSpot, SSP, Sundhedscaféerne, Folkesundhed Aarhus, Politiet og Ungdomscentret. Der
var således tale om en blanding af folk, der har
høj viden og erfaring med unge og misbrug
generelt, samt folk, der også har specifik erfaring med, hvorledes problemet ser ud i Viby
Syd. På den afsluttende konsultation d. 5.
december 2012 fik de samme instanser præsenteret kortlægningsresultaterne, hvor de fik
anledning til at drøfte fundene samt komme
med forslag til fremadrettede tiltag.
11
2.3. Referencegruppe
I forlængelse af den indledende konsultation
og udarbejdelse af projektbeskrivelse for kortlægningen blev projektet forelagt den lokale
referencegruppe. Formålet med en referencegruppe er at sikre lokal deltagelse, ejerskab og
engagement tæt på praksis. Deltagerne i
gruppen bestod således af kommunale medarbejdere fra f.eks. skolen, klubben, det opsøgende arbejde, og kriminalitetsrådgiver samt
repræsentanter for det boligsociale arbejde og
boligforeningerne i form af afdelingsbestyrelsesformænd, varmemestre m.v. Referencegruppen har haft to møder, hvor de dels har
været med til at bekræfte relevansen af de
udvalgte nøgletemaer, skabt kontakt til relevante informanter til interview, samt drøftet
kortlægningsfund og givet idéer til handleplanen.
2.4. Indhentning af data
2.4.1 Eksisterende information
Allerede eksisterende rapporter og data har
bidraget til at danne baggrund for både udformning og vurdering af de informationer der
er indhentet via kortlægningen. Det lokale
data er indhentet fra lokalsamfundsprofilen og
politiets sigtelsesstatistikker. Der er desuden
anvendt data fra relevante undersøgelser og
rapporter fra f.eks. Sundhedsstyrelsen og Center for Rusmiddelforskning. (se litteraturlisten).
satser og institutioner, der i deres generelle
opgaveløsning får berøring med unges hashproblematik. Der er således tale om politiets
SSP-konsulent, en betjent fra Politiets specialpatrulje, en medarbejder fra kommunens
bydækkende opsøgende team Drivremmen,
en rygestopkonsulent fra Folkesundhed, som
laver opsøgende arbejde bl.a. i Bazaar Vest,
samt en behandler for Ungdomscentrets Rusmiddelteam.
2.4.2 Interviews
Interviews med unge
Interviews med lokale nøglepersoner
Der er lavet to interviews med unge fra området først i 20’erne, som er kendetegnet ved at
kende til miljøet, hvor der ryges hash, men de
er ikke selv hashrygere. Trods gentagne forsøg
er det ikke lykkedes at få interviews med unge, der selv ryger hash. Det betyder desværre,
at perspektivet set inde fra selve miljøet er
fraværende i afdækningen.
Der er foretaget 29 interviews med lokale
nøglepersoner fra de lokale uddannelsesinstitutioner, de kommunale fritids- og sociale
tilbud, områdets sundhedspersonale, handlende i området, bogligforeningsformænd,
varmemestre og lokale beboere af forskellig
etnisk oprindelse. De 29 interviews er foretaget af to studentermedhjælpere ud fra spørgeguides, der er tilrettet efter de forskellige
målgrupper.
Undersøgelse i 6. klasse
Der har været foretaget en spørgeskemaundersøgelse i en 6. Klasse på Søndervangsskolen ud fra metoden Social Pejling. Her er eleverne blevet spurgt om deres oplevelser i lokalområdet vedr. hash samt deres egne eventuelle erfaringer med tobak, alkohol og hash.
Interviews med centrale nøglepersoner
Der er foretaget fem interviews med centrale
nøglepersoner fra relevante bydækkende ind-
12
3. Kortlægningsfund
3.1. Er hash en udfordring i Viby Syd?
Når de interviewede spørges til, hvad den
største udfordring i Viby Syd er omkring hash,
kommer der naturligt nok en mangfoldighed
af svar. Spørgsmålet er stillet indledningsvist i
undersøgelsen, for at få greb om det, der optager de interviewede mest – det, der ligger
først for.
Herudover angives de største udfordringer ret
forskelligt. Det synlige salg opleves som en
frustration af mange. Desuden nævnes kriminaliteten som ofte følger med hashproblematikken, som f.eks. hærværk og tyveri, og den
utryghed denne adfærd ofte afstedkommer.
Herudover er det en svær problematik, at
konfrontere de unge, og at såvel forældre som
de unge kan være benægtende omkring problemet. Desuden opleves der udfordringer i
samarbejdet omkring de unge, hvor man oplever manglende koordinering eller adgang til
at følge op på sager.
Godt en fjerdel af undersøgelsens informanter
har ikke oplevet problemer vedrørende hash i
Viby Syd. Enkelte kender til det, men oplever
det ikke som noget stort problem.
Figur 4 : Interviewedes oplevelse af største udfordringer med hash i Viby Syd
Opsamlende på dette kan siges, at de interviewede angiver mange forskellige udfordringer med hash i boligområdet. Dette kan ses
som et tegn på, at hash afføder en kompleksitet af udfordringer. Det er udfordringer, der
peger på salg og kriminalitet, utryghed blandt
beboere, samarbejde med forældre, motivation hos de unge, samt udfordringer i forhold til
det professionelle samarbejde og strukturelle
barrierer.
13
3.1. Gener i boligområdet
3.1.1. Utryghed – bekymrede beboere
Interviewundersøgelsen undersøger om der
direkte og indirekte er tegn på, at beboerne i
Viby Syd er bekymrede og føler sig utrygge.
Blandt de interviewede beboere fortæller
ingen, at der for tiden er gener på grund af
hash i Søndervangen og Kjærslund, hverken
blandt beboerdemokrater eller beboere. De
oplevelser og fortællinger, der omhandler
gener vedrørende hash relateres alle til Rosenhøj. Selvom hashproblematikken i kortlægningen entydigt kan knyttes til Rosenhøj,
er det ikke ensbetydende med, at alle fra området kender til problematikken. Der er således også eksempler på lokale, der aldrig er
stødt på det.
tredjehånd -, at beboere føler sig utrygge i
forbindelse med hærværk og brand i affaldsskakte, og når der er slagsmål mellem de forskellige grupperinger, og at der tidligere har
været nabolagsproblemer som larm og ræs.
Når interviewede beboere kommer med eksempler, refereres ofte til episoder der er foregået for flere år siden, fx hvor en lejlighed
blev ryddet og hvor en beboer blev fundet
død.
Også de ansatte i området beretter oftest om
gener i form af åbenlyst salg, og også her findes en del fortællinger i form af anden eller
tredjehånds beretninger af bekymrede beboere. Enkelte fortæller om rygning i kældre og
andre steder, ligesom at der findes enkelte
rapporter om, at helt unge har fået tilbudt
hash. Interviews med professionelle giver et
bredere geografisk billede af brugen af hash i
området.
De gener, beboerne oplever, stammer hovedsageligt fra et åbenlyst hashsalg, der fandt
sted på interviewtidspunktet, og som flere
fortæller om som en daglig foreteelse, som en
stor del selv har overværet. Når det kommer
til bekymring for omfanget af hashmisbrug, så
fylder det ikke i interviewene blandt beboerne. Enkelte beboere udtaler sig om, at det er
normalt blandt unge i Viby Syd at ryge hash,
og en enkelt om at være bekymret for, om
egne børn ryger hash, men ellers fremstilles
en generel opfattelse af, at det er afgrænsede
grupper, der ryger og sælger hash.
Informanter er ikke utrygge ved at bevæge sig
i området, men nogle giver udtryk for at folk
udefra kan føle sig utrygge. Andre udtrykker,
at de tror, at der kan være bekymrede ældre i
området og enkelte mener, at de ældre tænker ”hvad som helst om alle unge”, også selvom de blot samler sig for at grille, spille bold
og have det skægt sammen.
De fleste vurderer, at der er bekymrede beboere i området. En del af disse bygger på tredjehåndsfortællinger, der især omhandler forældre og ældre, som bekymrede. Enkelte er
selv bekymrede for repressalier fra dealere. I
flere interviews henvises til – på anden eller
Fælles for ansatte og beboere berettes om de
samme få hændelser, og der en tendens til at
”episoder fra tidligere får deres eget liv og
lever videre” som sandhedsbilleder på den
aktuelle situation i lokalområdet.
14
3.1.2. Salg og synligt brug
Når der spørges specifikt ind til forskellige
problemfelter, dominerer synligheden af
hashsalget. Det rapporteres, at handlen foregår åbenlyst og at dealerne er ligeglade med
at blive set. Én beskrivelse går på, at handlen
nærmest har ”pizza-buds-karakter” – biler
kører ind og ud af området til bestemte steder
og er der kun kortvarigt, til handlen er afsluttet.
Sigtelsestallene for området kan til en vis grad
bekræfte oplevelsen af en stigende tendens,
idet antallet af sigtede efter lov om euforiserende stoffer er fordoblet fra 2007-2012.
Denne stigning ses udelukkende blandt de 1824-årigxiv. I forlængelse af dette bekræfter
politiets specialpatrulje, at Rosenhøj i løbet af
det sidste år er blevet et såkaldt HotSpot for
patruljering grundet et stigende salg af hash.
De oplyser endvidere, at den øgede synlighed
kan hænge sammen med, at der inden for de
seneste år, er sket en ændring i salgsmønstret,
der nu i højere grad forekommer ved budsalg.
Det vil sige, at hashhandel aftales pr. tlf.,
hvorefter man mødes på udvalgte lokaliteter
og foretager den aftalte handel. Det har den
fordel for sælgerne, at de slipper for at have
større mængder hash på sig, men det betyder
til gengæld også, at de handler, der tidligere
foregik på private adresser, nu i højere grad
foregår i det offentlige rum, og derfor også
potentielt overværes af væsentlig flere. Det
pointeres i den forbindelse, at synlig og hyppig
hashsalg i et givent lokalområde ikke nødvendigvis har direkte sammenhæng til den konkrete udbredelse af hash i det pågældende
område, idet både sælger og køber ofte aftaler at handle andre steder, end de selv bor.
Blandt informanterne er der forskel på, hvordan den åbenlyse handel og kriminalitet opleves. Enkelte beretter om en positiv forandring
de seneste to år med mindre hærværk og
kriminalitet i lokalområdet. Samtidig beskrives
det synlige salg som stigende, men hvor størstedelen oplyser, at de ikke selv er blevet tilbudt stoffer. Salget angives især at finde sted i
området omkring torvet og P-plads overfor
benzintanken, men enkelte rapporterer også
om salg på legeplads særligt efter normal arbejdstid. Flere mener, at alt for mange præsenteres for hash, og det problematiseres, at
selvom man fjerner en dealer, så træder en ny
snart i dennes sted. Synligheden opleves af
flere som frustrerende, at der ikke gøres noget
ved det, og beboere/beboerdemokrater oplever, at det ikke nytter at kontakte politiet, og
at politiet ikke har ressourcer nok.
Ganske få informanter giver udtryk for at de
kender personer der er involveret i salg af
stoffer og kriminalitet. Disse informanter fortæller, at de unge føler sig stolte over at bo i
et område, som kaldes for en Ghetto, og at de
ser op til de ældre der sælger hash.
Politiets forebyggelsessektion oplever til gengæld, at de ikke får henvendelser, så de har et
opdateret billede af hændelser i området
Der er informanter, med erfaring fra andre
udsatte områder i Århus, der fortæller, at de
ikke har indtryk af, alt der er større problem
med stoffer og handel i Viby Syd end andre
steder i Århus. Nogle få fortæller, at de ikke
ved hvad de skal se efter og at de ikke forbinder salg af stoffer med anden kriminalitet i
området.
Andre oplever, at tilstedeværelsen af stoffer i
lokalområdet påvirker området negativt med
den åbenlyse handel. Især påvirker det de
enkelte unge og giver dem følelsen af, at de
bor i et socialt belastet område.
15
Enkelte problematiserer, at hash italesættes
som er større problem, end det er, og at det
kan skade områdets rygte. Blandt de informanter, der ikke selv har oplevet noget, har
flere således hørt fra andre i området, at der
foregår åbenlyst salg. Det er oplysninger de
ofte har fået på møder i området. En af disse
fortællinger er opstået i løbet af projektperioden, og hændelsen genfortælles i forskellig
form på anden eller tredjehånd af vidt forskellige personer i området.
Boligområder, der giver et bud på, hvordan
skismaet mellem de forholdsvis få førstehåndsoplevelser (bortset fra det åbenlyse salg)
og den utryghed, der har dannet baggrund for
den lokale Tryghedsgruppe kan forstås. Der er
tale om en rapport, der bygger på international viden og erfaring med tryghed i boligområder. Rapporten slår fast at ”individfaktorer,
fysiske rammer, netværk og nabolagsproblemer påvirker den oplevede tryghed i et udsat
boligområde”(p.11). Den slår ligeledes fast, at
det også er væsentligt, hvorledes medier og
snak italesætter nabolagsproblemer. ”Det er
beboernes oplevelse af nabolagsproblemer og
ikke nødvendigvis frekvensen af problemer i
sig selv, der påvirker trygheden. Denne formes
sjældent blot af beboernes egne førstehåndserfaringer, men i lige så høj grad af snak med
naboer og eventuelle mediehistorier om fænomenerne” (p.11).
Fundene i undersøgelsen viser, at der i perioder foregår et åbenlyst salg, hvor mange føler
sig provokerede og afmægtige over, at de
implicerede intet gør for at skjule det, og at
politiet ikke sanktionerer det tilstrækkeligt.
Noget tyder imidlertid på at hændelser kan
komme til at fylde i folks bevidsthed, og blive
en del af områdets fortælling om sig selv.
Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har i
2012 udgivet rapporten Tryghed i Udsatte
Figur 5 : Center for Boligsocial Udvikling (2012) p.11.
”Det, at forekomsten af nabolagsproblemer og
den oplevede tryghed blandt beboerne i et
boligområde begge i høj grad betinges af be-
boersammensætningen, gør at der i mange
udsatte boligområder både er en høj forekomst af nabolagsproblemer og relativt høje
16
utryghedsrater. Det medfører ofte den fejlslutning, at det hovedsageligt er frekvensen af
nabolagsproblemer og kriminalitet, der forklarer niveauet for oplevet tryghed blandt et
boligområdes beboere. Tryghedsarbejdet føres så ind på et sidespor, hvor bekæmpelsen
af nabolagsproblemer og kriminalitet sættes i
højsædet. Et sidespor, der kun sjældent skaber resultater i forhold til den oplevede tryg-
hed (Cordner, 2010: 16), og som tager opmærksomhed og ressourcer fra andre spor,
som faktisk kan ændre den oplevede tryghed.
Ikke mindst det grundlæggende hovedspor,
der handler om at få ændret beboersammensætningen i de udsatte boligområder, men
f.eks. også det spor, der handler om at styrke
den uformelle sociale kontrol i boligområderne”.
3.2. Unge der ryger hash
3.2.1. Omfang
Den overordnede beskrivelse af udbredelsen
af hash blandt unge i Viby Syd tegner et billede af afgrænsede grupper af unge i alderen
15-25 år. Hovedparten tilkendegiver, at aldersgruppen, der forbruger hash er mellem 17
og 25 år med hovedvægt på unge over 18 år,
og hvor en mindre gruppe angiver, at det også
er aldersgruppen mellem 15 og 17 år som
forbruger hash. Kun en enkelt fortæller om
brugere på 12-13 år. Spørgeskemaundersøgelsen i en sjetteklasse på Søndervangsskolen
bekræfter, at problematikken hovedsageligt
findes blandt de ældre unge, i det ingen i klassen har prøvet hash, én har set nogen ryge
hash og én har set nogen sælge hash. Hovedpartens fokus på de 18-25-årige understøttes
endvidere af sigtelsestallene, som de sidste
tre år udelukkende har omfattet de 18-24årige.
Den generelle udbredelse af hash i
Danmark
 15 % af de 15-årige har prøvet
hash nogensinde (1)
 5 % af de 15-årige har prøvet
hash mere end 10 gange (1)
 38 % af de 16-24-årige har prøvet
hash nogensinde (2)
 18 % af de 16-24-årige har prøvet
hash inden for det sidste år (2)
 7 % af de 16-24-årige har prøvet
hash indenfor den sidste måned
(2)
1) Kilde: HBSC 2010
2) Kilde: Sundhedsstyrelsen, Focal Point, 2011
Der rapporteres om en klar overvægt af drenge blandt brugerne og gives et spredt billede
af etnicitet, idet nogle informanter angiver, at
det udelukkende findes blandt danske drenge,
andre, at det udelukkende er nydanske dren-
ge, og størstedelen ikke angiver etnicitet i
beskrivelsen af målgruppen. Kønsfordelingen
understøttes af rapporter om både udbredelse
af hash og misbrug blandt unge, der viser en
klar overrepræsentation af drengexv, ligesom
17
politiets opgørelser viser, at der hovedsageligt
er drenge blandt de sigtedexvi. De generelle
danske undersøgelser om udbredelse af rusmiddelbrug blandt unge opgør ikke forbrug ift.
etnicitet. Center for Rusmiddelforsknings nye
undersøgelse viser imidlertid, at danske drenge mellem 18 og 19 år udgør langt den største
gruppe af unge med et misbrug af hashxvii.
delsen af hash vil være lidt højere end et gennemsnitligt udsnit af ungdomspopulationen.
Sammenholdt med politiets sigtelsestal, der
viser, at 20 unge mellem 18 og 24 med bopæl i
området i 2012 er sigtet for besiddelse af
hash, vil et realistisk skøn være, at mellem 30
og 50 af områdets unge har problematisk brug
eller et misbrug af hash, hvoraf der er kendskab til ca. 20. Da dette kendskab primært
findes blandt de professionelle fra institutioner og tilbud til de unge under 18 år, er der
grund til at tro, at størstedelen af de unge som
man i lokalområdet mangler kendskab til, skal
findes blandt de 18-25-årige.
Omfanget fremstår ikke entydigt, men der
skønnes blandt professionelle at være kendskab til grupperinger af mindst 20 unge i området med et misbrug af hash. Center for
Rusmiddelforsknings survey-undersøgelse af
misbrug blandt unge viser, at ca. 4 % af en
ungdomsårgang mellem 15 og 24 år vurderes
at have et misbrug af hashxviii. Dette svarer i
Viby Syd til 30 ud af områdets 759 unge i denne aldersgruppexix. Som omtalt i afsnit 1.4.
kan man på baggrund af den demografiske
sammensætning i Viby Syd antage, at udbre-
Det billede, der gives af sælgerne, tegnes hovedsageligt som 17-30-årige, mænd, såvel
danskere som nydanskere. Hvad angår hashmisbrug hos voksne er der ikke identificeret
noget synligt misbrugsmiljø blandt disse.
3.2.2. Konsekvenser
Der er bred enighed blandt de interviewede
professionelle, der primært har sundheds-,
social- og/eller pædagogfaglig kontakt til de
unge, at der er en nøje sammenhæng mellem
hashbrug og sandsynlighed for gennemførelse
af skolegang, uddannelse og arbejde.
De fleste udsagn går på, at hash har ødelæggende påvirkning, hvor ingen tilsyneladende
omtaler at hash også for de unge kan opleves
som en logisk løsning på ikke at kunne leve op
til enten uddannelses og/ eller job-krav. En
enkelt nævner dog, at misbrugere føler, at de
ikke lever op til forældrenes ambitioner på
deres vegne. Hashbrug kan altså hænge sammen med kedsomhed og opgivenhed i forhold
til samfundet og uddannelsessystemet, men
de unge kan også have svært ved at formulere
fremtidsdrømme, eller måske tør de ikke sige
dem højt eller tage mod tilbud af frygt for nye
nederlag. Hash opleves som at være en marginaliseringsfaktor for den enkelte forbruger
af hash i forhold til skolegang, job, uddannelse, men, som det fremgår i det følgende, ikke
som en ekskluderende faktor i forhold til det
lokale fællesskab.
Hashens påvirkning beskrives som en ond
spiral. Hashrygning kan medføre, at brugerne
hænger ud på skæve tidspunkter, får manglende koncentration, faldende lyst til skole,
arbejde og uddannelse. De, der går på uddannelse og ryger hyppigt, er ofte frafaldstruede.
Er de unge drenge udenfor uddannelsessystemet, kan hashen blive det primære indhold
i tilværelsen. Rygere gør det for ”suset”, at det
er sjovt, for at glemme og hygge.
18
Det fremgår, at de unges sociale relationer har
stor betydning for, hvorvidt man bliver involveret og evt. fastholdt i at ryge hash. Der er
tilsyneladende tale om mindre subkulturer –
den hårde kerne - hvor man socialiseres til at
ryge hash. Grupperne beskrives som tætte
med et godt sammenhold, og hvor hashen
ikke nødvendigvis er i fokus, men en naturlig
del af samværet. I disse grupper skønnes det,
at der både findes brugere og misbrugere.
Motiverne for at hash florerer i fællesskaberne kan varierer fra, at det er en del af at være
”sej”, at det er nødvendigt for at være en del
af fællesskabet, at det skyldes kedsomhed
og/eller håbløshed, men også at det kan være
noget man er socialiseret til hjemmefra via
storebrødre og den øvrige familie. Det nævnes
også at, at det kan have betydning, hvilken
uddannelsesinstitution man går på, hvor der
både kan være tale om grupper med problematisk brug/misbrug, men der omtales også et
mere rekreativt brug blandt mere velfungerende unge, bl.a. fra gymnasiet.
fastholdt i fællesskabet – og dermed også
hashen – fordi det kan være alt for sårbart og
vanskeligt at bryde ud. Deltagelse i kriminalitet og i den forbindelse at ”skylde tjenester”
nævnes også som årsager til, at det kan være
svært at bryde ud.
Der berettes altså om grupperinger, hvor det
er normalt at ryge hash, men hvor disse fællesskaber eksisterer parallelt med en række
andre fællesskaber, hvor der ikke ryges. Normaliseringsgraden af hash i Viby Syd kan således beskrives dels i kraft af det tilsyneladende
åbenlyse salg på bestemte steder, samt at det
er normalt i nogle bestemte fællesskaber, men
ikke blandt de unge bredt. De unge, der ikke
ryger hash, påvirkes dog tilsyneladende af den
”afgrænsede normalisering” på den måde, at
mange unge kender til det, betragter det som
”normalt”, selvom de tager afstand fra det, og
kan tale med om salg, hælervarer og kriminalitet, selvom de ikke er en del af det. Den kriminelle side, at være dealer, bliver i nogle miljøer steder betragtet som sejt, men det er ikke
en generel tendens f.eks. på skolen.
Grupperingerne beskrives som forholdsvis
lukkede for omverdenen, hvilket dels betyder,
at de unge meget nødigt fortæller voksne om,
hvad der sker i gruppen, som er kendetegnet
ved en høj grad af loyalitetsfølelse, hvilket så
også kan have den virkning, at man bliver
De unge der indgår i grupperingerne beskrives
for størstedelen som relativt sårbare unge,
med psykiske vanskeligheder, ustabil familiebaggrund, problematisk skolegang, og andre
former for social belastning.
3.3. De voksnes udfordringer
3.3.1. Forældre – bekymringer og handlemuligheder
Den del af informanterne som består af folk
livet. En undtagelse er to informanter, hvis
fra boligforeningen og borgere fra området
børn angiveligt er en del af hashmiljøet.
har generelt ikke kendskab til forældre, der
En del af informanterne fra boligforeningen og
har problemer med børns hashbrug inde på
enkelte af de professionelle har kontakt med
forældre, men de taler ikke med dem om et
19
muligt hashbrug blandt disses børn eller unge i
området generelt, dels fordi det enten slet
ikke ligger i den funktion, de har, men i enkelte tilfælde vurderes det også at hænge sammen med, at emnet er forbundet med skam.
For de øvrige informanter gælder det, at de
som en del af deres arbejde har forældrekontakt og at de fra tid til anden er i dialog med
forældre om bekymring for hashmisbrug hos
deres børn, bl.a. på netværksmøder.
Forældrenes reaktionsmønstre, når de konfronteres med bekymring for hashbrug beskrives som vidt forskelligt. Nogle er meget samarbejdsvillige og er glade og lettede over at få
hjælp til deres børn, andre er meget skamfulde, og nogle reagerer med benægtelse og
opleves at opretholde en facade, der viser, at
der ikke er noget galt i deres familie, hvilket
nogle gange gør, at de i stedet retter mistanken andre steder hen. Dette koblet med, at
nogle forældre beskrives som havende svært
ved at forstå institutionernes rolle, kan føre til
misforståelser, som bl.a. har ført til at forældrene har taget deres børn ud af klubben,
fordi de oplever, at det er der, problemerne
med hash opstår.
De professionelle informanter fortæller, at de
unge ofte formår at holde hashbruget skjult
for forældrene i lang tid, og at man kan have
indtryk af, at forældrene er de sidste til at få
det at vide. Enkelte har indtryk af at det kan
hænge sammen med, at forældre med anden
etnisk baggrund ikke kender til deres børns
ungdomsliv og ikke har forudsætninger for at
støtte deres egne børn i at leve et fornuftigt
ungdomsliv.
Klubben oplyser, at de uden at ville det har
været med til at øge bekymringen, ved at sende et brev ud til forældrene for at advare om,
at de oplevede en stigning i hashproblematikken i området, hvilket angiveligt førte til en
rektion der var meget kraftig i forhold til, hvad
klubben oplevede der var grund til.
De professionelles bekymring omkring de unges hashbrug er efter eget udsagn således fra
start en proces, der foregår mellem de unge
og de professionelle, men det virker som om,
at forældrene altid inddrages på et tidspunkt,
typisk på et netværksmøde. De professionelle
beskriver forældrene til de unge hashbrugere
som sårbare, ofte enlige, som har svært ved at
overskue, hvordan de søger hjælp til problemerne. Som nævnt i afsnit 1.4. kan overrepræsentationen af enlige forældre, hvis børn
har problemer med hash, underbygges af Center for Rusmiddelforsknings Surveyundersøgelse om misbrug blandt unge.
Den beskrevne uvidenhed blandt forældre
bekræftes ikke af to informanter, som er forældre. De fortæller om meget konkrete erfaringer og bekymringer vedrørende deres
børns adfærd i forhold til hash. Deres børn er
blevet tilbudt hash, og én har fundet hash i
sønnens lomme, der benægtede, at det var
hans. De beskriver, at især kvinder gør meget
for at holde øje med deres børn, bl.a. ved at
gå ud og lede efter dem om natten.
20
3.3.2. Professionelle – udfordringer og handlemuligheder
Informanterne har generelt et godt kendskab
og forældrene. Det opleves ikke normalt at
til hvilke støtte og handlemuligheder der fintale om hashmisbrug.
des i Viby Syd med hensyn til hash. Flere giver
De professionelle oplever der er et godt og
udtryk for at de vil henvende sig til Ungdomstæt samarbejde med skolen generelt i lokalcentret, da de kan henvende sig og komme
området, og at samarbejdsparterne skal blive
anonymt der de første tre gange. Informanbedre til at benytte overlappende netværk
terne giver ligeledes udtryk for at de kender
således at kendskabet og kontakten til hinanHotSpot og Lejlighedsprojektet og vil henvenden styrkes.
de sig der med hash problematikker eller også
vil henvendelsen ske direkte til politiet. De
Det omtales desuden at ingen ønsker at fremeksisterende støtte og handlemuligheder i
stå som ”politi” og f.eks. ikke vil benytte urinViby Syd er almen kendte blandt beboere og
prøver. Ved fester på gymnasiet benyttes 5-6
professionelle, men der mangler et overblik
vagter til at checke for misbrug ved fest, ligeover ressourcer i området, der kunne bruges
som unge, der har røde øjne, sendes hjem fra
til en indsats. Flere informanter giver udtryk
institutionen.
for at de gerne vil kende mere til den lokale
En stor udfordring er også at de unge savner
indsats i forhold til hash. Én anser det, at
stabilitet i deres liv og at en indsats overfor de
mange af områdets børn ikke går i den lokale
unge bliver vanskeliggjort, når den unge samskole, som negativt, da denne kunne være et
tidig har et ikke erkendt hashmisbrug.
positivt samlingspunkt for de unge.
Informanterne oplever HKH-kortlægningen
som noget meget positivt og som en anerkendelse af, at der er et hashproblem i lokalområdet. Informanterne har forventning om at
HKH-kortlægningen vil føre til konkret handling og til løsninger, som kan tage hånd om
problemstillingen med unge i misbrug.
Der opleves barrierer i forhold til at benytte
sig af støtte og handlemuligheder. Der savnes
bedre koordinering – hvem der tager ansvaret
– og det opleves som om, der er mange lag i
ledelsesstrukturerne, hvor det er svært at
finde ud af, hvem der gør hvad, hvornår. Der
bliver blandt få professionelle givet udtryk for
oplevelsen af at økonomi spiller ind i forhold
til, hvilken indsats der bliver iværksat, og at
barnets tarv ikke altid er i centrum.
De professionelles udfordringer synes primært
at være, at få konkret kendskab til unge med
misbrug, at have tilstrækkelige kompetencer
til at kunne arbejde med de unges motivation,
at få forældrenes accept af at misbruget foregår, og at få iværksat de rette hjælpeforanstaltninger. Denne tendens bekræftes af, at
Ungdomscentrets behandlingstilbud ikke har
så mange unge i behandling, som kommer fra
udsatte boligområder, og sjældent har kontakt
med unge med nydansk baggrund.
Tavshedspligten opleves nogle gange som
forhindring for at kunne tage kontakt til en
institution om en person, som har et misbrug,
ligesom det opleves vanskeligt at motivere
den unge med misbrug til at tage imod støtte
og behandling. Der gives udtryk for, at det er
vanskeligt at ”fange” de unge i at have et misbrug og at få i tale sat misbruget overfor unge
21
4. Eksisterende støtte og handlemuligheder,
Den kommunale ramme for en tværfaglig
håndtering af rusmiddelproblemer i udsatte
boligområder ligger i Det Tværgående Områdesamarbejde, Lokalråd SSP Aarhus (DTO),
som er magistraten for sociale forhold og beskæftigelse og magistraten for børn og unges
byrådsvedtagne ramme for en målrettet indsats overfor udsatte børn og unge. Samarbejdet bygger på følgende værdier:





område er forpligtet til at formulere beredskaber ift. forebyggelse og håndtering af mistrivsel og eksklusion blandt børn og unge, hvor
netværksmødet er det centrale udgangspunkt
for samarbejde. Det gælder for alle indsatser
og samarbejdet som sådan, at målgruppen er
unge under 18 år.
Under DTO hører desuden projektet Udsatte
Bydele, hvor fire metodeudviklingsprojekter
iværksættes via puljemidler fra Socialministeriet.
Forældrene er ansvarlige for deres børns
liv og opvækst. Aarhus Kommunes indsats
bygger på dialog og inddragelse af forældrene
Der tages altid udgangspunkt i de ressourcer, som eksisterer hos børn, unge og deres familier
Arbejdet med børn og unge bygger på en
lokal, rummelig, tidlig og koordineret indsats
Den der ser problemet har et (med)ansvar
for at det løses – den af de kommunale
aktører, der har den primære rolle, har
hovedansvaret.
Omsorgen for børn og unge er ikke alene
en opgave og et ansvar for forældre og offentlige myndigheder. Det omkringliggende samfund i form af virksomheder, foreningslivet og privatpersoner har ligeledes
et medansvar også for de mest udsatte
børn og unge, og skal derfor aktivt inddrages
Hver af de fire bydele (Nord, Centrum, Vest,
Syd) har et fast §115-møde, som er et kriminalpræventivt samarbejde på individniveau
mellem socialforvaltning, politi, opsøgende
medarbejdere og skolen, hvor problemstillinger og samarbejde vedr. misbrug også kan
indgå.
Politiets indsats består desuden af Forebyggelsessektionen, som har kriminalitetstruede
og kriminelle unge under 18 år som målgruppe, samt Specialpatruljen som bl.a. står for
bekæmpelse af narkokriminalitet.
Rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. rusmidler tilbydes til unge under 18 år i Ungdomscentret og unge over 18 år i Center for
Misbrugsbehandling. For begge tilbud gælder,
at du kan komme ind fra gaden og bede om
rådgivning, at man kan få op til 3 anonyme
rådgivningssamtaler og at der ved konstatering af et alvorligt behandlingskrævende misbrug er 14 dages behandlingsgaranti.
Det konkrete samarbejde udføres med deltagelse af bl.a. sundhedsplejen, dagtilbud, skole,
klub, socialforvaltningen, UU m.v. Hvert lokal-
22
Lokale tiltag, støtte og handlemuligheder
FU-opsøgende
FU-opsøgende tilbyder rådgivning og vejledning om hjælpemuligheder for unge med misbrug og samarbejder med Ungdomscentret. I
forhold til forældreproblematik videndeler FUopsøgende med politi, skole, SSP, og FU er
deltagende i § 115 møder/ Socialforvaltningen, hvor FU har mulighed for at aflevere forældres evt. bekymringer.
med en gruppe unge kriminalitetstruede og
gruppeforløb med mødre og deres sønner.
HotSpot har fokus på tiltag, der kan understøtte tryghed i området, f.eks. et nyt Far til Farnetværk for fædre i lokalområdet.
Klubben Rosenhøj.
Det er ikke tilladt at være påvirket i Klubben.
Vurderer Klubben, at et medlem er påvirket,
samtaler Klubben med medlemmet, tager
kontakt til forældre, og medlemmet sendes
hjem resten af dagen.
I forhold til bekymrede beboere i lokalområdet videndeler FU med varmemester, SSP,
politi og har mulighed for i samarbejde med
lokale samarbejdspartner at indkalde til lokalt
§ 115-møde.
Klubben afholder netværksmøder, følger unge
på Ungekontakten og Misbrugscenteret. Der
holdes løbende opfølgningssamtaler med den
unge, om den unges behov, årsag til misbrug
m.v., og Klubben er talerør til ”systemet”.
HotSpot
HotSpot er opsøgende på gadeplan og opstår
der bekymring om misbrug er dialogen med
den unge og dennes trivsel i fokus, fx undersøges dennes behov/motivation gennem 1-4
samtaler. HotSpot vil orientere forældrene,
indkalde til netværksmøde, og evt. underrette
socialforvaltningen. HotSpot kan følge den
unge til misbrugsbehandling, deltage i møder
og tilbyde konfliktløsning og mægling, samt
har indsats med individuelle unge.
Klubben afholder samtaler med forældre (og
medlemmet) bl.a. ved hashproblemtik, samarbejder på Netværksmøder og kan lave særlige aftaler om hyppig kontakt.
Til områdets beboere orienterer Klubben om
dens arbejde generelt samt om Klubbens politik, "at det ikke er tilladt at være påvirket eller
sælge hash i Klubben Rosenhøj".
HotSpot samarbejder med Socialforvaltningen, kriminalitetsrådgiver, familierådgivere,
forældre, misbrugscenter, politi. Månedligt
deltager HotSpot på § 115-møde og har møde
med FU-opsøgende bl.a. om lokalområdets
grupperinger, månedligt.
Skolen
Skolen tager hånd om sager, hvor der er mistanke om et konkret reelt forbrug blandt elever med inddragelse af forældre og i samarbejde med socialforvaltningen. De er ligeledes
behjælpelige med at henvise bekymrede beboere til socialforvaltningen, og i tilfælde af en
større udfordring vedr. hashmisbrug, arbejdes
der videre med de respektive børn og unge for
netop at sikre dem en god og sund udvikling.
Desuden møde med varmemestre med råd &
vejledning omkring bekymrede beboere i området, hashgener i bebyggelsen m.v.
HotSpot deltager i lokale tilbud og aktiviteter,
hvor også unge med potentielt hash misbrug
deltager, og har bl.a. holdt ”Søndags Åbent”
23
Skolen tilbyder ”Åben Vejledning” til forældre
en gang i ugen. Hash(mis)brug er ikke inkluderet i Åben vejledning, men et rådgivningstilbud til forældre vedr. f.eks. el-og telefonregninger, dansk statsborgerskab, oversættelse af
breve, spørgsmål vedr. skolen og helhedsplanen.
til. Der henvises til sunde aktiviteter og eksisterende tilbud, f.eks Århus Kommunes misbrugsbehandlingstilbud.
UTUS (Ung til ung i Syd)
Er områdets rollemodelprojekt, som ikke har
direkte tiltag i relation til hashproblematikker.
17Plus
Skolekonsulenten er tovholder for ”Kvinder
møder Kvinder”, et tilbud for mødre til børn
på skolen.
17plus er et samarbejde af lokale samarbejdspartnere for at skabe et sted hvor unge i alderen 17 – 24 år tilbydes: Åben Rådgivning og
vejledning ved socialrådgivere, studie- og lektiehjælp, beskæftigelsesvejledning og vejledning til fritidsjob. Tilbuddet er for alle med
ønske om rådgivning eller støtte mht. arbejde,
uddannelse, foreningsliv og til at komme videre fra ung til voksenliv. Bl. a hjælp til at bremse det negative, som ”gadelivet” kan føre med
sig såsom misbrug, kriminalitet og vold. Brobygning til socialforvaltningen og andre relevante tilbud.
Derudover afholder skolen ”Nøglepersonsmøder” for den afghanske og somaliske gruppe to
gange årligt. På møderne orienteres forældrene om skolens udvikling ift. tiltag, projekter og
samarbejde med lokalområdet, ligesom
spørgsmål fra forældrene kan drøftes.
Sundhedsplejersken
Sundhedsplejerskens primære målgruppe er
forældre og småbørn. Ved mistanke/kendskab
til forældres misbrug er dialog om bekymring
med dem udgangspunktet herunder information om den kommunale misbrugsbehandling.
Fokus er på forældres omsorgsevne og relation til barnet. Også her deles bekymring med
forældrene og socialforvaltningen underrettes.
Boligsocial medarbejder i Lejlighedsprojektet
Lytter gerne til alle unge og vil ved (potentielt)
misbrug og henvise til lokale samarbejdspartnere (Klub, FU opsøgende, HotSpot) Evt. tage
den unge i hånden derhen.
Lytter gerne til forældre og henviser til lokale
samarbejdspartnere (Klub, FU opsøgende,
HotSpot). Understøtter evt. at den første kontakt etableres.
Sundhedsplejersken har ved gravide /forældre
med misbrug ofte et samarbejde med Center
for Misbrugsbehandling og/eller familieambulatoriet på Skejby Sygehus, hvor de gravide
misbrugere følges før og efter fødsel.
Være bekymrede beboeres talerør i forhold til
boligforeningen og kommunale samarbejdspartnere. Kan give generel orientering om
konkrete initiativer i området fx HotSpot og
FU-opsøgende indsats samt det nuværende
pilotprojekt omkring hash i Viby Syd. Kan også
henvise direkte, hvis det skønnes relevant i
forhold til bekymringerne.
Sundhedscafeen
Sundhedstilbud til alle i området - børn, unge,
voksne og ældre uanset køn og etnicitet. Tilbyder rådgivning i forhold til sundhedsudfordringer, der påvirker den enkeltes trivsel.
Samtalen er central og rådgivningen er motiverende ud fra det, den enkelte søger hjælp
24
Afdelingsbestyrelser
Varmemestre/Ejendomsfunktionærer
Boligområdets beboerdemokrati har ikke selvstændige indsatser i forhold til misbrug, men
kan være de første, der kontaktes ved bekymringer og klager, og kan viderebringe disse i
relevante fora. Hvis der opstår problemer med
enkelte familier vil afdelingsbestyrelserne via
administrationen forsøge at finde løsninger,
som kan anvendes.
Viderebringer observationer og informationer
fra bekymrede beboere til relevante fora, fx
FU-opsøgende, HotSpot, politi, boligselskabets
administration.
Foreninger
I Viby Syd findes en række foreninger, der ikke
har hash i fokus, hverken i forhold til unge,
forældre eller områdets beboere generelt,
men kan være vigtige netværk, når informationer m.v. skal formidles.
5. Analyse af mangel
Som det fremgår, viser rapporten en række
forskellige udfordringer vedr. hash i Viby Syd:





og kriminalitet knyttet hertil. Der mangler en
analyse af og arbejde med muligheder for
styrkelse af trygheden i området. Center for
Boligsocial Udviklings rapport vedrørende
Tryghed i Udsatte Boligområder peger på faktorer som individuelle, fysiske rammer, netværk, nabolagsproblemer og
snak/mediemæssig omtale af nabolagsproblemer.
Åbenlyst salg og kriminalitet
Unge med misbrug
Bekymrede forældre
Bekymrede beboere
Professionelles samarbejde ved kendt
misbrug eller mistanke herom
Beboerne efterlyser klare handlingsanvisninger, når de konstaterer konkrete kriminelle
handlinger. Der mangler vished for, at det
nytter at kontakte politiet, herunder mulighed
for anonymitet og om hvilken respons, der kan
forventes på anmeldelser. Der mangler synlighed af, at politiet gerne vil have anmeldelserne, samt vurdering af, om nuværende procedure for anmeldelser er hensigtsmæssig.
Tendensen til normaliseringen af hash i visse
grupper af unge, som tilsyneladende også
påvirker graden af normalisering hos den brede gruppe af unge, aktualiserer, at der bliver
givet nogle modbilleder. De unge forklarer
ofte deres accepterende holdning til hash
med, at ”det gør alle jo”, og det vil derfor være væsentligt, at få formidlet et mere realistisk
billede af den reelle udbredelse af hash blandt
unge, hvor den meget større gruppe der faktisk ikke ryger, kommer i fokus.
Forskellige beboere og professionelle peger
på, at der mangler information om lokale muligheder for støtte, vejledning m.v., og en vurdering af, om eksisterende lokale muligheder
for information er tilstrækkelige.
De unge, som er bekymrede for deres venners
brug af hash, har brug for hjælp til, hvordan
de selv kan håndtere problematikken, og
hvordan deres venner kan motiveres og
guides til hjælp. Dette indbefatter også infor-
Der peges desuden på, at der findes beboere i
området, der er utrygge bl.a. vedrørende hash
25
mation om, hvilken relevant hjælp, der findes
på nettet.
Der efterlyses endvidere specifikke kompetencer til at arbejde med de unges motivation og
”den svære samtale”. I forlængelse af ønsket
om kompetenceudvikling ønskes også større
tilgængelighed til ekspertise vedrørende hash
og misbrug.
Sammenhængen mellem unges trivsel og
hashmisbrug gør, at de unge har brug for
voksne omkring sig, som kan handle kompetent på generelle trivselsproblematikker såvel
som de specifikke hashproblematikker. Dette
være sig både forældre, privat netværk samt
professionelt netværk.
Der beskrives et velfungerende og tæt samarbejde mellem de lokale parter, som gør brug
af de vedtagne samarbejdsaftaler, herunder
brug af netværksmøder. Alligevel opleves der
en manglende koordinering, når det er tale
om bekymring for et hashmisbrug. Det lykkes
tilsyneladende ikke at skabe en fælles forståelse mellem den unge, forældre og de professionelle, dels om hvad problemet består i, og
hvem der gør hvad i forhold til det. Dette skyldes ofte både manglende erkendelse og motivation hos den unge og nogle gange forældre,
men også at der, de professionelle imellem, er
tvivl eller uenighed om, hvordan problemet
skal gribes an. Dette er medvirkende til, at det
for nogle professionelle opstår en manglende
tro på, at der findes tiltag, der kan gøre en
forskel for den unge.
Forældre, som er bekymrede for om deres
børn er involveret i brug og evt. salg af hash,
har brug for mere viden om, hvilken hjælp de
kan få i lokalområdet. Dette er forbundet med
særlige udfordringer, idet det af en del forældre opleves som meget skamfuldt, at skulle
søge hjælp.
De professionelle i området efterlyser kompetencer til håndtering af unges misbrug. De
oplever, at det er svært at tale med de unge
om det, enten fordi de unge benægter problemet eller også fordi det er deres indtryk, at
de unge ikke opfatter de voksne som troværdige samtalepartnere, når det gælder hash.
6. Forslag til handlekatalog
Der er udarbejdet er handlekatalog, som i
overskrifter giver indblik i, nogle af de handlemuligheder man kan iværksætte, for at arbejdet med, at understøtte en positiv udvikling for børn og unge i et område, og som
samtidig bidrager til områdets generelle udvikling.
Tilbuddene er beskrevet på ganske få linjer, til
at give et overordnet indblik i tilbuddets formål. Derudover er der knyttet såvel målgruppe for tilbuddet til indsatsen, samt hvem der
umiddelbart kan iværksætte tilbuddet. Det er
ikke udtømmende i forhold til effektive tilbud,
og der er også muligheder for, at tænke både
nye målgrupper, iværksættere og samarbejdspartnere for de enkelte tilbud.
Tilbuddene er opdelt efter farverne grøn, gul
og rød, som skal forstås som forskellige niveauer for forebyggelse af mistrivsel hos børn
og unge i et område, og som samtidig har en
positiv afsmittende effekt på den generelle
trivsel i området.
26
Den grønne bane: (indsatser der er for alle)
Indsats
At fortælle den gode
historie
Sundhedscaféer
Rygestopindsats i
skolen
Hvordan
Målgruppe
Hvad vil du gerne fortælle om
det sted du bor? Hvilke medier
kan bruges for at fortælle gode
historier fra et område? (Facebook, beboerbladet, forældreintra etc.).
Erfaringer viser at taler man med
unge om rygning af cigaretter,
kommer man også til at tale om
brug af hash. Erfaringerne har
blandt andet vist:
- Det er ufarligt at fortælle at
man ryger cigaretter
- CO-måling er et godt redskab
til både at tale om cigaretter
og hash
- Fokus på rygning af cigaretter
skaber den første kontakt og
gør det muligt at spørge ind til
rygning af hash
- Der er sjældent modstand
mod at svare på om man også
ryger hash
- Første råd til de unge er altid,
at de skal stoppe med at ryge
hash
- Ved et mindre misbrug kan
redskaberne for, hvordan med
stopper med at ryge bruges:
o Afklare ambivalens
o Lav en plan
o Aftal hvem der følger op
Rapporter viser, at andelen, der
har prøvet hash, er tre til fire
gange større blandt tobaksrygere
ift. ikke-rygere. Der kan ikke
påvises nogen direkte årsagssammenhæng, men kan begrundes i at én usund livsstil ofte følger usund livsstil på et andet
område. Det anbefales derfor at i
værksætte en målrettet rygestopindsats på skolen, dels for at forhindre at rygning blandt elever
opstår, men også for at iværksætte rygestop for de, der ønsker det.
27
Iværksættere
Alle beboere og
professionelle i
boligområdet
Boligforening,
professionelle,
samarbejdspartnere,
Alle beboere i
området
Sundhedscaféerne
og Folkesundhed
samt andre professionelle i området
Elever på Søndervangsskolen
Søndervangsskolen, Afd. for Sundhed og Trivsel
samt Folkesundhed Aarhus
Den grønne bane: (indsatser der er for alle)
Indsats
Målgruppe
Iværksættere
”Mens Health Week
uge 24”
Mens Health Week er en god
arena at komme i tale med mænd
i alle aldersgrupper om sundhed,
og sætte forskellige emner på
dagsorden. Viby Syd har haft
aktiviteter i Mens Health Week i
2011 og 2012, hvorfor det vil
være en anledning til at kunne
have en bod med information om
hash og misbrug fx på skolen,
klubben eller i Lejlighedsprojektet i Sundhedscafeens åbningstid.
Dels kan der også planlægges
andre oplysningsarrangementer.
Tema for Mens Health Week
2013 er ”Mænds mentale sundhed”, hvorfor det kan være oplagt
at sætte fokus på hash’ påvirkning af psyken
Fx Mænd i alle
aldersgrupper
mhp. såvel unge
og voksne misbrugere, men
også forældre
Samarbejdspartnerne i Viby Syd i
samarbejde med
Folkesundhed
Aarhus, Ungdomscentret og Center
for Misbrugsbehandling
Synlige voksne, der
øger trygheden i området.
Der er gode erfaringer for, at
voksne i gadebilledet skaber ro
og tryghed for både unge og beboere i et boligområde. Udover
de professionelle der allerede har
til opgave at være synlige i gadebilledet i området, kunne der
ligeledes arbejdes på at tiltag som
”natteravne” eller ”fædregrupper”.
Unge der færdes i
boligområdet
Boligsociale tilbud, foreninger
etc.
Professionelle og
andre aktører i
området
SSP Aarhus i samarbejde med de
lokale parter.
Beredskab
Hvordan
At der udarbejdes et beredskab
for området, da der derved kan
laves klare aftaler om, hvad man
kan iværksætte i forskellige situationer (grøn, gul, rød indsats) –
herunder ligeledes et kommunikationsberedskab, hvor der for
eksempel kunne inddrages unge i
tilblivelsen til kommunikationen
til områdets unge.
28
Den grønne bane: (indsatser der er for alle)
Indsats
Trivselsindsatser i
området generelt
Ungeinddragelse
Relevante pjecer
Kriminalpræventiv
indretning
Hvordan
Målgruppe
Eksempelvis i skolen, klubben
eller i et samarbejde mellem
disse. Dette kunne eksempelvis
være:
- Social pejling i 5 klasse – den
klassiske model (SSP Aarhus)
- Særligt forløb med social pejling til Søndervangsskolen,
hvor man dagsordenssætter
trivsel blandt børn og unge,
og hvor man også retter et
særligt fokus på de eventuelle
udfordringer områdets unge
står overfor. Man kunne forestille sig et forløb i alle klasser
fra 6-9 årgang over en periode
på tre år.
Inddrage de unge i løsningen af
de problematikker der ses og
opleves i området – hvad ville
den brede ungegruppe gerne
have der skulle ske i området,
for at der var rart for alle?
Det har vist sig virkningsfuldt at
inddrage de unge i løsningen af
forskellige problematikker, da
det skaber et større ejerskab
blandt områdets unge, når de
kan bidrage med forandringer i
et lokalområde. Dertil har det
også vist sig effektfuldt, at det er
unge der kommunikerer med
unge.
Der er udarbejdet en række
pjecer der beskriver, hvorledes
man ved ganske få initiativer
kan håndtere unges brug af eksempelvis institutioners ude
arealer etc. Og på anden vis kan
forbedre trygheden i et lokalområde.
Det kriminalpræventive råd har
anbefalinger til, hvordan man
kan øge trygheden ved øget
belysning, fjerne bevoksning
osv.
29
Iværksættere
Alle unge i området
Lokale aktører evt.
med inddragelse af
SSP
Alle i lokalområdet
Boligselskabet,
professionelle, foreninger etc.
Området generelt
Det kriminalpræventive Råd og SSP
Aarhus
Områdets beboere
Boligforeningerne
Den gule bane: (de mere specifikke indsatser)
Indsats
Handlingsanvisninger
Kompetenceudvikling
Styrkelse af koordination og samarbejde
Fælles rådgivningstilbud
Forældreinddragelse
Hvordan
Hvad gør jeg hvis – herunder
hvordan anmelder man til politiet og hvordan underretter man
kommunen?
Afdækningen har vist, at det er
svært som professionel at vurdere, hvorvidt der er tale om eksempelvis misbrug af hash hos
en ung. Det har samtidig vist sig,
at være af afgørende betydning,
at kunne afdække og tale med
den unge om eventuelle problematikker. Derfor peges der på et
opkvalificeringsforløb for områdets professionelle, hvor der
sættes fokus på den svære samtale, og hvor der samtidig undervises i den nyeste viden om problematikker i forbindelse med
brug/misbrug af hash blandt
unge.
I forlængelse af kompetenceudviklingen udvikles beredskab for
hver enkelt institution og fælles
handleplan for rollefordeling og
konkret samarbejde, når der er
bekymring for misbrug hos konkrete unge samt hos grupper
Kan placeres i 17 Plus hvor der
som udgangspunkt er fokus på
den brede sundhed, men hvor
der samtidig på forsøgsbasis
eventuelt etableres et anonymt
rådgivningstilbud for unge hver
14 dag i et samarbejde mellem
de lokale parter og evt. med konsulentbistand fra Ungdomscentret. Dette kunne samtidig fungere som et konsulenttilbud til de
professionelle i området, som en
løbende opfølgning på et eventuelt opkvalificeringstilbud.
Hvordan får vi forældrene tættere på problematikken?
30
Målgruppe
Iværksættere
Beboere og professionelle i lokalområdet.
Arbejdsgruppen
bag denne rapport
Alle der arbejder
med unge i lokalområdet.
Børn og Unge og
Socialforvaltningen
Det Tværgående
Områdesamarbejde
Det Tværgående
Områdesamarbejde
Unge med behov
for rådgivning
17Plus
Evt. Ungdomscentret
Folkesundhed
Forældre i området
Professionelle i
området og det
boligsociale arbejde
Den gule bane: (de mere specifikke indsatser)
Indsats
Hvordan
Målgruppe
Iværksættere
Vejledning om
misbrugsrådgivning
og behandling
Vejlede unge om muligheder for
rådgivning og vejledning om
misbrugsbehandling. At skabe et
bredt kendskab til muligheder
for hjælp, rådgivning og behandling af eventuelle misbrugsproblematikker hos unge.
De, der arbejder
med børn og
unge i lokalområdet.
De lokale kommunale aktører
Hash som risikofaktor
Hash som risikofaktor, sammen
med den samlede mængde risikofaktorer. At have en viden om
hvorledes forskellige risikofaktorer spiller sammen, når der er
tale om mistrivsel hos børn og
unge.
De der arbejder
med børn og
unge i lokalområdet
SSP Aarhus
Systematisk opfølgning på hashproblematikker på §115 møder
Professionelle
der deltager på §
115 møderne
SSP Aarhus i et
samarbejde med
mødeleder for §
115 mødet i Aarhus Syd.
§115 møder
Den røde bane: (de specifikke og individuelle sager)
Indsats
Hvordan
Målgruppe
Iværksættere
Politianmeldelser
Anmelde til politiet jf. ovenstående handleanvisninger – synlighed fra politi i området
Områdets beboere
Lokalområdet i
samarbejde med
politiet
Underretninger
Underrette som professionel,
hvis der er tale om børn og unge
under 18 år.
Områdets professionelle
Lokalområdet i
samarbejde med
socialforvaltningen
i Aarhus kommune.
Netværksmøder
At kvalificere netværksmødet ift.
bekymring for misbrug. Del af
kompetenceudvikling
Områdets professionelle
Børn og Unge og
Socialforvaltningen
Revitalisering af beredskab
Revitalisering af det eksisterende beredskab for håndtering af
akutte situationer
Det lokale samarbejde
Hotspot, Politi, SSP,
Boligforening,
familieafdeling
31
7.Litteraturliste
BoSoc-data 2011
Center for boligsocial udvikling (2012): Tryghed i udsatte boligområder
Järvinen et al. (2010): Stoffer og Natteliv. Hans Reitzels Forlag
Nielsen et al. (2010): Når det er svært at være unge i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal.
Center for Ungdomsforskning
Pedersen, M.U. & Frederiksen, F. (2012): Unge der misbruger rusmidler Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Rasmussen, M., Due, P. (2011): Skolebørnsundersøgelsen 2010. Statens Institut for Folkesundhed
Sundhedsstyrelsen(2009): Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag. MULD-rapport nr. 7
Sundhedsstyrelsen (2012): Narkotikasituationen i Danmark 2012
Aarhus Kommune (2011): Søndervangsskolens Kvalitetsrapport 2011
Aarhus Kommune, Viby Andelsforening og Århus Omegn (2009): Baggrundsrapport for Helhedsplanen for Viby Syd
Links:
www.netstof.dk
Noter:
i
Skolebørnsundersøgelsen, 2011, Narkotikasituationen i DK, 2012
Stoffer og natteliv, 2010
MULD 2008, Unge der misbruger rusmidler, 2012
iv
For yderligere oplysninger se http://netstof.dk/leksikon/cannabis
v
MULD, 2008, Narkotikasituationen i DK, 2012
vi
For en konkret diagnostisk definition af disse, se bilag 1
vii
Baggrundsrapport for helhedsplanen for Viby Syd, 2009
viii
BoSoc-data 2011
ix
Søndervangsskolens Kvalitetsrapport 2011
x
MULD 2008, Pedersen & Frederiksen , 2012
xi
Pedersen & Frederiksen, 2012
xii
Nielsen et.al., 2010
xiii
BoSoc-data og Kriminalitetstal for Søndervangsskolens Skoledistrikt bygger på forskellig population.
xiv
Jf. figur 2
xv
Narkotikasituationen i DK, 2012
xvi
Jf. figur 2
xvii
Pedersen & Frederiksen, 2012
xviii
Ibid.
xix
De 759 udgør populationen mellem 14 og 24 i Rosenhøj, Kjærslund og Søndervang
ii
iii
1
Bilag 1
DSM-IV diagnose for et interventionskrævende misbrug af stoffer:
8 dages forbrug af illegale stoffer på en måned og/eller mindst 6 DSM konsekvenser, som hver især
opleves flere gange inden for det seneste år.
De 19 DSM-IV spørgsmål i forkortet version:
Har du indenfor det sidste år flere gange oplevet (som konsekvens af rusmiddelbrug)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fravær fra arbejde eller skole
Manglende koncentration arbejde/skole
Påvirket arbejde/skole
Glemt vigtige begivenheder
Støtter familie/venner mindre end forventeligt
Konflikter med familie/venner
Konflikter med andre personer
Familie/venner: nedsæt dit forbrug
Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug
Kommer i håndgemæng/slagsmål
Fysiske og psykiske problemer – HVIS JA fortsætter på trods af problemer
Påvirket ved kørsel af knallert, scooter, bil/betjening af maskiner
Har været på skadestuen
Haft problemer med loven
Økonomiske problemer forårsaget af forbrug
Tid brugt på forbrug og skaffe
Behøver at indtage mere for at få ønsket effekt
Forsøgt at sætte grænser – HVIS JA ude af stand til at holde dem
Oplevet kraftige fysiske og psykiske problemer ved forsøg på at stoppe af mindst to dages varighed (fx rystende hænder, problemer med at sove, sveder, hurtige hjerteslag, ikke sidde
stille etc.)
2
i
Skolebørnsundersøgelsen, 2011, Narkotikasituationen i DK, 2012
Stoffer og natteliv, 2010
iii
MULD 2008, Unge der misbruger rusmidler, 2012
iv
For yderligere oplysninger se http://netstof.dk/leksikon/cannabis
v
MULD, 2008, Narkotikasituationen i DK, 2012
vi
For en konkret diagnostisk definition af disse, se bilag 1
vii
Baggrundsrapport for helhedsplanen for Viby Syd, 2009
viii
BoSoc-data 2011
ix
Søndervangsskolens Kvalitetsrapport 2011
x
MULD 2008, Pedersen & Frederiksen , 2012
xi
Ungdomscentret
Pedersen & Frederiksen,
2012
xii
Nielsen et.al., 2010
SSP
xiii
BoSoc-data og Kriminalitetstal for Søndervangsskolens Skoledistrikt bygger på forskellig population.
xiv
Jf. figur 2
xv
Narkotikasituationen i DK, 2012
xvi
Det Boligsociale
Jf. figur 2
xvii
Pedersen & Frederiksen, 2012
xviii
Ibid.
xix
De 759 udgør populationen mellem 14 og 24 i Rosenhøj, Kjærslund og Søndervang
ii
3
Fællessekretariat