Stærekassen Stærekassen har huset både Statsradiofonien og Det Kongelige Teater, og nu er det muligt at leje de unikke og stemningsfulde lokaler til bl.a. konferencer, receptioner og kulturarrangementer. Centralt på Kongens Nytorv Stærekassen, der er placeret centralt på Kongens Nytorv, danner en anderledes og farverig ramme om flere forskellige typer arrangementer. Bygningens arkitektur, historie og udsmykning er en del af dens varemærke. Den blev indviet i 1931 og er et af de få eksempler på art déco inspireret arkitektur i Danmark. Stærekassens foyer August Bournonvilles Passage på Kongens Nytorv leder til Stærekassens indgang og en rummelig foyer. Foyeren har toiletfaciliteter og garderobe. I foyeren er der mulighed for forskellige former for stole- og bordopdækning, der kan indrettes workshops, laves dansegulv og meget andet. En trappe fra foyeren leder videre til første sal. Første sal og den ’røde bar’ På første sal er der adgang til den ’røde bar’, hvorfra der kan serveres drikkevarer og mindre madanretninger. Første sal er især velegnet til receptioner. Teatersalen En større renovering og ombygning af Stærekassen fra 1999-2002 har betydet, at teatersalen har fået nye stole, moderne sceneteknik til den store scene, samt handicapadgang og handicapsæder. Teatersalen egner sig godt til konferencer, koncerter og teateropsætninger. Stærekassen Kapacitet 450 personer Antal konference-/mødelokaler 1, Teatersalen Der tilbydes økologisk mad og drikkevarer Kunden kan selv vælge catering leverandør Handicapvenlige konferencefaciliteter Ja Parkeringsmuligheder Offentlige parkeringspladser mod betaling Der forefindes trådløst internet på min. 4 MB i de tilbudte mødelokaler Ja, skal tilkøbes AV-udstyr til rådighed Lyd, lys og sceneteknik Afstand til offentlig transport Ca. 100 meter Hold et arrangement i Stærekassen Er du interesseret i at holde et arrangement i Stærekassen, så kontakt Slots- og Ejendomsstyrelsen på e-mail [email protected] eller tlf. 33 92 63 00. Her kan du samtidig få råd om, hvordan du bedst udnytter Stærekassens faciliteter til netop dit arrangement. Du kan desuden læse mere om udlejning af Stærekassen på www.ses.dk/staerekassen Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangstræde 21 1468 København K Tlf.: e-mail: Hjemmeside: 33 92 63 00 [email protected] www.ses.dk
© Copyright 2024